AI kan rette opgaver, give feedback og (måske) undervise

Kunstig intelligens vil kunne erstatte noget af lærernes repetitive arbejde, som at rette opgaver, og vil måske en dag overtage dele af undervisningen. Men datasikkerhed, kildekritik og navigationskompetence bliver vigtige områder at afklare først.

Du kender de røde streger under ordene i dit Wordeller Google-dokument. I løbet af de seneste ti år er funktionen blevet stadigt mere avanceret. Hvor de røde streger engang kun fangede stavefejl, kan funktionen nu foreslå nye ord og ord, der passer ind i sammenhængen. Teknologien til elever med læsebesvær kan sågar lave tekst til tale og omvendt og fuldføre sætninger.

På den måde har datadreven digital intelligens allerede i en del år spillet en rolle i de danske klasseværelser. Men da selskabet bag OpenAI lancerede ChatGPT og gjorde den offentligt tilgængelig i november sidste år, kunne vi alle pludselig se, at kunstig intelligens på den ene eller anden måde kommer til at påvirke undervisningen. Og til de første afgangsprøver efter ChatGPT’s indtræden på markedet var der da også mange lærere – på efterskoler såvel som i folkeskoler og gymnasier - som måtte konstatere, at elever havde brugt ChatGPT til at skrive deres opgaver.

“Det er vigtigt, at skoleledelser og lærere forholder sig aktivt til det her” siger Nikolaj Elf, som er professor ved Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet (SDU).

Nikolaj Elf mener også, at det er vigtigt, at skoler og lærere går undersøgende til spørgsmålet om, hvorfor eleverne bruger ChatGPT til at skrive deres opgaver.

“Snarere end snyd tror jeg, at det er en blanding af nysgerrighed på, hvad det kan, et forsøg på at effektivisere en læringsproces og så et udtryk for, at hvis man alligevel skal svare det, som alle andre svarer, hvorfor så ikke bare få en maskine til at gøre det,” siger han og understreger, at det selvfølgelig fortsat er vigtigt at vurdere, om eleverne virkelig har snydt ved at lade ChatGPT skrive opgaven uden selv at have lavet den.

Nikolaj Elf mener, at de nye teknologiske muligheder i højere grad stiller krav til, at skolerne begynder at stille eleverne nogle andre typer opgaver end hidtil.

Bagom billederne

Alle billeder på s. 16-23 samt på s. 26 er AI-genererede. Vi har givet artiklerne til AIsprogmodellen ChatGPT, som har genereret en række tekstbeskrivelser til billeder. Dem har vi så kopieret ind i AI-tekst-til-billede-værktøjet Midjourney, der derefter har genereret billederne. Billederne giver et godt indblik i, hvor meget forskelligt man kan lave bare med to AI-modeller som ChatGPT og Midjourney.

“Måske er det ikke de meget reproducerende opgaver, vi skal dyrke så meget mere,” siger han.

Han forestiller sig, at både design af formål og materialer til de enkelte fag, som f.eks. dansk eller samfundsfag, i mindre grad vil lægge vægt på store tekstmængder med viden om f.eks. en bestemt periode. I stedet skal lærere og elever i højere grad arbejde med at forholde sig kritisk eller undersøgende til stoffet.

AI kan rette sprogopgaver

For læreren kan AI komme til at overtage en del af deres rettearbejde. Det er Nikolaj Elf ikke i tvivl om. Han fortæller, at der allerede kører forsøg med at lade kunstig intelligens give feedback i undervisningen i fremmedsprog.

“AI kan komme med forslag til, hvordan eleverne kan gøre ting bedre. Det kan både være til den enkelte elev og på klasseniveau,” siger Nikolaj Elf.

Hvis man f.eks. forestiller sig, at alle eleverne på en skole afleverer i et cloud-system som Microsofts Onedrive eller i Google Docs, kan man på sigt forestille sig, at kunstig intelligens både vil kunne vurdere, hvor læreren med fordel skal gøre en ekstra indsats på klasseniveau, og på individniveau fortælle, hvor den enkelte elev har brug for ekstra opmærksomhed.

“En computer vil kunne give noget systematisk feedback på, hvor der er styrker og svagheder,” siger Nikolaj Elf.

Før lærerne kan begynde at bruge AI til at vurdere elevernes arbejde, kræver det dog, at der kommer styr på datasikkerhed og etik.

Allerede i dag kan der være problemer med at opfordre elever til at bruge chatbots, fordi eleverne derved afgiver data. Også når vi bruger Google eller andre søgemaskiner, afgiver vi data, så det er et problem, vi har kendt i mange år.

Hvis skolerne skal lade kunstig intelligens behandle elevernes opgaver, kræver det ifølge Nikolaj Elf datasikkerhed og dataetik på et helt andet niveau, end vi kender i dag. Professoren mener derfor også, at de offentlige myndigheder skal blive meget bedre til at kræve noget af tech-virksomhederne. I stedet for at betale store beløb for programmer som Google Docs og samtidig få høstet data, skal kommunerne og andre myndigheder stille krav om selv at have ejerskab over data.

Christian Haslam er lektor og forsker på Aalborg Universitets Center for It-ledelse og mener ligesom Nikolaj Elf, at der er et dilemma mellem, at skolerne bliver nødt til at klæde eleverne på til en fremtid med kunstig intelligens, samtidig med at datasikkerhed er en uafklaret faktor.

Digitale hjælpelærere er noget, forsker i kunstig intelligens Kristoffer Stensbo-Smidt godt kan se for sig i fremtidens skole.

Dertil kommer, at han sætter større spørgsmålstegn end Nikolaj Elf ved, om det er en god idé at lade AI stå for feedback.

“At lade kunstig intelligens lave vurderinger af og planlægge, hvad der skal laves i undervisningen bagefter, lægger op til diskussion. Vi skal som samfund have nogle lange hårde snakke om, hvor meget data vi samler ind om vores elever, og hvad vi bruger det til,” siger han.

Fremtidens digitale hjælpelærere

De to forskere er helt enige om, at en vigtig del af undervisningen i kunstig intelligens må handle om at lære eleverne at søge information og at navigere i al den information, de graver frem, ligesom det at lære eleverne kildekritik bliver endnu mere væsentligt, end det er i dag. Christian Haslam peger på, at ChatGPT kan finde tendenser og opsummere hovedpointer i enorme mængder af data, som eleverne kan have svært ved navigere i.

“På den måde kan det jo være et fantastisk redskab til at kunne lave bedre skoleopgaver, som er bedre funderet i større mængder af data. Men vi skal bare være kritiske over for, at den kunstige intelligens ikke nødvendigvis har det korrekte og fyldestgørende svar på alting,” siger han.

Kristoffer Stensbo-Smidt er postdoc i anvendt matematik og forsker i kunstig intelligens. Han går endnu længere end de to andre forskere, når han skal vurdere, hvad kunstig intelligens kommer til at betyde for lærerne og den undervisning, der kommer til at foregå ude på skolerne i fremtiden.

Hans vurdering er, at kunstig intelligens vil komme til at spille en langt større rolle i fremtidens skole. Som det er nu, kan chatbotten ChatGPT og andre sprogmodeller hjælpe eleverne med at forstå et emne. Det, mener han, vil udvikle sig.

“Undervisning er noget, der i langt større grad vil blive udført af kunstig intelligens,” siger han og nævner f.eks. digitale hjælpelærere, og at eleverne kan få undervisning i et emne, som læreren på skolen ikke underviser i.

Bagom kunstig intelligens

Hvis AI i fremtiden skal kunne bruges til skoleopgaver, kræver det ifølge professor Nikolaj Elf datasikkerhed på et helt andet niveau end i dag.

• Kunstig intelligens, ofte forkortet som AI, er, når en computer kan simulere menneskelig tænkning og adfærd og dermed udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens.

• AI-systemer bruger avancerede algoritmer og store mængder data til at træne sig selv til at udføre specifikke opgaver. Dvs., at AI hele tiden lærer og udvikler sig. AI-chatbotter som f.eks. ChatGPT og Google Bard er sprogmodeller, som er trænet på store mængder af tekster til kunne udtrykke sig sprogligt formfuldendt.

• AI findes i en bred vifte af teknologier, herunder stemmestyring som Siri og Alexa, selvkørende biler, medicinsk diagnostik, styring af komplekse systemer, billed- og videoskabelse og meget mere.

• Virksomheden OpenAI gjorde i november 2022 med offentliggørelsen af sprogmodellen ChatGPT AI til allemandseje. Det har betydet et ændret syn på AI og en mængde nye produkter, som bygger på sprogmodeller og et kapløb mellem tech-giganterne i at få markedsandele.

KILDE faktalink.dk, mandagmorgen.dk: ‘Hvad gør det ved den offentlige samtale, når chatbotten farer i blækhuset?’ ChatGPT, Google Bard m.fl.