Dyrlægen 04 2020 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

En stor og sammenbragt familie Rasmus Lennart Hansen brænder for at udvikle den veterinære branche. Som stifter og medejer af VETgruppen A/S har den 35-årige dyrlæge været med til at udvikle den nye sammenslutning til 12 dyreklinikker og -hospitaler. Og flere er på vej.

4/2020 · 13. årgang

DYRLÆGEN

GØR KARRIERE HOS VETGRUPPEN

Vi søger løbende erfarne VSP’er og Dyrlæger med lederambitioner VETgruppen er en landsdækkende sammenslutning af dyrlægeklinikker i Frederiksberg, Valby Kalundborg, Sorø, Gørlev, Birkerød, Taastrup, Hundested, Odense, Tønder og Aabenraa. Vi ekspanderer hastigt og søger både dyrlæger og VSP’er i hele landet.

Vores værdier

Tryghed

Vi sikrer dyrenes sundhed gennem høj faglighed.

Du bliver en del af et fagligt miljø og et engageret team, hvor dyrene er i fokus, og hvor vi prioriterer uddannelse, kompetenceudvikling og trivsel.

Omsorg

Vi føler stort ansvar for både klient og patient.

Nærhed

Vi er til stede i klientens lokalområde.

Høj faglighed og stort udviklingspotentiale

Løbende efter- og videreuddannelse er en selvfølge i dit ansættelsesforhold hos VETgruppen. Gennem vores uddannelsesprogram CampusVET er der teoretiske og faglige uddannelser, samt bl.a. et lederprogram, som træner dit lederskab og klæder dig på til rollen som klinikleder.

VetGruppens mission er at sikre familiedyrets sundhed.

Vil du være en del af VETgruppen? Kontakt Nic Thielsen på tlf. +45 2112 5550 eller mail nth@vetgruppen.dk

Læs om os på vetgruppen.dk

DuMed overtager service for Agfa Røntgenspecialist fra Kolding afløser Kruuse som servicepartner.

DuMed A/S har overtaget service af røntgenudstyr fra Agfa på det veterinære marked i Skandinavien. Ændringen er et led i en række strategiske tiltag, som Agfa har gennemført de seneste år med, det formål at optimere serviceniveauet og udviklingen af virksomhedens løsninger. Tidligere lå serviceopgaven hos Kruuse A/S. Agfa har valgt DuMed A/S, fordi firmaet er specialiseret i røntgen og har mere end 25 års erfaring med salg og service af røntgenudstyr. Desuden har Kolding-virksomheden siden 2017 været Agfas skandinaviske servicepartner på det humane område med blandt andet sygehuse, røntgenklinikker og kiropraktorer. »DuMed A/S vil i fremtiden være Agfas eneste servicepartner i Skandinavien,« siger Peter Gielen, Agfas salgsdirektør for Nordeuropa. Hos DuMed A/S glæder administrerende direktør Thomas Kreutzfeldt sig til at løfte serviceopgaven. »Vi har langvarige relationer og samarbejder med flere dyrlæger, og vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Agfa på det humane område gennem de senere år. Derfor er vi glade for den tillid, som Agfa nu viser os i forhold til også at skulle løfte opgaven på det veterinære område,« siger Thomas Kreutzfeldt.

FOKUS PÅ ANÆSTESI? NYHED hos E-vet VBKC Anæstesiforløb 2021 med Carsten Grøndahl

FORLØBET OMFATTER KURSERNE: Anæstesi – Basis 14. januar 2021 Anæstesi og monitorering, Del 1 8. april 2021 Anæstesi og monitorering, Del 2 7.- 8. maj 2021 Anæstesi – Komplikationer, akut-/væsketerapi 8. september 2021 Anæstesi – Den geriatriske patient 9. september 2021

Læs mere på www.evet.dk/kurser

DYRLÆGEN 4/2020

Nyt dyrehospital er en totaloplevelse

En stor og sammenbragt familie

Fællesskabet styrker det faglige netværk

Det akutte eller kronisk røde øje

Økonomisk klumme: Spredning er redning

38 Flytning sikrer plads til vækst og nyt kursuscenter 41

Fagdage som alternativ til årsmøde

42 Dyreetisk klumme: 2000 år på tålt ophold 44 Tidlig indsats giver færre døde køer 46

Zoetis opruster i Norden

Terapi mangler kvalitetssikring

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 26. oktober Deadline for indlæg er 1. oktober Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forside: Rasmus Lennart Hansen, stifter og medejer af VETgruppen A/S Forsidefoto: Michael Vienø

Annonceplads reserveret til bayer.dk

»Indtil videre er det gået overraskende godt. Kunderne er blevet hængende. Og de tilbagemeldinger vi har fået er, at de har taget godt i mod at skulle et nyt sted hen,« siger dyrlæge Mikkel Markussen om sammenlægningen.

DYRLÆGEN 4/2020

Forretningsudvikling

Nyt dyrehospital er en totaloplevelse Tre dyrlæger har sammenlagt to hospitaler til et stort, moderne dyrehospital i Sønderborg. Ejerne ønsker stærkere faglig specialisering og vil give kunderne en totaloplevelse.

Af Kristian Helmer Jensen Foto Lars Møller I slutningen af maj åbnede dørene til Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg, et splinternyt og moderne dyrehospital. Hospitalet er en sammenlægning af to dyrehospitaler, der var ejet i fællesskab af tre dyrlæger og lå i henholdsvis Gråsten og Sønderborg. »Branchen går i retning af specialisering, og vi var frustrerede over at drive to mere og mere specialiserede dyrehospitaler på forskellige adresser. Vi havde lyst til at samle specialerne under ét tag. Desuden er det lettere at henvise en patient til en behandling lige nede ad gangen end på en helt anden adresse,« siger dyrlæge Mikkel Markussen, der er en af de tre ejere bag det ambitiøse, nye hospital. Mikkel Markussen skal primært tage sig af ledelse, HR og administration, nu hvor alt er samlet under ét tag. De to andre ejere er dyrlæge Stig Majlandt, der er kardiolog, og dyrlæge Karina Ryborg, der har efteruddannet sig som tanddyrlæge og i dag arbejder fuld tid inden for dette område. Hospitalet har fokus på tandbehandling, kardiologi og bløddelskirurgi, og patienterne er primært familiedyr. Faglig opkvalificering på tværs En af målsætningerne med det nye hospital er netop en højere grad af faglig specialisering. Ejerne ønsker at forbedre sig fagligt og blive førende inden for deres områder. »Det er et plus, at jeg kan bruge mere

tid på kardiologien, fordi de andre dyrlæger kan tage sig af andre patienter. Før brugte jeg meget af min tid på konsultationer uden for mit speciale,« siger dyrlæge Stig Majlandt. At have den faglige ekspertise under samme tag smitter også af på de andre dyrlæger og husets samlede kompetencer. Det oplever Mikkel Markussen. »Når jeg tidligere stod i Sønderborg med en patient med et hjerteproblem, skulle jeg ringe til Stig i Gråsten for at få vejledning. I dag kan jeg bare stikke hovedet ind til ham. Det giver en stor faglig opkvalificering på tværs, at vi er det samme sted. Vi kan nu være med på hinandens patienter og kigge hinanden over skulderen,« siger han.

Også hospitalets fysiske rammer og struktur bakker op om specialiseringen. I de nye bygninger er der fire operationsrum i alt. »Før måtte tandafdelingen på klinikken i Sønderborg låne en operationsstue, og så betød det, at der ikke var plads til akutte operationer. Nu har vi en stor, dedikeret tandstue med plads til to tanddyrlæger, og så er der to operationsrum til andre operationer,« forklarer Mikkel Markussen. Ville eje i stedet for at leje Planlægningen og realiseringen af dyrehospitalet har været et langvarigt projekt. Der var mange sten på vejen, og meget de tre ejere skulle tage stilling til

What are their kidneys telling you? ®

Listen closer with IDEXX SDMA

Reflects

Detects

other disease processes affecting the kidneys4

diseases of the kidney sooner1–3

1 Nabity MB, Lees GE, Boggess M, et al. Symmetric dimethylarginine assay validation, stability, and evaluation as a marker for early detection of chronic kidney disease in dogs. J Vet Intern Med. 2015;29(4):1036–1044. 2 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Jewell DE. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676–1683. 3 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Almes K, Jewell DE. Serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine in dogs with naturally occurring chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2016;30(3):794–802. 4 Data on file at IDEXX Laboratories, Inc. Westbrook, Maine USA.

Learn more at idexx.com/sdma © 2020 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1908030-0819-EU • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

DYRLÆGEN 4/2020

››

undervejs. Blandt andet om de skulle eje eller leje. »Vi har selv stået som ejendomsinvestor på projektet. Vi besluttede, at vi ville eje bygningerne og betale for dem frem for at leje over 15 år gennem en investor. Men det betød også, at hospitalet i Gråsten skulle sælges først, så vi havde til udbetalingen i det nye,« siger Mikkel Markussen. En anden udfordring for de tre dyrlæger var at tænke årevis frem i tiden og forudse pladsbehovet om eksempelvis ti år. »Du må ikke bygge for småt fra begyndelsen, men du må heller ikke bygge for meget, for kvadratmetre er dyre – særligt

hospitalskvadratmeter. Det er væsentligt dyrere end kontorkvadratmeter. Det var en udfordring, men vi synes, at vi har ramt det rigtige.« Designet til formålet Fordelen ved at planlægge og bygge nyt hospital fra bunden er, at ejerne har fået det, præcis som de ønskede. »Alle streger på plantegningen er slået efter det, der skal ske i huset. Det er designet til formålet helt fra bunden. Før var vi på gamle, nedslidte adresser, men nu er det en totaloplevelse for kunderne,« siger Mikkel Markussen, der understreger, at ejerne har tænkt meget

over kundeoplevelsen og de bløde parametre. »Det er en totaloplevelse – lige fra den første telefonsamtale og indretningen af venteværelset. Når kunderne træder ind ad døren, bliver de mødt af bløde farver, kunst på væggen og kinesisk skifermateriale på skranken.« Kunsten og udsmykningen er en historie for sig. Hospitalets ejere har hyret street-art kunstner Andreas Welin, der stammer fra Sønderborg, til at dekorere væggene. Når kunderne træder ind ad døren, møder de et stort maleri af en gravhund og en labrador. På en anden væg sidder en kat. ››

Det nye, moderne Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg åbnede døren i slutningen af maj. Hospitalet er en sammenlægning af to dyrehospitaler i henholdsvis Gråsten og Sønderborg.

DYRLÆGEN 4/2020

Street art-kunstneren Andreas Welin, der oprindeligt er fra Sønderborg, har udsmykket hospitalets vægge med malerier af hunde og katte.

DYRLÆGEN 4/2020

Dyrehospitalet henvender sig primært til familiedyr og har fokus på tandbehandlinger, kardiologi og bløddelskirurgi. Her ses de to veterinærsygeplejersker Annegrethe Christensen (forrest) og Karina Ullerlund Pedersen.

»Fagligheden og det kliniske er første prioritet, men det skal ikke være for klinisk. Der skal også være nogle bløde og varme farver og noget kunst, og så var

Arkitekturen i det nye hospital giver mulighed for et bedre flow i arbejdsprocesserne og for bedre samarbejde mellem hospitalets i alt 18 ansatte. Her ses veterinærsygeplejerske Pia Rix og dyrlæge Peter Faudel.

DYRLÆGEN 4/2020

det oplagt med Andreas Welin, der er fra Sønderborg,« siger Mikkel Markussen. Hospitalets dyrlæge Gregers HøjlundCarlsen, der lokalt går under navnet Kido og for et par år siden fejrede 50 års jubilæum som dyrlæge, har fået sit eget vægmaleri i en af operationsstuerne.

»Det er en hyldest til vores dyrlæge Kido, der er kendt af alle i lokalområdet.« Lugter aldrig af dyr Investeringer i nyt udstyr og inventar har fyldt en del i budgettet, selvom ejerne

kunne tage meget med sig. Udvidelsen fra to til fire operationsrum kræver en del nyt grej. »Jeg havde en ret god scanner i forvejen, men vi har blandt meget andet måtte købe et nyt tandbord, flere nye anæstesiapparater og operationslamper. Vi har også investeret i en ny iltmaskine, der koncentrerer ilt fra luften og, ved hjælp af trykluft, sender det rundt i huset i nogle kobberrør. Og medicinske kobberrør er dyre,« siger Stig Majlandt. Derudover har ejerne blandt andet købt nye hæve-sænkeborde til konsultationerne og en masse nyt it-udstyr, da en del af det, de havde, var blevet for gammelt. Desuden er der aircondition og god udluftning i hele bygningen. »Her lugter faktisk aldrig af dyr, og det er da lidt utroligt, når det er et dyrehospital,« siger Mikkel Markussen. Kunderne er blevet Selvom alt i forbindelse med flytningen og sammenlægningen er forløbet rigtig fint, kan der også følge bekymringer og udfordringer med så stor en forandring. En af dem er, om kunderne følger med. Særligt kunderne fra klinikken i Gråsten, der nu har fået 15-20 kilometer længere til deres dyrlæge. »Indtil videre er det gået overraskende godt. Kunderne er blevet hængende. Og de tilbagemeldinger, vi har fået, er, at ››

Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg // En sammenlægning af to dyrehospitaler i

henholdsvis Gråsten og Sønderborg. // Åbnede i slutningen af maj 2020 i nye lokaler i

Sønderborg. // Ejet af dyrlægerne Mikkel Markussen, Karina

Ryborg og Stig Majlandt, der også sammen ejede de to hospitaler i Gråsten og Sønderborg. // Henvisningshospital i Sønderjylland. // Primært hospital for familiedyr. // 18 ansatte: herunder

ni dyrlæger, syv veterinærsygeplejersker, en elev og en klinikassistent. // Fokus på kardiologi, tandbehandlinger og

bløddelskirurgi. // Er godkendt som Cat Friendly Clinic.

Det sidste farvel til dit kæledyr • Landsdækkende service • Mere end 30 års erfaring • Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne • Mindetekst skrevet på urnen

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk I www.adakrem.dk

DYRLÆGEN 4/2020

de har taget godt imod at skulle et nyt sted hen,« siger Mikkel Markussen, der peger på, at beliggenheden er god. »Jeg synes, at vi har optimeret beliggenheden for alle parter, selvom nogle skal rejse lidt længere. Vi ligger ved ”Porten til Als” lidt uden for Sønderborg, lige ved indfaldsvejen til byen, og vi har facade ud mod motorvejen. Men vi ved endnu ikke, om alle bliver hængende, og vi har da også kalkuleret med, at vi ikke 12

DYRLÆGEN 4/2020

får alle kunder med. Men så får vi forhåbentlig nogle nye.« I forbindelse med sammenlægningen har ejerne beholdt alle medarbejdere fra de to tidligere lokationer, og de har udvidet med en nyansat dyrlæge. Desuden begynder to nye veterinærsygeplejerskeelever til efteråret. »Medarbejderne ydede en kæmpe indsats ved flytningen. Det var en teambuilding-øvelse i sig selv, og de skal have

Dyrehospitalets nye rammer byder på gode forhold for katte. I forvejen var hospitalerne i Gråsten og Sønderborg godkendt som Cat Friendly Clinic med sølv certifikat, men på det nye hospital er der endnu bedre mulighed for at adskille katte og hunde, så kattene kan føle sig trygge. Her ses dyrlæge Anne Bladt Brandt med en patient.

stor ros. Vi begyndte torsdag i Kristi Himmelfartsferien med morgenbrød og Gammel Dansk, og lørdag aften var vi på plads, så vi kunne åbne mandag,« siger Mikkel Markussen.

