Efterskolen 10-2015

Nr. 10

Foto: Polfoto

21. maj 2015

§ 83 De Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen.

Forældre eller Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindeligt kræves i Folkeskolen, er ikke pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen.

Grundloven 1915

Indhold

Efterskolen 21. maj 2015 Nr. 10 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 47. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

4

Nyt fra efterskolerne 10

Vild med dans

Første VM i dans for efterskoler 12

Det frie valg fylder 100 Tema i anledning af 100-året for 1915 Grundloven

ISSN: 0109-8535

18

Friheden udfordres

Frie skolers støtte hænger nøje sammen med, om de balancerer inden for, hvad der almindeligvis er acceptabelt i samfundet.

22

Boller i karry

Onsild Idrætsefterskole modtaget fødevarestyrelsens spisemærke i sølv

24

Ondt i livet

Efterskole samarbejder med Den Sociale Udviklingsfond om støtte til elever i svære livssituationer.

28

Borgmester med blik for efterskolen 32

Kristian Jensen: Efterskolen er en genvej Interview med Venstres næstformand.

38

Læserdebat 51

Efterspil

Nyheder

Replik

Den store ahaoplevelse, der gjorde mig liberal, kom i de sidste år i folkeskolen. Jeg oplevede, at lærerne kun fokuserede på midtergruppen, mens sådan en højlydt type som mig blev set som trussel mod enhedsskolen. Denne venstrefløjstænkning, der handler om, at det er vigtigere at løfte de svage end at styrke det enkelte individ, mødte jeg igen og igen. Den knækkede mig fuldstændigt. I den forstand blev de sidste år i skolesystemet et turning point for mig. Som stærk elev blev jeg en trussel mod det venstreorienterede fællesskabstyranni, og det var ikke til at holde ud.

Vera Rosenbeck, tidligere formand for Danske Skoleelever, nu medlem af VU. Til Politiken.

Eminente elevpræstationer ved Efterskole-DM i Rytme Gymnastikefterskolen Stevns lagde i april hal til en tæt og spændende konkurrence, da 19 hold fra 9 forskellige efterskoler dystede om titlen i Efterskole-DM i Rytme 2015. Alle gjorde deres yderste for at vinde medaljerne og trofæet hjem til netop deres efterskole. Men det blev Gymnastikefterskolen Stevns, der leverede dagens bedste præstation, hvilket naturligvis udløste store roser fra holdets træner Helle Storm »Vi havde håbet, at vi kunne vinde. Jeg vidste, at potentialet var der

hos pigerne, så det er helt fantastisk at stå med førstepladsen nu, selvom det blev lige lovlig spændende til sidst«, fortæller Helle Storm med et smil.

De deltagende hold blev bedømt på teknik samt kunstnerisk værdi og gennemførelse. Gymnastikefterskolen Stevns vandt med en samlet score på 15,47. På andenpladsen kom Vejstrup Efterskole med 15,08 point, og Vesterlund Efterskole tog tredjepladsen med 14,90 point.

!

Folkeoplysning for flygtninge Tekst Per Paludan Hansen, formand for DFS, og Trine Bendix, sekretariatsleder i DFS.

Omar er flygtet fra konflikten i Syrien.

Han er endt i Danmark, på et asylcenter ved Faaborg. I de to måneder han har været i Danmark, har han ikke haft en samtale med en dansker der varede længere end 4 sekunder.

Kendetegnende for en flygtning er, at han eller hun kommer uden sit netværk.

Det netværk som normalt giver en et tilhørsforhold i et fællesskab, kontakter der kan give jobs eller viden om hvordan man begår sig i et samfund.

Folkeoplysning handler om stærke fællesskaber, det aktive medborgerskab og demokratisk dannelse. Derfor sætter Dansk Folkeoplysnings Samråd nu et initiativ i gang, som har fået overskriften ”Folkeoplysning for flygtninge”. 13 af DFS’ 34 medlemsorganisationer er allerede gået med, heriblandt Efterskoleforeningen.

Vi vil have fokus på at byde de flygtninge, der kommer, velkommen på en ordentlig måde og på at give dem et godt ophold i Danmark den tid de er her. Vi vil samtidig synliggøre folkeoplysningen som en væsentlig og relevant bevægelse, der løfter aktuelle udfordringer i samfundet.

Vi har i øjeblikket det største antal flygtninge i verden siden 2. verdenskrig.

I alt 51,2 mio. mennesker i verden er på flugt. Det skyldes udsædvanligt mange konflikter. Ifølge FN’s definitioner har der aldrig i historien været så mange alvorlige konflikter i verden som nu. Der kom knap 15.000 flygtninge til Danmark i 2014. En af dem var Omar.

Efterskolen · 21. maj 2015

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Rovvig lukker

To fra samme årgang i Folketinget På elevbilledet årgang 1987-88 fra Bjergsnæs Efterskole sidder Thomas Jensen og Kristian Jensen side om side.

Her mange år efter har de igen samme arbejdsplads, om end de hverken deler anskuelse eller er sidekammerater. Deres daglige gang har de på Christiansborg som folketingsmedlemmer for henholdsvis Socialdemokraterne og Venstre.

For et par uger siden vendte de tilbage til efterskolen i Viborg, hvor de fortalte eleverne om arbejdet på Christiansborg og samtidig krydsede politiske klinger i en debat.

Da de to gik ud af efterskolen blev de ret hurtigt politisk aktive. Thomas Jensen meldte sig ind i SFU, mens Kristian Jensen blev medlem af VU og han stillede allerede som 18-årig op til kommunalvalget, dog uden at blive valgt.

4

Efterskolen · 21. maj 2015

Deres budskab til eleverne på efterskolen var samstemmende: I skal engagere jer i samfundet. Om det er i politik, foreningslivet eller andre steder er ikke afgørende. Men I har muligheden for at påvirke samfundet, og den mulighed skal I benytte jer af.

Da de to politikere gik på Bjergsnæs Efterskole diskuterede de ikke så meget politik med hinanden, men gik mere op i gymnastik og håndbold.

Men året 1987-88 var et politisk aktivt år, hvor der var valg til Folketinget hele to gange.

Det satte gang i den politiske interesse hos dem begge. Og 20 år efter deres fælles skolegang var afsluttet, kunne venstremanden Kristian Jensen i 2007 byde socialdemokraten Thomas Jensen velkommen i Folketinget. De sidder begge i finansudvalget, så de ses jævnligt i deres daglige arbejde.

Rovvig Efterskole lukkede 30. april.

Efter flere år med en udfordret økonomi og vigende elevtal besluttede skolens bestyrelse på en generalforsamling at lukke skolen. Der er truffet aftale med Galtrup Efterskole, så Rovvigs 36 elever kan gennemføre resten af skoleåret der, og stort set alle har valgt at tage imod tilbuddet. Ifølge Morsø Folkeblad er eleverne faldet godt til på deres ny efterskole, og forstander på Galtrup Efterskole, Jens Hvid er glad for at skolen kan hjælpe. »Jeg ser det som, at det var en bus, der gik i stykker. Heldigvis for Rovvig kom vores bus forbi, og der var plads til flere,« siger han. De elever der allerede gik på Galtrup Efterskole har taget godt imod de 33 nye kammerater »Jeg synes, det er rigtig hyggeligt med nye folk,« siger Emilie Weissschädel, der har gået på Galtrup Efterskole hele skoleåret.

18

- unge mexicanere besøgte Fjordvang Ungdomsskole i begyndelsen af maj.

De udenlandske gæster kom for at se hvad en dansk efterskole er for en størrelse. Programmet var lagt, så de unge mexicanere på egen krop mærkede og prøvede, hvad det vil sige at bo og leve på en efterskole i Danmark. »Det er vores erfaring, at eleverne lærer mere og husker bedre, hvis de også prøver tingene frem for bare at lytte og høre om tingene. Vi vil nemlig gerne, at de danske værdier kommer helt ind under huden på de unge mexicaner,« siger forstander Aslak Larsen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Efterskoleelever er med til at lave velkomstpjece for flygtninge Elever fra Flakkebjerg Efterskole har bidraget til en ny velkomstpjece, som Lejre Kommune vil dele ud til kommunens nye flygtninge. Det oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Elever fra Flakkebjerg Efterskoles Artlinje og medielinje deltog i en workshop, og det pjeceforslag som Sofia Voigt Welinder og Sabine Johannesen havde lavet valgte kommunen at gå videre med.

De to piger har skabt en figur, som er den gennemgående vejviser i hele brochuren. Samtidig har de tegnet små illustrationer med inspiration i internationale piktogrammer for at fortælle om for

eksempel lægen eller offentlige transportmuligheder. »Ved at udvikle opgaven i samarbejde med Flakkebjerg Efterskole er det lykkes at skabe et innovativt og meget brugbart resultat uden at opgaven har trukket store økonomiske ressourcer væk fra opgaven med at byde de nytilkomne flygtninge velkommen. Samtidig har vi oplevet, at efterskolen dygtigt har forstået at blande undervisning med udførelsen af en rigtig opgave med et slutresultat, som vi nu skal ud og afprøve i virkeligheden,« udtaler direktør i Lejre Kommune, Henrik Nielsen.

Efterskolerne i Region Sydøstjylland har afholdt en konkurrence, hvor den originale jermand distance er rettet til, så den passer til efterskoleelever. For at gennemføre skal de unge triatleterne svømme 400 m, cykle 16 km og løbe 2,4 km. 73 elever var mødt op for at gennemføre udfordringen, og ihærdigheden var til at få øje på. Således gennemførte Lene Lindbjerg konkurrencen trods feber og forkølelse. »Da jeg vågnede havde jeg ondt i hovedet og feber, men jeg ville gennemføre,« siger hun, og med hjælp af panodiler og viljestyrke lykkedes det at gennemføre på 1 time og 28 minutter.

Glæde og smil i Bramming

Elever samler legetøj Gymnastikkonceptet GymCulture i 10. klasserne på Brejninggaard Efterskole rejser i juni på gymnastik-tur til Kroatien.

Her skal eleverne lave opvisninger og workshops for kroatiske børn og unge og lære dem den danske gymnastiktradition, skabe mellemfolkeligt samvær og fælles europæisk kulturforståelse. Oveni de hårde forberedelser til opvisningerne har eleverne ­helt egenrådigt ­arrangeret en indsamling af brugt legetøj, som de vil glæde de Kroatiske børn med, når gymnastikbussen ruller ind i landet. »Vores mål med projektet er at skabe glæde hos kroatiske børnehjemsbørn og skabe værdier i børnenes hverdag. Vi vil

Febertid ved Efterskolejernmand

rigtig gerne modtage al det legetøj, der ikke længere bruges i de danske hjem og videregive den glæde, legetøjet har skabt i vores samfund til de kroatiske børnehjemsbørn,« lyder det fra eleverne.

Indsamlingen er et led i projektet ”Værdi for andre”, som er en måde at arbejde med andet og mere end bare dansk, matematik og historie. På Brejninggaard Efterskole har 10. klasseeleverne kun undervisning i det første halvår og bruger den sidste tid på at forberede sig til deres videre færd i uddannelsesverden ­ og i deres liv.

Legetøj kan afleveres på Brejninggaard Efterskole frem til d. 29. maj.

Sydvestjyllands Efterskole i Bramming er til at få øje på i den sydvestjyske by. Et valghold for skolens elever har nu fokus på at sprede glæde, smil og god stemning i byen. Hver onsdag mellem 16 og 17 udfører 25 til 30 elever gode gerninger. Elverne har blandt andet delt varm kakao ud til byens borgere. Med levende skilte ved indkørslen til byen opfordret til at give et smil. Lavet en facebookside med navnet ”Elsk Bramming”. Og hjulpet med at rydde op på en legeplads hjælper. »Målet med valgholdet er at vise venlighed, hjælpsomhed og imødekommenhed,« siger lærer på efterskolen, Torben Linden, til Jyske Vestkysten.

Efterskolen · 21. maj 2015

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Strid bilagt og ny hal på vej Det er ifølge Dagbladet HolstebroStruer nu lykkedes at få en salgsaftale på plads med Christian Kjær, der ejer jorden omkring efterskolen på den lille ø i Limfjorden. På den måde har kommunen undgået en ekspropriation. »Når det er lykkedes at få handlen gennemført, skyldes det, at det er sket gennem kommunen, der nærmest har påtaget sig en garantlignende rolle for, at alle aftaler overholdes. Vi har en aftale om, at de udgifter, vi har med det her, får vi dækket af Venø

Efterskole. Så du kan sige, at vi i princippet lægger ud for Venø Efterskole. Men ved at gøre det på denne måde, så sparer vi en ordentlig udgift. Hvis vi skulle have gennemført ekspropriationen på Venø, havde vi haft en voldsom kommunal udgift til det,« siger kommunaldirektør Claus Damgaard til det vestjyske dagblad. Bestyrelsesformand på Venø Efterskole, Peter Petersen glæder sig over at skolen nu kan komme videre og froventer at projektet med en ny hal kan sendes I udbud I løbet af efteråret

Sculpture by the river Projektet ”Sculpture by the River” er et samarbejde mellem Gudenådalens Efterskole og Billedskolen i Ulstrup. Børnene fra billedskolens to hold har lavet seks skulpturer, og eleverne fra efterskolens kreative linje har lavet tre skulpturer. Den lokale billedhugger, Laurids Kirkegaard, er inviteret med i projektet og har fremstillet en tiende skulptur. Et af målene med projektet er at synliggøre efterskolen i lokalmiljøet og åbne skolen for andre gæster end skoleelever og forældre. Skulpturerne er fremstilles af pil, bagepapir, malertape og vævsklæbemasse, hvorefter de er malet i en blanding af kobber/bronze og lakeret med skibslak Skulpturerne er monteret på sokler af beton og danner tilsammen en skulpturrute i det naturskønne landskab ned til Gudenåen.

Peter Mygind på Øse Øse Efterskole fejrer grundloven ved et arrangement den 5. juni. Hovedtaleren er Peter Mygind og alle er velkomne til arrangementet som er gratis.

6

Efterskolen · 21. maj 2015

Fra Rønde til Kirgisistan Rønde Efterskoles 23 valgholdselever fra valgholdet ”Global Iværksætter” har besøgt det centralasiatiske land Kirgisistan. Eleverne havde samlet 75000 kroner ind til en kirgisisk organisation kaldet Center for Protection of Children. De danske elver boede under ophaldet på et børnehjem. Eleverne var blandt andet på besøg i et slumkvarter udenfor hovedstaden Bishkek. »Alene synet af dette slumkvarter, er som svejset fast i vores sårbare nethinder, for når vi tænker tilbage på det, møder vi igen familierne, der bød os indenfor i deres hjem, vi smager igen lugten af indelukkethed, fugt og syrlighed. De mennesker vi mødte i slummen, er i nød, ikke en simpel pengenød, som vi kender til herhjemme,

nej, de er i en dyb, inderlig nød, som vi aldrig før havde set. Men mest af alt, tænker vi igen den tanke, at børnene vi legede, hyggede og kommunikerede med på børnehjemmet er fra sådanne hjem i slummen, der er præget af svigt, vold og hårdt arbejde,« fortæller Kassandra Laurtisen og Anne-Louise Lyngbye, der var med på turen. De tilføjer at både deres liv, person og tankegang er ændret radikalt, og de ville for alt i verden ikke have været foruden denne oplevelse. »Vi opfordrer alle til at se, sanse og opleve verden, som vi har gjort, for det er altså en uvurderlig, ubegribelig, ufattelig livsændring, der er uden sammenligning med diverse ski- og charterferier,« siger de to elever.

Rundt om folk

St. Andst Efterskole har opsagt samarbejde med den tidligere forstander gennem godt fire år, Lars Kærgaard, der er fritstillet. Skolens formand Arne Sørensen understreger, at en enig bestyrelse står bag beslutningen om at afslutte samarbejdet. Skolen er ved at ansætte en ny forstander.

Det bliver Kim Skouborg Jespersen, der afløser Finn Tarpgaard på posten som forstander på Vedersø Idrætsefterskole. Kim Skouborg Jespersen kommer fra en stilling som lektor i engelsk og tysk på Herningsholm Erhvervsgymnasium. Den ny forstander har en bred skoleerfaring med i bagagen. Han har arbejdet i både folkeskole-, efterskole- og gymnasieverdenen, og har også gennem mange år været aktiv i det frivillige foreningsliv.

Finn Tarpgaard har stået i spidsen for skolen 23 år.

Succesfuld Vostrup On Tour 2015 Vostrup Efterskoles store turné show havde premiere i Vostrup Teater- og Musikhus mandag d. 13. april, og tirsdag d. 14. april var hele truppen så på den helt store scene på Tobakken i Esbjerg. Det store publikum tog også her med begejstring imod elevernes imponerende præstationer, hvor der blev leveret en broget musikalsk buket af det bedste, eleverne kan levere. Showet blev også lavet til Super Brugsens generalforsamling i RingkøbingSkjern Kulturcenter. Her var der stor begejstring for elevernes show.

Nu er hele truppen, så klar til at drage videre på turne til Marche provinsen i Italien.

Sidst i april satte eleverne sig i bussen og tog fat på den 2000 km lange rejse ned til Amandola – den by som skolen har besøgt og samarbejdet med i mere end 20 år. Et samarbejde som har medført at Ringkøbing Skjern Kommune nu er venskabs kommune med Commune Di Amandola.

Tove Heidemann, formand for Eisbjerghus internationale Efterskole, går på pension fra sit civile job på University College Syddanmark, hvor det internationale har været hendes store arbejds- og interessefelt.

Når Niels Hvelplunds rejse med DGI’s Verdenshold slutter, kan han som kun 22-årig kalde sig efterskolelærer. Til august tiltræder han som ny gymnastiklærer på Gymnastikefterskolen Stevns.

I øjeblikket turnerer Niels verden rundt med DGI Verdensholdet. Han er tidligere gymnast på Ribe Repræsentationshold, konkurreret på diverse konkurrencehold, vundet guld til EM i Malmø og senest været elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Rundt om folk Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskoleelever diskuterer ungdommens rolle i EU Tre elever fra Hårslev Efterskole har været en tur i Bruxelles for at tage deltage i projektet ”Your Europe, You Say”, som handler om at give unge indblik i, hvad EU er for en størrelse, og give de unge mulighed for at møde andre unge.

Ifølge Sjællandske Næstved er Hårslev Efterskole den eneste skole i Danmark, som var inviteret til arrangementet, og de tre elever havde en god oplevelse. »Nu ved jeg, hvordan EU fungerer, og hvor stor en del af hverdagen, EU egentlig er,« siger Amanda Larsen på 16 år til det sydsjællandske medie.

De tre unge havde hjemmefra forberedt sig ved at lave en film om hvordan man kan få unge til at engagere sig noget mere i EU.

I situationen tænkte jeg ikke særligt meget.

Vi troede ikke, at vi blev opdaget, og vi troede ikke, at der var nogen af de andre elever, der ville stikke os. Men bortvisningen som sådan hjalp ikke.

I tiden efter fortsatte jeg faktisk med dét, der var grunden til, at jeg blev smidt ud. Og det gjorde jeg også på min nye efterskole.

Elev til Berlingske om at blive smidt ud af efterskole for at have brudt skolens nultolerance overfor røg, hash og alkohol.

Efterskolen · 21. maj 2015

7

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Tager det sociale ansvar alvorligt

Selvmord og voldtægt på Ladelund En gruppe elever fra Ladelund Efterskole har lavet en kortfilm med mobilen om voldtægt og selvmord. Efterskolen havde faguge i de humanistiske fag. Her blev der arbejdet med etiske dilemmaer, og barske emner blev behandlet og formidlet med kortfilm som medie. Eleverne arbejde seriøst med opgaverne og var meget optagede af emnet.

Marie-Louise, Simon, Mathias og Louise Emilie fra team 9.2 fortæller her om ugen: ”Vi havde projektuge hvor vi havde om emnet ’’At vælge livet fra’’. En af dagene fik vi til opgave at lave en kortfilm med mobilen som kamera. Vores gruppe fik ”selvmord” som emne.

Da vi skulle lave filmen, blev vi hurtigt enige om, at der selvfølgelig var en, der skulle begå selvmord. Der gik heller ikke længe før vi besluttede, at grunden til selvmord skulle være voldtægt. Vi valgte i filmen at bruge den nye app ”Ask.fm” der

8

Efterskolen · 21. maj 2015

har været så meget oppe i medierne. Vi synes selv videoen blev ret god, så vi vil gerne dele den og håber at andre kan få øjnene op for, hvor ødelæggende voldtægt og en app som ”Ask-fm” kan være for et menneske.”

Fagugen sluttede af med en filmfestival, hvor alle kortfilm blev vist på storskærm.

Filmen ”Den sidste tanke” som MarieLouise, Simon , Mathias og Louise Emilie havde lavet vandt filmkonkurrencen.

Se filmen på www.youtube.com/ watch?v=0ApjmPpM6rU

Rinkenæs Efterskole tilbyder fra næste skoleårs start 16 elevpladser til unge med ADHD og ADD, Nytomsydjylland.dk skriver, at der bliver tale om en kombineret 8. og 9. klasse med otte elever samt en 10. klasse ligeledes med 8 elever, og eleverne skal både indgå i specielt tilrettelagte forløb, men også møde skolens andre elever. »Det er vigtigt for os, at eleverne på stedet får et godt forhold til hinanden, og der vil blive gjort en stor indsats for, at alle elever skal kunne fungere som en stor organisk gruppe. Derfor vil vi i blandt andet i elevernes fritid støtte dem, så de bedst muligt lærer om god og sund social omgang med andre. Noget vi vægter højt for alle vores elever på skolen, uanset baggrund,« siger afdelingsleder Morten Buchard til det sydjyske medie.

280

- løbere deltog I den femte udgave af LGI-løbet, som arrangeres af Lomborg Gymnastikog Idrætsefterskole. Løbet var i jubilæumsudgaven udvidet med en rute på fem kilometer, og det lokkede flere af de knapt så løbestærke løbere til at deltage. Ud over den nye fem kilometerrute var der ruter på ti kilometer og en halvmaraton.

Løbet blev afviklet med chip og professionel tidtagning. Elever, forældre og bestyrelsen stod for at vise vej på ruten, samt at sørge for sikkerheden på vejene.

Ny læringsportal fra Clio Online

Idrætsfaget Bliv klar til afgangsprøven

Med Clio Onlines komplette digitale undervisningsmateriale til idræt er der masser af hjælp at hente til afgangsprøven.

Prøv gratis i 30 dage på Idrætsfaget.dk

EfterskoleLIV

Dans

DM i dans for efterskoler en succes Danseglade elever fra otte efterskoler viste deres færdigheder i Free Style og Hip Hop ved det første DM i dans for efterskoler Glamsdalens Idrætsefterskole arrangerede og lagde lokaliteter til det første DM i dans for efterskoler. Stævnet var en blanding af danseworkshops, aktiviteter og benhård konkurrence.

Otte efterskoler støttede op om arrangementet, som viste sig at blive en succes på både det sociale og konkurrencemæssige. Arrangørerne var ellers spændte og lidt nervøse. Ville regelsættet fungere, var der nok tid, hvordan var niveauet, kunne skolen huse 140 gæster, ville pressen komme og lignende spørgsmål fyldte. Men arrangementet var en succes og Glamsdalens Idrætsefterskole er klar igen til DM i dans til næste år. »Jeg håber på, at vi her har lagt grundstenen til en lang tradition for efterskoler.” Siger Rikke Hansen, idékvinden bag stævnet. Hun håber, det bliver en tradition, som danselinjer på efterskoler landet over kan træne frem mod og glæde sig til.

10

Efterskolen · 21. maj 2015

Mediekonkurrence for skoler 2016

Eleverne havde mulighed for at stille op i to kategorier– Free style og hip hop, og da alle skoler havde været på scenen blev placeringerne fordelt af et dommerpanel bestående af tre professionelle dansere, Camilla Muxoll Søberg, Amalie Zaar og Elisabeth Dalsgård.

I hip hop indtog Sportsefterskolen Sjælsølund en sikker førsteplads med Levring Efterskole og Glamsdalen2 lige i nakken på en anden- og tredjeplads.

I freestyle var det Levring Efterskole, der kom højest på skamlen med en modig og helt gennemført optræden. Sportsefterskolen Sjælsølund lagde sig på hjul på andenpladsen og Hårby Efterskole fik en flot tredjeplads. Alle dansere viste en fed energi på scenen, Når lys og musik var skruet fuldt op, publikum klappede og trænerne råbte anerkendende foran scenen, var stemningen fantastisk. •

OM TEMAET

Foto: PhotoAlto/Polfoto

Hvem bestemmer over din krop, og om du vil have sex?

Vælger du selv din kæreste, og om du vil have børn?

Millioner af piger og drenge verden over træffer ikke disse valg selv. Deltag i Mediekonkurrencen 2016 og bliv klogere på dine rettigheder.

OM KONKURRENCEN Lav et nyhedssite eller en rigtig avis trykt i 1.000 eksemplarer.

6.-10. klasse kan deltage. Vælg mellem uge 9, 10 eller 11.

Læs mere og tilmeld klassen på ekstrabladet.dk/skole eller politiken.dk/skole.

Støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

EfterskoleTEMA

Grundloven

Det frie valg

Foto: Scanpix

Med Grundloven fra 1915 blev det frie skolevalg en rettighed. På de kommende sider fejrer vi 100 år for 1915 Grundloven med en række artikler.

12

Efterskolen · 21. maj 2015

fylder 100 år

Underskrivelsen af Grundloven 5. juni 1915. Grundloven blev vedtaget af alle partier og symbolsk underskrevet af kongen. For bordenden Kong Christian X. Fra venstre bordet rundt: Konseilspraesident Carl Th. Zahle, finansminister Edvard Brandes, forsvarsminister Peter Munch, S. Keiter Nielsen, Kr. Pedersen, Ove Rode, J. Hatting-Jørgensen og udenrigsminister Erik Scavenius. Th sidder statsraadssekretaer, departementschef Erik Arup.

Efterskolen · 21. maj 2015

13

EfterskoleTEMA

Grundloven

1915 grundloven sikrede det frie skolevalg Det frie skolevalg har i år været en grundlovssikret ret i 100 år. De frie skoler er dog ældre og har haft betydning for udviklingen i den danske folkeskole, men hvordan og hvor meget er ikke entydigt

Grundloven

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

I Danmark er der undervisningspligt, men ikke skolepligt. Forældre kan således selv vælge, hvordan og hvor deres barn skal undervises. I år er det 100 år siden, at denne ret blev grundlovssikret, da den blev skrevet ind i 1915 grundloven. Professor emeritus Ove Korsgaard vurderer, at man i Danmark er gået meget vidt ved at skrive valgfriheden ind i grundloven. »Der er ikke mange andre lande, hvor det ligefrem er grundlovssikret,« siger han og forklarer, at det formodentlig hænger sammen med, at en stor del af de folk, der var aktive omkring grundlovsændringerne i 1915 havde baggrund i de frie skoler.

Seniorforsker ved Institut for men14

Efterskolen · 21. maj 2015

neskerettigheder og medforfatter til ”Dansk Skolehistorie” Anette Faye Jacobsen fortæller således, at Klaus Berntsen, der tidligere havde været statsminister, og var en central person i udfærdigelsen af 1915 grundloven, lagde stor vægt på, at han havde baggrund i de frie skoler, som inspireret af Grundtvigs og Kristen Kolds tanker i et stort antal var vokset frem i sidste halvdel af 1800 tallet. »Man kan sige, at de frie skoler har været med til at underbygge vores selvforståelse af, at vi har et stærkt, stort, folkeligt og rummeligt demokrati,« siger Anette Faye Jacobsen, og MF, Bertel Haarder (V) tilføjer, at skolefriheden og derfor også de frie skoler er et afgørende led i det danske folkestyre. »De frie skoler er jo det synlige symbol og bevis på, at her i Danmark er det

borgerne, der har magten og ikke staten,« siger han.

Symbol på realiteterne »Det der sker med det frie skolevalg og grundloven i 1915 er mest af symbolsk karakter. Man skriver noget, som allerede er en realitet ind i grundloven. Det afgørende er 1855 hvor friskoleloven bliver vedtaget,« siger Ove Korsgaard og Anette Faye Jacobsen fortæller, at de frie skolers storhedstid netop var i perioden op til grundloven i 1915. »Sidst i 1800 tallet blomstrede de frie skoler,« siger hun og fortæller, at 1855 loven havde skabt en ny balance mellem borgerne og statens interesser ved at give forældrene friheden til selv at vælge og staten ret til at kontrollere. »Men det var først i 1864 tillægsloven, at den religiøse undervisning blev

Man har i folkeskolen helt sikkert skelet til, at der foregik gode og udviklende ting i de frie skoler, men mange har også syntes, at de der friskolefolk var lidt sære.

Anette Faye Jacobsen

sat fri, så man ikke mere behøvede at gøre tingene på samme måde, som staten foreskrev,« siger hun og peger på, at de frie skoler på mange måder har inspireret den offentlige skole.

Fortællingen vinder indpas »Det, man kan trække frem fra friskolernes pædagogik, er fortællingen.

Den historiske poetiske metode,« siger Ove Korsgaard og peger på, at den slog igennem i folkeskolen, men Friskolefolk lidt sære at det ikke er helt klart, om »Man har i folkeskolen helt det skyldtes impulser fra sikkert skelet til, at der foreKristen Kold eller var tengik gode og udviklende ting denser, der allerede var i i de frie skoler, men mange gang i folkeskolen. har også syntes, at de der Han peger endvidere på, friskolefolk var lidt sære,« at udviklingen af den prosiger Anette Faye Jacobsen gressive skole efter anden og peger på, at der var et vist verdenskrig ikke i nævnemodsætningsforhold melværdig grad var inspirelem de frie skoler og den ofDet er specielt, at vi her i landet har så stor en friskolesektor, som ikke knytter an til for eksempel noget religiøst. Det har været med til at underbygge vores egen selvforret af de frie skoler, men i fentlige. ståelse af, at vi har et stærkt, stort, folkeligt og rummeligt demokrati. langt højere grad af de so»Det var nok først i løbet cialdemokratiske tanker af 1900 tallets første halvom enhedsskolen. Lignende tanker slog ser havde givet inspiration til. Og det del, at man anerkendte inspirationen,« således også stærkt igennem i Norge og ville han gøre ved at fremhæve skolens siger hun.

Sverige, selv om de på det tidspunkt ikke karakterdannende opgave i formålspahavde friskoler. ragraffen.

Frie skoler påvirker folkeskolen »Der er dog dele af de frie skolers tan»I et foredrag siger han, at ved at føje Ove Korsgaard sætter årstal på. ker, som kommer til at spille ind på det, det at ”styrke børnenes karakter” ind »På det lovmæssige er der en helt der sker i Danmark, men man kan ikke i formålet ønsker han at undgå en ren konkret indflydelse via folkeskoleloven sige, at det er de tanker, der ligger bag kundskabsskole. Folkeskolen skulle så1937,« siger han og forklarer, at davæudviklingen af den progressive skole,« ledes også bidrage til karakterdannelrende undervisningsminister Jørgen siger han og tilføjer, at der således næpsen,« siger Ove Korsgaard, der mener, Jørgensen, der egenhændigt formulerepe er belæg for, at de frie skoler altid har at det ikke er en entydig sag, hvordan de de formålsparagraffen, ville sikre, at foludgjort en form for pædagogisk fortrop, frie skoler ellers har påvirket den offentkeskolen blev præget af de skoletanker, som det af og til bliver gjort til. lige skole. som Grundtvig og de folkelige bevægel• Efterskolen · 21. maj 2015

15

EfterskoleTEMA

Grundloven

Det er ikke alle frie skoler, der fungerer som fortrop, der er også nogle som agerer bagtrop, og det sidste kan der også være brug for.

Bertel Haarder

Må vi være fri?

GRUNDLOVEN Rollespil

På årets folkemøde holder Efterskoleforeningen i samarbejde med Dansk Friskoleforening og Private Gymnasier et debatarrangement ved Politikens stand på Gæstgiveren. Overskriften er ”Må vi være fri?” og arrangementet tager afsæt i fejringen af 100 året for Grundloven 1915, hvor forældrenes ret til at vælge, hvor og hvordan deres barn skal undervises, blev grundlovssikret. Debatten vil rette fokus på, hvordan friheden har været forvaltet de seneste 100 år, og hvordan fremtidsudsigterne ser ud.

Hvordan kan vi sikre, at de frie skoler ikke gradvist kommer til at ligne folkeskolen, men er faglige og pædagogiske alternativer, der kan ses og mærkes af omverden.

Som optakt til debatten forsøger arrangørerne at få optaget en kronik I Politiken under overskriften “Må vi være fri?”

16

Efterskolen · 21. maj 2015

Fortrop og bagtrop Bertel Haarder er ikke i tvivl om, at de frie skoler med deres eksempler påvirker de offentlige naboskoler. »Men det er ikke alle frie skoler, der fungerer som fortrop, der er også nogle som agerer bagtrop, og det sidste kan der også være brug for,« siger han og synes, det er godt, at der er frie skoler, som holder fast i den kulturelle dimension. »Det gælder det kulturelle i almindelighed lige fra historieundervisning til danske sange og morgensang, her er det de frie skoler, der holder fast,« siger han og begriber ikke, at den offentlige skole ikke gør det samme. »Folkeskolen kunne i mange sammenhænge lære af de frie skoler. Det gælder i forhold til det kulturelle, til forældrenes engagement, og det gælder disciplinen for både elever og lærere,« siger han og peger desuden på, at folkeskolen kunne profitere af at skele til ledelsen på de frie skoler.

Ledelsesinspiration »De frie skoler er jo afhængige af at gøre det så godt, at der til stadighed kommer kunder i butikken. Den måde at tænke på kunne mange offentlige skoler godt lære af,« siger Bertel Haarder og tilføjer, at det da også er ved at ske. »Der er ved at indfinde sig en ledelseskultur i den offentlige skole, der hidtil har været ret så ledelsesresistent. En

kultur som er med til at føre folkeskolen tættere på de frie skoler,« siger han og tilføjer, at det netop er erkendelsen af ledelses betydning og rum til ledelse, der kendetegner de frie skoler.

Ove Korsgaard er dog ikke så sikker på, at det er de frie skoler, der kan tages til indtægt for udvikling indenfor ledelse i den offentlige skole.

«Jeg tror, det er en udvikling som var kommet under alle omstændigheder. Det er for mig at se mere en påvirkning fra new public management,« siger han. •

De frie skoler er jo det synlige symbol og bevis på, at her i Danmark er det borgerne, der har magten og ikke staten.

Bertel Haarder

Sidste år var der flere end 140.000 elever tilmeldt sundhedsugerne

SKOLERNES SUNDHEDSUGER 21. SEPTEMBER TIL 9. OKTOBER 2015

Sjove konkurrencer og flotte præmier Det er gratis at deltage

45 min

Få inspiration til 45 minutters daglig bevægelse

Temaet KOM I selvSVING giver sjove, sunde og sjippende oplevelser Alle børn får et Sjippetov* Sjov, sang og dans med Sebastian Klein og Jacob Riising *Der er til de første 150.000 tilmeldte

EN LDING TILME EN NU PÅ ER ÅB UNDTI.DK R ing AKTIV tilmeld r frist fo 2015 Sidste sept. er 11.

Arrangør:

Projektet støttes af:

EfterskoleTEMA

Grundloven

Demokratiet sættes på spil Rollespil Rollespil

100 året for indførelsen af det moderne demokrati kan nu fejres med et rollespil.

Som en del af Efterskoleforeningens initiativ ”Dannelseskaravanen” har Østerskov Efterskole udviklet et rollespil, der sætter fokus på demokratiet. Ideen er, at efterskolerne gennemfører rollespillet en eftermiddag eller aften i perioden mellem de mundtlige og skriftlige prøver. Rollespilskort, drejebog og andre relevante materialer kan downloades på Efterskoleforeningens hjemmeside.

Efterskolerne kan gå direkte i gang uden den store forberedelse.

Undervisningsminister Christine Antorini støtter op om rollespillet og siger: »Debatten om ligestilling, demokrati og deltagelse er aktuel som aldrig før. Og det er vigtigt, at vi hele tiden udfordrer hinanden på og diskuterer de værdier, vores samfund har bygget på og udviklet siden 1915. Jo flere vinkler og måder, vi kan finde til at fokusere på demokratisk dannelse, jo bedre. Og vi skal hele tiden opmuntre nye generationer til at deltage. Derfor glæder det mig meget, at Efterskoleforeningen inddragee rollespil som en måde at gøre debatten vedkommende og levende på.«

Ollerup fejrer demokratiet Demokratifestival 2015

De fire frie skoler i Ollerup sætter alle sejl til. Den traditionelle grundlovsfest afløses i år af en decideret festival, der strækker sig fra sidst i april frem til selve grundlovsfesten d. 5. juni.

Et væld af arrangementer fra gymnastik og udstillinger til koncerter, konferencer og debatter sætter demokratiet og samfundet til debat. Festivalen kulminerer med to dages tæt program den 4. og 5. juni, hvor blandt andet statsminister Helle Thorning Smidth kommer og holder grundlovstalen. Der bliver også mulighed for at møde Anne Marie Helger, Troels Mylenberg, den amerikanske ambassadør Rufus Gifford eller Peter fra Store Nørd. Arrangementet afsluttes med en stor koncert, hvor rapperen UFO, Dicte og Søren Huus optræder.

Der er mulighed for, at efterskoler kan overnatte på Gymnastikhøjskolen Læs mere pådemokratifestivalen.dk 18

Efterskolen · 21. maj 2015

Når friheden udfordres

De frie skoler er konfessionsskoler, men nu vælger man ikke konfessionsmæssigt, men mere fordi man synes, det passer bedre for ”mig og mine børn”. Skolerne er simpelthen smagsfællesskaber.

Åndsfriheden er på godt og ondt grundlaget for de frie skoler. Friheden er blevet og kan misbruges, og det kan være svært at finde modsvar mod misbruget, hvis friheden skal bevares. Dialog kan være en del af løsningen Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

De frie skoler har friheden til at drive skole på den måde og med det indhold, de ønsker. Men friheden kan af enkelte skoler forvaltes, så den udfordrer de frie

skolers fællesskab eller den almindelige opfattelse af ret og rimeligt. Tvindskolernes måde at drive skole og ikke mindst forvalte de statslige tilskud var ifølge professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet Lars Henrik Schmidt et eksempel på det sidste. »Den danske forestilling om frihed, der slog igennem i forbindelse med oprettelsen af de frie skoler, er ikke bundet op på et republikansk frihedsbegreb.

Det er ikke et spørgsmål om freedom eller liberty. Vi er mere optagede af frisindigheden. Og den type åndsfrihed viser sig ved, at vi har frie skoler eller konfessionsskoler, som de jo er,« siger han og forklarer, at det ikke er et problem at have konfessionsskoler eller bekendel-

Det er ikke et problem at have konfessionsskoler eller bekendelsesskoler så længe de bekender sig til noget, der er acceptabelt i forhold til det, man kan kalde den danske nationale konstruktion, der blandt andet hviler på de såkaldte kulturkristne værdier.

Lars Henrik Schmidt

sesskoler så længe, de bekender sig til noget, der er acceptabelt i forhold til det, man kan kalde den danske nationale konstruktion, der blandt andet hviler på de såkaldte kulturkristne værdier. »Tvind var et problem, og i dag er det den samme udfordring, vi møder omkring muslimske skoler,« siger han og peger på, at det er svært at håndtere udfordringen.

Et råb om hjælp »I forbindelse med tvindlovenes vedtagelse sidst i 90´erne husker jeg tydeligt en kronik af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen, hvor han råbte på hjælp,« siger Lars Henrik Schmidt og forklarer, at alle dengang kunne se, at noget var gået skævt.

«Alle fandt, at det var et helt urimeligt anvendelse af offentlige midler, men der var ikke tale om brud på reglerne, derfor fandt man det nødvendigt at lovgive, selv om det jo var imod den måde, vi tænker her i landet, men som Ole Vig spurgte: Hvad skulle vi ellers gøre?« siger Lars Henrik Schmidt og peger på, at der i disse år kan være en risiko for, at de

frie skoler i stedet for at bekende sig til værdier bekender sig til for eksempel at sikre, at eleverne klarer sig bedre i Pisa prøverne.

Bekend dig til uddannelsesparatheden »Bekendelsesskolerne ville noget med skolen, havde fokus på værdier,« siger Lars Henrik Schmidt og forklarer, at det stærke fokus på uddannelsesparatheden i dag fylder i hele uddannelsessystemet og dermed også i folkeskolen, som de frie skoler skal stå mål med. »Man kan sige, at de frie skoler risikerer at miste deres sjæl til uddannelsesparatheden. I konfessionsskolerne havde konfessionen et ydre mål, men tænk hvis konfessionen bliver at skulle være god til at komme i gymnasiet,« siger han.

Ingen kollektive begrænsninger Formand i Efterskoleforeningen, Troels Borring, er ikke så nervøs for, at efterskolerne skal tabe værdierne af syne. »Det er klart, at vi er påvirket af, hvad der sker i resten af uddannelsessyste-

met, men jeg synes, at vi vedvarende holder os hovedsigtet for øje,« siger han og ser ikke nogen begrænsning i at skulle stå mål med folkeskolen, da han ikke opfatter lovgivningen som begrænsende, men i højere grad mener at skolerne er udfordret af at udnytte den frihed, de har til at finde nye organisationsformer og pædagogiske metoder. »Vi har lige nøjagtig den plads, vi ønsker at have, og hvis der er nogen, der begrænser vores egen plads, så er det os selv,« siger han og kan sagtens forestille sig, at skolernes frihed bliver udfordret. »Friheden kan med lethed udfordres i en grad, så der er behov for at skride ind, men i så fald skal man skride ind overfor den enkelte skole,« siger han og frabeder sig på det kraftigste kollektive begrænsninger.

Intern justits »Skoleformen må holde intern justits,« siger Troels Borring og peger her på, at den eneste vej frem er dialog. »Vi skal vedvarende italesætte de udfordringer skoleformen har. Åbent og respektfuldt diskutere, hvad der er ret og rimeligt. Det er vejen frem,« siger Troels Borring. •

Vi har lige nøjagtig den plads, vi ønsker at have, og hvis der er nogen, der begrænser vores egen plads, så er det os selv.

Troels Borring formand for efterskoleforeningen

Efterskolen · 21. maj 2015

19

EfterskoleLIV

?

Rundt om: Friheden

Vi har spurgt tre forstandere, hvordan efterskolerne bør administrere friheden på egen skole og i foreningssammenhæng

Anne Fabiansen Forstander, Tølløse Slots Efterskole Hvis vi til stadighed vil have en folkelig opbakning til vores skoleform, er friheden

nødt til at gå hånd i hånd med ansvaret. Og her tænker jeg på samfundsansvaret. Jeg tænker altid over, hvad det er, vi giver til Danmark, når vi laver skole her. Man kan altid påkalde sig friheden til at lave alle mulige sjove ting, men det er ikke interessant for mig. Vi har friheden til at definere, hvad det er for samfundsborgere, Danmark har brug for. Og jeg håber, at vores elever bliver samfundsborgere, der har lyst til at tage ansvar. Har lyst til at deltage i fællesskabet, og som har opdaget at samfundet er dig og mig.

Den totale frihed uden begrænsninger er ikke specielt interessant, og jeg synes, at Thomas Ziehe har et meget godt billede på det. Han siger, at hvis man bare beder folk om at danse, som de vil, så sker der ikke den store udvikling, men hvis man beder dem danse uden at bruge venstre ben, er det en helt anden sag. Så det er ofte begrænsningerne, der får tingene til at blomstre. Når vi for eksempel fører eleverne op til afgangsprøverne, har vi valgt at begrænse vores frihed med noget, vi finder værdifuldt.

Efterskolerne er og skal være forskellige, men jeg kan godt lide foreningens ideer om at være ”Hele Danmarks Efterskole”. Vi skal også kunne tale med fælles stemme, men vi skal passe på ikke at gå i detaljer, når vi gør det. Hvis vi skal disciplinere hinanden, skal det være gennem en åben debat. Det er vigtigt, at vi tør tage diskussionerne med hinanden.

20

Efterskolen · 21. maj 2015

Søren Møllgaard Kristensen Forstander, Eriksminde Efterskole Friheden er central for os både i forhold til organiseringen af skolen og i forhold til det indholdsmæssige. Vi har jo et værdigrundlag og en række ideer om, hvordan vi ønsker at holde efterskole. Vi udnytter derfor friheden til at holde skole på den måde, vi synes er rigtigst. At sikre en dagligdag hvor værdierne får den plads, de skal have. Samtidigt er der en eller anden form for begrænsning i det med at stå mål med folkeskolen, men det er ikke begrænsninger, som trykker os. Vi vil bare gerne noget mere end at stå mål. Vi vil være mere end 9. og 10. klasse med overnatning.

I begrebet de frie skoler ligger der jo det, at alle har frihed til at tro og ytre sig efter egen overbevisning, og det er udgangspunktet for den måde, vi holder skole. Ind ad til betyder det, at fællesskabet, samtalen og mødet mellem ligeværdige mennesker bliver centralt. Vi er ikke en linjeskole, men har en bred vifte at tilbud specielt inden for de kreative fag, som er vigtige for os. Hos os kan de unge møde nye ting og prøve sig selv af i forhold til noget, de måske ikke kendte. Som 15-årig ved man ikke helt, hvad man vil med sit liv og har heller ikke et billede af, hvad man slet ikke har mødt endnu.

For os er det vigtigt med den folkelige opbakning. Der er nogle som har deponeret undervisningspligten hos os, og det er vi glade for, men vi har også et ansvar overfor samfundet. I den forbindelse giver Efterskoleforeningens ”Hele Danmarks Efterskole” rigtig god mening og er ikke begrænsende for os, men stemmer overens med vores værdier. Friheden giver ikke ret til at undsige sig et samfundsansvar.

Heine Boe Forstander, Efterskolen for Scenekunst Friheden hænger sammen med undervisningspligt. Vores værdier bygger på, at det er forældrenes ønsker om, hvad en skole er frem for statens, der tæller.

Vi har friheden til at drive skole på vores værdigrundlag, så længe vi overholder landets love, og det er vi særdeles tilfredse med. Vi læner os op af Grundtvigs værdier, så på den måde er vi jo ikke mere specielle end så mange andre efterskoler. Hos os kan man se det i måden, vi tilrettelægger hverdagen, på fagrækken og på den måde vi har valgt at forpligte os på vores omverden.

Det Grundtvigske ses af, at vi holder morgen- og aftensamling og ved, at forstand og fantasi hos os går hånd i hånd. Det handler om myndiggørelsen af borgerne og præger vores syn på det scenekunstneriske. For os er målet ikke, at eleverne skal blive scenekunstnere. Det er bare vores måde at beskæftige os med det fantastiske og fantasien.

Vi tilbyder den almindelige fagrække og fører op til prøver. En klar styrkelse af det almene, og for mig er der ikke et modsætningsforhold mellem dannelse og faglighed.

Jeg føler mig derfor ikke begrænset af at skulle ”stå mål med”. Jeg finder det naturligt, og ser det endda som en mulighed for at skærpe kreativiteten. Til gengæld føler vi os begrænset at prøvetyranniet, der har taget fuldstændig overhånd og slet ikke hænger sammen med grundskolens formål om at forberede de unge til livet.

Det, at vi har frihed, betyder jo ikke, at alt er lige godt, og den diskussion skal vi tage åbent og fordomsfrit. Vi skal fokusere på, hvad vi har frihed til og ikke på, hvad vi vil være fri for, og her gør foreningen et godt stykke arbejde ved at italesætte væsentlige problemstillinger, og der igennem lægge et mildt pres på den enkelte skole.

Efterskolen · 21. maj 2015

21

EfterskoleMAD

Opskrift

Gourmetmiddag i Onsild I forbindelse med omlægning til økologi har Onsild idrætsefterskole modtaget fødevarestyrelsens spisemærke i sølv 60 – 90 %.

Denne opskrift er et sikkert hit hos eleverne.

Se mere om skolens måltidspolitik mv. her: http://www.onsild.dk/info/maden/

Boller i karry med rodfrugt - og æblesauce med brune ris og marineret gulerodssalat Ingedienser

Opskrift til 90 pers.

Sauce 10 pastinak eller persillerod øko.

16 gulerødder øko.

10 æble øko.

10 løg øko 10 fed hvidløg øko.

12 spsk olivenolie 8 -10 spsk karry 15 liter kogelage fra kødbollerne 5 l mælk øko.

Ca. 7 dl. majsstivelse 15 spsk. citronsaft salt sukker Kødboller 9 kg hakket øko. Svinekød 10 spsk. salt 20 æg øko.

1 kg havregryn øko.

3 l mælk øko

10 løg øko.

10 tsk. frisk ingefær øko.

10 fed hvidløg øko.

6 tsk. stødt koriander 6 tsk. friskkværnet peber Tilbehør 9 l brune ris Gulerodssalat 6 squash øko.

5 kg gulerødder øko 6 tsk ingefær øko.

4 tsk rød chili, afhængig af styrke øko.

7 stilke frisk mynte 10 spsk. ristet sesamolie øko.

16 spsk. friskpresset citronsaft øko salt og sukker

Sådan gør du Kødbollerne: 1: Rør det hakkede kød sejt med salt. Tilsæt æg, havregryn og mælk og rør til en lind fars. Juster evt. konsistensen med ekstra havregryn eller mælk.

2: Hak løg og hvidløg meget fint, riv ingefær, og tilsæt det hele til farsen sammen med stødt koriander og friskkværnet peber. Rør godt rundt.

3: Hvis du har tid: Lad farsen hvile en halv times tid i køleskabet, så smagen kan få lov til at udvikle sig.

4: Bring en stor gryde letsaltet vand i kog. Form farsen til kødboller og kog dem i 7- 9 min. Til de bliver faste og flyder. Gem kogelagen til saucen.

Rodfrugt- og æblesauce : 1: Rens pastinak, gulerødder, æble, løg og hvidløg og skær dem i

små tern.

2: Varm olien op i en stor gryde. Svits karry i olien. Svits æble- og grøntsags ternene i olien. Tilsæt varm kogelage og lad grøntsagerne koge møre - 10-15 min.

3: Blend grøntsagerne groft med lidt kogevand til ønsket konsistens og kom tilbage i gryden med kogelagen.

22

Efterskolen · 21. maj 2015

4: Rør mælken med majsstivelse og hæld blandingen i saucen, og

kog op under omrøring. Spæd evt. op med mere kogelage hvis saucen er meget tyk.

5: Smag til med lidt over halvdelen af citronsaften, et nip sukker og evt. mere salt og karry.

Kog Brune ris:

Kom risene op i en gryde, og kog dem efter anvisning på pakken i letsaltet vand.

Marineret gulerodssalat: 1: Skyl Squashen, del i kvarte på langs, og skær tynde skiver ud af squashen.

2: Skær gulerødderne ud i forskellige former - tynde stave, halve

skiver, lav spåner med kartoffelskrælleren, riv dem groft - eller lignende.

3: Skræl og riv ingefær. Hak chili og mynte helt fint. Rør en dressing sammen af sesamolie, citronsaft, fintrevet ingefær og chili.

Smag til med lidt salt og sukker.

4: Vend dressingen sammen med gulerod, squash og finthakket mynte - smag til.

5: Kom kødbollerne i saucen og varm retten godt igennem. Server boller i karry med brune ris og gulerodssalat.

Xplore På tværs

NYHED

– fællesfaglige forløb til naturfag Efterår 2015 udkommer Xplore På tværs, som er et nyt trykt og digitalt læremiddel til fællesfagligt samarbejde i geografi, biologi og fysik/kemi i 7.-9. klasse.

Læremidlet har fokus på de nye kompetencemål

7., 8. og 9. klasse kan arbejde med alle otte forløb,

og indeholder otte undervisningsforløb, herunder til

som er opbygget fællesfagligt til de tre fag og med

de seks fællesfaglige fokusområder, som defineret i

progression i materialet. Læremidlet lægger op til

Forenklede Fælles Mål:

den nye obligatoriske praktisk-mundtlige fælles

• Produktion med bæredygtig udnyttelse • Bæredygtig energiforsyning • Drikkevandsforsyning • Udledning af stoffer til atmosfæren

naturfagsprøve i 9. klasse.

Kan både bruges i sammenhæng med naturfagssystemerne Xplore/iXplore og andre naturfagssystemer.

• Strålings indvirkning på levende organismer • Teknologiens betydning for sundhed og levevilkår • Store katastrofers globale aftryk • Udforskning af rummet

www.goforlag.dk

Pædagogik

Inklusion

Hjælp til elever med ondt i livet Helgenæs Naturefterskole har stor gavn af samarbejde med Den Sociale Udviklingsfond om støtte til elever i svære livssituationer Tekst: T horsten Asbjørn, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Helgenæs Naturefterskole på Djursland er som landets øvrige efterskoler sit inkluderende samfundsansvar bevidst. »Vi skal inkludere. Vi skal kunne tage imod elever og unge med vidt forskellige udfordringer, baggrunde og livsvilkår.

Vores elevsammensætning skal afspejle et overordnet bredt snit af den sammensætning, som ses ude i samfundet, og det skaber helt klart også det bedste efterskolemiljø. Vi skal og vil kunne favne 24

Efterskolen · 21. maj 2015

bredt,« siger Mette Marie Bauer, forstander på Helgenæs Naturefterskole.

Men skal efterskolen lykkes med inklusionsstrategien i praksis, så kræver det indimellem assistance udefra, har forstanderen og skolens lærere erkendt. »Gennem de seneste år har vi oplevet et øget behov for særlig viden, sparring og specifik rådgivning til vores lærere, for at de føler sig bedre rustede og kompetente i dialogen med de unge. Unge, som af den ene eller den anden grund har et øget behov for hjælp til at tackle livets udfordringer; unge med ondt i livet,« siger Mette Marie Bauer.

SUF spiller med Helgenæs Naturefterskole har allieret sig med Den Sociale Udviklingsfond (SUF), som bl.a. tilbyder moderne botilbud for unge med psykisk og sociale problemstillinger.

»SUF har en række væsentlige erfaringer i forhold til arbejdet med udsatte unge, hvor vi ikke selv besidder de nødvendige kompetencer,« siger forstanderen.

På efterskolen oplever de, at de svære problemstillinger ofte viser sig efter meget kort tid.

Problemerne kan have været gemt af vejen i folkeskolen, men når eleverne træder ind i efterskoleverdenen, hvor der ikke er de samme muligheder for at gemme sig, kommer problematikkerne nemt frem i lyset.

Det kan være flere forskellige problemstillinger, som toner sig frem: mobning, sygdom eller dødsfald i familien, selvskade, elever der – sagt på en anden måde - har ”mistet appetitten”. »Vi føler os ikke altid rustede nok til den type specialopgaver. I stedet for at ende med, at vi ikke kan rumme eleven, søger

Mange unge trives ikke optimalt. Et vellykket efterskoleophold kan for et sådant ungt menneske blive skelsættende. Derfor er det så vigtigt, at den unge får den opbakning, som han eller hun har brug for til at finde sin plads i fællesskabet.

Nick Brøste, Den Sociale Udviklingsfond

tilknyttet den enkelte elev, så medarbejderne på den måde får suppleret deres ”værktøjskasse” og selv kan forsætte det gode arbejde,« siger hun.

vi ekspertise udefra til at få skabt de rette rammer om eleven. Det skylder vi dem og samfundet« siger Mette Marie Bauer.

Støtte til kontaktlærer Efterskolerne i Danmark og medarbejderne på Helgenæs er kendte netop for evnen til at besidde inkluderende kompetencer, men alligevel skønner Helgenæs Naturefterskoles forstander, at det er en ekstra mulighed for hendes medarbejdergruppe at benytte sig af ekspertise udefra. »Hvis vores lærere står med en elev, som har vanskeligheder, der rækker udover, hvad de føler sig klædt på til at håndtere, så får de med samarbejdet med SUF, mulighed for at dele ansvaret med en samarbejdspartner, som har professionel erfaring på netop det område. Samtidig sørger vi for, at SUF indgår i tæt samarbejde med vores lærere

Indsats på flere fronter Helgenæs Naturefterskole har blandt andet brugt en socialkonsulent fra SUF til at snakke med et par elever, som havde det særdeles vanskeligt. Forældre og skoles bekymring for et eventuelt begyndende misbrug var ligeledes en faktor, der ikke kunne negligeres.

Elevernes forældre indgik derfor også i arbejdet blev løbende orienteret. Det betød fælles opbakning i arbejdet med eleverne. »SUF har en naturlig fortrolighed med den type unge, og derfor har de også nemmere ved at få åbnet op og skabt en relation til eleven. Vi har en tæt dialog og finder dermed også ud af, hvordan vi bedst muligt forholder os til elevens problemstilling,« siger Mette Marie Bauer.

Naturefterskolen bruger ikke kun SUF på elevniveau. SUF er indkaldt til en personaledag, hvor de skal udfolde, hvordan skolen helt generelt håndterer elever med svære problemstillinger. »Det handler også om, at vi lovmæssigt er klædt på i forhold til virkeligheden. At vi eksempelvis har viden om, hvordan og hvornår vi laver underretninger,« sigerhun.

Kender gadens sprog For Helgenæs Naturefterskole er det helt afgørende at have adgang til en ekspertise, som kender virkeligheden i praksis.

»Det her er ikke bare et teoretisk kursus om inklusion. For os er det enormt vigtigt, at vi har en ekspertise, som er i øjenhøjde med de unge, som har brug for hjælp. I kraft af deres erfaringer ved de også, hvordan man taler gadens sprog med de elever, hvor den indgang er nødvendig,« siger Mette Marie Bauer.

Efterskolen på Helgenæs på Djursland oplever, at det at benytte ekspertise udefra gør, at de lykkes med den inklusion, som er samfundets målsætning.

Fremadrettet vil SUF få en vigtig rolle i forhold til skolens personale. »Vores lærere skal undervises af SUF, og så skal de kunne trække på SUF, når og hvis de har brug for sparring og et blik udefra på en elev med svære problemstillinger.« Viden gennem praksis Nick Brøste, en af de socialkonsulenter i SUF Djurs, der er tilknyttet Helgenæs Naturefterskole, glæder sig over, at efterskolen tager sin inklusionsopgave alvorligt. »Der er mange unge, som af den ene eller den anden grund ikke trives i samfundet. Et vellykket efterskoleophold kan for et sådant ungt menneske blive skelsættende – og derfor er det også så vigtigt, at den unge får den opbakning, som han eller hun har brug for til at finde sin plads i fællesskabet,« siger Nick Brøste, der fremadrettet skal coache skolens lærere i det pædagogiske arbejde med de elever, som har det særligt vanskeligt. •

Efterskolen · 21. maj 2015

25

Løst og fast

Frikvarter

Tabu, når forældre drikker for meget

Op til 20 procent af de voksne københavnere, der bor sammen med børn, drikker for meget.

Ofte er det vanskeligt at opspore problemerne. Københavns Kommune har derfor bedt SFI undersøge, hvordan personalet i for eksempel daginstitutioner eller skoler håndterer mødet med forældre, der drikker for meget.

En af de største barrierer handler om berøringsangst. »Mange danskere er af den opfattelse, at det er en privat sag, hvor meget man drikker. Det gør det vanskeligt for de medarbejdere, der har med børnene at gøre, at spørge til det,« forklarer seniorkonsulent Nete Krogsgaard Niss.

En anden udfordring er, at mange er i tvivl om, hvad de konkret skal kigge efter, når forældrene drikker for meget. »Ofte er der tale om nogle ret subtile tegn, som kan være vanskelige at få øje på,« forklarer Nete Krogsgaard Niss. Mange medarbejdere føler heller ikke, at de er klædt på til at konfrontere forældrene. Der findes som regel ingen interne procedurer på arbejdspladsen for, hvordan man håndterer arbejdet med opsporing.

Barriererne viser sig tydeligst, når det er ressourcestærke forældre, der drikker for meget. Ofte ligner det nemlig ikke et misbrug, fordi der er styr på fremtoningen og rammerne.

Personalet oplever, at det er sværere at konfrontere de forældre, der har lange uddannelser. Men selv om familien kan holde en pæn facade, kan et alkoholproblem alligevel være af en sådan karakter, at det går ud over barnet. Derfor er der brug for at styrke de professionelles kompetencer til at gå i dialog med familier, der måske har for højt alkoholforbrug.

Computerdating er en rigtig god ide. Hvis man er en computer.

Rita Mae Brown 26

Efterskolen · 21. maj 2015

Nu sejler Legeskibet Danmark har fået et Legeskib, som er ladet med oplevelser og bevægelsesglæde, og det skal inspirere til en forandring af Danmarks blå byrum. Det er på én gang et kulturskib, et skib for fysisk aktivitet i bred forstand og et skib for leg, fællesskab og dannelse. Legeskibet har mere end 20 stop rundt i Danmark i perioden fra maj til oktober Danmark er et land med en lang og stolt maritim tradition.

Mere end 4 millioner danskere bor i nærheden af en havn. Samtidig rummer de blå byrum et stærkt og i vid udstrækning uudnyttet potentiale, når det kommer til at danne rammen omkring leg, kulturelle oplevelser, dannelse og bevægelsesglæde.

Det er dette potentiale, som Legeskibet sættes i søen for at indfri. Projektet er opstået i et samarbejde mellem Gerlev Legepark ved Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fonden, og Legeskibet repræsenterer en ny tilgang til formidlingen af leg og fysisk aktivitet. Der vil være tilbud til alle aldersgrupper skræddersyet hver enkelt by, som skibet besøger.

Læs mere på www.legeskibet.dk.

Forpligtende elevteam

hvor svært kan det være Forpligtende elevteam er en arbejdsmodel, en måde at organisere eleverne til demokratisk dannelse, en metode til fagligt udviklende elevsamarbejde og en hjælp til at nå de faglige mål gennem elevansvar.

Organisationen af elever i elevteam bygger på en erkendelse af, at der i ethvert samspil med andre hele tiden skal være en forståelse for, hvad der foregår mellem de implicerede parter, hvilket mønster hele samspillet har, og hvilken relation det enkelte individ har til andre i teamet.

Undersøgelsen blandt 9-16-årige, der er aktive til en sportsaktivitet, viser, at: To ud af 10 (22 %) én eller flere gange har haft oplevelser med selv at blive drillet.

Tre ud af 10 (29 %) har haft følelsen af at være blevet holdt udenfor.

Tre ud af 10 (28,5 %) har oplevet, at andre er blevet drillet.

6,5 % angiver at have været med til at drille andre.

Undersøgelsen er foretaget af Center for Ungdomsstudier for Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden.

Mennesket er det eneste dyr der kan rødme – og som har grund til det.

Mark Twain

Skilsmisse vejledning Børnetelefonen

Headspace Talk Headspace lancerer i samarbejde med produktionsselskabet Strix filmen ”talk” for at nå ud til flere børn og unge, der har brug for støtte eller bare nogen at tale med.

Alt for mange unge er deprimerede, stressede, angste og ensomme – og aldrig før er så mange børn og unge diagnosticeret med ADHD og autisme.

I headspace kan de unge tale med nogen om alle problemer og spørgsmål. Ingen problemer er for store eller for små. »Man kan ringe, maile, chatte eller lægge vejen forbi dit nærmeste headspace og få en samtale. Alle børn og unge er velkomne i headspace. Der er ingen ventetid, skemaer, der skal udfyldes eller formularer, man skal skrive under på. Vi er her for dig, hvis du har brug for støtte eller bare nogen at tale med,« siger Anne Fiil Winther, Presse- og kommunikationskonsulent, headspace Danmark.

