Efterskolen nr. 10 2011

efterskolen

No. 10 · 10. februar 2011 · efterskoleforeningen

08

2. sektion med foreningens beretning

bestyrelse og leder i tæt samspil

Foto: Ulrik Samsøe Figen

Det tager tid at udvikle et godt samarbejde, men det giver en stærk skole, lyder erfaringerne fra forstander Erik Mathiesen og bestyrelsesformand Susanne Damborg Sørensen.

03 minister blåstempler

04 navn misbruges

Uden at være godkendt som efterskoler, optræder to tidligere tvindskoler i Undervisningsministeriets institutionsregister.

Efterskolenavnet bruges bl.a. af specialinstitutioner som led i deres markedsføring. Foreningen mener, det skaber forvirring. Undervisningsminister Tina Nedergaard siger det er ok.

tidligere tvindskoler

14 prøver i udvikling

Lærer fortæller om sit møde med synopseprøven, og om hvordan prøven bliver en naturlig del af den daglige undervisning.

02

indhold

08

04 efterskole n No. 10 · 10.

februar 2011

· efterskole

foreninge

n

08

2. sektion med foreningens beretning

bestyrelse i tæt sam og leder spil

03

ministerie blåstem tidligere tvindskoler pler

redaktion

Uden at være godkendt som efterskoler, der to tidligere optrætvindskoler steriets institutionsr i Undervisnin gsminiegister.

04 navn misbru

ges

Efterskolena vnet bruges bl.a. af specialinstitu ner som led i deres markedsføri tiomener, det skaber forvirring. ng. Foreningen ster Tina Nedergaard Undervisnin gsminisiger det er ok.

14 prøver i

Foto: Ulrik

no. 10 februar 2011

Samsøe Figen

Det tager tid at udvikle et godt samarbejde, lyder erfaringerne men fra forstander Susanne Erik Mathiesen det giver en stærk skole, Damborg Sørensen. og bestyrelsesf ormand

udvikling

Lærer fortæller om sit møde prøven, og med synopseom hvordan prøven del af den daglige undervisnin bliver en naturlig g.

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

04

udnyttelse af efterskolenavnet

Institutioner, der ikke er godkendt som efterskoler, markedsfører sig på efterskolernes brand. Helt i orden mener undervisningsminiseren.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout

Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

05

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

global forståelse lige så vigtig som penge

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

Efterskolernes involvering i Danmarks Indsamling handler om mere end sms-stemmer og indsamlede beløb.

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

06

deadline

nyt fra efterskolerne

Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

Nye forstandere, uddannelsesmesse, tur til Tanzania og køb af stort idrætscenter. Der sker meget på efterskolerne – læs mere i efterskolelandskabet.

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udvikling af prøverne Hvordan skaber man ejerskab hos eleverne for deres afsluttende mundtlige prøve? Efterskolelærer fortæller om sine erfaringer.

16

pardans i efterskolen Gennem 30 år har Lisbeth og Ole Mølgaard dannet par arbejdesmæssig og privat.

efterskole n No. 10 · beretnin g

08

udgiver

· 10. februar

2011 · eftersko leforeni

ngen

2. sektion tag ud og gem

formand og forstander i samarbejde

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 43. årgang.

En stærk skole kræver et godt samarbejde mellem bestyrelse og ledelse. Læs hvordan de gør på Efterskolen Helle.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

A V årsmøde i efterskol eforening en skriftlig bere tning nne

11

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

16137 Mediegruppen

efterskolen · no. 10 · februar 2011

14

gode råd til bestyrelsen Se hvordan I får gode bestyrelsesmøder.

indstik

ilsbøll,

mAleri,

ÉscAlier de

trenet

iii, 80 x 60

foreningens beretning Styrelsens beretning bringes som 2. sektion i dette nummer.

nyhed

03

35

20

tidligere tvind-skoler markedsføres på ministeriets hjemmeside af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Skolerne er ikke længere godkendt som efterskoler

T

o tidligere Tvind-efterskoler står fortsat – 14 år efter Tvind mistede statstilskud som efterskoler – side om side med landets 262 andre efterskoler på Undervisningsministeriets hjemmeside. Skolerne optræder i institutionsregistret under efterskoler, selvom ministeriet for længst har trukket deres godkendelser som efterskoler tilbage.

Den internationale efterskole i Helsingør og Den internationale efterskole i Boserup er ganske små institutioner med plads til omkring 15 elever i tilbud, der minder om opholdssteder. Skolerne var tilbage i 1997 del af skolesamvirket Tvind, der gennem en særlov i Folketinget fik frataget statstilskuddet som frie skoler. Alligevel optræder de den dag i dag side om side med de godkendte efterskoler.

De øvrige efterskoler i ministeriets institutionsregister på www.uvm.dk er udelukkende efterskoler, som er godkendt til at få tilskud efter efterskoleloven og dermed også er medlemmer af Efterskoleforeningen. Bladet Efterskolen har forsøgt at få undervisningsminister Tina Nedergaard til at forklare baggrunden for, at de to tidligere Tvindefterskoler fortsat optræder på ministeriets hjemmeside.

I et skriftlig svar til redaktionen undlader Tina Nedergaard dog at svare konkret på, hvilken begrundelse, der er for, at de to tidligere Tvind-efterskoler – som ikke længere er godkendt som efterskoler – optræder i ministeriets institutionsregister under efterskoler. ”Jeg vil dog undersøge muligheden for,

at der i institutionsregistret laves en underkategori for efterskoler, hvoraf det fremgår, om skolen modtager statstilskud”. torben@elsigs.dk

bonus Læs redaktionens spørgsmål og ministerens svar på www.efterskolen.com

studerende får billigt medlemskab ærerstuderende kan fremover blive medlemmer af Efterskoleforeningen til halv pris – hvilket vil sige 125 kr. om året. Medlemskabet indebærer, at de lærerstuderende modtager bladet Efterskolen på deres private adresse, kan deltage i foreningens årsmøde og andre aktiviteter. »Efterskolerne er afhængige af, hvilke lærere vi kan rekruttere og det er både en fordel for skoleformen og de studerende, hvis der er et gensidigt kendskab til hinanden allerede, mens de unge er i gang med uddannelsen,« siger sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen.

Tilbuddet om medlemskab til halv pris kommer til at gælde for alle lærerstuderende.

Fra Efterskoleforeningens side er det et spørgsmål om at investere i den fremtidige arbejdskraft til skoleformen og et ønske om at have en dialog med de studerende. De studerende får mulighed for deltagelse i generalforsamlingen få stemme- og taleret og som modtagere af bladet vil de kunne følge med i debatter og stillingsopslag.

efterskolen · no. 10 · februar 2011

L

04

navneforvirring

efterskolenavnet udnyttes af opholdssteder af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Undervisningsminister Tina Nedergaard afviser at gribe ind over for skoler, der slår sig op på efterskolenavnet uden at være godkendt som efterskoler

A

t det kan gavne rekrutteringen at markedsføre skoler, som står uden for efterskoleloven, under det stærke efterskolebrand, er ikke alene gået op for tidligere Tvind-skoler, der nu driver institutioner, der minder om opholdssteder. Igennem flere år har også autismecentret i Vestsjælland tilbudt sig under navnet Rosenkilde Efterskole og senest er Ørting Efterskole ved Odder ved at etablere sig som et opholdssted under serviceloven. Efterskolenavnet sætter ganske enkelt gode associationer i gang hos potentielle kunder. »Vi ønsker at signalere, at unge med udviklingsforstyrrelser også har brug for at udvikle sig som unge sammen med andre,« siger projektleder Jesper Pind, Ørting Efterskole, om brugen af efterskolenavnet.

Skolen lancerer sig helt bevidst på et tilbud, der lægger sig tæt op ad dagligdagen på en efterskole. Foruden skoleundervisning er der en struktureret fritid med aftenhygge, rengøring og valgfag som musik, foto, medier mv. Ørting Efterskole kan rumme op til 35 elever, hvilket er den formelle årsag til, at skolen ikke er etableret under efterskolelovgivningen, hvor der kræves flere elever for at opnå godkendelse. En anden årsag er det økonomiske tilskud. Det kommer til at koste kommunerne ca. 640.000 kr. om året at sende elever på den nye autisme-efterskole.

efterskolen · no. 10 · februar 2011

Kritisk forening Formanden for Efterskoleforeningen er bekymret over den lemfældige omgang med efterskolenavnet. »Det skaber forvirring om, hvad efterskoletilbuddet indebærer, hvis skoler, der ikke er

Det skaber forvirring om, hvad efterskoletilbuddet indebærer, hvis skoler, der ikke er godkendte, kalder sig for efterskoler. godkendte, kalder sig for efterskoler. Vil man kalde sig efterskole, så forpligter det i min optik til, at man arbejder efter den hensigt, der ligger i lovgivningen og dermed også er godkendt som efterskole,« siger formand Troels Borring.

Det finder han dog ikke megen sympati for hos undervisningsminister Tina Nedergaard. »Jeg er ikke tilhænger af, at betegnelsen efterskole skal være betinget af tilskud fra staten, eller at staten på anden måde skal beslutte, hvad en rigtig efterskole er. Jeg vil heller ikke gøre mig til dommer over, om skoler, der ikke modtager tilskud fra staten, udvander begrebet efterskole,« hedder det i et svar fra Tina Nedergaard.

Efterskolenavnet er ikke beskyttet Ministeren pointerer samtidig at betegnelsen efterskole ikke er retligt beskyttet, hvorfor der ikke er begrænsninger i brugen af efterskolenavnet. »Jeg synes, det er et rigtigt princip, at staten ikke blander sig i mere end højst nødvendigt, og jeg mener ikke, at der er behov for at beskytte efterskolebetegnelsen,« lyder ministerens kommentar. torben@elsigs.dk

bonus Ny efterskole for autister er ikke en efterskole.

Se www.efterskolen.com

Undervisningsminister Tina Nedergaard vil ikke gribe ind over for opholdssteder, der benytter sig af betegnelsen efterskole.

indsamling

05

størst, flest og frem for alt meningsfyldt af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Danmarks indsamling er langt mere end størst indsamlet beløb og flest sms-stemmer, oplever de deltagende efterskoler

S

tørst indsamlet beløb, flest sms-stemmer og mest medieomtale er, set udefra, meget synlige succeskriterier i efterskolernes deltagelse i Danmarks Indsamling. Men set fra forstanderkontoret på skolerne, er der langt flere ting på spil. Øget selvværd, meningsfulde oplevelser, global forståelse og betydningen af solidaritet er blandt de gevinster, forstandere på fire af landets efterskoler fremhæver, når de skal beskrive deres elever udbytte af Danmarks Indsamling.

Specialelever får øget selvværd På Waldemarsbo Efterskole på Sydsjælland, der henvender sig elever med behov for specialundervisning, hæfter forstander Sten Rathje Andersen sig ved, at deltagelsen virker positivt ind hans elevers selvopfattelse. »Det har været en kæmpe succes at deltage i Danmarks Indsamling. Det, at vi kan arbejde med et emne, som mange andre efterskoler også arbejder med, får vores elever til at føle, at de ligner normale unge, og så er det måske ikke så slemt endda. Det giver dem øget selvværd,« fortæller han. »Vores elever har samtidig fået udvidet deres horisont væsentligt i forhold til, at der er folk i verden, der har det helt anderledes end dem selv, og for hvem eksempelvis skolegang ikke er en selvfølge,« siger Sten Rathje Andersen.

Hvad man giver, får man tilbage Også på Faaborgegnens Efterskole på Fyn hæfter forstander Michael Thagaard sig ved andet end kroner og sms-stemmer. »Danmarks Indsamling giver vores elever lejlighed til at opleve, at noget er større end dem selv og fjerner for en stund fokus fra deres egne behov. Samtidig vil vi gerne give dem en oplevelse af, at det man giver, får man tilbage. Og eleverne mærker, at de får en god følelse ved at gøre noget meningsfuldt,« fortæller Michael Thagaard, Faaborgegnens Efterskole samlede cirka 25.000 ind til Danmarks Indsamling under arrangementet "Suppe med kærlighed" og var dermed ikke blandt topscorerne, men det tog eleverne ifølge forstanderen "helt cool". »Det er deres projekt, og de er meget stolte af det beløb, de har samlet ind. Jeg har også snakket med dem om, at beløbet ikke er så vigtigt. Det handler om, at de synes, de gør en forskel, og for 25.000 kroner kan godt 60 familier få vand fra en nyetableret brønd,« siger Michael Thagaard.

Unge søger meningsgivende oplevelser På Skals Efterskole, der med et indsamlet beløb på 180.000 kr. blev skoleformens største indsamler, hæfter forstander Sven Primdal sig også ved lang mere end indsamlingsbeløbet. »Når vi vælger at gå ind i indsamlingen, er det ud fra et ønske om at forberede vores elever på livet, der kommer. Danmarks Indsamling er et projekt med rigtige mennesker

af kød og blod, der giver vores elever mulighed for at opleve betydningen bag ordene; solidaritet og indignation. Eleverne mærker, hvordan omverden reagerer på det, de gør, når de står og pakker poser i Bilka en fredag aften. De oplever, at verden er mangfoldig, og at mennesker har forskellige holdninger til tredje verdenslande og nødhjælp,« fortæller Sven Primdal, der mener, at unge i stigende grad søger meningsgivende oplevelser. »Projektet giver vores unge mulighed for at sætte handling bag deres drømme om at berige andre. På den måde får indsamlingen betydning i et ungt afrikansk barns liv, men også i deres eget liv,« siger Sven Primdal.

bonus

Danmarks indsamling 2011 i tal • 1 .016.042 kr. lød efterskolernes check på til Danmarks Indsamling.

• 891.622 kr. blev indsamlet uden sms-stemmernes bidrag.

• 42 efterskoler deltog i årets ind- samling.

• 33 efterskoler deltog med indsamlingsaktiviteter og -video.

• 9 efterskoler deltog udelukkende med indsamlingsvideo.

efterskolen · no. 10 · februar 2011

Elever får global forståelse Ingstrup Efterskole i Nordjylland deltager i Danmarks Indsamling for tredje år i træk, og indsamlingen er sikret plads i næste skoleårs årsplan. »Vores elever har fået en større global forståelse, fordi vi har arbejdet med indsamlingens formål i samfundsfag og medborger-

skab. Det, at Danmarks Indsamlingen giver mulighed for konkrete aktiviteter, som når udover bøgerne, får nødhjælpsarbejdets formål til at bundfælde sig meget bedre,« fortæller forstander Inger Dueholm.

06

nyt fra efterskolerne

efterskolet e b a k s d n a l Ny forstander på Thorsgaard Efterskole En tidligere lærer vender tilbage som forstander på Thorsgaard Efterskole. Et enigt ansættelsesudvalg bestående af bestyrelsen og medarbejderrepræsentanter har pr. 1. februar 2011 ansat Morten Budde som ny forstander. Morten Budde er 37 år og kommer fra en forstanderstilling på Gødvad Efterskole i Silkeborg. Han har tidligere været ansat på Thorsgaard Efterskole og har derfor en klar ide om, hvad det er for en skole, han nu vender tilbage til. Skolens medarbejdere og bestyrelse ser frem til et godt og udbytterigt samarbejde.

efterskolen · no. 10 · februar 2011

Sydvestjyllands vinder plast-konkurrence Eleverne fra Science-valgholdet på Sydvestjyllands Efterskole I Bramming løb af med sejren i Plastindustriens og Bayers landsdækkende skolekonkurrence "Explore the World of Plastics".

I finalen dystede efterskolens elever med to andre skoleklasser fra Krogårdskolen i Greve og Katrinebjergskolen i Århus. Her viste alle tre klasser ifølge arrangørerne en imponerende viden om plast og en utrolig

kreativitet, men det var klassen fra Sydvestjyllands Efterskole i Bramming, der gjorde størst indtryk på de tre dommere i dommerpanelet. Sydvestjyllands Efterskoles elever kan nu se frem til at tur til Bayer-koncernen i Tyskland, hvor eleverne selv vil få lov til at udvikle et produkt i plast, som fremstilles sidst på dagen.

Tine Kjøller, 42 år, som været ansat i syv år.

Den officielle overdragelse af kasketten sker ved en reception på Waldemarsbo, fredag den 25. februar kl. 13-15.

Ny forstander på Højer Efterskole

For 18 millioner kroner har Efterskolen Øresund købt Borrevejlecentret af DGI, skriver Dagbladet Roskilde.

Efterskolen Øresund planlægger at flytte fra den nuværende skole ved Espergærde i Nordsjælland til Borrevejlecentret mellem Roskilde og Holbæk i sommeren 2012, fortæller forstander Kim Nissen. Men inden da vil efterskolen rive nogle af Borrevejlecentrets bygninger ned, bygge andre om og bygge nyt for i alt 30 millioner kroner. Først skal Lejre Kommune dog vedtage en dispensation for byggeplanerne, og siden skal Miljøcentret i Roskilde også indover projektet.

Højer Efterskole har ansat Kim Pedersen som ny forstander for efterskolen fra den 1. marts 2011. Kim Pedersen afløser Palle Pors, der efter seks år som forstander på skolen, har valgt at søge nye udfordringer.

Kim Pedersen, der oprindeligt er uddannet jurist, kommer fra en stilling som souschef og afdelingsleder på Løgumkloster Kommuneskole. Den nye forstander ankommer med et godt kendskab til efterskolen, da han tidligere har været ansat som lærer på skolen og desuden bor i Højer. »Vi er stolte over, at det er lykkedes at få Kim Pedersen ansat som forstander på skolen, da han besidder de helt rigtige kvalifikationer til at sikre, at skolen er under fortsat udvikling, men hvor der også tages hensyn til skolens stærke traditioner,« siger Jørgen Brun, formand for bestyrelsen, til Ugeavisen Tønder.

Forstanderskifte på Waldemarsbo

Efterskole høster sølv i dragebådsregatta

Waldemarsbo Efterskoles forstander siden 2002, Sten Rathje Andersen, har valgt at stoppe i jobbet som forstander ved udgangen af maj måned for at få mere tid til sin familie, sine mange interesser og sig selv. »I de ni år Sten har beklædt forstanderposten, er der gennemført store forandringer på Waldemarsbo; det være sig indholdsmæssigt, pædagogisk som bygningsmæssigt, og det er en anden og opgraderet efterskole, han med meget god samvittighed kan overdrage til sin efterfølger,« siger bestyrelsesformand Mogens Andersen, der samtidig beklager, at forstanderen har valgt at stoppe.

Som ny forstander har bestyrelsen besluttet at ansætte den nuværende viceforstander,

Lundby Efterskole mellem Næstved og Vordingborg hjembragte en flot sølvmedalje, da et hold elever deltog i en stor indendørs dragebådsregatta i en svømmehal i den østtyske by Rostock.

Dragebådsregatta i en svømmehal foregår ved, at to otte-mandshold sidder i hver ende af en dragebåd med ansigterne mod hinanden. Når starten går, padler deltagerne, indtil de har skubbet modstanderholdets ende ned til målsnoren eller passerer egen målsnor.

For at styre bådene fastgøres et kraftigt reb i begge ender af båden, der fungerer som en bremse, hvis båden er ved at ramme en af bassinets endevægge.

Indendørs dragebådsregatta kræver en

Efterskolen Øresund køber Borrevejlecentret

nyt fra efterskolerne

svømmehal med et 25 meter bassin, en dragebåd, et lydanlæg og seks-otte officials til at sørge for forplejning samt nogle deltagere.

»Mange elever er i valget af uddannelse meget fokuseret på, om det er noget, de gider resten af deres liv. Ved at opleve forældrene, som har været i arbejdslivet i mange år, erfarer eleverne, at den uddannelse, man vælger, kan fører mange forskellige veje hen ude i den virkelige verden. Dette giver et godt indblik i uddannelsessystemet mange muligheder og en inspiration for eleverne til at vælge retning for deres uddannelsesforløb,« fortæller Trine Bjørn Leth, der er afdelingsleder på Balle Musik & Idrætsefterskole.

Alle skolens elever skulle besøge uddannelsesmessen, og deres forældre var også velkomne. Til årets messe havde 40 forældre meldt sig til at bidrage med viden og erfaringer omkring deres erhverv.

Højskole genopstår på Mellerup Fri- og Efterskole.

Teaterkoncert på syv scener Skovbo Efterskole har netop afsluttet den årlige teaterkoncert. Efterskolen, som ligger i Slimminge mellem Køge og Ringsted, har altid arbejdet meget med musik og teater, og det er 15. gang, at skolen opsætter sin egen selvproducerede teaterkoncert.

I to uger har skolen ligget på den anden ende, mens 100 elever og 15 medarbejdere har arbejdet med i fællesskab at skabe et professionelt produkt. Der er blevet arbejdet med musik teater, maleri og multimedie, og resultatet blev en 100 minutter lang teaterkoncert med titlen "Det er ikke min skyld – en refleksion over skyld og ansvar". Forestillingen blev spillet i efterskolens hal på syv scener, og det hele blev bundet sammen af et stort multimedieshow.

Læs mere om Skovbo Efterskoles teaterkoncert på www.efterskolen.com/efterskolelandskabet.

94 år efter, at den oprindelige højskole i Mellerup ved Randers Fjord måtte dreje nøglen om, rejser en kreds af lokale borgere nu igen en højskole på Mellerup Fri- og Efterskole.

Højskolen genopstår fra den 9.- 16. juli 2011 med sommerkurset "Livet, legen og musikken", der henvender sig til familier. Sommerkurset er, ifølge idéhistoriker og kursusleder Hans Henrik Hjermitslev, kun første skridt hen imod at etablere en permanent højskole med lange kurser i Mellerup. Den nye højskole tager tråden op fra den oprindelige grundtvigske folkehøjskole i Mellerup, der blev oprettet af Jens Bek i 1880.

Forstander for Mellerup Fri- og Efterskole Claus Bock ser spændende perspektiver i initiativet:

»Mellerup er en rigtig grundtvigsk skoleby, og det er meget glædeligt, at fri- og efterskolen nu suppleres med en højskole, der kan tiltrække kursister, undervisere og foredrags-

07

holdere, som uden tvivl vil virke som inspiration for skolens lærere og skabe liv i lokalsamfundet. Højskolen kan også indgå som en del af den aktuelle satsning på at gøre området omkring Randers Fjord mere attraktivt.«

Farsø Efterskole rejser til Tanzania En 10. klasse fra Farsø Efterskole er netop vendt hjem fra Tanzania. Det er tredje gang Farsø Efterskole der er en efterskole for unge med læse- og stavevanskeligheder, rejser med elever til Tanzania. Den to uger lange rejse er en del af verdensborgerlinjen på efterskolen, som har som mål at vække de unges interesse for verden ude omkring, få dem til at se de muligheder, de har her i Danmark og giver dem mulighed for at møde med unge fra en anden kultur.

I Tanzania besøgte de 19 elever og tre lærere blandt andet et projekt for gadebørn, et børnehjem og en landbrugs- og håndværkerskole, hvor de fik mulighed for at deltage i undervisningen. Efterskolen deltog også sammen med cirka 20 unge tanzanianere i en lille arbejdslejr, hvor en række bananplantager skulle rengøres. Efterfølgende blev eleverne to og to kørt hjem til de unge, de havde arbejdet sammen med for at være deres private gæster.

Rejsen til Tanzania var planlagt af elever og lærere ved Farsø Efterskole i tæt samarbejde med Danmission i Hellerup og Unitas Rejser.

Rejsen blev finansieret af cykelsponsorløb og af eleverne samt deres forældre.

Eleverne vil hjemvendt fra rejsen holde en række foredrag om deres oplevelser i Tanzania og de overvejelser rejsen har givet anledning til.

Læs en nærmere beskrivelse af Farsø Efterskoles rejse til Tanzania på www.efterskolen.com/efterskolelandskabet.

Uddannelsesmesse på Balle På Balle Musik- & Idrætsefterskole afholdt skolens vejledere for nylig uddannelsesmesse.

Arrangementet foregik i hallen, hvor skolens vejledere havde etableret et cafemiljø og bygget stande op for at ligne en rigtig messe.

Aftenen forløb ved, at forældrene ved hver deres stand fortalte om deres uddannelsesforløb, og det job de arbejder med i dag.

yheder til Korte n sendes kolerne e fra eft rs en@elsigs.dk on redakti

Elever fra Farsø Efterskole besøgte et børnehjem i Tanzania.

efterskolen · no. 10 · februar 2011

r noget ? e d r e k S ole eftersk der n i d å p og bille

08

bestyrelse

sammen, løfter vi bedst af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

efterskolen · no. 10 · februar 2011

Formand og forstander på Efterskolen Helle har brugt timer på udvikle det samarbejde i bestyrelsen, som, de mener, er fundamentet for en stærk skole

D

e taber aldrig bolden, men samarbejder ubesværet om at holde den i luften ved hjælp af dialog, øjenkontakt, smil og tillid til, at den anden løfter sin del af ansvaret for den fælles opgave. Samspillet mellem bestyrelsesformanden og skolelederen hviler tydeligvis på en kollektiv vilje til at samarbejdet omkring deres fælles hjertebarn, Efterskolen Helle. En skole for elever

med dokumenteret behov for specialundervisning beliggende i landsbyen Gjerrild nord for Grenå.

Susanne Damborg Sørensen, 50 år og til daglig ansat som psykolog inden for børneog ungeområdet i Norddjurs Kommune, har siddet i bestyrelsen på Efterskolen Helle siden 2003 og påtog sig i 2007 formandsposten. Erik Mathiesen, 41 år og lærerud-

dannet, har været forstander på Efterskolen Helle siden 2005. Her ansatte Susanne Damborg Sørensen og den øvrige bestyrelse Erik Mathiesen til at styre skolen, der dengang hed Jægergården Efterskole, fri af anmærkninger fra Undervisningsministeriet og et pålæg fra Arbejdstilsynet. »Redningsøvelsen på skolen var en kollektiv indsats, hvor det lykkedes os at

En skolehistorie med anmærkninger fra Undervisningsministeriet og pålæg fra Arbejdstilsynet har motiveret Efterskolen Helles forstander og bestyrelse til at finpudse bestyrelsesarbejdet.

Foto: Ulrik Samsøe Figen

bestyrelse

I Matador kom det nye bestyrelsesmedlem, Skjold Hansen, ind på bankdirektør Varnæs´ kontor og ville blande sig i driften, og det var berettiget.

Erik Mathiesen i samarbejde med bestyrelsen fat på at opbygge en organisation, der skulle ruste skolen til fremtiden.

Forretningsudvalg på forkanten »Vi startede med at udvikle en forretningsorden, der med udgangspunkt i lovgivning og bekendtgørelser samt skolens værdigrundlag og vedtægter beskriver bestyrelsens opgaver. Forretningsordenen sætter formalia på plads i forhold til for eksempel rettidige indkaldelse og indeholder et årshjul, der er med til at strukturere bestyrelsens opgaver og ansvar. Det er blandt andet lagt ind i årshjulet, at årsregnskabet skal godkendes af bestyrelsen i årets første kvartal, så vi kan fremlægge det på den årlige generalforsamling og sende det til Undervisningsministeriet inden 1. maj,« beskriver Erik Mathiesen.

Forud for hvert bestyrelsesmøde samles et forretningsudvalg bestående af formand, næstformand og forstander for at udarbejde dagsorden og bilag, fortæller Susanne Damborg Sørensen. »Vi lægger meget vægt på, at der er en rigtig god dialog forud for bestyrelsesmøderne.

Derfor forbereder vi punkterne i forretningsudvalget ved at drøfte dem godt igennem. Vi drøfter formuleringen af punkterne til dagsordenen, så det klart fremgår, hvad punkterne indeholder og sørger for at de relevante bilag til punkterne kommer med dagsordenen ud. Dengang vi uarbejdede forretningsordenen diskuterede vi fordele og ulemper ved et forretningsudvalg, blandt andet faren for at forretningsudvalget skulle udvikle sig til en minibestyrelse. Så den faldgrube er vi meget opmærksomme på at undgå,« siger Susanne Damborg Sørensen.

Stærk bestyrelse og stærk skoleleder Tilsynssagen fra Undervisningsministeriet og Arbejdstilsynets pålæg har sat sig spor på Efterskolen Helle, blandt andet i form af en særlig opmærksomhed på balancen mellem bestyrelse og skoleledelse.

»Vi har betalt dyre lærepenge her på skolen.

Det kan ikke nytte noget, at vi lægger det hele over til lederen,« siger Susanne Damborg Sørensen og bakkes op af Erik Mathiesen. »Vi er meget opmærksomme på, at der er en god balance mellem en stærk bestyrelse og en stærk forstander, der lever op til sit ansvar og skaber plads til den dygtige medarbejderstab. Hvis bestyrelsen blindt overlader al ledelse til forstanderen, opstår der en sløvhed i bestyrelsen. Omvendt vil en meget stærk bestyrelse gøre det svært for forstanderen at lede skolen. En stærk bestyrelse og en stærk skoleleder, giver en stærk skole,« mener Erik Mathiesen, som derfor glæder sig over, at skolens bestyrelse ikke sidder og søber i kaffe og brød, men er bevidst om dens ansvar, interesserer sig for drift, økonomi og pædagogik samt møder op til arrangementer på skolen.

Fingrene væk fra den daglige ledelse Susanne Damborg Sørensen er meget bevidst om, hvad der ligger indenfor forstanderens ansvarsområde og udenfor bestyrelsens. »Vi skal som bestyrelse ikke blande os i den daglige ledelse. Bliver jeg helt undtagelsesvist ringet op af en utilfreds forælder, lytter jeg og gør, hvad jeg kan for at bringe dialogen mellem forælderen og forstanderen på banen igen. Jeg skal som formand ikke handle i forhold til enkelte elever, forældre eller medarbejdere. Jeg skal derimod være med til at understøtte tilliden til, at det ligger godt hos forstanderen,« siger Susanne Damborg Sørensen.

Erik Mathiesen sørger for løbende at orientere formanden om problematiske situationer på skolen. Han kan ikke mindes, at bestyrelsen har forsøgt at diktere, hvordan han skulle gøre tingene. Et forhold han sætter pris på. Samtidig håber han dog, at bestyrelsen besidder modet i til at blande sig om nødvendigt.

Bestyrelser behøver en Skjold Hansen »I Matador kom det nye bestyrelsesmedlem, Skjold Hansen, ind på bankdirektør Varnæs´ kontor og ville blande sig i driften, og det var berettiget. Hvis bestyrelsen

efterskolen · no. 10 · februar 2011

samarbejde os ud af problemerne med ministerium og arbejdstilsyn,« fortæller Erik Mathiesen med henvisning til den proces, der siden har flyttet efterskolen fra en forankring i en verden af socialpædagogiske institutioner til en skole med en tydelig specialpædagogisk profil, der kan stå mål med folkeskolens undervisning.

Da de største hurdler var forceret, tog

09

bestyrelse

Fotos: Ulrik Samsøe Figen

10

efterskolen · no. 10 · februar 2011

ser en ubalance i skolens drift, bliver det deres opgave at tage over. Heldigvis har Susanne noget Skjold-Hansen i sig, og jeg er sikker på, at hun vil gribe ind, hvis hun for eksempel oplever, at skolen svigter sin opgave over for de unge mennesker,« siger Erik Mathiesen, der mener, at skolen med den nuværende organisation er godt gearet til at tackle problemer. »I forretningsudvalget har vi mange snakke, hvor Susanne og vores næstformand Allan Dantoft interesserer sig for grundlaget for mine beslutninger men samtidig respekterer dem. Derigennem finder vi ind til hinanden i dialog, og det fundament kan vi bruge den dag, der opstår problemer,« siger Erik Mathiesen.

Modet til at tage potentielt konfliktstof op skal ifølge Susanne Damborg Sørensen være tilstede i en efterskolebestyrelse. »Vi skal ikke først træde i karakter, hvis noget udvikler sig i en forkert eller uansvarlig retning. Igennem samarbejdet med forstanderen, ved en årlig fælles pædagogisk dag med ledelse og medarbejdere, ved at deltage i arrangementer på skolen og ved at tage med til Efterskoleforeningens årsmøde og kurser, kender vi vores opgaver og ansvar og følger med i udviklingen på Helle. Vi går også på banen i drøftelser, der ind imellem kan rumme potentielt konfliktstof. Min klare holdning som formand er, at vi igennem dialogen, præget af gensidig respekt, lydhørhed og åbenhed, når længst,« siger hun.

Mødeforum uden forstander Susanne Damborg Sørensen har en gang inviteret bestyrelsen til hjem et kaminmøde uden skoleleder og medarbejderrepræsentanter. Et mødeforum hun og den øvrige bestyrelse overvejer at lægge ind i årshjulet som fast praksis. »Mødet er godt at tage temperaturen på samarbejdet i bestyrelsen. Vi evaluerer bestyrelsens arbejde, de udsendte dagsordner, mødernes afvikling, informationsniveauet,

Vi har betalt dyre lærepenge her på skolen. Det kan ikke nytte, at vi lægger det hele over til lederen.

inddragelse, uddelegering af opgaver og ansvar, kommunikationen og tilfredsheden med formanden. Vi snakker ikke om forstander og medarbejdere på kaminmøder. Det hører ganske enkelt ikke til der.

Hører vi spørgsmål, undren eller frustration i forhold til forstanderen, så drøfter vi det med forstanderen,« siger Susanne Damborg Sørensen.

Og kaminmøderne foregår med Erik Mathiesens fulde opbakning. »Som forstander er jeg inviteret med til de fleste bestyrelsesmøder, men jeg ser det som en styrke for skolen, at bestyrelsen er et selvstændigt organ. Der er ikke noget odiøst i, at den træder sammen for sig selv,« siger han.

Vidende og kompetent bestyrelse Bestyrelsen på Efterskolen Helle har været stabil igennem nogle år. Når potentielle bestyrelsesmedlemmer skal hverves i skolekredsen og nye medlemmer bydes indenfor, lægger bestyrelsen et grundigt forarbejde i det. Blandt andet for at kunne sammensætte en bestyrelse, der kompetencemæssigt spænder bredt og kan indgå i et ligeværdigt samarbejde.

Skolen forbereder grundigt potentielle bestyrelsesmedlemmer på, hvad der ligger i arbejdet. Og nye bestyrelsesmedlemmer modtager en velkomstmappe, der indeholder et hæfte om bestyrelsens ansvar og pligter, skolens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden, referater af det sidste års bestyrelsesmøder og et velkomstbrev.

»Det er vigtigt at føle sig velkommen, og samtidig er mappen et signal om, at man som bestyrelsesmedlem skal vide noget om skolens elevgrundlag og værdigrundlag. Det er jo hele bestyrelsen, der har et ansvar for at forholde sig til, hvor vi er på vej hen og stille spørgsmål,« siger Susanne Damborg Sørensen. »Jeg tror ikke, at nogen i bestyrelsen er i tvivl om, at Susanne synes, det er vigtigt, at de er inde i tingene. Men hun gør det på en åben og inviterende måde,« kommenterer Erik Mathiesen.

Et godt samarbejde giver tryghed og kvalitet Forstanderen på Efterskolen Helle er sikker på, at skolen med dens nuværende organisation ikke risikerer at komme ud i en situation med nye ministerielle pålæg. Tværtimod oplever han, at det gode og åbne samarbejde mellem skolens ledelse og bestyrelsen til stadighed styrker skolen. »Et godt samarbejde mellem skoleledelse og bestyrelse, at hele ledelsen er stærk, giver tryghed hele vejen ned igennem skolen. Hvis et eller andet kniber, hvis jeg for eksempel bliver syg, ved medarbejderne, at vi har en kompetent og handlekraftig bestyrelse, der vil træffe de bedste valg for skolen. De refleksioner, som samarbejdet afføder, giver samtidig en bevidsthed om, hvad vi er gode til, og det er til stor gavn for vores elever,« siger Erik Mathiesen. lisbeth@elsigs.dk

10

bonus

gode råd til bestyrelsen af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

En af landets førende eksperter inden for bestyrelsesarbejde, Jørgen Ulrik Jensen, viser vejen til det vellykkede bestyrelsessamarbejde 1. Forretningsorden er et must Har den bestyrelse, du sidder i, ikke allerede en forretningsorden, så gå straks i gang med arbejdet. En forretningsorden er en aftale for, hvordan bestyrelsen vil køre samarbejdet og kan blandt andet indeholde retningslinjer for udarbejdelse af dagsorden, tavshedspligt, habilitetsspørgsmål, antal møder med videre. Bestyrelser skal passe på ikke at tage for givet, at alle nye medlemmer er bekendte med håndtering af for eksempel tavshedspligt og habilitetsspørgsmål. Den slags tager bestyrelsen hånd om med en forretningsorden.

2. Nå hele vejen rundt med et årshjul Et årshjul for mødeafvikling, hvor tilbagevendende punkter som budgetgennemgang, godkendelse af årsrapporter, evaluering af strategier og handlingsplaner, evaluering af bestyrelsessamarbejdet med videre er sat i kalenderen, sikrer, at bestyrelsen når omkring årets opgaver. Et årshjul sikrer sikrer også, at det enkelte møde ikke står alene, men hele tiden bygger oven på de forrige 3. Dagsorden skal sikre fremdrift Bagudrettede emner omkring skolens drift har det med at tage over på bestyrelsesmøder. Dagsordenen kan sikre fremdrift ved at skubbe bagudrettede punkter som "orientering" ned i dagsordenen og hive de fremadrettede punkter op. Brug også dagsordenen til at markere, hvilke punkter der skal munde ud i en beslutning, og hvilke punkter der har selve drøftelsen som mål.

4. Styr tiden Bestyrelsesmøder skal være effektive, holde tempo og have en vis intensitet. Derfor bør mødernes længde ikke overskride tre timer.

Det er vigtigt, at mødelederen har en holdning til, hvor megen tid de enkelte punkter må optage af mødet. Start med at ridse de tidsmæssige rammer op, så hele bestyrelsen ved, hvorfor mødelederen på et tidspunkt begynder at henstille til korte indlæg.

5. Sørg for, at alle kommer til orde Mødelederen skal skabe rammerne for en åben dialog, hvor medlemmerne føler sig ansporet til at deltage, og alle kommer til orde. Ved store beslutninger bør mødelederen afslutningsvist sikre medlemmernes aktive commitment til beslutningen ved at tage en runde og bede de enkelte medlemmer udtrykke deres holdning til sagen.

6. Følg op på principper Tag skolens principper og værdier op til vurdering en gang årligt. Bed om informationer og historik, som viser, om skolen har levet op til princippet. Hvis det ikke er tilfældet, efterspørg da en orientering om, hvordan ledelsen fremadrettet vil sikre, at princippet føres ud i livet.

7. Hav armslængde Bestyrelsen er ikke sat i verden for at følge lederen i et og alt, men for at give sparring, udvikle og støtte og også se til, at lederen agerer i organisationen og interessenternes interesse. Derfor bør bestyrelsen have en armslængde til skolens ledelse samt de nødvendige kompetencer, så den er i stand til at træffe beslutninger på tværs af lederens anbefaling om nødvendigt. En armslængde og en kompetence som for eksempel bestyrelserne i Roskilde Bank og Fionia Bank ikke havde.

8. Evaluer samarbejdet i bestyrelsen Stop op og gennemfør en mundtlig evaluering af samarbejdet i bestyrelsen en gang årligt. Hvert andet eller tredje år er det desuden en god ide at supplere med en mere tilbundsgående evaluering, hvor medlemmerne giver feedback i et spørgeskema eller inviterer en ekstern konsulent til at stå for evalueringen.

9. Vær bevidst om bestyrelsens funktioner Bestyrelsen har grundlæggende seks funktioner: a) overvågning i forhold til signaler fra omgivelserne vedrørende økonomi, lovgivning og elevpræferencer med videre, b) ansvar for udvikling og strategier, c) ledelsessikring både gennem rekruttering af den for organisationen rigtige leder og løbende sparring og coaching af denne, d) kontrolfunktion i forhold til overholdelse af lovgivning, sikring af penge i kassen og skolens regnskab, e) ambassadør og kontaktperson for skolen udadtil i strategiske anliggende og f) træffe økonomiske beslutninger omkring skolebyggeri, større markedsføringsaktiviteter og andre tiltag, der rækker udover den normale drift.

Jørgen Ulrik Jensen er cand.merc. og en af landets førende eksperter inden for bestyrelsesarbejde og udvikling af styrings- og ledelsesstrukturer i især foreninger og selvejende institutioner.

Jørgen Ulrik Jensen er partner og direktør i konsulentfirmaet Pluss Leadership og har blandt andet udviklet Efterskoleforeningens kursus målrettet nye bestyrelsesmedlemmer.

efterskolen · no. 10 · februar 2011

10. Sørg for en bred besætning Søg at bemande bestyrelsen med personer med de rigtige kompetence og prøv at sikre tilstedeværelse af forskellig alder, erhverv, køn og geografi, da en mangfoldighed af kompetencer er nødvendig for at udfylde bestyrelsens funktioner.

12

stort&småt

r e t r a frikv festival

ke r . Vol Foto

Q ua

ndt

12

Spot på skoleudsmykning "Hvordan ser jeres skole ud i dag? er den ny eller gammel, slidt eller velholdt, lys eller mørk?

Hvordan lugter den? Hvordan lyder den? Hvad gør den ved jer? På nogle skoler bliver man helt træt alene af at overveje den slags spørgsmål.

Andre steder vil det være oplivende at gå på opdagelse med alle sanser."

Sådan lyder udgangspunktet i bogen "Verdens smukkeste skole – for evigt", der ser nærmere på skoleudsmykning som æstetisk praksis, og hvordan den udsmykning, mange opfatter som pynt på lagkagen , kan blive en del af en skoles fundament eller bærende konstruktion.

Bogens billeder er hentet fra Norddjurs Friskole. Eleverne på skolen har et særligt forhold til udsmykningen på deres skole. De fleste af dem kan huske mindst ét større udsmykningsprojekt, som de selv har været med i, eller som har fundet sted i deres skoletid. Og værkerne er lavet til at kunne holde for evigt.

"Verdens Smukkeste skole – for evigt" er udgivet af Dansk Center for Undervisningsmiljø i december 2010. Bogen kan downloades gratis som PDF eller bestilles i bogform for 75 kroner på www.dcum.dk

pa.

Euro Afrika. l i t l i l an d v ag et ti ort man d er t øde. s n E vid m lturm En h r om ku e Tea t

lturmøde u k m o r te Tea som ttede land,

pa, det forjæ Han d vil til Euro drikkevand.

En sort man jde og rent be ar Nu et b. lø nn lø tragteligt be flyder med anden et be m r at m fo le e el ili m r sin fam har betalt mme væk fo a ko ik fr at A På til t n. venter ha mand er tage id hv En ed m e. mili errighed og hjælpe sin fa f lutter nysg A . ab r sk ge el forestillin med et rejses skud. Hans ns fuld af over ange som ha m rygsækken så land er lige es e ød sk m an to rik e af D om det ske mand. komden afrikan at om til e dt m nø om ford g, men er ler, samme spro med de mid og taler ikke en at kende nd na hi re læ og munikere ater" ønsker Te de har. ata Morgana "F n res ge vo in ill og grationen Med forest rmødet, inte ltu ku e tt 2Tusind at sæ år til debat. ende livsvilk gana til grundlægg ed Fata Mor d turnerer m in us er hele 2T ov er r at le Te eftersko på folke- og eres un11 uc 20 t od re pr rå n ge efte til forestillin ng ni jde med yt be kn landet. I til gger op til ar iale, som læ er at sm ng dervisni i skoleregi. dk reprocesser ater2tusind. æstetiske læ ion: w w w.te at rm fo in e er For nærm

13

A rkivfo

to : Han

p ne Loo

stort&småt

Tjek dit lære middel Understøtter elevbogens la yout og indhol Er der god pr d hinanden? ogression i bo gens opgaver? siden w w w.la På hjemmeeremiddeltjek .dk kan lærere vurdere og sa få hjælp til at mmenligne de t læremiddel, over vejer at an de br uger eller vende.

I læremiddeltj ek vurderes na vngivne lærem inden for de fo idler rskellige fago mråder ud fra parametre: Le seks centrale gitimitet, tilgæ ngelighed, pr differentiering, ogression, lærerstøtte og sammenhæng gerne vises fø . Vurderinrst i en synlig , målbar bedø læremidlet in mmelse, hvor den for de en kelte paramet op til fem udfy re kan score ldte cirkler – og derefter i en kv bedømmelse alitativ med en karakt eristik af det middel. enkelte lære Læremiddeltj ek findes i to varianter dels gennemførte som tjek, der vurd erer og samm læremidler in enligner fem den for samm e område dels skabelon, så m som en tom an selv kan ge nnemføre tjek ler – eller anve af læremidnde (dele af ) Læremiddeltj som inspiratio ek s systematik n og grundlag for samtale og w w w.laerem ve jledning. iddeltjek.dk er gratis. Hjemm er udviklet i sa esiden marbejde mel lem læremidde folkeskolen.dk l.dk og

Piger opgiver de svære opgaver til matematik-eksamen Piger i 9. og 10. klasse opgiver i højere grad end drenge at løse de vanskeligste opgaver, når de sidder og sveder over problemregningsprøven ved Folkeskolens Afgangseksamen, skriver Undervisere.dk.

I en gennemgang af sidste års afgangseksamener har Undervisningsministeriets matematik-fagkonsulent Klaus Fink haft fokus på kønsforskelle i besvarelsen af problemregningsprøven 2010. »Gennemgangen af 9. klassernes prøver viser, at lidt flere piger end drenge har fået maksimumpoint for deres besvarelse, men også at flest piger helt opgav at løse en del af opgaverne.

“Det viser måske, at flere piger er lidt bedre inde i stoffet end drenge, men at der tilsvarende er flere piger, der tilsyneladende giver op på forhånd,« siger Klaus Fink.

Evalueringen af 10. klasse-prøven viser, at drengene har klaret de fleste opgaver bedre end pigerne, samt at overraskende mange piger for eksempel har givet helt tabt over for opgaverne i statistisk sandsynlighed.

Se årets PEU-hæfte om matematikafgangsprøverne på www.skolestyrelsen.dk under menupunktet ”Skolen”.

rn og unge med ADHD bø på t tæ r gå lm rfi ta en Dokum livet for to børn med et

efterskolen · no. 10 · februar 2011

n om lm, som fortæller historie MP" er en dokumentarfi "Det hedder altså ikk´ DA begge står over for store usynligt handicap. ia og Mathias på 8 år, der Oliv ev leel rsko efte e elig. Men årig er struktureret og oversku Filmen går tæt på den 16fungerer bedst, hvis den der g, rda hve , at hun En HD g.

AD rda sin udfordringer i deres hve for at få så meget styr på by, mens Olivia kæmper og hør le og e sko , ern hus ring te ord flyt e udf Mathias skal båd hvordan de to klarer tning på sin efterskole. Se, psæ tero . tea HD r AD sto e en i hav ke at kan medvir der i forbindelse med det ker, bekymringer og glæ dem fortælle om deres tan n står bag dokumentaren. erse Lars Feldballe Pet nge forMalene Gerd Petersen og og dermed mindske de ma viden om diagnosen ADHD øge er r den en hvo film , d nge me ål nhæ »Vores form bruges i klassesamme e mødes med. Filmen kan rne ung de rate og me e am nen sek bør klas som ælle domme, genkendelse og kan fort får mulighed for at finde HD AD d me elev elte enk ersen ,« siger Malene Gerd Pet n cl@ adhd.dk om hverdagen med ADHD taktperson Camilla Lydikse kon , gen enin -for HD AD m nne ige es køb Filmen kan

14

prøver

prøveformer

i fortsat udvikling af: Lise Stadelund, lærer på Skolerne i Oure

Hvordan implementeres prøveformen i den daglige undervisning?

Kan vi skabe ejerskab hos eleverne for deres afsluttende mundtlige prøve i dansk? Mit møde med synopseprøven blev startskuddet til en anderledes måde at angribe min danskundervisning på

I

mit daglige virke som dansklærer i 9. klasse på Skolerne i Oure fylder de afsluttende prøver rigtig meget i planlægningen og afviklingen af undervisningen. Som efterskolelærer møder jeg oftest en klasse bestående af cirka 20 elever med meget forskellig danskfaglig baggrund. Vi skal sammen bygge videre på deres erfaringer, faglighed og oplevelser med danskfaget. Vi skal nå det fastsatte pensum og samtidig give plads til fordybelse og spontane indfald på baggrund af mødet med nye vinkler og udtryksformer.

Faglig nysgerrighed Da jeg besluttede at benytte prøveform B i skoleåret 06/07 var det med en faglig nysgerrighed som igangsætter. Jeg havde mødt prøveformen som censor i 10. klasse på en nabo-efterskole og set nogle meget interessante og vedkommende tekstoplæg.

Eleverne mødte til prøve med en anden glød og begejstring og havde tydeligvis et ejerskab for teksten og fremlæggelsen. Jeg gik derfra og var overbevist. Denne prøveform skulle udfordres.

efterskolen · no. 10 · februar 2011

Årsplanlægning med afsæt i temaer Jeg påbegyndte min årsplanlægning med det sigte, at jeg ville indkredse nogle temaer, som måske kunne danne grundlag for de fordybelsesområder, eleverne skulle trække det kommende forår.

I stedet for at tænke i genreforløb udarbejdede jeg en række temaer og herunder blev de forskellige genrer og udtryksformer repræsenteret.

Jeg brød op med min vante måde at skabe genrekendskab på, og lod temaerne danne det fælles fundament for tilgangen til analyse og fortolkning. Analysen blev ikke sløjfet, men den faglige samtale var hele tiden holdt op på temaet. Den enkelte genres kendetegn blev bragt i fokus, og forskelle og ligheder mellem udtryk blev sammenlignet.

Dette banede også vejen for at få bragt den perspektiverende del ind i samtalen.

Involvering og evaluering Får at give elevernes indsigt i synopseprøven evaluerede vi ofte et tema ved, at eleverne i grupper eller alene udarbejdede en synopse med de relevante analyse - og fortolkningspunkter samt bud på perspektivering, som de enten afleverede til mig eller fremlagde for resten af gruppen. Vi "legede" så at sige prøve i den daglige undervisning, og eleverne agerede censorer og kom med uddybende spørgsmål. Dette oplevede både eleverne og jeg som en særdeles vellykket evaluering, men det gjorde også arbejdet med de "rigtige" synopser en del nemmere for begge parter.

Vi afsluttede ligeledes et forløb med, at vi i fællesskab kom med bud på mulige

fordybelsesområder til de enkelte temaer.

Dette øgede elevernes bevidsthed om genre, temaer og deres kendskab til udtryksformer, kendetegn og faglige sammenhænge.

Udvikling af fagligt samarbejde Der var en del udfordringer undervejs. Dels skulle jeg se på mine tidligere prøvetekster med nye øjne og turde at smide dem ind i undervisningen eller helt undlade dem. Jeg skulle jo være åben over for elevernes egen tekstvalg, og samtidig gjorde temaplanlægningen, at jeg ikke kunne tænke så meget i de faste genrer.

Jeg samlede lidt sammen undervejs og blev faktisk tvunget ud i et tæt fagligt samarbejde med en del af mine kollegaer, da vi hurtigt erfarede, at vores tekstsamling lynhurtigt voksede, når vi forberedte nye temaer sammen.

Det første forår knoklede vi med at skabe det store tekstmæssige overblik, og det gjorde, at vi allerede kom til at tale om nye temaer og muligheder for det kommende skoleår. Virkelig et spændende fundament for den faglige udvikling og samarbejde på skolen.

Jeg svedte det forår, da eleverne arbejdede med deres synopser. Jeg havde mere eller mindre sluppet styringen og skulle være vejleder og rådgiver, hvilket var den største udfordring. Jeg kunne ikke egenrådigt

Eleverne mødte til prøve med en anden glød og begejstring og havde tydeligvis et ejerskab for teksten og fremlæggelsen.

Lise Stadelund er dansklærer på Skolerne i Oure.

prøver

15

)RUPHOVDPOLQJ

WLN

QGH SUÂĄYHU L PDWHPD

)RONHVNROHQV DIVOXWWH

K

9 Ăƒ U Ăƒ K 2 Ăƒ Ăƒ U Ăƒ K

Tilbu d

U

K * 9 * Ăƒ K %

D E F

Arkivfoto: Hanne Loop

D

Pü Skolerne i Oure afslutter samtlige elever deres 9. klasse i mundtlig dansk med prøveform B. Eleverne udarbejder synopser forud for denne prøveform.

bestemme de tekster og oplÌg, der skulle prøves i. Men jeg kunne samtidig fornemme, at de oplÌg, der blev arbejdet med, for størstedelen var elevernes "egne", og det smittede af pü indsatsten og lysten til at skabe et godt resultat.

Det blev en god oplevelse for langt de fleste elever at gü til prøve. De var forberedte og vidste, hvad der skulle ske. Samtidig var de nødt til at udvise initiativ og engagement fra begyndelsen af prøven. Jeg var meget rolig og afslappet pü prøvedagen. Kunne rette fokus pü den ene elev, der var pü, og følte, at de 20 minutter var godt fyldt ud. Selvfølgelig var der smuttere undervejs. Det kan denne prøveform ikke sikre. Men min erfaring viser, at det for størstedelen ag eleverne er et plus, at de er forberedte.

Ideer og fordybelsesomrĂĽder Mulighederne for temaer og fordybelsesom-

redaktionen@elsigs.dk

&

D F E F D E

F

E

$

Den nye Formelsamling

med plads til egne noter til brug ved folkeskolens afsluttende prøver i matematik.

88 sider med forklarende tegninger.

SĂŚrligt tilbud til alle skoler

Skoler der er medlem af Danmarks MatematiklĂŚrerforening fĂĽr 10 % rabat.

Alle skoler, der har afgivet deres bestilling til skoleĂĽret 2011/2012 inden 11. marts fĂĽr yderligere 10 % rabat.

Bestillinger omfattet af dette tilbud leveres alle ultimo april mĂĽned.

Tegn et skolemedlemskab og fĂĽ rabat pĂĽ alle forlagets udgivelser.

lbud Specialtig senest

llin ved besti at.dk www.dkm ĂĽ p ts r a 11. m abat

%r op til 2018 kr. pr. bog ris normal l.pmoms og levering%. til eksk igere 10 ikke yderl s Der gives iklĂŚrerforeningen Matemat lemmer. med

Forlaget MATEMATIK Postboks 102, 8305 Samsø mat.forlag@dkmat.dk

www.dkmat.dk Tlf. 8659 6022

efterskolen ¡ no. 10 ¡ februar 2011

OplÌg og udvikling Pü Skolerne i Oure afslutter samtlige elever deres 9. klasse i mundtlig dansk med prøveform B. Der er afholdt interne oplÌg for alle skolens dansklÌrere, ogsü skolens 10. klasses lÌrere. Prøveformen er obligatorisk i 10. klasse, og da de fleste efterskoler har 10. klasses elever, er det oplagt, at der indgüs et fagligt samarbejde med synopseprøven som fokus. Vi introducerer ogsü en prøveform, som eleverne støder pü büde i engelsk og tysk. Dermed skaber vi sammenhÌng og prÌsenterer en prøveform, der ikke ligger langt fra de opgaver og den undervisning, eleverne møder igennem deres skolegang.

rĂĽder er mange, og de bedste erfaringer, jeg har gjort, har vĂŚret at kombinere genrer og tema, for eksempel "Livsstil i reklamer". Her er det tydeligt for eleven, hvilke genrer der henvises til, men ogsĂĽ hvor i opgivelserne, der skal hentes perspektivering fra. Med hensyn til reklamer er det lige til for eleven at finde et oplĂŚg, de finder interessant.

I undervisningen er fokus pü de virkemidler der benyttes i büde trykte – og levende reklamer. Symboler, farvesymbolik og fortolkning. Perspektiveringen kan hentes i artikler omkring kropsidealer, mediernes magt eller livsstil og segmenter.

Litteraturhistorisk kan temaer og genrer kombineres, og dermed fĂĽr eleverne mange forskellige vinkler pĂĽ den samme periode, eksempelvis "Det moderne gennembruds kvinder", "Den folkelige realisme i digtningen" og "Det moderne gennembruds malere".

Ligeledes kan et fordybelsesomrüde som "00erne" vinkels pü utallige müder. Eksempelvis "Udtryksformer i 00erne" – et omrüde hvor stort set samtlige genrer kan inddrages, men hvor fokus i perspektiveringen skal holdes pü tendenser indenfor kommunikation, medier og nye samvÌrsformer. Netop samtalen med klassen efter et afsluttet tema skaber mange nuancer og gode ideer til de fÌrdige omrüder.

Jeg kan kun opfordre til, at dansklÌrere nÌste gang, der skal planlÌgge et forløb, et tema eller udvikles ürsplaner, har øje for prøveformens mange muligheder og tÌnker pü mulige fordybelsesomrüder og tekstoplÌg.

VLQ $ FRV $ WDQ $

16

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n n me

pardans i efterskolen af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Igennem 30 år har Lisbet og Ole Mølgaard privat og arbejdsmæssigt trådt dansen i efterskolen, på Bjergsnæsskolen. Men snart skal de indøve nye trin i en verden uden for

efterskolen · no. 10 · februar 2011

F

orestil dig, at du og din partner får mulighed for at leve af det, I gør bedst i fællesskab, planlægge ferier, lave mad, diskutere bøger eller måske vandre i naturen. På en gang forjættende og skræmmende også at køre parløb i arbejdslivet, ikke? Under alle omstændigheder fjernt for langt de fleste par.

Men ikke for Lisbet og Ole Mølgaard.

De har kørt parløb, nej nok snarere danset pardans i 30 år som forstanderpar og samarbejdspartnere på Bjergsnæsskolen ved Viborg. Især mandag aften. Her går de sammen gået den 75 meter lange tur fra forstanderboligen til hallen på efterskolen for at undervise elever i dans. Da gør Lisbet og Ole Mølgaard det, de sammen er rigtig glade for. De danser Lanciers, folkedans og jive, underviser og videregiver deres fælles glæde ved dans og bevægelse til et nyt kuld af unge mennesker – og føler sig privilegerede. »Noget af det bedste er at undervise i dans sammen, fordi vi kender hinanden så godt. Forestil dig at kunne forberede dig ved at holde om hinanden. Hvis vi har haft en konflikt forinden, så har vi stået med en fælles opgave og skulle være aktive sammen. Det har været en god problemløser,« siger Ole Mølgaard smilende.

Fra gymnastikledere til forstanderpar 59-årige Lisbet Mølgaard og 59-årige Ole Mølgaard mødte hinanden på gymnastikholdet, Vejle Amts Repræsentationshold,

for 37 år siden. Inden længe begyndte de at lede gymnastikhold sammen og siden en efterskole, da de i 1981 blev ansat som forstanderpar på den nystartede efterskole, Bjergsnæsskolen ved Viborg. »Det med at stå for noget sammen, det var vi gode til. Vi minder meget om hinanden. Samtidig handler det om respekt, om at man tror på hinanden og tør tro på sig selv,« fortæller Lisbet Mølgaard om samarbejdet og suppleres af sin mand. »Vi har en grundholdning, der er ens, men er også forskellige. Jeg interesser mig for eksempel for kunst, men Lisbet har ført kunsten ud i livet. Omvendt har Lisbet interesse og god sans for økonomi, men skolens økonomi har altid været mit ansvarsområde. Vi deler interesser og supplerer hinanden, men udfører hver vores opgaver. På den måde har vi kunnet give plads til hinanden og har ikke behøvet at konkurrere,« siger Ole Mølgaard, der har haft det administrative og strategiske omkring skolen som ansvarsområde, mens Lisbet Mølgaard har påtaget sig funktionen som skolemor i forhold til elever, køkkenet og indretning. Derudover har hun undervist i billedkunst og gymnastik.

Ligeværdige samarbejdspartnere Parret har altid følt sig som jævnbyrdige samarbejdspartnere i forhold til at løfte opgaven som forstanderpar på Bjergsnæsskolen. Derfor er det kommet bag på dem, når de har mødt mennesker, der kun har

haft øje for Ole Mølgaards part af forstanderfunktionen. »Vi regner hinanden for ligeværdige samarbejdspartnere, og i nogle situationer har det været svært for Lisbet, hvis folk har sagt goddag til mig og ikke henvendt sig til hende. Pludselig har hun stået i skyggen,« fortæller Ole Mølgaard. »Hvis man bliver overset og har arbejdet hårdt, så er det ubehageligt. Alle vil jo gerne manifestere sig. Men jeg er blevet bedre til at tackle det med årene,« siger Lisbet Mølgaard.

I sådanne og andre situationer har parret ofte brugt humor til at skabe en distance til tingene. »Vi har samme humor og har mange gange kunnet se det skægge i det, der er sket, i stedet for at tage det tungt. Ovre på skolen har vi været tvunget til at være alvorlige, men når vi så kom hjem, har vi kunnet vende situationen og le sammen,« fortæller Lisbet Mølgaard.

Efter 22 år som forstanderpar ansatte Bjergsnæsskolen i 2003 en viceforstander.

Lisbet Mølgaard ønskede at blive fri for administrative opgaver, og hendes stillingsbetegnelse ændrede sig efter hendes eget ønske til skolemor og lærer.

Et familieliv midt i efterskolen Familien består udover Lisbet og Ole Mølgaard af deres to børn, Sune på 28 år og Astrid på 26 år. Forstanderparret har derfor altid søgt at skabe tid og rum

portræt

17

Vi deler interesser og supplerer hinanden, men udfører hver vores opgaver. På den måde har vi kunnet give plads til hinanden og har ikke behøvet at konkurrere.

til familien midt i et travlt arbejdsliv på skolen. »Da børnene var små, spiste vi meget ovre på skolen, men vi prøvede også at få skabt et familieliv hjemme. Dengang kunne børnene godt spørge ”Hvorfor blev det så sent?”, når vi kom hjem fra skolen,« fortæller Ole Mølgaard. »Når børnene har spurgt sådan, har vi svaret ærligt. De har derfor kendt til problematikken og forstået, hvorfor vi havde været nødt til at arbejde længe. De har også fået lov til at give deres mening til kende omkring problemet. Det er nok ikke helt tilfældigt, at Sune er blevet politibetjent,« supplerer Lisbet Mølgaard. »Det handler om, at man kan inddrage børnene og give dem plads privat, så de mærker, at vi nok har mange elever, vi skal tage hensyn til, men at de også betyder noget. I dag siger både Sune og Astrid, at de ikke kunne ønske sig en bedre barndom, fordi de kunne komme hjem fra skole, når de havde lyst, og vidste hvor vi var,« siger Ole Mølgaard. »Det betyder så meget, at de føler, de har haft en god barndom,« fastslår Lisbet Mølgaard.

Hvorfor slutte nu?

Til sommer, den 31. juli 2011, forlader Lisbet og Ole Mølgaard deres stillinger som henholdsvis skolemor og lærer samt forstander på Bjergsnæsskolen og samtidig deres bolig på efterskolen igennem tre årtier. Ole Mølgaard vil dog endnu et halvt år have sin gang på efterskolen, da han i stillingen som afdelingsleder også får opgaven at ordne og opbygge skolens historiske arkiv af dokumenter, billeder og video samt digitalisere det hele.

Men hvorfor allerede nu, kunne man med god grund spørge? »Jeg er sikker på, at det er, fordi vi startede tidligt. Vi har været heldige at have 30 år her og 7 år på andre efterskoler. Nu har vi stadig interesse for at prøve noget andet, jeg vil blandt andet rigtig gerne male mere, end jeg hidtil har haft tid til,« fortæller Lisbet Mølgaard, der også glæder sig meget til at få tid til parrets tre børnebørn i alderen to til fire år.

»Det værste ville være, hvis nogen begyndte at sige; ”Er Lisbet og Ole ikke lidt gamle og har været her lidt for længe?”« fastslår hun.

Også Ole Mølgaard synes, tidspunktet er helt rigtigt, ikke kun fra eget men også fra skolens perspektiv. »Vi har et dygtigt personale og en dygtig bestyrelse med en god bredde, der ligger ikke uløste problemer gemt i skabet og skolen kører godt økonomisk. Det betyder meget for os,« fortæller Ole Mølgaard, der er meget bevidst om, at han i sin kommende tidsbegrænsede stilling som afdelingsleder helt er underlagt den nye forstander og derfor ikke vil blande sig i udformningen af den pædagogiske praksis.

Set i bakspejlet er Lisbet og Ole Mølgaard ikke i tvivl om, at de kan anbefale ægtepar at træde dansen som forstanderpar i efterskolen. »De skal vide, at hvis de kan lide det, holder af hinanden, holder ved og holder ud, så er det skønneste at skabe og opbygge noget sammen,« fastslår Lisbet på vegne af ægteparret.

Test:

gtefælle? æ n i d u d r e nd lærer?

Hvor godt ke er skolemor og ikke længere n t tid på, når hu bet bruge mes ).

Ole, hvad vil Lis (og mig rnebørn, børn - Sit galleri, bø

or og lærer? ere er skolem r du ikke læng nå , på der mig også tid æ t gl es g du bruge m børnebørn. Je og rn bø ed Lisbet, hvad vil mmen m være mere sa hjem.

- Jeg vil gerne tet vores nye et dr in få og e al m at til meget

efterskolen · no. 10 · februar 2011

Kriser undervejs Kriser i parforhold og arbejdsliv har også hørt med til famlielivet, og da har Lisbet og Ole Mølgaard til tider syntes, det har været svært med den korte afstand imellem privat- og arbejdsliv. »Den værste tid var, da Ole kom ind i Styrelsen, og jeg udover to mindre børn og et fuldtidsjob som lærer også måtte til at tage svære beslutninger i forhold til elever og forældre, når Ole ikke var der. Det blev et pres, der gav frustrationer,« beskriver Lisbet Mølgaard.

»Det var hårdt nogle gange. Det var ikke sjovt, hvis vi havde uløste problemer, og jeg skulle over på skolen. Så gik jeg derover med stone face, men indvendigt kørte det,« husker Ole Mølgaard.

18

meninger

Læserpanelet mener:

Hvad er bestyrelsens vigtigste rolle i forhold til efterskolen?

Per Steen Hansen, bestyrelsesformand Bernstorffsminde Efterskole Den vigtigste rolle er alt andet lige at tilse og være garant for at love og regler bliver overholdt.

Opgaverne er mangeartede, afhængig af hvilken type bestyrelse, man er en del af: Jeg synes, det er meget vigtigt at være synlig i forhold til ansatte, forældre og elever ved at komme på skolen i dagligdagen og fornemme stemningen på stedet. Ligeledes er det en vigtig funktion at deltage i mange af de arrangementer, der er knyttet til skolen, som gymnastikopvisninger, musical, Efterskolernes Dag, kulturelle arrangementer m.m.

Tæt samarbejde og sparring med ledelsen, diskussion om rammer og mål for økonomien, og udvikling af skolen er spændende elementer i et bestyrelsesmedlems arbejde.

I det hele taget et krævende, alsidigt og ikke mindst et meget givtigt "arbejde".

Jesper Vognsgaard, forstander Ollerup Efterskole – sang og musik Værdigrundlag, skolesyn og armslængde!

En bestyrelse har mange vigtige roller i forhold til driften af en god efterskole. Bestyrelsens roller kan dog antage mange forskellige karakterer – afhængig af de aktuelle udfordringer, som skolen står overfor.

Men den vigtigste rolle er nok at stille de rette spørgsmål til driften og til måden, vi forholder os til skolens værdier (værdigrundlag og skolesyn) og samtidig kunne holde en armslængde til hverdagen på skolen.

For at kunne give den rette sparring er det af stor betydning, at bestyrelsen er godt klædt på, hvilket vil sige, at bestyrelsen sammensættes med relevante ressourcer, er godt informeret om hverdagen og driften gennem en løbende dialog med ledelsen samt besidder et klart og veldefineret bud på, hvorledes skolen skal forvaltes.

Bestyrelsen repræsenterer som bekendt det folkelige bagland, hvorfor det er af stor betydning, at bestyrelsen er sig skolens værdier bevidste. Det er bestemt ikke nogen let opgave at forbinde det folkelige bagland, med de ansattes ønsker og samtidig forholde sig til elevernes (og forældrenes) forventninger til den specifikke skole.

En efterskoles bestyrelse bør endvidere udmærke sig ved – i dialog med skolens ansatte, at opstille nogle kriterier for hvorledes skolens skal udvikle sig. Ja, det at have et perspektiv for en skoles udvikling er måske netop den visionære opgave, der er af allerstørste betydning for at kunne overleve på såvel kort som lang sigt. Selv i gode tider er der et stort behov for at kunne samles om nogle værdier, så vi driver skole med indhold og pædagogisk retning – og ikke bare skole.

Bent Østergaard, bestyrelsesmedlem efterskolen · no. 10 · februar 2011

Bøvling Idrætsefterskole Bestyrelsen har ikke en, men flere vigtige roller: Bestyrelsen skal være bevidst om, at den har den overordnede ledelse af efterskolen, herunder økonomi, – sikre at skolen overholder love og regler, – godkende undervisningsplan, – medvirke til at skabe skolens profil og værdigrundlag, – have visioner for skolens udvikling, – være sparringspartner for skolens forstander og lærer, – være synlig for elever og forældre, – være en del af ansigtet ud ad til og bestyrelsen skal være med til at udvikle. Bestyrelsen skal ikke administrere.

NY CD DEN DANSKE SANg INStRUMENtAL PIANO

2

ING RASMUS SKOV BORR

DEN DANSKE SANg

INStRUMENtAL PIANO

2

PIANISt RASMUS SKOv BORRINg FLERE INStRUMENtALE FORtOLKNINgER AF DANSKE hØjSKOLESANgE Se, nu stiger solen - Linedanser - Gi’ os lyset tilbage - Du danske sommer Septembers himmel er så blå - Hilsen til forårssolen - Hvor du sætter din fod Se, hvilken morgenstund - I skovens dybe, stille ro - og mange flere...

DEN DANSKE SANg - 2007 Debut-cd med instrumentale højskolesange

INSTRUMENTAL PIANO

RASMUS SKOV BORRING

Piano

RASMUS SKOV BORRING

KØB MUSIKKEN PÅ CD ELLER DOWNLOAD www.rasmusskovborring.dk

efterskolen · no. 10 · februar 2011

DEN DANSKE SANG

PIANO - 2010 Egne instrumentale kompositioner Jazz, pop & klassisk forenes i moderne piano

20

pædagogik

efterskolen og tilværelsens uløselige spørgsmål af: Ole Diemer, lærer på specialefterskolen Østergård

Skal det dannelsesmæssige og livsoplysende aspekt lykkes, kræver det, at lærerne er bevidste og afklarede om netop disse sider af skolelivet og ser med friske øjne på meget traditionel skoletænkning

efterskolen · no. 10 · februar 2011

P

igen der sidder over for mig græder højlydt og hjerteskærende. Hun gør ingen forsøg på at tilbageholde sine tårer eller at skjule sit ansigt. Tårerne løber om kap med næsen. Hun har netop fået at vide, hvad hun måske anede, at hendes kæreste ikke vil være kæreste længere. Han kunne ikke få det sagt tydeligt nok til, at hun kunne forstå det, og jeg har netop ageret oversætter. Hendes smerte kan jeg ikke tage fra hende, men jeg kan være til stede, mens hun græder, og om lidt når vi kan tale sammen, kan jeg måske hjælpe med at finde ud af, hvordan hun bærer sin hjertesorg og udholder at skulle mødes med ham, det hele handlede om…

På efterskolen eksperimenterer de unge med kærligheden, og dermed kommer de ofte også til at stifte bekendtskab med hjertesorgen. Kærligheden, både den lykkelige og den ulykkelige hører til tilværelsens store og uudgrundelige mysterier. I vores kultur er den lykkelige eller ulykkelige kærlighed i høj grad svar på spørgsmålet, om vi lykkedes i livet eller ej. Og derfor har det også så stor betydning for de unge. Om vi kan lide den måde kærligheden bliver eksponeret på eller ikke, så er det dog et af de store mysterier i tilværelsen, vi let kan få øje på, og tale med de unge om. Værre er det med en række andre af de store spørgsmål, tilværelsen stiller os, og som der ikke findes enkle eller rigtige svar på. Det er spørgsmål som dem, om det sande og det gode, om det givne liv, og den sikre død, den enkelte og fællesskabet og vores væren som mennesker midt i naturen og det uendelige univers.

Det sande og det gode er forsvundet i enten rigide paroler som ikke rummer skyggen af mangfoldighed og kompleksitet eller i en normpluralisme, som udvander spørgsmålet om værdi til et spørgsmål om synsvinkel.

Vi er fremmedgjorte Fødslen og døden er blevet mere og mere institutionaliserede og udgrænsede. Døden kommer bag på os, de unge har ofte aldrig været tæt på den og lever samtidigt i en

forestilling om egen udødelighed. Sorgen og tabet er gemt væk, og når vi pludselig bliver konfronteret med den, enten i vores eget liv eller i andres, bliver vi skræmte og har ingen kulturel ballast at læne os op ad.

På en lang række områder tilbydes vi ikke muligheden for at etablere erfaringer og overvejelser omkring tilværelsens store spørgsmål.

Vores liv er blevet tømt for den type eksistentielle erfaringer. Vi tilbringer kort tid i en funktionstømt familie, og på næsten alle andre områder er anledningerne til at overveje de store spørgsmål blevet institutionaliseret eller blevet så bearbejdede, at de tilsløres.

De unge eksperimenterer med kærligheden, og dermed kommer de ofte også til at stifte bekendtskab med hjertesorgen.

Ud over at vores liv er blevet begrænset i mulighederne for at forholde os til, hvilke værdier vi mener tjener os bedst i mødet med de store spørgsmål, er de sammenhænge, vi indgår i med andre mennesker også blevet mere flygtige.

Den enkelte indgår ikke bare i en række forskellige fællesskaber i løbet af livet. De unge deltager af og til samtidigt i en række sociale fællesskaber via facebook, mobiltelefon, diverse medier og deres tilstedeværelse.

Ofte fællesskaber hvor værdier og kvaliteter er flygtige eller foranderlige og fællesskaber, hvor selve det at deltage er centralt: Jeg kommunikerer, altså er jeg. Forholdet mellem den enkelte og fællesskabet kan blive flygtigt og diffust.

En ø af kontinuitet Efterskolen kan udgøre en ø af kontinuitet i denne foranderlige verden, og netop derfor har efterskolen en enestående mulighed for at etablere rammer, hvor det bliver muligt for de unge at arbejde med nogle mere blivende værdier i tilværelsen. Hvor de unge i kraft af, at de er fastholdt i det samme forpligtigende fællesskab over tid får mulighed for at fordybe sig i fællesskabets muligheder og værdier.

I en verden, hvor også familielivet kan være opsplittet mellem forskellige fællesskaber kan efterskolen for nogle unge blive det eneste sted, hvor det er muligt at beskæftige sig med disse ting i løbet af deres ungdomsliv.

I det hele taget betyder et efterskoleophold, at de unge tilbydes en mulighed for at forholde sig mere eftertænksomt til en række af tilværelsens store og åbne spørgsmål. Ikke sådan at de unge skal gå rundt og småfilosofere i skolegården, men forstået på den måde at efterskolelivet i sig selv giver anledning til overvejelser om den enkelte og fællesskabet, og at der er mulighed for i efterskolens undervisning og samvær i øvrigt at pege på en række af disse store spørgsmål, der ikke lader sig besvare.

Et praktisk eksempel fra undervisningen kan være et fag som friluftsliv. Her arbejdes med en række forskellige områder, der peger på forskellige af ”de store spørgsmål”: I dette fag, er de centreret omkring vores ”væren i verden” i forhold til naturen og universet.

Andre fag peger hen mod andre store spørgsmål. I et fag som film og mediekundskab vil spørgsmålene i højere grad dreje sig om identitet og forhold omkring begreber som virkelighed og fiktion.

Eksistentielle emner i fagene For at give et praktisk eksempel fra undervisningen er her angivet et eksempel på, hvordan nogle af de underemner, der optræder i et fag som ”friluftsliv” peger ud over det umiddelbare i undervisningen og hen mod nogle mere eksistentielle spørgsmål: Naturformidling: Naturen omkring os.

pædagogik

Hvordan er vi placeret i forhold til naturen?

Er naturen ophav eller omgivelse? Hvordan er naturen blevet til? Hvilken betydning har naturen for os som mennesker?

Udfordring og oplevelse: Havkajak, vandreture, klatring mm. Naturen giver muligheder for oplevelser, der lærer os noget om os selv og, hvem vi er, hver især og sammen. Storslåede naturoplevelser kan få os til at overveje vores placering i universet. Hvad er fællesskab? Hvad er præstation? Hvad er vores muligheder og vores grænser?

Håndværk: Fra natur til kultur. Med udgangspunkt i de materialer naturen stiller til rådighed, skabes materiel kultur ved hjælp af menneskeligt arbejde. Hvad er kultur? Hvad er natur? Hvad er menneskets rolle i forhold til naturen?

I samværet over tid bliver der mulighed for at vende tilbage til overvejelser, eksempler og refleksioner fra gang til gang. I håndværksarbejdet i friluftsliv bearbejder de unge naturmaterialer til materiel kultur, og deltager derved i en proces af eksistentiel eller filosofisk betydning. Det er ikke sikkert at de bliver i stand til at reflektere over det, men det lejrer sig som en fysisk erfaring i kroppen. Og hvis

det er den måde, vi kan filosofere på, med vores målgruppe, ja så er det sådan det må gøres. Der er brug for et sted, hvor der kan arbejdes med værdier, og hvor de spørgsmål, der ikke har noget svar, får lov at blive stillet.

Dannelsen i skolen Både den almindelige og specialefterskolen har en enestående mulighed for at arbejde med en permanens, der er enorm. Vi er som lærere tilstede 24 timer i døgnet i de unges liv. Måske er det den eneste gang de unge oplever at være i en verden i et eller to år, der bæres af de samme værdier 24 timer i døgnet.

Resten af livet vil de kunne skifte mellem forskellige livsarenaer, med forskellige værdisæt. Det dannelsesmæssige og livsoplysende aspekt i efterskoleopholdet er derfor umådeligt stort. Men det kræver en afklaring og bevidstgørelse af netop disse sider af skolelivet, hos den, der arbejder der. Det kræver også at vi kigger med friske øjne på meget traditionel skoletænkning. De dannende og livsoplysende processer finder sted hele tiden, og vil vi være skole 24 timer i døgnet, må vi også vide, hvordan vi arbejder med disse perspektiver i elevernes frie tid. Og det kan have betydning

21

for fordelingen af ressourcerne set ud over døgnet og ugen på mange efterskoler.

Det hænder, at pædagogen eller læreren ikke selv kan rumme den unges følelser og derfor forsøger at løse den problemstilling der bliver lagt for dagen. Ikke for den unges skyld, men for sin egen. Fordi den unges sorg eller tvivl bliver ubærlig. Vi må bestræbe os på at skabe rammer, som svære og modsætningsfyldte følelser, oplevelser og overvejelser kan rummes i, fordi livet ikke altid byder på løsninger.

Det er ikke det samme som, at vi ikke skal forholde os til dem, men vi bliver her, i nogen grad svigtet af vores kultur, der ikke har givet os nogen traditioner eller andre overleverede måder at forholde os til disse spørgsmål på.

Så bliver vi overladt til os selv, hvis der ikke tilfældigvis er et behjertet menneske i nærheden, der kan hjælpe os med at finde en vej til der, hvor de store spørgsmål kan rummes. En sådan hjælp bør efterskolen kunne tilbyde. redaktionen@elsigs.dk

efterskolen · no. 10 · februar 2011

22

foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen efterskoleforeningen

udfordringer i 2011 af: Bent Østergaard, medlem af styrelsen

efterskolen · no. 10 · februar 2011

E

fter et hektisk 2010 hvor efterskolerne stod til en alvorlig økonomisk lussing, og hvor der efterfølgende er opstået en form for usikkerhed blandt forældre om egnen økonomisk formåen, bliver 2011 også et år med store udfordringer.

Det bliver det i styrelsen, sekretariatet og på efterskolerne.

2011 bliver måske det første år i en årrække, hvor elevtallet til efterskolerne ikke stiger. Samtidig med den økonomiske opbremsning/indskrænkning bliver det nødvendigt for skolerne at prioritere benhårdt.

Styrelsen og sekretariatet har taget konsekvensen og fjerner straks ikke strengt nødvendige udgifter, og fremadrettet bør vi gå ind og se på, hvordan den fremtidige konsulentordning skal skrues sammen, for at holde omkostningerne i ro.

Jeg forestiller mig, at skolerne for et grundkontingent kan få rådgivning/vejledning som en gennemsnits efterskole efterspørger, og derudover skal der betales for den opgave, skolen ønsker udført.

Det vil medføre, at konsulenterne målrettet arbejder med de opgaver, skolerne efterspørger, og hele tiden er opmærksom på, hvilke nye tiltag der er behov for.

Konsulenterne skal ud og ”sælge” sig selv. Derved kan vi udnytte den store viden optimalt, som konsulentstaben har.

Politisk skal vi være helt fremme i skoene, når det drejer sig om næste års finanslov. I et valgår kommer der nye politikere på banen, som vi skal være klar til at invitere indenfor på efterskolerne. Økonomiske stramninger Ude på efterskolerne er opgaverne ikke blevet lettere. Efter de økonomiske opstram-

ninger er der behov for, at bestyrelser og ledelser på skolerne bruger tid på at gennemgå budgetter og strategier for at sikre fremtiden.

Hvis skolerne skal fastholde elevtallet, samtidig med at tilskuddet bliver mindre, årgangene bliver mindre og det ikke længere er de traditionelle efterskoleområder der leverer flere elever, men nye byområder der skal opdyrkes, kræver det en ændret indsats.

Vær opmærksom på, at fremtidens elever efterspørger andet end det, der måske har været tradition for.

Der bliver brug for et tæt samarbejde mellem bestyrelse og ledelse på skolerne. I må ruste jer til fremtiden. I skal kende jeres: Styrker, muligheder, svagheder og trusler.

I bør lave en strategi for udviklingen af jeres skole.

Vi har en genial skoleform, som giver eleverne de bedste muligheder for en ungdomsuddannelse. De lærer at tænke selvstændigt, bliver socialt bevidste og får en demokratisk forståelse, der gør dem til gode samfundsborgere.

Det arbejde skal vi fortsætte med at udvikle til gavn for kommende generationer.

kort nyt

23

kort nyt Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskoleforeningen.

valgkampen ramte nyt forslag om forældrestøtte af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

En ændring af forældrestøtten vedtages med snævert flertal.

Oppositionen er imod, fordi forslaget er del af de generelle nedskæringer på uddannelse og efterskoler

D

er er næppe tvivl om, at forældrenes støtte til efterskoleophold ændres fra sommer med bl.a. den nyhed, at støtten til enlige med en ny samlever gives på baggrund af den samlede husstandsindkomst.

Et forslag, som Efterskoleforeningen har foreslået, for at få en mere reel og lige vurdering ud fra ”familiernes” økonomiske formåen.

Men forslaget vedtages formentlig med et smalt flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti. Oppositionen vendte sig nemlig stik imod forslaget ved Folketingets førstebehandling, fordi det er en konsekvens af regeringens genopretningspakke, som samlet betyder store nedskæringer på efterskolerne. »Forslaget er en del af nedskæringspakken, som forringer de uddannelser, vi ellers skal leve af i fremtiden. Det bliver sværere for unge at tage en uddannelse,« sagde Socialdemokraternes ordfører Kim Mortensen.

Han frygter, at nedskæringerne på efterskolerne og ændringerne for de enlige forsørgere kan betyde faldende elevtal på

LÅN TIL

på 50 mio. kr., som anvendes til at bevare niveauet for forældrestøtte til husstandsindkomster på op til 610.000 kr. Indtægter over 610.000 kr. mødes derimod med en gradvis nedsættelse af forældrestøtten.

I Efterskoleforeningen er vurderingen, at ændringerne reelt giver et større provenu end de 50 mio. kr. Formentlig nærmere i størrelsesordnen 75-100 mio. kr. Havde regeringen delt denne opfattelse ville der være flere midler til rådighed for støtte til især de laveste indkomster – nu går den del af midlerne i stedet i statskassen. torben@elsigs.dk

Vi er nødt til i højere grad at målrette samfundets ydelser mod dem, der har behov, og det er netop forslaget om forældrestøtte udtryk for

rer y b e g n e Ud nger i n t s o k m &o

Tjenestemændenes Låneforening H.C. Andersens Boulevard 38 · 1553 København V · Telefon: 33 12 32 28 · e-mail: tjl@tjlaan.dk · website: www.tjlaan.dk

efterskolen · no. 10 · februar 2011

lav rente

efterskolerne. Samme holdning indtog ordførerne fra enhedslisten, SF og radikale.

Den konservative Charlotte Dyremose mente modsat, at alle burde bakke ændringerne op, fordi indførelse af husstandsindkomst som parameter for tildeling af forældrestøtte tager udgangspunkt i den situation barnet kommer fra. »Vi er nødt til fremover i højere grad at målrette samfundets ydelser mod dem, der har behov, og det er netop forslaget om forældrestøtte udtryk for,« sagde Charlotte Dyremose. Ændringen til at vurdere enlige forsørgere på baggrund af husstandsindkomsten ventes ifølge regeringen at give et provenu

24

anmeldelser

skoletasken boganmeldelser

fortællinger faglig læsning Folket styrer

- en grundbog om demokrati Bent Bejder, Per Staarup Søndergaard Turbineforlaget 128 sider, kr. 199, Anmeldt af: Torben Kirkegaard lærer og skolekonsulent

efterskolen · no. 10 · februar 2011

samfundsfag I bogen "Folket styrer" udfoldes en levende fortælling om demokratiets opståen, forankring og udvikling fra det athenske demokrati, hen over grundloven, til folkelige bevægelser, velfærdsstaten, demokrati i skolen mv. I elleve kapitler præsenteres læseren for, hvordan demokratiet har taget form og stadig udvikles, og i sin behandling af de mange demokratiske temaområder kommer forfatterne vidt omkring. Emner som bl.a. velfærdsmodeller, den kolde krig, demokrati i en globaliseret verden, terror, mediebillede, ytringsfrihed og EU bliver der kyndigt taget hånd om. Alt sammen i demokratiets navn.

Bogen indledes med et fint historisk perspektiv, hvormed spørgsmål som hvorfor og hvad er demokrati giver en fælles erfarings- og deltagelsesbane for eleverne. Bogens temaer er indpakket i et lækkert og delikat design med relevante fotos og illustrationer der tilgodeser en bred målgruppe, og samtidig gør den fine sproglige formidling bogen anvendelig for hele grundskolens overbygning.

Indholdsmæssigt er bogen selvsagt et anbefalelsesværdigt bidrag til samfundsfagsundervisningen, men bogen giver også gode muligheder for at arbejde tværfagligt inden for den humanistiske fagrække, og fag som dansk og historie kan med fordel inddrages i formidling af og arbejdet med demokrati, således at demokrati ikke blot bliver et fagligt appendiks i grundskolens læreplan.

I tillæg til bogen er det muligt at downloade lærervejledning og forslag til undervisningen på netsiden ww.turbine.dk. Dette giver et væsentligt bidrag til undervisningen, og centrale spørgsmål og opgaver til bogens varierende temaer og kapitler finder relevant anvendelse.

Erindringer

- Dansk i Dybden Birthe Christensen og Birgitte Therkildsen Gyldendal 32 sider, kr. 89,- ex moms Anmeldt af: Bodil Christensen, seminarielærer, Aalborg Seminarium

dansk ”Jeg sad i skolen sammen med De andre og blev et bygningsværk, far blomstrede umærkeligt over ansigtet, jeg drejede hovedet som ham og kiggede mig omkring, jeg rørte ved hans kæbe i mit underansigt.” – sådan indledes Christina Hesselholdts erindringstekst om sin barndoms skilsmissekvaler. Moderens røde taske, faderens blå kuffer og den nye stedfar Stens slidte lædertaske står som metaforer for pigens syn på sin brudte familie.

Hesselholdt husker sin barndom, hun husker, hvordan hun tænkte, og som voksen reflekterer hun over barnets oplevelser. Her er en erindringstekst, der kan læses med mange danskfaglige mål: Som eksponent for erindringsgenren, som kortprosatekst, som et sprogligt mesterværk i miniformat og som et diskussionsindlæg i en skilsmissedebat. Hesselholdt skriver fremragende. Gode tekster kan læses med flere vinkler, og de seks tekster, man kan læse i denne bog, er særdeles velvalgte til undervisning.

Det er gode tekster, der er korte, eksemplariske og så er de sprogligt en fornøjelse at læse.

Det er en samling uddrag fra forfatternes erindringsbøger, her er Cecil Bødker med ”Bogen”, Christina Hesselholdt med ”Den røde taske” fra ”Hovedstolen”, Hans Otto

Jørgensen skriver om ”Hjertemor slikker fløde” fra ”Hestenes Øjne” og så er der Hanne Vibeke Holst, Kim Fupz Aakeson og Louis Jensen. Forfatterne spænder således kronologisk over tiden fra Cecil Bødker til Kim Fupz. Det er nulevende forfattere, nogle skriver mest til børn og unge, andre skriver ”til alle”.

Biografier og erindringer ”sælger” godt på tidens bogmarked, kombinationen af fiktion og fakta er interessant som genre, og i danskundervisningen kan denne blandingsgenre give anledning til, at eleverne bliver mere opmærksomme på genrekendetegn i alle tekster. Det kan man have glæde af, uanset hvad man læser. Man må vide, hvilken ”slags” tekst, man har i hånden.

Opgaverne til teksterne er struktureret efter den procesorienterede litteraturpædagogiks tre faser: Før du læser, mens du læser, og efter du har læst.

Der er 22 sider med opgaver og baggrundstekst, der er 8 sider med selve teksterne. Som dansklærer tænker jeg til tider, at vi hellere skulle lade eleverne læse mere tekst og få færre opgaver, det kan især gælde, når teksterne har så godt et sprog som disse uddrag har. På den anden side kan man altid glæde sig over opgaver, der kan løses på differentieret vis. Sådan er de fleste opgaver her. Opgaverne er tekstnære, men giver også eleverne mulighed for selv at forsøge sig som skribenter i genren. ”Dansk i dybden” hedder serien; man kan diskutere, om ”Dybde” er en rimelig betegnelse at hæfte på 32 siders undervisningsmateriale, men man kan gå i dybden med de valgte tekster. De vil være fremragende for efterskolens elever, der ofte vil mene, at korte tekster er gode tekster.

anmeldelser

bogomtaler fortællinger

Børnehjemsdreng 1951 - 1961

Steff Eilertsen Forlaget Mellemgaard 114 sider, kr. 248, Anmeldt af: Bodil Christensen, seminarielærer Aalborg Seminarium

bogomtaler

Redskabsgymnastik Henrik Taarsted Jørgensen Systime 225 sider og 175 videoklip 4-årig licens og bog, kr. 345,- inkl. moms IBogen Redskabsgymnastik er et digitalt læremiddel for alle, der underviser i springog redskabsgymnastik. Den trykte udgave af iBogen rummer, ligesom denne, både en teoretisk del og en lang række forslag til praktiske øvelser, lege, springopstillinger og meget mere. Undervejs relateres til relevante undervisningsmål, hvilket kan bidrage til at fremme de didaktiske refleksioner og samtidig lette arbejdsprocessen for underviseren.

Bogens teoretiske del tager i stort omfang udgangspunkt i nyere forskning vedrørende fx undervisning, klasseledelse og motivation samt bidrager med modeller og didaktiske refleksioner.

De redskabsgymnastiske færdigheder bliver beskrevet og vist i forhold til den tekniske udførelse. Det demonstreres, hvordan der kan udøves modtagning, og hvordan færdighederne kan udvikles i sammensætninger og koreografier.

Bogen inddrager som noget ny parkour, en forholdsvis ny bevægelseskultur og giver forslag til, hvordan man kan arbejde med flow, intensitet og kreativitet i parkourundervisningen.

efterskolen · no. 10 · februar 2011

"Giv aldrig tabt, først da er du en slagen mand (…) Husk du blev skabt til dåd i dagens stævne. Den knæs som stod i stridens brand, blev mand!" – Dette citat af Mads Nielsen fra 1879 står som en ledetråd for Steff Eilertsen, der her skriver om sin barndom som børnehjemsdreng i 50’erne.

Steff Eilersen var i femten år forstander for Faarevejle Fri- og Efterskole, men den del af sit liv skriver han ikke om her. Mange andre børnehjemsbørn har skrevet eller fortalt om særdeles traumatiske oplevelser i hårde, hensynsløse og følelseskolde miljøer, men Eilertsen husker sine ti år på Børnehjemmet Kildebjerget som gode og trygge, og her fik han mod på tilværelsens mange udfordringer.

Hr. og fru Tøffner var forstanderpar i hele perioden, og de havde den pædagogiske sans, der kunne give de mere eller mindre forhutlede børneskæbner et godt, rammesat men også selvstændigt liv. Eilertsen skriver udfra sine egne erindringer, og det er et barnesyn, der giver blikket på forstanderpar, hverdagens opgaver, fodboldkampene, byens befolkning og kammeraterne. Man hører ikke noget om de individuelle skæbner, der gav anledning til, at de tyve børn var anbragt

på Kildebjerget. Man hører om de ”fyrtårne”, der mødte netop Steff Eilertsen på de rette tidspunkter. Først og sidst var der klasselæreren fra første klasse, Agnethe Nielsen, som han havde i et halvt år, indtil moderens død betød børnehjemsanbringelse. Agnethe Nielsen fulgte Eilertsen gennem hele livet, hun sendte julegaver, fødselsdagsgaver, besøgte ham på børnehjemmet, skrev breve og fulgte med i opdragelsen. Et forbavsende og beundringsværdigt menneske, hvis liv det sikkert også kunne være interessant at få mere indblik i.

Bogen fortælles i kronologisk orden fra opvæksten som faderløs ”tyskerunge” i nogle husvildebarakker af tvivlsom beboelsesværdi til første uddannelsestrin udenfor Børnehjemmet, nemlig Rønde Højskole.

Man hører om lege og olymiader, læreres fortælleglæde, om cykelture ud i naturen, om broderen Herman, om forstanderparrets opdragelse, om glæden ved at lære noget, om uddannelsen, arbejdsopgaver og om ”kaldet” til at blive lærer.

Det er på ingen måde en spændingsroman, det er en først og sidst en fortælling om et liv, der kunne lykkes på trods af arv og miljø. Et liv, der lykkes, fordi der undervejs var mennesker, der tog sig tid og som gav den kærlighed og omsorg, der ikke på nogen måde var rammesat til en tyskerunge på børnehjem.