Opgradér dit røntgen - og få penge for dit gamle udstyr! Vil du fremtidssikre dit røntgensystem?

Kun 149.900,-

Er du træt af besværet med CR kassetter?

eller 2.631,pr. måned i 5 år*

Vil du spare tid og plads på klinikken? Vil du have markedets bedste billedkvalitet? Så er det nu du skal bestille Agfas Premium DR løsning til kampagnepris! Lige nu tilbyder vi 35.000,- for dit gamle CR eller DR udstyr hvis du husker at nævne ”YOUR XPERT IN XRAY” når du bestiller din nye Agfa DR løsning. Agfa Premium DR løsningen fra DuMed inkluderer:  Agfa DX-D 60G retrofit med kablet AED detektor i str. 43 x 43 cm.  NX-MW22 HP Engage RAID1 Windows10 PC med alle licenser til den professionelle smådyrsklinik  BARCO 22" Full HD DICOM touch monitor for optimal diagnostik Samlet pris inkl. installation, instruktion og 1 års fuld garanti (2 år på detektor)

184.900

- Tilbagekøb af dit gamle CR/DR system

-35.000

Kampagnepris

149.900

YOUR

X PERT IN X RAY

Thomas Kreutzfeldt, CEO +45 53 86 86 54 tk@dumedgroup.com Alle priser er ekskl. moms. Kun så længe lager haves. Bestilling skal være modtaget senest 30. september 2020. * Leasing er uden udbetaling og med en restværdi på 10% som betales med sidste rate.

Rasmus Lennart Hansen, stifter og medejer af VETgruppen A/S: »Vi vil danne en stor, fælles familie, hvor vi skal inspirere og udvikle hinanden. Vi skal spille hinanden gode.«

DYRLÆGEN 4/2020

Forretningsudvikling

En stor og sammenbragt familie VETgruppen A/S er på halvandet år vokset til 12 dyreklinikker og -hospitaler. Og flere er på vej. Konsolideringen er nødvendig for at sikre den faglige udvikling – og i sidste ende matche kundernes krav til den veterinære branche – nu og i fremtiden, mener stifteren Rasmus Lennart Hansen.

Af Jan B. Jensen Foto Michael Vienø Privat har Rasmus Lennart Hansen en kæreste, en søn på fem år og en datter på otte måneder. Derudover tæller familien tre hunde, to katte og akvariefisk. I arbejdslivet har den 35-årige dyrlæge på rekordtid skabt sig en langt større familie – om end den er sammenbragt. Og den er slet ikke færdig med at vokse – tværtimod. »Vi vil danne en stor, fælles familie, hvor vi skal inspirere og udvikle hinanden. Vi skal spille hinanden gode,« siger Rasmus Lennart Hansen, stifter og medejer af VETgruppen A/S. På halvandet år er VETgruppen A/S vokset til 12 dyreklinikker og -hospitaler, og trods den korte levetid kan Rasmus Lennart Hansen allerede nu sætte flueben ved en af de første målsætninger: At sammenslutningen skal være landsdækkende. Med tre klinikker i Storkøbenhavn, to i Nordsjælland, fire på Vestsjælland og en i Odense, Aabenraa og Tønder er rammen for Danmarkskortet på plads. Nu er næste mål for de kommende år at få endnu flere bynavne plottet ind. »Når vi siger nærhed i vores værdisæt, skal vi også ligge nært. Vi tol-

ker nærhed både som omsorg, men også at vi er repræsenteret overalt i Danmark,« siger Rasmus Lennart Hansen og tilføjer, at antallet af klinikker i sig selv ikke er afgørende: »Det handler om at få skabt en volumen, så vi kan kombinere nærhed og tryghed med høj faglighed. Vi skal kunne matche udviklingen i den veterinære branche og de krav til faglighed og kompetencer, som dyreejerne stiller i dag.« Rasmus Lennart Hansen brænder for at udvikle den måde, som dyreklinikker drives på i dag. Passionen har bragt ham væk fra konsultationsrummet og operationsbordet og ud i et iværksætteri-eventyr, der kun lige er begyndt. Han har bragt sine egne to klinikker i Valby og Birkerød ind i fællesskabet, og nu lægger han alle kræfter i opgaven som driftsdirektør for den nye, landsdækkende kæde med store ambitioner. Klar til den nye virkelighed Selvom han har klare meninger om nutidens krav til drift af en moderne klinik, er ambitionerne også drevet af en erkendelse af, at omgivelsernes krav til den veterinære verden har udviklet sig og fortsat udvikler sig markant. Han forsøger af ”face” den virkelighed, der møder fremtidens dyrlæger. ››

DYRLÆGEN 4/2020

Rasmus Lennart Hansen sammen med dyrlægerne Daniel Futtrup Andersen og Mads Grøn-Christensen (th.), der har fået overdraget det daglige ansvar for Amicis Dyreklinik.

»Vi kan ikke bare gøre, som vi altid har gjort. Verden forandrer sig hele tiden – også den veterinære. Og det går stærkt. Derfor er vi nødt til at tilpasse os og udvikle til den dagligdag, vi skal agere i nu og i fremtiden – uanset om vi bryder os om det eller ej,« siger Rasmus Lennart Hansen. Han ser omgivelsernes krav som eksempelvis endnu højere faglighed, den mest moderne teknologi til diagnosticering og behandling og en klinik eller hospital indrettet efter samme standarder, som i den humane verden. »De krav kan den enkelte dyrlæge og den enkelte klinik ikke nødvendigvis løfte alene. Men det kan vi sammen, hvis vi hjælper hinanden og stimulerer hinandens kompetencer,« siger Rasmus Lennart Hansen. »Det nytter ikke noget, at dit tøj lugter af svin, hvis du skal vaccinere en hund. Dyreejerne forventer, at du har fuld fokus på netop deres dyr. Og det er jo nærmest ikke dyr længere. Dyret er et familiemedlem. Der sker en personificering af dyr i samfundet. Vi kan elske eller hade det, men det er sådan udviklingen er, selvom vi som fagpersoner ikke altid 16

DYRLÆGEN 4/2020

kan forstå det. På den anden side er vi blevet dyrlæger eller veterinærsygeplejersker, fordi vi kan lide at arbejde med dyr. Derfor er det for mig også naturligt, at vi hele tiden udvikler os og bliver bedre, end vi var i går.« Derfor er der for Rasmus Lennart Hansen en naturlig sammenhæng mellem den faglige udvikling, moderne teknologi og dyreejernes stigende forventninger. Større nysgerrighed Hverdagen har ændret sig markant bare siden 2012, da han åbnede sin første klinik. »Det var ikke naturligt at tage blodprøver eller røntgen af alle dyr, og vi havde ikke moderne scannerudstyr, men i takt med at vi har fået bedre udstyr, undersøger vi også flere ting og finder også flere ting hos dyrene. Vi er blevet hurtigere og bedre til mere præcise diagnoser. Vi bliver drevet af en faglig nysgerrighed, når vi nu har teknologien til rådighed. Vi tænker hele tiden, om vi kan gøre det lidt bedre? Det er for mig en naturlig del af motivationen. Dyreejerne spørger os jo ikke, om vi har det ene eller

andet efteruddannelseskursus. De forventer, at vi er de bedste. At vi gør det, der skal til for deres dyr, og at vi har det rette udstyr til at sikre den mest optimale behandling.« Han oplever også en større nysgerrighed blandt de nyuddannede dyrlæger. »Jeg oplever tit, at de hungrer efter at finde ”nålen i høstakken” og bliver ved med at lede efter, hvad der kan være galt. De stopper ikke op og siger, at nu kan vi lige prøve sådan og sådan. Det er kun en sund udvikling. Med den stigning i antallet af dyr, der er forsikret, er der også et stigende krav til os om, at vi er i stand til at kunne stille en hurtig og klar diagnose,« siger Rasmus Lennart Hansen. Det er eksempelvis også den faglighed, som den enkelte klinik skal udstråle, når en kommende eller ny dyreejer for første gang skal vælge dyrlæge. Og det er ikke nok kun at have et dynamisk website og professionelle profiler på de sociale medier. Fagligheden, trygheden og omsorgen skal også afspejle sig i tilgængelighed. »Ringer man til sin læge, ved man godt, at der kan forekomme ventetid i

telefonen. Men det holder ikke hos en dyrlæge. Der er ikke samme loyalitet og tålmodighed, hvis man som mulig ny kunde skal vente fem minutter i telefonen på grund af travlhed. Så ringer man bare videre til den næste og kvitterer tilmed for en dårlig oplevelse med en dårlig anmeldelse på de sociale medier, som kan være skadelig for klinikken efterfølgende. Som fagpersoner opfatter vi måske denne reaktion som uretfærdig, når vi ellers er dygtige til vores job, men det er dyreejerne ofte ligeglade med. Derfor skal vi forstå dynamikken på markedet, og som lokal klinik er det vigtigt at servicen er i top. Kunderne ønsker ikke bare at være et nummer i køen.« Det er de vilkår, som klinikkerne og hospitalerne i VETgruppen A/S skal kunne matche, og den udvikling sker løbende på flere fronter. »Vi skal tale sammen og lære hinanden bedre at kende. Vi skal bruge hinanden, lade os inspirere og ikke være bange for at spørge en kollega, der er dygtigere eller mere erfaren end en selv.

På den måde løfter vi os sammen, og på den måde spiller hinanden endnu bedre. Det er længe siden, at en dyrlæge kunne vide alt om alle dyr,« siger Rasmus Lennart Hansen. Netværk og vidensdeling Udviklingen handler også om ledelse og drift. »Det er vigtigt at fastholde selvstændigheden på den enkelte klinik. Hvad der virker i Tønder, virker måske ikke i Hundested, Valby eller Taastrup. Derfor kan vi godt stå med en masse udfordringer, der i bund og grund er de samme. Det kan være rekruttering af personale, markedsføring, implementering af ny lovgivning og ansættelseskontrakter. Nogle har måske nedgang i salget af foder og udstyr, mens andre gør det godt. Der er mange ting, vi skal forholde os til i det daglige, som ikke er fagligt funderet, og de spørgsmål kan vi måske få løst med et enkelt opkald til en kollega. Vi har allerede skabt et internt netværk, der skaber stor værdi. Generelt skal vi i branchen lade være med at sidde og tænke,

at vi alene ved bedst. Den indstilling bremser al udvikling. Det koster ikke noget at spørge andre,« siger Rasmus Lennart Hansen. Derfor er netværk en vigtig del af de faste møder med de enkelte klinikledere i VETgruppen. »Når vi kender hinanden bedre, er det også mere naturligt at spørge hinanden til råds. Det kan være både praktiske ting og fagligt. Vi ved ikke nødvendigvis, hvad vi hver især kan, har af særlige interesser eller har taget af efter- og videreuddannelse. Derfor skal vi vidensdele, så vi i endnu højere grad kan gøre brug af hinandens kompetencer. Vi er en familie med interesse for at hjælpe hinanden, og når man gør det, er mulighederne endeløse.« Rasmus Lennart Hansen nævner VETgruppens to klinikker i Kalundborg, Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik og Kalundborg Dyrehospital, som eksempel. De er beliggende centralt i Kalundborg med mindre end 500 meters afstand. Klinikkerne havde et vagtsamarbejde, før de trådte ind i VETgruppen. ››

God håndhygiejne mindsker smitte Hænderne er dit vigtigste arbejdsredskab men også den største kilde til smittespredning. Plum håndhygiejne er danske, milde og effektive produkter. Alle hånddesinfektionsprodukter opfylder retningslinjerne i NIR og er CEI-vurderede.

Mange af vores produkter er svanemærkede

Vask hænder ofte og vælg produkter, der er både effektive og milde mod huden.

KiiltoClean A/S • www.plum.dk

DYRLÆGEN 4/2020

»De havde et godt forhold til hinanden inden, men der er ingen tvivl om, at de taler meget mere sammen og hjælper hinanden nu. Senest har de talt om en investering i fælles udstyr. De ligger så tæt på hinanden, at det giver mening at deles om det, fordi de hurtigt kan hente det hos hinanden. Det er jeg overbevist om, at det ville de ikke have gjort tidligere.« Eget uddannelsescenter Med et kædekontor og fælles setup på en række af de administrative opgaver, markedsføring og rekruttering får de enkelte

VETgruppen A/S består pt. af følgende klinikker // Valby Dyreklinik // Birkerød Dyreklinik // Amicis Dyreklinik, Frederiksberg // Byens Dyreklinik, Taastrup // Dyrlægegården Hundested // Kalundborg Dyrehospital // Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik, Kalundborg // Gørlev Dyreklinik // Frederiksberg Dyreklinik, Sorø // Skibhus Dyreklinik, Odense // Aabenraa Dyrehospital // Tønder Dyrehospital

DYRLÆGEN 4/2020

klinikker adgang til stordriftsfordele, som de ellers ikke ville have fået. I sidste ende betyder det, at den enkelte klinik kan fokusere endnu mere på udviklingen af de faglige kompetencer. Og når de skal udvikles, kan det ske i eget regi, da VETgruppen også har etableret egen kursusvirksomhed, CampusVet. »Alle vokser under en samlet hat og et fælles udtryk. En af klinikkerne oplevede at få tredoblet sine henvendelser ved at blive en del af den fælles digitale markedsføring. En anden havde vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere

og får nu pludselig et stærkt kvalificeret ansøgerfelt, fordi klinikken er en del af VETgruppen,« siger Ramus Lennart Hansen. En del af det interne netværk handler også om at danne sig et overblik over de øvrige klinikkers kompetencer og have en samling af mere krævende behandlinger. »Vi kan ikke være gode til alt og have alt udstyr i hver eneste klinik. Nu kan vi bedre samle nogle af specialerne og udvikle kompetencecentret, fordi klinikkerne kan henvise til hinanden. Det har alle en interesse i.« ››

Helapet Spray Løsner tape og sårbandage - let, sikkert og smertefrit Helapet Spray er en spray, der sikrer, at tape og sårbandage løsner sig med et minimum af træk i huden. Reducerer risikoen for bid og rifter Hurtig og let håndtering sparer tid Reducerer klæberrelaterede skader

Ekstras

Tilpasset familie logoer

Helapet Spray er smertefri for dyret, og efterlader ingen rester på huden.

wellmed

Info og filmklip på: www.wellmed.dk

»Selvom vi har en investor med, er vores struktur fundamentalt anderledes end de internationale kæder. For os er det vigtigt at fastholde en majoritet i aktieselskabet. Det er lykkes at finde en investor, der ønsker en minoritet. Derfor er det dyrlægerne, der har majoriteten af ejerskabet,« siger Rasmus Lennart Hansen.

wellmed

Gratis vareprøve på: post@wellmed.dk

wellmed

Dynamisk omsætning/leg: Øverst ”mange poser” - neders ”uendelig poser

Ekstras

∞”

wellmed wellmed

Tilpasset familie logoer

DYRLÆGEN 4/2020

Dyrlægerne har majoritet i ejerkredsen Rasmus Lennart Hansen understreger, at VETgruppens koncept skiller sig markant ud fra eksempelvis de udenlandsk ejede kapitalkæder. Forretningsmodellen er, at VETgruppen køber den pågældende klinik. Den tidligere ejer eller ejerkreds får herefter tilbudt at reinvestere en del af købesummen og blive medejer af VETgruppen A/S. »Selvom vi har en investor med, er vores struktur fundamentalt anderledes end de internationale kæder. For os er det vigtigt at fastholde en majoritet i aktieselskabet. Det er lykkes at finde en investor, der ønsker en minoritet. Derfor er det dyrlægerne, der har majoriteten af ejerskabet, og der er også dyrlæger i bestyrelsen. Selskabet tegnes af dyrlæger og ikke eksempelvis økonomer, der sidder i udlandet og styrer udviklingen i de enkelte klinikker efter et Excel-ark. Vi tager udgangspunkt i den enkelte klinik, og hvordan den kan udvikles bedst muligt ud fra de lokale forhold,« siger Rasmus Lennart Hansen. Når en klinik indgår i VETgruppen A/S, fortsætter den under sit hidtidige navn, og den tidligere ejer bliver tilbudt at fortsætte som klinikleder. »Dyrlægerne er selv med til at sætte dagsordenen fremadrettet. De skal føle, at de er med i processen og ikke bliver dikteret, at nu skal eksempelvis deres konsultationer kun være af 15 minutters varighed. For os er det vigtigt, at de forbliver en del af klinikken og værdsætter den mulighed, det er for at blive medejer af hele kæden. Vi tror, at et medejerskab skaber større engagement. Vi ser det ikke som et køb eller salg. Vi ser det som et partnerskab, som den enkelte klinik indgår i. Ønsker nogle at gå på pension eller fortsætte på nedsat tid i en periode, er vi også åbne for det. Vi har det på samme måde som Fakta. Vi vil gerne have, at de bliver lidt længere…« Rasmus Lennart Hansen understreger, at forretningsmodellen er transparent. »Alle får tilbudt den samme type aktie, og alle klinikkerne bliver vurderet og værdisat ud fra samme kriterier, og jeg er ikke bange for at sige, at de hidtidige ejere opnår en rigtig god pris.« 20

DYRLÆGEN 4/2020

»Omgivelserne stiller større krav til endnu højere faglighed, den mest moderne teknologi til diagnosticering og behandling og en klinik eller hospital indrettet efter samme standarder, som i den humane verden. De krav kan den enkelte dyrlæge og den enkelte klinik ikke nødvendigvis løfte alene. Men det kan de sammen, hvis de hjælper hinanden og stimulerer hinandens kompetencer,« mener siger Rasmus Lennart Hansen.

Nej tak fra medarbejderne Derfor er VETgruppens koncept også en oplagt valgmulighed for de generationsskifter, som en del klinikker står foran. »Jeg har selv spurgt på mine egne klinikker, om nogle af medarbejderne ville være interesseret i en ejerandel. Jeg blev mest af alt mødt af meget forundrende blikke, for medarbejderne har jo set, hvordan jeg selv arbejdede mange timer. Det havde de nødvendigvis ikke lyst til. De vil have tid til at gå på café, til cross-fit eller være sammen med familien. Der er en anden mentalitet end tidligere, og det må vi forholde os til generelt i branchen.« Han er overbevist om, at mange dyrlæger går med de samme overvejelser: Hvem skal overtage min klinik? Og er der overhovedet en mulig køber? »I princippet er en virksomhed jo kun noget værd, hvis nogen vil købe den. En dyrelægeklinik er ingen undtagelse. Jeg har selv svært ved at se, hvem der skulle have interesse i at købe mange af de mindre og mellemstore klinikker, og sandheden er nok den, at der ikke er så mange potentielle købere. Derfor er vores koncept også attraktivt. Ingen medarbejdere vil kunne løfte den pris, vi kan tilbyde, og for mange medarbejdere har interessen intet med økonomien at gøre. De ønsker ikke at påtage sig det ansvar

og de forpligtelser, der følger med et ejerskab, når der skal skaffes penge til husleje, lønninger og nyt udstyr. De har taget en uddannelse for at dygtiggøre sig fagligt og ikke drive virksomhed.« VETgruppens primære parameter for at overtage en klinik er, at den skal være økonomisk sund og veldrevet. »Den skal også være sund i forhold til, at den matcher fællesskabet. Jeg skal have en følelse af, at den kan styrke sammenslutningen, da jeg jo varetager de øvrige klinikkers interesser. Men det handler også om kemi og den enkelte kliniks egne ambitioner om at udvikle sig både rent fagligt og forretningsmæssigt. Endelig skal den ligge et sted i landet, hvor det giver mening,« siger Rasmus Lennart Hansen. Ledelse skal prioriteres Den 35-årige driftsdirektør har om nogen taget sin egen medicin og erkendt, at det kan være vanskeligt at udvikle sig fagligt, være en god leder og stå i spidsen for flere klinikker samtidig. »Som branche og dyrlæger skal vi anerkende ledelse som et fag. Det er ikke noget, man kan gøre med venstre hånd efter en arbejdsuge på 45-50 timer i praksis. Vil man være en god leder, kræver det, at man prioriterer det,« siger Rasmus Lennart Hansen, der selv er i gang med en diplomuddannelse i ledelse udbudt af Den Danske Dyrlægeforening. Da han for nogle år siden åbnede endnu en klinik, stod det hurtigt klart, at han måtte træffe et valg: »Det meste af min arbejdstid stod på ledelse og administrative opgaver. Jeg valgte at prioritere min udvikling som leder i stedet for den veterinærfaglige, og jeg begyndte at se på uddannelse i ledelse i stedet for ortopædi, som jeg ellers brændte meget for. Selvom jeg nu har bevæget mig væk fra den direkte kontakt med dyrene, betyder det ikke, at jeg ikke er optaget af dyrenes velfærd. God ledelse kommer også dyrene til gode. Når klinikken er en fornuftig forretning, medarbejderne er glade og kender retningen for udviklingen, er der også overskud til at gøre det ekstra, så dyr og ejer følger sig værdsat. Det er det, der skaber den langvarige relation.«

PowerLaser til dyr

Hurtig behandling Sund økonomi Start nu

PowerLaser behandling på få minutter af bl.a.:

• Sår, inflammation og betændelse • Akutte skader, f.eks. forstuvning og fibersprængning • Heling efter brud • Heling efter operation • Gigt • Skader på hov, klov og poter

Hjælp dyrene til at hjælpe sig selv.

Hurtigere heling PowerLaser accelererer kroppens naturlige helingsproces, virker smertedæmpende og reducerer ødemer. Laserbehandling er uden bivirkninger, og patienten kommer hurtigere i gang efter en skade.

PowerLaser ProCombo Kun 39.920 kr. ekskl. moms.

Leasing i 36 måneder, 0 kr. i udbetaling: Fra 1.099 kr. pr. måned.

PowerMedic ApS Gasværksvej 8 4300 Holbæk

Telefon 5945 6400 info@pmlas.com www.pmlas.com

Forretningsudvikling

Fællesskabet styrker det faglige netværk Vækst og øgede krav til specialisering har været med til at sikre VETgruppens vokseværk. Klinikkerne og hospitalerne får et fagligt løft med det nye netværk.

Af Jan B. Jensen Foto Michael Vienø og Lars Møller

Udviklingen er gået stærkt for dyrlæge Flemming Reindel og Byens Dyreklinik, der som den 12. klinik i rækken sluttede sig til VETgruppen A/S i midten af juli. Siden Flemming Reindel etablerede klinikken i den centrale Taastrup for seks år siden, har den udviklet sig fra to ansatte til en stab på 17 medarbejdere – heraf fem dyrlæger.

»Med den vækst, vi har oplevet på få år, kræver det en del administrativt arbejde. Vi har fået en størrelse, hvor det kan være svært som ejer både at være dyrlæge og drive en virksomhed. Det var ved at være enten det ene eller andet,« siger Flemming Reindel, der ser ejerskiftet som en mulighed for i endnu højere grad at kunne koncentrere sig om arbejdet som dyrlæge. »Nu får jeg i stedet kvalificeret hjælp til blandt andet bogholderi, administration og markedsføring, og alle medar-

bejdere bliver en del af et større fagligt fællesskab med gode muligheder for udvikling og intern efteruddannelse. Samtidig kan vi drive klinikken videre uden nogen form for topstyring og efter de værdier, som har skabt vores udvikling. Det sidste var meget afgørende for mig i beslutningen om et salg,« siger Flemming Reindel. Voksede fra hinanden I april blev Aabenraa Dyrehospital og Tønder Dyrehospital skilt ud af Dyrlæge-

»Vores faglige dækning er blevet meget større, og det nye netværk i VETgruppen åbner helt andre perspektiver i forhold til at specialisere os yderligere og kunne tilbyde en lang række nye behandlinger fremadrettet. Det gælder også som henvisningshospitaler,« siger Torsten Hansen.

DYRLÆGEN 4/2020

33-årige Mads Grøn-Christensen har sammen med den et år yngre Daniel Futtrup Andersen fået mulighed for at drive Amicis Dyreklinik, som havde det været deres egen.

centralen Sydvest og en del af VETgruppen A/S. Dyrlægecentralen Sydvest har i over 40 år været en af Danmarks største dyrlægepraksis og servicereret de store kvægbesætninger, heste og familiedyr i Sønderjylland. Tidligere medejer og seniordyrlæge Torsten Hansen er fortsat som klinikleder for de to sønderjyske hospitaler. Han har været en del af Dyrlægecentralen Sydvest i forskellige ejerstrukturer siden 1986. »Med udviklingen i branchen og de stigende krav til specialisering gjorde, at det faglige fællesskab i Dyrlægecentralen Sydvest ikke gav samme mening længere. Vi blev mere og mere specialiserede i de enkelte personalegrupper. Som familiedyrlæger havde vi ikke længere ret meget til fælles med de kolleger, der udelukkende beskæftiger sig med kvæg eller heste. Derfor gav det god mening at lave dette skifte,« siger Torsten Hansen.

Til gengæld ser Torsten Hansen store perspektiver i den nye konstellation. »Vores faglige dækning er blevet meget større, og det nye netværk i VETgruppen åbner helt andre perspektiver i forhold til at specialisere os yderligere og kunne tilbyde en lang række nye behandlinger fremadrettet. Det gælder også som henvisningshospitaler.« Yngre dyrlæger får ansvaret På Frederiksberg i København har to yngre dyrlæger fået overdraget det daglige ansvar for driften, da dyrlæge Liselotte Aarsø overdrog Amicis Dyreklinik til VETgruppen A/S 1. juni for at gå på pension. Det er 32-årige Daniel Futtrup og den et år ældre Mads Grøn-Christensen. De har fulgt hinanden siden studiet og havde i en længere periode stilet efter et fælles partnerskab i en anden klinik.

»Nu har vi i stedet fået mulighed for at drive klinikken , som var det vores egen. Vi er meget glade for den tillid, som VETgruppen har vist os. Vi føler os klar til udfordringen,« siger Mads GrønChristensen. Rasmus Lennart Hansen, stifter og medarbejder af VETgruppen A/S, ser konstellationen på Frederiksberg som et godt eksempel på den fleksibilitet og forskelligartede muligheder, som kæden kan tilbyde de enkelte medarbejdere. »Daniel og Mads har ingen ledelseserfaring, men de har masser af drive og gå-på-mod. Jeg er sikker på, at de kan drive og udvikle klinikken til en god og sund forretning. Og så har de en backup i kæden, som de ellers ikke ville have, hvis de skulle stå helt på egne ben,« siger Rasmus Lennart Hansen.

DYRLÆGEN 4/2020

18069_VD_DOG_moodboard_A3_5mm_spad.indd 1

16.10.19 15:33

BRIT VETERINARY DIET Lanceres nu i Danmark!

BRITs veterinærserie kan hjælpe jer, som ønsker, at bibeholde salget på klinikken til både en fornuftig pris og avance. BRITs veterinærserie tilbyder et bredt sortiment til hund og kat.

• Serien er kornfri • En mulig avance mellem 35-48% • Konkurrencedygtige priser (ex.Hypoallergenic 12 kg 649 kr vejl.) • Sammensat af ukonventionelle proteiner for større tolerance og minimerer visse allergener såsom korn • Produkterne er testet på veterinærklinikker og lever op til standardiserede metoder • Dyrlægeforbeholdt foder

18069_VD_DOG_moodboard_A3_5mm_spad.indd 1

16.10.19 15:33

Har Brit veterinary diet på hylderne

På Finn Jørgensens og Alf Peder Læbros nye klinik har de valgt Brit veterinary diet, som deres fortrukne sygdomsserie, i samarbejde med Eldorado. 

Veterinærkonsulent Dennis Frederiksen, kan fortælle meget mere og har mulighed for at give en god opstartsrabat og introduktion.



Kontakt Dennis Frederiksen på mail dfr.eldorado.dk eller telefon 28 98 75 07

Øjenundersøgelser

Det akutte eller kronisk røde øje Den oftalmologiske verden kan være en kompliceret og langvarig undersøgelse bestående af multiple udredninger og undersøgelsesmodaliteter. I almen praksis kan man dog komme langt med en grundig anamnese, generel klinisk undersøgelse og standard øjenundersøgelse.

Af Pernille Engraff, specialdyrlæge i oftalmologi hos hund og kat, øjenpaneldyrlæge, AniCura Københavns Dyrehospital

Når man arbejder i smådyrspraksis, sker det ofte, at man ser patienter med øjensymptomer, af kortere eller længerevarende kronisitet – eller helt akut opstået. Det er her, som i de fleste andre specialer, vigtigt at være systematisk i sin tilgang til patienten og vide, hvilke undersøgelser der er til rådighed for at kunne stille den korrekte diagnose. Beslutningen om, hvordan man skal gribe problemet an, begynder faktisk oftest allerede, når klienten ringer ind for at beskrive problemet og booke en tid til konsultationen. For hvornår er situatio-

Hund. Trichiasis sfa. tunge øvre øjenlåg og hud i pandefolder, når hunden holder hovedet nedad. Bemærk at når hunden kigger op (på ejer), vil der ikke kunne ses trichiasis, da pandefolder og øvre øjenlåg falder bagover.