Se filmen her: www.headspace.dk

er hvert år i kontakt med omkring 40000 unge, og en del af dem spørger til problemstillinger i forhold til skilsmisser. De unge oplever ofte, at de bliver overset når forældrene bliver skilt. For fagpersoner som for eksempel lærere kan det være svært at indgå i dialog omkring skilsmisser, blandt andet fordi forældrene ofte er meget uenige.

Børns Vilkår har blandt andet til skilsmisseforældre åbnet en FagTelefon, hvor lærere, pædagoger og andre fagfolk kan ringe og få umiddelbar sparring fra andre fagfolk.

Tilbuddet er gratis.

Læs mere: bornsvilkar.dk/ Raadgivning/ FagTelefonen. aspx#.VSzSXZMvsUg

Sociale medier i skole og fritid 86 % af 13-14 årige er på sociale medier – og tallet bliver ikke mindre. Set i det lys er det vigtigt for lærerne at udvikle en strategi for brugen af de sociale medier i undervisningen.

I Bogen ”Sociale medier i skole og fritid” kan lærere få indsigt i det særlige ved sociale medier, så de på et kvalificeret grundlag kan inddrage medierne i undervisningen og i kommunikationen mellem skole og hjem.

Gennem konkrete undervisningseksempler og cases fra skolernes kommunikation med forældre og elever får læseren viden og inspiration til undervisningen og til udformningen af retningslinjer og strategier for kommunikation via sociale medier.

Efterskolen · 21. maj 2015

27

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Gift ind i efterskoleverdenen Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Leon Sebbelin er borgmester i Rebild Kommune, og hans tre børn har alle gået på efterskole, men det er konen, der i sin tid åbnede hans øjne for efterskolerne. Knap otte år har han arbejdet i en bestyrelse. Et arbejde han finder vigtigt, og et arbejde som skal sikre, at der er plads til alle på efterskolen

Borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, Radikale Venstre, har lært efterskoleverdenen at kende gennem sin kone. Det var ikke noget, man kendte meget til i hans egen familie. »Da mine forældre hørte, at Ingeborg havde gået på efterskole udbrød de helt spontant, jamen der er da ellers ikke noget galt med hende,« siger Leon Sebbelin og fortæller, at han voksede op i et miljø, hvor efterskoler var noget, man kom på, hvis alt andet kiksede, eller man skejede helt ud. »Men min kones forældre var uddannet på Ollerup og har været fri- og efterskolefolk det meste af deres liv, og Ingeborgs første skole var en friskole, forældrene havde startet,« siger han og tilføjer, at konen har siddet i et par bestyrelser og var formand for Ringe Efterskoles elevforening, da han mødte hende. »For mig var det fantastisk første gang, jeg var med hende på efterskolen.

Jeg kunne simpelthen fornemme det engagement, der drev skolen, og det der med det hele menneske og mangfoldigheden var utroligt at opleve,« siger han og fortæller, at det således var helt naturligt, at hans tre børn skulle på efterskole.

Knap otte år i bestyrelsen Børnene har gået på tre forskellige efterskoler, og på hver deres måde haft utroligt meget ud af det. Så da de ringede fra drengens efterskole og spurgte, om ikke Leon Sebbelin havde lyst til at

28

Efterskolen · 21. maj 2015

træde ind i bestyrelsen, betænkte han sig ikke længe. »Jeg vidste i forvejen noget om bestyrelsesarbejde fra mit aktive liv i en række foreninger, og min kone sad i bestyrelsen på Østhimmerlands Ungdomsskole, så jeg takkede øjeblikkeligt ja og har ikke fortrudt det siden,« siger han og synes, at bestyrelsesarbejdet er berigende blandt andet fordi, man kan være med til at præge skolen og sikre en masse unge mennesker en fantastisk lærerig oplevelse.

Knap otte år blev det til for Leon Sebbelin i Onsild Idrætsefterskoles bestyrelse, men arbejdet som borgmester i Rebild Kommune er tidskrævende, og alt for mange gange har han måttet melde afbud til bestyrelsesmøderne. I december tog han derfor konsekvensen og trak sig. »Det var ikke rimeligt overfor resten af bestyrelsen, at man ikke rigtigt kunne regne med, om jeg kom eller ej.

Det var på mange måder med blødende hjerte, at jeg trak mig, men tiden rakte simpelthen ikke,« siger han.

Til Folkemøde på motorcykel I det hele taget er det svært for Leon Sebbelin at få tiden til at række til det, han gerne vil. »Jeg elsker at cykle lange ture, ikke i det store Tour de France udstyr, men adstadigt på min gamle herrecykel. Man kobler helt af og kommer ned i tempo.

Det er rigtig dejligt,« siger han og fortæller, at han også er vild med at køre på sine tre motorcykler. »Desværre bliver det heller ikke til så meget, som jeg gerne ville, men konen

For mig var det fantastisk første gang, jeg var med hende på efterskolen. Jeg kunne simpelthen fornemme det engagement, der drev skolen, og det der med det hele menneske og mangfoldigheden var utroligt at opleve. og jeg tog da motorcyklen til Folkemødet på Bornholm sidste år,« siger han og håber, at der engang også bliver mere tid til foreningsarbejde. »Jeg er nok, hvad man kan kalde et foreningsmenneske. Helt fra mine unge dage har jeg været aktiv i en række foreninger. Der har været studenterpolitik, erhvervsråd, musikforening, vindmøllelaug og andet,« siger han og fortæller, at han i den sammenhæng altid er havnet i nærheden af kassererposten.

Bestyrelsesarbejdet skal være frivilligt »Qua min uddannelse og mange års erfaring som selvstændig revisor har det været naturligt, at jeg i foreningsarbejdet er blevet taget med på råd omkring økonomi,« siger Leon Sebbelin og synes, at det er vigtigt, at man i en efterskolebestyrelse sørger for, at der er en række forskellige kompetencer repræsenteret. »Der er ikke tvivl om, at bestyrelsesarbejdet er blevet mere kompliceret, så der er behov for stor og bred faglig indsigt,« siger han, men synes ikke at der er brug for professionelle bestyrelser i ordets egentlige forstand; med lønnede medlemmer. Han opfatter efterskolerne som værdibårne skoler, og derfor skal det være frivillige, der går ind i bestyrelsen, fordi de vil arbejde for de værdier, den enkelte skole bygger på.

»Da jeg selv gik i syvende klasse kan jeg meget tydeligt huske den dag, vi hver fik en konvolut, åbnede den og kunne læse, om vi var egnede eller ikke egnede til realskolen,« siger han og forklarer, at det dengang føltes mærkeligt, men at han siden hen har fundet det mere og mere urimeligt. »Det er helt hen i vejret på den måde at dømme folk, og jeg kan se, at oplevelsen har haft stor betydning for min måde at tænke på i mit voksne liv. Vi skal selvfølgelig have lov at være forskellige, men der skal være plads til alle. Man kan ikke være uegnet,« siger han og synes, at det vedvarende er noget, man skal huske på.

Efterskolen må ikke blive et rejsebureau »Det er vigtigt, at vi som efterskole giver alle eleverne de samme muligheder,« siger Leon Sebbelin og synes, at det er en dårlig ide at gøre, som han ved, man gør nogle steder; giver eleverne forskel-

lige tilbud, så nogle for eksempel kan betale sig til en ekstra tur til udlandet. »Det er klart, at der er og bliver mere konkurrence om at tiltrække de unge, og skolerne derfor skal profilere sig, men vi må ikke udvikle os til en form for udvidet rejsebureau. Eleverne på en efterskole skal have oplevelsen af et fællesskab, som er for alle,« siger han og peger på, at bestyrelserne skal holde fanen højt, også selv om det kan være svært, hvis man er presset økonomisk eller på anden vis.

Måske i bestyrelsen igen »Bestyrelsesarbejdet er meget vigtigt,« siger Leon Sebbelin og vil gerne anbefale folk at gå aktivt ind i arbejdet. »Hvis der skulle ske det helt usandsynlige, at jeg ikke bliver genvalgt som borgmester næste gang og altså får mere tid, så er der bestemt mulighed for, at jeg igen vil gå ind i en efterskoles bestyrelse,« siger han. • Leon Sebbelin slapper af, når han cykler rundt i landet.

Alle er egnede »Onsild Idrætsefterskole bygger på, at der skal være plads til alle,« siger Leon Sebbelin og fortæller, at det altid har været vigtigt for ham, at man ikke gør forskel, at alle har mulighederne.

Efterskolen · 21. maj 2015

29

Annoncer

Noter

Lokalløn på stort set alle efterskoler Foreningen

Alle efterskoler, med en enkelt undtagelse, anvender lokal-

løn, viser en undersøgelse, Efterskoleforeningen netop har gennemført. »Det er godt at se, at der er så godt gang i brugen af lokalløn. Over 90 procent af skolerne udmønter mindst 3 procent af lønsummen som lokalløn, og gennemsnittet for skolerne er lidt over 5,5 procent,« siger Christian Petersen, specialkonsulent i Efterskoleforeningen.

-

Eksperimenterer med 9. klasse Fokus på viden

I det sidste halve år har 12 skoler haft fokus på viden, inspiration, netværksdannelse mellem skoler og design af de første eksperimenter, der skal udvikle 9. klasse. Målet er at styrke undervisningen og samværet i 9. klasse.

Efterskoleforeningen startede i 2013 projektet, der skal udvikle efterskolernes 9. klasse, og i efteråret udkom i den forbindelse rapporten ”9. klasse på efterskoler – fem udfordringer til udviklingen af efterskolens 9. klasse” fra Damvad og Cefu.

-

Reklamepris til Store Tudedag Efterskoleforeningens kampagne til Efterskolernes Dag 2014 – Store Tudedag – har vundet prisen for bedste anvendelse af sociale medier ved Danish Internet Awards. Kampagnen var blandt andet nomineret sammen med store navne som Faxe Kondi.

Det er kommunikationsansvarlig i Efterskoleforeningen Sune Kobberø, der har udtænkt ideen til kampagnen. »Det er da fedt at få den anerkendelse fra reklamebranchen. Og det er også lidt flot, at vi vinder over andre kampagner, som dyre reklamebureauer har udtænkt,« siger Sune Kobberø.

Kampagnen til Efterskolernes Dag var en stor succes på de sociale medier, særligt på Instagram, hvor cirka 100.000 billeder med hashtagget #storetudedag blev delt og kommenteret.

-

Tilmeld dig nyheder fra Efterskoleforeningen

Overnstående er uddrag af nyheder fra Efterskoleforeningens elektroniske nyhedsbrev “Efterskolelandskabet”.

Tilmeld dig på: efterskoleforeningen.dk (nederst på forsiden)

30

Efterskolen · 21. maj 2015

det blå sAnghæfte NYHED: Sange som supplerer Højskolesangbogen, bl.a.: Buster / Hallelujah /Fields of Gold / Kys det nu / Under stjernerne på himlen / Gi’ os lyset tilbage / Forårsdag m.fl.

Sanghæfte 25 kr.

Melodihæfte 50 kr.

Kan købes på webshop.hojskolerne.dk Kommer også snart som App.

Debat

DGI Gymnastikuddannelse 1

Gi’ dine elever en gymnastikuddannelse Klæd dine efterskoleelever på til at udfordre, udvikle og motivere andre. Lær dem om springsikkerhed, opvarmning, børns udvikling, om at bruge musik og bevægelser kreativt og om, hvordan leg kan bruges til læring. Uddannelsen giver dine elever gymnastikfaglige kompetencer og personlig udvikling.

Kontakt din landsdelsforening for yderligere information.

dgi.dk/gymnastikuddannelse

POLITIK

Interview

Partilederrunden: Efterskolens interviewserie med danske toppolitikere. Mød denne gang Venstre næstformand, Kristian Jensen..

32

Efterskolen · 21. maj 2015

Kristian Jensen:

10. klasse er en genvej til at blive menneske

Efterskolen ¡ 21. maj 2015

•

33

POLITIK

Interview

Tanken om at skære hårdt ned på 10. klasse er gemt og glemt i Venstre, siger partiets næstformand Kristian Jensen. 10. skoleår skal fortsat være en mulighed for alle unge, der vil bruge et år på at danne sig som menneske Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

For ti år siden gik debatten om 10. klasse højt i Venstres gruppelokale på Christianborg. Bertel Haarder var som undervisningsminister ude med et forslag om at afgrænse skoleåret, og det vakte ikke udelt begejstring over alt i Venstre.

Men 10. klasse blev bevaret som en mulighed for alle unge, og sådan skal det fortsat være, mener Venstres gruppeformand og næstformand Kristian Jensen, der selv har to år på efterskole og en opvækst i et hjem med fri- og efterskolelærere i bagagen. »Det er en udfordring for enhver siddende regering at ville have de unge lidt hurtigere igennem. Jeg kan huske, at også Margrethe Vestager i sin tid som undervisningsminister ville lukke 10. klasse. Men for mig er 10. klasse ikke en omvej. Jeg synes, det er en genvej til at blive menneske. Derfor er debatten om 10. klasses fremtid et afsluttet kapitel i Venstre. Vi ønsker en 10. klasse for dem, der måtte ønske det, og vi er meget glade for forandringen, så 10. klasse i dag ses som starten på en ungdomsuddannelserne og ikke som en fortsættelse af 9. klasse,« siger Kristian Jensen.

Så det ligger dig fjernt, når DI foreslår, at 10. klasse bør være et år forbeholdt dem, der ikke fagligt er klar? »Den tankegang er gemt i Venstre. Jeg er ikke enig med DI i, at 10. klasse er et spildår. Det kan godt være, at det for nogle unge ikke fagligt er nødvendigt, at det er en omvej rent fagligt, men hvis det 34

Efterskolen · 21. maj 2015

er en genvej til at blive et helt menneske, tror jeg, det er en rigtig god investering.« Samtidig ser Kristian Jensen en ny opgave for 10. klasse, når erhvervsskoleelever, og måske på sigt gymnasieeleverne, skal have et vist karaktersnit for at blive optaget. »De unge der ikke har det nødvendige faglige niveau for at blive optaget skal have et tilbud om at kunne hæve det faglige niveau, og her er 10. klasse en af mulighederne. Men 10. klasse skal ikke kun være reserveret til den opgave. Skoleåret skal også være et aktivt tilvalg for de unge, der gerne vil bruge det på at blive menneske.« Hele tanken om et konkurrencesamfund fordrer, at vi bliver dygtigere, får de unge hurtigere igennem uddannelserne og er mere effektive. Det er vi vel alle oppe imod? »Jeg kan ikke personligt konkurrencestatstankegangen, for jeg synes, vi skal passe på ikke at gøre alle til forbrugere i et samfund. Vi er borgere. Vi skal naturligvis tage bestik af verden, og at alle andre udvikler sig, men vi skal ikke bare indrette os efter det.« Hvad er det du ikke kan lide ved konkurrencestatsbegrebet? »Jeg bryder mig ikke om, at man får konkurrencen til at være det vigtigste.

Det vigtigste er fortsat, at du er menneske. Vi skal holde fast i, at de menneskelige relationer er det, der former os som mennesker. Jo, jeg vil da gerne have et godt liv med velstand og materielle

goder, men jeg vil da først og fremmest gerne have, at vi har et samfund, der har sammenhængskraft, og hvor der er forståelse for, at vi skal hjælpe hinanden.« Du har selv gået to år på Bjergsnæs Efterskole ved Viborg. Hvad gjorde det ophold ved dig? »Der kom en dreng, og der gik en mand.

Jeg fandt ud af, hvad jeg ville, og hvad jeg ikke ville. Hvad jeg ville acceptere. Jeg blev rustet til at stå ved mine egne holdninger, fordi forstander Ole Mølgaard og flere lærere provokerede os til gå op imod dem. For vi skulle forme vores holdninger. Bundlinjen er, at jeg lærte at tage stilling, og jeg fandt ud af, hvad jeg står for. Det brugte jeg, da jeg senere var formand for gymnastikudvalget og da jeg var træner og instruktør i idrætsforeningen.

Der har ikke været to år i mit liv, der har udviklet mig mere end de to år, jeg gik på efterskole. Hverken tiden som skatteminister eller tiden som næstformand i Venstre har flyttet mig og lært mig så meget som de år på efterskolen,« siger Kristian Jensen, om hvem rygtet går, at han var en af de fremmeste fortalere for en bevarelse af 10. klasse, da debatten gik i Venstres gruppeværelse i 2005.

