Tilberednings- og anretningsanvisning
Tilberednings- og anretningsanvisning På de følgende sider guider vi igennem, hvordan du tilbereder og anretter årets nytårsmenu. Vi har desuden lavet en video, der også trin for trin hjælper dig sikkert igennem tilberedning og anretning. Se videoen på vores hjemmeside: madmedmere.dk/TV-køkken. Så guider vi dig på vej til et flot resultat.
Lufttørret skinke på solbærpuré med melonkugler og macadamianødder, brøndkarse og stenovnsbagt kuvertbrød. Start med at lune kuvertbrødet i en 200°C varm ovn i 5 minutter. Fordel solbærpuréen på tallerknerne og træk en streg med en lille bagepensel/teske så du laver en aflang streg. Rul skiverne af skinke sammen til nogle små ruller og læg dem på solbærpuréen. Fordel melonkugler og macadamianødder dekorativt mellem og udenom skinkerullerne. Gem et par nødder til at rive ud over retten lige inden servering. Pynt med brøndkarse. Server det lune kuvertbrød til.
Karl Johan suppe, italiensk tortellini med ricotta og spinat, fennikel og salturtsalat, hestebønner samt pancetta. Start med at varm suppen op til kogepunktet. Husk at piske jævnligt i suppen. Kog tortellini i rigeligt vand i 5-8 minutter. Anret de varme tortellinier i bunden af dybe tallerkner. Læg fennikelsalaten ovenpå. Fordel hestebønner rundt på tallerknerne. Top op med brøndkarse og et par stykker sprødstegt pancettabacon. Man kan med fordel skumme suppen op med en stavblender lige før den skal hældes på tallerknerne. Hæld karl Johan suppen i tallerknerne – eller hæld den på en kande og server den direkte ved gæsterne.
Oksemørbrad og braiseret shortrib med blomkålsknas og råsyltede tyttebær, asparges, broccoli samt pariserkarotter med gulerodscruditè, sauce bordelaise og kartoffelkroket med krydderurter. Tænd ovnen på 200°C varmluft, så den er varm inden tilberedningen begynder. Sæt kartoffelkroketterne og det braiserede shortrib i den varme ovn i 20-25 minutter. Ønskes mørbradbøffen stegt rød er stegetiden 8 minutter, ønskes den medium er stegetiden 12 minutter. Hvis mørbraden kommer som et helt stykke (gerne ved lidt større selskaber) steges den i 15-20 minutter til en kernetemperatur på 56°C. Husk 5 minutters hviletid inden servering. Skær det hele stykker mørbrad ud i bøffer. Mens shortrib og kartoflerne er i ovnen, lunes saucen i en lille gryde. Kog karotter og aspargesbroccoli i 4-5 minutter i en gryde med lidt vand og en klat smør. Husk at krydre med salt og peber inden anretning. Begynd med at anrette aspargesbroccoli og karotter midt på tallerken. Læg de tynde skiver gulerodscrudité henover karotterne. Fordel de råsyltede tyttebær ud over grøntsagerne. Det braiseret ”shortrib” oksebryst lægges på tallerknerne og der drysses lidt blomkålsknas oven på. Pynt med frisk timian. Kartoffelkroketten og oksemørbraden lægges ind til grøntsagerne, så der er harmoni på tallerknerne. Drys lidt havsalt på oksemørbraden. Saucen hældes på eller serveres i en saucekande og hældes på ved bordet.
”Is en surprise” iscreme med smag af tahitivanilje og tonkanød med 2 slags marengs og hindbærcoulis samt frisk mynte og violet skovsyre. Posen med hindbærcoulis smøres ud i en cirkel med bagsiden af en teske på midten af tallerknerne. Klip et lille hjørne af posen med cremefraichen og tryk en tynd stråle ud i kanten af hindbærcoulisen. Med en tandstik eller en lille spids kniv laves et mønster ved at dreje hurtigt rundt i cremefraichen så det ligner små cirkler. Til sidst trækkes tandstikken ud fra cirklen nogen gange hele vejen rundt for at lave stråler. Tag isen ud af fryseren og lun den let op i hånden, så den kommer nemt ud af bakken. Placer isen i midten af hindbærcoulisen og drys posen med de forskellige marengs på toppen. Pynt med mynte og violet skovsyre. Vær opmærksom på at poserne hindbærcoulis, cremefraice og marengs er til 2 personer pr. pose.
10 g kaviar Oscietra Royal fra Italien med smørstegte blinis og fed cremefraiche 38%. Denne lækre appetizer er perfekt til dronningens nytårstale. Anret de små blinis på et flot fad. Læg en lille klat cremefraiche på og top med kaviar og en lille kvist brøndkarse.
Bruges kun hvis du har købt appetizeren som tilvalg til nytårsmenuen.
Slagterens natmadskit eller brunch bestående af: Leverpostej, løgpølse, kødpølse, rullepølse, spegepølse, snackpølser, rødbeder, cornichoner, italiensk salat. Sæt bakken med natmad på bordet eller anret det på et flot fad. Husk lidt godt brød til. Det, der ikke bliver spist, kan bruges til brunch den 1. januar – så starter det nye år super godt.
Bruges kun hvis du har købt natmadskittet som tilvalg til nytårsmenuen.
mad med mere ønsker alle et rigtigt godt nytür.