Efterskolen 10-2018

16. maj 2018

Nr. 10

Målretter fag mod erhvervsskolerne Flere efterskoler tilbyder praktiske valgfag og giver alle elever vejledning målrettet en erhvervsuddannelse.

Gastronomi tiltrækker elever

14

DF: Kommuner bør sende unge på efterskole

24

Hjælp til krisekommunikation

28

Foto: Udlånt af Gødvad Efterskole.

18

Indhold

Efterskolen 16. maj 2018 Nr. 10 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 50. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Fokus på overgange

Flere efterskoler skærper vejledning og målretter linjefag.

12

Højskolesang

Udvalg efterlyser nye sange til Højskolesangbogen.

YK

SA

61

TR

8

14

1 G N R . 54

-

Gastronomi hitter Høng Efterskole vender skuden med madstrategi.

24

DF: Flere bør få gavn af efterskolen

Skoleordfører Alex Ahrendtsen vil have kommunerne på banen.

28

Når krisen rammer Gode råd til krisekommunikation.

34

Debat om debatkultur

Skoleformens diskutionsform diskuteres.

36

Præst holder forbindelsen 40

Kurser 42

En håndsrækning Stipendier til udsatte unge.

51

Efterspil

Nyheder

Replik

Vi unge skal forberede os på et liv, hvor vi kontinuerligt skal forbedre og udvide vores kompetencer for at følge med udviklingen. Derfor har vi først og fremmest brug for at uddanne os til at være læringsparate hele livet.

Kasper Sand Kjær, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og medlem af Disruptionrådet

DM 2018 i baskeball for efterskoler

Statens behov Pædagogikken er lagt på hylden som et egentligt videnskabeligt perspektiv i uddannelsesforskningen, mener Leo Komische-Konnerup, chefkonsulent i UC Syd, i en kronik i Dansk Kirketidende.

Spørgsmålet om undervisning, opdragelse og dannelse i skolen bliver derfor oversat til spørgsmål om læring, udvikling eller socialisering. ”Et samfund, der ikke længere anerkender pædagogikken som en troværdig samtalepartner, risikerer at blive et umenneskeligt samfund, som derfor heller ikke længere fornuftigt kan betegne sig som et samfund med frihed og folkestyre. Til et sådan samfund hører nemlig også skoler, uddannelser og andre pædagogiske institutioner, der opfordrer mennesker til at danne sig livet igennem, gennem praktisk og ansvarlig medvirken i samfundets mange forskellige fællesskaber – og derfor også en forskning, der ikke blot forstår og beskriver skole og uddannelse som spørgsmål om læring, udvikling og socialisering, men i høj grad også som spørgsmål om undervisning, opdragelse og dannelse samt en egentlig skoleog uddannelsespolitik, der ikke blot forstår og diskuterer skole og uddannelse som instrumenter for statens interesser og behov.

Drengene fra Sydøstsjællands Idrætsefterskole jublede højt over deres DM-triumf.

18 hold fra hele landet var i april samlet for at dyste om det danske mesterskab i basketball for efterskoler. For andet år i træk var det Himmerlandscentrets Idrætsefterskole i Haverslev (HCI), som stod som arrangør af stævnet, der løb over to dage i april.

Torsdag blev der spillet i skolens to haller fra otte morgenen til ni aften. Fredag fortsatte kampene, og da finalerne var færdigspillet kunne Himmerlandscentrets Idrætsefterskole hæve pokalen som vindere i pigerækken, og Sydøstsjællands Idrætsefterskole fra Haslev vandt mesterskabet hos drengene.

Efterskolen · 16. maj 2018

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

1.800.000

Fodbold og fest for flygtninge 150 unge med og uden flygtningebaggrund mødtes først i maj, for tredje år i træk, til tværkulturel fodboldstævne på Flakkebjerg Efterskole. Fodboldstævnet er arrangeret i samarbejde med Dansk Flygtningehjælps Ungdom – DFUNK. »Sport er et universelt sprog, der binder unge mennesker sammen på tværs af sprog og kultur. Nye venskaber og netværk opstår på baggrund af den fælles interesse for fodbold,« fortæller projektmedarbejder Karoline Holst Maxner fra DFUNK. Det betyder rigtigt meget for de unge flygtninge at få positive oplevelser med

andre unge, og det store fælles weekendarrangement på efterskolen giver mod på et nyt liv i Danmark.

De unge flygtninge bliver også introduceret til det danske efterskoleliv af efterskolens elever, og lørdag var der workshops med blandt andet arabisk dans, cheerleading og maleri. Aftenen bød på fest med premiereperformance fra hiphop-trioen Don x Lee x Barber, der alle tre selv har flygtningebaggrund. De dedikerede deres første officielle optræden til unge flygtninge i samarbejde med DFUNK.

Del din efterskolenyhed Vil du også dele din efterskole her i Efterskolelandskabet, så send os din nyhed. Tænk på at din nyhed meget gerne må være inspirerende, vedkommende, aktuel eller måske endda sensationel for dine kollegaer ude på landets efterskoler.

Vi skal bruge et godt billede og en kort tekst, eventuelt weblink samt kontaktdata. Send til ole@magasinhuset.dk – og gerne i god tid så vi kan nå at få det med inden deadline.

Deadline til næste nummer er den 8. juni.

4

Efterskolen · 16. maj 2018

Idrætsskolerne Ikast (ISI), havde et godt år i 2017 og generede et overskud på 1,8 millioner kroner.

Forstander Torben Østergaard var godt tilfreds, og fortalte de 50 fremmødte på repræsentantskabsmødet om efterskolerne store fokus på fællesskabet for eleverne på ISI, Nordre Skole, FCM Akademiet og College. Skolerne er også med til at skabe attraktive idrætsarbejdspladser, gennem de mere end 600 idrætselever, der hvert år følger de forskellige tilbud, og de bidrager også i de lokale foreninger, som leverer topkvalificerede klubtilbud til skolerne. »Cirka en tredjedel af efterskoleeleverne optræder samtidig med deres skolegang i landsholdsregi. Dermed markerer ISI sig som et sted i Danmark, hvor der en unik mulighed for at få et efterskoleophold uden at gå på kompromis med det sportslige talent,« fortæller Torben Østergaard til Herning Folkeblad.

Øse rock’er Prag Musiklinjen på Øse efterskole er draget på koncert-tour til Prag for femte år i træk. Her skal skolens elever give i alt fire koncerter. Formålet med rejsen er et musisk, kulturelt samarbejde, hvor eleverne mødes med tjekkiske unge og sammen hører de hinandens koncerter og musik. I år spillede Øse koncerter i en flot ældre rådhussal, på to skoler og så afsluttede de i en vaskeægte rockklub overfor det nye O2Arena i Prag.

Efterskole med i teknologipagt

Nanna Schouboe Larsen, yderst til højre, har netop vundet sølv med sin efterskole ved DM i basketball. Her er hun i gang med en basket-aktivitet på plejecenteret Haversdal, hvor beboerne viser, at de også kan få bolden i kurven.

Elever gør en forskel Projektet ”at gøre en forskel for andre mennesker” har løftet eleverne på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, og de har høstet stor anerkendelse i lokalsamfundet. »Nummer 72, nummer 34, nummer 7. nummer 46!« Numrene råbes op med klar og tydelig røst af en ung pige i en rød træningsdragt. »Gudrun, du har jo bingo. Bingo! Du har vundet!« En anden rødklædt pige hjælper en ældre beboer med at lægge brikker på pladerne - og med at konstatere, at der er fuldt hus.

Vi er på det lokale plejecenter i Haverslev, hvor fire piger fra Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, HCI, har arrangeret en hygge- og aktivitetsdag med sang og kaffe.

Og så er der naturligvis også bingospil på programmet. Pigerne hjælper med at få råbt det forløsende “bingooo”, når rækken eller pladen er fuld i eftermiddagens hyggelige spil, hvor efterskoleeleverne også selv har været ude og skaffe præmier.

Plejehjemsaktiviteten er kun én af mange, som i april er løbet af stablen. Ikke blot i Haverslev, men i en række nordjyske byer. Der er nemlig ikke folkeskoleelever og ældre nok blandt Haverslevs 800 sjæle til, at alle aktiviteterne kan finde sted i byen eller med byens borgere. Derfor er der elever, som har søgt til nabobyerne eller til deres hjembyer for at finde nogen, som de kunne gøre en forskel for. Tanken bag er, at eleverne skal tage ansvar og meget gerne skal udenfor skolen og skabe kontakter og netværk, så projektet ikke

nødvendigvis kommer til at foregå i de trygge og hjemlige rammer. Forud for Limfjordsskolens besøg i Haverslev, havde projektgruppen således været på besøg i Løgstør for at lave aftaler og forventningsafstemning. Limfjordsskolen i Løgstør, der er en slags efterskole for udviklingshæmmede, har også nydt godt af HCI-elevernes indsats, da de inviterede 10 elever fra Løgstør på besøg i Haverslev. Her fik de lejlighed til at prøve airtracks, trampoliner og springgrav, og en lille rytmisk serie blev der også tid til at indøve. Ikke alle var i rytmisk takt, men flot så det ud, og følelsesmæssigt sad takterne et hundrede procent i skabet. Blandt de øvrige aktiviteter har været affaldsindsamling i samarbejde med byens borgere, udvikling af QR-kode-orienteringsløb til skolebørn, aktivitetsdag for flygtningebørn.

Og Himmerlandscentrets Idrætsefterskole har høstet mange kærlige ord for deres engagement og ambition om at gøre en forskel. Det glæder forstander Jens Grønhøj. »Ungdomsgenerationen bliver ofte beskyldt for kun at have fokus på sig selv og egne interesser. Projektet ”at gøre en forskel for andre mennesker” har dog lært os, at de unge gerne vil, og at de er i stand til at tage ansvar og gøre en forskel.

Det har været berigende at følge, og vi er temmelig stolte af vores elevers indsats og engagement,« siger Jens Grønhøj, der forventer, at skolen gentager successen og også gør en forskel i 2019.

»Flere af vores elever vælger nu at uddanne sig inden for de teknologiske og naturvidenskabelige studieretninger,« fortæller Hans Kristjan Vinther, lærer på Flakkebjerg Efterskoles sciencelinje.

Efterskolen har gennem de seneste 6 år lavet flere casebaserede projekter for den nærliggende verdens-virksomhed Haldor Topsøe. Og på baggrund af det samarbejde har Flakkebjerg Efterskole netop tilsluttet sig regeringens Teknologipagt, hvor målsætningen er, at 20 % flere skal gennemføre STEM-uddannelser (teknologi, IT, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik) både på faglært og videregående niveau.

»Det er vigtigt for samfundet, at flere unge får øjnene op for de muligheder, der er indenfor de naturvidenskabelige fag og teknologien bag eksempelvis computere og robotter, fordi det kan være med til at skabe arbejdspladser og vækst. Derfor har vi også drøftet teknologipagten med disruptionrådet, som bakker op om initiativet,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Efterskolen · 16. maj 2018

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Det er spændende, at kunne rykke elever, der ikke tror på sig selv, men som i løbet af skoleåret oplever, at de sagtens kan og derfor får mod på at tage en ungdomsuddannelse.

Personligt er det fantastisk at være vidne til.

Kirsten Weile, forstander på Vrigsted Efterskole og formand for Danmarks Ordblinde Efterskoler

Nye jernmænd og kvinder på vej På en af årets hidtil varmeste dage kastede 130 efterskoleelever fra efterskolerne i Region Sydøstjylland ud i triatlon disciplinen – flere havde kun prøvet det en eller to gange tidligere. Ganske vist er distancerne ikke helt de samme som i en fuld triatlon, men for eleverne er der tale om en stor mundfuld: De skal svømme 400 meter, cykle 16 km og til slut løbe 4,4 km. »Jeg har kun gennemført de tre discipliner én gang før, så jeg regner ikke med at ligge i toppen, siger Freja Skov Jensen går på Koldingegnens Idrætsefterskole. Grundformen er god, men specielt svømning er ikke hendes favorit, og så synes hun, at triatlon er sjovere, end bare at løbe en tur. Og formålet med den fælles triatlon-dag er da heller ikke at konkurrere på højeste niveau.

Efterskoler suveræne til engelsk Mere end 10.000 elever fra folkeskolen, frie skoler, efterskoler og gymnasier over hele Danmark deltog i kampen om EF English Championship 2018.

Den internationale klasse på Skovlund efterskole løb med sejren som Danmarks bedste skoleklasse, mens 3.P på Øregård Gymnasium kåredes som bedste gymnasieklasse. Begge klasser vandt et gavekort på 3.000 kr til klasseaktiviteter 6

Efterskolen · 16. maj 2018

samt goodiebags med rejserelaterede præmier. Individuelt var det Niels Engedal fra Flemming Efterskole, der vandt.

EF English Championship er en årlig tilbagevendende konkurrence, hvor Danmarks bedste klasser og elever kåres på baggrund af deres deltagelse i den internationalt anerkendte EF SET test, der rangerer elevers sprogkundskaber på en score fra 0-100.

Fremtidens jernmænd og kvinder. Malthe Skov Snedker og Freja Skov jensen fra Koldingegnens Idrætsefterskole deltog i deres livs første traitlon-stævne på Midtjysk Efterskole.

»Vi regner blot med, at vores elever bare gør deres bedste. Måske får de smag for at dyrke traitlon, måske ikke. Det vigtigste er, at de får en god oplevelse, siger deres lærer Per Brinck.

Den internationale efterskole Skovlund i Midtjylland har for tredje år i træk vundet mesterskabet med en gennemsnitlig testscore på 72 ud af 100, 6 point foran Hammerum Efterskole på andenpladsen.

Forklaringen på Skovlund Efterskoles suveræne engelskkundskaber er, at skolen har specialiseret sig i at undervise i Cambridge engelsk. »Det siger meget om skolens niveau og fokus i engelskundervisningen, at Skovlund Efterskole, hvor der kommer nye klasser og elever hvert år, kan vinde flere år i træk. Tilmed scorer de hele to point højere end landets bedste gymnasieklasse i testen, hvilket i sig selv er helt spektakulært,” fortæller Andreas Duedahl, der er skolekoordinator i EF Education.

Alle efterskoler er velkomne til at deltage i EF English Championship 2019.

Allerede nu kan du tage EF SET testen og være med i kampen om store præmier og billetter til Championship Event 2019.

Ring på tlf: 33131600 eller tilmeld dig via formularen på www.ef-danmark.dk/gen/ DK-EF-English-Championship-2019

Rundt om folk

Efterskolernes 24-timers Challenge Der var øksekast, bueskydning, cykelbaneræs, trailløb, tovtrækning, lejrliv, båltænding, teambuilding og meget andet på programmet, da 230 elever fra 10 efterskoler mødtes til 24-timers Challenge i Tappernøje sidst i april.

Forskningens Døgn på Hårslev Efterskole Brøderup Efterskole var vært ved det 24 timer lange frilufts- og adventurerace, som bød på både fysiske og mentale udfordringer. De gæstende elever overnattede i deres egne bivuak’er. Om aftenen byggede eleverne selv lejr og lavede fælles mad på lejrpladsen. Og så stod der ellers aftensang og hygge ved bålet på programmet.

Hårslev Efterskole havde igen stor fornøjelse af at deltage i den landsdækkende forsknings- og vidensfestival: Forskningens Døgn, der er initieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I år holdt professor Ole M. Høystad foredrag om hjertets betydning før og nu. OG lektor Bjarne Toft, fortalte i sit foredrag »Matematik og nonsens« om de to forståelsesområder med udgangspunkt i eventyret om Alice i Eventyrland. Ud over besøget af de to forskere har forberedelsen også budt på gæstelærerbesøg, brobygningsforløb, erhvervsemnedage, samtaler med skolens studievejleder samt etablering af uddannelsesmessen »Få Fod på Fremtiden«.

Forskningens Døgn giver alle danskere mulighed for at invitere og møde nogle af landets skarpeste hjerner ganske gratis, og det tilbud har Hårslev Efterskole nu benyttet sig af seks gange.

