Efterskolen nr. 12 2011 by Efterskoleforeningen

efterskolen

No. 12 · 17. marts 2011 · efterskoleforeningen

stor reportage fra årsmødet

hvor sidder kvaliteten i efterskolen?

Foto: Peter Klode

Forstandergruppe forslår kvalitetsmærkning. Skarp årsmødedebat.

03 nedergaard begyndte

04 skilsmissebørn i klemme i nye regler

Undervisningsminister Tina Nedergaard fik et år og fjorten dage på posten. Hendes første og sidste store tale blev til efterskolerne.

Det får stor betydning, hvor børn i skilsmissefamilier har adresse. Frygt for kassetænkning.

og sluttede på årsmødet

14 flere kvinder i ledelsen Der blev rettet lidt op på kønsfordelingen i Efterskoleforeningens styrelse, da der var nyvalg på årsmødet.

indhold

04 efterskole n No. 12 · 17.

marts 2011

· efterskole

foreninge

stor reportage fra årsmødet

hvor sidder i efterskole kvaliteten n?

redaktion

kvalitetsmæ

rkning. Skarp

årsmødedeb

at.

Foto: Peter

no. 12 marts 2011

ruppe forslår

Klode

Forstanderg

03 nederg og slutted aard begyndte e på årsmø det

Undervisnin gsminister Tina og fjorten dage på posten. Nedergaard fik et år og sidste Hendes første store tale blev til efterskolern e.

04 skilsmissebø rn i klemme i nye regler

Det får stor betydning, hvor familier har adresse. Frygt børn i skilsmissefor kassetænkn ing.

14 flere kvinde

r i ledels

Der blev rettet lidt op på kønsfordelin Efterskolefo gen i reningens styrelse, da på årsmødet. der var nyvalg

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740. E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

et mærke til efterskolen Bløde vendinger om det hele menneske og demokratisk dannelse skal understøttes af konkret vurdering. Forstandere vil have et kvalitetsmærke.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout

Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

Nye regler betyder, at det kan få store økonomiske konsekvenser, om skilsmissebørn bor hos mor eller far.

Alle nye love og cikulærer bør tjekkes for om de giver mere kontrol og bureakrati på skolerne, foreslår forstander på årsmødet.

øvrige annoncer

deadline

Spejderefterskole udklækker mange ledere til spejderbevægelsen.

abonnement

Ny bog opfordrer efterskolerne til at spille det pædagogiske kort i samfundsdebatten. Forfatter Alexander von Oettingen holdt oplæg på årsmødet.

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

skilsmissebørn i klemme

jobannoncer og abonnement

AC Annoncer, tlf. 86280315. Annonceinformation på www.efterskolen.com

liv i spejderne

Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os". Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

køber aflad Det kan da ikke passe, at efterskoler mener, at eleverne lærer om verdens mangfoldighed ved at pakke i poser for folk i Bilka. Læs debatten.

udgiver

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

dannelse der virker

folkeskolen kan lære af efterskolen Tina Nedergaard holdt talte på årsmødet.

Ny styrelse fik en kvinde mere.

Portræt af Jørn Højer-Pedersen. På 14. år pædagogisk konsulent på efterskoleområdet i Undervisningsministeriet.

lidt bedre kønsfordeling

16139 Mediegruppen

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Udgives af Efterskoleforeningen. Efterskolen 43. årgang.

bureaukratikontrol

smiley fik hug Vil gerne diskutere kvalitet, men et kvalitetsmærke er en provokation, mener flere deltagere i årsmøde.

ministerens mand

politiker for en dag Elever fra Vrigsted Efterskole fik lov til at være eu-parlamentarikere for en dag.

nyhed

14-33

skolepolitik bliver hot tema i valgkampen

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Med en af Venstres kronprinser, Troels Lund Poulsen, som ny undervisningsminister, er der lagt op til politisk kamp om skolen i den kommende valgkamp

Skole i verdensklasse Den 34-årige Venstreminister har siddet i Folketinget siden 2001 og været minister siden 2007. Men han har stort set ikke på noget tidspunkt udtalt sig om uddannelsespolitik, udover at han ønsker en folkeskole i verdensklasse. I sin tiltrædelse som undervisningsminister kom han dog med en replik, som nok mere skal ses som humoristisk retorik end en hensigtserklæring: »I de sidste par år har jeg som skatteminister taget mange penge op af borgernes lommer. Nu får jeg mulighed for at dele nogle af dem ud igen og forfølge noget af det, der er vigtigt, nemlig at have en folkeskole i verdensklasse.« Lærersønnen fra Vejle-kanten har efter folkeskole og gymnasium været i gang med historiestudierne, men er ikke endt med en eksamen. Derimod har han haft travlt med en lang række politiske poster. Bl.a. var han formand for Venstres Ungdom tilbage i årene 1997-1999. Tina sagde farvel Tina Nedergaard tog selv beslutningen om at forlade sin post kun et år og 14 dage efter hun var blevet udnævnt. Hun indledte sin ministerperiode med at holde sin første store tale for Efterskoleforeningens årsmøde i 2010, og tre dage før hendes fratræden stod hun på samme talerstol.

I den mellemliggende periode nåede hun at komme i clinch med efterskolerne om en genopretningspakke og finanslov, som beskar området og hævede forældrebetalingen yderligere. Personlige årsager var begrundelsen for hendes afsked. »At være minister er et hårdt job, og omkostningerne er blevet for store for mig og min familie. Det er årsagen til, at jeg i forbindelse med rokaden ønsker at stoppe som minister,« lyder Tina Nedergaards begrundelse. Efterskoleforeningens årsmøde har de sidste to år fået indblik i, hvad hun mener. Begge år har datteren Ida været med mor på arbejde.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

koleområdet har de senere år været politisk kampplads og senest i en sådan grad, at statsminister Lars Løkke Rasmussen selv har stået i spidsen for området, når der har været holdt møder med organisationer og politikere på Marienborg. Kamppladsen får med valget af Troels Lund Poulsen som ny undervisningsminister ny general. Troels Lund Poulsen er således blevet kaldt Løkkes valgkampsminister. I organisationerne er der da også beskedne forventninger til, hvad en ny minister kan nå at udrette så kort før et folketingsvalg. Derimod ser flere kommentatorer Troels Lund Poulsen som en af de ministre, der skal profilere Venstre frem mod valget. Formanden for Efterskoleforeningen hilser den nye minister velkommen. »Jeg har haft et godt samarbejde med både Bertel Haarder og senest Tina Nedergaard, så jeg forventer, at det samme vil blive tilfældet med Troels Lund Poulsen,« siger Troels Borring. Men hvor meget samarbejde, der når at blive inden et valg, er tvivlsomt. »Først og fremmest forventer vi ro omkring vores skoleformen nu. Vi har været igennem nok de senere år. Jeg håber, vi kan få en dialog med den nye minister, så vi kan sætte en dagsorden for, hvad vi kan bidrage med i uddannelsespolitikken,« siger Troels Borring.

elevstøtte

nye regler

bringer skilsmissebørns efterskoleophold i fare efterskolen · no. 12 · marts 2011

af: Henrik Stanek, freelancejournalist

Det kan få økonomisk betydning, hvor børn af skilte forældre har adresse, hvis regeringens forslag om en ændret elevstøtte bliver vedtaget. Det bliver efterskolerne nødt til at informere forældrene om, mener forstandere. Men de risikerer, at det bliver opfattet som en opfordring til kassetænkning

elv om en ny ægtefælle eller samlever ikke har forsørgerpligten over for sit bonusbarn, tæller hans indtægt med, når barnet skal på efterskole, og størrelsen på elevstøtten skal regnes ud. Sådan ser virkeligheden ud pr. 1. august

i år, hvis regeringens forslag til en ændring af statens støtte til elever på efterskole som ventet bliver vedtaget. Barnets adresse ved skoleårets begyndelse afgør, hvilket grundlag støtten skal beregnes ud fra. For skilte forældre kan det blive afgøren-

de, at de er klar over reglerne. Et eksempel: Barnet har adresse hos moren, der bor sammen med en ny mand. Hvis husstandens to indtægter overstiger 610.000 kroner, falder elevstøtten gradvist. Faren bor derimod alene og tjener mindre end 610.000 kroner.

elevstøtte

Samleveren har ikke forsørgerpligten, så det er ulogisk at blande ham ind i elevstøtten. Det kan skabe forfærdelige diskussioner blandt de voksne omkring barnet. Hvis forældrene sørger for, at barnet skifter officiel adresse til faren inden skolestart, kan de opnå fuld forældrestøtte. Ved at ændre elevstøtten vil regeringen sikre, at tildelingen af elevstøtte afspejler den reelle økonomi i elevens hjem. Men det er noget rod at blande en ny ægtefælle eller samlever ind i beregningen, mener forstander Tage Krogh fra Vesterdal Efterskole på Vestfyn. »Samleveren har ikke forsørgerpligten, så det er ulogisk at blande ham ind i elevstøtten. Det kan skabe forfærdelige diskussioner blandt de voksne omkring barnet«, siger han. I dag bor mange børn stort set lige meget hos begge forældre. Forældrene er måske også enige om at dele udgiften til efterskolen. Men hvis moren ikke vil lade barnet skifte adresse, og faren ikke vil bøde for, at støtten så skal regnes ud efter en anden mands indtægt, kan det give anledning til diskussion. »Vi skal ikke rådgive om, hvor barnet skal have adresse, men vi har pligt til at informere forældrene om de økonomiske vilkår. Så må de selv foretage de nødvendige forholdsregler,« siger Tage Krogh.

Forældre i firehjulstrækkere irriterer Man kan godt fortælle skilte forældre, at de skal være opmærksomme på reglerne, supplerer forstander Susanne Møllnitz fra Maglesø Efterskole ved Holbæk. Men hun er bange for, at de kan lyde som en opfordring til kassetænkning. »Jeg vil sætte pris på, at Efterskoleforeningen lægger nogle standardsætninger om reglerne ud på sin hjemmeside, så vi ikke kommer til at formulere os på en måde, der kan opfattes forkert,« siger Susanne Møllnitz. Efterskoleforeningen har sendt en oversigt over bestående og eventuelle nye regler ud til efterskolerne. Men i forhold til kassetænkning er der ikke noget nyt, mener sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen. »Skilte forældre kan også spekulere i de nuværende regler og lade barnet bo hos den med lavest indtægt. Det er et irritationsmoment blandt skolesekretærer, når de ser forældre, der får maksimal støtte, køre i store firehjulstrækkere,« siger han. Frem for at blande en ny samlever ind i elevstøtten vil det være mere reelt at gå ud fra indtægten hos dem, der har forældremyndigheden, mener Tage Krogh fra Vesterdal Efterskole. »Så har forældrene en fælles forpligtelse, og hvis de mener, det er godt for barnet at

bonus

Lovforslaget I dag bliver den indkomstbestemte støtte til elever, hvis forældre er skilt, alene beregnet ud fra indtægten hos den forælder, hvor barnet har folkeregisteradresse. Ifølge lovforslaget skal støtten fremover beregnes efter den samlede husstandsindtægt hos den forælder, hvor barnet bor ved skoleårets begyndelse. Det betyder, at en eventuel samlevers indtægt skal regnes med. Der sker dog et fradrag i indkomstgrundlaget for både forælderen og samleverens andre hjemmeboende børn under 18 år. Justeringen indgår i regeringens såkaldte genopretningspakke fra maj 2010 og skal være med til at sikre, at tildelingen af elevstøtte afspejler den reelle økonomi i elevens hjem. Det skal igen sikre, at elevstøtten fordeles efter det reelle behov. Det forventes, at ændringen vil reducere andelen af elever, der får maksimal elevstøtte, så det gældende niveau for elevstøtten bevares for årsindkomster op til 610.000 kroner.

komme på efterskole, deler de udgiften,« siger han. Den løsning har der ikke været politisk stemning for, vurderer Sophus Bang Nielsen. »Man har ikke villet inddrage for mange nye aspekter i lovforslaget, og der findes ingen regel om, at faren skal være med til at betale for opholdet, hvis barnet bor hos moren. Hvis han vil, er det rigtigt, at hans halvdel kan blive dyrere, hvis moren bor sammen med en anden, men for os er det afgørende, at skolerne ikke skal kontrollere, hvor barnet bor, men at forældrene afgiver en erklæring om det på tro og love,« siger sekretariatslederen. Efterskoleforeningen har kun ønsket én ændring i lovforslaget, og det har undervisningsminister Tina Nedergaard (V) imødekommet, så hvis den forælder, der har barnet boende, bliver skilt eller separeret fra sin nye ægtefælle i løbet af skoleåret, berettiger det til en ny beregning af elevstøtten. Lovforslaget er sat til andenbehandling på tirsdag og tredjebehandling torsdag den 31. marts. Under førstebehandlingen tegnede der sig et snævert flertal.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Forældre er begyndt at reagere Hidtil har fraskilte fået mere i tilskud, uanset om de har boet alene eller sammen med en ny samlever. Den praksis gør lovforslaget op med. »I yderste konsekvens har to par kunnet bytte mand og kone, bibeholde deres gode indtægter og modtage forhøjet tilskud. Det er ikke rimeligt. Hvis der er to indtægter i spil, bør de begge tælle med, men der ligger en fornuftig debat i, om det skal være samleverens eller farens,« siger forstander Svend Hagelskjær fra Levring Efterskole ved Kjellerup. Han har allerede talt med forældre til kommende elever, som ikke synes, deres samlever skal blandes ind i, at deres børn skal på efterskole. »Vi risikerer helt klart at miste elever fra skilsmissefamilier, hvis forslaget bliver vedtaget. Jeg tror dog, vi ville miste flere, hvis begge forældres økonomi skulle tælle med,

for så ville mange enlige mødre miste tilskuddet,« siger Svend Hagelskjær og tænker på den situation, at faren afviser at betale sin halvdel, fordi han ikke synes, det er en god ide, at barnet skal på efterskole. »Der er ikke altid fælles fodslag blandt skilte forældre om, hvad børnene skal. Der er jo en grund til, at de ikke længere bor sammen, og det er måske deres børn, der har allermest brug for at komme på efterskole.« Mange skilte forældre er enige og deler udgiften, medgiver forstanderen. »Vi vil selvfølgelig fortælle, at husstandsindtægten er afgørende, både hvis man bor sammen med en anden, og når man bor alene med sit barn, for vi skal oplyse om prisen på vores vare. Men vi blander os ikke i, hvor barnet skal bo,« understreger Svend Hagelskjær.

nyt fra efterskolerne

efterskolet e b a k s d n a l Efterskoleelever hjælper fattig pige

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Vestfyns Efterskole har været på rejse til Trankebar. De 2 ugers ophold i Indien blev en øjenåbner for de 30 efterskoleelever. Da de gennem den daglige undervisning om indiske forhold fandt ud af, at familien som havde lagt hus og have til deres ophold i den tidligere danske koloni, var meget fattig , opstod helt spontant den tanke blandt eleverne at hjælpe familiens 17-årige datter med sin uddannelse. Eleverne tog på eget initiativ en hurtig beslutning og der blev iværksat en indsamling blandt efterskoleeleverne. Alt i alt blev der indsamlet godt 10.000 rupees til pigen og eleverne har planer om efter hjemrejsen til Danmark også at få deres forældre til at hjælpe til, så pigen virkelig kan komme i gang med sin uddannelse. »Det er herligt,« fortæller Marie Klit, forstander på den lille efterskole ved Tommerup. »Når de unge får tingene i øjenhøjde, reagerer de, og jeg tror virkelig, vi får flyttet noget hos eleverne.«

Minister på efterskolebesøg Transportminister Hans Christian Schmidt fortalte efterskoleelever om livet som politiker, da han for nyligt besøgte Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole, skriver Jyske Vestkysten. Ministerens hovedbudskab til eleverne var, at alle bør stemme til et valg, også selvom politik kan synes svært. Hans Christian Schmidt medbragte også gode råd til politikerspirer blandt eleverne, som han forberedte på, at man som politiker skal være parat til at diskutere og blive skældt ud, men dog ikke finde sig i hvad som helst.

Narkohund fandt hash på efterskole Massive rygter om hashmisbrug fik for nylig Skals Efterskole til at søge rådgivning hos SSP i Viborg og efterfølgende tilkalde politiet og en narkohund for komme til bunds i rygterne. Narkohunden fandt en mindre mængde hash på skolen, og efterfølgende blev en af skolens elever bortvist med henvis-

Elever fra Vestfyn igang med arbejdet i Trankebar. Oprindelig havde skolen planlagt en rejse til Egypten, men måtte på grund af sikkerheden ændr rejseplaner i sidste øjeblik. Se mere om dette på www.efterskolen.com under "efterskolelandskabet".

ning til skolens regler om rygning, stoffer og alkohol. Skals Efterskole har dog siden hjulpet eleven med at finde en anden efterskole. Det skriver Dagbladet Holstebro.

Forældre på skolebænken Knap 80 forældre har over to aftener været med på en tur ind i det univers, der er det pædagogiske udgangspunkt for arbejdet med eleverne på Hørby Ungdomsskole ved Sæby. »På Hørby Ungdomsskole er grundlaget for det daglige skolearbejde, at eleverne undervises med læringsstile, som er en skolepraksis, der er blevet til på baggrund af amerikaneren Howard Gardners tanker om de mange intelligenser. Denne tankegang er udgangspunkt for, at skolen ved begyndelsen af skoleåret laver en evneprofil for hver elev, der er med til at fortælle, hvilken læringsstil, der vil være den foretrukne,« fortæller forstander Mogens Vestergård Pedersen.

nyt fra efterskolerne

Forældrene fik i løbet af aftenen en introduktion til Hørby Ungdomsskoles pædagogiske tankegang, fra hjernens modulopbygning og måde at arbejde på til, hvordan en moderne pædagogisk tilgang bedst kan arbejde med skolehverdag, der giver optimal læring til eleverne.

Efterskole omdanner pavillon til teaterscene En nedbrydningsdømt pavillon har i 12 uger udgjort scenen for et usædvanligt teaterprojekt på Nøvlingskov Efterskole ved Herning. I faget "Rundt om teater" har 20 af skolens 60 elever lagt mange og kolde arbejdstimer i at opbygge scener og kulisser i en nedslidt pavillon, der tidligere har tjent som elevbolig. »Det, at det er et gammelt færdig hus, vi har arbejdet i, har gjort, at vi jo bare har kunnet gøre, hvad vi ville med tingene, og det har været fedt. Det har virkelig gjort os i stand til at lave livagtige kulisser,« fortæller Line Thorsø, der er elev på efterskolen, til Herning Folkeblad. Pavillonen kom til at danne scene for forestillingen "Drømmeverden". Et eksperimenterende totalteater, der handler om

# værelser

en gammel mand der gennemlever sit liv i drømme og mareridt, og hvor publikum bliver ført gennem forskellige rum, som de kan forholde sig til.

Eisbjerghus vandt demokrati-konkurrence Elever fra Eisbjerghus Efterskole på Vestfyn løb for nylig af med en af hovedpræmierne i den nationale undervisningskampagne "Demokrati Fordi". Mandag den 7. marts deltog elever og lærere fra den vestfynske efterskole i en demokratifest på Christiansborg, hvor tre af skolens elever modtog hovedpræmien i deres aldersgruppe i form af 10.000 kr. til en fest. Ideen med kampagnen Demokrati Fordi var at få eleverne at reflektere over, hvad det egentlig vil sige for dem at være medborger i et demokratisk og inkluderende fællesskab. I konkurrencen skulle eleverne skabe deres helt eget kreative indtryk af, hvad demokrati er for en størrelse. Vinderbidraget fra Eisbjerghus Efterskole bestod af en plakat samt videoen "Fjern tapen", hvor skiftende unge og voksne river tape af munden. Videoen er produceret af eleverne Line Clausen Nanna Tofte og Johanne Brøgger fra efterskolens kunsthold, som i deres refleksioner over demokrati især har arbejdet med menneskerettigheder og grundloven med fokus på retten til at ytre sig og være en del af et demokrati. Charlotte Tegen, der billedkunstlærer på Eisbjeghus Efterskoles kunsthold, finder det utroligt spændende at arbejde med så vigtigt et emne på en kreativ måde. »Elevernes fantasi og idérigdom er fantastisk og demokrati, og menneskerettigheder bliver pludselig meget nærværende i de unges liv. De føler sig heldige ved at være danskere og bo i et samfund, hvor de kan føle sig trygge og værdifulde. At tænke over

# spisesal

hvordan demokrati har indflydelse på deres liv og så skulle omsætte det i et kreativt budskab har været en meget lærerig proces,« Charlotte Tegen. Eisbjerghus Efterskole er eneste efterskole i et vinderfelt af seks skoler bestående af folkeskoler, en realskole, en friskole og et gymnasium. Udover den vestfynske efterskole deltog også Frøslevlejrens Efterskole og Askov Efterskole i konkurrencen. Kampagnen er lanceret af Institut for Menneskerettigheder og Ungdomsbyen for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrede og Integration. Se Eisbjerghus´ vindervideo på www.demokratifordi.dk

noget r e d r e Sk le? ftersko er e n i d på billed og yheder s til Korte n e sende rn le o k fra efters en@elsigs.dk on redakti

# ophold

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Thorsø | Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø · Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 · www.thorsoe-moebler.dk

medborgerskab i praksis

brejning efterskole

puster liv i spejderne Af Marianne With Bindslev, journalist

Efter mange år med medlemstilbagegang har det Det Danske Spejderkorps knækket kurven. En af forklaringerne ligger ved Vejle Fjord. Her udklækker Brejning Efterskole stribevis af engagerede elever, der tilfører spejderkorpset energi

efterskolen · no. 12 · marts 2011

et er sjovt at lykkes med projekter. Dén erfaring har 17-årige Johanne Valbjørn Gydesen med sig fra sin tid som elev på Brejning Efterskole, og det har givet hende både gå-på-mod og kompetencer, som hun nu benytter sig af i sin fritid. Den bruger hun blandt andet på at være bestyrelsesmedlem i sin lokale spejdergruppe, hun sidder med i redaktionsgruppen på spejderkorpsets to medlemsblade, og – nå ja, så er hun koordinator for Operations Dagsværk på sit gymnasium i Middelfart. Johanne Valbjørn Gydesen er bare en af mange tidligere elever fra Brejning Efterskole, der efter endt efterskoletid yder en kolossal indsats for Det Danske Spejder-

korps (DDS). En indsats, der kan mærkes, for efter mange års fald i medlemstallet, er kurven knækket, og korpset har siden 2006 fået knap 2000 flere medlemmer. Brejning Efterskole er afgørende for fremgangen. Det siger kommunikationskonsulent i Det Danske Spejderkorps, Peter Tranevig: »Brejning Efterskole udklækker rigtig mange af de spejdere, der er involveret i korpsets centrale arbejde. For eksempel arrangerer tidligere Brejning-elever et af vores største løb, Solaris, som oprindeligt var et løb for de ældste elever på efterskolen. De gode arrangementer er helt klart med til at tiltrække og udvikle vores medlemmer.«

Spejderi er nemt og sjovt Nuværende og tidligere Brejning-elever bærer det samme tørklæde, et gult og orange et af slagsen. Ved alle store arrangementer – korpsrådsmøder, landslejre og på store løb ses tørklæderne om halsen blandt flere af de bærende kræfter. Brejning er en kvalifikation – et kvalitetsstempel i spejderbranchen. »Fra Brejning Efterskole kommer der engagerede unge mennesker, der har blik for omverdenen, er socialt kompetente og ressourcestærke – og som får et stærkt netværk på skolen, som de bruger til gavn for os, fordi det er nemt og sjovt for dem,« siger Peter Tranevig.

medborgerskab i praksis

Får eleverne ansvar i praksis, giver det mod på mere ansvar.

en projektplan, nedsatte en projektgruppe og fik grønt lys fra lærerne. »Vi lavede en slags åbent hus, skaffede hoppeborg, lavede et løb, fodboldturnering og videohygge,« husker Johanne Valbjørn Gydesen og fortsætter: »Det vigtigste var, at der var noget for alle aldersgruppe, og at der skulle være gang i den.« Weekenden blev langt fra det eneste projekt, Johanne søsatte i løbet af det år, hun var elev på Brejning Efterskole. »Jeg har lært, at man kan, hvad man vil,« siger hun.

Det med at det er nemt og sjovt at være sammen med tidligere Brejning-elever om spejderaktiviteter, det kan Johanne Valbjørn Gydesen nikke genkendende til: »Sammenholdet blandt tidligere elever på tværs af årgange er meget stærkt, blandt andet fordi vi ses rundt omkring i landet til løb og lejre. Det er en fordel i forhold til andre efterskoler, hvor man altid selv skal arrangere det, hvis man vil ses,« siger hun. Johanne Valbjørn Gydesen har meldt sig til korpsets redaktionsgruppe, fordi hun synes spejder er det sjoveste i verden og gerne vil fortælle andre spejdere om, hvor fedt det er.

Lukket kreds af elitespejdere? På spørgsmålet om der ikke er fare for, at Brejning Efterskole bliver en forsamling eli-

efterskolen · no. 12 · marts 2011

”Man kan, hvad man vil” Hvis Johanne Valbjørn Gydesens selv skal pege på noget, der har været afgørende for hendes lyst til at springe ud i frivilligt arbejde, så er det Brejning Efterskoles projektlederuddannelse, hvor hun har fået erfaring med projektledelse i både teori og praksis. Blandt andet fik hun lyst til at arrangere en søskendeweekend, så hun lavede

Ansvar giver lyst til mere Et af omdrejningspunkterne for såvel Det Danske Spejderkorps som for Brejning Efterskole er at udvikle medlemmernes/ elevernes evner til at tage ansvar for sig selv, hinanden og deres omgivelser. Jette Rasmussen, der er forstander på Brejning Efterskole, påpeger at noget af det, efterskolen har været god til, er at give eleverne ansvar. Eksempelvis arrangerer eleverne selv den årlige udlandsrejse med et budget på 300.000 kroner. »Får eleverne ansvar i praksis, giver det mod på mere ansvar. Dertil kommer, at alle elever får en projektlederuddannelse, mens de er her. På den måde får de nogle formelle kompetencer til noget, der i Det Danske Spejderkorps normalt vil blive løst mere uformelt,« siger Jette Rasmussen og tilføjer: »I forhold til det at samarbejde, så lærer eleverne at arbejde professionelt med deres relationer, eksempelvis ved at sætte ord på rollefordelingen. I sidste ende betyder det, at de er gode til at samarbejde med andre og bliver gode rollemodeller i korpset.«

tespejdere, der lukker sig om sig selv, svarer Jette Rasmussen: »30 procent af vores elever er ikke spejdere, og det er vigtigt. For der skal være nogen, der trækker i en helt anden retning, nogen der har lyst til at lave musical eller DM i luftguitar. Sådan så alle elever møder nogen, der udfordrer dem,« siger Jette Rasmussen, der fortæller, at skolens elevrekruttering går godt. En af forklaringerne er, at spejdere kan få lov til at være spejdere på skolen i modsætning til mange steder i folkeskolen, hvor spejderi betragtes som en lidt mere nørdet hobby. En anden forklaring er ifølge Jette Rasmussen, at efterskolen underviser i friluftsliv. »Vi har ikke så mange timer i fagfag, men til gengæld tilbyder vi masser af lys og luft, og det sætter eleverne pris på,« siger hun. Opholdet på efterskolen har givet Johanne Valbjørn Gydesen endnu mere blod på tanden efter at yde en frivillig indsats. »Det er sjovt at lykkes med noget sammen med andre. Efter en spejderweekend kommer jeg i gymnasiet om mandagen og er fyldt med energi til at gøre det, jeg gør,« siger hun.

debat

t e d r o b å p t e ord Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ elsigs.dk

skolerne køber aflad af: Agnethe Gammelgård, lærer, tidligere medlem af styrelsen

efterskolen · no. 12 · marts 2011

å baggrund af artiklen i Efterskolen nr. 10 om Danmarksindsamlingen kunne jeg godt tænke mig at få en debat med Sven Primdahl, og gerne flere, om, hvordan han – og man – forstår meningsfylde og mangfoldighed! Det kan da ikke passe, at du, Sven, seriøst mener, at eleverne lærer om verdens mangfoldighed ved at pakke i poser for folk i Bilka og derved oplever menneskers forskellige holdninger til den tredje verden og nødhjælp. Er det der, vi er? I så fald ligger overliggeren meget lavt, vil jeg mene, og der er lang vej igen! Pyh…Gør Danmark større – ikke ved landvinding men i horisont og mentalitet! Skulle det være meningsgivende oplevelser for unge mennesker at tilbyde at pakke folks varer i poser en fredag aften i Bilka? Hvor er horisonten? Skulle det give en oplevelse af betydningen bag begreberne solidaritet og indignation at deltage i Danmarksindsamlingen uanset, hvilke aktiviteter vi deltager med? Er der slet ingen kritisk sans ind over her? Jeg vil hævde, at masser af indsamlingsaktiviteter til den tredje verden kan virke stik modsat. Ren afladshandel! Nældens rod prøver man slet ikke at få fat i. Jeg synes, der er mange ledige pladser i efterskoledebatten om, hvad alment dannende og meningsfyldte aktiviteter er og i debatten om, hvordan medborgerskab og mangfoldighed kan være kerneværdier i enhver efterskole. Jeg kan spille ud med en opfordring til, at den enkelte efterskole lukker verdens mangfoldighed inden for. Også på Skals som slår sig op på at være en boglig-boglig efterskole! Og international! For den enkelte elevs almene dannelse er det ikke tilstrækkeligt, at de 262 efterskoler tilsammen er mangfoldige!

Jeg kan spille ud med en opfordring til, at den enkelte efterskole lukker verdens mangfoldighed inden for.

13039

Komplet serie

Fysik/Kemi

Se uddrag af KOSMOS online

se Kosmos på i-bog.dk

Kosmos Komplet system til fysik- og kemiundervisningen, der sikrer en høj faglighed i et letforståeligt sprog. KOSMOS indeholder artikler og eksperimenter, der engagerer både piger og drenge. Grundbogen er opdelt i en fysik- og en kemidel. Hvert kapitel indeholder eksemplariske eksperimenter, opgaver og en artikel om et populærvidenskabeligt emne. Teksterne henviser til eksperimenterne i kopimappen. Kopimappen giver gode muligheder for differentiering med store mængder eksperimenter. Til hvert kapitel er der en test, så lærer og elev har overblik over, hvad der er lært.

KOSMOS A, B og C: Grundbog: Kopimappe: Lærerresurse: i-bog plus:

kr. 184,kr. 710,kr. 494,kr. 299,- pr. år pr. klasse

KOSMOS findes også som i-bog plus med særlige digitale resurser til iwb og computer, fx billeder, animationer, opgaver, video, test mm. Resurserne uddyber og letter forståelsen af faglige begreber. i-bogen knytter sig direkte til grundbogen, så den er nem at bruge i en undervisningssituation med KOSMOS. Folkeskolen skrev: „Kosmos“ har et gennemført højt fysik/kemi-fagligt niveau.”

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

stort&småt

r e t r a v frik 12

festival

Gruppearbejde tæller også på stu diet "Pædagogstuderende modtager kun 8 timers undervisning om ugen"for tæller flere medier, men ifølge Ulla Koch, rektor for Universit y College Sjælland, glemmer medierne nuancerne i deres dækning af undervisningen på pædagog- og lærerstudier. »I dagens historie i Politiken gives et billede af, at pædagogstudiet nærmer sig et selvstudie og studeren de kun er aktive otte timer om ugen. Vores professionsbachelorstud erende har en arbejdsuge på mind st 37 timer. Heraf udgør den traditione lle klasseundervisning 11 timer. Men udover teoretisk viden fra klass eundervisningen skal professionsbachelorstuderende besidde en rækk e praksisorienterede kompetencer , som de kun kan tilegne sig igennem resten af ugens læringsaktiviteter, såsom gruppearbejde, praktik, stud iebesøg på institutioner, research med mere,« siger Ulla Koch.

et isningsministeri rv e d n U i r tu k ru der blandt Ny st sstruktur i kraft, ts nye organisation riet

efterskolen · no. 12 · marts 2011

. Ministe ingsministerie stø tte nedlægges træder Undervisn tens Uddannelses Sta Den 1. marts 2011 for n Samtidig se n. rel lse Sty yre tets- og Tilsynsst Skolestyrelsen og ali at Kv er, og tyd n be se t rel de sty an dannelses to nye styrelser: Ud e departement. etablerer i stedet fremover r centralt i det ny ve ga op e nd en styrelse skal de åe rg tvæ e kk ræ ve i tvivl om, hvilk bli te mer at samles en ret d ram me iag r rfo organisationsd titutioner kan de en der er hjælp og M l? Borgere og ins må . gs tur ør uk sp str på til for at få svar lik over den nye skal henvende sig ide, der giver overb sterens hjemmes ini sm ing sn rvi de hente på Un dk /nystruktur. http:// ww w.uvm. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Direkt ør Per Hansen

Lov- og Tilsynskontor 1 ndskoler og Gru – Frie Kostskoler Kontorchef ll Birgitte Ammit zbø

Lov- og Tilsynskontor 2 – Almene og Erhver vsrettede Uddannelser Kontorchef Bente Ørum

Evaluerings- og Prøvekontor Kontorchef Tine Bak

Eksamenskontor Kontorchef Erik Nexellmann

Tilskuds- og r Controllerkonto Kontorchef lev ers Ing eth Ann Lisb

stort&småt

50 0.0 0 0 kr. Præmie på dvikling til produktu ved at forstå

sværere n får stadigt Nordisk Unge i Norde udvikling vil n de en M g. ro urrence sp s hinanden skrive en konk nde ved at ud ve nu og d rn rå bø er Minist r kan st yrke produkter, de i samtlige om forslag til rsk og svensk no k, ns da af se el unges forstå e. nordiske land oner, der skal til 50 0.00 0 kr op på mer n ie som for ekse Vinderpræm erproduktet, nd vi e ekl at vi m ud gs bruges til at , undervisnin ingsmetoder og isn r rv ie de ed un m t m pel være restillinger sa t film, teater fo , hvor sproge nd ta riale, kurser, rs fo ed br en i r ne tio medieproduk er i fokus. ion ere informat n finde yderlig ka e samt ed e er rn ss ie re Inte melseskriter ncen, bedøm re ur på nk e ko gn om gkampa Nordisk Spro ngsfristen formålet med .org. Ansøgni nj pa am kk ra sp sk di endes or w w w.n gninger inds 2011 og ansø ni ju . 15 n er de en.org. sprog@ nord elektronisk til

Fest eller misbrug? Med konferencen "Unge og alkohol – fest eller misbrug" den 18. maj sætter Center for Ungdo msforskning spot på alkoho lkulturen blandt unge. Konferencen vil både bel yse de unges egne rati onaler og bevæggrunde for deres alkoholforbru g og -kultur samt institution er og voksnes mulighede r for at forholde sig til alk oholkulturen blandt ung e. Konferencen bliver afh oldt på Danmarks Pædag ogiske Universitetsskole i København og koster 150 0 kroner pr. person. Inte resserede kan frem til den 9. maj tilmelde sig via Center for Ungdomsfor sknings hjemmeside ww w.cefu.dk /emner/aktivi teskalender.

Slik og snacks p åvirker miljøet Vo

efterskolen · no. 12 · marts 2011

efterskolen · no. 10 · februar 2011

ksne, med hang til at prædike for børn og unge om har nu fået nye stæ af afholdenhed fra rke kort på hånden slik og snacks, En ny nordisk rap port viser, at slik og snacks har en miljøet end sund markant højere sk e fødevarer, og de adevirkning på t er første gang no ning er dokumente gensinde, at den ret. Et studie udgiv typ e miljøpåvirket af Nordisk Ministe kilo chips udleder rråd viser blandt 20 gange så mege andet, at et t CO so m et kilo rå, uforar har en endnu stø 2 rre skadevirkning bejdede kartofler. på miljøet. Rappor Og slik sterråd af de svens ten er udarbejdet ke fødevaremynd for Nordisk Miniigheder. I Sverige læskedrikke for næ alene står forbrug sten 1 % af lande et af slik, chips og ts totale udslip af  »K ød er den typ drivhusgasser.  e fødevarer, som ha r de n største klimapå bemærkelsesværd virkning. Derfor er igt at konstatere, det at en pose skumb som en portion ha ananer påvirker kli kket kød,« for tæ maet lige så mege ller Ann- Karin Jo t Island er topscorer hansson fra Livsm i ”konkurrencen” edelsverket i Sveri om at spise usun ge .   151 liter læskedrik dt. 18,5 kilo slik og bliver det til årligt chokolade og pr. indbygger. Da fronten med 16,8 nmark er lige i hæ kilo slik og 74 lite lene på sukkerr læskedrik. Dans om året. kerne spiser i genn em snit fra 1,1Farsø kg chEfterskole Elever besøgte et børnehjem i Tanzania. ips I gennemsnit spise r vi i dag dobbelt så meget slik som gange så meget for 50 år siden og læskedrik. drikker fire

efterskoleforeningen

årsmøde

e sms-panel

Årsmødereportage: Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

Kl. 16.3 3 helmsen, Annette Vil ionalt Viden at leder af N : er ol sk ie center for Fr

kvindernes andel i styrelsen stiger P

efterskolen · no. 12 · marts 2011

å Europæisk plan drøfter politikere at tage lovgivning i brug for at øge andelen af kvinder i virksomheders bestyrelser. Det værktøj er ikke nødvendigt i Efterskoleforeningen, hvor kvindernes andel i den 9 mand store styrelse efter årsmødets valghandling er steget fra 33 til 44 procent og dermed nærmer sig en ligelig fordeling mellem kønnene. Fordelingen af lærere, forstandere/ viceforstandere og bestyrelsesmedlemmer er derimod uændret, så pladserne stadig er ligelig fordelt med tre medlemmer fra hver kategori i den nye styrelse. Ni kandidater stillede op til kampvalg om fire pladser i styrelsen, et valg der resulterede i to nye medlemmer af Efterskoleforeningens styrelse og genvalg til to hidtidige styrelsesmedlemmer. Den største stemmesluger og den ene af to nye medlemmer blev Mette Sanggaard Shultz, født i 1974, der er lærer på Ågård Efterskole nord for Kolding, hvor hun blandt andet underviser i tysk, historie, samfunds-

fag og billedkunst. Mette Sanggaard Schultz er cand.mag i filosofi samt æstetik og kultur, men har siden studietiden arbejdet på flere efterskoler. I sin programerklæring forud for valget fortæller Mette Sanggaard Schultz, at hun ser det som styrelsens væsentligste opgave at arbejde målrettet for at tydeliggøre efterskolens samfundsmæssige betydning og berettigelse. Det andet nye styrelsesmedlem er Dorthe Frimann Nielsen, født 1957. Hun har været forstander på Kastanievej Efterskole på Frederiksberg siden 1995 og oprindeligt uddannet på Den Frie Lærerskole. I sin programerklæring forud for årsmødet, slår Dorthe Frimann Nielsen et slag for forskelligheden, som hun mener er styrken i skoleformen. Dorthe Frimann Nielsen vil arbejde for, at efterskolen bevarer og styrker forskelligheden, men samtidig fremstår tydeligt som skoleform. Da Dorthe Frimann Nielsen træder ind i stedet for Troels Aamand Sørensen, som har forladt styrelsen, et år før han er på valg, på grund af sin ansættelse som forstander

le som ”For de gamnye r faldt, er de relsen overalt. Sty rk er lige så stæer som den tagpå sig. opgaverne

på Bjergsnæsskolen, er hun kun sikret plads i styrelsen i et år. To genvalg De to kandidater fra den hidtidige styrelse, som var på valg, modtog begge genvalg. Det er Thomas Buch, der til daglig er forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle og siden 2008 medlem af styrelsen. Det andet genvalgte styrelsesmedlem er Hans Jørgen KarlshøjAndersen, der er landmand, bestyrelsesformand på Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole og siden 2005 medlem af styrelsen. Suppleanter På suppleantposterne er Søren Kristensen valgt som 1. suppleant, Finn Tarpgaard som 2. Suppleant og Christian KloppenborgSkrumsager som 3. Suppleant. Derimod opnåede Flemming Erland Christiansen og Erik Richard Mathiesen ikke at blive valgt til medlemmer eller suppleanter i styrelsen i denne omgang.

