Dyrenes Beskyttelses magasin, sommer 2022

Page 2

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

TRYGHED I EN UTRYG TID Verden tog endnu en gang en uventet drejning i februar. Ukrainernes liv blev splintret. I skrivende stund er over fem millioner mennesker på flugt. De forlader deres hjem, efterlader en søn, en ægtemand eller en far og tager kun det allermest nødvendige med sig. Eller det allerkæreste. Vi har set utallige eksempler på, at flygtningene tager hunden, katten eller et andet kæledyr med sig, selv om det ikke er det allernemmeste. Kæledyret er et højt skattet familiemedlem, der blandt meget andet kan give tryghed i en tid, hvor alt er utrygt. B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

I Dyrenes Beskyttelse har vi gjort alt, hvad der stod i vores magt, for at hjælpe de ukrainske dyr. Vi har bidraget med udstyr, foder, medicin og oprettelsen af en akutklinik. Vores dyrlæge har taget sig af de dyr, der krydsede grænsen både med og uden ejere. Vores frivillige kredsformænd har bistået. Deres oplevelse er, at hjælpen til dyrene også er en stor hjælp til ejerne. Først og fremmest på grund af den omsorg, som de møder. Taknemligheden er stor og rørende. For alt fra en ny sele eller en transportkasse, der kan erstatte den papkasse, som dyret har været i, til helt afgørende hjælp til et dehydreret dyr eller en uopsættelig operation, som har gjort det muligt for dyr og ejere at fortsætte sammen.

Det nære forhold kan ikke overvurderes. Dyrene er til stede i nuet, ærlige og umiddelbare. Derfor kan samværet med dyr være terapi for et svært sind, et værn mod ensomhed eller måden at komme over traumatiske oplevelser på. I magasinet her kan du læse, hvordan heste har hjulpet en angst dreng til ikke længere at lade sig skræmme, en kvinde til at tage imod et knus og en syvårig ukrainsk pige til at falde til og finde glæde og tryghed i Danmark. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at hjælpe dyrene – og deres mennesker.

PÅ FORSIDEN

s. 06

Dyrenes Beskyttelses dyrlæge Regitze Andersen var udsendt i krigens første uger for at bygge hjælpen til flygtningedyrene op ved den polsk-ukrainske grænse.

s. 08 s. 10 s. 12 s. 14 s. 16 s. 22 s. 24 s. 28

Sommersucces

Tryg i utryg tid

Sådan hjalp vi flygtningedyrene Ikke uden min …

Lille hund, stor forskel

Ordløst sprog taler tydeligt

Hund og dreng imellem

Mærkbart gennem generationer Kæder kappes om dyrevelfærd DYRENES BESK Y T TELSE


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.