Efterskolen 10-2019 by Efterskoleforeningen

22. maj 2019

Nr. 10

Læring i trætoppen Udeliv rummer pædagogiske muligheder 18

Kom ud! Hjerneforsker Peter Lund Madsen om udelivets betydning

Nåle skræmmer angsten bort

Indbydes kamp om de unge

Indhold

Efterskolen maj 2019 Nr. 10 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk

Redaktion Torben Elsig-Pedersen, ansvarshavende redaktør Tlf. 40945740, torben@magasinhuset.dk Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk

Efterskolerne spiller en væsentlig rolle for rigtig mange unge, og det er vigtigt, at efterskolerne også i fremtiden får mulighed for at give unge et anderledes skoleår væk hjemmefra. Søren Pape Poulsen, De Konservative.

Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 51. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne 10

Linnea og Andreas efterskoleår

Vi har fulgt to elever skoleåret igennem. 14

Frikvarter 18

Frie unge 1 G N R . 54

Friliftsliv er trendy. Det rummer store pædagogiske muligheder.

Kom ud!

Hjerneforsker Peter Lund Madsen opfordrer til at bruge udelivet meget mere. Det giver trivsel, udvikling og læring.

En nål i øret

Angst, eksamensskræk og søvnproblemer kurreres med NADA-behandling. 30

Kamp om de unge

Efterskolerne på vej mod indbyrdes kamp om færre unge. 36

Mindeord

Afsked med Troels Borring. 38

Kurser 47

Efterspil

Nyheder

Replik

Forældre behøver ikke pace deres søn eller datter ind på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, for der er mange gode muligheder for at få en 10. klasse i høj kvalitet. Man kan godt skynde sig lidt langsommere på vejen mod en studenterhue eller et svendebrev. De unge skal nok nå det hele, og den hurtigste vej til målet, er som bekendt ikke altid den bedste. Gitte Nørgaard, direktør, Aarhus Business College i Aarhus Stiftstidende.

Tigermanden »Jeg står i badet om morgenen og tænker, hvad man kan gøre anderledes. Enten stopper man drømmene der, eller også giver man sig tiden og modet til at tænke dem ud. Det handler om usikkerhed. Jeg ser usikkerheden som en mulighed for, at der kan ske noget nyt. Det var en af grundene til, at jeg solgte aktierne i Tiger. Jeg ville have ressourcerne til at være usikker igen.« Ordene kommer i Jyllands-Posten fra Lennart Lajboschitz, grundlæggeren af Tiger-forretningerne. En af de udlevede drømme er Absalon Kirke på Vesterbro, som han har købt og ombygget til et folkehus med fællesspisning, banko, yoga og farverige detaljer. Næste projekt er et hotel i Nordsjælland med fællesspisning.

Motiv på fransk frimærke Skulpturen, der har plads på græsplænen lige foran Hørby Efterskole er efterhånden blevet et slags vartegn. Skulpturen kom til skolen fra Frankrig som rå træskulptur i foråret 2012 og har siden fra sin centrale plads været med til at brinde skolens fortid som håndværkerskole sammen med nutiden som efterskole. Nu er der kommet en ny dimension til fortællingen, hvor billeder af skulpturen foran Hørby Efterskole er endt som motiver på to franske frimærkeserier, som postvæsenet La Poste i Frankrig har udgivet i år. Forbindelsen til Frankrig går til en håndværker-/arkitektskole i byen Epinal,

hvor sønnen til tømrersvenden fra 1948, Jørgen Hansen, i dag er tilknyttet. Skolen dér var tilbage i 2012 med i et projekt, hvor eksempler på traditionelt håndværk skulle bruges til udsmykning af rundkørsler forskellige steder i Frankrig. Inden for træhåndværket blev det tegningen fra Hørby, som blev valgt, og de studerende på skolen i Epinal gik herefter i gang med at producere 20 modeller på baggrund af tegningerne. Model nummer 1 er den, der står på Hørby Efterskole, mens de øvrige 19 i dag pryder lige så mange rundkørsler i Frankrig. Og nu altså også to franske frimærker.

»Det hele handler om aktiviteter, som skaber sociale relationer mellem mennesker. Relationer, der bliver virkeliggjort og skabes gennem handling. Det er ikke mine værdier. Det er dine egne. Jeg er bare en katalysator for, at du kan udleve dine drømme,« siger han til Jyllands-Posten og lader i øvrigt forstå, at det nye og drømmene ikke næres i skolesystemet. Det beklager han. »Systemet opdrager os til, at fejl ikke er godt. Faktisk er det næsten bedre ikke at lave noget end at lave fejl... De fejl jeg laver, er en del af processen i at finde den rigtige løsning. Jeg laver fejl hele tiden. Uden dem finder jeg ikke svarene.«

Efterskolen · 22. maj 2019

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Topmøde i Ollerup Grundlovsdag – på valgdagen – inviterer alle de frie skoler i Ollerup atter til en fælles demokratifestival, og traditionen tro er der toppolitikere på talerlisten. I år omfatter talerne Mette Frederiksen (S), konkurrencekommissær Margrethe Vestager og Alternativets Uffe Elbæk. Dagen byder desuden på en række aktiviteter og musikalsk underholdning af eleverne ligesom Christian Fuhlendorf leverer samfundsrelevant underholdning. Se meget mere på www.demokratifestival.dk

Efterskoleelever udskrev valg Eleverne på Flemming Efterskole satte i tre dage fokus på det politiske system i Danmark. Formålet var, at eleverne skulle blive klogere på den demokratiske proces og deres egne holdninger. For eleverne på Flemming Efterskole blev valget allerede skudt i gang i april, da de i tre dage arbejdede på et tværfagligt projekt om politik og demokratisk dannelse. I skolens Fællessal samles alle 208 elever hver morgen til de obligatoriske nyheder fra TV2, men denne morgen var det en af deres lærere, der tonede frem på storskærmen. I dagens anledning var der nemlig ”fake news” på programmet, hvor den opdigtede studievært fortalte, at der netop var udskrevet Folketingsvalg. »Det overordnede formål var at lære eleverne om det politiske system, at tage stilling og udfordre dem på egne og andres holdninger,« forklarer lærer Anne-Mette Pinderup, der til daglig underviser i dansk og engelsk. »Programmet var sammensat ud fra, at eleverne selv skulle være aktive, hvor vi som skole skabte rammerne for, at de 4

Efterskolen · 22. maj 2019

kunne udvide deres horisont. Det er vigtigt, at de lærer demokratiets muligheder at kende, og at de ved, hvad det egentlig handler om, når de for eksempel ser nyheder eller læser en artikel på nettet,« fortsætter hun.

Ministerbesøg I løbet af tre dage arbejdede eleverne både med de eksisterende partier og deres egne nystiftede partier, og de havde besøg af beskæftigelsesminister Trols Lund Poulsen, der fortalte om livet på Christiansborg. »Det giver en ekstra dimension til undervisningen, at ministeren tog sig tid til at komme forbi, og for eleverne bliver et vigtigt dannelsesprojekt løftet til et højere og mere vedkommende niveau,« fortæller forstander Ole Vind, der lægger vægt på, at det helt klart er et projekt, der er værd at gentage. Det var både skolens 9. og 10. klasseelever, der på tværs af årgange og fag arbejdede sammen om projektet, og allerede nu er man på Flemming Efterskole enige om.

Leif Mikkelsen og efterskolerne Liberal Alliances medstifter, landsformand og tidligere Venstre-politiker, Leif Mikkelsen, siger i et interview i Altinget farvel til Christiansborg. Og i den anledning bliver han spurgt, hvad han især er stolt af fra sin tid i Folketinget. Foruden stiftelsen af et nyt parti, nævner han efterskolerne: »Der var en sag i Venstre, hvor jeg reddede 10. klasserne på efterskolerne. De fungerer fremragende den dag i dag. Det er et par milepæle, jeg er stolt over.«

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ridecenter i Vestbirk Vi møder alt for mange velbegavede unge, som ikke får så meget ud af den boglige undervisning, som de kunne. Det er min helt klare overbevisning, at det skyldes, at den selvindsigt og selvkontrol, som er forudsætningen for motivation og engagement, ikke er blevet udviklet tilstrækkeligt. Og den slags kan man godt lave undervisning i. Det er vores erfaring, at den faglige udvikling går meget hurtigere, når først vi får det personlige fundament på plads. Steffen Krøyer, forstander på Bjerget Efterskole til Politiken.

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole har indviet nyt ridecenter, og de første cirka 50 heste er flyttet ind. På sigt skal centret huse såvel efterskoleheste, men også private opstaldere fra hele Østjylland, der prioriterer gode faciliteter. Byggeriet står i mere end 25 millioner kroner og indeholder to isolerede ridehaller med fiberbunde, der via avanceret teknologi vandes automatisk nedefra. Hallerne har mål efter en traditionel dressurbane 20x60 meter, og rummer desuden en ridehal med springmål på 30x70 meter. Staldene er fordelt på 4 gange med i alt 84 store lyse bokse. Udendørs er der anlagt nye ridebaner, samt et meget stort areal med træ-folde.

Elever holder liv i webshop Købmand Anita Sørensen i Staby åbnede i december en webshop, som skulle være en hjælp til lokalområdets beboere. Men indtil videre er det især eleverne på de lokale efterskoler, som er flittige brugere. »Vi har rundet 60 ordrer. Det er kommer lidt bag på mig, men det er primært efterskoleeleverne, der køber via webshoppen,« forklarer Anita Sørensen til det lokale dagblad. Det koster 25 kroner at få bragt ud fra webshoppen, men købmanden har fra begyndelsen gjort det gratis for efterskoleeleverne. Og det har vist sig at være et godt sats. De bestiller både toastbrød, ost, pizza, slik og cola. Men også pålæg.

Stærke kvinder: Siden Gudenaadalens Efterskoles start i 1948 har der kun været 3 forstanderfruer, og alle ved, at bag en stærk mand, står en endnu stærkere kvinde. De stærke kvinder var samlet til det årlige elevmøde midt i april. Fra venstre skolens nuværende forstanderfrue, Gertrud, til højre den forrige, Lise, og i midten Karen på 101 år, der er skolens første. 6

Efterskolen · 22. maj 2019

to :

lo u

Tag kørekort på Hørby Efterskole

For nogle år siden blev loven om kørekort ændret, så at man nu i en alder af 16 år og ni måneder kan starte på køreundervisning og få sit kørekort, når man er fyldt 17 år. Det har betydet, at rigtig mange efterskoleelever i 10. klasse nu typisk i de sidste måneder af efterskoleåret er i målgruppen og selvfølgelig gerne vil have kørekortet i hus inden sommerferien. Hørby Efterskole har på den baggrund indledt et samarbejde med kørelærer Janne Stenberg fra Jannes Køreskole i Hjørring, så elever ikke individuelt skal ud og lave aftaler med forskellige kørelærere, hvor det kan blive svært at få passet teori og køretimer ind i forhold til efterskolens øvrige aktiviteter. »Det er klart, at man gerne vil have et kørekort, når man fylder 17 år,« siger forstander Mogens Vestergård Pedersen. »Men det er rigtigt vigtigt, at vi i en travl efterskolehverdag får lavet en god plan. I samarbejdet med køreskolen har vi kunnet tilrettelægge tingene, så der er teoriundervisning på tidspunkter, hvor skolen ikke har andre aktiviteter, ligesom der også sagtens kan findes tidspunkter i løbet af ugen, hvor man kan komme til køretime uden for undervisningen i skolens prøvefag.«

På dette første kursus har otte af Hørby Efterskoles 10. klasse elever meldt sig til køreundervisningen, og går alt efter planen skulle det kunne lade sig at gøre, at de bliver færdig med det hele til sommerferien, så også den praktiske prøve i skolevognen med den motorsagkyndige er overstået. »Selvfølgelig kan det være svært på dette tidlige tidspunkt i forløbet at sige noget om, hvor mange køretimer den enkelte elev skal have,« fortæller kørelærer Janne Stenberg, men skulle en eller flere elever lige mangle en time eller to, når efterskolen slutter, så får vi lagt en plan, hvor man så enten gør færdig hos mig i Hjørring eller afslutter køreundervisningen hos en kørelærer i nærheden af, hvor man bor. Bliver denne første runde i køreundervisning på efterskole en succes for de involverede parter, er det planen, at Hørby Efterskole og Jannes Køreskole fortsætter samarbejdet i det kommende skoleår og tilbyder at starte hold, når der er en gruppe af eleverne, som opfylder alderskravene og som kunne tænke sig at tage kørekort som en del af efterskoleopholdet.

Donation til ny skole Kvie Sø Efterskole, der tager imod det første hold elever efter sommerferien, har modtaget en stor donation fra SE Vækstpulje på 250.000 kroner. Pengene medfører, at efterskolen, som er for udviklingshæmmede teenagere, kan tilbyde plads til kørestolsbrugere. Pengene bruges til at indrette værelser til kørestolsbrugere, herunder nye badeværelser.

Efterskolen · 22. maj 2019

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ny skole på vej i Thy

Hou bliver bi-venlig

Thy Sportsefterskole åbner til august 2020 i de bygninger, der tidligere husede Thylands Idrætsefterskole. Tidligere fodboldlandsholdsspiller Peter Rasmussen fra Aalborg købte i begyndelsen af 2018 Thylands Idrætsefterskole efter skolens konkurs i 2016, og vil nu oprette en ny efterskole i bygningerne. Thy Sportsefterskole bliver etableret som selvejende institution og lejer sig i første omgang ind i bygningerne hos Peter Rasmussen, men planen er, at efterskolen selv kommer til at eje bygningerne. Skolen får plads til 120 elever som kan vælge mellem linjer som fodbold, håndbold og windsurfing samt en række andre sportsgrene. HMI er blevet en Bivenlig Efterskole efter etableringen af to bistader.

Bag projektet står også Foreningen Charity, der er en velgørende forening, som er stiftet i 2014 med det formål at etablere og starte nye initiativer og institutioner i Danmark, baseret på det kristne menneske- og livssyn. Charity stod også bag etablering af Aalborg Efterskole, som åbnede i 2018 med 84 elever. Derudover har Charity købt efterskolebygningerne Borremose ved Aars og Den lille Vilde ved Dokkedal. Initiativtagerne vurderer, at der er plads til flere efterskoler i Danmark.

Efterskolen · 22. maj 2019

På Hou Maritime Idrætsefterskole har de fået rigtig mange nye beboere, der er nemlig flyttet flere tusind bier ind på skolen, og dermed er HMI blevet en bivenlig efterskole. »At være en bivenlig efterskole er en ide, der opstod, da jeg hørte om bivenlige kommuner. I vores forståelse handler det om at etablere nogle forhold, så bierne trives og bidrager til et velfungerende miljø. At anskaffe bierne er kun en lille del af miljøprojektet, der skal nemlig også plantes til i området, og balancen mellem vores nye bier og de vilde af slagsen skal indtænkes. Som mennesker er det vigtigt, at vi forstår konsekvenserne af alle vores handlinger, og gør en indsats for at holde naturens balance sund, der hvor vi blander os,« siger Peter Gordon, forstander på HMI. Bierne skal bruges i forskellige undervisningssituationer, så den praksisnære undervisning for eleverne kan blive udvidet, og så kan de være med til at styrke fællesskabet mellem eleverne. »Bierne kan være med til at åbne for mange forskellige vinkler. Der er jo åbenlys mulighed for at bruge dem i forbindelse med undervisningen i naturfag, men vi kan også med udgangspunkt i bierne få

skabt samtaler om klodens udfordringer og menneskers mulighed for at gøre en positiv forskel for miljøet. Samtidig er det en kæmpe gevinst, at selve etableringen og pasningen er noget, vi gør sammen, det giver masser af fællesskab til følge,« fortæller lærer Mads Harbo, der er med til at få projektet op at køre. De to bistader er etableret i samarbejde med Odder Biavler Forening.

Bi-angst gjort til skamme Eleverne har allerede taget godt imod de nye beboere, og et team af elever skal nu gennem de næste måneder være med til at passe dem, så de kan udvikle sig helt perfekt i de nye rammer. Den angst for bier som mange har, er allerede ved at blive gjort til skamme. »Når man får viden om de små kræ og gode personlige oplevelser, så begynder man også at forstå, at de slet ikke er så ubehagelige og stikkende, som deres rygte siger. Selve honningen høster de jo først, når vi er stoppet på efterskolen, men mon ikke vi kan blive inviteret på en honningmad engang i efteråret,« siger Marie Plesner Ihle, som er en af de elever, der har sagt ja til at passe bierne resten af efterskoleåret.

Rundt om folk

Frisk luft giver friske hoveder Den fortættede luft fordufter snart på Dejbjerglund Efterskole. En investering på 1,5 mio. kroner sikrer sval luft, når det nye system ventilerer alle elevværelser fra maj. Alle kender det – intet renser hovedet som frisk luft en frostklar morgen januar. Og det er ikke indbildning. Forskning fra DTU viser, at luftkvaliteten i soveværelset giver bedre nattesøvn og styrker præstationsevnen den næste dag. Derfor var det også nem beslutning for ledelse og bestyrelse at allokere 1,5 mio. kroner til et forbedret indeklima: »Vi har et klart ønske om at tilbyde de bedste undervisningsfaciliteter, men før vi for alvor kan profitere af disse, skal eleverne have det bedst mulige udgangspunkt fra morgenstunden,« forklarer forstander, Kjeld Christiansen og fortsætter: »Samtidig understøtter den gode ventilation elevernes generelle velvære, ligesom vi med genvex-systemet genanvender energien og dermed både sparer miljø og pengepung for ekstra belastning.«

Den nye installation placerer sig i slipstrømmen på sidste års investeringer. Her fik grupperum og de sidste tre af skolens seks klasselokaler installeret ventilation, ligesom lærerværelset fik solafskærmning.

Brian Olsgaard Bastiansen, 48 år, bliver ny skoledirektør for Hjemly Fri- og Efterskole på Midtfyn, hvor han afløser Rud Nielsen, der går på pension. Brian O. Bastiansen har de seneste 13 år været forstander på Rejsby Europæiske Efterskole. Samme Brian Bastiansen er i øvrigt valgt til ny formand for Frie Skolers Ledere, hvor han sjovt nok afløser samme Rud Nielsen.

Jan Laugesen, 54 år, er ny forstander på Design- & Idrætsefterskolen Skamling, hvor han har været viceforstander siden 2012. Han har været ligatræner for en række håndboldklubber stort set uafbrudt siden han var 23 år.

Dronninglund Efterskole har ansat Bitten Schjødt Kjær som ny forstander. Hun kommer fra en stilling som udviklingschef i FDF. Netop samarbejdet med FDF og det øvrige foreningsliv ligger hende på sinde. Skolen får med Bitten Schjødt Kjær en forstander med stor pædagogisk og ledelsesmæssig erfaring, stærke relationer til foreningslivet samt en samfundsengageret profil. Hun har en politisk karriere som landsnæstformand i Radikale Venstre. Denne tillidspost vil hun fortsætte med ved siden af forstanderjobbet på Dronninglund Efterskole.

Det bliver erfarne og ambitiøse kræfter, der fra sommer og i fællesskab kommer til at tegne ledelsen på ISI Idrætsefterskole i Ikast. Fra juni vil souschef Lone Kyed sammen med lærer og ansvarlig for drengefodboldlinjen Mikael Larsen udgøre den daglige ledelse af efterskolen, som til august atter har optaget godt 200 elever. Ledelsesændringen kommer efter, at efterskolens nuværende leder, Mads Løvig, efter fem år på posten har ønsket andre udfordringer og stopper ved udgangen af skoleåret. De to nye ledere udgør ledelsen sammen med forstander Torben Østergaard. Lone Kyed og Mikael Larsen blev begge ansat på ISI Idrætsefterskole for 11 år siden.

Karise Efterskole har ansat Jørgen Schrøder som viceforstander. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder på stedet. Jørgen Schrøder har været med siden efterskolen startede i 2006 og kender derfor skolen, kulturen og værdierne helt indefra. Jørgen Schrøder er 40 år, uddannet lærer og har en PD i ledelse.

Sten Muff er efter kun to år og syv måneder som forstander på Hellebjerg Idrætsefterskole blevet opsagt. Ifølge Vejle Amts Folkeblad er det længerevarende samarbejdsproblemer, der er årsag. Til det lokale dagblad siger Sten Muff: »Efter en lang årrække med ét forstanderpar, så er det svært for både medarbejdere og bestyrelse at skulle vænne sig til andre roller og måder at gøre tingene på. Fra flere sider i efterskoleverdenen er jeg blevet mødt med udsagnet: ”det er en klassiker”.«

Efterskolen · 22. maj 2019

EfterskoleLIV

Elever

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

MIT EFTERSKOLEÅR

Linnea og Andreas:

Svært at få det hele med Dage med solskin minder om, at skoleåret nærmer sig sin afslutning. En skræmmende tanke for Linnea og Andreas, som bruger hver en dag og hver en time på at få det hele med. Mød de to elever, som vi har fulgt gennem skoleåret 10

Efterskolen · 22. maj 2019

Tanken om at det hele er ovre lige om lidt, er helt surrealistisk. Vi går ind i den sidste tid af skoleåret nu. Det bliver lidt for realistisk, for det bliver forfærdeligt at stoppe, fortæller Gry Linnea Nielsen.

Linnea og Andreas går på efterskole i København, kun i kort afstand fra deres bopæl. Men de er ikke ret ofte hjemme, for de skal have alle oplevelser med. »Der sker så meget her på efterskolen, at man glemmer, der er en verden udenfor. Det er helt fantastisk,« fortæller Andreas Hvidberg, der har boet i hovedstaden hele sit liv, men trods den korte afstand til hjemmet kun sjældent er hjemme. Samme mønster ses hos Gry Linnea Nielsen, der stort set har været på Kastanievejs Efterskole hver eneste weekend bortset fra de weekender, hvor den har været lukket på grund af ferie.

»Her er så meget man gerne vil være en del af , men det kan være svært at optage det hele og få kvalitet ud af det, hvis man kører på højt niveau hele tiden,« erkender Linnea og minder derfor om, at det er vigtigt at tage sig tid til at slappe lidt af ind i mellem. For det kræver overskud at få det hele med. Men den mørke vintertid har været lidt hård ved de to elever, og engang i mellem kunne de godt savne lidt privathed og hjemmets faciliteter. »Man kan godt savne at have sit eget køkken at gå ud i, en ordentlig computer, et godt fjernsyn og en bedre seng,« lyder

det fra Andreas, hvis han bliver bedt om at nævne nogle bekvemmeligheder, han kan savne under efterskoleopholdet. Derfor tænker han også tilbage på vinterferien som et dejligt afbræk, hvor det var muligt at få tanket lidt energi op. Den mørke tid har været hård ved de to elever. »Men i dag skinner solen, jeg blev vækket ved at der trængte lys ind i værelset, det giver ny energi,« siger Andreas. Det gode teamwork Linnea supplerer, at månederne fra jul til vinterferien også var en tryg tid, hvor • Efterskolen · 22. maj 2019

EfterskoleLIV

Elever

Mit efterskoleår I dette skoleår følger vi to elevers rejse fra start til slut på efterskolen. Dette er tredje afsnit, hvor Linnea og Andreas fortæller om et skoleår, der er skræmmende tæt på sin afslutning. De første artikler er bragt i nr. 3 (oktober) og nr. 5 (december).

fællesskabet fik lov til at udvikle sig på en ny måde. Alle elever deltog i et stort fælles projekt, som mundede ud i en forstiling om de syv døssynder. Mange fag var inddraget i projektet og alle elever havde forskellige roller både på og uden for scenen. Det gav et helt fantastisk godt teamwork, fortæller Andreas, som lagde mærke til, at alle var meget opsatte på at bidrage til det fælles projekt. Linnea stemmer i: »Ja, vi kom til at arbejde sammen på en helt anden både, for når alle var pressede i deres opgaver, blev det nødvendigt at hjælpe hinanden, og vi kom til

Efterskolen · 22. maj 2019

at snakke med nogle af de mennesker, man ikke snakkede med før. Det at løfte en stor opgave sammen gør, at alle hjælper til og bidrager. Man kommer på den måde til at føle sig uundværlig i det fælles projekt. Det er helt fantastisk at arbejde med noget, hvor alle har det samme perspektiv,« siger Linnea. Andreas bemærker, at alle er klar til at hjælpe hinanden, når skolen kører store, fælles projekter. »Hver gang nogle er færdige med en opgave, spørger de, om de kan hjælpe. Alle stiller sig til rådighed for at det skal lykkes,« forklarer han. Et kreativt år Efter teaterprojektet er eleverne tilbage i nogle mere skoleprægede rutiner. De går begge i 10. klasse og tænker mest året som en mulighed for at få lov til at udfolde sig på nye måder. De bruger året på kreative projekter og styrker deres sociale kompetencer. Det er de meget bevidste om. »Jeg havde nok på forhånd forventet et højere niveau i de boglige fag. Mængden af boglige timer er lav, og jeg føler ikke, jeg bliver udfordret så meget i de boglige fag, men til gengæld lærer vi meget i de kreative fag og processer. Lærerne holder os på tæerne hele tiden. Jeg er glad for et år, hvor jeg kan få lov til at

Når alle er pressede i deres opgaver, er det nødvendigt at hjælpe hinanden. Linnea, elev i 10. klasse.

præstere i de mere kreative fag,« siger Linnea, og konstaterer, at det ville være for meget, hvis der skulle være samme høje niveau i de boglige fag samtidig. Andreas har ligeledes haft god gavn af at udforske sig selv og sine interesser på det han kalder en ”meget dyb måde”. »Lærerne sætter et højt niveau i de kreative fag. De udfordrer os til at se ting fra nye vinkler,« fortæller han, og nævner som eksempel, at han selv har kastet sig ud i billedkunst, efter ikke at have malet de sidste seks-syv år. »At få lov til gennem to og en halv måned at fordybe sig i maleri, ja nærmest gå amok i maleri, er bare fedt. Det er

Lærerne sætter et højt niveau i de kreative fag. De udfordrer os til at se ting fra nye vinkler, beretter Andreas Hvidberg om sit år på efterskole.

sjældent, man får mulighed for at prøve at investere så meget i bare en ting. Det har jeg aldrig prøvet tidligere,« fortæller han. Udforsker sig selv For Linnea har det bl.a. handlet om at udforske sig selv til at blive en bedre fotograf. Og det handler ikke kun om lukkertid, blænde og lysforhold. »Jeg er blevet udfordret på, hvem jeg er som fotograf, og hvad jeg gerne vil vise. Når man er i et trygt rum som efterskolen, er det muligt at komme ud af komfortzonen og udforske sin stil, og hvad man vil fortælle. Det sker både i fagene med lærerens hjælp, men også i samtaler med de andre elever og i kontaktgruppen. Det har været meget givende,« fortæller Linnea. I det hele taget står den personlige udforskning og modning højt hos de to elever. »Jeg er blevet meget mere moden i det her år. Jeg har lært mig selv at kende på en helt anden måde, fordi der har været et rum af tolerance, hvor jeg kunne udfolde mig. Der er plads og tolerance til at

At få lov til gennem to og en halv måned at fordybe sig i maleri, ja nærmest gå amok i maleri, er bare fedt. Det er sjældent, man får mulighed for at prøve at investere så meget i bare en ting. Andreas, elev i 10. klasse. lære og udvikle sig. På en efterskole bliver du ikke holdt i hånden hele tiden. Du kastes lidt ud på dybt vand, men får du brug for støtte, står både venner og lærere parat til at guide dig,« siger Linnea. Lærer at tage ansvar Andreas bemærker, at det at være på efterskole stiller nye krav om at tage ansvar. »Du skal selv sørge for ting. Er dit tøj beskidt, så vask det selv. Har du behov for at hygge med vennerne, så skal du selv få det arrangeret. Du skal hele tiden selv tage nogle skridt. Samtidig er det at starte på efterskole en mulighed for en helt frisk start, hvor du kan begynde på en frisk,« siger han og fortsætter:

»Du kender ikke nogle, så tavlen er ren, og du kan starte dit sociale liv forfra. Selv forsøgte jeg at lægge en ny stil og lave nogle ændringer i forhold til, hvordan jeg var før,« fortæller Andreas, der ret bevidst har arbejdet med at prøve nogle grænser af i forhold til, hvordan han kontakter andre. »Nogle gange var jeg i begyndelsen måske næsten for ærlig. For det kunne virke skræmmende på andre, hvis man siger lige, hvad man tænker og ser. Men efterskolen er en god ramme, hvor man kan prøve sig selv af,« siger han og kigger spørgende på Linnea. Hun kigger eftertænksom tilbage: »Man kan vel nærmest sige, at man får mulighed for at genopfinde sig selv.« • Efterskolen · 22. maj 2019

Løst og fast

Frikvarter

Grammatik er spild af tid

Vi løber tør for pædagoger og lærere

Fotos: Colourbox

Danmark står over for større demografiske udfordringer end hidtil beskrevet. Ikke alene stiger antallet af ældre og børn med deraf følgende pres på bl.a. ældreplejen og børneområdet. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi, at det bliver svært at finde pædagoger, lærere og sygeplejersker til vores børnehaver, folkeskoler og sygehuse, advarer formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann. Frem mod 2030 vil der ifølge Danmarks Statistik være 11 pct. færre 17-årige i hele landet end i 2018, og manglen vil især slå igennem i landområderne. Over hele landet vil der være så få unge, at det truer fødekæden til de uddannelser, der danner grundlaget for den danske velfærd. Det falder sammen med, at der også frem mod 2030 bliver flere ældre og flere børn. »Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi får flere unge til at vælge uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske,« siger Stefan Hermann.

Sker der ikke noget nu, ender vi med væsentligt dårligere dagtilbud og skoler og et sundhedsvæsen, der ikke kan følge bare nogenlunde med. Mit indtryk er, at meget få gør sig klart, hvor kritisk situationen kan blive. Stefan Hermann, formand for Danske Produktionsskoler. 14

Efterskolen · 22. maj 2019

En sejlivet tradition for at undervise i grammatik i grundskolens sprogfag har ikke den ønskede virkning. For den traditionelle skolegrammatik har ingen effekt på elevernes skriftsproglige kompetencer, viser et studie fra DPU. »At den traditionelle skolegrammatik ikke gør eleverne dygtigere til at skrive korrekte og gode tekster, har vi vidst i mange år. Derfor er det overraskende, at den stadig dominerer i klasserummene – også selvom lærerne ofte er tøvende over for den. Men det kræver stor grammatisk viden hos lærerne og didaktisk nytænkning at sadle om i grammatikundervisningen. Ikke blot hos den enkelte lærer, men i hele skolesystemet og ikke mindst hos læremiddelproducenterne,« siger Kristine Kabel, adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet. Hun er projektleder for et af de forskerteams, der gennem et år har fulgt grammatikundervisningen i dansk, engelsk og tysk i en række 7.og 8. Klasser. Når den traditionelle skolegrammatik alligevel fortsat finder vej til

danskfaget, skyldes det et samspil af flere forhold. Forskerne kan bl.a. se, hvordan den kan tjene andre funktioner i klasserummet. »Vi kan se, at hvis man arbejder med digitale læremidler i grammatikundervisning, så forstærker det ligefrem den traditionelle tilgang, hvor eleverne sidder individuelt og løser isolerede opgaver. Samtidig bliver det tydeligt, at grammatikundervisningen bliver en slags pause fra den øvrige undervisning i faget. Når eleverne sidder med høretelefonerne og hører musik, mens de træner grammatik, bliver det paradoksalt nok en måde at trække stikket på en travl skolehverdag. Også for lærerne, der så at sige kan udlicitere undervisningen til de digitale læremidler,« siger hun. Forskerne konkluderer altså, at en del af den grammatikundervisning, der praktiseres i danskfaget og til dels også i grundskolens andre sprogfag, ikke styrker elevernes skriftsproglige kompetencer, men i nogle tilfælde kan fylde tiden ud eller have en art pause-funktion.

39 procent af de unge i alderen 15-29 år, som ikke udfører frivilligt arbejde i dag, vil gerne i gang som frivillig. Det viser en ny rapport fra DGI.

Hvis ikke eleverne får en stærk almendannelse med fra gymnasiet, så får vi en kultur, der bliver mere og mere dement.

Foto: Jumpstory

Anders Fogh Jensen, filosof, til magasinet Gymnasieskolen.

Det gode fritidsliv 89 pct. af de unge i 9. klasse har et godt fritidsliv, som er både aktivt og indholdsrigt, og disse unge trives i høj grad. De er fysisk aktive, laver lektier, går til faste fritidsaktiviteter, er sammen med venner og familie, har fritidsjob eller frivilligt arbejde, spiller computer, er på sociale medier og finder tid til at slappe af. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. Men der er også en mindre gruppe på 11 pct. af de unge, der vurderer, at de har et dårligt fritidsliv og savner nogen at være sammen med. De har hverken tid eller overskud til at lave det, de gerne vil, og de oplever, at skolearbejde og andre forpligtelser fylder for meget, når de har fri. Der er en klar sammenhæng mellem oplevelsen af ikke at have tid nok og lav livstilfredshed, ensomhed samt symptomer på mistrivsel.

SkoleIntra-træf 2019 Kom med til dette års SkoleIntra-træf den 11.-12. november 2019, hvor vi har arrangeret et fagligt inspirerende arrangement – med fokus på digital metodefrihed og fleksibilitet! Tilmeld dig på: https://bit.ly/2TCZkV6

itslearning A/S | Bygmestervej 5, 1. th., 2400 København NV +45 82 30 40 50 | itslearning.com | kontakt.dk@itslearning.com @2019

Efterskolen · 22. maj 2019

FriluftsLIV

Pædagogik

Efterskolen · 22. maj 2019

Efterskolen Âˇ 22. maj 2019

FriluftsLIV

Pædagogik

Korte facts om dansk friluftsliv • ‌ 75 % af danskene oplever, at friluftslivet i høj grad bidrager til deres livskvalitet. • ‌84 % vurderer, at friluftslivet i høj grad påvirker deres psyke og humør, • ‌80 % oplever samme store positive effekt på deres fysiske form og helbred. • ‌66 % af de danske efterskoler har friluftsaktiviteter som en fast del af deres program. • ‌3 3 % af de danske efterskoler har deciderede linjer med friluftseller outdoorliv. • ‌Yngre motiveres i højere grad end ældre af muligheden for at være sammen med andre i naturen. • ‌Langt de fleste børn bruger naturen sammen med andre. 69 % af børn og unge siger, de primært bruger naturen med familie og venner, mens 14 % primært bruger naturen sammen med andre i en klub eller et andet fælleskab. Ældre børn og unge bruger naturen mindre med deres forældre. • ‌Over 50 % af de adspurgte børn og unge ønsker at bruge naturen mere i forbindelse med undervisning eller fritidsordning. • ‌Børn og unge tilkendegiver, at det overvejende er bedre, når undervisningen foregår i naturen. • ‌Børn og unges udsagn, der bedst beskriver undervisningen, når den foregår i naturen, er, at den er anderledes (46 %), mere aktiv (44 %), der er frisk luft (43 %), og det er sjovere (40 %). Kilder: Friluftsrådet og Efterskoleforeningen

Efterskolen · 22. maj 2019

Sæt eleverne fri. Ta´ud på tur. Ud at overnatte. Lav mad over bål og lad eleverne prøve at klare sig selv. Morten Springborg, efterskolelærer

Frie unge i friluften Det er blevet trendy at være i naturen. Det giver både et boost på selvtillidskontoen og det styrker personlig, mental trivsel og fælleskabet, viser undersøgelser. Flere unge vælger i dag et aktivt friluftsliv på landets efterskoler, og vi har besøgt Rønde Efterskole for at høre om deres arbejde, værdierne og dannelsen igennem friluftslivet Tekst: Ole Wisler, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

OUTDOOR

Mange mærker velvære og trivsel ude i friluftslivet, og vi ser i dag en stor stigning i det danske friluftsliv. Den nyeste undersøgelse fra 2017 viser, at tre ud af fire danskere oplever, at friluftslivet i høj grad bidrager til deres livskvalitet. Hele 84 % vurderer, at friluftslivet i høj grad påvirker deres psyke og humør, mens 80 % oplever samme store positive effekt på deres fysiske form og helbred. Der skyder shelters op overalt, der vandres som aldrig før, kajakklubber blomstrer og mountainbikere cykler skovene og bakkerne tynde. Og det store fokus på friluftslivet mærkes også ude på landets omkring 250 efterskoler. Her kommer der flere frilufts- og ourdoorlinjer, og antallet af specialiserede nye, spændende former for aktiviteter ude i naturen stiger også. Øget fokus i efterskolen 66 % af de danske efterskoler har friluftsaktiviteter nævnt som en del af deres program, og hver tredje efterskole har i dag deciderede linjer med friluftseller outdoorliv på programmet. »Jeg oplever, der, på vores efterskoler, igennem de senere år er kommet et øget fokus på friluftsliv og de aktiviteter, som ligger inden for det felt. Både fordi skolerne vil tiltrække elever, men også fordi de ser, at friluftsliv er godt for fællesskabet«

fortæller Lars Borch Jensen, der er naturvejleder for efterskolerne. Han oplever også, at den stigende interesse er med til at udvide feltet af aktiviteter, og at det skaber stor forandring på området. »Friluftsliv kaldes i dag ofte også for outdoor. Der er sket en opsplitning, og der tilbydes alt fra; outdoor, friluftsliv, adventure, sejlads, natursport, nak og æd og helt specialiserede valgfag som MTB, kano, havkajak, SUP, bålmad, orienteringsløb, bush-craft, spejderliv, jagt, fiskeri og skiture,« forklarer Lars Borch Jensen. Han oplever, at opsplitningen og specialiseringen indenfor friluftslivet sker hurtigt i dag, blandt andet på baggrund af delingen på de sociale medier som eksempelvis i Facebookgruppen ’Friluftsliv’, der har næsten 40.000 medlemmer i et virtuelt friluftsfællesskab. Og friluftsliv er med til at danne en god ramme om fællesskaber. »Mange efterskoler ligger deres introog afslutningsture som frilufts- og lejrlivsaktiviteter. Det giver en god og helt anderledes ramme, hvor det er lettere at have fokus på fællesskabet, og hvor det er lettere at undvære sin mobiltelefon,« fortæller naturvejleder Lars Borch Jensen. Ud på tur i Rønde På Rønde Efterskole tilbyder man en decideret friluftslivslinje. Her er Morten Springborg fra Risskov lærer. Han var slet ikke i tvivl, da han så opslaget som lærer på friluftslinjen for godt otte år siden. »Jeg har altid haft en stor interesse for friluftsliv – både gennem FDF og

gennem mine ferier i naturen. Jeg blev færdiguddannet som lærer i 2008, og arbejdede først på en privatskole i Århus, men da jeg så stillingen som lærer i friluftsliv her på Rønde Efterskole, var det lige mig,« fortæller Morten Springborg entusiastisk. Han har været med til at bygge linjen op på efterskolen og de tilbyder i dag en masse aktiviteter til de godt 30, ud af skolens 162 elever, der vælger Friluftsliv. »På vandet har vi primært kano og kajak samt tømmerflåde. Så har vi klatring i træer, på klatrevæg og lidt på klippe i Norge samt rapelling. Vi har også mountainbike og ski på programmet, og selvfølgelig er det hele funderet omkring alle de helt basale og almindelig friluftslivsaktiviteter; førstehjælp, lave en kniv, knytte et armbånd, lave bål, lave mad over bål, holde sig varm, tør og mæt,« fortæller Morten Springborg. Han er dog meget bevidst om selve kernen i begrebet friluftsliv og de værdier, der ligger i det. »Hos os er det i højsædet at være på tur ude i naturen. Det er det, der er essensen af vores linje i friluftsliv. Andre steder er der måske mere fokus på forskellige aktiviteter. Men her skal eleverne gerne få det med sig, at de har lært at tage på tur i naturen og kan arrangere det for sig selv eller andre,« fortæller Morten Springborg, og dykker videre ned i værdierne. Samarbejde, tillid og ansvarlighed »Alt, hvad vi laver her, handler om at samarbejde. Når man er på tur, er man • Efterskolen · 22. maj 2019

FriluftsLIV

Pædagogik

Alt, hvad vi laver her, handler om at samarbejde. Når man er på tur, er man en lille gruppe, der laver mad sammen, bærer ting sammen og hjælper hinanden. Morten Springborg, efterskolelærer

en lille gruppe, der laver mad sammen, bærer ting sammen og hjælper hinanden. Vi arbejder også meget med tillid og ansvar. Eksempelvis, når man klatrer, skal man vise tillid til den, der sikrer en, og den, der sikrer, skal tage det ansvar på sig,« fortæller Morten Springborg. Ansvarligheden bygger også på en bevidsthed om naturen, hvor eleverne lærer om bæredygtighed og at passe på deres natur. »Jeg tænker, at vi ikke får nogen til at passe på naturen, hvis ikke man også glædes over den. Så jeg forsøger at få forståelse og glæde ved naturen med ind i undervisningen,« siger Morten Springborg. Som lærer arbejder han bevidst 20

Efterskolen · 22. maj 2019

med at tænke friluftslivets dannelsesværdier ind i sin undervisning. »Hvis vi vil have samarbejde i gang, så handler det faktisk om at oprette små hold, så ingen kan sidde og gemme sig på et stort hold. Det skal være små enheder, hvor de skal samarbejde for at lykkes. Når vi klatrer, så kan man ikke bare melde sig ud på grund af højdeskræk. Så kan man noget andet som at sikre eller måske bare klatre et par meter op. Alle skal være med,« forklarer Morten Springborg. Han lægger også stor vægt på at tage ud på tur, fordi eleverne skal lære at planlægge; sørge for mad, søge adgangstilladelse, tænke sikkerhed, finde vej

og sørge for selv at pakke korrekt og så videre. På året sidste tur, som kaldes en ’egenfærden’, står eleverne for alt selv og er afsted uden hjælp. Og det virker faktisk. Her på efterskolen er det eksempelvis eleverne fra linjen i friluftsliv, der efterspørges, når der skal samarbejdes. »Når vi har større fællesprojekter eller events på skolen, vil mine kollegaer på lærerværelset meget gerne have friluftlivs-elever fordelt ud på holdene, hvor der skal samarbejdes. Mine kollegaer siger, det er vigtigt, der er elever fra linjen friluftsliv på hvert hold, fordi de er så gode til at sætte i værk, samarbejde og uddelegere opgaver, slutter Morten Springborg, inden han lige serverer et godt råd til alle kollegaerne på landets efterskoler. Sæt dem fri »Sæt eleverne fri. Ta´ud på tur. Ud at overnatte. Lav mad over bål og lad eleverne prøve at klare sig selv. Tag eksempelvis ud og brug en af de mange fine shelterpladser, der er poppet op over

hele landet,« opfordrer Morten Springborg. De unge elsker det, og det behøver ikke koste en bondegård. Der er selvfølgelig mange ting at tænke på, når et helt hold skal afsted, så man skal lave god planlægning inden. Har man eksempelvis glemt at få vand med på en lejrplads, som er uden vand, er man lidt lost i forhold til at lave mad … Så det handler om planlægning, og det er en god øvelse for eleverne at være med i. »Det kan dog være en udfordring, at lave godt friluftsliv til rigtigt mange mennesker. Det kan være svært at finde sted med plads nok, så derfor er det en god idé, at dele det op i lidt mindre hold. Så er der heller ikke nogen, der kan gemme sig i flokken. Du behøver ikke diske op med det store program. Det er helt fint, at man bare sidder omkring bålet, men det er også godt at have et par planlagte aktiviteter med,« fortæller Morten Springborg. Hvis du er blevet inspireret til at tage dine elever med ud i friluften, kan du i øvrigt finde god hjælp hos efterskoleforeningen, der har samlet en masse information og gode råd på hjemmesiden. Og vil du selv blive en bedre ’friluftslivslærer’ skal du måske overveje, at deltage i Efterskoleforeningens store konference om friluftliv til foråret. Her er både begyndere og erfarne velkomne, og der bydes på masser af inspiration og ny viden til undervisning og aktiviteter ude i friluften. •

Hjælp til friluftsliv med Efterskoleforeningen Hvis du vil have mere friluftsliv på programmet, få opdateret outdoorskills, viden eller færdigheder hos dig selv eller dine kollegaer, kan du hente masser af hjælp på www.efterskoleforeningen.dk under ’Pædagogiske Udviklingsprojekter’ og så vælge ’Natur og Friluftsliv’. Her kan du finde: • Undervisningsmaterialer, (blandt andet læringskort og undervisningshæfter til kano og kajak) • Grejbanker, hvor du kan låne grej. Finde aktuelle kurser, ude eller hjemme på skolen. • Regler omkring knive, økser, bål, badning, hygiejne mv. • Sikkerhed: Lav jeres egne sikkerhedsskabeloner for ude-aktiviteter. • Regler for sejlads, -kano, kajak surfbrædt, joller m.fl. • Førstehjælpskurser (for eksempel ifm vand- og sejladsaktiviteter) • Information om Kano, Kajak, klatring Kontakt gerne Lis Brok-Jørgensen på mail lbj@efterskoleforeningen.dk eller telefon 33 17 97 64 for yderligere information. Du kan også få hjælp hos efterskoleforeningens naturvejleder Lars Borch på mail: larsborch@tdcadsl.dk eller telefon 21 60 03 02 / 86 89 88 88

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Kan

Nyhe

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Efterskolen · 22. maj 2019

FriluftsLIV

Pædagogik

Interviews med elever på linjen ’Friluftsliv’ på Rønde Efterskole

Didde Elkjær, 16 år fra Viborg

”Det var hårdt, men du vidste hele tiden, at du ikke var alene i det …” Hvorfor vælger du friluftsliv på efterskolen? Da jeg var mindre, gik jeg til spejder. Her fandt jeg ud af, det er godt at komme ud i det fri i stedet for at sidde inde på en stol hele dagen. Her på ’friluft’ får vi også frisk luft og et godt sammenhold på vores ture ud. Vi har nok et noget bedre sammenhold end på de andre linjefag. Man er altid sammen med en, og så er der det sociale; vi fjoller rundt, snakker og hygger godt. Hvad har gjort mest indtryk? Den store tur til Norge har gjort mest indtryk på mig. Altså, den var virkelig hård. Det regnede helt vildt. Mega meget vand. Det var hårdt, men du vidste hele tiden, at du ikke var alene i det, og at du havde dine venner med. Så selvom det regnede, så gik vi ind i teltet og lavede varm kakao , spiste noget chokolade og spillede et spil. Det er godt at være uden mobil og lære at være i naturen. Jeg kan godt lide at komme ud og får det bedste ud af det – i stedet for at lukke mig inde på mit værelse.

Efterskolen · 22. maj 2019

Julie Hölck, 16 år fra Give

”Der er også noget vildt fedt socialt i det.” Hvorfor vælger du friluftsliv på efterskolen? Jeg havde ikke friluft til at starte med. Det valgte jeg senere. Jeg kommer fra landet, og kunne mærke, jeg savnede det med at være ude i naturen og bruge min krop. Det giver mig en frihed, som jeg slapper af i. Jeg nyder det. Det gør, at man kommer væk fra skolen og lidt på andre tanker. Det er også noget vildt fedt socialt i det. Man lærer hinanden at kende på en helt anden måde, fordi man er sammen på en anden måde end når man bare har timer i klassen. Hvad har gjort mest indtryk? Altså, vi har lige været ude at køre mountainbike. Der var hårdt. Det var jo først nu, jeg skiftede over, så jeg har ikke været med på de helt vilde ture. Og så har jeg været med på en enkelt overnatning, hvor jeg virkelig kunne mærke, at man kommer hinanden ved. Man sidder ikke bare med mobilen og hænger. Man var der socialt. Det giver mig noget frihed og ro.

Anton Runge Bengtson, 16 år fra Aalborg

”Det gør mig glad. Jeg føler mig tilpas i det. Jeg ved dog ikke helt hvorfor.” Hvorfor vælger du friluftsliv på efterskolen? Jeg har valgt friluftsliv, fordi det interesserer mig meget. Jeg har været FDF’er i mange år, og jeg synes Rønde Efterskole passer rigtigt godt til mig. Jeg synes, det er spændende at være ude i naturen og opleve. Vi sidder og hygger omkring bålet. Eller som sidst hvor vi var ude at køre på mountainbike i skoven. Så vi laver meget forskelligt. Det gør mig glad. Jeg føler mig tilpas i det. Jeg ved dog ikke helt hvorfor. Det er nok naturen og den friske luft. Hvad har gjort mest indtryk? Enten var det, da jeg var i Norge eller i Skotland. Der var vi ude at vandre og vi havde et godt fællesskab. Vi fik også testet nogle grænser. Det var rigtigt hårdt terræn at vandre i, men meget flot natur. Der var både hygge og adrenalin i det.

Efterskolen · 22. maj 2019

FriluftsLIV

Forskning

Kom ud! Hjerneforskeren:

Kom ud – og gi’ dine efterskoleelever en gave. Udelivet betyder nemlig rigtigt meget for vores mentale trivsel, udvikling og læring. Der sker noget godt i hjernen på os, fortæller hjerneforsker Peter Lund Madsen. Og han bakkes op af både videnskab og glade efterskoleelever landet over

Tekst: Ole Wisler, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Denne artikel kunne passende danne afsæt for en helt ny bogudgivelse. Vi har mødt: Stå fast, Giv slip, Find ro, Gå glip og mange andre. Og nu kommer så: Kom ud! Ja, det skorter ikke på velmente bydeformer i disse år, når personlighedsudviklings- og selvhjælpsguruer en masse tilbyder gode råd til at møde og modstå livets mange udfordringer. Og der findes selvfølgelig masser af gode råd og videnskabelighed i bøgerne, men måske finder vi den bedste og mest simple hjælp til selvhjælp lige ved siden af, hvor vi faktisk står. Nemlig udenfor; ude i vejret og i friluften. Positiv påvirkning Og der er faktisk noget om snakken. Det ér nemlig godt for vores hjerner at komme ud. I videnskaben dukker der også flere og flere forskningsresultater op, som dokumenterer den positive påvirkning udelivet har på os mennesker. Således har forskere fra Københavns Universitet set på, hvad der faktisk ligger af forskning omkring friluftslivet. Her har de fundet 33 studier, der ser på den mentale effekt af friluftsaktiviteter 24

Efterskolen · 22. maj 2019

til børn og unges i uddannelsesinstitutioner. Alle peger på, at de unge opnåede ’forbedringer i psykosociale indikatorer såsom tro på egen virkningsfuldhed, autonomi, selvværd og personlig kontrol.’ Eksperimentelle studier viser også, hvordan friluftslivsaktiviteter i uddannelsessektoren påvirker elevernes mentale sundhed. Et studie om udeskole viser, at stressindikatoren kortisol falder i løbet af en dag, hvor undervisningen finder sted i skoven, mens hormonstoffet ikke falder igennem en almindelig skoledag med undervisning i klasselokalet. Et andet, kontrolleret før-efter studie sammenligner lærernes vurderinger af elevernes opmærksomhed og motivation. Det studie viser, at gruppen, der har haft et fem-dages undervisningsforløb i skoven, bliver vurderet som mere motiverede og opmærksomme end kontrolgruppen. Ung i hovedet Peter Lund Madsen er uddannet læge og hjerneforsker. Han ved, hvad der sker i hjernen på de unge i 15-17 års-alderen »Når man er 15-17 år, så er der rigtigt mange ting, der endnu ikke er faldet på plads. Det, der ikke er faldet på plads, er det mest avancerede, og det har mange konsekvenser for den alder. Det er i den

Friluftsliv påvirker selværd ”Vi fandt tilsammen 33 originalstudier, der undersøgte,hvordan friluftsliv i institution- og uddannelsessektoren påvirker den mentale sundhed. Studierne rapporterede, at deltagelse i forskellige outdooraktiviteter, førte til forbedringer i psykosociale indikatorer såsom tro på egen virkningsfuldhed, autonomi, selvværd og personlig kontrol.”

”Viden om friluftslivs effekter på sundhed – resultater fra en systematisk forskningsoversigt” Mygind, Hartmeyer, Kjeldsted, Mygind og Bentsen, Københavns Universitet 2018

En norsk undersøgelse omkring friluftsliv viser i øvrigt, at en smallere sti med mange sving og stigninger har en langt større, positiv effekt på den mentale sundhed, end hvis man gik en tur på en bred grusvej. Peter Lund Madsen

alder, hjernen begynder, at kunne forstå abstrakte, sociale sammenhænge. Man finder sin egen identitet og er ikke bare søn eller datter af Mor og Far,« fortæller Peter Lund Madsen, og påpeger, at hjernen faktisk udvikler sig med forskellig hastighed mellem drenge og piger i den alder. Piger er typisk, generelt lidt længere fremme end drengene. »Og evnen til at forudse konsekvensen af sine handlinger, er heller ikke helt udviklet. Det er derfor de unge kan lave klodsede ting. De har ikke den der konsekvensberegning tilgængelig i hjernen. Det kommer sidenhen,« fortæller hjerneforskeren. Glem dig selv Peter Lund Madsen ved også, hvad der sker for de unge, når de kommer ud i naturen og oplever et aktivt friluftsliv. »Hvis vi taler lys, altså at være ude fremfor at være inde, så hjælper udelys med til at styre ens døgnrytme. Og det der med at bevæge sig ude i naturen, altså ikke løbeture, men hvor man skal bevæge sig noget mere avanceret. Det er en god træning af både krop og hjerne. Hjernens koordination af kroppens bevægelser er enormt vigtigt,« understre• ger Peter Lund Madsen.

FriluftsLIV

Forskning

Positive effekter Enkeltstående studier viser, at intense og krævende ekspeditioner i vild eller urban natur samt kortere- og eller længerevarende primitive lejrbaserede ophold forankret i dagsinstitution og uddannelsessektoren har positive effekter på psykosociale indikatorer, samarbejdsdynamikker og kognitive indikatorer. ”Viden om friluftslivs effekter på sundhed – resultater fra en systematisk forskningsoversigt” Mygind, Hartmeyer, Kjeldsted, Mygind og Bentsen, Københavns Universitet 2018

Efterskolen · 22. maj 2019

Mange unge har også en tilbøjelighed til at gruble og måske synes, at tingene er problematiske, så det at være aktiveret af noget, der optager opmærksomheden er interessant i sig selv. Og når man laver friluftsaktiviteter, så lærer man ofte nyt. »Der sker det, at når man kommer ud i naturen og laver opgaver, så får man bragt tankerne væk fra det, man ellers normalt beskæftiger sig med. Man glemmer. Og man bliver bedre til at glemme sig selv,« fortæller Peter Lund Madsen. Og det kan være meget befordrende – også i et læringsmæssigt perspektiv. Øger indlæringsevnen Hjerneforskeren er fuldstændigt overbevidst om, at unge bliver bedre til at modtage undervisning, hvis de får friluftsliv med i skoleprogrammet. »Det er sådan, at man ikke kan dele opmærksomhed. Du har den opmærksomhed, du har. Det er kun det, du retter din opmærksomhed imod, som eksisterer inde i din bevidsthed. Det vil sige, hvis du skal modtage undervisning, så lærer du mere, jo større en del af din opmærksomhed, du retter mod det, du

VE A DG

skal lære,« siger Peter Lund Madsen. Så det er godt, at lære at være i en tilstand af mental balance, hvor man er fokuseret på det, man bestemmer sig for at fokusere på. Det er dén tilstand, der faktisk befordres af at være aktiv i friluftslivet. »Hvis du har været ’udefra-kommende-påvirket’, som for eksempel igennem de mange impulser du får på en tur igennem storbyen, så kan du ikke umiddelbart komme i en tilstand, hvor du dele din opmærksomhed mod undervisningen. Så vil du stadig være i en hjernemæssig tilstand, hvor du afsøger arealer omkring dig for impulser,« fortæller Peter Lund Madsen. Derfor er et aktivt udeliv, hvor eleven er fokuseret på opgaven, og hvor eleven ikke skal tage stilling til alle mulige andre opgaver eller forstyrrelseselementer, der kommer ind fra siden, med til at bringe den unge i ro og i en meget bedre mental tilstand til fokusering og læring. Det matcher også resultaterne fra den forskningsoversigt som Københavns Universitet samlede i 2018.

Varieret udeliv – inde i hovedet En norsk undersøgelse omkring friluftsliv viser i øvrigt, at en smallere sti med mange sving og stigninger har en langt større, positiv effekt på den mentale sundhed, end hvis man gik en tur på en bred grusvej. »Der sker det, at når din hjerne bliver sat på en opgave, der er tilstrækkelig indviklet til, at det kræver opmærksomhed, men alligevel er så simpel, så du ikke stresser af det, så kommer du automatisk i en tilstand af ro og afbalancerethed,« forklarer Peter Lund Madsen. Vores hjerne er grundlæggende skabt til at finde vej i naturen, bevæge sig i terrænet og finde noget bytte og nedlægge det. Det ligger blandt andet i de motoriske centre, der er spredt ud over hele hjernen. Derfor går mennesket let ind i det, og vi bevæger os naturligt ude i naturen. »Så det at gå på en smal, snoet og bakket sti fremfor en bred, lige og stor grusvej, sammen med fangerliv, ild og vand, bevægelse, frisk luft og lys, det styrker hjernen og vores mentale sundhed. Og det er igen med til at øge vores fokuserings- og indlæringsevne,« slutter Peter Lund Madsen. •

Efterskoleelever fortjener

deres egen sangbog NY UDGAVE MED 55 NYE SANGE I alt 175 målrettede sange til efterskoleelever

Fås nu også i stor, slidstærk spiraludgave til pianister og guitarister

Bestil gratis e d g Bru s sangtimer e d i l s s i t gra ekster

hvor I lærer de nye sange

af t til visning kærm på stors

Se mere og bestil til næste elevhold på efterskolesangbogen.dk

EfterskoleLIV

Alternativt

En nål i øret giver ro i kroppen Angst, eksamensskræk og søvnproblemer er blot nogle af de lidelser som en nål i hvert øre kan afhjælpe gennem den såkaldte NADA-behandling, som flere efterskoler tilbyder

Efterskoleeleven Marcus fra Rødding Fri Fag og Efterskole er en af dem, der har glæde af nåle-behandlingen et par gange om ugen. Iøjeblikket får en sjettedel af skolens elever NADA-behandling.

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolen · 22. maj 2019

»Det gør mig afslappet og det gør mig rolig i hovedet. Jeg har faktisk nåleskræk, men det gør ikke ondt,« siger efterskoleeleven Marcus, der går på Rødding Fri Fag- og Efterskole. Skolen har de sidste tre år tilbudt eleverne NADA-behandling et par gange om ugen. I øjeblikket er en sjettedel af eleverne tilknyttet behandlingsforløbet , som varetages af to af skolens lærere med en uddannelse i NADA. Det foregår ved, at eleven to gange om ugen får placeret nåle i hvert øre, som hjælper med at stabilisere organismen såvel fysisk som psykisk.

Lisbet Krogh, der er lærer og NADA-behandler på Rødding Fri Fagog Efterskole fortæller, at metoden kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, bedre stress-håndtering (herunder bl.a. vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst m.m.), fokus, bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner. For skolen i Rødding begyndte det hele, da Vejen Kommune for tre år siden tilbød en af skolens lærere en behandleruddannelse. Hun var kontaktlærer for en elev fra kommunen, som bl.a. led af angst. »Da vi mærker, at flere elever har effekt af behandlingen, sendes jeg også på kursus af skolen,« fortæller Lisbeth Krogh. NADA kan dog også anvendes til lindring her og nu ved f.eks. akut stress, abstinenser, angst eller søvnproblemer. I Rødding bruger de derfor også metoden til elever med eksamensangst. Efterskoleeleven Trille fortæller: »Jeg følte mig forstyrret og forvirret,

Jeg følte mig forstyrret og forvirret, havde myldretanker og meget svært ved at finde ro. Efterskoleeleven Trille

havde myldretanker og meget svært ved at finde ro. Når jeg får NADA, får jeg meget mere ro på mig selv. Først fordi jeg skulle ligge stille i 45 minutter uden noget til at forstyrre mig. Men det betød også, at min hverdag blev mere overskuelig for mig. Jeg sov bedre om natten, og jeg fik det bedre med mig selv. Det er ligesom om der blev mindre uro indeni.«

Flere andre efterskoler er begyndt at bruge metoden. En af dem er Handbjerghus Efterskole i Thy, der har to NADA-uddannede lærere. ”Vi bruger dagligt NADA bl.a. til at skærpe koncentrationen i timerne. Vi bruger også NADA til hjemve, eksamensangst og almindelig velvære,” skriver skolen på sin hjemmeside. •

Efterskolen · 22. maj 2019

KRONIK

Fremtid

Efterskolerne kommer til at kæmpe om de unge Der bliver 40.000 færre 10-19-årige og dermed mere konkurrence mellem uddannelsesstederne. Fremtidens konkurrence for efterskolerne om de unge kaldet generation New Millenium, der er født i perioden 2002 til 2012, begynder derfor nu, skriver fremtidsforsker i denne kronik. Og de unge og forældrene vil stille helt nye krav til den servic, de forventer i efterskole-butikken

Tekst: Marianne Levinsen, fremtidsforsker

NEW MILLENIUM

De næste 10 år falder antallet af unge i alderen 10 til 19 år samlet set med små 40.000 i Danmark. Der er geografiske forskelle, hvor de større byer ikke kommer til at opleve det samme fald. Det betyder, at mange efterskoler og ungdomsuddannelser i den nærmeste fremtid kommer til at kæmpe om de samme elever. Figur 1. viser baggrunden og dermed også generation New Milleniums fødselstal, som i 00’erne er rimeligt stabile over 60.000 til efter 2008, hvorefter fødselstallet for alvor begynder at falde dramatisk til og med 2012. Generation New Millenium består af ca. 790.000 børn og unge svarende til 13 % af befolkningen. Derfor vil der for alvor på den lidt længere bane være hård konkurrence mellem efterskolerne om de fremtidige elever, som er altafgørende for at kunne drive efterskole. 30

Efterskolen · 22. maj 2019

Generation New Millenium er født ind i et nyt årtusinde med masser af håb for fremtiden men også et årti, som er præget af 11.september 2001 og krigen mod terror med krige i Afghanistan og Irak med dansk deltagelse. Europa udvides i 2 omgange med lande fra det tidligere kommunistiske Øst- og Central- Eeuropa, så vi får et samlet Europa på papiret. Blik på tiden 00’erne er et årti, som i starten fra 2003 lagde ud med en betydelig ekstrovert optur, hvor biler, rejser, og designmøbler ikke kunne blive store nok for danskerene indtil finanskrisen i 2008, som varslede helt nye tider. Pludselig blev dansen om guldkalven og forbrug erstattet med anti-materialisme, genbrug og dyrkning af egne grøntsager og samtidigt opstod en ny tidsånd, hvor der blev set negativt på overforbrug og madspild som udtryk for uansvarlig adfærd til skade for dyr, mennesker, miljø og kloden. Den trend har kun vokset sig større og mere betydningsfuld lige siden. I 2007 lancerede Apple den første iPhone, som sammen med android styresystemet i 2008 satte nye standarder for en ny digital tidsalder. Disse nye in-

telligente telefoner varslede en ny æra, hvor vi alle på farten kan kommunikere, lære, sælge, spille og blive underholdt på samme enhed, som altid er lige ved hånden. Generation New Millenium bliver den første generation, som blev født ind et helt frisk årtusinde, og de er født ind i en wi-fi verden (trådløs), hvor alt er usynligt forbundet med hinanden. Freja og Frederik er digitale aktører fra et års alderen, hvor de fleste kan begynde at spille spil og lege på iPhone eller iPad og scroller lystigt afsted og forstår ikke, når ting, f.eks. fjernsynet, ikke bevæger sig, når man rører ved det. De er jo vant til umiddelbar respons og interaktivitet: Når man rører ved noget, er der en forventning om mere – også når de begynder at melde sig i efterskolesystemet. Emma og Lucas er små digitale brugere og forbrugere fra en tidlig alder om end med forældrene med på sidelinjen så længe de under en vis alder. 7 ud af 10 får en mobil før de er 10 år og de begynder ofte samtidigt at få egne profiler på spil og sociale medier. De er på vej til at blive digitale super brugere på et helt andet niveau end tidligere generationer, •

Marianne Levinsen er cand.scient. pol og fremtidsforsker hos www. fremforsk.dk. Hun er desuden bestyrelsesmedlem hos BGI Akademiet siden 2018. Forfatter til bogen ” 7 generationer – værdier, forbrug og levevis nu og i fremtiden”. www.fremforsk.dk/boeger/.

Efterskolen · 22. maj 2019

KRONIK

Fremtid

Figur 1: Fødselstal for generation New Millenium

fordi de er født ind i den digitale verden og vokser op i den som det mest naturlige. Stort fokus på den enkelte På skole- og institutionsområderne blev de nye værdier med fokus på individ, performance og styring i høj grad formaliseret i henholdsvis 2003 og 2004, hvor folketinget vedtog ny lovgivning om differentiering og individuelle læreplaner i henholdsvis skoler og institutioner. Samtidigt gennemførte man en række formål for test og performance som Pisa, som skulle sikre, at de danske unge helte og heltinder kan klare sig i den globale konkurrence i fremtidens samfund og verden. Derfor oplever generation New Millenium og deres forældre fra en tidlig alder et stort fokus på det enkelte barn og vedvarende centrale krav om vurdering og feed-back med hensyn til det enkelte barns personlige, sociale, sproglige og fysiske kompetencer. De er den første generation som for alvor er opvokset op med differentiering og individuelt fokus fra en meget tidlig alder. Den erfaring vil de selvfølgelig tage med sig på den videres rejse til efterskolen eller ungdomsuddannelsen. 32

Efterskolen · 22. maj 2019

På den måde vil løbende og engageret feed-back med korte mellemrum blive efterspurgt fra såvel elever som forældre. Mange børn og unge oplever også i dag, at verden rundt om dem er usikker og fyldt med krav til, hvordan man skal agere og præstere. F.eks. føler 21 % af børn i 8.klasse sig ofte eller hele tiden pressede. De er bange for ikke at slå til i uddannelsessystemet og i samfundet. Evigt fokus på performance Generation New Millenium har forstået, at gode boglige kompetencer er afgørende, og at man permanent skal vise, at man er på et højt niveau i fagene i skolen. Evig performance er og bliver et nøgleord for generationen New Millenium. Det handler om at performe godt på

mange arenaer; boglig, fysisk og socialt og ikke mindst har de fået konkurrence tilgangen ind med modermælken, det vil sige, at de vil sammenligne sig med de andre unge netop med hensyn til de boglige kvaliteter, de sociale og de fysiske. Derfor vil generationen også forvente høj performance fra efterskolen på aktiviteter og ikke mindst, at man har succes med den måde, som skolen bliver drevet på. Til trods for nye politiske toner, så er det stadig en vedvarende underliggende præmis for udtalelser fra politikere, lærere og forældre, at man skal gøre sig umage, arbejde hårdt og klare sig godt i folkeskolen for at kunne klare sig i fremtidens samfund. Det vil også præge denne generation og deres mind-set i fremtiden.

Evig performance er og bliver et nøgleord for generationen New Millenium. Det skal efterskolen kunne matche.

Udfordringer og indsatser i de kommende år De mange forandringer i form af globalisering og digitalisering har medført, at parhold og familien har fået langt større betydning for alle dens medlemmer. Familien og hjemmet er på en måde blevet det sted, hvor man kan være sig selv og ikke hele tiden skal præstere, uanset om man er voksen eller barn. ”Hjemme kan jeg være uden facader”, som en ung pige udtrykte det. Familiens beslutning om at sende et barn afsted på efterskolen vil være en meget vigtig fælles beslutning for familien, og forældrene vil opfatte det som en god investering i barnets udvikling og fremtid. For familien er efterskolen de store forventningers tid. Efterskoler har som mange gymnasier for alvor lært at spille på de unges

Mange efterskoler har været rigtig effektive til at sælge et glansbillede af alle de fede rejser og oplevelser, men glemmer nogle gange at understrege, at de også er en del af den almindelige præstationsskole.

drømme om fællesskab og oplevelser. Mange skoler har været rigtig effektive i forhold til at sælge et glansbillede af alle de fede rejser, oplevelser, interesser og fællesskaber, som man kommer til at kunne nyde, når man kommer på efterskolen. Men efterskolen er en skole som det øvrige skolesystem, hvor der skal afleveres opgaver, testes og gives karakterer Men efterskolerne glemmer nogle gan-

ge at understrege, at de også er en del af den almindelige præstationsskole. Med andre ord det fede år er ikke løsrevet fra resten af samfundet. Den unge og forældre er ikke altid opmærksomme på, at der på efterskolen pludselig bliver stillet nye krav om rengøring, regler og andet godt. Måske krav, som den unge ikke kan se meningen i, og som de aldrig har skullet honorere på hjemmefronten. Ida og Matthias skal •

SkoleIntra fortsætter med ny energi SkoleIntra fortsætter

Alle kommunale folkeskoler bliver fra august 2019 flyttet over på KOMBIT’s nye kommunikationsplatform AULA. Men SkoleIntra fortsætter med at levere den bedste og billigste samlede kommunikations- og læringsplatform til privat- og friskolerne.

Nyheder i SkoleIntra

Vi fortsætter også fremover med at udvikle og forbedre SkoleIntra. Blandt de seneste nyheder er vores PersonaleIntra app og 2-faktor login (for udvidet beskyttelse af persondata). Læs mere herom på vores hjemmeside: itslearning. com/skoleintra

itslearning A/S | Bygmestervej 5, 1. th., 2400 København NV | T: +45 82 30 40 50 | itslearning.com/skoleintra | kontakt.dk@itslearning.com @2019

Efterskolen · 22. maj 2019

KRONIK

Fremtid

Mange forældre oplever efterskolen som en meget dyr butik, som de investerer ret store beløb i. Derfor har de store forventninger til, at efterskolen skal levere varen. som tidligere generationer håndtere en ny skole, undervisere og mange nye mennesker samt krav til deltagelse, forhandling og tilpasning på nye arenaer, som de ikke kender. En dyr butik Mange forældre nu og i fremtiden oplever efterskolen som en meget dyr butik, som de investerer ret store beløb i og derfor har de med rette eller ej store forventninger til, at efterskolen skal levere varen. Den nye forældre generation vil forlange hurtig og mere service samt forståelse på mange måder, f.eks. at butikken er åben 24/7 i den forstand, at man kan få svar og tale med et menneske, når der opstår et behov for det konstant, når man har sendt guldklumpen afsted i andres varetægt. Svar, beskeder og tilbagemeldinger skal helst være nemme at få og modtage gerne på den nemme interaktive måde, hvor man blot rører ved skærm og system og dermed er i gang med den direkte personlige kommunikation. En del kommunikation skal selvfølgelig kunne ske via digitale platforme i samspil med de undervisere og ledere, som arbejder i efterskolen. Men netop på grund af den øgede digitalisering af samfundet og relationer, så er der såvel blandt yngre som ældre et større og større ønske og behov for det personlige møde og et menneske, som lytter, er i dialog og som gør sig umage med at forstå problemstillingen. Så engagerede mennesker, som ønsker at arbejde og møde elever og forældre på mange måder og i direkte og engageret dialog og relation er altafgørende for at drive efterskolen i fremtiden.

Efterskolen · 22. maj 2019

Marianne Levinsen er forfatter til bogen "7 generationer" om værdier, forbrug og levevis Bogen giver indblik i din egen generations og andre generationers værdier, som de har fået gennem opvækst og samtid. Hver enkelt generation bliver grundigt beskrevet i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv. Der sættes spot på, hvordan generationerne påvirker detailhandel, arbejdspladser og de offentlige systemer nu og i fremtiden. Bogen bygger analyser og mere end 600 personlige dybdeinterviews med danskere i alderen 14 til 91 år om deres liv, bolig, forbrug og drømme om fremtiden.

Som mor til 2 tidligere efterskoleelever ønsker jeg jer alt det bedste og ved, at skoleformen beundres af mange ude i verden, som slet ikke har denne mulighed og dette fantastiske tilbud til unge mennesker, hvor de får mulighed for at udvikle sig personligt, fagligt og socialt på en helt særlig måde, og som de fleste tager med sig som et stort aktiv på den videre rejse i livet. •

Leasing er godt for miljøet Vælger I at lease efterskolens elektriske udstyr, siger I farvel til brug-og-smid-væk og velkommen til brug-og-giv-videre. Det gavner både miljøet, jeres hverdag og jeres økonomi.

Spar penge, problemer og CO2 Der er mange gode grunde til at lease. Nyt udstyr bruger væsentligt mindre energi, og når leasingaftalen udløber, bliver udstyret leaset videre til en ny bruger. Den dag udstyret endeligt har udtjent sin pligt, sørger vi for, at 95 % af materialerne bliver genbrugt.

Når I leaser med L’EASY Business, følger dette mærkat med produktet. Det viser, at I er med til at give udstyret videre, og med til at genanvende det.

Nu vi er ved prisen, er en leasingaftale også god for økonomien. En leasingaftale, er nemlig inkl. service og reservedele i hele perioden. Det betyder færre udgifter og mindre besvær med service, så I kan fokusere på at drive jeres efterskole.

Leasing for miljøet

Til glæde for elever, medarbejdere og miljøet.

Vaskeløsninger

Køkkenudstyr

Skærme

Vi samarbejder med både Miele og Electrolux og kan derfor tilbyde markedets mest miljøvenlige og slidstærke løsninger.

Vi hjælper med at skifte alt fra en enkelt opvaskemaskine til et komplet køkken med lavt vand- og strømforbrug.

Vi samarbejder med Samsung og LG, så vi kan tilbyde den højeste kvalitet af skærme med lavt energiforbrug.

Et enkelt produkt eller en komplet løsning

Små, faste månedlige ydelser.

Leasingaftalen er altid inkl. levering, installering og løbende service i hele leasingperioden, så hverdagen kan glide uden tekniske afbrydelser. Afdragene er delt op i faste månedlige ydelser, så I altid har et godt overblik over jeres udgifter. Vi leverer og installerer når det passer jer, alle ugens dage.

Levering og installering.

72 15 11 15

Fri service og reservedele i hele leasingperioden. Telefonsupport og hjælp til fejlfinding. All-risk forsikring der bl.a. dækker brand, tyveri, vandskade og uheld.

skoleleasing.dk

Løsninger til erhvervslivet

Mindeord

Mindeord om Troels Borring Efterskoleforeningens tidligere formand Troels Borring sov stille ind i sit hjem i Sdr. Nærå 2. påskedag omgivet af sin familie. Han blev 62 år gammel. ”Pas godt på skoleformen, jer selv og ikke mindst de unge”. Troels holdt sin sidste offentlige tale for bare seks uger siden, hvor han takkede af som formand for Efterskoleforeningen. Det var et typisk citat fra Troels. Han var dybt optaget af unge mennesker og deres mulighed for at få et godt og indholdsrigt liv. ”Jeg husker stadig, da jeg blev efterskolelærer. Intet var større. Man kommer gennem et år tæt på de unges hverdagsliv, og de er så afhængige af, hvordan vi går til dem. Når en voksen mand i dag kommer og siger, at det havde afgørende betydning, at han mødte mig som lærer, eller når en mor efter flere år kommer med en særlig hilsen om, hvad man har betydet for hendes barn, så er man klar over, at man kan gøre en forskel for et ungt menneske,” sagde han bl.a. i et interview med efterskolebladet sidste år. Hele Danmarks Efterskole var da også gennem mange år Troels’ slogan. Han ønskede brændende, at alle unge fik mulighed for at gå på efterskole. Og han gav al sin tid og energi på udbredelsen af skoleformen og levede det meste af sit voksne liv blandt landets 240 efterskoler. Han nåede at besøge de fleste. Både som lærer, forstander og formand for Efterskoleforeningen. Troels var født og opvokset i Sønderjylland og blev som ung landbrugsuddannet, men skiftede spor og uddannede sig til lærer fra Herning Seminarium i 1988. Herefter var han lærer på hhv. Brejninggaard Efterskole og Glamsdalens Idrætsefterskole og blev i 1994 forstander på Sdr. Nærå Fri- og Efterskole. I 2007 blev han Efterskoleforeningens første formand på fuld tid. Som menneske var han passioneret, ærlig og ikke bange for at tage ansvar. Og så var han ekstraordinært nysgerrig på sine omgivelser. Det gjaldt både i foreningslivet og lokalmiljø-

Efterskolen · 22. maj 2019

et, hvor han bl.a. sad i menighedsrådet for Sdr. Nærå Valgmenighed, og i samfundsudviklingen generelt. Han bragte om nogen globaliseringen og uddannelsespolitikkens begreber som konkurrencestat og arbejdsmarkedsfokus til debat i den frie skoleverden. Og han var en spydspids i arbejdet for at gøre efterskolerne mere åbne over for lokalsamfundene samtidig med, at han stod meget stærkt i kampen for efterskolernes frihed. Ærligheden har vi i foreningen oplevet, både når Troels skulle tale sin sag over for politikere og modstandere, men også da han sidste år fik konstateret en kræftsvulst i hjernen. Gennem hele forløbet har han fortalt åbent om sygdommens udvikling og hans sorg over den. Man kan ikke nævne Troels uden at nævne Anna Mette. Troels’ stærke hustru og støtte, som han har de fire børn Rasmus, Jonas, Mathilde og Andrea med. De skal nu undvære deres mand og far, og vi sender dem alle vores tanker og al vores medfølelse. Troels’ resultater vil altid leve videre. Ingen har haft så stor indflydelse som ham på Efterskoleforeningens virke og udvikling gennem de seneste mange år. Han kæmpede altid for det, han troede på. Fra morgen til aften. 24/7. Med første vers af Per Krøis Kjærsgaard og Rasmus Skov Borrings sang ”Giv os lyset tilbage,” vil vi for altid mindes Troels: ”Kloden har mange forskellige slags. Alle må leve og dø. Glæd dig – du er her alligevel nu! Meningen er vel at så sine frø, på en overladt stjerneø”.

Æret være Troels’ minde.

På Efterskoleforeningens vegne, Torben Vind Rasmussen, formand.

Ægte ildsjæl Uddrag fra mindeord, skrevet af Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE: Friheden var en ledestjerne for Troels Borring. "Giv folk frihed, så skal I bare se, hvad der sker," sagde han. Han mente ikke frihed til at passe sig selv, for ham var frihed nøje forbundet med en klar forpligtigelse til at påtage sig ansvaret for andre i fællesskabet.... Troels var en ægte ildsjæl, der med stor begejstring og et enormt engagement altid holdt fokus på sagen. Han afsøgte mulighederne, vurderede retfærdigheden og gik praktisk til værks. Når sagen var klar, havde han modet til at gå foran, og med en særlig glød i stemmen, ild i øjnene og slagkraftige argumenter tale sin sag. Altid tydeligt, ærligt og med stor virkelyst... Troels har dygtigt formået at placere Efterskolerne, som et unikt og afgørende skoletilbud for alle danske unge.... Vi har mistet en stærk stemme blandt de frie skoler, og vi skal vænne os til at klare os uden hans råstyrke og virkelyst. Troels Borring blev 62 år. Han var formand for Efterskoleforeningen fra 2007 til 2019.

Livets og lysets mand

TAK På familiens vegne vil jeg gerne udtrykke stor taknemmelighed for ord, tanker og omsorg i forbindelse med Troels’ sygdomsforløb og død. Det har stor betydning for os alle i en svær tid. Tak for de mange smukke blomster ved bisættelsen samt de flotte donationer til hans mindefond i Kræftens Bekæmpelse. Vi er taknemmelige for, at Troels nåede at opleve jeres alles flotte ord til ham ved årsmødet på Nyborg Strand. En særlig tak til Efterskoleforeningen for unik støtte gennem hele forløbet. Anna Mette Skov Borring

Uddrag fra mindeord, skrevet af Lisbeth Trinskjær, formand, og Niels Glahn, generalsekretær, Folkehøjskolernes Forening: Troels var livets, lysets, frihedens og kampens mand. Ingen kunne som ham samle folk om en sag, og for ham var den primære sag, at alle Danmarks unge fik mulighed for et efterskoleophold. Han vidste fra sin egen tid som lærer og forstander, at efterskolen giver unge et unikt afsæt for at modnes og dannes til et godt liv... Som formand for Efterskoleforeningen har Troels stædigt kæmpet for bl.a. bevarelse af muligheden for at tage 10. klasse på efterskole – en kamp, der efter mange sværdslag blev vundet. Samtidig lagde Troels store kræfter og engagement i kampen for friheden til at danne skole og for de frie skolers forpligtelse til at medvirke i samfundsudviklingen og debatten herom.

Efterskolen · 22. maj 2019

Kalender

Kurser

Vejlederkonference 2019 Vejlederkonferencen er det årlige 2 dages-møde for efterskolernes vejledere og ledelser. Tid: 16. september - 17. september Sted: Vingsted hotel & konferencecenter Arrangør: Efterskoleforeningen

PD-modul i uddannelsesvejledning Introduktion til PD-modulet den 2. september 2019 og 2 internater den 9.10. 11.10.19 og den 20.11. - 21.11.19 Tid: 2. september Sted: Den Frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2019

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Målgruppe: Nye vejledere i efterskolen, samt vejledere i efterskolen med max. 2 år som vejledere. De 2 internater afholdes den 2.10. - 4.10.2019 og den 27.11.- 29.11.2019. Tid: 2. oktober - 4. oktober Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2019

Lederkonference 2019 Hjernesmart ledelse med Anette Prehn. Samtaler med guitar og Steffen Brandt. Preben Kok taler om kommunikation med hjerne, følelser eller instinkt. Tid: 29. oktober - 31. oktober Arrangør: Mogens Vestergård, Hørby Efterskole, Mogens jensen, Horne Efterskole, Ann Marika Klinge, Halvorsminde Efterskole og Efterskoleforeningen. Tilmeldingsfrist: 2. september, 2019 38

Efterskolen · 22. maj 2019

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde

Hands on international cooperation

Er I klar til at modtage en eller flere unge sydslesvigere i skoleåret 2019/2020? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og lav besøgsaftaler med danske skoler i Sydslesvig. Målgruppe: Lærere og ledere, hvis efterskole tilbyder ”14 dage på efterskole” for sydslesvigske unge i 2019/20 samt lærere og vejledere fra danske skoler i Sydslesvig. Tid: 26. september - 27. september Sted: Jaruplund Højskole ved Flensborg Arrangør: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen

Kvalificer skolens internationale fokus, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen. Fire dages seminar om den internationale dimension - heraf to dages kontaktseminar sammen med lærere fra hele Europa. Tid: 12. november - 15. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2019

Studietur til Sydkorea Studieturen giver deltagerne en forståelse for sydkoreanske skoletraditioner samt den meget store interesse for danske skoler, som sydkoreanerne har vist de senere år Tid: 23. oktober - 30. oktober Sted: Sydkorea Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. juni, 2019

De såkaldt udfordrende og udfordrede unge - hvordan håndterer vi dem? Dette kursus handler om unge, som er de såkaldte udfordrende og udfordrede elever som ikke kun har faglige problemer, men også de unge som er udfordret på det personlige plan og i deres følelsesmæssige og sociale relationer til kammerater og voksne. Kurset består af 2 gange internat den 28. - 30. oktober og den 2. - 4.. december 2019 samt opsamlingsdag den 16. marts 2020. Tid: 28. oktober - 30. oktober Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. september, 2019

Kursus for nye lærere i efterskolen Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra. Programmet er under udarbejdelse, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen. Tid: 25. november kl. 12:00 - 26. november 12:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen

Det synlige køkken - kursus for køkkenledere og forstandere Hvordan arbejder vi bedst med køkkenbudgettet? Hvordan finder vi pengene til forandringer. Og hvordan skaber vi et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø i køkkenet så vi kan klare enhver situation? Tid: 3. december - 4. december Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 4. november, 2019

I skole med Grundtvig Hvad nu, hvis Grundtvig har ret i, at mennesket ikke er et ’hvad’, men et ’hvem’? Og hvad hvis han også har ret i, at fremtiden aldrig helt er til at forudsige og kontrollere? Hvordan skal vi så lave skole? Mød blandt andet Mette Sanggaard Schultz, Keld Skovmand og Peter Bendix Pedersen Tid: 13. september kl. 09:00 - 14. september 14:30 Sted: Askov Højskole, Maltvej 1, 6600 Vejen Arrangør: Grundvigs Forum Tilmeldingsfrist: 10. juni, 2019

Se alle kurser på www.efterskoleforeningen.dk

søger pr. 1/8-2019 en dansklærer med passion for håndbold Lyngs Idrætsefterskole søger en glad, initiativrig, seriøs og dygtig medarbejder. Du skal have læreruddannelsen i dansk eller tilsvarende kvalifikationer, og samtidig vil det være en stor fordel, hvis du brænder for håndbolden. Der vil desuden være mulighed for at blive en del af uddannelsesvejledningen, eller nogle af de mange andre forskellige opgaver, der er på en efterskole. Vi vægter det hele menneske højt, så det er vigtigt, at du har lyst til at være sammen med unge mennesker, og at du i samarbejde med skolens øvrige medarbejdere, kan være med til at skabe en god sammenhæng i elevernes ofte travle hverdag. Stillingen er på fuldtid, og der vil udover undervisningen være behov for, at du kan dække tilsyn i både hverdage og weekender, samt deltage i rejser, ture og arrangementer i løbet af året. Skolen er veludbygget med to haller, kunstgræsbane og gode faciliteter til gymnastikken, samt gode og tidsvarende lokaler til de boglige fag. Lyngs Idrætsefterskole har 136 super søde elever og 27 dygtige og engagerede medarbejdere. Skolen ligger på Thyholm med gode togforbindelser til både Struer og Thisted. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til skolen på tlf.: 97 87 80 05 eller til forstander Søren Toft på tlf.: 20 76 17 46. Din ansøgning sendes til: forstander@l-i-e.dk Ansøgningsfrist den 26. maj 2019 – samtalerne forventes afholdt i uge 22.

BRØRUPHUS EFTERSKOLE SØGER

LÆRER TIL GYMNASTIK OG DANSK Vi søger en energisk og engageret lærer pr. 1. august 2019, der kan undervise i pigegymnastik, fællesgymnastik, dansk - og måske endda engelsk. Du skal brænde for efterskolens alsidige opgaver og livsstil, og du skal have lyst til dele din hverdag med unge mennesker. Stillingen er et barselsvikariat tidsbegrænset til skoleåret 201920 - med mulighed for forlængelse. Stillingen kan være mellem 80-100% afhængig af hvad du kan og vil.

Hos os får du en aktiv og meningsfyldt hverdag med 180 elever og bliver en del af en kærlig og humoristisk flok af 34 kollegaer, der er ambitiøse, positive og udviklingsorienterede. Vi vil noget med hinanden og brænder for et efterskolemiljø, der tilgodeser såvel bredde og fællesskab som det individuelle udviklingspotentiale.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte forstander Andreas Vind på av@broeruphus.dk eller tlf. 8653 8900. Ansøgningen afleveres elektronisk, se mere på www.broeruphus.dk/job Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende, så send den straks dog senest 2. juni.

Ansættelse sker i henhold til “Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”.

Efterskolen · 22. maj 2019

Annoncer

Få robuste elever på 3 timer Jeres elever kan få en særlig oplevelse – et kursus fra Beredskabsforbundet, som gør dem i stand til at passe på sig selv og tage vare på hinanden. Vores frivillige undervisere kommer forbi hos jer og klæder eleverne på til at kunne spille en robust rolle i samfundet.

Gra tis kurs us

elever

for efterskole

Kursusprogram 3 timer 3 døgn uden forsyning

• Alle bliver udfordret på ”hvad nu hvis” og ser hverdagen i et nyt lys. • Efter kurset får alle deltagende elever et kursusbevis til deres CV. 3 timers undervisning ud fra elevernes perspektiv Kurset tager afsæt i de rammer, eleverne oplever i deres hverdag og de kritiske situationer, som kan opstå. Eleverne lærer både at forebygge og handle hurtigt og rigtigt, hvis en kritisk situation opstår. Undervisningen kombineres med små videoer, gruppearbejde, øvelser og åben dialog. På den måde kommer eleverne igennem en række relevante emner, så det er sjovt, realistisk og involverende for alle. Vi kommer forbi, når det passer jer. Hverdag, weekend, formiddag, eftermiddag eller aften.

Brand Evakuering Førstehjælp Apps Terror

SoME Vold

is kursus Arranger et grat det mere trygt til at gøre samfun ed m de en e st sid i Så er I +45 3524 0000

Drugs Alkohol

eredskab.dk

robustborger@b

r/ er.dk/efterskole

www.robustborg

Beredskabsforbundet er organisationen for alle frivillige i det danske redningsberedskab. Frivillige stiller sig til rådighed, når samfundet har brug for hjælp. Vores opgave er at blandt andet, at gøre danskerne mere robuste, så vi alle kan forbygge og tage vare på hinanden, når vores hverdag og samfund bliver udsat.

www.robustborger.dk

Farsø Efterskole søger pædagogisk leder Da Lone har fået nyt job, overtager Søren forstanderjobbet. Vi søger derfor pr. 1. august en viceforstander, som skal fungere som pædagogisk leder, og som i et ligeværdigt samarbejde med Søren udgør skolens ledelse. Medarbejderteamet på Farsø Efterskole brænder for at lave efterskole, med alt hvad efterskolelivet har at byde på - lige fra rejser til rengøring. Undervisningen af unge i læse- og skrivevanskeligheder er for os ligeså meget en hjertesag som en mærkesag. Mindst! Værdigrundlaget på Farsø Efterskole tager udgangspunkt i et kristent livssyn; en aner- kendende tilgang og troen på den enkelte elevs muligheder er afgørende i mødet.

På din to-do-liste kunne der stå:

• Pædagogisk udvikling og sparring • Planlægning, herunder tilrettelæggelse og afvikling af prøver og inspirationsdage • Deltage i udviklingsprojekter på ordblindeområdet • Optagelse af elever og kommunikation ud af huset • Et mindre antal undervisningstimer • Deltagelse i vagter, rejser og andre efterskolearrangementer Farsø Efterskole ligger naturskønt ud til Limfjorden. Vi forestiller os, at du har lyst til at flytte ind i vores dejlige forstanderbolig, hvor du får udsigt over vandet og tre kolleger som naboer.

Vores nye pædagogiske leder har øje for den enkelte, tør at give plads og kan inspirere og motivere. Din menneskelige værktøjskasse indeholder tillid, empati, nærvær, entusiasme, humor og gerne nogle nyskabende og skæve ideer.

Hvis du vil vide mere om Farsø Efterskole og stillingen som pædagogisk leder, er du velkommen til at kontakte forstander Søren Dolmer på tlf. 24639370 / 98636222 eller bestyrelsesfor- mand Flemming Nielsen på tlf. 21413675.

I din faglige værktøjskasse ligger erfaring med efterskoleverdenen, en læreruddannelse eller anden relevant pædagogisk uddannelsesbag- grund, en relevant diplomuddannelse eller mod på at tage en - og ikke mindst lyst til ledelse og udvikling i tæt samarbejde med Søren og skolens øvrige medarbejdere.

Inden du søger, er du meget velkommen til at komme og se skolen, boligen og få en samtale med Søren.

Desuden lægger vi vægt på, at du kan vedken- de dig skolens værdigrundlag.

Første samtalerunde finder sted d. 18. og 19. juni. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist d. 8. juni kl. 12. Din ansøgning skal indsendes via www.f-e.dk: ”Om Farsø Efterskole / Ledige stillinger”.

Farsø Efterskole har 104 elever og 25 medarbejdere. Vi vægter høj faglighed, spændende linjer, valgfag og rejser. Farsø Efterskole har baggrund i de folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer: FDF, KFUM-Spejderne, KFUM og KFUK, samt Y´s Men´s Clubberne i Distrikt Himmerland. Til skolen hører idrætshal, værksted, mindre landbrug og fire medarbejderboliger.

Efterskolen · 22. maj 2019

Annoncer

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

søger en engageret musiklærer og fællessangspianist på fuld tid Som musiklærer på Tommerup Efterskole bliver du en del af et stærkt hold. Sammen med vores anden musiklærer skal du være med til at videreudvikle vores musiklinje. Dit primære fokus i musikundervisningen vil være på sangerne, mens din musikkollega primært arbejder med instrumentalisterne. Tommerup Efterskole råder over et veludstyret musiklokale, indspilningsstudie og ekstra øverum. Vi lægger vægt på, at du har lyst til alt det, der har med musik på en efterskole at gøre. Du bliver en del af en hverdag, hvor musikken, både i fællessang og i skolens liv, har stor betydning. Vi synger sammen flere gange om dagen, og det er derfor også vigtigt, at du er klar til at spille klaver til fællessang. Udover musik skal du gerne kunne undervise i enten dansk eller engelsk, og gerne i tysk. Til stillingen kommer naturligvis alle de andre ting, som hører til efterskolelivet – aftenvagter, weekendtilsyn og andre fælles aktiviteter. Tommerup Efterskole er en almen bred, nutidig og åben skole med et folkekirkekristent livs- og menneskesyn, og vi lægger vægt på, at du kan identificere dig med dette. Det er vigtigt for os, at eleverne har frihed til selv at forme deres tro og holdninger til livet, både når de er enige og uenige. Hvis ovenstående har vakt din nysgerrighed, skal du ikke tøve med at ringe til forstander, Peter Munk Povlsen på 29 28 11 72 og høre nærmere om Tommerup Efterskole. Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Hvis du har lyst til at blive en del af en arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab og højt til loftet så send din ansøgning til post@tommerup-efterskole.dk Ansøgningsfristen er den 31. maj kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 23.

Efterskolen · 22. maj 2019

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor g in d il u b m a e t & action

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen. Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet. Ring og hør nærmere.

Mogens Marquards Vaskerier ApS V/ Morten Marquard Tlf. 3098 1370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614

Billige, skræddersyede studieture til under kr. 2000 Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Kr. 500 - 1000 Berlin | Bus | 3d/2n

Kr. 1000 - 1500 Dublin | Fly | 5d/4n* Budapest | Fly | 5d/4n

665,-

Hamborg | Bus | 3d/2n

795,-

*Afg. fra Billund

1.400,1.498,-

Prag | Bus | 6d/3n 1.295,Amsterdam | Bus | 6d/3n 1.115,-

Bruxelles | Fly | 5d/4n

1.499,-

1.598,1.695,1.695,1.915,1.798,-

Madrid | Fly | 5d/4n München | Bus | 6d/3n Cesky Raj | Bus | 6d/3n Krakow | Fly | 5d/4n Milano | Fly | 5d/4n

Manchester| Fly | 5d/4n Wien | Bus | 6d/3n Sevilla | Fly | 5d/4n Warszawa | Bus | 6d/3n Strasbourg | Bus | 6d/3n

1.782,1.798,1.945,1.575,1.775,-

Kr. 1500 - 2000 Barcelona | Fly | 5d/5n London | Fly | 5d/4n Paris | Fly | 5d/4n Rom | Fly | 5d/4n Edinburgh | Fly | 5d/4n

1.845,1.615,1.695,1.850,1.695,-

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Annoncer

Skolerejser med bus

nnonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nnonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

ar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. Reparation af trafik skader. Udskiftning af ruder. Maling og foliearbejde. Montering og rensning af partikelfilter. Hjælp med finansiering. Evt. services aftale. Eftermontering af sikkerhedsseler. Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted. Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

januar januar2010 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Efterskolen · 22. maj 2019

OPLEVELSER – LÆRING - FÆLLESSKAB

STUDIETURE FOR EFTERSKOLER

Hvad er den gode studietur? Det er et stort ansvar og en krævende opgave at være tovholder på en studietur. Hvor skal man tage hen, hvordan får man engageret eleverne og samtidig sikret et godt fagligt indhold? Hvilke muligheder er der hvor og hvilke regler og krav er der til dig som ansvarlig lærer for turen?

Hent gratis guide til planlægning af turen her: grupperejsebureauet.dk Guide:

Sådan p lanlægg du den er pe studietu rfekte r til lær

eren, de r ska arrange re en stu l die

tur

Med 20 års erfaring i at arrangere studieture tilbyder vi: • Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Troværdighed og fleksibilitet gennem hele planlægningen • Samme rejsekonsulent fra start til slut • Stort fagligt program i alle byer • 24 timers vagttelefon, når I er ude at rejse • Altid konkurrencedygtige priser

Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621 Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

Fjeldvandring ved TrollAktiv

Klatring i Tjekkiet

Kajak i Vrådal

Cykling ved Gardasøen

AKTIVREJSER FOR EFTERSKOLER Skal jeres studietur bestå af sportsaktiviteter og fysiske udfordringer i naturen? På vores aktivrejser til Norge, Spanien, Tjekkiet og Italien foregår aktiviteterne altid med uddannede instruktører, og det er jeres garanti for at alt afvikles på sikker vis. Hør mere på 8020 8870. Eksempel

Troll Aktiv: 4 dage/3 nætter fra kr. 1.998,- Færge Hirtshals - Kristianssand - Bus Troll Aktiv - 3 overnatninger i hytter ved raftingcentret - Fjeldvandring, kanotur & 2 andre valgfri aktiviteter

Erfaren håndtering af både små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

10. klasse på efterskole skal være for alle unge. Morten Østergaard, Radikale Venstre.

10. klasse på efterskole er et rigtig godt tilbud til de unge, det skal vi bevare. Pernille Skipper, Enhedslisten.

Ovenstående er blot nogle få udvalgte citater, som viser god opbakning til efterskolerne. Udtalelserne er hentet fra den rundspøge, vi bragte i Efterskolen nr. 6, der udkom i januar. Mange andre danske toppolitikere gav ved den lejlighed deres klare opbakning til efterskolerne, og til at alle unge skal kunne vælge et 10. skoleår på efterskole. Vi står nu midt i en valgkamp, hvor det er vigtigt at minde politikerne om deres løfter. At holde dem fast på, hvad de vil med efterskolerne. Vi ved at debatten om 10. klasse ligger og ulmer, at der lige nu arbejdes på nye oplæg i det ekspertudvalg, regeringen for

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Dansk Folkeparti er tilhænger af 10. klasse på efterskolerne. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

nylig nedsatte. Det betyder, at 10. klasse inden året er omme atter kan blive et hedt politisk tema med omkvæd om, at flere unge skal vælge erhvervsuddannelse, at 10. klasse skal målrettes unge, der ikke er fagligt parate og så videre. Det er derfor nu, politikerne skal udfordres på deres uddannelsessyn. På hvilken værdi de ser i efterskolerne og 10. klasse. Om de snævert kigger på faglige resultater, eller om de også har blik for, at mange unge socialt og modenhedsmæssigt har behov for et ekstra år, inden de haster videre i en ungdomsuddannelse. Med ønsket om en et godt valg.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Torben Vind Rasmussen

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

præsenterer bagsiden

Spilder du tiden på ustabilt internet? Vidste du, at... ...hver dag logger omkring 15.000 enheder på SkoleIT Netværk? ...du altid kan ringe til SkoleIT for et godt råd eller sparring på en beslutning? ...I med SkoleIT får jeres egen IT-afdeling med stor paratviden og bred erfaring?

åske kender du frustrationen over at stå foran klassen med en video, der hakker, eller en hjemmeside, som loader i en evighed? Klasseværelset er blevet digitalt, men ikke desto mindre oplever fire ud af ti lærere i 0. til 10. klasse ifølge YouGov ustabilt internet som den største barriere for at kunne gennemføre undervisning med digitale læremidler. Internettet skal være din usynlige ven Vores filosofi er, at IT skal være så stabilt og let at bruge, at du slet ikke tænker over, du gør det. En stærk netværksløsning er afgørende for, at I kan inddrage digitale værktøjer og materialer til at skabe en spændende og kreativ undervisning. SkoleIT sørger hver dag for hurtig adgang til internettet på 76 frie skoler. Hos os får I samtidig en handlekraftig og nærværende IT-afdeling, som arbejder for jer året rundt og aldrig er længere væk end et telefonopkald.

Vil du vide mere om SkoleIT Netværk? Læs mere på skoleit.dk/netvaerk eller få en snak med Allan på 4358 4575!

Efterskolen · 22. maj 2019

VINDER AF KAFFEKONKURRENCEN! På sidste bagside udlovede vi 2,5 kilo god kaffe til den, der kunne navngive striben nederst på siden. Vi takker alle som deltog med forslag! Tillykke til Niels Boelsmand fra Efterskolen Ådalen.