Træningsprogram U9, uge 38 2024

Page 1


Program U9 træning, uge 38

Øvelse 1: Partibold med joker (10 min)

Øvelse 2: Katten, musen og plankeværket (10 min)

Man kan eventuelt lave øvelserne 3, 4 og 5 som stationstræning, hvis man er mange spillere.

Øvelse 3: Kast mellem benene (10 min)

Øvelse 4: To afleveringer (10 min)

Øvelse 5: Forsvar med fødder (10 min)

Øvelse 6: Diagonalskud (10 min)

Øvelse #1 (10 min)

partibold med joker

Øvelse

Spillerne spiller i 2 hold á 4 spillere

mod hinanden i klassisk partibold, hvor holdet i boldbesiddelse skal forsøge at bevare boldbesiddelsen ved at aflevere til hinanden, mens det ikke-boldbesiddende hold skal forsøge at erobre bolden.

Til spillet indsættes en joker, der altid er med det boldbesiddende hold. Således spilles der hele tiden 5 spillere mod 4 spillere.

Øvelsesopsætning:

2 hold á 4-5 spillere på et afgrænset område

1 joker 1 bold

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at bevæge sig uden bold og i en spilbar position, hvor man kan modtage en aflevering fra en spiller fra samme hold.

Fokuspunkt:

Da man som boldbesiddende hold spiller i overtal, vil der hele tiden være en fri spiller, der skal findes. Fokus vil i høj grad være på, hvordan spillerne uden bold placerer sig for at være i en fri position og udnytte overtal

Differentiering:

Det afgrænsede område, hvori øvelsen afvikles, kan varieres afhængigt af spillernes niveau Der kan også sættes mulighed for scoring på ved fx at lægge bolden på modstanders baglinje

Øvelse #2 (10 min)

katten, musen og plankeværket

Øvelse

Spillerne deles i grupper af tre spillere, hvor en er mus, en er kat og en er plankeværk. Katten skal fange (røre) musen, der frit må flygte rundt på den aftalte bane Den aftalte bane er ikke hele hallen, men fx en halv badmintonbane pr. gruppe.

Plankeværket skal forsøge at hjælpe musen ved at stille sig i vejen for katten

Musen må gerne bevæge sig rundt på banen og hele tiden forsøge at udnytte beskyttelsen fra plankeværket.

Øvelsesopsætning:

3-4. spillere pr. gruppe

Formål:

Øvelsens formål er at lære forsvarsspilleren (”plankeværket”) at lave et benar- bejde i bestræbelserne på at forhindre katten i at fange musen

Fokuspunkt:

Øvelsens fokuspunkt er forsvarsspillerens benarbejde i sit virke som plankeværk. Det er vigtigt, at træneren sørger for at rette sin fejlretning mod forsvarsspilleren (plankeværket).

Differentiering:

For de dygtigste spillere kan man lade plankeværket bestå af to spillere og dermed få fokus på samarbejde, men med denne justering ændres øvelsens formål fra individuel forsvarstræning til at arbejde med samarbejdet mellem forsvarerne i plankeværket.

Øvelse #3 (10 min)

kast mellem benene

Øvelse

Spillere står parvis overfor hinanden med en bold pr. par. Den ene spiller dribler en gang med bolden ved siden af sig selv og griber den ved at holde bolden med fingrene og ikke blot lægge bolden i håndskålen. Herefter kastes bolden bagfra med en hånd og med front mod makker imellem benene på sig selv med en aflevering til makker.

Den anden griber bolden og udfører nu samme øvelse

Øvelsesopsætning:

1 bold pr. par

Formål:

Øvelsens formål er at lære spillerne at klemme om håndbolden (dvs. bolden holdes med fingrene og ikke blot ligger i håndskålen), når denne skal løftes op i luften og kastes Desuden er øvelsens formål at lære spillerne at aktivere håndleddet til brug ved kastet imellem benene i en aflevering til makkeren.

Fokuspunkt:

Øvelsens fokuspunkter omfatter evnen til at klemme om håndbolden med fingrene samt evnen til at aktivere håndleddet i en aflevering.

Differentiering:

De dygtigste par kan udfordres ved at kaste til hinanden over en større afstand.

Øvelse #4 (10 min)

to afleveringer

Øvelse

Parvis opstilling med afstand på 7-8 meter mellem de to spillere, der er placeret på midterlinjen. Tilspiller står på midten. Spillerne skal med blot to afleveringer bringe sig frem til afslutning med kortest mulig afstand til mål.

Spilleren med bold afleverer til tilspiller, og begge spillere sætter i gang med løb mod mål. Tilspiller vælger en af de to spillere og afleverer til denne spiller, der griber bolden og indtager kasteposition, før der af- leveres videre til makker

Denne spiller griber bolden og har tre skridt, før der skal afsluttes.

Øvelsesopsætning:

10-12 angribere i par 1 bold pr par 1 målvogter 1 tilspiller

Formål:

Træning af kontra-afleveringer i høj fart frem af banen. Fokus er ikke på nogen modstandere, der skal snydes, men alene på at mestre afleveringer og gribninger, imens der løbes frem af banen

Fokuspunkt:

Det er altafgørende for øvelsen, at spillerne får fornemmelse for, at afleveringer skal ligge foran, så der kan ’løbes ind i bolden’.

Differentiering:

Øvelsens sværhedsgrad kan tilpasses ved at ændre på startpositionen Her tænkes både afstand mellem de to spillere ved start samt afstand fra mål, der kan rykkes fra midterlinjen i begge retninger, så der er længere og kortere afstand til mål

Øvelse #5 (10 min)

forsvar med fødder

Øvelsesopsætning:

Øvelse

På et afgrænset område på målcirklen placeres 2 forsvarsspillere I en række placeres et antal angrebsspillere med en bold hver. Desuden er der en tilspiller. Øvelsen går nu ud på, at angrebs- spilleren skal bringe sig igennem til afslutning inden for det afgrænsede område. De to forsvarsspillere skal med hænderne bag på ryggen forhindre angrebsspilleren i at komme igennem til afslutning på det afgrænsede område. De to forsvarsspillere må meget gerne hjælpe hinanden i bestræbelserne på at forhindre angrebsspilleren i at komme til afslutning.

To kegler (til at afgrænse et område på målcirklen)

2 forsvarsspillere

1 tilspiller Angrebsspillere med bolde

Formål:

Øvelsens formål er at lære forsvarsspillerne at bruge benene i deres bestræbel- ser på at forhindre angrebsspilleren i at score mål. Desuden er øvelsens formål at lære forsvarsspillerne at hjælpe hinanden med at forhindre angrebsspilleren i at score mål

Fokuspunkt:

Et fokuspunkt i øvelsen er forsvarsspillernes benarbejde. Vigtigt at se på forsvarsspillernes benstilling, der skal være skråstillet med den forreste fod over for angrebsspillerens skudarm og forsvarsspillerne skal være nede i knæ i sit benarbejde med balance og vægt på forfoden

Differentiering:

Øvelsen kan for de dygtigste spillere udføres med kun en forsvarsspiller.

Øvelse #6 (15 min)

diagonalskud

Øvelsesopsætning:

Øvelse

Spillerne står på to rækker på midten af banen med en bold hver. Mål- vogteren står i udgangsstilling.

Skuddene falder hhv. oppe i det ene hjørne af målet og diagonalt nede i målets andet hjørne

Vær opmærksom på, at skuddene ikke falder hurtigere, end målvogter- en kan nå at udføre øvelsen korrekt.

4-8 spillere med en bold hver 1-2 målvogtere

Formål:

At træne hurtighed i målvogterens bevægelser og udfald.

Fokuspunkt:

Målvogteren skal reagere med eksplosive bevægelser/parader og vende tilbage til udgangsstilling mellem de to skud.

Målvogterens placering er med brystkassen ud for bolden, og udfald er vinkelret på boldens bane.

Differentiering:

Spillerne skyder tættere på/længere fra målvogteren Hvis spillerne ikke

skyder præcist, bør spillernes skud erstattes med skud fra træneren Skuddene falder fra andre positioner på banen.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.