Den nye styrelse er forrest fra venstre: Troels Borring, formand. Lone Greve Petersen, lærer på Frijsenborg Efterskole. Katrine Svane Christiansen, lærer på Sundeved Efterskole. Thomas Buch, forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle. Bagerst fra venstre: Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, bestyrelsesformand for Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole. Povl Asserhøj, bestyrelsesformand for Baunehøj Efterskole. Ny valgte Dorthe Frimann Nielsen, forstander på Kastanievej Efterskole. Bent Bisballe Østergaard, bestyrelsesmedlem på Bøvling Fri- og Idrætsefterskole og nyvalgte Mette Sanggaard Schultz, lærer på Ågård Efterskole.

efterskoleforeningen

effekt på karrierevalget S

amfundet bliver mere og mere individualiseret og desto mere brug er der for os. Vi skal dyrke det unikke ved efterskoleformen. Sådan lød det da Troels Borring aflagde formandsberetning og han fortsatte: »Det kan ikke siges nok, at livet på efterskolen er helt særligt – de unge har brug for det, og samfundet har brug for

det. Det ansvar tager vi på os uden at ryste på hånden. Udfordringerne i konkurrencestaten er at sætte en dagsorden for forandring og innovation i hele vores uddannelsessystem. Det er kreativiteten og innovationen, der skal få danske virksomheder til at kravle op i værdikæden og producere varer, som kan sælges dyrere i den globale økonomi.

Målet er at Danmark kan blive leverandør af verdens mest innovative, kreative medarbejdere og borgere. Her spiller efterskoleformen en central rolle i forhold til at give mange flere unge lyst til at lære og søge nye veje. Efterskoleopholdet har en effekt på karrierevalget også.«

s m s -p anele

sms-panelet kommenterer

Annette Vilhelmsen, leder af Nationalt Videncenter for Frie skoler

Christian Kloppenborg, bestyrelsesformand

Mette Sanggaard Schultz, lærer

Under årsmødet havde redaktionen bedt fire deltagere løbende sende deres kommentarer og refleksioner på sms. Vi bringer et udpluk her på siderne med reportage fra Efterskoleforeningens årsmøde, som blev holdt i Nyborg 5.-6. marts med 977 deltagere – det største antal nogensinde.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Heine Boe, forstander

efterskoleforeningen

årsmøde

Tre forstandere som ønsker et kvalitetsmærke. Fra venstre Heine Boe, Jan Coermann og Tage Jepsen.

Årsmødereportage: Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

forstandere vil give efterskoler et

efterskolen · no. 12 · marts 2011

kvalitetsstempel Kontroversielt forslag om at kvalitetsmærke efterskoler, der lever op til særlige kriterier om at drive god efterskole, præsenteret på Efterskoleforeningens årsmøde

ebatten om god efterskole trænger til at komme et niveau op. De seneste år har det handlet om, hvorvidt store eller små skoler er bedst. Om profilfag kontra almene efterskoler, om skolernes brug af faner ved gymnastikopvisninger eller deres tolkning af Grundtvig. Men fire forstandere – Jan Coermann, Flakkebjerg, Tage Jepsen, Fjordvang, Heine Boe, Femmøller og Palle Pors, Højer – lagde på årsmødet op til en mere vidtgående debat om efterskolens kvalitet. »Det vil være mere interessant at dreje debatten, så vi i stedet fokuserer på at sikre den demokratiske dannelse, som er et af de helt centrale begreber i vort fælles formål, frem for at vi strides om, hvorvidt der er tale om rigtige efterskoler, hvis man går i

takt til en gymnastikopvisning,« siger Jan Coermann, som er en af initiativtagerne til projekt ”Kvalitet i efterskolen”. Forslaget vakte som ventet en del opmærksomhed på årsmødet. Ikke mindst fordi der lægges op til, at efterskolerne kan blive akkrediteret til at måtte bære kvalitetsmærket på deres hjemmeside. Men i forslaget ligger også, at mærket kan blive frataget en skole, der ikke længere opfylder de kvalitetskriterier, som man måtte enes om. »Det er måske en provokerende facon indadtil, men vi håber på en frugtbar debat, for det er afgørende, at efterskolerne selv sætter en fælles dagsroden for, hvad der er god efterskole, at der bliver mulighed for at skille skidt fra kanel,« siger Jan Coermann.

efterskoleforeningen

Vi skal forpligte hinanden på mere end at være frie. Forstander Jan Coermann

»Vi siger til eleverne, at et fællesskab uden fælles forpligtelse til at leve efter nogle fælles værdier er et dysfunktionelt fællesskab. For os som skoler må der også være mulighed for, at vi forpligter hinanden på mere end retten til at være frie,« siger Jan Coermann. Friheden skal bruges I lang tid har efterskolernes udvikling båret præg af stærkt ydre pres fra politisk hold, hvor der stilles stadig flere krav om gennemskuelighed, hvilket medfører en del bureaukrati. Samtidig er markedet i form af stigende priser og forbrugermentalitet en stærk bidragyder til den indbyrdes oprustning på profil og faciliteter skolerne imellem. »Vi ønsker at få civilsamfundet mere på banen i skolernes udvikling. Nu er det, som om friheden tolkes som om vi skal have frihed fra indblanding ude fra. Den holdning ses også i, at foreningen nærmest skal bruge sit formål om de frie forhold til at skærme os mod omverdenen, herunder politiske initiativer. Vi vil hellere diskutere, hvad vi skal bruge friheden til. Den debat kan efter vor opfattelse munde ud i, at vi definerer en række kvalitetskriterier,« siger forstander Heine Boe. Jan Coermann supplerer: »Det må være muligt at finde den fælles puls, der samler os i efterskoleverden og dermed udpege en række centrale opgaver, som vi er enige om, en efterskole som minimum skal løfte. Der er kun konfliktsky-

hed som undskyldning for ikke at gå ind i en debat om nogle fælles succeskriterier.« Med kvalitetsmærket forestiller initiativtagerne sig, at det bliver muligt at udpege en række tegn på, hvilke elementer der skal være til stede i en skoles hverdag, for at den lever op til et kriterium om demokratisk dannelse. Det kræver en længere debat i skoleformen for at udpege kriterierne bag et kvalitetsmærke, men samtidig foreslås det, at Nationalt Videncenter for Frie Skoler og Danmarks Evalueringsinstitut kan være med i processen. »EVA er en uvildig instans, der i forvejen har erfaring med at udforme akkrediteringen til universiteterne. Et mærke skal have en troværdighed, således at forbrugerne også kan have tillid til det,« siger Jan Coerman. Ligesom skolernes selvevaluering vil et kvalitetsmærke være under konstant forandring og dermed give anledning til løbende overvejelser på hver enkelt efterskole »En konstant foruroligelse i form af at holde fokus på, hvad der er god efterskole sikrer, at det vi arbejder med til en hver tid også er af en kvalitet. Alternativet til nogle fælles kvalitetskriterier er, at det er overladt til hver enkelt efterskole at definere, hvad der er god efterskole. Risikoen er, at vi fjerner os så meget fra hinanden, at efterskolen som begreb bliver frit svævende. Det er ikke nogen god situation, når vi skal fremstå som en fælles bevægelse over for bl.a. politikere, familier og elever,« siger Heine Boe.

Alle inviteres til debat om kvalitet i efterskolen. Der afholdes et møde på Brogården ved Middelfart 16. maj, hvor der arbejdes videre med ideen om akkreditering på baggrund af kvalitetskriterier.

Kl. 14.0 6 Mette Sa nggaard Schultz, lærer:

e l et

”Kvalitets m Føler mig ærket. bart lidt umiddelp ret. Sætte rovoker i kalende kryds ren.”

bonus

Bud på kvalitetskriterier 1. Hovedsigtet udtrykt i medborgerskab 2. Unges uddannelsesparathed 3. Uddannelse i kost, motion og sundhed 4. Uddannelse til Bæredygtig Udvikling 5. Elevsammensætning med social, økonomisk og etnisk diversitet 6. Kundeetik 7. Organisationsprincipper 8. Bæredygtig drift Initiativtagerne foreslår et to-årigt udviklingsprojekt, hvor Nationalt videncenter for frie skoler i et samarbejde med relevante samarbejdspartnere udvikler ovenstående kvalitetskriterier, så det bliver muligt at foretage akkreditering af efterskoler på baggrund af dem.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Debat

sms-pan

efterskoleforeningen

årsmøde

Årsmødereportage: Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

elite smiley fik hug "Frygteligt. Det vil jeg ikke have". "Vi skal turde blive målt på det vi siger".

efterskolen · no. 12 · marts 2011

å modsatrettede var udsagnene, da årsmødet diskuterede et oplæg til kvalitetsmærkning af efterskolerne. Første mand til at kommentere forslaget var den unge lærer Nikolaj Foldager fra Onsild Idrætsefterskole: »Jeg er ramt dybt i min grundvold over det forslag. At man overhovedet kan finde på det,« sagde Nicolaj Foldager og modtog spontan applaus. »Værdien er, at vi har forskellig tilgang og forskellige målgrupper. Derfor synes jeg, det er frygteligt. Jeg vil ikke have en kvalitetsmærkning,« sagde han. Samme spor fulgte forstander Finn Tarpgaard, Vedersø Idrætsefterskole: »Et kvalitetsstempel vil være forfærdeligt, for vi har så mange og forskellige

sms-pan

e l et

Kl. 14.02 en, Vilhelms Annette lt Videna n o ti a N leder af ler: r Frie sko center fo

r at se ”Frihed e ed det, mening m ” man gør.

kvaliteter. Vi skal ikke vurdere og dømme hinanden,« sagde han og henviste til, at der kun er forældre og elever – og deres valg af skole – som kan dømme efterskolerne. »Vi har ikke brug for et politbureau, der kan skelne skidt fra kanel. Derimod skal vi på hver enkelt efterskole udvikle på det, vi synes er kvalitet.« sagde Finn Tarpgaard. Nej til smiley Rud Nielsen fra Hjemly Efterskole glædede sig til den videre debat om kvalitet i efterskolen og foreslog, at det kommer til at bygge på samme princip som skolernes selvevaluering, nemlig at skolerne selv vælger temaer mv. »Men jeg tror ikke på, at vi skal have en elite smiley, som vi kan sætte på yderdøren. Det kommer til at minde lidt for meget om Danmarks Olympiske Komite.« Trods en række hårde afvisninger af forslaget om et kvalitetsmærke, så var der også flere som bakkede op. Ikke så farligt Forstander Bo Thorup fra Midtjysk Efterskole kunne sagtens se efterskolernes frihed og

Og til Tage Jepsen vil jeg bare sige: ”Jeg har en kniv der er større end din.” Kristian Andersen, forstander Tage Jepsen, en af initiativtagerne til kvalitetsmærket, opfordrede til at møde op den 16. maj og tage del i debatten. »Jeg er klar,« sagde han og bød på en af årsmødets største overraskelser, da han hev en kæmpe kniv op af skeden.

efterskoleforeningen

Frygteligt. Det vil jeg ikke have. Nicolaj Foldager

Brug selvevalueringen som udgangspunkt. Rud Nielsen

selvbestemmelse bevaret samtidig med et kvalitetsprojekt. »I erhvervslivet har man ISO-standarder og kvalitetsmålinger, men det bygger jo netop på, at man måler på det, man gør. Vi kan godt sætte fokus på, at vi gør det, vi siger. I efterskolen skal vi da også turde blive målt på, om vi kan leve op til det, vi beskriver, vi gerne vil gøre.« Den intensive debat fik Heine Boe – en af forslagsstillerne – på talerstolen: »Det er fedt, det her,« sagde han om debatten. »Vi står med en fælles opgave i at modne elever til demokratiske borgere og give dem livsmod. Vi vil gerne diskutere og dokumentere, om vi også lever op til det. Når jeg hører nogle sige, at kvalitet er forskelligt fra skole til skole, hører jeg et signal om, at vi ikke har noget til fælles. Det er forkert. Selvfølgelig kan vi diskutere kvalitet.« Godt med forstyrrelse Efterskoleforeningens formand, Troels Borring havde som mange andre svært ved at se en smiley-ordning for sig, men bakkede debatten op: »Vi skal være i stand til at forklare, hvad man får for de 70.000 kr., som et ophold koster for nogle forældre nu. Derfor er jeg optaget af, at vi lader os forstyrre gennem en debat, der fremmer vores fælles sag.«

Bo Thorup

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Vi kan lære af erhvervslivet. De kan godt håndtere kvalitetsmærkning.

efterskoleforeningen

årsmøde

Årsmødereportage: Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

VOXPOP

Mærkning

- sjov provokation eller alvor? Rene Holm, forstander, Viby Efterskole: »Det er vigtigt at diskutere, om vi laver kvalitet på efterskolerne. Den diskussion skal vi tage på hver enkelt efterskole, og vi skal tale med hinanden om, hvad vi forstår ved god kvalitet, for ellers giver det ikke mening. Men jeg er betænkelig ved en akkreditering. Jeg vil dog ikke afvise noget på forhånd. Det er vigtigt, at vi nu tør udfordre hinanden og tage debatten.«

Karin Skjøth, lærer, Ladelund Efterskole: »Jeg håber bare det er en sjov provokation, for jeg mener ikke, vi har brug for et nyt kvalitetsmærke. Efterskoleforeningens logo skulle gerne være vort fælles kvalitetsmærke.« »Hvis vi udpeger særlige kriterier, som skolerne skal akkrediteres efter, får vi en situation, hvor nogle skoler bliver udpeget som de bedste, som dem der er bedre end andre. Man skal bare huske, at den form for intern konkurrence ikke kun skaber vindere – den vil også skabe en række tabere blandt efterskolerne.«

sms-panelet

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Kl. 14.07 Christian Kloppenborg, bestyrelsesformand:

”Indlæg om kvalitet i efterskolen – det var for langt.”

Kristian Andersen, forstander, Bøvlingbjerg Idrætsefterskole: »Jeg møder op den 16. maj og vil gerne drøfte kvalitet. Men der er forskel på, hvad der er god kvalitet skolerne imellem. Derfor siger jeg absolut nej til en mærkning, også selv om den bliver frivillig. Det minder mig om Ryanair, hvor jeg kan betale 100 kr. for at komme foran i køen. Men alle de andre føler jo også, de er nødt til at betale 100 kr. for at opnå det samme og så er vi lige vidt.« »Jeg tager gerne debatten. Men til Tage Jepsen vil jeg bare sige: ”Jeg har en kniv, der er større end din.”«

Vi bliver opfattet meget forskelligt. Nogen tror, vi er en ’klub’ for de riges unger – andre, at vi er for ’de tunge… Vi er for alle, og alle er repræsenteret. Troels Borring i sin formandsberetning

efterskoleforeningen

Vi skal ture røre ved hinanden i skoleformen. Det skal ikke være som Niels Hausgaard siger om ægteskabet, at bare vi bygger en kvist til, så undgår vi at tale om det væsentlige. Jeg synes styrelsen skal have mod til at sætte gang i debatten om en omfordeling af vores tilskud. Ole Sørensen, forstander, Ågård Efterskole.

giv os tilliden tilbage Opfordring til at give mere modstand til staten og undervisningsministeren

igen og igen forklare, at uddannelse ikke er en omkostning, men derimod en investering i fremtiden. Jeg synes, foreningen skal gå i rette med ministeren på disse synspunkter.« Samme tone lød fra Horne Efterskoles Karsten Mors, der mente, foreningen overgav sig for hurtigt i de politiske forhandlinger genopretningspakken og finansloven. »Vi står foran en lang periode med pres på økonomien, men jeg vil opfordre til, at

Tage Krogh Nielsen ønsker mindre kontrol og bureaukrati.

vi står fast. Der er kun en vej, og det er at vi dokumenterer, at vi er pengene værd, bl.a. ved også at tage os af de socialt udsatte.« Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen, afviste dog, at foreningen var for slap i kontakten med politikerne. »Vi trækker os ikke tilbage et eneste sted. Vi tager dialogen, og vi påvirker alle vegne, men vi respekterer, at det er regeringen og Folketinget, der laver lovene.«

efterskolen · no. 12 · marts 2011

gså efterskolerne oplever mere kontrol og bureaukrati fra staten, og det fik forstander Tage Krogh Nielsen fra fynske Vesterdal Efterskole på talerstolen. »Kontrol betyder, at vi føler os mistroet, men vi forventer faktisk i stedet, at der udvises mere tillid til vores virksomhed,« sagde han og opfordrede til, at der indføres en bureaukrati-test, når der indføres nye love og cirkulærer. Hensigten skulle være at belyse om et nyt forslag giver mere bureaukrati, og hvad det betyder for den praksis, der skal udfolde sig på skolerne. »Når vi styres for hårdt, er der risiko for, at vi fjerner os fra det, der er den egentlige og vigtige opgave, nemlig at drive skole for de unge.« Tage Krogh Nielsen opfordrede samtidig til mere kamp i det politiske. »Ministeren siger, at efterskolerne er omkostningstunge for samfundet. Vi skal

efterskoleforeningen

årsmøde

Årsmødereportage: Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

Gi’ os lyset tilbag’. Vi vender op på ethvert nederlag Fællessang. Sangen til efterskolernes landsstævnehold: Gi os lyset tilbag´.

der er penge i bæredygtighed S

koler der sætter bæredygtighed højt på dagsordenen vil blive meget synlige i omverden. Det mener i hvert forstander Jens Petersen fra Frijsenborg Efterskole, der sammen med 8 andre efterskoler er gået ind i et fælles projekt for at udvikle skolernes bæredygtighed. »Vi retter blikket fremad og fokuserer på efterskolernes innovative kraft. Bæredygtighed er et af de felter, vi sætter ind på, fordi det er muligt at tænke både forbrug af ressourcer og pædagogik ind i det. Vi håber, flere vil gå med os, og incitamentet kunne måske være, at der også er penge i bæredygtighed,« sagde Jens Petersen under årsmødedebatten. Der holdes konference om projektet den 12. oktober. Flere oplysninger hos Jens Petersen på Frijsenborg Efterskole.

Vi må gøre særligt opmærksom på behovet for almen dannelse – i en form, som ikke er ’støvet’, men peger fremad. Dannelse er også en kompetence. Dannelse må og skal kunne kombineres med funktionelle kompetencer.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Troels Borring i sin formandsberetning

sms-pan Kl. 10.04 Heine Bo e,

e l et

forstand er:

"Ja, vi de skoleformbatterer tryk på fo med Store /sm rm: nyelse /tr å, forSkulle vi adition. tage at d ikke kvalitet i ebattere indhold? "

efterskolen

noter:

Kan et tal vise et barns karakter? »Jeg tror ikke på, at man kan give et barn eller ungt menneske et tal, der kan vise deres karakter,« sagde Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening, under sin hilsen på årsmødet. Et udsagn, der blev fulgt op af en opfordring til alle frie skoler.

»Vi skal vise, at der er andre måder at evaluere mennesker på. Vi har fælles udfordringer på evalueringsområdet, hvor det er vigtigt at fortælle om elevernes kompetencer, men mindst lige så vigtigt, at kunne fortælle, hvordan de er nået derhen,« sagde Ebbe Lilliendal.

Vi skal gå i kødet på forstyrrelser »Tak til jer for stor opbakning og interesse,« hilste Anette Vilhelmsen, leder af Videncenter for Frie Skoler, under årsmødet, hvorefter hun benyttede lejligheden til at minde om videncentrets egentlige opgave. »Mit opdrag ved ansættelsen lød: Du er ansat til at være kritisk og stille de spørgsmål, vi ikke altid selv stiller,« sagde Anette Vilhelmsen, der opfordrede efterskolen til at udvise mod. »Vi skal have modet til at gå i kødet på de forstyrrelser, der er.«

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Grundtvigs Forum ankom med opskrift på ølkage En opskrift på Åses ølkage, en ubarmhjertig test på tid og velvalgte anekdoter var ingredienserne i sekretariatsleder Hans Grishauges hilsen fra Grundtvigs Forum. Sekretariatslederen kunne derefter med de 1000 årsmødedeltageres fulde opmærksomhed minde om Grundtvig Forums ”Samtaledag om ansvar” den 28. september, hvor et sæt kort med udsagn og spørgsmål om ansvar skal tjene til at sætte spørgsmålet ”Hvem har ansvaret?” på dagsordenen. Materialet kan rekvireres gratis hos Grundtvig Forums sekretariat.

efterskoleforeningen

årsmøde

Årsmødereportage: Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

På årsmødet medbragte Alexander von Oettingen konklusioner fra bogen "Dannelse der virker – efterskolens pædagogik".

spil jeres pædagogiske kort Alexander von Oettingen, medforfatter til bogen "Dannelse der virker – efterskolens pædagogik", opfordrer efterskoleformen til at begrunde dens samfundsmæssige betydning i efterskolens pædagogik

»I

efterskolen · no. 12 · marts 2011

har spillet mange kort gennem jeres historie, og det vi prøver at sige er: Spil jeres pædagogiske kort,« opfordrede Alexander von Oettingen, udviklingschef ved UC Syd, da han på Efterskoleforeningens års-

sms-pan

e l et

Kl. 14.18 Schultz, nggaard Mette Sa lærer:

n traditione ”Bladreragerlisten. tro i deltemmelsen Får forn re skoler af, at fleflere af sted. sender at det er de Håber, rere, som unge lætog.” gør ind

møde holdt foredrag på baggrund af bogen "Dannelse der virker – efterskolens pædagogik", som han er en af forfatterne bag. Alexander von Oettingen advarer dog tilhørerne imod forestillingen, om at efterskolens dannelsesprojekt er almen. »Når I taler om dannelse, taler I om det, som om det handler om hele livet, men I har kun patent på dannelse i efterskolen. Der er et stærkt behov hos jer for at skelne mellem dannelse i almindelighed og efterskoledannelse,« fastslår han. Efterskolens særlige venskaber Efterskolens særlige rum for venskaber og interessefællesskaber – også på tværs af generationer er en væsentlig brik i efterskolens dannelse. »Efterskolen har særlige venskaber, hvor elever oplever at indgå venskaber med nogle, de aldrig ville have været venner

med uden for efterskolen – også lærere. Venskaber rummer en høj grad af omsorg og empati, så i efterskolen oplever de unge at være empatiske over for mennesker, de uden for efterskolen ville være gået uden om. Desuden kan eleverne deltage i interessefællesskaber, der ikke er venskabsbaseret på efterskolen,« forklarer han. Ved at deltage i venskabelige relationer, ved at dele interesser med andre og ved at indgå i et intergenerationelt fællesskab på efterskolen, udvider eleverne ifølge Alexander von Oettingen deres selvtillid, selvværd og selvagtelse. »Det er igennem den anden, at jeg erfarer noget om mig selv ved at møde noget, der ikke er mig selv. Samtidig giver venskaber mulighed for at eksperimentere med identiteter: Når jeg starter på efterskole, kan jeg sige, "nu er jeg ikke mere Alexander, som jeg var før",« siger Alexander von Oet-

efterskoleforeningen

tingen, der også peger på, at eleverne kommer til at forstå, at mødet med en kammerat på efterskolen kunne være en generaliseret anden, og derved opnår en demokratisk livsindstilling, der rækker udover efterskolen. Efterskolens særlige venskaber og fællesskab har samtidig ifølge forskeren en sideeffekt i forhold til elevernes undervisningsinteresse. »Lige pludselig finder eleverne ud af, hvad meningen med undervisning er. De siger, at de lærer at lære. Eleverne forstår, at de via undervisning kan få indflydelse på deres livsbiografi fremadrettet og bliver mere modige i at beslutte sig om deres fremtid,« siger han. Efterskolens dannelsesdidaktik I efterskolens didaktik har I en særlig teknologi, som de andre skoler ikke har, men ville have, hvis de vidste hvor effektfuld den er, indleder Alexander von Oettingen sin analyse af efterskolens didaktik »Det, der kendetegner efterskoletraditionen, Kold, Grundtvig og alle de der banditter, er, at de tager udgangspunkt i samværet,« siger Alexandet von Oettingen, der mener, at det i en pædagogisk sammenhæng ikke giver mening at adskille samvær og undervisning. »I skal sprænge forestillingen om, at vi har undervisningen, der er det kedelige, og så har vi fritiden, hvor efterskolelivet leves,« siger Alexander von Oettingen, der fremhæver det undervisende samvær mellem elever og efterskolens voksne, som konstant foregår på efterskolen, samt det vejledende samvær, hvor lærerne er sammen med eleverne på en vejledende måde i forhold til spørgsmål omkring alt fra uddannelsesvalg til følelsesliv.

bonus

»Værn om det. Beskyt det. Lad vær med at presse undervisningen ind i 45 minutter – også selvom det giver ministerielle udfordringer. Eleverne kan ikke slippe for undervisning, og de fornemmer, at der er respekt om undervisningen. Der findes ikke noget frirum på efterskole. »Det kan godt være, I siger til eleverne "nu er det frit", men der tager I fis på dem, og det skal heller ikke være frit,« siger Alexander von Oettingen, der peger på, at det strukturerede samvær på efterskolen, hvor eleverne kommer ind i en struktureret og disciplineret hverdag. Det er enormt effektfuldt. En infrastruktur for læring »I løbet af de første 14 dage, formår I at få dem ind i en disciplineret struktur. Eleverne forstår ikke, hvorfor de er så glade for det, men det er, fordi de er kommet ind i en læringsstruktur, en infrastruktur for dannelse,« siger Alexander von Oettingen efterfulgt af en opfordring til efterskolerne om at give strukturerne på skolen et eftersyn. »Hvis der er møgbeskidt på jeres skole, hvis eleverne ikke ved, hvor de skal sidde, når de spiser, eller hvornår undervisningen begynder og slutter, så er det skidt. Eleverne har brug for strukturen for at møde venner, strukturen giver undervisningseffekt og desuden har det at indgå i måltider, rengøring og stå op på samme tid en livsoplysende effekt,« siger Alexander von Oettingen, der afrunder med et råd til, hvordan skoleformen kan begrunde efterskolens betydning i samfundet: »Sæt ord på, at I er en pædagogisk dannelsesinstitution i et moderne samfund. Men pas på, at I ikke teoretisk ensretter jer. Prøv at arbejde med et differentieret sprog. Det skal I bare gøre, det kan ikke være så svært.«

Temadage Fik du ikke hørt foredraget med Alexander von Oettingen på årsmødet, eller har du fået smag for at drøfte konklusioner og anbefalinger i bogen "Dannelse der virker – efterskolens didaktik" er der tre temadage på vej, som Efterskoleforeningen står bag. Budskaberne i bogen vil blive præsenteret af Alexander von Oettingen, hvorefter to af bogens øvrige forfattere, Niels Buhr og Leo Komischke-Konnerup, sætter fokus på udvalgte anbefalinger.

Tilmelding til temadagene foregår via kursuskalenderen på www.efterskoleforeningen.dk

Dannelse der virker – efterskolens pædagogik Alexander von Oettingen, Christina Hvas Andersen, Niels Buur Hansen og Leo Komischke-Konnerup 188 sider – 299 kr. "Jeg har mødt nogle mennesker her, som jeg aldrig før i mit liv havde troet, jeg ville møde. Altså, nogle personligheder, som er helt vildt anderledes," sådan fortæller Kristian om sit efterskoleophold og beskriver samtidig, ifølge forfatterne bag bogen "Dannelse der virker – efterskolens pædagogik", en del af hemmeligheden bag efterskolens dannelsesprojekt. Ved at deltage i venskabelige relationer, ved at dele interesser med andre og ved at indgå i et fællesskab på tværs af generationer udvider eleverne deres selvtillid, selvværd og selvagtelse. Efterskolens pædagogik yder derved et afgørende bidrag til unge menneskers almene dannelsesprojekt. Bogen "Dannelse der virker – efterskolens pædagogik" bygger på en almenpædagogisk og dannelsesteoretisk undersøgelse af efterskolen som pædagogisk institution. Gennem to år har skoleforskere ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i samarbejde med efterskoleforeningen undersøgt og dokumenteret efterskolens dannelsesprocesser og deres betydning – både for den enkelte og for samfundet. Bogen er således et bidrag til den altid aktuelle diskussion om efterskolens betydning, og den forsøger at give en række bud på, hvordan efterskolens særlige pædagogik kan udvikles.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

• 26. april på Sorø Gymnastikefterskole • 17. maj på Strib Idrætsefterskole • 18. maj på Bjergsnæsskolen Alle dage kl. 14-17

efterskoleforeningen

årsmøde

Årsmødereportage: Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

folkeskolen

kan lære af efterskolen Efterskoleformen skaber flotte resultater, som folkeskolen kan lære noget af. Men de frie skoler kan også lære af folkeskolen i forhold til frafald, var et af Undervisningsminister Tina Nedergaards synspunkter i sit indlæg på Efterskoleforeningens årsmøde 2011. Tre dage før hun gik af

efterskolen · no. 12 · marts 2011

alepapiret var fyldt med rosende ord, men også en opfordring til at mindske frafald og at få fat i unge uden for skoleformens sædvanlige elevgruppe, da undervisningsminister Tina Nedergaard, besøgte Efterskoleforeningens årsmøde. »Efterskolen kan give et stærkt forløb for et ungt menneske, fordi den rummer den mangfoldighed, som mange unge mennesker har brug for og modnes ved. Og efterskoleformen skaber mange flotte resultater i forhold til de uddannelser, som I sender de unge videre til,« sagde Tina Nedergaard, der blandt andet fremhævede den dannelse, de unge får på efterskolerne, som en vigtig kompetence, de unge har brug for i en tid med store omvæltninger og høje krav til omstillingsevne. Men også fagligheden på efterskolerne fik rosende ord med på vejen fra undervisningsministeren. »Når forældre har valgt jeres skole, har de samtidig fravalgt den skole, de kommer fra, måske på grund af det faglige. Helt privat kender jeg da også mennesker, hvis barn har fået et fagligt løft på efterskole,« sagde Tina Nedergaard. Undervisningsministeren anerkendte efterskoleformen for dens bidrag til 95% målsætningen, hvorfor skoleformen er inviteret med i den følgegruppe, der skal sikre, at de politiske initiativer i Ungepakke 2 bliver ført ud i livet. Her har Efterskoleforeningens formand Troels Borring sæde sammen med repræsentanter fra blandt andet kommuner, fagforeninger, lærerforeninger, UU-vejledere samt lederforeninger fra grundskoler og ungdomsuddannelser.

Vi får elever, der har oplevet 7 års skolegang med en lærer, hvis motto er, hvorfor kede sig selv, hvis man kan kede ungerne i stedet. Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Rumme flere elever »Vi vil i folkeskolen forsøge at kopiere nogle af de kompetencer, der ligger i de frie skoler. Jeg mener, folkeskolen kan lære af de frie skoler. Men I kan omvendt også lære af folkeskolen, og her tænker jeg helt konkret på frafald, hvor vi har den målsætning, at folkeskolen i 2015 skal kunne rumme 96 % af alle børn, og i 2020 skal 97 % af alle børn rummes i folkeskolen. Jeg mener, at de frie skoler har samme forpligtelse som folkeskolen,« sagde Tina Nedergaard, der pegede på, at efterskoleformen har en særlig opgave i forhold til de elever, der ikke sædvanligvis benytter et efterskoleophold, blandt andet unge med anden etnisk baggrund end dansk. Begejstret for integration I forbindelse med unge med anden etnisk baggrund på efterskolerne, gik Tina Nedergaard i øvrigt i rette med Politiken, der havde citeret ministeren for at være begejstret for de kønsopdelte skoler. »Jeg er ikke, som der stod i Politiken, begejstret for kønsopdelte skoler, men begejstret, hvis vi kan få flere unge med anden etnisk baggrund end dansk på efterskole. For at opnå frihedsgrader for vores nye borgere må vi ikke gå på kompromis med de frihedsgrader, vi har opnået. Men vi må nok acceptere, at det tager tid, og at andre måder at gøre tingene på, kan være nødvendige i en overgangsperiode,« sagde Tina Nedergaard. Overtalt til husstandsindkomst I sin tale til efterskolernes repræsentanter, tog undervisningsministeren desuden fat på det forløbne års økonomiske stramninger i samfundet. »Det har været et år præget af genopretningsplan, finanslov og den økonomiske krise, som også har ramt efterskolen. Det har bestemt ikke været et ønske i mit parti at ramme efterskoleformen, Men vi ønsker, at vi også i fremtiden kan sikre velstand for nye generationer, og det kræver at vi udviser økonomisk tilbageholdenhed nu,« sagde Tina Nedergaard, der kvitterede efterskoleformen for dens måde at gå ind i samarbejdet omkring genopretningsplan og finansloven på.

efterskoleforeningen

»Har I spørgsmål? Jeg har nogle få minutter…faktisk meget få minutter. Men det skal ikke afholde os. Er der nogle der har spørgsmål?, spurgte Tina Nedergaard efter sin tale til efterskoleformens 1000 repræsentanter, der dog høftligt undlod at stille spørgsmål og i stedet lod Efterskoleforeningens formand, Troels Borring føre ordet: »Jeg tør godt på forsamlingens vegne sige, at vi har mange spørgsmål. Dem vil vi samle og tage med næste gang, vi holder møde.« Der bliver så ingen næste gang. For nu hedder ministeren Troels Lund Poulsen.

sms-pan

e l et

Kl. 11.0 3 Christia n Kloppe nborg, bestyrels esforma nd:

”Ministe re flot tale. n taler... Særligt omtalen a Præstø u f lykken.”

SMART-Board undervisning til

lærere og undervisere Derfor skal du vælge SMART Parat: En jordnær og praktisk tilgang til SMART-Boardet Engagerede undervisere Fleksibel og tilpasset undervisning, der rammer jeres behov

“

Kontakt os for et uforpligtende og konkurrencedygtigt tilbud. Læs mere på vores hjemmeside.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Fortsat mulighed for søsport Kæntringsulykken på Lundby Efterskole var også på Tina Nedergaard talepapir under årsmødet. »Jeg ved, at de unges uddannelse og sikkerhed spiller en stor rolle i dagligdagen på efterskolerne. Jeg har tænkt over, om jeg ville nævne kæntringsulykken i dag, men vil gerne sige tak for jeres store indsats med at undersøge, hvordan vi kan gøre sådan, at vi i fremtiden kan undgå lignende kæntringsulykker og for den fine redegørelse, jeg har modtaget fra jer. Hvis vi i ministeriet kan bidrage med undersøgelser eller bistand, må I endelig lade os det vide,« sagde Tina Nedergaard, der opfordrede til, at den nødvendige fokus på sikkerhed efter ulykken, ikke kommer til at skærme for de unges muligheder for at blive udfordret til fysisk udfoldelse på landets efterskoler. Undervisningsministeren afrundede sit indlæg på Efterskoleforeningens årsmøde 2011 med en tak til skoleformen. »Tak for samarbejdet. Tak for, at I passer godt på de unge, når I har dem til låns. Og tak fordi I sender dem gladere videre.«

www. smartparat .dk

BONW.DK

»Tak for en konstruktiv tilgang i den proces, vi har været igennem. Vi har det fulde ansvar for de beslutninger, vi har truffet, men efterskolen har søgt og opnået indflydelse,« sagde Tina Nedergaard, der i øvrigt anerkendte skoleformens argumenter for fremover at basere forældrebetalingen på husstandsindkomst. »Jeg tror, det er klogt af efterskoleformen at adskille forældrestøttten fra den biologiske forældrepligt. Som udgangspunkt mener jeg, at vi i regeringen skal understøtte mor, far og børn. Men jeg har ladet mig overtale til husstandsindkomst af gode argumenter og eksempler. Og en fordeling efter husstandsindkomst har betydet, at vi kan hæve grænsen for, hvornår vi øger forældrebetalingen for et efterskoleophold til 600.000 kroner.«

efterskoleforeningen

årsmøde

Årsmødereportage: Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

sundhed er en ressource Sundhed handler om langt mere end grøntsager og motion, lyder budskabet fra en ekspert i sundhedsfremme, der mener, at sundhed er en ressource, som efterskolerne har gode muligheder for at give de unge med i bagagen

efterskolen · no. 12 · marts 2011

und mad og motion i hverdagen er godt, men hermed er arbejdet omkring sundhedsfremme på efterskolerne ikke klaret. Det mener Anette Schulz, specialkonsulent ved Videncenter for Sundhedsfremme ved UC Syddanmark, der under årsmødet holdt oplæg om sundhedsfremme i efterskolen. Ifølge Anette Schulz skal sundhed opfattes som en ressource og ikke som fravær af sygdom, korrekt sundhedsadfærd eller livskvalitet. »Jeres opgave er ikke at forebygge, men at bidrage til, at de unge erhverver kompetencer, der sætter dem i stand til at handle sundt. Det er interessant, fordi det giver jer nogle andre muligheder med jeres sundhedsundervisning, hvor det ikke bare handler om at spise sundt og dyrke motion hver dag,« siger Anette Schulz, der mener, at et menneskes sundhed både indeholder fysiske, emotionelle, psykiske, spirituelle, seksuelle og sociale elementer, og at disse elementer påvirker hinanden gensidigt, men også påvirkes af en række samfundsmæssige aspekter. Specialkonsulenten i sundhedsfremme peger på, at efterskolen må have forskellige sundhedsmæssige målsætninger for forskellige elever. »Vi kan ikke vurdere et menneskes sundhed blot ved at kigge på den måde et menneske agerer på. Vi må også kigge på de livsbetingelser, som den enkelte har for at handle sundt. Derfor er det heller ikke rimeligt at opstille de samme mål for en hel

elevflok. I må differentiere jeres sundhedsmæssige målsætninger for eleverne,« siger Anette Schulz, der peger på, at bl.a. økonomi, boligforhold, miljø og kultur har betydning for et menneskes evne til at handle sundt. Problemet med den danske sundhedsstrategi er, ifølge Anette Schulz, at den bygger på en antagelse om, at relevant information, kan få den enkelte til at foretage sine valg på et veloplyst grundlag. Men det er dokumenteret, at de der i forvejen lever sundt er mere modtagelig overfor sundhedsinformationer, Sundhedsstrategien kan derfor medvirke til en øget polarisering i sundhed. Her har efterskolerne, der kan have unge fra forskellige miljøer i elevflokken, en særlig mulighed for at udligne gabet mellem den "sunde" og "usunde" del af befolkningen, fordi et menneskes sundhed er påvirkelig af de ressourcer, der opstår ved at deltage i sociale fællesskaber.

»Det handler altså også om at øge de unges sociale kapital. Og her tænker jeg "waw", I har jo i høj grad muligheder for netop at skabe rammer og forudsætninger, der kan understøtte skabelsen af social kapital. Men hvis man ikke blander sig i børn og unges fællesskaber, er der en tendens til, at de danner homogene grupper, hvor der opstår en social kapitalform, som primært kan anvendes i gruppen eller andre lignende grupper. Den sociale kapital, som derimod opstår i heterogene grupper, hvor der er ligeværd, er brobyggende og af en karakter, som de unge kan tage med sig og bruge i andre sammenhænge,« forklarer hun. Specialkonsulenten ved Videncenter for Sundhedsfremme opfordrer efterskoler til at planlægge forløb, hvor eleverne får konkrete erfaringer med at være medbestemmende og handle sundt. Og det meget gerne i fællesskaber, hvor gruppen af unge blandes på tværs af sociokulturelle skel.

Den der bøffarvede væg tager al farven fra billederne. Vi vil have malet væggene på Nyborg Strand. Bodil Budde i sin præsentation af kunstudstillingen

efterskoleforeningen

DM i sangskrivning for efterskoler Vind en professionel indspilning af din sang Konkurrencen er både for dig, der har skrevet en sang med din roomie og din blokfløjte - og for dig, der har indspillet din sang sammen med dit band på skolens 36 kanals mixer. Eneste krav er, at du/I har skrevet tekst og musik selv. Vinderen får indspillet sin sang i et professionelt lydstudie.

Værdi: 10.000 kr.

Sådan gør du Upload en video på youtube.com med din sang og med tagget ”sangskrivning”. Det kan være en video med et billede og et lydspor, eller du kan vælge at fremføre sangen ”live” i videoen. Videoen må max være på 3 minutter.

Deadline for deltagelse er 19. maj 2011.

Jury En jury med repræsentanter fra musikbranchen kårer vindersangen, og skolen får direkte besked. Juryen ser så vidt muligt bort fra optagekvalitet og produktionsvilkår.

Yderligere oplysninger Få mere information om konkurrencen på efterskole.dk/sangskrivning Her kan du se eksempler på efterskolesange og læse alt om, hvordan du deltager.

Efterskoletube Du kan høre og kommentere alle de deltagende sange på Efterskoletube.dk/sangskrivning

Har du spørgsmål til konkurrencen kontakt informationskonsulent Sune Kobberø, 3317 9583, sk@efterskoleforeningen.dk

efterskoleforeningen

årsmøde

Årsmødereportage: Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

budget til overlevelse eller udvikling? S

efterskolen · no. 12 · marts 2011

kal vi satse på et overlevelsesbudget eller et udviklingsbudget? spurgte Efterskoleforeningens kasserer Hans Jørgen KarlshøjAndersen, da han under årsmødets generalforsamling havde forelagt det reviderede regnskab og var nået til forslag om budget og kontingent. Og svaret fra Hans Jørgen KarlshøjAndersen var, at foreningen skal satse på udvikling. »Vi har fundet det vigtigt, at vi har et budget med plads til udvikling af konsulentbistand til medlemmerne, elevrekruttering og det politiske arbejde. Med et overlevelsesbudget ville vi alene være i stand til at udøve brandslukning,« sammenfattede Hans Jørgen Karlshøj-Andersen styrelsens overvejelser, der betyder, at kontingentet pris- og lønreguleres

til en stigning på 15 kr. til 655 kr. pr. årselev i 2012. Styrelsen har dog, ifølge Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, ikke turde budgettere med en fortsat udvikling i elevtallet og derfor fundet det nødvendigt at finde besparelser på en række poster i regnskabet og lade andre være stort set uændrede. En enkelt undtagelse er dog informationsenheden, der har fået ekstra 200.000 kroner til at styrke foreningens interne og eksterne kommunikation. Inden da havde Efterskoleforeningens kasserer fremlagt et regnskab med røde tal på bundlinjen. »Vi forventede et plus på 747.000 kroner og det blev 744.000 kroner. Der er så en detalje med fortegnet (- 744.000/Red).

Men det var et forventet underskud. Det gik meget godt lige ind til vi skød kampagnen i gang,« sagde Hans Jørgen Karlshøj-Andersen med henvisning til den 1,8 millioner dyre kampagne ”Uanset hvordan vi vender og drejer det”, som foreningen satte i gang forud for finanslovsforhandlingerne 2010. I forlængelse af regnskab og budget- samt kontingentforslag var der ingen kommentarer til budgettet, ligesom heller ingen havde bemærkninger til godkendelse af budgettet, der efterfølgende fik grønt lys fra de fremmødte medlemmer på årsmødet. Forslaget går herfra videre til urafstemning på alle landets efterskoler.

Vi har forskningsmæssigt belæg for, at vi udnytter kostskoleformens muligheder for læring og dannelse. At unge bliver motiveret for og lærer at lære. Det er en stor del af forklaringen på, at de unge klarer sig godt efter efterskoleopholdet, og at efterskolerne fortsat har stor tiltrækning og succes – uanset hvilken livsbane de unge måtte vælge. Troels Borring i sin formandsberetning. Læs hele beretningen på www.efterskoleforeningen.dk

efterskoleforeningen

De politiske spilleregler er anderledes i konkurrencestaten. Der er pres på offentlige finanser. Det betyder på godt dansk, at vi skal reducere omkostninger – også i skoleverdenen! Der er pres på for mere effektivitet og faglige krav. Altså mere hurtighed i uddannelsessystemet, og de funktionelle kompetencer vinder frem. Der er fokus på nytteværdi. Vores skoleform er under pres. Det skal vi ruste os til!

sms-pan Kl. 10.07 Mette Sa nggaard Schultz, lærer:

e l et

"Forman d vi skal fo en siger, r sen. Find an i buse løsninger. Klar t! gode spø Men det r jo hvorda gsmål er n? "

Troels Borring i sin formandsberetning

skoler går sammen om udvikling fterskolens samfundsmæssige betydning er omdrejningspunktet i et nyt udviklingsprojekt, som efterskolerne i Vejle Amts region vil bruge tid og kræfter på de kommende to år. »Vi skal som skoleform øve os i at bidrage med flere kvalificerede indspark om skolen i samfundet. Derfor er efterskolerne i Vejle Amts Region gået sammen med University College Syddanmark om et studieforløb, hvor vi gennem spørgsmål og forpligtende debat sætter fokus på efterskolens samfundsmæssige betydning. Det er ikke et åbent studieforløb, men måske kan det her være en inspiration for andre skoler,« sagde Vesterlunds forstander, Anne Nyhus, under punktet eventuelt på årsmødet.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

efterskoleforeningen

årsmøde

Årsmødereportage: Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

livsoplysning uanset hudfarve

»D

efterskolen · no. 12 · marts 2011

et er livsoplysning, det er folkelig oplysning, og det er i høj grad demokratisk dannelse, når etnisk danske elever og elever med anden kulturel eller religiøs baggrund er sammen og lærer sammen i et værdistærkt og trygt fællesskab,« sagde Efterskoleforeningens formand, Troels Borring i sin beretning.

sms-pan

e l et

Kl. 9.47 der: e, forstan Heine Bo

igang! "Så er vi e det s Skønt at e fremr rekordsto et løfter g møde. Ta llessig ved fæ sangen."

Han henviste til en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut, der viser, at efterskolen har gunstige rammer for arbejdet med flygtninge- og indvandrerunge. »Det fremgår, at eleverne i høj grad profiterer af et efterskoleophold, både personligt, socialt og fagligt. Ifølge forældre, elever, lærere og forstandere bliver eleverne

selvstændige og ansvarsbevidste af et efterskoleophold, og disse egenskaber er vigtige, når de skal gennemføre en ungdomsuddannelse.« Med 8 mio. kr. fra satspuljerne til stipendier i de kommende tre år har skoleformen en forpligtelse til fortsat udvikling på området, betonede formanden.

Hvis FC Midtjylland i aften spiller lige så godt, som det her årsmøde har været, så banker de FCK – uanset hvordan man vender og drejer det. Troels Borrings afskedsord ved årsmødets slutning. Formanden viste sig for øvrigt at få ret i sin forudsigelse. FC Midtjylland vandt 2-0 over FC København, der måtte tage imod sæsonens første nederlag efter 19 ubesejrede runder i Superligaen.

efterskoleforeningen

tag praktikanter – det er hjælp til selvhjælp Under sin hilsen på Efterskoleforeningens årsmøde kvitterede Den Frie Lærerskoles nye forstander, Ole Pedersen, for et godt samarbejde mellem lærerskolen og efterskolen – og opfordrede efterskolerne til fortsat at tage skolens studerende i praktik. »På den frie lærerskole har vi en særlig interesse i jer, fordi I aftager 50 procent af vores studerende. Vi er glade for den måde, I ude på skolerne tager imod vores studerende i praktik. Og vi håber, at mange skoler vil sige ja til vores studerende, når de kommer og spørger. Det er hjælp til selvhjælp, for om nogle år kommer vi til at mangle lærere,« sagde Ove Pedersen, der samtidig med et glimt i øjet erkendte, at de lærerstuderende nogle gange kan være vel kæphøje, når de kommer i praktik på efterskolerne. »Tag godt imod vores studerende, hjælp dem og hold dem lidt nede om nødvendigt,« lød opfordringen fra Ole Pedersen.

ligger tilskudsmodellen død? »Hvordan går arbejdet med en ny tilskudsmodel,« spurgte Ole Pihl, bestyrelsesformand på Hørby Ungdomsskole, der undrede sig over, at han ikke i længere tid havde hørt nyt om det arbejde med en ny tilskudsmodel, som styrelsen skød i gang under årsmødet i 2010. »På sidste årsmøde kom der et udspil, som skabte meget røre. Jeg vil gerne høre, hvordan det går den opgave? Mig bekendt ligger den stadig på styrelsens bord,« sagde Ole Pihl, der også satte fingeren på, at formanden ikke kommenterede de af landets efterskole, som er økonomisk trængte, i sin beretning. »Jeg manglede nogle ord om, at der faktisk er skoler, som er ved at drukne,« sagde Ole Pihl.

kamp for bedre løn til efterskolelærere Efterskoleformens lærere sakker lønmæssigt bagud i forhold til lærere i andre skoleformer, mindede Arne Pedersen, formanden for Frie Skoler, om fra talerstolen – efterfulgt af en opfordring til at tage fat på emnet i Efterskoleforeningen. »For ti år siden tjente efterskolelærere mere end en dagskolelærer. I dag tjener lærere i efterskolen noget mindre end en dagskolelærer, fordi en væsentlig del af løndannelsen skal ske ude på skolerne. Det kan blive et problem for, at vi fremover kan få lov til at rekruttere de dygtigste lærere til skoleformen,« sagde Arne Pedersen.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s menne MINISTERENS MAND

hjemmevant både på de bonede gulve og i en kano af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Med en fortid som efterskolelærer er Jørn Højer-Pedersen nu på 14. år ansat til at rådgive den til en hver tid siddende minister. Hans job består desuden i at hjælpe og vejlede efterskolerne, men også at føre tilsyn med, om de lever op til loven

efterskolen · no. 12 · marts 2011

er er ikke noget som at bygge et solidt lysthus i svenske bjælker. Det kan ikke bare fjernes ved et tryk på delete. Det bliver stående uanset hvad. Derfor var det første Undervisningsministeriets Mr. Efterskole begav sig i gang med sidste år, da han havde orlov fra papirbunkerne, også at bygge et solidt lysthus ved familiens svenske ødegård. Et hus hvor der kunne kæles for de håndværksmæssige kvaliteter. Til daglig er den 55-årige Jørn HøjerPedersens arbejdsliv langt fra naturen i de svenske skove. Han færdes som pædagogisk konsulent med speciale i efterskoler på Frederiksholms Kanal, hvor Undervisningsministeriets kontor for de frie skoler holder til. Her har han siden 1997 været ansat til at arbejde med primært efterskoleformen, men også en række tværgående opgaver for de frie grundskoler. I den forgangne weekend var han som så ofte før en af Efterskoleforeningens gæster ved årsmødet. En gæst med et helt særligt indblik i skoleformen. Jørn Højer-Pedersens arbejdsliv for de frie skoler strækker sig helt bage til 1980, hvor han midt i sin seminarietid var på lønningslisten på Åbæk Efterskole. Efter en kort afstikker til folkeskolen fik han i 1984 job som efterskolelærer på Midtjysk Ungdomsskole og har siden også været beskæftiget på Efterskolen Solbakken og Flakkebjerg Efterskole på Midtsjælland.

»Jeg var glad for lærerjobbet. Det er vidunderligt med den daglige kontakt til eleverne,« siger Jørn Højer-Pedersen. Men han havde også hurtigt fået smag for andre sider ved lærergerningen. Han var tillidsrepræsentant, lærerrådsformand, skemalægger og havde endda visse pedelfunktioner i et job. Fra Skjern å til Slotsholmen Det år Jørn Højer-Pedersen fik job i ministeriet havde han netop holdt uddannelsesorlov, for at videreuddanne sig i friluftsliv. Så der var tale om et miljøskifte af dimensioner, da kanoen på Skjern å blev skiftet ud med daglig gang på de bonede gulve på Slotsholmen. »Men jeg tænkte, at det nok skulle gå. Som lærer havde jeg på årsmøderne set, hvor tæt kontakt der var mellem ministeriet og skoleformen. Det var i en tid, hvor ministeren var meget synlig i skoleformen, og jeg tænkte, at når ministeren kunne være med til årsmødefesten, så var der nok heller ikke så stor distance i dagligdagen. Og jeg blev bekræftet i min antagelse. Jeg synes stadig, der er en meget direkte og frugtbar dialog både mellem ministerium, skoler og forening.« Men han havde også skeptiske overvejelser: Var der mere bureaukrati end demokrati? »Min helt oprigtige erfaring er, at der

blandt alle parter er den bestræbelse, at vi skal skabe en dialog, så der kan laves politiske aftaler, som både tjener de politiske ønsker og skoleformen.« Ministerens mand Det er også muligt for både forældre, skoler og elever at blive hørt i ministeriet, mener Jørn Højer-Pedersen, der dagligt er i kontakt med skoleformen og oplever en strøm af henvendelser til ministeren. »Det er faktisk utrolig let at komme i kontakt med ministeren,« siger han. En del, der henvender sig for at få ministerens opmærksomhed på en sag, får dog i princippet et svar fra embedsmændene, hvis der er tale om sager, hvor der er en klar procedure for udfaldet. Andre svar bliver til gennem en dialog mellem ministeren og embedsværket. »Som embedsmænd skal vi sørge for, at loven og bestemmelserne overholdes i de svar, ministeren sender af sted, men vi skal samtidig være lydhøre over for hvilke politiske ønsker, ministeren og Folketinget ønsker fremmet. Og ja, ministeren læser og godkender svarene,« siger Jørn HøjerPedersen. På en måde kan Jørn Højer-Pedersen godt genkende beskrivelsen som Mr. Efterskole i ministeriet. Han arbejder bredt med de fleste aspekter af efterskolerne. »Men det må ikke forstås sådan, at jeg

Foto: Peter Kl ode

portræt

Det er ærgerligt, når nogle efterskolerskoler nærmest minutiøst overfører folkeskolens regler, mener Jørn Højer-Pedersen, pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet.

loven. Så trukket op, er det et valg imellem at drive en eliteskole med et særligt fokus på individuelle interesser eller at drive en skole med udgangspunkt i det fælles og det demokratisk dannende.«

Færre unge udfordrer Også fra skrivebordet i ministeriet ser elevrekrutteringen ud til at være en af de store udfordringer for skolerne. »Det åbne spørgsmål er, om det vil være muligt at rekruttere en større andel af de unge, nu hvor ungdomsårgangene falder. Der er samtidig tendens til, at flere flytter fra landet til byen. I byen er der flere uddannelsestilbud, hvilket betyder, at stadig flere unge har et stigende udbud af uddannelser at vælge imellem. Efterskolerne skal agere i denne markedsøkonomi, hvor skolerne på den ene side er hinandens konkurrenter, hvor det er vigtigt at skille sig ud. Men efterskolerne er stadig afhængige af at værne om det fælles, for ellers vil det være svært at se, hvad det er, der er særligt for efterskoleformen,« vurderer Jørn HøjerPedersen. I det lys kommer efterskolerne til at diskutere, om deres primære afsæt er lovens hovedsigte eller om de i højere grad vil være kvalificerende uddannelsestilbud, hvor man så kan dyrke sin særlige interesse inden for musik eller fodbold ved siden af. »Efterskolerne har stor frihed inden for

Brug mulighederne Jørn Højer-Pedersen ser efterskoler, der går for vidt i udfordringen af frihedsgraderne, men også skoler, der gør for lidt i forhold til at bruge mulighederne for at drive en fri skole. »De obligatoriske prøvekrav i en række fag er en politisk realitet, skolerne må forholde sig til. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis det betyder, at nogle skoler nærmest minutiøst overfører folkeskolens regler til efterskolerne og dermed dropper de spændende tværgående projekter og fag. Det er min påstand, at efterskolernes sagtens kan holde fast i det, samtidig med at de lever op til prøvekravene,« siger Jørn Højer-Pedersen. Han tøver ikke med at kalde efterskolerne for en fantastisk skoleform. »Mulighederne i både at arbejde med undervisning og samvær kan ikke få for megen opmærksomhed. Det er med den kobling, at det er helt unikt at folde begreberne om medborgerskab og demokratisk dannelse ud,« siger Jørn Højer-Pedersen, der selv har taget en masteruddannelse i medborgerskab, hvor andre embedsmænd

måske havde fordybet sig i ledelse og administration. »I en tid, hvor vi ser, hvilken betydning de demokratiske institutioner har for at få lande i Nordafrika til at fungere, bliver det arbejde, efterskolerne laver, pludselig sat i et meget klart perspektiv. Det er noget helt særligt, at vi i Danmark giver frihed og endda statsstøtte til, at de frie skoler kan udfolde deres særlige pædagogiske, religiøse og holdningsmæssige værdier, men samtidig skaber et klart demokratisk fundament, som gør de unge til samfundsog medborgere.« Da Jørn Højer-Pedersen sidste år havde bygget familiens lysthus, drog han og hustruen videre ud i verden for at leve deres vilde drømme ud. Det blev til blandt andet vandring på vulkaner og dykning ved koralrev. I dag har embedsmanden atter parkeret vandrestøvler og skovmandskjorte. I stedet er han efter en større strukturændring i Undervisningsministeriet ved at finde sig til rette i et nyt kontor. En øvelse han ikke er helt ukendt med. I løbet af de 14 år i Undervisningsministeriet har Jørn Højer-Pedersen haft ni forskellige kontorchefer og han har betjent seks forskellige ministre fra Ole Vig Jensen til Troels Lund Poulsen.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

er efterskolernes mand i ministeriet, for en embedsmand er til en hver tid dedikeret til at hjælpe ministeren,« siger Jørn HøjerPedersen, hvis opgaver spænder fra tilsyn over vejledning til oplæg til ministeren.

foreningsnyt

nyt fra

efterskolens dannelsesprojekt og brugen af informationsteknologi af: Lone Greve Medlem af styrelsen og formand for pædagogisk enhed

Udviklingen inden for IT og medier er for efterskolen både en udfordring og en enestående mulighed for at være i front med hensyn til den pædagogiske udvikling

ediernes mange muligheder stiller krav til efterskoleformen om at anvende disse under hensyntagen til skoleformens hovedsigte, og de udfordrer ved, at efterskolen har enestående rammer for at udnytte disse. Såvel regeringen som EU har klart formuleret behovet for, at der bliver satset på udvikling

foreningsnyt

efterskoleforeningen

bonus af IT kompetencer gennem den faglige undervisning. Skolestyrelsen har i 2010 konkretiseret kravene til folkeskolens inddragelse af IT- og mediekompetencer gennem den seneste publikation Fælles Mål 2009, Faghæfte 48. Her formuleres det, at digital dannelse omfatter basale færdigheder i at betjene IT og derudover også omfatter i kompetencer i: “Kritisk informationssøgning, databehandling og evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Med web 2.0 bliver it-brugeren også aktør i en it-omverden. Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle itomverden. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden. Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0- omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse” (Faghæfte 48 side 6)

Læring handler om meningsskabende kommunikation. Det kan foregå på mange måder: Mellem lærer og elev, mellem elever, mellem ”stoffet” og eleven og mellem repræsentationer for omverdenen i videste betydning, men for nutidens unge, ”de digitale indfødte”, er det at kommunikere via medier meget motiverende og relevant. Når man ser på IT strategier for kommuner og uddannelsesinstitutioner i Danmark er fokus lagt på udvikling af kreativitet, innovation og samarbejdsevne. Betydningen af IT og medier i forhold til elevernes demokratiske dannelse er stort set ikke belyst hverken i udviklingsarbejder eller i forskning. Det er en oplagt opgave for efterskolerne at udvikle dette felt. Begrundelserne Grunden til at jeg mener, at netop vi i efterskolen bør satse på dette er, at efterskolerne • h ar en lang tradition for at prioritere demokratisk dannelse og aktivt medborgerskab • har gode muligheder for at arbejde med projektorienteret undervisning understøttet af digitale medier • har et relativt højt niveau m.h.t. teknologi ( bærbare computer, digitale kameraer, videokameraer, redigeringsudstyr, kreative værksteder, lydstudier, digitale musikprogrammer etc) • har procentuelt flere unge lærere end i folkeskolen, hvilket giver et lærerkollegium med procentuelt flere ”digitale indfødte” • har gode muligheder for at inddrage elevernes kreativitet i læreprocesser i de boglige fag

Web 2.0 ...er en beskrivelse af de muligheder, som internettet i dag rummer for, at indhold kan skabes af alle nettets brugere og ikke kun af traditionelle informationsudbydere. Der er udviklet nye værktøjer, hvor brugerne af internettet i fællesskab skaber indholdet gennem eksempelvis brugergenererede opslagsværker som Wikipedia. En blog er et andet eksempel på et værktøj, hvor brugerne skaber indholdet, og blog er bare et andet ord for web-log.

• h ar gode muligheder for at inddrage digitale medier i de kreative fag som f.eks. musik, drama, billedkunst • i mange tilfælde fag som medie og journalistik, og inddrager det at formidle læring via skolens egen hjemmeside som en naturlig del af undervisningen • har en aldersgruppe/elevgruppe, der er meget motiveret og typisk også har forudsætninger for at indgå i mere komplekse og tidskrævende projekter med et medborgerskabssigte • har gode muligheder for, at eleverne i fællesskab kan udforske mediernes muligheder uden for den faglige undervisning. Jeg har tidligere slået til lyd for at vi i efterskoleverdenen har særligt gunstige forudsætninger for at være med til at udvikle en undervisning, hvor det at inddrage og kvalificere elevernes IT- og medie kompetencer er et væsentligt element. Hvis der blandt efterskolerne er basis for at formulere et udviklingsarbejde inden for dette felt, så lad os gøre det!

efterskolen · no. 12 · marts 2011

OECD har desuden formuleret digitale kompetencer som en ud af 8 nøglekompetencer for fremtidens borger. OECD peger endvidere på sociale kompetencer og medborgerskabskompetencer som centrale for udviklingen af vækst og velfærd i Europa, kompetencer som efterskolerne allerede arbejder meget seriøst med at udvikle. Regeringens stort anlagte satsning fra 2003, som skulle udvikle IT læremidler, er stort set blevet en fiasko, da kommunerne ikke har haft råd til at erhverve sig disse kostbare læremidler. Jeg mener, at der er langt større

effekt af at udvikle digitale lærerkompetencer end digitale læremidler.

demokrati

i parlamentarikerens stol af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Med høretelefonerne på plads og god udsigt over den store mødesal i Europa-Parlamentet i Strasbourg, fik elever fra Vrigsted Efterskole en oplevelse af EU på helt tæt hold

efterskolen · no. 12 · marts 2011

16-årige Cedric Hansen, fra det danske mindretal i Sydslesvig, måtte tage sin jakke i punkerstil og med anti-nazistiske symboler af, da eleverne fra Vrigsted Efterskole skulle igennem sikkerhedskontrollen i EU-Parlamentet i Bruxelles.

demokrati

bonus

ngelske teenagere i skoleuniformer, unge bulgarske drenge i grå jakkesæt, lithauiske piger i sorte pumps, enorme mødelokaler og et virvar af europæiske sprog. Indtrykkene er mange da 24 elever og to lærere fra ordblindeefterskolen, Vrigsted Efterskole, den 10. februar sætter sig til rette i parlamentsmedlemmernes bløde blå stole i EU-Parlamentet i Strasbourg. Eleverne tager høretelefoner på, vælger sprog og får derefter oversat indlæg på fransk og tysk til engelsk med kun et par sekunders mellemrum. »Synes du, at dit lands medlemskab af EU er en god ting? spørger dagens formand henvendt til de 500 unge EU-borgere. Eleverne tænker sig om, afgiver deres stemme og kan et kort øjeblik efter se resultatet på to storskærme, der viser, at 396 af de unge er tilfredse med EU medlemskabet, mens 35 er imod deres lands involvering i Den Europæiske Union. Fire gange om året får skoleelever fra unionens 27 medlemsstater chancen for at opleve en hel dag som EU-parlamentariker med alt, hvad det indebærer af timelange møder i Parlamentets store sal, oversættelser ved tolke i høretelefoner, digitale afstemninger, udvalgsarbejde og kollegial snak over en god frokost. »Det er en fed oplevelse at sidde i mødelokalet og vide, at her bliver taget store beslutninger, som har betydning for hele verden, fortæller 16-årige Rikke Larsen om oplevelsen. De unge parlamentarikere går igennem et tætpakket program med præsentationer

af skolerne, information om arbejdet i EU, spørgsmål til embedsmændene, udvalgsarbejde med unge fra de andre lande, afstemninger og quizzer. »Det er spændende at sidde i parlamentarikernes stolene og trykke på stemmeknapperne. Og det har været sjovt at høre, de andre unge fortælle om deres skoler. Jeg synes også, det er gået godt med arbejdet i udvalg, hvor min gruppe fandt frem til seks forslag om demokrati og unionsborgerskab,« fortæller 17-årige Thomas Overgaard fra Bredsten. Nogle af eleverne fra Vrigsted Efterskole er dog på grund af deres læse- og stavevanskeligheder på overarbejde i forhold til det engelske. »Jeg har svært ved at følge med på engelsk i dag, og det gør mig træt i hovedet. Men det har været sjovt at sidde inde i parlamentet og gætte på, hvor de andre unge kommer fra. Jeg har især lagt mærke til de engelske elevers skoleuniformer og snakket med mine veninder om, hvorfor vi ikke har skoleuniformer i Danmark, så behøvede vi ikke at gå så meget op i tøj i skolen,« siger Mie Mathiesen på 16 år. Dagen i parlamentet sætter spor hos efterskoleeleverne, der tager hjem med konkrete oplevelser af parlamentsbygningerne, parlamentarikernes arbejdsdag, beslutningsprocesser og det internationale miljø. »Næste gang, jeg hører noget om EU i tv-avisen, vil jeg lytte en ekstra gang, fordi jeg har fået mere viden,« siger Rikke Larsen.

Skolens ansøgning om at deltage i Euroscola programmet "EU-parlamentariker for en dag" sendes til Europahuset i København et halvt år før, I håber at kunne deltage. EU dækker skolens udgifter til rejse, overnatning og forplejning. Se nærmere informationer på www.europarl.dk En lille gratis elevhåndbog med gode faktaoplysninger om den Europæiske Union kan bestilles via Europahuset. Flere film fortæller underholdende og informativt om EU: DR2 serien "Kendt i Parlamentet" følger fire kendte danskeres besøg i Parlamentet. Link: http://www.dr.dk/DR2/P/ Parlamentet/ På Folketingets hjemmeside ligger under menuen "undervisning" små film, der kort introducerer EU´s indflydelse på samfundets udformning, historie, institutioner, traktater og EU´s forskellige opgaver. "Rød og blå stol" er en undervisningsaktivitet, hvor to lærere under klassens drøftelser af EU-spørgsmål sidder på hver deres stol. På den røde stol, sidder den lærer, der er EU-skeptisk, og på den blå stol, sidder den lærer, der ser positivt på den Europæiske Union. Mødet med lærernes ægte engagement i diskussionen af EU, smitter af på elevernes interesse. Kilde: Bent Bruun Pedersen, lærer og tovholder på Vrigsted Efterskoles rejse til Europa-Parlamenterne i Strasbourg og Bruxelles.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Det er en fed oplevelse at sidde i mødelokalet og vide, at her bliver taget store beslutninger, som har betydning for hele verden.

Tip til turforberedelsen

demokrati

elever med læsehandicap fik eu op under neglene af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Alle unge skal vide noget om EU. Det er holdningen på ordblindeefterskolen, Vrigsted Efterskole, der netop har haft en 10. klasse på rejse til EU-Parlamenterne i Bruxelles og Strasbourg

efterskolen · no. 12 · marts 2011

er har vi været", "der har jeg siddet", sådan lyder kommentarerne i øjeblikket, når eleverne i 10. klasse på ordblindeefterskolen, Vrigsted Efterskole, ser indslag fra EU i nyhederne om morgenen. Og for lærer i faget medborgerskab, Bent Bruun Pedersen, er bemærkningerne sød musik oven på årgangens nylige tur til EU´s to hovedsæder i Bruxelles og Strasbourg. »Jeg kan helt klart mærke, at vores elever har fået en anden tilgang til EU-stof i nyhederne efter, at de har besøgt Parlamentet i Bruxelles, hørt Christel Schaldemose fortælle om sit arbejde som medlem af parlamentet og selv oplevet at være parlamentariker for en dag i Strasbourg. De har simpelt hen fået stoffet op under neglene på en lærerig måde,« siger Bent Bruun Pedersen, der sammen med sin kollega Troels Lavrsen tog initiativ til studieturen efter en rejse til EU-hovedsædet i Bruxelles, som Efterskoleforeningen stod bag. Alle kan køre død i EU-stof »Vores elever ved ikke ret meget om EU. Det er det samme som i resten af befolkningen, hvor stemmeprocenten ved valg til EU er lav. Men når vi i 2014 skal stemme nye danske medlemmer ind i Parlamentet, kan eleverne stemme. Derfor synes vi, det er vigtigt at fortælle dem, at de lever i et demokrati og skal tage stilling ud fra den viden, de har,« siger Bent Bruun Pedersen og tilføjer:

»Jeg tror, unge kan køre død i EU-stof uanset, hvilken skole de går på. Men for vores elever med læse- og skrivehandicap er det særligt vigtigt, at undervisningen tilgodeser elevernes behov for en undervisning med vægt på det visuelle og på oplevelser. Medborgerskab i virkeligheden Rejsen har givet anledning til mange gode snakke i medborgerskabstimerne både før og efter rejsen, fortæller Bent Bruun Pedersen. »I papirerne fra EU stod der, at vi skulle være iklædt nobelt tøj, og før rejsen spurgte eleverne en del ind til, hvad det vil sige at være nobel påklædt, uden at vi lærere dog kunne give dem en facitliste. Men da vi så stod i checkpoint i Parlamentet i Bruxelles, blev en af vores elever, der har punkerstil, afvist og bedt om at tage sin jakke med antinazistiske symboler af. Det gjorde et stort indtryk på vores elever, og vi har siden drøftet den franske lovgivning i forhold til synlige symboler på religion og politisk holdning i påklædningen, og de signaler man generelt sender med sin påklædning.« Udfordringer på engelsk Udsigten til at skulle begå sig på engelsk i EU-Parlamentet, var også et element, der på forhånd bekymrede eleverne på ordblindeefterskolen, for hvem fremmedsprog i mange tilfælde er svært. Men langt de fleste elever

oplevede til deres lettelse, at de rent faktisk var i stand til at bruge deres mundtlige engelsk i mødet med unge fra andre af EU´s lande, fortæller Bent Bruun Pedersen. Udfylder huller i viden om samfundet Kirsten Weile, forstander på Vrigsted Efterskole, glæder sig også over muligheden for at besøge Parlamenterne i Bruxelles og Strasbourg. »Det er godt at kunne vise EU i praksis. Vores elever har ikke haft de samme muligheder som deres jævnaldrende for at sætte sig ind i ellers tilgængelig stof, fordi de har læsevanskeligheder og nogle gange blevet taget ud af den normale undervisning til specialundervisning. Der har derfor huller i deres viden om blandt andet samfundsforhold. Men vores elever er faktisk meget interesserede i samfundsspørgsmål, og på ordblindeefterskoler tager vi dem ikke ud af undervisningen,« siger Kirsten Weile. Forstanderen henviser til FN´s handicapkonvention, der fortæller, at alle unge uanset kompetencer skal have mulighed for at deltage på lige fod med unge uden handicap, samt efterskoleformens forpligtelse til folkeoplysning. »Det er en udfordring er at sørge for, at et emne som EU bliver tilgængelig for vores elever, og den tager vi gerne på os,« fastslår Kirsten Weile, forstander på Vrigsted Efterskole.

jobannoncer

Hundborg Friskole søger skoleleder Vores fantastiske skoleleder gennem 11 år har valgt at søge nye udfordringer i det sønderjyske, derfor søger vi pr 1. august 2011 en ny første mand/kvinde.

Er du vores kommende Skoleleder ? Kan du i samspil med os håndtere: · · · · · ·

134 engagerede og medlevende forældre 14 opmærksomme, nærværende og fagligt velfunderede ansatte Skolens fremtidige økonomi Skoledrift inden for gældende lovgivning Kommunikation til skolesamfundet, det offentlige og kommende familier Pædagogisk udvikling af en traditionsrig Grundtvig Koldsk skole

Hundborg friskole har en stabil børneflok på ca. 40 børn, en engageret forældrekreds og en sund økonomi. Siden dens start i 1895 har skolen været funderet i den Grundtvig/Koldske skoletradition, hvilket blandt andet kommer til udtryk i den daglige morgensamling med fællessange, fadervor og fortælling af de store mytologier, bibelhistorie, folkeeventyr og romaner etc. Vi underviser desuden ud fra storyline-metoden i to lektioner daglig – foruden de almindelige kernefag. Musik- og teaterforestilling har en stor plads i skolens hjerte, og de hører ligesom lejrtur, basar, foredrag og juletræsfest til de faste årlige begivenheder. Vi er et ungt personaleteam, hvor masser af humor går hånd i hånd med fagligt engagement. Vi nyder hinandens samvær, og tror på vigtigheden i det, når man laver skole. Vi søger derfor en leder, der brænder for at lave en friskole, som kan rumme hele mennesker med krop og sjæl, og som har lyst til at kombinere undervis-ning med lederopgaven. Den daglige kontakt og nærvær med børn og voksne er selvsagt vitalt på en lille friskole som vores.

· Og vigtigst 78 forventningsfulde, livsglade og nysgerrige elever Så læs mere på vores hjemmeside www.struer-friskole.dk og send motiveret ansøgning med relevante bilag til: dw@struer-friskole.dk

Fagligt kunne det være godt, hvis du har erfaring med dansk i indskolingen, samt evt. tysk. Det er dog ikke en betingelse.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og L.C. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 368.295 - 438.154 Ansættelsestidspunkt 1. august 2011. Ansøgningsfrist 1. april 2011. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 15.

Hvis ovenstående har vakt din nysgerrighed, modtager vi med glæde din ansøgning på skolens adresse, dog senest fredag d. 1. april. For yderligere information kontakt Jan Pedersen (formand), tlf. 20 90 26 22 eller Thor Kortegaard (lærer), tlf. 31 17 15 61. Ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 368.295 - 438.154 (april 2010).

Struer Friskole · Drøwten 8 · 7600 Struer

Verdens nordligste efterskole søger 3-4 lærere – så når du ikke højere…

Vorupørvej 90, 7700 Thisted · www.hundborg-friskole.dk

Outdoor/Adventure, Kunst/Design og Medie/Kommunikation er skolens 3 linjefag, som Efterskole Villads Villadsen tilbyder 80 unge fra hele Grønland. Vi ønsker 3-4 robuste og idérige lærere der •

kan byde ind på ét af linjefagene og være idéudviklende indenfor sit fagområde.

•

har evnen til at møde de unge i øjenhøjde og har redskaber til at være deres gode medspiller.

•

kan undervise i fællesfag, valgfag og projektuger.

•

Kan undervise i et af fagene dansk som andetsprog, dansk, grønlandsk, matematik og engelsk.

•

er parate til at udfordre sine faglige og personlige kompetencer i en ny kulturel og sproglig ramme.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Efterskole Villads Villadsen og Centralorganisationen for lærere i folkeskolen i Grønland, IMAK (Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat).

Ansøgningsproces frem mod skolestart: Ansøgningsfrist er torsdag den 7. april 2011

•

Ansættelsessamtaler i Danmark i uge 15

•

Afrejse til Qasigiannguit i uge 30 og 31

•

Første arbejdsdag 8. august

•

Elevankomst i uge 34

•

Første skoledag den 29. august

Du er velkommen til at søge flere oplysninger ved forstander Rasmus Andersen på telefon 00 299 91 13 00, mobil 00 299 52 31 30, mail ra@vve.gl eller på www.vve.gl.

Ansøgningsfrist

Ansøgning med CV og relevante bilag sendes elektronisk, så det er efterskolen i hænde senest torsdag den 7. april 2011.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

•

Ved ansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse for den ansatte og dennes familie og tidligst efter 3 år tilsvarende fratrædelsesrejse. Ligeledes ydes flyttegodtgørelse efter gældende regler.

jobannoncer

Borremose Efterskole søger Viceforstander Da vores nuværende viceforstander er blevet skoleleder i folkeskolen, søger vi nu en ny viceforstander. Vi forventer, at du: – er parat til loyalt at indgå i ledelsesgruppen (forstander, viceforstander) – kan etablere gode relationer med elever, forældre, kommuner og andre ressourcepersoner – kan gennemføre anerkendende samtaler med eleverne – er en person med flair for administrativt arbejde omkring eleverne og deres skolegang – kan identificere dig med skolens kristne værdigrundlag – er parat til at indgå i et forpligtende og udviklende samarbejde Du vil: • møde en efterskole, hvor det enkelte menneske betyder meget • møde 100 unge mennesker i 8., 9. og 10. klasse • møde en flok engagerede medarbejdere, som glæder sig til at møde dig • få mulighed for at være med i et rivende udviklingsarbejde – med mange nye tanker • komme til en skole med gode rammer og mange muligheder

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Borremose Efterskole er oprettet af FDF, IM og KFUM og KFUK og Y’s Mens Klubberne i Himmerland.

EFTERSKOLELÆRER Balle Musik- & Idrætsefterskole søger 1 lærer, med ansættelse pr. 01/08 2011 Følgende fag skal dækkes: • Tysk • Andre fag efter aftale Har du lyst til at afprøve livet som lærer i den frie skole, så er muligheden her. Vi søger en lærer, der kan lide at arbejde med unge mennesker, samt engagere sig i efterskolelivets forskelligartede opgaver. Vi er en kombineret skole, beliggende ved Vejle, med 140 elever i Friskolen og 160 elever i 9. og 10. klasse i Efterskolen, samt et dynamisk lærergruppe, der er klar til at tage imod dig. Vi ønsker at gøre vores elever til ansvarsfulde, selvstændige og hjælpsomme unge mennesker. Skolen lægger vægt på de boglige fag, linjefagene gymnastik, håndbold, fodbold og musik, samt obligatorisk gymnastik. Der arbejdes i selvledende teams og med supervision. Der er smartboards i alle undervisningslokaler. Ønsker du flere informationer, er du meget velkommen til at besøge vores hjemmeside på www.balle-efterskole.dk Ansøgningsfrist d. 24. marts. Samtaler gennemføres i uge 13.

Der kan tilbydes tjenestebolig ved skolen.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finans ministeriet og Lærernes Centralorganisation. – Løninterval: 394.508,66 - 457.813,54 kr.

Yderligere oplysninger fås hos Forstanderpar Dorthe og Jan P. Fredsted. Tlf. 7588 1205 eller 2045 2505, hvor der ligeledes kan aftales besøg på skolen.

Ansøgninger skal være skolen i hænde senest onsdag d. 20. april 2011.

Har dette interesse så send en ansøgning til:

Ansættelsessamtalerne vil finde sted torsdag d. 28. april 2011. Henvendelse til skolens forstander Poul Johansen, Løgstørvej 170, Kgs. Tisted, 9610 Nørager, tlf. 98 65 60 44 eller 23 44 65 61 / pj@borremose.dk

Balle Musik- & Idrætsefterskole Ballevej 57 7182 Bredsten ATT. Dorthe og Jan P. Fredsted

jobannoncer

GENOPSLAG

Nordborg Slots Efterskole søger en lærer til vores Science-linje I forbindelse med at vi udvider vores lærerstab, søger vi en dygtig og inspirerende lærer. Stillingen er fast og på fuldtid med start pr. 1. august 2011. Vi er en tidssvarende Grundtvig/Koldsk almendannende efterskole med plads til 116 engagerede og motiverede elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Vi har en markant profil som fokuserer på de fire linjer: Science, Art, Extreme og Performance. Den boglige undervisning og den fælles oplevelse vægtes også højt. Skolen har siden august 2007 været røgfri. Vi har en dynamisk og engageret medarbejderstab, der alle bedst muligt arbejder for at opfylde efterskolens formål og værdier. Vi forventer, at du… • brænder for naturvidenskab. • kan undervise i faget Fysik/kemi, men vi er også meget interesseret i at høre, hvad du ellers kan tilbyde. • har lyst til at arbejde med unge mennesker såvel i undervisningen som i deres fritid. • vil deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens aspekter, herunder vores rejser. • har en læreruddannelse eller lignende. • betragter IT som en naturlig del af din undervisning. • har den fornødne åbenhed, der skal til for at skabe en levende skole. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Rune Madsen på tlf. 74 45 15 28 eller findes på skolens hjemmeside www.nordborg-slot.dk – Du er også meget velkommen til at ringe til skolen for at aftale et uforpligtende besøg. Der er ansøgningsfrist mandag den 11. april med morgenposten (kl. 09.00) og ansættelsessamtalerne forventes afviklet fredag d. 15. april. Din ansøgning, mærket ”ansøgning - lærer” samt bilag sendes til:

søger en friskoleleder med tiltrædelse 1. august 2011 Der er tale om en fuldtidsstilling i et ledelsesteam bestående af: forstander, friskoleleder og efterskoleleder. Mellerup Fri- og Efterskole er en kombineret grundtvigkoldsk skole, smukt beliggende i Mellerup By med udsigt over Randers Fjord. Vi har en lang og stærk tradition for den frie skole. Friskolen har 14 medarbejder, ca. 115 dejlige elever (stigende tilgang) fra 0. til 7. klasse. Skolen er solidt forankret i lokalsamfundet med et aktivt og varmt forældreengagement. Efterskolen har 28 medarbejdere og ca. 130 elever i et musikmiljø i særklasse. Vi tilbyder en spændende og god stilling med bl.a. pædagogisk ledelse og ansvar for friskolens daglige økonomi. Der er gode muligheder for personlig udvikling og stor indflydelse på skolens videre udvikling og trivsel i samarbejde med friskolens medarbejdere. I din ansøgning ser vi gerne, at du kortfattet fremsætter, hvad du gerne vil bidrage med til friskolens fremtid. Det vil naturligvis være en fordel, hvis du kan svare ja til en del af følgende: • at du kan identificere dig med skolens værdigrundlag og udvikle på det grundlag • at du har kendskab til de frie skoler • at du er rummelig, har hjerte og evne for arbejdet med børn • at du har overskud og et lyst positivt sind • at du er samarbejdende, lyttende og udviklende • at du har lyst til at indgå i skolens ledelsesteam • at du har lyst og evner for pædagogisk og personalemæssig ledelse • at du har flair for økonomi og administration Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til skolens formand, Knud Pedersen, på 2137 9133, eller hos forstander Claus Bock, på 2323 9343. Vi ser gerne at du besøger skolen forud for en evt. ansøgning. Besøg kan aftales hos friskolens konstituerede leder, Else Kaag, på 8644 1909 eller på 2421 6939. Se også gerne på www.mellerupefterskole.dk Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen fastsættes i intervallet 351.000 - 438.000 kr. pr. april 2010. Til stillingen kan der knyttes en smukt beliggende og god tjenestebolig.

Ansøgningen sendes til:

Slotsgrunden 1, 6430 Nordborg eller på E-mail: forstander@nordborg-slot.dk

Bestyrelsen, mrk. Friskoleleder Mellerup Fri- og Efterskole Almisbakken 19, Mellerup 8930 Randers NØ

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Skriftlig ansøgning, med bilag og udtalelser, skal være skolen i hænde senest onsdag d. 13. april. Samtaler forventes afholdt i uge 17 og 18.

jobannoncer

Barselsvikarer søges Dansk Tysk Fysik/kemi Engelsk Matematik Historie Boldspil Kreative valgfag

gymnastik viden kreativitet

Nyt stillingsopslag i næste nummer: Billedkunstens ildsjæl

Ansøgningsfrist 29. marts 2011. Alle oplysninger ligger på

www.bjergsnaes.dk

BJERGSNÆSSKOLEN flytter dig!

Emmerske Efterskole søger forstander Vores initiativrige og afholdte forstanderpar har valgt at gå på pension den 31.07.11 efter 15 aktive år på efterskolen. Derfor søger vi nu en ny forstander, der vil stå i spidsen for vores udviklingsorienterede, succesfulde og ambitiøse efterskole i samarbejde med engagerede og dygtige medarbejdere. Emmerske Efterskole er en specialefterskole for normaltbegavede unge med læse- og skrivevanskeligheder. Der er plads til 85 elever. Vi søger en visionær og synlig forstander med relevant uddannelse, administrativ erfaring og gerne kendskab til skoleformen. Ansøgningsfrist: 01.04.11, samtaler afholdes den 11.04.11, stillingen ønskes besat pr. 15.07.11 Se www.emmerskeefterskole.dk – under stillinger. Der er ingen tjenestebolig tilknyttet efterskolen.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Ansættelsen sker efter overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 456.110,- til kr. 528.589,-. Ansøgning med relevante bilag sendes til:

Emmerske Efterskole v. formand Margit Herkert, Hjejlen 82, 6270 Tønder For yderligere oplysninger kan du kontakte: Skolens formand, Margit Herkert, 74 72 07 70 /2 1 20 02 16 Forstanderpar Niels og Mette Johansen, 74 73 86 04 / 25 30 58 91

jobannoncer

Ågård Efterskole

Gymnastik – Sprog – Drama/kor Vi søger pr 1. august 2011 to lærere til • DRENGEGYMNASTIK • ENGELSK • SPRING • TYSK • RYTMISK • DRAMA/KOR

• En skole som er tydelig både i sit værdigrundlag, rammerne, undervisningen og samværet • Smartboards til den boglige undervisning • Bærbar PC

På Ågård Efterskole er GYMNASTIK et vigtigt kit til at skabe FÆLLESSKAB og GLÆDE.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde dig: • Et meget positivt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger, hvor der er rige muligheder for udfordringer • 130 dejlige unge mennesker • Et værdisæt forankret i den grundtvigske skoletradition, hvor det at give de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd er grundstenen i vores efterskolearbejde • To haller med moderne springfaciliteter og gode faglokaler

Læs yderligere om arbejdslivet på Ågård Efterskole på skolens hjemmeside: www.aagaardefterskole.dk – hvor du også kan komme videre til vores Facebook-side. Yderligere oplysninger om skolen gives gerne af Ole Sørensen, tlf. 75 55 31 33. Ligeledes er du meget velkommen til efter aftale at besøge os. Ansøgningsfrist: Onsdag d. 30. marts. Ansøgningen sendes til:

Ågård Efterskole

Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved

Forstander til ● ● ● ● ●

Nørbæk Efterskole er en særdeles velfungerende efterskole med ca. 90 elever fordelt på 8. og 9. klasse + 10. årgang. Skolens værdigrundlag bygger på et Grundtvig-Koldsk menneskesyn. Skolen henvender sig til normalbegavede ordblinde med specifikke læse- og skrivevanskeligheder. Vi har en skole med en engageret og positiv medarbejderstab, hvor trivsel, anerkendelse og faglighed er fælles værdier. Skolen har gode, velholdte fysiske rammer. Den er beliggende ned til Skalsådalens skønne natur – i trekanten mellem Randers, Viborg og Hobro. Vi tilbyder et spændende lederjob med stor ledelsesfrihed og stor indflydelse på skolens aktiviteter, vision og udvikling i et positivt samarbejde med medarbejdere og bestyrelse.

Vi søger en synlig forstander, der ● har lyst til at arbejde inden for specialundervisnings-området ● kan lide at arbejde blandt unge ● kan skabe begejstring og bevare en hverdag med gensidig respekt ● er dynamisk og handlekraftig – har gennemslagskraft og karisma

Din primære udfordring vil være at sikre, at skolen fortsat er attraktiv både for elever og ansatte. Det vil blandt andet sige at udvikle skolen, så den imødekommer fremtidskrav uden at tilsidesætte dens traditioner og værdier. Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.ne-ordblind.dk – Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp på telefon 24 87 19 05 Tiltrædelse efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.109 - 528.589 (april 2010). Der afholdes to jobsamtaler, første samtale den 05. maj, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest og anden samtale, som afholdes den 17. maj. Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil pr. mail til: MB@bogetorp.com senest den 20. april 2011.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Nørbæk Efterskole har en sund økonomi og god elevtilgang. Der er tilknyttet forstanderbolig.

er visionær og har et positivt livssyn er engageret og tillidsvækkende er motiverende, støttende og kan bevare arbejdsglæden har økonomisk indsigt har erfaring som leder eller har gennemgået lederuddannelse

jobannoncer

Ny Skoleleder søges til Landsgrav Friskole Landsgrav Friskole blev stiftet i 1869 og fremstår i dag som en moderne Grundtvig / Koldsk friskole med 0. til 9. kl. Skolen har god søgning og har i mange år haft et stabilt elevtal på 200 og en velfungerende SFO på ca. 100 børn. Skolens bygningskompleks er en blanding mellem gamle og nye bygninger og har skønne grønne udendørs arealer. Dagen begynder med morgensang med deltagelse af elever, personale og mange forældre. Vi har en interesseret og aktiv forældrekreds. Se mere på vores hjemmeside www.landsgravfriskole.dk Vi forventer • At du kan identificere dig med skolens værdigrundlag • At du har ledelseserfaring og evner at uddelegere • At du har humor og tør bruge det konstruktivt • At du evner at skabe et levende fællesrum mellem dig, personalet, elever og forældre • At du er tillidsfuld, engageret og positiv • At du fremstår tydelig, autentisk og samlende • At du kan styrke og videreudvikle skolens profil • At du har administrativt og økonomisk overblik Vi har brug for en leder, der formidler moderne pædagogiske tanker og som er visionær og inspirerer medarbejderne til at yde det bedste på en arbejdsplads i udvikling.

Kan du matche dette, kan vi tilbyde • En ressourcestærk og kreativ personalegruppe, der er åbne for nye inspirerende idéer • En personalegruppe, der arbejder i forpligtende klasseteams • En aktiv og ressourcestærk forældregruppe • En skole med moderne værktøjer så som interaktive tavler • En mulighed for at præge skolens videre udbygning • En økonomisk stabil og velkonsolideret skole • En visionær investeringsplan for skolens fremtid Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 403.683 - 484.027 (april 2010). Straffeattest og børneattest indhentes. Ansøgning med relevante bilag sendes til Landsgrav Friskole, Bagervej 5, 4200 Slagelse, senest d. 30. marts 2011 kl. 12. Du er velkommen til at aftale et besøg på skolen, så du kan se, om vi er noget for dig. Formand for bestyrelsen Steen Bendtsen kan kontaktes på telefon 20 26 33 51 eller pr. e-mail steenb@sandbek.dk og konstitueret skoleleder Ditlev Witte Mogensen kan kontaktes på telefon 58 52 33 44 eller pr. e-mail skoleleder@landsgravfriskole.dk.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

SVENSTRUP EFTERSKOLE SØGER LÆRER Vi udvider og søger pr. 1. august 2011 en ny fuldtidslærer.

For yderligere informationer se www.svenstrup-efterskole.dk

Vi søger en kollega som er fagligt kvalificeret, har humoristisk sans, kan lide unge mennesker, brænder for efterskoleformen og har lyst til at være med i et velfungerende medarbejderteam.

Vil du vide mere om stillingen og aftale besøg på skolen så kontakt forstander Gitte Edelgaard el. viceforstander Martin Nielsen, tlf: 55 75 20 50.

Vi kan tilbyde: – En boglig skole hvor faglighed vægtes højt – 125 elever fordelt på 6 klasser – 22 inspirerende, ansvarlige og humoristiske kollegaer – En arbejdsplads med høj grad af medindflydelse – En velfungerende skole med god søgning og et godt elevgrundlag – En skole med gode faciliteter og sund økonomi – En skole for ikke rygere Vi hører gerne fra dig hvis du kan undervise i flere af følgende fag: Dansk, engelsk, tysk samt liniefagene musik eller dans.

Ansøgningsfrist senest 25. marts 2011. Samtaler forventes afholdt uge 13 og 14. Ansøgning sendes pr. post eller mail. Ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og lærernes Centralorganisation.

Svenstrup Efterskole Dybsøvej 64 · 4700 Næstved www.svenstrup-efterskole.dk

jobannoncer

søger pr. 1. august 2011:

søger viceforstander Til en nyoprettet stilling søger Onsild Idrætsefterskole en viceforstander, der i tæt samarbejde med skolens forstander skal lede og udvikle skolen. Vi søger et rummeligt menneske med særlig interesse for at arbejde på en idrætsefterskole, hvor der optages elever med handicap. Vi har følgende forventninger til vores kommende viceforstander: – kendskab til og interesse for de frie skoler – lyst til at undervise og arbejde med unge i efterskolealderen – flair for løsning af administrative opgaver – gode IT-færdigheder Tiltrædelse pr. 1. august 2011. Ansøgningsfrist: 1. april 2011. Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 15. Ansættelsen sker i henh. til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen vil ligge i intervallet 368.295 kr. - 438.154 kr. (pr. 1.10. 2010). Yderligere oplysninger: Se skolens hjemmeside www.onsild.dk eller kontakt forstander Tove Kristensen, tlf. 98 54 44 33 eller 29 45 65 50. Ansøgningen sendes til mail: forstander@onsild.dk eller

Onsild Idrætsefterskole Att. Tove Kristensen Præstemarken 7 · 9500 Hobro

1 lærer der kan undervise i fagene dansk og tysk og 2 lærere der kan undervise i drengegymnastik Den ene – drengegymnastik – stilling er tidsbegrænset til skoleåret 2011/12

Hvis du har andre fag du kan tilbyde, hører vi gerne fra dig. Vi håber du kan tilbyde spændende valgfag, IT … eller andet? Fat ”pennen” og skriv til os om dig selv. Agerskov Ungdomsskole er en grundtvigsk efterskole med 24 ansatte og 131 elever på 9. klasse og en anderledes prøvefri 10. årgang. Skolen lægger vægt på en solid boglig undervisning samt en høj prioritering af gymnastik og idrætslige fag. Herudover tilbydes en lang række spændende kreative/musiske fag med gode forhold. Vi hører gerne fra dig hvis: • du er glad for unge mennesker • du er fuld af godt humør • du har modet og lysten til at prøve kræfter med livet som underviser på en efterskole med de kostskoleforpligtigelser, dette medfører. • du tør! Vil du vide mere om stillingen og skolen, er du velkommen til at kontakte forstander Lars G. Kristensen på: tlf. 7483 3315 (skolen) eller 2078 5613 (privat). Email: lk@au-ung.dk – Hjemmeside: www.au-ung.dk Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgningen sendes til Agerskov Ungdomsskole, Vellerupvej 25, 6534 Agerskov, eller pr. mail, så vi har den i hænde senest d. 24. marts 2011 inden kl. 10.00. Der indkaldes til samtaler fredag den 25/3 - 2011.

Få kontakt med de nye lærere Efterskolen udsendes i ekstra stort oplag til landets lærerseminarier her i foråret. Derfor er det særligt attraktivt at indrykke stillings-annoncer i disse numre: Nr. 13 – udkommer 31/3, deadline 18/3 Nr. 14 – udkommer 14/4, deadline 1/4 Se priser og formater på www.efterskolen.com

eller hos annoncekonsulent Allan Christensen. Tlf. 86280315 – ac@ac-annoncer.dk

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Bestil din annonce hos Vibe Fangel i Efterskoleforeningens Sekretariat. Tlf. 33179586 – annonce@ efterskoleforeningen.dk

jobannoncer

Vostrup Efterskole – Skole for Musik og Teater

Teater- og filmunderviser Med ansættelse fra 1. august 2011 søger vi et dygtigt og dynamisk teatermenneske, der også er vild med at arbejde med film og multimedier. Du skal indgå i et engageret medarbejderteam, der laver projektorienteret undervisning for 81 musik- og teaterglade elever på 10. årgang. Som underviser på en efterskole, der lægger vægt på musik og teater, er udfordringerne store og spændende, og du vil komme til at arbejde med højt motiverede elever, der vil lære noget. Vi har brug for en kollega, der bl.a. kan følgende: • Indgå i et tæt teamsamarbejde bl.a. sammen med skolens 2 øvrige teaterlærere. • Undervise i teater på et af skolens 3 teaterhold og være hovedansvarlig for instruktion og opsætning af forestillingsforløb. • Undervise på teaterlinjen i teaterhistorie, genrekendskab m.v. • Undervise i diverse teater og film valgfag. • Være medansvarlig for udvikling af skolens fremtidige film-/multimedieundervisning. Derudover vil vi naturligvis gerne høre, hvad du ellers kan bidrage med. Det er ingen betingelse, at du har en læreruddannelse, blot de faglige og menneskelige kvalifikationer er i orden, og du har lyst til at tage aktivt del i hele efterskolelivet. Dog er det et krav, at du er fagligt velfunderet og kan indgå i et kompetent lærerteam, hvor faglighed prioriteres højt. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Kresten Høier på tlf. 97 37 41 88 (kontortid 8.30-13.30). Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside www.vostrup-efterskole.dk Skriftlig ansøgning skal være os i hænde senest den 1. april 2011 Vostrup Efterskole – Skole for Musik og Teater Tarmvej 73, 6880 Tarm

Skyum Idrætsefterskole søger 2 lærere pr. 1/8 2011 Vi er en velrenommeret og velbesøgt 10. klasses efterskole med 158 motiverede og velfungerende elever, 80 piger og 78 drenge, samt 16 samarbejdsvillige og engagerede lærere. Vi har en stærk idræts- og gymnastikprofil, og vi søger to lærere, der kan undervise i: ✔ Spring/rytme for drenge i et team med 3 andre gymnastiklærere ✔ Engelsk fs10 ✔ Dansk fs10 Evt. andre fag efter aftale. Skriv, hvad du i øvrigt har lyst til at undervise i. Stillingen vil desuden indeholde kontaktlærer-funktion, tilsyn, ture mv.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Som efterskolelærer er det vigtigt, at du har øje for såvel det fælles projekt som den enkelte elevs trivsel samtidig med, at du brænder igennem fagligt, så du fremstår som en både myndig, omsorgsfuld og dygtig rollemodel. Skolen er veludbygget med bl.a. nyt springcenter, og vi har hal og bevægelseshus. Se mere på www.skyum.dk eller kontakt os. Ansættelse efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Send din ansøgning vedlagt relevante bilag, så vi har den i hænde senest den 25/3-2011

Vi ses på Skyum… Tøttrupvej 15 · 7752 Snedsted · www.skyum.dk · 97 93 68 88

rejseannoncer

SE HER ! Spjellerup Friskole søger 2 lærere Er du træt af at høre om besparelser, fyringer, og utryghed i din hverdag, og ønsker du i stedet at udvikle en skole i et tæt samarbejde med engagerede kolleger? – Så er du måske en af de 2 nye lærere, som vi går og venter på. I sommer åbnede vi dørene for en ny og spændende friskole i Faxe kommune. En skole, der er nået langt i sin udvikling, men som stadig sprudler af nye tanker og ideer. Vi skal bruge 2 lærere, der brænder for friskoletanken – og som aktivt byder ind med sine tanker og ideer. Vi har brug for en dansklærer, der kan undervise i overbygningen, og en lærer, der brænder for dansk i indskolingen. Hvad du ellers kan byde ind med af fag, og om det passer ind i helheden, finder vi ud af. Ja, der er så meget, vi gerne vil fortælle om os selv, så hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse mere på vores hjemmeside www.spjellerupfriskole.dk – Du kan her se hele vores stillingsopslag. Du kan også kontakte skoleleder Jan Glerup på tlf. 60 40 59 00 eller bestyrelsesformand Jan Høvsgaard på tlf. 21 47 06 68. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansminsiteriet og LC.

Annoncefrist Blad nr. 13 udkommer 31. marts, deadline 18. marts

Rom med fly 6 dage/5 nætter

Blad nr. 14 udkommer 14. april, deadline 1. april

se mere på www.efterskolen.com

i flersengsværelser på hostel fra kr. ...........................

2.480,-

Top 3 studiebesøg: · Agri-tur (olivenolie- og vinproduktion) · Besøg på Novo Nordisk · Pompeji & Vesuv

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

Ansøgningsfrist: Mandag, d. 21. marts kl. 12.00. – Samtaler afholdes i uge 13. – Ansøgning og CV med relevante bilag mailes til: jan.glerup2@skolekom.dk

Skolegrupper i europa 2010/2011 I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdomsrejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

STorBY Amsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

SkilejrSkole

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

aDVeNTure

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers. Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Sammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Nu har vi flyttet Norge til Østrig! Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

rejseannoncer

S! G RATI esøg

rIb Ønske rtin og Ma a k it J å af s l, d fra Spin os t k ta kon

Skole- og ungdomsrejser

Adventure • Natur • Storby • Kultur • Ski • Tema • Friluftsliv • Historie... Tjekkiet tilbyder det hele... og er et virkelig godt område for frilufts- og adventurerejser. Vi tilbyder ikke rejser til Cesky Raj, men derimod til Spindl, hvor man som skole får vores kompetente samarbejdspartnere, Jitka og Martin, “med i købet”. Et mangeårig samarbejde vores grupper nyder godt af! Få besøg af Jitka og Martin Et godt udgangspunkt for en vellykket rejse, er at kende så meget til et rejsemål som muligt! Derfor inviterer vi Jitka og Martin til Danmark, så I kan få et uforpligtende besøg af dem og os, hvis I ønsker det. Hør dem fortælle om deres og vores helt unikke perle i Krokonose bjergene! Om mulighederne for mountainbike, klatring, rapelling, monkey park, team building, sommerbob, rafting, giant-swing, vandreture i bjergene med overnatning i hytte, ridning m.m. Eller om skiområderne i Spindl og Janske Lazna og om mulighederne for at kombinere med et besøg i Prag! Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

“Oplev London i 5 dage” LOnDOn efterskolen · no. 12 · marts 2011

5 dage / 4 nt

Inkl. fly, flersengsværelse på hostel Vi arrangerer studierejsen og står for alle de praktiske detaljer! det sparer jer masser af tid !

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 59 team-benns.com

Top 3 studiebesøg: ∙ Etnisk tur med fokus på kultur & religion ∙ Skolebesøg på Harrow School ∙ Cabinet War rooms & HMS Belfast Din personlige rejse begynder på

Team-benns.com

super pris fra kr.

2.245,pr. person

rejseannoncer

0 vi ad 1 t l a r, i b ge ce a kl on be ann n le el ko mm s r te ga Ef en te ag Adventure • Natur • Storby • Kultur • Ski • Tema • Friluftsliv • Historie... br

Skole- og ungdomsrejser

HUSK!

Inspirationsfolder Har du ikke allerede modtaget den, så sender vi straks! Blot ring!

Vi tilbyder dig den bedst mulige service før, under og efter rejsen. Den rette rådgivning og dialog danner basis for, at du bliver helt tilfreds! Unitas Rejser tilbyder personlig betjening i særklasse. Eksempel på rejsemål - Hovden i Setesdal Hovden er et rigtig godt område for skirejser om vinteren og for friluftsrejser sommer og efterår. Vælg mellem hytter og lejligheder med selvforplejning, eller bo på Hovden Fjellstoges hytter og indtag fuld- eller delvis forplejning på fjeldstuen. Gratis hyggeligt samlingslokale med ægte norsk stemning!

Spændende VINTER AKTIVITETER med overnatning i snehuler, lavuer eller shelters, “Top-tur” til fjeldet, “vinter-lege” på langrendski eller bålhygge på ægte rensdyrskind med varm saft. SOMMER AKTIVITETERNE spænder over vandreture, kano sejlads og mountainbiking på fjeldet til klatring, rapelling og rafting i gummibåd. Mulighederne er mange - ring og hør om flere... Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRASBOURG

CESKY RAJ

alle Europæiske storbyer, f. eks.

K L AT R I N G RAFTING M O U N TA I N B I K E udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

- ring og få et uforpligtende tilbud…

efterskolen · no. 12 · marts 2011

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

Det Bøhmiske Paradis

annoncer

Busrejser for efterskoler Hvor skal I hen i skoleåret 2011/12?

Skitur

Natur

Kultur

Hovden Hafjell Idre Fjäll Wagrain Eisacktal

Tjekkiet Østrig Norge Polen Sverige

Berlin Prag Paris Amsterdam München

Få ny inspiration til rejsen i 2011/12! Ring efter uforpligtende tilbud med pris!

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Reklame d. 25.11.10

110207

Europas storbyer: Skirejser: Eksempelvis Eksempelvis

Berlin 5 dage inkl. Gautefall i Norge 5 dage

Bus t/r, 3 overnatninger samt inkl. Bus t/r,fra 4 ………..…........... nætter, færge 1.525,morgenmad samt ski/liftkort fra.……........2.045,-

Krakov 6 dage inkl

Nesbyen i Norgesamt 5 dage Bus t/r, 3 overnatninger morgenmad fra…….…….……...1.695,med helpension inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge Aktivitetsrejser: samt ski/liftkort fra……...…..2.795,-

Skiferie.

Skirejser: Eget hotel med storkøkken Eksempelvis

Gautefall i Norge 5 dage inkl. Bus, 4 overnatninger, færge

Samt ski og liftkort Store fællesarealer og fra...................... egen svømmehal

Nesbyen i Norge 5 dage m

overnatninger, helpension, fæ Langrendbus, og 4alpin

samt ski og liftkort fra ………………

Tjekkiet 5 dage inkl.

Actionrejser:

Aktionrejser:

Bus t/r, 4 overnatninger, 4 aktiviteter Samt helpension fra…..……......1.775,Eksempelvis

PriserEksempelvis fra kr. 1.295,-

Bus færge, t/r, 5 overnatninger samt Bus, 4 overnatninger samt fra……....…........ 1.745,4helpension aktiviteter fra …………………. 1.565,-

Ring på tlf 86153599

Tjekkiet dageinkl. inkl. Norge 5 6dage

75 75 87 87 23 23 44 44

Tjekkiet 6 dage inkl.

For hotel og transport. 4-5 Skidage

Bus, 5 overnatninger, helpension fr

www.Ruby-Rejser.dk 75 87 23 44

www.jellingrejser.dk • info@jell

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

efterskolen · no. 12 · marts 2011

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Annoncefrist Europas storbyer:

Eksempelvis

Berlin 5 dage inkl.

Cesky - Action 1.335,Cesky RajRaj - Action kr.kr.kr.1.335,Berlin fra 770 Prag 1.055,Prag kr.kr. 1.055,Berlin kr. 1.110,Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.395 Berlin kr. 1.110,Tyskland - naturcamp kr. 1.110,Tyskland kr. kr.1.110,Prag 6- naturcamp dg./3 nt. fra 1.109 Krakau kr. 1.110,Krakau kr. 1.110,Warszawa naturcamp Tyskland frakr.kr. 1.125,1.430 Warszawa kr. 1.125,Budapest kr. 1.110,Krakow 6 dg./3 nt. fra 1.190 Budapest kr. kr.1.110,NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER Warszawa 6 OGSÅ dg./3SKIREJSER! nt. fra kr. 1.250

Bus, 4nr. overnatninger, morgenmad fra....... 1.595,tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk Blad 13 udkommer 6 dg./3 fra kr. 1.315 tlf:Budapest 3698 1939 / 7516nt.4215 vm-rejser.dk Krakov 6 dage inkl. 31. marts,samt London fra kr. 1.605 Bus t/r, 3 overnatninger Morgenmad fra………...…………...……..….1.695,deadline 18. marts NYT: VI TILBYDER OGSÅ BORNHOLM!

Aktivitetsrejser:

Eksempelvis

Tjekkiet 5 dage inkl. helpension

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

Bus, 4 overnatninger, 4 aktiviteter fra…....1.775,-

Norge 5 dage inkl.

Bus, færge, 4 overnatninger samt 4 aktiviteter fra ............................................1.565,-

75 87 23 44 www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

annoncer

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

FLYT LIVET UDENFOR! TILMELD DIG DEN ET-ÅRIGE FRILUFTSVEJLEDERUDDANNELSE

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Hvor: DGI Karpenhøj Natur- og Friluftscenter – Mols Bjerge. Hvem: Alle med interesse for at arbejde med aktivt udeliv. Hvordan: Download studiehåndbog og ansøgningsskema på www.karpenhoej.dk eller send en sms til 21 15 76 89 med teksten ”Friluft 2011”, dit navn og adresse og få den tilsendt. Du er også velkommen til at kontakte DGI Karpenhøj på 86 35 28 04 eller maile på info@karpenhoej.dk. Uddannelsen udbydes i samarbejde med VIA University College og er statsanerkendt og SVU-berettiget.

Dragsmurvej 12 · 8420 Knebel Tlf: 86 35 28 04 · mail: info@karpenhoej.dk www.karpenhoej.dk

Kajak, kano, klatring, pædagogik, natur og vinterfjeld – flyt livet udenfor!

Up date Salg af

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer

Ny minister vil bruge penge 080311: Tidligere skatteopkræver glæder sig til at dele nogle af pengene ud igen på skoleområdet Satser på mønsterbrud og nye fagområder 010311: Mønsterbrud, bæredygtighed, uddannelsesparathed, projektledelse og en skoleform i tiden er sigtepunkterne for fem nye projekter. Efterskoledrenge vandt Dansk Melodi Grand Prix 270211:De fire medlemmer af Bandet A Friend in London var elever på Vostrup Efterskole i 2003-04. Dialog indledt med Søfartsstyrelsen 250211:Enighed om at arbejde frem mod retningslinjer, så efterskolerne ved, hvad de skal forholde sig til, når de vil sejle i kano og kajak med elever. Tv-kanalen Al-Jazeera sender fra Samsø Efterskole 230211: 100 millioner tv-seere forventes at kigge med, når den arabiske tv-kanal Al Jazeera zoomer ind på Samsø Efterskole.

efterskolen · no. 12 · marts 2011

Haraldsdalvej 9 · 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

Læs sidste nyt på www.efterskolen.com

kurser

kalender Mini-uddannelse Dansk som andetsprog Vejle Center Hotel 19. – 21. september og 17. – 18. november

Kvalificering af den sprogpædagogiske indsats og styrke fagligheden i arbejdet med tosprogede elever på efterskolerne i Danmark. Et særligt fokus i år er på grønlandske elever. Kurset henvender sig til alle lærere, der har tosprogede elever i undervisningen samt til lærere der varetager de særlig tilrettelagte timer i dansk som andetsprog. Tilmelding senest 30/3 – indtil denne dato giver kompetencemidlerne et tilskud til kurset på 2/3 af kursusprisen. Kursuspris 9.900, men ved tilmelding før 31/3 er prisen kun 3.300 kr. Der er mulighed for tilmelding frem til 12. august 2011, dog uden tilskud fra kompetencemidlerne. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Tysk og matematik 13. april 2011 Tølløse Slots Efterskole

Region sjælland samler de sjællanske tyskog matematiklærere til en dag med inspiration fra oplægsholdere og vidensdeling.

Kursus for lederteam i efterskolen 2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012

Kursus med udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, de enkelte lederteam har. Der arbejdes med specifikke cases, som deltagerne bringer op. F.eks. omkring rollefordelingen i teamet, vanskeligheder med kommunikation, tvivl i forbindelse med værdiarbejde mm. Målet er at sætte lederteamet bedre i stand til at udnytte hinandens ressourcer og kompetencer. To moduler og en opfølgningsdag på skolen. Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu: Kursus 1 foregår 26.-27. september og 29.-30. november 2011. Opfølgningsdag i november/december. Kursus 2 foregår 22.-23. marts og 25.-26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012. For begge kurser gælder, at ved tilmelding inden 31. marts i år er prisen 6166 kr. (Normal pris 18.500.) Det er muligt at tilmelde sig kursus 1 frem til 12/8 og kursus 2 frem til 3/2 2012 – dog uden tilskud fra kompetencemidlerne. Kun elektronisk tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Hands on Baltikum

Info: info@tinedalskov.dk 7. – 10. november 2011 Tallin Estland 2. fremmedsprog i 10. klasse

efterskolen · no. 12 · marts 2011

30. august 2011, Solrød Strand 6. september 2011, Vinderup

Skismaet mellem de høje faglige forventninger og mange elever der ikke er verdensmestre i at gå i skole. De nye prøveformer i 2. fremmedsprog på FS10 Arr.: Tysk Fagudvalg og Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen. Kontakt Susanne Hviid, susanne@hviid.dk

Kurset har til formål at kvalificere det internationale arbejde, studieturene samt den internationale dimension i undervisningen. Mulighed for møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de tre baltiske lande. Se www.efterskoleforeningen.dk/ kalender Deltagerpris: 4500 kr. Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@ efterskoleforeningen.dk

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

Ledelse af en skole i udvikling Uddannelse for forstandere på efterskoler 3 moduler. start: 16.– 18. november 2011

Uddannelsen tager afsæt i de særlige udfordringer, forstandere møder på efterskoler, hvor der skal ledes i et spændingsfelt imellem livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, samtidig med at der opstår nye forventninger og udfordringer blandt elever og medarbejdere. Uddannelsens hensigt er bl.a. at skærpe den enkelte forstanders fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig. Uddannelsen er bygget op over tre moduler med følgende overskrifter: • Det personlige lederskab og organisationsudvikling. • Det coachende lederskab i forandringsforløbet. • Praktisk ledelsesfilosofi i organisatoriske udviklingsprocesser. Uddannelsen foregår 16. – 18. november 2011, 26. – 27. januar 2012 og 13. – 14. marts 2012. Ved tilmelding før 31. marts er prisen 8.833 kr. (Normal pris 26.500). Kun elektronisk tilmelding på www.efterskoleforeingen.dk/kalender Det er muligt at tilmelde sig frem til 7/10 – dog uden tilskud fra kompetencemidlerne. Kun elektronisk tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

synspunkt

efterspil hvor kører bussen hen og hvornår? af: Annette Vilhelmsen, centerleder, Nationalt Videncenter for Frie Skoler

tutioner. Både fordi der er langt mellem busserne, og fordi det er blevet meget dyrt at køre med offentlig trafik. I relation til elevernes forståelse af infrastruktur, så vil jeg sammenligne efterskoleelevernes tilgang til efterskolelivet med viden om og forståelse af at kunne gennemskue en bus-køre-plan. Når jeg f.eks. går ned på busholdepladsen i Kerteminde for at tage bussen, så skal jeg vide hvilket nummer jeg skal kigge efter (eller endestation). Det er også godt at vide, hvornår bussen kører, og på hvilke dage den kører. Forestil jer at der var morgener, hvor jeg mødte op på busholdepladsen og nummer eller navn på bussen var ændret. Måske ville bus nr. 151 i går være kørt til Odense, mens nr. 151 i dag kører til Svendborg. En anden mulighed kunne være, at møde op på busholdepladsen. Når der så kom en bus, ville vi alle gå ind i den. Vel inde i bussen ville vi diskutere, hvor vi gerne ville have, at bussen kørte hen, og måske ville flertallet afgøre, at bussen skulle køre til Odense. Det kunne betyde, at nogle passagerer valgte at stå af, mens andre fluks ville ringe og fortælle, at de i dag ikke kom til Svendborg, men valgte at gribe chancen og tage med til Odense. Endelig var muligheden, at bussen blev fyldt med passagerer. Hver især fortalte chaufføren hvor de gerne ville hen, og chaufføren lagde en plan for kørslen. Det ville således være muligt både at komme til Odense, Svendborg, Nyborg og Ringe. Det kunne måske være svært at sige, hvornår passagererne præcist ville være fremme – men frem, det skulle man nok nå. Som jeg forstod Alexanders von Oettingens bud på ”infrastruktur” i forhold til skolernes pædagogiske virke, så skal skolerne være rimelig præcise i deres køreplaner, være velforberedte på at offentliggøre disse planer og på denne måde invitere eleverne med på en tur, hvor de vil møde nye venskaber, etablere interessefællesskaber og komme i dialog med mange forskellige folk i flere generationer. God fornøjelse med busturen og med at læse bogen: "Dannelse der virker – efterskolens pædagogik".

efterskolen · no. 12 · marts 2011

et er på sin plads at sige tak til Efterskoleforeningen for et rigtig godt årsmøde i weekenden 5. og 6. marts. Cirka 1000 folk med interesse for og i efterskolen og den frie skoletradition generelt havde igen sat hinanden stævne i Nyborg. Efter en sådan weekend er der mange indtryk, der skal fordøjes, og nye tanker skal tænkes. Min taletid her vil jeg bruge på at forsøge at bringe en inspiration videre. Det er med udgangspunkt i oplæg af Alexander von Oettingen omhandlende det forskningsarbejde, der har været gennemført de sidste par år mellem Efterskoleforeningen og UC Syddanmark. Alexander med flere har undersøgt og analyseret sig frem til ”Hvad det er der virker” – altså en egentlig efterskolepædagogik. Der er ikke tvivl om, at en sådan findes i efterskolens hverdag. Nu hvor den er undersøgt og formuleret, vil det være en stor gevinst i den fremtidige debat om efterskoleformens relevans i de unges liv. Det, jeg særligt hæftede mig ved i oplægget, var begrebet: Struktur – og ikke bare struktur, men ”infrastruktur”. Så var det mine tanker begyndte at springe og skabe billeder. Ifølge Alexander von Oettingen er det ikke væsentligt for elevernes oplevelse af værdien af efterskolen, hvilket værdisæt en skole har (kristent, politisk, alment, grundtvigsk, idræt, teater, gymnasieforberedende…). Det vigtigste er, at skolen har et værdisæt/regler/strukturer m.m. som eleverne kan blive bekendt med og inden for de første 14 dage blive ”opdraget” til. På den måde bliver strukturen rammen om elevens hverdag, således eleven kan opleve en frihed i sit efterskoleliv. Det vil sige, at det ikke er strukturerne/reglerne/ værdierne, der hele tiden skal debatteres, men efterskolelivet lader sig leve, når rammerne er klare. Hvad har det så med busser at gøre? Jo, de sidste par år har der rundt i landet været meget fokus på en mere eller mindre veldreven bustrafik. Regeringens besparelser har ikke kun ramt skolerne, den har også taget et gevaldigt indhug i hyppighed og service i den offentlige trafik. Det har blandt andet betydet, at der f.eks. i dag er unge, som har store problemer med at kunne komme til uddannelsesinsti-

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Maskinel Magasinpost MMP ID nr. 42042

LetLæste bøger HÆVN SVIGT NARKO KÆRLIGHED Jense

PS – nu også for unge Hævnens labyrint er en tempofyldt krimiserie på 5 bøger, der henvender sig til børn og unge, og griber fat i emner som narko, svigt, hævn og kærlighed.

(15810) eFtF12-2011

Af Jør n

Hovedpersonen Liv er blevet overfaldet af nogle drenge, og hun beslutter sig for at tage hævn over dem ... en efter en. Liv er en pige, som går sine egne veje, men hun får støtte af vennen Nick. Undervejs spirer kærligheden frem mellem dem. Læs mere og bestil gratis plakat på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666