Efterskolen 10-2012

efterskolen

No. 10 · 9. februar 2012 · efterskoleforeningen

indstik:

efterskolen i en foranderlig verden

08

efterskoler bygger sig ud af krisen En række efterskoler trodser finanskrise og faldende elevtal. I stedet bygger de nye faciliteter for at kunne triltrække elever i fremtiden.

Fotocollage: Henrik Kastenskov/Fotoco

03 udvalg foreslår

16 nyt lovforslag

24 indsamling

Efterskolerne skal tilskyndes til at tage større socialt ansvar. Samtidig skal skoler med mange sårbare elever have bedre økonomi til at sætte ind med pædagogiske tiltag.

Magten koncentreres i bestyrelserne, mens skolekreds og generalforsamling får mindre betydning.

Atter stort engagement og fantasifuldhed, da efterskolerne støttede op bag Danmarks Indsamlngen.

socialt taxameter

svækker skolekredsene

gav synlighed

02

indhold

22

08 efterskole n No. 10 · 9.

februar 2012

· efterskole

foreninge

n

indstik:

efterskolen i en foranderlig verden

22

Fotocollage:

16 nyt lovfors lag svækker skolekredsen e

Magten koncentrere s i bestyrelsern skolekreds e, mens og generalforsa betydning. mling får mindre

redaktion

24 indsam gav synligling hed

Atter stort engagemen t og fantasifuldh da efterskoelrn ed, e støttede Indsamlngen op bag Danmarks .

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

toco

03 udvalg foreslår socialt taxam eter

Efterskoelrn e skal tilskyndes socialt ansvar. til at tage større Samtidig skal skoler sårbare elever med mange have ind med pædagogiskbedre økonomi til at sætte e tiltag.

Henrik Kastenskov/Fo

no. 10 februar 2012

efterskole bygger sigr ud af kris en

En række efterskoler trodser finanskrise faldende elevtal. I stedet og bygger de for at kunne nye faciliteter triltrække elever i fremtiden.

08

satser i krisetid En række efterskoler bygger til for at stå stærkt i rekrutteringen af elever.

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740 Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

04

22

Medlemmer af arbejdsgruppe redegør for deres opbakning til socialt taxameter.

Tømmerup Fri- og Efterskole fortæller om, hvordan de systematisk arbejder på at gøre eleverne uddannelsesparate.

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

07

24

øvrige annoncer

Ny efterskole køber alt udstyr fra nedlagt teater.

Atter stor aktivitet på en række efterskoler.

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

opbakning til socialt taxameter

vejledning i system

jobannoncer og abonnement

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadline

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

udgiver

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 44. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

efterskole køber teater

danmarks indsamling

13

frihed forpligter Kvalitetsdebat skal sikre god efterskoleskik på alle skoler. Forstander Heine Boe redegør i læserdebatten for arbejdet med Kvalitet i efterskolen.

16

lovforslag svækker skolekredsen Regeringen vil give bestyrelsen mere magt på bekostning af skolekreds og generalforsamling. I strid med traditionen i de frie skoler, mener Efterskoleforeningen.

20

fairtrade Hald Ege Efterskole satser på bæredygtigt indkøb.

indstik Efterskoleforeningens pejlemærker til efterskolen i en foranderlig verden.

Tag hæftet ud.

nyhed

26

03

29

efterskoler skal belønnes for at optage sårbare unge af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Arbejdsgruppe forslår at indføre socialt taxameter. Styrelsen er positiv og spiller ud med forslag til årsmødet i marts

E

i forhold til ressourcesvage elever. Samtidig giver et socialt taxameter skolerne en tilskyndelse til at optage flere ressourcesvage elever. I første omgang foreslår udvalget, at der bevilges 25 millioner kroner til det sociale taxameter ligesom det foreslås, at politikerne afsætter yderligere 25 millioner kroner til en fripladsordning, så det bliver økonomisk overkommeligt for ressourcesvage elever at komme på efterskole.

Udvalget er klar over, at det kan virke lige lovlig optimistisk at bede om flere midler midt i en økonomisk krisetid. ”Men de personlige og samfundsmæssige omkostninger ved, at ressourcesvage unge ikke som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse er så store, at konkurrencesamfundet ganske enkelt ikke har råd til at undlade at afsætte de nødvendige midler,” hedder det i udvalgets rapport. »Jeg er overbevist om, at efterskolerne kan løfte en større social opgave, og alt peger på, at efterskolerne kan lykkes med indsatsen. Når skoleformen kan løse en samfundsmæssig opgave, så kan man også godt være bekendt at bede om flere penge,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Desuden foreslås en udviklingspulje, der skal støtte initiativer med fokus på efterskolernes samfundsmæssige og sociale ansvar.

Puljen tænkes at støtte relationsarbejde og andre tiltag, der befordrer mangfoldighed i elevoptaget. Konkret peges på f.eks. frafalds-

bekæmpelse, mentorvirksomhed og psykologisk bistand i forhold til ”udsatte unge".

Udviklingspuljen foreslås at være på 50 millioner kroner, som efterskolerne i princippet selv finansierer ved den takstreduktion, som regeringen lægger op til for at få midler til en omstillingsreserve. Efterskolernes bidrag til omstillingsreserven foreslås altså at gå til arbejdet med socialt udsatte.

Implicit i forslagene ligger en lille omfordeling af midler mellem efterskolerne, således at de efterskoler, som allerede i dag har socialt udsatte unge på skolen, eller skoler som vælger at optage disse unge i fremtiden, får en lidt bedre økonomi.

Da efterskoleformen sidst diskuterede tilskudssystemet var fokus i høj grad på en mere retfærdig fordeling mellem store og små skoler. Denne problematik løser udvalgets forslag ikke. Derimod er forsalget et bidrag til at dæmme en smule op for den tiltagende polarisering mellem efterskolerne.

Udvalgets analyser peger på en stigende tendens til opdeling i A, B og C skoler, hvor der er mindre mangfoldighed i sammensætningen af elever på den enkelte efterskole.

Forslagene vil give en økonomisk tilskyndelse til, at flere efterskoler tager et socialt ansvar i elevoptaget, og samtidig vil der være ressourcer til at iværksætte de nødvendige pædagogiske tiltag.

efterskolen · no. 10 · februar 2012

fterskolernes succes med at bryde negativ social arv skal intensiveres, så endnu flere unge får et positivt skub på deres vej til at klare sig i uddannelsessystemet. Det er baggrunden for, at en arbejdsgruppe om socialt ansvar nu spiller ud med en række initiativer, som tilsammen vil sætte 100 millioner kroner i spil for at få efterskolerne til i endnu højere grad at løse en væsentlig samfundsopgave. »Efterskolerne skal spilles ind midt i den politiske debat om at ruste flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Efterskolerne har potentialet til at ruste de unge fagligt, socialt og personligt til at blive robuste, så de kan klare sig i konkurrencesamfundet,« siger arbejdsgruppens formand, Bjarne Lundager Jensen, der er hentet uden for skoleformens egne rækker. Til daglig er han vicedirektør i tænketanken DEA , der arbejder på at fremme viden om sammenhængen mellem samfundets investeringer i bl.a. uddannelse og virksomhedernes vækstog produktionsevner. »Efterskolerne kan gøre en forskel ved at tage endnu mere socialt ansvar, og derfor foreslår vi i første omgang et tre årigt forsøg, som derefter skal evalueres med henblik på at hæve ambitionsniveauet yderligere,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Et hovedelement i forslaget er at indføre et socialt taxameter for at styrke skolernes økonomiske muligheder for relevante tiltag

04

nyhed

efterskoler bakker op om socialt taxameter af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Afgørende at skoleformen får mulighed for at løse flere opgaver over for forskellige grupper af udsatte børn og unge

efterskolen · no. 10 · februar 2012

D

et er helt afgørende, at efterskolerne bidrager til at løse de sociale opgaver.

Tager skoleformen ikke det ansvar, risikerer man på sigt at miste politisk opbakning. Sådan kan udsagnene fra en række efterskoleformænd og forstandere sammenfattes, når de kommenterer udspillet til, hvordan skoleformen i højere grad tager et socialt ansvar.

Formanden for Frijsenborg Efterskole, Aage Frandsen, der tillige er tidligere folketingsmedlem for SF siger: »I diskussionen om 10. klasse argumenterede efterskolerne med, at man løser opgaven med socialt udsatte og bogligt svage unge, men at succesen afhænger af en bred elevsammensætning. Det betyder altså, at efterskolerne er nødt til at sørge for at have en bred elevsammensætning, så vi undgår den polarisering, der er stigende tendens til.« Aage Frandsen peger på, at nogle efterskoler allerede i dag løfter så mange udsatte unge, at de ikke kan magte flere. Derfor er det afgørende, at det sociale arbejde bredes ud til flere efterskoler. En ordning med økonomisk tilskyndelse vil være en farbar vej.

I en rapport fra udvalget for socialt ansvar peges på, at højindkomstfamiliernes børn i disse år samles på nogle skoler, mens elever med sociale problemer koncentreres på andre. Stigende egenbetaling har bidraget til polariseringen. »Vi har set på andre områder, at det flytter, hvis man præmierer dem, der gør noget for at løse et problem. I forhold til praktikpladser har man præmieret arbejdsgivere, der løfter opgaven, mens alle har bidraget til finansieringen. Det betyder, at dem der ikke løfter opgaven netto må betale, men det er et valg, de selv tager,« siger Aage Frandsen som

argument for en ny fordeling af midler til efterskolerne.

Også formanden for Ladelund Efterskole, Egon Fræhr, støtter udvalgets forslag, som vil få efterskolerne til at løfte et større socialt ansvar. »Det er vigtigt for efterskolernes politiske opbakning, at de kommer til at spille en større samfundsmæssig rolle. Det er efterlyst fra skiftende regeringer, og derfor synes jeg, det er rigtigt, at vi selv skal gå foran og pege på, hvordan vi løser problemerne,« siger han.

Godt at være offensiv Egon Fræhr er glad for, at efterskolerne går i offensiven med forslaget. »Efterskolerne har ofte været i en forsvarsposition, når politikere og organisationer har stillet spørgsmålstegn ved indsatsen.

Det så vi bl.a. i debatten om 10 klasse. Men efterskolernes arbejde tåler at komme frem i lyset, og der er ingen grund til at gå i forsvar. Derfor er jeg positiv overfor, at vi med forslagene om en intensivering af den sociale indsats peger fremad med nogle løsningsforslag,« siger Egon Fræhr.

På forstanderkontoret på Ågård Efterskole vest for Vejle er der opbakning til forslaget. Men også et ønske om at være mere vidtgående. »Det er afgørende, at vi som skoleform tager større socialt ansvar, så flere sårbare og udstødte unge får gavn af de muligheder, efterskolerne byder på. Vi skal også give et større bidrag til, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Derfor støtter jeg forslaget, som vi er nødt til at gennemføre uanset, hvordan finansieringen ender,« siger forstander Ole Sørensen, der også har været med i arbejdsgruppen.

Han mener som udgangspunkt, staten bør deltage i finansieringen. »Men alternativt må vi se på, hvordan vi finansierer forslagene for de penge, vi har.

Vi kan ikke som skoleform holde til at lade være. Det er vigtigere, at vi får de her målgrupper mere i spil, fremfor at vi putter flere penge i mursten og bygger hal 4,« lyder det fra Ole Sørensen.

Dermed rører han ved det prekære spørgsmål om, hvad der skal ske med udvalgets forslag, hvis der ikke er politisk vilje til at finde midler til de nye tiltag. »Det er styrelsens opgave at arbejde for at skaffe midlerne. Skulle det vise sig, at det ikke kan lade sig gøre som vi foreslår, må styrelsen finde på alternativer, for i min optik er det afgørende både af hensyn til skoleformens sociale ansvar og den politiske legitimitet, at vi løser opgaven,« siger Aage Frandsen.

Bestyrelsesformanden for Ladelund Efterskole er ikke umiddelbart bekymret for finansieringen af forslagene. »Efterskolerne kan levere resultater på det her område, og derfor skal vi heller ikke være bange for at bede om flere penge fra staten. Ud fra et politisk synspunkt må det være fornuftigt at investere yderligere i en skoleform, der kan løse de samfundsmæssige problemer,« siger Egon Fræhr, der tillige er Venstre-borgmester i Vejen Kommune.

Minister klar til dialog Børne- og undervisningsminister Christine Antorini erklærer sig klar til at diskutere et socialt taxameter for efterskolerne. Det er allerede med i regeringsgrundlaget, at der skal diskuteres socialt taxameter for nogle

nyhed

Rapporten om socialt ansvar kan findes på www.efterskoleforeningen.dk torben@magasinhuset.dk

Der skal være plads til mangfoldighed på alle efterskoler. Socialt taxameter skal styrke efterskolernes optag af elever med forskellig baggrund

bonus

Tre forslag Udvalget for socialt arbejde har tre forslag, som kan styrke efterskolernes sociale profil.

Fripladsordning Efterskolerne skal have mulighed for at yde hel eller delvis friplads til elever, der enten opfylder bestemte objektive betingelser eller er visiteret til et efterskoleophold. En lignende ordning findes i dag i forhold til flygtninge- og indvandrere, hvis forældre har et indtægtsgrundlag under 300.000 kr.

Forslaget vurderes at koste 25 mio. kr. i statslig meromkostning.

Socialt taxameter Forslag om at efterskoleelever, der opfylder bestemte objektivt konstaterbare betingelser, udløser et taxametertilskud til efterskolen.

Efterskoler får allerede i dag tillægstaxameter, hvis de optager flygtninge og indvandrere eller elever visiteret til specialundervisning.

Et socialt taxameter vil kunne medfinansiere skolernes tiltag overfor socialt truede elever. Forslaget vil koste staten 25 mio. kr. ekstra.

Udviklingspulje En pulje som skal støtte udviklingsprojekter med fokus på efterskolernes sociale ansvar. F.eks. støtte til relationsarbejde, nye undervisningsformer, mentorordninger, frafaldsbekæmpelse mv.

Puljen foreslås på 50 mio. kr., som finansieres af den nedsættelse af skolernes driftstilskud, som staten har varslet for at få penge til en omstillingspulje. Forslaget er således udgiftsneutralt for staten.

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Debat mangler fortsat Udvalget har ikke løst opgaven med en omfordeling af midler mellem store og små skoler i første omgang. Da den debat sidst var oppe endte det i en ufrugtbar diskussion, som endte med, at spørgsmålet blev skudt til hjørne. Det er delvist sket igen. »I udvalget vidste vi godt, at det var et område, hvor vi ikke kunne blive enige. Men måske kan forslagene om socialt taxameter mv. løse det underliggende problem, nemlig at der er efterskoler som i højere grad, end det sker i dag, kan tage opgaven med de udsatte elever på sig. Dermed får vi måske også løst en del af problemet med den tiltagene polarisering,« siger Aage Frandsen, bestyrelsesformand fra Frijsenborg Efterskole.

Men ikke alle vil vente med debatten.

Forstander Ole Sørensen, Ågård, lægger op til, at skoleformen bør tage en grundlægende diskussion om hele tilskudssystemet. »Lad os gennemføre forsalgene om socialt taxameter mv., men samtidig åbne for en debat om det lineære tilskudssystem, hvor skolerne får lige meget i tilskud for elev nummer et og elev nummer 300. Hvis vi viger uden om, ender skoleformen med at brække midt over, hvor vi på den ene side har efterskoler med flotte faciliteter og 500 stærke elever, og i den modsatte ende har nogle små efterskoler, som tager sig af restgruppen. For mig handler det ikke om, hvilke skoler der er bedst, men mere om, hvordan vi bevarer den politiske legitimitet.

Forslaget om sociale initiativer er en del af vejen, men vi skal videre end det,« lyder det fra Ole Sørensen.

Foto: Hanne Loop

selvejende institutioner. Det har dog ikke været tænkt i forhold til fri- og efterskolerne. »Men når vi nu har diskussionen om sociale taxametre, så kan det jo inspirere til, hvordan man i højere grad kan tænke en form for social prioritering ind i tilskuddene til fri- og efterskoler,« siger ministeren til netavisen Altinget.dk. »Når vi skal diskutere sociale taxametre i forhold til de selvejende institutioner, vil det handle om, hvordan man kan omfordele pengene inden for den sektor. Og sådan vil det jo også være, hvis vi tager diskussionen i forhold til fri- og efterskolerne,« siger Christine Antorini, som dermed ikke umiddelbart lægger op til at komme med flere penge.

05

06

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet

Elektronisk musik på skemaet Fra kommende skoleår kan musik- og performanceeleverne på Ingstrup Efterskole selv sammensætte fag efter interesse. Skolen tilbyder nu også elektronisk musik, og har ansat Sofie Nielsen - med kunstnernavnet Tone - til at undervise.

Musik- og performancelinjeeleverne kan vælge mellem hovedfagene dans, drama/ musical, elektronisk musik og rytmisk musik og skal samtidigt supplere med 2 bifag f.eks. lyd-mix, musicalband, vokalgruppe, musicaldans mm.

Efterskole på prøve Øhavets Efterskole giver nu unge, der går og overvejer et efterskoleophold mulighed for at få en prøvetur på skolen. Midt i februar kan interesserede elever få et tredages ophold på skolen.

De unge bliver indlogeret på værelser med skolens nuværende elever. De kan deltage i skolens linjefag – hestelinjen, 3D-linjen og mixerpultlinjen. Og de får fuld forplejning.

Hele opholdet er gratis. Eleverne skal kun sørge for transporten til og fra skolen.

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Efterskoleelever på jagt Ifølge www.jaegerforbundet.dk er interessen for jagt blandt de unge stigende. Flere efterskoler og ungdomsskoler bekræfter overfor jægerforbundet, at interessen for jagt er stigende blandt teenagere, og mange steder tilbyder efterskolerne, at eleverne kan erhverve et jagttegn. Tal fra naturstyrelsen og jægerforbundet viser, at antallet af unge mellem 16 og 19 år, der tog jagttegn, sidste år steg med godt 300. Og antallet af teenagere i Danmarks Jægerforbund er de sidste tre år steget med 68%.

Poul Halberg Powertrio på Ollerup Den elektriske guitar er i centrum når Ollerup Efterskole i februar byder på rockkoncert med Poul Halberg Powertrio. Poul Halberg er anerkendt som en af landets ypperste på den elektriske guitar, han får til koncerten hjælp af to andre garvede musikere, nemlig trommeslageren Jan Sivertsen og bassisten Jette Schandorf. Eleverne kan således se frem til en unik oplevelse. »Vi glæder os meget og ser frem til en koncert med et band, der mestrer det intime og meget tætte samspil,« siger forstander Jesper Vognsgaard.

Pariserliv på Skanderup Efterskole Samtlige 106 elever på Skanderup Efterskole knokler med musik, kulisser, og hvad der ellers skal til for at få årets musical til at svinge.

Pariseliv hedder musicalen, og en række af lokalområdets folkeskoler er inviteret til at opleve resultatet af elevernes arbejde.

unge indere i forskellige sportsgrene. »Det har været en fuldstændig fantastisk oplevelse at komme til Indien, og det vilde er, at de unge inderes liv faktisk ikke adskiller sig så meget fra vores. De har nogle helt andre forudsætninger, men de drømmer om de samme ting, har de samme glæder og sorger i hverdagen og har for eksempel lige så mange hemmeligheder for deres lærere, som vi har,« siger Valdemar Skipper Christiansen, en af eleverne. Han fortæller, at det var en stor og meget underholdende oplevelse at lære inderne at spille høvdingebold.

Eriksminde på Borgen En stor flok elever fra Eriksminde Efterskole besøgte i januar Folketinget. Eleverne blev vist rundt på Christiansborg af MF Annette Vilhelmsen fra SF, som også fortalte historier om det politiske liv, og om hvordan hverdagen fungerer på Christiansborg. Turen gik rundt i den historiske bygning, de forskellige sale og SF's grupperum, og eleverne stillede en masse spørgsmål undervejs.

Ranum – Indien retur

Klank i Århus Musikhus

30 elever fra Ranum Efterskole er netop vendt hjem efter en tre ugers rejse til det sydlige Indien. Eleverne har været på besøg på Mitraniketan i den sydligste indiske delstat, Karela.

Mitraniketan er en uddannelsesinstitution, som huser grundskole og en højskoleoverbygning.

I 50´erne blev den oprettet som en skole, der var stærkt inspireret af den danske højskoletanke, og det var denne skole Ranumeleverne besøgte.

De jyske efterskoleelever fik lejlighed til at møde et bredt udsnit af den indiske ungdom, og en del af eleverne underviste de

Teatereleverne fra Klank Efterskole optræder i Musikhuset i Århus. I samarbejde med teateret Filuren opfører eleverne en komedie, der hedder ”Fordi jeg bare HAR det sådan”.

Forestillingen er resultat af et projekt, hvor Filuren arbejder på at skabe ny dansk dramatik skrevet til unge.

Tre professionelle dramatikere indgik i efteråret et samarbejde med unge, om at skabe fælles manuskripter. De tre færdige manuskripter er nu fordelt og spiller 17 steder i hele landet.

Fem af forestillingerne mødes på Filurens scene i Århus Musikhus og spiller for hinanden.

Klank Efterskoles udgave af komedien,

nyt fra efterskolerne

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder

Ny efterskole køber et helt teater

yhed til Korte n sendes kolerne rs et.dk e s ft u e h fra agasin m @ n e on redakti

der er skrevet af Caroline Cecilie Malling Jørgensen, er instrueret af skolens teaterlærer Lone Nornes.

Borgmester med efterskole til Italien Når Vostrup Efterskole i år drager til det centrale Italien på det årlige besøg i den lille by Amandola, følger borgmesteren for Ringkøbing Skjern Kommune, Iver Enevoldsen, med.

Han er leder af en kommunal delegation, som skal lave aftaler om et samarbejde med myndighederne i den italienske by. Samarbejdet skal fungere under en EU ordning kaldet "Town Twinning Project" og har fokus på kulturel udveksling, bæredygtig turisme, lokal fødevareproduktion og lignende.

Et mangeårigt og unikt samarbejde mellem Vostrup Efterskole og en lokal italiensk uddannelsesinstitution har været løftestang for det samarbejde, som nu ser ud til at blive etableret på kommunalt plan.

Professionelle sportsfolk skal udvikle ny profil

Selvom efterskolen har ændret sit fokus til sport og har samlet et ambitiøst team, er målet dog ikke en eliteskole, der fostrer talenter, men i stedet at skabe et godt tilbud til dygtige elever med kristen baggrund.

Hjertestarter i Haslev Sydøstsjællands Idrætsefterskole i Haslev har fået en hjertestarter af Danske Banks Haslevfond. En af skolens lærere er i den forbindelse blevet uddannet som førstehjælpsinstruktør, og alle skolens elever får fire gange halvanden times undervisning i hjerte-lungeredning. »Hjertestarteren kommer til at hænge i vores multisal, hvor alle kan få fat i den stort set hele døgnets 24 timer,« siger forstander Lissi Braae.

Allerede inden de første elever er ankommet til Efterskolen for Scenekunst, som åbner til sommer i Malling, råder skolen over tonsvis af professionelt udstyr til teater, dans og musik. Efterskolen har netop købt al inventar og udstyr fra Gjellerup Scenen i Århus, som må lukke, fordi scenen har mistet sit kommunale tilskud. Efterskolen for Scenekunst overtager det professionelle udstyr, som Gejllerup Scenen har indkøbt gennem de seneste 30 år. »Det er et kvantespring frem for os. Nu slipper vi for at vente i årevis på at få opbygget en grejbank. Vi vil helt fra start have fuldt professionelt udstyr. Nu skal vi til at flytte det hele fra Gejllerup til Malling og det vil tage mindst en måned. Det er næsten uvirkeligt at forestille sig, hvor meget udstyr vi får med i købet,« siger viceforstander Anders Iburg.

Efterskolen har etableret et samarbejde med professionelle teater-, danse- og musikmiljøer i Aarhus.

Med købet af udstyret følger samtidig nye muligheder for at tilbyde etablerede scener et endnu tættere samarbejde, hvor de kan leje udstyr og lokaliteter af efterskolen.

Foruden lyd, lys og produktionsudstyr følger kustumer og sminke med fra Gejllerup Scenen. Efterskolen overtager også et træ- og metalværksted til fremstilling af kulisser.

Borremose går erhvervsvejen En erhvervslinje har set dagens lys på Borremose Efterskole. På linjen har eleverne mulighed for at kombinere de almindelige boglige fag med en række praktiske fag. Eleverne kan stifte bekendtskab med mekaniker faget, fordybe sig i blomsterbinding, få erfaringer med jern og metal og med byggebranchen, samt se nærmere på udfordringerne i levnedsmiddel branchen og handels- og service erhvervene. »VI ved, at rigtig mange unge tumler med at vælge erhverv, og vores ny linje giver eleverne et virkelig godt fundament, når de skal vælge,« siger forstander Poul Johansen.

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Sportsefterskolen Sommersted satser på en ny og tydelig profil som sportsefterskole og har netop etableret to nye sportslinjer. For at sikre kvaliteten i undervisningen har skolen entreret med et professionelt trænerteam.

Man har blandt andet ansat den tidligere professionelle håndboldspiller Anette Bonde og fodboldspilleren Carrie Kveton, der spiller superligafodbold i SønderjyskE.

07

08

byggeri i krisetid

Man kan sige, at vi satser, men man kan jo også spørge, om ikke vi ville satse mere, hvis vi ikke gjorde noget.

Helle Vestergaard, leder på BGI-akademiet

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

byggeri i krisetid integration

09 09

efterskoler satser i krisetider af: Svend Krogsgaard Jensen, Journalist

En række efterskoler investerer i disse år i nybyggeri, finanskrise og faldende elevtal til trods. Ofte er målet at fastholde eller øge elevtallet.

Krisen har gjort det billigere at bygge, men Efterskoleforeningens tal tyder på, at mange efterskoler holder igen

N

ye elevfløje, springhaller, teatersale og parkourbaner skyder op rundt på landets efterskoler. Investeringer i millionklassen, som skal være med til at sikre, at den enkelte skole kan tiltrække det nødvendige antal elever. Økonomiske satsninger i en tid, hvor den almindelige krise lægger låg på virkelysten i mange sammenhænge, og hvor antallet af elever, der søger efterskolerne for første gang i mange år, har været for nedadgående. Byggerierne er dels et sats, men også et udtryk for at efterskolerne gerne vil følge med tiden og tilbyde tidssvarende rammer for undervisningen. »Man kan sige, at vi satser, men man kan jo også spørge, om ikke vi ville satse mere, hvis vi ikke gjorde noget,« siger Helle Vestergaard, leder på BGI-akademiet, som i august kan indvi et nybyggeri til 36,5 millioner kroner.

På Sorø Gymnastikefterskole har tankegangen været den samme. I februar indvier man et nyt springcenter med internationale mål. Et byggeri til 17 millioner kroner.

»Vi har valgt at investere os ud af krisen, frem for at spare,« siger viceforstander Jørgen Nielsen. Han forklarer, at skolen de sidste par år har haft omkring 30 tomme senge, og at nybyggeriet er resultatet af en ny strategi, der skal sikre skolens overlevelse. »Vi har fået nyt navn, lavet nye linjer og altså bygget 1500 nye kvadratmeter,« siger Jørgen Nielsen og tilføjer, at det allerede ser ud til, at satsningen har givet resultat. I hvert fald er der allerede nu indskrevet flere elever til det kommende år.

Hvis det viser sig, at strategien holder, elevtallet stiger, og der eventuelt kommer ventelister, påtænker skolen at udvide kapaciteten ved at bygge ny og større elevfløj.

Moderne faciliteter er vigtige På Mariager Efterskole kræser man om elevernes indkvartering. Nogle barakker, som tidligere har huset brobisser fra byggeriet af Storebæltsbroen bliver skiftet ud med en moderne elevfløj med plads til 128 elever.

Forstander Jens-Henrik Kirk forklarer, at skolen

har valgt at opruste frem for at afvikle, og det er hans klare oplevelse, at både forældre og elever i højere og højere grad vægter moderne faciliteter, når de vælger skole. »Vi har stor søgning, men vi investerer for at sikre, at vi også fremover får mange elever,« siger Jens-Henrik Kirk og fortæller, at da skolens undervisningsfaciliteter er af høj standard, var det naturligt at satse på bedre og tidssvarende forhold på værelserne.

Også Sundeved Efterskole tillægger moderne faciliteter stor betydning, når elevtallet skal sikres. Forstander Bjarne Ebbesen indvier en ny springhal sidst i januar, og han fortæller, at det er skolens ambition, at eleverne skal vælge netop Sundeved. »Vi skal være det naturlige første valg, og vi oplever, at eleverne er meget bevidste om, at skolen kan tilbyde de rigtige rammer, derfor investerer vi nu, hvor krisen får en til lige at tænke sig om en ekstra gang,« siger Bjarne Ebbesen.

efterskolen · no. 10 · februar 2012

10

byggeri i krisetid

Fonde og kreditforeninger På Sundeved Efterskole har det været nødvendigt at skifte bank for at få finansieret det ny byggeri. Og Bjarne Ebbesen fortæller, at han og hans bestyrelse har brugt megen tid på at søge forskellige fonde. Det har vist sig at være tid, der er givet godt ud. »Vi har fået 3,5 millioner fra A.P. Møller Fonden og en halv million fra LAG – en forening der har til formål at udvikle landdistrikterne - og det gør, at vores økonomi ser rigtig god ud,« siger han og forklarer, at det selvfølgelig har forlænget processen, men at han i dag er meget tilfreds med resultatet.