Pernille Engraff, specialdyrlæge i oftalmologi hos hund og kat.

DYRLÆGEN 4/2020

Kat. Entropion. Entropion underste øjenlåg lateralt.

nen akut, og hvornår kan konsultationen vente lidt? Mange klienter ønsker ofte at få dyrlægen til at udlevere recepter på for eksempel antibiotika øjendråber mod ”akut øjenbetændelse” igennem telefonen, men det er en fejl at give efter for presset, idet en egentlig bakteriel øjeninfektion hos både hund og kat faktisk er relativ sjælden. Der findes ofte en anden primær årsag til flåd fra øjet. Og ofte mistolker klienten for eksempel mucoidt flåd og skorpedannelse fejlagtigt for at være pus. For at kunne skelne mellem alvorlige, akutte problemer og øjenproblemer af mere mild eller kronisk karakter og for bedre at kunne vurdere, hvor hurtigt en given patient skal tilses, spørges ved bookning om følgende:

Hund. Entropion med ulcerativ keratitis. Bemærk neovascularisation i cornea.

længe en patient går rundt med for eksempel forhøjet intraokulart tryk (glaucom), uden der sker kronisk skade på øjets indre strukturer. Derfor er det vigtigt, at patienter med for eksempel mistanke om glaucom tilses akut hos en dyrlæge, der er i stand til at måle trykket i øjet med pålideligt, moderne tonometri udstyr. Der er reelt tale om ”emergency behandling”, selvom det måske ikke er et spørgsmål om liv eller død for patienten, kan vi jo hurtigt blive 04 STT-1. Bemærk at papiret placeres i laterale øjenlågskant, og hunden skal kunne blinke enige om, at synet spiller en stor lidt undervejs. Der måles et minut per øje. rolle for livskvaliteten hos både dyr og mennesker. Netop derfor skal man 1. Er der tale om et unilateralt eller gulligt flåd eller blinkhinde fremfald fra ikke lade ejeren gå og kigge på disse dyr i bilateralt øjenproblem? begge øjne, uden tegn på smerter – flere dage, inden der der tilbydes konmen måske med lidt rødme i konjunk2. Har dyret tegn på smerter, for sultation i egen klinik eller henvises til en tiva – så kan konsultationen nok godt eksempel blefarospasme (kniber øjet dyrlæge med speciel viden inden for vente et par dage, og ejer kan skylle øjsammen), epiphora (tåreflåd), og oftalmologi. nene med NaCl, indtil dyret kan blive eventuelt blinkhinde fremfald? Når man har fået øjenpatienten ind i tilset i klinikken. 3. Er der pus fra øjet, og har øjet ændret konsultationen, begynder udredningen Er tilstanden derimod akut opstået, farve? af problemet. Udover de fem ovenfor dyret er smertepåvirket, eventuelt med 4. Hvor længe har problemet stået på? nævnte spørgsmål er det vigtigt at få nopåvirket almentilstand – så ønsker jeg at 5. Er dyret alment påvirket? teret alder, race, vaccinationsstatus, anse patienten hurtigst muligt – helst dre tegn på systemisk sygdom, rejseaktisamme dag, for så er der oftest tale om vitet, flåtbid, tilskadekomst med videre i et akut problem (ofte unilateralt, men Disse basisspørgsmål kan give en bedre journalen. Mens man taler med ejeren, kan også være bilateralt). Denne type og mere realistisk tidsramme for bookkan man lade dyret gå lidt rundt i konakutte øjenproblemer vil typisk have en ningen af øjenpatienten. De samme bedre prognose, hvis vi får fat i patienten sultationen og observere, hvordan det spørgsmål stiller jeg i øvrigt også altid bevæger sig. tidligt. Hurtig indgriben er også vigtig af ejeren, når jeg ser patienten ved første Virker patienten til at kunne se, eller er hensyn til patientens almenbefindende, øjenkonsultation. den usikker, går langs væggen og støder som vi jo gerne vil hjælpe til smertefrimåske ind i ting. Der kan laves en lille forhed og bedre øjenkomfort hurtigst muHurtig indgriben er vigtig hindringsbane ud af stole, kasser med viligt. Hvis der for eksempel er tale om en dere, og lyset kan dæmpes til dunkel for Det er altså ikke ligegyldigt, hvor glad unghund med lidt hvidligt eller

Hund. Fluorescein positiv, overfladisk epithelial cornea ulceration, ”SCCED”. Bemærk kraftig farveoptag i øvre stromale cornea lag.

Hund. Desmetocele. Bemærk cornea ulcus er meget dybt. Der ses uklare ulcus kanter med helt klar bund. Cornea fremstår generelt let uklar, og der ses kraftig neovascularisation fra mediale limbus.

Hund. Eksempel på operation for desmetocele med etablering af konjunktival flap.

DYRLÆGEN 4/2020

››

Hund. Lille torn centralt i cornea.

Kat. Plante skal-del på cornea.

08a

08b

Hund. Smeltende stromalt cornea ulcus.

Hund. Penetrerende cornea ulcus med iris prolaps.

DYRLÆGEN 4/2020

at se, om der er forskel på dyrets bevægelsesadfærd i henholdsvis lys og dunkel belysning. Man kan også se, om hunden følger en vat-tot med blikket. Hos katte er en laser-lygte en god måde at undersøge, om katten følger en bevægelse (”visual tracking”). Fire punkter på tjeklisten Derefter sættes hunden på undersøgelsesbordet og hovedholdning, ansigtsform, øjenlågsanatomi samt pelssætning noteres. Er der for eksempel tale om en bassethund med hudfolder, der falder ned i øjnene, når hunden holder hovedet nedad – hvad hunden jo gør det meste af tiden, når den snuser rundt på jorden? (Figur 1). Eller er der tale om en katte eller hunderace med meget pels omkring øjnene eller risiko for entropion (indadrullede øjenlåg)? Begge dele kan skabe cornea eller konjunktival irritation eller cornea skade sfa. trichiasis (fejlstillet pels i øjet) (Figur 2 og 3). Derefter kan der udføres forskellige simple neuro-oftalmologiske test på dyret. Jeg vil altid anbefale at tjekke følgende: Pupilrefleks: PLR både direkte og indirekte, hvilket vil sige både det øje, som lyset rammer, og det modsatte øjes pupil skal lukke sig simultant, når man lyser med stærkt lys i øjet. Dazzel refleks: Dyret skal blinke hurtigt, når der lyses med et skarpt lys i øjet i et mørkt lokale. Menace respons (”trussel respons”): Tester, om dyret ser en ”truende bevægelse” og derfor blinker, når man for eksempel vifter en hånd hen mod øjet. Man skal samtidig ”blinde” det modsatte øje og være omhyggelig med ikke at ramme pelsen eller skabe en luftstrøm, som hunden kan mærke. Dette er ikke en sand refleks, men en respons, idet den er tillært og derfor ikke forekommer i de første måneder hos hund og kat. Palpebral refleks: Blinker dyret, når øjenlågene berøres let med en finger (både medialt og lateralt)? Resultatet af disse fire tests kan kombineres ved fortolkningen af, hvorvidt dyret ser dårligt eller for eksempel ”blot” har neurologiske deficitter, der gør det svært for den at

blinke. Der findes et par andre reflekser, som jeg også benytter til at vurdere dyrets syn og øjets patologi, men det er uden for denne artikels omfang at beskrive (interesserede henvises til udførlig beskrivelse i reference 1 kapitel 19, reference 2 kapitel 34 og reference 3 afsnit 3. afsnit om neuro-oftalmologi). Tårer, farve og tryk Derefter kommer vi til den egentlige hands-on øjenundersøgelse, som kræver specielt materiale og udstyr for at foretage. Men som mange dyreklinikker trods alt ligger inde med, og alle dyrlæger kan udføre. De oftalmologiske lærermestrer siger altid følgende lille remse til dem, der er i træning: ”Tårer, farve og tryk”. Det er for at huske den rækkefølge, som altid bør følges, når man undersøger øjenpatienter med røde øjne. I alle tilfælde, hvis der er tale om en hund, og man ikke umiddelbart ser et penetrerende cornea ulcus som det første lige, når patienten kommer ind ad døren. Tårer Først måles tåreproduktionen (Schirmer Tear Test 1 / STT1). Dette udføres med specialfremstillet papir, helst med millimeter angivelse og meget gerne med en blå markør, hvilket gør testen meget lettere at aflæse. Man skal ikke have skyllet eller dryppet øjet inden undersøgelsen, da testresultatet så vil ændres. STT-strimlen placeres – uden at berøre andet end den ende, som ikke skal ind i øjet – i lateral kanten af underste øjenlåg, så den lille ombukkede ende ligger på indersiden af øjenlågskanten og berører cornea. Testen skal aflæses efter præcis et minut, og hunden skal helst kunne blinke lidt undervejs, da denne måling både måler den basale tåreproduktion og refleks tåreproduktion (Figur 4). Hvis STT måler under 10 mm/minut, kan der være tale om et kronisk tørt øje eller KCS/ Kerato Conjunktivitis Sicca. Dette er oftest et immunmedieret problem, som medfører, at der opstår inflammation i tårekirtlen, som efterfølgende fibroserer og producerer mindre og mindre tårevæske. Cornea, som

Hund. Tonometri med Tonovet. Bemærk at Tonovet holdes helt vertikalt mens proben skydes horisontalt og holdes i ca. 0,5 cm. Afstand fra centrum af cornea. Unilateralt glaucom.

er avasculær, ernærer sig primært af tårevæsken (præcorneale tårefilm) og efterhånden, som denne ernæringskilde svinder ind, vil der dannes neovascularisation i cornea, som kompenserer med blod som ernæring i stedet for tårer, men prisen er, at cornea bliver uklar og eventuelt pigmenteret, og at hunden derfor gradvist vil se dårligere og måske blindes helt på sigt. KCS kan ses sporadisk hos alle hunderacer, køn og aldre, men er arvelig hos mange forskellige racer. • STT 0-10 mm/min = Tørt øje /KCS (opstart terapi med Ciclosporin A (Optimmune®) to gange daglig og lubrikerende øjendråber tilsat hyaloronsyrer for eksempel Aptus SentrX eye-drops® tre-fire gange daglig). • STT 10-15 mm/min = Mistanke om tørhed (re-test gerne hver fjerde-sjette måned og opstart lubrikerende øjendråber, som under KCS). • STT over 15 (typisk 18-20) mm/min = Normal (øjengener skyldes antageligt andet problem). Farve Når STT er målt, går man videre til at farve cornea med fluorescein-farve. Jeg foretrækker at benytte fluorescein-strips. Jeg lægger en enkelt dråbe NaCl på spidsen af strippen og overfører derefter dråben til dyrets øje, dorsalt, under øvre øjenlåg. Det er vigtigt, at strippen ikke berører cornea, idet det vil betyde falsk positiv farvning, da epithelet i cornea hurtigt beskadiges (omend ufarligt og overfladisk – men det forvirrer billedet). Efterfølgende skyller jeg efter med lidt saltvand (cirka 1 ml, som jeg opfanger med en tampon under øjet samtidig). Når cornea er farvet, slukker jeg lyset og undersøger hunden med min spaltelampe med cobolt blå lys. Her kan for eksempel også bruges lupbriller og blåt lys fra enhver anden fo-

kal lyskilde/lyspen. Det vigtigste er, at man får en god forstørrelse af cornea, at lokalet kan mørkelægges for at få farven til at fluorocere, og at lyset er skarpt nok til undersøgelsen. Kan du se farveoptag i cornea, er der tale om enten en epithelial eller stromal ulceration (Figur 5). Har du derimod indtryk af, at der er en dyb skade/ulceration, hvor farven kun ses i kanten/periferien, men hvor bunden af indkavningen forbliver mørk eller klar/gennemsigtig, så er der antageligt tale om en meget dyb læsion eller et såkaldt desmetocele (Figur 6). Her er der virkelig tale om et ”okulart emergency”, og øjet må ikke berøres yderligere, og patienten håndteres mindst muligt efterfølgende. Hunden henvises omgående til en dyrlæge med speciel kompetence i at operere cornea skader (Figur 7). Hvis der er tale om mere overfladiske ulcerationer, undersøges øjenlåg og øjenomgivelser for tegn på fejlstillede øjenhår, pels og øjenlåg, samt andre fremmedlegemer (for eksempel græs-aks og små planteskaller) under øjenlåg, blinkhinder og på cornea (Figur 8a og 8b). Hvis ulcus er primært og superficielt (det vil sige, at der ikke kan findes en årsag, og ulcus ikke er specielt dybt), kan der anvendes profylaktisk topical antibiotika som Fucidinsyre (Isathal ®) eller Kloramfenikol. Ved smerter kan der for eksempel være behov for topical atropin, indtil en tydelig miotisk pupil er blevet dillateret (typisk en dråbe to-tre gange dagligt i et par dage) samt universel NSAID/ analgetika. Desuden vil jeg altid anbefale at anvende lubrikerende øjendråber med hyaloronsyre og uden konserveringsmiddel for at bedre komforten i øjet og angiveligt øge helingsraten (for eksempel Aptus SentrX eye-gel ®). Klienten, som nu får travlt med at dryppe øjnene på sit kæledyr derhjemme, skal gøres opmærksom på, at topical behandling skal fortages med minimum 10-15 minutters interval. Der kan simpelthen ikke være så meget ekstra væske på øjets overflade. Så hvis dråberne ikke skal løbe ud over øjenlågskan-

DYRLÆGEN 4/2020

››

Tonometri metoder: Fra højre mod venstre ses henholdsvis Tonovet, Tonopen og Schiøtz Tonometer.

Kat. Uveitis med fibrin i forreste øjenkammer.

ten, og medicinen skal nå at optages og derved have en optimal effekt, må de enkelte dråber have lov til at virke lidt, inden de nye appliceres. Desuden er det en god idé at gøre opmærksom på, at topical atropin løber ned i svælget på dyret og er meget bitter, hvorved dyret kan begynde at savle kraftigt. Dette er specielt udtalt hos katte. Ved dybe cornea ulcerationer, lacerationer og smeltende cornea skader med risiko for cornea penetration må der ikke anvendes øjensalve, som kan virke toksisk for de intraokulare strukturer. Der bruges udelukkende øjendråber som for eksempel Kloramfenikol fire-seks gange daglig, samt eventuelt topical Atropin ved smerter, som nævnt ovenfor. Ved mistanke om smeltende cornea ulcerationer kan benyttes ”Autoserum” og/eller Acetylcystein. Begge dele vil hæmme proteinase aktiviteten og dryppes topicalt minimum seks-otte gange i døgnet. Der undlades at benytte topical NSAID eller steroid, idet disse produkter nedsætter cornea helingen og øger risikoen for smeltning (Figur 9). Hvis der er tale om meget dybe stromale ulcerationer, tydelig desmetocele eller penetrerende cornea ulcerationer, skal patienten straks henvises til en dyrlæge med special kompetence inden for øjenkirurgi. Der skal typisk opereres under operationsmikroskop ved stor forstørrelse (minimum 16-25) med specielt mikro-kirurgisk udstyr og sutur materiale. Øjet berøres og manipuleres mindst muligt, og i nogle tilfælde vil det være tilrådeligt helt at undlade topical behandling, hvis det kræver, at øjenlågene skal tvinges åbne for, at ejer kan dryppe. Her er der overhængende risiko for, at ulcus rumperer helt, og at øjet derved kan kollabere (Figur 10). Om fluorescein-farve skal det afslutningsvis nævnes, at farven også kan bruges til flere andre specialiserede test, blandt andet ”Jones test”, ”Seidel Test” og ”TBUT/Tearfilm Break Up Time”. Disse test er dog uden for denne artikels omfang at beskrive (den interesserede læser henvises til reference 1 kapitel 1 og reference 2 kapitel 10).

DYRLÆGEN 4/2020

Hund. Glaucom. Bemærk ødematøs cornea med blåligt skær og udtalt karinjicering af sclera og konjunktiva.

Kat. Linseluksation til forreste øjenkammer. Bemærk kataraktøs linse ligger foran iris og pupil i højre øje.

Tryk Når man er sikker på, at trykket (IOP) kan måles, uden øjet beskadiges yderligere, måles trykket – forudsat man er i besiddelse af et tonometer. Hvis man står over for at skulle investere i et tonometer, vil jeg specielt anbefale Tonovet® (Figur 11). Det er et såkaldet ”rebound tonometer”, og det måler trykket i øjet ved at skyde en lille probe ind på cornea og måle hastigheden, hvormed proben returnerer (”rebounder”) til apparatet. Man kan forestille sig en hoppebold, som kastes ned på et gulv. Hvis der er tale om en hård belægning, returnerer bolden hurtigt og højt (normalt eller højt tryk), men hvis man derimod kaster bolden ned på en blød madras, vil den ikke hoppe særligt godt eller højt tilbage (altså ved lavt tryk). Rebound tonometri udgør mindst risiko for cornea skade sammenlignet med andre tonometre og er samtidig superlet at benytte med meget pålideligt resultat og uden behov for lokalbedøvelse af øjet inden testen. Og samtidig skal apparatet ikke kalibreres inden hver test. Hvilket betyder, at undersøgelsen kan foretages rimelig hurtigt – selv af utrænede operatører. Mange dyrlæger har en Tonopen® liggende til at måle trykket. I de rigtige hænder er det et godt stykke værktøj. Men den kan være svær at bruge, og resultatet kan derfor være svingende og

Hund. Ulcerativ immunmedieret blefarokonjunktivitis. Bemærk ulcerationer på både øvre (lateralt) og nedre(medialt) øjenlåg samt karinjiceret konjunktiva med pustler i meibomske kirtler.

tvivlsomt. Der skal altid benyttes lokalbedøvelse inden undersøgelsen, og man skal være yderst varsom, hvis der er tale om et skrøbeligt øje, idet der er tale om såkaldt ”applanations tonometri”, det vil sige trykket måles ved at proben trykkes flad mod cornea, og den kraft, der skal til for at få trykket

cornea kurvaturen flad mod proben, repræsenterer et givent tryk. Der skal ofte gentagne målinger til for at kunne være sikker på, at resultatet er pålideligt og reproducerbart. Undersøgelsen kan derfor være mere svær og tidskrævende, og resultatet er ofte svingende for den utrænede operatør. Desuden skal apparatet kalibreres dagligt, hvilket i sig selv kan være en udfordring i en travl hverdag (Figur 12). Før i tiden, inden verden blev digital,

Hund. Benign meibomsk adenom i øvre øjenlåg

benyttede man stadig ”Schiøtz Tonometer”. Dette apparat er bygget op af lodder og trisser og hører – efter min mening – hjemme på Veterinær Medicinsk Historisk Museum. Det er jo ikke for at fornærme nogen, men det er et yderst vanskeligt tonometer at benytte og tilmed temmelig traumatisk for cornea epithelet. Jeg vil derfor ikke komme nærmere ind på, hvordan apparatet fungerer, da det efter min mening slet ikke bør benyttes i moderne dyrlæge praksis (interesserede kan læse mere om Schiøtz Tonometeret i reference 1 – kapitel 1). Normalt tryk (IOP) hos hund og kat ligger imellem 1025 mmHg (mest typisk 15-18 mmHg for hund og 17-19 mmHg for kat). Trykket kan variere efter race, døgnrytme, hovedposition, tryk på hals/øjenlåg med videre. Forskel på over 5 mmHg mellem de to øjne anses for at være signifikant. Nogle dyr (specielt brachycefale hunden og katte) har kronisk let hypertensivt tryk på 25-30 mmHg som deres normale IOP. Generelt kan siges, at IOP på under 10 mmHg er for lavt tryk (hypotensivt, eventuelt sfa. uveitis, tryknedsættende medicin, lækage af kammervæske ved lacerationer med videre) (Figur 13). IOP på over 30 mmHg er for højt tryk (hypertensivt, glaucom – primært eller sekundært til for eksempel linseluxation, uveitis med videre) (Figur 14 og 15). ››

Hund. Øjenlågs – og konjunktival dermoid. Bemærk typisk placering; lateralt på underste øjenlåg samt de små stive hår, som beklæder dermoidet og skaber irritation på cornea.

DYRLÆGEN 4/2020

Hund. Distichiasis. Stift, fejlstillet, irritativt cilie i øvre øjenlåg. Bemærk erosion med uklarhed centralt på cornea. Dog kan distichiasis kan være symptomfri for nogle dyr.

Hund. Kronisk superficiel immunmedieret keratitis. Bemærk neovascularisation i cornea.

Kat. Cornea sequester med omgivende smeltende ulceration. Bemærk diffus kronisk neovascularisation samt brun/sort pigmentering centralt på cornea, som repræsenterer devitaliseret, nekrotisk, sequestreret cornea stroma. Tilstanden ses typisk hos brachycefale katteracer.

Hund. Cornea tumor. SCC/Basal celle karcinom. Desuden kronisk superficiel pigmentering af cornea. Bemærk tumorer i cornea er relativt sjældne hos hund og kat.

DYRLÆGEN 4/2020

Det er vigtigt, at man som dyrlæge reagerer på disse informationer med yderligere diagnostiske undersøgelser, og enten selv opstarter relevant terapi eller straks henviser til en dyrlæge med specialviden inden for oftalmologi. Ved både lavt og højt tryk gælder det, at akut, adækvat behandling er af afgørende betydning for prognosen. Spaltelampe eller lupbriller Makroskopisk undersøgelse af øjet foretages altså, som tidligere nævnt, ved først at iagttage patientens hovedform, pelssætning, øjenlågsudformning og tegn på diskomfort i form af for eksempel tåreflåd (epiphora), skorper, pus eller mucin. Desuden noteres tegn på irritation eller smerter (blefarospasme) og karinjicering/ rødme samt hævelse/ødem af henholdsvis øjenlåg og konjunktiva og/eller sclera. Der er også ofte tale om lacerationer af øjenlåg eller blinkhinde ved traumatiske skader som kattekløer, bidskader med videre. Derefter er mikroskopisk undersøgelse af øje og øjenomgivelser af stor betydning. Den bedste undersøgelses metode foregår med en såkaldt spaltelampe, der er et mikroskop, som er sammensat, så man både får en stor forstørrelse (minimum 10-16) og en stærk fokal lyskilde samlet i et instrument. Hvis man ikke er i besiddelse af en spaltelampe, kan en lupbrille (minimum 7-10) og en kraftig lyspen også være nyttig. Og helst med mulighed for cobolt-blåt filter i forbindelse med fluorescein-undersøgelsen. Øjenlågskanten undersøges for tegn på infektion. Det kan være blefaritis i selve øjenlåget eller meibomitis i de meibomske kirtler på konjunktival fladen (Figur 16). Der ses også øjenlågsnydannelser, som kan give akut irritation og rødt øje (Figur 17 og 18) samt fejlstillede øjenhår, såsom distichiasis eller ectopiske cilier samt trichiasis fra omgivende pels (Figur 19).

Konjunktiva på både øje og under øjenlågene undersøges for karinjicering, fremmedlegemer, eosinofile granulomer, med videre. Der kan svabres eller skrabes til mikroskopisk cytologisk undersøgelse i egen klinik, og hvis der ses purulent flåd, kan dette indsendes til dyrkning. Hos kat kan det for eksempel være relevant at udtage cytologisk materiale til PCR for eksempelvis af herpes (FHV-1), chlamydia, med videre (de pågældende veterinære laboratorier giver gerne råd om udtagelsesmetoder og relevante patogener). Cornea undersøges for tegn på penetrerende øjenskader, overfladiske epitheliale og dybe stromale ulcerationer, neovascularisationer (Figur 20), fremmedlegemer, dermoider, sequestrering (Figur 21), granulomer, dystrofier, ødem, tumorer (Figur 22), pigmentering med videre. Forreste øjenkammer undersøges for tegn på ”flare”, fibrin, blødninger, linseluksationer, frit flydende cyster, tumores/udfyldninger (Figur 23a og 23b). Iris undersøges for tegn på fortykkelse og karinjicering, hyperpigmentering, tumorer, atrofi med videre. Mens pupillen undersøges for isocoria (samme pupilstørrelse som modstående pupil) eller dyscoria (er den pågældende pupil normal udformet eller trukket skævt?), desuden noteres pupilrefleksen, som tidligere nævnt. Linsen undersøges også med spaltelampen/lupbrillen. Er der tegn på linseluksation kan det give anledning til for eksempel glaucom, mens en udtalt/matur katarakt kan give anledning til linseinduceret uveitis (Figur 24). Uveitis kan have mange forskelligartede øjensymptomer, som kan være svage eller udtalte. Unilaterale eller bilaterale. Der ses ofte lavt tryk (under 10 mmHg), karinjicering af konjunktiva og evenvtuelt uklarhed af cornea med let neovascularisation helt ude ved limbus. Blefarospasme og epiphora ses hyppigt. Flare med ”Tyndall effekt” ses ofte (ligner let tåge eller røg i forreste øjenkammer), fibrin – der eventuelt hæfter sig i små punktformede klatter til cornea endothelet ventralt. Desuden kan ses blod (hypæma) eller

cellulart inflammatorisk materiale (hypopyon) i forreste øjenkammer. Karinjiceret og fortykket iris, som eventuelt har ændret dyrets øjenfarve (unilateralt eller bilateralt) samt uensartet eller unormal pupil størrelse og pupilreflex ses ligeledes hyppigt (mest typisk miosis og lys stivhed). Uveitis kan naturligvis skyldes sygdom i eller traume til selve øjet, men er ofte relateret til mere systemisk sygdom, så blodprøver bestående af biokemi og hæmatologi, og de mest gængse infektiøse lidelser i det pågældende geografiske område kan være yderst relavante. For kat er dette for eksempel FIV, FeLV, FIP (Figur 25) Toxoplasmose. Mens det hos hund ofte er immunmedieret, neoplastisk (Figur 26), endotoxisk (for eksempel sekundært til pyometra, polyarthritis mv), viralt (CAV-1), flåtbåren sygdom, eller parasitær (for eksempel Angiostrongylose). Nethinden og synsnerven Den sidste undersøgelse, som jeg vil nævne, kan benyttes ved rutineundersøgelsen af det akutte eller kronisk røde øje, er oftalmoskopisk undersøgelse af nethinde (retina) og synsnerve (optisk disc/papil). Undersøgelsen kan foretages med et almindeligt direkte oftalmoskop, som de fleste dyreklinikker ligger inde med. Hvis man udfører oftalmoskopi ofte, kan det være en fordel at investere i et Panoptik® oftalmoskop – et fundus mikroskop, der dog giver en lidt mindre forstørrelse, men til gengæld et lidt bredere synsfelt og dermed større overblik af retina – selv igennem udillateret pupil (Figur 27). Oftalmoskopi kan være en yderst vanskelig øjenundersøgelse at mestre, idet alle nethinder har forskelligt udseende makroskopisk, og der er derfor meget stor normal variation afhængig af art, race, og pels/øjenfarve. Så det kan være yderst vanskeligt at skelne imellem, hvad der er normalt, og hvad der er patologisk. Men den utrænede dyrlæge kan øve sig med oftalmoskopet ved at benyttet det hyppigt i den almindelige konsultation. Efterhånden som man får set på mange nethinder, vil man efterhånden bedre kunne erkende anormalier,

som for eksempel nethindeblødninger, der hyppigt ses hos ældre katte med systemisk hypertension, samt nethindeløsninger, fokale retinopatier og blødninger i corpus vitreum, der ses hos både hund og kat og kan give anledning til alvorlige akutte øjensymptomer (blandt andet akut blindhed). Disse patienter kræver altid en hurtig diagnosticering og behandling for at give en god prognose for synet på sigt (Figur 28). Specialdyrlæger anvender også andre undersøgelser Dyrlæger med specialviden inden for oftalmologi vil også ofte benytte andre typer af undersøgelser og udstyr til at udrede og diagnosticere øjenlidelser. Det kan for eksempel være gonioskopi ved glaucom. Her undersøges kort sagt kammer-filtrationsvinklen mellem iris og cornea for tegn på obstruktive lidelser. Der kan også benyttes ultralydsscanning (UL) af øje og øjenomgivelser. UL benyttes blandt andet ved mistanke om retina-løsning i tilfælde, hvor øjets normalt transparente strukturer er uklare (som det for eksempel ses ved intraokulare blødninger og katarakt) (Figur 29). UL kan også benyttes ved mistanke om intraokulare fremmedlegemer eller tumorer samt retrobulbare cyster, inflammationer med videre. Ved ultralydsundersøgelse af selve øjet er der behov for en lille probe og med mulighed for højfrekvente lydbølger i intervallet fra minimum 12-20 MHz. Mens der kan benyttes cirka 5-7,5 MHz ved retrobulbar scanning. Der kan også benyttes røntgen og/ eller CT/MRI scanning (alle tre dele med eller uden kontrast), specielt hvis der er symptomer som for eksempel exofthalmus, strabismus og smerte ved åbning af munden, kan der være mistanke om retrobulbare problemer (Figur 30a, 30b og 30c), orbitale traumer, tumorer, tandbylder, problemer med/obstruktion af lacrimal systemet med videre. Desuden har enkelte dyrlæger med

23a

23b

Hund. Intraokular tumor. Benign uveal melanom.

Kat. Intraokular tumor. Malign uveal malanom.

Hund. Hypermatur katarakt med sekundær linseinduceret uveitis (LIU). Bemærk linsen fremstår ”rynket” på overfladen i pupillen.

Kat. Uveitis sekundært til FIP. Bemærk fibrin og blod i forreste øjenkammer, samt karinjicering af konjunktiva og dyscoria af pupil. Tilstanden er bilateral.

›› DYRLÆGEN 4/2020

Hund. Uveitis sekundært til multicentrisk lymfom. Bemærk fibrin i forreste øjenkammer. Tilstanden var bilateral.

30a

Kat med exoftalmus i OD. Katten havde ændret adfærd med nedsat appetit, 34 DYRLÆGEN 4/2020 vægttab og rødme af konjunktiva.

Kat. Fundus foto. Systemisk hypertension resulterende i blødning fra retinale blodkar.

Hund. UL af øje med total retina-løsning. Bemærk at retina stadig hæfter ved synsnerven og derfor danner en ”fugle-vinge form” i øjets posteriore del.

specialviden inden for oftalmologi mulighed for at foretage en elektroretinografi (ERG) undersøgelse af nethindefunktionen. Her måles nethindens elektriske potentiale for at føre lysbølger fra retina til hjerne via synsnerven. ERG benyttes for eksempel præ-operativt inden cataract operationer, hvor nethinden ikke kan undersøges på grund af den uklare linse med ”grå stær”. Desuden benyttes ERG ved akut opstået blindhed, for eksempel ved mistanke om akut immunmedieret nethinde degeneration (SARD), optisk neuritis for eksempel sekundært til GME/meningitis, eller mere langsomt progredierende synsnedsættelser for eksempel ved mistanke om retinal degeneration og progressiv retinal atrofi (PRA). Ved mistanke om, at hunden har svært ved at fokusere, kan der desuden undersøges for, om dyret er normalt seende (emmertropia), langsynethed (hyperopia) eller nærsynethed (myopia). Denne undersøgelse hedder retinoskopi og udføres med specielle linser kaldet skiaskopy. Undersøgelsen benyttes sjældent, men kan primært være relevant hos arbejdende politihunde, jagthunde og ved agillity-hunde, hvor ejer har indtryk af, at hunden hopper for tidligt og fejlbedømmer springet. Disse øjenproblemer er dog ikke akut opstået og giver ikke anledning til røde øjne, smerter eller dårlig livskvalitet og er derfor uden for denne artikels formål. (Interesserede kan læse mere om retinoskopi i reference 1, kapitel 1) Mere end bare tårer, farve og tryk Som det kan læses, er den oftalmologiske verden ikke bare at undersøge øjet for/med ”tårer, farve og tryk”. Men det kan være en kompliceret og langvarig undersøgelse bestående af multiple udredninger og undersøgelses modaliteter. Men i den almene dyrlægepraksis kan man altså komme et godt stykke hen ad vejen med en grundig anamnese, generel klinisk undersøgelse og standard øjenundersøgelse. Hvis ikke dette rækker til en præcis diagnose, eller hvis ikke primære dyrlæge har mulighed for yderligere udredning eller korrekt og kompetent behandling – herunder kirurgisk – bør patienten hurtigst muligt henvises til en dyrlægekollega med specialkompetence inden for øjensygdomme. Hvis en sådan dyrlæge ikke kan opdrives i for eksempel en weekend eller helligdag, kan AniCuras vagtbærende hospitaler oftest kontaktes. AniCuras vagtbærende hospitaler har an-

30b

Samme kat som a. Ved inspektion af mundhule ses hævelse og rødme caudalt for bageste molar i højre overmund. Katten havde udtalt smerte ved forsøg på at åbne munden.

30c

Samme kat som a. CT scanningsoptagelse viser stor udfyldning retrobulbart for OD.

Panoptik, oftalmoskopi. Her Border Collie hvalp. Kan udføres på udillateret pupil, om nødvendigt.

sat både specialdyrlæger i oftalmologi, øjenpaneldyrlæger og øjenaspiranter. Vagtdyrlægen på den pågældende klinik har typisk mulighed for at kontakte en af de mange dyrlæger, der arbejder med øjenpatienter i AniCuras dyrehospitaler – også uden for normal arbejdstid. Desuden kan der findes en liste over Danmarks certificerede Specialdyrlæger i Oftalmologi og Øjenpaneldyrlæger på www.dsvo.dk. På dette website kan der desuden læses mere om øjenuddannelsen og øjensygdomme. Referencer 1) BSAVA, Manual of Canine and Feline Ophthalmology, 3ed edn, 2014, David Gould, kap. 1, 2, 3, 14 & 19. 2) Veterinary Ophthalmology, 5th edn, 2013, KN Gelatt, kap. 10 & 34. 3) ”ESAVS” training programme in Veterinary Ophthalmology I, 2002, Course Notes on Clinical Examination of the Eye, afsnit 1,2,3 & 6.

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

Tlf. 43 52 12 28 danmark@laboklin.com ▬ Precision is our Mission ▬

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 4/2020

Investering

Johnny Madsen Investeringschef, tlf. 4630 4072

Lars Bligaard Kundechef, tlf. 4630 4076

Formue- & Investeringspleje A/S er et uvildigt og uafhængigt rådgivningshus inden for formue- og investeringspleje med 20 års historik.

Spredning er redning Med en tidshorisont på minimum fem-syv år og en spredt aktieportefølje i sunde og veldrevne virksomheder kan man som investor modstå selv de værste kriser.

Hverdagen er på vej tilbage i Danmark og resten af verden. En ny hverdag, der ikke bliver helt den samme som før Corona-krisen. Men vi har prøvet det før – ikke en sundhedskrise som COVID 19, men kriser med store udsving i den globale økonomi, uro på de finansielle markeder og flere års påvirkning af den efterfølgende vækst. Lande og kontinenter er ved at åbne igen efter hele eller delvise nedlukninger, men spørgsmålet er, hvor hurtigt landene og væksten kommer i gang igen, og hvornår vi nærmer os et normalt niveau igen? Når man investerer – uanset om det sker i en turbulent tid eller ej – er det vigtigt at tænke langsigtet, have ro på sine investeringer og ikke gå i panik, fordi aktiekurserne er faldet massivt i en periode. Verden har tidligere oplevet masser af kriser med store økonomiske udsving, men historien og tidligere kriser har lært os, hvordan vi bedst muligt kommer igennem dem. Med en tidshorisont på minimum fem til syv år og en aktieportefølje fordelt i sunde og veldrevne virksomheder har det historisk vist sig, at man som investor kommer gennem selv de værste kriser. Derfor taler vi om spredning som redning for en god og solid investering. Formue som helhed En investering handler ikke bare om et hurtigt køb af en aktie. Det handler om at se på sin formue som en helhed. At have overblikket og være tryg i spørgsmål som: Er der penge nok til alderdommen? Hvilke penge skal jeg bruge først? Hvordan giver jeg bedst muligt penge videre til mine børn? Svaret er en samlet plan med et langsigtet perspektiv. Der kan være mange elementer at skrue på i økonomien. Det kan være pensionsopsparinger og -udbetalinger, skatte- og

DYRLÆGEN 4/2020

boligforhold, optimering på tværs af forskellige skattemiljøer og generationsskifte. Der kan være mange penge at spare alene i at aktivere de opsparede midler i den rigtige rækkefølge. Vores råd er, at du som udgangspunkt for en investering skal have likvide aktiver – for eksempel almindelige danske realkreditobligationer eller kontanter – svarende til de næste fem års privatforbrug. Det betyder, at du ikke bliver nødt til at sælge aktier på en dårlig dag. Og det giver dig ro i maven til at kunne tænke langsigtet med den øvrige del af investeringerne. Aktiemarkedet kommer igen Trods store udsving i verdensøkonomien gennem tiden, er aktiemarkedet altid ”kommet igen”. Derfor skal du sprede aktieinvesteringen ud på flere selskaber i flere forskellige brancher og kan derved stadig modstå selv de værste storme. Stigninger og dyk kommer typisk i korte og kraftige ryk, og der kan være store udsving fra år til år, men over en periode udligner det ofte sig selv. Du skal derfor passe på med at blive forblændet af positive eller negative begivenheder på den korte bane. Det handler om at se de langsigtede perspektiver og ikke købe eller sælge på gårsdagens nyheder. Vi foretrækker investeringer i kvalitetsselskaber, som er førende i deres segment og har en gennemprøvet forretningsmodel. Desuden skal de have en stærk balance med en lav gæld, så de er finansielt uafhængige, samt være dygtigt ledet med en bæredygtig tankegang. Investeringerne skal være spredt på selskaber i forskellige brancher og med en god spredt geografisk afsætning. Robusthed og fleksibilitet Efter finanskrisen handlede det for virksomhederne om at blive finansielt uafhængig. Efter

COVID-19-krisen bliver overskriften sandsynligvis ”fleksibilitet i produktionen”. Sårbarhed og robusthed er parametre, som vil fylde mere i virksomhedernes risikoanalyse. Det bør det også gøre som investor, og igen kan spredning være redning. For at mindske sårbarheden i fremtidige kriser vil vi se virksomheder, der vælger at have flere leverandører fra flere geografiske områder, opbygger større lagerbeholdninger og tilretter produktionen, så den rykker tættere på forbrugerne. Det handler om at undgå al for komplekse forsyningskæder, når lande og grænser lukker ned. Forud for finanskrisen oplevede vi en enorm gældsætning. Økonomien var usund og kørte nærmest på steroider. Derfor oplevede vi også en kraftig nedtur, der tog lang tid at komme over. Denne gang bør vi komme hurtigere tilbage til en ny normal, da

være med COVID 19 har været en selvvalgt nedlukning af økonomierne, som ikke er sket på grund af ubalance. Samtidig har vi et ekstremt lavt renteniveau, som ser ud til at fortsætte i lang tid endnu, og i det lys er eksempelvis obligationer ikke et reelt alternativ til en investering i aktier for langsigtede investeringer. De virksomheder og selskaber, der prioriterer bæredygtighed med fokus på klima, sundhed og miljø, højt, er også dem, der kommer styrket ud af krisen. Så det gode råd er, at man skal få lavet en økonomisk plan og få lagt en investeringsmæssig profil ud fra denne, som giver overblik og tryghed. Herefter kan der sammensættes en portefølje af obligationer, som kan dække det kortsigtede likviditetsbehov og en langsigtet aktieportefølje i kvalitetsselskaber, der kan give et godt langsigtet afkast. Dette hjælper vi dig gerne med, for husk, at spredning er redning.

ÅBENT HUS HOS EICKEMEYER Kom til åbent hus fagdage i vores nye kursusafdeling i Hammelev

28. september - 2. oktober Temaer: røntgen - ultralyd - øjne - tænder

Se program på eickemeyer.dk/kurser Tilmelding er nødvendig

DYRLÆGEN 4/2020

Forretningsudvikling

Flytning sikrer plads til vækst og nyt kursuscenter Eickemeyer Danmark har fået mere end tre gange så meget plads i moderniserede lokaler tæt på Sønderjyske Motorvej – en del af pladsen skal anvendes til et veterinært uddannelsescenter.

DYRLÆGEN 4/2020

»Vi var efterhånden ret klemt på pladsen, og da vi fik muligTidligere var det post med pakker i alle størrelser og kaffeautoheden for at flytte til de nye lokaler, slog vi hurtigt til,« siger Per mater, der fyldte i de rå lagerlokaler på Solbakken 26 i Hammelev. Efter en gennemgribende renovering og modernisering Riber Rasmussen. Efter godt et halvt år med ombygning og modernisering har er det højteknologisk veterinært udstyr, som faciliteterne tæt Per Riber Rasmussen fået skabt det danske hovedkvarter til på Sønderjyske Motorvej og afkørsel 68 ved Vojens danner Eickemeyers aktiviteter, som han ønskede. ramme om. Samtidig har lokationen også fået et veterinært »Siden starten har strategien været en kontrolleret vækst. Er uddannelsescenter med moderne faciliteter. der mulighed for at vokse og vinde nye markedsandele, går vi Siden direktør Per Riber Rasmussen etablerede efter det, men det har aldrig været et mål i sig selv at blive så Eickemeyer i Danmark for 14 år siden, er store som muligt. Målet har været at skabe en attraktiv arden veterinære udstyrsleverandør bejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere vokset støt – fra to til 11 medarbejog en sund virksomhed med gode relationer til kundere, og med flytningen til nye derne. Vi skal være troværdige, leve op til kunderog større lokaler er virksomnes forventning og levere en høj grad af service,« heden klar til en fortsat siger Per Riber Rasmussen om filosofien. vækst og konsolidering på Direktør Per Riber Rasmussen i det danske marked. de nye og moderne lagerlokaler Låneudstyr til næste dag sammen med lageransvarlige En vigtig del af virksomhedens servicekoncept Tina Nielsen, til højre, og konsulent Sofie Ahn, til venstre. er, at klinikkerne med kort varsel har mulighed for at rekvirere låneudstyr i tilfælde af nedbrud. »Vi har lånemodeller til rigtigt meget af vores udstyr. Hvis en klinik kontakter os før klokken 14 med et problem, kan de have låneudstyr fremme senest næste dag klokken 10. Det betyder rigtigt meget, at klinikkerne kan opretholde deres drift og eksempelvis undgår at skulle aflyse næste dags patienter med de negative konsekvenser, som det giver på den ene og anden måde,« siger Per Riber Rasmussen. Eickemeyer er en international familieejet koncern med hovedsæde i Tyskland. Foruden Danmark er koncernen også repræsenteret med afdelinger i Schweiz, Italien, Holland, Polen, England og Canada. Derudover har Eickemeyer samhandel med distributører i en lang række andre lande. Foruden det tyske moderselskabs omfattende udstyrsprogram har Eickemeyer i Danmark også egne agenturer. Det gælder eksempelvis det australske IM3, der er en verdensomspændende leverandør af tandudstyr til behandling af smådyr, mens røntgenudstyret er suppleret med det tyske brand, Examion, der også er en global leverandør af røntgen til såvel den veterinære og humane verden. »Såvel markedet for tandbehandling som røntgen har i de senere år vækstet markant, og den udvikling forventer vi kun fortsætter de kommende år,« siger Per Riber Rasmussen. Uddannelse følger med køb Eickemeyer Danmark har bevidst fravalgt et bredt sortiment af forbrugsvarer og i stedet koncentreret sig om salg af udstyr til diagnosticering og behandling, og i princippet sælger Eickemeyer ikke udstyr uden en uddannelsespakke. Brugerne skal oplæres i korrekt brug af teknologien og det ofte komplekse udstyr. Derfor er et inhouse-kursus næsten altid obligatorisk. »Hvis en klinik har udstyr stående, som personalet ikke anvender optimalt på grund af manglende viden om betjening og diagnostiering, vil jeg hellere hente det igen end at lade det stå uberørt. Det giver bare en dårlig oplevelse, hvis en klinik har kostbart og avanceret udstyr stående, som ikke bliver brugt rigtigt,« siger Per Riber Rasmussen.

DYRLÆGEN 4/2020

››

For direktør Per Riber Rasmussen er det altafgørende, at brugerne opnår tryghed og fortrolighed med at anvende det tekniske udstyr til diagnosticering og behandling. Derfor lægger han stor vægt på uddannelse i forlængelse af et køb.

Uddannelse og nyttige tips Uddannelsen i brugen af udstyret foretages blandt andet af Eickemeyers egne medarbejdere, men i størstedelen af tilfældene sker det gennem fagveterinærsygeplejersker, dyrlæger, radiografer eller andre fagpersoner fra andre klinikker, som selv er vant til at arbejde med udstyret i dagligdagen. »Når vi eksempelvis taler om tandrøntgen, er det to forskellige dyrlæger, der står for undervisningen. De er vant til at bruge udstyret i deres egne klinikker, og på den måde kan de også supplere med tips og tricks fra hverdagen. På den måde får vores kunder også kollegial sparring om, hvordan de kan optimere brugen af udstyret i hverdagen,« siger Per Riber Rasmussen. »For mig er det altafgørende, at brugerne opnår tryghed og fortrolighed med at anvende udstyret. Sker det ikke, er der stor risiko for fejl, og det kan vise sig at blive en rigtig dårlig investering for den enkelte klinik. Derfor vil vi gerne opfattes som en ligeværdig samarbejdspartner med en langvarig relation. Kunderne er vigtige ambassadører, og det tætte samarbejde har stor værdi for os. Vi vil understøtte såvel den enkelte kliniks faglige udvikling, som også kan være en vigtig del af deres forretningsmæssige udvikling. Og teknologien går kun i én retning – det bliver mere og mere avanceret, uden nødvendigvis at blive dyrere. Det kræver også de rette 40

DYRLÆGEN 4/2020

kompetencer til at få det optimale udbytte af udstyret,« siger Per Riber Rasmussen. Den øgede teknologiske udvikling og stadig mere avanceret udstyr i de enkelte klinikker er også årsagen til, at Eickemeyers tekniske afdeling er vokset markant de senere år. Det er også her, at Per Riber Rasmussen forventer den personalemæssige vækst vil ske de kommende år. »Vi får mere og bedre udstyr, men vi får samtidig større og bedre muligheder for at yde online-support. Tid er en knap ressource alle steder, og jo mere effektivt, vi kan udføre vores service, jo bedre er det i sidste ende for kunderne,« siger Per Riber Rasmussen. Flere kursus for smådyr Med de nye kursusfaciliteter er Eickemeyer Danmark i fuld gang med at tilrettelægge de kommende måneders udbud af kurser og workshops. »Vores hestekurser vil fortsat blive afviklet i samarbejde med Ansager Dyrehospital, men kurserne på smådyrsdelen vil vi så vidt muligt afvikle i vores nye lokaler. Det bliver en kombination af teori og hands-on. På den måde får vi også kunderne endnu tættere på os i hverdagen,« siger Per Riber Rasmussen. Kursusudbuddet vil være en kombination af egne kurser og de kurser, som Eickemeyer udbyder internationalt.

Ny viden

Fagdage som alternativ til årsmøde Eickemeyer Danmark inviterer til fire gratis fagdage i ugen, hvor dyrlægeforeningens årsmøde skulle have været afviklet.

Med fortsat store usikkerheder om størrelser af tilladte forsamlinger og andre restriktioner på grund af COVID-19 besluttede hovedbestyrelsen i Den Danske Dyrlægeforening i juni at aflyse det planlagte fælles årsmøde for alle sektionerne i Aalborg Kultur og Kongres Center i dagene 1.-3. oktober. Eickemeyer Danmark har gennem flere år været fast sponsor og udstiller på årsmødet, og som alternativ til det aflyste årsmøde inviterer udstyrsleverandøren til fire gratis fagdage i den uge, hvor dyrlægeforeningens aflyste årsmøde skulle have fundet sted. Fagdagene afvikles i Eickemeyers nye kursusfaciliteter i Hammelev ved Vojens. »Der er sikkert mange, der havde set frem til årsmødet og de faglige oplæg, der var planlagt. Vi kan og skal på ingen måde erstatte årsmødet, men vi kan tilbyde dyrlæger og veterinærsygeplejersker et fagligt alternativ med inspirerende foredrag i de dage, som de måske havde reserveret til årsmødedeltagelsen,« siger direktør Per Riber Rasmussen fra Eickemeyer Danmark. Fagdagene afvikles mandag 28. september, tirsdag 29. september, torsdag 1. oktober og fredag 2. oktober, og for Eickemeyer er det samtidig en god anledning til at vise de nye kursusfaciliteter frem som en forsmag på de aktiviteter, som Eickemeyer fremadrettet vil udbyde.

Scanningsspecialisten Renate Gregersen og dyrlæge Jacob Larsen er blandt navnene på fagdagen om ultralyd og scanning, mens dyrlæge Clare Allberg og radiograf Henriette Brændgaard skal være med til at guide deltagerne gennem det faglige program om røntgen. Selvom onsdag 30. september ikke indgår i de gratis fagdage, vil der alligevel være aktivitet i kursuscentret. Her afvikler Eickemeyer et laserseminar med Dr. David Bradley. Arrangementet var oprindeligt programsat i marts, men måtte aflyses på grund af COVID-19. Specialdyrlæge Hanne Kortegaard holder indlæg om tænder på fagdagene.

Fire dage med temaer Dagene er bygget op om fire forskellige temaer: Øjne, tænder, ultralyd og røntgen, og målgrupperne er både dyrlæger og veterinærsygeplejersker. »Programmet er bygget op, så det er muligt at deltage en eller to dage, men også alle fire dage, ud fra de temaer, man har interesse i. Vi tager naturligvis COVID-19 alvorligt, og for at kunne imødekomme myndighedernes anbefalinger har vi en begrænsning i antallet af deltagere. Det er gratis at deltage, men vi har indført et no show-gebyr,« siger Per Riber Rasmussen. På fagdagen om øjne er dyrlæge og international øjenspecialist Ann Strøm blandt foredragsholderne, mens specialdyrlæge Hanne Kortegaard er blandt indlægsholderne på fagdagen om tænder.

DYRLÆGEN 4/2020

Dyreetisk klumme

Peter Sandøe //

Professor Københavns Universitet. Leder af Dansk Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd

Katten har været her i 2000 år, men er alligevel kun på tålt ophold Katte har været en del af den danske fauna i næsten 2000 år. Alligevel opfattes de som ikke-hjemmehørende og må ifølge lovgivningen i princippet ikke opholde sig uden for private hjem og haver. Det giver ingen mening. Katte passer ikke ind i de kasser, lovgivningen vil putte dem i.

Dette er den 41. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

Jeg er så heldig at bo ude på landet. Når jeg for øjeblikket om aftenen går en tur ad de små, stille veje langs markerne, viser der sig et spændende dyreliv på de nyligt høstede marker. Det vrimler med harer, der er mange agerhøns, der er nogle få fasaner, og af og til er der et rådyr eller to, som har vovet sig ud på de åbne marker. En sjælden gang kan jeg også i skumringen være heldig at se en ræv, der er ude at jage. På mine aftenture har jeg også et par gange set en kat, som var ude på marken travlt optaget af at jage mus. En kat på marken er ikke noget nyt syn. Der har været katte på dansk grund siden romersk jernalder for små 2.000 år siden; og siden vikingetiden har de været vidt udbredte. Alligevel opfattes de af det officielle Danmark som uønskede i den danske natur. Svær at putte i kasse Enten er katten et husdyr, og så skal ejeren i henhold til Lov om Mark- og Vejfred holde den inden for sin egen matrikel. Eller også er katten uden ejer og er dermed et ikke-hjemmehørende, potentielt skadevoldende dyr. Katten står faktisk på listen over de såkaldte invasive arter, hvoraf der ifølge Miljøstyrelsen for øjeblikket findes 134 i den danske natur. En række forskere og andre eksperter har dog via et sindrigt pointsystem fået tildelt katten en status, så den ikke lige som de meget invasive arter, såsom mårhunden, aktivt skal bekæmpes. Den er her så at sige på tålt ophold. Det er meget menneskeligt at putte dyr i

DYRLÆGEN 4/2020

kasser og regulere dem derefter. Problemet er bare, at katten ikke passer særligt godt i de to kasser, som man fra officielt hold gerne vil putte den i: Kassen med husdyrene og kassen med de introducerede dyr. Lad mig først forklare, hvorfor det er diskutabelt at se katten som et introduceret dyr, og derefter argumentere for, at den også falder lidt ved siden af kategorien med husdyr. Introduceret eller indvandret? Bortset fra fasanen er alle de ovenfor nævnte vilde dyr kommet herop til det nuværende Danmark i slutningen af eller lige efter den seneste istid. De er altså indvandret på egen hånd og regnes derfor som naturligt hjemmehørende. Introducerede dyr er derimod dem, som mennesker har bragt hertil. Dertil hører fasanen, som i 1500-tallet blev bragt hertil, oprindeligt fra Asien, og udsat som jagtvildt i den danske natur. Det kan diskuteres, om katten på samme måde er introduceret. Efter min opfattelse, kan man med lige så god ret tale om, at den er indvandret. Tamkatten nedstammer fra den afrikanske vildkat. Meget tyder på, at afrikanske vildkatte tidligt blev tæmmet og holdt af mennesker. Således har man på Cypern, der er en ø uden naturligt hjemmehørende katte, fundet rester af katte, som blev begravet sammen med mennesker for over 11.000 år siden. Domesticeringen af katten er sket gennem de følgende årtusinder. Det er vigtigt at gøre sig klart, at domesticering ikke nødvendigvis er en planlagt menneske-

lig handling, men at der typisk er tale om en såkaldt ko-evolution, hvor den pågældende dyreart og mennesket, baseret på gensidige fordele, udvikler sig i samspil med hinanden. Integration med mennesket Forskere skønner, at katte først optræder tæt integreret med mennesker i Ægypten for omkring 4.000 år siden; og fra omkring 3.500 år siden optrådte katte jævnligt i huslige scener på ægyptiske gravmalerier. Fra Ægypten spredte katten sig til det meste af verden. Kattene har hængt ud med mennesker, og når mennesker har flyttet sig, er kattene flyttet med. Via romerne er katten kommet til Nordeuropa. Et overskud af killinger har dannet grundlag for en gradvis spredning af bestanden nordpå, langt hinsides grænserne for Romerriget. Katten er selvfølgelig ankommet sent i forhold til for eksempel ræven, haren og rådyret, men omkring samme tid som agerhønen. Et andet rovdyr, som er kommet hertil samtidig med katten, er husmåren, som oprindeligt stammer fra Centraleuropa. Begge dyr er kommet hertil på grund af den niche, som blev skabt af agerbruget. Men medens agerhønen og husmåren klassificeres som indvandrede og hjemmehørende, klassificeres katten som introduceret og kan derfor i henhold til lovgivningens definitioner aldrig opnå status som hjemmehørende. For mig at se er der her tale om en vilkårlig skelnen. Husdyr med enorm frihed I modsætning til husmåren bliver huskatten i høj grad holdt af mennesker. I dag holdes der katte i cirka 20 procent af de danske husstande. Omkring 80 procent af disse ejerkatte har i større eller mindre grad adgang til at gå ud. Da katten er en dygtig klatrer, og da de færreste orker eller ønsker at hegne deres have ind med et kattesikret hegn, strejfer hovedparten af kattene typisk omkring i de områder, hvor de bor. I praksis ser man gennem fingre med bestemmelsen om, at ejere skal holde deres katte inden for egen matrikel. Katte har dermed i sammenligning med egentlige husdyr en kolossal frihed. De kan faktisk også vælge at få sig nogle nye ejere: I en undersøgelse, som jeg var med til at lave i 2015, svarede godt 10

procent af katteejerne, at deres kat selv var kommet til dem. På den måde passer hovedparten af ejerkattene ikke særligt godt ind i kategorien husdyr. De hænger ud med os i vore huse, men er også i høj grad deres egne. Der er også katte, der er herreløse og lever mere på egen hånd. De katte, der lever på egen hånd, og som ikke er kastreret eller steriliseret, vil formere sig; og hvis killingerne ikke har kontakt til mennesker i den sensitive periode, hvor de er mellem to og syv uger gamle, vil de ende med at være relativt sky over for mennesker. Man taler om såkaldte ikkesocialiserede katte. De fleste ejerkatte bliver selvfølgelig kastreret eller steriliseret; men der er katte, som lever med en lidt mere løs relation til mennesker, og som ofte ikke bliver kastreret eller steriliseret. Disse katte, som for eksempel lever i tilknytning til eksisterende eller nedlagte landbrug eller hos mennesker, som af den ene eller anden grund ikke har overskud til at holde styr på deres katte, kan let ende som herreløse katte og kan få afkom, der løbende bidrager til at supplere bestanden af herreløse og ikke-socialiserede katte. ”Naturligt vildtlevende” Vi ved, at der hvert år kommer i omegnen af 10.000 socialiserede katte uden en kendt ejer ind på de danske internater; og vi ved, at der hvert år bliver fanget cirka 5.000 ikke-socialiserede herreløse katte, hvoraf hovedparten bliver aflivet. Nogle af disse ikke-socialiserede katte bliver dog genplaceret under opsyn af såkaldte foderværter; men dette er lidt på kant med loven. I henhold til gældende praksis fra miljømyndighedernes side må man ikke genudsætte katte i naturen. Desuden er der et ukendt antal herreløse katte, som aldrig bliver bragt til

et internat eller indfanget. Mange af dem lever nok mindst lige så gode liv som de andre dyr, jeg møder ude på marken. Måske er det tid til at acceptere, at katten er en del af den danske natur. I lyset af lovgivningens stive definitioner vil det måske være svært at vinde gehør for mine filosofiske overvejeler og få katten klassificeret som hjemmehørende. Men i det mindste burde det være muligt at få den accepteret som såkaldt ”naturligt vildtlevende”. Det er samme status, som fasanen har. Og som bekendt er det jo tilladt for jægere at udsætte fasaner i den danske natur. På tilsvarende måde burde det være muligt for dyreværnsorganisationer, under kontrollerede forhold på egnede steder, at genudsætte herreløse katte, som ikke egner sig til at leve i private hjem. Ikke et helligt dyr Selvfølgelig kan der være steder og situationer, hvor katte kan skade bevaringsværdig natur, for eksempel truede padder og krybdyr eller jordrugende fugle, og hvor der kan være grund til at gribe ind. Det er dog ikke anderledes, end hvad der gælder for mange af de hjemmehørende arter, eksempelvis ræve og husmår, som både må jages og reguleres. Katte må i henhold til gældende lovgivning ikke skydes; men det er tilladt at fange dem i fælder og levere dem tilbage til deres ejere (hvis de er mærkede). De resterende katte kan enten afleveres på et internat (hvis de er tamme, men ikke er mærkede) eller blive aflivet i samarbejde med en dyrlæge (typisk hvis de ikke er socialiserede). Jeg taler altså ikke for, at vi skal gøre katten til et helligt dyr, kun for at vi skal acceptere den som en naturlig del af den danske fauna på lige fod med andre dyr, som vi har delt landet med gennem årtusinder.

DYRLÆGEN 4/2020

Koen længe leve

Tidlig indsats giver færre døde køer LVK Dyrlægerne satte i marts et projekt med titlen ’Koen længe leve’ i gang. Formålet er at nedbringe dødeligheden blandt køer.

Af Simone Balthzersen

Lav vomfylde, indsunkne øjne og halthed er blot nogle af de sygdomstegn, man skal holde øje med, når man skal spotte en syg ko i besætningen. Ved at opdage de tidlige tegn på sygdom og handle i tide kan man redde flere køer fra at dø eller blive uhensigtsmæssigt slagtet. »Besætninger med lav kodødelighed er typisk kendetegnet ved at være gode til at spotte syge køer, næsten allerede inden de viser tegn på sygdom,« siger Nanna Frimann Jensen. Hun er dyrlæge ved LVK, som netop har startet et projekt, hvor målet er at sætte fokus på området og derigennem bringe dødeligheden blandt køer ned. Døde køer koster Døde køer indebærer ikke kun et økonomisk tab, det koster også både arbejdsglæde og tab af dyrevelfærd, fortæller Nanna Frimann Jensen. En død ko koster ifølge beregninger fra Seges i gennemsnit bedriften 10.00013.000 kroner. Der er derfor flere gode grunde til at få bragt dødeligheden blandt køer ned. 44

DYRLÆGEN 4/2020

»Hver gang en ko dør eller må slagtes tidligt, er det et tab. Og det bør altid være et mål at minimere det tab,« siger Nanna Frimann Jensen. Ved at have fokus på ved hvilken alder og hvornår i laktationen udsætningen sker, kan det give et billede af, om strategien for udsætning af køer er optimal. »Tidlig udsætning eller død i starten af laktationen er ikke økonomisk optimalt. Har man mange af den slags køer, skal man overveje, om man skal ændre på sin udsætningsstrategi, så man sikrer, at risikokøer ikke får endnu en laktation,« siger Nanna Frimann Jensen. Hun håber, at LVK’s kampagne kan være med til at sænke dødeligheden i de besætninger, som deltager i projektet, ved at sætte fokus på området. »Det primære mål med projektet er at sætte fokus på dødeligheden blandt køer. Og så bliver det interessant at se, om vi ved at flytte fokus kan rykke noget ude ved landmændene,« siger hun. Den seneste opgørelse fra Landbrug og Fødevarer, Kvæg, af kodødeligheden på landsplan viser et gennemsnit på 5,6 procent døde køer for perioden 1. marts 2019 til 29. februar 2020. Der er altså langt ned til de 3,5 procent døde køer, som er sektorens mål.

Nanna Frimann Jensen er uddannet dyrlæge og arbejder hos LVK Kvægdyrlægerne – primært med rådgivning og formidling. Foto: LVK.

Månedlig opfølgning I alt 27 besætninger har valgt at deltage i projektet, der har fået titlen ´Koen længe leve´. Projektet blev skudt i gang 1. marts, hvor de deltagende landmænd fik tilsendt en mail med data for kodødelighed og procentdel tidligt slagtede for januar og februar 2020. »Vi opfordrer til, at landmændene hver især, i samarbejde med deres besætningsdyrlæge, udformer nogle målsætninger og en handleplan for bedriften,« siger Nanna Frimann Jensen. Hun opfordrer desuden til, at man involverer alle medarbejdere på bedriften i projektet, da det kræver en fælles indsats at sænke dødeligheden. »Det er vigtigt, at man snakker om det ude i stalden og involverer sine medarbejdere i bedriftens mål og resultater, hvis man vil rykke på noget,« siger Nanna Frimann Jensen. En gang om måneden vil deltagerne modtage en mail med opfølgning på procentdel døde køer og procentdel tidligt afgået til slagtning. Formålet er, at det skal være nemt og hurtigt for deltagerne at tjekke op på dødeligheden i besætningen. »De skal ikke selv ind i DMS og søge tallene frem. Vi sender data og relevante grafer i et A4-ark til dem via mail, så det er nemt at printe ud og tage med til tavlemøde,« siger Nanna Frimann Jensen. Derudover er der oprettet en Facebook-gruppe, hvor deltagerne kan spare med hinanden og udveksle erfaringer. Flere af Nanna Frimanns kolleger er med i gruppen, hvor de en gang imellem vil dele gode råd med deltagerne i projektet. »Men det er håbet, at deltagerne selv skal drive gruppen,« siger Nanna Frimann Jensen. Find den syge ko i tide For at sænke kodødeligheden kræver det først og fremmest en tidlig og forebyggende indsats, understreger Nanna Frimann Jensen, »Køer, som har mange lidelser i forvejen, skal udsættes, og så skal alle medarbejdere have fokus på, og ikke mindst være skarpe til, at spotte syge køer – næsten allerede inden de viser symptomer,« siger Nanna Frimann Jensen. Samtidig skal landmanden, i samarbejde med besætningsdyrlægen, udarbejde og følge en handlingsplan, der skal sikre en lav dødelighed i besætningen. »Det vil være forskelligt, hvad den enkelte besætning skal have fokus på. Derfor er handleplanerne også individuelle. Men fælles for alle besætninger er, at de skal have fokus på at spotte syge køer så tidligt som muligt. Her kan drøvtygningsmålere være et godt værktøj,« anbefaler Nanna Frimann Jensen. Sæt arbejdet med syge dyr i system For at bakke op om en tidlig indsats har LVK udarbejdet informations- og hjælpeark til deltagerne med gode råd til at spotte en syg ko, lister til registrering af døde køer samt ark, der skal inspirere til at indføre og notere systematiske procedurer for identificering og håndtering af syge dyr i besætningen. »Det handler om at få sat tingene i system, så samtlige medarbejdere ved, hvad de skal have fokus på, og hvad proceduren er for håndtering af syge og tilskadekomne dyr i besætningen, og ikke mindst hvem der har ansvaret,« siger Nanna Frimann Jensen.

Udviklingen i kodødelighed måned for måned fra 2017-2020. Kilde: Seges.

Når man har identificeret en syg eller skadet ko, så opfordrer hun til, at man handler med det samme. »Koen skal separeres og undersøges nærmere, og den nødvendige behandling skal gives. Behandles koen i tide, er der også større sandsynlighed for, at hun kommer sig og bliver en normal, velfungerende malkeko igen,« siger hun. Målet er færre døde køer Projektet løber i første omgang frem til årsskiftet, herefter vil LVK beslutte, om projektet skal fortsætte et år mere. »Vi bestræber os på altid at yde en god service til vores landmænd, og med dette projekt forsøger vi at gøre noget ekstra. Hvis det giver værdi for landmændene, vil vi overveje at køre en runde mere i 2021,« siger Nanna Frimann Jensen. Succeskriteriet for projektet er enkelt; færre køer skal dø i besætningerne. »Målsætningen er, at den gennemsnitlige dødelighed blandt køer i de deltagende besætninger er lavere om et år, ellers har vi ikke opnået noget,« siger Nanna Frimann Jensen. Resultaterne for indeværende år vil blive præsenteret på LVK’s årsmøde i 2021.

Gode råd til at spotte den syge ko // Halthed // Manglende næsetoilette // Indsunkne øjne // Ikke udfyldt hungergruppe

Artiklen har tidligere været bragt i Bovi april 2020.

DYRLÆGEN 4/2020

Nyheder

Zoetis opruster i Norden Den veterinære leverandør opbygger egen salgs- og marketingfunktion i Danmark, Norge og Sverige og stopper samarbejdet med Orion Pharma Animal Health fra årsskiftet.

Med en ny strategi har Zoetis valgt at opruste i Norden. Den globale markedsleder på det veterinære marked er i gang med at opbygge egen salgs- og marketingfunktion i Danmark, Norge og Sverige. Det betyder, at Zoetis fra årsskiftet stopper samarbejdet med Orion Pharma Animal Health, der i 20 år har distribueret og serviceret det skandinaviske marked med virksomhedens produkter. Den nye skandinaviske satsning sker med etableringen af det danske selskab Zoetis Animal Health ApS og ansættelsen af Thomas Hilligsøe som General Manager for Norden. Som den førende virksomhed inden for udvikling af veterinære vacciner, medicin og diagnostiske produkter ser Zoetis frem til at videreudvikle den position, som Orion Pharma Animal He-

alth har opbygget for virksomhedens produkter. »Jeg glæder mig til at bygge oven på det solide fundament, som Orion har skabt og fremover levere endnu stærkere løsninger til vores kunder. Jeg har et dynamisk og erfarent team i Norden, og jeg ser frem til at understøtte udviklingen af vores forretning og skabe nye muligheder sammen med vores kunder,« siger Thomas Hilligsøe. Nye produkter på vej Zoetis har i det seneste år lanceret blandt andet en række nye diagnostiske produkter i den nordiske region, og med flere produkter i støbeskeen både i form af medicin og diagnostiskske produkter ser Zoetis tidspunktet som det rette for at etablere sig i Norden med eget selskab og organisation.

»Målet er at komme et skridt tættere på dyrlægerne, så vi kan fokusere på at levere stærk teknisk og vidensbaseret support samt formidle adgang til eksperter i vores globale netværk,« siger Thomas Hilligsøe og understreger, at det er vigtigt at opretholde kontinuitet i det nuværende partnerskab med Orion i overgangen til den nye struktur. Zoetis har mere end 65 års erfaring inden for dyresundhed med udvikling, produktion og kommercialisering af medicin, vacciner og diagnostiske produkter, der understøttes af biodevices, gentest og en vifte af serviceløsninger. Virksomhedens produkter sælges i mere end 100 lande, og i 2019 nåede omsætningen godt 40 milliarder kroner. Zoetis beskæftiger cirka 10.600 medarbejdere.

Terapi mangler kvalitetssikring Dyreassisteret terapi og pædagogik er mere og mere udbredt i Danmark, men der mangler fagligt velfunderet viden om forholdet mellem mennesker og dyr, mener to forskere. Dyr inddrages i stigende grad i sammenhænge, hvor man vil fremme menneskers sundhed, læring eller trivsel. Frivillige besøger plejecentre med besøgshunde, heste inddrages i terapi, og læsehunde skal motivere børn med læseudfordringer. Men generelt mangler praktikerne, der arbejder med dyreassisteret terapi og pædagogik, adgang til den viden, der er samlet de sidste 10 år. Det mener Chalotte Glintborg og Tia Hansen, der begge forsker i menneske-dyr-psykologi på Aalborg Universitet. »I praksis kan professionelle tage en uddannelse om dyr eller om mennesker, men der mangler forskningsbaseret vi46

DYRLÆGEN 4/2020

den om forholdet mellem mennesker og dyr,« siger lektor Tia Hansen. Mere fokus på mennesket De to forskere har set på den internationale udvikling inden for dyreassisteret terapi og pædagogik igennem flere år og vurderer, at andre lande er kommet langt med en professionalisering af området. Der findes ingen akkreditering af feltet i Danmark, og det vil Chalotte Glintborg og Tia Hansen lave om på. De har derfor etableret en efter- og videreuddannelse, som præsenterer den nyeste forskning og erfaringer på området. Hensigten er at kvalificere praksis. »Handlerens rolle er overset, det vil

sige indflydelsen fra ridelæreren eller hundeføreren for enden af snoren. I bedste fald screenes hunden eller hesten for, om den er egent, før den inddrages, men handlerens viden og adfærd er endnu vigtigere. Praktikerne har brug for professionel viden om menneske-dyr-relationer for at kunne praktisere kompetent,« siger Chalotte Glintborg. Uddannelsesforløbet er rettet mod blandt andre dyrlæger og veterinærsygeplejersker og præsenterer den nyeste forskningsbaserede viden om såvel potentialer som udfordringer ved at inddrage dyr i forbindelse med menneskers sundhed, læring eller trivsel.

Henvisningsklinikker

Trygt samarbejde

AVANCERET KIRURGI I LOKALE RAMMER

om akutte og henviste patienter Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter. Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

Bløddelsoperationer og ortopædi i din kliniks egne trygge rammer Kontakt os og hør, hvordan du kan få yderligere omsætning fra kirurgi

Kontakt os på tlf.: +45 2985 8248 eller koebenhavn.henvisning@anicura.dk AniCura Københavns Dyrehospital Poppelstykket 11 - 2450 København anicura.dk/koebenhavns-dyrehospital

WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK | +45 61 26 76 17

FOKUS PÅ DET GODE SAMARBEJDE Find det dyrehospital eller den dyreklinik der kan hjælpe dig, indenfor ønsket fagområde og ydelse.

www.evidensia.dk/henvisning

190711_Annonce.indd 2

11/07/2019 11.54

Skal din annonce vises her? Modtag henvisninger fra kolleger i hele landet. Reserver din annonceplads i dag. Kontakt Jan Jensen tlf. 2011 8550 eller mail jj@jjkommunikation.dk.

Få mere tid til patienterne Lad os drive din Facebook-profil

Ring på 4659 0550

12X

Kontakt kommunikationsog marketingkonsulent Cecilie Koksby Hass på tlf. 4659 0550 eller mail ckh@jjkommunikation.dk.

højere engagement med

VIDEO

Få maksimal synlighed

Video er et effektivt redskab til at skabe tillid og troværdighed. Kom i gang med video marketing i dag.

FÅ ET FORSPRING Med degenerative sygdomme er tidlig diagnose, styring og tæt opfølgning nøglen til at komme et skridt foran komplekse og irreversible lidelser. Jo før sygdommene diagnosticeres, desto bedre kan de håndteres, og desto mere kan understøttende foder hjælpe med at bevare kæledyrets livskvalitet og trivsel. ROYAL CANIN® VITAL SUPPORT-fodertyperne og -tjenesterne er en vigtig allieret til overvågning og støtte af kæledyrs nyre-, mobilitetsog hjertefunktioner som en del af en flerstrenget tilgang, der inkluderer skræddersyede ernæringsløsninger kombineret med tidlig kontrol og forebyggelse.

VITAL SUPPORT

Optimer din daglige styring på alle stadier af degenerative sygdomme med ROYAL CANIN® VITAL SUPPORT-fodertyperne og -tjenesterne.

Hjertehåndtering

Mobilitetshåndtering

ID NR 42603

Få yderligere oplysninger ved at ringe på 89 15 35 35 eller sende en e-mail til royalcanin.dnk@royalcanin.com www.royalcanin.com

VITAL SUPPORT

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Nyrehåndtering

Dyrlægen 04 2020

Articles inside

Tidlig indsats giver færre døde køer

Dyreetisk klumme: 2000 år på tålt ophold

En stor og sammenbragt familie

Flytning sikrer plads til vækst og nyt kursuscenter

Fællesskabet styrker det faglige netværk

Økonomisk klumme: Spredning er redning

Fagdage som alternativ til årsmøde

Det akutte eller kronisk røde øje

Nyt dyrehospital er en totaloplevelse