Efterskolen nr. 9 2011

efterskolen

No. 09 · 20. januar 2011 · efterskoleforeningen

Foto: Tine Hvolby/Fotoco

husk danmarks indsamling 29/1

08

det varmer at gøre noget godt for andre Elever lærer om frivilligt arbejde og samler tøj ind til uledsagede flygtningebørn.

03 efterskole konkurs Vigende elevtal kostede Roholte Efterskole ved Fakse livet. 14 medarbejdere står uden arbejde, elever forsøgt placeret på andre skoler.

04 danmarks indsamling hitter blandt efterskoler

udbytte på specialskoler

Mange arrangementer rundt om i landet forud for det store tv-show til fordel for unge i Afrika.

Demokratisk dannelse og færdigheder hånd i hånd på efterskoler for elever med særlige behov.

24 praktisk arbejde med

02

indhold

08

04 efterskole n No. 09 · 20.

januar 2011

· efterskole

foreninge

Hvolby/Fotoco

n

Foto: Tine

husk Danmarks Indsamling 29/1

no. 09 januar 2011

Elever lærer

om frivilligt

03 efterskole

redaktion

08

08

det varme at gøre nogr for andre et godt arbejde og

samler tøj

konkurs

Vigende elevtal kostede Roholte Fakse livet.

Efterskole 14 medarbejde ved elever forsøgt re står uden arbejde, placeret på andre skoler.

ind til uledsagede

flygtningebø

rn.

04 Danma rks Indsam hitter blandt ling efterskoler

Mange arrangemen ter rundt om for det store i landet forud tv-show til fordel for unge i Afrika.

24 praktis udbytte påk arbejde med specialskoler

Demokratisk dannelse og færdighede hånd på efterskoler r hånd i for elever med særlige behov.

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

valgfag i frivilligt arbejde Elever får inspiration til at gå ind i frivlligt arbejde på nyoprettet valghold på Vandel Efterskole. Blandt de konkrete projekter er indsamling af tøj til uledsagede flygtningebørn.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

04

tryk Rounborgs Grafiske Hus

stor interesse for danmarks indsamling

jobannoncer og abonnement Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

Mange efterskoler involverer sig med idérigdom og handlekraft i årets Danmarks Indsamling til fordel for unge i Afrika.

øvrige annoncer

14

deadline

fra diktatur til demokrati

Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

Svær omstilling af det tyske skolesystem, hvor mange lærere fortsat har deres pædagogiske uddannelse fra Østtyskland.

abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

17

samarbejde om integration

udgiver

Folkeskole i Århus vil sende elever til vestjyske efterskoler.

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 43. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

19

den grundtvig

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier 16135 Mediegruppen

efterskolen · no. 09 · januar 2011

åbenhed eller lukkethed Uden hold i virkeligheden at sige, en skole er åben for alle.

22

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

ISSN: 0109-8535

20

Ingen har patent på at være grundtvigsk, lyder det i læserdebatten

brændende engagement Lærerportræt af Ulla-Brit Larsen, der efter 30 år som lærer fortsat brænder for sagen.

24

er det skolens opgave at lære eleverne at cykle?

Ja, lyder svaret i stort udviklingsprojekt. Og det kan tilmed være demokratisk dannende for elever på specialefterskoler.

28

spark til janteloven Efterskoleforeningens formand opfordrer til glæde over, at det går godt hos nogle efterskoler.

konkurs

03

16

14

sjællandsk efterskole begæret konkurs af: Henrik Stanek, journalist

Lærerne sendt hjem, elever forsøgt placeret på andre efterskoler

Ingen illusioner om en redning Flemming Bach har været forstander på Roholte Efterskole siden 2002. Skolen lå tidligere i Fakse Ladeplads under navnet Lille Fauerby Efterskole, men rykkede i 1991 ind i

et nedlagt alderdomshjem i Roholte. Skolen har været en traditionel efterskole med linjer i friluftsliv, kreative fag, mad og musik. »Kommunen solgte bygningerne til den selvejende institution i 1991 og har stadig pantebreve. Den anden panthaver er kreditforeningen. Jeg har aldrig prøvet en konkurs før, så jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, når vi skal i skifteretten på tirsdag. Jeg har ingen illusioner om, at der kommer en redning dumpende ned fra himlen, men vi har stadig vores godkendelse, så skulle det ske, kan vi hurtigt tromme folk sammen igen og begynde igen til august,« siger forstanderen.

Ni elever fortsætter på Holmstrup Efterskole Konkursen rammer 14 medarbejdere, der alle har forladt skolen. Det samme har eleverne.

Ni et rykket til Holmstrup Efterskole ved Jyderup, som opretter et ekstra undervisningshold.

»Vi bruger den ekstra indtægt på at ansætte en lærer mere, så vi har først og fremmest taget imod eleverne ud fra et menneskeligt aspekt. Desuden er vi ikke interesseret i at have tomme pladser, og dem havde vi nogle stykker af,« fortæller forstander Maria Vinding Perera.

Med tilgangen har hun 93 af de 94 pladser besat, og den nye lærer kan meget vel komme fra Roholte Efterskole. »En af lærerne derfra er meget interesseret, og jeg regner med, at bestyrelsen kalder ham til samtale,« siger Maria Vinding Perera.

Også Bindernæs Efterskole ved Rødby har taget imod nogle elever, og en enkelt fortsætter på Faxehus Efterskole i Fakse Ladeplads. »Konsulent Jørgen Lycke fra Efterskoleforeningen har gjort en kæmpe indsats, både med at skaffe nye pladser til eleverne og i forhold til forhandlingerne med ministeriet,« siger Flemming Bach fra Roholte Efterskole.

bonus Seneste konkurser Roholt Efterskole er ikke den eneste, der er gået konkurs inden for de seneste år. I sommer måtte Jegindø Efterskole dreje nøglen på grund af svigtende elevtal og i foråret 2009 gik Dueodde Efterskole på Bornholm konkurs.

efterskolen · no. 09 · januar 2011

t vigende elevtal koster Roholte Efterskole ved Fakse livet. Skolen kan ikke længere få økonomien til at hænge sammen og er begæret konkurs. Forstanderen håber stadig, skolen overlever, men kan ikke umiddelbart se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. »Vi måtte meddele personalet, at vi ikke kunne udbetale løn i december. Det fik Teknisk Landsforbund til at begære os konkurs på vegne af en af de ansatte for at sikre vedkommende løn fra Lønmodtagernes Garantifond,« fortæller forstander Flemming Bach.

Skolen har plads til 74 elever, men i forrige skoleår stod hver tredje seng tom, og dette skoleår blev indledt med 46 elever. Der kom ganske vist flere til, men tilgangen blev opvejet af, at 23 elever enten selv rejste hjem eller blev sendt hjem i løbet af efteråret. »Vi havde 40-41 elever midt i december, og det er for få. Vi har fået tilskud efter et højt elevtal, så vi skylder Undervisningsministeriet 880.000 kroner. Vi har forsøgt at få en afdragsordning, men vi er ikke den eneste efterskole med økonomiske problemer, så ministeriet er bange for, at det ville danne præcedens. Og banken vil ikke stå med risikoen alene. Derfor kan vi ikke se os ud af konkursen,« siger Flemming Bach.

E

04

nyhed

danmarks indsamling dundrer derudad af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Iderigdom og engagement præger efterskolernes involvering i Danmarks Indsamling 2011 egejstring, handlekraft og opfindsomhed blomstrer for tiden på landets efterskoler. Anledningen er Danmarksindsamling 2011, der i år støtter unge i Afrika via en lang række projekter inden for uddannelse, sundhed og iværksætteri. Det har sat mange efterskoler i gang med at producere indsamlingsvideoer og udtænke anderledes og kreative måder at indsamle penge på.

B

efterskolen · no. 09 · januar 2011

Videoer der bevæger 27 skoler har foreløbig oploadet i alt 36 indsamlingsvideoer på http://danmarksindsamling.efterskole.dk, og der kommer nye til hverdag.

"I en tid hvor lidelse er en del af verdens billeder, hvor mennesker oplever sult og nød, hvor kampen for at overleve er hård, hvor skal hjælpen komme fra?" spørger eleverne på Vesterdal Efterskole i deres bidrag og leverer selv en del af svaret med deres video, der ved redaktionens afslutning havde tjent godt 10.000 kroner ind via sms-stemmer.

Også Ryslinge Efterskole har haft dygtige tekstforfattere til en video, hvor de taler direkte til publikum med ordene "Du kender det godt. Man går bare hen og tager noget mad i køleskabet. Men tænk hvis der ikke

var noget mad." En video der hidtil er blevet vist mere end 2000 gange.

Slaveauktion og hockey-maraton Med en samlet liste over efterskolernes aktiviteter i forbindelse med dette års Danmarks Indsamling, forsøger Efterskoleforeningen at skabe overblik over skoleformens involveringen i indsamlingen og hjælpe skolerne med at formidle de mange begivenheder til pressen.

Listen er lang og rummer mange alternative indsamlingstiltag. Ladelund Efterskole holder igen på strøm, varme, vand og mad en hel uge og giver de sparrede penge til Danmarksindsamlingen. Højer Efterskoles elever spiller hockey i 24 timer og tjener sponsorpenge for hvert scoret mål.

Ingestrup Efterskole holder støttekoncert, Skals Efterskole sælger diplomer inspireret af konceptet "Giv en ged" og Vostrup Efterskole holder slaveauktion for blot at nævne et udpluk.

Iskold og våd indsamling En af de skoler, der allerede har gennemført en indsamlingsevent, er Samsø Efterskole, der havde sat sig for at indsamle penge ved

noget af det skolen kan, nemlig dykning og vinterbadning.

Den 11. januar viste termometeret minus en grad i vandet i Ballen Havn, da 41 af skolens elever hoppede igennem et hul i isen og dykkede eller vinterbadede omkring 26.000 kroner ind til Danmarksindsamlingen.

Op til, under og efter det kolde gys strømmede sponsorkontrakter ind til skolens kontor. En far donerede 500 kr. for hver dukkert, hans datter tog i havnen. Mødre donerede i mod al sund fornuft fem kroner for hvert minut, deres sønner dykkede. Og en lang række lokale firmaer mente ligeledes, elevernes tur i vandet var penge værd.

Både før og under eventen fulgte pressens elevernes indsats. P4 bragte i løbet af dagen to indslag med elevinterviews, DR filmede dåden og Samsø Posten og Kalundborg Folkeblad var også tilstede.

Penge og mediebevågenhed var dog ikke det eneste, skolen opnåede. »Eleverne stod sammen om at hoppe i vandet, og det har skabt en fællesskabsfølelse, vi ikke har set før. Det har været med til at samle eleverne,« fortæller viceforstander Rune Riis, der selv tog gårdvagten under isen i Ballen Havn.

efterskole giver rabat

investering i energi og miljø

Alle familier, der sender en elev på efterskolen BGI Akademiet i næste skoleår, får en kontantrabat på 1900 kroner.

Samtidig indfører skolen en maksimal månedlig grænse på 6.500 kr for, hvad et efterskoleophold må koste. Maksimumgrænsen kommer de forældre til gode, som ligger i den høje indtægtsskala. Disse forældre får dermed nedsat deres årlige betaling fra 76.500 kroner til 71.500 kroner.

Læs mere på www.efterskolen.com

Det er ikke bare skolens regnskab, der kommer til at se bedre ud, hvis der spares på energien. Miljøet får det også bedre.

Dette er baggrunden for et projekt omkring energirenoveringer på efterskolerne, som repræsentanter fra efterskolesektoren arbejder på at realisere sammen med rådgivningsvirksomheden Grontmij/CarlBro og Den Almennyttige Andelskasse Merkur. Målet er at rejse en fond, der kan stille kapital bag investeringerne.

Læs mere på www.efterskolen.com

Danmarks største fagmesse for læremidler

elevtal

05

Skolebogmessen Arr.: Centre for Undervisningsmidler i Danmark

Roskilde Kongres- og Idrætscenter 9. og 10. marts · Begge dage 9 - 17 Peter Bastian åbner messerne og holder foredrag

Mød blandt mange andre

Holger Bech Nielsen

Anders Bondo C.

Jesper Wung Sung

Paneldebat Inklusion - til gavn for hvem?

Konsulent Kim Foss Hansen Chefkonsulent og psykolog Per Kjeldsen Skoleleder Henrik Aggerholm Madsen Hovedstyrelsesmedlem Dorte Lange, DLF Redaktør Benny Lihme Leder af debatten - Afdelingsleder Hans Jacob Binzer

Mød blandt mange andre

Chris MacDonald

.20 RJ J¡U QRJOH GN¡E IRUGHODJWLJH LQ NROH WLO GLJ RJ GLQ V

I Den RØDE Stol bl.a.

Oskar K.

Århus DGI-huset 6. og 7. april · Begge dage 9 - 17

Mads Hermansen

Holger Bech Nielsen

Paneldebat Om fremtidens specialundervisning Hovedstyrelsesmedlem Dorte Lange, DLF Professor Niels Egelund Rådmand Jakob Bundsgaard Johansen, Aahus Kommune Leder af debatten - Psykolog Jens Andersen

I Den RØDE Stol bl.a.

Kathrine Marie Guldager

Jacob Tingleff

Morten Mo M ort r t Ramsland

Kirsten Carlsen

Trine Bundsgaard

Årets messeaviser er udkommet - få et eksemplar hos din skolebibliotekar

skolebogmessen.dk

efterskolen · no. 09 · januar 2011

Køb billet og tilmeld dig de mange gratis foredrag på

06

nyt fra efterskolerne

efterskolet e b a k s d n a l Sønderjyllands største hjørnesofa

efterskolen · no. 09 · januar 2011

På Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole har lærere og elever bygget et nyt læringsmiljø i form af en hjørnesofa, hvor op til to klasser kan sidde behageligt og samtidigt modtage undervisning.

Idemanden bag sofaen Einar Olsen, der er lærer på efterskolen, fortæller, at møblet, med velberådet hu, er placeret i skolens opholdsstue. Her er der liv, eleverne kan følge med i hvad der sker og samtidigt deltage aktivt i læring. Sofaen er konstrueret sådan, at dens bagside er bygget som en afrundet bue, hvor eleverne sidder med ryggen op til.

Nu kan læreren nemt og hurtigt komme i kontakt med den enkelte elev og hjælpe, hvor der er behov for det. Det giver skolens lærere et hurtigt overblik over, hvad elevernee arbejder med, og det er næsten umuligt for eleverne samtidigt at være på Facebook.

Sofaens forside er en god position for den mere lærerstyrede undervisning. »De unge efterskoleelever er konstant i en læringsproces, ligegyldigt hvilke påvirkninger de udsættes for. Hvis vi varierer mellem forskellige fysiske rammer, traditionel klasselokaleundervisning, læringsmiljøer med bevægelse som sport og gymnastik, værkstedsundervisning og lidt alternative kreative læringsmiljøer, så tilgodeser vi elevernes forskellige læringsstile. Alle elever har et potentiale, men det er forskelligt, hvordan vi lærer. Et positivt læringsmiljø vil stimulere

til at man udfolder sig, eksperimenterer, får ansvar, deler viden med andre og forhåbentlig, vokser med uddannelses opgaven,« siger Einar Olsen.

Vejen, der har tegnet byggeriet. Samtidig investeres i efterskolens opvarmningsmuligheder ved at etablere et større jordvarmeanlæg, der forventes færdigt i begyndelsen af 2011. Dermed bliver skolen mindre afhængig af opvarmning med olie. Se mere på skolens hjemmeside www.s-e.dk

Ny undervisningsstruktur på HCI

Byggedrømme på Sydvestjyllands Efterskole Sydvestjyllands Efterskole er på vej til at tage skridtet fra drømme til realitet i et større byggeprojekt. En ny elevfløj skal erstatte en midlertidigt opsat pavillon. Derudover har skolen en musiksal på tegnebrættet, der blandt andet skal rumme mindre koncerter og arrangementer med plads til op til 300 personer.

På musiksalens faste scene får musik og teaterelever mulighed for at boltre sig, og eleverne fra Projekt 10 får gode faciliteter i undervisningen. Netop Projekt 10 behøver bedre faciliteter, så de fysiske omgivelser understøtter ideen med den unikke 10. årgang. De to byggeprojekter er samtidig en investering i fremtiden, så Sydvestjyllands Efterskole kan tilbyde gode rammer for de kommende elevers efterskole.

Byggeriet forventes færdigt i løbet af sommeren 2011 med forbehold for at de nødvendige tilladelser kan indhentes.

De to projekter er netop sendt i udbud til håndværkere, der har afleveringsfrist først i januar. Det er arkitektfirmaet ArkMortensen,

På Himmerlandscentrets Idrætsskole er strukturen en lærer til en klasse lagt på hylden i de boglige fag. Fagteams er i stedet omdrejningspunktet i en ny undervisningsstruktur, hvor tre lærere deler ansvaret for 59 elever i dansk, og to lærere samarbejder omkring 40 elever i de øvrige boglige fag.

Samarbejdet på tværs af klasserne giver lærerne mulighed for at veksle mellem organisationsformer med faste elevgrupper, niveaudelt undervisning, kønsdelt undervisning, temadelt undervisning og rotationsprincippet, hvor en lærer for eksempel underviser i ordklasser, en anden i grammatik og en tredje i sætningsopbygning. »Det er min klare fornemmelse, at vores nye form kommer såvel lærere og elever til gode, og at det har givet vores faglige undervisning et markant løft,« siger forstander Jens Grønhøj i skolens årsskrift.

Jeepsafari i Spanien Elever på Løgumkloster Efterskoles friluftslinje udskifter dansk vintervejr med Spaniens lunere temperaturer, når de hvert år i januar drager på linjetur.

I Spanien kører eleverne mountainbike gennem et udtørret flodleje, slalom mellem appelsintræer og downhill af bjerge. Programmet står også på klatring op af lodrette klippevægge, jeepsafari, hovedspring i vandfald og en tur i havkajak i middelhavet.

07

Foto: Mette Hansen

nyt fra efterskolerne

Efterskoleelev på ungekonference i Sydafrika En ungekonference i Sydafrika om børns vilkår skubbede i december nisser og pebernødder lidt i baggrunden for en 16-årig efterskoleelev.

Rasmus Larsen Pedersen er til daglig elev på Vrigsted Efterskole, en skole for elever med læse- og skrivevanskeligheder, men rejste i december sammen med sin lærer Mette Hansen til Sydafrika for at deltage i foreningen FICE verdenskongres FICEYOUTH2010.

FICE er en international organisation for døgninstitutioner i hele verden. I forbindelse med kongressen afholdt organisationen en ungdomskonference, hvor unge fra hele verden, der bor uden for hjemmet, mødtes og diskuterede børns vilkår.

Et liv uden mor og far I løbet af konferencen besøgte de unge fra Danmark, Holland, Canada og værtslandet Sydafrika et børnehjem og et idrætsgymnasium. De unge konferencedeltagere

På scenen med et budskab Under campen fik de unge til opgave at skabe et show bestående af dans, musik, digte, historier og power point, som skulle vise deres bud på, hvordan børn og unges vilkår og rettigheder kan forbedres. Efterfølgende gik de unge på scenen med showet foran 300 voksne deltagere på NACW´s verdenskongres. »Vi blev godt modtaget, og jeg tror de lytter til os,« siger Rasmus Larsen Pedersen.

De unges hovedbudskab var, at hele familien har brug for hjælp, når unge fjernes fra hjemmet, fortæller lærer Mette Hansen. »De unge har det ønske, at familien også skal hjælpes i processen. Det er ikke nok, at der kun bliver taget vare på og hånd om børnene. Deres største ønske er nemlig at hjælpen skal tilgodeses alle i familien så de på sigt kan blive sammen,« fortæller Mette

Hansen, der oplever, at rejsen har givet hende motivation til at arbejde videre for børns rettigheder.

Motivation til at gøre en forskel »De personlige historier fra børnene fra de sydafrikanske børnehjem, har nok sat de største tanker i gang hos mig personligt. Disse børn har allerede i en meget ung alder oplevet alt for meget. Svigt af forskellig karakter og misbrug som man slet ikke tør tænke på. Disse historier er nok dem, som får mig til at være stolt over, at vi som efterskole, i et forholdsvis veludviklet land, har forsøgt, med vores deltagelse at sætte yderligere gang i og fokus på denne udviklingsproces, som deres land står midt i.

Udfordringer er der nok af hos alle. Men der er ingen tvivl om, at vi begge tager tanken om fortsat at gøre en forskel med hjem. Jeg har ideer i mit hoved om, hvordan man vi på vores efterskole, måske kan være med til at hjælpe lande som Sydafrika videre i deres udviklingsproces vedr. børns rettigheder,« siger Mette Hansen.

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder yhed til Korte n sendes kolerne e ft fra e rs en@elsigs.dk on redakti

efterskolen · no. 09 · januar 2010

Fortæling om efterskoleformen Rasmus Larsen Pedersen repræsenterede som eneste efterskoleelev den unikke danske skoleform. Hans opgave var derfor blandt andet at fortælle de unge fra andre lande, hvad skoleformen går ud på, og hvilken tankegang, der ligger til grund for efterskoleformen. »Vi har valgt at deltage i konferencen for at være med til at fortælle om efterskoletanken og efterskoler i Danmark. Vi mener det er betydningsfuldt at kunne fortælle om, hvordan alle kan komme på efterskole.

Desuden vil skolen gerne have et internationalt input,« fortæller Kirsten Weile, der er forstander på Vrigsted Efterskole.

opholdt sig derudover fire dage i en camp.

Her gjorde dialogen og samarbejdet mellem de unge et stort indtryk på Rasmus Larsen Pedersen. »Det var utrolig spændende at arbejde sammen med de andre unge, og høre hvad de synes kunne blive bedre, og også høre hvordan deres hverdag er, når de, som jeg, ikke bor hjemme. Jeg har også set, at det ikke er lige let at være barn og ung i alle lande. På campen deltog voksne frivillige, som til dagligt arbejder med at passe på afrikanske børn og unge. Nogle af de voksne fortalte os om børn og unge, som har og har haft det utrolig svært. Blandt andet med at skulle arbejde, aldrig lege og passe familien fordi mor eller far ikke lever længere,« fortæller Rasmus Larsen Pedersen.

16 -årige efterskoleelev, Rasmus Larsen Pedersen (th.) sammen med sine nye venner på ungdomskonference i Sydafrika

08

frivilligt arbejde

efterskole opretter valgfag i frivilligt arbejde af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Elever får inspiration og værktøjer til at gå ind i frivilligt arbejde på nyoprettet valghold på sydjysk efterskole anmarks Indsamling, hjælpeprojekter på skoler i fattige lande og sponsorløb til fordel for voldsofre. Efterskoler landet over kaster sig over indsamlinger og frivilligt arbejde i stor stil. Skoleformen følger dermed tendensen i samfundet, hvor interessen for frivilligt arbejde er vokset markant, så hver tredje dansker i dag udfører frivilligt socialt eller humanitært arbejde arbejde. Senest har Vandel Efterskole i Sydjylland oprettet et valghold, der har til formål at inspirere eleverne til at tage del i frivilligt arbejde og lære dem at gå fra ide til flyvefærdigt projekt.

D

En ildsjæl i maven "Ildsjælene" er navnet på valgholdet og dens elever. En betegnelse, som idemand og lærer bag valgholdet, 33-årige Claus Ottesen, kan identificere sig med. »Jeg synes selv, jeg har en ildsjæl gemt i maven,« fortæller Claus Ottesen, der med en baggrund som idrætskonsulent i Vejle Kommune har flere års erfaring med at igangsætte projekter og blandt andet samarbejde med flygtningecentre omkring idræt.

efterskolen · no. 09 · januar 2011

Mødet med omverden Da lærerne på Vandel Efterskole for nogen tid siden skulle komme med udspil til den kommende valgfagsperiode, luftede Claus Ottesen ideen om et valgfag i frivilligt arbejde og fik opbakning fra skolens ledelse. »Valgholdet passer godt med den måde, vi tænker efterskole på, hvor vi ønsker at åbne elevernes øjne for verden uden for efterskolens lille lukkede verden. I mødet med omverden får eleverne mulighed for at se deres tilværelse i et nyt perspektiv,« siger

Claus Ottesen, der samtidig ser det som en ekstra gevinst, at efterskoleformens kvaliteter bliver synliggjort for omverden i det frivillige arbejde.

Fra ide til gennemførsel Vandel Efterskoles elever har vist stor interesse for valgholdet, og de kommende 12 uger skal skolens 12 første ildsjæle udvikle ideer til og gennemføre projekter i frivilligt arbejde. »Ildsjælene giver mulighed for at anvende projektarbejdsformen, hvor eleverne får erfaringer med et projektforløb fra ide til gennemførsel og formidling. Det er elevernes ideer, der skal være styrende, da deres ejerskab er utrolig vigtigt i forhold til projekterne,« siger Claus Ottesen.

Af samme grund har Claus Ottesen ikke har lagt en udførlig aktivitetsplan for valgholdet. Holdet har i fællesskab besluttet, at næste projekt bliver at gøre en forskel for syge børn på børneafdelingen i Kolding.

Inspiration til frivilligt arbejde Endnu en hjørnesten for Ildsjælene er at give eleverne inspiration til frivilligt arbejde. »Jeg håber, eleverne bliver inspirerede til at arbejde frivilligt og gøre en forskel for andre. Det er en god kvalitet at have som menneske, at man, hvis overskuddet er der, arbejder for at gøre en forskel for andre mennesker. Jeg håber, at eleverne ser, hvad det vil sige at gå fra tanke til handling,« siger Claus Ottesen.

Netop muligheden for at gøre en forskel fik 16-årige Charlotte Nonbo til sætte sit kryds ud for Ildsjælene, da hun skulle ønske valgfag.

»Jeg kan godt lide at hjælpe andre. Jeg lever et godt liv og har det bedre end mange andre, derfor vil gerne hjælpe folk, der har det svært,« begrunder hun.

bonus

Fortællinger fra det frivillige arbejde I bogen ”Uden englevinger - fortællinger fra det frivillige arbejde" af Lene Møller Jørgensen deler 11 kendte og ukendte danskere ud af deres personlige erfaringer og historier fra det frivillige arbejde.

Læs fx om Ebbe Sands indsats for at bryde tabuet omkring kræft, Stine Bosses arbejde for Afrikas fattigste børn og om pensionist Ole Jørn Jensen, som våger over døende, "fordi ingen bør møde døden alene". Portrætterne suppleres med en række temasider med tal og profiler, historie og baggrund om frivilligt arbejde, og tegner en samlet billede af fænomenet.

Uden englevinger udkom i oktober 2010 på forlaget L&R Buisness.

Jeg håber, eleverne bliver inspirerede til at arbejde frivilligt og gøre en forskel for andre. Det er en god kvalitet at have som menneske.

09

Foto: Tine Hvilby/Foco

frivilligt arbejde

Lærer på Ildsjælene, Claus Ottesen, og unge afghanske flygtninge tømmer en trailerfuld af vintertøj på Røde Kors asylcenter.

isvinter fyrer op under ildsjæle af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Elever fra Vandel Efterskole fik varmen, da de personligt afleverede sækkevis af indsamlet vintertøj til unge uledsagede flygtninge på Røde Kors asylcenter

Tøjshop i kælderen »Hold da op. Der er 61 sække, 15-16 kilo i

hver, et ton tøj. Det er bare at gå i gang,« konstateringen kommer fra Marianne Holck, der er frivillig i Røde Kors asylcentret, og ikke længere ser stakken af sække, men konturerne af den tøjbutik, som snart skal fylde et af asylcentrets kælderrum.

Da de 15-18-årige uledsagede drenge fra Afghanistan, Irak, Iran, Syrien og Somalia ankom til Børnecenter Sandvad i foråret 2010, fik de lidt tøj. Men med vinterens komme har de fået akut behov for mere varmt tøj, og da rækker de 2000 kr., som de unge modtager månedligt til mad, tøj og fritidsaktiviteter ikke langt.

Samtidig skal kælderens tøjbutik tjene som aktivitet for de unge i vinterens løb. »De unge flygtninge skal hjælpe med alle de dele, der ligger imellem modtagelse og tøjshop. Det gælder om at skabe meningsfuld beskæftigelse for de unge. På den måde får tøjshoppen også en vis terapeutisk effekt,« siger Marianne Holck, der for knap

en måned siden påtog sig at sætte tøjindsamlingen i værk.

Bad efterskoler om hjælp Marianne Holck, der i øjeblikket har sin søn på Ågård Efterskole, øjnede straks en mulighed hos de lokale efterskoler. Hun tog kontakt til Vesterlund, Balle, Vandel og Ågård Efterskole, der alle gav tilsagn om hjælp til indsamlingen.

På Vandel Efterskole kom Marianne Holcks henvendelse nærmest som sendt fra himlen. Skolen havde netop oprettet et valghold i frivilligt arbejde, der med opgaven fik et perfekt startprojekt foræret. Ildsjælene arrangerede indsamlingskonkurrencer imellem efterskolens elevhuse, fortalte om projektet i radioen, delte løbere rundt i byens private postkasser og fik lov til at tømme skolens glemmekasse. På blot tre uger lykkedes det de ihærdige elever og deres lærer at indsamle et ton tøj.

efterskolen · no. 09 · januar 2011

et er koldt denne torsdag formiddag i december måned. Temperaturen ligger lidt under frysepunktet, og i Vejle får kombinationen af sne, blæst og let frost bybusserne til at indstille al kørsel. Men 15 km derfra, udenfor asylcentret Børnecenter Sandvad ved Jelling, har en flok unge og voksne ingen problemer med at holde varmen. De slæber tøj. Gennemsigtige plastiksække fyldt med brugt vintertøj og sportstøj. På skift løfter de sækkene op fra traileren, finder forsigtigt fodfæste ned af den glatte kældertrappe og går ind i asylcentrets kælder. Her står et tomt rum klar til at modtage de mange sække tøj. Gruppen af elever og lærere fra Vandel Efterskole samt asylcentrets 15-18-årige drenge og voksne arbejder målrettet, og efterhånden vokser et bjerg af plastiksække op i kælderrummet.

D

frivilligt arbejde

Foto: Tine Hvilby/Foco

10

Bordfodbold som katalysator »Bor her kun drenge? Hvordan går de i skole? Har de sådan noget som faste sengetider?« Trailere og bagagerum er tømt, alle er samlet i asylcentrets spisesal og frivilligkoordinator Ditte Enemark Sølbeck, fortæller og besvarer spørgsmål om drengens hverdag på asylcentret? Skråt bag hende og med front mod rækken af efterskoleelever skæver asylcentrets drenge generte over mod efterskoleleverne – 11 piger og 1 dreng – mens de smiler og med dæmpede stemmer småsnakker med hinanden. Senere vover de to grupper unge at tage skridtet videre til kontakt omkring et spil bordfodbold i aktivitetsrummet. Og da ildsjælene efterfølgende bliver vist rundt på drengenes værelser, begynder de unge at snakke med lidt med hinanden.

Samtaler de senere vil få lejlighed til at bygge videre på.

efterskolen · no. 09 · januar 2011

Genvisit til fodboldkamp Hvis det står til holdet af ildsjæle og deres lærer Claus Ottesen, er dagens møde med de unge flygtninge, nemlig kun det første af flere. På valgholdet har de snakket om at invitere de unge flygtninge på genvisit til en dag med venskabskampe i fodbold, fællessang, fællesspisning, gymnastik og musikalske indslag.

Og flygtningedrengene vil omvendt gerne vise de danske unge deres danse og byde på middag med retter fra deres hjemlande, fortæller Ditte Enemark Sølbeck, der bakker op om ideerne. »Vores unge får mulighed for at møde unge på deres egen alder og få indblik i danske unge liv i den kulturelle udveksling, der vil ske. Samtidig er efterskolens elever væk fra deres forældre, de bor sammen og skal få det sociale til at fungere. Det kan vores drengene relatere til, og vi prøver også at køre nogle ting ligesom en efterskole,« siger Ditte Enemark Sølbeck.

De unge samles i aktivitetsrummet. Det er tid til at tage afsked, og Claus Ottesen beder de afghanske, somaliske, kurdiske og danske teenagere tage opstilling til et gruppebillede. De griner, snakker og hilser farvel med håndtryk.

Elever fra Vandel har indsamlet et ton vinter- og sportstøj på tre uger.

Tænk, hvis det var mig Mødet med de jævnaldrende flygtninge på Børnecenter Sandvad har gjort et stort indtryk på Vandels ildsjæle, heriblandt 16-årige Christine Dahlgaard. »I mit hoved var et asylcenter noget helt andet end det, vi så. Det var rart at se, at de har det godt og har fladskærme. Efter at have besøgt asylcentret, er det nemmere at leve sig ind i deres situation. Tænk, hvis det var mig, der skulle leve uden mine forældre,« siger hun efterfølgende.

Også den direkte overlevering af tøjet til de jævnaldrende unge flygtninge har berørt Christine Dahlgaard:

at implet ønsker jegiden, som ig ss æ sm Arbejd e nye idéer og v ret mentere d vervet i løbet af efterå i s rh u e rs r u a et k jeg h vel overstå s på et netop kologi" på Danmark sy p v ti et. "posi ke Universit Pædagogis rer Claus Ot te

olelæ sen, ef tersk

»Jeg blev glad, da jeg så deres udtryk og hvor glade, de blev for tøjet. Det kan man jo ikke se, hvis man bare afleveret tøjet i en container.« Flere af eleverne hæfter også sig ved de positive følelser, de selv har fået ved at hjælpe andre. »Jeg har rigtig god samvittighed over at gøre en god gerning. Jeg vil gerne gøre en forskel for folk, nogle der har det svært,« fortæller 16-årige Ninna Pham oven på ildsjælenes første projekt ud i frivilligt arbejde.

Jeg blev glad, da jeg så deres udtryk og hvor glade, de blev for tøjet. Det kan man jo ikke se, hvis man bare afleveret tøjet i en container.

Underviser du i idræt?

BZY jYYVccZahZc ÇA²g^c\Ç [ g Yj gZYh`VWZg! hdb `kVa^ÒXZgZg Y^\ i^a Vi VgWZ_YZ b agZiiZi bZY a²g^c\ d\ jcYZgk^hc^c\/ Yj [ g Zc jYYVccZahZ ^ a²g^c\! hdb iV\Zg jY\Vc\hejc`i ^ Y^cZ Z\cZ Zg[Vg^c\Zg hdb jcYZgk^hZg Yj Wa^kZg hing`Zi hdb jcYZgk^hZg ^ [dg]daY i^a eaVca²\c^c\ d\ VcVanhZ V[ a²g^c\hV`i^k^iZiZg Yj [ g gZYh`VWZg i^a! ]kdgYVc Yj VckZcYZg [dgh`Zaa^\Z a²g^c\hiZdg^Zg! i^a\Vc\Z d\ `dcXZeiZg Yj [ g i V[ YZ . bdYjaZg ^ kd`hZcjcYZgk^hZgjYYVccZahZc \^kZg , :I8H"ed^ci

Styrk dine kompetencer inden for læring - og få 7 ETCS-point

Uddannelsen ”Læring” omfatter ( jYYVccZahZh[VhZg V &"' YV\Z ^ 9<>"]jhZi! KZ_aZ egV`i^` hdb jcYZgk^hZg kZ_aZYc^c\ Zc V[hajiiZcYZ de\VkZ JYYVccZahZc [dgZ\ g ^ k^ciZgZc '%&&$'%&' Eg^h/ -#d*% `g# A²h bZgZ e lll#Y\^#Y`$bdg\ZcYV\ZchaZYZg >c[d d\ i^abZaY^c\/ @dciV`i 7^g\^iiZ 9gZlh! 9<>/ W^g\^iiZ#YgZlh5Y\^#Y` ZaaZg ia[/ ,. )% )% '+ NYa^\ZgZ deanhc^c\Zg 6ccZ I^c\V\Zg! ia[# '% &+ +* ,%

foto: colourbox

JYYVccZahZc ÇA²g^c\Ç Zg Zc YZa V[ Bdg\ZcYV\Zch aZYZg hdb Zg Zi hVbVgWZ_YZ bZaaZb BZigdeda CVi^dcVai 8ZciZg [dg :g]kZgkhe²YV\d\^` d\ 9<># BZY Bdg\ZcYV\Zch aZYZg ³ch`Zg k^ Vi h²iiZ [d`jh e ig²cZg"$^chigj`i³gjYYVccZahZg hdb Zc ^ckZhiZg^c\ ^ Zc g²``Z jYk^`a^c\hbja^\]ZYZg " ^Yg²ih[V\a^\Z! eZghdca^\Z d\ Zg]kZgkhb²hh^\Z#

12

stort&småt

r e t r a frikv 12 12

Skolepo rtalen.dk

ffestival estiiva es val

går i luf ten

Forlaget Dafolo h ar netop len.dk, d lanceret er samle hjemmesi r viden og den skole og SFO -p værktøje portaæ da g o g r for skole er og giv at følge u ledere, læ er de tre dviklinge rere fa g g ru n p p e r mu inden for og forskn lighed fo ledelse, p ing på sk r æ o d le a gogik, lo - o g SF O profil afg vgivning -område ør, hvilke t. Brugere n d e l af p lærere byd ns faglig ortalen, er portale e hun får a n på en væ dgang til. og konkre rkst øjska F or te redska ss b e med pra er til udfø ske opga ktiske relse af h ver f.eks. verdagen årshjul, sk arbejdsa s p æ da g a b eloner, re rk, tjeklis ogiter, forbe fleksionss lege og læ redelsesa pørgsmå ringsakti rk l, , e va viteter. D lueringsa nenter m erudover rk samt ulighed fo h a r p r o opslag i rtalens læ til tidsskri artikelda rerabonftet fleksi tabaser o bel lærin g gratis a Alle, der g . d gang har lyst ti l at prø ve få adgan g til indh portalen o , ld har mulig e t ud en på w w w hed for a beregnin . Skolepo t g og helt rtalen.dk uforpligte /gratis60 nd e dage.

fundrasing m e n n e g r Midle d at søge

onomien ve affe luft i øk ter.

Skoler kan sk klingsprojek r idler til udvi lisering er de na io fonde om m at rn te in r fo n ad de igende gr »Specielt in ter, som i st ngende frug ´s ComeniusEU . .a flere lavt hæ bl omhandler et D . jde es tt bør udny t og samarbe tet mobilite øt st undsko r gr de . , .a m bl progra itutioner på st in ke is nes pæ a Kommuner mellem euro r Tjerring fr te Pe r ge si leniveau,« tor. ings EU -kon liseret sig i at Landsforen k har specia .d en er ois ra modtage øk Firmaet Fund til at søge og er ol en sk r ke de ns og tilby uddanne da gsprojekter d te til udviklin får mulighe ne er nomisk st øt ol til akke, hvor sk på tp ar dt St go er dt is Fundra blive klæ og e tid ek oj t. en pr ofessionel for at teste processen pr ansøgnings ge ta re va at

Bryd tavsheden om aids Under overskriften "Hiv er ik for børn" inviterer ADRA Danmark unge i 8. til 10. klasse til at lave videoer om hiv og aids og deres egen hverdag ud fra tre korte videoer fra Burundi og konkurrencespørgsmålene: Hvad ville du gøre, hvis en du kendte fik hiv? Hvilke myter om aids, sex og Burundi har du hørt? Hvor får du din viden om sex og aids fra?

Videoerne konkurrerer om mobiltelefonpræmier og t-shirts.

ADRA Danmark har udviklet film, hjemmeside og undervisningsmateriale om deres børneradioprojekt i Burundi, der lægger op til konkurrencens tema. Se filmene på www.adra.dk/hiverikforborn.

Tilmelding til konkurrencen foregår ved at henvende sig til ADRA Danmark på telefon 4558 7700 eller via email: info@adra.dk. Sidste frist for upload af videoer er tirsdag d. 1. marts 2011 kl. 14.

ADRA Danmark er en international nødhjælpsog udviklingsorganisation med 5500 medarbejdere verden over.

T ilmel Husk din sen est g til årsmød et den 1 . februa r

stort&småt

13

Håndbog for vejledere

Foredrag: ungdomskriminalitet

e, Zulu Bingo og Tv ik ørsttue dt fra Banjos Lik Komikeren Jan Elhøj, ken dt til de 12-20-årievet et foredrag henven serien "Svinene", har skr Jan Elhøj på en ler itet. I foredraget for tæl ge om ungdomskriminal de valg de at e, ung ænksom måde de underholdende og eftert es fremtid der for ser ven sek , vil have kon træffer som teenagere bliver straffet og skal en kriminel løbebane, også hvis de begynder ffeattest. leve med en plettet stra indsatte, vaneforresearch besøgt unge er Jan Elhøj har und sin fængsel. Han bruven der afsoner 12 års brydere og en barndoms sine teenageår og rencer og oplevelser i fra ger også sine egen refe r han har mødt hvo r, e Københavnske miljøe hans færden i forskellig af billeder fra tes tøt ers und det. Foredraget folk på kanten af samfun kriminelle.

Jan Elhøjs møde med de , når han for Elhøj tingene i perspektiv Jan r tte sæ t age edr I for yttet af en udb rer nestykke op, der illustre eksempel sætter et reg ones, konafs l ska der n, holdt op imod tide given kriminel handling om ugen i det lokale medarbejder 14 timer tra det at være ser vice supermarked.

Hvornår skal man videregive oplysninger om de vejledte, og hvornår må man ikke? Reglerne om brobygning og introduktionskursus - hvordan er det lige, de er? Stadig hyppigere ændringer af love og regler om uddannelses- og erhvervsvejledning gør det svært for den enkelte vejleder af følge med.

Vejledernes regelsamling samler, skaber overblik over og forklarer reglerne. I bogen gennemgås Vejledningsloven paragraf for paragraf, og bekendtgørelser optrykkes, så læseren altid har de mest relevante regler og fortolkninger ved hånden. Derudover behandler bogen tværgående emner som særlige forløb i folkeskolen, 10. klasse og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. For vejlederen kan regelsamlingen fungere som en håndbog i situationer, hvor man i en konkret situation bliver usikker på en bestemmelses rækkevidde eller skal planlæge en aktivitet.

Forfatterne bag bogen er, Erik Møller Hansen og Per Bredholt Frederiksen, der begge arbejder som chefkonsulenter i Undervisningsministeriets vejledningskontor.

Bogen udgives af Schultz,, Studie og Erhverv og kan bestilles på www.se.dk Prisen er 473, 75 kr. inkl. moms.

e spørgsmål. Pris : med mulighed for at still Varighed : 45 minutter ag: Tlf.: 26207650 l eller booking af foredr 4.0 00.kr. For spørgsmå Mail: info @janelhoj.dk

rskole i USA Legat til somme

efterskolen · no. 09 · januar 2011 1

Hook engelejren i Red le i henholdsvis dr ko ers mm NGO, so t til ofi e pr Sun er en non g og en dansk pig gust. Camp Rising der en dansk dren au i by dt ind er mi JF og til LA t i og ate jun i n fra sidst dækkes af leg Camp Rising Su C w York Cit y i USA t og rejsen til USA nton, nord for Ne ler i USA. Opholde ko ers mm so o og pigelejren i Cli e sin afholdt erre end 50 år har Sproget på somm som gennem me dsagelig fra USA. ve ho g do , en rd fra hele ve derfor gratis. og 60 unge piger 60 unge drenge udvikling i ensat. mm sa alt Deltagerne er ca. on ati gernes personlige medvirke til delta rerkorpset er intern læ og e og els , i kraft af deres lsk stå l ge for ska en e al skolerne er rund. Ansøgern mme internation gg fre ba l at l cia må so for og l til r ha , religiøs, nationa Sommerskolerne forskellig kulturel onale fællesskab. på: vnaldrende med jæ d me e kolernes internati ejd ers rb ansøgningsskema mm so sama til ivt sit po e . Oplysninger og rag 11 20 bid i e jun nn 11.

1. ku 20 n er ar de tet ru personlige kvali Tirsdag d. 1. feb e være fyldt 16 år Ansøgningsfrist: 14 år men må ikk k dt n.d fyl su re ing væ ris l ska ie@ nd Ansøgerne jris Pedersen: stipe k eller hos Palle Hø ww w.risingsun.d

14

efterskolen

: FRA DIKTATUR TIL DEMOKRATI

svær omstilling for østtyske lærere af: Bettina Bettenhausen, journalist

Lærerne i det tidligere DDR var et direkte redskab for statens propaganda.

I dag, tyve år efter Tysklands genforening, er hovedparten af lærerne fra det tidligere Østtyskland stadig ikke fagvidenskabeligt eller pædagogisk uddannet i et demokrati. Det sætter sine spor i skolevæsenet ndervisningen var ens i hele landet. Hver undervisningstime var dikteret i forvejen af kommunistpartiet og skulle følges meget nøjagtigt. Hver elev blev personligt registreret i en sag. Lærerne førte nøje protokol med, hvorledes hver elev forholdt sig. Ikke bare i skolen, men også privat. Sådan var virkeligheden i det tidligere Østtyskland. Mange lærere, der underviste i dette system frem til murens fald, har måtte indstille sig på nye tider.

Lærerne i det tidligere DDR var et direkte redskab for statens propaganda. I dag, tyve år efter Tysklands genforening, er hoveparten af lærerne fra det tidligere Østtyskland stadig ikke fagvidenskabeligt eller pædagogisk uddannet i et demokrati.

Birgit Siegmann har grundlagt organisationen Schul-Speisung, som hjælper lærere med at bearbejde problematikker vedrørende

efterskolen · no. 09 · januar 2011

U

østtysk opdragelsesdiktatur. Mange lærere fra det tidligere Vesttyskland, som er begyndt at undervise i det tidligere DDR, er begyndt at henvende sig til hende for at få råd og hjælp, efter at de ikke har lykkedes med at få rettet op på de østtyske kollegaers pædagogiske tilgange og opførsel. De vil ikke undervise i DDR’s historie eller snakke om den rolle de havde før i tiden. »De vesttyske lærer bliver mobbede. Det kan være, at de østtyske lærere nægter at tale med, dem eller at de får dårlige timeplaner.

Subtile ting som er svære at bevise,« siger Birgit Siegmann.

Vi befinder os i Birgits Siegmann rummelige lejlighed i bydelen Steglitz i den sydvestlige del af Berlin. Området tilhørte det tidligere Vestberlin. Det er ikke en tilfældighed, at hun har valgt at flytte hertil. Birgit Siegmann vil

have, at hendes datter Milena går i en skole med vesttyske rødder. »Jeg vil være sikker på, at hun ikke bliver undervist af lærere som sidder fast i den østtyske tænkemåde. For mig er det vigtig, at hendes lærere har en uddannelse fra et demokrati.« Birgit Siegmann er vokset op i det tidligere Østtyskland, hendes mand i Vesttyskland. »Min datter plejer at sige: Far er fra den farverige side, mor er fra den grå.« Videreuddanner både lærere og elever Birgit Siegmann er lige kommet hjem fra Bayern i det sydlige Tyskland. Der har hun holdt forelæsninger om forskellen i mellem at undervise i et demokrati og i et diktatur. Hun har spillet rollespil med eleverne om hverdagen i DDR. De unge har spillet, at de er med i

15

Foto : Lisa

Khanna

efterskolen

Fra diktatur til demokrati. I dag 20 år efter Tysklands genforening, findes store forskelle mellem undervisningen i det tidligere Østog Vesttyskland. Birgit Siegmann underviser lærere og elever i betydningen af at leve i henholdsvis et diktatur og et demokrati

Føler sig kritiserede Birgit Siegmann betoner, at det ikke handler

om, at de vesttyske lærere er gode, og de østtyske lærere er dårlige. Det handler ikke om dovenskab blandt de østtyske lærere, som ikke tager de nye demokratiske og pædagogiske tankemåder til sig. »Jeg tror helt ærligt, de føler sig kritiserede af vest. Mange af lærerene troede jo på det kommunistiske partis ideologi. Det er pinligt at indrømme, at man tog fejl. Men fænomenet med bare at lægge låg på er jo ligesom stemningen efter, anden verdenskrig var sluttet i 1945, hvor de fleste var tavse om hvilken rolle de havde haft i Hitlers Tyskland.« Under DDR-tiden underviste Birgit Siegmann i historie og samfundsorienterede fag på Gymnasium Georganium i det lille samfund Hildburghausen i forbundslandet Thüringen. Da muren faldt, var der ingen grænser for hendes glæde. Nu kunne hun en-

delig undervise eleverne i fri kritisk tænkning, til at tænke og agere selvstændigt, diskutere meget, og understøtte elevernes udvikling. »Det var jo derfor jeg havde valgt at blive lærer. Nu kunne jeg endelig gøre alt det, der ikke var tilladt under diktaturet. I DDR var undervisningen kun koncentreret om kundskabsformidling og udenadslære.« Chikane fra kolleger Hun videreuddannede sig umiddelbart og begyndte at diskutere temaer som hvad demokrati egentlig er. Hun mærkede derfor i begyndelsen, at hendes pædagogiske iver ikke faldt i alle kollegaers smag. Efter et stykke tid blev hun også udsat for mobning.

Kollegaer talte dårligt om hende foran hendes elever, hun fik anonyme trusler via brev og telefon. En gang gik det så

efterskolen · no. 09 · januar 2011

et østtysk band med regimekritiske tekster og derfor har fået problemer med det Østtyske parti og deres forlængede arm, Stasi - det østtyske sikkerhedspoliti. »Først prøvede de jo med legale midler som at hyre en advokat. Men sådan en hjælp var jo ikke til at få i DDR. Med disse rollespil lærer eleverne se forskellene i mellem, hvordan et diktatur fungerer i forhold til et demokrati.« Kontakten til de forskellige tyske skoler opstår ofte efter en klasse har besøgt Stasis tidligere hovedkvarter på Normannenstrasse i Berlin. Nu til dags er det lavet om til et museum og informationscenter om Stasi. Birgit Siegmanns organisation er tilknyttet dette center og er en del af dannelsesinitiativet Astak, Berliner Antistalinistischen Aktion. »Der er faktisk flere klasser fra det tidligere Vesttyskland, der viser interesse for og arbejder med DDR’s historie end klasser fra det tidligere øst,« fortæller hun.

16

internationalt

vidt, at nogen havde løsnet alle hjulene på hendes bil. »Bilen kørte så mærkeligt, at jeg stoppede op med det samme. Det var sådan, jeg opdagede det så hurtigt. Efter den hændelse sagde en bekendt som kom fra det østtyske militær til mig: ”Er det ikke nok nu?”« Aviser som Spiegel og Focus har rapporteret om Birgit Siegmann, og de problemer hun og hendes kollegaer kom ud for. Efter murens fald blev restriktionerne omkring undervisning ophævet på én nat. Birgit begyndte med at lære sine elever, hvad et demokrati egentlig er. »Vi vidste jo knap nok, hvad det indebærer. Vi vidste egentlig heller ingenting om lande som Vesttyskland. Vi havde jo aldrig fået nogen saglig information.« Skolebøgerne blev smidt ud »Det er ærgerligt. De kunne være blevet brugt i historieundervisningen her bagefter, for at vise hvordan propagandaen fungerede.« Ved genforeningen skulle lærere, der gerne ville fortsætte med at undervise, skrive

under på et dokument, hvor de forsikrede om, at de aldrig havde samarbejdet med Stasi.

Hvis det modsatte blev bevist, ville de miste deres job. »De fleste arbejdede videre. Man kunne jo forfalske sine tidligere papirer, ”vaske” dem lidt. Meget af Stasis arkiv nåede også at blive ødelagt inden Stasis hovedkvarter blev stormet to måneder efter murens fald. Så i praksis get.« hjalp edsaflæggelsen ikke særlig meget.« Birgit Siegmann tror dog, at det kommer til at kræve mere end én generation inden øst/vest problematikken forsvinder indenfor den tyske lærerstab. Hun har mødt østtyske kollegaer, der er så unge, at de ikke burde have mange minderr æderfra, men som til stadighed er præget af DDR’s undervisningsideologi.

»Mange unge i dag tror, at DDR var en god idé, bare dårligt gennemført. De glemmer undertrykkelsen, fængselsstraffene og mordene på dem, der ikke ansås at støtte partiets ideologi. Lærerne var medskyldige til dette system. Bare uden medbestemmelsesret.« redaktionen@elsigs.dk

med at fortsætte m har r e e ft lø rs Mit nytå oner so le med pers yoga og ta istorier at berette. T h LIS spændende EN, SVENSK FREELANCE JOURNA BE TT IN A BE

TTENHAUS

Øst-nostagibølgerne højt Nostalgikerne maler et smukkere bil-en lede af DDR for hvert år der går: Ingen n, arbejdsløshed, gratis sundhedsvæsen, er. børnepasning og nuttede Trabantbiler.

bonus

Staten vidste alt om alle DDR var det Det kommunistiske parti SED’s filosofi, der var den styrende. Systemet blev holdt på plads ud fra nogle grundprincipper: Udgå fra at alle er mistænkte. Alle kan altid angives, alle kan altid angive. Du ved aldrig hvem fjenden er.

Udgangspunktet er, at sikkerhed altid går foran juridisk retfærdighed. Partiet går foran retssystemet. Hvis nogen syntes at udgøre en trussel mod den sande kommunistiske ånd, skulle personen udryddes. Skyldig eller uskyldig. Det Østtyske sikkerhedspoliti Stasi var partiets forlængede arm.

Desuden er ingen information ligegyldig.

Har en person skæl, håndsved, hvor mange stykker sukker bruger personen i sin kaffe?

Stasi samlede al tænkelig information om de enkelte personer. Hvis en person på et senere tidspunkt skulle presses til statslig loyalitet, kunne partiet give indtryk af at være konstant alvidende. »Tænk, Stasi ved, hvor meget sukker, jeg bruger i min kaffe. Folk var skræmt fra vid og sans. Ikke mærkeligt, at systemet fungerede så effektivt,« siger Birgit Siegmann, der var lærer i det østtyske skolevæsen.

Den socialistiske tankemåde gennemstrømmede hver en del af skoleundervisningen. Når lande, der ansås at være fjender til DDR blev fremlagt, blev de præsenteret negativt. I skoleplanen stod der nøje angivet, at lærerne skulle træne børnene i at ”hade og foragte den imperialistiske klassefjende”,

efterskolen · no. 09 · januar 2011

I

altså lande i vest, især Israel, USA og Vesttyskland. »Nåd vi skulle fortælle om USA, blev beskrivelsen af landet drejet for at vise, hvor dårligt befolkningen i landet havde det.

Hvor høj arbejdsløsheden var og hvor meget befolkningen var slaver af kapitalismen.« Senere studier over hvad tidligere Østtyske elever vidste om hvorvidt det var Vesttyskland eller Østtyskland, der havde de største miljøproblemer, viser at majoriteten af eleverne troede, at det var Vesttyskland.

I virkeligheden var DDR langt hen af vejen mere belastet af miljøforstyrrelser på grund af sin tunge kemi- og kulindustri. »Da jeg kom til byen Halle for at læse til lærer, var udslippene fra kemiindustrien så slemme, at jeg fik mavesmerter og udslæt.

Lægen konstaterede tørt:” Jaja, du har da tydeligvis ikke været i den her by før. Tag de her piller så forsvinder symptomerne.« Der fandtes en personakt over hver enkelt elev. Elevens indstilling til partiet blev minutiøst noteret, var eleven partitro eller ytrede eleven holdninger, der kunne opfattes som kritiske.

Klasselæreren blev tunget til at tage på hjemmebesøg »Forældrene var forpligtede til at lukke os ind. Vi skulle kontrollere, om der var aviser eller bøger fra vest på sofabordet. Om familien havde kontakt med nogen i Vesttyskland,

om familien kiggede på vesttysk fjernsyn,« siger Birgit Siegmann om sine oplevelser fra lærergerningen i DDR. Elevernes kroppe blev målt for at se om de var egnet til en idrætskarriere. Det gjorde man allerede i børnehaven, helt ned til toårsalderen. Hvis barnet viste sig at have en egnet fysiologi, blev de sendt på kostskole.

Idrætslærerne gav de elever, der ville kunne blive gymnaster væksthæmmende præparater. Eleverne var ikke selv bevidste om det.

De fik at vide, at det var vitaminer.

Stasi filmede også eleverne. De blev præsenteret en efter en: Navn, alder, sindelag.

Dette gjorde man for at se om de kunne have en fremtid indenfor enten partiet, Stasi, som matematiker eller måske som landmand, helt enkelt for at opdage talent.

Rektorer og lærere anbefalede overfor partiet, hvilke elever der så ud til at have en lovende fremtid indenfor partiet eller i Stasis tjeneste. Men frem for alt hvilke elever der ikke måtte få en studentereksamen. Partiet tog beslutningen. »Du kunne have nok så gode karakterer, men hvis din opførsel syntes at afvige fra partiets linje, fik du ikke lov til at tage studentereksamen. Hvis du for eksempel gik i kirke, ansås det som om du modarbejdede partiet.« I gennemsnit lykkedes det 14 procent af eleverne at tage den eftertragtede studentereksamen.

integration

17

Rani Bødstrup Hørlyck er skoleleder på en folkeskole i Aarhus, hvor 80 procent er eleverne har anden etnisk baggrund end dansk. Hun var tidligere leder på den nu lukkede Nordgårdsskolen i Gellerupparken i Aarhus.

folkeskole og efterskoler samarbejder om integration af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Folkeskole vil sende elever til vestjyske efterskoler i nyt integrationsprojekt t nyt samarbejde mellem en aarhusiansk folkeskole og to vestjyske efterskoler skal med tiden få flere unge med anden etnisk baggrund på efterskole. På Søndervangskolen i det vestlige Aarhus har 80 procent af eleverne anden etnisk baggrund og kun forsvindende få bruger efterskoleformen. På efterskolerne Venø og Dejbjerglund i Vestjylland kan integrationseleverne tælles på et par fingre, og det kun hvis de grønlandske elever regnes med. Men sådan skal det ikke blive ved med at være. »Vi har meget fokus på 95 procent målsætningen. Som en skole, hvor 80 procent af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk, er vi nødt til at afprøve alle muligheder.

Jeg ser 10. klasse i efterskolen, som en god bro for nogle af vores elever fra folkeskole til ungdomsuddannelse,« siger Rani Bødstrup Hørlyck, der er skoleleder på Søndervangskolen.

Fredag den 7. januar mødtes Rani Bødstrup Hørlyck med Venøs forstander Erik Poulsen, Dejbjerglunds forstander Kjeld Christinsen og Efterskoleforeningens integrationskonsulent, Maren Ottar Hessner. Formålet var at skitsere et fremtidigt samarbejdsprojekt, hvor Søndervangsskolens elever, også de etnisk danske, får mulighed for at komme i efterskolepraktik og derved lære skoleformen at kende.

E

»Sådan som jeg ser efterskolerne, kan de være med til at gøre vores børn mere robuste og bidrage med noget af det, de mangler for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. En del af vores familier har meget fokus på det rent faglige i grundskolen, men eleverne har også brug for at kunne vurdere, analysere, eksperimentere og reflektere.

Samtidig har mange af vores elever brug for at blive klare på hvem, de er. Og på de områder, mener jeg, efterskoleformen udover det faglige har meget at tilbyde,« uddyber den aarhusianske skoleleder.

Erik Poulsen fra Venø Efterskole glæder sig meget over det kommende samarbejde med Rani Bødstrup Hørlyck og Søndervangskolen. »Eleverne og deres familier skal få øjnene op for efterskolens særlige dannelsesrum og mulighed for at knytte kontakter på tværs af etniske, religiøse og politiske skel. For de fleste familier er det ukendt land at sende deres børn på efterskole, og de har måske nogle fordomme om, at efterskoler er for unge, der ikke kan være andre steder. Vi skal skabe nogle andre billeder, og her vil Rani blandt andet kunne fortælle sine familier, at et år i 10. klasse på en efterskole øger chancen for at gennemføre en ungdomsuddannelse,« siger Erik Poulsen.

Samarbejdspartnerne er blevet enige om, at målgruppen ikke er de mest udsatte elever

på Søndervangskolen, men en mellemgruppe af elever, der har brug for at få den nødvendige robusthed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. »Gabet imellem de elever, vi sender, og de vestjyske elever skal ikke være for stort. For elever fra Vestjylland vil det være stort bare det at lære én med anden etnisk baggrund end dansk at kende. Og for vores elever vil det være nyt at være blandt så mange etnisk danske unge,« siger Rani Bødstrup Hørlyck.

På et snarligt forstandermøde i den midtog vestjyske region vil Erik Poulsen og Kjeld Christiansen byde andre vestjyske efterskoler med i pilotprojektet, hvor fire til seks skoler i fællesskab skal præsentere deres efterskoler på den aarhusianske folkeskole, sørge for at sende en lærer på efteruddannelse i dansk som andet sprog og stille praktikpladser a´ en uges varighed til rådighed for interesserede elever fra Søndervangskolen. Tiltag der på sigt skal resultere i, at nogle af de unge og deres familier får mod på et efterskoleophold. »Vi ved alle sammen, at skal vi blive ved med at fylde efterskolerne, skal vi have fat i storbyerne og blive ved med at åbne op for nye brugergrupper. Samtidig vil det være en berigelse for vores etnisk danske elever at få kammerater, der kan vise, at verden er anderledes,« siger Erik Poulsen om integrationsprojektet.

MATEMATIK Matematik- på gyngende gru TE EMA ADA AG torsdag d. 31. marts 2011. Helnan Marselis Hotel, Århus

Tilmelding og info på www.mateva.dk

Arr.: UCN Center for Undervisningsmidler Nordjylland, VIA Center for Undervisningsmidler Skanderborg

nd

efterskolen · no. 09 · januar 2011

Mød Steen Hildebrandt, Svend Erik Schmidt, Marikka Andersen, Uffe Sørensen, Mette Dreier Hjelmborg og Mikael Skånstrøm

18

læserne mener

t e d r o b å p t e ord Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ elsigs.dk

netværk fra efterskolen – vejen ud af ghettoen! af: Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent, Efterskoleforeningen

Netværk er afgørende for at klare sig i det danske samfund. Det ved mange danske og nydanske unge. Derfor vælger de et efterskoleophold, hvor de kan danne netværk for livet

etværk er ’cool cash’. Som anden kapital kan man omsætte sit netværk i Dagens Danmark. Det er ikke bare i de afgørende øjeblikke, at netværk får betydning, som når vennen tipper om drømmejobbet. For netværk er mere end det. Netværk får hverdagen til at hænge sammen. Netværk er nemlig også mormor, der passer dine syge børn, så du kan gå på arbejde. Det er vennen, der ordner din computer, når den er gået ned. Det er dem, du låner bilen af, når din egen er til reparation. Netværk har betydning – fra den uddannelse du får, til de muligheder du har i hverdagen. Det er afgørende for det gode liv at have et godt netværk. Dem der bliver ladt ude af samfundet, er dem med det svageste netværk. Det er de nye fattige – både socialt og økonomisk.

De unge er samfundets fremtid. Skal vi skabe velfærd og sammenhængskraft må vi sikre, at de unge kan danne netværk.

Uanset hvilket socialt miljø, de vokser op i.

Unge skal have muligheder for at komme ud af ’ghettoen’ eller f.eks. forstå, hvad der er udenfor det beskyttede middelklassemiljø, de går i. Sådan at de kan klare sig i samfundet udenfor.

efterskolen · no. 09 · januar 2011

N

Netværk er cool cash På efterskolerne kan unge skabe netværk på tværs af sociale miljøer. Her kan de få den ’cool cash’, som de skal bruge fremover. Det ved mange danske og nydanske unge. 28.656 unge med forskellige sociale baggrunde blander sig på efterskolerne i år. 420 af dem er nydanske unge. Efterskolen kan være vejen ud af ghettoen, hvis de unge får muligheden.

Unge indvandrere med et godt netværk er dem, der klarer sig bedst – også i skolen.

Det konkluderes i en nylig undersøgelse af AKF. ’Netværk’ kan ikke kun være forældre med en videregående uddannelse. Men netværk i bred forstand. Det personlige netværk i ’nærmiljøet’ som består af både børn, unge og voksne. Et godt netværk er det, der kan støtte og opmuntre til uddannelse.

Men hvorfor er der brug for efterskolerne? Får børn og unge ikke netværk i grundskolen og i ungdomsuddannelserne?

Jo, måske, men ikke nødvendigvis. På mange skoler og i ungdomsuddannelser er det jo, på godt og ondt, klasserumsundervisningen, der fylder. Det, der foregår udenfor klasseværelset, blander skolen sig ikke nødvendigvis i.

Nye sociale miljøer En gymnasierektor beskrev engang, hvordan kantinen så ud i pauserne på hans gymnasium med en blandet elevflok af danske og nydanske unge: ”Som olie og vand!”. Så snart rammerne ikke var fagundervisning på klassen, i projektgrupper eller lignende, så snart klokken ringede ud: Olie og vand. Grupperne af unge gled fra hinanden og fandt sammen med dem, som de selv lignede.

Klinker og Rasmussen har vist, hvordan en 10. klasse i Albertslund opdeler sig

i sociale grupper af ’indvandrere’ og ’danskere’. Trods det faktum, at mange af eleverne har gået i skole sammen hele deres liv og deler mange problemer og interesser i det daglige. De formår gensidigt at opretholde stereotype forestillinger om den anden gruppe. Det, som forfatterne betegner ’forestillede forskelle’, står i vejen for ’fællesskab mellem de unge med dansk og med anden etnisk baggrund’. Som olie og vand.

Hvis vi vil danne netværk på tværs af etniske og sociale skel, er det derfor ikke gjort med at blande skoledistrikter eller med at sprede elever ud på byens skoler. Vi skal gøre mere end det. Vi skal skabe nye sociale miljøer, som alle unge er en del af.

Eksemplerne er med ’danske’ og ’nydanske’ unge. Kategorier som er synlige i samfundet. Men blandt de unge har vi et væld af eksempler på grupper, hvor unge spejler sig gensidigt i hinanden. Der er f.eks. ’poppigerne’, ’flipperne’ og ’nørderne’. Grupperne er ofte lukkede, forstået på den måde, at der ikke er adgang for dem, der ikke ligner de andre. Fællesskabet opnås ved at understrege ligheder og undertrykke forskelle.

Danner nye relationer Provokerende kan man spørge, om der er noget galt i det? Er det ikke enhvers ret og frihed at vælge de venner og det netværk, som man har det bedst med. Det er det selvfølgelig. Og det er et alment menneskeligt behov at opleve at være en del af et fællesskab. Det er de unge i høj grad klar over, uanset hvilken ’type’ de er.

Men mon de unge er klar over, hvad det betyder for deres chancer i samfundet, at de vælger de ’rigtige’ venner? At de f.eks. vælger de venner, der synes det er ’cool’ at passe sin skole og tage en uddannelse.

læserne mener

I stedet for at vælge dem, der hellere vil hænge ud på gaden eller tjene de hurtige penge. Ved de, at netværk kan være vejen ud af ghettoen?

Nogle gør, men det er ofte dem, som allerede har fundet ud af, hvad de skal gøre for at være med på vognen. Det er f.eks. dem, vi kalder mønsterbrydere. Mønsterbryderne er få, i dagens Danmark. De er så at sige undtagelserne, der bekræfter reglen. Og reglen er, at mønsteret følges.

At vi gør som dem omkring os gør. Og måske er det her, nogle af svarene skal findes.

For ’dem omkring os’ er jo et vidt begreb.

Hvis vi kigger udover kernefamilien, er der jo netværket. Landsbyen, der opdrager barnet. De andre unge, som de unge knytter relationer til. Måske kunne de unge blive bedre til at bruge landsbyen. Eller de kunne prøve livet i en anden landsby.

Den anden landsby kunne være en efterskole. På efterskolerne er der særlige rammer, fordi de unge er der 24 timer i døgnet. Kostskoleformen er på den måde en gave. I efterskolens mini-samfund kan unge møde andre unge. De kan danne relationer til unge, som kommer fra vidt forskellige sociale miljøer.

Fra os og dem til vi Efterskoleelever møder første dag som

´poppiger’, ’nørder’ eller ’flippere’, som ’danskere’ eller ’indvandrere’. Men henover året på en efterskole bliver mange af kategorierne ligegyldige og grænserne udviskede. Skole, hjem og fritid flyder sammen. Man bor, spiser, sidder til undervisning, læser lektier, spiller fodbold og spiser aftenslik sammen. Man følges til spisesalen i strømpesokker og morgenhår. Man hopper på trampolin i træningstøj med efterskolelogoet på ryggen. Man glemmer facaden - når hjemveen trækker, når vasketøjet ordnes i kælderen, når kartoflerne skrælles i køkkenet eller når kostumerne prøves til musicalen. Man finder ud af, at det er meget nemmere ’bare at være sig selv’ i stedet for at være ’på’ i nogle timer er om dagen som ’poppige’ eller ’perker’.

Unge er jo meget mere end de betegnelser, de ofte sætter på sig selv og g hinanden. Som ung efterskoleelev forlader der man modvilligt efterskolen på ’Store Tudededag’. Nu er man ikke bare ’poppigen’ eller er ’perkeren’ længere. Man er heller ikke bare are sig selv. Man er blevet en del af en helhed, ed, del af et fællesskab. Fællesskabet inkluderer de ’typer’, som man tidligere havdee taget afstand fra, defineret sig overfor, ikke kke forstod eller måske ligefrem frygtede. Dee ’typer’ betyder nu noget for én. For uden n dem, går helheden jo tabt. ’Perkeren’ og g

19

’poppigen’ er ’vi fra efterskolen’. ’Os’ og’ dem’ er blevet til ’vi’. Det er ikke længere muligt at se, hvad der er olie og hvad der er vand.

Det stopper ikke her. For det netværk en ung kan få på en efterskole rækker nemlig langt frem i tiden. 20 år efter er vennerne fra efterskolen stadig en stor del af hans netværk. De er blandt hans nærmeste venner, kolleger - endda ægtefæller.

På efterskolerne kan unge skabe netværk på tværs af sociale miljøer. Her kan de få den ’cool cash’, som de skal bruge til det gode liv. Efterskolen kan være vejen ud af ghettoen for mange flere.

hvis enneske, så at gå -m B t e g ræ p t 1 er de Jeg er ud e noget i 201 ere jeg skal ønski seng og stå lidt tidlig n ka re e g g je li g d ti o t e d li ønne 6-årig op, så min sknerne uden for meget nyde morge NINGEN g. multi-taskinSSNER, KONSULENT I EFTERSKOLEFORE MAREN OT

TAR HE

den Grundtvig, den Grundtvig af: Kristian Andersen, forstander, Bøvling Idrætsefterskole men er du i stand til at møde dine medmennesker med respekt og ligeværdighed, og derved opdrage de unge til det samme, opdrage dem til demokrati, tage stilling, tage ansvar. Ved at give dem frihed, ansvar og vise dem tillid, give dem tryghed, så de tør at prøve sig selv af og træde ved siden af. Det er i dette rum og samspil de unge ”demokrater” og involverende samfundsborgere bliver til.”

Dette og meget andet, som den ældre forstandige mand sagde, har jeg tænkt meget over. Det er ikke nok, vi kan det

hele på den rigtige måde i taler og kronikker, nok så væsentligt, at vi gør det vi siger og signalerer.

Det er måske også værd at sætte under lup, gør vi det, vi siger.

Dejligt med lidt debat om værdier, men for mig er der ingen, der har patent på det at være grundtvigsk, eller sandheden i øvrigt, men jeg søger videre efter begge dele nogle år endnu.

efterskolen · no. 09 · januar 2011

eg har fulgt med i de seneste udmeldinger her i bladet om det at være eller ikke være grundtvigske.

Jeg har ikke sandheden, endsige evne til at holde glødende taler og skrive ditto kronikker om emnet, men kom i tanke om en ældre forstandig mand, som sagde til mig: ”Min dreng, dit grundtvigske sindelag måles ikke i synlige beviser som knappehulsemblemer og etiketter, det skal udmønte sig i dit daglige virke blandt de unge. Glødende taler gør det ikke alene,

J

20

læserne mener

t e d r o b å p t e ord Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ elsigs.dk

skaber åbenhedskriteriet lukkethed? af: René Jacobsen, forstander på Sportsefterskolen SINE å fik vi tallene fra den frygtede finanslov efter en meget lang periode med diverse jungletrommer signalerende afslutningen på en opadgående vækst for skoleformen. I perioder af den slags kommer meget i spil i debatten. Vi skal sikre rummelighed for alle elever i alle skoler; vi skal tilbage til 40 ugers taxametertilskud (forstået, at for år tilbage havde alle skoler kun 40 uger), vi skal fjerne tilskuddet til eksotiske rejsemål uden pædagogisk indhold og samtidigt bides hestene med kommentarer om profilskoler for de bedst egnede, manglende Grundtvigsk forståelse på gymnastik- og idrætsefterskolerne samt social skævvridning af skoleformen, for ikke at tale om problematikken om elevgrundlaget i udkantsområdet.

Her i efterskolebladet kan man læse argumenter som, at ”uden ånd ingen frihed”.

Og kære kolleger, I må have mig undskyldt, jeg syntes det lyder som klynk og en fastlåshed i for længst forandrede paradigmer, sikkert på baggrund af forfejlede strategier eller manglen på samme.

At forandring er et vilkår bør ikke komme bag på nogen, men hvis frygten for forandring, forstået som udvikling mod det ukendte, får os til at stivne, har og får vores skoleform et kæmpeproblem. Stort set alle de løsningstænkninger, der repræsenterer ovenstående udsagn, vil kunne betragtes som kompenserende feedbacks. Kompenserende feedbacks opstår ofte, når man usikkert står overfor noget nyt og uprøvet.

Så vælger man ofte at gå tilbage til det kendte, for det ved vi, hvad er! Og det gik jo rigtig fint sidste gang. Problemet er bare, at vi ikke længere kan sætte det ind i den samme virkelighed.

efterskolen · no. 09 · januar 2011

S

Umuligt at rumme alle Lad mig starte med rummeligheden. I star-

ten af november fik alle skoler et brev fra ministeriet, omhandlende kursers åbenhed på frie kostskoler. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg godt kunne læse vores skole, Sportsefterskolen SINE, ind i nogle af, ikke mindst de retoriske problemstillinger. Brevet er redeligt og forståeligt, og forholder sig til den virkelighed vores lov er bundet op af, og som skal følges.

Men derfra og til at argumentere for, at alle skoler skal kunne rumme alle typer af elever – som jeg bl.a. hørte på forstanderkurset i Viborg, virker for mig, ude af tråd med den virkelighed, vi befinder os i. Vores målgruppe af unge mennesker er dybt individualiserede, med stærkt behov for at sikre mulighed for at gennemføre deres projekt. Det betyder, at vi som skoler i høj grad er nød til at indrette os efter dette.

Den kompleksitet det medfører, gør det kort sagt umuligt at have rummelighed for alle i den enkelte skole, og jeg tror faktisk aldrig, at det har været muligt. Det kan der gives hundredvis af eksempler på, men hvis vi i skoleformen skal have plads til denne meget store gruppe af unge mennesker, vil tilbuddet og dermed profilen på den enkelte skole være forskellig. Vi skal i skoleformen være rummelige overfor alle, og åbne overfor alle, men medmindre vi skal fjerne profilefterskolerne, vil den enkelte skole ikke kunne tiltrække alle. Og lad mig lige i den sammenhæng gøre opmærksom på at en grundtvigiansk skole er lige så profilerende som en gymnastik- og idræt-

sefterskole. Selektionen eller lukketheden ligger med andre ord i skolens værdisignal.

Her kan man selvfølgelig argumentere med, at skolen er åben for alle, bare man tager hele tilbuddet. Hvis man f.eks. ikke som elev vil til morgensang, fordi man i sangene hylder en gud, man ikke har, så tror jeg, man har et problem med at kunne være på skolen. Pjækker man som elev fra morgensangen, bliver man vel taget i rette og i sidste instans smidt ud. At sige, at man er åben for alle er ren pseudoargumentation uden hold i virkeligheden. Så et er, at vi i vores argumentation for åbenhedskriteriet ikke forholder os til de mange dilemmaer, det medfører i forhold til den komplekse tid, vi lever i. Men at også loven vi arbejder ud fra, trænger til en revitalisering er ikke bare problematisk men direkte ødelæggende for vores skoleform.

Udsyn eller snæversyn Det samme gælder de tanker der bliver fremsat over længden af kurserne og disses indhold. At mange skoler har mere end 40 uger, er ikke kun en forøgelse, der er kommet på baggrund af en profitmaksimeringstanke, men tror jeg for alles vedkommende, en kvalitetsudviklingstanke.

På skoler med udsyn, og det vil vi gerne give udtryk af at have, og på skoler med en dannelses- og oplysningsmission, vil behovet for mere tid være en logisk følge.

Det er korrekt, at noget af den tid bliver brugt til rejser. Men at fremstille disse rejser

At sige, at man er åben for alle er ren pseudoargumentation uden hold i virkeligheden.

læserne mener

som rene oplevelsesrejser til eksotiske mål, er en mangel på forståelse for udsynet i en meget internationaliseret verden og forbigåelse af en vigtig del af den dannelses- og oplysningsproces, unge mennesker må kunne forlange af en skoleform, der vil sende dem ud i den globaliserede verden.

Igen er der for mig tale om et kompenserende feedback, med en lukkethed overfor de udviklingsmuligheder, der ligger i at have en ungdomsgruppe med høje kompetencer inden for ageren i det komplekst globaliserede, som netop kendetegner det senmoderne, og som vi som skole har en forpligtelse til at bygge vores skole på. Det kan selvfølgelig være svært at argumentere for, overfor politikere der vil fjerne SU´en fra studerende, der søger

uden for landets grænser, for ikke bare at forbedre deres jobmuligheder, men vel også med det positive resultat, at de fleste te kommer tilbage igen med kompetencer, som man som nationen kan have en positiv itiv effekt af.

Pointen i dette er altså: En innovativ skoleform, der tør træde ud på nyt land, med de risici, der altid følger med, vil være re betydeligt stærkere, end en skoleform der er træder tilbage til det, der er prøvet, men ikke nødvendigvis passer ind i tiden. På den måde skaber rummelighedskravet en n lukkethed overfor den meget store gruppe pe af unge mennesker, som ikke lige kan se sig selv og deres individuelle projekt i en traditionaliseret skoleform. Vi skal have pladsen til alle og rummeligheden for alle, e,

Enneagrammet – Selvudvikling 1 uge fra 29. maj til 5. juni Afgang, Kastrup søndag kl. 6.00 – Hjemkomst søndagen efter kl. 14.05 Mulighed for at arrangere ophold på Samos, Grækenland i 7 dage mere Tag din kollega, partner eller ven med

21

og det får vi ikke ved at lave kompensatoriske begrænsninger.

t fyrtårn t innovativ e r re æ v il v eramme fo At vi nt referanc dbytterige a rk a m n e og est u n af den m udviklinge danske 9.-10. klasses r skoleform fo r. e ll e d o m skole NDER RENÉ JACO

BSEN , FO RS

TA

ENNEAGRAMKURSUS Samos - kursustilbud 29. maj 2011

Ring eller skriv for at høre mere Lejlighed, tillæg for enkeltværelse Skøn græsk mad, drikkevarer 7 morgenmad, frugt og kaffe 5 frokoster og 2 aftensmad Godt selskab – bil til udflugter Tilmelding hos BM Udvikling Att. Birthe Mathiesen bm@bm-udvikling.dk, tlf. + 45 2494 2300 www.bm-udvikling.dk

Flybillet køber du selv hos Startour – med mindre vi aftaler andet

Bliv en bedre leder Bliv en bedre kollega Bliv den bedste udgave af dig selv

efterskolen · no. 09 · januar 2011

Pris: 7.500 kr. Indsættes hos Nordea reg.nr.

1726 konto 7558 2068 74

Skønne dage på sydkysten – fordybelse selvindsigt – kommunikation – forståelse klarhed – udvikling – find dit udgangspunkt

22

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n men

Efterskolelærer og debuterende forfatter Ketty Dahl Moelgaard mener, abort er blevet et tabu i vores samfund og insisterer på at tage diskussionen. på

»Den dag jeg ikke interesserer mig for de e unge og kan vinde over de store drenge i bordtennis, tennis, skal jeg ikke være efterskolelærer længere. ngere.

findes der andre måder end den engagerede? af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Efter 30 år i lærerfaget er det brændende engagement stadig nøglen til Ulla-Brit Larsens glæde ved at arbejde i efterskolen

-årige Ulla-Brit Larsen har været lærer i 30 år. En dedikeret en af slagsen.

Som ung protesterede hun godt nok kraftigt, når folk fortalte hende, at hun da skulle være lærer, og søgte stædigt ind på handelshøjskolen for at læse tysk. Men snart studerede hun tysk om aftenen og var folkeskolelærer om dagen. Og til sidst forlod hun studierne på handelshøjskolen til fordel for et fuldtidsjob i folkeskolen og siden i efterskolen.

I dag arbejder Ulla-Brit Larsen som lærer på Svenstrup Efterskole på Sjælland, en skole hun selv var med til at starte op for ti år siden. Hun brænder stadig for tysk, men også for at undervise i samfundsfag, opgaverne i sin vejlederfunktion og sidst men ikke mindst for de unge mennesker på efterskolen. Faktisk kender hun vist ingen andre måder at være efterskolelærer på end den engagerede måde.

efterskolen · no. 09 · januar 2011

51

Interessen for de unge er alt »Den dag jeg ikke interesserer mig for de unge og kan vinde over de store drenge i bordtennis, skal jeg ikke være efterskolelærer længere. Man kan ikke andet end interessere sig den enkelte unge. Sådan er jeg som menneske, det er vigtigt for mig at nå ind bag. Man giver en hel masse, men

får også meget igen,« fastslår Ulla-Brit Larsen. »Så kan det godt være, at man kommer hjem en time senere. Men de unge opdager, hvis man går kl. 14, år, når man har fri kl. 14, og det gider de ikke. De ved godt, når man er der for dem,« fortæller Ulla-Brit Larsen, der har en forstående mand på hjemmefronten, men også ved, at hendes nu voksne børn synes, at prisen ved at have en efterskolelærer som mor til tider har været høj.

Lange weekendvagter til trods Efter en lang weekendvagt kan Ulla-Brit Larsen da også tage sig selv i at ønske, at hun kan gå hjem kl. 14. »Der er lange vagter i vores job. Og jeg kan godt mærke, at jeg ikke er 20 år længere og blive træt. Men det bliver mine kolleger også. Vagterne er nok en af grundende til, at der er mange, som ikke holder så mange år i efterskolen,« siger Ulla-Larsen, der dog har svært ved at forestille sig at vende tilbage til folkeskolen og dens lidt mere regelmæssige arbejdstider.

Engagemenets brændstof Men tilbage til det uomgængelige engagement og hvordan Ulla-Brit Larsen holder fast i det efter 30 år i lærerfaget, heraf 22 år i efterskolen. »Det betyder meget, at jeg har engagerede kolleger. Hvis vi bare lukkede øjnede på skolen og sagde "det går nok", kunne jeg slet ikke holde det ud. På skolen samarbejder vi to lærere omkring to klasser, og i det samarbejde mellem forskellige mennesker bliver jeg inspireret og udfordret på meninger og holdninger,« fortæller hun.

Men også nye udfordringer leverer brændstof til hendes engagement.

»Alle mennesker har brug for nye udfordringer i deres arbejde ellers kan man ikke bevare engagementet i det samme fag et helt arbejdsliv,« mener Ulla-Brit Larsen, der af samme grund tog samfundsfag op som nyt fagområde for nogle år siden, var med til at opstarte en ny efterskole og sidst for to år siden påtog sig vejlederfunktionen på Svenstrup Efterskole.

Brændte sig på engagementet Men det brændende engagementet kan give bagslag. Det oplevede Ulla-Brit Larsen for 14 år siden i forbindelse med en række konflikter på en tidligere arbejdsplads: »Jeg brændte jeg helt ud. Men efter et par uger i fred og ro, havde jeg lyst til at gå i gang igen. På det arbejdsmæssige plan har jeg ingenting lært, jeg arbejder stadig lige så mange timer. Men menneskeligt har jeg lært at passe bedre på mig selv og lukke lidt af, hvis jeg møder mennesker der ikke er rare. Hvor det før gik mig vældig på, hvis der var kritik fra forældre af skolen, en kollega eller mig, er jeg i dag blevet bedre til at sige, at det ikke er mit problem, med mindre jeg har grund til at handle på det. Man kan jo ikke gøre alle tilfredse.«

Det betyder meget, at jeg har engagerede kolleger. Hvis vi bare lukkede øjnede på skolen og sagde "det går nok", kunne jeg slet ikke holde det ud.

annoncer

23

Speciale i ombeklædning af billardborde, poolborde og snooker.

Salg af nye og brugte borde, samt alt tilbehør og diverse spil.

Flytning og opstilling af alle borde.

Over 20 års erfaring.

Ring og få et tilbud. www.danskbillardservice.dk Søndervold 258 · 7200 Grindsted

Frank F. Pedersen Tel. 30 70 91 33

Ole Widding Tel. 30 70 91 44

FOTO RUNE HANSEN

lt er med su n o li il m r e tru er for lidt ll e t e g e m for

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS SOGNEINDSAMLING SØNDAG D. 13. MARTS, 2011.

ALLE ELEVER ER VELKOMNE TIL AT DELTAGE SOM INDSAMLER. FISKEN I FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS LOGO SYMBOLISERER MAD TIL VERDEN. BEKÆMPELSE AF SULT ER EN KERNESAG FOR FOLKEKRIKENS NØDHJÆLP.

efterskolen · no. 09 · januar 2011

Kampagnen viser hvordan Folkekirkens Nødhjælp er med til at gøre en forskel, og hvordan efterskolen også kan være med.

2011

;".#*"

24

pædagogik

er det demokratisk dannende at lære at cykle? af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

For elever på specialefterskoler kan det være meningsfuld undervisning at lære at cykle. Ikke alene for at øve færdigheder, men også i et større perspektiv for at få mulighed for at kunne deltage i større fællesskaber, viser stort udviklingsprojekt n række specialefterskoler har gennem et større udviklingsprojekt været på jagt efter svaret på spørgsmålet, om de er rene socialpædagogiske opholdssteder, eller om de bedriver undervisning med livsoplysning og demokratisk dannelse for øje.

For at finde svar har de blandt andet brugt et konkret undervisningsforløb, som skulle lære eleverne at cykle, som eksempel.

Det umiddelbare formål var at usikre cyklister opnåede færdigheder som satte dem i stand til at færdes sikkert i trafikken. Men i et videre perspektiv stod det klart, at cyklen gav eleverne handlemuligheder og frihed til selv at kunne komme omkring og dermed i højere grad deltage i et socialt liv. »For elever på specialefterskolerne skal undervisningen i medborgerskab ikke nødvendigvis tage udgangspunkt i demokratiets opbygning. Det kan give mere mening i stedet at gribe det mere direkte an, hvor eleverne tager aktivt stilling i deres eget liv, fordi det håndgribeligt viser mulighederne i et demokrati. Når eleverne f.eks. bliver i stand til at cykle gives de reelt frihed til selv helt konkret at vælge, hvor de vil køre hen.

Det er en del af elevernes demokratiske dannelse, at de gennem undervisningen også får muligheden for at være en del af samfundet ved at bevæge sig rundt på egen hånd,« siger Leo Komischke-Konnerup, videncenterleder på UC Syddanmark og ansvarlig for

efterskolen · no. 09 · januar 2011

E

projekt ”Almen dannelse på de frie kostskoler i Skolesamvirket Ligeværd”.

Målet må være, at efterskolen ruster eleverne til at leve et moderne liv, ved at de får erfaringer, som kan bruges uden for skolen.

Men på flere af skolerne arbejder man med aktiviteter, som ikke længere i sig selv er aktuelle i et moderne samfund. Derfor bliver det vigtigt for skolerne at forklare hvilken dannelsesværdi disse aktiviteter har. »Når en skole har aktiviteter, hvor eleverne skal bukke jern eller smede en kniv som på bedstefars tid, må man kunne pege på den dannelsesmæssig betydning, de får med fra sådan en aktivitet. Hvis aktiviteten ikke kan begrundes pædagogisk, er der tale om beskæftigelsesterapi,« siger Leo Komischke-Konnerup.

Nyttig refleksion For de 9 involverede efterskoler har projektet været en kærkommen anledning til refleksion over den pædagogiske og undervisningsmæssige praksis. »Der er stigende krav til, at vi som lærere og skoler kan begrunde det, vi laver over for forældre, sagsbehandlere og ministerium, når vi tager elever med i praktiske opgaver på en specialefterskole. Er det så undervisning i lovens forstand med livsoplysning og demokratisk dannelse som mål, eller er det alene specialpædagogiske initiativer,«

spørger efterskolelærer Niels Peter Konnerup fra Tolne Efterskole i Nordjylland. »Projektet har gjort os klogere på det, vi rent faktisk gør, men også sat perspektiver på, hvordan vi gerne vil gøre tingene fremadrettet.« De involverede efterskolelærere har gennem projektet erfaret, at der er kommet helt nye vinkler på deres pædagogiske praksis. »Når man står midt i en hverdag og skal have den til at fungere, er man som lærer nødt til at handle, nødt til at sætte projekter i gang med eleverne. Men som en del af forsøgsprojektet er vi samtidig blevet meget mere skarpe på at reflektere over, hvad vi gør og hvordan det virker i en større sammenhæng,« siger efterskolelærer Hanne Jørgensen fra Klintebjerg Efterskole ved Odense.

Det konkrete undervisningsprojekt om cyklen havde som udgangspunkt at lære eleverne at færdes i trafikken. Men det kom foruden færdigheder og trafiklære til at handle om trafikkultur, om elevernes egne personlige fortællinger om det at færdes i trafikken og deres forhold til deres cykel. I perspektiv af efterskolelovens formålsparagraf om demokratisk dannelse blev cyklen samtidig et symbol på, at eleverne har bevægelsesfrihed og frit valg til at kunne deltage i samfundet eller bevæge sig rundt for at være en del af større fællesskaber, der hvor de bor. På den måde blev ønsket om at

pædagogik

25

Cyklen var centralt element i undervisningsprojekt om demokratisk dannelse. Her ses fra venstre lærerne Hanne Jørgensen, Niels Peter Konnerup, videncenterleder Leo Komischke-Konnerup og lektor Iben Valentin.

strakt arm og reflektere over den ud fra en fælles begrebsverden, så er det også nemmere at rumme kritik eller acceptere, at noget måske kan være anderledes. Gennem projektet tror jeg, lærerne har oplevet at få en fælles professionsidentitet med afsæt i de særlige vilkår, der gælder for arbejdet på en specialefterskole,« siger hun.

Lært at de ikke kan lære Lærerne på specialefterskolerne oplever ofte, at en af deres vigtigste opgaver er at få eleverne inkluderet i et skolefællesskab.

For mange kommer til efterskolen med dårlige oplevelser af at gå i skole.

»Vi kan ikke komme videre fagligt med eleverne, før de får en oplevelse af, at de mestrer det, de laver, og før de er tilfredse med den, de er. Det handler i høj grad om at bygge de unges selvværd op, så de kan tåle at være lidt anderledes i det fællesskab de skal ud i bagefter et ophold hos os,« siger Hanne Jørgensen. »På efterskolen får de oplevelsen af, at de er ok. De oplever at være sammen med andre mennesker på en god måde, hvilket er betydningsfuldt, hvis man igennem de første 7-8 år af skolegangen har følt sig uden for.«

Når en skole sætter eleverne til at bukke jern eller smede en kniv som på bedstefars tid, må man kunne pege på den dannelsesmæssig betydning. Hvis aktiviteten ikke kan begrundes pædagogisk, er der tale om beskæftigelsesterapi.

efterskolen · no. 09 · januar 2011

lære nogle færdigheder udvidet til at rumme langt større perspektiver i undervisningen. »Som lærer er jeg meget optaget af praksis sammen med eleverne, men gennem projektet er jeg blevet tvunget ud i mere teoretiske diskussioner om, hvad det reelt er, vi har gang i gennem vores dagligdag sammen med eleverne. Det er tilfredsstillende at nå der til, at man kan se en sammenhæng mellem det, man rent faktisk gør og det man gerne vil opnå ud fra et mere teoretisk afsæt,« siger Niels Peter Konnerup.

For som han siger, så kan det måske især på en specialefterskole være svært at se, om der rent faktisk er tale om undervisning. »Der står jo ingen steder, at det at bruge megen tid på at lære eleverne at cykle er undervisning, men det er tydeligt, at det kan være nyttigt for netop vores elever.« Projektet har bragt efterskolerne sammen på tværs, og det er ifølge lærer Niels Peter Konnerup en af de store styrker. »Det er rart at opleve, at andre har præcis de samme frustrationer og oplevelser omkring undervisningen, som man selv har.

Det åbner for muligheden for at få sparring og se på sin egen praksis i et nyt lys.« Iben Valentin Jensen, lektor på UC Syddanmark, peger på at projektet gennem en kobling mellem teori og praksis har givet lærerne et fælles sprog. »Når man kan holde sin praksis ud i

26

pædagogik

Leo Komischke-Konnerup nikker: »I får jo elever som kommer til specialefterskolen med den erfaring, at de har lært, at de ikke kan lære. Derfor må I tage et andet afsæt for at få dem til at holde af at lære igen. I folkeskolen er de kognitive evner i stærkere og stærkere fokus, mens de fag, der spiller op til andre evner og kompetencer, skubbes i baggrunden. Det betyder, at elever som har svært ved at klare sig i de boglige fag, dybest set ofte er blevet mødt med undervisning, der er fokuseret omkring det, de har vanskeligheder med. Derfor har eleverne brug for at blive anerkendt for noget, de kan få succes med, og det er her specialefterskolernes styrke ligger,« siger Leo Komischke-Konnerup.

Mening med undervisningen For specialefterskolerne gælder det om at få eleverne til at forstå meningen med undervisningen. I bogen ”Specialundervisning på hovedet” hedder det således: ”Det er jo for vores elever ikke motivation nok, at de skal lære noget, bare fordi det står i Fælles Mål. Det er alt for uhåndgribeligt for dem. Eleverne skal opleve, at de har brug for at lære noget, men også, at det, de lærer, kan bruges, selvom de måske ikke kan det hele perfekt. Det er ligeledes væsentligt, at undervisningen har fokus på, at eleverne lærer at leve med de vanskeligheder, de har. De skal lære, at de ikke kan lære alt, men at de så må lære klare

sig med det, de kan komme til at kunne,” hedder det i bogen ”Specialundervisning på hovedet”.

Det betyder, at målene for undervisningen skal give mening for eleverne.

For eksempel kan det godt være at målet for undervisningen er at kunne læse lettere tekster med en hastighed på 100 ord i minuttet. Men for at eleverne skal kunne se meningen i det, kan det være nødvendigt at inddrage dem i målsætningen som så i stedet kan komme til at lyde ”Vi vil kunne nå at læse de fleste tekster på tv.” »Lærernes opgave er så at give eleverne redskaber, så de kan formulere målene, men også at sikre, at de kan arbejde hen imod de mål, vi sætter i fællesskab,« siger Hanne Jørgensen.

Skoler bør præge debatten Projektets leder Leo Komischke-Konnerup Konnerup mener, specialefterskolerne er for defensive i forhold til samfundets diskussion om skolens specialundervisning. »Skolerne skal passe på ikke at lukke sig om dem selv og eleverne. For eleverne skal videree ud i samfundet bagefter, og hvis ikke skolerne taler elevernes sag udadtil, bliver det svært at få ændret på tingene. Som det er i dag, kan det være svært for dissee elever at komme ud af efterskolen en og

finde en ny plads i job eller ungdomsuddannelse. Specialefterskolerne må være med til at sætte en ny offensiv dagsorden på de unges vegne, også uden for efterskolerne.

Disse skoler har en god tilgang til eleverne – hvor det ikke kun handler om diagnoser og at sætte eleverne ind i bestemte kasser – og det mener jeg godt, resten af skolesystemet kunne lære af. Selv om der kan være tale om sent udviklede elever, så er en anerkendelse af det, eleverne kommer med, ofte en meget mere værdifuld tilgang, end det at eleven får en diagnose,« siger Leo Komischke-Konnerup.

r jeg loveot i ate side ha v ri p 10 kil n e d in å P ide m dst sm t a ber jeg e n å o h k e min lige sid l at udvide g fa n e d å d ti 2011.P e være mde undervisning på at kunn o g t a r, ål om fo n forståelsekan være et spørgsmisning. t rv lo e b d n e ikk ekspert i u læreren som , videncenterleder Leo Komisc

hke- Konner

up

efterskolen · no. 09 · januar 2011

praktisk arbejde giver mening »Jeg lærer mere ved at gøre ting end ved at høre om dem. I folkeskolen var der meget mere skriftligt, men her er der mere fysisk arbejde og det får jeg mere ud af,« siger Ronnie Petersen om sit ophold på Klintebjerg Efterskole . En fynsk skole for elever med særlige behov.

Det praktiske arbejde tiltaler også 16-årige Kris Sørensen. Men også et kammeratskab, der er bedre, end det han oplevede i folkeskolen er på plussiden.

»Før i tiden havde jeg ofte lyst til at blive hjemme fra skole, for jeg blev drillet meget.

Det gik ikke særligt godt i skolen og jeg var ked af det, når jeg kom hjem,« siger han.

På Klintebjerg Efterskole er det ofte muligt at se en direkte mening med det, der foregår i undervisningen. Ronnie Petersen nævner bl.a. arrangementet Fjordens Dag, hvor eleverne inviterede gæster til skolen og selv stod for arrangementet.

»Det var sjovt at betjene, de mange gæster.

Vi tog imod betaling, sørgede for mad og drikke og linjerne producerede forskellige ting, som blev solgt. Det var et stort arrangement at få op at stå, og vi skulle holde styr på mange praktiske ting og økonomien. Det var lidt som at drive en forretning,« husker Ronnie Petersen.

pĂŚdagogik

bonus

Specialundervisning pĂĽ hovedet Bog om den specialpĂŚdagogiske praksis pĂĽ efterskolerne med bidrag fra efterskolefolk, redigeret af Leo KomischkeKonnerup og Niels Buur Hansen.

Antologien er et bidrag til den aktuelle diskussion om skolens specialundervisning og henvender sig til skolens pÌdagogiske praksis. Bogen tager udgangspunkt i at pÌdagogisk praksis først og fremmest er et spørgsmül om at bidrage til elevernes almene dannelse, i modsÌtning til tidens tendens til primÌrt at fokusere pü diagnoser, sÌrlige teknologier og metoder.

Specialundervisning pĂĽ hovedet er udkommet pĂĽ Forlaget Klim. Pris 229 kr.

Kan bestilles pĂĽ www.klim.dk

27

Afgangsprøverne Folkeskolens afgangsprø ver

En komplet samling af prøverne fra maj og december 2010 med facitliste til problemopgaverne.

OpgavesÌt med folk eskolens afgangsprøve r i matematik, Danmar k og Grønland 2010

h V = ¡ r2 ¡ h O=2¡ ¡r¡h

+Â IWHW LQGHKROGHU GHVXGHQ RYHUYHMHO VHU RP OÂ UHUHV RJ HOHYHUV EUXJ DI PDWHULDOHW VDPW XGGUDJ DI 3(8 IUD 6NROHVW\UHOVHQ 230,- kr. ekskl. moms og levering.

r

h G V=G¡h B a2 + b 2 = c2 a

sin A = cos A = tan A =

c

a c b c a b

C

Bestilles hos:

www.dkmat.dk

Forlaget MATEMATIK

b

A

1\W K L IDUYÂ IWH HU

3RVWERNV 6DPVÂĄ mat.forlag@dkmat.dk www.dkmat.dk 7OI

Før i tiden havde jeg ofte lyst til at blive hjemme fra skole, for jeg blev drillet meget.

Kr Sørensen i gang Kris med sin tjans i køkkenet m

efterskolen ¡ no. 09 ¡ januar 2011

Ronnie fĂĽr Ron on nnie i Petersen Petersen ude for att se til skolens Peter sk

28

interview

et spark til

janteloven af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Efterskolerne har succes med at knække social arv og få de unge i gang med en ungdomsuddannelse, men er udfordret af politiske besparelser og interne diskussioner. Formanden for Efterskoleforeningen opfordrer til stadig udvikling, frem for at lade skoleformen ligge under for janteloven anteloven er efterskolernes værste fjende, og den stikker sit ansigt frem både i interne debatter i skoleformen og i det politiske system. Internt er der diskussioner om økonomi mellem store og små skoler, mellem profilskoler og almene skoler. Politisk springer skoleformen i øjnene, fordi den har stor tiltrækningskraft på de unge og dermed kommer til at fylde meget på finansloven.

Men formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, advarer imod, at lade janteloven få plads. Uanset om det er skoleformen som helhed eller enkelte skoler som har fremgang og succes, så bør man glæde sig i stedet for at se skævt til. »Vi skal glæde os over, hvis det går godt hos naboen, for det er vi som skoleform dybt afhængige af, uanset hvilken profil, skolestørrelse eller elevgruppe, man sigter imod,« siger Troels Borring.

Mangfoldigheden blandt de 261 efterskoler er en styrke, fordi der dermed er skoler med appel til et bredt udsnit af Danmarks unge. »Vi skal ikke bruge kræfter på at tale os fra hinanden, for vi er dybt afhængige af, at skoleformen som helhed har meget mere at være sammen om, end det der skiller. Det almendannende forstået på den måde, at eleverne lærer sig selv at kende ved, at de er sammen med andre, fungerer på bedste vis på store og små skoler, og på skoler hvor unge mødes om en særlig interesse som f.eks. idræt eller musik,« siger Troels Borring.

Han hentyder bl.a. til , at debatten om en mulig omfordeling af midlerne internt i skoleformen sidste år hurtigt førte til en diskussion mellem store og små skoler. »Vi skal ikke gå i små sko, men tage det udgangspunkt, at vi skal have et tilskudssystem og nogle vilkår, som sikrer, at vi kan tage et aktivt samfundsansvar til gavn for de

efterskolen · no. 09 · januar 2011

J

unge. Skal Danmark være et uddannelsesmæssigt foregangsland, så er efterskolerne en vigtig medspiller. Det er vores dagsorden og den forfægter vi. Men det kan undre, at det undertiden er så svært at få det samme fokus i det politiske system.« Det hører til pluslisten, at efterskolerne gør de unge uddannelsesparate, knækker negativ social arv, ruster unge til at tage medborgerskab og arbejder med sundhed og motion. »Vi har dokumenteret, at meget fungerer rigtig godt i skoleformen. Derfor er det dybt urimeligt, at en skolesucces skal spare så meget som politikerne pålægger os. Det er som der også her er en jantelovsmentalitet om, at vi ikke skal komme for godt i gang.

Men jo vi skal. Det må da være oplagt at tage udgangspunkt i det gode eksempel som efterskolerne er og udvikle mere på det, så vi kan ruste de unge til fremtidens samfund.

Det er en bedre vej end nedskæringer, for de unge skal holde i rigtig mange år på arbejdsmarkedet, og her får de en god ballast med både en faglig og menneskelig udvikling fra efterskolerne.« Pædagogisk fokus Troels Borring peger på, at foreningen de kommende år vil satse stærkt på pædagogisk udvikling. »Vi er blevet beskåret, men vi har stadig en situation, hvor skoleformen kan komme videre. Det pædagogiske tilbud er vores kerne, og det er det, vi skal sælge os på, og derfor skal vi have fokus på at skabe udvikling her i de kommende år i et samarbejde mellem forening, efterskoler og eksterne parter,« siger Troels Borring.

Et vigtigt pejlemærke i den pædagogiske udvikling bliver at tage afsæt i tidens unge, som nogle efterskoler undertiden har

problemer med at fastholde igennem et helt skoleår. »Vi skal udvikle hele det pædagogiske apparat til bl.a. at være langt mere anerkendende og orienteret mod dialog med forældre og elever, så efterskolerne i langt højere grad holder på eleverne som modtræk til at opholdet bliver afbrudt. Desuden skal vi tage friheden alvorligt til at udvikle det pædagogiske tilbud for hele aldersgruppen af 14-18-årige. Vi har friheden til at eksperimentere med projektarbejdsform, at lave prøvefri klasser og meget andet. Den største udfordring er ofte os selv. Derfor må vi hele tiden stille os spørgsmålet, hvordan vi udfolder den frihed, vi er givet i loven, for der kommer også mange nye og spændende tiltag i dagskoleregi, som vil få stor appel til de unge. Vi er nødt til at udvikle og synliggøre vores tilbud, så det er helt tydeligt, hvilken forskel de sidste 30 procent – altså det at vi har eleverne 24 timer i døgnet – betyder for, det eleverne får ekstra hos os.« Efterskole til tiden Foruden et internt fokus på udvikling, så har Troels Borring et stærkt fokus på at skabe relationer til omverdenen. Netværk til erhvervsorganisationer, politikere og andre skoleformer er uomgængelige for at placere efterskolerne som en del af løsningen af de uddannelsesmæssige problemer. Derfor glæder det også formanden, at foreningen har fået en plads i regeringens følgegruppe, der skal evaluere ungepakke II. »Her er opgaven sammen med en række central organisationer at sætte fokus på, hvordan vi løser udfordringen med at få de sidste 20 procent af en ungdomsårgang med som en del af uddannelsessystemet og

interview

29

dermed samfundet. Vi skal være i dialog og parate til at bidrage med løsninger også til den målgruppe og gerne ved at efterskolerne indgår i et helt nye konstellationer og med nye tilbud.« Efterskoleforeningen arbejder i øjeblikket under sloganennet ”Efterskole i tiden og til tiden”, hvilket bliver afsæt til nye prioriteringer og indsatsområder. »I 2010 brugte vi meget fokus på det politiske og blev udsat for store besparelser på finansloven. Fremadrettet ved vi, at der kommer valg i år, hvor vi atter er nødt til at positionere efterskoleformen over for alle politiske partier, for at kunne sætte en ny dagsorden for skoleformen.« Debat om formålet Det politiske pres rejser samtidig en ny intern overvejelse. Nemlig om foreningens formål giver plads nok til, at foreningens styrelse kan handle markant nok til skoleformens bedste. »Jeg ønsker en debat om foreningens formål, som siger, at vi skal skabe ”de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse.” Den formulering lægger ofte en bremse på, hvor langt vi kan gå, og hvad vi kan binde skoleformen til gennem politiske forhandlinger. Jeg ønsker at rejse en debat om styrelsen skal have et andet mandat på efterskolernes vegne. Målet er at lægge op til beslutninger på årsmødet i 2012,« siger Troels Borring, der ønsker, at foreningen i højere grad kan anspore til udvikling og handling.

TROELS BO

RR IN G, FO

RM

efterskolen · no. 09 · januar 2011

fterskolen jde for, at e g for alle e rb a il v g – Je geli d er tilgæn til enhver ti ørrelse og økonomi.

EN , st FO RENI NG TERSKOLE uanset køn AND FO R EF

30

foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen efterskoleforeningen

resurser i hverdagen Værdier, dialog, udvikling, samarbejde og energi!

af: Dorthe Fredsted, medlem af styrelsen

odt Nytår til alle. Vi har taget hul på et nyt år, og mange tænker allerede på det kommende skoleår, hvilke indsatser/ tiltag skal vi have fokus på i det kommende skoleår. Tanken om, er der overhovedet råd til nye tiltag strejfer måske også. Genopretningsplanen og andre økonomiske stramninger er virkelighed, men de står ikke nødvendigvis i vejen for pædagogiske tanker omkring fx forældreresurser.

efterskolen · no. 09 · januar 2011

G

Forældresamarbejde Skolen kalder til forældredag, og ofte er det fordi, eleverne skal vise drama/opvisninger/ koncert eller lignende eller der skal tales om fag/indsats/lektier/prøver/uddannelsesparathed mm. Leder(ne) tager ordet og fortæller, at eleverne har det godt, de føler sig hjemme på skolen, og det er dejligt – forældre og ansatte kan i princippet kigge anerkendende på hinanden og tænke – det lykkedes.

Derudover kunne man intensivere samarbejdet omkring vores fælles projekt ”de unge”. Fastholde dem i fortsat at tænke og hjælpe hinanden, pleje fællesskabet, prikke

til deres vaner, diskutere regler og aftaler – og sætte fokus på at komme helt i mål, med hele holdet.

Hvad er hovedsigtet med dagen, og hvordan kan dagen gøres interessant, spændende og visionær?

En investering i et efterskoleophold er vigtig og skal også komme forældrene til gode ved, at de oplever, at de får del i efterskolelivet. Vi som ansatte er privilegerede, vi tilbringer rigtig mange timer med forældrenes ”allerkæreste eje” og i dette møde opstår der mange spændinger og vibrationer – gode som mindre gode. Forældre bør anses som en fantastisk resurse, indeholdende en vidensbank omkring hver enkelt elev, som er oparbejdet og lagret gennem mange år. Jeg tror, skolerne kan gøre stor brug af forældrenes input, store som små. Vi ser ikke altid tingene ens, flere vinkler giver bredere grundlag at træffe beslutninger/tage handling på. Et godt forældresamarbejde er nøglen til et barns trivsel.

Struktureret forældresamarbejde kan være til stor gavn for elev/forældre/skolen, da forældrene fornemmer, at vi etablerer et mødested, hvor trivsel kan udvikles, og hvor skolens brugere og ansatte kan hente inspiration. Der er mulighed for at få snakket, sat ansigter på, og møde de andre forældre, og det vil gøre det nemmere at henvende sig efterfølgende, får et større indblik i skolens hverdag, men selvfølgelig også en kop kaffe med hjemmebag.

Giv forældrene noget at mødes omkring.

Præsenter dem for fælles dilemmaer og lad dem begynde på diskussioner, som de kan fortsætte bagefter.

Jeg vil aldrig være nervøs for at bringe dilemmaer til diskussion, da skolens og forældrenes udgangspunkt ofte ikke ligger langt fra hinanden – ”begge parter vil arbejde for elevernes bedste” – selvom der kan ligge en uenighed i måden at agere i hverdagen.

Styrelsesarbejde Efter en periode i Styrelsen, har jeg valgt ikke af genopstille. Man bliver valgt ind for en periode på 3 år på Årsmødet på Nyborg Strand. 1. år sad jeg i kommunikationsenheden og de sidste to år har jeg siddet i pædagogisk enhed.

Jeg har særligt deltaget i arbejdet omkring det sundhedsfremmende arbejde – at sætte fokus på det brede sundhedsbegreb i Efterskoleverdenen og samarbejdet regionerne i mellem. Derudover er der jo fart på, indgående mails, som hele tiden holder os opdaterede, men også udvikling af kommunikationsstrukturer, omfordeling af tilskudskroner, og diskussioner om værdier og etik.

Jeg har meddelt, at jeg ikke genopstiller til en styrelsespost. Dette kræver mange overvejelser – det er godt, at man er valgt ind i en tidsbegrænset periode, da det netop animerer til at stoppe op, og vurdere om tilvalg af endnu en periode i den kontekst man befinder sig i. Det bliver svært at undvære arbejdet i styrelsen og pædagogisk enhed og Vartov, både det faglige og sociale som er forbundet med et sådant hverv.

Thomas Helmig skriver i sangen ”Malaga”: ” Nogle døre må man lukke for at verden kan blive større”. Jeg ønsker at prioritere andre områder som kurser og anden uddannelse.

Opfordring Til sidst kommer opfordringen til, at andre opstiller til en styrelsespost i efterskoleforeningen. Det er et utroligt spændende og inspirerende område at arbejde i.

GRIB MULIGHEDEN og bliv ”Politiker i Efterskoleforeningen”.

annoncer

VINDERE af julekrydsord Mange deltog i Efterskolens julekrydsord. De heldige vindere blev: s Anna Holm Nielsen fra Lunderskov, som har fĂĽet tilsendt Lotte & Søren Hammers krimi Alting har sin pris fra Gyldendal. s Helle Luxhøj Jensen i Mariager kan se frem til en tur i biografen for to med popcorn mv. s Olav Engholm i Ringe kan komme en tur i køkkenet med Bagebiblen â&#x20AC;&#x201C; den ultimative bagebog â&#x20AC;&#x201C; fra Gyldendal, mens s Kirsten Mouritsen i Erslev fĂĽr tilsendt Grethelise Holms bog MøgkĂŚllinger fra Lindhardt og Ringhof.

31

Rytme Vojens Gymnastik- & IdrÌtsefterskole søger ny viceforstander g. 2011 pr. 1. aug.

Spring

Tillykke til vinderne.

Fodbold

Friskolekonsulent Dansk Friskoleforening søger en konsulent, som helt eller delvis kan varetage følgende funktioner: s 2Ă?DGIVNING TIL SKOLERNE I ALMENE SKOLESPÂ&#x2019;RGSMĂ?L s 2Ă?DGIVNING AF FRISKOLER I SPÂ&#x2019;RGSMĂ?L VEDR Â&#x2019;KONOMI ANSÂ?TTELSESJURA OG ARBEJDSMILJÂ&#x2019; s ,EDERUDDANNELSE OG SKOLEUDVIKLING s 2Ă?DGIVNING AF SKOLER I PÂ?DAGOGISKE SPÂ&#x2019;RGSMĂ?L Det forventes, at ansøgere har kendskab til friskolernes lovgrundlag, adminiSTRATION OG HVERDAG IDET KONSULENTEN OGSĂ? SKAL KUNNE MEDVIRKE VED UDVIKLING AF ADMINISTRATIVT VÂ?RKTÂ&#x2019;J OG INDGĂ? SOM INSTRUKTÂ&#x2019;R PĂ? KURSER OG MÂ&#x2019;DER 0RAKTISK OG TEORETISK GRUNDLAG FOR LEDELSESTÂ?NKNING OG PÂ?DAGOGIK ER Â&#x2019;NSKELIG

Det er vigtigt at du har erfaring med følgende punkter, idet de bliver en vÌsentlig del af din kommende hverdag.

Ă&#x2DC;konomi IT Ledelse Samarbejde

AnsĂŚttelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønintervallet er pr. 01.04.2010 kr. 394.508,66 â&#x20AC;&#x201C; 457.813,54.

HĂĽndbold

Velkommen til et spĂŚndende og udfordrende job med store muligheder.

Se mere pĂĽ www.vgie.dk

3TILLINGEN AmÂ&#x2019;NNES EFTER NÂ?RMERE AFTALE OG HAR TILKNYTTET PENSIONSORDNING -Â&#x2019;DEVIRKSOMHED UDEN FOR ARBEJDSSTEDET SAMT AFTEN OG WEEKENDARBEJDE VIL FOREKOMME 3TILLINGEN SKAL TILTRÂ?DES SNAREST MULIGT OG SENEST DEN AUGUST !NSÂ?TTELSE SKER PĂ? KONTRAKT

!NSÂ&#x2019;GNING MED RELEVANTE BILAG OG REFERENCER MÂ?RKES h+ONSULENTv OG FREMsendes til Friskolernes Kontor, Prices Havevej 11, 5600 FĂĽborg. !NSÂ&#x2019;GNINGSFRISTEN UDLÂ&#x2019;BER MANDAG DEN FEBRUAR KL Dansk Friskoleforening Forretningsudvalget

efterskolen ¡ no. 09 ¡ januar 2011

9DERLIGERE OPLYSNINGER KAN INDHENTES HOS KONTORLEDER #ECIL #HRISTENSEN

TLF 0Ă? www.friskoler.dk lNDES YDERLIGERE OPLYSNINGER OM FORENINGEN SAMT STILLINGSBESKRIVELSE

Badminton

32

jobannoncer

Leder af Hou Maritime IdrĂŚtsefterskole

Vores hidtidige â&#x20AC;?styrmandâ&#x20AC;? har efter 22 fantastiske ĂĽr bag roret valgt at gĂĽ pĂĽ pension. Derfor søger vi en ny leder med virkning fra 1. august 2011, og gerne med opstart lidt før.

Vi søger en leder, der kan videreføre og videreudvikle vores skole i et velfungerende samarbejde med skolens ansatte og skolens bestyrelse, en leder som forsat kan sikre vores økonomi og elevgrundlag med udgangspunkt i skolens vĂŚrdigrundlag â&#x20AC;&#x201C; tillid, ansvar, krav, konsekvens, individualisme, fĂŚllesskab og engagement.

Vi forventer, at skolens nye leder bosÌtter sig i Hou og vil vÌre en aktiv og udadvendt del af nÌrmiljøet.

Vi søger: t FO BNCBTTBEÂ&#x201C;S GPS TLPMFOT WÂ?SEJHSVOEMBH t FU GZSUĂ&#x152;SO TPN TÂ?UUFS TJH J TQJETFO GPS TLPMFOT QÂ?EBHPgiske ledelse og den tilhørende strategiske udvikling t FO MFEFS EFS CFIFSTLFS EFO LPOTUSVLUJWF EJBMPH NFE skolens elever

efterskolen ¡ no. 09 ¡ januar 2011

t FO QFSTPOBMFBOTWBSMJH TPN J FO JOWPMWFSFOEF PH anerkendende form kan motivere og udvikle alle GBHHSVQQFS QĂ&#x152; TLPMFO t FO CMÂ?LTQSVUUF TPN CĂ&#x152;EF IBS FWOFSOF PH MZTUFO UJM BU TJLSF PH GÂ&#x201C;MHF PQ QĂ&#x152; EF BENJOJTUSBUJWF PH Â&#x201C;LPOPNJTLF forhold t FO TÂ?MHFS TPN IBS OÂ?TF GPS MÂ&#x201C;CFOEF BU VEWJLMF ).* UJM det som fremtidens unge og deres forĂŚldre ønsker og forventer af et efterskoleophold

H O U M A R I T I M E I D R Ă&#x2020; T S E F T E R S K O L E

Vi tilbyder: t FO TLPMF CFMJHHFOEF NJEU J EFU Â&#x201C;TUKZTLF J FU IFSMJHU lokalmiljø tĂŚt ved vandet t FO TLPMF NFE EFO VOJLLF LPNCJOBUJPO BG GPLVT QĂ&#x152; EF klassiske boldspilslinjer, sejlads, outdoor og fritidsliv t FO TLPMF NFE FO TVOE Â&#x201C;LPOPNJ PH FO TQÂ?OEFOEF VNJEEFMCBSU GPSFTUĂ&#x152;FOEF PQHBWF NFE BU GPSCFESF EFMF af skolens bygningsmasse t QPTJUJWF LPOTUSVLUJWF NFEBSCFKEFSF t $B GPSWFOUOJOHTGVMEF FMFWFS TPN QSJNP BVHVTU FS LMBS UJM BU LBTUF TJH VE J TĂ&#x152;WFM CPHMJHF TPN NBSJUJNF PH idrĂŚtsmĂŚssige udfordringer

Ă&#x2DC;vrige oplysninger %FS ĂśOEFT TVQQMFSFOEF PQMZTOJOHFS TĂ&#x152;WFM PN TUJMMJOHFO TPN PN )PV .BSJUJNF *ESÂ?UTFGUFSTLPMF QĂ&#x152; www.houmi.dk, og FWFOUVFMMF TQÂ&#x201C;SHTNĂ&#x152;M LBO SFUUFT UJM GPSNBOEFO GPS BOTÂ?UUFMTFTVEWBMHFU 4Â&#x201C;SFO &SJL /JFMTFO QĂ&#x152; UFMFGPOOS FMMFS UJM TLPMFOT OVWÂ?SFOEF GPSTUBOEFS 1BMMF +FOTFO QĂ&#x152; UFMFGPOOS AnsĂŚttelse sker efter overenskomst mellem FinansNJOJTUFSJFU PH -Â?SFSOFT $FOUSBMPSHBOJTBUJPO Ansøgning med tilhørende bilag sendes via mail vedhĂŚftet som PDF fil til nyleder@houmi.dk Ansøgningsfrist er mandag den 14. februar 2011 kl. 12.00, og første samtalerunde afholdes den 4. og den 5. marts.

jobannoncer

HW WU\JW VWHG DW Y UH HW JRGW VWHG DW O UH

(Q HQJDJHUHW RJ YLVLRQ U VNROHOHGHU PHG HW EU Q GHQGH ¡QVNH RP DW Y UH PHG WLO DW VNDEH RJ XGYLNOH )ULVNROHQ 6NDOOHUXS V¡JHV

!" # $

%

& % &

& '

(

)

*

$ & % %

+ ( &

,

"

&

)ULVNROHQ ¡QVNHU HQ HQJDJHUHW RJ YLVLRQ U LOGVM O GHU .DQ LGHQWL¿FHUH VLJ PHG VNROHQV Y UGLJUXQGODJ +DU NHQGVNDE WLO GH IULH JUXQGVNROHU QVNHU DW Y UH VNROHQV DQVLJW XGDGWLO +DU XQGHUYLVQLQJVHUIDULQJ RJ HU S GDJRJLVN DQVYDUOLJ (U ¡NRQRPLEHYLGVW PHG LQWHUHVVH RYHUEOLN RJ HYQHU IRU OHGHOVH +DU NHQGVNDE WLO DOGHUVLQWHJUHUHW XQGHUYLVQLQJ (U JRG WLO DW LQVSLUHUH RJ PRWLYHUH %LGUDJHU DNWLYW WLO HW nEHQW RJ WURY UGLJW VDPDUEHMGH PHG HOHYHU PHGDUEHMGHUH IRU OGUH RJ EHVW\UHOVH 6 WWHU E¡UQ RJ YRNVQHV WULYVHO L K¡MV GHW +DU HQ DQHUNHQGHQGH RJ UHVSHNWIXOG WLOJDQJ )UHPVWnU VRP W\GHOLJ RJ DXWHQWLVN +DU KXPRU RJ EUXJHU GHQ NRQVWUXNWLYW

(&

&

(

- +DQV 3HWHU :ROVLQJ 5XEMHUJYHM +M¡UULQJ 7OI 0RELO ( %$ -

ZZZ IULVNROHQVNDOOHUXS GN !"

(

!/ !"

1 3 46 913 69

! " # $ ! % & & '( )* "& +

+- / 56

()7(56.2/( ± VSHMGHUVNROHQ

Z¥NLY MVYZ[HUKLY

G E N O P S L A G

7r 2VYPU[O ,M[LYZRVSL ¶ ZWLQKLYZRVSLU ]PS ]P RLUKLZ Wr H[ ]P TLK \KNHUNZW\UR[ P ZWLQKLYIL]¤NLSZLUZ WYPUJPWWLY \K]PRSLY ZRV SLUZ LSL]LY [PS ZLS]Z[¤UKPNL VN HUZ]HYSPNL \UNL <UNL KLY LY WHYH[L [PS H[ T¥KL MYLT[PKLUZ \KMVYKYPUNLY VN ZVT PNLUULT [PKLU Wr LM[LYZRVSLU MrY L[ NVK[ HMZ¤[ [PS H[ NLUULTM¥YL LU \UNKVTZ\KKHUULSZL ,M[LYZRVSLUZ U`L MVYZ[HUKLY ]PS Mr ]PKL T\SPNOLKLY MVY H[ Z¤[[L [`KLSPN YL[UPUN VN U`[¤URL ZRVSLUZ TrKL H[ HYILQKL Wr :RVSLU OHY LU SHUN OPZ[VYPL NVKL VN LUNHNLYLKL TLKHYILQKLYL KLY ZLY MYLT [PS H[ ]¤YL TLK [PS MVY[ZH[ H[ \K]PRSL ZRVSLU Vi søger en leder KLY LY W¤KHNVNPZR ]PZPVU¤Y VN OHY L[ WVZP[P][ SP]ZZ`U KLY OHY S`Z[ VN L]UL [PS H[ \K]PRSL VN MVYM¥SNL TrS VN ]P ZPVULY P ZHTHYILQKL TLK ZRVSLUZ ILZ[`YLSZL VN ZRVSLUZ TLKHYILQKLYL KLY UH[\YSPN[ RHU L[HISLYL L[ [PSSPKZM\SK[ T¥KL TLK \UNL O]VY PUKKYHNLSZL VN KLTVRYH[P ]¤N[LZ O¥Q[ KLY RHU ZL SLHYUPUN I` KVPUN MYPS\M[ZSP] \UNL SLKLY \UNL ZVT NY\UKWYPUJPWWLY P ZHT]¤YL[ VN \UKLY]PZUPUNLU Wr LU LM[LYZRVSL 7r ZRVSLUZ OQLTTLZPKL ¶ www.spejderskolen.dk ¶ RHU K\ S¤ZL TLYL VT Z[PSSPUNLU VN TLNL[ TLYL VT ZRVSLU Ansættelsesforhold (UZ¤[[LSZL ZRLY P OLUOVSK [PS -¤SSLZV]LYLUZRVTZ[ TLSSLT -PUHUZTPUPZ[LYPL[ VN 3* (Å¥UUPUNZPU[LY]HSSL[ MVY ZTr ZRVSLY! RY WY TrULK <KK`ILUKL PUMVYTH[PVULY VT LSSLY ILZ¥N Wr ZRVSLU! +\ LY TLNL[ ]LSRVTTLU [PS H[ OLU]LUKL KPN [PS ILZ[`YLSZLZMVY THUK 3PZIL[O 5H]U[VM[ Wr [SM LSSLY [PS RVUZ[P[\LYL[ MVYZ[HUKLY *HYZ[LU /LUYPRZLU LSSLY ]PJLMVYZ[HUKLY *VUU` :[PJR Wr ZRVSLUZ [SM Ansøgningsfrist og ansættelsesforløb (UZ¥NUPUN TLK RVWP HM YLSL]HU[L IPSHN MYLTZLUKLZ WY L THPS lisnav@webspeed.dk LSSLY P IYL] [PS 3PZIL[O 5H]U[VM[ 9`K[VM[LU )HSSLY\W HUZ¥NUPUNLU ZRHS ]¤YL TVK[HNL[ OVZ 3PZ IL[O ZLULZ[ KLU QHU\HY RS (UZ¤[[LSZLZZHT[HSLY HMOVSKLZ P \NL ;PS[Y¤KLSZL [PS Z[PSSPUNLU ZUHYLZ[ T\SPN[ KLYLM[LY ,UO]LY HUZ¥NUPUN VN MVYLZW¥YNZLS ILOHUKSLZ MVY[YVSPN[

.25,17+ ()7(56.2/( ± VSHMGHUVNROHQ

2HQ 3`RRLZ]LQ -HHIVYN ZWZRVSLU'ZWLQKLYZRVSLU KR ^^^ ZWLQKLYZRVSLU KR

Skolens formål er at arbejde indenfor rammerne for de frie kostskoler, og med afsæt i den internationale spejderbevægelses værdier og principper. Skolen er, som spejderarbejdet, kendetegnet ved åbenhed overfor verden og med parathed og villighed til at tage nye udfordringer op.

På spejderskolen er det et mål, at både elever og skolens virksomhed i alle sammenhænge viser, at man gør sit bedste for at indfri de mål, man

efterskolen · no. 09 · januar 2011

:

" ;

" & (

" &

( <

.25,17+

33

34

annoncer

OgsĂĽ om vinteren er Skagen smuk!

KLITMĂ&#x2DC;LLER FRISKOLE

SĂ&#x2DC;GER LEDER

SE MERE PĂ&#x2026; VORES HJEMMESIDE:

klitmollerfriskole.dk/jobs

t mellem ďŹ nansminiAnsĂŚttelse sker efter overenskoms lt i intervallet 368.259 steriet og LC. Lønnen forventes afta - 438.154.

t ,BO EV QĂ&#x152; FO IFMU BMNJOEFMJH POTEBH TLFMOF NFMMFN TUPSU PH TNĂ&#x152;U o PH IBOEMF WÂ?SEJCBTFSFU t ,BO EV WÂ?SF OÂ?SWÂ?SFOEF GPS CĂ&#x152;EF CÂ&#x201C;SO PH WPLTOF t ,BO EV J FO USBWM IWFSEBH ĂśOEF UJE UJM BU MFEF CĂ&#x152;EF QÂ?EBHPHJTL PH Â&#x201C;LPOPNJTL

)BS WJ WÂ?LLFU EJO JOUFSFTTF TĂ&#x152; HĂ&#x152; JOE QĂ&#x152; XXX CSPWBOEFTLPMFO EL )FS LBO EV MÂ?TF PN TLPMFO TBNU WPSFT LSBW UJM FO OZ MFEFS o NFO PHTĂ&#x152; IWBE WJ LBO UJMCZEF EJH

7JM EV WÂ?SF MFEFS QĂ&#x152; #SPWBOEFTLPMFO J 4LBHFO

Skole- og ungdomsrejser Godt NytĂĽr!

NĂŚste inspirationsfolder udsendes omkring 1. februar og kommende prĂŚsentationsrejse forventes at ligge i maj 2011.

efterskolen ¡ no. 09 ¡ januar 2011

Vintertilbud - tag pü recognitionstur til Oppdal I vinteren 2011 rüder vi over en 10 personers hytte i Oppdal med ski ud/ski ind. Lej hytten søndag-søndag for kun kr. 4.500,(uge 7 og 8: kr. 5.500,-). Hvis skolens personale, eller familier tilknyttet skolen, ønsker at leje hytten, tilbyder vi ogsü fordelagtige priser pü liftkort og skileje. Benyt muligheden for at opleve et potentielt rejsemül.

"EWFOUVSF t /BUVS t 4UPSCZ t ,VMUVS t 4LJ t 5FNB t )JTUPSJF Vi tilbyder dig den bedst mulige service før, under og efter rejsen.

Den rette rĂĽdgivning og dialog danner basis for, at du bliver helt tilfreds! Unitas Rejser tilbyder personlig betjening i sĂŚrklasse.

,POUBLU PT GPS VEBSCFKEFMTF BG UJMCVE LĂŚs mere pĂĽ www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

annoncer

35

DANMARKS BILLIGSTE SKIREJSER - Ă&#x2DC;STRIG 2012 fx

NEUKIRCHEN KR. 2.198,-

PRISEN INKLUDERER: -Busrejse Danmark - Ă&#x2DC;strig t/r -3 overnatninger pĂĽ Gasthof -Halvpension -4 dg. liftkort og 4 dg. skileje

6NROHUHMVHU PHG EXV (U , NODU WLO VNROHnUHW "

Flere rejsemĂĽl www.alfatravel.dk AlfA Travel - 7500 Holstebro - 70 22 88 70 - info@alfatravel.dk

+DIMHOO +RYGHQ 2SSGDO ,GUH 6W|WHQ HOOHU %UDQlV PHG VHOYIRUSOHMQLQJ 7MHNNLHW 1RUGLWDOLHQ HOOHU Â&#x2018;VWULJ

PHG KHOÂą HOOHU KDOYSHQVLRQ

BERLINSPECIALISTEN

6NL RXWGRRU RJ VWRUE\UHMVHU )n Q\ LQVSLUDWLRQ )n HW XIRUSOLJWHQGH WLOEXG HOOHU OÂ V PHUH Sn

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 ¡ berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

ZZZ XS WUDYHO GN

OHQH EDQJ#XS WUDYHO GN WOI

STUDIETUR 2011 Skibsrejse fra Hirtshals til FÌrøerne tur/retur pü cruisefÌrgen NorrÜna inkl. couchetter.

3 overnatninger/4-dages ophold pĂĽ vandrerhjemmet i TĂłrshavn.

PRIS PR. PERS. V/MIN. 20 PERS. KR.

* 1.225,-

* Rejseperiode 08.01-20.05 & 17.09-16.12.

Ekskl. olietillĂŚg pĂĽ kr. 140,- pr. person.

VI ER GERNE BEHJĂ&#x2020;LPELIG MED AT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER SMYRIL LINE DANMARK ¡ OFFICE@SMYRIL-LINE.DK

len rsko efte

ge orta Rep fra et ød em folk

ingen

foren

Annoncer

2010

¡ efte

: Thom

ykke as Havl

16. sep

Foto

FĂĽ op til 43 procent rabat og nĂĽ ud til tre gange sĂĽ mange lĂŚsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

03 ¡

Priser og formater pĂĽ www.efterskolen.com Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

06

er tion oka var prov er ans m frem

lersko r efte er. b, hvo ning rska fore t lede frivllige fage re i de i linje mes e lede frem at bliv ativ es til og initi rust raft are Lolland dlek Han for sĂĽrb komer pĂĽ i elev vĂŚrdi stor baggrund har med hold leop rapport rsko i jde.

Et efte lyder det arbe ale e, ung s soci arerne mun men at sam sam erne r elev er. Alt Steen er lĂŚre konďŹ&#x201A;ikt hold , men løse livet leop rsko var og erhvervs Et efte tage ans lse. er i e, revn i lede bejd re lede fessor brugba ndt, pro ebra Hild

e

rbar

fekt

or ef

12 st

vner

dere

vi

le kler

k al vĂŚ r sk e af else sĂŚttels ngen spar rdinĂŚr nedrskoleforeni

ekstrao 4. Efte 03 rtbe med ten i 201 Uhø støt ldre forÌ erer. protest

08 ud

for sĂĽ

efterskolen ¡ no. 09 ¡ januar 2011

TRIO

rskole

ber

tem

No.

TEL 96 55 85 00 WWW.SMYRILLINE.DK

36

annoncer

Berlin

fra kr.

770

Cesky Raj (Action eller ski)

fra kr.

1.335

Prag 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.055

Tyskland naturcamp

fra kr.

1.430

Krakau 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.125

Warszawa 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.125

Budapest 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.110

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!

Nyheder, jobannoncer

www. efterskolen. com

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

Salg af

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

efterskolen · no. 09 · januar 2011

alle Europæiske storbyer, f. eks.

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S S TRA S B O U R G

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

CESKY RAJ Det Bøhmiske Paradis

K L AT R I N G RAFTING M O U N TA I N B I K E udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

- ring og få et uforpligtende tilbud…

annoncer

37

EFTERSKOLEFORENINGEN Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

BILLIGE SKIREJSER TIL ØSTRIG Book efterskolens skirejse direkte hos lokal agent i Østrig og spar den danske momsafgift!

Se mere på www.alpin-touristik.dk

Luise Lackner - tlf.+43 (0) 646620014 - mail: info@alpin-touristik.at

Annoncefrist Blad nr. 10 udkommer 10. februar, deadline 28. januar

de frie skolers advokat ® 235 frie skoler og børnehaver kan tage fejl 185

efterskolen · no. 09 · januar 2011

www.frieskolerlaw.dk

38

kurser

kalender

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

Bestyrelseskursus 11. – 12. marts 2011 Liselund Kursuscenter ved Slagelse

Hvor står efterskolerne i den europæiske uddannelsespolitik?

4. marts 2011

Primært for nye bestyrelsesmedlemmer, men også relevant for mere erfarne bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at blive opdateret. Kurset kvalificerer til påvirke de strategiske spørgsmål vedrørende den enkelte skoles fremtidige udvikling.

Tilmeldingsfrist 4/2 www.efterskoleforeningen.dk/kalender

De danske efterskoler er i høj grad unikke i det europæiske uddannelsesbillede. Dannelse er et begreb, som OECD i alt for lang tid har nedprioriteret, og som de europæiske lovgivere har tilsidesat for i stedet at fokusere på en ensartet, sammenlignelig og resultatorienteret skolepolitik. At kunne konkurrere på viden og kvalitet bliver i fremtiden meget vigtigt for Danmark og EU-landene for fortsat at kunne finansiere høj levestandard og velfærd. Efterskolerne kan være med til at spille en central rolle for at opnå det – ikke mindst ved at tilføre de værdier, som efterskoleformen bygger på.

Ungdomsliv, socialisering og identitetsudvikling

Tilmeldingsfrist den 3. februar.

Program og tilmelding: www.efterskole-foreningen.dk/kalender Sted: Nyborg Strand

24. jan. – 23. juni 2011 UC Lillebælt, Odense

Diplommodul i relation til ungdomspædagogik. Modulet er optaget på kompetenceportalen www.uvm.dk/kompetenceportalen – prisen er derfor kun 1/3 af den normale udgift. Se mere på kursus nr. 1144 på www.uvm.dk

Korlederkursus - både rytmiske og klassiske!

29. januar 2011 kl. 10-16 i Århus

efterskolen · no. 09 · januar 2011

Korlederkursus, hvor vi kigger på dirigentens rolle som tilrettelægger af en prøve, som instruktør (hvad viser vi, hvad ønsker vi), hvordan bliver vi bedre til at lytte og til at rette.

Pris 400 kr. Tilmelding: syng@syng.dk

Mellemlederseminar 24. – 25. marts 2011 Sted: Brogården i Strib Mellemlederens position har igennem de seneste år forandret sig meget. Uanset om du er viceforstander i et topersoners team med din forstander, eller om du er afdelingsleder i et større ledelsesteam, så vil der være udfordringer, dilemmaer og muligheder forbundet med det at være mellemleder. Hvilke forventninger er der egentlig til dig som mellemleder på det personlige, faglige og ledelsesmæssige plan?

Dette seminar har til formål at skabe en større afklaring hos den enkelte om egen rolle som mellemleder – og give en forståelse for de handlemuligheder, der er forbundet med denne.

Målgruppe: Viceforstandere og afdelingsledere på de fynske efterskoler Tilmelding senest den. 21. februar 2011 Program med tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Grundkursus i markedsføring Fremmedsprog i særklasse 4. marts 2011 Hotel Nyborg Strand Optimer indsatsen, kvaliteten og udbyttet af markedsføringen af din efterskole.

Invester en eftermiddag og få de grundlæggende værktøjer, der gør kommunikationen mere effektiv.

Tilmeldingsfrist den 3. febraur. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

8. – 9. april 2011 Gl. Avernæs Sproglærerforeningen afholder landskursus med oplæg af folketingsmedlem Christine Antorini (S) om fremmedsprogenes betydning i fremtiden, faglige oplæg til undervisningen i fransk, engelsk eller tysk mv.

Program og tilmelding: www.sproglaererforeningen.dk

synspunkt

39

efterspil når jeg bliver 65 af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Jeg ser, hvordan han synker let tilbage i kontorstolen. Slået af realiteterne. Og hævnen er sød.

Tilbage står dog min egen manglende karriereplan for mine seniorår på et arbejdsmarked, der har det med at forherlige ungdom frem for erfaring og driftssikkerhed. Jeg bliver en smule opgivende ved tanken. Kan en holdningsændring til fordel for seniorer på arbejdsmarkedet mon nå at slå igennem, inden jeg når dertil. Der skal vist mere end en enkelt kampagnehjemmeside til.

Redaktøren løfter øjenbrynene og kigger afventende på mig hen over computerskærmene, og pludselig ved jeg det. »Når jeg bliver 65 år vil jeg være spøgelsesskribent med speciale i selvbiografier,« svarer jeg triumferende og tilføjer, at det jo er et job, jeg delvist kan udføre hjemme i sofaen tæt på brændeovnens rødglødende varme. Sikkert ikke en dårlig ting, når man nærmer sig de 70 år.

Jeg ser et lys blive tændt i min redaktørs øjne. For sent går det op for mig, at jeg sandsynligvis kommer til at dele jobbene som spøgelsesskribent med en hær af andre journalister på 60+.

Det er bestemt på høje tid, at jeg begynder at overveje en langsigtet karriereplan, der rækker helt, indtil jeg er 70 år. Bare for en sikkerhedsskyld.

Og hvad med dig? Hvad vil du være, når du bliver 65?

for mit arriereplan Udtænke k fra 65 -70 årNALIST arbejdsliv LSEN , JOUR LISBE TH SC

HI M IDT M

IK KE

efterskolen · no. 09 · januar 2011

vad vil du være, når du bliver 65?« spørgsmålet falder på Efterskolens redaktion mandag den 3. januar kl. 8.30. Altså uhyggeligt tidligt om morgenen.

Med spørgsmålet forpurrer afsenderen, bladets redaktør, ubarmhjertigt mine planer om at starte blidt op efter ferien.

Havde han bare stillet sit utilbørlige spørgsmålet før nytårsdag. Da ville jeg have lukket øjnene for økonomers forudsigelser og politiske prøveballoner og svaret: »Jeg vil være verdens bedste mormor med fast tidlig tilkaldevagt, kajakroer på seniorholdet onsdag formiddag, studerende på Folkeuniversitetet og globetrotter en måned om året.« Men nej, efter statsministerens nytårstale og kovending omkring efterlønnen kan jeg ikke længere lukke øjnene for, at jeg – med mindre min pensionsopsparing udsættes for et mirakel – som 65-årig med stor sandsynlighed stadig befinder mig på arbejdsmarkedet. Pensionsalderen vil fra 2030 være 68 år og efterløn sandsynligvis en særordning for fysisk nedslidte borgere, i øvrigt med et helt andet navn.

Jeg må begynde at overveje mit arbejdsliv efter de 65. Og det i en fart, så jeg kan nå give et nogenlunde velovervejet svar. »Hvad med dig selv, hvad vil du være når du bliver 65?« går jeg til modangreb for at skaffe mig lidt ekstra tid. d. »Mon ikke en af de små lokalaviser vil være glade for at få en som mig!« siger redaktøren, der har forudset mitt træk og brugt morgenen til at gennemtænke sagen. »Ha, de har da ikke råd til at betale for deres artikler,« « jorder jeg på et splitsekund hans karriereplan, der jo på ingen måde holder vand.

»H

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Maskinel Magasinpost MMP

n e l a t s t e R

ID nr. 42042

tale

DANSK · 8.-10. KLASSE

D Hvadstvil du sige? n e l a Ret n e l a t heds e s l e g g æ Bogen om at tale

Hvad vil du sige? handler om retorik. Med bogen får eleverne konkrete redskaber til at beherske det retoriske håndværk. Bogen rummer en lang række øvelser, der omsætter teori til praksis. Eleverne lærer at strukturere et oplæg og præsentere budskabet hensigtsmæssigt, ligesom de lærer at tilrettelægge budskaber og at argumentere for en sag.

Kort sagt – de lærer at tage ordet og blive forstået!

Hvad vil du sige? rummer en komplet introduktion til retoriske og mundtlige genrer, fx den politiske tale, fremlæggelse, oplæg, eksamenstale, Powerpoint, oplæsning, stand up m.fl.

g n i n t e r e b g i l n o s r Pe e l a t s n e m a s Ek t n i o p r e Pow g n i n s æ l Op e l t t a B ´ n p a R

”Med bogen i hånden bliver læseren bedre til at tale, til at fremlægge og til at argumentere.”

Anmeldelse fra Uddannelsesbladet, juli 2010

”Jeg er sikker på, at bogen får de unge i tale og er et rigtig godt redskab til denne meget vigtige facet af mundtlig dansk.”

Bogen om at skrive fiktion

Bogen om at skrive journalistik

Anmeldelse fra Folkeskolen, april 2010

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(15658) EFTF9-2011

Læs mere på alinea.dk.