Træneruddannelsen by Dansk Håndbold Forbund

R E N N Ã&#x2020; E R S T L E N N A D UD www.dhf.dk

Kolofon Udgiver Dansk Håndbold Forbund Brøndby Stadion 13 2605 Brøndby Redaktion Ulrik Jørgensen Katrine Thoe Nielsen Forfattere Nicolaj Holmboe Ulrik Jørgensen Lars Møller Morten Secher

Foto Jan Christensen Oplag 1. oplag: 1.000 Layout og produktion Formegon

Indholdsfortegnelse Indledning

s. 3-7

Trænerrollen

s. 8-27

Træningsmiljø

s. 28-35

Planlægning

s. 36-43

Læring

s. 44-49

Undervisning

s. 50-55

Fysisk træning

s. 56-63

Forsvar

s. 64-71

Angreb

s. 72-85

Kontra

s. 86-89

Målvogtertræning

s. 90-101

TrĂŚneruddannelsen

Indledning Dansk håndbold er begunstiget

meget og målrettet på at blive så

af at have engagerede trænere i

gode som overhovedet muligt.

tusindvis. Nogle af dem tager sig

Denne gruppe, som har et klart

af vores alleryngste håndboldspil-

præstationsmotiv, har vi valgt at

lere, som gennem dem får deres

kalde ’talenter’. For at imødekom-

første erfaringer med håndbold-

me ’talenternes’ behov har vi brug

sporten. Andre er højtprofilerede

for kompetente ’talenttrænere’,

ligatrænere, som står i spidsen for

som igen har en specifik træner-

arbejdet med de professionelle

rolle at forholde sig til.

spillere på vores bedste seniorhold. Det kan vel næppe komme

Den resterende, store gruppe af

som nogen stor overraskelse, at

ungdomsspillere, som ikke vælger

der er en verden til forskel på de

at investere den samme mæng-

trænerjobs, som de to nævnte

de tid i at træne, har vi klassisk

grupper varetager.

betegnet som ’breddespillere’. Da der tydeligvis ikke er den store

En tredje gruppe er ungdoms-

prestige for de unge i at tilhøre

trænere og for dem er jobprofilen

’bredden’, vil vi her kalde dem

igen helt anderledes.

’ungdomsspillere’.

En af de væsentligste forud-

De spiller typisk håndbold fordi

sætninger for at lykkes og opnå

de synes, at det er en god sport,

succes som håndboldtræner er, at

på grund af kammeraterne og

man er bevidst om, hvad opgaven

fællesskabet eller det gode miljø i

indebærer; hvilken trænerrolle

klubben.

man skal udfylde. Det er denne gruppe, vi i disse år Denne bog henvender sig pri-

har særdeles svært ved at fast-

mært til ungdomstrænere – altså

holde i sporten. Det kan der være

trænerne for de 13 – 19 årige.

mange grunde til, men måske

Formålet med bogen er derfor at

skyldes det også, at vi i klubberne

klæde ungdomstrænerne på til at

ikke er dygtige nok til at involve-

varetage ungdomstrænerrollen

re dem og imødekomme deres

bedst muligt.

behov.

Tidligere betragtede man unge

Derfor har vi brug for vidende og

håndboldspillere som en relativt

veluddannede ungdomstrænere,

homogen gruppe. Det kan man

som er bevidste om lige nøjagtigt

ikke længere. I dag vælger en del

den specifikke trænerrolle, de har

af de unge spillere - typisk fra 14-

sagt ja til at varetage.

15 års alderen – at investere rigtig meget tid i at afprøve, hvor langt

Med nærværende bog har vi for-

talentet kan bære. De træner

søgt at samle og formidle viden

Træneruddannelsen

og værktøjer, som vi vurderer er

ger med andre ungdomstrænere

vigtige for enhver ungdomshånd-

og man kan diskutere konkrete

boldtræner. spørgsmål, som man går og roder Bogen er grundbog på ’DHF’s

med i hverdagen.

Træneruddannelse’, hvor ungdomstrænerne er den helt primæ-

Bogen udgør altså kun den ene

re målgruppe.

side af mønten, kurserne den anden og man får kun den fulde

På de forskellige kursusmodu-

værdi, når man har fået begge

ler, som organiseres og udbydes

dele med.

over hele landet, vil kompetente instruktører formidle og uddybe

Tak til dig, som har valgt at yde

den viden, som findes i bogen,

et bidrag til dansk ungdoms-

og man vil som kursist få mulig-

håndbold og god fornøjelse med

hed for at arbejde med mange af

bogen og kurserne.

værktøjerne i praksis. På kurserne får man desuden lejlighed til at dele viden og erfarin-

Træneruddannelsen

Ungdomstrænerens arbejdsgrundlag

byggere’, så de unge ikke får en oplevelse af at gå fra én verden

Med udgangspunkt i fire perspek-

til en anden, når de skifter årgang

tiver er her en beskrivelse af de

eller skifter træner.

grundlæggende elementer i ungdomshåndbold, som ungdoms-

Foreningsperspektivet

træneren må tilstræbe at arbejde

Hvis vi skal lykkes med at fasthol-

ud fra.

de de unge spillere og fremme

Spillerperspektivet

og udvikle håndboldsporten, har vi brug for foreninger, som kan

Den brede gruppe af ungdoms-

tilbyde ’den fulde pakke’. Det vil

spillere er måske ikke lige så mål-

sige foreninger, hvor der er klare

rettede og præstationsorientere-

holdninger og værdier, hvor der

de som ’talenterne’. Alligevel har

er kvalitet i det sportslige tilbud

de utvivlsomt også et ønske om

(træning og kamp) og supple-

at blive dygtigere til håndbold.

rende aktiviteter, som sikrer gode

Ungdomsspillerne har også et

oplevelser for alle involverede.

behov for at blive set, anerkendt og værdsat af deres trænere og

Ledere, trænere og andre frivillige

holdkammerater. De skal mærke,

har sammen med spillere og for-

at de spiller en rolle og er en ac-

ældre ansvaret for at sikre en god

cepteret del af fællesskabet.

’hverdag’ i foreningen, men hverdagsrutinen skal også brydes og

Skal vi fastholde ungdomsspil-

varieres. Det er medvirkende til at

lerne kræver det, at trænere og

skabe et attraktivt idrætsmiljø.

ledere formår at involvere dem. At dem – både på holdet og i klub-

Det sportslige perspektiv

ben som helhed.

Træningen skal være en god op-

de bliver spurgt og at der lyttes til

Trænerperspektivet

levelse hver gang – noget som de unge ikke vil gå glip af. Der skal

Det handler om at have træne-

være fokus på læring, glæde og

re – eller trænerteams – som kan

fysisk aktivitet. Hver enkelt spiller

udfylde ungdomstrænerrollen

skal have mulighed for at udfolde

og magter at håndtere ansvaret

og udvikle sig både til træning og

som en nøgleperson i de unges

i kamp, så de oplever at mestre

liv. Trænere, som har de fornødne

færdigheder og at der er progres-

håndboldfaglige kompetencer,

sion på det sportslige niveau. Der

men som også formår at lede,

skal være et individuelt fokus, selv

motivere og skabe relationer.

om der er tale om en holdsport.

Vi har brug for ungdomstrænere, som kan se og beherske de

Ungdomstræneren skal være klar

kønsmæssige nuanceforskelle,

til at påtage sig en hovedrolle og

der er, når man beskæftiger sig

et stort ansvar i ungdomshånd-

med henholdsvis unge piger og

bolden, men kan naturligvis ikke

unge drenge. Det er trænere,

løfte opgaven alene. Som i alle

som arbejder helhedsorienteret i

andre sammenhænge er der brug

klubben og evner at være ’bro-

for teamwork.

Træneruddannelsen

TrĂŚneruddannelsen

Trænerrollen Den gode træner skaber gode oplevelser!

gode oplevelse” for spillerne, hvad enten der er tale om træning, kamp eller øvrige aktiviteter.

Det er jo i udgangspunktet et

Modellen har form som en tre-

ganske enkelt budskab. Men hvis

kant, hvilket betyder, at der er en

vi dykker lidt ned i de mange

indbygget sammenhæng. Det kan

forhold, der kan være udslagsgi-

være meget forskelligt fra træ-

vende, når man skal beskrive den

ner til træner, hvor man har sine

gode træner, bliver det hurtigt

forcer og kompetencer. Den gode

mere komplekst.

– eller komplette/kompetente – træner har naturligt ”et ben i hver

Vi prøver i det følgende at belyse

lejr” og er i stand til at forholde

dine opgaver ud fra en model,

sig til de enkelte områder for sig

hvor det centrale er at skabe ”Den

og i kombination med hinanden.

Formidling Form Hvordan vil du?

Den gode oplevelse Træning Kamp Aktiviteter Viden om håndbold

Ledelse

Indhold

Ramme

Hvad vil du?

Hvorfor vil du?

Nå du skal skabe gode oplevelser, sker det gennem at kombinere VIDEN med LEDELSE i de aktiviteter, du er en del af. Kvaliteten af din træning afhænger i høj grad af din evne til FORMIDLING af dit stof. Jo skarpere, du er på, hvad du vil (indhold), og hvorfor du vil det (ramme), jo skarpere bliver du til finde ud af, hvordan du vil formidle (form).

Træneruddannelsen

VIDEN – hvad du vil

LEDELSE – hvorfor du vil

I denne sammenhæng taler vi om

Ledelse er i denne sammenhæng

viden inden for håndboldspillets

også en form for viden, men

facetter:

det handler ikke om håndbold.

Forsvar

Ledelse er din ramme for forstå-

Kontra

else af det, du har med at gøre.

Angreb

Ledelse er på den måde redska-

Returløb

ber og færdigheder til at arbejde

Målvogtertræning

med mennesker. Ledelse giver dig

Fysisk træning

forudsætninger for at træffe de valg, du gør.

Viden om – er et vidt begreb og

I dette materiale handler det over-

som oftest erfaringsbestemt.

ordnet om:

Der er mange niveauer af viden;

Målsætning

teknisk, taktisk, teoretisk, prak-

Motivation

tisk, generel, specifik, overordnet,

Kommunikation

detaljeret mv.

Relationer

Du kan fx have spillet håndbold selv og derigennem have erhver-

Men også koordination, admini-

vet en praktisk viden, eller du

stration og planlægning er vigtige

kan have læst en række bøger og

ledelsesredskaber.

derigennem have erhvervet en teoretisk viden.

FORMIDLING – hvordan du vil

Det kan være, du ved mere om

Formidling er også viden – viden

forsvar end om angreb. Det kan

om, hvordan mennesker lærer og

være, du ved meget om fysisk

forstår bedst.

træning, men intet om målvogtertræning. Det kan være, du ved

Formidlingens primære kunst

mere om forsvarsformationer

ligger inden for områderne:

(6:0, 5:1, 3:2:1) men mindre om

LÆRING

individuelle forsvarskompetencer

UNDERVISNING

(placering, tacklinger, parader). Der er altså mange lag, når vi taler om viden inden for håndbold, og vi opfordrer til, at du giver dig tid til at reflektere over, hvor du har et højt vidensniveau, et generelt vidensniveau, et lavt vidensniveau – eller er helt blank. Det vil kunne hjælpe dig, når du skal til at definere dig selv som træner.

Træneruddannelsen

Kasket Karl/Karla på og uden for banen.

På den grå bane Her handler det i høj grad om din rolle som underviser, formidler og vejleder.

Du har mange roller – kasketter – som træner. Det kan ofte komme som en over-

Når holdet træner, formidler du ”dagens stof” til spillerne på en måde, så der skabes aktivitet og gode

• Underviser

oplevelser.

• Formidler

raskelse, hvor mange forskellige

• Kampleder

funktioner og opgaver, der følger

Når holdet spiller kamp, vejleder du spillerne un-

med, når du har sagt ja til at

dervejs på baggrund af de aftaler, I har lavet inden

være træner. Du skal derfor være

kampen. Du er en form for kampleder eller coach, som

bevidst om de ”mange kasketter”,

skal vise vejen.

du har på, og hvornår du har hvilken kasket på.

På den lilla bane Et er at bevæge sig rundt på

Her ligger forberedelsen til såvel træning som kamp,

banen og træne spillerne. Noget

hvilket er en vigtig del.

andet er de mange øvrige opgaver, der følger med, og som du

Herudover har du som koordinator og administrator

måske ikke lige er opmærksom på

mange opgaver. Det kan fx være at udfylde medlems-

• Koordinator

– eller har lyst til.

lister, lave kørselsordning til udekampe, skrive kamp-

• Administrator

kort, skrive til hjemmesiden, udarbejde information

• Praktiske gris

Det er dog vigtigt, at du formår

til spillere og forældre mv. Måske er det også dig, der

• Teamplayer

at få alle opgaver løst – enten

- som den praktiske gris - skal sørge for bolde, trøjer,

selv eller ved at spørge andre om

drikkedunke, musik til opvarmning mv. Hvis du har en

hjælp.

holdleder eller andre hjælpere tilknyttet holdet, skal du koordinere arbejdet og være en teamplayer.

Du kommer primært til at ”arbejde” på selve banen (den grå

Her ligger også alt det, der ikke lige har med selv træ-

bane) og på den blå bane, som

ningen/kampen at gøre. Det kunne være spillersamta-

også rækker uden for selve ba-

ler, de uformelle snakke, de sociale aktiviteter mv.

nen. Det er ofte ”alt det uden for banen”, som kan blive en udfordring.

På den orange bane Her stifter du bekendtskab med ”Det hele menneske”. Ved overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse kommer skolen – helt naturligt – til at fylde mere i de unges hverdag. Netop i denne

• Det hele

periode oplever mange klubber, at de unge falder

menneske

fra. De har lige pludselig for meget om ørerne; sko-

• Planlægger

le, fritidsarbejde, kærester, og så kan håndbolden

• Forbillede

blive valgt fra – særligt hvis de unge føler, at de

• Rollemodel

ikke bliver motiveret af aktiviteterne.

• Legetante/ Hyggeonkel

Træneruddannelsen

Hvis du er i stand til at skabe

den. Spillerne kan fx tage tillærte

gode oplevelser, udfordre de

kompetencer fra skolen med over

unge, skabe glæde og begej-

i hallen. Det handler bl.a. om at

string, er der – ifølge forskningen

kunne analysere, perspektivere og

– mulighed for at fastholde de

se sammenhænge.

unge og måske endda rekruttere nye spillere.

Men ”skolelivet” kan også profitere af de kompetencer, de unge

Men det kan i perioder være

får med fra håndboldbanen. Det

svært at få tid til træningen, så

kan fx være det at arbejde med

du kan evt. hjælpe med at se på

målsætning og fokus eller bruge

spillernes kalender eller ugeplan,

erfaringer fra at være en del af et

så der er plads – og overskud – til

hold, samarbejde, fight, vilje, mv.

det hele. Det handler om at få afdækket, hvornår er der spids-

Og endelig smitter begge dele af

belastninger i skolen, og hvordan

på spillernes personlige udvikling,

det kan komme til at få indfly-

som så igen kan bruges konstruk-

delse på træning og kampe – og

tivt i skolen og på håndboldba-

fritidsarbejde.

nen. Der er altså tale om en winwin-win situation, hvis de unge

Der ligger en stor mængde posi-

formår at skabe overførsel som

tiv energi, som spillerne kan tage

skitseret gennem figuren.

med fra den ene bane til den an-

PERSONLIG UDVIKLING

HÅNDBOLD

Træneruddannelsen

UDDANNELSE OG KARRIERE

Uanset, hvilken bane du befinder

bevidst om din adfærd. Hvad si-

dig på, er du et forbillede for dine

ger du, og hvad gør du, og er der

spillere – og deres forældre. Du

sammenhæng? Siger du, hvad du

vil således være en rollemodel

gør, og gør du, hvad du siger? Du

og skal i den forbindelse være

er foreningens repræsentant, når

I er ude og er dermed med til at

har i ungdomsårene ofte bruge

skabe foreningens image (og ry)

for et velment spark bagi – måske

der, hvor I færdes.

mest i skolen og derhjemme. De vil typisk rigtig gerne til håndbold

Som ungdomstræner er der såle-

for at møde kammeraterne og

des ikke kun tale om træning på

”gøre noget” sammen.

banen, men du har også ansvaret for en lang række andre, mere so-

Drenge kan som oftest sagtens

ciale aktiviteter. Gode oplevelser

presses til at yde noget mere. Lidt

bliver skabt både på og uden for

karikeret kan man sige, at hvis pi-

banen, så du må forvente, at du

gerne ligger på omkring 120 %, så

også af og til påtager dig rollen

ligger drengene måske på 80 %.

som legetante eller hyggeonkel.

Her kan der så med fordel skrues

Drenge versus piger (I)

lidt op for ambitionsniveauet.

Det er godt at have viden om, at der en tendens i tiden, hvor specielt unge piger stiller enormt høje krav til sig selv. Det skal helst præstere 120 % på alle areaner, og mange føler, at det aldrig bliver godt nok. I skolemæssig sammenhæng – særligt i de gymnasiale ungdomsuddannelser - bliver de kaldt 12-tals piger, da de helst skal have karakteren 12 i alle fag. Dette voldsomme tryk og pres på sig selv smitter også af i andre sammenhænge. Ud over skole og lektier er der også fritidsarbejde, samvær med venner og veninder, sociale medier mv. Der kan komme en udfordring, hvis disse piger kommer til at føle, at der ikke er timer nok i ugen. Udfordringen ligger i, at de så (måske) vælger håndbolden fra. Vigtigt er det dog at kunne fortælle pigerne (og deres mødre), at netop håndbolden kan være et frirum og en mental pause i den ellers pressede og travle hverdag. Det er helt ok, at der skæres ned på ambitionsniveauet en gang imellem. Drenge lægger som udgangspunkt ikke det samme tryk og pres på sig selv – tværtimod. De

Træneruddannelsen

vigtigt og har særlig værdi for

Trænerfilosofi – bygget på værdier

dig.

Når du har styr på, hvilke opgaver

personlig udvikling. Og der ligger

Værdier afspejler, hvad der er

Nysgerrighed og lyst til at blive klogere er stærke drivkræfter til

der ligger i trænerrollen, kan du

masser af udviklingspotentiale,

Værdier giver retning og moti-

begynde at tage fat på, hvad du

hvis du tager ansvar for dit per-

verer dine holdninger, handlin-

egentlig er for en slags træner.

sonlige lederskab.

ger og vurderinger.

Hvilke værdier bygger du din

Værdier er anvisende for, hvor-

trænergerning på?

Når du skal starte med at træne et nyt hold, er det vigtigt at af-

dan du forvalter dit liv. En af de vigtigste dele i din ud-

stemme forventninger mellem dig

vikling som træner er din evne til

og spillerne – og også foreningen.

at reflektere over din egen praksis

Du bør derfor overveje, hvad der

og derigennem erkende og erfare,

motiverer dig ved at være ung-

hvad du ved – og ikke ved, og

domstræner, og hvilke mål du har.

hvad du lærer gennem dit virke

Du kan måske definere en konkret

som træner.

trænerfilosofi, hvor du oplister, hvad du står for, hvad du gerne

Det er helt i orden, at der er ting,

vil opnå, og hvad dit ”projekt”

som du ikke ved noget om, eller

som træner er. På den måde står

kun har begrænset kendskab til.

du godt rustet til mødet med

Hvis du tør være åben og ærlig

dit – måske - kommende hold, og

omkring det og samtidig søge

du kan sikre dig, at dine værdier

sparring og ny viden, er der gode

stemmer overens med holdets/

muligheder for, at du kan udvikle

foreningens forventninger.

dig som træner, leder – og menneske.

Træneruddannelsen

Motivation

Trænerens motiver

hvad der skal til for at skabe et godt trænings- og klubmiljø.

Hvad motiverer dig som træner?

Nogle centrale pointer i Søren

Hvad er dit brændstof? Det kan

Østergaards bog ”Bliv klogere på

der være mange svar på, og det

de unge” kan sammenfattes så-

vil ofte være forskelligt fra træner

ledes, at når unge vælger fritids-

til træner. Det vil dog i mange

aktiviteter til, peger stort set alle

sammenhænge være nyttigt, hvis

undersøgelser på:

du bruger tid og energi på at reflektere over, hvorfor du er træner,

At det skal være SJOVT –

og hvad der motiverer dig.

tilfreds med træningen, trivsel på holdet, spændende oplevelser.

Drøft gerne dette med andre trænere og bliv derigennem klogere

At det er SPÆNDENDE –

på, hvilke motivationsfaktorer

lærer noget nyt, træningen er seriøs, alle vil gerne være bedre

der har indflydelse på det samme ”job”.

At der er GODE TRÆNERE – fagligt dygtige og gode til at skabe tryghed.

Når du selv er afklaret og ved, hvad der motiverer dig, og du har

At man er sammen med NOGEN MAN KENDER

en forståelse af, hvad der motiverer andre trænere, er det en god

At der er NOGEN PÅ MIT NIVEAU

ide at blive klogere på, hvad der driver unge mennesker til at spille

Hvis spillerne oplever det modsat-

håndbold.

te – fx fællesskab, der smuldrer,

De unges motiver

kedelig træning, trænere, der ikke kan tale om andet end håndbold,

Forskning i unges motiver giver

så viser undersøgelser, at det kan

en retning og nogle bud på, hvad

være afgørende faktorer, når unge

de gode oplevelser bør indeholde.

spillere forlader sporten.

Anden forskning giver bud på,

Træneruddannelsen

Motivationsorienteringer

tivation, og træneren skal både

Et forskningsprojekt i folkeskolens

interessere sig for spillerne som

ældste klasser peger på, at der

mennesker og være engageret i

grundlæggende er fem former

træningen mv., så spillerne lærer

for motivation, men at unge

noget.

ikke nødvendigvis motiveres på samme måde. Der bliver angivet,

Projektet konkluderer, at man ikke

at motivation snarere skal forstås

umiddelbart kan tale om umo-

som forskellige orienteringer, for-

tiverede spillere, men måske er

skellige interesser og forskellige

spillerne ikke altid motiverede for

måder at lære på. Motivation er

det træneren gerne vil have.

en dynamisk størrelse, der opstår, udvikles eller hæmmes i mødet

Det handler grundlæggende om

med forskellige situationer. Vi prø-

at tage udgangspunkt i, hvor spil-

ver her at ”oversætte” til håndbol-

lerne er. Spillerne sætte stor pris

dens verden.

på variation i både træningsformer og motivationsorienteringer.

Træneren spiller en helt central

De fem former for motivation/

rolle i forhold til spillernes mo-

orientering er:

Viden

Involvering

Relation

Spillere motiveres ved at opnå ny

Når spillerne bliver medskabende

Nogle motiveres gennem relatio-

viden og færdigheder. Det hand-

i træningen og involveret i proces-

nerne på og omkring holdet. Det

ler om videbegær og nysgerrig-

serne kan det virke motivations-

kan være relationer til dig som

hed, som pirres af det anderledes

skabende. Dele af træningen kan

træner eller de andre spillere på

og ukendte, og de bliver motive-

således tilrettelægges i samarbej-

holdet. Når der er gensidig tillid

rede, når ny viden kobles til en

de med (nogle af) spillerne. Men

mellem træner og spillere styr-

forståelse af dem selv eller deres

det er vigtigt, at det fortsat er ty-

ker det motivationen hos nogle

erfaringer.

deligt, at det er dig, der er træner.

spillere.