På et tidspunkt skulle han i debatten have sagt, at han ikke var blevet den, han er, uden 10. klasse. Hertil lød den tørre replik fra Venstres finansminister Thor Pedersen: ”Er det et argument for at beholde 10. klasse eller for at nedlægge den.”

For mig er 10. klasse ikke en omvej. Jeg synes, det er en genvej til at blive menneske.

Kristian Jensen, næstformand, Venstre

Hvis du var undervisningsminister, hvor ville du så tage fat? »Jeg har umiddelbart tre ambitioner for skolen. For det første skal dem, der går ud af grundskolen have lige så meget lys i øjnene på sidste skoledag, som de har på den første.

Jeg ser alt for ofte, at lystet bliver slukket alt for tidligt.

Desuden har jeg en ambition om, at vi får de værdier og den forældreinddragelse, vi ser i de frie skoler, udbredt til folkeskolerne.

Og at vi får større accept af, at alle uddannelser er gode, uanset om de er lange eller korte, praktiske eller teoretiske. Jeg vil gerne uddannelsessnobberiet til livs, for i dag er det som om de boglige uddannelser er bedre. Det vil jeg gerne gøre op med. Det betyder ikke, at vi skal fortælle de unge hvilke uddannelser, de skal tage, men at de skal tage de uddannelser, de reelt gerne vil og kan se sig selv i. For det er viljen, der er afgørende for om ens uddannelse bliver god, selvfølgelig kombineret med evnerne.« Hvad skal der ske med skolen, for at lyset er tændt i elevernes øjne skolegangen igennem? »Lærerne og forældre skal til at spille sammen. Det ser ud som om, nogen lærere er kede af det arbejde, de har. Men man kan ikke leve i fortiden. Nu er verden nu engang, som den er med nye arbejdstidsregler, så skal man enten acceptere det og se fremad og tale en fantastisk folkeskole op til det den er, nemlig en rigtig god folkeskole. Eller også må man finde på noget andet at lave. Forældrene skal samtidig indse, at folkeskolen er deres ansvar, de skal engagere sig og tage ejerskab for skolen, sørge for at børnene er parate til at komme i skole. I stedet for, at vi har en ”mig- skole”, så skal vi have en vi. Her synes jeg, efterskolerne er fantastiske. De skaber et vi. Når man oplever et år på en efterskole, så danner man et vi, der er større end den enkelte.

Eleverne taler om vores oplevelser, vores årgang, vores værelsesfællesskab. På en efterskole bliver man nødt til at danne relationer og bøje sig mod hinanden og lære det, der er vigtigt for at et demokrati kan fungere: nemlig at hvis der ikke er noget ”vi” så falder tingene fra hinanden.

Er det kernen i et efterskoleophold? »Ja i høj grad. Hvis en efterskole ikke forstår at skabe et vi blandt eleverne, så bliver det et meget trist ophold. Når familier vender tilbage, og når efterskolerne er så populære, er det fordi, det lykkes for efterskolerne at danne et vi, en helhed, hvor man får noget, man ikke vidste, man manglede. Efterskolerne gør enkeltindivider i stand til at se sig som del af et fællesskab. Den oplevelse tager eleverne med hjem i deres videre skolegang, i foreningerne og familielivet. De bliver forberedte på at tage ansvar for at indgå i et fællesskab. På det felt bidrager efterskolerne virkelig positivt til samfundet.« •

Kommentatorer: Kristian Jensen ny undervisningsminister Venstre næstformand, Kristian Jensen, er ifølge de to politiske kommentatorer Søs Marie Serup og Jarl Cordua, et solidt bud på en ny undervisningsminister, hvis blå blok vinder folketingsvalget.

Ifølge bladet Folkeskolen lægger kommentatorerne vægt på, at Kristian Jensen selv valgte at varetage forhandlingerne om folkeskolereformen i stedet for partiet uddannelsesordfører.

Søs Marie Serup siger således: »Det er et område, han har interesseret sig utroligt meget for, og hvor han har været overligger for Venstres forhandlingslinje. Det er et holdningsministerium, som han har ønsket sig at få. Så han kunne være et godt bud. Men han skal have en tung post, så i så fald kunne man forstille sig et styrket undervisningsministerium, for eksempel et indenrigs- og undervisningsministerium.« Jarl Cordua lægger i sin begrundelse vægt på, at Kristian Jensen har brug for et holdningsministerium, hvor han kan udvikle sig som ideolog for at positionere sig som arvtager til formandsposten i Venstre.

I Folkeskolens politiske analyse er navne som Ellen Trane Nørby og Karen Ellemann, begge Venstre, også i spil. Vinder den nuværende regering valget er der enighed om, at Christine Antorini skiftes ud. I stedet kunne det blive socialdemokraten Ane Halsboe-Jørgensen eller en af de radikale Sofie Carsten Nielsen eller Camilla Hersom som sætter sig på posten som undervisningsminister.

Efterskolen · 21. maj 2015

35

POLITIK

Interview

Efterskoleforeningen taler om Hele Danmarks Efterskole, men at nogle familier ikke har råd til at være en del af tilbuddet. Vil Venstre gør noget ved det, når I taler om, at der skal være et frit skolevalg? »Jeg kan se problemstillingen, men jeg kan også se, at samfundet bruger flere penge på et efterskoleophold, end vi bruger på en elev i 9. eller 10. klasse i folkeskolen. Derfor er det ikke så enkelt for os at finde flere penge til efterskolerne. Men der er noget vi kan gøre. Det er rigtigt, at økonomien klemmer i nogle familier, men i andre familier, som står uden for efterskolen, kan det være kulturen der klemmer. De ved ikke, hvad efterskoleformen er for noget. Der er flere, som ikke har erfaring med skoleformen, derfor synes jeg, efterskolerne skal arbejde på at åbne sig mere, så andre befolkningsgrupper kan komme ind og se, hvad der sker. Det kan for eksempel være elever med anden etnisk baggrund, for dem ser jeg meget få af på efterskoler, og det skyldes vel i høj grad, at efterskolen ikke er kendt i den kulturkreds, de kommer fra. Jeg tror, man skal prøve med flere åbne skoler, camps i ferierne og invitere unge ind, så de fornemmer, hvad efterskolen er.« Tager de frie skoler det sociale ansvar, de bør? »Jeg kender mange friskoler som har taget et socialt ansvar, og som kan rumme elever, der ikke har mulighed for at være i den offentlige skole. Men jeg ser også privatskoler, som måske ikke har taget opgaven på sig. Men jeg kan også se problemer i, at elever i folkeskolen, som har fået en inklusionsbevilling, ikke kan tage den bevilling med over i den frie skole. Det er et problem, Venstre gerne vil have løst, således at disse elever har et reelt frit skolevalg, fordi pengene bør følge med over i den frie skole. Sådan er det ikke i dag.« I nogle kommuner stiger andelen af elever i de private skoler. Er det frie valg ikke ved at tage overhånd? »Jeg synes ikke vi har et problem i, at de 36

Efterskolen · 21. maj 2015

Dannelse er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man kan citere Kierkegaard eller græske filosoffer.

Dannelse handler mere om den personlige udvikling end om den faglige.

Kristian Jensen, næstformand, Venstre

frie skoler for nogle er et tilvalg, men jeg synes, det bliver et problem, hvis folkeskolen er et fravalg. Derfor vil jeg gerne have en god og stærk folkeskole. Jeg er så glad for folkeskolen, at jeg ikke bare taler om den, men også sender mine egne børn hen i den. For mig handler det ikke om en kamp mellem skoleformerne, hvor den ene skal vinde og den anden skal tabe. Det er et forhold, hvor begge skoleformer kan vinde, hvis man har en levende konkurrence, der hjælper til at udvikle de gode sider i begge skoleformer.« På efterskolerne taler man om dannelsesopgaven. Hvad er et dannet menneske? »Et dannet menneske forstår både sig selv, og hvordan man skal agere i forhold til sine omgivelser. Hvis man ikke forstår sig selv, så er det rigtig svært at være sammen med andre. Så hvis man skal lave dannelse, så skal man både give faglig viden om samfundet, menneskelig viden om hvem jeg er og så samtidig lære eleverne at sætte det i spil i relationer med andre. Kan man det, så er man dannet i min optik. Dannelse er for mig ikke et spørgsmål om, hvorvidt man kan citere Kierkegaard eller græske filosof-

fer. Dannelse handler mere om den personlige udvikling end om den faglige.« Hvis du ser på dine egne børn, hvor får de så dannelse? »Det får de meget i familierelationer og foreningslivet. Det former dem, når de møder mennesker, der brænder i FDF og i foreningslivet, og når de ser deres forældre og familie er aktive som ledere og deltager i samfundslivet.« Nogle mener, at folkeskolen er den største dannelsesinstitution, men det er ikke det første, du nævner!? »Det er, klart at folkeskolen danner, men jeg ser ikke, at det sker så bevidst.

I den folkeskole, hvor mine børn går er der ikke fortælletimer eller aktiviteter, der udfordrer dem i det at være menneske. Dannelsen sker, når eleverne automatik indgår i en masse relationer, hvor den enkelte finder ud af, hvordan hun virker på andre. Jeg så gerne, at folkeskolen i højere grad tog en beslutning om, hvad den gerne vil, og at de enkelte skoler besluttede sig for et stærkere værdigrundlag. Det kunne også betyde, at forældrene i skolebestyrelsen i højere grad skulle have en holdning til, hvilken skole de gerne vil have.« •

action

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Harzen erg Winterb

troværdighed ærlighed tryghed

75 fra kr. 1.4 25 fra kr. 1.6

inger, overnatn 3 t, r o p s d) tran aftensma g erer: Bus o d e lu k k k a in Prisen d, madp orgenma (m n io s n tifonden helpe jsegaran e R il t g ra samt bid

Action-rejser med kort rejsetid og helpension NYHED! Ønsker I, at skolerejsen ikke går ind over weekenden? På en actiontur til Harzen eller Winterberg kan I få 3-4 dage med fuldt program pga. den korte rejsetid!

Programforslag: Mountainbike, sommerbob, klatring, Rope Park, segway tur med guide, sky trampolin, bueskydning, vandring...

Læs mere på www.unitasrejser.dk.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent.

Hos os får du altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, René, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Debat

Hvorfor taler vi ikke om…

Gulerodspædagogik og modvindskompetence Alternativets uddannelses- og undervisningspolitisk ordfører redegør for partiets skolepædagogik

Sascha Qvortrup Opstillet til Folketinget for Alternativet

38

Kan, skal eller vil man tvinge folk til at lære, - eller kan, skal eller vil man feje viden ind i eleverne? Der er et evigt spændingsforhold mellem pisk eller gulerod Pisk er billedet på frygtens pædagogik. Gulerod er billedet på det modsatte. Med ondt skal godt indprentes eller med godt skal godt fremmes. Samtidens pædagogik ønsker at gøre alt med det gode. Det er forhandlings- og succespædagogik.

Hvor alt er til diskussion, og hvor alle skal opleve succes med det, de præsenteres for eller kaster sig ud i. Læringsmålene skal nås gennem positiv motivering af børnene. Læren skal servicere eleverne.

Tidligere skulle læreren oplyse eleven. Det var muligt for hende, fordi hun vidste, hvor de skulle føres hen. De skulle nemlig til det sted, hvor læren selv var. Men nu, hvor der ikke er en fast rollefordeling, er det vanskeligt. Skolens opgave er en anden i dag. Den handler om sammenspil.

I dag får vi ønskebørn. Vi får dem, når vi vil, og vi ønsker dem selvfølgelig succes. I skolen skal

Efterskolen · 21. maj 2015

læreren så tage udgangspunkt i det enkelte barn. Det aftales, hvor læringen skal hen, og læreren skal tilpasse sin undervisning derefter. Hun skal altså stille overkommelige krav, for hvis de ikke er overkommelige, udebliver barnets succes jo. Tidligere var ideen om "den nærmeste zone" begrundet læringsteoretisk, men nu begrundes den med retten til succes.

Hvor bliver udfordringerne af, hvis læreren altid skal indrette undervisningen, så eleverne ikke møder modstand og ikke må kede sig?

Børnene bliver vænnet til at gøre det, de netop ved, de er gode til – og ydermere at gøre det så længe, som de mener de skal eller har lyst til. Og det udfordrer ”det gode”. Hvis man som lærer eller pædagog ikke lykkes med ”det gode” – ja, så er det nederlag.

Og netop her overlades ansvaret for egen læring til eleverne.

Lærerforholdet er intimideret. Læreren er ikke autoriseret af staten, men skal i samarbejde med eleven om at tilrettelægge læringsforløbet. Skolen er ikke folkets, men er en skole som folket kommer i – de kom-

mer som forbrugere – akkurat som de kommer andre steder i supermarkedet, i fitness klubben... – Børnene møder overvejende ros og succes. Der savnes modvindskompetence. En del af dannelsen til at blive medborger er: at opleve at man ikke kan første gang – og at man skal øve sig, og øve sig – og prøve igen. Det er godt at opleve, at man faktisk kommer til at magte noget, ved at øve sig på det.

Vi skal alle være verdensmestre i noget – og skolen ”lover” at finde dette ”noget” og fremdyrke og vande og fremelske dette ”noget”. Det er ganske rigtigt godt at være god til noget – men på bekostning af hvad?

Alternativet har troen på, at vi får et rigere liv ved at oplyse i bredden og forskelligheden i livets muligheder. Det er med til at give styre. Hvis du er god til at spille fodbold eller trommer - er der en masse andet, du også kan blive god til – eller i det mindste gøre et forsøg. Skolens opgave er nemlig at klæde eleverne på til at vælge det udviklende. Eleverne skal have modvindskompetence. Det giver succes.

Foto: Les Kaner

Debat

Christine Antorini Undervisningsminister (S)

Ordblinde

Ordblinde hjælpes ind på erhvervsuddannelserne I Efterskolen nr. 9 beskrives det, at Farsø Efterskole med støtte fra de øvrige ordblindeefterskoler har søgt foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget, fordi efterskolerne er bekymrede for, at elever med ordblindhed får svært ved at komme ind på erhvervsuddannelserne, efter karakterkravet på 02 i dansk og matematik er blevet indført.

Jeg forstår godt bekymringen. Det kan være sværere for elever med ordblindhed at leve op til kravene. Vi ved dog, at omkring 75 procent af de erhvervsskoleelever, som fik under 02 i dansk og matematik i folkeskolen, ikke gennemfører grundforløbet på deres uddannelse.

Den form for nederlag kan vi ikke byde vores unge. Særligt ikke de unge, der i forvejen har haft en svær tid i skolen.

I stedet for blot at krydse fingre for, at de klarer sig igennem, skal vi hjælpe dem til at få de bedste forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Regeringen har derfor indført en række tiltag, der skal tage højde for den særlige situation, elever med ordblindhed kan stå i.

For det første gør vi det nemmere for eleverne at opfylde karakterkravet. Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der giver efterskoler og Frie Fagskoler mulighed for at tilbyde elever med særlige behov kun at gå til prøve i dansk og matematik i stedet for at gå til alle prøver, hvilket kan være uoverskueligt for f.eks. elever med ordblindhed. Loven skal gøre det enklere for eleverne at komme ind på en erhvervsuddannelse.

Samtidig har elever med ordblindhed mulighed for at få ekstra tid til prøverne og tage deres it-udstyr og andre hjælpemidler med til afgangsprøven i dansk, så de kan gå til prøve på linje med deres kammerater.

Hvis eleverne alligevel ikke opnår 02 i dansk og matematik i 9. eller 10. klasse, kan de komme til optagelsesprøve på erhvervsskolen. Her har de også mulighed for at få mere tid og ekstra udstyr med, så de ved prøven har adgang til de hjælpemidler, som de er vant til fra deres hverdag, og som de ville bruge til at gennemføre uddannelsen.

