EFTERSKOLE FORENINGENS ÅRSMØDE 2015 by Efterskoleforeningen

EFTERSKOLE

FORENINGENS

ÅRSMØDE 2015 Årsmødehæfte med foreningens skriftlige beretning

Årsmødeprogram

Beretning

Regnskab

Handlingsplan

Kandidater

Efterskoleforeningens årsmøde

Annemette Jonsson • 17 år På efterskolen er vi på konstant, men det er ikke alle, der kan klare at være så tæt 24/7. Men det giver fede oplevelser. Jeg har blandt andet brugt min OSO-opgave til at finde ud af, hvad jeg gerne vil arbejde med bagefter. Jeg har også fået vejledning på skolen i løbet af året, så nu ved jeg, at jeg søger hhx og på sigt formentlig gerne vil arbejde med medievidenskab.

Efterskoleforeningens årsmøde

Program Efterskoleforeningens årsmøde 2015 Fredag den 6. marts 14.00 14.00 14.00 19.00

3 kursustilbud 1) Fra kaffeklub til kraftcenter – den professionelle bestyrelse i den frivillige verden 2) Ungdomsliv, efterskole og faglighed 3) Faldende ungdomsårgange – skal skoleformen på skrump eller skal markedsandelen øges? Middag

Lørdag den 7. marts 08.30 Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer 09.30 Velkomst ved foreningens formand 09.45 Tale ved kulturminister Marianne Jelved 10.15 Generalforsamling i Efterskoleforeningen • Valg af dirigenter og stemmetællere • Beretning fra styrelse og enheder 11.15 Gruppedrøftelser (kaffe ved gruppelokaler) 12.45 Frokost 13.45 Generalforsamlingen genoptages • Handlingsplan 2015/16 • Forelæggelse af revideret regnskab • Behandling af forslag • Behandling af forslag til budget og kontingent • Valg af styrelsesmedlemmer og suppleanter • Eventuelt 20.00 Middag i store sal med efterfølgende dans til Nightfever

Søndag den 8. marts 09.00

10.15 10.45 12.00

M orgensang Foredrag ved professor Gert Tinggaard Svendsen ”Efterskolernes betydning for tillid, lykke og rigdom” Kaffepause Funky foredrag ved Per Vers Årsmødet afrundes af formanden Derefter frokost og afrejse

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Hele Danmarks efterskole Ude på landets 249 efterskoler er der mange steder en spændende udvikling i gang i forhold til at nytænke uddannelsesforløb, dannelse og medborgerskab. Alle efterskoler vil gerne ruste de unge til at indgå i fælleskaber og blive engagerede samfundsborgere. Det er med andre ord en del af skoleformens DNA. Men omkring efterskolerne forandrer samfundet sig hastigt. Det aktive lokale foreningsliv, som mange efterskoler blev født ind i i sidste århundrede, ligner ikke længere sig selv. Der er flere steder vigende engagement og deltagelse i partierne, foreningerne og i lokalrådene - ikke mindst ude i landdistrikterne. Det har fået mange til at spørge, om det demokratiske engagement er på retur, og hvad kan vi så i givet fald stille i stedet for? Eller med andre ord: Hvordan ser et nutidigt demokratisk medborgerskab ud? Det er ikke let at give et entydigt svar. Det kan både handle om, hvordan vi styrker det lokale demokrati, og om hvordan vi skal forstå og handle som verdensborgere i en mere og mere global verden. I efterskolerne tror vi på, at ansvaret for fællesskabet og demokratiet hos de unge kan styrkes både i og udenfor efterskolen. Og vi vil derfor som skoleform gerne bidrage til at styrke det demokratiske engagement i lokalsamfundet. Det demokratiske engagement starter ofte lokalt, hvor man kan opleve at have indflydelse eller medbestemmelse på sin egen livssituation. Målet er blandt andet at styrke det demokratiske engagement hos unge i og omkring efterskolen gennem handlinger, der for eksempel skaber fællesskab om at forbedre unges vilkår.

Derfor søsætter vi i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd et nyt stort projekt, der har arbejdstitlen ”Demokratiske iværksættere”. Det skal involvere en række efterskoler og kommuner i landdistrikterne i 2015/16. Projektet har til hensigt at styrke undervisningen i medborgerskab og demokrati på skolerne, og samtidig gøre en positiv forskel for både de unge og ældre udenfor skolen.

Efterskolens sociale ansvar Vi oplever et samfund med en stigende polarisering med på den ene side de ressourcestærke unge, der vælger de gymnasiale uddannelser, og på den anden side en stor gruppe af udsatte unge, der falder fra især erhvervsuddannelserne af både faglige, psykiske og sociale årsager. En stor del af disse unge får slet ingen ungdomsuddannelse. Den uddannelsespolitiske dagsorden, om hvad vi skal stille op med disse unge, fylder som bekendt rigtigt meget. Der er kommet adgangsbegrænsning på erhvervsuddannelserne, hvor man skal have et gennemsnit på to i dansk og matematik, og inden så længe har vi sandsynligvis også en adgangsbegrænsning på en bestemt karakter til gymnasiet. Dette vil gøre udfordringen endnu større, da de unge med meget lave karakterer har brug for flere slags støtte. Efterskolen kan ikke løse alle problemer for de unge, men efterskolens kombination af undervisning og samvær er et tilbud, der giver øget selvværd og faglige forudsætninger, så flere kan lykkes med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Fra forskellig side sættes der fra tid til anden spørgsmålstegn ved, om efterskolerne tager et til-

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Stine Eiberg • 16 år Når man tager på efterskole forlader man sin familie, men man får hurtig en ny. Jeg er blevet meget mere selvstændig, for mor og far er ikke lige ved siden af til at hjælpe. Jeg synes, også jeg er blevet mere udadvendt, og jeg tør mere. Det er blevet nemmere for mig at være sammen med andre mennesker og give mig selv til kende. Den helt store drøm er at blive professionel håndboldspiller. I dag er jeg en del af Team Danmarks talenttræning. Næste år begynder jeg på stx.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

strækkeligt socialt ansvar? Det er en kritik, som vi er lydhøre over for, og der er flere ting, vi sandsynligvis kan gøre bedre. Vi vil nemlig gerne være ”Hele Danmarks efterskole”. Efterskolen har samlet set en betydelig andel af socialt udsatte unge. Disse elever er imidlertid ikke jævnt fordelt på efterskolerne, men ofte koncentreret på skoler uden økonomisk overskud til at iværksætte særlige støtteforanstaltninger til fremme af fastholdelse af disse elever i efterskoletilbuddet og til forberedelse af deres overgang til ungdomsuddannelserne. Derfor har vi i foreningen i de seneste 3 år grundigt drøftet og arbejdet for at fremsætte et forslag om socialt taxameter. Vores forslag om taxameteret er en tillægstakst til efterskolerne, der er afhængig af et gennemskueligt og let kontrollerbart datagrundlag, nemlig forældrenes indkomstgrundlag. Pengene fra taxametret kan anvendes til særlige pædagogiske indsatser, hvor uddannelsesfremmede unge følges tæt, f.eks. af personlige eller faglige mentorer. Regeringen har nu endeligt taget forslaget til sig, og Undervisningsministeren har lovet, at forslaget kommer med finansloven for 2016. Samtidig har Efterskoleforeningen en forventning om at få grundtilskuddet reguleret i samme omfang som taxametrene, således at balancen mellem grundtilskud og taxameter genoprettes. Dette ønske skyldes, at grundstilskuddet i en årrække har været fastfrosset og dermed ikke har fulgt med pristalsreguleringen på taxametrene.

Alle skal have lige mulighed for at komme på efterskole Så langt så godt. Det sociale taxameter er et skridt i den rigtige retning i forhold til at få fordelt midler direkte til de elever, der har brug for det. Men godt begyndt er kun halvt fuldendt. For vi bliver fortsat nødt til at diskutere, hvordan vi fremover sikrer, at alle unge mellem 14 og 18 år skal have lige mulighed for at komme på efterskole.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

David Winther • 17 år Jeg er totalt positivt overrasket over det sammenhold, der er på skolen, og over de muligheder vi både får for at udvikle os i vores fritidsinteresser og i skolen. Undervisningen er tilrettelagt efter vores niveau, så vi bliver klar til ungdomsuddannelsen. Jeg føler mig langt mere parat til at begynde på hhx til sommer end jeg gjorde efter 9. klasse. På sigt vil jeg gerne arbejde med salg og international økonomi. I den sammenhæng tror jeg, at jeg har fået noget meget vigtigt med fra efterskolen. Jeg er blevet mere åben, bedre til at gå i dialog og så træner vi helt ubevidst det at være sammen med andre mennesker, fordi vi lever så tæt.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Det er med andre ord en udfordring, vi må se i øjnene. Priserne på egenbetalingen stiger på efterskolerne. Skolernes gennemsnitlige ugepris i de sidste 10 år er steget med 47,12 procent i løbende priser og 22,17 procent i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen har været forholdsvist jævnt fordelt fra år til år i perioden. Og stigningen er næsten lige så høj for det dyreste – som for det billigste efterskoletilbud. Der er en række gode grunde til denne stigning. For det første er der behov for at kompensere for det reelle prisfald i statstilskuddet, der ikke er blevet justeret i takt med pris- og lønudviklingen. For det andet har der også siden finanskrisen været behov for at øge opsparingen til bygge- og anlægsinvesteringer, da det har været og fortsat er meget vanskeligt at optage kredit og nye lån i bankerne. Men uanset hvordan vi vender og drejer sagen, er stigningen i egenbetalingen i de sidste 10 år væsentligt højere end realindkomststigningen i befolkningen, ikke mindst i forhold til de laveste indkomstgrupper. Det betyder i praksis, at stadigt færre unge fra lavindkomstfamilier har mulighed for at komme på efterskole. Vi har siden 2012 haft øget mulighed for at give individuel supplerende elevstøtte til elever, hvis familie ikke har råd til at betale fuld pris for et efterskoleophold. Disse midler falder ofte på et meget tørt sted og har haft afgørende betydning for disse elevers mulighed for et efterskoleophold. Men vi kan også konstatere, at fordelingen af midlerne foregår meget forskelligt, og ikke mindst at kommunikationen til forældre og elever på en del skoler godt kunne være mere tydelig. Derfor har vi i februar udsendt en vejledning med gode råd til, hvordan skolerne kan kommunikere og udmønte den individuelle supplerende elevstøtte.

Der er meget stort fokus i hele Folketinget på, at alle skal have lige adgang til at komme på efterskole og ikke mindst for at løfte de socialt udsatte elever både fagligt og socialt. Vi vil i det kommende år udvikle forslag til initiativer, der i højere grad kan sikre, at alle unge har lige adgang til at komme på efterskole.

