FØDT SVAG Stadig flere pattegrise fødes til at dø i en produktion, hvor avlen efter ekstremt store kuld er gået over gevind, og soen er fuldstændig frarøvet muligheden for omsorg og yngelpleje.
TEKST JOHANNE GABEL / F OTO CAMILL A STEPHAN OG JOHANNE GABEL
– Grisen fødes svag, underudviklet og lige ud på et betongulv uden strøelse, hvor den skal konkurrere med alt for mange andre om den varme og næring, som er nødvendig for at overleve, siger Birgitte Iversen Damm, dyrlæge, ph.d. og chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse om konsekvenserne af avlen efter stadig større kuld i dansk svineproduktion, hvor der i dag går flere pattegriseliv til end nogensinde. – Pattegrisedødeligheden er siden 2014 steget fra 21,6 procent til 23,1 procent i 2020, når de dødfødte tælles med. I absolutte tal svarer det til en stigning fra gennemsnitligt 24.200 døde pattegrise om dagen til 28.800 døde pattegrise om dagen, konstaterer Birgitte Iversen Damm. AVL OVER GEVIND
– Avlen er gået over gevind, så mange af pattegrisene mangler næring allerede i forstertilstanden og fødes derfor underudviklede som de såkaldte delfingrise. De dør af sult, kulde eller klemning kort efter faringen, blandt andet fordi de ikke har kræfter til at kæmpe om råmælken og dermed bliver endnu svagere, så de ikke skriger op eller flytter sig, når soen lægger sig. For soen er det stort set umuligt at drage omsorg for smågrisene, når hun er fikseret, og når der er så mange pattegrise, så bliver det også vanskeligt at lægge sig ned uden at komme til at ramme dem, forklarer Birgitte Iversen Damm og fortsætter:
14
DYRENES BESK Y T TELSE
