Efterskolen 5-2016

15. december 2016 Nr. 5

SNUS

udbredt, men svært at opdage Naivt, hvis skoler påstår, de ikke har problemer med snus blandt eleverne, siger forstander.

Foto: Emil Klitsgaard

16

Ny minister skaber spænding om 10. klasse Venter på ekspertrapport.

8

42 uger: Behersket glæde over besparelse Skoler må spare på vikarkonto og rejser.

10

Landsstævne sætter deltagerrekord Stor fremgang i antal efterskoler og elever.

22

Indhold

Efterskolen 15. december 2016 Nr. 5 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 49. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 8

Regeringsgrundlag uden efterskoler

Spænding om, hvad Merete Riisager vil med efterskolerne.

10

42 uger

Over halvtreds efterskoler rammes af besparelse, når der kommer loft på 42 uger.

12

Unge kæmper med facaden

Mange unge har følelsen af ikke at være ”god nok”, men kæmper ofte med problemerne selv. Interview med psykoterapeut Terje Nordberg.

14

Snus over det hele

Populær dille blandt de unge. Efterskoler kæmper med at opdage snus.

22

Populært landsstævne

Efterskolerne møder frem med mere end 7000 lærere og elever.

24

Rensdyrjagt og livsoplysning

Rapport fra et besøg på grønlandsk efterskole.

28

Debat: rejser

Dannelsesrejser eller forlystelsesture?

32

Globalt møde

Konference om skoleforhold over landegrænser.

36

Magi og læring 40

Sporskifte

Ny rolle efter 31 år i køkkenet.

Nyheder

Replik

Det, der kan gøres op i et Excelark, er det, man har tillagt betydning, og derfor betragter vi i dag Pisa-undersøgelsen som om det var VM i fodbold.

Kirsten Drotner, professor, dr. phil ved Syddansk Universitet til dagbladet Politiken.

Modeshow med Røde Kors To sæt selvvalgt tøj, et sæt varmt tøj og et sæt selskabstøj. Alt sammen genbrug. Det var hvad hver model viste på catwalken, da Røde Kors-butikken i Hørning sammen med Efterskolen Ådalens dramahold holdt modeshow den anden torsdag i november. »Der er nogen, der synes, det er skægt, at komme i en pyjamas eller et sæt sportstøj, så to af sættene vælger modellerne helt selv. Det eneste krav er, at det skal være ordentlig kvalitet,« fortæller Yvon Håkonsson, frivillig i Røde Kors-butikken, og forklarer at selvom det er genbrug, så

Misforstået brug af Pisa »Pisa er et spejl, der kan vise, hvordan vi ser ud – for hvis du kun ser landet indefra, kan du ikke altid se hele billedet af, hvor du står i forhold til det større billede af hele verden.« Ordene kommer fra Yuri Belfali, chef for OECD’s afdeling for uddannelse.

På webmediet Zetland siger hun videre, at vi bruger Pisa helt forkert, når fokus er på vores placering på ranglisten.

Pisas egentlige formål er at åbne for en konstruktiv diskussion om, hvilke styrker og udfordringer de enkelte lande har.

Vi kan dermed risikere at dreje skolesystemet i en uhensigtsmæssig retning, fordi vi har stirret os blinde på vores placering i stedet for at analysere den mængde af information, som Pisa-resultaterne giver.

Foto: Siv Lerce Frederiksen

var det et modeshow efter den klassiske opskrift, nemlig med en brud som finale sammen med ’gæster’ i festtøj. Efterskolen Ådalen har været med i modeshowet næsten siden starten i 2002. »Det er efterhånden blevet en tradition for Efterskolen Ådalen, at nogle af vores elever går modeshow for Røde Kors-butikken i Hørning. Det er vigtigt for os som skole, at være en del af lokalsamfundet, og modeshowet er en perfekt måde for os at møde Hørnings borgere på,« fortæller dramalærer Hanne Larsen.

Efterskolen · 15. december 2016

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Springsikker efterskole Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole får ifølge Ugeavisen MidtSyd nu papir på, at efterskolen er et sikkert sted at sende børn til springtræning. Skolen bliver nemlig certificeret som springsikker Efterskole under DGI, Gymnastik og Fitness og GymDanmark. Certificeringen handler blandt andet om instruktørernes uddannelse, om at der udpeges en sikkerhedsansvarlig på skolen og sikrer et årligt tjek af redskaber. »Projektet har været en god løftestang for et 360 graders eftersyn af springsikkerheden på vores efterskole. Ja det har endda været med til, at vi har udvidet 360 graders eftersynet til også at omfatte resten af skolens aktiviteter og bygninger,« udtaler forstander Tommy Mikkelsen.

Jeg er måske blevet mig ganget med fem, altså jeg har ikke ændret mig. Min personlighed er bare blevet stærkere

100.000

Elevcitat fra Hørby Efterskoles rapport om - En Efterskole med karakter

Ny Fitnessuddannelse og -center

Hædrende omtale af tilbygning Komitéen til præmiering af gode og smukke bygninger i Viborg Kommune har i 2016 tildelt Bjergsnæs Efterskole og Pro Arkitekter ”hædrende omtale” for om- og tilbygning af Bjergsnæs Efterskole.

Den hædrende omtale gives for en radikal tilgang til opgaven, hvor der er skabt et naturligt samlingssted for eleverne. Arki4

Efterskolen · 15. december 2016

tekten har formået at sætte sig i de unges sted og har gjort det muligt, at man herfra kan følge med i det meste, der sker på skolen på én gang, så man ikke går glip af noget. Rummet forbinder på bedste vis til undervisnings- og idrætsfaciliteterne, og udsigten mod Viborgsøerne og Viborg by er udnyttet til fulde fra den nye kantine.

kroner blev der ifølge TV2 Østjylland budt, da Nord-Samsø Efterskole var på tvangsauktion. Der kom kun det ene bud, og ifølge advokat Jens Brusgaard, der er kurator på ejendommen, bliver den tidligere efterskole solgt for det beløb, hvis ikke der kommer højere bud på en ny auktion den 3. januar.

På Sydøstsjællands Idrætsefterskole vil man gerne opbygge en træningskultur, hvor det vægtes, at træningen foregår korrekt, så der tages højde for personen, sporten og den krop, der trænes.

Derfor har man sammen med TechnoGym lavet et fitnesscenter, der blev indviet af borgmester Knud Erik Hansen sidst i november Fitnesscenteret har korrekt træning af kroppen i fokus. Der skal være mulighed for, at elevernes forventninger til træning i et fitnesscenter opnås, og at deres kendskab til og muligheder for træning bredes ud.

Samtidigt har skolen sat fokus på at sammensætte en uddannelse for efterskoleelever, som kan give dem en ballast i forhold til egen træning, træning og vejledning af andre, førstehjælp, og viden indenfor anatomi og fysiologi.

Skolens elever kan via valgfag og lignende opnå en certificering som Fitnessinstruktør .

Alt materiale på uddannelsen er udarbejdet af fire af skolens lærere, som hver især er certificerede fitnessinstruktører.

Materiale stilles til rådighed for alle landets efterskoler til fri afbenyttelse.

Kunstgræs på Staby Staby Efterskole udvider strandhåndboldbane, multibane, beachvolleybane samt kunstgræs-fodboldbane.

Håndbold mod udviklingshæmmede »Kampen om eleverne er benhård, og det her er med til at styrke vores bredde.

Vi er ikke udelukkende en fodbold/ gymnastik efterskole, men vi har haft for lidt fodbold, og denne her udvidelse kan være med til at tiltrække nogle flere drenge,« fortæller Anders Boll Mikkelsen til det locale dagblad.

Udvidelsen vil ifølge forstanderen koste mellem fem og seks millioner kroner.

Den Danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern har arrangeret en håndboldkamp mellem skolens elever og spillere fra Skjern Håndbolds Speciel Olympics hold, som alle har et udviklingshandicap. Ideen til kampen kom fra efterskolens sekretær, Mette Thesbjerg, som i forbindelse med en præsentation af de forskellige efterskolers tilbud til det kommende landsstævne, stødte på et

koncept kaldet Unified, som til landsstævnet foregår med fodbold. »Så tænkte jeg, at det skal vi prøve i Skjern bare med håndbold,« siger Mette Thesbjerg. Og som sagt så gjort. Kampen på tre gange ti minutter blev gennemført og bagefter var der fællessang i foredragssalen, og der var et måltid til at slutte af med. Til foråret forventes det, at initiativet gentages.

Blåstemling af arbejdet med de udsatte

Jord på festmenuen

Efterskoleforeningens sociale charter, hvor alle efterskoler forpligter sig til at tage fælles socialt ansvar for unge med særlige behov, er kommet rigtig godt fra start på Gram Efterskole, skriver Lokalavisen Haderslev. Efterskolen ser charteret som en blåstemling af den måde efterskolen har arbejdet de seneste mange år. »Vi kan genkende os selv og den måde, vi driver efterskole på i hele charteret fra 2016. Vi har fokus på at inddrage forskellige samfundsgrupper; det være sig unge fra familier med lave indkomster, socialt udsatte unge eller unge med særlige udfordringer som for eksempel ADHD eller autisme. Det er elever vi allerede har plads til og har haft i mange år. Så vi har allerede mange gode erfaringer med, hvordan vi tilrettelægger et optimalt efterskoleophold for disse unge menne-

Høng Efterskole fejrede ifølge Sjællandske Slagelse sit 150 års jubilæum med blandt andet at servere en buffet klædt i efterårets nuancer. Jubilæumsgæsterne smagte kanapeer efter årstiden råvarer og farver. Skolen køkkenleder Martin Petersen, der tidligere har været kok på blandt andet restaurant Suri i Holbæk, introducerede de gastronomiske lækkerier. Og en del kiggede undrende på den naturtro jord, der var en af retterne på langbordet. Men alle overgav sig til den fantastiske smag.

Flere af skolens elever har i ugen op til jubilæet hjulpet til i køkkenet, hvor de havde knoklet med at lave de mange retter, der blev serveret i miljørigtige bambusskåle.

sker,« fortæller forstander John Jensen.

Gram Efterskole er en almindelig prøveforberedende efterskole, der også har et tilbud til unge med ADHD og unge inden for autismespektret. Desuden har skolen ti godkendte frivillige anbringelsespladser. Skolen har fokus på fastholdelse af sårbare elever, hvilket i praksis betyder, at der udarbejdes en handleplan for hver enkelt elev med fokus på trivsel, udvikling og fastholdelse. Man arbejder desuden med virksomhedspraktik i lokalområdet, noget der er med til give de unge en succesoplevelse. »Vi har haft flere elever i praktikforløb i vores virksomhed, og det har været godt for eleven, men også godt for os, fordi det altid er lærerigt at have med unge mennesker at gøre,« udtaler bestyrelsesmedlem på Gram Efterskole, Sanne Brodersen.

Efterskolen · 15. december 2016

5

n

y

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Lucas Graham på Hestlund

Rekordbeløb afsted til velgørenhed Traditionen tro afholder Blidstrup Efterskole adventsstue den sidste lørdag i november, som kulmination på en hel uges hårdt arbejde, hvor både elever og lærere har ryddet normalt skema til fordel for den såkaldte samfundsuge. I år indbragte arrangementet et rekordstort beløb. Ikke mindre end 35.644 kr. kan skolen med stolthed sende til KFUM og KFUK´s velgørende projekt ”Minglabar Myanmar” minglabarmyanmar.dk

4 6

Efterskolen · 15. december 2016

Samfundsugen er en uge hvor skolen omdannes til et minisamfund med produktions- og servicevirksomheder, bank og arbejdsformidling. I ugen får eleverne løn, og skal selv forvalte pengene/lægge budget. Dvs. at der skal betales for ALT; Måltider, drikkelse og fornøjelser som eksempelvis rengøring, biograf og fitness. I produktionsvirksomhederne produceres der altså varer som sættes på hylderne til den årlige adventsstue.

forestillinger på to dage har de 97 elever på Nordfyns Efterskole fremført årets musical. Tæt på tusinde tilskuere har ifølge Ugeavisen NordFyn fået fornøjelsen af at overvære resultatet af skolens samlede elevfloks indsats med at få musicalen op at stå. ”Ih, du Mille” hedder forestillingen, som er inspireret af en velkendt musical kaldet Askepop og handler om en teen-

Hestlund Efterskoles årlige teaterkoncert havde i år fokus på den danske musiker Lucas Grahams musik, skriver Ikast Avis. Eleverne lavede egne fortolkninger af Lucas Grahams numre og forestillingen var en blanding af koncert, multimedie, dans og skuespil. Stilarterne var alt fra jazz, elektronisk til kor og afrikanske rytmer. »De fleste kender efterhånden Graham-sange som »7 Years«, »Mamma Said« eller »Ordinary Thing«. På Hestlund fik publikum lejlighed til at høre sangene blive spillet på en helt ny og temmelig anderledes måde, siger Per-Arnt Fought fra Hestlund Efterskoles musik-og performancelinje.

agerpiges drøm om at blive stjerne. »På Faaborgegnens Efterskole snakker de ikke bare om at inkludere handicappede. De gør det i praksis og sørger for eksempel for, at der er god tilgængelighed for alle elever. Det er ikke mange efterskoler, man kan sige det om,« udtaler formand for Danske Handicaporganisationer i Faaborg-Midtfyn, Pia Pedersen.

Rundt om folk

19 forældrechefer på hårdt arbejde

19 forældre havde sagt ja til at bruge en dag på at føre jobsamtaler med eleverne på Midtjysk Efterskole. 141 samtaler om 141 job. Eleverne havde skrevet ansøgninger, og de blev kastet for løverne som ved en rigtig jobsamtale. Jobsamtalerne er en ny måde at lave vejledning på. »Jeg synes, det er supergodt, at eleverne får indsigt og erfaring i, hvordan en jobsamtale foregår, siger Bente EgsgårdFjord, der er mor til Frederik og havde taget en fridag for at hjælpe skolens elever med at øve sig i at søge job

Eleverne havde alle skrevet en ansøgning i forbindelse med deres såkaldte OSO-opgave, som handler om at gøre dem parate til at komme videre med en ungdomsuddannelse og senere beskæftigelse. Og som ved rigtige jobsamtaler, sad der flere med til samtalen. Her en lærer og desuden tre kammerater fra den jobsøgendes kontaktgruppe.

Jobsamtalerne er et nyt skridt i retning af at gøre vejledningen til en mere synlig og integreret del af hverdagen. »Vi skal hjælpe de unge med at finde ud af, hvad der passer til den enkelte, og give dem en basis for det valg om uddannelse, de skal træffe til jul,« siger en af skolens vejledere, Nanna Kjelstrup Birkkjær.

Hun og hendes kolleger i vejlederteamet er i gang med at udvikle nye metoder, så vejledningen bliver en mere integreret del af hverdagen på skolen.

Rydhave Slots Efterskole starter fra kommende skoleår en cykellinje, og det bliver Ricky Enø, der har en fortid som elitecykelrytter, som skal stå i spidsen for linjen. Han er ansat som afdelingsleder.

Han er blandt andet assisterende sportsdirektør på det danske cykelhold Riwal Platform Cycling Team, har ambitioner om at gøre skolens cykellinje til den bedste i landet og regner med at kunne udnytte sine mange kontakter i cykelsportsmiljøet. »Jeg anser det som ideelt både at være ansat på efterskolen og samtidig være tilknyttet Danmarks formentlig bedste cykelhold. Det giver samarbejdspartnere og kontakter, der kan komme efterskolen til gode,« siger Ricky Enø.

Prisen som årets mentor i Vejle Kommune er tildelt Brian Antonsen, der er pedel på Vandel Efterskole. Med udnævnelsen følger 10.000 kroner.

Han har været pedel siden 2003 og har desuden gennem årene været mentor for adskillige borgere, der har været i arbejdsprøvning på efterskolen. Brian Antonsen har en særlig evne til at skabe relationer med alle. Han møder folk med et åbent sind og evner at lytte.

Efterskolen har netop fået tilknyttet to syriske asylansøgere til pedelarbejdet på Vandel Efterskole. »Det kan godt være udfordrende med en asylansøger, der hverken kan dansk eller engelsk, men med tegnsprog kan vi faktisk også komme rigtig langt. Det vigtigste er, at de møder om morgenen, så tager vi den der fra. Hos os er det ikke så vigtigt om græsset klippes i dag eller i morgen,« siger Brian Antonsen.

Peter Sund er ansat som viceforstander på Den Rytmiske Efterskole. Han skal arbejde med kommunikation/branding, musikfaglig udvikling, og projektledelse.

Den nye viceforstander er selv udøvende musiker og sangskriver i duoen Lunau&Sund, der i 2015 udgav deres 3. album. Desuden er han musikproducer og ejer af lydstudiet The Farm Music, hvor han har optaget og produceret flere end 40 albums.

Den sydfynske sangskriver, musiker og efterskolelærer på Langelands Efterskole Kristian Bach vandt med sangen “Allerbedst sammen” en konkurrence om at skrive en fødselsdagssang i anledning af Frie Skolers Lærerforenings ti års fødselsdag.

Leo Komischke-Konnerup, chefkonsulent på UC SYD, blev den første modtager af den nyindstiftede Højskolepædagogisk Pris på 25.000 kr. Han modtog prisen for at fastholde pædagogikken i spændingsfeltet mellem menneske og samfund.

Alle navnenyheder har vores interesse: jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage osv. Send redaktionen et tip og et foto.

Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 15. december 2016

7

Politik

Ny minister

Ny hjemmeside for nydanskere integration

Manglende kendskab til efterskoleformen er en af de største barrierer i forhold til at få flere nydanske unge på efterskole. Efterskoleforeningen lancerer nu en ny hjemmeside, hvor både UUvejledere og forældre kan få mere viden om efterskoler og tilskudsmuligheder. »Vi ved, at mange flygtninge- og indvandrerunge ikke kender til efterskoleformen, da det er et særligt dansk fænomen. Samtidig er der en del af deres forældre, der har svært ved at betale et efterskoleophold. Derfor kræver det oplysning om efterskolerne og de konkrete muligheder,« Maren Ottar Hessner, Efterskoleforeningens integrationskonsulent.

Se www.efterskoleforeningen.dk

Region bejler til efterskoler Der kommer til at mangle håndværkere og faglærte i det hele taget i de kommende år. Derfor arbejder Region Syddanmark målrettet på at få flere unge til at få øjnene op for perspektiverne i en erhvervsuddannelse. Regionsrådet har bl.a. en uddannelsespulje på ca. 20 mio. kr. årligt til projekter, der bidrager til at realisere handlingsplanen. Der er allerede sat flere projekter i gang, og den seneste idé er initiativet om erhvervsrettede efterskoler.

I den forbindelse håber regionen, at der er nogle efterskoler, der har lyst til at deltage i udviklingen af et projekt sammen med lokale erhvervsskoler og virksomheder.

Se www.efterskoleforeningen.dk 8

Efterskolen · 15. december 2016

Efterskolerne mangler i regeringsgrundlag Spænding om hvad ny minister vil med efterskolerne og 10. klasse Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Med Merete Riisagers (LA) indtog i Undervisningsministeriet er det atter åbent, hvilken politik, der skal føres over for efterskolerne. Mens folkeskoler, friskoler og højskoler direkte er nævnt i det nye regeringsgrundlag, så står der ikke et ord om efterskolerne. »Det bekymrer mig, at vi ikke er nævnt, men så må vi selv spille ud med forslag og løsninger, og det har vi allerede gjort i en henvendelse til den nye minister,« siger Troels Borring, som kender Merete Riisager ganske godt. »Jeg synes, hun viser ydmyghed over for opgaven, så jeg forventer, vi kan få et godt samspil om opgaverne,« siger formanden.

En af de første hurdler kan blive en ny fight om 10. klasse. Det såkaldte Stefan Hermann-udvalg, ekspertgruppen om overgange til ungdomsuddannelse, kommer med sin rapport i januar, og her ventes det, at 10. klasse kan komme i spil. Ganske vist har det ikke været udvalgets opdrag at se på 10. klasse, men det synes glemt siden kommissoriet blev skrevet. Merete Riisager siger således til Jyllands-Posten, at »forholdene omkring 10. klasse er noget af det, der indgår i ekspertgruppens arbejde. Det arbejde bakker den nye regering og jeg op om...« Efterskolerne må holde vejret i spænding hen over jul og nytår, inden der

Merete Riisager, Liberal Alliance, er ny Undervisningsminister. Hun er 40 å r og har siddet i Folketinget siden 2011 og har blandt andet været uddannelsesordfører. Den n ye minister er uddannet cand. mag.pæd.

kommer svar på, hvad det præcist betyder. I sin tid som uddannelsesordfører er den nye minister kommet med forskellige udmeldinger om 10. klasse. Hun har f.eks. tidligere om DI’s forslag om en begrænsning af 10. klasse sagt, at »det ærgrer mig, at man hver gang hiver 10. klasse op af hatten«, når der er fokus på frafald og fagligt niveau på erhvervsuddannelserne. •

Er du træt af at rette opgaver?

Så lad da vær’! Prøv vores interaktive og selvrettende opgavesystem ...

Clio Træningsøvelser Clio Evalueringsopgaver

Clio Prøver

Prøv gratis på clioonline.dk Efterskolen · 15. december 2016

9

Finanslov

42 uger

Så ryger vikarkontoen Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

politik

Finansloven Loftet over antal kursusuger medfører en besparelse på efterskolerne på 5 millioner kroner i 2017 stigende til 13 millioner kroner fra 2018.

I dag har cirka 57 efterskoler mere end 42 kursusuger og berøres derfor af finansloven.

10

Efterskolen · 15. december 2016

Lettelse blandt efterskolerne, selvom antallet af kursusuger bliver beskåret i finansloven. Skolerne nødt til at spare på vikarer for at få budgetter til at hænge sammen

Slaget om antallet af kursusuger på efterskolerne endte med et kompromis.

Det gav et lettelsessuk gennem skoleformen, da regeringen gik med på Efterskoleforeningens forslag om maksimalt 42 uger i stedet for det oprindelige udspil på 41 uger. På facebook lød det blandt andet på jævnt jysk: Det ku´ have været meget værre.

Det samme er konklusionen hos forstander Mads Unger Mikkelsen på Københavns Idrætsefterskole (KIES):

»42 uger er bedre end 41 uger,« siger han. KIES tilbyder i dag 43 kursusuger, men tilpasser sig fra næste skoleår den nye økonomiske virkelighed. »I sidste ende er det afgørende for en skole som vores, hvor mange elever vi optager. Det er langt mere afgørende end en kursusuge mere eller mindre. For at tilpasse os, skærer vi på vikarbudgettet, og enkelte medarbejdere bliver måske reguleret i tid. Men jeg forventer ingen afskedigelser på baggrund af finansloven,« siger Mads Unger Mikkelsen.

Han lægger dog ikke skjul på, at 43 uger giver andre muligheder for arrangementer og for at tilrettelægge efterskolelivet på en anden måde. »Men nu er det bestemt, at vi kan få tilskud i 42 uger, og så tilpasser vi vores virkelighed til det.« På Agerskov Ungdomsskole ser forstander Lars Kristensen finansloven som et fair kompromis. Skolen justerer i sine rejseaktiviteter som konsekvens af en skoleuge mindre. Forstanderen gør samtidig politikerne opmærksomme på, at de ikke alene kan kigge på efterskolernes regnskabstal, når de er på udkig efter besparelser. »Bankerne kræver af os, at vi har likviditet, hvis vi skal låne penge til at udvikle pædagogik og faciliteter. Derfor er efterskolerne nødt til at spare op og dermed have et overskud. Det er en nødvendighed for, at vi kan overleve.«

Specialefterskoler rammes ekstra hårdt På specialefterskolerne gør det ekstra ondt at gå ned med en uge om året – både økonomisk og pædagogisk. For oven i det almindelige tilskud mister skolerne også specialundervisningstilskuddet.

På Tolne Efterskole vurderer forstander Anne-Mette Reeckmann, at der vil være omkring 450.000 kr. mindre på budgettet fra næste skoleår.

Det betyder besparelser på vikarkontoen og en justering af skolens øvrige tilbud. »På en specialefterskole har eleverne brug for ekstra tid til at lære, hvorfor en hel uges mindre undervisning vil kunne mærkes i det pædagogiske arbejde. I uge 8, hvor erhvervsskolerne i Nordjylland holder vinterferie, har vi indtil nu haft mulighed for at få vores elever på en uges brobygning på EUC Nord (tidligere Teknisk Skole) og SOSU Nord i et tilbud, som er særligt tilrettelagt for vores elevgruppe alene. Men fra næste skoleår indfører vi en vinterferie for vores elever i stedet,« siger Anne-Mette Reeckmann. »Vi er dog glade for, at vi kun skal gå én uge ned om året og ikke to, som oprindeligt varslet.« Loft over udgifterne Det var den tidligere Venstre-regering, som fremsatte forslaget om ud fra “et rimelighedskriterium” at nedsætte antallet af kursusuger til 41. Men Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen siger til Efterskolen, at hun er glad for finansloven. »Loftet over det statstilskud, som tildeles til efterskolerne, er sat til 42 uger.

Udgifterne til efterskolerne har været stigende, uden at flere unge har fået muligheden for at gå på efterskole. Det synes jeg er trist, og derfor er jeg glad for, at der nu er sat et loft over tilskuddet.

Jeg håber nemlig fortsat, at flere unge får muligheden for at tage et år på en efterskole, uden at det tager en alt for stor bid af statskassen, og uden at forældrebetalingen bliver endnu højere.« •

Behersket glæde over kompromis Efterskoleforeningen fik sit kompromisforslag om 42 uger med i finansloven. Men ingen grund til al for megen begejstring, lyder det fra foreningens formand kort overfor alle politiske partier.

På den ene side blev efterskolerne Foreningen har været i dialog med imødekommet i finansloven ved at alle og har tilsendt de samme argubegrænsningen på antallet af kurmenter til de forskellige partier. susuger blev lagt på 42 i stedet for Oppositionen har lagt et massivt Venstre-regeringens oprindelige tryk på regeringen i hele forløbet, og udspil på 41 uger. Men selvom det det afgørende vendepunkt kom, da var efterskolernes eget forslag til SF kaldte ministeren i samråd, for et kompromis, så er der fortsat tale i kølvandet på det fokus tog DF forom et indgreb i skolernes frihed og slaget om 42 uger med til forhanden besparelse, lyder det fra Troels lingsbordet.

Borring, formand for EfterskoleforI foreningens kommunikation eningen. umiddelbart efter »Vi var både ude i forliget om finansøkonomisk kamp og loven var der en del oppe imod en argubegejstring at spomentation, om at når Der er ikke re. Måske også lidt folkeskolen kan nøgrund til ren jes med 200 skoledabegejstring, når for begejstret, erge, så kan vi også nøvi får begrænset kender formanden. »Vi arbejder på jes med 41 uger. Der vores frihed og hurtige medier er desværre stærke udsættes for en som facebook, og kræfter, der ønsker besparelse. det kan forklare, at rykke os længere at nogle udmeldinind mod grundskoTroels Borring, formand for Efterskoleforeningen. ger måske kunne len. Det er kræfter, nuanceres bedre. som ikke helt har I bakspejlet synes jeg, vi skal have forstået, at efterskolen har sit eget en refleksion om, hvordan vi komståsted, sit eget formål og frihed. munikerer, når vi ved, at en bagside Derfor var det godt, at vi i skoleforaf forliget er, at nogle af vores egne men enedes om et kompromis på 42 skoler rammes hårdt. Med andre uger, men det ændrer ikke på, at der ord: Der er ikke grund til ren begejer skoler som nu står over for store string, når vi får begrænset vores udfordringer.« frihed og udsættes for en besparelNår Troels Borring ser tilbage på se, selvom de oprindelige udsigter forløbet glæder han sig over, at forså endnu værre ud.« • eningen har spillet med helt åbne

Efterskolen · 15. december 2016

11

5 hurtige

Trivsel

Unge knokler for ?: Du har rådgivet unge igennem de sidste mange år.

Hvad er det især for nogle problemer, de unge tumler med i dag, når de kommer til dig

Mange unge gemmer sig bag en cool facade af frygt for at falde igennem. Psykoterapeut Terje Nordberg har igennem en lang årrække rådgivet frafaldstruede unge. Han ser et stort pres på de unge og opfordrer til mere fokus på trivsel fremfor stadig større fagligt pensum

Interview: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

torben@magasinhuset.dk

Generelt er det følelsen af ikke at være ”god nok”. Ikke at slå til på de mange felter, de unge vurderer hinanden på. Udseende, præstationer, ”coolness” – hvad det nu end betyder. De knokler for at leve op til de ideelle normer. Jeg plejer at tale om et ideal-jeg og et real-jeg, og hvis afstanden mellem de to – på mere permanent basis – er for stor, har man et problem. Angsten for at vise sårbarhed gør, at man prøver at skjule sig bag en cool facade. I pressede situationer truer denne maske med at krakelere, og det opleves meget angstfyldt.

?: Vil du vurdere, at det er sværere at være ung i dag

Jeg vil være forsigtig med at sammenligne generationerne. Jeg tror, hver tid har sin plage. Men jeg ser, at mange unge er rodløse og svæver lidt rundt uden faste holdepunkter og savner at møde voksne, som ser, hører og tager dem alvorligt. Mange af dem, jeg ser, kommer fra splittede hjem med uansvarlige forældre, som ikke har levet op til forældrerollen. Alkoholproblemer i hjemmet ser jeg i hver anden af de unges historie.

?: Er det nogle andre problemer unge slås med i dag end tidligere

At have så mange valgmuligheder, som unge har i dag, er jo et kæmpemæssigt gode. Men kampen er hård, udskilningsløbet nådesløst, og fanden tager de sidste! Nej, det mener jeg ikke.

Men kravet til intellektuelle færdigheder er meget stort, også i håndværkerfagene hvor mesterlæren er afskaffet. Rigtig mange praktisk dygtige unge kommer i klemme her. Ærgerligt, at håndværksuddannelserne er så lavt prioriteret hos de unge.

Hertil kommer, at de digitale fristelser er så tillokkende, og gør, at de unges fysiske form er dårligere end nogensinde. Det er et kæmpeproblem, som strækker sig langt ud i fremtiden.

En anden fristelse for nutidens unge er alkohol og rusmid-

12

Efterskolen · 15. december 2016

at leve op til normerne ler. Her kan man flygte fra virkeligheden – og sig selv – for en stund. Mobning er et fænomen, som desværre lever i det skjulte og har måske aldrig været så stort som i dag.

?: Du har blandt andet rådgivet unge, der er frafaldstruede. Hvad er det for nogle specifikke problemer, de kommer med Det er dem, hvor afstanden mellem ideal-jeg og real-jeg er blevet til en depressiv fastlåsthed. De fleste har været udsat for mobning, og selvværdet er helt i bund. Opgivelsen er nær, og de har typisk ikke nogle at snakke med, hverken på deres egen alder eller voksne. Ensomheden er massiv, og forældrene er enten væk eller ude af stand til at tage sig af deres barn. Misbrugsproblemer ses i næsten samtlige tilfælde både hos den unge selv og forældrene. Her er mange nedslående historier.

?: Hvad er dine bud, hvis samfundet skulle skabe bedre rammer for et ungdoms- og uddannelsesliv Først og fremmest stor ros til efterskolerne. Langt de fleste elever, jeg taler med får julelys i øjnene, når de taler om deres efterskoletid. De savner selvfølgelig gode venner, men også den nærhed og kontakt som skolerne byder på. Som psykoterapeut mener jeg, at der bruges alt for lidt tid på det sociale og personlige. Mange steder i uddannelsessystemet jager man af sted efter pensum, men glemmer at tjekke trivslen hos den enkelte og læringsmiljøet generelt. Alle ved, at man blokerer overfor læring, hvis man føler sig mobbet eller befinder sig dårligt. I ”gamle dage” havde man klassens time. Jeg mener den skulle genindføres i en moderne udgave, hvor man hele tiden sørger for at tale ud om det psykiske arbejdsmiljø og trivsel både for gruppen og den enkelte. Uden at kende så meget til efterskolerne, er det mit indtryk, at man her netop lægger vægt på disse ting. Det er formentlig en vigtig grund til deres succes. Det styrker de unges selvværd og giver dem redskaber til at takle den verden, der venter udenfor. •

Din vej – om psykologi og selvværd Journalist, forfatter og psykoterapeut Terje Nordberg er bogaktuel med en genudgivelse af bogen ”Din vej”, der både er en grundbog i psykologiske temaer, men også inspiration til både unge og voksne, der vil arbejde med sig selv og deres indre liv. Bogen giver således mulighed for refleksion, så man lærer sig selv bedre at kende – og dermed får mulighed for at finde sin egen vej i livet.

Som e-bog kan den købes for kr. 49 på diverse bogportaler.

Efterskolen · 15. december 2016

13

Afhængighed

Foto: Emil Klitsgaard

EfterskoleLIV

14

Efterskolen · 15. december 2016

Snus er meget udbredt og svært at komme til livs.

Hvis nogle skoler påstår, at de ikke har det, så er de for naive.

Alan Larsen, forstander, Brejninggaard Efterskole

Efterskolen · 15. december 2016

15

EfterskoleLIV

Afhængighed

Let at opsnuse snusen Det er forbudt at sælge snus i Danmark, men det er ikke svært at skaffe det. Det kan for eksempel købes i Sverige og skaffes over nettet. Men i de store byer kan det også købes i en række kiosker. Metroxpress fandt således mere end 20 kiosker, der solgte snus, da de i september brugte et par timer på en rundtur i København.

Snus er over det hele Snus er blevet populært de senere år, og flere efterskoler oplever et stigende problem med unge, der tager snus. Tilsyneladende er det specielt udbredt blandt sportsfolk.

Det kan være svært at konstatere, at de unge bruger snus, og det generer ikke andre som røgtobak, så de unge kan have svært ved at se problemet

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Foto: Emil Klitsgaard

Forstander på Bjergsnæs Efterskole, Troels Aamand, har en kasse på kontoret, hvor han samler den snus, han finder på skolen. »Jeg har smidt noget ud, men har alligevel en stor samling, som jeg blandt andet bruger til at vise bestyrelse og forældre,« siger han og oplever, at mange forældre ikke rigtigt kender til snus. »De kender jo cigaretter og andet røg, men snus ved de ikke så meget om, og mange bliver overraskede, når jeg fortæller, at vi her på skolen de seneste år har oplevet en voldsom stigning i forbruget,« siger han og glæder sig over, at indsatsen mod snus ser ud til at have båret frugt. Han kan i hvert fald konstatere, at forbruget er mindre på dette års elevhold. Specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, Mette Gry Münchow fortæller, at man ikke har tal på forbruget blandt unge i efterskolealderen, men at hun ikke er tvivl om, at det er stigende. »Vi kan blandt andet mærke det på antallet af både almindelige skoler og efterskoler, der ringer for at få råd om, hvordan de skal håndtere snus,« siger hun.

16

Efterskolen · 15. december 2016

Vi kan ikke bare have en fast ufravigelig regel. Der er jo elever, som står med langt større udfordringer end et snusforbrug, og for andre kan snusen måske være det første og eneste oprør de laver.

Troels Aamand, forstander, Bjergsnæs Efterskole

Viceforstander på Efterskolen Flyvesandet, Lucca Nymand, der tidligere har været konsulent på projektet ”Røgfri Efterskole” kommer ud på en del efterskoler, og hun oplever ligeledes et stigende problem med snus. »Det virker dog som om, man ikke helt har opdaget problemets omfang, men det er der, og skolerne bør tage stilling til, hvordan de vil forholde sig til det,« siger hun.

Svært ved at forstå problemet Ifølge Troels Aamand kan det være svært at få eleverne til at forstå, at snus skulle være et problem. »Vi har en pædagogisk udfordring på det her område,« siger han og fortæller, at eleverne har svært ved at se, at der er et problem, da de jo ikke generer andre med snus og kan læse sig til, at det slet ikke er farligt i samme grad som rygning. Forældrene ved oftest ikke rigtigt noget om snus, men når først de hører om den nikotinafhængighed, det skaber, bliver de bekymrede. »Hos os tager vi en samtale med de elever, som vi opdager med snus, og samtalen kan resultere i, at den unge sendes hjem på en kortere tænkepause,« siger han og forklarer, at skolen ikke vil acceptere snus, men at det er forskelligt, hvordan man håndterer situationerne. »Vi kan ikke bare have en fast ufravigelig regel. Der er jo elever, som står med langt større udfordringer end et snusforbrug, og for andre kan snusen måske være det første og eneste oprør de laver,« siger Troels Aamand. Han undrer sig over, at snus tilsyneladende er særdeles populært blandt sportsudøvere.

Populært i sportskredse »Jeg ved, at snus bruges blandt elitesportsfolk,« siger MF og tidligere olympisk medaljevinder Joachim B. Olsen og forklarer, at det specielt er i sportsgrene, hvor man arbejder med vægtklasser, at det er udbredt. »Snus hæmmer nemlig sultfornemmelsen, og så påvirker det ikke konditionen negativt, som rygning gør,« siger han. Lucca Nymand tilføjer, at det specielt er på idrætsefterskolerne, at man har problemer med unge, der bruger snus. »Det er trendy blandt de unge sportsfolk, og det giver ikke de samme taberbilleder, som man ofte forbinder med rygning,« siger hun.

Også Troels Aamand har oplevet, at snus er udbredt blandt idrætsfolk. Han har for eksempel oplevet at sidde i cafeteriet i en sportshal, hvor en ung, som var på jagt efter snus, højlydt efterlyste nogle, der kunne skaffe ham noget. »Han råbte simpelthen sin forespørgsel ud over forsamlingen,« siger han og fortæller, at det tilsyneladende er let at skaffe, men svært at opdage.

Let at gemme Snus er på ingen måde lige så farligt som rygning, men der er en øget risiko for kræft i bugspytkirtlen, det kan ødelægge tandkødet og slimhinderne i munden, og nikotinen er stærkt vanedannende. »Vi vil gerne lære de unge mange ting på efterskolen, men vi vil ikke lære dem afhængighed, derfor er snus ikke tilladt her hos os,« siger forstander på Brejninggaard Efterskole, Alan Larsen.

Skolen havde for et år siden en sag, hvor snus var en af grundene til, at man måtte sige farvel til seks elever. »I forbindelse med sagen gav vi eleverne frit lejde, og resultatet var 47 dåser snus, seks E-cigaretter og to pakker almindelige cigaretter, så det er da noget, de unge bruger,« siger han og tror, at et frit lejde her et år senere ville give meget mindre, fordi problemet er blevet italesat. »Men det er da sandsynligt, at jeg ville finde noget. Også fordi de unge er meget opfindsomme, når de skjuler det,« siger han. Eleverne har blandt andet fortalt ham om, hvordan de på andre efterskoler skjuler snus i brusestænger, emhætter og cisterner. »Det er svært at komme det til livs, og det er meget udbredt. Jeg har lærere, som bruger snus, når de ikke er på skolen, og hvis nogle skoler påstår, at de ikke har det, så er de for naive,« siger han og opfordrer til at gå i dialog med de unge.

Dialog er vejen frem Også Lucca Nymand opfordrer til dialog med de unge, og synes desuden, at forældrene skal inddrages. »Tilsyneladende er der mange, som ikke ved nok om snus. Så det gode råd er at informere om snus og gå i dialog med både elever og forældre,« siger Lucca Nymand, der tror, at snus er meget brugt blandt de unge, og at vi måske kun ser toppen af isbjerget. •

Efterskolen · 15. december 2016

17

EfterskoleLIV

Kursændring

Fakta om snus

• Snus er granuleret eller findelt tobak – oftest tilsat forskellige ingredienser herunder smagsstoffer. Den kan være tør eller fugtig, pakket løst eller i portionsposer og anbringes oftest i munden.

• S nus indeholder nikotin i varierende mængde, men generelt er nikotinindholdet højere end i andre røgfri tobaksprodukter. Nikotinen skaber afhængighed.

• D er er identificeret 28 kræftfremkaldende stoffer i snus. Ifølge WHO´s kræftforskningscenter er der tilstrækkelig evidens for at konkludere, at snus kan forårsage kræft hos mennesker.

Det omfatter især bugspytkirtelkræft, hvor risikoen for kræft er dobbelt så stor hos snusbrugere i forhold til ikketobaksbrugere.

18

Efterskolen · 15. december 2016

• D er ses en øget risiko for kræft i mund, svælg og hals i en del undersøgelser. Dette er især fundet i amerikanske undersøgelser, hvor man har brugt amerikansk snus. Hovedparten af de nordiske undersøgelser finder ikke en sådan sammenhæng ved brug af svensk snus.

• D er er evidens for, at slimhinden i munden kan få uoprettelige skader.

Løs snus medfører tilsyneladende flere skader end snus i poser.

• S nus påvirker hjerte-karsystemet, og flere undersøgelser har vist en øget risiko for at dø af en blodprop i hjertet, hvis man bruger snus.

• D er er uomtvisteligt en helbredsmæssig risiko ved at anvende snus, men de sundhedsmæssige konsekvenser er betydeligt mindre end ved rygning.

• U ndersøgelser har vist, at snus kan være virksomt som hjælpemiddel i forbindelse med rygestop, men mange rygestoppere bliver permanente brugere af snus. En svensk undersøgelse har dokumenteret at fire ud af ti snusbrugere har påbegyndt et tobaksbrug med snus.

Kilde: Sunhedsstyrelsen

Debat

Pro Et Contra: Snus

Foretrækker snus for cigaretter Joachim B. Olsen (LA) har været snusbruger i en række år og synes ikke, man behøver at være så bange for snus, da undersøgelser viser, at det er 90 procent mindre skadeligt end røg. »Det generer jo ikke andre, som røgen, så i en ikke perfekt verden foretrækker jeg klart snus frem for røg,« siger han og tilføjer, at børn selvfølgelig ikke skal bruge det, men foretrækker dog, at de bruger snus frem for at ryge. »Børn skal hverken bruge alkohol, smøger eller snus, og jeg håber ikke mine børn starter på snus, men dog hellere det end rygning« siger han og forklarer, at han er imod et forbud. »Når det ikke skader andre, skal man selv have lov at bestemme, om man vil bruge det. Det er et personligt valg,« siger han og glæder sig over, at undersøgelser viser, at mange kvitter smøgerne for snus, og på den måde minimerer tobakkens sundhedsmæssige skadevirkning. »Tobaksforbruget i Sverige og Danmark er stort set ens, men svenskerne har færre kræfttilfælde, og jeg tror, det handler om, at svenskerne har et langt større forbrug af snus, så snus er bedre end røgen,« siger Joachim B. Olsen.

Man bør ikke bruge snus Specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, Mette Gry Münchow er bekymret for udbredelsen af snus og synes, at man bør regulere det på samme måde som røgtobak, og hun synes bestemt ikke snus har noget at gøre blandt de unge på en efterskole. »Snus har et meget højt indhold af nikotin, der er stærkt vanedannede,« siger hun. Når man er blevet afhængig giver nikotinafhængigheden de unge abstinenser, der opleves som stresset uro i kroppen, og nikotinen dulmer abstinenserne. »Oplevelsen af uro og stress har en negativ indvirkning på de unges koncentration og dermed læring,« siger hun og peger på, at selv om snus er mindre farligt end røgtobak, så giver den øget risiko for bugspytkirtelkræft og kan ødelægge tandkødet og slimhinderne i munden. »Vi er desuden urolige for om unges brug af snus fører til, at flere af dem begynder at ryge,« siger hun og fortæller, at antallet af rygere i Danmark ikke er gået ned de seneste fire år, »For mig at se er der således al mulig grund til, at de unge ikke skal bruge snus, hverken på efterskolen eller andre steder,« siger hun.

Efterskolen · 15. december 2016

19

Løst og fast

Frikvarter

VILD UNGDOM

Ni ud af ti unge har en profil på tre eller flere sociale medier Kun tre pct. af de 15-18 årige er ikke på sociale medier. Facebook, Snapchat og Instagram er de mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år.

Cyber-bullying, seksualitet og køn, skolevrede, unge med alvorligt syge forældre, politisk brugerinddragelse og trivsel og mistrivsel i en præstationskultur. Det er nogle af de centrale temaer i unges liv i dag, som der sættes fokus på ved DPU’s ungdomskonference 13. januar 2017.

Billederne af unge er brogede og modsætningsfyldte, men hvem er de egentlig? Det sættes der fokus på ved konferencen ”Vild ungdom?”. Konferencen arrangeres af ungdomsforskerne ved DPU, Aarhus Universitet.

Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med unge og de unges liv: Studievejledere, mentorer, ungekonsulenter i kommunerne, lærere i udskolingen, på ungdomsskolerne, på erhvervsuddannelserne og i gymnasiet, politikere og socialarbejdere mv.

Konferencen finder sted fredag d. 13. januar kl. 9.30-16, DPU, Aarhus Universitet, København.

20

Efterskolen · 15. december 2016

Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af de unge tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. To ud af tre bruger Snapchat dagligt, og hver anden er aktiv på Instagram mindst én gang hver dag.

Det viser Danmarks Statistiks nye publikation It-anvendelse i befolkningen 2016.

Facebook er klart det mest anvendte sociale medie i Danmark - to ud af tre mellem 16-89 år har en profil på Facebook.

Det svarer til ca. 3,1 mio. danskere. Snapchat, Instagram og LinkedIn har hver især godt over 1 mio. danske brugere.

Opgør med myten om, at børn og unge er digitalt kompetente Danske børn og unge er blandt de mest digitale i verden. Adgangen til digitale medier er gennemgribende i børns institutioner og hjem, og børnene vokser op i et digitalt frisindet land. Det viser Teknologiens testpiloter - 10 ting der ruster børn og unge til en digital fremtid. I bogen undersøger medie- og uddannelsesrådgiver Camilla Mehlsen smartteknologiens indtog i børnehøjde. »Hvis vi sammenligner med resten af Europa, har danske forældre en laissez faire-tilgang til digitale medier. Samtidig møder børn i Danmark masser

af digitale medier i uddannelsessystemet. Det gør danske børn til verdens ’smarteste’ generation,« siger Camilla Mehlsen. Børnene bliver imidlertid kun smartere af smart teknologi, hvis forældre og uddannelsesinstitutioner skruer op for digital dannelse. »Digital mobning, nøgenbilleder på nettet og alt for mange passive timer foran en lille skærm er nogle af konsekvenserne af, at voksne i dag ikke er nok med i børns digitale liv og tror, at barnet er digitalt kompetent,« siger Camilla Mehlsen.

»Det er det personlige engagement, der bærer holdbar og brugbar læring.« Citatprofessor Knud Illeris i bladet Gymnasieskolen.

Vi har alt for travlt.

Vi bliver robotter, instinktet forsvinder, vi glemmer at bruge det. Men hvis du ikke bruger dit instinkt, hvis du ikke er til stede, ser du ikke verden.

Martin Lindstrøm, rådgiver og brandingekspert til avisen Erhverv+ Østjylland.

Halvdelen af de danske unge streamer ulovligt Hver anden dansker mellem 15 og 25 år streamer eller downloader film mindst én gang om måneden fra ulovlige filmtjenester eller fra tjenester, som de er i tvivl om er lovlige.

Det viser en helt ny undersøgelse lavet i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. En nordisk undersøgelse anslår desuden, at der alene i Danmark ulovligt bliver streamet eller downloadet mere end 50 mio. film og afsnit af tv-serier om året.

Derfor står filmbranchen nu sammen med TDC, Blockbuster, Dansk Industri og RettighedsAlliancen om at lancere kampagnen "Os der elsker film". Gennem massive onlinekampagner, en kampagnefilm i landets biografer, undervisningsmateriale til 7.-9. klasse og en række andre tiltag vil "Os der elsker film" de kommende måneder fokusere på at give ikke mindst de unge bedre vaner for fremtiden.

Se mere på www.osderelskerfilm.dk.

STUDIEREJSER EUROPA UDSYN MED INDSIGT

BERLIN..............fra kr. 995 KRAKOW..........fra kr. 1395 PRAG.................fra kr. 1285 HAMBORG.......fra kr. 1295 BRUXELLES.....fra kr. 1550 BUDAPEST.......fra kr. 1395 AMSTERDAM...fra kr. 1485

BERLIN 995 fra kr.

tlf. 4494 6090 |

mail: info@grupperejsebureauet.dk | www.grupperejsebureauet.dk Efterskolen · 15. december 2016

21

Landsstævne

Efterskoleholdet

DGI Landsstævne 2017:

Efterskoleholdet bliver større end nogensinde før For 9. gang deltager efterskolerne i DGI Landsstævne, som afholdes i Aalborg til sommer. Holdet af efterskoleelever og –lærere bliver langt større end ved tidligere stævner Tekst: Marie Enevoldsen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Siden starten af 80’erne har elever og lærere fra landets efterskoler deltaget i DGI Landsstævne – Danmarks største idrætsfestival, som finder sted hver fjerde år. I år afholdes stævnet i Aalborg, hvor intet mindre end 6.700 elever og 650 lærere fra efterskolerne samles for at dyrke idræt, musik og fællesskabet – og dét betyder, at efterskoleholdet i 2017 bliver det største nogensinde.

13 nye efterskoler har meldt sig på banen, og dermed består efterskoleholdet af i alt 61 skoler. Projektleder for efterskoleholdet Tage Jepsen mener, at det især skyldes et nyt fokus på et bredere udvalg af aktiviteter.

Nye tiltag tiltrækker flere Hvor landsstævnet tidligere har fokuseret på gymnastik, er tilbuddene i 2017 bredt ud, så de også omfatter andre discipliner som musik, boldspil, mountainbike, kajak og svømning. »Målsætningen har fra start været, at vi ville forsøge at gøre hele konceptet bredere, og gøre det muligt for endnu flere skoler at deltage,« forklarer Tage Jepsen, som er sikker på, at netop de nye tilbud er grunden til, at flere skoler har valgt at deltage. »Én ting er deltagertallet, men i min verden er det endnu større, at der er 61 skoler, der deltager. Det er mange i forhold til, at vi var 48 skoler sidste gang.

Det er jo det største tegn på, at det er blevet spredt ud,« siger han.

De mange elever og lærere skal indlogeres på folkeskoler og gymnasier i 22

Efterskolen · 15. december 2016

nærheden af Aalborg centrum, mens måltiderne indtages fælles i opstillede telte. Efterskoleholdet har nemlig sit eget område, der vil blive centrum for såvel måltider som for forskellige fælles aktiviteter.

Rift om billetterne til efterskoleholdets shows Landsstævnet strækker sig over fire dage, hvor eleverne hovedsageligt skal deltage i aktiviteter på det hovedfag, som de hver især vælger. Derudover kommer en række af aktiviteter, som for eksempel koncerter, fester og ikke mindst tre store shows, hvor eleverne skal optræde på Aalborg Station. »Vi har også bredt konceptet ud om de shows, vi laver. Vi har meget mere livemusik og meget mere sang med, og det er også noget af det, jeg synes, er enormt vigtigt,« siger Tage Jepsen og uddyber: »Man kan måske godt nogle gange sige, ’jamen, hvor fælles kan vi være, 6.700 mennesker?’. Men det at synge sammen side om side, det skaber jo virkelig et fællesskab.« Da billetterne til de tre shows blev sat til salg den 1. december, var opbakningen så stor, at billetsalget på hjemmesiden gik ned. Ifølge Tage Jepsen er det kun positivt, og han er sikker på, at mange af elevernes familiemedlemmer vil være at finde på tilskuerrækkerne.

Fællesskabet er den store bonus De tre shows afholdes fredag og lørdag, men efterskoleholdet mødes allerede om mandagen i ugen op til. »Selve landsstævnet starter torsdag aften med en stor åbningsfest. Men vi

Efterskoleholdet optræder tre gange på Aalborg Stadion.

drager allerede til Aalborg mandag og laver en masse forskellige aktiviteter i dagene op til landsstævnet. Så vi er der i en hel uge, hvor eleverne kan boltre sig,« fortæller Tage Jepsen.

Han sammenligner stævnet med en musikfestival, men påpeger samtidig, at efterskoleeleverne modsat på andre festivaler selvfølgelig ikke må indtage alkohol. Og han er ikke specielt nervøs for, at de mange unge lader sig friste af Aalborgs natteliv. »Vi er jo 650 voksne, og eleverne ved godt, at spiritus, stoffer og det at gå i byen ikke er tilladt. Vi er selvfølgelig lidt spændte på, hvordan det går, men vi kan hjælpe hinanden. Vi vil jo være rigtig mange voksne i byen både udenfor og indenfor murerne, så jeg tror på, at vi kan styre det,« siger Tage Jepsen, som desuden mener, at netop fællesskabet er den helt store bonus ved landsstævnet. »Vi er et team, og det er meget positivt. Fra at være vores egen lille skole, så er vi pludselig mange skoler sammen og mange forskellige kulturer, der skal mødes på kryds og tværs.« •

Har din skole et stærkt brand?

Et stærkt brand En stærk profil og et stærkt brand er vigtig, hvis man som efterskole ønsker at skille sig ud fra mængden.

PE-Redskaber hjælper jer gerne med at blive mere synlige, f.eks. ved at fremstille redskaber i skolens farver og design samt med jeres logo trykt på.

Det skaber en flot helhed både på skolen og ved opvisninger.

Samtidig er ingen i tvivl om, hvor redskaberne hører hjemme.

I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: 73 84 51 00 www.trampolin.dk En flot helhed

Blikfang

Individuelle løsninger

Mød os på

Ny legeplads på en weekend med monteringshjælp Stil med en gruppe frivillige i en weekend eller to og opnå store besparelser på montering.

Sammentapning for mindre revnedannelse

Kun én leverandør til projektet

Vi medbringer værktøj og maskiner.

Fleksibel produktion i høj kvalitet

Legeplads, multihus, borde, montering, afgravning, faldunderlag, ansøgning og legepladsinspektion.

Vi hjælper jer med det hele.

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Efterskolen · 15. december 2016

23

EfterskoleLIV

Grønland

Efterskole på grønlandsk - om rensdyrjagt, livsoplysning og fastholdelse

I oktober var formand for Efterskoleforeningen Troels Borring og konsulent Maren Ottar Hessner på besøg på Maniitsoq Efterskole. Artiklen er en reportage fra denne tur, som indeholdte møde med (den daværende) Minister for Uddannelse, Kultur Forskning og Kirke, Uddannelsesstyrelsen, Center for Vejledning i Nuuk, tidligere efterskoleelever m.fl.

Tekst: Maren Ottar Hessner, konsulent, Efterskoleforeningen

På Maniitsoq Efterskole er man for alvor ved at finde sine ben som efterskole på 5. år. Begreber som livsoplysning og folkelig oplysning kommer for alvor til sin ret i en grønlandsk sammenhæng på skolen bl.a. i det nye valgfag ’Krop og natur’. Eleverne fordelte sig tidligere lige mellem skolens tre mulige valgfag, men ’Krop og natur’ tiltrækker nu alene over halvdelen af eleverne, og resten fordeler sig på ’Krea’ og ’Musik’. Det har bl.a. betydet, at godt tre måneder efter skolestart er blot 2 elever faldet fra.

Det var dog en noget tumultarisk start, da man modtog 70 elever for 5 år siden. Skolen var nemlig ikke klar, og skolens ledelse havde forsøgt at udskyde skolestart, men det var for sent. Da der stod 70 unge klar til efterskole, havde man ikke noget sted at indkvartere dem,

Spisesalen er også fyldt i weekenderne. De fleste elever har nemlig meget langt hjem.

24

Efterskolen · 15. december 2016

for håndværkerne var stadig i fuld gang med at renovere bygningerne. Eleverne måtte indkvarteres, hvor man kunne finde værelser rundt omkring i den lille by med knap 2600 indbyggere, og først 8 måneder senere kunne de rykke ind på deres efterskole, fortæller lærerne Ruddie og Margrethe.

Det er altid en udfordring at være en ny efterskole, og Maniitsoq var ingen undtagelse. Med danske briller kan man tænke, at det må være en smal sag at holde på grønlandske efterskoleelever på en efterskole i Grønland. Men sagen er, at eleverne på Maniitsoq kæmper lige så meget med hjemve, med omstilling til en efterskolehverdag m.m., som grønlandske elever gør på efterskolerne i Danmark.

De er jo stadig langt hjemmefra. På grund af infrastrukturen og flypriserne i Grønland er det de færreste, der kommer hjem flere gange i løbet af et efter-

Vi havde en elev der var ramt af hjemvé og mistrivsel. Han ville bare hjem. Men så kom han ud med vores nye liniefag ’Krop og natur’, hvor det lykkedes ham at skyde et rensdyr. Efter det var han som et ændret menneske.

Nu trives han og vil ikke hjem.

Ruddie Motzfeldt, Maniitsoq Efterskole.

skoleophold. Hvis familien har penge nok, og det hele flasker sig, så måske til jul. Til gengæld har man fordelen af at kunne tale de unges modersmål med dem, når det hele bliver lidt for svært.

Indsats mod frafald Maniitsoq har haft et stort frafald, men har sat ind overfor det. Og det har virket.

På skolen sørger man for at skabe mindre fællesskaber i det store fællesskab.

De unge er vant til at komme fra mindre fællesskaber i bygderne og de mindre byer, så det kan være overvældende at skulle omstille sig til et fællesskab, der inkluderer 69 andre. På ’Krop og natur’ tager man ud på vandet og ind i landet og kommer i nærkontakt med hinanden, med naturen og sine egne grænser.

Lærerne griber ind overfor optræk til

Vidste du at?

I Grønland findes der to efterskoler: Villads Villadsen Efterskole/ Villads Villadsenip Efterskoli i Qasigiaanguit i vestgrønland, lige nord for Illulisat (Jakobshavn) med plads til 80 elever og Maniitsoq Efterskole/ Maniitsumi Efterskoli i Maniitsoq by (tidl. Sukkertoppen) i vestgrønland med plads til 70 elever.

mobning på baggrund af sproglige og kulturelle forskelle mellem f.eks. vestgrønlandske og østgrønlandske unge.

Tidligere elever fælder gode råd ned til nye elever, som f.eks. ’Hvis du tager hjem, fortryder du det alligevel og kommer tilbage. Så du kan ligeså godt bare blive og holde hjemveen ud. Den får vi alle’.

Kontaktlærerne tager kontakt til alle forældre før opholdet og sikrer en tæt dialog med familien under hele opholdet. Et år fik man bevilling til en elevcoach fra Selvstyrets frafaldspulje, og coachen sørgede for ekstra tæt kontakt til de mest sårbare elever.

Resultatet af alt dette er mærkbart.

Frafaldet er svundet ind til næsten ingenting, og stoltheden hos lærere og ledelse er til at tage og føle på.

Efterskoleliv på grønlandsk Vi står i køkkenet. Er landet for blot 20 min siden i lufthavnen. Blev hentet af

Bendt, som er konstitueret forstander, i hans 4-hjulstrækker. Vi skulle da lige et smut omkring skolen med det samme.

Vi er blevet ledt igennem fællesrum med lyden af bas og trommer væltende ud fra musiklokalet, et kærestepar der kyssede i hjørnet og et kig ind i klasselokalet, hvor elevrådet netop havde afsluttet deres møde om mobilpolitik i weekenderne.

Høj musik strømmer ud af transistoren, og intet i skolens køkken kan stoppe lyden. Eleverne fileterer de kæmpe torsk, de netop har fanget ude i fjorden.

En dreng er tydelig koncentreret, ivrig men også en anelse usikker. Jeg spørger om det er hans første gang. Han nikker med øjenbrynene. Mit hjerte hopper lidt af glæde over duften af friskfanget fisk, efterskolekøkken, den engagerede lærer der løber rundt og assisterer de hårdtarbejdende unge og de stålsatte blikke i elevernes øjne. Her findes nærvær, læring, energi, tryghed og en bid af Grønlands fremtid! •

Maniitsoq Efterskoli ønsker at udveksle med en dansk efterskole. Der kan være tale om elever og/eller lærere.

Det kan være studieture, praktikker eller andet. Hvis din skole er interesseret, så kontakt konsulent Maren Ottar Hessner på moh@efterskoleforeningen.dk Der findes et netværk på Facebook med titlen ’Grønlandske unge på efterskole’. Det er åbent for alle. Her kan du få kontakt til andre lærere, vejledere og fagpersoner i Grønland og Danmark omkring de grønlandske unge. Du kan søge gode råd hos kolleger og læse om kurser, materialer og andet.

Maniitsoq Efterskole har eksisteret i 5 år.

Eleverne hjælper til i køkkenet, hvor de renser og fileterer nyfangne torsk.

Efterskolen · 15. december 2016

25

Socialt ansvar

Samarbejde

Sociale NGO´er og efterskoler bør samarbejde om udsatte unge Udviklingschef i KFUM´s Sociale Arbejde Simon Kangas Larsen er sikker på, at et øget samarbejde mellem sociale NGO´er og efterskoler vil gavne de udsatte unge.

Efterskolerne giver de udsatte unge mulighed for at skrive deres historie om, og ofte vil en håndholdt indsats bygget på samarbejde øge chancerne for succes

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Udsatte unge vil ifølge udviklingschef i KFUM´s Sociale Arbejde, Simon Kangas Larsen have rigtig godt af et efterskoleophold. Men de udsatte familier har sjældent økonomien og overskuddet til at sende deres barn på efterskole og måske heller ikke fantasien til at forestille sig, at et efterskoleophold kunne være svaret på deres barns udfordringer. »Det kan være en krævende opgave at finde den rigtige efterskole, at finde ud af støttemulighederne og at få besøgt nogle skoler på blandt andet efterskolernes dag. Og for nogle familier en uoverskuelig opgave,« siger han og glæder sig over, at efterskolerne har vedtaget charter for socialt ansvar. »Det er den helt rigtige prioritering, som forhåbentligt kan være med til, at flere udsatte unge får den fantastiske oplevelse, et efterskoleophold næsten altid er,« siger han og ser et samarbejde mellem efterskolerne og de social NGO´er som en oplagt ide.

Oplagt med samarbejde »I KFUM´s Sociale Arbejde har vi en civilsamfundstilgang til arbejdet med det 26

Efterskolen · 15. december 2016

Det er min erfaring, at jo mere håndholdt en indsats man laver i forhold til de udsatte unge, jo bedre resultater får man. sociale område, og det rimer jo meget godt med efterskolerne, som også er et supplement til de etablerede strukturer. Og den energi og metodefrihed, det giver, kan være en stor fordel i arbejdet med de udsatte unge,« siger Simon Kangas Larsen. Han forestiller sig, at et samarbejde konkret kunne handle om etablering af mentorordninger, og om at efterskolerne i højere grad kom på radaren hos medarbejderne, når man i KFUM´s Sociale Arbejde forsøger at finde gode løsninger for familiernes unge. »Men samarbejdet kunne også gå den anden vej rundt, så efterskolerne i højere grad end nu tænker de sociale NGO´er

med, når man står med en ung, og måske også bliver bedre til at fortælle om sig selv overfor de udsatte unge,« siger han og ser gerne et samarbejde, der slår bro til den unges tid efter efterskolen. »Det kan være svært at skulle hjem efter et fantastisk år på efterskolen og ofte ekstra svært for de udsatte unge, her kunne NGO´erne og efterskolerne sammen gøre overgangen lettere,« siger han og tilføjer, at en eventuel indsats skal være tilrettet den enkelte.

Håndholdt indsats »Det er min erfaring, at jo mere håndholdt en indsats man laver i forhold til

Serie: Socialt ansvar Efterskolernes sociale charter fastlægger principper for skoleformens arbejde med socialt ansvar og definerer en række konkrete forpligtelser for den enkelte skole . Målet er, at efterskolerne åbner sig for flere grupper af unge, så skoleformen i højere grad bliver tilgængelig for alle unge. »Når familierne ikke fungerer, går det ud over børnene og de unge. Et samarbejde mellem de sociale NGO´er og efterskolerne kunne være med til at hjælpe nogle af de unge,« siger Simon Kangas Larsen.

de udsatte unge, jo bedre resultater får man,« siger Simon Kangas Larsen. Det er frivillige, der står for en del af indsatsen i KFUM´s Sociale Arbejde, og de frivillige har ofte gode muligheder for at etablere en tillidsfuld relation til den unge. »Efterskolerne har her en fordel ved at have de unge 24/7. Det gør det lettere for de voksne at etablere den gode relation, og gode relationer er rigtig vigtige for udsatte unge,« siger han.

En ny fortælling kan skabes »Det er meget forskelligt, hvad udsatte unge er udfordret på, men fælles er at de ofte er pressede på relationerne både til andre unge og til de voksne,« siger Simon Kangas Larsen og forklarer, at det netop er derfor, efterskolen er et rigtig godt tilbud til de udsatte unge. Den unge får her en mulighed for at starte på en frisk og lave en ny fortælling om sig selv. »Det kræver, at de har en god og tillidsfuld relation til nogle af de voksne, men det kræver også, at der tages hensyn til de udfordringer, de typisk står med,« siger han.

Faste rammer hjælper »Mange af de udsatte unge kan være grænsesøgende og udfordrer måske netop reglerne på grund af de personlige problemstillinger, de tumler med, så særlige hensyn er nødvendige,« siger Simon Kangas Larsen, Han opfatter ikke sig selv som ekspert på det pædagogiske, men synes at det netop er de faste rammer for, hvordan man skal være sammen, der er en af efterskolernes styrker. »Mange gange er det jo netop faste regler, der har manglet i den udsatte unges liv, og på efterskolen stilles kravene i kærlighed, hvilket er vigtigt, så jeg synes, at de faste rammer er et af hovedargumenterne for, at udsatte unge skal på efterskole,« siger han og peger på den dannelsesdimension et efterskoleophold også har. »Efterskolefællesskaberne danner de unge mennesker og kan rumme både dem med mange og færre ressourcer.

Den dannelse der kan ske af udsatte unge, og de nye muligheder det giver, kan efterskoler og civilsamfunds-organisationer som KFUM’s Sociale Arbejde oplagt samarbejde om,« siger han •

Illustration: Frits Ahlefeldt.

KFUM’s Sociale Arbejdes formål er på den danske folkekirkes grund at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer. Dette formål har cirka 850 ansatte og 2.000 frivillige for øje, når de bidrager til indsatserne i organisationens næsten 90 institutioner, sociale tilbud, projekter og genbrugsbutikker over hele landet.

Læs mere på: www.kfumsoc.dk

Efterskolen · 15. december 2016

27

Debat

Indspark

Af Erik Junker, Forstander, Hald Ege Efterskole

Udlandsture skal være dannelsesrejser gør noget ved dem og giver dem lyst til at forstå. Heri be”Hvad laver I dernede?”, spurgte jeg min søn, der var står dannelsen på en efterskole. med efterskolen på udlandstur på et dejligt feriested.

Mål med og destinationer for rejserne er mangearte”Ikke så meget og mest det, vi også laver derhjemme, de som skolerne selv. Men vi skal ville noget (mere) med sport og hygge, du ved”, svarede han. ”Og vejret er faneleverne og være tydelige på, hvorfor de skal på netop tastisk”. denne tur. Den mangfoldighed af værdier, man møder Åh... Og på vores efterskole kender vi også til ture, i hele efterskoleverdenen, rimer ikke rigtigt med, at så hvor en af de helt store udfordringer var at nå hjem fra mange efterskoleelever skal ud at stå på ski i en uge. skituren rettidigt inden vinterferien, hvor flere elever skulle af sted igen. Denne gang med deres familier på Aflys en tur, sænk prisen skitur; om end ikke til det helt Ikke alle skal imidlertid til samme sted, så dog ofte til Indien eller Afrika lige så lidt, samme land, samme indhold. som de skal til Norge eller New Men uden statsstøtte.

York. Men hver skole bør være Jeg under virkelig efterskosig udlandsturens store betydleelever skønne oplevelser ning for skolens dannelsesmed det der helt vidunderprojekt bevidst. lige fællesskab, frisk luft, gode Og netop derfor er det også shoppemuligheder og dejligt vigtigt, at turen er inkluderet vejr. Men det er ikke det, vi er i skoleprisen. Turen er en del sat i verden for. Enhver tur bør af opholdet og kan derfor ikke flugte tydeligt og ret ambitiøst koste ekstra. Og til skoler med med hele skolens dannelsesto udenlandsture, vil jeg foreprojekt og have klangbund i slå, at den ene aflyses, og ugeskolens værdier. prisen nedsættes.

Ligeledes har vi fastslået, at Jeg kender ikke bevæggrunhver uge er vigtig og således dene for og indholdet i alle fået lov til at lave efterskole i skolers udlandsture. Men jeg 42 og ikke blot i de varslede 41 har lyst til at videregive den uger. Og netop derfor må turen Erik Junker: erfaring, vi på vores skole har være en væsentlig del af danhaft, når udlandsturen går fra nelsen på skolen. Og så vigtig, at være fed og sjov til at være at den er alle pengene værd. en ordentlig og reel dannelsesrejse, der pludselig giver masRejsen skal forandre ser af mening og energi. Gør Udlandsture på efterskoler Til skoler med to noget ved os alle. skal være dannelsesrejser. udenlandsture, vil jeg Efterskolernes udlandsture Altså rejser, hvor eleverne foreslå, at den ene skal således ikke nødvendigdrager ud og vender hjem foraflyses, og ugeprisen vis være fede, sjove og vildt ekandrede. Hvor vi trækker dem nedsættes. sotiske, men rent faktisk amsteder hen, de ikke kommer på bitiøse bud på ture, der smukt egen hånd – og konstant præligger i forlængelse af det, vi, senterer dem for noget umidnår vi gør os allermest umage, delbart fremmed, der alligevel allerhelst vil lære eleverne. • så griber dem, gør dem større, 28

Efterskolen · 15. december 2016

_

SKOLEREJSER

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

TAK FOR SAMARBEJDET I 2016 Vi ønsker jer alle en rig�g glædelig jul og et godt nytår.

Tak �l de mange skoler, der rejste ud i verden med os i 2016.

Vi glæder os �l det nye år, hvor vi igen får mulighed for at give jeres elever en oplevelse for livet.

De bedste julehilsner fra os alle hos Unitas Rejser.

PÅ SKOLEREJSEN MED UNITAS REJSER FÅR I HVER GANG...

• A�rak�ve priser • En skolerejse der matcher jeres budget • Én erfaren rejsekonsulent fra A-Z • Troværdighed, ærlighed og tryghed • Indkvartering gearet �l ungdomsgrupper • Et program �lpasset præcis jeres ønsker og behov

Må vi være med �l at skabe de bedste rammer for jeres næste rejse?

RING TIL OS PÅ 8723 1240

Vini, Niels, Conni og Patrick Skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8682 5611 rejser@unitas.dk

Debat

Læserbrev

Arbejdstidsaftalen skal matche en foranderlig skoleform Arbejdstidsaftalen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske opgaver, og den må være dynamisk, så den afspejler vilkårene på en efterskole

Stine Bossen, efterskolelærer, Vejle idrætsefterskole

Den 20. februar 2014 skrev jeg et debatindlæg i Efterskolen nr. 8. Indlægget handlede om arbejdstidsaftalen. På daværende tidspunkt havde jeg umiddelbart afsluttet arbejdet i Tænketanken, der netop havde fokus på arbejdstidsaftalen.

Mange vil sige, at jeg i artiklen var idealist i forhold til, hvordan vi kunne og stadig kan forvalte arbejdstidsaftalen.

Jeg mente bl.a. - og det mener jeg sådan set stadig, at arbejdstidsaftalen: • v ille kunne styrke både team- og fagteamsamarbejdet • v ille kunne udnytte den tidsramme på de 300 timers egen-tid til mere fagligt udbytte for eleverne • skulle have fokus på, at udnytte hinandens kompetencer samt gøre vores arbejdsbeskrivelse meget individuelle • gennem dialog med lederen i løbet af skoleåret ville kunne give et klart billede af, hvordan arbejdsopgaverne og opgavebeskrivelsen passer med tidsrammen på de 1924 timer.

Det er nu tre år siden, emnet var højaktuelt, og virkeligheden har ramt skolerne. Skolerne forvalter arbejdstidsaftalen på mange forskellige måder. Der er skoler, der har indført fuld tilstedeværelse, tidsregistrering, lavet meget udførlige planlagte tidsrammer, opgaveoversigter og lokalaftaler - ja mulighederne har været mange. På ens respektive skole har man forhåbentlig fundet den model, der passer ind i profilen – den frie skoles eget valg.

At stoppe op og at involvere En af mine fornemmeste opgaver som efterskolelærer er min kontaktlærerrolle. Jeg er den primære voksne gennem hele skoleåret for en flok unge mennesker. Vi skaber en stærk relation og et nært forhold.

Jeg skal stå klar, både når eleverne oplever glæde og sorg, når de møder udfordringer og får successer, når hjemvé tager overhånd, og når forældrene ringer, fordi de savner deres børn. Jeg er med hele vejen og oplever eleverne i alle de forskellige situationer, de er en aktiv del af igennem skoleåret.

Kontaktlærerrollen er dynamisk, og den kan ikke

30

Efterskolen · 15. december 2016

skemalægges. Det er en opgave, som vi aldrig vil kende omfanget af, og som kan ændre sig hele tiden.

Og sådan anser jeg faktisk hele vores skoleform.

Efterskolen er dynamisk. Vi skal hele tiden spørge os selv, om vi sætter rammerne for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse og sikre os, at der er mulighed for menneskelig udvikling, den almene opdragelse og uddannelse på vores skoler. Vi skal være omstillingsparate, og vi skal reagere ud fra de udfordringer vi møder, om de så kommer enten fra politisk hold, fra pædagogiske tiltag eller fra elevflokken.

Det er præmisserne for vores skole, og derfor skal vores arbejdstidsaftale også være dynamisk - den kan ikke være stringent.

Det kan være svært at tidsramme alle opgaver eller bestemme på forhånd, hvornår det giver mening at være tilstede på sin respektive efterskole. Vi skal turde ikke at kende hele indholdet af arbejdsplanen og tro på, at vi gennem et tæt samarbejde sikrer os, at vi arbejder 1924 timer - også selvom vi ikke præcis ved, hvornår der skal tilrettelægges undervisning, eller hvornår vi skal være kontaktlærere.

Det er vigtigt, at vi evaluerer arbejdstidsaftalen. Vi er forpligtede til at udarbejde en arbejdstidsramme med udgangspunkt i det pædagogiske og ikke omvendt.

Vi skal stille spørgsmål ind i de rammer, vi arbejder under. Udvikler de sig i den rigtige retning? Og passer de ind i den gerning, vi har som efterskolelærere.

Det handler om at turde Er der ligevægt og balance mellem efterskolelærerens DNA og arbejdstidsaftalen om 3 år? Det er svært at forudsige, men mulighederne er gode.

Jeg er stadig idealist. Jeg ved, det kræver kommunikation og tillid mellem ledelsen og efterskolelærerne.

Det kræver, at vi tør se os selv som individer med hvert vores efterskole DNA - med individuelle arbejdsbeskrivelser – hvor der selvfølgelig også er forskel på den tid, vi bruger på de forskellige opgaver.

Nøgleordet fremadrettet bliver fleksibilitet - vores skoleform er dynamisk, og der sker hele tiden forandringer. •

Annonce

Halstedhus Efterskole fik nyt inventar til lærerne

Inventarland blev i foråret 2016 kontaktet af Halstedhus Efterskole, som ønskede idéer til et nyt lærerområde og et samlet tilbud med konkurrencedygtige priser – det var lige en opgave for os!

Efterfølgende kom alle detaljer hurtigt på plads og projektet blev sat i gang.

Halstedhus Efterskole har købt 11 komplette arbejdsstationer til deres lærere. Sættene, som hver består af et hæve/sænke skrivebord, en god kontorstol og et rummeligt reolsystem, fremstår yderst præsentabelt, i nogle flotte farver, som danner rammerne om et stort, flot og hyggeligt lærerkontor. Derudover har Inventarland leveret møbler til deres mødelokale og garderobeskabe til personaleomklædning.

Halstedhus Efterskole er en moderne skole, som har fokus på faste rammer og højt ambitionsniveau og lægger stor vægt på personlig udvikling.

Inventarlands møde med efterskolens afdelingsleder Susser var inspirerende, energisk, og man kunne mærke den entusiasme, som det kræver, at arbejde på en efterskole – for det er en livsstil at arbejde på en efterskole, og derfor var der også brug for at yde noget ekstra for lærerne.

Det har givet lærerne en følelse af, at der også er fokus på et ordenligt arbejdsmiljø, at der bliver sat pris på deres arbejde, og det er vigtigt med et område, hvor der er plads til at puste ud og have sin egen plads.

Samarbejdet mellem Inventarland og Halstedhus Efterskole er langt fra slut endnu. Projektets næste step er et ”værkstedsrum” for eleverne med individuelle arbejdsstationer og en fælles arbejdsplads.

Indretningsløsningen til dette projekt bygger på efterskolens behov om flotte, men slidstærke møbler, sælgerens professionelle erfaring og Inventarlands mange muligheder i produkter.

Dernæst er det på tale, at efterskolen gerne vil udvide samarbejdet i forbindelse med nye kantinemøbler, som skal kunne rumme 200 spisende elever og lærere, og som skal være en kombination af indbydende og praktisk inventar.

Samarbejdet har indtil videre kørt på skinner, og begge parter har en forventning om, at det skal fortsætte sådan. Dette kan lykkedes, fordi Inventarland har mange års erfaring inden for god service, personligt salg og med et bredt produktsortiment i bagagen.

Kontakt: Lars Nielsen, seniorkonsulent nln@inventarland.dk 2384 3746

www.inventarland.dk

Efterskolen · 15. december 2016

31

International konference

Fællesskab

Fællesskab er et grundlæggende element i læring Samarbejdsevner, kreativitet og tolerance er vigtige egenskaber på fremtidens arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt at undersøge fællesskabets værdi, lød det fra OECDs chef for børn og skole, Yuri Belfali, på international konference om sammenhængen mellem fællesskab og motivation Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

politik

Deltagere fra 19 forskellige lande var samlet, da Efterskoleforeningen, Den Frie Lærerskole og Dansk Friskoleforening i slutningen af november afviklede konferencen ”Togetherness as motivation - a 21st century skill?”.

Formålet var at se på fællesskab som pædagogisk redskab i både en dansk og international sammenhæng og diskutere, hvordan fællesskab kan bruges som en motiverende faktor for læring hos børn og unge.

En af gæstetalerne på konferencen var Yuri Belfali, chef for skole- og børnepolitik i OECD. Hun understregede overfor de 215 tilhørere, at skole, uddannelse og dannelse i de sidste generationer har transformeret sig markant blandt andet som følge af den teknologiske udvikling: »Vi lever i dag i en verden, hvor teknologien dominerer. Det betyder, at du kan tilegne dig viden uden at gå i skole og danne relationer på tværs af landegrænser. Det er på mange måder positivt, men det er også med til at skabe skel mellem dem, der har adgang til internettet og dem, der ikke har. Hvad betyder det for fællesskabet?«

32

Efterskolen · 15. december 2016

Kompleks verden giver nye udfordringer Yuri Belfali talte blandt andet om, hvordan formålet med uddannelse har ændret sig over ganske få generationer. Før i tiden var det primære formål med uddannelse at forberede de unge til at blive ansat i specifikke stillinger. Men i dag er det anderledes: »Nu handler det om at give de unge et kompas til at navigere i en kompleks verden. Vi skal lære vores børn at arbejde sammen med andre uden af miste

deres personlige integritet.« Netop fordi den globaliserede verden til stadighed bliver mere kompleks, er det svært at forudse præcis hvilke udfordringer, nutidens skolebørn vil stå overfor på et fremtidigt arbejdsmarked: »Om 30 år vil mange af de jobs, vi kender i dag ikke være der. Så vi ved ikke hvilke færdigheder, man har brug for om 30 år. Det vi ved er, at fremtiden er usikker. Vi skal ikke forme de unge til fremtiden. Vi skal lære dem at forme verden omkring dem,« siger hun.

Om 30 år vil mange af de jobs, vi kender i dag ikke være der. Så vi ved ikke hvilke færdigheder, man har brug for om 30 år.

Yuri Belfali, chef for skole- og børnepolitik i OECD

215 deltagere fra 19 forskellige lande var samlet på Den Fri Lærerskole, for at blive klogere på fællesskabets betydning for motivationen.

»Teknologien ændrer sig lynhurtigt, og allerede nu kan vi se, at det, virksomheder leder efter, er medarbejdere, der kan samarbejde, tænkte holistisk og innovativt; jeg tror roligt, vi kan sige, at det er færdigheder, der vil være afgørende i fremtiden.« Fællesskab skal konkretiseres Og netop i den sammenhæng bliver fællesskab som didaktisk begreb interessant, mener Yuri Belfali. Hun tror på, at fællesskab kan være en afgørende faktor for børn og unges motivation. Men hun har endnu til gode at se, hvordan det kan konkretiseres som et instrument i undervisningen: »Jeg tror, at fællesskab er en afgørende kerneværdi i alle børn og unges liv. I OECD vil vi gerne se på, hvordan man kan formulere fællesskabets værdi, så

det bliver klart for alle, at det her er lige så vigtigt som matematik,« siger hun og fremhæver et tal fra et af de slides, hun har med. Her fremgår det, at mange elever fra arabisktalende lande i Danmark ikke føler, at de har et tilhørsforhold til deres skole. »Det er et paradoksalt resultat i fællesskabet eget land,« bemærker Yuri Belfali.

Ingen taber til PISA I OECD gør man meget for at skabe synlighed omkring skolegang, blandt andet når man PISA-tester skolebørn. Yuri Belfali mener, at PISA er blevet mødt af uretmæssig meget kritik. »Skole var engang et nationalt anliggende. Det er det ikke længere. Engang kunne man i hvert land sige til hinanden: Vi har det bedste skolesystem, der

er ingen, der overgår os. Nu har man et spejl, hvor man kan se, hvordan andre lande klarer sig.« Hun understreger, at PISA ikke er et redskab til at sammenligne enkelte skoler, men et instrument til at se på, hvordan et skolesystem fungerer. Hun er ked af, at det er de sensationelle aspekter af PISA, der er blevet fremhævet i medier verden over. »PISA handler ikke om at rangliste på karakterer. Det handler om meget mere end det. For eksempel kan man bruge PISA til at se på, hvorfor internationale studerende føler sig mindre velkomne i Danmark end i de lande, I normalt sammenligner jer med. Hvis man bruger PISA rigtig, er der ingen tabere. Tværtimod.« •

Efterskolen · 15. december 2016

33

International konference

Voxpop

Derfor mødes skolefolk på tværs af grænser

!

Patrick Amalemba Headmarster, Cheptigit Primary School, Kenya Jeg har været her tidligere. Vores skole har et samarbejde med en række danske skoler. Jeg er kommet for at netværke med danske skolefolk og få en fornemmelse af, hvordan vi kan udvikle vores samarbejde. Uddannelse er i stigende grad et globalt spørgsmål, og derfor er det vigtigt med globale samarbejdspartnere. Jeg er særligt blevet inspireret

af Thomas Ziehes foredrag. Han havde mange gode ideer til, hvordan fællesskab kan udvikles som pædagogisk redskab både fysisk og psykisk. Det er vigtigt at undersøge, hvordan vi kan udvikle uddannelse til fremtiden.

Meral Erer og Oya Gürkan, lærere, Cemile Yesil Anadolu Lisesi, Tyrkiet Vi har fået konferencen anbefalet gennem en god ven. Vi kommer fra Tyrkiet og er her for at undersøge, hvilket syn man har på skole og uddannelse i andre lande. Vi vil gerne se, hvilke pædagogiske værktøjer andre lande bruger og få mere information om andre landes praksis på området. Vi vil gerne have hele billedet så at sige.

Vi har mange udfordringer i vores skolesystem, blandt andet fordi vi har mange skoler, der bygger på mange forskellige ideologier.

Manglen på visioner for fremtiden, for pædagogisk kompetence og fællesskab er i vores øjne et af det tyrkiske skolesystems helt store udfordringer.

Gayana Minassian, National Parents Network, Bulgarien Jeg har tidligere været på studietur I Danmark for at besøge de frie skoler. Det var her, jeg for første gang stiftede bekendtskab med Grundtvig. Hans ånd er stadig i live her, det er der ingen tvivl om. Jeg er meget fascineret af det, Grundtvig lykkedes med; at én person kan ændre et helt land. Danmarks kultur er inspirerende; man har plads til at være sig selv, til at være individualistisk, uden at man bliver udstødt fra fællesskabet. Det er unikt, synes jeg.

Jeg er kommet i dag for at få mere inspiration. Vi er en gruppe af forældre og lærere i Bulgarien, der har

34

Efterskolen · 15. december 2016

startet en bevægelse for bedre skolegang til vores børn. I Bulgarien er der kun ét skolesystem, og det er statens. Man kan godt starte en privatskole, hvor forældres betaling kan sikre, at børnene får bedre mad og flere lærere per elev. Men indholdet i undervisningen viger ikke en millimeter fra statsskolens. Sådan er reglerne. Vi har proteseret imod lovgivningen, og nu har de ændret en enkelt artikel, så der nogle ting, der bliver nemmere for os. Det er et lille, men vigtigt skridt.

Krimi, spænding – og humor Maskerne roman af Vibeke Marx Bettes liv er i kaos med ny kæreste, en krævende veninde, en autistisk dreng og en bortført pige. Hvordan kommer hun fri af mistanken? kr 138,-

Find e-bogsudgaver i Spf-Apps & Books PRISER EXCL MOMS · VI SENDER GERNE TIL GENNEMSYN

Ballade i ghettoen Ny serie af Jakob Thyregod Scheuer Humoristisk krimiserie med 3 venner, en taske med doping og penge som to kriminelle bander gerne vil have fingre i.

Den sorte taske kr 138,-

Et uventet venskab

Høj Puls Ny serie af Jørn Jensen To søskende, en bunker med gamle skeletter og smuglere.

Det ser sort ud! Det gør det også, da de to rager uklar med en farlig bande.

Bunkeren og Ulvene kr 135,- pr bog

af Phillippe Pozzo di Borgo En let udgave af den kendte bog og film »De urørlige«. En medrivende, varm og munter historie fra det virkelige liv om en handicappet mand og hans hjælper. kr 82,-

Alrune – en del af Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk · www.spfappsandbooks.dk

Til

meld din 16. ja klasse in have nuar, hvisden gæst besøg af I vil eund ervis en er

Skal din klasse blive bedre til privatøkonomi?

Finansrådet og Danmarks Matematiklærerforening tilbyder Pengeuge, en gratis og ikke-kommerciel undervisningskampagne om privatøkonomi.

Pengeuge 2017 er den 13.-17. marts 2017.

Pengeuge tilbyder

• Gratis undervisningshæfter målrettet 7. og 8. klasse.

• Lærervejledning.

• Muligheden for at få besøg af en gæsteunderviser fra en bank.

• Dilemmaspillet “Nå dit mål”, hvor eleverne i hold skal løse matematiske opgaver kombineret med økonomiske dilemmaer. Vinderne får 10.000 kroner til klassekassen.

• Tema om unge og digital sikkerhed.

På www.pengeuge.dk kan du læse mere om Pengeuge og tilmelde din klasse.

Efterskolen · 15. december 2016

35

EfterskoleLIV

Rollespil

Magi og læring på troldmandsskole i Polen Årets studietur for eleverne på Østerskov Efterskole var noget ud over det sædvanlige, selv for elever på en rollespilsskole. De tilbragte tre dage på en skole for trolddomskunst og heksekraft Østerskov Efterskole Østerskov Efterskole er verdens første rollespilsskole, det vil sige en skole, hvor al læring foregår via læringsrollespil. Skolen er på sit 10. år nu.

College of Wizardry fik international opmærksomhed, da det blev afholdt for første gang for få år siden.

Det bliver tit nævnt, som det første rollespil som gik viralt.

Der er mulighed for at få større indblik i læringsrollespil, når Østerskov Efterskole afholder en international konference i læringsrollespil den 10. til 11. april i påsken.

Se mere på osterskov.dk

Tekst og foto: Simon James Pettitt, journalist

Mystiske lys er set ude i den forbudte skov. De farvede kugler af lys svæver lydløst mellem de mørke træstammer.

En gruppe studerende fra Czocha College of Witchcraft and Wizardry har sneget sig ud i skovens mørke for at undersøge, hvad der sker. Med hævede tryllestave nærmer de sig vagtsom de mystiske lys, alle stivner, da en sælsom forførende hvisken begynder at lyde fra de lysende objekter.

En af pigerne begynder at følge efter dem som i trance, mens de nærmer sig søens mørke vand. Heldigvis opfanger hendes kammerater faren, inden skovens farlige ånder når at opsluge hende helt. Forpustede og en oplevelse rigere får de hende reddet i sikkerhed bag borgens tykke mure. Det er bare første aften.

Selvom det lyder som et uddrag fra en historie inspireret af Harry Potter, er der tale om en unik studietur for 36

Efterskolen · 15. december 2016

Østerskov Efterskole. I fire dage er alle skolens elever og ansatte af sted til slottet Czocha i Polen, som i anledningen er omdannet til en magisk skole, inspireret af Harry Potter universet. Det hele er et stort rollespil, der hedder College of Wizardry.

Lærerig leg på slottet Forstander på skolen, Mads Lunau, kalder det for en narrativ studietur. Men at lege Harry Potter på et slot i Polen er ikke kun for sjov. Som alt andet rollespil på Østerskov Efterskole, så har det flere læringsformål, som Mads Lunau fortæller: »Eleverne lærer at give liv til et litterært univers, det er sådan set den bedste træning i litteraturanalyse, der findes.

Når man er med til at skabe fortællinger, udvikler man også en stærk forståelse for, hvordan historier og fortællinger er sat sammen.« Det er den tydeligste faglige effekt, som vil komme eleverne til gavn i fag som dansk og engelsk, men ifølge Mads Lunau er den vigtigste læring at finde på det mere menneskelige plan. »Et stort intenst rollespil som dette, der varer over flere dage, det opbygger virkelig deres interaktive kompetencer.

De kommer virkelig ud af deres tryghedszone, men på en tryg måde. Det er en mulighed for at prøve andre roller og væremåder af.«

rolle hele døgnet i tre dage, man føler virkelig, at man kommer ind under huden på personen,« fortæller Carla Andreasen.

Carla spillede, med sine egne ord, en “populær bitch,” som gemte sin egen usikkerhed ved at være ond mod andre. »Det var virkelig en intens oplevelse at prøve den rolle af, at prøve at sætte sig ind i sindet på sådan en person, så fjern fra den jeg er.« Hun tilføjer med et grin: »Heldigvis var det svært for mig at være ond mod andre, men jeg lærte meget om relationer og magtforhold i den tid, jeg spillede hende.«

At lære af rollen som populær bitch Det lærerige i at træde ind i en anden rolle er noget, eleverne også nævner. »Det var intenst at være i den samme

Minotaurus pels og fremtidens samfund »Hvilke egenskaber har en minotaurus’ pels? Og hvordan høster man den

bedst?« Læreren i bæstologi står roligt ved siden af det enorme bæst, som selv er holdt fanget af en satyrlignende skabning, der prikkede til sin fange med en skarp kniv. Mange hænder skyder i luften, og der kommer forskellige forslag, indtil læreren udpeger en pige til at prøve den metode, hun foreslår: at smigre minotaurusen til selv at give et stykke af dens pels. Der er ingen rigtige svar her, det er op til eleverne selv, at komme på interessante og kreative svar på lærerens spørgsmål.

Det er faktisk en vigtig del af læringen, som Mads Lunau fortæller: »Da eleverne stod foran porten til slottet, havde de ingen anelse om, hvad der ville ske de næste par dage. Det har ingen, fordi det ligger i rollespillets natur. Meget er overvejet naturligvis, men

når man skaber en fortælling sammen, opstår der fantastiske ting, som ingen havde forudset. Så når eleverne på den måde øver sig i at bevæge sig sikkert i så uforudsigelige omstændigheder, træner de en evne, som bliver utrolig værdifuld i fremtidens omskiftelige samfund.« •

Efterskolen · 15. december 2016

37

EfterskoleFORENINGEN

Årsmøde

Indkaldelse til generalforsamling Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag den 4. marts 2017.

Reception for Troels Borring 3. marts 10.30-13.00

I anledningen af at Efterskoleforeningens formand Troels Borring fylder 60 år, afholdes reception på Hotel Nyborg Strand fredag den 3. marts klokken 10.30-13.00.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk/reception hvor det også er muligt at notere, hvis man ønsker ordet for at overbringe en hilsen til fødselaren.

Deadline for tilmelding 24. februar.

38

Efterskolen · 15. december 2016

I paragraf 7 i foreningens vedtægter står:

Efterskoleforeningens årsmøde 2017

- at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen.

Program

- at forslag til ændring af vedtægter indsendes til foreningens sekretariat senest 10 uger før generalforsamlingen.

- at forslag til formandsvalg og bestyrelsesvalg fremsættes skriftligt til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen. Der skal fra kandidaterne foreligge skriftlig accept, og opstillingen skal indeholde mindst 5 og højst 25 underskrevne stillere.

Forslag fra medlemmer til ændring af vedtægterne, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest mandag den 2. januar 2017, betragtes som rettidigt fremsendt.

Fredag den 3. marts

3 kursustilbud Ankomst og kaffe fra 13.30

14.00 - 17.30 1) Med hjertet på arbejde – om professionalisme og værdier i efterskolen 14.00 - 17.30 2) Fælles om læring – om værdien af formativ vurdering i undervisningen 14.00 - 17.30 3) Dannelse til salg – kommunikation til fremtidens brugere 18.00 – 19.00 Regionsmøder 19.15

Middag

Lørdag den 4. marts 08.30

Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer

09.30

Velkomst ved foreningens formand

09.45

Generalforsamling i Efterskoleforeningen 1. Valg af dirigenter og stemmetællere 2. Beretning fra bestyrelse og enheder

Af vedtægternes paragraf 8 og 9 fremgår det, at formand og bestyrelsesmedlemmer vælges for en 3-årig periode.

10.45

Årstale

11.15 - 12.30

Generalforsamlingen genoptages

I 2017 er der ikke formandsvalg.

Bestyrelsesmedlemmerne Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, Torben Vind, Stine Marie Aaby og Mette Thesbjerg er på valg.

Alle modtager genvalg.

12.45

Frokost

Forslag til kandidater til bestyrelsesvalget - samt øvrige medlemsforslag, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest mandag den 6. februar 2017, betragtes som rettidigt fremsendt.

I overensstemmelse med vedtægternes paragraf 7 udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen et hæfte med indkomne forslag samt navne på kandidater til bestyrelsesvalget. Hæftet udsendes med bladet ”Efterskolen” nr. 7.

Kandidater bedes sammen med accept af opstillingen indsende foto, data og en programerklæring til Efterskoleforeningen. Læs retningslinjerne for kandidatpræsentationer på www.efterskoleforeningen.dk/aarsmoede.

Deltagelse i generalforsamlingen Adgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen, samt foreningens gæster.

Formanden for en skoles bestyrelse kan ved fuldmagt overdrage skolens stemmeret til et andet medlem af samme skoles bestyrelse, der deltager i generalforsamlingen. Ingen kan dog afgive mere end én stemme.

Overdragelsen skal meddeles skriftligt til foreningens sekretariat senest torsdag den 2. marts 2017. Øvrige medlemmers stemmeret kan ikke overdrages. •

13.45 – 14.25 Workshops – Klæd på til mønsterbrud 14.45 - 17.30

Generalforsamlingen genoptages 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4. Behandling af forslag 5. Behandling af forslag til budget og kontingent 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 7. Eventuelt

17.30 – 19.00 Loungemusik foran Auditoriet 20.00

Middag i store sal med efterfølgende dans til Jungle Boogie Band

Søndag den 5. marts 09.00 Foredrag ved Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi

”Sådan bliver du mere kreativ” 10.15

Kaffepause

10.45 Sangforedrag med Jens Rosendahl & Rasmus Skov Borring 12.00

Årsmødet afrundes af formanden Derefter frokost og afrejse

Efterskolen · 15. december 2016

39

KøkkenLIV

Mennesker i Efterskolen

Smagen af efterskole Efter 31 år som køkkenleder på Halvorsminde Efterskole tog Lis Nielsen på livsstilshøjskole og vendte hjem tyve kilo lettere. Men også med bagagen fyldt af nyt mod til et helt nyt job på efterskolen

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Men uanset hvornår eleverne har gået på efterskolen, så huskede de typisk nogle retter, som de især er glade for. Jeg samlede dem ind til en kogebog med opskrifter fra efterskolens historie.

Allerede som 23-årig søgte Lis Nielsen jobbet som køkkenleder på Halvorsminde Efterskole i Hjørring. Hun var også til samtale, men skolens leder Ellen Nielsen syntes nu alligevel, hun var vel ung. Da jobbet atter blev ledigt to år efter, var vejen banet for et liv blandt elever, gryder og altid sultne maver.

Lis Nielsen har således været med i en periode, hvor måltiderne har ændret sig fra, at det altid var noget med kartofler, kød og sovs. Måske suppleret med grød og suppe. Til i dag, hvor det grønne fylder langt mere. Men tilgangen til maden i køkkenet på den nordjyske efterskole har alle årene været, at så meget som muligt skule laves fra bunden. I mange år blev køkkenet blandt andet forsynet med rødbeder, bær og æbler fra haven.

Derfor blev der syltet og frosset ned. Før i tiden var en dag om året også afsat til, at der blev leveret 50 nyslagtede kyllinger iført fjerdragt og indmad. Eleverne mødte op sammen med køkkenlederen for at plukke kyllinger. Og så kunne alle se frem til kylling om søndagen. For dengang var det søndagsmad. »Mad fylder meget på en efterskole.

Måltidet er et fast holdepunkt, og livretterne er noget af det, eleverne husker længe efter, de er stoppet på efterskolen,« fortæller Lis Nielsen. Og hun ved, hvad hun taler om, for hun har gjort sin research.

Kogebog er skolehistorie I forbindelse med skolens 110 års jubilæum for tre år siden var hun i dialog med 50 tidligere elever for at samle deres liv-

40

Efterskolen · 15. december 2016

retter ind fra deres tid på efterskolen.

Måltiderne og retter har skiftet gennem tiderne. »Men uanset hvornår eleverne havde gået på efterskolen, så huskede de typisk nogle retter, som de især var glade for.

Jeg samlede dem ind til en kogebog med opskrifter fra Halvorsmindes historie,« fortæller Lis Nielsen. Bogen ”Halvors Spisekammer – tradition og fornyelse” er således køkken- og kulturhistorie.

Selvom Lis Nielsen ikke var slave af opskrifter i sin tid i køkkenet, så var det nødvendigt at fremstille opskrifter, så de kunne fungere i en kogebog, hvor der ikke skulle koges mad til et hundrede maver, men til familier på fire personer. »Det var en sjov og stor udfordring på den måde at arbejde med mange af de både nye og gamle retter som tidligere elever pegede på. Nogle retter var gået helt i glemmebogen,« fortæller Lis Nielsen.

Hendes opskrifter er tro mod den tid, hvor de var populære på efterskolen.

Men side om side med hendes opskrifter er nyfortolkninger leveret af køkkenchefen på Skallerup Seaside Resort.

Således kan man for eksempel finde Lis Nielsens klassiske opskrift på forloren hare med vildtsovs på den ene side og en nyfortolkning af Thomas Riis under overskriften ”Omvendt hare” på den næste.

En gang lak Det er en flot kogebog med professionelle fotos og flot layout. Det bød så også på en mærkelig oplevelse, for da billederne skulle tages til bogen, gjorde Lis Niel-

Efter 31 år i køkkenet kan det være udfordrende med nye arbejdsopgaver, hvor produktet er knapt så håndgribeligt som de mange daglige måltider. Men Lis Nielsen har taget udfordringen om at være trivselsperson på efterskolen.

sen sig umage i køkkenet, og anrettede smukt som når maden skulle spises. Det er hendes gebet. »Men hvad jeg ikke havde tænkt over var, at ingen skal spise den mad, der tages billeder af. Det første fotograferne gør er at give made en god gang hårlak, så den tager sig bedre ud på billederne,« fortæller Lis Nielsen, som i dag er forhenværende køkkenleder. Faktisk var kogebogen noget af det sidste hun havde med maden at gøre på Halvorsminde Efterskole.

Ny livsstil For et par år siden fik hun nemlig en aftale med skolens nye forstander om at komme på livsstilshøjskole. Hendes personlige mål var at tabe nogle af de kilo, som havde sat sig på sidebenene.

Hun var 20 kilo lettere efter det 23 uger lange højskoleophold. Men hun havde også fået nye vaner omkring motion. »Jeg svømmer stadig et par gange om ugen og forsøger at gå nogle ture. Højskolen var en øjenåbner, for jeg fik pludselig mulighed for at koncentrere mig om mig selv, min egen kost og motion og trivsel. Det havde jeg ikke prøvet før,« fortæller Lis Nielsen.

Da hun drog af sted på højskole var tanken, at hun skulle vende tilbage til køkkenet. Men nye tanker opstod, og i en samtale med skolens forstander fandt de frem til, at Lis Nielsen efter 31 år i køkkenet skulle have en ny rolle som trivselsperson for eleverne og med en række overordnede opgaver omkring rengøring mv.

»Jeg er en slags husalf. Tager mig af nogle af de udfordringer, der opstår. Det kan være elever, der har brug for en gåtur, hvor vi kan snakke ting igennem, det kan være en elev, der skal køres til læge. Det er spændende, men også udfordrende hele tiden at skabe sit eget job. Jeg har jo været vant til at levere et meget konkret produkt,« fortæller Lis Nielsen. »I min nye rolle er det ikke så klart, hvad jeg skal, når jeg møder ind, så det har da krævet tid at vænne sig til den nye rolle,« fortæller den 57-årige husalf.

En rolle, hvor der måske også er flere opgaver at tage sig af end tidligere. »I min tid i køkkenet har vi ofte klaret mange problemer under det praktiske arbejde. Man taler godt med en elev, når vi begge står og skræller kartofler. Men jeg må også sige, at elevgruppen i dag er anderledes. Der er langt flere elever med problemer af den ene eller anden art, og så lever vi i en tid, hvor de unge får mere

service. Det er de vant til hjemmefra, og det smitter også af på, hvordan efterskolen bakker eleverne op.« Før i tiden var det således helt almindeligt, at elever cyklede, hvis de skulle til læge, i dag får de ofte et lift.

Ikke alene Lis Nielsens arbejdsliv har båret præg af et tæt forhold til efterskolen. Det er en skoleform, der har stået klart i hendes erindring livet igennem.

Forældrene var på efterskole i henholdsvis 1949 og 1951, så det var også oplevelser fra efterskolen, der blev talt om i hendes barndom. Selv gik hun på Horne Efterskole og har netop været til 40 års jubilæum med elevholdet fra dengang. »Når vi mødes, er det som om, vi har været sammen altid. Samtalen går helt naturligt, og jeg tror, det hænger sammen med den tætte oplevelse, man har som elev på en efterskole,« fortæller Lis Nielsen, der jævnligt ses med værelseskammeraten fra dengang og 4-5 andre efterskolevenner. • Efterskolen · 15. december 2016

41

Kalender

Kurser og møder

Formandstræf for bestyrelsesformænd 2017 Efterskoleforeningen indbyder igen i år til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd.

Sted: Århus Efterskole Tid: 21. januar Arrangør : Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 9. januar, 2017

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”.

Tid: 24. januar - 26. januar Sted: Roskilde Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Inklusion med IT

Ollerupkursus 2017

Alle elever skal inkluderes i en positiv læringsproces, også dem med læse-stavevanskeligheder. På dette kursus lærer du blandt andet hvordan iPads og iPhones kan bruges som supplement i den daglige undervisning, hvordan du gør eleven prøveklar mht it-redskaber og bliver klog på relevante digitale undervisningplatforme.

For undervisere af elever med læse- og skrivevanskeligheder Tid: 21. marts kl. 10:00- 14:30 Sted: Vrigsted Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde og Efterskoleforeningen

Faglighed. Fordybelse. Ny viden. Inspiration. I Ollerupkursusugen udbydes en alsidig vifte af velbegrundede, faglige kurser med høj kvalitet i indholdet og i formidlingen. Ollerupkurset er et mødested for lærere, ledere, pædagoger fra forskellige skoleformer og institutioner.

Tid: 3. april - 7. april Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 2. februar, 2017

Sekretærkursus Kurset er under forberedelse - program klar medio december 2016 Tid: 21. marts - 22. marts Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. februar, 2017

Kursus for køkkenansatte Kurset sætter fokus på inklusion af alle slags elever i køkkenarbejdet, samarbejde, madspild og holdninger til mad.

Tid: 8. februar - 9. februar Sted. Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeninhgen Tilmeldingsfrist: 9. januar, 2017

Oplev Sydslesvig - Gratis kursus på Christianslyst Grænseforeningen inviterer i samarbejde med Efterskoleforeningen og Lejrskole- og Kursuscentret Christianslyst, efterskolelærere og - forstandere på et 24 timers besøg i grænselandet.

Tid: 9. marts - 10. marts Sted: Christianslyst Arrangør: Grænseforeningen Tilmeldingsfrist: 2. februar, 2017

42

Efterskolen · 15. december 2016

Det personlige lederskab Det personlige lederskab – stol på din dømmekraft som leder og sig tingene som de er! Kurset består af 2 moduler d. 22.-23. marts og d. 26.-27. april.

Tid: 22. marts - 23. marts Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 22. januar, 2017

Kursus for pedeller Efterskoleforeningens årlige pedelkursus er en meget fin kursusmulighed for pedellen eller pedelmedhjælperen. Her kan man få relevant faglig viden og inspiration, og kurset giver muligheder for at netværke med andre inden for samme arbejdsområde.

Tid: 6. april - 28. april Sted: Tune Kursuscenter Arrangør: Efterskoleforeningen

Klar, parat - ledelse!

Medarbejdere, der overvejer at gå ledelsesvejen eller er nye i ledelsesfunktioner.

Kurset består af et kursusinternat d. 17.-18. maj samt 2 coaching-sesioner d.30. maj og d. 20. juni (af 2 timers varighed) Tid: 17. maj - 18. maj Sted: Fuglsang Centeret Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 10. februar, 2017

Studietur til Sydkorea Studieturen giver deltagerne en forståelse for den meget store interesse for danske efterskoler/frie skoler som sydkoreanerne har vist de senere år.

Tid: 3. april - 9. april Sted: Sydkorea Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 16. december, 2016

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

KORINTH EFTERSKOLE – SPEJDERSKOLEN

Korinth Efterskole – Spejderskolen søger forstander Korinth Efterskole – Spejderskolen søger ny forstander. En forstander, der engageret og inddragende, kan skabe et efterskolemiljø, der udvikler unge til at tage kompetent ansvar både i fælleskaber og i eget liv.

Udeskolen er en ny spændende del af vores efterskoleår, dermed er skolens værdigrundlag om learning by doing, friluftsliv, unge leder unge og dannelse og demokrati for alvor kommet i spil.

Vi forventer, at du • vil være en aktiv del efterskolelivet og være en betydningsfuld voksen for eleverne • er anerkendende, nærværende og dialogorienteret i din ledelsesstil • har ledelses- og skoleerfaring, gerne fra lignende stilling • er samarbejdsorienteret og kan forfølge visioner og nå mål sammen med skolens medarbejdere, elever, forældre og bestyrelse Vi tilbyder dig • en unik mulighed for at præge en enestående skole i en positiv udvikling • fagligt kompetente og engagerede ansatte

KORINTH EFTERSKOLE – Spejderskolen

• elever med lyst til de oplevelser og udfordringer, som efterskolelivet tilbyder • dialog og tæt sparring med viceforstander og bestyrelsen • en traditionsrig skole på Sydfyn med en historie, der går tilbage til 1922 Læs mere om skolen og stillingen på www.spejderskolen.dk Kontakt bestyrelsesformand Jørgen Svenstrup, 2128 1815 og/eller konsulent Morten Weber, 2992 8165 for mere information og aftal evt. et besøg på skolen.

Ansættelse sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningsintervallet for små skoler er pt. kr. 36.107,83 - kr. 42.328,24. Mulighed for at bo på skolen. Ansættelse forventes at være pr. 1. april 2017 eller før.

Send din ansøgning med CV og kopi af relevante bilag til bestyrelsesformand Jørgen Svenstrup på formand@spejderskolen.dk – senest mandag den 9. januar 2017 kl. 12:00

· KAJ LYKKESVEJ 9 · 5600 FAABORG · TLF. 6265 1067

Brænder du for meningsfyldt samvær med 160 efterskoleelever og 36 medarbejdere, så er du måske vores nye

viceforstander på Gørlev idrætsefterskole Gørlev Idrætsefterskole søger pr. 1. marts 2017 (eller snarest derefter) en viceforstander. Sammen med skolens forstander skal du være med til at sætte kursen og holde retningen på en veldrevet idrætsefterskole.

skolens ledelse Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen i tæt samarbejde med viceforstanderen, som i givne situationer også skal være forstanderens stedfortræder. Som viceforstander på Gørlev Idrætsefterskole vil omkring 25 % af dine opgaver være undervisning eller tilsyn.

Jobprofil Som en del af skolens ledelsesteam har du medansvar for skolens drift og udvikling. Der vil på alle ledelsesområder være en tæt daglig sparring.

Vi forventer: At du vil medvirke til at skabe trivsel for medarbejdere og elever og en god samarbejdskultur på skolen.

At du vil medvirke til, at skolens værdier og holdninger kommer til udtryk i den

daglige praksis. At du vil løse konkrete administrative og ledelsesmæssige opgaver, eksempelvis: Styring af lærernes arbejdstid, ansvar for skema, kalender og tilsynsplan, ansvar for skolens intranet, ansvar for prøveafvikling og ansvar for udvikling og gennemførelse af skolens strategi for markedsføring.

Personprofil Om du har ledelseserfaring i forvejen eller ej er ikke afgørende, men vi lægger vægt på, at du: - har en relevant pædagogisk uddannelsesbaggrund - har erfaring fra efterskoleverdenen - har interesse for arbejde med IT - har skematisk overblik, er god til at koordinere og kan arbejde struktureret - kan motivere og begejstre - er imødekommende og har menneskelig indsigt og kan skabe gode relationer - vil præge skolen med et positivt og optimistisk livssyn - kender værdien af det forpligtende fællesskab

- kan overholde en tidsplan - vil smøge ærmerne op og tage fat, til opgaven er løst - er beredt på en indholdsrig hverdag, hvor du ikke altid kender dagens program eller ved, hvornår arbejdsdagen slutter - har en naturlig autoritet, der er funderet i engagement og en tydelig personlighed Og så har du garanteret andre spændende kompetencer, som Gørlev Idrætsefterskole kan nyde godt af.

ansøgning Send din ansøgning med CV og relevante bilag til forstander Niels Skak Jensen på forstander@idraetsefterskolen.dk senest 1. januar 2017.

løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 406.298 – kr. 471.495 (april 2016).

Se hele stillingsopslaget på skolens hjemmeside: www.idraetsefterskolen.dk

Efterskolen · 15. december 2016

43

Annoncer

søger en

håndboldlærer

i pr. 1. februar 2017 eller snarest derefter

forstander ollerup efterskole sang og musik Vores nye forstander skal kunne tage roret og fortsætte kursen, og vi vil glæde os til at skabe fremtidens Ollerup Efterskole sammen med en forstander, som: • Er et menneske, der naturligt placerer sig i midten af skolens hverdag.

• Er et musikalsk og nysgerrigt menneske med et hjerte, der banker for den frie skoletradition.

• Har relationer til både elever, forældre og medarbejdere, der er præget af tillid, god kommunikation og en naturlig sans for det gode samarbejde.

• Med humor, intellekt og solid viden er i stand til at inspirere omverdenen.

Vi tilbyder dig: • En dygtig og engageret personalegruppe.

• En skole med højt aktivitetsniveau med fokus på elevernes trivsel og udvikling.

• En arbejdsplads med højt til loftet og hvor musik, tillid, godt humør og engagement er nøgleord.

• Indflydelse på skolens vision og udvikling.

• Mulighed for at overtage 220 m2 fritliggende forstanderbolig Læs mere om os og stillingen på www.ollemus.dk.

Henvendelse kan ske til skolens formand, Anne Kirstine Primdahl, 6226 1917 eller konstitueret forstander Poul Stenum, 2942 6334, som gerne aftaler besøg på skolen.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval (456.110 - 528.589 kr.)

Idrætsefterskolen Klintsøgaard er en skole for 108 elever på 10. klassetrin. Vi lægger vægt på, at eleverne udvikler deres samarbejdsevne, viser åbenhed og tolerance og medvirker aktivt til opbygning af fællesskabet.

Vi er: En dynamisk og livsberigende arbejdsplads med 22 engagerede, fagligt kompetente og hjælpesomme medarbejdere, heraf 13 fuldtidsansatte lærere.

Vi tilbyder : • Gode muligheder for medindflydelse • Fleksible arbejdsforhold med høj grad af frihed under ansvar.

• Velfungerende skønne unge mennesker.

• En Idrætsefterskole med både historiske bygninger og moderne faciliteter, som ligger i naturskønne omgivelser 200 meter fra Kattegat mellem Nykøbing Sjælland og Sjællands Odde.

Vi henviser i øvrigt til skolens hjemmeside: www.klintsoegaard.dk Skolens håndbold ”dna”: Vi har fokus på spillernes individuelle udvikling og arbejder med målsætninger for den enkelte spillers fysiske, tekniske, taktiske og mentale udvikling. Vores spilkoncept bygger på offensivt initiativtagende forsvar. Vi prioriteter vurderingsspil og enkle angrebsstartere, samt tempofyldt spil op ad banen.

Vi søger en lærer: • Der kan undervise i håndbold og matematik eller fysik (andre fag eller it – support er også en mulighed).

• Der har humor, et positivt livssyn og er fleksibel.

• Der har evne for – og vilje til samarbejde.

• Der har lyst til at arbejde med unge og engagere sig i forskellige ansvarsområder, kontaktlærerfunktion, weekendarbejde, aftentilsyn etc.

Du er: • Teamplayer • Interesseret i udvikling, læringsprocesser og unges motivation.

• Optaget af dannelse og uddannelse af fremtidens medborgere.

• Fagligt dedikeret, demokratisk indstillet og har et humanistisk livssyn.

Løn – og ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomster mellem LC og Finansministeriet.

Ansøgningsfrist er: Mandag den 19.12.2016.

Samtaler afholdes torsdag d. 22.12. 2016.

Ansøgningen sendes til Idrætsefterskolen Klintsøgaard, Klintvej 71, 4500 Nykøbing Sjælland eller pr. mail: kontor@klintsoegaard.dk vedlagt dokumentation for uddannelse og cv.

Besøg på skolen

Aftales med forstander Ib Kristensen, mobil: 23103378, mail: ib@klintsoegaard.dk

Udgivelsesplan for Efterskolen Nr. 6 7 8

Udkommer 18. januar 2017 20. februar 2017 15. marts 2017

Annoncedeadline 9. januar 2017 6. februar 2017 6. marts 2017

Ansøgningen stiles til bestyrelsesformand Anne Kirstine Primdahl og sendes til mail: ps@ollemus.dk Ansøgningsfrist 10. januar - der vil være to ansættelsessamtaler. Første samtale finder sted den 24. januar og anden samtale den 31. januar.

Tiltrædelse 1. april 2017.

Annoncebestilling: Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586 Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315, mobil 21725939,

44

Efterskolen · 15. december 2016

Desuden skal du være en del af vores fitness-studieretning, som består af et team på tre lærere. Har du erfaring med det brede fitnessbegreb, som tager udgangspunkt i aktiviteter ude og inde, samt inddragelse af vores elever i forståelsen af deres egen sundhed, er det en fordel.

Andre væsentlige aktiviteter, du måske har erfaring med, kunne være holdundervisning af forskellige karakter, funktionel træning, body pump eller dans, hvor du udnytter din musikforståelse til at begejstre eleverne.

Undervisningen rummer både teori og praksis.

SØGES

Vores elever har idræt hver dag, og du skal kunne tilbyde forskellige idrætsgrene hen over året - også i andre idrætssammenhænge end fitnessretningen. Kan du tilbyde idræt, der taler til piger og drenge, samt åbner deres øjne for nye idrætsgrene, vil vi gerne høre fra dig.

Lærer til engelsk, idræt og fitnessretning Vi mangler en kompetent og erfaren lærer til et barselsvikariat fra d. 20. feb. 2017 til ca. 1. feb. 2018.

Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i formativ evaluering, hvor eleverne er meget involveret i deres egen læring. Eleverne får ikke karakterer for de skriftlige opgaver, men arbejder i stedet med feedbackprocesser, hvor refleksioner over egen læring er i højsædet. Derfor søger vi en lærer, der kan designe læreprocesser, hvor eleverne inddrages, er aktive, og ses som ressourcer for hinanden.

Du skal kunne undervise og føre eleverne til prøve i engelsk FP10 ud fra den årsplan, der eksisterer. Vores elever vælger os også pga. skolens sprogprofil, og vi forventer, at du kan motivere dem til at lære endnu mere engelsk.

Klintebjerg Efterskole søger en dygtig og engageret lærer, der kan varetage undervisningen af elever med særlige læringsforudsætninger. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Skolen henvender sig til unge i alderen 14 til 18 år, som alle har modtaget specialundervisning i folkeskolen. Forventningerne til en kommende lærer vil være, at man skal kunne tilrettelægge sin faglige undervisning med udgangspunkt i de aktiviteter Jord til bord linjen tilbyder.

Vi kan tilbyde: • 85 imødekommende og forventningsfulde elever • et menneskesyn der bygger på ligeværd og anerkendelse • en engageret personalegruppe • et udviklende miljø • teamsamarbejde • en pragtfuld beliggenhed ved Odense Fjord

Du skal som kontaktlærer til ca. 10 elever kunne være den faste støtte til eleverne. Vi søger en lærer, der på en anerkendende måde kan møde eleverne, som de er, og som også er rustet til at tage den svære snak, når det er nødvendigt.

Stillingen rummer ud over de nævnte opgaver, aften-og weekendtilsyn, og så skal du indgå i de forskellige efterskoleopgaver, der finder sted i løbet af året. Frem til sommerferien er stillingen på ca. 75%. I det kommende skoleår vil den være på ca. 90%. Er du interesseret i at blive en del af Haarby Efterskole, så send din ansøgning til os på mail senest d.

2/1-17. Samtaler afvikles i uge 2.

Haarby Efterskole tiltrækker elever, der gerne vil udfordres i deres sidste skoleår inden ungdomsuddannelserne. Hos os møder du motiverede unge, og du får mulighed for at blive en del af en meget engageret personalegruppe.

For mere information om stillingen, kontakt viceforstander Henrik Thrane på telefon 21 22 66 40 eller e-mail ht@haarbyefterskole.dk.

Ansøgning via e-mail: ht@haarbyefterskole.dk.

Emnefelt: ”Ansøgning lærer 2017-18”.

Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vi søger en kollega der: - kan undervise på linjens dyrehold, hvor der indgår pasning, pleje og slagtning af hobbydyr - kan indgå i teamsamarbejde med linjens øvrige lærere omkring undervisning og elevernes generelle trivsel - kan indgå i arbejdet med at strukturere, planlægge og udvikle undervisningen og elevernes hverdag - kan integrere dansk og matematik i den praktiske undervisning - brænder for at give vores elever mulighed for at dygtiggøre sig - kan undervise i almene skolefag såsom idræt, naturfag, matematik og / eller dansk - kan differentiere såvel praktisk som teoretisk undervisning i forhold til den enkelte elev, gerne gennem kompencerende hjælpemidler som IT - har interesse for linjens øvrige hovedområder - kan stå inde for skolens værdigrundlag

Beskrivelser af skolens linjer findes på: www.klintebjerg-efterskole.dk Der vil til stillingen være forventning til, at du deltager i efterskolens kultur, og der skal påregnes kontaktlærerfunktion samt tilsyn som aften- og weekendvagt.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist senest den 1. januar 2017. Ansøgningen sendes pr. mail til: kontor@klintebjerg-efterskole.dk Der afholdes ansættelsessamtaler den 9. januar 2017.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Birgit Neergaard eller viceforstander Charlotte Jespersen på tlf. 64821887.

Efterskolen · 15. december 2016

45

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 januar 2010

pr. person

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

03/11/14 13.57

Skolerejser med bus

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 46

Efterskolen · 15. december 2016

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Disruption Hvem kunne forestille sig, at Kodak skulle udkonkurreres af digitale kameraer. At Blockbusters videoudlejning måtte dreje nøglen på grund af konkurrencen fra Netflix. At Uber skulle true taxaerne eller at søgemaskiner truer rejsebureauerne? I bakspejlet er det indlysende, at brancher bryder sammen, når teknologi og innovative forretningskoncepter tager et tigerspring.

Stadig flere brancher trues af disruption.

Begrebet, der dækker over, at virksomheder gennem innovation af nye produkter og services undergraver eller nedbryder eksisterende brancher. Udfordringen er at forudse, at det vil ske, og hvor det vil ramme næste gang.

Det er interessant, at den nye regering bekymrer sig så meget om udfordringen, at der er nedsat et råd for disruption, og at der oprettes et egentligt innovationsministerium. Det bliver spændende at se, om det udmønter sig i en ny fremtidssikret politik, eller om et innovationsministerium først og fremmest bliver et alibi for massive nedskæringer i den offentlige sektor.

Når man kigger på de seneste ugers skoledebat, er der intet, som tyder på forandring. Endnu engang har vi været vidner til en bevidstløs reaktion på Pisa-tallene. At der flyttes et par decimaler i regnearkene får embedsfolk, kommunalpolitikere og analytikere til endnu engang at have fokus på folkeskolen. Denne gang går det så lidt bedre, forstås.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

At testene i sig selv ikke siger ret meget om skolens kvalitet, er en ting. Men regnearkene taler, og så fremlægges det som værende vigtigt.

Det mest bekymrende er dog, at testen er den mest defensive måde at måle skolens værdi på. Fordi skolen ikke bare bør sikre faglighed i udvalgte fag, men skal ruste mennesker til at kunne klare fremtiden.

Professor Rune Willerslev siger således, at ”fremtidens arbejdsmarked har brug for folk, som kan bryde ud af boksen og tør sætte ting sammen på nye måder”. Man kunne så spørge, om det er, hvad Pisa tester. Svaret er naturligvis nej.

Ingen kunne forudsige i et regneark, at Kodak kom i krise. Og slet ingen kunne i et regneark skabe den innovation, som nye brancher lever af. Der skal kreativitet til. Der skal mennesker til, som tænker skævt, kritisk og ud af boksen.

Det er her et innovationsministerium skal sætte ind. Med et helt nyt fokus på, hvordan mennesker udvikler sig. Hvordan vi slipper kreativitet, fandenivoldskhed og skæve løsninger løs. For det skal vi leve af i fremtiden. Vi kan ikke leve af, at der flyttes et par decimaler i et regneark.

Med ønsket om en glædelig jul til alle.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

HARRACHOV I KRKONOSE BJERGENE

SKOLEREJSER I TJEKKIET

Holtum Rejser er specialister i at lave Adventure rejser til Harrachov & Krkonose Bjergene. Den smukke by danner rammerne for en lang række af spændende udfordringer der blot venter på Jeres besøg.

Vores rejser styrker et godt sammenhold i klassen. De grænseoverskridende udfordringer udfordrer alle deltagers mod. I vil bevæge Jer igennem unik natur og komme tæt på Tjekkiets historie.

RING TIL OS

Få råd og vejledning af erfarende konsulenter. De kender området og alle muligheder. Vi kan også implementerer Jeres linjefag på turen.

Fx ved turnering mod lokal sportsforening.

Tlf.: 75 72 22 00

Vedelsgade 85A • 7100 Vejle Efterskolen · 15. december 2016 www.holtum-rejser.dk • info@holtum-rejser.dk Rejsegarantifond: 2661

Vi glæder os til at høre fra Jer!