4. august 2014
Nr. 1
Kom godt i gang på efterskolen
GRATIS il magasinrte foræld
Cecilie Beck: Hård afsked Det er hårdt, men det hele værd at sende et barn på efterskole, mener tv-værten. 6 6 Ida fra X-factor: Lærte at tackle nye udfordringer 20
Vigtige kompetencer Erhvervslivet efterspørger selvstændighed og unge i balance. 3030
Take-off Tour 2014
Oplev DGI Verdensholdet på den danske take-off turné. Her får du et indblik i tilblivelsen af showet Orbita, inden Danmarks bedste gymnaster tager af sted som ambassadører for en sund og aktiv livsstil blandt børn og unge over hele verden. 1/9 3/9 5/9 7/9 9/9 12/9
Haderslev Idrætscenter Skjern Kulturcenter Aalborg Stadionhal Aarhus, Vejlby-Risskov Hallen Viborg Stadionhal Forum Horsens
13/9 15/9 17/9 20/9 22/9
Esbjerg, Blue Water Dokken Roskilde Kongres- & Idrætscenter Næstved Hallerne Farum Arena Odense Stadionhal
Køb billet på verdenshold.dgi.dk
Velkomst
Stærke rødder fremmer farvestrålende og robuste unge Tekst: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen
Uanset om efterskoleeleverne vil være professionelle idrætsudøvere, designere, elektrikere eller noget helt fjerde, er det efterskoleopholdets hensigt at give de unge kvalificerede vilkår for, at de udvikler sig fagligt og menneskeligt igennem efterskolens dannelsesprojekt. Det er hårdt arbejde og meget skal nås på kort tid. Efterskolerne er forpligtede til at levere livsoplysning, folkelig dannelse, demokratisk dannelse og bidrage til den etiske, kulturelle og politiske sammenhængskraft. Udfordringen for efterskoleeleverne er at lære at få øje på mulighederne for personlig udvikling og vækst - ud fra en forståelse af, hvad fælles ressourcer kan bære. Dannelse i den moderne betydning af ordet kan fungere som en ”venlig bølge”, der bærer den dannede frem i livet med alt, hvad det indebærer. Det ordentlige menneske skal ikke bare opføre sig pænt og imødekommende overfor andre – velvidende at det også er yderst vigtigt. Det er også vigtigt at være i stand til at se tingene fra andres synsvinkler og forholde sig til sig selv med distance. I en daglig sammenhæng viser ordentlige mennesker sig som dem, som ikke går af vejen for at hjælpe andre. Dem som træder et skridt frem, når andre træder tilbage – som i stedet for hele tiden at koncentrere sig om sig selv – kan finde på at gøre noget for at få andre på ret køl. Ordentlige mennesker er kittet i samfundet, og de kan være det uden nødvendigvis at forvente den store opmærksomhed eller belønning for det det. De mennesker, der kender
samfundets spilleregler, vil altid have nemmere ved at få succes end dem, der ikke har den altafgørende fornemmelse for, hvad der forventes af et interessant og værdifuldt menneske. Tænk på om du er dannet. Det er her hele grundlaget ligger for, at vi kan klare os som menneske. Hvis vi definerer dannelse ud fra at kunne omgås andre mennesker, så er det det vigtigste i hele verden. Hvis vi skal være et dannet menneske i dag, skal vi hele tiden være ufærdig, vi skal hele tiden være på vej, hele tiden være i udvikling og kunne begå os i alle mulige forskellige sammenhænge og ikke kun i én sammenhæng. Dannelse i et moderne perspektiv skal stå mål med samfundet, dets forhold og udvikling. I et nutidigt dannelsessyn befinder sig også kompetencer og uddannelser. Efterskoleformen skal give de unge viden, holdninger og perspektiv på livet. Vi skal ruste dem til at indgå i fællesskaber, blive engagerede samfundsborgere og robuste personligheder i arbejdsstyrken. Efterskoleformen udvikler de unges rodnet, så de kan håndtere livets store storme, finde vej til deres videre uddannelse, rejse ud i verden og ikke mindst have mod og styrke til at sætte sig selv i spil sammen med andre.
Efterskolen · 4. august 2014
3
Indhold
Efterskolen 4. august 2014 Nr. 1 - særudgave til forældre Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Forside Foto fra Faaborgegnens Efterskole Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 47. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535
6
Cecilie Beck græd, da hun afleverede sit barn
Ida fra X-factor: Lærte at omgås mange
10 10
2424
Støt dit barn
Politikernes børn går også på efterskole
Det er hårdt at tage afsked, siger tvværten. Men året på efterskole modner børnene.
Gode råd til forældrene
Plads til forskelle
Elever bliver udfordret, når de skal bo på værelse sammen. Det kræver dialog og fleksibilitet. Få et kig ind på et værelse med fire drenge.
Hårdt ramt af hjemve
Hjemve og ensomhed kan komme som et chok. Vigtigt at give opholdet en chance. 19 19
Giv slip
Ungdomspsykolog Ida Koch til forældrene: »Du viser tillid, hvis du giver plads til at barnet kan udvikle sig«.
Efterskolen · 4. august 2014
»Man lærer at leve tæt sammen med folk, man ellers ikke ville blive bedste venner med.«
12 12
14 14
4
20
I Gellerup møder Jakob kun somaliere, arabere og andre med udenlandsk baggrund. På efterskolen møder han danske børn og får en forståelse for den danske livsstil. Rashiid Sahal Se mere på side 26
Replik
Q&A: Hvordan påvirker efterskoleåret din relation til dine forældre?
Mihriann Vester, 10. klasse
Jeg sætter meget mere pris på de ting, min mor gør for mig, end jeg gjorde, før jeg startede på efterskolen. Når jeg er hjemme, er hun rigtig sød ved mig, vasker mit tøj og putter med mig. Det er fedt, og det savner jeg. Før tænkte jeg tit, at det var lidt irriterende og pinligt, men nu er det fedt.
26
Vigtigt kulturmøde
Efterskole forbedre indvandrerbørns muligheder i det danske samfund, mener Rashiid Sahal, far til en dreng med somalisk baggrund.
Andres Juel Tarpgaard, 9. klasse
3030
Erhvervsfolk roser efterskolerne
Når jeg er hjemme fra efterskolen, er det fint, hvis min mor for eksempel ordner have. Så kan jeg komme og hjælpe, når det passer mig. Jeg skal helst bare have lov at sove længe, og der skal ikke være for mange ting, jeg skal til.
Unge får vigtige kompetencer med i bagagen. 3434
Fra ordblind til direktør I folkeskolen turde Kaj Egholm ikke række hånden op. Vendepunktet kom på efterskolen. 36
Familie med seks børn sender alle på efterskole 4242
Niels Egelund sender sønnen på efterskole
En mellemstation på vejen fra barn til voksen
4444
Anton Graabech Ramus, 10. klasse
Skub i karrieren
Den 19-årige håndboldkomet Anne Mette Hansen fik sportsligt skub og masser af personlig udvikling.
Når jeg kommer hjem på weekend, skal mine forældre lade mig passe mine egne ting. Det er jo også for at lære at være lidt på egen hånd, at jeg er taget på efterskole. Ikke for mange arrangementer, for man trænger til ro, når man er hjemme. Efterskolen · 4. august 2014
5
Adskillelse
På vej til at blive voksen
Jeg syntes, at det var ret uoverskueligt at sige farvel til hende Cecilie Beck, tv-vært
Cecilie Beck græd så det var helt pinligt, da datteren tog på efterskole
6
Efterskolen · 4. august 2014
Foto: Lars E. Andreasen
Da tv-værten Cecilie Beck afleverede sit barn på efterskole, græd hun så meget, at det var pinligt. Men selvom det har været hårdt at savne Astrid i et helt år, har det været det hele værd. For i løbet af efterskoleopholdet er datteren næsten blevet klar til et liv som voksen – og så har hun lært at rydde op på sit værelse Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk
Cecilie Beck:
Efterskolen er en stærk konkurrent til familiens fællesskab
UDVIKLING
Man skulle næsten have troet, at der var en, som var død. Sådan var det, da tv-værten Cecilie Beck sidste sommer afleverede sin 17-årige datter Astrid på efterskole. For mens Astrid tog dagen uden tårer, hulkede Cecilie Beck sig gennem afskeden. »Jeg græd så meget, at det var pinligt. Det var dejligt at se, at Astrid var glad og fuldstædig klar til at gå ind i sit nye liv. Men jeg syntes, at det var ret uoverskueligt at sige farvel til hende,« siger hun. Cecilie Beck og datteren havde ellers været enige om, at efterskole var en rigtig god idé. De mente, at det var en fantastisk mulighed for at opleve et stærkt fællesskab med en masse andre unge. Men få uger inden Astrid skulle starte på efterskolen, begyndte det for alvor at gå op for Cecilie Beck, hvad det var, hun havde sagt ja til: »Det gik op for mig, at fællesskabet på efterskolen bliver en stærk konkurrent til familiens fællesskab. Det havde jeg ikke helt tænkt igennem.« Stol på det stærke familiebånd Nu er der gået et helt år siden Cecilie Beck og resten af familien pakkede bilen og afleverede Astrid på efterskolen. E Efterskolen · 4. august 2014
7
Adskillelse
På vej til at blive voksen
Efterhånden har tv-værten vænnet sig til, at hendes ældste datter er langt væk. Men i starten var savnet så stort, at Astrid blev nødt til at tage affære. For hendes mor havde lidt for travlt med at overtale sin datter til at komme hjem på weekend. »Hun sagde helt roligt til mig, at jeg blev nødt til at lade som, om at hun var i USA i et år. For nu var hun taget på efterskole. Det var hendes projekt, og derfor kunne vi ikke tillade os at stille nogle krav til hende,« siger hun. Dét var et budskab, der var til at forstå: »Det var enormt tjekket af hende at melde så klart ud. Det havde jeg stor respekt for. For hun havde jo helt ret. Efterskolen er Astrids projekt, og hun skal have lov til at styre det selv,« siger Cecilie Bæk. I virkeligheden handler det om at lære at stole på, at et efterskoleophold ikke kan ødelægge det stærke bånd, man har til sit barn, mener tv-værten: »I starten følte jeg, at vi gled længere væk fra hinanden, for man er jo vant til at se hinanden hver dag. Men det gik hurtigt op for mig, at den stærke forbindelse mellem os ikke forsvinder, selvom hun er væk i en periode,« siger hun. »Men det er godt nok ikke meget, man ser sit barn i løbet af det år. Det kan være svært at acceptere.« Har lært at tage ansvar for sig selv Selvom det sidste år har været fuld af savn, er Cecilie Beck stadig glad for, at Astrid kom på efterskole. For det er tydeligt, at datteren har udviklet sig meget i løbet af det sidste år. »Jeg har en klar oplevelse af, at jeg har sendt et barn afsted og fået en halvvoksen hjem igen. Hun navigerer selv rundt i verden nu og hun behøver ikke længere at spørge mig til råds om alt muligt,« siger Cecilie Beck. Skal Astrid for eksempel med tog til Fyn, er det ikke længere hendes mor, der skal arrangere rejsen. Den klarer
8
Efterskolen · 4. august 2014
Jeg har en klar oplevelse af, at jeg har sendt et barn afsted og fået en halvvoksen hjem igen
hun selv. Er hun alene hjemme en lørdag aften, bruger hun ikke pengene på pizza, men laver mad fra bunden. Og så har hun lært at rydde op på sit værelse helt af sig selv. Noget, som Cecilie Beck forgæves har forsøgt at lære hende de sidste 16 år. Datteren har kort sagt lært at tage ansvar for sig selv og gå ind i tingene med ’ja-hatten på’, som Cecilie Beck siger: »Vi er kommet i øjenhøjde med hinanden. Men det betyder også, at det er slut med at fortælle hende, hvad hun skal og hvad hun ikke skal. Det styrer hun selv nu,« ler hun.
Cecilie Beck, tv-vært Fællesskabets magi Årets store overraskelse har imidlertid været Astrids faglige udvikling. I folkeskolen fik hun altid at vide, at hun havde et godt hoved, men at det kneb med opmærksomheden. »Så jeg har været meget spændt på, hvordan hun ville klare undervisningen på efterskolen. Men det er gået over al forventning. Hun har fået stor ros for sit engagement, sin positive indstilling og sin evne til at tage ansvar,« fortæller Cecilie Beck. »Et positivt barn, der tager ansvar. Så jeg ikke bede om mere,« smiler hun. Cecilie Beck tror, at den faglige opblomstring hænger sammen med det fællesskab, der findes på efterskolen: »Der bliver lagt op til, at eleverne har ansvar for at fællesskabet fungerer. Også i undervisningen,« siger Cecilie Beck. Hun er glad for, at hun har haft mulighed for at give Astrid oplevelsen af den magi der opstår, når man er en masse mennesker, der er fælles om et projekt. »Og det handler ikke kun om, at fællesskab er en rar ting. Det, man lærer på efterskolen, kan man bruge i rigtig mange sammenhænge. Helt grundlæggende handler det om at forstå, at man skal give noget af sig selv for at få noget igen.«
Fra efterskole til Efterslægten
Og mor og far? Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelse Hvert år i august starter en ”Efterskoleklasse” på Efterslægten i København. Efterskoleklassen er for efterskoleelever fra 10. klasse. Her kan du og andre tidligere efterskoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bruge jeres efterskoleerfaringer i jeres ungdomsuddannelse. HF i Efterskoleklassen skaber en god overgang fra efterskole til en ungdomsuddannelse i 1. HF i København.
Når jeres søn eller datter er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv. Hvorfor ikke gøre noget ved det sprogfag du altid har haft lyst til, eller kast dig ud i psykologi eller dansk. Vi har HF-enkeltfag på alle niveauer – også på nettet – for de ”rigtig voksne”.
HF-Centret Efterslægten • Hyrdevangen 62 • 2400 Kbh. NV • Tlf. 3396 4000 • hfc@hfc.dk • www.hfc.dk
Forældre info
Foto fra Faaborgegnens Efterskole
Gode råd
Når dit barn tager på efterskole, flytter han eller hun hjemmefra for første gang. Det kan være hårdt for dit barn at vænne sig til et liv blandt mange andre unge. Derfor oplever mange hjemve. Men det er også en stor omvæltning for forældrene. Det er fristende at gå ind i kampen, når du som forælder får et opkald fra dit barn. Gråd eller hjemve møder dig måske i telefonen, og du har mest af alt lyst til at starte bilen og køre afsted for at hjælpe. Men det er ikke din kamp. Den klarer dit barn og skolen. Du støtter bedst fra sidelinjen med opmuntrende og forstående kommentarer.
Sådan bliver man på sidelinjen 1.
4.
7.
Sms og opkald er kun i nødstilfælde – Aftal måske en eller to kontaktdage om ugen.
Bed dit barn om at snakke med kontaktlæreren eller kontakt vedkommende, hvis det brænder på.
Du skal være forberedt på, at dit barn forandrer sig og bliver mere selvstændigt.
2.
5.
Kriser skal overvindes – men det er på skolen, det sker. Du kan kun lytte.
3.
Du kan hjælpe dit barn på vej ved at fortælle de voksne på efterskolen, hvis der skal tages særhensyn eller bare holdes et ekstra øje med det.
Du må aldrig give efter for startvanskeligheder – det tager tid at tilpasse sig.
6. Du skal tale med dit barn i weekenderne og følge med i livet på efterskolen. Deltag i alle aktiviteter på skolen, så du ved, hvad der foregår og forstår dit barns udvikling.
10
Efterskolen · 4. august 2014
8. Du skal være opmærksom på dit barns signaler. Du ved, hvis der er noget galt.
9. Du skal kontakte kontaktlæreren eller forstanderen, hvis der er noget, du ikke forstår. Eller dit barn fortæller noget om efterskolen, der bekymrer dig.
10. Du er vandbærer i år. Accepter og værdsæt det!
Vejledning om uddannelse – når du har tid!
Fa Foto fra Faaborgegnens Efterskole
ng
ed
! os
os
på t
ele
fo
tm
ne
n
ha
C
i et e d ltag De lt mø ita dig
s på o d Fin book e Fac
ail
m d en
Send en sms med et hurtigt spørgsmål
Sen
sms
chat
telefon
email www.evejledning.dk - 70 22 22 07
Dag - Aften -Weekend
EfterskoleLIV
Samliv
Plads til forskelle på elevværelset
Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk
ROOMMATES
De fire drenge er ikke så tit på værelset, men når de er, er det samtaler, diskussioner og guitarspil, der fylder.
Fire drenge deler værelse på en efterskole. Det lærer dem, at tingene kan gøres på flere måder. Det lærer dem at acceptere andre. Men det har krævet en del samtaler at nå dertil 12
Efterskolen · 4. august 2014
En plasticfisk hænger fra loftslampen i en snor, en forkromet hjulkapsel pryder væggen, plakater, fotokopier og tegninger er plastret op på væggene, og under de redte senge kan det være vanskeligt at få skubbet noget ind mellem de tasker, sko håndklæder og en enlig styrthjelm, som optager pladsen der. På et skrivebord ligger en computer og nogle papirer, og to guitarer står i et hjørne. Vi er på et efterskoleværelse, hvor fire drenge har indrettet sig og tilbringer deres tid, når de har behov for lidt ro og indlysende nok, når de skal sove. »Der sker ikke så tit noget her på værelset. Det er mest, hvis man har brug for lidt ro, man er her, og så selvfølgelig om morgenen og aftenen,« siger Sejer Johannes Lund, der optager den ene overkøje. Han tilføjer, at der er så mange aktiviteter på skolen, at man ikke rigtig har brug for, at der også skal være gang i den på værelset. »Jeg laver mine lektier her på værelset,« siger en anden af værelsets beboere, Victor Koudal Jensen, som bedst koncentrerer sig om skolearbejdet, når der er ro omkring ham. Tæt på værelseskammeraterne De fire drenge er glade for den ro, de kan finde på værelset, men sætter også pris på det tætte kendskab, man får til kammeraterne. »Det er fedt, at man bliver udfordret på sine normale vaner, og man lærer at tage hensyn til andre, når man bor så tæt sammen, som vi gør, og det er på en helt anden måde end med ens venner,« siger Simon Munk Christensen, der er flyttet senere ind end de andre, fordi der på andre værelser opsted nogle problemer, som gjorde det nødvendigt at flytte rundt på en del af skolens elever. Problemer i starten »De første måneder havde vi lidt problemer. Vi kendte ikke hinanden, og mange gange misforstod vi, hvad de andre sagde,« siger Frederik Dahler, som synes, at det hele er faldet på plads nu. »Vi har haft en lærer med til at tale om, hvordan vi kunne løse problemer-
Det er fedt at man bliver udfordret på sine normale vaner, og man lærer at tage hensyn til andre, når man bor så tæt sammen, som vi gør, og det er på en helt anden måde end med ens venner. Simon Munk Christensen
ne, men det hjalp nu ikke så meget,« siger Victor Koudal Jensen, der i stedet tror, at det er tiden og samtaler, der har løst problemet. »Vi skulle nu nok have talt om det allerede i begyndelsen. Så havde vi undgået de tre - fire måneder, hvor vi gik med det inde i hovedet, og det fyldte for meget,« siger han og tilføjer, at han er glad for, at de blev ved med at bo sammen, og at han sætter pris på de tre værelseskammerater og de samtaler, de har på værelset. Samtaler og diskussioner »Vi taler om, hvad der sådan sker på skolen, og om al den sladder, der er,« siger Sejer Johannes Lund og peger desuden på diskussionerne, som noget han sætter pris på. »Det kan være politiske diskussioner, og lige nu er det tit noget med feminisme, vi diskuterer,« siger han og fortæller, at han også sætter pris på samtalerne om musik og teater, når der for eksempel har været en koncert på efterskolen. »Men vi taler også om personlige ting,« siger Simon Munk Christensen. Oftest sker det om aftenen, når drengene ligger i sengen. Og man bestemmer
selv, hvor personligt man vil være og kan regne med de andres fortrolighed. »Vi har mange ting til fælles, og det mødes vi omkring,« siger han, men peger på at der også er store forskelle. Kamp om badeværelset »Vi er meget forskellige, men man lærer rigtig meget af at bo så tæt på nogle, der er helt forskellige fra en selv,« siger Sejer Johannes Lund. Han peger på, at forskellene viser sig i en masse praktiske ting og i de måder man gør tingene. »Om morgenen kan det for eksempel være en kamp om, hvem der først skal på badeværelset, og vi er ikke altid enige om, hvordan det skal se ud, når der er gjort rent, men vi har fundet en måde, så det fungerer, og jeg synes, at der er plads til os alle,« siger han og giver værelsesudsmykningen som et eksempel på, at der er plads til forskelligheden. Værelsesindretningen »I de første måneder var der ikke rigtigt nogen, der satte noget op på væggene, men så fik vi gang i det, og på et tidspunkt havde vi klistret det meste til med plakater og postkort. Men så begyndte det at falde ned, og ingen gjorde rigtigt så meget ved det,« siger Victor Koudal Jensen og fortæller, at der er plads til at hænge det op, man har lyst til. »De andre blander sig ikke i det, hvis man hænger noget op. På den måde respekterer vi hinanden, det er fedt,« siger han, og fortæller at de fire drenge også er fælles om at kæmpe mod nogle af de andre værelser. Mødes igen »Jeg synes vi har et godt sammenhold, og vi rotter os nogle gange sammen mod et af de andre værelser, især hvis der er nogen, der har larmet meget,« siger Simon Munk Christensen og fortæller, at han vil komme til at savne værelseskammeraterne og fællesskabet, når efterskoleopholdet slutter. »Vi bor ikke lige i nærheden af hinanden, så det bliver nok ikke så tit vi kan ses, men jeg er sikker på, at vi vil mødes igen,« siger han. Efterskolen · 4. august 2014
13
Hjemve
Gode råd
Dem der græder mest, vinder mest Hjemve og ensomhed i starten af et efterskoleophold kan komme som et chok, og nogle elever kan blive så hårdt ramt, at det virker nærliggende at afbryde opholdet. Men det er en dårlig idé, mener flere. For med den rigtige støtte fra skole og forældre kan den svære start blive til en positiv oplevelse, når året er omme
Foto: Ivan Riordan Boll
Tekst: Sally Hilden, journalist
14
Efterskolen · 4. august 2014
Sommerferien er slut, bilen pakket med et halvt teenageværelse, og barnet på bagsædet er fyldt op af nervøsitet og tårnhøje forventninger. De første dage på skolen forløber efter planen. I har talt sammen med jeres barn et par gange, det er tydeligt, at han har haft hjemve, men det havde I regnet med. Det er ikke et problem. Men efter et par uger ringer knægten stadig hjem hver eneste dag, og er ked af det. I begynder at blive bekymrede. Var det efterskoleophold overhovedet en god idé? Det har Anders Bøje Jørgensen svaret på. Han er efterskoleforstander, og ved at hjemve og ensomhed rammer de fleste, der starter på efterskole. Det er ikke unormalt, at der kan gå mange uger, før teenageren helt har fundet sig til rette i de nye rammer, siger han: »Det er en kæmpestor ting at komme væk hjemmefra. Det er klart, at det er noget, man kan blive ked af. Men det er ikke ensbetydende med, at det var en dårlig idé at starte på efterskole, tværtimod,« siger han. Giv det en chance Derfor anbefaler han også, at man forsøger at slå koldt vand i blodet, hvis ens barn begynder at tale om, at han eller hun gerne vil stoppe på skolen. Flere gange har han oplevet elever, der efter en uge kommer ind på hans kontor, smider nøglerne på hans skrivebord og siger: Nu tager jeg hjem. »Men som regel siger jeg til dem, at de kan komme igen, når vi er nået forbi efterårsferien. Det er simpelthen minimumsgrænsen for, hvornår man kan begynde at tale om, at man har givet efterskolen en reel chance,« siger han. Desværre er det ikke altid, at forstanderens råd bliver fulgt. Da Anders Bøje Jørgensen startede som efterskolelærer for 18 år siden, hørte det til sjældenhederne, at en elev stoppede på efterskolen. Det var næsten kun, når eleverne blev smidt ud, at man skulle sige farvel til dem i utide. Men sådan er det ikke i dag, hvor det ikke er unormalt at vinke farvel til efterskolen midt i det hele.
»For 18 år siden sagde man til sit barn: Nu er du startet på efterskole, og du skal gøre opholdet færdigt. Så vidste barnet, at der ikke var noget at rafle om. Men sådan er det ikke i dag, hvor alting er til forhandling,« siger den erfarne forstander.
! Fire gode råd: 1. Det er vigtigt at have en god dialog med barnets efterskole. Aftal, hvad I og skolen hver især skal gøre for at afhjælpe hjemveen.
Det må gerne gøre ondt Måske handler det om, at både de unge og deres forældre i stigende grad har svært ved at acceptere, at det er okay at være ked af det. Det mener foredragsholder Anders Kofoed Pedersen, der er uddannet lærer og gennem de sidste ti år holdt flere end 80 foredrag på forskellige efterskoler. Her møder han ofte elever, der er blevet overraskede over, at de udfordringer og vanskeligheder, de kan møde, når de starter på efterskole: »Og det gælder sådan set også forældrene, der gerne vil fixe alting for deres børn,« siger han. »Men det må gerne gøre lidt ondt. Når man har haft et grædende barn i telefonen hver dag i tre uger er det nærliggende at tro, at man hjælper ved at sige: Ok, så melder vi dig ud. Men i langt de fleste tilfælde er det det værste, man kan gøre. Hvis man lader dem komme hjem, siger man jo faktisk til sit barn, at man ikke tror på, at de kan klare sig selv,« siger han. Det er Anders Bøje Jørgensen helt enig i: »Der er simpelthen ingen mennesker, der har glæde af at lære, at man godt må give op, når tingene bliver svære.« Væk med mobilen Anders Kofoed Pedersen anbefaler, at forældrene på forhånd taler med hinanden om, hvad de vil gøre, hvis deres børn insisterer på, at de vil hjem igen: »Man kan sige noget i retning af, at man godt kan forstå at det er svært lige nu, men at ’nu kører vi altså frem til efterårsferien’. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, når man for tiende gang oplever, at barnet så siger ’fuck dig’ og smider røret på. Men det er vigtigt, at man tør stille krav til sine børn. Hvis man allerede har vist sine børn, at man
2. Tal ikke for ofte med dit barn. Aftal for eksempel to faste dage om ugen til at ringe sammen. Taler I ofte sammen, kan det forstærke savnet. 3. Forbered barnet (og jer selv) på, at hjemve kan ramme de fleste. Tag en snak om, hvad I vil gøre, hvis barnet får hjemve. 4. Hjemve og ensomhed kan føles som et nederlag. Det er det ikke – det er tværtimod helt normal. Lyt til barnet, men tal ikke problemet op. Sig hellere: Det kan jeg godt forstå, men vi har aftalt, at vi giver det en chance frem til efterårsferien.
E Efterskolen · 4. august 2014
15
Foto: Colourbox
Hvis man lader sit barn afbryde opholdet, siger man jo faktisk til sit barn, at man ikke tror på, at han eller hun kan klare sig selv Anders Kofoed Pedersen
elsker dem ubetinget, kan man godt stille store krav, uden at det går ud over relationen,« siger han. Desuden er det vigtigt, at man som forælder forsøger at kigge indad, mener foredragsholderen: »Mange forældre får et chok, når de afleverer børnene. Løsrivelsen er en enormt sårbar proces, hvor man også selv kan have et stort behov for kontakt. Men det hjælper ikke nødvendigvis barnet,« mener Anders Kofoed Pedersen. Han anbefaler, at man laver klare aftaler for kommunikationen: »Man kan komme langt, hvis man sammen med barnet beslutter, hvor ofte man skal tale sammen. Skal det være en eller to gange om ugen eller kan vi nøjes med en daglig sms,« siger han. På nogle efterskoler er der en regel om, at man ikke må have mobiltelefoner i begyndelsen, netop for at de unge ikke skal vænne sig til at ringe hjem, hver gang de er kede af det. Så radikalt går man ikke til værks på Anders Bøje Jørgensens skole. Men han
16
Efterskolen · 4. august 2014
er enig i, at det kan være en god idé at forsøge at begrænse kontakten i en periode. I stedet forsøger han at opmuntre eleverne til at opsøge de andre elever på skolen: »Prøv at tale med nogle andre fra din gang eller gå over i hallen og spil fodbold med de andre. Det værste du kan gøre er at sidde på dit værelse og være ked af det, for så er det helt sikkert, at det bliver svært at få nye venner,« siger han. Det kan være hårdt at gå på efterskole Måske er der en lille procentdel af eleverne, der ikke skulle have været på efterskole. Det vil Anders Bøje Jørgensen gerne indrømme. Men langt de fleste oplever, at hjemveen forsvinder i løbet af efteråret. »Mange har fået at vide, at man får det bedste år af sit liv på efterskolen. Efterhånden finder eleverne imidlertid ud af, at man ikke får det bedste år i sit liv på efterskolen. Det er noget, man skal arbejde for. For man skal ikke tage fejl: Det
kan være rigtig hårdt at gå på efterskole. Men jo mere arbejde, man lægger i det, jo federe et år bliver det,« siger han. Det, der sker når man kommer igennem den svære start og ud på den anden side er en uundværlig erfaring for en teenager, mener Anders Kofoed Pedersen. »Når jeg er ude og holde foredrag om foråret, oplever jeg ofte elever, der sidder og griner af sig selv, fordi de havde så meget hjemve i starten. Men nu har de kæmpet sig igennem og har lært, at det er okay, at livet engang i mellem gør ondt. Og at det ikke er ensbetydende med, at man skal give op,« siger han. Og ofte er det netop de elever, der havde det sværest i starten, der på sigt får allermest ud af efterskoleopholdet, fortæller Anders Bøje Jørgensen: »Det er min erfaring, at det er dem, der græder mest i starten af efterskoleopholdet, der har allermest brug for at komme på efterskole. De har brug for at rive sig løs.«
Bliv
HÅNDVÆRKER MED HUE HVORFOR NØJES MED MINDRE?
ENDE
ANG
E ADG
T DIREK
TIL
EGÅ VIDER
Med en EUX behøver du ikke vælge mellem en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. Her får du nemlig både en spændende og moderne erhvervsuddannelse samtidig med, at du tager fag på gymnasialt niveau. Det betyder i praksis, at du har direkte adgang til videregående uddannelser, når du er færdig.
PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE TILBYDER VI EUX-UDDANNELSER INDEN FOR FØLGENDE FAG: EUX ELEKTRIKER EUX TØMRER EUX SNEDKER EUX MURER EUX PERSONVOGNSMEKANIKER EUX LASTVOGNSMEKANIKER EUX STRUKTØR EUX VVS-ENERGI EUX ERNÆRINGSASSISTENT EUX INDUSTRITEKNIKER EUX KLEJNSMED EUX DATATEKNIKER
VIL DU VIDE MERE? LÆS MERE PÅ SDE.DK/EUX ELLER SCAN KODEN
DU KAN TAGE EUX PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE I ODENSE OG VEJLE
SE
NNEL
UDDA
SKAL DU PÅ HF? Hvilken hf passer dig: KREATIV HF - med musik, drama og billedkunst FILM-MEDIE HF - med moderne medier FLOW - med musik og teater GRØN HF - med idræt og natur HF EVENT OG KOMMUNIKATION - med formidling HF FOR ORDBLINDE - med ekstra støtte FIRST MOVERS - med teknologi eller streetsport HF FOR IDRÆTSAKTIVE - for eliteidrætsudøvere DESIGN HF - med kunstneriske og kreative fag HF-SØFART - med maritim teori og praksis HF-?? - skræddersy din helt egen enkeltfags-hf
Læs mere om uddannelserne på
vucfyn.dk/tonet-hf
UngdomsLIV
5 hurtige
Forældre skal give slip ?: Hvad kendetegner de unges liv i dag De unge er ambitiøse, de gør sig umage, og de er meget optagede af deres egne præstationer. De ved, at det forventes af dem, at de udvikler både boglige/faglige, personlige og sociale kompetencer, og de fleste unge gør meget for at leve op til forventningerne. Der er et stort pres på de unge, og langt de fleste formår at tage udfordringerne op.
?: Hvad kræver det af den unge at opnå succes De skal gøre sig umage og være målrettede, og hvis de kommer på vildspor eller vælger forkert uddannelse, skal de være hurtige til at vælge om. De unge færdes i mange forskellige arenaer og for at få succes, kræver det, at de er omstillingsparate og kan tilpasse sig på en sådan måde, at de ikke mister følelsen af at være sig selv. Når de unge tager på efterskole, møder de en ny social arena, de ikke kender. Det udfordrer deres identitetsdannelse. På efterskolen påvirkes de af en stor mangfoldighed af unge fra forskellige miljøer og af et stort aktivitetsræs. De fleste formår at agere i det, men for nogle unge er det lidt overvældende og lidt skræmmende.
Ungdomspsykolog Ida Koch, blandt andet kendt fra radioprogrammet Tværs, giver sit bud på udfordringerne for de unge og forældrene, når et efterskoleår begynder
?: Hvad er vigtigt at tænke på, når man som forældre sender sit barn på efterskole Det er vigtigt, at forældrene taler grundigt med deres børn om forventningerne til efterskoleopholdet. Forældrene skal bidrage til de unges refleksion, men må ikke foregive, at de kender svarene, for det gør de ikke. Desuden er det vigtigt, at det ikke bliver forældrenes ambitioner, der styrer. Giv den unge rum til at reflektere, så han eller hun finder sin egen vej. Når man vælger efterskole, skal forældre og børn sammen undersøge markedet, og sørge for at valget styres af den unges ønsker og behov.
?: Hvordan kan forældrene bedst støtte børnene Forældrene skal være klar over, at de unge kommer forandrede hjem fra efterskolen. Derfor er det vigtigt, at forældrene ikke fastholder den unge i "den gamle udgave". Forældrene må være indstillede på også at forandre sig. For balladen kommer, hvis forældrenes indstilling til deres børn ikke ændrer sig i det år, børnene er på efterskole, for så risikerer man at holde børnene fast i kuvøsen. Man skal vise tillid til sit barn ved at give mere slip. Det fortæller den unge, at man stoler på ham eller hende.
?: Hvilke kompetencer får de unge med sig fra et efterskoleophold De unge bliver typisk mere modne og selvstændige og derfor er det en super god idé at sende sine børn på efterskole, hvis de også selv ønsker det. De unge lærer at færdes i nye sociale sammenhænge med unge fra andre miljøer. Mange forældre vil også opleve, at de unge får en ny indstilling til forældrene.
Efterskolen · 4. august 2014
19
X-factor
Ida lærte at være sammen med mange
Ida udviklede sine kreative evner og sin personlighed på efterskolen
20
Efterskolen · 4. august 2014
Foto: Sony Music
Et par år før Ida tonede frem på fjernsynsskærme over det ganske land fredag efter fredag og vandt X-factor havde hun lært at tackle nye udfordringer på efterskolen
Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk
UDVIKLING
Det var egentlig for at blive rigtig god til at tegne og male, at Ida Maria Østergaard fra vestjyske Videbæk tog på efterskole i skoleåret 2011/12. Men det var som sød, smilende og godt syngende sangskriver hun blev kendt over det ganske land, da hun et par år efter vandt X-factor-finalen. Som en af de få X-factor-vindere har hun siden formået at holde gang i karrieren med egen anmelderrost cd-udgivelse sidste efterår. Før efterskolen holdt Ida sig meget sammen med nogle veninder i folkeskolen. Men pludselig stod hun overfor 130 nye mennesker og kom i øvrigt til at bo på et firesengsværelse på efterskolen. En stor udfordring, husker hun. »Før efterskolen var jeg meget låst fast i at være sammen med meget få veninder og havde ikke brug for at være sammen med så mange andre. Det at jeg kom på efterskole sammen med nye 130 mennesker, husker jeg som både ubehageligt og sundt. Jeg havde pludselig ikke den faste og trygge klippe at læne mig op ad, men det lærte mig også at være sammen med mange nye mennesker, og det tror jeg har gavnet mig både i min musikkarriere, og da jeg skulle begynde i gymnasiet. Man kan jo ikke leve et liv, hvor man altid er sammen med de samme få mennesker hele livet igennem. Så det var godt, jeg blev udfordret på det punkt på efterskolen,« siger Ida. Brugte et år på musikken I karrieren står hun hele tiden over for nye koncertarrangører og nye bookere på pladeselskaber. Efter 1.g. tog hun et år ud af kalenderen for at flytte til København, hvor hun kunne dyrke musikkarrieren og indspille sit første album. I dag er hun tilbage i Videbæk og er netop begyndt i 3.g. »Når jeg arbejder med musikken, er der hele tiden nye mennesker, jeg skal tage stilling til, og måske er det netop fra efterskolen, jeg har fået noget med,
Når jeg arbejder med musikken, er der hele tiden nye mennesker, jeg skal tage stilling til, og måske er det netop fra efterskolen, jeg har fået noget med, så jeg kan håndtere det som en naturlig ting og uden at blive stresset over det Ida Maria Østergaard
så jeg kan håndtere det som en naturlig ting og uden at blive stresset over det.« Dyrkede kreative evner Ida tog egentlig på efterskole for at dyrke sine kreative evner inden for tegning og maleri, ligesom hun gik efter at udforske fysiske aktiviteter igennem gymnastik. »Det er spændende aktiviteter, der ikke havde været så meget plads til i folkeskolen. Jeg var også den gang optaget af musikken, og bagefter har jeg da nogen gange spekuleret på, hvorfor jeg ikke valgte en musikefterskole. Måske holdt jeg mig tilbage, fordi jeg før helst ville arbejde med musik alene i stedet for sammenspil, ligesom jeg ikke var så stærk til noder. Til gengæld fik jeg noget andet ud af mit efterskoleophold.« Hun fik blandt andet en række nye venner, som hun stadig ser en del til. »Det er ret tætte venskaber, der kommer ud af et efterskoleophold. Vi deler jo et helt år, hvor vi er tæt sammen hver eneste dag, så man lærer hinanden ret godt at kende.«
i Et godt råd fra Ida Skolestart: Det bedste er virkelig bare at slappe af og være sig selv. I starten forsøge jeg at være opmærksom på, hvem jeg skulle være sammen med. Men det viste sig at dem jeg snakkede med i starten ikke er dem der endte med at være mine bedste venner. Tag det roligt og lad dine venner lære dig at kende som den du er. På en efterskole kan man ikke spille et spil. Man går sammen et helt år, så folk skal nok lære dig at kende. Så du kan lige så godt bare slappe af og være dig selv fra starten.
Lærer at gå på kompromis Men opholdet på efterskolen var udfordrende for Ida, som var vant til at kunne
E Efterskolen · 4. august 2014
21
X-factor
Vil ikke styres af fordomme Da kameraerne slukkede, og Ida Østergaard Madsen for et par år siden havde taget X-factorfans med storm med sin karismatiske udstråling, var mange klar over, at den unge pige fra Videbæk ved Herning havde et særligt talent. Men for Ida selv var det først efter tv-showet, at der blev lejlighed til for alvor at begynde en musikalsk rejse. Den hidtidige kulmination på den rejse kom efter et sabbatår fra gymnasiet, hvor Ida koncentrerede sig om sit første album, Seize The Day. Teksterne handler om at kunne være fri, og at man ikke skal lade sig ramme ind af, hvad andre mener. »Der er fordomme nok her i verden, men dem synes jeg ikke, man skal ligge under for,« siger Ida. »Jeg fokuserer på at lave musik og tænker ikke så meget over, hvad andre mener om, at jeg har været med i X-factor. Jeg ændrer mig jo ikke, fordi jeg er med i et program. Man skal passe på med bare at putte alle ned i en boks, bare fordi man har været med i X-factor.«
lukke døren og have tid til sig selv. Tid til at fordybe sig i tegning og musik. »Jeg kan godt lide at kunne lukke døren til mit værelse, godt lide at være mig selv. Pludselig var jeg et sted med mange mennesker og hvor det nærmest kunne opfattes asocialt, hvis man ville være alene. Men det var til gengæld også rart, at der altid var mange mennesker omkring mig, og det kan jeg godt savne nu, hvor jeg bor hjemme igen. På efterskolen går man bare lige ned ad gangen, og så er man sammen med sine venner, her hjemme skal der lidt mere til, før man er sammen med sine veninder.«
22
Efterskolen · 4. august 2014
En af udfordringerne på efterskolen var, at Ida kom til at bo på et firemandsværelse. »Det var meget udfordrende, for når fire piger skal bo så tæt sammen, så lærer man virkelig at tackle problemer i hverdagen og gå på kompromis. Altså bare små ting som hvornår man går i seng, hvor høj musik man hører, hvem der kan spille på guitar nu og hvem der skal gå først i bad om morgenen. Der er mange små ting, som man lærer at håndtere, ligesom man lærer at leve tæt sammen med folk, som man måske ikke ellers ville blive bedste venner med,« siger Ida.
I dag er hun glad for, at hun kom på efterskole. »Det ligger lidt i kulturen her i Vestjylland, at man tager på efterskole. Så det var ikke noget, jeg havde spekuleret så meget over. Men jeg blev mere positivt overrasket, end jeg havde regnet med. For efterskolen udfordrede mig både kreativt og personligt, og det kan jeg bruge i de udfordringer, jeg møder i dag.«
Politikerbørn
Politikernes b
På efterskolen lærer de unge at tage ansvar for sig selv i fællesskab med andre. De finder ud af, at det er vigtigt at bidrage med ikke kun det søde, men også det sure for at få tingene til at fungere. Det er værdier der er guld værd på en arbejdsplads, i uddannelsessystemet eller i en familie Christine Antorini, undervisningsminister
24
Efterskolen · 4. august 2014
s børn går også på efterskole Orla Hav, MF Socialdemokratiet, formand for Børne- og Undervisningsudvalget Flere burde have muligheden Vores datter sluttede på efterskole, da sommerferien startede. Det var hendes eget ønske at komme af sted. Hun ville gerne stå lidt på egne ben og begynde udviklingen mod en større selvstændighed. Vi bakkede hende op i det , men vi har skullet vænne os til at have en datter, der er flyttet hjemmefra, for det har været sådan, vi har oplevet, selv om hun ind i mellem er kommet hjem på weekend. Og hun ér blevet mere selvstændig. Der er langt flere ting hun kan håndtere i eget regi. Og så har hun haft rigtig mange gode oplevelser med at være en del af fællesskabet. Jeg synes, efterskolerne spiller en meget positiv rolle, og jeg kunne unde langt flere unge at komme på efterskole, men vi må konstatere, at det er dyrt, og det forhindrer nogle. Jeg synes, vi har brug for nogle overgange fra det ene skolesystem til det andet, og der er efterskolerne et godt tilbud. Eleverne bliver mere
selvstændige, lærer at agere i en større flok og får en slags wakeup call. Fra at de har gået i den samme gruppe i en årrække, får de nye kammeratskabsrelationer og skal vænne sig til nye arbejdsmetoder. Det er rigtig godt, inden de går ind i ungdomsuddannelserne. Politisk vil jeg gerne arbejde for, at flere får mulighed for at komme på efterskole. Vi ved jo, at efterskolen løser opgaven for en række unge, der får opholdet betalt som en del af deres sociale tilbud. Det er fint. Og så er der en gruppe forældre, som er i stand til at betale selv. Men der er også en stor gruppe af forældre, som egentligt gerne ville sende deres barn af sted, og hvor barnet måske også ville have rigtig godt af at komme lidt hjemmefra og få pudset skolelærdommen lidt af, men hvor forældrenes økonomi er for stram til at betale for opholdet. Det er typisk mellemindkomsterne. Jeg så gerne, at det blev behovet og lysten, der afgjorde, om en ung skal på efterskole, og ikke tegnebogen.
Karen Ellemann, MF Venstre Fylder rygsækken med livsduelighed Vores datter tager i år 10. klasse på en efterskole. Det er hendes egen bevidste beslutning. Hun vil gerne bruge et år på at forfølge sin passion for sport. Jeg var selv et år på udveksling, da jeg var færdig med folkeskolen, og det var med til at udvide min horisont. Og jeg er sikker på, at efterskoleopholdet vil have en lignende funktion for min datter. Efter 10 år på den samme lokale skole, kan det være udviklende at komme i nye rammer og møde unge med forskellig baggrund. Efterskolen er et enestående tilbud, som fylder de unges rygsæk med livsduelighed. Samtidigt, og det er jeg meget optaget
af, får de unge mulighed for at blive dygtigere i de klassiske fag. Efterskolerne koster for forældrene, men også på det statslige budget. Jeg er meget bevidst om, at det statsligt set er en investering, ikke en omkostning. En investering der ud over at gøre de unge livsduelige sætter dem i stand til at tage et kvalificeret uddannelsesvalg og er med til, at flere fastholdes i det valg, de har taget. Det mener jeg, at vi har klar dokumentation for. Og spørgsmålet er, om der så er nok, der kommer på efterskole, og om vi skulle gøre mere for, at alle i en ungdomsgruppe kunne komme på efterskole.
Efterskolen · 4. august 2014
25
Integration
Sønnen skal klare sig bedre end gennemsnittet En dreng med somaliske rødder vil ofte stå dårligere end sine danske kammerater, når jobbene skal besættes. Efterskolen kan forbedre hans muligheder i den konkurrence, og så giver samværet med de danske unge en god forståelse for den danske livsstil. Rashiid Sahal råder derfor andre somaliske forældre til at sende børnene på efterskole
Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk
INKLUSION
De første dage på efterskolen spurgte mange af de nye kammerater nysgerrigt til, hvor Jakob Rashiid Sahal kom fra. Når han svarede, at han kom fra Brabrand blev en del lettere forvirrede og fremstammede noget om, at de mente hvilket land han kom fra. Jakob Rashiid Sahal har rødder i Somalia, men er født her i landet, og han er en af de få unge med anden etnisk baggrund, som går på efterskole. På hans egen efterskole er han en af fire med udenlandsk baggrund. Og han er rigtig glad for at gå på efterskolen. »Der er et fantastisk sammenhold her på skolen, og man bliver accepteret for den, man er,« siger han og fortæller, at i Gellerup, hvor han bor, er der ikke mange, som sender deres børn på efterskole. Misundelige kammerater »Min storebror gik her på skolen for et par år siden, og min far var så glad for 26
Efterskolen · 4. august 2014
det, han fik ud af det, at han også synes, at jeg skulle gå her,« siger Jakob Rashiid Sahal og fortæller, at når han er hjemme på weekend, er der mange af kammeraterne, der spørger, hvordan det er at gå på efterskole. »De er lidt misundelige, når jeg fortæller, hvor fedt det er,« siger han og tilføjer, at mange af dem gerne selv ville på efterskole, men at der er mange fordomme blandt forældrene om, hvad der sker på en efterskole. »Mange forældre tror, at man hele tiden ryger, drikker sig fuld og fester,« siger Jakob Rashiid Sahal Somaliske forældre lidt bange for efterskolerne »En del af de somaliske forældre er bange for, hvad der sker med deres børn, hvis de kommer på efterskole,« siger Rashiid Sahal. Han er far til Jakob Rashiid Sahal og synes ikke, at forældrene behøver være bange. »Rygning og druk er jo forbudt på efterskolen, og børnene får en fantastisk oplevelse og lærer rigtig meget, når de går her,« siger han.
Skal ligge over gennemsnittet »Jeg håber, Jakob lærer, at han skal knokle med skolearbejdet. Han skal jo gerne ligge over gennemsnittet, hvis han skal have en chance i konkurrencen med sine danske kammerater,« siger Rashiid Sahal og tilføjer, at der er rigtig gode muligheder for at få hjælp, når man går på efterskole. »Der er altid en kammerat, man kan spørge, og en lærer hvis man har brug for det,« siger han. Men han regner også med, at hans søn bliver mere selvstændig, når han nu selv skal gøre rent og vaske tøj, og han er glad for, at sønnen møder andre jævnaldrende piger og drenge. »I Gellerup møder Jakob kun somaliere, arabere og andre drenge med udenlandsk baggrund, men her har han mulighed for at møde danske børn. På den måde får han en forståelse for den danske livsstil og bliver mere integreret,« siger Rashiid Sahal. Skal opføre sig ordentligt Selv synes Jakob Rashiid Sahal, at han er blevet mere integreret af efterskoleopholdet, men han er også opmærksom
Rashiid Sahal er taxavognmand. Hans søn ved ikke præcist, hvad han vil senere i livet, men han kunne godt tænke sig at blive selvstændig som sin far.
I Gellerup møder Jakob kun somaliere, arabere og andre drenge med udenlandsk baggrund, men her har han mulighed for at møde danske børn, på den måde får han en forståelse for den danske livsstil og bliver mere integreret Rashiid Sahal
på, at han kommer af det somaliske. »Det er vigtigt at finde den rigtige balance mellem det danske og det somaliske,« siger Rashiid Sahal og peger blandt andet på, at sønnen skal respektere de ældre og være opmærksom på, hvordan han opfører sig. »Jakob skal være en god dreng, der altid opfører sig pænt og ordentligt. Både for hans egen skyld, men også for at han bliver respekteret i de somaliske kredse,« siger han og fortæller, at mange af de somaliere, han kender, er bange for, at deres børn skal blive for danske. Skal have et job han er glad for Rashiid Sahal er ikke bange for, at sønnen skal blive for dansk. Han er parat til at gøre det, der skal til, for at sønnen kan klare sig senere i livet, og i den sammenhæng er efterskoleopholdet en god investering.
»Jeg vil gerne, at min søn klarer sig så godt som muligt, og det betyder, at han skal have en god uddannelse, så han kan få sig et godt arbejde,« siger Rashiid Sahal og tilføjer, at han er ligeglad med, hvad det er for et job. Det afgørende er, at drengen kommer til at lave noget, han er glad for. Tage de goder vaner med videre »Jeg ved ikke præcist, hvad jeg vil, men efter sommerferien starter jeg på HHX,« siger Jakob Rashiid Sahal og fortæller, at han synes, at han er blevet bedre til at få lavet sine lektier, at han synes, han klarer sig godt i skolefagene, og at han håber, han kan fastholde de gode vaner også næste år. »Men det, der har været fedest på efterskolen, er helt klart sammenholdet, og det at få en masse nye venner,« siger han. Efterskolen · 4. august 2014
27
EfterskoleLIV
?
Eleverne mener
Hvordan er det at gå på efterskole? Vi spurgte en række elever, lige før de afsluttede deres skoleår.
Marie Hertz Larsen, 10. klasse Det fede ved at gå på efterskole er, at man får et rigtig godt fællesskab. Og så kan man være helt sig selv, uden at der er nogen, der får ondt af det. Man bliver respekteret for den, man er. Jeg er blevet mere selvsikker af at have gået her på efterskolen. Jeg har lært en masse ting og fået større viden om mig selv, og så er jeg blevet mere social. Råd til forældre: Hvis nu en elev ringer hjem efter en uge eller fjorten dage, så skal forældrene sige, at man skal give det en chance og kræve, at man bliver der et par måneder. Så er jeg sikker på, at de fleste vil finde ud af, at det er helt utroligt at gå på efterskole. Men ellers skal forældrene lade de unge i fred.
Julie Wedel-Heinen, 10. klasse Det giver en hel masse ting at gå på efterskole. Det giver rigtig meget socialt, og du er sammen med nogen hele tiden og får en masse venskaber. Du lærer dig selv bedre at kende og bliver mere selvstændig og moden. Jeg har været meget mors pige, og i starten ringede jeg hjem hver dag, men her på skolen er jeg blevet mere selvstændig. Jeg er blevet sat i en masse situationer, hvor jeg har skullet klare det selv og ikke har kunnet få min mors hjælp, så nu ringer jeg ikke så tit til hende Råd til forældre: Lad børnene ringe, som min mor siger: ”intet nyt er godt nyt”, og der er mange forældre, der gerne vil høre, hvordan det går, men man har ikke rigtig tid til det og har slet ikke sin mobil på sig her på skolen. Så lad eleverne ringe. Og så kan forældrene skrive et brev. Det er ret fedt at få brev. 28
Efterskolen · 4. august 2014
Viktor Hauge Ladegaard, 10. klasse På efterskolen er der aldrig en almindelig dag. Alle dage er forskellige, og det er dejligt inspirerende. I folkeskolen var det meget ens, men her føles det som om, hver dag er en ny dag. Jeg er blevet mere fri og åben, og det sociale har virkelig fået plads i min tid på efterskolen. Jeg er mere sammen med kammeraterne, end jeg nogensinde har været før. Råd til forældre: De skal give plads til børnene, når de kommer hjem på weekend. Vi er mega trætte og specielt de første uger helt smadrede. Man holder simpelthen ikke til det, hvis man skal til fødselsdag og konfirmationer, når man er hjemme. Man skal bare have lov at sove længe.
Ralf Kleinschmidt, 10. klasse Det fede ved efterskolelivet er de fantastiske venskaber, man får på skolen. Venskaber som helt sikkert vil holde i mange år frem. Vi har et meget kærligt venskab her på skolen, hvor vi er meget åbne overfor hinanden, krammer og småkysser en hel masse. Det kan jeg rigtig godt lide. Der er meget mere nærvær her end i folkeskolen, og jeg kommer helt sikkert til at savne dem alle sammen, når vi slutter Råd til forældre: Give børnene den plads der skal til. Give dem frit spil og lade dem leve efterskolelivet og ikke ringe hele tiden.
Katharina Olivia Bech Sommer, 10. klasse Det gode ved efterskolen er sammenholdet, og det der med at man aldrig føler sig alene. Man har altid en person, man kan komme til, og hvis man er trist, er der altid nogen, der opdager det og hjælper en med at blive glad igen. Der er altid liv på efterskolen og der sker en masse ting. Så man kommer ud og møder alle de andre og hænger ikke alene på et værelse. Det med at gå i skole på efterskolen kan jeg godt lide, selv om man har mange timer, for man er hele tiden sammen med de andre. I folkeskolen var det sådan lidt negativt at gå i skole, men nu er det bare fedt Råd til forældre: Forældrene skal give slip og lade den unge være i fred, selvfølgelig skal der være kontakt, men forældrene skal give tid. Især i starten, hvor man skal have tid til at knytte sig til de andre på skolen og ikke hænge i fast i det der hjemme. Efterskolen · 4. august 2014
29
Erhvervs kompetencer Foto: Henning Hjorth
Karriere
Dansk erhvervsliv efters Det er ikke nok at være fagligt dygtig, hvis man skal begå sig på et moderne arbejdsmarked. Selvstændighed, kreativitet og blik for medmennesket er i stigende grad kompetencer, der kendetegner den gode medarbejder. Det mener en række HR-chefer og erhvervsledere, der peger på den danske efterskole som potentielt arnested for moderne ledere og medarbejdere Tekst: Tinus Elsig, journalist redaktionen@magasinhuset.dk
Mens politikere og økonomer skynder på den danske ungdom, har fremstående spidser i erhvervslivet ikke travlt med at presse de unge igennem uddannelsessystemet. De mener, at mennesker skal finde sig selv og balancen i livet, inden de kan tilbyde de færdigheder en stilling i det danske og udenlandske erhvervsliv kræver. »På en efterskole lærer man at tage ansvar og komme ud over stepperne. Det er det samme, man skal kunne på en arbejdsplads,« siger forskningschef i Siemens Wind Power, Per Hessellund Lauritsen. Erhvervsliv efterspørger social intelligens CEO i Dansk HR, Kim Staack Nielsen, er ikke i tvivl om, at han i dag beskæftiger sig med et erhvervsliv, der er blevet langt mere opmærksom på at sikre sig medarbejdere med stærke sociale og menneskelige kompetencer. »I dag ønsker man ikke medarbejdere, der kun har fokus på karriere og derudover glemmer alt andet omkring sig. Man vil have ligevægtige mennesker, der er i balance,« siger han. Det er en tendens, man nikker genkendende til hos Aarhus Kommune, hvor chef for HR og Medborgerskab, Per Jensen ser en tendens til, at certifikater og karakterer nu ikke længere kan stå 30
Efterskolen · 4. august 2014
alene, men at det i højere grad er mennesket som helhed, man vurderer, når man ansætter medarbejdere. »Går vi nogle år tilbage var der meget mere fokus på karaktergennemsnittet. For den offentlige sektors vedkommende skyldtes det nok særligt, at man arbejdede mere individuelt og sagsorienteret. Sådan er det ikke mere. Og derfor efterspørges der også andre kompetencer i dag,« siger han. Siemens-chef: "Nej tak" til curlingbørn og jeg-kultur Mens efterskolernes fokus på den almene dannelse til tider har været kritiseret for at forsømme den faglige læring, er Per Hessellund Lauritsen ikke i tvivl om, at de kompetencer, der dyrkes på de frie skoler, har væsentlig værdi i dagens moderne virksomheder. I den danske afdeling af Siemens prioriteres ansøgerens menneskelige kvalifikationer i et naturligt samspil med de faglige. »Det er helt væsentligt at vores ansatte kan begå sig i forskellige sammenhænge, overfor kollegaer og når virksomheden skal repræsenteres udadtil,« siger forskningschef Per Hessellund Lauritsen og fortæller, at den danske efterskole står for mange af de kompetencer, man efterspørger hos de ansatte i den internationale virksomhed.
»Det er en vigtig dynamik på skolerne, at man lærer at stå til ansvar for egne projekter og få ting gennemført,« siger han. Efterskolen, påpeger han, er som uddannelses- og dannelsesinstitution kommet til at spille en stadig vigtigere rolle i arbejdet med at styrke de unges sociale kompetencer i at forholde sig til omverdenen og ikke kun dem selv. Særligt i et samfund med flere skilsmissebørn og en stigende jeg-kultur har skolerne en fornem opgave. »I dagens Danmark er der mange "curlingbørn", og de er altså ikke til at have med at gøre. Hvis man er egoistisk og vant til, at vejen bliver banet for én, så er der ikke den drivkraft, der skal til. Her kan efterskolen hjælpe den unge gevaldigt med at fjerne fokus fra sig selv, og i stedet henlede opmærksomheden på medmennesket,« siger han, og påpeger at den måde man tænker efterskole på kan sammenlignes med måden at drive moderne virksomhed på:
rspørger unge i balance
Erhvervslivet efterspørger medarbejdere, der bruger deres selvstændighed i samarbejde med andre. Et efterskoleophold kan give de unge blik for den balance, der skal være til stede for, at helheden kan fungere, mener flere HR-chefer.
Det siger andre om efterskolerne Henrik Christoffersen, forskningschef, tænketanken CEPOS
Stina Vrang Elias, administrerende direktør, tænketanken DEA
»Jeg har selv et barn, for hvem efterskolen har ændret livsskæbnen radikalt fra taber i skolen til ph.d. på Humbolt Universitetet i Berlin efter graduation fra Columbia i New York. Så jeg er ikke uenig i, at efterskole kan være et godt tilbud for nogle unge.«
»Gode medarbejdere kan samarbejde med andre og er i stand til at indgå i fællesskaber med andre på tværs af faglig og kulturel forskellighed. De "bløde" kompetencer kan ikke slå de "hårde," men i modsætning til tidligere er vi formentligt blevet mere opmærksomme på, at de to områder skal kombineres aktivt. At kunne fungere med andre og herigennem få et fællesskab op at køre er noget af det, man træner på en efterskole.«
Anne Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasielærernes rektorforening
»Det er ofte unge mennesker med stærke sociale kompetencer, vi får i gymnasiet fra efterskolerne. De unge, der kommer på efterskole får ofte nogle sociale kompetencer, som sagtens kan være en støtte i det videre uddannelsesforløb. Jeg mener, at efterskolerne har evnen til at give nogle af de unge med særlige behov nogle muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. På den måde ruster det dem naturligvis også til de videregående uddannelser og på sigt til arbejdsmarkedet.«
Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
»Hvad enten det gælder stærke unge eller unge, der har brug for et kærligt skub, så mener vi i Dansk Erhverv, at efterskoler kan være en god mulighed. Mange har godt af at bryde ud af den velkendte kontekst i folkeskolen, og mange vil helt sikkert styrke deres ansvarsbevidsthed på efterskolen. At kunne indgå i et socialt fællesskab, at lære at tage ansvar og at være målrettet, er kompetencer mange arbejdspladser vil tage imod med kyshånd. Det vi godt kunne efterspørge er, at flere unge tager året i 9. kasse frem for 10. klasse.« E Efterskolen · 4. august 2014
31
Karriere
Erhvervs kompetencer
Kim Staack Nielsen, CEO, Dansk HR
»De efterskoler, jeg kender, vægter gymnastikken højt. Her er man fælles om - ligesom på en arbejdsplads - at skabe en helhed, som man selv er en lille del af. Derfor vægter vi også de sociale kompetencer meget højt hos Siemens, når vi ansætter medarbejdere,« siger han. Efterskoleår et plus på CV'et Blandt flere danske HR-chefer hersker der enighed om, at efterskolen kan noget særligt, når det gælder om at kombinere faglig viden med sociale kompetencer. »Man kan tale om uddannelse på to niveauer: Det faglige og det personlige,« siger Kim Staack Nielsen. »På en efterskole får den unge blik for balancen mellem de to niveauer, og kan se, at det hele menneske fungerer bedst, når der er balance mellem arbejde og fritid. Det er noget, de unge kan tage med sig i deres voksne arbejds- og familieliv,« siger han. »Derfor kan et efterskoleophold på mange måder ruste én til tilværelsen i det erhvervsliv, der bliver aktuelt senere i livet. For på efterskolen får den unge en forståelse for betydningen af den energi, man som helt menneske kan skabe gennem sig selv og i fællesskab med andre«, siger han. Også Per Jensen anerkender efterskolernes centrale position i at give de unge nogle nye perspektiver på sig selv og verden.
32
Efterskolen · 4. august 2014
Per Hessellund Lauritsen, Forskningschef, Siemens Wind Power
»Vi arbejdsgivere vil i langt højere grad se en bredere profil. Her er de sociale kompetencer utroligt vigtige. Man kan næsten sige, at de stærke sociale og gruppemæssige kompetencer, de unge får med sig fra et efterskoleophold bliver til et plus i karakterbogen, når vi vurderer dem som ansøgere. På den måde er der ingen tvivl om, at det er positivt på CV’et at have et efterskoleår bag sig,« siger han. Ro på: Først menneske, så medarbejder Trods jævnligt pres fra politikerne om et hurtigere og mere effektivt uddannelsessystem, der ofte har indebåret angreb på efterskolernes 10. klasse, vækker ønsket om at skære i mulighederne for at komme på efterskole ikke positiv genklang i Dansk HR. Her mener man ikke, at ambitionen om at skabe dygtige ledere og medarbejdere harmonerer med planerne om at skubbe de unge hurtigere igennem systemet. »Det kan godt være, at det er til fordel for samfundet rent økonomisk, at vi får de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet, sådan at vi kan bruge dem som arbejdere, der kan betale skat. Omvendt vil vi også gerne skabe dygtige ledere, og det er ikke noget man nødvendigvis kan læse sig til på rekordtid. At være en dygtig leder kræver, at man kan involvere sig aktivt i sine omgivelser og
medmennesker, og på den måde ikke kun har fokus på sig selv og egen udvikling, men i lige så høj grad på kollegaernes trivsel,« siger Kim Staack Nielsen. Han bakkes op af Per Jensen, der som arbejdsgiver vil have medarbejdere, der er menneskeligt rustede til opgaven. »På arbejdsmarkedet er vi da ligeglade med om ansøgeren har brugt et år mere eller mindre på at opnå sin faglighed. Det vi kigger på er, udover fagligheden, hvor godt rustet ansøgeren er som menneske som helhed,« siger han. International efterspørgsel på selvstændige medarbejdere Kim Staack Nielsen er i sit arbejde jævnligt i kontakt med flere danske og internationale virksomheder, der alle fremhæver danske medarbejderes modenhed og tilgang til opgaverne. »Spørger man danske arbejdsgivere siger langt de fleste, at selvstændigheden er klart større hos den nyuddannede danske medarbejder på 29 end den er hos den tilsvarende tyske på 24 år.« Det samme gør sig gældende, hvis man spørger de internationale virksomheder, fortæller Kim Staack Nielsen. »Udenlandske arbejdspladser er glade for danske medarbejdere. Danskerne, siger de, har store faglige evner, de laver færre fejl og så forstår de hvor de vil hen med sig selv og deres projekter,« siger han.
Er efterskolen bare det bedste?
…SÅ FORTSÆT I NYBORG NYBORG GYMNASIUMS KOSTSKOLE, mens du tager en af
Bo på
Fællesskab, fede oplevelser og et internationalt studiemiljø
de tre ungdomsuddannelser:
STX Studentereksamen HF Højere Forberedelseseksamen IB International Baccalaureate NYBORG GYMNASIUM & KOSTSKOLE Tlf +45 65 31 02 17 · www.nyborg-gym.dk · post@nyborg-gym.dk
STX HF IB
Foto: Johannes Konstantin Neergaard
Pædagogik
Hvis børn og unge skal lære, må skolen anerkende dem for det de kan, i stedet for at have fokus på, hvad de ikke kan, mener erhvervsmand Kaj Egholm.
Direktøren turde ikke række hånden op i skolen Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk
ORDBLINDHED
De første syv år i skolen var en kamp mod ordblindhed, mobning og lavt selvværd for Kaj Egholm, der i dag er succesrig erhvervsmand. Vendepunktet kom på efterskolen Kaj Egholms start i skolen var en hård omgang. Det kneb med at tyde bogstaverne, og ret hurtigt fik han en fornemmelse af, at hverken lærere eller kammerater havde forventninger til ham. »Når jeg så engang imellem blev peget ud og svarede rigtigt, klappede resten af klassen. For de forventede slet ikke, jeg kunne noget. Det var ret ydmygende,« fortæller Kaj Egholm. For ham var tiden i folkeskolen ret hård. Han var, som han selv udtrykker det, »håbløs til at læse og skrive«. 34
Efterskolen · 4. august 2014
Det ramte hårdt og var bestemt ikke motiverende for at gå i skole og lære. Selvom det er mange år siden, står oplevelsen lysende klar. Det samme gør den omvæltning, der skete, da Kaj Egholm fik to år på en almen efterskole. Dengang var begrebet ordblindefterskoler endnu ikke opfundet. Blev anerkendt »Men på efterskolen fik jeg mulighed for at udfolde mig i værkstederne, og jeg fik for første gang ros for det, jeg lavede i skolen. Det gav mig også mod til at prøve at sige noget i de andre fag. Hverken lærere eller elever kendte min fortid, så jeg blev ikke udstillet, og fik stille og roligt lyst til at lære. Da jeg forlod efterskolen efter to år, kunne jeg både skrive og læse på et nogenlunde normalt niveau,« siger Kaj Egholm. Det vigtigste, der skete på efterskolen, var, at han blev anerkendt, som den han er. »På de to år, lærte jeg mere end i hele folkeskolen,« siger Kaj Egholm.
Succesfuld erhvervsmand De seneste år har han kastet sig ind i arbejdet i en baggrundsgruppe bag ordblindeefterskolerne, fordi han ønsker, at flere unge får en ekstra chance i skolesystemet, og for at vise, at det kan lykkes at bryde ud af et mønster. Det er han selv et skoleeksempel på. Trods en svær skolegang skabte han sammen med borderen maskinfabrikken Egholm A/S i Lemvig. Det gik ret godt og blev et eksporteventyr – eller som den beskedne vestjyde selv siger: »Vi fik virksomheden pænt op at køre.« På rigsdansk betyder det en fabrik med omkring 100 ansatte, inden Kaj Egholm og hans bror i 2011 valgte at sælge fabrikken for et større millionbeløb til Nilfisk. I dag koncentrer Kaj Egholm sig igen om det han er bedst til, nemlig idégenerering og produktmodning. Efterskolen udvikler mennesker »Jeg har nogle evner inden for værkstedsfag, og de evner fik jeg for alvor
De første syv år i skolen, tænkte jeg jo bare: Jeg er dum. Der er simpelthen noget galt med mig. Kaj Egholm, erhvervsmand øje på, da jeg gik på efterskolen. Men opholdet gav mig også mange værdier, som jeg har brugt i min drift af virksomheden. På en efterskole bliver du regnet for den, du er, og ikke for hvad du kan i et bestemt fag. Efterskolen udvikler de sociale og menneskelige sider, og det er der i høj grad brug for, hvis man skal drive en virksomhed.« Blandt de værdier, de unge lærer på efterskolerne, er også evnen til at klare sig selv. »Når den unge er væk hjemme fra, står mor og far ikke parat til at tørre op
efter dig. De unge lærer at tage ansvar, at give noget igen til andre og de oplever, at de får noget retur.« På efterskolen lærte Kaj Egholm også at bede om hjælp i erkendelse af, at alle ikke er lige gode til det hele. Uddelegeringen i hans egen virksomhed byggede på tillid til andre. På efterskolen havde han lært, at man kan have tillid til andre og give hinanden ansvar. »Mine evner er inden for udvikling og det at motivere andre mennesker ved at vise dem tillid. De evner har jeg brugt i virksomheden. Min bror og jeg erkendte ret hurtigt, hvad vi ikke er så gode til. Derfor ansatte vi nøglemedarbejdere på vigtige poster, som kunne tage sig af de opgaver, vi ikke selv var de bedste til. Muligheden for os var til gengæld, at vi kunne bruge al vores energi på at udvikle virksomhedens produkter,« siger Kaj Egholm, som selv har to drenge, der også har været på efterskole.
ORG ND I N B Ordblinde rykker 90 % af de unge på ordblindefterskolerne oplever at have udviklet sig i både dansk og andre fag. Hovedparten beskriver en eksplosiv udvikling i deres læsefærdigheder. De unge oplever, at lærerne på ordblindeefterskolerne er fagligt kompetente og menneskeligt nærværende. 40 % af eleverne i undersøgelsen fortalte, at deres selvtillid inden efterskoleopholdet var lav eller meget lav, hvorimod tallet i slutningen af skoleåret var faldet til 7 %. Kilde: Center for Ungdomsforskning, bogen Ung og Ordblind.
Familieportræt
Efterskoleophold har givet børnebørn Familien Bøge Christensen har haft alle deres seks børn på efterskole. En stor investering, men en god. Efterskoleopholdet har modnet børnene og endda resulteret i børnebørn Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk
Det kan give børnebørn Den ene af Brian Bøge Christensens børn ser endda en tidligere efterskolekammerat hver eneste dag. Mødet på ef-
36
Efterskolen · 4. august 2014
terskolen udviklede sig nemlig til et ægteskab, og nu er der kommet småfolk til. »På den måde har vores investering resulteret i børnebørn. Det er da et afkast, der vil noget,« siger Brian Bøge Christensen og fortæller, at alle børnene har gået på den samme efterskole. Samme efterskole »Da det første af vores børn skulle af sted, ledte vi efter en efterskole, der havde et værdigrundlag, som stemte overens med vores eget, og hvor der var en masse idræt,« siger Brian Bøge E
På den måde har vores investering resulteret i børnebørn. Det er da et afkast, der vil noget Brian Bøge Christensen
Foto: Tony Brøchner
Seks børn, som alle har taget 9. og 10. klasse på efterskole, er en udgift, der er til at tage og føle på, men for familien Bøge Christensen har det aldrig været til diskussion, om børnene skulle af sted. »Både min kone og jeg har gået på efterskole, og vi synes, at det var en stor oplevelse, som vores børn ikke skulle snydes for,« siger Brian Bøge Christensen. Han peger på, at efterskoleopholdet har modnet børnene i en grad, som det havde været svært at opnå, hvis de var blevet hjemme og fortsat i folkeskolen. »Lige der i 15 - 16 års alderen er det fantastisk for børnene at komme hjemmefra og møde nogle grænser, som bliver sat af andre end deres forældre,« siger han og tilføjer, at efterskolernes fællesskab og det tætte samvær i alle døgnets timer udvikler de unge. »Børnene bliver klogere på sig selv og skaber venskaber for livet,« siger Brian Bøge Christensen. Han har selv kontakt til nogle af dem, han gik på efterskole med, og han fortæller, at hans børn også stadig ser nogle af efterskolekammeraterne.
Matthias Bøge Christensen 19 år
Nanna Bøge Stensbjerg 25 år
Afslutter hhx i juni 2014
Forsikrings rådgiver
Andreas Engedahl Bøge 27 år Stud. Theol.
Inger Lene Christensen
Brian Bøge Christensen
Socialpædagog og familieterapeut
Inseminør og byrådspolitiker
Jonas BøgeStrømme 24 år
Thomas Bøge Christensen 22 år
Simon Bøge Ditlevsen 25 år
Markedsøkonom
Lager- og logistik elev
Butikschef i Fakta
Efterskolen · 4. august 2014
37
Familieportræt
Foto: Tony Brøchner
Familien Bøge Christensen har haft alle seks børn på efterskole i to år.
Christensen og fortæller, at de efterfølgende børn alle valgte samme skole. »Vi har talt med flere af børnene, om det nu var det rigtige valg, men de har aldrig været i tvivl og ville gå der, hvor de større søskende havde gået,« siger han og tilføjer, at han og hans kone har været meget tilfredse med efterskolen. Vigtigt at give slip »Efterskolen har klædt vores børn på til det videre liv. I trygge rammer har de lært at stå på egne ben og tage ansvar for deres beslutninger,« siger Brian Bøge Christensen, som ikke oplevede det store afsavn ved at sende børnene hjemmefra i de to år. »Jeg ser det som et naturligt led i deres udvikling og i vores egen proces med at give slip på dem,« siger han og tilføjer, at han tror, det er vigtigt for forældre generelt at turde give slip på de unge og give dem plads til skabe deres egne erfaringer og lære af dem. »Og der er efterskolen et fantastisk tilbud. Den giver dem en faglig ballast, udvikler dem som personer og lærer dem om betydningen af fællesskabet,« siger Brian Bøge Christensen.
38
Efterskolen · 4. august 2014
Lige der i 15 - 16 års alderen er det fantastisk for børnene at komme hjemmefra og møde nogle grænser, som bliver sat af andre end deres forældre Brian Bøge Christensen
Høng Gymnasium og HF
Plads til den enkelte
Gymnasium og hf-kursus med stx, hf og kostafdeling. Ring eller lĂŚs mere pĂĽ vores hjemmeside.
www.hoeng-gymhf.dk tlf.:5885 2636
FORTSÆT DIT EFTERSKOLELIV PÅ GYMNASIET VEJLEFJORDSKOLEN.DK
Vores gymnasium kan byde pĂĽ: t 0QUJNBMU MÂ?SJOHTNJMK“ t &GUFSTLPMFMJWFU ĂŒS FOEOV t 'BOUBTUJTL OBUVS MJHF OFE UJM GKPSEFO t -FLUJFIKÂ?MQ MFLUJFDBGĂ? PH GSJWJMMJHF NFOUPSFS CMBOEU EF Â?MESF FMFWFS t *OHFO FMFWFS CMJWFS PWFSTFU t TUVEJFSFUOJOHFS
Efterskolen ¡ 4. august 2014
39
Kort nyt
Gode kammerater sikrer det faglige udbytte
Samarbejde skal sikre de udsatte og sårbare
Godt selskab profiterer vi alle af. At det også gælder for efterskoleelever fremgår af en rapport udarbejdet af konsulentfirmaet DAMVAD. Rapporten konkluderer, at elever, der har taget tiende klasse på en efterskole har større sandsynlighed for at komme i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse, end elever der ikke har været på efterskole. I den sammenhæng betyder kammeraterne en hel del. Kammeratskabseffekten kalder man det i rapporten, når unge fra uddannelsesstærke hjem trækker svagere elever med op fagligt. Rapporten viser, at denne effekt er særligt stærk på efterskolerne på grund af det koncentrerede samvær. Alexander Von Oettingen, der er udviklingsdirektør ved University College Syddanmark, kalder det i sin forskning for lærende venskaber og fortæller, at det både har betydning for det faglige udbytte, men også for det dannelsesmæssige. »De unge lærer, at livet kan leves på flere måder. Deres identitetsdannelse udfordres, og for eksempel opdager de svage elever, at uddannelse ikke nødvendigvis er noget, der skal forbindes med nederlag,« siger han og peger på, at det ikke er noget, der sker af sig selv, men at det skal understøttes af en bevidst pædagogik. Efterskolerne har i den sammenhæng en organisatorisk fordel frem for folkeskolen. »På efterskolen lever og lærer de unge og lærerne sammen,« siger Alexander Von Oettingen. Et forhold som gør det lettere at etablere et læringsmiljø, der understøtter mangfoldigheden. »En forudsætning for et velfungerende læringsmiljø er dog, at der er det rette miks af stærke og svage elever,« siger han.
Efterskolerne modtager mange sårbare og udsatte unge. For en stor del af disse er et vellykket efterskoleophold afhængigt af, hvordan samarbejdet mellem efterskole og kommune fungerer. Fordomme og misforståelser kommer let i spil i et sådant samarbejde. Efterskolerne kan måske få en opfattelse af, at nogle kommuner placerer elever som ”skjulte anbringelser” for at spare udgifter. Omvendt kan man i forvaltningerne få den opfattelse, at nogle efterskoler håndplukker de unge og ikke kan finde plads til sårbare og udsatte. For at sikre de unge har Efterskoleforeningen i samarbejde med Københavns Kommune lavet en pjece, hvor ti trin skal sikre det gode samarbejde. »Pjecen er ment som en håndsrækning til et samarbejde, hvor det er de unge og ikke vores indbyrdes forskelligheder, der er i fokus,« hedder det i pjecen.
40
Efterskolen · 4. august 2014
Efterskoler har egen vejleder I folkeskolen er eleverne vant til at blive vejledt om deres videre erhvervs- og uddannelseskarriere af en vejleder ansat i UU-vejledningen. En central vejledningsenhed, som blev etableret for at sikre en faglig stærk og kompetent vejledning af de unge. Da UU-vejledningen blev etableret fik efterskolerne lov at fortsætte med en ordning, hvor der på hver enkelt skole er ansat en vejleder. Fordelen er, at de unge lettere kan komme i kontakt med vejlederen, og at vejlederen har et mere indgående kendskab til den enkelte unge. En forskningsrapport viser, at efterskolerne generelt gør det godt. Rapporten viser, at efterskolens vejledere gør et solidt stykke arbejde. At de på bedste vis udnytter efterskolernes mulighed for at vejlede også i mere uformelle situationer. At efterskolehverdagen underbygger samarbejdet mellem vejleder og faglærer. Og at eleverne direkte adspurgt finder vejledningen god og brugbar.
Efterskolen opstod rundt om i landet
Det fortaber sig i historiens tåger præcist, hvornår den første efterskole så dagens lys. En række skoleinitiativer rundt om på landet voksede frem i den sidste halvdel af 1800 tallet. Fælles for dem var, at de tilbød undervisning efter de syv års obligatoriske skolegang. I Høve oprettede smeden, Johannes Vedel, således en skole, hvor man ud over den faglige oplæring brugte det legemlige arbejde i opdragelsen. Han syntes, at de unge mange gange blev behandlet dårligt og mente, at selv de mest forhutlede lømler kunne være de lærevilligste og taknemligste skabninger, når blot man behandlede dem menneskeligt. Skolerne har gennem årene haft mange navne og mange pædagogiske vinkler. Og først efter tabet af Sønderjylland i 1864 opstod kostskolebegrebet. Danskere syd for grænsen sendte deres børn på dannelsesophold i Danmark og på grund af afstandene til hjemmet faldt det naturligt, at eleverne overnattede på skolerne. »Det er svært at sige, hvem der egentligt er fader til efterskolerne, fordi de er vokset ud af så mange kilder,« siger Knud Bjarne Gjesing, der er medforfatter til bogen ”Mere end en skole – De danske efterskolers historie”. Men fælles for efterskolerne er, at de igennem historien er etableret som private skoler. Og i dag er de selvejende skoler, der bygger på en bestemt livsanskuelse, pædagogisk retning eller faglig profil.
BLIV TEKNISK STUDENT Og siden ingeniør, læge, dyrlæge, arkitekt, designer eller … Vores studenterhue er ikke kun fyldt med teori – den rummer praksis
ARKS F DANM BLIV EN A TX´ERE H E S D E FR MEST TIL EJLE V R E ELLE I O DE NS
Lyder design, bioteknologi, programmering, robotteknologi eller intelligente materialer som noget for dig? Hvis du nikker ”ja”, er du allerede godt på vej mod den teknologiske udviklings frontlinje og en HTX-uddannelse, der hele tiden sætter bøgernes teori på prøve i laboratorier og værksteder – eller ude i naturen. Velkommen til et krævende, kreativt og sprudlende gymnasiefællesskab
Strandgade 3 7100 Vejle
Munkebjergvej 130 5230 Odense M
VIL DU VIDE MERE? Læs mere på OTG.DK eller VTG.DK
GYMNASIEVALG
#TREFEDEÅR#WELOVE SCIENCE#DESIGNTHEFUTURE Start på et gymnasium hvor du udfolder dig selv personligt, fagligt og socialt. Du opnår stærk faglig viden og bliver en del af et studiemiljø, der er kreativt, sjovt og innovativt. Du får din gang på et moderne gymnasium, der giver dig det bredeste fundament til en videregående uddannelse*. På de tekniske gymnasier i Aarhus, Viby og Skanderborg er der både plads til læring, fordybelse, sjove udendørsaktiviteter samt hyggelige eftermiddags- og aftenarrangementer sammen med vennerne. Med andre ord; Du får lov til at kombinere din fritid med faglighed på ét sted! Læs mere på aarhustech.dk/htxinfo *ug.dk/adgangskortet
Teknisk Gymnasium Aarhus Teknisk Gymnasium Skanderborg Teknisk Gymnasium Viby
Efterskolen · 4. august 2014
41
EfterskoleLIV
Kompetenceløft
Næsten et ande Professor Niels Egelunds næstyngste søn har øget sine faglige kompetencer og er blevet mere udadvendt efter sit møde med efterskolen
Niels Egelund opfatter efterskolen som en mellemstation på vejen fra barn til voksen. Et tilbud hvor de unge lærer at stå på egne ben og lærer, hvad det betyder at være en del af et forpligtende fællesskab.
Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk
Da professor i specialpædagogik, Niels Egelund, i foråret havde investeret i en ukrudtsbrænder og var ved at prøve den af på gårdspladsen, fik han uventet hjælp fra sin yngste søn, der kom og gav gode råd til, hvordan man bedst kommer ukrudtet til livs. »Det er et meget godt billede på, hvad der er sket med knægten efter, at han er begyndt i 10. klasse på efterskole. Det har givet ham et ordentlig løft på selvtilliden,« siger Niels Egelund. Tidligere ville sønnen ikke have blandet sig og måske heller ikke have haft styr på, hvordan en sådan brænder fungerer. »Men nu har han været med til at vedligeholde efterskolen og lært en masse ting, og det i en sådan grad, at han uopfordret vil fortælle andre om det,« siger han og tilføjer, at valget af efterskole var lidt tilfældigt. Begejstret for besøget på efterskolen »Vi havde bekendte, hvis søn gik på efterskolen, derfor besøgte vi skolen på Efterskolernes Dag, og det var en fan-
42
Efterskolen · 4. august 2014
tastisk oplevelse,« siger Niels Egelund og fortæller, at elevernes korsang og engagerede lærere og forstander gjorde et stort indtryk. »Hverken min kone eller jeg har været på efterskole, og vores kendskab til efterskoler var ikke stort,« siger han og tilføjer, at han derfor straks hev mobilen frem og googlede skolen, og at han kunne lide, hvad han læste om faglighed og fællesskab. »Men det var oplevelsen, da vi var på skolen, der afgjorde det for os. Og Mikkel var også begejstret. Ret hurtigt sagde han, at her ville han gerne gå, og så klar i meldingen har han sjældent været,« siger han og fortæller, at efterskolen har været god for sønnen. Et anderledes menneske »Vi synes, at Mikkel trængte til at forbedre sine faglige kundskaber og havde brug for det sociale miljø på efterskolen,« siger Niels Egelund og fortæller, at sønnen tidligere var genert, trivedes rigtig godt alene og gerne ville sidde på værelset med sin computer hele dagen, hvis han kunne få lov. »Men nu er han næsten et helt anderledes menneske. Han er ikke mere sky og holder sig ikke i baggrunden. Nu siger han hej til folk og spørger til, hvad de laver og sådan noget,« siger han og peger på, at det tætte samvær med 11 jævnaldrende drenge, der bor i hus sammen og
derledes menneske nu også skal på Roskilde Festival sammen, har styrket sønnens sociale kompetencer. »Han er modnet gevaldigt på efterskolen,« siger han. Det forpligtende fællesskab Og netop modningsprocessen er ifølge Niels Egelund en af styrkerne ved efterskolerne. »Det er en mellemstation på vejen fra at være barn til at blive voksen. De unge indgår i nye sammenhænge, der skaber større helhed omkring deres liv. Og de oplever og deltager i et forpligtende fællesskab,« siger Niels Egelund og tilføjer, at det som forælder har været fantastisk at følge sønnens udvikling. Sommerfugle i maven »Men vi har da også haft sommerfugle i maven undervejs, og specielt i starten kunne vi mærke, at han var lidt beklemt ved det hele,« siger Niels Egelund og tilføjer, at han og konen frygtede, at sønnen pludselig ville komme og sige stop. Men de lod som ingenting og har aldrig diskuteret det med ham. »Vi ville ikke skubbe til en eventuel usikkerhed på, om efterskolen var det rigtige for Mikkel, og det har jo vist sig, at det var det rigtige,« siger Niels Egelund, som synes, at det er et fantastisk samfund, der har råd til at have et tilbud som efterskolen.
Efterskoler er dyrt for samfundet »Efterskolen er en dyr fornøjelse for os forældre, men det koster bestemt også samfundet mange penge,« siger Niels Egelund, der i den offentlige debat har argumenteret for, at efterskolerne og 10. klasse let bliver et unødvendigt luksustilbud til unge, der er parate til at gå videre i uddannelsessystemet. »Når jeg har haft det synspunkt, at efterskolerne og 10. klasse kan blive en parkeringsplads for de uddannelsesparate, er det jo ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, men jeg synes nok, at man kan tillade sig at tænke anderledes, når det handler om ens egne børn,« siger han og tilføjer, at hans søn bestemt ikke var parat til at gå videre i uddannelsessystemet.
Når jeg har haft det synspunkt, at efterskolerne og 10. klasse kan blive en parkeringsplads for de uddannelsesparate, er det jo ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, men jeg synes nok, at man kan tillade sig at tænke anderledes, når det handler om ens egne børn Niels Egelund, professor
Sønnen mere afklaret »Mikkel trængte virkelig til at få det ekstra år med både fagligt og socialt indhold,« siger Niels Egelund, der netop ser efterskolerne som et oplagt tilbud til de børn, der trænger til at få puttet noget mere på både fagligt, socialt og modenhedsmæssigt. »For vores søn har det været rigtig godt. Han er modnet og har øget sine kompetencer indenfor matematik og sprog. Så nu er han parat til at gå videre på teknisk skole,« siger han.
Efterskolen · 4. august 2014
43
Talent
Håndboldkomet blev moden på efterskolen:
»Man kan ikke bare køre sit eget løb, og dét er sundt at lære« 19-årige Anne Mette Hansen kom på alle håndboldelskeres læber, da hun sidste år trådte ind på den store scene under VM og præsterede til topkarakter. Til daglig kombinerer hun gymnasieuddannelse med talentet på håndboldbanen. Et år på efterskole gav hende rygstødet, der satte gevaldigt skub i karrieren og den personlig udvikling
Tekst: Tinus Elsig, journalist redaktionen@magasinhuset.dk
?: Hvordan var det at starte på efterskolen »Det var kæmpestort og spændende, for jeg kendte ikke nogen. Jeg glædede mig, og det var med god grund, for jeg fandt jo hurtigt ud af, at der på en efterskole hele tiden er gang i den. På den måde var det heller ikke svært for mig at flytte hjemmefra. Jeg følte mig klar til det.«
?: Hvad var de største udfordringer »Det var ikke sådan, at jeg tænkte ”fuck - de her ting kan jeg ikke klare”. Men der skal da ikke herske tvivl om, at det at skulle bo så tæt sammen kan være svært for nogen, for man har ikke den ro, man nogle gange kan have brug for. Jeg er den type, der gerne vil have mennesker omkring mig, men jeg har også venner og veninder, der havde brug for at trække sig lidt tilbage en gang imellem – og det gjorde de så bare. Det kan man sagtens.«
?: Hvad har efterskoleåret givet dig på det faglige plan »Jeg gik på en idrætsefterskole, og gik fra at træne 2 til 8 gange om ugen, så på det rent håndboldmæssige ændrede min tilværelse sig væsentligt. Jeg kom fra en lille klub, hvor vi spillede for sjov, og til en professionel klub. Det blev på alle måder et step up. Nogen på skolen kom allerede fra ungdomslandsholdene. Men vi hjalp hinanden og skabte sammen et fantastisk fællesskab, selvom vi alle var drevne konkurrencemennesker. Personligt gik jeg fra at spille i A-rækken til at træde direkte ind på ungdomslandsholdet på det ene år. Det var helt vildt.«
44
Efterskolen · 4. august 2014
På gymnasiet kunne jeg mærke, at vi der kom fra efterskolen havde prøvet nogle flere ting, og hvilede måske lidt mere i os selv Anne Mette Hansen Håndboldspiller
?: Hvilke ting har du taget med dig videre i dit liv »Særligt det der med, at man skal tage hensyn til andre mennesker, synes jeg vi blev mindet om. Man udvikler et blik for sine medmennesker, når man bor så tæt sammen. Det er man også nødt til. Man kan ikke bare køre sit eget løb, og det er sundt at lære. I det hele taget tog jeg bare et stort skridt op i modenhed. Det kunne jeg også mærke, da jeg kom i gymnasiet. Vi der kom fra efterskolen havde prøvet nogle flere ting, og hvilede måske lidt mere i os selv, end de der kom fra en almindelig 9. eller 10. klasse.«
?: Har du et godt tråd til andre der skal til at starte på efterskole »Mit bedste råd er, at man skal være åben og så bare nyde det! Det går så stærkt, og når man er færdig, har man lyst til at spole tiden tilbage, men det kan man jo ikke.«
Personligt gik jeg fra at spille i A-rækken til at træde direkte ind på ungdomslandsholdet på det ene år. Det var helt vildt Anne Mette Hansen Håndboldspiller
Foto: Jan Christensen
Efterskolen · 4. august 2014
45
Noter
Giver liv i landdistrikter
Efterskolerne påtager sig gerne et socialt ansvar Efterskolerne er ikke kun for de velbjærgedes børn. Det sociale ansvar ligger både skolerne og Efterskoleforeningen på sinde, men helt indlysende kan indsatsen blive endnu bedre. »Vi skal selvfølgelig arbejde på at tiltrække unge fra alle samfundslag. Det er vigtigt. Vi gør det allerede, og vi vil blive ved med at gøre det,« siger Maren Ottar Hessner, konsulent i efterskoleforeningen. Hun fortæller, at mange skoler for eksempel reserverer pladser til unge med flygtninge- indvandrerbaggrund. Hun peger også på en stipendieordning, hvor trængte flygtninge- indvandrerunge
og grønlandske elever kan få økonomisk hjælp til efterskoleopholdet. Også viljen til at arbejde med det inkluderende er til stede på efterskolerne. En undersøgelse fra 2013 viser således, at 80 procent af de almene efterskoler ønsker at arbejde med inkluderende tiltag og give plads til elever, der kæmper med forskellige problemstillinger. »Vi kan sagtens tage flere end vi gør, og viljen er til stede, men det er vigtigt at sige, at valget af efterskole altid må basere sig på det frie valg,« siger Maren Ottar Hessner.
»Efterskolerne er vigtige for landdistrikternes udvikling ofte fungerer de som samlingspunkt for byens borgere med for eksempel kulturelle tilbud, der ikke ville være der, hvis efterskolen ikke havde ligget der. Desuden sikrer de vigtige arbejdspladser i lokalsamfundet, og eleverne lægger penge hos købmanden,« siger Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Landdistrikter. »Efterskolerne er således et vigtigt bidrag til et lille samfund, og det siger næsten sig selv, at en flok glade unge mennesker på en efterskole, giver liv i de små byer«.
Byrådspolitikere:
Man skal frit kunne vælge 10. klasse på efterskole Kommunernes Landsforening, Dansk Industri og Dansk Metal har i et fælles udspil foreslået, at 10. klasse fremover reserveres til de svageste unge. Ideen er, at unge, der efter 9. klasse erklæres uddannelsesparate, skal gå direkte videre i en ungdomsuddannelse, og at 10. klasse skal være et målrettet overgangstilbud for de svageste unge. Men en rundspørge foretaget i efteråret 2013 viste, at byrådspolitikerne ikke er enige med de tre organisationer. Således
Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K
erklærede 67 procent sig uenige eller delvist uenige i, at 10 klasse bør målrettes de svageste elever. Kun knap 8 procent var enige i synspunktet, mens 25 procent var delvist enige. Et flertal blandt lokalpolitikerne vendte sig også imod, at der indføres visitering til 10. klasse, mens hele 93 procent bakkede op om, at forældrene fortsat frit skal kunne vælge 10 klasse på efterskole til deres børn.
Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk
Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14
Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410
EUX – to uddannelser i én Med en EUX bliver du faglært som enten murer, tømrer, snedker, struktør, industritekniker eller værktøjsmager. Oven i hatten får du gymnasiefag, så du kan søge ind på videregående uddannelser. Du bliver altså både håndværker og EUX-student.
Hør mere om uddannelserne hos vejleder Bo Hørslev: bo@kts.dk eller mobil: 2689 7949 Læs mere på kts.dk/eux
Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86
Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042
#11 SKATERTUDEREN
HVORFOR TUDER JOHANNE? Nogle tuder, når de ser Paradise, andre når de skræller løg. Men alle efterskoleelever tuder, når skoleåret slutter på Store Tudedag. Et år med høj faglighed og stærkt fællesskab er nemlig ikke noget, man glemmer lige med det samme. Faktisk plejer vi at sige, at ét efterskoleår svarer til syv menneskeår. Kom til Efterskolernes Dag den 28. september, hvor alle efterskoler holder åbent hus. Du kan læse mere om dagen på storetudedag.dk. Her kan du også tage den store tudetypetest og finde ud af hvilket slags tudefjæs, du selv er.
Eft
k l
2306 2014 i dd 1
23/06/14 16 00