Efterskolen 1-2012

efterskolen No. 01 · august 2012 · efterskoleforeningen

Fotocollage

GRATIS magasin til forældre

et år med fællesskab og pligter Alle skal bidrage og give en del af sig selv for at få det bedste ud af et år på efterskole.

Udbyttet er en oplevelse af, at hver enkelt er uundværlig i det store sammenhold.

Velkommen på efterskolen.

04 mette horn: det gør

ondt at sige farvel

Skuespiller Mette Horn græd, da sønnen tog på efterskole. Men det er et år hendes børn skal opleve.

06 bliv på sidelinjen Gode råd til forældrene. Sådan hjælper I jeres barn godt i gang på efterskolen

20 minister: en uddannelse i at leve livet

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har selv haft to børn på efterskole. Året lærer de unge at tage ansvar, mener hun.

02

indhold

10

04 efterskole n No. 01 · august

2012 · efterskole

foreninge

Fotocollage

no. 01 august 2012 redaktion

n

GRATIS magasin til forældre

et år med fællesskab og pligter

Alle skal bidrage og give en Udbyttet er del af sig selv for at en oplevelse få det bedste af, at hver Velkommen enkelt er uundværlig ud af et år på efterskolen. på efterskole. i det store sammenhold .

04 mette horn: det gør ondt at sige farvel

Skuespiller Mette Horn græd, da efterskole. sønnen tog Men det er på et år hendes opleve. børn skal

06 bliv på

sidelinjen

Gode råd til forældrene.

Sådan hjælper barn godt i gang på I jeres efterskolen

20 minister: i at leve liveten uddannelse

Børne- og undervisning sminister Christine har selv haft to børn på Antorini efterskole. unge at tage Året lærer ansvar, mener de hun.

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com

20

uddannes til livet

Undervisningsminister Christine Antorini har haft to børn på efterskole.

Hun er begejstret for den ansvarlighed, de unge får med fra efterskolen.

04

24

Skuespiller Mette Horn spiller ofte pinlig, og sønnen er tit pinligt berørt over sin mors roller, men i virkelighedens verden er han pavestolt.

Tvillinger med alvorlig hjemve holdt skansen via lange telefonsamtaler.

06

hold fast

pinlig og pavestolt

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740 Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

26

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

Gode råd til hvordan forældre kan støtte deres børn, mens de går på efterskolen.

Pedel på efterskole opfordrer på baggrund af egne erfaringer forældrene til at gøre børnene stærkere og ikke give op når eventuelle problemer opstår.

øvrige annoncer

08

30

deadline

To piger deler værelse og har fundet en god måde at støtte hinanden.

abonnement

12

For nogle lever efterskoleopholdet ikke op til forventningerne. Det kan betyde, at de unge føler sig forkerte. Forældre skal være opmærksomme på tegnene.

bliv på sidelinjen

jobannoncer og abonnement

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

støtte fra "roomien"

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

smid vanerne over bord Skuespiller Niels Ellegaard mener, at udvikling oftest sker, når vanerne udfordres. Og han synes, at efterskolerne har gode forudsætninger for at rykke ved vanetænkningen.

udgiver

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 45. årgang.

16

plads til alle

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskoleeleverne repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen, men efterskolerne påtager sig gerne et større socialt ansvar.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

17573 Mediegruppen

efterskolen · no. 01 · august 2012

mobilen kurerer hjemve

22

efterskolen varer hele livet Oplevelserne fra efterskoletiden er med til at danne de unge for resten af livet.

skuffede forventninger

32

private elevfester Hvilken rolle skal efterskolerne spille, når eleverne drikker alkohol til private elevfester.

34

om efterskolens historie

36

elektronisk vejledning

velkomst

12

03

34

et år på efterskole udvikler robusthed af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

E

som teater, musik, idræt, kunst, design og kultur mm. Når unge åbner for deres særlige begejstring på ét område, smitter det af på hele deres tilgang til det at lære. Således får de mere appetit på mere uddannelse, og de får et engagement, der rækker ud over dem selv. De unge har brug for at udfolde sig med hele kroppen som læringsinstrument og ikke kun med hovedet.

Læring og menneskelig udvikling sikres bedst i trygge og stimulerende fællesskaber, og det er netop hvad efterskolen byder på.

For at vi kan tage godt i mod andre kulturer her i landet eller møde andre, når vi selv rejser ud med åbent sind, må vi have et ordentligt forhold til vores egen historie og kultur og være funderet i den. Er det ikke tilfældet, opstår der rodløshed, og vi møder groft sagt andre med frygt og forsvarer egne interesser – frem for at vi udvikler os i et samspil.

Et medspil kræver åbenhed, nysgerrighed og imødekommende adfærd med lysten til at forstyrre og blive forstyrret. Det kræver kreative, oplyste, reflekterende og empatiske medborgere – kompetencer, som efterskolen kan levere. Vi vil give plads til alle, og det er vores opgave at modne dem til livet med alt, hvad det indebærer. Et efterskoleophold skal give de unge tryghed og tillid til at kunne

selv og til at stole på egne læringsmuligheder. Det styrker og udvider de unges selvtillid, selvværd og selvagtelse.

En efterskole er en virksomhed, som bygger på værdier, traditioner, skolemæssig faglighed, pædagogisk indsigt og ikke mindst passion og vilje. Det er den gnist og den dannende betydning, som gør et efterskoleophold til en oplevelse og en erfaring, der rækker langt ind i voksenlivet.

Efterskolen er stedet: • hvor mødet med andre unge og ansvar lige voksne udvikler elevernes engage ment og livsappetit.

•

hvor eleverne i et miljø med fokus på sundhed får mulighed for at folde hele deres menneskelige og faglige potentiale ud og tilegner sig nye færdigheder.

• hvor udfordringerne styrker elevernes eget livsprojekt, og udvikler dem til ansvarlige og engagerede verdens borgere.

Velkommen i efterskolen

efterskolen · no. 01 · august 2012

fterskolen leverer dannelse, der virker.

Dannelse handler i min forståelse om at udvikle evnen til at kunne navigere med indsigtsfuldhed i livet. Det kræver, at vi løbende gennem livet bliver klogere på, hvad vi forstår ved et godt liv, hvem vi selv er samt hvilke mål i livet, der er værd at følge med hvilke midler.

Dannelse handler om at kunne kombinere den viden og indsigt, vi får gennem for eksempel uddannelse og bøger med de praktiske erfaringer, som vi får gennem livet, samtidig med, at vi forholder os etisk til de mange valg, vi træffer hver eneste dag livet igennem.

Vi ønsker os et Danmark, der kan være leverandør af verdens mest innovative, kreative medarbejdere, ledere og borgere.

Vi må derfor udvikle et samfund, hvor den enkelte er socialt robust – uanset hvem – og kompetent til at kunne håndtere det at være medborger i et globalt samfund. Vi skal kunne bevæge os på tværs af landegrænser og kunne samarbejde med mennesker fra mange forskellige lande, kulturer og religioner.

Efterskoleformen har en meget bred tilgang til læring, hvor matematik, dansk og engelske gloser står side om side med fag

pinlig, pavestolt, og pragtfuld efterskolen · no. 01 · august 2012

af: Niels Norman Brygger, journalist

Skuespiller Mette Horn har gennem en årrække været hovedpersonen i først tv- serien og senere filmene om Max Pinlig. Hun spiller en mor, vi alle kender, men helst ikke vil have. Sønnen William kan være pinlig berørt over moderens rolle, men hun er pragtfuld i virkeligheden

erfaringer

D

et hvide musiktelt på Jelling festivalplads er rammen om en af scenerne til Max Pinlig 3. Skuespiller Mette Horns søn William giver den gas på guitaren, mens filmkameraet ruller. Mette Horn har en ledig stund fra scenen og kan endnu en gang bare iagttage drengen på afstand og håbe på det bedste. Hun er dødhamrende træt efter en uges optagelser og følelserne hænger uden på tøjet, da hun bliver spurgt om, hvordan det var at tage afsked med William for 2 år siden, da han skulle på efterskole.

Skuespiller Mette Horn ringede til sønnens kontaktlærer en gang imellem, men kunne mærke, at det gik, som det skulle. »Så jeg trak mig tilbage og bare håbede på, at han ville komme hjem en gang imellem.«

af, at William havde haft en krise, men den klarede kontaktlæreren og hans bedste venner sammen med ham,« siger Mette Horn.

Et helvede at komme hjem William kommer slentrende med guitaren.

Sminket op til begge ører, langt garn og et smil, der bare oser af ungdommelig selvtillid.

Mor Mette får et knus. Kameravognen står i baggrunden, og der er fuld gang i optagelserne. William fortæller om opholdet på efterskolen, og Mette bliver pludselig berørt ved tanken om afsavnet igen. »Jeg går lige,« siger hun, og William beretter med et smil på læben om det mest fantastiske år i hans liv, og om hvordan det var at komme hjem. »Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Det tog mig 3-4 måneder at komme mig over at have mistet vennerne. Det var et helvede at komme hjem, men nu er jeg landet,« griner han og kigger over på Mette. »Jeg er jo selvstændig nu og vil selv bestemme, hvad jeg gør og siger.« Der er ikke megen rebel i den unge mand, der ligner en heavy-metal guitarist og smilet røber ham.

Noget, der altid vil være der, men aldrig kommer igen Mette Horn sammenligner et efterskoleophold med at lave en film. Hun mener, at man skal finde hinanden og vide, at man bliver nødt til ”at gå all in”. Så giver det de magiske øjeblikke, der bare aldrig kommer tilbage. »Jeg ved nu, at man skal give sig selv 100 procent, og man føler måske i øjeblikket, at man skal ses igen, når det er færdigt, men det kan man ikke. Men man skal tænke, at det er noget, der altid vil være der, men aldrig kommer igen. Det er pissehårdt, men man bliver bedre til at forstå det. Derfor ved jeg også, at mine børn bliver stærkere af efterskolen. Og så må man som mor huske, at det ikke handler om MIG! Jeg skal ikke skrive lange breve, men bare sende noget slik og være klar, når de har brug for mig,« siger Mette Horn. Øjnene falder pavestolte på William, når fingrene løber henover guitaren. De bedrøvede øjne forsvinder, solen rammer festivalpladsen og Mette Horn begiver sig op i sminkerummet. Hun skal være pinlig om et øjeblik. Men William synes, hun er pragtfuld.

Selv i store gummistøvler, dynejakke og med våde øjne.

Det bliver jo aldrig så intenst som på en efterskole.

Skuespiller Mette Horn

efterskolen · no. 01 · august 2012

Det gør ondt at sige farvel Øjnene bliver blanke, hun kigger ned og forsøger at sætte ord på det. »Det var pissehårdt, og da vi sang den med linedanseren, græd jeg som pisket,« siger Mette Horn.

Hun kigger op, og tårerne blander sig med mascaraen i øjenkrogene. Med en bæven i stemmen finder ordene vej igen. »Jeg vidste, at jeg ikke havde hovedrollen i hans liv mere, men jeg vidste også, at jeg fik et bedre menneske tilbage. De vil jo gerne væk og bare være sammen med andre. Man skal jo ud og lære at flyve i flok.

Og det er magisk.« Mette Horn vidste, hvad der ville ske, for hun havde selv været på efterskole som ung og havde der mødt en livslang veninde, men nok mest af alt mødt sig selv. Hun havde fundet troen på sig selv og sine medmennesker. Et sted, hvor man ikke kan spille skuespil – et sted, hvor man skal give sig hen. Og med intensitet, tillid og fællesskab fik hun følelsen af at være en del af noget større. »Det bliver jo aldrig så intenst som på en efterskole. Det er jo en rejse til et sindssygt land, hvor man er stærk og sårbar. Og man vil blive ved med at lede efter den samme oplevelse,« siger hun.

Det gibber i Mette Horn, da hun fortæller om den kommende afsked med datteren Solvejg, som skal på samme efterskole som William. Afskedsseancen står for døren, men hun mener, at hun er blevet bedre til at tackle afsavn og kan bruge sine erfaringer fra Williams ophold. »Jeg ringede til Williams kontaktlærer en gang imellem, men jeg kunne mærke, at det gik, som det skulle. Så jeg trak mig tilbage og håbede bare på, at han ville komme hjem en gang imellem. De har brug for plads som teenagere, og efterskolen kan noget, vi forældre ikke kan. Jeg fandt først bagefter ud

05

06 gode råd

Klode

bliv på sidelinjen

efterskolen · no. 01 · august 2012

de Foto: Peter Klo

Foto: Pet er Klode

Foto: Peter

Klode

Foto: Peter

Det er fristende at gå ind i kampen, når du som forælder får et opkald fra dit barn. Gråd eller hjemve møder dig måske i telefonen, og du har mest af alt lyst til at starte bilen og køre afsted for at hjælpe. Men det er ikke din kamp. Den klarer dit barn og skolen. Du støtter bedst fra sidelinjen med opmuntrende og forstående kommentarer. Du skal være der for dem i weekenden, når de er hjemme for at få tanket op

r Klode Foto: Pete

Sådan bliver man på sidelinjen

efterskolen · no. 01 · august 2012

1. Sms og opkald er kun i nød stilfælde – Aftal måske en eller to kontaktdage om ugen.

2.

Kriser skal overvindes – men det er på skolen, det sker. Du kan kun lytte.

3.

Du må aldrig give efter for star tvanskeligheder – det tager tid at tilp asse sig.

4.

Bed dit barn om at snakke me d kontaktlæreren eller kontakt vedkom mende, hvis det brænder på.

5.

Du kan hjælpe dit barn på vej ved at fortælle de voksne på eftersko len, hvis der skal tages særhensyn eller bare holdes et ekstra øje med det.

6.

Du skal tale med dit barn i we ekenderne og følge med i livet på efte rskolen. Deltag i alle aktiviteter på skolen, så du ved, hvad der fore går og forstår dit barns udvikling.

7.

Du skal være forberedt på, at dit barn forandrer sig og bliver me re selvstændigt.

8.

Du skal være opmærksom på dit barns signaler. Du ved, hvis der er noget galt.

9.

Du skal kontakte kontaktlærere n eller forstanderen, hvis der er noget, du ikke forstår. Eller dit barn fortælle r noget om efterskolen, der bek ymrer dig.

10. Du er vandbærer i år. Accept er og værdsæt det!

08

værelseskammerater

vi støtter hinanden af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Respekt og tillid er vigtigt, hvis det tætte liv på efterskoleværelset skal fungere

R

onaldo, Nick og Jay, Simon Kjær og Caroline Wozniacki hænger sammen med en lang række andre kendisser på væggen.

Puder hjemmefra pryder de to senge, der er skubbet sammen til en dobbeltseng midt i lokalet. Et spejl i guldramme, smykker og sovedyr. Ghettoblaster, bærbare computere og tøj, der ligger pænt lagt sammen i de åbne skabe.

Mia Kubicki og Lene Bro Glargaard ligger på sengen. Den ene midt i en samtale på mobilen, og den anden i gang med computeren.

De to piger, der begge går i 8. klasse, er ”roomies” og synes, at de har fundet en rigtig god måde at være det på. »Vi støtter hinanden, hvis en af os har problemer. Og vi er kommet meget tæt på hinanden,« siger Lene Bro Glargaard og tilføjer, at de samtidigt har fundet en måde, så der også er plads til at være alene, når en har behov for det.

efterskolen · no. 01 · august 2012

Plads til at være alene På efterskolen er de unge tæt sammen med kammeraterne stort set alle døgnets timer.

Mange har derfor ind imellem brug for også at være lidt alene. »Jeg har nok mere brug for at være mig selv end Lene har, men vi finder ud af det,« siger Mia Kubicki og forklarer, at det ofte kommer lidt af sig selv. Enten kan de to piger være sammen på værelset uden at tale sammen, eller også går den ene af pigerne på besøg hos nogle andre. »Vi kender efterhånden hinanden så godt, at det slet ikke er nødvendigt at tale om det. Den anden fornemmer det helt automatisk,« siger Mia Kubicki.

Trygheden vigtig Pigerne er dog enige om, at det mere er tale end tavshed, der fylder deres samvær. »Vi taler om alt,« siger Lene Bro Glargaard og fortæller, at det har været en rigtig god oplevelse at møde Mia Kubicki, som hun føler sig helt tryg ved. »Jeg har boet sammen med en anden pige tidligere, og det gik helt galt, fordi jeg synes, at hun brugte det, jeg fortalte hende,

imod mig,« siger Lene Bro Glargaard. For hende er trygheden og tilliden vigtigt. »Hvis man betror sig om noget personligt, skal man kunne regne med, at det ikke kommer videre, og det fungerer mellem Mia og mig,« siger hun.

Det tætte forhold Pigerne er enige om, at det er rart, at man er så tæt, at man kan betro sig til værelseskammeraten. »Vi er tæt på hinanden, og det er fedt at have mødt en tæt veninde,« siger Lene Bro Glargaard og forklarer, at det havde hun ikke forestillet sig, inden hun tog på efterskole, men at det gør værelseslivet meget nemmere.

Mia Kubicki er enig og fortæller, at hun for nyligt var kommet en dag tidligere tilbage fra weekend, og derfor havde en nat alene på værelset. »Jeg kunne næsten ikke falde i søvn, fordi Lene ikke var her. Jeg savnede hende, og havde en masse jeg skulle have fortalt,« fortæller hun og tilføjer, at de to piger meget tit snakker længe sammen, lige inden de skal sove.

Plads til at sige fra »Så er det jo nogen gange, at den ene er mere træt end den anden og gerne vil sove,« siger Lene Bro Glargaard. Hun synes, at de har fundet en fin måde at håndtere den problemstilling på. »Efterhånden behøver den ene bare at vende ryggen til, så har den anden forstået signalet,« siger hun og tilføjer, at de har en tryghed, som gør, at det er let at sige fra, hvis der er noget, man ikke har lyst til. Men ind imellem giver det dog anledning til et mindre skænderi.

Et hurtigt skænderi »Selvfølgelig skændes vi ind imellem, men vi får det altid på plads meget hurtigt,« siger Mia Kubicki. Hun forklarer, at skænderier kan være svære helt at undgå, da der kan være situationer, hvor man er i dårligt humør eller sur over et eller andet. Surheden kan dog også vendes til noget positivt.

Samme grænse for roderi »Jeg ved ikke hvorfor, men er jeg sur eller i dårligt humør, så begynder jeg at rydde op,« fortæller Mia Kubicki, og det er Lene Bro Glargaard meget godt tilfreds med. Ikke at hun med vilje gør roomien sur, når hun synes, at der er rodet, og heller ikke fordi hun synes, at værelseskammeraten er specielt meget sur, men fordi hun godt kan lide, at der er ryddet op. Og på det punkt har de to piger stort set samme grænse. »Vi har aldrig konflikter om rod og rengøring, og det er rart,« siger Lene Bro Glargaard og tilføjer, at de to piger også har et meget afslappet forhold til hinandens ting.

Låner ting af hinanden »Inden jeg begyndte på efterskolen, var jeg noget nervøs for, hvordan det ville være at bo sammen med en anden pige, om man nu kunne have sine private ting i fred og sådan,« siger Lene Bro Glargaard og konstaterer, at det i hvert fald ikke er et problem. De to piger låner ting af hinanden og hverken låser eller lukker skabe og skuffer.

Og de har fuld tillid til, at den anden ikke udnytter fortroligheden. »Det er dejligt, at det er så afslappet med vores ting, og den eneste grænse jeg har er, at jeg vil have mit eget skab og ikke have tingene blandet sammen,« siger Lene Bro Glargaard.

Måske venner for livet De to piger synes, de har fundet en måde at være sammen på, hvor man blander sig tilpas i hinandens forhold. Hvor man respekterer hinanden. Et forhold som bygger på tillid. Et forhold der er så tæt, at man støtter hinanden i de problemer, der måtte opstå. »Lige nu har jeg det, som var vi venner for livet. Jeg ved selvfølgelig, at der kan ske så meget senere i vores liv, som gør, at vi ikke holder ved hinanden, men det er jo lige meget nu,« siger Mia Kubicki.

Hvis man betror sig om noget personligt, skal man kunne regne med, at det ikke kommer videre, og det fungerer mellem Mia og mig.

MIa Kubicki og Lene Bro Glargaard nyder det tætte forhold til værelseskammeraten. Om det fører til et livslangt venskab, ved de ikke, muligheden er til stede, men lige nu er det ikke afgørende.

efterskolen · no. 01 · august 2012

erfaringer

Foto: Polfo

to

10

”man sender et barn af sted – og får en næsten voksen hjem” P

arret Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig har gode erfaringer med at sende børnene på efterskole. »Efterskolen er en fantastisk mulighed. De unge er i en fase af deres liv, hvor de ikke gider høre mere på forældrene. De har brug for at løsrive sig og prøve sig selv af. På efterskolen oplever de at være på egne ben, samtidig med at de er i kontrollerede og trygge rammer, hvor der bliver stillet krav. De møder super-kompetente voksne, der er engagerede og støtter dem,« siger psykolog og tidligere topmodel Renée Toft Simonsen. »Efterskolen giver de unge en stærk fælles bevidsthed. Man accepterer og rummer hinanden – får det til at fungere på trods af forskelligheder. Alle bidrager og har et ansvar over for fællesskabet, og alle er lige vigtige – uanset om du er punker eller poptøs.«

uden krav svigter vi de unge

efterskolen · no. 01 · august 2012

F

orældre svigter deres børn, hvis de ikke stiller krav. Sådan lyder det fra tidligere jægersoldat B.S. Christiansen, som mener, at forudsætningen for al god pædagogik og opdragelse er kærlighed og konsekvens. »Men vi er nået til et punkt, hvor mange unge ikke kan vaske deres tøj eller koge et æg. I den situation er det sikkert ganske godt, at de kommer på efterskole for at lære at tage et ansvar. Men hvad er det i grunden for et samfund, hvor forældrene er holdt op med at undervise deres børn. Det er et stort svigt. Det hører i min optik med, at man lærer sine børn at lappe en cykel og gøre rent.« B.S. Christiansen opfordrer samtidig til, at de voksne tør stille krav til børnene. »Jeg har selv fire børn i alderen 4-19 år. Jeg har ansvaret for dem indtil de fylder 18. Derfor er det også mig, der bestemmer, om de skal køre med cykelhjelm. Sådan nogle spørgsmål er slet ikke til diskussion.

Vi er de voksne, og vi skal turde stille krav til vores børn,« lyder det fra B.S. Christiansen.

Spar op til 50% på togbilletter med DSB WildCard For u 16 - nge 26 å r og stud eren de

Mange nye venner? – Kom billigt rundt i Danmark med WildCard!

WildCard giver dig adgang til køb af DSB Ungdomsbilletter, hvor du sparer 25% på fredage og søndage, og hele 50% mandag-torsdag samt lørdag. Rabatterne gælder, når du rejser på tværs af takstområderne.

Følg os på Facebook

efterskolen · no. 01 · august 2012

Køb dit WildCard på dsb.dk/wildcard. Det koster 185 kr., og giver adgang til WildCards mange vilde fordele 1 år frem.

12 erfaringer

vanerne

skal væk af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

D

a skuespiller Niels Ellegaard i 2009 havde afleveret sin datter, Clara, på en fynsk efterskole, kneb han en lille tåre på vej hjem i bilen. Ikke fordi han var i tvivl om, at efterskolen var det helt rigtige for datteren, ikke fordi han var bange for, at hun ikke skulle klare det, men fordi han allerede i bilen savnede hende og rollen som faren, der træder hjælpende til, når der er problemer. »Nu skulle hun klare sig selv, og vi havde endda fået at vide, at vi ikke måtte ringe den første måned,« siger Niels Ellegaard og forklarer, at selv om det var lidt hårdt for ham og konen, var han slet ikke i tvivl om, at det var sundt for datteren. »Netop det der med, at de unge bliver hevet ud af de vante omgivelser og skal klare sig uden mor og far, er fantastisk,« siger han og tilføjer, at han helt generelt tror, at det er sundt at tage et opgør med vanerne. »At nedbryde vanetænkningen er noget af det bedste, hvis man gerne vil forstå sig selv, og for mig at se er netop det, at de unge bliver klogere på sig selv en af efterskolernes største forcer,« siger Niels Ellegaard. Han synes så godt om efterskoleformen, at han er blevet valgt ind i bestyrelsen for en ny efterskole, der slog dørene op ved begyndelsen af dette skoleår.

At nedbryde vanetænkningen er noget af det bedste, hvis man gerne vil forstå sig selv, og for mig at se er netop det, at de unge bliver klogere på sig selv en af efterskolernes største forcer.

efterskolen · no. 01 · august 2012

Spændende og omfattende opgave »For mig personligt er det rart at bruge nogle andre sider af min person, end dem jeg bruger i mit daglige arbejde, så jeg er glad for, at jeg kan gøre mig nyttig,« siger Niels Ellegaard og fortæller, at det har været en særdeles spændende og også omfattende opgave at være med til at skabe en ny efterskole. En opgave, hvor han har kunnet bruge sine mange års erfaring fra teaterverdenen. Dels fordi den ny skole har fokus på scenekunst. Men også fordi teater har forudsætningerne for at pille ved vanetænkningen. »Teater arbejder med det hele menneske. Både krop og hoved er i spil. Og vaneforestillingerne er hele tiden under angreb. Derfor er teater fantastisk, når man vil lære noget om sig selv,« siger han og forklarer, at den nye skoles mål er, at eleverne lærer at forstå sig selv og lærer at stå ved sig selv. Teater er midlet.

Lykken ligger i dagligdagen »Vi er oppe mod tendenser i tiden som for eksempel X-factor, hvor der er fokus på individerne og højdepunkterne, men vi vil gerne lave en skole, hvor det er hele processen, der skal gøre de unge glade,« siger Niels Ellegaard og forklarer, at eleverne skal forstå, at teater, som så mange andre forhold i livet, er en proces, der dels kræver engagement og arbejde, men også samarbejde. »En teaterforestilling er aldrig bedre end det svageste led, så alle er afhængige af hinanden, og det kan godt være, at premieren fylder meget, men lykken skal findes i hele processen, ellers holder det ikke,« siger Niels Ellegaard og tilføjer, at teater jo ikke er det eneste,

»Der er ikke noget, der kan skabe samhørighed, som når man griner sammen. Griner venskabeligt af hinanden og griner af sig selv,« siger Niels Ellegaard.

Foto: Toke Hage

erfaringer

13

der foregår på efterskolen. Det faglige skal have sin plads, og det almendannende er meget vigtigt.

Et år bliver til syv »Skolefagene skal selvfølgelig være der, og undervisningen skal være god, men hvis det kun var fagene, man kom efter, kunne man jo lige så godt blive i folkeskolen,« siger Niels Ellegaard. Han opfatter den almene dannelse som efterskolens vigtigste opgave. »Det overraskede mig rigtig meget, hvor meget min datters efterskoleophold betød for hendes udvikling,« siger han og tilslutter sig dem, der siger, at et efterskoleophold varer et år, men tæller for syv.

På ungdomshøjskole »I folkeskolen fik vi engang en ny elev i klassen, han kom fra en efterskole, og jeg husker, at vi tænkte, at så var der nok noget galt med ham,« siger Niels Ellegaard. Han er meget tilfreds med, at den holdning har ændret sig. Selv har han ikke været på efterskole, men han har været på ungdomshøjskole, og da hans egen datter begyndte på den fynske efterskole, gik det op for ham, at hans eget ungdomshøjskoleophold på mange punkter kan sammenlignes med et efterskoleophold. »Min mor fortæller, at jeg ringede hjem hver dag i den første uge, at jeg kom hjem den første weekend, men derefter hørte hun ikke fra mig i tre uger,« fortæller Niels Ellegaard. Han er sikker på, at hans mor var bekymret, men ser det som et naturligt udtryk for, at det tager lidt tid at komme fri af hjemmet og finde ind i de nye omgivelser.

Fordommene udfordres »Det er sejt og ind imellem hårdt det der med at slippe mor og far, men lærerigt,« siger han og fortæller, at det også gjorde et stort indtryk på ham, da han på ungdomshøjskolen mødte en pige fra det, vi i dag kalder Udkantsdanmark. En pige, der talte en dialekt, som han ikke forstod. En pige, han med sine egne fordomme i fuld flor betragtede som lidt svagere begavet end ham selv. Det viste sig ret hurtigt, at han havde taget aldeles fejl, at pigen både var kløgtig og havde meget at byde på. »Det er stærkt, når efterskolen udfordrer de unges fordomme og viser dem, at livet kan leves på mange måder,« siger Niels Ellegaard og tilføjer, at det desuden skal være sjovt at gå på den nye skole.

Et godt grin Humor og komik har været en stor del af Niels Ellegaards professionelle liv, og han fortæller, at han håber, de unge på den nye efterskole vil få sig et rigtig godt grin sammen. »Der er ikke noget, der kan skabe samhørighed, som når man griner sammen. Griner venskabeligt af hinanden og griner af sig selv,« siger han og fortæller, at mens hans egen datter gik på efterskole, sad han ofte på internettet og kiggede billeder fra skolens hverdag, bare sådan for at følge lidt med. En dag faldt han over et billede af Clara, som sad ved et bål sammen med en masse andre unge og grinede. »Hun var helt væk, fuldstændig flad af grin,« siger Niels Ellegaard og fortæller, at det gjorde ham varm og glad inden i og helt tryg. »Når man kan grine sådan sammen, så er alt i orden,« siger han. efterskolen · no. 01 · august 2012

Efterskolerne hiver de unge ud af deres vante gænge. De lærer sig selv at kende, lærer værdien af fællesskabet og lærer at stå på egne ben.

For Niels Ellegaard en fantastisk skoleform. Så fantastisk, at han er gået ind i bestyrelsesarbejdet på en helt ny efterskole.

14 eleverne mener

elever om efterskolen , 9. kl: Sine Enggaard, 16 årlært, at man skal være sig selv. Man skal ikke skjule noget. Jeg n vet åbe at smile og har gør mig stærk. Jeg er ble »Jeg er blevet bedre til ikke gemme sig, og det kan n Ma . skal n lser Ma føle min e udfordringer op. er blevet god til at vise har lær t, at man skal tag Jeg nu. d t mig gla før d har alti er bet Jeg ska ikke har lyst. Fælles og imødekommende. e ud i det, selv om man ing spr og nok går det sige til sig selv, at er det fedeste.« tættere på folk, og det

dejligt bagefter. ne: n ikke rigtig gad. Det er Gode råd til forældre presser èn til noget, ma og èn til r t mig fremad bbe bbe sku sku de har at re »Det er vigtigt, dejligt, at mine foræld ret væ har Det e. ted n for ven Det er tit federe, end ma gange.« ride mine grænser flere rsk ove at til mig t sse og pre

Jens Adam Bøgild Blochman, 17 år, 10. kl: »Jeg var lidt bange for, om efterskolen var noget for mig. Jeg var bange for at skulle væk hjemmefra. Men jeg glemte at have hjemvé, fordi jeg blev bare så optaget af livet på skolen og faldt om i sengen om aftenen. Jeg nåede ikke at tænke på dem derhjemme.

Jeg har lært, at det ikke nytter noget at tro, andre klarer problemerne. Jeg er blevet mere ansvarlig og tænker over, hvad de andre tænker. Jeg føler et ansvar over for mine kammerater nu.« Gode råd til forældrene: »Forældrene skal ikke ringe hver dag og forstyrre én, for man kan ikke snakke om noget nyt hver dag. Mine forældre har været gode til at lade mig ringe. Man skal ikke kunne mærke, de savner èn, for så får man dårlig samvittighed – så vil man jo gerne hjem.«

Kasper Steen Christe

»Jeg var bange for at mis

nsen, 16 år, 9. kl:

te kammeraterne, men

efterskolen · no. 01 · august 2012

jeg føler, jeg har fået et stærkere bånd til dem , som er mine rigtige ven ner. Jeg er blevet mere moden og tager tingene positiv t. Jeg har fået mere gå-på-mod og angriber opgaverne . Jeg er vant til, der ska l ske noget. Jeg var me genert i starten, men nu get kan jeg snakke med folk uden at kende dem.

Jeg er blevet meget åbe n og udadvendt.« Gode råd til forældre ne: »Mine forældre bakked e mig op ved ikke at skr ive og ringe hele tiden.

De trak mig ikke hjem i weekenderne, så med tide n blev efterskolen mit andet hjem. Jeg har selv bestemt, hvornår jeg sku lle hjem. Min eneste udfordring har været gym nastik, men det blev en sejr. Det bet ød meget, at mine foræld re kom til opvisningerne. Det gav mig gåpå-mod og selv tillid. Det bet yder meget, at de kommer, når der sker noget på skolen. «

nsen, Malene Berg Christia 17 år, 10. kl:

har sker har ændret sig. Jeg »Mit syn på andre menne usdisk re. Jeg kan tackle lært at give plads til and me jeg siger nu. Jeg kan rum d hva , ved r sioner og stå mig selv og andre nu.« e: Gode råd til forældren net. De må ikke vise bar tte stø l ska »Forældrene må rt at komme af sted. De svaghed, så er det svæ - du nu Kom : sige n me , ene ikke stå med tårer i øjn iode stærke. Jeg havde en per kan godt. De skal virke og vi e, ring at ved ttede mig med hjemve, hvor de stø ret væ har De e. mm hje var snakkede meget, når jeg ioder.« per re svæ de i mig t med hele vejen og skubbe

efterskolen 路 no. 01 路 august 2012

16 socialt ansvar

efterskolen er for alle af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Mødet med anderledes unge er en af efterskolens væsentligste styrker og en forudsætning for de unges personlige udvikling. Efterskolerne påtager sig derfor gerne et yderligere socialt ansvar

N

år de unge begynder på efterskolen, møder de både nogle, der er som dem selv, men også nogle som er totalt anderledes og vokset op under helt andre vilkår.

Mødet med andre og anderledes unge er en af skoleformens styrker, og en væsentlig forudsætning for den personlige udvikling den enkelte elev gennemgår på efterskolen.

Man støder dog jævnligt på påstanden om, at efterskolerne mest er for de velbjergedes børn. Et udsagn som ikke er sandfærdigt. »Efterskolerne rekrutterer elever fra alle samfundslag, og sammenligner man med for eksempel folkeskolen påtager efterskolerne sig det samme og i visse sammenhænge måske endda et lidt større socialt ansvar,« siger sekretariatsleder i Efterskoleforeningen,

Sophus Bang Nielsen. Undersøgelser peger for eksempel på, at efterskolerne har en større andel af elever, der har haft kontakt til de sociale myndigheder end eleverne i folkeskolens ældste klasser. »Efterskolerne udviser allerede social ansvarlighed, men vil gerne være med til at påtage sig et endnu større socialt ansvar,« siger Sophus Bang Nielsen.

Det sociale ansvar En arbejdsgruppe i Efterskoleforeningen har således gennem det sidste år kigget på, hvordan efterskolerne aktivt kan være en del af den politiske debat om at ruste flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. »Efterskolerne har potentialet til at ruste de unge fagligt, socialt og personligt, så de

efterskolen · no. 01 · august 2012

Efterskolerne har potentialet til at ruste de unge fagligt, socialt og personligt, så de kan klare sig i konkurrencesamfundet.

kan klare sig i konkurrencesamfundet,« siger formanden for udvalget, Bjarne Lundager Jensen. Han er vicedirektør i tænketanken DEA. Tænketanken arbejder med at fremme viden om sammenhængen mellem samfundets investeringer i blandt andet uddannelse og virksomhedernes vækst- og produktionsevner. Han forklarer, at efterskolerne kan gøre en stor forskel ved at påtage sig et større socialt ansvar.

Efterskoleforeningens årsmøde i 2012 gav styrelsen mandat til at gå ind i politiske drøftelser om at tage et sådant. Konkret skal der arbejdes med at skabe en form for fripladsordning, med en taxameterordning, hvor efterskoler, der påtager sig det sociale ansvar, også tildeles midler til opgaven, samt en udviklingspulje, hvor skolerne kan søge penge til at arbejde med at give ressourcesvage elever bedre mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet.

Mindre frafald Undersøgelser viser, at efterskolerne har succes med at bryde negativ social arv. Et efterskoleophold hjælper mange elever videre i

socialt ansvar

uddannelsessystemet. Frafaldet blandt elever på ungdomsuddannelserne er nemlig mindre for de elever, der har gået på efterskole, end for unge som kommer fra folkeskolen.

Der er dog stadig plads til forbedringer.

Det er en vedvarende udfordring at nå målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og det er et stort problem, at mange drenge og specielt drenge med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig rigtig dårligt i uddannelsessystemet.

Ungdomsforsker Naomi Katznelson fortæller, at mange unge føler, de bliver hægtet af uddannelsessystemet og arbejdslivet. »Konkurrencestaten producerer vindere og tabere. Der sker en stadig stigende polarisering i ungegruppen, og mange unge gøres til en del af restgruppen,« siger hun og forklarer, at det fører til usikkerhed hos de unge i forhold til, hvordan de opfatter sig selv, og hvordan de skal agere i fællesskaber.

I den sammenhæng ser Naomi Katznelson efterskolerne som et godt tilbud. Skoleformen skaber motivation og giver de unge lyst til at lære.

Et tilbud til alle Undervisningsminister Christine Antorini finder det vigtigt, at de unge bevarer lysten til at lære. Det kan være med til at fastholde de unge i uddannelse. »Efterskolerne har været gode til at give de unge mulighed for at udfolde sig inden for deres interesser,« siger hun og tilføjer, at det resterende uddannelsessystem i den sammenhæng kan hente inspiration hos efterskolerne. Efterskolerne er ifølge Christine Antorini i stand til at give de unge en oplevelse af at være del af et forpligtende fællesskab, hvor den enkelte tager ansvar for sig selv og for andre. »Efterskolerne skal derfor være et tilbud til alle unge,« siger hun og tilføjer, at der ligger en udfordring i at sikre mangfoldigheden. At sørge for at eleverne på eftersko-

lerne møder unge, der repræsenterer alle samfundslag og kulturer i landet. »Efterskolerne bør se på, hvordan de appellerer til forskellige grupper af unge og specifikt se på unge med anden etnisk baggrund end dansk,« siger Christine Antorini.

Mønsterbrud Efterskolerne har taget initiativer til at få tag i gruppen af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Nogle efterskoler har direkte arbejdet sammen med folkeskoler i områder med mange unge fra andre kulturer. De unge er blandt andet blevet tilbudt prøveophold eller besøg på efterskoler.

Efterskoleforeningen har desuden i samarbejde med Børnefamilieenheden i Brønshøj, Husum og Vanløse taget initiativ til et pilotprojekt kaldet mønsterbryderprojektet, hvor en række sårbare og udsatte unge får mulighed for et efterskoleophold.

De unge får tilknyttet en mentor, som skal hjælpe dem gennem skoleforløbet. »Vi har tidligere haft mange sager, hvor de unge er røget hjem fra efterskolen lige så hurtigt, som de var sendt af sted,« siger Claus Emanuelsen, der er kommunens projektkoordinator på mønsterbryderprojektet.

Han forklarer, at de udsatte unge ikke er i stand til at leve op til de regler, som mange efterskoler har.

Rummelighed nødvendig Kirsten Ellerbek er mentor for en af projektets elever. Hun fortæller, at tillidsforholdet til den unge er essentielt. Opgaven er at forandre den unges fortælling om sig selv, så den negative fortælling langsomt nedbrydes. I den sammenhæng er det vigtigt, at skolen udviser rummelighed. »Når man har en elev, der er med i et mønsterbryderprojekt, må man selvfølgelig forvente, at der skal tages andre hensyn, ellers bliver det svært for den unge,« siger Kirsten Ellerbek.

Kashf Z. Hussain er en af mønsterbry-

17

Hjemme i København har jeg venner, der ryger en del hash.

Jeg er bange for, at jeg havde siddet på Christiania og røget nu, hvis ikke jeg var kommet på efterskole. derne. Hun er ikke i tvivl om, at efterskoleopholdet har hjulpet hende. »Jeg er blevet bedre til at stole på andre og på mig selv. Jeg er bedre til tage et ansvar, og jeg har lært, at jeg kan, hvad jeg vil.

Jeg skal bare ville det,« siger hun.

En anden mønsterbryder er Christoffer Kier Chodklay, som i folkeskolen pjækkede og levede sit liv om natten. På efterskolen har de faste rammer hjulpet ham. »Hjemme i København har jeg venner, der ryger en del hash. Jeg er bange for, at jeg havde siddet på Christiania og røget nu, hvis ikke jeg var kommet på efterskole,« siger han.

Kirsten Ellerbek har været glad for at møde ”sin mønsterbryder”. Dels har det været en god oplevelse at se den udvikling, pigen har gennemgået. Men det har også været berigende for skolen og for de andre elever at møde nogen med en anden baggrund. »Mangfoldigheden er vigtig. Det er vigtigt, de unge ser, at livet kan leves på forskellig vis,« siger hun.

efterskolen · no. 01 · august 2012

18

rummelighed

de ekstra rummelige efterskoler af: Jeanette Ringkøbing Rothenborg og Michael Rothenborg

Selv om en efterskole kræver flere sociale kompetencer af eleven end folkeskolen, kan det være en rigtig god oplevelse for unge med autisme

J

efterskolen · no. 01 · august 2012

eppe Riis er rigtigt god til at spille trommer. Faktisk så god, at han prøver at samle et band. Han går også til koncerter og er »rigtigt, rigtigt glad« for at tage 9. og nu 10. klasse på efterskole.

Jeppe er 16 år og har Aspergers syndrom – en form for autisme – og det meste af sin skoletid har han gået på en god specialskole nær sin hjemby i Vejle Kommune. Men efterskolen har givet ham lidt mere rum til at møde andre unge, også mange uden diagnoser.

Det fortæller han i den nye bog ’Vejen videre – når dit barn har autisme’, der for nylig er udkommet.

Stadig flere efterskoler rundt om i landet prøver at rumme unge med autisme og andre specielle udfordringer.

Umiddelbart kan det måske virke lidt selvmodsigende, at man forsøger at inkludere unge med autisme på netop efterskoler – hvor det sociale fællesskab oftest er endnu mere i fokus end på almindelige folkeskoler.

Men det er jo ikke sikkert, at unge med autisme ikke kan vænne sig til det – hvis efterskolen tager højde for de unges udfordringer med at forstå og indgå i det sociale samspil.

Det har man blandt andet gjort i det såkaldte ’Plads til alle’-projekt, et samarbejde mellem Socialstyrelsen, UU-København og Videnscenter for Autisme.

I første omgang opgraderede projektet 12 efterskoler øst for Storebælt til at kunne inkludere unge med autisme.

Formålet med 'Plads til alle' var og er: ”At man i hverdagen skal kunne genkende en forståelse for autisme, en grundighed, der afspejler respekt for den enkelte unge og opgavens/handicappets gennemgribende omfang.”

De vigtigste konkrete tiltag, som efterskolerne har lavet, kan også fungere som en huskeliste for andre efterskoler, der godt vil inkludere unge med særlige behov – og for de unge selv og deres forældre, der godt vil tjekke, om efterskolerne virkelig mener det der med rummelighed: - Specielt tilrettelagte optagelsesforløb, hvor samtalen med den unge tages af en person, der har indsigt i og forståelse for autisme, og hvordan det kan påvirke kommunikationen.

- Grundig indslusning med for eksempel formøder eller tidligere mødetid end de andre elever.

- Tæt forældresamarbejde i erkendelse af, at forældrene er dem, der bedst kender den unge, og hans eller hendes styrker og svagheder.

- Udvidet kontaktlærerfunktion, hvor en person med grundigt kendskab til den enkelte unge knyttes ekstra tæt til ham eller hende, ikke mindst for at forudse problemer og udtænke muligheder sammen med den unge.

- Målrettede pædagogiske aktiviteter i fritiden, hvor man forsøger at fylde tiden fra kl. 15 til sengetid, som ofte er svær for den unge med autisme, men også for at stoppe tilløb til drilleri eller mobning.

- Autisme-specifik undervisning med præcise krav, præcise opgaver, grundig instruktion, forståelse for og viden om hvilke opgavetyper, der især kan være svære – samt de rigtige fysiske rammer med små holdstørrelser og specialindrettede, rolige lokaler med lavt støjniveau.

- Dele af personalet og ledelsen i kontinuerlig uddannelse inden for autismeområdet.

De sikres solid og bred viden, så andre medarbejdere hele tiden har mulighed for at søge råd og vejledning hos godt påklædte kolleger.

- Mulighed for den enkelte unge for at arbejde med (selv) erkendelse ved hjælp af frivillige gruppesamtaler om at have Aspergers syndrom eller andre former for autisme.

- Specialiserede udslusningsplaner, hvor man i god tid inddrager relevante samarbejdsparter i, hvordan den unge kommer videre til andre specialiserede tilbud, eller hvad der nu passer bedst.

Positive erfaringer Det er selvfølgelig langt fra alle steder, der fungerer optimalt på alle punkter. Men der var dog en del positive tilkendegivelser fra de unge efterskoleelever med autisme i den første evaluering af Plads til alle-projektet: Lucas på 17 sagde: »Du kan blive social på en efterskole, man snakker hele tiden, der er også kommet uvenner, men alt i alt er jeg vel blevet mere social«.

Og Lasse på 19 år sagde: »Efterskole, det kan anbefales, i hvert fald hvis man vil have kendskab til, hvordan folk opfører sig, og se, hvor forskellige de er… og fra forskellige dele af landet… overordnet set er det vel at forberede sig på fremtiden«.

Jeppe Riis går på en efterskole, der lægger vægt på drama og musik. Han føler, at efterskolen har udviklet ham og givet ham mere mod på ungdomslivet. »Efterhånden har jeg faktisk fået nogle rigtig gode venner. Og mange siger til mig, at de overhovedet ikke kan mærke på mig, at jeg har Aspergers,« fortæller Jeppe, der under opholdet har oplevet et gevaldigt løft i selvværdet. På skolen er det blevet mere tydeligt for ham, at alle mennesker jo har deres særheder – og at efterskolen giver plads til det.

Skolen har også hjulpet ham »et kæmpe skridt« på vej til at kunne begå sig mellem andre unge. Jeppe har besluttet at blive på efterskolen et år mere: »Nu kan jeg være sammen med mange uden at blive urolig«.

Artiklen er et redigeret uddrag af Jeanette Ringkøbing Rothenborgs og Michael Rothenborgs bog ’Vejen videre – når dit barn har autisme’, der udkom i foråret på forlaget Pressto. Parret har selv Markus på 11 år med autisme. Læs mere på www.vejvidere.dk

email

telefon

sms

chat

Vejledning om hvad du kan efter skolen...

et tilbud til dig og dine for忙ldre...

Dag - Aften -Weekend

efterskolen 路 no. 01 路 august 2012

www.evejledning.dk - 70 22 22 07

Foto: Claus Boesen

På en efterskole får de unge mulighed for at praktisere livsduelighed langt tidligere end de fleste, mener undervisningsminister Christine Antorini.

en uddannelse i at leve livet af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Efterskolen danner de unge til at tage ansvar, mener undervisningsministeren, som selv har haft to børn på efterskole

efterskolen · no. 01 · august 2012

F

or undervisningsminister Christine Antorini var det ikke svært at sende børnene på efterskole. Det var nærmest noget, hun glædede sig til, for familien havde gode minder om en rundtur på Efterskolernes Dag, allerede da børnene gik i 7. klasse. »Det betød, at vi havde opbygget en god fælles forventning,« siger Christine Antorini, der mener, at Efterskolernes Dag er med til at give et godt indtryk af, hvad man sender sine børn af sted til. »Jeg var total tryg ved tanken om at sende mine børn på efterskole, for jeg vid-

ste, at de kom ind i et tæt socialt fællesskab i nogle hyggelige rammer.« Teenagere har godt af at prøve at stå lidt på egne ben, og så må forældrene holde lidt igen på deres trang til at beskytte børnene, mener undervisningsminister Christine Antorini, der er mor til to børn som for nogle år siden var på efterskole.

Børnene Thor og Sofie er i dag henholdsvis 23 og 21 år.

Hold op med at pylre Inden interviewet med Efterskolen har

ministeren spurgt sine nu voksne børn om et godt råd til andre forældre. »De siger, at forældre skal lære at give slip på deres børn og lade være med at gå og pylre om dem. Jeg kunne se på nogle af kammeraternes forældre, at det var svært.

Især mødrene kom og indrettede deres værelser, ringede hele tiden og kom ned med mad til dem. Det skal man lade være med, for børnene skal lære at stå på egne ben,« lyder det fra Christine Antorini, der indrømmer, at hun måske havde den fordel, at hun var vant til, at børnene ikke altid var

ministeren: giv slip

21

Jeg tror, det er vigtigt at give børnene plads til at fortsætte øvelsen i deres voksne liv også i weekenden. Det betyder, at børnene måske har meget brug for også at løsrive sig i weekenderne og være sammen med kammeraterne.

hjemme. De boede nemlig i forvejen hver anden uge hos deres far, så overgangen til at sende børnene på efterskole virkede ikke så brat.

Efterskolen er en dannelsesrejse, hvor de unge går fra barn til voksen. Det skal forældrene også være klar over, når børnene kommer hjem på weekend. »Som forældre ønsker man måske at være sammen med børnene i weekenden, men jeg tror, det er vigtigt at give børnene plads til at fortsætte øvelsen i deres voksne liv også i weekenden. Det betyder, at børnene måske har meget brug for også at løsrive sig i weekenderne og være sammen med kammeraterne. Det er en del af deres proces,« siger Christine Antorini, som oplevede, at hendes børn i højere grad blev i stand til at stå på egne ben. »For Thor var det afgørende, at han fik det ekstra år i 10. klasse. Han gik fra at være en umoden dreng til at blive en moden ung mand. Han lærte i høj grad at træde i karakter og engagere sig i forskellige aktiviteter. Det var også året på efterskolen, der gav ham lysten til at lære og gå i skole. Han havde før efterskolen lidt svært ved skolen og var rigtig træt af det. Men hold op hvor har det været vigtigt for ham, at han kom på efterskole,« siger Christine Antorini. Thor læser i dag til pædagog, mens datteren Sofie i dag læser dansk og medievidenskab. »Begge mine børn understreger i dag, at de både lærte noget fagligt i fagene på efterskolen, og at de fik et stort udbytte af, at de samtidig kunne have kreative og fysiske aktiviteter.«

Hvad lærer de unge på en efterskole? »De lærer at tage ansvar for sig selv i fællesskab med andre. Og så finder de ud af, at det er vigtigt at bidrage ikke bare med det søde, men også med det sure – pligterne – for at få ting til at fungere. Det er værdier, der er guld værd på en arbejdsplads, eller hvis man skal fungere godt i en uddannelse og i en familie. Pointen er, at man ikke kan lære de værdier ved at læse om det, men at det er nødvendigt at lære det i praksis. Her er efterskolen et godt sted.« Christine Antorini mener, at de unge på efterskolen oplever en fællesskabskultur, de kan melde sig ind i. Samtidig får de helt konkret og fysisk en oplevelse af at flytte lidt hjemmefra mor og far. »Jeg kan godt lide filosofien om, at det skal være et kosttilbud, hvor det er summen af elevernes arbejde, der betyder, om det er et rart sted at være. Alle må bidrage med alt lige fra madlavning og rengøring til at organisere fællesaktiviteter. Det giver en god læring i, at alle skal bidrage for at bygge et forpligtende fællesskab op. Det er en vigtig del af et efterskoleophold, og det der adskiller efterskolen fra at være et hotel. De unge bliver mere voksne af at gå på efterskole.« Livsduelige medborgere Antorini understreger, at efterskolerne er et godt match til det danske uddannelsessyn, hvor det er vigtigt både at blive uddannet og dannet til at være livsduelig og medborger i det danske samfund.

»Livsduelighed og medborgerskab skal man altså praktisere for at finde ud af, hvad det betyder. På en efterskole får man mulighed for at praktisere det tidligere end de fleste.

Der er mange børn, der ellers først lærer det, når de flytter hjemmefra, efter de har taget en ungdomsuddannelse. Men et år på efterskole træner altså allerede disse ting på et tidligt tidspunkt. Mange får en anden slags styrke og tro på sig selv ud af et år på efterskole.« Flere bør overveje 9. klasse For Christine Antorini er det vigtigt, at forældre og elever fortsat selv vælger om de unge skal på efterskole i 9. eller 10. klasse. »Det er vigtigt at se 10. klasse som starten på en ungdomsuddannelse. Vælger man 10. klasse, skal det være, fordi man kan se, man bliver bedre klædt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man at sige, at 10 klasse kun er for dem med faglige problemer, vil være helt forkert. Så favner vi slet ikke, hvad der er vigtigt for at ruste unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.10 klasse på efterskole kan både bruges til at give et fagligt løft, men også til at give modenhed og genfinde lysten til at at lære igen, hvis man har tabt den.« Men samtidig understreger ministeren, at de unge ikke behøver vente til 10. klasse med at tage på efterskole, hvis man allerede er klar i 9. klasse. »Jeg kan jo se på mine egne børn, at det skal være et individuelt valg, om det skal være i 9. eller 10. klasse, man tager på efterskole, og måske kunne flere godt tage af sted allerede i 9. klasse.« Christine Antorini vil værne om det frie valg og afviser, at der skal være nogen form for visitering til 10. klasse, som tidligere regeringer har foreslået. »Men det vil være helt i orden, at vejledere i højere grad giver råd til de unge om at overveje at tage på efterskole allerede i 9. klasse, hvis de er klar til det. For en del unge er der ingen grund til vente til 10. klasse, og det kan både vejledere og forældre være med til at påvirke.«

efterskolen · no. 01 · august 2012

Guld værd Hvorfor valgtre I at sende børnene på efterskole? »Det var ikke en familietradition. Hverken deres far eller jeg har været på efterskole.

Men vi var enige om, at Thor havde brug for at komme på en anden skole, end der hvor han gik. Brug for at få et sceneskift. Jeg tror egentlig ikke, Thor var specielt optaget af efterskole, da vi tog ham med rundt på Efterskolerens Dag. Men det viste sig, at

det var rigtig set af os som forældre at give ham mulighed for at se de muligheder, der var i efterskolen. Og han blev også selv meget glad for de muligheder, der var for at udfolde sig i idræt, ligesom det var tydeligt, at opholdet blev en god dannelsesproces for ham. Sofie oplevede gennem Thor, hvor fedt det var at gå på efterskole. Så hun spillede selv ud med, at hun også gerne ville af sted.

Samtidig tror jeg, hun som teenagepige så en god mulighed for at komme lidt væk fra mor og far. Hun var tiltrukket af det voksenorganiserede frirum og kunne se nogle nye kreative udfoldelsesmuligheder for sig.«

22 dannelse

efterskolen varer resten af livet af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Et efterskoleophold gør indtryk. Så meget, at det påvirker resten af livet, viser et forskningsprojekt på University College Syddanmark Foto: Peter Klode

E

efterskolen · no. 01 · august 2012

t efterskoleophold er en slags dannelsesindsprøjtning, som virker i meget lang tid, ja gennem hele livet. Det viser et forskningsprojekt, som konkluderer, at efterskolen ikke bare står som et fast minde, men at erfaringerne fra opholdet spiller med i takt med det liv, de tidligere elever lever.

Efterskoleopholdet er en livskilde til menneskers fortsatte livsvej og kommer dermed til at virke dynamisk med i livet. Også mens eleverne er på skolen får opholdet betydning. Ikke bare for eleven.

Venner »Det er er dannelsesproces, der griber dybt ind i familien. Man kan sige, at hele familien tager på efterskole,« siger udviklingschef Alexander von Oettingen fra University College Syddanmark. Han er medforfatter til bogen "Dannelse der Virker", der er et produkt af et to-årigt forsknings- og udviklingsprojekt. Et projekt, der har haft efterskoler og deres virke under luppen. Og noget tyder på, at efterskolerne virker.

Noget af det, som har størst effekt på efterskoleelever, er de anderledes fællesskaber, eleverne kommer til at indgå i. De unge bliver venner med mennesker, som de slet ikke troede, de kunne være venner med, og på den måde får de noget, de ikke regner med.

»Det giver livskraft,« siger udviklingschefen.

Alexander von Oettingen kalder efterskolen for en dannelsesmæssig trykkoger, hvor den enkelte udvikler selvtillid gennem deltagelse i fællesskabet.

Lærer at lære De fleste efterskoleelever vil også opleve, at de får et anderledes syn på skolen. »At gå i skole og det at lære giver pludseligt mening for dem. De får et andet perspektiv på undervisningen,« siger Alexander von Oettingen. Blandt andet er det tætte forhold mellem lærere og elever med til vække begejstringen og forståelsen for skolearbejdet.

De får noget med, som de kan bruge videre i deres uddannelsesforløb, og det er ifølge udviklingschefen med til at give eleverne en robusthed.

En del af en kage Sidst men ikke mindst er efterskolernes fællesskab med til at give eleverne perspektiv på tilværelsen. De finder ud af, at de er en del af noget større – et større fællesskab. Og de lærer at se ud over her og nu, hvilket er med til at give dem en forståelse af, at der er noget der er større end dem selv. »Det rækker langt ind i deres liv. I deres valg af uddannelse, job og når de selv stifter familie engang. Det er meget energigivende i deres liv fremadrettet,« siger Alexander von Oettingen.

For de nye elever vil det kommende år byde på en masse erfaringer, med at indgå nye venskaber, udvikle nye interesser og finde deres plads i større fællesskaber. »Vi har nu evidens for, at det vil vare resten af livet,« siger Alexander von Oettingen.

Efterskoleopholdet rækker langt ind i deres liv. I deres valg af uddannelse, job og når de selv stifter familie engang. Det er meget energigivende i deres liv fremadrettet.

På Oure Gymnasium kan du fortsætte det kostskoleliv, som du kender så godt fra dit efterskoleophold. Du kan her gå på gymnasiet i tre år og samtidig dyrke det fantastiske liv, som kostskolen tilbyder dig. Gymnasieundervisningen består af faglig fordybelse indenfor tre forskellige faglige hovedområder: naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Følgende sport- og performancelinjer kan vælges på gymnasiet: musik, dans, teater, dokumentarfilmlinje, adventure, cykling, fodbold, håndbold, golf, mellemog langdistanceløb, sejlads, ridning, svømning, triathlon og individuelt sportsvalg.

Oure Gymnasium giver dig et unikt læringsrum i samspillet mellem stx og sport & performance og måske vigtigst af alt: venner for livet!

efterskolen · no. 01 · august 2012

OURE GYMNASIUM SPORT & PERFORMANCE

24

hjemve

Jeg vidste, det ville være bedst for pigerne at gennemføre skoleopholdet, så meget hurtigt fortalte jeg dem, at de ikke skulle regne med at komme hjem.

telefonsamtaler kurerede voldsom hjemve af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Ellen Fiil Hjorths stædighed, et godt samarbejde med døtrenes kontaktlærer og utallige telefonsamtaler gjorde, at hendes tvillinger overvandt deres stærke hjemve og gennemførte et efterskoleophold

efterskolen · no. 01 · august 2012

D

en første tid på efterskolen kan være svær. Nye kammerater, nye omgivelser, nye lærere og væk hjemmefra i en grad som de fleste aldrig før har prøvet. Det fører let til hjemve. For Ellen Fiil Hjorths tvillinger Maren og Matilde var det lige, hvad der skete.

Det var deres eget ønske at komme på efterskole. Skolen havde de selv været med til at vælge. En skole hvor deres interesse for elitefodbold kunne udvikles. Og de havde tårnhøje forventninger, da de mødte op den første dag på efterskolen.

Men den anden dag om aftenen havde Ellen Fiil Hjorth pigerne i røret. De græd og var kede af det, uden at kunne forklare hvad der var galt, eller hvad de gerne ville.

Hver aften frem til jul førte Ellen Fiil Hjorth lange telefonsamtaler med en eller begge piger.

Jeg vidste, det ville være bedst for pigerne at gennemføre efterskoleopholdet, så meget hurtigt fortalte jeg dem, at de ikke skulle regne med at komme hjem,« siger Ellen Fiil Hjorth og forklarer, at hun fra flere efterskolelærere havde hørt, at man skal presse børnene, når de ringer og vil hjem. Selv havde hun ingen erfaring med hjemve. Hendes andre børn havde ikke haft problemet.

Jeg var da i tvivl Maren og Matilde var til gengæld hårdt ramt af hjemveen. De havde svært ved at sætte ord på, hvad der var galt. Men når

Ellen Fiil Hjorth spurgte, om de da gerne ville hjem, svarede pigerne hver gang, at det ville de ikke.

Det var en hård tid, og selvfølgelig var jeg ofte i tvivl, om jeg nu også gjorde det rigtige,« siger Ellen Fiil Hjorth. Men hun vidste, at det ville være et meget stort nederlag for pigerne, hvis de gav op.

Mange gange fremmanede hun billeder for pigerne. Billeder af hvordan det ville være at komme hjem. At stå bag disken nede ved den lokale bager igen. At gå på den gamle skole. At alt igen var, som det plejede at være. Og hver gang konkluderede pigerne, at de hellere ville blive på efterskolen.

Hjemveen svær at beskrive Ellen Fiil Hjorth kredsede ofte om, hvad der

Telefonen var flittigt i brug, da Ellen Fiil Hjorths tvillinger Maren og Matilde led af voldsom hjemve på efterskolen.

kunne være årsagen til pigernes hjemve. Det var vanskeligt for tvillingerne at sætte ord på, mens det stod på og heller ikke let efter skoleopholdet.

Det nærmeste, vi kan komme, er, at tvillingerne på en eller anden måde opfattede sig som forkerte, fordi de ikke følte, at de var glade nok for efterskolelivet. De syntes, at de andre piger havde det meget sjovere,« fortæller Ellen Fiil Hjorth og forklarer, at døtrene havde store forventninger til efterskoleopholdet. De havde hørt fra deres større søskende, at det var en fantastisk oplevelse, og de havde været meget aktive for at finde den rigtige skole.

Godt samarbejde med lærerne Tvillingerne gik på idrætsefterskole, og deres kontaktlærer var som Ellen Fiil Hjorth sikker på, at det var bedst for pigerne at blive på skolen. kontaktlæreren gjorde en stor indsats for, at tvillingerne skulle føle sig trygge, og Ellen Fiil Hjorth var meget glad for samarbejdet.

Det var en fantastisk indsats, kontaktlæreren gjorde. Flere gange husker jeg, at hun kørte 25 km hjemmefra og op til skolen for at få en snak med mine døtre, når jeg ved ti-tiden havde haft dem grædende i telefonen,« siger Ellen Fiil Hjorth og fortæller, at hvis andre kommer i en lignende situation, bør de straks tage kontakt til skolen.

Samarbejdet er vigtigt, når man tager kampen op, og man skal ikke bøje af, selv om det er hårdt. De voksne ved, hvad der er bedst for børnene på lang sigt,« siger Ellen Fiil Hjorth.

En succes til sidst Det viste sig, at Ellen Fiil Hjorth havde gjort det rigtige. Pigerne gennemførte skoleforløbet. Deres hjemve forsvandt omkring jul. Og døtrene fortæller bagefter, at de er rigtig glade for, at deres mor holdt dem fast.

Fortæller at de har lært utrolig meget af den hårde tid. Og Fortæller at de er blevet mere udadvendte og bedre til at komme i kontakt med andre mennesker.

bonus Gode råd hvis dit barn skulle få hjemve: • Lyt til børnene, men stå fast • Vær klar i udmeldingerne • Samarbejd med skolen • Lad børnene sætte ord på hvad det er, de vil hjem til Ellen Fiil Hjorth

efterskolen · no. 01 · august 2012

Samarbejdet er vigtigt, når man tager kampen op, og man skal ikke bøje af, selv om det er hårdt.

Sidst vi talte om det, sagde pigerne, at det ville have været et stort nederlag for dem, hvis jeg havde ladet dem komme hjem,« siger Ellen Fiil Hjorth og forklarer, at hun nu er rigtig glad for, at hun stod fast. At det var hendes stædighed, støtten fra familie og venner og samarbejdet med lærerne, der bar projektet igennem, men også pigernes egen vilje til at blive trods de svære følelser havde afgørende indflydelse.

opråb

ode Foto: Peter Kl

26

alle har et ansvar for, at opholdet lykkes af: Svend Aage Nielsen, pedel

Opråb fra en af skolernes pedeller: Gør børnene stærkere istedet for at give op, hvis der opstår problemer

efterskolen · no. 01 · august 2012

K

ære forældre, I skal være klar til at hjælpe jeres efterskoler. Det er et rigtigt godt tilbud, at vores kære kan få den oplevelse, det er at komme på efterskole. Jeg ved godt, at Danmark er i krise, og det går ud over store dele af befolkningen. Det er ikke alle, men mange af os har stadig muligheden for at prioritere, hvordan vi vil fordele udgifterne.

Det er mange penge, der bruges på sådan et efterskoleophold, men det er pengene værd.

I skal gøre jer det klart, at når I har valgt dette alternativ til jeres kære, har I også et ansvar for at få det bedste resultat ud af opholdet. Man skal ikke bare opgive, fordi der er nogle problemer. I skal ikke tro, at det nok ikke er den rigtige skole, I har valgt. Prøv i stedet at hjælpe med at gøre jeres barn stærkere, i samarbejde med skolen, og sammen dermed løse opgaven. Det er nyt for alle, lad os sammen vinde og få et oplevelsesrigt og glad ungt menneske hjem efter ti måneder.

Jeg skriver dette lille ”opråb”, for med de oplevelser jeg har haft på min skole, og den glæde, der er ved at være sammen med de unge mennesker, skal vi hjælpe hinanden, så efterskolerne kan bestå. Det er en fælles opgave, og efterskolerne skal gøre det klart, at træerne ikke vokser ind i himlen. Forældrene skal åbne øjnene, og se de mange vinkler, som problemer kan løses på.

Alle jer, der er forældre i dag, som har haft den mulighed at få et efterskole ophold, kan med stor glæde se tilbage på den dejlige

tid og de mange gode oplevelser, som I ikke ønsker at være foruden.

Unge i forandring Selv begyndte jeg for 39 år siden på en efterskole som pedel. Dengang have jeg ingen kendskab til efterskolerne, eller hvad de stod for.

Det skulle hurtig vise sig, at det var en god og stor opdagelse, jeg her fik bekendtskab med. At møde alle disse dejlige unge mennesker, og se hvordan de voksede med opgaven, det var at komme hjemme fra og skulle klare sig selv. Disse unge mennesker skulle nu tage hensyn til deres medmennesker og samtidig gøre plads til at være sig selv.

Efterhånden som årene gik, kunne jeg dog spore en vis forandring. De blev mere støjende, og det føltes på en måde, som de var bange for stilheden. Der skulle altid være en eller anden form for støj, enten noget høj musik, et eller anden der kunne overdøve den stilhed, de følte kunne snige sig ind.

Det viste sig, at mine bange anelser var rigtige. Man kunne ikke tale sammen uden, at der var en tilpas støj, det gav den tryghed, at man ikke var ene. Man kan heller ikke løbe eller cykle en tur, uden at der skal to propper i ørene, så får man støjen derfra.

Det ville være en oplevelse at løbe eller cykle, og samtidig kunne nyde guds natur,

så som fugle, vinden og lyset, som fortæller os, hvad vi omgås.

Dette fænomen gør måske også, at vi er blevet mere asociale og egoistiske. Man føler ikke altid, der er plads til at tage hensyn til sine medmennesker, og følelseslivet omkring en selv kan blive mangelfuldt.

Dyrk fællesskabet Når jeg ser ud gennem mine briller og ser, hvordan efterskolerne kan imødekomme dette problem, ser jeg, der er en stor opgave foran. Det er ikke et spørgsmål om, at man siger til sig selv, at det er tidens ungdom. Jeg tror, der ligger et meget stort socialt arbejde i at få de unge mennesker til at fungere sammen. Hvis efterskolerne skal overleve, skal de imødekomme disse problemer. Det er muligt, der skal bruges en til to måneder ved skolestart for at gøre de unge mere sociale, men det vil på lang sigt være det værd.

Vi skal alle indse, at skolerne skal omstille sig til, at der skal bruges flere kræfter på den front. Der meget godt i de unge mennesker, og det er det, vi skal hjælpe dem med at synliggøre.

Man kan bruge meget tid, hele skoleåret, på at løse de tilbagevende problemer.

Hvorfor ikke starte med at fortælle de unge mennesker helt præcis, hvad vi forventer af dem.

Med ønsket om et godt skoleår fra en stor beundrer af efterskolelivet.

Fra efterskole til Efterslægten HF-Centret Efterslægten • Hyrdevangen 62 • 2400 Kbh. NV • Tlf. 3396 4000 • hfc@hfc.dk • www.hfc.dk

Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelse.

Det kunne være ”efterskoleklassen” på Efterslægten: HF-Centret i Storkøbenhavn.

Vi skaber sammenhæng i jeres overgang fra 10. klasse på efterskole til en ungdomsuddannelse i 1. HF i København.

Og forældrene?

Når jeres unge er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv. Hvorfor ikke gøre noget ved det sprogfag du altid har haft lyst til, eller kast dig ud i psykologi eller dansk. Vi har HFenkeltfag på alle niveauer – også på nettet – for de ”rigtig voksne”!

efterskolen · no. 01 · august 2012

Hvert år i august starter en klasse på Efterslægten for efterskoleelever fra 10. klasse. Her kan du og andre tidligere efterskoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bære jeres efterskoleerfaringer med ind i jeres ungdomsuddannelse.

gør det!

skulderklap for at være anderledes

sin datter på rnholm, har haft

, Bo Betina Erlandsen l.

9.k i e ol lance med rsk te ef et i rigtig god ba datter, der er komm svar. Hun har an er »Jeg har fået en tag lig selvstændig og ro ut t ve ble er n t. sig selv. Hu t mere udadvend kende og er bleve at e dr m er be so lv , se ier lært sig r fået nogle værd mærke, at hun ha så ret og er t n ka De d.

Jeg ve

n tør stå fast hende, og som hu rigtig vigtige for e. elig vil fantastisk at oplev på skolen. Selvfølg at gøre det og tro er råd sådan , te ok ds be så it og M rten, men det er for færdeligt i sta afke er ns nd ga se es vi , føl t ste de res dyrebare t er jo trods alt vo ringede så t, de an er skal det være. De ell utrygge n mindste smule mring. Det sted. Hvis vi var de luftede vores beky og len sko d me ak sn d get for go me en g tig to vi og – det betød rig tid og overskud til id alt len sko e vd ha os som forældre.«

Heidi Kyed, Fyn, har sin søn på efterskole i 9.kl »Han er blevet meget mere glad og udviklet sig meget.

Nu, hvor det er ved at være slut , er han meget trist. Han ved godt, livet bliver hårdt, når de skal sige farvel. Han er blev et mødt positivt ved at være den , han er. Han har tidligere følt sig anderledes. Han er blev et bakket op i alle de ting, han faktisk er god til. Han elsker musik og teater. Fællesskab et på efterskolen bekræfter ham i at være noget værd. Især lærernes mange skulderklap .

Som forældre skal man hus ke at have mavefornemmel sen på plads, når man leder efte r den rette efterskole. Vi har aldrig været i tvivl. Så man skal ikke tøve med at sende dem afsted, når de unge har mod på det. Vi har været fuldt ud tilfredse, og det har været det hele værd. Man må aldrig tviv le, for børnene får noget, man ikke kan få andre steder.«

nyd det, kamme

efterskolen · no. 01 · august 2012

rat

Lars Elkjær, Jylla nd, har sin søn på ef terskole i 10 »Det er en helt an .kl. den person. Meg et rolig. Vi har fået anden dreng. Ha en helt n har fået gå-på-m od. Han siger selv, er det bedste, de at det r nogensinde er ske t. Skulle vi have lav noget om, ville vi et have sendt ham afs ted i 9.kl. Vi var ne for Kasper, når ha rvøse n skulle være væ k fra gutterne, me lerede den første n aluge ringede han og sagde, han ikk hjem i weekende e kom n. Så er det bare gået slag i slag.

Jeg vil råde andre forældre til at få snakket igennem børnene, hvad de med t er, de går ind til.

Hvis de først har så SK AL de genn sagt ja, emføre hele året.

Vi talte meget om af fodboldklubben tabet , kammerater og fester, der ville for men det har heldi svinde, gvis slet ikke betyd et noget. Han er blevet der. Jeg sa bare vner ham helt vildt , men det er så po at han vil være de sitivt, r hele tiden, og nå r han ringer og for ler, hvordan de hy tælgger sig, så kan ma n kun få smilet fre slappe af. Så siger m og jeg bare: Nyd det, kammerat. Det er eneste chance for din at opleve det her.«

lyt til lærerne pige på efterskole i 9.kl.

Lis Greisler, Sjælland, har en altid rglad og udadvendt. Hun har »Vi har set vores pige blive supe og le, rsko efte tiv krea en på de sere været faglig dygtig, så vi foku har og bakket op om projektet. Vi vi har altid haft tiltro til stedet har Hun . ndig stæ blevet meget selv nu en pige, der er modnet og de med til lpe hjæ e gern vil else og for eksempel fået styr på sit vær gt. dejli så et vær praktiske pligter i huset. Det har efter, hvad lærerne råder dem Jeg vil råde forældrene til at høre hører handler om. Og hvis man ikke til at gøre. De ved jo, hvad det ers datt min På t. god det har børnene fra dem, må man forvente, at te 14 førs de væk rne fone iltele mob skole anbefalede de at lægge vi nede de sig til at være væk. Og dage. Det var en god idé. Så væn gere.« forstod, at de ikke er børn læn

Foto: Hanne Loop

forældre om efterskolen

efterskolen

29

Undskyld, må vi forstyrre dig i 2 år?

Efter 10. klasses eksamen på efterskolen, kan du blive klar til videre uddannelse med en toårig hf.

Toårig hf er for dig, som: har mere end et folkeskoleophold i bagagen, fx et efterskoleophold, gerne vil i gang med din videre uddannelse efter kun to år, værdsætter rummelighed og mangfoldighed i din uddannelse, ikke ønsker årskarakterer, men derimod et øget fokus på processen frem mod din eksamen.

Plads til den enkelte

Gymnasium og hf-kursus med stx, hf og kostafdeling.

Ring eller læs mere på vores hjemmeside.

www.hoeng-gymhf.dk tlf.:5885 2636

efterskolen · no. 01 · august 2012

Høng Gymnasium og HF

Find den toårige hf på www.hf-2.dk.

30

skuffede forventninger

glansbilledet kan krakelere af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

For nogen lever efterskoleopholdet ikke op til forventningerne. Følelsen af at være forkert kommer til at fylde, og glæden forsvinder. Forældrene skal være opmærksomme på problemet, men ikke være overbekymrede

E

efterskolen · no. 01 · august 2012

t efterskoleophold er en fantastisk oplevelse for langt de fleste. Mange siger, at et år på efterskolen svarer til syv levede år, fordi de unge gennemgår en markant personlig udvikling. De unges og omgivelsernes forventninger er da også kolossale. Men som til jul kan det ind imellem være svært for realiteterne at leve op til forventningerne.

Nogle kommer i den sammenhæng til at føle sig forkerte. Synes ikke, at de er glade nok og slet ikke så glade som kammeraterne.

Psykolog Jakob Freil, der jævnligt er i kontakt med efterskoleelever, fortæller, at nogle unge kan føle det som et pres at skulle leve op til, hvad de opfatter som et glansbillede. Et billede af en ungdomskultur, hvor alle er jublende glade og positive. »Langt de fleste har det heldigvis godt på efterskolen, men der ligger et forventningspres. Et pres om at man skal have det godt og være glad for skolen, kammeraterne og det tempo, som hverdagen kører i,« siger Jakob Freil og tilføjer, at forældrene skal være opmærksomme på tegnene.

Humørsvingninger »Det er sjældent, at de unge bryder sammen, som følge af skuffede forventninger. De vil typisk have en opfattelse af, at de er forkerte,« siger Jakob Freil. Måske trækker de unge sig tilbage og holder sig for sig selv. Måske er de mere stille end normalt. Eller markante humørsvingninger og en høj grad af tristhed vil præge dem. »Lærerne på skolen vil afgjort have et godt billede af, hvad den unge kæmper med, men det er jo forældrene, der kender deres barn bedst, så det er vigtigt, at de er opmærksomme på tegnene,« siger han og tilføjer, at søde unge måske ikke altid vil belemre forældrene med deres problemer. »At spørge til hvordan eleverne har det, og et godt samarbejde med skolen er vigtigt,« siger Jakob Freil. Han peger på, at kriser kan overvindes.

Man lærer af kriserne »I disse år ser vi et stigende frafald. Det hænger formodentligt sammen med, at de unge

Kør dit barn op på efterskole efter weekenden. Bilen er et fantastisk sted for nærvær.

generelt er blevet bedre til at sige fra. Respekt for det, men det er vigtigt, at man også kan komme gennem en krise,« siger han og fortæller, at hans erfaring viser, at det over tid lykkes for langt de fleste at få det til at fungere, også selv om der har været til tider uoverskuelige problemer på banen. »Der ligger en fantastisk læring i at gennemføre et efterskoleforløb, selv om man undervejs har haft alvorlige betænkeligheder,« siger Jakob Freil og tilføjer, at det tempo og den intensitet, som de unge oplever på efterskolen, kan påvirke nogle i negativ retning.

Pauser nødvendige »Man er i den grad på, når man går på efterskole, og mange gange kan det stresse de unge, så de skal have hjælp til at få lidt ro på,« siger Jakob Freil. Han anser det for væsentligt, at skolen og forældrene får en snak med de unge om, hvordan de kan få pauser, og hvad en god pause egentligt er. »Nogle oplever måske, at det er forkert at trække sig væk fra fællesskabet, og nogle er måske bange for at gå glip af noget vigtigt,« siger han og forklarer, at det kan være en rigtig god ide at få afklaret forventningerne til, hvor meget søvn og ro de unge skal have.

Brug bilen »Forældrene ser pludselig ikke deres barn så meget, og når så den unge kommer hjem på weekend, har man behov for samværet,

skuffede forventninger

men måske har den unge bare behov for at få sovet ud, eller for at pleje kontakten til de gamle kammerater,« siger Jakob Freil. I den forbindelse er det vigtigt at få afstemt forventningerne, og for Jakob Freil er der ikke tvivl om, at forældrene bør respektere, at de unge er socialt udmattede, fordi de er på konstant. »Forældrene skal gribe de øjeblikke, der byder sig for at være sammen med deres barn. I den sammenhæng er kvalitet vigtigere end kvantitet, og et godt råd kan være at køre den unge tilbage på efterskolen efter endt weekend og så få snakket i bilen,« siger Jakob Freil. Han tilføjer, at man ud over at give den unge rum principielt skal være over for sit barn, som man plejer.

Brug for et sikkerhedsnet »Det er klart, at man skal være opmærksom på nye signaler og spørge til de unge, men det er også vigtigt, at man ikke er overbekymret og ser problemer, hvor der måske ikke er nogen,« siger Jakob Freil. Han oplever de unge som meget kompetente både socialt og fagligt. De er ambitiøse og

har meget at leve op til. Men de har generelt betragtet en sårbarhed, som man ikke så i tidligere generationer. »De unge har ofte brug for nogen, der går ved siden af og holder hånden under, når det er nødvendigt. Et sikkerhedsnet,« siger han og fortæller, at mange unge har en ret præcis opfattelse af, hvor de kan gå hen, når der brug for hjælp.

31

»På efterskolen gennemgår de unge en rivende udvikling, og mange gange vil den unge måske gå til en lærer frem for til sine forældre, når noget presser sig på,« siger Jakob Freil og tilføjer, at forældrene derfor helt generelt bør lytte til lærerne, og specielt hvis der er tale om svære problemstillinger.

Pas på shopping kulturen Nogle unge vil støde ind i problemer, der gør, at de måske overvejer at stoppe på efterskolen. Jakob Freil fortæller, at man i sådanne tilfælde selvfølgelig skal lytte, da der måske er en god grund til at stoppe.

Men han mener også, at man skal være opmærksom på en tendens i samfundsudviklingen, som let kan snige sig ind på en.

En tendens til hurtigt at give op. Hurtigt at vælge noget nyt. »Shoppingkulturen kan let overhale en, så det er værd at give det en ekstra chance,« siger han og tilføjer, at han har mødt rigtig mange unge, som stod krisen igennem og var rigtig glade for det bag efter. »Det kan være en stor personlig sejr, at gennemføre et efterskoleophold også selv om eller måske endda fordi, det har været svært,« siger han.

Jakob Freil opfordrer forældrene til at give de unge ro og plads til at slappe af, når de kommer hjem på weekend. »Deres sociale kvote er opbrugt, så drop de store arrangementer i familien,« siger han.

efterskolen · no. 01 · august 2012

32

elevfester

festen kan slutte brat af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Efterskolerne har ikke ansvar for fester, der holdes i privat regi, men måske skal de hjælpe elever og forældre, så festen bliver en god oplevelse for alle

P

efterskolen · no. 01 · august 2012

å landets efterskoler er alkohol naturligvis bandlyst. Men ofte er det netop i efterskolealderen, at de unge får deres første erfaringer med alkohol. Rigtig mange steder bliver der da også arrangeret fester for efterskoleeleverne. Fester som for eksempel foregår i et forsamlingshus. Fester arrangeret i privat regi af forældre. Fester hvor de unge må drikke. Fester som potentielt kan udvikle sig uheldigt. Når det går helt galt, kan det endda ende med retslige efterspil, som da to elever efter en elevfest med alkohol gik ind på en kirkegård og væltede 50 gravsten.

Efterskolerne har indlysende nok ikke et juridisk ansvar for, hvad eleverne foretager sig i privat regi, men skolernes omdømme lider et knæk, hvis der er gentagne historier om unge, der udøver hærværk eller bliver kørt til udpumpning efter privat arrangerede fester.

Og mange forstandere er nervøse, når de ved

at, deres elever er samlet til fest i et sommerhus eller lignende.

Skal efterskolen blande sig?

Spørgsmålet er derfor, om efterskolerne skal blande sig i disse private fester. Nogen vil hævde, at det er stærkt problematisk at gøre det, da det for eksempel implicit betyder, at skolen accepterer, at mindreårige drikker alkohol. Andre vil mene, at skolen ikke kan lukke øjnene for, at festerne kan komme ud af kontrol, og at det derfor er en god ide, at efterskolen rejser en diskussion med elever og forældre.

Pjece fra Efterskoleforeningen Efterskoleforeningen giver i en pjece om alkohol, tobak og stoffer gode råd om, hvordan man kan hjælpe elever og forældre til, at en elevfest bliver en god oplevelse.

Vi skal ikke arrangere fester og udskænke alkohol, men vi skal hjælpe elever og forældre til at skabe gode rammer om de fester, der foregår i løbet af skoleåret.

»Vi skal ikke arrangere fester og udskænke alkohol, men vi skal hjælpe elever og forældre til at skabe gode rammer om de fester, der foregår i løbet af skoleåret,« siger næstformand i Efterskoleforeningen Mette Sanggaard Schultz. Hun fortæller, at flere efterskoler har arbejdet bevidst på at påvirke elevernes festkultur, og hun opfordrede på en sundhedskonference afholdt af Efterskoleforeningen til, at skolerne afholder forældremøder, hvor alkoholpolitik er en del af dagsordenen. Og til at skolerne for eksempel lægger op til et maksimalt antal af efterskolefester i et skoleår.

Vis tillid Ulla Visbech er bestyrelsesmedlem på en efterskole og mor til en kommende efterskoleelev. Hun mener, at man som forælder skal passe på ikke at falde i den grøft, hvor man vil have efterskolen til at tage kontrol med, hvad der foregår til festerne og opstille rammer for, hvordan de skal afholdes. »Det er nu at barnets opdragelse og dannelse skal stå sin prøve, og jeg vil opfordre til, at både forældre og efterskole viser de unge mennesker tillid og tro på, at de også kommer igennem ungdomslivets fristelser på den gode måde og ønske dem god fest,« siger hun.

Er efterskolen bare det bedste?

…SÅ FORTSÆT I NYBORG Nyborg gymNasiums kostskole, mens du tager en af

Bo på

de tre ungdomsuddannelser:

Fællesskab, fede oplevelser og et internationalt studiemiljø

NYBORG GYmNaSIum & KOSTSKOle Tlf +45 65 31 02 17 · www.nyborg-gym.dk · post@nyborg-gym.dk

STX HF IB efterskolen · no. 01 · august 2012

STX Studentereksamen HF Højere Forberedelseseksamen IB International Baccalaureate

34

historie

efterskolen er groet ud af den danske muld af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

De frie skolers historie kædes ofte sammen med N.F.S. Grundtvigs og Chresten Kolds tanker. Men efterskolernes historiske udspring kan også forbindes med en række lokale initiativer – ofte uden for de større byer

efterskolen · no. 01 · august 2012

D

et er ganske svært at definere, hvornår den første efterskole opstod, eller hvad der samlet set kendetegner bevægelsen i et historisk lys. For efterskolebevægelsen er groet ud af en række lokale initiativer, men mangler historisk set en fælles pædagogisk eller ideologisk idé. Efterskolen er snarere et udtryk for en udvikling, hvor man har tilpasset tilbuddet efter de unge og mulighederne i den aktuelle skolepolitik.

lejlighed til at blive kendt med og tænke over den hundske måde, som drengene blev taget på, og det gjorde mig altid ondt for dem. Jeg forstod, at den behandling, de fik, kunne ikke andet end gøre dem til dårlige mennesker og sløve, ligegyldige arbejdere."

Han mente, at selv de mest forhutlede lømler kunne være de lærevilligste og taknemmeligste skabninger, når man blot behandlede dem menneskeligt .

Skole for lømler Smeden Johannes Vedel oprettede i 1877 en skole i Høve, hvor unge kunne blive oplært som smed. Vedel havde undfanget den ide, at man ud over den rent faglige oplæring skulle ”bruge det legemlige arbejde i opdragelsens tjeneste”. Samtidig havde han nogle pædagogiske idealer. Han skriver således: ”Da jeg færdedes ude omkring på forskellige værksteder, havde jeg haft rig

Mange skoleinitiativer Udover Vedels skole i Høve findes en række lignende skoleinitiativer rundt om i landet.

De var på ingen måde koordinerede og havde ej heller udspring i en bestemt pædagogisk eller ideologisk retning.

Efterskolens historie er således opstået ud af en underskov af forskellige skoleinitiativer, der har inspireret til det, der i dag er samlet under betegnelsen efterskole.

Skolerne har haft mange navne, mange pædagogiske vinkler og det var også nærmest tilfældigheder, der endte med, at de blev kostskoler. Først i det tyvende århundrede begynder efterskolerne at tage form som en bevægelse.

Kostskoler efter 1884 Navnet efterskole leder således hen på, at det var skoler, som tilbød dannelse og læring efter den 7-årige skole og til børn over konfirmationsalderen. Men i begyndelsen var der ikke tale om kostskoler.

Først efter krigen i 1864 og tabet af Sønderjylland opstår kostskolebegrebet. Børn fra danske familier, som var bosat syd for den nye dansk-tyske grænse ved Kongeåen, begyndte at sende deres børn på dannelsesophold på skoler i Danmark. Eleverne havde ofte langt hjem og blev i sagens natur nødt til at bo på skolerne, så det var i høj grad af

historie

rent praktiske årsager, at kostskolebegrebet opstod. I dag er det vel nærmere pædagogiske grunde, der berettiger, at eleverne skal bo på skolerne.

Fælles for skolerne er, at de har en vis folkelig opbakning gennem en skolekreds med en generalforsamling. Samtidig skal efterskolerne gennem samvær og almendannende undervisning støtte de unges udvikling og modning til ansvarlige medborgere i et demokratisk samfund. torben@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 01 · august 2012

Samvær og almen dannelse Der er således mange veje i skoleformens historie. »Det er svært at trække de store linjer op, så der tegner sig en klar vej igennem efterskoleformens historie. Det er svært at sige, hvem der egentlig er fader til efterskolen, fordi skoleformen er vokset ud af så mange kilder. Højskolefolk har ytret sig højlydt igennem historien og har således tegnet et billede af bevægelsen, men det samme gælder ikke for efterskolen. Her har man i

højere grad lagt vægt på elevernes praktiske færdigheder og er ellers gået mere stille med dørene,« siger Knud Bjarne Gjesing, der er medforfatter til bogen ”Mere end en skole – De danske efterskolers historie”.

Fælles for efterskolerne er, at de igennem historien er etableret som private skoler.

I dag er de selvejende skoler, der bygger på en bestemt livsanskuelse, pædagogisk retning eller faglig profil.

I dag er der cirka 260 efterskoler. Foruden de almene efterskoler, som stadig er i overtal, er der et stigende antal skoler, som definerer sig på en profil inden for gymnastik/idræt, musik/teater, spejder og internationalt sigte. Desuden er der skoler for sent udviklede og ordblinde elever.

35

36

eVejledning

eVejledning på efterskole af: Else Lücking, eVejleder

N

år dit barn tager hul på et år på efterskole, nærmer tiden sig også, hvor I skal til at finde ud af, hvad der skal ske bagefter.

Skal barnet tage en erhvervsuddannelse, i gang med gymnasiet eller noget helt tredje?

Der er mange overvejelser, som børn og forældre skal i gang med. I får brug for at søge information og måske tale med en vejleder om valg og muligheder – på kort sigt og på lang sigt. eVejledning er et offentligt tilbud under Ministeriet for Børn og Undervisning om online vejledning dag, aften og weekend. I kan kontakte eVejledning, når I har tid – også i weekender, når jeres barn er hjemme.

Vi vejleder via chat, telefon, sms og mail.

Vejledningen kan for eksempel bestå i en ganske kort samtale eller chat om en bestemt uddannelse, være en længere dialog om fordele og ulemper ved at tage én uddannelse frem for en anden eller være en lang samtale om lige netop de valg, du står overfor. I kan også vælge at sende en mail, hvor I får et samlet svar på jeres spørgsmål. I kan kontakte os én eller flere gange. eVejledning kan I kontakte sideløbende med jeres kontakt til efterskolens vejleder og til UU. I vores første leveår har vi oplevet, at efterskoleelever kontakter os dag, eftermiddag og aften, når de sidder og arbejder med

uddannelsesplaner eller sammen med kammeraterne taler om, hvad de skal efter skolen – så er eVejledning god at have i baghånden, så de kan få klarhed over mulighederne.

Nogle gange kontakter skolens vejledere os også for at få sparring i vejledningen eller for sammen med en elev at få vendt nogle spørgsmål. I weekenden kommer så forældrene på banen og har brug for hjælp til at finde den bedste vej i uddannelsesjunglen.

Der er i alt 35 eVejledere, der tilsammen har bred erfaring og uddannelse i at vejlede unge, lidt ældre unge, voksne og forældre.

• Er det en god idé at tage et sabbatår?

• Kan jeg som dansker gå i gymnasiet i et andet land?

• Hvordan er det med SU? Og med elevløn?

• Er der kontakt mellem forældre og skole, når mit barn går på en ungdomsuddannelse?

Vi ser frem til at få spørgsmål fra jer i det kommende skoleår. Du kommer i gang ved at gå ind på www.evejledning.dk, hvorfra du kan starte en chat, sende en mail eller sms eller finde vores telefonnummer.

Hvad spørges der om?

Efterskoleelever, lærere, vejledere og forældre stiller en bred vifte af spørgsmål – og ikke kun til ungdomsuddannelser, men også til det videre perspektiv. Ofte fører spørgsmålene til en bredere samtale. Spørgsmålene kan være: • Findes der særlig hjælp til ordblinde i gymnasiet?

• Hvad er der af muligheder, hvis jeg vælger forkert første gang?

• Kan jeg uddanne mig videre efter at have taget en erhvervsuddannelse?

• Hvad er der af andre uddannelsesmuligheder?

• Hvordan bliver jeg sikker på mit valg?

eVejledning på Facebook eVejledning har siden 1.januar haft en profil på Facebook, hvor det er muligt at stille os spørgsmål, deltage i debatter og komme med kommentarer til os. Siden kan give jer inspiration til uddannelsesvalget og give jer indsigt i, hvad andre tænker om det at træffe et uddannelsesvalg.

Synes godt om os og følg automatisk debatten på: www.facebook.com/#!/eVejledning

E V E N T Y R M E D I S I MA VE N efterskolen · no. 01 · august 2012

SIRIUS Foredrag Kom med på et grønlandseventyr 26 måneder med hunde, slæde, ski, is, sne, hård frost, storslået natur og ubrydeligt kammeratskab.

Hør om udvælgelse, uddannelse, mål i livet og at turde følge sine mål.

Hør om drømmene, slædekørsel og det frie liv ved Slædepatruljen SIRIUS

www.EVENTYRMEDISIMAVEN.dk

TLF 20492539

efterskolen

37

Dit personlige gymnasium * * * * *

kostgymnasium naturskønt campus socialt studiemiljø sprog- & studierejser fokus på idræt, musik & science

Kombiner faglighed med personlige oplevelser Grib chancen og søg mod toppen

Vejlefjordskolen 15 • 8721 Daugård

www.vejlefjordskolen.dk

Er du mÅlRETTET INITIaTIvRIG OG SElvSTæNdIG? TEKNISK GYMNASIUM FÅ ET FORSPRING

AARHUS TECH

T 8937 3533

mail@aarhustech.dk

aarhustech.dk

efterskolen · no. 01 · august 2012

Teknisk Gymnasium giver dig et forspring til en lang række kreative og naturvidenskabelige videregående uddannelser, hvor det er en fordel at kunne arbejde selvstændigt, - projektorienteret og kombinere teori og praksis.

38

erfaringer

efterskolen skaber tollerence De danske melodi grand prix drenge, A Friend in London, er ikke i tvivl om, at det betyder alverden at gå på efterskole. Et efterskole ophold er med til at danne eleverne som mennesker og fremelsker tolerance, rummelighed og respekt. De kalder sig selv en omvandrende efterskole

D

e fire unge mænd først i 20’erne, er sammen summen af A Friend in London. De er cool. Casual, men cool. De mødte hinanden i Vestjylland på efterskole. Det har de ikke fortrudt. »Det har vi fået rigtigt meget ud af. Det er der, man bliver dannet som menneske, og det er der, det bliver bestemt, hvem man skal være resten af livet,« siger Tim Schou, der spiller guitar og synger i bandet, der hentede en femteplads til Danmark ved det internationale Melodi Grand Prix for et par år siden.

»Man får en respekt for andre mennesker. Inden jeg kom på efterskole, troede jeg jo kun, man kunne være et godt menneske, hvis man har en bestemt personlighed. Man lærer at respektere andre mennesker. Man bliver nødt til at være mere rummelig. Man bliver meget bevidst om andre mennesker, og hvordan de er, når man går på efterskole.« Bandets trommeslager Esben Svane mener, et efterskoleophold giver selvtilid og i høj grad former de unge: »Det er en uddannelse i at leve sit liv,« siger han. »Det giver så meget at være væk fra far og mor og være kastet ud i virkeligheden. Og mange af dem, der havde haft det svært i folkeskolen, fik det bedre på efterskolen.«

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94, E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

erfaringer

39

en tryg ramme Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers datter har været på efterskole.

Lige som ministeren selv. Det er et år, hvor de unge udvikler sig med lynets hast, mener ministeren

»V

i har været helt trygge ved, at skolen har dannet en god ramme om vores datters liv. De har løst konflikter og fundet løsninger på de udfordringer, der helt naturligt vil være på en efterskole med 100 elever,« siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager. Hun mener, at klare regler gør det let for både de unge og deres forældre at gebærde sig gennem puberteten. »Efterskolerne kan tillade sig at forbyde alkohol og rygning fuldstændig, og det giver ro for både voksne og unge.« Økonomi- og indenrigsministeren har som mange andre mødre savnet sin datter. »Men det opvejes af den glæde, hun har udstrålet, når hun en sjælden gang har været hjemme på weekend,« fortæller Margrethe Vestager. Hun fortæller samtidig, fraværet har giver anledning til at overveje sine vaner i forhold til sine børn. »Jeg ser ikke længere min datter som den lille 7-årige pige med fletninger, der bare er blevet lidt længere. Nu ser jeg en ung voksen, som i dén grad kan tage ansvar for sig selv, og som ikke længere har brug for min opvartning. Jeg tror, efterskoleopholdet giver os lidt for servicerende forældre en chance for at give noget af ansvaret tilbage til den unge, og det er i høj grad gavnligt for deres videre færd gennem uddannelsessystemet.«

råd: s e h t e r Marg jeg, at det bedste er avtefåd

ed . Så datter v mmefra Fra min akker hje p e h ø ve r å b i sm v og nde, og e h postkort å p r for at vi tænke lefonen hun, at nge i te . g a ikke hæ erd en rtere hv afrappo

aalbæk græd D

efterskolen · no. 01 · august 2012

et kan godt være, man kender ham med bar røv, cigaren i sky og selvtillid nok til ti. Men han bliver decideret grådlabil og selvmedlidende, når han tænker på sin datter, der har gået på efterskole de sidste to år i det det jyske.

Filmmanden Peter Aalbæk var fra begyndelsen i mod at sende den just fyldte 15-årige datter, Hedvig, til Jylland. For selvom storesøsteren med stor succes havde været på samme efterskole, syntes han, at det var tidligt i niende klasse. »Men man må sige, det har været en succes. Vi sendte et vranten pubertetsbarn, men får en halvvoksen kvinde hjem. Når jeg ser hende komme hjem, og ser hvordan hendes selvtillid vokser, og hendes tillid til andre, og den måde hun bruger sine sociale færdigheder på, er det sgu det hele værd. Hun er jo ved at lære at klare sig selv,« siger Peter Aalbæk.

Filmmanden har også stor ros til efterskolens faglige niveau. »Det er jo 10 gange mere effektivt end deres PISA-pis,« kommer det fra Peter Aalbæk, der fortsætter: »Det her er jo en ret unik dansk ting, der skaber en platform for sådan nogle evner som erhvervslivet skriger på, og som de fleste arbejdspladser tager imod med kyshånd. Folk der har lært at indgå i grupper og arbejde i større forsamlinger. Så det er jo bare at komme af sted.« Foto: Polfoto

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042