Efterskolen vil værne om friheden Vi er samtidig frie skoler, der til alle tider vil værne om vores frie ret til at oprette og drive skole ud fra vores eget værdigrundlag. Men vi har samtidig pligt til også at tage et samfundsmæssigt ansvar. Hvis ikke vi selv er med til at finde løsninger på samfundets udfordringer, risikerer vi på sigt, at politikerne indskrænker vores frihed. Vi er en del af de frie skolers bevægelse, der har dybe historiske og kulturelle rødder helt tilbage fra midten af det 18. århundrede. Men de frie skolers ret - eller nærmere forældrenes frie ret til selv at vælge undervisningsform - blev sikret i Grundloven i 1915. De frie skoler har derfor også meget at fejre i forbindelse med 100 års jubilæet for grundloven af 1915, den 5. juni i år. Efterskolerne har haft et spændende og begivenhedsrigt århundrede. Det skal naturligvis fejres, men det er samtidig også vigtigt, at skolerne kigger både indad og fremad. Det er vigtigt, at vi både diskuterer, om vi nu også bruger vores frihed i overensstemmelse med lovens ånd, og hvordan vi vil forvalte og udvikle efterskolerne for de kommende generationer. Vi vil gerne takke efterskolerne, ministerier og øvrige samarbejdspartnere for et godt og udbytterigt samarbejde i det forgangne år.

Med ønsket om et godt årsmøde Efterskoleforeningens styrelse

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Mathilde Knudsen • 15 år På efterskolen kan man forene sine interesser med skolegang. Det er optimalt, når man som jeg gerne vil præstere godt på begge felter. Det er mere hyggeligt at gå på efterskole end i folkeskolen, for man får et stærkere bånd til både lærere og de andre elever. Noget af det fedeste ved efterskolen er det sociale og rejserne. Jeg ville ønske at efterskolen kunne fortsætte for evigt.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Demokratisk dannelse kræver handling Hvordan bliver vi samfundsborgere? I Danmark har den demokratiske dannelse været en central del af vores skolesystem og selvforståelse, og vi er stolte af at danne vores børn til både at blive fagligt dygtige unge, såvel som ansvarlige, selvstændige og tillidsfulde samfundsborgere. Men i en tid, hvor samfundet forandrer sig med stadig stigende hast, er det nødvendigt at stoppe op og undersøge, hvad der skaber det gode samfund og de borgere, der skal virke i det. Det er ikke mindst vigtigt at kvalificere uddannelsessystemets bidrag til udviklingen af fremtidens samfunds borgere. Efterskoleforeningen ønsker at være med til at nytænke og styrke den demokratiske dannelse i vores uddannelsessystem. Vi vil inspirere, udvikle og dele viden om nye læringsmodeller. Som en del af det, vi kalder dannelseskaravanen, har vi blandt andet iværksat konferencen ”Hvordan bliver vi samfundsborgere?” - og projektet ”Demokratiske iværksættere”.

Demokratisk Iværksætteri – handling giver forvandling Den 23. januar inviterede foreningen til debatmøde på Vartov. Under titlen ”Hvordan bliver vi samfundsborgere?”, diskuterede politikere, meningsdannere og fagfolk, hvad vi skal med den demokratiske dannelse - og hvordan vi sikrer, at den demokratiske dannelse fortsat er et grundlæggende element i Danmark. Derfor har Efterskoleforeningen igangsat projektet ”Demokratisk Iværksætteri” i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd. Vi vil gerne samarbejde med lokalsamfundets demokratiske organisationer om at levere folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Vi vil gerne undersøge, hvad det i praksis åbner af muligheder for undervisningen på efterskolerne og i skolernes lokalsamfund, herunder i landdistrikterne. Desuden opfordrer vi landets kommuner til at stille de deltagende skoler opgaver, der kan styrke lokalsamfundet. Det er muligt at læse mere om projektet på Efterskoleforeningens hjemmeside under pædagogiske projekter.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Projekt Vendsyssel Foreningen afsluttede i sommeren 2014 projekt Vendsyssel, der også har set på efterskolernes rolle som værdiskabende aktører i lokalsamfundet. Formålet var at undersøge mulighederne for, at efterskolerne kunne etablere værdiskabende netværk på tværs af efterskolerne - og mellem efterskole og lokalsamfund. Efter projektets afslutning er meldingen fra de 14 deltagende efterskoler, at det er lykkedes at etablere bæredygtige netværk. Der er nu taget initiativ og fundet økonomiske midler til et kompetence- og udviklingsprojekt på tværs af skolerne. Her vil man arbejde med at styrke lærerrollen og desuden understøtte lærernes arbejde med at udvikle sociale kompetencer hos de unge. Desuden vil man forsøge at styrke skolernes evne til at facilitere processer, der kan styrke de sociale kompetencer.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Efterskolerne tager socialt ansvar Et stigende antal unge har det svært i livet. Årsagerne kan være mange; familiære omstændigheder, sociale vanskeligheder eller psykisk sårbarhed kan hver for sig eller samlet betyde, at udsigterne til et godt og sundt ungdomsliv med uddannelse, venner og selvstændighed synes fjerne. Efterskoleforeningen arbejder løbende med en række tiltag, der skal gøre det nemmere for efterskolerne at tilbyde effektive og kvalificerede forløb for udsatte og sårbare unge.

Samarbejde med kommuner og KL I efteråret udførte foreningen en undersøgelse af andelen af udsatte unge på efterskole. Omkring 8,6 procent af de unge på de almene efterskoler får økonomisk støtte til deres ophold. Nøglen til at give flere udsatte unge et succesfuldt efterskoleophold, der på sigt kan betyde et mønsterbrud, er et godt samarbejde mellem kommunale forvaltninger og efterskoler. Med udgangspunkt i erfaringerne fra det tidligere Projekt Mønsterbrud og publikationen ”10 trin” har foreningen derfor det sidste år med succes arbejdet på at udvide samarbejdet med de kommunale forvaltninger og KL.

Inklusion og specialundervisning på efterskolerne Det er nu mere end tre år siden, der blev fremsat lovforslag om inklusion i folkeskolen. En lov, der på afgørende vis ændrede specialundervisningsbegrebet. Allerede med lovforslaget blev det klart, at afgrænsningen af folkeskolens specialundervisning fik afledte konsekvenser for efterskolerne.

Siden lovændringerne kom på folkeskoleområdet, har Efterskoleforeningen været i dialog med Undervisningsministeriet om en omlægning af tilskud til specialpædagogisk støtte på efterskolerne. Første fase blev loven om tilskud til inklusion på almene efterskoler, der trådte i kraft i skoleåret 13/14. Begrebet ’specialundervisning’ på almene efterskoler dækker kun elever, der af PPR er anbefalet mindst ni timers ugentlig støtte. Mange efterskoler har nu gjort sig erfaringer med pædagogisk planlægning og administration efter loven om inklusion, men der er endnu ikke foretaget nogen systematisk evaluering af ordningen – vi forventer, at det vil ske i løbet af 2015. Anden fase har handlet om tilskud til specialefterskoler samt tilskud til specialundervisning på almene efterskoler. Umiddelbart inden jul blev der fremsat lovforslag på området, der blandt andet betyder, at tilskuddet på de to områder vil blive givet som taxametre i fremtiden. Det er Efterskoleforeningens klare opfattelse, at den nye tilskudsmodel vil give mulighed for fortsat at lave et kvalitetsfyldt, specialpædagogisk tilbud på efterskolerne i fremtiden. Det har været centralt for foreningens dialog med ministeriet om den nye tilskudsmodel, at elever med behov for ekstra støtte fortsat har mulighed for et kvalitetsfyldt efterskoleophold, og at skolerne har frie rammer til at anvende midlerne, så de kommer eleverne til gavn på den bedst mulige måde. Vi me-

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Patrick Johansen • 16 år Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle efter 9. klasse og havde hørt meget godt om efterskolerne fra kammerater. Min familie havde dog ikke rigtig råd i første omgang, men jeg kom ind efter der blev skrevet en ansøgning. Efterskolen har rykket rigtig meget for mig fagligt, og jeg har fundet ud af, at jeg gerne vil begynde på hg til sommer. Kravene er højere på efterskolen, og vi får flere lektier, end jeg er vant til. Der er mange pligter og faste spisetider, jeg tror det har været med til at gøre mig mere selvstændig på en måde, hvor jeg tager ansvar.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

ner, at vi med den nye model er kommet i mål med begge dele på bedst mulige vis. Det har været en tidskrævende opgave for foreningen at sikre den nye tilskudsmodel. I det kommende år vil foreningen få en vigtig rolle, når loven skal implementeres og skolerne informeres.

Omstillingsreserverne og det sociale taxameter I 2013 blev de såkaldte omstillingsreserver indført på efterskoleområdet. Det betyder, at skolernes taxametertilskud siden er blevet reduceret med to procent årligt. De to procent af taxametertilskuddet er tænkt som midler, der skal bruges til omprioriteringer og nye initiativer på skoleområdet. Men ligesom i 2014 er pengene også i 2015 blevet tilbageført til skoleformen. Det betyder dog ikke, at princippet om omstillingsreserverne er taget af bordet. Der er for årene 201618 reserveret en omstillingsreserve på finansloven, der svarer til 2 procent af taksterne.

Det sociale taxameter Efterskoleforeningen har i flere år arbejdet på et socialt taxameter, der skal give en økonomisk håndsrækning til skoler, der tager et stort, socialt ansvar i form af mange elever fra udsatte hjem. De ekstra midler skal for eksempel gå til flere timer, mentorordninger og efteruddannelse.

Forslaget fra foreningens side har været at finde penge til en forsøgsbevilling fra omstillingsreserverne. Foreningen er blevet stillet i udsigt, at ordningen vil komme på finansloven for 2016.

Efterskoleforeningens stipendieordning Efterskoleforeningens stipendieordning, der blev oprettet i 2007, er en håndsrækning til økonomisk trængte grønlandske unge og ikke-vestlige indvandrer- og flygtningeunge, der gerne vil på efterskole. Ordningen blev evalueret i 2014, og her konkluderede man, at stipendieordningen har været årsag til en markant stigning af indvandrerunge på efterskole. Behovet for stipendier er stigende, og foreningen har i år fået en bevillig fra satspuljemidlerne på 1,1 millioner kroner. Midlerne bliver fordelt over de næste tre år. Andelen af flygtninge- og indvandrerunge på landets efterskoler er dog stadig lav, hvis man sammenligner med folkeskolen. Derfor afholdt foreningen i september en workshop for nøglepersoner og samarbejdspartnere på området, hvor rekruttering var på dagsordenen. Efterskoleforeningen har siden 2002 arbejdet aktivt med rekruttering af indvandrer- og flygtningeunge og ønsker nu at målrette den fremtidige indsats på området yderligere, blandt andet ved at styrke samarbejdet mellem efterskolerne og de kommunale forvaltninger, etniske minoritetsforeninger, idrætsforeninger og andre steder, hvor de unge færdes.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Projektet ”Den inkluderende efterskole” I et samarbejde med Frie Skolers Lærerforening (FSL) og med midler fra Kompetencesekretariatet igangsatte foreningen i foråret 2014 projektet ’Den inkluderende efterskole’. Formålet er at understøtte og udvikle inkluderende miljøer på efterskolerne – og samtidig udvikle skolernes evne til at arbejde strategisk med inklusion. Inklusionsområdet er præget af mange forskellige tiltag, der hver især er målrettet forskellige grupper af unge, som har brug for ekstra støtte, og af bestemte takster til bestemte elevgrupper. Projektet skal blandt andet skabe sammenhæng mellem de forskellige tiltag på den enkelte skole og derved sikre, at vi arbejder med forskelligheden som et grundvilkår på efterskolerne i en form, der kommer alle de unge til gode. Otte efterskoler, der er opdelt i læringspartnerskaber to og to, deltager i ’Den inkluderende efterskole’. Medarbejdere fra de enkelte skoler vil stå til rådighed med erfaringer og ideer til inklusionsarbejdet, når projektet i løbet af 2015 afsluttes.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Diplomuddannelse i inklusion Alle efterskoler arbejder med inklusion, og selv den mest erfarne lærergruppe kan møde udfordringer i de meget sammensatte elevgrupper, som kommer til efterskolen. Fordi eleverne er på skolen døgnet rundt, møder man på efterskolen nogle andre udfordringer med inklusion, end man gør i folkeskolen. For at kvalificere efterskolernes arbejde med inklusion har Efterskoleforeningen i samarbejde med UC Nord og UC Lillebælt nu oprettet forskellige uddannelsesmoduler og et diplommodul om inklusion i Efterskolen. Læs mere på foreningens kursuskalender.

Ny lov om socialtilsyn har ramt efterskoler som modtager anbragte elever Den nye lov om socialtilsyn fra juni 2013 har gjort det vanskeligere for efterskoler at være godkendte til at modtage anbragte elever. Det har betydet, at en række skoler har været nødt til at opsige deres godkendelse, og anbragte elever har derfor fået færre skoler at vælge imellem. Socialtilsynsloven har flyttet ansvaret for det driftsmæssige tilsyn fra skolens kommune til fem centrale tilsynsregioner. Loven har gjort tilsynet væsentligt mere omfattende, og der er indført brugerbetaling, som betyder, at skolerne skal betale minimum 31.000 kr. om året for at være godkendte som anbringelsessted. Efterskoleforeningen er i dialog om udfordringerne med Socialstyrelsen under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Vi håber, at der i løbet af 2015 kommer nogle konkrete løsninger på de problemer, efterskolerne oplever – og herunder, at vi kan reducere taksten for tilsynet.

Udvikling af ministeriets tilsyn Undervisningsministeriet har i 2014 arbejdet med at samle og effektivisere ministeriets tilsynsarbejde på tværs af skoleformer. På vores område har ministeriet blandt andet et ønske om at harmonisere tilsynsmodellen i retning af den model, som kendes for de frie grundskoler. Foreningen har været til indledende drøftelser med ministeriet, og vi forventer, at ministeriet vil præsentere et konkret forslag i løbet af 2015.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Nadja Dalgaard • 16 år Mit mål med efterskolen var at lære at være mindre genert. Før kunne jeg godt føle, det var et problem at tage kontakt til andre, men jeg er blevet mere udadvendt i løbet af efterskoleåret. Efterskolen er et rigtig godt sted at øve sig, fordi man lærer mange at kende. Det er et trygt miljø, hvor jeg har oplevet, at det er nemmere at åbne sig. Jeg har fået mere tro på mig selv, og tør nu godt tro på, at jeg kan gå efter en uddannelse som dyrlæge efter gymnasiet.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Nye arbejdstidsregler er blevet til virkelighed Mens 2013 var præget af lockout og ny lovgivning om lærernes arbejdstid, har 2014 været det år, hvor de nye arbejdstidsregler er blevet implementeret på skolerne, og foreningen har brugt en del tid på at vejlede skolerne i de konkrete regler.

Mange efterskolelærere underviser i dag lidt mere end tidligere. Den moderate stigning i omfanget af undervisningen er sandsynligvis en af årsagerne til, at de nye arbejdstidsregler har givet mindre turbulens på efterskolerne, end det ses andre steder.

I starten af skoleåret 2014/15 spurgte Efterskoleforeningen forstanderne, hvordan skolerne var kommet i gang med de nye arbejdstidsregler. Undersøgelsen viste, at flertallet af skolerne har taget de nye muligheder til sig; enten bruger de generelle regler eller har lokale aftaler på forhold, der begrænser sig til enkelte områder, for eksempel i forbindelse med lejrskoler, pauser og fridage.

Cirka 75 procent af lederne gav i undersøgelsen udtryk for at være positive eller i hvert fald at havde blik for de positive aspekter af de nye muligheder, og knapt halvdelen svarede, at reglerne betyder, at skolens tilbud til eleverne er blevet bedre. Den anden halvdel vurderede, at rammerne ikke har ændret sig.

På mange efterskoler har de nye arbejdstidsregler øget omfanget af lærernes tilstedeværelse, ligesom det har skabt nye rammer for samarbejde og forberedelse. Spørgsmål om pauser, arbejdstidsopgørelser, fridage og rejser har også optaget dagsordenen.

Spørgsmål om arbejdstid, overenskomst og de nye måder at arbejde på vil også i de kommende år optage skoleformen. Foreningens mål er at opnå en bedre undervisning og et bedre samværsmiljø - og dermed en attraktiv skoleform, de unge har lyst til at være en del af.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Rasmus Alexander Bjerregaard • 17 år Jeg kommer fra et lidt stille sted på Fyn og har brugt efterskoleopholdet til at komme lidt væk og hen til et sted, hvor der er mere liv. Efterskolen er en rigtig intens måde at lære folk at kende på, så jeg er blevet langt mere social og har lettere ved at snakke med folk. Det kan jeg sagtens bruge udenfor efterskolen. Jeg er rigtig glad for undervisningen, men tog nok primært på efterskole for at kunne spille mere musik. Vi får et mere privat forhold til lærerne end i folkeskolen, og det betyder, at jeg trives bedre, også i undervisningen.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Turbo på efterskolepædagogikken Den særlige efterskolepædagogik er en af grundstenene i vores skoletilbud. Derfor er det også vigtigt, at den til stadighed udvikles, styrkes og tilpasses nye udfordringer – både dem, der ligger i samtidens ånd og dem, der findes i lovbøgerne. Mange pædagogiske projekter er blevet sat i søen i 2014, mens andre er blevet afsluttet. Vi har investeret meget i 9.klassesprojektet, der skal medvirke til at styrke skolernes pædagogiske værktøjskasse, så vi kan opnå bedre resultater og gøre vores undervisningstilbud i 9. klasse mere attraktivt.

fuld kraft i det kommende år. Vi har haft særligt fokus på at få flere elever til at opleve de karrieremuligheder, der er ved at vælge en erhvervsuddannelse.

Vi har endvidere sat gang ”10. klasse som starten på noget nyt”, der skal kortlægge nogle af de mest spændende udviklinger i skolernes 10. klasse med fokus på overgang til ungdomsuddannelse.

De projekter og indsatsområder, der bliver beskrevet i dette afsnit, tager primært fat på forskellige udviklingsog overgangsproblematikker.

Det er afgørende, at vi som skole og bevægelse sætter dagordenen for udviklingen af 10. klasse, både fagligt og pædagogisk. Først og fremmest for eleverne skyld, men også så forældrene, vælgerne og politikerne kan mærke, at 10. klasse gør en forskel for de unges liv både i forhold til personlig udvikling og afklaring. Dette bekræftes af forældreanalysen, der dokumenterer, at 78 procent af eleverne ifølge forældrene har brug for afklaring af deres egne interesser og evner i forhold til valg af uddannelse. Vi har igennem de seneste år arbejdet på markant at styrke vejledningsindsatsen igennem vores ”integrerede vejledning”. Dette arbejde vil fortsætte med

Vi har gennemført industriprojektet med stor succes, og vi vil nu forsøge at inspirere langt flere skoler, lærere og elever til at arbejde med erhvervsorienterede overgange – altså 10. klasse forløb, hvor der indgår et integreret fagligt forløb med en erhvervsskole og en eller flere virksomheder.

Projekt skal styrke 9. klasse Efterskoleforeningen satte i 2013 gang i et større projekt om 9. klasse. Formålet er at styrke og udvikle 9. klasse på efterskolerne. Nyere undersøgelser har nemlig vist, at 9. klasse på efterskolerne i nogle henseender ikke er så succesfuld som 10. klasse. Det gælder både i forhold til overgange og gennemførelse af ungdomsuddannelse, brud på social arv og uddannelsesmobilitet. Med projektet ønsker vi at styrke 9. klasses position og undersøge, hvordan man kan styrke samspillet mellem den almene, folkelige og faglige dannelse blandt 9. klasse elever. Desuden vil vi finde ud af, hvordan efterskolerne helt generelt kan blive bedre til at udnytte de muligheder, det giver at være frie skoler med undervisning, der skal ”stå mål med undervisningen i folkeskolen".

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Christian Schach-Petersen • 16 år Før var jeg ikke så god til at få lavet lektier, men på efterskolen har vi forberedelsestid hver dag. Så alle laver lektier på samme tid. Så ved man, at vennerne også laver lektier og det er en god motivation for selv at gå i gang. Min arbejdsmoral er ganske enkelt blevet bedre.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Center for Ungdomsforskning (CEFU) og konsulentfirmaet DAMVAD har gennem det seneste skoleår undersøgt samspillet mellem den almene, folkelige og faglige dannelse blandt 9. klasseelever. Projektet har blandt andet haft til formål at undersøge, hvad der fremmer elevernes læring og hvordan de deltagende skoler flytter deres 9. klasseelever fagligt og socialt. Deres rapport blev præsenteret på et seminar på Vartov i september. Du kan læse rapporten på foreningens hjemmeside. Næste skridt i 9. klasse projektet er af en række pædagogiske uddannelseseksperimenter, hvor 12 efterskoler skal arbejde med de fem udfordringer, Damvad og CEFU har dokumenteret.

De fem udfordringer • Efterskolens særlige mulighed som fri skole Her skal det undersøges, hvordan undervisningen tilrettelægges og praktiseres på caseskolerne, og vi sætter fokus på, hvordan efterskolerne kan blive endnu bedre til at udnytte deres muligheder og frihedsgrader som frie skoler. • Lærer-elev relationen belyses Her ser vi nærmere på lærer-elev relationen, der står stærkt i 9. klasseelevernes fortællinger fra deres efterskole. Vi ser nærmere på, hvordan skolerne arbejder med relationen mellem lærere og elever, og hvordan den kan udvikle sig endnu mere. • Efterskolens fællesskaber Også fællesskaberne på efterskolen står stærkt i elevfortællingerne. Vi vil undersøge, hvordan eleverne oplever og italesætter fællesskaberne, og hvordan fællesskaberne yderligere kan udvikles på efterskolerne. • Unge med særlige udfordringer Vi vil se på, hvordan efterskolerne kan udvikle indsatsen over for udsatte og sårbare unge.

• 9. klasseelevernes overgang til og gennemførelse af ungdomsuddannelse Fokus på, hvordan efterskolerne kan blive bedre til at forbedre overgangen og gennemførelsen for elever i 9. klasse.

Industriprojektet sluttede med succes I 2014 blev Industriprojektet afsluttet. Tre efterskoler har i tre år arbejdet sammen med ungdomsuddannelser og virksomheder om at højne unges interesse for naturvidenskabelige fag og karriereveje i industrien. Projektet blev evalueret i en rapport fra Oxford Research, der udkom i juli 2014. Evalueringen konkluderer, at Industriprojektet i høj grad er lykkedes, takket været et både veltilrettelagt og velgennemført forløb. Det gælder både i forhold til at få etableret længerevarende samarbejder mellem efterskoler, ungdomsuddannelser og virksomheder samt at tilrettelægge forløbene, så eleverne får størst muligt udbytte af projektet. Projektet har kort sagt opnået de ønskede resultater, og hos Oxford Research vurderer man, at de forventede effekter vil indfinde sig på sigt. Projektet bliver desuden rost for sin fleksible opbygning, for det øger sandsynligheden for, at de modeller, der er udviklet, kan brede sig til andre efterskoler. På Efterskoleforeningens hjemmeside kan man nu finde et vejledningsmateriale til skoler, der på egen hånd vil starte samarbejder med virksomheder og ungdomsuddannelser. Industriprojektet er tilrettelagt af Efterskoleforeningen og finansieret af Industriens Fond. Men industriprojektet var kun en begyndelse. I det kommende år vil vi rejse rundt i landet for få mangfoldiggjort de gode bæredygtige eksempler fra Industriprojektet. For selvom projektet har opnået megen anerkendelse og er nået langt ud med sin formidling, så ved vi af erfaring, at gode eksempler ikke spreder sig af sig selv, i det tempo, som samfundet har behov.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Celine Jensen • 16 år Det er fedt at gå i skole på en ny måde og være så tæt sammen med helt nye mennesker. Man får et helt andet forhold til lærerne, for de kommer til at kende én rigtig godt. På den måde bliver det også nemmere at lære, for man føler sig mere tryg. For mig betyder det, at jeg deltager mere i timerne. Ved at bo så tæt sammen har jeg lært rigtig meget om, at vi ikke alle er ens, men at vi alligevel kan få det til at fungere, hvis bare vi respekterer hinandens forskelligheder. Jeg interesserer mig meget for fag som biologi og fysik og vil nok uddanne mig i den retning.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Vi har derfor inviteret erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter, det vil sige både fagbevægelsen og arbejdsgiverne til at være med til at udvikle og forfine samarbejdsmodellen og konceptet om Erhvervsorienterede overgange.

fastlagte procedurer omkring karaktergivning og så videre. Det er det heldigvis lykkedes os at komme i mål med. Vi har i foreningen brugt tid på at vejlede i de nye retningslinjer, blandt andet på vores meget velbesøgte facebookgruppe for vejledere.

Vi vil med andre ord gerne være med til at gøre flere elever nysgerrige i forhold til at vælge en erhvervsuddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse. Samfundet har brug for, at mange flere unge bliver håndværkere eller faglærte. Denne udfordring vil vi gerne tage et medansvar for at løse. Det er et langt sejt træk, som lige er startet.

Foreningen har desuden arbejdet på at sikre, at udviklingen af vejledningen sker med opbakning fra ledelsen. Derfor var forstanderne også inviteret med til årets meget velbesøgte vejlederkonference, der blev afviklet med succes under temaet ”Turen går til fremtiden”.

Vejledning til fremtiden I forlængelse af folkeskolereformen og erhvervsskolereformen er der også kommet ændringer på vejledningen. Blandt andet skal skolerne modsat tidligere nu give 8. klasseeleverne en uddannelsesparathedsvurdering (UPV). Siden skoleåret 09/10 har skolen skullet afgive UPVer, hvis elever i 9. eller 10. klasse ønsker at fortsætte på en gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Der er desuden kommet nye optagelseskrav til erhvervsuddannelserne, hvor eleverne skal have bestået med gennemsnittet 02 i henholdsvis dansk og i matematik. I forbindelse med udarbejdelse af nye bekendtgørelser har det været vigtigt for os, at der bliver taget højde for, at langt de fleste efterskoler selv varetager vejledningsindsatsen. Det betyder, at skolerne ikke skal underlægges alle de centralt

Forskning i efterskolepædagogik Efterskoleforeningens internationale udvalg og styrelsen har i det forgangne år arbejdet på at få en international efterskolekonference på benene i 2016. Her vil man invitere forskere og skolefolk fra hele verden til at se på det danske efterskolebegreb, og i den forbindelse har foreningen indledt et samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. I februar afholdte DPU og Efterskoleforeningen i fællesskab den indledende konference ”Efterskolerne: efterspørgslen til eftersyn!”. Forskningen på efterskoleområdet er relativt begrænset, og den viden, som uddannelsesforskerne har om efterskolen er relativt begrænset. Formålet var at fremme efterskoleforskningen i den akademiske verden og skabe en fælles konsensus blandt danske uddannelsesforskere om, hvordan efterskolen skal forstås og beskrives.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Forsøgs- og udviklingsmidler Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet tilskud til pædagogisk udvikling og forsøgsarbejde samt til kursusvirksomhed med henblik på at opkvalificere skolens pædagogiske personale. I skoleåret 2015-16 bliver midlerne målrettet arbejde med udvikling af forsøg med nye prøveformer, for eksempel idræt, arbejde med udvikling af elevernes demokratiske engagement og arbejde med udvikling af efterskolernes 9. klasse.

Idræt bliver prøvefag i 9. klasse Fra skoleåret 2014/15 er der indført obligatorisk prøve i faget idræt i 9. klasse. Foreningen vil gerne være med til at opprioritere idræt, men har i en høring tilkendegivet, at foreningen ikke anbefalede prøve i idræt. Den nye prøve giver udfordringer på skolerne, da rammerne for indholdet i både prøver og fag er relativt snævre og derfor ikke lader meget plads til at tilpasse til den enkelte skoles virkelighed. Det gælder både fysiske rammer og lærerressourcer. Foreningen afholdte i oktober en temadag om prøven i idræt, der samlede 150 efterskolefolk. Vi vil nu undersøge mulighederne for at få en mere fleksibel prøveform, blandt andet i form af et udviklingsprojekt, der på sigt skal gøre det muligt at afholde projektorienterede prøver i Idræt.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Elever bør høres inden bortvisning I løbet af de sidste år har der været en række sager, hvor elever på frie skoler er blevet bortvist, uden at de eller deres forældre er blevet hørt i sagen. Folketingets ombudsmand tog derfor i efteråret 2014 sagen op med Undervisningsministeriet, Efterskoleforeningen og de øvrige skoleforeninger. Det blevet drøftet, hvordan man fremover sikrer, at FN’s Børnekonvention bliver overholdt på de frie skoler. Konventionen, der gælder alle unge under 18 år i Danmark, fastslår, at børn altid skal inddrages og høres i overensstemmelse med deres alder og modenhed, når der træffes beslutninger, der har betydning for dem. En høring af forældre og elev giver disse mulighed for at komme med deres opfattelse af sagen og kommentere de fakta, som skolen har fremlagt. Det giver skolen mulighed for at genoverveje beslutningen, inden der sanktioneres.

I publikationen ”Etik og kontrakt”, der findes på foreningens hjemmeside, beskriver vi, hvilke producerer, der bør gå forud en bortvisning. Etik og Kontrakt er også en vejledning i, hvordan skole og familier indgår aftaler om efterskoleopholdet, og hvordan man ophæver aftalen igen, hvis en af parterne ikke kan eller vil leve op til den. Det er ikke Efterskoleforeningens ønske, at der kommer lovregulering på området, for eksempel at forvaltningslovens regler om notatpligt, partshøring og begrundelse kommer til at gælde for efterskolerne. I stedet forventer Efterskoleforeningen, at efterskolerne vil efterleve ”god efterskoleskik”, og at dette fortsat vil være et tilstrækkeligt etisk pejlemærke. Undervisningsministeriet har ikke ønsket yderligere lovregulering på området, men udarbejder i stedet en vejledning til de frie skoler.

Børnekonventionens artikel 12 1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. 2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Mira Pastoft • 15 år Jeg er blev afklaret om, at jeg gerne vil i gymnasiet og uddanne mig i en naturvidenskabelig retning med fag som matematik, fysik og gerne engelsk, for jeg satser på et arbejde, hvor jeg kan bruge disse kompetencer. Jeg går også meget op i min sport og er med omkring ungdomslandsholdet som målmand, men som pige er det svært at leve af. Efterskolen er et dejligt koncentreret fællesskab, hvor vi skal lære meget på kort tid, fordi vi både skal koncentrere os om det boglige og vores sport.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Str æber-tuderen

100.000 billeder til #storetudedag Efterskoleforeningens ”Storetudedag”kampagne gik i løbet af juni måned viralt på Instagram med 100.000 delte billeder med hashtagget #storetudedag. Det gik ikke mediernes næse forbi, og kampagnen fik omtale i blandt andet TV2 Nyhederne og P4-regionerne samt Magasinet Markedsføring.

Spejder-tuderen

Hipster-tuderen

Selfie-tuderen

Skater-tuderen

emo -tuderen

Kampagnen havde flere elemen-

Heste-tuderen

fessor-tuderen

Fodbold -tuderen

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

ter, blandt andet en tudetype-test og et tudebaromenter, en konkurrence, hvor eleverne kunne vinde en reunion for deres 책rgang og hjemmeside, der kunne tilpasses

omg-tuderen

Fashion-tuderen

it-tuderen

den enkelte skole.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Caroline Stilund • 16 år

Jeg er taget på efterskole for min sport og for at dyrke nye venner. Selvom vi har travlt fra morgen til aften med skole og idræt, så er det et meget overskueligt skema. For alt foregår på det samme sted. Det giver mig meget mere energi og mere motivation til også at passe min skole, end hvis jeg skulle være der hjemme og pendle mellem skole, hjem og idrætsforening. Til næste år vil jeg gerne i gymnasiet, for jeg vil gerne på sigt uddanne mig i en retning, hvor jeg kan arbejde med sprog.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Kommunikation og markedsføring Efterskoleforeningen arbejder blandt andet på at sikre en god lovgivning på efterskoleområdet og på at udvikle skoleformen gennem en række pædagogiske projekter. Men en stor del af foreningens arbejde handler også om at skabe synlighed omkring skoleformen. Både i markedsføringsøjemed, der skal sikre et fortsat stort optag på landets efterskoler og i den politiske kommunikation, der har til formål at synliggøre efterskolerne i debatten om vores uddannelsessystem. Det indebærer en række forskellige aktiviteter, hvoraf vidensindsamlig på efterskolerne fylder mere og mere – hvilket efterskolerne også har kunnet mærke i antallet af spørgeskemaer, der er blevet sendt ud. En af de vigtigste undersøgelser i år har været forældreanalysen.

Torsdagens arrangement ”Hvordan får flere udsatte unge en ungdomsuddannelse?” handlede om de mange unge, der bliver tabt i uddannelsessystemet. Derfor skal der iværksættes initiativer, der formår at mindske frafaldet. Til dette debatarrangement så vi på hvilke initiativer, der i givet fald skal søsættes, så frafaldet kan blive vendt.

Flere unge fra udlandet skal på efterskole

Men også debatarrangementer, hjemmesideoptimering og –drift, events og markedsføringskampagnerne for Efterskolernes Aften og Efterskolernes Dag er en del af foreningens daglige arbejde.

Ny, engelsksproget version af efterskole.dk skal gøre

Vi har i år haft et særligt fokus på demokratisk dannelse, der har fået sit eget afsnit i denne beretning. I dette afsnit kan du finde udpluk fra årets mange øvrige kommunikations- og markedsføringsaktiviteter.

har man kun kunnet søge informationer på dansk, men

Folkemødet 2014 Efterskoleforeningen deltog på folkemødet 2014 med tre forskellige debatarrangementer og en meget velbesøgt sangtime.

det nemmere at rekruttere internationale unge til efterskolen. Efterskole.dk er det sted, mange nye efterskoleelever møder deres efterskole for første gang. Indtil nu i 2014 gik en engelsk version af efterskole.dk i luften. Her kan landets efterskoler tilføje engelske præsentationstekster og andet indhold, for eksempel videoer, til deres side. Siden er både tænkt til potentielle efterskoleelever fra for eksempel Tyskland, Korea eller USA og til udenlandske forskere og gæstelærere, der ønsker en introduktion til efterskolen.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Om fredagen satte vi spørgsmålet ”Virksomhedssamarbejde - mere end et sodavandsbesøg?” til debat. Flere og flere efterskoler samarbejder med virksomheder om at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse efter efterskolen. Til debatarrangementet så vi på, hvordan samarbejde bliver til mere end sodavandbesøg. Og hvordan forløb tilrettelægges, så de for alvor udfordrer elevernes forestillinger om hvilken vej, de skal gå? Lørdag bød i forlængelse af Efterskoleforeningens velbesøgte sangtime på en debat om ”En tredje vej mellem dannelse og konkurrencestaten?” Vi spurgte hvilken dannelse, der skal til for at blive et livsdueligt menneske i fremtidens samfund? Efterskoleforeningen ønskede at finde svar på, om det i uddannelsessystemet er muligt at skabe ”en tredje vej”, der tilgodeser både den klassiske dannelse og kravet fra nutidens konkurrencestat.

Forældreanalysen 2014 Efterskoleforeningen besluttede i 2014 at undersøge, hvorfor forældrene og de unge vælger 10. klasse på efterskole – og hvilken værdi, de forventer at få ud af opholdet. Undersøgelsen viser, at forældre ser efterskoleophold som en langsigtet investering, der skal modne og afklare deres børn, styrke deres sociale kompetencer og klæde dem på til at indgå i fællesskaber. For andre er efterskolen et element i den unges dannelsesrejse, hvor man gør et stærkt fundament stærkere og bredere. Forældrene og de unge vælger

i alle tilfælde efterskolen, netop fordi skoleformen kan tilbyde et helhedsorienteret fokus på menneskelig udvikling og ikke kun faglige præstationer. Samtidig stiller forældrene i stigende omfang krav til det faglige niveau og skolens profil. De forventer, at de unge bruger året på afklaring af deres interesser og evner i forhold til valg af uddannelse. I den forbindelse er det en vigtig pointe, at forældrene tænker mere langsigtet end valg af ungdomsuddannelse – det handler om, hvem og hvad man vil være i livet. Undersøgelsens resultater er offentliggjort på Efterskolernes aften 2015, og rapporten kan findes på Efterskoleforeningens hjemmeside.

Udvalgte nøgletal fra undersøgelsen: Ifølge forældrene har 79 procent af eleverne i høj grad eller nogen grad brug for at afklare deres egne interesser og evner i forhold til valg af uddannelse. 72 procent af forældrene fremhæver, at en af de vigtigste egenskaber ved efterskoleformen er, at de unge lærer at tage ansvar for fællesskabet. Fællesskabet bliver altså et virkemiddel til at udvikle de unges sociale kompetencer. 75 procent af forældrene har lagt vægt på skolens værdigrundlag, mens 64 procent af forældrene i høj eller noget grad har vægtet skolens faglige profil, som fx højt fagligt niveau eller særligt fokus på bestemte fag inden for sprog eller naturvidenskab.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Efterskolerne og Europa I de sidste år har Europa og Europas ungdom været i fokus, når Efterskoleforeningen har udbudt aktiviteter af international karakter til efterskolerne. Særligt projektet ”Vores Europa”, hvor de to unge danskere Elena Askløf og Peter Laugesen har rejst Europa tyndt for at opsøge EU’s ungdom, er nået ud på landets skoler i form af Skype-oplæg og foredrag. Også en række unge europæere har været i praktik på danske efterskoler, ligesom efterskoleelever har deltaget i et stort ungdomsevent i Strasbourg i efteråret. Desuden arrangerede foreningen ti store debatter på efterskoler i hele landet op til Europaparlamentsvalget den 25. maj. Men det er ikke kun efterskolerne, der kigger ud over Danmarks grænser. Efterskolerne har i de senere år oplevet en stor interesse fra udlandet. I samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet har Efterskoleforeningen haft en række internationale forskere på besøg på efterskoler i hele landet. Uddannelse diskuteres i alle lande, og debatterne ligner meget de danske. Efterskolerne har ikke været synlige før nu, og det er interessant at få forskernes blik på efterskolen i en global kontekst.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Mads Dalby • 16 år Det er dejligt at gå på en efterskole, hvor vi har motion om morgenen, for man bliver meget mere klar til skolearbejdet. Jeg var egentlig begyndt på teknisk skole i sommer, men da jeg fik mulighed for at komme på efterskole skiftede jeg. Det er kun en gang i livet, man får mulighed for at leve i en så afvekslende hverdag, tæt sammen med andre unge. Jeg har brugt året på at finde ud af, at jeg til sommer vil begynde på hhx.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Maja Berendsen • 17 år Jeg valgte efterskolen, fordi jeg ikke rigtig følte mig gymnasieklar. Jeg havde brug for et år, hvor jeg kunne bliver stærkere i de fag, hvor jeg følte mig lidt svag. Jeg har i løbet af året helt klart oplevet, at jeg tager mere ansvar for at få lavet mine lektier og er i det hele taget blevet mere selvstændig. Før var jeg i tvivl om, hvad jeg skulle efter folkeskolen, men nu er jeg blevet mere afklaret om, at jeg gerne vil i gymnasiet.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Efterskolerne i tal Ved udgangen af 2014 fandtes der 211 almene efterskoler i Danmark, 20 ordblindeefterskoler og 18 efterskoler til unge med særlige behov. I 2014 måtte to efterskoler, Actionefterskolen og Lille Vildmose Efterskole, dreje nøglen om, mens Mina Hindholm Efterskole åbnede dørene for første elevhold i august 2014. Der startede 28.113 elever på efterskole i august 2014. Det var 710 flere end året før. 63 procent af eleverne havde valgt at gå på efterskole i 10. klasse, 37 procent i 8. eller 9. klasse. Den største elevfremgang var i Østjylland, hvor der startede 6 procent flere elever end året før. Også i Vestjylland og på Sjælland havde man pæn fremgang, mens der på Fyn var en tilbagegang i antallet af elever på 2 procent. Du kan finde de samlede elevtal på Efterskoleforeningens hjemmeside under undersøgelser og statistik.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Efterskoleforeningens kurser Efterskoleforeningen afholder hvert år en række kurser, temadage og medlemsmøder, og 2014 var ingen undtagelse. 1.705 af foreningens medlemmer havde valgt at deltage på et af de 20 kurser, foreningen udbød i 2014. Der blev afholdt kurser for bestyrelsesmedlemmer, pedeller, sekretærer, vejledere, kommunikationsmedarbejdere, lærere og nye forstandere - i alt fra regnskab til fællessang og dansk som andetsprog.

Foreningen inviterede desuden medlemmerne til 14 forskellige temadage og medlemsmøder. Det tiltrak 1143 medlemmer. En stor del af medlemsmøderne handlede om foreningens vedtægtsændringer og de nye arbejdstidsregler, men også idræt som prøvefag, 9. klasseseminar og rekruttering af unge med anden etnisk baggrund tiltrak mange medlemmer. Du kan finde foreningens kurser, medlemsmøder og temadage i kursuskalenderen på foreningens hjemmeside.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Daniel Dan Jørgensen • 17 år Jeg synes rigtig meget handler om, at vi unge skal blive til noget, tænke på at komme videre, spare op til pensionen. Jeg var sikkert klar til at gå i gymnasiet sidste år, men jeg ønskede mere inspiration og prøve noget mere kreativt først. Jeg vil efter gymnasiet gerne have en kreativ uddannelse, måske forfatter eller journalist, og derfor tror jeg faktisk, det er godt at prøve noget andet end hele tiden tænke målrettet på fremtiden.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Gustav Rasmussen • 16 år Jeg har altid gerne ville på efterskole og har ofte været ude at kigge på skolerne på Efterskolernes Dag. Jeg har fået nye venner og vi har et stærkt fællesskab om vores interesser. Selvom vi har et pakket skema, så synes jeg alligevel, det føles som vi har mere fritid. Det er nok fordi skole og fritidsliv er godt tilrettelagt for os, og det hele foregår det samme sted. Jeg har fået rigtig god vejledning af min huslærer, som har hjulpet mig med at finde ud af, hvad der er den rigtige ungdomsuddannelse for mig. Jeg har vaklet meget mellem det almene gymnasium og handelsgymnasiet, men med min interesse for matematik, økonomi og virksomheder, har jeg besluttet at søge ind på hhx.

Efterskoleforeningens skriftlige beretning

Efterskoleforeningens årsregnskab

Ledelsesberetning Foreningen realiserede i 2014 et overskud på 534 tkr. mod budgetteret 100 tkr. Resultatet dækker over afvigelser på såvel indtægter som udgifter. En ikke budgetteret merudgift på 1.338 tkr. til forskellige ikke budgetterede aktiviteter mere end opvejes af bl.a. finansielle indtægter på 738 tkr. samt af positive afvigelser på en del andre driftsposter. Der redegøres nærmere herfor efterfølgende.

Foreningens indtægter Skolekontingentet udgjorde i 2014 18,3 mkr. svarende til en stigning på 0,4 mkr. i forhold til 2013. Kontingentet udgjorde i 2014 675 kr. pr. årselev, hvilket er en stigning på 20 kr. i forhold til 2013. Kontingentstigningen gav en merindtægt på 0,5 mkr. Modsat trækker et fald i årselevtallet på 137, medførende en indtægtsnedgang på 0,1 mkr. Finansielle poster udgør netto en indtægt på 738 tkr., hvilket er en stigning på 186 tkr. i forhold til 2013. Dette skyldes væsentligst indtægtsførsel af en urealiseret kursgevinst på 461 tkr. på værdipapirbeholdningen. Udover den nævnte urealiserede kursgevinst er afvigelsen forårsaget af modtagne udbytter og realiserede kursgevinster. Finansielle indtægter budgetteres ikke.

Foreningens udgifter En stor del af foreningens indtægter medgår til lønninger og lønsumsafgift. Netto udgør udgiften hertil efter tilskud til konsulenter m.m. 10,3 mkr. mod 10,2 mkr. i 2013.

I lighed med i 2013 har der i 2014 været et meget højt aktivitetsniveau i foreningen med øgede udgifter til rejser og møder til følge. Bl.a. har der været afholdt en række møder vedr. de nye arbejdstidsregler og vedtægter, ligesom foreningen som en del af det politiske arbejde deltog i folkemødet på Bornholm. Der blev i 2014 opkrævet et bidrag fra skolerne på 70 kr. pr. årselev svarende til 1,9 mkr. til øget markedsføringsindsats. Jf. note 6 blev der i 2014 anvendt 2,0 mkr. på kampagnevirksomhed. De kommende år forventes at forstærke behovet for øget markedsføring. På det seneste årsmøde i foreningen blev det vedtaget at forøge bidraget pr. årselev i 2015 til 90 kr. Der anvendes fortsat væsentlige ressourcer til drift og ikke mindst udvikling af foreningens hjemmesider. I 2014 825 tkr. mod 794 tkr. i 2013. Udgivelsen af Efterskolebladet kostede i 2014 859 tkr. mod 648 tkr. i 2013. Det skal bemærkes, at 2013 er påvirket positivt af tilbageførsel af en i 2012 foretaget hensættelse på 250 tkr. Den reelle udgift i 2013 er derfor 898 tkr. Driftsudgifterne har i 2014 dermed været 39 tkr. mindre end i 2013. Forbedringen kommer fra lidt højere indtægter. I lighed med 2013 er der i 2014 modtaget distributionstilskud fra Bladpuljen på 198 tkr. Efterskolebladets regnskab fremgår af note 4.

Efterskoleforeningens årsregnskab

Foreningen har i 2014 arbejdet med flere udviklingsog forskningsprojekter, der hver især vil bidrage til at styrke skoleformens pædagogiske udvikling og til det omgivende samfunds forståelse af skoleformens kvaliteter. Herunder det i 2013 opstartede projekt vedr. 9. kl., der løber frem til 2016. Samlet er der i 2014 til disse særlige aktiviteter anvendt 460 tkr., hvortil kommer udgifter til sædvanlige aktiviteter, der opstår i årets løb på 528 tkr. Herudover er der i 2014 hensat 750 tkr. til det planlagte arbejde i 2015 dels med 9. kl. projektet og dels med Demokratiprojektet, henholdsvis 300 tkr. og 450 tkr. Der er i 2014 ansat 2 medarbejdere til arbejdet med disse projekter. Foreningen har i 2014 administreret midler fra Undervisningsministeriet på 2,7 mkr. til forsøg og udvikling, orlov og konsulent- og kursusvirksomhed. Der henvises i denne forbindelse til side 49 hvor bevillingsanvendelsen er specificeret. På integrationsområdet administreres ligeledes store summer til stipendier til efterskoleophold. Der er i 2014 samlet anvendt 6,5 mkr. hertil. Der foreligger bevillinger til dette formål til anvendelse i årene 2015 – 2018 på samlet 18,0 mkr. Foreningen administrerer også midler til dækning af skolernes transportudgifter i forbindelse med brobygning. I 2014 2,8 mkr.

Budget og kontingent 2015 På årsmødet 2014 blev der besluttet en kontingentstigning på 15 kr. til 690 kr. pr. årselev. Budget 2015 er baseret på et årselevtal på 27.500, hvilket giver et samlet skolekontingent på 19,0 mkr.

Som nævnt under bemærkningerne til regnskabet for 2014 er der planlagt en række projekter med det formål at udvikle og styrke skoleformen og at øge omverdenens forståelse for skoleformens kvaliteter. Den samlede udgift hertil udgør i 2015 2.750 tkr. Denne betydelige udgift finansieres dels med bevillingsmidler, dels med tidligere foretagede hensættelser samt med generelle budgetbesparelser. Der budgetteres herefter med et lille overskud for 2015 på 73 tkr.

Forslag til budget og kontingent 2016 For at kompensere for pris- og omkostningsudviklingen samt et øget aktivitetsniveau generelt vil det være nødvendigt med en mindre forhøjelse af kontingentet i 2016 på 2%. Det foreslås derfor at forhøje kontingentet for 2016 med 15 kr. til 705 kr. pr. årselev. Årselevtallet budgetteres uændret til 27.500. Det foreslås endvidere at sænke bidraget til ekstra markedsføring i 2016 med 20 kr. til 70 kr. pr. årselev. Baseret herpå udgør den samlede opkrævning 1,9 mkr. Heraf henlægges 0,6 mkr. til en særlig reserve eller beredskab, hvis behovet herfor skulle opstå. Der er baseret herpå budgetteret et resultat for 2016 på 50 tkr.

Efterskoleforeningens årsregnskab

Årsregnskab 2014 Resultatopgørelse 2014 (1000 kr.) Note

Real. 2013

Real. 2014

Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016

17.806 33 1.900 552

18.255 33 1.891 738

18.225 34 1.890 35

18.975 30 2.475 30

19.388 30 1.925 30

20.291

20.917

20.184

21.510

21.373

-4.297 -648 -568 -2.411 -1.801 -1.446 -2.782 -5.375 -760

-4.374 -859 -626 -1.957 -1.764 -1.339 -2.600 -6.009 -855

-2.802 -1.158 -620 -1.850 -1.900 -1.639 -2.849 -6.321 -945

-4.084 -1.083 -715 -1.500 -1.879 -1.896 -2.763 -6.592 -825

-3.088 -1.085 -715 -2.125 -1.928 -2.018 -2.810 -6.612 -842

-20.088

-20.383

-20.084

-21.337

-21.223

-100

203

534

100

Indtægter 1

Skolekontingent Medlemskontingent Bidrag til kampagnemidler Finansielle poster

Indtægter i alt Udgifter 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Styrelsen Efterskolebladet Årsmøde Kampagnevirksomhed Kommunikationsvirksomhed Pædagogisk virksomhed Juridisk/økonomisk virksomhed Sekretariat Lokaleudgifter

Udgifter i alt Afskrivninger

Årets resultat

Efterskoleforeningens årsregnskab

Noter Real. 2013

Note 1

Real. 2014

Budget 2014

Budget 2015

Budget 2016

Skolekontingent Årselevantal Kontingent pr. elev kr.

27.177 655

27.040 675

27.000 675

27.500 690

27.500 705

Finansielle poster Renter og udbytter papirer Renter bank Kursreg. værdipapirer Gebyrer

376 0 222 -46

195 1 559 -17

75 0 0 -40

75 0 0 -45

I alt

552

738

Refusion styrelsesmedlemmer Rejser og møder 10 kl. kampagne Rådgivning Særlige aktiviteter Andet

-1.560 -869 -1.232 0 -479 -157

-1.577 -847 0 0 -1.738 -212

-1.575 -650 0 -40 -400 -137

-1.595 -740 0 0 -1.549 -200

-1.605 -763 0 0 -515 -205

I alt

-4.297

-4.374

-2.802

-4.084

-3.088

Indtægter Annoncer Abonnement Særnummer Distributionstilskud

1.486 13 75 189

1.494 12 98 198

1.300 12 60 175

1.420 12 85 175

1.470 12 85 175

Styrelsen

Efterskolebladet

Indtægter i alt

1.763

1.802

1.547

1.692

1.742

Udgifter Tryk Kreativ produktion Porto Andet

-429 -1.507 -525 50

-450 -1.486 -503 -222

-455 -1.515 -500 -235

-475 -1.515 -550 -235

-490 -1.542 -550 -245

Udgifter i alt

-2.411

-2.661

-2.705

-2.775

-2.827

-648

-859

-1.158

-1.083

-1.085

Efterskolebladet i alt

Efterskoleforeningens årsregnskab

Årsregnskab 2014 Noter fortsat Real. 2013

Note 5

Budget 2014

Budget 2015

Budget 2016

Årsmøde Indtægter måltider Kongresfacilitet Eksterne honorarer Andet

738 -1.075 -93 -138

749 -1.034 -117 -224

750 -1.075 -100 -195

770 -1.075 -120 -290

-568

-626

-620

-715

Forbrug kampagnemidler Kommunikationsmidler Politisk beredskab

-1.913 -498 0

-1.607 -350 0

-1.100 -750 0

-1.100 -400 0

-1.100 -450 -575

Kampagnevirksomhed i alt

-2.411

-1.957

-1.850

-1.500

-2.125

Hjemmesidedrift-/udvikling Personaleudgifter Løn fordelt til øvrige aktiviteter Andet

-794 -1.289 370 -88

-825 -1.677 790 -52

-930 -1.625 790 -135

-850 -1.584 600 -45

-850 -1.388 390 -80

Kommunikationsvirksomhed i alt

-1.801

-1.764

-1.900

-1.879

-1.928

Personaleudgifter Tilskud til konsulenter Øvrige indtægter

-2.494 1.265 180

-2.563 1.419 95

-2.562 1.269 164

-2.653 1.084 85

-2.679 1.019 85

Personaleudgifter netto

-1.049

-1.129

-1.484

-1.575

-201 -130 -66

-46 -96 -148

-230 -120 -160

-130 -120 -162

-160 -120 -163

-1.446

-1.339

-1.639

-1.896

-2.018

Årsmøde i alt 6

Real. 2014

Kampagnevirksomhed

Kommunikationsvirksomhed

Pædagogisk enhed

Pædagogiske aktiviteter Vejledningsaktiviteter Internationale aktiviteter Pædagogisk enhed i alt

Efterskoleforeningens årsregnskab

Noter fortsat Real. 2013

Note 9

Budget 2014

Budget 2015

Budget 2016

Juridisk/økonomisk enhed Personaleudgifter Salg af ydelser netto Andet

-2.736 108 -154

-2.563 43 -80

-2.729 100 -220

-2.693 100 -170

-2.720 100 -190

Juridisk/økonomisk enhed i alt

-2.782

-2.600

-2.849

-2.763

-2.810

Personaleudgifter Administrationsgebyrindtægter Lønrefusion Reg. feriepengehensættelse Sociale ydelser Øvrige personaleudgifter

-4.956 557 0 44 -151 -156

-4.910 259 0 -189 -170 -227

-5.054 200 0 -20 -147 -380

-5.162 220 0 -20 -175 -315

-5.234 220 0 -20 -179 -240

Personaleudgifter i alt

Sekretariatet (excl. enheder)

-4.662

-5.237

-5.401

-5.452

-5.453

Øvrig administration Porto Telefon IT/internet Revision Andet kontorhold

-93 -118 -237 -73 -192

-73 -74 -256 -125 -244

-150 -120 -275 -100 -275

-100 -100 -560 -100 -280

-102 -102 -570 -102 -283

Øvrig administration i alt

-713

-772

-920

-1.140

-1.159

-5.375

-6.009

-6.321

-6.592

-6.612

Husleje incl. varme Rengøring Vedligehold

-530 -72 -158

-537 -71 -247

-660 -85 -200

-565 -85 -175

-576 -87 -179

Lokaleudgifter i alt

-760

-855

-945

-825

-842

Sekretariatet i alt 11

Real. 2014

Lokaleudgifter

Efterskoleforeningens årsregnskab

Årsregnskab 2014 Balance pr. 31. dec. 2014 (1000 kr.) Note

Real. 2013

Real. 2014

366

Tilgodehavender hos bevillingsgivere Tilgodehavender i øvrigt

301 1.173

271 1.176

Tilgodehavender i alt

1.474

1.447

Værdipapirer Likvider Likvide beholdninger i alt

8.085 12.526 20.611

9.440 9.993 19.433

Aktiver i alt

22.085

21.246

Egenkapital Grundfond Anden egenkapital Overført overskud

2.500 5.343 203

2.500 5.546 534

Egenkapital i alt

8.046

8.580

Omkostningskreditorer Skyldig vedr. bevillinger Skyldig vedr. brobygning Landsstævne 2017 Skyldige offentlige ydelser Skyldige feriepenge Anden gæld

292 7.603 2.800 695 181 1.079 1.389

425 5.633 2.700 680 163 1.269 1.796

Gæld i alt

14.039

12.666

Passiver i alt

22.085

21.246

Aktiver Driftsmateriel og inventar

Passiver

Efterskoleforeningens årsregnskab

Bevillingsanvendelse (1000 kr.) Undervisningsministeriet Bevilling for 2014 Heraf modtaget:

2014 2.671 2.400

Kurser, orlov og konsulenter Landsdækkende almene kurser afviklet i 2014 Landsdækkende almene kurser med forløb i 2014-2015 Regionale kursusaktiviteter afviklet i 2014 Regionale kursusaktiviteter med forløb i 2014-2015 Konsulentvirksomhed Administration Orlov med fri vikar afviklet i 2014 Orlov med fri vikar med forløb i 2014-2015

569 54 87 48 719 81 0 171

I alt

1.729

Bevilling

1.871

Til disposition i 2015

142

Pædagogiske aktiviteter Støtte til projekter på efterskoler

392

Projekter i Efterskoleforeningsregi: Kursus nye forstandere Udviklings- og forskningsprojekt 9. kl. I alt Bevilling forsøg og udvikling

59 300 751 800

Til disposition i 2015

Stipendier (integration) Anvendt i 2014 Evaluering Disponeret til lønudgift/projektledelse 2014 Stipendier Støtte til opsøgende arbejde

200 350 5.891 21

I alt 2014

6.462

Status bevillinger pr. 31. december 2014 Restmidler bevilling vedr. årene 2015-2017

17.950

Til integration i alt pr. 31. december 2014

17.950

Efterskoleforeningens handlingsplan

Efterskoleforeningens handlingsplan 2015/16

Efterskoleforeningens handlingsplan

Hele Danmarks efterskole Hvad er handlingsplanen? Handlingsplanen er et forsøg på at omsætte foreningens vision og pejlemærker til en operationel plan. Planen skal give os bedre mulighed for at prioritere større strategiske projekter og indsatser. Målet er at øge efterskolernes muligheder for at få unge til at lykkes med deres liv og uddannelse.

Efterskoleforeningens handlingsplan

De politiske målsætninger for 2015/16

Politisk påvirkning og indflydelse Alle unge skal have mulighed for at komme på efterskole

Vi vil levere faglig og pædagogisk nytænkning

Vi vil skabe flere engagerede samfundsborgere, der styrker vores demokrati

Medlemsservice og rådgivning

Efterskoleforeningens handlingsplan

De vigtigste projekter i 2015

Aktion

Eksisterende opgaver og kerneydelser

Alle skal have mulighed for… • ”Hele Danmarks efterskole” er årets tema. • Det sociale taxameter og regulering af grundtilskud og taxameter gennemføres. • Alle unge skal have lige adgang til efterskoler. Det er ikke tilfældet i dag.

Kampagnen iværksættes og topper op til efterskolernes dag. Dialog med ministeriet og Folketinget fortsætter, til vi kommer på finansloven 2016. Tænketank nedsættes. Der skal afleveres anbefalinger i 2015.

• L øbende kontakt til politikere/ interessenter. • Medieovervågning/Debatindlæg. • Markedsføring for skoleformen. • Debat med medlemmerne. • Stipendieordningen for flygtninge, indvandrere og grønlandske unge.

Analysearbejde med Tænketanken DEA som partner. 12 efterskoler deltager i projektet. Projektsamarbejde med FSL. Samarbejde med arbejdsgivere, fagbevægelsen og erhvervsskoler.

• Rådgivning om pædagogik, jura og arbejdstidsregler mv. • Kurser for bestyrelser, ledere og medarbejdere. • Udvikling af analyser af både kvantitative og kvalitative data.

Arrangement til Folkemødet på Bornholm og flere til efteråret. Samarbejdsprojekt med 5 kommuner og Landdistrikternes Fællesråd.

• Skabe stærkere alliancer til det øvrige uddannelsessystem. • Opbygge samarbejde med kommuner og skoler over hele landet.

Vi vil levere pædagogisk nytænkning... • 10. kl. som starten på noget nyt. • Debatoplæg om overgange. • 9. klasse projektet fortsætter. • Den inkluderende efterskole. • Gearskifte til erhvervsorienterede overgange.

Flere aktive samfundsborgere… • Dannelseskaravanen fortsætter med andre foreninger. • ”Demokratisk Iværksætteri” sættes i gang i pilotfasen.

Kandidater

Kandidater til styrelsen Fem kandidater stiller op til styrelsesvalget og skal kæmpe om tre pladser. Kandidaterne præsenteres på de følgende sider:

Morten Budde Harald Gustav Olesen Lone Greve Petersen Mette Ibsen Thesbjerg Andreas Vind

Kandidater

Morten Budde Forstander Thorsgaard Efterskole

jeg, det ville være hovmodigt ikke at tage vore kritikeres kvalificerede spørgsmål mere alvorligt, end vi hidtil har gjort. Vi skal lytte. De enkelte skolers interesser er mere forskellige i dag end tidligere. Derfor mener jeg, at vi som forening i de kommende år må tage en åben og ærlig debat om, hvad vi vil med hinanden, og hvad vi har til fælles. På den måde kan vi fremstå slagkraftige i de kampe, der helt sikkert venter os forude.

Stillerliste

Jeg er 41 år og uddannet på den Frie Lærerskole i 2003. Derefter har jeg været henholdsvis lærer og forstander på Thorsgaard Efterskole. Tillige har jeg ind imellem været forstander på Gødvad Efterskole i nogle år. Derudover er jeg temmeligt involveret i bestyrelsesarbejde i friskoleverdenen. Arbejdet i friskoleregi er en stærk værdimæssig inspiration for mig i mit daglige arbejde.

Rie Lundby Petersen Eriksminde Efterskole Sune Grønkvist Petersen Eriksminde Efterskole Stine Marie Aaby Farsø Efterskole Jan Coermann Flakkebjerg Efterskole Pætur Joensen Gram Efterskole Inge Hovgaard Gødvad Efterskole Erik Junker Hald Ege Efterskole Maia Fribert Lundby Efterskole Lars Jensen Lundby Efterskole Thomas Kristensen Rantzausminde Efterskole Ib Christensen Ranum Efterskole Jørgen Basballe Thorsgaard Efterskole Thomas Ottesen Thorsgaard Efterskole Lisbeth Pedersen Thorsgaard Efterskole Thomas Petersen Vesterdal Efterskole Thomas Frickmann Aabæk Efterskole Henrik Friis

Programerklæring Efterskolerne er en privilegeret skoleform med en enestående platform i samfundet. Vi har stadig en høj grad af frihed til at lave gode skoler med afsæt i ideer og værdier. Det skal der værnes om. Både ved at vi stolt viser verden, hvem vi er, og hvilke bemærkelsesværdige resultater vi ofte opnår. Samtidig tror

Kandidater

Harald Gustav Olesen Bestyrelsesformand Brejninggaard Efterskole

get bidrage med demokratisk dannelse, medmenneskelighed og evnen til at vælge til og fra. Jeg tror, at jeg med min baggrund og lange efterskole erfaring kan bidrage til foreningens arbejde og vil gerne være en del deraf.

Stillerliste

CV Årgang 1968. Uddannet landmand med grønt bevis og grønt diplom fra Bygholm og Gråsten Landbrugsskoler. Selvstændig landmand med malkekvæg og planteavl siden 1997. Har siden efterskoletiden været aktiv som instruktør og organisatorisk i lokale foreninger, Landboungdom og DGI. Formand på Brejninggaard Efterskole gennem 16 år.

Programerklæring Efterskolerne befinder sig konstant i en brydningstid, og betydningen af rettidig omhu er måske større end nogen sinde. For at vi kan bevare og udvikle mangfoldigheden blandt skolerne, er foreningens evne til at opnå de bedste rammer meget vigtig. Efterskolerne er for alle, og skoleformen skal både afspejle og påvirke det samfund, den befinder sig i. Vi har på efterskolerne ret til selv at definere vore værdier og holdninger, og vi har friheden til at forme netop den skole, som vi mener vil være til gavn for de unge. Den frihed forpligter os samtidig til at levere et tilbud, som rykker de unge både fagligt og socialt. Vi lever i en kompleks verden, som kræver dynamiske mennesker. Efterskolerne kan blandt me-

Steen Andersen Brejninggaard Efterskole Holger Christensen Brejninggaard Efterskole Bente Kaasgaard Brejninggaard Efterskole Alan Larsen Brejninggaard Efterskole Inga Mathiesen Brejninggaard Efterskole Peder F. Buch Bøvling Idrætsefterskole Bent Bisballe Østergaard Bøvling Idrætsefterskole Kjeld Christiansen Dejbjerglund Efterskole Erling Gaasdal Dejbjerglund Efterskole Povl Asserhøj Efterskoleforeningens styrelse Karsten Tinggård Elbæk Efterskole Bent Dyrvig Finderup Efterskole Rita Byskov Fjordvang Ungdomsskole Preben Staun Hellebjerg Idrætsefterskole Kaj Møller Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Knud Pedersen Mellerup Fri- og Efterskole Jørgen Poulsgaard Staby Efterskole Bjarne Ebbesen Sundeved Efterskole Henriette Ebbesen Sundeved Efterskole Johnny Jørgensen Vandel Efterskole Ole Flemming Lyse Vrigsted Efterskole Anni Gregersen Ølgod Efterskole Jørgen Peder Ølgod Efterskole Lene Balle Ågård Efterskole Kirsten Storgaard Ågård Efterskole

Kandidater

Lone Greve Petersen Lærer og afdelingsleder Frijsenborg Efterskole

praksis og sprog. Folkelig opbakning fås gennem god efterskoledrift hver dag; politisk legitimitet fås ved, at vi også bidrager til pædagogisk udvikling og til at løfte samfundsmæssige opgaver som f.eks. inklusion, bedre overgange til ungdomsuddannelser, faglig kvalificering og udvikling af robuste og ansvarlige unge med mod på livet.

Stillerliste CV 1983 Lærereksamen 1983-1991 L ærer, Københavns kommune 1991-1993 To barsler 1993-1995 V iceskoleinspektør, Bredebro Skole 1995-1997 Uddannelsesorlov 1999 Cand. pæd. i religion og livstolkning 1997-2004 Adjunkt/lektor i de pædagogiske fag samt kristendomskundskab/religion, Skårup Seminarium 2004 Sammen med Jens Petersen ansat som forstanderpar på Frijsenborg Efterskoleskole 2006-2015 M edlem af Efterskoleforeningens styrelse. Formand for pædagogisk enhed og internationalt udvalg

Programerklæring Både i Danmark og EU trækkes uddannelsespolitikken mod et snævert faglighedsbegreb på bekostning af dannelse. Efterskoleformen skal være et kvalificeret modspil til denne tænkning. Vi skal både uddanne og danne, og det bør være udgangspunkt for alt, hvad Efterskoleforeningen foretager sig politisk, i den offentlige debat og i praksis. Vi skal til stadighed udvikle vores pædagogiske tænkning,

Troels Ross Petersen BGI akademiet Troels Aamand Sørensen Bjergsnæs Efterskole Troels Borring Efterskoleforeningen Anders Iburg Efterskolen for Scenekunst Ulf Benzon Soll Eisbjerghus Internationale Søren Dolmer Farsø Efterskole Lillian Kristensen Fjordvang Ungdomsskole Kirsten Bruun Flakkebjerg Efterskole Aage Frandsen Frijsenborg Efterskole Jeppe Mikkelsen Frijsenborg Efterskole Michael Thagaard Faaborgegnens Efterskole Jesper Emil Sørensen Gudenaadalens Efterskole Mogens Jensen Horne Efterskole Ole Læborg Hørby Efterskole Mette Sanggaard Schultz Midtfyns Efterskole Suzette Munksgaard Midtsjællands Efterskole Carsten Petersen Oure Efterskole Joakim Philipsen Ranum Efterskole College Birgitte Vind Rasmussen Ryslinge Efterskole Anna Kolind Skals Efterskole Rune Peitersen Skanderup Efterskole Kathrine S. Christiansen Sundeved Efterskole Finn Tarpgaard Vedersø Idrætsefterskole Anne Nyhus Vesterdal Efterskole Helle Holvad V ivild Gymnastik- og Idrætsefterskole

Kandidater

Mette Ibsen Thesbjerg Sekretær Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern

CV 47 år, gift med Jakob og har 3 børn 1984 Handel & kontoruddannet 1984-1990 Kontorassistent – efteruddannelse 1984 - Aktiv i div. Idrætsforeninger, instruktør mm. 1990-1997 Kontorassistent Vestas, Lem 1997-2002 Regnskabsassistent JCB, Ulfborg 2002-2004 Indkøbsdisponent Vestas, Videbæk 2004-2008 Idrætskoordinator DGI Vestjylland, Ulfborg 2008- Sekretær – Den danske Design- og Håndværksefterskole 2009 A mbassadør DGI, Vestjylland (landsstævnet Holbæk) 2009 H åndboldtræner for 40 udviklingshæmmede, Skjern 2013 M edlem af styrelsen DGI, Vestjylland (landsstævnet Esbjerg)

Programerklæring Efterskolerne har meget at bidrage med m.h.t. ansvar og engagement i et demokratisk samfund. De unge i denne aldersgruppe er meget åbne overfor input, som vi er ansvarlige for at stille til rådighed - input der gør, at de får chancen for at blive ansvarlige medspillere. Vi må i efterskolerne tage det på os som en fantastisk chance til dannelsen af nye kompetente samfundsborgere. Nøglen er det engagement, som er iboende i efterskoleånden.

De unge udvikles og trives i et forpligtende fællesskab, og der sås en masse nye frø, der spirer og vokser sig større. Efterskolens fundament må være dynamisk og udviklende, så vi kan rumme alle. Med erfaring som sekretær og mor til egne børn på efterskoler har jeg den fornødne forudsætning for at kunne bidrage med nuancer og derved skabe de bedst tænkelige vilkår for vores skoleform. Det er vigtigt, at Styrelsen tilføres øjne, der befinder sig et andet sted i efterskoleorganet.

Stillerliste Anita Høj Juhl Brejninggaard Efterskole Kristian Grell Brejninggaard Efterskole Hanne Brokholm Dejbjerglund Efterskole Karen Studstrup Den danske Design- og Håndværksefterskole Brian Jensen D en danske Design- og Håndværksefterskole Otto Pilgaard Den danske Design- og Håndværksefterskole Steen Madsen Den danske Design- og Håndværksefterskole Nils Kirk Fenskær Efterskole Mona Aagaard Fenskær Efterskole Lena Kjær Olesen Fenskær Efterskole Lillian Kristensen Fjordvang Ungdomsskole Ann Susgaard Fjordvang Ungdomsskole Margrethe Frijsenborg Efterskole Ole Brix Idrætsefterskolen Ulbølle Jane Viskum Kierans Idrætsefterskolen Ulbølle Michael Madsen Klintsøgaard Idr.efterskole Stefan Ladeby Klintsøgaard Idr.efterskole Rikke Lund Nielsen Lyngs Idrætsefterskole Anders Offersen Lyngs Idrætsefterskole Henrik Møldrup Nørre Nissum Efterskole Søren Haubjerg Onsild Idrætsefterskole Britta Clausen Rydhave Slots Efterskole Ole Conrad Kondrup Rydhave Slots Efterskole Anders Boll Mikkelsen Staby Efterskole Peter Toft Staby Efterskole

Kandidater

Andreas Vind Lærer Flemming Efterskole

Jeg tror på foreningens hovedsigte, og med politisk indsigt og forståelse vil jeg gøre alt, hvad jeg evner for at lade disse værdier og opgaver sætte dagsordenen.

Stillerliste

CV Jeg er 29 år, læreruddannet i Aarhus 2012 og siden lærer på Flemming Efterskole i boglige fag, valgfag og fællessang. Jeg er ansvarlig for skolens kommunikation, og jeg har været med til at udvikle skolens nye prøvefri 10. klasse. Jeg er medlem af Efterskolebladets bladudvalg. Jeg er vokset op på landet i en politisk aktiv familie, hvor Grundtvig og højskolesangbogen har haft stor betydning. Det har den også haft for mig, både som elev på Vesterlund og Bjergsnæs Efterskole og højskole i Viborg.

Programerklæring Jeg vil aktivt arbejde for, at Efterskoleforeningen er det naturlige og uundgåelige omdrejningspunkt for enhver ansat og skole i foreningen. Vi skal være et stærkt og rummeligt skolefællesskab, der arbejder for vores frie idégrundlag. Vores forskellighed i indhold og størrelse er en styrke, som vi skal værne om. Vi skal være nytænkende og banebrydende, og alligevel være så fastforankrede i værdier og idealer, at vi ikke slingrer, når det blæser omkring skoleformen. Vi må aldrig nøjes med et forsvar, når 10. klasse eller vores skoleform kommer under pres, men fortsat kæmpe offensivt.

Bente Møller Sørensen Agerskov Ungdomsskole Troels Aamand Sørensen Bjergsnæs Efterskole Rasmus Seistrup Brejning Efterskole Jan Møller Nielsen Brøruphus Efterskole Marianne Tarpgaard Bråskovgaard Efterskole Lasse Sandfeld Andersen Femmøller Efterskole Morten Lassen Fjordvang Ungdomsskole Rikke Josiasen Flemming Efterskole Ole Vind Flemming Efterskole Laila Stenum Gørlev Idrætsefterskole Rud Nielsen Hjemly Fri- og Idrætsefterskole Kathrine Nørgaard Husby Efterskole Morten Svane Koldingegnens Idrætsefterskole Steffen Bendix Pedersen Ladelund Efterskole Mette Sanggaard Schultz Midtfyns Efterskole Søren Haubjerg Onsild Idrætsefterskole Johannes Juulsgaard Sorø Efterskole Cecilie Juulsgaard Sundeved Efterskole Anne Tingager Vejstrup Efterskole Anne Nyhus Vesterlund Efterskole Søren H. Overgaard Vrigsted Efterskole Birgitte Nielsen Aabybro Efterskole Ole Sørensen Ågård Efterskole Jacob Solsø Holm Aarhus Efterskole Ole Mølgaard

Årsmødehæfte med Efterskoleforeningens skriftlige beretning. Tag hæftet ud og medbring det til årsmødet i Nyborg. Beretningen er skrevet af Efterskoleforeningens styrelse. Grafisk design og produktion: Magasinhuset. Foto: Irfaan Khan. Tryk: ArcoRounborg. Tak til elever fra Kastanievej Efterskole og Københavns Idrætsefterskole for jeres medvirken.