Efterskolen 10-2013 by Efterskoleforeningen

21. marts 2013

Nr. 10

Peter Bastian:

Jeg fornemmer en stor selvfedme

Foto: Peter Klode

Største årsmøde Største årsmøde Deltagerrekord ved Efterskoleforeningens årsmøde. Stor reportage. 8

Spejdere ud af støvet Ny forstander vil slå et slag for spejderværdierne. 28

Ådalen på tværs Personlige problemer tackles i radioinspireret forum. 32

Indhold

Efterskolen 21. marts 2013 Nr. 10 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolen.com Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Rounborgs Grafiske Hus Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 45. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne 8

Den første gang

Tre efterskolelærere fortæller om deres første møde med det store efterskolefællesskab på Nyborg Strand. 10

Stor årsmødereportage 16

Udbytte

Hvad tog deltagerne med hjem fra årsmødet. Vi har spurgt fem deltagere. 24

Tilskud splitter

Den ene synes markedskræfterne skal styre udviklingen. Den anden vil have mere solidaritet i skoleformen. To forstandere om tilskudssystemet.

Støvet fortid

Henrik Madsen er ny forstander på spejderefterskole. Han vil have børste støvet af spejdernes image. 32

Ådalen på tværs

Inspireret af radioprogrammet Tværs tager efterskole fat om unges problemer. 37

Uudnyttet potentiale

Vera Rosenbeck giver efterskolerne en opsang 44

Hjertebarn

Efterskolen er Helle Krogsgaards hjertebarn. Mød det nye styrelsesmedlem. 46

Kurser 55

Efterspil

Nyheder

Replik

Lockoutvarslet er helt utidigt

Q&A: Oplever du at årsmødet er blevet for stort?

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen ARBEJDSTID

Utidigt. »Måske skulle parterne lade sig inspirere af det forestående pavevalg og gå ind i et rum og vente med at komme ud til de er enige,« sagde Efterskoleforeningens formand ,Troels Borring på årsmødet. Deltagerne vedtog efterfølgende en resolution, som opfordrer overenskomstens parter til at genoptage forhandlignerne. ”Vi mener, at det er uanstændigt og uansvarligt at opgive samtalen på bekostning af de unge og deres skolegang. Desuden er vi dybt bekymrede for, at en lockout periode, med manglende tilskud til skolerne, vil betyde skolelukninger og dermed koste arbejdspladser blandt økonomisk pressede skoler."

Herdis Wulf Lærer på Hou Maritime Idrætsefterskole.

»Det er som om man ikke er med i det gode fællesskab. Men man kan snakke lidt med folk på gangen og strække benene undervejs, så helt skidt har det ikke været.«

Olav Raahede Forstander på Idrætsefterskolen Klitsøgaard

»Det har været helt igennem utilfredsstillende. Jeg kunne lige så godt have ligget hjemme på sofaen og fulgt med på facebook. Jeg kommer ikke til næste år, hvis det er samme situation.«

Elever til audition På Øse Efterskole står årets store musical for døren. Der har netop været afholdt audition til årets stykke, som hedder Svend G og er baseret på den historisk berømte gøngehøvdings oplevelser. Musikken til stykket er skrevet af Anne Linnet og Sanne Salomonsen. I år bliver musicalen opført på Artilleri Museet i Varde og i skolens teatersal. Øse Efterskole er en musisk kreativ efterskole med Teater, Musik, Kunst og Film, IT og Animation som linjefag, men til musicalen har alle mulighed for at byde

ind på en rolle. Det betyder også, at en audition ikke bare er skuespil eller sang, men også et inferno af vejrmøller, armstrækninger, badutspring og spørgsmålet: ”hvor dum kan du se ud på en skala fra et til ti, for vi skal bruge nogen, der kan se rigtig dumme ud!” De fire skuemestre til årets audition lagde øre og øjne til talenter på hele skalaen. Fælles for talenterne var ilden i øjnene og passionen for at være en del fællesskabet og det store projekt.

Esther Skibsbæk Lærer, Elbæk Efterskole.

»Det er første gang, jeg er med, så jeg har ikke noget at sammenligne med. Men man føler sig temmelig fremmedgjort i forhold til hele arrangementet.«

Efterskolen · 21. marts 2013

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Næstekærlighed og god mad

Elever får projekt med i bog om dansk arkitektur Elever på Hestlund Efterskole udviklede sidste år et mobilt telt, som kan bruges i for eksempel flygtningelejre. Deres projekt er nu kommet med i bogen ”Global Danish Architecture 7”. En bog der udgives hvert år. Den nye udgivelse indeholder 17 danske projekter, og et af dem er det mobile telt. Fire piger fra Hestlund Efterskole skulle lave et projekt med titlen: ”At skabe værdi for andre”. I processen gik de i stå og kontaktede en arkitekt. »En morgen lå der en mail fra pigerne, hvor de fortalte om projektet, og det lød spændende og nytænkende,« fortæller arkitekt Martin Kallesø, som hurtigt tog til det midtjyske. »Jeg stillede tusindvis af kritiske spørgsmål til dem og hjalp med at skære projektet til og gøre det helt konkret. Vi fandt frem til en trækvogn med et sammenklappeligt telt, som er lavet af

en form for brandhæmmende glasfiberplader. Trækvognen betyder, at boligen er hævet fra jorden, og at den kan flyttes fra sted til sted,« forklarer Martin Kallesø, som drømmer om at få lavet en prototype, men mangler økonomiske midler. Gitte Tind Kristensen er en af de fire elever, der var med til udvikle ”The Tent Housing”, som er trækvognens officielle navn. Hun er stolt over projektet, som har vundet en andenplads i konkurrencen ”Next Level” og nu er kommet med i bogen om dansk arkitektur. »Jeg lærte en masse af at arbejde sammen med en dygtig arkitekt for eksempel at tænke på nye måder, være kreativ, og at en lille strøtanke om et mobilt hus kan blive til noget stort,« siger hun.

Hausgaard og Svendsen på Kerteminde Efterskole Kerteminde Efterskole har indgået et samarbejde med den lokale afdeling af Red Barnet. I den forbindelse optrådte Niels Hausgaard og Signe Svendsen på efterskolen sidst i januar. Koncerten indbragte 136000 kroner, som går til arbejdet med sårbare unge i Kerteminde. Efterskolen er i gang med at lave aftaler til et lignende arrangement i det kom4

Efterskolen · 21. marts 2013

mende år, og forstanderen fortæller, at skolen er interesseret i at indgå aftaler om at samarbejde med forskellige parter i lokalområdet. »Samtidigt får vi besøg af rigtig mange mennesker, der ser skolen og udbreder kendskabet til den i lokalsamfundet,« siger forstander Lars Brudvig.

På Midtjysk Efterskole gik god mad og danskundervisning hånd i hånd i februar måned. 45 elever arbejdede i dansk med Karen Blixens novelle, ”Babettes Gæstebud”. Budskabet om at give uden at forvente at få noget igen gjorde indtryk på eleverne, og de gjorde derfor noget særligt ud af afslutningen på forløbet, så skolens øvrige elever kunne opleve, hvad næstekærlighed er. Med inspiration fra novellen stod de 45 elever for menu, borddækning, underholdning, servering og taler, da de inviterede kammeraterne til gæstebud. Gæsterne var benovede over det fine arrangement, hvor de ikke kun blev bespist, men også fik udvidet horisonten med kloge ord om at gøre noget for andre. Nådegaver og barmhjertighed er ikke ord, man i dag forbinder med unge mennesker, men de indgik i aftenens festtale, som blev holdt af en af skolens elever.

Efterskolen er populær også syd for grænsen Flensborg Avis skriver, at Skoleforeningen og Grænseforeningen i fællesskab sidst i februar gennemførte en Efterskolernes Dag. Arrangementet var det fjerde af sin slags og ikke mindre end 16 efterskoler var mødt op på DuborgSkolen for at fortælle om sig selv og deres arbejde. De senere år har omkring 40 sydslesvigske skolelever fra syvendeklasse og opefter hvert år besluttet sig for et ophold på en efterskole i Danmark. Det svarer til cirka ti procent at en årgang. »Eleverne vælger ikke kun en efterskole i det sønderjyske område, men også længere væk. For tiden har vi elever både i Aarhus og på Samsø, fortæller studievejleder på Duborg-Skolen, Stephanie Schönbeck-Graf til Flensborg Avis

Rundt om folk

Gratis efterskole er falsk varebetegnelse Ifølge Maskinbladet.dk tilbyder Agroskolen i Hammerum et gratis efterskoleophold. I januar bringer mediet en artikel, hvor det fortæller, at unge under 18 kan komme på et slags gratis efterskoleophold. Skolen tilbyder unge, der har interesse for planter, dyr og teknologi, at tage grundforløbet på landbrugsuddannelsen sammen med fag på 10. klasses-niveau. Forløbet varer 40 uger, og eleverne bliver indkvarteret på Agroskolen øst for Herning, hvor de kan nyde godt af det sociale samvær, som man normalt oplever, når man er på en efterskole. Opholdet er gratis for elever under 18 år. Sekrtetariatsleder i Efterskoleforeningen, Sophus Bang Nielsen, undrer sig over at Agroskolen tilsyneladende ønsker at smykke sig med lånte fjer. »Agroskolen er ikke en efterskole, og det er falsk varebetegnelse, hvis skolen påstår, at man kan få et gratis efterskoleophold hos dem,« siger han.

Første grønne skole på Mors Det grønne flag vejer over Blidstrup Efterskole som beviset på, at skolen nu er certificeret som ”Grøn skole”. Borgmester Lauge Larsen, Morsø Kommune, overrakte sidst i februar flaget til skolen, som er den første skole på Mors, der må bruge betegnelsen Grøn Skole og flage med det grønne miljøflag. Blidstrup Efterskole har bevidst arbejdet frem mod certificeringen. Ansatte og elever har haft fokus på miljø og energi både gennem pædagogiske og praktiske tiltag, og oprettelsen af skolens miljøråd har været med til at øge engagementet og ansvarligheden hos alle på skolen. Men arbejdet slutter ifølge skolens forstander ikke med det grønne flag. »Det skulle gerne være et incitament til at sætte yderligere fokus på energi og miljø og få lavet yderligere tiltag, der kan mindske energiforbruget/gøre energiforbruget mere grønt og tage mest muligt hensyn til miljøet,« skriver Karsten Madsen i en pressemeddelelse.

Osted fri- og efterskole får ny forstander med bred erfaring fra skoleverdenen. Det bliver den 34-årige Kim Thavi Albrecht, der skal stå i spidsen for skolens 80 ansatte og i alt 330 elever på friskolen og efterskolen på Midtsjælland. Kim Thavi Albrecht kommer fra Sønderjylland, er uddannet folkeskolelærer og har bred erfaring, som folkeskolelærer, efterskolelærer, højskolelærer og senest som efterskoleforstander, hvor han var ansat sammen med sin kone, Natalia.

det med at indsamle kilder til friskolernes historie. I 1981 foreslog han, at der på Den Frie Lærerskole blev oprettet et bibliotek for de folkelige bevægelser. Forslaget blev realiseret under navnet Bibliotek for det folkelige arbejde.

Nørre Åby Efterskole sætter nu fokus på fodbolden og ansætter den tidligere superliga- og landsholdspiller Carsten Hemmingsen som ny trænerprofil til skolens fodboldlinje. I sin karriere har Carsten Hemmingsen bl.a. spillet for OB, FCK og AGF – i alt lidt over 400 superligakampe. Han var desuden en del af det danske landshold, der i 1995 vandt den prestigefyldte Confederations Cup i Saudi-Arabien. Foruden sit nye job som efterskolelærer går Carsten Hemmingsen i gang med at udvikle sine trænerkompetencer, idet han tager DBU’s A-licens.

Gyrite Andersen forlod 1. marts forstanderjobbet på Mejlby Efterskole efter 4 år. Hun skal fremover være afdelingschef for Kultur, Plan og Fritid i Vesthimmerlands Kommune, hvor hun bl.a. skal arbejde med kultur og landdistrikter, ligesom hun tidligere gjorde i gennem 18 år ved ansættelser i Ribe Amt og Region Syddanmark. Gyrite Andersen forlader samtidig Efterskolens bladudvalg og Efterskolernes Internationale Udvalg.

Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i Efterskoleforeningen igennem 32 år, overgår til sommer til, hvad han selv kalder "fuld egentid". Stillingen vil blive opslået i løbet af foråret. Tidligere efterskolelærer Eilif Brogård Frank er død 78 år gammel. I årene op til sin pensionering underviste han på Sdr. Nærå Fri- og Efterskole. Eilif Brogård Frank var blandt andet engageret i arbej-

Første marts havde Else Marie Pedersen 30 års jubilæum som lærer på Højer Efterskole. Else Marie Petersen har gennem årene altid sat en ære i, at eleverne udnytter deres potentiale maksimalt. Hun er kendt for sit gode humør, sit overblik og som en god organisator, skriver jyske vestkysten Tønder.

Rundt om folk Dette er den nye navnespalte i Efterskolen, hvor vi omtaler folk, der rykker til nyt job. Eller en kollega, der har jubilæum eller rund fødselsdag. Måske har skolen skiftet ud i bestyrelsen eller måske er der en iblandt jer, som involverer sig særligt i et projekt. Redaktionen vil gerne have små navnenoter og portrætfoto. Så hold jer ikke tilbage, men mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen ·21. marts 2013

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Efterskole filmer i udbrændte bygninger

Grå sort røg bølger mellem udbrændte bygninger, flammer slikker op ad en sodet mur. Pludselig runger et kæmpe brag og et kraftigt glimt oplyser ruinerne. Skrig og skrål fylder gaden og en flok snavsede mennesker kaster sig ud i en kaotisk kamp, hvor alle er mod alle. »...og cut. Mange tak, det var rigtigt fedt!« Eleverne fra Lunderskov Efterskole ler, og dem der før sloges, hjælper hinanden op og snakker ivrigt. Selvom det ligner en krigszone fra efter dommedag, så er vi på brandvæsnets øvelsesbane i Tinglev, og eleverne fra Tv-linjen er ved at filme en introfilm til årets musical på Lunderskov Efterskole. »Musicalen er den kendte Robin Hood historie, med en række twists - en ny sygdom har hærget og samfundet er brudt sammen. Medicinalindustrien tjener fedt på at sælge en kur mod sygdommen, mens de fattige dør. I dette kaos opstår en slags Robin Hood,« siger filmens instruktør, Ebbe Rodtborg, der er elev på efterskolens Tv-linje. Han fortæller, at filmen skal bruges som introduktion til musicalen og er meget tilfreds med projektet. »Det er fedt at se ens egne ideer blive til færdig film,« siger han og fortæller, at det har været en lang dag med tolv timers aktivitet.

Efterskolen · 21. marts 2013

30 efterskoler med i video lavet af ”Ape of Neptune” Den 8. februar 2013 udkom en unik musikvideo, som fejrer efterskoleånden. Videoen er lavet i samarbejde med mere end 800 efterskoleelever over en periode på tre måneder. Ideen kom efter, at det dansk/estiske alternative rockband, ”Ape og Neptune”, i foråret 2012 gav koncert på en række jyske efterskoler. Den positive oplevelse,

det var at besøge skolerne, inspirerede bandet til at udarbejde en koncepttour, hvor bandet besøgte 30 efterskoler. For at fejre det fællesskab og de livslange venskaber, der er fundamentet på en efterskole, producerede bandet project30 videoen. En lyrik video som ”Ape of Neptune” håber fanger den stemning, de oplevede ved deres besøg.

Piger arrangerer velgørenhedsstævne Sidst i februar deltog firs fodboldglade piger i et fodboldstævne på Vestsjællands Idrætsefterskole. Stævnet var arrangeret af piger fra efterskolen. Stævnet blev brugt til også at samle tøj, sko og lignende ind til børn og unge i Afrika. »Vi sad og snakkede om, hvad vi gerne ville udrette i løbet af skoleåret og kom frem til, at vi gerne ville gøre noget for andre. Så vi bestemte os for at arrangere et velgørenhedsstævne kun for piger, hvor vi så skulle samle ind til unge i Afrika,« siger Cecilie Johansen, der er en af de elever, der stod for arrangementet, Hun synes, at stævnet var en succes og fortæller, at det gerne skulle udvikle sig til en tradition.

»Vi er stolte over, hvor meget vi har samlet ind, og vi håber, at det vil være en tradition, som andre tager op fremover,« siger hun.

5 hurtige

Efterskole med omkring nyt cykelhold Dorte Frimann, styrelsesmedlem, formand for kommunikationsenheden

Vejle Idrætsefterskole er gået med i et samarbejde om oprettelsen af et nyt juniorcykelhold for året 2013. Det nye hold kommer til at hedde Team CVM – Team Campus Vejle Middelfart. Holdet består af Trekantområdets bedste ungdomsryttere mellem 16 og 19 år. Unge som har talent, vilje og ambitioner om en karriere inden for professionel cykelsport. Efterskolen bliver fødekæde for cykelholdet, og der vil være fælles træningssessioner. »Det er et helt unikt tilbud, som vi kan stille de allerbedste af cykelrytterne på vores cykellinje i udsigt. De næstbedste får mulighed for at køre sammen med Vejle cykelklub eller Middelfart cykelklub. Med seriøsitet og træningsflid er der chance for at komme rigtigt tæt på de allerbedste i Danmark«, siger efterskoleforstander Frank Rasmussen. Team CVM´s sportslige ambitioner er at blive udklækningshold for kommende professionelle cykelryttere. Cykelholdet får base på Campus Vejle, der bliver udgangspunktet for træningssamlinger og andre arrangementer. Tirsdag og torsdag har holdet mulighed for at træne sammen med cykellinjen på Vejle Idrætsefterskole. Og torsdag eftermiddag mødes cykeleleverne fra Vejle Idrætsefterskole i Eltang til træning med Team CVM under træner Henrik Krag Andersens dessiner. Cykelholdet er resultatet af en samarbejdsaftale mellem Middelfart Cykelklub, Vejle Cykel Klub, Vejle Idrætsefterskole og Campus Vejle.

