Cinemateksprogrammet oktober-november 2021

Page 18

SIDE 18 / FILMUNIVERSITETET

FILMUNIVERSITETET KLASSIKERE I KONTEKST

Under overskriften 'Filmuniversitetet' blænder Cinemateket op for centrale filmhistoriske værker med dertilhørende introduktion ved tidligere lektor ved Københavns Universitet Peter Schepelern og film-underviser ved Folkeuniversitetet Peter Skovfoged Laursen. Husk også vores Filmuniversitetet – morgen-visninger, læs mere på cinemateket.dk. JA

LØR 06/11 15:45

LØR 20/11 16:00

Paris, Texas

Effi Briest

Wim Wenders, 1984 / eng. tale / 172 min. inkl. intro

Rainer Werner Fassbinder, 1974 / da. tekst / 171 min. inkl. intro

En mand dukker frem af intetheden et sted i ørkenen til de uforglemmelige toner fra Ry Cooders slideguitar. Travis gik for fire år siden fra sin kone og søn og forsvandt ud i det blå. Han opsøger nu sønnen, der er i plejefamilie, og sammen drager de af sted for at finde den forsvundne mor. ’Paris, Texas’, der har manuskript af Sam Shepard, er en film om ensomheden, det totale identitetstab og mødet med kvinden og livet. Og så indeholder den et af filmhistoriens smukkeste øjeblikke: Peepshow-scenen, hvor Travis (Harry Dean Stanton) og ekskonen Jane (Nastassja Kinski) på smertelig vis genforenes med en tonet glasrude mellem sig, og hvor han fortæller hende sin egen historie. Han kan se hende, men hun kan ikke se ham. Wenders’ mesterværk vises i en nyrestaureret version. EVENT Introduktion ved Peter Skovfoged Laursen.

I det 19. århundrede bliver den 17-årige Effi Briest gift med den noget ældre Baron von Instetten, og de bosætter sig i en lille baltisk by. Da Instetten bliver forfremmet, flytter ægteparret til Berlin med deres lille datter. Her nyder Effi selskabslivet, men tragedien truer, da der går rygter om, at hun har været sin mand utro. Fassbinder instruerer skuespillerne på en måde, så de snarere læser replikkerne op, end de spiller dem. ’Effi Briest’ er en sublim opsummering af Fassbinders gennemgående tema om det tragiske i at tilpasse sig samfundets kønsroller i stedet for at gøre op med dem. For de fleste af hans personer gælder, at de er bevidste om deres muligheder og behov – og alligevel accepterer det herskende system ved deres handlinger og dermed stabiliserer og bekræfter det. EVENT Introduktion ved Peter Schepelern.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.