Jens-Henrik Kirk fra Mariager Efterskole fortæller, at finanskrisen har gjort det nødvendigt at spare en stor del penge op, for at få kreditforeningen på banen. »Kreditforeningen ville kun finansiere halvdelen af vores byggeri, og ville ikke tage vores friværdi i betragtning, så vi har måttet udvide likviditeten betydeligt,« siger han og forklarer, at det er gjort ved at spare og optimere på driftsdelen og ved at have lidt flere elever pr. ansat lærer.

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Fordel af finanskrisen Mariager Efterskoles timing er ifølge JensHenrik Kirk meget fin. Den tidsforskydning af byggeprojektet, som finanskrisen gennem strammere krav til belåningen førte til, har gjort, at skolen i stedet har draget fordel af en lav rente, og af at byggebranchen er gået mere eller indre i stå. »Vi indhentede fem forskellige bud på arbejdet, og det gjorde, at vi sparede rigtig mange penge,« siger Jens-Henrik Kirk og tilføjer, at priserne er faldet i takt med, at byggeriet er gået i stå.

»Vi kender ikke tallene for 2011 endnu, og de kunne selvfølgelig vise en anden tendens,« siger han og tilføjer, at man skal huske på, at byggeri er langsommelige processer, hvor der kan gå lang tid fra, at ideen om at bygge nyt opstår, til de færdige bygninger kan tages i brug. »Jeg tror dog, at mange holder lidt igen på pengene,« siger Ole Bjerring. svend@magasinhuset.dk

Mange holder igen Der er altså penge at spare, hvis en efterskole beslutter sig for at bygge nyt eller forbedre eksisterende bygninger. Men noget kunne tyde på, at de fleste efterskoler kvier sig ved at kaste sig ud i store investeringer.

Konsulent Ole Bjerring fra Efterskoleforeningen fortæller således, at foreningen har tal for perioden 2008 til 2010, der viser en klar fladende tendens i investeringer til nybyggeri.

Kreditforeningen ville kun finansiere halvdelen af vores byggeri, og ville ikke tage vores friværdi i betragtning.

Jens-Henrik Kirk, forstander, Mariager Efterskole

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

Grundig forberedelse vigtig Sorø Gymnastikefterskole har ikke haft de store problemer med at finansiere deres nye springcenter. En lokal bank er gået ind i projektet.

Også på BGI-akademiet er det gået forholdsvist smertefrit med finansieringen.

Helle Vestergaard fortæller, at et meget grundigt strategiarbejde, hvor skolen har udarbejdet økonomiske analyser, markedsføringsplaner, pædagogiske udviklingsplaner og lignende, bestyrelsesmedlemmer med økonomisk indsigt samt et tæt samarbejde med skolens revisor, har banet vejen for, at bank og kreditforening har stillet sig positivt an. »Det store arbejde ligger i at overbevise finansfolkene om, at skolens visioner er rigtige, og i den sammenhæng har vi måske også været heldige med timingen, men man får heldigvis aldrig at vide, om det også ville være lykkedes i dag,« siger Helle Vestergaard.

Seniorøkonomi i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen, bekræfter, at krisen har ført til faldende priser på nybyggeri. Især priserne på byggematerialer er faldet de sidste fire fem år, men brancheforeningen ser også fald på lønomkostningerne. »Vi hører jævnligt fra vores medlemmer, at det er blevet billigere at bygge, og vi hører fra pensionskasserne, at de er interesserede i at bygge igen, fordi det nu er billigt,« siger han.

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H

per hansen special (kold)

E

* * OR * R E * AT HO ME * * OR * AT VAR * TOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM

Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER mature elbæk FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

12

læserdebat

t e d r o b å p ordet ndes til Debatindlæg se

redaktionen@ m

agasinhuset.dk

hvor skal vi hen du! af: Christian Kloppenborg-Skrumsager, formand for Design og Idrætsefterskolen Skamling

efterskolen · no. 10 · februar 2012

D

et var ordene fra en lille mand fredag aften på TV2 for 20 år siden. Siden blev han gemt væk og glemt. Nu er Hugo så igen et af de største hit, blot som App til smartphone.

Vi i efterskoleverdenen kan lære noget af Hugo. Vi har gjort det rigtig godt, vi har hvert år fået nye skoler og samlet set fået flere elever. Skal succeserne fortsætte, skal vi dog begynde at tænke nye tanker, finde nye veje at gå, vi skal lære af omverdenen, og den skal lære af os.

Jeg vil med dette indlæg gerne opfordre styrelsen til at sætte et arbejde i gang omkring nytænkning af foreningens virke.

Det er krisetider på mange efterskoler, der er kamp for at få elever. Nedgang i elevtal betyder, at skolerne skal effektivisere.

Vi har brug for, at styrelsen kommer med hjælp og vejledning.

Styrelsen skal opsamle og formidle viden om de gode eksempler, som vi i de enkelte bestyrelser kan hente inspiration i.

Bestyrelserne er arbejdsgivere. Hvis vi i bestyrelserne ikke gør det godt nok, betyder det fyringer eller i værste fald lukning af skoler.

Der skal naturligvis være fokus på det pædagogiske indhold i skolerne, og det har styrelsen. Men styrelsen må i lige så høj grad have fokus på og medvirke til udvikling af både den ledelsesmæssige og økonomiske styring af skolerne, der sikrer rammerne for det pædagogiske.

Pædagogikken hjælper ikke meget, hvis skolen er død!

Nogle af de spørgsmål der kunne tages op i en nytænkning af foreningens virke er: • Kan de mange resurser der bruges på markedsføring bruges bedre?

• Kan man professionalisere bestyrelserne på skolerne, så man i højere grad har kompetencer, der modsvarer de udfordringer, der er for efterskolerne.

• Mange skoler kæmper med stressproblemer hos ledelsen og personalet. Hvad kan vi som bestyrelse gøre for at forebygge dette?

• Kan man udvikle hjælperedskaber til økonomistyringen på de enkelte skoler?

• Kan man lave en guide for innovation af skolerne med henblik på at matche nye vilkår og udfordringer?

• Kan man lave en guide for, hvornår det er nødvendigt at lukke en skole, og hvad kan man gøre for at imødegå at det kommer dertil?

• Får de skoler, der ikke klarer den nok hjælp til at stoppe på en ”ordentlig” måde?

Selvfølgelig er vi, og skal vi fremadrettet være selvstændige skoler, der træffer vores egne beslutninger og står til ansvar for dem, men bestyrelserne har brug for at få understøttet deres arbejde.

Var Hugo en fredag aften sprunget frem på skærmen i samme forklædning som for 20 år siden, havde vi alle rystet på hovedet.

Men Hugo gik en anden vej, han har tilpasset sig og er derfor genopstået med succes, det er godt gået - det skal vi også som efterskole.

Det er krisetider på mange efterskoler, der er kamp for at få elever. Vi har brug for, at styrelsen kommer med hjælp og vejledning.

læserdebat integration

13 013

frihed forpligter af: Heine Boe, forstander på Efterskolen for Scenekunst

K

valitetsdebatten har kørt det sidste år: Hvor sidder kvaliteten i efterskolen? Skal vi have et kvalitetsmærke? Skal vi turde forpligte os på mere end retten til forskellighed? Har vi i øvrigt mere til fælles end bare friheden? Hvad vil splitte, og hvad vil samle?

Forpligter vores frihed?

I det følgende vil vi skitsere det spændende forløb, der har ført fra tankerne om et kvalitetsmærke med akkreditering mv. til arbejdet med en håndfæstning, som enkeltskoler kan tilslutte sig som en rettesnor, og som samtidig kan fungere som oplæg til intern debat i efterskoleverdenen – uden mærker – men med ønsket om forpligtelse på god efterskoleskik.

Da vi sidste år til årsmødet i Efterskoleforeningen lancerede ”Kvalitet i Efterskolen” og tankerne om et kvalitetsmærke, var det på baggrund af en analyse, der blandt andet sagde, at efterskolens rammebetingelser markant er forandret over de sidste ti-femten år. Krydspresset mellem stat, marked og civilsamfund er forandret og forstærket. Markedet fylder mere i vores virkelighed, og kunderne opfører sig i stigende grad netop som kunder. Staten stiller også i stigende grad krav om ”value for money”. Alt sammen er det med til at presse den enkelte skole.

Dårlig efterskoleskik rammer alle Arbejdet med håndfæstningen blev meget konkret, og det viste sig, at det lod sig gøre at finde ganske præcise formuleringer af forpligtelser i forhold til centrale områder som f.eks. rummelighed i forhold til ressourcesvage elever, uddannelsesparathed, etik i forbindelse med hjemsendelse, gennemsigtighed omkring økonomiske forhold mv. Det er, når vi bliver konkrete, at værdierne skal stå sin prøve, og det er her, vi for alvor bliver afhængige af hinanden.

Når forældre f.eks. ønsker at sammenligne udgiften på en enkelt skole med en anden og må opgive i virvarret af ekstrabetalinger for udlandsture, ”startpakker” med idrætstøj osv. – som hver for sig reelt hæver ugeprisen med måske 50 eller 100 kr., giver vi ikke kunderne ordentlige vilkår. Eller når vi bortviser elever uden ordentlig inddragelse af forældrene i en proces eller uden at hjælpe de unge ordentligt videre, løfter vi ikke vores samfundsmæssige forpligtelse. Og sender vi efterfølgende en regning på syv eller otte ugers betaling uden elevstøtte – for vores hjemsendelse, så skaber vi en situation, som ikke blot ser dårlig ud for den enkelte skole, men for skoleformen.

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Kickstart til debat Målet med ”Kvalitet i Efterskolen” var at kickstarte en debat om kvalitet i efterskolen. En debat, der forhåbentligt ville kunne identificere fælles værdier i efterskolen, værdier, der igen ville kunne styrke, ja, måske ligefrem revitalisere den civilsamfundssektor, som kommer under pres som følge af den stigende markedsgørelse og de stigende statslige krav.

En kvalitetsdebat ville kunne sætte fokus på, hvad der er god efterskolepraksis, og gennem den kvalitetssikring, som arbejdet med et kvalitetsmærke ville være, sikre at både marked og stat også i fremtiden ville investere i skoleformen.

Det forgangne år har været spændende. Mange reagerede negativt på tanken om et kvalitetsmærke, mens andre omend nok tøvende så positivt på ideen. De fleste anerkendte dog nødvendigheden af at debattere kvalitet, al den stund vi er afhængige af hinanden.

Processen om ”Kvalitet i Efterskolen” har været en ægte folkelig og demokratisk proces. Der er blevet afholdt tre møder med interesserede, og det er disse møder, der har afgjort, hvilken bevægelse projektet har taget.

På mødet i maj blev der debatteret mærke eller ej, der blev debatteret evaluering og akkreditering, og der blev frem for alt debatteret kvalitet. Alt dette input behandlede vi i initiativgruppen sammen med Videnscenter for Frie Skoler. Debatten hen over sommeren pegede på, at mærkediskussionen kunne tage fokus fra det egentlige, nemlig at få debatteret kvalitet: At vi er fælles om mere end et hovedsigte og afhængige af hinanden i en ganske vidtgående forstand. Når debatten nemlig ikke tog form af en debat for og imod mærker, men kom til at handle om indholdet, stod det hurtigt klart, at deltagerne anerkendte denne afhængighed; at hvad enkeltskoler foretog sig i stort og småt, havde konsekvenser for naboskolerne og for skoleformen som sådan.

Dette førte frem til tankerne om en håndfæstning. Altså væk med tankerne om akkreditering og ekstern evaluering og ind med den enkelte skoles forpligtelse på en fælles beskrivelse af god efterskoleskik, som man vil agere efter.

Dette blev udgangspunktet på mødet i oktober. De deltagende skoler bakkede op om tanken og tog skridtet endnu videre og besluttede, at håndfæstningen primært skulle være et papir til internt brug i efterskoleverdenen, som oplæg til debat, og som forpligtende rettesnor for den enkelte skole.

efterskolen · no. 10 · februar 2012

14

læserdebat

Dette arbejde var spændende og uhyre frugtbart – og vil nok kunne udfordre enhver efterskole.

På mødet i januar er der truffet beslutning om det organisatoriske omkring ”Kvalitet i Efterskolen” fremadrettet. Det besluttedes at etablere et årligt oktobermøde (første gang 1. oktober, 2012), hvor tiltrådte skoler og andre interesserede kan diskutere Kvalitet i Efterskolen. Der arbejdes ud fra oplæg, ligesom håndfæstningens tekst kan tages op til debat, hvis elementer trænger til fornyelse.

Der oprettes endvidere en Wiki på Internettet (kvalitetiefterskolen.wikispaces.com), som kan rumme debatten om Kvalitet i Efterskolen. Denne debat er åben for alle. På Wiki’en vil det i øvrigt fremgå, hvilke skoler der har tiltrådt håndfæstningen.

Det blev endvidere debatteret, om der her og nu var grundlag for at arbejde med en kunderelateret vinkel på projektet. Stemningen var entydigt, at den interne debat i efterskoleverdenen var det, det var mest frugtbart at forfølge her og nu. Det kan ikke udelukkes, at det på et oktobermøde kan blive aktuelt at tage den kunderelaterede vinkel op igen.

Symbolet ”Kvalitet i Efterskolen” bliver således et symbol på debatten og det, der forener de skoler, der vælger at tiltræde håndfæstningen om Kvalitet i Efterskolen, men altså ikke et kvalitetsmærke, der bruges i forhold til omverdenen.

Afslutningsvist vil vi kvittere for styrelsens bemærkninger om Kvalitet i Efterskolen i den skriftlige beretning og formandens kommentarer i blad no.9. Vi er ganske trygge ved, at styrelsen også arbejder ud fra en forestilling om, at frihed forpligter.

Særligt finder vi det interessant, at der i styrelsens oplæg ”Efterskolen i en foranderlig verden” vil komme bud på forslag til god efterskole-skik, og at man taler om et ”fælles forpligtende ansvar”. Alt dette kan vi selvsagt bakke op om, – og vi ser frem til at få foldet styrelsens tanker ud.

Med skoleformens frihedstradition in mente, bliver det interessant at følge debatten om styrelsens bud på god efterskoleskik. Det vil jo fortsat være den enkelte skoles ledelse og bestyrelse, der skal forholde sig til dette bud.

Vores håb for vores skoleform er, at vi på skolerne tør forpligte os på det fælles, at vi tør se ud over vores egen matrikel og se, at hvad vi gør har konsekvenser for naboen og for skoleformen. Dette må være målet med al kvalitetsdebat i efterskolen.

Heine Boe skriver på vegne af initiativgruppen for Kvalitet i Efterskolen

Efterskolerne har historisk haft til formål at fremme frihed og dannelse. Det er den historiske baggrund for de frie skoler, men også den fremadrettede legitimitet.

efterskolen i konkurrencestaten af: Esben Lunde Larsen, folketingsmedlem, Venstre,

I Efterskolen 19. Januar 2012 slår Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, til lyd for, at efterskolerne skal spille en større rolle i samfundet i dag – i det samfund, der omtales som ”konkurrencestaten.”

Det er positivt, at efterskolerne overvejer deres rolle i ”konkurrencestaten.”

Det er bl.a. professor Ove Kaj Pedersen, der tænker i begrebet ”konkurrencestat.”

Troels Borring har helt ret, når han i artiklen konkluderer, at ”konkurrencestatens kultur gælder også for os.” Ja, efterskolerne er en virksom del af det danske samfund og det danske uddannelsestilbud og må derfor også som sådan indgå i det omkringliggende.

Efterskolerne er vigtige kulturbærere. Bærere af frihedskultur, dannelseskultur og folkeoplysningskultur.

Dette kulturbidrag er altafgørende for efterskolernes fortsatte eksistensberettigelse, for efterskolen som skolereform skal altid være noget andet end folkeskoletilbuddet. Derfor er det også vigtigt, at efterskolen som kulturbærer gør mere ved konkurrencestatens kultur, end konkurrencestatens kultur gør ved efterskolen.

Konkurrencestaten er grundlagt på en tænkning om økonomi. Det ligger implicit i ordet ”konkurrencestat.” Dette udfordrer efterskolens værdisæt. Efterskolerne har historisk haft til formål at fremme frihed og dannelse. Det er den historiske baggrund for de frie skoler, men også den fremadrettede legitimitet.

Det er særligt forholdet omkring selvansvarliggørelse, der er årsagen til, at vi tænker i begrebet omkring konkurrencestaten. Her har efterskolen som skoleform en unik bane at spille på, da alle undersøgelser netop viser efterskolens stærke bidrag til selv-ansvarliggørelse, samt evnen til at være målrettet.

Jeg ser det som en fælles opgave at værne om denne unikke skoleform – også i en konkurrencestat, hvor andre værdier og normer gør sig gældende, end da den frie skoles værdi- og eksistensgrundlag blev formuleret.

Sikres den rette balance – som Troels Borring også lægger op til – så kan selvansvarliggørelsen og det kulturbærende vise sig at blive et endog særdeles stærkt bidrag til det danske samfund.

foto: Skeikampen foto: Trysil

Skitur 2013 GRUPPEREJSER

Hos Best Travel har vi mange års erfaringer med skirejser. Vi samarbejder med en lang række destinationer i Norge og Sverige, og kan derfor tilbyde jer en bred vifte af muligheder, så I kan få skræddersyet skirejsen til netop jeres behov. Hvadenten I er til alpin, langrend eller begge dele.

Best Travel har et eksklusivt samarbejde med Danmarks Skiforbund. Derfor kan vi også tilbyde jeres skole en række fordele igennem Danmarks Skiforbund, som kommer til udtryk såvel inden som under skituren.

F.eks.

• Gratis medlemskab af Danmarks Skiforbund i 1 år til alle rejsende.

• Gratis skirejseforsikring i 1 år til alle medlemmer.

• Gratis workshop på jeres skole ca. 2 måneder før afrejse. Bliv klar til skituren med tips og tricks og lær om sikkerhed på ski!

STAdIG få TIlbAGe plAdSeR TuRen på STudIe

RInG nu!

Få gode idéer og hjælp til planlægningen af jeres skoles næste skirejse! I samarbejde med Danmarks Skiforbund tilbyder Best Travel en rejse til Norge, hvor I kan finde inspiration til jeres fremtidige skiture.

Alle skoler kan deltage med op til 2 repræsentanter – ganske GRATIS og uforpligtende!

På turen kommer vi omkring Trysil, Hemsedal og Geilo, hvor I vil blive præsenteret for destinationerne, og hvad de hver især kan tilbyde indenfor skiløb, indkvartering, aktiviteter m.m. Der bliver selvfølgelig mulighed for at afprøve skiterrænet alle tre steder.

Best Travel og Danmarks Skiforbund vil være til stede under hele turen og vil stå til rådighed i forbindelse med spørgsmål, gode ideer m.m.

Se det foreløbige program på www.bestski.dk/grupperejser

For yderligere information, spørgsmål og tilmelding, kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41 eller se mere på www.bestski.dk/grupperejser BeST TRAVel • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: grupperejser@besttravel.dk

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Derudover kan Best Travel tilbyde • Transport med 4-stjernede busser.

• Rådighed over velegnede fællesrum på destinationerne.

• Altid mulighed for aktiviteter udenfor pisterne.

• Altid mulighed for både langrend og alpin på destinationerne.

• Guideservice på destinationerne.

• Tilbud på skitøj og skiudstyr i samarbejde med sportsbutikker.

GRATIS studietur

Invitation, periode 4.-9. marts 2012

16

nyhed

ny lov

vil svække skolekredsene af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Magten koncentreres i højere grad i efterskolernes bestyrelser, som i princippet kan ændre skolen helt uden om generalforsamlingen.

Det er et anslag mod det folkelige bagland, advarer Efterskoleforeningen

efterskolen · no. 10 · februar 2012

E

t nyt lovforsalg, der har til hensigt at lette de administrative byrder, har samtidig den konsekvens, at magten samles i efterskolernes bestyrelseslokaler. Skolekredsen og det øverste organ generalforsamlingen vil i mange store beslutninger blive overflødigt, hvis lovforsalget omkring en revision af vedtægerne for selvejende institutioner vedtages i Folketinget.

I følge lovforslaget skal bestyrelserne fremover selv kunne træffe beslutninger om vedtægtsændringer, hvorimod de tidligere både skulle godkendes i ministeriet og af skolens generalforsamling. Efterskoleforeningen ser positivt på den administrative forenkling, som betyder, at vedtægterne ikke skal til godkendelse i ministeriet ved enhver lille ændring.

Derimod er flere folkeoplysende foreninger i oprør over, at de demokratiske processer i det folkelige bagland i princippet gøres overflødig. »Forslaget er endnu engang udtryk for, at man beskriver de frie skoleformer på linje med fondsbestyrelser. Man ser helt bort fra kernen i de frie skoler, hvor der skal et folkeligt bagland i form af en skolekreds til at oprette en skole.

Med forslaget vil bestyrelsen kunne træffe de afgørende beslutninger, så snart skolen er oprettet. I princippet behøver bestyrelsen så ikke spørge generalforsamlingen om markante ændringer i skolens vedtæger. Det åbner i realiteten for, at en bestyrelse kan kuppe en skole.

Det er ikke i tråd med den hidtidige tankegang

bag de frie skoler,« siger sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen fra Efterskoleforeningen.

På friskoleområdet er lignende ændringer tidligere gennemført. »Her kan ISS eller andre private virksomheder i princippet gå ind og drive skolevirksomhed helt uden et folkeligt bagland. Vi ønsker ikke, at efterskoleformen skal havne i en lignende situation,« siger Sophus Bang Nielsen. Derfor har Efterskoleforeningen ligesom bl.a. højskoleforeningen og Dansk Folkeoplysnings Samråd taget afstand fra dele af lovforslaget.

»Den del af lovforslaget, der fjerner noget af bureaukratiet hilser vi velkomment, men vi frygter den del, der tilsidesætter baglandets demokratiske rettigheder,« siger sekretariatslederen.

Blandt lettelserne tæller, at børne- og undervisningsministeren fremover alene skal godkende vedtægterne ved institutionens oprettelse, sammenlægning og spaltning samt i tilfælde, hvor frie grundskoler, folkehøjskoler, efterskoler m.fl. bliver eller ophører med at være en kombineret institution. torben@magasinhuset.dk

I princippet behøver bestyrelsen ikke spørge generalforsamlingen om markante ændringer i skolens vedtæger. Det åbner for, at en bestyrelse kan kuppe en skole.

Sophus Bang Nielsen, Efterskoleforeningen.

Team Benns leverer fantastiske rejseoplevelser og hele verden er vores legeplads, bl.a. ∙ ∙ ∙ ∙

Krydstogter Safari Rundrejser Skræddersyede rejser

og meget mere...

Aktiv rejse til Cesky Raj, Tjekkiet med egen bus Til aKTivparadiseT i TJeKKieT 5 dage / 3 næTTer Cesky Raj eller på dansk Det Böhmiske Paradis, ligger i det nord-østlige Tjekkiet.

Området er en stor naturpark på 125 km2. Det forunderlige landskab byder på fascinerende klippeformationer, skovklædte bakker med borge, ruiner og maleriske slugter.

Nogle af de flotteste steder finder man omkring byerne Jicin og Turnov, hvor der også er mange muligheder for aktiviteter: Mountainbiking, kanosejlads, orienteringsløb, trekking, klatring og rapelling - blot for at nævne nogle af mulighederne.

superpris Kr.

1.595,pr. person

in K l 1 d a g i p ra g

Prisen inkluderer: Bus skolen-Cesky Raj/Prag t/r • 3 nætters ophold på Pension Raj eller Pension Neco inkl. helpension • 1 dags ophold i Prag(frokost og aftensmad for eget arrangement). Aktiviteterne: • ½ dags trekking • ½ dags orienteringsløb • ½ dags klatring/rapelling • ½ dags bueskydning

andre muligheder inkl. 1 nat i prag: egen bus 6 dage/3 nætter pris pr. pers. fra kr. 1.780,egen bus 7 dage/4 nætter pris pr. pers. fra kr. 1.995,Kontakt Karen Jette Tlf: 65 65 65 69 kaho@team-benns.com

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

18

stort&småt

r e t r a frikv r ere på fravæ g lo k v le b lk Skolefo mmer i

Børn får stad ig

ne ko iger, når elever at fraværet st , til n ge rere, skolesa læ år 0 12 Hvad er blev omkring ål m gs ner ør sp t De andre fagperso udskolingen? edere, elever og ejl -v .

UU , 25 re n re de onsdag ledere, AKT-læ ere på, da de området klog Mogens Dahl i r væ fra grundskole fra konference om en i g lto de januar benhavn.

Koncer tsal i Kø Søndere Dorte Marie ung, forklared re væ dagogik at t Pæ rd Det er hå d Institut for sor, dr. pilos ve es of pr er r de gaard, Universitet.

(DPU ), Aarhus og Uddannelse tioner bliver be de i nogle situa at r, ,« ve ne le ks op vo »De unge uationer som , og i andre sit rn bø m so t le hand sagde hun. øvrere de unge at man r det svært for gø r ge af in nt tn ta en ns de forv ueres de ko De modsatrette våges og eval et eller . Samtidig over ne ks rnlig, for nørd vo ba de r fo dt m blan so et pl em st t og . Bliver man efrem mobbe kammeraterne Nogle bliver lig rt. æ en for sv t ud r de n man få fællesskabe for kedelig, ka finder i stedet og en ol sk i t sskabe fravælger fælle rs. t vir tuelle unive de i r le el en skol Marie d’, som Dorte bende faglighe ka ss r lle le ’fæ vik e ud rfor skab r på én gang Skolen skal de aktiviteter, de å ts er Al r t. de de en kalder everne. M Søndergaard hold blandt el skaber sammen og n r, sagde hun. de væ he fra ig fagl når det gælder r, ge in sn lø e ingen nemm re. Der m det skal væ get ikke er, so no at , an må på M s. om sympt e fravær til liv »Fravær er et fif for at komm t ved rd ge da no an st re n gø ge in til fraværet og findes derfor e rn ge sa år tilfælde finde i hver t enkelt forskeren. e gd dem,« sa

efterskolen · no. 10 · februar 2012

smæk

Fysisk afstraff else udgør fo rtsat en risikof revselsesrette aktor for man n blev ophæve ge børns trivs t i 1997. el, selvom Nye tal fra SF I – Det Nationa le Forsknings børnene er bl center for Ve evet afstraffet lfærd - viser, fysisk, både da at 17 pc t. af de var 3, 7 og 11 år.

Ser man talle ne for børn, de r er blevet afst betydeligt hø raffet fysisk i jere. Som 3-år en kortere pe ig e blev 65 pc t. riode, er de eller sjældnere af børnene st , som 7-årige raffet fysisk ug var det 41 pc entligt t., mens det va r 30 pc t. som 11-årige.

HF specielt for efterskoleelever Ti uddannelsesinstitutioner sluttet sammen i Hf2net.dk kører i februar en oplysningskampagne, for at gøre 10. klasses elverne på efterskolerne opmærksomme på, at en to-årig HF er en god mulighed for videre uddannelse.

Flere af uddannelsesinstitutionerne tilbyder særlige efterskoleklasser, hvor man samler elever, der alle har et efterskoleophold i rygsækken. Erfaringer fra uddannelsesinstitutionerne er, at de tidligere efterskoleelever fint kan gennemføre et HF-forløb, og at de beriger deres klasser med de kvalifikationer, efterskolerne har givet dem.

Oplysningskampagnen har overskriften ” Undskyld, må jeg forstyrre dig i 2 år”.

stort&småt

19

ed h d n a s e n g Den halvnø nomenet reality-tv, og hpvroadgdraemt llem llen me terae k s r o F lit tik og ken er is l a n r tik jou urnalis aturen o J ? r tu g litter o g i l e ulæs ulæst.

Osca r

Wilde

efterskolen · no. 09 · januar 2012

efterskolen · no. 10 · februar 2012

fæ re af mer ind på orforbruge st l ti r e Ny bog zoo e s e r, løgn og særligt ung til sexscene r e g in n er, der gør ld o h Og hvord er deres dise Hotel? ra a P f a n o merne. Hva s og dets son efter sæ ig til realitybegrebet æ s i g ra d be entl er de sig eg n? dan forhold de e h d virkelig rdfavntag me t i fire overo fa r e g ta ” greber, e sandhed og genrebe n halvnøgn g e n li ”D ik n v e d g u o B ktion af og konstru reality-tv’ets e r; e ls a e tt m æ te s e e elsen cen ned grader af is drømmen om berømm me ig ll e k rs de fo af o g g progra , dyrkelsen ise Hotel” o d ra a P ” virkelighed a centrale tem relationer. og som det x og fokus på se t som mets store ndsfag sam fu m a s g o g g om ndervisnin nt i mediefa u a a v m le te re l r ti e g Bogen nsoplæ og diskussio inspiration ing og sex. f.eks. mobn l og andre radise Hote a P elboe – d e h d Trine Vend e san f n a g t ø e v n lv re k a s h ”Den er. Vejleeden” er å virkeligh arhus. 64 sid A t, e g a rl opskrifter p fo e et på Turbin Juul. Udgiv 229 kr. dende pris

20

bæredygtighed

en bæredygtig smag i munden af: Svend Krogsgaard Jensen, Journalist

Hald Ege Efterskole er netop blevet landets anden Fairtradeefterskole. Udnævnelsen er en følge af et bevidst arbejde med at omsætte skolens værdigrundlag til handling

K

efterskolen · no. 10 · februar 2012

affe, te og sukker smager måske ikke anderledes på Hald Ege Efterskole, men den efterlader i hvert fald elever og ansatte med en bedre smag i munden. De tre nydelsesmidler er nemlig underlagt Fairtrade mærket, og mens man nyder sin kaffe, kan man glæde sig over, at de bønder, der har produceret kaffebønnerne, har rimelige arbejdsforhold, og at miljøet skånes.

Som den anden i landet er Hald Ege Efterskole netop udpeget som Fairtradeefterskole. En udnævnelse som forpligtiger skolen til at have et vist antal fairtrade varer i køkkenet, og til at afholde mindst to events i løbet af året. Events med fokus på fair handel. »Vores elever skal vide, at når den enkelte gør noget, har det betydning for andre mennesker andre steder i verden,« siger Mette Junker, der er viceforstander på Hald Ege Efterskole.

Hun forklarer, at Fairtrade udnævnelsen kommer som resultat af en større satsning, hvor skolen har fokus på bæredygtighed i bred forstand. »Vi kalder projektet ”Gi en krammer til verden”,« siger hun og tilføjer, at målet har været at gøre eleverne til mere bevidste forbrugere, skærpe deres opmærksomhed på de store uligheder og manglende ressourcer i verden, og få dem til at forstå betydningen af genbrug, økologi og bæredygtighed. »Fairtrade har således været en del af et større projekt, men et projekt med stor synlighed,« siger Mette Junker.

Fairtrade og skolens værdier Det synlige bevis på udnævnelsen til Fairtradeefterskole er et diplom, som skolen modtog ved en mindre ceremoni i januar måned.

Men for eleverne er det indtaget af te, kaffe, kakao og sukker, der får dem til at huske på, hvordan deres forbrugsvaner påvirker resten af verden.

Vi er en skole med rødder i fagbevægelsen, og arbejdet med den bevidste forbruger hæn-

ger nøje sammen med vores værdigrundlag,« siger Mette Junker og forklarer, at skolen som en del af sit formål ønsker, at eleverne kan se værdien i at være aktive, positive og initiativrige medborgere i samfundet. ”Gi´ en krammer til verden” har da også fokus på, hvordan den enkelte gennem egne handlinger kan være med til at ændre tingenes tilstand, og Mette Junker ser Fairtrade som en forholdsvis simpel, men meget brugbar måde at agere bæredygtigt. »Fairtrade er et lille skridt, men vi forestiller os at hele krammerprojektet kan føre til, at skolen bliver mere bæredygtig,« siger hun.

Mere bæredygtighed ”Gi´ en krammer til verden” er et projekt, som skolen vil gennemføre også de kommende år. For Fairtrade delens vedkommende forestiller Mette Junker sig, at der kan komme flere varer i skolens køkken, og at de to årlige events vil øge elevernes bevidsthed om det bæredygtige. »Vi mener, at det bæredygtige er vigtigt og vil genre have det til at være en naturlig del af skolens hverdag,« siger hun og forklarer, at der er overvejelser om at indførte økologi i køkkenet, at arbejde mod en mere papirfri skole, at gøre skolens energiforbrug mere grønt, og at arbejde for at skolen kan få det grønne flag. »Fairtrade er et synligt bevis på, at vi er bevidste forbrugere, men jeg synes ikke, man skal gå efter mærket, hvis det kun er signalværdien, man er ude efter, Det bør følges op af andre bæredygtige initiativer,« siger Mette Junker og tilføjer, at hun kan anbefale andre efterskoler at gå efter certifikatet.

De unge er vigtig målgruppe Julie Kjær Ovesen fra Fairtrade-mærket håber, at der kommer flere efterskoler med.

Hun synes, at efterskolerne har optimale muligheder for at arbejde med bæredygtig handel og etik.

De unge har selv fat i råvarerne, når de hjælper i køkkenet, og skolerne arbejder med dannelse og etik i det daglige,« siger hun og tilføjer, at det er vigtigt at få informeret de unge forbrugere om, at det betyder noget, hvordan de handler.

Mikkel Iversen, der er kampagnekoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke, fortæller, at efterskoler, der gerne vil have Fairtrade betegnelsen, kan få hjælp fra MS til at komme i gang. »Vi satser ikke voldsomt på store kampagner omkring Fairtrade delen, men vi hjælper de skoler, der henvender sig,« siger han og tilføjer, at MS meget gerne vil samarbejde med efterskoler også om andre projekter. svend@magasinhuset.dk

bonus Flakkebjerg Efterskole blev landets første Fairtradeefterskole, da den i juni 2011 modtog certificeringen.

For at opnå betegnelsen skal skolen: • Have mindst tre Fairtrademærkede produkter i skolens køkken.

• Sørge for at kaffe te og sukker der serveres på skolen skal være Fairtrademærkede.

• Forpligte sig til at afholde mindst to events årligt med fokus på Fairtrade.

• Ledelse og elever have besluttet at arbejde for et stigende forbrug af Fairtrademærkede produkter.

• Have nedsat en styregruppe med repræsentanter for elever, lærere og ledelsen.

13709

Geografi

Nyhed

Få prøvelogin på webprøvertilgeografi.gyldendal.dk

Klæd eleverne på til afgangsprøverne i geografi MÅLRETTET PRØVETRÆNING Webprøverne til geografi indeholder 12 prøveforberedende sæt, som er udarbejdet med udgangspunkt i de officielle skriftlige prøver. Eleverne får detaljeret respons på alle besvarelser. Læreren får oplyst resultater på prøverne og får derved overblik over klassens og den enkelte elevs styrker og svagheder.

EVALUERING AF FAGLIGE EMNER Webprøverne til geografi indeholder yderligere en række emnebaserede test, som prøver elevernes forståelse af faglige områder. Disse emneprøver er særdeles velegnede som evaluering idet de kommer bredt omkring Fælles Mål.

Elev såvel som lærer får oplyst resultaterne umiddelbart efter afsluttet test.

webprøvertilgeografi.gyldendal.dk

Webprøver til naturfag Skoleabonnement, pr. år pr. klasse Webprøver til geografi, pr. år pr. klasse, 7.-9. kl.

Kr. 149,-

Fx betaler en skole med to 7. klasser, to 8. klasser og en 9. klasse for hvert fag. Kr. 745,-

Webprøver til biologi og fysik/kemi, 7.-9. kl. udkommer marts 2012

22

vejledning

uddannelsesparathed skal sættes i system af: Ann Christiansen, uddannelsesvejleder

Der er behov for at sætte øget fokus på elevernes studieforberedelse for at gøre de unge klar til ungdomsuddannelserne.

Tømmerup Fri- og Efterskole har lavet en plan

efterskolen · no. 10 · februar 2012

E

fterskolerne skal have fokus på at gøre de unge uddannelsesparate, hvilket også bliver tema for den næste store vejlederkonference i Vingsted. Her på denne plads vil vi gerne dele vore erfaringer med andre.

På Tømmerup Fri- og Efterskole har vi sat arbejdet med studie- og uddannelsesparathed i system.

Gennem de sidste 4 år har vi som led i vejledningen arbejdet med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, tilrettelagt på 4 temadage (fredage 8.00-14.00).

Der arbejdes på 4 værksteder, som elevgrupperne rokerer mellem.

På vejlederkontoret har alle elever en mappe stående med titlen: Uddannelsessamtaler, studieteknik og studiemetoder for…

Her samles årets samtaler med kontaktgruppelærer, uddannelsesvejleder og arbejdspapirer fra studieteknikken.

Vi arbejder med minfremtid.dk, Spor og Selekt samt en række skemaer, hvor eleverne kan reflektere over vigtigheden af uddannelse, balance mellem ønsker og muligheder og faglige målsætninger.

I klasserumskultur gør eleverne deres overvejelser om, hvad god undervisning er, hvordan elever og lærere samarbejder for at opnå det bedst mulige resultat og om betydningen af deres egen deltagelse i undervisningen.

Det er ved hjælp af årets arbejde nemt for eleverne at beskrive sig selv præcist og relevant i uddannelsesplanen.

Når uddannelsesvejledningen evalueres, bliver temafredagene med studieteknik også evalueret (spørgeskema) og elevernes udsagn er overvejende positive.

Vi har også lavet en folder, hvori hele uddannelsesvejledningen beskrives, den udleveres til forældrene ved optagelsesmøderne.

vejledning

helhedsorienteret uddannelsesvejledning Årets gang April

Samtale med kontaktlæreren om forventninger til efterskole året, valgfag og egen indsats

August

Første samtale med uddannelsesvejlederen om fremtidsplaner og brobygningsønske

September Samtale med kontaktlæreren om

• sammenhæng mellem mål og indsats

• hvordan går det, hvordan bliver forventningerne opfyldt?

• Selvværd og arbejde med real-kompetencer

• styrker og svagheder

• 1. kursus i studieteknik- og metode Oktober

Samtale med uddannelsesvejlederen om • muligheder, ønsker, indsats, ungdomsuddannelse • selvvalgt opgave med udgangspunkt i fremtidig uddannelse

23

November Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering

• arbejde med egne kvalifikationer, kompetencer og uddannelsesplan

• 2. kursus i studieteknik og studiemetode

• 10. kl. En uge i brobygning på ungdoms- uddannelserne

• 9. kl. kursusuge i 9. klasses fagene

• Både 9. og 10. klasse: Obligatorisk selvvalgt opgave 1 arbejdsuge

• 3 dage til fremlæggelser

Januar Gruppesamtaler med uddannelsesvejleder

• status

• muligheder og planer

• om uddannelsesplanens endelige udfærdigelse

• + personlige samtaler Februar

Uddannelsesplanen klar til forældres underskrift

Marts

Tilmeldingsskemaer til ungdomsuddannelserne udarbejdes i overensstemmelse med uddannelses plan til 15. marts.

Skemaerne sendes fra skolen til de respektive ung domsuddannelser.

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre M ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er t tilgængelige for b brugerne

Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

24

indsamling

E

fterskoleforeningen deltager aktivt i Danmarks Indsamlingen. Foreningen ser det som en oplagt mulighed for, at skolerne kan sætte medborgerskabstemaet på dagsordenen og samtidigt bidrage til det gode formål. »Indsamlingens karakter, hvor man går efter en folkelig mobilisering ved at opfordre til, at folk skal lave deres egen indsamling, ligger perfekt til efterskolerne,« siger Sune Kobberø og fortæller, at de deltagende skoler har været meget fantasifulde i valget af indsamlingsaktiviteter.

Her på siden er samlet fem eksempler på, hvordan skolerne har arbejdet.

Grønsund Idrætsefterskole Musikefterskolen i Humble

Maratonkoncert på Vega Musikefterskolen i Humble indtog Vega i København, hvor skolens elever sammen med gæstemusikere som Johan Olsen, Tue West, Poul Banks og andre gennemførte en koncert, der næsten varede fem timer. Overskuddet er gået til Danmarks Indsamlingen.

Musikefterskolen i Humble har deltaget i indsamlingen de sidste tre år, og har hvert år øget det indsamlede beløb. Allerede en uge før indsamlingsshowet har skolen overskredet sidste års beløb på 58.000 med adskillige tusinde kroner.

At skolen ligger flot placeret på listen over skoler, der har samlet flest penge, er ikke noget forstander Per Jacobsen er specielt optaget af. »Vi sælger ikke ideen om at konkurrere med andre skoler til vores elever. Det gode formål er det vigtigste, og så arbejder vi på, at indsamlingen bliver en del af vores pædagogiske arbejde,« siger han og tilføjer, at han har et ambivalent forhold til indsamlingens konkurrenceelement, som han tror kan holde nogen tilbage, fordi det kan virke uoverstigeligt at skulle indsamle så store beløb, som nogle af de mest aktive skoler gør. »Indsamlingens formål er rigtig godt og arbejdet giver mening i forhold til vores arbejde med de unge, men det er vigtigt at finde en balance, så der ikke fokuseres alt for hårdt på konkurrence og promovering,« siger Per Jacobsen.

Skals Efterskole

Mobilen som billet Når Grønsund Idrætsefterskole holder koncert for at støtte Danmarks Indsamlingen, er det mobilen, der fungerer som billet. »Man kommer ind, hvis man viser, at man har stemt på vores video på web´et,« siger lærer Kresten Fjord og forklarer, at skolens målsætning for indsamlingen er at have den video, der får flest stemmer. »Vi ligger på en lille ø, hvor der er grænser for hvor meget, man kan trække på de lokale, derfor har det været vigtigt for os, at vores indsamling kan foregå i cyberspace,« siger Kresten Fjord og tilføjer, at eleverne dog også har lavet mere traditionelle indsamlinger i Næstved og Stege samt på Bogø.

Eleverne på Grønsund Idrætsefterskole er konkurrencemennesker. Det har derfor været naturligt at bruge konkurrence som motivation. »Jeg synes, at det er fint med konkurrence som motivation, og perfekt når det kan skabe et fælleskab, som det har gjort her på skolen,« siger Kresten Fjord og tilføjer, at det har været en meget positiv oplevelse at se alle elever på tværs af linjer arbejde for en fælles sag.

efterskolen · no. 10 · februar 2012

En uge med grød På Skals Efterskole har skolens 136 elever spist grød i en uge. De sparede penge er gået til Danmarks Indsamlingen. Men skolen har haft gang i en lang række andre aktiviteter, for at samle penge ind til de afrikanske børn på flugt. I flæng nævner forstander Sven Primdal Teatercafe hvor alle elever er involveret, koncert med tidligere X-factor stjerner, sponsorløb, aktivitetsdag for lokale børn, nedsat forbrug af vand, varme og el, og salg af elevernes arbejdskraft.

Indsamlingen styres af en del af skolens elever. I den internationale prøvefri 10. årgang er et af årets projekter at gennemføre Danmarks Indsamlingen. Skolen har været med i flere år og sidste år lykkedes det at samle 186.000 kr. ind. »Eleverne er meget engagerede i arbejdet, og det gør, at de får hele skolen med på deres ideer, og for eleverne er det vigtigt, at de laver et bedre resultat end sidste år,« siger Svend Primdal og tilføjer, at for skolen er det den pædagogiske side af projektet, som tæller mest. »Vi vil gerne bevidstgøre eleverne om, hvordan mennesker har det andre steder på jorden, og vi vil genre have dem til at føle og forstå, at man kan gøre en forskel. Her er Danmarks Indsamlingen perfekt, fordi formålet er let at forholde sig til, og man har mulighed for direkte at se , man gør en forskel,« siger han.

Skolens lærere har støttet indsamlingen ved blandt andet at donere en dags arbejde til børn på flugt.

indsamling

25

Faaborgegnens Efterskole

500 kg Giraflort En flok rengøringsvanvittige efterskoleelever fra Faaborgegnens Efterskole har etableret gruppen Wahsroom Outlaws. Gruppen har samlet penge ind til flygtende afrikanske børn ved at feje giraf- og zebralort sammen i Odense Zoo og ved at gøre rent i Runde Tårn, på Christiansborg, på Rådhuspladsen i København og flere andre steder. Steder hvor nogen har haft brug for lidt ekstra rengøring og været villige til at betale for det med et tilskud til Danmarks Indsamlingen.

Washroom Outlaws har været stærkt eksponeret i både lokale og landsdækkende medier. Forstander Michael Thagaard fortæller, at eksponeringen ikke har været en kalkuleret del af skolens indsamlingsindsats. »Medierne har selv henvendt sig, fordi de synes, at vi har haft en god historie,« siger han og tilføjer, at han er glad for det fokus på efterskolernes samlede indsamlingsindsats, som den kraftige mediedækning har givet.

For Faaborgegnens Efterskole har det vigtigste mål været at gøre eleverne bevidste om, at det har betydning, hvad man gør, og at ens handlinger gør en forskel. Danmarks Indsamlingen er således en integreret del af skolens pædagogiske arbejde.

Baunehøj Efterskole

Eleverne smider tøjet

efterskolen · no. 10 · februar 2012

På Baunehøj Efterskole har eleverne doneret deres tøj til Danmarks Indsamlingen. Men skolen har haft gang i mange andre aktiviteter. En emneuge i efteråret har været udgangspunkt for indsamlingen. En række oplægsholdere besøgte skolen og fortalte om baggrunden for den store indsamling, og om hvad pengene skal gå til. Eleverne formulerede her efter en række aktiviteter, som ville kunne samle penge ind.

Sekretær Lene Schæffer fortæller, at eleverne har lavet hesteshow, holdt auktioner, og solgt sig selv til forefaldende arbejde. Skolens forfatterlinje har lavet oplæsningsarrangementer og kokkelinjen har produceret sandwishes. Der er sparet på vandet, på maden og på energien. Målet har været at samle så mange penge som muligt, og konkurrencemomentet har været en del af motivationen, men det afgørende har været, at indsamlingen har haft rod i skolens pædagogik. »Det har været vigtigt, at eleverne selv formulerer, hvad de gerne ville støtte med. Og det er utroligt så meget de har omsat til handling,« fortæller Lene Schæffer. De tidligere år har skolen samlet store beløb ind. Sidste år blev det over 100.000 kr., og det ser ud til, at man igen når derop, eller måske endda højere.

Eleverne bliver ved frem til det store indsamlingsshow. I den sidste uge bruger alle elever knap en time på at indtale en mængde forskellige ord og sætninger. Et firma, der arbejder med at udvikle computerspil, skal bruge en række forskellige stemmer og dialekter, for at forbedre den spillendes mulighed for at styre spillet med stemmen.

Også lærerne er med i indsamlingen. Man kan købe en lærer, så man for eksempel kan få rideundervisning eller bestille et foredrag om Bob Dylan.

26

foreningsnyt

nyt fra

efterskolen som eksperimentarium af: Lone Greve, styrelsesmedlem og formand for pædagogisk enhed

Har du lyst til at få udfordret din pædagogiske nysgerrighed og blive inspireret?

efterskolen · no. 10 · februar 2012

J

eg har altid syntes, at de frie skoler havde en særlig forpligtigelse til at bidrage til pædagogisk udvikling. Det står ikke skrevet noget sted, at vi formelt har den forpligtigelse, men når vi nu har denne i international sammenhæng generøse lov om frie skoler i Danmark, hvor vi har mulighed for at eksperimentere og udvikle vores skoler ud fra egne idealer og interesser, så synes jeg, at vi også skal benytte os af det.

Vi skal med udgangspunkt i vort eget værdigrundlag fremme livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og vi har unikke muligheder for at gøre det gennem praktiske og kreative fag sammen med de boglige fag. Vi kan inddrage køkken, værksteder, jordbrug, dyrehold, sejlads, naturen, det lokale kulturliv, sportsaktiviteter og meget andet. Vi kan lave partnerskaber med virksomheder, institutioner, organisationer, foreninger og andre skoler med henblik på at lave spændende undervisning og samvær. Vi kan vinkle fag og temaer, vi kan lave tværfaglige undervisning, vi kan sammentænke undervisning og samvær på mangfoldige måder. Vi kan i princippet bruge døgnets 24 timer 7 dage om ugen til at udfordre vores elever, vi kan endog unddrage os prøverne, hvis vi vil.

Friheden bliver heldigvis grådigt brugt.

Konstant forbløffes jeg over de utroligt mange nye fag, nye metodiske tilgange, anderledes måder at organisere undervisningen på, som jeg læser om og møder, når jeg er på besøg på skoler. Der er en opmuntrende

åbenheden over for at afprøve nye veje til faglig læring og livsoplysning. Surfer man rundt på efterskolernes hjemmesider, støder man på nye måder at italesætte og omsætte tidens samfundsmæssige udfordringer: innovation, iværksætteri, ledertræning, udvikling af interkulturelle kompetencer, skoler med fokus på europæiske og globale udfordringer, nye mediefag, journalistik, og undervisning på engelsk. Også de idrætslige, de musiske og kreative fag udvikler sig: adventure sport, outdoor, boksning, dykning, modern dance, scenekunst etc. Kort sagt efterskoleformen er et gigantisk laboratorium for pædagogisk nytænkning.

Kort fra idé til handling Det er en fornøjelse at opleve den frihed og dynamik, som præger efterskoleverdenen.

Her er ikke langt fra idé til virkeliggørelse og mange steder får man hurtigt afprøvet nye muligheder. Ind imellem tænker jeg, at det må skyldes en heldig blanding af vanvid,

Efterskoleformen er et gigantisk laboratorium for pædagogisk nytænkning.

foreningsnyt

27

efterskoleforeningen

For et års tiden diskuterede jeg globaliseringens konsekvenser for dansk uddannelse med en af mine kollegaer og sagde lidt henkastet, at det da er underligt, at der ikke er nogen efterskole, som underviser i kinesisk. Det måtte der da være fremtid i. Det viste sig, at jeg var dårligt informeret, der er faktisk flere efterskoler, som har sat kinesisk på skoleskemaet. Nye behov og ideer finder hurtigt vej til efterskolerne, hvornår mon der er en efterskole, som begynder at undervise i arabisk?

erfaring

Gå ind på www.efterskoleforeningen.dk og se programmet for konferencen

e

Fredag den 2. marts på Nyborg Strand

ivæ rfaring rks ætt eri

Efterskolen som eksperimentarium

r ge n ri rd o f ud

n e d i v

g n i r a f er efterskolen · no. 10 · februar 2012

Speed-dating Fredag den 2. marts arrangerer Efterskoleforeningen en konference med titlen Efterskolen som Eksperimentarium på Nyborg Strand i forbindelse med årsmødet. Her vil en lang række efterskoler dele deres erfaringer med at iværksætte nye pædagogiske projekter.

Erfaringsdelingen foregår som ”speeddating”, hvor man har mulighed for at høre om flere forskellige skolers alternative undervisningsmetoder, nye fag og prøveformer, mentorordninger og meget andet.

Desuden vil man kunne høre et inspirerende oplæg af forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning Naomi Katznelson om, hvordan hun ser, at skoleformen kan udnytte sit potentiale i forhold til de unge endnu bedre, og hvordan efterskolen kan bidrage til den pædagogiske politiske og uddannelsesmæssige debat. Konferencen afsluttes med en debat med forskellige aktører på den uddannelsespolitiske scene.

bonus

r ge rin rd fo ud

nytænkning, mod og god energi. Rigtig gode ”dyder” når skoler skal blive bedre steder at være og lære i.

Bladet du sidder med i hånden er en konstant kilde til inspiration, når der bringes artikler om nye spændende pædagogiske tiltag. Efterskoleforeningen har også arrangeret pædagogiske inspirationsdage, hvor forskellige efterskoler gennem workshops har vist, hvilke nye pædagogiske ideer og praktiske tiltag, de var optaget af. Det gør vi igen!

28

annoncer

L ÅN TIL

byrer e g n e d U ger n i n t s o k & om

lav rente

Tjenestemændenes Låneforening H.C. Andersens Boulevard 38 · 1553 København V · Telefon: 33 12 32 28 · e-mail: tjl@tjlaan.dk · website: www.tjlaan.dk

Er du klædt på til den store udfordring?

Kursus for nye efterskolelærere 26. - 27.marts Tillykke!

Du er efterskolelærer. Det er noget helt særligt; tætte bånd mellem elever og lærere, kreative og pædagogiske udfoldelsesmuligheder og stærke og traditionsrige værdigrundlag.

Men for nye og næsten nye lærere er der også mange udfordringer og spørgsmål, der kan trænge sig på: For hvordan skelner man for eksempel mellem, hvornår man er lærer, og hvornår man er ven for en efterskoleelev, der efterspørger og har brug for begge dele?

På ”Efterskolelærer-parat!” giver Efterskoleforeningen dig mulighed for at dele dine oplevelser, erfaringer og frustrationer med andre nye efterskolelærere. Forskellige moduler vil give dig en solid indføring i de mange muligheder og spændende udfordringer og klæde dig grundigt på til dit nye, helt særlige job.

Du kan se programmet og tilmelde dig på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Kurset bliver afholdt på Vejle Center Hotel og koster 2.500 kr.

Tilmelding senest den 24. februar

TRIO

efterskolen · no. 10 · februar 2012

olen eftersk

rtage Repo fra et ød folkem

n

foreninge

ember

· 16. sept

efterskole 2010 ·

s Havlyk

ke

No. 03

Foto: Thoma

Få rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

06

r atione provok ansvar er fremm

efterskolekab, hvor nger. get leders e foreni es i linjefa i de frivllig iv fremm ledere og initiat til at blive d rustes Handlekraft på Lollan elever

effekt

r erevne at samar

l væk er ska ttelse af parels

r nedsæ reningen ordinæ 03 bes Efterskolefo med ekstra i 2014.

Uhørt restøtten foræld terer. protes

ikler led

ne

r og t, mene Et efters tage ansva erhvervslive bejde, vner i e. ledere sor i ledels brugbare profes randt, Hildeb

baree for sår for sårbar

værdi r i komhar stor 12 sto baggrund koleophold rt med

lærer elever kter. Alt samm 08 udv r Steen koleophold løse konfli

en

Et efters i rappo lyder det arbejde. unge, sociale munernes

innovation

29

bredt samarbejde nødvendigt Efterskoleforeningen deltog i januar i en konference, hvor velfærdsstatens fremtid var sat under lup. Et væsentligt mål med deltagelsen var at skabe kontakt til uddannelsesinstitutioner, kommuner og erhvervsliv med henblik på at samarbejde

V

elfærdens Innovationsdag havde i år deltagelse af efterskoleforeningen, som var repræsenteret med en stand, med to skoler som gav bud på, hvordan de konkret arbejder innovativt samt ved deltagelse i en temadebat styret af Morten Fisker fra MandagMorgen. MandagMorgen havde sammen med en række partnere inviteret til konferencen, hvor op mod 1000 repræsentanter fra kommuner, uddannelsesinstitutioner, organisationer og private virksomheder mødtes for at diskutere velfærdsstatens fremtid.

Souschef i Efterskoleforeningen, Anette Ingemansen, fortæller, at Efterskoleforeningen meget gerne vil give bud på, hvordan efterskolerne kan bidrage til udviklingen af velfærdssamfundet. »Her fik vi muligheden for at vise både politikere, og ledere fra erhvervslivet og det offentlige de muligheder, der findes i vores særlige skoleform,« siger hun.

Paneldiskussion Temasessionen om ”Motivation og lyst til læring” sluttede med en paneldiskussion, med deltagelse af Mads Lebech fra Industriens Fond, Camilla Hutters fra Cefu, Leo Komischke-Konnerup fra UC Syddanmark og formand for Efterskoleforeningen Troels Borring.

Diskussionen fokuserede på efterskolernes merværdi. På hvordan erhvervslivet, uddannelsessystemet generelt, eleverne selv og samfundet i bred betydning kan profitere af det, som de unge får med sig fra et efterskoleophold.

Anette Ingemansen fra efterskoleforeningen er godt tilfreds med foreningens deltagelse i konferencen. »Vi oplever en opbakning til skoleformen fra regeringens side, og vi mener selv, at vi har noget særligt at byde ind med i forhold til at løse nogle af uddannelsessektorens udfordringer,« siger hun og tilføjer, at foreningen bandt andet håber, at efterskolerne kan fungere som inspirator for andre uddannelsesinstitutioner og også samarbejde med kommune og erhvervsliv.

Det brede samarbejde Styrelsesmedlem Povl Asserhøj der deltog i konferencen mener, at det er vigtigt, at efterskolerne etablere så bredt et samarbejde som overhovedet muligt. »Vi skal stræbe efter at få så mange samarbejdspartnere uden for vores egen verden, som det kan lade sig gøre, både fordi vi har noget at byde på, men også fordi vi kan lære noget,« siger han og forklarer, at det konkrete samarbejde selvfølgelig skal foregå ude på den enkelte efterskole, men at foreningen kan være med til at skabe kontakterne. »En konference som Velfærdens Innovationsdag er bare en blandt mange initiativer, som kan bane vejen for frugtbare samarbejdsrelationer,« siger Povl Asserhøj.

Vi skal stræbe efter at få så mange samarbejdspartnere uden for vores egen verden, som det kan lade sig gøre.

Povl Asserhøj

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Innovative bud På konferencen blev der via det, man kaldte et løsningsgalleri, givet forskellige bud på, hvordan velfærden gennem innovation kan sikres fremover. Her var efterskolerne repræsenteret ved Odsherreds- og Farsø Efterskole.

Efterskolerne var desuden i fokus på en temasession om ”Motivation og lyst til læring”.

Morten Fisker fra MandagMorgen rettede i ping pong med Jasper Mortensen fra Oure Efterskole luppen mod den opgave specialefterskolerne løser og mod efterskolernes arbejde med motivation, undervisningsdifferentiering og dannelse.

Tom Hagedorn fra Odsherreds Efterskole, Lone Primdahl Dolmer fra Farsø og Jette Rasmussen fra Brejning Efterskole tog plads i den varme stol og fortalte om skolernes arbejde med henholdsvis eksport af uddannelsesdidaktik til Kina, specialefterskolerne bidrag til at løse inklusions udfordringen samt arbejdet med en projektlederuddannelse.

30

jobannoncer

Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar... ... der kan skabe tryghed og arbejdsglæde hos vore fantastiske elever og medarbejdere.

Du skal som forstander være visionær, handlekraftig, idérig, synlig og kunne fremme et rart og tillidsskabende miljø.

Derfor forventes det, at samarbejdet og kommunikationen med elever, ansatte samt skolens øvrige relationer er åben og positiv.

Det er vigtigt, at du er en smittende kristen med solidt kendskab til og engagement i skolens bagland.

Søndbjerg er spændende – her er der liv!

Humor vil derfor være en fordel for en ny forstander, da vi er en munter og sprudlende skole.

DEADLINE Blad nr. 11 udkommer 23. februar annoncefrist er 13. februar kl. 10 Blad nr. 12 udkommer 15. marts annoncefrist er 5. marts kl. 10

Se det fulde stillingsopslag på www.soendbjerg.dk

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Ansøgningsfrist den 1. marts 2012.

Bestil din stillingsannonce hos Hanne Skøtt i Efterskoleforeningens Sekretariat annonce@efterskoleforeningen.dk

jobannoncer

31

LÆRERE

Scenekunst, boglig undervisning og meningsfyldt samvær Efterskolen for Scenekunst søger lærere til at være med til at starte en helt ny efterskole. Som lærer på Efterskolen for Scenekunst bidrager man så vidt muligt til såvel den boglige undervisning som undervisningen i scenekunst. Alle lærere deltager i øvrigt i samværet gennem tilsyn mv. Som lærer skal man endvidere have lyst til samarbejde med kolleger i teams og at deltage aktivt i skolens udvikling.

Vi skal have dækket de almindelige skolefag og de tre studieretninger: Teater, musik og dans. Ansøgere kan have forskellige uddannelsesmæssige baggrunde: Konservatorium, universitetet, teaterskole, danseuddannelse, seminariet eller kombinationer af disse. Det vigtige er, at du fagligt og personligt har noget at byde ind med.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 29. februar, 2012.

Ansøgningen sendes til: Efterskolen for Scenekunst Starupvej 20, 8340 Malling eller til info@efterskolenforscenekunst.dk Mrk.: Ansøgning

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Der vil blive afholdt informationsmøder for interesserede ansøgere i uge 8 og samtaler i uge 10 og 11. Spørgsmål kan rettes til forstander Heine Boe på tlf. 3145 7110 eller viceforstander Anders Iburg Andersen på tlf. 4161 8485. Aftale om besøg til informationsaften kan ske på skolens telefon: 4161 8485.

Efterskolen for Scenekunst er beliggende i Malling få kilometer syd for Aarhus. Skolen er en grundtvigsk efterskole med plads til 80 elever. Efterskolen for Scenekunst samarbejder med Aarhus Teater, Det Danske Musicalakademi, Det jyske Musikkonservatorium, Dansestudiet.dk samt en række andre institutioner og scenekunstnere indenfor teater, musik og dans.

Se mere på www.efterskolenforscenekunst.dk.

VICEFORSTANDER SYNLIG – AMBITIØS – VISIONÆR Kursen er sat for den stærkt gymnasieforberedende og internationale efterskole i Skals ved Viborg, hvor kernen i skolens virke er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Målene og ambitionerne er høje i et velfungerende efterskolemiljø, hvor alle på skolen trives og udvikles både socialt og fagligt. Skolen skal også fremover være attraktiv og foretrukken mht. både undervisningen og samværet.

Viceforstanderen er en synlig og målrettet leder, der samtidig er nærværende og involverende med høje ledelsesmæssige ambitioner og stærke personlige kompetencer.

Skals Efterskole, Kærvej 11, 8832 Skals

efterskolen · no. 10 · februar 2012

SKALs søger derfor en ambitiøs viceforstander, der som en del af ledelsen kan sikre, at skolen fortsat fungerer som en moderne og kompetent ledet efterskole, hvor eleverne oplever klare krav og fuld opmærksomhed som et solidt fundament for et fantastisk og lærerigt år.

✔ Der forudsættes erfaring fra relevant pædagogisk sammenhæng ✔ Se stillings- og personprofil på www.skals-efterskole.dk ✔ Tiltrædelse: 1. august 2012 ✔ Ansøgning mrk. ”Viceforstander” sendes til SKALs på mail@skals-efterskole.dk ✔ Ansøgningsfrist: Mandag den 5. marts kl. 12. ✔ Yderligere oplysninger fås hos forstander Sven Primdal, tlf. 86 69 50 11/51 26 71 57

32

jobannoncer

Så er det nu, du skal slå til...

Kongeådalens Efterskole søger 1 lærer Da en lærer pr. 1. marts har fået ny spændende stilling, har vi et vikariat fra 1. marts 2012 og resten af skoleåret – mulighed for fast stilling efter sommerferien.

Vi søger person : ➔ der har lyst til at være i et udfordrende og aktivt efterskolemiljø ➔ der går ind for idéen bag en skole, der er oprettet af FDF og er grundtvig-koldsk ➔ der primært kan undervise i matematik og idræt, men der er også andre muligheder.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Kongeådalens Efterskole er en skole med 85 elever.

Skolen har et alsidigt fagudbud med 7 forskellige faglinjer, og skolen er veludstyret med faciliteter til både de forskellige faglinjer og øvrige fag.

Evt. ansøgere er meget velkomne til at nærlæse hjemmesiden eller aftale besøg på skolen(kan også ske i vinterferien) med forstander Jes Imer – privat 7485 5407 eller 2291 8533 – mail: ji@keskole.dk.

Ansøgning skal være skolen i hænde senest mandag d. 20. februar – ansættelsessamtaler onsdag d. 22. februar.

Jobstart gerne 1. marts eller tidligere.

Kongeådalens Efterskole Dovervej 19, Dover 6660 Lintrup Tlf. 7485 5333 www.keskole.dk · info@keskole.dk

Lystruphave Efterskole søger viceforstander.

Tiltrædelse senest 1. august. 2012 Vil du være med til at lede talentspejderne på Lystruphave Efterskole – så læs videre: Du skal tage del i ledelsen af en levende efterskole, der gennem anerkendende tilgang og fantasifuld undervisning driver talenterne frem i elever med læse og skriveudfordringer. Det sker med udgangspunkt i Y’s mens og KFUM og KFUK s livs- og menneskesyn.

Hovedopgaver: Tjenestetid, intern kommunikation, elevoptagelse, økonomi. Desuden undervisning og andre læreropgaver.

Se nærmere på www.lystruphave.dk eller kontakt forstander Niels Martin Sørensen på tlf. 2681 7563 eller skolens formand, Birgit Steffensen, tlf. 2563 2499.

Ansættelse sker i henhold til “Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation” om lederløn i lønintervallet 394.508 kr. - 457.813 kr. excl. pension.

Ansøgning mrk. ”Viceforstander” vedlagt relevante bilag sendes til email: forstander@lystruphave.dk senest d. 27. februar kl. 12.00.

email:

senest d 27 februar kl 12 00

Afdelingsleder til Hald Ege Fri- og Efterskole Den 1. august opretter vi en friskoleafdeling, hvor skolens viceforstander også skal fungere som afdelingsleder, hvorfor vi pr.

1. august søger en afdelingsleder til efterskolen.

Vi har store forventninger til vores kommende afdelingsleder. Hun eller han skal varetage den daglige ledelse af efterskolen og i tæt samarbejde med skolens forstander og medarbejdere sikre en fortsat udvikling af og bevægelse i efterskolen, så den med klangbund i skolens værdier og helt særlige kultur vedbliver med at være et attraktivt og moderne skoletilbud.

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Hald Ege Efterskole oplever en stor søgning og er et levende sted, hvor skolens mangeartede tilbud sikrer en dejlig mangfoldighed blandt de 150 elever og de ca. 25 ansatte. Her vil det ligeledes blive afdelingslederens opgave i tæt samarbejde med de øvrige lærere at skabe rammerne og betingelserne for, at vi for alle vores elever laver en rigtig god efterskole hver dag.

Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Tjek os i øvrigt ud på www.hald-ege-efterskole.dk – og send os en ansøgning senest 26.02.12, hvor du fortæller, hvad du kan bidrage med på Hald Ege Fri- & Efterskole. Du er også altid velkommen til at kontakte forstander Erik Junker på 2148 9279 for at høre nærmere. Ansættelsessamtaler i uge 9.

Hald Ege Fri- & Efterskole Mrk. “Afdelingsleder”

Videbechs Allé 137 8800 Viborg

jobannoncer

Forstander

33

til

Mellerup Fri- og Efterskole søger en forstander med tiltrædelse 1. august 2012 Mellerup Fri- og Efterskole er en grundvig-koldsk skole, smukt beliggende i Mellerup med udsigt over Randers Fjord. På stedet er der en lang og stærk tradition for den frie skole. Efterskolen har et musikmiljø i særklasse, og det har gjort skolen kendt landet over. Den har 134 elever fordelt på 9. og 10. klasse. I friskolen er der et godt forældresamarbejde omkring de 128 elever, som er fordelt fra Bh.kl. til 7./8. kl. Vi er i alt 40 medarbejdere på hele den kombinerede skole.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende opgave i et lederteam bestående af forstander, viceforstander og friskoleleder. Forstanderen skal være med til at skabe rammerne for en skole, der ønsker at udvikle sig i tiden og med topmoderne faciliteter til musik, bevægelse og naturfag.

Vi forventer en person, der • kan identificere sig med skolens værdigrundlag og udvikle på det grundlag • kan lytte og samarbejde • har evner for pædagogisk og personalemæssig ledelse • har økonomisk indsigt og overblik • naturligt engagerer sig i et udfordrende efterskoleliv med elever, forældre og ansatte • har mod på en stilling, der indeholder ledelse, undervisning og kostskole • har et godt kendskab til de frie skoler og erfaring med kostskole • har mod på at bo på skolen og være et aktiv i lokalsamfundet Ansvars- og funktionsdelingen i ledelsesteamet tager udgangspunkt i en bestyrelsesbeslutning men foregår i det daglige efter princippet bedste mand m/k til jobbet.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til skolens formand Knud Pedersen på 2137 9133. Aftale om besøg på skolen ved henvendelse til skolen på 8644 1339. Se også www.mellerupefterskole.dk Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet kr. 456.110 til kr. 528.589 (april 2011).

Skriftlig ansøgning, der skal være skolen i hænde senest d. 9. marts 2012 kl. 12.00, sendes til:

Mellerup Fri- og Efterskole Almisbakken 19 Mellerup 8930 Randers NØ kontor@mellerupefterskole.dk

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Bestyrelsen, ”Forstander”

34

jobannoncer

Vesterlund efterskole søger nye kollegaer til august 2012

Er du glad for unge mennesker, dygtig til dine fag, samarbejdsvillig og parat til både forudsigelige og uforudsigelige udfordringer – så er det måske dig vi mangler ?

Vi søger

1 mandlig og 2 kvindelige lærere til at indgå i vores team af gymnastik-, spring - og danselærere. Vi forventer, at ansøgere har solid basis i gymnastik og spring, men forudsætninger indenfor dans er ikke nogen hindring.

Vi kan tilbyde kompetente, kreative, seriøse og samarbejdsvillige kollegaer, som glæder sig til at byde nye kollegaer velkommen.

Vi kan tilbyde optimale og opdaterede faciliteter.

Vi søger også

Vesterlund Efterskole Vesterlundvej 33 7323 Give Tel 75 73 61 11 Fax 75 73 62 10 kontor@vesterlund-efterskole.dk

Er du også noget særligt?

Lærere til dækning af 2 barselsvikariater i skoleåret 2012 – 13.

Vi forventer, at ansøgere har relevant uddannelse, er fagligt ambitiøse, brænder for efterskoletanken og er klar til samværet med eleverne.

Vi ønsker at dække flest mulige af følgende fag: Dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, kristendom og fysik / kemi.

Læs mere om stillingerne og om Vesterlund Efterskole på www.vesterlund-efterskole.dk Ansættelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

RUDERSDAL LILLESKOLE

Vi er en af Danmarks mindste lilleskoler, men vi er en af de største, når det gælder hjerterum. Hos os er alle noget særligt. Her er højt til loftet, og vores størrelse giver os nogle helt unikke muligheder. Hos os bliver alle set og alle bliver mødt der, hvor de nu engang er; vi behandler alle ens ved at behandle dem forskelligt.

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Vores mål er, at blive den mest eftertragtede lilleskole nord for København; en skole, som er alment kendt for både nærhed og et højt fagligt og innovativt læringsmiljø. Vi søger derfor en skoleleder, der med udgangspunkt i de mange kvaliteter vi har, kan hjælpe os med at nå dette mål.

Du kan forvente at få stor indflydelse på, hvordan vores skole skal være fremadrettet og for den rette kandidat er stillingen en enestående mulighed for at være med til at tegne en ganske særlig skole.

Hvis du vil vide mere om os, kan du besøge vores hjemmeside: www.rudersdal-lilleskole.dk Der kan du også finde det fulde stillingsopslag.

Friskolen Hald Ege søger lærere til ansættelse 1. august 2012 Skriv og fortæl, hvad du kan bidrage med på en nystartet friskole.

Læs mere på vores hjemmeside www.friskolenhaldege.dk Ansøgningsfrist mandag den 5. marts Videbechs Allé 137 · 8800 Viborg 23 49 42 41

rejseannoncer

Hovden

35

2013 Ti vores lmeld dig nyhed www. sbrev sko på

leung

Vær fø r

doms

st med

det sid

rejser .d

ste!

k

Kort rejsetid Nye vinteraktiviteter Super lejligheder/hytter Lejet skiudstyr overnatter v. liften Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk Tlf. 87 231 245 • rejser@untas.dk www.unitasrejser.dk • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

HMS Belfast

Studierejse til London, fly, 5 dage London er med sin historie og multikulturelle sammensætning et oplagt mål for en studierejse

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 savr@team-benns.com

2.360,-

• Etnisk tur med fokus på kultur & religion • Skolebesøg på Harrow School • Cabinet War Rooms & HMS Belfast

Med båd 6 dage/3 nætter i flersengsværelse på hostel

kr. 1.250,-

Flyprisen inkluderer fly og 4 nætter i flersengsværelse på hostel

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

pr. person

Harrow School

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Vi arrangerer studierejsen og står for alle de mange praktiske detaljer!

Det sparer jer for masser af tid !

superpris fra kr.

Top 3 studiebesøg:

36

rejseannoncer

Skolerejser 12/13 Det behøver ikke blive så dyrt!

Ski

Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventure Tjekkiet og Østrig

Storby

Berlin, Prag, Paris, Amsterdam, Krakow …

Linjeture

Ridning, kunst, adventure, musik, idræt ...

Læs mere på:

www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Vind en ipad

så er du online

på rejsen

Gå ind på grupperejsebu reauet.dk og deltag i konkurrencen om en ipad 2

Det behøver ikke blive så dyrt!

Studierejser til alle europæiske storbyer efterskolen · no. 10 · februar 2012

Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

top 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............ prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

KontaKt os oG få et tilbud:

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

jobannoncer

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Cesky - Action Cesky RajRaj - Action Prag Prag Berlin . . . . . . . . . . fra Berlin Berlin Tyskland - Raj naturcamp Cesky Tyskland - naturcamp . . . . . . fra Krakau Krakau Prag Warszawa . . . . . . . . . . fra Warszawa Budapest Budapest Krakow . . . . . . . . fra NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Studierejse til Prag

1.335,kr.kr. 1.335,kr. 1.055,1.055,kr. kr .

746 1.110,kr.kr. 1.110,kr. 1 .620 1.110,kr . kr. 1.110,kr. 1.110,kr. 1.110,kr . kr. 1 .221 1.125,kr. 1.125,kr. 1.110,kr.

1.110,kr . 1 .271

37

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Warszawa . . .4215 . . fravm-rejser.dk kr . 1 .312 tlf: 3698 1939 / . 7516 tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Budapest . . . . . . . fra kr . 1 .398 London . . . . . . . . fra kr . 1 .708

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15 Tlf. 7587 2344 · info@jellingrejser.dk

SKIREJSER til Norge Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall fra 2.065,Hovden fra 2.445,Nesbyen (inkl. helpension) fra 2.995,-

Europas STORBYER

FLY

5 dg/4 nt fra kr.1.775,I flersengsværelser på hostel

BEYOND SIGHTSEEING: • Besøg i Theresienstadt • Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade • Besøg på Skoda fabrikkerne med rundvisning, museum & video

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

Prag 6 dg. fra 1.465,Budapest 6 dg. fra 1.565,Berlin 4 dg. fra 1.395,Paris 6 dg. fra 1.845,Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad Priserne er ved samrejse og fuld bus.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam ...

3 2012 ØR 31.0 F IL T S BE R! 2-PRISE TIL 201

SKIREJSER Se alle rejser og bestil tilbud på smartphone: ....se også www.alfatravel.dk

NEUKIRCHEN - 6 dage/ 3 nætter fra kr. .........................................2.268,NEUKIRCHEN - 7 dage/ 4 nætter fra kr. ............................................2.448,MATREI - 6 dage/ 3 nætter fra kr. ..............................................................2.528,ST. MICHAEL - 7 dage/4 nætter fra kr.................................................. 2.748,SKEIKAMPEN - 7 dage/4 nætter fra kr.................................................. 1.498,-

Go beyond sightseeing

“Vores skirejser til Østrig er Danmarks billigste for efterskolegrupper. Vores priser er altid inkl. indkvartering, halvpension, skileje og liftkort. Skiområdet Wildkogel ved Neukirchen er optimalt for skolegrupper, og der er udfordringer for såvel øvede som nybegyndere. Lad os overtage ansvaret for rejsen og arbejdet med planlægningen - så kan I koncentrere jer om undervisningen og dagligdagen på skolen.

AKTIVE rejseprogrammer Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.345,Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag 2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,-

Lise Sloth Pedersen, mere end 10 år i rejsebranchen

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatavel.dk - www.alfatravel.dk www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344

LEJRSKOLE 2012

PRIS PR. PERS. I ALT V/MIN. 15 PERS. KR.

* 1.095,-

* op til 26 år. Rejseperiode 07.01-15.06 & 25.08-30.11 2012.

VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MED AT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER S e m e re p å w w w. sm y r i l l i n e . d k /st u d i e t u r o g f ø l g o s p å f a c e b o o k . c o m /sm y r i l l i n e . d k SMYRIL LINE DANMARK · OFFICE@SMYRIL-LINE.DK

TEL 96 55 85 00 WWW.SMYRILLINE.DK

efterskolen · no. 10 · februar 2012

Skibsrejse fra Hirtshals til Færøerne tur/retur på cruise færgen Norröna. 3 overnatninger/4dages ophold på vandrerhjemmet i Tórshavn.

38

kurser&møder

kalender Kursus for forstandere og sekretærer 4 workshops før årsmødet 2. marts Hotel Nyborg Strand Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. februar. se mere www.efterskoleforeningen.dk

Efterskolens fysiske rum som udgangspunkt for læring og personlig udvikling Workshoppen vil sætte fokus på det fysiske miljøs betydning for læring og personlig udvikling. Hvordan påvirker det fysiske miljø os, og hvordan skal vi organisere os for at stimulere den lange række af ideer og tanker, som er efterskolens fundament.

Landsstævne 2013 - orienteringsmøde Invitation til Orienteringsmøde 2 om efterskolernes deltagelse i L-13 Målgruppe: Forstandere og gymnastiklærere.

Arrangør: Styregruppen

efterskolen efterskolen · no. · no.

10 10 · februar · februar 2012 2012

Efterskolen på facebook Kursus om de grundlæggende elementer i en succesfuld Facebook-strategi. Hvilke muligheder giver Facebook? Hvad virker?

Hvordan griber man bedst opgaven an?

Målgruppe: Efterskolens kommunikationsansvarlige og andre med interesse i emnet

Efterskolen som Eksperimentarium Efterskolen har som fri skoleform mulighed for at lege og eksperimentere med pædagogiske metoder, profiler og indsatser. Hvert år udfordrer efterskoler landet over rammerne for det at drive skole, og i Efterskoleforeningen tages der løbende initiativer til strategisk udvikling af skoleformen.

Målgruppe: Ledere, lærere og bestyrelsmedlemmer i efterskolen

2 kurser. Enten 18.-19./3. eller 20.-21./4. 2012 Brogården ved Middelfart Kurset kommer til at dreje sig om budgetlægning og likviditetsstyring samt personale-jura. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Sted: Vejle Center Hotel Målgruppe: Nye efterskolelærere Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 24. februar, 2012

Kursus for køkkenledere

Kursus for lederteam i efterskolen

21.-23./3 2012 Dalum Landbrugsskole ved Odense www.efterskoleforeningen.dk/kalender

22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

Ollerupkursus

Kurset tager afsæt i de udfordringer og muligheder, de enkelte lederteams har.

Der arbejdes med specifikke cases, som deltagerne bringer frem. Det kan være usikkerhed omkring rollefordelingen i teamet, vanskeligheder med kommunikation, tvivl i forbindelse med værdiarbejde, teamets ansigt ud ad til o.a. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

25.-30.3 Den frie Lærerskole i Ollerup

Lærende konference om ordblindhed

Førstehjælpskursus

21. og 22. marts 2012 Crowne Plaza Copenhagen Towers

17.-18. april Fjerritslev

Internationale oplæg, lærende workshops om dysleksipædagogik, faglige netværk, pecha kucha (japansk præsentationskoncept), udfordrende paneldebatter, faglig markedsplads med stande.

På konferencen kan du møde fagpersoner fra den pædagogiske praksis og en række dysleksiforskere.

Efterskolelærere er man i mange forskellige situationer, hvor elevernes velbefindende og sikkerhed spiller en vigtig rolle. Kurset indeholder hjerte-lunge-redning, livreddende førstehjælp, førstehjælp ved sygdomme og førstehjælp ved tilskadekomst Tilmelding senest 21. marts til stinne.damgaard@skolekom.dk Arrangør: Nordjysk Region.

Se program på www.ord12.dk Pris for deltagelse kr. 4.000.

Ordblindeefterskolerne i Danmark er medarrangør af konferencen.

Efterskolelærer parat!

26. marts - 27. marts Kurset sætter fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag.

Det årlige Ollerupkursus med et væld af faglige kurser, foredrag, kulturelle oplevelser og samvær for de frie skolers og folkeskolens lærere og ledere.

Tjek hele kursusprogrammet for at danne dig et overblik. (www.dlf-ollerup.dk)

Pedelkursus 25. april - 27. april Kurset sætter fokus på skolernes energiforbrug, især energibesparelser, og der vil være konkrete råd og vejledning at tage med hjem.

Sted: Tune Kursuscenter ved Roskilde Målgruppe: Pedeller og pedelmedhælpere på efterskoler Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 9. marts, 2012

synspunkt

39

efterspil af: Annette Vilhelmsen, folketingsmeldem, SF

gå efter guldet I

De bliver højst sandsynligt stillet i et forsøg på at skabe en seriøs ramme om kampen. Analyse som en form for akademisk disciplin, der på et højere plan skal løfte spillet op i de civiliseredes rækker. Denne del af kampen rækker ikke til guld. Det er ikke altid hensigtsmæssigt at tro, at det, der leves og udleves gennem krop, også kan omsættes og komme ud som velgennemtænkte ord. En håndboldspiller, der lige har spillet sit livs kamp, som har ydet ud over alle grænser, hvis krop skriger på hvile, og som i hallen i Beograd nærmest har fået sprængt trommehinderne – helt ærligt, hvorfor skal han svare på tåbelige spørgsmål?

Så var det jeg kom til at tænke på, at rigtig meget i den pædagogiske verden også handler om kamp og om at sætte ord på det, der måske mest af alt er krop. På samme måde som journalister stiller spørgsmål til spillerne, stiller lærere spørgsmål til eleverne – de unge. Spørgsmålene bliver, når de er bedst, stillet som en fordring på en respektfuld dialog. Det er spørgerens ansvar at få samtalen til at foregå som en ligeværdig invitation til at udveksle viden, erfaringer og oplevelser. Eleven, eller ham/hende der netop står midt i kampen, har ikke nødvendigvis altid overblikket over hverken sin situation, indsats eller muligheder. Alligevel bliver mange af disse unge mødt af lige så intetsigende spørgsmål, som håndboldspilleren efter kampen.

De unge vil gerne ind i kampen, - kampen for venskaber, for viden, for en fremtid, for at få en kæreste, for miljøet, for en uddannelse og for at slå en dobbelt salto med skrue.

De er måske bare ikke helt klar til at få det hele ud af kroppen og op i hovedet. Det er det, vi skal hjælpe dem med, os der står ved siden af dem. Hvis de unge skal kunne gå efter guldet, så skal vi give dem mulighed for det. Vi skal være med til at sætte rammerne. Vi, de voksne, uanset om vi er lærere, forældre, politikere, pedeller eller naboer. Det er vores ansvar at skabe gode betingelser for de kampe, de unge deltager i. Efter guldkampen skal min opfordring være – hvis der endelig skal stilles spørgsmål til og efter en kamp - så skal vi gøre os umage. Og nogen gange er det helt ok, at kroppen har talt, at ordene bliver stille og vi bare går ud af Arenaen - sammen. Tak for kampen.

efterskolen · no. 10 · februar 2012

skrivende stund svæver guldfeberen stadig gennem stuen. ”Vi vandt”, vi ikke bare vandt, vi vandt guld. I aften er vi alle en del af herrehåndboldlandsholdet. Vi-følelsen er stor.

På facebook siger vi alle tak for indsatsen.

Der er mange kampe, der skal kæmpes. De to hold, der mødtes forud for Danmarks guldkamp, var Serbien og Kroatien. Disse to lande har kæmpet om meget andet end en plads i en håndboldfinale. For forholdsvis få år siden var de begge en del af Jugoslavien. Et land med en omtumlet historie i Europa. Der opstod på det nærmeste borgerkrig, og naboer delte sig ”efter anskuelse”. Det betød kamp på liv og død og efterfølgende blev Jugoslavien opsplittet i bl.a. Serbien og Kroatien.

Da de kæmpede i Arenaen, var det nærmest som en mytisk kamp. De kæmpede som gladiatorer, og tilråbene lod ikke de gamle romerske kampe noget tilbage i intensitet.

Billedlig talt var kamppladsen rykket ind i civiliserede rammer. Der var streger på banen og to dommere til at styre slaget. På tilskuerpladserne blev der råbt, vist tegn og taktfast symboliseret tilhørsforhold. Måske er det alderen, der gør sig gældende. Selvom jeg ikke husker anden verdenskrig, så bryder jeg mig ikke om kampens (krigens) symbolsprog. Knyttede næver, taktfaste tilråb, massernes pres for at påvirke kampen. Der var ikke tvivl om, at der blev kæmpet, og kampen handlede om meget andet end ædelt metal.

Derefter var det Danmarks tur til at gå i Arenaen.

Mange ritualer er med til at skabe rammerne for kampen, og et af ritualerne er bl.a. at afsynge de to kæmpende landes nationalsange. Kommentatorerne bemærkede, at det var positivt at serberne ikke ”buede”, da danskerne sang. Disse ritualer er med deres rammesætning med til at være en form for kampens lovsamling. Der står ikke i en lovsamling, at der ikke må bues under afsyngning. Respekt for modstanderen er en del af kampens væsen.

Efter kampen kom de lige så ritualiserede spørgsmål fra journalisterne til spillerne: ”hvorfor vandt I?”, ”hvordan føltes det, da du fik bolden i hovedet?”, "hvad skyldes jeres succes?”. Disse spørgsmål er også en del af kampen.

De hører til en særlig disciplin, som hedder kampanalyse.

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Skriv, så det virker Skriv godt – skriv i genrer gennemgår de syv vigtigste skrivegenrer i dansk. Herunder prøvegenrernes redegørelse, kommentar, fortælling og diskussion.

Til hver genre er udarbejdet et indledende genreskema med efterfølgende eksemplariske modeltekster. Genrerne eksemplificeres også gennem udvalgte fiktive og nonfiktive primærtekster og mange forskellige tilhørende skriveøvelser.

Bogen igennem giver forfatterne nyttige redskaber til, hvordan eleverne udarbejder en god besvarelse til den skriftlige prøve. Bagerst i bogen suppleres med yderligere 30 selvstændige hurtigskrivningsøvelser.

Hent frit pdf’er af alle genreskemaerne på alfabetaforlag.dk.

Søren Lindskrog og Susanne Maarbjerg Kr. 225,144 sider ISBN: 978-87-636-0302-7

Se uddrag af bogen på alfabetaforlag.dk.

Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · info@alfabetaforlag.dk · alfabetaforlag.dk

(16557 · BureauLIST.dk) EFT10-2012 · Ekskl. moms · Forbehold for prisstigninger og trykfejl

9.-10. klasse