Efterskolen nr.2 2010

efterskolen

No. 02 · 26. august 2010 · efterskoleforeningen

Kom til folkemøde lørdag d. 11/9

14

tillid bringer frafaldet ned

Efterskole nedbringer frafaldet af elever markant. Fokus på

fællesskab og nye pædagogiske redskaber taget i brug.

03 lille elevfremgang

Flere elever vælger efterskole. Men efterskoler i Udkantsdanmark mærker fald i antallet af 14–17-årige.

18 hjemsender i afmagt

En hjemsendelse er et udtryk for afmagt hos såvel elev som skole, mener psykolog Lars Hugo Sørensen.

22 mennsker i efterskolen Som sekretær har man god brug for egenskaber som hjælpsomhed, loyalitet og lydhørhed, vurderer efterskolesekretær, Mie Petersen.

02

indhold

08

06 efterskole n No. 02 · 26. august

2010 · efterskole

foreninge

n

Kom til folkemøde lørdag d. 11/9

no. 02 august 2010

14

tillid brin frafaldet ger ned

Efterskole

nedbringer frafaldet af elever markant. fællesskab og nye pædagogisk Fokus på e redskaber taget i brug.

03 lille elevfre

mgang

redaktion

Flere elever vælger efterskole. i Udkantsdan Men efterskoler mark mærker 14–17-årige fald i antallet . af

18 hjemsender

i afmagt

En hjemsendels e er et udtryk såvel elev for afmagt som skole, hos mener psykolog Sørensen.

Lars Hugo

22 mennsker

i efterskolen

Som sekretær har som hjælpsomhe man god brug for egenskaber rer efterskolese d, loyalitet og lydhørhed, kretær, Mie vurdePetersen.

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

14

et år uden hjemsendelser Med fokus på fastholdelse og nye pædagogiske tiltag lykkedes det Tølløse Slots Efterskole at komme igennem sidste skoleår uden bortvisninger og langt færre frafald end tidligere.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout

Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskole.dk

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

Forstander forlader Den frie Lærerskole til fordel for forskning. Gratis frugtordning på efterskoler. Videncenter ansætter leder. Ny efterskole må udsætte opstart.

Mie Petersen er blevet bidt af efterskoleformen. Ved siden af sit sekretærarbejde på Nordfyns Efterskole er hun også bestyrelsesmedlem på en anden efterskole.

06

24

politikere lover flere penge til integration

deadline

Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

Karen Jespersen og Peter Skaarup arbejder for flere penge til integration på efterskolerne efter besøg på Horne Efterskole.

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

08

udgiver

thang scorede 12 i dansk

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 43. årgang.

Elev med flygtningebaggrund leverede toppræstation til danskeksamen på efterskole.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

12

folkemøde

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier 14609 Mediegruppen

efterskolen · no. 02 · august 2010

22

kort nyt

jobannoncer og abonnement

ISSN: 0109-8535

04

Efterskoleforeningen inviterer medlemmer og politikere til folkemøde om efterskolernes bidrag til Danmark som uddannelsesmæssig forgangsland.

ny portrætserie

vejledere skal nu vurdere Er vurdering og god vejledningsetik forenelige størrelser, spørger ekspert i vejledning.

26

nyt kursus for bestyrelser Efterskolernes bestyrelsesmedlemmer bliver klædt på til de nye markedsvilkår i skoleformen på nyudviklet kursus

27

kan troværdighed læres?

Det mener retorisk rådgiver Michael Lykke, der har sat sig for at gøre efterskolelærere retorisk overbevisende. Ny serie i Efterskolen.

nyhed

10

03

27

14

lille elevfremgang på efterskolerne af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Flere elever på efterskolerne i Østjylland og Trekantormådet trækker det samlede elevtal op. Men efterskoler i Udkantsdanmark mærker fald i antallet af 14-17-årige

D

er bliver færre 14–17-årige i landets skoleklasser på grund af fald i antallet af unge, men efterskolerne appellerer så kraftigt til de unge, at skoleformen som helhed igen i år kan melde om elevfremgang.

Således viser en opgørelse fra Efterskoleforeningen, at det samlede elevtal på landets 263 efterskoler nu er oppe 28.650, hvilket er et par hundrede elever mere end sidste skoleår.

10. klasse vokser Baggrunden for elevfremgangen i indeværende skoleår er dels, at de unge og deres forældre i stigende grad får øjnene op for

Nedgang i Udkantsdanmark Bag de positive tal for skoleformen som helhed gemmer sig store regionale forskelle.

Mens 63 procent af alle efterskoler er fyldt op med elever, så er der 15 procent af efterskolerne som mangler ti eller flere elever. De hårdest ramte mangler op imod 40 elever i dette skoleår. Dette sammenholdt med øget kapacitet, betyder det at der står godt 1000 tomme senge rundt om på efterskolerne.

Men den ledige kapacitet er ujævnt fordelt. »Antallet af unge er faldet mere i yderområder end i byerne og det slår igennem på efterskolerne i Nordjylland samt i Midt- og

Vestjylland, hvor der er henholdsvis 7 procent og 4 procent ledige pladser,« siger Sophus Bang Nielsen. Til sammenligning er der kun 1 procent af sengene, som står tomme i Østjylland og i Trekantområdet – områder som er med til at trække stigningen i det samlede elevtal op.

Tænk om markedsføringen Der er endvidere en tendens til, at især en række efterskoler i yderområder med kirkelig baggrund har sværere ved at rekruttere elever. »Vi har sat ekstra gang i markedsføringen i Nordjylland, men det er også tydeligt, at der er en række efterskoler, som kunne have gavn af at styrke deres markedsføring ikke mindst på den fælles efterskolehjemmeside www.efterskole.dk med video, billeder og nye beskrivelser af deres tilbud, som i højere grad bør være henvendt til eleverne,« vurderer Sophus Bang Nielsen.

Mens en række efterskoler med succes har udvidet antallet af sengepladser, så er der også skoler, som har nedjusteret kapaciteten og dermed i højere grad har fået sammenhæng mellem antal sengepladser, budget og det faktiske elevtal.

efterskolen · no. 02 · august 2010

Halvdelen allerede udsolgt til 2011-12 Trods finanskrisen og udsigten til, at elevbetalingen stiger de kommende år, så er tilmeldingerne også godt på vej til skoleåret 2011–12. »Der er indskrevet knapt så mange elever til kommende skoleår som på samme tidspunkt sidste år. Men selvom der er skabt usikkerhed om økonomien, så er der fortsat en kraftig søgning, og allerede på nuværende tidspunkt er der sat navn på halvdelen af sengepladserne til næste skoleår,« siger sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen fra Efterskoleforeningen.

efterskolernes kvaliteter, dels at en række efterskoler har udvidet antallet af senge og samtidig er lykkedes med at fylde dem op.

Nogle af de helt store efterskoler bl.a. i Oure på Sydfyn og Bjerre i Østjylland har trukket flere elever til. Landets største efterskole i Oure på Sydfyn har således nu næsten 550 efterskoleelever.

Mens antallet af elever i 10. klasse generelt har været for nedadgående i folkeskolen, så oplever efterskolerne i år en lille vækst i søgningen til det 10. skoleår. Dette betyder, at der har været en lille forskydning i fordelingen af eleverne internt på efterskolerne til fordel for 10. klasse.

04

nyheder

kort nyt forstander forlader den frie lærerskole D

en frie Lærerskoles forstander gennem 9 år, Thorstein Balle, har besluttet at stoppe som leder af institutionen pr. 31. december 2010. »Det er bestemt ikke, fordi jeg er træt af arbejdet som forstander. Det er og har altid været en af de mest privilegerede stillinger på de videregående uddannelser. Men jeg har fået en enestående mulighed for at komme til at forske i de grundtvigske skoletankers indflydelse i folkeskolen siden 1855. Så den opgave vil blive mit arbejde fra den 1. januar 2011 og 4–5 år frem,« siger Thorstein Balle.

Stillingen som ny forstander for Den frie Lærerskole forventes opslået engang sidst i september.

et æble om dagen...

Godt 100.000 børn og unge kan få et stykke frugt hver dag i gennem det næste skoleår.

Efterskolerne kan komme med i ordningen

efterskolen · no. 02 · august 2010

F

ødevareministeriet har fået tildelt nye EU-midler til at videreføre den skolefrugtordning, ministeriet lancerede i 2009. Der er stillet 17 millioner kr. til rådighed til at videreføre ordningen.

Det betyder, at op mod 110.000 elever kan få tilskud til et stykke frugt hver dag i op til 9 måneder i det kommende skoleår.

EU-tilskuddet dækker 50 procent af udgiften til frugten – resten skal betales af forældre, skoler, sponsorer eller fonde.

Efterskolerne kan deltage i ordningen på lige fod med folkeskolerne, oplyser Fødevareministeriet.

Fremover kan skoler således dele frugt ud i op til 9 måneder i stedet for 3–5 måneder, og det bliver lettere for skolerne at deltage i ordningen, da der er indlagt flere tilmeldingsfrister i løbet af året.

Første ansøgningsfrist for at deltage i ordningen er 20. september 2010.

Læs mere om skolefrugtordningen på www.skolefrugt.dk.

ø-efterskole lukkede kort før sommerferien Jegindø Efterskole på Thyholm må på grund af svigtende elevtilgang lukke

K

ort før sommerferien besluttede skolekredsen bag Jegindø Efterskole at lukke efterskolen, som har eksisteret i fem år. Årsagen var for få elever til det nye skoleår. »Bestyrelsen ser ingen anden udvej end at lukke. Elevtilmeldingerne har ikke været tilfredsstillende.

Derfor er det ikke forsvarligt hverken af økonomiske eller pædagogiske grunde at fortsætte,« siger bestyrelsesformand Lilly Nielsen.

Jegindø Efterskole har fungeret som skole for normaltbegavede børn og unge med læse- og stavevanskeligheder. Efterskolen har derfor været afhængig af tilskud fra kommunerne. »Den primære årsag til det svigtende elevtal er efter vores vurdering, at mange kommuner på grund af økonomiske problemer holder igen med at bevilge tilskud til efterskoleophold og i stedet forsøger at stable andre tilbud på benene i kommunerne,« siger Lilly Nielsen.

Nyhed fra www.efterskolen.com

nyheder

05

Kun to ud af tre nye efterskoler kom fra start DesignEfterskolen måtte kort før ferien opgive opstart i 2010-2011

S

elvom ministeriets godkendelse er i hus, kan man stadig nå at snuble før målstregen. Det måtte DesignEfterskolen i Nykøbing Falster sande, da det kort før sommerferien blev klart, at Designskolen, Nykøbing Falster under Husholdningsog håndarbejdsskolen, stod overfor en konkurs. Designskolen var DesignEfterskolens fundament, og efterskolen kunne hverken nå at overtage Husholdning- og håndarbejdsskolens bygninger eller opnå en ny godkendelse i ministeriet. Skolen måtte derfor før sommerferien kontakte de 45 elever, der var optaget fra august 2010, og fortælle dem, at de alligevel ikke kunne starte på deres drømmeefterskole og i øvrigt tilbyde at hjælpe dem ind på en anden efterskole.

Siden er en ny skolekreds og bestyrelse etableret og forarbejdet sat i gang

til en ny ansøgning til Undervisningsministeriet for en efterskole, der stadig kommer til at tilbyde 9. og 10. klasse med designlinjer. Skolen hedder DesignEfterskolen, men har ikke forbindelse til den lukkede Husholdnings- og håndarbejdsskole. Bestyrelsen arbejder allerede nu på at udvikle DesignEfterskolen, og skolen håber, at kunne byde det første elevhold velkommen om et år.

Til gengæld er Faster Efterskole, der har til huse i den tidligere Nørre Ørslev Ungdomsskoles bygninger, kommet godt fra start med 39 elever, der indtil videre alle er piger med kurdisk eller tyrkisk baggrund. Skolens forstander Mustafa Murat Özel, der indtil for nylig var forstander på Vesterborg Efterskole på Lolland, understreger dog, at efterskolen er åben for alle.

Phønix Efterskole på Hjarnø ved Horsens kunne den 15. august åbne dørene for 24 elever, der alle er drenge med tyrkisk eller kurdisk baggrund. Forstander Ömer Kücükakin fortæller, at efterskolen egentlig også havde fire piger indskrevet, der dog faldt fra på grund af den skæve kønsfordeling i elevgruppen. Phønix Efterskole får stadig henvendelser fra interesserede forældre og børn og håber på at komme op på 35–40 elever i løbet af en måneds tid.

I skoleåret 2010–2011 er der således 263 efterskoler i Danmark.

videncenter ansætter leder Nationalt Videncenter for Frie Skoler får i Annette Vilhelmsen en leder med erfaring inden for de frie skoler

M

har rod i et ønske i de frie skolers foreninger og ikke i Undervisningsministeriet. »Ideen til et fælles videncenter er opstået i de frie skolers foreninger, der gerne vil have mere samarbejde imellem de frie skoleformer og mulighed for sparring og udveksling. Hvis ministeriet havde nedsat det, ville mange nok have set det som en kontrolfunktion,« siger Annette Vilhelmsen, der opfordrer de frie skoler til at henvende sig til centret med ideer.

Videncentret er oprettet for at fastholde og styrke de frie skolers arbejde og udvikling i Danmark og er blevet til i et samarbejde mellem Den Frie Lærerskole, University College Lillebælt og University College Syd. NVFS er fysisk placeret på Den Frie Lærerskole i Ollerup, hvor Annette Vilhelmsen med hjælp fra en administrativ medarbejder skal stå for den daglige drift. Derudover vil forskere fra UCL, UCS og universiteterne løbende blive ansat i projektstillinger i forbindelse med centrets forskningsprojekter.

Centret finansieres i en treårig periode af

midler fra Undervisningsministeriets globaliseringsmidler.

Fra den 1. oktober kan interesserede læse mere om Nationalt Videncenter for Frie Skoler på www.videnomfrieskoler.dk.

efterskolen · no. 02 · august 2010

ed Annette Vilhelmsen på en nyetableret lederpost og officiel åbning den 24. september 2010 er Nationalt Videncenter for Frie Skoler (NVFS) en realitet.

Annette Vilhelmsen er uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole og siden cand.pæd. i almen pædagogik. Hun har igennem mange år undervist på friskoler, efterskoler, højskoler og seminarier og desuden virket som pædagogisk konsulent med ekspertise inden for organisation og ungdomspædagogik.

Den nye centerleder er samtidig politiker og valgt ind i Kerteminde byråd for SF. Den nyansatte leder fremhæver videncentrets mulighed for klart at formulere de frie skolers styrke. »Der er mange antagelser om, hvad de frie skoler kan, og skolerne har også lavet mange undersøgelser og megen dokumentation. Med videncentret får vi mulighed for at indsamle den viden og bruge den til noget. Samtidig kan centret også være med til at sætte nye tanker og ideer i gang,« fortæller hun og glæder sig i øvrigt over, at centret

06

integration

politikere vil skaffe penge til integration af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Efter Integrationsudvalgets møde med Horne Efterskoles multikulturelle elevgruppe, lover politikere at arbejde for flere midler til Efterskoleforeningens integrationsprojekt

D

efterskolen · no. 02 · august 2010

er synes håb forude for Efterskoleforeningens integrationsprojekt efter ni folketingspolitikeres besøg på Horne Efterskole til en dag med nye tanker om integration og møde med en multikulturel elevflok. Besøget gjorde så stort indtryk på politikerne, at flere lover at arbejde for, at integrationsprojektet bliver prioriteret i de kommende satspuljeforhandlinger.

Og pengene vil falde på et tørt sted. I skoleåret 2010/2011 strækker pengene til at sende 138 flygtninge, indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande på efterskole med et stipendium i ryggen. Men allerede fra 2011/12 rækker midlerne kun til 41 stipendier, og pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner skønner forsigtigt, at foreningen kommer til at mangle stipendier til 109 elever svarende til godt to millioner kr.

Besøget gjorde indtryk En af de politikere, der ser store muligheder i integration på efterskolerne, er integrationsudvalgets formand Karen Jespersen (V). »Jeg tog et utrolig positivt indtryk med hjem fra Horne Efterskole og blev bekræftet i, at et efterskoleophold ruster unge med flygtninge og indvandrerbaggrund fantastisk godt til at klare sig i samfundet senere hen,« siger Karen Jespersen, der har fremlagt Efterskoleforeningens integrationsprojekt for Integrationsministeren samt udvalgets medlemmer og desuden været en af primusmotorerne bag efterskolebesøget. »Det er utrolig ærgeligt, hvis den bevægelse, der er i gang, hvor stadig flere unge med flygtninge og indvandrerbaggrund tager på efterskole, skal stoppe, fordi pengene slipper op. Integrationsindsatsen kræver, at

Når vi fordeler satspuljemidlerne, må vi erkende, at hvis vi vil bruge efterskolen som motor for integration, skal vi også prioritere ressourcerne til det.

der kommer flere penge og for mig at se, er det noget af det mest meningsfulde, vi kan bruge pengene på,« siger Karen Jespersen.

Forhandlinger om satspuljer forude September måneds forhandlinger om fordelingen af de satspuljemidler, der kan sikre tilstrækkelige ressourcer til Efterskoleforeningens integrationsprojektet, kan blive særligt hårde i år, hvor der er færre midler end tidligere år. Men Karen Jespersen arbejder allerede nu for, at prioriteringerne falder ud til fordel for stipendier til efterskoleophold. »Jeg har sagt til ordførerne fra de andre partier, at jeg synes, vi skal prioritere området og hjælpe Efterskoleforeningen.

Integrationsprojektet er et konkret projekt, hvor ressourcerne ikke risikerer at forsvinde ud i den blå luft, men giver mennesker mulighed for at gøre noget, de ellers ikke ville kunne have gjort og få et stort udbytte ud af det,« siger Karen Jespersen, der i øvrigt opfordrer til at iværksætte en undersøgelse af, om eleverne med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der klarer sig godt på efterskole, også klarer sig godt i fremtiden.

Et positivt udfald ville være "et kanonargument for at udvide støtten", vurderer Karen Jespersen.

Foto: Amanda Mist Sigurðardottir

Elever på på Horne Efterskole, hvor unge med ikke vestlig flygtninge- og indvandrer baggrund sidste skoleår udgjorde en femtedel af eleverne.

Peter Skaarup lover opbakning Dansk Folkepartis medlem af integrationsudvalget, Peter Skaarup, lod sig også imponere af den ildhu, han oplevede i arbejdet med integration på Horne Efterskole, og han mener, et efterskoleophold er velegnet til lære de unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, hvad det vil sige at være dansk. »Det er utrolig givtigt med et ophold på en efterskole, hvor unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, blandt andet gennem sang og dans lærer, hvad det vil sige at være dansk og får færdigheder, der gør, at de langt bedre kan begå sig i samfundet efterfølgende.

For når man nu er kommet til Danmark og af forskellige grunde skal blive her, som ordningen er, så gælder det jo om at lære, hvad det vil sige at være dansk. Det er netop i den alder en efterskoleelev har, at man har mulighed for at gøre en forskel. Som ung har man mulighed for at tilpasse sig, og det er jo det, man nødvendigvis må,« siger Peter Skaarup.

I de kommende satspuljeforhandlinger lover Peter Skaarup derfor, at Dansk Folkeparti vil prioritere den integrationsindsats, der sker på efterskolerne. »Vi vil diskutere, hvad behovet er med Efterskoleforeningen med henblik på at sikre, at der er tilstrækkelige bevillinger fra satspuljen.

Nu er vi ikke ene om at afgøre det, men vi vil i hvert fald fra vores side arbejde på, at der kommer tilstrækkelige stipendier, så man kan opfylde behovet,« siger Peter Skaarup.

Rørt politiker holdt brandtale Tilbage på Horne Efterskole, hvor unge med ikke vestlig flygtninge- og indvandrerbaggrund i skoleåret 2009/2010 udgjorde hele 20 % af elevgruppen, glæder forstander Mogens Dalager Jensen sig over politikernes besøg. Dagen bød på masser af glæde og engagement fra både politikere og elever, men særligt en situation gjorde indtryk på forstanderen. Ved frokosten rejste Mogens Dalager Jensen sig og holdt en tale til skolens

elever, hvor han gav dem æren for politikernes interesse og besøg. Politikerne fulgte trop og klappede af eleverne, hvorefter Karen Jespersen spontant og tydelig berørt holdt en brandtale til eleverne, der kvitterede med en kæmpe applaus.

Fokus på ressourcer frem for problemer Mest af alt glæder han sig dog over at have fået lejlighed til at fortælle politikerne om skolens syn på integration, der tager afsæt i en ressourcetænkning frem for fokusering på problemer ved integration. »Det handler ikke om, at vi giver noget til eleverne med flygtninge og indvandrerbaggrund. I stedet vælger vi at se det som en styrke, at vi har elever med anden etnisk baggrund, fordi vores kulturåbne værdigrundlag dermed bliver mere end ord. Og spørger vi vores etniske danske elever, fortæller de, at de har fået øje på en større verden,« siger Mogens Dalager Jensen.

Et efterskoleophold ruster unge med flygtninge- og indvandrebaggrund fantastisk godt til at klare sig i samfundet senere hen.

Karen Jespersen (V).

V vi vil fra vores side arbejde på, at der komme tilstrækkelige stipendier, så man kan opfylde behovet .

Peter Skaarup (DF).

efterskolen · no. 02 · august 2010

Elever viste politikere rundt De ni medlemmer fra Udlændinge- og integrationsudvalget spændende fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, der havde valgt at tage turen til Nordjylland og Horne Efterskole, oplevede blandt andet at blive vist rundt af efterskolens elever og høre nogle af de unge med ikke vestlig baggrund fortælle og vise deres personlige beretninger på Power Point.

Særligt rundvisningerne gjorde indtryk på udvalgets næstformand Astrid Kragh (SF).

»Det var fint at møde de elever, der viste os rundt og mærke, hvordan de brændte for det liv, de havde på efterskolen,« fortæller Astrid Kragh, der mener, et efterskoleophold bør være en mulighed for langt flere unge med flygtninge og indvandrerbaggrund fra ikke vestlige lande, end tilfældet er i dag. »Når vi fordeler satspuljemidlerne, må vi erkende, at hvis vi vil bruge efterskolen som motor for integration, skal vi også prioritere ressourcerne til det,« fastslår hun.

integration

Foto: Jacob Schultz

08

Thang Thang er glad for, at lærerne på Sommersted Efterskole er så flinke og gode at snakke med. Men han undrer sig også lidt. I Burma var han vant til meget autoritære lærere, der tit slog eleverne.

thang scorede topkarakter i dansk af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

For fire år siden kom Thang Thang til Danmark som kvoteflygtning fra Burma. Før sommerferien kom han ud fra eksamenslokalet på Sommersted Efterskole med et 12 tal i mundtlig dansk

"D

efterskolen · no. 02 · august 2010

u har fået et 12-tal". Det var beskeden til 18-årige Thang Thang fra Burma, da han havde været oppe i mundtlig dansk til sin 10. klasses afgangseksamen på Sommersted Efterskole. Og det kun fire år efter han ankom til Danmark efter en dramatisk flugt fra militærdiktaturet i Burma, og tre år efter han begyndte som elev på Sommersted Efterskole med ganske lidt dansk i bagagen.

Ordforråd og flid bag 12-tal »Det kom som et chok. Jeg har aldrig regnet med, at jeg ville få et 12-tal og slet ikke i dansk. Jeg var oppe i en novelle af Erling Poulsen, der hedder "En dreng løber bort" og lavede en normal analyse, hvor jeg gik i dybden med teksten,« fortæller Thang Thang om den eksamensoplevelse, der har gjort både ham og hans forældre glade og stolte.

Men hans dansklærer og familiegruppelærer på efterskolen, Edel Hedegaard, er tydeligvis også stolt af sin elev.

»Thang Thang havde ordforrådet til at analysere teksten og snakke om emnet, forholdet mellem børn og voksne, og kunne relatere til andre tekster og sin egen kultur.

På et tidspunkt var jeg så imponeret, at jeg næsten var ved at glemme at høre efter,« fortæller Edel Hedegaard, der dog var forberedt på, at Thang Thang ville lægge en stor indsats i sin eksamen. »Thang Thang er en meget flittig, ansvarlig og høflig elev. Han er den ældste søn i familien og føler, der hviler et ansvar på hans skuldre i forhold til at klare sig godt, så han kan tage sig af sin familie,« siger Edel Hedegaard.

Efterskolelivet vejen til sproget Thang Thang mener samtidig, at han kan takke samværet med kammerater og lærere på efterskolen for, at han i dag taler flydende dansk. »På efterskolen har jeg fået danske venner og været sammen med dem i fritiden, og

lærerne har vi også kunnet snakke med, som om de er ens venner,« fortæller han.

Muligheden for at snakke dansk uden for skoletiden er da også grunden til, at Thang Thang har taget imod Sommersteds Efterskoles tilbud om at blive boende på skolen efter sommerferien. Her tager han fat på en række fag på VUC i Haderslev for at forbedre sit faglige niveau i blandt andet skriftlig dansk og matematik, inden han går i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse. »Hvis jeg bor herhjemme hos min familie, snakker jeg mit eget sprog i fritiden, men på efterskolen kan jeg snakke dansk med alle og også nogle gange få hjælp til lektier,« siger han om næste skridt i den plan, der på sigt skal bringe ham ind på lægestudiet. »Jeg vil gerne læse til læge, fordi jeg kan lide at hjælpe og arbejde sammen med andre mennesker. Jeg er klar over, at det er hårdt arbejde at blive læge, men det gør ikke noget,« siger Thang Thang.

læserbreve

09

t e d r o b å p t orde Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ elsigs.dk

verdens sejeste skole af: Dorthe og Flemming Vejsnæs, forældre

D

et er med stor undren, at vi har læst debatindlægget: ”Efterskole krænker de unge” i Efterskolen nr. 18, 2010. Vi er forældre på samme skole og kan ikke genkende den fremstilling, der bliver lavet. Vi som forældre synes, at den pågældende efterskole er verdens sejeste skole.

Skolen har givet vores datter en oplevelse for livet, hvor vores datter har oplevet det en efterskole kan give, nemlig fællesskab og et gensidigt ansvar over for hinanden. Individualisme er blevet bøjet til et fællesskab med respekt for hinanden og ens omgivelser.

Vi har nu haft 2 børn på skolen.

Allerede for 3 år siden, da vores søn var elev, var skolen god. Smukt beliggende.

Her oplevede vi også et rigtig godt fællesskab på skolen. I mellemtiden er den tidligere forstander desværre gået bort, og det var med spænding, at skolens nye forstander tog udfordringen op. Og stor var vores glæde, da vi oplevede en endnu højere vægtning af gode menneskelige grundværdier og en skole med en mere åben ledelsesstil, hvor lærerne i endnu højere grad har fået frihed til at agere. Vi oplevede en glæde og lyst hos lærerne til at være iblandt de nye elever.

Glæden i lærerværelset smittede lynhurtigt af på eleverne, som ved skoleårets afslutning blev betragtet som det hidtil bedste elevhold i mands minde. Dette er blandt andet et resultat af en ny og dygtig forstander og nogle gode lærere.

Vores datters bedste år indtil nu. Vi oplever en datter, der er blevet løftet af de udfordringer, hun har mødt, og det miljø hun har været i. Klar til den store verden, som venter udenfor.

”det sku` være så godt, men så er det bare skidt…” af: K. Kastrup Knudsen, tidligere forstander for Bøvling Fri- og Idrætsefterskole

U

skuddene falder og det får til følge, at forældrebetalingen stiger og nu er nået et punkt, hvor betalingen kan afholde forældre fra at sende deres børn på efterskole.

Derfor vil flere og flere efterskoler i de kommende år ikke kunne starte med fuldt hus – og så handles der ofte i panik.

Skolerne har mange planer liggende i skufferne, bl.a. en brandplan. Selvfølgelig håber man, at disse planer aldrig kommer til anvendelse, men hvis nu ….?

Derfor bør skolerne, medens de stadig kører godt, tage en pædagogisk dag med alle ansatte og bestyrelsen med det ene formål at løse følgende opgave: Det er første maj, og vi mangler nu

20 elever. Hvad gør vi ??? – Hvordan forbereder vi næste skoleår?

Det er desværre en plan, som mange skoler får brug for i de kommende år.

Det er vigtigt for den enkelte skole at stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor søger eleverne netop vores skole ? Og så holde fast ved det.

Jeg håber alt godt for vore efterskoler, men de skal ikke regne med, at staten og forældrene kan blive ved med at spæde til en slunken kasse. Nu er det op til skolerne selv at finde en bane, der er holdbar.

efterskolen · no. 02 · august 2010

den at kende meget til surfing, vil jeg dog mene, at efterskolerne i de seneste år har redet på en bølgetop. Den store søgning til efterskolerne har givet skolerne mod til at sørge for, at faciliteterne er i top. De mange faciliteter er kommet til, ved at man har udvidet elevtallet, for dermed at få dækket de nye byggeudgifter. Flere elevpladser på skolerne og flere nye skoler er kommet til, hvilket betyder at flere senge skal fyldes op.

Det er gået godt så længe, man red på bølgetoppen, men nu da elevholdene er blevet mere ustabile (man springer lettere fra, hvis der er noget, der ikke passer én), årgangene bliver mindre, statstil-

10

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Ny forstander på Pederstrup Efterskole

efterskolen · no. 02 · august 2010

Da forstanderparret på Pederstrup Efterskole før sommerferien tog afsked med årets elevhold, var det med en helt særlig fornemmelse i maven. Efter 8 år ved roret syntes Sanne og Jan Erik Krøyer, at det var tid til at få nye og friske kræfter på ledelsesposterne på skolen.

Efter en vellykket ansættelsesproces kunne Pederstrup Efterskole den 1. august byde velkommen til Pernille Smed Rasmussen som ny forstander på den lille FDF efterskole i Pederstrup på Lolland.

Pernille Smed Rasmussen kommer fra et job som viceforstander på Krumsø Friog Kostskole og medbringer erfaring fra skoleverdenen både på det ledelsesmæssige, og på det pædagogiske plan. Og den nye forstander glæder sig over at kunne bruge både erfaring og engagement på en lille efterskole. »I en tid hvor skoler generelt bliver større og større, er der mere end nogensinde brug for at holde fast i at skabe en lille skole, hvor der er plads til at se det enkelte barn på barnets egne præmisser,« siger Pernille Smed Rasmussen, Pederstrup Efterskoles nye forstander.

Ny forstander på Nislevgård Efterskole

Efterskole bag bog om Berlin

Forstanderparret Mona Gyldenløve og Gert Niemann har valgt at gå på pension efter 27 år på Nislevgård Efterskole på Fyn. Afløseren til at stå i spidsen for ordblindeefterskolen fra august er Malene Ørum, Hun kommer fra Holte-Hus Efterskole, der ligeledes er en efterskole målrettet til elever med svære læsevanskeligheder. Med Malene Ørums faglige ballast får Nislevgård Efterskole en meget kompetent og kvalificeret leder med bred indsigt i de problemer, der er forbundet med at have svære læsevanskeligheder.

Malene Ørum flytter med sin familie ind i forstanderboligen. Malenes mand Thomas Bentin er lektor på Københavns Universitet.

Desuden tæller familien 2 drenge og en hund.

80 efterskoleelevers oplevelser i Berlin. Det er omdrejningspunktet i bogen "Berlin", som Faaborgegnens Efterskole har produceret på baggrund af elever fra linjerne Kunst og Design samt It og Medies studietur til den tyske metropol. Bogen er langt fra nogen typisk rejseguide med fakta om seværdigheder, men formidler i stedet elevernes indtryk af byen i fotos, tegninger og personlige skildringer. »Det er 80 subjektive sind forenet i en bog. En bog om Berlin, en by med millioner af indtryk. Historien venter på hver enkel gade, i hvert enkelt ord. Vi har brugt vores kunstneriske og mediemæssige kompetencer og udarbejdet denne bog, vores bud på Berlin,« beskriver efterskoleelev og redaktør, Mads Hagemann.

Dronningen på Samsø Efterskole

Ny viceforstander på Ollerup Efterskole

Samsø Efterskole fik for nylig fornemt besøg af Dronning Margrethe. Regentparrets sommertogt med Dannebrog gik i starten af juni til Samsø. På sin tur fik Dronning Margrethe tid til at besøge Samsø Efterskole, hvor hun blev vist rundt af forstander Lasse Ovesen.

For skolens 150 elever var det et spændende afbræk i den travle eksamenstid. Dronningen fik under sit besøg et lille indblik i nogle af de aktiviteter, efterskolen tilbyder sideløbende med den faglige undervisning under mottoet "til lands, til vands og i luften". Det er alt fra golf, fitness, dykning, volleyball, surf, sejlads til adventure. Et planlagt faldskærmsudspring måtte dog aflyses pga. vejret. Eleverne og skolen fik stor ros fra Dronningen for deres engagement efter det vellykkede besøg, der nød stor pressebevågenhed.

Den 1. december 2010 tiltræder Poul Kiel Stenum som ny viceforstander på Ollerup Efterskole - sang og musik. Poul Kiel Stenum er 43 år gammel og har en læreruddannelse fra Skårup Statsseminarium fra 1995, et førlederkursus og et kursus i anerkendende ledelse som uddannelsesmæssig baggrund.

Han har tidligere været ansat på Kogtved Søfartsskole, Humble Efterskole, Elbæk Efterskole, DGI´s administration samt Koldingegnens Idrætsefterskole, hvor han de seneste to år har fungeret som viceforstander.

nyt fra efterskolerne

Næsgaard fejrer flytning og nyt navn »Der var ikke nogen efterskoler, der matchede dine søgekriterier.« Det er resultatet af en søgning på Nørre Ørslev Ungdomsskole på efterskole.dk. Ikke desto mindre lever efterskolen i bedste velgående, blot med nyt navn, Næsgaard Efterskole, og i nye flotte og traditionsrige rammer i det der tidligere udgjorde Næsgaard Agerbrugsskole ved Stubbekøbning på Falster.

Projekt luftpudefartøj på Svankjær "Vi bygger da et luftpudefartøj," nogenlunde sådan faldt ordene, da Svankjær Efterskole i Thy sidste skoleår besluttede at oprette en aktivitet for skolens mere teknisk orienterede elever, der havde brug for et alternativ til skolens normale valgfag indenfor ridning og værkstedsaktiviteter. Lærer Hans Rabenhøj fortæller om projektet: »Valget faldt på at bygge et luftpudefartøj, der kunne transportere 2 personer på såvel land som på vand. Her var der masser af udfordringer at tage fat på. Projektet har været til stor glæde og morskab for eleverne, de har været stolte af at deltage, ikke mindst da de kom med i et indslag på TVmidtvest hvor man ser fartøjet i funktion. Og som lærer glæder jeg mig over at have vist eleverne, at der næsten ikke er grænser for, hvad man kan kaste sig ud i. Bare det bliver godt forberedt, og man er indstillet på at kæmpe det igennem. Det er jo gennem de største kampe, at de bedste sejre sikres.«

Ny viceforstander på Kragelund

Visionen er en efterskole i bevægelse Anders Bøje Jørgensen kunne også løfte sløret for Næsgaards Efterskole pædagogiske visioner: »På baggrund af de fysiske rammer og stedets helt særlige beliggenhed kan vi tilbyde de unge mennesker nogle unikke oplevelser og muligheder. Vi vil naturligvis i høj grad fokusere på udendørsaktiviteter.

Eleverne har direkte fået at vide, at "svedallergi" er svært forenelig med et ophold på Næsgaard Efterskole. Vi vil have vores unger ud og bevæge sig i naturen, løbe i skovene, mountainbike, adventurerace, klatring og havkajak. Kort fortalt skal ungerne opleve: Et år i løb – en efterskole i bevægelse Kunst og musiklinien vil også finde inspiration i den fantastiske natur. Vent bare til I om kort tid vil opleve Sankt Annæ Pigekor synge i skolens park med Østersøen som kulisse.

Rammerne og beliggenheden gør det langtfra alene. På Næsgaard Efterskole vil vi gøre os umage for at gøre forskel på eleverne. Det er en pokkers svær øvelse, til gengæld synes vi at det er det rigtige. Vores unge mennesker kommer med en særdeles uens baggage i rygsækken. Vores grundholdning er, at vi vil tilstræbe at leve op til Efterskoleforeningens motto, "efterskolen for alle". Når man på den måde får en bred vifte af Danmarks ungdom, er det endnu vigtigere, at der ikke er en facitliste på alt hvad vi foretager os.« Næsgaard Efterskoles forstander kunne desuden melde fuldt hus på den nye gamle efterskole.

vedbygning Efterskoles ho Ved Næsgaard sformand lse r og bestyre tager forstande ielsesfesten. dv in til r ste imod gæ

Sankt Annæ Pigekor gav koncert i Næsgaard Ef terskoles pa rk.

noget r e d r e Sk le? ftersko er e n i d på billed og yheder s til Korte n e sende rn le o k rs e ft .d e s a fr lsig k onen@e redakti

efterskolen · no. 02 · august 2010

Ordblindeefterskolen, Kragelund Efterskole, mellem Horsens og Hedensted kunne den 1. august byde velkommen til en ny viceforstander. Jacob Mangelsen er 30 år. Han kommer fra en stilling som lærer på Helgenæs Naturefterskole, hvor fysik/kemi, friluftsliv og håndværk og daglig tilsyn med skolens elever udgjorde hans arbejdsopgaver. Til daglig er Jacob Mangelsen bosat i Viby J sammen med kæreste og 2 piger på 11 og 4 år. Fritiden bliver brugt på fodbold, friluftsliv og finurlige byggeprojekter, der tilgodeser boligen og børnene.

Indvielsesfest på Næsgaard Efterskole Næsgaard Efterskole holdt indvielsesfest fredag den 13. august, hvor 200 gæster blandt andet kunne opleve optræden af sanger og musiker Erik Grip og Sankt Annæ Pigekor samt festtaler af Margrethe Vestager og Næsgaard Efterskoles forstander Anders Bøje Jørgensen. Sidstnævnte fortalte i sin indvielsestale om det store arbejde, det er at flytte en hel efterskole: »Da vi for under to måneder siden var i fuld gang med den hektiske afslutning af skoleåret på Nørre Ørslev Ungdomsskole, var det svært at forestille sig, hvordan vi kunne nå at flytte hele skolen til Næsgaard, få pakket de mange hundrede flyttekasser ud, og i det hele taget få gjort Næsgaard klar til indvielsen i dag og til det første efterskolehold, som starter på søndag.

Til alt held er personalet og bestyrelsen på vores skole i besiddelse af en fantastisk egenskab på lige fod med brumbassen. "Den ved ikke, at den fysisk set ikke burde være i stand til at flyve, og derfor flyver den alligevel." Den opgave som medarbejderne og bestyrelsen har løst i fællesskab, var egentlig heller ikke mulig, de vidste det bare ikke og derfor sidder vi her i dag til indvielsen. Jo det ér sandt "troen flytter ikke bare bjerge", men også en efterskole.«

11

12

stormøde

FOLKEMØDE

om efterskolens bidrag til Danmark som uddannelsesmæssigt foregangsland lørdag den 11. september Efterskoleforeningen indbyder medlemmer, politikere og andre interesserede til folkemøde om efterskolens bidrag til Danmark som uddannelsesmæssigt foregangsland lørdag den 11. september på Balle Musik- og Idrætsefterskole ved Vejle fra kl. 10.00 – 16.00.

P

efterskolen · no. 02 · august 2010

å folkemødet skal vi i fællesskab formulere, hvordan efterskolen kan gøre en forskel, i en tid, hvor samfundet oplever store omvæltninger, hvor ungdomsårgangene bliver mindre, medens der bliver langt flere ældre, samt hvor de økonomiske vilkår fordrer besparelser og dermed reduktioner i vore tilskud.

På mødet diskuteres bl.a.

• hvordan vi kan udvikle vort tilbud yderligere og dermed bidrage til målsætningerne om, at højne uddannelsesniveauet for flest mulig • vor skoleforms bidrag til at skabe kulturel, geografisk og social sammenhængskraft • hvordan vi bedst i fællesskab fordeler skoleformens tilskudsmidler, og om vi kan formulere alternativer til regeringens forslag til sparekrav

Mødet skal munde ud i et antal bud på, hvordan efterskolen kan bidrage til Danmark som uddannelsesmæssigt foregangsland, som vil blive præsenteret for Folketinget og Undervisningsministeren.

Tilmelding senest 1. september 2010

Tilmelding med navn er vigtig af hensyn til fordeling af deltagerne i grupper. Tilmelding, program og mere om oplægsholdere på www.efterskoleforening.dk/foregangsland

stormøde

13

Invitation til alle landets 6. - 10. klasser

Årets aviskonkurrence dom” Uge 43, 44 eller 45

g i t t a f i n e d r e v ”En rati Hiv/aids

lt Fattigdom og su

Demok

Børnedødelighed alle l i t e s l e Bæredygtig Ligest Uddann illing udvikling ereld j m n ø rkt et a g d visvæ og få i u r B en’ tis te a ros ktion kt gra på a r d ry ‘Re avis t plare r i m s p e e a s r je 0 ek isp v a 100 gtigt ri

Program 09.30 Morgenkaffe 10.00 Velkomst og opsummering af efterskoleformens udfordringer mod 2017 10.30 Oplæg om fremtidens medarbejder 11.00 Oplæg om efterskoleformens særlige kvaliteter 11.30 Oplæg om finanslovsforslaget for 2011 inkl. genopretningspakken.

12.00 Frokost 12.50 Oplæg til drøftelse i grupper.

14.30 Udvalgte fremlæggelser fra grupperne 15.30 Opsummering og afrunding

fede d n i V r! e i m præ Eleverne skal forholde sig til temaer i en række udviklingslande i Afrika og Latinamerika Konkurrencen foregår i to kategorier: En for 6. - 7. klasse og en for 8. - 10. klasse. Vælg selv, om I vil lave en 4 siders eller 8 siders avis.

Tilmeld klassen allerede nu på ekstrabladet.dk/skole

Arrangør: Efterskoleforeningen

Et samarbejde mellem:

efterskolen · no. 02 · august 2010

Konkurrencen er blevet til med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Det er bedre med tillid og dialog frem for eksklusion, lyder vurderingen fra de tre elever Mark, Anna og Mikkel.

efterskole til kamp mod frafaldet af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Før stoppede 20-30 procent af eleverne på en årgang på Tølløse Slots Efterskole. Ny pædagogik og særligt fokus på fastholdelse har bragt frafaldet ned på nogle få procent i sidste skoleår

efterskolen · no. 02 · august 2010

U

d! Sådan var budskabet rask væk for blot et par år siden til elever, der drak en øl, røg en cigaret eller i øvrigt forbrød sig reglerne på Tølløse Slots Efterskole.

Samtidig afbrød mange elever opholdet på eget initiativ. Men med et forstanderskifte kom også en ny pædagogisk holdning til skolen, som medarbejderne efter en række dialogmøder har omsat til ny praksis. »Vi har gode rammer og dygtige medarbejdere, men alligevel så det ud til, at vi gjorde et eller andet galt. For et frafald på 20-30 procent er alt for højt, hvad enten eleverne selv rejser hjem, eller vi som medarbejder skubber dem ud,« siger Anne

Fabiansen, der nu har været forstander på efterskolen med 165 elever i det mondæne byggeri igennem et par år.

De pædagogiske ændringer kan sammenskrives til fokus på nærhed og mange små, men velovervejede initiativer, som hver især har til hensigt, at den enkelte elev skal føle sig set i det store fællesskab.

For eksempel bliver alle elever krydset af, når de er til morgensamling, undervisning og møder. »Vi ser det ikke som kontrol, men som en mulighed for, at vi som medarbejdere hele tiden har fokus på om alle er med og trives. Udebliver elever fra undervisning

eller fællesmøder, skriver vi det på skolens intranet, så kontaktlæreren kan følge op på den enkelte elev. Vores signal er på den måde til eleven, at vi ser ham eller hende.

Det modsatte signal ville nemt være, at vi er lidt ligeglade,« siger Anne Fabiansen.

Til morgenmaden møder eleverne f.eks. op samlet i deres familiegrupper. Det betyder, at eleverne også selv tager ansvar for, at alle er med, og de lærer på den måde at tage ansvar for hinanden.

Fælles oplevelser For at dæmme op for det store frafald indførte skolen for godt et års tid siden

fastholdelse

en række aktiviteter, som skulle bringe eleverne sammen i fællesskabet. Det er bl.a. bevægelsesfaget ”KropTing”, en ugentlig eftermiddag med lanciers og et fællesmøde hver uge, hvor eleverne har mulighed for at drøfte rammerne for samværet og andre emner, der presser sig på.

Som en del af fastholdelsesprojektet har skolen også ansat en lærer, der samtidig er uddannet coach, og skolen har tilknyttet en psykolog. »Før oplevede vi elever, der bare pludselig holdt op, fordi efterskoleopholdet ikke var noget for dem. Nu får vi i højere grad spottet problemerne og får talt med de unge, inden de har taget beslutningen og er halvvejs ude af døren,« siger Anne Fabiansen.

Skolen gør samtidig meget ud af i optagelsesamtalerne at introducere de unge for, at efterskolelivet også kan være svært, ligesom der er indført en kontaktdag i maj måned før skoleåret begynder, hvor både elever og forældre får mulighed for at afstemme forventninger og forberede sig på, hvad der venter. »Vi gør en del ud af at tale med forældrene om de gensidige forventninger og om, hvor forældrene kan bakke deres børn op ved at stå fast, når det bliver lidt svært i løbet af skoleåret.«

Ny kultur på skolen Det har ikke været uden interne diskussioner på skolen at foretage rækken af ændringer. For i bund og grund handler det også om, hvordan skolen møder eleverne.

Anne Fabiansen kom til efterskolen som forstander for et par år siden med en lidt anderledes holdning til skole-elevforholdet, end det, der var kulturen på skolen. »At få en ny forstander var nærmest som at få et nyt arbejde,« siger tillidsrepræsentant Flemming Vielsted, der oplevede, at den nye forstander insisterede på, at værdigrundlaget skulle rumme klare pejlemærker for arbejdet i hverdagen og ikke blot bruges ved festlige lejligheder. »Før var det lidt med automatpiloten tændt, vi smed elever ud, men nu er det et krav, at vi reflekterer og begrunder ud fra nogle pædagogiske holdninger,« siger han.

Tidligere kunne lærere sende elever hjem en enkelt dag, hvis de havde været på natterend, og det var der gået lidt for meget automatik i. »Min holdning, at vi ikke skal være sponsor for DSB, men i stedet selv træde i karakter og tage samtalen med de unge.

Da skolen blev røgfri, var det også med den holdning, at konsekvensen af overtrædelse af forbuddet skulle være hjemsendelse. Det har vi nu ændret til, at vi tager en bekym-

En bortvisning fra en efterskole er en dom på livstid.

Anne Fabiansen

Tlf. 70 10 44 66 www.inventarland.dk

bonus

de værste timer i mit liv

S

krappe regler er ikke altid nok til at få eleverne til at holde sig helt fra alkohol og cigaretter. I hvert fald fik fire drenge det, de selv kalder en ”lidt for god idé”, da de holdt weekend på Tølløse Slots Efterskole i sidste skoleår. Før i tiden var opholdet blevet afbrudt, men de slap med at komme hjem på en tænker. Ikke uden effekt. »De 48 timer derhjemme var de værste timer i mit liv. Jeg sad bare og ventede på, at de var færdige med at drøfte sagen på skolen og ville ringe tilbage. Det var en meget lang ventetid,« siger Mikkel Fobian, der sammen med Mark Olsen har prøvet at være hjemme på en tænker. »Vi vidste jo godt, at det ikke blev tolereret, men det var nok først, da jeg stod midt i det, at det gik op for mig, hvor alvorligt det var, at jeg havde brudt tilliden,« siger Mark Olsen.

Eleverne blev kaldt til bekymringssamtale sammen med deres forældre på skolen. »Mine forældre var sure og skuffede, og jeg følte også, at jeg havde svigtet fællesskabet på skolen,« siger Mark Olsen eftertænksomt.

De to drenge er ikke i tvivl om, at det har lært dem meget at være i proces omkring deres forseelse, frem for blot at være blevet sendt hjem for altid. De fik begge lov til at fortsætte på skolen.

Blandt de andre elever er den løsning også at foretrække. Anna Wulff siger: »Jeg tror ikke, reglerne bliver taget mere alvorligt, hvis man smider eleverne hjem for altid. Alle laver jo noget dumt en gang imellem, og så må man også få en chance for at forbedre sig.«

efterskolen · no. 02 · august 2010

Kontakt din lokale konsulent

15

16

fastholdelse

har været med til at afbryde opholdet for en række elever.

Lærer Flemming Vielsted frygter ikke, at skolens nye linje sender et signal om slaphed rundt blandt eleverne. »Tværtimod ser eleverne, at vi tager problemerne alvorligt, at vi arbejder med de elever, som har brudt reglerne og tilliden.

Det er også et stærkt signal at sende rundt på skolen og til omverdenen.«

Lærerne Flemming Vielsted (tv) og Mads Gaarde Lambach er positive over for en ny pædagogisk praksis.

Men de siger samtidig, at et forstanderskifte er som at få et nyt job.

ringssamtale mellem elev, forældre og en lærer. Vores udgangspunkt er, hvad vi sammen skal gøre for at få eleven til at holde op med at ryge,« siger Anne Fabiansen.

De nye toner har forplantet sig til medarbejderne. Lærer Mads Gaarde Lambach, der også er mødeleder i medarbejderrådet, siger: »I dag bliver der stillet spørgsmålstegn ved vores handlinger. Det vil sige, at vi ikke bare kan handle uden at forklare, mens vi før i tiden havde nogle regler, som vi holdt os til.« Men det er klart, det tager tid at vænne sig til en ny praksis. »Sidste skoleåret havde vi nogle elever

efterskolen · no. 02 · august 2010

LÅN TIL lav rente

som drak øl. De fik lov til at blive på skolen, men jeg skal blankt erkende, at jeg var nervøs for, om det ville være et dårligt eksempel over for de øvrige elever. Alle kendte jo reglerne og de mulige konsekvenser på forhånd. Men set i bakspejlet er det gået godt, og det virker som om eleverne ikke bryder vores tillid igen,« siger Mads Gaarde Lambach. »Nogle gange kan man som lærer godt tænke, at der må være lidt retfærdighed, og at handlinger skal have en konsekvens. Jeg må bare erkende, at det ikke hjælper den enkelte elev, hvis vi sender ham eller hende hjem og afbryder efterskoleopholdet,« siger Mads Gaarde Lambach, der tidligere selv

Opsang til skoleformen Udgangspunktet er, at efterskolerne har en forpligtelse til at tage sig af eleverne i stedet for at sende dem bort. »En bortvisning fra en efterskole er en dom på livstid. Det er hjemsendelsen, eleven husker. Vi har en pædagogisk opgave i at arbejde med eleverne. Det er mit udgangspunkt, og jeg synes bortvisning af elever er et kort, der gennem årene er blevet spillet alt for ofte rundt om i efterskoleverdenen. Vi har en forpligtelse til at tage et socialt ansvar, der indebærer, at vi skal være med til at udvikle de unge. Det kan vi ikke, hvis vi sender dem bort.« Med den nye pædagogiske praksis kom Tølløse Slot igennem sidste skoleår uden bortvisninger af elever og de elever, der faldt fra i begyndelsen af skoleåret, stoppede, fordi de ikke havde gjort sig klart, hvad det vil sige at gå på efterskole.

Men frafaldsprocenten på 20-30 procent er nedbragt til nogle få procent. »Vi kan som skoleform gøre en forskel for mange elever. Derfor skal vi arbejde med de elever, der er på skolen i stedet for at sende dem hjem. Min drøm er, at alle efterskoler reserverer nogle pladser til de lidt sårbare elever, som tilmelder sig i sidste øjeblik. Mange efterskoler har en stærk elevgruppe, og derfor bør vi forpligte os selv og hinanden på at løfte et socialt ansvar,« lyder opfordringen fra Anne Fabiansen, der før forstandertiden på Tølløse Slot bestred en lignende stilling på Smededal Efterskole.

rer y b e g n e Ud nger i n t s o k m &o

Tjenestemændenes Låneforening H.C. Andersens Boulevard 38 · 1553 København V · Telefon: 33 12 32 28 · e-mail: tjl@tjlaan.dk · website: www.tjlaan.dk

www.controlyourmoney.dk

Mangler dine elever viden om penge?

Brug matematiktimerne til at give 4.-10. klasse forståelse for økonomi på en underholdende og engagerende måde med online universet Control Your Money.

Til m

Grat atematiklærere und is onlin ervi e s n mat i eria ngs le

Økonomisk overblik og forståelse er ikke en selvfølge blandt børn og unge i dag. Det er baggrunden for Control Your Money, et webbaseret undervisningsprogram for 4.-10. klasse. Med enkle, virkelighedsnære værktøjer, hvor eleverne blandt andet skal hjælpe otte unge med at realisere deres drømme, leder materialet eleverne igennem en række basale økonomiske og matematiske problemstillinger.

Elementerne i Control Your Money opfylder både fællesmål og pensum i matematik, men kan også bruges tværfagligt. Control Your Money er testet af en gruppe lærere og deres elever.

Udviklet for Danske Bank i samarbejde med førende medieforskere,børnepsykologer, repræsentanter for under visningsorganisationer og eksperter i pædagogik og didaktik.

Er du interesseret i at læse mere om Control Your Money og få adgang til lærervejledning og undervisningsmateriale?

Besøg www.controlyourmoney.dk

18

pædagogik

Eksklusionsmuligheden er en barriere for at finde andre veje til at få de unge til at fungere i det fællesskab, som skolen ønsker for dens elever.

hjemsendelse

er afmagt på begge sider af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen journalist

En hjemsendelse er som at sende en elev uden for døren, for at han der kan øve sig i at være i fællesskabet. Læs interviewet med psykolog Lars Hugo Sørensen, der mener, at efterskolerne har gode muligheder for at udvikle alternativer til hjemsendelser og tænkepauser

efterskolen · no. 02 · august 2010

Hvad er dit syn på, at mange efterskoler hjemsender elever, når de bryder skolens regler?

Helt grundlæggende mener jeg, at en hjemsendelse er en kæmpe fallit for både skolen og den unge. Ingen har mulighed for at lære noget af den. I de tilfælde, hvor skolen smider en elev hjem, har eleven vist skolen, at han ikke magter den adfærd, som skolen vil have. Men samtidig viser skolen, at den ikke magter den pædagogiske opgave, det er at lære den unge den adfærd, som skolen ønsker. Det er afmagt på begge sider. Og jeg snakker her om efterskolernes målgruppe af almindelige, ikke behandlingskrævende, unge med almindelige fremtrædelsesformer inden for det spektrum unge har, at de kan finde på at bokse lidt med regler og gå lidt uden for sporene.

Du kalder en hjemsendelse ”en kæmpe fallit” for den unge, hvorfor?

For mange unge er det ekstremt alvorligt at blive sendt hjem fra en efterskole, og hjemsendelsen kan få afgørende betydning for deres opfattelse af sig selv. Mange unge vokser uden at være ret meget sammen med deres forældre og opbygger derfor en stor del af deres identitet i forhold til, hvordan de fremstår i forhold til fællesskabet, kobler til hinanden og netværker med hinanden. Og de vil gerne fremstå som nogle attraktive kammerater og dygtige unge. De skal finde værdien i de fællesskaber, de indgår i. I det øjeblik de bliver ekskluderet fra efterskolens fællesskab, er det kun de mest ressourcestærke af dem, der er i stand til at tænke ”sikke dog en idiotisk skole” og koble til et nyt fællesskab. For andre er skolen kommet

til at betyde så meget for dem, at det går ud over deres selvopfattelse. Hvis man ikke, som fagperson, er meget meget dygtig til at holde selve handlingen væk fra den unge, så det tipper til at blive personrettet, ligger der i en hjemsendelse en enorm risiko for, at den unge tager det til sig som ”jeg er et forkert menneske” og ikke som ”jeg kom til at gøre noget forkert.”

De unge kender jo reglerne, når de begynder på efterskolen, kan man så ikke forvente, at de overholder dem?

Jeg er fuldstændig enig i, at fællesskabet skal fungere. De unge skal behandle hinanden ordentligt, skal være aktive og bidrage til skolelivet. Samtidig er der altså mange, der lige skal lære det. De er ikke efterskoleelever, når de kommer på efterskole. Det er de, når de

pædagogik

tager hjem. Det er en udviklingsproces, hvor en masse færdigheder skal tilegnes. Ligesom når vi andre kommer ind på en ny arbejdsplads. Mange af os ved godt, at det tager et halvt til et helt år, før vi er inde i alle koder.

Det tager også et år at lave en efterskoleelev.

Men har børn og unge ikke godt af at opleve, at deres handlinger har konsekvenser?

Det er vigtigt, at unge lærer, at deres handlinger har betydning. Og de har også brug for at lære, at de kan gøre en positiv forskel. Men hvis man med konsekvens mener straf, er en af mine både personlige og faglige synspunkter, at straf ikke fremmer positiv udvikling.

Blandt efterskolernes elever er der en gråzone af unge, der ikke er behandlingskrævende, men har erkendte vanskeligheder, der kan udfordre skolerne. Den type unge kan komme med talrige erfaringer med sanktioner, men uden at de har haft effekt. Ved at efterskolen gentager det mønster, oplever den unge blot endnu et nederlag, der forbitrer ham. Hvis man, som skole, vil gøre en forskel for dem, er det nødvendigt at træde ud af det mønster og i stedet gøre en ”god anderledeshed.”

For eksempel vil en elev, der har været vant til at skabe sin status i gruppen ved at turde overskride grænser, tage det mønster med sig på efterskole. Den elev har brug for at møde en anden tilgang, for at han kan udvikle sig og lære, at der er andre måder at få status på i gruppen.

Hvad skal den skole, der overvejer at stoppe med hjemsendelser, gøre i forhold til at sikre sig forældrenes tryghed i et samfund, hvor fællesskabet og rummeligheden er under pres?

Hvordan ser du på de tænkepauser, som mange efterskoler bruger i stedet for endegyldige hjemsendelser ved regelbrud?

Hvorfor skal tænkepausen foregå hjemme hos forældrene? Sat på spidsen etablerer man lidt den samme situation, som man kan gøre i en klasse i en folkeskole, hvor en elev viser, at han ikke har færdigheder til at være social i klassen eller være i undervisningen. Så kan læreren lave den der med at sende ham uden for døren og ofte bliver det jo fulgt af en sætning, som set fra min stol, er udviklingsmæssig tåbelig: ”Nu kan du gå uden for, og så kan du så komme ind, når du har lært det.” Det vil sige, at hvis man ikke kan være social, og hvis man ikke kan være i fællesskabet, så skal man gå ud og være alene og derude skal man lære de færdigheder, der skal til for, at man kan være sammen med de andre.

Når skolen sender en elev hjem, vil den unge i bedste fald snakke med sine forældre.

Men mange gange bliver både den unge og forældrene vældig berørte og bestyrtede over det her, og det er ikke sikkert, at alle forældre er lige gode til at tackle deres følelser og hjælpe den unge konstruktivt. Og det er slet ikke alle forældre, der har redskaberne til og indsigten i, hvordan man snakker med en ung om sådan nogle ting.

som et særligt fag og en særlig opgave i den her uge. Så kan de andre elever se, at der sker noget. Dog skal formidlingen til skolens andre elever håndteres med stor etisk bevidsthed i forhold til den enkelte unges integritet, og jeg vil anbefale, at det sker i et samarbejde med den unge og hans forældre.

Hvad forhindrer mange efterskoler i at stoppe med at hjemsende elever, der bryder reglerne?

Når antallet af hjemsendelser er så stort på efterskoler, mener jeg, det skyldes, at muligheden er der. Eksklusionsmuligheden er en barriere for at finde andre veje til at få de unge til at fungere i det fællesskab, som skolen ønsker for dens elever.

Samtidig er ansatte og bestyrelsesmedlemmer på efterskolerne selvfølgelig bekymrede og usikre overfor at beslutte, at de ikke længere vil smide elever hjem, for hvad sker der så? Hvis vi ikke smider eleven hjem, der har brudt skolens regler, gør alle de andre elever det så også? Og det gør de jo ikke. Men alle mennesker oplever usikkerhed, når de skal ændre en mangeårig praksis eller måde at tænke på.

bonus

Hvad er alternativet til tænkepauser og hjemsendelser?

Det tænkearbejde og det udviklingsarbejde, den unge skal lave i forhold til skolen, kan vel lige så godt ske på skolen, hvor den unge har mulighed for at være i daglig og intens dialog med en lærer om, hvad der er sket, og hvad eleven skal gøre bedre. De fagpersoner, der er på efterskolerne, er dygtige og har et højt engagement i deres skole. Og den unge vil have meget større mulighed for at reflektere over regelbruddet sammen med en sådan lærer, der kender skolen og kan hjælpe den unge med at se, hvad han kan gøre i stedet for, og hvad skolen gerne have, han gør i stedet for. Det er vigtigt med tydelige aftaler, hvor læreren sikrer sig, at eleven forstår de forventninger, skolen har til ændret adfærd Og det er afgørende, at elevens forældre inddrages i arbejdet.

Samtidig kan skolen snakke med de andre elever om, at den pågældende elev er i den situation, at han skal lave et ekstra stykke arbejde for at finde ud af, hvordan han vil indgå i skolen frem over. Det har han

De fagpersoner, der er på efterskolerne er dygtige og har et højt engagement i deres skole,mener psykolog Lars Hugo Sørensen.

Profil Psykolog Lars Hugo Sørensen er uddannet cand.pæd.psyck og har igennem en årrække arbejdet som efteruddanner, konsulent og supervisor i efterskoleregi samt en række andre sammenhænge.

efterskolen · no. 02 · august 2010

Dybest set handler det ikke så meget om forældrenes tryghed, men om skolens tryghed, om skolens ansatte tror på, at de kan lave den skole, de gerne vil. Efterskolen er selvfølgelig en skole, der skal ruste de unge til samfundet, men langt de fleste efterskoler har jo en værdibasering. Vil skolen fremme unge til at leve i et samfund, der sanktionerer meget hårdt og søger en retfærdighed, som er gældende for alle? Eller vil man, som skole arbejde for at lære eleverne rummelighed og forståelse for forskellighed, og at fællesskabet kan sige til det menneske, der har fejlet: ”Som menneske vil vi dig stadigvæk, du er bare nødt til at lære noget nyt nu.”

Jeg mener, at skoler og uddannelsesinstitutioner er steder, hvor man skal lære at blive samfundsborgere og begå sig. Og hvis eleverne skal udvikle sig til at leve i et frit og demokratisk samfund, kan man jo som skole diskutere, om man vil lære eleverne tilpasning eller selvregulering. Hvis man vil lære dem selvregulering, så bliver spørgsmålet, om man gennem en meget stærk

ydre styring opbygger indre styring eller tilpasning. Og hvis man opbygger tilpasning, så er spørgsmålet også, hvad der så sker, hvis man fjerner styringen? I et samfund som vores, hvor så mange muligheder og valg hele tiden stiller sig for, tror jeg, der stilles store krav til den indre stillingtagen og den indre regulering.

19

20

stort&småt

r e t r a v frik 20

festival

rskoler Avis-donation til efte

efterskolen · no. 02 · august 2010

ske r din avis i ferien til dan Under overskriften "Doné ed ligh mu r nte nne en dens abo efterskoler" gav Politik "En e. ern kol ers eft til en ere avis for i deres ferie at don tiden," er en investering i frem avis til en efterskoleelev vise rbe ove tog i brug for at var argumentet, avisen . dens læsere sam er efter sommerferien De donerede aviser bliv r nte me som hele årsabonne let i puljer og udleveret en itik Pol er giv ober. Derudover med start fra den 1. okt de Røn til dag avis t avis pr.

1,50 kr. for hver donere i rskoles hjælpeprojekter Efte um Ran og ole Eftersk og Nepal. henholdsvis Kirgisistan af sluttede med udgangen er avis af Donationen ens itik Pol af 0 500 donerede juli, og i sommerens løb nter og de til 70 årsabonneme ren sva er avis r nte abonne ter. kolers hjælpeprojek 35.000 kr. til de to efters tænke sig et af Politikens ne kun der Efterskoler, abonr – og ikke allerede er donations-abonnemente ansøgen de sen ber tem sep 15. nenter, kan inden den n, nav s pol.dk med skolen ning til mailadressen isa@ mer. adresse og telefonnum

Vinder a Site for uf mediepris: nge om videnska Hjemme b siden w w w.v d

idenska enskab b.dk, de til primæ r formid rt unge, Mediern ler vimodtog es Intern før som e t Pris 20 ske tilta merferie 10 for b g på inte n edste ny rnettet. e public Vindere istin har, if ølge jury Danske Interakti en fra F orening ve M e d tilgæng ier, tage e n af eligt sto t fa t f p o å ”svært g har bre samtidig d t d et u seriøs fo d i en p rm.” opulær Inden fo og r samfu nd, kult tur, krop ur, tekn og sund o lo h e d s am gi, miljø nyhedssi t naturv o g na tet dagli idenska ge forsk gå e nd e b formid n in gsnyhed temaer ler ved hjæ er og sto lp af art Derudo re tværve r ka n ikler, bil leder og brugere ter af fo debatte lyd. rskere o re, læse g stille sp brevkas portrætø rgsmål ti se.Via h l hjemm jemmesi vidensk esidens d e n ka n ab på Fa unge få cebook daktion nyheder og Twit leverer in om ter. En u dholdet afhæng de første og hjem ig re fem år a m e si f d en finan en finan fra flere slovbevil sieres forsknin ling sam gsråd. t stø tte

a g e en t t a r æ L s kan r e l l e , e s pau ærdi intet af v dig. indhente Doug KIng

stort&småt

21

Debat: Børn og digitale medier

It i undervisningen: Lyrikblog for efterskoler Kører du lyrikforløb i din klasse, men mangler et forum til formidling af digtene, er hjemmesiden www.lyriklak.dk en mulighed.

Her kan efterskoler oprette sig som brugere og derpå uploade elevproduceret poesi og lyrik sammen med lyd og billedfiler. På hjemmesiden er der også en blogfunktion, som giver elever og lærere mulighed for at kommentere klassekammeraternes og elever fra andre efterskolers digte.

Hjemmesiden "LyrikLak" er skabt i et samarbejde mellem forskellige efterskoler og Skive Seminarium. Lærer Kjartan Annesen fra Faaborgegnens Efterskole, som er en af hovedkræfterne bag projektet og webansvarlig, beskriver ideen med hjemmesiden: »Min oplevelse er at elever i frontal-lapdannelses-og-hormon-perioden kan have svært ved at bearbejde de, til tider abstrakte og følelsladede former for ikke at tale om selv at skulle udfolde sig i lyrik-genren. Med blogging som redskab bliver det et forum, hvor mange mennesker kan arbejde ud fra samme vilkår, og hvor man kan “gemme” sit ansigt bag sin præstation. Samtidigt imødekommer man som dansklærer regeringens ønske om at inddrage Web 2.0 i undervisningen – altså hvor elever selv er aktører på nettet.« På hjemmesiden www.lyriklak.dk kan du læse mere om bloggen, se hidtil uploadede digte samt finde teknisk hjælp til at uploade filer med tekst, billede og lyd.

Medierådets forma nd Birgitte Holm Sørensen, folketingsme dlem Christine An torini og formand for da Medie nsk spilråd Thom rådets as forma Vigild er blandt de nd battørerne til tre de ba tar range menter om børn og digitale medie r, som Buster (K øb Internationale Filmf enhavns estival for Børn og Unge) står bag.

Debattørerne vil tage fat på dilem maer som: Er der en grænse?

– Om børn og un ges brug af comp leg, afhængighed uterspil; og de voksnes an svar Er du på? – Om ne tsikkerhed og go d tone i online me Computerspil og dier digitale medier på skoleskemaet leg læring? eller Arrangementer he nvender sig bred t til forældre, unde m.fl. og løber af rvisere stablen den 13. og 15. september i Po hus. Interessered litikens e kan tilmelde sig på buster.dk. og Prisen for at delta PolitikenPlus. ge er 10 0 kr.

: gsmateriale in n is ne v r e d t Un rfaglig em æ tv m o s l e Hand indsigt i

efterskolen · no. 02 · august 2010

få kolen kan nu ningsever i grunds ny t undervis et ed De ældste el m k ar m an lte D i ju sk et rv iness: den handelserhve isness-2-bus Bu l de an dustri. materiale "H af Dansk In produceret værdikæde" takt, ris Skolekon ansk Indust D e lg rt og ifø r, næ ve rkeligheds Materialet gi e konkret, vi jd atik be ar em at at r m ndsfag og mulighed fo " med samfu laterer rt re næ en ds m he g, e fa "virksom le mål i diss til de formel og lever op k. ns t også til da blandt ande et, ndelserhverv dhold om ha in t eig at gl m fa r mmer isk fokusere Materialet ru gaver. Temat og op de æ og ik s rd se ca dernes væ virksomheds m af virksomhe so le e, de ig le ss ra æ fundsm rialet på cent iske og sam ge økonom viser de man . yn til al tage hens branchen sk samt læreren elevavis let består af ia er at downloam n gs eriale, der ka Under visnin at m e nd re supple vejledning og stilles på is og kan be at gr er et des. D el .di.dk/ hand w w w.skole

22

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n men Mie Petersens børnebørn vil altid gerne med hen på "mormors efterskole med de store gryder".

når efterskolen går i blodet af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Sekretærjobbet på en efterskole er lidt af en nøglepost, der giver indblik i alt fra årsregnskabet til sårbare elever. Og jobbet ender nemt med at blive et kald. Det er efterskolesekretær, Mie Petersens erfaring efter 22 år på Nordfyns Efterskoles kontor

efterskolen · no. 02 · august 2010

»V

i skulle have forældrene i otte dage på efterskole, så de kunne se, hvordan det foregår i hverdagen,« udbryder sekretær på Nordfyns Efterskole, Mie Petersen, med en snært af resignation i stemmen. Anledningen er en elev på efterskolen, der netop med sine forældres accept har valgt at forlade skolen efter få dage. Og det ærgrer hende. Det ærgrer hende, at et sårbart ungt menneske ikke får den ballast i livet, hun ved, det giver at gennemføre et efterskoleophold. Og det ærgrer hende, at det afbrudte ophold vil blive at se i hendes årsregnskab for efterskolen.

Da 63-årige Mie Petersen for 22 år siden skiftede job fra sekretær på et regnskabskontor til sekretær på Nordfyns Efterskole, blev hun overrasket, da hun fandt ud af, at jobbet også indebar runde fødselsdage og barnedåb. Sådan er det ikke i dag, hvor arbejdsliv og familieliv i højere grad holdes adskilt. Men jobbet

som sekretær er stadig langt mere end et 8-16 job. Skoleformen er gået hende i blodet. Derfor tilbød Mie Petersen og hendes mand også begge deres nu voksne børn to år på efterskole. Derfor sidder hun i dag i bestyrelsen på børnenes efterskole.

Og derfor interesserer Mie Petersen sig for langt mere end regnskabet på Nordfyns Efterskole. »Det særlige ved at være sekretær på en efterskole er, at du sidder på en nøglepost, hvor du kommer i berøring med mange folk og får kendskab til mange sager. Man lægger øre til mange ting. Jeg har forældre i røret, hvis søn eller datter ikke svarer på mobilen, elever som kommer ind til mig, fordi de har brug for en tid hos lægen, lærere, der lige har brug for at få luft for en oplevelse, samarbejde med køkkenet og pedellerne om regnskaber og praktiske ting, og så har jeg et tæt samarbejde med vores forstander og viceforstander,« fortæller Mie Petersen.

Den regnskabskyndige sekretær ville nødigt undvære de mange kontakter og forskelligartede opgaver i sit arbejde, der stiller krav til hendes menneskelige kvalifikationer. »Som sekretær har man god brug for egenskaber som hjælpsomhed, loyalitet og lydhørhed,« vurderer hun Ind imellem de mange snakke og mindre opgaver på kontoret, optager skolens regnskab dog en stor del af Mie Petersens arbejdsdag. »Der er meget regnskab. I de gode gamle dage fik skolerne jo automatisk 85 % af driftsomkostningerne, men i dag skærer staten mere og mere af driftstilskuddet, og skolerne er pålagt langt mere revision end tidligere. Heldigvis foregår mange af de indberetninger over nettet,

og jeg kan hente oplysningerne i EDBBrugsens programmer. Det giver en vis lettelse i det daglige arbejde i forhold til, da jeg startede på Nordfyns Efterskole.

Og jeg synes, det er dejligt, når mit regnskab stemmer, og jeg har udført et stykke arbejde, der kan bruges videre,« siger Mie Petersen, der dog har svært ved at forlige sig med de nye forretningsmæssige strømninger i efterskoleverden. »Vores regnskaber skal stilles op efter årsregnskabsloven ligesom virksomheder som A.P. Møller. Men årsregnskabsloven har ikke noget med de frie skoler at gøre.

Selvfølgelig skal vi bestræbe os på en sund økonomi og følge vores budgetter meget nøje, men det er fortvivlende, at efterskolerne i dag skal drives som en forretning,« mener Mie Petersen.

Samtidig bekymrer beskæringerne af driftstilskuddet og de kommende nedsættelser af elevstøtten Mie Petersen, der netop i rollen som bestyrelsesmedlem på en anden efterskole har været med til at halvere et byggeprojekt på grund af ændrede økonomiske udsigter for skoleformen. »Vi er nødt til at lægge til side af det, vi samler op i år. Vi kan jo ikke blive ved med at sætte betalingen op for vores elever,« forklarer hun.

Depechen i efterskolebestyrelsen håber Mie Petersen til foråret at kunne slippe til en tidligere elev, men arbejdet som efterskolesekretær har hun ingen aktuelle planer om at skippe til fordel for en pensionisttilværelse. »Hvis du står glad op om morgenen og glæder dig til at gå på arbejde, så skal du ikke stoppe.«

annoncer

23

FATTIGDOM I DANMARK STILEKONKURRENCE FOR 7. – 10. KLASSE I SEPTEMBER 2010

Hvad er fattigdom egentligt?

Rager fattigdom overhovedet skoleelever i dag? Skal vi gøre noget ved fattigdommen? Og i så fald hvad?

Hovedpræmien er en biograftur og en mini bærbar computer til hele klassen.

Besvarelserne kan være i form at tekst, lyd eller film.

Læs mere om konkurrencen på www.stilekonkurrence.dk

KONFERENCE: DEN DIGITALE SKOLE Hvordan skal skolen forholde sig strategisk, pædagogisk og udviklingsmæssigt til den digitale virkelighed?

Hvordan udvikler vi den digitale skole og lærernes digitale kompetencer? Hvad betyder it for skolens kommunikation – internt og i samarbejdet med forældrene? Og hvordan kan it bidrage til højere faglighed og bedre læring for eleverne?

PROGRAM

Den digitale skole – muligheder og udfordringer for lærere, ledelse og læringscenter Jens Jørgen Hansen, ph.d. og chefkonsulent UC Syddanmark Den interaktive tavle i folkeskolen Roland Hachmann, konsulent UC Syddanmark

Målgruppen er lærere, skoleledere, forvaltninger, it-vejledere og skolebibliotekarer.

Mere info og tilmelding på ucsyd.dk/digitalskole

efterskolen · no. 02 · august 2010

Sans og samling – om informationssøgning og -samling Lektor Dorthe Carlsen, lektor UC Syddanmark Den digitale skole – i et pædagogisk perspektiv Alexander von Oettingen, dr.pæd., udviklingschef UC Syddanmark Mandag den 22. november 2010 kl. 9-15.30 på UC Syddanmark, Campus Haderslev

vejledning

Foto: Hanne Loop

24

efterskolen 路 no. 02 路 august 2010

Vejledning kan kun finde sted i et rum af gensidig tillid imellem den unge og vejlederen.

vejledning

25

vurdering kolliderer med

god vejledningsetik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Tilliden mellem vejlederen og den unge kommer på prøve, når skole- og UU-vejledere fra august skal vurdere de unges uddannelsesparathed, mener ekspert

F

remover skal efterskolevejledere og UU-vejledere vurdere de 15-17-åriges uddannelsesparathed, uanset om de unge stiler mod gymnasiet eller erhvervsskolerne.

Vejlederne får derved langt større magt i forhold til de unges uddannelsesvalg end hidtil. Men den udvidede bemyndigelse støder sammen med bærende værdier i etik for vejledning, vurderer ekspert i uddannelsesvejledning.

Vurdering og tillid et umage par Helene Valgreen, der er ph.d.-stipendiat ved DPU, Århus Universitet og uddannelseskonsulent i Folkehøjskolernes Forening mener, at vurderingen af de unges uddannelsesparathed kommer i konflikt med det gensidige tillidsforhold mellem den unge og vejleder, som ungdoms- og uddannelsesvejledning har som fundament. »Vejledning kan kun finde sted i et rum af gensidig tillid imellem den unge og vejlederen, Men med kravet om, at vejlederen skal handle som myndighed opstår en situation, hvor vejlederen på en og samme tid skal skabe et fundament af tillid for vejledningen, vurdere den uddannelsessøgende uddannelsesparathed og kontrollere, om den unge nu også gør det, som samfundet har opstillet som krav. Det sætter vejlederen i et etisk dilemma,« siger Helene Valgreen.

Anerkendelse af vejlederne Trods kollisionen mellem god vejledningsetik og vurdering, anbefaler Helene Valgreen, at vejlederne vælger at se de øgede krav til

Tilliden er stor på efterskoler Laila Stenum, der på tredje år er skolevejleder på Gørlev Idrætsefterskole, er ikke umiddelbart nervøs for, at tilliden vil gå tabt i vejledningen. »De unge mennesker på efterskolen vil stadig have tillid til mig i vejlederrollen, fordi de ser mig i så mange forskellige situationer i hverdagen og kender mig. Det bekymrer mig ikke som efterskolevejleder, men for UUvejlederne kan det sikkert blive vanskeligt,« mener hun.

Vejleder forudser udfordringer Hun ser dog opgaven med at vurdere de unges uddannelsesparathed som en stor udfordring i det nye skoleår. »Lige nu synes jeg opgaven er meget uhåndgribelig. Jeg skal for eksempel bedømme om en elev er egnet til at vælge indgangen "Bil, fly og andre transportmidler" på Teknisk Skole uden at have kendskab til fagområdet overhovedet. Det ideelle ville være, at vi fra alle ungdomsuddannelserne fik vejledende retningslinjer for, hvilke kompetencer den unge skal have. Det får vi ikke, så det kræver, at jeg sætter mig meget grundigt ind i kravene på de forskellige studieretningerne. Derudover skal jeg jo også vurdere, om eleven kan stå op om morgenen,« siger Laila Stenum.

Kollegernes hjælp bliver nødvendig Laila Stenum oplever også, at hendes ansvar som vejleder er blevet større med den nye opgave.

Min vurdering af elevernes kompetencer

får afgørende betydning for, om de kan komme ind på den ønskede ungdomsuddannelse. Derfor får jeg i langt højere grad end tidligere brug for mine kollegers hjælp til at vurdere, om eksempelvis en elev er egnet til en ønsket ungdomsuddannelse med karakteren 2 eller 4 i et bærende fag,« forudser hun.

Laila Stenum ser frem til de redskaber, som kurser og årets vejlederkonference i Efterskoleforeningen kan give hende og kaster sig indtil da ud i opgaven, som hun nok synes er udfordrende, men samtidig spændende: »Det er lidt som at skulle køre på en vej der endnu ikke er asfalteret.«

bonus

15–17-årige skal i uddannelse Fra august træder den ændrede lov om vejledning af uddannelse og erhverv i kraft, der fremover vil kræve, at vejledere skal vurderer unges uddannelsesparathed. Loven kommer i forlængelse af Ungepakken 2, hvis intention er, at alle 15-17-årige unge skal være i gang med uddannelse eller job og således følger op på regeringens 95 % målsætning.

Loven indeholder blandt andet tiltag, der skal sikre, at ingen 15-17-årige unge falder igennem uddannelsessystemets net. For at mindske frafald fra ungdomsuddannelserne, skal kommunerne fremover gennem skoler, heriblandt efterskoler, og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vurdere, om de unge nu også besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer til at klare en ungdomsuddannelse, når de søger om optagelse på en sådan.

efterskolen · no. 02 · august 2010

Åbenhed er vejen frem Åbenhed omkring vejledningens forudsætninger er, ifølge Helene Valgreen, den eneste farbare vej, når den enkelte vejleder skal håndtere dette nye dilemma i vejledningen. »I dialogen med den unge må vejlederen lægge åbent frem, at der er de her krav fra samfundets side og derefter samarbejde med den unge om at finde mulighederne i situationen. Ved hjælp af åbenhed vil det stadig være muligt at skabe den nødvendige tillid,« mener hun.

vejledningen som en anerkendelse af deres professionalitet. »Alle andre kan åbenbart ikke løse den opgave, det er at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men den veluddannede og dygtige vejleder, der ser den vejledningssøgende i et helhedsperspektiv, vil kunne motivere den unge til at få lyst til at videreuddanne sig,« vurderer Helene Valgreen, der i øvrigt er en af foredragsholderne på Vejlederkonferencen 2010.

26

bestyrelseskursus

nyt kursus

skal klæde bestyrelser på af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Med et nyudviklet kursus, der giver efterskolernes bestyrelsesmedlemmer viden og redskaber til at løse opgaverne, imødekommer Efterskoleforeningen øget fokus på efterskolebestyrelsernes ansvar

»D

efterskolen · no. 02 · august 2010

e senere år er kravene til efterskolernes bestyrelsesmedlemmer skærpet betydeligt,« fortæller Efterskoleforeningens juridiske konsulent, Lis Risak, om baggrunden for foreningens nyudviklede bestyrelseskurser, der giver bestyrelsesmedlemmer mulighed for at fylde værktøjskassen med viden om og redskaber til arbejdet i efterskolebestyrelsen. »Undervisningsministeriet fører tættere kontrol end hidtil med, at den enkelte efterskole overholder de grundlæggende vilkår for at modtage tilskud. Derudover er efterskolerne blevet flere og større, og samtidig bliver elevgrundlaget mindre de kommende år. Efterskolerne har derfor behov for, at deres ledelser er klædt på til at kunne agere og træffe beslutninger på samme måde som ledelser i andre private virksomheder, der er underlagt markedsvilkår,« uddyber hun.

Viden og værktøier i højsæde Til forskel fra foreningens tidligere bestyrelseskurser, der havde fokus på aktuelle emner inden for økonomi, politik og pædagogik, giver det nye kursus grundlæggende viden om og værktøjer til bestyrelsesarbejdet i en privat selvejende institution. Økonomiske rammer og mekanismer,

bestyrelsesansvar, samarbejde og arbejdsdeling mellem bestyrelse og daglig ledelse samt organisering af bestyrelsesarbejdet er således blandt de emner, der skal give kursisterne de bedste forudsætninger for arbejdet.

Kurset stiller også skarpt på bestyrelsens strategiske rolle og funktion, blandt andet set i forhold til udfordringer i uddannelsessektoren samt samarbejde og konkurrence mellem skolerne. »En efterskole er ikke kun en uddannelsesinstitution, men også, som privat selvejende institution, en virksomhed, der har lov til at gå konkurs, uden at nogen griber ind. Derfor er strategisk ledelse noget, som efterskolebestyrelserne er nødt til at arbejde med,« siger Lis Risak.

Udfylder jeg min funktion?

Efterskoleforeningen har udviklet bestyrelseskurset i samarbejde med firmaet Pluss Leadership, der har stor erfaring inden for træning og udvikling af bestyrelser.

Firmaets direktør Jørgen Ulrik Jensen, der regnes for en af landets førende eksperter inden for bestyrelsesarbejde og udvikling af styrings- og ledelsesstrukturer, mener, at kurserne er en chance for hvert enkelt bestyrelsesmedlem til at opkvalificere sit arbejde:

Kan jeg blive endnu bedre til at udfylde min funktion i efterskolebestyrelsen?

»Bestyrelserne gør ikke et dårligt arbejde i dag. Men alle har behov for med mellemrum at stoppe op og se på sig selv med spørgsmålene: Har jeg værktøjerne? Kan jeg blive endnu bedre til at udfylde min funktion i efterskolebestyrelsen?«

bonus

Tilmeldingsfrist d. 3. september Kurserne foregår fra frokost fredag til lørdag eftermiddag og er placeret forskellige steder i landet.

Bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at deltage i bestyrelseskurset den 8. - 9. oktober, skal tilmelde sig senest den 3. september 2010.

Der er programsat yderligere to kurser den 5. – 6. november 2010 og den 11. – 12. marts 2011.

Tilmelding til bestyrelseskurset kan ske på www.efterskoleforeningen.dk/ kalender fra medio august.

retorik

27

r e r læ e d n e is v e b r e v o den orisk rådgiver

af: Michael Lykke, ret

Troværdighed kan læres U

Michael Lykke er retorisk rådgiver med en fortid som efterskolelærer.

Han kommenterer her i efteråret på lærerrollen ud fra et retorisk perspektiv med særligt fokus på troværdighed

ndersøgelser viser, at din lærerpersonlighed er en afgørende faktor for, om eleverne oplever, at de får noget ud af undervisningen. Har de en lærer i matematik, som de opfatter som troværdig og har tillid til, så vil de som regel også syntes, at matematik er et spændende fag!

Nogle lærere er automatisk gode til at få eleverne til at lytte, mens andre ikke så nemt får dem til at holde op med at hviske og fnise sammen. Men hvad gør forskellen? Hvorfor bliver nogen lærere opfattet som mere troværdige og nyder større tillid hos eleverne end andre?

Siden antikken har retorikken forsket i, hvorfor nogle talere er bedre til at nå ud med deres budskab end andre. Grundlæggende handler det om at forstå, at "budskab" og "taler" er to sider af samme mønt.

et højt etos, så betyder det, at eleverne på forhånd finder hende troværdig. Hun behøver altså ikke bruge mange kræfter på at få dem til at lytte efter.

Omvendt betyder et lavt etos, at eleverne ikke regner med, at læreren er i stand til at få undervisningen og klassen til at fungere. Hvis en lærer har et lavt etos hos eleverne, vil det ofte virke selvforstærkende, fordi læreren får ekstra svært ved at få lydhørhed i klassen.

Men ifølge Aristoteles er pointen, at etos er dynamisk og kan ændre sig både på langt og kort sigt. Med en målrettet og systematisk indsats, er du faktisk i stand til at forandre elevernes opfattelse af dig som lærer.

Eller sagt anderledes: Troværdighed kan læres!

Aristoteles kaldte talerens troværdighed for "etos". Hvis man siger, at en lærer har

efterskolen · no. 02 · august 2010

28

anmeldelser

skoletasken boganmeldelser

fortællinger

faglig læsning

Min far siger vi reder liv

Samfundsfag

Do Van Ranst Turbineforlaget 132 sider, kr. 199, - kr.

Dorte Frost og Marlene Dietz I serien Gyldendals små opslagsbøger Gyldendal Kr. 143,- ex moms

Anmeldt af: Bodil Christensen, seminarielærer, Aalborg Seminarium

Anmeldt af: Torben Kirkegaard, lærer og cand.pæd.soc.stud.

efterskolen · no. 02 · august 2010

dansk Det er ikke mange belgiske bøger, der står på min ungdomsromanhylde, men nu står "Min far siger, at vi redder liv" her på en fremtrædende plads. Det er en eksistentialitsk problemstilling, der tages op i den letlæste roman: Hvad er kærlighed, hvad er meningen med livet, og kan man selv vælge, hvad man vil med sit liv?

Hovedpersonen er en pige, der er ved at blive voksen. Hun bor i et hus, der ligger før en bro, der aldrig er bygget færdig. Huset ligger i et sving, hvor et utal af biler i tidens løb er kørt ind i huset, netop fordi chaufførerne overså svinget i deres hurtige kørsel mod broen. Pigens far mener, at det er deres bestemmelse (ved hjælp af påkørslerne) at redde liv. Lidt underlig forklaring, kan man mene, men faderen kom selv til huset på den måde - to år før hovedpersonen blev født. Nu er hovedpersonen rastløs, afprøver sin seksualitet, søger efter noget - og så kommer der en ung bilist, der kører direkte ind i stuen til hende. Han må så ligge på sofaen i et par uger for at komme sig, og i løbet af den tid sker der en udviklng og en afklaring med hovedpersonen.

Det lyder måske lidt langt ude, men bogen foregår også langt ude... - til gengæld er den godt fortalt, det er en bog, der kan anbefales til selvlæsning i overbygningen.

Den blev kåret til Belgiens bedste ungdomsbog i 2009.

inden for de politiske og samfundsfaglige diskurser, og er med til at definere samfundsfaget selvstændigt og illustrere dets absolutte relevans. Af den grund udgør opslagsbogen et vigtigt og vedkommende stykke litteratur, hvis præcision og omfang begrunder bogens betydning og aktualitet, som sine formidlingsproblemer til trods, indskriver sig naturligt i rækken af vigtig samfundsfagslitteratur, der bør være at finde også i efterskolernes repertoire.

samfundsfag

Skoleskyderier i USA

I serien Gyldendals små opslagsbøger har forfatterne begået en lille bog inden for samfundsfaget. I sit indhold omfavner bogen store dele af fagets begreber og indholdsområder, men har desværre for store ambitioner, hvad angår det sproglige niveau.

Den nye opslagsbog fungerer som en overskuelig og let brugbar bog for samfundsfaget, hvor fagets terminologi og samfundsinstitutioner udfoldes, hvormed hensigten er at klæde eleverne i grundskolens ældste klasser behørigt på til at forstå samfundets indretning og ordbrugen herom.

Dertil forsøger bogen at give eleverne et konkret og hurtigt redskab til anvendelse i samfundsfags-timerne og til prøven, om end opslagenes sproglighed ingenlunde holder trit med målgruppen. De mange begreber, som bogen giver sine forklaringer på, er i nogen grad svært tilgængelige, og giver eleverne svære betingelser for at forstå begreberne i deres helhed, og efterlader derfor store huller, som det er op til underviseren at udfylde.

I sit indhold er omfanget af referencer og begreber forbilledligt repræsenteret, og veksler mellem forklaringer af nyaktuelle samfundsbegreber som eks. skattestop, brugerbetaling, privatisering, spindoktor, over til forklaringer af mere traditionelle samfundsbegreber med væsentligt større tyngde; demokrati, partier, parlamentarisme, magtens tredeling mfl. Der er også fundet plads til korte præsentationer af europæiske og internationale fora såsom OPEC, EU, FN, Nato mfl. Herved tilbyder opslagsbogen, med sine mange opslag, en god hjælp og støtte til at forstå de mange ord og begreber

Focus on School Shootings Heidi Kokholm og Lene Jensen Alinea Elevbog, 60 sider, 160,Lærervejledning, 96 sider, 495,CD, 425,Anmeldt af: Simon Mosekjær cand.mag.

samfundsfag I en tid, hvor skoleskyderier bliver stadigt mere "almindelige", og hvor er udarbejdes handleplaner just in case, er Focus on School Shooting både relevant og vedkommende.

Materialet indeholder fire overordnede temaer - Columbine, Why, but Why?, The Right to bear Arms og The System Fights Back - der alle perspektiveres til skoleskyderier generelt og Columbine massakren i 1999 i særdeleshed.

Gennem et indbydende og farverigt layout, varierede teksttyper og en del autentisk materiale, så som interviews og uddrag fra amerikanske originaltekster, tager forfatterne os med bag om de beskrevne hændelser og forsøger derved at give eleverne en forståelse for og et indblik i, hvorfor skoleskyderier opstår. Inddragelse af den amerikanske våbenlovgivning underbygger forståelsen af et samfund, der reguleres af den grundlovssikrede ret til at bære våben og forsvare sig. Materialet giver desuden en ganske fin introduktion til USA og amerikanernes selvforståelse. Nogle af de underordnede emner, der er indeholdt i bogen, er

anmeldelser

marginalisering, medicinering, forholdet mellem teenagere og deres forældre, menneskerettigheder, ungdomskultur, rollemodeller og så videre, og de lægger op til såvel mundtligt som skriftligt arbejde.

CD-en indeholder alt materialet i auditiv form, hvilket gør den oplagt at anvende som træning til FSAs lytteøvelserne. Lærervejledningen indeholder ligeledes et væld af opgaver, ordlister og kopiark, hvis relevans for teamet ikke altid er lige gennemskueligt, om end de fleste af dem er gammelkendte og relevante.

I arbejdet med Focus on School Shootings ligger det lige for at inddrage Michael Moores dokumentarfilm fra 2002 ”Bowling for Columbine”.

Min eneste anke mod Focus on School schootings er, at det er Columbine massakren fra 2004, der i udstrakt grad er udgangspunktet og omdrejningspunktet for materialet. Fra 2004 og frem til i dag har der, desværre, været mere end 30 skoleskyderier i USA alene, hvoraf Virginia Tech massakren i 2007 er den mest alvorlige med hensyn til dødsfald og sårede; 33 døde og 15 sårede

Kilder til kristendomskundskab Jørgen Jørgensen, Inger Røgild, Viggo Ernst Thomsen Geografforlaget Lærerhåndbog: 68 sider, kr. 248, Elevbog: 112 sider, kr. 198, Anmeldt af: Bodil Christensen, seminarielærer Aalborg Seminarium

kristendomskundskab

der: "Af græsk monchos, der betyder ensom, en som lever alene. Mænd, kvinder, der lever isoleret fra verden men i fællesskab med hinanden i et klostersamfund". Ja, så håber jeg, at de har set tv-serien om Arn, tempelridderen, så de har et mere konkret billede af, hvad en munk eller nonne kan være.

Layoutmæssigt er det virkelig nydeligt, helstøbt, stilrent og uden skingre farver.

Der er farvekoder på de enkelte kapitler, og alle foto og reproduktioner er gengivet i en fremragende kvalitet. Skulle man ønske sig noget mere klart, så er det med hensyn til kildematerialet, hvor det ville være langt mere overskueligt, om hver kilde var i en farveboks for sig selv, om kildens ophav stod først (og ikke sidst!- det ville være bedst at vide, hvem der havde skrevet kilden, før man læste den, og meget få unge skimmer lige bundlinjen, før der læses) og der burde være en anden farvekode til spørgsmålene, så de var adskilt fra kildematerialet. Det er velvalgte kilder, korte og signifikante.

Lærerhåndbogen er – som alle lærerhåndbøger vildt kedelig: Ingen billeder, megen tekst. Lærere kan altså også godt læse billeder, og ofte er der langt mere information i gode billeder end i megen tekst. Lærere kan også lidt pæne bøger. Baggrundsteksten i lærerhåndbogen kan man kun blive klogere af, men også her kunne den være mere overskuelig i opsætningen, og der kunne med fordel være klarere henvisninget til hvilke kilder i elevhåndbogen, der nu omtales. Ikke alle er lige fortrolige med salmernes bog, Salme 139 eller for den sags skyld med det andet kildemateriale.

Det er et undervisningsmateriale, der vil give viden til lærer og elever; det er der ingen tvivl om. Men der vil være en hel del 15-årige, der ikke kan læse med. Der skal formidles virkelig meget, og det har ikke været formidlingsaspektet, der har været i fokus for forfatterne. Der er ikke noget med forskellige læringsstile eller perspektivering til 15-åriges erfaringsverdens tekster, det er diskussionsspørgsmål fra punkt 1 til 3. De gode lærere kan have megen glæde af dette undervisningsmateriale, ligesom de gode elever, kan lære mere. Og alle andre må forlade sig på bjergprædikenens saligprisninger: "Salige er de fattige i Aanden".

efterskolen · no. 02 · august 2010

I folkeskolens overbygning (og på efterskoler og friskoler) har kristendomskundskab fået en række krav til indholdet gennem fagbeskrivelsen i Fælles Mål 2009.

"Kilder til kristendomskundskab" er netop en kilde til at vide mere om kristendommen; og en kilde til at vide mere andre religioner, om etik og om filosofi. Udgangspunket er

dog kristendommen, men for at kunne sætte kristendommens rolle ind i et større perspektiv, så må man have et historisk overblik, man må kunne sammenligne med andre religioner og trosretninger, og man må vide lidt om, hvilken betydning kristendommen har i hverdagskulturen og for den enkeltes livsforståelse.

Elevbogen (der med sine billeder er langt, langt mere indbydende end lærerhåndbogens teksttunge sider) er opbygget ud fra et kronologisk kapitelsystem. Først en introduktion til "religion" og hvad vi forstår ved det begreb, så følger hinduismen, jødedommen, Jesus af Nazareth, Paulusfortællingen og islam. Herefter er kapitlerne mere "danske", og indgangsteksten er et kapitel om etikkens betydning i hverdagen og for vores dømmekraft. Så kommer Harald Blåtand og Jellingestenene, Luther og reformationen og kirkens verden. Til sidste er der et kort kapitel med overskriften: Filosofi.

Det er altså meget, der skal sættes på 112 sider, og det lykkes kun fordi såvel lærebogstekst som kildematerialet er forholdsvis "tungt" i indholdet.

Det er ikke en elevbog for letlæsere, det er på sin vis en helt klassisk lærebog. Måske er vi vænnet til en grad af "smarthed&letfordøjelighed", så man bliver overrasket over, at lærebogstekst også kan indeholde helsætninger med op til flere ledsætninger foruden en lang række lange ord. Ord og begreber som sekularisering, erkendelse, fænomener, mulighedsbetingelser, rituelle, præmisser, fortolkningsproces, tegnsystemer, synkretistisk, lidelsesfulde lod, magtkritiske vækkelser og refleksioner er blot nogle af de ord, der indgår i den løbende tekstmasse.

Det kan man glæde sig over. Man kan jo blive træt af lærebøger, hvor alle ord på mere end syv bogstaver er delt med en bindestreg for at lette læsningen, men det er rigtignok tungt stof – såvel i indhold (hvordan begriber man forskellen på jødedom og kristendom, forskellen på shia-muslimer og shiitter, hvordan kunne man beslutte, at Island år 1000 skulle gå over til kristendommen -bare sådan uden videre?), som i form, hvor det også læsemæssigt er tungt.

Der er ordforklaringer, men er det så forklaringer, man kan bruge til noget? Om eksempelvis begrebet"Munk, nonne" står

29

30

læserpanelet

Læserpanelet mener: Med genopretningspakken har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at beskære elevstøtten til efterskoleophold med 300 millioner over de næste tre år.

Har du fået reaktioner på genopretningspakkens beskæring af elevstøtten fra forældre til kommende elever?

Hanne Haldrup, forstander Skyum Idrætsefterskole Ja, vi har haft forældre til kommende elever, der har ringet for at høre, hvad genopretningspakken kommer til at betyde for forældrebetalingen. De er naturligvis bekymrede for, om det bliver en pris, de kan betale. Desværre har vi ikke kunnet give dem et præcist svar; kun at forældrebetalingen formentlig vil stige i de kommende år, fordi statstilskuddet nedsættes.

Ole Mølgaard, forstander Bjergsnæsskolen Det er ganske få, og den eneste rigtige kommentar var, at regeringen ikke var opmærksom på, hvilken betydning et år på efterskole havde. Derfor ville det være forkert, hvis ikke alle kunne komme afsted pga. økonomien.

Peter Dam, forstander Bråskovgård Efterskole Nej, men vi har i skrivende stund heller ikke modtaget elever endnu, og har derfor ikke haft megen kontakt med forældrene. Jeg tvivler også på, at ret mange i den brede befolkning er klar over denne beskæring i elevstøtten. Jeg tror, det vil komme som en stor overraskelse.

efterskolen · no. 02 · august 2010

Læserpanelet har brug for dig!

Har du lyst til at tage del i debatten i ”Efterskolen”? Synes du indimellem, bladets redaktion kunne trænge til nogle tilbagemeldinger og ideer fra ”den virkelige verden”? Hvis svaret er ja, så er Læserpanelet lige noget for dig!

Med en ny årgang af bladet, har vi brug for endnu flere engagerede efterskolemennesker, der har lyst til en gang imellem at kommentere aktuelle emner og give redaktionen sparring.

Vi er interesseret i at få alle medarbejdergrupper og bestyrelsesmedlemmer repræsenteret i panelet, så skynd dig at sende en mail med dit navn, stilling, efterskole og kontaktoplysninger til lisbeth@elsigs.dk

mindeord

31

mindeord over bent kragelund af: Kaj Andersen, tidligere styrelsesmedlem

Bladet Efterskolens mangeårige redaktør Bent Kragelund døde 76 år gammel den 3. august 2010 efter lang tids sygdom

B

ent Kragelund var ansat som redaktør af ”Efterskolen” fra sommeren 1971 og 29 år frem til sommeren 2000.

I begyndelsen udkom bladet kun 10 gange årligt, men blev senere udvidet til 20 numre pr år. Sideløbende var Bent ansat på Kristeligt Dagblad som Jyllands-redaktør og havde da også betinget sig, at han netop skulle redigere ”Efterskolen” og ikke være skrivende redaktør.

Bent Kragelunds arbejde er foregået diskret fra hjemmet i Silkeborg, hvor fru Lissy gennem alle årene var hans trofaste korrekturlæser og medarbejder.

Bent var en meget nidkær redaktør og altid meget optaget af, at hvert nummer var helt i orden, og at det udkom til tiden. Redaktørarbejdet var altid præget af fairness, akkuratesse, loyalitet og flid.

Og stor grundighed og ærlighed har i den grad præget de mange års stabile indsats.

Undertegnede har haft lejlighed til at følge Bents ”efterskoletilværelse” på nært hold i hele hans ansættelsesperiode. Først som anmelder ved bladet, men senere som styrelsesmedlem og bladudvalgsformand. Bent deltog som en selvfølgelighed i alle styrelsens møder for at have et førstehåndskendskab til, hvad der rørte sig i skoleformen. Jeg kan da også fremdeles erindre mig den milde, men også konstante – undertiden til det stædige – redaktør på langsiden af mødebordet i Vartov i de mange år. Også den lille drilske kommentar i al gemytlighed, der undertiden lød fra min sidemand.

Bent Kragelund stoppede efter 29 år, da bladet ændrede struktur og nu blev ”Efterskolen I/S”. Efterskolernes Lærerforening indgik nu som lige gyldig parthaver i bladet. Jeg træder vist ingen for nær ved at konstatere, at det bestemt ikke var en ændring, der huede Bent.

Bent stoppede som andre ”rigtige efterskolefolk” med vemod, men samtidig med stor glæde over den opgave, der havde været ham ”betroet”. Han skrev selv i sin afskedsartikel i juni 2000 til sin efterfølger: ”Du er heldig, for du er blevet ansat i en af de bedste stillinger, der findes”.

Æret være Bent Kragelunds minde.

Salg af

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

efterskolen · no. 02 · august 2010

Tjek de seneste nyheder og jobannoncer på www.efterskolen.com

Bent Kragelund fik desværre ikke lov til at nyde tiden ret længe efter ”fyraften”, idet han blev syg og havde det meget svært de sidste år. Det ukuelige hos Bent havde dog ikke forladt ham selv i hans svære sygdom. Jeg mindes med taknemmelighed gæstfriheden og stemningen i hjemmet i Silkeborg til trods for, at Bent var bundet til kørestolen.

I en epoke, hvor efterskolernes antal øgedes fra 96 til 231 og store ændringer i skolernes muligheder ændredes, var Bent Kragelund Efterskolebladets trofaste redaktør. For os, der var tæt på i mange år, vil det dog først og fremmest være et givtigt personligt samvær, vi har i erindringen.

32

foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen

alle tiders efterskole

efterskolen · no. 02 · august 2010

af: Kathrine Svane Christiansen, medlem af styrelsen, formand for kommunikationsenheden

”J

eg kom ind på værelset, og der sad en pige som slet ikke var min type. Hun havde ikke sat sit hår, brugte ikke make-up og havde aldrig haft en kæreste; hun var bare lige modsat mig. I løbet af den første tid fandt jeg ud af, at hun var en sød pige, og hen over året lærte jeg hende alt det, hun ikke kunne endnu. Vi ser stadig hinanden jævnligt, og jeg føler mig hjemme hos hendes forældre.”

Det er en lille bid af en samtale, jeg havde med min nye frisør for ganske nyligt. Vi kender ikke hinanden og snakken faldt næsten som en kliché på mit job. Den udviklede sig dog ikke som en sådan, for hun havde så meget at fortælle, og her sad én i stolen, som vidste hvad hun talte om. Det er ti år siden hun er gået ud, og mødet med det andet og ukendte menneske står skarpt. Meget skarpt.

Dansklæreren står også stadig som noget ganske særligt: ”Jeg har altid været lidt ordblind, så jeg var ikke så dygtig i skolen. Men så havde vi en dansklærer, der meget brugte musikken som en del af undervisningen. Vi hørte sange, og på den måde lærte jeg at læse meget bedre. Jeg fik lysten til at gå i skole tilbage. Nu er jeg frisørmester, og jeg læser på VUC om aftenen. Det havde jeg ikke gjort uden mit efterskoleophold.” Og en af de sidste ting hun sagde, var: ”Der er så meget man først opdager, at man har fået med, flere år efter at man er gået ud.”

Brug fortællinger Hun kunne have været et af de mennesker, der indgår i årets kampagnemateriale for Efterskolernes Dag. Kampagnen hedder ”Alle tiders Efterskole”, og grundessensen er, at skoleformen er alle tiders, men mest af alt, at den nærmest har eksisteret i alle tider.

Alle de historier, som vi ude på efterskolerne kender så godt, har nu fået ansigter og bliver fortalt til de, der søger viden om skolerne i forbindelse med den sidste weekend

i september. Mere end 700.000 har i tidens løb gået på efterskole, og der er i hobevis af gode fortællinger, der kun venter på at blive fortalt. Nogle af de historier kan man få tidligere elever til at fortælle den sidste søndag i september. Her kommer en opfordring: Inviter en flok, som får et badge på med årgang, og som kan være med til at personificere historierne. De vil sikkert gerne bruge et par timer på at fortælle jeres gæster, hvad der gjorde deres efterskoleophold til noget helt særligt.

Den sandsynligvis ældste efterskoleelev er også med i kampagnen. Hun hedder Sigrid og gik på efterskole i 1928/30. Hun sætter med sin tilstedeværelse og sine historier en dobbelt streg under, at vi har alle tiders skoleform.

Flere fra byerne Som et sidestykke til den fælles kampagne for alle skoler, er der også lavet en helt særlig produktion for Nordjylland. Her har man fundet mindre eller meget kendte aalborgensere, der på samme måde som i hovedkampagnen fortæller om deres oplevelser med efterskolelivet. Én er professionel fodboldspiller i udlandet, en anden politikommissær og en tredje er tidligere håndboldlandsholdsspiller. Det helt klare mål er, at de med deres historier bidrager til en stigning i antal efterskoleelever fra Aalborg by. Kampagnen er en urbaniseringsindsats, der kører som pilotprojekt, og netop Aalborg er valgt, fordi det nordjyske område har en forholdsvis lav efterskolefrekvens. Og det kan godt være, at ét års kampagne ikke er nok, at der altså skal flere år til, men så må vi sørge for, at det kan lade sig gøre. Vi skal have flere elever fra de større byer til at tage på efterskole.

Rigtig god Efterskolernes Dag, med forhåbentlig mange gode historier, også dem in spe.

Find materiale om kampagnen på www.efterskole.dk/alletiders

kort nyt

33

kort nyt Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskoleforeningen.

aktive elever i sund kampagne

en god start på efterskolen

A

D

ktiv Rundt i Danmark er en sjov og anderledes bevægelses- og kostkampagne med konkurrencer, mange flotte præmier og gode ideer til undervisningen!

Kampagnen er unik, fordi den hviler på en helhedsforståelse af sundhed. Det handler således både om kost, motion og udeliv. Kampagnen har som mål, at det skal være sjovt for alle børn i Danmark at leve sundt. Vil du hjælpe dine skoleelever til en bedre sundhed, skal du derfor tilmelde din klasse til Aktiv rundt i Danmark.

Sidste år deltog mere end 110.000 elever fordelt på 5.466 klasser svarende til ca. 17 procent af alle danske skolebørn. I 2010 bliver Aktiv rundt i Danmark gennemført for femte år i træk. Kampagnen løber fra 27. september til 15. oktober 2010.

Klik ind på www.aktivrundti.dk og tilmeld din klasse eller alle klasser på skolen. Det er gratis at deltage. Sidste frist for tilmelding er den 10. september.

e havde muligheden for at tage hjem eller bare blive på skolen og ”søndagsstene”. Alligevel valgte 29 elever fra niende og tiende klasse på Vesterlund Efterskole i Give sidste år at bruge deres første søndag i september på at hjælpe verdens udsatte børn, som led i Red Barnets landsindsamling. »Indsamlingen er altid lige i starten af skoleåret, hvor eleverne ikke kender hinanden så godt. Så jeg tror, at det kan ryste eleverne rigtig godt sammen at gå fra dør til dør og få en fælles god oplevelse,« siger Marie Lundager Kristensen, lærer og ansvarlig for skolens indsamling. Hun regner med at skolens elver også deltager i år.

Fra Red Barnet opfordres der til at andre efterskoler også involverer sig i indsamlingen lørdag den 5. september. I år er vores fokus på Sierra Leone, som er et af verdens allerfattigste lande. I Sierra Leone dør hvert fjerde barn inden femårsalderen, hvert ottende kvinde dør af fødselskomplikationer og 60 procent af befolkningen lever for under én euro om dagen. Tilmelding på redbarnet.dk

ny konsulent i foreningen

F

Christine Sestoft kommer blandt andet til at arbejde med ikkeuddannelsesparate unge.

efterskolen · no. 02 · august 2010

ra september må de ansatte på Efterskoleforeningens kontor på Vartov rykke skrivebordene lidt tættere sammen. Her tiltræder Christine Sestoft, som ny pædagogisk konsulent.

Christine Sestoft arbejdsområder bliver i første omgang inden for foreningens arbejde med ikke-uddannelsesparate unge og specialundervisning, hvor en udvikling af samarbejdsrelationerne til især de kommunale samarbejdspartnere er et af de fremtidige mål. Derudover vil den nyansatte konsulent, i tæt samarbejde med foreningens øvrige konsulenter, indgå i en række af foreningens nuværende og kommende projekter på det pædagogiske område.

Christine Sestoft kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i Dansk Folkeoplysnings Samråd på området demokrati og aktivt medborgerskab, hvor hun i forbindelse med flere projekter har samarbejdet med Efterskoleforeningen. Christine Sestoft er uddannet cand.mag. i Etnologi og har i 2009 lavet Ph.d. afhandling på Copenhagen Buisness School, hvor hun i dag fungerer som ekstern lektor.

34

annoncer

Vær sammen om at redde børn i Afrika

Årsvikar Han Herreders Ungdomsskole søger lærer pr. 1. oktober 2010 Er du en engageret og inspirerende person med en vid horisont, mod på at deltage i videreudviklingen af en god skole og har let til latter, kan vi tilbyde et udfordrende arbejde i et dynamisk og velfungerende lærerteam med høj faglighed som kendemærke.

Kan du dække nogle af flg. fag?

Engelsk, samfundsfag og geografi Vi har flere lærere, som skal på orlov i løbet af skoleåret. Derfor har vi en række fag, som skal dækkes i disse perioder. Så ud over de ovennævnte fag, er der også andre muligheder. Bl.a. er der gode muligheder for at få et eller flere valgfag i idræt. Bl.a. fodbold.

Det skal understreges, at man ikke nødvendigvis skal kunne dække alle nævnte fag for at søge stillingen.

Vi er en veludbygget, grundtvigsk efterskole med 16 lærere, der indgår i et åbent og nært samarbejde med det mål at skabe trygge rammer for vore 117 elever på 9. og 10. klassetrin. Sammen med en solid boglig undervisning vægter vi idræt, gymnastik og musisk/kreative fag højt. Vi søger gennem et levende kostskolemiljø og et højt aktivitetsniveau at give eleverne et efterskoleophold fyldt med indhold, ansvarlighed og oplevelser.

Ansættelse sker iflg. overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger hos forstander Jens Sørensen på tlf. 98 21 17 75 21 34 54 01, viceforstander Flemming Pedersen på tlf. 98 21 17 75 61 71 71 56 eller på www.hhu.dk.

Ansøgningsfrist er: Onsdag den 1. september 2010.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 6. september.

Han Herreders Ungdomsskole Aggersundvej 237 9690 Fjerritslev www.hhu.dk Skolen ligger i Nordjylland midt imellem hav og fjord 3 km syd for Fjerritslev, som har ca. 3500 indbyggere. Der er 50 km til Aalborg.

Søndag den 5. september.

Tilmeld venner og familie på redbarnet.dk eller ring på tlf.: 80 24 25 26.

Skolegrupper i europa 2010/2011 I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdomsrejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

STorBY Amsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

SkilejrSkole

Pris fra

efterskolen · no. 02 · august 2010

DKK 735,- pr. pers.

aDVeNTure Sammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Nu har vi flyttet Norge til Østrig!

Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

rejseannoncer

STUDIETUR Skibsrejse fra Esbjerg til Færøerne tur/retur på cruisefærgen Norröna inkl. couchetter. 3 overnatninger/4-dages ophold på vandrerhjemmet i Tórshavn.

PRIS PR. PERS. KR.

35

SE A T B LD ILL RIG IG ER E

* 990,-

* Prisen gælder med afrejse 08.01-20.05 & 17.09-04.11 2011 v/min 20 pers. Ekskl. bookinggebyr kr. 150,- pr. pers.

Ring ang. yder ligere informationer og andre priser.

VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MED AT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER

TEL 96 550 360 WWW.SMYRILLINE.DK

SMYRIL LINE DANMARK · OFFICE@SMYRIL-LINE.DK

Skolerejser

SKIrejSer 2011 NeUKIrCHeN

Fx 6 dage med bus alt inkl.* fra kr.

2.198.-

KILROYS STUDIEKONCEPT

*Prisen inkluderer: Busrejse t/r, 3 eller 4 overnatninger inkl. halvpension, 4 dages liftkort og 4 dages skileje.

NEUKIRCHEN

2.448,-

7 dage bus alt inkl.* fra kr. ......

MATREI

2.398,-

6 dage bus alt inkl.* fra kr. ......

SKI

Norditalien, Østrig, Tjekkiet, Norge og Sverige

ST. MICHAEL

2.498,-

6 dage bus alt inkl.* fra kr. ......

ADVENTURE

Tjekkiet, Østrig, Norge og Polen

STORBY

München, Amsterdam, Berlin, Prag, Krakow og Paris

www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk tlf. 2112 4122

Allan Nielsen - mere end 10 års erfaring i rejsebranchen.

Ring på 70 22 88 70.

Se alle rejser og bestil tilbud på www.alfatravel.dk

l l l l l

SPARER LÆREREN TID TRYGHED/TILLID SIKRER FAGLIGHEDEN SIKRER ALSIDIGHEDEN BILLIGERE

Firenze 6 dage/5 nætter fra kr. 2.775,Fly t/r, hostel i flersengsværelse, morgenmad

Vi har rigtig gode priser til studierejsen 2011.Ring til vore rejsekonsulenter for bestilling NU - først-til-mølle princippet.

Studiebesøg i Firenze: l Skolebesøg l Besøg på vinslot l Carrara & marmorbrud Tlf.: 7022 0535 - hol@kilroygroups.dk kilroygroups.com

Go beyond sightseeing

BERLINSPECIALISTEN

Österreich der direkte Weg...

Paketpreis ab € 232,-

www.alpin-touristik.at

efterskolen · no. 02 · august 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

36

rejseannoncer

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S S T R A SBOURG

CESKY RA J

alle Europæiske storbyer, f. eks.

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

Det Bøhmiske Paradis

KLATRIN G RAFTING MOUNTAIN B I K E udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

- ring og få et uforpligtende tilbud…

SKOLEREJSER 2011 LONDON TEAM BENNS fordi: - Erfaring/tryghed

- Flest studiebesøg

- Billigste priser - Flest rejsemål

- Velkonsolideret - Gør arbejdet for dig

5 dage/4 nætter fra kr. 2.095,Pris er p.p. og inkluderer fly t/r, 4 nt. i flersengsværelse på hostel

efterskolen · no. 02 · august 2010

Vi har mange lave priser til studierejsen 2011.

Ring til vores erfarne rejsekonsulenter for en bestilling NU - først-til-mølle princippet gælder Faglige besøg London: l Etnisk tur: Besøg i forskellige religiøse helligdomme i det multikulturelle london l Harrow kostskole: Skolebesøg med rundvisning, godt indblik i den engelske kostskoletradition l Cabinet war rooms + HMS Belfast: Churchill museum, rundvisning på skibet, indblik i 2. verdenskrig Mere på team-benns.com Bestil hos Sanne: 46 91 02 59 savr@team-benns.com

annoncer

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIER

37

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Biltlf. 30 98 13 70 man.-fre. kl. 8-9

EFTERSKOLERNES GYMNASTIKLÆRERFORENING

100556

indkalder til generalforsamling tirsdag den 14. september kl. 20.00 på Skyum Idrætsefterskole i forbindelse med foreningens kursus for efterskolegymnastiklærere samme sted d. 14.-15. september.

Evt. forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Formand: Brian Thousgaard Agerbjerg 47, 7400 Herning · Tlf.: 6166 4300

Cesky - Action Cesky RajRaj - Action Berlin Prag Prag Berlin Cesky Raj (Action eller ski) Berlin Tyskland - naturcamp Tyskland Prag -6naturcamp dg./3 nt.

Krakau Krakau Warszawa Tyskland Warszawa naturcamp Budapest Budapest Krakau 6 dg./3OGSÅ nt. SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

1.335,kr.kr. fra kr. 1.335,770 1.055,kr.kr. 1.055,1.110,fra kr. 1.110,1.335 kr.kr. kr. 1.110,kr.kr. 1.110,fra 1.055 kr. 1.110,kr. 1.110,kr. 1.125,fra 1.430 kr.kr. 1.125,kr. 1.110,kr. 1.110,fra kr. 1.125

fra kr. 1.125 Warszawa 6 dg./3 nt. 4215 vm-rejser.dk tlf: 3698 1939 / 7516 tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk fra kr. 1.110 Budapest 6 dg./3 nt.

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!

Har du læst vores regnskabsanalyse?

Bestil den på bdo.dk/skoler

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

www.efterskolen.com

efterskolen · no. 02 · august 2010

Nyheder, jobannoncer

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 46.000 medarbejdere i 115 lande.

38

kurser&møder

kalender Kursus for nye efterskolelærere del 1

Sted: Hornstrup Kursuscenter ved Vejle Målgruppe: Lærere i de frie skoler der vil have/har/har haft praktikanter.

4. – 5. oktober

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

Kursus for nye sekretærer 17. – 18. november

www.ucsj.dk/uddannelse Efterskolen kan være en stor mundfuld for nyansatte, hvad enten man er nyuddannet eller har erfaring fra andre skoleformer. Kurset vil have fokus på skoleformens historie og tradition, og der vil blive lagt vægt på de særlige pædagogiske muligheder skoleformen rummer.

Sted: Vejle Center Hotel Tilmeldingsfrist: 3. september 2010 www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Septemberkursus 14 – 15. september

Bestyrelseskursus Tre steder og tidspunkter: 8. –9. oktober: Nørgaards Højskole, Bjerringbro 5. – 6. november: Hornstrup Kursuscenter ved Vejle 11. – 12. marts: Liselund Kursuscenter ved Slagelse Primært for nye bestyrelsesmedlemmer, men også relevant for mere erfarne bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at blive opdateret. Kurset kvalificerer til påvirke de strategiske spørgsmål vedrørende den enkelte skoles fremtidige udvikling.

Erfarne og dygtige instruktører giver deres bud på efterskolegymnastik. Målgruppen er nye og erfarne lærere, der underviser i gymnastik på landets ungdoms- og efterskoler.

Tilmeldingsfrist: 3. september 2010 www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Formålet er at styrke det gymnastikfaglige niveau hos gymnastiklærere i efterskolen, samt skabe et forum for debat og udvikling. Foruden selve kurset afholdes der generalforsamling i EGLF.

Region Fyn

Tilmeldingsfrist 1. september Information kontakt Brian Thousgaard på e-mail: hammebt@live.dk Sted: Skyum Idrætsefterskole, 7752 Snedsted Arr.: Efterskolernes Gymnastiklærerforening EGLF

Praktiklæreruddannelse

efterskolen · no. 02 · august 2010

For nyansatte i efterskolernes administration

15 – 17/9 2010 og 21 – 23/3 2011 Desuden uger med deltidsstudier på egen skole.

Formålet med Praktiklæreruddannelsen er, at den studerende udvikler kompetencer som vejleder, underviser og bedømmer i faget praktik i læreruddannelsen.

8. november

Sted: DGI-Byen København Tilmeldingsfrist: 16. september www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Ledelse af en skole i udvikling En uddannelse for forstandere på efterskoler Modul 1: 22. – 24. november 2010 Modul 2; 03. – 04. februar 2011 Modul 3: 15. – 16. marts 2011 Uddannelsens hovedsigte er: - at skærpe den enkelte forstanders fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evnen til at få en udviklingsproces til at forankre sig i den daglige praksis.

- at forstanderen får redskaber til at kunne skabe specifikke udviklingsmålsætninger og implementere konkrete udviklingsstrategier i egen organisatoriske praksis.

Sted: Munkebjerg Hotel, Copenhagen Coaching Center og Vejle Center Hotel Målgruppe: Forstandere på efterskoler

Region Fyn afholder sit årlige konvent på Vejstrup Efterskole. Årets hovednavn er teenpowercoach Pia Bech Rydahl.

Tilmeldingsfrist d. 8. oktober 2010 www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Frie skolers fællesmøde

Emneuger med handling

11. –13. november

20. –22. december Østerskov Efterskole, Hobro

Kursus om det myndige menneske i det myndige samfund. Oplægsholdere er bl.a. højskoleforstander Jørgen Carlsen, lektor Joakim Garff, tidligere programchef Finn Slumstrup, filminstruktør Erik Clausen, forfatter Søren Ulrik Thomasen.

Sted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup Arr.: Dansk Friskoleforening Se mere på www.friskoler.dk

Kursus i at bruge spil, rollespil og fortælling i undervisningen medudgangspunkt i erfaringer fra ”rollspilsefterskolen” Østerskov Efterskole. Emner som formidling gennem rollespil i klasseværelset”, krop og bevægelse, metode- og læringsstrategier i rollespilsundervisning, workshops, pædagogik osv.

Pris 700 kr. Kontakt holm@osterskov.dk, tlf. 2860 3092 Tilmeldingsfrist 13/12

synspunkt

39

efterspil nedbrydningspakken af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

F

vil den reelle oplevelse på efterskoler og for forældre være en ”nedbrydningspakke”, der får det frie valg til at forvitre.

Sandheden er, at efterskolerne beskæres i deres driftstilskud.

Nuvel, alle skal spare i en økonomisk krise. Men det betyder, at skolerne må spare og måske for manges vedkommende hæve forældrebetalingen – igen, igen, igen.

Men den helt alvorlige nedbrydning af det frie forældrevalg kommer i kølvandet af den besparelse på 300 mio. kroner, der lægges op til på støtten til forældrebetaling. Den kommer vel at mærke efter år med faldende skoletilskud og stigende egenbetaling.

Mange lavindkomstfamilier har allerede valgt et efterskoleophold fra. Når forældrene fremover skal betale endnu mere, vil det samme kunne ske for familier med høje indtægter. De betaler allerede i dag 50.000-70.000 kr. for et års ophold.

Nogle vil med yderligere prisstigninger falde fra.

Hvis regeringen og støttepartierne bruger efterskolerne som en lakmusprøve på, hvor meget brugerbetalingen kan strammes, så har de ikke alene gang i et ideologisk felttog, men også i en særdeles farlig øvelse, hvor der spilles hasard med efterskolernes dokumenterede succes.

Uden et reelt økonomisk frit valg, svinder den brede sammensætning af elevgruppen ind.

Netop sammensætningen af elever fra alle samfundslag er en væsentlig årsag til, efterskolernes gode resultater med at bryde negativ social arv, at bidrage til integrationsarbejdet, at få flere unge igennem ungdomsuddannelserne, at hæve uddannelsesfrekvensen blandt unge i ”udkants-danmark” og så videre.

Det kan godt være Danmark er i krise. Men hvor fattigt har vi råd til at agere?

Efterspil skrives på skift af et panel af debattører. Læs mere om de enkelte paneldeltagere på www.efterskolen.com

efterskolen · no. 02 · august 2010

or de regeringsbærende partier i dansk politik har mantraet gennem de sidste ti år været frit valg. Det klinger godt for et frihedselskende folk, for hvem det modsatte af frit valg leder tankerne hen på en stor, styg stat, der styrer, bestemmer, kontrollerer og forvalter hen over hovederne på borgerne.

I længden holder slogans bare ikke, hvis de ikke opleves reelle i virkelighedens verden. I øjeblikket forsøger et stort antal kommuner at tilpasse skolestrukturen i et hidtil ukendt omfang. Dansk Friskoleforening har aldrig tidligere fået så mange henvendelser fra forældre om at oprette friskoler.

Netop muligheden for at oprette en friskole er en historisk mulighed for, at forældre kan tage frie valg.

Friskolelovgivningen er unik, men der er tendenser til, at den er en torn i øjet på politikerne. Fordi det bliver vanskeligere at træffe politiske beslutninger, som fører til besparelser og en mere ”effektiv” skolestruktur. Friskolelov og retten til at oprette skoler gør det altså sværere at styre hen over hovedet på borgerne. Det mishag politikerne oplever ved, at forældrene tager deres rettigheder om frie valg i anvendelse, har man så de senere år forsøgt at dulme. Ganske enkelt ved at gøre det endnu sværere for forældrene at træffe et frit valg. Først strammede man fristerne for at oprette friskoler, således at forældrene faktisk skal være ude i ganske god tid, for at kunne oprette en friskole, hvis deres lokalpolitikere skulle finde på at lukke den lokale skole. Mange oplever dermed en ganske stor begrænsning i det opreklamerede frie valg.

Dernæst er der nu forslag om at stramme på tilskuddene, så det bliver økonomisk vanskeligere at drive en friskole.

Det har fået formanden for Dansk Friskoleforening til at spørge om ”friheden til at vælge dybest set er en torn i øjet på det danske demokrati”.

Spørgsmålet er også relevant i forhold til efterskolerne.

Her er forældrenes frie valg også sat under stærkt pres.

For når regeringsblokken i øjeblikket spiller med den retoriske charme under benævnelser som ”genopretningspakke”, så

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Magasinpost UMM ID nr. 42042

DANSK 8.-10. KLASSE

Stærke nyheder Tid til dansk i overbygningen tilbyder en bred vifte af muligheder for fagligt velfunderet, engagerende og reflekterende undervisning i de ældste klasser.

Bøgerne fokuserer hver for sig på en række genrer, temaer, danskfaglige elementer og tilgange til litteratur og medier.

Journalistiske tekster vil fortælle os alt muligt – alle steder, døgnet rundt. Før deadline giver indsigt, sprog og begreber til elevernes eget arbejde med journalistiske tekster. I Før deadline præsenteres genrer inden for nyheds- og opinionsjournalistikken samt pressefotografi, og eleverne skriver selv artikler og fotograferer til klassens egen avis.

Pris: 139,-

Dan Turèll (1946-1993) var dansk litteraturs poetiske gadedreng og velovervejede mediemand i ét. Frem bag den cool Karma Cowboy træder et farverigt forfatterskab, der med øje for både det almindelige og det skæve sætter ord på livet, kærligheden, ungdommen og glæden. Onkel Danny kommer vidt omkring i Dan Turèlls forfatterskab.

Pris 139,-

Se og bestil bøgerne på alinea.dk

På vej: Avisdesigner på elevunivers.dk, hvor klassen kan skrive, layoute og printe sin egen avis.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666 · (15252) EFTF2-2010