Efterskolen nr.4 2010

efterskolen

No. 04 · 07. oktober 2010 · efterskoleforeningen

Foto: Peter Klode

www. efterskolen. com

06

vejlederen skal åbne den unges sind Fremtidens kompetencekrav bliver at holde sig sund og med fuldt engagement hele livet, mener Bent Gringer fra Statens Center for Kompetenceudvikling.

03 politisk vakuum

Stillingskrig om finansloven blokerer for løsninger, der kan redde efterskolernes økonomi. Foreningen tror dog stadig på resultater.

08 elevernes store valg

Søde lærere, god stemning og fede faciliteter tæller, når kommende elever kigger inden for på Efterskolernes Dag.

22 grundtvig anfægter

Specialisering og sortering af elever ligger langt fra Grundtvig. Forstander Uffe Raahede mener, den grundtvigske skole konstant skal være anfægtet.

02

indhold

10

08 efterskole n oktober 2010

· efterskole

foreninge

n

Klode

No. 04 · 07.

Foto: Peter

www. efterskolen. com

no. 04 oktober 2010 redaktion

06

vejled skal åbne eren den unges sin d

03 politisk

vakuum

Stillingskrig om finansloven der kan redde blokerer for løsninger, efterskolern gen tror dog es økonomi. stadig på Foreninresultater.

08 elevernes

Fremtidens kompetence med fuldt krav bliver engagemen at holde sig t hele livet, sund og mener Bent Statens Center Gringer fra for Kompetenc eudvikling.

store valg

Søde lærere, god stemning tæller, når og fede faciliteter kommende elever kigger Efterskolern inden for es Dag. på

22 grundtvig

anfægter

Specialiserin g og sortering fra Grundtvig. af elever ligger Forstander langt den grundtvigsk Uffe Raahede mener e skole konstant anfægtet. skal være

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

10

stopklods eller vejviser Vejledere samlet til stort træf, hvor et vigtigt tema blev det nye krav om, at efterskolerne skal vurdere, om de unge er uddannelsesparate.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout

Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

05

17

Fra næste skoleår kan elever kombinere et efterskoleår med et langvarigt studieophold i udlandet. Ranum Efterskole står bag tiltaget.

Plakatprojekt fortæller om elevernes efterskoleliv på Aabæk Efterskole.

12 uger i udlandet

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

08

det store valg

deadline

En rodet og nusset efterskole sælger ikke på Efterskolernes Dag, for hvis der er beskidt, når man inviterer til fest, hvordan ser der så ikke ud til hverdag. Se hvad kunderne går efter.

Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

13

drop massakren

udgiver

Folketingskandidat fra Venstre går i mod massiv besparelse på efterskoler. Se læserdebatten.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

16

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

14611 Mediegruppen

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 43. årgang.

obama-effekt i klasseværelset Lærerens talegaver har afgørende betydning.

Gode råd om retorik.

logbog i glas og ramme

20

læserpanelet Hvad synes du om at afskaffe afgangsprøverne. Se hvad læserpanelet mener.

22

uniformering i Grundtvigs navn er kritisabelt For megen ensretning og specialisering på mange efterskoler, mener forstander Uffe Raahede.

25

social trivsel Tidligere efterskoleelever i særlig HF-klasse får trivslen op.

26

historien i glemmebogen Vartov-Arkivet lukker og slukker, og dermed spredes efterskolernes historie for alle vinde.

nyhed

03

24

22

efterskoler havnet i politisk vakuum af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Stillingskrig om finansloven betyder, at det er svært for skoleformen at opnå egentlige løfter, selvom flere politikere lover at hjælpe

D

fik intet afvist, men heller intet bekræftet.

Ministeren lyttede, så vi er fortsat i dialog,« siger formanden for Efterskoleforeningen Troels Borring.

Skoleformen kæmper for at minimere de 600 mio. kr., hvilket er den samlede besparelse, som rammer skoleformen over de næste fire år. »Det er som bjergkørsel med campingvogn. Det er ikke nemt, men jeg ved af erfaring, at det er muligt at komme i mål, hvis man bevarer optimismen,« siger Troels Borring.

Han frygter, at massive besparelser kan forvandle efterskolerne til en ubetydelig niche i uddannelsessystemet. »Det vil være langt fra vores vision om at tage et samfundsmæssigt ansvar og bidrage til, at Danmark er et uddannelsesmæssigt foregangsland,« siger han.

Venstrefolk vil fjerne tidsler Internt i Venstre er flere folketingsmedlemmer oprørte over de store besparelser på efterskolerne. Flere folketingsmedlemmer fra Venstre har derfor besluttet at mødes med Efterskoleforeningen midt i oktober.

Folketingsmedlem Jens Kirk, der er valgt i Vestjylland, mener, at efterskolerne er vigtige både som arbejdspladser og som kulturdannende institutioner. »Jeg synes, det er skammeligt, at vi læg-

ger op til at ødelægge den skoleform,« siger han.

Partifællen Erling Bonnesen lægger vægt på, at efterskolerne giver de unge en god ballast til livet. »Derfor vil jeg gøre, hvad jeg kan for, at skoleformen kan fortsætte, og det glæder mig, at Efterskoleforeningen nu har en dialog med ministeren. Målet må være, at vi får fjernet de værste tidsler. For de bebudede besparelser er for voldsomme.« SF stiller spørgsmål Beregninger viser, at efterskolerne skal finansiere 30 procent af de besparelser, som Undervisningsministeriet skal foretage over de næste fire år. Den problemstilling har SF’s Pernille Vigsø Bagge taget op i uddannelsesudvalget med et spørgsmål til ministeren.

Pernille Vigsø Bagge vil gerne vide, hvilke uddannelsespolitiske overvejelser, der ligger i det forhold, at efterskolerne, som udgør 5 pct. af udgifterne på Undervisningsministeriets budget, skal stå for 30 pct. af besparelsen, når nu efterskolerne er en af de få skoleformer, som kan påvise positive resultater i forhold til ungdomspakkens målsætninger.

Ved redaktionens slutning havde undervisningsministeren endnu ikke besvaret spørgsmålet.

Følg sagen på www.efterskolen.com

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

er var ingen løfter fra undervisningsminister Tina Nedergaard, da Efterskoleforeningen mødtes med hende for at diskutere de massive besparelser, der lægges op til i finansloven på bl.a. forældrestøtten.

Ministeren havde ellers inden mødet meldt ud, ”at når der nu kommer den kritik, må vi selvfølgelig se på den.” Inden mødet med Efterskoleforeningen havde også Venstres folketingsgruppe diskuteret efterskolernes situation, og på dette møde blev det klart, at der er en store gruppe i ministerens eget parti, som ønsker at finde løsninger for efterskolerne. »Vi havde et godt møde og er nu midt i en proces. Det er mit indtryk, at undervisningsminister Tina Nedergaard også synes, at det lyder af mange penge, hvis en familie fremover skal betale 75.000 kr. for et efterskoleophold, når de i dag betaler 50.000 kr.

Vores frygt er, at det vil ændre skoleformen og få mærkbare konsekvenser. Det synspunkt tror jeg, ministeren lyttede til,« siger Troels Aamand, næstformand i Efterskoleforeningen.

Efterskoleforeningen spillede på mødet ud med en række forslag og gjorde det helt klart, at målet er at fjerne så mange af de forslåede besparelser som muligt. »Ministeren har nu fået vores forslag og har mulighed for at løse den hårdknude.

Min sindstilstand efter mødet er neutral. Vi

04

kort nyt

kort nyt Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskoleforeningen.

færøske politikere på efterskolebesøg

drop afgangseksamen

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

KL vil afskaffe Folkeskolens Afgangsprøve Folkeskolens Afgangseksamen er ressourcekrævende og overflødig mener Kommunernes Landsforening, der nu foreslår, at man afskaffer Folkeskolens Afgangseksamen for at rette op på kommunernes økonomi.

Folkeskolens Afgangseksamen har ifølge formanden for KL´s børne og kulturudvalg, Jane Findahl (SF) reelt ingen betydning har for elevernes videre uddannelsesforløb »Alle elever søger allerede ind på deres ungdomsuddannelse inden afgangseksamenerne,« siger Jane Findahl.

KL´s udspil møder dog modstand hos Dansk Industri, der mener, eleverne bliver dovne, hvis ikke de bliver testet i deres færdigheder, når de går ud af skole. »Der er jo ingen elever, der vil gøre sig umage i resten af skoleåret, hvis de ved, at deres indsats og arbejde aldrig vil blive bemærket,« siger DI´s forskningspolitiske chef, Charlotte Rønhof til DR Nyheder.

Danmarks Lærerforening ser derimod positivt på KL´s forslag. »Vi vil meget gerne se på at ændre eller helt afskaffe afgangsprøven,« siger Anders Bondo Christensen, der samtidig mener, at der spildes god undervisningstid, fordi eleverne holder læseferie op til prøven hver sommer Forslaget om at afskaffe Folkeskolens Afgangseksamen er et af flere, som KL bringer med til drøftelser med regeringen om folkeskolens fremtid.

Lagtingets kulturudvalg fik et godt indtryk af efterskoleformen under besøg på dansk efterskole På Færøerne drømmer politikere og en kreds af borgere om at importere den særegne danske efterskoleform til landet.

Dårlige PISA -undersøgelser har fået færingernes øjne op for, at deres folkeskole ikke virker optimalt, og fortalerne for efterskoler ser blandt andet skoleformen som en mulighed for at højne fagligheden i skolesystemet. Lagtingets kulturudvalg lagde derfor den 14. September vejen forbi Midtsjællands Efterskole og Vartov for at opleve efterskolelivet og få en grundig indføring i skoleformen.

Med kulturudvalgets efterskolebesøg håber Arne Kristiansen, der som konsulent i Efterskoleforeningen i flere år har haft kontakten med færingerne nu, at Færøerne er et skridt nærmere deres første efterskole. »De var meget interesserede og fik et godt indtryk af efterskolen, dels gennem besøget på Midtsjællands Efterskole og dels gennem et informationsmøde, hvor de snakkede med tidligere elever og repræsentanter fra skoleformen,«fortæller Arne Kristiansen.

På Færøerne har en kreds af borgere og politikere med et godt øje til de danske efterskoler arbejdet for at oprette en efterskole siden en Lagtingsbeslutning til fordel for efterskoleformen i 2000. Men trods bred politisk opbakning er det endnu ikke lykkedes af realisere drømmen. Særligt økonomien lægger hindringer i vejen for skoleformen. »Jeg fornemmede en vis tilbageholdenhed, fordi det er en dyr skoleform, og de har ikke for mange penge der oppe.

Den færøske økonomi er udelukkende baseret på fiskeri og turisme og derfor meget sårbar,« fortæller Arne Kristiansen, der må erkende, at den første færøske efterskole nok har lange udsigter. »Hvis den er der om fem år, bliver jeg overrasket,« siger han.

udvikling

05

Det tid ligere læ rersem Ranum inari la eftersk ves om til inte um i olehus. rnation alt

ranum tilbyder 12 uger i udlandet af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Fra næste skoleår bliver det muligt at kombinere et efterskoleår med et langvarigt studieophold i udlandet

R

anum Efterskole søsætter fra næste skoleår et nyt tilbud til unge, som vil udforske verden og sig selv i 10. klasse.

Eleverne i den nye Ranum Europa Klasse kan fra skoleåret 10/11 vælge at tilbringe 12 uger på en udenlandsk skole og efterfølgende afslutte deres skoleår med en 10. klasse prøve på efterskolen. Udlandsopholdet arrangeres af udvekslingsorganisationen AFS, og Ranum Efterskole har en lærer med i forløbet.

Eleverne begynder skoleåret på Ranum Efterskole, hvor de får undervisning i den nye internationale klasse og samvær med de øvrige elever. Men fra september til december er de i princippet skrevet ud af efterskolen for til gengæld at deltage i et udvekslingsprogram under AFS, som sørger for privat indkvartering, fortæller skolens internationale koordinator Mette Støttrup.

Udvekslingen afsluttes med, at de otte elever, som initiativet i første omgang omfatter, mødes til en konference i Bruxelles, inden de vender tilbage til efterskolen.

Efterskoleloven lægger en begrænsning på antallet af uger, som eleverne må være på

rejse. Derfor er elevernes ophold i princippet delt i to, hvor der ikke ydes statstilskud til den periode, hvor eleverne er på udveksling.

Forældrene får således heller ikke statsstøtte til forældrebetalingen i de 12 uger, så det bliver et lidt dyrere år for de elever, som vælger den nye mulighed. Ugeprisen ventes at være ca. 2000 kr. under udvekslingen.

For Ranum Efterskole er initiativet et forsøg på at udvikle efterskoletilbuddet. Skolen har i forvejen en international profil, hvor alle elever kommer på tre rejser i løbet af året og fra dette skoleår udbydes en særlig international klasse.

Ranum Europa klassen er det seneste initiativ i Ranum Efterskoles projekt med at omdanne den tidligere hovedbygning fra lærerseminariet i Ranum til et Internationalt Efterskolehus. I august startede efterskolen Ranum International klasse, R.I.C, med undervisning på engelsk i flere fag. Forløbet udbydes både i 9. og 10. klasse, og sigter mod at eleverne tager en prøve i Cambridge Engelsk. I lighed med de øvrige elever på efterskolen, så rejser eleverne på de inter-

Udfordringer og valg er pædagogiske redskaber i Ranum.

nationale forløb også i op til 4 uger af deres efterskoleophold. R.I.C. klassen kommer bl.a. til at besøge Yale University College i Wales i uge 41 og på en kulturel dannelsesog sprogrejse til USA i uge 2 og 3.

Siden sommerferien har efterskolen haft gæstebesøg fra Tyskland, Brasilien, Kroatien og England. Ligeledes er der på den internationale klasse elever fra Tyskland, Kina og England.

Forstander Olav Storm mener fortsat, eleverne vil opleve et helhedsorienteret skoleforløb. Udvekslingseleverne deler erfaringer og holder kontakten med skolens øvrige elver på ugentlige videokonferencer. »Vi driver en efterskole med 230 unge, hvor vi har som mål at ruste de unge til at tage valg i livet. Derfor bryder vi også skoleåret op tre gange i løbet af året, hvor eleverne vælger nye profilfag, så på den måde er det ikke nyt med brud i hverdagen.

Vi mener, at dannelse foregår i ryk, og det understøtter vi ved at udsætte eleverne for valg, og dermed rykker de sig flere gange i løbet af året,« sige Olav Storm.

bonus

Efterskoleelever laver tv-indslag

Mere om denne nyhed på www.efterskolen.com

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Elever fra Skanderup Efterskole laver tv-optagelser i regnvejr.

Elever fra fem syd- og sønderjyske efterskoler er i disse uger i gang med at lave tv-indslag til TV SYD. De unge skal lære om tv-mediet og får samtidig muligheden for at fortælle historier fra de unges egen verden i TV SYD. Det er unge fra medieholdene på Grejsdalens Efterskole ved Vejle, Ladelund Efterskole ved Vejen, Kongeådalens Efterskole ved Brørup, Skanderup Efterskole ved Kolding og Adventure Efterskolen i Broager, der er med i forsøget, hvor de får undervisning af en journalist og en fotograf fra TV SYD. »Der ligger en vigtig opgave i at demokratisere tv-mediet og skabe større forståelse for mediets virkemidler og muligheder. Jeg håber, vi kan bidrage til at øge de unges viden om tv og samtidig fortælle dem, at vi også er deres tv-station,« siger administrerende direktør på TV SYD, Hans Egon Lorenzen.

06

nyt fra efterskolerne

efterskolet e b a k s d n a l

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Krydsede Præstø Fjord på springbane-madras

En springbane-madras har vist sig at have langt vildere anvendelsesmuligheder end saltomortaler og araberspring. Det demonstrerede elever og lærere på Brøderup Efterskole, da 80 elever en solrig septemberdag krydsede Præstø Fjord på skolens springbane-madras.

Inden da havde de pumpet 22.000 liter luft i madrassen, og med et godt tag i pagajerne tilbagelagde eleverne de seks kilometer over fjorden til Præstø på to en halv time.

Sikkerheden var i top under sejladsen, hvor andre af skolens elever og lærere sørgede for backup i 15 havkajakker, en sejlbåd og en hurtiggående speedbåd.

Samtlige 80 elever på springbanemadrassen nåede tørskoede til Præstø og kunne samme aften gense sejladsen i TV 2 Nyhederne.

8 kostråd i sundhedsrally

40 års jubilæum

Når eleverne på Vojens Gymnasik og Idrætsefterskole skal lære om sund kost, foregår det ikke længere gennem foredrag med velmenende råd.

I samarbejde med Diætisteamet tilbagelægger skolen i stedet kostrådene i et sundhedsrally, hvor eleverne konkurrerer med hinanden i madlavning, viden om de 8 kostråd og en video, der skal sælge et af kostrådene. »Det handlede om at få de 8 kostråd vendt, drejet og bearbejdet, så det ikke bare er tomme ord, men blev omsat til nærvær og handling. De unge blev udfordret i at søge viden på internettet og sælge budskabet om de 8 kostråd til deres jævnaldrende kammerater gennem deres foretrukne medier: mobiltelefoner og computere,« fortæller klinist diætist, Malene Iskov.