Mestring

Præstation

Med inspiration fra: ”Unges mo-

Succesoplevelser og oplevelser

Nogle spillere er drevet af præ-

tivation i udskolingen. Et bidrag

med at kunne mestre en træ-

station – fx antal scorede mål. De

til teori og praksis om unges lyst

ningssituation spiller en stor

kan blive motiveret af at måle sig

til læring i og uden for skolen” af

rolle for mange spillere. Jo mere

med de andre på holdet og vil

Mette Pless m. fl. CeFU.

de tror på, at de kan klare sig i

gerne yde en ekstra indsats, når

forskellige sammenhænge, des

de ved at deres præstation bliver

større er chancerne for, at det

bedømt eller belønnet. Man skal

rent faktisk lykkes, og de vil deri-

være opmærksom på, at præsta-

gennem være motiveret for at yde

tionsorienteringen ikke kommer til

en indsats.

at stå alene.

Træneruddannelsen

Jagten på glæden Lise Kissmeyer peger i sin bog, ”Jagten på glæden”, på, at det er glæden, der motiverer i sport. Det udfordrende er at finde kilderne til glæden, og hun har lavet nedenstående model til at beskrive de fire kilder:

Den legende gule glæde ved selve sporten og aktiviteten

Det grønne univers – KONKURRENCEN

– en glæde der primært opstår i træningen og det daglige

Den grønne konkurrenceglæde ved

arbejde med detaljerne

at mestre, blive bedre og vinde – en

”Det gule univers – LEGEN

glæde der ligger i selve sporten og Den gule glæde stammer fra selve glæden ved sporten. Det

dysten og testen af sig selv.

er glæden ved at lege med bolden, fordybe sig i detaljen, bruge kroppen. Det er glæden ved at mærke rytmen, intensi-

Den grønne glæde udspringer fra

teten og den fulde tilstedeværelse. Det er den fundamentale

konkurrencen. Det er glæden ved

glæde og oprindelige glæde – ”for the love of the game” –

at vinde, glæden ved at måle sig og

der bor i sportens udfordringer. Den glæde, der har det store

blive bedre, glæden ved at mærke

potentiale til at skabe præstation, drive motivation og føde

evnerne, og at der præsteres og

passion.

leveres. Sportens motor.

Det røde univers – DET SOCIALE

Det blå univers – DE YDRE GLÆDER

Den røde sociale glæde i samværet og den

Den blå glæde ved at få noget, få fordele, oplevel-

mening og indhold sportslivet giver – en glæ-

ser og ydre gevinster – en glæde du finder gennem

de der kommer fra menneskelige relationer

materielle værdier og respons fra mennesker.

og dine omgivelser. Den sidste blå glæde er den mest problematiske og Den røde glæde er den sociale glæde.

modsætningsfyldte. Det er ikke en iboende glæde,

Glæden ved alle de menneskelige værdier

men en sekundær glæde, der kommer indirekte fra

omkring sporten. Det er alle de gode ople-

alle de ydre gevinster, der følger med sporten. Det

velser med andre mennesker og værdien ved

er glæden ved pengene, den gode kontrakt, det

at have et helt og fuldt liv. At høre til og have

lækre udstyr, omtalen, rosen, opmærksomheden,

både indhold og holdepunkt. Det er glæden

anerkendelsen, de fede oplevelser, og de eksotiske

ved den dybe mening i fællesskabet. Identi-

rejser. Tilfredsstillelsen af behov ligger uden for

teten.

sporten.

De fire universer har hver deres potentiale til at overraske os positivt og dermed udløse glæde, men det er vigtigt at huske på, at opdelingen i de fire former ikke bygger på glædernes karakter, styrke eller deres betydning for os. De fire glæder kan sagtens sanses på samme måde. Det er kilderne, der er i centrum. Det handler om, hvad der udløser glæderne.”

Træneruddannelsen

Målsætning

Selv om målene er smarte, når de

Når man skal til at arbejde med

dog ikke sig selv, så man er nødt

målsætning, kræver det, at man

til at gøre dem mere konkrete ved

ved hvor man starter, hvad status

at pege på de tiltag/handlinger,

er, hvad sammenhængen er, og at

der skal til for at nå målene. Det

man ved, hvor man vil hen. På den

er også vigtigt at forholde sig til,

måde kan man opstille konkrete

hvordan man undervejs kan se,

og realistiske målsætninger, som

om man er på rette vej. Hvilke

det er mulig at indfri. Det er der-

tegn vil der fx være på, at vi gen-

for vigtigt at gøre status i forhold

nem vores tiltag/handlinger er på

til den situation, man går ud fra.

rette vej. Og endelig er det vigtigt at have fokus på, hvordan man vil

Med andre ord: Hvad er status og

evaluere undervejs og til slut Det

sammenhæng? Hvad er udgangs-

at vide, hvordan man vil se/måle,

punktet?

om målsætningerne bliver nået, er

SMART

et vigtigt område, som ofte bliver glemt.

Når man har forholdt sig til, hvad status er, kan man begynde at sætte mål – altså hvor vil man gerne hen? Der er flere måder at definere mål på, og en af dem er så smart, at den hedder SMART. Et mål skal i denne kontekst være:

Specifikt – præcist formuleret, hvad drejer det sig om? Målbart – angive noget præcist, en mængde eller et antal Acceptabelt – skal være positivt og konstruktivt Realistisk – skal være muligt at opnå Tidsbestemt – der skal sættes tid på – hvornår skal det effektueres og evalueres?

Træneruddannelsen

Tre typer af mål

Hvis du som træner er bevidst

I ”Aldersrelateret Træning” er der

om, hvordan du kommunikerer

fremhævet tre typer af mål:

omkring målsætning for den enkelte træning og træningsøvelse,

Procesmål – handler om, hvordan

kan du ad den vej guide spillerne

eksempelvist en teknisk detalje kan

til efterhånden selv at kunne sæt-

trænes. Eller hvordan der i et træ-

te deres egne mål. Du kunne fx

ningspas kan arbejdes procesori-

indlede træningen med at sige:

enteret med at holde fokus på fx et

• Målsætningen for dagens træ-

eller flere tekniske elementer.

ning er;……. • Derfor vil der være fokus

Præstationsmål – udtrykkes ofte ved et fokus på egen indsats og

på;…….. • Mine forventninger er, at;……..

udvikling. Et præstationsmål er ”inden for spillerens kontrol” og

Undervejs i træningen kan du så

kan fx være fokus på at yde sit

spørge spillerne, hvordan det går

bedste, være til stede i ”nuet” mm.

med at holde fokus på målsætningen. Du kan også løbende give

Resultatmål – udtrykkes ofte ved

feedback under træningen. Husk

et fokus på placering eller sejr. Et

både at have fokus på det, der

resultatmål er ”uden for spillernes

fungerer (2/3) og det, der kan

kontrol”, da vi ikke kan kontrollere

udvikles eller gøres endnu bedre

modstandernes niveau eller præ-

(1/3).

stationsevne. Her konkurrerer man med andre.

På den måde kan du på den ene side anerkende spillerne for deres

Ved at starte med at lære at

indsats og samtidig udfordre

sætte proces- og præstationsmål

dem til at blive (endnu) bedre og

for træning og senere kamp, kan

udvikle sig.

den unge spiller føle sig motiveret. Spillerne vil helt naturligt også være resultatorienterede – vinder vi, eller taber vi? – men det vigtigt, at der findes en god balance mellem de tre typer af mål. Vi kan lettere gøre noget ved det, vi selv har indflydelse på, altså det der er inden for vores kontrol. Derved kan en tabt kamp (resultatmål ikke indfriet) som oftest godt have nogle positive aspekter i forhold til, hvordan vi præsterede (præstationsmål indfriet). Vi kæmpede, alt hvad vi kunne – men de andre var bare bedre end os.

Træneruddannelsen

Indre dialog

Kunsten er at registrere, at de ne-

Hvis du har fokus på en god og

gative tanker er der og sige: ”Hej

konstruktiv dialog, når du kom-

med jer! – for så at kunne lade

munikerer med spillerne, kan du

dem passere videre, så vi igen

hjælpe spillerne til selv at have en

kan fokusere på ”opgaven” og de

positiv ”indre dialog”. Den grund-

mere positive tanker.

læggende antagelse er, at den positive indre dialog normalt styrker

Du kan således være med til at

spillerens selvværd, selvtillid,

opbygge en træningskultur, hvor

motivation og præstation.

der bliver opstillet målsætninger og fokuspunkter, og hvor dialogen

Vi kan ikke undgå, at der også op-

er konstruktiv, anerkendende og

står negative tanker. Det kender

udviklingsorienteret.

vi alle. De vil komme og gå, og det kan vi i udgangspunktet ikke ændre på. Men, vi kan forholde os til, hvordan vi håndterer de negative tanker, når de dukker op. Hvis vi anerkender, de er der – og ikke holder dem nede eller forsøger at bekæmpe dem – kan vi aktivt forholde os til, hvordan vi vil vælge at reagere og handle i forhold til dem.

Træneruddannelsen

Relationer

komme langt med en sund med-

Ifølge Lise Kissmeyer er ”Den

menneskelig interesse, hvor du er

røde sociale glæde” en af kilderne

god til at lytte til og forstå, hvad

til glæde hos atleter. Sportslivet

der sker i de unges liv.

giver mulighed for at opbygge sociale relationer. Det handler om

Nogle gennemfører mere formel-

menneskelige værdier og følelsen

le spillersamtaler nogle gange

af at høre til i fællesskabet. Det er

om året. Det kan også være en

en del af idrættens væsen.

rigtig god ide, som for alvor giver

Gode relationer Det at arbejde på at skabe gode

mening, hvis der på forhånd er etableret en god relation.

relationer er således et vigtigt

Drenge versus piger (II)

område for træneren. I forhold

Venskaber og dermed relationer

til spillerne skal du opbygge en

er meget forskellige i drenge-

tillidsfuld relation, hvor du skal

og pigegrupper. Drenge mødes

kunne håndtere det, der foregår

typisk for at gøre noget sammen,

såvel på som uden for banen. Din

og det er aktiviteten, der er om-

relation uden for banen kan godt

drejningspunktet for de eventuelle

få karakter af ”en ekstra voksen” i

samtaler, der føres. Man kan godt

de unges liv – en samtalepartner

– men gør det ikke nødvendigvis

ud over forældrene. De har i ud-

– snakke sammen, mens man er i

gangspunktet ikke en forventning

gang med at spille computer.

om, at du er sådan-en-man-kansnakke-med, men undersøgelser

Hos pigerne oplever man, at der

viser, at hvis man er det, kan det

i højere grad er fokus på ”bare”

være en afgørende egenskab og

at være sammen og snakke og

kan sætte en træner i høj kurs.

fortælle historier om sig selv.

Hvis du er nysgerrig og tager initiativet til at snakke om andet

Hvis du træner drenge, kan du

end håndbold uden for banen, får

med ovenstående viden forsøge

du også et godt indblik i, hvad de

at ”tage en snak”, når I - i forbin-

unge går og tumler med. Det vil

delse med træning - gør praktiske

være helt naturligt at spørge ind

ting, fx pumper bolde, henter

til, hvordan går det med skolen,

redskaber mv.

venner, kærester, forældre mv. Find de egnede tidspunkter for

Generelt er det værd at tænke

de uformelle snakke uden for

på, at alle typer af samtaler med

banen. Sørg for, at du får snakket

fordel kan gøres mindre uformelle

med alle spillere i løbet af en uge

i deres form – Walk and Talk er

eller to. Hav øje for, at den daglige

i mange sammenhænge en fin

smalltalk er en rigtig god investe-

måde at samtale på.

ring i forhold til at opbygge gode relationer til spillerne. Du skal hverken lege lommepsykolog eller terapeut, og du skal vide, hvor din grænse går. Du kan

Træneruddannelsen

Holdets værdier og kultur

meget gerne vil involvere sig og

I forhold til at skabe gode relati-

er en balanceakt for dig, og forhå-

oner spillerne imellem, kunne det

bentlig har din klub en holdning

være en god ide at iværksætte et

til, hvordan man ”håndterer” de

fælles arbejde om holdets værdier

unges forældre. Du bør under alle

og kultur. Spillerne behøver ikke

omstændigheder gøre dig tanker

være perlevenner eller slyngven-

om, hvad ”den gode forældre” er

inder, men de skal gerne opbygge

på og omkring dit hold.

komme med ”gode råd” mv. Det

en ”professionel” relation til deres holdkammerater. Med ”professio-

Du skal også opbygge relationer

nel” menes, at de følelser (glæde,

til personalet i hallen, klubbens

sorg, frustration, ærgrelse) der

bestyrelse, dine medtrænere

kommer i spil på banen, ikke skal

og ledere. Dette også et vigtigt

påvirke relationerne uden for

aspekt, som du skal være op-

banen. Ofte er følelsesmæssige

mærksom på.

udbrud, der opstår i trænings- og

nogen gør. Det kunne være den

Træneren som leder og den professionelle relation

brændte chance ti sekunder før

Hvad er der i øvrigt på spil, når du

tid, hvor alle ærgrer sig. Ærgrel-

bliver træner for et ungdomshold?

kampsituationen knyttet til en konkret adfærd – altså noget, som

sen går altså på adfærden (vi scorede ikke!) og ikke på den person,

Først og fremmest er du nu leder

der har brændt skuddet. Forskel-

for en gruppe spillere. Det betyder,

lige former for teambuilding eller

at du bør gøre dig overvejelser

fælles aktiviteter af social karakter

om, hvordan du er – eller gerne

er en god måde for spillerne – og

vil være – som leder. Du skal være

træneren - at lære hinanden at

med til at skabe rammer for gode

kende på uden for banen.

oplevelser. Det er de færreste, der

Relation til de unges forældre og andre interessenter Relationen til de unge forældre er

kan være ”ven med alle”, men du gør dig fortjent til andres respekt ved at være tro mod dig selv og dine værdier. Det kalder vi her for en professionel relation.

et kapitel for sig og bliver uddybende behandlet på kapitlet:

Måden at lede på er meget

Træningsmiljø.

afhængig af den situation, du befinder dig i. Du skal nogen gange

Træneruddannelsen

Du skal dog være opmærksom på

være meget tydelig og præcis,

de udfordringer, der ligger for dig

mens du udstikker retningslinjer

som træner, når du skal forholde

eller anvisninger under træning

dig til spillernes forældre. Du har

og kamp. Andre gange er der

brug for dem, fx i forbindelse

brug for, at du lytter og lader dine

med kørsel til kampe mv., så det

spillere komme til orde. Da der

er vigtigt, at du formår at opbyg-

kan opstå konflikter, må du også

ge en god relation. Og samtidig

være klar til at gå ind og løse den.

vil du opleve, at nogle forældre

Uanset, hvilken situation der er

tale om bør du være tydelig om-

Til den professionelle relation

kring din rolle og være synlig for

hører også de etiske spillereg-

spillerne. Du skal være klar til, at

ler. Der har de senere år været

der i perioder kan være mere bøvl

flere sager – også i håndboldens

end begejstring, og at du kan

verden – hvor oftest mandlige

komme til at stå midt i orkanens

trænere har forelsket sig/haft et

øje for at samle tingene.

forhold til unge kvindelige spillere under 18 år!

Der er dog en forventning om, at det i sidste ende er dig, der træf-

Du bør – uanset køn – være op-

fer den endelige beslutning – og

mærksom på, at der kan opstå

det skal du turde, selv om det be-

følelser. Den såkaldte ”Skolelæ-

tyder, at en eller flere af spillerne

rerparagraf” siger, at du må som

ikke får ret eller får deres vilje. Lyt

træner ikke må have et forhold til

til argumenter, lad begge parter

spillere under 18 år. Det er derfor

komme til orde, prøv at forstå det

dig, der skal være dig dit ansvar

fra begge sider, reflekter, hold det

bevidst.

hele op mod dine værdier og din træner-/ledelsesfilosofi og træf så

Din professionelle relation til spil-

din beslutning.

lerne rummer altså rigtig mange aspekter og facetter – både de

Du skal kunne træffe hurtige

formelle og de mere uformelle.

beslutninger med høj puls, og du

Det er en balancegang, som du

skal kunne træffe beslutninger

skal være opmærksom på.

efter modne overvejelser – og så også alle positioner derimellem. Fair og konsekvent.

Træneruddannelsen

God kommunikation skaber for-

Kommunikation

opfattet/fortolket anderledes end

ståelse – Dårlig kommunikation

Der er mange former for kommu-

det, du havde tænkt.

skaber…..?

nikation i rollen som træner. Helt

God kommunikation er et

opmærksom på, at kommunika-

God kommunikation – et fælles ansvar!

fælles ansvar for afsender og

tion foregår mellem en afsender

Som afsender kan du sikre dig, at

modtager.

og en (eller flere) modtager(e).

du er blevet forstået, ved at spør-

Afsenderen har et budskab, som

ge modtageren; Hvordan har du

bliver sendt af sted. Modtageren

forstået det, jeg lige har sagt?

overordnet er det vigtigt at være

opfanger det, der er sendt af sted og relaterer det i forhold til sin

Som modtager kan du sikre dig,

egen virkelighed og opfattelse.

at du har forstået budskabet, ved

Man kan forklare det med, at dit

at spørge afsenderen; Jeg skal

budskab går igennem en slags fil-

lige være sikker på, at jeg har for-

ter, inden det når til dine spillere.

stået dit budskab. Mente du……?

Dit budskab bliver således filtreret

Var dit budskab…?

og fortolket i forhold til forskellige Nedenstående model forklarer

parametre.

denne sammenhæng: Hvad er sammenhængen/ konteksten? Hvilket sprog bruger du? Hvordan er dit tonefald? Hvordan er dit kropssprog? Hvad er historikken? Dette kan medføre, at det, du synes/mener/tror, du har sagt, bliver

Budskab Hvad bliver sagt? Hvad er “meningen”? bla

bla

bla bla

Kontekst Sprog Toneleje Kropssprog Filter Historik

Træneruddannelsen

bla

Modtager Hvem hører?

Afsender Hvem siger? Hvordan har du forstået det, jeg sagde?

Forståelse Hvad bliver hørt? Hvad bliver forstået?

Kommunikation Hvem har ansvaret? Åbent spørgsmål!!

Jeg skal lige være sikker på, at jeg har forstået dit budskab...

Det er således vigtigt, at du sikrer

form på holdet. Der kunne være

dig, at dit budskab bliver forstået,

tale om nogle hensigtserklærin-

som du har tænkt det. Du har et

ger, hvor I fastsætter, hvad I vil

ansvar for at spørge, og samtidig

bestræbe jer på i kommunikatio-

kan du være med til at skabe en

nen – vel vidende at man ikke kan

god kultur omkring kommunika-

opstille regler for, hvad man må

tion, så dine spillere også tager

og ikke må sige. Men det at for-

ansvar for, at de har forstået

holde sig til, hvilken form for kom-

tingene, som de var tænkt.

munikation, der kan være med til at skabe ”den gode oplevelse”,

Mange konflikter har udspring i

giver god mening. Denne snak

dårlig kommunikation, misforstå-

hænger fint sammen med afsnit-

elser, fortolkninger og antagelser.

tet om ”Holdets værdier og kul-

Det kan være en fordel at tale

tur” (side 22) og kan derfor med

med spillerne om, hvordan I sikrer

fordel integreres i det arbejde.

jer en fornuftig kommunikations-

Træneruddannelsen

Kampen I ”Aldersrelateret træning” står der: ”Kampen er et højdepunkt. Kon-

tryk på kampen: At fortage den

kurrencen, spændingen, intensite-

geniale taktiske ændring eller den

ten og de store følelser appellerer

afgørende målvogter udskiftning

til de fleste håndboldspillere og

på det rigtige tidspunkt, så de

trænere. For mange trænere

efterfølgende kan tage æren for

er kampen den store test. Det

sejren. Disse trænere vil have en

gælder naturligvis om at vinde

tendens til at betragte spillerne

kampen, men her hopper kæden

som brikker i deres eget spil.

desværre af for nogle. I deres

Ingen af disse adfærdsmønstre er

stræben efter sejren, glemmer de

særligt hensigtsmæssige set i et

nogle gange deres sædvanlige

udviklingsperspektiv.

ledelsesstil (filosofi), ofrer idealer-

I ungdomshåndboldkampen bør

ne og kommer til at skabe stress

man i langt højere grad have

og angst hos deres spillere. Andre

fokus på proces og præstation

trænere er alt for forhippede

(inden for kontrol) end på resultat

på at sætte deres eget fingeraf-

(uden for kontrol).”

KISS; Keep It Simple, Stupid –

Før kampen

Og helt generelt er det godt at

en amerikansk talemåde, hvor

Det er en god ide at tale om, hvad

finde ud af, hvor meget informati-

pointen er, at man ikke skal

der skal være fokus på, og hvilke

on spillerne er i stand til at kapere

gøre ting ekstra komplicerede

mål der er for kampen. Procesmål

og tage med på banen. I mange

med vilje, men blot få dem til at

og præstationsmål bør være i fo-

sammenhænge er KISS et godt

fungere hensigtsmæssigt med

kus. Husk at gøre målene smarte.

princip.

Hvis I lykkes med det, I vil, kan

Under kampen

det være med til at skabe et

Det er vigtigt, at du forholder dig

positivt resultat. Men resultatet

til din rolle som udskiftningsleder.

er som tidligere nævnt uden for

Din adfærd og dine handlinger

egen kontrol, fordi man ikke ved,

kan i høj grad have indflydelse på

hvad modstanderne møder med.

spillernes præstation. Du er en

Sørg derfor for at have fokus på

del af processen, og du kommu-

proces og præstation før, under

nikerer hele tiden – ikke kun med

og efter kampen. Det er din opga-

ord, men i høj grad også med

ve at guide spillerne og henlede

kropssprog og fagter. En træner,

opmærksomheden på det, I har

der råber og skriger hele tiden,

aftalt skal være jeres mål. Det kan

kommunikerer intenst, ville man

være med til at fastholde og øge

måske sige. Men en træner, der

spillernes motivation, hvis de hele

ikke siger noget, kommunikerer

tiden har noget at kæmpe for,

også. Uanset, hvilken type du er

som de selv har indflydelse på.

”på bænken”, er det godt at være

Det er også nemmere at forholde

bevidst om, hvordan du kommuni-

sig til ting, man kender i forvejen,

kerer og udsender signaler.

fremfor at skulle huske en masse

Det kan for nogle trænere være

oplysninger om modstanderne.

en udfordring både at skulle kom-

færrest mulige teknikker.

Træneruddannelsen

munikere med spillerne på banen,

videre til næste gang?

og de der sidder på bænken. Det

Det er vigtigt at turde tale om

er vigtigt, at du finder en form,

det, der ikke fungerede, for der

der fungerer og giver mening for

kan være en del læring i det, der

dig og for spillerne. Du kan evt.

ikke lykkedes, eller der hvor tinge-

tage spillerne med på råd, men

ne gik skævt. Det er også vigtigt

vær klar over, at hvis du spurgte

at spørge sig selv, hvorfor noget

spillerne, hvordan de helst ville

lykkedes. Hvad var det i særlig

have, du skulle kommunikere, ville

grad, der var med til at opfylde

du med garanti få mange for-

målet?

skellige svar – og det kan på den

Hermed er fokus igen rettet mod

måde være svært at tilgodese

processen og præstationen – og

alle. Sammen kan I dog tale om,

mindre på resultatet.

hvad der er til gavn for holdet.

Efter kampen

Du kan sammen med spillerne være med til at skabe den gode

Når kampen er slut, kan resul-

oplevelse omkring kampen. Det

tatet være, at I har fået 0, 1 eller

er en løbende proces gennem

2 points. Men uanset antallet af

sæsonen, og hvis du har fokus på,

point bør I se på, hvordan det er

at der hele tiden er potentiale til

gået med de mål, I satte op før

læring, vil I sammen udvikle jer

kampen. I hvor høj grad blev de

som team.

indfriet, og hvad kan I tage med

Træneruddannelsen

TrĂŚneruddannelsen

Træningsmiljø Uanset om man som klub eller forening beskæftiger sig med ungdomshåndbold på et elitært

Dansk Håndbold Forbunds værdier

eller et mere alment niveau, vil

Begejstring – vi skal alle udstråle glæde og energi i vores samvær

det være fordelagtigt at have et

med både konkurrenter og medspillere. Vi skal være ambitiøse, sætte

godt og attraktivt træningsmiljø.

fremtidige mål og derigennem opnå begejstring – både i processen og når ting lykkes.

Det attraktive træningsmiljø udspringer ofte af et godt klubmiljø.

Udvikling – vi skal alle udvise viljen og modet til at gå nye veje for der-

Et godt trænings- og klubmiljø

igennem at kunne udvikle håndboldsporten både inden for og uden for

kan være afgørende for, om klub-

banen. Vi skal give plads til dialog og nye ideer, som kan understøtte

ben kan fastholde og rekruttere

udviklingen.

medlemmer. Det gode klubmiljø er stærkt, når det bygger på nog-

Fællesskab – vi har alle et fælles ansvar for at håndbolden får succes.

le grundlæggende værdier, som

Derfor skal vi respektere forskelligheden og anerkende betydningen af

der er enighed om i hele klubben.

at skabe oplevelser som et team.

Værdierne er med til at sætte retningen for, hvordan man i den

Troværdighed – vi skal alle tage ansvar for at kommunikation og dialog

enkelte klub skaber gode miljøer.

er baseret på gensidig tillid og troværdighed. Vi skal være åbne for et-

Værdier – i denne sammenhæng

hvert samarbejde med forventningen om troværdighed fra alle parter.

– afspejler således, hvad der er vigtigt og har særlig værdi for klubben. Værdierne giver retning og motiverer klubbens holdninger, handlinger og vurderinger, og de er anvisende for, hvordan klubben forvalter klublivet.

Hvordan kan man skabe det attraktive trænings- og klubmiljø i foreningen?

ret form kan det sammenfattes således: Når unge vælger til, handler det om, at det skal være sjovt, at det

I det følgende præsenterer vi

er spændende, at trænerne er

Som et eksempel på et konkret

forskellige bud på, hvad der

gode, og at man er sammen med

værdisæt kan Dansk Håndbold

kan være med til at skabe gode

nogen, man kender, som er på ens

Forbunds værdier nævnes. DHF’s

oplevelser gennem et godt og

eget niveau.

tilgang er, at alt arbejde med og

attraktivt træningsmiljø. Der er så-

omkring håndboldsporten skal

ledes hentet inspiration fra både

Når/hvis der kommer nye spil-

kendetegnes ved disse værdier.

forskningsområdet og ’best prac-

lere til klubben, er det vigtigt

tice’ fra den almindelige daglige

at have en strategi for, hvordan

træningshverdag.

man tager imod dem, og hvordan

Bliv klogere på de unge

man forholder sig til at integrere nybegyndere med de spillere, der

I hæftet ”Bliv klogere på de unge”

har spillet i flere år. Det handler

fremlægger ungdomsforskeren,

om at blive inddraget i fælles-

Søren Østergaard, en række bud

skabet på en god måde. Her har

på, hvad der skal til for at skabe

de erfarne holdkammerater også

et godt træningsmiljø. I redige-

et ansvar i forhold til at ”byde

Træneruddannelsen

ordentligt velkommen” og ”vise

terne opleves som spændende,

tilrette”. Forklaring af håndbold-

udviklende og seriøse. Og så skal

sportens ”tavse viden” kan faktisk

trænerne kunne tale om andet

virke motiverende for de erfarne,

end idræt – og forstå de unges

som dermed får nye perspektiver

generelle situation. Unge sætter

på deres håndboldliv. Det er alles

nemlig pris på samtaler – formelle

ansvar at være klar.

som uformelle – med træneren.

Der vil sandsynligvis ske det, at der i udskolingsårene (8. – 10.

(Talent)udviklingsmiljøer i verdensklasse

klasse) vil være flere spillere, der

Sportspsykologen, Kristoffer Hen-

tager på efterskole eller lignen-

riksen, har i bogen ”Talentudvik-

de. Her er det vigtigt at være

lingsmiljøer i verdensklasse” givet

klar til, at de resterende spillere

10 konkrete bud på, hvordan man

holder sammen og tiltrækker nye

kan arbejde med at skabe et godt

holdkammerater, så holdet kan

miljø. Selv om bogen tager sit ud-

forblive intakt.

gangspunkt i den elitære verden, kan man sagtens anvende tanke-

Anerkendelse af spillernes kom-

sættet i denne sammenhæng. Det

petencer kan virke motiverende

handler om det gode miljø!

og fastholdende og dermed sikre et fortsat godt træningsmiljø. For-

Med forfatterens tilladelse brin-

trolighed med foreningskulturen

ger vi – lettere omskrevet – ti

er et vigtigt element for alle – og

konkrete bud på, hvad der kan

særligt for nye medlemmer. Det

være med til at skabe et godt

er vigtigt at opretholde et godt

træningsmiljø.

fællesskab og sikre, at aktivite-

Træneruddannelsen

Definer, hvilken kultur, der skal

Accepter at læring og udvikling

herske i miljøet. Lad aldrig den

kræver, at man tør udstille sine

enkelte træner definere de vær-

svagheder.

dier, der skal kendetegne hans træning. Det er et klubanliggen-

Hold fokus på den langsigtede

de, et miljøanliggende. Spillerne

udvikling. Arbejd med målsæt-

skal opleve, at klubbens kultur

ning og husk at evaluere på

er sammenhængende, at der er

læring og udvikling. Hold fokus på

sammenhæng mellem det, man

proces frem for resultat.

siger, og det, man gør. Og de skal opleve, at kulturen er stabil, også

Tilrettelæg en stor del af trænin-

når de rykker op eller får en ny

gen i grupper, fordi det motiverer

træner. Alle miljøets aktører – træ-

spillerne. Det betyder ikke, at der

nere, frivillige ledere og bestyrel-

ikke skal være plads til individuelt

sen – skal kende kulturen og leve

tilpasset træning, men sørg for, at

op til værdierne.

nogle af ugens træningspas og/ eller dele af træningen (fx op-

Kig ud over sportslige færdighe-

varmning) foregår i et trænings-

der. Forhold jer til, hvilke menne-

fællesskab med andre spillere/

skelige værdier og egenskaber

hold.

I ønsker, at spillerne udvikler (fx selvstændighed, ansvarlighed,

Lad gerne ældre (senior/elite)

evne til at bidrage til gruppen.)

spillere komme på besøg som

Diskuter, hvad I ønsker, at spillerne

gæstetrænere en gang imellem.

skal lære i jeres miljø, og dernæst

Det kan give inspiration og virke

hvad det betyder for den måde,

motiverende for de unge spillere

hvorpå I agerer i det daglige.

og samtidig skabe relationer og bånd mellem ungdom og senior.

Skab sammenhæng i de unges hverdag ved at have fokus på de-

Giv plads til, at spillerne får

res samlede liv. Hjælp alle parter

mulighed for at udvikle en bred

til at forstå de ”krav” spillerne

idrætslig basis. Lad dem gerne

møder i hverdagen.

stifte bekendtskab med andre sportsgrene. Det kunne fx ske via

Skab dialog og sammenhæng

et samarbejde med andre klubber

i miljøet. Sørg for, at der er en

eller sportsgrene i byen. Måske

frugtbar dialog mellem de forskel-

kan nogle lade sig friste til at skif-

lige mikro-miljøer i spillernes liv –

te sportsgren, men hvis det også

fx mellem klub, skole og forældre.

sker for de andre, går regnskabet nok lige op.

Gå til opgaven med et åbent sind og del viden. Skab rum for, at

Giv mulighed og plads for ”det

trænere kan dele viden for eksem-

frie initiativ”, så man evt. har

pel ved at organisere dem i små

mulighed for at træne selv eller i

trænerteams. Nedbryd de små

mindre grupper. Sørg for, at der er

lommer, som trænere kan gå og

adgang til faciliteter.

gemme sig i. Skab gerne et åbent samarbejde med andre klubber.

Træneruddannelsen

De ydre glæder Konkurrencen

Legen

Det sociale

I overskrifter handler det om:

Jagten på glæden

træning er droppet og erstattet af

Journalisten, Lise Kissmeyer, pe-

en masse spiltræning.

ger i sin bog, ”Jagten på glæden” på, at det er glæden, der motive-

Kamp

rer i sport. Det er mere udførligt

Signalér at kampdage er fest-

beskrevet i kapitlet Trænerrollen

dage. Det skal de være på ung-

på side 17. Lise Kissmeyer mener,

domsniveau. Undlad at bruge tid

at det udfordrende er at finde

på taktikmøder og mød op så

kilderne til glæden, og hun har

sent som muligt for ikke at gøre

lavet en model til at beskrive de

kampen vigtigere, end den er. Spil

fire kilder (se højre spalte).

kampene i træningstiden, hvor de unge allerede har afsat tiden og

De fire universer har hver deres

fordel spilletiden ligeligt blandt

potentiale til at overraske os

alle spillerne.

Det gule univers

positivt og dermed udløse glæde,

LEGEN

men det er vigtigt at huske på, at

I en håndboldklub har man ved

Den legende gule glæde ved

opdelingen i de fire former ikke

at spørge de unge, konstateret at

selve sporten og aktiviteten –

bygger på glædernes karakter,

de unge generelt har mindre tid

en glæde der primært opstår

styrke eller deres betydning for

til rådighed til deres idræt. Derfor

i træningen og det daglige

os. De fire glæder kan sagtens

har man indført flex-træning,

arbejde med detaljerne

sanses på samme måde. Det er

hvor der kun er én fast træning

kilderne, der er i centrum. Det

om ugen. Derefter er det frivilligt

Det grønne univers

handler om, hvad der udløser

hvilke andre dage, man kan træne.

KONKURRENCEN

glæderne.

Man undgår på den måde, at de

Den grønne konkurrenceglæde

unge har dårlig samvittighed,

ved at mestre, blive bedre og

Best practice

vinde – en glæde der ligger

Under overskriften ”målrettet

i selve sporten og dysten og

mangel på målrettethed” har

testen af sig selv.

Morten Bruun, fodboldtræner og

Klubben har haft stor succes med

når de ikke kan møde op til hver træning.

tidligere landsholdsspiller, lance-

denne strategi, som suppleres

Det røde univers

ret sit bud på en anden tilgang

med initiativer, hvor de unge vises

DET SOCIALE

til ungdomsidræt end den, man

tillid og gives ansvar gennem

Den røde sociale glæde i

kender fra eliteidrætten. Det er en

funktioner som dommere eller

samværet og den mening og

tilgang, som Morten Bruun selv

børnetrænere.

indhold sportslivet giver – en

har anvendt i praksis i ungdoms-

glæde der kommer fra men-

fodbold.

Sammenhæng i kulturen og miljøet

Træning

Træningsmiljøet bliver skabt i

Alle hold træner samtidigt – så

samarbejde mellem de forskellige

Det blå univers

kan de unge følges til træning,

aktører. Bestyrelsen/Foreningen

DE YDRE GLÆDER

uanset hvilket hold de er på. Der

skaber rammerne og udstikker

Den blå glæde ved at få noget,

er intet krav om, at man skal

retningslinjerne og skaber mulig-

få fordele, oplevelser og ydre

melde afbud til træning. Det er

hederne for det gode trænings-

gevinster – en glæde du finder

værdsat, men ikke nødvendigt.

miljø, som bygger på foreningens

gennem materielle værdier og

Træningen starter altid med, at

værdier. Træneren har – med af-

respons fra mennesker.

spillerne mødes i samme rund-

sæt i ovenstående – ansvar for at

kreds for at signalere, at de er en

skabe gode rammer og oplevelser

enhed. Den (kedelige) taktiske

for spillerne, så han i handling kan

neskelige relationer og dine omgivelser.

Træneruddannelsen

etablere et godt træningsmiljø.

altså tilgodeser alle eller flere af

Spillerne har med deres engage-

trænerens funktioner. Det kan i

ment og commitment ansvar for,

nogen sammenhænge være svært

at der grundlæggende er nog-

at rekruttere trænere til klubbens

le hold at træne. Når der er en

ungdomshold. Og de erfarne,

tydelig sammenhæng i klubbens

vidende trænere hænger sjældent

kultur – når værdier og handlinger

på træerne.

matcher – bliver den en stabiliserende kraft i miljøet.

Trænerne

Man kommer derfor ofte til at opleve to trænertyper i klubben. Unge-trænere ved givet en del

Der stilles store krav til alle de

om praktisk håndbold og kan

mange ting, en træner skal kunne

bruge deres egen ”erfaring” til

– og det er meget sjældent, at

den håndboldmæssige del, men

det hele kan rummes i en enkelt

de kan være udfordret, når det

persons kompetencer. Mange

kommer til ledelse, administration,

arbejder derfor i trænerteams,

kommunikation, konflikthåndte-

hvor flere personer tilsammen

ring mv.

skaber ”den komplette træner” –

Forældre-trænere, som tilbyder

Træneruddannelsen

sig ”for at hjælpe”, kan være ud-

hold – måske mere positionsspe-

fordret i forhold til specifik viden

cifikt end man normalt gør. Det

om håndbold, men kan til gen-

kan også i nogle tilfælde være en

gæld via joberfaringer mv. være

god idé at træne sammen med en

stærke på de mere ledelsesmæs-

anden klub.

sige områder.

Det kan skabe variation i træningen, når man træner med andre,

Begge trænertyper er med stor

og variation kan udfordre og sti-

sandsynlighed udfordret, og man

mulere de unges nysgerrighed.

skal være bevidst om, at der i begge tilfælde kan være brug for

Brud i hverdagen

support og vejledning. En åben

Ud over variation i selve trænin-

tilgang til såvel spidskompetencer

gen er det også vigtigt at have

og udviklingsområder kan gøre

øje for ”andre aktiviteter”, som

det lettere for de forskellige træ-

kan skabe brud i hverdagen. Der

nere at finde fodfæste. Deling af

kan her være tale om rent so-

viden, udveksling af erfaringer og

ciale arrangementer – fx fælles

rum for refleksion skaber mulig-

spisning, en tur i biografen eller

hed for læring og udvikling.

lignende. I forhold til de mere

Variation i træningen

Træneruddannelsen

træningslejre, stævner, rejser mv.

Det kan være meget motiverende

også gode brud i hverdagen, som

for spillerne at træne sammen

spillerne kan se frem til og efter-

med andre end lige dem, de

følgende have nogle gode fælles

spiller på hold med. Man kan med

oplevelser, som kan styrke sam-

fordel af og til træne sammen

menholdet – både på det enkelte

med et andet af klubbens hold.

hold og på tværs i klubben.

Man kan træne på tværs af flere

håndboldrelaterde aktiviteter er

De unges forældre – en ressource eller en byrde?

turlige autoriteter som fx pæda-

er ønskelig. Og det er vigtigt, at

goger, lærere og trænere ople-

det bliver meldt klart ud – fx på

Der har gennem de seneste år

ver, at nogle forældre ofte ”ved

et forældremøde, hvor de unge

været skrevet en del om begrebet

bedre” og dermed skubber til de

muligvis også deltager.

”Curling-forældre” – altså foræl-

sociale strukturer og mønstre.

dre, der forsøger at feje ”isen fri

En (ung) træner kan fx let komme

for forhindringer”, så deres børn

Når børn bliver til unge, spiller

”under pres”, hvis forældre uop-

kan komme fint og ubesværet

forældrene stadig en vigtig rolle

fordret begynder at blande sig i

gennem barndom og ungdom.

i de unges liv – og dermed også i

træning og kamp. Det bør derfor

Udfordringen er dog, at nogle

foreningen. De unge har samtidig

være tydeligt, at det er klubbens

unge kommer til at stå i en situa-

behov for at lære at stå på egne

trænere, der står for det, der har

tion, hvor de ikke lærer at tackle

ben og på den måde langsomt

med håndbold at gøre, mens for-

modgang og dermed kommer

ruste sig til deres eget voksenliv.

ældrene skal stå for det, der har

til at mangle robusthed i livet.

Denne balance er vigtig at have

med forældrerollen at gøre.

Forældrenes generelle involvering

for øje i foreningerne. Forældre,

i de unges liv er stigende, og man

der spiller med, kan være en res-

vil som forældre i udgangspunk-

source. Forældre, der spiller mod,

tet ”altid det bedste”. Der opstår

kan være en byrde. Det er vigtigt,

dog et dilemma, når ”det bedste”

at man forholder sig til, hvilken

bliver ”for meget”. Tidligere na-

grad af forældreinvolvering, der

Træneruddannelsen

TrĂŚneruddannelsen

Planlægning Når du skal planlægge træningen,

Selv om disse tre overordnede

må du tage udgangspunkt i spil-

motiver er gældende i et bredt

lernes overordnede motiver for at

perspektiv, kan det sagtens tæn-

spille håndbold.

kes, at der er et af motiverne, som er mest dominerende på dit hold

For de fleste unge håndboldspille-

- f.eks. at lære noget, dygtiggøre

re gælder det, at de gerne vil lære

sig, udvikle sig som spiller.

noget og dygtiggøre sig inden for sporten. Samtidigt skal det være

Der er dog stor sandsynlighed for,

sjovt og skabe glæde og der skal

at alle tre motiver er repræsente-

også gerne være et højt aktivi-

ret blandt dine spillere.

tetsniveau, så de får pulsen op, får brugt kroppen og får et fysisk

Det er derfor en god idé, at man

udbytte af træningen.

som træner bruget noget tid på at få kortlagt dette. Det kan man

Det handler med andre ord om at

gøre ved at tale med spillerne

planlægge en træning med fokus

om det eller ved at observere

på disse tre kvaliteter.

på, hvordan spillerne reagerer på forskellige typer af træning og øvelser.

Fokus på kvaliteterne Læring og udvikling

’Sjov’

Resultat/præstation

Aktivitet

...med spilleren i centrum

Træneruddannelsen

’Sjov’ træning

Hvad kan spillerne?

At træningen skal være sjov, er et

Et andet vigtigt aspekt i planlæg-

begreb, som ofte bliver misfor-

ningen af træningen er naturligvis

stået. Det betyder ikke, at du som

spillernes evner og færdighedsni-

træner skal være hverken komiker

veau.

eller klovn. Som træner må du være i stand I mange tilfælde vil spillerne

til at analysere dit spillermateria-

opfatte selve spillet som værende

le, så du får et billede af, hvad de

sjovt. Det kan også være bestem-

allerede mestrer og hvad de med

te øvelser, spil eller lege i trænin-

fordel kunne træne og forbedre.

gen, som skaber positiv stemning og godt humør.

Når du har skabt dette billede vil du kunne tilrettelægge en træ-

Når tingene går op i en højere

ning, som er relevant og udfor-

enhed, vil du kunne lykkes med at

drende uden at være for svær.

afvikle en træning, som kommer rundt i alle tre hjørner af trekan-

Udgangspunktet for en hensigts-

ten, så spillerne lærer noget, op-

mæssig træningsplanlægning

lever at træningen har været sjov

kunne derfor være svarene på

og kommer til at svede.

følgende to spørgsmål: Hvad kan spillerne?

Som træner kan du dog også

Hvad vil spillerne?

vælge at opprioritere et bestemt fokusområde i en træning. Det

Du kan læse mere om motivation

kunne være ‘aktivitet’, hvis du fø-

og målsætning i kapitlet om ’Træ-

ler, at spillerne virkelig har behov

nerrollen’.

for at blive arbejdet igennem, så de er trætte, når de går hjem.

Træneruddannelsen

De fire kvarterer

Opmærksomhed

Når du planlægger en trænings-

100%

lektion er det væsentligt, at du tager højde for, hvordan spillernes evne til at koncentrere sig varierer gennem lektionen. Opmærksomhedskurven illustrerer dette. Når træningslektionen starter, må

50%

man forvente, at spillerne endnu ikke formår at samle deres opmærksomhed helt om håndboldaktiviteten. Først efter 10-15 minutters aktivitet vil opmærksomheden være skærpet. Omkring dette tidspunkt vil spillerne være

maksimalt koncentrerede om

Tid i minutter

træningen. Herefter vil interessen langsomt falde. I slutningen af træningen vil det dog være muligt at skærpe opmærksomheden igen. Med udgangspunkt i opmærksomhedskurven vil det være hensigtsmæssigt at foretage en grovinddeling af træningslektionen i de fire kvarterer: Som træner må du ikke tolke de

1. kvarter: Opvarmning

2. kvarter: Nyt stof

3. kvarter: Høj aktivitet

4. kvarter: Spil

Indledende aktiviteter

Udnyt perioden, hvor

Denne periode kan

Spillerne er naturligvis

og opvarmning, som

spillerne er friske og har

være den sværeste i

motiverede for at spille

giver en god start på

den største opmærk-

træningslektionen, idet

”rigtig” håndbold og skal

træningslektionen.

somhed, til at præsente-

opmærksomheden her

derfor ikke snydes for

Spillernes interesse og

re det nye stof eller det

er dalende. Anvend

at spille til to mål, som

motivation øges og

emne, som er vigtigst i

derfor tiden til øvelser,

afslutning på en god

fokus rettes mod hånd-

dagens træning.

der tager udgangspunkt

træning.

boldaktiviteten.

i færdigheder, som spillerne magter. Organiser øvelserne, så der er høj aktivitet.

Træneruddannelsen

fire kvarterer så bogstaveligt, at

bliver udfordret og får stimuleret

inddelingen skal være præcis fire

deres nysgerrighed. Omvendt skal

gange 15 minutter. Kvartererne er

du naturligvis ”genbruge” øvelser,

tænkt som en ramme for at skabe

som fungerer og som spillerne er

forståelse for de forskellige dele i

glade for.

et træningspas. Det betyder også, at du skal forlænge de enkelte

Tilgodese alle

kvarterer eller dele, hvis din træ-

Hvis man skal fastholde alle spil-

ningslektion varer mere end 60

lere, skal hver enkelt føle sig tilgo-

minutter – hvad den nok ofte vil

deset i træningen. Undersøgelser

gøre, når man taler om ungdoms-

viser, at det primært er fløjspillere

håndbold.

og målvogtere, som overvejer at droppe ud af håndbolden, fordi

Du bør dog ikke forlænge op-

de føler sig oversete i træningen.

varmningstiden så meget, at du

Sørg for at have fokus på alle spil-

ikke får udnyttet ”2. kvarter”, hvor

positioner i din træning

opmærksomheden er størst, til det nye eller vigtige stof.

