Efterskolen nr. 7 2010

efterskolen

No. 07 · 25. november 2010 · efterskoleforeningen

www. efterskolen. com

08

inviterer forældre til dialog

Foto: Henrik Kastenskov/fotoco

Efterskole bruger forældrenes synspunkter som led i udviklingen af tilbuddet.

04 rygekurven knækker

14 rådgivning fastholder

18 fra topdirektør til

Efterskoler er nu foran folkeskolen med rygeforbud for lærere og elever. Målrettet pædagogik har flyttet rygedebatten.

Sårbare unge har stor gavn af familierådgivning i efterskoleregi. Projekt gav gode resultater.

Nu skal skolerne fortsætte for egne midler.

efterskolepolitiker Tidligere topleder har valgt at bruge sin tid på efterskolesagen. Læs portrættet af Povl Asserhøj.

02

indhold

05 efterskole n No. 07 · 25.

novembe

r 2010 · efterskole

foreninge

n

08

www. efterskolen. com

inviterer forældre dialog til

08

Efterskole bruger forældrenes som led i synspunkter udviklingen af tilbuddet.

04 rygeku

rven knækk

Efterskoler er nu foran folkeskolen rygeforbud med for lærere og elever. pædagogik Målrettet har flyttet rygedebatte n.

er

redaktion

14 rådgivning

fastholder

Sårbare unge har stor gavn i efterskolere af familierådgi gi. Projekt vning gav gode Nu skal skolerne resultater. fortsætte for egne midler.

18 fra topdir efterskolepolektør til itiker

Foto: Henrik

Kastenskov/fo

toco

no. 07 november 2010 Tidligere topleder har valgt at efterskolesa bruge sin gen. Læs tid på portrættet af Povl Asserhøj.

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

café-snak for forældre To gange om året går Balle Musik- og Idrætsefterskole i dialog med forældrene.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

04

21

Langt over halvdelen af efterskolerne er nu røgfri. Rygeproblemet tackles med pædagogiske midler, så kun få elever sendes hjem for at overtræde forbuddet.

Aktiv feedback-kultur øger arbejdsglæden.

Retorisk rådgiver giver sit bud på, hvordan I kan arbejde med feedback på din arbejdsplads.

05

22

flere efterskoler bliver røgfri

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnement Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncer AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

skolerne vokser Særligt de store skoler udvider med flere elevpladser, viser ny statistik.

deadline Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

14

abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

samtaler fastholder

udgiver

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

topleder kæmper for skolesagen Hvis alle kom på efterskole, havde vi et bedre Danmark. Sådan siger tidligere DONG-direktør, der er gået ind i efterskolesagen.

Professionelle samtaler om svære ting i livet er med til at fastholde unge på efterskolerne, viser de gode resultater fra projekt. Nu skal efterskolerne selv bringe erfaringerne videre.

25

18

35

nerve i personlige fortællinger 0HGLHJUXSSHQ

efterskolen · no. 07 · november 2010

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 43. årgang.

feedback på jobbet

Gode tip til hvordan elevernes personlige fortællinger kan inddrages i dramaundervisningen.

inspiration til bestyrelser Mange hørte om bestyrelsens rolle og pligter.

hvad med drengene?

Er efterskolens pædagogik indrettet på at ruste drengene til de opgaver, der møder dem i livet, spørger Annette Vilhelmsen i Efterspil.

nyhed

22

14

08

3

mange slipper for stor prisstigning af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Frygten for at miste elever fra hjem med mellemindkomster er delvist fjernet efter ændringer i elevstøtteskalaen. Finansloven går især ud over familier med indtægter over 610.000 kroner 410.000 kroner komme til at betale 1600 kroner mere for et år. Derimod vil familier med indtægter over 860.000 kroner få en årlig stigning på godt 12.000 kroner i næste skoleår. Året efter kommer nye stigninger til.

Alligevel ser forliget om finansloven mere lyst ud for skoleformen, end det der oprindelig var lagt op til. »Vi gik efter større social retfærdighed i rammerne for elevstøtten, og vi gik efter, at

elevstøtten gives på baggrund af husstandsindkomst i stedet for på baggrund af forældreindkomst, hvilket har vist sig at give en skævvridning, fordi mange indgår i nye familiekonstellationer. Begge dele kom med i den endelige finanslov,« siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.

Samlet set er foreningens formand tilfreds, når det tages i betragtning, hvor galt det kunne være gået.

bonus Finansloven kort fortalt Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at elevstøtten tildeles på baggrund af husstandsindkomst i stedet for forældreindkomst. Støtten bevares for alle med en husstandsindkomst op til 610.000 kr., mens støtten reduceres for store husstandsindkomster.

• Justeringerne af elevstøtten indfases frem mod 2013.

• Den planlagte besparelse i 2014 bortfalder.

• Efterskolerne beskæres de kommende år med 97 mio. kr. på driften.

• Efterskolerne undgår den varslede besparelse – en såkaldt ekstra dispositionsbegrænsning – på 1 ½ pct. i 2011, som rammer de øvrige uddannelsesområder.

Dette betyder, at skoleformen slipper for yderligere besparelser på 30 mio. kr.

efterskolen efterskolen · no. · no.

0705 · november · oktober 2010

n ny elevstøtteskala fra næste skoleår vil især gavne familier med indtægter under 610.000 kroner. Det blev resultatet af finanslovsforhandlingerne, hvor efterskolerne længe stod til massive besparelser. Der spares fortsat på skoleformen, men på en sådan måde, at det rammer familier med de laveste indtægter minimalt. »Jeg er rigtig glad for, at mange familier nu alligevel får mulighed for at give deres børn et værdifuldt efterskoleophold,« siger Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen, som talte efterskolernes sag i forbindelse med forhandlingerne. »Det oprindelige udspil til finansloven stillede mange familier i et frygteligt dilemma, da mange ikke havde råd til at sende deres børn på efterskole,« siger Per Ørum Jørgensen.

Der var lagt op til, at kun familier med indtægter under 310.000 kroner skulle holdes fri for besparelserne. I den endelige aftale blev denne grænse hævet til 610.000 kroner. Alligevel viser beregninger fra Efterskoleforeningens sekretariat, at alle familier sandsynligvis vil mærke mindre stigninger.

Efterskolerne beskæres nemlig fortsat i drifts-tilskuddet, hvilket kan være medvirkende til, at mange skoler vil regulere lidt på forældrebetalingen. Hvis ugeprisen f.eks. stiger fra 1845 kr. til 1900 kr. i næste skoleår vil en familie med en samlet indtægt på

E

04

rygning

pædagogik knækker

rygekurven af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Efterskolerne har vendt dårligt ryger-image med målrettet pædagogik.

Der er i dag totalt rygeforbud på flere efterskoler end folkeskoler rygten for at et rygeforbud ville resultere i mange hjemsendelser har fyldt meget i en intens debat om rygning på efterskoler gennem de senere år. Men udsigten til at ekskludere store elevgrupper gennem hjemsendelse har vist sig ubegrundet. Efterskolerne har i høj grad løst udfordringen gennem pædagogiske virkemidler, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

I skoleåret 2009/10 blev under en halv procent – svarende til 125 elever – bortvist permanent, fordi de brød efterskolernes rygeforbud. Efterskolerne benytter i stedet samtaler som straf og tilbyder rygestopkurser. Og det ser ud til at virke. »Efterskolerne har formået at vende rygedebatten til en række pædagogiske initiativer. Mange efterskoler tilbyder rygestopkurser og har efteruddannet lærerne som rygestopinstruktører. Det viser, at skoleformen har været i stand til at rumme ud-

efterskolen · no. 07 · november 2010

F

fordringen og handle pædagogisk, i stedet for blot at sende eleverne hjem, sådan som en udbredt myte har været i debatten,« siger projektleder Poul Dengsøe Jensen fra Kræftens Bekæmpelse.

Rygestop på hver anden skole Efterskoleforeningen har sammen med Kræftens Bekæmpelse stået bag kurser, hvor der indtil videre er uddannet op imod 100 rygestopinstruktører.

Næsten hver anden efterskole tilbyder i dag rygestopkurser til eleverne, mens 34 procent af skolerne tilbyder det til de ansatte. På næsten hver fjerde af alle efterskoler er det et krav, at de rygende elever tager imod et tilbud om rygestopkursus, hvis de vil gå på skolen. »Efterskolerne har rykket meget på området de seneste år, selvom de ikke er underlagt de samme strenge lovkrav som folkeskolerne,« siger Poul Dengsøe Jensen.

Faktisk tyder undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse på, at efterskolerne har en langt mere aktiv rygepolitik.

Debat virker Politikerne har forbudt rygning på folkeskolerne. Det har de ikke på efterskolerne. Alligevel ser det ud til, at efterskolerne er længere fremme med at ændre på elevernes rygekultur. 60 procent af landets efterskoler har totalt rygeforbud for eleverne, mens det kun gælder for 42 procent af folkeskolerne. Her kan eleverne nemlig forlade matriklen for at ryge.

Samtidig forbyder 22 procent af efterskolerne de ansatte at ryge i skoletiden, mens det samme kun gælder på ni procent af folkeskolerne. »Folkeskolerne har et mere restriktivt lovkrav, men i praksis er det efterskolerne, som har arbejdet mere med at minimere rygningen. Jeg tror, det handler om, at der

05

Arkivfoto: Peter Klode

nyheder

Store skoler bliver større af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Bag tallene 60 procent af efterskolerne forbyder eleverne at ryge.

Især efterskoler for elever med særlige behov og ordblinde har typisk en mere lempelig tilgang til rygepolitikken, hvilket formentlig hænger sammen med frygt for at eksludere elevgrupper fra et efterskoletilbud.

Udbredelsen af rygeforbud på efterskolerne viser også geografiske forskelle. Langt flest efterskoler i Syd- og Midtjylland har indført rygeforbud, hvorimod der er færrest i Nordjylland.

ange efterskoler har bygget til for at imødekomme en øget søgning blandt andet i kraft af de store elevårgange. Særligt de store og succesfulde efterskoler bliver endnu større, mens skoler med 80-90 elever har tilbagegang. Det viser Efterskoleforeningens seneste statistik over elevtalsudviklingen på baggrund af tal over årselever i 2009/10 fra Undervisningsministeriet.

Den gennemsnitlige skolestørrelse var 107,6 årselever i skoleåret 09/10.

Over en femårig periode er antallet af årselever på efterskolerne således steget fra 99 til 107,6 elever, en stigning på knap 9 procent. Går man ti år tilbage er det gennemsnitlige antal årselever steget med 25 procent.

Ranum Efterskole og BGI akademiet er med en stigning i elevtallet fra skoleåret 08/09 til 09/10 på godt 50 procent blandt de skoler, der har haft størst fremgang. Og generelt viser elevtalsudviklingen, at allerede store succesfulde skoler har haft held til at udvide, og at især efterskoler med en musisk-kreativ og idrætsmæssig profil klarer sig godt.

I den anden ende af statistikken finder man 20 efterskoler, der fra skoleåret 08/09 til 09/10 er gået tilbage med fra 10 til 40 årselever. De hårdest ramte skoler har haft en nedgang i antal årselever på en tredjedel i forhold til det foregående skoleår, hvilket både kan være udtryk for svigtende søgning og usædvanligt frafald. Blandt de 20 skoler med størst tilbagegang udgør skoler med en kirkelig baggrund en markant stor andel, mens skoler fra udkanten af Danmark ikke slår entydigt ud i statistikken.

Ifølge Sophus Bang Nielsen, Efterskoleforeningens sekretariatschef, kan den seneste statistik over elevtalsudviklingen, ses som et billede på nogle af de problemstillinger i den nuværende tilskudsmodel, der er blevet diskuteret siden årsmødet. »Det, som præger de her tal, er, at en række af de store skoler bliver endnu større, og en række af de skoler, der ligger omkring 80-90 elever har tilbagegang. Tallene kan ses som en illustration af den problemstilling, at den nuværende tilskudsmodel favoriserer de største skoler, fordi tilskuddet til den sidste elev er det samme som til den første. Især de mindste skoler nyder godt af grundtilskuddet , mens skoler på 80-110 elever kommer i klemme,« siger Sophus Bang Nielsen.

M

efterskolen · no. 07 · november 2010

slet ikke har været den samme debat på folkeskolerne. Efterskolerne derimod har været igennem en helt anden debat om rygekultur, som folkeskolen fortsat har til gode. Derfor viser det sig nu, at efterskolerne ser ud til at være længere fremme,« siger Poul Dengsøe Jensen.

For år tilbage viste undersøgelser, at efterskolerne fik flere rygere i løbet af et skoleår. Men en massiv indsats på efterskolerne har vendt dette billede totalt.

Det er i høj grad frygten for, at eleverne begynder at ryge mens de er på efterskole, der har fået så mange efterskoler til at indføre rygepolitikker – og for flertallets vedkommende forbud. I Efterskoleforeningen vurderes det, at der fortsat kommer røgfri skoler til. Derfor forventer man, at det i dag er langt mere end 60 procent af efterskolerne som har et forbud, da der er sket meget siden skoleåret 2009/10, hvor undersøgelsen blev gennemført.

Elevtallet stiger støt på landets efterskoler, og særligt de store skoler udvider med flere elevpladser, viser den seneste statistik over elevtalsudviklingen

06

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet

efterskolen · no. 07 · november 2010

Frøslevlejren bygger for første gang i 25 år Efter 25 år i de samme bygninger og en langstrakt ansøgningsproces, har Frøslevlejrens Efterskole fået grønt lys til at opføre en ny bygning i det historiske område, skriver Flensborg Avis.

Den 3. november blev det første spadestik taget til en genopførelse af barak K18 på den gamle byggetomt i Frøslevlejren, hvor den lå i 1945.

Efterskolen har igennem ti år ønsket sig at bygge en moderne og tidssvarende dansesal til skolens danselinje, men Frøslevlejrens historiske betydning har gjort processen kompliceret og langvarig.

Planlægningen af og tegningerne til den ny dansesal er sket i tæt samarbejde med Nationalmuseet, Skov og Naturstyrelsen og Den Selvejende Institution Frøslevlejren. Med genopførelsen af barak K18 er samarbejdsparterne nået frem til en løsning, der tilgodeser både det historiske miljø og efterskolens behov for nye lokaler.

Kravet om historisk korrekthed har været vigtigt både for Nationalmuseet, men også for efterskolen, der ser det som en væsentlig opgave at oplyse eleverne om det spændende sted, de går i skole.

Formand for efterskolens bestyrelse, Erik Schrøder glæder sig over det nye dansestudie, der efter planen skal stå færdig den 11. marts 2011. »Set i lyset af den økonomiske krise kan det måske undre, at der nu sker en udvidelse. Men i forhold til efterskolens udvikling er det en meget naturlig og helt bevidst investering, så vi kan stå endnu stærkere i konkurrencen om at tiltrække elever,« siger Erik Schrøder til Flensborg Avis.

Sexteater på efterskoler Det er fredag aften, og Mikkel skal til fest.

Men skal han tage kondomer med? - og hvem skal egentlig sætte det på, hvis han scorer?

Det bliver op til eleverne på landets efterskoler at afgøre disse spørgsmål, når Sex & Samfunds SexOrakler besøger skolerne med Sexteaterstykket "Mikkels sexy Friday".

Besøgene sker i forbindelse med Verdens Præventionsdagen. Og på den måde vil Sex & Samfund i den kommende måned nå ud til over 2.300 efterskoleelever på 26 efterskoler over hele landet. »På efterskole lever eleverne med hinanden 24 timer i døgnet i en meget lang periode, og mange får deres første rigtige kære-

ste i forbindelse med et efterskoleophold, og samtidig er eleverne i den alder, hvor de fleste har deres seksuelle debut. Alt det gør, at der er brug for seksualoplysning, så eleverne er klar over risikoen, og at den eneste måde at beskytte sig mod en sexsygdom er at bruge kondom,« forklarer Marianne Lomholt, leder af Sex & Samfunds nationale afdeling.

Af samme grund har Sex & Samfund besluttet, at organisationens Verdens Præventionsdags aktiviteter i år primært skal rettes mod efterskoler og har derfor udviklet et særligt mini-undervisningshæfte – "8 undervisningsøvelser til unge".

Ud over Sexteater byder SexOraklerne også op til en spændende dyst i Sexhjulet – den sexede pendent til det populære underholdningsprogram Lykkehjulet – lige som oraklerne vil svare på elevernes spørgsmål om sex, sexsygdomme, følelser m.m.

Dugfriske tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser ifølge Sex & Samfund, at der i 2009 blev påvist 29.825 klamydiatilfælde en stigning på to procent i forhold til 2008.

Da mange ikke får symptomer regner Sundhedsstyrelsen med, at dobbelt så mange er smittede, og dertil kommer alle de øvrige sexsygdomme som f.eks. herpes, kønsvorter og gonoré. I alt skønnes det, at hver fjerde ung under 25 år bliver smittet med en sexsygdom på et eller andet tidspunkt.

Elever gæstelærere på folkeskole Elever fra Studie 10-linjen på Musikefterskolen i Humble fungerede for nylig som

nyt fra efterskolerne

undervisere i 4.-6. klasse på Humble Skole.

Også sidste år var elever fra efterskolen gæstelærere på byens folkeskole, og det var så en stor succes, at man straks besluttede at gentage projektet, skriver Fyens Stiftstidende.

07

»Vi tager ingen chancer og følger kogeanbefalingen til punkt og prikke. Det er vi nødt til,« siger køkkenchef Irene Spure Christensen til Horsens Folkeblad.

En nærmere undersøgelse af vandværkets tre brønde har afsløret, at snegle er trængt ind i den ene brønd og dermed skyld i forureningen.

Vedersøs tidligere elever på gymnastikrejse To gange Peter i Brejning 42 tidligere elever fra Vedersø Idrætsefterskole er netop vendt tilbage til Danmark efter 14 dages gymnastikrejse i USA. Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Gymnastikrejsen er en tradition, hvor skolen hvert tredje år tilbyder tidligere elever fra de seneste fem årgange at komme med på en rejse fyldt med gymnastikopvisninger.

Tidligere er gymnastikrejserne gået til i USA, Island og Frankrig. »De skal med gymnastikken være med til at vise den danske bevægelseskultur. Med fællesskab og sundhedstræning, som vi dyrker her på skolen. Den er især fremmed i USA. Her dyrker man ikke gymnastik for sjov og for opvisninger. Her dyrker man det kun på professionelt plan. Og vi fik så mange positive tilbagemeldinger fra folk som så opvisningen og blev berørt af de unge menneskers kunnen og deres glade udstråling,« siger forstander Finn Tarpgaard til dagbladet.

Artikelserie følger efterskoleelever Med en artikelserie, der følger to efterskoleelever igennem et helt skoleår, sætter Sjællandske Tidende spot på efterskolelivet.

De to elever, Frederik Frank og Julie Koch Larsen, går på Sydøstsjællands Idrætsefterskole i Haslev. I artikelserien kan man læse om de to unges oplevelser og overvejelser, mens de går på efterskolen.

Vandforurening på Brøruphus

Beatles indtager Vandel Efterskole Når The Beatles´ musik fremover lyder i radioen vil eleverne på Vandels Efterskole uden problemer kunne synge med.

Halvanden uge i november hittede Beatles på efterskolen med opsætningen af musicalen "Across the Universe", der er baseret filmen om Beatles af samme navn.

En del af skolens elever var dog på forhånd skeptiske, da de blev præsenteret for årets musical. »Nogle kom hen til os og sagde: “Vi har hørt, at vi skal spille nogle gamle hippier, der render rundt”«, fortæller lærer Aage Graae Rasmussen til Vejle Amts Folkeblad.

Alle skolens elever medvirkede i musicalen, der blev vist for et stort publikum under flere forestillinger.

trænede, ænede skuespillerne prøvede og andre tog sig af kostumer, lyd, lys og effekter. »Alle kunne se, at det var nødvendigt, når 160 elever og lærere på kort tid skal nå et ordentligt resultat. Folk har virkelig vist respekt for de andres arbejde, og for eksempel været stille, når nogle andre var på. For man vil jo også selv gerne have ro og opmærksomhed, når det er ens egen tur til at vise noget i forestillingen,« fortæller elev og danser, Lotte Winther til Midtjyllands Avis.

De 160 elever blev klar til premiere på teaterstykket, som opførte for 1200 publikummer over to dage.

Vestjyske fodboldmesterskaber Driblinger, tacklinger og scoringer kom på banen, da 400 fodboldglade elever fordelt på 24 vestjyske efterskoler fra Esbjerg i Sydjylland til Thyholm i Nordjylland dystede i Vestjysk Mesterskab i fodbold for efterskoler.

Turneringen fandt sted den 4. november på Lemvig Stadion og i løbet af dagen, blev der afviklet 26 kampe. Vinderholdene af fodbold "VM" for efterskoler går nu videre til DM.

Fra audition til premiere på fire dage På fire intense dage opsatte elever og lærere på Levring Efterskole årets teaterstykke. Med et hjemmekomponeret stykke og rammerne for produktionen på plads lagde skolen mandag ud med en audition til alle taleroller.

Herfra tog skolens elever for alvor fat.

Bandet indøvede musiknumre, koret lærte stykkets sange, dansere koreograferede og

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder yhed til Korte n sendes kolerne rs k e ft .d e s fra lsig onen@e redakti

efterskolen · no. 07 · november 2010

På Brøruphus Efterskole ved Skanderborg er rent drikkevand i øjeblikket et omdrejningspunkt i hvedagen.

Koliforme bakterier i forhøjet antal i vandet fra Gl. Hylke og Brørup Vandværk har fået embedslægen til at give kogebud, indtil myndighederne igen kan erklære vandet helt rent. Af frygt for maveonde koger efterskolens personale al vand i mindst to minutter i køkkenets store kogekedler. Elever på køkkenarbejde har desuden fået en ekstra opgave med at hente spandevis af vand fra to tanke med rent drikkevand, som Beredskabsstyrelsen har opstillet uden for skolen.

Mandag den 1. november mødtes 80 efterskolefolk fra det gamle Vejle Amt til årets efterårsmøde, der blev holdt i smukke efterårsomgivelser på Brejning Efterskole.

Eftermiddagen bød på et foredrag om musikkens påvirkning af hjernen ved musiker og hjerneforsker Peter Wuust, mens skuespiller Peter Mygind efterfølgende sørgede for at motionere lattermusklerne og sendte et skud livsglæde med hjem på skolerne som nødhjælp til den mørke tid. 11 skoler fra regionen var repræsenteret, og kursusudvalget håber, at mange også vil finde vej til næste fællesarrangement, nemlig forårsmødet, som finder sted på Flemming Efterskole den 6. april.

08

forældredialog

CAFÉ

den gode dialog af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

efterskolen · no. 07 · november 2010

Foto: Henrik Kastenskov/fotoco

To årlige forældrecafeer, hvor forældrene drøfter dilemmaer og kommer med input til udvikling af skolen, er et af flere tiltag for at involvere elevernes forældrene i efterskolelivet på Balle Musik- og Idrætsefterskole

I cafeen giver forældre skriftlig feedback til efterskolen.

forældredialog

09

Vi forøger at give vores forældre noget at mødes omkring. I forældrecafeen præsenterer vi dem for fælles dilemmaer og lader dem begynde på diskussioner, som de kan fortsætte bagefter.

Cafebestyrer og viceforstander, Dorthe Fredsted.

Forældre drøfter fælles dilemmaer For fem år siden lagde forstanderparret Jan og Dorthe Fredsted og skolens lærere mærke til, at mange forældre gik lidt rastløst rundt i tiden mellem den skolehjemsamtale og teaterforestilling, de var inviteret

til. Det fik ledere og lærere til at overveje, om de kunne give forældrene noget spændende at lave i ventetiden, og svaret blev en forældrecafe. »Vi forsøger at give vores forældre noget at mødes omkring. I forældrecafeen præsenterer vi dem for fælles dilemmaer og lader dem begynde på diskussioner, som de kan fortsætte bagefter. Uden, vil snakken ebbe ud, når de har talt lidt om oplevelser på skolen, hvad deres barn hedder og hvor de kommer fra,« siger Dorthe Fredsted.

Forældre som ressource Forældresamarbejdet bliver højt prioriteret på Balle Musik- og Idrætsefterskole, der på skolens hjemmeside møder forældrene med ordene: ”Vi ser forældrene som en stor ressource og vigtig samarbejdspartner i forhold til elevens efterskoleophold".

Forældrene bliver derfor indbudt til en række arrangementer; forældremøder forud for skolestart, forældreweekend med overnatning, foredrag, to årlige forældrecafeer, teaterforestilling, juleafslutning, skoleafslutning og uddannelsesaften, hvor forældrene kommer og fortæller eleverne om deres uddannelse og job.

»Det er elevernes skole, men forældrene skal også have mulighed for at være med inde over. En investering i et efterskoleophold er vigtig og skal også komme forældrene til gode ved, at de oplever, at de får del i efterskolelivet,« siger Jan Fredsted, der understreger, at et godt forældresamarbejde er nøglen til et barns trivsel. »Vi vil gerne undgå, at forældrene har det sådan, at når skolen ringer, er der sikkert problemer. Derfor ringer kontaktlærerne i september rundt til alle forældre og fortæller om elevernes trivsel. Samtidig siger vores lærere "forældreweekenden – den rører I ikke", fordi det bliver nemmere for dem at kontakte forældrene omkring problemer, når de har siddet og snakket sammen med dem og haft det hyggeligt under forældreweekenden,« fortæller Jan Fredsted.

Isbryder får dialogen i gang »Hvad har overrasket dig mest i forbindelse med, at dit barn er startet på efterskole? Det spørgsmål får I nu et minut til at tænke over, inden I deler svaret med de andre i jeres cafe. Den af jer, der sidder overfor stjernen, begynder,« dirigerer cafebestyrer Dorthe

efterskolen · no. 07 · november 2010

Foto: Henrik Kastenskov/fotoco

rlig talt, der er ikke meget cafe over hallen på Balle Musik- og Idrætsefterskole med dens dunkle og gullige neonlys, signalfarvede striber på gulvet og knaldrøde institutionskaffekander på "cafebordene".

Men tag endelig ikke fejl. Vi befinder os i en cafe. En forældrecafe. Og skulle enkelte af de cirka 100 forældre, der en lørdag morgen i november tager plads omkring cafeborde med blå engangsduge, tvivle, så står cafebestyrer og viceforstander Dorthe Fredsted parat til slå illusionen fast »I sidder i jeres egen lille cafe ved hvert bord. På en cafe mødes man over en kop kaffe og snakker sammen. Og det er hovedsigtet med i dag. I forældre skal mødes og gå i dialog. Vi vil nemlig gerne bruge jer som vidensbank. Hvad oplever I? Hvilke ideer har I? Vi har brug for jeres input til at udvikle vores skole,« appellerer Dorthe Fredsted.

Æ

forældredialog

Foto: Henrik Kastenskov/fotoco

10

Plancher fulde af gode råd fra mor og far, skal få eleverne til at vælge cola og pizza fra.

Jeg vil foreslå, at skolen giver eleverne besked på at holde slik og sodavand på værelset og væk fra klasselokalerne og hallen og opfordrer til, at eleverne ikke tager sodavand med tilbage på skolen efter weekend.

Jan Nørholm, far til Louise i 9. klasse

Det har været rart med en fælles snak om problemstillingen, der giver vi forældre mulighed for at støtte skolen i den linje, de gerne vil have.

efterskolen · no. 07 · november 2010

Joan Nørholm, mor til Louise i 9.klasse.

Fredsted og overlader derpå ordet til forældrene i Cafe Dialog, Cafe Ven, Cafe Sammenhold og alle de andre cafeer i hallen.

Et af målene med forældrecafeen er, at alle forældre får sagt noget, og det gør de godt hjulpet af rammerne for drøftelserne. »Min søn overraskede mig ved at fortælle, at før han kom på efterskole var søndag den værste dag i ugen, fordi han skulle i skole dagen efter. Men nu er søndag den bedste dag i ugen, fordi han skal tilbage til efterskolen,« siger en far.

Andre forældre fortæller om deres barns overraskende store behov for at være alene i weekenden, større selvtillid og en ny evne til at finde venner.

Hvor forældrene for et kvarter siden havde lidt svært ved at holde gang i snakken, er isen nu brudt, dialogen i gang og Dorthe Fredsted må flere gang bruge alle sine bestyrerevner for at bryde ind i snakken og komme videre i programmet.

nye forældrekolleger, kaster sig ud i dialogen om deres børns forbrug af sodavand, junkfood og lommepenge. Koldvandsautomater, sodavandsfri zoner og færre sodavand fra Otto Duborg, er blandt forslagene til tiltag, som forældrene efter megen snak og korte gæstevisitter i nabocafeerne ender ud med at nedfælde på A4-ark til skolen.

Kampen mod cola, chips og pizza »Næste opgave handler om kampen mod cola, chips og pizza. I skulle se de mængder sodavand og chips, jeres børn slæber med hjem fra Daglig Brugsen. Og om søndagen kommer nogle af dem med både to og tre rammer sodavand fra Duborg i Padborg. Vi vil rigtig gerne have forslag til tiltag fra jer, som ikke nødvendigvis er forbud. Det kan vi nemlig godt selv finde ud af,« siger Dorthe Fredsted i forlængelse af et oplæg om skolens sundhedspolitik.

Forældrene, der i mellemtiden har skiftet cafe og haft tid til at præsentere sig for

Forældre laver kampagne for sundhed »Jeres næste opgave bliver at skrive en smiley til jeres unge mennesker, der kan få dem til at vende om lige inden, de går ned og henter pizzaen,« instruerer cafebestyreren.

Inden længe står forældre i kø for at klistre hvide strimler med sunde slogans på store grønne kartonark. "Sukkerkold- spis frugt", "junkfood er yt", "alt med måde", "tørstig – drik vand" og "gør kroppen glad" er nogle af de kærlige råd, der fremover skal guide eleverne, når de står overfor valget mellem et glas vand og en cola.

Ansvar et omdrejningspunkt »Vi ønsker ikke at tage ansvaret fra vores forældre, de skal være med. Så når vi observerer, hvordan vores elever agerer, som her i forhold til sodavand, chips og pizza, så tager vi det op med forældrene. Vi gennemfører ikke nødvendigvis forældrenes input, og flere af vores forældre vil sikkert gerne have, at jeg stiller mig op og siger, at sodavand og pizza er forbudt på skolen.

Men vi er ikke en forbuds-skole, der rammesætter med kompromisløse regler.

Eleverne skal forstå og tage ansvar,« siger Jan Fredsted.

forældredialog

Karin Andersen, mor til Morten i 10. klasse

Forældrecafeer virker Under sidste års forældrecafe bad skolen forældrene drøfte det forhold, at en del elever på tidligere elevhold i slutningen af skoleåret var begyndt at se stort på skolens regler, og nogle i en grad så de endte med at ryge hjem. Dialogen i cafeen, de efterfølgende snakke hjemme i familierne og en planche fuld af gode råd bevirkede, at skolen ikke mistede en eneste elev i slutningen af 2009/2010.

På samme måde håber Jan Fredsted, at dagens drøftelser i forældrecafeen, får forældrene til tage diskussionen omkring sodavand, slik og fastfood med deres børn derhjemme.

»Vi fjerner ikke problemet i det omfang, vi kunne ønske. Men jeg forventer, at vi kommer til at mærke dialogen i forældrecafeen i form af mindre sodavandsdrikkeri på skolen,« siger Jan Fredsted.

Forældrene bryder op fra cafebordene og går ud for at finde deres søn eller datter inden dagens skole-hjem-samtale. Snart fyldes hallen af et nyt hold forældre, der tager plads omkring de papirsdugsbeklædte blå cafeborde og skænker kaffe fra postkasserøde kander. »I sidder i jeres egen lille cafe ved hvert bord. På en cafe mødes man over en kop kaffe og snakker sammen... «

Det at have siddet sammen med forældre til nogle af de andre elever giver indblik i, hvordan de har det på efterskolen og i efterskolelivet. Samtidig vil det gøre det nemmere at henvende sig til andre forældre ved problemer.

Jan Højgaard, far til Morten i 10. klasse

»Det er elevernes skole, men forældrene skal også have mulighed for at være med inde over. En investering i et efterskoleophold er vigtig og skal også komme forældrene til gode ved, at de oplever, at de får del i efterskolelivet,« mener forstander Jan Fredsted.

Foto: Henrik Kastenskov/fotoco

Det var godt at få et emne taget op til debat. I forhold til vores egen dreng har jeg nu mulighed for at spørge ind til hans forbrug af sodavand og pizza og komme med min mening.

11

efterskolen · no. 07 · november 2010

12

stort&småt

r e t r a v frik 12

festival

DU M

ME S

VIN

ligere et dumt svin? r re au, samt yder læ in s e ddannelsesnive ld su a k om med gd n er un a eo til vid Må m fra 0. klasse rvejs, herunder og . at inspirere unde

oler kan til bl.a danske folkesk materiale der kit" som hjælp r kan elever i et "Megafon som og er r, eb te gr sig be Fra 1. novembe an er e ov kendte nelser reflekter t sker i le medier. ungdomsuddan borgerskab. De ed navigere i socia m og er ed m gh ka tti gs re in ti, isn ra rv et seriøst ok de dem ækkende un intensiv t med ed den landsd om at arbejde Instituttet r af le rksætte et nd jd ivæ ha be en og ar forbindelse m Kampagn være kreative rdi", som er ud at Fo til ti af ra ne e er ok t gn ev ve em el ere pagne, "D e st ørre indsig omsbyen på emne og aktiv ag, for at skab heder og Ungd dr bi tig et ke er tis sk ra ne ok m for Men deres eget de inisteriet.

Integrationsm interesse. og tteres, ler mindre Det skal deba r skole, klasse el ges for givet. ta ke ik al hv sk ti e som samlet en ordan gø sk M . n ke på w w w. ka vir Demokra ge lse al lig ge sk Delta get skal senest ges i, hvis det r ra lta ha id de e eb lig og nc s re ke lges 12 re ik ur udford Herefter udvæ og unge, der grupper. Konk februar 2011. mpetenssant for børn 1. ko re le d. te tiansk in nd t .d ris ha di de Ch or ke an m demokratis DemokratiF s materiale på tilhørsfølelse, æsentere dere pr al sk r de , begreber som finalister dforråd? svar i deres or t d. 7. mar ts. cer og medan borg til en even de fin re ge kan alle delta tiFordi.dk s begyndelse r er udarbejdet w w.Demokra Fra kampagnen ratiFordi.dk. De Se mere på: w ok em n .D tri w w se w as kl på sset information rvisningen tilpa øvelser til unde materiale med

Prisvindende ungdom sroman om ”Min lille Malvina” af Bea te Teresa Hanika er en ny ungdomsroman om den magtesløshed og frygt, der følger med incest. Men også en bog om mod, venska b og kærlighed

efterskolen · no. 07 · november 2010

Malvina nærmer sig sin 14-års fødselsdag, og alt, hun ønsker sig, er et normalt teenag e-liv med kærlighed, fes ter og uafhængighed. Men Ma lvinas liv er noget rod, og mens hun forsøger at skabe orden, for tsætter problemerne omkring hen end de. e.

"Bedstefar har kysset mig "B ," siger jeg, eller jeg hører mig selv sige det. "Jeg vil ikke hav ha e, at han kysser mig igen.” Far siger ikke et ord.

Hve H rken Malvinas foræld re eller søs sø kende tager Malvin as ord alvorligt.

Ma M lvina forsøger at und gå at skulle tage h til sin bedstefar ale hen ne med mad, s som hun ellers har fået besked på, da b stefar ikke selv kan bed klare sig efter b stemors død. Hun bed tvinges på den måde til for tsat at skulle besøge en

incest bedstefar, der gang på gang misbruger sin sta tus som kærligt familiemedlem , når han rører Malvinas krop og kysser hende. Truslerne fra bedstefar skaber fryg t og for virring, og Malvina formår ikke at sige fra.

Hun føler, at hun er blevet frarøvet sin barndom, og hendes liv er fuld af "blinde plette".

Dette er tyske Beate Ter esa Hanikas debutrom an. Hun er født i 1976 i Tyskland og vandt i 2007 den tyske børne- og ungdomsbogpris Oldenb urger Kinder und Jugend buchpreis for "Min lille Malvina".

Bogen er også nomine ret til Deutscher Jugendliteratu rpreis 2010.

Med "Min lille Malvina" har Beate Teresa Hanika taget fat i et yderst følsomt emne: seksuel misbrug af bør n. Med en forsigtig, men dog klar tone sætter hun ord på flere af de svære problemstillinge r, som et misbrugt barn stå r i. En stærk og barsk roman, der fintfølende formår at fremstille en svær situation.

Bogen udkommer på TU RBINE forlaget.

Vejledende pris 249,00 kr.

stort&småt

13

Konference:

Generation Onli ne Musikalsk julegave til efterskolerne Alle landets efterskoler kan se frem til at modtage en gave i december i form af nodehæfte og cd materialet”12 melodier af Niels Svenningsen” fra Niels Svenningsen Fond.

Komponisten Niels Svenningsen (1893-1977) store kærlighed til naturen og lyriske tekster forenede han ved at komponere musik til teksterne, så de kunne synges ved familiesammenkomster på gården og fællessang i det ganske land.

Da pianist Rasmus Skov Borring modtog en gammel slidt læsertaske fyldt med Niels Svenningsens håndskrevne nodeark, blev han sendt ud på en musikalsk rejse. En rejse, der førte ham halvfjerds år tilbage i tiden – til dengang Niels Svenningsen skrev sine melodier. En rejse, hvis formål var at bringe musikken ind i det 21. århundrede og gøre den folkelig og tilgængelig for nye generationer.

Rasmus Skov Borring har løst opgaven ved at bibeholde de oprindelige melodier men lave nye g harmoniseringer, så melodien bakkes op af en ny og moderne klang. Teksterne eksisterede allerede da, Niels Svenningsen komponerede, og blandt tekstforfatterne er Jeppe Aakjær, Tove Ditlevsen og Piet Hein.

Sangene på "12 melodier af Niels Svenningsen" er indspillet i to versioner – både med sang, så man kan lære at synge den – og som instrumental syng-med version, der kan bruges til fællessang.

kere 2011 nu melde Unge fors idéer kan se ly g o r te ionale rojek

Der er svar, ny vid en og gode erfari nger at hente på nationale konferen den ce "Generation On line", der holdes University College ved Syddanmark, Esbje rg, tirsdag d. 8. februar 2011. De t er første gang, der holdes en na konference i tilkny tional tning til den årlige Sikker Internet Da g.

Konferencen henv ender sig til alle pr ofessionelle på børne-unge områd et – lærere, pæda goger, klubfolk, konsulenter, unde rvisere ved bachelo ruddannelser m.fl.

Medierådet for Bø rn og Unge og Ce nter for Undervisn midler ved Unive ingsrsity College Sydd anmark, Esbjerg, bag konferencen, står der præsenterer den nyeste viden for området. inden Digital dannelse er temaet i et oplæg fra Birgitte Holm Sørensen, formand for Medierådet for Børn og Unge. Jan Kampmann, Instit ut for psykologi og uddannelsesforsk ved Roskilde Unive ning rsitet, taler om tw eens som medbor og forbrugere i et gere digitalt samfund.

Formand for IT- ve der foreningen Jo jle hn Klesner for tæ lle r om læringspoten let i nye medier. Og tia Jette Kofoed fra Danmarks Pædago ske Universitet for gitæller om digital mobning.

Konferencedeltage rnes egne erfaring er og viden bring spil i 18 temawor es i kshops, der afvikl es om eftermiddag en.

Læs mere om konfe rencen på ww w.ucsyd.dk/ge nerationonline.

efterskolen e efte eft fte ftt rsko rssk sko kole len len en · no. no no o.. 07 07 · november novem ovem ove ve ember ber be ber er 2010 2010 201 20 0110 10

ep rnat jser til inte spændend mier og re Elever med ræ ingen til ep d g el en n om p ar tede tilm st er b m sig til dyste ve no cer. Den 1. konkurren .

11 0 2 re ke har Unge Fors jekt, eller dende pro n æ d sp ro et elever stra gule rundskole med en ek em d r fo Har dine g b forlø er at lave et af lyse idé du lyst til vedet fuld o h e re er d ke ar rs ?H ? Unge Fo for enden på re kreative ab væ sk at en e id og kan lid ed naturv m e d ej b r at ar nd e chancen fo samtidig vi e måde og d en jser og d re n e æ al n en sp internatio r, ie m ræ p kontante r. sorpræmie fede spon ceerr konkurren for alle tre st ri sf g in eld om d e Der er tilm Læs mere 2. mar ts. en d iden es ag m sd m n o r på hje nkurrence enkelte ko u eforskere.n w w w.ung

Hvad sker der me d børnene, når de forsvinder ind i computerens og mobiltelefonens dig itale univers? Hvor takles mobning, dan når den sker via Fa ce book eller sms?

Hvordan kan vi br uge de digitale me dier på en positiv kreativ måde? og

14

rådgivning

familierådgivning fastholder udsatte og sårbare unge af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Udsatte og sårbare unge på efterskolerne har ofte problemer i familien med som ekstra bagage, når de tager på efterskole. Familierådgivning i efterskoleregi giver derfor god mening, når denne gruppe af unge skal fastholdes på efterskolerne, viser evaluering af toårigt projekt agagen hjemmefra kan være for tung, når en ung tager på efterskole. Konflikter og skrøbelighed kommer ofte på tværs af den unges drøm om et fantastisk år på efterskole og får den unge til at droppe ud.

Men en særlig indsats, i form af familierådgivning kan hjælpe den unge til at gennemføre efterskoleopholdet og komme godt videre med en ungdomsuddannelse. Det viser evalueringen af det toårige projekt "Familierådgivning i efterskoleregi – et udviklingsprojekt med udsatte og sårbare unge som målgruppe" som Fonden Vita har stået bag i samarbejde med Efterskoleforeningen. I projektet indstillede 13 efterskoler i alt 48 unge til familierådgivning, der bestod af et samtaleforløb med en konsulent, hvor også den unges forældre havde mulighed for at deltage i et vist omfang.

efterskolen · no. 07 · november 2010

B

Skilsmisser og alkoholmisbrug i familien Projektets unge medbragte en række problemer på efterskole, så som ubearbejdede skilsmisser, tab af forælder ved dødsfald, forælders alkoholmisbrug, psykiske problemer hos mor eller far og voldelige forældre.

Problemer, der blandt andet kom til udtryk ved tristhed, ensomhed, manglende selvværd, vrede og cutting. »Min mor drikker, og der har været rigtig meget der, og så har jeg også skåret i mig selv.

Jeg var også indelukket, og jeg var meget dårlig til at snakke om mine problemer og sådan noget,« fortæller en af de unge, der blev spottet på efterskolen og tilbudt samtaler med en konsulent fra Fonden Vita.

Samtaler ud fra forandringscirklen Udover at støtte den unge i at gennemføre efterskoleopholdet, var projektets mål at fremme den unges positive sociale, personlige og faglige udvikling. En udvikling der skulle

gøre de unge i stand til at klare "her og nu belastninger" og på længere sigt anvende de redskaber, de havde lært i forløbet.

I projektet fik de unge tilbudt jævnlige samtaler med en konsulent, havde imellem samtalerne mulighed for at ringe eller sms´e til konsulenten, og den unges forældre blev desuden tilbudt at deltage i en eller flere samtaler. Derudover garanterede konsulenten den unge tavshedspligt og gik kun videre med viden fra samtalerne, hvis den unge havde givet grønt lys dertil. Fælles for samtalerne var, at VITA´s konsulenter arbejdede ud fra ”forandringscirklen, hvor konsulenten og den unge sammen gik igennem faserne kontakt og tillid, erkendelse, motivation, afprøvning af nye tanke- og handlemønstre, fastholdelse og afslutning. Sidst var der indbygget et såkaldt efterværn, hvor konsulenten i nogle tilfælde støttede den unge i overgangen fra efterskole til uddannelse.

Samtaler skaber forandring Samtalerne med en ekstern konsulent hjalp i langt de fleste tilfælde de sårbare unge. »Jeg har det meget bedre. Jeg har forandret mig på rigtig mange måder, og har fået det bedre med min mor. Jeg er sådan lidt mere rolig, og har mere overskud til forskellige ting. Jeg giver ikke bare op, eller hvad man nu skal sige.

Det gjorde jeg i starten på efterskolen. Hvis jeg bare havde det lidt dårligt, så ville jeg hjem, sådan var det slet ikke senere,« fortæller en af projektets unge Evaluering af projektet "Familierådgivning i efterskoleregi" viste således, at hele 98 % af de sårbare og udsatte unge opnåede en personlig udvikling, 83 % udviklede sig socialt og 55 % af de unge gjorde faglige fremskridt.

Færre konflikter i familien Men også hjemme i de unges familier

indvirkede samtalerne positivt. 70 % af de sårbare unge oplevede således, at de fik større nærhed, forbedret kommunikation og lavere konfliktniveau i forhold til deres forældre »Mit forhold til min mor er blevet bedre.

Det hjalp. Vi har prøvet det før, men problemerne kom igen. Vi kan meget bedre takle hinanden, hvis der er noget, vi er uenige om. Og vi kommunikerer meget bedre sammen, synes jeg. Jeg har lært min mor bedre at kende eller hvad man skal sige. Forstår hende lidt bedre hendes tanker,« fortæller en unge pige.

Pigens mor oplever også en forbedring af relationen. »Vi snakker bedre sammen nu – mere ordentligt. Vi har lært at se anderledes på tingene, og jeg ser andre sider ved min datter. Vi kan godt hygge os sammen nu. Mine bekymringer er blevet mindre,« siger moren.

Dropout-procenten falder Den udvikling de unge opnåede under samtaleforløbet, gav det ønskede resultat i form af ekstra lav dropout-procent på de skoler, der deltog med flest elever i projektet. Samlet vurderer efterskolerne, at omkring halvdelen af de unge, der deltog projektet, ikke ville have gennemført efterskoleopholdet uden familierådgivningen.

Hvad virker for de unge?

Under evaluering af projektet giver de unge giver udtryk for, at det er vigtigt at de kan kontakte konsulenten, når de har brug for det og kan være i projektet, så længe de har behovet. Samtidig oplever de unge, at rådgivningen sker på deres præmisser og dermed giver dem ejerskab i processen med at løse problemer. Og de fremhæver konsulentens tavshedspligt, der hjælper dem til hurtigt at få tillid til den voksne. Endelig peger de unge på

rådgivning

15

Jeg har forandret mig på rigtig mange måder og har fået det bedre med min mor. Jeg er sådan lidt mere rolig, og har mere overskud til forskellige ting. Jeg giver ikke bare op. holde-af-kompetencen” hos konsulenten, der betyder, at de føler sig respekterede og mødt af et menneske, der lytter, er nærværende og nogle gange bruger sin fritid på at sms´e med den unge.

Ekstern konsulenter virker for skolerne Konsulentens eksterne rolle har, ifølge flere forstandere på de deltagende skoler, været afgørende for projektets succes. Blandt andet fordi lærerne ser sig selv som efterskolelærere og ikke behandlere. »Vi kan ikke både være behandlere og autoriteter. Det hænger ikke sammen. Jeg kan ikke den ene dag sidde og skælde en elev ud for et eller andet, og så den næste dag sige ”jamen hør her, nu skal vi være tæt-

te og du skal fortælle mig alt, du ved”,« lyder det fra en af projektets efterskoler.

Thomas Hansen, der er afdelingsleder i Fonden Vita, er heller ikke i tvivl om, at efterskolerne i nogle tilfælde har brug for ekstern hjælp. »Efterskolerne gør en kæmpe indsats for at hjælpe deres udsatte og sårbare elever.

Men indimellem løber skolerne panden i mod muren i forhold til de unge og deres familier og får brug for at drøfte problemerne med nogle som os, der tage samtaler med de unge og vejlede lærerne i, hvordan de skal tale med de unge og støtte dem i at få løst deres problemer,« siger Thomas Hansen.

bonus Udviklingsprojekt 13 efterskoler deltog fra maj 2007 til november 2009 i projektet "Familierådgivning i efterskoleregi – et udviklingsprojekt med udsatte og sårbare unge som målgruppe" Bag projektet stod konsulenter fra Fonden Vita – center for socialt arbejde i samarbejde med Efterskoleforeningen. efterskolen · no. 07 · november 2010

Foreningen har fået bevilget forsøgsog udviklingsmidler til at udarbejde et vejlednings- og inspirationsmateriale, som skal hjælpe skolerne i deres arbejde med de sårbare unge, der kræver en særlig indsats og et særligt samarbejde med eksterne instanser.

Materialet forventes at udkomme inden årsskiftet.

16

rådgivning

når projektøren slukker

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Hvad sker der, når et projekt som "Familierådgivning i efterskoleregi" slutter og ressourcerne til samtaleforløb med eksterne konsulenter forsvinder?

På Midtjysk Ungdomsskole gav projektet inspiration til at udvikle arbejdet med kontaktgrupperne, men skolen savner og mangler en familierådgiver or et år siden lukkede og slukkede projektet "Familierådgivning i efterskoleregi", og dermed forsvandt også de ressourcer, der igennem to år havde finansieret eksterne familierådgivere til at støtte skolernes mest udsatte og frafaldstruede elever.

Nogle af projektskolerne er slået tilbage til start, mens andre forsøger at videreføre tankegangen i projektet. Men fælles for dem alle er, at de gerne ser, at familierådgivning i efterskoleregi bliver et permanent tiltag i arbejdet med udsatte og sårbare unge.

efterskolen · no. 07 · november 2010

F

Udvikling af arbejdet med kontaktgrupper På Midtjysk Ungdomsskole har projektet givet inspiration til at udvikle arbejdet med kontaktgrupper, fortæller skolens forstander Bo Thorup. »Vi har opprioriteret kontaktgrupperne fra 20 minutter til en time ugentligt og desuden planlagt et indhold for møderne. Så hvor tiden i kontaktgrupperne – lidt sat på spidsen – før kunne gå med at snakke om, hvad de skulle have til middag, tager samtalen nu udgangspunkt i dilemmaer, de unge kender til. Derudover har hver elev fire personlige samtaler med sin kontaktlærer i løbet af året,« fortæller Bo Thorup.

Tættere forældresamarbejde I det kommende skoleår vil skolen fortsætte udviklingen med at støtte og fastholde alle

skolens elever ved at tilbyde trivselssamtaler til alle elever i starten af året med mulighed for flere til særligt udsatte elever.

Et øget fokus på forældresamarbejde skal samtidig kompensere for de huller, som skolen ofte oplever, der er imellem elevernes og forældrenes fortælling. »Vi kan for eksempel opleve elever, der har det rigtig dårligt, fordi de ikke føler sig værdsat og rost af deres forældre, og det ødelægger deres forhold til andre voksne.

Sådanne elever håber vi at kunne hjælpe via et tættere samarbejde med forældrene,« fortæller Bo Thorup.

Familie-psykologisk skadestue Men trods de nye tiltag savner skolen ressourcer til en familierådgiver. »Siden ressourcerne til en familierådgiver forsvandt, har vi været nødt til at sige farvel til elever, som vi ikke har haft mulighed for at hjælpe. Vi trænger hårdt til en familie-psykologisk skadestue. En familierådgiver har fokus på familien. En psykolog derimod tager

sig af personens problemer, men løser ikke problemer i forhold til familien.

Samtidig er det vigtigt, at familierådgiveren kommer ud og arbejder i miljøet hos os.

Kommunerne sidder hårdt på pengene og kan kun tilbyde samtaler hos en psykolog og i sjældnere tilfælde en familierådgiver, men altid ude i kommunen,« fortæller Bo Thorup.

Overgang fra efterskole til uddannelse Udover ressourcer til en ekstern familierådgiver kunne Bo Thorup også ønske sig økonomi til at etablere et efterværn, der kan støtte skolens udsatte elever i overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse. Elever, der i skiftet fra et miljø til et andet, oplever ny usikkerhed og risikerer at falde tilbage i gamle mønstre. »Vi har behov for en politisk holdningsændring i retning af, at når man sender en udsat ung på efterskole, så følger der også tilstrækkelige ressourcer med,« fastslår Bo Thorup.

Siden ressourcerne til en familierådgiver forsvandt, har vi været nødt til at sige farvel til elever, som vi ikke har haft mulighed for at hjælpe.

12678

Samfundsfag Før du googler

Fagbogsserien til 7.-10. klasse 32 sider

kr. 99,-

Gyldendal VIDEN

ex moms

Gyldendal VIDEN er en fagbogsserie til eleverne i overbygningen.

VIDEN DU KAN STOLE PÅ Gyldendal VIDEN præsenterer eleverne for emner, som d spiller en rolle i det samfund, de lever i. Det faglige indhold er er højt, men skrevet i et lettilgængeligt sprog. Seriens titler kan anvendes i samfundsfag samt i projektopgaven, ved fremlæggelser og til faglig læsning.

LÆSEPÆDAGOGISKE HENSYN I Gyldendal VIDEN er læsepædagogiske hensyn medtænkt.

Hver bog indleder med at præsentere emnets problemstilling, hvilket sikrer elevernes ”læsning med et formål”.

I litteraturlisten får eleverne hjælp til at søge videre på nettet og i bøger.

Nyheder!

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

rundt på gulvet med den

personlige fortælling af: Lynge Korsgaard og Lea Krammer-Dandanell, lærerstuderende

Ved at kombinere drama med elevernes personlige fortællinger kommer man rigtig langt på et modul på 45 minutter. Eleverne oplever, at deres fortællinger er vigtige og kan bruges til noget. Underviserne kommer tættere på eleverne ofie sidder på gulvet og famler lidt med sit notepapir. Hun fortæller om sin morfar, som døde for et år siden. Man kan se, at fortællingen påvirker hende. Hendes øjne bliver blanke, men hun fortsætter med at fortælle. Hun sidder i en gruppe med fem fra hendes dramahold, der alle lytter koncentreret. Gruppen fortæller ud fra overskriften "Noget du har mistet". Fra en anden gruppe kan man høre fnisen. Det er gruppen, som fortæller om det mest pinlige, de har gjort. De sidder tæt sammen og bøjer sig ind mod hinanden for at få hele fortællingen med. Rummet summer af intensitet, mens de personlige fortællinger bliver fortalt i de små grupper.

Fortællinger er blevet brugt igennem de sidste mange tusinder af år. De er blevet fortalt med mange formål: For at videregive grinagtige oplevelser, kloge erfaringer, etik og moral. Fortællingerne har været præget af humor eller af alvor alt afhængigt af situationen, til-

efterskolen · no. 07 · november 2010

S

hørerne og fortælleren. Nogle af fortællingerne er blevet skrevet ned: 1000 og én nat, Brødrene Grimms folkeeventyr og De Nordiske myter – for blot at nævne et par stykker. De er alle fortællinger, der er gået fra mund til mund, fra folk til folk. De er kendt og elsket af mange, velsagtens fordi tilhørerne kan bruge indholdet til noget – genkende sig selv, føle tryghed eller hvad det ellers kan være. Tiden, hvor folkeeventyr og myter opstod, er muligvis forbi, men der er stadig meget at berette om – fortællinger findes og høres overalt. Der er stadig oplevelser, erfaringer og moraler at hente i vid udstrækning hos hvert menneske, og man behøver ikke være uddannet eller have levet et langt liv for at have noget på hjertet.

Tilbage til dramaholdet, hvor eleverne har et forløb om den personlige fortælling. De er færdige med at fortælle og skal nu i fællesskab give fortællingerne et scenisk udtryk.

fortælling

19

bonus C:ntact: C:NTACT er en selvstændig fond der har til huse på Betty Nansen Teatret. C:NTACT laver kunstneriske projekter for unge med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Det essentielle for C:NTACT er at skabe levende møder imellem mennesker med den personlige fortælling som udgangspunkt. www.contact.dk

Den tredje fase har været produktorienteret i forhold til egen forestilling. Med udgangspunkt i flere af vores egne fortællinger skabte vi en fælles fortælling, der efter tre ugers intenst arbejde udmundede i en forestilling, som blev vist på Den frie Lærerskole.

”Det trygge rum” Begrebet ”Det trygge rum” har været til grundig diskussion undervejs i vores speciale. Hovedspørgsmålet har lydt: ”Hvad skal læreren have taget stilling til, før han/hun går ud og arbejder med den personlige fortælling med en flok elever?” ”Det trygge rum” er rummet, hvori de personlige fortællinger skal fortælles. Det er et rum med helt klare og tydelige rammer, hvor alle ved, hvad der kan fortælles, og hvad der skal ske med det fortalte. I det rum skal eleven føle sig tryg ved at fortælle og være klar til, at det fortalte skal bruges i det videre forløb. ”Det trygge rum” skabes igennem leg, berøring, tillidsøvelser og opmærksomhed på hinanden, men på trods af gode intentioner og godt forarbejde er der stadig risiko for, at elever pludselig kan føle sig utrygge. For at lægge et sikkerhedsnet ud kan man yderligere benytte sig af et ”Stop-ord”. Det giver eleverne tilladelse til at trække sig øjeblikkeligt uden at skulle forklare sig. Et ”Stop'ord” er et aftalt ord uden værdi, for eksempel orange, ost eller skib, og det kan siges på et hvilket som helst tidspunkt, hvor eleven føler sig utryg ved situationen.

efterskolen · no. 07 · november 2010

Vores speciale fra Den frie Lærerskole Vi er seks lærerstuderende, der i vores afsluttende speciale har arbejdet med brug af den personlige fortælling i drama. Den grundlæggende idé er inspireret af 'C:ntacts' arbejdsmetoder om at styrke mødet imellem mennesker med forskellige kulturelle og sociale baggrunde med udgangspunkt i personlige fortællinger. Formålet med specialet har været at undersøge, hvordan man kan bruge de personlige fortællinger i dramaundervisningen på for eksempel efterskoler.

Vores arbejde har bestået af tre faser: En praktisk undersøgende, en praktisk udøvende og en forestillingsorienteret. Første fase har været meget eksperimenterende, eftersom vi ikke har kunnet finde noget direkte litteratur om emnet personlige fortællinger i drama, og vi har derfor skullet gøre egne erfaringer. Vi har undervist hinanden med forskellige genrer som indgangsvinkel (montage, absurd teater, Laban, Boal). I praksis har vi for eksempel brugt Labans bevægelsesteori og Boals forumteater som ramme for de personlige fortællinger.

I anden fase gik vi fra at være prøvekaniner til at forsøge os som undervisere. Med vores erfaringer fra første fase udarbejdede vi tre undervisningsforløb med tre forskellige indgangsvinkler: Fysisk-ekspressiv, montage og lyrik. Med dem i hånden overtog vi dramaundervisningen på Langelands Efterskole i to uger. Forløbet endte med tre små sceniske fremvisninger.

Den Personlige Fortælling i praksis Hvordan gør man så? Hvordan tilrettelægger man en typisk undervisningsgang med den personlige fortælling i drama? Man starter med en opvarmning, som gør holdet klar og fokuseret.

I dette eksempel har underviseren valgt, at fortællingerne skal handle om en rejseoplevelse. Alle elever får ti minutter til at finde en fortælling frem fra hukommelsen og til at skrive et par stikord ned til den. Herefter sætter eleverne sig i grupper af max. seks og fortæller nu på skift deres fortællinger. Efter hver fortælling skriver resten af gruppen individuelt lidt stikord ned til den fortalte fortælling, så de husker detaljerne og samtidig bliver klar til at fokusere på den næste fortælling, de skal høre. Når alle har fortalt, skal de seks gruppemedlemmer samlet vurdere, hvilken fortælling de vil arbejde videre med.

Det skal de vurdere i forhold til det dramaturgiske materiale i fortællingen og ud fra, hvordan de kan udtrykke den scenisk. Når gruppen har valgt en fortælling, får de til opgave at arbejde videre med fortællingen ud fra en dramatisk genre, som læreren har valgt på forhånd. Opgaven kan være, at fortællingen skal fortælles i fem billeder, eller at den skal fortælles med en anden synsvinkel, som henholdsvis hører ind under genrerne billedteater og absurd teater. Når grupperne har arbejdet i et aftalt tidsrum og er klar, fremviser de deres arbejde.

20

fortælling

Der er så meget, man kan Vi har eksperimenteret med mange genrer og indgangsvinkler til den personlige fortælling. Vores erfaring er, at så snart det trygge rum er etableret, kan man lave drama ud fra den personlige fortælling i næsten alle facetter at dramaundervisningen. Når man først befinder sig i det trygge rum med en gruppe, skal man ikke være bange for at vise følelser. Det er tilladt at grine, ligesom det er tilladt at blive berørt. Følelserne skal kunne stå for sig selv og ikke påvirke det videre arbejde.

Eleverne oplever, at deres fortællinger er vigtige og kan bruges til noget. I processen er de både instruktører og skuespillere og har glæden ved at skabe drama i stedet for kun at udøve det.

Som underviser kommer man tættere på eleverne. I arbejdet med den personlige fortælling indtager man mere rollen som vejleder end som underviser, hvilket giver eleverne større handlemulighed og frihed. En stor fordel ved at arbejde med den personlige fortælling er nemlig, at man kan ende med et rigtig godt og flot scenisk udtryk på meget kort tid. Man behøver ikke at afsætte flere undervisningsmoduler for at tage det i brug, for man kan nå langt på 45 minutter. På den anden side er der også så meget materiale og stof at hente frem, at man nemt kan gå i dybden med det og producere en stor forestilling over længere tid.

Eleverne oplever at være værdifulde Fortællinger er identitetsskabende. Vi fortæller om os selv til en tilhører, og dermed skaber vi udadtil en del af vores identitet. Men også indeni sker der ting og sager, når vi fortæller – det kan virke forløsende at sige ting højt. Som der står i Karin Flensborg og Kirsten Thonsgaards bog "Tid til fortælling": ”Nogle historier(…) er et led i vores bestandige dialog med os selv og med andre om tolkningen og forståelsen af den virkelighed, vi lever i”.

Ved at fortælle sker der en dannelsesproces med eleven, og ved at arbejde med fortællingerne, oplever eleverne, at det, de har i sig. er værdifuldt.

I arbejdet med den personlige fortælling i dramaundervisningen har vi oplevet, hvor mange spændende, sjove, rørende og ikke mindst gode fortællinger, eleverne gemmer på. Der er store mænger af råmateriale – nok til flere stykker, det handler blot om at få fortællingerne frem og arbejde med dem.

Måden hvorpå fortællingerne kommer til udtryk, kan være mange: En montage kan én ting, fysisk ekspressivt noget andet, nogle vælger at udtrykke sig igennem et digt og andre vælger at lade fortællingen stå for sig selv i sin rene form. Det er ikke det væsentlige, hvordan fortællingerne kommer til udtryk, men at de bliver udtrykt.

De gange vi har undervist i den personlige fortælling, har vi oplevet, at eleverne føler et stort engagement. Det skyldes, at alt, hvad vi

arbejder med, omhandler eleverne. Det er dem og deres fortællinger, der er i fokus. De skaber drama ud fra et stof, de selv er kommet med og oplever betydningen og værdsættelsen af fortællingen, fordi vi som lærere vægter dem og bruger dem.

Sofie og hendes gruppe bukker. De har fremvist en serie på fem stilbilleder, der illustrerede Sofies morfars død. Hun smiler og er glad for det produkt, der kom ud af hendes fortælling. De sætter sig ned, og næste gruppe gør klar til at vise deres fortælling.

Specialegruppen bestod af studerende ved Den frie Lærerskole Tanja Pleh Nielsen, Tone Breinholt, Lene Hjortslev Petersen, Charlotte Roslev, Lea Krammer-Dandanell og Lynge Korsgaard.

bonus Inspirationshæfte Gruppen samarbejder med forlaget DRAMA om at få udgivet et undervisningskatalog indenfor brug af den personlige fortælling i dramaundervisningen. Undervisningskataloget skal indgå som en del af en serie af inspirationshæfter til dramaundervisning.

Undervisningskataloget skulle gerne blive udgivet i starten af næste år og kommer til at indeholde beskrivelser af opvarmningsøvelser, metoder til at få de personlige fortællinger frem og forslag til scenisk fremstilling af fortællingerne.

BICO – din leverandør af teaterbelysning

efterskolen · no. 07 · november 2010

Stort eller lille projekt? Du finder altid den rette teater- eller showbelysning hos BICO. Du kan – blandt meget andet – finde lamper, bevægelamper, følgespots, led, stativer, farvefiltre, gobo’er, dæmpere, røgmaskiner, lysborde, gaffa, pære, lommeknive, lommelygter og handsker hos os.

Bestil et gratis og uforpligtende kursus – i valg, tilslutning og brug af udstyr – samt nogle grundtrin i belysning hos Kenneth på 25 57 26 16 eller kj@bico.dk.

Så er du klar til at vælge det rette udstyr.

Mose Allé 16, 2610 Rødovre, www.bico.dk

retorik

21

r e r læ e d n e is v e b r e v o den orisk rådgiver

af: Michael Lykke, ret

gør dig sårbar for kritik sykologisk forskning viser, at en aktiv feedback-kultur øger arbejdsglæden markant på en arbejdsplads. Årsagen er, at feedback opfylder et basalt behov for at blive set og få anerkendelse for vores indsats.

P

Michael Lykke er retorisk rådgiver med en fortid som efterskolelærer.

Han kommenterer her i efteråret på lærerrollen ud fra et retorisk perspektiv med særligt fokus på troværdighed.

Vi ved alle, at det er rart at få ros for vort arbejde. Og selvom det kan være træls at få ris, så er de fleste glade for at få et godt råd med på vejen, som gør det nemmere at få klassen til at fungere.

Men undersøgelser viser også, at det virker meget bekræftende og motiverende at blive spurgt, om man vil GIVE feedback.

Hvis du spørger din kollega, om hun har lyst til at se dig undervise og give en tilbagemelding, så siger du samtidig til hende: "Jeg syntes, du er en dygtig underviser. Jeg vil gerne lære af dig!"

Når du beder en kollega om at give dig retorisk feedback på din undervisning er det en god idé, at du vælger ét eller to områder, som du gerne vil have en tilbagemelding på. F.eks. kropssprog, din relation til eleverne eller forløbets opbygning.

Det gør det nemmere for din kollega at give en konstruktiv og konkret feedback, som du kan bruge fremadrettet. Hvis du tør gøre dig sårbar over for en kollega, vil du opleve, at du hurtigt bliver en dygtigere og mere vellidt lærer og kollega!

Tlf. 70 10 44 66 www.inventarland.dk

efterskolen · no. 07 · november 2010

Kontakt din lokale konsulent

Ikke alle skoler arbejder systematisk med retorisk feedback som et udviklingsværktøj. Det er en skam, for det er en nem og billig måde at lave intern kompetenceudvikling på, men hvorfor så ikke lave din egen lille retorik-læringsenhed med en kollega?

22

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n men

tidligere topdirektør bruger sin tid på efterskolerne af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Tidligere topleder har valgt at bruge tiden på efterskolesagen. Han ser det som afgørende for samfundet, at så mange unge som muligt kommer på efterskole vis alle unge kom på efterskole, havde vi et bedre Danmark.« Der er eftertænksomhed bag, når Povl Asserhøj udtaler sig. Han søger hverken efter smarte eller opsigtsvækkende vendinger. Det virker som om, den tidligere topdirektør mener hvert et ord. I dag har han droslet ned i erhvervslivet og bruger tiden som formand for Baunehøj Efterskole og medlem af Efterskoleforeningens styrelse. »Efterskolerne kan i kraft af, at det er kostskoler noget, som ingen anden institution i det danske samfund kan. De løfter de unges sociale og faglige færdigheder på en sådan måde, at de unge både får et bedre liv og et bedre arbejdsliv,« siger den tidligere erhvervsleder.

Med den overbevisning har Povl Asserhøj efter et langt arbejdsliv som leder i sto-

efterskolen · no. 07 · november 2010

»H

re danske virksomheder valgt at bruge sin nye fritid på efterskolesagen. »Min mission er at sikre, at så mange unge som muligt kommer på efterskole, og at vi får udbredt kendskabet til skoleformen,« siger Povl Asserhøj.

Social ansvarlighed I den tidligere erhvervsleders øjne har efterskolerne stigende samfundsmæssig betydning, for de unge udvikler sig på helt anden vis i en skoleform, hvor der er en meget tæt voksenkontakt. Det er med til at give de unge indblik og forståelse. »Det er en floskel, men jeg mener den holder, at efterskolerne skaber flere hele og dygtigere mennesker. I et samfund som bliver stadig mere globaliseret, og hvor det kan være vanskeligt at finde vej i livet, er det afgørende, at de unge får en ballast, så de både udviser social ansvarlighed og får en fællesskabsfølelse,« siger Povl Asserhøj, der fra sin tid som bl.a. administrerende direktør i DONGS gasforsyningsselskab har blik for erhvervslivets behov for mennesker, der både er fagligt dygtige, kan tænke selvstædigt, men også arbejder sammen.

Povl Asserhøj ser et behov for opgør med et samfund, hvor borgerne opdrages til at kræve deres rettigheder opfyldt, men mindre på at opfylde sine pligter i samfundet. Samtidig er kontrol og bureaukrati voksende, mens der i stedet burde være meget

mere fokus på den enkeltes grundlæggende frihedsrettigheder. »Det er indlysende, at vi i den kontekst har brug for efterskolerne og de særlige egenskaber, som eleverne kommer ud af efterskolen med. På efterskolen lærer eleverne, at de skal involvere sig og selv investere for at få ting til at lykkes,« siger Povl Asserhøj.

Han er ikke bleg for at tænke efterskolerne ind i en direkte erhvervs- og samfundsøkonomisk kontekst.

Gøre sig klar til arbejdslivet »Det stærkeste incitament ude i verden er penge. Derfor mener jeg også, det er en forkert diskussion at rejse om skolen uddanner til livet eller til arbejdslivet. Begge dele er naturligvis vigtige. Men jeg vil godt slå et slag for, at skolen i langt højere grad skal tage på sig at udvikle evnen til at forberede de unge til arbejdslivet, for ellers tror jeg ikke unge får et lykkeligt liv i fremtiden. Vi har længe bildt os ind, at vi er foran kinesere og filippinere. Sandheden er, at man også i disse lande producerer videnstunge produkter, så vi skal indstille os på at arbejde hårdt for at få succes. I velfærdssamfundet har vi dog vænnet os til, at meget kommer af sig selv, men sådan er det nødvendigvis ikke i fremtiden.« Povl Asserhøj ser en styrke i, at efterskolerne bevidstgør de unge som demokra-

portræt

23

På efterskolerne lærer eleverne, at det er afgørende at investere sig selv for at få ting til at ske.

Den holdning bør udbredes meget mere, mener tidligere direktør Povl Asserhøj.

tiske mennesker med et globalt udsyn gennem den undervisning i medborgerskab, der foregår rundt om på skolerne.

Skal Povl Asserhøj trække en parallel mellem efterskolemiljøet og det arbejdsliv, han selv har haft med mange lederposter, er fællesnævneren fællesskab. »Det har været en glæde for mig at være leder, fordi det er en usigelig tilfredshed at få andre til at fungere sammen om de opgaver, der skal løses. Hvis du er leder for 4-500 mennesker handler det i bund og grund om at frembringe resultater i fællesskab og samtidig have blik for, at virksomheden skal have social ansvarlighed. Jeg mener faktisk, erhvervslivet kan lære meget af det der foregår på efterskolerne. Jeg har ikke andre steder end i efterskolen mødt så mange engagerede mennesker, og alene det kan føre enhver virksomhed meget langt.«

Stillet frit i livet Povl Asserhøj kunne have valgt at bruge sin tid i en række erhvervsbestyrelser, da han stoppede som direktør i DONG. »Men jeg havde prøvet den slags arbejde, så jeg besluttede mig for at få nogle nye vinkler på livet og dermed bruge tiden på noget, der var nyt og anderledes inspirerende for mig. Var jeg trådt ind i nogle virksomhedsbestyrelser, havde jeg blot fået mere af det samme. Med min fratræden som direktør havde jeg det privilegium, at jeg var stillet frit i livet til at bruge tiden lige præcist på det, der giver mest mening lige nu. Derfor valgte jeg et engagement i efterskoleformen og i foreningslivet omkring den lokale golfklub.«

Det stærkeste incitament ude i verden er penge. Skolen bør i langt højere grad tage på sig at udvikle evnen til at forberede de unge til arbejdslivet, for ellers tror jeg ikke unge får et lykkeligt liv i fremtiden.

efterskolen · no. 07 · november 2010

Datter banede vej Povl Asserhøjs vej ind i efterskolearbejdet skete i en vis udtrækning gennem datteren.

Tilknytningen til efterskolen havde for Povl Asserhøjs vedkommende været på vågeblus i 30-40 år indtil datteren i 2002 kom på efterskole. Povl Asserhøj er bondefødt i en familie med stærk tradition for at gå på højskole, men selv kom han dog aldrig til at følge denne tradition. Bortset fra et ophold på Stevns Ungdomsskole som

ganske ung har han ikke været involveret i de frie skoler, før han som tidligere forældre blev bedt om at træde ind i bestyrelsen på Baunehøj Efterskole og senere fik plads i Efterskoleforeningens styrelse. »Vi fortrød aldrig en dag at vores datter kom på efterskole. Da jeg senere blev bedt om at træde ind i skolens bestyrelse, var jeg nok på virket af min mors begreb ”vandregæld”, som betyder, at når man selv bliver givet gode oplevelse i livet, så forpligter det også en selv til at arbejde for at give det videre til andre. Både jeg, vores datter og min familie har fået meget af efterskole, og det vil vi gerne give videre.

Gennem arbejdet for efterskolerne afdrager jeg lidt på den gæld,« siger Povl Asserhøj.

24

meninger

Læserpanelet mener:

Tina Nedergaard opfordrer i Efterskolen nr. 6 efterskolerne til at sætte forældrebetalingen ned ved at droppe de dyre udlandsrejser og nedsætte antallet af undervisningsuger.

Hvad er din holdning til undervisningsministerens indspark?

Birthe Brun, bestyrelsesmedlem Store Andst Efterskole Lige på dette punkt er jeg enig med Tina Nedergaard: Jeg synes også det kan være svært at se det pædagogisk nødvendige i dyre ture til fjerne rejsemål. Min oplevelse er, at en skitur eller måske en tur til en hovedstad kan være fuldt lige så betydningsfuld for den gode fællesoplevelse. Ture til eksotiske rejsemål kan let opfattes som lokkemad for velstillede forældre og deres børn.

Det gælder om at holde forældrebetalingen i ro, derfor finder jeg det ikke i orden, at man lige nu tænker i udvidelse af opholdet.

Asbjørn Nielsen, forstander Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole

efterskolen · no. 07 · november 2010

Når ministeren langer ud efter efterskolerne i forhold til dyre rejser til eksotiske rejsemål, eller når hun beder os om at forholde os til den efterhånden indbyggede praksis, at vi løbende skal konkurrere om at have flest mulige kursusuger, så er der, for mig at se, grund til en vis selvransagelse.

Skoleformen skyder sig selv i foden, hvis vi fortsætter med at udvide antallet af kursusuger for her igennem at finansiere ekstra studieture. Det er, som reglerne er nu, muligt at finansiere en ekstra rejse til udlandet via en ekstra kursusuge og på den måde lade staten betale halvdelen af en sådan ekstra rejse.

Det er da absurd!

Vel er der konkurrence skolerne i mellem. Men vi skal ikke konkurrere på antallet af studieture, skiture, sprogrejser etc. Vi skal turde konkurrere på kvalitet i undervisningen, på de faglige og sociale løft vi giver vores elever og på det pædagogiske arbejde som vi hver i sær står for. Jeg ser det som en kvalitet, at vi bliver mødt med samme muligheder – at tilskuddet er ens for alle skole – og der gives tilskud til f.eks. 40 eller 41 kursusuger.

bestyrelsesarbejde

25

redskaber og inspiration på

bestyrelseskursus Bestyrelsesmedlemmer oplever at få brugbare redskaber og inspiration fra andre efterskoler på nyt bestyrelseskursus

ærktøjer til arbejdet i efterskolens bestyrelse, øget bevidsthed om ansvar og inspiration fra andre skoler var noget af det 50 bestyrelsesmedlemmer fra 24 forskellige efterskoler tog med hjem fra Efterskoleforeningens nye todages kursus for bestyrelsesmedlemmer den 5. – 6. november. Et kursus, der ledte bestyrelsesmedlemmerne omkring de lovmæssige rammer for bestyrelsesarbejde, det løbende arbejde i bestyrelserne, bestyrelsens strategiske rolle, økonomi og helt konkrete efterskole-cases

V

Nyt bestyrelsesmedlem blev klædt på Fra Waldemarsbo Efterskole ved Næstved deltog den samlede bestyrelse, heriblandt Charlotte Chang der er ny i bestyrelsen. »Det at gå ind i en bestyrelse er en stor opgave, som jeg tager meget alvorligt og bestyrelseskurset, tænkte jeg, ville være en god måde at blive klædt på omkring det juridiske, og hvad der ellers ligger af krav til en efterskolebestyrelse. Desuden tog vi i bestyrelsen en samlet beslutning om at deltage for at finde et fælles fodfæste i arbejdet,« siger Charlotte Chang, der oplevede, at kurset levede op til forhåbningerne. »Jeg er blevet bevidstgjort om en hel masse ting i bestyrelsesarbejdet, blandt andet hvilke kompetencer, vi hver især har og kan byde ind med. Samtidig gav kurset os det ønskede fælles udgangspunkt, så vi nu kan gå hjem og se på, hvad vi skal revidere, og hvilke områder vi ønsker at arbejde videre med,« siger Charlotte Chang.

Også erfaringsudvekslingen i gruppear-

bejdet med fire fiktive cases fremhæver Charlotte Chang. »Det at komme ud og få diskuteret med de andre efterskolefolk fik jeg meget ud af.

Her fik vi lejlighed til at drøfte de problematikker, som vi og andre efterskoler sidder med,« siger Charlotte Chang.

Det skulle bundfælde sig Niels Erik Pedersen, der sidder i bestyrelsen på Nordfyns Efterskole, oplevede at komme lidt hovedkulds ind bestyrelsesarbejdet for tre år siden og så blandt andet kurset som en chance for at få mere at vide om det enkelte bestyrelsesmedlems økonomiske ansvar. »De beroligede os med, at skolerne har forsikringer, der fritager bestyrelsesmedlemmernes for det økonomiske ansvar og kunne fortælle, at Efterskoleforeningen aldrig har kørt sager af den art,« siger han.

Kurset gav Niels Erik Pedersen brugbar ny viden, inspiration fra andre skoler og lyst til at tænke nyt i arbejdet med at tiltrække elever.

Først skulle den megen ny viden om bestyrelsens strategiske rolle og funktion dog lige bundfælde sig efter kurset. »Det foregik på et noget højt plan indimellem. Det var tydeligt, at konsulenterne fra Pluss Leadership plejer til at holde kursus for professionelle bestyrelser, snarere end efterskolebestyrelser,« mener Niels Erik Pedersen.

Christen Borregaard en af kursets erfarne deltagere. Erfaring alene kan dog ifølge formanden ikke gøre det i en tid, hvor bestyrelsesarbejdet ændrer karakter. »Der er sket en udvikling i bestyrelsesarbejdet. Tidligere gik man som bestyrelsesmedlem ind i arbejdet med en god portion ærbødighed og fulgte i det store hele forstanderens indstillinger. Den tid er forbi. I dag skal bestyrelsen være langt mere aktiv, spørge ind til hvad der egentlig forgår og sætte hælene i, når det er nødvendigt,« mener Christen Borregaard.

Kurset inspirerede blandt andet formanden for Vojens Efterskole til strukturere bestyrelsesarbejdet i langt højre grad end tidligere. »En af de ting, jeg vil begynde at arbejde med, er en forretningsorden for bestyrelsen, så arbejdet fremadrettet bliver endnu mere struktureret. I en forretningsorden vil vi kunne lave et årshjul, så vi ved, hvad der skal ske på de forskellige møder. Desuden vil vi kunne sætte ord på tidligere uskrevne ting i bestyrelsesarbejdet, « siger Christen Borregaard, der også havde glæde af det kollegiale samvær på kurset. »Det er vigtigt at finde ud af, at man ikke er Palle alene i verden, men en del af et stort netværk, der arbejder for de frie skoler.«

Erfaren formand hentede inspiration Med godt og vel fem års bestyrelseserfaring – de seneste tre år på posten som formand på Vojens Efterskole i Sydjylland – var

bonus Kursus i foråret Den 11. – 12. marts har bestyrelsesmedlemmer på efterskoler endnu en chance for at komme på Efterskoleforeningens nye bestyrelseskursus, denne gang i Slagelse. Tilmelding skal ske senest den 5. februar 2011 på www.efterskoleforningen.dk/ kalender.

efterskolen · no. 07 · november 2010

Tidligere gik man som bestyrelsesmedlem ind i arbejdet med en god portion ærbødighed og fulgte i det store hele forstanderens indstillinger.

Den tid er forbi. I dag skal bestyrelsen være langt mere aktiv.

26

foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen efterskoleforeningen

viljen til at ville, skaber evnen til at kunne

af: H.J. Karlshøj-Andersen, kasserer og styrelsesmedlem i Efterskoleforeningen

et er efterår, og snart har vi den 31.12.

Der er rigtig mange regnskaber, der har fødselsdag den dag. Det er det tidspunkt, hvor vi ”i tal sætter” konsekvenserne af alt det, vi har ”i tale sat” i årets løb. Det er for nogle årets højdepunkt og for andre et nødvendigt onde. I efterskolen er penge og økonomi jo ikke just vores kerneprodukt, men et absolut nødvendigt onde, som fylder stadig mere i hverdagen. Penge har ofte den egenskab, at jo færre der er, jo større opmærksomhed får de.

Jo færre midler, der er til rådighed, jo større krav stilles der til planlægning. Der skal simpelthen udarbejdes et , helst holdbart budget. Det er ikke anderledes i Efter-

efterskolen · no. 07 · november 2010

D

skoleforeningen end det er på skolerne. Det at lave et budget er sådan set meget simpelt.

Bøvlet opstår først omkring forudsætningerne.

I foreningen sidder vi nu og spår om fremtiden, primært de økonomiske forventninger til 2012 og hvorledes de kan koordineres med de behov, forventninger og ønsker, der skal danne ramme for foreningens muligheder for at løse sin opgave for medlemmerne bedst – ikke bedst muligt – men bedst.

Mit udgangspunkt er, som følge af sparekravet til skolerne, at undgå stigning, men holde kontingentet på nuværende, hvilket reelt er det samme som en sænkning, selvom inflationen er begrænset. Ud fra den erfaring, at jo sværere det bliver på skolerne, jo større krav stiller det til servicering og hjælp fra foreningen. Der er naturligvis forskel på skolernes brug af foreningens serviceydelser.

Min budgetforudsætning er fortsat at kunne dække et basisbehov for skolerne, med et supplement af brugerbetalte ydelser, der kan trækkes på. En model der kan yde hurtig hjælp, når der er behov og virke som en slags forsikring i ”tynde” perioder.

Et område, der har stor bevågenhed er og vil fortsat være kommunikation og PR. Det er et område hvor, der kan begraves uanede mængder af kroner og ofte opleves det, som køb af varm luft. Mit udgangs-

punkt er en fortsættelse og videreudvikling af den nuværende model, hvor foreningen markedsfører skoleformen og udvikler redskaber, der kan videreudvikles på enkeltskoler, hver for sig eller i selvvalgte interessefællesskaber. Om muligt vil vi tilføre øgede ressourcer til området, inden for den foreslåede ramme. Ud fra den politik, at hvis der pludselig opstår en akut situation, må det i første omgang finansieres af foreningens egenkapital. Så må vi efterfølgende tage den derfra. Foreningen skal til enhver tid være økonomisk handlekraftig, men ingen ”sparekasse”. En politik der viste sit værd for nylig i: ”uanset hvordan man vender og drejer det”.

På det politisk/organisatoriske område vil en styrkelse inden for rammerne nok være påkrævet. Der er en stigende tendens til, at politikere og embedsmænd skal have lidt ”hjælp” til at forstå skoleformens nødvendighed. Det kræver ressourcer, ikke mindst i sekretariatet.

Alt i alt er målet for budget 2012, at ”få noget for pengene” .

En talemåde siger at: Lysten til at ville, den stiger, når at evnen til at kunne, den falder. Det gælder ikke i Efterskoleforeningen.

Her gælder det at: Viljen til at ville, skaber evnen til at kunne.

Det gælder også selv om det ”kun” er økonomi.

foreningsnyt

27

efterskoleforeningen

video-bloggere søges Efterskoleforeningen udlåner fem styk Ipod Touch til elever, der vil videoblogge til efterskoletube. Eleverne får en Ipod Touch til låns resten af skoleåret mod at lave en kort video hver uge, hvor de fortæller til kameraet om deres liv på efterskolen.

Eleverne skal have adgang til trådløst internet på elevværelset for at kunne deltage.

Interesserede elever skal skrive til sk@efterskoleforeningen.dk med navn og foto inden 7. december. De 5 elever som bliver valgt får direkte besked.

teenagere forventer video på efterskolens hjemmeside Videoer på Youtube og mange andre ungdomssites er en integreret del af teenageres online-verden. Levende billeder på efterskolens hjemmeside er derfor et af kvalitetskriterierne, når teenagere researcher på nettet efter den helt rigtige efterskole.

Denne oplevelse havde blandt andet en mor til en dreng i 6. klasse, der gerne ville på efterskole: »Vi var overraskede over at se, at han kun var interesseret i at kigge på de skoler, som havde video på hjemmesiden. De skoler, som vi foreslog, men som ikke havde video, gad han slet ikke kigge på,« fortæller hun.

Mange efterskoler har allerede videoer på hjemmesiden. Men for de, der endnu ikke er kommet i gang, tilbyder Efterskoleforeningen nu en gratis videoplayer til skolens hjemmeside, som automatisk viser alle skolens film fra Efterskole.dk og Efterskoletube.dk. Den gratis video-player kan hentes på www.efterskoletube.dk/skole

nyansat juridisk konsulent Tilskudsregler, ansættelsesretlig lovgivning, bestyrelsesansvar og forældreklager er blandt de opgaver, som Johanna Grönholm Sørensen skal rådgive efterskoler om fra den 1. Januar 2011 i stillingen som juridisk konsulent i Efterskoleforningen. Johanna Grönolm er 30 år, uddannet cand.jur. i 2009 og kommer fra en stilling som juridisk konsulent i fagforeningen Business Danmark.

Nyansættelsen sker i forbindelse med at Efterskoleforeningens nuværende juridiske konsulent Lis Risak går på efterløn. Lis Risak har været ansat i Efterskoleforeningen siden 2002.

Sundhedsfremmekonsulent: Helle Bak Holvad ansat igen

Skolerne er velkomne til at rette henvendelse til Helle Bak Holvad på holvad@hotmail.com eller tlf. 4059 9015.

efterskolen · no. 07 · november 2010

Fra 1. oktober og til sommer 2011 er viceforstander Helle Bak Holvad, Vivild, igen ansat som sundhedsfremmekonsulent på deltid i Efterskoleforeningen. Helle Bak var fra 2009-10 ansat til at igangsætte foreningens sundhedsfremmeprojekt og betjente her efterskoler med konsulentbistand. Foreningen har fundet finansiering til ansættelsen fra egne midler. Ansættelsen skal ses som et led i at Efterskoleforeningen prioriterer sundhedsfremme højt blandt sine indsatsområder.

Helle Bak skal i den ny periode deltage som oplægsholder på regionsmøder, på efterskolernes årsmøde i marts samt på en konference om sundhed den 6. maj 2011 i Vejle. Hun vil fortsætte med at ajourføre www.efterskoleforeningen.dk/sundhed og tilbyde konkrete konsulentfunktioner for skolerne.

28

jobannoncer

kort nyt Internet under eksamen en succes Danske gymnasieelever har som de første i verden brugt internet under deres skriftlige eksaminer. Forsøget er en succes, og det bliver derfor forlænget.

Elever på 14 udvalgte almene gymnasier og handelsskoler skrev i maj 2010 historie, da de som de første i verden måtte bruge internet under deres skriftlige eksamener. I en afsluttende rapport fastslår projektets følgegruppe, at forsøget er en succes.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er glad for gruppens konklusioner. »Forsøget viser, at brug af internet under eksamen har en lang række positive effekter. Derfor har vi foreløbigt forlænget forsøgsperioden til også at omfatte sommereksamen 2011,« siger undervisningsminister Tina Nedergaard (V). »Både elever og lærere fremhæver, at forsøget giver undervisningen et kvalitetsløft med mere tidssvarende undervisning, bedre mulighed for at udnytte forskellige læringsstile og større fokus på fagenes bredde og dybde,« skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Internationalt har forsøget været fulgt med stor interesse.

FORSTANDER SØGES

efterskolen · no. 07 · november 2010

Vi er et godt engageret team af medarbejdere, der søger ny leder E d Er du en visionær, i i synlig li og empatisk ti k lleder, d d der med d glæde og godt humør vil lede vores dejlige skole, er det dig vi leder efter.

På skolens k l hjemmeside hj id - www.thorsgaard.nu th d –k kan d du læse en uddybende stillingsprofil og mere om skolen.

For evt. besøg, ring til skolen og aftal tid.

Som forstander har du ansvaret for den daglige ledelse med pædagogiske, administrative og personalemæssige opgaver.

For uddybende information kontakt bestyrelsesformand Jørgen Basballe, tlf. 2923 1847, eller konstitueret forstander Randi Tovgaard, tlf. 9852 3233.

Vi forventer af dig, at du – kan identificere dig med vores værdigrundlag – er en leder, der går foran i arbejdet med skolens fortsatte udvikling – evner at håndtere komplekse problemstillinger – indgår naturligt i et tillidsfuldt og anerkendende møde med ansatte og de unge – er struktureret og har overblik i dagligdagen – har økonomisk flair og indsigt i administrative forhold

Skriftlig ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest den 15. dec. 2010.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningsintervallet for store skoler kr. 456.109,68 – kr. 528.589,18

Wiegaardsvej 2 – 9500 Hobro – Tlf. 9852 3233 - www.thorsgaard.nu – admin@thorsgaard.nu

jobannoncer

29

FORSTANDER

Baunehøj Efterskole Baunehøj Efterskole er en af Danmarks smukkest beliggende efterskoler ved Isefjorden i Hornsherred

މ‡” Ž§”‡” –‹Ž Â?—Â?•– ĆŹ †‡•‹‰Â?Ž‹Â?Œ‡Â? ‡” ˆ¤” †— ‡Â? —Â?‹Â? Â?—Ž‹‰Š‡† ˆ‘” ƒ– •§––‡ †‹– ’”§‰ ’¤ ‡Â? ÇłÂ?›dz ‡ˆ–‡”•Â?‘Ž‡Ǥ ޔ”‡ ]”•Ž‡˜ Â?‰†‘Â?••Â?‘Ž‡ Â?‡† Â?‡”‡ ‡Â?† Í?Í&#x;Íœ ¤”• •Â?‘Ž‡–”ƒ†‹–‹‘Â? Šƒ” ƪ›––‡– ”Þ††‡”Â?‡ –‹Ž Š‡Ž– ˆƒÂ?–ƒ•–‹•Â?‡ Â?›‡ Â?—nj ÂŽÂ‹Â‰ÂŠÂ‡Â†Â‡Â”Č€Â”ÂƒÂ?Â?‡” ’¤ §•‰ƒƒ”†Ǥ Â?‘Ž‡Â? Šƒ” ˆ¤‡– ‡Â? ˆ‘””›‰‡Â?†‡ ‰‘† Â•Â–ÂƒÂ”Â–ÇĄ ‘‰ †‡– „‡–›†‡”ǥ ƒ– ˜‹ ˆ¤” „”—‰ ˆ‘” ‡Â? Ž§”‡” Â?‡”‡ Â?‡† ƒÂ?•§––‡Ž•‡ Í?ͥǤ ŒƒÂ?—ƒ” ͜͞Í?Í?Ǥ §•‰ƒƒ”† ˆ–‡”•Â?‘Ž‡• ’Žƒ…‡”‹Â?‰ Ž‹‰‡ Â?‡† –‹Ž ]•–‡”•Þ‡Â? ‘‰ Â?‘‰Ž‡ ƒˆ ƒÂ?Â?ƒ”Â?• •Â?—Â?Â?‡•–‡ •Â?‘˜‡ ‰Þ” †‡Â? –‹Ž ‡Â? ƒˆ ŽƒÂ?†‡–• ƒ„•‘Ž—– •Â?—Â?Â?‡•–‡ ƒ”„‡Œ†•’Žƒ†•‡”Ǥ Â?‘Ž‡Â? ‡” ‡Â? Í?nj¤”‹‰ •Â?‘Ž‡ ˆ‘” ‡Ž‡˜‡” ’¤ ͼǤ ‘‰ Í?͜Ǥ ¤”‰ƒÂ?‰Ǥ §•‰ƒƒ”† ˆ–‡”•Â?‘Ž‡ –‹Ž„›†‡” ‡– ÂŠĂžÂŒÂ– –‹Â?‡–ƒŽ ’¤ Í ÂŽÂ‹Â?ÂŒÂ‡Â”ÇĄ ‘‰ ˜§‰–‡” „‘‰Ž‹‰‡ ˆƒ‰ ‘‰ Ž‹Â?Œ‡ˆƒ‰ Ž‹‰‡Ǥ —Ž‹‰Š‡†‡”Â?‡ ‡” Â?ƒÂ?‰‡ ’¤ ˜‘”‡• •Â?‘Ž‡ǥ •¤ —ƒÂ?•‡– †‹Â?‡ ˆƒ‰Â?‘Â?ÇŚ „‹Â?ƒ–‹‘Â?‡” „Þ” †— ‘˜‡”˜‡Œ‡ ƒ– •Þ‰‡Ǥ ‹ ˜‹Ž ‰Þ”‡ ‘• —Â?ƒ‰‡ Â?‡† ƒ– Žƒ˜‡ ‡– ‰‘†– •Â?‡Â?ƒ –‹Ž †‹‰Ǥ

‹ •Þ‰‡” ‡Â? Ž§”‡” •‘Â?ÇĽ ÇŚ Šƒ” ‡Â? •›Â?Ž‹‰ Ž›•– –‹Ž ƒ– ƒ”„‡Œ†‡ Â?‡† —Â?‰‡ Â?‡Â?Â?‡•Â?‡” ÇŚ „”§Â?†‡” ˆ‘” ‘‰ ‡” †›‰–‹‰ –‹Ž ƒ– —Â?†‡”˜‹•‡ ’¤ ˜‘”‡• Â?—Â?•– ĆŹ †‡•‹‰Â?Ž‹Â?Œ‡ ÇŚ Â?ƒÂ? –‹Ž„›†‡ Â?Â˜ÂƒÂŽÂ‹Ć¤Â…Â‡Â”Â‡Â– —Â?†‡”˜‹•Â?‹Â?‰ ‹ Â?ƒ–‡Â?ƒ–‹Â? ‘‰ ‡Â?‰‡Ž•Â? ÇŚ Â?ƒÂ? •‡ •‹‰ •‡Ž˜ •‘Â? ‡Â? „‡–›†Â?‹Â?‰•ˆ—Ž† ’‡”•‘Â? ‹ ‡Ž‡˜‡”Â?‡• ˆ”‹‡ ”—Â?

‹ –‹Ž„›†‡”Ǽ ÇŚ ‡Â?‰ƒ‰‡”‡†‡ ‘‰ Â?‘Â?’‡–‡Â?–‡ Â?Â‡Â†ÂƒÂ”Â„Â‡ÂŒÂ†Â‡Â”Â‡ÇĄ •‘Â? ÂŽĂžÂˆÂ–Â‡Â” ‹ ƪ‘Â? ÇŚ ‡Â? ‡ˆ–‡”•Â?‘Ž‡ ‹ —†˜‹Â?Ž‹Â?‰ ÇŚ Â?ƒÂ?‰‡ ”‡••‘—”…‡•–§”Â?‡ ‡Ž‡˜‡” ÇŚ Â?—Ž‹‰Š‡† ˆ‘” Č‹Â˜Â‹Â†Â‡Â”Â‡ČŒÂ—Â†Â†ÂƒÂ?Â?‡Ž•‡ ÇŚ •§”†‡Ž‡• ‰‘†‡ —Â?†‡”˜‹•Â?‹Â?‰•ˆƒ…‹Ž‹–‡–‡”

Pü Baunehøj rüder man over 28 tdl. med skov, park, enge og strandarealer. Nyt spisehus, gode undervisningsbygninger, elevboliger, ridehal og gymnastiksal er føjet til de flotte eksisterende bygninger.

Baunehøj Efterskole har specialiseret sig i efterskolevirksomhed for 10. klasses elever. Efterskolen er velrenommeret og efterspurgt. Elevgrundlaget og det økonomiske fundament er solidt og stabilt. Skolen er kendt for at vÌre udviklingsorienteret og innovativ. Fra sommeren 2011 øges elevoptaget fra 88 til 100 elever.

Den nuvÌrende forstander gür pü pension den 1. juni 2011 og vi søger nu en dygtig og kompetent efterfølger.

Ansvarsomrüder: Forstanderen pü Baunehøj Efterskole er skolens leder i alle forhold med ansvar for blandt andet: t At forestü den fortsatte udvikling af skolen baseret pü strategi og pejlemÌrker t Personaleledelse og dagligt drift – samt budget- og økonomistyring t At forestü skolens pÌdagogiske ledelse og udvikling t At forestü og udvikle samarbejdet mellem forÌldre og lÌrerkollegie og med andre interessentgrupper

Kvalifikationer og kompetencer Der kan vÌre flere indfaldsvinkler til jobbet som ny forstander pü Baunehøj.

Ved udvÌlgelsen lÌgger vi blandt andet vÌgt pü følgende kompetencer: t PÌdagogisk uddannelse pü mindst seminarieniveau og gode evner som kommunikator i skrift og tale t Interesse i / evne for at følge samfundsudviklingen süvel nationalt som internationalt t Rummelighed og empati, god forstüelse for – og interesse for unge mennesker t Ægthed og trovÌrdighed – god og handlekraftig beslutningstager

Baunehøj Efterskole tilbyder Et selvstÌndigt og spÌndende job pü en af Danmarks absolut bedste og mest efterspurgte efterskoler – med en stor og engageret forÌldrekreds.

Der er gode muligheder for at vise initiativ og selv vĂŚre med til at fastlĂŚgge hverdagen. Forstanderen kommer ogsĂĽ til at arbejde tĂŚt sammen med en ny viceforstander, som vedkommende selv er med til at ansĂŚtte.

Stillingen er en fast lederstilling pĂĽ fuld tid og det forventes, at forstanderen bor pĂĽ skolen.

AnsÌttelsesvilkür efter gÌldende overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Lønnen aftales i intervallet kr. 420.722 - 493.201.

Â?•Þ‰Â?‹Â?‰‡” †‡” •Â?ƒŽ ˜§”‡ •Â?‘Ž‡Â? ‹ Š§Â?†‡ •‡Â?‡•– ˆ”‡†ƒ‰ †‡Â? ÍĄÍ Ç¤ †‡…‡Â?„‡” •–‹Ž‡• –‹Žǣ

Uddybende spørgsmül om stillingen og om skolen besvares meget gerne. Kontakt venligst formanden for skolens bestyrelse, Povl Asserhøj, pü telefon 4020 5300 – eller pr. mail: asserhoj@mail.com

§•‰ƒƒ”† ˆ–‡”•Â?‘Ž‡ ’‘”– Č‚ ƒ–—” Č‚ ”‡ƒ–‹˜‹–‡– ––Ǥ Â?†‡”• ĂžÂŒÂ‡ ޔ‰‡Â?•‡Â? ”‹Â?‰•‡”‡˜‡Œ ͞ǥ Í Í¤ÍĄÍœ –—„„‡Â?ބ‹Â?‰ †‡”Ž‹‰‡”‡ ‘’Ž›•Â?‹Â?‰‡” Â?ƒÂ? ˆ¤• ˜‡† Š‡Â?˜‡Â?†‡Ž•‡ –‹Ž •Â?‘Ž‡Â?• ˆ‘”•–ƒÂ?†‡”ǥ Â?†‡”• ĂžÂŒÂ‡ ޔ‰‡Â?•‡Â? ’¤ ͼͤ ͨ͌ Í¨Í ÍŁÍ Ç¤

‡ �‡”‡ ’¤ ™™™Ǥ�§•‰ƒƒ”†Ǥ†�

Se mere om skolens vÌrdier og den ledige stilling pü www.baunehoej.dk Send ansøgning og CV med e-mail eller post til: SAM Headhunting A/S, Partner Stig Kromann-Andersen Strandagervej 10, 2900 Hellerup / ska@samheadhunting.com Ansøgningsfrist den 1. februar 2011

efterskolen ¡ no. 07 ¡ november 2010

ĂžÂ? ‘‰ ƒÂ?•§––‡Ž•‡•˜‹ŽÂ?¤” ‡ˆ–‡” ‰§Ž†‡Â?†‡ ‘˜‡”‡Â?•Â?‘Â?•– Â?‡ŽŽ‡Â? ƤÂ?ƒÂ?•Â?‹Â?‹•–‡”‹‡– ‘‰ Ǥ

30

jobannoncer

gymnastik viden kreativitet

BJERGSNÆSSKOLEN SØGER NY FORSTANDER Vores hidtil eneste forstanderpar har valgt at stoppe efter mere end 30 års veludført virke. Derfor søger vi en ny leder fra 1. august 2011.

efterskolen · no. 07 · november 2010

Vi søger en forstander, som med afsæt i et stærkt fundament, kan bære Bjergsnæsskolen ind i fremtiden på en dynamisk og positiv måde.

Bjergsnæsskolen har moderne og opdaterede fysiske rammer og ligger smukt placeret på en bakketop i udkanten af Viborg.

Der er en arkitektonisk spændende forstanderbolig, som forstanderen forventes at bebo.

Læs forstanderprofilen på www.bjergsnaes.dk.

Vi søger: • en dynamisk, synlig og visionær leder med udstråling og personlighed • stærke ledelsesmæssige kompetencer, som giver basis for involverende, uddelegerende og strategisk ledelse • inspirerende personaleleder, der kan motivere alle faggrupper på skolen • evne og vilje til god og anerkendende elevrelation • en person med kendskab til efterskoleverdenen og indsigt i samfundsmæssige forhold • en ansvarlig leder med administrativ og økonomisk indsigt

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til skolens formand, Anders Buhl, tlf. 61 20 98 44 eller viceforstander Torben Tougaard, tlf. 29 63 08 63.

Vi har: • en veldrevet og velfungerende efterskole med en sund økonomi • en skole med 152 elever og venteliste flere år frem • en kompetent og engageret medarbejderstab • fokus på gymnastik, viden og kreativitet • et stærkt værdigrundlag, som med afsæt i Grundtvig og Kolds skoletanker har fokus på ansvarlighed, ligeværdighed, demokrati, det hele menneske og et forpligtende fællesskab • en sund, tryg og velstruktureret hverdag, som er fundamentet for at give eleverne positive udfordringer bl.a. gennem fysiske aktiviteter, kunst, musik, fortælling og skolefag • en kultur præget af dynamik, imødekommenhed og et glimt I øjet

Ansøgningsfrist er tirsdag den 4. januar 2011, kl. 12.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønintervallet er pr 1/04 2010 kr.

456.109,68 - 528.589,18.

Ansøgning med relevante bilag sendes til Bjergsnæsskolen v/ formand Anders Buhl, gerne på mail: nyforstander@bjergsnaes.dk eller til Gl. Århusvej 161 B, 8800 Viborg.

Første samtalerunde finder sted i uge 3 og anden samtalerunde i uge 4.

Gl. Århusvej 161 B · 8800 Viborg Tlf. 86 62 52 22 · www.bjergsnaes.dk

annoncer

31

Spar penge Bestil rejsen NU Pr. 1. januar 2011 indføres en statslig punktafgift på rejser indenfor EU. Bestil derfor rejsen nu og spar penge!

6 dage/3 nætter fra kr. 1245,Pris inkl. egen bus + 3 nt i flersengsværelser på hostel m. morgenmad

Faglige studiebesøg: Kanalrundfart / Zaanse Schans, Marken & Volendam / Virksomhedsbesøg f.eks. Shell

Bestil hos Mette: Tlf.: 46 91 02 59 mera@team-benns.com

Skolerejser 2011 en efterskol

age Report fra ødet folkem

n

foreninge

efterskole r 2010 ·

septembe

Foto: Thoma

s Havlyk

ke

No. 03 · 16.

SPAR PENGE PÅ REJSEN

06

Pr. 1. januar 2011 indføres en statslig punktafgift på rejser indenfor EU. Bestil derfor rejsen nu og spar penge!

ioner provokat svar an fremmer

kolehvor efters lederskab, nger. i linjefaget frivllige foreni v fremmes ledere i de og initiati til at blive Handlekraft Lolland rustes elever på

bare

Eftersk Uhørt ten i 2014. forældrestøt protesterer.

ikle eleverne at samar en 08 udv lærer ter. Alt samm koleophold Et efters løse konflik ansvar og , mener Steen bejde, tage i erhver vslivet lederevner i ledelse. brugbare professor Hildebrandt,

effe stor værdi for sårbar 12 stor har i komkoleophold baggrund e

rt med Et efters det i rappo e. unge, lyder sociale arbejd munernes

ROM 6 DAGE/5 NÆTTER FRA KR. 2.380,Inkl. fly + ophold i flersengsværelse på hostel

Faglige studiebesøg:

Få op til 43 procent rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Agrituren, italiensk landsbyliv Novo Nordisk, rundvisning Pompeji & Vesuv, antik historie Flere rejsemål på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 / hol@kilroygroups.dk kilroygroups.com

Priser og formater på www.efterskolen.com Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

Go beyond sightseeing

efterskolen · no. 07 · november 2010

75,2$QQRQFHU

kt for sår

vner -

r ledere

l væk elser ska

af par nedsættelse 03 bes n ordinær oleforeninge med ekstra

32

rejseannoncer

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

alle Europæiske storbyer, f. eks.

C ESKY R AJ

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRA SBO URG

Det Bøhmiske Paradis

KL AT R ING R A F T IN G M O U N TA INBIK E udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

- ring og få et uforpligtende tilbud…

SKOLEGRUPPER I EUROPA 2010/2011 I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdomsrejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

STORBY Amsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

SKILEJRSKOLE

Pris fra

efterskolen · no. 07 · november 2010

DKK 735,- pr. pers.

ADVENTURE Sammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Nu har vi flyttet Norge til Østrig!

Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

annoncer

33

101026

6NLUHMVHU

EFTERSKOLEFORENINGEN

(NVHPSHOYLV

*DXWHIDOO L 1RUJH GDJH

LQNO %XV W U QÂ WWHU IÂ UJH VDPW VNL OLIWNRUW IUD ÂŤÂŤ

1HVE\HQ L 1RUJH GDJH PHG KHOSHQVLRQ

LQNO %XV W U QÂ WWHU IÂ UJH VDPW VNL OLIWNRUW IUDÂŤÂŤ ÂŤ

$FWLRQUHMVHU (NVHPSHOYLV

7MHNNLHW GDJH LQNO

%XV W U RYHUQDWQLQJHU VDPW KHOSHQVLRQ IUDÂŤÂŤ ÂŤ

Berlin

fra kr.

770

Cesky Raj (Action eller ski)

fra kr.

1.335

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Prag 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.055

Tyskland naturcamp

fra kr.

1.430

Krakau 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.125

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk ¡ www.efterskole.dk

Warszawa 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.125

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Budapest 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.110

NYT: VI TILBYDER OGSĂ… LONDON!

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

ZZZ MHOOLQJUHMVHU GN ‡ LQIR#MHOOLQJUHMVHU GN

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 ¡ berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Salg af

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer

Nyheder, jobannoncer

www.efterskolen.com

Haraldsdalvej 9 ¡ 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

Annoncefrist

Blad nr. 9 udkommer 20. januar, deadline 7. januar

efterskolen ¡ no. 07 ¡ november 2010

Blad nr. 8 udkommer 3. december, deadline 29. november

34

kurser&møder

kalender Korlederkursus - både rytmiske og klassiske!

29/1 2011 kl. 10-16 i Århus

Korlederkursus med en af Danmarks dygtigste og mest respekterede dirigenter, Søren Kinch Hansen. Søren K. Hansen har bl.a. været dirigent for Den Jyske Opera og Radiokoret og er fast dirigent for vokalensemblet Gaia og Århus Sinfonietta. Men selvom hans baggrund primært er klassisk, har han med stor succes undervist rytmiske korledere på bl.a. AM-uddannelsen.

Vi kigger også på dirigentens rolle som tilrettelægger af en prøve, som instruktør (hvad viser vi, hvad ønsker vi), hvordan bliver vi bedre til at lytte og til at rette.”

På kurset vil man kunne tilmelde sig som enten aktiv eller passiv deltager, og kurset kommer således til at forløbe som en slags masterclass. Der vil være 6 aktive pladser, og hver af de ‘aktive’ korledere skal på forhånd vælge et stykke, de gerne vil arbejde med – rytmisk eller klassisk efter eget valg.

Der medvirker desuden to øvekor. Opgaven for deltagerne bliver at diskutere, hvad der skal forbedres hos koret, hvad er næste træk?

Kursus i at bruge spil, rollespil og fortælling i undervisningen medudgangspunkt i erfaringer fra ”rollspilsefterskolen” Østerskov Efterskole.

Emner som formidling gennem rollespil i klasseværelset”, krop og bevægelse, metode- og læringsstrategier i rollespilsundervisning, workshops, pædagogik osv.

Pris 700 kr. Kontakt holm@osterskov.dk, tlf. 2860 3092 Tilmeldingsfrist 13/12

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

Kurset har til formål at give viden om kommunikation og kommunikationens egenskaber og dermed forbedre mulighederne for dialog.

Tilmelding senest 15. december.

Se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Hvor står efterskolerne i den europæiske uddannelsespolitik?

4. marts 2011

Den anerkendende tilgang 18. – 19. januar 2011 Hornstrupcentret ved Vejle.

Kommunikation, kropssprog, assertion og AI. Kurset har til formål at give dig viden og værktøjer til at forfine, justere og forbedre kommunikationen, både overfor kollegaer og elever.

Kursus under AMU med instruktører fra KursusCentret Haderslev Handelsskole.

Tilmelding senest 10. december. se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Pris 400 kr. Tilmelding: syng@syng.dk Ungdomsliv, socialisering og identitetsudvikling Seminar om refleksioner

Se også kalenderen på

24, jan. – 23. juni UC Lillebælt, Odense

De danske efterskoler er i høj grad unikke i det europæiske uddannelsesbillede.

Efterskoleformens fokus på dannelse og rum for udvikling af det hele menneske er enestående.

Dannelse er et begreb, som OECD i alt for lang tid har nedprioriteret, og som de europæiske lovgivere har tilsidesat for i stedet at fokusere på en ensartet, sammenlignelig og resultatorienteret skolepolitik. At kunne konkurrere på viden og kvalitet bliver i fremtiden meget vigtigt for Danmark og EU-landene for fortsat at kunne finansiere høj levestandard og velfærd. Efterskolerne kan være med til at spille en central rolle for at opnå det – ikke mindst ved at tilføre de værdier, som efterskoleformen bygger på.

Tilmeldingsfrist den 15. december 2010 Program og tilmelding www.efterskole-foreningen.dk/kalender Sted: Nyborg Strand

8. december

efterskolen · no. 07 · november 2010

Hvordan modner vi de unge til refleksion? Kom og hør nogle bud, når vi giver erfaringer og ikke mindst refleksioner fra vores projektarbejde videre.

Tilmeldingsfrist 29/11 på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Sted: Ågård Efterskole

Diplommodul i relation til ungdomspædagogik. Modulet er optaget på kompetenceportalen www.uvm.dk/kompetenceportalen – prisen er der kun 1/3 af den normale udgift.

Se mere på kursus nr. 1144 på www.uvm.dk

Konflikthåndtering 1. – 2. februar 2011 EUC Syd, Stegholt 35, 6200 Aabenraa

Emneuger med handling 20. – 22. december Østerskov Efterskole, Hobro

Kurset henvender sig til ansatte i køkkener på efterskoler, højskoler o.lign.

Bestyrelseskursus 11. – 12. marts 2011 Liselund Kursuscenter ved Slagelse Primært for nye bestyrelsesmedlemmer, men også relevant for mere erfarne bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at blive opdateret. Kurset kvalificerer til påvirke de strategiske spørgsmål vedrørende den enkelte skoles fremtidige udvikling.

Tilmeldingsfrist 4/2 www.efterskoleforeningen.dk/kalender

synspunkt

35

efterspil

drengene – ja hvad med drengene? af: Annette Vilhelmsen, centerleder Det andet billede er fra Odense Banegård. Vi er mange på perronen, der står og venter på toget. Almindelig stemning af, hvor bliver toget af på så kold en aften som i aften. Der kommer en ung mand hen og står ved siden af mig. Han er først i tyverne. Han har sit arbejdstøj på. Militæruniformen sidder fint og med sig har han en grøn taske med navn. Han snakker i mobiltelefon. Forsøger mere eller mindre forgæves at gøre den han taler med forståeligt, at han nok skal komme hjem igen, og nej, det er ikke mere farligt end så meget andet. Han forsøger at være tålmodig og slutter samtalen med, at ”nu kommer toget”. Til trods for at der er varslet 10 min. ekstra forsinkelse!

Mine overvejelser går på, om ”vi” de professionelle overhovedet ved, hvad det er for en verden de unge, og her særligt de unge mænd træder ind i?

Hvordan mon efterskolen gennem folkeoplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse forbereder drengene – de unge mænd – på de opgaver, der venter dem? De drenge som både skal føde børn og gå i krig.

Annette Vilhelmsen er leder af Nationalt videncenter for frie skoler. Desuden er hun kommunalpolitiker og folketingskandidat for SF. Læs mere om de enkelte skribenter i panelet bag Efterspil på www.efterskolen.com

efterskolen · no. 07 · november 2010

ra flere sider bliver der råbt ”vagt i gevær” i forhold til drengene. Det er sådan set lige meget, om det er drenge, unge mænd eller ældre mænd. De – drengene/ mændene – fylder meget.

Drengene står forrest i ungdomsuddannelsernes frafaldsstatistikker, de er i overtal hvad angår gennemførte selvmord, i overtal som ledige uden uddannelse, i overtal i forhold til kriminalstatistikker og får flest fartbøder.

Der er flest mænd med lederjob inden for forskning og udvikling. Flest mandlige ledere i efterskolerne. Herrelandsholdet i fodbold får væsentlig mere sendetid og flere penge end kvinderne.

Fra min stol oplever jeg ofte, at der hvor fokus rettes – der findes problemet. Det kan have den konsekvens, at fokus er med til at fastholde problemet. Hvis vi nu siger, at vi vil gøre noget for drengene, som forbedrer deres muligheder for at gennemføre ungdomsuddannelse, blive i arbejde, stoppe kriminalitet m.m., så er risikoen, at problemet fastholdes. Måske vi hellere skulle rette fokus på de opgaver, der venter drengene.

Jeg har to billeder af drenge/unge mænd i hovedet, som bliver ved med at dukke op i den indre film. Begge billeder er ”taget” inden for de sidste to uger.

Det ene billede er på gangen på spædbarnsafdelingen på det lokale sygehus. To unge mænd mødes. Den ene siger til den anden: ”Hej, har I født?” ”Pyh, ja” svarer den anden. ”Det var godt nok hårdt, vi var i gang i næsten et døgn”. Han tørrer sig over panden og smiler. ”Men så kom han, det er fantastisk”. De unge mænd hilser af, slår på skulderen og ser indforstået på hinanden – nu som fædre.

F

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Magasinpost UMM ID nr. 42042

KRISTENDOM · HISTORIE · DANSK · 4.-10. KLASSE

Hvad vil det sige at være

(15539) EFTF7-2010

Medborger?

og bøgerne m o e r e k Læs m alinea.d itler på t e r e fl se

Medborgerskab i skolen er en ny serie til undervisningen i samfundsfag, kristendom, historie og dansk.

Eleverne inddrages i overvejelser om, hvilke værdier, regler og love, der ligger til grund for det at være medmenneske og medborger i forskellige fællesskaber – både lokalt og globalt.

´

En grundbog, der leverer en flot og gennemtænkt plan for at arbejde med medborgerskab i skolen

³

Folkeskolen, 12/2009

I serien indgår desuden den lærerhenvendte bog Det er enhvers ansvar, hvor medborgerskabsbegrebet bliver udfoldet i både teori og praksis.

Pris fra kr. 63,-, ekskl. moms

alinea.dk · tlf.: 3369 4666