Efterskolen 8-2019

13. marts 2019

Nr. 8

TÅRER Afsked: Troels Borring gik som formand. Stor reportage fra årsmødet.

Foto: Claus Peuckert

22

Karakterer til debat Er feedback bedre end et tal?

12

Årsmøde i tekst og billeder

20

Mød den nye formand Portræt af Torben Vind Rasmussen.

42

Indhold

Efterskolen marts 2019 Nr. 8 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk

20

Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Redaktion Torben Elsig-Pedersen, ansvarshavende redaktør Tlf. 40945740, torben@magasinhuset.dk Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk

16

4

Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Nyt fra efterskolerne

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

Karakter-debat

Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 51. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

12

Er der behov for en ny karakterskala.

Efterskolefolk giver deres bud.

16

Genforen dit fællesskab Stor event i 2020, hvor efterskoler kan udfolde fællesskabet.

20

Tema: Årsmøde

Stor reportage over 21 sider.

SA

61

TR

8

22

YK

G N R . 54

1-

Troels tog afsked

En bevæget weekend for formanden gennem de sidste tolv år.

24

Stor opbakning til ny formand

Torben Vind Rasmussen får bedst tænkelige afsæt.

42

25

Besparelse vækker vrede Forkert at spare på integrationen.

26

Særbehandling

Debat om kvoteordning for bestyrelsesmedlemmer.

30

Kvinder i ledelse

Nyt initiativ skal få flere kvinder til at søge lederstillinger.

32

Forslag om garantifond Kreditforeninger skal ikke bestemme udviklingen.

39

Debat om ny strategi Kommunikationen samles i Vartov.

42

Den nye formand

Portræt af Torben Vind Rasmussen.

Nyheder

Replik

Produktionen af læring foregår primært ved videreformidling af viden fra en person (læreren) til en anden (eleven). Denne videreformidling kan effektiviseres ved brug af nye pædagogiske metoder, men det er muligt, at der er en kognitiv grænse for, hvor effektiv læring kan være, hvilket vil begrænse mulighederne for vedvarende fremskridt.

Fra Vismændenes opgørelse af produktiviteten i den danske grundskole. Her peges endvidere på et effektivitetspotentiale i it-baseret læring, ”hvor lærere helt eller delvist erstattes af computere”.

CBS’ rektor:

Vigtigt at uddanne borgere og ikke bare stræbere Per Holten-Andersen går efter syv år som rektor på CBS af med klare samfundspolitiske udmeldinger. Afskedssalutten fra det sted, der måske udklækker flest medarbejdere til toppen af konkurrencestatens erhvervsliv, er ganske klar. Og måske også overraskende:

Hou Maritime vinder sejlerpris På Hou Maritime Efterskole gør de noget ekstra for unge, der gerne vil sejle. Det er de nu blevet belønnet for med 10.000 kroner og den landsdækkende Palby Pris, der tildeles en person, forening eller virksomhed, der gør noget ekstraordinært for at få endnu flere sejlere på vandet. Prisen blev tildelt på årets Boat Show i Fredericia. »Vi er utrolig stolte over at vide, at nogle har fået øje på, at der foregår noget særligt

her i Hou. Der findes ingen optællinger, men vi har haft henved 4.000 elever på skolen i de 30 år, vi har eksisteret, og alle kommer de i forbindelse med sejlads i mere eller mindre grad. En fjerdedel af dem, ca. 1.000 elever er blevet uddannet sejlere, med en masse praksiserfaring, duelighedsbeviser og SRCcertifikat til at ruste dem til et langt sejlerliv,« fortæller Peter Gordon, forstander på HMI.

Dannelse er vigtigere end topkarakterer.

Til Jyllands-Posten siger han således: »Ser man bort fra de store revisionsog konsulenthuse, så fortæller virksomhederne os, at de studerendes evne til at være sociale, have personlig integritet, ydmyghed og dannelse er vigtigere end topkarakterer. De behøver ikke fra begyndelsen have den opfattelse, at de skal være CEO’s en dag.« I sin tid som rektor har Per Holten-Andersen netop dyrket relationerne til erhvervslivet. CBS leverer en tredjedel af landets kommende topledere, viser statistikkerne. På baggrund af sine erfaringer med uddannelse og erhvervsliv konkluderer han: »Vi skal uddanne samfundsborgere og ikke bare samfundsstræbere.«

Efterskolen · 13. marts 2019

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Foto: Poul Petersen

To skoler fusionerer

Landbrugsdrenge på tur til Tanzania Der er noget forskel på landbruget i Tanzania i forhold til Danmark, fortæller Marius der selv er opvokset på en dansk gård. »Køerne går rundt i store flokke sammen med deres kalve. Efter morgenmalkningen, der giver omkring 1 liter mælk pr. ko, slippes dyrene løs. Her går de resten af dagen og kalvene sutter løs.« Tre landbrugsdrenge fra Vestfyns Efterskole kan fortælle begejstret om deres tur til Tanzania, hvor de besøgte kvægfarme og en bananfarm, hvor der også blev dyrket kaffe, bønner, tomater og andre grøntsager.

Magnus er imponeret af de få maskiner de har set. Det meste arbejde forgår ved håndkraft. Når tanzanianerne arbejder, tager de godt fat og arbejder hårdt – slæber rundt på 50 kg sække. På hele turen så drengene kun 5 traktorer. Det er nok 95 % af arbejdet som foregår ved håndkraft. De besøgte også en lille grisebonde med kun 1 so med smågrise.

De 3 drenge var også på familiebesøg.

Marius boede hos en mand, der havde

Rettelse

sit eget lille hotel og bryggede sin egen øl. Det gjorde indtryk, at de passede på den gamle bedstemor på næsten 100 år. I Danmark var hun kommet på plejehjem.

Afrikanerne har et andet forhold til tid.

De er ligeglade med ”tid”, fortæller Per. »Vi ventede 3 timer ved grænsen for at blive lukket ind i Tanzania.« »Hvis du vil have noget til at gå hurtigt, så skal du stå med penge i hånden. Hvad du ikke når den dag, det når vi i morgen,« fortæller han om det det anderledes besøg.

Vestfyns Efterskole er en lille efterskole på Tommerup Nørremark, der gennem mange år har haft tradition for at tage eleverne med til et fremmed land for at give dem en bedre forståelse for levevilkårene i andre lande, fortæller Marie klit som er forstander på efterskolen. »Det at vi selv har landbrug på efterskolen og en del af vores elever kommer fra landbrugshjem giver baggrund for at lave sammenligninger med kultur og levevilkår i de lande, vi rejser i.

I sidste nummer kom vi i forbindelse med branden på Rønde Efterskole til at citere Politiets tweet om, at skolen har 133 elever. Det var en fejl. Der går 162 elever på Rønde Efterskole.

4

Efterskolen · 13. marts 2019

Det er ikke hverdagskost, at to efterskoler slår sig sammen i kampen for at skaffe elever og dermed for deres overlevelse. Men en fusion mellem Bornholms Efterskole og Bindernæs Efterskole på Lolland skal ruste begge skoler til en fremtid, hvor der er skærpet konkurrence om eleverne. Det fortæller Finn Petersen, der er forstander på skolen på Lolland og nu også konstitueret forstander på skolen nord for Rønne.

En af fordelene ved fusionen er også at bruge mindre tid på administration og dermed dele forskellige stabsfunktioner.

Skolerne vil også hjælpe hinanden i markedsføringen. Når Bindernæs Efterskole eksempelvis skal på messe for at møde potentielt kommende elever, vil den samtidig fortælle om Bornholms Efterskole – og omvendt.

Skolen på Bornholm har længe arbejdet på at få flere elever. Et af redskaberne er ifølge den nye forstander at skabe en bedre markedsføring, hvor der ikke skydes med spredehagl, men hvor der specifikt satses på de unikke linjer som adventuresport og gastronomi.

Mindsker madspild Viby Efterskole er gået til kamp mod madspild ved at veje elevernes madrester efter hvert måltid. Det har gjort en markant forskel på mængden af mad, der ryger i skraldespanden. Siden den nye årgang startede i august, er elevernes madrester blevet vejet efter hvert måltid.

Ifølge forstanderen for Viby Efterskole, René Holm Hansen, smed eleverne for meget mad i skraldespanden. »Vi oplevede, at eleverne, når de startede på efterskolen, havde nogle dumme vaner med hjemmefra, fordi de øste rigeligt mad op på tallerkenen. Og så kunne vi se, at det hele ikke blev spist op.

Og det ender jo i skraldespanden«, siger René Holm Hansen til TV2 Fyn. Det er ikke kun på efterskoler, der ryger mad i skraldespanden. Det vurderes, at vi danskere hvert år smider over 700.000

Kastanien ført up to date Den historiske bygning Kastanien på Faarevejle Fri- og Efterskole er renoveret for 1,1 mio. kr. Bygningen er skolens hjerte og ældste bygning. Med renoveringen er skolekøkkenet blev ført up to date, ligesom musiklokale og et knitrende nyt e-sportslokale tages i brug.

ton mad ud, det svarer til 129 gram per dansker om dagen.

Efter seks måneder har Viby Efterskole mindsket madspildet til kun 7 gram per elev. Ifølge madspildsforskeren Gang Liu fra SDU er efterskolerne et godt sted at stoppe madspildet, fordi eleverne så tager de nye vaner med sig videre. »Det betyder noget for elevernes madkultur, fordi de ændrer deres adfærd, når de besøger restauranter, og det kan også have en effekt på deres madvaner hjemme hos forældrene. På den måde hjælper det på madspildet på verdensplan, og det er noget, vi skal opfordre til,« siger Gang Liu. Projektet mod madspild stopper ikke efter denne årgang, for Viby Efterskole vil fortsætte med at sætte fokus på madspild og veje maden, når der kommer nye elever.

Fotos: Shutterstock

En tredjedel af den mad, der bliver produceres på verdensplan, går til spilde. Det er et signal om, at madspild er et stort problem. For Danmark er tallet endnu højere, fordi halvdelen af Danmarks madspild kommer fra husholdningerne.

Faarevejle Fri- og Efterskole er en af Sjællands gamle friskoler. Skolekredsen blev oprettet den 27. oktober 1903 af en gruppe forældre i protest mod datidens offentlige skole, som fokuserede på udenadslære og en dikterende tilgang til børneopdragelse. Ideen til oprettelsen af friskolen udsprang af de folkelige bevægelser, der opstod i Vestsjælland i første halvdel af forrige århundrede, inspireret af Grundtvig. Året efter, i februar 1904, begyndte de første friskolelever.

Kun tre-fire elever i starten, som i løbet af en uge blev 14-15 elever.

I november 1910 kom de første efterskoleelever til, og i dag tæller skolen 185 skoleelever i 0.-9. klasse samt 148 efterskoleelever.

Efterskolen · 13. marts 2019

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Salling bygger for 10 mio. kr.

Første faglinje i Automotive Design Højer Designefterskole introducerer i starten af det kommende skoleår som det første sted i landet en faglinje i automotive design (design af transportmidler biler, toge, fly m.m.)

I Danmark har vi et unikt syn på produktdesign som lyd, interiør og arkitektur.

Den sidste hjørnesten der mangler i de allerede eksisterende designdiscipliner er automotive design. Derfor satser Højer Designefterskole nu på at udvikle og uddanne kommende talenter og ildsjæle, der drømmer om at være fremtidens designere indenfor transportmidler. Den nye faglinje skal sikre et solidt fundament

hos eleverne, for at kunne søge videre ind på førende designskoler i ind- og udland.

Indtil videre er det kun muligt at studere automotive design i bl.a. Sverige, Tyskland og USA på universitetsniveau. »Det er vigtigt, at vi allerede tidligt i en læringsproces i Danmark kan tilbyde denne specifikke fagretning, da unge i alderen 15-17 år allerede har særlige talenter og er intuitive i deres tilgang til legen med design og formgivning,« siger Jon Bak Lindhardt Fabricious, der selv er uddannet fra Designskolen Kolding med en master i industriel design. Han bliver den ansvarlige faglærer for den kommende linje.

Sker der noget på din efterskole?

Send tekst og billede til redaktionen@magasinhuset.dk

6

Efterskolen · 13. marts 2019

Salling Efterskole har bygget til med fire ny klasselokaler, et fysiklokale, et naturfagslokale, et animations-og mediedesignværksted og masser af opholdsplads til både hygge og seriøst skolearbejde. Åbenhed må være et af kodeordene i byggeriet, for de enkelte klasselokaler åbner sig også ud mod resten af livet, for der er glas ud til opholdsarealerne, så man både kan kigge ind og ud af lokalerne.

Derudover er de almindelige undervisningslokaler forsynet med foldedøre, så fire almindelige lokaler á 72 kvadratmeter kan blive til to kæmpe lokaler. I alt er der 864 nye kvadratmeter til en pris på godt 10 millioner kroner.

100 Så mange unge fra Sydslesvig tager hvert år på efterskole i Danmark, og antallet er stigende. For at udbrede kendskabet syd for grænsen har 21 danske efterskoler for nylig præsenterede sig på en dag arrangeret af Dansk Skoleforening, som et mål om, at flere af eleverne skal tage en periode på en dansk efterskole.

Det giver nemlig et boost både i forhold til det danske sprog, i forhold til den danske ungdomskultur og i forhold til at udvikle modenhed, skriver Flensborg Avis.

EFTERSKOLETUR I VINTERPARADISET HALLINGDAL, NORGE FRA KUN KR 2000,- PR ELEV

FOTO: Vegard breie. Miniatyrer Vegard breie, Paul Lochard og Terje Bjørnsen

ni p l a a r ter f begynder t u n i m n 10 bedste ny u k r e k r bade de a p e i r e F al n til byde rte pister d g n i l l a H g som ka oldets so anlae r og landsh piste

Ål er omgivet af et flot fjeldområde med over 400 km maskinkørte langrendsløjper

Kun 15 min til Skarslia med Norges længste kælkebakke 1,5 og 1,3 km med eget kælketræk

Kælkebakke, skøjtebane og oplyst langrendsløjpe lige uden for hytterne

Stort socialt fællesrum med musik, kiosk, bordtennis, fodboldspil mm

Bo i lækre moderne designhytter langs Hallingdalselven

Alle hytter har eget bad, køkken, stue, spisebord og pejs

Velkommen til dejlige efterskole vinteroplevelser. Hallingdal Feriepark har meget erfaring som norsk lejrskole.

Vi tilbyder ophold med eller uden madservering. Ål ligger mellem Oslo og Bergen og er omringet af måske

NHO Reiseliv

MEDLEM AV NORSK LEIRSKOLEFORENING

Mulighed for kiting, vinter-ridning, hundeslæde ture, snehule-gravningen/overnatning, snesko tur mm

Vores flotte restaurant tilbyder god mad efter eget ønske og aftale

landets flotteste fjeldområde. Flåmbanen, Rallervejen, fantastiske fjorde og udsigtspunkter er kun en lille tur fra Ferieparken. Læs mere på hallingdalleirskole.no og feriepark.no

Kontakt Henrik (som taler dansk) på tlf 412 102 73 henrik@feriepark.no • feriepark.no Hallingdal Feriepark Myrovgn 15 - 3570 Ål i Hallingdal

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Computertyve bag tremmer

HVORFOR GØRE DET SVÆRERE END DET ER?

Modelfoto: Shutterstock

To mænd er blevet straffet for 251 forhold om især tyveri af computere fra elever på 30 høj- og efterskoler. Tyverierne er foregået over to og et halvt år på skolerne på især Fyn og Jylland. Samlet blev der stjålet computere fra skolernes elever til en værdi af mellem 1,5 og 2 millioner kroner.

Retten i Aarhus har takseret forbrydelserne til tre et halvt års fængsel til hver af de dømte.

Tyverierne er gået ud over flere end 200 elever på de jyske og fynske skoler.

Mændene har sneget sig ind på skolerne, mens eleverne var til aftensmad i fællesområderne. Her hapsede de dømte værdier fra ulåste værelser.

R A B AT K O D E

Få yderligere 10% på din første bestilling*

* Rabatkoden er gyldig t.o.m. d. 30/9-18

Prøv vores nye øvehæfter, som giver en anderledes og overskuelig tilgang til tysk og engelsk grammatik. Hæfterne er velegnede som både lærings-, repetitionsog opslagsbøger på alle klassetrin.

Læs mere om materialerne på sprogforlagetic.dk/skoler og få lige nu yderligere 10% i rabat på din første online bestilling med koden GRAMMA10K.

sprogforlagetic.dk 8

Efterskolen · 13. marts 2019

Rundt om folk

Jeg kan godt blive sådan helt rørt indeni.

"Wow, kunne jeg det?" De sidste to uger har vi øvet programmet igennem og rettet til, og når man så går ud af hallen, og vi gjorde det, er det bare en fed følelse at have i kroppen.

Ditte Lindholm Nielsen, elev på Bork Havn Efterskole, der bruger gymnastikgulvet til at give de ordblinde elever tro på egne evner.

Forstander og viceforstander forlader Rødding fri Fag- og Efterskole. Forstander Jette Christensen går på pension efter at have været på skolen i ikke færre end 38 år - heraf de sidste cirka 15 år som forstander. Viceforstander Tom Viberg Frans skifter til nyt job som leder af en efterskole. Dermed skal skolens bestyrelsens i gang med at ansætte en helt ny ledelse.

Foruden at være fri fagskole har ledelsen de seneste år arbejdet på at etablere en efterskoledel. Og det er gået over al forventning.

Rettelse: Vi omtalte i sidste nummer Søren Haubjergs jobskifte, men det var faldet ud, hvor han bliver forstander efter sommerferien. Fra 1. august overtager Søren Haubjerg ansvaret på Vesterlund Efterskole ved Give.

47-årige Søren Haubjerg kommer fra en stilling som forstander på Onsild Idrætsefterskole. Han har tidligere været skoleleder på Oddense Skole, sales manager i PE Redskaber og lærer på Bjergsnæs Efterskole.

Helle Braad og Jeppe Bjerg Mikkelsen stopper som forstanderpar på Nøvlingskov Efterskole med udgangen af dette skoleår. Helle Braad vender tilbage til sit tidligere job som fuldtidssekretær på skolen, mens Jeppe Mikkelsen går på pension. Helle og Jeppe har til sommer været 12 ½ år på posten.

36-årige Morten Iversen bliver ny forstander på Mariager Efterskole fra 1. august. Han har været ansat på stedet siden 2009, hvoraf han i de seneste to år har været leder af skolens nye overbygning, ”Akademiet”.

Viby Efterskole styrker ledelsen for at være forberedt på de udfordringer skolen møder. Et af de første konkrete tiltag er at dele ledelses- og organisationsopgaver ud på flere end nuværende forstander og viceforstander. Derfor styrkes ledelsen pr 1. marts med Bjarne Frandsen som mellemleder. Fremover fordeles arbejdet i ledelsen mellem forstander René Holm Hansen og to mellemledere – Kari Holm Hansen med betegnelsen pædagogisk leder og Bjarne Frandsen med betegnelsen administrativ leder.

Bjarne Frandsen fortsætter arbejdet i Efterskoleforeningens vejledningsudvalg.

Kongensgaard Efterskole har efter to et halvt års samarbejde afskediget forstander Flemming West, skriver Dagbladet Holstebro-Struer. Begrundelsen er, at der har været uregelmæssigheder i skolens administration. Der er ifølge skolens formand tale om et tillidsbrud, men ikke om forhold, der skal politianmeldes.

Skolens viceforstander Birte Ebbensgaard er konstitueret som forstander på efterskolen.

Flemming West har blandt andet arbejdet på idrætsskolerne i Ikast i otte år og været leder på skolens efterskoleafdeling i seks et halvt år, inden han i 2014 blev forstander på Thylands Idrætsefterskole og senere blev forstander på Kongensgaard Efterskole

Alle navnenyheder har vores interesse.

Send redaktionen et tip og et foto.

Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 13. marts 2019

9

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Satser på royalt besøg

Agerskov Ungdomsskole fylder i år 100 år, og det markeres året igennem med aktiviteter, fester og arrangementer. Den 6. april afholdes den årlige generalforsamling, hvor skolekredsen er inviteret til en efterskoledag med foredrag, sang, generalforsamling, mad og musik.

Til sommer holder skolen en dag, der er døbt Jubi-dag med et åbent hus-arrangement og gammel elevdag.

Tredje og sidste store jubilæumsmarkering finder sted i slutningen af året på skolens rigtige 100-års fødselsdag den 3. november. Forstander Lars Kristensen forventer, at 600 vil deltage i festen,

hvortil medlemmer fra kongehuset også er inviteret. Ingen royale har dog endnu meldt deres ankomst.

Den royale invitation skal ses i lyset af, skolens første hold i 1919 bestod af dansksindede soldater fra første verdenskrig, som skulle lære om dannelse, det danske sprog og dansk kultur. »Skolen var – og er – en vigtig kulturbastion, det er også derfor, at vi har inviteret repræsentanter for kongehuset, siger forstander Lars Kristensen og peger på, at det er 40 år siden dronning Ingrid besøgte skolen.

Nyt frirum fokuserer på de unge I 2019 samler Frirummet en række friskoler, efterskoler og højskoler i et netværk, som sammen vil arbejde og eksperimentere med, hvordan man som fri skole kan arbejde med medborgerskab.

Netværket vil fokusere på demokratiske initiativer i forhold til både undervisning, elevdemokrati og skolens engagement i lokalsamfundet.

Børn og unge spiller en afgørende rolle i Frirummets formål med at styrke den offentlige debat og øge befolkningens tillid til demokratiet. Undersøgelser viser, at den grundlæggende tillid til og tro på, at demokratiet er den bedste – eller i hvert fald mindst ringe – styreform ikke har samme umiddelbare opbakning blandt danske unge som tidligere. Der er derfor brug for at styrke det demokratiske engagement, så børn og unge føler sig trygge ved vores demokratiske styreform.

Læs mere om Frirummet her: www.frirummet.org 10

Efterskolen · 13. marts 2019

Vi er så rige i det sydfynske på efterskoler og på hele det pædagogiske miljø.

Og står det til mig, bør der være en politisk prioritering af et lærerseminarium i Svendborg. Og det vil jeg byde ind med, når vi som parti skal se på, hvor vi kan placere uddannelser for at styrke lokalsamfundene.

Trine Bramsen, socialdemokratisk folketingsmedlem valgt på Fyn. Hun henviser til, at mange unge bliver boende, hvor de er uddannet.

Derfor har Sydfyn brug for et seminarium (udover Den Frie Lærerskole, red.).

Skrædd ersyede nyhede r til 10. kl asse

På danskportalen får du nyt gods til undervisningen i 10. klasse. Materialet møder eleverne i øjenhøjde og har fokus på det, der er særligt for faget i 10. klasse. Med det brede tekstudvalg kommer du godt omkring i mange forskellige genrer og teksttyper – fra dokumentar- og reklamefilm til podcast og youtube-produktioner. Eleverne får redskaber til at repetere deres viden, og de støttes i deres forberedelse frem mod prøverne.

Alt det – og meget mere til dig, der underviser i 10. klasse – på dansk.gyldendal.dk

Karakterer

Holdninger

Om behovet for nye karakterer 7-trinsskalaen blev indført i 2006, bl.a. fordi den gamle 13-talsskala fra 1963 ikke stemte overens med andre karaktersystemer i udlandet. Men den nye skala har siden været genstand for kritik. Nogle mener den skaber karakterinflation, andre at den underbygger en nulfejlskultur.

På baggrund af en analyse fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, har regeringen foreslået en justering af skalaen. Men hvad er holdningerne på efterskolerne.

12

gives for e præstation den fremragend

10for

gives æstation den fortrinlige pr

, n o i t a l f n i r e Karakt

7-TRINSSKALAEN

Unuancerede tal David Sommer, lærer, Ågård Efterskole

Har vi brug for en ny karakterskala?

Undersøgelsen, der ligger til grund for at snakken om vores karaktersystem endnu engang, peger blandt andet på, at vores eksisterende 7-trinsskala skaber en fejlfinder-kultur frem for at belønne det originale og kreative. Det er for så vidt en væsentlig pointe, men jeg tror ikke på, at et nyt karaktersystem vil kunne ændre dette. Specielt i grundskolen er der for mig at se behov for at arbejde med, hvordan vi giver eleverne feedback, så de pirres fagligt og ikke spises af med en bedømmelse fra posen.

Hvilken værdi tillægger du det at give karakterer i grundskolen/efterskolen?

Ærgrelsen over at skulle give en dårlig karakter til en elev, der på grund af forskellige udfordringer oftest ender nederst på karakterskalaen, men alligevel altid yder sit bedste, spørger om hjælp og ekstra hjælp, bidrager til klassefællesskabet og arbejder sig igennem undervisningen, overdøver for mig værdien af at belønne/ bedømme med karakterer i det hele taget. Man

12

Efterskolen · 13. marts 2019

7

gives for ation den gode præst

kunne så hævde, at en god lærer aldrig ville lade karakteren stå alene uanset, men som systemet er i dag, ved pågældende elev, såvel som jeg, hvad der tæller IRL.

Er karakterer et godt redskab til vurdering af eleverne?

Karaktergivning er et godt redskab til at vurdere nogle konkreter, der er rare at forholde sig til for f.eks. de ungdomsuddannelser, der skal optage elever fra grundskolen. Men for mig at se, er det unuancerede tal, der dybest set bygger på mistillid til de undervisere og vejledere, der har med eleven at gøre til hverdag.

Et grundigt feedback-arbejde, der tydeliggør hvilke udviklingsmuligheder, eleven har indenfor de forskellige områder af pågældende fag, tror jeg, skaber større motivation for specielt de elever, der er udfordret på det faglige.

Eleverne bliver aldrig rigtig overraskede, når de får deres karakterer. Det gør deres klassekammerater og deres forældre i øvrigt heller ikke.

4for

gives ation den jævne præst

02

gives for ige præstation den tilstrækkel

0es0for

giv ige den utilstrækkel præstation

-3

gives for ation den ringe præst

r e g i p s l a t 2 1 , r u t l u k r e d n i f l j fe Drop karaktererne i grundskolen Trist at uddele et minus Anders Iburg Andersen, viceforstander, Efterskolen for Scenekunst

Har vi brug for en ny karakterskala?

Vi kan godt bruge en justering af den nuværende skala. Grundlæggende synes jeg, det er trist at uddele et minus som en karakter. Denne bør ændres så vi starter skalaen ved 00. Jeg er enig i, at vi mangler en karakter til den helt særlige præstation og her kunne en genindførelse af 13 tallet måske være en ide.

Hvilken værdi tillægger du det at give karakterer i grundskolen/efterskolen?

Jeg synes ikke det har nogen særlig værdi at give karakterer. Karakterer tænkes ofte som en motivationsfaktor. Jeg foretrækker, at eleverne bliver motiveret af engageret undervisning end termins- og årskarakterer. Jeg tror grundlæggende, der skal nye boller på suppen for at få fat på de børn og unge vi taber i grundskolen.

Er karakterer et godt redskab til vurdering af eleverne?

Karakterer alene er ikke nok, men er brugbar til det hurtige overblik samt udregning af karaktergennemsnit. Jeg kunne ønske for børn og unge i grundskolen/efterskolen at de var fri for karaktererne, og at man til gengæld brugte resurser på at vejlede og coache den enkelte elev. Dette ville uden tvivl skabe mere konstruktiv udvikling for den enkelte.

Mette Sanggaard Schultz, forstander, Ollerup Efterskole

Har vi brug for en ny karakterskala?

Efter min mening skal vi have en grundskole helt uden karakterer!

Det skal vi fordi ingen elever motiveres af at få 02. Og nogle elever vil få 02. Igen og igen. Også selvom de er flittige. Det ligger nemlig implicit i karaktersystemet, at skalaen skal bruges - at nogen skal have de lave karakterer. Og karakterer gives som bekendt for faglige kundskaber og ikke for arbejdsindsats. Og nogle børn er ikke fagligt stærke. Og bliver ikke stærkere af at få karakterer.

Hvilken værdi tillægger du det at give karakterer i grundskolen/efterskolen?

I gymnasiet eller på universiteterne kan elever, der klarer sig dårligt fagligt vælge. De kan vælge noget andet. Arbejde eller anden uddannelse. Det kan eleverne ikke i grundskolen. For i grundskolen skal alle børn være. Og i grundskolen skal alle børn kunne være i fred og tro på sige selv, uden at skulle måles på en i øvrigt helt unødvendig skala.

Er karakterer et godt redskab til vurdering af eleverne?

Lad os nøjes med nuanceret feedback med fokus på læring og udvikling – det viser forskningen også er det mest effektfulde. Vi lever jo i tider, hvor mange gymnasier undlader at give karakterer i det meste af 1. g, fordi det gør at eleverne lærer mere – så det tiltag kunne vi da skynde os at bakke op om i hele grundskolen.

Lærere og skoler - herunder efterskoler - kan i øvrigt sagtens uddannelsesparathedsvurdere grundskolens elever uden brug af karakterer. Det kræver blot, at vi har tillid til lærerenes vurdering. Hvis det for nogen kniber med den, så er det fint med mig at lave en mindre optagelsesprøve på ungdomsuddannelserne, så kan de selv bekræfte om UPV'en holder. Og ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser kan jo så drøfte, hvilken karakterskala der bedst understøtter deres ønske om udvikling af elevernes faglighed – om nogen.

•

Efterskolen · 13. marts 2019

13

Karakterer

Holdninger

12

gives for e præstation den fremragend

10for

gives æstation den fortrinlige pr

7

gives for ation den gode præst

Lad os få et 6 og et 8 tal Meget uheldig forsimpling Jesper Laubjerg, forstander, Himmerlands Ungdomsskole

Har vi brug for en ny karakterskala?

Ja. Den nuværende har svagheder i toppen, bunden og midten.

Hvilken værdi tillægger du det at give karakterer i grundskolen/efterskolen?

I al sin simpelhed er det en overskuelig måde at formidle standpunkter. Samtidig er en karakter, der står alene, en meget uheldig forsimpling.

Er karakterer et godt redskab til vurdering af eleverne?

En mere detaljeret skala er en forbedring.

Det er stadig et dårligt redskab til udvikling af elever.

Troels Aamand, forstander, Bjergsnæs Efterskole

Har vi brug for en ny karakterskala?

Både ja og nej. Den nuværende kan overføres til udlandet, og det er en fordel, for dem, der har brug for det. Til denne gruppe hører ikke grundskolens elever og meget få af dem, der går i ungdomsuddannelserne.

Her er der brug for flere trin i midterområdet. Man burde slette 7 og erstatte det med 6 og 8, så der er flere niveauer for den store midtergruppe. Det ville være en fordel rent pædagogisk og det ville reducere muligheden for karakterglidning.

Hvilken værdi tillægger du det at give karakterer i grundskolen/efterskolen?

"At stå mål med" betyder ikke, at man som fri skole skal give karakterer. Men karakterer spiller en stor rolle i ungdomsuddannelserne, så derfor skal vi forberede eleverne på det, der bliver virkeligheden efter efterskolen.

Er karakterer et godt redskab til vurdering af eleverne?

For eleverne står et tal altid stærkere end nok så mange ord, men den største læring ligger i ordene, så det er en evig øvelse at lære dem at bruge begge dele. Som vurderingsværktøj kan karakterer ikke stå alene.

14

Efterskolen · 13. marts 2019

4for

0es0for

02

gives ation den jævne præst

giv ige den utilstrækkel præstation

gives for ige præstation den tilstrækkel

Debat

-3

gives for ation den ringe præst

Karaktersystemet

Det handler om at skabe karakter, ikke om at give karakterer Ønsket om et nyt karaktersystem begrundes ofte i, at for mange får 12, og at der i det nuværende ikke er mulighed for at honorere den ekstraordinære præstation; det helt unikke. Dette ønske flugter så fint med den high performance-kultur, der er herskende for tiden og som har fokus på talentet og den Erik Junker særligt dygtige elev, der virkelig kan præstere forstander Hald Ege Høj-, på det helt rigtige tidspunkt.

Fri- & Efterskole Det synes som om, det nærmest er synd for de dygtige. Men jeg længes ingenlunde efter tider med 13-tals-hysteri, flaget op, så er der kage og hurra, hurra. Jeg har det fint med, at der er mange veje til den bedste karakter, og at den kan ramme bredt – en bred top.

Med klangbund i vores skoleforms hovedsigte er det hverken klædeligt for os som efterskoler – ej heller ideen - at vi skal være alt for optagede af at hylde de allerdygtigste.

Vi kunne jo i karakterdebatten være en fin modkultur og besinde os på præcist dette: At de dygtige nu nok skal klare sig alligevel, hvorfor vores fokus bør ligge dels på dem, der i højere grad bøvler; og så i øvrigt på alt det, der netop ikke sådan lige kan vurderes og indeholdes i et tal: Hele dannelsesprojektet og alt det, vi først og fremmest vil eleverne; det vi er sat i verden for.

Det er jo med Hal Kochs ord ikke skolens vigtigste opgave at give men at skabe karakterer.

Mangeltænkning Andre tanker med et nyt karaktersystem er ifølge uddannelsesministeren, at det skal følges op af mål, der tager udgangspunkt i det, eleven rent faktisk kan og gør og ikke i manglerne. Enig. Mangeltænkende, triste censorer, der altid starter voteringen med tørt at konstate-

re, hvad eleven jo ikke kom ind på – ikke gjorde – bør være fortid.

Jeg er egentlig på mange måder tilhænger af karaktergivning. I den daglige undervisning er der mange andre, langt mere givende og nuancerede måder at give feedback på. Heldigvis. Og de skal dyrkes og styrkes, men det er faktisk helt cool, at en del af evalueringen og feedbackkulturen på en efterskole, når det gælder hardcore undervisning, består i at give en karakter. Det indgår vi jo i, når vi tilbyder prøverne og gerne vil ”stå mål med”, være grundskole, i det hele taget tages alvorlig og ikke være osteklokke, lang lejrskole eller beskyttet ungdomsbolig.

For meget lys på prøver Men det, der sættes lys på, vokser. Og vi sætter alt for megen lys på prøverne og karaktererne. Desværre ikke kun fra politisk side, men vi lader os selv rive med: Som forældre, elever, lærere, ledere osv. Der er i stedet brug for, at vi hjælper hinanden med at genbesøge dette gode, gamle perspektiv: At det er prøverne, der skal afspejle undervisningen (og jo for pokker ikke omvendt): Vi leger så lidt eksamen til sidst omkring det, vi har arbejdet med i løbet af året, og nå ja – så ender det med, at eleverne får en karakter ud fra en – helst international – skala. Og at det faktisk er en fin, meningsfuld og retfærdig form for feedback i den pågældende situation.

Denne form for ro og coolness har vi pligt til at vise eleverne, så de lærer at balance tingene, vurdere hvad der er vigtigt i livet, blive livsduelige, robuste osv. Og der er brug for, at vi som voksne minder hinanden om det. Og så i øvrigt vedbliver med at sætte det voldsomste lys på det, der virkelig er væsentligt – vores kerneydelse – og lader det vokse. Så ro på. • Efterskolen · 13. marts 2019

15

Grænsen

Genforening

Fokus på fællesskab i anledning af genforeningen 2020 Frie skoler opfordres til at involvere sig i projekt “Genforen dit fællesskab” i 2020

16

Efterskolen · 13. marts 2019

Hvem er vi, og hvad er det, vi har til fælles? Både i det lokalsamfund, vi bor i, og i det land, vi bor i? De 650 genforeningssten og -mindesmærker, som sidste år blev fredet af kulturminister Mette Bock giver en enestående mulighed for at sætte fokus på identitet, fællesskab og grænser.

Det mener Efterskoleforeningen, Friskoleforeningen og Grænseforeningen, og derfor går de nu sammen i en fælles opfordring til landets skoler om at lave et event ved skolernes lokale

genforeningssten. Det skal ske 14. maj 2020 over hele landet under overskriften ”Genforen dit fællesskab!” som led i markeringen af 100-året for Sønderjyllands Genforening med Danmark i 2020.

De tre foreninger har udarbejdet en brochure med idéer, som skal inspirere lærerne på landets skoler til at indgå samarbejde med lokale foreninger om at arrangere f.eks. fakkeloptog, bål, kaffebord, teater osv. Derudover opfordres skolerne til at arbejde med

Foto: Thomas Tolstrup

mange lærere har lyst til at inddrage Genforeningen i undervisningen og vil være med til at markere 100-året rundt omkring ved landets genforeningssten.« Troels Borring, afgående formand for Efterskoleforeningen, siger: »For landets efterskoler er deltagelsen i et event ved skolens lokale genforeningssten en enestående mulighed for, at de unge med egne øjne kan se, at vores fælles kulturarv på samme tid kan være lokal og national. Fællesskab og sammenhængskraft er både mål og middel i efterskolens forpligtelse til at give de unge livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og

vi finder ikke en bedre anledning end Genforeningen til at leve op til denne forpligtelse.« Mindretal på besøg Det er planlagt, at 5.000 elever fra det danske mindretals skoler i Sydslesvig skal på besøg på danske skoler i uge 20, 2020 under overskriften ”Ung Genforening 2020”, og de sydslesvigske elever vil derfor også kunne deltage i eventet den 14. maj 2020.

I øvrigt vil Sigurd Barrett spille 100 koncerter rundt omkring i Danmark i foråret 2020 under overskriften ”Sigurd fortæller om Genforeningen”. •

Elever fra Faarevejle Efterskole tager forskud på festlighederne i 2020 ved genforeningsstenen på Esterhøj i Odsherred. Esterhøjstenen, der tidligere kaldtes troldestenen, er en vandreblok fra den sidste istid og vejer 20 tons. I 1920 blev den slæbt op på toppen af Esterhøj for at markere Sønderjyllands genforening med Danmark. Det skete med hjælp fra 3.688 frivillige og 11 spand heste.

Genforeningen som tema i undervisningen.

Jens Andresen, der er formand i Grænseforeningen, siger: »Genforeningsstenene er et af de største samlende symboler, vi har som danskere. De fortæller historien om, hvordan lokale kræfter i glæde over Genforeningen valgte at rejse sten og mindesmærker over hele Danmark for at markere fællesskabet. Det kan landets skoler bruge som udgangspunkt for gode diskussioner om identitet, fællesskab og grænser i dag. Vi håber, at rigtig Efterskolen · 13. marts 2019

17

Løst og fast

Frikvarter

Psykisk sygdom på skemaet

Unge skal lære at tune ind på hinanden Hvor går grænsen, når man prøver at score og flirte? Det kan være svært for unge at sætte ord på. Nye undervisningsmaterialer fra Sex & Samfund og Det Kriminalpræventive Råd skaber rum for, at unge tuner sig ind på egne og andres grænser.

Det sker hver weekend, når de sidder til forfesten, når de går i byen eller er til fest på gymnasiet. Unge, der flirter og prøver at score. Men mange unge oplever også, at deres grænser overskrides. For hvordan siger man ja eller nej? Hvordan viser man sin interesse eller giver en omsorgsfuld afvisning? Og hvad hvis man snarere vil sige ”måske” – eller nej til sex – men ja til at kysse og sove sammen? Det er ikke nødvendigvis let. »Oplevelser med flirt og sex kan være grænseoverskridende, og de kan i værste fald ende i seksuelle overgreb. Derfor er det helt centralt, at vi sætter ind, før de unge gør deres første seksuelle erfaringer,« siger sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd, Anna Karina Nickelsen.

Undervisningsmaterialerne er målrettet og versioneret til ungdomsuddannelserne samt 9. og 10. klasse. www.dkr.dk/tuneind/

Med nyt undervisningsmateriale igangsætter SIND Pårørenderådgivning dialog og refleksioner om psykisk sygdom.

Bogen henvender sig til landets skoler, men kan bruges i alle sammenhænge, hvor der er brug for en hjælpende hånd til at italesætte emnet.

I hver skoleklasse sidder der flere elever, der er i berøring med psykisk sygdom i deres hverdag.

Psykisk sygdom på skemaet henvender sig primært til skolelærere og andre professionelle, som arbejder med børn og unge fra 5. klassetrin.

Psykisk sygdom på skemaet, 88 sider, illustreret, 125 kr. + evt. porto/ekspeditionsgebyr.

Vi skal væk fra det meget ensidige fokus på, at unge skal vælge for samfundet. Der er brug for en vejledning, der peger ind i et omskifteligt samfundsbillede, som stiller nye krav til, hvordan vi vælger og orienterer os livet igennem.

Anders Ladegaard, formand for UU Danmark til magasinet Vejlederen

18

Efterskolen · 13. marts 2019

Seksuelle overgreb sker oftest mellem jævnaldrende unge, der kender i hinanden i forvejen, og sker typisk i hjemmet hos enten offer eller gerningsperson eller før, under eller efter fester og byture.

Kilde: Sex & Samfund

Forårets friluftslivskonference

Foto Shutterstock

Alle efterskolelærere der vil undervise i friluftsliv – både begyndere og erfarne – er velkomne på denne konference.

Over to dage får du masser af inspiration og ny viden til undervisning og aktiviteter i friluftsliv og adventure. Der veksles i dagene mellem fælles oplæg, workshops, praktiske aktiviteter, erfaringsudveksling og netværksdannelse. Om du vil sove inde eller ude er op til dig. Temaerne i workshopperne vil være sikkerhed i friluftsliv, friluftsdidaktik og teamtankegang, overnatning og turplanlægning samt vild mad.

• Sted: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brejning Efterskole • Dato: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. maj kl. 12:00 - 7. maj 12:00 • Arrangør: . . . . . . . . . . . . . . . . Efterskoleforeningen • Tilmeldingsfrist: . . . . . . . . . senest 29. april 2019

Lærerstuderende taber motivation Nye lærerstuderende kommer til uddannelsen med stor interesse for deres respektive fag, men den interesse kølner i mødet med fagene på uddannelsens første år, viser en ny undersøgelse fra EVA. Og det har stor betydning for de studerendes motivation, at de kan se relevansen af det, de lærer, og den litteratur de læser.

Hele 31 % af de lærerstuderende vurderer, at de første år af uddannelsen kun i nogen eller mindre grad får brug for det, de lærer, når de har færdiggjort deres uddannelse. Det samme gælder kun 20 % af de øvrige studerende på professionshøjskolerne. Ligeledes vurderer hver 5. lærerstuderende, at de i mindre udstrækning kommer til at bruge det, de lærer i deres nuværende fag, senere på uddannelsen.

OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET LEJRSKOLER ER ALL-INCLUSIVE

LEJRSKOLER I HELE DANMARK

- De fleste Danhostels inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen til lejrskoler.

MADPAKKEN ER OGSÅ MED

TÆT PÅ FAGSPECIFIKKE LÆRINGSMILJØER

- Madpakken på udflugten får I også med hos Danhostel (Gælder de fleste Danhostels).

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB - Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab, som hjælper med jeres planlægning.

PRISER KUNST OG KULTUR

KROP OG BEVÆGELSE

DANSK OG HISTORIE

NATUR OG TEKNIK

Priserne er inklusive moms, spørg din skolesekretær om dit tilskudsbeløb eller ring og spørg værten på stedet.

/ LEJRSKOLE Efterskolen 2019.indd 1

09-01-2019 Efterskolen · 13. marts 2019 12:25:24 19

ÅRSMØDE 2019

ÅRS M Ø D ER EPO RTAG E: O LE WIS LER OG TO R B EN ELSIG - PED ERS EN FOTOS: C L AU S PEU C KERT

20

Efterskolen · 13. marts 2019

1311

Så mange var tilmeldt Efterskoleforeningens årsmøde første weekend i marts.

De 1198 var medlemmer af foreningen og repræsenterede 168 ud af skoleformens 241 efterskoler. 113 deltagere var gæster, bestyrelse og medarbejdere.

Efterskolen · 13. marts 2019

21

ÅRSMØDE

AFSKEDEN

2019

»Det gør både ondt og godt i dag, men alle her har givet mig en utrolig dejlig opladning og opbakning. Det giver gejst til at komme videre. Ovenpå sådan en dag kan jeg kun glæde mig over, at det jeg har gjort, har haft så stor betydning for så mange mennesker,« sagde en tydeligt berørt, men også fattet Troels Borring umiddelbart efter sin store afskedsreception.

Afskedsreceptionen rummede da også alt fra både vemod over stor taknemmelighed, glæde og håb, som da det store sangkor med omkring 100 elever fra Ollerup Efterskole, sprudlende af sangglæde, tryllebandt hele salen med en fornem hyldest. Det fik da også Troels Borring til begejstret at springe op af stolen med udstrakte arme og jublende takke alle de unge efterskoleelever i koret. Præcis som man kender ham; farverig, festlig og fornøjet.

Hele 25 talere benyttede dagen til at sige Troels Borring stor tak for det energifyldte og berigende lederskab, venskab og fælleskab han har bidraget med i sine 15 år i bestyrelsen for Efterskoleforeningen – heraf de 12 år som formand.

En ’Troels Borring’ »Selvom du synes, det er for tidligt at gå af som formand, så har du igennem 12 år udbygget skibet og styret det på sikker kurs. Du har i den grad tjent forenin-

Pas godt på skoleformen, jer selv og ikke mindst de unge.

Troels Borring 22

Efterskolen · 13. marts 2019

Troels Borring med hustru Anne Mette og deres fire børn.

Ollerup Efterskoles store kor var bidraget fra de unge til den afgående formand.

Marianne Jelved talte om frihedsværdier og storsind.

gen,« sagde Torben Vind Rasmussen, den nu nyvalgte formand for Efterskoleforeningen. Han roste Troels Borring for at levere en forening i supergod form, en forening der med mere end 29.000 elever igen sætter rekord. »Du er ikke bare et navn i efterskolernes historie. Du er et begreb. Det overgår kun de allerstørste. Men hvad er en ’Troels Borring’ så,« spørger Torben Vind Rasmussen. »Jo, begrebet er det, du gør: Det, du gør i ministeriet, til møder i foreningen, på bestyrelsesmøder og alle andre møder.

Der er ingen, der som dig, kan tale en forsamling op. Du kan begejstret begejstre en forsamling, så folk ikke er i tvivl om, hvad du mener, og hvad de selv skal mene,« sagde Torben Vind Rasmussen.

En dejlig forstyrrelse Troels Borring har markeret efterskolerne med markante aftryk i det uddannelsespolitiske univers. Selvom det ikke

umiddelbart er offentligt synligt, hvad der bliver snakket om og aftalt på møder i Undervisningsministeriet eller med politikerne på Christiansborg, så står det klart, at Troels Borring høster stor anerkendelse blandt både embedsfolk og politikere. »Jeg føler mig stærkt knyttet til dig, Troels. Tak for dit arbejde for de frihedsværdier, der er så vigtige i dag. Det arbejde skal du blive ved med at gøre,« sagde tidligere kulturminister Marianne Jelveg. Hun refererede til de værdier, der binder Grundloven sammen; retsind, lovsind, frisind og storsind, og inviterede Troels Borring til at komme og besøge hende igen på Christiansborg.

Per Hansen fra Undervisningsministeriet takkede for en dejlig forstyrrelse af hele embedsstanden i UVM, og det fik alle gæsterne til at bryde ud i grin og klapsalver. »Når Troels er på besøg i ministeriet, er man ikke i tvivl om, hvad Eftersko-

lerne mener, og hvad deres plads i Danmark er. Det lærer man hos Troels,« sagde en lun Per Hansen, og fortsatte: »Du har fået rigtigt mange gode embedsmandsideer ned i skuffen igen. Det er ikke godt hos os, men vækker helt sikkert begejstring her. Det er det, vi kalder ’Troels Borring testen’. Kan den klare det, så flyver den. Kan den ikke, så er det skuffen ...« Brænder stadig Sygdom tvinger Troels Borring fra posten. Men han har ikke planlagt at ligge på den lade side. »Jeg vil blive ved med at kæmpe for alt det, jeg har kæmpet for som formand.

Jeg har lovet mig selv ikke at blande mig – for meget – i Efterskoleforeningens nye bestyrelse, men det er så også det eneste sted, jeg vil holde mig lidt i ro. Jeg brænder stadig for folkeoplysning, for ledelse, pædagogik og ikke mindst for de unge,« lover Troels Borring. • Efterskolen · 13. marts 2019

23

ÅRSMØDE 2019

Ny formand har fra dag ét opbakning i medlemskredsen. Torben Vind Rasmussen blev valgt med 945 stemmer.

Total opbakning til ny formand

Torben Vind Rasmussen, ny formand for Efterskoleforeningen, har det bedst tænkelig afsæt for arbejdet. 945 medlemmer skrev hans navn på stemmesedlen og dermed var opbakningen så tæt på 100 procent, man kan komme. Kun ni stemmesedler var blanke eller ugyldige.

Torben Vind Rasmussen er 53 år og har været medlem af bestyrelsen for Efterskoleforeningen siden 2014. Det seneste år som næstformand og i en længere periode i 2018 også som konstitueret formand for foreningen. »Jeg er utrolig stolt over valget som formand for Efterskolerne. Min ballast - bl.a. at have startet en ny efterskole og kende de fleste kroge af efterskoledanmark - vil uden tvivl hjælpe mig i mit fremtidige arbejde for alle landets efterskoler,« siger Torben Vind Rasmussen.

24

Efterskolen · 13. marts 2019

Han har som forstander arbejdet med at formulere værdier, og med at stå ved dem i både medgang og modgang. Det vil han tage sig med sig i det nye job: »Efterskolerne skal skabe robusthed for de unge i forvirringstiden. Det kræver tydelige organisationer og en tydelig formand. Sådan en formand vil jeg gerne være.« Valg helt uden dramatik Akkurat som formandsvalget var der heller ikke kamp om de tre ledige pladser i bestyrelen.

Dermed er de to nye i bestyrelseslokalet Mogens D. Jensen, forstander på Horne Efterskole og lærer Anne-Mette Pinderup , Flemming Efterskole, mens der var genvalg til Ulrik Goos Iversen, forstander på Baunehøj Efterskole.

Anne-Mette Pinderup, nyvalgt

Mogens D. Jensen, nyvalgt

Når vi kigger på regnskabsanalysen, så har vores beslutning om et øget grundtilskud været rigtig. Der er flere af de mindre skoler, der har underskud i 2017 end tidligere.

Grundtilskuddet alene redder ikke skoler.

Men måske er det det økonomiske tilskud, der giver energi til at finde vej til en økonomisk bæredygtig drift.

Torben Vind Rasmussen, ny formand, Efterskoleforeningen

Vrede over besparelse på integration

Troels Borring flankeret af Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne, og Peter Bendix Pedersen, formand for Friskolerne. Sammen skabte de tre Frirummet.

Regeringen og DF’s paradigmeskifte i integrationspolitikken har også konsekvenser for efterskolerne. På finansloven blev fjernet 10 millioner kroner til integration af flygtninge og indvandrere på efterskolerne. En besparelse, der får knoppede ord med på vejen af Torben Vind Rasmussen: »Den besparelse gjorde mig ekstra vred. 10 millioner kroner er småpenge på en finanslov, der samlet omsætter for omkring 730 mia. kr. Og pengene tages fra det integrationsarbejde, der virker. Vi har netop lavet en analyse, der påviser, at de midler er givet rigtig godt ud.« Han kunne referere, at politikere – også fra den borgerlige lejr – for lukkede døre roser kvaliteten i efterskolernes integrationsarbejde. Men paradigmeskiftet er højt profilereret politik i et valgår, og rammer også efterskolerne. »Havde jeg nu heddet Chresten Poulsgaard, så havde jeg nok have råbt ”Tøsedrenge” efter dem. Men vi arbejder fortsat på at kunne opretholde jeres muligheder for at få hjælp til integrationen ved at få puljen tilbage eller som en generel hjælp til arbejdet med socialt udsatte unge.«

Efterskolen · 13. marts 2019

25

ÅRSMØDE 2019

Snævert flertal for kvotesystem Det folkelige bagland sikres fremover mindst to pladser i bestyrelsen Bestyrelserne sidder med det øverste ansvar på landets efterskoler, og skal derfor også være sikret repræsentation i foreningens bestyrelse, lød nogle af argumenterne for et forslag om at sikre bestyrelsesmedlemmerne mindst to af de ni pladser. Samtidig vil det give foreningen politisk legitimitet, at bestyrelsen til enhver tid også består af folkevalgte bestyrelsesmedlemmer, og ikke kun af medarbejdere og ledelse.

Men forslaget vakte undren blandt flere i forsamlingen, og endte også i afstemningen med kun at blive vedtaget med det mindst tænkelig flertal på kun 51 procent af de afgivne stemmer.

Foreningens tidligere næstformand, Katrine Svane Christiansen, der er formand på Sundeved Efterskole sagde: »Det er bare løgn, mand. Det kan man ikke i min forening. Vi arbejder på at styrke elevernes tillid til

demokratiet, men hvordan kan vi tænke, at vi ude på skolerne kan styrke det, når vi ikke selv har tillid til demokratiet og hinanden.« Hun kaldte kvotesystemet en form for demokratisk asymmetri, når nogen får fortrinsret til at sidde i foreningens øverste myndighed. »Vi er efterskolemennesker og kan godt finde ud af, hvem der skal i bestyrelsen, uden nogen sætter kvoter på,« sagde hun.

Også Kirsten Jeppesen fra Efterskolen Solbakken havde svært ved at forstå, at man kan komme i den situation, at nogle kan være automatisk valgte, mens andre skal ud i kampafstemning. »Det er vigtigt, vi er forskellige grupper, men jeg har det svært med en kvote.« Formanden for foreningens demokratiudvalg, forstander Ulrik Goos Iversen forsvarede dog forslaget:

Alle forslag vedtaget Bestyrelsen nedsatte sidste år et demokratiudvalg, der skulle komme med ideer til at gøre organisationen mere demokratisk.

Fire forslag var til afstemning på generalforsamlingen og blev alle vedtaget med følgende stemmeprocenter: 1: Mulighed for urafstemning: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66% 2: Mindst to bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51% 3: Almindelig stemmefordeling erstatter ’prioriteringsvalgmetoden: . . . 72% 4: Todelt kontingentmodel: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65%

26

Efterskolen · 13. marts 2019

»Jeg mener, det netop er med til at styrke demokratiet og stemmen fra vores folkelige bagland, der er en meget vigtig spiller i vores skoleform,« sagde Ulrik Goos.

Lurepassermulighed Flere andre vedtægtsændringer førte til debat. Der blev også fra flere sider udtrykt usikkerhed omkring det demokratiske i at give mulighed for en efterfølgende urafstemning, hvis Efterskoleforeningens bestyrelse eller mindst 10% af medlemsskolerne ønsker det.

Forslaget blev dog vedtaget med 66% af stemmerne. »Jeg synes, det er fejltagelse, at man, med det her forslag om urafstemning, giver bestyrelser mulighed for at sidde og lurepasse på generalforsamlingen, uden nødvendigvis at tilkendegive, hvor uenige de er i det, der foregår. De har jo den tilbagefaldsmulighed, at de bare kan bede om en urafstemning. Vi skal holde fast ved, at generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed,« sagde

Bestyrelsesmedlemmerne Ulrik Goos Iversen og Esben Jensen fremlagde de forskellige vedtægtsændringer, før debatten blev sluppet løs.

Sophus Bang Nielsen, tidligere sekretariatsleder for Efterskoleforeningen.

Rygklapperkultur Og Peter Munk Poulsen, Tommerup Efterskole fulgte trop:

Lærerne kan ikke tromle bestyrelserne Et nyt kvotesystem ved valg til bestyrelsen skal blandt andet ses som en mindretalsbeskyttelse af bestyrelsesmedlemmerne. Men allerede i dag kan ledelserne – bestyrelser og forstandere – sikre sig indflydelse, hvis de står sammen. Ganske vist er lærergruppen godt repræsenteret på årsmødet, men de tæller kun 44 procent af det samlede deltagerantal, mens ledergruppen sammen med bestyrelsesmedlemmerne udgør 47 procent. Står bestyrelsesmedlemmerne som gruppe alene, udgør de godt 26 procent af forsamlingen.

Procenterne er udregnet på baggrund af fordelingen af deltagerne i årsmødeweekenden i år.

»I bedste fald kan forslaget betegnes som et halvdårligt kompromis, efter vi har diskuteret noget der gjorde ondt og hvor vi har været uenige. Men måske er forslagene nødvendige for at få lidt ro på og finde tilbage til den rygklappermen- •

Todelt kontingent

Fremover skal skolerne betale et todelt medlemskontingent til foreningen. Et grundkontingent pr. skole på ca. 15.000 kroner og et kontingent pr. årselev på ca. 650 kr. I dag opkræves kontingentet kun pr. årselev. Forslaget betyder, at det bliver lidt dyrere for små skoler, mens de største slipper lidt billigere.

Kåre Kramer, Eisbjerghus internationale Efterskole, syntes ikke om forslaget: »Det betyder jo, at en lille efterskole med 30 elever skal betale 48 procent mere for at være medlem. Min oplevelse er, at store skoler har stordriftsfordele som de små ikke har.« Efterskolen · 13. marts 2019

27

ÅRSMØDE

talitet, vi så godt kan lide,« sagde Peter Munk Poulsen fra Tommerup Efterskole.

Han lagde ikke skjul på, at det er en falliterklæring, at der ikke er mere tillid, end at man har brug en klausul om urafstemning.

2019

»Vi kan så godt lide rygklapperkulturen,« lød det sarkastisk fra Peter Munk Poulsen, der betegnede vedtægtsændringen som et halvdårligt kompromis.

»Hvis vi ikke er i stand til at sikre, at lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer tager årsmødets beslutninger seriøst, hvordan kan vi så være i stand til at danne unge til demokratisk dannelse og tro på folkestyret,« spurgte han.

Beskyttelse af mindretal Som argument for forslaget måtte Ulrik Goos Iversen atter på talerstolen for at minde om, at et godt demokrati også har en mindretalsbeskyttelse: »Problemet med generalforsamlingen er, at ikke alle er med. Generalforsamlingen er stadig øverste myndighed, men mange bestyrelsesfolk føler, at de sidder tilbage med et ansvar ude på skolerne, som gør, at de fortjener en ekstra stemme. Det er ikke udemokratisk, at vi er storsindede nok til at forstå det. Skoleledelsen fortjener en yderligere mulighed, hvis det er påkrævet,« påpegede Ulrik Goos Iversen. • 28

Efterskolen · 13. marts 2019

Vi vil gerne medvirke til at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det starter bare langt tidligere.

Det er på mellemtrinnet fokus på håndens arbejde og kreative kundskaber skal sås. Vi skal nok hjælpe til, men 10 klasse er altså ikke et sted, hvor man lige bliver fixet ind i Erhvervsskolen.

Torben Vind Rasmussen, ny formand, Efterskoleforeningen

Efterskolen · 13. marts 2019

29

ÅRSMØDE

Blæser til kvindekamp om lederstillingerne Efterskolernes forstanderkontorer er domineret af mænd.

Det skal nyt initiativ gøre op med

Når det gælder kvinder i lederstillinger, er efterskolerne sakket håbløst bagud. Meldingen kom fra forstander Mette Sanggaard Schultz, Ollerup Efterskole, på årsmødet, hvor hun kunne fortælle, at kun 17 procent af forstanderstillingerne er besat af kvinder. Det svarer til, at kun 40 ud af 241 efterskoler har en kvinde for bordenden.

2019

Kvinderne skal i spil til lederstillingerne på landets efterskoler, mener Mette Sanggaard Schultz.

30

Efterskolen · 13. marts 2019

»Noget af det mest skræmmende er måske, at det tal ikke har ændret sig de sidste fem år. Det er på tide, vi taler om, hvor få kvinder vi har i ledelsen i efterskoleformen, og det er i øvrigt også et af FNs verdensmål, at arbejde for ligestilling mellem kønnene,« sagde Mette Sanggaard Schultz. Hun lagde ikke skjul på, at der kan være mange komplekse årsager til, at der er få kvinder i lederstillingerne.

De bedste ledere »Skoleformen fortjener de bedste ledere og derfor skal vi have mere bredde i rekrutteringen. Vi har en udfordring, når kvinderne ikke er på banen til de stillinger, for så tror jeg ikke, vi har det bedste ansøgerfelt til stillingerne,« sagde hun.

I første omgang annoncerede Mette Sanggaard Schultz nogle fyraftensmøder med henblik på at få flere kvinder til at få lyst og mod på ledelse. »Vi skal have fat i de dygtige lærere, som er nysgerrige på ledelse, men som ikke har taget skridtet, men også i de kompetente lærere, som ikke selv har tænkt tanken, at ledelse kunne være noget for dem.« Mette Sanggaard refererede, at flere kvinder siger, at titler ikke interesserer dem. »Men det handler ikke om titler. Det handler om, at vi får de bedste ledere. Når de fleste kvinder ikke er med i feltet, risikerer de at overlade ledelsen til en, der er dårligere end dem selv.« I bund og grund er projektets mål at få et langt bredere ansøgerfelt til stillingerne. •

Kvinder med lyst til ledelse Er du “Nysgerrig på ledelse” - så afholder Efterskoleforeningen et fyraftensmøde for kvinder med lyst til ledelse 9. maj kl. 17:00 -19:00 på Vesterdal Efterskole.

Efterskolerne fortjener god ledelse hele vejen rundt! Det kalder på et bredere rekrutteringsgrundlag. En af mulighederne er, at flere kvinder får lyst til og mod på at blive ledere.

Der er tale om et uforpligtende møde, hvor det gennem oplæg, samtale og spørgsmål forhåbentlig bliver afklaret , hvorvidt ledelse er relevant for dig.

Mødet henvender sig til alle kvinder med lyst og mod på ledelse.

Deltagelse i mødet er gratis. Bindende tilmelding senest d. 6. maj kl. 12:00 Yderligere oplysninger: Mette Sanggaard Schultz, Ollerup Efterskole. mss@ollemus.dk tlf. 62242419

Efterskolen · 13. marts 2019

31

ÅRSMØDE 2019

Kreditforeningerne bestemmer Alt for svært for efterskoler at låne penge. Forslag om at oprette garantifond for at imødegå tab ved konkurser De fleste af landets efterskoler ligger derude, hvor huspriserne er lave og hvor megen udvikling kører forbi. Og selvom efterskolerne er store arbejdspladser i lokalområderne, kan de have svært ved at få kapital til udvikling. Kreditforeningerne smækker ofte kassen i, når der søges penge til udbygning og renovering.

Ganske enkelt fordi postnummeret er forkert.

Det fik Lars Høgh, formand på Horne Efterskole, til at opfordre Efterskoleforeningen til sammen med staten at oprette en garantifond bag efterskolerne i tilfælde af, at nogle går konkurs. »Vi bor ude mod vest, hvor vi kan se skyerne trækker ind mod land. Men vi er bange for, de indeholder vand, for så risikerer vi at det regner ned gennem taget på 32

Efterskolen · 13. marts 2019

idrætshallen. For det er svært for at os at få lov til at låne penge til forbedringer,« sagde han, og sendte en hilsen til kreditforeningerne, som ikke tør låne penge ud. »Kunne løsningen være en garantifond for efterskoler i tilfælde af, at en efterskole går konkurs. En sådan fond kunne dække noget af tabet, og dermed gøre det mindre risikabelt for kreditforeningerne,« sagde Lars Høgh, der opfordrede til dialog med staten og kreditforeningerne.

Det samme bakkede Svend Hagelskjær, forstander på Skyum Idrætsefterskole, op: »Kreditforeningerne er gået væk fra foreningstanken, så det er os, der står i et dilemma. Vi kan ikke låne penge, og når mange efterskoler sparer op for at få råd

SUPER STRETCH JAKKE til efterskolens elever og lærere

Lars Høgh rejser forslag om en garantifond, så efterskolerne fortsat kan låne penge til udvikling.

over skolerne til vedligehold og forbedringer, kommer der fokus på at vores overskudsgrad er stor. Men vi er nødt til selv at spare op for at kunne opretholde skolen,« sagde han.

Skal ikke dukke nakken Foreningens nye formand Torben Vind Rasmussen hilste alle gode ideer og dermed også forslaget om en garantifond velkommen: »Lige nu er det kreditforeningen, der bestemmer, om man kan lave skole eller ikke lave skole. Det skal vi ændre på. Der er meget magt til banker og kreditforeninger, når det reelt er dem, der bestemme over os og over hvad der er godt. Det er ikke gangbart,« sagde han og slog samtidig fast, at det både er godt og nødvendigt, når mange efterskoler er økonomisk sunde og rentable: »Vi skal ikke dukke nakken og sige undskyld, fordi vi skaber overskud og dermed får mulighed for at investere i skolerne.« •

Åndbar 5.000 g/m²/24h, vind- og vandtæt 5.000mm.

Fåes i navy og sort.

Kontakt Image Kompagniet for nærmeste forhandler på info@imagekompagniet.dk eller tlf. 7585 8493

ÅRSMØDE

Ida og Flemming udfordrer frirumsdebatten

Det er ikke altid lige let at være debatpilot i en frirumsdebat, når parterne er meget langt fra hinanden. Og det er Ida Auken og Flemming Fuglede.

Endda meget langt fra hinanden Peter Westwrmann (i midten) havde den betænkelige mine på, da han skulle styre en konfrontatorisk debat mellem Ida Auken og Flemming Fuglede.

2019

Peter Westermann gjorde det fornemt som debatpilot, men var noget udfordret i frirumsdebatten om økologi, klima og miljø på Efterskoleforeningens årsmøde. Ida Auken, tidligere miljøminister og i dag miljø-, energi- og klimaordfører for Radikale Venstre, mødtes til debat med Flemming Fuglede, formand for Bæredygtigt Landbrug. »Jeg har kun ekskluderet én organisation – nemlig Bæredygtigt Landbrug – i mit liv. Du var inviteret til det vandtopmøde, jeg afholdt som miljøminister i 2012, men lige op til mødet pløjede du demonstrativt dine randzoner op og overtrådte loven. Derfor kunne du ikke deltage,« siger Ida Auken til Flemming Fuglede under frirumsdebatten. Indledningsvis blev fronterne markeret allerede fra start, hvor Ida Auken gjorde det klart, at Danmark er det mest opdyrkede land med den allerdårligste natur i hele EU, dansk landbrug har en gæld på 370 mia. kroner og landbruget forurener vores vandmiljø voldsomt med kvælstof. Derfor vil hun gerne omlægge den årlige landbrugsstøtte på over 10 mia. kr skattekroner til et mere moderne, klimavenligt og bæredygtigt landbrug, der forurener 34

Efterskolen · 13. marts 2019

mindre med nye typer fødevarer og mere natur.

Whataboutism »Det er forkert at sige, vi forurener med kvælstof. Vi skal forstå, der har været for meget regn og derfor en øget udvaskning. Den store forurening stammer fra overløb i byernes spildevand,« forklarer Flemming Fuglede, og påpeger, det hele ville være meget bedre for landbruget, hvis politikerne ikke lagde det for had. »Hvis I erklærede, I var stolte af landbruget i stedet for den aggressive retorik, ville det være lettere for os. Husk at vi skal kunne betale vores regninger, og at halvdelen af dansk landbrug er ramt hårdt økonomisk,« siger Flemming Fuglede. »Det er under 5% af kvælstofforureningen, der kommer fra spildevand i byerne, ifølge forskerne,« svarer Ida Auken og gør opmærksom på, at Flemming Fuglede hele tiden leverer ’whataboutism’, som hun kalder det. Altså at han typisk miskrediterer sin debatmodstander uden reelt at forholde sig til de facts, der foreligger i debatten. »Jeg vil hellere samarbejde med den store orga- •

berigelse af din undervisning digitalt udstyr bøger e-bøger tv-udsendelser spillefilm materialesæt vejledninger til dig

Hør mere på CFU’s stand på Skolemessen

Efterskolelærer til linjen ”Køkken og sundhed” (pr. 1. august 2019)

Vi søger en lærer til skolens ”Køkken & Sundheds linje”. En underviser som primært skal varetage undervisningen for linjens elever i den sundhedsfaglige del af linjen i samarbejde med linjens 3 øvrige lærere.

Udover den praktiske undervisning i rengøring og tøjvask, er der på linjen fokus på følgende: • det sunde liv (ernæring, motion, krop og sundhed, ergonomi, æstetik mv.)

• ungdomsliv (seksualundervisning, rusmidler, festkultur, økonomi mv) • hverdagsliv (rengøring, tøjvask, personlig hygiejne mv.)

• materialekendskab (rengøringsmidler, udstyr mv.)

• fysik og kemi i hverdagen • dansk, matematik og engelsk med udgangspunkt i den praktiske undervisning.

Kendskab til madlavning og mod til at indgå i den daglige fremstilling af måltider er en fordel.

Du skal kunne se muligheder i at koble den praktiske undervisning sammen med undervisningen i de almene boglige fag.

Udover linjefaget ”Køkken og sundhed” indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.), samt undervisning på 1-2 valgfag (bl.a. idrætsfag, boglige fag og værkstedsfag) Vi...

• er en specialefterskole for unge med særlige behov og læringsforudsætninger • er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole • tager udgangspunkt i en narrativ samtalepraksis for at skabe de bedst mulige udviklings- og læringsrum for den enkelte elev

• kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske • arbejder med begreber som selvforsyning, forpligtende fællesskab og praktisk undervisning.

Du...

• ønsker at indgå i et stærkt og engageret fællesskab i medarbejdergruppen • brænder for at arbejde med unge mennesker og har lyst til efterskolelivet • har erfaring med eller lyst til at forene den praktiske undervisning med den boglige • har pædagogisk uddannelse eller relevant undervisningserfaring.

• har kendskab til og lyst til at arbejde med vores særlige elevgruppe.

• er en glad og levende underviser, der sætter pris på at være velforberedt.

• har lyst til at udfordre vores elever både fagligt, personligt og socialt.

• er fortrolig med at beskrive og evaluere elever mundtligt og skriftligt Vi håber at have vakt din interesse. Skolens forstander Jacob Thorning kan kontaktes for yderligere information på tlf. 86820811. Vi holder informationsmøder tirsdag den 26. marts kl. 10.00 samt torsdag den 28. marts kl. 16.00. Tilmelding til skolens sekretær på lc@goed.dk eller 86 82 08 11.

Ansøgninger sendes elektronisk med diverse bilag til lc@goed.dk senest mandag den 1. april kl. 10.00. Samtaler finder sted torsdag den 11. april fra kl. 16.30.

(Ansøgere, der bliver indkaldt til samtale, får besked senest den 8.4).

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Gødvad Efterskole henvender sig til unge med særligt behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 100 elever og 33 ansatte.

Kernen i skolens undervisningstilbud er undervisningen på vores 5 linjer: Landbrug & gartneri, Køkken & sundhed, Musik & teater, Idræt & friluftsliv samt Håndværk, kunst & design.

Begreber som selvforsyning, udviklingsmuligheder og forpligtende fællesskab er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Skolen arbejder med en praktisk undervisning som indgangsvinkel til den boglige undervisning.

En helt særlig undervisningsmetode som unge med særlige behov og indlæringsvanskeligheder kan profitere af, og som giver mulighed for faglig, personlig og social udvikling.

Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem. Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk og følg os på Facebook.

Efterskolen · 13. marts 2019

35

ÅRSMØDE

nisation Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening end med Bæredygtigt Landbrug. Der er heldigvis så mange gode landmænd derude, der erkender de problemer, der er og gerne vil det godt. Jeg venter bare på den nye generation af landmænd,« siger Ida Auken lidt opgivende overfor Flemming Fuglede.

Svigtet Under ’initiativer’, den sidste fase i frirumsdebatten, kommer salen med ind i debatten og kan foreslå indsatser og aktiviteter, som kan bane vejen for en løsning. Fra salen lyder et af forslagene: »Jeg kan fornemme, der er så mange følelser blandet ind i det her. Jeg vil foreslå, I skal mødes i et andet forum.« »Det er rigtigt, det med følelserne. Jeg blev svigtet. Vi var enige med landbruget i den Natur- og Landbrugskommission, jeg nedsatte som miljøminister. Så kom der er en ny regering og pludselig kom der en ’landbrugspakke’ med alt det bedste til landbruget og alt det dårlige til naturen,« forklarer Ida Auken skuffet.

Frirumsdebatten er kommet langt omkring både økologi, klima, grundvand, vådområder, resistente bakterier, jordfordeling og mærkning af fødevarer. Peter Westermann forsøger til sidst diplomatisk at samle op på de to kombattanter, der jo begge gerne vil et godt dansk landbrug. »Som jeg ser det, er der fra jer begge et ønske om: 1) klimamærkede fødevarer, 2) mindre bureaukrati i forbindelse med etablering af vådområder og 3) en attraktiv støtte til at bevæge landbruget den rigtige vej,« forsøger Peter Westermann.

Begge kombattanter nikker, men er også lidt reserverede. De ved godt, de ikke vil gøre det på samme måde. En tilskuer fra salen fanger det lettere akavede øjeblik og råber op til frirumsdebattørerne: »Måske 9 måneder på en efterskole sammen kan gøre en forskel og hjælpe jer på vej!« Alle griner. Ida og Flemming lyser op og seancen afsluttes fredeligt med et kram og et smil mellem de to frirumsdebattører. • 36

Efterskolen · 13. marts 2019

Vi har megen frihed.

Men den kommer kun i spil, hvis I søger efter den og udnytter den.

2019

Troels Borring, afgående formand, Efterskoleforeningen

8. klasse ikke helt så udfordret som ventet En fjerdedel af eleverne i efterskolernes 8. klasser, svarende til 350 elever, medfører et dokumenteret højere ressourceforbrug. Det viser en analyse, som har til formål at belyse beslutningen på sidste årsmøde om at arbejde for en tillægstakst til eleverne på 8. årgang. Men det lille antal elever har fået bestyrelsen til at trække i håndbremsen »Vi synes ikke, det er et tilstrækkeligt grundlag for at indføre en generel tillægstakst til alle 8. klasses elever. Vi forstår at jer, der tumler med den gruppe af elever, kan være skuffede. Men vi er endt med at tage forslaget af bordet, og jeg håber, at I tillader os i bestyrelsen at blive klogere – hele tiden,« sagde Torben Vind Rasmussen om baggrunden for at lade årsmødets beslutning falde.

Min navnebror Rasmussen – Lars Løkke forstås – vil nedlægge regionerne. Det vil vi ikke.

Tværtimod. Regionerne skal være vores kit, og det arbejde skal vi bruge tid på. Vi vil sammen med jer styrke det regionale efterskolelandskab.

Torben Vind Rasmussen, ny formand, Efterskoleforeningen

Dannelse er at kunne klare sig Dannelse er ikke bare et gammeldags begreb, der handler om at kunne holde rigtigt på tekoppen, have læst de rigtige bøger og kende de rigtige mennesker, sagde Troels Borring i sin sidste beretning som formand for Efterskoleforeningen. »I dag handler dannelse om livsoplysning, folkeoplysning og ikke mindst at kunne begå sig i et forpligtende fællesskab. Evnen til at kunne bringe sig selv i spil sammen med andre er forudsætning for, at vi kan klare os som mennesker, hvor vi kan indgå i mange forskellige fællesskaber, både nationalt og internationalt.« Troels Borring mener det er nemmere at klare sig og få succes, hvis man kan samfundets spilleregler på rygraden: »I gamle dage var dannelse et grundlag for, om ”du” kunne begå dig i det fine samfund. I dag kan ”du” måske sige , at det er genvejen til at kunne overleve i et komplekst samfund.«

Efterskolen · 13. marts 2019

37

ÅRSMØDE 2019

Pengene fosser ud af kassen – og det er helt planlagt Ny hjemmeside og forskning tærer på foreningens formue Store udviklingsprojekter tager en god bid af den ti millioner kroner store formue, som Efterskoleforeningen råder over. Men det har været planlagt siden årsmødet sidste år, så det er helt efter bogen. Pengene går i vid udstrækning til to forskningsprojekter om efterskolens pædagogiske og dannelsesmæssige betydning og til en oprustning på den digitale front. Alene en opgradering og omlægning af hjemmesiden koster i 2018 og 2019 ekstra 2,5 millioner kroner, udover den almindelige drift. »Det koster at udvikle, men det er nødvendigt,« sagde bestyrelsesmedlem Esben Jensen, der aflagde sit første regnskab i rollen som kasserer. »Det er første gang i mange år, vi 38

Efterskolen · 13. marts 2019

kommer ud af et regnskab med minus på bundlinjen. Trækket på formuen er næsten 1,4 millioner kroner i 2018, men det er bedre end forventet,« sagde han.

Der var i 2018 budgetteret med et underskud på knap 1,8 millioner kroner.

I 2019 er yderligere budgetteret med et underskud på knap to millioner kroner. Over de to budgetår vil foreningens formue være nedbragt fra 10,8 mio. kr. til forventeligt ca. 7,4 mio. kr. »Efterskoleforeningen er ikke sat i verden for at akkumulere formuen, men vi skal selvfølgelig have en buffer, når vi er arbejdsplads for omkring tyve mennesker, og vi skal have midler, så vi kan reagere, hvis vi får særlige udfordringer,« sagde Esben Jensen.

Slut med at have et frit blad Kommunikationen trækkes tættere på organisationen

Bente Lund Larsen med magasinet Efterskolen, der til efteråret afløses af et kvartalsmagasin.

Som led i en større omlægning af kommunikationsindsatsen, trækker bestyrelsen stikket til den redaktionelle frihed, der har været kendetegn for bladet Efterskolen siden dets første udgivelse i 1968. »Det er en principiel beslutning ikke at have en helt fri redaktør, men i stedet at have en redaktør, der arbejder sammen med resten af vores sekretariat.

Men selvfølgelig også en redaktør, der sikrer armslængde til bestyrelse og sekretariat,« sagde formand Torben Vind Rasmussen, da han løftede sløret for en ny samlet kommunikationsafdeling med base på Vartov i København.

I erkendelse af, at der internt har været kritik af mangelende åbenhed om beslutningen kom han også med en beklagelse: »Den beslutning burde vi have delt med jer tidligere i processen, netop fordi det har en principiel karakter over sig.

Den del af processen kan vi kun beklage.«

Men han mener, at efterskolerne som mange andre foreninger har et behov for at trække bladet tættere på organisationen og bruge ressourcerne optimalt for at få samspil mellem alle medieplatforme. Som en del af projektet skabes et nyt magasin, der udkommer fire gange om året og et nyt forældremagasin, der udkommer en gang. Sideløbende investeres massivt i ny hjemmeside ligesom bemandingen udvides med to medarbejdere på Vartov.

Ny redaktør Som en konsekvens af omlægningerne stopper foreningens redaktør gennem de seneste 19 år. »Den nye øvelse har intet med den stærke indsats, som Magasinhuset og bladets redaktør Torben Elsig igennem mange år har leveret. Magasinhuset og redaktøren har ydet en dedikeret og meget stærk indsats – og gør det fortsat frem til sommer,« sagde Torben Vind.

Redaktørstillingen har været opslået og forventes besat snarest.

Ny strategi fik kritik Bente Lund Larsen, der har været involveret i skoleformen siden 1974 og aktuelt sidder i bladudvalget, kalder det en kæmpe fejl, at udskifte magasinet Efterskolen med et nyt kvartalsmagasin. »Bladet har fulgt mig i 45 år og det er faktisk et medie, der kan samle en lærergruppe og en bestyrelse til debat og det giver en pejling af skoleformen. At tro, man kan få den mission opfyldt med et blad fire gange om året er forkert. Jeg siger: ØV.« Hun konstaterede, at bladudvalget slet ikke har været inddraget i processen. »Det kom som en kolossal overraskelse, at bladet skal stoppe. Vi har fået en undskyldning af Torben Vind. Det var fint vi fik den, men I begår en fejl,« sagde hun. • Efterskolen · 13. marts 2019

39

ÅRSMØDE

Vi har brug for et filosofisk, historisk og kulturelt udgangspunkt i forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske, når vi for Gud ved hvilken gang skal opfinde vores livsgrundlag på ny.

Søren Pind, debattør og foredragsholder

2019

Søren Pind:

Dannelsen er langtidsholdbar, fagligheden er flygtig Test, målinger og mere faglighed har været det uddannelsespolitiske mantra de seneste tiår, men det holder ikke i en omskiftelig tid, hvor 40 procent af de job, vi kender i dag, forsvinder inden længe, og hvor mennesker må indstille sig på at skifte livsbane 6-7 gange i løbet af livet. Tidligere justits- og forskningsog uddannelsesminister Søren Pind (V) erkendte på årsmødets tredje dag, at det politiske fokus har været for snævert. »Vi glemte dannelsen, for faglighed er ikke nok. Jeg erkender, at jeg og andre borgerlige var med til at fremme den linje, hvor vi kunne teste og måle os til alt, men det var ikke godt nok, og nu er den åndelige forarmelse begyndt at vise sig,« lød det fra Søren Pind, der forlod 40

Efterskolen · 13. marts 2019

sin ministerpost sidste år.

I stedet for snæver fokus på en lærdom, der alligevel forsvinder, så er der behov for at lægge vægt på noget mere bestandigt, som sætter den enkelte i stand til at håndtere omstillingspresset, hvor man hele tiden skal genopfinde sig selv i en ny version 2.0, 3.0, 4.0 og så videre. »Jeg kan kun komme i tanke om en forudsætning for at kunne håndtere denne evne til konstant forandring, og det er: Dannelse. Den enkelte har brug for et filosofisk, historisk og kulturelt udgangspunkt i forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske og det bliver der endnu mere brug for, når man for Gud ved hvilken gang skal opfinde sit livsgrundlag på ny.«

Søren Pind talte for at lære børn rummelighed, åbenhed og en forståelse af sjælen som en basis for at skabe et godt liv. »Der er brug for et fokus på alt det ikke-målelige, og det er netop alt det højog efterskolerne står for. Jeg ved, det er alt det som nu i årevis er blevet angrebet igen og igen… Men dannelsen er nødvendig, hvis folk skal skabe en meningsfuld tilværelse,« lød det fra Søren Pind, og mindede om, at mange unge har svært ved at finde meningen i de her år. Han så efterskolerne som et godt bud for unge, der skal finde vej i en omskiftelig tid: »Jeg ser ikke mange bedre tilbud, end det efterskolerne står for.« •

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Formanden har leget sig frem i livet Torben Vind Rasmussen er nyvalgt formand for Efterskoleforeningen. Den 53-årige forstander har som yngste barn i en søskendeflok på tre haft en mild og let tilgang til livets muligheder. Men bag det rolige gemyt gemmer sig klare uddannelsespolitiske holdninger Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

42

Efterskolen · 13. marts 2019

Det er ikke nyt for Torben Vind Rasmusen at være med til at forme tingene, hvor han kommer frem. Allerede som 13-årig var han gymnastikinstruktør i den lille midtfynske by Espe, hvor han voksede op på et husmandssted. Snart fik han foreningskulturen godt ind under huden og var tændt af at dyrke gymnastik i en lille protestforening, der var brudt ud af en større og mere etableret forening. Det miljø rummede en entusiasme, som nemt kunne begejstre husmandssønnen.

Lige siden har han grebet mulighederne og kommer til formandsposten i Efterskoleforeningen med et aktuelt afsæt som forstander på Høj- og Efterskolen i Ryslinge. Den nye formand er rundet af det milde fynske, udstråler et roligt temperament, men holder sig ikke tilbage for at sige tingene med kant, når det handler om de værdier, han brænder for.

Det kom blandt andet til udtryk i dette blads spalter for nogle år siden i et interview om nye tilskudsmodeller for efterskolerne, hvor han utvetydigt sagde, at nogle efterskolerne var præget af stærke nyliberalistiske ideer. Den udtalelse vakte debat. Nu står han i spidsen for at samle skoleformen, og lægger da heller ikke skjul på, at han i dag ville for-

mulere sig anderledes. »Ja, jeg fik nogle hug for den udtalelse.

Vi havde dengang en diskussion om, hvor radikalt man kan tolke vores frihedsbegreb, og altså hvor stor forskel der kan være på, hvordan man tolker friheden ud fra vores fælles historie og formål. I dag ville jeg formulere mig anderledes i det spørgsmål,« siger Torben Vind Rasmussen, der til gengæld gerne går til formandsposten med et ønske om, at stadig flere efterskoler ser foreningsfællesskabet som en nødvendighed.

Vidste du det om Torben Vind Rasmussen Han gik på efterskole på Gudenådalens Ungdomsskole.

Er med i den lokale frimenighed i Ryslinge. En frimenighed som hans farfar var med til at stifte under den store kirkestrid i 1920’erne.

Er gift med Birgitte, der er ansat på Ryslinge Efterskole.

Sammen har de tre børn: Tvillinger på 21 og en pige på 16 år – hun er i øvrigt på efterskole i år.

Jeg tror, jeg er et tålmodigt menneske…

Men jeg kan godt blive vred.

Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen

Alle skal mere med »Jeg ønsker at knytte skolerne tættere sammen og tættere sammen med foreningen. Når 170 efterskoler deltager i årsmødet, betyder det også, at der er 70 efterskoler, som ikke er med. Vi så samme tendens ved urafstemningen sidste år, hvor 50 efterskoler undlod at deltage. Vi er da glade for, at alle disse skoler fortsat er medlemmer og betaler deres kontingent. De er måske opfyldt af deres egen virksomhed, men har ikke overskud til at involvere sig i arbejdet for det fælles bedste. Det ser jeg gerne ændret,« siger Torben Vind Rasmussen.

For han mener alle går glip af noget, hvis ikke medlemsskolerne deltager i foreningsdemokratiet. »Vi har nogle fælles udfordringer, som vedkommer os alle, og jeg tror, det er de skoler, der søger inspirationen og sparring i fællesskabet, der har lettest ved at overleve. Skolerne har naturligvis frihed til at sige nej tak, men jeg tror de står sig bedre ved at involvere sig. Sammen kan vi nå længere,« siger den nytiltrådte formand, der i øvrigt ikke varsler store skelsættende forandringer i organisationen: •

Efterskolen · 13. marts 2019

43

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Talerør for de unge »Jeg har været med til at lægge linjen i bestyrelsen de sidste fem år, så det arbejde vi har sat i gang, vil fortsætte. Men jeg vil gerne dreje vores fokus over til i højere grad at være udviklingsorienteret, så vi sammen med skolerne løfter flere initiativer. Vi skal have udvikling, hvor flere skoler går sammen og dermed kommer til at stå stærkere med nye initiativer.« Det vil være helt centralt for foreningen fortsat at være talerør for de unge og deres ret til selv at vælge, hvilken vej de ønsker at gå i forhold til uddannelse.

Dermed signalerer den ny formand, at han er klar til en ny debat om 10. klasse. Og den debat vil helt sikkert komme i kølvandet på det af regeringen nedsatte ekspertudvalg. »Alle unge skal have friheden til at tage 10 klasse, uanset om de er uddannelsesparate eller ej. Samtidig er jeg meget optaget af, at vi ikke frarøver den enkelte unge sin frihed. Der er rettet megen fokus på erhvervsuddannelserne, men politikerne skal lade de unge selv vælge deres vej,« siger Torben Vind Rasmussen.

Ok at dyrke passionen Han ser tendenser til, at de unges frihed er under pres i de her år. Men netop på efterskolerne får de unge mulighed for at dyrke deres interesser. »Eleverne og forældrene vælger efterskolen og 10. klasse til, fordi de ser mulighed for at fortabe sig og bruge tid på sin lidenskab og dyrke passionen.

Det er ok at bruge tid på at lære et stykke af Bach eller at slå en salto. Men det er forsvundet fra den almindelige skole med skolereformens længere skoledage, mere målstyring og flere nationale test, mens de unges resterende del af tiden

44

Efterskolen · 13. marts 2019

Torben Vind, 10 år gammel.

ædes op af sociale medier, når de har fri.

Efterskolen kan byde på et andet indhold for de unge, og det skal vi kæmpe for.« En iværksætter med tillid Den ny formand betegner sig selv som en iværksætter med stor lyst til at se nye ideer og få dem til at gro.

Og det har han øvet sig i siden han som 13-årig stod i spidsen for gymnastikholdene på Midtfyn. Men at det skulle blive lærergerningen, han skulle udfolde i sit

arbejdsliv lå ikke i kortene.

Han var godt i gang med en landbrugsuddannelse, inden han efter et højskoleophold i Viborg og en tid som elitegymnast meldte sig ind på et hf-kursus og som 24-årig gik i gang med læreruddannelsen på Den frie Lærerskole i Ollerup. »Jeg havde et langt tilløb til lærergerningen. Men det måtte man godt dengang. Jeg endte nok med at blive lærer, fordi jeg gennem gymnastikken og foreningslivet oplevede en glæde ved at arbejde med børn og unge. På lærerskolen fandt jeg ud af, at jeg kunne noget i forhold til at formidle og gøre stoffet nærværende,« fortæller Torben Vind Rasmussen, der havde job som lærer på tre forskellige efterskoler før han blev friskoleleder og senere forstander i Ryslinge.

Både det frivillige foreningsarbejde og arbejdslivet har for Torben Vind været præget af værdier og fællesskab. Selv siger han, at han har grebet mulighederne og har leget sig igennem udfordringerne. »Det har været vigtigt for mig at hellige mig noget, der har en stor grad af frihed til at gå andre veje. Jeg er ikke særlig konform, så efterskolen har været den platform, hvor jeg kunne lege og afprøve. Som lærer i efterskolen oplevede jeg ikke, at nogen sagde ”stop, det må du ikke” eller ”stop, nu følger du ikke konventionerne”. Den pædagogi-

Alle unge skal have friheden til at tage 10. klasse, uanset om de er uddannelsesparate eller ej.

Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen

ske frihed var vigtig for mig, og derfor arbejdede jeg nok også nærmest ud fra ”kalds”-tanken. I stedet for at tænke på arbejdstid og hvad klokken er, så er det vigtigt for mig, at se hvor langt vi kan nå.

Jeg tror, det kommer af min tid i landbruget, hvor man arbejder til vi er færdige, og så holder vi fri derefter.« Det ligger i direkte forlængelse, at tillid er et vigtigt nøglebegreb for Torben Vind Rasmussen. Både i forhold til det han selv ønsker at udfolde, men også i hans ledelsesstil.

Så når han bliver bedt om at give et enkelt godt råd til politikerne på Christiansborg griber han også fat i disse værdier: »Jeg er tillidsmenneske, og det kunne jeg godt tænke mig, at der var nogle flere på Christiansborg, som også var.« •

Hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om rigtig mange hverdagsaftener, hvor jeg kan sætte mig på en bænk med en kold øl i min have, kigge ind i skoven og tænke: Hvor har det været en god dag.

Et godt ord for dig?

Begejstringsparat.

Der har været en tid, hvor begreber er gjort dynamiske ved at sætte ordet parat bag. Det startede med ”forandringsparat”, fortsatte i ”forundringsparat”og senest er begrebet ”forankringsparat” blevet moderne.

Jeg vil gerne fortsætte rækken med ordet ”begejstringsparat”, som er et andet ord for ordet ”ja-hat” Vi skal udvikle vores børns evne til at lade sig begejstre i det, de er tændt af, i nye ideer, i legen, uden at tænke på mål og evaluering, inden de er kommet i gang.

Et andet ord er: Mesterlære. Vi har glemt, hvor vigtigt mesterlærebegrebet er, ikke bare indenfor håndværk, men princippet om at læring opstår ved, at en uerfaren arbejder sammen med en erfaren. Det gælder også i skolen.

Hvad er hygge for dig?

Ved køkkenbordet om aftenen, når min familie er hjemme og diskussioner slipper fri. Jeg nyder at mærke, når holdninger brydes og lydniveauet stiger.

Hvornår er du lykkelig?

Jeg er lykkelig, når jeg kan forberede mig ved at lave noget konkret. Det kan være at vælte et træ, bygge et hønsehus eller male en væg.

Bedste musik?

Jeg bruger stemningen i musikken mere end identifikationen til en kunstner eller tekst. Det betyder, jeg gerne sætter Carl Nielsen eller en svensk visesanger på derhjemme en aften og kan finde på at skrue højt op for et 80´ er hit i bilen. Kunne jeg ønske en koncertoplevelse i 2019 skulle det være Nephew, der kommer på Smuk-fest.

En god bog?

I 1981 drog Torben Vind Rasmussen på efterskole.

Valget faldt på Gudenådalens Ungdomssskole i Midtjylland.

Jeg holder af historiske romaner.

Havets Katedral trak i sin tid mig til Barcelona for at se Mariakirken.

Senest har jeg nydt Jesper Bugge Kolds Vintermænd og nu er jeg i gang med: At koge bjørn af Mikael Niemi, som foregår i Nordsverige i 1800-tallet.

Efterskolen · 13. marts 2019

45

Kalender

Kurser

Arbejdsmiljøuddannelse - den obligatoriske

Faglig opdatering for efterskolernes ledelser

Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen særligt tilrettelagte kurser for de frie skoler.

Tid: 2. april - 4. april Sted: Odense Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Kurset er en længe efterspurgt mulighed for faglig opdatering for efterskolernes ledelser. Kurset afholdes 3 forskellige steder i landet med ens indhold.

Tid: 14. maj kl. 09:00- 16:00 Sted: Eisbjerghus Internationale Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. maj, 2019

Konference: Teknologi og dannelse Konference om brug af teknologi og programmering i naturfagene, fysik og i matematik. Vi giver et bud på de mange muligheder der er for at inddrage teknologierne i undervisningen på en spændende måde, der vækker elevernes nysgerrighed og interesse for naturvidenskaben.

Tid: 30. april kl. 09:00- 17:00 Sted: Balle Musik- og Idrætsefterskole Arrangør:Balle Musik- og Idrætsefterskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. april, 2019

Friluftskonference for friluftslærere I dette døgn får undervisere i friluftsliv/ adventure inspiration og ny viden til undervisning og aktiviteter. Temaerne i workshopperne vil være sikkerhed i friluftsliv, friluftsdidaktik og teamtankegang, overnatning og turplanlægning samt vild mad.

Tid: 6. maj kl. 12:00 - 7. maj 12:00 Sted: Brejning Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 29. april, 2019

46

Efterskolen · 13. marts 2019

E2E Konference Præsentation af resultater fra projket E2E - fra efterskole til erhvervsuddannelse.

Tid: 21. maj Sted: IBC Innovationsfabrikken, Kolding Arrangør: Efterskoleforeningen og Tietgen Tilmeldingsfrist: 1. maj, 2019

Seminar for efterskolernes bestyrelsesmedlemmer Det er formålet med seminaret at introducere bl.a. nye bestyrelsesmedlemmer til efterskolernes lov- og regelgrundlag samt aktuelle politiske situation.

Tid: 25. maj kl. 09:30- 16:00 Sted: Askov Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 12. maj, 2019

Se alle kurser på www.efterskoleforeningen.dk

PD De frie skoler i en global verden - lærerens interkulturelle kompetencer Bliv opgraderet på alle fronter i forhold til skolens internationale dimension og lærernes arbejde med at skabe rum for elevernes tilegnelse af interkulturelle kompetencer Tid: 11. september - 15. januar Arrangør: Den frie Lærerskole og UC-Lillebælt Tilmeldingsfrist: 20. maj, 2019

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde Er I klar til at modtage en eller flere unge sydslesvigere i skoleåret 2019/2020?

Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og lav besøgsaftaler med danske skoler i Sydslesvig. Målgruppe: Lærere og ledere, hvis efterskole tilbyder ”14 dage på efterskole” for sydslesvigske unge i 2019/20 samt lærere og vejledere fra danske skoler i Sydslesvig.

Tid: 26. september - 27. september Sted: Jaruplund Højskole ved Flensborg Arrangør: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen

Studietur til Sydkorea Studieturen giver deltagerne en forståelse for sydkoreanske skoletraditioner samt den meget store interesse for danske skoler, som sydkoreanerne har vist de senere år Tid: 23. oktober - 30. oktober Sted: Sydkorea Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. juni, 2019

De såkaldt udfordrende og udfordrede unge - hvordan håndterer vi dem?

Dette kursus handler om unge, som er de såkaldte udfordrende og udfordrede elever som ikke kun har faglige problemer, men også de unge som er udfordret på det personlige plan og i deres følelsesmæssige og sociale relationer til kammerater og voksne. Kurset består af 2 gange internat den 28. - 30. oktober og den 2. - 4.. december 2019 samt opsamlingsdag den 16. marts 2020.

Tid: 28. oktober - 30. oktober Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. september, 2019

Hands on international cooperation Kvalificer skolens internationale fokus, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen. Fire dages seminar om den internationale dimension - heraf to dages kontaktseminar sammen med lærere fra hele Europa.

Tid: 12. november - 15. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2019

Kursus for nye lærere i efterskolen Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag.

Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.Programmet er under udarbejdelse, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen.

Tid: 25. november kl. 12:00 - 26. november 12:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen

VICEFORSTANDER Da vores nuværende viceforstander overtager forstanderjobbet, søger Strib Idrætsefterskole fra d. 1/8 2019 en ny viceforstander Vi er en idrætsefterskole med 124 sportsinteresserede elever fordelt på 3 linjer: håndbold, fodbold og badminton.

Smukt og centralt beliggende i landet.

Vi lægger vægt på høj kvalitet i såvel den boglige som den sportslige undervisning og sætter stor pris på et godt socialt miljø på skolen.

Vi søger en empatisk og relationel stærk viceforstander, der vil medvirke til at udvikle Strib Idrætsefterskole med de nuværende værdier og vil indgå i et dialogbaseret og samarbejdende ledelsesteam med skolens forstander.

Din profil

Den lederprofil vi søger har en sportslig baggrund, erfaring med undervisning og gerne fra efterskoleverdenen. Dog er vi også åbne for ansøgere, der på anden vis har tilegnet sig indsigt og erfaring, der vil være relevant for en viceforstanderstilling.

Som vores kommende viceforstander er du: • dygtig kommunikativt, både internt og eksternt • engageret, inspirerende og en stærk motivator. Samtidig er du god til at lytte til elever og ansatte og du indgår respektfuldt i de svære samtaler • udviklingsorienteret og har god indsigt i den gældende ungdomskultur samt gode kompetencer til at indgå i det pædagogiske og dannelsesmæssige arbejde med efterskoleelever. I dette arbejde formår du at møde eleverne med den rette blanding af humor og respekt • lyst til at arbejde med planlægning, kontaktlærerarbejde og afvikling af arrangementer for elever og gæster • lyst til, i samarbejde med forstanderen og lærerne, at stå for fællessamlinger og aktiviteter for elever.

Stillingen som viceforstander inkluderer 3-5 ugentlige undervisningstimer og opgaver samt tilsynsarbejde i form af aftenvagt 1 til 2 gange om måneden. Omfang af undervisning og tilsyn justeres efter de arbejdsopgaver, du i øvrigt får ansvar for.

Dertil kommer deltagelse i skolens arrangementer og aktiviteter.

Der er en tjenestebolig på skolen, som du har mulighed for at tilflytte.

Er du interesseret?

Lyder ovenstående som noget for dig, så fortæl os, hvad du kan byde ind med i en ansøgning og gør det senest tirsdag den 2. april 2019 kl. 12.00.

Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til kontor@stribidraetsefterskole.dk.

Samtaler afholdes i uge 15.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos viceforstander, Charlotte Toft, på telefon: 64406405 eller 23482026.

Træffes bedst i tidsrummet 11.00-13.00.

Efterskolen · 13. marts 2019

47

Annoncer

Brøderup Efterskole Vi søger en lærer!

Faarevejle Efterskole har i over hundrede år vokset sig stor og stærk i Lammefjordens sandede jord. Det er bl.a. lykkedes, fordi skolerne gennem årene har evnet at forny sig i takt med samfundets udvikling.

Vi er en Grundvig/Koldsk skole for nutiden. Vi giver, i de frie skolers tradition, vores elever personlige, sociale, digitale og faglige forudsætninger for at træffe deres egne valg i det samfundsfællesskab, de skal leve i.

Vi har, som fælles ambition og bestræbelse, til stadighed at undersøge og blive klogere på, hvad nutidens skole for livet indeholder og kræver. Den nysgerrige undersøgelse er en del af vores vision, pædagogik og profil.

Kan du genkende dine egne værdier i dette og er du interesseret i at indgå i et medarbejderteam der brænder for efterskole, ungdom, humor og solid faglighed, så er du måske vores nye kollega.

Vi forventer • At du er uddannet lærer og kan undervise i både matematik og dansk - gerne suppleret af andre fag.

• At du er pligtopfyldende, engageret og aktiv • At du er indstillet på en uforudsigelig hverdag med mange akutte pædagogiske opgaver.

• At du er fagligt og pædagogisk velovervejet • At du vil engagere dig som en synlig voksen i skolens aktiviteter og undervisning, og i elevernes frie rum.

• At du har en synlig lyst til at arbejde med unge mennesker.

Vi tilbyder • En udfordrende og spændende hverdag i et pulserende miljø - i en landsby midt på Lammefjorden.

• En rigtig god arbejdsplads hvor kollegial opbakning, faglig sparring og åbenhed er grundpiller.

Ansøgning - Yderligere oplysninger fås hos forstander Frank Ørndrup Elzer tlf. 2097 2795 - Ansøgningsfrist 1. april 2019.

- Samtaler forventes afholdt i uge 15.

- Ansættelse pr. 1. august 2019.

- Ansøgning til frank@ffeonline.dk.

- Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og lærernes centralorganisation.

Se mere på skolens hjemmeside www.faarevejlefriogefterskole.dk 48

Efterskolen · 13. marts 2019

søger to lærere

til engelsk, matematik eller dansk i 10. klasse samt valg- og linjefagene fodbold, adventure eller styrketræning/fitness.

Vores dygtige og vellidte lærerpar har søgt nye udfordringer i det sydfynske.

Vi søger derfor to lærere, der vil indgå i skolens daglige arbejde med undervisning, tilsyn, kontaktlærerfunktion og alt, hvad et efterskolejob ellers byder på.

Vi prioriterer ansøgere, der har kompetencer inden for såvel de boglige som de sportslige fag • • • •

Du skal være en dygtig og engageret underviser, der kan stå inde for skolens værdier I de boglige fag skal du føre eleverne op til FP10 Kan du undervise i andre fag, kan de også komme i spil Du skal brænde for efterskolelivet og arbejdet med unge mennesker

Brøderup Efterskole er en traditionsrig efterskole smukt beliggende i en enestående natur.

Vi lægger stor vægt på, at vores omgivelser er ordentlige, hyggelige, imødekommende og inspirerende.

Med udgangspunkt i Grundtvigs tanker om skole og livsoplysning skaber vi et fagligt og personligt udviklende læringsmiljø, hvor unge mennesker i fællesskab trives og forberedes til en god fremtid i et demokratisk samfund.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet, og der kan tilbydes personalebolig.

Ansæ Stillingerne er til besættelse 1. august 2019.

Ansøgningsfrist den 27. marts.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til skolen via mail til kontoret@befs.dk Spørgsmål kan rettes til forstander Kasper Luffe tlf.: 2215 4136

Brøderup Efterskole Faglighed

Mangfoldighed

Fællesskab

Udvikling

sætter spor

Brøderup Efterskole, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje - www.brøderupefterskole.dk

til Steiner HF og Rudolf SteinerSkolen i Odense Vi søger en visionær og favnende rektor, der skal være rektor for hele skolen - fra børnehaveklasse til 2. HF - og som, i fællesskab med skolens kollegium, skal have blik for skolens helhed og samtidig sikre den fortsatte udvikling af vores nyoprettede Steiner HF. Ansøgningsfrist er d. 26. marts.

Læs mere om stillingen her www.rss-odense.dk

BRØRUPHUS EFTERSKOLE SØGER

NATURFAGENES ILDSJÆL Vi leder efter dig, der brænder for at formidle naturfag på en levende og vedkommende måde. Vi søger en lærer pr. 1. august 2019 til at undervise i naturfag, fysik/kemi og matematik.

Du har hjertet på rette sted, du vil noget med eleverne, og du skal have lyst til at dele din hverdag med skønne unge mennesker. Udover naturfagene vil vi også gerne høre, hvad du ellers kan undervise i. Aftentilsyn, weekendvagter og kontaktlærerfunktionen er

selvfølgelig en vigtig del af jobbet – sammen med alle de andre opgaver, du møder som efterskolelærer.

Du får nogle skønne kollegaer. Vi vil noget med hinanden og brænder for et efterskolemiljø, der tilgodeser såvel bredde og fællesskab som det individuelle udviklingspotentiale.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte forstander Andreas Vind på av@broeruphus.dk eller tlf. 8653 8900.

Ansøgningen afleveres elektronisk, se mere på www.broeruphus.dk/job.

Ansøgningsfrist: 31. marts 2019.

Ansættelse sker i henhold til “Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”.

Er du vores viceforstander?

– bliv en del af et nyt lederteam • Har du pædagogisk uddannelse og erfaring fra efterskoleverdenen?

• Har du flair for IT og lyst til at arbejde med hjemmesider og sociale medier?

• Kan du arbejde struktureret – og er du god til at koordinere?

Så er du måske vores nye viceforstander på Han Herred Efterskole pr. 1. august 2019.

Som viceforstander indgår du i et tæt samarbejde med skolens ledelsesteam bestående af forstanderen, viceforstanderen og en afdelingsleder.

Dit job bliver ligeligt fordelt mellem administrative og undervisningsmæssige opgaver samt tilsyn.

Læs om Han Herred Efterskole og se hele stillingsopslaget på www.hhe.dk Du er velkommen til at kontakte forstander Svend Aage Nielsen på telefon 22 88 17 34 eller bestyrelsesformand Sonia Luther på telefon 20 14 31 21 for nærmere oplysninger og aftale om et besøg.

Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest fredag 12. april 2019 kl. 12.00 til info@hhe.dk

Aggersundvej 237 • 9690 Fjerritslev • Tlf. 98 21 17 75

IDENTITETSDANNELSE • FÆLLESSKAB • FAGLIGT ENGAGEMENT • BEVÆGELSE • AUTENTISKE VOKSNE

Efterskolen · 13. marts 2019

49

Annoncer

Viceforstander/mellemleder Pr. 1.august.

Husby Efterskole ligger i Husby ti kilometer vest for Ulfborg. Skolen er en velfungerende efterskole med 72 elever og 17 ansatte. Vi tilbyder fem profilfag - Band, Jagt, Digital, Islænderheste og ArtXpress.

Husby Efterskole søger en viceforstander som kan indgå i den daglige ledelse af skolen, sammen med forstanderen og varetage stedfortræderfunktion når forstanderen ikke er til stede.

Du vil få ansvaret for TAP-medarbejderne, samt stå for udvalgte administrative opgaver. Stillingen indebærer undervisning/vagter i 50 % af arbejdstiden.

Husby Efterskole er en Grundtvig/Koldsk efterskole med solid lokal forankring og højt til loftet. Vi er et velfungerende team, bestående af 10 lærere og 7 TAP ansatte, alle med erfaring og kendskab til stedet.

Det er en fordel hvis du har kendskab til bygninger og vedligeholdelse, men skriv gerne hvilke kompetencer du mener at kunne byde ind med. Vi har fokus på pædagogisk udvikling samt hvordan vi i fremtiden håndterer elever med særlige behov.

Vi forventer at du er loyal over for denne skoleforms værdier, og at du generelt har lyst til efterskolelivet.

Løn efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC For yderligere information kontakt Jesper Wedel på mail: post@husbyefterskole.dk eller telefon 41 72 80 41 Ansøgningsfrist: Torsdag den 4. april 2019. Samtaler i uge 16.

HUSBY EFTERSKOLE

www.husbyefterskole.dk

2 knalddygtige håndboldlærere til det kommende skoleår

Vivild er en velfungerende efterskole, der bygger på Grundtvigs tanker om positivt og udviklende samvær med unge mennesker. 182 velfungerende idrætselever venter på at få dig som lærer.

De to stillinger er med opstart fra 1. august. Der er flere muligheder for ansættelse - mellem 75 og 100% - afhængigt af, hvad du kan og gerne vil, samt hvordan dine kompetencer passer sammen med skolens øvrige ansatte. Begge stillinger er til fastansættelse.

Vi skal pr. 1. august have dækket håndbold. Du brænder for håndbold, og har selv spillet eller trænet mindst på højt ungdomsniveau.

Du skal stå i spidsen for vores førsteholds-drenge eller førsteholds-piger.

Du skal være ansvarlig for dit hold med både træninger og kampe og du vil blive en del af vores håndbold-team, bestående af i alt fire lærere.

Historisk set har vi mange elever, der gerne vil spille håndbold, hvorfor vi forventer, at du kommer med stor motivation og energi til at holde vores håndbold på det høje niveau.

Vi hører desuden gerne om, hvilke boglige fag og øvrige valgfag, du kan undervise i.

For begge stillinger gælder, at du ud over undervisningen skal være indstillet på at tage del og ansvar i de opgaver, der er forbundet med efterskolelivet, bla. tilsynsopgaver.

Der er mulighed for tjenestebolig i forbindelse med stillingerne.

For yderligere oplysninger kan du kontakte skolen på tlf. 86486065 og spørge efter forstander Jan Uhre Thomsen eller viceforstander Per-Olaf Schmidt. Du er meget velkommen til at komme og se skolen samt få en snak med os inden du evt. søger.

Din ansøgning sendes til ansoegninger@vgi.dk senest søndag d. 24/3 2019 kl 12.00. Skriv i emnefeltet: ”Håndbold på VGI 2019” Samtaler afholdes tirsdag d. 27. marts 2019.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

50

Efterskolen · 13. marts 2019

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Skræddersyede studieture til Budapest, Prag & Cesky Raj

fra kr. 1.019,-

Budapest | Fly | 5 dg/4 nt. ...........................

Budapest | Egen bus | 6 dg/3 nt. ...............

kr. 1.498 kr. 1.698

Prag | Fly | 5 dg/4 nt. ....................................

Prag | Egen bus | 6 dg/3 nt. .........................

Prag | Rutebus | 6 dg/3 nt. ...........................

kr. 1.648 kr. 1.295 kr. 1.019

Cesky Raj + Prag | Fly | 5 dg/4 nt. .............

Cesky Raj + Prag | Egen bus | 6 dg/3 nt. ..

Cesky Raj + Prag | K.S. bus | 6 dg/3 nt. ....

kr. 2.495 kr. 1.695 kr. 1.895

Andre studierejsemål:

Malta | Fly | 6 dg/5 nt. ...................................

Barcelona | Fly | 5 dg/4 nt. ...........................

Madrid | Fly | 5 dg/4 nt. ................................

Sevilla | Fly | 5 dg/4 nt. ..................................

kr. kr. kr. kr.

2.945 1.598 1.845 1.945

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus, kør-sammen bus (K.S. bus) eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Annoncer

Skolerejser med bus

nnonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nnonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

ar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

Reparation af trafik skader.

Udskiftning af ruder.

Maling og foliearbejde.

Montering og rensning af partikelfilter.

Hjælp med finansiering.

Evt. services aftale.

Eftermontering af sikkerhedsseler.

Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted.

Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

januar januar2010 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

52

Efterskolen · 13. marts 2019

OPLEVELSER – LÆRING - FÆLLESSKAB

STUDIETURE FOR EFTERSKOLER

Hvad er den gode studietur?

Det er et stort ansvar og en krævende opgave at være tovholder på en studietur.

Hvor skal man tage hen, hvordan får man engageret eleverne og samtidig sikret et godt fagligt indhold? Hvilke muligheder er der hvor og hvilke regler og krav er der til dig som ansvarlig lærer for turen?

Hent gratis guide til planlægning af turen her: grupperejsebureauet.dk Guide:

Sådan p lanlægg du den er pe studietu rfekte r til lær

eren, de r ska arrange re en stu l die

tur

Med 20 års erfaring i at arrangere studieture tilbyder vi: • Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Troværdighed og fleksibilitet gennem hele planlægningen • Samme rejsekonsulent fra start til slut • Stort fagligt program i alle byer • 24 timers vagttelefon, når I er ude at rejse • Altid konkurrencedygtige priser

Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621 Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

Krakow

Barcelona

Island

Athen

STUDIEREJSE-TILBUD I EFTERÅRET 2019 Skal I på studietur i efteråret 2019? Se et udvalg af vores MANGE gode tilbud herunder - og ring til os på 80208870, hvis du vil høre mere om jeres muligheder.

Barcelona fra kr. 2.698,-* Krakow fra kr. 2.198,-* Island fra kr. 3.298,-* Athen fra kr. 3.048,-* Budapest fra kr. 2.498,-*

*Alle priser inkluderer direkte fly fra Kbh., indchecket

Erfaren håndtering af både små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

bagage, 4 overnatninger samt morgenmad

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

-3 Kan man dumpe i dannelse? Jo, vi er jo nok alle stødt på mennesker, der kunne have haft glæde af at træne det at indgå i relationer eller at være et ordentligt menneske lidt mere. Men nu er det jo heldigvis sådan, at man ikke får karakterer i dannelse. Det gør man i en række fag.

Karaktererne er igen kommet til debat.

I første omgang med forslag om atter at ændre karakterskalaen, fordi den rummer en række uhensigtsmæssigheder.

Der er for stort spring i midterfeltet og den lægger op til inflation i karakteruddelingen mv. Men den næste diskussion, der bør rejse sig – omend mange vil mene det både er naivt og umuligt – er om vi egentlig ikke burde afskaffe karaktererne i grundskolen. I hvert fald i efterskolen.

Efterskolen bygger på at løfte eleverne gennem et fællesskab, men uddelingen af karakterer sker for den individuelle præstation. Altså en belønning af individet og et incitament for den enkelte.

Men det helt afgørende må være, at efterskolen slet ikke er sat i verden for det som karaktersystemet belønner. Nuvel, efterskolerne skal i undervisningsmæssig og faglig henseende stå mål med folkeskolen. Men der hører ligheden også op.

For hovedformålet med efterskolen er

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det er opgaven, og det er ikke hvad der vurderes i et karaktersystem, som benyttes i de enkelte fag.

Efterskolerne har tilbage i historien haft en stor fejde om prøverne. Det vil nok være en farlig øvelse isoleret set at begive sig væk fra karaktergivning og prøver, hvis resten af grundskolen bevarer dem. Men at lade efterskolens røst høre i hele debatten om belønningsstrukturer, karakterskalaer og det fornuftige i at belønne elever med et tal vil være rettidig omhu.

Flere gymnasier er jo allerede gået foran ved at undlade karakterer i 1.g. Deres oplevelse er, at læringen intensiveres, når karakterer afløses af en evaluering/feedback undervejs i arbejdet – og ikke lader vente på, at eleven har afleveret sin opgave.

Det er befriende, når også den afgående rektor fra CBS udtaler, at vi skal uddanne samfundsborgere og ikke bare samfundsstræbere.

I dette nummer lægger vi spalteplads til nogle efterskolefolk, der kommenterer karakterskalaen. Lad jeres røst høre også i den brede samfundsdebat. Når man fra CBS kan sige disse ting, så er det slet ikke så langhåret eller farligt længere.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Torben Vind Rasmussen

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

præsenterer bagsiden

Bæredygtige efterskoler Vidste du, at... ...en gamer-PC årligt forbruger 140 til 350 kWh? Det svarer til mellem 300 og 800 kroner årligt ved blot en times daglig spil. ...en vandhane eller toilet, der løber, årligt kan forbruge helt op til 100.000 liter vand? ...hosting af skolens IT årligt kan spare skolen for ca. 2.200 kWh? Det svarer til 4.500 kroner pr. server.

Mange efterskoler sætter lige nu fokus på FN’s verdensmål. Det aftryk, vores aktuelle livsform sætter på klimaet, kalder på handling NU! I SkoleIT har vi sat os som mål at understøtte efterskoler i at minimere deres klimaaftryk og mindske omkostninger til forbrug.

Tre efterskoler deltager i SkoleIT’s pilotprojekt, der kort fortalt går ud på at indsamle detaljerede forbrugsdata i realtid. De indsamlede data bearbejdes med kunstig intelligens og ordnes i et værktøj, som kan hjælpe til at afsløre spild og stille skarpt på mulige besparelser.

De 17 verdensmål kan inspirere os hver især til at tage bæredygtige initiativer, hvor vi færdes. Flere efterskoler er allerede godt i gang med spændende tiltag.

Vil du høre mere om vores arbejde eller bidrage med din viden? Så er du altid velkommen til at ringe!

Allan Rabjerg, SkoleIT Ring 4358 4575 Skriv på ar@skoleit.dk

T

P

E

C

O

2

I

V

L

Q

P

C

B

J

M

K

T

K

Æ

C

Å

X

I

O

R

K

L

I

M

A

E

H

I

J

E

V

D

V

N

D

R

G

Y

K

G

S

I

N

G

Ø

C

P

N

C

T

W

V

A

G

J

I

S

T

R

Ø

M

G

X

M

E

A

E

E

N

E

R

G

I

Find 8 ord, som relaterer sig til bæredygtig drift.

Ordene står vandret eller lodret.