Omkring ti procent måtte på grund af årsmødets høje deltagerantal tage til takke med pladser på gangen og live-tv fra den tætpakkede sal. ?: Hvorfor var der så mange deltagere i år »Jeg tror, det er en kombination af flere ting. For det første tror jeg, at dagsordenen (debat om 10. klasse, tilskudsordninger mm., red) har tiltrukket mange mennesker. For det andet, at vi udbyder nogle attraktive fredagskurser. Og så ser det ud til, at flere skoler kommer med store hold, ikke bare forstander og bestyrelsesformand..« ?: Har I gjort tilstrækkeligt for at løse problemet med de mang-

lende pladser i salen »Vi arbejdede på at gøre det så lempeligt som muligt, blandt andet ved at sørge for live-tv fra salen til auditoriet og sofaerne. Der var nogle problemer forbundet med det, men vi har gjort os en masse erfaringer, som vi vil tage med til næste år.«

?: Men skoler har aflyst på forhånd på grund af pladsmangel, og

flere har tilkendegivet, at de ikke kommer igen til næste år, hvis problemet ikke bliver løst »Det er selvfølgelig meget ærgerligt. Lige nu tænker jeg, at vi lave en brugerundersøgelse for at finde ud af, hvor stort deltagerne oplevede, at problemet reelt var. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at årsmødet bliver ved med at vokse. Og så kunne jeg godt tænke mig at høre de skoler, der kommer i stort antal, hvorfor de kommer så mange.«

?: Du siger, at løsningen er en kedeligere dagorden – eller færre læ-

rere på deltagerlisten »Nej, selvfølgelig ikke. Men jeg tror nu, at årsmødet har sin naturlige begrænsning. Bliver vi pludselig 500 mere, ryger den nærhed, der er så vigtig til årsmødet. Den der følelse af at ’komme hjem’ til årsmødet.«

?: Så det bliver ikke et farvel til Nyborg Strand lige foreløbig »Jeg håber, vi kan finde på en løsning på Nyborg Strand. Men kan det slet ikke lade sig gøre, så må vi jo finde på noget andet, det er klart. Men tænk, hvor ærgerligt det ville være, hvis vi var 200 færre til næste år, og vi så havde rykket årsmødet til et helt nyt sted.«

Efterskolen ·21. marts 2013

Årsmøde 2013 Årsmødereportage: Sally Hilden, journalist. Svend Krogsgaard Jensen, journalist. Torben Elsig-Pedersen, redaktør. Peter Klode, fotograf.

Efterskolernes store fællesskab Nye indtryk, højt humør og en oplevelse af at træde ind i det store efterskolefællesskab. Tre nye efterskolelærere var til årsmødet for første gang, og Efterskolen var med Tekst: Sally Hilden, journalist

Ingen ved, hvornår legender skabes. Pludselig er de der. Sådan er det også på efterskolernes årsmøde, hvor det er tydeligt, at der er én legende, der går igen: Stjernebaren! Camille Stub Pedersen, nyuddannet efterskolelærer fra Ågård Efterskole, og jeg, journalisten, der skal følge hende, fniser af hendes kollegaer Mette og Lene, der fortæller røverhistorier på forsædet. Vi er på vej i bil til Nyborg Strand, det nordfynske kysthotel med den legendariske kælderbar, og det er tydeligt, at de to garvede årsmøde-deltagere foran os har bidraget til Stjernebarens stjernestatus et par gange. Camilla og jeg, derimod, er årsmødenovicer. Vi er spændte, men heldigvis ikke alene. En bil dytter og overhaler, Alex Brun Bjerg vinker. Han er også ny lærer på den sydjyske idrætsefterskole, og skal også med til årets store efterskolebegivenhed for første gang. »Jeg er virkelig glad for, at Ågård har tradition for at invitere alle med til årsmødet. Jeg har hørt, at mange efterskoler kun har forstanderen og bestyrelsesformanden med,« siger Camilla. Hun glæder sig, det er tydeligt. »Du ved, til daglig er vi en del af et lille fællesskab på efterskolen. Men i den her weekend bliver vi en del af det store efterskolefællesskab,« siger hun. 8

Efterskolen · 21. marts 2013

Kål og kommunikation Både Alex og Camilla er dedikerede efterskolelærere. Det går for alvor op for mig, da vi samme aften mødes efter eftermiddagens kurser og aftensmaden. Det har været solid kost på mange måder; kommunikationsoplæg med branchens bedste, kål og kartofler og svin. Vi er allerede mætte på indtryk. »Tænk, at vi skal være her en hel weekend. Jeg er helt høj på oplevelser allerede,« siger Camilla og læner sig tilbage i stolen. Alex konstaterer, at vi er noget yngre end de fleste af deltagerne. »Ja, vi har i hvert fald mindre gråt hår end gennemsnittet,« griner han. Vi snakker lidt om, hvorfor de har valgt lærergerningen som levevej. Og hvorfor det blev efterskolelærer i stedet for folkeskolelærer. »Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville være efterskolelærer. Primært fordi, man kommer tæt på de unge på en anden måde, end hvis man underviser i folkeskolen, og det synes jeg er enormt vigtigt,« siger Camilla. Alex nikker: »Man udvikler sig hver dag i mødet med de unge, det er helt fantastisk. Og så er fællesskabet vigtigt, både det, vi skaber med de unge, og det vi får med vores kollegaer,« siger han.

»Jeg er efterskolemenneske, og kunne ikke se mig selv andre steder. Og så er det vel meget naturligt, at man tager med til et arrangement som det her, når man får muligheden.« Ingen grund til at fryse Næste morgen er den store sal fyldt til bristepunktet. Charlie Pedersen har sluttet sig til selskabet, han havde en anden aftale i går aftes. Formanden holder tale, taber manus, sprænger tiden, giver efterskolerne en opsang. Og bliver mødt af stort bifald. Også de tre Ågård-lærere klapper ivrigt. »Det er fedt med en formand, der kan samle folk. Det tror jeg, skoleformen har brug for,« siger Charlie. Det bliver vedtaget ved afstemning, at efterskolerne i fællesskab vil have, at forhandlingerne mellem fagforeningen og moderniseringsstyren genoptages, så man undgår lock-out. »Det er meget vigtigt. Tænk, at der bare er en ildsjæl, der siger, ”det skal der

Strikketøjet er også en vigtigt del af årsmødet.

gøres noget ved”, og gør det – med så stor opbakning,« siger Alex. Sidst på dagen er der ved at være varmt i salen. Koncentrationen hos deltagerne er dalende, og flere læser avis og opdaterer facebook på deres iPads. Mange kvinder strikker imidlertid med ufortrøden energi. Lyden af årsmødet er også lyden af strikkepinde, der klikker mod hinanden. »Ha ha, selvom det havde været koldt, havde vi ikke behøvet at fryse, der ville have været uldtøj nok til alle,« griner Camilla. Det er godt med en joke ovenpå en lang dag. Der har været formandsberetning, budgetfremlæggelse og debat på programmet. Ministertale, fællessang og kampvalg. Resolution, dialoggrupper og diskussionen om 10. klasse. »Der har virkelig været mange indtryk og informationer. Men det har været spændende,« når Camilla at sige, inden hun glider væk i menneskemængden. Folk er trætte, sultne og presser på

for at komme ud af salen. Hun, Alex og Charlie og kollegaerne fra Ågård Efterskole skal mødes på et af værelserne til en øl inden middagen. Vi aftaler at finde hinanden i løbet af aftenen. En sang for fællesskabet Men det er slet ikke så let. Det er en stor fest med mange mennesker, og senere er dansegulvet tætpakket. Jeg får et glimt af Alex, der svinger en kollega rundt til Gasolin, men han forsvinder i mængden, før jeg når at få sagt hej. Charlie er taget hjem, han skal tidligt op søndag til en familiefest. Camilla kan jeg ikke finde. Selv ender jeg i Stjernebaren. Der er

Latter og godmodigt dril under middagen.

Camilla Pedersen Stub 27 og uddannet fra UCN Læreruddannelsen Aalborg i juni 2010. Underviser i dansk, dramatik, fortælling og KHS Bor med sin mand og sin to-årige datter i Vejen Charlie Pedersen 27 og uddannet fra Læreruddannelsen i Silkeborg. Underviser i matematik, KHS, fodbold og fortælling. Alex Brun Bjerg 27 og uddannet fra læreruddannelsen i Århus. Underviser i matematik, håndbold, svømning, basketball og fortælling.

tætpakket og festlig stemning, men jeg må kapitulere efter en times tid. Det er hårdt at være årsmøde-novice, og det må være op til de mere erfarne at finde nye historier til legenden om Stjernebaren. Et par dage efter taler jeg i telefon med Charlie. Han fortæller om de mange fællessange, der blev sunget til årsmødet. »Jeg kunne mærke det i hele kroppen, når vi sang. Her stod vi, 1000 mennesker, og sang for hinanden og for vores skoleform i fællesskab. Det var stort. Jeg skal helt sikkert med til næste år.« • Efterskolen · 21. marts 2013

Årsmøde 2013

Uden fælles sange er vi kun nyttedyr Skoler rangordnes efter karaktersnit og elever skal lære sprog fra første klasse, for som det hedder ”at kunne konkurrere med kineserne”. Konkurrencestatens ubarmhjertige rationale har sat sig igennem, så selv syvårige mindes om, at de skal op på tæerne, hvis de skal gøre sig håb om succes. »Skoler og uddannelsesinstitutioner er reduceret til nyttige instrumenter for staten. Der er brug for en folkelig debat om skole og samfund, men vel at mærke ikke med afsæt i økonomi,« sagde videncenterleder Leo Komischke-Konnerup på Efterskoleforeningens årsmøde, hvor der også om fredagen var fokus på konkurrencestaten i et par workshops. Professor Steen Hildebrandt sagde i en længere samtale med biskop Kjeld Holm, at der brug for et opgør fra hjertet. »I vore samfund gøres alt op i penge og BNP. Vi kan lære af Bhutan, hvor man har indført et Brutto Happiness Index. Det er et forsøg på at gøre op med det forsimplede konkurrencesamfund. I stedet for ensidigt

at vurdere på den enkeltes økonomiske produktion, stiller de fire kriterier op, og måler således foruden på økonomi også på faktorer som miljø, kultur og evnen til lederskab. Vi er nødt til at blive mere nuancerede inden vores egen samfundsudvikling går helt grassat,« sagde Steen Hildebrandt. I et andet lokale slog redaktør på Information, Rune Lykkeberg, til lyd, for at dannelsen skal have en selvstændig plads som modvægt til konkurrencestatens nyttefokus. »Hvis skolen alene baseres på arbejdsmarkedets dyder, får vi en frygtsom generation af unge, som kun konkurrerer med hinanden. De har brug for at komme ud af konkurrencestatens kampzone. Skolen skal være et fristed, hvor der er dannelse. Et sted, hvor læreren sætter rammen for et fællesskab, hvor man sammen kan synge nogle sange og læse de samme bøger. Dannelse er det, som den enkelte ikke selv har valgt. Der er brug for, at skolen siger, hvad der er god dannelse.« •

Efterskolerne gør et kæmpe og MEGET vigtigt arbejde for rigtig mange unge mennesker - som vi slet ikke kan rose nok! Anni Matthiesen (V) på Facebook

Meddelelse om

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING LB Foreningen F.M.B.A. afholder ordinær generalforsamling på adressen Kompagnisalen, Kompagnistræde 39, 1208 København K. Tidspunkt: Lørdag den 20. april 2013, kl. 10.00. Med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning, herunder med redegørelse for driften i datterselskabet LB Forsikring A/S 3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten for 2012 4. Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud i henhold til den godkendte årsrapport 5. Godkendelse af lønpolitik for LB Foreningen 6. Godkendelse af kandidat til valgområde 5 for medlemsgruppe 2 – indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes § 8A 7. Valg af revisor 8. Eventuelt

Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden, årsrapport m.v. kunne findes på www.lbforeningen.dk under menupunktet ”Om LB Foreningen” og underpunktet ”generalforsamling”. Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der tillige har stemmeret. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring ret til at overvære general forsamlingen og tage ordet der, dog uden stemmeret. Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være LB Foreningen F.M.B.A., Direktionssekretariatet, i hænde senest mandag den 15. april 2013, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt. LB FORENINGEN F.M.B.A. Farvergade 17 1463 København K På bestyrelsens vegne Carsten Mørck-Pedersen Formand

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S)

Efterskolen · 21. marts 2013 10 Indkaldelse til generalforsamling - Efterskolen_181 x 119.indd 1

25-02-2013 09:42:10

foto: Trysil

Hos Best Travel har vi mange års erfaringer med skirejser. Vi samarbejder med en lang række destinationer i Norge og Sverige, og kan derfor tilbyde jer en bred vifte af muligheder, så I kan få skræddersyet skirejsen til netop jeres behov. Hvadenten I er til alpin, langrend eller begge dele. Nedenfor har vi listet nogle priseksempler på grupperejser til Norge. Kontakt os, så laver vi et godt tilbud til jer!

4 1 0 2 Skitur Grupperejser Valdres Priser p.p. fra

2.495

Inkluderet i prisen • Bus Danmark-Valdres tur/retur • 4 overnatninger • 5 dages liftkort & 5 dages skileje • Medlemskab af Danmarks Skiforbund inkl. workshop før afrejse

l a d e s m e H Priser p.p. fra

2.695

Inkluderet i prisen • Bus Danmark-Hemsedal tur/retur • 4 overnatninger inkl. rengøring • 5 dages liftkort & 5 dages skileje • Medlemskab af Danmarks Skiforbund inkl. workshop før afrejse

Dagali Priser p.p. fra

3.695

Inkluderet i prisen • Bus Danmark-Dagali tur/retur • 4 overnatninger inkl. rengøring • Fuld pension • 5 dages liftkort & 5 dages skileje • Medlemskab af Danmarks Skiforbund inkl. workshop før afrejse

Geilo 2.995 Priser p.p. fra

Inkluderet i prisen • Bus Danmark-Geilo tur/retur • 4 overnatninger på Geilo • 5 dages liftkort & 5 dages skileje • 3 dages skiskole • Medlemskab af Danmarks Skiforbund inkl. workshop før afrejse

Best Travel har et eksklusivt samarbejde med Danmarks Skiforbund. Derfor kan vi også tilbyde jeres skole en række fordele igennem Danmarks Skiforbund, som kommer til udtryk såvel inden som under skituren. F.eks. • Gratis medlemskab af Danmarks Skiforbund i 1 år til alle rejsende. • Gratis skirejseforsikring i 1 år til alle medlemmer. • Gratis workshop på jeres skole ca. 2 måneder før afrejse. Bliv klar til skituren med tips og tricks og lær om sikkerhed på ski! Derudover kan Best Travel tilbyde • Transport med 4-stjernede busser. • Rådighed over velegnede fællesrum på destinationerne. • Altid mulighed for aktiviteter udenfor pisterne. • Altid mulighed for både langrend og alpin på destinationerne. • Tilbud på skitøj og skiudstyr i samarbejde med sportsbutikker.

For yderligere information, spørgsmål og tilmelding, kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41 eller se mere på www.bestski.dk/grupperejser Efterskolen · 21. marts 2013 BEST TRAVEL • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: grupperejser@besttravel.dk

Årsmøde 2013

Ja til socialt taxameter Skolernes grundtilskud skal genoprettes og styrelsen får mandat til at arbejde for et socialt taxameter Penge

Debatten blev kort og intens, da Efterskoleforeningens årsmøde diskuterede et forslag til, hvordan skolernes fremtidige tilskud fra staten skal se ud. Men trods massiv opbakning til et forhandlingsmandat til styrelsen var der også betænkeligheder fra en gruppe af især store skoler. Det kom til at afspejle sig i afstemningen, idet 151 stemte nej til forslaget, som fik tilslutning fra 690 årsmødedeltagere. Det sociale taxameter er led i efterskolernes sociale ansvar, hvor målet er, at skoler, som især tager sig af sårbare unge, får tildelt ekstra midler ud fra nogle objektive kriterier. Hensigten er, at det sociale taxameter finansieres gennem omstillingsreserverne i Ministeriet for Børn og undervisning, alternativt gennem en omlægning af efterskolernes tilskud. Mandatet til at genoprette grundtilskuddet er en imødekommelse af de mindste efterskoler, som ikke har de samme stordriftsfordele som de store. Styrelsesmedlem Povl Asserhøj argumenterede for, at et socialt taxameter skal være med til at bane vej for en ny gruppe af unge på efterskolerne. »Også de sårbare unge skal have flere muligheder for et efterskoleophold på vej deres vej mod en ungdomsuddannelse,« sagde han, inden han rettede blikket mod en regulering af grundtilskuddet. »Pristallet er steget med 20 procentpoint siden 2004, mens grundtilskuddet ikke er reguleret i samme periode. Især de mindste skoler kan mærke et indtægtsfald pr. elev, fordi grundtilskuddet fylder mere i de små skolers budgetter. 12

Efterskolen · 21. marts 2013

Samtidig viser analyserne, at de store skoler har nogle stordriftsfordele og således har færre udgifter pr. elev,« sagde Povl Asserhøj. En række store skoler sendte forstander Ole Vind fra Flemming Efterskole på talerstolen for at give udtryk for uenighed i intentionerne bag forslaget. »Vi kan tilslutte os, at der tilvejebringes midler til socialt taxameOle Vind ter, men vi er ikke tilhængere af en model, hvor vi risikerer, at det skal finansieres ved en omlægning, hvor nogle skoler skal betale mere end andre,« sagde Ole Vind. Han havde også svært ved at se det positive i et socialt taxameter som kan ende med at skulle finansieres ved en omlægning af de nuværende tilskud, hvis ikke ministeriet vil tilbageføre omstillingsreserverne til efterskolerne. »Rent forhandlingstaktisk har vi svært ved at se det positive i forslaget.« Ole Vind tog samtidig afstand fra en genopretning af grundtilskuddet, da de mindste skoler allerede modtager mere i støtte pr. elev. »Den pædagogiske mangfoldighed er ikke truet af, at efterskolerne er nødt til at følge den almindelige samfundsudvikling og tilpasse sig de økonomiske vilkår, der gælder i samfundet. Det betyder også, at grænsen for, hvor få elever vi kan nøjes med på de enkelte skoler rykker sig,« sagde Ole Vind.

Rettidig omhu Modsat argumenterede forstander Lars Mortensen fra Vandel Efterskole for en ny støtteordning, som kan sikre mangfoldighed i skoleformen. »Det er i alles interesse, at der er plads til både Lars Mortensen store og små skoler, så vi kan have et skoletilbud, der tilgodeser alle unge i Danmark. Det er rettidig omhu at tilrette tilskudssystemet så intentionen om mangfoldighed kan virkeliggøres,« sagde Lars Mortensen. Det bliver nu styrelens opgave at komme i dialog med ministeriet om en ny tilskudsmodel. •

Alles kamp mod alle Formanden for Efterskoleforeningen ønsker opgør med taxametermodellen. I sin beretning sagde Troels Borring, at det nuværende taxameterprincip ikke kan løse de udfordringer, som efterskoler og øvrige ungdomsuddannelser står foran. »Vi får ikke et anstændigt og kvalificeret ungdomsuddannelsesmiljø i denne ramme. Som det er i dag, er det alles kamp mod alle, og der er ingen gulerod til at fremme det institutionelle samarbejde. Resultatet er, at en stor gruppe unge ”sejler rundt i deres egen sø” og det har de gjort i lang tid,« lød det fra formanden. Han slog til lyd for, at tilskudsmodellen trænger til en alvorlig hovedreparation.

Vil se på nye løsninger til 10. klasse

Efterskoleforeningen nedsætter en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, der skal komme med nye løsninger vedrørende 10. klasse. Men samtidig kom foreningens formand med en reprimande til de meningsdannere, der i den offentlige debat taler nedsættende om 10. klasse. »Fri mig for de nedladende ord som ”fjumreår” eller ”luksusår”, når besparelser på skoleområdet skal italesættes. Jeg kalder heller ikke den førte økonomiske politik fra både den nuværende og tidligere regerings side for ’fjumreøkonomi’.«  Efterskolerne laver ikke skole for sjov, mener Troels Borring:

»Ingen forældre bruger ressourcer på et efterskoleophold for sjov. Det er drønhamrende alvor. Derfor skal vi heller ikke have skudt i skoene den ene gang efter den anden fra organisationsfolk, `eksperter’ og meningsdannere, at vores 10. klasse for manges vedkommende er et ”fjumreår” eller ”luksusår”.  Det er en direkte fornærmelse mod vores evne til at vurdere, hvad vores børn og elever har brug for,« sagde Troels Borring på årsmødet.   Men han er godt klar over, at der atter kan vente en kamp om 10. klasse. »Sov venligst med støvlerne på. Det er her, vi skal bruge en mængde energi. For de unges skyld og for vores fælles samfunds skyld.« •

Dejligt at blive rusket lidt af formanden! Stine Marie Aaby Farsø Efterskole, på Facebook

Efterskolen · 21. marts 2013

Årsmøde 2013

Efterskolerne er alt for ens Efterskolerne skal være bedre til at skille sig ud fra hinanden. Og så skal de bruge eleverne til at sprede de gode historier – online Der er over 250 efterskoler. Alle er de forskellige. Men det er ikke sikkert, at den information altid når ud over skolernes egne rækker. For set udefra er mange efterskoler temmelig ens. Så kort formulerede Morten Gjøl, branding-ekspert på skoleområdet, det, da han holdt oplæg for 150 deltagere på efterskolernes kommunikationskursus fredag før årsmødet. »Efterskolerne er alt for ens. De fleste skoler sælger sig selv på, at man hos dem får fællesskab, store oplevelser og venner for livet. Men det får man altså også på naboskolen, så hvorfor skulle man ikke vælge den i stedet,« sagde han blandt andet.

Ifølge Morten Gjøl er det derfor vigtigt, at hver enkelt skole finder frem til sit værdigrundlag og får det formuleret klart og præcist til omverdenen. Lad eleverne komme til de sociale medier Men hvor gør man så det? For eksempel på facebook, Twitter og Instragram. Og gerne med hjælp fra eleverne. Det mener Trine Maria Kristensen, ekspert i sociale medier og kursets anden oplægsholder. Hun tror på, at de sociale medier kan danne rammen for mange gode fortællinger om efterskolen. Og hun mener, at det ikke nødvendigvis er lærerne, der

behøver at klare alt arbejdet med de sociale medier. »Husk, at jeres elever er dem, der ved allermest om, hvad det vil sige at være elev hos jer. Så lad dem fortælle de gode historier. Bed dem om at tage billeder, skrive blogs og komme til orde på jeres facebookside,« siger hun. Det vigtigste er dog, at man tager de sociale medier seriøst og afsætter tiden til det. »Det skal være en fast det af arbejdsgangen at vedligeholde for eksempel facebooksiden. Ellers ender det med at blive sådan en online elefant-kirkegård, hvor der ikke sker noget, og det sender et rigtig dårligt signal,« siger hun. •

NYT HOLD TIL APRIL

VIDEN OM UNGES PSYKE STYRKER VEJLEDNINGEN!

Når man sidder i lort til halsen, er det ikke så godt at hænge med hovedet Pernille Vigsø Bagge, folketingsmedlem, SF 14

Efterskolen · 21. marts 2013

-tag en uddannelse i kognitiv metode Du får indsigt, overblik, øvelser og redskaber til at fastholde og hjælpe elever til bedre skoleforløb. Lær at skabe varige forandringer - med og for dem!

Læs mere på

www.dambyhahn.dk

DAMB HAHN UDVIKLING I CENTRUM

ee ic v e D ic v n e w D O n r w u o O Y r u g o in Y r B Bring

SkoleIT 100% Cloud Med tanke for helheden

De bedste værktøjer til en skole i bevægelse! Lynhurtigt Internet

SkoleIT Cloudroom

• Lærere og kontor forrest på internettet • Cisco Hardware for høj ydelse og stabilitet • Styr på brugerne med Uni-login

Sociale værktøjer

• Digitalt skrivebord - online programpakke • Fortrolig logbogsfunktion for ansatte • Print uden besværlige installationer

Ingen bekymringer

• Samarbejd i ét dokument & chat m. video • Mail til alle og kalenderen med i lommen • Fuld adgang også fra hjemmet, tog og bil

• Rådgivning med rødder i De Frie Skoler • Godt i gang med skolefagligt introseminar • Fuld drift & Fri support!

SkoleIT Cloudroom • Cisco Trådløse Netværk • UniLogin af IT... s o r e g a t Vi ve skole! la I n a k - Så www.SkoleIT.dk • www.facebook.com/skoleit kontakt@skoleit.dk • 3095 1847

Årsmøde 2013

Meninger

Udbytte. Hvad tager du med hjem fra årsmødet?

Mette Jensen Bestyrelsesformand på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole Det er tredje gang jeg er her, og jeg synes, det har været et stille årsmøde. Jeg var med, da man begyndte at tale om ny tilskudsordning første gang. Dengang og også sidste år førte det til livlige diskussioner, men i år røg forslaget igennem stort set uden kommentarer. Det kan

godt være, at det var forventeligt, men det gav et mere stille møde, end jeg havde troet. Det var godt at der blev vedtaget en resolution i forhold til den kommende lockout. Det gav en oplevelse af fællesskab og var med til, at man føler, at foreningen går styrket herfra.

Jens Brusgaard Bestyrelsesmedlem på Eriksminde Efterskole Det er rart at møde folk fra andre skoler og høre, at de står med de samme udfordringer, som vi selv gør. Det kan være i forhold til at lave god skole, sikre økonomien eller skabe kontakt til det omliggende samfund. I min dialoggruppe var det kontakten ud ad til, der var på dagsordenen, og her synes jeg, at præmissen for diskussionen var forkert. Det var som om styrelsen havde en opfattelse af, at det er noget, skolerne overser, men mit indtryk er, at det er noget, alle skoler er meget optaget af. Hos os koncentrerer vi os selvfølgelig om at

Efterskolen · 21. marts 2013

drive skole ind ad til, men det forhindrer jo ikke, at vi også arbejder på de ydre linjer. Jeg tror, foreningen kommer styrket her fra. Troels tale var mere markant end den har været de tidligere år. Et udtryk for, at man opruster og ikke mere gider høre om fjumreår eller vil acceptere, at kommunerne for eksempel sender elever af sted uden de nødvendig oplysninger. Det var, at der blev taget en beslutning omkring tilskudsordningen. Jeg synes, diskussionen om store og små skoler har fyldt for meget de seneste år.

Peter Aagaard Johnsen Viceforstander på Vesterdal Efterskole Det er første gang jeg er her, og vi har tænkt på at skrive årsmødet ind i årsplanlægningen, for det er faktisk rigtig hyggeligt at komme af sted med hele lærerkollegiet. Det udvider perspektivet at komme herned. Det er lækkert at møde 1000 mennesker og mærke, at de er optaget af det samme som en selv. At opleve, at der er en hel organisation bag

ved. Og det er fedt at høre andres perspektiv, ideer og vinkler på noget af det, man selv er optaget af. Jeg var enig i beslutningen om, at tilskudsordningen skal reguleres, som vi besluttede det, og det var dejligt at høre en formand, der tog bladet fra munden.

Kristine Green Lærer på Halstedhus Efterskole Det er anden gang, jeg er her, og jeg er vild med det. Der er en dejlig ånd og kultur, og det er rart at være sammen med en masse andre efterskolelærere. Det er rart med festen, hvor man møder andre lærere og snakker om ting, der er helt jordnære. Ting man er optaget af i dagligdagen, som hvad man for eksempel gør

på vagterne. Det er et vigtigt og givende fællesskab og meget inspirerende. Generalforsamlingen er ikke det vigtigste for mig, men den hører afgjort med. Jeg er glad for, at lockouten ikke kom til at fylde mere på mødet, men jeg stemte selvfølgelig for resolutionen.

Elmar Haahr Hansen Lærer på Bork Havn Efterskole Jeg er et organisationsmennesker og har været til mange møder i fagforeningen, men det er første gang, jeg er til årsmøde. Jeg synes, at det har været et meget blødt møde, hvor der ikke rigtig har været de store diskussioner, men jeg kan forstå på de andre, at der sidste år var flere markante meninger på banen. Det hele var meget venligt og uden det store bid. Jeg havde måske regnet med, at der var nogle flere, der havde været oppe og kommentere formandens beretning. Det var godt, at Troels omkring arbejdstiden markerede, at der er et problem, og et meget

fint lille billede med paven og den hvide røg. Det var godt med resolutionen, men det overraskede mig, at den kørte igennem uden, at nogen ville have ændret i teksten. Sådan plejer det ikke at være med resolutioner. Arbejdet i dialoggrupperne opfatter jeg som organiseret tidsspilde. Det fik jeg ikke meget ud af. Jeg synes godt, oplægget kunne have været skarpere. Jeg havde nok ikke regnet med, at der var så meget klappen hinanden på skuldrene eller selvfedme, som Peter Bastian kaldte det i sit oplæg. Efterskolen · 21. marts 2013

Årsmøde 2013

Dialogen er altafgørende for foreningen Det direkte møde mellem styrelse og medlemmer kvalificerer styrelsens arbejde, og det øger engagementet blandt medlemmerne Det seneste års arbejde for at kvalificere Efterskoleforeningens kommunikation har blandt andet vist, at den direkte dialog mellem medlemmer og styrelse er nødvendig. Den er forudsætningen for, at styrelsen kan agere udadtil, men også internt. »Det personlige møde gør en stor forskel, og hvis ikke vi kommer ud og møder folk, så kommer vi ingen vegne,« siger næstformand Mette Sanggaard Schultz og forklarer, at arbejdet i dialog-

Efterskolen · 21. marts 2013

grupper på årsmødet er en meget vigtig del af dette møde. »Det er vigtigt med den tætte forbindelse mellem os og medlemmerne, og i dialoggrupperne er der den kortest mulige vej mellem det enkelte medlem og styrelsen,« siger hun. De input, som er resultatet af gruppernes debat, tager styrelsen med i det kommende års arbejde. »Vi har med de fire målsætninger lagt en linje for, hvad vej skoleformen bør

gå, og gennem dialoggrupperne får vi nuanceret og kvalificeret vores billede af, hvad der sker på skolerne. Hvad man tænker, og hvordan man prioriterer,« siger hun og tilføjer, at medlemmerne efter hendes opfattelse også får meget ud af debatten i dialoggrupperne. Alle profiterer af dialogen »Det er meget vigtigt for os at møde medlemmerne,« siger Mette Sanggaard Schultz og fortæller, at hun på de dialog-

Udsagn fra dialoggruppernes arbejde på årsmødet:

Mødet med ungdomsuddannelserne giver en konflikt mellem den meget strukturerede hverdag på efterskolerne, hvor eleverne overnatter, og den mere løse form på ungdomsuddannelserne. møder, der har været afholdt det seneste år, har oplevet, at debatten også har haft stor betydning for deltagerne. Har skabt en dynamisk dialog mellem de fremmødte. »Folk synes, det er rigtig godt at møde andre efterskolefolk. At tale med andre om det man er optaget af. Og man bliver mere engageret af selv at deltage i debatten end af at høre nogen tale fra en talerstol,« siger hun. •

Alle efterskoler burde reservere en til ti pladser til sårbare unge. Skolerne skulle i den sammenhæng beskrive, hvilke typer elever, man mener at kunne klare. Det er vigtigt at orientere sig ud ad til og pleje netværket under hensyntagen til den aktuelle elevgruppe – men samtidig fastholde skolen som elevernes base for udvikling og dannelse

Brobygning har mest karakter af en reklamerunde – De må oppe sig. God ide at samarbejde med virksomheder om entreprenørship og innovation som afløsning for projektopgaven. Vi har lavet en tudecafe. Her kan eleverne komme af med den værste hjemve eller få luft for, hvad der ellers trykker dem. Vi har en fast taskforce, bestående af fire lærere, der tager sig af sårbare unge. Det fungerer rigtig godt. Det, at de er fire, betyder, at taskforcen ikke er en enmandshær, men også er funderet i lærerrådet og hos ledelsen. I samarbejdet med det omliggende samfund skal alle parter have noget ud af det, og det er ikke altid lige let at få til at fungere. Alle efterskoler kan ikke inkludere alle udsatte unge. Socialpædagog: »Jeg må indrømme, at jeg somme tider finder for ringe kompetencer hos lærerne I forhold til at arbejde med udsatte unge.« Mønsteret i forhold til hvorfor de unge forlader efterskolen i utide er, at der ikke er noget mønster. Det smitter, når eleverne dropper ud af efterskolen. Er et frafald på nul overhovedet ønskværdigt, eller er et vist frafald nødvendigt. Her tænker jeg på, at frafaldet jo har tendens til at stige, hvis man optager mange elever fra uddannelsesfremmede hjem, og det vil vi jo gerne.

Efterskolen · 21. marts 2013

Årsmøde 2013

Forstanderen har ansvaret 24/7 Er foreningens formand lidt for kæk, når han udtaler sig om Præstø-dommen. Det mener en forstander. Borring afviser Præstø

Det er dejligt, at foreningens formand tør udfordre, mener forstander Rud Nielsen fra Hjemly Idrætsefterskole. Men han anfægter også, at formand Troels Borring var lidt for kæk, da han udtalte sig om Præstø-dommen i radiavisen. »Formanden er citeret for, at der ikke er noget at rafle om, for forstanderen har ansvaret 24 timer i døgnet. En skovl er en skovl, blev der sagt. Jeg vil gerne opfordre styrelsen til at vende spørgsmålet om ledelsens ansvar på en lidt mere nuanceret måde for at få skabt den fornødne klarhed omkring ledelsesansvaret,« sagde Rud Nielsen på årsmødet. »For så kan jeg måske få opklaret det der med om en skovl er en skovl, eller om 20

Efterskolen · 21. marts 2013

der måske i virkeligheden er nogen, som er en spade,« sagde han. Troels Borring ønsker dog ikke at så tvivl om, hvem der har ansvaret. »Når man skal udtale sig til offentligheden, skal man ramme mange på samme tid. Det er ikke kun forstandere, der lytter til radioen. Det gør forældrene også, og jeg vil ikke så tvivl om, at det er skolernes ledelser, der tager ansvaret for de unge 24 timer i døgnet. Jeg fandt, at dommen umiddelbart så fornuftig ud, for forstanderen blev dømt for ikke have tilstrækkelig orden i procedurer og det har han valgt at anke. Men det ændrer ikke på, at en forstander har et ansvar 24 timer i døgnet og det må forældrene aldrig være i tvivl om.« •

Kontingentforhøjelse i 2014 Kasserer i Efterskoleforeningen, Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, fortalte på årsmødet, at det kommende års budget bygger på, at skoleformen fastholder det nuværende elevtal. En kontingentforhøjelse på 20 kroner per årselev bliver dog nødvendig i 2014, for at kompensere for den forventede løn- og prisudvikling. Hertil kommer at forslaget om at øge den internationale indsats lægger yderligere fem kroner på. Kassereren foreslog således en stigning på samlet 25 kroner per elev, så kontingentet i 2014 øges fra de nuværende 655 kroner til 680 kroner per årselev. Årsmødet godkendte forhøjelsen.

Det internationale styrkes for en femmer Årsmødet besluttede at øge den internationale indsats. En kontingentforhøjelse på fem kroner per årselev finansierer en mindre udvidelse Globalt

efter de andre frie skoler på det internationale område. »I styrelsen synes vi, og det er en politisk vurdering, at det er rettidig omhu at øge aktiviteterne en lille smule på det felt, der hedder at styrke verdensborgerskabs perspektivet,« sagde Lone Greve. •

Fremover kan flere efterskoler forvente at få hjælp til at udvikle deres internationale indsats. Især de skoler, der endnu ikke har et stærkt internationalt fokus. Årsmødets besluttede at afsætte flere ressourcer til den internationale konsulent. Ressourcer som skal hjælpe interesserede skoler med at få gang i de internationale aktiviteter, med viden og med netværk. Forslaget blev vedtaget med overvældende flertal og finansieres af et øget kontingent på fem kroner per årselev. Styrelsesmedlem Lone Greve begrundede forslaget, som er resultat af, at seneste årsmøde pålagde styrelsen at undersøge behovet for et international sekretariat.

»Samlet set viste undersøgelsen, at der ikke var et behov for at etablere et egentligt internationalt sekretariat af en karakter, som det forslag der blev stillet på sidste årsmøde,« sagde hun og forklarede, at styrelsen dog finder det vigtigt at fokusere på det internationale. Rettidig omhu Den mindre aktivitetsudvidelse skal således ses i lyset af foreningens visioner, der peger på, at skoleformen skal bidrage til at udvikle engagerede verdensborgere. I sammenhæng med den politiske opmærksomhed på at uddannelsessystemet skal bidrage til det internationale. Og i relation til en undersøgelse der viste, at efterskolerne halter

Forslaget om internationale sekretariatsfunktion blev vedtaget med overvældende flertal, og der var ingen, som gik på talerstolen for at kommentere styrelsens forslag. En af de få der stemte imod var bestyrelsesformand på Balle Musik- og Idrætsefterskole, Dorte Svane Peschardt: »Vi er omkring ti fra efterskolen, som alle stemte imod forslaget. Når Dorte Svane Peschardt en undersøgelse viser, at der egentligt ikke er behov for et sekretariat, synes vi, det er mærkeligt, at man så alligevel foreslår en forøgelse af ressourcen. I hvert fald burde foreningen have fundet finansieringen i deres eget budget.« Efterskolen · 21. marts 2013

Årsmøde 2013

Minister

Døren på klem for socialt taxameter I videohilsen til årsmødet åbner ministeren for at diskutere en model for socialt taxameter. Desuden opfordrer hun efterskolerne til at fokusere på en pædagogik, der forener det boglige og praktiske Når en model for, hvordan man kan tænke i socialt taxameter på ungdomsuddannelserne falder på plads, vil Børne- og Undervisningsminister, Christine Antorini, gerne se på, hvordan en sådan model kan inspirere på de frie skolers område. »Det er ikke noget regeringen har taget stilling til, men vi vil gerne diskutere det med Efterskoleforeningen,« sagde hun i en videohilsen, som de cirka 1000 deltagere på Efterskoleforeningens Årsmøde fulgte på storskærme. Christine Antorini ser desuden gerne, at efterskolerne i højere grad byder ind med en pædagogik, der forener det boglige og det praktiske. 22

Efterskolen · 21. marts 2013

»I har en historisk tradition for at lave anvendelsesorienteret undervisning,« lød det fra storskærmen. Og ministeren opfordrede til, at efterskolerne blandt andet med det historiske afsæt, men også på baggrund af erfaringerne fra samarbejdet med industriens fond, fokuserer på at åbne de unges øjne for erhvervsuddannelser. »Jeres skoleform, hvor I er sammen med eleverne hele tiden, har rigtig gode muligheder for at få de unge til at se, at der findes andre veje end den studieforberedende,« sagde hun og kvitterede samtidigt for den satsning, som efterskolerne gennem flere år har haft omkring at påtage sig et socialt ansvar.

»Det drejer sig jo om at give et bredt uddannelsestilbud, så alle bliver så dygtige som muligt, men også have fokus på at der er nogen, som ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet. Og det ved jeg, at I har blik for,« sagde hun. •

Vi vil fra kvindesiden på Glamsdalens Idrætsefterskole gerne ”synes godt om” pianisten. På facebook

Årsmøde 2013

Når én spiller falskt, spiller hele bandet falskt Det sagde Peter Bastian også »Jeg forhørte mig i går rundt omkring, og jeg har været rundt på en række efterskoler. Jeg kan forstå, at I gør et fantastisk stykke arbejde, men jeg fornemmer også en enorm selvfedme. Og selvfedme er det værst tænkelige udgangspunkt i vores samfund« »Hvis jeg spørger til meningen med noget, finder jeg et svar, der er en million gange mere nuanceret, end det jeg spørger til« »Når man har en lærer, deponerer man en del af sin personlighed i lærerens varetægt. Det er afgørende for, at der sker udvikling« »Offerbevidsthed er et af de helt store problemer i vores samfund« »Når verdens mest udviklede følsomhed retter al sin omsorg mod sig selv, så har vi verdenshistoriens mest uigennemtrængelig skal af fravær, som vi lever vores liv bag«

Det skabende fællesskab giver ifølge Peter Bastian mening i en kultur, som er i krise Vi har udviklet et samfund, hvor individet er i centrum i en grad, som ikke er set andre steder i verden. En kultur, hvor sensitiviteten er ekstrem, og hvor offerkulturen vinder frem. Ifølge Peter Bastian en kultur i krise. En uerkendt krise, som kalder på, at vi vedkender os, at vi ikke har de rette løsninger, og beslutter at vi vil gøre noget ved det. Og her er det skabende fællesskab vigtigt. »Det er afgørende, at vi finder det skabende fællesskab, for det er kun i dette fællesskab, at vi løser de problemer, kulturen befinder sig i,« sagde han i sit oplæg på Efterskoleforeningens årsmøde. Et oplæg krydret med musik på klarinet og sugerør. Et oplæg med fokus på at der i det konstruktive møde mellem individer opstår en helhed, der er overraskende mere end summen af delene. »Når vi mødes opstår der noget, som ikke findes i mig og heller ikke i den anden, noget der er større end os to tilsammen,« sagde Peter Bastian og tilføjede, at det skabende fællesskab har en sårbarhed, der kalder på disciplin og ansvarlighed. »I en kvintet skal der en til at spille falskt og fem til at spille rent,« sagde han og forklarede, at det at mestre noget kan være med til at fremme selvforglemmelsen og på den måde hjælpe et nærvær på vej. Et nærvær der er forudsætningen for, at fællesskabet fungerer. »Det, der er fascinerende ved at kunne noget, er, at det er nøglen til nærvær, et nærvær der giver mening,« sagde Peter Bastian. •

Efterskolen · 21. marts 2013

Debat

Pro Et Contra: Tilskudssystemet Esben Jensen: Det er helt urimeligt, at forældre på store skoler skal betale mere Vil du anerkende, at der er nogle grundomkostninger ved at drive skole? »Nej. Det kan være relevant at give helt nystartede skoler et grundtilskud de første 3-5 år. Men i stedet for at genoprette grundtilskuddet, som årsmødet vedtog, synes jeg, det burde udfases og erstattes af et taxameter, som tildeles på baggrund af elevtallet. Grundtilskuddet skævvrider tilskuddene meget i mellem skolestørrelserne. Talmaterialet viser jo, at skoler på under 90 elever får 20.000 kroner mere i statstilskud pr. årselev i forhold til efterskoler med mere end 160 elever.« Men er det ikke rimeligt nok, når store efterskoler har en forældreskare, der vil betale mere for opholdet? »Det er helt urimeligt, at forældre på de store skoler skal betale mere i skolepenge, blot fordi der er en tilskudsordning med et grundtilskud, som især gavner de mindste efterskoler. Tilskudssystemet skal ikke bare være en statisk størrelse. Der er behov for, at vi kigger det igennem for at få en grundlæggende revision. Alene det, at man bruger udtrykket genopretning af grundtilskuddet sender et retorisk signal om, at man ikke vil ændre ret meget, men blot vil holde fast i det system man har.« De store skoler laver pæne overskud. De kan få forældre til at betale mere i skolepenge og de har ikke så sammensat en elevskare. Er det så ikke OK, at 24

Efterskolen · 21. marts 2013

disse skoler betaler lidt mere til fællesskabet? »Jeg køber slet ikke præmissen om, at de store skoler har færre sårbare unge. På min skole har vi også unge, som kræver særlig støtte. Hvor godt man håndterer sårbare elever, har intet med skolestørrelse at gøre. Jeg vil gerne støtte, at vi indfører et socialt taxameter, så pengene følger de unge, der har særlige behov for støtte, men det skal ikke finansieres ved udelukkende at tage penge fra de største skoler. At se store skoler har en højere forældrebetaling hænger jo i høj grad sammen med, at vi får meget mindre i statstilskud pr. elev. Så vi er faktisk nødt til at indkræve mere i skolepenge.« Men analyserne viser, at der især er mange rige forældre på de store skoler. Det kan indikere, at det ikke er de mest udsatte børn, som går på disse skoler. »Der er ikke en klar linje i, hvornår man er sårbar og om der er sammenhæng til forældrenes indkomst. Det gør mig lidt forstemt, når debatten bliver så forenklet. Det er jo ikke sådan, at de små skoler løser alle de sociale problemer og er ene om at sikre mangfoldigheden.« Skal markedskræfter og stordriftsfordele alene sætte kursen for skoleformen? Ikke entydigt. Derfor går jeg også ind for et socialt taxameter. Men jeg synes, at der de sidste tre år er kørt en ensidig

Ja, markedskræfterne bør spille en væsentlig rolle. Esben Jensen, forstander

kampagne gennem et statistikrytteri, hvor det ser ud til at formålet har været at skabe en sandhed om, at de store skoler skal betale endnu mere til de mindste eller til sociale opgaver. Man kan få den tanke, at der sidder nogle i systemet, som ikke synes, vi laver god skole bare fordi vi er store. Men ja markedskræfterne spiller en væsentlig rolle. Der er elever og forældre, som vil have en skole med en særlig profil eller for den sags skyld et elitært sportstilbud. Vi skal respektere elevernes valg.« •

Esben Jensen er forstander på Vejstrup Efterskole med 225 elever

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Tove Kristensen: Farligt, når vi ser hinanden som konkurrenter Folkeskolerne bliver større, fordi der skal effektiviseres. Hvorfor gælder den samme logik ikke små efterskoler? »For mig er det slet ikke logik. Efterskolerne er ikke bare offentlige skoler og skal ikke følge de samme logikker som folkeskolen. Vi har en lang tradition for at drive skole ud fra vores eget værdigrundlag, og efterskolen er en succes, fordi vi kan noget særligt med de unge. Det kan vi bl.a. i kraft af, at vi har frihed til at indrette vores tilbud ud fra den profil og størrelse, vi vælger.« Små skoler er dyrere i drift pr. årselev. Er det rimeligt, at andre skal betale for det? »Jeg vil slet ikke være med til at bruge økonomien som en værdimåler på, hvad der er rigtigt og forkert. Mit udgangspunkt er, at vi driver landets bedste efterskole i Onsild, men jeg er sikker på, at de i Ranum vil sige, at de driver den bedste skole. Det væsentlige er, at vi skal have en mangfoldighed af skoler, og det har forskellige konsekvenser for skolepenge og tilskudsordninger.« Så mangfoldigheden er vigtigere end prisen pr. årselev? »Alt har en pris. Det har en pris at være solidarisk. I det danske samfund har vi gennem det seneste århundrede opbygget et system, hvor vi tager vare på hinanden, og det bør også gælde internt i vores skoleform. Er småt godt? »For mig er det ikke religion, at det skal være en lille skole. I Onsild tror jeg

blot, det er en nødvendighed, fordi vi inkluderer mange elever med synshandicap. For dem er det en fordel, at de går på en skole, der er fysisk overskuelig. Så jeg tror, det er den rigtige størrelse vi har, men det kan godt være, at andre kan få det til at fungere under andre forhold. Men det må koste at drive en lille skole? »Små skoler har altid været dyrere pr. årselev, og det tager tilskudssystemet ikke højde for, når grundtilskuddet udhules af prisstigningerne. Før i tiden fik skolerne et højere tilskud for de første 50 elever, så den gang var det erkendt, at der er nogle grundomkostninger. Jeg synes, den præmis stadig burde være accepteret, i stedet for, at man kun ser på stykprisen for en elev.« Hvad handler debatten om tilskud helt grundlæggende om for dig? »Mit udgangspunkt er, at der skal være plads til alle. Men det er som om, vi alle er blevet så grådige og tager udgangspunkt i hvad, der er godt for os selv i stedet for at se skoleformen som et fællesskab, hvor der er plads til alle. Det lyder måske gammeldags. Men jeg har jo også en alder, der betyder, at jeg ikke er opvokset og opdraget med konkurrencestatens terminologi, hvor den anden er min modstander. Jeg deler slet ikke konkurrencestatens syn. Det hele gik galt dengang, vi fik at vide, at vi kunne købe hele verden. Den gang fik både svinebønder, banker, villaejere og efterskoler en tro på, at alt handler om økonomisk vækst. Vi skal holde op med at se på hinan-

den som konkurrenter. Vi er nødt til at stå sammen i skoleformen, for ellers går det helt galt, når vi udfordres på 10. klasse eller vores tilskud. Er tonen blevet hårdere? Jeg har været med i efterskolen i 39 år, og jeg har aldrig før oplevet, at vi har talt sådan om hinanden før. Vi skal ikke bruge tid på, at vurdere om de laver god efterskole hos naboen. Hvis elever og forældre vælger en skole, og der står en skolekreds bag, er det nok for mig. Men der er vel en reel kamp om de tilskudskroner, der er til rådighed? Ja, men min holdning er, at vi må deles om det, der er i respekt for, at der skal være plads til forskellighed.« • Tove Kristensen er forstander på Onsild Idrætsefterskole med 84 elever.

Det gik galt, da vi fik at vide, at vi kunne købe hele verden. Alle blev grådige. Tove Kristensen, forstander Efterskolen · 21. marts 2013

Annonce

Skoledage

på en ny måde - i Universe Oplevelsesparken Universe lancerer i sæson 2013 et udvalg af forskellige undervisningsforløb i parken – alle integreret i et dagsprogram og tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling. Skal din næste klassetur indeholde sjov og læring? Skal eleverne udfordres i helt anderledes rammer? Drømmer du om, at der er planlagt et færdigt dagsprogram, som både indeholder masser af leg og fysisk aktivitet og lever op til Fælles Mål? Så har oplevelsesparken Universe på Als gjort det meget nemmere for dig at klare alle de tre ting på én gang. I Universe bliver eleverne klogere på naturens kræfter, videnskabens forunderlige verden og teknologi, som gør hverdagen lettere. Omdrejningspunktet er parken, som man kan anskue som ét stort klasselokale med temaer indenfor matematik, natur og teknik, fysik og kemi, dansk og psykologi. I sæsonen 2013 handler vores særudstilling om fart, acceleration og spænding.

Undervisningsforløb i særklasse

I Universe mener vi, at læring og oplevelse går hånd i hånd. Vores udgangspunkt er eksperimenterende og involverende læring med fokus på at omsætte teori til praksis. Alle undervisningsforløb tager udgangspunkt i Fælles Mål.

Klassen kan f.eks. bygge vandraketter, blive energieller innovationsspecialister, være opfindere for en dag, prøve egne intelligenser af, lære om liv og død og meget andet.

Årets nyheder i Universe – masser af ræs, konkurrence og action

I sæsonen 2013 sætter Universe fokus på fart og spænding med særudstillingen SPEED. Tag på en biljagt i 5D-simulatoren, skift hjul på en Formel 1 racer i pit stop, test reaktionsevnen og reflekser som racerkører. Prøv kræfter med pedal racerbilerne – en usædvanlig konkurrencekørsel, hvor der kørers om kap uden at bevæge sig en meter. Oplev masser af motorsportsatmosfære og Formel 1 teknologi. Der er behov for koncentration, reaktion og kondition, når oplevelserne i den spektakulære udstillingsbygning Cumulus udforskes. Et besøg i Speed er en fast del af programmet for en skoledag i sæsonen 2013.

Dagsprogrammet er fuldt tilrettelagt For at sikre at besøget både bliver en sjov oplevelse og et læringsmæssigt indholdsrigt besøg, har vi allerede planlagt et dagsprogram for klassen. Sådan kunne et dagsprogram se ud: 10.00 12.00 12.30 13.15 14.00 15.00

12.00 12.30 13.15 14.00 15.00 16.00

Undervisningsforløb Frokost Fri leg Science Show Særudstilling 2013 ”Speed” Segway

Undervisningsforløbet er valgfrit – vi tilbyder 16 forskellige forløb fordelt på 0.-3. klasse, 4. – 6. klasse, 7. – 10. klasse.

Skoledage i Universe På udvalgte dage i perioden 2. april til 11. oktober kan der bookes en skole-dag i Universe. Bestilling af en skoledag skal foretages senest 14 dage inden besøget. Prisen for en skoledag er 2.500,- incl. moms pr. klasse På skoledage er der begrænset adgang til de forskellige attraktioner og aktiviteter. Til gengæld er prisen lav, og vi garanterer, at alle får et undervisningsforløb, kommer på segwaybanen og får set vores nye særudstilling Speed. Kombinér evt. en skoledag med overnatninger i Camp Universe.

universe.dk/campuniverse

Universe Mads Patent Vej 1 6430 Nordborg universe.dk/skoler Book online og stil spørgsmål på info@universe.dk Telefonisk booking på tlf. 7488 9500 (også uden for parkens åbningssæson)

Åbningssæson 2013 2. april - 11. oktober.

Hele klassen hele dagen

2500,-

EfterskoleLIV

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Spejderne skal væk fra støvet fortid Henrik Madsen håber, at arbejdet som forstander på Korinth Efterskole kan være med til at slå et slag for spejderværdierne

Første december 2012 indtog Henrik Madsen forstanderstolen på Korinth Efterskole, men inden da har han været vidt omkring. Egen gourmetrestaurant, en læreruddannelse, ti år som professionel skuespiller, teamleder på en erhvervsskole, lederstilling i Air Greenland, og mange års arbejde i spejderbevægelsen er noget af det, han trækker på, når han arbejder med at udvikle efterskolen, der er den ene af to spejderskoler i landet. »Jeg vil gøre skolen mere synlig og meget gerne vise, at spejderbevægelsen ikke er noget gammelt støvet noget, som mange tror,« siger 49 årige Henrik Madsen. Han synes, at spejderideologien har rigtig meget at byde på også i 2013. »Spejderværdierne handler om at tage sig af hinanden. At være beredt, drejer sig jo om at acceptere hinanden, så man sammen kan løse de opgaver, man bliver stillet overfor,« siger han og forklarer, at samværet oftest er struktureret omkring konkrete opgaver, så man lærer, mens man gør tingene. Fordybelse og nærvær er desuden vigtige værdier for Henrik Madsen, og

Efterskolen · 21. marts 2013

dem er der plads til på den forholdsvis lille efterskole. »Det har været vigtigt for mig at komme et sted, hvor jeg har mulighed for at få et forhold til alle elever og ansatte,« siger han og fortæller, at fortiden som professionel skuespiller på blandt andet ”Riddersalen” i den sammenhæng er en stor hjælp. Hudløs formidling »I ti år har jeg som skuespiller arbejdet hudløst med formidling, det har gjort, at jeg er god til at være sammen med mennesker,« siger Henrik Madsen. Han synes selv, at han er god til at aflæse folks reaktioner. God til at bruge sine iagttagelser når han for eksempel taler med de ansatte. Og god til at bringe relevante ting i spil i samtalerne. »Teaterlivet har helt klart gjort mig til en bedre kommunikatør,« siger han og tilføjer, at han desuden trække rigtig meget på sine tidligere erfaringer som leder. Ledelseserfaringer »Jeg har arbejdet med ledelse som teamleder på en erhvervsskole og i Air Greenland, hvor jeg sideløbende med

Henrik Madsen vil gerne ændre folks opfattelse af spejderne som nogen, der stammer fra en støvet fortid arbejdet tog en femårig lederuddannelse,« siger Henrik Madsen Uddannelsen, men også erfaringen fra den daglige ledelse trækker han med ind i arbejdet på efterskolen. »Erfaringen fra de tidligere ledelsesopgaver kvalificerer mit arbejde her på skolen,« siger han og tilføjer, at han desuden med fordel kan trække på erfaringerne fra arbejdet i det private. Erfaringer fra det private »Min karriere i det private har gjort, at jeg er meget opmærksom på det forretningsmæssige,« siger han og forklarer, at det for ham at se er en stor fordel i en tid, hvor den forretningsmæssige del fylder på efterskolerne. »Jeg er vant til at tænke i service, og det er vigtigt, når vi for eksempel skal tiltrække nye elever,« siger Henrik Madsen og tilføjer, at han egentligt tror, at det er sundt for skoleformen, at man ikke mere får elever uden overhovedet at gøre en indsats. »Vi skal være skarpe på, hvad det er, vi kan, og gode til at fortælle det,« siger han og forklarer, at det er med til at udvikle skolerne.

Min karriere i det private har gjort, at jeg er meget opmærksom på det forretningsmæssige. Henrik Madsen forstander

Gourmetmad på bål Henrik Madsen synes, at Korinth Efterskoles gourmetlinje blandt andet er et godt udgangspunkt for udvikling. Linjen hedder Kok-Amok. Og Henrik Madsen forestiller sig, at hans årelange interesse for og erfaring med mad kan være med til at gøre en velfungerende linje bedre. »Jeg har altid været optaget af at lave god mad, og gør det blandt andet på min restaurant i Svebølle, hvor jeg arrangerer forskellige kurser,« siger han og forklarer, at de unge, når de arbejder i køkkenet ud over det faglige, lærer at samarbejde. »Man kan ikke skabe resultater i et køkken, hvis ikke man trækker på sammen hammel,« siger han. Men han synes også, at arbejdet med gourmetlinjen er et godt afsæt for at brande skolen og skabe et moderne billede af, hvad det er spejderne kan. Det støvede image får et skud for boven, når eleverne for eksempel viser, at man kan lave forrygende mad over bål. »Hvem siger, at man ikke kan lave gourmetmad på bål,« siger Henrik Madsen. •

Efterskolen · 21. marts 2013

Løst og fast

Frikvarter

Søg penge til friluftsliv I 2012 registrerede Rådet for Større Badesikkerhed 60 fatale drukneulykker, heraf var de 13 badeulykker.

Arkivfoto: Lars Alrø

Bade Ballade

Har du en ny ide, der forbedrer mulighederne for friluftsliv, kan du søge tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet til at realisere den. Friluftsrådet uddeler hvert år 20 millioner til at realisere små og store projekter, der på forskellig vis giver nye muligheder for friluftsliv eller giver større naturforståelse. Det kan være faciliteter som bålhytter, stier, bådebroer og fugletårne eller det kan være naturformidling, nye naturområder eller friluftsudstyr. Alle kan søge tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet, men for at få tilskud skal en række kriterier være opfyldt. Friluftsrådet rådgiver gerne undervejs i processen og det er nemt at søge på det elektroniske ansøgningsskema. »Vi lægger blandt andet vægt på frivillig arbejdskraft, at det er nytænkende initiativer og at projekterne kommer mange mennesker til gode. Det er derfor en rigtig god ide at samarbejde med andre om det projekt, man vil søge tilskud til,« siger Rikke Damm, konsulent i Friluftsrådet. 30

Efterskolen · 21. marts 2013

Skolesvømningen har også mærket kommunernes sparekniv. Det er derfor ikke alle danske skoleelever, der får tilbudt svømmeundervisning i skolen. Men ifølge regeringens ‘Fælles Mål’ skal folkeskolernes elever have lært livredning, bjærgning og måder at sikre sig selv i vand senest i 5. klasse. »Det er dog svært at leve op til uden svømmeundervisning,« mener Sven Hedegaard, der er formand for Rådet for Større Badesikkerhed To nye computerspil fra Rådet for Større Badesikkerhed skal nu være med til at unge lærer væsentlige og til tider afgørende elementer omkring badesikkerhed. Projektet hedder ’BadeBallade’ og har til formål at dygtiggøre den unge befolkning til at reagere hurtigt og rigtigt i farlige situationer ved vandet og i svømmehaller. Et af spillene er målrettet 7. til 10. klasse. Se mere på www.BadeBallade.dk

Kr. Tips- og Lottomidler til Friluftslivet har ansøgningsfrist tre gange om året: 1. marts, 1. juli og 1. november. Ansøgning sker på et elektronisk ansøgningsskema på www.friluftsrådet.dk/tilskud, hvor du også kan finde ideer til projekter og se kriterier for støtte.

Kierkegaard fylder 200 2013 er 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Derfor foregår en lang række arrangementer så som undervisning, kirkelige aktiviteter, teaterforestillinger, medieaktiviteter, kunst og kulturevents, hvor Kierkegaards tankeunivers sættes ind i en aktuel ramme. Mange af disse tilbud henvender sig til efterskoler. Tjek det ud på www.kierkegaard2013.dk

Stig Langvad, Formand for danske handicaporganisationer “Når samfundet kigger på mennesker som en økonomisk belastning, vil man føle sig som et andenrangsmenneske.”

Foto: Søren Ebbesen

Nørd-Akademiet

Vind DM i street Kåre og Emil Nielsen fra ’Store Nørd’ på DR Ramasjang er også på vej til DR Skole, hvor de fremover skal være med til at vække elevernes interesse for naturfagene. Nørd-Akademiet er en ny, stor DR-satsning, som retter sig mod undervisningen i 7.-9. klasse i naturfagene fysik/kemi, geografi og biologi. Sitet indeholder for eksempel 22 videoer, hvor de to nørder laver en række fascinerede forsøg og lægger op til masser af elevforsøg, ligesom NørdAkademiet har et selvstændigt spilunivers, et evalueringsværktøj og en lærervejledning. Nørd-Akademiet får sit eget univers på dr.dk/ skole DR Skole er gratis at benytte for alle skoler med uni-login.

Debat der batter Danmarks Kirkelige Mediecenter har skabt debatderbatter.dk med et væld af gratis videoklip, der kan sætte debatten i gang på en række kirkelige og eksistentielle emner. Siden rummer I alt 100 forskellige videoklip. Alle til gratis brug for skoler, menighedsråd, foreninger og de mange andre steder, hvor vi i fællesskab prøver at blive klogere på hinanden og den verden vi lever i. Mere debat? Så kig på www.debatderbatter.dk

I maj og juni besøger DBU Street DM 15 byer i hele landet, hvor unge kan dyste om at blive Danmarks bedste streetfodboldspillere. Efterskolehold kan også deltage og profilere sig udadtil. Efterskoler kan give de boldglade elever en anderledes fodboldoplevelse, hvor både det sportslige og det sociale er i højsædet. DBU Street DM er en oplagt mulighed for at skabe øget sammenhold i elevflokken og samtidig profilere efterskolen udadtil. I stævneområdet kan de unge udfordre hinanden i forskellige gratis fodboldaktiviteter, ligesom de kan hænge ud eller lytte til den nyeste musik fra DJ’en. Derfor kan turneringen bruges som en social aktivitet og udflugt for alle elever – uanset om de ønsker at deltage aktivt på streetbanen eller ej. Alle kan tilmelde hold til DBU Street DM, der er for 13-18-årige drenge og piger, som inddeles i U15 (årgang 1997-1999) og U18 (årgang 1994-1996). Der spilles fire mod fire på en lille bane med bander, hvor fokus er på teknikken og legen med bolden. Der kan være op til syv spillere på et hold. Alle lokale vindere kvalificerer sig direkte til det store finalestævne på Rådhuspladsen i København den 29. juni. Frem til 1. april koster det 250 kroner pr. hold at deltage, hvorefter prisen stiger til 350 kroner pr. hold. Læs mere og tilmeld dit efterskolehold på www.dbu.dk/dbutour.

Mine lærere er et stjernehold. De siger aldrig: ”Det har vi ikke tid til” og ”det får vi ikke løn for” og sådan noget pis…. Og det skal de heller ikke prøve på med mig som chef. Afgående skoleleder Lise Egholm.

Efterskolen · 21. marts 2013

EfterskoleLIV

Frafald

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Efterskolen Ådalen har skabt et forum, de kalder Tværs. Her kan de unge få luft for noget af det, der fylder for dem. Målet er at hjælpe sårbare unge SÅRBARE

Nogle unge bokser med selvværdet. Andre har svært ved at finde glæden ved livet. Og en del kæmper med skeletter fra fortiden. Fælles for disse unge er, at personlige problemer ofte står i vejen for deres udvikling, og måske gør det vanskeligt at have det rette fokus på for eksempel skolegangen. På Efterskolen Ådalen har man gennem årene oplevet, at de unges sårbarhed er kommet til at fylde rigtig meget i skolens hverdag. For at tage hånd om de unge og for at give mere plads til undervisningen og et større fagligt fokus har man derfor etableret et forum, hvor de unge kan få hjælp og tale om de problemer, de kæmper med. Inspireret af Tine Brylds radioprogram kalder man det initiativet for ”Tværs”. »Vi har altid og vil også fortsat prioritere arbejdet med de unges trivsel. Vi havde desuden et ønske om at skabe pædagogisk og faglig udvikling, og Tværs er med til at skabe plads til den udvikling,« siger forstander på Efterskolen Ådalen, Svend Andersen. Han fortæller, at skolen i mange år i de almindelige fag har undervist meget traditionelt. »Vi ville gerne i gang med nogle af de sjove ting, der knytter sig til undervisningen. Ting som tværfagligt samarbejde og projektorganisering,« siger han og tilføjer, at det derfor var vigtigt at skabe rum og tid, så lærerne havde overskud til at udvikle den del af arbejdet. »Tværs har været en del af løsningen,« siger han og fortæller, at navnet har været vigtigt. Ikke eksperter Skolen har ønsket at signalere de samme værdier som radioprogrammet bygger på. Et tilbud hvor den unge møder et andet menneske, ikke en ekspert som vil løse 32

Efterskolen · 21. marts 2013

den unges problem. Et menneske som giver sig tid til at lytte til, hvad det måtte være, den unge finder svært. »Vi har ikke psykologer eller terapeuter ansat, og vi postulerer heller ikke, at vi kan løse den unges problem,« siger Svend Andersen. Han forklarer, at de unge kan henvende sig til en af skolens to tværslærere og få det antal samtaler, der skal til for at komme videre. »Det er meget forskelligt, hvor mange samtaler de unge vil have,« siger Signe Kjær Høiberg. Hun er den ene af skolens tværslærere og fortæller, at det for nogle er nok med en enkelt samtale, men at andre måske har brug for en eller to om ugen. »Det afhænger i høj grad af den enkelte, og af hvilken karakter problemet har,« siger hun. Skilsmisser fylder på tværs Signe Kjær Høiberg fortæller, at de unge henvender sig med vidt forskellige problemer. »Nogle har oplevet vold i familien, andre været udsat for incest og nogle kommer fra familier med misbrugsproblemer. Disse unge har ofte brug for mange samtaler,« siger hun og tilføjer, at andre med knap så massive problemstillinger kan nøjes med en enkelt eller to. »De fleste, der henvender sig til Tværs, er skilsmissebørn og kæmper med sorg eller vrede, som stammer fra forældrenes skilsmisse,« siger Signe Kjær Høiberg. Hun kunne godt tænke sig, at alle unge, som kom fra brudte famil ier, fik en samtale i Tværs. »Ikke nødvendigvist et langt forløb, måske bare en enkelt samtale. Der sker et eller andet, når de unge kommer tæt på hinanden i efterskolens hverdag, og mange gange kan nogle af de deres reaktioner

Mindre frafald Mange kolleger er glade for, at de kan sende nogle af de meget tidskrævende unge videre til Tværs. Mange gange har de måske følt, at en enkelt ung kunne tage al deres tid, så de andre elever blev lidt forsømt. Lærer Signe Kjær Høiberg mener, at tværsordningen kan fastholde flere i at gennemføre deres år på efterskolen. Forstander Svend Andersen fortæller, at skolen ganske rigtigt fastholder flere elever nu end tidligere. Han giver dog ikke udelukkende Tværs kreditten for den udvikling. »Tværs er helt sikkert medvirkende til, at vi holder på flere elever, men det hænger også sammen med vores værdigrundlag og med, at alle ansatte er opmærksomme på problemstillingen og handler derefter,« siger han.

Personlige problemer på tværs Vi giver ikke gode råd. De unge skal selv blive i stand til at træffe de rigtige beslutninger. Signe Kjær Høiberg

måske forklares med ting, der stammer fra forældrenes skilsmisse,« siger hun. For alle, der henvender sig til Tværs, gælder, at tværslæreren fungerer som en form for spejl for den unge. Et menneske der lytter og spørger interesseret. Ingen gode råd »Vi giver ikke gode råd. Øvelsen er, at de unge selv bliver i stand til at træffe de rigtige beslutninger,« siger Signe Kjær Høiberg. Hun forklarer, at det er vigtigt at skabe en afslappet atmosfære omkring samtalerne, så den unge føler sig tryg. »Vi har et specielt indrettet rum til tværssamtalerne, men nogle gange er det en bedre ide at gå en tur sammen,«

siger hun og tilføjer, at hvis der er tale om meget alvorlige og tunge problemstillinger, skaber tværslæreren kontakten til andre, som kan give den unge den rette hjælp. En tidsrøver »Det har overrasket mig, at så mange har brug for hjælp, men også hvor store problemer mange af de unge kæmper med,« siger Signe Kjær Høiberg og fortæller, at hun godt kunne bruge mere tid til arbejdet. Aktuelt har de to tværslærere hver to gange halvanden time om ugen til samtaler og halvanden time til at sparre med hinanden. »Jeg føler, at vi har travlt,« siger hun og forklarer, at en af udfordringerne i • Efterskolen · 21. marts 2013

EfterskoleLIV

Frafald

arbejdet netop er at holde styr på tidsforbruget. »Der kan godt være nogle af de unge, som har et næsten uudtømmeligt behov for voksenkontakt. I de tilfælde skal vi finde den rigtige balance,« siger Signe Kjær Høiberg og forklarer, at sparringen med den anden tværslærer her er rigtig god. Den er også med til kvalificere arbejdet omkring den enkelte unge. Tilfredse elever »Vi har nu en større opmærksomhed på de problemer, de unge kæmper med, og vi er blevet meget bedre til at arbejde med dem,« siger Signe Kjær Høiberg og tilføjer, at eleverne generelt, men selvfølgelig specielt de unge, som har været forbi tværs, er meget tilfredse med den hjælp, de har fået. Signe Godske Nielsen, der går i tiende klasse på efterskolen, har været særdeles glad for de samtaler, hun har haft. Konkret har tværs hjulpet hende, så hun nu har genoptaget kontakten til sin far. Men også fået hende til at se sin mors reaktioner og handlinger i et nyt og forklarende lys. Hun fortæller, at det har været rigtig godt at blive taget alvorligt. »Det er første gang jeg oplever, at en lærer er der hele tiden. Signe tager sig den tid, der skal bruges. Det er jeg virkelig glad for,« siger hun. Tværs fungerer Signe Kjær Høiberg er også glad for Tværs. »Det er dejligt, at man kan gøre en forskel og se, at de unge rykker sig,« siger hun og fortæller, at hun med den anden tværslærer og ledelsen kontinuerligt diskuterer, hvordan arbejdet kan gøres bedre. Forstander, Svend Andersen, er tilfreds med de resultater som hidtil er opnået. «Målet har jo været at skabe en pædagogisk og faglig udvikling, og jeg kan høre på samtalerne i lærerkollegiet, at det er lykkedes,« siger han og tilføjer, at skolen altid har haft tradition for at tage elevernes sociale og personlige udvikling meget seriøst, og det arbejde er ikke blevet glemt. »Tværs har været med til at sikre, at vi er kommet i gang med nye pædagogiske 34

Efterskolen · 21. marts 2013

Det har overrasket mig, at så mange har brug for hjælp, men også hvor store problemer mange af de unge kæmper med. Signe Kjær Høiberg lærer

initiativer uden at give køb på arbejdet med elevernes personlige udvikling,« siger han og fortæller, at Tværs i nogle tilfælde har udfordret lærerne i forhold til arbejdet som kontaktlærer. Tværs og kontaktlærerne Efterskolen Ådalen har altid påtaget sig et socialt ansvar og reserverer for eksempel ti procent af skolens pladser til sårbare unge. »Vi har altid prioriteret kontaktlærerordningen meget højt, og lærerne har i den forbindelse gjort et stort stykke arbejde. For nogle kan Tværs ind imellem være lidt provokerende, fordi de kan opleve, at deres indsats som kontaktlærer ikke værdsættes,« siger Svend Andersen. Han er dog ikke nervøs for, at det er en konflikt, der vil udvikle sig. Dels er han sikker på, at energien omkring det faglige og pædagogiske vil dæmpe en eventuelt konflikt. Dels vil han give plads til diskussionen om, hvad kontaktlærerne skal, og hvad der er en tværsopgave. »Vi er en lille og åben organisation, hvor der skal være plads til diskussioner,« siger han og tilføjer, at de gode resultater desuden spiller en positiv rolle i diskussionen. •

Gør IT en forskel på din efterskole?

Med et samlet system opnår I en lettere administration, hvor tiden ikke går med dobbeltregistrering af oplysninger

Mindre bøvl

Brug ressourcerne rigtigt

l Lærer angiver karakterer, kommentarer og arbejdsindsatser

l Elevplaner til elevevalueringer/ udtalelser

l Frigiv karakterer til elev- og forældreintra

l Skolespecifikke fag med disipliner til skolebevis

l Følg med i uddannelsesplaner, samtaleark og elevplaner på intra

”Jeg vil bare sige, at det virkeligt er lækkert at arbejde i det nye layout på Voresefterskole.dk. Det er overskueligt og de væsentlige oplysninger er let tilgængelige og popper jo nærmest op i hovedet på en, når man logger ind! Jeg har fået et bedre overblik og mere styr på mine møder. ”

“Vi ønskede en nutidig løsning som understøtter ”Hellebjerg First” som er vores nye 10. klasses forløb med forbedret undervisnings-intensitet.”

l Aktivitetsvalg til valgfag, weekendlister, trøjevalg m.m.

l Automatisk opdatering af data Det er nemt, at vi allerede før skolestart kan kommunikere med kommende elevers forældre på forældreIntra. Blanketten, ”Ansøgning om elevstøtte”, sendes til alle forældre med enkelte klik i UVefterskole. Valgfagsønsker indsamles og fordeles automatisk på hold inden årets skema lægges. Forældre vedligeholder selv deres kontaktoplysninger, så systemet altid har opdaterede oplysninger. Det er en lettelse, at alle moduler er integrerede, så oplysningerne i elevadministrationen konstant er synkroniseret med oplysningerne i økonomisystemet og på intranettet.

l Optimal skole-hjem kontakt uanset skoleår

Jakob von Qualen, IT-ansvarlig Hellebjerg Idrætsefterskole

Skab overblik og sammenhæng l Vis skema + tilsyn på Intra l Vis tilsyn på infotavle

Henning Christensen Forstander Hellebjerg Idrætsefterskole

Thorkild Specht, Viceforstander Tommerup Efterskole

Kontakt Julie på 50 77 60 11

og hør hvordan UVefterskole kan gøre en forskel på din efterskole. Efterskolen · 21. marts 2013

Læserbrev

Debat

Årsmødets store fejltagelse

Lene Aabye Møller Forstander, Glamsdalens Idrætsefterskole

De små skolers frihed til at vælge skolestørrelse finansieres af de store skolers forældre. Lene Aabye Møller

I Efterskolen nr. 8 fortæller Berno Jacobsen, hvor svært det er at få økonomien til at hænge sammen på Østhimmerlands Ungdomsskole. Skolen er fyldt, og omkostningsniveauet er lavt, så ifølge Berno skyldes problemerne med økonomien besparelserne på grundtilskuddet. Bernos analyse er altså den samme, som rigtig mange andre mange andre fra de mindre skoler har lavet: at vi har et tilskudssystem, der tilskynder til vækst. Det gode ved Bernos indlæg er, at det er så behageligt frit for værdidomme overfor de store skoler, og at der er så mange oplysninger i indlægget, at det er muligt at efterprøve analysen og at lave en direkte sammenligning med en større skole. Bernos skole har 100 elever, den er som nævnt fyldt til randen, og det er helt almindelige unge mennesker, der går på skolen - altså ikke noget med særligt belastede elever, som kræver ekstra ressourcer. Hvis man undersøger, hvor meget mindre Berno har fået at lave skole for siden 2004 på grund af besparelser, så drejer det sig om ca. 600.000 kr. Heraf skyldes cirka en fjerdel af tabet besparelsen på grundtilskuddet, mens ¾ skyldes besparelserne på driftstilskuddet. 600.000 kr. er rigtig mange penge, og det kunne godt være grunden til, at det er svært at løbe rundt, men skyldes det så også besparelserne på grundtilskuddet? Det gør det objektivt set ikke! Hvis vi antager, at der slet ikke var blevet sparet på grundtilskuddet, og at alle besparelserne var blevet lagt på driftstilskuddet, så ville hver eneste efterskole i landet have fået 147.000 kr. mere i grundtilskud, mens vi ville have fået 1370 kr. mindre pr. årselev. Det bliver ved simpel hovedregning til, at Berno ville have haft 10.000 kr. mere, at drive skole for. Selvfølgelig bliver gevinsten større jo mindre skolen bliver, men selv for en skole på 50 elever bliver genvinsten ved en omlægning af tilskuddet ikke større end 80.000 kr. om året, og det er næppe den sum, der afgør om en skole går konkurs eller overlever. Det er tankevækkende. Og lidt skræmmende. Det er i hvert fald ikke summer, der er værd at kaste Efterskoleforeningen ud i en værdikamp for.

Efterskolen · 21. marts 2013

Forældrebetaling gør forskel Tilbage til de 600.000 kr. som Berno har mindre til at lave skole for i Østhimmerland. Glamsdalens Idrætsefterskole med 200 elever har på grund af de samme besparelser mistet godt en million kroner og kan alligevel godt lave et overskud. Det kunne jo skyldes stordriftsfordele, men det gør det ikke! Forskellen ligger i forældrebetalingen. Der er 230 kr. til forskel på ugeprisen fra den ene skole til den anden. Berno opkræver samlet set 11.000 kr. mindre pr. elev i skolepenge. Der ligger Bernos økonomiske problem. Skolepengene er for lave. Så Berno: Hvis du opkræver det samme i skolepenge som jeg gør, så vil dit overskud pr. elev være dobbelt så stort som mit, og så vil der være et meget stort økonomisk råderum på Østhimmerlands Ungdomsskole. Forarget over talmagi Og jeg bliver forarget over al den talmagi, vi har været udsat for de seneste år, for her åbenbares den rigtige ”skævhed i tilskudssystemet”, som Efterskoleforeningen umuligt kan have overset. Det bliver pludseligt åbenlyst, at de små skolers frihed til at vælge skolestørrelse finansieres af de store skolers forældre. Glamsdalens Idrætsefterskole kunne nedsætte skolepengene med 3500 kr. pr. elev, hvis der ikke var noget, der hed grundtilskud. Og Bernos skole kunne stadig lave overskud, forudsat at skolepengene på de to skoler var de samme. Hvis vi mener noget med vores frihedsidealer, så må der også være en frihed for forældrene til at vælge den skole de ønsker til deres børn, og den frihed findes ikke så længe nogle skoler er tvunget til at kompensere for et markant lavere tilskud over skolepengene. Efterskoleforeningen åbnede Pandoras æske i 2010 med sit udspil om en tilskudsreform, der flyttede penge fra de store skoler til de mindre. Det var en fejltagelse af gigantiske dimensioner. Ved dette års generalforsamling vedtog generalforsamlingen helt demokratisk - på Styrelsens eget forslag - at foreningen skal arbejde for, at skævheden i tilskudssystemet skal gøres større, end den er nu. Det kan vise sig at være en fejltagelse mere. •

Debat

Indspark

Af Vera Rosenbeck, formand, Danske Skoleelever

Uudnyttet potentiale ”Jeg vil gerne opfordre alle unge til at tage en uddannelse – det er ligegyldigt hvilken, bare tag en uddannelse!”. Citatet er tyvstjålet fra vores statsminister Helle Thorning Schmidt. Ordene faldt til en konference arrangeret af DI og elevorganisationerne, hvor statsministeren holdt tale. Citatet her er trukket ud, da jeg finder det ironisk selvmodsigende. De unge ved godt, de skal tage en uddannelse. Udfordringen er i langt højere grad rodfæstet i de underliggende strukturer i vores overgangssystem. Den gennemsnitlige elev har, når valget om en uddannelse skal tages, været på brobygning i to dage på to forskellige uddannelser og haft 1-2 samtaler med en vejleder, der højst sandsynligt var mere baseret på karakterer end interesser. På baggrund af fire dages oplevelser og to korte samtaler, mener vi altså, at eleverne kan tage et velunderbygget valg om hvilken uddannelse, de skal gennemføre, finde ud af hvad de skal være, få et job, betale sin skat og være en god borger.

dog ikke handle om det generelle system, men også om hvordan situationen ser ud på efterskolerne. På mange måder er udfordringerne de samme: der er for lille et fokus på arbejdsmarked og videre uddannelse i undervisningen, vejledningen fylder ikke nok og elevernes kontaktflader med de forskellige ungdomsuddannelser, før de skal træffe et valg, er tæt på ikkeeksisterende.

Alligevel må jeg undre mig; efterskolerne er mere end privilegerede i denne kontekst. Elevmassen består af gode elever, med forældre der bakker dem op i deres uddannelsesvalg (de betaler jo i hvert fald for det) og gode muligheder for at implementere erhvervsliv og uddannelsesfokus i deres mere utraditionelle undervisning. Med den ligning burde man kunne få et yderst positivt resultat. Efterskolerne har en enestående værdi i og med de giver eleverne et helt nyt syn på både dem selv, sociale fællesskaber og faglighed. Hele den pakke skal man tage, og bruge aktivt i vejledningen og overgangen Havde min matematil ungdomsuddanneltiklærer set denne ligserne. Lige præcis efterning, havde han sagt, at skolerne og de elever, der jeg skulle hive mine noter har været igennem deres frem og finde ud af, hvor system, bør have en fuldjeg havde regnet forkert. førelsesprocent på 100, på Vera Rosenbeck Det kan man ikke forgrund af det, de kan. tænke ham i, for det lyder Dette indspark skal ses noget mærkelig, når man som en opsang over uudsætter det ned sort på hvidt. nyttet potentiale. Folkeskolen kunne lære meget Konklusionen lyder således; det er flot at vores af efterskolernes tilgang til undervisningen og den statsminister gerne vil lægge ansvaret over på de enkelte elev, og derfor burde vejledningsindsatsen unge, men i virkeligheden ligger ansvaret på henvære så meget desto nemmere for efterskolerne at des skuldre. Systemet skal understøtte de unges tilføre samme fokus til. Den debat synes jeg er værd afklaring, før vi kan kræve, at alle tager en uddanat tage. • nelse, og det er ikke tilfældet i dag. Nu skal det hele Efterskolen · 21. marts 2013

Foto: David Bering

Spar penge på energien Med Merkurs Energikonto kan jeres skole energirenovere, uden at det går ud over økonomien. Der er penge sparet fra første dag, og lånet tilbagebetales med energibesparelser. En energikonsulent fra NRGi giver en professionel vurdering af, hvilke energitiltag der bedst kan betale sig på jeres skole. Det gør det nemt og overskueligt at investere i en grønnere fremtid. Energibesparelsen bruger vi til at betale for investeringerne, så vi ikke på noget tidspunkt får færre penge til skolen, tværtimod. Merkur har et rigtig godt kendskab til vores branche, så det har været dejligt ukompliceret at arbejde med dem. Jan Glerup, Skoleleder, Spjellerup Friskole Spjellerup Friskole har fået lavet solceller, varmepumpe, træpillefyr og ny belysning finansieret gennem Merkur.

Tlf.: +45 7027 2706 · www.merkur.dk · merkur@merkur.dk

Efterskolen · 21. marts 2013

Debat

Hvorfor taler vi ikke om alkohol

Hvor kommer drukkulturen fra? Gymnasieelevernes vinterferie i Prag har været ramt af mange uheldige episoder i år. Flere undervisere gør opmærksom på, at det jo er ture, der foregår udenfor Jacob Antvorskolernes ansvar. skov lærer, Jeg vil gerne bidrage til Odsherreds debatten med mit eget hjerEfterskole tesuk: Jeg mener nemlig, at ungdomsuddannelserne selv puster til den uhensigtsmæssige kultur. Jeg forstår slet ikke deres måde at drive de officielle studieture på. På mine mange rejser med efterskoleelever i Europas storbyer, har jeg slukket for utallige gymnasiefester på hotelværelser. Det virker mærkeligt, at danske gymnasieelever skal sidde oppe og drikke om natten. Derfor må jeg tit bede nogle (altid danskere), om at gå ud i byen, så vi andre kan sove. Det er helt tydeligt, at ledere af hoteller og hostels heller ikke forstår denne kultur. Derfor bliver vi mødt med stor mistro, når vi booker os ind. For de kender godt danske "skoleklasser", der skal ud og se på kultur og politiske institutioner i Berlin, Prag, Bruxelles eller Barcelona. Derfor får vores måbende efterskoleelever tit en briefing af manageren, når vi tjekker ind. Briefingen handler om stedets forhold til hash og hårde stoffer. Mine elever måber, fordi de jo SLET IKKE må drikke alkohol, og bliver sendt direkte hjem på egen regning, hvis bare de prøver. Der bliver altså ofte set skævt til rejsende grupper fra Danmark. Og

jeg mener, at ungdomsuddannelserne bærer et stort ansvar i den sammenhæng. Det virker forkert at sidde i NATOs HQ, hvor danske gymnasieelever kun lige kan holde sig vågne. Og nogle gange slet ikke.

Hvis jeg skal være lidt fræk, så forstår jeg ikke gymnasie lærernes alkoholpolitik. Man drikker ikke i arbejdstiden Jacob Antvorskov

Lærerne som forbilleder Man kan naturligvis undskylde sig med, at de unge er svære at styre, men hvis jeg skal være lidt fræk, så forstår jeg heller ikke gymnasielærernes alkoholpolitik. På de fleste arbejdspladser drikker man ikke i arbejdstiden. Det er blevet bedre i de senere år, men jeg møder da stadig en beruset gymnasielærer i udlandet engang imellem. Også

i situationer hvor det havde været smart at de var ædru. Når jeg taler med gymnasielærere om dette, så starter de altid med at mene, at det er hyklerisk at voksne mennesker skulle tage til Bruxelles uden at smage på det lokale bryg. Så fortæller jeg, at jeg for et par år siden i Berlin måtte hjælpe nogle gymnasieelever, da de ikke kunne finde deres lærer. Da hun kom hjem til hotellet, måtte jeg lige blive lidt, fordi hun ikke var “helt frisk”. Den meget banale (og ret udramatiske) historie får dem som regel til at ændre standpunkt. Jeg ved ikke meget om jura, men jeg kan forestille mig, at Præstøulykken kan føre til, at ansvaret for en ulykke med påvirkede lærere, kan falde tilbage på rektor, hvis skolen ikke har en alkoholpolitik. De fleste ungdomsuddannelser bevæger sig i fornuftig retning. De har ændret på hytte- og introture og vurderer løbende, hvordan deres fester skal foregå. Men nu hvor sæsonen starter er der også brug for at kigge på studieturene. Højskolerne bør nok også lige trimme deres politikker, når de er på rejse. Ellers risikerer alkoholkulturen at ramme hele uddannelsessystemet, som jeg så tegn på, da jeg forrige år fulgte et kandidatfag på SDU. EU sponsorerede et særligt weekend-seminar med overnatning og alt betalt. Dygtige og meget relevante gæstevejledere ville coache vores opgaveskrivning. Men mange meldte fra. Begrundelsen var den samme for de fleste: “Det er jo den dag, det er "J-dag". Lad os rette kulturen op i tide. •

Efterskolen · 21. marts 2013

Tendens

Kronik

Innovative unge glemmes i overbygningen Åbent brev til Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini Stine Caspersen Master i naturfagsundervisning

Torben Vind Rasmussen Forstander på Ryslinge Efterskole

Kære minister! ”Går du i gymnasiet, fordi du ikke kan bruge dine hænder?” Citatet får os til at trække på smilebåndet, fordi vi tænker omvendt. Du går på erhvervsskolen, hvis du ikke kan klare en gymnasial uddannelse. Vi har de sidste 5-10 år levet med en forestilling om, at videnssamfundet alene havde brug for hjerner, og produktionen med gavn kunne flyttes ud af landet. Folkeskoleloven er tegnet ud fra en filosofi om at få unge videre i en gymnasial ungdomsuddannelse, og kun de, der ikke kan klare det, skal stimuleres til at gå den praktiske vej. Du går på erhvervsskolen, fordi du ikke kan klare gymnasiet, uanset hvilke evner og interesser du i øvrigt har. Danmark har skruet et uddannelsessystem sammen, hvor de kreative/praktiske evner lider prestigetab og hvad der er endnu værre: folkeskoleloven stimulerer ikke til handling eller iværksætteri. Den udvikling skaber problemer for arbejdsmarkedsudviklingen fordi vi kommer til at mangle kreativt skabende hjerner, der kan skabe produktion og innovation. I Ny Nordisk skole-oplægget tager højde for ovennævnte tendenser. Således citeret fra manifestets punkt 6: ”Ny nordisk Skole skal Styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og den pædagogiske praksis.” Intentionerne er altså tilstede. Spørgsmålet er, om der kommer handling bag ordene i det omfang, Danmark har behov for.

Efterskolen · 21. marts 2013

I gældende folkeskolelov slutter de praktisk/ musiske fag som obligatoriske fag på mellemtrinet. Ved indgangen til 7. eller 8. klasse stopper den praktisk/kreative tænkning og afløses af flere teoretiske fag. Skolen retter an til den gymnasiale ungdomsuddannelse. Mangler prestige i erhvervsuddannelser Til gengæld er nye fagområder som innovation, produktudvikling og formgivning lagt ind som fag alene i 10. klasse; Hvis der skal anerkendelse og prestige ind i disse fag i skolen, må det ikke være som fag alene i 10. klasse, Signalet er ikke til at tage fejl af; Hvis du kan tænke, skal du i gymnasiet efter 9. klasse. Hvis du ikke kan tænke, kan du blive undervist i innovation, iværksætteri og produktudvikling i 10 klasse. Institutleder, professor Lars Bo Kaspersen KU udtalte på et skolelederseminar tidligere på året: ”vi er nødt til at genopfinde produktionsvirksomheder. Der er faktisk en idé i at producere og sælge produktionsenheder og der er vi blevet taget med bukserne nede. Vi vil derfor stå os godt ved at flytte folk over fra gymnasierne til erhvervsuddannelserne, men erhvervsuddannelser med mere prestige” citat slut. Problemet som vi ser det er, at der først kommer prestige ind i erhvervsuddannelserne når undervisningen i folkeskolens ældste klasser har en direkte overførselsværdi også til erhvervsuddannelserne. Naturfaglig/teknologisk værkstedsundervisning Løsningen ligger lige for: Skolen skal koble værkstedsfag, teknologi og naturvidenskab i overbygningen og derigennem

d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t

lære eleverne at forstå sammenhænge og selvstændigt udvikle nye ideer. De skal introduceres til værktøjer som 3Dscanner, laserskærer, 3D-printer,der alle er redskaber unge kan- og sikkerhedsmæssigt også må håndtere i faglige forløb. Derudover skal eleverne i værkstedsfaget arbejde med robotter. Såvel LEGO har med deres mindstorm-koncept som den franske NAO-robot har en klar overførselsværdi til arbejdet med robotprogrammering. Det taler til de praktisk orienterede, men det taler i høj grad også til de teoretiske problemknusere i skolen. Og endnu vigtigere: den teknologiske værkstedsundervisning kan genskabe anerkendelsen af erhvervsrettede ungdomsuddannelser også for de unge, der fortsat vælger den gymnasiale ungdomsuddannelse. På Ryslinge Efterskole har vi de sidste 3 år arbejdet med udviklingen af en projektlederuddannelse, hvor der undervises målrettet i kreativitet, innovation og entreprenørskab i et tæt samarbejde med det omkringliggende kultur- og erhvervsliv. Igennem arbejdet med projektledelse oplever vi en ungdom, som er meget idéstyret og gerne vil realisere deres ideer, men vi oplever også, at de bliver begrænset i deres entreprenante fase, fordi de ikke har de fornødne værktøjer til at virkeliggøre deres ideer. De kommer ikke til skolen med noget kendskab til teknologiske undervisningsværktøjer. De værkstedskompetencer, de har med sig fra mellemtrinet, finder de unyttige. Vi har derfor lanceret en sciencelinje, hvor eleverne møder en teknologisk værkstedskultur. De arbejder med 3D-printere og robotter, som skaber sammenhænge, de ikke tidligere har kunnet finde i deres folkeskoleforløb. Vi ser, at disse unge fremadrettet er mere nuancerede i deres ungdomsuddannelsesvalg, fordi der er en direkte overførselsværdi fra grundskolen. Disse erfaringer vil med fordel kunne overføres til arbejdet med Ny Nordisk skole i Danmark til gavn for de unges ungdomsuddannelsesvalg og i sidste ende til gavn for et mangfoldigt dansk erhvervsliv. En fortsat ensidig fokus alene på de teoretiske fag i udskolingen vil derimod fortsat dræbe en del af ungdommens idélyst til at lære og til at skabe. Derfor kære minister: Vi står måske foran en ny folkeskolelov. Det er nu vi har et valg. •

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Friluftsliv i fokus Friluftsvejleder 1-årig efter- og videreuddannelse eller som fleksibelt forløb, der giver dig et praktisk og teoretisk fundament for kursusvirksomhed og pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv (60 ECTS). Basisfriluftsliv, pædagogik, naturlære

Ans.frist 1. april

Studiestart 5. august

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion Diplommodul under Pædagogiske Diplomuddannelse i Idræt med fokus på uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, politik og projektledelse (10 ECTS). Friluftsliv og udemotion

Ans.frist 15. maj

Studiestart 21. august

Masterkurser i friluftsliv Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie med friluftsliv som omdrejningspunkt, hvor de tre masterkurser samt masterprojekt kan indgå i en masteruddannelse som et fleksibelt forløb over 2-6 år (60 ECTS). Politik, planlægning og forvaltning

Ans.frist 15. juli

Studiestart 29. august

Læs mere på centerforfriluftsliv.dk

Efterskolen · 21. marts 2013

Debat

Læserbrev

Arbejdstidsaftale er bureaukratisk Lene Aabye Møller Forstander, Glamsdalens Idrætsefterskole

Jeg blev lige som det meste af skoleverdenen forskrækket, da jeg så finansministerens forslag til ny arbejdstidsaftale. Det er så anderledes fra det vi er vant til. Langt de fleste af os føler os truede, når en forandring, vi ikke selv har valgt og gennemtænkt bliver påført os. Sandheden er, at vores nuværende aftalen er et stift og bureaukratisk system, hvor lederne er tvunget til enten at give afkald på retten til at lede eller til at bruge timer og atter timer på at beregne minutter. Sandheden er, at en skole slet ikke kan fungere, hvis planlægningsbestemmelserne i aftalen skal følges som nedskrevet. Det kan kun gå for langsomt med at komme af med den aftale og få den erstattet af noget, der hører nutiden til. Finansministerens forhandlingsoplæg tager vejret fra os alle, et oplæg, der er så anderledes og så visionært, at skræmmebillederne kommer væltende op. Skræmmebillederne er baseret på

den stærkt forældede sandhed, at ledelse er det samme som styring og dermed et onde, som fagforeningerne er nødt til at begrænse for at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår. Sådan er det jo ikke. Vi ledere ønsker ikke umotiverede, uengagerede lærere, der går ned med stress på stribe.Vi vil gerne have mulighed for at udøve ledelse, der er tilpasset vores egen virkelighed, så vi kan skabe de vilkår for vores lærere, der giver de stærkeste skoler. Vi er ikke folkeskolen, kampen om heldagsskolen og kommunale besparelser er ikke vores. Fagforeningen påpeger hele tiden, at den anden side af forhandlingsbordet tager elever og forældre som gidsler i konflikten. Pas på, at de frie skoler ikke bliver taget som gidsler, fordi I ønsker at stå last og brast med folkeskolelærerne. • (Forkortet af red.)

5g Læringskurve på

nYHeD i 2013: moDtag unDervisning af skoLetjenesten i tivoLi HeLe sæsonen

Faglige Dage i Tivoli giver sTejl læringskurve hos Dine elever 4.-6. klasser: 6/5-31/5 2013 · 7.-10. klasser og gymnasier: 26/8-20/9 2013 Hvad sker der med din puls, når du suser 63 meter ned i det Gyldne Tårn? Vejer du det samme på vej op i Ballongyngen, som du vejer på vej ned? Hvor hurtigt svømmer fiskene og hvor meget energi bruger forlystelserne?

Dét og meget andet skal dine elever udforske, måle sig til og gøre rede for til Faglige Dage i Tivoli. Opgaverne lever op til Undervisningsministeriets Fælles Mål. Faglige Dage i Tivoli bliver til i samarbejde med Skoletjenesten.

Pris 50 kr. Pr. elev inkl. entré og turPas tilmeld din klasse og læs mere På www.tivoli.dk/skoler Annonce_181x119_Gymnasieskolen.indd 1 Efterskolen · 21. marts 2013

13/03/13 11.18

Valgresultat I oktober 2012 blev der udskrevet valg til LB Foreningens generalforsamling. I 3 valgområder skulle der vælges kandidater tilhørende henholdsvis folkeskoleområdet, medlemsgruppe 1, og undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer uden tilknytning til undervisningsområdet, medlemsgruppe 2. Valget er gældende for en periode på 4 år fra den 1. maj 2013. Valgområde 4, Bornholm Der skulle vælges 1 delegeret for medlemsgruppe 1 samt 1 delegeret for medlemsgruppe 2. Der blev ikke tilmeldt flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev: • Overlærer Kjeld D. Carlsen, Allinge, medlemsgruppe 1. • Direktør Finn Pedersen, Rønne, medlemsgruppe 2. Valgområde 5, Vestsjælland Der skulle vælges 2 delegerede for medlemsgruppe 1 og 1 delegeret for medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe 1 blev der ikke tilmeldt flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev: • Overlærer Poul Christiansen, Stenlille, medlemsgruppe 1. • Lærer Per Toft Haugaard, Slagelse, medlemsgruppe 1. For medlemsgruppe 2 har vi ikke modtaget nogen kandidattilmeldinger, pladsen er derfor ledig. Det af bestyrelsen nedsatte valgudvalg vil bistå med at finde en kandidat jf. vedtægternes § 8a. Denne kandidat skal efterfølgende godkendes af generalforsamlingen. Valgområde 6, Sydsjælland Der skulle vælges 1 delegeret for medlemsgruppe 1 samt 1 delegeret for medlemsgruppe 2. Der blev ikke tilmeldt flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev: • Lærer Poul Erik Madsen, Hårlev, medlemsgruppe 1. • Seminarielektor Troels Tunebjerg, Vordingborg, medlemsgruppe 2. Venlig hilsen Carsten Mørck-Pedersen Formand

Jørn Anker-Svendsen Adm. direktør

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

Valgresultat - Efterskolen_181x243.indd 1

07-02-2013 15:11:35 Efterskolen · 21. marts 2013

”Efterskolen er mit hjertebarn”

Foreningsnyt

Helle Krogsgaard Lærer på Hørby Efterskole siden 89’. Underviser i dansk, drama, kristendom, mega-voice, musical, studie10 og volleyball. Har fået folkeoplysning og almendannelse ind med modermælken: Forældrene havde været på højskole som unge og det havde gjort stort indtryk. Selvfølgelig skulle alle deres otte børn var mindst et år på efterskole. Uddannet på Hjørring og Ålborg seminarium. Er gift på 20. år, og bor sammen med mand og tre børn på 5, 16 og 18 år på et husmandsted med ’bakker og bøgetræer’.

Efterskolen · 21. marts 2013

Ny i styrelsen Efterskolelærer Helle Krogsgaard fra nordjyske Hørby Efterskole kom ind som ny i styrelsen, mens Povl Asserhøj blev genvalgt. De slog begge Christian Kloppenborg-Skrumsager og Sten Mortensen, der bliver henholdsvis 1. og 2. suppleant. Foreningens formand, Troels Borring, blev genvalg uden modkandidater.

Tekst: Sally Hilden, journalist

Helle Krogsgaard, nyvalgt til styrelsen, vil styrke efterskolernes fællesskab. Hun er vokset op med Grundtvig, har været på Hørby Efterskole siden 83’ og er med egne ord inkarneret efterskolemenneske Da Helle Krogsgaard i 83’ skulle vælge efterskole var et af kriterierne, at efterskolen skulle ligge langt væk. Hun var ikke ligesom kammeraterne hjemme fra folkeskolen, der havde valgt en efterskole tæt på barndomshjemmet. Så langt væk kom hun. Mindst fem timer i bus tog det at komme fra Vestjylland og hele vejen op nordpå til Sæby, hvor Hørby Efterskole dengang lå – og stadig ligger i dag. Men det var turen værd: »For jeg har været på Hørby Efterskole lige siden,« griner hun. Først som elev, bagefter som pige i huset hos en lærer, og siden selv som lærer, hvor hun underviser i blandt andet dansk og drama. 30 år på den samme skole. Men nu er hun blevet valgt ind i Efterskoleforeningens Styrelse.

»Jeg har tænkt meget og længe over, om jeg skulle stille op til posten, men besluttede lige inden jul, at nu var det tid. Efterskolen er mit hjertebarn, og jeg tror, at efterskolerne står overfor nogle store udfordringer, og jeg vil gerne være med til at præge den udvikling,« siger Helle Krogsgaard. Vil styrke efterskolernes fællesskab Helle Krogsgaard vil styrke efterskolernes fællesskab. Det er hendes mærkesag. »Vi efterskoler har et enormt stærkt navn, og det skal vi være stolte af. Men vi skal også passe godt på det, og sikre os, at hver enkelt efterskole husker på, at efterskole ikke bare er en betegnelse. Det er også en forpligtigelse,« siger hun. Som efterskolelærer – ikke forstan-

der, ikke bestyrelsesmedlem – tror hun, at hun vil kunne gøre en forskel i styrelsens arbejde. »De lærerkollegaer, jeg møder rundt omkring er enormt visionære og sprudlende. Men de har ikke altid øje for Efterskoleforeningen og det forum, der bliver skabt her. De tænker måske, det mest er for forstandere og bestyrelse. Men det vil jeg gerne lave om på, netop for at styrke fællesskabet,« siger hun. Helle Krogsgaard er glad for den tillidserklæring, som medlemmerne har vist hende ved at stemme hende ind. Nu glæder hun sig til at komme i gang med arbejdet: »Det bliver en stor udfordring. Men det er meget dygtige folk, der sidder i styrelsen, og jeg er spændt på at få lov til at arbejde sammen med dem.« •

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte!

Slår skolepengene ikke til?

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Læs mere på bdo.dk/skoler

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven. Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisionsog rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.000 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 55.000 medarbejdere i 138 lande.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces. Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan. • Vi laver personanalyser og tager referencer. • Vi tager os af alt det praktiske. • Vi headhunter – efter aftale. • Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne. • Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger. Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05. Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Bogetorp.indd 1

Efterskolen · 21. marts 2013

30/06/10 21.15

Kalender

Kurser og møder

Sundhedsfremme konference Hvordan fremmer vi sundhed på efterskolerne? Det gør vi ved at blive inspireret og ved at ændre vaner og adfærd. Men tøv lidt: Er vi enige om, hvad sundhed er? Nej, ikke helt, for hvad der er sundhed for dig, er måske skadeligt for mig. Tid: 7. maj kl. 10:00- 16:00 Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. april, 2013

Hands on international coorporation Fire dages seminar sammen med lærere fra hele Europa med henblik på internationalt samarbejde samt viden om hvordan den internationale dimension kan varetages i undervisningen. Målgruppe: Lærere og ledere. Man kan inden 30. april søge om Comenius efteruddannelsestilskud. Tid: 11. november - 14. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2013

Få kontakt med de nye lærere Bladet Efterskolen udsendes i ekstra stort oplag til landets lærerseminarier her i foråret. Derfor er det særligt attraktivt at indrykke stillingsannoncer i blad nummer 11, for så bliver annoncen eksponeret overfor et stort antal lærerstuderende, som netop i forårsmånederne er på udkig efter deres første lærerjob. Blad nr. 11 udkommer 25/4. Annoncefristen er 12. april Bestil din stillingsannonce hos Hanne Skøtt i Efterskoleforeningens Sekretariat. Tlf. 33179586 eller mail på annonce@efterskoleforeningen.dk 46

Efterskolen · 21. marts 2013

Sekretærkursus 3

Personlig effektivitet: Få mere ud af din tid samt inspiration til at bryde daglige vaner og mønstre. Indsigt og træning i konkrete kommunikative værktøjer og persontypologi. Netværk med andre sekretærer. Arbejdsret og personaleadministration. Sekretærernes egne ansættelsesforhold. Tid: 2. oktober - 3. oktober Sted: Brogaarden i Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: ??. april, 2013

Efterskolen i samfundet - en konference om efterskolens frihed og sociale ansvar Efterskolen er en skoleform der reelt skal være åbent for alle, uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund - en vision eller en umulighed? Målgruppe: Efterskolelærere, forstandere, bestyrelsesmedlemmer og andre med interesse for efterskoleformen. Tid: 8. maj kl. 09:00- 15:30 Sted: University College Syddanmark, Kolding Arrangør: University College Syddanmark og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 19. april, 2013

Inspirationskurset for friluftslærere 2013

Det er 10. år vi udbyder inspirationskurset. Kurset i friluftsliv har til formål at give friluftslivslærere mulighed for selv at afprøve forskellige nye områder, samt give mulighed for at diskutere friluftsfaglige spørgsmål med gode kollegaer Tid: 7. maj - 8. maj Sted: Knøsgården Arrangør: Naturvejledere og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. april, 2013

Se flere kurser på

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

Drama og teater Pædagogisk diplomuddannelse University College Lillebælt og Den frie Lærerskole i Ollerup udbyder fra efteråret 2013 – 2014 tre dramamoduler under overskriften: 1) Teaterteori, dramaturgi og teaterproduktion, 2)

Dramapædagogik og

3) Drama/teater og børne-ungdomskultur. Efteruddannelsen i drama og teater henvender sig til lærere, ledere, pædagoger og andre interesserede med tilknytning til de frie skoler. Fokus på den reflekterende drama- og teaterpædagogiske praktiker. Målet er, at de studerende skal opøve en bevidst æstetikholdning og blive i stand til at navigere på et højt drampædagogisk og teaterfagligt niveau. Du kan læse mere om PD uddannelsen, optagelsesbetingelserne, praktiske oplysninger og økonomi på www.dfl-ollerup.dk

Jobannoncer

Onsild Idrætsefterskole

søger lærer pr. 1.8.2013

Pr. 1.8.2013 søger vi en fuldtidsansat lærer, som kan undervise i engelsk og idrætsfag som drengegymnastik, springgymnastik og håndbold. Vores idrætstilbud er meget alsidigt og indeholder f.eks. også handicapidræt. Vi er åbne over for ansøgeres interesse for at undervise i andre boglige fag og i valgfag. Onsild Idrætsefterskole har 84 elever og både i vores undervisning og i vores samvær med eleverne lægger vi vægt på at skabe et trygt og udviklende miljø for elever og medarbejdere. Det er vigtigt, at vores kommende kollega har et godt humør og har lyst til at engagere sig i livet på efterskolen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolen på tlf. 98544433 eller til forstander Tove Kristensen på tlf. 29456550 Søg endvidere oplysninger om skolen på www.onsild.dk. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgning sendes senest den 5. april 2013 til forstander@onsild.dk eller til nedenstående adresse.

Onsild Idrætsefterskole Præstemarken 7, Sdr. Onsild 9500 Hobro Tlf. 9854 4433

Ringe Efterskole søger en gymnastiklærer til en fast stilling med drengegymnastik Stillingen indeholder obligatorisk drengegymnastik, spring og evt. matematik. Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2013. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfristen er den 3. april, samtaler finder sted i uge 15 2013. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Finn Larsen eller til viceforstander Bente Mousten på telefon 62 62 13 68. Se endvidere uddybende stillingsopslag på www.rfe.dk. Ansøgningen sendes til rfe@rfe.dk eller til Ringe Fri- og Efterskole, Rolighedsvej 25, 5750 Ringe, og bedes mærket ”ansøgning efterskolen”.

ÅRSVIKAR

Søger pr. 1. august 2013 Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole søger en engageret årsvikar, der brænder for dansk- og engelskfaget og evt. musik, og som har stor lyst til at indgå i vagtfunktion samt et aktivt efterskoleliv. På SGI møder du engagerede lærere, der arbejder i fagteams og tilbyder niveaudelt undervisning. Vi mener grundlæggende, at læring foregår i et aktivt, dynamisk og udviklende samspil med andre. Fællesskabet er medansvarligt for individets udfoldelse og omvendt. Vi er en skole med en levende dialog og i en konstant udvikling inden for rammerne af værdigrundlaget.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens forstander; Asbjørn Nielsen, på tlf. 75 36 07 51 eller 23 23 44 88. Oplysninger om skolen kan søges hjemmesiden: www.s-g-i.dk. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: fredag d. 5. april 2013 Ansøgningen med relevante bilag sendes til: Skibelund Gymnastik- & Idrætsefterskole Kongeåvej 34, Skibelund, 6600 Vejen E-mail: kontor@s-g-i.dk

Ansættelsen er tidsbegrænset, da en af vores lærere har uddannelsesorlov fra 1. august 2013 til d. 30. juni 2014.

Efterskolen · 21. marts 2013

Jobannoncer

Lærer til boglige fag og gymnastik søges pr. 1/8 2013 Vi søger en aktiv, glad og initiativrig lærer, som har lyst til at være en del af vores fantastiske efterskole.

fælles samvær rigtig højt. Skolen er veludbygget med to haller, kunstgræsbane og gode faciliteter til gymnastikken, som vi arbejder på at udbygge.

Du skal kunne dække flere af fagene: Matematik, engelsk, drengegymnastik, spring, og fællesgymnastik.

Lyngs Idrætsefterskole ligger på det naturskønne Thyholm i landsbyen Lyngs, tæt ved fjorden og med gode transportmuligheder til de omkringliggende større byer.

Da stillingen indeholder undervisning i de boglige fag, søger vi en person, der er læreruddannet, eller besidder tilsvarende kvalifikationer. Samtidig skal du brænde for gymnastikken og i samarbejde med de tre øvrige gymnastiklærere og vores aktive idrætsteam, stå for udviklingen af skolens gymnastikprofil.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til skolen på tlf.: 97 87 80 05 eller til forstander Søren Toft på tlf.: 20 76 17 46.

Desuden indeholder stillingen vagtopgaver, deltagelse i udlandsture, forskellige arrangementer på skolen osv. Altså noget af det, der gør det helt specielt at arbejde på en efterskole.

Din ansøgning sendes til: forstander@l-i-e.dk Ansøgningsfrist den 19. april 2013

Lyngs Idrætsefterskole har 116 elever og 22 dygtige medarbejdere, som alle prioriterer glæden, smilet og det

Se mere på www.l-i-e.dk VI SØGER: • • • •

130 FORVENTNINGSFULDE ELEVER ser frem til at møde dig 11. august, hvis du vil være med til at:

„INSPIRERE og UDVIKLE næste generations unge“ Har du lyst til at yde en særlig indsats og være med til at videreudvikle et helt nyt efterskolekoncept grundlagt på styrkebaseret læring, læringsstile og positiv psykologi, er det dig vi søger som kommende kollega på Danmarks nyeste efterskole. True North Efterskole Snaptun | Havnevej 11, Snaptun | 7130 Juelsminde

Efterskolen · 21. marts 2013

Administrationsleder der har indsigt i efterskoledrift, regnskab, bogføring og økonomi Køkkenleder med minimum 5 års erfaring og lyst til at arbejde sammen med elever Cater med minimum 3 års erfaring og lyst til at arbejde sammen med elever Lærere der: - har linjefag i et eller ﬂere af nedenstående fag samt kompetencer indenfor vores proﬁlfag: - Dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk, tysk, fransk, biologi, geografi, idræt - Craft & Design, Dance & Music, Water Life, Life Balance, Outdoor/Adventure - er forandringsparat og interesseret i at videreudvikle sig som lærer via supervision og uddannelse - har lyst til at være nærværende og synlige i dagligdagen og gøre en forskel for den enkelte elev - har lyst til at indgå i skolens liv og fællesskab og bidrage med faglighed, energi, udvikling og humor For alle lærerstillingerne indgår også aftentilsyn, weekendvagter, kontaktlærerfunktion og diverse opgaver. Læreransættelserne sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. For alle interesserede ansøgere afholdes informationsmøde på efterskolen torsdag den 4. april kl. 18.00 og søndag den 7. april kl. 17.00. Bemærk Efterskolen ansætter kun ’ikke rygere’. Du kan læse mere om efterskolen og de enkelte stillinger på: www.truenorthefterskole.dk Ansøgning (maksimalt to sider og kortfattet CV samt kopi af eksamensbevis) fremsendes i pdf-format pr. email til: job@truenorthefterskole.dk Ansøgningsfrist 11. april. Samtaler forventes gennemført i uge 16, 17 og 18. Der benyttes test i forbindelse med ansættelsesforløbet. I tilfælde af lockout opdateres efterskolens hjemmeside med eventuel nye datoer for informationsmøder. Har du spørgsmål, efter du har læst hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte forstander Werner Kaihøj på tlf. 8736 1800.

Forretningsfører søges til Rønde Højskole og Efterskole Til Rønde Højskole og Efterskole søges forretningsfører med relevant økonomisk og administrativ uddannelse og erfaring med at planlægge og styre en skoles økonomiske aktiviteter. Vi ønsker en person med kendskab til de frie skolers lovgivning og vilkår samt med ledelseserfaring. Forretningsføreren forventes at deltage i skolens liv og være en inspirator i forhold til skolens fortsatte udvikling. Forretningsføreren er en del af skolens fælles ledelsesteam, som desuden består af højskoleforstanderen og efterskoleforstanderne. Ledelsesteamet skal sikre samarbejde, fremtidsstrategier og en stærk ansvarlig økonomisk drift af Rønde Højskole og Efterskoles virksomhed. Forretningsførerens ansvarsområder vil være: • Økonomi og administration • Personaleledelse af TAP- gruppen • Overblik over gældende love og bekendtgørelser • Fundraising • Bygninger og udearealer • IT • Markedsføring/PR • Koordinering af sommerkurser • Udlejning Ansættelse og løn aftales i henhold til kvalifikationer og anciennitet. Ansøgningsfrist 19. april 2013 Ansættelsestidspunkt 15. august 2013 eller snarest herefter. Du er velkommen til at kontakte højskoleforstander Birgit Fuglsbjerg, efterskoleforstander Birthe Diederich og den nuværende forretningsfører Ejvind Johansen på tlf. 8637 1955

Rønde Højskole og Efterskole er en skole med 60 højskoleelever, 130 efterskoleelever og 500 sommerkursister. Rønde Højskole og Efterskoles værdigrundlag bygger på et kristent menneskesyn med baggrund i den danske folkekirke. Læs mere på skolens hjemmeside.

Skolevej 2 • 8410 Rønde • post@rhe.dk • www.rondeefterskole.dk • www.rondehojskole.dk

Er du vores nye viceleder? Da vores viceleder har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny viceleder pr. 1.august 2013. Yderligere oplysninger kan fås hos skoleleder Rasmus Ladefoged på tlf: 74 40 55 77 eller 23 20 91 11. Ansættelse sker efter overenskomst med finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist 10. april 2013

Læs mere om stillingen og os på www.tandsletfriskole.dk

Efterskolen · 21. marts 2013

Jobannoncer

Ledig stilling på attraktiv skole Gørlev Idrætsefterskole søger pr. 1. august 2013 en efterskolelærer, der vil være med til at skabe rammerne for et værdifyldt efterskoleliv for 132 forventningsfulde elever. Du har en stærk faglig baggrund og brænder for undervisning og samvær med eleverne. Du skal kunne dække flere af følgende fag: Fodbold, håndbold, dansk og engelsk. Måske har du også andre fag, hvor du kan begejstre og være med til at sikre kvalitet i skolens faglighed. Udover undervisning hører andre efterskoleopgaver som tilsyn og kontaktlærerfunktion også med til stillingen. Gørlev Idrætsefterskole er et levende og spændende sted. Vi har plads til 132 10.-klasseselever. Vi er en idrætsefterskole med en alsidig profil, som oplever en stor søgning af elever. Yderligere oplysning hos forstander Åsmund Kaldråstøyl 5885 6701 / 2165 3858 eller hos viceforstander Niels Skak 3023 5071. Ansøgningsfrist: Tirsdag den 2. april. Gørlev Idrætsefterskole, Kirkevangen 13, 4281 Gørlev. Mail: forstander@idraetsefterskolen.dk. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 11., 12. og 14. april. Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

aarhusefterskole.dk

Vi søger teaterlærer + 2 barselsvikarer Læs stillingsopslag på hjemmesiden

søger 2 matematiklærere Samsø Efterskole tilbyder eleverne oplevelser til lands, til vands og i luften. De 30 valgfag, som skolen tilbyder eleverne, spænder vidt lige fra dykning og sejlads til ridning og billedfag. Den boglige undervisning foregår på niveaudelte hold. Pr. 1. august 2013 søger Samsø Efterskole to lærere. Du skal udover matematik kunne undervise i nogle af følgende fag: fysik/kemi, engelsk eller drama (valgfag). Desuden skal den ene af nyansættelserne kunne hjælpe vores IT-ansvarlige med at vedligeholde og udvikle skolens IT-system. Den ene stilling er på fuld tid, mens den anden er på 80%.

Vi forventer at du: • kan inddrage ”til vands, til lands og i luften” i din undervisning • kan undervise i et eller flere af skolens valgfag. Nye valgfag er velkomne, gerne kreative • er engageret i unge menneskers udvikling og formår at gå i dialog med dem • trives med varierende arbejdstider • har let til smil Til begge stillinger er tilknyttet kontaktgruppelærerfunktion, tilsyn og andre kostskolerelaterede opgaver. Vi tilbyder: • en aktiv skole med 32 engagerede kolleger og 156 unge mennesker fra hele landet • et job i centrum af Danmark på den skønneste ø • et job med mulighed for at udvikle dig fagligt Ring til forstander Lasse Ovesen 86591111 / 30364111 for yderligere oplysninger. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og L.C. Ansøgningsfrist: d. 8. april 2012 kl. 12.00. Samtaler forventes at finde sted i uge 16. “Lærerstilling” - Samsø Efterskole Besser Kirkevej 30, 8305 Samsø info@samsoefterskole.dk Stillingen slås op som akutjob, men alle kan selvfølgelig søge

Ansøgningen sendes til:

Efterskolen · 21. marts 2013

håndboldlærer Vi har udvidet vores håndboldlinje og søger i den forbindelse en faglig dygtig og inspirerende lærer som med godt humør, lyst, vilje og engagement vil indgå i efterskolens mangeartede opgaver og livsstil. Vi ser gerne, at du har en aktiv baggrund i idræts- og foreningslivet og forudsætter, at du gerne vil engagere dig i 164 unge menneskers liv og interesser på Brøruphus Efterskole. Håndboldlinjen består af 40 motiverede elever med kluberfaring, heraf 20 drenge/20 piger. Træningen er fordelt over 3 ugentlige træningspas af i alt 7 timer. På håndboldlinjen vil du indgå i et team med vores nuværende håndboldlærer Rasmus Andersen. Ud over håndbold skal du kunne undervise i dansk, og gerne i engelsk. Stillingen er på fuld tid, hvilket betyder at der i stillingen også indgår aftentilsyn, weekendvagter, kontaktlærer-

funktion og diverse andre udvalgs- og læreropgaver. Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Carina Scheelke på mobil: 21 40 85 50 eller lærer Rasmus Andersen på mobil: 40 91 53 39. Der afholdes et informationsmøde: mandag, den 8. april 2013, kl. 19.00, hvor alle interesserede har mulighed for at se og opleve efterskolen og høre nærmere om stillingens indhold. Skolens indholdsplan, værdigrundlag, målsætning samt andre informationer finder du på vor hjemmeside: www.broeruphus. dk. Vi ønsker at modtage din ansøgning pr. mail på: cs@broeruphus.dk, senest torsdag den 11. april 2013, samtaler forventes gennemført i uge 16.

Brøruphus Efterskole ligger i naturskønne omgivelser tæt på Skanderborg. Skolen er en boglig efterskole med linjefag indenfor de kunstneriske (billedkunst, musik, teater) og sportslige (badminton, fodbold, håndbold) områder. Skolen bygger på det Grundtvig/Koldske skole- og menneskesyn. Vi giver eleverne en almen uddannelse og opdragelse med vægt på den personlige udvikling, hvor fællesskab og samvær er vigtige forudsætninger.

gør en forskel

Brøruphus Efterskole søger pr. 1. august 2013

Mere end rejser! kulturforståelse religion • værdier sprog • udvikling

“Vi har altid været særdeles godt tilfredse med at bruge Unitas Rejser til skolens udlandsrejser. I har til fulde taget jer af de praktiske ting, så vi har kunnet koncentrere os om det, vi er gode til, nemlig at være sammen med eleverne. Det betyder meget for os at rejse sammen med eleverne i trygge og sikre rammer. På vores rejser til Afrika har I været rigtige gode sparringspartnere. Vi har rejst med sikre og trygge flyruter, og I har alligevel været konkurrencedygtige på prisen. Det er super godt! For os er det helt naturligt at bruge jer også fremover, og vil gerne anbefale andre skoler også at benytte jer”. Kristian Dissing, tidligere forstander på Vesterbølle Efterskole

Tlf. 87 231 245 Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg www.skoleungdomsrejser.dk • rejser@unitas.dk

Efterskolen · 21. marts 2013

Annoncer

dublin med fly fra kr.

2.235 pr. person 5 dg/4 nt.

Top 3 studiebesøg: Fængslet Kilmainham Gaol • Bustur til Wicklow Mountains • Guinness Storehouse

Superpriser på skolerejser - med bus eller fly • BERLIN • BUS • 4 dage/3 nætter

...............................................

fra kr.

........................................................

fra kr.

• MARRAKESH • fly • 8 dage/7 nætter ........................................

fra kr.

• BARcELoNA • fly • 5 dage/4 nætter ...........................................

fra kr.

• LoNDoN • båd DFDS • 5 dage/4 nætter ....................................

fra kr.

• wIEN • fly • 5 dage/4 nætter

690 1.795 2.790 2.495 1.290

TEAM BENNS ER:

• Flest rejsemål & bedste priser • Kompetent/erfaren • Stort fagligt program • Tryghed & sikkerhed • Vi gør arbejdet for dig

Ophold i flersengsengsværelser på hostel

Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 59

Mød os på facebook.com/TeamBenns

tibr@team-benns.com

Bestil næste års skolerejse i god tid - og få flere valgmuligheder! Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser: Tjekkiet og Østrig

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow …

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 52

Efterskolen · 21. marts 2013

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Tag fx på studierejse til Beijing i 8 dage Prisen er inklusiv: • Flybillet København – Beijing t/r • 7 overnatninger på hotel inkl. morgenmad.

fra kun kr.

5.595 Pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly

London, 6 dage Prag, 5 dage New York, 7 dage Delhi, 7 dage

Stiluhdeileerveerdjseen r t

1.995 fra kun kr. 1.995 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 4.995 fra kun kr.

Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Læs mere på jr.dk

Rejsekonsulent

Gunnar Fischer-Kjellman

har over 5 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Gunnar og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov. Kontakt: 86 20 77 87 / gufk@jr.dk

70 20 19 15

62581_JR_ann_HA1_Efterskolen_181x119mm_.indd 1

www.jr.dk

07/03/13 14.54

Skolerejser til alle europæiske storbyer Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

toP 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............ Prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

KontaKt os og få et tilbud:

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

Efterskolen · 21. marts 2013

Annoncer

SKOLEREJSE TIL

amsterdam 5 dage/4 nætter Fly, fra kr.

2.025

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg

kilroygroups.com Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Forslag til skolebesøg: • Skole-/institutionsbesøg • Anne Fransk Hus • Besøg på center for gadebørn

Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

Skiferie.

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

Eget hotel med storkøkken 150 under samme tag

Oplev det vildeste Impro Comedy show med Det Hvide Snit

IMpro comedy IMpro comedy Nedsatte priser for Efterskolernes elever og lærere; 25,- kr. pr person. Tjek datoer på www.improcomedy.dk Ring 2291 7224 for billetbestilling!

gør skolerejsen en klasse bedre

Store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin Priser fra kr. 1.395,For hotel og transport 5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

IDRÆTSTUR

GARDASØEN fra kr.

3.398,-

RING GRATIS 80 20 88 70 ....se også www.alfatravel.dk

ROM fly - 5 dage/ 4 nætter fra kr. ............................................................. 2.898,FIRENZE fly - 5 dage/ 4 nætter fra kr. ................................................ 2.898,WIEN fly - 5 dage/ 4 nætter fra kr. ..............................................................1.898,ISTANBUL - 5 dage/4 nætter fra kr.........................................................2.798,“Som noget nyt tilbyder vi nu idrætsture til Italien. På rejsen er der alle muligheder for at udfordre eleverne både fysisk og intellektuelt. Inkluderet i prisen er 2 dage med mountainbike. Herudover er der tillæg for fx 3 timers windsurfing eller klatring i byen Riva. Gruppen indkvarteres i det hyggelige Belvedere Village, hvor der er mulighed for selvforplejning. Udover de aktive indslag byder området på mange spændende historiske og kulturelle oplevelser.” Jette Brinch Vestergaard, mere end 25 års erfaring med grupperejser

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatavel.dk www.alfatravel.dk

alfa-Efterskolen_Italien Idræt_mjar13.indd 1 Efterskolen · 21. marts 2013 54

3/11/2013 3:03:24 PM

MARKEDS PLADSEN KØB-SALG-BYTTE-GIVES VÆK Små ikke-erhvervsmæssige annoncer kan indrykkes i markedspladsen. Send tekst til hs@efterskoleforeningen.dk

Bogense Strand

Lejlighed (110 m2 ) med 8 sovepladser, spa, sauna og havkik udlejes i Bogense. Carlo Mathiasen, forstander mobil: 4018 2062, forstander@gymnastikstevns.dk

Sommerhus i vandkanten udlejes

Havnsø, Kalundborg Info på: www.bricksite.com/sommerhusihavnsoe/velkommen. Kontakt: lhojstrup@gmail.com

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

Makeover til bladet Som du sikkert har bemærket ligner dette nummer af Efterskolen ikke helt sig selv. Det har fået en makeover. Igennem længere tid har der været drøftelser i foreningens kommunikationsenhed, styrelse, bladudvalg og med medvirken fra blandt andet en række fokusgrupper om, hvordan foreningen bedst kommunikerer med medlemmerne. Sideløbende har der været fokus på, hvordan foreningen kommunikerer mere målrettet til omverdenen. Hensigten er mere præcis kommunikation til de forskellige interessenter, foreningen gerne vil have i tale. Blandt de forandringer, som du vil møde i den kommende tid er også to elektroniske nyhedsbreve fra foreningen. Nyhedsbrevet ”Efterskolelandskabet” vil opdatere dig på de seneste historier, det vil rumme blogindlæg og stillingsannoncer. Desuden udsendes et administrativt nyhedsbrev målrettet sekretærer og daglige ledelse. Bladets rolle er fremover at være fællesmedie for skoleformen, hvor den

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

primære opgave er at styrke den samhørighed, fælles identitet og fælles samtale, som medlemmerne faktisk finder er unik i skoleformen. Det er blandt andet med det afsæt, at vi foran i bladet opprioriterer stoffet om, hvad der foregår på de enkelte efterskoler, ligesom vi i højere grad vil trække flere mennesker frem i portrætter og i rundspørger. Her vil vi bede jer læsere om at kommentere på spørgsmål, der er aktuelle for efterskolerne. Vi håber I vil bidrage, for vi ved, at det er godt læsestof, og vi ved, at det er med til styrke den fælles identitet i skoleformen. Samtidig gør vi et forsøg på at give debatstoffet mere plads, mere nerve og gerne mere kant. Det er afgørende, at efterskolens aktører selv forholder sig til skoleformens udvikling. Det er godt at få luftet ømme tæer og det er befriende, når meninger kan få lov til at brydes. Nye elementer er ”Pro et contra”, hvor vi vil stille skarpt på et emne ud fra forskellige synsvinkler. I klummen ”Hvorfor taler vi ikke om….” inviterer vi jer efterskolefolk til at skrive om emner,

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

som I synes bør fylde mere i den interne skoledebat. Er der nogle tabuer, som du gerne vil lægge op til debat omkring, er du velkommen med dit synspunkt til denne klumme. Bladets opgave er at lægge spalter til en levende debat, fordi den er forudsætning for en fri og demokratisk skoleform, der ikke lukker sig om sig selv. Forsvinder modsigelsen, tvivlen og forundringen, bliver der hurtigt åndenød. Derfor ønsker vi mere kant på debatten. Der vil også fremover være reportager fra efterskolerne, og vi vil fortsat tage emner op, der kan sætte en uddannelsespolitisk dagsorden. Men det bliver fremover et blad, der er hårdere prioriteret, fordi vi går fra 17 udgivelser til 11. Heraf vil det ene nummer fortsat være forældrebladet, som udkommer første skoledag med gode råd til de mange nye familier, der sender et barn på efterskole. God fornøjelse med bladet.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels tlf. 21792410 Efterskolen · 21.Borring, marts 2013 55

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

TYSK 8 -10 ale K .D ri DAL mate

EN ings D n s L i Y rv SK.G unde

TY –

let

mp et ko

Scan koden eller gå ind på tysk.gyldendal.dk og få et smugkig på den kommende fagportal til tysk

8614

Nu er der mulighed for at smugkigge på den kommende fagportal til tysk. TYSK.GYLDENDAL.DK kommer til at indeholde: • Færdige forløb lige til at gå til, fx om sport og musik • Mulighed for selv at sammensætte forløb • Tekstbibliotek med mange forskellige teksttyper • Landeskunde om Tyskland, Østrig og Schweiz • En lettilgængelig grammatik med selvrettende opgaver • Udnyttelse af mediets muligheder for at afspille film, lyd og fotoserier • Oplæsning af tekster • Glosering med mouse-over-funktion • Forberedelse af eleverne til afgangsprøverne.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk Efterskolen · 21. marts 2013 56