Brug bolden Bolden er verdens bedste lege-

Samtidigt skal du forsøge at

tøj og det er én af grundene til,

undgå, at træningen af netop det

at børn og unge vælger at spille

nye og vigtige kommer til at vare

håndbold. Træningen skal give

så lang tid, at spillerne mister kon-

mulighed for at spillerne kan lege,

centrationen og dermed ikke får

eksperimentere og øve sig med

det optimale udbytte af trænin-

bolden.

gen. Her vil man få mere ud af at skifte til et element, som er vel-

Begræns dig

kendt og få lidt mere ”knald på”.

Man kan ikke træne alt hver gang.

Træningsråd Det man træner, bliver man god til Det er en velkendt sandhed, at man skal øve sig for at blive dygtig til noget. Det er med andre ord, det man træner, man bliver god til. Gentagelse fremmer læringen. Man kan ikke forvente, at spillerne magter noget, som man ikke har trænet (tilstrækkeligt).

Træn varieret Det samme element kan trænes på mange måder. Undgå at du altid bruger den samme øvelse – så kan træningen blive forudseelig og ensformig. Giv spillerne nye små opgaver, så de hele tiden

Træneruddannelsen

Langsigtet udviklingsmodel

Træne at træne

Vores viden om børn og unges

det mere målrettet. Træningsva-

udvikling danner baggrund for

nerne optimeres fortsat, så der

DHF’s ”Aldersrelateret Træning”,

sikres højt udbytte af hver træ-

hvor den langsigtede udviklings-

ning. Der sættes mere og mere

model giver os nogle anvisninger

fokus på opbygning af fysikken,

på, hvad der bør have fokus på de

så kroppen i det senere forløb kan

enkelte alders- og udviklingstrin.

tåle at træne endnu mere.

Det skal understreges, at ”Alders-

Træne at konkurrere

relateret træning” primært er et

Kampen får nu større betydning,

redskab til brug i udviklingen af

og der kommer øget fokus på

talenter og elitespillere.

mentale og taktiske værktøjer,

I denne fase bliver træningsarbej-

som forbedrer muligheder for at opnå succes i kampen.

De fleste af de spillere, som du træner, er sandsynligvis ikke kommende håndboldstjerner. Alligevel

Hvis indholdet i disse faser skal

er der viden fra den langsigtede

oversættes til ‘almindelig ung-

udviklingsmodel, som er værd at

domshåndbold’ (hvor man ikke

holde sig for øje.

træner lige så meget og hvor spillerne ikke er helt så ambitiøse), giver det følgende pointer:

Modellen opererer med nogle faser i en klar rækkefølge:

Lære at træne Lære at træne

Spillerne skal lære, hvad der skal

I denne fase er der fokus på, hvad

til for at træningen bliver god.

det vil sige at træne. Gode træningsvaner er nødvendige, hvis

Før puberteten kan man med

man vil opnå fremgang.

fordel træne færdigheder (teknik).

Det er nødvendigt at øve sig

mange gange, hvis man vil kunne

mestre en færdighed.

Præ-pubertet

Lege U-6

Lære U-8

Pubertet

Lære at træne

Post-pubertet

Træne at konkurrere

Træne at træne

U-10

U-12

U-14

U-16

U-18

Prøve mange

Dyrke flere

Dyrke to

Håndbold som

Håndbold og

idrætsgrene

primær idrætsgren

supplerende aktiviteter

Træneruddannelsen

Træne at træne

hvor spillerne måske vil være min-

De unge spillere (som ikke nød-

dre ”beskyttede” end i ungdoms-

vendigvis er øvede og dygtige) vil

håndbolden.

også gerne have kvalitet i træningen og skal forstå deres egen

Man kan øge fokus på mentale og

rolle i dette.

taktiske værktøjer – f.eks. håndtering af modgangsperioder og

De vil gerne være fysisk aktive og

overtalsspil.

bruge kroppen. Den langsigtede udviklingsmoUnder puberteten kan man med

del beskriver nogle overordnede

fordel træne taktiske evner og

udviklingsfaser og anbefalinger af

samarbejde og vedligeholde tek-

træningselementer inden for disse

nikken.

faser.

Træne at konkurrere

Modellen kan derfor give nogle

I de ældste ungdomsår bør man

helt overordnede input til plan-

begynde at forberede de unge til

lægningen af træningen.

overgangen til seniorhåndbold,

Træneruddannelsen

Fasehjulet

sin træning, er det vigtigt, at man

I et teknisk og taktisk perspektiv

giver sig tid til at arbejde tingene

kan håndboldspillet opdeles i fire

igennem.

Returløb

Forsvar

Angreb

Kontra

overordnede spilfaser, som skitseres i nedenstående figur.

Hvis man f.eks. ønsker at arbejde med krydsspil, skal man nok

Forsvarsspil defineres som den

sætte temaet på træningspro-

fase, hvor holdet er på plads i den

grammet mere end to gange for

valgte, organiserede formation

at få det til at lykkes. Og så kan

foran eget mål og med udgangs-

det godt være, at man skal vente

punkt heri forsøger at afværge

med at træne bolderobringer i

modstanderholdets angreb og

forsvarsspillet til den efterfølgen-

generobre bolden.

de måned.

Kontrafasen defineres som den

Opsamling

spilfase, hvor holdet umiddelbart

Inden for træningsplanlægning

efter at være kommet i boldbesid-

taler man om ugeplaner, måneds-

delse spiller fremad banen med

planer og årsplaner. Som ung-

det formål at komme til en gun-

domstræner kan du også arbejde

stig afslutningsmulighed, inden

med den slags langsigtede planer.

modstanderne når at få organiseret deres forsvar.

Det vigtigste er dog til enhver tid den næste træningslektion, som

Angrebsspillet defineres som

skal være sjov, lærerig, aktiveren-

det stationære spil, der udføres

de og udfordrende – kort sagt en

mod et organiseret forsvar med

god oplevelse for alle dine spille-

henblik på at overspille dette og

re. Det er det, du skal fokusere på.

komme frem til en gunstig afslutningsmulighed.

Hvis du • ved hvad dine spillere kan og

Returløbsfasen defineres som den fase, hvor holdet umiddelbart efter at have mistet bolden løber retur for at forhindre modstanderen i at gennemføre et effektivt kontraangreb og i forlængelse heraf søger at etablere sig i den

vil • har kendskab til opmærksomhedskurven og de fire kvarterer • er bekendt med den langsigtede udviklingsmodel • kan arbejde med fasehjulet

valgte, organiserede formation. og naturligvis har den fornødne Som ungdomstræner skal man

håndboldfaglige viden, burde du

naturligvis arbejde med alle fire

være rustet til at sætte en god

spilfaser i sin træning.

træning op.

Det er dog vigtigt at pointere, at man ikke behøver at træne alle spilfaser i samme træningslektion – eller i samme træningsuge. Hvis man skal have en effekt af

Træneruddannelsen

TrĂŚneruddannelsen

Læring De fleste trænere kender til rigtigt mange øvelser og har tillige mulighed for, at søge inspiration i bl.a. ”Aldersrelateret træning” for, at finde træningsøvelser rettet mod netop den aldersgruppe, som de træner. Dette kan være en god hjælp, men det altafgørende for dig som træner er at vælge og anvende træningsøvelser, som er tilrettelagt, så de også skaber læring og motivation. For at en træningsøvelse lever op til det, skal den være planlagt, sådan at • den tager udgangspunkt i spillernes læringsforudsætninger • målet for træningsøvelsen er tydeligt kommunikeret

Læringsforudsætning

Mål

Vurderingskriterier

Udgangspunkt i spillernes forudsætninger

Målet skal klart kommunikeres

Vurderingskriteriet skal klart kommunikeres

• spillerne ved, hvordan de bliver vurderet • den er sat op så den tilgodeser spillernes motivation mest muligt • øvelsen indeholder mulighed for refleksioner. Formålet med dette afsnit er at skabe grundlag for, at du som træ-

Træningsøvelse Refleksion

Motivation

ner får en basal viden om læring,

• Retrospektiv

• Relevans

herunder parametrene læringsfor-

• Prospektiv

• Kontrol

udsætning, mål, vurdering, motiva-

• Valg

tion og refleksion og om hvordan

• Udfordrende

træningsøvelser kan sættes op, således de tilgodeser læring og motivation bedst muligt.

Model for opsætning af udviklende træningsøvelser – af Morten Secher

Træneruddannelsen

Læringsbegrebet

spillerne lærer noget, hvis man

Hvad er læring og hvorfor skal

ikke griber det rigtigt an.

vi beskæftige os med læring for at kunne træne? En afklaring af

Læringsforudsætninger

dette er afgørende, når man som

Når du planlægger dine trænings

træner gerne vil lære spillere nye

øvelser skal du tage udgangs-

færdigheder, da læringstilgangen

punkt i spillernes forudsætninger

er fundamentet, som trænings-

for at deltage i øvelsen.

øvelserne skal bygges på. Hvis du planlægger at træne fx et Læringen, som vi trænere til-

kryds med en efterfølgende lang

stræber gennem træningsaktivi-

aflevering fra back til back, er

teterne, skal stimulere spillerne,

det vigtigt at vurdere, om spil-

således de tilegner sig nye fær-

lerne kan udføre delelementerne

digheder. Opbygningen af træ-

korrekt. Altså om spillerne kan ud-

ningsaktiviteterne med baggrund

føre krydset korrekt og om de er i

i læringsbegrebet er derfor helt

stand til, at mestre den lange afle-

essentielt for at udvikle og for at

vering fra back til back. Hvis spil-

motivere spillerne til at træne og

lerne fx endnu ikke kan foretage

blive bedre.

den lange aflevering uden at tabe bolden hovedparten af gangene,

Man kan sagtens træne uden at

Træneruddannelsen

bør selve det at træne aflevering

en være i fokus og trænes frem

ningsøvelser. Det er desværre ikke

for at træne hele øvelsen. Herved

muligt som træner at kontrollere

danner spillernes forudsætninger

om spillerne er motiverede, da

grundlaget for øvelsesvalget og

det er en følelse som spillerne har

ikke dit eget ønske om, hvad spil-

og ikke noget vi som trænere kan

lene skal lære hvornår.

bestemme, at de skal føle.

Målet

Du kan dog i træningsøvelserne

Før du sætter træningsøvelsen

arbejde med forskellige parame-

i gang, skal spillerne vide, hvad

tre, som medvirker til, at spillerne

målet for træningsøvelsen er. Det

føler sig motiverede til at deltage.

er vigtigt, at du tydeligt kommunikerer dette til spillerne.

Motivationen vil sandsynligvis

Hvis træningsøvelsen tilsigter at

være størst, hvis træningsøvelsen

træne finter en mod en og der

er sat op, så spillerne

samtidig er sat en målvogter på

• synes den er relevant

mål, vil spillerne helt sikkert, hvis

• har kontrol og mulighed

ikke andet er sagt, gøre mere ud

for valg

af at lave mål end at udføre og

• føler tryghed i deltagelsen

træne finten. Spillerne skal vide at

• er udfordrede på det

målet for øvelsen i dette tilfælde

rette niveau

er at træne finten og at det at lave mål er underordnet. Hvis ikke

Relevans

spilleren ved, hvad målet med

Træningsøvelsen skal for spillerne

øvelsen er, kan spilleren heller ikke

føles relevant. Det er derfor - som

udføre øvelsen efter hensigten.

tidligere beskrevet - vigtigt, at

Vurdering

spillerne kender formålet med øvelsen. Når formålet er kendt,

For at spillerne ved, hvad du ger-

kan spillerne bedre forstå relevan-

ne vil have dem til, skal de vide,

sen af øvelsen.

hvad du vurderer dem ud fra. I eksemplet fra før med fintetræ-

Kontrol og valg

ningsøvelsen, skal spillerne vide

Spillerne skal have mulighed for,

om det er hastigheden i finten,

at have kontrol over, hvordan de

som er det afgørende, eller om

indgår i træningsøvelsen. Hvis

det er, at finten fx er udført på et

spilleren ikke føler sig godt tilpas i

lille område.

øvelsen vil man ikke kunne få det optimale udbytte. Du skal derfor

Hvis ikke spilleren ved, hvad du

sikre dig, at spilleren har mulighed

vurderer deres udførsel ud fra,

for at vælge hvordan denne vil

ved de ikke hvad de skal gøre og

indgå i øvelsen. Der kan selvføl-

skal bruge flere gange til at søge

gelig af praktiske årsager ikke

efter den rigtige løsning.

være et fuldstændigt frit valg,

Motivation

da vi i en holdsport er afhængige af, at vi samarbejder om at få

Det er selvfølgelig vigtigt at spil-

øvelserne til at hænge sammen.

lerne er motiverede for at deltage

Men valget kan fx i den tidligere

i træningen og de enkelte træ-

nævnte fintetræningsøvelse være,

Træneruddannelsen

at spillerne selv kan vælge hvor

at trygheden ikke kun ligger i

på banen, de vil lave finten, om de

at spillerne ikke driller hinanden

vil lave den med eller uden forsvar

og har en god omgangstone,

osv. Herved får spilleren mulighed

men at trygheden er helt ned på

for at vælge netop den situation,

øvelsesniveau. Hvis spilleren, der

som giver størst mulig grad af

i fintetræningsøvelsen skal finte,

kontrol.

føler, at forsvarsspilleren er langt bedre og måske meget større og

Udfordrende

stærkere end spilleren selv, er det

Træningsøvelsen skal være til-

ikke sikkert at trygheden i netop

rettelagt således, at den ud fra

den øvelse er til stede. Tilskuer-

læringsforudsætninger og mål

ne - ofte forældrene – kan også

for øvelsen er udfordrende i en

være med til at skabe en tryghed

grad, så spillerne hele tiden føler

eller for den sags skyld utryghed

de har mulighed for at lykkes med

afhængigt af, hvordan de i situati-

øvelsen, men samtidigt skiftevis

onen påvirker miljøet.

er udfordret over og på deres færdighedsniveau.

Refleksion For at spillerne skal kunne udvik-

Hvis træningsøvelsen er for svær,

le nye færdigheder, skal de have

vil spillerne aldrig kunne nå til

mulighed for at reflektere over

målet for øvelsen og de vil miste

det de har gjort i en træningsøvel-

motivationen for at deltage.

se. Altså overveje, hvad de helt konkret gjorde i træningsøvelsen

Træneruddannelsen

Tryghed

(retrospektiv refleksion), for der-

Det er vigtigt, at du som træner

efter at lave en plan for, hvordan

sikrer dig at træningsmiljøet føles

de vil løse opgaven næste gang.

trygt. Og at du er bevidst om,

Herved kobler de viden fra tidlige-

re udførte handlinger med planen

fortæller spilleren, hvad du mener,

for fremtidige handlinger og kan

men at det forbliver spillerens

udvikle nye færdigheder.

egne tanker, som I arbejder ud fra. Du må selvfølgelig som træner

I eksemplet med fintetræningen

hjælpe og supplere med din me-

fra tidligere skal spilleren efter at

ning og dine korrektioner, så du er

have lavet en finte reflektere over

med til at udvikle spillernes viden

hvad hun gjorde, hvorfor det gik

og færdigheder.

som det gik og hvad der skal til for at finten lykkes bedre næste

Det afgørende er dog, at spillerne

gang.

selv erkender deres manglende evne og hvad der skal ændres.

Hvis spillerne ”hopper” fra træ-

Først når den erkendelse er gjort,

ningsøvelse til træningsøvelse

sker der en udvikling. Et tegn på

uden at reflektere over, hvordan

erkendelse skal dog være mere

de har udført øvelserne, vil de

udførligt end et hurtigt ”ja” eller

ikke i samme grad være i stand til

et ”okay” som svar fra en spiller

at udvikle nye færdigheder.

på en given korrektion.

Spillernes evne til selv at reflek-

Spillernes læring foregår alt-

tere er højest sandsynlig ikke

så bedst muligt, når den bliver

udviklet nok til, at du kan over

stimuleret gennem et samspil

laderefleksionen til dem alene.

mellem praktisk afprøvning i

Du må derfor selv indgå i reflek-

træningsøvelser og refleksions-

sionerne og hjælpe spillerne med

øvelser.

at formulere deres oplevelser. Det er vigtigt, at det ikke er dig der

Træneruddannelsen

TrĂŚneruddannelsen

Undervisning principper, metoder og modeller

Formel og funktionel træning

for undervisning. Når opgaven er

Man kan ofte med fordel træne

at undervise unge i håndbold, er

nye færdigheder gennem formel

der nogle metoder, som må vurde-

træning. Det vil sige, at man træ-

res at være særligt anvendelige.

ner færdigheden isoleret, uden at

Man kan opstille flere forskellige

Instruktion Denne metode er meget brugbar -

det har den store sammenhæng med færdighedens anvendelse i spillet.

især når man skal præsentere nye færdigheder. Alle, som har spillet

Fordelen ved denne form for

håndbold, har uden tvivl oplevet

træning er, at diverse forstyrrende

at blive undervist ud fra denne

elementer er fjernet, og at spiller-

metode, som omfatter følgende

ne derfor kan koncentrere sig om

elementer:

at øve den specifikke teknik eller detalje.

1. Vise Træneren viser øvelsen/aktiviteten for spillerne.

2. Forklare Træneren supplerer forevisningen med en kort og præcis forklaring.

3. Øve Spillerne går i gang med øvelsen/ aktiviteten – og øver det foreviste.

4. Rette Træneren iagttager øvelsen, vejleder den enkelte og stopper eventuelt øvelsen for at rette generelle fejl. Det kræver øvelse og erfaring at beherske instruktionsteknikken. Ofte kan man komme til at tale for meget og give for lange forklaringer. At rette og give feedback er også vanskeligt. Det kan ofte blive for detaljeret – eller for mangelfuldt. Kunsten er at finde den rette balance.

Træneruddannelsen

Formel træning indeholder typisk

kontrollen med øvelsen og gøre

mange gentagelser. For at spil-

opgaven mere åben (det induktive

lerne er i stand til at opretholde

princip). Det gør du fx ved at lade

interessen og motivationen for

backen selv vælge afleveringsform

øvelsen er det vigtigt, at træne-

og lade fløjen vælge afslutnings-

ren hele tiden giver feedback til

form. Dermed overlader du det

den enkelte spiller i form af ros,

til spillerne at træffe valget i hver

smårettelser eller justeringer af

enkelt situation – baseret på bl.a.

opgaven.

timing og indbyrdes placering. Spillerne skal nu både reflektere

Når man træner unge spillere,

over valget og den tekniske udfø-

som allerede behersker en lang

relse af henholdsvis udspil og skud

række færdigheder, bør de for-

og du skal som træner kunne stille

melle øvelser ikke fylde for meget

spørgsmål til og give feedback på

i træningen. I stedet bør man i sti-

dette.

gende grad træne mere funktionelt. Det vil sige i det rette tempo,

Til gengæld er der nu ikke læn-

med stigende pres fra modstan-

gere sikkerhed for, at du vil se

der, det rette sted på banen osv.

udspil i form af studsafleveringer

Åbne og lukkede opgaver

og afslutninger langt nede. Hvis dette var det primære formål med øvelsen, må du korrigere og gøre

Når man anvender instruktionsme-

opgaven mere lukket igen.

toden i klassisk forstand, vil man

Du kan også vurdere, at spillerne

oftest anvise én bestemt løsning

løser opgaven så tilfredsstillende,

på opgaven. Der bliver dermed

at de har behov for at blive udfor-

tale om en trænerstyret, lukket

dret yderligere. Det kan du gøre

opgave (det deduktive princip).

ved at sætte en forsvarsspiller ind

Et eksempel kan være, at du øn-

(eller evt. flere) og dermed gøre

sker at træne udspil fra back til fløj

øvelsen sværere, men også mere

og herefter afslutning fra fløjen.

funktionel.

Du ønsker at udspillet skal være afslutningssituationen skal skyde

Den åbne rammetræning

langt nede.

Du kan gøre træningen endnu

en studsaflevering og at fløjen i

mere åben ved at lade fløj og back

Træneruddannelsen

Du stiller her en meget lukket

spille sammen mod to forsvars-

opgave, hvor du som træner kan

spillere på et afgrænset område

være ret sikker på, at spillerne

yderst på banen. Fløj og back skal

arbejder med de elementer, du

nu spille sammen for at skabe

ønsker. Til gengæld giver øvelsen

gode situationer, hvor de kan kom-

ikke spillerne meget kontrol og

me til afslutning og gerne scoring.

mange valg – jf. kapitlet om læring.

Hermed er rammen sat for en

Du må derfor forsøge at motivere

åben (og funktionel) opgave.

spillerne gennem relevans og ved

I den åbne rammetræning er træ-

at ramme den rette, udfordrende

nerens opgave at få spillerne til at

sværhedsgrad i øvelsen. Du kan

reflektere over, hvad der lykkes og

også vælge at slippe noget af

hvad der ikke gør. Stille spørgsmål

og eventuelt bidrage med løs-

Når en øvelse kører, vil træneren

ningsforslag, hvis spillerne selv har

observere, hvad der fungerer og

svært ved at finde dem.

hvad der ikke fungerer. Det kan blive til en lang række observationer

Måske lykkes det slet ikke for fløj

og erkendelser. Inden træneren

og back at opnå succes i øvelsen.

leverer feedbacken er det nødven-

Læringsforudsætningerne har ikke

digt at foretage en udvælgelse, så

været til stede og træneren må

der er fokus på det, der virkelig

ændre på rammen, give spillerne

betyder noget.

en anden opgave eller træne delelementer eller basisfærdigheder,

Tag udgangspunkt i de elementer,

som vil gøre det lettere for spiller-

der fungerer. Anerkendelse og

ne at lykkes med opgaven.

ros skaber motivation og giver et

Implicit læring

konstruktivt udgangspunkt for at bygge ovenpå og skabe forbed-

I bedste fald opnår spillerne

ringer. Fortæl spillerne, hvad du

succes i den åbne rammetræning

gerne vil se mere af, men undgå

og dermed er forudsætningerne

forbud og ’ikke-sætninger’.

til stede for at der sker implicit læring – en meget stærk måde at

Ros, opmuntringer og småkorrek-

lære på, da man lærer på bag-

tioner kan man give løbende, så

grund af konkrete erfaringer og

spillerne oplever interesse og op-

med brug af mange forskellige

mærksomhed fra trænerens side.

sanser. Den implicitte læring sker ofte, når vi afprøver og eksperimenterer eller når vi observerer andre og henter idéer fra dem. Det kan også ske gennem mesterlære, hvor man prøver at gøre det samme som ’mesteren’. Der er derfor god grund til, at man som træner ofte vælger undervisningsmetoder, hvor man nedtoner de verbale instruktioner og i stedet lader spillerne observere, prøve af og gøre deres egne erfaringer.

Feedback I de foregående afsnit er begrebet ’feedback’ blevet anvendt flere gange. Når en træner giver feedback, handler det i høj grad om at hjælpe spillerne med at nå de mål, der måtte være med øvelsen eller træningen.

Træneruddannelsen

Spilhjulet

Som det fremgår af navnet, er

Der er i flere eksempler ovenfor

spilhjulet primært udviklet som

givet forskellige forslag til, hvor-

redskab til at organisere og udvik-

dan man kan regulere på øvelser-

le forskellige småspil. Der er da

ne og ad den vej søge at nå målet

også enkelte af de parametre,

med træningen.

som modellen indeholder, der giver bedst mening, når det drejer

Selv for erfarne trænere kan det

sig om en form for spil, men hjulet

af og til være svært at overskue

kan sagtens bruges til at optimere

muligheder for ændringer og ju-

helt almindelige træningsøvelser.

steringer. Til hjælp i den proces er ’spilhjulet’ et meget anvendeligt værktøj.

Deltagere • Antal • Medspillere • Modspillere Betingelser • Ude • Inde • Rekvisitter

Regler • Du skal... • Du må ikke...

Banen • Størrelsen • Dimensioner • Form

Mål • Antal • Størrelse • Form • Placering

Bolden • Antal • Størrelse • Form • Vægt

Personlig stil

varierede metoder. Det betyder

Alle trænere vil med udgangs-

i dette tilfælde, at man af og til

punkt i deres personlighed,

skal slække på kontrollen og give

værdier og erfaringer have deres

spillerne rum, så de kan prøve af,

egne præferencer, når det gælder

eksperimentere og være kreati-

ledelse og undervisning.

ve. Det er en vedvarende proces for en træner at arbejde med

Træneruddannelsen

Måske foretrækker man at have

sine kompetencer i forhold til at

en høj grad af styring og kon-

instruere, sætte rammer, stille

trol med træningen. Hvis man

opgaver og give feedback. Hvis

skal optimere sin undervisning

man arbejder bevidst med dette

og træning og skabe gunstige

og fortsat er tro mod sig selv, vil

læringssituationer for alle spille-

man hen ad vejen kunne udvikle

re, er man dog nødt at anvende

en stærk personlig stil.

TrĂŚneruddannelsen

Fysisk træning Fysisk træning af børn og unge

ler og knogler). Pigernes muskel-

bør altid tage afsæt i den enkelte

tilvækst aftager til fordel for en

spillers forudsætninger, da der i

stigning i fedtmassen. Drengene

ungdomsårene kan være meget

bliver altså markant stærkere

stor forskel på hvor langt spillerne

uden overhovedet at træne for

er i deres fysiske udvikling.

det, mens pigerne vil opleve, at deres egen krop udgør en større

Unge gennemgår en stor fysiolo-

belastning ved løb og styrkeøvel-

gisk udvikling i puberteten. Det er

ser end tidligere.

i den periode vigtigt, at du som træner konstant tager højde for de forskelligheder spillerne har.

Formål med fysisk træning Når håndboldspillere træner

For pigers vedkommende starter

fysisk træning, er det typisk for at

puberteten typisk i 11 års-alderen,

præstationsoptimere – altså blive

mens den hos drenge som regel

hurtigere, stærkere, kunne skyde

begynder et års tid senere. Der er

hårdere etc. Du skal som træner

dog store individuelle forskelle.

for unge håndboldspillere tænke på den fysiske træning som andet

Vækstspurten, hvor de unge kan

og mere end præstationsoptime-

vokse 10-15 cm på et år, er en

rende, da det i virkeligheden er et

periode, hvor der sker så store

perspektiv, som hører til i elite-

ændringer i kropsdimensionerne,

håndbolden.

at man som træner skal være ekstra opmærksom. Især mange af

Den fysiske træning, som du skal

drengene vil få problemer med at

gennemføre med dine unge spil-

koordinere bevægelserne (og be-

lere, skal snarere have som formål

tegnes ofte som lemmedaskere).

at øge og udvikle sundhed, trivsel, bevægelsesglæde og kropsbeher-

Forskning peger i retning af, at

skelse – og at undgå skader. Med

specielt pigerne i vækstspurten

et sådant fokus vil den fysiske

(11-13 års alderen) har forøget

træning utvivlsomt smitte af på

risiko for knæskader. Her skal man

spillernes færdigheder som hånd-

som træner (og forældre) være

boldspillere.

opmærksom på eventuelle smertetilstande hos pigerne og sørge

Denne type træning vil først og

for at variere træningen og give

fremmest indeholde elementer fra

disse piger pauser, så der ikke

styrke-, koordinations- og bevæ-

opstår overbelastninger.

gelighedstræningen.

Efter vækstspurten sker der hos drengene en markant forøgelse af den såkaldte fedtfri masse (musk-

Træneruddannelsen

Koordinations- og motorisk træning

bygger man bare på, så spillerne

Koordination er evnen til, at

ting samtidigt.

samordne kroppens bevægelser i

eksempelvis skal koordinere flere

forhold til hinanden og i forhold til

Styrketræning

omgivelserne. Koordinations- og

Styrketræning er godt for børn

motorisk træning er aldersrelate-

og unge. Specielt set ud fra et

ret.

skadesforebyggende perspektiv er denne form for træning alde-

Vægtningen af koordinations- og

les relevant. Børn og unge har

motorisk træning i ungdomsårene

gennem en årrække trænet fysisk

skal være stor - både før, under

styrke, hvor belastningen har væ-

og efter puberteten. Den store

ret egen kropsvægt. Dette er sta-

opgave er at få tilpasset udfor-

dig en rigtig god ide. Den nyere

dringen til lige netop det niveau,

forskning inden for styrketræning

de respektive spillere er på såvel

for børn og unge har nu bevist,

fysisk som psykisk.

at træningen med frie vægte ikke har den skadelige effekt på knog-

Træning af koordination og mo-

ler og led, som man tidligere har

torik under puberteten kan give

troet. Det er dog en diskussion

spillerne en ekstra udfordring, da

værd, om træning med frie vægte

den såkaldte ”lemmedaskerperi-

er relevant for ungdomsspillere i

ode” opstår. Den store højdetil-

vores bredderækker.

vækst på forholdsvis kort tid gør, at spillerne har svært ved at styre

Styrketræningsøvelser

de nye kropsdimensioner. I denne

Med et sundhedsfremmende

periode, som kan vare op til seks

og skadesforbyggende fokus

måneder, kan spilleren have svært

er kropsstammetræning (eller

ved at udføre selv nemme motori-

coretræning), hvor man træner

ske opgaver.

mave og ryg, helt essentielt og bør derfor prioriteres højt. Der

Koordinationsøvelser

bør i hver træning være afsat tid

I koordinationsøvelser stilles der

til kropsstammeøvelser – enten i

krav til samspillet mellem de in-

opvarmningen eller i den fysiske

formationer, som hjernen modta-

træning forud for haltræningen.

ger og de signaler, der sendes til

Øvelserne kan også meget let

musklerne for at kunne klare de

lægges ind i ’pauser’ i træningen

udfordringer, som opgaven stiller.

eller som selvtræningsøvelser

Man kan hente inspiration fra

for spillere, som sidder udenfor i

både atletik og gymnastik og

spiltræningen eller som måske er

opstille øvelser med forskellige

småskadede.

kombinationer af løb og spring – evt. også med aktive arme.

Styrketræning for arme, skuldre

Boldøvelser med en eller to bolde

og ben vil også være relevant for

kan være sjov og udfordrende

enhver håndboldspiller. Husk i

koordinationstræning.

alle tilfælde at træne musklerne på både forside og bagside af et

Hvis øvelserne bliver for nemme,

Træneruddannelsen

led, så der ikke opstår ubalance i

TrĂŚneruddannelsen

muskelstyrken og dermed risiko

bevægelige over et led (hypermo-

for skader.

bile), skal man undlade at anvende denne type træning med dem.

Springtræning kan være en god måde at kombinere styrketræ-

Udspændingsøvelser bør for

ning og koordinationstræning på.

ungdomsspillere også være en

Spillet indeholder mange spring

naturlig del af ”nedvarmningen”

og landinger, så det er samtidigt

efter træning.

en meget spilrelevant form for træning. Det kan være spring- og

Konditionstræning

hinkeserier på gulvet, nedspring

At være i god kondition er også

med landing eller spring over

en væsentlig kvalitet for en ung

forhindringer. Man skal dog have

håndboldspiller. Det behøver ikke

for øje at springtræning kan være

at betyde, at du skal gennemføre

belastende for muskulaturen. Det

lange løbeture med dine spillere.

gælder især den plyometriske

Du bør i højere grad tænke den

springtræning, hvor man starter

konditionelle træning ind som et

med et nedspring, inden man

element i haltræningen. Det kræ-

springer opad. Undgå for mange

ver, at du er i stand til organisere

gentagelser af disse.

dine træningsøvelser, så de har

Bevægelighedstræning

et intensitetsniveau, som træner og forbedrer konditionen. Det er

I perioder med hurtig vækst vil

vigtigt, at pointere, at meningen

fleksibiliteten i musklerne være re-

ikke er, at spillerne skal løbe frem

lativt mindre, hvilket øger risikoen

og tilbage i hallen for at træne

for skader. Både under og efter

konditionen, men at det er træ-

puberteten har de unge spillere

ningsøvelserne, der i sig selv skal

brug for udspændingsøvelser for

forbedre spillernes kondition.

at mindske skadesrisikoen samt for at bevare den fleksibilitet,

Konditionsforbedrende trænings-

der er nødvendig for at udføre

øvelser kan fx være partibold eller

bestemte bevægelser.

andre småspil, hvor banestørrel-

Udspænding kan udføres på

sen, reglerne og antallet af spillere

mange måder. Det tilrådes i denne

sikrer, at alle er i bevægelse og får

periode, at man sørger for at ud-

pulsen op.

spænde de muskler, man benytter meget i håndboldspillet.

Kontraøvelser, hvor der ikke er for mange eller for lange pauser, vil

For at øge bevægeligheden i et

ofte også være god konditions-

led kan man anvende statiske

træning.

stræk, hvor musklen strækkes ud over normallængden og holdes i

Hvis du har spillere, som er moti-

ca. 30 sekunder. Bevægeligheds-

verede for det, er det naturligvis

øvelserne skal foregå i umiddel-

også helt legalt at løbe en tur før

bart efter opvarmningen for at

træning. Det kan også være med

have den største effekt.

til at skabe variation i træningen.

Har man spillere, som er meget

Træneruddannelsen

Planlægning hvornår og hvor meget

Det store spørgsmål er så: ’Hvornår er så de rigtige tidspunkter?’ Det afhænger af, om du træner

Når du skal tilrettelægge den fysi-

koordination, styrke eller kondi-

ske træning for dit ungdomshold,

tion.

er det vigtigt at huske, at fysisk træning alene ikke gør nogen

Her gælder følgende regler:

bedre til at spille håndbold. Du

• Styrke- og springtræning,

skal altså afstemme den fysiske

hvor den fysiske belastning på

træning i forhold til andre givtige

muskler og led er stor, gen-

dele af håndboldtræningen.

nemføres efter opvarmning, mens spillerne er friske. Dette

Når du planlægger den fysiske træning, hvad enten det er en isoleret del eller en del af den

gælder også bevægelighedstræning. • Koordinations- og konditions-

øvrige træning, er det vigtigt, at

træning kan gennemføres hele

træningen anvendes i den rigtige

træningspasset.

mængde og på de rigtige tidspunkter.

Træneruddannelsen

Det er desværre ikke muligt, at

Det er derfor vigtigt, at spillerne

anvise helt præcise træningsdo-

bevidstgøres om opvarmningens

seringer for de forskellige træ-

betydning i forhold til skadesre-

ningsformer ud fra alder, da den

ducering.

fysiske udvikling ikke altid følger den aldersmæssige udvikling.

Du må som træner selv vise spil-

Desuden betyder det meget, hvil-

lerne, at det er vigtigt ved selv at

ket træningsforløb spillerne har

fremstå seriøs omkring opvarm-

været gennem hidtil. Det er derfor

ningen og have gjort dig overve-

vigtigt, at du selv vurderer, ud

jelser om og planlagt hvad målet

fra den viden du har om spiller-

og hensigten med opvarmningen

ne, hvor meget du mener de kan

er.

klare uden at få skader. Du skal altid tilstræbe at udføre så meget

Fysiologiske grunde

fysisk træning som muligt, både

Opvarmning hører med til enhver

set ud fra et sundhedsfremmende

træning eller for den sags skyld

perspektiv men også ud fra et

enhver kamp. Målet med op-

skadesforebyggende. Det forhol-

varmning er først og fremmest at

der sig heldigvis også sådan, at

forebygge skader.

spillerne ofte synes træningen har været bedst, når den har været

Under et målrettet opvarm-

fysisk krævende og trøjen er

ningsprogram i ca. 15 minutter

svedig.

vil muskel- og kropstemperatur

Opvarmning

stige med flere grader og have nået den rette kropstemperatur

Når man træner, bruger man ca.

til efterfølgende at kunne udføre

20 % af tiden på opvarmning.

fysiske belastninger med mindst

Dette er i og for sig helt ok, men

mulig risiko.

hvordan udnytter man denne tid bedst muligt til korrekt op-

Udover at øge muskel- og krops-

varmning og til samtidigt at få et

temperatur er opvarmningen

godt og lærerigt udbytte. Dette

også med til at forbedre en række

afsnit sætter fokus på opvarm-

mekanismer i kroppen. Bl.a. bliver

ningen, som en integreret del af

nerveimpulserne hurtigere og

selve træningen. Herunder også

transporten af næringsstoffer og

den vigtige skadesforebyggende

ilt til musklerne forbedres. Led-

træning som opvarmningen med

væsken øges og muskler, sener

fordel kan indeholde.

og bindevæv bliver derved mere

Hvorfor opvarmning

elastiske.

Opvarmningsdelen fylder ikke

Opvarmningsstruktur

ret meget i spillernes bevidsthed,

Opvarmning bør indeholde en

når de kommer til træning. Hvad

almen del samt en mere hånd-

enten man træner ligaspillere

boldspecifik del, der tilgodeser

eller ungdomsspillere, er spiller-

de dele af kroppen, man belaster

nes umiddelbare fokus sjældent

ekstraordinært i håndboldspillet.

rettet mod hvilken ”spændende opvarmning”, du har fundet på.

Træneruddannelsen

Den almene del kan fx bestå af

• øvelser for de store muskelgrupper (lår, bryst, mave)

af stabiliteten over knæet. Det betyder, at knæet bliver mere løst

• øvelser, der får pulsen op

og hurtige retningsændringer og

• almen bevægelighed

fodfinter bliver sværere at udføre.

• en styrkedel med fokus på

Konsekvenserne af disse skader

mave og ryg (overkroppen)

kan være ganske alvorlige. Derfor må den skadesforebyggende

Den specielle del kan fx bestå af

træning med elementer inden for

• bevægelser, der er særligt

balance, koordination og styrke

kendetegnende for håndbold-

ikke overses. Den er ingen garanti

spillet.

mod skader, men den kan givetvis

• fokus på særligt udsatte led og muskelgrupper (skulder/bryst, knæ og fodled).

Skadesforebyggende træning

begrænse mængden og omfanget.

Afrunding Som afsluttende bemærkning kan man sige, at opvarmning med

Når man taler om skader i hånd-

eller uden bold er vigtig både i

bold, er knæ- og ankelskaderne

forhold til den fysiologiske og den

nogle af de hyppigst forekom-

mentale del. Husk at opvarmnin-

mende. Der bør derfor være stort

gen skal starte med lav intensitet

fokus på forebyggelse af disse

og herefter øges stille og roligt.

skader. Man skal dog huske på at

Endelig skal opvarmningen gerne

andre dele af kroppen, - skuldre,

være motiverende og give anled-

ryg og lyske – også er stærkt

ning til smil hos spillerne, således

udsatte i håndbold.

at det bedste grundlag for den videre træning/kamp er skabt.

Skader på knæ og ankler. Skader er desværre en uundgåelig del af et aktivt håndboldliv. Skaderne spænder fra mindre muskelskader til alvorlige vridskader i knæet og anklen, hvor ledbånd, menisk og måske endda korsbånd beskadiges. Inden for håndbold er meniskskader, overrivning af det forreste korsbånd i knæet, samt skade på ledbåndene på ydersiden af anklen hyppige. Når uheldet er ude og det forreste korsbånd og menisken beskadiges, sker dette i langt de fleste tilfælde i forbindelse med udførsel af en fodfinte eller ved et bens landinger, hvor spilleren mister balancen. Når man overriver det forreste korsbånd, mistes noget

Træneruddannelsen

TrĂŚneruddannelsen

Forsvar Det primære formål med for-

til at interessere sig for at dække

svarsarbejdet er – inden for

op.

håndboldreglernes rammer – at gøre det svært for modstanderne

Som træner må du tage ansvar

at score mål imod os. Det er hårdt

for, at der på dit hold er respekt

arbejde, som kræver både tekni-

om det at dække godt op. Du kan

ske færdigheder, individuel taktisk

flytte meget ved, at du fx i din

forståelse og samarbejde, så

kampevaluering husker at aner-

holdet kan få etableret et velfun-

kende en god forsvarsindsats.

gerende kollektivt forsvarsspil. I

En kultur på et hold opstår dog

dette kapitel vil vi se nærmere på,

ikke ved enkelte kommentarer

hvordan de unge håndboldspillere

eller fordi du i en uges tid, sætter

kan udvikle deres forsvarskompe-

det på dagsordenen. Det tager tid

tencer.

at opbygge en fælles forståelse

Spillernes motivation

for vigtigheden af at dække godt op. Hvis dine spillere ikke umid-

Alle med en viden om håndbold-

delbart er motiverede for denne

spillet er klar over, at det ikke

del af spillet, må du lægge en

blot er en kliche, når man siger

plan for, hvordan du får ændret på

at ”kampe vindes i forsvaret”.

dette.

Alligevel er det nemmere at huske, hvem der scorede kampens

Forsvarstræning

sidste mål, end hvem det var, der

Hvis du gennem tale og hold-

kastede sig over den returbold,

ningsbearbejdning arbejder på at

der gjorde, at vores hold fik mu-

skabe en god kultur og forståelse

ligheden for dette sidste angreb.

for forsvarets betydning, har du

Kampens topscorer får som oftest

taget det første skridt.

større opmærksomhed end den

Du vil dog næppe opnå de store

forsvarer, der lukkede ned for

resultater, hvis du ikke følger op

modstanderens topscorer.

på dette med ”god forsvarstræning”. Med ”god” mener vi her, at

Vi må som trænere være op-

træningen skal være, sjov, lærerig

mærksomme på, at det er na-

og udfordrende - og med ’knald

turligt for en ungdomsspiller at

på’. Lidt for ofte ender forsvars-

fokusere på angrebsspillet. Det

træning med at blive lidt stift med

giver nogle udfordringer i forhold

for mange regler og detaljer eller

til træning af forsvar, da vi her

formationstræning, hvor alt for

netop er afhængige af elementer

mange spillere er inaktive.

som parathed og opmærksomhed. Vi kan tale meget om tekni-

De individuelle færdigheder er

ske og taktiske begreber, men i

vigtige. Det er især væsentligt at

virkeligheden er langt den største

sætte fokus på spillernes forsvars-

udfordring at få ungdomsspillere

kompetencer i duellen ”1 mod 1”.

Træneruddannelsen

Hvis dine spillere er stærke i den

i samarbejde med en eller flere

disciplin, er I nået langt. Ung-

medspillere og kunne anvende alt

domsspillere skal naturligvis også

dette i et kollektivt forsvarsspil.

opnå forståelse for, hvordan man

Træningen foregår ikke som en

organiserer forsvarsarbejdet i en

lineær proces, men som en cyklus,

formation (eller gerne to forskel-

hvor du hele tiden bevæger dig

lige). Den kollektive træning må

rundt og på kryds og tværs i

dog ikke komme til at fylde for

lærings- og træningsuniverset be-

meget.

stående af ”De fire værksteder”.

”De fire værksteder”

Når spillerne er unge, er det vig-

Som det er tilfældet, når man

tigt, at alle træner færdigheder

træner angreb, skal man også i

og forståelse generelt og ikke kun

forsvarstræningen rundt i ”De fire

specifikt i forhold til deres aktu-

værksteder”.

elle position på banen. I de sidste ungdomsår, hvor der tegner sig et

Spillerne skal mestre nogle indivi-

tydeligere billede af, hvilke posi-

duelle færdigheder, forstå hvornår

tioner den enkelte spiller dækker

og hvordan de skal anvende disse

på banen, vil det være relevant at

(individuel taktisk forståelse),

træne mere opgave- eller positi-

kunne løse forsvarssituationer

onsspecifikt.

Individuelle tekniske færdigheder

Individuel taktisk forståelse

Kollektivt spil

Samarbejde

Træneruddannelsen

Forsvarsteknik

skuddet med sin parade, kan den

Alle forsvarsaktioner har ud-

alligevel have effekt, hvis den

gangspunkt i en god grundstilling,

dækker en del af målet og derved

hvor man er i balance og parat

gør det lettere for målvogteren at

til at bevæge sig i alle retning-

redde skuddet.

er. Dette er et element, som alle håndboldspillere bør lære i

Spillerne bør i børneårene være

børneårene, men det er bestemt

blevet præsenteret for paradetek-

tænkeligt, at der skal justering og

nikken, så selv om der fortsat kan

finpudsning til i ungdomsårene.

være behov for at justere teknik-

Det samme gør sig gældende i

ken, bør man primært træne para-

forhold til benarbejdet. Man skal

der gennem spilrelevante øvelser.

være hurtig på fødderne og kunne bevæge sig hensigtsmæssigt for

Bolderobring

at være effektiv i forsvarsspillet.

Man kan erobre bolden på to

Tackling

måder. Enten ved at drible bolden fra en driblende angrebsspiller

Som tidligere nævnt er man godt

(afdribling) eller ved at bryde en

stillet som forsvarshold, hvis

aflevering mellem to angribere og

spillerne formår at vinde deres

dermed sikre sig bolden.

dueller ”1 mod 1”. Det kræver, at forsvareren har en god tackletek-

At drible bolden fra en modstan-

nik suppleret med den fornødne

der uden at lave frikast er en svær

styrke og vilje.

teknisk detalje, som kræver god timing, idet forsvareren skal spille

Formålet med tacklingen er at

bolden, når den er på vej fra gul-

forhindre angriberen i at skyde

vet og tilbage mod den driblende

på mål eller i at bryde gennem

angribers hånd.

forsvaret. Tacklingen skulle helst resultere i et spilstop eller som

At bryde en aflevering mellem

minimum bremse angriberens

to angribere er i sig selv ikke så

direkte vej mod målet og i stedet

svært rent teknisk, selv om der er

tvinge denne til at spille på tværs

mange spillere, som har en ten-

af forsvaret.

dens til at ”slå” til bolden i stedet for at tage den til sig.

Man kan træne tackleteknik på mange måder, men når den ba-

Det vanskelige, ved at bryde

sale teknik er på plads, må man

en aflevering og erobre bolden

tilstræbe at anvende spilrelevante

ad den vej, er at læse, hvornår

øvelser.

muligheden opstår og derefter

Parade

at udføre handlingen på det rette tidspunkt. Her taler vi altså mere

Hvis man ikke er i position til at

om vurderingsevne og taktisk

tackle en skytte, som er ved at

forståelse.

skyde på mål, må man forsøge at forhindre skuddet i at gå mod mål ved at lægge en parade. Selv om man ikke nødvendigvis blokerer

Træneruddannelsen

Individuel taktisk forståelse

Træneruddannelsen

rens skudarm. Spillerne udvikler

Resultatet af den individuelle for-

dog bedst deres forståelse for

svarsaktion afhænger ikke kun af

forsvarsspillet gennem øvelser,

den anvendte teknik i situationen,

hvor de får mulighed for at gøre

men i høj grad også af spillerens

sig deres egne erfaringer og selv

individuelle taktiske forståelse for

finde frem til hensigtsmæssige

forsvarsspillet.

løsninger.

Det er altafgørende, at man som

Din rolle som træner bliver der-

forsvarsspiller evner at placere sig

for mere at være vejleder, stille

hensigtsmæssigt, læse spillet, vur-

gode spørgsmål og i sidste ende

dere hvordan man skal agere og

bidrage med løsningsforslag, hvis

have den rette timing i sin indsats.

spillerne ikke ved egen hjælp

Du kan som træner hjælpe med

opnår succes.

nogle grundprincipper som at

stå skråtstillet og på modstande-

Og der er mange spørgsmål, man

udgangspunkt for forsvarsspiller-

kan arbejde med:

ne i situationen. Det ændrer dog

• Hvordan skal du som spiller

ikke på, at det kræver masser af

placere dig i den valgte forma-

træningstid at få aftaler, opgave-

tion, når bolden er i din zone

fordeling og kommunikation på

- og når den er et andet sted

plads, så de to forsvarsspillere

på banen?

får opbygget en god indbyrdes

• Hvor højt skal du gå for at

forståelse.

møde en specifik modspiller? • Hvornår skal du ramme en

Samarbejde handler også om,

specifik modspiller med din

hvordan man som forsvarsspiller

tackling og med hvilken kraft?

kan placere sig og agere for at

• Hvad kan du gøre for at tage

gøre forsvarsopgaven nemmere

initiativ og lægge pres på an-

for medspillerne. Fx kan man som

griberen?

fløjspiller stille sig en smule læn-

• Hvad er den optimale afstand

gere ind i banen og dermed gøre

til din direkte modspiller, når

det rum, som backen skal forsvare

denne er i boldbesiddelse?

mindre. Eller man kan med aktivt

• Hvornår skal du starte dit løb,

armarbejde presse en modspiller

når du vil forsøge at bryde en

og ad den vej medvirke til at gøre

aflevering og erobre bolden?

det nemmere for en medspiller at

• Hvornår skal du bakke op, hvis

bolderobre. Man kan også hjælpe

forsvareren ved siden af dig,

medspillerne verbalt med kon-

har brug for hjælp?

krete beskeder, opmuntringer og

• Hvad gør du, hvis du er havnet

attitude.

i en situation, hvor du er alene mod to modspillere og bolden

Det er trænerens opgave – med

er på vej ind i din zone?

udgangspunkt i den valgte forma-

Samarbejde i forsvar

tion og de valgte principper – at vurdere, hvilke samarbejdsrelati-

De individuelle færdigheder ud-

oner der er vigtigst at træne og

gør fundamentet i forsvarsspillet,

hvordan man bedst træner det.

men da mange forsvarssituationer

Ofte vil det ske i 2 mod 2 situatio-

løses i samarbejde med en eller

ner (fx de to 3’ere i 6:0 forsvaret)

flere medspillere, er det natur-

eller 3 mod 3 (fx de tre forreste i

ligvis også nødvendigt at træne

et 3:2:1 forsvar).

samarbejdet i forsvaret. Man kan også træne samarbejdet To forsvarsspillere mod en streg-

lidt mere komplekst i 4 mod 4 si-

spiller og en bagspiller er en klas-

tuationer eller lade forsvarsspiller-

sisk situation, som forekommer

ne være i undertal (2 mod 3 eller

adskillige gange i en håndbold-

3 mod 4) for at træne situationer,

kamp. Forsvarsspillerne skal være

hvor man i et område er kommet

klar til at løse situationen i samar-

i undertal eller for i træningen at

bejde, uanset hvilke handlinger de

presse forsvarsspillerne til at ar-

to angrebsspillere vælger.

bejde endnu hårdere og hurtigere.

Man kan som træner opstille regler og rammer, der kan være

Træneruddannelsen

Kollektivt forsvarsspil

forsvarsformation er, jo længere står den som udgangspunkt fra

I sidste ende er målet, at hele

eget mål, mens den lavt placere-

holdet som kollektiv har et sam-

de formation står tættere på eget

menhængende og velfungerende

mål/målfelt.

forsvarsspil, hvor de individuelle kompetencer og samarbejdet er

Et 6:0 forsvar vil typisk blive

nøje afstemt med udgangspunkt i

karakteriseret som en lavt pla-

en valgt forsvarsformation.

ceret forsvarsformation, mens formationer som 3:2:1 og 3:3 vil

Når man skal organisere det kol-

blive betegnet som højt placerede

lektive forsvarsspil er der en ræk-

formationer.

ke overvejelser, man som træner skal gøre sig.

Forsvarsformationer

Træneruddannelsen

Du skal som træner vurdere, om du i dit kollektive forsvarsspil vil benytte dig af en lavt eller en højt

Man skelner mellem lavt og højt

placeret formation. Din overvejel-

placerede formationer. Højden re-

se kan tage udgangspunkt i et ud-

fererer her til forsvarets placering

viklings- eller læringsperspektiv:

i forhold til eget mål. Jo højere en

Hvad vil være hensigtsmæssigt

at lære spillerne på deres aktuelle

dækker, løber et andet sted hen.

erfarings-/udviklingsniveau?

Når man anvender dette princip

Du kan også – især med de ældre

har den enkelte spiller et forholds-

ungdomsspillere – tage afsæt i

vist begrænset arbejdsområde. Til

en analyse af dit spillermateriale.

gengæld stiller det krav om klare

Hvilke spillertyper har du til rådig-

bytteregler og god kommunikati-

hed på dit hold?

on mellem spillerne.

Uanset om der er tale om en

Hvis man benytter mand-mand-

lavt eller højt placeret formation

princippet har hver enkelt for-

kan man agere offensivt eller

svarsspiller ansvaret for at dække

defensivt. Man spiller offensivt,

en bestemt modspiller og følger

hvis man er aggressiv, pressen-

denne uanset boldens placering.

de og tager initiativ i sit spil og

Det betyder, at man som forsvars-

vil forsøge at få modstanderne

spiller kan komme til at have et

(angrebsholdet) til at lave fejl. I en

stort arbejdsområde. Til gengæld

defensiv tilgang er man mere af-

er ansvarsfordelingen klar. Man

ventende, kontrollerende og lader

skal selv klare at neutralisere sin

modstanderne spille for så at slå

direkte modspiller og kan ikke

til med relevante forsvarsaktioner,

forvente hjælp fra holdkammera-

når angriberne søger afslutnings-

terne.

muligheden. Som træner skal man overveje, Det vil altid være en fordel for

om man vil anvende det ene eller

ungdomsspillere, at de i løbet af

det andet princip eller eventuelt

deres ungdomstid prøver at spille

benytte en kombination af prin-

ud fra både en lavt og en højt

cipperne. Et eksempel på dette

placeret formation – og med en

kan være i et 3:3 forsvar, hvor

offensiv eller defensiv tilgang, så

man spiller efter zoneprincippet

de får flere forskellige erfaringer

i hver af de to kæder, men følger

og værktøjer med i bagagen.

sin mand, hvis denne løber i banens dybde.

Træningen i ”det kollektive værksted” må omvendt ikke komme til

Der er mange muligheder og

at fylde så meget, at man ikke får

derfor mange overvejelser at gøre

prioriteret at træne i de tre andre,

sig i forhold til forsvarsspillet.

vigtige værksteder.

Ofte vil det dog være en god idé

Zoneprincippet og mand-mand-princippet I det kollektive forsvarsspil ope-

at arbejde med enkle regler og principper, da det vil gøre det lettere for spillerne at opnå succes i forsvarsspillet.

rerer man med disse to overordnede taktiske principper, når man skal organisere sit forsvarsspil. Zoneprincippet betyder, at hver enkelt spiller forsvarer en bestemt zone og skal forblive i den zone også selv om den modspiller, man

Træneruddannelsen

TrĂŚneruddannelsen

Angreb Opgaven med at angribe og score

ning konstant bør forsøge at træ-

mål vækker naturlig begejstring

ne individuelle færdigheder for

hos de unge spillere og fylder

så at bringe dem i spil sammen

meget i den daglige ungdomstræ-

med andre. Langt den største del

ning. Tilgangen til at træne denne

af den individuelle træning giver

fase af spillet rejser en lang række

kun mening, hvis man kan over-

spørgsmål, som vil blive behand-

føre den og anvende den i spillet

let i dette kapitel.

sammen med andre.

Det er dog en vigtig pointe, at

Man kan ikke betragte træning,

noget af det fascinerende ved

læring og udvikling ud fra en

håndboldspillet er, at der er flere

lineær tankegang om at en spiller

veje til målet. Det fælles ønske må

tillærer sig en færdighed og så

dog være at levere sjov, inspire-

kan gå videre til næste step. I

rende og effektivt angrebsspil.

stedet skal man se udviklingen af

”De fire værksteder”

såvel den enkelte spiller, som det kollektive spil, som en cyklus, hvor

Når vi arbejder med angrebsspil

du konstant bevæger dig rundt

kan der være en tendens til, at vi

i lærings- og træningsuniverset.

deler det op i to hovedområder

For at give en billedbeskrivelse

og begrænser det til individuel

af hvordan vi tænker dette, har vi

træning eller kollektiv træning.

udarbejdet læringsmodellen ”De

Disse to områder er også væsent-

fire værksteder”.

lige, men det er vigtigt at forstå, at man i den gode ungdomstræ-

Individuelle tekniske færdigheder

Individuel taktisk forståelse

Kollektivt spil

Samarbejde

Træneruddannelsen

lige retninger af de indsatte pile.

Spillernes forudsætninger

Resultatet af denne tankegang er,

Når vi skal fastlægge, hvilke

at du aldrig bliver færdig med at

ambitioner vi som trænere kan

træne de enkelte elementer og at

have på spillernes vegne, er det

du konstant bevæger dig rundt

nødvendigt, at vi husker på deres

mellem de forskellige trænings-

forudsætninger. Det kan i høj grad

elementer/værksteder.

være erfaring med spillet, men

Det er vigtigt at se på de forskel-

der skal også være en accept af På værkstedet, hvor der arbejdes

spillernes fysiske muligheder og

med ”samarbejde”, er du fokuse-

begrænsninger.

ret på at udvikle spillernes evne til sammen at skabe en god situati-

Børn og unge gennemlever for-

on i angrebsspillet. På værkstedet

skellige stadier i deres fysiske ud-

for ”Individuel taktisk forståelse”

vikling. Før puberteten er børnene

arbejder du med evnen til at væl-

gennem en periode med jævn

ge rigtigt, mens du i værkstedet

vækst: ”Den motoriske guldalder”.

for ”individuelle tekniske færdig-

Som ungdomstræner beskæf-

heder” arbejder med færdigheden

tiger man sig med spillere, som

at kunne udføre fx den aflevering

kan være i puberteten og måske

du har valgt at benytte.

midt i vækstspurten, hvor man vokser meget hurtigt i længden.

Selv spillere på et meget højt

Her er det svært at lære nye

niveau må jævnligt tilbage til

bevægelser og at udføre tidligere

træning af individuelle basisfær-

lærte bevægelsesmønstre. Det er

digheder. Du kan altid lægge nye

derfor vigtigt, at man i puberte-

lag på dine færdigheder, men det

ten træner de lærte bevægelser,

vil også være sådan, at færdighe-

så disse tilpasses den ”nye” krop.

der, du ikke vedligeholder, lang-

Når vækstspurten er overstået,

somt svækkes, så hovedet måske

kommer der igen en rolig vækst-

nok kan se, hvad der skal gøres,

periode, hvor man med fordel

men kroppen ikke er trænet til at

kan lægge yderligere lag på den

udføre det.

tekniske træning. Især i vækstspurten – men også

Håndbold er et fantastisk spil med

generelt – er det væsentligt at

rigtig mange træningselementer,

træne og vedligeholde allerede

men den overordnede tanke er,

tillærte færdigheder.

at det hele tiden skal foregå i en cyklisk proces, hvor den enkelte

Tekniske færdigheder

spiller får trænet på alle værkste-

Teknik handler om spillerens

der.

løsning af en given bevægelsesopgave – fx at aflevere en bold.

Målet er, at dine spillere kan

Man kan løse opgaven på mange

skabe gode situationer, hvor de

måder, lige som hver enkelt spiller

vælger den rigtige løsning og har

har individuelle fysiske forudsæt-

færdigheder til at udføre deres

ninger. Målet med den tekniske

valg.

træning er derfor at finde frem til den mest hensigtsmæssige og

Træneruddannelsen

effektive bevægelsesløsning for

tage udgangspunkt i den gruppe

den enkelte.

spillere, man træner:

En god håndboldspiller skal beherske mange forskellige tekniske færdigheder. Dertil

Hvad kan de?

kommer, at der inden for hver

Hvilken træning vælger jeg at præsentere?

Hvad kan de ikke?

”færdighedskategori” findes et utal af teknikker, variationer og kombinationer. Der er derfor nok

Det simple og basale skal læres

at tage fat på, når man skal i gang

og trænes, før man tager fat på

med den tekniske træning.

det mere avancerede. En klassisk

Som ungdomstræner har man

fejl er, at man præsenterer de

som opgave at introducere

unge spillere for mange forskel-

spillerne for mange forskellige

lige teknikker på kort tid. Derved

tekniske færdigheder. Dermed op-

bliver det vanskeligt for de unge

når spillerne kendskab til en lang

at skelne bevægelserne fra hin-

række bevægelsesmuligheder, de

anden, hvilket kan hindre, at der

kan udnytte i spillet. Planlægnin-

sker den rette ”programmering” i

gen af den tekniske træning på

nervesystemet for at automatise-

et givent tidspunkt må naturligvis

re bevægelsen.

Træneruddannelsen

Teknikpyramiden

beherske de mere håndboldspe-

Som et værktøj til at skabe over-

cifikke bevægelser og teknikker.

blik over de tekniske færdigheder

Grundlæggende kropsbeherskelse

og de mange elementer i den

skal også vedligeholdes i ung-

tekniske træning kan man anven-

domsårene – i særdeleshed under

de teknikpyramiden.

vækstspurten. En god pyramide står på et solidt fundament.

Motoriske grundfærdigheder og en god almen koordination skal

I teknikpyramiden inddeler vi de

trænes og stimuleres i børneåre-

tekniske elementer fra håndbold-

ne og er afgørende for spillerens

spillet i fire områder:

potentiale i forhold til at kunne

Individuelt

Pladsbestemt

Detaljeteknik

Basisteknik

Almen koordination

Motoriske grundfærdigheder

Basisteknik – de grundlæggende

passe på at vi ikke blot skaber en

tekniske færdigheder, som bør

stor gruppe af ensrettede spillere,

trænes igen og igen af alle hånd-

der kan de samme bevægelser,

boldspillere. Basisteknikken er

tænker de samme tanker og i det

fundamentet for mere avancerede

hele taget ligner hinanden med

teknikker, som man kan begynde

den udfordring at de ikke kan

at arbejde med, når de grund-

overraske med det uventede.

læggende færdigheder beherskes med rimelig stor sikkerhed.

Pladsbestemt teknik – Som ungdomsspillere vil de fleste begynde

Detaljeteknik er de mere avan-

at have fundet en favoritposition

cerede og specifikke teknikker,

på banen. Det vil derfor altid være

som man skal have et højt teknisk

motiverende og udviklende at

færdighedsniveau for at kunne

træne færdigheder der knytter sig

arbejde med.

til denne position. Husk dog stadig at alle spillere skal have input

Individuel teknik – Med udvikling af unge håndboldspillere skal vi

Træneruddannelsen

på flere positioner.

Basisteknik

fylde meget i træningen. Med

Som nævnt ovenfor er basisteknik

øvede spillere, som har en god

de grundlæggende tekniske fær-

basisteknik, bør man i træningen

digheder. Vi vil ikke her foretage

præsentere mere avancerede

en egentlig afgrænsning, men i

teknikker, som udfordrer spillerne

stedet kategorisere basisteknik,

og medvirker til, at de får udvidet

som de færdigheder alle hånd-

deres tekniske repertoire.

boldspillere bør magte.

Træningsformer

De fleste håndboldspillere er

Når man som træner skal lave god

blevet præsenteret for de grund-

træning skal man ikke kun beslutte

læggende tekniske færdigheder

sig for, hvad man vil træne. Man

som børnespillere. Ungdoms-

skal også forholde sig til, hvordan

spillere skal også arbejde med

man vil træne og dermed hvilken

basisteknikken for at forbedre og

form man tror på, når det drejer

forfine de enkelte bevægelser.

sig om bevægelsesmæssig læring.

Der kan være tale om delelementer i bevægelsen, som man kan

Vi skelner her mellem, hvad vi kan

optimere. Spillerne skal kunne

kalde ”den åbne rammetræning”

udføre teknikken med større og

og så den mere styrende trænings-

større sikkerhed og under øget

form, hvor man træner en fær-

pres, lige som man kan arbejde

dighed formelt, for senere at gå i

med tempoet i bevægelsen eller

retning af mere funktionel træning.

afviklingen af bevægelsen i forskellige rytmer.

Detaljeteknik

Fra formel til funktionel træning Når man træner en teknisk fær-

Når unge spillere ser topspillere

dighed med spillerne, organiserer

udføre spændende og sublime

man øvelsen sådan, at de kan

detaljer, er det klart, at de får lyst

have fuld fokus på netop den-

til at eksperimentere og under-

ne færdighed (formel træning).

søge, om de selv kan udføre

Efterhånden som spillerne beher-

den samme detalje. Det skal der

sker teknikken bedre og bedre,

naturligvis være tid og plads til i

kan man øge sværhedsgraden

træningen. Omvendt må man som

i øvelsen. Dette kan ske ved, at

træner være garant for, at den

man retter opmærksomheden

tekniske træning ikke kun kom-

mod et bestemt element i færdig-

mer til at dreje sig om skruebolde

heden eller ved at man øger kra-

eller afleveringer bag om ryggen.

vet til tempoet i bevægelsen. Man

Det må pointeres, at topspiller-

kan træne færdigheden, hvor der

ne selv har trænet basisteknik i

er et let pres fra en modstander

utallige timer, inden de nåede et

eller indsætte forskellige valgmu-

niveau, hvor de kunne mestre de

ligheder, så spilleren får flere ting

svære detaljer. Man karakteriserer

at tænke på. I sidste ende træner

som nævnt detaljeteknik som de

man færdigheden under spilrele-

mere avancerede og specifikke

vante omstændigheder (funktio-

teknikker. For relativt uøvede

nel træning).

spillere bør detaljeteknik ikke

Træneruddannelsen

Instruktion og fejlretning

at have udgangspunkt ca. 1 meter

I den tekniske træning har træne-

foran målcirklen. Så går vi ellers

rens instruktion stor betydning for

bare i gang.

udbyttet af træningen. Du kan med fordel gennemføre

Træneren er ikke arbejdsløs i

instruktionen ud fra følgende

denne træningsform, men tilgan-

”opskrift”:

gen er nu at stille spørgsmål og/ eller rose spilleren, når det lykkes

• Demonstration – Lad spillerne

at skabe en god situation. Ikke

se færdigheden udført i sin

konkrete anvisninger om hvor

helhed flere gange.

spilleren skal sætte fødderne i en fodfinte, men i stedet åbne

• Forklaring – Suppler med en kort forklaring.

spørgsmål. Det kan være noget med at spørge spilleren om, hvorfor hun angriber direkte på

• Nøglepointer – Find nog-

sin modstander eller om hvordan

le nøglepointer – fx ”langt

hun oplever at hendes armstil-

skridt”, ”bøjet knæ” – som du

ling er undervejs i finten. I den

fremhæver i forklaringen.

åbne rammetræning vil du ofte se nogle basismangler, spillerne

• Demonstration – Igangsætning af en øvelse kræver natur-

bør træne og så må vi tilbage til basistræningen.

ligvis præcision fra træneren, så holdet hurtigt og effektivt

Ved at benytte denne spørgende

er i gang med at træne, men

form for feedback, tvinger du

husk at det også er en stor

spilleren til selv at reflektere over,

træneropgave at justere og

hvad hun gør og til at blive mere

vedligeholde øvelsen, så de

opmærksom på bevægelsen. Tan-

ønskede færdigheder trænes.

ken er at øge spillerens evne til at

Den åbne rammetræning

ne bliver i stand til at give hinan-

funktionelle træning giver man i

den feedback. Spillerne kan godt

den åbne rammetræning ikke så

udvikle sig uden feedback – det

mange anvisninger til spillerne.

vil bare gå meget langsommere.

Man opstiller i store træk en ram-

Med andre ord er træneren stadig

me for en opgave, der skal løses

meget central i læringen.

med en alle flere medspillere. Et eksempel på rammetræning kunne være ved træning af finter. I forhold til den formelle version går du mere direkte til det funktionelle niveau. Rammen kan fx være en zone på 2-3 meter på målcirklen. Her angriber fintespilleren en forsvarsspiller, der får besked på

Træneruddannelsen

dette også medvirke til, at spiller-

Til forskel fra den formelle og

af spilleren alene eller i fællesskab

kunne rette egne fejl. På sigt kan

Organisering af træningen

4. Stationstræning, hvor man træner forskellige elementer,

At øve og træne individuelle eller

kan være en god model til at

pladsbestemte teknikker og detal-

skabe variation. En gruppe

jer kan være svært at få indpasset

kan arbejde med detaljeteknik

i en træningslektion, hvor mange

som skruebolde på et opsat

skal holdes i gang, og hvor der

minihåndboldmål, mens en

måske kun er én træner til stede.

anden gruppe på samme tid

Det betyder, at en stor del af den

kan træne en basisteknik som

tekniske angrebstræning risike-

hopskudsafleveringer. En tred-

rer at blive generel og at man

je gruppe kan træne stregaf-

dermed ikke i tilstrækkelig grad

slutninger efter gribning med

formår at give den enkelte spiller

en hånd.

udfordringer. Inden man sætter den tekniske træning i gang, bør

Der kan være mange goder må-

man gøre sig nogle organisato-

der at organisere sin træning på,

riske overvejelser. Nogle af disse

men det vigtigste er, at du som

kunne være:

træner har gjort dig overvejelser om, hvordan spillerne kan få lov

1. Først og fremmest bør man tage højde for opmærksomhedskurven, og sikre at

til også at være og blive set som individuelle spillere.

detaljer ligger i umiddelbar

Relevante opspil til afslutninger

forlængelse af opvarmningen.

Vi er ofte fokuserede på at træne

På dette tidspunkt er kon-

afslutninger fra fx fløjen. Vi skal

centrationen størst hos den

dog huske, at fløjen i kamp kun

enkelte spiller.

får afslutningen, hvis backen me-

indlæringen af nye tekniske

strer færdigheden med at kunne 2. Find tid til at hjælpe den en-

spille fløjen fri. Udspil til fløjspil-

kelte spiller. Som træner bør

lerne og indspil til stregspillerne

du have det mål at du til hver

må derfor indgå som en del af

træning har haft mindst en

den pladsbestemte tekniske træ-

personlig oplevelse med hver

ning for bagspillerne. I praksis vil

enkelt af dine spillere. Det kan

det sige, at når der er afslutnings-

være en lille ting eller kom-

træning for fløjspillere skal det

mentar, men det betyder alt

meget ofte involvere en aflevering

for spilleren at blive set.

fra en bagspiller. • Bagspiller træner timing, fart,

3. Benyt forskellige remedier for at øge motivationen. Et mål kan placeres i en forskudt vinkel, så det bliver sværere at

retning, afstand og vinkel på udspil. • Fløjspiller træner timing, indspring og afslutning.

score fra fløjen. Springhække, madrasser osv. kan tages i

Man kan øge sværhedsgraden

brug for at øge motivationen

ved at involvere en forsvarsspiller,

og skabe alsidige udfordrin-

men den centrale pointe er, at

ger

man i samme øvelse kan træne

Træneruddannelsen

flere forskellige ting. Vær helt klar

færdigheder for at udnytte det

på, hvad du ønsker, at de enkelte

potentiale, de hver især besidder.

positioner skal fokusere på.

Nogle spillere vil være begunsti-

Specialisering

get med mange hurtige muskelfibre, hvilket gør dem i stand til at

I børneårene bør alle spillere prø-

udføre bevægelser meget eksplo-

ve at spille alle pladser på hånd-

sivt. Sådanne forudsætninger bør

boldbanen med henblik på at få

man naturligvis udnytte. Andre

så mange forskellige erfaringer

spillere kan have udviklet særlige

og indtryk af spillet som muligt.

bevægelsesrytmer og teknikker,

Træningen bør derfor være meget

som er helt unikke og kun passer

generel. Alle skal prøve at stå på

til og anvendes af netop denne

mål og redde langskud – og alle

person.

skal prøve at skyde fra fløjen. På et tidspunkt vil enhver spiller –

Vær opmærksom på spillernes

bevidst eller tilfældigt – finde sin

forskelligheder – enerne er dem,

primære plads på banen og der

som ikke ligner de andre.

vil ske en mere eller mindre målrettet specialisering af spilleren.

Pladsbestemte krav

Spidskompetencer eller alsidighed? Som det tidligere er nævnt, er

Når spillerne er meget øvede

det ungdomstrænerens ansvar at

og træningen bliver mere spe-

præsentere spillerne for mange

cialiseret, vil planlægningen af

forskellige tekniske færdigheder

træningen i stigende grad være

og detaljer. Dette er ikke ensbe-

baseret på hver enkelt spillers

tydende med, at alle spillere også

færdigheder og potentiale. I den

ender med at kunne beherske alle

sammenhæng er det væsentligt

disse færdigheder. En træner må

at få afklaret, hvilke tekniske krav

derfor konstant overveje om det

man kan stille til spillerne på de

er bedst for den enkelte spiller

enkelte pladser.

at træne de færdigheder, den

Individuelle forudsætninger Hver enkelt spiller besidder nogle

pågældende behersker eller det er bedre at træne de færdigheder, som spilleren endnu ikke behersker.

specielle forudsætninger, som ofte har betydning for, hvilken

Er det et bedre udgangspunkt

primær plads den pågældende

at være rigtig god til fx skud fra

vælger eller bliver tildelt. Ge-

gulvet eller er det spilleren med

netiske forhold som højde og

flest skudvarianter, der har bedst

kropsbygning spiller som regel

muligheder for at lykkes?

en stor rolle i den sammenhæng.

Træneruddannelsen

Spillernes fysiske forudsætninger

Screeninger

er også værd at tage med i be-

Stregspillerens rolle er ofte af stor

tragtning, når man tilrettelægger

betydning, hvis angrebsspillet skal

den tekniske træning. Den store

føre til en åben scoringschance.

og den lille spiller vil typisk skulle

Screeningerne inde på stregen er

træne vidt forskellige tekniske

med til dels at skabe overtalssi-

tuationer, men også til at skabe afleveringsmuligheder til den screenende spiller.

Taktisk angrebstræning

Det kræver naturligvis vilje og engagement at lykkes med sit

Oftest er den screenende spiller

angrebsspil, men når vi ser på det

stregspilleren, men også en over-

kollektive spil, er evnen til at spille

gangsspiller er nødt til at kunne

med omtanke mindst lige så vig-

screene. Derfor er det vigtigt,

tig. Med ungdomsspillere skal vi

at alle angrebsspillere træner

passe på, at vi ikke giver dem et

screeninger samt evnen til at gri-

billede af, at vi kan spille kollektivt

be og afslutte i forbindelse med

ved at give dem færdige model-

en screening.

ler. Enhver kombination kræver at spillerne har fornemmelse for

Det rigtige tidspunkt at udføre

spillet. Det kan være ved at forstå

screeningen på, er når forsvars-

elementer som dybde og ikke

spilleren er orienteret mod den

mindst bredde i banen, men også

modsatte side af den, hvor streg-

at træffe gode valg i situationen.

spilleren skal screene. Lige i det til at bevæge sig den anden vej,

Perception og vurderingsevne

sætter man screeningen. Derved

At kunne træffe gode valg kræver

fanger man oftest forsvarsspil-

en veludviklet perception. Det vil

leren i dårlig balance, hvilket

sige, at man er i stand til at opfat-

betyder, at screeningen ikke nød-

te, vurdere, beslutte og handle ud

vendigvis skal sættes af en fysisk

fra de indtryk, der hele tiden op-

stærk spiller.

står i løbet af en håndboldkamp.

sekund, hvor forsvarsspilleren skal

Denne evne skal man træne, så I forbindelse med det kollektive

spillerne lærer at se, hvad der er

organiserede spil, er stregspille-

det rigtige i situationen. Når vi

rens arbejde uden bold meget

arbejder med perceptionstræning

vigtigt. Hvad enten man spiller

befinder vi os i værkstedet for

pres-, kryds- eller overgangsspil

”individuel taktisk forståelse”. At

er stregspillerens screeninger og

kunne vurdere og vælge rigtigt,

bevægelser tit afgørende for suc-

i den situation du står i, er en

ces. Stregspil er dog ikke kun ev-

meget vigtig del af det at spille

nen til at sætte en god screening.

håndbold.

Perception

Ser eller opfatter, hvad der sker

Vurderer dette

Bestemmer hvad der skal gøres

Det kræver god spilforståelse i forhold til at vide, hvor man skal placere sig og hvornår man skal bevæge sig. Det kan tidligt specialiserede stregspillere ofte have

Handler på baggrund heraf

problemer med. Husk at lade din stregspiller få minutter bagved til fx spiltræning, så spilforståelsen bliver bygget på egne erfaringer og ikke kun på besked fra træneren om, hvornår hun skal bevæge sig.

Træneruddannelsen

At skabe gode situationer

et område, hvor man gerne vil

I et hvert angreb handler det om

trække to forsvarsspillere til sig.

at komme til en god afslutning

Det kan være en fordel at holde

med mindst muligt pres fra for

lidt på bolden, hvis man skal til-

svaret. En spiller i boldbesiddelse

trække andre forsvarsspillere end

vil altid tiltrække sig opmærksom-

sin egen direkte modstander. Det

hed fra store dele af forsvaret. Det

kan være ved en fodfinte eller et

kan i forskellige situationer både

kryds.

komme til afslutning, eller ved at

være en fordel og en ulempe anhængigt af, om man er den

Spillere, som er dygtige til at

pladsskabende eller den afslut-

skabe plads og dermed gode

tende spiller.

situationer for holdkammeraterne, er vigtige på alle hold. Er man ek-

Træneruddannelsen

Man kan skabe plads ved at

sempelvis den anden eller tredje

trække en forsvarsspiller væk fra

i et presspil, kan man komme i

fart og nyde, at en medspiller har

er bestemt på forhånd. Det holder

skabt en situation, hvor man kan

sjældent i længden, da det bliver

angribe på kant af en forsvarer.

for nemt for forsvaret at dæmme

Det er ofte et overset element at

op for. Angrebsåbninger med

træne evnen til at skabe en god

mange muligheder kræver træning

situation for en medspiller. Vi har

og mange gentagelser, men når

stor fokus på at kunne udnytte

dine spillere har opnået forståelse

og eksekvere den gode situation.

for mulighederne i spillet, bliver I

En stor del af ungdomstræningen

meget svære at spille mod.

bør dog handle om, hvordan man spillere skaber og udnytter den

Hvilke angrebsåbninger skal jeg vælge?

gode situation i angrebsspillet.

Der findes rigtig mange forskel-

sammen med en eller to andre

Bevægelse uden bold

lige angrebsåbninger. Inden man som træner vælger blandt disse,

Det flydende angrebsspil er me-

bør man kigge lidt på hvilke spil-

get afhængigt af bevægelserne

lertyper, holdet består af. Spørgs-

uden bold. Altså er spilforståelsen

mål en træner bør stille sig selv

også vigtig hos den spiller, der

kunne være:

skal modtage afleveringen. Man skal kunne læse spillet, så man giver boldholderen mulighed for at slippe af med bolden, og gerne

1. Er bagspillerne gennembrudsspillere eller er de skytter? 2. Er spillernes tekniske og takti-

på en gunstig måde, så man som

ske niveau godt nok til de an-

angribende hold får en fordel ud

grebsåbninger du vil benytte?

af bevægelserne. Kunsten er at modtage bolden uden for for-

Overordnet skal du vælge an-

svarsspillerens rækkevidde, men

grebsåbninger, der passer til de

dog alligevel så tæt på, at man

forudsætninger dine spillere har

evt. kan finte eller overløbe for-

for at lykkes. Undgå at spillet

svarsspilleren.

bliver for komplekst eller teknisk

Kollektivt angreb

krævende. Hold det hellere lidt mere enkelt og sørg for at der

Man kan spille det kollektive, or-

vil være plads til at arbejde med

ganiserede angrebsspil på mange

detaljen.

måder. I den danske håndboldfilosofi tilstræber man at udvikle og

Overgangsspil

bygge spillet op omkring kreative

De fleste hold benytter som ud-

spillere, som er i stand til at læse

gangspunkt som regel en 3:3 op-

spillet. Denne kvalitet kan man

stilling med to fløje, en stregspiller

bringe i spil ved at arbejde med

og tre bagspillere. Enkelte benyt-

angrebsåbninger, der indeholder

ter en 4:2 med to stregspillere som

flere muligheder, hvor spillerne

startformation, men ofte er der i

skal vælge den rigtige løsning.

praksis tale om et skift fra 3:3 til

Nogle gange kan det være fri-

4:2 i forbindelse med en overgang.

stende at forfalde til den nemme løsning med fastlåste ’systemer’,

Formålet med overgangsspillet

hvor den spiller, der skal afslutte,

er at skabe forvirring i forsvaret

Træneruddannelsen

ved at tvinge disse til at omorga-

pladser efter overgangen. Over-

nisere sig. Ved et indløb sker der

gangsspilleren skal kunne screene

ofte ’byttefejl’ forsvarsspillerne

og de tilbageværende bagspillere

imellem, så man dermed som an-

skal kunne organisere spillet i en

grebshold får skabt en mulighed

videre fase.

for skud, gennembrud eller indspil et bestemt sted. Problemet kan

Overgangen kan løbes af en

dog nogle gange være at finde

spiller med eller uden bolden.

det rette sted, da man ikke altid

Løber man uden bolden, kaldes

kan forudsige, hvor forsvarsfejlen

overgangen ofte for en ’blind

vil opstå. Formålet med over-

overgang’.

gangsspillet kan også være at tvinge et højt forsvar tilbage i en

Presspil

mere lav udgangsposition.

Presspillet kan foregå mellem to personer, men også som en

Overgangen kan løbes af både

kollektiv, organiseret måde at

bagspillere og fløjspillere. Når

åbne forsvaret på. Formålet med

man benytter overgangsspil som

presspil er, at skabe plads til en

angrebsåbning skal man overveje,

medspiller ved at trække forsvars-

om den nye formation (4:2) får

spillere til sig.

de ’rigtige’ spillere på de rigtige

Træneruddannelsen

Når man træner presspil, er det

du præsenterer for dine spillere.

vigtigt at fokusere på følgende:

Det forekommer desværre ofte

• at man er i bevægelse, inden

at ungdomsspillere bruger tid på

man modtager bolden.

komplekse kryds uden at have

• at man i sit pres ikke lukker

trænet de basale færdigheder.

huller, men skaber plads til den næste. • at man tiltrækker den næste

Træning der rammer niveau

spiller i forsvaret i stedet for at

Som træner bliver man aldrig

løbe hen til denne.

færdig med at udvikle angrebs-

• at man slipper bolden lige

færdigheder. Både individuelt og

præcis, når man har trukket

kollektivt kan man lægge nye lag

den næste forsvarsspiller.

på eller vedligeholde og justere

• at man har tålmodighed til at

det allerede etablerede.

vente på den rigtige afslutningsmulighed.

Krydsspil

Kunsten er ikke er at komme igennem et pensum. Det handler i højere grad om, at du som træner

Krydsspil kan foregå mellem to

hele tiden er opmærksom på at

eller flere personer. Fælles for alle

ramme et niveau, der tager ud-

kryds er, at formålet er at skabe

gangspunkt i dine spilleres forud-

plads til den spiller, der krydses

sætninger og dermed vedligehol-

op eller til en spiller, som skal

der det, de har lært, og udfordrer

modtage bolden på et tidspunkt

med passende og relevante nye

efter krydset.

elementer.

Når man træner krydsspil, er det vigtigt at fokusere på følgende: • at den afleverende spiller formår at virke som en trussel overfor forsvaret. • at afleveringen fra gang til gang er så ensartet som muligt, så timingen bliver rigtig og tekniske fejl undgås. • at den boldmodtagende spiller kommer i løb. • at krydset ikke bare er en boldovertagelse, men at det skaber plads til afslutning eller viderespil. At et kryds ikke blot skal være en boldovertagelse bør du holde dig klart, når du planlægger sværhedsgraden af krydsøvelser,

Træneruddannelsen

TrĂŚneruddannelsen

Kontra Kontratræning er god træning! Du

afsluttet. Fx hvis modstanderen

træner tekniske elementer i høj

afslutter, og målvogteren hurtigt

fart og ofte under pres. Spillerne

kaster direkte til en markspiller,

udvikler deres splitvision, rumop-

der kommer til skud.

fattelse og evne til at vurdere og træffe hurtige beslutninger.

Det vil oftest være en stregspiller

Hvis træningen har den fornødne

eller en fløjspiller, der har overlø-

kvalitet og varighed vil den være

bet returløbsforsvaret.

konditionsforbedrende og endelig synes mange, at det er sjovt med

Anden fase

lidt fart over feltet.

I anden fase af kontraangrebet vil alle seks angrebsspillere lægge

Derfor bør du som ungdomstræ-

tryk frem ad banen.

ner afsætte tid til kontratræning i de fleste træningspas.

Man søger her at udnytte, at forsvaret ikke når at organisere sig

Et mål scoret på kontra har altid

hensigtsmæssigt omkring eget

været betegnet som et let mål.

målfelt, inden man kan kommer til

Holdet bruger nemlig ikke ret

en god afslutningsmulighed.

mange kræfter på scoringen i forhold til at skulle kæmpe sig til et

Denne fase kan eventuelt omfatte

mål via et opslidende etableret

en bestemt angrebskombination,

angreb.

hvor man søger at gøre det endnu vanskeligere for forsvarsholdet

Langt hen ad vejen er kontra-

at få etableret et velorganiseret

spil en balancegang, hvor du må

forsvar.

afveje risiko og effekt i forhold til hinanden. Det ligger indbygget i

Tredje fase

kontrafasen, at spillerne skal træf-

Man forstår tredje fase som spillet

fe og udføre hurtige beslutninger

efter anden fase, hvis man fast-

i høj fart. Det indebærer naturlig-

holder presset på modstanderens

vis en risiko for at begå fejl.

forsvar. Herefter overgår spillet til

Faser i kontraspillet Man inddeler kontraspillet i følgende faser:

stationært angrebsspil.

Fjerde fase – hurtigt opgiverkast Her er der tale om det spil, hvor

Første fase

holdet umiddelbart efter en

Man kan definere dette som et

scoring mod sig bringer bolden

kontraløb, hvor afslutningen

hurtigt til midten og sætter spillet

foregår efter en omstilling fra

i gang, inden modstanderen kan

stationært forsvarsspil med max.

nå at organisere deres forsvar.

to afleveringer, inden der bliver

Træneruddannelsen

Overvejelser omkring kontratræning

traøvelserne som helhed. Færdigheder i vurderingsspillet trænes, enten hvor overtallet skabes ved

I træningen af ungdomsspillerne

at overløbe spillere, eller hvor

bør man prioritere udviklingen

overtalssituationen er skabt på

af de færdigheder, der kan give

forhånd.

kontrafasen den fornødne fart og

For at opnå det bedste udbytte af

nedbringe de tekniske fejl.

kontraspillet, skal træneren have

Her bør man især have for øje, at

fokus på, at:

spillerne er i stand til:

• spillerne orienterer sig inden

• hurtigt at kunne omstille sig

boldmodtagelse. Hvis spiller-

fra forsvarsspil til kontraspil.

ne tidligt har en idé om, hvor

Her kan vigtige brøkdele af

bolden skal spilles hen, spares

sekunder og meter vindes • at kunne holde høj afleveringsteknisk kvalitet, selvom tempoet er højt, og man samtidigt

både tid og driblinger • løbehastigheden tilpasses det afleveringstekniske niveau • løbehastigheden tilpasses

skal orientere sig i rummet

udvikling i spilforløb. Akkurat

blandt med- og modspillere

som i det etablerede spil er

• at vælge de rigtige løsninger i spilforløbet

temposkift et afgørende parameter. Nogle gange (fx i store overtal) skal tempoet ned for

Træning med afleveringsteknik

at øge sikkerheden. Andre

i centrum foregår enten som

gange (fx ved etablering af

kontraspil uden forsvarsspillere

overtal) skal tempoet op

eller som en integreret del af kon-

Træneruddannelsen

• det afleveringstekniske niveau

hos den boldbesiddende spil-

Kontratræning

ler sikrer, at afleveringerne er

Når man bygger sin kontratræ-

brugbare

ning op, er det vigtigt at starte

• det afleveringstekniske niveau hos den boldbesiddende

simpelt og øge progressionen i øvelserne.

spiller sikrer, at denne har så mange løsninger som muligt at

Man kan fx tage udgangspunkt i

vælge imellem

følgende progression:

• den boldbesiddende spiller

1. Spiller og bold.

kan vurdere spilforløbet under

Der kan her være tale om

pres

øvelser, hvor man træner drib-

• den eller de spillere, der er

lefærdigheder i høj fart op ad

med i kontrafasen men ikke er

banen, modtagelse af lange

boldbesiddende, kan bevæge

afleveringer (første fase) eller

sig hensigtsmæssigt i forhold

løb frem af banen med afleve-

til boldholder og modspillere

ringer til stillestående ’bande-

for at sikre for det første den

spillere’.

fornødne dybde og bredde i

2. Spiller, bold og medspiller.

banen, så rummene og der-

Her træner man primært

med mulighederne holdes

tekniske færdigheder i form af

åbne, og for det andet skal de

aflevering og gribning i høj fart

være i stand til at time deres

samt evnen til at orientere sig.

løb i de frie rum – enten for at

Man kan organisere øvelserne

skabe chancer selv eller for at

med to eller flere spillere og

trække forsvarsspillerne væk,

med indlagte krav om løbe- og

så der opstår muligheder an-

afleveringsbaner, antal afleve-

dre steder på banen

ringer etc.

• alle spillerne forstår vigtighe-

3. Spiller, bold, medspiller og

den af, at når bolden er afle-

modspiller.

veret videre til en medspiller,

Her tilføjer man en eller måske

skal man hurtigst muligt søge

flere forsvarsspillere, hvilket

en ny position, hvor man er

betyder, at man – udover

spilbar

tekniske færdigheder – også

• spilleren med bolden på den ene side altid søger sin egen

træner vurderinger og beslutninger.

chance, indtil forsvarsspillernes aktioner gør scoringschancer-

Gør det ikke for svært fra start af

ne større hos medspillerne,

og gå først videre i progressionen,

men på den anden side også

når spillerne er klar til det. Hvilket

er i stand til at lægge præcist

stadie man starter på, vil naturlig-

det pres, der gør det muligt at

vis afhænge af spillernes niveau.

vælge andre løsninger ud fra forsvarsspillerens ageren.

Træneruddannelsen

TrĂŚneruddannelsen

Målvogtertræning Indledning

at forsøge sig med et efterskole-

Det er de færreste håndboldtræ-

ophold.

nere, der har praktisk erfaring som målvogter. Det gør det svært

Omkring U-12 alderen vil der

for mange at håndtere træningen

som regel begynde at tegne sig

af målvogteren. Derfor opleves

et billede af, hvilke spillere der

det ofte, at netop dette trænings-

har lysten og evnerne til at blive

område bliver forsømt. I kraft af

målvogtere. På dette tidspunkt

målvogterens særlige funktion på

er det relevant at gå i gang med

holdet og de meget specifikke

skolingen af målvogteren, hvilket

færdigheder og evner, målvog-

vil sige indlæring af specifikke

teren skal lære og udvikle, er der

tekniske færdigheder og basale

ellers argumenter nok for at gøre

taktiske evner. Her må du også

en del ud af målvogtertrænin-

som træner løbende vurdere, om

gen. Vi vil i det følgende give et

din træning passer til de forud-

indblik i, hvad der er væsentligt

sætninger din målvogter har for

for ungdomsmålvogtere at træne

at lykkes og opnå gode oplevelser

samt give nogle bud på, hvad der

med opgaven som holdets bager-

kan trænes. Samtidigt gives der

ste skanse.

nogle værktøjer til at organisere træningen.

Udviklingsfaser Udviklingsfaserne overlapper

Inden for børnehåndbold er hold-

hinanden, og aldersopdelingen

ningen, at så mange børn som

skal betragtes som vejledende.

muligt bør prøve at stå på mål i

Den enkelte målvogters indplace-

deres første år som håndbold-

ring på forskellige udviklingstrin

spillere. Dermed sikrer man, at

vil afhænge af den pågælden-

en stor gruppe af spillerne opnår

des fysiske udvikling, udvikling

forståelse for og erfaring med de

af modenhed samt erfaring som

specielle opgaver, målvogteren

målvogter. Vi sætter nu fokus på

har på håndboldholdet. Samtidigt øger man sandsynligheden for at finde ”de rigtige” til posten på lidt

Optimering

længere sigt. En tidlig udvælgelse kan skabe risiko for, at man som

Udvikling

træner har valgt ”den forkerte”. Skoling Hvis den udvalgte på et tidspunkt mister lysten til at stå på mål –

Afprøvning

eller til håndbold i det hele taget – har man et stort problem. Det

Alder

samme er tilfældet, hvis det netop er holdets målvogter, der ønsker

Figur 1: Udviklingsfaser for målvogteren.

