6 minute read

Øen rundt med pitstop

Øen rundt

MED PITSTOP

Bornholm skal smages, og der er et væld af smagsnuancer og forskellige måder at få dem serveret på, når du tager turen øen rundt. Tag med på nogle af de stop, der er gode at gøre på vej rundt langs kysten.

Af Jon Albjerg Ravnholt Allinge

Vi begynder i Folkemødebyen, hvor Kim Pedersen er gået ind i fjerde sæson på Ølstauan, der året rundt serverer, ja, øl. Her sætter de en stor ære i udvalget: – Vi er det eneste sted på Bornholm, hvor alle tre lokale bryggerier er repræsenterede på fad: Svaneke, Small Batch og Penyllan. Vi har 18 haner kun med lokalt øl, fortæller Kim Pedersen med stolthed i stemmen og fortsætter: – Ølstauan er et sted, hvor voksne mennesker kan gå hen og drikke en øl uden at gå på værtshus, og hvor de kan spise en god bid mad uden at gå på restaurant. Den gode bid mad tager afsæt i klassisk dansk kogekunst holdt i en kvalitet, der overrasker folk positivt. På Restaurant Wilhelm på Grønbechs Hotel er det omtrent den samme ambition, Signe Bing har: – Vi vil gerne lave god og ærlig mad, som alle kan forstå. Vi producerer alting fra bunden og går efter at have så meget lokalt som muligt af grøntsager, krydderurter m.v. Det er andet år, hun forpagter Restaurant Wilhelm, og ved siden af den har hun også Kontikibar på Holmen i København samt købmandsforretningen Bings og Øhotel på Orø. – Vi elsker de danske øer! I tvillingebyen Sandvig ligger Langebjerg Pension og Spisested, i en fin gammel stationsbygning fra 1912. Til pensionatet hører en smuk have, hvor du kan nyde synet af de bornholmske klipper. I 40 år frem til 1953,

kørte Allingebanen fra Rønne Nord til Sandvig gennem Allinge. På Langebjerg er der ikke længere hektisk rejseaktivitet, men der er stadig mange, der kommer forbi med kufferten – og bliver hængende en rum tid. Svaneke

Ned langs kysten over Gudhjem med stop i de små fiskerlejer, kommer vi til Svaneke. Her åbnede Martin Reckensdorff Restaurant 1B med udsigt over havnen i 2020, og her er der mulighed for at trække sig lidt tilbage fra mylderet på havnen og nyde en fire-, fem- eller seksretters menu i ro og mag. – Vi har kun én seating per aften. Det er den måde, vi selv synes er fedest at spise på. Der skal være tid til at hygge og holde pause mellem retterne i stedet for at jage maden ned. Som flere af sine kolleger betoner han vigtigheden af at bruge lokale råvarer. – Når jeg får kartofler, er de gravet op samme dag, og jeg kan servere jordbær samme aften, som de er plukket. Kvalitet og det lokale går hånd i hånd for os. Vi bruger også kalve fra Mønstergaard til tartar. Når du har set kalvene gå rundt i naturen derude i Ølene, kan du sige dig selv, at det automatisk giver en bedre smag. Nogle kilometer mod syd åbnede ølbryggeriet Mikkeller for nogle år siden ølbar om sommeren i det gamle fiskerleje Aarsdale. Her kan du sidde med udsigt over vandet eller ude på terrassen, og mæske sig i burgere og anden mad, der går godt sammen med øl, mens ungerne leger i sandet nedenfor.

Snogebæk

For at opleve de ægte, paradisiske bounty-strande skal du helt ned på sydspidsen af øen. Lige før Dueoddes kilometerlange strande og klitlandskab ligger fiskerlejet Snogebæk med et sandt leben på havnen om sommeren, hvor der er masser af barer, spisesteder og småbutikker. Her har restauranten Den Lille Havfrue ligget i 36 år, og de seneste 17 er det Randi Bech Hansen, der har drevet den på bornholmske råvarer og sikre klassikere. – Vi har en traditionel frokost med saltstegt sild, som er det, turisterne efterspørger. Det er gammeldags smørrebrød, ikke det smarte nye og det er gæsterne glade for. Om aftenen handler det om det gode kød og frisk fisk. Vi laver vores egen fiskesuppe, en populær tapasanretning med tre slags fisk, skaldyrssauté og så confit d’andebryst og kalvemedaljon fra Dansk Gastro Kalv. Den Lille Havfrue åbner til påske og lukker ned Mortensaften med tidlig julemiddag. Rønne

Fra Snogebæk kan vi enten gå langs kysten gennem Sømarken til Rønne, eller vi kan lade, som om vi tager Nexøbanen, der kørte frem til 1968 og havde endestation på Rønne H. Her åbnede Jansuk Rømer i 2021 Restaurant ThaiMark for at give folk mulighed for at spise thaimad som andet end takeaway. – Det manglede simpelthen! Stemningen skal være, som hvis du var hjemme hos mig. Jeg går ind og er vært og præsenterer maden og så har jeg verdens sødeste og altid glade tjener, som er min egen datter.

Oppe i gågaden ligger en anden restaurant, der som Ølstauan i Allinge går op i både det lokale øl og det lokale sprog: Øl & Tjød er en bar helliget kødet i alle dets former, udskæringer og størrelser med safaribar til cocktails og 12 lokale bryg på hanerne. Vang

Vi slutter turen i nord. I Vang har Le Port ligget siden 1976 med en af øens allerbedste udsigter fra terrassen højt over havnen, og dermed er den en af Bornholms ældste fungerende restauranter. For ti år siden overtog Gabriela Jantzen restauranten fra sin svigermor, og sammen med sin mand byder hun på et køkken præget af det klassiske franske og italienske med et nordisk islæt. Her er gæsterne altid i fokus: – Vi kører ikke med seating, så hvis folk spiser, kan de blive siddende, til vi lukker. Man er jo ude for at slappe af. Den respekt for gæsterne gælder også for de mindste af dem, pointerer hun: – Børnemenuen hos os er en halv menu eller en halv dagens fisk, og til frokost kan de vælge fra frokostkortet. Vi synes, at børn sagtens kan spise rigtig mad.

EN

Pitstops around the island

Bornholm has a wealth of flavour nuances and different ways to serve them depending on where you are on the island. Take some pitstops along the coast. Read the article for suggestions. Read the article in English here: bornholm.info/coast-pitstops

CHARMEN VED AT FØLGE ÅRSTIDERNE I takt med at bær, blomster og frugt modnes, høster vi og vores dygtige leverandører de ingredienser, vi skal bruge til de forskellige varianter. Om sommeren plukker vi eksempelvis morbær- og figenblade, stikkelsbær, havtorn og rabarber og om efteråret œæbler, lavendel og rosmarin. Derfor er nog le af vores produkter sæsonvarer, som du ikke kan få hele året. Det er charmen ved at følge årstiderne. LOKALE INGREDIENSER Få steder i Danmark er naturen mere varieret end på Bornholm. Fra de lange hvide sandstrande og dramatiske klippekyster til de dybe skove og vindblæste højlandssletter, så er Bornholm et sandt skattekammer, når det gælder frugt, bær og blomster. Og så har en særlig tilladelse fra Naturstyrelsen til at sanke urter fra deres områder på Slotslyngen nær Hammershus på Nordbornholm. Derfor er det ikke tilfældigt, hvis du kan dufte og smage Bornholm i vores håndlavede spiritus.

SMAGNINGER og RUNDVISNINGER hele året ved Torvehallen i Rønne / Gartnervangen 6 www.bornholmdistillery.dk

This article is from: