Efterskolen 6-2017

18. januar 2017

Nr. 6

eSport kan løfte læringen Kravet er undervisere med indsigt i såvel eSport som didaktisk design, siger Rikke Toft Nørgaard, ekspert i uddannelsesdesign.

14

Prisen skal ned Familier med lille indkomst skal have billigere ophold.

10

Socialt charter Bestyrelser drøfter socialt ansvar.

24

Tilskud til debat Efterskoleforeningen vil diskutere nyt tilskudssystem.

28

Indhold

Efterskolen 18. januar 2017 Nr. 6 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 49. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Større elevstøtte

Økonomisk hjælp til lavindkomstfamilier.

12

eSport hitter i Højer 14

eSport løfter læringen Men det kræver veluddannede lærere, mener ekspert.

18

Menneske eller borger 20

Frikvarter

22

Vandel bygger bro Samarbejde for at få unge fra fattige familier på efterskole.

24

Charter slår igennem

Skolerne er i gang omkring det sociale charter.

26

Smykke til elever

Ny fællesskabsmarkør til afgående elever.

28

Skoler skal drøfte tilskudssystemet 34

Livskvalitet i centrum

Trods smertehelvede folder Johnny Sort Jensen sine potentialer ud.

Nyheder

Replik

For at stå godt rustet til fremtidens omskiftelige arbejdsmarkeder er det måske ikke nok at stile mod snævre jobspecifikke kompetencer, som i visse tilfælde kan åbne op for en hurtig entré på arbejdsmarkedet.

Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier i Morgenavisen Jyllands-Posten

Efterskoleelever skal lære at blogge Hobro Efterskole opretter ifølge Mariager Avis i det kommende skoleår et nyt IT-værksted, hvor specielt piger skal undervises i, hvordan man arbejder med internetblogs. ”Blog My Life” kommer værkstedet til at hedde, og undervisningen vil både være praktisk og teoretisk. Underviseren, Vibeke Ettrup, har selv erfaringer som blogger og ser frem til at undervise piger, der brænder for at fotografere, filme og iscenesætte sig selv.

Hun håber blandt andet, at en gruppe af eleverne får lyst til at lave en netavis, hvor nye og gamle elever kan følge med i, hvad der sker på skolen.

Uddannelse skaber vækst Økonomiprofessor Nina Smith til Information:

»Der skal satses på uddannelse og forskning, som man gjorde det fra midten af 00’erne med Globaliseringspakken. Den indsats er der skruet ned for igen, men det er vigtigt at anerkende, hvor vigtigt det er fortsat at satse på forskning og uddannelse, for hvis vi taber den dagsorden, som blev sat fra 2005, hvor der blev satset massivt på mere forskning og uddannelse, så tror jeg, vi er meget ringe stillet.« Nina Smith mener, at den viden, vi har om, at udvikling fra daginstitution over skole til videregående uddannelse er en af de vigtigste vækstskabende faktorer i vores samfund. »Hvis man sender flere penge til forskning og uddannelse, gør man det selvfølgelig også for at få løst de opgaver, som vi mangler folk til at få løst. Derfor må uddannelserne også gribe lidt i egen barm og lade være med altid at snakke om, at uddannelse bare skal være ’dannelse’, og at der skal være frit valg på alle hylder.«

Midtjysk slår et hul i muren Midtjysk Efterskole slår virtuelt hul i muren, så man kan kigge lige ind i skolens svømmehal. Efterskolen i Ejstrupholm har fået lavet et megabanner, som fylder hele facaden ud mod vejen. Banneret er lavet,

så det ser ud som om, man kigger lige ind i skolens svømmehal, og det kæmpestore billede blev afsløret op til Efterskolernes Aften.

»Vi vil gerne sende et signal om, at vores efterskole er en åben skole, som bryder mure mellem mennesker ned gennem dialog. Med hinanden og med omgivelserne,« siger forstander Bo Thorup.

Efterskolen · 18. januar 2017

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Innovationsarbejde på tværs af skoleformer i støbeskeen Et samarbejde mellem folkeskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser og virksomheder med fokus på innovation er ved at tage form på Midtfyn. Planen er at afholde en tre dages innovationscamp, hvor elever fra de forskellige skoleformer blandes i grupper på seks. Den første dag møder en række virksomheder op og fremlægger nogle udfordringer, som de gerne vil have de unge til at arbejde med. De unge besøger virksomheden, arbejder efter en innovationsmodel som man anvender på Ryslinge Efterskole, og på tredjedagen fremlægger de deres løsningsforslag, som virksomhederne så kan bruge, hvis de finder dem anvendelige.

Datoen for campen er ikke fastlagt, men det bliver i løbet af 2017, og måske laver man et lille pilotprojekt i maj. »Vi tænker det her som et brobygningsprojekt og håber på, at det på sigt kan udvikles, så det kan stå i stedet for den eksisterende brobygning. Her er et virkelighedsnært samarbejde, der styrker kendskabet til de forskellige uddannel-

ser. Eleverne skal have ”ansigt ” på en uddannelse, før de kan se sig selv vælge den,« siger Birgitte Rasmussen, der er projektlærer på Ryslinge Efterskole og sidder i styregruppen for projektet. Hun fortæller, at interessen for at deltage er overvældende. På nuværende tidspunkt har man tilsagn fra flere virksomheder, end man egentligt skal bruge og fra rigtig mange grundskoler og ungdomsuddannelser. »Vi havde forestillet os, at campen skulle være for omkring 250 unge, men vi har deltagere til det dobbelte, så nu må vi se, hvor det ender,« siger hun og fortæller, at virksomhederne er meget interesserede i projektet, dels fordi de måske kan få nye innovative input til løsningen af nogle af deres udfordringer, men også fordi de ser en fordel i at være synlige, møde andre virksomheder og sparre med dem. »Generelt ser jeg den store interesse for projektet som et udtryk for, at man på tværs af skoleformerne er meget optaget af, hvordan man kan fokusere på det innovative, som alle jo er forpligtet til at arbejde med,« siger Birgitte Rasmussen.

Efterskole bevarer dansk kulturarv Eleverne på den lille Vestfyns Efterskole på Tommerup Nørremark er med til at bevare dansk kulturarv. Sidst i januar rejser 4

Efterskolen · 18. januar 2017

1,7

millioner blev den tidligere Nord-Samsø Efterskole solgt for på en ny tvangsauktion i starten af det nye år. På den første tvangsauktion var der kun et meget lavt bud, derfor blev der afholdt en ny auktion, og her var interessen noget større.

Ifølge TV2 Østjylland er det selskabet CM Soft Ware – Danmark APS med base i Randers, der har købt den konkursramte efterskole.

Efterskoleelever skriver bog Efterskolen Smededal vil gerne ud af boblen og være en del af lokalsamfundet. I den forbindelse skal eleverne ifølge SN.dk skrive en ungdomsbog i samarbejde med børnebogsforfatteren Kasper Hoff. Elever på den lokale folkeskole har lovet at læse efterskoleelevernes historier og give konstruktive tilbagemeldinger. Bogen er planlagt til at være på 200 sider med illustrationer af efterskolens kunsthold. Den kommer ikke i direkte salg, men eleverne får et par eksemplarer hver.

efterskolens lærere og elever til Indien, og første stop er den lille efterskole SMK, som Vestfyns Efterskole var med til at starte for 25 år siden. Det er en lille kostskole for fattige piger – en skole der lige som Vestfyns Efterskole ligger ude på landet i landsbyen Kappalore, og det er en skole, hvor eleverne udover den boglige undervisning også skal klare mange praktiske gøremål i hverdagen.

Herefter går turen til Trankebar, hvor lærere og elever skal hjælpe med arbejdet med at bevare og vedligeholde den danske kulturarv på stedet. Elevernes opgaver i 2017 bliver kalkning af gravsteder på den gamle danske Nygade kirkegård. Udover det skal eleverne hjælpe med flytning af Trankebar Maritime Museum og Dronningens bibliotek. Kronen på værket bliver deltagelse i åbningen af ”Dansk-Indisk kulturcenter” i den danske Kommandørgård. Her skal efterskoleeleverne blandt andet dyste i sportsaktiviteter sammen med de lokale fra Trankerbars skoler.

INVITATION

FÅ DINE VANER ARLA VENDT PÅ HOVEDET annonce hel side

DET ER NU, DU SKAL TILMELDE DIG FORÅRETS WORKSHOPS. ’FØRST-TIL-MØLLE’!

EST E Rfår R E N I D u

d F E U D pAiration til, hvordadnet koster R E M FÅ iden og ins n at iserne ken ude Du får v ologi i dit køk fordrer underv adm øk ud 30-60% Arla® ØKOlab l.a. til at bruge b å P ig kus på ekstra. lingen d der. Der er fo r i id m r o å tf e fra Frug ester på nye m med nye rutin d r e e e r og råva i dagens arbejd af erfaringer m n d e il g madsp vekslin t og i ud e n e k k ø k lleger. dine ko

NYE VE

JE TI Alle din e sanse L M E R E S r komm M AG når vi ve er på ar nd bejde i handler er dine vaner køkke på hove om det. Det net, smagssæ SMAG – om le g t fløde og ninger af bl.a. m med forskellig e grønt i d ejeri. Vi et sund har foku Vi eksp erimen h s på edsbev tere ids og hytte ost bliv r med skyr til a te køkken. er til bå lle målti gende m de s de a fedtind yonnaise og re preads og vels r, hold. mamoulad e med la vt

SMAGS lab Ingredienser til et herligt måltid:

Vidste du, at hytteost kan blive til:

Spread

Pålægssalat

Remoulade

Popcorn

HVEM KAN DELTAGE?

Gratis workshops i Aarhus og København for køkkener med mere end 100 bespisninger om dagen: Kantiner • Efterskoler og højskoler • Hoteller og konferencecentre Max. 2 personer fra samme køkken

TILMELDING

Læs mere, se workshop-datoerne og tilmeld dig på: arlafoodservice.dk/workshop

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Optagelsesprøve til kommende Sportslinje

Bredde og elite træner sammen På Hestlund Efterskole samles de store talenter, de ambitiøse med elitedrømme, de glade amatører, pigerne og drengene for at træne fodbold sammen. PÅ Hestlund ser man en styrke i forskelligheden og går efter målrettet at få det maksimale ud af elevernes potentiale til glæde for både den enkelte og fællesskabet. »Det gælder ikke mindst i fællestræningerne, hvor alle lærer af alle,« siger træner på fodboldlinjen, Thomas Sommer.

Hans kollega Frank Kristensen med en fortid som professionel fodboldspiller tilføjer: »Vores måske kommende elitespillere får et skud uspoleret fodboldglæde ved at træne med hobbyspillerne, og hobbyspillerne lærer af de dygtigste, hvordan man kan arbejde intensivt hen imod et personligt mål.« Et af fodboldlinjens åbenbare talenter er 16-årige Rebekka Klein Olsen, som kommer fra Grindsted. Takket være et dobbelt statsborgerskab har hun mulighed for at tørne ud for det færøske U17-fodboldlandshold. »Jeg synes, at det giver god mening

med en træning, der er så fleksibel, som den er her på Hestlund. Jeg får den ene dag hård og professionelt tilrettelagt træning, og den næste dag laver vi blandede hold og spiller den vildeste kamp – og griner af de hårde tacklinger bagefter. Det er altid sjovt og afvekslende, og det er vigtigt for mig,« siger hun.

Johan Andersen, 15 år, fra Bramming elsker også fodbold, men har ingen planer om at gå elitevejen »Det er fedt, at vi træner så meget sammen, som vi gør.

Det gør faktisk kampene mere intense, fordi der er ære på spil. De lidt bedre VIL bare vinde, mens sådan nogle som mig tænker; ”nu skal vi bare vise dem”. Vi har det fantastisk sammen – også med resten af skolen,« siger han, og træner Frank Kristensen fortæller, at han er glad for, at han i løbet af sin opvækst havde mulighed for at lave andet end at spille fodbold på højt niveau. »Jeg spillede håndbold og hang ud med folk, der ikke spillede fodbold. Det er vigtigt, at det hele ikke kun kommer til at handle om en ting,« siger han.

Rydhave Slots Efterskole starter ifølge Ugeavisen Struer næste år en linje med eSport, hvor eleverne får mulighed for at udvikle deres evner i spillet Counter Strike. Der kan godt blive rift om de 20 pladser, man åbner med, da de unge skal til en optagelsesprøve. Linjen udbydes i et samarbejde mellem efterskolen og eSport Service. »Det er lidt pudsigt, at et så gammelt slot kommer til at danne ramme om den største af fremtidens sportsgrene, men Rydhave følger med og har i de flotteste omgivelser ved Vinderup skabt en højborg indenfor eSport-undervisningen i hele Danmark,« siger den administrerende direktør i eSport Service, Michael Rüsz Petersen til det vestjyske medie.

Skolen vil efter det kommende skoleår udtage de fem bedste spillere efter endt skolegang til et talenthold. Et talenthold, som skolen vil give kontrakt og sørge for i et helt år. »Det er en stor mulighed for mange ambitiøse unge knægte, som gerne vil til tops, og det kan være en mulighed for at give dem en god stabil skolegang, samtidig med at de kan dyrke deres sport på højeste niveau og udvikle sig bedst muligt med en absolut topcoach,« siger Michael Rüsz Petersen.

Det bliver den tidligere professionelle Counter Strike spiller Henrik ”Fetish” Christensen, der kommer til at stå i spidsen for Rydhave Slots Efterskoles nye eSportslinje. Han tror på, at eleverne gradvist kan få udviklet deres forståelse for spillet samtidigt med, at både sammenhold og teoretisk viden er i højsædet.

Jeg har lært, at man ikke kan være venner med alle, men man må ikke lægge sig ned af den grund. Man skal kunne se indad, men man skal også kunne lukke af for andres mening og kunne tro på sig selv.

Elevcitat fra Vesterlund Efterskoles årsskrift 6

Efterskolen · 18. januar 2017

Rundt om folk

Flygtninge på Flakkebjerg Unge på efterskoler profiterer af et skoleår, hvor en hverdag med faglige udfordringer i undervisningen og det tætte fællesskab i samværsdelen udvikler dem personligt, fagligt og socialt. Flakkebjerg Efterskole vil nu give unge flygtninge de samme muligheder og der igennem styrke integrationen, så det bliver lettere at forstå det danske samfund, indtræde i sunde fællesskaber og etablere varige venskaber.

I det kommende skoleår opretter efterskolen derfor en helt særlig linje med plads til ti unge flygtninge, som er over 14, men ikke fyldt 18 år. Målet er at bringe de unge så langt som muligt i deres bestræbelser på at etablere sig i det danske samfund. »Integration handler om det at kunne fungere sammen og opleve, at man kan få skabt en meningsfuld tilværelse. Der er også noget tryghed i det. Der kan efterskolen flere ting på én gang,« siger forstander Jan Coermann til Nordvestnyt.

De ti unge får skræddersyet et forløb, hvor de modtager undervisning i dansk som andetsprog, matematik og engelsk samt en række kultur- og hverdagsfærdighedsfag.

Hverdagen er tilrettelagt, så de unge i højest mulig omfang følger en almindelig efterskolehverdag. De bor sammen med danske elever, har opgaver og ansvar som alle andre og har også en række fag sammen med skolens øvrige elever.

For at komme i betragtning til den ny integrationslinje skal de unge have danskkundskaber, der svarer til et års sprogundervisning. Som afslutning på skoleåret får de unge et efterskolebevis, som beskriver skolens oplevelse af deres udvikling og kompetencer i forhold til uddannelsesparathed og arbejdsmarked. Og planen er, at de går op til folkeskolens afgangsprøve på 9. klasseniveau eller alternativt prøve i Dansk 2, som af holdes i samarbejde med Slagelse Sprogcenter. Tilmeldingen til den nye linje sker i løbet af foråret, og skolen har allerede hørt fra flere interesserede kommuner. »Man ved nok ikke, at man skal flygte til et andet land to år før, så vi regner først med at få fyldt op fra marts til sommer,« siger Jan Coermann.

Per Krøis Kjærsgaard tiltræder 1. marts som forstander på Osted Fri- og Efterskole. Han har det sidste halve år været embedsmand i Undervisningsministeriet og har tidligere været efterskolelærer gennem tyve år på Midtsjællands Efterskole og skoleleder gennem syv år på Viby Friskole.

Per Krøis Kjærsgaard er kendt på enhver efterskole som tekstforfatteren bag sange som ”Kære Linedanser” og ”Gi’ os lyset tilbage”. Sange, der ikke bare fylder i foredragssalene på landets frie skoler.

Begge sange røg i top 5 på DR’s liste over populære sange i 2015.

Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole leder aktuelt efter ny forstander efter Helle og Carsten Holvad som efter 16 år på skolen har valgt at sige stop. De er i stedet ansat som nyt forstanderpar på Rude Strand Seniorhøjskole ved Odder.

Køkkenleder Frank Rom Jensen fra Tolne Efterskole gik ved juletid på pension, efter mere end 60 år på arbejdsmarkedet. De sidste tyve år har han fungeret som køkkenleder på efterskolen.

Frank Rom Jensen kunne være gået på pension allerede for 13 år siden, men har ufortrødent fortsat til udgangen af 2016. »At arbejde med eleverne har været utroligt spændende,« fortæller han som begrundelse for en sen pensionsalder.

Cykelrytteren Michael Rasmussen bliver efterskolelærer på Idrætsefterskolen Klintsøgaard. Den tidligere Mtb-verdensmester og bjergkonge i Tour de France er netop tilknyttet Outdoor/Adventurelinjen og skal fra skoleåret 2018/19 stå i spidsen for skolens nye cykellinje.

Efterskolen har analyseret sig frem til, at der mangler et attraktivt og ambitiøst efterskoletilbud for cykelryttere, der gerne vil tage en 10. klasse på Sjælland.

Michael Rasmussen siger om sit nye job: »Jeg er utrolig glad for at få muligheden for at videregive nogle af de mange gode erfaringer fra MTB-sporten og landevejscykling til nogle unge, håbefulde og engagerede mennesker. Jeg ser store muligheder i Idrætsefterskolen Klintsøgaards nye satsning på en cykellinje.«

Alle navnenyheder har vores interesse: jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage osv. Send redaktionen et tip og et foto.

Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 18. januar 2017

7

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Lille skole, stort arrangement Phønix Efterskole fra Hjarnø er en lille efterskole, men ifølge Hedensted Avis har den netop afholdt et stort fodboldstævne for efterskoler i det østjyske. 102 firemands hold stillede op til ”Regionen i Midten Cup”. »Ved at stå for arrangementet vil vi gerne fortælle og vise, at vi også er her, at vi er med i kampen,« siger lærer Kursad Kilic.

Eleverne fra den lille efterskole er glade for fodbold og deltog tidligere i en turnering i Verona, hvor man nåede semifinalen. »Det er hyggeligt at være til stævne med andre skoler og møde nye mennesker. Det er også fedt, fordi de fleste af os på skolen er vokset op med fodbold,« siger elev Yahva Veli Bagdat.

13

millioner kroner koster en ny multihal, som Nordborg Slots Efterskole håber at kunne benytte fra september. Skolen har i mange år ønsket sig bedre plads til idræt og fysiske aktiviteter og har gennem de seneste 10 år sparet op til byggeriet.

Nordborg Slots Efterskole ligger lige op af Nordborg Sø og på en historisk slotsbanke, så en række dispensationer og tilladelser har været nødvendige, men er nu faldet på plads, og hvis ikke der kommer indsigelser inden 18. januar kan byggeriet gå i gang i begyndelsen af februar.

Sønderborg Kommune har stillet krav om, at den ny hal skal mures op og fremstå med hvide facader og tegltag som resten af Nordborg Slot »Det gør, at byggeriet bliver dyrere end andre haller. Dertil kommer, at vi har skullet bruge en million kroner på arkæologiske udgravninger. Men vi vil jo gerne have den hal, og det er vores eneste mulighed,« siger forstander Rune Madsen.

8

Efterskolen · 18. januar 2017

Opvisning med værdi for andre Den store Danmarksindsamling løber af stablen i februar, men Brejninggaard Efterskole indsamlede allerede i december omkring 47.000 velgørende kroner.

Efterskolen var vært for og initiativtager til et gymnastikshow med 850 energiske deltagere . De mange dansere og gymnaster kom fra Brejninggaard Efterskole, DGI Ringkøbing-Skjerns Egnshold, BTG TeamGym, X-holdet Brejninggaard, DGI Østjyllands Rep-hold, Outrup Powertumbling, Balletskolen i Ringkøbing-Skjern, Musikskolen i Ringkøbing-Skjern og Ritto Dans.

De mange penge er endnu ikke fintalt,

Stopper samarbejdet med Indre Mission Lunderskov Efterskole ønsker ifølge Indre Missions Tidende ikke længere at have tilknytning til Indre Mission. Efterskolen har eksisteret i 36 år og er etableret af en personkreds med tilknytning til Indre mission og KFUM&K, men har nu meddelt, at den ikke længere ønsker denne tilknytning. »Jeg synes, det er trist, at Lunderskov Efterskole, som i så mange år har haft udspring i Indre mission, ikke længere kan se Indre Mission som et tilknytningspunkt og en samarbejdspartner,« siger generalsekretær i Indre Mission, Jens Medom Madsen, til Indre Missions Tidende.

men det er omkring 12.000 kroner mere end det tilsvarende arrangement sidste år resulterede i. »Vi er stolte over dette show, den enorme opbakning, det økonomiske resultat, der nu ­i Brejninggaards ånd ­og i gymnastikken i Vestjyllands sande tegn skaber værdi for andre! Helt vidunderligt at opleve publikums store opbakning og ikke mindst at opleve alle gymnaster og dansere i et kæmpe fællesskab, fordi det er sjovt, fordi det giver mening, og fordi det skaber værdi for andre end kun os selv,« siger viceforstander Kristian Grell.

Handicappris til efterskole Ifølge Ugeavisen Faaborg modtog Fåborgegnens Efterskole i december årets handicappris i Faaborg-Midtfyn.

Prisen gik til den sydfynske efterskole, fordi skolen gør en ekstra indsats for, at de handicappede elever kan være en del af efterskolen på samme vilkår som resten af elevgruppen, og fordi ti procent af skolens elever har et handicap. »På Faaborgegnens Efterskole snakker de ikke bare om at inkludere handicappede. De gør det i praksis og sørger for eksempel for, at der er god tilgængelighed for alle elever. Det er ikke mange efterskoler, man kan sige det om,« siger Pia Pedersen, formand for Danske Handicaporganisationer i Faaborg-Midtfyn.

Avis på engelsk

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt.

Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster kun Dkr 624,- (ekskl. moms) Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: Teacher og Student login til undervisningsportalen School Times artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, alle numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: Trump’s Inauguration, Dakota Pipeline, X Games Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner For at bestille online, hente mere information, eller finde pøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.eu

The School Times, Box 137, 3480 Fredensborg  +45 49133394  email: st@schooltimes.com

Politik

Tag eleverne med til folkemøde Bornholm

Efterskoleforeningen inviterer i år fire efterskoler og deres elever til at afholde debatarrangementer i Grundtvigsk Forums telt på Folkemødet på Bornholm.

Interesserede kan deltage I informationsmøde fredag den 3. marts på Hotel Nyborg Strand i forbindelse med Efterskoleforeningens årsmøde.

Folkemødet foregår 15. – 18. juni på Bornholm, hvor politikere, organisationer og privatpersoner samles til dialog om aktuelle og uaktuelle emner på den politiske dagsorden.

Se mere på www.efterskoleforeningen.dk

Forældrebetaling

Ophold skal være billigere for lavindkomstfamilier For at styrke efterskolernes sociale ansvar foreslår Efterskoleforeningen en omfordeling af elevstøtten. Forslaget ventes at få politisk opbakning på Christiansborg Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Mere i støtte til de fattigste familier og enlige forsørgere og lidt mindre til familier med en husstandsindkomst over en million kroner. Det er essensen af et nyt

udspil fra Efterskoleforeningen, hvor hensigten er, at flere unge får en reel mulighed for at blive en del af fællesskabet på en efterskole. »Vi har set en indkomstudvikling i samfundet, hvor mellemindkomster og høje indkomster er steget, mens de laveste indkomster har stået stile. Derfor Princippet om at flere børn skal have adgang til efterskolen er helt rigtig, mener Marianne Jelved (R), som støtter forslag om at ændre forældrestøtten.

Del det du er stolt af Folkeskolelærer Josefine Jack Eiby oprettede for et år siden kampagnen #Skolepral på de sociale medier.

Hun vil have lærere til at dele alt det, de er stolte af i deres hverdag, så danskerne kan se, hvorfor skolen skal prioriteres. Og at der også foregår rigtig megen god undervisning.

Til bladet folkeskolen siger hun: »Når mine venner i erhvervslivet vinder en reklamepris eller lancerer en ny bil, så poster de det på Facebook.

I lærerverdenen er der lidt mere jantelov på spil.

10

Efterskolen · 18. januar 2017

Foto: Steen Brogaard

#skolepral

Foto: Henning Hjort

ser vi et behov for at rykke lidt rundt på den statslige elevstøtte, så efterskolen bliver tilgængelig for flere børn,« siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen.

Det er familier med indkomster under 330.000 kroner som ifølge forslaget bør have mere i statsstøtte. Forslaget justerer ikke væsentligt på tildelingen af støtte til mellemindkomstgruppen med årsindkomster mellem 330.000 og 885.000 kr.

Baggrunden for forslaget er, at mange familier har fået flere penge til rådighed, mens andelen, der tjener over en million kroner om året, er vokset. Men i den anden ende af indkomstskalaen er der grupper, som ikke har fået samme lønstigninger. »Forslaget vil i høj grad imødekomme en række enlige forsørgere i de laveste indkomstgrupper, som i dag har svært ved at få plads i økonomien til et efterskoleophold,« siger Bjarne Lundager Jensen. Dermed flugter forslaget intentionen om, at efterskolerne tager mere socialt ansvar, ved at elevgruppen også fremover er et bredt udsnit af de danske unge.

Forslaget har fået positiv modtagelse på Christiansborg, som i sidste ende skal vedtage det ved lov, før det kan føres ud i livet. Derfor bliver det også tidligst aktuelt fra skoleåret 2018/19.

Socialdemokratiet og Radikale Venstre er helt klar til at støtte forslaget, når det kommer i Folketingssalen: De radikales undervisningsordfører Marianne Jelved siger, det er en god idé at skærpe efterskolens sociale profil ved at gøre opholdet billigere for lavindkomstfamilierne. »Princippet om at flere børn skal have adgang til efterskolen er helt rigtig. Jeg og min mand har selv valgt at finansiere et efterskoleophold for vores tre børnebørn, og jeg kan jo se, at et ophold virkelig er mærkbart i form af mere selvstændighed og ansvarlighed. Os, der kan betale lidt mere, må gerne gøre det, for at flere familier til gengæld får adgang til et efterskoleophold,« siger Marianne Jelved.

Efterskoleforeningen beder nu Folketinget ændre på statsstøtten, så lavindkomstfamilier får adgang til et lidt billigere ophold, fortæller Bjarne Lundager Jensen.

Også undervisningsminister Merete Risager noterer i et skriftligt svar, at ”forslagene er konstruktive, og jeg ser frem til at drøfte dem nærmere i dialog med Efterskoleforeningen”.

Individuel støtte ændres Også den individuelle supplerende elevstøtte foreslås ændret, således at skoler med flest elever fra lavindkomstfamilier fremover får en større andel af midlerne. I dag fordeles midlerne efter antal årselever. Alle efterskoler vil fortsat få del i midlerne »Det kan naturligvis give en diskussion internt blandt efterskolerne, da der er tale om en omfordeling. For os er det et spørgsmål om at fokusere på, hvordan vi bruger midlerne bedst muligt i tråd med intentionen om at støtte elever med størst behov. Det tror jeg,

der vil være lydhørhed for blandt efterskolerne,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Efterskolerne bruger den individuelle elevstøtte til at give nedslag i egenbetalingen til familier med et særligt behov.

Hidtil er de cirka 33 mio. kr. i puljen blev fordelt med ca. 1.169 kroner pr årselev.

Det betyder at store skoler får mest, mens små skoler får mindre.

I praksis er det imidlertid ofte mindre skoler, der tiltrækker elever fra lavindkomstfamilier, anfører Efterskoleforeningen i sit oplæg. Med en omfordeling vil pengene i højere grad lande på efterskoler, hvor eleverne har størst behov for en håndsrækning. En analyse baseret på 244 efterskoler viser, at 129 efterskoler vil få flere midler til individuel supplerende elevstøtte, mens 115 skoler vil få færre. • Efterskolen · 18. januar 2017

11

EfterskoleLIV

eSport

eSport hitter på

Højer Design Efterskole

Dansk eSport vokser og vokser, og nu er computerspil kommet på skoleskemaet på flere efterskoler

Tekst & foto: A nne Kildegaard Hansen redaktionen@magasinhuset.dk

På Højer Design Efterskole i Sønderjylland er eleverne ikke bange for at få musearm. Det nye linjefag eSport er en stor succes. 29 tilmeldte sig faget ved skoleårets start, og omkring 40 elever angav det som første prioritet, da der skulle vælges valgfag.

I lokalet, hvor undervisningen foregår, er der lavet seks stationer med fem stationære computere omkring hvert bord. Her sidder drengene og en enkelt pige med deres headsets på, en hånd ved tastaturet og en hånd ved musen, som styrer det våben, der ses på skærmen.

12

Efterskolen · 18. januar 2017

Nogle er helt stille og dybt koncentrerede. Andre diskuterer spillets udvikling på tværs af bordet.

Drømmen om at blive professionel Der er 33 elever på linjen lige nu, og 44 er skrevet op til næste år. Nogle af de nuværende elever ligger allerede på kanten til at blive professionelle, men underviseren Torbjørn Nyborg gør, hvad han kan for at forberede eleverne på, at det er en hård og skrøbelig branche. Det er et krav, at de følger med i den almindelige undervisning, så de har noget at falde tilbage på.

Noah Brogaard på 15 år er en af dem, der drømmer om at blive professionel.

Fakta om eSport eSport, som er computerspil i konkurrenceform, er på skemaet på 20 efterskoler i Danmark.

Højer Design Efterskole samarbejder med Tricked Esports, som har verdensmesteren Mohamad Al-Bacha med på holdet.

Når verdensmesterskaberne i eSport finder sted, bliver det livestreamet på nettet, og mere end 30 millioner mennesker ser med.

Han elsker at spille og kan godt lide, at eSport er en holdsport, hvor det er vigtigt at samarbejde og kommunikere undervejs. »Jeg kunne virkelig godt tænke mig at blive professionel. Det, tror jeg, er lidt en drøm for alle, der er herinde,« siger han og fortsætter: »Jeg må jo bare kæmpe hårdt for det. Det er det, det kræver.« Sundhed og samarbejde Højer Design Efterskole har fokus på sociale aspekter og sundhed, så eleverne på eSport-linjen skal løbe mindst to gange om ugen for at kompensere for den stillesiddende interesse, de alle sammen har til fælles.

Undervisningen byder både på teori, teknik, strategi og samarbejde på tværs af hold. Ligesom resten af skolen er computerspillerne med, når der er obligatorisk gymnastikundervisning, og det er en fordel at være i god form, hvis man vil kunne holde koncentrationen foran computerskærmen.

Forstander om faget og fremtiden »Det, som er interessant ved eSport, er, at vi kobler elevernes motivation for spil med det faglige perspektiv. Det betyder, at de skal passe deres skole for at spille på holdene i eSport,« siger Kirsten Hansen, der er forstander på Højer Design Efterskole.

Hun mener, at eSport er disciplinerende på den gode måde, fordi den fremmer elevernes selvdisciplin og styrker deres kommunikative evner. Og det er værdier, som de får brug for i deres kommende uddannelse og fremtidige arbejde. »De bliver trænet på hold, så de også lærer at indgå i et team, hvor alle har et ansvar for at vinde kampen. Det kan sammenlignes med et fodboldhold, hvor alle på holdet er vigtige for at vinde,« siger Kirsten Hansen.

Bevægelse og ernæring er som tidligere nævnt også en del af eSports-undervisningen på Højer Design Efterskole.

Det har betydet, at mange af drengene er stoppet med at drikke cola og spise chips. De vil gerne styrketræne, og de si-

ger ifølge Kirsten Hansen selv, at de har det meget bedre nu og kan holde deres koncentration over en længere periode.

Det er også vigtigt, når de spiller deres kampe.

Spiludvikling og selvudvikling På Højer Design Efterskole er der fokus på design og innovation, og eSport er et godt supplement til linjen Spil & Animation, hvor eleverne blandt andet arbejder med spiludvikling.

Grundlæggende ligner eSport andre sportsgrene, som kræver, at man øver sig og har selvdisciplinen til at fejle og blive ved, selvom man dør utallige gange. eSport kræver selvtillid og viden om, hvad man kan og ikke kan. Det er vigtigt, at man også bevæger sig undervejs, og det nytter ikke noget bare at drikke cola og spise chips. Så ryger koncentrationen.

Carsten Jessen, lektor og ph.d. ved Center for Uddannelsesudvikling og Digitale Medier

»Vi imødekommer det behov, der er blandt især drengene til at prøve kræfter med den professionelle eSports-karriere i samarbejde med Tricked Esports.

Tricked Esport kører også linjen på Vejle Campus, hvor vores eSporthold også skal i brobygning og praktik,« siger Kirsten Hansen.

Hun fortæller, at linjen tiltrækker elever fra hele landet, fordi Højer Design Efterskole har en professionel træner – Torbjørn Nyborg – som mange af spillerne ser op til.

Højer Design Efterskole Design, innovation og eSport er kernebegreber i undervisningen på skolen, der ligger i det sydvestlige hjørne af Jylland. Der er plads til 97 elever i 9. og 10. klasse. Skolen tilbyder 5 linjer, som alle har internationalt fokus: Mode- & Fashion Styling, Illustration & Grafisk Design, Møbel & Produktdesign/ Maker Lab, Spildesign & Animation samt e-Sport Academy.

»Fordelen ved, at de søger os som efterskole, er den, at de sammen med andre eSport-spillere kan dyrke deres interesse i et fællesskab. De kombinerer det faglige med deres interesse, hvilket i sig selv er en stor motivationsfaktor,« siger Kirsten Hansen.

En dille?

Tilbage står spørgsmålet om, hvad skolen gør, hvis eSport viser sig at være en dille, der kun kan trække elever til i få år. »Vi holder øje med de tendenser, som rører sig blandt de unge. Vi har allerede elever, som efterspørger andre spil end CS GO og League Of Legends, og det er vi selvfølgelig åbne overfor,« siger Kirsten Hansen, der således er villig til løbende at sadle om afhængigt af, hvad de unge gerne vil have ud af et år på Højer Design Efterskole. • Efterskolen · 18. januar 2017

13

5 hurtige

eSport

eSport kan løfte ?: Hvordan ser du på, at eSport bliver til et fag på stadig flere efterskoler

Undervisere med dyb indsigt i såvel eSport som didaktisk design kan skabe god læring gennem computerspil, mener Rikke Toft Nørgård, der er associate Professor, PhD i uddannelsesdesign og teknologi ved Aarhus Universitet. Men hvis underviserne ikke har de tilstrækkelige kompetencer, risikerer læringen at blive tilfældig, kortsigtet og overfladisk

Interview: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

torben@magasinhuset.dk

14

Efterskolen · 18. januar 2017

Jeg ser det som en meget naturlig udvikling i og med, digitale spil er det mest udbredte medie eller fritidsbeskæftigelse i dagens Danmark. Ligesom vi har efterskoler, der fokuserer på forskellige medieretninger eller produkter (animation, skuespil, litteratur, maleri, film), er det meget naturligt, vi også har efterskoler, der fokuserer på forskellige elementer ved den mest udbredte fritidsbeskæftigelse eller kulturprodukt (rollespil, brætspil, eSport, spildesign mm). Hvis man kigger på bredden i udbuddet af efterskoler, og hvad de fokuserer på, ville det være alarmerende, hvis ikke en anerkendt sportsgren som eSport var godt og bredt repræsenteret i efterskolebilledet.

?: Hvordan kan eSport bidrage til elevernes læring

På lige så mange måder som f.eks. sport, kunst, sprog og udeliv.

Med andre ord så kan eSport bidrage til læring på lige så mange måder, som en blyant eller en bold kan. Strategispil, sportsspil, first person shooters, moba, fighting games og mange andre eSportformer bidrager hver især til læring på meget forskellige måder. Det kan være i form af problemløsning, teoridannelse, sprogtilegnelse, kreativ tænkning, kommunikationskompetencer eller systemisk tænkning. Det kommer helt an på genren, spillet og den måde, hvorpå det indgår i undervisningen. Men forskning peger dog på, at hvis vi formår pædagogisk og didaktisk at inddrage eSport som et reflekteret læringsdesign, så kan det være en meget kraftfuld motor, som formår at løfte nogle elevers læring til nye højder.

læringen markant ?: Hvordan kan eleverne overføre de kompetencer, de tilegner sig gennem computerspil til de udfordringer, de i øvrigt møder i skolen, i livet og på arbejdsmarkedet

De færdigheder, eleverne opøver gennem eSport, kan overføres til andre felter eller udfordringer i det omfang, eleverne er blevet støttet i at kunne ’oversætte’ mellem eSports-feltet og lignende felter. At udnytte den systemiske tænkning, sprogtilegnelse eller kreativitet, der er på færde i eSport, kræver, at der er undervisere, som formår at bygge bro fra spillet og til de færdigheder, der er brug for. Førend eSport kan indgå meningsfuldt og værdifuldt i formelle læringskontekster på efterskoler, er vi nødt til at have undervisere, der har en dyb indsigt i og kendskab til såvel eSport som didaktisk design af god undervisning. Hvis underviserne ikke har det, viser erfaringerne, at der er stor fare for, at læringen bliver tilfældig, kortsigtet og overfladisk. Og selvom det er nok, at spil er sjovt, når vi spiller med vennerne eller kæmper mod modstandere over nettet, så er det ikke nok, hvis vi vil gøre eSport til en værdifuld læringskontekst i uddannelsesverdenen.

?: Er der ikke en fare ved, at unge bruger relativt meget tid på digitale spil

Der er vel basalt set en fare for, at ethvert menneske bruger for meget tid på en enkelt ting. Hvis man kun kan finde ud af at spille fodbold eller vil læse Shakespeare hele tiden, er der også en fare for, at man bliver ’sær’. Omvendt har vi måske brug for at være mere åbne for det ’særlige’ – evnen til at give sig hen til og fordybe sig i noget helt bestemt – uanset om det er Shakespeare, stamceller, svømning eller Starcraft. Vi hylder gerne talentet, eksperten og geniet, men glemmer at det ikke bare er noget, man er. Det er noget, der kræver benhård træning og

langvarig fordybelse – også på bekostning af andre ting. Det er en afhængighed på godt og ondt. Om afhængigheden fører gode eller dårlige steder hen er ikke op til eSporten, men op til eSpilleren samt hans/hendes omgivelser.

?: Efterskolerne lægger meget vægt på fællesskab.

Hvordan harmonerer det med, at eleverne isolerer sig bag et computerspil

Der er ret god evidens for, at computerspil og fællesskab spiller rigtig godt sammen. Det sker ofte gennem spilfællesskaber, at børn såvel som voksne får dybe, langvarige og nære venskaber og fællesskaber. Et multiplayer spil er sjældent en skærm, men som oftest et samvær. På nøjagtig samme måde som en fodbold, en koncert, en guitar eller en pensel ikke står i vejen for fællesskabet, men er med til at formgive fællesskabet på en bestemt måde. De både 5- og 10-årige fællesskaber, som danner fundamentet for mange spilleres guilds, klaner, grupper, fællesskaber i forskelligartede spil er nøjagtig lige så dybe, ægte og mangesidige som de fællesskaber, man finder omkring andre interessefelter, professioner eller fritidsbeskæftigelser. eSport som Heartstone, Overwatch eller Fifa udgør hver især et særligt praksisfællesskab med en distinkt kultur; bestemte måder at tale på, være sammen på, gøre ting på, dele viden på og så fremdeles. Nøjagtig på samme måder som de venskaber, der kan opstå i og omkring et jazzensemble eller et rockband.

Selvfølgelig kan man være ensom, når man spiller guitar eller isolere sig med sin jazztrompet. Og det samme er tilfældet med med eSport. Men som oftest er det noget, man finder sammen i, er fælles om og opdyrker venskaber gennem. eSport er en menneskelig udtryksform, og som sådan er den noget, man er sammen om, bliver opslugt af, kan lære en masse af og kan blive professionel i. •

Efterskolen · 18. januar 2017

15

EfterskoleLIV

eSport

eSport er i rivende udvikling – men hvad handler det egentlig om?

Vesterbølle Efterskole er en bred almen efterskole i Nordjylland og var den første efterskole i landet, som satte eSport på skoleskemaet. Siden har mange andre uddannelsesinstitutioner fulgt efter – også en række efterskoler Tekst: T ina Maahn Hjorth-Jensen, underviser i eSport, Vesterbølle Efterskole

Læring

Man oplevede på Vesterbølle Efterskole, at der blandt eleverne var en voksende interesse for online multiplayer computerspil, som ofte kategoriseres som eSport. Konkret drejer det sig typisk om de populære computerspil League of Legends (LoL) og Counter Strike: Global Offensive (CS:GO), men der findes også mange andre spil i kategorien.

Efterskolen så muligheden for at gribe denne interesse konstruktivt an. Når man snakker eSport, handler det nemlig oftest om at spille i hold – det handler om at være social, om teamspirit, samarbejde, kommunikation, strategi og meget andet, som vi generelt gerne vil have de unge mennesker til at beskæftige sig med.

Computerspil har tidligere været mødt med et utal af fordomme og er blevet beskyldt for at være spild af tid, for ligefrem at kunne gøre skade på intelligensniveau, gøre de unge aggressive

E-sport E-sport er en forkortelse af elektronisk sport og forstås typisk ved online multiplayer computerspil – altså computerspil, som spilles online og oftest er holdbaseret. Allerede i 70'erne opstod begrebet i relation til arkademaskiner, hvor målet var at få den højeste highscore. Skydespillet Quake var et af de første computerspil, som kunne spilles over internettet. Nu er e-sport både en global konkurrence- og tilskuersport, som er officielt anerkendt som sport i lande som bl.a. Kina og USA, men endnu ikke herhjemme.

16

Efterskolen · 18. januar 2017

samt asociale og tilmed forvirre dem i forhold til, hvad der er virkeligt, og hvad der er en virtuel legeverden for blot at nævne nogle. Mange af disse gængse fordomme er efterhånden manet til jorden, og forskningen støtter op om det konstruktive aspekt i computerspil.

Meget forskning peger bl.a. på, at de unge bliver mere sociale, de udvikler deres sprog på både dansk og engelsk samt deres kommunikationsevner i bred forstand, de bliver bedre til samarbejde, de bliver mere omstillingsparate, de bliver bedre til at analysere situationer og tænke strategisk, de får hurtigere reaktionsevner og meget andet.

Naturligvis er der forskel på både computerspil og på de unge, så man skal stadig forholde sig til computerspil med

Medarbedjerne på Vesterøblle Efterskole havde eSport på skemaet, da de holdt udviklingsuge i efteråret.

almindelig sund fornuft, men generelt set er de altså ikke så farlige, som de tidligere har fået skyld for at være.

Få timer, stort fokus Der lå således mange gode grunde bag beslutningen tilbage i 2013 om at udbyde et valgfag i eSport, som skulle være både sjovt, socialt og lærerigt. Efterskolen startede med 16 elever på eSportsholdet og har, med nybygget eSportslokale, udvidet, så valgfaget nu består af 25 elever. Valgfaget vejer ikke tungt på skemaet i forhold til lektioner, for der undervises i to lektioner ugentligt, men det fylder alligevel en del. Eleverne har nemlig træningssessioner med deres respektive hold, og de spiller med i den nyligt organiserede Edu Cup, som er en

online turnering henvendt til institutioner. De deltager endvidere i eSport arrangementer i huset såvel som ude af huset. Lige om hjørnet venter eksempelvis deltagelse i et større LAN-event, The Party Next Generation (TPNG) i Aars, hvor efterskolen stiller med tre hold i CS:GO og et hold i LoL. Selve undervisningen har en teoretisk del og en praktisk del. På Vesterbølle finder man det vigtigt, at de unge ikke bare spiller computerspil, men at de rent faktisk også bliver introduceret til computerspil på et højere teoretisk niveau. Således stifter de bekendtskab med begreber inden for legeteori og homo ludens, de lærer at reflektere over begreber og definitioner af sport og eSport, ligesom de får indblik i moderne spilteori. Den praktiske del handler om at lære at arbejde sammen som hold, lave strategi, anvende forskellige kommunikationsværktøjer, og ikke mindst bliver de præsenteret for værktøjer til at evaluere deres spil både som hold og som individualister.

Forældre rynker på næsen Vi ved ved af erfaring, at de unge er helt med på, hvad eSport er, men det forholder sig anderledes med forældrene.

Mange ved simpelt hen ikke, hvad det handler om og rynker på næsen, når de hører begrebet.

Der er helt klart en generationskløft, når vi taler om eSport. Forældregenerationen har tendens til, i form af manglende forståelse for hvad det handler om, også at udvise manglende anerkendelse for eSporten, selvom det er noget, som mange unge brænder for. Det er rigtig ærgerligt og kan have stor betydning for de unge.

Det er stadig et fænomen, som er fremmed for en stor del af forældregenerationen, modsat hvis de unge dyrker mere traditionelle interesser som fodbold, volleyball og lignende, så efterskolen oplever også at have en stor formidlingsopgave forbundet med eSporten. Vi har gjort meget ud af den eksterne kommunikation omkring eSport og kan se at i takt med, at eSport er i rivende udvikling og udbredes med hastige skridt, så stiger kendskabet og forståelsen også. Vi har dog også kigget indad og har kunnet konstatere, at der i vores egen medarbejderstab også var lidt usikkerhed på, hvad det egentlig handlede om.

For nylig havde eleverne praktikuge, og medarbejderne på Vesterbølle havde dedikeret ugen som medarbejderudviklingsuge, hvor flere forskellige emner var på programmet, bl.a. eSport for medarbejdere. Her blev medarbejderne introduceret til eSport generelt, de fik indblik i, hvordan undervisningen for eleverne egentlig foregår og ikke mindst, så blev de kastet ud i et af de populære computerspil, nemlig Counter Strike: Global Offensive, som er et skydespil. Nogle medarbejdere havde i forvejen lidt kendskab til spillet, mens det var helt nyt for de fleste.

Seancen gav både teoretisk indblik, og vi fik prøvet tingene af i praksis, hvilket jo viste sig ikke at være helt nemt, så det var både sjovt, spændende og lærerigt.

Seancen bar præg af nysgerrige spørgsmål, skepsis, undren, sjov samt indlevelse i selve spillet. Konklusionen var således klar – at behovet faktisk var der, og at den samlede medarbejderstab nu er blevet klogere på et fænomen, som inden for få år spås at eksplodere, også herhjemme. •

League of Legends

League of Legends er et computerspil, som ofte forkortes LoL. Det er udviklet af Riot Games og blev udgivet i 2009. Man spiller to hold mod hinanden med fem personer på hvert hold. Kort fortalt har hvert hold en base, et såkaldt Nexus, som modstanderen har til opgave at tilintetgøre. Man kan vælge mellem et hav af forskellige helte/champions, som hver har forskellige forcer. Det er et populært spil, som spilles til store nationale og internationale turneringer.

Counter Strike: Global Offensive

Counter Strike: Global Offensive er et computerspil, som ofte forkortes CS:GO eller blot CS. Det er udviklet af Valve og blev oprindeligt udgivet i 1999. Man skal betale for spillet. Man spiller to hold mod hinanden med fem personer på hvert hold. De to hold er henholdsvis terrorister eller counter-terrorister med mulighed for to scenarier – enten et gidselscenarie eller et bombescenarie. Hvert hold har modstridende missioner, hvor det henholdsvis gælder om at placere bomben/ afmontere bomben samt at holde gidsler/ befri gidsler afhængigt af hvilket hold, man spiller på. Der er flere forskellige baner/maps at vælge imellem. Det er et populært spil, som spilles til store nationale og internationale turneringer.

LAN

Der er flere udtryk for samme, LAN, LANparty og LAN-event er de mest brugte.

LAN er oprindeligt forkortelsen af Local Area Network og kan oversættes til lokalt datanetværk. Forkortelsen bruges almindeligvis om computerspilsbegivenheder, hvor deltagerne samles med deres eget pc-udstyr og tilslutter sig et netværk og herigennem spiller computerspil med og mod hinanden. Det kan foregå over en weekend eller over flere dage. Større arrangementer af slagsen herhjemme er bl.a. NetParty Fyn, Thy Party, The Party Next Generation og Copenhagen Games.

Efterskolen · 18. januar 2017

17

Boganmeldelse

Menneske eller borger

En lærd Leo Leo Komischke-Konnerup: Menneske eller borger.

Skolens pædagogiske grundproblem.

Akademisk forlag 2016, 191 s.

Anmeldt af Ole Borgå

Denne velskrevne og interessante bog af Leo Komischke-Konnerup er svær at anmelde. Bogen er et kandidatspeciale fra 2007 og ifølge forordet relevant som ”et pædagogisk bidrag til især læreruddannelsen”. Teksterne har været ”særdeles bæredygtige og meningsfuld som udgangspunkter for at beskrive, fortolke og diskutere centrale problemstillinger i professionel pædagogisk praksis”. Leo Komischke-Konnerup takker i forordet Alexander von Oettingen og Iben Valentin Jensen fra UC Syd. Men problemet er, at bogens sværhedsgrad og relevans spænder ben for sit angivelige formål at forberede lærerstuderende og lærere i efteruddannelse på, hvad almen og politisk dannelse er.

Jeg har på årlige kurser undervist nye efterskolelærere og har reflekteret over, hvad deres behov er.

Hvis bogen skal være en introduktionsbog til læreruddannelsens fagområde ”Almen dannelse” er grundproblematikken selvfølgelig vigtig. For Leo er

det allervigtigste spørgsmål for skolen ”Menneske eller borger”. Skal barnet opdrages enten til at udvikle sig selv og ved lærerens hjælp få ansvar for egen læring. Eller opdrages til, hvad det eksisterende samfundssystem ønsker. Dette er hele bogens modsætning, og det er konsekvent og flot sat op.

Men er den rigtig (vigtig)? Desværre er der ikke i bogen nogen argumentation for, at netop ”menneske eller borger” er den vigtigste problemstilling.

Varm luft?

I Leos grundige gennemgang af Rousseau, Humboldt og Benner standser jeg op mange gange og tænker, hvad menes der dog med det? Er det varm luft, eller har jeg glemt én eller flere pointer? ” Rousseau spiller i bogen en overraskende stor rolle. Rousseau skrev i 1760´erne om Emil, og det var før den franske revolution, før 1848-49 revolutionerne. Men er det relevant for nye lærere?

Ud over Rousseau og Humboldt behandles den nutidige Dietrich Benner, som er følsom og positiv. ”Hvordan kan man opdrage, undervise og danne uden at ødelægge evnen til at gøre egne erfaringer, uden at ødelægge evnen til at lære”. Svaret for Benner er selvvirksomhed. Med mine ord: Ansvar for egen læring. ”Barnet skal vælge sig selv som lærende, det vil sige som én, der gør brug af sin frihed” (s. 128). Men har ansvar for egen læring ikke sine faldgruber, som det kunne være nyttig at kende til?

I Leos speciale og i bogens efterord af Nicki Leding Olsen savnes flere aspekter, herunder lighed og broderskab. I hvert fald et vigtigt bånd i enhver god efterskolepraksis. ”Menneske eller borger”, som er bogens titel, er ikke den eneste modsætning i den pædagogiske verden. •

Programmet for 1. & 2.- marts er klar Magasinet er sendt ud til jer, læs det, og planlæg jeres faglige dage.

Tilmeld jer på www.dk-lf.dk Undgå kø, registrer dig, og print dit navneskilt hjemmefra

18

Efterskolen · 18. januar 2017

Efterskolen ¡ 18. januar 2017

19

Løst og fast

Frikvarter

Nordisk- Baltisk samarbejde Nordplus junior er Nordisk Ministerråds program for nordisk-baltisk samarbejde indenfor førskole, grundskole- og ungdomsuddannlsesområdet. Du kan søge om tilskud til blandt andet elevudveksling, netværk og projekter.

Nordplus Junior har som formål at fremme samarbejde og netværk mellem skoler i de deltagende lande for at styrke kvaliteten, kreativiteten og fornyelsen på førskole, grundskole- og gymnasieområdet og styrke den nordiske/baltiske dimension i undervisningen.

Det er også et mål at fremme lige muligheder for uddannelse gennem inkluderende undervisning samt at fremme samarbejdet mellem skole og arbejdsliv.

Der findes fire aktiviteter under Nordplus Junior: • Forberedende besøg • Udveksling af elever • Udveksling af lærere • Netværk og projekter Næste ansøgningsrunde til alle aktiviteter i Nordplus Junior er 1. marts 2017.

Læs mere på www.nordplusonline.org/

Desværre har vi stadig en række frie skoleformer og nogle sociale fora, hvor der øves en beklagelig landsskadelig virksomhed.

Her underviser man nemlig stadig – uden ret meget blik for morgendagens arbejdsmarked – i noget (fx litteratur, videnskab, kunst eller det, der er værre) fordi det anses for vigtigt/smukt/ godt. Og man insisterer på, at eleverne er – og vedbliver med at blive til – nogen før de indtræder i samfundets andre fællesskaber….

Pædagogisk filosof, forfatter og foredragsholder, Brian Degn Mårtensson i årsskriftet fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup 20

Efterskolen · 18. januar 2017

For lidt bevægelse i folkeskolen

Billedet viser, hvordan Virklund Sport har skabt bevægelsesstationer på en folkeskole.

Det er et krav i folkeskolereformen, at eleverne i gennemsnit skal bevæge sig mindst 45 minutter om dagen. I undersøgelsen Bevægelse i skoledagen 2016, som evalueringsvirksomheden Oxford Research for nylig har lavet for Dansk Skoleidræt og TrygFonden, konkluderes det, at blot 60 procent af de danske folkeskoler lever op til kravet. Undersøgelsen viser også, at gode fysiske rammer er centrale for at komme elevernes manglende aktivitet til livs. Undersøgelsen viser også, at 55 procent af skolerne anser gode fysiske rammer, som en af de væsentligste faktorer i forhold til at få børnene til at bevæge sig mere i løbet af skoledagen.

Folkeskolerne bliver større Fra 2010 til 2012 er folkeskolernes gennemsnitsstørrelse steget fra 379 elever til 430 elever og har siden ligget stabilt. Andelen af elever der går på skoler med under 200 elever er faldet, men 7 procent går stadig på små skoler. Og langt de fleste af de små skoler, finder man i det, vi ofte kalder yderområderne.

”… Når det kommer til stykket, så er der stadig lang vej, før den sociale chanceulighed er afskaffet.

Uddannelsessystemet var i 1960’erne udset til at være den store lighedsskaber. Men lighed gennem uddannelse, som det hed, har ikke været i stand til at levere den forventede eller ønskede udvikling. …. Det koster at bryde den negative sociale arv.

Hvis personer med meget forskelligt udgangspunkt skal behandles lige, hvis alle skal have en fair chance, så skal de med det dårligste udgangspunkt have mere end dem med et bedre udgangspunkt… ….En grundlæggende pointe er, at det er en langt bedre forretning at foretage en omfattende investering i børns udvikling tidligt, end det er at blive tvunget til at bruge pengene på sur opfølgning, når det er gået galt – i den forstand at de unge ikke har fået en kompetencegivende uddannelse….”

Niels Ploug direktør for personstatistik i Danmarks Statistik i Information

Løfte om praktikpladser i 2017 Unge på erhvervsskolerne får i 2017 lettere ved at finde en praktikplads.

Med trepartsaftalen fra august har arbejdsgiverne kollektivt forpligtet sig til at oprette praktikpladser til mindst ni ud af ti elever på de såkaldte fordelsuddannelser, som er uddannelser, hvor der forventes et særligt behov for arbejdskraft, og der derfor er gode jobmuligheder for de færdiguddannede.

Ordningen gælder hele 2017 og omfatter 33 uddannelser, som er udpeget af arbejdsgiverne og blev offentliggjort medio januar. »En erhvervsuddannelse er en fremragende start på arbejdslivet og åbner døre til spændende job, god løn, gode muligheder for at videreuddanne sig, eller måske til at blive iværksætter.

Med de nye fordelsuddannelser gør vi sammen med arbejdsgiverne det klart for de unge, hvilke uddannelser der giver særligt gode muligheder for at få en

praktikplads i en virksomhed og efterfølgende job,« siger undervisningsminister Merete Riisager.

Med trepartsaftalen fra august har arbejdsgivere forpligtet sig til at være med

til at skabe 8.000-10.000 flere praktikpladser. Fordelsuddannelserne er et blandt flere initiativer i trepartsaftalen.

Listen over de 33 uddannelser kan du finde på: www.regeringen.dk/nyheder/ fordelsuddannelser-sikrer-eleverneen-praktikplads/

Kom ind i sproget Kvalificerer faglærere i grundskolen til at møde flersprogede elever med den særlige faglighed, der knytter sig til dansk som andetsprog. Gennem faglige forløb og andre praksiseksempler viser forfatterne, Stine Kragsholm Knudsen og Lone Wulff, hvordan lærerne kan tilrettelægge stilladserende og sprogudviklende undervisning i og på tværs af klassetrin og skolens fag.

Et mål med bogen er at skabe en tæt kobling mellem praksis og teori; mellem undervisningsfagene i grundskolen og dansk som andetsprogsdidaktikken.

Det sker dels ved at præsentere og gøre rede for, hvordan andetsprogsdidaktikken er integreret i eksemplariske undervisningsforløb, for eksempel i historie og idræt, og dels ved at tage afsæt i andetsprogsdidaktisk teori, for

eksempel om læsning, og vise hvordan teorien kan omsættes til konkrete undervisningsaktiviteter.

Efterskolen · 18. januar 2017

21

Socialt ansvar

Samarbejde

Fattige familier får hjælp til efterskoleophold Vandel Efterskole indgår samarbejde med foreningen Broen om at rekruttere elever fra ressourcefattige familier. Samarbejdet kan på sigt udbygges til hele landet

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Et nyt samarbejde mellem foreningen Broen Danmark og efterskolerne kan bane vej for, at flere unge fra hjem uden økonomiske midler kan få et efterskoleophold. Til sommer starter den første elev gennem det nye samarbejde på Vandel Efterskole. Drengens familie havde ikke selv troet, det var muligt, før de fik kontakt med Broen, der hidtil har arbejdet på at hjælpe udsatte børn til en aktiv fritid i foreningslivet. Samarbejdet med efterskolerne er helt nyt. »Vores dreng ville aldrig have fået mulighed for at komme på efterskole uden en økonomisk håndsrækning. Vi har altid set efterskoleophold som noget helt særligt – men uopnåeligt for os – hvor unge får mulighed for at blive del af et socialt fællesskab. Hverken vi forældre eller vores dreng turde dog drømme om det,« siger faderen til den dreng, der skal begynde på Vandel Efterskole efter sommerferien. Familien ønsker at være anonym af hensyn til drengens ophold.

Faderen fortæller, at familien tæller fem børn og har en økonomi, som ikke tillader at børnene dyrker fritidsinteresser uden hjælp ude fra. Derfor har familien fået hjælp fra Broen Vejle de sidste tre år til fritidsaktiviteter i det lokale foreningsliv. Nu har Broen Vejle så også tilbudt et af børnene at være behjælpelig med et efterskoleophold.

Familien lægger vægt på, at børnene får oplevelser på lige fod med andre 22

Efterskolen · 18. januar 2017

Vores udfordring er at få kontakt med de børn, som på grund af familiens økonomi aldrig ville komme i nærheden af en efterskole.

Lars Mortensen, forstander

unge, at de kommer ud af nærmiljøet og har helt klart en forventning om, at efterskoleopholdet kommer til at handle om afklaring af videre uddannelse.

Hjælper udsatte på vej Samarbejdet med Vandel Efterskole kom lidt tilfældigt i stand, da forstander Lars Mortensen for nogen tid siden hørte et oplæg af Susanne Clausen, der

er kontaktperson i Broen Vejle. De to kom hurtig på bølgelængde, for Susanne Clausen er selv ganske bekendt med Vandel Efterskole, hvor hun selv var elev i 1976-77. Hun har således i efteråret været til 40 års jubilæum på skolen. »Vi arbejder normalt på at give børn, som lever i fattigdom eller i familier præget af misbrug, en aktiv fritid i foreningslivet. Vi kan hjælpe med at skabe kontakter til foreningen, med kontingent og måske et par fodboldstøvler,« fortæller Susanne Clausen, som har tæt samarbejde med skoler, SSP, familiekonsulenter i kommunen med flere. »Der er mange trængte og udsatte børn, som står uden for de fællesskaber i foreningslivet, som ellers er helt naturlige for de fleste børn og unge. Vi kan hjælpe dem på vej, og det samme vil vi kunne gøre i forhold til efterskolerne,« siger Susanne Clausen.

En helt ny målgruppe Forstander Lars Mortensen ser samarbejdet som et helt konkret bud på, hvordan efterskolerne i samarbejde med andre aktører kan løfte et endnu større socialt ansvar. »Vores udfordring er at få kontakt med de børn, som aldrig ville komme i nærheden af en efterskole. Vi har jo den individuelle supplerende elevstøtte, som vi kan bruge til at finansiere en del af deres ophold, men ofte går pengene

Serie: Socialt ansvar Efterskolernes sociale charter fastlægger principper for skoleformens arbejde med socialt ansvar og definerer en række konkrete forpligtelser for den enkelte skole . Målet er, at efterskolerne åbner sig for flere grupper af unge, så skoleformen i højere grad bliver tilgængelig for alle unge.

Broen Danmark og Vandel Efterskole ønsker at samarbejde om at få flere børn fra fattige familier på efterskole. På billedet ses fra venstre forstander Lars Mortensen, Susanne Clausen fra Broen Vejle og Erik Haumann, Broen Danmark.

til børn som allerede er meldt ind på efterskolen. Hvis vi skal videre med det sociale ansvar, skal vi også etablere kontakt med familier, for hvem et efterskoleophold er en økonomisk umulighed.

Jeg tror, vi kan få de kontakter skabt gennem et samarbejde med Broen,« siger Lars Mortensen. »For det er jo familier, vi ellers aldrig ville komme i dialog med. De tager ikke på Efterskolernes Dag, når de ved, de ikke råd.« Broen Vejle betaler indmeldelsesgebyr for familien og opholdet finansieres i vid udstrækning af den individuelle supplerende elevstøtte, mens familiens andel kommer til at ligge i nærheden af 10.000 kroner, hvilket er den lavest tilladte egenbetaling. »Gennem det her samarbejde giver vi muligheden til en elev, som ellers aldrig var kommet på efterskole. Hvis vi skal udfolde det sociale charter, som alle efterskoler har vedtaget, så tror jeg en vigtig vej frem er gennem den her type samarbejde, hvor vi som efterskoler får fat i helt nye målgrupper,« siger Lars Mortensen.

Han vil nu tage kontakt til Efterskoleforeningen for at få etableret en kontakt til den landsdækkende forening Broen Danmark. Perspektivet er, at der på

Illustration: Frits Ahlefeldt.

sigt kan udvikles et samarbejde mellem Broens 24 lokalafdelinger og en række efterskoler spredt ud over landet.

Stadig flere fattige Broen Danmark ser samtidig et perspektiv i, at efterskolernes elever efterfølgende kan fastholdes i foreningslivet. »Med et efterskoleophold kan vi give nogle af de her børn en oplevelse, de ellers aldrig kom i nærheden af. Men samtidig er perspektivet, at når de har været på efterskole, så kan vi samarbejde med efterskolerne om at fastholde børnene i det lokale foreningsliv, så de fortsat har en aktiv fritid, hvor de er med i et socialt fællesskab,« siger Erik Haumann, der er sekretariatsleder i Broen Danmark.

På landsplan hjælper Broen Danmark i øjeblikket 4000 børn til en aktiv fritid i foreningerne. Alene i Broen Vejle betales foreningskontingent for 277 børn.

Og antallet er stigende. »Efter indførelsen af kontanthjælpsloftet har vi mærket en stigende interesse og behov for hjælp. Mange familier er virkelig pressede på økonomien, og vi ser desværre, at det ofte går ud over børnenes muligheder,« siger Susanne Clausen. •

Broen Danmark • Bygger bro for udsatte børn og unge til fritidslivet i Lokalområdet.

• Bygger bro til de professionelle aktører i kommunale forvaltninger og institutioner.

• Bygger bro til andre organisationer, der er optaget af at forbedre udsatte børn og unges vilkår. www.broen-danmark.dk

Fattige og udsatte børn Der er forskellige definitioner på fattigdom. Men ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd levede 41.000 danske børn i 2012 i fattigdom.

Desuden vurderer Sundhedsstyrelsen, at ca. 122.000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer.

Efterskolen · 18. januar 2017

23

Socialt ansvar

Status

Socialt charter:

Efterskolerne er godt i gang Undersøgelse viser, at stort set alle efterskoler har taget arbejdet med det sociale charter til sig og haft det på dagsordenen i bestyrelserne.

På seneste årsmøde blev charter for socialt ansvar vedtaget, og her ti måneder efter ser det ud til, at skolerne har taget charteret til sig. En undersøgelse, som Efterskoleforeningen har gennemført i december måned, viser således, at stort set alle de 129 deltagende efterskolers ledelserne er opmærksomme på charteret, at medarbejderne på 73 procent af skolerne er blevet inddraget i arbejdet, og at et flertal af bestyrelserne har taget opgaven på sig. 69 procent af bestyrelserne har haft charteret på dagsordenen mindst en gang, og 43 procent svarer, at de løbende arbejder med det »I arbejdet med det sociale charter er bestyrelserne centrale, og derfor er det glædeligt at så mange har diskuteret, hvordan man skal forholde sig til det, men målet er selvfølgelig at alle bestyrelser får det sat på dagsordenen,« siger specialkonsulent i Efterskoleforeningen, Mette Hjort-Madsen og tilføjer, at kommunikationen omkring det sociale charter tilsyneladende er nået ud til skolerne, og at det nu gælder handling. »Skoleformen skal nu til at tage livtag med de mange dilemmaer, der er omkring det sociale ansvar,« siger hun. Økonomien vigtig Prisen for et efterskoleophold er et væsentligt parameter, hvis skoleformen skal have fat i de unge, der kommer fra økonomisk svagt stillede familier og ofte betegnes som udsatte og sårbare.

Undersøgelsen viser, at de fleste skoler er meget bevidste om gennemsigtighed i forhold til prisen, så alt er inkluderet, og ingen får overraskelser i løbet af sko24

Efterskolen · 18. januar 2017

At påtage sig et socialt ansvar handler ikke kun om at optage flere udsatte og sårbare unge, men også om at gøre den enkelte skole tilgængelig for bredere grupper af unge.

leåret. De fleste skoler bruger også den individuelle elevstøtte aktivt, og mange supplerer puljen med egne midler. Det sociale ansvar handler dog ikke kun om at optage udsatte og sårbare unge, og med undersøgelsen er der heller ikke lavet en klar definition af, hvad det betyder at være udsat eller sårbar. Det drejer sig også om at gøre den enkelte skole tilgængelig for brede grupper af unge, så alle får mulighed for at møde nogle, der er anderledes end dem selv . »Og vi kan se, at der rundt i landet er skoler, hvor elevgruppen økonomisk set er meget ensidigt sammensat,« siger Mette Hjort-Madsen og peger på, at arbejdet med det sociale ansvar ikke er nyt.

Tal på sårbare unge Efterskoleforeningen har i undersøgelsen for første gang bedt skolerne om at sætte tal på antallet af sårbare elever

Foto: Emil Klitsgaard

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

i det aktuelle skoleår. Og 93 procent af skolerne svarer, at de aktuelt har én eller flere sårbare elever.

Mette Hjort-Madsen understreger, at tallene skal fortolkes med varsomhed, da sårbarhed for eksempel er kendetegnet ved at være mere afgrænset i tid og omfang end det at være udsat. Man kan således godt være sårbar uden at være udsat. »At være sårbar er også en relativ størrelse. Det kan variere fra skole til skole, hvornår man definerer en elev som sårbar. Og det kan også variere over tid.« siger hun og synes, at skolernes svar i forbindelse med undersøgelsen blandt andet giver et rigtig godt grundlag for at arbejde videre med målrettet kompetenceudvikling, så lærerne kan blive bedre klædt på til at håndtere forskellige problemstillinger hos de unge. »Det er jo dér efterskolen for alvor gør en forskel,« siger Mette Hjort-Madsen. •

Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Fagkurser i 1. HalVÅr 2017

TYsk - Tysk - Liv og engagement 6. - 7. apr. / Instruktør Mette Stange

ViggO – Skema og tid 26. jan. og 1. feb. / Instruktører Erik Vedel & Stig Buhl Popp-Kristensen

MaTeMaTik – De mundtlige prøver 2. - 3. maj / Instruktør Henrik Dagsberg

MaTeMaTik - CAS programmer i matematik 30. jan. / Instruktør Rikke Teglskov Kristensen

naTurFag 1B – Samarbejde mellem fagene og få styr på årsplanen 15. – 16. maj / Instruktør Beth Werner Andersen

Dansk – Kvalitet i skriveprocessen 2. – 3. feb. / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

Dansk – Fra årsplan til succes med de afsluttende prøver 17. maj / Instruktør Birgitte Therkildsen

ViggO – Administrationskursus 8. feb. / Instruktører Erik Vedel & Stig Buhl Popp-Kristensen

TYsk – Få styr på årsplanen med nye ideer 22. - 23. maj / Instruktør Mette Stange

MaTeMaTik – Bevægelse i matematikundervisningen 23. feb. / Instruktør Rikke Teglskov Kristensen

naTurFag 1a – Samarbejde mellem fagene og få styr på årsplanen 23. – 24. maj / Instruktør Jens Hviid

MaTeMaTik – Geogebra 2 for fortsættere 27. – 28. feb. / Instruktør Bo Kristensen

PæDagOgiske kurser

Dansk – Prøverne i dansk – indspil – udspil - samspil 6. - 7. mar. / Instruktør Birgitte Therkildsen

sOCiale MeDier – De unges færden på de sociale medier 2. mar. / Instruktør Lykke Møller Kristensen

Dansk – Boost din danskundervisning 9. – 10. mar. / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

nlP & krOPssPrOg – Skab bedre læringsmiljø 16. mar. / Instruktør Christel Seierø

engelsk – Slå tre fluer med et smæk 13. – 14. mar. / Signe Schmidt Rye

sTress & TriVsel – Trivselsguiden 3. apr. / Instruktør Anette Christensen

geOgeBra 3 – GeoGebra for eksperter 20. – 21. mar. / Instruktør Bo Kristensen

TeMa kurser

Dansk – Spot på dansk i 10’ende 22. – 23. mar. / Instruktør Birgitte Therkildsen

elekTrOnisk Musik 2.0 – Komposition og udtryk 9. – 10. mar. / Instruktør Anders Ruby

MaTeMaTik - De bedste mundtlige matematikprøver 28. – 29. mar. / Instruktør Mikael Skånstrøm

WeBsiTe & BlOgs – didaktisk bindemiddel og kreativ udtryksform 10. – 11. maj / Instruktør Ture Reimer-Mattesen

engelsk – Lets get moving in English part 1 4. apr. / Instruktør Sarah Nakel

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk

Fællesskab

Smykke

Smykke skal skabe fællesskab på tværs af landets efterskoler Et nyt smykke til landets efterskoleelever skal binde skolerne sammen.

Idéen er at skabe fællesskab på tværs af de enkelte efterskoler, så eleverne mærker, at de er del af en større helhed

Efterskolesmykket består af en sort snor med et vedhæng i grå messing.

Bag på vedhænget står ordene »Et efterskoleår svarer til syv menneskeår«.

Tekst: Marie Enevoldsen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

De fleste elever føler et stærkt tilhørsforhold til deres efterskole, når skoleåret er omme. Med sig hjem tager de sweatshirts, nøgleringe og muleposer, som kan minde dem om det fællesskab, de har oplevet på efterskolen.

Mindre tydeligt er det dog, at eleverne også tilhører et fælleskab, der breder sig ud over deres egen årgang og skole. Derfor tilbyder Efterskoleforeningen nu landets skoler at købe et særligt smykke til eleverne, når de stopper på skolen.

Smykket skal fungere som en identitetsmarkør på linje med gymnasiernes rødhvide hue, og det markerer, at eleverne er del af et samlet efterskolefælleskab. »Vi forestiller os, at smykkerne bliver overrakt til eleverne på den sidste dag i efterskoleåret. På den måde kan man styrke afslutningsritualet og samtidig vise hver enkelt ung, at vedkommende har nået en milepæl og nu er en flyvefærdig efterskolelev, som kan ranke ryggen,« siger Sune Kobberø, der er chefkonsulent og ansvarlig for markeds26

Efterskolen · 18. januar 2017

føring i Efterskoleforeningen – og som desuden er idémanden bag smykket.

Flere funktioner Smykket er designet af firmaet Mitos, og det består af en sort snor med et vedhæng i grå messing. På vedhænget kan den enkelte efterskole få indgraveret skolens navn og den pågældende årgang.

Smykkets endelige design er desuden et resultat af ønsker fra de unge selv. I arbejdet med smykket har Efterskoleforeningen talt med en fokusgruppe af efterskolelever, og det har afsløret nogle klare ønsker hos eleverne. »De unge er optagede af, at smykket skal kunne bruges på forskellige måder.

Som armbånd, hårbånd, i snørebånd og i sweatshirt-snoren. Derfor har vi gjort designet multifunktionelt, så de kan tage ejerskab over det og gøre det personligt,« fortæller Sune Kobberø.

Efterskoleforeningen håber desuden, at smykket kan styrke skolernes synlighed, og at det kan fungere som en samtalestarter. De mener nemlig, at tidligere elevers egne fortællinger om tiden på efterskolen er den bedste reklame for skoleformen. •

Køb smykket Smykket kan købes på www.efterskoleforeningen.dk/smykke Det koster 75 kroner per styk inkl. moms og indgravering Bestilling skal ske senest 27. januar for at sikre levering inden 14. juni 2017 Smykket leveres i en sort gavepose og med en ekstra snor, så det kan bruges som halskæde

Redskaber af høj kvalitet PE-Redskaber har gennem mange år haft et tæt samarbejde med mange efterskoler.

Det tætte samarbejde bevirker, at vi sammen kan udvikle og designe redskaber, som løfter gymnasterne op til nye højder.

Vi specialdesigner gerne redskaber til de enkelte efterskoler, ligesom vi også kan påsætte skolens eget logo og farver på gymnastikredskaberne.

I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: 73 84 51 00 www.trampolin.dk Trampoliner

Landingsmåtter

Springbaner

Hvad skal dine elever efter efterskolen?

Munkegården tilbyder en 3-årig ungdomsuddannelse (STU), bofællesskaber med botræning og fritidsaktiviteter, som i vid udstrækning kan ses som en forlængelse af et efterskoleophold på en specialefterskole - eller et efterskoleophold på særlige vilkår.

Vores STU er praktisk og byder på fem linjeværksteder under overskrifterne landbrug, orangeri, køkken, træ og motor & metal.

På Munkegården lægger vi liv og sjæl i at levere en helhedsorienteret socialpædagogisk indsats til unge mennesker, der har brug for omfattende støtte for at komme godt ind i voksenlivet.

Den Selvejende Institution Munkegården | Rugårdsvej 205, 5464 Brenderup Telefon: 6444 1383 | Mail: kontor@munkegaarden.dk | Web: www.munkegaarden.dk

Mød os på

Udvikling

Tilskudssystem

Efterskoler skal turde drøfte tilskudssystemet Nødvendigt med debat for at fremtidssikre en skoleform med diversitet i skolestørrelser, elevsammensætning og geografi. Formand Troels Borring og bestyrelsesmedlem Torben Vind Rasmussen lægger op til debat

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

ForeningsNYT

Skal der også i fremtiden være plads til både små og store efterskoler. Skal der være mulighed for at drive efterskole i alle egne af landet? Det er nogle af de spørgsmål, som Efterskoleforeningens bestyrelse lægger op til at drøfte på årsmødet i marts. Alle ved, at spørgsmålene også indebærer svar, der får betydning for den økonomiske fordeling af midler skolerne imellem. Men debatten er skoleformen nødt til at tage selv, mener bestyrelsesmedlem Torben Vind Rasmussen og foreningens formand Troels Borring i dette dobbelt interview. »Det er rettidig omhu, at vi selv stiller spørgsmålene og efterfølgende finder svarene. Vi har tidligere vist, at en debat om svære spørgsmål kan føre til noget konstruktivt. Vi så det blandt andet med tænketanken om socialt ansvar, hvor det lykkedes at få alle efterskoler til at bakke op om et socialt charter,« siger Torben Vind Rasmussen.

Derfor lægger bestyrelsen på årsmødet op til, at næste skridt bliver, at en arbejdsgruppe ser på, hvordan skoleformen fremadrettet kan være indrettet, så der er plads til diversitet i skolestørrelser, geografi og elevsammensætning.

28

Efterskolen · 18. januar 2017

Dette arbejde skal sikre en mangfoldig skoleform frem mod år 2025. Men det handler dybeste set også om at sikre, at efterskolerne kan matche det sociale ansvar, så alle grupper af danske unge reelt har mulighed for at vælge en efterskole, der matcher dem.

Formand Troels Borring er netop kommet hjem fra en tre dages tur i det vestjyske, hvor han har besøgt en række efterskoler: »En skole som Orkestefterskolen med 53 elever, der bl.a. er optaget af den klassiske musik, er helt nødvendig for, at elever med den interesse kommer på efterskole. Skolen har elever fra hele landet og endda også elever fra udlandet.

Giver vi ikke mulighed for, at man kan drive en lille efterskole, så er der unge, som ikke får muligheden. Modsat er der elever, som er tiltrukket af de muligheder, som de helt store efterskoler giver.

Pointen må være, at vi har en fælles interesse som skoleform i at sikre, at alle skolestørrelser kan leve, men også at det er muligt at drive efterskole i alle egne af Danmark. Det er en forudsætning for, at vi når vores mål om at være skole for hele Danmark, altså at kunne drive efterskole for et bredt udsnit af de unge,« sige Troels Borring.

Torben Vind Rasmussen er enig. »Vi skal som skoleform repræsentere mangfoldigheden. Nogle efterskoler har kun et meget lille marked, en niche, men vi skal skabe konsensus om, at de skoler også har en plads i vores familie. Det skal

tilskudssystemet kunne håndtere, men det kræver opbakning fra hele skoleformen. Samtidig skal det naturligvis ikke være sådan, at systemet holder hånden under skoleinitiativer, der ikke er gode

nok. Vi skal også have den liberale tilgang, der siger, ”lad falde, hvad ikke kan stå”,« siger Torben Vind Rasmussen.

Forslag om et år For at inddrage alle synspunkter, ønsker bestyrelsen at nedsætte en tænketank efter årsmødet. Alle aspekter skal belyses, og alle holdninger skal frem, inden der kommer et udspil til et nyt tilskudssystem. »Planen er, at forslaget kan være klar til årsmødet 2018. Men hvordan det kommer til at se ud, aner vi ikke. Vi mener faktisk, at processen er vigtig, og vi lytter i respekt for de synspunkter, der kommer frem« siger Troels Borring, mens Torben Vind Rasmussen understreger, at det er afgørende, at skoleformen selv kvalificerer debatten, inden andre gør det.

»Umiddelbart kommer der ikke flere statslige midler i spil, så det er et spørgsmål om omfordeling. Skal vi skabe konsenssus omkring det internt i skoleformen, er vi nødt til at have nogle klare sigtelinjer om en mangfoldighed i skoleformen. Til gengæld tror jeg, at der også på det her punkt vil være politisk lydhørhed for vores forslag, hvis vi selv kan pege på, hvad der skal til, for at vi i højere grad kan løse opgaverne fremadrettet,« siger Torben Vind Rasmussen.

Ejerskab i stedet for målstyring De to foreningspolitikere er enige om, at processen med det sociale charter er et skoleeksempel på, hvordan forskellige synspunkter kan forenes. Opskriften er en proces, hvor alle bliver hørt, og hvor hver enkelt skole fortsat har frihed til at udfolde chartret.

»Det er i alle andre sektorer populært med målstyring og helt faste succeskritererier. Jeg er glad for, vi ikke valgte det redskab. Processerne tager godt nok lidt længere tid hos os, men jeg synes til gengæld, at vi nu kan se, at stadig flere efterskoler tager ejerskab omkring det sociale charter. Det er endda blevet legalt, at man spørger til hinanden skolefolk imellem, hvordan man griber det an, hvad der er svært, og hvad der virker.

På den måde synes jeg, vi viser, at vi er en folkelig bevægelse, hvor vi lytter til medlemmerne, og hvor alle med tiden får udvidet bevidstheden om, hvad der skal til. Med debatten flytter vi hinanden,« siger Torben Vind Rasmussen.

Troels Borring husker tydeligt tilbage til 2009/10 før foreningen begyndte at sætte klare målsætninger for det fælles virke.

•

Det er rettidig omhu at drøfte, hvordan midlerne skal fordeles efterskolerne imellem, mener bestyrelsesmedlem Torben Vind Rasmussen og formand Troels Borring.

Efterskolen · 18. januar 2017

29

Udvikling

Tilskudssystem

Umiddelbart kommer der ikke flere statslige midler i spil, så det er et spørgsmål om omfordeling.

Af hensyn til skoleformen er det nødvendigt med nogle fælles udspil, som de fleste kan acceptere og alle forlige sig med.

Torben Vind Rasmussen, forstander og bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

»Dengang følte skolerne ikke samme forpligtethed på noget fælles. Vi har de seneste år set, at vi kan tale sammen om ømtålelige forhold, men vi kan også spille op til, at stadig flere efterskoler tager ansvar for de fælles initiativer som f.eks. det sociale charter. Det er det afsæt, vi nu skal benytte til at sikre skoleformens mangfoldighed og sikre, at alle unge får muligheden.« Brydninger internt Faren ved en debat om tilskudssystemet er naturligvis, at forstandere og bestyrelsesmedlemmer fluks ryger ned i regnearket, for at se om det giver flere eller færre midler. »Det er naturligt, at der er forskellige steder at rette blikket hen. Nogle er optaget af at få en ny kunststofbane eller ny

30

Efterskolen · 18. januar 2017

idrætshal, mens andre ser på mulighederne for at tage socialt ansvar. Men jeg håber, vi kan forenes i en konsensus, hvor alle kan se mulighederne for hele skoleformen,« siger Troels Borring, mens Torben Vind peger på, at der synes at herske to strømninger i skoleformen: »Vi skal erkende, at vi er forskellige, og at der foregår en brydning imellem to lejre i skoleformen: Den nyliberale og den socialliberale. I tænketanken om det sociale arbejde fik vi brydningerne til at mødes om et fælles forslag, fordi alle kunne se, det var nødvendigt af hensyn til skoleformen, af hensyn til de unge og en forudsætning for, at vi kunne tage mere samfundsansvar. Øvelsen denne gang er at forene de samme brydninger, når det handler om en forandring af tilskudssystemet,« siger Torben Vind Rasmussen.

Troels Borring: »Vi skal italesætte, at de forskellige holdninger er legale, men også at det af hensyn til skoleformen er nødvendigt med nogle fælles udspil, som de fleste kan acceptere og alle forlige sig med.« •

Annonce

Nye skolemøbler til Pederstrup fra Inventarland

Inventarland har i sommeren 2016 leveret nyt inventar til Pederstrup Efterskole på Lolland.

Vi spurgte os selv, hvad nyindrettede møde- og lærerlokaler betød for lærerne på en efterskole, og hvad nye arbejdsstationer og kantine- og loungemøbler betød for eleverne.

Pederstrup Efterskole prioriterer tætte relationer mellem lærer og elever højt, og det er vigtigt for dem, at færdes i et miljø, som føles lidt hjemligt.

Det nye inventar fra Inventarland har ikke kun haft en flot visuel effekt i lokalerne, men har også betydet, at det er hyggeligt og rart, at opholde sig på områderne, hvor der er nogle flotte, gode møbler at sidde ved.

Pederstrup Efterskole har købt loungemøbler til et stort opholdsområde, hvor eleverne kan sidde og slappe af om aftenen. De har købt borde og stole til alle undervisningslokaler, og til kantinen, samt mødemøbler til lærernes mødelokaler.

Alle møbler er holdt i samme stil og farver, som danner en rød tråd mellem de forskellige bygninger på efterskolen og giver et indtryk af en moderne skole.

Det nye inventar har betydet, at eleverne bruger tid i kantinen, også uden for spisetiderne. De synes, det er guld værd, at sidde ved nye, komfortable borde og stole i undervisningstimerne, og det er ikke mindst hyggeligt, at opholde sig i loungeområdet, hvor der er lækre møbler, man kan slænge i.

Anders, som har arbejdet på Pederstrup Efterskole i 20 år, og står for alt det praktiske arbejde på skolen, har bemærket, at eleverne passer godt på de nye møbler og de sætter pris på, at det også ser pænt ud.

Lærerne på efterskolen er stolte over, at kunne byde forældre og elever indenfor i nogle lokaler, som nu signalerer stil og moderne indretning.

Samarbejdet mellem Inventarland og Pederstrup Efterskole har været et spændende projekt, som startede ud med en præsentation af de forskellige møbler i Inventarlands butik i Slagelse, herefter fremlagde Inventarlands sælger forslag til indretningsløsninger og efterfølgende kom en endelig aftale i hus, og inventaret blev leveret og monteret – naturligvis til den aftalte tid.

Kontakt: Carsten Lange, ekstern konsulent scl@inventarland.dk 28117705

www.inventarland.dk

Efterskolen · 18. januar 2017

31

Debat

Indspark

Af forstandere o.a. fra ISI Idrætsefterskole-Idrætshøjskole, Design-& Idrætsefterskolen Skamling, Tølløse Slots Efterskole, Halvorsminde Efterskole & Fri Fagskole, Midtfyns Friog Efterskole & Femmøller Efterskole. – deltagere i et projekt om den frie skoleform.

Tv-serien Skam, Kansler Merkel og den frie skoleform

Fra ungdomsserien SKAM.

Måske er tiden inde til, at flere forstandere fra de frie skoler deltager i den offentlige debat ved at stå fast på deres værdier; have holdninger til samfundsudfordringer og turde at ”lufte det beskidte vasketøj”, som også er en del af vores dannelsesprojekt. Vi er en flok frie skolefolk, der har hentet inspiration hos vores helte bl.a. Merkel og personerne i ungdomsserien Skam 32

Efterskolen · 18. januar 2017

I et 1-årigt projekt med ledere og tillidsrepræsentanter fra friskoler, efterskoler og en enkelt højskole har vi sat os for at undersøge, hvordan vi fremadrettet kan tiltrække og fastholde elever til de frie skoler gennem stærke værdier og dannelse. Altså at hente ”kraften” i vores inderste kerne, vores legoklods.

På et netop overstået seminar på de frie skolers kursuscenter i Hornstrup arbejdede vi blandet andet med afsæt i vores egne personlige helte som f.eks. Astrid Lindgren, Niels Hausgaard og Mandela.

udfordrede

Bliv klogere på dine ordblinde elever

Steve Jobs og forstander Jørgen Carlsens egne helte Helte har altid inspireret og været katalysator for nytænkning. For Apples grundlægger og skaberen af iPhonen Steve Jobs var det blandt andet Beatles og Bob Dylan. I vores egen frie skoleverden brugte forstander Jørgen Carlsen ateisten, designeren og revyforfatteren Poul Henningsen som inspiration til at nyfortolke den kristne Grundtvig og højskolen – og det gik da meget godt.

Carlsen fortalte bl.a. om sin helt, PH, på seminariet. Og snakken på tværs af bordene om heltene førte til mange tanker og idéer. I den her klumme vil vi nævne et par af dem.

Merkel, Mandela og synlig i den offentlige debat Inspirationen fra kansler Merkel, Mandela og Stauning var, at de frie skolers forstandere skal blive endnu bedre til at melde sig ind i den offentlige debat, som de mennesker de er i stedet for at gå ud i samlet flok. ”Vi har brug for nogle flere høvdinge igen”, som der blev sagt.

De skal turde at deltage i debatten om andet end skole og unge, f.eks. udtrykke meninger om flygtninge, klima, konkurrencestaten og andre temaer, der optager mennesker. Eller som en sagde: ”De skal turde at stå stålsat fast på deres værdier og holdninger, som f.eks. kansler Merkel, selv om det møder modstand”.

På den måde vil vores værdier og dan-

nelsesprojekt blive synligt og nærværende for mennesker.

Gunvald, tv-serien Skam og det beskidte vasketøj Andre af vores helte som Jørgen Leth, Gunvald fra krimiserien Beck og personer fra den norske ungdomsserien ”Skam” førte til idéer og tanker om, at ledere fra de frie skoler skal turde at have kant og være kompromisløse.

De skal have mod til at fortælle i øjenhøjde, at gå i dialog og at udstille det beskidte vasketøj, som dannelse også er.

F.eks. at læring også skabes ved at bo på værelse med personer, man ellers ikke ville omgås. Ikke at være bange for at fejle. Der blev brainstormet på forskellige slogans: ”Stå fast og skab kontrolleret lidelse”, ”Ingen udvikling uden modstand og lidelse” o.a.

At turde at italesætte tabuer i et klart sprog, som kendetegner den norske ungdomsserie Skam, der har tiltrukket millioner af unge og evnet at fastholde dem sæson efter sæson. Skam foregår på et gymnasium – måske den kunne foregå på en efterskole?

Men hvad med Astid Lindgren?

Og så er der vores idéer og refleksioner over, hvordan sangskriveren Allan Olsen, forfatteren Svend Åge Madsen og U2 produceren Daniel Lanois o.a. kan inspirere de frie skoler i fremtiden til at tiltrække og fastholde elever. Men det er en anden historie •

Arbejder du med ordblinde unge?

Så er ordblindeefterskolernes konference i april til dig. Her kan du blandt andet høre mere om de eksistentielle og psykiske udfordringer, ordblinde unge ofte slås med. Du får mulighed for at høre oplæg fra forskere og fagpersoner, deltage i workshops og styrke dit professionelle netværk.

Ordblinde elever har ikke blot svært ved at skrive og læse. Ofte følger der andre udfordringer i kølvandet. Lavt selvværd, manglende sociale færdigheder og følelsen af ikke at kunne se sig selv i det traditionelle uddannelsessystem er blot nogle af de problemer, ordblinde unge kan slås med.

På landets tyve ordblindeefterskoler har man en specialiseret praksiserfaring med ordblinde unge. Derfor afholder netværket af ordblindeefterskoler nu en konference om ordblindhed for alle, der arbejder med ordblinde unge, for eksempel lærere på landets efterskoler, friskoler og i folkeskolen, PPR’ere og undervisere fra ungdomsuddannelserne.

Konferencen byder på workshops om blandt andet læring og læse- og skriveteknologi og oplæg fra landets førende eksperter på området, og giver desuden rig mulighed for at erfaringsudveksle og netværke med andre fagpersoner på området.

Konferencen afholdes den 20. april på Gylling Efterskole. Det koster 625 kroner at deltage.

Læs mere på ordbl.dk

Efterskolen · 18. januar 2017

33

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Trods mistet arm og fejloperation er glasset altid halvt fyldt Johnny Sort Jensen mistede armen i en ulykke og gennemgik senere en fejloperation, som har givet ham voldsomme kroniske smerter. Men selvmedlidenhed og negative tanker ligger ikke til ham. Han fastholder, at livet er fyldt med muligheder, og fortæller gerne andre om det i foredrag på blandt andet efterskoler Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk Foto: Ole Alstrup Sejfert

Johnny Sort Jensen, 52 år • Mistede armen i 1981 • Fejloperation i 1993 gav livsvarige kroniske smerter • Uddannet pædagog • Selvstændig konsulentvirksomhed siden 1998 • Gift og har fire børn • Holder foredrag om livskvalitet på højskoler, efterskoler og i foreninger. Foredrag der tager afsæt i egne oplevelser • Danmarksmester i Billard • Kåret som årets navn i nordjysk idræt 1990 • Meget aktiv i foreningslivet i hjembyen Asaa • Bestyrelsesmedlem på Try Efterskole • Underviser i Dansk Handicap Idræts Forbund i 25 år www.johnnysort.dk 34

Efterskolen · 18. januar 2017

Johnny Sort Jensen var sent på den fredag den 13. november 1981. Han var 18 år gammel, ved at uddanne sig til trykker og boede derfor i Albertslund.

Et par kammerater var taget den lange vej fra Nordjylland for at besøge ham, og nu skulle han bare lige med S-toget ind til hovedbanegården for at hente dem.

Han havde travlt og overså måske derfor, at perronen var spejlglat. I hvert fald gled han, slog hovedet, mistede bevidstheden og faldt ned på skinnelegemet, hvor hans højre arm lå hen over en af skinnerne. Og så kom toget. »Seks vogne kørte hen over min arm, som blev klemt fast under et hjul,« siger han og fortæller, at han ikke husker noget fra den tid han lå fastklemt under toget, og da han vågnede op efter operationen uden sin arm var taknemmelighed den første tanke, der gik gennem hans hoved. »Det var simpelthen et mirakel, at jeg overlevede og kun mistede armen,« siger han og forklarer, at han altid har tænkt på, at han fik livet i forbindelse med ulykken og ikke så meget på det, han havde mistet.

Positivt frem for negativt »Når man får et handicap, kigger man ofte på det, man har mistet, men jeg kiggede i stedet på det, der var tilbage og på de muligheder, det gav,« siger Johnny Sort Jensen, der dagen efter ulykken gik i gang med at lære sig selv at skrive med venstre hånd og meget hurtigt trænede i at binde sine snørebånd med kun en hånd.

»Det er utroligt, hvad man kan, hvis man øver sig,« siger han. Og da han ikke opfattede sig selv som syg, forlod han mod lægernes råd hospitalet efter fem dage. »Jeg rejste tilbage til min hjemby, Asaa, og tog ind på sygehuset i Ålborg for at få skiftet og renset mine forbindinger,« siger han og glæder sig over, at hans netværk fungerede og ikke forsvandt med armen. »For mange nyhandicappede forsvinder netværket også, og det er måske sværere at komme sig over end selve handicappet,« siger han og forklarer, at idrætten hjalp ham videre.

Idræt den bedste genoptræning Idræt har altid haft en stor plads i Johnny Sort Jensens liv, og gerne på højt niveau. Det var derfor helt naturligt at komme hurtigt i gang med idrætten igen. »Allerede ti dage efter ulykken spillede jeg badminton, volley og fodbold,« siger Johnny Sort Jensen. Han er sikker på, at idræt er godt både for handicappede og for alle andre, og i hans tilfælde har det været den optimale genoptræning. »Jeg skulle jo lære at bruge venstre hånd og have banet nye veje mellem mine hjernehalvdele, og der var idrætten særdeles effektiv,« siger han og peger samtidigt på værdien af det sociale fællesskab i en idrætsklub.

Danmarksmester i billard Indlysende nok kunne Johnny Sort Jen-

Johnny Sort Jensen er danmarksmester i billard, og dermed beviser han, at handicappede sagtens kan dyrke idræt på eliteplan på lige fod med ikke handicappede.

sen ikke dyrke idræt på samme niveau, som han tidligere havde gjort, men han havde stadig et behov for at konkurrere på højt plan. Her viste billard sig at være svaret. Her var handicappet ikke en forhindring. »I billard bruger jeg en klods til at hvile køen på, og det er gået rigtig godt. Jeg er blandt de bedste i landet og har flere gange været med til at vinde danmarksmesterskabet for den klub, jeg selv har været med til at bygge op,« siger han.

Det var simpelthen et mirakel, at jeg overlevede og kun mistede armen. Øje for livskvaliteten »I dag har vi landets største billardklub, og jeg var formand i 28 år frem til 2012,« siger Johnny Sort Jensen, der også før han mistede armen var aktiv som frivillig i det lokale idrætsliv. »Jeg er flasket op med det frivillige arbejde og var fodboldtræner allerede som 15-årig, og efter ulykken fortsatte jeg som badmintontræner,« siger han

og forklarer, at man som idrætsleder møder rigtig mange forskellige mennesker, også mange som kæmper med personlige problemer eller sygdom. Foreningerne giver plads til dem alle, giver en mulighed for at komme væk fra de daglige problemer og i stedet fokusere på livskvalitet. »Det har været lærerigt for mig at se, at selv om mennesker er kørt af sporet eller kæmper med svære problemer, kan de stadig have livskvalitet,« siger han.

»Men jeg kunne stadig mærke min højre hånd. Ikke som en smerte, men som en kildrende fornemmelse,« siger han. En læge på Ålborg Sygehus mente, at det kunne han løse ved en simpel operation, og Johnny Sort Jensen tog imod tilbuddet. »Jeg troede på lægen og tjekkede ikke selv op på, om det var noget, der kunne fungere. Det var dumt,« siger han og fortæller, at det viste sig, at 15 mennesker tidligere havde fået foretaget operationen, men at den kun havde virket for en. Det var der bare ikke nogen, der vidste, for der var aldrig blevet fulgt op på operationerne. »I november 1993 fik jeg brændt nogle nervetråde i nakken. Min hånd kildrer ikke mere, men det har været et smertehelvede i resten af kroppen lige siden,« siger han.

Fejloperation Johnny Sort Jensens egen livskvalitet gik det rigtig godt med. Et halvt år efter ulykken fik han job i en daginstitution, mødte her sin kone og stiftede familie, uddannede sig til pædagog og fik arbejde på en døgninstitution, var aktiv i det frivillige og fik afløb for sine egne sportslige ambitioner. Han havde altid haft en evne til at se det positive frem for det negative, og den evne udviklede han efter ulykken.

Ved at tage livet af ham »Jeg har konstante smerter, det brænder i hele kroppen og føles som om, der er syre i alle mine muskler, og jeg skal leve med det resten af livet. For chancen for at min arm vokser ud igen er større end, at smerterne forsvinder,« siger han og forklarer, at årene efter fejloperationen var et spørgsmål om overlevelse. »Armen havde jeg lært at leve uden, men det her var ved at tage livet af • Efterskolen · 18. januar 2017

35

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

mig,« siger han. Følgen blev en sygemelding fra pædagogjobbet, som han aldrig er kommet tilbage til, og jævnlig kontakt til smerteklinikken gennem fire år, men på et tidspunkt blev det nok. »Det ligger lige til højrebenet at få medlidenhed med sig selv, når man har kroniske smerter. Risikoen for at udvikle et misbrug af stærkt smertestillede medicin eller et overforbrug af antidepressiver ligger lige for, men jeg valgte at tackle smerterne uden medicin,« siger han.

Flyt fokus fra smerterne »Jeg er på ingen måde fordømmende overfor dem, der vælger medicinen, men for mig har det været rigtigt at opgive den,« siger Johnny Sort Jensen, der nu lever med smerterne, som bliver mere udholdelige, hvis han kan flytte fokus væk fra dem. Når han tager ud på efterskoler, foreninger og lignende for at holde foredrag, glemmer han næsten smerterne. De to næste dage er så til gengæld en alvorlig udfordring. »Men jeg tager gerne den dobbelte smerte for at opleve en periode uden,« siger han og håber, at han fremover kan få en hverdag, hvor han holder to foredrag om ugen.

Foredrag om livskvalitet »Det med at holde foredrag har langsomt udviklet sig og startede, da jeg i 1990 blev kåret som årets navn i nordjysk idræt, så var der pludselig bud efter mig,« siger Johnny Sort Jensen. Han tager ud på skoler, efterskoler, højskoler 36

Efterskolen · 18. januar 2017

Johnny Sort Jensen underviser blandt andet i handicapidræt for ikke handicappede elever. Undervisningen er den del af et foredrag og kursus til lærere og elever om det at se helt andre muligheder i idrætten.

og til foreninger og holder foredrag, der indlysende nok tager afsæt i hans egen historie, men ikke fokuserer på ulykken og fejloperationen. »Mine foredrag handler om at tage ansvar for sit liv, om livskvalitet og om at se muligheder frem for begrænsninger, og jeg oplever, at der bliver taget godt imod det, jeg kommer med,« siger han og synes, det er lidt morsomt, at han, der ikke var ret god til at gå i skole, nu holder foredrag for eleverne.

ADHD reddede mit liv »Da jeg var dreng, var ADHD ikke opfundet endnu, men jeg er sikker på, at jeg ville have fået diagnosen i dag. Jeg var afgjort ikke let af have med at gøre i skolen,« siger Johnny Sort Jensen, der mener, at ADHD´en i en eller anden forstand har reddet hans liv, fordi han har evnet at bruge energien fra ADHD´en konstruktivt. »Det har hjulpet mig til hurtigere at få etableret et liv med kun en arm, og det har givet mig styrke til at kæmpe mod smerterne,« siger han og er glad for, at han på en måde er et eksempel på, at man godt kan skabe sig et liv, selv om man måske har sit at kæmpe med og ikke er helt som alle de andre.

Mine foredrag handler om at tage ansvar for sit liv, om livskvalitet og om at se muligheder frem for begrænsninger, og jeg oplever, at der bliver taget godt imod det, jeg kommer med.

Jeg har konstante smerter, det brænder i hele kroppen og føles som om, der er syre i alle mine muskler, og jeg skal leve med det resten af livet.

For chancen for at min arm vokser ud igen er større end, at smerterne forsvinder.

Livet gør ondt ind imellem »Hvis man lever sit liv, er der jo en risiko. Det kan godt gøre ondt, og det må de unge gerne vide,« siger Johnny Sort Jensen, der ser en tendens til at mange forældre i dag pakker deres børn ind.

For nyligt spurgte en mor til en efterskoleelev, om ikke han kendt en psykolog, som kunne hjælpe hendes datter, der var blevet droppet at kæresten. »Det gjorde jeg ikke, men jeg tilbød at tage en snak med hendes datter om det at miste, det hjalp hende,« siger han og tilføjer, at han er glad for at komme ud på efterskolerne.

I bestyrelsen på en efterskole »De tre af mine fire børn har gået på efterskole, og jeg er sikker på, at hvis jeg selv havde fået den mulighed, havde det været fantastisk for mig,« siger Johnny Sort Jensen, som er sikker på at langt de fleste unge profiterer af, at de på efterskolen betragtes med nye øjne, og at de får mulighed for at være del af et fællesskab. »Det er vigtigt, at den enkelte unge får øjnene op for sine egne kvaliteter. Får mulighed for at udvikle sit talent, og det er netop det, de får på en efterskole,« siger han. Det var derfor heller ikke svært at sige ja til at træde ind i bestyrelsen på Try Efterskole, da han blev spurgt, om det var noget for ham. »Jeg har siddet der et år, og det er meget anderledes end at sidde i en foreningsbestyrelse, men det er spændende, og på sigt håber jeg, at jeg kan påvirke skolen, så idræt får en mere fremtrædende plads,« siger han og tilføjer, at

efterskoleeleverne qua deres alder, hvor identitetsdannelsen fylder meget, har brug for at møde folk, der kan udfordre deres opfattelse af, hvad et godt liv er.

Billede af ulykken Johnny Sort Jensen, der nu er 52 år gammel, er startet på et nyt kapitel i sit liv. Børnene er flyttet hjemmefra, og børnebørnene er kommet til. »Pludselig har jeg fået en anden frihed, og måske er det medvirkende til, at jeg er begyndt at tænke mere over, hvad der skete i forbindelse med ulykken, hvor jeg reelt var død tre gange,« siger han og har derfor blandt andet været i hypnose, for at få sat ord og billeder på det, der skete. Han har desuden indledt et samarbejde med en kunstner, der maler et billede af oplevelsen. »Jeg har fået et behov for i højere grad at forstå oplevelsen, og hvad den gjorde ved mig,« siger han og fortæller, at han, de tre gange han var død, oplevede at gå mod noget varmt lys langs en sølvglitrende flod sammen med en række andre skikkelser, som han ikke genkendte. »Så husker jeg nogen sige, at jeg skulle gå tilbage, og så vågnede jeg ved at en sagde; nu er han her igen,« siger han og forklarer, at det er hans eget personlige behov at finde ud af, hvad der egentligt skete under ulykken, men at han ikke i foredragene dvæler ved dødsoplevelsen. »Det jeg gerne vil give videre er, forståelsen for at livet helt naturligt kan gøre ondt, men at man kan få et godt liv, hvis man selv vil og gør en indsats,« siger han. •

Johnny Sort Jensen har holdt omkring 2000 foredrag siden 1991 og budskabet har hele tiden været, at livet gerne må gøre ondt, og at modgang ikke behøver at dræbe livskvaliteten.

Efterskolen · 18. januar 2017

37

Kalender

Kurser og møder

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske

Inklusion med IT

Konference om bedre læring for unge ordblinde

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse".

Tid: 7. marts - 9. marts Sted: Aalborg Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

For undervisere af elever med læse- og skrivevanskeligheder. På dette kursus lærer du blandt andet hvordan iPads og iPhones kan bruges som supplement i den daglige undervisning, hvordan du gør eleven prøveklar mht it-redskaber og bliver klog på relevante digitale undervisningplatforme.

Tid: 21. marts kl. 10:00- 14:30 Sted: Vrigsted Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde og Efterskoleforeningen

Velkommen til spændende oplæg, erfaringsudveksling, foredrag og et stort udbud af workshops om læring, læse-og skriveteknologi, innovativ brobygning og meget mere. Konference med fokus på vidensdeling blandt undervisere og andre fagpersoner med tilknytning til unge ordblinde.

Tid: 20. april kl. 09:00- 15:30 Sted: Gylling Efterskole Arrangør: Ordblindeefterskolerne i samarbejde med Huset Jandorf

Det personlige lederskab

Klar, parat - ledelse!

Det personlige lederskab – stol på din dømmekraft som leder og sig tingene som de er! Kurset består af 2 moduler d. 22.-23. marts og d. 26.-27. april.

Tid: 22. marts - 23. marts Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 22. januar, 2017

Medarbejdere, der overvejer at gå ledelsesvejen eller er nye i ledelsesfunktioner.

Kurset består af et kursusinternat d. 17.-18. maj samt 2 coaching-sesioner d.30. maj og d. 20. juni (af 2 timers varighed).

Tid: 17. maj - 18. maj Sted: Fuglsang Centeret Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 10. februar, 2017

Oplev Sydslesvig - Gratis kursus på Christianslyst Grænseforeningen inviterer i samarbejde med Efterskoleforeningen og Lejrskole- og Kursuscentret Christianslyst, efterskolelærere og - forstandere på et 24 timers besøg i grænselandet.

Tid: 9. marts - 10. marts Sted: Christianslyst Arrangør: Grænseforeningen Tilmeldingsfrist: 2. februar, 2017

Kursus for sekretærer Opdater din viden om personalets lønforhold og tjenesteboliger og få ny viden om rettigheder og pligter i forhold til forældre.

Tid: 21. marts - 22. marts Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. februar, 2017

38

Efterskolen · 18. januar 2017

Ollerupkursus 2017 Faglighed. Fordybelse. Ny viden. Inspiration. I Ollerupkursusugen udbydes en alsidig vifte af velbegrundede, faglige kurser med høj kvalitet i indholdet og i formidlingen. Ollerupkurset er et mødested for lærere, ledere, pædagoger fra forskellige skoleformer og institutioner.

Tid: 3. april - 7. april Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 2. februar, 2017

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

_

STUDIETUR MED UNITAS REJSER

HANSESTADEN BREMEN

STUDIETUR TIL BREMEN OG BREMERHAVEN En studietur til Hansestaden Bremen er interessant for jer, der overvejer en rejse med fokus på historie, naturvidenskab eller kunst.

I centrum troner byens rådhus med dets smukke facade opført i Weser-renæssancestil. Rådhuset og den store Bremer Roland skulptur på Marktplatz er på UNESCOS verdensarvsliste. Statuen ”Bremer Stadtsmusikanten” fra Brødrene Grimms eventyr kan også beundres på torvet.

PÅ STUDIETUREN KAN I OPLEVE...

• Universum Bremen - opdagelsesrejse i videnskabens verden • Bremens historiske bymidte • Klimahaus - oplev alle klimaer på jorden • Bunker Valentin - tidligere ubåds bunker med 25 info-stop på ruten • Übersee Museum - mulighed for fordybelse i fjerne kontinenter • Kunsthalle Bremen - samling af Europæisk og international kunst • Helgenen Ansgars grav i Skt. Petri domkirken.

Få et gratis tilbud for et linjehold - eller tag hele skolen af sted med mulighed for differentieret programindhold for linjerne FÅ INSPIRATION PÅ UNITASREJSER.DK... ELLER RING 8723 1240

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

Vini Adriansen Tyskland-ekspert

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8682 5611 rejser@unitas.dk

Annoncer

REGIONSMØDE OG GENERALFORSAMLING I SYD- OG SØNDERJYSKE REGION Sæt kryds i kalenderen den 28. marts 2017 Traditionen tro afholder vi regionsmøde og general­ forsamling den samme dag. Vi kan med stolthed præsentere et fremragende program, som du godt kan glæde dig til: 09:00 ­ 09:30 Morgenkaffe 09:30 Morgensamling v/Troels Borring 10:00 Foredrag af Per Schultz Jørgensen 11:15 Generalforsamling 12:00 Frokost 13:00 Foredrag af Abdel Aziz Mahmoud 14:15 Eftermiddagspause 14:45 Koncert med Folkeklubben 15:30 Farvel og tak Samlet tilmelding fra skolerne sendes til lustrupvej32@gmail.com senest 6.marts 2017.

Arrangementet finder sted på Skanderup Efterskole.

SKOLELEDER SØGES TIL HELMS SKOLE I KORSØR Vores skoleleder gennem 30 år går på pension, og vi søger derfor en ny profil til at stå i spidsen for Helms Skole i Korsør.

Vi er en velfungerende fri grundskole, hvor trivsel, dannelse og engagement går hånd i hånd med kreativitet og høj faglighed.

Vi søger en leder, som med respekt for vores historie og tradition vil være med til at værne om og videreudvikle vores skole i samarbejde med personale, bestyrelse, forældre og elever.

Du formår både at gå forrest, sidde iblandt og være en samlende skikkelse indadtil og udadtil.

Du har en motiverende, uddelegerende og tydelig ledelsesstil, der tager udgangspunkt i frihed under ansvar.

Dine faglige kvalifikationer: • Du har ledelseserfaring og indsigt i økonomistyring og skoledrift.

• Du har en læreruddannelse suppleret med ledelse eller anden for stillingen relevant uddannelse/erfaring.

• Du er sandsynligvis vant til at håndtere flere faggrupper.

• Du har erfaring med interessentstyring og lægger vægt på rettidig handling og opfølgning.

• Du er en dygtig kommunikator og konfliktløser – både i samspil med børn og voksne.

• Du brænder for at videreføre og skabe fremtidens Helms Skole.

Vi ser frem til at møde dig.

40

Efterskolen · 18. januar 2017

KORT OM HELMS SKOLE: • Etsporet fri grundskole med 220 elever fordelt på 0.-9. klassetrin.

• Pasningsordning med ca. 80 børn.

• Samlet stab på ca. 30 medarbejdere.

• Har eksisteret i 151 år.

• Baseret på et Grundtvig-Koldsk værdigrundlag.

• Vi prioriterer et højt fagligt niveau, det nære miljø, den gode trivsel samt den gode samtalekultur og arbejdsdisciplin.

KORT OM STILLINGEN: • Tiltrædelse senest pr. 1. august 2017.

• Stillingen aflønnes i intervallet kr. 415.746498.491 (pr. 1. april 2016) i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. • Ansøgningsfrist: 17. februar 2017.

• Samtaler afholdes i uge 9.

• Ansøgning sendes til: mt@misser.dk • For spørgsmål ang. stillingen kan bestyrelsesformand Marianne Misser kontaktes på tlf.: 60 88 46 82.

• For fuld job- og kravprofil se venligst: www.helmsskole.dk – eller klik direkte på Helms Ny Skoleleder.

Søger ny forstander eller forstanderpar Vores afholdte forstanderpar gennem 16 år har søgt nye udfordringer. Forstanderparret har sammen med dygtige, loyale og engagerede medarbejdere skabt en efterskole vi alle er stolte af. Vi søger derfor en forstander eller et forstanderpar, der med god energi, overblik og empati kan tage roret og føre VGI mod nye mål. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med at udvikle efterskolen i Vivild sammen med en ny ledelse.

Vi søger en forstander eller et forstanderpar, der: • kan lide de unge mennesker og brænder for at skabe de bedste betingelser for deres trivsel, læring og udvikling.

• kan skabe relationer til både elever, forældre og medarbej­ dere, der er præget af god kommunikation og en naturlig sans for godt og tillidsfuldt samarbejde.

• med humor, intellekt og solid viden er i stand til at inspirere medarbejdere og elever.

• kan stå inde for skolens værdigrundlag og udleve værdierne i praksis.

• er nysgerrig og har et hjerte, der banker for den frie skole­ tradition.

• er visionær, kan træffe beslutninger og føre dem ud i livet.

• ønsker at være en del af lokalområdet.

Vi tilbyder dig: • en dygtig og engageret personalegruppe med stor ansvar­ lighed for hele skolen ­ både på deres eget område og på tværs af opgaveområderne.

• en velfungerende og ansvarlig bestyrelse understøttet af en aktiv skolekreds og elevforening.

• en arbejdsplads med højt til loftet og hvor idræt, tillid, godt humør og engagement er nøgleord.

• en efterskole med: ­ fokus på den enkelte elevs trivsel og udvikling. ­ gode faciliteter, god økonomi, god søgning og en god historie ­ en hverdag præget af et højt aktivitetsniveau.

• indflydelse på visioner og strategi for skolens fremtidige udvikling.

• en 240 m² stor og fritliggende forstanderbolig fra 2011 som den kommende forstander er forpligtet til at bebo.

Om stillingen: • Stillingen kan søges af både par og enkeltpersoner. Vi ønsker fortsat at have 3 personer i ledelsen. Vores dygtige og vellidte afdelingsleder har også en vigtig plads i den fremtidige ledelse.

• Hvis I søger som par, kan I, afhængig af jeres kvalifika­ tioner og ønsker, enten begge ansættes som ledere i forskellige mulige konstellationer, eller én af jer som leder og én med andre funktioner (f.eks. økonomiansvarlig) • Den kommende leder skal i foråret være med til at ansætte en økonomiansvarlig/bogholder, da vores nuværende dygtige sekretær går på pension til sommer.

• Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finans­ ministeriet og LC. Lønrammen for forstanderstillingen er 470.000 ­ 545.000 kr. pr. år. (1. april 2016 niveau) Læs mere om efterskolen på www.vgi.dk og på skolens Facebookside Henvendelse kan ske til skolens formand, Jens Krogsgaard 40596055, forstander Carsten Holvad 51302308 eller afde­ lingsleder Per­Olaf Schmidt 21298348. Eleverne er hjemme på weekend både den 14.­15. og 28.­29. januar, hvor vi gerne viser rundt.

Ansøgningen mærket ”forstanderstilling” stiles til bestyrelsesformanden og sendes på mail til formand Jens Krogsgaard : krogsgaardjens@gmail.com. Medsend rele­ vante udtalelser og eksamensbeviser. Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Ansøgningsfristen er 30. januar 2017. Der vil blive afholdt to ansættelsessamtaler. Første runde finder sted den 3. februar, anden samtale den 8. februar.

Tiltrædelse 1. april 2017 eller snarest derefter.

Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole bygger på Grundtvigs tanker. Sang og fortælling indgår stadig som et vigtigt element i dagligdagen.

Første lille elevhold startede i 1932 og i dag er vi 182 elever og 36 ansatte. Efterskolen har stor elevsøgning og venteliste i 10. klasse til skoleåret 2018/19. Der er lige mange drenge og piger fordelt på to 9.klasser og seks 10.klasser. Undervisningen er niveaudelt og vi tilbyder Studie10, som er et projektorienteret og anderledes 10. skoleår. Vores skole er ikke linjeopdelt og har et ambitiøst og seriøst tilbud inden for både idrætsfag (fodbold, håndbold, gymnastik og badminton) og musik. Efterskolen er meget flot vedligeholdt og udbygget med rigtig gode idrætsfaciliteter. Vivild har et velfungerende lokalsamfund, børneby/folkeskole, dagligvarebutik og et levende foreningsliv, som alt sammen er en væsentlig del af livet på efterskolen.

Efterskolen · 18. januar 2017

41

Annoncer

Tysklaerer

til Bernstorffsminde Efterskole

Vi søger pr. 1. marts 2017 en lærer på fuld tid til en fast stilling.

Du skal kunne undervise i tysk i 9. og 10. klasse og gerne kristendom i 9. klasse. Evt. andre fag efter af­ tale. Øvrige efterskoleopgaver som tilsyn, vagt og kontaktlærerfunktion hører til stillingen.

Bernstorffsminde Efterskole har 225 elever fordelt på fire 9. klasser og syv 10. klasser. Vi tilbyder en innovativ arbejdsplads med gode ansættelsesvilkår og 43 friske kolleger.

Læs mere på www.berns.dk Vores værdier er kommunikation, fællesskab, udvikling og vilje.

Vi forventer, at du • har en høj faglighed • er dygtig til at undervise • er god til menneskelig kontakt • har gode samarbejdsevner • har relevant uddannelse Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Vi indhenter børneattest forud for ansættelsen.

Yderligere oplysninger ved hen­ vendelse til forstander Lars Kirkegaard, tlf. 62 65 12 29 el. mobil 53 69 20 29.

Send din ansøgning samt CV med angivelse af referencer på mail til info@berns.dk så den er os i hænde senest mandag den 23. januar 2017 kl. 12 Vi forventer at afholde ansættelses­ samtaler den 26. januar 2017.

Det rykker i Aarhus, og det rykker på Risskov Efterskole Vil du det fede, udviklende, selvstyrende, innovative, fremtidsrettede job i et efterskolemiljø med høje ambitioner, højt til loftet, plads til store armbevægelser - ikke fejesving - og forpligtelsen til at ville gøre en forskel?

Vi vil den høje faglighed, kulturel læring; er ikke globaliseringsbange men vil det lokale i det globale. Vi vil et udviklende åbnende læringsmiljø og tør kaste os ud i ikke-afprøvede processer og projekter.

Bernstorffsminde Efterskole · Bernstorffsminde 4 · 5600 Faaborg

søger skoleleder pr. 1. august 2017 Vi søger en skoleleder, der med udgangspunkt i friskolens kultur og traditioner vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af vores friskole.

Branderup Friskole blev oprettet i 2008 af en forældrekreds, som ønskede en Grundtvig/koldsk friskole.

Branderup Friskole har pt. 85 elever fra bh.kl. - 8. kl., en SFO og er nærmeste nabo til Børnehuset med vuggestue og børnehave.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. – Aflønning i intervallet kr. 379.300 - 451.247.

Se mere om Branderup Friskole og se hele stillingsopslaget på: www.Branderup-friskole.dk Du er velkommen til at kontakte friskolens nuværende leder, Lisbeth Østergaard, 8993 4202 / 6093 3949 eller skolens formand, Henrik Solgaard Larsen, 4218 2099.

Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest d. 20. februar 2017 til skolens formand, Henrik Solgaard Larsen, Vester Terpvej 18, 6240 Løgumkloster / solgaard@dlgmail.dk

42

Efterskolen · 18. januar 2017

Vi skal udvikle dans, skabe flot dEsign, dyrke gastRonomiEns sanselige verden. Vi skal arbejde i det internationale med det internationale. Udvikle intERnationalE klasser med CambRidgE og Co-learningsprojekter. Vi skal dyrke sporten fra det etablerede baskEtball, fodbold og håndbold, til det ekstreme ski, suRf og fREEspoRt og til udforskning af grænserne på spoRt XploRE. Vi skal være, hvor det sker og flytte det der sker.

Re-think efterskolen. Re-think indholdet.

Måske er det lige dig der mangler i denne proces.

Hvad enten du er til ad.hoc, timelærer eller fuldtidsstilling. Bare du har ambitionerne, kan leve i et hektisk miljø, er fremme i skoene og brænder for dit fag.

Derudover søger vi en baRsElsvikaR der kan undervise på linjen Mad & Gastronomi og i fagene matematik og engelsk. Derudover skal du kunne varetage vagter og andre pædagogiske efterskoleopgaver.

Barselsvikariatet begynder 20. februar 2017 eller tidligst muligt derefter.

Vi vil løbende afholde samtaler, og bliver du en del af vores team, vil du naturligvis blive ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist til barselsvikariat er 26. jan. kl. 12.00 Kontakt forstander René Jacobsen for mere information.

Tretommervej 33, 8240 Risskov Tel. 8617 8511 / info@risskovefterskole.dk

risskovefterskole.dk

Forestil dig en hverdag, hvor du er omgivet af kolleger og elever, der elsker deres job, deres skole og deres sport. Forestil dig en hverdag, hvor din entusiasme for dans og undervisning, giver dig det jobindhold du leder efter. Forestil dig at blive en del af SINE-kulturen, hvor den enkelte udvikler sig ved hjĂŚlp af fĂŚllesskabet. Din forestiling kan realiseres.

Sportsefterskolen SINE søger en danselÌrer med pÌdagogiske evner og lysten til at arbejde med dansere büde i dansesalen, pü studieture, og gerne mü have erfaring med opsÌtning af en danseforestilling.

Pü danselinjen prÌsenteres eleverne for dansens univers gennem grundlÌggende teknisk arbejde, fysisk trÌning, koreografi, udtryk og show indenfor forskellige dansestilarter Sü hvis du er: • En frisk og udadvendt person, der har lyst til at arbejde med 30 dansere, büde drenge og piger pü vidt forskelligt niveau, der trÌner 90 minutter om dagen 5 gange om ugen • Danseunderviser (ikke gymnastik) med baggrund i danseskole- eller musicalmiljøet • En person med undervisningserfaring og lyst til at arbejde frem mod en rÌkke opvisninger/shows i forüret • En person, der vil tage del i det praktiske og administrative arbejde omkring danselinjen • En person, der kan undervise i en eller flere af følgende genrer: House, Street dance, hiphop, wacking, funk eller andre street genrer • En person, der har lyst til at deltage i skolens sports- og kulturrejse til New York Sü er det sikkert dig, vi søger.

Udover danseundervisningen skal du ogsĂĽ kunne indgĂĽ i hverdagen pĂĽ SINE, som vagtlĂŚrer og gerne undervise i boglige fag samt have lyst til at indgĂĽ i et forpligtende efterskole-fĂŚllesskab.

SINE har: •Gode moderne undervisningsfaciliteter •Et fagligt højt lÌrerniveau med gode udviklingsmuligheeder •244 motiverede elever •Et højt fagligt, socialt og bogligt ambitionsniveau AnsÌttelse vil finde sted 1.05.2017.

For yderligere information om stillingen, da kontakt forstander Peter Jepsen eller afdelingsleder Dan Dybboe pĂĽ 7474 4990. Information om SINE kan findes pĂĽ www.sine.dk.

Ansøgningen skal vÌre os i hÌnde senest d. 21. februar 2017 i form af mail pü jobsine@sine.dk.

Vi pütÌnker at afholde ansÌttelsessamtaler i uge 10, süfremt du ikke har hørt fra os i løbet af uge 9, da er stillingen besat til anden side.

AnsĂŚttelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC

Efterskolen ¡ 18. januar 2017

43

STUDIEREJSER EUROPA UDSYN MED INDSIGT

HAMBORG........fra kr. 1.295 BRUXELLES.......fra kr. 1.550 AMSTERDAM.....fra kr. 1.485 BUDAPEST.........fra kr. 1.395 MÜNCHEN..........fra kr. 1.585 LONDON............fra kr. 2.195 PARIS..................fra kr. 1.785

BUSREJSER FOR EFTERSKOLER

BERLIN fra kr. 995

KRAKOW fra kr. 1.395

PRAG fra kr. 1.285

AKTIVITETSREJSE TIL TJEKKIET

Det Bøhmiske Paradis byder på udfordringer i alle sværhedsgrader. Klatring i Krkonosebjergene, rafting i Jizerafloden, mountainbike og masser af hygge og kammeratskab.

Egen bus til rådighed til udflugter i naturen eller nærliggende byer.

•

Vi har markedets laveste priser på busrejser

•

Vi anvender altid 4-stjernede luksusbusser

•

Vi går ikke på kompromis med køresikkerheden

•

Vore chauffører er veluddannede og erfarne

•

Vore chauffører er vant til at køre med unge

•

Udflugter er indlagt i prisen

tlf. 4494 6090 | mail: info@grupperejsebureauet.dk | www.grupperejsebureauet.dk

BLIV KLOG PÅ

FÆRØERNE

Færøerne byder på øde fjelde, majestætiske klipper, smalle sunde, stolte traditioner, imødekommenhed og den friskeste luft i lungerne!

Lad jeres næste studierejse gå til dette enestående land, og få en anderledes og uforglemmelig oplevelse!

Studierejse til Færøerne - 5 dage/4 nætter fra kun kr. 2.998,- pr. person.

Prisen inkluderer: -Flyrejse Danmark - Vágar t/r -4 overnatninger i flersengsværelser -Spændende programmuligheder (tilkøb)

PROGRAMMULIGHEDER PÅ FÆRØERNE: • • • •

Besøg på lokal skole Virksomhedsbesøg på fx lakseopdræt eller fårehold Møde med journalist Udforsk naturen: fx fugleøen Mykines, ridetur på islandske heste, fjeldvandring eller kajaktur • Rapelling, GPS adventure eller ATV udflugt og meget mere...

RING PÅ 8020 8870 OG FÅ ET GRATIS TILBUD!

FRA KUN

2.998,TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Udgivelsesplan for Efterskolen Nr. Udkommer Annoncedeadline 7 20. februar 2017 6. februar 2017 8 15. marts 2017 6. marts 2017 9 19. april 2017 3. april 2017 Nr. 9 udkommer i ekstra stort oplag til læreruddannelserne.

Annoncebestilling:

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586

Efterskolen · 18. januar 2017

45

Annoncer

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 januar 2010

pr. person

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

46

Efterskolen · 18. januar 2017

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor g in d il u b m a e t & action

s.s.12 12

1.675,1.445,1.595,-

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Nødvendig debat På årsmødet til marts vil der atter blive lagt op til debat om efterskolernes tilskudssystem. Ikke direkte, for det har man rigtig kedelige erfaringer med fra årsmøderne i både 2010 og 2012. I 2010 endte et forslag til forandring i kriterierne for tildeling af statslig støtte i en hård og noget forsimplet debat om store og små skoler.

Denne gang beder man forsamlingen om at tage stilling til et oplæg til 2015-plan. Den skitserer et ønske om, at det også i fremtiden er muligt at drive efterskole i alle egne i Danmark, at der både skal være plads til små og store skoler, skoler med forskellige værdier og pædagogikker mv.

Kort sagt diversitet i skoleformen.

For at det ikke bare skal ende som smukke hensigtserklæringer, ønsker Efterskoleforeningen at sætte en analyse og debat i gang om hvilke vilkår – også økonomiske – som må være en forudsætning for, at planen kan blive til virkelighed.

Det er et klogt udspil, som der netop lægges sidste hånd på nu. Forslaget præsenteres i sin endelig form i beretningen, som udkommer sammen med næste nummer af Efterskolen. Men allerede i dette nummer løfter formand Troels Borring og bestyrelsesmedlem Torben Vind Rasmussen i et interview sløret for intentionerne.

Enhver ved, at der er visse stordriftsfordele og effektivitetsmuligheder ved at drive en stor efterskole. Vi ved også fra blandt andet tænketanken om det sociale arbejde, at der gennemsnitsligt betragtet er visse forskelle på, hvilke elevgrup-

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

per de enkelte skolestørrelser tiltrækker. Der er altså forskellige vilkår at drive skole på.

Fra regnskabsanalyserne ved vi også, at de store efterskoler som gruppe betragtet har et bedre økonomisk resultat end de mindre skoler.

Dette er fakta. Det siger ikke noget om, hvem der gør arbejdet bedst. For det svar er umuligt at finde frem.

Sandheden er, at skolerne løser forskellige opgaver. At der er brug for ikke bare små og store skoler, men også skoler i yderområder, skoler med forskellig profil og så videre.

Analysearbejdet vil formentlig blandt meget andet vise, at hvis man køber præmissen om, at der skal være diversitet i skoleformen, så skal skolerne også behandles forskelligt gennem tilskudssystemet. Det kan vise sig at være en forudsætning for at nå visionen om at være et tilbud til alle Danmarks unge.

Der er brug for en idealistisk debat med de unge for øje. Det må være udgangspunktet for de fælles drøftelser, som i sidste ende også er et spørgsmål om, hvordan skoleformen tager samfundsmæssigt ansvar.

Blikket skal hæves fra regnearket og konsekvenserne for den enkelte skole – og i stedet skal fokus være på skoleformens samlede mulighed for at bidrage til alle unge i fremtiden.

Det er slet ikke nogen nem opgave. For selvfølgelig har skolefolk engagement og følelser i egen skole. Men det er en helt nødvendig opgave.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Tilbuddene gælder kun til og med den 10. februar Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

Rengøring

Stærke tilbud til skoler R e g n med at s pare op t il

50%

Skriv lomax.dk/ Online www.lomax.dk

Ring

skole

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

E-mail

Lomax

salg@lomax.dk

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund