Dyrlægen 04 2020

Page 44

Koen længe leve

Tidlig indsats giver færre døde køer LVK Dyrlægerne satte i marts et projekt med titlen ’Koen længe leve’ i gang. Formålet er at nedbringe dødeligheden blandt køer.

Af Simone Balthzersen

Lav vomfylde, indsunkne øjne og halthed er blot nogle af de sygdomstegn, man skal holde øje med, når man skal spotte en syg ko i besætningen. Ved at opdage de tidlige tegn på sygdom og handle i tide kan man redde flere køer fra at dø eller blive uhensigtsmæssigt slagtet. »Besætninger med lav kodødelighed er typisk kendetegnet ved at være gode til at spotte syge køer, næsten allerede inden de viser tegn på sygdom,« siger Nanna Frimann Jensen. Hun er dyrlæge ved LVK, som netop har startet et projekt, hvor målet er at sætte fokus på området og derigennem bringe dødeligheden blandt køer ned. Døde køer koster Døde køer indebærer ikke kun et økonomisk tab, det koster også både arbejdsglæde og tab af dyrevelfærd, fortæller Nanna Frimann Jensen. En død ko koster ifølge beregninger fra Seges i gennemsnit bedriften 10.00013.000 kroner. Der er derfor flere gode grunde til at få bragt dødeligheden blandt køer ned. 44

DYRLÆGEN 4/2020

»Hver gang en ko dør eller må slagtes tidligt, er det et tab. Og det bør altid være et mål at minimere det tab,« siger Nanna Frimann Jensen. Ved at have fokus på ved hvilken alder og hvornår i laktationen udsætningen sker, kan det give et billede af, om strategien for udsætning af køer er optimal. »Tidlig udsætning eller død i starten af laktationen er ikke økonomisk optimalt. Har man mange af den slags køer, skal man overveje, om man skal ændre på sin udsætningsstrategi, så man sikrer, at risikokøer ikke får endnu en laktation,« siger Nanna Frimann Jensen. Hun håber, at LVK’s kampagne kan være med til at sænke dødeligheden i de besætninger, som deltager i projektet, ved at sætte fokus på området. »Det primære mål med projektet er at sætte fokus på dødeligheden blandt køer. Og så bliver det interessant at se, om vi ved at flytte fokus kan rykke noget ude ved landmændene,« siger hun. Den seneste opgørelse fra Landbrug og Fødevarer, Kvæg, af kodødeligheden på landsplan viser et gennemsnit på 5,6 procent døde køer for perioden 1. marts 2019 til 29. februar 2020. Der er altså langt ned til de 3,5 procent døde køer, som er sektorens mål.

Nanna Frimann Jensen er uddannet dyrlæge og arbejder hos LVK Kvægdyrlægerne – primært med rådgivning og formidling. Foto: LVK.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.