Lærerne i hans liv betød noget. ”Det hjælper ikke noget at bede om medvind, hvis du ikke selv har sat sejlene!” sagde Flemming-bogs-forfatteren Gunnar Jørgensen. Eilertsen læste mange Flemmingbøger som dreng, og han noterede sig helt sikkert, at man skulle sætte sejl og gå ud i tilværelsen i tillid til, at vinden på et tidspunkt ville blæse den rette vej.

Biografier og fortællinger om et levet liv har ikke altid en generel læserværdi. Ofte er det netop kun familien, der burde være modtagerne, men her er et interessant blik ind i en opvækst, der kan give grund til eftertanke. Måske er man netop som lærer det menneske, der gør forskellen for et barns livsretning. Måske er det netop den lærer, der fortæller om Napoleons sejre og nederlag, der betyder at man (som Eilertsen) har samtlige fagbøger om Napoleon stående på sin reol.

25

26

kort nyt

kort nyt Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskoleforeningen.

Kunstnere i valgkamp

Tivoli på egen hånd

Kunstnere står bag valg-initiativet Rejseholdet, hvor en række digtere, musikere, skuespillere, sangere m.fl. tilbyder at rejse ud til møder og demonstrationer på bl.a. skoler og uddannelsesinstitutioner. Kunsterne bag rejseholdet har det til fælles, at de ønsker et nyt politisk flertal.

Bag initiativet står vicesanger og tidligere højskolelærer Per Warming. På hjemmesiden www.viselaboratorium.dk kan man under rubrikken Rejseholdet finde en liste over kunstnere, der gerne vil gøre nytte i valgkampen – og dermed være med til at skabe nogle anderledes valgarrangementer.

De sidste par år har efterskolerne haft mulighed for at optræde i Tivoli som led i efterskolernes dag i Tivoli. I år har det ikke været muligt at finde en dato for et tilsvarende arrangement, men efterskolerne bliver ikke snydt for muligheden for at kombinere en tur til hovedstaden med en optræden.

Efterskolerne kan kontakte Tivoli direkte og lave en individuel aftale om et arrangement i løbet af foråret. Et arrangement vil være af 30 minutters optræden på Plænen på hverdage.

Yderligere oplysninger hos Tivolis projektkoordinator Mette Mørup, mm@tivoli.dk eller tlf. 22237326.

Sidste chance for lederkurser til 1/3 af prisen Efterskoleforeningens forstanderuddannelse ”Ledelse af en skole i udvikling” og kurset for lederteam udbydes endnu en gang på kompetenceportalen, hvor der ydes tilskud på 2/3 af den normale kursuspris. Forstanderuddannelsen udbydes én gang i det kommende skoleår. Kurset for lederteam udbydes både i efteråret 2011 og foråret 2012.

I skal dog være hurtigt ude med tilmeldingerne, da tilmeldingen via portalen lukker dog d. 31. marts 2011. Læs mere om kurserne og tilmelding på foreningens hjemmeside: www.efterskoleforeningen.dk. Der er også en række andre kurser for lærere på de frie skoler på kompetenceportalen.

Få 20.000 kr. til uddannelse Der ligger gode penge og venter på efterskoler, som sender medarbejdere på efteruddannelse. Statens center for kompetence- og kvalitetsudvikling (SCKK) kan nemlig søges om tilskud til almen voksenundervisning, AMU, HF-enkelt fag samt til uddannelser på akademi-, diplom- og masterniveau.

Der kan ydes 20.000 kr. i tilskud til en hel uddannelse og 10.000 kr. til enkeltfag eller moduler. Der er ansøgningsfrist 1. marts.

Tilskuddet kan bl.a. bruges til ”Praktiklæreruddannelsen for lærere i de frie skoler”, som udbydes af UC-Sjælland. Læs mere om tilskud på www.sckk.dk/content/stipendieordning-clopus-maalgruppe

Tommerup Efterskole, lærervikar ANSØGNINGSFRIST: 8. MARTS 2011 Vikarstilling på fuld tid med start 1. august 2011.

En af vore dygtige lærere skal på barselsorlov i foråret 2011, og derfor kommer vi (110 elever og 23 kolleger) til at mangle medspiller i det kommende skoleår. Vi lægger stor vægt på, at du kan identificere dig med skolens kristne værdigrundlag og ser meget gerne, at du er energisk og besidder en vis portion ungdommelig vildskab.

Vi skal først og fremmest have dækket fagene dansk og teater. Hertil kommer naturligvis alle de andre ting, som hører til efterskolelivet – aftenvagter, weekendtilsyn og andre fælles aktiviteter.

Tommerup Efterskole er en BRED efterskole, hvor vi lægger vægt på ”lyst til livet – mod til mening”, seriøsitet i undervisningen, fællesskab og fælles-skrål. Læs mere om dette og meget andet på skolens hjemmeside.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

efterskolen · no. 10 · februar 2011

Yderligere oplysninger om stillingen, og evt. aftale om besøg på skolen kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Jakob Carl Christensen, på telefon 30 13 17 14.

Send din ansøgning til: jcc@tommerup-efterskole.dk – eller på gammeldags papir til

Tommerup Efterskole Sortebrovej 17 5690 Tommerup Ansøgningsfrist den 8. marts 2011 Samtaler forventes afholdt i uge 12

annoncer

27

Ung musik/dramaefterskole med stærke rødder søger FORSTANDER Vores nuværende forstander har valgt at søge nye udfordringer efter 10 gode år hos os.

Vi søger derfor en ny forstander, der sammen med engagerede medarbejdere kan udvikle Vester Thorup Efterskole, så vi fortsat kan lave en af landets bedste musik- og dramaefterskoler.

Fællesskab, arbejdsglæde og livskvalitet er brændstoffet i en hverdag med lige vægt på undervisning i musik, drama og boglige fag på højt niveau.

Læs meget mere om efterskolen og jobbet: vesterthorup.dk/job Ansøgningsfrist: 3. marts 2011 Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Lønnen aftales i intervallet kr. 420.721-493.201 (april 2010).

VESTER THORUP EFTERSKOLE Thorup Strandvej 14 9690 Fjerritslev kontor@vesterthorup.dk Tlf. 98 22 57 33

Bjerget Efterskole søger tre lærere, hvoraf den ene er en barselsvikar. Ansættelserne sker pr. 1. august 2011 Brænder du for efterskolelivet – og kan du lide at arbejde med unge mennesker?

Vi kan tilbyde dig et samarbejde med en dygtig og engageret medarbejderflok.

Bjerget Efterskole er en mindre efterskole med godt 70 elever.

Med åbenhed, tillid og livsglæde i centrum ønsker vi at skabe en nutidig skole med udgangspunkt i det kristne menneske- og livssyn.

Skolen har baggrund i KFUM- og KFUK-organisationerne, FDF og IM. Vi forventer, at du kan undervise i nogle af følgende fag: • Dansk • Historie, geografi, samfundsfag • Matematik • Kristendom • Fysik/kemi • Kor, musik, soloundervisning • Kor • Billedkunst, teater, drama • Idræt, volleyball, badminton Andre fag kan også komme på tale.

Skolen ligger i et naturskønt område med let adgang til både hav og fjord. – Vi kan tilbyde lejebolig.

Ansøgningen stiles til: Birgit og Peter Gundersen

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og L.C.

Bjerget Efterskole Kærupvej 9 7741 Frøstrup 97 99 13 55 www.bjerget.dk

Ansøgningsfrist: Onsdag den 9. marts 2011

BJERGET EFTERSKOLE

Kærupvej 9 · 7741 Frøstrup · 97 99 13 55 · kontor@bjerget.dk

Efterskolen udsendes i ekstra stort oplag til landets lærerseminarier her i foråret. Derfor er det særligt attraktivt at indrykke stillingsannoncer i disse numre: Nr. 13 – udkommer 31/3, deadline 18/3 Nr. 14 – udkommer 14/4, deadline 1/4 Se priser og formater på www.efterskolen.com Bestil din annonce hos Vibe Fangel i Efterskoleforeningens Sekretariat.

Tlf. 33179586 – annonce@efterskole.dk eller hos annoncekonsulent Allan Christensen.

Tlf. 86280315 – ac@ac-annoncer.dk

efterskolen · no. 10 · februar 2011

Ring efter yderligere oplysninger eller aflæg os et besøg.

Få kontakt med de nye lærere

28

jobannoncer

Waldemarsbo Efterskole søger ny

viceforstander

Efter 18 år ved roret, har vores nuværende skoleleder valgt at gå på pension. Derfor søger vi en ny leder. Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du som leder, i samarbejde med bestyrelse og medarbejdere, har stor indflydelse på skolens udvikling.

med tiltrædelse pr. 1. juni 2011

Det er givende, men også krævende at være ansat på Rathlouskolen. Skolen har store forventninger – og stiller store krav – til alle medarbejdere. Det er vigtigt, at man kan stå inde for det, man gør.

Der er tale om en stilling i et ledelsesteam bestående af forstander og viceforstander.

Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for unge med særlige behov beliggende i Fakse Ladeplads.

Linjer: Dyr & Natur, Medie/ billedsprog, Idræt, Gartneri/ Grøn Service, Teater, Køkken, Håndværk/ friluftsliv.

Vi udbyder endvidere STU (den 3-årige ungdomsuddannelse).

Vi har fokus på den enkelte elev, kost & motion, faglighed, tryghed og god tone.

Vi søger en engageret viceforstander, som: • Brænder for elevgruppen • Kan handle værdibaseret • Har let til smil og latter • Kan kommunikere i skrift og tale • Er visionær, nytænkende og motiverende • Har bredt kendskab til og interesse for de frie skoler • Trives med ledelsesmæssige udfordringer i et team, der stiller krav til faglighed og overblik.

• Har forståelse for elevgruppens forskellige problemstillinger og har lyst til at arbejde med de unges faglige, personlige og sociale udvikling.

• Har en relevant faglig uddannelse. Minimum seminarieniveau • Besidder økonomisk indsigt og relevante IT - færdigheder Løn i henhold til overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Aflønningsinterval: 30.691,29 - 36.512,80 kr. pr. måned. efterskolen · no. 10 · februar 2011

RATHLOUSKOLEN SØGER NY SKOLELEDER

Henvendelse vedr. stillingen til forstander Tine Engell Kjøller, 28 14 41 26.

Vi ser gerne, at du har nogle af følgende faglige kvalifikationer: – ledelseserfaring og skolemæssig baggrund – en lederuddannelse eller lignende – indsigt i økonomisk styring – forståelse for lovgivning og bestemmelser, der er administrationsgrundlag for privatskolerne (Lov om Friskoler, tilskudsregler, overenskomster mv.)

– tydelig og klar i forhold til skole/hjem samarbejdet – gode kommunikative evner Derudover ønskes følgende personlige egenskaber hos vores nye leder: – en synlig, nærværende og tydelig leder – en leder, der er offensiv i forhold til konflikthåndtering – en leder, der viser tillid til de ansatte, er loyal og som tør uddelegere ansvar – en visionær leder, der formidler pædagogiske tanker og som inspirerer medarbejderne – en leder, der ud fra en anerkendende tilgang, kan lede en skole med fagligt stærke og engagerede medarbejdere Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen finder sted i henhold til gældende regler, dvs. i intervallet: kr. 439.071 - kr. 528.589. Hertil kommer pensionsordning.

Tiltrædelse: 1.august 2011 eller efter aftale.

Vi har udarbejdet en uddybende beskrivelse af såvel skolen, lederjobbet som den ønskede personprofil. Materialet kan rekvireres ved henvendelse til skolens kontor, og der er mulighed for at aftale et besøg på skolen.

Du er velkommen til at kontakte viceskoleleder Kirsten R. Lauridsen på 8656 1842 / 2971 1844 eller bestyrelsesformand Kenn S. Johansen på 2539 2870.

Ansøgningsfrist: Senest den 14. marts 2011.

Der afholdes 2 samtalerunder. Første samtalerunde finder sted søndag den 27. marts el. mandag den 28. marts 2011 og anden samtalerunde onsdag den 6. april 2011.

Send din ansøgning med CV og relevante bilag til: Rathlouskolen, Rosensgade 83, 8300 Odder, Att.: Viceskoleleder Kirsten R. Lauridsen eller pr. mail til adm.leder Kirsten Engsig: kirsten.engsig@rathlouskolen.dk Rathlouskolen er en udviklingsorienteret privatskole med respekt for traditioner. Der er fokus på udvikling og god plads til visioner.

Skolen, der har 476 elever, vægter et fagligt højt niveau og et kreativt miljø, hvor medarbejderne udvikler sig i samspil med hinanden, og hvor eleverne oplever nærvær og tryghed. Vi har stor fokus på trivsel og gensidig respekt.

Yderligere jobbeskrivelse: www.waldemarsbo.dk Ansøgning med relevant dokumenteret data sendes til: tine.kjoeller@waldemarsbo.dk Ansøgningsfrist den 23.marts 2011.

Rosensgade 83, 8300 Odder · Tlf. 86 56 18 44 www.rathlouskolen.dk

jobannoncer

Friskoleleder søges Ny friskole tæt på den dansk/tyske grænse ved Kruså søger en engageret og visionær skoleleder, der brænder for at give børn og unge det bedst tænkelige skoleliv.

Grænseegnens Friskole, som pt. er under etablering og forventes at starte op august 2011 i den nuværende Holbøl skoles lokaler, søger en engageret og visionær skoleleder. En leder, som kan skabe rammerne for en attraktiv skole, der med fokus på et højt fagligt niveau samt fysisk aktivitet, musik, kreativitet og tidlig sprogstart er et godt alternativ til den danske folkeskole.

Vi vægter børnenes ve og vel højest af alt og arbejder efter mottoet: ”Sunde og glade børn lærer og leger bedst”.

Se hele stillingsopslaget på www.graenseegnens-friskole.dk

FRISKOLE GRÆNSEEGNENS

DEN RYTMISKE EFTERSKOLE I BAARING Viceforstander søges til Den Rytmiske Efterskole i Baaring.

Vi søger en dygtig, erfaren og selvstændig viceforstander med relevant uddannelse, administrativ erfaring og gerne kendskab til skoleformen.

Ansøgningsfrist: 25. februar på mail til forstander@rytmiskefterskole.dk

Viceforstander søges til Ulstrup Efterskole Ulstrup Efterskole er en specialefterskole for elever med særlige behov.

Skolen har 60 elever og 18 medarbejdere og ligger nær Vig i det smukke Odsherred.

Til en nyoprettet viceforstanderstilling, søger vi en medarbejder, der i samarbejde med forstanderen, skal påtage sig den daglige og pædagogiske ledelse.

I den øvrige tid vil du blive en del af lærerstaben, hvor du vil komme tæt på eleverne, både som underviser og som aften- og weekendvagt.

Vi søger en medarbejder med følgende kvalifikationer: • har kendskab til og interesse for de frie skoler • er udviklingsorienteret og gerne med ledelseserfaring • har økonomisk indsigt • har et ønske om at være med til at opbygge et nyt, stærkt og ambitiøst ledelsesteam • er en dygtig formidler • er rummelig og har empati for elever med specielle behov Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2011 eller snarest derefter.

Løn i henhold til overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Løninterval for os er mellem 368.295,46 kr. og 438.153,64 pr. år.

Få mere information om stillingen ved at ringe til forstander Ann West, tlf.: 22 80 75 55, hvor du også kan aftale tid til et besøg på skolen.

Du kan læse mere om skolen på www.ulstrup-efterskole.dk Ansøgningsfristen er den 27. februar 2011.

Ansættelsessamtaler holdes i uge 9 - 10 Ansøgning vedlagt CV sendes til: Ulstrup Efterskole Eskilstrupvej 18, 4560 Vig Eller på e-mail: kontor@ulstrup-efterskole.dk

søger NDER A T S R O VICEF Tiltrædelse 1. maj 2011 eller efter aftale.

Løn i henhold til overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Lønnen vil ligge i intervallet 368.295 og 438.154 (april 2010) med mulighed for individuel lønforhandling.

Yderligere oplysninger: www.rytmiskefterskole.dk

Den Rytmiske Efterskole i Baaring Kaj Thanings Allé 4 5466 Asperup · Tlf. 6448 1108 forstander@rytmiskefterskole.dk

www.rytmiskefterskole.dk

efterskolen · no. 10 · februar 2011

Vi tilbyder en attraktiv stilling på en udviklingsorienteret, succesfuld og ambitiøse fynsk efterskole, beliggende i trekantsområdet tæt på skov og strand.

29

30

annoncer

STUDIETUR 2011

Skibsrejse fra Hirtshals til Færøerne tur/retur på cruisefærgen Norröna inkl. couchetter.

3 overnatninger/4-dages ophold på vandrerhjemmet i Tórshavn.

PRIS PR. PERS. V/MIN. 20 PERS. KR.

* 1.225,-

* Rejseperiode 08.01-20.05 & 17.09-16.12.

Ekskl. olietillæg på kr. 140,- pr. person.

VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MED AT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER S M Y RI L L I N E D A N M A RK · O F F I C E @ S M Y RI L - L I N E . D K

len rsko e t f e

ingen

Annoncer

TRIO

foren

ber

2010

rskole

· efte

ge orta Rep fra et ød em folk

ykke as Havl : Thom

No

tem

16. sep

Foto

Få op til 43 procent rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

· . 03

Priser og formater på www.efterskolen.com Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

TEL 96 55 85 00 WWW.SMYRILLINE.DK

06

er tion oka var prov er ans m frem are

lersko r efte er. b, hvo ning rska fore t lede frivllige fage re i de i linje mes e lede frem at bliv ativ es til og initi rust raft are Lolland dlek sårb Han er på di for i kom elev vær stor baggrund har hold ort med leop rapp rsko i jde.

Et efte lyder det ale arbe e, ung s soci arerne mun men at sam sam erne r elev er. Alt Steen er lære konflikt men hold , løse livet leop rsko var og erhvervs Et efte tage ans lse. er i e, revn i lede bejd re lede fessor brugba ndt, pro ebra Hild

fekt

or ef

kler

k al væ r sk e af else sættels ngen spar rdinær nedrskoleforeni

ekstrao 4. Efte 03 rtbe med ten i 201

vi 08 ud

er

12 st

rb

for så

revn

lede

Uhø støt ldre foræ erer. protest

GØDVAD EFTERSKOLE SØGER FORSTANDER Vores dynamiske og afholdte forstander har fået en anden stilling. Derfor søger vi en ny forstander fra 1. august 2011 til vores prøvefri efterskole for unge med generelle indlæringsvanskeligheder og særlige læringsforudsætninger.

efterskolen · no. 10 · februar 2011

Vi søger en forstander, som med energi og smittende arbejdsglæde kan føre Gødvad Efterskole videre mod de visioner, som skolen netop nu har i støbeskeen.

Vi ønsker: • en visionær og dynamisk leder • en ansvarlig leder og en inspirerende personaleleder • en leder med empati og lyst til at boltre sig med vores elevgruppe • en leder med kendskab til efterskoleverdenen • en leder med administrativ og økonomisk indsigt Vi tilbyder: • 92 dejlige elever • 27 dygtige og engagerede medarbejdere • En skole i en spændende pædagogisk udvikling • En tryg og velstruktureret hverdag som fundament for at give eleverne positive udfordringer og oplevelser

• en skole med en sund økonomi • en smukt beliggende skole i udkanten af Silkeborg Gødvad Efterskole er tilknyttet foreningen Jysk Børneforsorg/ Fredehjem.

Der stilles bolig til rådighed.

Læs forstanderprofil og find yderligere oplysninger på skolens hjemmeside www.goed.dk og ved henvendelse til skolens formand Knud-Erik Bager Jensen, tlf. 86 27 03 25 eller konst. forstander John Birk, tlf. 86 82 08 11 / mobil 51 49 01 58.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønintervallet er pr 1/04 2010 kr. 456.109,68 - 528.589,18.

Ansøgningsfristen er 15. marts 2011 kl. 12.

Første samtalerunde finder sted i uge 13 og anden samtalerunde i uge 14.

Ansøgning med relevante bilag sendes til:

Gødvad Efterskole v/ formand Knud-Erik Bager Jensen – gerne på mail: keb@km.dk eller til: Stavangervej 2, 8600 Silkeborg

rejseannoncer

Oplev Dublin i 5 dage Dublin

5 dage / 4 nætter

Inkl. fly, flersengsværelse på hostel m. morgenmad 5 dage /4 nt Vi arrangerer studierejsen og står for alle de praktiske detaljer! det sparer jer masser af tid !

Top 3 studiebesøg: ∙ Kilmainham Gaol ∙ Guinness Storehouse ∙ Wicklow Mountains

31

super pris fra kr.

2.295,pr. person

Din personlige rejse begynder på

Team-benns.com

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 team-benns.com

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRASBOURG

CESKY RAJ

alle Europæiske storbyer, f. eks.

K L AT R I N G RAFTING M O U N TA I N B I K E udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

- ring og få et uforpligtende tilbud…

efterskolen · no. 10 · februar 2011

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

Det Bøhmiske Paradis

32

rejseannoncer

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Skolerejser med bus Er I klar til skoleåret 2011/12?

Hafjell, Hovden, Oppdal, Idre, Stöten eller Branäs - med selvforplejning Tjekkiet, Norditalien eller Østrig - med hel– eller halvpension

Annoncefrist

Blad nr. 11 udkommer 24. februar, deadline 11. februar

Ski-, outdoor- og storbyrejser! Få ny inspiration!

Få et uforpligtende tilbud eller læs mere på:

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk -

Skole- og ungdomsrejser Godt Nytår!

Næste inspirationsfolder udsendes omkring 1. februar og kommende præsentationsrejse forventes at ligge i maj 2011.

efterskolen · no. 10 · februar 2011

Vintertilbud - tag på recognitionstur til Oppdal I vinteren 2011 råder vi over en 10 personers hytte i Oppdal med ski ud/ski ind. Lej hytten søndag-søndag for kun kr. 4.500,(uge 7 og 8: kr. 5.500,-). Hvis skolens personale, eller familier tilknyttet skolen, ønsker at leje hytten, tilbyder vi også fordelagtige priser på liftkort og skileje. Benyt muligheden for at opleve et potentielt rejsemål.

Adventure • Natur • Storby • Kultur • Ski • Tema • Historie...

Vi tilbyder dig den bedst mulige service før, under og efter rejsen.

Den rette rådgivning og dialog danner basis for, at du bliver helt tilfreds! Unitas Rejser tilbyder personlig betjening i særklasse.

Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

tlf. 2112 4122

annoncer

33

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Det er nu du skal planlægge næste års udviklingsarbejde!

Forandringsprocesser

Kompetenceudvikling

Teamudvikling

Salg af

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer

Supervision Motivation Kommunikation Systemisk anerkendende tilgang Design jeres eget udviklingsforløb i samarbejde med os Kontakt os på: 70 20 66 36 eller info@vindorf.dk www.vindorf.dk

Forandring der lykkes

SE HER !

Cesky Raj - Action Berlin Prag Cesky Raj (Action eller ski) Berlin Tyskland Prag 6- naturcamp dg./3 nt.

Krakau Tyskland naturcamp Warszawa Krakow 6 dg./3 nt.

Budapest

kr. kr.1.335,fra 770 kr. 1.055,-

fra 1.395 kr. kr.1.110,kr. kr.1.110,fra 1.109 kr. 1.110,kr. 1.125,fra 1.190 kr. kr.1.110,-

fra kr. 1.430

NYT! VI TILBYDER Warszawa 6 OGSÅ dg./3SKIREJSER! nt. fra kr. 1.250

Haraldsdalvej 9 · 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

6 dg./3 fra kr. 1.315 tlf:Budapest 3698 1939 / 7516nt.4215 vm-rejser.dk London

fra kr. 1.605

NYT: VI TILBYDER OGSÅ BORNHOLM!

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

Annoncer

Få op til 43 procent rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 eller på annonce@efterskoleforeningen.dk (Tilbuddet gælder kun jobannoncer)

med bus

6 dage/3 nætter flersengsværelse på hostel, fra kr. ....

Fly 5 dage/4 nt fra kr. ................................

1.450,2.090,-

Top 3 studiebesøg: · Skole / institutionsbesøg · Virksomhedsbesøg på f.eks.

Nokia eller Grundfoss · Foredrag om sigøjnere

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

efterskolen · no. 10 · februar 2011

TRIO

Jobannoncer, der bliver set

BudapESt

34

kurser

kalender Livskvalitet med god mad fra efterskolekøkkenet 22. marts 2011 Gylling Efterskole Kursusdag for ansatte i efterskoleverdenens køkkener: Hvordan sammensætter man god kost, så man hverken bliver for tyk eller for tynd? Hvordan udnyttes råvarerne bedst muligt? Hvordan motiveres eleverne til at spise sundt? Hvordan motiveres eleverne til at engagere sig i køkkenarbejdet? Hvordan motiveres eleverne til aktivt at deltage i skolernes kostpolitik?

Arne Christoffersen Uddannet som kok, erfaring som køkkenchef fra hotel og restauration, køkkenleder på Gylling Efterskole på 17. år, dyrker idræt (cykling og maratonløb) med elever og i fritiden.

Tilmelding til Gylling Efterskole, gylling-efterskole@image.dk.

Tlf.: 8655 1644 senest 15. marts.

Pris 200 kr.

Dette seminar har til formål at skabe en større afklaring hos den enkelte om egen rolle som mellemleder – og give en forståelse for de handlemuligheder, der er forbundet med denne.

Målgruppe: Viceforstandere og afdelingsledere på de fynske efterskoler Tilmelding senest den. 21. februar 2011 Program med tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

EU efter Lissabon 30. marts – 1. april 2011 Studietur til Bruxelles Tre dages studietur med fokus på EU´s institutioner inkl. udenrigstjenesten, den danske repræsentation samt en af EU´s Europaskoler i Bruxelles.

Pris: 3000 kr.

Arr.: Efterskoleforeningen.

Flere oplysninger og tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

Praktiklæreruddannelsen for lærere på de frie skoler To internater: 14. – 16. september 2011 og 14. – 16. marts 2012. Desuden praktikforløb.

Uddannelsen dækker 1/6 af en diplomuddannelse og er særligt tilrettelagt specielt for praktiklærere ide frie skoler.

Mulighed for at søge stipendium til dækning af 2/3 af uddannelsens pris. (Ansøgningsfrist 10. marts).

Flere oplysninger hos Henriette Mortensen, hmo@ucsj.dk, tlf. 72 48 12 12.

Ansøgningsfrist 31. marts

Hands on Baltikum 7. – 10. november 2011 Tallin Estland Kurset har til formål at kvalificere det internationale arbejde, studieturene samt den internationale dimension i undervisningen. Mulighed for møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de tre baltiske lande.

Fremmedsprog i særklasse 8. – 9. april 2011 Gl. Avernæs Mellemlederseminar

efterskolen · no. 10 · februar 2011

24. – 25. marts 2011 Sted: Brogården i Strib Mellemlederens position har igennem de seneste år forandret sig meget. Uanset om du er viceforstander i et topersoners team med din forstander, eller om du er afdelingsleder i et større ledelsesteam, så vil der være udfordringer, dilemmaer og muligheder forbundet med det at være mellemleder. Hvilke forventninger er der egentlig til dig som mellemleder på det personlige, faglige og ledelsesmæssige plan?

Sproglærerforeningen afholder landskursus med oplæg af folketingsmedlem Christine Antorini (S) om fremmedsprogenes betydning i fremtiden, faglige oplæg til undervisningen i fransk, engelsk eller tysk mv.

Program og tilmelding: www.sproglaererforeningen.dk

Se www.efterskoleforeningen.dk/kalender Deltagerpris: 4500 kr.

Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

synspunkt

35

efterspil mavesur... hvem...? mig?!

af: Ann E.-Knudsen, hjerneforsker

J

at 95% af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, og derfor går også de, som tidligere fik betegnelse ”ikke egnede” og ”måske egnede”, i gymnasiet? I hvert fald er det skræmmende, så ofte undervisningen på gymnasiet foregår efter ”laveste fællesnævner”, især hvis man også inddrager en tidligere kronik fra Weekendavisen, som meget direkte spørger: ”Hvad skal 98 procent af befolkningen lave i et videnssamfund, når kun 1-2 procent af befolkningen kan tænke nyt?”

Og i øvrigt fortsætter med at påpege, at der stort set ikke er tænkt nye tanker indenfor teknologi de sidste 50 år, men at vi i 2011 lukrerer på gammel viden, således at vi ifølge kronikkens forfatter i dag er vidne til et katastrofalt og hidtil uset sammenbrud i kreativitet og innovation.

Hvorfor skal en gymnasietime startes med at spørge, hvor mange der har læst teksten? For slet ikke at tale om de steder, hvor jeg også har oplevet, at man som konsekvens af 5 elevers manglende lektielæsning starter timen med at læse den lektie højt, de resterende 20 elever har læst!

Hvad med at tage det for givet, at alle har læst og så tilrettelægge undervisningen efter det?

Og hvem er det egentlig, som har fordel af den læringsmæssige fokus på paratviden og ordret gengivelse af teksten?

Misforstå mig ikke – det er vigtigt – blot ikke vigtigst!

Og man kan næsten ikke undgå at blive en smule trist, når alt det gode arbejde på efterskolerne med at få ”genoplivet” vores skoletrætte folkeskoleelever, at lære dem selvstændighed, evne til at tænke nyt, tænke bag om det indlysende og møde dem med forventning om, at der sker noget interessant i deres hoveder, så alligevel kan risikere at blive manet i jorden inden gymnasietiden er afsluttet.

Men det er sikkert bare mig som er mavesur?

efterskolen · no. 10 · februar 2011

eg ved det godt - man kan ikke stole på en gymnasietræt teenager og da slet ikke, når det er ens egen datter, men alligevel...

Det er jo ikke første gang, jeg støder på en variation af sætningen både hjemme og på forskellige gymnasiebesøg, så nu fortæller jeg det alligevel videre. ”Det er et spørgsmål, om jeg klarer at komme igennem de sidste 1½ år af gymnasiet også, jeg har ikke haft en ordentlig diskussion, siden jeg gik på efterskole”.

Moderens første reaktion er selvfølgelig: ”pjat med dig, det kan da ikke passe, selvfølgelig diskuterer I da også i gymnasiet.”

Men nej, ifølge ”kilden” har ingen spurgt til en holdning eller til selvstændig tænkning, siden hun forlod efterskolen. Hun er fuldstændig holdt op med at tænke selv, og er blevet reduceret til en som udelukkende svarer på det indlysende, det som læseligt står på siderne i den udleverede tekst uanset fag! ”Jamen så må du gøre en indsats – kommentere på det, spørge til at komme dybere i teksten eller ind bag det indlysende. Læreren har jo ikke en chance for at vide, hvad du tænker pigebarn.”

Men det er – igen ifølge kilden – afprøvet.

Det dør hurtigt, fordi lærerens næste spørgsmål så alligevel handler om, hvilken farve trøje hovedpersonen i teksten har på, eller om nogen kan regne ud, hvilket humør han er i. ”Og det gider jeg altså ikke svare på, når det står direkte aflæseligt med store bogstaver midt på side 3!” Øh, nå...

Hvad handler det om?

Er det en kombination af den forkortelse af gymnasielæreruddannelsen som betyder, at nye lærere kan afslutte både hovedfag og sidefag på 5 år i stedet for de 7 år, som var normen i min tid? Og så det faktum, at der insisteres på,

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Maskinel Magasinpost MMP ID nr. 42042

MATEMATIK · 10. KLASSE (15730) EFT10 2011

Grundbøger

– her er flere gode valgmuligheder Du kan læse mere om de enkelte grundbøger og materialernes opbygning på alinea.dk.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666