Efterskolen nr. 17 2011

efterskolen No. 17 · 3. juni 2011 · efterskoleforeningen

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

læserdebat om kvalitet og forældrebetaling

08

volontør giver et pust fra verden Martin Alexander fra New Mexico understøtter efterskoles ønske om internationalisering og løfter engelskundervisningen.

03 idræt og musik vokser

12 jagten på kvaliteten

Især efterskoler med musisk-kreative profiler står bag skoleformens elevfremgang de seneste ti år.

Godt et hundrede efterskolefolk gik samlet på jagt efter kvaliteten i efterskolen. Stadig uvist om den kan og skal måles.

25 efterskoler får 20 mio. til udsatte unge Som led i 2020-planen afsættes penge så efterskoler kan uddanne mentorer, der skal følge sårbare elever over i en ungdomsuddannelse.

02

indhold

08

16

efterskolen No. 17 · 3.

juni 2011

· efterskole

foreninge

Foto: Henrik Kastenskov/F otoco

no. 17 juni 2011

læserdebat om kvalitet og forældrebetaling

08

volontør giver et pus fra verden t

Martin Alexander fra New Mexico ter efterskoles understøtønske om internationa løfter engelskund lisering og ervisningen.

03 idræt og

redaktion

n

musik vokser

Især efterskoler med musisk-krea bag skoleformen tive profiler s elevfremgan står g de seneste ti år.

12 jagten på

kvaliteten

Godt et hundrede jagt efter kvalitetenefterskolefolk gik samlet på i efterskolen. den kan og Stadig uvist skal måles. om

25

efterskoler får 20 mio. til udsatte unge

Som led i 2020-plane n afsættes efterskoler penge så kan uddanne mentorer, sårbare elever over i en ungdomsud der skal følge dannelse.

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

08

frivillig på efterskole Volontørordning kan være med til at give efterskolerne input ude fra verden.

Skovlund Efterskole har lærer Martin Alexander fra New Mexico boende.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336 Jannik Hjarup, journalist, jannik@magasinhuset.dk. Tlf. 40175666

04

17

Det er ikke længere nok med Efterskolernes Dag i september. Efterskoleformen får nyt fælles udstillingsvindue i foråret.

Når efterskolerne udfordres må svaret være at udstikke ny pædagogisk kurs, istedet for at tale om krise.

06

20

nye åbent-hus-dage

layout

Kommunikationsbureauet Elsigs

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

Rundtur i efterskolelandskabet.

inspiration fra verdensholdet

12

Portræt af ung efterskolelærer, som har en karriere som elitegymnast med sig i bagagen.

nyt fra efterskolerne

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

hvor sidder kvaliteten?

deadline

Kan efterskolerne blive enige om, hvad der er kvalitet i skoleformen og hvordan skal det tydeliggøres. Det var de store spørgsmål på temadag.

Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se annoncering.

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

15

enlige rammes hvis de har en kæreste

udgiver

Læser mener økonomi og kærlighed bør skilles ad. Hun har nægtet at opgive kærestens cpr.-nummer og mister derfor tilskud.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

16 16420 Mediegruppen

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 43. årgang.

pædagogiske forbilleder

sundhed som opgave Efterskolerne skal lære eleverne at være sundhedsbevidste borgere.

22

det handler om at vinde Opvisningsgymnastik fylder meget på en række efterskoler. Nu vinder konkurrencegymnastikken med kåring af vindere også frem.

25

social indsats Nye millioner til social indsats.

27

mange bud i sangkonkurrence Vinderen får ros for kreativitet og personligt udtryk.

nyhed

22

03

35

kreativitet er populært på efterskolerne af: Jannik Hjarup, journalist

Det er især skolerne med musisk-kreative profiler, der står for de senere års store elevtilvækst. Tendensen fortsætter

I

løbet af de seneste ti år er elevtallet på landets efterskoler vokset med næsten 8.000 elever - til 28.095. De musisk-kreative skoler, typisk skoler med gymnastik, idræt, musik og teater, står for mere end 50 procent af væksten.

Vesterlund Efterskole ved Give er netop sådan en skole. »Jeg tror, det at have en klar profil rammer noget i tidsånden. Forældre og elever vil gerne investere i det, deres børn går op i. Samtidig holder vi meget fast i, at vi er en almen dannende institution med alt, hvad det indebærer. Så jeg tror, at det er en kombination af, at forældrene får den skolegang, de gerne vil have for deres børn, og eleverne får det, de synes er det hotteste,« siger Anne Nyhus, forstander på Vesterlund Efterskole.

Et synspunkt, der bakkes op af Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen. »Der er en tendens til i dag, at unge skal prøve sig selv af i det, de går op i, og samtidigt blive fagligt stærke. Nogle af skolerne er forholdsvis dyre, men mange vil gerne betale, og give deres børn den mulighed.« På landsholdet På Vesterlund har man oplevet, at eleverne, når de kommer, brænder for deres idræt, hvor de ofte tilhører eliten, men måske ikke er så interesseret i det alment dannende. »Så finder de ud af, at de også skal have tysk, gøre rent og være ordentlige kammerater. Det er virkeligt en øjenåbner for nogle.

Og mange tager herfra, og synes, at det

80’erne Udviklingen adskiller sig fra 80’erne, hvor væksten især lå inden for skoler, der tilbød pædagogiske alternativer til folkeskolen, og 90’erne hvor specialundervisningsskolerne stod for den største elevtilvækst.

I dag kalder en fjerdedel af Danmarks efterskoler sig for musisk-kreative, mens omtrent halvdelen af de seneste ti års vækst har fundet sted på netop disse skoler.

Hovedparten af væksten har fundet sted på eksisterende skoler, mens cirka en tredjedel stammer fra nyoprettede skoler. jannik@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Jeg tror det at have en klar profil rammer noget i tidsånden. Forældre og elever vil gerne investere i det, deres børn går op i.

var alt det andet, end idrætten, der var det fedeste, « siger Anne Nyhus. »Vi er egentligt ikke så interesseret i, om de er elitespringere eller ej. Vi er interesseret i, at de flytter sig.« Mange af dem, som går på de kreative efterskoler, klarer sig da også godt senere i tilværelsen. Idrætsefterskolerne har fostret flere landsholdspilere i både fodbold og håndbold. Eksempelvis fodboldspilleren Simon Kjær, der har gået på Idrætsefterskolen Ikast.

04

nyheder

kort nyt ny fælles åbent hus dag fra 2012 Succesen med Efterskolernes Dag i september skal nu også bruges på åbent-hus-dage i foråret

E

fterskolernes dag sidste søndag i september er en bragende succes med tusindvis af besøgende. Fra foråret 2012 får efterskolerne endnu en mulighed for at præsentere sig i samlet flok over for familien Danmark og kommende elever.

Efterskoleforeningens kommunikationsenhed har i samarbejde med regionerne besluttet at gennemføre landsdækkende åbent-husarrangement onsdag den 11. januar 2012.

I 2013 vil foreningen gentage arrangementet onsdag den 9. januar og planlægger samtidig yderligere et landsdækkende åbenthus-arrangement lørdag den 20. april 2013. »Det er et svar på, at efterskoler spørger til, hvad foreningen gør i forhold til de

faldende ungdomsårgange. Her har vi nu lagt en langsigtet strategi, som omfatter nye åbent-hus-dage i foråret, og vi håber, at der kan skabes lige så god tilslutning blandt efterskolerne til dette som tilfældet er med Efterskolernes Dag i efteråret,« siger Kathrine Svane Christiansen, der er formand for kommunikationsenheden og medlem af styrelsen.

De unges uddannelsesvalg foretages ikke længere i så god tid som tidligere. Derimod oplever flere efterskoler, at også valget af efterskole foretages tættere på skolestart end tidligere. En af årsagerne vurderes at være ungepakke 2, hvor de unges egnethed til en ungdomsuddannelse skal vurderes. I år menes det bl.a. at have betydet, at flere unge

har valgt at tage 10. klasse, inden de træffer det endelige valg af ungdomsuddannelse. »Når de unge står midt i deres valg af, hvad de skal efter 9. klasse, er det vigtigt, at de også er oplyste om mulighederne for et år på efterskole. Derfor skal vi også præsentere os i den periode, hvor de unge står i en valgproces,« siger Kathrine Svane Christiansen. »Vi kan oplyse ved at udbrede kendskabet til, hvad et efterskoleophold er, og dette gøres blandt andet ved at holde åbent hus. Vores mål er, at de unge kan træffe et kvalificeret valg.« Efterskoleforeningen vil fortsat holde fast i Efterskolernes Dag sidste søndag i september.

Stipendier er

succes

efterskolen · no. 17 · juni 2011

I

ntegrationsarbejdet på efterskolerne har politisk medvind. Folketinget har som tidligere omtalt bevilget stipendier, der kan tildeles integrationselever de næste fire år. Men succesen på området betyder, at der er rift om midlerne. Næste skoleår er der mulighed for at yde stipendier til 130 elever, lidt færre de kommende år. »Vi oplever stor søgning, så jeg forudser, at vi må afvise nogle de kommende år, hvis ikke det lykkes at skaffe ekstra penge til projektet.

Vi får ganske enkelte brug for flere penge, hvis vi skal tilgodese behovet de kommende år,« siger pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner fra Efterskoleforeningen.

Der skal kun lyde en uforbeholden ros fra mig til efterskolerne, og hvis udviklingen fortsætter, vil jeg gerne invitere efterskolerne til at diskutere, om der skal afsættes yderligere midler til nye initiativer.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) om efterskolernes arbejde med integration til Kristeligt Dagblad.

13182

Tysk og engelsk

Komplette, digitale prøvesæt

Klar til prøverne

Målrettet prøvetræNiNG Med Webprøver til tysk og engelsk kan eleverne teste deres niveau i lytte- og læseforståelse, sprog og sprogbrug samt øve sig i skriftlig fremstilling. Eleverne får umiddelbar feedback på deres besvarelser, og både elev og lærer har adgang til prøveresultaterne. elevMotivereNde Webprøver til tysk og engelsk sparer læreren for tidskrævende rettearbejde, og eleverne får mulighed for at arbejde i et motiverende digitalt format. Prøverne har et lettilgængeligt design, som både lærer og elev med lethed vil kunne springe ud i.

Webprøver til eNGelSK (ti prøvesæt): Kr. 371,- pr. år, pr. klasse på 9.-10. klassetrin.

Der betales altid for alle skolens klasser på 9.-10. klassetrin.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Webprøver til tYSK (fem prøvesæt): Kr. 225,- pr. år, pr. klasse på 9. klassetrin.

Der betales altid for alle skolens klasser på 9. klassetrin.

06

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Midtjysk er stadig Midtjysk

efterskolen · no. 17 · juni 2011

De elever, som snart forlader Midtjysk Ungdomsskole, bliver de sidste nogensinde.

De nye elever, som starter efter sommerferien, vil nemlig komme til at gå på Midtjysk Efterskole.

Skolen har taget konsekvensen af, at efterskolerne som brand står stærkt i medielandskabet, og skifter ungdomsskole ud med efterskole. »Set udefra er det bare en kosmetisk ændring. Men indadtil har navneskiftet haft stor betydning, for vi har benyttet lejligheden til at gå vores profil efter i sømmene. Gennem en branding-proces er vi blevet meget skarpere på, hvad det er, vi står for. Eller gerne vil stå for,« fortæller forstander Bo Thorup.

Det er nemlig ikke kun de nuværende kvaliteter, skolen har arbejdet med. Der er også blevet sat ord på de kvaliteter, som skolen gerne vil forbindes med i fremtiden. »Nu ved vi mere om, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen med skolen. Vi har så at sige været i en indre dialog med os selv. Og dialog er netop noget af det, vi er bedst til, så på den måde er Midtjysk stadig Midtjysk,« beroliger forstanderen.

I forbindelse med navneskiftet får skolen nyt logo og ny hjemmeside.

Elitær skole Sportsefterskolen SINE i Løgumkloster vil ose af kvalitet og have højnet niveauet på alle planer. Men den skal stadig være for alle, skriver Jydske Vestkysten.

Sportsefterskolen SINE skal fremover være synonym med elite. Gennem det seneste år har skolens ansatte arbejdet målrettet på at højne skolen på alle niveauer. Ikke bare på det sportslige plan, men også på det boglige- og sociale plan og i køkkenet, hvor kosten skal være sund og nærende. »SINE skal gennemsyres af en elitær tilgang til tingene. Man skal dog ikke misforstå ordet elitær i denne sammenhæng. Skolen er nemlig til for alle og ikke kun for de riges børn. Men fælles for eleverne - og de ansatte, for den sags skyld - skal være, at man har et naturligt drive, et ønske eller ambition om at blive bedre,« siger forstander René Jacobsen.

Efterskolen vil fremover tilbyde en international klasse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Nye sprog som kinesisk og spansk kommer også på skemaet. Elite er ment som målrettethed, disciplin, udholdenhed og høje ambitioner. Det gælder både det sportslige og boglige plan.

Halvmaraton i Lomborg Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole stod bag halvmaraton med deltagelse af elever fra seks efterskoler. Forstander Henrik Boye og efterskolelærer Ricky Pedersen står bag idéen om et professionelt afviklet halvmaraton i Lomborg. At dømme efter antallet af tilmeldinger – 200 i alt - var det en rigtig god idé.

Det er første gang løbet afvikles, og kun elever og lærere fra de indbudte skoler kan deltage, men allerede næste år vil løbet blive udvidet til at være åbent for alle interesserede.

Filosof bliver forstander Baunehøj Efterskole har ansat Ulrik Goos Iversen (40), som ny forstander. Ulrik Goos Iversen er cand. mag. i filosofi og historie og læreruddannet. Han afløser Uffe Raahede, der har valgt at træde tilbage ved skoleårets afslutning.

Fonde støtter naturvidenskab AP Møller og Den Faberske Fond støtter Ryslinge Efterskole, så skolen nu for alvor kan sætte fokus på iværksætteri og innovation for de 120 elever. Når det nye hold starter til august vil de møde et nyt naturvidenskabslokale, som er støttet med 300.000 kr. fra AP Møller og Den Faberske Fond.

Forstander Torben Vind Rasmussen er både glad og stolt over realiseringen af faglokalet. »Vores elever skal blive gode til at inddrage naturvidenskaben i deres iværksætteri og projekttænkning,« siger han.

Skolen arbejder i forvejen sammen med et talent-sciencecenter i Sorø, Efterskoleforeningen og andre om udviklingen af en projektlederuddannelse. »Vi skal vende de unge til et konkurrencesamfund, hvor det ikke handler om tilegnelsen af viden, men om evnen til at sætte sin viden i værk,« siger forstanderen.

nyt fra efterskolerne

07

Penge til Mission Afrika Skrødstrup Efterskole har holdt familiedag og åbent hus til støtte for Mission Afrikas arbejde i Nigeria. Pengene skal denne gang bruges til at forbedre forholdene for ugifte præstestuderende på den lutherske kirkes seminarium i Yola.

Efterskolen arrangerede cykelsponsorløb, hvor elever, lærere, forældre og skolens bestyrelse kunne konkurrere om at tjene flest penge til arbejdet.

Måltid i nye rammer Øse Efterskole har indviet sit nye SpiseHus, som dermed også bliver et farvel til skolens pædagogiske praksis, hvor eleverne med udgangspunkt i tre selvstyrende elevhuse har lært at tage ansvar for deres egen hverdag med hensyn til økonomi, planlægning og produktion af de daglige fornødenheder. På trods af gode resultater med denne organisation har strenge regler for produktion af fødevarer betydet, at skolen i stedet har valgt at oprette et storkøkken og en spisesal.

Smag på efterskolen

Oplevelsesweekend på Solgården Der var masser af oplevelser på programmet, da eleverne på Efterskolen Solgården havde inviteret deres søskende, fætre/kusiner og venner til en gratis oplevelsesweekend. Hele 80 unge fra 5.-9. kl. havde takket ja til weekenden. Allerede fredag aften fik de unge en stor oplevelse. To busser holdt klar og så gik turen til tophåndbold i Skjern. De lokale håndboldhelte spillede bronzekamp. Resten af aftenen gik med lovsang, navnelege og hygge rundt om på skolen.

Lørdag formiddag havde gæsterne kunnet vælge sig ind på en af skolens linjer. Der blev lavet flotte glasting i kreativ, spillet forskellige slags sport og arbejdet i motorlære. Andre gik i krig med videokamera og indspilning af musik. Eftermiddagen bød på oplevelsesløb.

Sidst på dagen blev der hygget i hallen med en sjov forhindringsbane og et spil rundbold.

Herefter holdt nogle elever fra Solgården andagt, inden der var bankoshow, hvor to klovne kom forbi for at udtrække numrene. På afrejsedagen gik turen til Tarm svømmehal, hvor vandrutsjebanen og klatrevæggen blev afprøvet.

Han Herreds Ungdomsskole holder i slutningen af juni summercamp for 10-14-årige, der har lyst til at prøvesmage efterskolelivet.

Der vil i løbet af de to døgn være mulighed for at prøve en masse aktiviteter, som hører et efterskoleophold til - fra sport, leg og orienteringsløb til fællesskab, bålhygge og sjov. Ligesom på et almindelig efterskoleophold bliver de unge indkvarteret på værelser sammen med andre, så de kan opleve det tætte forhold, der hører efterskolelivet til. I løbet af dagene vil gamle elever komme og hjælpe med aktiviteter og fortælle om at gå på efterskole.

noget r e d r e Sk le? ftersko er e n i d på billed og yheder s til Korte n e sende rn le o k fra efters en@elsigs.dk on redakti

efterskolen internationalt

Martin Alexander fra New Mexico har valgt at være frivillig lærer på dansk efterskole

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

efterskolen · no. 17 · juni 2011

8 08

internationalt

09

Jeg har endnu ikke set et slagsmål, eller oplevet at eleverne smider fyrværkeri ind i klassen, som det ofte skete, da jeg gik på highschool.

frivillig

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

på efterskole Martin Alexander er volontør på Skovlund Efterskole. Han trives i det vestjyske og er imponeret over elevernes færdigheder og over efterskoleformen. Skovlund Efterskole sætter stor pris på hans indsats. Den udvikler elevernes engelskkundskaber, giver dem indsigt i den amerikanske kultur og falder naturligt ind i skolens internationale profil

M

artin Alexander laver gerne frivilligt arbejde. I New Mexico, hvor han kommer fra, er der en lang tradition for det, og hans skole krævede, at eleverne deltog i en eller anden form for frivilligt arbejde. Det faldt således 26-årige Martin Alexander meget naturligt at rejse ud i verden som volontør, da han var kørt træt i sit arbejde som kartograf i Alberque. »Jeg sad og tegnede kort til midnat næsten hver dag. Det var særdeles stressende,« siger Martin Alexander og fortæller, at han gerne ville ud og se verden, og at det nordlige Europa altid har interesseret ham.

At han havnede på Skovlund Efterskole var en tilfældighed. Han havde egentligt tænkt sig et byområde, men Danmark trak, fordi han havde mødt en dansk udvekslingsstudent på college. Han accepterede derfor et kompromis i forhold til byens størrelse, og kompromisset er til at få øje på, når man betænker, at Skovlund Efterskole ligger i en lille landsby midt i det flade Vestjylland. Men Martin Alexander er glad for sin beslutning.

Løfter de svage elevers engelskkundskaber Skovlund Efterskole har bevidst valgt at knytte Martin Alexander til de hold, hvor eleverne har sværest ved det engelske. Det betyder ifølge forstander Henrik Vejsig, at de elever, som på grund af svagere engelskkundskaber tøver med at tale sproget, får udbytte af mødet med Martin Alexander i den formelle undervisningssituation, hvor det forventes, at de siger noget.

»De dygtige elever skal nok selv opsøge Martin og prøve deres færdigheder af, når de møder ham for eksempel om aftenen, eller til en fritidsaktivitet,« siger forstanderen.

Bor på skolen Der er rig mulighed for at støde ind i Martin Alexander uden for undervisningstiden. Han indgår i skolens vagtplan på samme vilkår som de andre lærere, og han bor i en lejlighed, som ligger i forbindelse med skolen.

Martin Alexander er volontør under en ordning, som betyder, at en værtsfamilie har ham på kost og logi. I hans tilfælde fungerer forstanderparret som værtsfamilie, men udvekslingsordningen forudsætter ikke, at der er den sammenhæng mellem arbejdet og værtsfamilien.

Ordningen der i Danmark styres af organisationen ICYE betyder, at Martin Alexander  arbejder cirka halv tid på efterskolen.

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Skolen har international profil På Skovlund Efterskole er de også glade for Martins beslutning. Han er utroligt vellidt både blandt elever og ansatte, og så passer han ifølge forstander Henrik Vejsig rigtig godt til skolens profil. »Vi er en boglig og sproglig skole, og vi satser på en international profil med engelsk som speciale,« siger han og fortæller, at det er meget kvalificerende for elevernes

sproglige udvikling, at de møder en, som de er nødt til at tale engelsk med.

At Martin Alexander oven i købet er fra staterne, er ifølge Henrik Vejsig en yderligere bonus, fordi eleverne er særdeles interesserede i og nysgerrige omkring amerikansk kultur.

Skovlund Efterskoles internationale profil indebærer, at eleverne modtager rigtig mange timers sprogundervisning. De elever, der har flest engelsktimer kommer, når de har valgt Cambridgeengelsk op på 10 til 11 ugentlige lektioner. Skovlund Efterskole tilbyder Cambridgeengelsk på fire forskellige niveauer. Ifølge forstander Henrik Vejsig er Skovlund Efterskole den eneste efterskole i landet, der tilbyder så mange niveauer.

Som noget nyt har skolen nu også oprettet hold med business-engelsk, hvor 11 elever i år skal til den afsluttende eksamen. Martin Alexander er en stor hjælp i den niveaudelte engelskundervisning.

10

internationalt

Martin Alexander sætter stor pris på det uformelle samvær mellem lærere og elever på skolen.

Han må gerne være med i undervisningen, men ikke være ansvarlig for den. To til tre gange om ugen tager han til Varde for at lære dansk på et kommunalt sprogkursus, og en del af sin fritid tilbringer han på skolen, hvor han blandt andet er sammen med eleverne.

Martin Alexander fortæller, at han gerne tager et slag pool, ping-pong eller bordfodbold med de unge, men han er ifølge eget udsagn ikke selv så god til sport, og slet ikke til de sportsgrene, som de danske elever er mest optaget af.

Jeg har aldrig spillet fodbold, og håndbold havde jeg aldrig hørt om,« fortæller Martin Alexander og forklarer, at han gerne går ind og ser en fodboldkamp, blandt andet fordi han synes, at den danske fankultur er underholdende.

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Velopdragne elever Martin Alexander er imponeret over, hvor velopdragne de danske elever er. »Jeg har endnu ikke set et slagsmål, eller oplevet at eleverne smider fyrværkeri ind i klassen, som det ofte skete, da jeg gik på highschool,« siger han og forklarer, at han sætter stor pris på den uformelle samværsform mellem elever og lærere på efterskolen. »Det har overrasket mig, hvor meget eleverne kommer og fortæller lærerne, ofte stærkt personlige ting. Sådan var det ikke, da jeg gik i skole,« siger han.

Efterskoleformen begejstrer også Martin Alexander. Han kender til kostskoler fra staterne, men synes ikke de fungerer specielt godt. Han synes, at det er et stort plus, at eleverne i den danske udgave kan tage hjem i weekender, når de gerne vil det.

Det giver dem mulighed for at fastholde kontakten til deres kammerater fra tidligere, og samtidigt gribe de positive ting fra det tætte og forpligtende samvær på skolen.

Gode til sprog Elevernes faglige færdigheder duperer i høj grad Martin Alexander. Især deres evne til at mestre engelsk har overrasket ham. »Amerikanske elever er langt fra så gode til deres andet sprog, og de danske elever har endda ofte et aktivt tredje og nogle gange fjerde sprog,« siger Martin Alexander.

Han tror, at det måske hænger sammen med skolesystemet, hvor det uformelle samvær gør, at eleverne tør kaste sig ud i at tale på andre sprog.

Håber han gør en forskel Martin Alexander sætter stor pris på, at eleverne kommer til ham for at prøve deres sproglige færdigheder af. Belønningen for den frivillige indsats opleves stærkest, når han kan høre og se, at hans indsats gør en forskel for eleven. »Det var en stærk oplevelse, da jeg på et tidspunkt havde en række en-til-en samtaler

Det har overrasket mig, hvor meget eleverne kommer og fortæller lærerne, ofte stærkt personlige ting.

og kunne se, hvordan eleverne langsomt tøede op. Hvordan deres frygt langsomt blev vendt til tryghed, som fik dem til at slappe af,« siger Martin Alexander. Han håber, at det var hans indsats, der gjorde en forskel i den forbindelse.

God ide med volontører Forstander Henrik Vejsig er ikke i tvivl om, at Martin Alexander gør en forskel. »Han er god til at komme i kontakt med eleverne, så der bliver talt mere engelsk, når han er her. Og så er der hele den kulturelle del, hvor Martin giver eleverne ny viden om det amerikanske,« fortæller Henrik Vejsig og forklarer, at det har været en meget positiv oplevelse at gå ind i volontørordningen. Han er klar over, at det måske ikke altid er en Martin Alexander man får, men synes også at mindre kan gøre det.

bonus

Få en frivillig på efterskolen Volontørordningen styres i Danmark af organisationen ICYE (International Cultural Youth Exchange). Foreningen har kontor i Århus og kan kontaktes via www.icye.dk. Man kan også kontakte Efterskoleforeningens projektleder Jakob Clausager Jensen, hvis man vil høre nærmere om ordningen. Eller man kan søge oplysninger på www. efterskoleforeningen.dk

Illustration: Jakob Vig Stærmose

kopiphans.dk og vind præmier

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Få styr på kopierne med

12

læserdebat

Overvej om alle efterskoler finder det attraktivt at blive målt på de samme kvalitetskriterier, lød det fra Katja Munch Thorsen fra EVA

hvor sidder

kvaliteten?

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Godt et hundrede efterskolefolk gik på jagt efter kvaliteten i efterskolen.

Hvordan ser den ud? Hvor sidder den?

efterskolen · no. 17 · juni 2011

A

lle er enige om at ville have kvalitet i efterskolen. Men hvad der er kvalitet, hvordan den skal måles og ikke mindst, hvad der så ikke er kvalitet er fortsat et helt åbent spørgsmål efter debatmøde om kvalitet i efterskolen. Mødet var den første opfølgning på det på årsmødet spektakulært iscenesatte projekt, hvor tre efterskoleforstandere opfordrede til en kvalitetsmærkning af efterskolerne.

110 efterskolemennesker fra 52 af skoleformens skoler var samlet til temadag om kvalitet i efterskolen på Brogården midt i maj. Om baggrunden for initiativet sagde forstander Jan Coermann: »Vi har oplevet politiske forsøg på at begrænse adgangen til 10. Klasse, og vi oplever faldende statstilskud til vor skoleform.

I kølvandet på det vil vi sikkert også opleve stagnerende elevtal og et af vores svar må være, at vi kan melde klart ud, hvad vi står for, og hvad der er kvalitet i vor skoleform.« Som debatten på temamødet viste, så er friheden fortsat en kvalitet for mange efter-

skoler. For ganske vist var der rundt om bordene enighed om, at mangfoldighed, socialt ansvar og medborgerskab var og bør være kendetegn på efterskolerne. Men så snart kvalitetstegnene skal udmøntes i konkrete faktorer hører den umiddelbare enighed op.

Mangfoldighed betyder således ikke nødvendigvis, at alle skoler skal have et vist antal integrationselever eller et vist antal elever med en bestemt social baggrund. Enkelte slog også til lyd for, at mangfoldighed kan måles på, at alle – der kan betale – er velkomne på skolerne, men at de ikke skal tvinges til at blive, hvis rammer og normer virker snærende. Selv et positivt ord som mangfoldighed har altså mange tolkningsmuligheder og bliver konkret omsat vidt forskelligt på efterskolerne. En fælles kvalitetsdebat fordrer dog, at der er noget, efterskolerne kan blive enige om som ufravigelige sandheder.

Jan Coermann udtrykte det i sin indledning således: »Vi ser skoler, hvor friheden er en kvalitet i sig selv. Men det afgørende spørgsmål er

måske nu, hvordan vi bruger friheden til mere end, hvad vi vil være frie for.« Et forsøg på at sætte retning i kvalitetsdebatten var dagen igennem derfor at tegne nogle mulige spor i forhold til, hvad der samlet set giver mening for efterskoleverdenen, og dermed hvad eleverne kan forvente sig af et efterskoleophold.

Svært at skabe retning Hvad der er kvalitet i efterskolen kom der ikke nødvendigvis flere klare svar på efter samtaledagen på Brogården. Forstander Carina Scheelke fra Brøruphus Efterskole siger således: »Hvad der er kvalitet i efterskolen, og hvordan vi skal arbejde med det i fællesskab, er sværere at svare på for mig nu, end da jeg kom i morges.« »Et kvalitetsstempel vil legitimere vores arbejde over for omverdenen, men jeg ønsker ikke, vi åbner for en ny indbyrdes kamp om eleverne gennem en mærkeordning. Men det arbejde, som nu er sat i gang, er vigtigt, for

udvikling

13

I praksis kan det, at skoleformen tilslutter sig et kvalitetsarbejde føre til indirekte sanktioner, for forældrene vil sikkert holde øje med mærkningen af de enkelte efterskoler. Det kan på sigt få betydning for skolernes muligheder for at rekruttere elever. det handler om de fælles visioner, efterskolens indhold og nogle fælles pejlemærker for skoledriften. Hvordan det skal omsættes i praksis er et åbent spørgsmål,« lød det fra forstanderen.

Måles på kriterier Kvalitetssikring handler om at skabe tillid til, at en service opfylder fastlagte kvalitetskrav, men det betyder også, at efterskolerne så skal vise, at de kan opfylde de krav og kriterier, der opstilles, lød det, da områdechef Katja Munch Thorsen fra Danmarks Evalueringsinstitut, som har erfaring med kvalitetsarbejde og certificeringer i uddannelsessektoren, gik i gang med en redegørelse af muligheder og faldgruber.

For efterskolerne er det frivilligt at arbejde med evaluering, og der er umiddelbart ikke nogle sanktionsmuligheder over for skoler, der ikke ønsker at leve op til bestemte kvalitetskriterier. Efterskolerne skal blot være godkendte og leve op til loven. »Men i praksis kan det, at skoleformen tilslutter sig et kvalitetsarbejde føre til indirekte sanktioner, for forældrene vil sikkert holde øje med mærkningen af de enkelte efterskoler. Det kan på sigt få betydning for skolernes muligheder for at rekruttere elever,« sagde Katja Munch Thorsen.

Hun gennemgik forskellige modeller til, hvordan et kvalitetsarbejde kan gribes an.

Hvis efterskolerne beslutter sig for at arbejde med akkreditering vil det ske ud fra nogle kriterier som er kendte for alle, hvilket betyder, at efterskolerne præcist ved, hvad de skal leve op til for at blive godkendt.

Kan en følelse måles?

Forstander på Den frie Lærerskole, Ole Pedersen, tog i sit indlæg afsæt i, hvordan kvalitet opfattes ud fra et markedssynspunkt. »Når vi vurderer en vare, er vor opfattelse af kvalitet ofte en følelse af, om produktet giver os det, vi har behov for. Om image, design og nytteværdi opfylder vores behov.

Spørgsmålet er, om det ikke også i høj grad er en følelse hos forældre og elever, der får dem til at vælge efterskole, mere end det er en måling af kvalitet ud fra nogle eksakte parametre.« Han betegnede spøgefuldt kvalitet som en god idé, men påviste også, at det vil være helt forskelligt, hvad der er god kvalitet for efterskolerne, politikerne og brugerne. De vil givet have forskellige kvalitetsparametre.

Ole Pedersen ridsede de frie skolers tradition og historie op og satte det i relief til nutidens uddannelsestænkning. »Håbets og lystens pædagogik er afløst af frygtens pædagogik, som er baseret på internationale sammenligninger og test. Vi står over for, at konkurrencestaten genindfører latinskolens idealer. Fokus på kvalitet og kvalitetssikring ændrer vort sprogbrug og skolesyn, hvor vi kommer til at fokusere på målbarhed og mindstekrav. Det begrænser mangfoldigheden til fordel for at fokusere på et resultat. Jeg tror ikke, det er nok for

den fri skole at arbejde hen imod nogle mindstekrav,« sagde Ole Pedersen. »Kvalitet på en skole er bundet op på lokale forhold og kan ikke måles gennem faste kriterier, som gælder for alle.« Noget samler For lærer Thomas Tarp fra Askov Efterskole er diskussionen om kvalitet i efterskolen interessant og nødvendig. »Det er vigtigt at diskutere, hvilken kvalitet vi leverer samlet set som skoleform.

Der må være noget, der samler os, og som elever og forældre kan forvente, de får med fra os. Områder hvor vi især rykker eleverne.

Derfor skal vi have den her debat om, hvad der gør os til en fælles skoleform. Men hvad det så konkret er, der samler, og som giver os kvalitet….« Tænkepause. »Det ved jeg faktisk ikke,« lyder det fra læreren ved afslutningen af dagen om kvalitet i efterskolen. »Vi er nødt til at fortsætte debatten. Jeg tror ikke, det skal munde ud i et stempel eller kvalitetsmærke, men vi er nødt til at nå frem til, hvad det er, vi samlet set står for, og hvad eleverne kan forvente af et ophold på en efterskole. Vi er forskellige, men noget samler os, og det skal vi kunne kommunikere klart til omverdenen,« siger Thomas Tarp.

Modsvar til PISA For Bo Thorup fra Midtjysk Efterskole er arbejdet med kvalitet i skoleformen også en mulighed for at lave vidensdeling skolerne imellem. »Vidensdeling kommer ikke af sig selv. Vi skal sætte os for at ville det,« sagde han og pegede på, at efterskolerne nu har mulighed for selv at sætte en pædagogisk dagsorden. »Uddannelsespolitikken kører på PISA’s præmisser, og så længe vi ikke giver et modspil i form af vor egen kvalitetsdebat, så må vi leve på de samme præmisser. Derfor har vi ikke råd til at lade være med at gå ind i det her kvalitetsprojekt.« Læs mere næste side torben@elsigs.dk

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Lav fællesnævner »Ingen bliver overraskede, for det er helt åbent, hvad en skole bliver målt på. Samtidig giver det en gennemsigtighed for brugerne, som kan se, om skolerne lever op til de forskellige kvalitetsparametre. Men svagheden er, at der er tale om minimumskriterier, så systemet fremmer ikke den excellente performance. Systemet kræver blot, at alle lever op til et minimum. Dette er ikke en drivkraft til, at skolen bliver bedre.«

Risikoen er også, at den kontrol, der ligger i nogle kvalitetskriterier, fører til, at systemerne vil rette sig ensidigt mod det, der måles og vurderes. »I skal overveje nøje, om det er interessant for alle efterskoler at blive målt efter de samme kriterier. I har nogle fælles kerneværdier, men efterskolerne har hver især også en profil og hvordan vil den kunne spille ind i vurderingen, når ikke det er den samme profil på alle efterskoler? Desuden skal I være opmærksomme på, at hvis en kvalitetsordning skal have effekt, så skal den omfatte et meget stort antal skoler. Hvis en mærkeordning kun kommer til at omfatte 30 eller 50 efterskoler, får den ikke den betydning, den er tiltænkt,« sagde Katja Munch Thorsen.

14

læserdebat

t e d r o b å p t e d or nd Debatindlæg se

es til redaktione

n@ elsigs.dk

kvalitet er et værn om

skoleformen

et i efterskolen"

r og medinitiativtager til "Kvalit

nde af: Jan Coermann, efterskoleforsta

Uddrag af oplæg til seminar om Kvalitet i efterskolen

efterskolen · no. 17 · juni 2011

D

et er vores opfattelse, at vi nu står over for en periode, hvor vi i højere grad skal kæmpe for vores berettigelse, vi skal vise vores værd, vi skal kunne fortælle vores kvalitet.

I en periode med økonomisk knaphed og dermed meget stram styring af det offentlige udgiftsniveau, må vi forvente stagnerende og faldende tilskud til drift og forældrebetaling samtidig med, at staten vil fortsætte med at forsøge at optimere udbyttet af sine investeringer i de frie skoler.

Det er vel egentlig heller ikke mærkeligt, at politikere spørger sig selv, hvorfor staten skal finansiere spektakulære springanlæg, teatersale og rejser til alverdens skisportssteder og eksotiske afkroge, når man ikke engang har råd til ordentlige toiletforhold i den offentlige skole. En offentlig skole, der i øvrigt langt fra ligger på den lade side, og som i stigende grad, særligt for 10. klasser, kommer med stærke tilbud til det unge menneske, der søger personlig afklaring og alternative tilgange til fagligheden inden kampen med ungdomsuddannelserne.

Samtidig er det vores vurdering, at efterskolerne i stadig højere grad profilerer sig i et forsøg på at imødekomme markedets jagt efter den gode investering. Vi beklager ikke, at staten er karrig med sine tilskudsmidler og stiller krav for pengene. Vi har heller intet imod, at forældre og elever opsøger skoleprofiler, som appellerer til elevens interesser. Det styrker skoleformen som helhed, at skolerne dyrker deres særlige profil og kompetencer, bare det samlede billede er broget og rummeligt.

Men vi savner, at vi som skoleform proaktivt kan give et svar på spørgsmålet om, hvad efterskolerne betyder for vores samfund og samtid. Eller omvendt formuleret: Hvad er det for spørgsmål eller udfordringer, som efterskoler som institution er et svar på? Eller på en tredje måde: Hvor sidder kvaliteten i efterskolen?

Mange vil have lyst til at svare på dette spørgsmål ved at fremhæve den enkelte skoles frihed til selv at definere sit svar som skoleformens særlige kvalitet: At friheden er en kvalitet i sig selv og at forsøg på at styre friheden også er et angreb på kvaliteten.

Vi er alle glødende tilhængere af ideen om de frie skoler. At være en del af de frie skoler er vores inspiration og motivation i vores daglige virke, og vi er dybt optaget af at sikre netop denne frihed i fremtiden.

Men det afgørende spørgsmål er, hvad vi bruger denne frihed til, mere end hvad vi ønsker at være fri for.

Både stat og marked er vilde i varmen for at komme på banen med bud på, hvad skolerne skal bruge deres frihed til. Vores rolle som skolefællesskab har i alt for høj grad været at replicere, nej tak, det vil vi gerne være fri for.

Vi ønsker, at vi i fremtiden er i stand til at sætte dagsorden for, hvad vi bruger vores frihed til. Men denne debat om, hvad kvalitet i vores frihedsforvaltning er, ønsker vi at sikre, at vi også i fremtiden har denne frihed.

Frihed er ikke at gøre som det passer en, men at se mening med det, man gør. Vi ønsker at opsætte et kvalitetsspejl, som den enkelte skole kan iagttage sin forvaltning af frihed i.

Beslutningen skal fortsat suverænt være den enkelte skoles, men hvis vi ikke vil løbes over ende af stat og marked, så må vi på banen og proaktivt definere skoleformens kvaliteter. Det bedste forsvar er som bekendt et angreb.

læserdebat

15

Jeg har nægtet at opgive min kærestes cpr.-nummer til efterskolen, og det har foreløbig resulteret i, at jeg nu helt har mistet retten til statsstøtte.

af: Mette Kaae, mor til tre piger

nye regler rammer enlige forsørgere hårdt S

Adskil kærlighed og økonomi Min kæreste har ældre børn, og han har allerede betalt for de efterskoleophold, han skal i sit liv. Nu er det min tur.

Jeg var altså en klogere enlig mor, hvis jeg lod være med at flytte sammen med min kæreste, men jeg har valgt at adskille kærlighed og økonomi. Det kommer jeg nu til at betale for.

Jeg forstår udmærket, at der skal spares, og jeg forstår også, at der fokuseres på husstande med høje indtægter, som modtager sociale ydelser, men jeg mener, at man bør holde sig for øje, at Danmark efterhånden består af en god del dine, mine og vores børn. Vi har brug for at kunne tilrettelægge udgifterne i god tid, og stole på, at vi også er velkomne på efterskolerne.

Om min kæreste så var mangemillionær, så hænger det ikke sammen, at man i lovgivningen antager, at vi i vores nye sammenbragte familie, betaler for hinandens børns uddannelse. Jeg føler det er både min ret og min pligt at få lov til at betale selv, og det er mig derfor dybt imod at skulle affinde mig med disse nye regler.

Derfor har jeg nægtet at opgive min kærestes cpr.-nummer til efterskolen, og det har foreløbig resulteret i, at jeg nu helt har mistet retten til statsstøtte. Så nu bliver det for alvor dyrt. Det ærgrer mig, og jeg finder det urimeligt, at jeg skal have disse økonomiske udfordringer kun seks måneder før en eventuel skolestart. efterskolen · no. 17 · juni 2011

om mor til en kommende efterskoleelev er jeg utilfreds med de nye reglers konsekvenser for prisen på et efterskoleophold, når det angår enlige forsørgere. Jeg er alenemor til tre piger, og jeg ønsker af hele mit hjerte, at de alle tre skal have mulighed for et efterskoleophold, også selvom vi her i husstanden kun er én til at betale for det. Jeg har jævnligt regnet på prisen, siden jeg blev skilt fra pigernes far for fem år siden, og har indtil 31. marts i år glad kunnet konstatere, at for os med kun én indtægt, er det, på grund af statsstøtten, heldigvis stadig muligt at bakke op om efterskoletanken.

Men nej. De nye regler betyder, at fordi min kæreste for nylig er flyttet ind hos os, så beregnes prisen på min datters efterskoleophold på baggrund af både hans og min indtægt i 2009. Det finder jeg aldeles uforståeligt og urimeligt. Det gør jeg af to årsager: For det første fordi det er min datter, og efterskolen er dermed min beslutning og min udgift. For det andet fordi jeg ikke kan forvente, og heller ikke ønsker, at min kæreste skal betale for min datters efterskoleophold. Jeg finder det utilfredsstillende, at prisen nu, med kort varsel, skal beregnes på baggrund af et andet menneskes indtægt, eftersom den indtægt intet har at gøre med min datter.

Hvordan vi her i huset tilrettelægger vores økonomi kommer ingen ved, og jeg anser regeringens lovændring som diskriminerende for os, som gerne vil langtidsplanlægge og i øvrigt sætter en ære i at betale for egne valg.

16

læserdebat

t e d r o b å p t e ord Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ elsigs.dk

når sundhed også er efterskolens opgave af: Karin Skjøth, master i sundhedspædagogik og efterskolelær

er på Ladelund Efterskole

E

efterskolen · no. 17 · juni 2011

fterskolebladet nr. 16 refererede fra sociolog Nanna MikMeyers indlæg på Efterskoleforeningens sundhedskonference den 6. maj, hvor hun forholder sig (nødvendigt) kritisk til, at sundhed er blevet en slags religion og et filter for normaliteten.

Indlægget var interessant og bidrager til en vigtig forståelse af hvilke samfundsmæssige mekanismer, der er i spil i forhold til sundhed. Problemet kan imidlertid være at sådanne indlæg kan bruges til at afvise det sundhedspædagogiske arbejde, bekræfte fordomme og bidrage til en afstandstagen til sundhedsundervisningen generelt.

Det vil set i mit perspektiv være problematisk, eftersom sociologiske beskrivelser af samfundsforhold ikke må lede til passivitet og laden stå til. Derimod skal et sociologisk blik bidrage til en bevidstgørelse omkring sundhedsmekanismer i samfundet, og må videreformidles til de unge på efterskole i det sundhedspædagogiske arbejde.

Sundhedspædagogikken må netop ikke forveksles med tanken om, at det er skolens opgave at ’fremstille’ sunde elever, men i stedet, ud fra et læringsmæssigt synspunkt, fokusere på sundhed i et bredere perspektiv. Det kan efterskolen gøre ved at se sundhed som et vilkår i samfundet, som de unge (blandt mange andre vilkår) må lære at tage kritisk stilling til.

Sundhedspædagogikken tilbyder redskaber til at arbejde med sundhed, så det ikke bliver en adfærdsregulerende pædagogik, der danner udgangspunkt for sundhed.

De unge må vide, at sundhed kan ses som en slags ’sundhedskapital’ som nogle via ’investeringer’ i egen sundhed via løb, sund kost mv. positionerer sig i samfundet, mens andre, der ikke ’investerer’ stilles på sidelinjen. Samtidig må de unge vide, at sundhed konstituerer sig ud fra samfundsmæssige vilkår, hvilket fritager den unge for et individuelt ansvar for egen sundhed/usundhed og at ikke mindst at ved at handle sammen med andre, har de unge mulighed for at påvirke og forandre de samfundsmæssige vilkår, der er med til at danne grundlag for og dermed skabe sunde/usunde vilkår. Efterskolerne må med andre ord bruge sundhedspædagogikken til at uddanne unge til sundhedsbevidste borgere, der kan forholde sig kritisk til samt gå aktivt ind i sundhedsfremme – de unge må ’sundhedsdannes’.

Nanna Mik-Meyers indlæg kan derfor ikke stå alene. Vi må som efterskoler og dannelsesinstitutioner ikke lukke øjnene for det betydningsfulde i, at vi lærer unge, at sundhed er en faktor, som man må forholde sig til, men at der er et bredere perspektiv end lige netop motion og sund kost. Det er efterskolens opgave og på den måde mener jeg, at vi som efterskoler kan tydeliggøre den samfundsmæssige betydning, der efterlyses i ”Dannelse der virker”.

nyhed

17

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

efterskoler skal være pædagogiske forbilleder Enkelte efterskoler er presset og mangler elever. Men i en tid, hvor stadig flere vælger 10. klasse og et stort antal efterskoler har udsolgt til næste skoleår, opfordrer Efterskoleforeningen til at droppe al snak om krise

E

Derfor synes jeg, der er al mulig grund til at tage de positive briller på,« siger Troels Borring.

Han er klar over, at enkeltskoler rundt om i landet mangler elever frem mod næste skoleår. Men der er ikke tale om et generelt billede. Derfor er det til mere skade end gavn, hvis der tegnes et dystert billede af skoleformen, for det holder ikke i virkeligheden. »Vi skal være meget bevidste om, hvordan vi italesætter skoleformen. Det man siger kan meget vel gå hen og blive til virkelighed. Vi er udfordret af, at familier i disse år bevæger sig fra land til by, men det må for os være et spørgsmål om at agere i denne nye situation. Samtidig må vi indstille os på, at de unge ikke altid er som de var engang.

Der er kun et middel og det er pædagogisk udvikling. På efterskolerne må vi møde de unge som de er, uanset hvordan de teer sig.

Det er aldrig de unges skyld, når de rejser fra os midt i skoleåret eller der opstår andre problemstillinger. Det tror jeg man skal være meget bevidst om både i forhold til det man tilbyder og i forhold til, hvordan de unge omtales.« siger Troels Borring.

10. klasse atter i spil En stigning i andelen af unge, der vælger 10. klasse har atter skabt politisk fokus. Efterskolernes formand reagerer på nye udtalelser om, at 10. klasse er blevet for populær. I sidste uge gav de konservatives formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, Charlotte Dyremose, således udtryk for, at 10. klasse forsinker de unges udannelsesvalg. »Det kan da ikke være efterskolerne hun tænker på. Vi udvikler stærke og robuste unge, som er ansvarlige samfundsborgere og som kan tage vare på deres eget liv. Det kan vi bl.a. se på, at det går dem godt i deres videre uddannelsesvalg. Derfor er det også i et samfundsperspektiv glædeligt, at flere unge

Efterskolerne er udfordret. Svaret må være at udstikke en ny pædagogisk diskurs, mener Troels Borring

i dag ser meningen i at bruge efterskolernes 10. klasse.

Samme holdning har lederen af UU Odense og Omegn: »Det kan ikke nytte at skubbe de unge for hurtigt igennem . Vi er nødt til at tage ansvaret på vores skuldre, så de unge ikke skifter fra det ene grundforløb til det andet.

10. klasse er med til at gøre dem mere modne og uddannelsesparate,« siger John Vilhelmsen.

Med de konservatives udmelding om 10. klasse, godt støttet op af Dansk Industris uddannelseschef, er der atter lagt op til et pres på årgangen – før eller efter et folketingsvalg.

Men professor Palle Rasmussen, Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet, peger på, at de unge bliver fagligt opkvalificerede, mere afklarede og at mange efterskoleelever ved at komme hjemmefra bliver mere modne. »Skynder man for meget på de unge, risikerer man, at flere går uovervejet ind i en uddannelse,« siger Palle Rasmussen til Fyens Stiftstidende.

efterskolen · no. 17 · juni 2011

fterskolerne er udfordret fra mange kanter. Kommunernes 10. klassecentre er godt inspireret af efterskolernes succes i gang med at tilbyde nye, spændende forløb.

Flere unge vælger et år i udlandet. Regeringens besparelser har i en overgangsperiode skabt usikkerhed om forældrebetalingen.

Men mange efterskoler har på trods af disse forhindringer fortsat fyldt sengene op til næste skoleår, så formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, opfordrer til at se på, hvordan skoleformen kan placere sig i en tid med mange udfordringer frem for at tale en påstået krise op.

Realiteten er, at det er svært at finde ledige pladser i næste skoleår blandt de fynske, midt- og østjyske efterskoler. Der er flest ledige pladser på skoler langt fra de større byer, men fx arbejdes i Nordjylland ihærdigt på at rekruttere elever fra Ålborg, og Vestjylland har fokus på nye elevgrupper fra Århus og de større byområder. Samtidig er der fortsat mulighed for at rekruttere en større andel af de unge fra Storkøbenhavn.

Men skolerne i yderområder berøres af, at ungdomsårgangene bliver mindre, og at der er en befolkningsvandring i retning af Østjylland og Storkøbenhavn. Endvidere påvirkes rekrutteringsmulighederne af, at efterskoler i fx Vestjylland allerede har en meget stor andel af de unge. »Vi står i en overgangsfase, hvor også efterskoleformen skal tage bestik af en række nye udfordringer. Men billedet er, at vi faktisk som skoleform har formået at påvirke den øvrige uddannelsesverden pædagogisk.

Derfor ser vi at både grundskolens ældste årgange og ungdomsuddannelserne udbyder profiler, som ligner det der foregår på mange efterskoler. Vi oplever samtidig - trods en periode med usikkerhed om forældrebetalingen - at mange fortsat er villige til at betale for vores tilbud, fordi de forbinder det med kvalitet og en god mulighed for deres børn.

18

stort&småt

r e t r a v frik 18

festival

Vær med på Naturens Da g

Efterskolerne har mulighed for at åbne dø dejlige natur rene for vore og samtidig s promovere sig et arrangem ved at tilbyde ent på Natur en s D ag den 11. se 2011. Friluftsr ptember ådet og Dan marks Natur ening og Frilu fredningsfor ftsrådet invite rer alle foreni m.fl. til at sk nger, skoler abe en festlig da g med naturo for alle over plevelser hele landet.

Målet er at åb befolkningen ne naturen fo og vise bred r den i friluftsli Naturens Dag vet. er en årligt til bagevenden for naturoplev de mærkedag elser.

useum m å p n e l o Send sk ved at r kan være tentialer, de po de ourpå ss s re med foku de særlige Konference og pege på ngsen ni ol is sk rv r de fo uden useer og un m m tage skolen le el m jde et samarbe cer, der er i r. institutione ik på samrnationalt bl d for et inte he ig læg fra ul m op r give d at tilbyde Konferencen og skoler ve r Danmark: ee us og m ge m le gland, Nor En arbejdet mel a fr land. re ne Merethe Frøy læreruddan fire dygtige ene Illeris og el H , on ill D Justin Olga Dysthe, veauer, ere på alle ni og undervis re ke Museumsunrs t. fo te er si t og univer ie Målgruppen ar in m se , gymnasiet folkeskole, m.fl. turvejledere na e, derviser ember. nse 14. sept foregår i Ode en nc re fe on K

Det er derfor alvorligt, når en ny Gallupu viser, at børn ndersøgelse er halv t så m eget ude i na bedsteforæld turen som de re var, da de res var børn. Det børnene og er synd for skidt for natu ren!

Friluftsrådet opfordrer de rfor alle frilu skoler til at ud ftsforeninge byde en tur el r og ler et arrang og deres fam ement for bø ilier på Natur rn ens dag.

Du kan regist rere dit arrang ement på hjem Naturens Dag mesiden for ; w w w.natur ensdag.dk .

.dk w w w.musko

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Gymnastiklærere får egen hjemmeside Efterskolernes Gymnastiklærerfor ening er kommet online. Foreningen har oprettet hjemmesiden www .efterskolegym.dk . Tanken er, at hjemmesiden skal bruges til erfar ingsudveksling, debatforum for efterskolernes gymnastiklærere og selvfølgeligt som tilmeldingssted til det årlige gymnastiklærerkursus i september.

Foreningen blev oprettet i 1997, og har til formål at skabe et forum for landets gymnastiklærere rundt på efterskolerne.

Hver t år i september afholdes et 2 dages kursus, hvor der er plads til inspiration og erfaringsudveksling for nye såvel som erfarne gymnastiklærere. I de sidste par år har der på kurset deltaget omkring 140 gymnastiklærere.

Håbet er, at hjemmesiden kan skab e endnu større synlighed om foreningen.

stort&småt

019

Reklamekronern e ruller Kampen om de un ge har fået lande ts uddannelsesinstitutioner til at poste flere penge i markedsføring.

Jyllands-Posten sk river således på ba ggrund af tal fra Undervisningsm inisteriet, at udda nnelsesinstitutionerne bruger op imod 50 0 mio. kr. årligt på markedsføring. Vid eregående uddann elser bruger således op imod tre procent af de res samlede omsætning på rek lameaktiviteter. Eft erskolernes markedsføringsu dgifter ligger for tsa t lav t - nemlig på 0,6 procent af om sætningen svaren de til 23 mio. kr. for alle efterskoler .

Gambling med landets fremtid s vi undnmarks fremtid, hvi Vi gambler med Da er viden, t de dannelse, for lader at investere i ud er det fra lyd n da Så ere på.

Danmark skal konkurr y Colrsit ive Un VIA for tor Harald Mikkelsen, rek lege. tænke nmarks fremtid er at Det vigtigste for Da ler Danstil r de , ag tilt på us langsigtet og have fok verden. e i den globalisered mark stærkest muligt i udløsningen investering »I min optik hedder en, vid er t de at , om enige dannelse! Alle er jo nal og tio na ere på – både i Danmark skal konkurr veludre fle er r nhæng. Derfo international samme . ed igh nd nødve dannede danskere en ndere Fs udspil om at spe »Regeringen skød S-S danne ud at på r entlige krone ca. tre milliarder off d med ne 20 20 til m fre nskere 40.00 0 ufaglærte da . til” har Danmark ikke råd bemærkningen ”Dét teg be Hjort Frederiksen Finansminister Claus d med som ”at spille hasar t ge sla nede endda for at top ne e ikk t de er Men Danmarks økonomi”. undlader vi s hvi id, mt fre s ark gamble med Danm rektoren, else,« lyder det fra at investere i uddann lg i høj sva ing ket mmende fol som mener, at et ko e. els uddann grad skal handle om

Man lev er så man læ længe rer.

Ca rl Er ik So ya

I opfinderiets tjeneste Energiforsyningen til danske eleve r og studerende har fået et nyt kraftcenter i form af Opfinderrådgivningens skoletjeneste. Skoletjene sten tilbyder elever og studerende et anderlede s fagligt indblik i de praktiske udfordringer, som opst år, når man får gode ideer og herefter forsøger at modne disse idéer og nyttiggøre dem til gavn for samf undet og for væksten.

Ofte udledes den gode idé ikke ved skrivebordet med næsen i lærebogen. Skoletjene sten bringer det praktiske opfinderi frem i lyset. Krea tive proces- og håndværksmæssige færdigheder kan som modstykke til det mere akademiske arbejde sætte strøm til de gode idéer og gøre dem bæredygt ige.

Skoletjenesten arbejder med krea tiv idéudvikling, opbygning af modeller og prototype r samt på, hvordan man som idéhaver praktisk griber et idéudviklingsprojekt an, så det kan føre til nytti ggørelse.

Skoletjenesten bliver udbudt til grun dskoler fra 6. klasse, ungdomsuddannelser og vider egående uddannelser.

Skoletjenesten under Teknologisk Institut tilbyder typisk forløb af hele eller halve dage s varighed, som kan stykkes sammen i et fælles forlø b på skoler og uddannelsessteder. Det er blandt andet forløb i ideudvikling, modelbyggeri, teknik, desig n og entreprenørskab. Skoletjenestens bidrag til undervisningen kan indgå i temadage eller projektfor løb på skoler og uddannelsessteder. Se http://ww w.op find.nu/skole tjeneste.aspx.

20

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e menn

verdensholdet som inspiration

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

En karriere som elitegymnast, en tur med Verdensholdet, massive erfaringer som underviser på en række gymnastikhold, god sparring med kollegerne og en kort uddannelse i DGI-regi gør, at Niels Wendelboe Hedegaard ikke savner læreruddannelsen i sit daglige arbejde som efterskolelærer

S

efterskolen · no. 17 · juni 2011

in egen glæde ved gymnastikken vil Niels Wendelboe Hedegaard gerne videregive til eleverne på BGI Akademiet, hvor han underviser som efterskolelærer i forskellige gymnastikdiscipliner.

Men også kvalitet i samværet i en gruppe der har et fælles mål, ønsket om at udvikle sig fagligt, og det at lære noget gennem leg er nogle af de ting, som han prioriterer i undervisningen.

Niels Wendelboe Hedegaard er ikke uddannet lærer. Han har til gengæld meget solide erfaringer med gymnastikken. Store dele af sit 22-årige liv har han tilbragt i haller og gymnastiksale, dels som udøvende gymnast og dels som instruktør på forskellige hold.

Den største gymnastikoplevelse fik han, da han i 2008 var med Verdensholdet på turne i ti måneder. »En fantastisk oplevelse, hvor man lærte rigtig meget fagligt, og hvor man fik et ualmindelig tæt forhold til de andre på holdet.

Det bliver nok svært at få en sådan oplevelse igen,« siger Niels Wendelboe Hedegaard og forklarer, at han rigtig gerne vil videregive de positive erfaringer fra tiden på Verdensholdet til eleverne på efterskolen.

Performance og show Niels Wendelboe Hedegaard er for eksempel inspireret af sin tid på verdensholdet, når han vil have sine elever til at fokusere på performancedelen i opvisninger og konkurrencer. »Det er klart, at det gymnastikfaglige skal være i orden, men man skal også præsentere sit program og lave et godt show. Jeg vil gerne have, at mine elever kommer ud over scenekanten,« siger han.

Niels Wendelboe Hedegaard finder det desuden vigtigt, at skolen deltager i forskellige konkurrencer og giver opvisninger. Han synes, at når gruppen på denne måde har et fælles mål at arbejde hen mod, er det med til at motivere eleverne.

Sparring fra de andre lærere Niels Wendelboe Hedegaard går efter at lave seriøs undervisning, og efter hele tiden at give eleverne faglige udfordringer. Men det er også vigtigt, at eleverne føler sig godt tilpas i gruppen, og så må der gerne være plads til grinet. »Det skal være sjovt, når man laver gymnastik. Derfor er legen en vigtig del af min undervisning,« siger han og forklarer, at han sætter stor pris på det samarbejde, han har med de andre lærere på skolen. Der er en stor gruppe af gymnastiklærere på BGI Akademiet, og de er gode til at inspirere og sparre hinanden. »Samarbejdet kvalificerer helt klart min undervisning,« siger Niels Wendelboe Hedegaard og fortæller, at han blandt andet på grund af samarbejdet ikke tænker over, at han mangler læreruddannelsen. Han føler, at han indgår på lige fod i samarbejdet også med dem, der er uddannede.

Morgendagens Ledere Niels Wendelboe Hedegaards teoretiske grundlag har han hentet på en kort uddannelse i DGI-regi. Uddannelsen hed ”Morgendagens Ledere”. Den strakte sig over tre weekender og tog

portræt

021

Det ligger ligesom i kortene, at jeg skal tage læreruddannelsen på et eller andet tidspunkt, og det vil jeg også gerne.

Niels Wendelboe Hedega ard savner ikke læreruddannelsen i det daglige.

Hans erfaring, en kort DGI-uddannelse samt sparring med kolleg erne rækker, som det ser ud nu.

Videreuddannelse på et tidspunkt Niels Wendelboe Hedegaard fortæller, at det selvfølgelig ville være en bonus, hvis han også havde en læreruddannelse. Han tror, at det ville kunne optimere hans undervisning yderligere, men han synes ikke, at han mangler den lige nu, hvor han mest underviser i gymnastik. »Der er ikke udtalte forventninger hverken fra kolleger eller ledelse om, at jeg bør have en læreruddannelse. Men det ligger ligesom i kortene, at jeg videreuddanner mig på et eller andet tidspunkt, og det vil jeg også gerne,« siger Niels Wendelboe Hedegaard og fortæller, at han er glad for at undervise og forestiller sig at skulle arbejde med undervisning og gymnastik også i fremtiden. redaktionen@elsigs.dk

efterskolen · no. 17 · juni 2011

udgangspunkt i deltagernes praktiske erfaring inden for en idrætsdisciplin. Deltagerne kom fra forskellige idrætsgrene, og uddannelsen var et modul af Voksenunderviseruddannelsen.

Niels Wendelboe Hedegaard fortæller, at han har fået rigtig meget ud af den teoretiske del af uddannelsen, hvor han stiftede bekendtskab med didaktiske og pædagogiske teorier, som han så har relateret til sine egne praktiske erfaringer. »Vi arbejdede med teorierne i forhold til praktiske eksempler på undervisning, og vi skulle planlægge nogle undervisningsforløb, som resten af holdet gav respons på. Det var meget givende,« siger Neils Wendelboe Hedegaard og fortæller, at han dagligt bruger, det han fik med fra ”Morgendagens Ledere”. Det har blandt andet hjulpet ham til at strukturere sin undervisning.

22

gymnastik

af: Lise Ravnkilde, journalist

gymnastik handler

om at vinde

Konkurrencegymnastik skærper seriøsiteten og lærer eleverne at sætte personlige mål. Stadig flere efterskoler deltager i konkurrencerne under Dansk Gymnastik Forbund – og går efter at vinde

N

efterskolen · no. 17 · juni 2011

år man deltager i en konkurrence, går man efter at vinde, det er hovedparten af de deltagende efterskoler enige i, men flere af skolerne er også realistiske, som gymnastiklærer Thomas Dissing fra Skyum Efterskole siger: »Vi stiller forventninger efter, hvad vi kan. Vi vil ikke stille højere forventninger, end eleverne har mulighed for at opfylde. Vi blev nummer syv - det er fedt. Der er et meget højt niveau, vi bliver stolte af placeringen, når vi ser på niveauet.«

Det var syvende gang Danmarks Gymnastik Forbund inviterede til DM i teamgym (tidligere spring-rytme) for efterskoler. Fra at være et lille arrangement på BGI Akademiet for nogle få skoler, er det støt vokset, så der i år var mellem 650-700 aktive gymnaster fordelt på 64 hold fra 22 efterskoler i Odense Idrætshal.

Vesterlund Efterskole har vundet drengerækken alle årene og enten vundet eller blevet nummer to i pigerækken. I år var hele skolen med som tilskuere, så jublen var

enorm, da årets hold atter kunne hjemføre guldet til skolen. De medbragte bannere gjorde også tydeligt opmærksom på, at “Vi går efter guldet”.

Forstander for Vesterlund Efterskole Anne Nyhus trækker lidt på det, men forklarer så: »Om vi går til konkurrence eller opvisning, så gør vi det, så godt vi kan. Vi har en seriøs indstilling til det vi gør, vinder vi ikke guld, så er det det, men vi gør, hvad vi kan.«

efterskolen gymnastik

Elever udtages På Vesterlund Efterskole er det lærerne der bestemmer, det er dem der sammensætter holdene og laver programmet. »Alle der har lyst til at prøve kræfter med konkurrencegymnastik, deltager i en miniudtagelse, så bliver de sat på hold efter det. Jeg vil ikke udelukke at nogen ikke kommer med. Til vores opvisninger er det vigtigt, at der er plads til alle uanset niveau, når det gælder konkurrence, er der et bundniveau,« forklarer Anne Nyhus.

På Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole vil man også gerne vinde, men her er det eleverne, der står for det meste. Også at sætte holdene i første omgang. »Konkurrenceholdene laves i første omgang af eleverne på springlinjen, så retter vi til, hvis det er nødvendigt at bytte rundt på første og andenholdsgymnaster. Det kan være svært med kammerateri, i år var det ikke nødvendigt at bytte rundt, men sidste år var det et problem. Der går vi ind som lærere og tager de dumme og upopulære beslutninger. Det ved vi godt, er for svært for eleverne, men de lærer noget om dilemmaer,« siger Peter Bollesen, gymnastiklærer på Stevns GIE På Stevns GIE går lærerne meget op i selve processen og betragter resultatet som bonus.

Lærerne har undervist i, hvordan reglementet skal læses og hvad der giver point i en rytmisk serie. Eleverne har selv skrevet springlister og så har lærerne læst dem igennem og sendt dem tilbage med kommentarer. »Sæt jer realistiske mål, det er vigtigt at lande sine spring, siger vi. Man skal konkurrere med sig selv, vi kunne ikke slå Vesterlund,

de har mange flere meget dygtige gymnaster.

Den erkendelse har vi også prøvet at give eleverne,« siger Peter Bollesen. Og så vandt Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole i øvrigt mixrækken.

Konkurrence giver seriøsitet På Gunslevholm Idrætsefterskole deltager man altid i årets efterskole DM i teamgym, selvom man ikke altid har elever til at deltage i A-rækkerne. Her betragter man det som en ekstra udfordring til eleverne. »Mange af eleverne kommer fra teamgymmiljøet og vil gerne fastholde denne tilknytning mens de er på efterskole. De synes det er helt naturligt at deltage i sådan et DM,« siger gymnastiklærer på Gunslevholm Idrætsefterskole Torben Matthiesen.

Han og kollegaen Gina Kristiansen har været med i alle årene, og efter Gunslevholm byggede deres springcenter, er der kommet yderligere to gymnastiklærere på. De er enige i, at det giver en meget mere målrettet træning, når der trænes til konkurrence. »De mange gymnastikopvisninger, vi deltager i, betragter vi som udstillingsvinduer.

Konkurrencen er også en slags udstillingsvindue, men med mere fokus på konkret niveau og en langt mere målrettet træning,« siger Gina Kristiansen.

På Gunslevholm er det også eleverne, der laver serierne, så retter Torben Matthiesen og Gina Kristiansen dem til. Ligesom på Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole er det eleverne selv, der står for at lære kammeraterne serierne.

23

Personlige målsætninger En tredje måde at gå til gymnastikkonkurrence er Skyum Idrætsefterskoles. Her er det et klart valg, at skolen altid deltager uanset årets elevsammensætning. »Vi har altid lagt stor vægt på opvisningsgymnastikken, hvor alle er med. Til konkurrencen er det et udtaget hold. De træner to gange om ugen, her handler det om målrettet personlig dygtiggørelse,« siger Thomas Dissing.

Han er selv gammel konkurrencegymnast og synes det er en sjov verden at være i. Der bliver udtaget et skolehold og derfra udtager han et konkurrencehold. Sammen med den enkelte elev sætter han en målsætning og laver en personlig plan for hver elev.

Anne Nyhus tror, det tiltaler eleverne at blive målt på præstationen og der er konkurrencen mere konkret end opvisningerne. En holdning der går igen på flere af de andre efterskoler. »I konkurrencegymnastikken bliver du bedømt, på det spring du laver, ikke som til en opvisning,« siger Peter Bollesen fra Stevns. »Den mentale træning er helt anderledes.

Hvis det går galt til en opvisning, smiler man og er glad, hvis det går galt til en konkurrence, har det konsekvenser,« siger Gina Kristiansen. »Konkurrence er et dannelsesprojekt.

Opvisningerne er fælles dannende, konkurrencen de ekstra boller på suppen,« siger Anne Nyhus.

På Stevns, som ikke var med de første par år, er man meget bevidst om, at man stiller op for at vinde og fordi det er en god profilering

efterskolen efterskolen ·· no. no.17 17 · juni 2011

24

efterskolen nyheder

Vibeke Riisag

Bogen er bygget op som en idebank med 100 ideer til billedkunstlæreren med et højt fagligt indhold til billedkunstundervisningen til flere års arbejde.

eR baRgfeldt

& ChRistin

a haufoRt

100 ideer til billedkunst i ov

efterskolelærere lever forfatterdrømmen ud

linsdell

erbygningen

gy ld en da

l

De to efterskolelærere Vibeke Riisager Bargfeldt og Christina Haufort Lindsell har netop udgivet bogen 100 Ideer til Billedkunst i Overbygningen. Bogens formål er at udvikle elevernes æstetiske dannelse, samt evnen til at kommunikere gennem forskellige visuelle og billedsproglige udtryk. Bogen er blevet til med støtte fra Efterskoleforeningen

efterskolen · no. 17 · juni 2011

D

et var med krydsede fingre og sommerfugle i maven, at de to sjællandske efterskolelærere Vibeke Riisager Bargfeldt og Christina Haufort Lindsell i 2009 besøgte Gyldendal. Det var her det skulle afgøres om, der fremover også skulle stå forfatter på visitkortet.

Det skulle der. Processen blev skudt i gang og en drøm udlevet. »At skrive er for os en befriende proces, hvor ideer, erfaringer og dele af vores persolighed får lov til at få frit løb på en skøn og forløsende måde,« lyder det fra de to nyslåede forfattere.

Væk fra formningstanken Produktet ligger nu klar og hedder 100 Ideer til Billedkunst i Overbygningen, og kan anvendes bredt fra sjette til 10. Klasse. Bogen er tænkt som et skridt væk fra formningstanken, hvor man klipper og klistrer for at pynte ting og gøre dem smukke, eller laver det klassiske askebæger, fordi man mangler en julegave.

Forfatternes ide er at bibringe billedkunstlærerne inspiration og konkrete ideer, der kan bruges i undervisningen.

Bogen er bygget op som en idebank med 100 ideer til billedkunstlæreren med et højt fagligt indhold til billedkunstundervisningen til flere års arbejde. Alle bogens ideer er med udførlig materialebeskrivelse, fremgangsmåde samt forslag til differentiering. Fokus i bogen er elevernes billedsproglige kommunikation og deres personlige kunstneriske udtryk – med udgangspunkt i forskellige retninger, genrer, materialer og teknikker inden for billedkunstens verden. Vibeke Riisager Bargfeldt og Christina Haufort Lindsell ønsker med denne bog at optimere elevernes kunsthistoriske viden samtidig med, at de inspireres til at fortolke og udtrykke sig visuelt og kunstnerisk. Derfor præsenteres eleverne for forskellige kunstneres værker, ligesom de arbejder med fortolkning af de udtryksformer og teknikker, som forskellige kunstnere benytter sig af.

De to forfattere har under arbejdsprocessen haft orlov fra deres arbejdspladser, Brøderup Ungdomsskole og Haslev Idrætsefterskole i tre måneder. Under orloven fik de deres løn dækket af Efterskoleforeningen.

efterskolen nyheder

25

efterskoler får penge

til social indsats Mentorordning på efterskoler får 5 mio. kr. årligt i 2012-2015 til et forsøg for udsatte unges overgang fra efterskole til uddannelse mv. Målgruppen for mentorordningen er udsatte unge, herunder tosprogede unge, der optages på efterskole

S

om led i regeringens forhandlinger med Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller er det aftalt at afsætte i alt 20 mio. kr. til en særlig indsats over for unge, der har svært ved komme ind på arbejdsmarkedet eller gennemføre den erhvervsuddannelse, de er gået i gang med. De unge skal sikres bedst mulig opbakning fra voksne mentorer, de i forbindelse med et efterskoleophold har fået tillid til.

Aftalen kommer i stand som en anerkendelse af den indsats efterskolerne allerede gør for at integrere flygtninge og

indvandrerunge og skabe mønsterbrud for unge med en socialt belastet baggrund.

Midlerne skal bl.a. bruges til at skabe den bedst mulige overgang fra efterskolernes nære elev-voksen relation til opfølgning og støtte af den unge, der er i beskæftigelse eller i gang med en erhvervsuddannelse.

På efterskolerne skal der uddannes et korps af mentorer, der både under efterskoleopholdet og i forlængelse deraf, opbygger en tæt kontakt med de udsatte unge, og støtter dem personligt, socialt og

fagligt både medens de er på efterskolen og i deres videre forløb, så frafald så vidt muligt forebygges.

Efterskoleforeningens formand Troels Borring udtaler: »Efterskolerne glæder sig meget over den anerkendelse, der hermed fra politisk hold vises vore resultater med de unge.

Efterskolerne er parate til at påtage sig dette yderligere sociale ansvar – og midlerne giver mulighed for at sætte turbo på indsatsen.«

cv

Overblik, indblik og kommunikation - Viggo, et talende redskab...

Opslagstavle

Hjemmesidestyring ODBC adgang

Infoskærme

Valg til valghold

Lokalefordeling Fildeling Afleveringer

Weekendlister Virtuelle rum

Evalueringer

Brugerbestemt skema

Referenceudpluk: Skyum Idrætsefterskole Ølgod Efterskole Dejbjerglund Efterskole Haarby Efterskole Flemming Efterskole

“Innovativ, brugervenligt og brugertilpasset” Ole Vind, Flemming Efterskole

hvemerviggo.dk

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Få en gratis demonstration...

26

digital skole

når læring

går på nettet

af: Jens Jørgen Hansen, chefkonsulent, UC Syddanmark

Nye læremidler kan løfte undervisningen

D

efterskolen · no. 17 · juni 2011

et ny læremiddellandskab er i voldsom udvikling. YouTube, digitale læringsredskaber, e-bogen, læringsobjekter, læringsplatforme, interaktive tavler, pædagogiske computerspil, mobiltelefonen, digitale vidensportaler, clickers, netsteder – feltet af læremidler er med den teknologiske udvikling eksploderet de senere år. Tiden hvor undervisningen udelukkende byggede på den klassiske treenighed – lærebogen, tavlen og skrivehæftet – er forbi. Med de nye læremidler sker der også en forandring af skolen, fordi læremidler grundlæggende er ressourcer for læring, undervisning og skoleudvikling.

Skolen 2.0 og nye læremiddelkompetencer Den dynamiske udvikling af nye typer læremidler er grundlæggende ved at ændre de måder som undervisningen finder sted på i dagens skole. Vi bevæger os fra skolen 1.0 til en skole 2.0.

Skolen 1.0 har læreren og lærebogen som den grundlæggende kilde til viden.

Læringsrummet er karakteriseret ved rummet, tidens og indholdet enhed, hvor eleverne lærer det samme, i samme tempo og i samme rum. Læremidler er enkeltmedier som lærebogen, tavlen, skrivehæftet.

Skolen 2.0 dynamiserer og vitaliserer på forskellige vis elevernes læring, lærerens undervisning og den måde vi organiserer skolen og dens læremiddelkultur på. Kilder til viden er stadig læreren og lærebogen, men også nettet, eksperter udenfor skolen, elevernes hverdagsteknologier, naturen og byens rum.

Vi går altså fra en lukket informationsverden, til en åben informationsverden. Læringsrummet udvides til også at omfatte virtuelle rum, som digitale laboratorier og projektrum, hvor der kan eksperimenteres med at undersøge og skabe fagligt indhold og nomadiske rum, hvor eleverne vandrer rundt på museer, i byen og naturen guidet af fx mobiltelefonen.

Eleverne har skolen med i lommen, og læring går fra at være noget der primært finder sted

afsondret fra samfundet bag skolens mure, til at være global. Læringsmiljøet i skolen 2.0 er karakteriseret ved mediemiljøer. Nettet, lærebogen, elevernes hverdagsteknologier, interaktive tavler og digitale læremidler kan udgøre en samvirkende ressource for læring og undervisning.

Dette magiske læremiddellandskab åbner dels for meget fleksible måder at organisere undervisningen på, og dels åbner det for mange nye veje som eleverne kan færdes ad i deres læreproces. For eksempel nye måder at tilgå viden på, at bearbejde og producere viden, at samarbejde på, at få støtte på, hvis man er læse- eller skriveusikker, at kommunikere om og dele viden på. Men dette læremiddellandskab udfordrer også læreren.

Et klasseværelse med tavle, kridt, lærebog og en traditionel bordopstilling giver én type mulighed for undervisning og elevernes interaktion med et givet fagligt stof – og er stadig helt centralt og nødvendigt omdrejningspunkt for at skabe dialog, god undervisning og godt socialt miljø i klassen. Men når tavlen bliver interaktiv, lærebogen digital, bordopstillingen gøres fleksibel og megen fagligt stof foreligger som frie ressourcer, så ændrer det de grundlæggende betingelser for undervisningen. Lærerens didaktiske automatpilot – som før kunne støtte sig til lærebogens vejledende, strukturerende og legitimerende rækværk og undervisningens ritualiserede og forudsigelige dramaturgi med faste elev- og lærerroller – forsvinder og læreren udfordres til at selv at stilladsere strukturere og stabilisere de veje elevernes skal færdes ad i det nye læremiddellandskab.

I det nye læremiddellandskab slår de gamle rutiner ikke længere slår og det er en opgave for skolen at udvikle lærernes kompetencer til at håndtere de nye læremidler – læreren skal udvikle en række nye læremiddelkompetencer.

Læremiddelkultur – en løftestang for skoleudvikling Læremidler kan være en løftestang for pæ-

dagogisk og organisatorisk udvikling. Det handler om, hvor bevidst en skole arbejder med sin læremiddelkultur. En skoles læremiddelkultur afspejler hvilke visioner og værdier skolen har for brug af læremidler, hvilke kompetencer lærere og elever besidder i forhold til at håndtere læremidler, hvilken praksis som udspiller sig med og gennem læremidler og hvilke ressourcer som støtter undervisning og læring i skolen. Det kan være en opgave for skolelederen at afdække den eksisterende læremiddelkultur samt samarbejde med ledere, lærere, elever og kommunale konsulenter om at sætte mål op for og støtte implementering af en ny læremiddelkultur.

Læremidler er en væsentlig drivkraft for skoleudvikling, men de kan selvfølgelig også være en barriere. Hvis læremidler ikke fleksibelt, driftsikkert og supporterende støtter undervisningsmæssige opgaver, falder deres kvalitet drastisk. Og læremidler fungerer kun som drivkræfter, hvis skoleledere og lærere for det første udvikler et blik for deres læringsmæssige, undervisningsmæssige og faglige potentiale samt indsigt i læremidlernes rolle for skoleudvikling.

Jens Jørgen Hansen, chefkonsulent ved UC Syddanmark, har skrevet bogen ”Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning”, Akademisk forlag 2010. Leder af skolebibliotekaruddannelsen og udviklingsprogrammet ’Den digitale skole’.

foreningsnyt

27

DM i s angsk r iivndanmarksing fo Vind højt niveau en pro r efter fessio indsp s nel koler ilning mesterskab af din i sang sa

Konku rrence n er b din ro åde fo omie af: Jannik Hjarup, journalist r dig, o g din sa der ha ng sam din blokflø r s jte - o en m g for d krievet en s Amanda fra m Den Rytmiske Efterskole ed dit EnesBøgh ang m i g , der h te kra b and p ed v er, a ar ind å sko Baaring vandt danmarksmesterskabet i t s l p e d i n u l l s / e Vinde I har s t 36 ka ren få nals m kreve sangskrivning r inds t teks i x e r. pillet t og m Værdi sin sa u s i k selv. ng : 10.00 t prof 0 kr. Så kort og kontanti ekan essHvad »Sangen er præcis, personlig og pissegod.« det siges. meionman el ner om Amanda Bøghs sang Midnat, der vandt DM i sangskrivning for efterskoleelever.t lydstud ie.

Ordene er Pelle Møllers, rapper, projektleder på Rapolitics og medlem af den jury, der

ng

Jury

netop har S kåret de bedste sangskrivere i efterskoleverden. ådan gøerrfra Amanda Bøgh, der Den Rytmiske Efterskole i Baaring, deltog med sangen Midnat – du en poetisk folkeballade Upload – der sender hjernen og hjertet i retning af Tom Kristensen. e Pelle p Møller fortsætter: »Hun eo viser en rigtig god fornemmelse for sproget, samtidig med å yout n vid at hun giver plads tiluatblade ordene e .com msætte sig fast i lytteren. Et godt bud på en fremtidig din ed sangskriver.« sang og med ta get Og detggiver kun Amanda Bøgh ekstra kredit, at niveauet i konkurrencen generelt var ”sangs Det Lau krivniNorth, kanHøjen meget højt. fra Carpark der n g”. også var at finde blandt jurymedlemmerne var i væ meimponeret. d et b re en video hvert fald illede et synes og lydsat »Jeg resulterede i akkurat så originale ideer, som jeg posangskrivnings-konkurrencen r , e l kaforventet l e havde af efterskolerne.

For jeg forventede meget,« lyder det. r n vælg d u e aandet t frem sanhavde Han høje forventninger, fordi han ser efterskoler som hyperkreative og gen blandt føre ” l i e” i vilever hypersociale, hvor v eleverne i konstant smittefare for gode ideer. d e oe alder V»Og . ofte et håndværk, som er mere end nok til faktisk idesåoe har trods deres unge n n de m ma ære pånogetåinteressant. at v producere Det beviser de tre sange på podiet,« siger Carpark Northx 3 minu sangeren. tter.

De to øvrige sange på podiet var – på en delt andenplads – Unclean Lips af Birita Poulsen fra Grejsdalens Efterskole og Jordens Akse af Amalie Lilienthal fra Efterskolen Ådalen.

D adl underspillet folknummer… Hende her er en sangskriver, og »Dejligtedejligt ine hun må gerne sende sin musik videre til Det Elektriske Barometer,« siger f or dder elteravært Lucia Odoom, gelspåeDR’s Det Elektriske Barometer. e r 19som Det fjerde jurymedlem Per Wium, . mera bandcoach bakker 011sange, op om roserne: »En fornøjelse at lytte på alle jde2gode som . stråler af energi ogengagement.«

En jur y fra mu med repræs e s vinder ikbranchen ntanter sange k årer n direkt e besk , og skolen får ed. uryen se ort fra r så vidt mu lig o odukt ptagekvalite t ionsvi t og lkår. fterskoleforeningen har ansat Tina

Projektleder til landsstævneholdet fundet

E

Yderl

e.dk/s

er.

eltage n rivnin de g

angsk

Har du spørg

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Mailill Søndergaard til at tå i spidsen for efterskolernes bidrag til DGI’s landsstævne i Esbjerg i 2013. Hun er ikke ny i landsstævneverden. Hun havde sin debut som efterEfters kolskolelærer etube på sidelinjen, og i 1994 var hun instruktør.

I 2006 var hun med i styregruppen Du ka n høog har derfor r e og komogså været med til at tegne de ange p men Blandt en øget å Eseneste fterskårs udvikling. ere aandet oletubaf tkonceptet lleomkring professionalisering de d

eresiden landsstævnedeltagelsen. For eksempel bliver ig været stilling hun nu har sagt opl1987. ysniEn nårgatehellige instruktørstillingerne i dag slået op, hvor op for de næste to sig arbejdet Fåman r mere i nflandsstævneprojektleder, før blev prikket til jobbet. som hun helt ormat konku som ionsigofra rrence kan kalde m første august i år. »Jeg har ikke nogen planer om, atejeg n på ftersk officielt ole.d skal revolutionere, jeg var jo selv med til Ansættelsesudvalget har blandt andet k/san gsMailill at lægge grundstene for det nuværende driftHer ka lagt vægt på Tina krivSøndergaards ning n u s ved hendes ansættelse. koncept. Og jeg vil sådan set bare gerne e ekse eftersk dsikkerhed mp ol videreføre det,« siger 47-årige TinaaMailill lt om esange og l ler på æ Søndergaard, der kommer fra en stilling som, hvorda n du d se eltag lærer på Hammerum Efterskole, hvor hun har

28

jobannoncer

Når unge elsker at gå i skole

DEN RYTMISKE EFTERSKOLE I BAARING

Jeg synes Odsherreds Efterskole har gjort mig meget bedre fagligt. Faktisk mere end jeg forventede. Så det er jeg rigtig glad for.

Viceforstander søges til Den Rytmiske i Baaring.

Citat fra denEfterskole anonyme spørgeundersøgelse i januar 2011, hvor 80% af eleverne oplever, at undervisningen på OE er Vi søger en dygtig, erfaren og selvstændig bedre end på deres tidligere skole, og hvor viceforstander med relevant administrativ 92% føler, at deuddannelse, er inde i en rigtig god faglig udvikling. erfaring og gerne kendskab til skoleformen.

Vi tilbyder en attraktiv stilling på en udviklingsorienteret, succesfuld og ambitiøs fynsk efterskole, beliggende i trekantsområdet tæt på skov og strand.

Måske man skulle blive

søger Juridisk S konsulent ANDER til T R O F VICE Efterskoleforeningen Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter?

Det juridisk-økonomiske område betjenes af 4 konsulenter, som rådgiver og bistår landets 262 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskoleforældre.

Tiltrædelse 1. august 2011 eller efter aftale.

Dine arbejdsopgaver vil være brede og bl.a. omfatte

Løn• i rådgivning til skolerne om ansættelsesretlig lovgivning, henhold til overenskomst indgået mellem overenskomster og aftaler Finansministeriet og LC. Lønnen vil ligge i • rådgivning af bestyrelser om opgaver, ansvar, vedtægtsfortolkning mv. intervallet 394.509 og 457.420 i aktuelt niveau.

• vejledning om lovregler og lovfortolkning • telefonisk rådgivning af skoler og forældre i forbindelse med forældreklager Yderligere oplysninger: • planlægning og afvikling af kurser indenfor dine fagområder • skolebesøg i forbindelse med møder og rådgivning af bestyrelser eller 0www.rytmiskefterskole.dk ved afskedigelsessager • rådgivning om tilskudsregler, elevstøtte mv.

Den Rytmiske Efterskole i Baaring

Hvad forventer vi af dig?

Kaj Thanings Allé 4 • at du er cand.jur., cand.merc.jur. eller evt. har anden relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og har haft særligt fokus 5466 Asperup · Tlf. 6448 1108 på ansættelsesret forstander@rytmiskefterskole.dk • at du i dit hidtidige ansættelsesforløb har haft ansvar for at rådgive om eller skriv et par ord til tom@oepost.dk. ansættelsesretlige forhold • at du har kendskab til eller interesse for øvrige ovennævnte arbejds- www.rytmiskefterskole.dk områder, herunder meget gerne bestyrelsers arbejdsopgaver og ansvar • at din tilgang til opgaver er helheds- og løsningsorienteret • at du har god indlevelsesevne og kan omsætte og formidle din profes- sionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser • at du er parat til at deltage i rejse-, møde- og kursusvirksomhed, også udenfor normal arbejdstid, da efterskolerne ligger spredt over hele skolen landet efterLiniefagslærer – en skole for alle børn til Lystfiskeri søges • at du er indstillet på at indgå på de særlige samarbejdsvilkår, der

gælder i en mindre interesseorganisation med politiske ildsjæle Vi søger en kompetent underviser til en ambitiøs fiskelinie. Er du interlærer på Odsherreds Efterskole?

Ansøgningsfrist: 5. juni til Læs mere på www.odsherredsefterskole.dk forstander@rytmiskefterskole.dk

Aalestrup Naturefterskole rtage Repo fra et ød folkem

n

foreninge

mber

· 16. septe

efterskole 2010 ·

FRISKOLE

Frøbjerg-Orte

Foto: Thoma

s Havlyk

ke

No. 03

 

esseret i at blive en del af teamet på en efterskole med ”højt til loftet”, hvor du kan kombinere din passion for lystfiskeri med lysten til at omgås og undervise unge mennesker, har vi måske drømmejobbet til dig!

Dine arbejdsopgaver vil f.eks. være: 06  • undervisning, planlægning ionermarkedsføring i forbindelse med atog provok ansvar emmer skolens lystfiskerlinie fr  • undervisning i et eller flere boglige fag, gerne engelsk på  FSA/FS10-niveau   • kostskolearbejde og vagtlærerfunktion • diverse arrangementer, projektuger m.m. efterskolekab, hvor nger. get leders e foreni es i linjefa i de frivllig v fremm ledere og initiati til at blive d rustes Handlekraft på Lollan elever

effekt

r erevne at samar

ikler led

l væk r ska ttelse af parelse en rening 03 bes ordinær nedsæ kolefo med ekstra 2014. Efters i Uhørt restøtten foræld terer. protes

ne

baree for sår for sårbar

stor værdi und i kom12 stor hold har baggr koleop rt med

elever samm 08 udv hold lærer konflikter. Alt Steen koleop løse

en

Et efters i rappo lyder det arbejde. unge, sociale munernes

og , mener Et efters tage ansvar i erhver vslivet bejde, vner e. ledere sor i ledels brugbare profes randt, Hildeb

   

TRIO

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Ansøgerprofil:  • du brænder for og kan dokumentere væsentlig erfaring med og kom petence inderfor lystfiskeriet – herunder gerne spinne- og medefiskeri • din uddannelsesmæssige baggrund kan være lærerseminariet, uni versitetet eller du har måske en anden teoretisk uddannelse, der kan  danne baggrund for en kvalificeret undervisning rettet mod prøverne Få rabat og nå ud til tre gange så mange læi 9.  og 10. klasse sere gennem FriskoleBladet, Skoler og • humor og kontaksskabende evner er væsentlige Frie personlige   forudsætningerEfterskolens annoncesamarbejde.

 Vi kan tilbyde dig: Priser og formater på www.efterskolen.com • et arbejde med gode muligheder for personlig udvikling i samspil med  gode kolleger og dejlige elever  Bestil jobannoncer hos • ansættelsesforhold i henhold til”Fællesoverenskomst mellem  Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation Efterskoleforeningen 

Ansøgning sendes til: Tlf. 33 17 95 86  Aalestrup Naturefterskole  annonce@efterskoleforeningen.dk Borgergade 41  9620 Aalestrup eller mailes til: post@naturefterskolen.dk

Ansøgningsfrist torsdag d. 2. juni kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afvikles i  uge 23. Yderligere oplysninger hos forstander Niels-Jørgen Hjort  Johansen, tlf. 2123 7416.

  

SØGER SKOLELEDER

Vi kan tilbyde diger en velkonsolideret friskole med en god og sund Frøbjerg-Orte Friskole

• muligheden for at sætte dit præg på udvikling af foreningens tilbud økonomi.

Skolen er kendt for et højt fagligt niveau og en stærk kreativ deti løbet juridiske ogsidste økonomiske område profil.indenfor Skolen er af de 10 år blevet både moderniseret og • en dynamisk arbejdsplads midt i København med gode personlige udvidet – og den fremstår i dag som en pæn, veludstyret og tidssvarende udviklingsmuligheder skole. Det er kendetegnende for skolen, at lokalerne er nyindrettede og at indgå i et forpligtende samarbejde i et inspirerende og afvekslende har• store lysindfald, hvorfor de fremstår lyse og imødekommende. miljø præget af høj faglighed, hvor sparring og vidensdeling vægtes højt På skolen har man en anerkendende tilgang til skolens elever – hvor man • mulighed for at arbejde i en værdibaseret forening med plads til debat vægter det forpligtende fællesskab i samspil med den høje faglighed. Der • deltagelse i videreuddannelse er 27 medarbejdere knyttet til skolen – heraf 18 lærere. Alle medarbejdere • et job med høj faglighed og ansvarsfulde opgaver er karakteriserede ved at være engagerede, nærværende og respektfulde • gode løn-, pensions- og ansættelsesvilkår med en ugentlig arbejdstid over for både elever og forældre. på 37 timer inkl. frokostpause Der er en stor interesse for Frøbjerg-Orte Friskole og skolen har hvert år en pæn tilgang af nye elever. Aktuelt har skolen mere end 200 dejlige, Yderligere oplysninger glade og læringsparate elever.

Du kan læse mere om Efterskoleforeningen på På Frøbjerg-Orte Friskole lægges der i øvrigt vægt på et frugtbart skolewww.efterskoleforeningen.dk hjem-samarbejde. Man tilstræber at have glade børn, tilfredse forældre Du er velkommen til at kontakte souschef Anette Ingemansen, 3317 9581, og engagerede medarbejdere. Dette opnås bedst gennem dialog og sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen, 3317 9580 eller specialkonsulent samarbejde, hvor eleverne er det naturlige omdrejningspunkt.

Christian Petersen, 3317 9763 for yderligere oplysninger.

Til at forestå den videre udvikling af skolen søger vi ny en dygtig og kompetent skoleleder.

Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget i Ansættelse i henhold tilsenest overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Efterskoleforeningen den 6.6.2011 Lønnen aftales i intervallet kr. 403.683 - 484.027 (april 11).

Se mere om stillingen på www.fofri.dk eller www.samheadhunting.dk Vi planlægger at afholde samtaler i uge 24. Ansøgningen og bilag sendes elektronisk info@efterskoleforeningen.dk Uddybendetilspørgsmål om stillingen og om skolen besvares meget gerne.

Kontakt venligst formanden for skolens bestyrelse, Mie Brodersen Pedersen på telefon 2874er2270.

Eller bestyrelsesmedlem Dorthe Rudbeck Efterskoleforeningen skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter på alle 262 telefon 6120 Stigmedlemmer Kromann Andersen, SAMpå Headhuntefterskoler, og0848. knap Eller 6.000Partner personlige (medarbejdere skolerne og ing A/S på af telefon 2016 0342. medlemmer skolernes bestyrelser).

Foreningen repræsenterer skoleformen overfor SAM Headhunting bistår i forbindelse med ansættelse af den nye myndighederne, yderA/S pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen, skoleleder. og informerer elever, forældre, vejledere m.fl. om mulighederne for at komme på efterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 17 medarbejdere.

jobannoncer

29

FEMMØLLER EFTERSKOLE SØGER FORSTANDER Hvem er vi?

Femmøller Efterskole er en teater- og musikefterskole midt i Danmark. Vi vægter god, faglig undervisning, et blomstrende, kreativt teater- og musikmiljø og et forpligtende og rummeligt fællesskab. Vi ønsker at kvalificere eleverne til videre uddannelse, at udvikle deres kreativitet og danne til aktive demokratiske medborgere.

Vi har 100 elever og er 21 ansatte samt en arbejdsom og interesseret bestyrelse. Vores hverdag er præget af et højt aktivitetsniveau i såvel faglige som fællesskabsmæssige sammenhænge. Det er vigtigt for os, at både elever og personale har indflydelse på vores skole og vil tage ejerskab.

Hvad søger vi?

Vi søger en person med:  Evne for ledelse, så skolen kan videreføres i den gode samarbejdsånd  Evne til nytænkning, så skolens gode udvikling kan fastholdes  Pædagogisk indsigt og lyst til at omgås unge mennesker i et musisk miljø  Forståelse for alle faggruppers arbejdsvilkår og værdi og deres bidrag til hele skolens virke  Flair for administration Kort sagt en forstander som med varme, humor, forståelse, gennemslagskraft og stor faglighed vil være en del af skolen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Jørn Back Mikkelsen, tlf. 86 34 57 80 og forstander Heine Boe, tlf. 86 36 24 00. Besøg på skolen kan aftales med forstander Heine Boe. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Lønnen aftales i intervallet kr. 420.721,86 – 493.201,36 (1.april.2010).

Ansøgningsfristen er 12. august 2011. Tiltrædelse 1. november 2011.

Yderligere oplysninger findes på www.femmoeller.dk.

Ansøgningen sendes til: Femmøller Efterskole Molsvej 137 8400 Ebeltoft Mrk. ”Ansøgning”

efterskolen No. 1 · augus t 2010 · eftersk oleforening

en

GRATIS magasin til forældre

06

giv dit barn en god start på efterskole n

Hvilke

udfordringer møder din teenager den og hvordan bakker første tid på eftersko du bedst op som len, forældre? Erfarne tegner et billede forstandere af udfordringerne og giver gode råd.

Klasselærer på mellemtrinnet søges fra 1. aug.

Foto: Peter Klode

Vores skole bygger på et menneske- og skolesyn med udspring i det grundtvigkoldske, og vi kan tilbyde dig at blive en vigtig en medspiller i det fantastiske fælles skoleprojekt: Hver dag at formidle læring, dannelse, glæde og livsduelighed blandt 215 børn, forældre og 28 kolleger.

Udover dansk i mellemtrinnet ønsker vi først og fremmest dækket undervisning i musik/band fra 4. klasse og dernæst idræt. Kan du tilbyde matematik og naturvidenskabelige fag i overbygningen, er det også interessant.

Få en annonce i forældrebladet 10 kim bildsøe

lassen

DR nyhedernes ankermand, Kim Bildsøe Lassens datter mødte en ny måde at lære på og fandt lysten til at gå på gymnasiet.

26 klar til frem

tiden

Efterskolen er træningslejr til inovationssamfu det, hvor evnen ntil samarbejde er altafgørende, mener professo r i ledelse, Steen Hildebrandt

34 guide til elev

fester

Når efterskolernes elever fester med det på forældre alkohol, sker nes ansvar. Få opskriften på vellykket og forsvarli en g elevfest.

Ansættelsen bliver på mindst 85% og sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. – Se det fulde opslag og meget mere om os og vores værdigrundlag på www.vskfri.dk Ansøgning mrk. ”Ny lærer” mailes senest 10. juni kl.12.00 til

skoleleder@vskfri.dk Samtaler den 14. og 15. juni. Yderligere oplysninger ved skoleleder Jens Fabricius, tlf.: 6324 1603 eller 4046 0040.

Vester Skerninge Friskole · Nyvej 7 · 5762 Vester Skerninge

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Første skoledag modtager forældrene atter det populære forældreblad med artikler om, hvordan eleverne får en god start på efterskolen.

Efterskolerne har mulighed for at indrykke annoncer i denne udgave. Forhør mere om priser og formater hos AC Annoncer, tlf. 86280315, mail: ac@ac-annoncer.dk Sidste frist for annoncebestilling er NU.

Det er afgørende for os: • at du kan se udviklingsmuligheder for både dig og fællesskabet og at du med såvel liv og sjæl som rødder og vinger - har lyst til at blive en del af en læringsmiljøets udviklingsproces hos netop os.

• at du kan finde dig til rette i en tillidsbaseret samarbejdskultur, hvor vi trækker samme vej og giver plads til hinanden – med mangfoldighed, tillid, åbenhed og anerkendelse som de bærende begreber i samvær og samarbejde mellem børn, forældre og ansatte.

• at nærvær, engagement, refleksion og humor også kan forbindes med din person.

30

jobannoncer

Gram Efterskole søger ny forstander med tiltrædelse snarest

Vi efterlyser en ny forstander, med mod og lyst til at gøre hverdagen, indholdsrigt og lærerigt for både elever og medarbejdere og som mestre, at samarbejde bredt.

Gram Efterskole er beliggende midt i Gram by og midt i den sønderjyske natur.

Vi forventer at du har faglige kompetencer til, at lede en mindre efterskole, hvilket bl.a. vil sige: • • • •

Ledelseserfaring fra de frie skoler Interesse for almen, og specialundervisning Økonomisk interesse og indsigt Pædagogisk baggrund

Vores skole har brug for en leder med personlige egenskaber som: • Rummelighed.

• Modig og visionær.

• Et tillidsvækkende, reflekterende og demokratisk mennesker.

• En leder med begge ben på jorden og som kan samarbejde.

• En leder som oprigtig interesse for unge mennesker.

Vi kan tilbyde: • En almendannende efterskole.

• 60 - 80 årselever.

• Engagerede medarbejder.

• En undervisning, der er individuelt tilrettelagt, efter behov.

• Valgfag.

Yderlige oplysninger på www.gram-efterskole.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval 1997- grundbeløb, kr. 321.000,00 376.300,00 med tillæg af div. reguleringer.

Ansøgere er meget velkomne til at kontakte bestyrelsesformand Egon Majlund på 2128 2682, eller viceforstander Rasmus Hviid på 2725 0122.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 22. juni 2011.

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Ansøgninger, som kun fremsendes med post, stiles til:

Gram Efterskole Bestyrelsen-ansøgning Slotsvej 19 6510 Gram Første samtaler holdes sidst i uge 25

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole søger adventure-lærer til fast stilling pr. 1/8 2011 eller snarest derefter GPS • KAJAK • SAMARBEJDE • FART • CYKLING • KLATRING • TEAMWORK • LØB • KONKURRENCE • ORIENTERING • MOUNTAINBIKE • SPÆNDING • UDFORDRING • NATUR • PULS • SELVBEVIDSTHED • RAPELLING • KANO Bliver du pirret af ovenstående ord, så hører du måske til hos os?

Vi søger en lærer som – Kan gå ind og styrke vores profil på adventure-linjen, og som måske har erfaring fra sportsgrenen adventurerace, eller kan undervise i kajak, cykling, klatring, o-løb og meget andet adventure.

– Har lyst til at blive en del af efterskolelivet med alt hvad dertil hører!

– Kan byde ind med et af flere fag: fysik, matematik, musik eller evt. et sprogfag!

– Har lyst til at arbejde engageret med unge mennesker – og kan møde dem i øjenhøjde!

Vi tilbyder – Mulighed for at du sammen med skolens øvrige personale kan præge skolens udvikling.

– Ambitiøse og humoristiske kollegaer som løfter i flok.

– Elever der gerne vil udfordres og favnes.

– En skole i pædagogisk forandring.

Yderligere oplysninger fås ved forstander Lars Fey (2612 7656) eller viceforstander Anna-Mette Fischer (2985 8381).

Ansøgningen skal være hos os senest fredag d. 10. juni kl.

13.00.

Ansøgningen sendes til:

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole Vesterled 1, 8680 Ry – eller elektronisk på: anna-mette@fischerweb.dk Vi forventer at gennemføre samtaler onsdag d. 15. juni.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en boglig skole, der fører til prøve i FSA og FS10. Vi driver efterskole med følgende værdier i centrum: • Det forpligtende fællesskab • Naturoplevelser, der udfordrer og stimulerer, men som også giver en forståelse for, at vi må passe på naturen.

• Sund og økologisk mad og masser af motion.

• Du kan læse meget mere om os på:

www.himmelbjergegnens.dk

rejseannoncer

31

G r u p p e r e js e r p å s k i 20 12 Team Benns giver jer en skiferie, der er til at betale. Vi arrangerer hele skirejsen for jer og står for alle de praktiske detaljer, der sparer jer masser af tid. Vi har masser af erfaring, sikkerheden er i top og vore mange dygtige danske skiguider står klar til at hjælpe jer på pisterne.

længe leve sne og kulde! skeikampen Bus ∙ søndag - lørdag afrejse uge 1-6 5 dg. liftkort & skileje og guideservice

Skitorget Appartments 7 dage, kr. 2.599,Kontakt 65 65 65 63 ski@team-benns.com

kvitfjell

Bus ∙ søndag - lørdag afrejse uge 1-2 5 dg. liftkort & skileje og guideservice

zell am see

Bus ∙ fredag - onsdag afrejse uge 1-6 + 9-12 1/2 pension, 4 dg. liftkort & skileje og guideservice

superpriser fra kr.

2.499,pr. person

Studio H. nybyg. lejligheder PensionLucas Hansl, Bruck 7 dage, kr. 2.499,6 dage, kr. 2.599,-

c.

Visningstur nov./de på ng ldi me til tlf. 65 65 65 63

SKI

Norge, Sverige, Østrig, Tjekkiet og Norditalien

OUTDOOR STORBY

Berlin, Paris, Prag, Krakow, Amsterdam, München ...

www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk tlf. 2112 4122

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Tjekkiet, Østrig, Norge og Polen

32

rejseannoncer

Skole- og ungdomsrejser REJS & SPAR Hvordan gør man det?

Skitur 2012 - spar penge!

Vil I spare penge på rejsebudgettet i 2012?

Vil I tilbyde værdifulde oplevelser til jeres elever?

Har I modtaget vores folder inkl. GRATIS aktiviteter?

Ring og hør mere om de særlige tilbud i Hovden, Sälen og Oppdal Lad os hjælpe jer med at holde budgettet!

Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRASBOURG

CESKY RAJ

efterskolen · no. 17 · juni 2011

alle Europæiske storbyer, f. eks.

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING MOUNTAINBIKE udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

- ring og få et uforpligtende tilbud…

annoncer

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Cesky - Action 1.335,Cesky RajRaj - Action kr.kr.kr.1.335,Berlin fra 770 Prag 1.055,Prag kr.kr. 1.055,Berlin kr.

1.110,Cesky Raj (Action eller ski) fra kr.

1.395 Berlin kr. 1.110,Tyskland - naturcamp kr. 1.110,Tyskland kr. kr.1.110,Prag 6- naturcamp dg./3 nt. fra 1.109 Krakau kr. 1.110,Krakau kr. 1.110,Warszawa naturcamp Tyskland frakr.kr. 1.125,1.430 Warszawa kr. 1.125,Budapest kr. 1.110,Krakow 6 dg./3 nt. fra 1.190 Budapest kr. kr.1.110,NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER Warszawa 6 OGSÅ dg./3SKIREJSER! nt. fra kr. 1.250

Studierejse til London

33

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk 6 dg./3 fra kr. 1.315 tlf:Budapest 3698 1939 / 7516nt.4215 vm-rejser.dk London

fra kr. 1.605

NYT: VI TILBYDER OGSÅ BORNHOLM!

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

1.398,pr. person

5 dg/4 nt fra kr. 2.245,Med FLY i flersengsværelser på hostel

Top 3 studiebesøg: - Etnisk tur, kultur & religion - Skolebesøg Harrow School - Besøg på Cabinet War Rooms & HMS Belfast

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

Skolerejser til Prag 6 dage / 3 næTTer

Salg af Go beyond sightseeing

Med bus og i flersengsværelse på hostel.

Top 3 studiebesøg: - Theresienstadt - Skoda fabrikkerne - Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade

Kontakt Tina 46 91 02 49 tian@team-benns.com

Sidste blad inden ferien Annoncefrist:

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer

Blad nr. 18 udkommer 16. juni deadline 3. juni efterskolen · no. 17 · juni 2011

se mere på www.efterskolen.com under annoncering

Haraldsdalvej 9 · 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

34

kurser&møder

kalender

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

Vejlederkonference

Undervisning til tiden

Instruktør 1 havkajakkursusforløb

19.-20. september

10/10 2011 Vartov, København

Start 17/8 – 4 kursusdage

Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

Arrangør: Efterskoleforeningen Som en følge af den øgede fokus på sikkerhed i forbindelse med sejlads i den pædagogiske verden udbydes dette ekstra kursus til Havkajakinstruktør Tilmeldingsfrist: 6.august 2011 til Ungdomsringen. Mail til: els@ungdomsringen.dk for flere oplysninger

Mini-uddannelse Dansk som andetsprog

19. – 21. september og 17. – 18. november

Internationalisering i skolen

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Nyt PD-modul på 10 ects udbydes af UCSyddanmark.

Fuldtidsstudium fra 31.10 til 20.12. 2011 i Ballerup. Deltidsstudium fra 9.januar til 19.marts 2012 i Haderslev. Nærmere oplysninger på www.ucsyd. eller hos Tove Heidemann, the@ucsyd.dk, tlf dir 7322 7069.

2. fremmedsprog i 10. klasse Første kursusmodul: 2-5. september 2011 Andet kursusmodul: 4-6. november 2011 Begge kursusmoduler starter kl. 17.00 den første dag og slutter kl.16.00 sidste dag.

Knøsgården mellem Silkeborg og Ry Tilmeldingsfrist 18./8. Flere oplysninger hos larsborch@tdcadsl.dk

Gymnastiklærer kursus

30. august 2011, Solrød Strand 6. september 2011, Vinderup Skismaet mellem de høje faglige forventninger og mange elever der ikke er verdensmestre i at gå i skole. De nye prøveformer i 2. fremmedsprog på FS10 Arr.: Tysk Fagudvalg og Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen.

Kontakt Susanne Hviid, susanne@hviid.dk

6-7./9. 2011 Gudenådalens Ungdomsskole, Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup Kursus for lederteam i efterskolen Efterskolernes Gymnastiklærerforening indbyder alle interesserede til det årlige inspirationskursus på Gudenådalens Ungdomsskole. Erfarne og dygtige instruktører giver deres bud på efterskolegymnastik.

Målgruppen er nye og erfarne lærere der underviser i gymnastik på landets ungdoms- og efterskoler.

Formålet er at styrke det gymnastikfaglige niveau hos gymnastiklærere i efterskolen, samt skabe et forum for debat og udvikling.

Foruden selve kurset afholdes der generalforsamling i EGLF.

Knference: En samtale mellem grundtvigsk pædagogisk tænkning og nyere pædagogiske teorier. Arr.: Grundtvigsk Forum.

Tilmeldingsfrist 15/9. Se mere på www. grundtvig.dk

Vejle Center Hotel

Træklatreinstruktørkursus

efterskolen · no.

17 17 · juni 2011 efterskolen · no. · juni 2011

Se også kalenderen på

2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012 Kursus med udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, de enkelte lederteam har.

To moduler og en opfølgningsdag på skolen.

Tilmeldingsfrist 1./9.

Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu: Kursus 1 foregår 26. – 27. september og 29. – 30. november 2011. Opfølgningsdag i november/december.

Kursus 2 foregår 22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

www.efterskolegym.dk >

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Hands on Baltikum 7. – 10. november 2011 Tallin Estland Kurset har til formål at kvalificere det internationale arbejde, studieturene samt den internationale dimension i undervisningen.

Se www.efterskoleforeningen.dk/ kalender Nedsat pris: 3500 kr.

Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

Ledelse af en skole i udvikling Uddannelse for forstandere på efterskoler 3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011 Fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

Tilmelding senest 7/10 på www.efterskoleforeingen.dk/kalender

synspunkt

35

efterspil myrer og ledelse

af: Steen Hildebrandt, professor i ledelse

J

Mennesker – og myrer – er meget forskellige. Det er noget af det værdifulde ved mennesket, at det er selvstændigt, har egne vurderinger, følelser, holdninger, mål, motiver mm. Jeg ved ikke, hvor langt man kan trække sammenligningen på disse områder over til myrerne, men det er jo åbenbart sådan, at ikke alle myrer opfører sig ens; det betyder, at der er nogle, der går egne, og i en eller anden forstand, forkerte veje; det er der sandt for dyden også mennesker, der gør i virksomheder, og i mange virksomheder er man meget bange for dette, og så er det, at man siger: kontrol, kontrol! Og tænker: Tillid er godt; kontrol er bedre.

Man kan ikke være en ordentlig leder for en stor organisation, hvis man ikke, som myrerne, kan slappe af over for dette og erkende, at der er nogle, der går i den forkerte retning og gør noget andet, end forventet og ønsket.

Hvis der er alt for mange myrer og medarbejdere, der gør dette, så går det selvfølgelig galt, og det kan så i den menneskeskabte organisation være et udtryk for, at der er noget grundlæggende galt med virksomheden. Det kan føre til, at virksomheden begynder at falde fra hinanden.

Levende væsener har en tendens til at organisere sig i hierarkiske strukturer. Og det er formentlig meget viist, at det er sådan. Men det behøver ikke at føre til en rigid struktur og adfærd, der er karakteriseret ved en total afhængighed, i det store såvel i det små, af den øverste leder eller i det hele taget af, at hierarkiet fungerer på alle områder og på alle måder. Hierarkiet er til de store linjer; er til for at holde den samlede organisation samlet og sikre virksomheden retning og momentum. Alle de enkelte medarbejdere kan og skal i mange organisationer opføre sig som myrerne, hvis organisationen skal nå sine mål og være effektiv.

efterskolen · no. 17 · juni 2011

eg blev ringet op af en journalist, der ville stille nogle spørgsmål vedrørende myrer og ledelse. Jeg svarede: Grundlæggende skal vi mennesker have den største respekt for naturen. Meget mere, end vi praktiserer. Ganske vist har naturen ingen hjerne, som vi mennesker har; men naturen har en indbygget visdom, der langt overstiger kombinationen af menneskehjernens kapacitet og menneskers emotionelle strukturer.

Den visdom, der karakteriserer den menneskelige hjerne, får ikke lov at virke fuldt ud i alle de sammenhænge, hvor mennesker selv forsøger at skabe systemer og aktiviteter. Menneskeskabte systemer og aktiviteter, fx virksomheder, bliver ofte forurenet af menneskers emotionelle og kortsigtede adfærd, således at den potentielle visdom ikke realiseres. Mennesker opfører sig på mangfoldige områder uklogt og kortsigtet.

Jeg er vokset op i en stor skov, og jeg har brugt timer og dage på at studere de store myretuer og myrernes adfærd. Jeg er overbevist om, at sammenligningen mellem mennesker og myrer er meget relevant. Når vi inden for ledelsesområdet taler meget om selvledelse i disse år, så er det præcist ud fra de samme grundforestillinger om decentralisering, som vi kender fra myrernes verden. Vi bruger undertiden også billedet, at en virksomhed er (eller kan være) som en stor familie; og vi forsøger på mange måder i den moderne virksomhed at skabe en kultur og formidle og fremme nogle værdier, der gør, at medarbejderne både kan agere meget selvstændigt og samtidig gøre det på måder, der indebærer, at de arbejder for og inden for fællesskabets, dvs. familiens eller virksomhedens interesse- og formålssfære – for nu at formulere det lidt formelt. Altså, at man trækker på samme hammel samtidig med, at man ofte arbejder på egen hånd.

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Maskinel Magasinpost MMP ID nr. 42042

Samfundsfag · 8.-9. klasse (16041) EFTF17-2011

Komplet system til samfundsfaget • Elevunivers.dk

• Grundbøger til 8. og 9. klasse • Gør eleverne klar til afgangsprøven

• Skoleunivers.dk • Elevunivers.dk

• Elevunivers.dk • Skolepro.dk

Ind i Samfundsfaget er et system, der hjælper eleverne med at tilegne sig samfundsfagets grundviden, centrale begreber og relevante metoder.

Gør eleverne klar til afgangsprøven • Elevunivers.dk Systemet er tilpasset afgangsprøvens krav og lægger op til differentieret og problemorienteret undervisning.

Prøveoplæg A og B, X og Y samt Kilder til samtiden A og B knytter sig til de temaer i grundbog A og B, som man har arbejdet med.

NYHED

Læs meget mere på alinea.dk

• Elevunivers.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666