Det vigtigste er dog, at vi sætter ind og løfter elever med ordblindhed tidligere, end det sker i dag. Derfor har regeringen lavet en ny national ordblindetest, som giver skolerne bedre mulighed for at opdage ordblindhed så tidligt som muligt, så elever med ordblindhed hurtigere får den nødvendige støtte. Det skal på sigt klæde elever med ordblindhed bedre på til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Eleverne på Farsø Efterskole er helt normale unge med læse- og skrivevanskeligheder eller talblindhed. De normaltbegavede elever har blot nogle udfordringer med tal og bogstaver.

Uddrag fra artikel i Efterskolen nr. 9.

Efterskolen · 21. maj 2015

39

Annoncer

Citus

KontoManager

Let og hurtig administration af elevbank.

• • • • • •

Mail til elev/forældre ved alle økonomiske transaktioner.

Lynhurtigt tablet program til peek udbetalings situationer.

Web sider til elev administration, mail opsætning, mv.

Weekend bus tilmeldinger.

Slut med forældre der ringer for at høre om saldo.

Spar masser af timer i forhold til papir-, excel- eller andre manuelle systemer.

• Se demo på www.cituskontomanager.dk/demoskole.aspx • Kontakt os for en uforpligtende demo ude hos jer.

Citus Software ApS

•

Højvangen 6

EfterskoleBladet-Reklame 2.indd 1

•

4690 Haslev

•

40 14 57 68

•

webmaster@citus.dk

16-03-2015, 07:11

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 40

Efterskolen · 21. maj 2015

Kalender

Kurser og møder

Kanoinstruktør 2 eksamen ØST forår

Når man padler med børn og unge, tager man et stort sikkerhedsmæssigt ansvar i sine hænder. Enhver institution, der padler kano med børn og unge, skal sikre sig, at mindst én medarbejder på kanoturen kan være garant for, at padlingen foregår på forsvarlig vis. Denne medarbejder bør være en eksamineret kanoinstruktør 2.

Tid: 16. juni Sted: Kattinge Værk Arrangør: Ungdomsringen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 2. juni, 2015

Dannelse gennem fællessang

Så er der atter mulighed for at deltage på kurset om fællessang. I efteråret 2014 blev det første kursus afholdt. Kursusdeltagerne var alle meget begejstrede og opfordrede kraftigt til at slå kurset op igen Tid: 4. november - 5. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2015

Hands on international cooperation Frie skoler i buddhistisk område - studietur til Ladakh, Indien

Besøg skoler, herunder Efterskolen Ladakh, samt deltag i et seminar omhandlende efterskoler. Der vil være fokus på efterfølgende tæt samarbejde mellem danske skoler og skoler i Ladakh. Målgruppe ledere og lærere på efterskoler.

Tid: 27. juli - 3. august Sted: Leh, Indien Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Kursus for efterskolelærere i volleyball Tid: 8. september kl. 09:30- 21:00 Sted: Ågård Efterskole Arrangør: Dansk Volleyball Forbund Tilmeldingsfrist: 28. august, 2015

Kreativitet og dannelse

- det skal være som en leg Konferencen er Det Kreative Skolenetværks indspark til, hvordan kreativitet kan styrkes og bevares som et naturligt element i skoler, undervisning og dannelse. En skole skal udfordre, berige, frustrere og turde rumme det anderledes. En skole skal stå ved sig selv og være nysgerrig på sine omgivelser.

Tid: 24. september Sted: Rødding Højskole Arrangør: Det kreative skolenetværk Tilmeldingsfrist: 1. september, 2015

Der vil være mulighed for det personlige møde mellem lærere fra andre europæiske lande og den enkelte kursist. Kurset er også tiltænkt skoler, som arrangerer grupperejser for deres elever, og som overvejer muligheden for et kulturmøde med andre unge Europæere. Formålet er at kvalificere det internationale arbejde, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen.

Tid: 9. november - 12. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2015

Kursus for nye efterskolelærere

Som ny efterskolelærer kan der være mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser. Sammen med andre kolleger vil du få mulighed for at fordybe dig i din egen og i andres hverdag, rammerne og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.

Tid: 9. november - 10. november Sted. Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. oktober, 2015

Se flere kurser på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen

Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Den tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden.

Tid: 7. oktober - 27. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Inklusion i efterskolen

- PD modul Alle efterskoler skal håndtere inklusion, og selv den mest erfarne lærergruppe kan møde store udfordringer i de meget sammensatte elevgrupper, som kommer til efterskolen. Her er et nyt uddannelsestilbud som giver viden og metoder til det daglige arbejde i med inklusion i efterskolens særlige rammer.

Tid: 1. september - 13. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskoleforeningen og UC Lillebælt Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Vejledning i efterskolen

(Diplommodul) Efterskolens vejledning er en integreret dimension i arbejdet med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Den tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden.

Modulet kan tages i forlængelse af Basiskurset som overbygning eller som efter/ videreuddannelse for den erfarne.

Tid: 1. september - 13. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Efterskolen · 21. maj 2015

41

Annoncer

VEJLEDNING ER IKKE FOR AMATØRER I Danmarks Vejlederforening ved vi, hvad god vejledning kan gøre ved mennesker.

Og i modsat fald, hvilke katastrofale følger dårlig eller manglende vejledning kan resultere i.

Vejlederen Vejlederen Vejlederen magasin til

magasin til vejledere

magasin til

vejledere

vejledere

vejlederen #5 - november 2014

vejlederen

er #6 - decemb

Fremtidsforsker: Lær unge at vælge

2014

vejlederen

#3 - aUgUst

Anne Skare Nielsen vil have passionerede vejledere, der kan få gnisten frem i de unge.

i Professor gummistøvler både hjem-

2014

UU må tænke nyt

Færre ressourcer udfordrer UU-centre, som markedsgøres.

trives Peter Plant tøvler og i det mevant i gummis vejledermiljø. internationale

Fremdriftsreform presser vejledere

Køn bør spille en rolle særligt

Danmarks Vejlederforening er en landsdækkende vejledningsfaglig forening. Foreningen arbejder for: •A t sætte karriere-, uddannelses- og erhvervsvejledning på den politiske dagsorden

Ingen tid til forsinkelser.

• At alle har adgang til livslang vejledning fra professionelle og uddannede vejledere

ikke Vejledere agerer forskning. viser kønsbevidste,

hed Psykisk sund frafald mindskeri Syddanmark.

Stort projekt

Fra rocker SOSU-hjæ til

lper Bande-exit hjælper kriminelle ud af rockerm iljøet.

Karrierev brede komalg kræver Nyt forskningspropetencer

på karrierevalg

jekt har fokus i gymnasiet

Operasan ger hjælper ledig e i job

Anderledes

indgang til faget

• At alle vejledere har adgang til uddannelse og kvalificering • At samarbejde med organisationer, fagforeninger, beslutningstagere og andre interessenter • At øve indflydelse på lovgivningsarbejdet på vejledningsområdet • At være et levende forum for debat og videndeling om vejledning på tværs af sektorer

www.vejlederen.org Støt op om vejledningen i Danmark og meld dig ind i Danmarks Vejlederforening. Samtidig modtager du seks gange om året magasinet VEJLEDEREN, som giver dig mulighed for at komme endnu tættere på vejledernes udfordringer, dilemmaer og refleksioner i hverdagen.

• At støtte og formidle forskning, praksis- og metodeudvikling og evaluering inden for vejledning • At vejledning tager udgangspunkt i Principper for Etik i Vejledningen

Syddjurs Friskole – Så er der noget ved at gå i skole! www.syddjursfriskole.dk SYDDJURS FRISKOLE SØGER TO NYE LÆRERE PR 1. AUG. Stillingerne er fordelt på en fuldtidsstilling og en 50% stilling Vi skal dække flg. fag ind: Dansk, engelsk, idræt og historie på mellemtrinnet samt tysk – og evt. matematik i overbygningen.

Fuldtidsstillingen indeholder gruppelærerfunktion og et tæt teamsamarbejde med de øvrige lærere på mellemtrinnet.

Du brænder evt også for IT, og måske har du andre spændende kompetencer og fagkombinationer som vi gerne vil høre om.

SYDDJURS FRISKOLE er en velfungerende og traditionsrig friskole med 170 børn. Skolen er beliggende på kanten af Mols – lige udenfor Rønde.

Vi kan tilbyde et rigt skolemiljø med engagerede forældre og motiverede ansatte i en spændende og omskiftelig hverdag.

Vi vægter fællesskabet, nærværet og trivslen i hverdagen. Vi prioriterer det ugentlige fællesmøde for alle børn og voksne, den årlige lejrtur for hele skolen, kulturrejse for de største elever, og et stort antal temauger – med bl.a en stor årlig teateropsætning.

Vi sætter fagligheden højt - og har et tæt samarbejde med forældre og bestyrelse.

Du får mulighed for at udvikle dig og gøre erfaringer på en anderledes skole, hvor der blandt faglighed og gensidig respekt, er plads til gode ideer.

LØN i forhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC. BESØGSDAGE tirsdag d 26. og onsdag d 27.maj kl 15 – 16.30.

Tilmelding på skolens mailadresse

ANSØGNING m/relevante bilag SENDES TIL kontoret@syddjursfriskole.dk senest 1.juni SAMTALER i uge 24 KONTAKTPERSONER: Skoleleder Else Marie Hansen 22871645 eller viceskoleleder Birgitte Lund 61667862

42

Efterskolen · 21. maj 2015

J

Pædagogisk konsulent til Efterskoleforeningen Kan du udarbejde og stå i spidsen for pædagogiske udviklingsprojekter, være en god sparringspartner, og har du stærke metodiske og analytiske evner? Har du en solid portion erfaring med i bagagen, så er du måske den nye pædagogiske konsulent i Efterskoleforeningen.

Vores nye konsulent skal blandt andet • Medvirke til at styrke det analytiske grundlag for foreningens arbejde med pædagogisk udvikling.

• Samarbejde med og inspirere en mangfoldighed af efterskoler om udvikling af deres pædagogiske praksis.

• Udvikle evalueringskultur og metoder, indsatser over for frafald og udvikling af skoleformens muligheder som fri skole.

• Udarbejde notater og derigennem servicere ledelse og bestyrelse.

• Formidle skoleformens pædagogiske kvaliteter og udfordringer både internt og eksternt.

• Indgå i et tæt samarbejde med kolleger og bestyrelse.

Kvalifikationer • Relevant akademisk uddannelse • Stærk skole- og uddannelsesfaglig baggrund samt solid erfaring med pædagogisk udvikling • Gerne undervisnings- eller ledelseserfaring fra uddannelsesverdenen • Stærke metodiske og analytiske evner samt erfaring med projektstyring • Politisk forståelse og gerne erfaring med arbejde i en politisk styret organisation • God til kommunikation i både skrift og tale

RINGSTED NY FRISKOLE BRINGSTRUPVEJ 31 - 4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 – Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk

Ringsted Ny Friskole søger en lærer til fastansættelse pr. 1. august 2015 Vi har brug for endnu en engageret lærer til at • varetage klasselærerfunktion på mellemtrinnet • forestå undervisning primært i dansk, engelsk og musik • være en del af og indgå i en på alle måder engageret samarbejdsatmosfære med vores mellemtrinsteam i kommende skoleår.

• have mod på evt. at flytte til udskolingsteamet i år 2016/17 Hvis du ikke helt opfylder ovenstående kvalifikationer, er du stadig velkommen til at søge stillingen, idet vi kan tilpasse fagfordelingen til dig, hvis vi mener, du er den person, vi ønsker skal være en del af os.

På mellemtrinnet har vi 106 elever, som ofte arbejder sammen på tværs af alder og klassetrin. Teamet består af fem klasselærere samt faglærere.

I udskolingen har vi 66 elever, hvis skemaer er parallellagt. Dette giver mulighed for bl.a. holddannelse med niveaudeling og tæt samarbejde mellem de tre faglærere.

Børnene, fællesskabet og fagligheden er i centrum i en afvekslende, humør­ fyldt og farverig dagligdag.

Vi synes, det er forfriskende og inspirerende at arbejde på vores skole, fordi vi har mulighed for at opprioritere værdier, der gør arbejdet både indholdsrigt, tilfredsstillende og sjovt.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på skolens kontor tlf. 57 61 73 86 eller Skoleleder Helle Heesche tlf. 50 86 93 50 Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem finans­ ministeriet og lærernes centralorganisation.

Du skal fremsende din ansøgning på mail til heesche@ringstednyfriskole.dk senest lørdag d. 6. juni 2015.

Vi tilbyder dig • • • •

Gode personlige udviklingsmuligheder Arbejde i en værdibåren forening En dynamisk arbejdsplads midt i København Gode løn- og ansættelsesvilkår

Yderligere oplysninger Du kan læse mere om Efterskoleforeningen på www.efterskoleforeningen.dk Du er velkommen til at kontakte vicedirektør Anette Ingemansen, 3317 9581 Din ansøgning inklusiv relevante referencer skal være modtaget i Efterskoleforeningen senest den 8. juni 2015.

Vi planlægger at holde samtaler den 22. juni. Ansøgning og bilag sendes elektronisk til hs@efterskoleforeningen.dk Tiltrædelse 1. september 2015

Du kan nå det inden ferien...

Hvis du skal nå at indrykke annoncer i Efterskolen, kan du stadig nå det inden ferien.

Frist for annoncer er 8. juni kl. 12.

Bestilling af jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586

Efterskolen · 21. maj 2015

43

Annoncer

Næsgaard Efterskole søger lærere

Her får du en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på en efterskole i bevægelse. mulighederne er mange på vores skole, så uanset dine fagkombinationer bør du overveje at søge.

Vi vil gøre os umage med at lave et godt skema til dig. Vores to nye dygtige kollegaer skal tilsammen kunne dække nedenstående.

Vi søger dedikerede og fagligt dygtige lærere som…

Vi tilbyder…

• har en synlig lyst til at arbejde med unge mennesker • er linjefagsuddannet i et eller flere af følgende fag: engelsk, fysik og matematik • vil være en betydningsfuld person i elevernes frie rum • muligvis også kan undervise i andre fag som musik, basketball og girlpower

• engagerede og kompetente medarbejdere som løfter i flok • en efterskole i udvikling • ressourcestærke elever • mulighed for (videre)uddannelse • særdeles gode undervisningsfaciliteter

Næsgaard Efterskoles placering lige ned til Østersøen og nogle af Danmarks smukkeste skove gør den til en af landets absolut smukkeste arbejdspladser. Skolen er en 1-årig skole for elever på 9. og 10. årgang. Næsgaard Efterskole tilbyder et højt timetal på 4 linjer, og vægter boglige fag og linjefag lige.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. De to stillinger er begge fuldtids med tiltrædelse 1. august 2015. Ansøgninger sendes til: forstander@naesgaard.dk og skal være skolen i hænde senest mandag den 8. juni.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Anders Bøje Jørgensen på 54 86 80 30 eller 61 70 50 20. Du kan finde skolens hjemmeside på www.næsgaard.dk

næsgaard efterskole | Bringserevej 2 | 4850 Stubbekøbing | Telefon: 54868030 | kontor@naesgaard.dk | www.næsgaard.dk

sportlinje Jobopslag-næsgaard.indd 1

44

Efterskolen · 21. maj 2015

nAturlinje

kunst/designlinje

musiklinje

Venner for liVet 07/05/15 10.24

BILLESHAVE EFTERSKOLE SØGER VICEFORSTANDER

Kreativ ildsjæl søges Bjergsnæs Efterskole søger pr. 1. august en person, der er bredt fagligt funderet indenfor billedkunst og materiel design, og som kan give sprog til vores kreative og innovative profil.

Vi skal primært have dækket det kreative fagområde og gerne i kombination med engelsk, men er der andre fag du brænder for, hører vi gerne om det.

Mulighed for tjenestebolig.

Ansøgningsfrist onsdag d. 27. maj 2015.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger ved henvendelse til forstander Troels Aamand på tlf. 2963 0815 eller viceforstander Torben Tougaard på tlf. 2963 0863.

Ansøgningen sendes på mail til troels@bjergsnaes.dk.

Bjergsnæs Efterskole, Gl. Århusvej 161 B, 8800 Viborg

Vores kommende kollega skal varetage prøvefag i engelsk, dansk, idræt og evt. dansk som andet sprog.

Hvis du brænder for andre fag, så fortæl endelig lidt om det også.