Træneruddannelsen

i lige så høj grad på bevidstheden

Organisering af målvogtertræningen

om at støtte, inspirere og aner-

Målvogterens præstation kan have

kende den til tider ensomme rolle

afgørende betydning for holdets

det er at være målvogter.

succes. Derfor må der naturlig-

faserne skoling og udvikling, men

Krav til målvogteren

vis afsættes en rimelig mængde træningstid, hvor målvogteren er i

Målvogterens opgaver på hånd-

fokus. Når dette alligevel kan ska-

boldholdet adskiller sig væsent-

be et dilemma for enhver træner,

ligt fra markspillernes og kan

skyldes det, at denne del af træ-

sammenfattes til at:

ningen ofte kan virke kedelig og uden udfordringer for markspiller-

1. Forhindre scoring ved at

ne, som udgør langt størstedelen

afværge de skud, som mod-

af spillergruppen. Denne pro-

spillerne sender af sted mod

blemstilling kan man som træner

målet

angribe på flere måder: Først og

2. Være angrebsstarter og med

fremmest kan man gøre markspil-

gode udkast sætte kontraan-

lerne bevidste om formålet med

greb i gang

målvogtertræningen. De fleste

3. Dirigere medspillerne i forsvaret og returløbet 4. Medvirke til at dække af for

spillere vil sandsynligvis kunne se det fornuftige i, at holdets sidste skanse bliver så god som muligt.

lange afleveringer til modstan-

Træneruddannelsen

dernes første bølge kontraspil-

En anden måde kan være at til-

lere.

rettelægge målvogtertræningen,

så den også er udfordrende for

det være koordinerende bevæ-

markspillerne.

gelser i fx en agilitystige eller et minihåndboldmål. Målvogteren

Når man planlægger og organise-

skal være bekendt med øvelserne

rer målvogtertræningen, bør man

og deres formål, hvilket kræver

tage en række forskellige forhold i

modenhed og selvdisciplin.

betragtning: • Samlet træningstid (træningsmængde)

Målvogteren sammen med enkelte spillere og en træner Med en begrænset spillergrup-

• Antal målvogtere

pe som skytter kan man træne

• Målvogternes alder og erfaring

målvogteren med stor kvalitet, og

• Trænerressourcer

samtidigt have tid til coaching af

• Faciliteter og rekvisitter

skytterne. Det kan fx være fløjspillere og målvogtere, der træner

De nævnte overvejelser kan have

sammen i en ende, hvor du som

betydning for, hvilke organisa-

træner har sat rammer op for et

tionsformer, man vælger, når

fokus for henholdsvis fløjspillerne

målvogtertræningen skal gen-

og et andet for målvogteren.

nemføres. Organisationsform + -

Du kan her give de to grupper

1:1 – målvogteren alene med en træner

uafhængig feedback og udnytte

Giver optimal mulighed for

fløje og målvogter oplever, at de

læring af teknikker og basale

er i centrum på samme tid.

din træningstid optimalt, så både

taktiske evner gennem instrukti-

opvarmningsrum eller en gymna-

Målvogteren sammen med en større gruppe af spillere – og en træner

stiksal, hvor I alene kan finde lidt

Denne form benytter man til

tid. Ud over den rent håndbold-

træning, hvor markspillerne har

mæssige læring, du derved kan

bundne opgaver. Den er optimal

tilbyde, vil målvogteren også føle

til mere komplekse øvelser, hvor

sig værdsat og dermed med stor

man primært træner taktiske ele-

sandsynlighed ekstra motiveret.

menter eller målvogterspillet i sin

on og coaching. Kræver at I er to trænere eller at du har en hal, et

helhed. Det kan i nogle tilfælde

Selvtræning – målvogteren alene

risikere at blive træning med lav

Gør det muligt at give målvogte-

dringer for markspillerne.

intensitet og begrænsede udfor-

ren specifik og målrettet træning på tidspunkter, hvor der ellers ville

Der er yderligere nogle forhold,

være pause. Det kan også være

man bør være opmærksom på i

en relevant arbejdsform, hvis du

tilrettelæggelsen af træningsøvel-

har flere målvogtere på dit hold,

serne.

så deres pauser i træningen ikke bliver for lange. Det behøver ikke

• Målvogteren skal opleve suc-

være vanskelige tekniske øvelser

ces og bør derfor kunne redde

man arbejder med. Det kan i ste-

70-80 % af skuddene i en

Træneruddannelsen

skudserie i målmandstrænin-

uden for målfeltet. Men vigtigst er

gen. Hvis det ikke sker, må du

naturligvis den specifikke tekniske

justere øvelsen.

træning, hvor formålet er at lære

• Målvogteren må ikke blive

målvogteren hensigtsmæssige

træt, så kvaliteten i bevægel-

bevægelser – eller udvikle og

serne falder, og koncentratio-

optimere disse – med henblik på

nen forsvinder. Pas derfor på

at redde flest mulige af de skud,

at skudserierne ikke bliver for

som modstanderne sender af sted

lange. Dette gælder dog ikke,

mod målet.

hvis målet med træningen er at træne målvogterens udhol-

En vigtig pointe for de ung-

denhed.

domsmålvogtere du arbejder

• Hold fokus på formålet med øvelsen, når du giver feedback

at træningen ikke fortaber sig i

til målvogteren.

teoretiske samtaler. I stedet skal

Målvogterens færdigheder

Træneruddannelsen

på at inspirere og motivere er,

du have fokus på at gøre noget aktivt og give din målvogter forståelse for, hvordan man placerer

En målvogter bør have en god ba-

sig og hvilke muligheder der er

sisteknik i forhold til at kunne ka-

for at komme med brugbare red-

ste og gribe for at kunne varetage

ningsforsøg, når skuddene falder

opgaven som angrebsstarter og

i forskellige zoner af banen. Det

om nødvendigt deltage i spillet

hjælper ikke noget at have en god

teknik, hvis ikke placeringsevnen

tilfælde kan anvendes ved skud i

og forståelse er på plads, så man

højt leje.

kan bruge den indlærte teknik til at redde bolden.

Paradeteknik Når forskellige paradeteknikker

En optimal grundstilling i god

skal indlæres, vil den enkelte

balance er udgangspunktet for at

målvogters forudsætninger have

kunne redde skuddene. En beskri-

væsentlig betydning. Man kan

velse af en god grundstilling er at

dog opstille nogle generelle rette-

stå med let bøjede og let spredte

snore om at benytte indersiden af

ben og en smule forvægt. Hold

fødder, ben og arme til at parere

fødderne i gulvet og hav væg-

skuddene med, så fladen, man

ten ligeligt fordelt på begge ben

parerer med, bliver størst mulig.

Dette giver mulighed for hurtige

Kroppen – eller musklerne i den

bevægelser og retningsskift. Stå

kropsdel man benytter til para-

med løftede og let bøjede arme

den – skal være spændt, når man

og hold hænderne åbne og lidt

parerer bolden.

foran kroppen.

Tekniske færdigheder

Boldsikring Denne detalje bliver ofte overset og derfor ikke trænet. Resultatet

Grundstillingen opretholdes, mens

er, at nogle målvogtere udvikler

målvogteren bevæger sig i målet

en teknik, som giver mange retur-

for hele tiden at være korrekt pla-

bolde på ”lette” skud og dermed

ceret i forhold til boldens position.

risikerer at give modstanderne

Disse grundbevægelser skal fore-

to chancer. Bolden skal forsøges

gå med små skridt, hvor fødderne

bremset, så den ikke springer i

hele tiden er tæt på gulvet.

spil igen. Det vil være optimalt,

Afsæt

hvis bolden efter redning lander lige foran målvogteren, men na-

Når der falder et skud, skal

turligvis også tilfredsstillende hvis

målvogteren oftest sætte af for

bolden efter redning lander bag

hurtigst muligt at foretage sit

målet.

udfald og sin parade. I de fleste tilfælde vil man benytte afsæt på

Parader i toppen af målet

fjerneste ben i forhold til bevæ-

Parader af skud i højt leje

gelsesretningen for at opnå et

Det er en fordel, hvis målvogteren

kraftfuldt afsæt, der er anven-

behersker to forskellige teknikker

deligt i forhold til lange udfald,

ved redning af skud placeret i den

som typisk bruges ved parader

øverste del af målet:

af skud nederst i målet. Hvis målvogteren har den fornødne

1. Parade med begge arme

størrelse eller springkraft er dette

Fordelen ved denne teknik er, at

afsæt også det mest effektive

målvogteren dækker en større

ved parader af skud i højt leje.

flade og kan foretage en ”sikker”

Afsæt på nærmeste ben i forhold

redning. Ved denne teknik har

til bevægelsesretningen giver et

målvogteren dog ikke så stor

kort og hurtigt afsæt, som i nogle

rækkevidde.

Træneruddannelsen

2. Parade med én arm/hånd

til pareringen og fører armen med

Når denne teknik anvendes, har

ned som gardering. Det er vigtigt,

målvogteren større rækkevidde

at målvogteren ”åbner i hoften”,

og vil typisk kunne reagere hurti-

så indersiden af foden er vendt

gere. Til gengæld er pareringsfla-

mod skuddet. Denne teknik kan

den ikke så stor, og risikoen for at

anbefales, når der er tale om et

målvogteren kun ”får hånden på

kort udfald. En måde at kommu-

bolden”, men ikke redder den, er

nikere det på til målvogter er at

større.

foden skal pege ud mod sidelinjen

Parader af skud i mellemleje Ved langskud i mellemlejet vil

2. Siddende parade (Skandinavisk stil)

målvogteren bedst kunne afvær-

Man fører benet ud til siden i et

ge skuddet med en hurtig sidefor-

glidende udfald og fører armen

flytning og en armparade.

med ud over benet til at gardere

Parader i bunden af målet

Træneruddannelsen

og ikke mod skytten

for studsskud. Målvogteren ender altså i en siddende position. Den-

Til parering af skud nederst i

ne teknik giver et langt udfald og

målet kan to forskellige teknikker

er derfor særligt anvendeligt til

anvendes:

yderligt placerede skud.

1. Stående parade (Balkan stil)

Parader af nærskud

Man anvender foden eller benet

skellige teknikker for parade af

Man kan beskrive adskillige for-

et nærskud fra såvel streg som

2. Halv sprællemand

fløj, men det kan være en fejl at

Målvogteren vælger et standben,

begynde sin træning med fx at

udfører knæoptræk med modsatte

præsentere sin målvogter for en

ben for at lukke af i mellemlejet

”Halv sprællemand”, hvor målvog-

og dækker det høje leje af med

teren vælger et standben, udfø-

armen. Det kræver, at man åbner

rer knæoptræk med modsatte

hoften, så man med inderside af

ben for at lukke af i mellemlejet

lår/ben samt inderside af arm dan-

og dækker det høje leje af med

ner en flade til redning af bolden.

armen. Et klassisk udfald for en målvogter og bestemt en brugbar

Lokketeknikker ved nærskud

aktion. Spørgsmålet er bare om

Målvogteren kan i forhold til nær-

målvogteren bliver gjort bevidst

skud operere med teknikker, hvor

om, hvorfor det bruges og hvor-

formålet er at lokke skytten til

når det bruges. Ofte indlæres det

at afslutte et bestemt sted, hvor

som en bevidstløs handling fra en

målvogteren så satser 100 % på at

målvogter, der løfter det yderste

lukke af. Igen kan det være et for

ben straks en fløjspiller springer

ambitiøst projekt at sætte gang

ind i feltet.

i arbejdet med en lokkemanøvre, hvis de basale redningsteknikker

Pointen med ovennævnte påstand

ikke er på plads, men det er som

er, at basisforudsætningerne skal

altid det, der er spændende ved

være på plads for at kunne få et

at være træner. Du må selv i gang

funktionelt udbytte af en parade.

med at vurdere, hvor din målvog-

Med basisforudsætninger mener vi

ter er i sin udvikling og dermed

et godt bevægelsesmønster, god

afstemme din træning med de

koordination og en fornemmel-

forudsætninger din målvogter

se for ens placering før udfaldet

har for at lykkes. En af de mest

sættes ind. Herudover ikke mindst

åbenlyse teknikker med at lokke

evnen til hurtigt og modigt at

skytten er at åbne mellem benene

holde sig oprejst og med hurtige

for fx en fløjspiller. Når skuddet

reaktioner parere bolde.

falder, klapper målvogteren benene sammen og redder skuddet.

Efterhånden som du vurderer at din målvogter har de nævnte

Taktisk forståelse

basisforudsætninger på plads kan

En god målvogter skal have en

det give mening at sætte øvel-

veludviklet spilforståelse for at

ser op der præsenterer følgende

kunne ”læse spillet” og forudse,

udfald mod nærskud:

hvornår og hvorfra skuddene falder. I næste moment drejer

1. Sprællemand

det sig om at kunne vurdere,

Målvogteren går frem mod

hvor i målet skuddet sandsynlig-

skytten, springer op og trækker

vis vil blive placeret, bedømt ud

ben og arme opad, som når der

fra skyttens bevægemønster og

trækkes i snoren på en sprælle-

forsvarets placering og aktion i

mand. Denne teknik stiller store

situationen. Målvogteren skal her-

krav til springstyrke, koordination

efter beslutte hvilken teknik, der

og kropsbeherskelse.

skal anvendes for at opnå størst

Træneruddannelsen

chance for at redde skuddet. I

gøre målvogteren bevidst om, at

skolingsfasen er det vigtigt, at

det i høj grad er bolden, man skal

man bruger meget tid til at træne

placere sig i forhold til og i mindre

målvogterens evne til at ”læse

grad skytten.

skuddet”. Dette sker gennem spillignende øvelser, hvor skytterne

Bevægelse

må skyde frit i målet, men hvor

Det er altafgørende for udviklin-

målvogteren har hjælp af for-

gen af en dygtig målvogter, at

svarsspillere. En decideret opga-

man arbejder med de små skridt,

vefordeling mellem målvogteren

der anvendes som forberedelse

og forsvarets parader, bør man

til et udfald. Det er ofte den lille

vente lidt med. Hvis disse aftaler

korrektion i forhold til skyttens

indføres for tidligt, risikerer man,

indspring, der er afgørende for

at målvogteren bliver låst i et

om målvogteren, med det efter-

”system” og ikke lærer at handle

følgende udfald, opnår at dække

situationsbestemt.

den del af målet, der var tilsigtet.

Placering

Når målvogteren har haft en pla-

Første forudsætning for succes er

cering i forhold til en spiller, der

målvogterens evne til at place-

spiller bolden videre til en anden

re sig optimalt. Ved at bevæge

spiller, som skal afslutte, så skal

sig i en lille bue (parallelt med

målvogteren først være fokuseret

målfeltet) i forhold til boldens

på hurtigt at skifte vinkel, heref-

position, vil målvogteren dække

ter at foretage den nødvendige

målet bedst muligt. En gammel

korrektion i forhold til skyttens

klassisk metode til at bevidstgøre

spring og til sidst lave sit udfald.

de unge målvogtere om dette er

Mange gode træningsøvelser

anvendelsen af en tryllesnor, som

tager udgangspunkt i denne tre-

er bundet fast til de to målstol-

trinsmodel.

per. Træneren kan ved at holde fast i tryllesnoren og bevæge sig

Taktiske muligheder 1:1

rundt på forskellige positioner

Når den unge målvogter be-

anskueliggøre for målvogteren,

sidder en god spilforståelse og

inden for hvilken vinkel skuddet

placeringsevne kombineret med

kan komme. Målvogteren skal som

beherskelse af forskellige para-

grundregel altid placere sig midt

deteknikker, er det tid til at tage

i denne vinkel. En anden model

fat på næste trin i den taktiske

er at lade markspillerne træne

skoling. Målet er her at bevidstgø-

grundspilsafleveringer og på sam-

re målvogteren om mulighederne

me tid uafhængigt lade målvogter

for at handle og tage initiativ i 1:1

bevæge sig i forhold til bolden

situationer, hvor der ingen for-

og konstant finde den vinkel der

svarsspillere er mellem skytten og

passer til situationen. Der kom-

målvogteren. Målvogteren kan i

mer ingen skud og fokus er alene

situationen være:

på placering og bevægelse for målvogter.

1. Angribende Målvogteren vælger at gå langt

Ved nærskud er det væsentligt at

Træneruddannelsen

frem mod skytten for at mindske

dennes skudvinkel og samtidigt

På den måde skabes en personlig

stresse skytten til en hurtig og

stil.

ukvalificeret afslutning Vi har tidligere i kapitlet omtalt

2. Afventende

nogle organisationsformer for

Målvogteren bliver stående og

målvogtertræning, hvor det på

satser på en hurtig reaktion, når

forskellig vis er målvogteren, der

skytten foretager sit udfald.

er i centrum. Husk at du også kan

3. Lokkende

sætte målvogteren i gang med

Målvogteren åbner bevidst en del

denne eksperimenterende fase,

af målet med henblik på at lokke

mens markspillerne er i gang med

skytten til at placere skuddet

skudtræning. Målmandstræning

dette sted og så sætte alt ind på

behøver ikke altid være noget,

at lukke dette område.

der afsættes ”alenetid” til. Det er også muligt i skudtræningen at

Ungdomsmålvogteren skal have

sætte en sideløbende ramme for

lov til at eksperimentere med dis-

målvogteren og så undervejs give

se taktiske muligheder for ad den

feedback på samme måde som

vej selv at erfare, hvad der funge-

du gør til skytterne, der er i gang

rer bedst i forskellige situationer.

med at træne deres egen målfar-

Da målvogtere har forskellige for-

lighed.

udsætninger og personlighed, er der ingen facitliste. Træneren må

Fysisk træning

i denne proces agere coach og

Målvogterens særlige funktion

medvirke til refleksion og bevidst-

på håndboldholdet gør, at det er

gørelse hos den unge målvogter.

relevant at opprioritere træningen

Træneruddannelsen

af bestemte fysiske kvaliteter for

en teknik, som sikrer forspænding

netop denne spillergruppe. I de

i armen, når skuddet pareres, kan

tidlige ungdomsår bør målvogte-

man også med udbytte arbejde

ren dog primært deltage i fysiske

med øvelser, som styrker musku-

træningsøvelser på lige fod med

laturen omkring albueleddet.

de øvrige spillere. Den specifikke man sætte i gang omkring U-16

Reaktionsevne og hurtighed

alderen og den kan indeholde

At have hurtige reaktioner er en

følgende.

god kvalitet for en målvogter. Ved

fysiske målvogtertræning kan

Kropsbeherskelse

Træneruddannelsen

målvogteren skal handle ved et

For at kunne foretage præcise be-

bestemt ”signal”, kan nervepro-

vægelser på det rigtige tidspunkt

cesserne, som styrer reaktions-

og med den rette kraft må mål-

evnen stimuleres og derigennem

vogteren være i besiddelse af en

forbedres. En anden vigtig fysisk

god almen koordinationsevne og

kvalitet – med relation til reakti-

balance. Samtidigt skal målvog-

onsevnen – er hurtighed. Hvad

teren være stærk i kropsstammen

hjælper det, at målvogteren kan

(mave, ryg og musklerne omkring

udføre en paradeteknik meget

hofteleddet). I træningen af disse

elegant, hvis bevægelsen foregår

kvaliteter bruges ofte øvelser fra

så langsomt, at bolden får lov

atletik og gymnastik. Alle spillere

at passere? Når en bevægelse

kan i øvrigt fra en tidlig alder have

beherskes, skal den kunne udføres

gavn af denne type øvelser.

med stor fart og effekt.

Bevægelighed Teknikkerne, som anvendes i for-

Individuel oplevelse i et kollektivt spil

skellige udfald og parader, kræver

Målvogteren har en isoleret

god bevægelighed i leddene (smi-

position på banen. Der er ingen

dighed). Det gælder ikke mindst

sidemand til at redde situationen,

om at kunne ”åbne i hoften”,

hvis målvogteren har fejlet. Der er

hvilket kræver stor bevægelighed

kontant afregning for målvogte-

i hofteleddet.

rens aktioner. Synlig succes ved

Styrke

100

at opstille træningsøvelser, hvor

en redning, men en lige så iøjnefaldende fiasko når den nemme

Som nævnt ovenfor skal målvog-

bold smutter ind. Spillets karakter

teren være stærk i kropsstammen.

gør, at der er god tid til efter-

Med henblik på at kunne foretage

tænksomhed og indre samtale,

retningsskift og kraftige afsæt er

når bolden er i den modsatte

det samtidigt væsentligt at være

ende af banen, men samtidigt

stærk i benene. Paradeteknikker,

også en risiko for at miste fokus.

som anvendes over for nærskud

Disse faktorer kræver en særlig

i mellemhøjden, fordrer hofte-

psyke hos målvogteren og netop

bøjere, som kan udføre hurtige

dette kan være tillokkende for be-

og kraftfulde knæløft. En hyppig

stemte persontyper. Alt sammen

målvogterskade er overstrækning

forhold som træneren bør være

af albueleddet. Ud over at indlære

opmærksom.

Mod

ning for resultatet. Dette ansvar

En af de egenskaber, som de

kan især for unge målvogtere

fleste anser for afgørende hos

være svært at bære og kan resul-

målvogteren, er mod. Som

tere i frustrationsreaktioner eller

ungdomstræner skal man være

anden uhensigtsmæssig adfærd.

opmærksom på, at når spillerne

Derfor bør du som ungdomstræ-

bliver ældre og skuddene hårdere,

ner sikre, at du under kampen har

kan modet risikere at sive ud af en

god kontakt med målvogteren og

målvogter, som ellers ikke har vist

hjælper denne – ikke mindst på

tegn på angst tidligere. Oftest op-

det mentale plan.

leves ubehaget ved hårde skud på kroppen – eller endnu værre i ho-

I ungdomshåndbold bør alle

vedet. Statistisk set forekommer

spillere bringes i spil i alle kam-

sidstnævnte yderst sjældent. Det

pe. Hvis du har to målvogtere

må målvogteren gøres bevidst

med til kamp, skal du på forhånd

om. Hvis målvogteren er vænnet

have overvejet denne situation i

til skud på kroppen gennem træ-

relation til spilletid, da fleksibilite-

ningsøvelser, har den fornødne

ten i din udskiftningsstrategi ikke

styrke i kropsstammen og evner

er så stor som det er tilfældet for

at spænde i kroppen, når skuddet

markspillere.

pareres, vil toppen af ubehaget eller smerten kunne fjernes.

Kampen I kampsituationen kan målvogterens præstation have stor betyd-

Træneruddannelsen

101

102

TrĂŚneruddannelsen

DANSK HÅNDBOLD FORBUND Idrættens Hus Brøndby Stadion 13 2605 Brøndby Tlf.: +45 43 26 24 00 www.dhf.dk