Dyrlægen 03 2021

Page 6

Tandbehandling

Tandresorptioner hos kat og hund For klinikkerne er tandresorptioner hos hunde og katte en frustrerende sygdom, der forekommer hos cirka halvdelen af alle katte og omkring hver femte hund, mest blandt de ældre dyr.

Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau

Hvad er tandresorptioner (TR)? Tandresorptioner (TR) er på de permanente tænder en patologisk proces, hvor tandsubstans (cementum, dentin og emalje) nedbrydes. Hos mælketænder findes en normalfysiologisk tandresorption, hvor mælketændernes rødder i forbindelse med tandskiftet resorberes af odontoclastiske celler, hvorefter kronerne fældes, inden de permanente tænder bryder frem. Odontoclastiske celler stammer fra cirkulerende stamceller, der differentierer til denne makrofag-type i pulpa (interne resorptioner) eller i det periodontale ligament (eksterne resorptioner). Balancen, der tillader de odontoclastiske celler, en begrænset ”opryddende” funktion på permanente tænder uden at udvikle patologisk resorption, kontrolleres bl.a. af de mesenchymale odontoblastere (i pulpa) og cementoblastere (ved det periodontale ligament).

Overfladeresorption hund.

På tandrødderne findes (efter endt tandfrembrud) cementoblastere i cementumlaget på den apikale trediedel, mens den cervikale del af rødderne (den acellulære del) er uden cementoblastere. Dette er sandsynligvis medvirkende årsag til, at odontoclastiske resorptioner oftest ses i den cervikale del af tandrødderne (”Neck-Lesions”). Inflammation og infektion kan også medføre en resorption ››

Kliniske billede af samme patient med overfladeresorption.

6

DYRLÆGEN 3/2021


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.