Efterskolen nr. 4 2011

efterskolen

No. 4 · 22. september 2011 · efterskoleforeningen

www. efterskolen. com

08

efterskole skrotter regnemaskinen Ny arbejdstidsaftale overflødiggør tælleriet.

03 revisorer frygter

04 bedre arbejdsmiljø

12 charmeoffensiv

Røde regnskabstal på 44 efterskoler i skoleåret 09/10. BDO frygter lukninger.

Fem efterskoler går ind i projekt for bedre psykisk arbejdsmiljø Forebyggelsesfonden støtter med 900.000 kr.

Midt- og vestjyske efterskoler gør kur til børn og unge i Aarhus. Stor satsning ved Aarhus Festuge.

efterskole-konkurser

i smilets by

02

indhold

16 efterskole n No. 4 · 22.

12

septembe

r 2011 · efterskole

foreninge

n

08

www. efterskolen. com

efterskole regnemaskskrotter inen

Ny arbejdstidsa

no. 04 september 2011 redaktion

ftale overflødigg

ør tælleriet.

03

revisorer frygter efterskole-kon kurser

Røde regnskabsta l på 44 efterskoler 09/10. BDO i skoleåret frygter lukninger.

04 bedre arbejd

smiljø

Fem efterskoler går psykisk arbejdsmiljø ind i projekt for bedre Forebyggels støtter med esfonden 900.000 kr.

12 charmeoffen siv i smilets by

Midt- og vestjyske efterskoler unge i Aarhus. gør kur til børn og Stor satsning ved Aarhus Festuge.

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com

08

skrotter timetælleriet

Ny arbejdstidsaftale på Bork Havn Efterskole gør op med ideen om, at alt skal tælles.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

bedre psykisk arbejdsmiljø Forebyggelsesfonden støtter projekt til forebyggelse af stress. Fem efterskoler involveret.

06

nyt fra efterskolerne

deadline

10

abonnement

Læs svarene fra ledere, fagforening og Efterskoleforeningen.

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com .

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiver

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 44. årgang.

efterskolen · no. 04 · september 2011

04

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

ny arbejdstidsaftale?

12

charmetur i Aarhus Midt- og vestjyske efterskoler vil have flere børn fra landets næststørste by til at gå på efterskole. Derfor bød efterskolerne sig til ved Aarhus festuge.

14

frikvarter

16

musiktalenter kommer fra efterskolerne Fødekæden for dansk musik begynder på efterskolerne.

18

bæredygtig efterskole Nye visioner for bæredygtige efterskoler.

19

tilslut jer manifestet Efterskoler opfordres til at tilslutte sig Efterskoleforeningens manifest for søsport.

22

fra landsholdspiller til lærer Mød Merete Pedersen, der efter lang fodboldkarrierer er blevet lærer på Hjemly Idrætsefterskole.

24

fælles udtryk Vigtigt, at vi står stærkt i den fælles markedsføring op til Efterskoelrnes Dag, skriver Kathrine Svane Christiansen fra Efterskoleforeningen.

30

kurser og møder

nyhed

dre økonomi Sådan får skolen en be es økonom I analysen af efterskolern i: økonom

i anviser revisionshuset

BDO metoder til en bed

03

re

skolepengebetaling tægterne gennem højere • Skolen kan øge ind empel gennem ikke rnative indtægter, for eks • Skolen kan øge alte ejning. godkendte kurser og udl

lønudløsende timetal ttes op, så det samlede sæ kan e • Klassekvotientern ter. til lærerne skæres ned.

g på alle relevante pos på omkostningsminimerin us fok tte sæ kan d len • Sko holdelsesplan med hår jde en langsigtet vedlige • Skolen kan udarbe nødvendige. prioritering af det mest

24

af: Henrik Stanek, journalist

røde regnskabstal kan tvinge ti efterskoler til at lukke Regnskabstallene ser værre ud end sidste år, konkluderer revisorer efter at have taget den økonomiske temperatur på 226 efterskoler

44

efterskoler kom ud af skoleåret 09/10 med et underskud på i gennemsnit 585.000 kroner. Det er en stigning på 12 skoler i forhold til året før og svarer til, at økonomien halter på hver femte efterskole.

Det barske budskab kommer fra revisionshuset BDO, som har analyseret regnskaberne fra 226 efterskoler. Revisorerne har blandt andet set på skolernes likviditetsgrad, der udtrykker evnen til at kunne opfylde sine kortsigtede forpligtelser. Efterskoler bør tilstræbe en likviditetsgrad på mindst 50-60 procent, men på 20 af de 44 underskudsskoler er den under 25.

På nær en enkelt havde alle 20 skoler elevnedgang i 09/10, og for 11 af dem fortsatte det skoleåret efter. I hvert fald ti af disse skoler er i alvorlig fare for at lukke, vurderer revisorerne Klaus Grønbæk og Torben Hvidbjerg fra BDO.

»Skolerne har dette skoleår som sidste skud i bøssen til at få overskud. Hvis det kikser, står de til at lukke,« siger de samstemmende.

Så galt går det næppe, mener Efterskoleforeningens formand, Troels Borring. »Hvis der går for lang tid, inden man tjener penge, ender det med, at skolen må lukke. Men frie folk passer ikke altid ind i statistikker. Vi ser skoler, der finder kræfter frem, som vi ikke troede muligt, når de bliver presset,« siger han.

Det koster at skifte kurs Det kan være svært at gøre sig mere attraktiv med nye tilbud og faciliteter, når man har en dårlig økonomi, mener revisorerne. »Det koster altid penge at skifte kurs, og de er svære at skaffe alene på grund af finanskrisen. Hvis man kører med underskud, er banker og kreditforeninger endnu mere

Se analysen på www.bdo.dk/skoler.

efterskolen · no. 04 · september 2011

Skolerne har dette skoleår som sidste skud i bøssen til at få overskud.

tilbageholdende,« siger Klaus Grønbæk.

Men der er ingen vej udenom, mener Troels Borring. »De pressede skoler er nødt til at spørge sig selv, hvorfor eleverne tager andre steder hen. Både ledelse, medarbejdere og bestyrelse må se på, hvordan de kan gøre skolen mere attraktiv, og det gør de også. Der arbejdes benhårdt rundt omkring på at tiltrække elever og mindske fraværet.« Det er en ond cirkel, der skal brydes.

Sidste år havde overskudsskolerne en elevfremgang på to procent, mens underskudsskolerne mistede to procent. »De store skoler har det største overskud pr. elev. De kan udnytte fordelene ved stordrift og har den polstring, der skal til for at sætte initiativer i gang, så de fortsat tiltrækker elever,« siger Torben Hvidbjerg.

I alt 182 skoler kom ud af 09/10 med overskud, men i snit faldt det med 48.000 kr. og landede på 714.000 kroner. Alligevel har mange af dem grund til at være bekymret. »114 skoler har en likviditetsgrad under 50. Hver anden efterskole har med andre ord en stram økonomi,« siger Klaus Grønbæk.

Udfordringen bliver ikke mindre af, at statstilskuddet må forventes at blive fremskrevet i lavere takt end skolernes udgifter.

Samtidig stiger lærernes løn i 2012.

04

arbejdsmiljø

900.000 til bedre af: Jannik Hjarup, journalist

psykisk arbejdsmiljø

Forebyggelsesfonden har givet godt 900.000 til forebyggelse af stress. Fem skoler deltager i projektet, som tiden gerne skulle have flere hægtet på.

efterskolen · no. 04 · september 2011

F

em efterskoler sætter trivsel og det psykiske arbejdsmiljø højt på dagsordenen resten af 2011. Lynghøj Efterskole, Skrødstrup Efterskole, Kongenshus Efterskole, Tjele Efterskole og Borremose Efterskole deltager i projektet Den Sociale Kapital på Efterskole – Balance mellem engagement og stress. Et projekt der netop har fået 900.444 kroner af forebyggelsesfonden.

Baggrunden er at for mange efterskolelærere oplever, at det er svært at adskille arbejdstid og fritid, ligesom mange skoler er ramt på økonomien. »Vi oplever, at mange lærere tager et meget stort ansvar, særligt i forhold til de sårbare unge. Samtidigt stiller de høje krav til kvaliteten i undervisningen og skal have vagterne til at passe med famililivet. Mange efterskolelærere er jo nogle entusiaster og ildsjæle, og hvis de så tager arbejdet med

hjem og ikke får restitureret, så kan det blive svært,« siger Susanne Lindeløv, der er konsulent ved konsulentfirmaet Akantus, der står bag og for projektet.

Hun håber man kan få skabt en kultur, hvor lærerne kan støtte hinanden inden stressproblemerne opstår.

Lynghøj kender problemerne På Lynghøj Efterskole i Nordjylland kender man til begge problemstillinger. »Det er klart, at især de nye lærere, der gerne vil give sig 100 procent i forhold til de unge mennesker, kan have svært ved at finde ud af, hvordan man gør det uden at blive privat, og få lavet en adskillelse mellem arbejde og privatlivet,« siger forstander Jens Borup.

Ingen af skolens lærere eller øvrige ansatte har dog været ramt af stress eller langtidssygemeldinger.

Lynghøj Efterskole er en af de skoler, hvor elevtallet har været for nedadgående, og økonomien har været med til at presse lærerene. Skolen har plads til 96, men har de seneste to år kun haft omkring 50 elever, og det er et pres, man har kunnet mærke, og skolens ansatte har i perioder ikke vidst om de var købt eller solgt. »Vi har stået i en situation, hvor vi har været nødt til at kigge på, om skolen skulle fortsætte. Det har vi så fundet ud af, at den skal, men det er klart, at når medarbejderne skal kæmpe med det også, giver det en usikkerhed. Så jeg håber, vi får nogle redskaber, så vi kan være på forkant, og nå folk, inden de brænder ud og falder fra.« Jens Borup ser gerne, at få skabt en åbenhed omkring stress og en større intern kollegial debat.

arbejdsmiljø

Foto: Scanpi

05

x

Mange efterskolelærere er jo nogle entusiaster og ildsjæle, og det kan være svært ikke at tage arbejdet med hjem

støtte sig til hinanden inden det går galt,« siger Susanne Lindeløv.

Aktionslæring Forløbet ”Den Sociale Kapital på Efterskole – Balance mellem engagement og stress” kommer til at køre som aktionslæring. Et system, hvor medarbejderen får coaching af en anden person til at tage hånd om nogle af de ting, der belaster i det daglige. Medarbejderen får opbakning til at undersøge problemerne, får afprøvet løsninger og får handlet på en måde, så det passer ind i den aktuelle situation.

Modellen har fem trin: Formulering af problem, iværksætte handling, systematisk observation, analyse og refleksion samt evaluering og forankring med konkrete opskrifter. Alt i alt skal modelen hjælpe deltageren til at få øget kontrol over problemet og afprøve forskellige handlemåder på baggrund af observationer.

Undervejs i forløbet vil projektets styregruppe arbejde med, hvordan metoderne og erfaringerne også kan anvendes på andre efterskoler.

efterskolen · no. 04 · september 2011

Social kapital Den sociale kapital er kernen i en arbejdsplads psykiske arbejdsmiljø. Er der en høj social kapital, er der en høj grad af tillid, en følelse af en høj grad af retfærdighed og et godt samarbejde kollegerne i mellem. Og det er netop målet, at skolerne skal have en høj social kapital.

Meningen er at få nedbrudt tabuer omkring stress, og få det gjort til et fælles ansvar. »Vi vil gerne arbejde for, at stress ikke kun er op til den enkelte. Der er også et fælles niveau på det her. Målet er at sikre en kultur, der kan forebygge, hvor lærerene kan

06

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Elever får IPad som personlig ejendom På Faarevejle Efterskole har skolens 130 elever fra begyndelsen af dette skoleår fået udleveret en IPad til brug i undervisningen.

Ipad´en er personlig ejendom. Når eleverne forlader skolen til sommer, kan de tage Ipad´en med hjem. Skolens sekretær Britta Stig vurderer, at der er tale om en succes. I en netop overstået emneuge har eleverne afleveret resultatet af deres arbejde på IPad´en. »Jeg er vant til at hjælpe eleverne med at printe deres opgaver og rapporter. Denne gang har de afleveret på IPad`en, og det er utroligt flot arbejde, de præsenterer,« fortæller hun.

300 tidligere elever snakker sig gennem elevstævne Nøvlingskov Efterskole samlede den 3. september omkring 300 tidligere elever til skolens årlige elevstævne. Dagsprogrammet med en række aktiviteter blev gennemført, men det var snakken mellem deltagerne, der fyldte mest. Skolens nye logo, som har afløst et 27 år gammelt billede af et agern, blev præsenteret for deltagerne og gjort til gestand for en del snakkeri.

efterskolen · no. 04 · september 2011

Samarbejde mellem Efterskole og boldklub i Lemvig Nørre Nissum Efterskole har indgået et samarbejde med fodboldafdelingen i Lemvig GF. I forvejen har efterskolen et samarbejde med Team Vestjylland på håndboldsiden, men nu opruster man med en aftale for de fodboldspillende elever. »Klubben vil gerne holde fast i spillerne, der går på efterskole hos os, og

vi vil gerne tilbyde fodbold for vore elever.

Jeg ser derfor samarbejdet som et plus for både foreningen og for skolen«, siger forstander Brian Hoff Larsen fra Nørre Nissum Efterskole.

En ny kunststofbane er netop blevet indviet ved efterskolen, banen, som giver fodboldspillerne rigtig gode rammer og allerede bliver flittigt brugt, har fået navnet: Nissum Park.

Maritimløbere støtter efterskole Normalt måler man distancer på havet i sømil, men i Marstal kunne man forleden erfare, hvordan 3 sømil påvirker ens hasemuskler. Motionsløbere løb de tre sømil eller 5,5 km gennem Marstals gader. Løbet, der er arrangeret af bestyrelsesformand på Østersøens Idrætsefterskole, Jan Gudmundsson, har fem år på bagen.

Efterskolens elever står for en række praktiske ting i forbindelse med arrangementet, og overskuddet går til Skolen.

Efterskole skærper sportsprofilen Sjælsølund Efterskole satser på sportsprofil.

Skolen har netop skiftet navn til Sjælsølund Sport og Efterskole for at signalere satsningen. Næste år åbner man tre nye ambitiøse linjer. En golflinje i samarbejde med Hørsholm Golf. Tidligere træner for golflandsholdet Anders Dahl Christiansen bliver ansat til at tage sig af de golfglade elever. En Skilinje - Copenhagen Ski Academy - i samarbejde med Dansk skiforbund.

r noget ? e d r e k S le ftersko er e n i d d på og bille yheder til Korte n sendes kolerne fra efters en@elsigs.dk on redakti

Samt en bordtennislinje med Allan Bentsen og Mads Holm Hansen som drivkraft.

I forvejen har skolen linjer med fodbold og adventure samt en kreativ linje.

Rapper besøger efterskoler En række efterskoleelever får i september måned mulighed for at opleve rapperen Supajan, som selv kalder sig for Danmarks næstbedste rapper. ROSA - Dansk Rock Samråd og Aftryk Festivalen arrangerer sammen årets efterskoleturné. Den første turné kørte gennem landet i 2007. Formålet er dels, at unge talenter får mulighed for at skaffe sig live-erfaring fra en længere turné dels at vække og stimulere elevernes interesse for ny dansk live-musik.

25 år som forstanderpar Forstanderparret på Hedemølle Efterskole har 25 år på bagen. Jens og Olga Dam begyndte karrieren som forstanderpar 1986.

De har siden sat deres præg på skolens udvikling. En udvikling, der har ændret en lille skole med 40 elever til en moderne skole, hvor 108 elever har deres daglige gang. Jens og Olga Dam har ikke planer om at stoppe. »Så længe vi har helbredet og kræfterne, bliver vi ved,« siger de.

Halogenspot skyld i mindre brand En varm halogenspot antændte en mindre brand på Blidstrup efterskole. Knap 80 elever blev evakueret, da branden brød ud i loftet i skolens spisesal. Forstander Karsten Madsen slukkede i første omgang ilden med en pulverslukker, og da brandfolkene nåede frem rykkede de en mindre del af loftet ned og slukkede de sidste ulmende gløder. »Det var meget udramatisk, men kun fordi branden blev opdaget i tide,« siger forstander Karsten Madsen og fortæller, at man har haft en elektriker ude for at tjekke resten af skolens halogenspots.

kglteater.dk

Sæt teater på skemaet… …og vær sikker på et dramatisk skoleår Hvad enten du synes dine elever skal opleve Det forsømte forår fortolket som ballet, se og høre deres allerførste opera med Verdis La Traviata, Tjekhovs Mågen en af verdensdramatikkens største klassikere eller noget helt fjerde, så er der 23 vidt forskellige forestillinger at vælge imellem i det kommende skoleår.

Prisen er stadig 40 kr. pr. elev Tilmeld dig Det Kongelige Teaters lærernetværk på kglteater.dk/undervisere – så får du tilsendt et katalog med fyldig beskrivelse af samtlige forestillinger, information om workshops, studiematerialer og rundvisninger – alt dét der kan være med til at gøre et teaterbesøg til en oplevelse for livet.

Som en del af lærernetværket får du også mulighed for at deltage i den årlige sæsonpræsentation for undervisere, hvor de kunstneriske chefer fortæller om den kommende sæson, information om ekstraforestillinger for skoler og andre gode tilbud.

Læs mere på: kglteater.dk/skoler Eller ring på 33 69 69 81, hvis du har spørgsmål.

efterskolen · no. 04 · september 2011

08

arbejdstid samarbejde

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

bork havn efterskole skrotter regnemaskinen

efterskolen · no. 04 · september 2011

Ny arbejdstidsaftale på Bork Havn Efterskole gør op med ideen om, at alt skal tælles i detaljer. En professionspulje giver lærerne frihed i arbejdet.

Tillid fra ledelsen og lærerens ansvarlighed er grundstenene i aftalen

Fokus er flyttet over på det væsentlige, og som ved et trylleslag er alt tælleriet forsvundet.

arbejdstid

E

n lærers deltagelse i en spontant arrangeret fest, et rettekursus i Viborg, et tandlægebesøg, eller når en lærer på vagten rettede danske stile gav tidligere anledning til en del bureaukrati på Bork Havn Efterskole.

Der skulle indhentes tilladelse fra ledelsen, og man skulle afklare, om der var givet tid til opgaven. Detaljeret tælleri som nu er fortid på skolen. Et forsøg med en ny arbejdstidsaftale har gjort regnemaskinerne overflødige.

Aftalen som nu er blevet forlænget ud over prøveperioden bygger på, at ledelsen viser tillid, og at læreren udfører arbejdet på ansvarlig og professionel vis. »Vi har skrottet regnemaskinen, men aftalen er mest udtryk for en anden måde at tænke på,« siger Elmar Haahr, som er tillidsmand på skolen. Han forklarer, at aftalen er udtryk for en proces, som skolen er i gang med. En proces væk fra tankegangen om, at lærerarbejdet hører til i industrisamfundet, hvor der stemples ind og ud, og hvor alt tælles i detaljer. Et forsøg på at lave en arbejdstidsaftale, der afspejler skolens rolle i det moderne samfund og den pædagogik, som Bork Havn Efterskole praktiserer. »Vi har en moderne aftale, som tager højde for alle de opgaver, der er i forbindelse med at drive skole,« siger viceforstander Heine Ravnholt og forklarer, at det betyder, at både lærere og ledelse skal tilpasse sig nye roller.

Dialog som ledelsesredskab Tidligere spillede detaljerede beskrivelser af enkeltstående arbejdsopgaver, og realistisk tildeling af tid til opgaven en væsentlig rolle i ledelsesarbejdet. Med den nye aftale er fokus flyttet. Nu skal ledelsen i højere grad påvirke skolens udvikling gennem dialog med lærerne. »Fokus er flyttet over på det væsentlige, og som ved et trylleslag er alt tælleriet forsvundet,« siger Heine Ravnholt og fortæller, at hans samtaler med lærerene nu i langt højere grad drejer sig om, hvordan man løser en given opgave på den bedste måde, og ikke så meget om hvorvidt der er afregnet for arbejdet.

Foto: Tine Hvolby/Fotoco

Egen tid giver ikke mening Elmar Haahr og Heine Ravnholt er enige om, at egen tid ikke giver megen mening i en moderne skole. »Vi forbereder os jo sammen med andre lærere fra vores team, og vi retter matematikopgaver på vagterne, når der er tid til det. I det lys falder det naturligt at opgive tanken om egen tid, som noget der ikke kan diskuteres,« siger Elmar Haahr og forklarer, at hverdagen på en moderne arbejdsplads er kompleks og kalder på fleksible løsninger. »Lærerarbejdet kan udføres på mange forskellige tidspunkter af dagen og på mange forskellige måder,« fortæller Heine Ravnholt.

Han synes, at den nye aftale honorerer dette, fordi Læreren får en øget frihed til under ansvar at løse opgaven, som hun finder det bedst.

Aftalens hjørner skal udforskes Denne frihed bør ifølge Elmar Haahr og Heine Ravnholt udfordres. Aftalens muligheder skal udforskes. »Vi er endnu ikke stødt på noget, som ikke kunne indeholdes i aftalen, og vi er selvfølgelig ikke ude på at køre konflikter op, hvor der ikke er noget problem,« siger Heine Ravnholt, men han vil gerne det kommende år diskutere, hvor grænserne eventuelt kan være.

Elmar Haahr er enig i denne betragtning.

Han fortæller, at han i den forbindelse ind imellem lidt provokatorisk sætter spørgsmålstegn ved, om der behøves at være mødepligt til personalemøder. »Der bliver jo for eksempel ikke sat vikar på, hvis der er en, der ikke kan komme til et personalemøde,« siger han og forklarer, at en afprøvning af, hvor højt overlæggeren er sat, skal være med til at udvikle aftalen, så den

hele tiden kan afspejle den professionelle lærers daglige arbejdsdag.

Undrer at ikke flere skoler går med Heine Ravnholt og Elmar Haahr havde en forestilling om, at når de indgik en ny og tidssvarende arbejdstidsaftale, ville flere andre skoler følge efter og måske kopiere hele eller dele af aftalen. Men det har ikke været tilfældet. »Jeg troede, at vi kunne fylde vores arbejdsværelse op med vingaver fra alle de skoler, der gerne ville høre om vores aftale,« siger Elmar Haahr og fortæller, at det undrer ham, at der ikke er flere skoler, som viser interesse. Han forklarer det med, at man på mange skoler laver lokale aftaler, hvor man akkordlægger så meget som muligt, og på den måde opnår den ønskede grad af fleksibilitet. »Men hvorfor ikke løbe linen fuldt ud og lave en aftale, som passer til de krav, det moderne videnssamfund stiller,« siger han.

Heine Ravnholt tilslutter sig synspunktet og fortæller, at aftalen har sat en spændende og lærerig proces i gang på skolen, hvor fokus er på, hvordan man løser opgaven på bedste vis, og hvor bureaukratiet er mindre end før. »Aftalen gør mange ting mere enkelt for både lærere og ledelse,« siger han.

bonus Arbejdstidsaftalen på Bork Havn har fire elementer • Den skemalagte undervisning som tælles op • Tilsyn som tælles op efter vagtplanen • Funktionsakkorder • Professionstid, som er samarbejde, planlægning, organisering, forberedelse mm.

Aftalen har afskaffet begrebet egen tid

Bork Havn Efterskole kaldte oprindeligt deres nye aftale for SOFA-aftalen, som en forkortelse for samarbejde, organisere, forberede og arrangere. Navnet var inspireret af, at der jo af og til foregår megen planlægning i sofaen på lærerværelset. Navnet blev droppet, fordi det ikke var dækkende for hele aftalens indhold.

efterskolen · no. 04 · september 2011

Det stiller nye krav til lederne. »VI skal lære at vise lærerne den nødvendige tillid og tro på, at de er ansvarlige og professionelle i deres arbejde,« siger Heine Ravnholt.

Lærerne på Bork Havn Efterskole sætter ifølge TR Elmar Haahr stor pris på, at der i

den nye aftale fokuseres på deres professionalitet. Det giver en frihed til at få hverdagen til at fungere på hensigtsmæssig vis. »Jeg er en professionel lærer. Jeg gør det, der er brug for, og jeg gør det, når det er naturligt at gøre det,« siger han og fortæller, at det specielt er den del af den nye aftale, som kaldes professionstiden, der adskiller den fra den tidligere aftale. I professionstiden er der stort set afregnet for alle de opgaver, der ligger ud over undervisningen og tilsynstiden.

Forsøgsaftalen gør således op med det begreb, der i den almindelige aftale kaldes egen tid. Det eksisterer ikke mere på Bork Havn Efterskole.

09

010

arbejdstid

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

om behovet for en ny

arbejdstidsaftale Ledere i Frie Skoler: Frie Skolers Lærerforening:

Vi har en fleksibel aftale efterskolen · no. 04 · september 2011

F

ormand, Arne Petersen fortæller, at foreningen jævnligt opfordrer skolerne til at melde sig, hvis de gerne vil lave forsøg med arbejdstidsaftalen. Men der kommer ikke mange henvendelser.

Mange gange viser det sig desuden, at det ønske, en skole kunne have, kan klares inden for de muligheder, der er i den nuværende aftale. »Konklusionen er sådan set, at den aftale, vi har nu, er meget fleksibel. Den rummer store muligheder for at lave efterskole på meget brede aftaler, som kan afspejle de pædagogiske ønsker, man har på efterskolerne,« siger han og fortæller, at FSL meget gerne ser på ønsker om at lave tingene anderledes, men ikke ser det store behov for en ny aftale.

Behov for mindre bureaukrati

F

ormand Henning Christiansen mener, at der er behov for en ny arbejdstidsaftale. »Vi skal have en aftale, som sikrer, at vi ikke får for meget bureaukrati,« siger han og fortæller, at den nuværende aftale godt kan fungere, hvis der kan skabes enighed på den lokale skole mellem leder og tillidsrepræsentant. Når ikke denne enighed er til stede, bliver arbejdstidsaftalen efter Henning Christiansens mening alt for bureaukratisk. »Vi skal have en ny aftale, som kan sikre fleksible løsninger, også hvis freden brydes på en skole,« siger han.

Konkret nævner Henning Christiansen egen tid som eksempel på et område, hvor han godt kunne tænke sig nogle fornyelser. Her ser han gerne, at der bliver mulighed for differentiering af den tid, den enkelte lærer får.

arbejdstid

11

Vi skal have en ny aftale, som kan sikre fleksible løsninger, også hvis freden brydes på en skole

Frie Skolers Ledere:

Finder løsninger lokalt

F

ormand, Mogens Lorentzen er på linje med FSL. Det er hans indtryk, at man rundt på skolerne finder ordninger, der passer både ledelse og ansatte. »Jeg tror, at arbejdstidsaftalens mulighed for at lave lokalaftaler blive brugt i meget stort omfang. På den måde bliver aftalerne tilpasset de lokale forhold,« siger han og forklarer, at det efter hans opfattelse er meget få skoler, der laver omfattende optælling af tiden.

Efterskoleforeningen:

Ser gerne på ny aftale

T

efterskolen efterskolen ·· no. no.04 04 · september 2011

homas Buch der sidder i Efterskoleforeningens styrelse fortæller, at man gerne vil se på en ny aftale. »Vi har den hovedtanke, at en god skole og en god arbejdsplads følges ad, og en god arbejdsplads præges af, at medarbejdere og ledelse kan finde ud af samarbejde,« siger han og forklarer, at på langt de fleste skoler finder TR og ledelse gode og fleksible løsninger, men han vurderer, at det nogle gange mere er på trods af end på grund af arbejdstidsaftalen.

Efterskoleforeningen er netop nu i gang med at planlægge, hvordan foreningen skal gå ind i de kommende overenskomstforhandlinger, Thomas Buch er derfor ikke meget for at give bud på foreningens officielle holdning til indholdet i en kommende arbejdstidsaftale. »Personligt ville jeg gerne have en mere fleksibel holdning til egen tid, hvor man for eksempel kunne se på, om nogle fag kræver mere forberedelse end andre,« siger han.

12

charmeoffensiv

på hugst i Aarhus af: Jannik Hjarup, journalist

Midt og vestjyske efterskoler har været på charmeoffensiv i Aarhus, hvor ikke ret mange børn går på efterskole

M

idt i al finkulturen, blandt fadølsanlæg, labyrinter og allehånde musiske arrangementer – mellem musikhuset og rådhuset, fyrede fire efterskoler fra det midt og vestjyske op i lejrbål, op i hoppepuder og lokkede med pulserende rytmer, da de under festugen i Aarhus forsøgte at åbne byens øjne for efterskoleverden. »Vi vil gerne ud og promovere vores skoler, og vise, at vi har meget at byde på, og vise Aarhus, at der er noget, der hedder efterskoler,« siger Henrik Boye, der er forstander på Lomborg Efterskole. Han erkender, at det ikke er så nemt at få elever, som det har været, og derfor vil han gerne være med til at markedsføre efterskoletanken i Aarhus, hvor der er plads til at udvide kundegrundlaget.

efterskolen · no. 04 · september 2011

Godt besøgt Under de århusianske fredagsskyer blev der disket op med dans, spring, klatring, basket og friluftsliv til et kom forbi og prøv arrangement, hvor måske kommende elever kunne få en forsmag på det fælleskab og engagement, efterskolerne byder på. Marlene Kodal Bentsen var en blandt 35 tidligere elever, der skulle lokke nye til.

»Jeg kan fortælle, at det er en kæmpe oplevelse at gå på efterskole. Der er et fantastisk fællesskab, og det er socialt og fagligt udviklende. Og så lærer man sig selv bedre at kende,« siger den tidligere elev på Lomborg Efterskole.

Mange lagde vejen forbi efterskolernes ”stand” i byparken i Aarhus. Men det var ikke potentielle elever til næste skoleår eller det næste igen. Mange var ret unge.

Kultur der skal ændres De fire efterskoler har da heller ikke taget turen fra det vestjyske til Aarhus blot for at fylde op på værelserne til næste år. Man er gået i gang med at bearbejde en kultur, og det er da også tanken, at der til næste år skal være andre skoler, som vil repræsentere efterskolelivet i det aarhusianske.

I år dansede Anne Holm, der er idrætslærer på Lomborg Efterskole under den aarhu-

sianske himmel, så fuglene sang. Og mange måske kommende efterskoleelever lagde vejen forbi plænen, der i dagen anledning var lavet om til et dansegulv. »Vi skal have efterskolerne ind i hovederne på dem her i byen og i resten af Østjylland. Men det tager tid, og det er ikke noget, man kan mærke de første par år. Men der har være mange forældre og spørge, så måske om nogle år, når deres børn er store nok, vil de huske os,« siger Anne Holm.

Både hun og Henrik Boye tror der vil være efterskoler til festugen i årene fremover.

Ugentlige nyhedsudsendelser i skolehøjde

Hvad er NEWS Skole ?

NEWS Skole er et nyt tilbud til alle skoler i Danmark fra TV 2 NEWS. NEWS Skole er en ugentlig nyhedsudsendelse, der produceres til brug i undervisningen i 7. - 10. klasse. Udsendelserne distribueres til skolerne via nettet sammen med opgaver, der er udarbejdet af lærere og knyttet til læseplanerne. NEWS Skole flytter nyheder ind i klasselokalet på en måde, så undervisningen bliver både spændende og lærerig.

Se og læs mere på newsskole.dk

14

frikvarter

r e t r a v frik

klasselokale under 14

festival

Druk og misbrug til debat atik Sund Matem

efterskolen · no. 04 · september 2011

rforenings atematiklære Danmarks M r, som de to foregående ha ingsmatelokalkredse et undervisn et d ej rb a d u m netop er år, ATEMATIK, so riale SUND M marks Matematiklærerfor n a D . f a IK udgivet ATEMAT , ”Forlaget M enings forlag atematiklæDanmarks M kken i uge er tt sæ r å i ati Igen kus på matem g rerforening fo Sund Matematik. Torsda et a m re mulig 46 med te ber vil der væ den 17. novem ndets skoler deltager e la hed for at all nkurrencer i relation til ko e ningen i et i forskellig rbejdet af fore sundhed uda med FDB. samarbejde

.dkmat.dk. rsus på www ku l ti g in d el Tilm

»Tag et valg« er et debat- og under visningsmat eriale, som er specielt velegnet til de ældste elever. Materialet, der består af en række opgaver, diskussionsoplæg og ideer samt tre små film, kan give unge mennesker indblik i, hvordan et liv i misbrug kan se ud.

Materialet giver eleverne lejlighed til at forhol de sig til misbrug af rusmidler og dets konsekvenser. »Tag et valg« udgives af Kirkens Korshær, og man kan kontakte lonekofod.jensen@kirkenskorshær.dk for flere oplysninger.

Træn selvstændig tænkning Ny bog giver bud på, hvordan lærere kan udvikle elevernes selvstændige tænkning. Bogen, der er skrevet af den franske filosof Oscar Brenifier, beskriver, hvordan den filosofiske samtale i klasselokalet kan styrke elevernes selvstændige tænkning.

Sproglige og sociale kompetencer trænes ved, at eleverne lærer at stille spørgsmål til hinanden, selv tænke over og give svar, gå respektfuldt og kritisk på opdagelse i andres og egne svar samt forsvare egne holdninger med argumenter.

Bogen består af en række øvelser samt en lærervejledning, der giver bud på, hvordan man sætter filosofiske samtaler i gang, og hvordan man strukturerer samtalerne. »Filosofi med børn i skolen – 45 øvelser« af Oscar Brenifier, forlaget Mindscape kontakt@forlagetmindscape.dk

frikvarter

15

unge org støtte r ib V i e p p u Frivillig gr hold efte rskole op flygtninge s

r oprettet e i Viborg ha me d flygtp p ru gg lli vi ri f ninge hjælps ge s af unge Da nsk Flygt 00 kroner, der ka n sø Fore ninge n be stå r af .

50 rskole ophold en pulje på rbejde om d til et efte er ha r et nært sa ma fore ninn ru gg ba ge nin e , d indre etnisk re de frivi llige firs til hund demokratisering me d m d Age rga a rd forklare demokrati og m mune. Forma nd, Alf o k rg o ib V i ge r ba ggrund i e d flygtninge em at være m re r: er k es n sser af men . Det er vigtigt for d der er så - Vi ha r ma og netværk f de point, g a in n le re og o n f e s vore ptjen e he r ka n o ive i la ndet. me d, fordi d de ka n få lov til at bl ulture r, t forskel lige k ophold. m le el m vigtige for a o gge br rskole ønsker at by rligt at støtte et efte Fore ninge n u t a n er he lt hvorfor det ønsker evet muligt: bl u gruppen, der kole opn i g lli vi ri Det er f te rs af en en på et ef et penge ne - Vi ha r få til at forsøde tilvære ls inge ba ggrund, forklan d at være me le r flere unge me d flygt el en r hold fo efte rskolege rga a rd. der tog et g, n u re r Alfre d A en t te ha r før støt Fore ninge n det blev en unge, og d r o f e ophold. ls ve ople øe r og foren rigtig god rtælle i de etniske milj r at va et D en se lvfølge, e at fo er ri e o k st ik hi et ig d gt og hvor til en vi rbejder me d, .« eninge r vi a ne børn på efte rskole iborg Komsi er d n siddende i V opholdet se bo n ge ma n u f a ka n søge s ge n af skole Penge ne, der e gå til se lve fina nsierin lom mepenge, der ikk men til mune, ska l or småt f t be lø be pholdet.

– dertil er nge under o u en d il t s ud beta le .dfhviborg.dk des på www n fi n io t a form Yderligere in

ZAPP går ind efterskolen · no. 04 · september 2011

Sidste nummer af undervisningsm agasinet ZAPP er ud til abonnenter sendt ne. Mellemfolke ligt Samvirke ha nem årene udgiv r genet knap 10 0 numr e af magasinet, har fokuseret på der globale emner.

Mellemfolkeligt Samvirke mener, at globale forhold lige så væsentlig er e nu som for 18 år siden, da først mer af ZAPP kom e num på gaden. Men organisationen ha seneste år genn r de emgået en rækk e interne forandr Det betyder bland inger. t andet, at oplys ningsarbejdet fre målrettes ungdom mover suddannelserne.

Mellemfolkeligt samarbejde opfo rdrer til, at skole rne stadig har et fokus på det glo stærkt bale, og at man be ny tter materialer andre organisation fra er som for eksemp el Red Barnet, Ibi Røde Kors eller s, Folkekirkens Nø dhjælp.

16

talenter

af: Per Vinther, journalist

storleverandør af

dygtige musikere Fødekæden for dansk musik begynder blandt andet på efterskolerne. Efterskolernes Aftryk Festival præsenterer original musik, og vinderne spiller på Spot Festival

” efterskolen · no. 04 · september 2011

Er I klar Spot,” lød det fra Pickupscenen, da bandet Pakalolo lørdag over middag gik i gang med deres unikke reggae på Spot Festival.

Pakalolo opstod på Den Rytmiske Efterskole i Borring forrige år. Bandet deltog sidste år for første gang i efterskolernes egen musikfestival, Aftryk, og Pakalolo blev udråbt som vinder. Det betød, at de i år skulle spille på Spot Festival, og den chance lod de ikke gå til spilde. I teltet hoppede og dansede folk til den livsbekræftende og glade reggae.

Efterskolerne som vækstlag De syv i bandet har holdt sammen, siden de forlod efterskolen sidste år. »Vi lavede vores egen musik fra begyndelsen, og der var et rigtig godt musikmiljø på efterskolen,« fortæller trommeslager i Pakalolo Morten Peetz Andersen og forklarer, at det var en fantastisk oplevelse at vinde Aftryk og også at få lov til at spille på Spot. »Det var vildt fedt at spille på så stor en festival. Der var en del til koncerten, som

ikke kendte os, og vi blev også interviewet til radioen. Det giver os lyst til at spille videre, og vi håber, at vi får det endnu mere op at køre,« siger Morten Peetz Andersen, og fastslår efterskolernes betydning for Pakalolo og for musikken generelt i Danmark: »Efterskolerne er et vigtigt vækstlag, og mange bands er jo dannet på efterskoler, fordi der er et godt musikliv og et stærkt sammenhold.« Udvikling og synergi Initiativtageren til Aftryk Festival er Østhimmerlands Ungdomsskole. Sammen med ROSA (Dansk Rock Samråd), der også står bag Spot Festival, har de udviklet festivalen. I begyndelsen var det hovedsageligt kopimusik, der blev spillet, men nu deltager 50 efterskolebands, som alle laver deres egen musik.

For at markere festivalen som et led i den musikalske fødekæde, får ét band i lighed med tidligere år muligheden for at spille på næste års Spot Festival. Flere gange

har Aftryk desuden været en direkte vej til at få lov til at spille på Nibe Festival.

Vinderne af årets Aftryk 2011 bliver fundet inden for de næste par uge. Det er ROSA og Østhimmerlands Ungdomsskole, der vælger årets vinder. »Spot er meget attraktivt og betyder et trin op af karrierestigen. Vinderen af Aftryk skal spille året efter på Spot og har således mulighed for at blive ved med at udvikle sig.

Det er mere fordybelse og ikke X-factor,« fortæller forstander på Østhimmerlands Ungdomsskole, Berno Jacobsen. Han roser efterskolerne for meget kompetent talentudvikling. »Efterskolerne har et fantastisk musikmiljø og er storleverandør i det kunstneriske miljø. De unge fordyber sig og forfiner deres udtryk. De mange timer i øvelokalet får et mål,« siger han og forklarer at efterskolerne er første led i talentplejen, og at Spot er det øverste lag. Det formaliserede samarbejde med ROSA er således noget, alle parter har stor glæde af.

talenter

17

Efterskolerne har et fantastisk musikmiljø og er storleverandør i det kunstneriske miljø.

»I efterskolerne har vi en lang række dygtige musikere. De har stor glæde af samarbejdet.

Kulturministeriet støtter også musikmiljøet.

Musikere kommer ud på efterskolerne, hvor de lytter og giver feedback og gode råd. Det betyder også meget for udviklingen af musikken og de unge,« siger Berno Jacobsen.

Ingen hurtige vindere Gunnar Madsen er formand for ROSA og Spot, og for ham handler samarbejdet med efterskolerne om, at der arbejdes seriøst med udviklingen af original musik. »De skal holde sammen et år efter Aftryk, og gør de det, fortæller det os, at de

har en vilje til at arbejde i dybden med musikken. Og så tror vi på dem og bærer dem videre. Det er ikke en friplads – de skal gøre noget for det. Her er ingen hurtige vindere,« siger han.

Samarbejdet med Aftryk har udviklet sig i de seks år, det har stået på, og ifølge Gunnar Madsen kunne efterskolebands tidligere nogle gange falde igennem på Spot. Det gør de ikke mere. »Jeg skal sælge dansk musik professionelt ude i verden. Dansk musik er velorganiseret, og danske bands spiller godt - de er dygtige. De har værdier, som hænger sammen, og efterskolerne er en vigtig del af det

Naturfag i spil

musikalske vækstlag,« siger Gunnar Madsen og forklarer at der er god grund til at rose de systemer, der giver plads til musik og kreativitet, som efterskolerne gør. Han kalder det en fornuftig musikmølle. »Efterskolerne er et fantastisk rum til at have kontakt med de unge, og ROSA har nærkontakt til musikmiljøet. De to systemer spiller godt sammen. Og målet er, at få de unge til at lave egen musik i en tid, hvor det er nemmere at omsætte kopimusik,« siger Gunnar Madsen.

Naturfagskonference med flerfaglige trinmål i spil

23.november 2011 · Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro

Tilmelding og læs mere: viacfu.dk/naturfagispil Tilmeldingsfrist: 12. oktober 2011

Yderligere oplysninger: Annette Lilholt: ael@ucn.dk · Brian Ravnborg: brr@ucn.dk Ole Haubo Christensen: oleh@viauc.dk

efterskolen · no. 04 · september 2011

Fagsamarbejde mellem naturfagene i udskolingen har med Fælles Mål 2009 igen fået en central plads.

18

miljø

bæredygtig dannelse Efterskoleforeningen blæser til bæredygtighed. Eleverne skal lære, at deres handlinger har konsekvenser. Det er en del af det at være et moderne menneske at kunne forvalte ressourcer

D

rift og pædagogik skal gå hånd i hånd på fremtidens efterskole. Eleverne skal lære om konsekvenserne af deres omgang med ressourcer, og det kan jo passende ske samtidig med at skolen sparer på energi og derfor penge.

Ifølge Christine Sestoft er det en del af det moderne dannelsesbegreb. Og handler om forholdet mellem individet og det globale, på både et etisk, et socialt og et økonomisk niveau. »Mange har en moralsk vinkel på bæredygtighed: ”Vi kan simpelthen ikke være andet bekendt”. Men eleverne kan lære, at deres handlingsmønstre faktisk kan gøre en forskel for andre mennesker. Samtidig kan man spare penge,« siger Christine Sestoft.

Hun mener ikke, der er noget i vejen med,

at det økonomiske er hoveddrivkraften bag bæredygtighed.

Samtidig kan bæredygtighed sagtens integreres, så det kan anvendes konkret fagligt. Naturfag er oplagt som et fag, hvor bæredygtighed kan inddrages. Men ifølge Christine Sestoft er der også et innovationsperspektiv, ligesom man kunne forestille sig, at nogle af eleverne kunne ”uddanne” sig til projektledere, som kunne formidle, den nyvundne viden om bæredygtighed videre til andre.

Ej fodformet Efterskoleforeningen holder konference om emnet den 12. oktober i Bjerringbro. Et ikke helt tilfældigt sted. Her ligger Grundfos, som er en af Danmarks førende virksomheder

inden for bæredygtig teknologi. Og konferencen vil blive åbnet af Due Jensen, der er bestyrelsesformand for Grundfos. »Det er ikke så fodformet mere, det her med bæredygtighed. Mange virksomheder forventer i dag, at deres medarbejdere som moderne mennesker kan forvalte ressourcer.

Og jeg tror da også, at det er en af Grundfos’ tanker, at vi i Danmark er blevet rige på bæredygtighed, og at vi har en historisk bevidsthed om det,« siger Christine Sestoft.

Efterskoleforeningen har ikke en færdigstrikket opskrift på, hvordan man laver en bæredygtig efterskole, og derfor skal der på konferencen udveksles viden, ideer og erfaringer. Da bæredygtighed både vedrører klasselokaler, kontorer, køkkener og diverse værksteder er der noget for alle faggrupper.

af: Jannik Hjarup, journalist

CO2-fri efterskole Ansatte og elever på Blåkilde Efterskole kæmper for en CO2-fri skole i 2020. Lykkedes det vil det være 30 år før resten af Danmark

efterskolen · no. 04 · september 2011

V

indmøller, solceller, bølgeenergi, varmepumper, batteriindsamling, affaldssortering, sluk lyset efter dig-klistermærker…

Både det lette og det tunge skyts er i brug, når det gælder om at sænke CO2udslippet fra Blåkilde Efterskole.

Men engagement og gode viljer gør det ikke alene.

Der skal viden på bordet.

I hvert fald, hvis CO2nutraliteten skal brede sig ud over efterskolen. »Der skal god gedigen viden til. Viden der kan blive til handlinger. Det er en del af den dannelse de kan tage med hjem, hvor de kan påvirke mor og far, så de også kan få en bæredygtig livsstil. Der er ikke noget føleri i det her. Det er hardcore viden,« siger Henning Kristensen. Han mener, det er et hvert menneskes opgave at beskæftige sig med bæredygtighed og tænke over sine

handlinger, og at det derfor også er en naturligt del af den dannelsen, og derfor naturligt, at efterskolerne beskæftiger sig med bæredygtighed.

Naturfagligt nærvær Samtidig har det vist sig at være en god måde at få eleverne tilbage til fysiklokalet. Undervisningen får pludselig en anden betydning, når eleverne lærer, om deres eget liv, hvordan de lever det og hvorfor de gør som de gør.

Naturfag bliver en del af deres identitet. »Vores naturfaglige linje har fået et opsving. Det har været svært at få unge til at interessere sig for det. Men nu er det i højere grad blevet nærværende for eleverne, at interesserer sig for naturvidenskab. Eleverne har fået et forhold til det her« siger Henning Kristensen.

Og øvelsen er lykkedes. Halvdelen af skolens 10. klasser har taget eksamen i naturfag,

miljø

19

af: Jannik Hjarup, journalist

manifest skal sikre sikkerheden til søs »Det er et add on til dannelsesbegrebet, hvor man skal være god til at tale om, hvad man gør og fortælle andre, hvad det er man laver. Både omkring drift og pædagogik,« siger Christine Sestoft.

Konferencen Bæredygtighed i Efterskolen løber af stablen den 12. oktober klokken 9.30 til 16.00 på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.

Der er tilmeldingsfrist den 22. september.

Det er gratis at deltage.

Se www.efterskoleforeningen.dk/kalender

de har lavet små sjove kampagner med red en bjørn-klistermærker over skolens stikkontakter, bygget en vindmølle og samtidig har de udarbejdet et undervisningsforløb for kommunens ottende klasser i et ung-til-ungundervisning.

Undervisningen foregår i samarbejde med Center for Vedvarende energi, som også leverer censorer.

U

lykken på Præstø Fjord har ført til en politianmeldelse og erstatningskrav over for Lundby Efterskole.

Tryg Forsikring har på skolens vegne anerkendt erstatningsansvaret, og de berørte elever kan få den kompensation, de er berettigede til. Men ulykken har også givet anledning til, at andre efterskoler, der arbejder med søsport, har tjekket deres sikkerhedsprocedurer.

Efterskoleforeningen har i den forbindelse udarbejdet et manifest, som den opfordrer efterskolerne til at tilslutte sig. »Ulykkesrapporten anbefaler meget klart, at efterskoler, der har søsport som en del af undervisningsplanen, tilslutter sig vores manifest,« siger sekretariatsleder i Efterskoleforeningen Sophus Bang Nielsen. Han forklarer, at Efterskoleforeningen meget gerne vil have, at alle skoler tilslutter sig manifestet og melder tilbage til foreningen, når de har gjort det.

Få tilbagemeldinger Sophus Bang Nielsen vurderer, at omkring 60 efterskoler tilbyder en eller anden form for søsport, og derfor potentielt kunne tilslutte sig manifestet, men foreningen har medio september kun fået tilbagemelding fra omkring 15 skoler. »Vi ved jo ikke, om flere skoler har tilsluttet sig manifestet, og det står selvfølgelig den enkelte skole frit for, om de vil melde tilbage til os,« siger Sophus Bang Nielsen og forklarer, at en stor tilslutning kan være med til at signalere et øget fokus på sikkerheden over for presse og forældre. Han gør desuden opmærksom på, at Søfartsstyrelsen har blåstemplet manifestet, som ligger på Efterskoleforeningens hjemmeside.

Ulykkesrapporten anbefaler meget klart, at efterskoler, der har søsport som en del af undervisningsplanen, tilslutter sig Efterskoleforeningens manifest.

efterskolen · no. 03 · september 2011

Sparer på driften For at nå målet om nul CO2 har skolen planer om en vindmølle, der kan levere cirka en tredjedel af skolens elforbrug, ligesom der skal en spares på strømmen gennem nyere teknologi og en computerstyring af forbruget. Og så vil skolen plante en pileskov, der kan forsyne skolens fyr med flis, der i dag kommer som savsmuld fra industrien. Alt i alt regner skolen med at skulle investere en million kroner i forskellige bæredygtige tiltag.

Den Maritime Havarikommission anbefaler i ulykkesrapporten om ulykken på Præstø Fjord, at efterskolerne tilslutter sig det manifest, Efterskoleforeningen har udarbejdet.

20

kronik

Det vigtige er, han viser, at han er til stede, aktiv og synlig i det sociale felt.

jeg taler,

ergo er jeg til! af: Kirsten Dal Wellendorph, medieforsker

De unge er velargumenterende, men det kan komme på kant med skolens regelsæt, at alt skal problematiseres

H

efterskolen · no. 04 · september 2011

vorfor skal også jeg følge reglerne? Både med ord og kropssprog fortæller eleven, som jeg kalder Jacob, at han er ganske uforstående over for, at netop han skal følge skolens regler for adfærd og kommunikation.

Jacob er 16 år og har hele sit kort liv været vant til at kunne tale sig ud af enhver situation. Han er sikker i sin argumentation og selvtilliden fejler ikke noget. Gode egenskaber som vi skatter højt i samfundet, men som kan være vanskelige at håndtere, når man skal have en hverdag til at fungere sammen med andre unge.

Hvorfor falder det ikke Jacob naturligt at følge skolens regelsæt uden argumentation?

Et blik på Jacobs liv i forhold til medier og familie kan give en forklaring.

Medielivet I børnehavealderen og i de første skoleår har Jacob brugt noget af sin fritid på at se tv. Han har set udsendelser, der har lagt op til refleksion og interaktion. Da Jacob lærer at læse og skrive, tager han nettet i brug og deltager i debatten om indholdet i programmerne på disses hjemmesider. Hjulpet på vej og tilskyndet af sine forældre har Jacob også spillet ”Leg & lær – spil” på computeren. Spil der giver barnet forskellige faglige kompetencer, men som også øver barnet i at tage stilling og give udtryk for et synspunkt.

Fra tweens - alderen og frem i teenagerårene er nettet mere og mere stedet, Jacob retter sin opmærksomhed mod. Specielt

de sociale netværk fanger Jacobs interesse, og disse netværk er bygget op omkring kommunikation og dialog. Skal Jacob være synlig og aktiv i sociale fora på nettet, er det ensbetydende med, han deltager i kommunikationen og giver en kommentar til de statusopdateringer, der finder vej til hans profil. Næsten pr. automatik sender han en kommentar af sted. I forlængelse af det, ligger der den opfattelse, at mediet fungerer som en buffer, der kan tage brodden af diverse udsagn. Jacob har ikke den store opmærksomhed på, hvad og hvordan han taler til andre. Det vigtige er, han viser, at han er til stede, aktiv og synlig i det sociale felt. For Jacobs generation har kommunikation over nettet en anden og større betydning end bare at sige noget. Det handler om, at vise man er med i fællesskabet samt at bekræfte, at man er til. På den baggrund udvikler Jacob en vane, som bedst kan beskrives som: ” Jeg taler, ergo er jeg til”.

Der til kommer, at når Jacob ser sig omkring på sociale fora, oplever han grænseoverskridende kommunikation leveret af voksne. Jacob er, én blandt mange, der har set Venstres kommunikationsmedarbejder Ditte Okmans statusopdatering på Facebook marts 2010, hvor hun raser over en ansat på Christiansborg. Følgende var at læse på Ditte Okmans profil: ”Der står en fucked up medicineret psykisk syg dame, der helt hæmningsløst hælder ud af sit triste lorteliv.”

Ikke underligt at Jacob til tider kan virke over-

rumplende i sin kommunikation, når han med jævne mellemrum læser så uheldig kommunikation.

Invitation og invasion En måde at forstå Jacob er, at bruge begreberne invitation og invasion i forhold til en samtale.

I de sociale fora eksisterer de to begrebet ikke. Det er ikke en del af de sociale foras logik, at deltagerne venter på en invitation.

Den ligger implicit i disse fora, og dynamikken vil forsvinde, hvis kommunikationen skulle arbejde efter dette princip. Dette tankesæt har Jacob med i rygsækken, og i hans optik behøver han ikke en invitation for at deltage i en samtale. Jacob er online hele tiden – også i den fysiske verden. For andre, der ikke har samme tilgang, bliver Jacobs adfærd en invasion af samtalen, og en invasion er som bekendt ikke rar.

Spørgsmål som: »Kommer denne sag mig ved?« eller »Har andre glæde af at høre mit synspunkt?« kommer ikke umiddelbart frem i Jacobs indre. Jacob har i den virtuelle verden ikke brug for sin indre bremse, så den virker ikke så godt. Èn af ulemperne er, at Jacob bærer vanen »Jeg taler ergo er jeg til« og »invasionen af dialogen« med sig ind i den fysiske verden, og finder det helt naturligt at bruge den adfærd i samværet med andre. Det får det udtryk, at han i alle

kronik

21

sammenhænge og til alle lejligheder er klar med en argumentation for eget synspunkt og eller en kommentar til, hvad andre siger.

De usynlige elever En håndtering af den meget velargumenterende Jacob, er også en håndtering af Jacobs forældre. Jacob får opbakning og støtte i familiens skød. Far og mor har alle dage stået klar til at tale Jacobs sag over for dagplejemoderen, børnehavens pædagoger, klasselæreren eller skolens ledelse. Forældrene gør det i bedst mening, for hvem ønsker ikke at hjælpe sit barn? Jacob er et curling–barn, og har i bogstavelig forstand fået det ind med modermælken. Men formår far og mor ikke at slippe curling–kosten.

Når Jacob tager på Efterskole, flytter der to usynlige elever ind sammen med Jacob. Selv om de ikke deler dagligdag med skolen, skal man ikke underkende deres betydning for Jacobs adfærd på skolen. Alt for få forældre er bevidste om, hvilken indflydelse deres holdninger og synspunkter har på Jacobs adfærd. Hvis det kun er et spørgsmål om at lære Jacob en ny kommunikationsform vil opgaven være overkommelig. Men at der er én til to usynlige spiller på banen, gør det vanskeligt.

Set i denne optik er det derfor ikke underligt, at Jacob mestrer argumentationens kunst samt kompetencen til vedholdende at tale for eget synspunkt. Når en voksen håndhæver en anden samværsform, virker det helt nyt for Jacob. Let at forstå at Jacob trækker sit bedste våben argumentationen; for den har jo altid virket.

bonus Hvad er modtrækket til den vedholdende argumentation?

efterskolen · no. 04 · september 2011

• Vær den der styrer dialogen, og den der sætter grænserne og rammerne.

• Kend dine egne grænser; vær konsekvent og tro mod dem.

• Sig nej tak til en grænseoverskridende dialog.

• Det er ok med konflikter – også i forhold til forældre.

• Sig fra over for udsagn, der inddrager din personlighed.

• Hold fokus på problemet, og inddrag ikke elevens personlige egenskaber.

22

mennesker i efterskolen

n le o k s r e ft e i r e k s e menn

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

fantastisk når tøserne brænder for fodbolden Erfaringer fra en lang karriere som landsholdsspiller og udlandsprof bruger Merete Pedersen direkte i sit arbejde som lærer på Hjemly Idrætsefterskole

E

efterskolen · no. 04 · september 2011

n årelang kærlighed til fodboldspillet. Glæden ved at arbejde med piger, der også brænder for sporten. Og det at følge elevernes udvikling både på banen, men også menneskeligt, gør Merete Pedersens liv som efterskolelærer til en eventyrlig oplevelse. I sit arbejde med at træne pigerne på skolens fodboldlinje trækker hun direkte på erfaringerne fra en lang karriere på højeste eliteniveau. To udlandsophold, 136 A-landskampe og rekord som mest scorende landsholdspiller med 65 mål aftvinger respekt hos eleverne. »jeg har let ved at få elevernes opmærksomhed, fordi de kan mærke, at jeg ved, hvad jeg snakker om,« siger Merete Pedersen og forklarer, at det selvfølgelig gælder i forhold til det rent fodboldmæssige, men også i forhold til de unges menneskelige udvikling.

Respekt og fællesskab Elevernes generelle udvikling ligger Merete Pedersen på sinde, og hun er meget opmærksom på, at hendes spillere respekterer holdkammeraterne og opfører sig ordentligt over for hinanden.

Grundlæggende mener hun, at de bedste resultater kommer, når man accepterer, at alle på et hold, i en klasse eller på en skole er forskellige, og hver for sig bidrager til fællesskabet. »Hvis en af pigerne melder sig ud af fællesskabet og kører sit eget ræs, så kommer hun ikke til at spille,« siger Merete Peder-

sen og forklarer, at hun gennem fodboldspillet arbejder med elevernes totale udvikling, og i det arbejde trækker hun direkte på sine egne erfaringer.

Glæde og engagement er vigtig Merete Pedersen fortæller, at erfaringerne fra hendes to ophold i udenlandske klubber kan bruges direkte i arbejdet på efterskolen. »Jeg ved jo, hvordan det er at være hjemmefra og være helt ny i en gruppe,« siger hun, og den viden gør, at hun lettere forstår eleverne.

Men også erfaringerne fra at spille og træne bruger hun dagligt. Det er vigtigt for Merete Pedersen, at hendes elever fastholder glæden ved at spille fodbold, og i den sammenhæng hjælper det hende, at hun ved, hvad der skal til for at få glæden til at vokse, og hvordan man undgår at dræbe den. »Jeg kan mærke, at eleverne får energi af mit engagement, at deres eget engagement stiger, når jeg kaster mig ind i træningsøvelser sammen med dem,« siger hun og fortæller, at hun selv synes, at noget af det værste, der findes, er en idrætslærer, der står på sidelinjen i badesandaler og med en smøg i flaben.

Eliten og efterskoleværdierne Det er engagementet der tæller. Engagement i forhold til

mennesker i efterskolen

23

Foto: Tine Hvilby/Fo toc

o

Fodbolden har fulgt Me rete det meste af hendes liv. Nu udnytter hun erfaringerne fra sin lange karriere, når hun underv iser pigerne på fordboldlinjen

det man laver, engagement i forhold til at blive dygtigere og engagement i kammeraternes forhold er værdier, som Merete Pedersen lægger stor vægt på. Det er også værdier, som hun finder i efterskolens værdigrundlag, og det glæder hende. »Elitemiljøet og efterskoleværdierne spiller på den måde sammen,« siger hun og forklarer, at elitetankegangen har fokus på, at vi er forskellige, men at vi skal acceptere og udnytte forskellene for at gøre fællesskabet stærkt.

efterskolen · no. 04 · september 2011

Dejlig arbejdsplads og fantastisk arbejde Et styrket fællesskab er målet med al undervisning på efterskolen, og Merete Pedersen er meget opmærksom på, at hun er en del af en større sammenhæng. Da hun begyndte på skolen, frygtede hun, at der ville være kolleger, som ikke synes, at fodbold var særlig vigtigt i forhold til de boglige fag. Men den fordom blev gjort til skamme. »Det er en dejlig arbejdsplads,« siger hun og fortæller, at der er en rigtig god stemning på lærerværelset. En stor interesse for hvad kollegerne laver og masser af plads til forskelligheden. »Og så er det jo et fantastisk arbejde. At se sådan en flok tøser der brænder for deres sport, og gennem fodboldspillet give dem redskaber, der kan udvikle dem som mennesker. Det kan ikke blive bedre for mig,« siger Merete Pedersen.

Jeg har let ved at få elevernes opmærksomhed, fordi de kan mærke, at jeg ved, hvad jeg snakker om.

24

nyt fra foreningen

nyt fra

efterskoleforeningen

Juridisk konsulent til Efterskoleforeningen

et stærkt fælles udtryk

Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter?

Det juridisk-økonomiske område betjenes af 4 konsulenter, som rådgiver og bistår landets 262 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskoleforældre.

Dine arbejdsopgaver vil være brede og bl.a. omfatte

af: Kathrine Svane Christiansen, formand for kommunikationsenheden, medlem af styrelsen

O

efterskolen · no. 04 · september 2011

m få dage er det endnu engang blevet den sidste søndag i september og dermed også tid til Efterskolernes Dag. Det er en dag, der ligger dybt i alle efterskolemenneskers bevidsthed, som den dag, hvor vi sætter alt ind på at få huset fyldt op til næste år og måske året efter. Det er også en dag, der er velkendt af alle de, der aktivt søger en efterskole; der er én dag – sidste søndag i september.

Der er brugt mange år og mange kroner på at få den dag brandet som dagen, hvor man tager ud og finder sin efterskole, og nu ligger den så der, og der er ingen der kan forestille sig, ikke at åbne dørene og byde gæster velkommen den dag. Det gør vi naturligvis, alt andet ville være dumt.

Men i en tid, hvor vi oplever øgede udfordringer med at få fyldt skolerne, er det lige så dumt ikke at åbne dørene også på andre tidspunkter. Vi kan ikke længere tillade os at tænke, at eleverne bare kommer af sig selv. Det har vi nok i virkeligheden aldrig kunnet, men vi kom til det i de fede nuller, hvor der var penge nok, og alt kunne lade sig gøre. Derfor har vi de seneste par år set forskellige initiativer på enkeltskoler, i skolefællesskaber og regionalt, som skal brande skoleformen yderligere. Alt sammen initiativer, vi fra foreningens side hilser velkomne, fordi alle udadvendte aktiviteter skaber opmærksomhed omkring skoleformen.

Hver for sig og sammen I samme åndedrag vil jeg pointere at det er vigtigt for foreningen, at vi står stærkt i den fælles markedsføring. Derfor har vi igen i år fået udviklet kampagnemateriale til Efterskolernes Dag, som kan bruges på den enkelte skole såvel som i medierne. Der bliver ikke brugt mange kroner på annoncering i dagbladene; dels er det dyrt og tager dermed en stor del af mediebudgettet, dels er der ringe effekt af annoncering. Dog vil nogen måske have set annoncen i Politiken og Kristelig Dagblads efterskoletillæg, der udkom i lørdags. Der hvor vi i særdeleshed har valgt at bruge mediebudgettet er på sociale medier såsom facebook og messenger, hvor vi ved de unge er. Materialet er også i år udformet, så det nemt kan deles på de sociale medier og sættes på skolens hjemmeside, og vi kan se det virker. Vi glæder os nemlig over, at så mange skoler bidrager til at sprede det kampagnemateriale vi udvikler. Det er en rigtig god rollefordeling, da efterskolerne har den direkte kontakt til elever og forældre.

I år har vi forsøgt at henvende os mere direkte til de unge og mindre til deres forældre. Der er ikke længere udsagn om, hvad man får ud af at gå på efterskole, og dermed er kampagnen også mindre politisk. Det var et klart ønske, da vi havde møde med regionerne i

• rådgivning til skolerne om ansættelsesretlig lovgivning, overenskomster og aftaler • rådgivning af bestyrelser om opgaver, ansvar, vedtægtsfortolkning mv.

• vejledning om lovregler og lovfortolkning • telefonisk rådgivning af skoler og forældre i forbindelse med forældreklager • planlægning og afvikling af kurser indenfor dine fagområder • skolebesøg i forbindelse med møder og rådgivning af bestyrelser eller ved afskedigelsessager • rådgivning om tilskudsregler, elevstøtte mv.

Hvad forventer vi af dig?

• at du er cand.jur., cand.merc.jur. eller evt. har anden relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og har haft særligt fokus på ansættelsesret • at du i dit hidtidige ansættelsesforløb har haft ansvar for at rådgive om ansættelsesretlige forhold • at du har kendskab til eller interesse for øvrige ovennævnte arbejds- områder, herunder meget gerne bestyrelsers arbejdsopgaver og ansvar • at din tilgang til opgaver er helheds- og løsningsorienteret • at du har god indlevelsesevne og kan omsætte og formidle din profes- sionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser • at du er parat til at deltage i rejse-, møde- og kursusvirksomhed, også udenfor normal arbejdstid, da efterskolerne ligger spredt over hele landet • at du er indstillet på at indgå på de særlige samarbejdsvilkår, der gælder i en mindre interesseorganisation med politiske ildsjæle

Vi kan tilbyde dig

• muligheden for at sætte dit præg på udvikling af foreningens tilbud

foråret, at vi skulle have mere ”morfar” i udtrykket i år. Det håber jeg, indenfor det juridiske og økonomiske område man synes, er lykkedes.

• en dynamisk arbejdsplads midt i København med gode personlige udviklingsmuligheder

• at indgå i et forpligtende samarbejde i et inspirerende og afvekslende Efterskolerne ind i byerne miljø præget af høj faglighed, hvor sparring og vidensdeling vægtes højt Det er• flere gange forsøgt at lave kampagne i nogle større byer fordi mulighed for at arbejde i en værdibaseret forening med plads til debat man har kunnet se, at der var ”huller” i efterskolernes danmarkskort.

• deltagelse i videreuddannelse • været et job med høj faglighed og ansvarsfulde opgaver Det har med svingende succes, og det er derfor også med en • gode løn-, pensions- og ansættelsesvilkår med en ugentlig arbejdstid vis spænding, at vi i år har sat et ekstraordinært projekt i søen. Seks på 37 timer inkl. frokostpause større byer er valgt ud som forsøgsbyer, og kriteriet for udvælgelse harYderligere været, at der oplysninger i byen er unge der tager på efterskole, men at antalDu kan læse mere om Efterskoleforeningen på let er lavere her end i andre byer. Det at tage på efterskole er ikke www.efterskoleforeningen.dk fuldstændig fremmet, men det er heller ikke noget man gør fordi alle Du er velkommen til at kontakte souschef Anette Ingemansen, 3317 9581, andre også gør det. Potentialet bør være der. sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen, 3317 9580 eller specialkonsulent De udvalgte byer er Ålborg, Århus, Esbjerg, Odense, Slagelse Christian Petersen, 3317 9763 for yderligere oplysninger. og Greve, hvor man har kunnet se annoncerne på busstoppesteder Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget i m.m. i uge 36 og i lokale dag- og ugeblade i uge 35-37. Vi har også Efterskoleforeningen senest den 6.6.2011 opfordret skoler omkring byerne til at fordre lokalpressen med gode Vi planlægger at afholde samtaler i uge 24. Ansøgningen og bilag sendes efterskolehistorier for at underbygge kampagnen. Vi vil få svært ved elektronisk til info@efterskoleforeningen.dk at lave en præcis evaluering på projektet, men en idé kunne være at spørge til postnummer på de besøgende der kommer på EfterskolerEfterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 262 nes Dag. Vi hører gerne fra jer, hvor mange besøgende I har haft. efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne og Rigtig god Efterskolernes Dag til alle! medlemmer af skolernes bestyrelser).

Foreningen repræsenterer skoleformen overfor myndighederne, yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen, informerer elever, forældre, vejledere m.fl. om mulighederne Læsoghele Efterskoleforeningens markedsføringsstrategi på for at komme på efterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 17 medarbejdere. www.efterskoleforeningen.dk/markedsfoering

www.controlyourmoney.dk

Mangler dine elever viden om penge?

Gør, som over 2.000 andre lærere allerede har gjort.

Brug matematiktimerne til at give eleverne i 4.-6. klasse og 7.-10. klasse forståelse for økonomi med online-universet Control Your Money.

Til m

Grat tematiklærere und is onli ne ervi s mat ningseria le a

Økonomisk overblik og forståelse er ikke en selvfølge blandt børn og unge i dag. Det er baggrunden for Control Your Money – et gratis, webbaseret undervisningsprogram for 4.-10. klasse. Med enkle, virkelighedsnære værktøjer, hvor eleverne blandt andet skal hjælpe otte unge med at realisere deres drømme, kommer eleverne igennem en række basale økonomiske og matematiske problemstillinger. Der er også mulighed for at afprøve teorien på et virkeligt projekt i sektionen the Real Deal.

Elementerne i Control Your Money opfylder både fællesmål og pensum i matematik, men kan også bruges tværfagligt.

Udviklet for Danske Bank i samarbejde med førende medieforskere, børnepsykologer, repræsentanter for undervisningsorganisationer og eksperter i pædagogik og didaktik.

“Et rigtig godt alternativ til bøgerne. Ungerne bliver tændt, fordi det foregår på computeren, og de får hurtigt svar på, om de har regnet rigtigt.”

Daniel Dam, matematiklærer på Præstemoseskolen i Hvidovre

Få adgang til lærervejledning og undervisningsmateriale på www.controlyourmoney.dk

26

annoncer

Børnehaveklasseleder til 0. klasse

hvad vil

nephew sige?

Om efterskolernes forstanderog teamuddannelsen? af: Andreas Bering, direktør Copenhagen Coaching Center ”Hvad vil Nephew sige? Spørger vi, hvis der er noget, vi er uenige om i bandet,” sagde Kristian Riis fra Nephew, da han holdt oplæg på Uddannelse af Ledelsesteams sidste år. Nephews evne til at reflektere og hæve sig op over de mere konkrete dagligdags udfordringer, mener de selv er en del af deres kunstneriske og økonomiske succes. Det er et greb alle organisationer inklusive efterskoler kan blive bedre til, og det er kernen i de to uddannelser for forstandere og ledelsesteams, vi udbyder sammen med Efterskoleforeningen.

Da vores børnehaveklasselærer gennem 21 år har valgt at stoppe søger Faarevejle Fri- og Efterskole en ny ildsjæl til jobbet.

Fællesskab, humor og den gode fortælling er pejlemærker på skolen, hvor der i det daglige arbejdes med den personlige dannelse, social duelighed og faglig lærdom.

Skolen er kendetegnet ved have en engageret flok elever, forældre og lærere, som alle brænder for at skabe en god skole sammen! Skolens dagligdag er præget af gode relationer, et forpligtende fællesskab samt en afvekslende hverdag.

Vi søger en kollega som • har evnen til at skabe tryghed og nærhed for vores yngste elever og deres forældre • kan inspirere til læring • er kreativ og sprudlende • er uddannet pædagog • har lyst til at indgå i arbejdet med at implementere iPads i undervisningen • har gode samarbejdsevner, humor og stor grad af ansvarlighed • har begge ben på jorden og lyst til at være med til at præge en skole i udvikling Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Du er meget velkommen til at kontakte friskoleleder Heidi Engdal på telefon 59 65 32 65 eller 22 80 94 58 for yderligere oplysninger.

På www.ffeonline.dk kan du læse mere om skolen. Ansøgningsfrist 7/10.

Løn og ansættelsesforhold er efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Faarevejle Fri- og Efterskole, Parkvænget 2, 4540 Fårevejle

Nye forretningsområder Ledere og ledelsesteams, som evner at gøre som Nephew, som evner at motivere og vende dem selv og deres medarbejdere mod det væsentlige, har en organisation, hvor de konkrete opgaver glider lettere, vil jeg mene.

Ved man, hvad man står for og ikke mindst kæmper for, er det lettere at håndtere konflikter og give plads til nytænkning og nye forretningsområder. Når jeg har været rundt på efterskoler, kan jeg fornemme at fokus på at skabe forretning er meget centralt de fleste steder, og det kræver tit, at man ser det hele i et nyt lys.

efterskolen · no. 04 · september 2011

Et succesfuldt band Men det er vigtigt at understrege, at Nephew ikke er et af Danmarks mest succesfulde bands, fordi de har evnet at holde fokus, men fordi de også er gode til at kommunikere, opbygge relationer, nytænke og være målrettet, og hvad der ellers skal til for at opnå den succes, man selv ønsker. Forstandere og lederteam på efterskolerne skal også evne at kombinere det. På uddannelserne arbejder vi derfor ikke kun med refleksion og praktisk filosofi, men også med grundlæggende ledelsesteorier og redskaber som coaching, stress- og konflikthåndtering og ressourcefortællinger.

Mere end hjerteblod…

Og sidst men ikke mindst er uddannelserne en mulighed for at mødes med andre kolleger i en uformel tænketank og få ny inspiration og staldtips, der måske en dag kan omsættes til forretning. Inspiration og mødet med andre forstandere og ledere er uundværligt, for det kræver mere end hårdt arbejde at opbygge en sund forretning inden for et område, man holder af. Det ved jeg selv. Og spørg man Nephew, ville de sikkert sige det samme.

Se mere om Efterskoleforeningens ledelseskurser på www.efterskoleforeningen.dk/kalender og i kursuskalenderen bag i dette blad.

SKI

Norge, Sverige, Østrig, Tjekkiet og Norditalien

OUTDOOR

Tjekkiet, Østrig, Norge og Polen

STORBY

Berlin, Paris, Prag, Krakow, Amsterdam, München ...

www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk tlf. 2112 4122

rejseannoncer

• d et e h i ig k ul Tjek m n fra æ r g ve esø u S b Få

Skole- og ungdomsrejser

27

HUSK!

Inspirationsfolder Har du ikke allerede modtaget den, så sender vi straks!

Blot ring!

Adventure • Natur • Storby • Kultur • Ski • Tema • Friluftsliv • Historie

Tjekkiet har det hele! Gennem mange år har Unitas Rejser arbejdet tæt sammen med JIMAtour i Spinderluv Mlyn, ”Spindl”, i Krkonosebjergene i det nordlige Tjekkiet. Et af Tjekkiets absolut smukkeste områder.

JIMAtour (Jitka og Martin) er kendt for deres suveræne afvikling af friluftsaktiviteter som klatring, rappelling, mountainbike, hike med overnatning, teambuilding m.m. Et højt aktivitetsniveau med stor sikkerhedsfaktor! Skiture om vinteren samt fabriksbesøg (Skoda), museer, grotter, sejlture, byorienteringsløb i Prag er også del af paletten.

Få besøg af Jitka og Martin på skolen - og hør dem selv fortælle om deres unikke tilbud og de mange muligheder. Kontakt os for en aftale.

Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

Skeikampen, norge

7 dage (29. jan. - 4. feb.)

4* stjernet lejligheder, 4 - 6 pers. inkl. bus, 5 dages liftkort, 5 dages skileje, slutrengøring. gå afstand til ski centeret, langrendsspor, spa og mange andre aktiviteter.

Pris pr. person . . . . . . . kr.

2.529,-

Team Benns Ski byder på et væld af muligheder, når det handler om at finde den helt rigtige skiferie til jeres skolegruppe!

Kontakt Tina på tlf: 96 75 07 03 tina@tbski.dk

www.team-benns.com/skiferie

efterskolen · no. 04 · september 2011

Vi skræddersyer turen, så både varighed og transport matcher jeres ønsker og behov, vi arrangerer alt og står for alle de praktiske detaljer.

Team Benns Ski har masser af erfaring med skolegrupper i Norge, sikkerheden er i top og vore mange dygtige og engagerede danske skiguider står klar til at hjælpe på pisterne.

28

rejseannoncer

Red Light District

superpris

Studierejse til Amsterdam, fly, 5 dage Amsterdam er med sin historie og kulturelle seværdigheder et oplagt mål for en studierejse.

Vi arrangerer studierejsen og står for alle de mange praktiske detaljer!

Det sparer jer for masser af tid !

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 59

mera@team-benns.com

1.995,pr. person

Top 3 studiebesøg: • Skolebesøg • Besøg Anne Franks hus • Pension Spaarnezicht – besøg på center for gadebørn

m. fly fra kr.

/ 3nt Bus 6dg335,fra kr. 1 Anne Franks Hus

Prisen inkluderer fly og 4 nætter i flersengsværelse på hostel

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRASBOURG

CESKY RAJ

efterskolen · no. 04 · september 2011

alle Europæiske storbyer, f. eks.

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING MOUNTAINBIKE udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

- ring og få et uforpligtende tilbud…

annoncer

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Studierejse til Prag

29

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Tlf. 7587 2344 · info@jellingrejser.dk

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

SKIREJSER til Norge Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall fra 2.065,Hovden fra 2.445,Nesbyen (inkl. helpension) fra 2.995,-

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Europas STORBYER Prag 6 dg. fra 1.465,Budapest 6 dg. fra 1.565,Berlin 4 dg. fra 1.395,Paris 6 dg. fra 1.845,Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad Priserne er ved samrejse og fuld bus.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam ...

AKTIVE rejseprogrammer

5 dg/4 nt fra kr. 1.660,Med fly i flersengsværelser på hostel

BEYOND SIGHTSEEING: • Theresienstadt • Besøg på Skoda fabrikkerne • Foredrag med tidl. ansat ved den danske ambassade

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

Go beyond sightseeing

Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.345,Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag 2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,-

www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344

Berlin. . . . . . . . . . . .

Cesky Raj . . . . . . . .

Prag . . . . . . . . . . . .

Krakow . . . . . . . . . .

Warszawa . . . . . . . .

Budapest . . . . . . . . .

London . . . . . . . . . .

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

765 1.395 1.109 1.190 1.250 1.315 1.605

10% PÅ CESKY RAJ SEPT./OKT.

Annoncefrist for næste nummer er 30. september

læs rapporten på www.bdo.dk/skoler

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.

WWW.BDO.Dk/skOler

efterskolen · no. 04 · september 2011

annonce@ efterskoleforeningen.dk

BDO har taget temperaturen på efterskOlerne

30

kurser&møder

kalender Kurser om rekruttering 7 kurser rundt om i landet.

Undervisning til tiden

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Lyst til pligt? - Frie skolers fællesmøde

10. oktober, Vartov, København Første kursus 27. oktober. Se øvrige datoer på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Workshoppen vil handle om "Den optimale rekrutteringsproces" - hvilke faser skal den potientielle elev/forælder igennem, og hvordan kan skolen sikre fremdrift.

Kurset vil komme ind på annoncering, sociale medier, events, skolens dialog i telefon og mails/breve, skolebesøg og rundvisninger samt foreningens hjemmesider efterskole.dk og efterskoletube.dk.

10.-12. november, Ollerup Konference: En samtale mellem grundtvigsk pædagogisk tænkning og nyere pædagogiske teorier. Arr.: Grundtvigsk Forum.

Tilmeldingsfrist 15/9.

Se mere på www.grundtvig.dk

Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2011 Program og tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Det store teaterprojekt - teaterarbejde med unge

Ledelse af en skole i udvikling Uddannelse for forstandere på efterskoler

7.-11. november Scenekunstens Udviklingscenter, Annebergparken 22, Nykøbing Sjælland Kursus for lederteam i efterskolen 2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012 Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu:

Målgruppe: Medarbejdere ved frie skoler Arrangør: Dansk Friskoleforening

Fire dage med masser af inspiration til arbejdet med at sætte store forestillinger op.

Program: www.femmoeller.dk Tilmelding: nyscenekunst.dk Tilmeldingsfrist: 1. september 2011 Kurset støttes af Efterskoleforeningen/DATS

3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011 Fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

Tilmelding senest 7/10 på www.efterskoleforeingen.dk/kalender

Lærende konference om ordblindhed Kursus 1: 26. – 27. september og 29. – 30. november 2011. Opfølgningsdag i november/ december.

Skikursus

21. og 22. marts 2012 Crowne Plaza Copenhagen Towers

4. december - 9. december, Kaprun, Østrig Kursus 2: 22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

Målgruppe: Lærere i efterskolen Arrangør: Nordjyske region

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Tilmeldingsfrist: 19. september, 2011 Program og tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

efterskolen efterskolen · no. · no.

04 04 · september · september 2011 2011

Efterskolelærer parat!

5. oktober - 6. oktober Kursus for nye lærere i efterskolen 1. modul.

Efterskolen kan være en ordentlig mundfuld for en nybegynder! Skoleformen rummer mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser. Som ny lærer er der som regel ikke megen tid til refleksion.

Sted: Vejle Center Hotel Målgruppe: Nye lærere i efterskolen Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. september, 2011 Se www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Hands on Baltikum 7. – 10. november 2011, Tallin Estland Se www.efterskoleforeningen.dk/ kalender Nedsat pris: 3500 kr.

Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

internationale oplæg, lærende workshops om dysleksipædagogik, faglige netværk, pecha kucha (japansk præsentationskoncept), udfordrende paneldebatter, faglig markedsplads med stande.

På konferencen kan du møde fagpersoner fra den pædagogiske praksis og en række dysleksiforskere Se program på www.ord12.dk Tidlig tilmelding til Ord12 inden 17. oktober 2011 koster kr. 3.000,Derefter koster konferencen kr. 4.000.

Ordblindeefterskolerne i Danmark er medarrangør af konferencen.

synspunkt

31

efterspil af: Ann E. Knudsen, hjerneforsker

erindring

og vigtige begivenheder V

gen, og derefter skal deltagerne gengive ordene i vilkårlig rækkefølge. Resultatet af forsøget er entydigt: Forsøgsdeltagerne husker de fleste ord fra starten og slutningen af sekvensen, mens det kniber med at huske dem i midten.

Forskernes konklusion er, at de første ord allerede er nået over i langtidshukommelsen, mens de sidste ord endnu befinder sig i korttidshukommelsen. Ordene i midten er imidlertid i en ”gråzone”, hvor de er i færd med at blive flyttet fra den ene type hukommelse over til den anden og derfor ikke er fast forankret i nogen af dem.

Denne ”gråzone” eller dette overgangsstadie er afhængigt af forskellige påvirkninger før end informationer overføres fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Først og fremmest er der ingen tvivl om, at oplevelser som aktiverer det limbiske system, altså påvirker os følelsesmæssigt, har størst chance for at blive lagret eller konsolideret i hjernen.

Det interessante ved at følge dokumentarprogrammerne fra mindedagen for 9/11 var netop, at den voldsomme følelsesmæssige involvering var begrundelsen for den minutiøse hukommelse, og nok så interessant – de interviewede teenagere huskede først og fremmest begivenhederne formidlet gennem en voksens følelsesmæssige tilstand eller engagement. Nogle teenagere fortalte, at det var deres forældres reaktion som formidlede alvoren andre at det var en lærers. En af de interviewede sagde direkte, at han havde både set og hørt om angrebene på tårnene, men først da hans matematiklærer begyndte at græde, forstod han, hvad han så!

Denne dyrekøbte erfaring fra 9/11 viser os altså, at børn og unge i læringssituationer skal have hjælp til at knytte noget følelsesmæssigt til stoffet - gerne gennem en lærers engagement – hvis alle de gode pointer, læreren gerne vil plante i eleverne, skal blive i deres hjerner og gerne må dukke op igen når det bliver relevant – eventuelt til en afsluttende eksamen.

efterskolen · no. 04 · september 2011

i har lige mindet 9/11 på 10 årsdagen for tragedien, og samtlige sendeflader har været fyldt ud med fortællinger fra overlevende, brandmænd og øjenvidner. Alle, som var voksne 9/11, har – uanset om de var i nærheden af New York eller ej - en forbløffende minutiøs hukommelse for, hvor de var og hvad de foretog sig på netop den dag, mens dagen før og efter kan være helt væk. Netop dette faktum kan lære os noget vigtigt om, hvordan hukommelse fungerer hos både børn og voksne.

Når hukommelsen fæstner nogle hændelser og erfaringer over tid kaldes det konsolidering. Denne proces kræver både opmærksomhed, sammenhæng og gentagelse. Men når en information er konsolideret, så ved vi, at langtidshukommelsen har adgang til forbløffende mængder af information, og en vigtig hjælpefunktion, når noget skal lagres er en hjernestruktur dybt inde i hjernen – hippocampus.

Vi ved også, at vi omstrukturerer vores hjerne om hver gang, vi lærer, oplever eller føler noget. Et aspekt ved vor hukommelse er altså også, at vi konstant omstrukturerer hjernens struktur og funktion. Men konsekvenserne af den konstante ændring af hjernen rækker videre. Fx kan oplevelser i barndommen ændre hjernestrukturen på måder, som har betydning for adfærd og muligheder for at håndtere stress – selv i voksenalderen.

Livet er fuld af ting, man skal huske. Pinkoder, telefonnumre, indkøbssedler, navne på historiske personer, vigtige faglige ting enten til formidling eller til eksamen for slet ikke at tale om navnene på de nye elever. Og nogle gange kan det føles som om, at hukommelsen bare ikke er "stor" nok.

Men der findes masser af måder, at lære at huske bedre. Både ved at træne hjernen så den bliver bedre, men også ved at bruge nemme huskemetoder. Hvilket bestemt heller ikke er uvæsentligt, hvis vi gerne vil have andre mennesker til at huske, det vi fortæller, uanset om det er henvendt til elever, arbejdskolleger eller familiemedlemmer.

Et kendt forskningsforsøg handler om, at forsøgs¬deltagere kortvarigt bliver vist 20 ord ét ad gan-

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

(16245) EFTF4-2011 · Forbehold for prisstigninger og trykfejl. Alle priser er ekskl. moms.

Kristendom · Historie · 7.-10. klasse

Hvad vil det sige at være

Medborger?

Serien Medborgerskab i skolen handler om, hvad det vil sige at være medlem af et samfundsfællesskab, og sætter fokus på den enkeltes forhold til fællesskabet – både lokalt og globalt.

I serien findes også elevbøger til dansk og naturfag til overbygningen.

Bøgerne understøtter arbejdet med fagets trin- og slutmål.

Historie Til et folk de alle hører handler om udviklingen af medborgerskab i det danske samfund. Bogen viser, hvordan slaver, religiøse mindretal og kvinder og børn har fået rettigheder og pligter ligesom andre i fællesskabet.

Kr. 92,-

”

Til læreren:

En grundbog, der leverer en flot og gennemtænkt plan for at arbejde med medborgerskab i skolen Anmeldelse fra Folkeskolen

“

Kristendomskundskab Gang på jord inddrager eleverne i overvejelser om, hvilke værdier, regler og love der ligger til grund for det at være med-menneske og medborger i forskellige fællesskaber.

Kr. 208,-

Kr. 65,-

alinea.dk · tlf.: 3369 4666