Du vil i skoleåret 2015/16 opleve og bidrage til en efterskole, der er i en meget positiv udvikling.

Efterskolen Flyvesandet er en skole i naturen. Vi tilstræber så vidt det er muligt, at bruge naturen og den gode beliggenhed i vores undervisning. Det afspejles blandt andet i vores linjetilbud som er Jagt, Fiskeri, Science/outdoor, Mad & kultur og som noget nyt efter sommerferien en hestelinje med islandske heste.

Efterskolen Flyvesandet er en lille, men mangfoldig efterskole.

Vi rækker hånden ud imod vores rigsfællesskab, og grønlandske samt færøske elever er en naturlig del af skolens virke.

Vi har ikke glemt efterskolens vigtigste værdier, at favne de mange på en lille skole.

Ansættelsesperiode: 1. august 2015 til og med udgangen af april måned 2016, med mulighed for forlængelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Pavia Haaber Jakobsen tlf. 51172720.

Ansøgningen sendes på mail til kontor@flyvesandet.dk senest d. 1. juni 2015 kl. 12.00.

Samtaler foregår torsdag d. 4 juni.

Læs mere på flyvesandet.dk

På Billeshave Efterskole søger vi pr. 1. august 2015 en ny viceforstander, som med skaberlyst og engagement vil være med til at lede og udvikle vores efterskole.

Billeshave Efterskole er en udviklingsorienteret efterskole i Strib, som har i alt 105 elever og har fokus på synlig læring, den internationale dimension samt innovation i vores undervisning. Ud over dette tilbyder vi et bredt udsnit af linjefag: Adventure, ridning, kok, skateboard og art & design. Billeshave Efterskole er grundlagt af LO, Den Fynske Fagbevægelse og DUI-Leg og Virke.

Som viceforstander vil du indgå i et ledelsesteam med forstander, hvor dine endelige ansvarsområder aftales afhængigt af dit fokus og dine kompetencer.

Som udgangspunkt vil dine administrative opgaver dog bl.a. omfatte ansvar for tjenestetid og prøver. Herudover vil du få ansvar for at undervise i et fag der matcher din undervisningserfaring samt udviklingsarbejde i vores 9. klasse team.

Vi søger en viceforstander, som er læreruddannet og gerne også har en lederuddannelse.

Ud over dette vægtes det at du: • Har erfaring med efterskoleverdenen • Har gode IT-kompetencer • Har et systemisk og dialogisk ledelsessyn • Har et åbent, konstruktivt og dynamisk mindset

DANS

• Er initiativrig og drivkraftig • Er god til at kommunikere Vi tilbyder dig en arbejdsplads som bl.a.: • Er præget af en innovativ læringskultur • Giver dig højt til loftet i forhold til dine ambitioner og idéer • Giver dig gode muligheder for at udvikle dig inden for skoleledelse • Har en attraktiv tjenestebolig stående til din rådighed • Er præget af humor og gode relationer Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr.

403.087 - 467.769 (april 2015).

Yderlige oplysninger fås ved henvendelse til forstander Ulrik Hoffmann på tlf. 6440 6094, mail: uh@billeshave.dk eller via vores hjemmeside: www.billeshave.dk Ansøgninger bedes sendes på mail uh@billeshave.dk senest d. 29. maj 2015.

Ansættelsessamtaler vil finde sted d.

15. og 16. juni 2015.

KREATIV

ELLER – HVILKEN ILDSJÆL ER DU??

Vi søger ny lærerkollega, en ildsjæl der har lyst til at arbejde på Svenstrup Efterskole beliggende lige i udkanten af Næstved.

En der vil fortsætte og videreføre en af vores fantastiske linjer indenfor dans eller kreativ.

Du skal være fagligt velkvalificeret, have humoristisk sans, holde af unge mennesker, brænde for efterskoleformen og have lyst til at være med i et velfungerende medarbejder team.

Stillingen er et barselsvikariat i skoleåret 2015/2016 med gode muligheder for fastansættelse efterfølgende.

Vi kan tilbyde: • En boglig skole hvor faglighed vægtes højt • 135 dejlige søde elever fordelt på 6 klasser • 25 inspirerende, ansvarlige og humoristiske kollegaer • En velfungerende skole med god søgning og et godt elevgrundlag • En skole med gode faciliteter og sund økonomi • En skole for ikke rygere

Vi hører gerne fra dig hvis du kan undervise i DANS (gerne i Hiphop, Girly, House, Ballet m.m.) eller KREATIV – helt bredt, og derudover er yderst kompetent til danskundervisning i 10. kl. – gerne med erfaring i at føre til prøve.

For yderligere informationer, se www.svenstrup-efterskole.dk Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enten forstander Gitte Edelgaard eller viceforstander Martin Nielsen på tlf.

5575 2050.

Der er mulighed for at besøge skolen mandag d. 18. maj eller torsdag d. 28. maj mellem kl. 14.00-16.00.

Ansøgningsfristen er senest torsdag d. 4. juni 2015 kl. 12.00. Samtalerne forventes afholdt uge 24/25. Ansøgningen sendes pr. post eller mail til: Svenstrup Efterskole Dybsøvej 64, 4700 Næstved gitte@svenstrup-efterskole.dk Ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og lærernes Centralorganisation.

SVENSTRUP EFTERSKOLE Efterskolen · 21. maj 2015

45

Annoncer

Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste skiutleie

EFTERSKOLELÆRERE SØGES

Pris eks alpinpakker

TYSK, ENGELSK, DANSK, IDRÆT, IT & TEKNOLOGI Vi søger pr. 1. august 2015 to fastansatte lærere samt en barselsvikar på halv tid.

Efterskolelærer til IDRÆT Du skal kunne dække fagene dansk og IDRÆT. Kompetencer indenfor fx. MTB, crossfit, klatring vil være meget velkomne da vi skal til at nytænke vores idrætsgrenfag.

Lad os høre hvad du ellers kan og vil.

Øvrige fag vi skal have dækket Engelsk, tysk, matematik, læsevejledning og valgfag Der indgår naturligvis tilsyn, k-lærerfunktion og andre opgaver, der knytter sig til efterskolelivet.

Der kan tilbydes en mindre bolig til en af stillingerne.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Læs mere på: www.skanderupefterskole.dk Kontakt evt. skolens forstander Rune Peitersen på 7559 4126.

Ansøgning sendes pr email til: kontor@skanderupefterskole.dk Ansøgningsfrist: 10. juni

SKOLEN FOR

SKANDERUP EFTERSKOLE Kastanie Allé 51, 6640 Lunderskov Telefon 75 59 41 26 kontor@skanderupefterskole.dk www.skanderupefterskole.dk

MEDIE / KUNST / IDRÆT / TEATER & MUSIK / IT & TEKNOLOGI 46

Efterskolen · 21. maj 2015

6–8 dgr

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 % for Efterskoler Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Efterskolelærer til IT & TEKNOLOGI Du skal kunne dække fagene dansk og IT & TEKNOLOGI. Du har fx. kompetencer indenfor Mindstorm, 3D-design og programmering - web og spil.

Lad os høre hvad du ellers kan og vil.

Barselsvikar Du skal kunne dække fagene engelsk eller tysk og sammen med en kollega skal du kunne stå for vores gymnastikopvisning. Måske kan du også noget teater?

Lad os høre hvad du ellers kan og vil.

1 dag

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl.

Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

Deadline Sådan udkommer Efterskolen frem til sommerferien: Nr. Udkommer Annoncedeadline

11 18. juni

8. juni kl. 12

Annoncebestilling:

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586 Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315 / 21725939,

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway?

Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595

Studlieherleevejsrdeenr

pr. pers. i en gruppe

ti

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”

Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1

70 20 19 15

www.jr.dk

22-01-2015 10:23:56

SKIREJSER 2015/2016 ØSTRIG, SVERIGE, POLEN OG NORGE BOOK NÆSTE ÅRS SKITUR NU

AKTIVREJSER

FIND INSPIRATION PÅ VORES HJEMMESIDE efterskolen_181x119_ann1NY.indd 2

ØSTRIG, POLEN OG TJEKKIET FÅ EN OPLEVELSE FOR LIVET 44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

13/03/15 15.14 Efterskolen · 21. maj 2015

47

Annoncer

STUDIEREJSE TIL

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....

BARCELONA 5 dg./4 nt.

FLY fra kr.

Spar tid og penge med KILROYs studierejsekoncept

1.980,-

Styrk Fagligheden med kompendium & studiebesøg Tryghed & Sikkerhed Erfarne rejsekonsulenter

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Barcelona: • La Sagrada Familia • Byrundtur til fods eller på cykel • Gaudi tema tur Forslag til andre rejsemål: Rom, fly, 5 dg/4 nt ....................................

Berlin, med rutebus, 4 dg/3 nt..................

Beijing, fly, 7 dg/5 nt ................................

Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ........................

London, fly, 5 dg/4 nt ...............................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.990,795,4.895,1.765,1.865,-

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

kilroy.dk

Kompetent rådgivning til studierejsen

ISTANBUL fra kr.

2.225,med fly, 6 dg/5 nt.

Hos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål: Krakow, fly, 5 dg/4 nt.............................................. fra kr. 1.780,Prag, fly, 5 dg/4 nt.................................................... fra kr. 1.525,Dublin, fly, 5 dg/4 nt................................................ fra kr. 2.075,Madrid, fly, 5 dg/4 nt............................................... fra kr. 2.190,Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt....................................... fra kr. 2.040,Top 3 faglige besøg i Istanbul: • Møde med Imam • Foredrag med Dansk journalist • Besøg ved Mærsk Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Karen-Jette tlf: 46 91 02 42 kaho@benns.dk

48

Efterskolen · 21. maj 2015

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

Skolerejser med bus 

Adventure-rejser



Storby-rejser



Skirejser mod nord eller syd

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

NYHED 2016

KITZBÜHEL FRA 3.198,-

Hos AlfA Travel tilbyder vi nok Danmarks billigste skirejser for efterskolegrupper til Østrig. Vi tilbyder nu også skirejser til det store og kendte skiområde i Kitzbühel. Husk! vores priser er altid inkl. busrejse, overnatning, halvpension, liftkort og skileje!

SKIREJSER TIL KITZBÜHEL Skiområdet er et af de mest klassiske og kendte i Østrig ikke mindst for Hanenkamm styrtløbet. Området byder på hele 170 km. velpræparerede og udfordrende pister. Grupperne indkvarteres på et velfungerende Gasthof.

VEJLEDENDE PRISER

Busrejse 6 dage/ 3 nætter fra kr. 3.198,Busrejse 7 dage/ 4 nætter fra kr. 3.498,Prisen inkluderer: Busrejse t/r, 3/4 overnatninger, halvpension, 4/5 dages liftkort og skileje.

Kontakt én af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skirejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Lise Sloth Pedersen

VARIERET SKILØB KENDT OG KLASSISK SKIOMRÅDE UDFORDRINGER TIL ALLE

Christian Skadkjær

Peter Kærby

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

Efterskolen · 21. maj 2015

49

Annoncer

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

Velkommen hjem til en dejlig, dansk morgencomplet

03/11/14 13.57

Rugbrød 4 forskellige rundstykker Blødkogte æg 3 slags pålæg Ost 2 slags marmelade Kaffe, te, juice og mælk

Vi har plads til 180 personer Bestil i god tid hos Vagn på tlf.

74 67 00 66

OK Plus Padborg Lejrvejen 12 6330 Padborg Tlf.: 74 67 00 66

RØNNE REVISION

NORGE Fra kr.

1.395,-

SKIREJSER Alpin og langrend Bo på eget hotel med storkøkken og plads til 150+ Over 1000m2 fællesarealer med egen svømmehal og sauna.

Norges længste kælkebakke Prisen inkluderer 5 skidage, transport og ophold

WWW.RUBY-REJSER.DK - TLF. 86 15 35 99 - RUBY@RUBY-REJSER.DK

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

BERLINSPECIALISTEN

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

Danmarks førende i grupperejser til Berlin

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

50

Efterskolen · 21. maj 2015

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Styreform med udviklingspotentiale Når vi i år fejrer grundlovsdag, er der som skolefolk lidt mere at feste over end normalt. Det er nemlig 100 året for det frie skolevalg, og dermed også en markering af folkets ret til at vælge de frie skoler.

Det frie skolevalg blev resultatet af 1915-Grundloven, som nok er mere kendt for, at det var her kvinderne fik deres stemmeret.

Indtil 1915 var politisk medborgerskab forbeholdt mænd over 30 år med egen husstand. Det betød, at kun cirka 15 procent af den samlede befolkning og cirka 73 af mændene over 30 år havde stemmeret.

Det var således fremsynede, ældre mænd, der vedtog og underskrev Grundloven i 1915. Mænd af samfundets elite, som med et afgav privileger til dem, som i folkemunde blev kaldt for de 7 F’er: Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede. Først i 1915 blev de inkluderet i demokratiet.

En gang om året besynger vi det danske demokrati på Grundlovsdag. Som verdens bedste demokrati. Underforstået er det bedre end alle andre styreformer. Tanken om en anden udlægning er kættersk. Shu-bi-dua rammer den danske selvoptagede arrogance, når de synger, at ”de varme lande er noget lort.”

Alene vores selvfede retorik er en hån mod et levende demokrati, som for at holdes levende, skal udfordres, modsiges og udvikles.

Mens Grundloven i 1915 inkluderede fruentimmere, fattiglemmer og folkehold, så er det i dag på tide igen at diskutere om vores demokrati er ekskluderende. Der lever mennesker i Danmark på 15. år, som ikke har stemmeret til Folketinget. Mens vi råber højt om, at de skal inkludere og tilpasse sig, siger vi indirekte, at de ikke må deltage i det, vi besynger som verdens bedste styreform. Hvor er de fremsynede politikere, som i dag vil dele ud

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

af privilegierne, sådan som det skete i 1915? Eller politikere som vil diskutere valgretsalder og for eksempel inkludere 16-årige, som netop kommer hjem fra efterskole med medborgerskab og demokratisk forståelse nok til at være politisk engagerede og ansvarlige?

Den belgiske kulturhistoriker David Van Reybrouck drister sig i sin bog ”Imod Valg” til at pege på, at det repræsentative demokrati hviler på et forkert grundlag. Han peger på, at modeller med lodtrækning, som man brugte i det oprindelige græske demokrati, på mange måder giver en mere jævn fordeling af indflydelse.

Med vores demokratiske verdensbillede, vil det være vanskeligt at forestille sig et anderledes demokrati , end det vi kender.

Men refleksionen er vigtigt. For i skyggen af den evige fremhævning af verdens bedste demokrati ses en politikerlede, hvor befolkningen placerer de folkevalgte nederst på troværdighedsstigen. I dække af det repræsentative demokrati taler politikere om nødvendighedens politik på en måde, som får os til at tro, at der ikke er andre løsninger eller nogle alternativer til den førte politik. Hvad politikerne glemmer er, at det er udtryk for afmagt. At befolkning og politikere i et reelt demokrati altid kan foretage andre valg. Kan vælge andre løsninger. For nødvendighedens politik er kun styret af det, vi kender, af fantasiens begrænsning.

Men der er altid andre veje, hvis man vil betale prisen og har viljen.

Så når vi fejrer Grundlovsdag, skal vi feste over, at der er et valg. At forældre frit kan vælge deres skole. At vi frit kan vælge nye løsninger. At intet er givet på forhånd, hvis vi kan blive enige om at beslutte os for noget andet. Valget er dit. Tag det.

God Grundlovsdag

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

glæd dig til

FANDANGO 9 se smagsprøve på

gu.dk

9612

FANDANGO 9 Fandango 7-9 er den bedste ungdomslitteratur, nye medier, litterære motiver, forfatterskabslæsning, intertekstualitet og periodelæsning. Det hele præsenteret i øjenhøjde med eleverne og deres verden.

■

Går i dybden med genrer, teksttyper og udtryksformer

■

Integrerer læsedidaktik og litteraturdidaktik

■

Sikrer at alle eleverne er aktive i de faglige processer

■

Inddrager meningsfuld evaluering

■

Bygger bro mellem litteraturarbejde og skriftlig fremstilling

Se mere på sebogen.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk