Efterskolen 1-2018 by Efterskoleforeningen

1. august 2018

Nr. 1

GRATIS il magasinrte foræld

Fællesskab og venner for livet

Få dit barn godt igang på efterskole

Foto: Peter Klode

Gode råd til forældre:

Anders Lund Madsen: Et moderne voksenritual

Det gør ondt at sige farvel

Stop dårlige digitale vaner

DK-TOUR 2019 Eksplosivt, magisk, tankevækkende og emotionelt! 9. 11. 13. 14. 17. 23. 25. 30. 2. 3. 7.

april Esbjerg april Sønderborg april Kolding april Odense april Odense april Haderslev april Ollerup april Roskilde maj Farum maj Næstved maj Skjern

8. 10. 13. 15. 16. 20. 21. 24. 26. 27. 28.

maj maj maj maj maj maj maj maj maj maj maj

Silkeborg Holstebro Aalborg Randers Nykøbing Mors Horsens Aarhus Vejle Operaen Kbh Operaen Kbh Operaen Kbh

Billetsalget åbner d. 1. september 2018 Køb din billet på www.billetten.dk

Velkomst

Giv plads til de smukke unge mennesker Tekst: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Jeg sendte et barn afsted og fik en kvinde hjem. Sådan sagde en mor for nylig til mig om hendes datters efterskoleophold Jeg synes, at sætningen rammer det, et efterskoleophold kan. Det udvikler, det danner, og det modner. Unge, der har været på efterskole, har en højere grad af tillid til andre mennesker end unge, der ikke har været på efterskole. De arbejder i højere grad frivilligt og er i gennemsnit mere foreningsaktive end unge, der ikke har været på efterskole. Det viser en Epinion-analyse fra 2017. De fleste unge, der tager på efterskole starter i 9. og 10. klasse. Også her taler tallene for sig selv. Taler vi om ungdomsuddannelser, har 11 procent af eleverne fra efterskolens 10. klasse højere sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse efter fem år end en elev fra folkeskolens 9. klasse. Der er også en højere sandsynlighed for, at de påbegynder en ungdomsuddannelse og lavere sandsynlighed for frafald i gymnasiet og på erhvervsuddannelser. Det viser en undersøgelse fra Efterskoleforeningen. Og så er der alt det, man ikke helt kan måle. Som de unge selv siger, når jeg besøger efterskolerne: ”Jeg fik venner for livet. Jeg fik et nyt fællesskab. Jeg blev bedre til matematik. Jeg lærte en hel masse nyt om mig selv.” Nutidens unge skal forholde sig til så mange valg, høje krav og en verden, der aldrig sover. De er på, fra de vågner, til de går i seng. På sociale medier, i skolen, alle vegne. Det er ikke mærkeligt, at de har svært ved at slappe af og bliver stressede. Det forholder vi os til på efterskolerne. For det er en del af de unges liv. Børn og unge skal i dag være rustet til at være en del af en verden med store udfordringer og for at klare sig, peger OECD på fire kompetencer, der er vigtige i fremtiden: fagspecifikke kompetencer, kompetencer i at lære, kompetencer i at udforske og skabe, kompetencer i at kommunikere, samarbejde og deltage. Det forholder vi os også til på efterskolerne. Her får man et særligt forpligtende fællesskab. Man griner, græder, taler, er stille og løser problemer sammen. Man oplever hele mennesket, når man er sammen med sine roomies og kammerater

morgen, middag, aften og nat gennem et helt år. Man lærer at tage ansvar for sig selv og for andre i hverdagen. Som forældre skal I lige om lidt kramme farvel på én af vores 244 forskellige efterskoler, som uafhængig af størrelse, geografi, værdier og profiler skal være med til at klæde jeres børn på til at finde deres egen vej i livet. Megafon gennemførte sidste forår en undersøgelse af forældres oplevede værdi og effekt af deres barns efterskoleophold. Resultaterne: Forældrene er enige om, at deres barn generelt er blevet langt mere uddannelsesparat og klædt på til livet af efterskoleopholdet. De har lært sig selv bedre at kende, de er blevet bedre til at begå sig socialt, og de har fået en bred vifte af værktøjer, som de kan benytte i deres videre færd - både fagligt, personligt og socialt. Den proces kræver fred og ro. Og plads. Et efterskoleår er også at holde fri fra os forældre – til en vis grænse selvfølgelig. Selvfølgelig skal I komme, når skolen inventerer indenfor. I har stor betydning for både os og for de unge. Men på efterskolerne oplever vi, at forældrene fylder mere i de unges ophold. Til det vil jeg gerne sige: Hold jer i baggrunden. Giv jeres børn plads til at udvikle sig og løse egne konflikter. Det gør ikke noget, at de har svære dage ind imellem og mærker sig selv. Det er en del af livet på efterskolerne, ligesom det er det alle andre steder i ungdomslivet. Til gengæld lover jeg jer: Det næste år bliver skelsættende for jeres børn. Som Kim Larsen synger: Åh de smukke unge mennesker pludselig er de stukket af som legesyge sommerfugle den allerførste sommerdag hva det er de vil med livet det ka kun de selv forstå åh de smukke unge mennesker gid de længe leve må.

• Efterskolen · 1. august 2018

Indhold

Efterskolen august 2018 Nr. 1 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Marie Enevoldsen. marie@magasinhuset.dk. Tlf. 51526104

Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 51. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

1 G N R . 54

Madsens moderne voksenritual

Anders Lund Madsen sender børnene på efterskole. 16

Når det gør ondt at sige farvel Camilla Schmidt blev ramt af the Empty Nest Syndrom. 20

Krabasken virker ikke Forhenværende politichef Per Larsen passer i dag på børnene.

You’ve got mail

Brevet og pakken hjemmefra hitter. 26

Når livet skifter

Karen Ellemann har oplevet mange, store skift i livet. Nu er det Ella Olivia’s tur. 34

Hvad er det værd

Megafon har målt på forældres oplevede værdi af børnenes efterskoleophold.

Replik

Det er specielt sociale færdigheder, som afgør, om man lykkedes eller ej. De, som evner at manøvrere i sociale sammenhænge, de vinder.

Når din teenager ringer hjem

Anders Lund Madsen, se side 6

1. Bevar roen. 2. Lyt, lyt og lyt. 3. Vis forståelse og empati. 4. Hjælp med at overskue hele situationen. 5. Hjælp din søn/datter til selv at håndtere udfordringerne.

Verden bliver nuanceret

Ung forfatter udgiver roman om sårbar efterskoleelev.

6. Hvis du er usikker – ring til efterskolen.* *En god dialog mellem forældre og efterskolen er af stor betydning for et vellykket efterskoleophold Ovenstående er gode råd fra teenagecoach Grethe Lindbjerg Sørensen, der tidligere har arbejdet som efterskolelærer og selv har været efterskoleforælder. Hun er forfatter til ”Tal med din teenager – kvæl konflikterne og styrk selvværdet”, en lille håndbog til teenageforældre.

Det mener eleverne

Om forældre, farveller og farverige pakker. 46

Stop dårlige digitale vaner Efterskolen leverer det vigtigste i livet: Nære, menneskelige relationer. 48

Efterskolefortællinger Elevernes egne dagbogsfortællinger.

Besøg en efterskole Efterskolernes Dag Foregår i år den 30. september klokken 13 til 17, hvor alle efterskoler holder åbent hus. Efterskolernes Aften Efterskolernes Aften foregår hvert år den anden onsdag i januar klokken 18.00 til 21.00. Næste gang er 9. januar 2019. Husk at du også altid er velkommen til at kontakte en efterskole og aftale et besøg. Efterskolen · 1. august 2018

Den tid med yoga blev faktisk min efterskole. Anders Lund Madsen

Unge

Overgangsritual

Kort om Anders Lund Madsen Anders Lund Madsen er 54 år, kendt som journalist på Ekstrabladet, showhost og som TV vært på Det Nye Talkshow, diverse børneprogrammer og radiovært på De Sorte Spejdere og i dag Fede Abes Fyraften på 24/7. Anders Lund Madsen bor på Østerbro sammen med Karin Prehst Lund Madsen. De har sammen børnene: Modig (f. 2012), Stærk (f. 2014) Fri (f. 2017). Og så har han tre børn fra sit første ægteskab: Sofie My (f. 1989), Bjørk (f. 1996) og Storm (f. 2001). Det er Bjørk og Storm, der har været på efterskole.

Madsens voksenritual Anders Lund Madsen fandt selv vej ind i voksenlivet, da han tilfældigt meldte sig til yoga som 15-årig. Børnene Bjørk og Storm har dog fået et efterskoleophold i stedet. Det leverer nemlig den moderne tids konfirmation og voksenritual, ifølge Madsen Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk Foto: Claus Peuckert

Det er velkommen med åbne arme og god karma, da Anders Lund Madsen med sit milde, vilde åsyn, byder inden for i det charmerende byhus på Østerbro. Han er dog lettere presset, da huset lige om lidt invaderes af 24 børn, som skal til 4-års fødselsdag hos Stærk. 8

Efterskolen · 1. august 2018

»Vi må lige finde et sted, hvor vi kan snakke lidt uforstyrret,« siger Madsen, mens der hektisk dækkes bord med flag, kagemand og varme boller. 54-årige Madsen er far til seks, og han har huset fyldt godt ud med tre småbørn, som han har med sin kone Karin. Der er Modig på 6 år, Stærk på 4 og så Fri, der er 1 år. Dertil kommer tre børn af første ægteskab: Sofie My på 28 år, Bjørk på 21 og Storm, der er 17 år. Både

Bjørk og Storm har været på efterskole – den samme. Og det var Bjørk, der startede hele efterskolesnakken i familien. Lokkede lillebror Storm Anders Lund Madsen havde ikke meget kendskab til efterskolerne, før Bjørk besluttede sig for at tage på efterskole. »Jeg er jo opvokset i 70’erne, i forstæderne, og havde klart en opfattelse af, at efterskolen ikke var noget man søg-

Konfirmationen fungerer overhovedet ikke som voksenritual, mens det kører uhyre godt for efterskolerne. Efterskolen er den moderne tids konfirmation af de unge. Anders Lund Madsen

te, medmindre man skulle have noget hjælp – og ud at køle lidt af,« fortæller Anders Lund Madsen. Den opfattelse fik datteren dog forandret. »Bjørk forklarede mig tålmodigt, at det er noget andet i dag. Og så tog vi derover på besøg, og jeg kunne jo godt se, det var noget helt andet,« erkender han, og er glad for at Bjørk fik vist vejen. »Det var to forskellige Bjørk, der drog ud og kom hjem. Hun var meget mere forstandig end tidligere, i stand til at træffe beslutninger alene og tage konsekvensen af dem. Hun havde simpelthen fået en god fornemmelse af at kunne klare sig selv,« fortæller Anders Lund Madsen. Da Bjørk kom hjem indledte hun så en intensiv kampagne for at få sin lillebror, Storm, på efterskole. Den samme efterskole. Og dér har han så netop afsluttet et fantastisk ophold. »Det er også fordi ham læreren, som er så god, er der stadig. Der er bare en enorm god stemning på den efterskole,« fortæller Madsen glad. Det nye voksenritual Det, at overvinde sig selv, er aldrig dårligt. Og det er nok den mest essentielle livsvisdom, som Anders Lund Madsen har taget med sig: Det, at erfare, at man godt kan det, der før syntes farligt, besværligt eller uoverstigeligt. »Storm var meget pivet og havde i øv-

rigt travlt med at italesætte alle mulige problemer. Alting var bøvl, og glasset var halvt fyldt. Jeg har tænkt: Åh manner, han får et chok på et tidspunkt. Men i stedet har han virkelig mandet sig op på efterskolen, så nu er han blevet en voksen dreng, der er langt mere offensiv på livet. Det er jo bare dejligt at opleve som far,« siger Anders Lund Madsen, og fabulerer videre omkring vejen fra barn mod voksen. Han har både konfirmeret og nonfirmeret børn, og erfaringen er, at de slet ikke er blevet voksne af det. »Med den empiri, jeg har adgang til, fungerer konfirmationen overhovedet ikke som voksenritual, mens det kører uhyre godt for efterskolerne. Det er den moderne tids konfirmation af de unge,« proklamerer Madsen. Han erkender dog, at det ikke er alle, der lykkedes med deres voksenritual. »Hvis jeg var blevet sendt på efterskole i 10. klasse, ville jeg dø af hjemvé. Og samtidig ville jeg være enormt ked af at skuffe mine forældre, hvis jeg ikke kunne klare det.« Madsen ser eftertænksom ud, og påpeger, han kender nogen, der har haft børn i efterskolen, som måtte stoppe, fordi de ikke kunne klare det. »Det må være meget svært at kunne frigøre sig fra sådan et nederlag, for det hele er jo gearet til, at nu skal du frigøre dig. Lidt ligesom, hvis du var en Maya-indianer, der skulle overleve en vinter i bjergene, og så man er nødt til

at tage hjem efter en måned, fordi man savner sin mor eller far?!« Madsen smiler lidt skælmsk, som kun han kan, bag sit vilde skæg. Løsrivelsen Skal løsrivelsen og vejen mod voksenlivet lykkedes godt, er det vigtigt at have tillid til både efterskolen og sine børn, når der skal siges farvel. Hos Anders Lund Madsen er det at sige farvel til sine børn en naturlig del af hverdagen som skilsmissefar. Og han har heller ikke en tom rede at vende hjem til, blot fordi et af børnene tager på efterskole. »Hos mig er der s'gu ikke nogen tom rede. Jeg har jo tre småbørn derhjemme. Når det er sagt, er jeg stor tilhænger af, at børn vokser op og bliver selvstændige. Det der med at holde børn barnlige er meget farligt – både for børn og for forældre – for det ender frygteligt, lige meget hvad de gør,« råder Anders Lund Madsen og anbefaler et tillidsfuldt og hurtigt farvel, når de unge skal afsted på efterskole. »Giv dem et ordentligt farvel. Kør dem til efterskolen med al deres habengut. Hjælp dem med at få det ind på værelset. Sig farvel og kør. Og så holder man sig væk, indtil de beder en om at komme igen. Det er ligesom med koldt vand. Man kan selvfølgelig blive i det, indtil der ikke er nogen følelse i fødderne mere, men det er ikke anbefalelses- • Efterskolen · 1. august 2018

Unge

Overgangsritual

værdigt. Så ud af vagten hurtigt,« siger Madsen. Han husker med rædsel på scenen fra ”Verden ifølge Garp”, hvor Robbie Williams skal ud med sin kone, og så foreslår han hende: ”Skal vi ikke bare se på børnene?” Hvorefter de så kører tilbage, og bare kigger ind ad vinduerne, hvor barnepigen putter deres børn. »Come on! Nu havde de endelig chancen for at komme ud sammen. Alle i biografen sagde; nåååårh, hvor sødt. Og jeg? Jeg tænkte, det var så grænseløst ubegavet. Det er romantisk, men man må altså kunne give slip,« siger Anders Lund Madsen, og ser faktisk et øjeblik ret alvorlig ud i det ellers så milde, venligtvilde ansigt. Valgte yoga-vejen Anders Lund Madsen er blevet voksen på den hårde måde. Han er gået fra at være en lille, stille og angstfyldt dreng til at blive en lidt vild, ekstrovert og meget offentlig person. »Jeg skulle helt tydeligt have været på efterskole, for jeg var meget ensom i min ungdom. Altså, jeg var ikke ensom, men jeg sad bare alene hver dag efter skolen, og det var kun fordi, jeg mødte de der hippier fra parallelklassen, at jeg ikke endte med at blive decideret ensom, fordi de var enormt søde, og de introducerede mig for ungdomsskolen med fritidsundervisning,« fortæller Madsen, der startede med at gå til EDB lige før han blev 15 år. »Vi var otte drenge i sådant et åndsvagt, socialt fælleskab, og vi skulle lave sådan et åndsvagt program. Så døde læreren, det sker jo, og så lukkede de det kursus ... Og så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle. Men jeg havde fået færten af værdien i det sociale fællesskab, så jeg meldte mig til yoga. Det var det eneste kursus, hvor der stadig var plads,« griner Madsen. Og fra da af eksploderede hans liv bogstaveligt talt. »Jeg havde aldrig før tænkt yoga. Her var der kun piger. Jeg kan tydeligt huske det. Vi skulle på et tidspunkt op i

et sommerhus på Nordsjælland for at plantefarve garn og lave yoga,« fortæller Anders Lund Madsen og lægger ansigtet i erindringsfulde folder. »Det er jo det der med at komme ud og opleve, at man har sociale evner, og at de evner faktisk kan skaffe en sociale forhold. Fordele. Et liv for fa’en,« siger Madsen opløftet. Han havde ellers bare siddet alene hjemme, efter skole, og læst i kedelige fagblade som Sygeplejersken, fordi hans Mor var sygeplejerske og Ingeniøren, da faren var ingeniør. »Den tid med yoga blev faktisk min efterskole,« erindrer Madsen, og ser helt salig ud.

man lykkedes eller ej. De, som evner at manøvrere i sociale sammenhænge, de vinder. Jeg har mødt nogle af de klogeste mennesker, men hvis ikke de fungerer med andre, så duer det ikke. Så de bløde værdier er faktisk hård valuta.« Madsens angstbefrielse Og det har altid været med til at definere Madsens succes; de sociale og interpersonelle færdigheder, som han mestrer så smukt og naturligt. Og de var også med til at give ham sit første job – på Ekstra-Bladet. Det var også her, han slap af med sin angst. Den angst, der har fulgt ham hele livet. »Jeg var klart diagnostisérbar i 6. til 7. klasse. Jeg var ret isoleret og bange for alting: Bange for at gå i skole, bange for at gå hjem fra skole. Jeg var bange for mørke, bange for rotter, S-tog. Altså, jeg var bange for alt!« fortæller Madsen, der først oplevede en befrielse fra sin angst, da han kom i praktik på EkstraBladet. »Jeg havde virkelig svært ved at ringe til folk. Var helt blokeret. Og det er ikke godt, når man er journalist. Jeg var smart nok til at teame op med en, der godt turde ringe og tage interviewet. Jeg var god til at skrive, så det passede godt sammen. Men da jeg senere selv sad på natredaktionen kunne jeg ikke fake det mere. Så sad jeg der, og ringede hjem til mig selv, så jeg kunne sige: "Der er ikke nogen hjemme!" Jamen altså, det var jo fuldstændigt åndsvagt!» husker Anders, der dog oplevede, at det gik sindsygt hurtigt med at smide den sidste rest af angst væk, fordi han simpelthen var tvunget til det. »Og det er jo det en god efterskole også kan gøre. Fordi man her, endda under trygge og ordentlige forhold, kan ”tvinge” unge til at gøre noget, de ellers er bange for, ikke kan lide eller ikke har det godt med,« siger Anders Lund Madsen. Han er godt tilpas med, at både Bjørk og Storm er blevet stærkere og mere hele mennesker gennem deres efterskoleophold. •

Jeg har mødt nogle af de klogeste mennesker, men hvis ikke de fungerer med andre, så duer det ikke. Så bløde værdier er faktisk hård valuta.

Efterskolen · 1. august 2018

Anders Lund Madsen

»Det gjorde faktisk, at jeg langt op i tyverne, når jeg skulle i kontakt med en pige, foreslog vi skulle lave yoga. Det var de sociale skills, jeg havde lært!« Øjnene stråler skælmsk, og det der lille, skæve Madsen-smil kommer igen inde under det vilde skæg. Og så bliver han lidt alvorlig og siger: »På den måde har OECD og efterskolerne jo fuldstændigt ret, når de fremhæver de bløde værdier. Det er jo specielt sociale færdigheder, som afgør, om

EfterskoleNOTER

Fokus på erhvervsuddannelser Mange elever tager på efterskole for at få nye venner og dyrke særlige interesser inden for de kreative fag. Men et stigende antal unge stifter også bekendtskab med praktiske og håndværksmæssige fag, mens de går på efterskole. Halvdelen af efterskolerne tilbyder i dag praktisk-faglige fag og linjer, der flugter med erhvervsuddannelsernes hovedområder. Desuden arbejder mange efterskoler målrettet med vejledning til erhvervsskoler, viser en ny undersøgelse fra Efterskoleforeningen. Mange efterskoler har også et tæt og formaliseret samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser. Arbejdet matcher de politiske ambitioner om, at flere unge i fremtiden bør tage en erhvervsuddannelse.

10. klasse virker Unge med et ophold i 10. klasse på efterskole har mindre frafald og gennemfører i højere grad end andre unge en ungdomsuddannelse. Det viser en omfattende undersøgelse af ca. 1,4 millioner skoleelever, der har afsluttet grundskolen i årene 1995-2015. En af årsagerne er, at eleverne får fornyet lyst og motivation for at gå i skole. Tallene viser, at unge med en 10. klasse fra en efterskole i bagagen har 11% større sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse efter 5 år, og de påbegynder i højere grad end andre unge en ungdomsuddannelse. Samtidig er frafaldet på ungdomsuddannelserne mindre blandt de tidligere efterskoleelever.

Unge har brug for afklaring De unge har brug for et skoleår, hvor de fagligt, socialt og personligt bliver afklaret og modnet til valg af uddannelse. Det siger 79 procent af de adspurgte forældre, der har barn på efterskole, i en undersøgelse med svar fra 1.700 forældre. Undersøgelsen viser, at forældre tænker langsigtet, når de vælger et efterskoleophold til deres barn. Det handler ikke nødvendigvis kun om at blive klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det handler også om at blive klar på, hvem man er som menneske.

»Jeg tror, at undersøgelsens resultater skal læses som et udtryk for forældrenes omsorg for deres børn. De vil sikre, at deres børn får en personlig og faglig robusthed, der kan bringe dem helskindet gennem ungdomsuddannelserne og ud i et videre uddannelsesforløb,« siger Bjarne Lundager Jensen, direktør for Efterskoleforeningen. 72 procent af forældrene svarer i forældreanalysen, at en af efterskolens vigtigste egenskaber er, at de unge lærer at tage ansvar for fællesskabet.

75 procent af forældrene mener, at de unge får nye venskaber og minder for livet på efterskolen.

Tæl til ti - et godt råd fra en erfaren efterskolelærer

Jørgen Dahl har været efterskolelærer i mere end 40 år. Han har oplevet meget, og har et godt råd til forældre til nye efterskole-elever: »Tidligere havde forældrene fuld tillid til læreren. Hvis eleven måske ringede hjem, så spurgte de: ”Hvad har du selv gjort?” I dag kan en forurettet elev ringe eller sms’e hjem, og 10 minutter efter ringer forældrene og skælder læreren hæder og ære fra, selvom det måske er eleven, der faktisk har trådt over stregen… Forældre skal lære at tælle til 10, inden de ringer og skælder folkene på efterskolen ud. Mød eventuelt op og hør, hvad der er op og ned i sagen. Der er i dag en anden rolleforståelse end tidligere. Jeg havde eksempelvis en mor, der ringede og bad mig snakke med hendes datter og bede hende om at lade være med at deltage i elevfesten – fordi moren var bekymret. Jeg sagde til moren, at det ikke er min opgave. Der er også nogen, der ringer og fortæller deres barn, hvor meget de savner hende eller ham. Det er rigtigt svært for dem, når mor er ked af det. Det kan drive et barn til vanvid.« Jørgen Dahl, 75 år, fhv efterskolelærer •

Efterskolen · 1. august 2018

Fra efterskole til Efterslægten Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelse Hvert år i august starter en ”Efterskoleklasse” på Efterslægten i København. Efterskoleklassen er for efterskoleelever fra 9. eller 10. klasse. Her kan du og andre tidligere efterskoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bruge jeres efterskoleerfaringer i jeres ungdomsuddannelse. HF i Efterskoleklassen skaber en god overgang fra din efterskole til en ungdomsuddannelse i København.

OG MOR OG FAR? Når jeres søn eller datter er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv. Hvorfor ikke gøre noget ved et fag du altid har haft lyst til?

hfc.dk

På HF E-learning kan du læse alle HF-fagene, hvor du vil og når du vil.

HF-Centret Efterslægten · Efterslægtsvej 5 2400 København NV · Tlf. 3396 4000 · hfc@hfc.dk

EfterskoleLIV Foto: Peter Klode

Efterskolen Âˇ 1. august 2018

Overgang

Sorg og savn

Når det gør ondt at sige farvel Da Camilla Schmidt for et år siden afleverede sin datter på efterskolen, blev det startskuddet på tre måneder med dyb sorg og savn. Følelser, hun ikke havde set komme – men som hun langt fra er den eneste forælder, der rammes af

Tekst: Marie Enevoldsen, journalist marie@magasinhuset.dk

EMPTY NEST SYNDROM

Dagbog, august 2017: Jeg holder så hårdt fast i dig, da vi krammer farvel, at jeg kan mærke mit hjerte banke. Jeg føler, jeg suger al kraft ud af dig og samtidig fylder dig med min. Jeg skal slippe dig i dag, du skal på efterskole. For ret præcist et år siden vinkede Camilla Schmidt farvel til sin ældste datter, da hun sammen med sin yngste og manden kørte væk fra den efterskole, hvor datteren nu skulle bo. Selvom familien havde forberedt sig længe, føltes afskeden voldsom, og fem kilometer fra skolen kunne hun ikke længere kæmpe imod de følelser, der så pludseligt var kommet. »Det var som at køre ind i en mur. Jeg tænkte: Holy shit, nu har vi efterladt hende der. Og så kom den ene tåre efter den anden. Det slog benene fuldstændig væk under mig,« husker Camilla. 16

Efterskolen · 1. august 2018

Empty nest syndrom I en hel uge græd hun flere gange dagligt – når en kollega spurgte ind til datteren, når efterskolen delte billeder på Facebook, og når hun skulle dække bord til tre i stedet for fire. Men selvom følelserne kom bag på Camilla, er hun langt fra den eneste forældre, der oplever at få det sådan, når børnene flyver fra reden.

»Det kaldes empty nest syndrom, og på en måde er det jo lige ud af landevejen til at forstå: Hvis man har brugt en stor del af sin tid på at være mor, skal man pludselig vænne sig til, at man også skal være noget andet,« forklarer familiepsykolog Heidi Agerkvist. Hun møder jævnligt forældre – især mødre – som oplever store følelsesmæssige konsekvenser, når børnene flytter

Det kan du gøre, hvis det er svært #1 Accepter dine følelser

Selvom du måske synes, at det er pinligt at opleve sorg, forvirring og afsavn, når din søn eller datter starter på efterskolen, skal du ikke skamme dig. Accepter i stedet dine følelser og giv dig selv den tid, du har brug for.

#2 Dyrk andre interesser

Når dit barn flytter på efterskolen, ændrer forældrerollen sig, og du får mere tid. For ikke at føle det som et tomrum, kan du aktivt søge at udfylde din tid med andre aktiviteter.

#3 Tal om det – men ikke med dit barn

Del dine tanker med andre voksne. Din ægtefælle, familie og venner genkender måske ikke følelsen, men det kan lette at få det sagt. Undgå dog at dele din sorg og bekymring med din søn eller datter og ring ikke i tide og utide for at snakke om andre ting. Det gør livet surt for dit unge menneske, og det hjælper dig ikke videre.

indtil man finder ud af, hvad der så skal være en del af ens identitet, nu hvor forældrerollen bliver en mindre del af den samlede pulje.«

Selvom det var svært at give slip, da Camilla Schmidts ældste datter tog på efterskole, glæder hun sig i dag over, at hun har bedre tid til at passe haven i familiens kolonihavehus.

hjemmefra eller tager på efterskole. »Man kan godt betegne det som en livskrise. Altså, en krise på den måde, at noget er i stor forandring, og at man derfor bliver lidt rystet. Så udover at reaktionen kommer af stor, stor kærlighed til et barn, som pludselig ikke er i ens nærhed, så er det jo også et identitetstab,« siger Heidi Agerkvist og uddyber: »Man kommer til at stå i et tomrum,

Som kærestesorger Dagbog, den 13. august: Mine øjne er helt opløst, og jeg har en kvælningsfornemmelse i halsen. Min mave og mit hjerte gør ondt dybt, dybt inde i min krop. I den første tid havde eleverne på efterskolen ikke adgang til deres mobiltelefoner, og derfor gik der ni dage, før Camilla hørte datterens stemme over appen Facetime. Mor og datter talte sammen i 36 minutter, noterede Camilla efterfølgende i den dagbog, hun var begyndt at skrive. »Efter de første par dage, som havde været helt vildt hårde – og hvor jeg uden held havde søgt på nettet efter andre, der havde oplevet det samme – besluttede jeg at skrive mine tanker ned. Som en mors dagbogsfølelser til sit efterskolebarn,« fortæller hun. Tanken var ikke, at datteren nogensinde skulle læse dagbogen, men det føltes naturligt at rette tankestrømmen mod hende på papiret. »Det var som at have kærestesorger. Den der dybe sorg helt ind i hjertet. Den havde jeg bare ikke følt, siden jeg var helt ung,« mindes Camilla, som samtidig var pinlig og frustreret over at have det på den måde. »Jeg prøvede at tage mig sammen, men det kunne jeg bare ikke,« siger hun. Pinligt at føle sådan Netop pinligheden følger ofte med, når forældre rammes af empty nest syndrom. »En del af konceptet i syndromet er, at det er overvældende. Det er sorg og savn i et omfang, der er større end alminde-

ligt forventeligt. Og så kan man godt blive skamfuld. Så sorgen kan sagtens bo nabo til tanker om, at det er fjollet, og at man må tage sig sammen,« forklarer familiepsykologen. Camilla var på samme måde splittet. Sorgen var ægte og altopslugende, men samtidig var hun glad på datterens vegne. Og når hun forsøgte at tale med venner, kollegaer og ægtemanden, var de forstående men kunne ikke genkende følelserne. »Der er ikke nogen i min omgangskreds, som har haft det på samme måde. Så de synes, det er utroligt, at jeg har været så ked af det. Derfor har jeg også tænkt på, om det var mig, der var fuldstændig galt på den,« siger hun og fortsætter: »Min mand har fx haft en helt andet indgangsvinkel til det. Han har fokuseret på den ansvarsbevidsthed og udvikling, der følger med sådan et ophold.« Svært at genkende sit barn I det første lange stykke tid blev dagbogen derfor et frirum, hvor Camilla kunne dele sine tanker – også dem, der stod i kontrast til glæden over, at datteren trivedes: Dagbog, den 9. oktober: Jeg savner den gamle dig – som ikke er i rivende udvikling. Jeg savner dit smil, og jeg savner en hel masse, og jeg er nok bare helt umulig lige nu. I takt med at datteren udviklede sig på efterskolen, følte Camilla, at hendes rolle som mor blev afviklet. Datteren søgte fortrolighed andre steder, og når hun kom på besøg, kedede hun sig: »Hun var hjemme på efterårsferie, og det var en helt forfærdelig uge, for hun gad slet ikke være hos os. Og sådan var det de første mange gange, hun • Efterskolen · 1. august 2018

Overgang

Sorg og savn

var hjemme på weekend,« fortæller Camilla Schmidt, som langsomt forstod, at følelserne ikke ville forsvinde af sig selv. Dagbog, den 22. oktober: Jeg kan sgu blive helt nervøs for, om jeg er deprimeret.

Det var som at have kærestesorger. Den der dybe sorg helt ind i hjertet. Den havde jeg bare ikke følt, siden jeg var helt ung.

Må ikke blive den unges problem Allerførste skridt, påpeger hun, er dog at acceptere, at følelserne er der. »Den nemmeste måde at komme over det på er ved at være blid ved sig selv undervejs. At man ikke tænker: fjollede mig, jeg må holde op med at have det sådan her,« siger hun og fortsætter: »Og så skal man give sig selv det, man har brug for.« Men ikke alle løsningsforslag er lige gode, advarer familiepsykologen: »Hvis der er noget, man ikke må gøre her, så er det at hænge i telefonen hele tiden til det unge menneske eller til efterskoleforstanderen. Det bliver rigtig træls for alle parter – og det hjælper ikke noget. For det første gør man livet surt for sit unge menneske, og for det andet er det symptombehandling. Det er jo en måde at undgå at mærke den smerte, der er ved de her følelser. Så selvom det føles som risky business at mærke efter, så er det vigtigt, at man gør det.« For Camilla var det også indlysende, at hendes datter ikke skulle belemres med sin mors sorg, og derfor har hun holdt den for sig selv. Og efter jul blev behovet for at dele tankerne med andre også naturligt mindre i takt med, at Camilla fik det bedre.

Starten på en ny fase Camillas mand var efterhånden også bekymret. DerCamilla Schmidt, for blev de to enige om, at de mor til datter på efterskole måtte tage andre midler i brug. »Efter to en halv måned tog jeg fat på en healer. Det var både med samtaler og for at få lidt ro i kroppen,« siger Camilla, som besøgte healeren tre gange i alt. »Og mellem efterårsferien og juleferien begyndte det at blive nemmere, og så blev vores kontakt også helt anderledes og mere afslappet. Jeg begyndte at acceptere, at jeg var i gang med en proces,« fortæller Camilla, som af samme årsag meldte sig ind i en kvindeklub og desuden brugte mere og mere tid i familiens kolonihavehus. Ifølge familiepsykolog Heidi Agerkvist er et af de bedste midler mod afsavnet netop at rette sin energi mod andre interesser. For det handler om at give slip på rollen som den beskyttende forælder: »Det er bevægelsen fra at I løbet af de første tre måneder af datterens efterskoleophold skrev Camilla mange indlæg om sorg og savn i sin digitale dagbog. I lang tid efter havde hun ikke lyst til have en asymmetrisk relaat læse i dagbogen, men i dag bruger hun den som et minde om den adskillelsesprotion, hvor den voksne beces, hun har været igennem. Dagbog, den 7. april 2018: stemmer, til en mere symStadig dig og stadig min datmetrisk relation, hvor man jo stadig er mor og datter, men ikke er at guide hele tiden, smøre madpakker ter. Jeg elsker dig og tænker på dig hver mor og barn længere. Og det er en kunst og komme med varm the, men hvor det dag. Mit savn til dig har jeg stadig, men at slippe den rolle, for så skal omsorgen mere er en voksenrelation,« forklarer jeg ved, at du har det godt, og at du er have et andet udtryk, hvor det ikke er Heidi Agerkvist. glad og tryg der, hvor du er. • 18

Efterskolen · 1. august 2018

EN VERDEN AF MULIGHEDER VIDEN OG VENNER På teknisk gymnasium får du rig mulighed for at udvikle dig selv personligt, fagligt og socialt. Ud over en række af de traditionelle gymnasiefag får du mulighed for at lege med – og forberede dig til studier inden for – kommunikation, it, design og medier, arkitektur, naturvidenskab eller sundhedsvidenskab. Som noget nyt har vi en studieretning med idræt og bioteknologi. Læs mere – eller se filmene – på aarhustech.dk/gym

Sæt kryds i kalenderen! Kom til orientering og vejledning om HTX lørdag den 19. januar 2019 kl. 10.00 på Dollerupvej 2, Aarhus C eller Højvangens Torv 2, Skanderborg.

Teknisk Gymnasium Viby

Teknisk Gymnasium Skanderborg

AARHUS TECH Aarhus Gymnasium

5 hurtige

Præstationspres

Tidligere politiinspektør:

Krabasken virker ikke på børn og unge Per Larsen, formand for Børnerådet, ser efterskolerne som en god modvægt til et skolesystem, der på grund af pres og overfokusering på faglighed skaber utrygge børn, der mistrives. Efterskolerne giver plads til at eleverne udvikler identiteten i et fællesskab med andre

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Vidste du det om Per Larsen Var igennem 17 år formand for en efterskole, som han selv var med til at starte. Erhvervskarriereren forløb hos Politiet, hvor han sluttede som chefpolitiinspektør i København.

Efterskolen · 1. august 2018

?: I Børnerådet har I Iavet en undersøgelse, som viser, at mange børn i 8. klasse tvivler på deres evner og deres personlighed. Hvad er på færde Det er et alarmsignal, når vi konstaterer, at over 70 procent er pressede altid, ofte eller engang imellem. Jeg synes det er ret alvorligt, når så mange børn tumler med problemer, som gør, at de er bange for fremtiden, ikke føler de slår til, ikke kan leve op til præstationsræset. Vi er i gang med at nedbryde den nye generation med forventninger og præstationspres. Der er mange politiske tiltag, også hele ghettopakken, som bygger på straf og sanktioner, men det ødelægger børns liv og skubber dem ud af fællesskaberne. Som tidligere politimand er jeg altså nødt til at at sige, at straf og sanktioner overhovedet ikke er løsningen over for børn og unge. En tidlig, social indsats er langt bedre til, at få dem med i nogle fællesskaber. De burde i stedet have lov til at være unge mennesker, der ikke behøver være på overarbejde altid. Det er ikke sundt. Det er faktisk ret trist, at vi ikke har mere fokus på at skabe harmoniske og hele mennesker, der er i stand til at overleve i det samfund, de skal ud og virke i senere.

?: Hvem har ansvar for det her Det er hele den præstationskultur med, at de unge skal tage sig sammen og det, at unge gøres til nogle forkælede børn, der bare skal stramme sig an, få gode karakterer og vælge rigtigt. Men mit indtryk er, at de unge er noget af de mest målrettede, disciplinerede og de mindst kriminelle årgange, vi nogensinde har haft. Alligevel presser vi de unge med nogle idealer, som de har svært ved at leve op til.

?: Men der er vel ikke noget i vejen med at stræbe Nej, men det er et problem, at al debat om skolen handler om læring, læring, læring, og at de unge skal være så kanongode alle sammen. Vi kan jo se, at det medfører usikre 12-talspiger, som lider og skærer i sig selv. Vi er nødt til at sige, at det ikke er de unge, der er noget galt med. Hvis alle skal have 12, så er det jo karakterskalaen, den er gal med, for det er ikke naturligt at alle kan eller skal have 12, for så ens er vi jo heller ikke. I stedet for hele tiden at tale indlæring, så burde vi fokusere noget mere på trivslen, og det gælder både i den politiske debat og i det der foregår ude blandt de unge på skolerne.

? Hvad kan de voksne gøre Man skal vende kulturen i undervisningsverdenen på hovedet. Vi burde i stedet tale om at danne de unge til at blive velfungerende borgere i et demokratisk velfærdssamfund. Vi behøver ikke presse børnene, for de er sådan set meget målrettede og har heller ikke noget imod god gammeldags røv til bænk undervisning, hvis bare de har nogle kvalificerede lærere. Så i stedet for at bekymre os om børnenes faglige niveau, skal vi bekymre os om, at børn får lov til at være børn. At børn har lærere, der ser dem. At de har

forældre, der har tid til at tale med dem og interessere sig for deres liv. Jeg er mere bekymret for de børn, der lades alene end for de såkaldte curlingbørn. For det første viser undersøgelser, at vi har meget få curlingbørn, for det andet klarer de sig godt, måske fordi der er voksne, der interesserer sig for dem.

?: Hvordan ser du efterskolerne i det her lys Efterskolerne bidrager til at skabe hele mennesker ud af børnene. Det man oplever på en efterskole, manifesterer sig

på store tudedag, hvor vi ser, at de på relativt kort tid opbygger fællesskab og får en solid ballast til at komme videre i tilværelsen. Efterskolen er et positivt modstykke til, at vi ellers oplever et ungdomsliv som et individuelt udskillelsesforløb. De unge har brug for støtte og tryghed til at udvikle identitet og opbygge selvtillid og den mulighed får de på en efterskole. Så når man hører politikere, der vil ændre på 10. klasse, så er jeg nødt til at tænde den helt store advarselslampe. Det vil være en katastrofe af dimensioner at forringe de unges mulighed for et år på efterskole. •

ASIUM N M Y G E K IS N ODENSE TEK E AF DIG K K Y T S T E N G I V V ERDE

DEN MED EN E H IG L E K IR V E PÅ KOM TÆTTER k ERHUE oretisk, teknis HTX STUDENT er praktisk, te tion hvor du arbejd

um, er inspira ende gymnasi mmen og hent sa m de r Vælg et spænd se lø i og har ørgsmål, n eller teknolog stiller store sp io Vi at ik t. un tiv m ea m kr og rvidenskab, ko er Odense . Er du til natu plads til alle? Så ed m b ka uden for skolen ss lle unikt fæ ive en del af et du lyst til at bl for dig nasium noget Tekniske Gym

TURVIDENSK A N V E N DT N A

TIONSTEKNIK KOMMUNIKA TEKNOLOGI R

ODENSE TEKNISKE GYMNASIUM · MUNKEBJERGVEJ 130 · 5230 ODENSE M

OTG.DK

GI OBOTTEKNOLO

studieretning

O RE T HE W

•

! I FE

•

LD ARN FOR L

Udveksling i eget hjem! Drømmer I om at opleve andre kulturer? Hvorfor ikke byde en fremmed kultur velkommen hjemme hos jer selv, og give en ung elev en oplevelse for livet? Hos Explorius sender vi ikke kun udvekslingselever på e�erskole i udlandet, men byder også med glæde unge velkommen �l Danmark. Lyder det som noget for jer? Kontakt os på 7026 2002 og hør mere, eller læs om vores program på www.explorius.dk/værtsfamilie

En hilsen

Post hjemmefra

You’ve got mail Selvom Postnord i disse dage mærker, at danskerne sender færre og færre breve og pakker, er der stadig gang i brevomdelingen til de danske efterskoler. Mange mødre, fædre, søskende og venner sender nemlig post til deres kære, når de er på efterskole – og dét sætter eleverne stor pris på Hvad var der i de breve og pakker, som I fik?

Tekst: Marie Enevoldsen, journalist marie@magasinhuset.dk

Det er frokosttid, tallerkenerne er tømte, og skolens forstander er færdig med dagens fællesbeskeder. Nu mangler kun én ting: Posten. Selvom det sjældent sker derhjemme, modtager de unge ofte post, når de er på efterskole – og det betyder faktisk en del at få god gammeldags snail-mail. Vi har talt med to unge efterskoleelever om netop det.

Hvad betyder det for jer at få post hjemmefra?

»Det er virkelig dejligt, og det giver en følelse af, at der er nogen, der tænker på en. Jeg får altid sådan et sus på, hvis lærerne siger, at der er post til mig,« fortæller Emil Beck Andersen på 16 år. Sammen med 17-årige Gry Jensen Paulsen afsluttede han sin 10. klasse på en efterskole lige inden sommeren – og Gry er helt enig i, at det varmer med en hilsen fra mor eller far. »Det er sådan lidt hjemligt at få post. Hvis ens mor ved, at man elsker figenstænger eller Dumle og så sender det, så bliver man på en god måde mindet om det derhjemme,« siger hun. Under efterskoleopholdet modtog Gry mange pakker med slik og små hilsner, og hun oplevede, at pakkerne tit blev et samlingspunkt: »Nogle gange, når vejret var godt, sad vi nogle stykker ude på bænken og åbnede mine pakker sammen. For det er spændende at se, hvad man åbner op til. Og så læste jeg måske brevet højt.«

Det er virkelig dejligt med en pakke eller brev, for det giver en følelse af, at der er nogen, der tænker på en,« fortæller Emil Beck Andersen

Jeg har også fået fredagsslik fra min mor, og det er lidt hyggeligt, siger Gry Jensen Paulsen om det at få en hilsen hjemmefra.

»Før vi tog på skitur, havde jeg glemt nogle støvler, som min mor så sendte, men jeg har også fået fredagsslik fra hende, fordi det er lidt hyggeligt. Og min veninde havde lavet nogle armbånd, som hun sendte. Så det er meget forskelligt,« fortæller Gry. Mens hun især modtog slik fra sin mor, har Emil i løbet af skoleåret modtaget alverdens gadgets, dimser og dutter fra moren hjemme i Vordingborg. »Min mor kan godt lide at sende mig alt muligt: ekstra iPhone-kabler, en trådløs oplader og en vandflaske. Jeg fik også et ur på et tidspunkt, hvor der var et Jack Daniels-logo i urskiven – jeg får de mest mærkelige ting af hende, men det er ret sjovt,« fortæller han.

Hvad er fedt at modtage?

»Jeg aftalte med min mor, at hun ikke skulle skrive alt for mange breve om alt det, de hyggede sig med derhjemme. For så var jeg bange for at få den der følelse af hjemve,« siger bornholmske Gry og fortsætter: »Hvis man har søskende, er det dejligt at modtage små hjemmelavede gaver som perleplader eller armbånd. Det er så personligt.« For Emil er der især en ting, der hitter: »Slik. Bare en slikpose, for det bliver man ret glad for, når man ligger der på værelset om aftenen, eller når man sidder og hygger og ser film,« siger han. • Efterskolen · 1. august 2018

En hilsen

Post hjemmefra

You’ve En kærlig tanke Selvom sms’en, Messenger og den god gamle telefon er opfundet, synes eleverne, at det er hyggeligt at få brev fra mor, far, søskende, venner og bedsteforældre. Nogle elever vil dog helst ikke læse alt for lange beretninger om, hvor meget I hygger derhjemme. Det giver nemlig hjemve.

Alle rejser sig! På nogle efterskoler modtager eleverne ind imellem de såkaldte Alle rejser sig-breve. Der står ikke navn på brevene, men i stedet er forsiden prydet med en masse udsagn, fx ”Alle, der kommer fra Jylland”. For at finde modtageren, skal alle elever rejse sig, og hver gang et udsagn ikke passer på dem, skal de sætte sig igen. Sidste mand i sædet er modtageren, og selvom brevene ofte indeholder lækkerier, kan det koste dyrt i pinlige historier at modtage et Alle rejser sig-brev. Alligevel elsker mange elever at få dem.

Efterskolen · 1. august 2018

got mail Dimser og dutter Lyskæder, iPhone-kabler og skøre solbriller. Eleverne synes, det er sjovt at modtage dimser og dutter i pakkerne. De er nemlig vilde med gadgets, der kan gøre hverdagen lettere, øge hyggestemningen på værelset eller bare give et godt grin.

Selvgjort er velgjort Hjemmelavede gaver er i høj kurs. Selvom perleplader, tegninger og hjemmestrikkede sokker ikke er ultrapopulære under juletræet, er det anderledes, når de unge er på efterskole. Det handler om tanken, og derfor er de hjemmegjorte gaver særligt rare at modtage.

Send mere slik Noget af det, eleverne allerhelst vil modtage med posten, er slik. Det er nemlig svært at få pengene til at række, når man er på efterskolen, og det luner at få en pakke med sine yndlingschokolader hjemmefra.

Efterskolen · 1. august 2018

Når livet skifter Karen Ellemann har om nogen oplevet livets mange skift. Hun har både været konsulent, chef, journalist, lærer, folketingspolitiker, ramt af stress, skilt, gift igen og haft hele seks forskellige ministerposter. Og så er hun Mor til Ella Olivia, som har været på en efterskole, hvor hun også har fået stor selvindsigt og robusthed til at møde verden og livets mange skift Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk Foto: Claus Peuckert

Der er sĂĽ mange spĂŚndende oplevelser og relationer i verden, hvis du bare sĂ¸rger for at komme ud af dine vante rammer. Karen Ellemann

Politik

Interview

»Altså, da jeg så, hvordan Olivia og de andre skulle bo: Fem mennesker på så få kvadratmeter. Èt stort rum. Med køjesenge. Dér tænkte jeg, at det var godt nok ret kummerligt!« Karen Ellemann smiler lidt af sig selv og sin unødige bekymring. »De unge ser dog slet ikke sådan på det. De er meget mere spændte på alle de nye ting, der skal til at ske. De kigger i stedet på de nye venner, og alle de nye relationer, de skal til at skabe. Antennerne peger den vej,« fortæller Karen Ellemann. Datteren Ella Olivia havde da også selv valgt sin efterskole. Hun havde været helt klar i mælet efter folkeskolen og fortalt, at nu havde hun mod på et år med udvikling og nye udfordringer. Hun havde hørt om en god efterskole, hvor hun kunne dyrke sin interessere for gymnastik og dans, men hun ville også bare gerne ud og prøve kræfter med noget nyt. »Jeg tror, det betyder rigtigt meget, for rigtigt mange, om man kender nogen, der har været på efterskolen. Vi havde et par stykker i den nærmeste vennekreds, der kun kunne fortælle godt om skolen. Mund til mund er nok den bedste og mest troværdige reklame, efterskolen kan få,« fortæller Karen Ellemann, der dog indledningsvis, havde fået skabt et lettere forkert indretningsbillede af skole og interiør. Den hårdeste dag Trods god omtale og positive forventninger kan det være hårdt at skulle sige farvel til sit barn, men det var nu ikke den hårdeste dag i efterskoleforløbet. »Jeg vil sige til alle bekymrede mødre og fædre: Det ér en hård dag, den første, men tro mig; den dag, hvor du henter dit barn hjem, den er hårdere,« siger Karen Ellemann og fortsætter: »Mit bedste råd for en god skolestart er: Kig nu på dit barn, som er helt vildt spændt, med appetit på livet og glæder sig. Lad være med at blive bekymret. Du må godt tude, når du har sat dig ind

Efterskolen · 1. august 2018

i bilen, og er kørt væk – men ikke inden,« griner hun og erindrer om, at der jo kommer hjemmeweekender, hvor de nok skal komme hjem. »Men altså hånden på hjertet. Da jeg var kørt væk, dér tudede jeg. Nu skulle vi ikke spise aftensmad sammen, og nu kunne vi ikke give hinanden et godmorgenkram. Selv når jeg taler om det i dag, kan jeg genkalde den der tomhedsfølelse, for det er jo ens barn, man giver slip på,« siger Karen Ellemann, og ser lidt eftertænksom og trist ud. Selvom afskeden var lidt svær på dag et, var det intet at regne i forhold til, hvor svært det var at være vidne til, hvor smerteligt det var for datteren, at skulle tage afsked med vennerne og skolen ved afslutningen. »Her er året på efterskolen uigenkaldeligt slut. Det kan ikke gøres om. Du kan ikke tage en runde mere med efterskole i 11. klasse. Så helt ærligt: Jeg oplevede faktisk min datters efterskoleafslutning, som værre end begyndelsen,« fortæller Karen Ellemann. Olivias Aha-oplevelse Ja, livet er fuld af skift. Og fremtiden for ungdommen vil byde på flere skift end for tidligere generationer. Derfor er Karen Ellemann også glad for, at Olivia kom på efterskole. »Det var fedt at mærke, at Olivia fik den der Aha-oplevelse, fordi hun oplevede, der er andre mennesker end i det lille nærmiljø, som hun har gået i, dag ud og dag ind, i så mange år i sit liv,« fortæller Karen Ellemann begejstret og fortsætter: »Olivia har fået appetit på livet, og ser, at der er så mange spændende oplevelser og relationer i verden, hvis du bare sørger for at komme ud af dine vante rammer. Den har hun helt klart taget med sig fra efterskolen. Dét kan den jo, efterskolen. Det må man altså sige!« Der er ros i stemmen hos den erfarne politiker og mor. Hun ærgrer sig lidt over, at der ikke var efterskoler på den måde, da hun var ung. Der, tilbage i midtfirserne, var

det kun rødderne, der kom på efterskole, husker hun. Og dengang var der ikke tale om den store dannelsesproces og fokus på personlige kompetencer, som efterskolerne leverer i dag. »Det tætteste, jeg kommer på noget, der ligner efterskolen, er et highschoolår i USA. Jeg kan genkende lidt af den følelse min datter havde: Jeg fyldte 16 år, den dag jeg rejste derover i 1985, efter min 9. klasse. Det var et stort skifte i livet for mig,« husker Karen Ellemann. Og det har måske netop været det, der har været med til at gøre hende livsduelig til et mangfoldigt liv, der senere har budt på mange forskellige skift. Karen Ellemann er siden blevet mor til to, Ella Olivia og Carl Robert, konsulent på The Voice, været chef i et kommunikationsfirma, leder i et modelbureau, selvstændig journalist, folkeskolelærer, folketingspolitiker, ramt af stress, skilt, gift igen, haft seks forskellige ministerposter og er nu gruppeformand i Venstre. Ellemanns værdier En af de grundlæggende værdier, som har hjulpet Karen Ellemann gennem livets mange skift, er empatien. Hun er opdraget til at have diplomatisk sans, at kunne forstå andre menneskers kort over verden og have evnen til rumme deres syn på livet. »Det er en egenskab, jeg sætter meget højt; at man har respekt for de mennesker, man møder på sin vej. Det har givet mig langt flere gode end dårlige oplevelser. Nogle gange kan man selvfølgelig selv have ganske bestemte holdninger, men man må samtidig kunne lytte, høre og forstå andre,« siger Karen Ellemann. Hun husker tilbage på sin uddannelse som lærer og den videre diplomuddannelse i AKT: Adfærd, Kontakt og Trivsel. »Det kan være jeg nu får særskilt brug for den her i mit job som gruppeformand for Venstre,« siger Karen og griner hjerteligt. »Men helt seriøst, så er det; at forstå andre og rumme deres syn på livet, jo en egenskab, som jeg kan se min dat- •

Men altså hånden på hjertet. Da jeg var kørt væk, dér tudede jeg. Karen Ellemann

Politik

Interview

Det er jo også forfærdelig for det barn, hvis mor sidder og sms’er hele dagen. Vor herre bevares, det skal man altså lade være med! Karen Ellemann

ter har fået med sig i stor målestok fra efterskolen,« siger moder Ellemann taknemmeligt. Også politikeren Ellemann er taknemmelig for efterskolernes arbejde med de unge. Det er nemlig en samfundsmæssig, god investering at forberede de unge og gøre dem robuste til livets mange og store skift. Generation Ulykkelig Karen Ellemanns empatiske gen kommer klart til udtryk, når hun ser på ungdommen i dag. »Noget af det, der virkelig bekymrer mig som Mor, som veninde til mødre og som politiker, er det, jeg kalder ”Generation Ulykkelig”. Når man spørger unge, er der en meget stor del, der rent faktisk 30

Efterskolen · 1. august 2018

definerer sig selv som ulykkelige,« forklarer Karen Ellemann. Hun har derfor brugt meget af sin tid som ligestillingsminister på at få sat gang i diskussioner om unge, køn, krop, identitet, forventninger, pres, piger med selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, mobning, hævnporno og et i det hele taget stressende liv på de sociale medier. Derfor hilser hun også efterskolernes digitale dannelsesproces velkommen. »Efterskolerne kan vise de unge, at det er en redigeret virkelighed på de sociale medier. På efterskolen er det nemlig helt ok at gå rundt i sutter med morgenhår og ikke have en stram mave. Det samvær, den tilstedeværelse og relation kan efterskolerne nemlig. Og det

må de gerne hjælpe de øvrige uddannelser med. Eksempelvis det med at gå i bad efter idræt og ikke stå og være så kropsforskrækket,« siger Karen Ellemann og anbefaler, at efterskolerne hjælper og guider eleverne til at navigere i den redigerede virkelighed på nettet. Hun var i øvrigt godt tilfreds med Olivias efterskoles regler for mobiltelefon. Sluk »De første 14 dages intro på efterskolen for Olivia foregik uden mobiltelefon. Efterskolen var rigtigt gode til at forklare, hvorfor de gjorde det, og jeg gav al min opbakning til det,« fortæller Karen Ellemann og fortsætter: »Det er jo også forfærdelig for det •

Navnelapper

En super enkel løsning til mærkning af både tøj og ting • Navnelapper® fungerer som almindelige klistermærker – men speciallimen holder meget bedre. • Navnelapper® tåler regn og rusk, vaskemaskine og opvaskemaskine – og efterskoleliv.

• Navnelapper® sparer dig for en masse bøvl og besvær – og penge. • Bestil i dag, helt enkelt og med lynhurtig levering.

Navnelapper.dk - mærk det du holder af 90 Navnelapper® GRATIS FRAGT: kr. 149,-

Sofi e 81 71 Larsen 71 17

Sofi 81 e Lars S 71 71 en ofie La 17 81 71 rsen So fi 71 81 e La 17 Sofi Sofi 71 rse 81 e Lars 71 n 81 e Lars Sofie 71 La 71 71 en Sofie La 17 Sofi 71 en81 71 rsen 1S7 81 e 17 71 17 ofi 71 71 rsen 81 71 Larsen e 81 17 L 71 17 Sofi So Sofi 71 arse fie e Sofi n L 7 e 81 L 11 81 Lars 8S1ofi 71 arsen S 71e Laarse 81 e Lars 7 71 e 7 ofi n n 71 7 1 81 rs 71 Sofi 1 1 en 71 71 71 en S1o7 81 e Larsen 17 e 7 17 fi 81 71 Larsen 17 81 e La 71 71 17 So 71 rse 71 17 Sofie Sofi fie S n 7 8 o L L 11 81 fi S 81 e Lars 1 7S1ofi arse 71 arsen 81 e Lars 8 ofie 71 e e n Sofi 7 7 71 n La 7 L 1 e 71 1 17 So17 e 17 rsen Sofi 17 81 71 71 1 1 n 71 7 arsen fie 81 71 Larsen e La 7 8 11 L 81 71 rsenS 17 1 7 ars So 7 fi 1 7 en 71 17 So 71 17 ofie 8 e La Sofi fi 11 So 81 Lars rse 7 81 e Lars 1 71 S7ofi 71 81 e Lars 8 fie L n 71 e 7S1 en Sofi 1 e n 1 7 71 17 Lars 1 7 en 71 arse ofi17 81 71 e Sofi 17 en 11 71 n 81 e La 81 71 Larsen e La 7 71 S 17 81 71 rsen ofi 17 71 rse 71 17S S eL 71 n 8 71 17 ofie L o S 1 fi a S ofi 17 81 o 81 e Lars 71 7 Srsen 71 arsen 81 e Lars81 fie La 71 1 e S7o1 1 71 Sofi 71 en 811ofi 7 Lars fi 71 en71 71 rsen 1 e La Sofi 81 e L7a 17 71 71 en So 7 e 17 71 rse 81 71 rsen fi 81 71 LarsSen 17 71 17So 71 n ofi 81 e La So Sofi 71 17 17 fi rs 7 81 e Lars fi 81 e Lars 1 71 en 7S1 81 e La e 81 e Lars 71 S e 1 rs ofi 7 n o7fi1 1 n 71 7 e 71 Sofi 71 en 1 71 en 17 81 e La7 81 71 Larsen e La Sofi S 1 1 7 rs o 7 7 e 1 7 en 81 71 rsen 8 fie 71 17 81 71 LarsSoenfi 11 71 17 1 7 Lars Sofi So e Sofi 7 fie 71817 1 1 7 Larse 81 e Lars 71 1 en 1 7 Lars 81 e La8rs So1 7 71 7 Sofi 1 71 fi 1 n 7 en e Sofi 81 e L1a 7 71 en 71 1 en So 1 17 81 71 Larsen e 17 71 rse Sofi 7 81 71 Larsen 8 fie L e 71 n 71 17 S 1 7 ars 81 71 LaSrsofiene 17 71S17 o o fi 1 S fi e ofie 8 e L 8117 Lars 71 81 e Lars 71 1 n So71 La1rs71 arse 8 7 71 1 e fie71 en n 71 Sofi 81 L1 71 en71 17 n e La So 71 17 Sofi 71 ars7e 1 fi 81 rs e 7 Sofi 71 n 71 71 en S 81 71 Larsen81 e Lars e So 17 ofi 81 71 La rsfien 71Sofi 71 7 en eL So17 871 fi 81 e L ars S1o717 81 17e Lars 1 17 en 81 e La7rs1 7 arsen fi1 71 e 71 81 e L7a1 17 Sofi So 71 17 n 71 en1 17 71 rse e Sofi 17 81 71 Larsen 71 n e 81 fie La 17 81 71 SLarsen 71 rse 71 17Sofie o n 7 Sofi81 71fie La L 11 81 17 1 7 rsen 81 e La7rs 7 ars 7 1 71 So 1 71 1 en Sofi 71 en 17 fie 7 e 1 La 81 7 L 81 71 rs Soen 71 arse fie 71 n S71 ofi81177 Lars 17 81 e La1rs71 en 71 71 en17 17 So fi 81 e La 71 rse 71 n 17 Sofi e 81 71 Larsen 71 17

Politik

Interview

barn, hvis mor sidder og sms’er hele dagen. Vor herre bevares, det skal man altså lade være med!« Karen Ellemann har i øvrigt selv lært at sige sluk på den hårde måde. På et tidspunkt, tilbage i 2002, slukkede hun faktisk selv helt ned. Hun havde dengang alt for meget arbejde, troede hun kunne alt og negligerede alle advarselslamper »Det var et ret barsk stressnedbrud. Jeg røg direkte på intensiv, da de troede, jeg havde fået en hjerneblødning. Det var en total burnout. Alt satte ud, og jeg blev helt lammet i den ene side. Jeg lå i flere måneder som et lille spædbarn og kunne intet,« fortæller Karen Ellemann. Heldigvis kom hun sig godt, og arbejder i dag rigtigt meget og uden problemer. Nu er hun blevet meget klogere, og har lært at tage styring på sit eget liv og være tilstede i det, man nu engang er i – netop som de faktisk lærer det på efterskolen. »Det handler enormt meget om at kunne prioritere. Og det kan være sindssygt svært. Men jeg har lært at være tilstede. Jeg forsøger virkelig at undlade at kigge på telefon og IPad under møder, for det er her, vi er lige nu. Det er jeg blevet ret god til,« fortæller hun. Livsduelige unge en god investering Finansminister og venstrekollega Kristian Jensen mener efterskolerne er med til at skabe værdifulde samfundsborgere, der er robuste, har forståelse for mangfoldighed og forskellighed, kan se helheden og sig selv som en del af helheden. Det er Karen Ellemann fuldstændig enig i. »I bund og grund er det her fantastiske land bygget på et fundament, der

Efterskolen · 1. august 2018

lige, og er i stand til at blive herre i eget liv, kan vi alle bidrage til alle de goder, som den store fælleskasse betaler til; uddannelse, sygehusvæsen, ældrepleje, infrastruktur, kulturtilbud med mere,« siger Karen Ellemann. Hun ser, at efterskolerne har en utrolig vigtig funktion på præcist det tidspunkt i unge menneskers liv, hvor dannelsen for alvor bør etableres. »Det ekstra element af dannelse og forståelse af, at jeg er en del af noget større, er vigtigt. Det bedste råstof, vi har i Danmark, er faktisk det råstof, vi selv er gjort af. Det er værdifuldt. Efterskolerne er i særklasse gode til at forandre og forankre fælleskabsfølelsen hos de unge, så de ikke bærer på den der mig-først-mig-først-kultur,« roser Karen Ellemann.

Efterskolerne er i særklasse gode til at forandre og forankre fælleskabsfølelsen hos de unge, så de ikke bærer på den der mig-først-migførst-kultur.” Karen Ellemann

står og falder med, at vi er livsduelige mennesker. Heldigvis har vi et velfærdssamfund med et sikkerhedsnet, hvor vi kan tage hånd om de, der af den ene eller anden grund for brug for fællesskabets hjælp. Når vi bliver livsdue-

Evig appetit på livet Karen Ellemann er overhovedet ikke bekymret for om de unge spilder et år på efterskolen. Tvært imod. Efterskolen skaber ifølge hende det tillidsbaserede rum, der er med til, at de unge bliver modtagelige overfor den personlige udvikling og læring, de møder – også senere i livet. »Et efterskoleophold er ikke en dekvalificering af de fag-faglige kompetencer. Jeg oplever, de gode efterskoler formår at vægte og tydeliggøre de bløde kompetencer. Det er vildt vigtige værktøjer at få ind i sit livskompas. Og det gavner dig netop, når du skal tilegne dig viden – om hvad som helst! Derfor er det ikke enten eller. Det er et både og! Og det er helt rigtigt, at efterskolerne fokuserer på at skabe livsduelige unge, der kan finde trygheden, mærke trivslen og forstå, at jeg er i en evig læringsproces, med evig appetit på livet,« slutter Karen Ellemann. •

SLIP FOR AT V ÆLGE MELLEM GYM NASIET OG EN ERHVE RV S UDDANNELSE

Hvem kan starte livet nu?

Håndværk, hue & studenterbev is

FØLG DIN STØRSTE INTERESSE VÆLG MELLEM: BYGGERI, ENERGI OG KONSTRUKTION GASTRONOMI, ERNÆRING OG SERVICE MEDIEDESIGN

KOMMER DU LANGVEJS FRA? – så bo på vores skolehjem i Odense eller Vejle

MENNESKER, LIVSSTIL OG SUNDHED MOTOR, TRANSPORT OG TEKNOLOGI

ede esskab og f ll æ f , r e n n e V året rundt aktiviteter

PROGRAMMERING OG DATAKOMMUNIKATION ROBOT, TEKNOLOGI OG AUTOMATIK

Der er fantastisk mange ting, du vil kunne, når du har taget din uddannelse på Syddansk Erhvervsskole. Hos os lærer du både i værksteder, klasseværelser og i virkeligheden ude på en læreplads. Mange af vores uddannelser har lærepladsgaranti, så du er klar til en spændende karriere. Med en uddannelse på Syddansk Erhvervsskole står alle dine muligheder åbne resten af livet. Du finder os i Odense, Vejle og Grindsted.

Læs mere om vores uddannelser og EUX på sde.dk

Forældre

Bonus for pengene

Hvad er et efterskoleophold værd En stor Megafon-undersøgelse viser, at forældre til unge på efterskole er enige om, at deres barn kender sig selv bedre, begår sig bedre socialt, er bedre klædt på til livet og er langt mere uddannelsesparate, når de kommer hjem fra efterskoleopholdet

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

UNDERSØGELSE

”Forældres oplevede værdi og effekt af deres barns efterskoleophold”

Megafonundersøgelsen ”Forældres oplevede værdi og effekt af deres barns efterskoleophold” er lavet således, den tager afsæt i Undervisningsministeriets definition på uddannelsesparathed, hvor man ser på de personlige, sociale og faglige forudsætninger. Formålet med den kvalitative undersøgelse har været at afdække, illustrere og beskrive de styrker og fordele, som et efterskoleophold opleves at give den enkelte, men som ikke nødvendigvis kan påvises statistisk. 34

Efterskolen · 1. august 2018

Et efterskoleophold kan være en stor økonomisk udfordring, men alle forældre er enige om, at det er alle pengene værd.

