FISKERI FRA BAGENKOP

Bagenkop er en havneby – en gammel fiskeriby. Målt på antallet af kuttere så havde Bagenkop tilbage i 1960’erne faktisk Danmarks femtestørste fiskeriflåde. Der var dengang livlig aktivitet på havnen altid. Dertil kom alle følgeerhvervene, der fik deres indtjening fra fiskeriet. Det meste er historie nu, der er ikke meget fiskeri tilbage. Forholdene har ændret sig, og fra at der virkelig var aktivt på Bagenkop Havn, så er der nu kun 7-8 trawlere tilbage.

Ulrik Kølle Hansen er erhvervsfisker og en af de sidste fiskere, der er tilbage i Bagenkop. Flere gange om ugen sejler han frisk som en fisk tidligt ud om morgenen fra Bagenkop Havn med kutteren SG 242 Cecilie, der i øvrigt er opkaldt efter hans datter. Og om eftermiddagen vender han hjem med kasser fulde af rødspætter, skrubber, isinger og pighvar.

Ulrik har inviteret os med på en fisketur på Østersøen. Klokken er 04.30 da vi mødes på kajen og hopper om bord. For nogen er det tidligt, og Ulrik fortæller, at det er en livsstil at være fisker. Det er ikke bare noget, man lige gør fra otte til fire, man skal være indstillet på at arbejde mere og på andre tidspunkter. Vi indretter os efter naturen, og selvom vi er i gang i mange timer, så kan vi stadig få en fornuftig forretning ud af det. Det er friheden, havet og selvstændigheden der for Ulriks vedkommende bærer lysten til fiskeriet.

Rebet, der indtil nu har holdt kutteren fastbundet til havnen, bliver løsnet, og vi forlader Bagenkop Havn. I styrehuset kan Ulrik følge med i, hvad der sker på skærme med radarer og digitale kort over vandet. På den ene skærm angiver en lille trekant med en cirkel i midten, hvor båden er nu, og hvilken kurs den har. Vi er på vej ud i Østersøen, hvor vi skal fiske efter rødspætter, ising og pighvar mellem Langeland og Ærø.

Mens vi sejler og samtidig nyder solopgangen, fortæller Ulrik, at han praktisk talt er vokset op med fiskeri. Han har været med om bord på fiskerifartøjer siden han kunne gå. Familien er bagenkoppere, og han er 10. generation i af langelandske fiskere, så det lå ligesom i kortene at han skulle blive fisker. I kulissen står de to sønner og venter – eller de er faktisk allerede godt i gang med deres karriere som fiskere, idet de sejler sammen på deres egen kutter. Fiskeriet lever videre, selvom kårene med tiden er blevet sværere. Typisk lever en fisker halvdelen af sit liv på havet, men for Ulriks vedkommende er der de seneste år skåret ned på fiskeridelen, idet han siden 2014 har været en del af byrådet i Langelands Kommune.

Vi er i mellemtiden kommet frem til det udsete fiskested, og er så småt ved at gøre klar til at fiske. Bag styrehuset i midten af båden står en gigantisk metalspole med et langt fiskenet viklet rundt om spolen. På hver side af båden i store metalkæder hænger to store metalplader eller skovle, som de bliver kaldt, og venter på at blive smidt i havet. Ulrik kan nu begynde at få trawlet i vandet – han firer de 400 meter net ud over skibets bagdæk. Den store spole drejer rundt og løsner nettet, og de to store skovle rammer vandets overflade med et plask og forsvinder ned i havets dyb. Trawlet er nu på plads og parat til at indfange dagens fisk, mens båden tøffer afsted. Imens sætter vi os ind i styrehuset og får en kop kaffe.

Efter nogle timer er det tid til at se, om der er fisk i nettet. Den store spole blive sat i omdrejninger og snart kommer nettet til syne. En mekanisk arm på båden hjælper med at få nettet fyldt med fisk over i bådens højre side, således at det hænger hen over dækket og arbejdsbordet, hvor fiskene efterfølgende skal sorteres. Ulrik løsner snoren i bunden af nettet og hiver til, så en lind strøm af rødspætter og andre fladfisk strømmer ud af nettet og ned på sorteringsbordet. Fiskene sorteres og renses, mens trawlet igen fires i havet efter kutteren. Fiskene kommes i kasser og er nu klar til at komme med i havn, når næste træk er kommet ombord.

Tilbage i Bagenkop Havn landes kasserne med de omkring 400 kilo friskfangede fisk i samlecentralen på Bagenkop Havn, hvor medarbejdere fra O.V. Jørgensens Fiskeeksport i Hundested tager imod. Klokken er nu blevet 14.30, og en lang arbejdsdag lakker mod enden. Dog er der lige lidt rengøring inden Ulrik er helt færdig for i dag. Dagens fangst bliver nu distribueret ud til fiskebutikker i løbet af aftenen og natten, så kunderne dagen efter kan købe de lækre rødspætter. Lige nu er rødspætten allerbedst – for som Ulrik fortæller, så er der en gammel regel, der siger, at når de nye kartofler graves op i haven, så er rødspætterne bedst.