Rasmus Bro Henriksen ansættes som ny forstander på Aarhus Efterskole fra august 2018.

Han afløser Bent Ole Bærenholdt, der stopper efter 14 år på posten. Rasmus Bro Henriksen kommer fra en stilling som redaktør på Kristeligt Dagblads Forlag, beskrives som en formidabel fortæller og formidler med et bredt kirkeligt netværk Rasmus Bro Henriksen har været elev på Tommerup Efterskole og Haslev udvidede Højskole og været aktiv i forskellige ungdomsorganisationer, men har hidtil aldrig selv arbejdet på en efterskole.

Samtidig ansættes hans kone, Liza Schmidt, som lærer i skolens projektorienterede klasse, Anderledes 10. Hun er cand. mag. i engelsk og russisk og har efteruddannet sig inden for arbejde med psykisk sårbare unge. Hun har været højskolelærer gennem fem år og siden 2010 studievejleder på DTU, Danmarks tekniske Universitet.

Komponist Bent Fabricius-Bjerre modtog Den Folkelige Sangs Pris på 25.000 kr. på højskolernes årsmøde. Fabricius-Bjerre har komponeret det gennemgående soundtrack til mange danskeres liv: Musik, som er blevet nynnet i trappeopgange og foran tv-skærme, som er sunget fra Højskolesangbogen, trallet på vej hjem fra børnehaven og skrålet i ølteltet.

I 1962 fik Bent Fabricius-Bjerre sit internationale gennembrud med melodien ”Alley Cat”. Filmmusikalsk brød Bent Fabricius-Bjerre igennem med filmen Poeten og Lillemor i 1959, har komponeret til Olsenbanden, Matador og op imod et hundrede andre film

Efterskolen · 16. maj 2018

7

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

100

efterskoleelever fra Efterskolen ved Nyborg slog følge med fællesskabsforkæmperen Patrick Cakirli, der netop har vandret 310 km på tværs af landet i kampen mod ensomhed.

- Det er et rigtig godt formål, som vi gerne vil bakke op om. Der findes mange ensomme og faktisk også mange ensomme blandt unge, siger forstander Keld Schmidt fra Efterskolen ved Nyborg til Fyns Stiftstidende. Eleverne vandrede med et stykke henover Fyn, og de fik tid til at reflektere lidt over begrebet ensomhed. »Vi kunne nok godt være endnu bedre til at holde øje med, om nogle af vores kammerater føler sig ensomme. Det glemmer man bare lidt, når man selv er glad og har det godt,« siger Albert Nielsen fra efterskolen.

Det er anden gang, Patrick Cakirli går marchen, men det er stadig grænseoverskridende. »Jeg har haft en form for social angst, og tidligere turde jeg ikke engang spørge, om jeg måtte komme forbi, hvis jeg sad inderst i bussen. Nu går jeg her, holder foredrag og er i medierne, fortæller Patrick Cakirli til Fyns Stiftstidende.

Ensomheds-marchen var et led i det store Danmark-Spiser-Sammen-arrangement i uge 17, der havde specielt fokus på ensomhed blandt unge.

8

Efterskolen · 16. maj 2018

»Omkring hver anden fynske efterskole bruger i en eller anden grad urintest på elever« TV2/FYN undersøgelse, april 2018

Unge fra hele landet trænede kampsport i Højer Højer Efterskole bød sidst i april på kampsportslørdag med både træning i karate og ju-jutsu. Unge fra hele landet havde taget turen til Højer for at træne med efterskolens rutinerede instruktører. »Rent teknisk var deltagerne på forskellige niveauer, men vi indrettede træningen, så alle fik noget ud af den. Det var fedt at se, hvor meget de gav den gas og rykkede sig i løbet af dagen. Selv dem der var helt nye i kampsport, fortæller Andy Petersen til Jydske Vestkysten

TV2 Fyn laver undersøgelse om urintest på efterskoler Efter et par større bortvisningssager tidligere har TV2 Fyn fortsat stor fokus på bortvisninger samt problemer med alkohol og euforiserende stoffer på landsdelens efterskoler.

Omkring hver anden fynske efterskole bruger i en eller anden grad urintest på elever, konkluderer TV2/FYN for nylig efter en henvendelse til landsdelens efterskoler. 15 efterskoler, ud af de 31 som har svaret på TV2/FYN’s henvendelse, fortæller, at de i en eller anden grad bruger urintest på elever.

TV 2/Fyn har endvidere lavet en rundringning til de fynske efterskoler, der viser, at 22 elever er blevet bortvist på grund af brug af rusmidler inden for det seneste skoleår. I 18 af tilfældene har der været tale om euforiserende stoffer.

Træningslørdagen er et nyt tiltag fra Højer Efterskole, hvor kampsportsinteresserede unge fra hele landet kan deltage gratis og derigennem opleve skolens faciliteter og kampsportslærere.

koledag

Book en s

r /frieskole

e.dk på univers

en unik d e m g n ri t js e g e b b a k S ag og udfordrende skoled Oplev en fantastisk spændende og lærerig skoledag i Universe Science Park.

Med et originalt undervisningsforløb tilpasset jeres klassetrin, kan I bl.a. bygge raketter eller udforske robotteknologiens verden. I kan også gå på opdagelse i parken, køre segway eller paraglide i VR. Gå ikke glip af universets mest finurlige skoledag.

Universe Lejrskole Tag på lejrskole i et inspirerende læringsmiljø, der kombinerer overnatning og adgang til Universe Science Park.

Ved overnatning i Universe Science Park har i mulighed for at opleve parken før og efter almindelig åbningstid.

Se mere på: universe.dk/lejrskole

Universe Mads Patent vej 1 6430 Nordborg

Oplevelsesparken hvor sjov er en videnskab

Overgang

Ungdomsuddannelse

Overgangen til erhvervsuddannelse intensiveres Stadig flere efterskoler skærper vejledning og særlige linjefag målrettet valget af erhvervsuddannelse

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

VEJLEDNING

Efterskolerne har de senere år markant øget fokus på at klæde eleverne på til en ungdomsuddannelse. Det afspejler sig i mere målrettet vejledning, fagudbud, der matcher erhvervsskolerne og et solidt samarbejde med ungdomsuddannelserne. Det viser en ny undersøgelse med fokus på overgange til ungdomsuddannelserne generelt, men med særligt fokus på aktiviteter, der retter sig mod erhvervsuddannelserne. 173 efterskoler har deltaget i undersøgelsen.

Halvdelen af efterskolerne tilbyder i dag praktisk-faglige fag og linjer, der flugter med erhvervsuddannelsernes hovedområder. Det er en stigning fra 23 procent af skolerne, som havde værkstedsfag i 2015. Desuden arbejder mange efterskoler målrettet med vejledning til erhvervsskoler, viser undersøgelsen. »Efterskolerne har længe arbejdet på at skærpe de unges fokus på erhvervsuddannelserne,« siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen.

Dermed understøtter skolerne den politiske ambition om, at mindst 25 procent af en årgang vælger en erhvervsuddannelse i 2020. Sidste år steg andelen af 10

Efterskolen · 16. maj 2018

efterskoleelever, der søgte en erhvervsuddannelse med knapt en procent. »Efterskolerne vil rigtigt gerne have hånd og ånd til at følges ad, og det afspejler sig i, at flere efterskoler udbyder fag og linjer, som peger i retning af erhvervsuddannelserne,« siger Bjarne Lundager Jensen. »Undersøgelsen viser med al tydelighed, at efterskolerne tager et stadig større medansvar for at klæde de unge på til at træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse.«

Jeg er blevet helt sikker på, at det i hvert fald ikke er gymnasiet, men istedet en erhvervsuddannelse jeg skal i gang med.

Simon Mikkelsen, 10. klasse, Ladelund Efterskole

Således kan hele 83 procent af skolerne tilbyde valgfag og linjer, som øger elevernes faglige kompetencer i forhold til afklaring af deres uddannelses- og karrierevalg.

Samarbejde med erhvervsliv På Ladelund Efterskole kan eleverne f.eks. vælge faget Håndværk og Design, som er målrettet erhvervsuddannelserne ligesom skolen har erstattet OSO-opgaven med en projektopgave, hvor eleverne arbejder direkte sammen med en virksomhed. »Det er en meget praksisnær brobygning, hvor eleverne lærer at tage kontakt med både virksomheder og erhvervsskoler og hvor de selv skal formulere en opgave og løse den. Eleverne oplever, at de får lov til at arbejde med noget relevant og at forløbet sætter refleksioner i gang om deres uddannelsesvalg, « siger forstander Steffen Bendix Pedersen.

Han oplever, at opgaven bliver taget meget mere alvorligt, end et opdigtet projekt som kun foregår i klasseværelset.

Undertiden oplever eleverne tilmed, at deres problemløsning for virksomheder omsættes til nye løsninger. For eksempel har nogle drenge arbejdet sammen med en landmand om at løse problemet med græs, der vokser op i el-hegnet. Drengene opfandt en helt ny type hegnspæle, som gør det nemmere at slå græsset. Pælene sættes nu i produktion i et hegnsfirma.

Målrettede fag Efterskoleforeningens undersøgelse viser, at efterskolerne har fokus på en lang række forskellige valgfag, der peger

Det gør bare en så glad, at man tænker, det har jeg klaret meget godt, og så var det ikke engang så svært.

Ib Muurmann, 10. klasse, Ladelund Efterskole ind mod konkrete uddannelsesretninger. For eksempel udbyder 37 procent af skolerne valgfag og linjer inden for naturfag og science, mens fag som innovation, iværksætteri, projektledelse og design også findes på mellem en fjerde og en tredjedel af efterskolerne. Temaer inden for samfundsfag, politik, medier og globalt medborgerskab udbydes på 65 procent af efterskolerne.

Skærpet vejledning Vejledningen har et særligt fokus på mange efterskoler. 43 procent af efterskolerne har således taget særlige initiativer til at styrke vejledningen til erhvervsuddannelserne gennem initiativer som praktik, virksomhedsbesøg og samarbejde med lokale erhvervssko-

Specialefterskolen Gødvad Efterskole tilbydes eleverne mange forskellige praktiske fag som indgang til en erhvervsskole. På linjen for landbrug og gartneri kan eleverne blandt andet erhverve et traktorkørekort.

ler. Men generelt får alle elever på en efterskole vejledning, uanset hvilken uddannelse han eller hun overvejer. 89 procent af efterskolerne har således ansat egne vejledere og integrerer vejledningsaktiviteterne i skolens generelle undervisningstilbud. »Hovedkonklusionen er, at mange efterskoler målrettet vejleder til erhvervsskolerne,« lyder det fra Bjarne Lundager Jensen. •

Halvdelen af efterskolerne har fag eller linjer, hvor eleverne kan prøve kræfter med fag inden for et eller flere af EUDs hovedområder.

Godt hver fjerde efterskole tilbyder fag inden for fødevare, jordbrug og oplevelser (kok, bager, landmand, frisør, kosmetolog).

Hver tredje efterskole tilbyder fag inden for teknologi, byggeri og transport (f.eks. tømrer, smed, fotograf og beklædningshåndværker).

10 procent tilbyder omsorg, sundhed og pædagogik (f.eks. sosu-assistent, pædagogisk assistent mv.)

70 procent af efterskolerne tilbyder andre aktiviteter for at støtte eleverne i deres afklaring af interesser og evner i forhold til valg af uddannelse. 26,7 procent tilbyder praktik, 47 procent tilbyder ekstra fokus på afklaring ud over den obligatorisk selvvalgte opgave mv.

65 procent af skolerne samarbejder med en eller flere eksterne institutioner og virksomheder om elevernes overgange til ungdomsuddannelser.

Foto: Udlånt af Gødvad Efterskole

Efterskolen · 16. maj 2018

11

5 hurtige

Sangbog

Udvalg efterlyser bud på sange til ny udgave af Højskolesangbogen ?: H vad betyder fællessang for efterskolerne

Når man synger sammen, forsvinder individet ind i fællesskabet. Jeg har meget svært ved at forestille mig en efterskole uden fællessang, for det er en genvej til at skabe en fælles stemning.

Der er fortsat god tid til, at den nye Højskolesangbog skal i trykken – den udkommer først i 2020, men udvælgelsesprocessen begyndte allerede sidste år. Et udvalg på seks medlemmer er udpeget til at udvælge de 600 sange, som bogen skal indeholde.

Og nu går udvalget ud i offentligheden for at få bud på, hvilke sange der skal med. På det nystartede site forslag.hojskolesangbogen. dk kan alle byde ind.

Et af udvalgets medlemmer er Mette Sanggaard Schultz, der til daglig er forstander på Ollerup Efterskole. Her svarer hun på fem hurtige om arbejdet med den nye sangbog.

Tekst: Marie Enevoldsen, journalist marie@magasinhuset.dk

12

Efterskolen · 16. maj 2018

at afsnittene med folkeviser og nordiske sange kunne blive mere levende.

?: Udkommer bogen kun på tryk

Nej. Der er jo allerede en app, og jeg tror bestemt, at den nye udgave af Højskolesangbogen også udkommer på appen.

?: H vorfor laver efterskolerne ikke sin egen sangbog i stedet for at bruge Højskolesangbogen

Højskolesangbogen er en dansk kulturinstitution. Det er en bog, der findes på rigtig mange hylder i Danmark, og vi introducerer jo på den måde de unge til en bog, som har en stor betydning mange steder. Den effekt ville forsvinde, hvis vi havde vores egen sangbog. Så jeg synes, at vi med Højskolesangbogen forbinder os selv til noget, der rækker ind i de unges fremtid.

?: H vad er dit bidrag til arbejdet med Højskolesangbogen

Vi er seks mennesker i udvalget med forskellige kompetencer. Min kompetence er primært, at jeg har brugt Højskolesangbogen rigtig meget til fællessang i efterskolesammenhæng. Jeg er jo ikke forfatter eller musiker eller komponist, men jeg ved en masse om, hvordan bogen bliver brugt.

?: H vad synes du, at sangbogen skal indeholde

Jeg synes, vi har en fantastisk højskolesangbog, så jeg har ikke nogen mission om at revolutionere den. Men jeg vil gerne arbejde for en traditionsbevidst fornyelse. Jeg har f.eks. nogle idéer om,

På forslag.hojskolesangbogen.dk kan alle indsende ønsker til hvilke sange, der skal indgå i den nye udgave af Højskolesangbogen.

HØJSKOLESANGBOGEN Den nye udgave af Højskolesangbogen skal indeholde 600 sange, som udvælges af et udpeget udvalg.

Sangbogen, der udkommer i 2020, bliver den 19. udgave i rækken.

Det er 12 år siden, den 18. udgave af Højskolesangbogen udkom. Dén er solgt i over 400.000 eksemplarer og er dermed den mest populære sangbog i Danmark. Den første udgave udkom i 1894.

Seks medlemmer – tre kvinder og tre mænd – er udpeget til at sidde i udvalget for den nye sangbog.

Gruppen tæller en efterskoleforstander, en forfatter, en komponist og sangskriver, én tidligere og én nuværende højskoleforstander og operachefen for Malmø Opera.

AKTIV ÅRET RUNDT

i Skolernes Sundhedsuger 24. sep. – 12. okt. 2018

Sidste år deltog 360.000 elever Megacool musikvideo med Brille & Onkel Reje

Alle børn får en

ZigZag (hacky sack)

Tilmeldingen er åben på

aktivåretrundt.dk Få gratis, sjov inspiration til bevægelse, seje konkurrencer, flotte præmier og masser af sjove & sunde oplevelser med temaet ZigZag

Arrangør:

Projektet støttes af:

14

Efterskolen ¡ 16. maj 2018

Forældre fra København og Nordsjælland er meget bevidste om økologi og sund kost. De går ikke efter brun sovs og kartofler.

Thorkild Specht, forstander Efterskolen · 16. maj 2018

15

EfterskoleLIV

Køkken

Gastronomi og økologi hitter på restaurant Høng Høng Efterskole har lavet en stilsikker, gastronomisk økostrategi, der matcher tidens trend. Det gør skolen yderst attraktiv blandt nordsjællandske og storkøbenhavnske efterskoleforældre REKRUTTERING

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Dansk gastronomi vokser næsten astronomisk i disse år, og det vælter ind med Michelinstjerner. Dertil kommer en øget bevidsthed om økologiens værdier samt en TV-sendeflade fyldt godt op med mad- og sundhedsprogrammer.

Og det er uden tvivl, at en sund, varieret og nærende kost betyder rigtigt meget for vores trivsel, aktivitetsniveau

Forstander Thorkild Specht vender udviklingen.

16

Efterskolen · 16. maj 2018

og læring. Det ved blandt andet de bevidste, storkøbenhavnske og nordsjællandske forældre, og det betyder noget for deres valg af efterskole: Maden, som børnene får, skal være i orden, inspirerende og så må den meget gerne være økologisk.

Det vidste Thorkild Specht blandt andet, da han satte sig i forstanderstolen tilbage i 2014. Det år, hvor elevsøgningen svigtede på Høng Efterskole. »Det var ikke katastrofalt, men vi fik rigtig mange elever, meget sent, henover sommeren. 2014 var jo også året, hvor mange andre efterskoler oplevede lignende udfordringer med at fylde deres skoler. Vi skulle have 110 elever og vi fik 108 – til allersidst,« fortæller Thorkild Specht.

Vendte skuden med øko For at forebygge sene søgninger og gøre Høng Efterskole mere attraktiv for potentielle forældre og elever i skolens rekrutteringsområde lancerede Thorkild Specht derfor en samlet, strategisk plan. »Det var helt bevidst, at vi satsede på en sund og nærende kost som en del af planen. Og vi ville have en uddannet kok, der indenfor det første år skulle sikre os det økologiske bronzemærke,« fortæller Thorkild Specht.

Maden var dog ikke det eneste sted,

der blev sat ind. Skolen strammede også op og gik fra at have 13 linjefag og masser af valgfag til at specialisere sig med fire linjefag. Den samlede indsats fik skolens tilmeldingskurve til at stige markant, og året efter – i 2015 – var Høng Efterskole fyldt op allerede 1. maj – og de måtte endda øge elevtallet til 115. »Det var først og fremmest en skærpelse af vores profil, der gav succes.

Både på fag- og på kostområdet. Vi ved, at vores elever kommer fra det københavnske og nordsjællandske område, og vi ved, at forældre fra dette område er meget bevidste om økologi og sund kost.

De går ikke efter brun sovs og kartofler.

Så det var en del af vores strategi for at nå ud til dem,« siger Thorkild Specht.

Professionel branding Men successen kommer ikke kun fra en ændring af skolens linjefag og køkkenet.

En del af den nye strategi var også bundet op på en markant ændring af skolens branding. Høng Efterskole satte sig nemlig for at få Danmarks bedste efterskolehjemmeside. »Vi var meget ambitiøse med vores hjemmeside, og vi brugte næsten 400.000 kroner på at udvikle hjemmesiden og få lavet det helt rigtige indhold til den,« fortæller Thorkild Specht. Han hyrede en professionel konsulent ind,

som er specialiseret i at arbejde med efterskoler og værdibaserede virksomheder. »Opdraget var, at vi skulle have Danmarks fedeste efterskole-hjemmeside, og det synes jeg, uden sammenligning, vi har fået,« siger den stolte forstander.

En del af projektet var også at få profileret køkkenet og Høng Efterskoles nye kostvision, så der blev også hyret en professionel fotograf ind til at få præsenteret de lækre retter, der ligger som en del af menuen på Høng.

Restaurant Høng Faktisk har efterskolen taget konceptet hele vejen frem mod en forandring fra og et opgør med det traditionelle efterskole-storkøkken, hvor eleverne skal spises af med en rå mængde mad.

I dag får efterskoleeleverne ikke Høng Efterskoles køkken, men derimod Restaurant Høng, der har en menu, som er

lavet af en uddannet kok og præsenteret flot på det nye, store ta’-selv-træbord.

Det appellerer til både elever, forældre og de ansatte på Høng Efterskole. »Når forældre og elever skal vælge mellem en skole, der har de linjefag, man ønsker, men køkkenet enten er traditionelt eller som vores, hvor kosten har en høj værdi, så falder valget ud til vores fordel,« siger Thorkild Specht. Og han oplever også, at de ansatte på skolen sætter stor pris på den nye køkkensatsning. »Og ved du hvad? Det gode ved det hele er, at vi det første år faktisk sparede 100.000 kroner på vores årsbudget – selvom vi omlagde til næsten 50% økologi,« fortæller Thorkild Specht, og sender en venlig tanke til sin chef de cuisine; Martin Petersen. Han har også sørget for, at køkkenet har fået en helt anden udstråling i dag. »Da skolens kok, Martin Petersen,

•

Kok Martin Petersen satser på økologi.

Efterskolen · 16. maj 2018

17

EfterskoleLIV

Køkken

Næsten alt er økologisk Høng Efterskole har det økologiske bronzemærke, der betyder, at op mod 60 % af maden er økologisk. Det er faktisk kun kødet, hvor ikke alt er økologisk, da det er meget dyrt. »Vi bager alt vores brød selv med økologisk mel, som vi får malet hos Ejners Mølle, der ligger lige ved siden af. Så alt vores brød er økologisk, alt vores frugt og grønt er økologisk og alle vores mælkeprodukter er økologiske,« fortæller Thorkild Specht og tilføjer, at Høng Efterskole til efterskolernes dag fik lavet en pose med 1 kg mel og med opskrifter på skolens brød, som alle besøgende fik med hjem.

18

Efterskolen · 16. maj 2018

startede, var det første han gjorde, at smide alle stålfade og stålskåle ud, og erstattede det med nye skåle, planker og et lækkert tag selv bord, som er en gourmetrestaurant værdig.« Verdens fedeste job Springet fra den fine restaurantverden og til køkkenet på Høng Efterskole har været let for Martin Petersen. »Jeg synes, det er interessant at arbejde med unge mennesker og få dem til at interessere sig for at spise sundere og blive mere nysgerrige på deres mad. Og det ér verdens fedeste job: Jeg oplever de unge er meget nysgerrige og interesserede,« fortæller Martin Petersen begejstret og fortsætter: »Vi fortæller eksempelvis om råvarerne, hvor de kommer fra og kulturen omkring dem. Hele historien. Vi laver eksempelvis ikke bare en hot dog. Vi for-

tæller om den tyske slagter, der rejste til Amerika med sin hot dog.« Han sender en venlig tanke til sine kollegaer i restaurant Høng, for successen er en vi-ting. »Og så har de bedste kollegaer. Et køkken er altid et team og ikke et one-manshow. Jeg er så privilegeret, at jeg simpelthen har det bedste team, man kan ønske sig i et efterskolekøkken,« siger Martin Petersen. Økodrømme Økologien har altid fyldt en stor del hos køkkenchefen. Han spiser selv meget økologisk, og det har været let for ham, at omstille fra det konventionelle køkken til et mere økologisk med bedre råvarer. »Da jeg blev ansat, var målet, at vi skulle være økologiske, bæredygtige og pædagogiske omkring vores køkken og

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

kost,« fortæller Martin Petersen. Han sætter også sin pædagogiske rolle højt, og ser i dag sit køkken som et pædagogisk værksted på efterskolen. »Jeg sætter en ære i, at eleverne er med i processerne og forstår, hvorfor vi eksempelvis bruger selleri på et tidspunkt af året og asparges på et andet,« siger Martin Petersen.

Ambitionerne stopper ikke der for den dedikerede efterskolekok. Han drømmer om, at Høng Efterskole på sigt kan bygge et stort udekøkken, og at skolen også selv skal producere flere råvarer – økologiske naturligvis. •

OBS!

Lige nu 4 å rs “OMKOSTN INGSGARA NTI” UDEN merp ri s og UDEN s erviceaftale !

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Efterskolen · 16. maj 2018

19

Noter

Arbejder videre med tilskudsændringer Efterskoleforeningens bestyrelse har besluttet at arbejde videre for at få Folketinget til at gennemføre tre af de forslag til ændringer i efterskolernes tilskud, som blev behandlet på årsmødet.

Det gælder forslag 1 om stigning i grundtilskuddet, forslag 3 om omlægning af den statslige elevstøtte og forslag 4 om justering af den individuelle elevstøtte. Disse forslag fik alle markante flertal ved urafstemningen. ”I forhold til forslag 1 er det som bekendt helt afgørende for os, at der i en evt. omlægning ikke fjernes penge fra vores område,” udtaler bestyrelsen i en erklæring.

Forslag 2 om tillægstakst for 8. klasse var det forslag, som fik færrest stemmer og ligeledes det forslag, som senest kom ind på den politiske dagsorden.

Det er derfor besluttet at iværksætte en udredning af situatioz nen omkring 8. klasse, inden der tages endelig beslutning.

FOLLOW US  @pe5sportstours  /PE5sportstours

www.pe5sportstours.com

Tilbyder kvalitets fodboldrejser for efterskoler og fodboldklubber + Udenlandske fodboldrejser + Premier League Match Day oplevelser + Træning med professionelle trænere + Kampe imod lokale modstandere + Kulturelle oplevelser + Stadionrundvisninger Kontakt PE5 Sports Tours for at drøfte den perfekte rejse for Jer i næste sæson PE5 SPORTS TOURS

+44 (0) 131 564 1950 | info@pe5sportstours.com

PE5 udbyder nu følgende sportsgrene:

20

Efterskolen · 16. maj 2018

FOOTBALL

BASKETBALL

DANCE

RUGBY

NETBALL

HOCKEY

www.efterskolehistorie.dk Tekst: Arne Kristiansen

Udarbejdelsen af bogen “Mere end en skole de danske efterskolers historie” (SDU’s forlag 2012) gav inspiration til at oprette et register over samtlige skoler med et frivilligt ‘efterskolelignende’ tilbud til “den konfirmerede ungdom”, som har eksisteret og eksisterer i Rigsfællesskabet, inkl. Sydslesvig. Dette er blevet til en registrant, som kan ses på hjemmesiden: Efterskolehistorie.dk.

Der er på hjemmesiden to indgange til en række datablade over de ca. 450 skoler, der er fundet: et alfabetisk og et kronologisk efter oprettelsesår. Registeret bygger for en del skolers vedkommende på en liste, som blev udarbejdet af prof. Søren Ehlers i begyndelsen af 1980’erne. Desuden er der på hjemmesiden en liste over efterskolernes forstandere med angivelse af skole(r) og ansættelsesperiode(r), ca. 1.700 navne.

Registreringen er sket over de sidste 8-10 år og bygger på notater og materialer fra min tid som konsulent i Efterskoleforeningen. Desuden er der notater fra et omfangsrigt privatarkiv, som tidl. undervisningsinspektør Jørgen Olsen har overdraget til mig.

Arbejdet har endvidere givet anledning til at fundere over, om der kunne være interesse for dannelsen af en lille forening, klub eller selskab af mennesker med interesse for efterskoleformens historie. Selv nærmer jeg mig ’sidste salgsdag’ og jeg synes, at skoleformen er så interessant og spændende at der kunne være grund til at videreføre registreringen til gavn for en mulig senere historieskrivning – eller blot som opslagsværk.

Min adresse og kontaktdata findes på hjemmesiden under ”Kontakt”.

Har du huller i din årsplan til 2018/2019?

Lap dem med gode idéer fra vores årsplaner til alle fag og klassetrin – selvfølgelig udarbejdet efter Fælles Mål. Brug dem, som de er, eller pluk efter behov – valget er dit.

Prøv gratis på clioonline.dk/aarsplaner

Clio Online Inspirerer til ny viden

Løst og fast

Frikvarter Over 60 pct. af de unge vurderer, at de i høj grad er rustet til digitaliseringen.

Men de unge har alligevel lige så ofte som de ældre brug for hjælp, når de skal kommunikere med det offentlige.

Kilde: Danmarks Statistik

Piger og drenge i skolen Vi hører ofte, at skolen favoriserer de stille piger og overser de vilde drenge. Men passer det, eller er der noget andet på spil?

I bogen ”Kønsbevidst pædagogik” gør lektor Tekla Canger op med flere myter og forestillinger, der karakteriserer forholdet mellem skole og køn.

Hun kommer med bud på, hvordan lærere kan arbejde kønsbevidst, når de planlægger undervisningen.

Samtidig fortæller hun, hvorfor det er så vigtigt ikke at låse børn fast i forestillinger om, hvad der er typisk piget og typisk drenget.

Kønsbevidst pædagogik Af Tekla Canger 72 sider, kr. 129,95. E-bog kr. 99,Aarhus Universitetsforlag.

Det er svært at lede, hvis du ikke benytter dig af frygten.

Peter Møhring, ledelseskonsulent og forfatter.

Det er vanskeligt at få folk til at følge dig uden at bruge frygt som virkemiddel. For den ligger så indgroet i os. Den ligger i vores undervisningssystem i folkeskolen. I klasseledelsen. Læreren stiller et spørgsmål og hvem er det, der rækker hånden op? Det er dem, der kan svaret. Resten krymper sig af frygt.

Det er jo et absurd læringssystem, og vi tager det med på arbejdspladsen, når vi bliver voksne. Vi hævder os på bekostning af vores kolleger, fordi vi får anerkendelse og ros for at kunne svaret. Men det er jo ikke i virksomhedens interesse, at nogle af medarbejderne skal holdes nede.

22

Efterskolen · 16. maj 2018

Man brokker sig kun, når man har et valg.

Hella Joof

Nyheder med undervisningsforløb til unge

Nyt ungdomsmedie drevet af journalister og lærere kombinerer overbliksnyheder til unge med undervisningsforløb til udskolingen. Målet er at styrke unges demokratiske selvtillid og dannelse og samtidig være en hjælpende hånd i lærerens travle hverdag.

I februar måned slog Danmarks nyeste ungdomsmedie, Koncentrat, sine digitale døre op med et ny koncept, der særligt henvender sig til landets skoler og efterskoler. Koncentrat drives nemlig i fællesskab af journalister og lærere og udgiver overbliksnyheder om aktuelle emner skrevet i øjenhøjde med unge i 7. til 10. klasse.

Nyhederne udkommer med færdige forløb, så lærerne let kan anvende artiklerne i den daglige undervisning. »Koncentrat har to mål. For det første vil vi gerne styrke unges demokratiske dannelse og selvtillid. Undersøgelser viser, at danske unge ved en masse om demokratiet, men at de er langt mindre tilbøjelige til at engagere sig i det end unge i resten af Skandinavien. I Koncentrat vil vi gerne ruske lidt i de unge og inspirere dem til at omforme deres viden til handling,« siger chefredaktør Sven Johannesen.

»Vores andet mål er at være en hjælpende hånd i lærerens ofte pressede dagligdag.

Derfor udkommer alle vores artikler med undervisningsforløb.« Eksempelvis vil en artikel om #Metoo været ledsaget af forløb til fagene Dansk, Historie og Kristendomskundskab, så læreren støttes i at undervise i aktuelle begivenheder, mens de sker. Koncentrats artikler er skrevet af journalister, mens forløbene udformes af personer med lærer- og undervisningsbaggrund. Som didaktisk redaktør er cand.pæd. Louise Friis, som selv har lærerbaggrund, ansvar for at udvikle og kvalitetssikre undervisningsforløbene. »I min egen undervisning har jeg ofte haft lyst til at inddrage aktuelle samfundsbegivenheder langt mere. Men det er ikke nogen hemmelighed, at vi er pressede på vores forberedelsestid, og det tager tid at finde artikler, som har et passende niveau og derefter udvikle differentierende undervisningsforløb. Mediet er en håndsrækning til at bringe aktuelle emner i spil i undervisningen og samtidig engagere eleverne i samfundsdebatten,« siger Louise Friis.

Læs mere på www.koncentrat.dk.

Pakkeløsninger funktionelle kvaliteter stærke priser Hjælp til at håndtere elever med selvskade Selvskade er yderst udbredt blandt danske børn og unge.

Undersøgelser viser, at i en typisk 9. klasse sidder 5 elever, som har skadet sig selv med vilje. Selvskade er socialt uacceptabelt og ofte forbundet med skam. Og det er en misforståelse, hvis man tror, at selvskade handler om at få opmærksomhed. Selvskade er et markant tegn på mistrivsel, og en måde at håndtere svære følelser og indre kaos.

De voksne, som omgås de unge til hverdag, spiller derfor en vigtig rolle, når det drejer sig om at spotte problemet og handle, når selvskade opdages. Men rigtig mange folkeskole- og efterskolelærere er bange for, at gøre mere skade end gavn ved at konfrontere eleven med selvskade og er usikre på, hvorvidt og hvordan forældrene skal informeres. På den baggrund har Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade – LMS i samarbejde med Region Hovedstaden udviklet et e-læringsmateriale, Selvskade ABC, som giver folkeskole- og efterskolelærere redskaber og gode råd til at håndtere selvskade.

Selvskade ABC fører brugeren gennem 4 moduler, der informerer via tekst, quizzer og videoklip. Brugeren får grundlæggende viden om forskellige former for selvskade, årsager til selvskade samt eksempler på, hvordan man helt konkret kan håndtere den svære samtale med eleven og forældrene.

Selvskade ABC er gratis og frit tilgængeligt på adressen selvskadeabc.dk.

til efterskolers elever og lærere

Cate Tee fås også i disse farver Cliff Tee fås også i disse farver

Fox Hoodie, unisex Power Pants, unisex Cate Tee, dame el. Cliff Tee, herre

COOLDRY® KVALITET, ÅNDBAR OG SVEDTRANSPORTERENDE samlet sætpris ekskl. moms

499,-

Inkl. moms 624,-

Ved årsaftale på 1, 2 el. 3 år ekstra 10, 15, 20% i rabat (Ved køb af min. 50 sæt)

Kontakt Imagekompagniet for nærmeste forhandler på tlf. 75859493

Politik

Interview

DF vil have kommuner til at hjælpe flere børn på efterskole Kommunerne skal tage mere ansvar for at sende børn på efterskole, siger skoleordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Samtidig er partiet klar med et oplæg til mere praksisfaglighed i udskolingen

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Mange børn fra lavindkomstfamilier kunne have godt af et miljøskifte i form af et efterskoleophold. Derfor foreslår Dansk Folkepartis skoleordfører Alex Ahrendtsen, at kommunerne bliver langt mere offensive i deres tilbud til børn fra familier, som ikke selv har råd til at sende børnene af sted på efterskole. »Det vil være en god investering for både børnene og kommunerne, men jeg synes kommunerne er for meget på baghjul i forhold til at bruge tilbuddet om et efterskoleophold som en del af deres indsats over for børn, som kommer fra familier uden økonomi til et efterskoleophold. Der er intet i lovgivningen, der forhindrer kommunerne, og jeg tror, investeringen hurtigt vil tjene sig hjem,« siger Alex Ahrendtsen, som mener, at et efterskoleophold er med til at danne børnene på en positiv måde.

24

Efterskolen · 16. maj 2018

»Vi ved, at miljøet former børnene, og der er børn, som har godt af et miljøskifte. Men hvis familien ikke har råd til at sende børnene på efterskole, kunne kommunerne i langt højere grad bruge den mulighed,« siger Alex Ahrendtsen, der selv er tidligere kommunalpolitiker i Odense.

Han foreslår, at Kommunernes Landsforening og Efterskoleforeningen tager en dialog om, hvordan det kan blive et mere udbredt redskab i kommunerne. Og så har han et utraditionelt forslag til kommunerne: »Intet forhindrer dem i at lave en kontrakt med den unge og familierne, så de forpligtes til efterfølgende at tage en ungdomsuddannelse. Man kunne sagtens udforme en forpligtende kontrakt på en sådan måde, at familien skal betale opholdet tilbage efterfølgende, hvis ikke den unge lever op til forpligtelsen om at

Hvis familien ikke har råd til at sende børnene på efterskole, kunne kommunerne i langt højere grad bruge den mulighed.

Alex Ahrendtsen, Skoleordfører, DF.

Ahrendtsens egen skoletid »Min egen skoletid var ikke god,« lyder det fra Alex Ahrendtsen. Indtil 7. klasse gik han i en landsbyskole med disciplin, gammeldags, men dårligt uddannede lærere, mens han fra 8. klasse gik i en stor kommuneskole, som var præget af sammenstødet mellem gamle og nye lærere. »Opbruddet mellem en gammeldags og en ny pædagogik skabte forvirring og dermed et magttomrum, som blev overtaget af de ”stærke” elever. Jeg kunne godt lide skolearbejdet og lektierne, men jeg var ikke glad for skolelivet. Jeg var selv udsat for mobning uden at nogen greb ind overhovedet.

I dag er man langt mere opmærksomme på børn som individer, så jeg tror, jeg kunne have haft en bedre skolegang i dag.«

melde sig ind på en ungdomsuddannelse. Jeg tror, det ville være et godt incitament, som vil gavne den unge på sigt,« siger Alex Ahrendtsen, og fortsætter: »Jeg er klar over, at det er både nyt og utraditionelt, men hvis det virker for den unge, kunne det være et godt redskab. Det vil kun være godt, hvis kommunerne investerer i de børn, som har brug for et ekstra skub.« Flere skal have muligheden På samme vis støtter han tanken om en omlægning af forældrestøtten, som foreslået på Efterskoleforeningens års-

møde, således at det bliver lidt billigere for forældre fra lavindkomstfamilier. »Jeg er med på at støtte alle de forslag, som kan lette adgangen til et efterskoleophold for flere unge. Et ophold koster mange penge, så vi er nødt til at udligne de økonomiske forskelle, så flere børn kan få oplevelsen på en efterskole. Det er jo ærgerligt, at der findes så godt et tilbud, som reelt ikke er tilgængeligt for alle børn,« siger Alex Ahrendtsen.

Han er desuden bekendt med forslaget om et socialt taxameter, som kan omfordele tilskuddet efterskolerne imellem. »For mig er det afgørende, at eftersko-

lerne selv finder en model til, hvordan pengene kan fordeles så det understøtter hensigten om at understøtte alle børn. Men jeg synes ikke, det er en politisk opgave at udforme en model, det bør skoleformen selv kunne finde ud af,« siger han.

Ingen særhensyn Til gengæld har DF’s skole- og kulturordfører ikke meget til overs for særlige tilskud for at få flere unge med anden etnisk baggrund på efterskole. »Det har irriteret mig, at Efterskoleforeningen har så voldsomt fokus på Efterskolen · 16. maj 2018

25

•

Politik

Interview

Ro, regler og rammer

»De muslimske samfund overholder ikke spillereglerne, de udnytter vores tillidsfulde og nogen gange naive tilgang til mennesker. Jeg synes ikke, vi skal støtte med statens midler, at de vil opretholde deres parallelsamfund.«

Der er brug for mere af de tre R’er i skolen, mener Alex Ahrendtsen: Ro, regler og rammer. Det skal understøtte mere disciplin i skolen og give lærerne autoriteten tilbage.

Skoleordføreren fra Dansk Folkeparti mener, at efterskolerne er på rette spor med en hård justits over for hash, alkohol og seksualitet. »Det skal efterskolerne blive ved med, for børn søger faste rammer i dag. I folkeskolen kæmper vi stadig med arven fra 70’er og 80’er pædagogikken, hvor lærerne fik undermineret deres myndighed ved at være for meget vejleder og for lidt lærer.«

Brug for et ekstra år Alex Ahrendtsen erklærer sig som en varm tilhænger af efterskolerne, og glæder sig derfor over, at hans datter fra august tager 10. klasse på en efterskole. »Hun vil ikke i gymnasiet, men har brug for et år til at finde ud af, hvilken vej hun vil med sin uddannelse. Jeg kan se på blandt andet min brors datter, at

overgår til erhvervsskolerne, men DF’s ordfører mener, det kan få katastrofale konsekvenser. »Jeg synes, forslaget vil være en hovsaløsning. Det virker ikke gennemtænkt, og jeg er, trods erhvervsskolernes ønsker på området, ikke sikker på, at det er den rigtige løsning. Hvis man lægger alle kommunale 10. klassestilbud på en erhvervsskole, vil mange unge få meget langt til et 10. klasses skoletilbud. Konsekvensen vil sandsynligvis være, at vi mister nogle sårbare elever, som så dropper helt ud efter 9. klasse, og de kommer måske aldrig i gang igen,« siger Alex Ahrendtsen, der i den nærmeste fremtid vil besøge kommunale 10. klassecentre. »Jeg forudser, at budskabet fra dem vil være, at mange unge har brug for et alment tilbud i 10. klasse, hvor de kan træne kundskaber og har brug for afklaring.

Langt fra alle elever i 10. klasse vil være klar til at tage det 10. skoleår på en erhvervsuddannelse.« Alex Ahrendtsen tilføjer, at hvis man vil ændringer omkring 10. klasse, så er det bedre at anspore kommunerne til i højere grad at bruge efterskolerne som et aktivt tilvalg for flere unge. »10. klasse skal være åbent for alle og der skal være frit valg. Det skal ikke ensidigt være bundet op på erhvervsskolerne, for konsekvenserne af Venstres forslag er uoverskuelige,« siger skoleordføreren, der i forbindelse med sit partis nye udspil om praksisfaglighed i folkeskolen også foreslår, at alle unge igen får ret til vejledning.

Det har irriteret mig, at Efterskoleforeningen har så voldsomt fokus på at særbehandle indvandrerelever.

at særbehandle indvandrerelever, så de får adgang til et tilbud som danske elever ikke kommer i nærheden af. Jeg ser hellere, at børn fra lavindkomstfamilier skal have bedre muligheder for at komme på efterskole, og at det gælder alle unge fra disse familier uanset deres etniske baggrund. Jeg går ikke ind for, at man skal give indvandrerelever en særlig mulighed, alene fordi de har en bestemt etnicitet,« siger Alex Ahrendtsen, som dog tilføjer, at han støtter, at børn og unge fra etniske minoriteter kommer på efterskole, fordi det er en del af integrationsprocessen. Vilkårene skal blot være lige for alle. »Jeg skelner mellem børn fra indvandrerfamilier som har permanent opholdstilladelse, og som vi må forvente bliver her i landet, og så børn fra flygtningefamilier på midlertidig opholdstilladelse. De sidste skal hjem, de andre rejser sandsynligvis ikke, og så gælder det om at få dem integreret, og gerne gennem et ophold på en efterskole,« siger Alex Ahrendtsen.

Det skal dog ske på efterskoler med danske værdier og ikke på muslimske efterskoler, som der i øjeblikket findes en enkelt af.

26

Efterskolen · 16. maj 2018

Alex Ahrendtsen, Skoleordfører, DF.

efterskolerne tilbyder en koncentreret skolegang gennem et helt år, hvor den unge får mulighed for at dyrke sine interesser og derigennem udvikler sig personligt. Mange unge er i tvivl, de er usikre og nogle skal tilegne sig kundskaber.

Efterskoleåret er en rigtig god mulighed og tradition.« Den brede 10. klasse og den lige adgang til tilbuddet bør bevares, mener han.

Uigennemtænkt forslag om 10. klasse Dermed advarer Alex Ahrendtsen også imod uigennemtænkte ændringer af 10. klasse. Senest har Venstres ordfører foreslået, at de kommunale 10. klasser

Vejledning til alle »Jeg tror langt mere på en individuel vejledning til alle unge koblet sammen med mere praksisfaglighed, hvis vi skal have flere unge til at ændre deres foretrukne valg af gymnasiet til en erhvervsuddannelse,« siger Alex Ahrendtsen.

I det nye udspil vil Dansk Folkeparti genindføre obligatorisk erhvervspraktik og åbne for nye erhvervslinjer i 8. og

9. klasse, indføre obligatoriske musiske og praktiske valgfag med videre. »Udskolingen er blevet alt for målrettet mod de teoretiske uddannelser.

Det er ikke mærkeligt, at mange vælger gymnasiet, når det praktiske er nedtonet så meget i folkeskolen. Med vores forslag vil vi give skolerne mulighed for at tone undervisningen i 8.-9. klasse mod erhvervsuddannelserne, og vi tror, at det kan få flere til at vælge den uddannelsesvej,« siger Alex Ahrendtsen. •

DF’s skoleudspil om praksisfaglighed Obligatorisk erhvervspraktik i både 8. og 9. klasse for at forberede eleverne til en erhvervsuddannelse.

Håndværk og design fra 4.-8. klasse.

Bør afsluttes med en prøve for at højne fagets prestige.

Musik i 7.-9. klasse, fordi musik er et praktisk fag, der giver dannelse gennem dans, sang, spil.

Obligatoriske valgfag i dels musik, billedkunst o.lign., dels praktisk (it, håndværk, teknologi, madskundskab mm. Det bør overvejes at afslutte med prøve i 8. klasse.

Individuel vejledning af alle elever.

Elever skal kunne vælge mellem praktisk og teoretisk projektopgave.

EUD8 og EUD9 forankret i folkeskolen.

Mulighed for at tone udskolingen med erhvervsfag. Åben skole-konsulent, der skaber samarbejde med virksomheder, uddannelses- og kulturinstitutioner.

For at få tid til ovenstående forslag kan den understøttende undervisning reduceres.

Efterskolen · 16. maj 2018

27

Medier

Krisestyring

Når krisen rammer Det kan blive voldsomt omkostningsfuldt på både det økonomiske og på det personlige plan, når krisen rammer efterskolen, og medierne kaster sig over historien. Ekspert i krisekommunikation Marianne Kalb anbefaler alle efterskoler at lave en plan for forskellige krisescenarier Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

KOMMUNIKATION

Pludselig kommer den. Krisen. Hvad enten du vil det eller ej. En ulykke, et pludseligt dødsfald eller en ledelsesbeslutning om bortvisning af elever, der har gjort noget forkert. Og i kølvandet følger så orkanen, der kommer væltende ind over dig; med hele mediemøllen og den ubehagelige shitstorm fra utilfredse forældre eller elever. Det hele føles bare alt for urimeligt. Skolen har jo ikke gjort noget forkert. Så I bliver ramt personligt. Og hele efterskolen og efterskolens renommé rammes også. I bliver kastet rundt i manegen og mister overblikket. Og det kan blive rigtigt, rigtigt dyrt – både på det økonomiske og på det personlige plan.

Flere efterskoler har oplevet at lande i mediemøllen og mærke shitstormen, når ulykken pludselig og uventet indtræffer. Eller når ledelsen tager en beslutning om at bortvise elever, der har overtrådt skolens regler, og forældrene så går til angreb på skolens håndtering og beslutning. Der stilles udefra spørgs28

Efterskolen · 16. maj 2018

mål ved, om man fra skolens side har været dygtige, opmærksomme eller påpasselige nok. »Der er heldigvis langt fra alle sager, der udvikler sig til en mediekrise, men hvis de gør, er det ikke rart for kommende forældre at læse en overskrift i Ekstrabladet om en eller anden lortesag, fra den efterskole, hvor ens barn skal gå om halvandet år. For det første tænker man; hvad er det for noget? Og hvorfor har jeg ikke hørt om det? Og for det andet får man jo kun Ekstrabladets version af historien,« fortæller Marianne Kalb, der er kommunikationsekspert.

Hun har blandt andet specialiseret sig i at håndtere krisesituationer for efterskoler og højskoler. »Hav altid det lange lys på og tænk de kommende forældre og elever ind i jeres kommunikation fra start. Det skaber en god relation, og I er med til at styre historien, så forældrene og andre interessenter ikke først får den andre steder fra,« siger Marianne Kalb til eftersko-

lerne, og opfordrer alle til at lave en kriseberedskabsplan, så man er forberedt, hvis krisen rammer.

Tillidschok'et Kriser kan i nogle tilfælde forebygges, ved at være opmærksom på, de kan opstå. Derved kan noget tages i opløbet, så det ikke kommer så langt, at der opstår et tillidsbrud. For det er egentlig det, der ofte forårsager og nærer krisen: Tillidsbrud. »Vores omdømme handler om de forventninger, der er til os derude. Og kriser kommer altid til at handle om, om vi nu kan have tillid til, hvad der er blevet sagt eller gjort fra skolens side,« forklarer Marianne Kalb. Man taler om et ”tillidschok”, hvor eksempelvis forældre til hjemsendte børn bliver følelsesmæssigt involveret, bliver vrede og derfor måske handler irrationelt.

Hun pointerer, at man på skolen så typisk bruger meget tid på at tale om, hvorvidt det er ret og rimeligt. Men det

Baggrundsfoto: Colourbox

er lige meget, hvorvidt det i efterskolens optik er rimeligt, hvad man har gjort, hvis nogle udenfor har forventninger til skolen, som de ikke synes, skolen lever op til. »Efterskolen må gerne synes, det er urimeligt, men den må ikke forfalde til ikke at tage sig af det, fordi det netop er det, der kan få kriser til at eskalere. Når man ikke bliver hørt, så går man til Ekstrabladet eller ud på de sociale medier,« siger Marianne Kalb, og opfordrer i øvrigt til, at man sørger for at vise empati og anerkendelse for det perspektiv, som ligger hos modparten.

Ofte så udvikler krisen sig til en personlig krig mellem den respektive efterskoleleder og den enkelte forældre eller elev. Det kan trække voldsomme veksler på den respektive leder, så derfor er det meget vigtigt, at skolens ledelse bakker op. »Der er nemlig et helt andet element af følelsesmæssigt engagement for en efterskoleleder end hos lederen af en

privat virksomhed. Og det skaber risiko for, at de menneskelige relationer på efterskolen gør, at man hurtigt bliver trukket ind i den der følelsesmæssige bane. Derfor så skal ledelsen også indover,« opfordrer Marianne Kalb.

Planlæg i fredstid Langt de fleste efterskoleledere er ikke klædt på til at håndtere en krise, der pludseligt opstår. Det står jo ikke i stillingsopslaget, at man skal være god til at håndtere mediekriser. Derfor kan det være på sin plads – i fælleskab – at få etableret et kriseberedskab og en kriseplan, så man er bedst muligt klædt på. »Det er vigtigt, at efterskoleledere får skabt sig en smule struktur på forhånd, for alle kommer på et eller andet tidspunkt til at skulle lede en krise. Erfaringen viser, at det, der føles vildt til at begynde med, faktisk ikke er så vildt, som det der kommer til at ske om uge,« siger Marianne Kalb og fortsætter: »Der er så mange ubekendte at forhol-

de sig til, at man ikke kan håndtere det, hvis man ikke er forberedt. Derfor er det bedst at finde ud af det, når vi er i ”fredstid”,« siger Marianne Kalb.

Det kaldes ”issues management”, dér, hvor man identificerer kritiske sager og får diskuteret, hvorledes man vil forholde sig, hvis man lander i en situation som den, der eksempelvis hændte omkring den tragiske bådulykke ved Præstø, bortvisningssagen fra Bernstoffsminde eller andre krisesituationer, som kan opstå på efterskolen.

Før krisen: Etablér gode medierelationer Et af de centrale elementer, som efterskolen skal arbejde intenst med, er kontinuerligt at få opbygget gode relationer og få fortalt gode historier om efterskolen. Det kan man gøre på de sociale medier, sin hjemmeside og via pressemeddelelser, hvor man så at sige får sat nogle point ind på sin goodwill-konto hos pressen.

Efterskolen · 16. maj 2018

29

•

Medier

Krisestyring

»Det, at man har en god relation til den eller de journalister, der dækker lokalområdet, gør, at når der sker et eller andet, som ikke er så sjovt, så er det lettere at ringe og give sin version af historien. Og man har dermed allerede vundet lidt af serveretten,« forklarer kommunikationseksperten.

Samtidigt skal skolen altid være opmærksom på mønstre, hvor der er små krisetegn. »Hvis efterskolen eksempelvis bliver ved med at møde småkritik fra forældre, der kommer med noget, der nager dem eller prikker til noget, som de ikke synes er i orden, så kan det være de første tegn på, at der er noget, skolen ikke har taget hånd om,« forklarer Marianne Kalb.

Før krisen: Find djævelens advokat Derudover skal man gerne sætte sig ned og lege djævelens advokat og forestille sig det værste, der kan ske på efterskolen.

30

Efterskolen · 16. maj 2018

»Tag de værste kritikere med i krisekommunikations-gruppen. Der er altid nogle på skolen, der kan se ulykker og spøgelser alle steder. Tag dem med. De er de allerbedste til at pinpointe nogle af de ting, som kan eskalere,« siger Marianne Kalb.

De forskellige scenarier skal så struktureres i et planlagt beredskab, som beskriver, hvad der skal gøres. Det er en god idé at træne nogle scenarier på et bestyrelsesmøde for at se, hvordan skolen kan håndtere den kommunikation, der vil komme. Det gør, at skolens ledelse kan se, hvor man har sine styrker og svagheder. For når man står midt i krisen, er der ikke tid til at stå og skændes om, hvem der nu skal gøre hvad og hvordan. »Det er fuldtidsjob, at stå med ansvaret på skolen, når der er krise. Og mens det står på, er der jo også nogle, der skal drive skolen videre. Så det er vigtigt, ledelsen kan fungere som et hold. Har man forberedt sig, så forstår alle, hvad det er for en situation, man står i, og

hvad det er for et pres, det ligger på skolelederen,« forklarer Marianne Kalb.

Hun oplever, at organisationen typisk gerne stepper op og skærmer den person, der centralt håndterer krisen, men at også bestyrelserne på efterskolerne har godt af, at være klædt på til at håndtere en krise.

Under krisen: Tiden løber stærkt I bund og grund er det ret let at lægge strategien for, hvad man skal gøre under selve krisen. Først skal man sørge for at lave en analyse, og finde ud af, hvad man ved og hvor man står. Så skal man lave en strategi for, hvad man vil gøre, og så skal man bare gå ud og gøre det. »Desværre er der bare ikke tale om sådan en liniær proces under en krise.

Det er frem og tilbage. Og der sker hele tiden uforudsete ting. Så det er ekstremt vigtigt, at kunne holde hovedet koldt og få samlet dem, der er på kriseholdet. Og det ved man jo, hvem er, for det står jo allerede i den beredskabsplan, man tidligere lavede – i fredstid,« forklarer Ma-

Anbefalinger fra efterskoler som har oplevet mediekriser På efterskolernes seminar i krisekommunikations, på Balle Kursus & Læring, delte deltagerne fra efterskoler landet over, ud af deres erfaringer med at ende i en offentlig mediestorm. Her får du de bedste råd.

• Vær beredt og hav gerne en krisekommunikationsplan for forskellige scenarier.

rianne Kalb. Der er telefonlister, man ved, hvem der kontakter hvem og hvornår. Fordi en beredskabsplan indeholder også en eskaleringsplan, der kan håndtere krise 1 niveau, krise 2 niveau og krise 3 niveau samt hvilke actions, man tager. »Tid er en meget væsentligt faktor.

Typisk løber det hele fra en. Så når jeg eller en anden krisekommunikationshjælp kommer ind, så leverer vi jo også ekstra tid ind. Vi kan både være et køligt hoved, der kan hjælpe, men vi kan også være nogle ekstra hænder for efterskolen, der står i en krisesituation,« forklarer Marianne Kalb.

Under krisen: Se sagen fra den anden side »Og så er det rigtigt godt at have nogen udefra. Nogen, der ikke er jer på efter-

skolen. Heller ikke kommunikationseksperter, men blot nogle udefra, der kan hjælpe jer med at være en objektiv partner, der kan sige: ”Jeg kan faktisk godt se sagen fra den anden side!”. Og så kan man som efterskoleleder spille bold med vedkommende og finde svar på det, som pressen måske vil spørge om,« siger Marianne Kalb og påpeger også, at det er meget vigtigt, at der i hele krisestaben er en fælles forståelse for, hvilken krise der er tale om, hvor skyldige er man og hvor stor en andel har man? Det er med til at definere hvilken strategi, der skal ligges for det videre forløb. »Det kan være svært, når man er under angreb og føler, det er uretfærdigt, men det kan betale sig ikke at stå for stejlt, at bringe nogle ofre og komme modparten lidt i møde. Det demonterer •

• Ring 112 og sørg for at få hjælp af ”et køligt hoved” i form af en krisekommunikationsekspert. Det køber også noget ekstra tid, for det koster meget tid at håndtere en krisesituation.

• Stå sammen og hav bestyrelsens fulde opbakning.

• Skriv referat af alle samtaler. Vigtigt at have hvis der kommer forældreklager.

• Skab et tillidsfuldt forhold til jeres lokale medier – trykte, online og TV. Gøres bedst i fredstid.

• Brug skolens grundværdier og sørg for at forankre jeres beslutning i dem overfor pressen.

• Smid en luns til pressen. Eksempelvis lykkedes det at stille efterskolen i et godt lys under forældrebombardementet, da folk udenom efterskolen smed ordet ”curlingforældre” ind i debatten omkring bortvisning af elever på grund af snus og alkohol. Den greb pressen og det talte skolens sag rigtigt godt.

• Live er godt. Skal du interviewes er det bedre live end en redigeret senere udsendelse, hvor man kan risikere at blive klippet sammen med kontraherende udsagn og pludseligt ser sagen helt anderledes ud.

• Få spørgsmålene før interview. I meget kritiske kriser er det vigtigt altid at lave en aftale med journalisten om at se eller høre spørgsmålene på forhånd. Og bed også gerne om at se eventuelle artikler, hvor du er citeret.

• Bortvisningssager: Husk altid at konsultere hæftet ”Sådan inddrages eleverne – FN´s børnekonvention og de frie skoler”. Det er udgivet i december 2017 af Undervisningsministeriet, de frie skolers skoleforeninger og Danske Skoleelever i kølvandet på en flere bortvisningssager, hvor eleverne ikke er blevet hørt inden bortvisning eller forældre ikke har været inddraget i tilstrækkelig grad.

• Pas på dig selv for det koster voldsomme personlige kræfter at befinde sig i en 24/7 mediekrise. Når adrenalinen pumper under krisen klarer man sig, men bagefter er der ofte en pris at betale. I nogle tilfælde kan man simpelthen gå ned med stress.

Efterskolen · 16. maj 2018

31

Medier

Krisestyring

konfliktoptrapningen. Det virker i øvrigt også godt hos medierne, at man viser empati og anerkendelse af modpartens syn på sagen, og måske også erkender, at det et eller andet sted kunne have været gjort noget anderledes« fortæller den erfarne kommunikationskonsulent.

Marianne Kalb har efterhånden hjulpet mere end 25-30 efterskoler, friskoler og højskoler med at håndtere både små og store kriser. Så hun har opnået en del erfaring i de mønstre, der typisk udspiller sig under et kriseforløb.

Under krisen: Holding Statement En af det allerførste ting, man skal gøre under en krise, er at lave et holding statement, der kort og kontant forklarer, hvad der er sket og hvorfor skolen gør, som den gør. Og at man kommer tilbage senere på dagen, når man ved yderligere. »Et holding statement kan bruges til alle interessenter. Den skal laves inden alt andet. Inden man har lavet sin analyse og inden, man har styr på, hvem der gør hvad. Det viser, at man er opmærksom på, man har en situation, og at man tager ansvar for den. Det er rigtigt vigtigt i en krisesituation,« fortæller Marianne Kalb. Og selvom man ikke kan komme omkring alt i sit holding statement, så sætter man, ved at være proaktiv, en lille stopklods i den rygtedannelse, der ellers kan løbe foran og være svær at håndtere senere. Det gælder under hele kriseforløbet, at det er godt at være proaktiv og hurtigt komme ud med sine beslutninger og de forklaringer, der understøtter dem.

32

Efterskolen · 16. maj 2018

Efterskolen må gerne synes, det er urimeligt, men den må ikke forfalde til ikke at tage sig af det, fordi det netop er det, der kan få kriser til at eskalere.

Ekspert i krisekommunikation Marianne Kalb

Under krisen: Vær proaktiv Der skal også hurtigt laves et interessentmatrix, der lister alle de, der kan have interesse i sagen, og som man skal kommunikere med i en eller anden udstrækning. Og så skal man finde ud af, hvor proaktiv man skal være; benægte eller undskylde, om hvad man vil kommentere på, og hvad man eventuelt ikke vil kommentere på. Man skal have indkredset, hvem der kan sige, hvad om sagen. »Det er ekstremt vigtigt, at kunne kommunikere internt med lynets hast, fordi man ofte bliver overhalet, når en krise kører. Det er meget vigtigt, der ikke er nogen af ens nærmeste interessenter, der skal læse om historien i nogle af de eksterne medier,« forklarer Marianne Kalb.

Derfor skal der gerne være en intern kriseleder-assistent, der undervejs hurtigt kan få tingene ud internt. Det kan én person ikke klare ved siden af, at skulle håndtere pressen.

Det er også enormt vigtigt, der er en person, som fører logbog under hele kriseforløbet, der godt kan strække sig over flere uger. »Det kan være svært at huske, hvem der har sagt, hvad og hvornår, når man står midt i krisen. Og det kan være vigtigt at holde styr på - også af juridiske årsager,« forklarer Marianne Kalb.

Efter krisen - Google er en kælling Efter krisen er der faktisk også en del ting, der skal håndteres. Blandt andet skal man skal sørge for, der ikke er flere

Bruges nu på 100 efterskoler

le medier. Få lavet alt hvad man kan af SEO – search engine optimization – alt hvad der kan bringe gode historier højt op i søgningen,« forklarer Marianne Kalb. Der findes også firmaer, der kan hjælpe med at få positive historier om efterskolen langt frem og højt op i google-søgningen. »Det kan være ret dyrt at få ryddet op efter en krise, men det kan ofte betale sig at købe sig til professionel hjælp. For hvis det første man ser, når man søger på en efterskole, er 10 dårlige omtaler, så tænker folk måske; det er ikke et fedt sted, vi prøver en anden skole,« fortæller Marianne Kalb.

Efter krisen: Husk skolens værdier Til sidst skal man altid huske at takke dem, der har hjulpet skolen undervejs, og så er det tid til at følge op på det organisatoriske plan: Hvordan løste vi

krisen, hvordan var forløbet, hvad lærte vi, hvad gjorde vi godt, og hvad gjorde vi skidt? Dernæst skal skolens organisatoriske fundament have et grundigt eftersyn: »Det er vigtigt at diskutere, hvad der udløste krisen, skolens politik og hvordan den blev håndhævet, skal det håndteres anderledes i fremtiden? Efterfølgende skal man kunne se hinanden i øjnene og sige; O’kay, det var et hårdt forløb, det var ikke rart, men der kommer også noget godt ud af det,« slutter Marianne Kalb og pointerer, at man under en krise-proces, faktisk hele tiden har mulighed for at placere skolens grundværdier og få dem præsenteret.

Skolens værdier kan i øvrigt altid sættes ind i det første budskab som efterskolen udsender – holding statement – og gennem forløbet være en solid grundstøtte. •

Bestil

n e g o b g n a s e l o Eftersk til det næste elevhold Personlig elevsangbog + gratis slides

Se r e me

De 175 bedste efterskolesange med temaerne: Fællesskab Livsmod - Identitet - Ansvar Kærlighed - Danmark Efterår - Vinter - Forår Sommer - Morgen Aften

rskolesan e t g ef

n.dk ge bo

lti på

og b es

nye forløb i en sag, inden man tager på ferie. Og så skal man have set på de on-line skader, der eventuelt ligger i kølvandet. »Google er en gammel kælling. Hvis der har kørt en sag som har haft nogen drejninger som vi ikke er glade for, så ser vores online omtale lige pludselig helt anderledes ud end den gjorde for to uger siden,« siger Marianne Kalb. Det kan især sidde fast, hvor man har været uheldigt at blive omtalt negativt på nogle af de store nyheds-sites som eksempelvis DR.dk, Ekstrabladet.dk eller TV2.dk Det er nemlig næsten umuligt at komme af med links fra store sites, som typisk indekseres helt op og frem på første side af en Google søgning – fordi de sites er så store og har så mange hits. »Man kan dog gøre noget ved det. Dels kan man selv begynde at være meget aktiv på egne online medier og sine socia-

DEBATkultur

”Vi lægger bånd på os selv” Enkelte efterskolefolk genkender, at de lægger bånd på sig selv i den interne debat i skoleformen. Mens en del symptomatisk for en manglende debatkultur undlader at gå ind i debatten om debatten Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Det koster os ganske simpelt vores grundlag som skoleform, hvis vi ikke tør tage diskussionen med hinanden.

Sådan svarer Nicolaj Foldager, næstformand for Onsild Idrætsefterskole, på en række spørgsmål om manglende debatkultur, som magasinet Efterskolen har sendt til godt tyve forskellige efterskolefolk. Anledningen er kronikken i seneste nummer, hvor efterskoleforstander Mette Sanggaard Schultz og højskolelærer Simon Finnerup postulerer, at væsentlige interne debatter tabuiseres af frygt for splittelse i både høj- og efterskoleformen.

Kun få har givet sig tid til at svare på Efterskolens spørgsmål.

Men foreningens tidligere næstformand Troels Aamand Sørensen, der i dag er forstander på Bjergsnæs Efterskole, siger, at han kan nikke genkendende til postulaterne i kronikken. Han 34

Efterskolen · 16. maj 2018

mener, den indfanger skoleformens største udfordring. »Da jeg forlod Efterskoleforeningens bestyrelse i 2011, var det med det synspunkt, at vi trængte til at mene noget om hinanden som skoler. På det tidspunkt havde vi i bestyrelsen øvet os i at blive politikskabende. Dette var tvingende nødvendigt ovenpå især sagen om rygning på efterskoler. Her var foreningen tidligere blevet fanget i, at den ikke kunne mene noget, som ikke alle skoler var enige i. Den gik ikke i debatten om rygning på efterskoler, der i pressen ofte var sort/hvid. Det var ikke muligt ikke at mene noget. Enten måtte man som foreningen sige fra overfor de skoler, hvor lærerne røg med eleverne, eller også sagde man god for denne praksis.

Det var ikke muligt at give plads til den enkelte skoles frihed til at lave skole på sin egen måde, uden at det gik ud over alle de andre skoler. Som bekendt gik

Hellere en skoleform splittet til atomer, end en skoleform, der ikke mener noget. Det sidste er langt farligere. En fri skole bliver nødt til at mene noget. Ellers mister den sin mening.

Troels Aamand Sørensen, forstander

foreningen ind i sagen omkring år 2005 med et synspunkt, hvor vi tog afstand fra elevernes rygning på efterskoler. Sidenhen kom der en lov, og så slap vi for at diskutere dette emne i skoleformen,« fortæller Troels Aamand Sørensen.

Frie skoler skal mene noget Eksemplet med rygningen viser ifølge ham, at skoleformen har svært ved at debattere vigtige emner. »Vi har længe haft brug for en debat om debatten. Vi så det tydeligt, da vi diskuterede tilskudsordningen. Her blev der eksempelvis argumenteret med, at vi skulle passe på, fordi emnet havde potentiale til at splitte foreningen. Jamen, så lad os da se at komme i gang, kunne man tilføje. Hellere en skoleform splittet til atomer, end en skoleform, der ikke mener noget. Det sidste er langt farligere. En fri skole bliver nødt til at mene noget. Ellers mister den sin mening.« Troels Aamand mener, at kampen om 10. klasse har lært efterskolerne at stå sammen mod ydre pres. I dag er mange derfor bekymrede for, at uenighed giver mindre sammenhold og gør skoleformen sårbar. »Men den næste store udfordring kommer indefra og den kræver, at vi følger friheden og forpligtelsen til at mene noget om skoleformen og dermed om andre skoler. Her har vi brug for at øve os, så vi adskiller sagen fra personer og følelser,« mener Troels Aamand Sørensen.

Kaffe og dialog Også næstformanden for Onsild Idrætsefterskole, Nikolaj Foldager, går ind i

ung til at gøre det. I stedet for at gå rundt med en halvdæmoniseret opfattelse af, hvad der sker på en skole, som drives på en afgjort anderledes måde end jeg ville gøre, så blev jeg en hel del klogere. Klogere på skolen, på tankerne, idealerne og så videre. Vi blev ikke af den grund enige om, hvad der nødvendigvis er det bedste, men man opnår en bedre forståelse og respekt, og det er med til samle, tror jeg.« Han genkender, at han selv og andre efterskolefolk formentlig lægger bånd på og ikke tager ordet i samme grad, som man burde. »Jeg tror desværre, det skyldes opfattelsen af, at hvis vi tager diskussionen og kritiserer hinanden lidt, så er det til skade for skoleformen. Jeg tror faktisk, at denne opfattelse netop er en fejlslutning, som er skadelig

for skoleformen. Derfor kan jeg kun rose de to kronikører for at tage debatten op.« Lær af Hal Koch Nikolaj Foldager tilføjer, at det kan være respektløst at blande sig uden om andre skolers forhold, hvis man oprigtig mener at have nogle saglige og velbegrundede argumenter at bidrage med. Og så peger han på Hal Koch: Hvis man vil blande sig i andre skolers pædagogik, handler det om også at have en ydmyg tilgang til tingene, og det kan være rigtig svært – også for mig selv.

Hal Koch skrev, godt nok om det politiske, men jeg synes, det kan bruges her: ”Vi er tvunget til at mødes og tales ved om Sagen – mødes i Respekt for de andre, som det giver, at man ydmygt erkender, at man ikke selv har grebet det hele…” (Dagen og Vejen 1942) •

Illustration: Sidse Elsig

diskussionen om en tabuiseret debatkultur i skoleformen. »For mig at se er der en kultur, hvor vi nærmere peger fingre af personen, som vover at kritisere, eksempelvis en bestemt form for pædagogik på givne efterskoler, ud fra devisen om at det skader efterskoleformen som sådan. Ingen i den frie skoleverden bryder sig om at blive sat i det lys, og det tror jeg, får folk til at holde lidt igen. Det ville være sundt hvis vi fremfor at pege fingre tog ordet og fremlagde begrundelsen for vores valg, de stærke argumenter for ens pædagogiske tilgang med videre.« På spørgsmålet om han har lagt bånd på sig selv, lyder svaret fra Nikolaj Foldager ubetinget ja. »Men jeg også prøvet det modsatte. For en del år siden provokerede en annonce fra BGI Akademiet mig i sådan en grad, at jeg inviterede mig selv på kaffe nede ved Helle Vestergaard. Det er måske en af de bedste beslutninger, jeg har taget ,selvom jeg dybest set var for

Debat om debatten Mette Sanggaard Schultz og Simon Finnerup åbnede i sidste nummer en debat om debatten i skoleformen. Vi slumrer hen, hvis vi ikke tør tale sammen om det, vi er uenige om, skrev de.

De pegede på, at alle ser ud til at være enige om, at en pædagogisk debat om skolestørrelser slet ikke er legitim, og at der med hjemmel i angsten for splittelse sker en tabuisering af væsentlige samtaler skolerne imellem.

Efterskolen lægger gerne spalteplads til en debat om debatkulturen i skoleformen.

Send dit bidrag til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 16. maj 2018

35

EfterskoleLIV

36

Mennesker i Efterskolen

Efterskolen ¡ 16. maj 2018

Historiske bånd knytter præst til efterskole December 2017: Sognepræst Helle Krogh Madsen er klar. Om lidt skal hun holde gudstjeneste for Kastanievej Efterskoles elever, som lige nu er på vej i fakkeloptog mod Frederiksberg Kirke.

Når Helle har prædiket for dem, skal hun og eleverne tilbage til skolen og spise sammen, inden de tager hjem på juleferie. Sådan har Kastanievej Efterskole og en præst fra Frederiksberg Sogn mødtes hver jul i over 60 år, og siden 1989 har Helle været med til at holde traditionen i live.

Men Helle Krogh Madsen er mere end blot den præst, der prædiker for eleverne. Hun er også medlem af skolens bestyrelse, for ifølge vedtægterne og gamle traditioner, er der en tæt tilknytning mellem efterskolen og Frederiksberg Kirke.

Bånd knyttet før efterskolen Historien om forbindelsen mellem kirken og efterskolen er snørklet og begynder længe, inden Helle Krogh Madsen i 1985 bliver ansat som præst ved Frederiksberg Sogn. Men først fire år inde i sin ansættelse, hører Helle om båndet til efterskolen på Kastanievej. Det sker, da hendes daværende kollega sognepræst Helge Lundblad i 1989 spørger, om hun vil overtage hans post i Mariaforbundet. »Jeg anede ikke, hvad Mariaforbundet var. Eller jo, jeg havde hørt om det fra Matador eller sådan noget. Men jeg sagde alligevel ja, for det lød spændende, og jeg fandt ud af, at det er en meget

gammel forbindelse mellem kirken og forgængeren til Mariaforbundet – en pigeskole, der hed Det Wærnske Institut,« fortæller Helle Krogh Madsen.

Det Wærnske Institut blev oprettet i begyndelsen af 1800-tallet og var en af landets første pigeskoler. Helt tilbage til den tid har der været en kobling mellem en skole på Frederiksberg og kirken.

Dén kobling er gået i arv til Kastanievej Efterskole.

Da Det Wærnske Institut blev nedlagt, var der nogle penge tilbage, som gik til det nystartede Mariaforbundet, og så fulgte forbindelsen til kirken med.

I første omgang oprettede man en husholdningsskole, Mariaforbundets Praktiske-Sociale-Kursus.

Men med tiden fulgte tre efterskoler, hvoraf kun den ene, nemlig Kastanievej Efterskole, fortsat har en formel tilknytning til rødderne i Det Wærnske Institut og Mariaforbundet. »Derfor er jeg en slags født medlem af efterskolens bestyrelse som repræsentant for Det Wærnske Institut. Det er egentlig lidt udemokratisk, for jeg kan faktisk ikke væltes. Men det er jo på grund af de historiske bånd,« fortæller Helle Krogh Madsen.

Efterskolerne er vigtige Det var dog ikke kun interessen for den historiske kobling mellem skolen og kirken, som fik Helle til at takke ja til opgaven. »Ligesom så mange andre, var jeg

Det lå ikke i kortene, at sognepræst Helle Krogh Madsen skulle arbejde med uddannelse. Alligevel er netop dét blevet omdrejningspunktet for hendes professionelle virke, blandt andet i kraft af sin rolle som medlem af bestyrelsen på Kastanievej Efterskole Tekst: Marie Enevoldsen, journalist marie@magasinhuset.dk

•

Efterskolen · 16. maj 2018

37

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

overrasket over, at der lå en efterskole midt i byen, og jeg syntes, det ville være dejligt at have en tæt kontakt til dén skole. Så jeg sagde med glæde ja,« husker Helle Krogh Madsen.

Hun har aldrig selv gået på en efterskole, men i midten af 1970´erne var hun elev på Askov Højskole, og netop højskolen spillede en afgørende rolle for hendes valg af studier. Det var under sit ophold her, at hun blev inspireret til at søge ind på teologistudiet. »Der var en bestemt lærer – en gammel forstander, som hed Knud Hansen. Jeg havde ham til bibelkundskab, og det var i hans timer, at jeg fik idéen til at læse teologi,« siger Helle Krogh Madsen.

Hun blev især inspireret af Knud Hansens engagement – et engagement, hun genkender hos efterskolelærerne. »Det er det, der er så fortvivlende ved folkeskolen lige nu: at lærerne næsten ingen forberedelsestid har, og derfor ikke kan forberede undervisningen sådan, at de på samme måde kan signalere, at det her er rigtig vigtigt. Hvis ikke den baggrund er der, så dur det ikke. Det er heldigvis stadigvæk mere muligt på efterskolerne, fordi rammerne er friere,« forklarer Helle og fortsætter:

»Jeg oplever, at man med de tiltag, der kommer fra politisk hold, snævrer dannelsesbegrebet mere og mere ind – så jeg ser efterskolen som et sted, der holder

Følger børnene fra vuggestue til efterskole Få år efter, at Helle Krogh Madsen startede i bestyrelsen på Kastanievej, var hun med til at opfinde Folkekirkens Skoletjeneste. De pædagogiske tanker bag skoletjenesten er mange af de samme, som findes i efterskoleregi, og i dag bruger Helle langt det meste af sin tid hos skoletjenesten i København. Kun fem procent af sin arbejdstid bruger hun som sognepræst i Frederiksberg Sogn. »Jeg er også formand for en lokal daginstitution med vuggestue og børnehave. Jeg synes, det er sjovt via kirken at følge hele forløbet fra børnehave til efterskole,« fortæller Helle Krogh Madsen.

Foruden den årlige gudstjeneste for eleverne på Kastanievej Efterskole, deltager hun også i det almindelige bestyrelsesarbejde. Ifølge Helle er det en stor fordel, at de andre i bestyrelsen – ligesom hende selv – bidrager med en stærk faglighed. »Der er nogle, der har forstand på pædagogik, på penge, og nogle der har forstand på skole, og både nogle nye og nogle gamle.

Det giver et rigtigt godt samspil. Der er også en, der er god til at gå ind og se på det bygningstekniske, så vi har en ret god bestyrelse,« siger Helle.

Jeg ser efterskolen som et sted, der holder våger åbne for det vigtige i undervisningen: at det ikke bare er et spørgsmål om at følge trinmål og få nogle bestemte karakterer, men at det også er et spørgsmål om at blive dannet som menneske.

38

Efterskolen · 16. maj 2018

Helle Krogh Madsen våger åbne for det vigtige i undervisningen: at det ikke bare er et spørgsmål om at følge trinmål og få nogle bestemte karakterer, men at det også er et spørgsmål om at blive dannet som menneske.«

Helle Krogh Madsen er ansat ved Folkekirkens Skoletjeneste København-Frederiksberg, som hun selv har været med til at starte for godt 25 år siden i 1992.

Derudover arbejder hun som præst ved Frederiksberg Sogn, og så er hun medlem af bestyrelsen på Kastanievej Efterskole, som også ligger på Frederiksberg. Det lokale samarbejde mellem kirken og efterskolen startede mange år før, at Helle blev en del af bestyrelsen.

Ifølge hende, bidrager hun som præst og mangeårigt medlem af bestyrelsen især til at huske skolens traditioner og værdier. »Det er godt, når traditioner kan være til gensidig inspiration. I min prædiken til juleafslutningen var jeg for eksempel inspireret af elevernes foreløbige tanker om årets fællesprojekt med titlen ”Det perfekte menneske”. Det førte til, at eleverne brugte uddrag af prædikenen i afslutningen på projektet. Andre gange tænker jeg, at det er så fint med en skole, hvor Grundtvig møder Mariaforbundet – det vil sige, hvor efterskoletraditionen møder husholdningsskoletraditionen, så vi holder fast i, at dannelse også sker over kartoffelskrælningen sammen med Else i køkkenet, eller når der skal gøres rent på fællesarealer.« I dag er Helle Krogh Madsen 62 år, og når hun om nogle år går på pension, skal en yngre præst fra Frederiksberg Sogn overtage hendes post. Indtil da nyder hun at følge skolens arbejde og elevernes hverdag. •

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

Reparation af trafik skader.

Udskiftning af ruder.

Maling og foliearbejde.

Montering og rensning af partikelfilter.

Hjælp med finansiering.

Evt. services aftale.

Eftermontering af sikkerhedsseler.

Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted.

Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Efterskolen · 16. maj 2018

39

Kalender

Kurser

Gratis minikursus i markedsføring

Inspirationskursus for idrætslærere 2018

Få nye redskaber og inspiration til skolens markedsføring med oplæg af bl.a.

Anna Thygesen fra WeDoCommunication samt Katrine Marie Klitgaard fra Dansk Supermarked og vær med til lanceringen af foreningens nye kampagne for Efterskolernes Dag. Tid: 29. maj kl. 13:00- 16:30 Sted: Broby Sportsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 23. maj, 2018

- et kursus for idrætslærere på de frie skoler Du får fuld fart, alsidig idrætsinspiration, ny viden og konkrete og håndgribelige undervisningsforløb. Har du endnu ikke oplevet Inspirationskursus for idrætslærere, så er det i år, du skal prøve det!

Tid: 19. - 21. september 14:00 Sted: Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg Arrangører: Idrætslærere fra efterskoler og friskoler, Den frie Lærerskole i samarbejde med Dansk Friskoleforening Tilmeldingsfrist: 15. august, 2018

Gør vegansk mad til en spændende udfordring!

Få inspiration i selskab med blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder Maria Engbjerg fra Vanløse Blues som bl.a. har vundet prisen for årets veganske blog. Smag på urter og ukrudt, og leg med grøntsager, bælgfrugter og kryderier, så de smager uimodståeligt til både det kolde bord og de søde snacks på vegansk.

Tid: 4. juli kl. 09:00 - 5. juli 16:00 Sted: Brandbjerg Højskole Arrangør: Brandbjerg Højskole

Vejledning i efterskolen (Diplommodul) - kostskolepædagogikkens særlige muligheder. Introduktion til PD-modulet den 3. september 2018 og 2 internater den 26.9. -28.9.2018 og den 7.11.-9.11.2018.

Tid: 3. september Sted: Den Frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2018

40

Efterskolen · 16. maj 2018

Konference - Kreativitet, dannelse og bæredygtighed Vores viden og indsigt i bæredygtighedens nødvendighed er enorm. Alligevel er der brug for handling og ny kreativ tilgang, hvis vi i dannelsesprocessene skal finde nye veje, ny adfærd, nyt håb, ny didaktik, ny pædagogik, et nyt mindset - hen mod en bæredygtig verden. Konferencen er for lærere, ledere, pædagoger, bestyrelsesmedlemmer og andre med interesse i emnet.

Tid: 27. september kl. 09:30- 16:00 Sted: Designskolen i Kolding Arrangør: Det Kreative Skolenetværk Tilmeldingsfrist: 27. august, 2018

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Målgruppe: Nye vejledere i efterskolen, samt vejledere i efterskolen med max. 2 år som vejledere. De 2 internater afholdes den 3.10- 5.10.2018 og den 28.11.- 30.11.2018.

Tid: 3. oktober - 5. oktober Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2018

Digital dannelse i efterskolen Bliv klogere på, hvordan de digitale medier er med til at skabe og ændre betingelserne for samvær og kommunikation i såvel undervisnings- som det frie rum på efterskolerne, Oplæg ved læge og forfatter Imran Rashid, der har skrevet bogen ”SLUK - kunsten at overleve i en digital verden” samt Jeppe Bundsgaard, professor i fagdidaktik og it ved DPU og forfatter til bogen ”Digital dannelse”. Ågård Efterskoles lærere vil desuden fortælle om deres erfaringer fra det seneste skoleår, hvor de sammen med eleverne har lavet forskellige eksperimenter og undervisningsforløb, hvor den digitale dannelse har været omdrejningspunkt på forskellig vis.

Tid: 4. oktober Arrangør: Ågård Efterskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 24. september, 2018

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde Er I klar til at modtage en eller flere unge sydslesvigere i skoleåret 2018/19? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og lav besøgsaftaler med danske skoler i Sydslesvig. Målgruppe: Lærere og ledere, hvis efterskole tilbyder ”14 dage på efterskole” for sydslesvigske unge i 2018/19 samt lærere og vejledere fra danske skoler i Sydslesvig.

Tid: 4. oktober - 5. oktober Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen

Efterskolebestyrelseskursus

De såkaldt udfordrende og udfordrede unge

Kursus for nye lærere i efterskolen

Kom og vær med til et par spændende dage sammen med mange andre bestyrelsesmedlemmer fra alle landets efterskoler. Der er både politiske- og faglige input samt en masse erfaringsudveksling og sparring med andre bestyrelsesmedlemmer.

Tid: 5. oktober - 6. oktober Sted: Frøslevlejrens Efterskole Arrangør: Bestyrelsesudvalget under efterskoleforeningens region syd samt Efterskoleforeningen

- hvordan håndterer vi dem?

Dette kursus handler om unge, som er de såkaldte udfordrende og udfordrede elever som ikke kun har faglige problemer, men også de unge som er udfordret på det personlige plan og i deres følelsesmæssige og sociale relationer til kammerater og voksne. Kurset består af 2 gange internat den 22. - 24. oktober og den 3. - 5. december 2018 samt opsamlingsdag den 11. marts 2019.

Tid: 22. oktober - 24. oktober Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 19. september, 2018

Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.

Tid: 26. november kl. 12:00 - 28. november 12:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 28. oktober, 2018

Kontaktseminar i Danmark for skoler fra hele verden Short introduction to areas of interest for school collaboration: Nordplus, Erasmus+ KA1 and KA2, student exchanges, eTwinning and online cooperation. Participants’ project ideas will be presented with a view to finding partners and discussing future cooperation.

Tid: 10. oktober Sted: Den frie Lærerskole, Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskolerne, Højskolerne og Dansk Friskoleforening

The Power of Belonging - The second togetherness conference The 1st Togetherness Conference explored ’Togetherness as Motivation’ and discussed whether this might be thought of as a 21st century skill. In this, our second conference, we shall look at the power of belonging in an educational context, at what it means to belong, at integrating individual fulfilment with collective action and social responsibility, at developing a sense of interdependence and a future in which all can belong.

Tid: 11. oktober Sted: Den frie Lærerskole, Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskolerne, Højskolerne og Dansk Friskoleforening

Bruxelles – studietur Studietur for lærere og ledere på efterskolerne. Den første dag foregår i København med diverse oplæg omhandlende EU. Dag to foregår i Europa-Parlamentet og dag tre i Kommissionen med oplæg om Brexit, EU’s nye budget, udenrigs- og sikkerhedspolitik herunder samarbejdet om flygtning mm.

Tid: 20. november - 22. november Sted: København og Bruxelles Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2018

Det synlige køkken kursus for køkkenledere og forstandere Hvordan arbejder vi bedst med køkkenbudgettet? Hvordan finder vi pengene til forandringer. Og hvordan skaber vi et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø i køkkenet så vi kan klare enhver situation?

Tid: 4. december - 5. december Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. november, 2018

Skikursus i Østrig inspirationskursus for efterskolelærere Er I klar til årets skilejrskole? På kurset vil der i praksis og teori blive gennemgået en række øvelser, som læreren har i sin rygsæk på skilejrskolen.

Tid: 25. november - 1. december Sted: Kitzbühel i Østrig Tilmeldingsfrist: 30. august, 2018

Efterskolen · 16. maj 2018

41

Stipendier

42 unge får særlig mulighed for efterskoleophold Med fem mio. kr. fra Egmont Fonden får udvalgte unge over de næste fire år mulighed for at få betalt en stor del af et efterskoleophold. Stipendiemodtagerne for næste skoleår er nu udpeget I familier med lav indtægt er efterskoleophold sjældent en mulighed. Men i skoleåret 2018/19 får 42 unge mulighed for at komme på efterskole med støtte fra Egmont Fondens stipendium ’En Håndsrækning til Efterskole’.

De unge kommer alle fra familier med indkomster under 240.000 kroner årligt, og de får hver især op til 20.000 kroner i tilskud til egenbetalingen.

Efterskoleforeningen administrerer stipendieordningen, og frem til ansøg-

ningsfristen udløb kom der 124 ansøgninger.

Unge fra hele landet De 42 udvalgte unge fordeler sig på 24 drenge og 18 piger. Ved udvælgelsen er der taget hensyn til geografisk spredning, skoletype og såkaldt udsathed. Tre unge starter i 8. klasse, 15 i 9. klasse og 24 i 10. klasse.

Direktør Bjarne Lundager Jensen fra Efterskoleforeningen er glad for, at 42

unge får en mulighed for at komme på efterskole, som de ikke normalt ville have. »Alle unge uanset baggrund skal have muligheden for at komme på efterskole.

Ud over dannelse, fællesskab og livsoplysning har unge med et efterskoleophold i bagagen også større mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse,« siger han. •

En Håndsrækning til efterskole

Hvem kan søge?

Hvad kan pengene bruges til?

Er et femårigt partnerskab mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen. Egmont Fonden har i perioden afsat i alt fem millioner kroner til stipendier til udvalgte unge. Efterskoleforeningen administrerer ordningen.

Familier med indkomster under 240.000 kr. årligt kan søge om stipendier. For skoleåret 2018-19 er indkomsten for 2016 brugt som grundlag for tildelingen.

Det er desuden et krav, at den unge kan dokumentere særlige udfordringer enten socialt eller læringsfagligt. Dokumentation kan være udtalelse fra familievejleder, lærer eller lignende.

Stipendiet udbetales til efterskolen i to årlige rater og kan alene anvendes til at nedsætte egenbetalingen for opholdet. Stipendiet kan ikke bruges til køb af udstyr eller lommepenge.

42

Efterskolen · 16. maj 2018

Brøderup Efterskole søger gymnastiklærer

til drengegymnastik, springgymnastik, gymnastiklinje og fællesgymnastik og undervisning i ét bogligt fag på 10. klasse.

En af vores dygtige og vellidte gymnastiklærere har søgt nye udfordringer.

Vi søger derfor en lærer, der vil indgå i skolens daglige arbejde med undervisning, tilsyn, kontaktlærerfunktion og alt, hvad et efterskolejob ellers byder på.

• Du skal være en dygtig underviser og kunne stå inde for skolens værdier.

• Som gymnastiklærer vil du indgå i vores gymnastiklærerteam med særligt ansvar for drengegymnastikken og linjefaget springgymnastik samt være en del af teamets undervisning i fællesgymnastik, fællesgymnastik pigegymnastik og gennemførsel af forårsopvisninger.

• Gymnastikken er vigtig på Brøderup, her samles alle elever, og der arbejdes frem mod en opvisning, hvor der er plads til alle.

• I de boglige fag føres eleverne op til FP10.

• Kan du undervise i andre fag, kan de også komme i spil.

Stillingerne er til besættelse 1. august 2018.

Ansøgningsfrist den 23. maj.

1. juli 2018 går Ole Bjerring, konsulent i Efterskoleforeningen på pension.

Se hele stillingsopslaget på www.brøderupefterskole.dk ww Ansøgningen med relevante bilag sendes til skolen via mail til kontoret@befs.dk Spørgsmål kan rettes til forstander Kasper Luffe tlf.: 2215 4136

Brøderup Efterskole Faglighed

Mangfoldighed

Fællesskab

Udvikling

sætter spor

Brøderup Efterskole, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje - www.brøderupefterskole.dk

Vi vil gerne give Oles utallige samarbejdsrelationer gennem tiden mulighed for at sige farvel.

Derfor inviterer foreningen til reception tirsdag d. 19. juni kl. 15-17 på Vartov, Hjørnestuen Farvergade 27 H 1463 København Giv venligst besked om deltagelse til kba@efterskoleforeningen.dk senest onsdag d. 13. juni.

Lærer til dansk, engelsk og billedkunst Nysted Efterskole søger lærer til tiltrædelse august 2018.

Kompetencer inden for læse- eller inklusionsvejledning vil være en fordel.

På Nysted Efterskole har vi 90 elever fordelt mellem piger og drenge på 8., 9. og 10 årgang, og vi søger en lærer, som udover at undervise, har lyst tage ansvar og samtidig være en god pædagogisk sparringspartner for eleverne såvel som det øvrige personale.

Vi tilbyder: • Et godt og velfungerende personaleteam • Gode strukturerede arbejdsforhold • Mulighed for tjenestebolig Stillingen indeholder: • Undervisning og tilsyn i et varieret skema.

• Forberedelse hjemme • Aften- eller weekendvagter, hvor du har mulighed for at byde ind med aktiviteter for eleverne Desuden skal du forvente at deltage ved pædagogiske møder og være med på ture og andre lignende arrangementer.

Stillingen er en fuldtidsstilling og læreruddannelsen er et krav.

Vi forventer godt humør, engagement, involvering og loyalitet fra såvel elever som medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: den 22. maj. Send din ansøgning til info@nysted-efterskole.dk og vedhæft relevante bilag.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 23.

For yderligere oplysninger, er du velkommen til at orientere dig på vores hjemmeside: www.nysted-efterskole.dk eller kontakte viceforstander Søren Hansen på 25187933

Efterskolen · 16. maj 2018

43

Annoncer

Højer Design Efterskole søger en

DYNAMISK AFDELINGSLEDER til kommende skoleår.

Højer Design Efterskole byder til skoleåret 2018/19 120 elever velkommen, og i den forbindelse står vi og mangler en afdelingsleder, som kan varetage ansvaret for vikardækningen, kostdelen, studievejlederfunktion, den overordnet planlægning af rejser, it- området samt tovholderfunktionen for kontaktlærerne.

Du vil indgå i et udviklingsteam, lige som du skal varetage efterskoleopgaver som vagt og tilsyn.

Du forventes at kunne varetage undervisning i fagene: • matematik • fysik • naturfag Hvis du kan undervise i andre fag har dette også interesse.

Vi søger en afdelingsleder, der • er en god kollega og samarbejdspartner • er stabil og tydelig • kan anvende digitale undervisningsmidler • har it-kundskaber • har mod og lyst til at bidrage til fortsat udvikling af skolen Derudover er et godt humør og engagement bestemt ingen hindring Ansættelse sker efter overenskomst mellem finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og aflønnes i intervallet kr. 371.525 - 463.436 (december2017).

Send din ansøgning med CV og relevant bilag til mail: kontor@designhojer.dk

Bernstorffsminde Efterskole søger

fysik-, kemi- og matematiklærer med IT-kompetencer Vi søger en fagligt kompetent efterskolelærer fra den 1. august 2018.

Vi søger en lærer som • brænder for at udvikle fagene i vores nye naturfagsområde • er faglig kompetent til at undervise i fysik, kemi og matematik • kan hjælpe elever og kollegaer med IT-support • har en anerkendende tilgang i arbejdet med unge mennesker, gerne med efterskoleerfaring • kan indgå i efterskolelivet med både aften- og weekendvagter, kontaktlæreropgaver, samt deltagelse i arrangementer, ture og udlandsrejser • ser sig selv som energisk, vedholdende og udviklingsorienteret Vi tilbyder • en orlovsstilling med mulighed for forlængelse • moderne undervisningsfaciliteter • en udviklingsorienteret skole • over 44 engagerede og dygtige kollegaer, som vil noget med skolen • 225 engagerede elever i fem linjefag Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning sendes til Bernstorffsminde Efterskole – info@berns.dk

Ansøgningsfrist den 25. maj 2018 Ansættelsessamtaler foregår i uge 22.

Ansøgningsfrist er fredag den 25. maj 2018 kl.12.00.

Der vil blive afholdt samtaler ugen efter ansøgningsfristens udløb.

Vil du vide mere om os, kan du klikke ind på www.hoejerdesignefterskole.dk eller ringe på 73628900 og tal med forstander Kirsten B. Hansen.

Yderligere oplysninger samt evt. aftale om rundvisning kan ske ved henvendelse til forstander Lars Kirkegaard – tlf. 53692029.

Søndergade 21 · 6280 Højer · 7362 8900

44

Efterskolen · 16. maj 2018

Kertemindeegnens Friskole søger skoleleder Kertemindeegnens Friskole er en af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler.

Vi søger derfor en leder der med respekt for skolens traditioner og særlige ånd kan lede skolen som en tidssvarende moderne friskole.

Skolen lægger stor vægt på kreative udfoldelser, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og fortælling. Og sætter samtidig barren højt for det faglige niveau i de obligatoriske fag.

Vores nye skoleleder skal være pædagogisk velfunderet og god til at uddelegere opgaver

Kertemindeegnens Friskole • 152 år gammel • 263 elever • 0.-9. kl. - 2 spor i 7.-9. kl • 32 ansatte • Placering i naturskønt område med gode faciliteter inde og ude • Ipad i indskoling og mellemtrin, egen computer eller ipad i overbygning

skoletiden og er i tråd med det Grundtvig-Koldske skolesyn.

Vi kan tilbyde en spændende hverdag, hvor vores skønne elever og dygtige medarbejdere udlever skolens værdier med initiativ, medansvarlighed og engagement. I vores meget Kertemindeegnens Friskole er en velfungerende SFO er leg og kreativitet i fokus, både inde stor skole, hvor elever, forældre og medarbejdere er sammen om og ude på vores naturskønne område. at skabe en hverdag, hvor vi på alle klassetrin lægger stor vægt I fremtiden vil skolen også få på at udvikle elevernes sociale tilknyttet egen børnehave og og kognitive kompetencer, for vuggestue. derved at give dem et grundlag for fremtidig livsduelighed.

Har du passion for skolelivet og Dette har en positiv effekt en drøm om at være med til at på fagligheden gennem hele og ansvar og samtidig bevare overblikket. Du skal kunne gå forrest med stort engagement og glæde, være den synlige kulturbærer og lederskikkelse, og derigennem skabe positiv energi i hele skolens organisation.

videreudvikle en fantastisk skole med eleverne i centrum, så kan du være den rette person til stillingen. Ledelseserfaring samt indsigt i økonomi vil være en fordel.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning sendes til nyleder2016@kertfri.dk Samtaler afholdes løbende.

Læs mere om skolen på www.kertfri.dk

Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kontakt bestyrelsesmedlem Pelle på tlf. 2992 9066. Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 415.746 og 498.491 (april 2016). Ansøgning behandles i fuld diskretion. Konsulent medvirker til ansættelsesforløbet og kandidaterne testes før anden samtalerunde.

Kertemindeegnens

Friskole

Tre sprudlende kreative lærere søges til

ERIKSMINDE EFTERSKOLE pr. 1. august 2018

Byd ind på følgende fag: Digital kreativitet: interaktionsdesign, user experience design, grafisk design, applikations- og spiludvikling, interaktiv og virtuel kunst samt 3D print og modellering Andre kreative fag: maleri, tegning, analog fotografi, grafik, installationskunst, videokunst, visuel art, performance, drama, dans og skriveværksted Prøvefag: dansk, engelsk, matematik, fransk og idræt Kulturfag: kristendom og livstolkning, filosofi og historie

Se hele opslaget på eriksmindeefterskole.dk Frist 28. maj 2018 Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. NB: Du behøver ikke at være uddannet lærer

Efterskolen · 16. maj 2018

45

Annoncer

DYGTIG OG KREATIV MUSIKLÆRER SØGES! Brænder du for musik, sammenspil og bandsessions? Tør du tænke kreativt og være med til at udvikle musikken på vores efterskole? Så er det måske DIG, vi søger!

Vi søger pr. 1. august 2018 en ny musiklærer til at varetage undervisningen i musik og muligvis andre fag på Brejninggaard Efterskole.

Vi ønsker os en kollega, der: brænder igennem for musikken og har lyst til at skabe en stærk bandkultur har styr på fagligheden og har undervisningserfaring er åben og tør udfordre nuværende rammer og normer er struktureret og har gode organisatoriske evner tør hvile i sig selv vil tage et ansvar evt. også kan undervise i matematik, naturfag eller andre boglige fag Et godt sted at være Som vores nye musiklærer skal du ville hele efterskolelivet og samværet med de unge mennesker. Vi er en gymnastikefterskole med 9. og 10. klasse. Vi har høje ambitioner, når det gælder alle former for gymnastik, og udover gymnastik, tilbyder vi også valgfag og linjeklasser inden for bl.a. kreative og sportslige fag.

Som medarbejder på Brejninggaard bliver du en del af et ambitiøst team, der arbejder tæt sammen på at udvikle både eleverne og skolen. Vi er en skole med stærke rødder – men vi sætter en ære i at være nytænkende. Arbejdet på Brejninggaard er mere end ”bare” et arbejde. Vi kan lide at være sammen på alle tider af døgnet – og vi er ikke bange for at hygge os! Skolen kan stille bolig til rådighed.

Er du interesseret?

For yderligere information kontakt pædagogisk afdelingsleder Morten Henneberg på 26 70 33 09 eller forstander Kristian Grell på 97 38 16 44. Eller kom og besøg os og en af Danmarks smukkeste efterskoler med de bedste kollegaer!

Send din ansøgning til os senest 23. maj! Ansøgning sendes til kristian@brejninggaard.dk eller Brejninggaard Efterskole, Brejninggårdsvej 12, 6971 Spjald – mrk. ”Ansøgning”.

Vi indkalder til samtaler den 25. maj – og de vil foregå i uge 22.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

EFTERSKOLELÆRER til Aarhus Efterskole

Søger 1-2 lærere med erfaring indenfor Medie - IT eller billedkunst Andre kreative, praktiske fag kan også have interesse.

Tiltrædelse 6. august 2018. Stillingen er på fuld tid.

Fenskær Efterskole er en musisk, praktisk og prøvefri efterskole for unge med generelle indlæringsvanskeligheder.

Vi har 90 elever inkl. udslusningshold. Der er 22 lærere ansat. Øvrigt personale udgør 7 personer.

Du skal have lyst til at arbejde sammen med unge, der har ekstra brug for anerkendelse og have evnen til at skabe positive relationer. Du skal være godt funderet inden for dit fag og må gerne have erfaring med specialpædagogikken.

Vi forventer, at du har en læreruddannelse eller har en anden relevant pædagogisk uddannelse. At du vil tage medansvar for skolens trivsel og indgå i et forpligtende fællesskab. Vi udvikler skolen løbende, hvilket sker i dialog mellem ledelse og medarbejderne.

Ud over værkstedsfagene indebærer stillingen en del arbejde med kontaktlærerfunktion samt almindelige tilsynsopgaver relateret for efterskolearbejdet.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning med bilag af eksamensbevis, udtalelser mv. skal være Fenskær Efterskole i hænde senest d. 24 maj.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Niels Kirk tlf. 97891177 eller post@fenskaer.dk www.fenskaer.dk

46

Efterskolen · 16. maj 2018

Aarhus Efterskole søger en ÅRSVIKAR til kommende skoleår.

• Du skal have lyst at indgå i efterskolelivet med eleverne.

• Du skal kunne undervise i 10. klasse i dansk.

Derudover vil vi gerne have dækket et eller flere af følgende fag: • Idræt 9. klasse • Matematik 10. klasse • Samfundsfag 9. klasse Aarhus Efterskole er en almendannende skole i en grundtvigsk tradition med tilknytning til Den danske Folkekirke. Det er en velfungerende skole med 144 elever, en dygtig og engageret medarbejderstab og et mangfoldigt fagtilbud til eleverne.

Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside www.aarhusefterskole.dk, eller du kan kontakte skolens kommende forstander Rasmus Bro Henriksen på tlf. 41 74 18 36 eller skolens viceforstander Thomas Bach på tlf. 40 17 06 05.

Ansøgningsfristen er søndag 27. maj. Ansøgningen sendes til info@aarhusefterskole.dk.

Der vil være samtaler torsdag d. 31.maj Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Hvor vil I rejse hen?

Planlæg studietur 2019 nu!

Hvilke faglige mål skal rejsen opfylde?

Vi er klar til at hjælpe med planlægningen!

BOOK I GOD TID TIL DE BEDSTE PRISER! Book efterskolens studietur i god tid! Jo før I er ude med jeres booking, jo større mulighed har vi for at opfylde jeres ønsker. Det gælder fx valgfrihed mht. rejsedatoer, udvalg af indkvartering samt de laveste priser. Vi ved at efterskoler har brug for stor fleksibilitet - dette er altid en del af vores service, når det er muligt!

Erfaren håndtering af små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast kontaktperson og sparring fra start til slut

Skal I vinde kr. 5.000,- til skolen?

Husk at deltage i fotokonkurrencen Husk at indsende jeres bidrag til konkurrencen senest den 15. juni 2018. (se mere på www.alfatravel.dk).

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gate

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Annoncer

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790

EFTERSKOLETUR TIL

AMSTERDAM 5 DAGE/3 NÆTTER, FRA KR. 1.390,Vi tilbyder også skolerejser til Krakow, Prag, Dublin, London og mange flere destinationer...

pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

48

Efterskolen · 16. maj 2018

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Skræddersyede, billige studieture Køb aktivrejsen hos BENNS og få: • 55 års erfaring i at lave aktivrejser • Lave priser hele året rundt • Tidsbesparelse, vi gør arbejdet!

• Skræddersyet produkt • Hjælp til aktiviteter på rejsen • Jeres egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon under rejsen 628

Barcelona | Med fly | 5 dage/4 nætter

1.598

Prag | Med egen bus | 6 dage/3 nætter

1.295

New York | Med fly | 7 dage/5 nætter

4.116

Rom | Med fly | 5 dage/4 nætter

2.199

Budapest | Med fly | 5 dage/4 nætter

1.398

Berlin | Med egen bus | 3 dage/2 nætter

Alle priser er fra-priser i kr. pr. person inkl. transport og overnatning med morgenmad undt. i New York, som er uden morgenmad.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Efterskolen · 16. maj 2018

49

Annoncer

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

SKOLEREJSER

Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

der gør en forskel s. 12

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

Ring og hør nærmere.

Mogens Marquards Vaskerier ApS

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl V/ Morten Marquard

Tlf. 3098 1370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

DEN FORLÆNGEDE ARM

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Kan man have sit eget rejsebureau?... Vi fungerer som jeres personlige rejsebureau - den forlængede arm. Fra den første snak til I er hjemme igen, har I den samme rejsekonsulent. Det er det nemmeste for jer.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

FOKUS PÅ DETALJERNE I skal altid have den bedste rejseoplevelse. Hos os får I et bureau, som har fokus på:

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

• Tryghed • Fleksibilitet • Personlig service

“

Vi har haft alletiders tur til Tjekkiet. Eleverne fik i den grad prøvet deres grænser af.

Kim Clausen Lærer på Bornholm Efterskole

REJSEBUREAU MED ERFARING Besøg www.aktivferie.dk og læs om os. Vores medarbejdere har til sammen over 50 års erfaring med grupperejser.

AktivFerie.dk Jernbanegade 44 | 6000 Kolding Læs mere på www.aktivferie.dk

50

Efterskolen · 16. maj 2018

januar 2010

KONTAKT OS Få et skræddersyet tilbud, der matcher jeres ønsker, behov og budget Tlf.: 82 303 909 Mail@aktivferie.dk

januar januar2010 2010

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Er vi bange for debatten?

I den kommende tid afholder Efterskoleforeningen en række medlemsmøder, hvor foreningens medlemsdemokrati er en bærende del af dagsordenen. På årsmødet foreslog en række efterskoler en værdimæssig proces, som binder os sammen.

Noget kunne således tyde på, at der er ganske god interesse for at drøfte fælles anliggender.

Men spørgsmålet er, om der også er interesse i en diskussion, der går lidt under overfladen og åbner for en debat om ikke bare det, der samler skoleformen, men også det der skiller.

I sidste nummer af magasinet Efterskolen åbnede en efterskoleforstander og en højskolelærer for en debat om manglende debatkultur. Som de skrev, virker det som om debatten tabuiseres, og at der er angst for splittelse. Derfor er der et fravær af synspunkter om pædagogiske spørgsmål, skolestørrelser og tilskud.

Efterskoleforeningen har en stor styrke i, at kunne holde sammen på efterskolerne. Pragmatisme og åbenhed overfor andres måder at gøre tingene på er udbredt.

Harmoni og konsensus virker både rart og beroligende.

Men hvis det kun er overflade, fordi folk er bange for at træde på en øm ligtorn, kan det vise sig at være ganske farligt for en skoleform, der ånder og lever i en verden med mange forskelligartede pædagogiske praksisser.

For alt er ikke nødvendigvis lige godt, og alt kan ikke til enhver tid forsvares.

En af foreningens tidligere næstformænd, Troels Aamand Sørensen, giver i dette nummer et ganske godt eksempel på en sag, hvor foreningen var nødt til at træde i karakter og vælge side. Nemlig for en del år siden, da der blev diskuteret rygning på efterskolerne. Samfundets holdning til rygning var

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

i hastig forandring, og det nyttede ikke længere at opretholde en skolefrihed til selv at lægge en linje.

Der måtte vælges side.

På samme måde kan der i pædagogiske debatter komme spørgsmål, hvor alt ikke er lige godt eller lige legitimt. Hvor foreningens styrke kommer til at stå og falde med, at der er en klar linje, så samfundet kan regne med, hvor man har efterskoleformen.

Derfor er debatten nødvendig. Også om det der kan synes svært.

Efterskoleformen er historisk set knyttet tæt sammen med begreber som frisind, frihed og samtale.

Men frisindet har en begrænsning, der ser ud til at gå ved skoleformen selv, hvis man ikke er i stand til at diskutere det, man er uenige om. Det er en skam.

Op til produktionen af dette nummer spurgte vi en række efterskolefolk, om de kunne genkende synspunkterne i Mette Sanggaard Schultz og Simon Finnerups kronik. Om de kan genkende, at mange vender blikket ned og maner til besindighed, når debatten handler om andre efterskoler. Om de har lagt bånd på sig selv i debatten. Om de kan genkende påstanden om, at ”det eneste vi kan enes om er, at man ikke skal åbne munden og kritisere andre.”

Der kan være mange grunde til, at vi fik få svar.

Nogle havde ikke tid, et par stykker ”tændte” ikke på problemstillingen. Det er helt fair. Det kan også være, redaktionens spørgsmål var banale og irrelevante?

Forhåbentlig er det ikke udtryk for, at man viger uden om debatten. For det er ganske relevant med en levende debat – ikke mindst om det, der er svært, og det der skiller – hvis skoleformen skal udvikle sig gennem en levende debat og dermed også have legitimitet og noget at byde ind med i fremtiden.

Så redaktionen stiller gerne spalterne til rådighed for en debat om debatkulturen.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring (sygemeldt) Torben Vind Rasmussen, fung. formand

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Vi driver din IT, så du kan fokusere på dine elevers læring Netværk og gæsteportal er skolens digitale rygrad.

Med Scanditek IT Solutions i ryggen får jeres skole et gennemført og højtydende trådløst netværk, der forankrer undervisning, læring og projektforløb.

Scanditek IT solutions leverer og installerer det ITudstyr, din skole har brug for. Hverken mere eller mindre. Samtidig tager vi hånd om alle processer i implementeringen af vores IT-løsninger. Du slipper altså helt for at skulle spekulere på IT, så du i stedet kan bruge din tid og energi på indlæringen.

Skolefaglig rådgivning, kommunikation i øjenhøjde og øjeblikkelig support står øverst på vores prioritetsliste.

Bestil et uforpligtende inspirations- eller løsningsmøde ved at kontakte Cean Lystrup på cl@scanditek.dk eller på telefon 87 42 52 00, hvis du vil sikre, at lige netop din skole er med på fremtidens netværk!

Scanditek Vest Eriksvej 24, 8960 Randers Sø

Wi-Fi fra Aruba og Aruba Clearpass sørger for digital gæstfrihed og læring, samtidig med, at de sætter de digitale regler for takt og tone for alle skolens aktører.

Høj driftsikkerhed og oppetid.

Samspil med UNI-Cs produkter og skolens internetudbyder Særlig brug af internettet i forbindelse med eksamener Sikker regulering af BYOD - elevernes ønske om at kunne bruge deres private mobile enheder på skolen Sikrer forskellige adgangsmuligheder for medarbejderne på skolens netværk.

Scanditek Øst Smedeland 36 2600 Glostrup