Aabæk er Danmarks første praktiske efterskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og startede i 1970 under meget primitive forhold i en nedlagt landbrugsbygning. Skolen har udviklet sig meget gennem årene, og særligt i de første år var der kamp om at få skolen op at stå.

De to lærere der startede skolen, Børge Jacobsen og Mogens Thyge Jensen, mente, at skolens undervisning og miljø måtte tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger, og det var med dette skolesyn som basis, at de startede et forsøg som endte med at danne grundlag for Aabæk efterskole.

Aabæk fejrer sit 40 års jubilæum fredag den 8. oktober med reception, hvor der bliver holdt festtaler ved Jørgen Kusk som tiltrådte som forstander i 1984, Britta Køhler som er formand for bestyrelsen samt nuværende forstander Thomas Frickmann.

Derudover vil der være musik og udstillinger på alle værksteder af dette års elevhold.

Aabæk efterskole fejrer

Efterskole leverer artikler til lokalavis

Læsere af FavrskovPostens internetavis kan de kommende måneder få et kig ind bag hækken på den lokale efterskole, Frijsenborg Efterskole.

FarvskovPosten har i samarbejde med efterskolen planlagt en artikel- og webserie, hvor en redaktion af elever på skolen uge for uge vil skildre hverdagslivet på efterskolen.

Læserne kan, ifølge FavrskovPosten, forvente hudløse ærlige portrætter af efterskolelivet på godt og ondt.

nyt fra efterskolerne

forhånd fastlagt beløb pr. gennemført km. samlet, eller ved at støtte en bestemt elev pr. kilometer eleven gennemfører.

Internationalt besøg på Skovlund Efterskole

Gospeldage på efterskole

Elever fra A.P. Møllerskolen, Duborgskolen og Rinkenæs Efterskole fik flere sønderjyske tage til at lette, da de afholdt fælles gospeldage i september måned.

Første dag mødtes korsangere fra de tre skoler og indøvede 14 gospelsange. Og allerede næste dag gav det 60 mand store gospelkor koncerter i Slesvig, Flensborg og på Rinkenæs Efterskole, som stod bag arrangementet. »Ved gospeldagene oplever hele skolen at blive smittet af gospelglæden, og så kan man bare ikke lade være med at synge og rokke med,« fortæller musiklærer Christine Engelbrekt Fefshauge.

Skovlund Efterskole har de seneste to uger haft besøg af fire unge fra henholdsvis Brasilien, Bulgarien, Italien og Serbien. De fire unge kommer fra den verdensomspændende studenterorganisation AIESEC og besøger skolen som gæstelærere. De underviser efterskolens elever i emner som menneskerettigheder, racisme og kulturel integration, og undervisningen foregår på engelsk.

Skamlingsbanke skærper profil

Skamlingsbanke Efterskole har med starten af dette skoleår i lighed med mange andre efterskoler skærpet profilen, så der fremover tilbydes følgende fire liniefag: design, fodbold, håndbold og adventure-x.

I den forbindelse har skolen fået nyt logo og ændret sit navn til Design- & Idrætsefterskolen Skamling. Hjemmesiden www. skamling.dk er også blevet fornyet.

07

»Når man kommer ud om morgenen og får frisk vind i hovedet, ændrer det dagen, så den bliver rigtig god, og man får lyst til at lære noget. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg faktisk lavet alle mine lektier i år pga. morgenløb,« siger hun med et stort smil på læben, og er meget stolt af sig selv, for det plejer hun ikke.

Så morgenløb er en win-win-win-situation. Skolen får gladere elever, der både laver flere lektier, og ikke er så svære at trække ud af sengen.

Læs hele artiklen af Rinkenæs Efterskoles informationsmedarbejder, Henrik Engelbrekt Refshauge på www.efterskolen.com/ Efterskolelandskabet.

På flugt i Viborg Vækket af sirener og en barsk natlig flugt fra militsfolk. Sadaf Azizi fra Dansk Flygtningehjælp var med hele vejen, da Bjergsnæsskolens elever oplevede et liv på flugt fra krig og nød.

Læs Sadaf Azizis reportage fra flygtningeprojektet på www.efterskolen.com/ Efterskolelandskabet.

24 timers løb for UNICEF

Morgenløb giver ihærdige elever

En almindelig hverdagsmorgen kl. 7 vil man møde 60 løbende teenagere i Rinkenæs by.

Fire af fem morgener i ugen begiver eleverne på Rinkenæs Efterskole - Musik og sangefterskolen i Sydjylland sig ud i trafikken for at løbe. Og de kan mærke, det gør en stor forskel på deres lyst til at lære. »I starten var jeg lidt spændt på det, men nu er det blevet en naturlig del af min morgenrutine, og så er det bare godt for kroppen at få sig rørt,« fortæller Michelle Zeuthen fra 10. klasse på efterskolen.

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder yhed til Korte n sendes kolerne rs k e ft .d e s fra lsig onen@e redakti

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Tirstrup Idrætsefterskole løber penge ind til UNICEF´s arbejde i Pakistan, når skolens elever fra torsdag den 14. oktober til fredag den 15. oktober gennemfører et 24-timers løb. Målet er, at alle elever skal gennemføre minimum 42,195 km svarende til maratondistancen. I løbsdøgnet skal eleverne selv administrere løb, søvn og indtagelse af den nødvendige mad og væske. Og skolens forstander, Martin Hedegaard, er ikke i tvivl om, at der venter skolens elever en stor udfordring. »Selv om der er tale om en idrætsefterskole, og alle elever derfor er motiverede og har grundformen i orden, vil det med garanti blive en udfordring for mange, og det vil under alle omstændigheder blive en oplevelse, der vil blive husket,« siger Martin Hedegaard.

Skolen har besluttet at samle ind til UNICEF i samme forbindelse, og private sponsorer, lokale firmaer og større firmaer bakker op om ideen. Det foregår på den måde, at interesserede kan støtte med et på

08

efterskolernes dag

Faciliteterne betyder en del.

Gode værelser og faglokaler trækker helt klart op, mener Maja Nordlund Sørensen.

elevernes

store valg af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen

Ser lærerne søde ud? Roder det alle vegne? Hygger eleverne sig? Er de poptøser eller flippede? Der er mange indtryk at forholde sig til på Efterskolernes Dag. Vi har fulgt fire unge i deres tur rundt for at vælge efterskole

efterskolen · no. 03 · september 2010

E

n dreng putter sig lidt genert mellem forældrene og kigger betuttet rundt. I et værelse sidder tre unge og spiller guitar og drikker the. De er ligefremme og inviterer inden for. Et andet sted ser den generte dreng en pige og to drenge fuldt optagede af hinanden og deres musikalske eksperimenter på bas, guitar og trommer. Egentlig vil den lidt betuttede dreng gerne være en del af dette fællesskab, men det kan være svært at forestille sig, hvordan det kan lade sig gøre.

Efterskolernes Dag byder på mange indtryk for de unge, der drager rundt fra skole til skole.

15-årige Maja Nordlund Sørensen fra Ry går i dag i 8. klasse og er sammen med sin mor taget på efterskolehop imellem tre midtjyske efterskoler denne søndag eftermiddag. Hjemmefra har hun valgt skoler ud i nærområdet, som kan tilbyde billedkunst og fransk. »Det er svært at forholde sig til, hvordan det selv vil være at gå der. Men jeg kigger bl.a. på hvilke typer af unge, der er på de efterskoler, vi besøger. Indtil videre synes jeg, de har været lidt flippede på begge skoler, men det er kun fint, at det er sådan,« siger Maja Nordlund Sørensen.

Hun lægger ikke skjul på, at hun har været lidt nervøs for at skulle ud for at tjekke efterskolerne ud. »Jeg vil helt vildt gerne på efterskole og har også et indtryk af, hvordan det er fra mine storesøstre, som har været af sted.

Alligevel er der et spørgsmål, der hele tiden dukker op; Hvad nu hvis det ikke er mig,« siger Maja Nordlund Sørensen.

Ud over, at de elever, som går på efterskolen, gerne må være ”farverige”, så kigger Maja også på faciliteterne. »På en af skolerne var der meget forskel på værelserne. Nogle var rigtig gode, andre var meget små og med køjesenge. Det synes jeg ikke fungerede, og man kan jo ikke vide, hvilket værelse man får, så det trækker ned. Et andet sted virkede det meget hyggeligt, fordi man kunne se eleverne sad og hyggede sig og drak the, og det sted var der også nogle helt fantastiske faciliteter til billedkunst,« siger Maja Nordlund Sørensen.

Hendes mor, Inge Nordlund Sørensen, supplerer om familiens valg af efterskole: »Hjemmefra har vi også kigge lidt på skolernes værdigrundlag. Det skal gerne passe til os. Vi føler os trygge ved efterskoler, der skriver, at de har et grundtvig-

koldsk syn. Det lægger ligesom en standard,« siger Inge Nordlund Sørensen.

Lærerne så søde ud 13-årige Emily Arena Jørgensen vil gerne på efterskole i 9. klasse. Hun kender skoleformen fra sin storesøster, der går på efterskole i år, men har ingen planer om at følge i hendes fodspor. Så Emily Arena Jørgensen og hendes mor Michelle Arena Jørgensen har ledt på hjemmesiden efterskole.dk og forhørt sig hos familie, bekendte og venner på Facebook efter anbefalelsesværdige efterskoler. På Efterskolernes Dag har Emily Arena Jørgensen og hendes mor udvalgt to efterskoler de vil besøge. Begge ligger inden for en radius af en times kørsel og har dans og gymnastik på skemaet.

Da Emily Arena Jørgensen og hendes mor bliver vist rundt af to piger fra skolens elevflok på dagens første efterskole, mærker hun, at stemningen på skolen er god. »Lærerne så søde ud, og jeg så ingen elever, der var sure. Tværtimod sad der en stor gruppe elever og grinede af nogle gamle videoer fra skolen,« fortæller hun.

Alligevel synes Emily Arena Jørgensen ikke rigtigt, at efterskolen virker hyggelig.

efterskolernes dag

Det undrer Signe Mikkelsen, at en af de skoler, hun besøgte på Efterskolernes Dag, virkede rodet og beskidt. For hvordan ser der så ikke ud til hverdag, når de ikke inviterer gæster.

Stadig usikker Den 13-årige Nikolaj Peters møder vi på en anden efterskole. Han har taget mor og far med på efterskole for en eftermiddag. Han går i 7. klasse i Århus og vil gerne på efterskole i 9. eller 10. klasse. »Jeg er meget interesseret i fysik/kemi, så det må gerne være en skole, der tilbyder noget særligt inden for det fag. Men musik er også en af mine interesser, jeg vil i hvert fald gerne lære at spille på trommer,« siger han.

Indtil videre har han været på besøg på to efterskoler. »Det er begge fine skoler, men jeg følte mig nok bedst tilpas på den skole, hvor der var meget lyse lokaler og højt til loftet,« siger Nikolaj Peters, der endnu ikke er helt sikker på om han har mødt den efterskole, han gerne vil gå på om et par år.

Det bliver dyrt Til gengæld er forældrene optagede af regeringens varslede indgreb i forældrestøtten. »Det er dyrt nok i forvejen, og jeg frygter meget, at nogle unge bliver sorteret fra, hvis betalingen stiger med op til 20.000 kr. for et år på efterskole. Det er en katastrofe,« siger Lotte Peters.

Storesøsteren går på efterskole i år og derfor agter familien også at prioritere et ophold til Nikolaj. »Jeg forstå slet ikke Venstre, som har et stort bagland i fri- og efterskoler, hvorfor de gør det her. Hvis de vil lukke efterskolerne – for det bliver jo konsekvensen – så var det mere ærligt, at de meldte det ud i stedet for at hæve forældrebetalingen til det her

absurde niveau,« siger Kenneth Engberg, der er far til Nikolaj.

Rodet og beskidt »Hvis de så endda havde ryddet lidt op før Efterskolernes Dag, hvordan ser der så ikke ud til hverdag?« spørger 13-årge Signe Mikkelsen oven på den ene af to skolebesøg på Efterskolernes Dag. »Gangene virkede kolde, der var ikke rigtig rent, og vaskerummet var et stort rod. Skolen trængte virkelig til en kærlig hånd,« beskriver Signe Mikkelsen, der sammen med sine forældre takker ”nej” til et foredrag og hurtigt forlader skolen.

Dagens anden efterskole klarer uden problemer hendes kritiske blik for støv og rod. »Der virkede lyst, åbent og rent. Og på væggene havde de udstillet det, som eleverne i billedkunst havde lavet,« beskriver Signe Mikkelsen.

Med den del til en side, lægger Signe mærke til forholdet imellem eleverne. »I spisesalen stod en gruppe elever og snakkede, og der blev ved med at komme flere elever ind i gruppen. Alle virkede som gode venner, og der var ikke nogen, der så ud til at være højere i hierarkiet end andre,« fortæller Signe Mikkelsen.

Under foredraget med skolens forstander bliver Signe Mikkelsen endnu mere sikker på, at hun er kommet til den rette efterskole, da hun hører om morgenløb, sund mad og en klar holdning til, at skolens elever skal tage hensyn til hinanden.

Ved siden af sidder hendes mor Pia Johansen og krydser fingre for, at hendes datter kan lide efterskolen. »Min fornemmelse var, at elevgruppen er meget harmonisk. Samtidig virker det som om, skolen har taget stilling til rigtig mange ting, blandt andet smider de ikke elever hjem, selvom de har klare regler,« siger Pia Johansen.

Signe Mikkelsen blev afklaret på Efterskolernes Dag: »Inden vi tog ud til Efterskolernes Dag tænkte jeg, at jeg ville ud og kigge lidt på nogle efterskoler, så jeg kunne se, om det at gå på efterskole er noget for mig. Nu er jeg rimelig sikker på, at jeg gerne vil på efterskole i 9. klasse, og vi sendte ansøgningsskemaet af sted til skolen med det samme, vi kom hjem,« fortæller Signe Mikkelsen.

Det var dejligt, at den elev, der viste rundt fortalte om sine personlige oplevelser, synes Emily Arena Jørgensen.

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

»Det hele var nyt og fint, men der var mange hvide vægge uden billeder, og jeg syntes ikke, der var så meget personlighed over skolen,« beskriver hun.

Fraværet af billeder, farver på væggene og møbler med personlighed får Emily Arena Jørgensen til at overveje, om hun egentlig vil passe ind på skolen.

Og da skolens forstander senere holder foredrag om skolen, bliver hun sikker på, at skolen ikke er noget for hende. »Forstanderen var ikke særlig præcis med, hvad skolen handler om. Selvom det er en sportsefterskole, fortalte han ikke særlig meget om sport,« siger hun.

På dagens anden efterskolebesøg bliver Emily Arena Jørgensen og hendes mor mødt på parkeringspladsen af elever, der anviser dem en parkeringsplads og i døren hilser en af skolens lærere dem med et ”hej og velkommen”. En af skolens piger står klar til at give dem en rundvisning, og Emily Arena Jørgensen synes rigtig godt om pigen, der både fortæller om skolen og hendes egen erfaringer med livet på efterskolen. »Vores rundviser gjorde det bare så godt.

Hun trak sine personlige oplevelser ind i det og fortalte blandt andet, at hun ikke havde det så godt med sin værelseskammerat, men fik hjælp af sin kontaktlærer til at finde ud af det,« fortæller hun.

Emily Arena Jørgensen fornemmede, at fællesskabet på skolen er godt. »Når eleverne gik forbi hinanden på gangen sagde de ”hej” og vinkede til hinanden.

Og forstanderen snakkede rigtig meget om sammenhold og venner. Man kan godt være bange for ikke at få venner på efterskolen, men jeg tror, de vil sørge for, at vi kommer til af fungere sammen,« siger Emily Arena Jørgensen.

Samtidig er Emily Arena Jørgensen meget imponeret af skolen danselinje, som har en professionel danser som underviser.

Emily Arena Jørgensen tager fra den anden efterskole med en klar følelse af, at her er en efterskole, hun gerne vil på.

09

vejledningskonference

hvad vil det egentlig sige at være uddannelsesparat? af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

er Klode Foto : Pet

Efterskolevejlederne mødte op til Vejledningskonferencen med et væld af spørgsmål omkring opgaven med at vurdere de unges uddannelsesparathed

Efterskoleforeningens vejlederkonsulent, Lis Brok-Jørgensen.

M

orgenduelig og motiveret eller social og fuld af selvtillid? Efterskolernes vejledere har i øjeblikket hovedet fyldt af overvejelser om, hvilke sociale og personlige kompetencer, eleverne skal have for at få gøre sig fortjent til blåstemplingen "uddannelsesparat." »Det, at vi nu skal vurdere, om de unge er uddannelsesparate er spændende, men også diffust. For hvad vil det egentlig sige at være uddannelsesparat?«, sagde Leif Svante, der er vejleder på Åbybro Efterskole og en typisk repræsentant for de 300 vejledere fra 165 skoler, der mødtes til Vejlederkonferencen 2010 den 15. -16. september på Vingstedcentret. På programmet var Ungepakken, vurdering af uddannelsesparathed og øget samarbejde med UU-centrene på elevernes hjemegn.

Ikke uddannelsesparat og hvad så?

Efterskolevejlederne skal fremover vurdere de unges uddannelsesparathed i det øjeblik de søger ind på en ungdomsuddannelse.

En opgave der placerer vejlederne i en form for myndighedsrolle og fordrer langt mere samarbejde med elevernes lokale UU-centre end tidligere.

Og spørgsmålene hos efterskolevejlederne var mange. »Hvad sender vi eleverne ud til, hvis vi erklærer dem ikke-uddannelsesparate,« spurgte Liliane Dahl Nielsen der er vejleder Gribskov Efterskole.

Og Jørgen Andersen, der er vejleder på ordblindeefterskolen, Hjembæk Efterskole, bekymrede sig for, hvordan vurderingen "ikke-uddannelseparat" vil påvirke skolens elever: »Mange af mine elever, som jeg måske ikke ville have erklæret uddannelsesparate, har ved hjælp af interesse for området og vilje til at gennemføre deres ungdomsuddannelse klaret det alligevel. Det sætter mig i et dilemma, for på den ene side skal jeg være loyal mod systemet, men jeg skal heller ikke ødelægge det arbejde, skolen gør i forhold til at opbygge elevernes selvtillid og motivation ved at erklære dem ikke-uddannelsesparate.« Gå i dialog med UU Men konferencen bød også på svar. Under de nordjyske vejlederes netværksmøde rådede Carsten Vittrup fra Halvorsminde Efterskole sine kolleger til at gribe dialog-værktøjet. »Vejen ud er at gå i dialog med UU.

Foto: Peter Klode

10

vejledningskonference

11

Efterskolevejlederne skal fremover vurdere de unges uddannelsesparathed i det øjeblik de søger ind på en ungdomsuddannelse.

Fremover kommer I til at snakke meget mere med UU-vejlederne, og I kan regne med, at de vil være helt vilde med at hjælpe jer med problemer,« sagde Carsten Vittrup, der i øvrigt opfordrede vejlederne til at tilmelde sig de dialogmøder imellem efterskolernes vejledere og UU-vejlederne, der foregår i uge 40 de fleste steder i landet.

Ingen tjekliste Lis Brok-Jørgensen, Efterskoleforeningens vejlederkonsulent, kunne ikke levere en facitliste over de personlige, sociale og faglige kompetencer, som eleverne skal have for at være uddannelsesparate, men rådede også vejlederne til at gå i dialog og i øvrigt til at bruge deres sunde fornuft. »Der kommer ingen liste over kompetencer, som eleverne skal have for at være uddannelsesparate, fordi en sådan ville blive en tjekliste. Så indtil vi har prøvet at vurdere elevernes uddannelsesparathed og snakket det igennem, skal vejlederne først og fremmest gå i dialog med de unge og bruge fornuften, « rådede Lis Brok Jørgensen.

Vi kender dem allerede Lis Brok-Jørgensen havde til gengæld omtrentlige svar på karakteristikken og omfanget af elever på efterskolerne, der ikke kan erklæres uddannelsesparate. »Vi har haft de elever, vi ikke kan erklære uddannelsesparate, hele tiden. Det er de elever, hvor alle instanser har haft svært ved at komme i gennem. De elever, hvor vi har tænkt, at de ikke var modne og motiverede nok til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Tal fra undervisningsministeriet viser, at de vil udgøre cirka 10 % af efterskolernes elever, og nogle skoler har dem slet ikke,« sagde hun.

Vurderingen af uddannelsesparathed er ikke en stopklods, men skal få flere unge til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse

S

kulle en enkelt efterskolevejleder sidde med den vildfarelse, at vurderingen af de unges uddannelsesparathed kommer til at forhindre de unge i at få en ungdomsuddannlse, var Undervisningsministeriets konsulenter mænd for at aflive vildfarelsen. »Det handler ikke om at forhindre de unge i at komme i gang med en uddannelse. Målet med at vurdere de unges uddannelsesparathed er at sikre, at den unge kommer godt i gang med den rigtige uddannelse. Vi skal gerne nå hen til, at alle unge foretager et realistisk uddannelsesvalg,« sagde Erik Møller Hansen, den ene af to konsulenter fra Vejledningskontoret i Undervisningsministeriet, der i øjeblikket rejser land og rige rundt med informationsmøder om Ungepakke2 og de nye vejledningsopgaver i forhold til de 15-17-årige. Den 16. september nåede roadshowet til Efterskoleforeningens vejledningskonference, hvor chefkonsulenterne Erik Møller Hansen og Per Bredholt Frederiksen kom omkring uddannelsesplaner, vurdering af unges uddannelsesparathed og nye procedurer for optagelser. »Vi skal satse på, at 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse. Det kan godt være, at vi lige nu ligger på 80 % og der er langt igen. Men det er det, vi skal satse på,« lød Per Bredholt Frederiksens peptalk til efterskolevejlederne.

Håndhold vejledning Særligt vejledningsarbejdet med de ikke-uddannelsesparate unge optog salens efterskolevejledere. »Det skal nødig være sådan, at en elev og hans forældre møder frem for at underskrive uddannelsesplanen og så får at vide, at han ikke er uddannelsesparat. Det skal ske løbende i vejledningen og vil kræve håndholdt vejledning,« vejledte Per Bredholt Frederiksen Og endnu en gang blev efterskolerne opfordret til at samarbejde med UU»Efterskolen skal give en grundig begrundelse, hvis den vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat og derefter skal UU foretage en ny vurdering. Så efterskolevejlederne skal være indstillede på at samarbejde med UU i den unges hjemkommune, « supplerede Erik Møller Hansen.

De uddannelsesparate kræver kun "ok" En enkelt tilhører blev svedt ved tanken om mange og lange begrundelser for vurderingen af unges uddannelsesparathed og ville vide, hvor megen skriftlig vurdering de uddannelsesparate unge kræver."Ok er nok begrundelse", var Erik Møller Hansen korte og kontante svar, der høstede et anderkendende bifald i salen.

På www.uvm/uddannelse/vejledning ligger præsentationer fra Undervisningsministeriets Danmarksturnéom Ungepakke2 samt pjecen "Fra 9. og 10. klasse til Ungdomsuddannelse - hvordan?"

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Input gennem foredrag og workshops Vejledningskonferencen bød desuden på masser af stof til eftertanke. Uddannelseskonsulent og ph.d. stipendiat Helene Valgreen stillede i foredraget "Etik i Vejledningen" skarpt på vejlederens rolle og de dilemmaer, som myndighedsopgaven giver i forhold til vejledningsetik. Professor i nationaløkonomi Michael Svarer kunne ved hjælp af økonomiske konsekvensberegninger påvise, at uddannelse kan betale sig både i forhold til enkeltes livskvalitet og samfundsøkonomien og en lang række workshops gav deltagerne mulighed for at dykke ned i emner som uddannelsesparathed, samarbejde med UU, udvikling af vejledningen i praksis og fastholdelse.

vurdering skal ikke spænde ben for de unge

vejledning

Foto: Peter Klode

12

U

U-vejleder og formand for Danmarks Vejlederforening, Bo Svane Møller, glæder sig til at arbejde endnu mere sammen med efterskolernes vejleder omkring de unge i fremtiden. »Lovgivningen gør, at efterskolevejlederne og UU-vejlederne fremover må arbejde tættere sammen. Og helt konkret håber jeg, at efterskolevejlederne vil ringe til os på UU-centrene, når de støder ind i problemer, så vi kan samarbejde om at finde en løsning for den unge,« sagde Bo Svane Møller, der gæstede Vejledningskonferencen 2010.

Vejlederforeningens formand brugte

Foto: Peter Kl ode

vi skal samarbejde samtidig lejligheden til at invitere efterskolevejlederne ind i Danmarks Vejlederforening »Vi prøver at samle al vejledning i Danmark og håber, at flere af jer i efterskolen vil gå ind i Danmarks Vejlederforening. Vi har mange fælles interesser, og vi kan give vejlederne i efterskolen informationer om uddannelsessystemet lige fra vugge til krukke,« lokkede Bo Svane Møller, der iøvrigt gjorde opmærksom på, at Lis Brok-Jørgensen, Efterskoleforeningens konsulent på vejledningsområdet, sidder Danmarks Vejledningsforenings bestyrelse.

Formand for Danmarks Vejlederforening, Bo Svane Møller.

umuligt at forudsige fremtidens kompetencebehov Uforudsigeligt er et det eneste sikre, man kan sige om fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov, mener ekspert i kompetenceudvikling

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

F

remtidens arbejdsmarked vil være præget af uforudsigelighed. Vejledere skal derfor droppe ambitionen om at fortælle de unge sandheden om fremtidige kompetencekrav, hvis det står til chefkonsulent i Statens Center for Kompetenceudvikling, Bent Gringer. »Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig?

Undskyld, men hvem ved egentlig det? Det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at forandring og uforudsigelighed er et grundvilkår,« siger Bent Gringer, der gæstede Vejledningskonferencen 2010 med foredraget "Fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov."

I vejledningsregi råder Bent Gringer til at få de unge til at åbne deres sind og tænke sig om. »Hvad er jeg for en person? Hvad tæller for mig? Hvor har jeg stærke sider, jeg kan udnytte? Hvad vil jeg? God vejledningspraksis handler dybest set om, hvem folk er, og hvor de gerne vil være i verden,« siger han.

En central kompetence i fremtiden bliver, ifølge Bent Gringer, evnen til at tage sit liv i egne hænder, tage bestik af situationen, finde et mål og søge råd og vejledning,

»De unge får brug for at kunne tage ansvar for deres egen situation i livet.

Det vil sige tage ansvar for at bringe sig hen i arbejdsopgaver, situationer og virksomheder, så de dels får de bedste muligheder for at udvikle sig, og dels sådan at deres ideer og talenter får de bedste muligheder for at blive til værdi for andre i virksomheden eller institutionen,« beskriver Bent Gringer.

Kompetencen indebærer samtidig at undgå nedslidning og holde sig sund. »Jeg er ikke i tvivl om, at et af fremtidens kompetencekrav bliver at holde sig sund, i balance og med "full engagement" hele livet. Så de unge må kunne sige "nej" for at undgå nedslidning,« råder Bent Gringer og tilføjer:

»Og de må være trænede i at sige, hvad de vil, og hvad der giver mening for dem.« Læs mere fra Bent Gringers foredrag på Vejledningskonferencen 2010 på www.efterskoleforeningen.dk/ vejledning.

debat

13

t e d r o b å p t e d or Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ elsigs.dk

drop massakren på de frie skoler af: Per Kristensen, Ståbyvej 35, Broby, Folketingskandidat (V)

I

regeringens forslag til årets finanslov lægges der op til, at besparelserne i genopretningspakken skal ramme de frie skoler helt uforholdsmæssigt hårdt. Dette giver ikke mening ud fra, at pakken i øvrigt prioriterer 10 mia. kr. ekstra til sundhed, flere i uddannelse samt til svage grupper.

Efterskoler og højskoler ved jeg af personlig erfaring betyder rigtig meget i forhold til at motivere til uddannelse samt til at højne uddannelsesniveauet generelt hos mange af landets unge. Efterskoleopholdet står for mig som det mest givende

tidspunkt i forhold til min personlige, sociale og faglige udvikling. Mens højskoleopholdet helt konkret betød, at jeg fik mod på at tage en universitetsgrad i stedet for at blive faglært.

Derfor; hvis der skal være sammenhæng mellem forligspartiernes ønske om at prioritere flere i uddannelse på den ene side og så behandlingen af de frie skoler på den anden, så skal man i den afgørende fase af årets finanslovsforhandlinger finde pengene til besparelsesmæssigt at ligestille de frie skoler med det øvrige uddannelsesområde.

efterskolernes dag – store messedag af: K. Kastrup Knudsen, tidligere forstander

E

I de kommende år vil forældrene være meget opmærksomme på, hvad det koster, og det vil særligt være forældre med mellemindkomster, der her må vælge skole for deres barn af økonomiske grunde.

Derfor må skolerne være ærlige om prisen. Hvad indeholder prisen? Er der taget alt med?

Skal der betales ekstra for: Træningsdragt, sportstøj (f.eks. gymnastikdragter), rejser eller arrangementer som skolen deltager i (f.eks. DGI`s landsstævne).

I fremtiden skal der ikke konkurreres om faciliteter – men om prisen.

Tænk om man kunne vende tilbage til den gang, da det var skolens holdninger, der bestemte valget. Men det er nok utopi for de fleste forældre.

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

fterskolernes Dag er blevet et tilløbsstykke. Flere hundrede forældre og kommende elever kører fra den ene efterskole til den anden for at finde ud af, hvilken skole barnet skal have et efterskoleophold på. Hvis man er heldig, kan man nok nå 3 skoler, så får man set om de har idrætshal, musiklokaler, stor TV-skærm, hobbyrum eller om ens hest kan få gode forhold.

Og det må siges, de fleste skoler har gode faciliteter.

Der var en gang, og det er egentlig ikke så mange år siden, at forældrene valgte den skole deres barn skulle have ophold på ud fra de holdninger, skolen havde og som harmonerede med familiens.

Det er længe ovre. I dag er det barnet, der vælger skole ud fra, hvad den kan tilbyde, og det skal så helst klarlægges på Efterskolernes Dag. Skolerne gør hvad de kan for at leve op til dette krav med en bred orientering om skolen, dens hverdag, fagtilbud, valgfag, faciliteter og rejser.

14

stort&småt

r e t r a frikv 14

festival

Hvis du mener uddannelse er kostbart - så prøv uvidenhed.

Derek Bok

Ny uddannelse: Master i Friluftsliv

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

r: Faglitteratud ADHD Kvinder me

A DH D rbinder med er det, vi fo o ur endt og dv n , råbe rledes inda Afbrydelser er ofte ande er ag tår eller re rs r fo ge lv pi en, at de se ud drenge. Men en id der et m. Det bety ennem skol galt med de og kan gå ig er r de , t er t de , hvad de rlag efter finder ud af åelige nede For t ene uforst de desperation. ed m og år rd væ lv se mange vt la t, ærksomhed skam, afmag meget opm andet med os ækker sig så tr til grad med ka j ke ik hø selv om de rne i lige så ge pi n r ka pe m og ne, kæ lligente som drenge fte er de inte rdt nsbesvær. O io at hjælp af hå tr d en ve r nc de og ko adigt st vanskelighe s de re r de fø r , fo ne e eller voks kompensere er ag en om te ge bliver til at ramle arbejde. Man får det hele r og ansvar ge rin rd fo st ørre ud m. ørerne på de en, eut Sari Sold af psykoterap " D ilke H hv D , A er nder med ad ADHD Bogen "Kvi en med, hv bd dy i D r H D gå , A A DH D der med der selv har kampe kvin og eligheder og m m aktiske råd he pr , er te ls re føle suden konk de r ve gi D. lever med og e med ADH at leve bedr strategier til sto og forlaget Pres er udgivet på " D H D A ed "Kvinder m kroner. koster 299

Ekspert i friluftsliv. Det er, hvad de studerende ved en ny masteruddannelse efter endt studie kan kalde sig.

Herefter vil de på lederniveau kunne arbejde i både offentlige, halvoffentlige og private virksomheder med bl.a. naturformidling, sundhedsfremme, rekreation og udvikling af friluftsaktiviteter. Skov & Landskab på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet udbyder fra januar 2011 uddannelsen Fleksibel Master i Friluftsliv.

Den nye masteruddannelse er en såkaldt ’fleksibel master’. Det vil sige en efter- og videreuddannelse tilrettelagt som et deltidsstudie, der gennemføres ved siden af almindeligt fuldtidsjob. Normal studietid vil være to år, men forløbet kan også tages over tre eller seks år.

Uddannelsen svarer til en kandidatuddannelse og retter sig imod personer, der interesserer sig for sundhed, friluftsliv, turisme, rekreation og idræt. De studerende kan komme fra både den private og den offentlige sektor og f.eks. arbejde med turisme eller sundhedsfremme eller som ansat på seminarier, i folkeskoler, efterskoler, naturskoler eller andre skoler.

Flere oplysninger om studiet kan fås på www.masterifriluftsliv.dk eller hos studieleder Peter Bentsen på pbe@life.ku.dk. Ansøgningsfrist er 1. november.

stort&småt

15

Faglitteratur: 652 håndbold-øvelser Lærere på efterskolern es håndboldlinjer og valgfag kan hente nye træningsø velser i bog en "Flere håndboldstips - 652 træ ningsø velser til håndbold" for fattet af ungdoms- og seniortræn eren Peter Schmidt. "Flere hån dboldtips" indeholder praktiske og umiddelb art brugbare øvelser me d illustrationer inden for de fleste af håndboldtr æningens elementer fra hån dboldrelaterede spil og lege til systemtræning. Bog en henvender sig der for til alle, der har praktisk inte resse for håndboldtræn ing og er let at gå til for båd e trænere, idrætslærere , instruktører, spillere og elever.

"Flere håndboldtips" er er udgivet på Skriveforla get og koster 249 kroner.

Foredrag: afhængighed – g ru b is m – g Bru både

Sex og samfund: Uge Sex 2011 Alle skoleklasser fra 4.-10. klasse inviteres til at deltage i Uge Sex 2011 - en uge med seksualoplysning, som finder sted i uge 6.

Uge Sex-kampagnens sigte er at give de unge muligheden for at opnå viden og udvikle handlekompetencer i forbindelse med egen og andres seksualitet.

Det er vigtigt, når de senere i livet skal kunne sige til og fra i seksuelle relationer og træffe (og stå ved) fornuftige valg om prævention. Målet er at gøre dem i stand til at træffe kvalificerede valg om egen seksualitet, sikre at deres seksuelle grænser ikke krænkes og styrke deres evne til at indgå i sunde og rare relationer med andre.

Uge Sex giver underviseren konkrete øvelser og metoder til undervisning og dialog med eleverne om sex, prævention, seksualitet og kærlighed. Uge Sex støtter således underviseren i at opfylde Fælles Mål for faget Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab.

Materialet til Uge Sex består af et grundmateriale og et temamateriale målrettet lærerne til henholdsvis 6.-7. klasse og 8.-10. klasse og et website. Undervisningsmaterialet bliver opdateret og er udvidet med et nyt relevant temamateriale, nye øvelser og spændende aktiviteter. Temaet for 2011 er ”At være sig selv”.

Tilmeldingen foregår på www.ugesex.dk. Fristen for tilmelding er fredag d. 7. januar 2011.

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

lby isbruger Henrik Ha og tidligere stofm er old sh foredrad rag me red Fo til eftertanke sit publikum stof n om sin ha ter ret bevæger og giver be hængighed". Her Af – g ru isb sbrug.

M – get "Brug t af et massivt mi et voksenliv præge og t ks ard, væ ga op sø m, nt barndo sefterskolen Kli lge lærer på Idræt ifø r de , rag ed for Et pegefingre. renset for løftede vores Benny Clausen, er holdt foredrag for år to ste sid r de lle høre et »Henrik Halby ha sku de at e, ed e tro erskolen. Elevern alkohol, 10 0 elever på eft e pegefinger om ted løf e lig an dv sæ n de d me og meget lig rag ær ed for en t viste sig at være de n me g, ru sb af en stoffer og mi g og svigt fulgt op præget af misbru et sluttede rag red barsk livshistorie Fo te. ad till r alle spørgsmål va or hv e, er ikke nd t ru De ge spør afhængighed. brug, misbrug og ven og dle me d, med en debat om mærksomhe lever sådan en op gav stof t de at e, hver dag man op mm ne r, og vi kunne for ve ele res vo Benny fra r interesse raget,« for tælle dagene efter fored så og ke an ert til eft Clausen. alby.dk. på ww w.henrikh flere oplysninger de fin n ka e red Interesse

16

retorik

r e r læ e d n e is v e b r e v o den orisk rådgiver

af: Michael Lykke, ret

læreren er elevernes Barak Obama E

n af de ting, der blev fremhævet igen og igen, under det sidste præsidentvalg i USA, var Barack Obamas formidable taleevner.

Michael Lykke er retorisk rådgiver med en fortid som efterskolelærer.

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Han kommenterer her i efteråret på lærerrollen ud fra et retorisk perspektiv med særligt fokus på troværdighed.

Med ordets magt lykkedes det at skabe så stor tillid hos vælgerne, at de turde betro ham præsidentposten. Rent politisk kunne de ikke være sikre på, at han ville opfylde sine løfter og nå sine mål.

Det er her, at deres tillid til dig bliver afgørende. Hvis de tror på dig, accepterer de usikkerheden. Men hvis ikke de finder dig troværdig, står de af og bliver i stedet urolige.

Men hvad gør, at eleverne fatter tillid til dig som lærer? Allerede Aristoteles grundede i det antikke Grækenland over det spørgsmål, og han nåede frem til tre afgørende faktorer:

Men de troede på ham!

Noget lignende gør sig også gældende i læringssituationen. Fra eleverne f.eks. møder Pythagoras første gang, til de forstår at bruge formlen til at opmåle og tegne geometriske figurer, går der noget tid.

I det tidsrum er de ofte usikre. De forstår måske ikke formlen, og de kan ikke finde ud af at bruge den i praksis.

Kontakt din lokale konsulent

Du skal vide, hvad du taler om, og du skal kunne formidle det, så eleverne forstår, hvad du siger.

Eleverne kan identificere sig med dig. F.eks. ved, at du fortæller om dig selv og bruger det som eksempel eller introduktion til opgaver i undervisningen.

Eleverne oplever, at du er forberedt og har gjort dig umage.

Tlf. 70 10 44 66 www.inventarland.dk

kunst

17

en logbog i glas og ramme A

eller for den sags skyld af vanetænkning omkring forskellige teknikkers og materialers anvendelse.« Skulpturer blev proppet i kopimaskinen, fotos og udklip blev tilføjet og skolekammeraternes idrætssko blev for en stund delelementer i et kunstværk. Værkerne – i form af 3-dimensionelle collager blev nu trukket ud i solen og fotograferet med digitalt kamera.

Heller ikke i denne fase var der begrænsninger på udtryksmulighederne, så farvet folie eller bedstevenindens kontrafej fik plads under linsen sammen med collagen.

Den afsluttende opgave var herefter at bearbejde fotoet i et billedbehandlingspro-

gram på linieholdets pc. Der blev copypastet, tonet og brugt special effects – en motiverende og udfordrende proces for nogle, en nødvendig opgave for andre. »Vi har igennem længere tid haft et godt samarbejde med et trykkeri, som kunne overtales til at trykke vores arbejde på kraftigt, blankt A1 plakatpapir til en overkommelig pris. Resultatet var imponerende og kommer til at klæde vores nyrenoverede spisesal. Eleverne fik selvfølgelig deres eget eksemplar med hjem,« siger Michael Jensen.

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

abæk Efterskoles plakatprojekt begyndte sidste skoleår som en slags logbog, hvor årets kreative frembringelser i faget Form og Tekstil blev samlet i en stor mappe med alt fra skitser over tekststumper til malerier og collager. Men på den praktisk betonede efterskole for elever med særlige behov, udviklede logbogen sig til langt mere, fortæller viceforstander Michael Jensen. »Mod slutningen af skoleåret tømte vi mapperne ud på arbejdsbordet og begyndte at ”bygge” billeder i A1 format af indholdet. Vi arbejdede videre med materialerne og gjorde os umage for ikke at lade os begrænse af værkernes oprindelige udtryk,

folkemøde Foto: Tine Hvolby/FotoCo

18

masser af bud på fremtiden trods mørke økonomiske skyer af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Efterskolerne skal stå sammen om at styrke skoleformens tilbud og synlighed, lød mødedeltagernes bud på fremtiden

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

F

olkemødet i efterskoleformen kunne have udviklet til sig en ren grædeklub over de forslåede økonomiske besparelser, men det skete ikke. Forstandere, lærere og bestyrelsesmedlemmer mødte op med hovedet fyldt af konstruktive ideer til, hvordan skoleformen i fremtiden kan stå stærkt i uddannelsesbilledet. Blandt andet ved at løfte et endnu større ansvar i forhold til de unge, der tabes i uddannelsessystemet. »Det er ikke længere nok at fundere efterskolerne på den grundtvigske ide. Nu må vi tænke samfundsmæssigt bredere. Efterskolerne skal have fat i de elever, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse og heller ikke kommer på efterskole i uopdyrkede områder. Og vi skal i endnu højere grad have fat i elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund,« var buddet fra Dorthe Frimann Nielsen, der er forstander på Kastanievej Efterskole.

Jytte Aggeboe, der forstander på Ølgod Efterskole, mener, at efterskolerne skal satse på at stå sammen om at udvikle skoleformen. »Efterskolerne skal blive bedre til at kigge til hinanden for at se, hvad der virker. Der foregår mange spændende pædagogiske udviklingsprojekter på skolerne, og vi er nødt til at opbygge et forum for erfaringsudveksling, så vi kan lære af hinanden,« sagde hun.

Sammenholdet imellem skolerne skal ifølge lærer på Ryslinge Skole, Kristian Grell også bruges til at formidle skoleformen til politikere og den brede offentlighed: »Vi skal først og fremmest stå sammen i skoleformen, og på at de enkelte skoler og i regionerne skal vi bakke op om foreningens arbejde. Det er vigtigt, at vi får analyseinstitutterne til at lave analyser for os som et middel til at nå politikerne. Og vi skal se på, hvordan vi får samfundet til at føle, at et efterskoleophold er et privilegium og en blåstempling.«

Denne tanke fik opbakning fra Ølgods forstander Jytte Aggeboe: »I skoleformen er vi gode til at fortælle hinanden, og de der allerede kender os, hvad vi kan. Men vi skal blive endnu bedre til at fortælle de positive historier, derude hvor vi ikke er så kendte. Og her skal vi slå på, at vi er gode til at sluse de unge fra grundskolen over på ungdomsuddannelserne.« Forstander på Sundeved Efterskole, Bjarne Ebbesen, var heller ikke i tvivl om, at en offensiv strategi er er foretrække frem for en defensiv: »Fremover skal skoleformen satse på endnu større synlighed og endnu flere unge på efterskole i stedet for at tænke defensivt, ynke og risikere at starte en negativ spiral,« var forstander på Sundeveds efterskoles begrundelse for at tænke konstruktivt.«

folkemøde

bonus

efterskolen stopper ikke produktionen af testetoron

Et skoleform i udvikling

H

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Efterskolerne skal gøre alt for at fastholde både de autoritetstestende drenge og de grædende piger, mener hjerneforsker og forfatter Ann-Elisabeth Knudsen

Mange lærere er trætte af de mange restriktioner i folkeskolen. De bedste søger over i efterskolen, mener Ann-E. Knudsen.

vordan kan efterskolen fortsat udvikle sit tilbud og bidrage til, at endnu flere unge får en ungdomsuddannelse? Hvordan fordeler skolerne bedst det statslige tilskud?

Og med hvilke midler imødegår skoleformen regeringens sparrekrav?

Der var nok at tage fat på, da godt 200 deltagere i Efterskoleforeningens folkemøde fik til opgave at gå i grupper for at drøfte skoleformens fremtid. Men resultatet af gruppearbejdet viste tydeligt, at skolernes repræsentanter var parate til at tænke nyt.

Et klart budskab fra grupperne var, at efterskoleformen vil og skal gøre en forskel for den gruppe af unge, der i dag ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skal ske gennem målrettet vejledning, styrket samarbejde med ungdomsuddannelserne og tilbud i efterskoleregi til de 15-17-årige, der dropper ud deres uddannelse.

Mange mente også, at efterskolerne i fællesskab skal tage et større socialt ansvar for sårbare unge, specialelever og unge med anden etnisk baggrund. Vejen dertil kan være økonomisk tilskyndelse i fordelingen af tilskudsmidler, aftaler om sociale forpligtelser for alle skoler og en målsætning om, at elever med anden etnisk baggrund i løbet af ti år udgår ti procent af alle efterskolers elevflok. Flere grupper nåede frem til, at det i fremtiden kan blive nødvendigt at begrænse den enkelte skoles frihed.

Hvor holdningerne til at indskrænke skolernes frihed var delte, kunne alle grupper blive enige om, at skoleformen skal blive endnu bedre til at fortælle den gode historie om efterskolerne.

Outputtet fra gruppernes drøftelser bliver den kommende tid bearbejdet i Efterskoleforeningen, hvor Styrelsen vil bruge katalogets forslag i arbejdet med at afstikke nye mål for skoleformen.

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Piger i følelseshelvede Når det gælder pigerne er udfordringerne omkring fastholdelse ifølge hjerneforskeren anderledes og ikke mindre komplekse.

Pigerne bliver ikke smidt ud, men rejser selv.

Og det typisk på tre tidspunkter af året: Først er der pigerne, der hurtigt forsvinder fra efterskolen. De har brug for at vide, at efterskolen, ligesom familien, kan holde til deres følelsesmæssige udsving, der jo ikke forsvinder, fordi de er taget på efterskole.

Næste ryk kommer ifølge Ann-Elisabeth Knudsen, når pigerne gennemgår det "følelseshelvede" der udspiller sig i forbindelse med værelsesbytning. Her har pigerne brug for, at lærerne lægger berøringsangsten fra

o

Drenge spørger til autoriteter »Drengene holder ikke op med at producere testosteron, fordi de går på efterskole. De får derimod en autoritet at teste. Drengene spørger til en autoritet og skal naturligvis have modsvar men ikke nødvendigvis i form af en hjemsendelse. Og nogle typer drenge skal prøve af flere gange, så de får brug for mere end en chance. Her snakker jeg om natterend og den slags brud på reglerne.

Mens de elever, der tager stoffer skal ud, det kan efterskolerne ikke have,« råder AnnElisabeth Knudsen.

sig og snakker med pigerne om deres reelle personlige problemstillinger.

Tredje faldgruppe er kort før eksamen, hvor nogle piger rammes af præstationsangst. Her skal efterskolen sætte ind med en tæt relation til en voksen. »Ingen børn i verden lærer noget for deres egen skyld, men i relation til en voksen, de kan lide. De bliver derfor heller ikke på efterskolen for deres egen skyld. Men et tæt samarbejde og fællesskab med en kontaktlærer omkring det at gennemføre eksamen, vil kunne fastholde den gruppe piger,« siger Ann-Elisabeth Knudsen.

De bedste lærere er på efterskolerne Hjerneforskeren og forfatteren er ikke i tvivl om at ressourcerne til at fastholde eleverne findes hos efterskolernes lærere. »Rigtig mange folkeskolelærere er trætte at være i folkeskolen på grund af de mange restriktioner, og de bedste af dem søger ud på efterskolerne, så der er masser af ressourcer,« fastslår Ann-Elisabeth Knudsen.

Hvolby/ Fo toC

renge medbringer deres lyst til at teste autoriteter og piger deres relationshandicap, når de tager på efterskole. Men med forståelse og støtte kan efterskolerne fastholde såvel de evindeligt afprøvende drenge som de fortvivlede og præstationsangste piger, mener hjerneforsker og forfatter AnnElisabeth Knudsen, der gav input til deltagerne på Efterskoleforeningens folkemøde i september. Hun opfordrer efterskolerne til at arbejde i retning af en fastholdelsespraksis.

Foto : Tine

D

19

20

læserne mener

Læserpanelet mener: Kommunernes Landsforening foreslår, at man afskaffer Folkeskolens Afgangsprøve, der ifølge foreningen er ressourcekrævende og overflødig.

Hvad er din umiddelbare holdning til KL´s forslag om at afskaffe Folkeskolens Afgangsprøve?

Sven Primdal, forstander Skals Efterskole En succesfuld forandring og udvikling af skolens virksomhed bør have sit udgangspunkt i en god blanding af erfaring og empiri. Jeg frygter, at et fremsat forslag om afskaffelse af afgangsprøverne mere er begrundet i et ønske om at spare penge end ud fra en vision om at forny skolens mulighed for at dokumentere kundskaber og læring.

Afgangsprøvens vigtighed for undervisningen i de ældste klasser har ikke nødvendigvis mistet sin betydning, selvom der nu er retskrav om optagelse på ungdomsuddannelserne, og eleverne allerede i marts bliver optaget via den koordinerede tilmelding.

Sammen med målsætninger, årsplaner og elevplaner, kan afgangsprøverne være et vigtigt styreredskab

for undervisningen i de ældste klasser. Ikke på den måde, at al undervisning skal målrettes afgangsprøven, men det sikrer, at undervisningen i fagene gennemføres under hensyn til hele bredden af de enkelte fag.

Elevernes møde med afgangsprøverne, er deres første møde med ”det grønne klæde”. Her har eleverne chancen for at snuse til de eksamener på ungdomsuddannelserne, som får stor betydning for deres videregående uddannelser. At afskaffe elevernes muligheder for at vise deres kompetencer og kundskaber ved afgangsprøven, udskyder i værste fald deres angst for prøver.

Prøverne skal forandres og udvikles ved forsøg på området – ganske som den øvrige del af skolens virksomhed – men ikke afskaffes.

Nocolaj Foldager, lærer

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Onsild Idrætsefterskole Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod, at Folkeskolens Afgangseksamen, som den ser ud i dag, bliver fjernet.

For det første synes jeg i forvejen, det er synd, at al undervisning skal tage udgangspunkt i, at de unge mennesker skal kunne klare bestemte prøver og tests.

For det andet vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved, om Folkeskolens Afgangseksamen viser det, man ønsker? Det mener jeg ikke.

Efter min mening, er der alle mulige andre faktorer, der spiller ind. Og disse faktorer har ikke en pind at gøre med, hvor fagligt dygtig en elev er.

Nogen vil måske påstå, at det er en ulempe at fjerne FSA, da det vil betyde, at eleverne ikke vil have noget at ”stræbe efter”. Det mener de konservative i hvert fald. Det kan jeg slet ikke følge. Eleverne er ikke aktive i timerne for at klare sig godt til prøven, men fordi langt de fleste af dem har et mål med deres fremtid, og/eller fordi man gerne vil vise læreren, hvad man kan. Ydermere er prøven ikke nogen rar oplevelse for de elever, der i forvejen har svært ved skolen. Snarere

bliver prøven endnu et nederlag, i forhold til det at gå i skole.

I stedet for folkeskolens afgangsprøve, mener jeg, at man skal lægge vægt på en ordentlig gennemarbejdet udtalelse, som eleven kan tage med sig i sit videre liv. Læreren ved med garanti bedre, hvor eleven ligger fagligt, end Folkeskolens Afgangsprøve er i stand til at vise.

Jeg er dog desværre godt klar over, at det formentlig bliver svært at få dette gennemført. Regeringen vil jo så pludselig ikke have nogle tal, de kan lave statistik på, om lærerne er gode nok til at træne eleverne i Pisa-test og afgangsprøver. Ligeledes mener Social Demokratiet jo at faglighed = tests, så de er heller ikke just fortalere for forslaget.

Det er ærgerligt, for jeg kan se mange fordele i den.

Om ikke andet kunne man eventuelt ændre folkeskolens afgangsprøve således, at 9. kl. ikke skulle gennemføre helt så mange prøver ved skoleårets afslutning, som de skal lige for tiden.

læserne mener

21

Per Steen Hansen, bestyrelsesformand Bernstorffsminde Efterskole Det er vanskeligt at tage stilling til et sådan forslag, uden at vide, hvad der i givet tilfælde kommer i stedet. Skal læseplanerne laves om?

Er folkeskolernes afgangseksamen ikke elevernes første prøve på den måde, de skal måles og vurderes på, i deres videre uddannelse?

Vil der ikke være en del af elevgruppen, det vil blive svært at motivere til en fornuftig arbejdsind-

sats, hvis de ikke i slutningen af deres 10 års skolegang i grundskolen, bliver stillet til ”regnskab”?

Kan det hænge sammen med, at regeringen ønsker, med rette, at 85 % af en årgang, skal tage en ungdomsuddannelse ?

Fordele, tja!!!! – den klare fordel ved en afskaffelse af prøverne, vil selvfølgelig være, at der er een hel måned mere RIGTIG efterskoletid.

Irene Olsen, lærer Ollerup Efterskole Åh nej, endnu et politisk forslag, der tager afsæt i økonomisk tænkning. Hvor ville det være en positiv forandring, om vi tog afsæt i, hvad der var godt for eleverne, lærerne – og samfundet – alle de mennesker, der er involverede i det.

De klare fordele er, at vi i undervisningen kan beskæftige os med mere relevant indlæringsstof en hel måned eller halvanden i det/de sidste år eleverne går i grundskole eller 10. klasse, og vi kan undgå at træne discipliner, der kun er rettet mod en prøve.

Jeg forestiller mig, at de dygtige og velfunderede elever ikke vil have problemer med afskaffelse af prøverne, men den mest sårbare gruppe – de der i forvejen har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse – vil miste en træning i at gå til prøve, i at kunne overskue deres stof, og risikoen for at de dropper ud bliver større.

Man kan sige, at forslaget på mange måder går i mod hensigten om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det tror jeg faktisk ikke, vi har råd til.

Noget om …

Frilæsning

rødt niveau

Café nyt til unge læsere Serie på to niveauer med frilæsningsbøger og opgavehæfter efter læs og forstå princippet med tekst og opgaver på samme opslag.

Bøger og hæfter anvendes uafhængigt af hinanden, men fælles for dem er temaerne, som er hentet fra de unges hverdag og interesseområder.

Du kan læse mere om materialerne på

www.spf-herning.dk

Birk Centerpark 32 · 7400 Herning Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk

lix 8-10

Fest, forelskelse, butikstyveri, drama og skatere i Hey, er her party?

Fanget på isen Team Alfa Tyveri Vild med Mikkel

blåt niveau

Hunde Mobiler Tøj og mode Fangeflugt Klima Robotter Sæt med 5 ens hæfter kr 96,excl moms

lix 12-15

Berømmelse, forbrydelser, oprør og medaljechancer i BZ Chicos sidste kup Den store chance Det er gratis En god dag Hit med mobilen love lulu Talent Kr 46,excl moms pr bog

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Special-pædagogisk forlag

Fester Forelskelse Heste Farlige dyr Sundhed Fugle

22

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n men

man kan ikke pudse glorien med grundtvig af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Vil man lave skole i Grundtvigs navn, må man lave skole i den tid og kontekst, man lever i. I et moderne, multikulturelt land nytter det ikke med et afsæt i en ensrettende gymnastikkultur, der havde sin storhedstid på landet for 40 år siden. Forstander Uffe Raahede går atter i clinch med kollegerne

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

D

et ender i selvglæde, hvis man forsøger at pudse sin glorie med Grundtvig. Ordene kommer fra forstander Uffe Raahede, der harcelerer imod et stort antal efterskoler, der benævner sig grundtvigske, men som i høj grad via en specialiseret profil selekterer eleverne. »Grundtvig ville anfægtelsen. Han kan ikke bruges til at give et færdigt svar på, hvordan man skal drive skole i al evighed.

For skolen skal hele tiden være i samspil med sin egen tid og tage udgangspunkt i den kontekst, der er lige nu. Det gør man ikke, hvis man laver efterskole på de præmisser, der var i landbokulturen, da jeg var dreng. Man slår sig altid på Grundtvig.« Uffe Raahedes synspunkt er, at når efterskolerne specialiserer sig, ryger det grundtvigske.

Den sjællandske forstander har tilbragt stort set hele sit liv i efterskolen bortset fra studieårene på læreruddannelsen på Skive og Marselisborg Seminarium. Han er født på Salling Ungdomsskole i 1951, hvor forældrene var forstanderpar, og han har siden haft lærerjob på efterskolerne i Stevns, Skyum og Høng, inden han for snart tyve år siden blev ansat som forstander på Baunehøj Efterskole.

Til sommer stopper Uffe Raahede som forstander, selvom han ikke har nået pensionsalderen. Han ønsker mere egentid til refleksion, til at skrive og måske studere.

Refleksion og anfægtelse har været en følgesvend for ham gennem alle årene.

900 efterskolefolk mærkede det bl.a. på Efterskoleforeningens årsmøde sidste år, hvor han gik i rette med megen af den skoledrift, der praktiseres i Grundtvigs navn. »For mig kan man drive efterskole som man vil, men der må være en grænse for, hvad der skal foregå i Grundtvigs navn,« siger han nu, hvor Efterskolen møder ham i strandkanten lige neden for forstanderboligen med udsigt over Isefjord. »Den største fare for den grundtvigske skole kommer inde fra, hvis vi ikke hele tiden forholder os til det, vi gør med en grad af anfægtelse, hvis vi ikke hele tiden mærker en sten i skoen. For så tager vi det, der sker omkring os som selvfølgeligt, og det var i hvert fald ikke i Grundtvigs ånd.« Sekteriske tegn Uffe Raahede har siden årsmødet været i dialog med nogle af de store specialiserede grundtvigske skoler, og han vækker stærke følelser, når han ikke holder sig tilbage med at konstatere, at mange af idrætsefterskolerne har sekteriske tegn. »Skoledriften er for uniformerende, elitær og for aggressiv i sin markedsføring, når skolerne konkurrerer om, hvem der kan

levere 30 opvisninger på en sæson, og når skoler tager helt fra Vestjylland for at kapre elever i hovedstaden ved hjælp af den folkelige gymnastik,« siger han.

Uffe Raahede ved, at udtalelsen giver øretæver. Han ved, det sårer andre. Men han insisterer på anfægtelsen.

Når efterskolerne satser på en bestemt profil, bliver det især på idrætsefterskolerne meget synligt med opførelsen af store og veludrustede idrætshaller. »Det er pragtfulde bygninger, jeg vil kalde det kulturpaladser, som sætter en meget klar retning for, hvad der kan foregå på skolen og dermed også hvilke elever, der rekrutteres. Der ligger en afgrænsning i, hvilke elever, der kan gå der. Søren Kierkegaard havde et glimrende citat; ”Revnerne i bygningen er dækket af tapet og udsmykning, men med tiden vil revnerne blive synlige, og bygningen vil styrte sammen.” Risikerer disse store skoler, der bygger om og til hele tiden, ikke det samme. Den anfægtelse, der burde ligge i det grundtvigske, er klistret til med tapet og pænhed, men spørgsmålet er hvornår det krakelerer.« Sorteret fællesskab Er der for megen ensretning og pænhed fører det ifølge Uffe Raahede let til en ekskluderende skole, hvor rygning og øl er begrundelse for at sende elever hjem. »Man er ikke anfægtede over at bruge hård disciplin og konsekvens, selvom den kontekst de unge lever i er helt anderledes end den landbokultur, som var gældende i Salling, da jeg var dreng. Men nogle skoler synes stadig at praktisere skoledrift på de samme præmisser. Jeg må bare konstatere, at det så kun er skoledrift for en snæver målgruppe af unge. Man skal ikke bilde sig ind, at punkeren fra Nørrebro eller indvandreren med muslimsk baggrund føler sig

portræt

23

Uffe Raahede er anfægtet over skoler, der i Grudntvigs navn, foretager specialisering og dermed fravælger elevgrupper.

hjemme inden for de meget faste rammer, som er defineret ud fra, hvordan Danmark var engang.« Så når grundtvigianere i dag taler om et fællesskab, mener Uffe Raahede, der i høj grad er tale om et sorteret fællesskab. »Eleverne kommer de steder til at møde kopier af sig selv. De møder unge, der tænker som dem selv, har de samme interesser, og de bekræfter hinanden og sig selv gennem fadervor og morgenbøn. Det selekterer, og det var ikke det, Grundtvig ville,« siger Uffe Raahede.

Oplysning frem for dannelse Uffe Raahede bemærker også, at Grundtvig ikke talte om dannelse og opdragelse, men om livsoplysning. »Det nytter ikke at have en forestilling om det ideelle menneske, og at vi som skoler kan og skal danne mennesket i én bestemt retning. Det folkelige betyder, at vi er her sammen, men ikke at der er et facit. Vi kan derimod kaste lys over det at være menneske, men må lade den enkelte udtrykke sig og finde sin egen vej. Derfor bliver jeg vred, når man vil gøre hele projektet til en form for gå-i-takt-kultur, for så gør man efterskolen til en sekt.« En ny virkelighed Hvis Grundtvig har ret i, at vi som mennesker har de samme forudsætninger og har ret til at være sammen, så må skoleformen tage afsæt i den virkelighed – den nye kontekst – Danmark befinder sig. »Vi er et multikulturelt land med mange forskellige religioner. Den grundtvigske skole burde tage udgangspunkt i den virkelighed,« mener Uffe Raahede.

Baunehøj Efterskole tilbyder i den ånd hvert år en række sommerkurser, hvor indvandrerfamilier møder danske familier eller hvor storbybørn får en uge på sommerlejr. »Vi er også nødt til at lade os anfægte af den virkelighed, der er lige uden for døren. Derfor bruger vi sommerferien på at komme med andre tilbud og på at gøre en forskel. Ingen andre virksomheder kan lukke ned i 7 uger, fordi medarbejderne skal ligge på ryggen. Vi er nødt til at give et bidrag, som rækker ud over os selv. I øvrigt mener jeg, at en skoles bagland også kan

involvere sig i sådanne projekter. Der må være et folkeligt bagland, som har en ide med at drive skole, der rækker ud over at slå flest mulige kolbøtter.« Mødet er selve meningen Baunehøj Efterskole spiller på en palette af linjefag, som Uffe Raahede erkender er med til at markedsføre skolen. Det gælder f.eks. hestelinjen og kok-amok, hvor elverne får mulighed for at fordybe sig i madlavning. »Men vi har mange forskellige linjefag for at tiltrække en bred skare af unge. De skal ikke være for ens. Men når alt kommer til alt, er fagene kun et middel til at realisere det egentlige projekt, som er samtalen mellem forskellige mennesker. Meningen med efterskoleopholdet er mødet med andre mennesker, og når der skæres helt ind til benet, er der for mig ingen anden mening. Problemet på en højt specialiseret idrætsefterskole er, at dette møde mellem forskellige mennesker aldrig kommer i stand, fordi det hele er sat op på en sådan måde, at de unge er fuldstændig ens, når de ankommer til skolen. Dermed kommer de unge til at leve i deres og skolens kulturelle selvforståelse i et helt år. Det er en cementering af den danske stammekultur, men det er ikke den virkelighed Danmark befinder sig i, når verden er stadig mere globaliseret.«

Din mening Efterskolen vil gerne have din reaktion på Uffe Raahedes synspunkter.

Mail til: redaktionen@elsigs.dk

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Universelt menneskesyn Grundtvig tænkte universelt og ikke i en national kontekst, sådan som det bl.a. iscenesættes gennem de symbolmættede gymnastikopvisninger. Det universelle menneskesyn omfatter alle uanset, hvor på kloden de bor, uanset hvad de tror, og hvem de er. Den nationale folkelighed selekterer mennesker. »Grundtvig lagde vægt på at mennesket uanset tro og tilhørsforhold har en selvbevidsthed og dermed er i stand til at forholde sig og ændre på tingenes tilstand. Samtidig er mennesket bundet til noget uden for sig selv, hvilket betyder, at vi finder mening i noget uden for os selv.

Vi har altså brug for hinanden. Det var det, der fik Grundtvig til at konstatere, at jeg ikke kan være fri, hvis du ikke er det.

Men i det her ligger også, at vi har brug for hinanden, vi har brug for modsigelse og for at tale sammen, men ikke med det formål, at vi skal være enige. Imod dette står de sekteriske træk, hvor man ønsker at have fuldstændig styr på det hele. Jeg mener, mange efterskoler er alt for optagede af, at alle er ens og på forhånd skal acceptere de samme spilleregler, hvis de vil være en del af fællesskabet. Men det har intet med Grundtvig at gøre. Derimod må man tage som udgangspunkt, at meget går galt for os mennesker,« mener Uffe Raahede.

Han mener, det er helt forkert at styre en skole ved at holde vagt eller indføre visitationszoner og urintest. »Vil vi drive skole i Grundtvigs navn, indebærer det, at vi står i det, der kommer.

Vi må erkende, at vi sammen kan løse de problemer, der opstår. Vi kan så at sige frelse os selv og hinanden. Men vi kan ikke

og skal ikke i Grundtvigs navn sætte hinanden på rækker sådan som det gøres med de meget faste regler og tegn eller helt bogstaveligt i de veltilrettelagte gymnastikopvisninger.«

24

nyt center

nu skal vi forske og dokumentere af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Med åbningen af Nationalt videncenter for frie skoler, tager de frie skoler fat på en ny epoke, hvor sektorens skoleformer står sammen om at forske i og dokumentere de frie skolers virke

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Initiativtager til NVFS, Torstein Balle, glædede sig i sin tale over de frie skolers organisationers opbakning til centret. »Selvom der har lydt enkelte røster om, at centret kunne føre til ensretning af de frie skoler, har organisationerne bakket op om oprettelsen af centret med en klar holdning om, at centret kan befrugte de frie skoler ud fra et fælles perspektiv,« sagde han.

Torstein Balle var også godt tilfreds med partnerskabet mellem Den Frie Lærerskole, University College Lillebælt og University College Syd omkring centret: »Det er en fantastisk styrke for centret, at NCFS er oprettet af tre parter.«

Leder af Nationalt videncenter for frie skoler, Annette Vilhelmsen.

Kjærgaard

og om hvordan det går vores elever bagefter.

Det nye center kan både producere statistikker og viden om helheden på de frie skoler, og samtidig kan centret være med til at skabe større sammenhæng mellem de frie skole,« sagde Uffe Rostrup.

Jørgen Thorslund, prorektor ved University College Lillebælt, der er en af aktørerne bag NVFS, glædede sig over, at videncentret nu kan udfylde et forskningsmæssigt tomrum. »Videncentret skal være med til at identificere relevante forsknings- og udviklingsbehov i samspil med de frie skoler og målrettet og effektivt formidle den eksisterende forskning. Centret kommer til at sætte varige spor til gavn og glæde for de frie skoler,« sagde Jørgen Thorslund.

Efterskoleforeningens formand Troels Borring så også frem til, at de frie skoler i fællesskab bliver i stand til at producere slagkraftig viden. »I de frie skoler lever vi indimellem i en osteklokke, mens verden drøner af sted uden for. Vi skal bevæge os hurtigere, være med på beatet i samfundet og har for at kunne begå os brug for slagkraftig viden om det, vi står for. Nu går vi ind i løvens hule. Det er vi nødt til, hvis vi skal blive kloge på, hvad der sker, Men så er det godt, at vi er mange, der gør det sammen,« sagde Troels Borring.

er K ring

eredte med blomster, lykønskninger og lovord for fremtiden mødte frie skolefolk, foreningsformænd og rektorer op til åbningen af Nationalt videncenter for frie skoler fredag den 24. september i Ollerup, hvor centrets leder Annette Vilhelmsen tog imod.

Uffe Rostrup, næstformand i Frie Skolers Lærerforening, tog i sin lykønskning afsæt i det pres, som de frie skoler oplever lige nu. »Vi har i vores skoleform altid besunget vores frihedsrettigheder, men vores ret til frihed presses i øjeblikket. Vi befinder os i en krisetid, hvor vi har grund til at frygte, at vores tilskud er i frit fald. Samtidig mødes vi af øgede krav til specialundervisningen og færre hjemsendelser,« sagde Uffe Rostrup.

De frie skoler skal, ifølge Uffe Rostrup, modstå presset ved at leve op til det omgivende samfunds krav og blive bedre til at tale politikernes sprog. »Vi må holde fast i, at de frie skoler indholdsmæssig og holdningsmæssigt adskiller sig fra folkeskolen. Men vi skal på samme tid leve op til de forventninger det omgivende samfund stiller. Som sektor må også vi erkende, at vi ikke er gode til at tale denne regerings sprog, og nogle debattører sammenligner os med privathospitaler. Vi skal lære at tale politikernes sprog og bryde igennem mediemuren,« mener Uffe Rostrup.

Uffe Rostrup glæder sig over, at videncentret og skolerne i samarbejde får mulighed for at dokumentere de frie skolers eksistensberettigelse. »Vi mangler viden om, hvorfor nogle forældre vil betale tusindvis af kroner ekstra for et tilbud, de kan få gratis i folkeskolen,

Foto : Jesp

B

anmeldelser retorik

25 25

efterskoleklasse på HF får topkarakter i social trivsel af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Eleverne i særlige HF-klasser for tidligere efterskoleelevers skiller sig markant ud ved deres gode sociale kompetencer, men prioriterer ind imellem hygge over hårdt slid med bøger og afleveringer

E

fterskoleklassen på Efterslægten var allerede fra første dag, hvor man plejer at være usikker og nervøs, ligesom at være tilbage på efterskolen.« Sådan beskriver en af de studerende miljøet i den særlige klasse for tidligere efterskoleelever på det københavnske hf-center Efterslægten. Og klassens lærere er, ifølge studievejleder og underviser på Efterslægten, Kirsten-Anne Hoffmann, enige. De tidligere efterskoleelever ankommer med i øjnefaldende gode sociale kompetencer. Til gengæld kniber det lidt mere, når de skal smøge ærmerne op, møde til undervisningen og aflevere opgaver til tiden.

Tager skolearbejdet useriøst Men trods en generel positiv grundindstilling til skolen hos de unge, er klassens lærere knap så imponerede, når det gælder de rent faglige studieaktiviteter. »En del af kursisterne i efterskoleklassen har svært ved at tage skolearbejdet seriøst og indse, at der skal knokles for at bestå eksamen. De forbereder sig ikke tilstrækkeligt til undervisningen, er bagud med deres skriftlige afleveringer, og den anden årgang af klassen lå i den tunge ende med hensyn til fravær. Men erfaringerne viser at de klarer sig som alle andre hf´ere til eksamen. Det positive ved efterskoleklassen er, at de har det rart sammen, og det er den allervæsentligste forudsætning for deres gennemførelse.« opsummerer Kirsten-Anne Hoffmann.

Problemer og hygge går ud over studiet De kursister, der falder fra gør det ofte på grund af skoleeksterne problemer som svære familiære kår eller i sjældnere tilfælde en diagnose. »På vores anden årgang af klassen havde vi et frafald på 8 ud af 28 elever, og 75 % af frafaldet skyldtes skoleeksterne problemer,« siger Kirsten Anne Hoffmann.

Men også de tidligere efterskoleelevers stærke prioritering af det sociale liv kan forklare en del af deres tilbageholdenhed med studieaktiviteterne. »I starten af året fester de rigtig meget og har helt tydeligt brug for at tage revanche for et år på efterskole uden særlig meget fest og alkohol. Og senere hygger de sig så godt med hinanden, at det måske trækker dem lidt fra det at knokle,« siger hun.

Efterskolerne skal forberede eleverne På Efterslægten arbejder undervisere og studievejleder på flere fronter med at støtte de frafaldstruede elever både fagligt og socialt. Men studievejlederen mener samtidig, efterskolerne kan blive bedre til at klæde eleverne på til at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse. »Efterskolerne kan sætte endnu mere fokus på elevernes faglighed. For nogle af de unge bliver efterskoleopholdet et pauseår, hvor de fokuserer på andre ting end det faglige, men når de begynder på en gymnasial ungdomsuddannelse stiger de faglige krav betragteligt. Efterskolerne kan også sørge for, at deres elever ved, hvad det kræver at begå sig på en ungdomsuddannelse og møder op med et realistisk billede af, hvor meget de rent faktisk skal bestille for at gennemføre studiet,« siger studievejleder på Efterslægten, Kirsten-Anne Hoffmann.

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Fine sociale kompetencer »Fra lærerne lyder det samstemmende, at klassens kursister har meget fine sociale kompetencer med fra deres efterskoler. De er søde, høflige og venlige over for hinanden og lærerne. De accepterer hinanden i markant grad og har et fantastisk godt socialt liv i klassen,« fortæller Kirsten-Anne Hoffmann.

Og efterskoleklassens unge nøjes ikke med at bruge deres sociale kompetencer i forhold til egen klasse. Også HF-Centrets samlede studiemiljø har glæde af kursisterne med efterskolebaggrund. »De tidligere efterskoleelever er i høj grad aktive i bands, kor, drama og kursistråd. Det er tydeligt, at de bringer erfaringer

med den slags udadvendte aktiviteter med sig fra efterskolerne,« siger Kirsten-Anne Hoffmann.

26

historien forsvinder

vartov-arkivet lukkes af: Arne Kristiansen, tidligere konsulent i Efterskoleforeningen

Efterskolernes historie spredes for alle vinde, når Vartov-Arkivet lukker til nytår

E

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

fterskoleforeningen har siden midten af 1980’erne aktivt deltaget i driften af et arkiv, hvor materiale fra bl.a. efterskoleverdenen har kunnet bevares for eftertiden. Arkivet blev i sin tid oprettet af Dansk Friskoleforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Den Frie Lærerskole og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger sammen med Efterskoleforeningen. Arkivet var de første mange år placeret i ledige lokaler på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Navnet på arkivet i sin første udgave var: ”Biblioteket for det folkelige Arbejde”. Senere blev det fusioneret med ”Forskningscenter for folkelig Livsoplysning” og fungerede i nogle år under navnet ”Nornesalen”. Navnene emmer af grundtvigsk arv!

I 2000 var der kræfter i arkivets bagland, der gerne så det placeret i København, mens andre ønskede det bevaret i Ollerup. Det endte med et skænderi og en deling, så DGI, højskolerne og efterskolerne flyttede til København, og friskolerne – og lærerskolen – blev i Ollerup. I København blev arkivet i første omgang en del af virksomheden ”Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning”.

Siden – i 2004 – blev arkivarbejdet placeret i den selvejende institution ”Vartov-Arkivet”, hvor også De Danske Skytteforeninger og Grundtvigsk Forum indgik i arbejdet.

Arkivet kom på finansloven i 1988. Efter flytningen fik Vartov-Arkivet en bevilling i 2002. Denne er imidlertid – delvis som et resultat af splittelsen – blevet beskåret år for år, og de sidste tilskudskroner fik arkivet i 2009.

Der udfoldedes på initiativ af Vartov-Arkivet i 2008 og 2009 store anstrengelser for at få arkiverne i den grundtvigske virkningshistorie (Vartov-Arkivet, Videns- og Studiecenter for Fri Skole i Ollerup og Gymnastikhistorisk samling i Viborg) til at indgå i en formaliseret institution med egne vedtægter med henblik på igen at opnå Folketingets og regeringens gunst, så der igen kunne etableres en statslig bevilling til driften. Da det trods mange besøg hos Folketingets Kulturudvalg, kulturordførerne enkeltvis og i ministerium ikke lykkedes at opnå statslig støtte, måtte fusionen dog opgives, fordi en af baglandsforeningerne bag Ollerup-Arkivet satte opnåelse af et statsligt tilskud som betingelse for sin medvirken i fusionen.

Siden har først De Danske Skytteforeninger og siden DGI besluttet at trække sig ud af Vartov-Arkivet, og uden tilskudskroner vil arbejdet med at drive arkivet alene skulle betales af de foreninger, der nu står tilbage bag arkivet: Grundtvigsk Forum, Folkehøjskolernes Forening og Efterskoleforeningen.

De nævnte foreninger ønsker ikke at øge deres tilskud til arkivet, og bestyrelsen for arkivet ser derfor ingen anden udvej end at

gå i gang med at lukke og slukke. Dette sker den 31. december 2010.

Materiale går tabt De foreningsarkivalier, der befinder sig i arkivet, vil blive overført til Rigsarkivet. Andre arkivalier vil blive overført til Rigsarkivet, Landsarkiverne eller lokalhistoriske arkiver alt efter hvilke arkivalier, det drejer sig om.

Vartov-Arkivets stærke side har været, at man har haft et meget fintmasket net at fange arkivalier i og voddet er blevet trukket af en meget interesseret arkivleder med en uddannelse som etnolog bag sig.

Det betyder, at meget materiale er blevet opbevaret tilgængeligt for interesserede. De andre nævnte arkiver (Rigsarkivet m.v.) må af naturlige årsager (pladsbehov og arkiveringsprincipper) sigte indkommet materialer på et mere grovmasket sold. Det får som virkning, at mindre mængder materiale bliver bevaret for fremtidens forskning i de frie skolers historie – meget interessant materiale frasorteres.

Hvad så nu?

Arkivets bestyrelse er selvsagt bedrøvede over denne udvikling. Med lukningen forsvinder også mulighederne for fremtidige forskeres arbejde med den grundtvigske virkningshistorie, hvor arkivalier kan studeres i sammenhæng med en mængde trykt materiale (f.eks. årsskrifter), faglitteratur og parallelle kilder og dermed muligheden for et egentligt studiemiljø indenfor 'virkningshistorien'.

Hvad gør skolerne så ved deres arkivalier fremover? Vi kan anbefale, at man søger til lokalhistoriske arkiver eller evt. landsarkiverne, hvis man skønner, at arkivalierne har mere end lokal interesse. En anden mulighed er Friskolearkivet i Ollerup. Dette sidste indsamler fortrinsvis friskolemateriale, men vi ved, at de også er interesserede i andet materiale, der har relation til den grundtvigske virkningshistorie – herunder efterskoler.

Med lukningen forsvinder også mulighederne for fremtidige forskeres arbejde med den grundtvigske virkningshistorie.

bogudgivelse

27

streger fra et år på efterskole

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Tidligere efterskoleelev udgiver tegneseriedagbog om livet på efterskole odt pakket ind i sin dyne kigger en efterskoledreng op over dynekanten og konstaterer: »Jeg slapper helt af i dag. Alle udenfor har travlt. Det har jeg også, men jeg tager lige i dag og falder til ro.« Striben "Med dyne og marmelademadder" er en ud af en bog fuld af tegninger fra et år på Baunehøj Efterskole, som 17-årige Simon Seindal har fået udgivet på den grafiske virksomhed Gode Vibrationer. »Jeg har altid tegnet. Men på efterskolen har det udviklet sig. Her opdagede jeg for alvor, at jeg har meget nemmere ved at for-

klare en situation med en tegning. Det blev hurtigt et mål at lave dagens tegning hver dag,« fortæller Simon Seindal til Roskilde Avis.

De første tegninger kom op på skolens opslagstavle og blev med det samme et hit hos kammeraterne. Senere kom tegningerne på Efterskoleforeningens blog-spot, hvor masser af elever fra andre efterskoler gav respons på striberne.

Det væltede ind med feedback og kommentarer fra alle mulige om, at jeg ramte en masse ting, de selv følte og tænkte,« husker Simon Seindal.

Et kursus i at bruge spil, rollespil og fortælling i undervisningen med udgangspunkt i erfaringer fra Østerskov Efterskole.

På Baunehøj Efterskole opfordrede Simon Seindals dansklærer ham til at blive ved med at tegne og samle striberne i en bog, og i juli 2010 udkom bogen "Seindal – en tegneseriedagobog om livet på en efterskole."

Efterskoleopholdet er slut for Simon Seindals vedkommende, men det gælder langt fra produktionen af stiber. I øjeblikket er Simon Seindal i gang med en visuel HFuddannelse i Viborg, og på sigt satser han på en karriere i reklamebranchen.

Få op til 43 procent rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annonce-samarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskole.dk

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Tidspunkt:...........d. 20.-22. november 2010 Sted:.................Østerskov Efterskole, Hobro Pris:....................kr. 700, studerende kr. 400 Læs mere om kurset på www.osterskov.dk

TRIOAnnoncer

G

28

foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen efterskoleforeningen

en pakke med

genopretning

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

af: Troels Aamand, næstformand i Efterskoleforeningen

D

et danske sprog er nogle gange helt fantastisk at gå på opdagelse i. Tag nu for eksempel det lille ord ”pakke”. Det bruger vi rigtig meget for tiden. Gerne i forlængelse af ordet ”genopretning”. Og så tager vi et lille ”s” og putter imellem, og dermed får vi et af de nyeste ord i det danske vokabularium. En genopretningspakke.

Både pakke og genopretning er hver især nogle fine ord, der ligger godt i munden.

Genopretning har nærmest indbygget et stykke positivt fremtidsmusik. Man kan ligesom se frem til noget godt, når nu der bliver genoprettet. Så bliver tingene ført tilbage, til hvor de var engang, og alt bliver fint igen.

Samtidig er der dog det negative, at lige nu går det ikke lige så godt. Ellers var der jo ikke noget, der skulle genoprettes.

Tilbage til det lille ord ”pakke”. Det klinger af jul og fødselsdag og skaber umiddelbart opadgående mentalbaner. Det er et ord, der har sin egen tidsmæssige begrænsning. En pakke er noget, der kan lukkes op, og så er den ikke så meget længere. Det er noget, der stopper.

Både genopretning og ordet pakke er altså positive ord, og når de lægges sammen, skulle man umiddelbart tro, at det blev til dobbelt plus. Altså noget rigtig godt. Sådan forholder det sig som bekendt ikke. En genopretningspakke handler ikke om fest og glade dage. Det har vi lært.

Men det stopper vel på et tids-

punkt, når der nu er sat tre årstal på. Fx når tingene er rettet op til, hvor de var, inden det gik galt. Sådan er det desværre heller ikke.

Når man sætter pakke efter genopretning, er det uden bagkant. Ingen ved hvornår det stopper.

At kalde en stor spareplan for en genopretningspakke er altså en god idé, hvis det skal lyde lidt skånsomt. Især hvis man sætter årstal på, giver det den tanke, at om tre år bliver alt godt igen. Sådan er det slet ikke. I 2014 ruller pakken videre, og når vi samtæller de næste fire års planlagte besparelser på efterskoleområdet, nærmer vi os en reduktion på 600 millioner kroner. Det lyder altid voldsomt, når man lægger tallene sammen på denne måde, men pengene har nu den samme værdi uanset indpakning.

Lægger man ordene ”pakke” og ”genopretning” sammen, giver det altså en voldsom økonomisk udfordring for skoleformen.

En udfordring der vil ændre markant på de muligheder, der lige nu findes for at drive en fri efterskole. Efterskolerne er vigtige for Danmarks fremtid, og selv i en krisetid er det afgørende at se uddannelse som en investering og ikke som en udgift. I Efterskoleforeningen arbejder vi for, at genopretningspakken ikke stopper den betydelige indsats, der udføres i skoleformen. Det er lige nu et stort arbejde, og mange gode kræfter bidrager heldigvis positivt i denne proces. Vi tror på, at vi i fællesskab finder en vej gennem alle besparelsesmillionerne, der vil være til gavn for både efterskoleformen, samfundet og ikke mindst de unge mennesker.

jobannoncer

Højskolelærer Vi søger en højskolelærer på 2/3 tid, der kan undervise inden for et eller flere af områderne; guitar, sang, dans, performance, samfund, eller noget helt sjette.

Personlige kvalifikationer: Du har en stærk faglighed og brænder for at undervise. Lyst til at arbejde i et dynamisk og kreativt højskolemiljø, hvor forandring og udvikling er et vilkår. Du vil være en del af et fællesskab med indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver og fordeling af arbejdstid. Du skal se dig selv i en sammenhæng hvor nøgleordene er; lytte, ansvar, dialog, engagement, mod, og humor.

Konkrete opgaver: • undervisning, møder og planlægning • kostskolearbejde og vagtlærerfunktion • deltage i personale- og højskoleudvikling • deltage i arrangementer og projektuger, herunder turné • undervisning på et kort sommerkursus Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2011. Der er planlagt samtaler i uge 45. Løn efter statens regler for højskolelærere. Ansøgning skal være os i hænde senest 22. oktober kl. 12 og sendes til Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18, 4560 Vig, eller til sb@drh.dk.

Yderligere information kan fås hos højskolens forstander, Søren Børsting, på 59 36 06 00.

Den Rytmiske Højskole - et musikalsk liv!

Vi er en spændende arbejdsplads med 30 ansatte og 80 elever, typisk i alderen 18 og 25 år. Højskolens primære aktivitet er 2 lange højskoleophold på 19 og 23 uger, der-udover har vi 5 uger med sommerkurser.

Vi har en markant faglig profil indenfor rytmisk musik, lydstudieteknik og sangskrivning. Undervisningen foregår i professionelle rammer i et meget kreativt miljø. Vi har været i en konstant udvikling siden starten i 1991, og ønsker at fastholde en position som førende musikhøjskole. Læs mere om højskolen på drh.dk.

Afdelingsleder til

SAMSØ EFTERSKOLE S Savner du en hverdag, hvor dagene aldrig bliver ens og hvor udfordringer er til for at blive løst, så kig nærmere h på vores ledige stilling: p

Efterskolen Samsø Efterskole søger et frisk pust udefra, til at indgå S i ledelsen sammen med forstander og viceforstander.

Vi bliver et team på 3 i ledelsen, som skal fordele de ledelsesopgaver der er. Vi savner især en der kan stå for vikarkoordineringen og som eventuelt kan samarbejde med vores studievejleder om vejledningen. Derudover vil vi fordele opgaverne efter vores kompetenceområder.

Du kommer desuden til at varetage undervisningen for et fysik/kemihold, samt et matematikhold.

På Samsø Efterskole opholder eleverne sig til lands, til vands og i luften. Vi har 156 elever fordelt på hovedsagelig 9. og 10. klasse, som forventer en masse fede oplevelser og udfordringer.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Årlig løn forhandles i intervallet kr. 351.256,88 438.153,64.

Ansøgningsfrist den 23. oktober 2010.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43.

Forventet tiltrædelse den 1. december 2010.

SKIBELUND GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE

SKIBELUND SØGER MUSIKLÆRER Skibelund Gymnastik- & Idrætsefterskole søger pr. 1. januar 2011 en musiklærer, der brænder for at arbejde sammen med 140 motiverede elever samt 27 kollegaer.

I samarbejde med vores musiklærer, er det ønskeligt at du: • Kan spille til morgensang • Vil være med til at sparke liv i rock-musikken og sammenspil • Er med på beatet og kender de unges smag • Er engageret musiker • Er den, der kan tænde gnisten, så eleverne fyrer den af • Kan lede skolens kor • Er frontløber i sangtimerne Fortæl desuden, hvad du mere brænder for og kan undervise i, så vi med udgangspunkt i dine fag, kan sammensætte et skema.

Er du holdspiller? Har du humor? Er du faglig dygtig? Sætter du mål og stiller du krav? Kan du favne bredt og motivere for vildt? Er du et positivt og udadvendt menneske? Vil du kostskolelivet?

Hvis ja, så er du vores nye musiklærer!

Skolen har en nybygget musikafdeling med øverum og lydstudie, samt en festsal med flygel, hvor sangtimer og morgensang afholdes.

Vi vægter den boglige undervisning højt og har en tydelig gymnastikprofil.

På Skibelund tror vi grundlæggende på at læring foregår i et aktivt, dynamisk og udviklende samspil med andre. Fællesskabet er medansvarligt for individets udfoldelse og omvendt.

Vi er en skole med en levende dialog og i en konstant udvikling inden for rammerne af værdigrundlaget. Samvær og undervisning bygger på en Grundtvig-Koldsk indstilling og holdning.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens forstander, Asbjørn Nielsen, på tlf. 75 36 07 51 / 23 23 44 88 eller findes på skolens hjemmeside www.s-g-i.dk Ansøgningsfrist: Onsdag d. 12. november 2010 Ansøgningen med relevante bilag sendes til:

Ansøgningen sendes til

Mrk. “Afdelingsleder”

Samsø Efterskole SKIBELUND GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE KONGEÅVEJ 34 • 6600 VEJEN TLF.: 75 36 07 51 • E-MAIL: KONTOR@S-G-I.DK • WWW.S-G-I.DK

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Nærmere information kan fås ved henvendelse til skolens forstander Lasse Ovesen på 8659 1111 eller 3036 4111, hvor der også er mulighed for at aftale besøg på skolen.

Besser Kirkevej 30 8305 Samsø www.samsoefterskole.dk

29

30

jobannoncer

Barselsvikar søges Pigegymnastik Kristendom Dansk

gymnastik viden kreativitet

Ansøgningsfrist 25. oktober 2010 kl. 12. Alle oplysninger ligger på

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

www.bjergsnaes.dk

BJERGSNÆSSKOLEN flytter dig!

jobannoncer

31

Ny forstander til Krumsø Fri- og Kostskole – en institution for børn og unge med ADHD og Asperger Krumsø Fri- og Kostskole søger pr. 1. marts 2011 ny forstander, da den nuværende går på pension med udgangen af juli 2011.

Vi søger en god kommunikator, der kan stå i spidsen for ca. 70 medarbejdere gennem et synligt lederskab på alle niveauer i organisationen.

Den ideelle person har ledelseserfaring og faglig tyngde indenfor ADHD- og Asperger-problematikker.

Skolen har specialiseret sig i at undervise børn og unge mennesker med ADHD- og Asperger-syndrom eller lignende problematikker. Undervisning og fritid er lagt i faste, strukturerede, genkendelige rammer, så eleverne bliver i stand til at overskue deres hverdag. Al undervisning foregår på små hold med ca. 4 elever pr. lærer.

Den kommende forstander • er en god integrator, der ser en kvalitet i at styrke sammenholdet på tværs af faggrænser • er optaget af at skabe og synliggøre skolens mange flotte resultater • har visioner og evne til at udvikle og fastholde det faglige fokus på det specialpædagogiske felt • har økonomisk flair og indsigt i administrative forhold Den uddannelsesmæssige baggrund er pædagog, lærer eller psykolog med relevant ledelsesoverbygning f.eks. PD eller master. Det forventes, at forstanderen har relevant ledelseserfaring og kan dokumentere resultater fra lignende stillinger.

Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC” Lønintervallet for stillingen er kr. 416.190,62 – kr. 487.889,51 (pr. 1. oktober 2009). + kostskoletillæg. Der hører ingen tjenestebolig med til stillingen, men bestyrelsen ser gerne, at forstanderen bosætter sig i lokalområdet.

Besøg på institutionen Ønsker du uddybende informationer eller vil besøge Krumsø Fri- og Kostskole skal du henvende dig til bestyrelsesformanden Ann Martinussen på mobil 51 59 86 54 på hverdage efter kl. 17.00 og i weekends, eller forstander Allan Hoffmann, tlf. 51 59 86 55 Beskrivelse af institutionen Ved ansættelsen medvirker ekstern konsulent Flemming Horsfeldt fra Rekrutteringsfirmaet Horsfeldt & Partners ApS. Her fra kan du rekvirere beskrivelse af institutionen med de udfordringer og muligheder, som forstanderjobbet forventes at ville indebære de kommende 3-5 år. Flemming Horsfeldt kan kontaktes på 25 28 28 14 eller på info@horsfeldt-partners.dk Ansættelsesforløb Indledende ansættelsessamtaler afholdes i uge 46. Ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde må være indstillet på at gennemføre en persontest i uge 47, før 2. samtalerunde i uge 48.

Enhver ansøgning og forespørgsel behandles fortroligt.

Ansøgning med kopi af relevante bilag sendes til skolen senest den 12. november 2010 på adressen Krumsø Fri- og Kostskole, Højskolevej 79, 4920 Søllested.

Tlf. 5496 3500 - Fax 5496 3501 CVR nr. 19406679 -www.krumsoe.dk

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Højskolevej 79 - 4920 Søllested

32

jobannoncer

Økonomisk-administrativ konsulent til Efterskoleforeningen Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter, som rådgiver landets 263 efterskoler? Det juridisk-økonomiske område betjenes aktuelt af 3 konsulenter, som rådgiver og bistår landets efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskole-forældre. Stillingen oprettes for at kunne imødekomme et stigende behov for både pr. telefon, pr. e-mail og ved skolebesøg at kunne yde rådgivning og vejledning til den enkelte skole, med henblik på at skaffe rum for mere økonomisk analysearbejde samt yderligere servicering af det politiske niveau.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være •

• • • • • •

rådgivning til skolerne om tilskudsregler, elevstøtte, aflønning af personale osv. vejledning om regnskabsaflæggelse og budgettering planlægning og afvikling af kurser indenfor dine fagområder telefonisk rådgivning af skolerne omkring administrative og økonomiske spørgsmål skolebesøg i forbindelse med bistand til bestyrelser og ledelser uddannelse af og sparring til nye ledere i skoleformen økonomiske analyser af enkeltskoler og sektoren som helhed

Hvad forventer vi af dig?

• • • • • • •

Hvad forventer vi af dig? at du har indgående kendskab til efterskolernes økonomiske, administrative og pædagogiske hverdag, eksempelvis i kraft af nogle års forstandervirksomhed at du har kendskab til bestyrelsers arbejdsopgaver og ansvar at din tilgang til opgaver er helheds- og løsningsorienteret at du har god indlevelsesevne og kan omsætte og formidle din professionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser at du er parat til at deltage i rejse-, møde- og kursusvirksomhed, også udenfor normal arbejdstid, da efterskolerne ligger spredt over hele landet at du er indstillet på at indgå på de særlige samarbejdsvilkår, der gælder i en mindre interesseorganisation med politiske ildsjæle

Vi kan tilbyde dig • • • • • • • • •

muligheden for at sætte dit præg på udvikling af foreningens tilbud indenfor det økonomiske og administrative område en dynamisk arbejdsplads midt i København med gode personlige udviklingsmuligheder at indgå i et forpligtende samarbejde i et inspirerende og afvekslende miljø præget af høj faglighed, hvor sparring og vidensdeling vægtes højt mulighed for at arbejde i en værdibaseret forening med plads til debat fælles kontor med andre konsulenter deltagelse i videreuddannelse et job med høj faglighed og ansvarsfulde opgaver mulighed for at gøre brug af en hjemmearbejdsplads en del af arbejdstiden gode løn-, pensions- og ansættelsesvilkår som konsulent med en ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokostpause

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Efterskoleforeningen på www.efterskoleforeningen.dk Du er velkommen til at kontakte souschef Anette Ingemansen, 3317 9581, sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen, 3317 9580 eller chefkonsulent Jørgen Lycke, 3317 9761 for yderligere oplysninger.

Juridisk konsulent til Efterskoleforeningen Er du interesseret t t i att iindgå d å i Eft Efterskoleforeningens k l f i tteam aff kkonsulenter? l t ?D Det juridisk-økonomiske område betjenes aktuelt af 3 konsulenter, som rådgiver og bistår landets 263 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskole-forældre. Stillingen bliver ledig i forbindelse med den ene konsulents overgang til efterløn, og den ønskes besat snarest muligt.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være • • • • • • •

rådgivning til skolerne om ansættelsesretlig lovgivning, overenskomster og aftaler rådgivning af bestyrelser om opgaver, ansvar, vedtægtsfortolkning mv. vejledning om lovregler og lovfortolkning telefonisk rådgivning af skoler og forældre i forbindelse med forældreklager planlægning og afvikling af kurser indenfor dine fagområder skolebesøg i forbindelse med møder og rådgivning af bestyrelser eller ved afskedigelsessager rådgivning om tilskudsregler, elevstøtte mv.

Hvad forventer vi af dig?

• • • • • • •

at du er cand.jur., cand.merc.jur. eller evt. har anden relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og har haft særligt fokus på ansættelsesret at du har erfaring med rådgivning om ansættelsesretlige forhold at du har kendskab til eller interesse for øvrige ovennævnte arbejdsområder, herunder meget gerne bestyrelsers arbejdsopgaver og ansvar at din tilgang til opgaver er helheds- og løsningsorienteret at du har god indlevelsesevne og kan omsætte og formidle din professionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser at du er parat til at deltage i rejse-, møde- og kursusvirksomhed, også udenfor normal arbejdstid, da efterskolerne ligger spredt over hele landet at du er indstillet på at indgå på de særlige samarbejdsvilkår, der gælder i en mindre interesseorganisation med politiske ildsjæle

Vi kan tilbyde dig • • • • • • • •

muligheden for at sætte dit præg på udvikling af foreningens tilbud indenfor det juridiske og økonomiske område en dynamisk arbejdsplads midt i København med gode personlige udviklingsmuligheder at indgå i et forpligtende samarbejde i et inspirerende og afvekslende miljø præget af høj faglighed, hvor sparring og vidensdeling vægtes højt mulighed for at arbejde i en værdibaseret forening med plads til debat fælles kontor med andre konsulenter deltagelse i videreuddannelse et job med høj faglighed og ansvarsfulde opgaver gode løn-, pensions- og ansættelsesvilkår som fuldmægtig eller konsulent med en ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokostpause

Yderligere oplysninger Du kan læse mere om Efterskoleforeningen på www.efterskoleforeningen.dk Du er velkommen til at kontakte souschef Anette Ingemansen, 3317 9581, sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen, 3317 9580 eller specialkonsulent Christian Petersen, 3317 9763 for yderligere oplysninger.

Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget i Efterskoleforeningen senest den 22.10. 2010.

Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget i Efterskoleforeningen senest den 22.10. 2010. Vi planlægger at afholde samtaler i uge 44.

Ansøgningen og bilag sendes elektronisk til info@efterskoleforeningen.dk

Vi planlægger at afholde samtaler fredag den 29.10. Ansøgningen og bilag sendes elektronisk til info@efterskoleforeningen.dk

Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 263 efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne og medlemmer af skolernes bestyrelser). Foreningen repræsenterer skoleformen overfor myndighederne, yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen, og informerer elever, forældre, vejledere m.fl. om mulighederne for at komme på efterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 16 medarbejdere.

Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 263 efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne og medlemmer af skolernes bestyrelser). Foreningen repræsenterer skoleformen overfor myndighederne, yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen, og informerer elever, forældre, vejledere m.fl. om mulighederne for at komme på efterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 16 medarbejdere.

jobannoncer

v ge

33

VARDEEGNENS GYMNASIEFORBEREDENDE EFTERSKOLE

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole søger ny forstander Da skolens forstander ønsker at gå på pension, søger skolen ny forstander pr.

1. august 2011.

• én, der har administrativ og økonomisk indsigt • én, der har gode kommunikationsevner Skolen er fuldt udbygget med musikhus, idrætsog teatersal samt trådløs net over hele skolen.

Vi kan tilbyde: • 103 motiverede og målrettede elever, der har lyst til at fungere i et socialt forpligtende fællesskab • et engageret, veluddannet og kompetent personale • en velfungerende skole med en behagelig og imødekommende omgangstone blandt ansatte og elever • en skole med en stærk boglig profil med 3 liniefag: rytmisk og klassisk musik, teater og kunst • en gammel skole med traditioner, men samtidig med ønske om at udvikle og tilpasse skolen til tidens krav • en ny forstanderbolig planlagt til forventet indflytning til skoleåret 2011-12 • indflydelse ved ansættelse af viceforstander • en dejligt beliggende skole i udkanten af Gellerup plantage tæt ved Varde

Vi ønsker:

Yderligere oplysninger om skolen kan findes på www.vge.dk eller fås ved henvendelse til skolens forstander, Henrik Kristensen, tlf.

75 22 11 93 / 30 32 64 93, eller bestyrelsesformand Svend Aage Thorup, tlf. 21 77 07 00.

Ligeledes kan skolens informationsmateriale rekvireres.

Man er naturligvis velkommen til at besøge skolen.

Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Pr. 1. april 2010 ligger årslønnen mellem 456.109,00 kr. og 528.589,00 kr.

Ansøgning med relevante bilag sendes til

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole v/ bestyrelsesformand Svend Aage Thorup Gellerup Skolevej 10 6800 Varde Ansøgningsfrist torsdag den 18. november 2010.

Ansættelsessamtaler finder sted lørdag den 4. december 2010.

w w w. v g e . d k

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

• en synlig, visionær og engageret leder, der vil gå foran i arbejdet for skolens fortsatte udvikling i overensstemmelse med skolens værdigrundlag • en inspirerende personaleleder med blik for udvikling og brug af den enkelte medarbejders kompetencer og fokus på det gode kollegiale fællesskab

I 2009 blev nye køkkenfaciliteter, skoletorv (undervisning og elevopholdsrum), lærerværelse og naturfagsområde taget i brug.

34

rejseannoncer

SKIREJSEN 2011

FRA KR.

1.599,-

TEAM BENNS fordi: - Erfaring/tryghed - Kompetent vejledning - Skiguider på rejsemålet - Sikker bustransport

- Velkonsolideret - Vi gør arbejdet for dig

Østrig, 6 dage m. bus inkl. halv- eller helpension: Schladming, Pension Wiesenheim inkl. helpension St. Johann, Pongau, Gasthof Schützenhof inkl. halvpension Saalbach, Gasthof Unterwirt inkl. halvpension Bad Gastein, Club TnT inkl. halvpension Rauris, Hotel Austria inkl. helpension Zell am See, Club Kitzsteinhorn inkl. halvpension Wagrain, UGE 7 Hotel Saringut inkl. halvpension

fra fra fra fra fra fra fra

kr. 1999,kr. 1899,kr. 1999,kr. 1599,kr. 1999,kr. 2299,kr. 2799,-

Sverige, 5 eller 7 dage m. bus inkl. liftkort Branäs, 5 dages tur Branäs, 7 dages tur Stöten, 7 dages tur Idre Fjäll, 7 dages tur

fra fra fra fra

kr. 1599,kr. 1849,kr. 1999,kr. 1899,-

Norge, 7 dage m. bus inkl. liftkort Skeikampen, 7 dages tur fra kr. 1999,Hafjell, 7 dages tur fra kr. 2199,Hemsedal, 7 dages tur fra kr. 2249,Kontakt os for mere på: Tlf.: 65 65 65 63 eller mail: ski@team-benns.com Kom sikkert med bus til Alperne

TEAM BENNS kører altid med min. 3-stjernede busser.

I busserne er der A/C, toilet samt affaldsposer. Busserne er røgfrie. Der er mulighed for at købe øl & vand. Med TEAM BENNS kommer I sikkert frem til jeres skirejsemål.

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S S T R A SBOURG

CESKY RA J

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

alle Europæiske storbyer, f. eks.

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

Det Bøhmiske Paradis

KLATRIN G RAFTING MOUNTAINB I K E udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

- ring og få et uforpligtende tilbud…

rejseannoncer

35

Skolerejser

SKIrejSer 2011 NeUKIrCHeN

Fx 6 dage med bus alt inkl.* fra kr.

2.198.-

KILROYS STUDIEKONCEPT

*Prisen inkluderer: Busrejse t/r, 3 eller 4 overnatninger inkl. halvpension, 4 dages liftkort og 4 dages skileje.

NEUKIRCHEN

2.448,-

7 dage bus alt inkl.* fra kr. ......

MATREI

2.398,-

6 dage bus alt inkl.* fra kr. ......

ST. MICHAEL

SKI

Norditalien, Østrig, Tjekkiet, Norge og Sverige

2.498,-

6 dage bus alt inkl.* fra kr. ......

ADVENTURE

Tjekkiet, Østrig, Norge og Polen

STORBY

München, Amsterdam, Berlin, Prag, Krakow og Paris

www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk tlf. 2112 4122

l l l l l

SPARER LÆREREN TID TRYGHED/TILLID SIKRER FAGLIGHEDEN SIKRER ALSIDIGHEDEN BILLIGERE

Bruxelles 5 dg./4 nt.

Fra kr.

2.195,-

Fly t/r, hostel i flersengsværelse, morgenmad

Vi har rigtig gode priser til studierejsen 2011.Ring til vore rejsekonsulenter for bestilling NU - først-til-mølle princippet.

Studiebesøg i Bruxelles: l EU-parlamentet l Chokoladefabrikken Duval l Udflugt til Brügge Tlf.: 7022 0535 - hol@kilroygroups.dk kilroygroups.com

Allan Nielsen - mere end 10 års erfaring i rejsebranchen.

Ring på 70 22 88 70.

Se alle rejser og bestil tilbud på www.alfatravel.dk

Go beyond sightseeing

Skolegrupper i europa 2010/2011 I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdomsrejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

STorBY Amsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

SkilejrSkole

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

aDVeNTure

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk 04-05-2010 08:48:40

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Sammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Nu har vi flyttet Norge til Østrig!

Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

36

rejseannoncer

STUDIETUR Skibsrejse fra Esbjerg til Færøerne tur/retur på cruisefærgen Norröna inkl. couchetter. 3 overnatninger/4-dages ophold på vandrerhjemmet i Tórshavn.

PRIS PR. PERS. KR.

SE A T B LD ILL RIG IG ER E

* 990,-

* Prisen gælder med afrejse 08.01-20.05 & 17.09-04.11 2011 v/min 20 pers. Ekskl. bookinggebyr kr. 150,- pr. pers.

Ring ang. yder ligere informationer og andre priser.

VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MED AT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER SMYRIL LINE DANMARK · OFFICE@SMYRIL-LINE.DK

TEL 96 550 360 WWW.SMYRILLINE.DK

Skiferie.

Annoncefrist til næste

Eget hotel med storkøkken Masser af fællesareal og egen svømmehal Langrend og alpin

nummer er 18. oktober

Priser fra kr. 1.295,For hotel og transport.

5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

kr. 1325,-

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Pris pr. person inkl bus i flersengsværelser på hostel med morgenmad

Skole-/institutionsbesøg: Faglige studiebesøg Få et indblik i undervisningen i i Budapest: de ungarnske skoler/institutioner.

En god idé at forberede et oplæg hjemmefra.

Virksomhedsbesøg: Besøg verdenskendte firmaer (danske/internationale) som f.eks. Nokia, Grundfos, Suzuki, Coloplast og Audi.

Foredrag om Sigøjnere: Få et indblik i den aktuelle situation for sigøjnerne i Ungarn.

Relevant set i lyset af den megen diskussion om romaerne/ sigøjnerne i øjeblikket.

Erfaring/tryghed - Billigste priser - Flest rejsemål & studiebesøg - Velkonsolideret - Gør arbejdet for dig

Bestil hos Pernille: 46 91 02 49 phan@team-benns.com

annoncer

37

Reklame Reklame d. d. 30.09.10 30.09.10 Skirejser: Skirejser:

Skirejser: Skirejser:

Eksempelvis Eksempelvis

Gautefall ii Norge Gautefall Norge 5 5 dage dage inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge

inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge samt ski/liftkort fra….……........2.045,samt ski/liftkort fra….……........2.045,-

Nesbyen Nesbyen ii Norge Norge 5 5 dage dage med med helpension helpension

inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge samt ski/liftkort fra…..……..2.795,samt ski/liftkort fra…..……..2.795,-

Actionrejser: Actionrejser: Eksempelvis Eksempelvis

Tjekkiet 6 Tjekkiet 6 dage dage inkl. inkl.

Bus t/r, 5 overnatninger samt

Bus t/r, 5 overnatninger samt helpension fra…………....…......1.745,helpension fra…………....…......1.745,-

EFtErSkolEForEningEn

Eksempelvis Eksempelvis

Gautefall ii Norge Cesky - Action 1.335,Cesky RajRaj - Action kr.kr.

Berlin fra kr. 1.335,7705 Gautefall Norge 5 dage dage inkl. Bus, 4 overnatninger, Prag 1.055,- færge Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Prag kr.kr. 1.055,inkl. Bus, 4 overnatninger, færge Samt eller ski og liftkort fra..................................

2.045,- Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, Berlin kr.

1.110,fra kr.

1.335 Cesky Raj (Action ski) Kontortid: Samt ski og liftkort 2.045,Berlin kr. fra..................................

1.110,Tyskland - naturcamp kr. 1.110,fredag kl. 8.30-14.00 Tyskland naturcamp kr.

1.110,Nesbyen i Norge 5 dage med helpension frakr. kr. 1.055 Prag 6 dg./3Nesbyen nt.

Krakau 1.110,i Norge 5 dage med helpension Krakau kr. 1.110,4 overnatninger, helpension, færge Warszawa bus, kr. 1.125,bus, 4 overnatninger, helpension, færge fra 1.430 Tyskland naturcamp Warszawa kr.kr.fra 1.125,samt ski og liftkort ………………………..2.795,Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 Budapest kr. fra1.110,samt ski og liftkort ………………………..2.795,Budapest kr. 1.110,E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Krakau 6 dg./3OGSÅ nt. SKIREJSER! fra kr. 1.125 NYT! VI TILBYDER NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! Eksempelvis fra kr. 1.125 Warszawa 6Eksempelvis dg./3 nt. 4215 vm-rejser.dk tlf: 3698 1939 / 7516 Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Aktionrejser: Aktionrejser:

dage tlf: 3698 1939Tjekkiet / 7516 4215 6 Tjekkiet 6vm-rejser.dk dage inkl. inkl.

5 overnatninger, helpension fra………1.745,fra kr. 1.110 Budapest 6 Bus, dg./3 nt.

Bus, 5 overnatninger, helpension fra………1.745,-

75 23 44 NYT: VI TILBYDER OGSÅ 75 87 87 23LONDON! 44

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

75 75 87 87 23 23 44 44 www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Nyheder, jobannoncer

www.efterskolen.com

Salg af

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer

Læs mere på bdo.dk/skoler BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 46.000 medarbejdere i 115 lande.

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Haraldsdalvej 9 · 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

Har du brug for gode råd til budgetlægningen?

38

efterskolen kurser&møder

kalender Frie skolers fællesmøde

Bestyrelseskursus

11. – 13. november

5. – 6. november: Hornstrup Kursuscenter ved Vejle 11. – 12. marts: Liselund Kursuscenter ved Slagelse

Kursus om det myndige menneske i det myndige samfund. Oplægsholdere er bl.a. højskoleforstander Jørgen Carlsen, lektor Joakim Garff, tidligere programchef Finn Slumstrup, filminstruktør Erik Clausen, forfatter Søren Ulrik Thomasen.

Sted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup Arr.: Dansk Friskoleforening Se mere på www.friskoler.dk

Primært for nye bestyrelsesmedlemmer, men også relevant for mere erfarne bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at blive opdateret. Kurset kvalificerer til påvirke de strategiske spørgsmål vedrørende den enkelte skoles fremtidige udvikling.

Tilmeldingsfrist til det første kursus: 1/10 www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Kursus for nye sekretærer 17. – 18. november For nyansatte i efterskolernes administration Sted: DGI-Byen København Tilmeldingsfrist: 16. september www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Ledelse af en skole i udvikling

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Tilmeldingsfrist d. 8. oktober 2010 www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Emneuger med handling 20. – 22. december Østerskov Efterskole, Hobro

Pris 700 kr. Kontakt holm@osterskov.dk, tlf. 2860 3092 Tilmeldingsfrist 13/12

1. november

Se regionens kalender: Kontakt : Kirsten.Jeppesen7@skolekom.dk

Sted: Munkebjerg Hotel, Copenhagen Coaching Center og Vejle Center Hotel Målgruppe: Forstandere på efterskoler

Region Fyn afholder sit årlige konvent på Vejstrup Efterskole. Årets hovednavn er teenpowercoach Pia Bech Rydahl.

Pædagogisk dag

Sjællandske region indbyder til Pædagogisk dag på Høng efterskole.

Foredrag ved: Carsten Jensen – om Afghanistan.

Eftermiddagen byder på 8 forskellige værksteder.

Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

8. november

29-30. oktober Sjællandske Region indbyder til bestyrelseskursus fredag den 29. og 30 oktober på Efterskolen Solbakken.

Se programmet på sjællandske regions kalenderside.

Information/kontakt: kirsten.jeppesen7@skolekom.dk

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Kursus i at bruge spil, rollespil og fortælling i undervisningen medudgangspunkt i erfaringer fra ”rollspilsefterskolen” Østerskov Efterskole. Emner som formidling gennem rollespil i klasseværelset”, krop og bevægelse, metode- og læringsstrategier i rollespilsundervisning, workshops, pædagogik osv.

Region Fyn

Bestyrelseskursus

Se også kalenderen på

En uddannelse for forstandere på efterskoler Modul 1: 22. – 24. november 2010 Modul 2; 03. – 04. februar 2011 Modul 3: 15. – 16. marts 2011 Uddannelsens hovedsigte er: - at skærpe den enkelte forstanders fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evnen til at få en udviklingsproces til at forankre sig i den daglige praksis.

- at forstanderen får redskaber til at kunne skabe specifikke udviklingsmålsætninger og implementere konkrete udviklingsstrategier i egen organisatoriske praksis.

synspunkt

39

efterspil hvad blev der af lysten til at lære? af: Ann E. Knudsen, hjerneforsker

D

digvis have en fridag, fordi mor har bestemt sig for at tage en omsorgsdag på onsdag. De er jo lige midt i et spændende forløb med rollespil, teater, musikfestival, gymnastikturnering eller andet.

Men hvad sker der egentligt med børnenes motivation, lyst og glæde i folkeskolen?

Og det kan ærligt talt være lidt hårdt for forældre at videregive troværdig information om, at de bare skal holde ud gennem 10 år i folkeskolen, for de får en ”second chance” på efterskolen.

På efterskolerne er der langt om længe igen fokus på motivation, engagement, interesse og lyst, så nu vil de unge igen ikke hjem på weekend. Der sker alt for mange spændende ting, på deres idræts-, musik- gymnastik- teater-efterskole til at de vil gå glip af noget, og så tager de gladeligt matematik, fransk, engelsk og fysik med i købet, hvis det er en del af prisen for glæden ved samværet.

Midt i en tid hvor der er voldsomt politisk pres for at få flest mulige unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, kan man ikke lade være med at tænke, at så skulle vi måske brede kompetencerne fra børnehaverne og efterskolerne ud over landets folkeskoler også og holde op med det ensidige politiske fokus på evalueringer, læringsmål og PISA-undersøgelser. Hvad hjælper det, at du kan navngive samtlige floder i Polen, hvis du ikke aner, hvorfor det kan være vigtigt, hvad det kan bruges til og i øvrigt helt har mistet lysten til at finde ud af det?

Efterspil skrives på skift af et panel af debattører. Se mere om skribenterne på www.efterskolen.com under efterspil.

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

e fleste børn glæder sig til at starte i skolen. De har forestillinger om, at så bliver de ”store”, de skal have en ny rygsæk og en større madkasse – for mere sulten bliver man selvfølgelig også. Og så er det, at verden for alvor begynder...

Problemet er blot at mange børn – drenge især – bliver voldsomt skuffede og skoletrætte allerede inden indskolingen er forbi.

I mange børnehaveklasser er der en bestemt sætning, jeg har hørt i et utal af variationer. Der sidder de, 26 børn, alle er spændte, ængstelige, nysgerrige og videbegærlige, og på et eller andet tidspunkt er der en af drengene, som tager mod til sig. Han venter selvfølgelig først på, hvad han oplever som en pause. Det er så ganske vist uhyre sjældent det samme sted, som læreren mener, der er pause, men sådan er det. I hvert fald afbryder han på et tidspunkt timen med et udbrud: ”Skal vi aldrig i gang?”

Så vender læreren sig om imod ham og siger: ”Vi er i gang, det her er at gå i skole.”

Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad der sker i børnene, når det går op for dem, at det som der er politisk opbakning til, er at man skal sidde stille på stolen og ”snakke” til man går ud af folkeskolen. Rigtig mange børn får brug for nogle succes oplevelser undervejs for at stå det igennem.

Derfor kan en dreng allerede i 2. klasse også sagtens have det sådan, at han en dag stiller sig foran sin far og siger: ”Helt ærligt far, det der med skole er stærkt opreklameret, hvor længe var det, du sagde, man skulle gå der?”

Og i grunden er det frygteligt ærgerligt, når vores ressource i Danmark er glade børn, som kan lide at lære noget, og nogle af dem skal helst kunne lide det så længe, at de har lyst til at fortsætte på ungdomsuddannelserne.

De fleste børn elsker at gå i børnehave og vil ikke nødven-

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Magasinpost UMM ID nr. 42042

NATURFAG · 8.-10. KLASSE

Naturfag på tværs – tværfaglighed med relevans Naturfag på tværs er en serie til tværfaglig undervisning i 8.-9. klasse og i naturfag i 10. klasse.

Bøgerne sætter eleverne i stand til bedre at forstå og tage stilling til aktuelle problemstillinger i samfundet gennem en naturfaglig optik.

(15354) EFTF4-2010

NYHED! Fælles lærervejledning til alle 4 bøger: • Generel vejledning til tværfaglig undervisning • Forslag til lektionsplan • Fokus på faglige begreber • Baggrundsviden til læreren • Kopiark Udkommer efterår 2010.

NYHED Se på alinea.dk hvordan Naturfag på tværs opfylder Fælles Mål 2009

Bestil GRATIS plakat på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666