Hvad er et efterskoleophold værd? Ja, det er naturligvis individuelt, hvad man får ud af det, men generelt er der meget stor tilfredshed blandt forældre landet over. Og da det typisk er forældrene, som betaler for opholdet, har Efterskoleforeningen bedt Megafon om at måle på forældrenes tilfredshed. Undersøgelsens hovedkonklusioner er, at efterskoleelevers forældre er meget enige om, at deres barn generelt er blevet langt mere uddannelsesparat og bedre klædt på til livet efter deres efterskoleophold. Forældrene vurderer, at deres børn har lært sig selv meget bedre at kende, de er blevet bedre til at begå sig socialt, og så har de fået en bred vifte af værktøjer, som de kan benytte i deres videre færd, både fagligt, personligt og socialt. Eneste aber dabei er, at et efterskoleår kan være en stor økonomisk udfordring for nogle familier, men alle er dog enige om, at det er alle pengene værd. »Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes, det var mange penge for noget, jeg ikke kendte effekten af. Min datter var ikke kommet på efterskole, hvis ikke min kone havde presset på. Men efter at have set, hvad opholdet har givet min datter, så synes jeg, det er noget, alle børn burde blive tilbudt. Det er så givende,« siger en 46-årig far. For mange forældre betyder efterskoleopholdet flere års økonomisk plan-

lægning og opsparing. Nogle må enten tage lån i huset eller droppe ferier for at skaffe penge til opholdet. Fælles for alle er dog en enighed om, at et efterskoleophold er alle pengene værd. Forældrene vil alle meget gerne give deres barn en oplevelse for livet samt et modningsår, der giver mulighed for at fokusere på andre ting end bare de boglige fag. Personlig udvikling: Mere moden, selvstændig og reflekterende I Megafon-undersøgelsen fortæller forældrene, at de oplever, deres barn får en stor personlig udviklingsrejse. For flere er det fortællingen om, hvordan de sender et usikkert barn af sted og får en mere voksen, ung hjem. Deres barn er blevet mere modnet, mere selvstændig, mere reflekteret, hviler mere i sig selv, og har fået flere redskaber til at håndtere tilværelsens mange facetter. Og så viser undersøgelsen, at de unge er blevet bedre til at undersøge, mærke efter, tage velovervejede beslutninger og stå ved sine egne værdier og holdninger. »Det er dannelse og personlig udvikling, så det batter. Vores datter er blevet mere reflekteret. Interesserer sig for flere ting – både filosofisk og samfundsrelateret. Jeg får nogle helt andre snakke med hende nu,« fortæller en 53-årig far. Efterskoleopholdet har for mange været et stort selvtillidsboost, hvor den

unge finder sig selv, og hviler i egne styrker og svagheder. For nogle har det helt konkret betydet, at de nu tør række hånden op i undervisningstimerne og stille spørgsmål. Noget som før efterskoleopholdet var fuldstændig utænkeligt. Derudover oplever mange forældre en øget selvstændighed og ansvarlighed, hvor deres tidligere så uselvstændige barn nu pludselig selv kan vaske tøj, lave mad, forvalte sine penge og finde ud af, hvordan de transporterer sig selv fra a til b. Social udvikling: Nye venskaber og flere redskaber til at håndtere forskellige relationer Forældrene oplever, at deres barn får langt flere redskaber til at håndtere sociale relationer. De unge har fået nye og tætte venskaber for livet, og de er også blevet bedre til at begå sig socialt, både i forhold til venskaber, samarbejds- og læringsprocesser, konflikter samt samvær i familien. »Når vi ser, hvilken udvikling vores ældste datter har gennemgået og alle de nye redskaber, hun har fået i forhold til at begå sig socialt, og til at trives i forhold til venner og familie, bliver vi nødt til også at give vores andre børn denne mulighed,« fortæller en 49-årig far. En stor del af forældrene nævner også, at deres barn er blevet mere tolerant over for folk, der er anderledes end • Efterskolen · 1. august 2018

Forældre

Bonus for pengene

Bonus til forældrene: Lærer at give slip

Efterskolen modner ikke kun eleverne. Den er faktisk også en udviklingsproces for forældrene. Flere forældre i undersøgelsen giver udtryk for, at de også selv har lært en del af at have deres barn på efterskole. Både i forhold til at forberede sig til, at børnene en dag skal flytte hjemmefra, men også i forhold til dialogen med og relationen til deres barn. »Det har været godt for os at vide, at ungerne var væk på et trygt sted, hvor der blev taget sig af dem. Det tog lige halvanden måned at give slip, men derefter føltes det som en god forberedelse til, at børnene jo også flytter hjemmefra en dag,” fortæller en 46-årig far. Overordnet hjælper opholdet forældre til at opleve, at de kan stole på, at deres barn er mere parat til at kunne klare sig selv videre ud i livet.

Efterskolen · 1. august 2018

dem selv. De har lært, at man godt kan have respekt for hinanden og samarbejde, selvom man er forskellige, og de er blevet mere nysgerrige på samfundet som helhed. De mange nye typer fælles, sociale ansvar og opgaver på efterskolen, øger børnenes samarbejdsevne og respekt for fælles opgaver. Flere forældre nævner, at deres barn har fået redskaber til at håndtere udfordrende situationer, som kan opstå i samarbejdssituationer. Mange nævner desuden, at deres barn som før var genert eller indelukket, nu er blevet meget modigere socialt og eksempelvis også tør snakke med det modsatte køn. »Vores datter har fået en masse nye venner. Hun er så glad og har fået en masse redskaber til at begå sig socialt. Vi er overbeviste om, at hun derfor nu trives langt bedre på gymnasiet,« siger en 49-årig far. Faglig udvikling: Øjnene op for nye talenter og karriereveje Undersøgelsen viser, at forældrene typisk vægter den personlige og sociale udvikling over den faglige udvikling.

Forældrene er imidlertid ikke i tvivl om, at deres barn også fagligt har udviklet sig, og står stærkere i sit videre uddannelsesforløb efter at have været på efterskole. Flere øger nemlig deres faglige kunnen inden for lige netop deres interessefag. Ligesom flere unge har fået øjnene op for nye talenter og karriereveje. »Vores søn blev set som en nørd i folkeskolen, var indelukket og havde ikke mange venner. På efterskolen fandt han et fagligt fælleskab og tager nu initiativ i forhold til, hvad han brænder for,« fortæller en 48-årig far. Mange forældre nævner også, at deres barn er blevet dygtigere til at være refleksive, at de lytter mere, undersøger mere og er blevet mere engagerede, nysgerrige og initiativrige i forhold til både samfundet og deres faglige interesser. Og så oplever forældre også at deres barn ofte har fået praktisk erfaring i at assistere i undervisning, projektlede en opgave og være i udvalg med ansvar for mange. Erfaringer som har gjort dem mere selvstændige og klædt dem på til at turde tage ansvar samt være motiverede til at løse flere forskellige typer af udfordringer.

Det sure med det søde Elever, som er mere generte er typisk udfordret med at falde til i starten, da de lige skal vænne sig til at være omgivet af mange mennesker – hele tiden. De unge, som har haft det svært derhjemme på grund af sygdom, skilsmisse eller andet, har også oftere lige en tilvænningsperiode inden de falder til. »Efter vores skilsmisse havde min datter behov for at komme lidt væk og få nye rammer. Det var svært i starten, og hun kom ikke godt ud af det med sin værelsekammerat, men lærerne var gode til at give hende redskaber til at håndtere den sociale konflikt,« fortæller en 52-årig mor. Flere forældre oplever, at den enkelte efterskole er enormt god til at tage hånd om de udfordringer, der er i starten, men også undervejs. De fortæller, at efterskolen har et helt særligt overskud til at være opmærksom på den enkelte

elevs trivsel. Der bliver taget hånd om den unge, når der opstår udfordringer, og opmærksomheden holdes fast til problemet er løst. »Der var en uheldig episode under opholdet. De må ikke drikke på skolen og vores datter blev taget i at drikke. Skolen bad vores datter om selv at ringe og fortælle os det. Vi var selvfølgelig rigtig skuffede over vores datter, men meget positive over måden skolen håndterede det på. Eleverne skulle sige undskyld til de andre for at have brudt reglerne, og de skulle argumentere for, hvordan de havde tænkt sig at rette op på den brudte tillid. Det har været en lærerig proces - det var pinligt for hende. Men det er et godt sted at prøve at komme ud i sådan nogle situationer, da man stadig er i trygge omgivelser. Godt, at skolen lod det være op til eleverne selv at gøre noget for at rettet op på situationen,« fortæller en 44-årig mor.

SKRIV & TEGN OVERALT

NE MI ANKER ERSKOLET EFT

ET MIG OG LIV EN BOG OM Michael Høj

NAVN:

lund Larsen

BOGEN HANDLE R OM DIG, OG HVORDAN DU GOD TIL AT BLIVER LEVE ET LIV, SOM DU KAN STOLT AF OG VÆRE TAKNEMMELI G OVER. JO BRUGER BOGEN MERE DU , JO KLOGER E BLIVER DU VIGTIGE SP PÅ LIVETS ØRGSMÅL SO M FX: HVEM ER JE G? HVAD ER VI GTIGT I LI VET? HVORDAN BØR JEG LEV E MIT LIV? HVILKEN BE TYDNING HAR FÆLLESS HVORDAN KABER? KAN JEG ØV E MIG I AT LEVE ET GO DT LIV?

ÅRGANG: EFTERSKOLE:

EN DANNELSE S- OG MIND EHÅNDBOG

9 788793 485 037

Mange forældre oplever, at de udfordringer, der uundgåeligt vil opstå i løbet af et efterskoleår, er med til underbygge den personlige udvikling, som eleven gennemgår. Fælleskabet og de nye udfordringer er af en enorm værdi. De unge får nye venner, nye redskaber til sociale relationer og bliver styrket i at kaste sig ud i nye faglige udfordringer. Flere forældre tilskriver lærerne en stor andel i, at børnene lykkedes. »Lærerne gør en kæmpe forskel. De er på skolen, fordi de virkelig brænder for det, og de giver sig tid til at sikre læring for den enkelte. Der er overskud og tid til den enkelte, modsat hvad man oplever i folkeskolen. Efterskolelærerne formår både at være undervisere, men også at møde eleverne i øjenhøjde, når der er aktiviteter uden for det boglige,« siger en 39-årig mor. •

Ungdomskultur

Socialt ansvar

Verden bliver meget mere nuanceret Tidligere efterskoleelev og forfatter skriver ungdomsroman med udgangspunkt i oplevelserne på en efterskole

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

LØFTEEVNE

Hvor går man hen, når man er 15 år, og ens mor er så psykisk syg, at man ikke kan være derhjemme. Nana bliver sendt på efterskole, og her får hun venner, kommer med i et band og bliver forelsket. Det er handlingen i ny ungdoms-

Efterskolen kan rykke børn og åbne en helt ny verden for dem, siger forfatter Maria Bøttiger, der selv har været i efterskolen både som elev og lærer.

Efterskolen · 1. august 2018

roman, hvor hovedpersonen får en ny start på livet. Forfatteren bag er 30-årige Maria Møller Bøttiger, der selv er tidligere efterskoleelev og igennem tre år også var efterskolelærer. Hun mener, at efterskolen er et af de få steder, hvor børn og unge kan møde et fællesskab, som kan løfte dem ud af en svær tilværelse. Efterskolen giver mulighed for, at de kan redefinere sig selv. »Jeg kom selv fra meget trygge familierammer, da jeg skulle på efterskole, så det blev mit første møde med andre unge, der kunne have det svært. Jeg så hvordan fællesskabet kunne tage sig af alle børn, hvordan vi på tværs af sociale skel kunne være en ny familie for hinanden og hvordan alle kom med i nye fælleskaber omkring deres interesser,« siger Maria Bøttiger, der gerne vil slå et slag for vigtigheden af efterskoler og forskellighed i et uddannelsessystem, der er mere og mere styret af resultater. »Det er så vigtigt med en skoleform som efterskolen, hvor der lægges vægt på almen dannelse, fællesskab og højskolesangbogen. Det er de bløde værdier, som er ved at blive udkonkurreret alle andre steder. Men jeg har selv set både som elev og som efterskolelærer, hvordan efterskolen kan rykke børn og åbne en ny verden for dem.« Mange har det svært I bogen ”Slidte smil” fortælles en fiktiv historie om pigen, der bliver sendt på efterskole af kommunen, og hvor vi får et indblik i, hvordan hun kæmper for at finde sig selv, genvinder en tro på, at de voksne kan hjælpe og at man kan have tillid til kammeraterne.

Jeg så, hvordan fællesskabet kunne tage sig af alle børn, hvordan vi på tværs af sociale skel kunne være en ny familie for hinanden. Maria Møller Bøttiger, forfatter og lærer. Som lærer først i efterskolen, og i dag i en folkeskole, oplever Maria Bøttiger mange unge, som har det svært. Hun har dog ikke fundet et sted, der som efterskolen kan hjælpe disse børn. »Jeg var som efterskolelærer specielt imponeret over mine kolleger og deres arbejde med de unge, når de med så stor succes kunne hjælpe unge uden tiltro på egne evner og med lav selvtillid, unge der gav en fuckfinger til det hele, men alligevel endte med at finde ny og bedre vej. Ganske enkelt fordi der var lærere som havde tålmodighed, og viste at de troede på de unge. Det kan godt være, at mange lærere også i folkeskolen har den samme intention, men jeg ser ikke, at det lykkes på samme måde som på en efterskole,« siger Maria Bøttiger og tilføjer, at det også er svært for den unge at opretholde en attitude af afvisning og surhed over for voksne, når det også er dem, der putter godnat og er der på alle tider af døgnet.

Tid til at lytte »På efterskolen er der tid til mennesket og til at lytte på, hvad der trykker. Man tager udgangspunkt i fælleskabet og det hele menneske, og så kommer de faglige resultater, når der er tryghed og styr på alt det, der er svært som menneske. Andre steder i uddannelsessystemet, synes jeg det handler for meget om de faglige resultater, og så glemmer man mennesket bag.« Maria Bøttiger mener, at efterskolen lærer de unge, at de er en nødvendig brik for at få det store fællesskab til at fungere. Ingen er ubetydelige og den enkeltes handlinger har betydning for de andre kammerater. »Man lærer virkelig at være i et forpligtende fællesskab, fordi efterskolen er en måde at opleve og udleve, hvad demokratisk dannelse vil sige i virkeligheden. Hver enkelt er med til at skabe den stemning, der er på skolen og det har

8 V EJE T IL M E

Stærke venskaber Forfatter Maria Bøttiger mener selv, at de venskaber, der knyttes på efterskolen, er nogle af de stærkeste man nogensinde får, samtidig med at det giver indblik i andres liv og opvækst. »Det var til tider rystende og overvældende for mig at møde andre med en anden livssituation, men det var også med til at modne mig og gøre mig taknemmelig for min egne situation. Et efterskoleophold gør verden mere nuanceret og det får virkelig empati- og fællesskabsfølelsen frem,« siger hun om sin egen efterskoletid. •

E U D DA N N E ID E R EG Å E N D

LS E R

ET GIV VERDEN G I S T YKKE AF D

RE END 30 0

HTX

stor betydning om du bidrager eller om du bryder reglerne. For begge dele har også betydning for kammeraterne. Så alle finder ud af, at deres bidrag betyder noget, og jeg tror, det er med til, at mange kommer stærkere ud af efterskoleopholdet.«

Maria Møller Bøttiger ”Slidte Smil” Ungdomsroman Byens Forlag.

S TU D IE R E TN MERE UNDER HUEN

n. et til fremtide du stærk t rust år st um si na Gym kring dig med Vejle Tekniske et og verden om liv Med en HT X på vs er hv er t sammen med Vi arbejder tæ af faglige ojek ter. sel og masser pr iv tr de ev en el r nd pe æ sp sskab, su i. ik t og tæt fælle ab og teknolog Vi tilbyder et un r naturvidensk fo n de in r æ g is udfordringer jle noget for di ? Så er HT X i Ve de en nd æ sp t Lyder de

IN G E R PÅ V TG

PR OD UK TU DV

IK LI N G O G DE

SC IE N CE KO M M UN IK AT

SI GN

IO N /I T O G PR

O GR AM M ER

IN G

IN FO SC IE N CE OT EC H ID RÆ T O G BI N /I T M M UN IK AT IO DE SI GN O G KO SA M FU N D BI OT EC H O G BI OT EC H

E N T HUS V I HOL DER Å B N: OG INFOAF TE

18 kl. 10-14 . november 20 17 n de ag rd Lø kl. 10-14 . januar 2019 Lørdag den 12 kl. 19.00 . januar 2019 16 n de g da ns O

instavtg

Vejle Tekniske Gymnasium Jernbanegade 28 7100 Vejle Tlf: 7642 6229

VTG.DK

Det mener eleverne

Elevernes gode fif til forældre Hvad sagde dine forældre til, du ville på efterskole?

Det var mine forældres idé. De havde hørt så meget godt om efterskoler og ville så gerne give mig den oplevelse. Og det er jeg taknemmelig for i dag. Det var jeg faktisk ikke, da de introducerede mig for ideen. Jeg var nervøs for at komme væk fra de naturlige, hjemlige omgivelser, men jeg var åben for det.

I starten var jeg OK med det, for jeg vidste, at der ikke ville gå superlang tid før vi skulle ses igen. Der skulle gå to uger og jeg har prøvet at være væk i to uger tidligere. Det var ikke så meget det at sige farvel, det var mere at skulle undvære mors mad og alle de der fordele, der er derhjemme; vasketøjet, der bare ligger klar. Mine forældre synes måske, det var lidt svært at sige farvel på dagen, men de ved jo godt, at man er i trygge hænder her, og når man er færdig på efterskole oplever langt de fleste, at det har været det bedste år – ever.

Forældre skal bare forsikre deres barn om, at han eller hun bare skal være sig selv og ikke starte med at være en anden end dem selv og ikke være indelukket. Man skal ikke anstrenge sig for at bære en rolle. Det med venner kommer helt naturligt. Det var også det mine forældre fortalte mig, og det synes jeg også var et meget godt råd, som også holdt, når jeg ser tilbage.

Hvis nu forældre på et tidspunkt skal sende en pakke til deres kære børn, hvad skal der så være i pakken?

Jamen altså, det er jo nogle af de der standard efterskoleting. Det kunne for eksempel være nuddelsuppe, og slik hitter altid og måske et lille brev. Et brev og en pakke er lidt noget andet, og meget bedre end en facebookhilsen. •

Foto: Colourbox

Mads Kudsk, 16 år, fra Børkop ved Vejle

Hvordan var det at sige farvel til familien, da du skulle begynde på efterskole?

Har du et godt råd til de forældre, der skal sige farvel til deres børn?

Efterskolen · 1. august 2018

NYBORG GYMNASIUM

Bo på kostskolen, mens du tager din uddannelse STX, EUX, HHX, IB, EUD, HF eller 10. klasse Elsker du det helt særlige fællesskab, der er på en efterskole? Så vil du helt sikkert også være vild med at bo på Nyborg Gymnasiums kostskole, når du skal i gang med din uddannelse efter sommerferien. Hos os får du dit eget værelse, venner fra hele verden, lækker økologisk mad, trygge rammer og din egen kontaktperson. Vælg lige præcis den uddannelse, du drømmer om. Ring eller besøg os gerne, hvis du vil vide mere.

NYBORG GYMNASIUM Tel +45 65 31 02 17 www.nyborg-gym.dk Følg os på facebook

Det mener eleverne

Hvad sagde dine forældre til, du ville på efterskole?

Det har stort set altid ligget i kortene. Min mor og far har begge været på højskole og synes, det er de fedeste år i deres liv, så de opfordrede mig til at tage på efterskole. Hele min omgangskreds er også på efterskole, så det har været meget naturligt for mig at tage på efterskole.

Foto: Colourbox

Frederik Skovgaard, 17 år, fra Gl. Rye ved Skanderborg

Efterskolen · 1. august 2018

Hvordan var det at sige farvel til familien, da du skulle begynde på efterskole?

De var berørte, og jeg var mest spændt. Jeg glædede mig til at komme afsted. Min mor havde lidt tårer i øjnene, da hun gik ud af døren, men ellers så var det stille og roligt. Det gik hurtigt over for min mor, men min bror syntes, det var lidt svært, at man pludseligt ikke har sin bror derhjemme. Han var nok den, det var mest ramt af det.

Har du et godt råd til de forældre, der skal sige farvel til deres børn?

De skal helt sikkert sige farvel og ikke stå og trække den anden vej. Og slet ikke i starten. Der er det virkeligt vigtigt, man er på efterskolen. Også i weekenderne. Fordi, det er netop dér, man får det særlige sammenhold og kommer ind i tingene. Så som udgangspunkt skal man helt sikkert give sine børn tid til at være på skolen og ikke hive dem hjem til fødselsdage og sådan nogle ting. Jeg kan se, at de elever, der var der fra start og det meste af tiden, de har fået mere ud af det end de, der ikke var der så meget i starten. Der var nogle, der tog hjem hver weekend.

Hvis nu forældre på et tidspunkt skal sende en pakke til deres kære børn, hvad skal der så være i pakken?

Det er altid hyggeligt med noget slik og noget sodavand. Det er helt sikkert. Det er dejligt med nogle små personlige hilsener og pakker med guf, for der bliver brugt nogle lommepenge, når man er på efterskole. •

Vrådal fra kr. 1.798,-

Hafjell fra kr. 2.598,-

Nassfeld fra kr. 3.498,-

Neukirchen fra kr. 2.648,-

HVOR SKAL SKITUREN 2019 GÅ HEN? Vi er eksperter i at håndtere både små og store grupper fra efterskoler - og det er uanset om skituren går nordeller sydpå. Søg inspiration på hjemmesiden: www.alfatravel.dk/skirejser Skirejser 2019 Hafjell - 7 dage fra kun 2.598,- pr. person Vrådal - 6 dage fra kun 1.798,- pr. person Nassfeld - 6 dage fra kun 3.498,- pr. person Neukirchen - 6 dage fra kun 2.648,- pr. person

Erfaren håndtering af meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gate Priserne inkluderer: Alle priser er inkl. busrejse, indkvartering, liftkort og skileje. Desuden er Nassfeld inkl. helpension og Neukirchen inkl. halvpension.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Det mener eleverne

Hvad sagde dine forældre til, du ville på efterskole?

I starten vidste de ikke så meget om det, men jeg havde nogle veninder, der havde været der, og jeg fortalte mine forældre om det, og så syntes de, det lød megafedt.

Hvordan var det at sige farvel til familien, da du skulle begynde på efterskole?

Siw Falkenberg, 17 år, fra Søby på Ærø

For mig var det lidt slemt, fordi det var langt væk hjemmefra og jeg følte, jeg kom til at stå lidt alene. Men så gik det op for mig at det jo kun var godt to uger i første omgang indtil jeg så dem igen. Mine forældre tog det fint, men de var også opmærksomme på, at de ikke skulle bekymre mig. Det var mere min lillebror, der blev ked af det og tog det lidt tungt.

Hvad sagde dine forældre til, du ville på efterskole?

Der var sådan lidt deres idé. De synes, jeg skulle kaste mig ud i det, fordi de mente, det ville være et godt år for mig. Og så tænke jeg, det kunne jeg godt prøve – også fordi mine tre ældre brødre har været på efterskole.

Hvordan var det at sige farvel til familien, da du skulle begynde på efterskole?

Kiwa Brasen, 16 år, fra Hemmet ved Skjern

Efterskolen · 1. august 2018

Jeg havde rigtigt svært ved det – i hvert fald at tage afsked med min mor og min tvillingsøster. Min mor var meget trist, men min far, han var bare sådan; kom godt afsted, ha’ det rigtigt hyggeligt og så ses vi. Man må bare sige: Vi ses igen! For det gør man jo. Man kommer jo hjem efter tre eller fire uger igen. Selvom man ikke ser hinanden så meget i løbet af det år, så har man jo hinanden igen hele ugen, når året er slut.

Har du et godt råd til de forældre, der skal sige farvel til deres børn?

Gør det med et smil! Altså lad være med at stå og græde, og sige; kom nu hurtigt hjem igen. Fordi, det er vigtigt, at man har god samvittighed, når man kommer på efterskole, så man ikke tænker for meget på, man er væk fra dem derhjemme. Fordi, det derhjemme, det skal nok vente og være der, når du kommer tilbage igen.

Hvis nu forældre på et tidspunkt skal sende en pakke til deres kære børn, hvad skal der så være i pakken? Vores yndlingsslik og meget gerne et brev. Det er skønt at få en hilsen derhjemmefra.

Har du et godt råd til de forældre, der skal sige farvel til deres børn?

Ja, forældre skal være positive i deres farvel. De må ikke sige: Åh, vi kommer til at savne dig. De skal bare sige: Held og lykke med den første uge eller første måned, hvis det er en måned, der går inden man kommer hjem først. Det tror, jeg barnet har mest brug, så de ikke får hjemvé.

Hvis nu forældre på et tidspunkt skal sende en pakke til deres kære børn, hvad skal der så være i pakken?

Da jeg var væk halvanden måned fra mine forældre, der sendte de et brev hvor der stod de savnede mig, men også hvad der var sket siden sidst derhjemme. Det var dejligt at få brev. Men også at de sendte slik og noget, som man kan hygge sig med. •

Udveksling i udlandet med Explorius

High School i udlandet - hvad går det ud på? Har du gået rundt og tænkt på hvad udveksling betyder, og hvad High School går ud på? Med Explorius kan du komme på udveksling til 13 destinationer, og det betyder helt enkelt, at du rejser til udlandet, går i skole i enten fem eller 10 måneder. Du vil starte i en helt almindelig klasse med lokale drenge og piger, og så starter dit eventyr. Du vil bo hos en værtsfamilie der snart vil være ligesom din familie her i Danmark og så får du venner for livet. Lyder det spændende og lige noget for dig? Læs meget mere på www.explorius.dk og følg vores elever som er på udveksling nu, på Snapchat.

Exploriusdk

Explorius Danmark, Hørkær 24, 2730 Herlev Telefon: 70 26 20 02 - info@explorius.dk

Digital dannelse

STOP

dårlige digitale vaner Efterskolerne har netop det, der skal til, for at unge kan få nære og dybe menneskelige relationer, som verdens længste studie i livskvalitet viser, er det allervigtigste i livet, fortæller Imran Rashid. Han er læge og ekspert i unges afhængighed og misbrug af mobiltelefoner

SOCIALE MEDIER Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Virkeligheden taber. Og vi taber. Vi distraheres og påvirkes voldsomt igennem det digitale univers. Vi ved ikke, hvad der sker på den lange bane. Hjernen forstår ikke konceptet med digitale venskaber. Den har brug for mimik og berøringer. Og vi kan ikke rumme mere end omkring fem til syv, nære og dybe relationer. Og dybe relationer er det absolut vigtigste, hvis man vil have et godt liv! Sådan siger Imran Rashid, der er læge, IT-ekspert, forfatter, foredragsholder og dedikeret til arbejdet med at udbrede et kreativt, skærmfrit og nærværende alternativ til de afhængighedsskabende, sociale platforme på mobiltelefonen. Han har også hjulpet efterskoler med at få en fokuseret indsats og læring omkring elevernes forhold til og brug af mobiltelefoner og sociale platforme. Vi har mødt den engagerede læge til en snak om, hvad den relativ nye, mobiltelefon-centrerede verden betyder for dagens dannelse af unge mennesker. For modsat ældre mennesker, så udvikles de unges hjerner samtidigt med de storforbruger sociale platforme som eksempelvis Facebook, Instagram, Snapchat. Sociale medier, der bruges for meget, risikerer at skævvride noget så fundamen46

Efterskolen · 1. august 2018

talt som selvværd, basale sociale kompetencer, empati, kropsidealer og i det hele taget gøre en sårbar overfor ydre styring. Det bekymrer Imran Rashid.

Sociale medier, der bruges for meget, risikerer at skævvride noget så fundamentalt som selvværd, basale sociale kompetencer, empati, kropsidealer og i det hele taget gøre en sårbar overfor ydre styring. Imran Rashid, læge, IT-ekspert, forfatter og foredragsholder.

De fleste efterskoler har et regelsæt omkring, brug af mobiltelefoner på skolen. Et perspektiv kan være, at mobilen skal væk, da den er obstruerende for fælleskabet og elevernes tilstedeværelse. Et andet kan være båret af en erkendelse om, at mobiltelefoner er en så væsentlig del af ungekulturen, at det skal rummes og integreres i de unges aktiviteter på efterskolen.

Hvilket perspektiv er det bedste?

»Skolen er jo en dannelsesinstitution for unge mennesker og begge perspektiver rummer derfor relevante intentioner, men er desværre også hæmmet af den mangel på viden, der er på området qua den relativt korte tid, vi har haft smartphones. Jeg mener, det bedste perspektiv er det, der bygger på, at skolens rolle bør være at understøtte bevidst, formålsstyret brug af teknologien og samtidig begrænse den impulsstyrede, ubevidste brug, som oftere blot vil være udtryk for dårlige digitale vaner.«

Hvornår er man for meget på?

»Det handler for mig primært om, hvorvidt ens digitale brug skader ens basale menneskelige kompetencer, men også om man for eksempel sover dårligere, bliver dårligere til at koncentrere sig, være nærværende og får en markant svækket evne til at være holde fokus. Der er meget, der tyder på, at vores mentale forankring afgør, hvor kraftig påvirkningen af eksempelvis de sociale medier bliver. Ældre hjerner vil typisk bevæge sig fra den fysiske verden over i den digitale, hvor brugen vil være affødt af et bevidst formål. Mange unge gør det modsatte. Altså, at den fysiske verden risikerer at blive pausen mellem deres liv i den digitale verden. Udfordringen opstår i at; hvor den fysiske verden gør, du skal forholde dig kritisk til din omverden og dermed oftere kan skabe refleksion, så bliver den digi-

tale verden mere et sted, hvor man registrerer og ”snack’er” sig igennem en masse aktiviteter styret af impulser og lyst.«

bliver vi som mennesker til at holde fokus. Grundlæggende er det en usund incitamentsstruktur.«

Er der noget positivt at sige om de sociale medieplatforme og det, at de unge har den nye teknologi og software under huden og til rådighed i deres hverdag?

Hvorfor er det så vigtigt at kunne tilsidesætte egne behov, tilsidesætte det quickfix af umiddelbar tilfredsstillelse, som producenterne af de store, sociale medieplatforme, leverer på mobiltelefonen?

»Teknologien er fantastisk og en forudsætning for, at vi kan skabe en bedre verden, end den vi i dag lever i. Den største udfordring ligger i forretningsmodellerne hos de techplatforme, der lever af vores opmærksomhed. For jo dygtigere de bliver til at præge os, jo dårligere

»Fordi vi fra al forskning ved, at alle langsigtede mål, uanset om det vedrører uddannelse, sport, relationer, økonomi, sundhed, sociale relationer - ja, så er impulskontrollen et must. Der er studier, der viser, at øget brug af smartphones hænger sammen med svigtende impulskontrol. Min klare overbevisning er, at vores nutidige brug af digitale medier træner vores hjerner til aldrig at kunne stå fast, hvilket øger risikoen for konstant at give efter for fristelserne.«

Hvad vil du anbefale, at efterskolen sætter i stedet for brugen af mobiltelefoner? Og hvad er det for en læring, de unge skal opnå i det ”game”?

»Jeg vil mene, at man i høj grad skal bruge det år, som de unge har i et kontrolleret læringsmiljø, til at sætte fokus på det, som vi ved

Sund digitalisering i efterskolen

Sund digitalisering i forbindelse med læring og dannelse i efterskolen bør ifølge læge og IT-ekspert Imran Rashid have som princip: 1. At teknologien understøtter klare og veldefinerede læringsmæssige formål. 2. At den digitale verden ikke gør eleverne dårligere til at agere hensigtsmæssigt i den fysiske verden. 3. At den digitale dannelse indeholder en langt dybere forståelse for de enorme kommercielle interesser, der ligger til grund for en stor del af den udvikling, som finder sted i disse år. 4. At eleverne lærer at forholde sig kritisk til de biologiske, psykologiske, sociale og teknologiske aspekter af digitaliseringen. 5. At eleverne forstår forskellene mellem adfærdsmønstrene i henholdsvis det analoge, det digitale og det ‘blandede’ rum.

fra verdens længste studie i livskvalitet, der kommer til at betyde mest for, om de får et godt liv: Nemlig evnen til at indgå i nære og dybe relationer, hvor man kan føle sig sårbar. Blive set for den, man er og se andre for dem, de er. Hvis unge kan lære det sammen med andre unge, så er vi virkelig nået langt i bestræbelserne på at skabe mennesker med karakter og et eksistentielt immunforsvar.«

Hvad er dit gode råd til forældre, der har et barn, som nu skal et helt år på efterskole?

Skolens rolle bør være at understøtte bevidst, formålsstyret brug af teknologien og samtidig begrænse den impulsstyrede, ubevidste brug, mener læge og it-ekspert Imran Rashid.

»Glæd jer over, at jeres barn her får en unik mulighed for at styrke dets sociale kompetencer, den indre kerne af selvstændighed samt det værdikompas, som I har lagt grunden til hidtil, og som er det, der i sidste ende skal til for at få det unge menneske sikkert frem i livet.« • Efterskolen · 1. august 2018

er alvorligt. De sna oblem r p ns re e g

EfterskoleLIV

Efterskolefortællinger eh ov f or a t

fte r h va d m an

vde b

sig e r, o g d et a

r jeg ha

kom Alle har deres heltmegne unikke oplevelser på efterskolen. e efterskolefortællinger fra elevernes egen pen Her får du tre forskellige n. é for

køkken,

mest bas ale ting i et

ing eslutn god b

Vi e

Jeg e r ikk es

rigtig

et st yr på d e

en også men ing,

utn besl

ge J

Nu har jeg få

tan spon

yn go eks enn em stro ps r e

re ri a b e n r Og så lære

r en

a et v

–d

.D e d o g gtig

der r e e

ne inskob tegjen m tek ryd ils ere tf gil dit u ra lir hg eJ F. .tæ rd ig ie m kr r yd o f ta g l re a d ligt v

ån´ h elt v ildt k

ra m

lig e k vir

og jeg s ynes o gså a tS

te yt l e

fra

,j er m

ge je tg la v

væ k

Efterskolen · 1. august 2018

er h ygg

eli g

mig rigt ig m ege t.

ne ell er sy . Og d et

give t

sstil har

Tre forskellige tøser på gværelse 1 te , le a t m meget forskellige os tre. Klokken er kvart i syv om morgenen, Vi er egentlig a og jeg vågner ved, at min roomie Cecilie Cecilie ed har været grøn spejder i 9 år, og prikker mig i hovedet. Hun siger et eller m jeg har været blå spejder i 7 år. Nathalie le klatrer, roder aldrig, og har altid en redt seng, som jeg kan sidde på. Jeg har højdeskræk, roder og har aldrig prøvet at rede min seng, før jeg kom på efterskole. Meget mere forskellige kan man da ikke være! Alligevel tror jeg, at vores værelse – Værelse 1 – er det bedste på hele efterskolen. Men det ved jeg, at der også er mange andre, der tænker om deres værelse.

Værelseskammerater finder ud af det sammen Inde på værelset møder en stemningsfuld melodi mig. Den kommer fra computeren, der tilhører min anden roomie Nathalie. Vi går alle tre og nynner med på melodien, imens vi tager tøj på.

Weekend med voodoodukker En dag, på værelse 1, kom vi i tanke om, at vi ville sy voodoodukker og nogle blomsterspænder til håret. Thomas, vores salsa-dansende lærer, syntes, at det var en sjov idé og lånte os sin nøgle til ”Loke” – skolens kreative rum. Derefter gik hele weekenden med at sy små voodoodukker og blomster. Vi syede og

or s

me n je gk an

lig l ke

d e,

an k t

g je

l t d go

e H . e

ke r i v er

, r e øl f n

syede hvert eneste lille sekund, vi havde fri. Det resulterede i to og en halv voodoodukke, ni hårblomster og tre hoveder fyldt med de samme melodier, der havde kørt på ”repeat”. Det er ikke knald eller fald gm

Da jeg skulle starte på efterskole, tænkte jeg meget på, hvilke værelseskammerater jeg ville få. Hvis de var dårlige, ville det helt sikkert også blive et dårligt år. Knald eller fald. Men sådan er det slet ikke. Jeg kan komme i tanke om så mange sjove ting, vi har oplevet på bare en måned. For nogle dage siden besluttede vi os for eksempel spontant for at hoppe i havnen med alt vores tøj på. Og Nathalie og jeg spytter af og til om kap ud af vinduet.

ll a til s d a l lig p

rk ø gn o e d d si t ea

andet, jeg aldrig når at høre – men det er fantastisk at blive vækket af hende. Søvndrukken tager jeg mit løbetøj på, og 10 minutter senere samles hele skolen med morgenhår og klam ånde ude foran hovedbygningen – alle mand klar til morgenruten – en løbetur på små to kilometer. Det er først, da morgenruten er overstået, og jeg står inde under bruseren, at jeg for alvor begynder at vågne.

go dt lid

nd Li v

Af Tanja Tychsen, Skive

Hvis resten af året bare bliver halvt så fedt – som den her måned har været, så bliver det det bedste år af mit liv. Det er jeg sikker på. •

er m eg et f

kre ativ ,

år n t,

gs o r e d d i vi s

Efterskolen · 1. august 2018

er alvorligt. De sna oblem

beho

v fo r at

fte r h va d m an

havde

sig e r, o g d et a

et punkt, hvor jeg

pr ns e r ge

EfterskoleLIV

kom Ét efterskoleårme svarer til syv menneskeår væ Af Ida Marie Daugaard, Veerst ved Kolding

te t y el

ej Men når jeg så gennemgår. e og tænker over stopper optg det, så er detlaret vildt."

fyldt 5 bøger med tanker og oplevelser. Om aftenen, når jeg kommer ind på værelset og finder bogen frem, så har jeg aldrig prøvet at være tom for ord. Der har altid været noget at skrive, og det siger måske i virkeligheden alt om det at være på efterskole. I hverdagen sker der så meget. Ofte er undervisningen nytænkende. I fritiden er der frivillige aktiviteter og hygge med vennerne. Der kan være aktiviteter

yn ling” jeg synes, jeg selv er gået igennem, go men det kan jeg ikke. Det er rigtigt svært ek at sige præcis, hvad ved efterskoleåret, senn em der gør, at man udvikler sig så meget. Jeg stro ps r laver stadig ting som perleplader og fine ge J germaling, men der er noget ubeskriveligt, som alligevel får en til at vokse som menneske. Jeg tror på mange måder, det er den store refleksion over så mange ting, jeg før i tiden aldrig tænkte over, der er med til at gøre forskellen.

r en

tan spon

en også men ing,

utn besl

rigtig

ing eslutn god b

Efterskolen · 1. august 2018

a et v

–d

ne En helt speciel rejse t b e o Men det er ikke altid, det er oplevelserg k en m te insdag tager den janden, nene g k Den og inden ne, fylder mest for mig. Ofte er det , ils halve rårydaf e baredertanker, sman ser sig om, er det første å der skal skrives ned. For reg i t d efterskolelivet fløjet afsted. Introperioat være på efterskole er en kæmpe rejild f r u i t den blev til hverdag, som efterfølgende En rejse ra fra en meget tryg og sikker lir og så se. tæ h g i en mere usikker og helt blev til efterårsferie, mere hverdag barndom, ind juleferie. Af og til kan det være godt lige teenageverden. eJ Det er en spændenF. det helt nyde rejse, at stoppe op og nyde dagen og men også .tæ meget udfordrende. specielle efterskoleliv. Pludselig går det nemlig op for en, at lird mere nuanceret, ig va vet og verden er meget ie hverdag fyldt med livm end man troede, og man kr bliver påvirket r e En r yd Jeg skriver dagbog hveroaften, og selvom af mange forskellige mennesker. t n jeg ikke lige kan ridse fop, hvad jeg har la- Jeg er selv meget ivrig efter fortælle lgår, så har jeg allerede mine forældre, hvor stor enta rat“forvandatvetudet sidstevhalve a e rligt d

Når efterskolen lærer en alt det, man ikke kan lære sig selv Efterskoleåret forbereder en på livets mange udfordringer, i det det hjælper en med at finde sig selv. Og mest af alt acceptere sig selv, som den man er, så klichéagtigt som det lyder. Jeg har i hvert fald fået lettere ved at acceptere mig selv og stå på egne ben. Ikke kun i de praktiske gøremål, men også overfor de beslutninger, jeg træffer, hvilke værdier jeg har eller noget så simpelt som, hvad jeg klæder mig i. Efterskolen gør noget helt specielt ved en. Jeg oplevede for alvor, hvor ligegyldigt tøj, make-up, iPhones og andre materielle goder er, og det er en meget befriende følelse, som det desværre ikke er specielt mange på vores alder, der oplever. Jeg kan kun give folk ret, når de siger, at ét efterskoleår er det samme som syv menneskeår.

eli k r vi r e er d

,j er m

are ri b e n r e Og så lær

med alt fra Tirsdags Tosse Turnering, am Kris og Monopolet, “Fjællebold” aka fodbold, lygtebold, friluftsprogrammer i Yggen (foredragssalen), teatersport, småkagebagning, massage og meget mere. Efterskolen emmer af liv og glade dage, og selv på de lidt mere grå dage har der for det meste været lyspunkter.

de. D o g gtig

. én r o gf

am "Når dagene går derudaf, så idtænker rof jeg ikke over, hvilken ,personlig udvikling jeg g

sstil har

gd et er hygge li

give t

gt, n år vi s

mig rigt ig m ege t.

sna g o er d d

und L iv

Af Maiken Lydholm, Aalborg

Når magien kommer med hjem sy “Det betød meget mere, fordi terende og stædig, men le,på en eller ana vi ikke sagde noget. Vi stod den måde var det m t til at se gennem fingre a der bare. Midt i stuen. Og med. ed det eneste vi kunne høre, var m e næsten Det klvar hinandens vejrtrækning.” r nøsom at være barn igen

an k t

or sk el l

Vi er m eg et f

ikke

sån´ helt vild t kr

eat iv,

me n je gk an

go dt lid ea ts id

stået 1000 gange før. Nu var det bare en af de gange, hvor det føltes anderledes. Jeg stod længe for at finde husnøglen. Jeg havde spændt mine sko op i bussen, kun fordi jeg ikke ville stå i forgangen i for lang tid. Da jeg trådte ind, gav det et sus i hele kroppen. Det var et stykke tid siden, jeg havde været hjemme. “Hej!” – Skrålede jeg, da jeg gik gennem stuen. Jeg nåede ikke ret langt. På få sekunder var mine lillebrødres arme omkring mig. Vi havde aldrig været vant til at kramme på den måde, vi så jo hinanden hver dag – engang. Men efter jeg startede på efterskole, var detdei hvert , fald lavet om. Mine brødre ere14 år. Nor-

Jeg e r

Nu har jeg få

et st yr på d e

mest bas ale ting i et

køkken,

og e Jeg stod det samme sted, som jeg havde d

Jeg kom ud til min mor i køkkenet, hvor vi blev enige om at købe pizza til aftensmad. Min mor savner mig hver gang, jeg tager afsted. Det er tydeligt. Det er ligesom, når man tager på spejder-kurser i ferierne, og ens forældre står og vinker ved toget. De siger farvel, som om det er sidste gang, de ser os. Hele aftenen sad mine brødre og jeg oppe på 1. salen. Vi så film og spiste slik, for ikke at falde i søvn. Vi grinede og snakkede i lang tid. Der var en anderledes stemning end normalt. Vi snakkede som bedste venner, uden at glemme kærlige drillerier. Da klokken blev ret mange, faldt vi i søvn. På magisk vis endte vi i vores egne senge – ligesom da man var helt lille. Sidst på lørdagen begyndte spændingen at komme tilbage. Lige så spændt, som jeg var, da jeg sad i toget på vej hjem

g je

lid t d

e H . e

irke v r e

komme hjem til efterskolen.

Farvel og på gensyn Weekenden gik vildt hurtigt og lige pludselig stod vi der igen. Med armene viklet om hinanden. Deres hoveder stak 20 cm over mit, men det var der ikke noget nyt i. Jeg tror bare aldrig, jeg har lagt så meget mærke til det, som da vi stod helt stille og sagde farvel. Det var bare os tre. Det betød meget mere, fordi vi ikke sagde noget. Vi stod der bare. Midt i stuen. Og det eneste, vi kunne høre, var hinandens vejrtrækning. Det var i toget på vej hjem til efterskolen, at det gik op for mig. Jeg sad længe og vendte tanken i hovedet. Var det virkelig rigtigt? Kan søskendeforhold blive bedre og tættere, hvis man er adskilt i længere perioder? Men ja. Det kan de. Førhen var det bare “hej”, “farvel” og “godmorgen”. Nu er det helt anderledes. Den kvalitetstid jeg tilbringer med min familie ved aftensmaden og morgenmaden, sætter jeg pris på, modsat før. På efterskolen er vi sammen med mennesker næsten hele tiden, så jeg tror på, at jeg har lært at være sammen med mange forskellige mennesker. Uanset hvem man er i selskab med, kan man finde på noget at lave, og jeg tror på, at jeg har taget “efterskole-magien” med hjem. •

og jeg s ynes o gså a tS

er l l ee n malt er det den alder, manter egmest irri- til Aalborg, lige så spændt var jeg på at

,o e l l a ds til a l p g li

Efterskolen · 1. august 2018

er l fø

Sårbare unge

Skolen har brug for at vide, om dit barn har det svært Unge, der har det svært, kan opleve at få det værre på efterskolen. Det sker, fordi de nemmere kan skjule deres problemer i starten, hvor ingen endnu kender dem. Derfor er det vigtigt at indvie skolen i den unges situation

Tekst: Marie Enevoldsen, journalist marie@magasinhuset.dk

For langt de fleste er efterskoleåret en fantastisk tid, hvor de udvikler sig, lærer og får nye venner. »Men det kan for enkelte unge også være et år, hvor det går ned ad bakke, hvis de i forvejen er skrøbelig eller har psykiske udfordringer,« siger psykolog Maja Vain Gilbert og uddyber: »Det sker især i starten, hvor de kan være mere usynlige, og fordi forældrene og alle de lærere, der havde fat i dem på deres folkeskole, og som kendte til deres problemer, nu ikke er her længere.« Vain Gilbert står bag psykologhuset UngTerapi, der – som navnet antyder – specialiserer sig i netop de unge. Ifølge hende er det forståeligt, at man som ny efterskoleelev gerne vil starte på en

frisk, men det gavner desværre sjældent at tie, hvis man har problemer med i rygsækken. Efterskolen er ikke en mirakelkur »Nogle forældre håber på, at hvis de ikke fortæller lærerne, at deres barn har haft nogle problemer, så er der mulighed for, at den unge kan udvikle sig i den retning, som den unge nu vil. For hvis man fortæller lærerne om problemerne, bliver ens søn eller datter nok fastholdt i dem. Men i langt de fleste tilfælde har den unge altså rigtig meget gavn af, at man fortæller det videre,« siger Maja Vain Gilbert, som også oplever, at forældre ind imellem har urealistiske forventninger til efterskolen.

Man skal huske, at efterskolen ikke er et sted, hvor der sker mirakler. Maja Vain Gilbert, psykolog

Efterskolen · 1. august 2018

»Jeg tror, at nogle forældre håber rigtig meget på spontan healing. Altså, at problemerne går væk af sig selv, fordi der går noget tid, og fordi man skifter kontekst. Det sker for mange mennesker, når det er små bump på vejen, men når det ikke er små bump, så er det mere ødelæggende at tænke, at problemer går væk af sig selv,« forklarer hun. Derfor anbefaler Vain Gilbert, at man allerede fra skoleårets start tager en snak med sit barns kontaktlærer. Man gør nemlig sit barn en stor tjeneste ved at indvie skolen i problemerne – også selvom den unge helst er fri for, at kontaktlæreren ved, at man for eksempel har haft en spiseforstyrrelse i 9. klasse. »Man skal huske, at efterskolen ikke er et sted, hvor der sker mirakler. Det er et sted, hvor en positiv udvikling bliver understøttet rigtig meget, men hvor man i starten også kan være mere udsat, hvis man ikke får skabt et godt netværk omkring den unge,« siger psykologen. Et godt socialt liv er et sundhedstegn Men hun ved samtidig, at det ikke altid er nemt at gennemskue, hvordan ens teenager har det. »Det er svært, for i rigtig mange til-

Psykolog Maja Vain Gilbert står bag UngTerapi, som tilbyder ung til ung-terapi til blandt andet teenagere i efterskolealderen. Hun er selv 29 år, mor til to og startede klinikken i 2014. Dengang var hun nyuddannet og kørte UngTerapi som en sidegesjæft, mens hun arbejdede som skolepsykolog. I dag har UngTerapi otte medarbejdere i København.

fælde ved den unge heller ikke selv, hvor slemt det står til. De kan også negligere deres egne følelser, og de kan desuden have en stor interesse i, at verden ikke skal vide det,« fortæller Vain Gilbert. Men selvfølgelig kan man gøre noget, påpeger hun: »Jeg vil altid foreslå, at man tager en snak med den unge – nærmest uanset om man er i tvivl, om der kan være noget eller ej. At man gør det klart for den unge, at der er et sikkerhedsnet, og at man er der for at støtte.« Hun fortæller også, at det er en god idé at spørge ind til de unges forventninger: Hvad glæder de sig til, hvad frygter de, og hvor ofte ønsker de kontakt med mor og far? Det kan nemlig hjælpe dem på vej til en bedre opstart. »Det er lidt svært at gøre andet end at tage den gode snak med sit barn. Og hvis

man er bekymret over nogle ting, så tag fat i kontaktlæreren og fortæl vedkommende, hvilken historik der er. Og hvis man synes, at det fortsætter, så gør det her med jævne mellemrum,« siger Maja Vain Gilbert og fortæller, at den unges socialliv desuden kan afsløre eventuel mistrivsel. »Får de nye venner og har de alle mulige, de snakker med og skriver med, når de er hjemme? Det er lige præcis på det her tidspunkt i livet, at det sociale boomer, så hvis den unge isolerer sig meget, er det lidt vigtigt, at man spørger kontaktlæreren, hvad han eller hendes billede af den unge er, når de er på skolen,« uddyber Vain Gilbert. Understøt den unges udvikling Ifølge hende er den vigtigste pointe, at de unges udfordringer – store som små

– ikke forsvinder helt af sig selv, og derfor kan forældrenes støtte være en stor hjælp. »Hvis man som forældre gerne vil understøtte den gode udvikling, kan man snakke med sit barn om, hvad han eller hun gerne vil udfordre sig selv på det næste års tid. Det er ikke fordi, man behøver at være psykolog overfor den unge, eller at man skal have en kæmpe viden. Det handler bare om at hjælpe den unge med at prioritere, hvad der er allervigtigst for dem i det her år,« siger hun og forklarer samtidig, at man som forældre også skal huske at give slip: »Hvis man har en god fornemmelse omkring sit barn, og hvis alt tyder på, at den unge har en fin og sund udvikling, så skal man give slip. For det er også der, det handler om, at barnet skal ud og lære at klare sig selv.« • Efterskolen · 1. august 2018

Lidt af hvert

En håndsrækning til betalingen

Tilliden får et boost

Unge med efterskoleerfaring har mere end andre højere tillid til andre mennesker, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion. 56 procent af de tidligere efterskoleelever giver således udtryk for, at de stoler på andre mennesker, mens tallet er 41 procent for dem, der ikke har et efterskoleophold bag sig. Undersøgelsen viser samtidig et stort samfundsengagement

hos de tidligere efterskoleelever. De er i langt højere grad end unge, der ikke har gået på efterskole, medlemmer af og aktive i sportsklubber, kulturelle og religiøse foreninger, samt foreninger, der har med fritidsinteresser at gøre. Undersøgelsen viser også, at 49 procent af de tidligere efterskoleelever udfører frivilligt arbejde. Til sammenligning er det kun 35 procent af de unge, der ikke har været på efterskole, som gør det.

Med en pose penge på 5 millioner kroner fra Egmont Fonden får flere unge fra familier med indkomster under 240.000 kroner mulighed for at komme på efterskole. De første erfaringer viser, at eleverne fra lavindkomstfamilierne får flere venner og bedre faglighed. Egmont Fonden har i samarbejde med Efterskoleforeningen indledt et samarbejde under titlen ”En håndsrækning”, hvor familierne efter ansøgning kan modtage 20.000 kroner i tilskud. Direktør i Efterskoleforeningen Bjarne Lundager Jensen siger om muligheden: »Alle unge uanset baggrund skal have muligheden for at komme på efterskole. Ud over dannelse, fællesskab og livsoplysning har unge med et efterskoleophold i bagagen også større mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.« De unge siger blandt andet selv, at "jeg har udviklet mig meget”, ”jeg er blevet bedre i alle fag”, ”jeg er blevet mere selvstændig”, ”jeg har måske fået en praktikplads som smed”.

Knækker økonommien Forældre, som har vanskeligt ved at finde de fornødne penge i budgettet til at betale for den unges efterskoleophold, har mulighed for at søge om individuel supplerende elevstøtte til betalingen. Alle efterskoler får et årligt beløb, som er øremærket til individuel supplerende elevstøtte, men det er forskelligt, hvordan den enkelte skole bruger pengene. Så spørg efterskolen, om I kan komme i betragtning. Nogle skoler har udarbejdet meget tydelige retningslinjer for, hvordan pengene skal tildeles, og nogle steder bruger man væsentligt flere penge, end man har fået tildelt. Hvis der for eksempel pludselig sker forandringer i familiens økonomi, kan det være, I kan få del i støtten.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

»Vi er glade for at kunne bidrage med en økonomisk håndsrækning, der giver mulighed for, at unge fra lavindkomstfamilier, nuværende og tidligere anbragte samt unge med sociale- og læringsmæssige vanskeligheder kan få støtte til at komme på efterskole. For mange kan efterskolen blive en ny start,« siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration. Find oplysninger om ”En håndsrækning” på www.efterskoleforeningen.dk eller spørg på din efterskole.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring (sygemeldt) Torben Vind Rasmussen, fung. formand

Åben døren til verden Vælg en 10. kl. på Herlufsholm, hvor du rejser ud, lærer nyt og udforsker den verden, der er lige uden for din dør.

EXPLORE CULTURES GAIN SELFCONFIDENCE LEARN BY TRAVELLING

Få en plads på

GLOBAL EDUCATION Tag 1 år på Herlufsholm og udforsk din omverden. 10. klasse Global Education lærer dig om kulturmøder både fagligt og i praksis, og du får mulighed for både at rejse ud og for at være vært for besøgende udefra. Klassen er en smagsprøve for dig, der overvejer gymnasiet eller en international uddannelse.

www.herlufsholm.dk

Åbent hus lørdag d. 6. oktober 2018 10. klasse Global Education sætter fokus på: • • • • • •

Kulturmøder og -forståelse Engelsk og danske sprogfærdigheder Udenlandsk studietur og udveksling Personlig udvikling, ansvar og mod Introduktion til det danske uddannelsessystem og til den internationale IB Diploma Undervises overvejende på engelsk

10. klasse Global Education åbnes fra skoleåret 2018-2019. Læs mere på skolens hjemmeside.

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP #efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

#efterskole • Instagram-billeder og -videoer

07/05/2018 10.45

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

Søg

Relevante Opslag

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

07/05/2018 10.37

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

Synes Kommenter godt om

Søg

Gem 07/05/2018 09.59

163 Synes godt om

Søg

Find personer Aktivitetsfeed Profil

Søg

19. JUNI 2015

Søg

Flere indstillinger • Følg faarevejle_efterskole

Tilføj en kommentar ...

Lofsdalen

Synes Kommenter godt om

Søg

41 Synes godt om

kerteminde_efterskole Denne gruppe drenge fik deres bro til at holde til over 30kg #science #kertemindeefterskole #efterskoleliv

Find personer Aktivitetsfeed Profil

21. APRIL

Tilføj en kommentar ...

Side 1 af 1

Synes Kommenter godt om

galtrupefterskole • Følg

Flere indstillinger

ps://www.instagram.com/p/Bh15Eadl_3k/?tagged=efterskole

Flere indstillinger

faarevejle_efterskole Det er godt at have sine kammerater ved sin side, når der skal løbes på langrend #efterskoleliv #ffe1718 #lofsdalen #fårevejleefterskole #hejasverige #langrend

Gem

Søg

mathilde_nymann @julie_baun

Gem

Ål Skisenter

12. APRIL kastanievejefterskole #Norge #Skarslia #ski #lejrskole #kastanievejefterskole #efterskolelivet Tilføj en kommentar ... #efterskoleliv #efterskole #KE1718

Side 1 af 1

https://www.instagram.com/p/BheIFwtFhug/?tagged=efterskoleliv

07/05/2018 09.55

Relevante Opslag

27 Synes godt om

kerteminde_efterskole • Følg Kerteminde Efterskole

hardsyssel #åbenthus #komogkig #hejhej #efterskoleliv #vennerforlivet #detbedsteåriditliv #efterskole

07/05/2018 14.12

Find personer Aktivitetsfeed Profil

kastanievejefterskole • Følg Synes Kommenter godt om

Find personer Aktivitetsfeed Profil

Søg

https://www.instagram.com/p/4HEthkkrF5/?tagged=efterskoleliv

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

hardsyssel Nåede du ikke forbi os til Åbent Hus i går? Bare rolig - vi åbner dørene igen allerede 10. april. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at komme forbi os før ring til os på 97 46 47 33, så aftaler vi et tidspunkt, der passer jer #hardsyssel #hardsysselefterskole

toemmerup_efterskole River Rafting og besøg i Monkey Forest - man bliver aldrig træt af Bali #bali #studietur #efterskole #efterskoleliv #sportadventure #efterskolelivet #tfe #tøfe

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

Søg

Galtrup Efterskole

Synes Kommenter godt om

Gem

Side 1 af 1

Synes Kommenter godt om

142 Synes godt om

galtrupefterskole Flyvsk hår til Galtrups årlige gymnastikshow #galtrupefterskole #gymnastikshow #gymnastikforalle #danseserie #efterskoleliv

11. APRIL

Tilføj en kommentar ...

DET ORIGINALE SOCIALE NETVÆRK Tilføj en kommentar ...

Flere indstillinger

Levring Efterskole på Instagram: “Findes der noget federe end aftenrengøring på Levring? #øhja #menvitagerdetmedetsmil #efterskolelivet #levringefterskole #levring”

8. MARTS

21. JANUAR

Tilføj en kommentar ...

https://www.instagram.com/p/BeN4XMbhZs1/?tagged=efterskoleliv

https://www.instagram.com/p/Bhb68oVnB9c/?tagged=efterskoleliv

39 Synes godt om

Gem

72 Synes godt om

Gem

66 Synes godt om

29. APRIL

Hardsyssel Efterskole

toemmerup_efterskole • Følg

photobyfjord Costa del Bogø #supboard #bogø #thebookisland #surf #drone #djimavicpro #islandlife #øliv #visitdenmark #efterskole #ieg #sejllinje #mypointofview #instagram #sejltur #denmark #nature #sup #

femmoellerefterskole • Følg

femmoellerefterskole Teaterlinjen fra Femmøller Efterskole optræder for 800 mennesker til festivalshow ved Aprilfestivalen 2018 #Teaterefterskole #efterskole #teater #femmøllerefterskole

Find personer Aktivitetsfeed Profil

Søg

gymnastikstevns I nat skete det uventede. Eleverne blev vækket kl. 00A00 for at blive transporteret til Greve Svømmehal, hvor de fik lov til at lege rundt det meste af natten #vielskerStevns #grevesvømmehal #stevns #efterskoleliv #skønneelever

Bogø By, Storstrom, Denmark

hardsyssel • Følg

07/05/2018 09.58

gymnastikstevns • Følg

photobyfjord • Følg 4.757 opslag

07/05/2018 10.46

Find personer Aktivitetsfeed Profil

Find persA

Find personer Aktivitetsfeed Profil

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

#efterskoleliv

terskole • Instagram-billeder og -videoer

Søg 42042 ID nr.

Find personer Aktivitetsfeed Profil

Søg

07/05/2018 09.54

Tilføj en kommentar ...

Side 1 af 1

https://www.instagram.com/p/BgDtEojFsKT/?tagged=efterskoleliv

Side 1 af 1

20/06/2018 13.18

https://www.instagram.com/p/BiJVihHFmv3/?tagged=efterskole

Side 1 af 1

Vi bruger cookies for at hjælpe med at personliggøre indhold, skræddersky og måle annoncer samt give en mere sikker oplevelse. Når du klikker eller navigerer på sitet, accepterer du, at vi indsamler oplysninger på og uden for Instagram ved hjælp af cookies. Læs mere, inklusive om tilgængelige kontrolmuligheder: Politik om cookies.

Synes Kommenter godt om

Søg

Gem

67 SynesLog godt på om

Søg

23. JANUAR leliv • Instagram-billeder og -videoer

07/05/2018 10.40

Søg

Tilføj en kommentar ...

Find personer Aktivitetsfeed Profil

Søg

https://www.instagram.com/p/BeSVxJ9DRcn/?tagged=efterskoleliv

Synes Kommenter godt om

kerteminde_efterskole • Følg

Levring Efterskole

27 Synes godt om

kerteminde_efterskole Bare rolig eleverne kommer ikke til at sulte på deres introtur #efterskoleliv #keef #keef1718 #introtur

26. FEBRUAR

levringefterskole Findes der noget federe

end aftenrengøring på Levring? #øhja Flere indstillinger

Tilføj en kommentar ...

#menvitagerdetmedetsmil #efterskolelivet #levringefterskole #levring

https://www.instagram.com/p/BfqZvl3ncVT/?tagged=efterskoleliv

Side 1 af 1

willy_willemaw Bestemt

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

07/05/2018 10.34

agard_ @willy_willemaw er vi enige Søg

agram-billeder og -videoer

theresebjoerg @line_dybdal altid:))

07/05/2018 10.47

nordfyns_efterskole • Følg

07/05/2018 10.02

Synes Kommenter godt om

Søg

Gem

Find Søg

Søg

82 Synes godt om

personer Aktivitetsfeed Profil

Find personer Aktivitetsfeed Profil

6. SEPTEMBER 2017

photobyfjord • Følg

nordfyns_efterskole Må vi præsente: Hannes kontaktgruppe #nfe #kontaktgruppe #efterskoleliv

toemmerup_efterskole • Følg

Havn og...Skåninge Bro Havn Tilføj enBogø kommentar

ww.instagram.com/p/BYsPBuxDWx7/?tagged=efterskoleliv

Flere indstillinger toemmerup_efterskole Livet er godt på

Side 1 af 1

Findvar personer Aktivitetsfeed line_dybdal @theresebjoerg det vi godeProfil til

Søg

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

Søg

Flere indstillinger Side 1 af 1

levringefterskole • Følg

Gem

Bali! #studietur #linjerejse #sammenhold photobyfjord Farøbroen på en stille aften #efterskole #efterskoleliv #efterskolelivet #bogoerforvild #silence #bridge #broen #tømmerupefterskole #tfe #tøfe #bali #allalone #quiettime #spejlbillede #reflection #bestfriend #efterskole #bogø BGI akademiet på Instagram:#ieg “Tågen, der har ligget over os de sidste par dage, har kastet disse fede fodboldbilleder af sig. #zombieweather” #panasonic #lumixnordic #lumix #lumix425 #waterfront #stenen #nature https://www.instagram.com/p/BgCFAEjBLLN/?tagged=efterskolelivet #naturelovers #instagram

Lang tid før skaberne af Facebook og snapchat overhovedet var født, eksisterede der et socialt netværk i Danmark, der tillodLogunge at mødes og udvikle sig og skabe et fællesskab. på 20/06/2018 13.20

Side 1 af 2

rtmjsd @lorestan_travel_guide followindhold, this Vi bruger cookies for at hjælpe med at personliggøre skræddersky og måle annoncer samt give en mere sikker oplevelse. Når du klikker eller navigerer på sitet, accepterer du, jimmimichelsen at vi indsamler oplysninger på og uden for Instagram ved hjælp af cookies. Læs mere, inklusive om tilgængelige kontrolmuligheder: Politik om cookies. Ej, det er poesi!

Søg

Synes Kommenter godt om

Synes Kommenter godt07/05/2018 om 09.57

am-billeder og -videoer

35 Synes godt om 9. APRIL

Søg

Gem

7. FEBRUAR

Find personer Aktivitetsfeed Profil

Søg

Tilføj en kommentar ...

Synes Kommenter godt om

Flere indstillinger

Gem

https://www.instagram.com/p/BhWCwZlALzK/?tagged=efterskoleliv

Gem

72 Synes godt om

Et fællesskab, der mere end nogensinde er eftertragtet, fordi de traditionelle fællesskaber nedbrydes.

Tilføj en kommentar ...

Flere indstillinger

bgiakademiet • Følg

Side 1 af 1

katrinesideniusduus • Følg

BGI Akademiet (Officiel)

166 Synes godt om 20. APRIL

katrinesideniusduus Sissees fødselsdagsgave var en KÆMPE succes Side 1 af 1 #højtoppeitræerne #natureday #klatretøserne #efterskoleliv #8årsjubilæum #fødselsdag #lidtpresset

bgiakademiet Tågen, der har ligget over os de sidste par dage, har kastet disse fede fodboldbilleder af sig. #zombieweather

Tilføj en kommentar ... https://www.instagram.com/p/Be5qYdvB2_p/?tagged=efterskoleliv Flere indstillinger

agram.com/p/BhyfD6al-AG/?tagged=efterskole

bgiakademiet #vigørdetsgu #bgi #bgiakademiet #efterskolelivet #efterskole 07/05/2018 10.04#idrætsefterskole #bgifodbold

katrinehulbaek Hvor ser det hyggeligt ud

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

Søg

sebastian_dam @milan__fresh vidste ikke Find personer Aktivitetsfeed Profil at du var så smidig

Søg

266 Synes godt om 1. DECEMBER 2017

toemmerup_efterskole På torsdag har det 07/05/2018 10.48 dejligste dramahold premiere på den Log på for at synes godt om eller fedeste forestilling! I er alle velkommen til at komme og se forestillingen klokken 13.00! kommentere. Gem Aktivitetsfeed Profil #forestilling #dramaefterskole Find personer

skole • Instagram-billeder og -videoer

Synes Kommenter godt om https://www.instagram.com/p/BcKFrpIBcMH/?tagged=efterskolelivet

Søg

#teaterefterskole #teater #drama #efterskole #efterskoleliv #efterskolelivet #tfe #tøfe

18 Synes godt om 15. APRIL

jacob_almtoft • Følg Tilføj en kommentar ... #efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer Flere indstillinger Forum Horsens Side 1 af 1

com/p/BhmFgMMHX2J/?tagged=efterskoleliv

maja_defries @maja.lundsberg Synes Kommenter godt om

toemmerup_efterskole • Følg

toemmerup_efterskole Livet er godt på Bali! #studietur #linjerejse #sammenhold #efterskole #efterskoleliv #efterskolelivet #tømmerupefterskole #tfe #tøfe #bali

Tjek efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag!

Søg

17. MARTS

Tilføj en kommentar ... Synes Kommenter godt om

//www.instagram.com/p/Bhm4NOBgT7u/?tagged=efterskole

07/05/2018 10.44

Gem

27 Synes godt om

Søg

Synes Kommenter godt om

Side 1 af 1 07/05/2018 10.41

svenstrupefterskole_dk • Følg

Gem

35 Synes godt om

16. APRIL

9. APRIL

Find personer Aktivitetsfeed Profil Tilføj en kommentar ...

Tilføj en kommentar ...

https://www.instagram.com/p/BhWCwZlALzK/?tagged=efterskoleliv

Flere indstillinger

venoe.efterskole • Følg

Efterskolen · 1. august 2018

Find personer Aktivitetsfeed Profil

Flere indstillinger Gem

19 Synes godt om Søg

Side 1 af 2

Find personer Aktivitetsfeed Profil

Søg

#efterskole • Instagram-billeder og -videoer

https://www.instagram.com/p/BgbpymDg-QA/?tagged=efterskoleliv #efterskole • Instagram-billeder og -videoer

Flere indstillinger

> Eleverne får højere karakterer på ungdomsuddannelserne. > Eleverne har mindre frafald på ungdomsuddannelserne. × > Eleverne gennemfører videregående uddannelser hurtigere. 07/05/2018 10.02

Søg

jacob_almtoft Flemming Efterskoles Gymnastikgalla sammen med Vesterlund @flemmingefterskole #opvisning #gymnastikopvisning #forumhorsens #flemmingefterskole #gymnastik #efterskole

Søg

Et fællesskab med høj faglig værdi, der ruster eleverne til deres fremtidige uddannelses- og karrierevalg, og det har vi Danmarks Statistiks ord på:

milan__fresh Tro mig, jeg er blevet Synes Kommenter godt om

toemmerup_efterskole • Følg

Søg

Side 1 af 1

Et fællesskab, der er bygget på stærke relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærer og elever.

svenstrupefterskole_dk Det forsømte forår på Svenstrup #møggodtvejr #typisk #danskerpåprogrammet #svenstrupefterskole #efterskole #lidtoverhalvvejs

Flere indstillinger Side 1 af 1

forberedt på mere

venoe.efterskole Mere dyk. 2 konge dage #dyk #efterskole #venøefterskole Side 1 af 1

Synes Kommenter godt om 124 Synes godt om

Gem