1 minute read

KRABBEKLØR MED FENNIKELMAYO OG RISTET BRØD

INGREDIENSER

1 kg krabbekløer

1 spsk. havsalt

1 citron

10 hele sorte peberkorn

½ bdt. dild

1 håndfuld salturt

Fennikelmayo

2 pasteuriserede æggeblommer

Havsalt

1 spsk. dijonsennep

FREMGANGSMÅDE

2 spsk. cidereddike

1½ dl rapsolie

1 fennikel

½ bdt. kørvel eller sødskærm

2 spsk. pastis

Tilbehør Ristet brød Lime

En lille sommerlig krydderurtesalat med spiselige blomster

Læg krabbekløerne i en gryde og dæk dem med vand. Tilsæt havsalt, 2 skiver citron, hele peberkorn og hele dildstilke. Kog kløerne op og skum af for hvidt skum. Skru ned for varmen, når vandet koger, og lad kløerne småkoge i 5-7 minutter. Sluk herefter for varmen, og lad kløerne trække færdig i den varme kogelage i ca. 20 minutter.

Når kløerne er let afkølede, knuses de let med en hammer, så det bliver nemmere at komme ind til kødet med en gaffel. Server kløerne hele.

Stil havsalt, peberkværn, resten af citronen i både og selvfølgelig en skålfuld fennikelmayo på bordet. Anret sammen med ristet brød, både af lime og en lille salat.

Fennikelmayo

Pisk æggeblommer, salt, sennep og eddike med en elpisker til det er tykt og hvidt. Pisk herefter olien i i en tynd stråle. Det er vigtigt, at det går stille og roligt, så mayoen ikke skiller.

Tilsæt eventuelt et par dråber koldt vand under piskningen, hvis mayoen ser ud til at skille – det kan af og til redde den. Halver fenniklen, og skyl den grundigt i koldt vand.

Snit den herefter helt fint, og bland den i mayonnaisen sammen med hakket kørvel eller sødskærm. Smag til sidst fennikelmayoen til med pastis.

This article is from: