Efterskolen 11-2012

efterskolen

No. 11 · 23. februar 2012 · efterskoleforeningen

indstik:

Foto: Anita Odfeldt

årsmødehæfte

10

se mig som jeg er I Hørby er den pædagogiske linje præget af en anerkendende tilgang og bygger på teorierne om de mange læringsstile. På den måde får eleverne deres potentialer i spil.

03 ny debat om

små og store skoler

04 fyrede forældre

i klemme

22 mange fædre

Årsmødet skal atter debattere om pengene fordeles retfærdigt mellem små og store skoler.

Pludselig lønnedgang på grund af et mistet arbejde eller sygdom tæller ikke på linje med skilsmisse, når forældrebetalingen fastlægges.

Efterskoleformen har mange fædre. Historisk set er skoleformen groet ud af en lang række decentrale initiativer. Ny bog om efterskolernes historie på vej på gaden.

02

indhold

04

10 efterskole n No. 11 · 23.

februar 2012

· efterskole

foreninge

n

Foto: Anita

indstik:

Odfeldt

årsmødehæfte

no. 11 februar 2012 redaktion

10

se mig som jeg er

03 ny debat små og storeom skoler

Årsmødet skal atter fordeles retfærdigt debattere om pengene mellem små og store skoler.

I Hørby er den pædagogisk anerkenden e linje præget de tilgang af en og bygger om de mange på teorierne læringsstile. eleverne deres På den måde får potentialer i spil.

04 fyrede i klemme forældre

Pludselig lønnedgang på grund arbejde eller af et mistet sygdom tæller skilsmisse, når forældrebet ikke på linje med alingen fastlægges.

22 mange

fædre

Efterskolefo rmen er skoleformen har mange fædre.

Historisk set groet ud af trale initiativer. en lang række Ny bog om decenpå vej på efterskolern gaden. es historie

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

10

væk fra fejlfinding Hørby Efterskole har udviklet en pædagogisk model med udgangspunkt i Howard Gardners teorier om de mange intelligenser. Det har flyttet både lærere og elevers fokus mod ressourcer og væk fra fejlfinding.

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740 Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

04

18

Forældre, der oplever økonomiske problemer som følge af fyring eller alvorlig sygdom, kan ikke opnå kompensation i forhold til forældrebetalingen.

Ifølge Christine Antorini indebærer nyt lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer for skolerne.

sygdom og fyring sætter forældre under pres

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncer

08

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

nyt fra efterskolerne

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

efterskolernes historieskriver

14

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

bedre selvværd øger læringen Ny forskningsbaseret bog viser, at trivslen har stor betydning for elevernes læring.

udgiver

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 44. årgang.

16

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

22

efterskolerne ikke opstået på en fælles fomuleret idé Ny bog påpeger, at efterskolerne er groet ud af lokale initiativer og historisk set mangler en fælles pædagogisk og ideologisk idé.

læserpanelet Forslag om fripladsordning, socialt taxameter og en udviklingspulje kommenteres af læserpanelet.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier 17566 Mediegruppen

efterskolen · no. 11 · februar 2012

20

Johannes Nørregaard Frandsen finder det vigtigt, at akademikerne får et folkeligt modspil i forsamlingshusene og de frie skoler.

deadline

ISSN: 0109-8535

skolekredsene svækkes ikke af lovforslag

indstik Årsmødehæfte – Efterskoleforeningens årsmøde 2012. Læs forslag, regnskab og oplysninger om kandidater.

nyhed

03

22

20

ny debat om tilskud til små og store skoler af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Årsmødet skal diskutere skolernes økonomi. Forstandere ønsker genopretning af tilskuddet til små efterskoler

E

fterskoleforeningens årsmøde første weekend i marts byder for første gang i nyere tid på en række forslag fra både styrelse og medlemmer. Mest kontroversielt er et forslag, som lægger op til en omfordeling af støtten mellem store og små skoler.

Forstanderne Lars Mortensen, Vandel, og Ole Sørensen, Ågård, lægger op til at pålægge styrelsen frem til generalforsamlingen i 2013 at analysere udviklingen i skolernes tilskud og derefter at udarbejde et nyt forslag til tilskudsprincip. Målet er en genopretning af den tilskudsmæssige balance mellem små og store skoler, således at efterskoler ikke tilskyndes til stordrift ud fra økonomiske årsager.

Som argumentation for forslaget fremhæver de to forstandere, at skolernes grundtilskud er udhulet siden 2003, mens taxametertilskuddet, som er ens for både den første og sidste elev, er blevet pris- og lønreguleret. Dette tilskynder til stordrift.

Forslaget fremsættes på et årsmøde, hvor forsamlingen i forvejen skal diskutere en ny fordeling af skolernes økonomiske tilskud ud fra nogle sociale kriterier.

Styrelsen beder nemlig om mandat til at forhandle om indførelse af et socialt taxameter og en fripladsordning, således at skoleformen i højere grad kan løfte et socialt ansvar.

Sats på det internationale Efterskolens internationale position vil ligeledes blive et debatemne på årsmødet.

Ranum Efterskole foreslår en langt stærkere satsning på det internationale samarbejde med nedsættelse af en international sekretariatsfunktion.

Målet er, at et internationalt sekretariat bl.a. skal koordinere skolernes internationale pr- og salgsaktiviteter og samle skoler til uddannelsesprojekter med internationalt sigt.

Målet med forslaget er at styrke efterskolens position i samarbejde med udlandet. Hvis forslaget vedtages får styrelsen et år til at finde finansiering og en struktur til det internationale arbejde.

En udfordrer og tre gengangere re styrelsesmedlemmer er på valg ved foreningens årsmøde 3. marts, og de genopstiller alle. Men det sker ikke uden kampvalg, idet bestyrelsesformanden fra Design- og Idrætsefterskolen Skamling ligeledes opstiller til styrelsen.

39-årige Christian Kloppenborg-Skrumsager har tidligere været opstillet til styrelsen uden at blive valgt. I sin programerklæring lægger han op til, at skoleformen skal finde nye veje og samtidig blive bedre til at sælge sig selv i konkurrence med øvrige uddannelsestil-

bud. Christian Kloppenborg-Skrumsager har politisk erfaring, idet han sidder i byrådet i Kolding Kommune.

Med sit kandidatur udfordrer han således de tre nuværende styrelsesmedlemmer, forstander Dorthe Frimann Nielsen, bestyrelsesmedlem Bent Bisballe Østergaard og forstander Lone Greve Petersen.

Alle kandidater er præsenteret i det årsmødehæfte, som er indhæftet i dette nummer.

efterskolen · no. 11 · februar 2012

T

04

nyhed

fyrede efterskole-forældre

i klemme af: Anne Sofie Hvenegaard Larsen, journalistpraktikant

Forældre med børn på efterskole sidder i saksen, hvis de bliver alvorligt syge eller fyret. De har nemlig ikke mulighed for at få den støtte fra staten, som de ellers er berettiget til

B

efterskolen · no. 11 · februar 2012

liver far og mor alvorligt syge eller fyret fra jobbet, mens barnet er på efterskole, kan familien ende i store økonomiske vanskeligheder. Det skyldes, at støtten til forældre med børn på efterskole beregnes ud fra husstandens indkomst, som den ser ud, to år før barnet starter på efterskolen.

Og bliver man fyret eller alvorligt syg, efter beregningen er lavet, kan man ikke få omberegnet støtten, så den svarer til den nye økonomiske situation, man står i.

Det er ikke rimeligt, mener forstander på Vesterdals Efterskole, Tage Krogh Nielsen. »Det er et meget stort problem. Min erfaring er, at det kan have store konsekvenser for de familier, der oplever så væsentlig en forandring i økonomien, som det er at blive alvorligt syg eller fyret. Det er et hul i systemet, der skal rettes op på – især i dag, hvor der nedlægges en masse arbejdspladser, og hvor fyringer er en realitet for rigtig mange danskere,« siger Tage Krogh Nielsen.

Små midler Både forældre og samlevere kan søge om statsstøtte til et barns efterskoleophold.

Derudover får alle efterskoler hver især et årligt beløb af staten, som de kan uddele til familier og elever, der er særligt hårdt ramt økonomisk. Beløbet afhænger af, hvor mange elever, der går på efterskolen. I år

har alle efterskoler modtaget 198 kr. per elev, men det beløb er alt for lavt i forhold til prisen for et helt efterskoleophold, der gennemsnitligt ligger nær de 79.000 kr. Det fastslår forstander på Vesterdal Efterskole, Tage Krogh Nielsen. »Det er et utroligt lille beløb. Vi har brugt det nogle gange, og det er da et plaster på såret for de forældre, der har oplevet en drastisk ændring i deres økonomiske situation. Men det stopper altså ikke blødningen,« siger Tage Krog Nielsen. Han påpeger dog, at efterskolerne har mulighed for at spare lidt op, hvis altså de et par år ikke støtter familier med særlig brug for hjælp.

Efterskoleforeningen har ikke nogen statistik over, hvor mange forældre, der har fået en væsentlig ændret økonomisk situation og i den forbindelse har haft ekstraordinært behov for støtte, eller som har måttet opgive at få deres barn på efterskole. Alligevel hersker der ingen tvivl om, at problemet er en realitet, fortæller sekretariatsleder i Efterskoleforeningen Sophus Bang Nielsen. »Det, vi kan se, er, at vore skoler i meget større omfang end tidligere år har gjort brug af skolernes midler til at nedsætte skolepengebetalingen for enkelte forældre.

Vi er også vidende om, at skoler ikke mindst i særligt økonomisk kriseramte områder

nyhed

05

har kunnet fortælle, at forældre har måttet opgive efterskoleopholdet pga. arbejdsløshed,« siger Sophus Bang Nielsen.

forældrene bare kan sende deres børn i folkeskole i stedet for. Man skal have valget som forælder.«

Krisen forværrer problem Det kan have store konsekvenser for de familier, hvor efterskoleforældre bliver fyret, eller hvor en forælder bliver alvorligt syg og må forlade sit job. Blandt andet kan det betyde, at familien bliver nødt til at tage lån i huset eller banken, ligesom det kan betyde, at eleven må stoppe på efterskolen.

Formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, mener ligesom Tage Krogh Nielsen, at der bør gøres noget ved problemet. Især nu hvor den økonomiske krise rammer flere og flere familier. »Det går ud over de forældre, der rammes af krisen, og det er ikke godt nok.

Vi skal have en ordning, som passer til den virkelighed, vi befinder os i. Og lige nu er det fyringer og svære kår for mange,« siger han.

Ny ordning Der er brug for en ny ordning, mener Troels Borring. Han efterlyser et sikkerhedsnet for de efterskoleforældre eller samlevere, der bliver fyret eller er syge i længere perioder. »Enten bør man øge den pulje, efterskolerne har til individuel støtte af de familier, der havner i den uheldige situation, det er, når en forælder mister jobbet eller bliver syg.

Eller også må man ændre de forhold i støtten, man får af staten. Det er urimeligt, at man ikke tager udgangspunkt i husstandens økonomiske situation, men i stedet regner støtten ud fra familiens indkomster, som det så ud for to år siden,« siger Troels Borring.

Og forstander Tage Krogh Nielsen bakker op. »Jeg mener bestemt også, at man bør sætte ind ved statsstøtten. Bliver man fyret på sin arbejdsplads eller bliver man syg, så burde der være mulighed for at sætte ind, lige så vel som der nu er mulighed for at sætte ind ved dødsfald og skilsmisse,« fastslår han.

Efterskole for alle Troels Borring påpeger, at der er et åbenlyst hul i systemet. Især når den nye regering har skrevet i sit regeringsgrundlag, at det skal være økonomisk overkommeligt for alle familier at sende deres børn på efterskole. »En af vores vigtigste opgaver er, at alle familier uanset økonomiske forhold skal have mulighed for at sende deres børn på efterskole. Og sådan er det ikke nu, når man ikke tager højde for, at forældre kan risikere at blive fyret eller blive ramt af en alvorlig sygdom. Det er en stor bekymring for mig.

Det kan ende med, at børnene ikke kommer af sted, eller at deres efterskoleophold bliver afbrudt,« siger han og afviser, at forældrene kan sende børnene i folkeskolen i stedet for. »Når regeringen vil sikre, at det skal være økonomisk overskueligt for alle at sende deres børn på efterskole, så giver det ingen mening at argumentere for, at

Uvis fremtid Også Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn, er enig i, at der er et problem. Men hvornår den nye regering kan gøre noget ved det, kan han ikke udtale sig om. »Det er helt urimeligt, at reglerne er sådan, og det skriger til himlen, at man er bundet af en indkomst, man havde to år tilbage. Jeg vil tage det op med ministeren, men jeg kan desværre ikke love noget. Vi har nemlig ikke økonomisk råderum til at ændre på det lige nu«. redaktionen@magasinhuset.dk

Tage Krogh Nielsen, forstander

efterskolen · no. 11 · februar 2012

Min erfaring er, at det kan have store konsekvenser for de familier, der oplever så væsentlig en forandring i økonomien, som det er at blive alvorligt syg eller fyret. Det er et hul i systemet, der skal rettes op på.

06

nyhed

blodprop udfordrede efterskole-forældre af: Anne Sofie Hvenegaard Larsen, journalistpraktikant

Hvis det ikke havde været for familien Pedersens gode planlægning, så havde deres datter ikke gået på efterskole i dag

D

efterskolen · no. 11 · februar 2012

et kan blive dyrt for en familie at sende barnet på efterskole, hvis en forælder pludselig bliver ramt af en alvorlig, længerevarende sygdom. Det kan Jørgen Dan Pedersen nikke genkendende til. Hans kone blev ramt af en blodprop i hjernen i januar 2011 – et halvt år før deres ældste datter skulle begynde på Ryslinge Efterskole på Fyn. »Min kone gik pludselig fra en fuldtidslønnet stilling som sygeplejerske til sygedagpenge som eneste indtægtsgrundlag. Så her oplevede vi virkelig en ændring i vores økonomiske situation,« fortæller Jørgen Dan Pedersen.

Planlægning var alt Jørgen Dan Pedersen og hans kone lavede en separat opsparing til datterens efterskoleophold allerede to år før, at hun skulle starte på efterskolen. Og det priser Jørgen sig lykkelig for i dag. For havde det ikke været for den gode planlægning, så havde forældrene været nødt til at droppe datterens efterskoleophold. »Jeg er rigtig glad for, at vi sparede op i sin tid. Vi overvejede at vente, fordi vi begge på det tidspunkt havde gode indtægter og sagtens kunne lægge nogle tusinde kroner til side om måneden til efterskolen. Men det ville vi aldrig kunne nu. Så det er vi meget glade for, at vi gjorde. Ellers var vi blevet nødt til at afmelde vores datters plads på efterskolen,« siger han.

Ingen ekstra støtte Jørgen Dan Pedersen og hans familie har oplevet den klemme, der er i statsstøttesystemet for forældre til børn på efterskole.

Alle forældre er berettiget til støtte fra staten, når et eller flere børn går på efter-

skole. Støtten beregnes ud fra opgørelser over husstandsindkomsten, som den ser ud to år før barnet begynder på efterskolen.

Men hvis en forælder bliver alvorligt syg efter, at beregningen er lavet, kan det få store økonomiske konsekvenser. For så kan familien nemlig ikke få omregnet støtten, så den svarer til den nye økonomiske situation, man står i, hvis man bliver syg og skal på sygedagpenge. Og det giver ifølge Jørgen Dan Pedersen ingen mening. »Jeg synes, at det er fjollet at have et tilskudssystem, som baserer sig på indkomsten, som det så ud, to år før barnet starter på efterskolen. For den situation, man stod i for to år siden, behøver langt fra at være den samme situation, man står i i dag,« siger han.

Støtte til andre tilfælde Hvad Jørgen Dan Pedersen heller ikke forstår, er, hvorfor forældre, der oplever skilsmisse eller dødsfald, godt kan få dispensation i systemet og få omberegnet støtten, efter deres nye økonomiske situation, når sygdomsramte eller fyrede forældre ikke kan. »Det giver slet ikke mening. Det er da ret ulogisk, at folk der bliver skilt eller oplever dødsfald godt kan få omregnet deres støtte, når en forælder, der mister sin arbejdsevne og går på sygedagpenge, ikke kan. Det gælder også folk der bliver fyret.

De kan heller ikke få omregnet støtten,« siger Jørgen Dan Pedersen. Han så gerne et system, der tager højde for, hvordan økonomien ser ud i dag, og ikke hvordan den var for to år siden.

Efterskolens støtte ikke nok Alle efterskoler får årligt et beløb fra staten,

som de kan bruge til at støtte familier, der oplever drastiske ændringer i økonomien.

Det beløb modtager Jørgen Dan Pedersens familie, og det er de da også glade for. Men det havde ikke gjort nogen forskel, hvis familien ikke havde sparet op inden ulykken. »Vi er glade for den individuelle støtte, vi får af efterskolen. Det giver lidt luft i budgettet. Men i sidste ende gør det ikke den store forskel. Vi får 500 kr. om måneden af skolen, men betaler 5000 kr. om måneden til selve opholdet. Havde vi ikke haft opsparingen på forhånd, havde det ikke gjort nogen som helst forskel. Så var vores datter ganske enkelt ikke kommet af sted.« redaktionen@magasinhuset.dk

Det er da ret ulogisk, at folk der bliver skilt eller oplever dødsfald godt kan få omregnet deres støtte, når en forælder, der mister sin arbejdsevne og går på sygedagpenge, ikke kan.

Jørgen Dan Pedersen

efterskolen

07

Team Benns leverer fantastiske rejseoplevelser og hele verden er vores legeplads, bl.a. ∙ ∙ ∙ ∙

Krydstogter Safari Rundrejser Skræddersyede rejser

og meget mere...

Aktiv rejse til Cesky Raj, Tjekkiet med egen bus Til aKTivparadiseT i TJeKKieT 5 dage / 3 næTTer Cesky Raj eller på dansk Det Böhmiske Paradis, ligger i det nord-østlige Tjekkiet.

Området er en stor naturpark på 125 km2. Det forunderlige landskab byder på fascinerende klippeformationer, skovklædte bakker med borge, ruiner og maleriske slugter.

Nogle af de flotteste steder finder man omkring byerne Jicin og Turnov, hvor der også er mange muligheder for aktiviteter: Mountainbiking, kanosejlads, orienteringsløb, trekking, klatring og rapelling - blot for at nævne nogle af mulighederne.

superpris Kr.

1.595,pr. person

in K l 1 d a g i p ra g

Prisen inkluderer: Bus skolen-Cesky Raj/Prag t/r • 3 nætters ophold på Pension Raj eller Pension Neco inkl. helpension • 1 dags ophold i Prag(frokost og aftensmad for eget arrangement). Aktiviteterne: • ½ dags trekking • ½ dags orienteringsløb • ½ dags klatring/rapelling • ½ dags bueskydning

andre muligheder inkl. 1 nat i prag: Kontakt Karen Jette Tlf: 65 65 65 69 kaho@team-benns.com

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

efterskolen · no. 11 · februar 2011

egen bus 6 dage/3 nætter pris pr. pers. fra kr. 1.780,egen bus 7 dage/4 nætter pris pr. pers. fra kr. 1.995,-

08

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet

Indvielse af kunstgræsbane i Balle En flok boldglade divisionsspillere fra AGF og Fredericia indviede en ny kunstgræsbane på Balle Musik- & Idrætsefterskole. Klubberne spillede årets første træningskamp på den splinternye kunstgræsbane, som spillerne var meget tilfredse med. »Vi arbejder med at skabe resultater for vores skole i fremtiden og at være i bevægelse i forhold til samfundet. Derfor arbejder vi med at efterleve de krav, de unge mennesker stiller,« sider forstanderen Jan Fredsted.

Kravene fra de unge er ifølge forstanderen gode faciliteter, faglige velfunderede lærere og en generel åbenhed overfor de unge menneskers vilkår og engagement.

At AGF var den ene part i træningskampen skyldes, at en af skolens boldlærere, Alex Nørlund, er tidligere AGF-angriber.

Træningskampen er den første af flere begivenheder, der arrangeres i forbindelse med efterskolens 50 års jubilæum.

efterskolen · no. 11 · februar 2012

Dragen – en ny musik og teatersal Sydvestjyllands Efterskoles ny musik- og teatersal, Dragen, blev indviet med et brag af en fest. Den røde snor blev klippet af formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, og efterskoleelev, Anne-Katrine Jensen.

Festen fortsatte i form af to forrygende koncerter med Århus Gospel Trio og Hymns from Nineveh. Indvielsen blev fulgt op af flere arrangementer i løbet af ugen. »Dragen bliver en kæmpe gevinst for skolens elever både i hverdagen og til fest.

Det nye rum bliver til daglig den perfekte ramme for vores velfungerende og innovative 10. årgang, som vi kalder for ”Projekt 10”, hvor 65 elever dagligt arbejder projekt-

orienteret med mennesket, samfundet og verden.

Derudover indbyder rummet med fast scene og gode tekniske faciliteter til at blive indtaget af bands, solister, teaterstykker, foredrag og meget, meget mere«, siger forstander Leif Kruse.

Skolen har en lang tradition for musik på højt niveau og ser frem til at kunne tilbyde musikglade efterskoleelever optimale rammer for deres kreativitet.

Det er desuden planen at åbne Sydvestjylland Efterskoles eget lille spillested for bands og solister fra ind- og udland. »Vi er enormt glade og stolte over DRAGEN og er meget taknemmelige for, at vi får mulighed for at få så fantastiske rammer til musik og drama.

Det er en milepæl i skolens historie og en investering i de bedste forhold for vores elever og medarbejdere,« siger Leif Kruse.

Finderup Efterskole skal have ny forstander Oluf Terkildsen har som skolens første og eneste leder valgt efter ni år at stoppe som leder af Finderup Efterskole med virkning fra 1. august 2012.

Begrundelsen for opsigelsen er, at Oluf Therkildsen ønsker at prøve kræfter med nye opgaver. Han finder, at efter mange gode år er tiden kommet for at stoppe i Finderup. Oluf gør opmærksom på, at skolen er godt udbygget og i god drift med en meget stor opbakning fra alle samarbejdsparter, såvel som forældre, medarbejdere og sagsbehandlere i kommunerne. Han gør også opmærksom på, at skolen alle år har været fyldt op. Der er fortsat god søgning til skolen.

Finderup Efterskole er en specialefterskole for børn og unge med særlig behov.

Der lægges vægt på kendskab til de boglige fag krydret med praktiske valgfag.

Overnatning hos masaier Vestfyns Efterskoles 35 elever og 7 lærere drager i februar mod Muheza i Tanzania.

Skolen er blevet inviteret af en god ven, Daudi, som for 10 år siden var på demokratikursus på Vestfyns Efterskole sammen med en gruppe andre afrikanere. »Opholdet i Danmark har ændret mit liv og givet mig mod til at ændre min egen hverdag til det bedre«, udtaler Daudi Gelege, som til daglig har et snedkerværksted i Muheza, Tanzania. Nu har Daudi sammen med sin bror, Damsum, og sin gode ven Herry tilbudt at være guide for lærere og elever fra Vestfyns Efterskole under deres besøg i Tanzania.

Gruppen fra Tommerup skal blandt andet besøge en skole, et hospital, en kvægfarm og en række familier i Muheza. De skal være i Tanzania i 11 dage.

Et af turens højdepunkter vil være at møde de lokale masaier. Normalt er det ikke muligt at komme tæt på masaifolket, men efterskoleeleverne er blevet inviteret til at overnatte i telte ude i masailandsbyen for at

udi ns værksted. Da arbejdere på ha arie M og r ilie de m an fa rst is fo Daud ten ses til højre. I mid men med sin selv ses yderst gte Daudi sam sø be t re rå te ef ens tur. ol rsk te Klit, som i ef e for at planlægg mand og søn

nyt fra efterskolerne integration

opleve dette oprindelige folk på nærmeste hold.

Guldrandede ideer Eleverne på Hestlund Efterskole er netop blevet belønnet for deres iderigdom. Ved danmarksmesterskaberne i entreprenørskab, kaldet Next Level, vandt efterskoleelevernes innovative projekter to guld og en bronze medalje.

Britta Agergaard, Heidi Rahbek Henning, Kathrine Jensen og Gitte Tind vandt guld med en trækvogn, der inspireret af combicamperen kan fungere som bolig for folk i verdens slumkvarterer.

Pigerne har fået kontakt til en københavnsk arkitekt, som er vild med deres ide, og de har fundet ud af, at deres Tenthouse kan produceres for omkring 8000 kr.

En anden gruppe elever vandt guld for en aktiv busholdeplads, som de tre opfindere tænker opstillet i forbindelse med skoler og daginstitutioner.

Sølvmedaljen gik til to drenge, der har udviklet en ny app til mobiltelefonen. »Vi er rimeligt imponeret over vores elever. Fire projekter i finalerunden og tre medaljer. Det er da ganske godt,« siger John Laue, der er lærer på skolen.

Dannelsesrejse til Sydafrika

Ny forstander på Ryå Efterskole Bjarne Jessen tiltræder 1. marts stillingen som forstander på Ryå Efterskole.

Ti år som befalingsmand i Forsvaret, uddannelse som folkeskolelærer, job som efterskolelærer, HD i afsætningsøkonomi, lederstilling på en friskole, otte år som forstander på en produktionshøjskole, 6 år som skoleleder i Randers Kommune og sidst et job som forstander på Gram Efterskole er den erfaringsbaggrund, han bringer med i det nye job.

Bjarne Jessen er 56 år. Hans egne børn er fløjet fra reden, men i mange år har han og hans kone Anette Bech haft børn i familiepleje. Aktuelt har de to plejebørn i aflastning.

Vil have eget rensningsanlæg Hårslev Efterskole ved Næstved ønsker ifølge "Sjællandske-Slagelse" at etablere et pilerensningsanlæg og dermed kobles af det lokale ledningsnet. »Det handler om at spare cirka 80.000 kroner om året, og om at få en mere grøn profil. Hvis det tilmed kan kaste noget god undervisning af sig, så er det bare en ekstra bonus,« udtaler forstander Rasmus Biørn til Sjællandske-Slagelse.

Teknisk udvalg i kommunen skal tage stilling til skolens ansøgning, og skal man tro på det, som forvaltningen skriver i sagsfremstillingen, er det lidt af en bombe, Rasmus Biørn er ved at kaste. »Hvis Hårslev Efterskole udtages af spildevandsplanen, kan det forventes, at flere andre ejendomme ligeledes vil søge om udtagelse,« skriver sagsbehandler Charlotte Johansen fra Teknisk Forvaltning om det, der er ved at ske.

NK Forsyning er også blevet hørt i sagen. Selskabet frygter, at kommunen giver skolen lov til at slippe for at betale for at få renset kloakvandet. Også fordi der er planer om at etablere en ny kloak i området, og det

årlige vandafledningsbidrag fra skolen udgør et væsentligt bidrag til medfinansiering af udgiften til den nye kloak.

Rasmus Biørn er ligeglad med NK Forsyning. »Det er da en selvstændig virksomhed.

Jeg forstår egentlig ikke, at politikerne måske skal tage særlige hensyn til NK Forsyning,« siger han.

Forstanderen forventer ifølge den lokale avis at bruge 700.000 kroner på at etablere pilerenseanlægget, og så vil det koste cirka 5.000 kroner i løbende årlige omkostninger at holde gang i anlægget. Med andre ord vil investeringen være tjent hjem på mellem fem og 10 år, alt efter om prisen på vandafledningsafgift vil holde sig på et stabilt niveau, eller om den vil stige.

Stor interesse for ny cykellinje Bindernæs Efterskole satser på cyklende elever i det kommende skoleår. En ny linje, hvor cykling er i fokus, ser dagens lys næste år. Skolen har aftalt med den professionelle cykelrytter Michael Smith Larsen, at han skal stå for de unges træning.

Idrætslærer Anders Jensen fortæller, at skolen har fået utroligt mange tilkendegivelser fra unge, der er interesseret i at søge ind på skolen det kommende år.

I forbindelse med det netop afsluttede seksdagesløb i Ballerup har skolen laver PR-arbejde for den kommende linje. Michael Smith Larsen, der blev nummer 12 i årets løb, hjalp med at promovere cykellinjen, når tiden tillod det.

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder

yhed til Korte n sendes kolerne rs et.dk e s ft u e h fra agasin m @ n e on redakti efterskolen · no. 11 · februar 2012

Skovlund Efterskole skærper sin internationale profil, og rejser to uger til Sydafrika med alle skolens elever. Hidtil har det internationale arbejde været fokuseret på Europa, men næste år i januar forlader skolen de europæiske omgivelser og tager på en to uger lang dannelsesrejse til Sydafrika.

Lærer Michele Larsen og hendes mand, tidligere forstander Rud Larsen, er primus motor i rejseinitiativet. Begge har boet og arbejdet i Afrika i mange år, og deres forbindelser kommer nu Skovlund Efterskole til gode.

Rejsens mål er ”Happy Acr”, der på 700 tønder land driver en veletableret skole. På skolen indgår kendskab til det afrikanske dyre- og planteliv samt hele økosystemet som væsentlige dele af hverdagen.

Men det bliver ikke kun den spændende natur og de vilde dyr i nationalparkerne, eleverne kommer til at stifte bekendtskab med i Sydafrika. Fortiden og nutid er også i fokus på rejsen. Eleverne kommer således til at møde unge på deres egen alder og danne sig et indtryk af, hvordan jævnaldrende sydafrikanske unge ser på verden. »Det bliver en tur med kontraster, og det

er helt sikkert, at vore elever får en oplevelse for livet,« siger Michele Larsen.

Forstander Hans Christian Norlyk understreger, at han ser turen til Sydafrika som et stort skridt hen imod at gøre det abstrakte i hverdagen meget mere konkret. »Det internationale aspekt spiller en stor rolle i skolens hverdag, og der er altid fokus på det i undervisningen,« fortæller han.

09 09

10

læringsstile

stilen er anerkendelse 10

læringsstile

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

efterskolen · no. 11 · februar 2012

På Hørby Ungdomsskole har man udviklet en model for det pædagogiske arbejde. Den bygger på teorierne om læringsstile. Det betyder, at elever og lærere nu fokuserer på styrker og ressourcer frem for fejl og mangler

læringsstile

Foto: Anita Odfeldt

Vi arbejder efter mottoet: Se mig som jeg er, og vis mig hvem jeg kan blive.

11

Lærer Helle Krogsgaard

efterskolen · no. 11 · februar 2012

Eleverne spiller med bolde for at lære ordklasser. Aktiviteten bygger på en opfattelse af, at krop og bevægelse for mange elever skal være med, når noget skal læres.

12

læringsstile

T

o piger med hinanden under armen og computere i hænderne viger behændigt uden om tre andre elever, der kommer væltende ud på gangen fra et klasseværelse.

Et højlydt spørgsmål om hvad pigerne har fundet ud af, et par hurtige kommentarer, og de to grupper forsvinder ind i hvert sit rum. Ind til hver sin opgave. Her møder de to piger et billede af en brølende hjort, en gammel bordlampe med udsmykket skærm og en Cd-afspiller, der fylder rummet med musik. De skal nu vurdere, om det er lyd, billede eller lys, der fortæller den stærkeste historie.

10. klasse på Hørby Ungdomsskole har dansk og er netop begyndt på et længere forløb om kortfilm.

Lærer Helle Krogsgaard forklarer, at hun og kollegerne har tilrettelagt gruppearbejdet, så de unge får mulighed for at bruge flere ”intelligenser”, når de skal tilegne sig de faglige begreber. »Den brølende hjort, musikken og den lysende lampe gør det lettere for eleverne at huske, hvad der er vigtigt, når man fortæller historier med film. Her appellerer vi til andet og mere end den gængse opfattelse af intelligens, og vi respekterer, at eleverne har forskellig tilgange til at lære,« siger Helle Krogsgaard og forklarer, at skolen gennem de sidste ti til tolv år har udviklet en pædagogisk praksis, hvor man tager udgangspunkt i Howard Gardners teorier om de mange intelligenser, hvor man respekterer, at eleverne har forskellige læringsstile, og hvor man ved skoleårets begyndelse sammen med eleverne afklarer, hvilken stil der er deres foretrukne.

Fredrik Øie, der er elev i 10. klasse, synes, at han får rigtig meget ud af skolens måde at undervise på. Den øgede bevidsthed om, hvordan han foretrækker at lære, har givet ham mere mod på at gå i skole. »Det giver jo rigtig meget selvtillid, når det pludselig er i orden, at være lidt urolig, så gider man at gå i skole igen,« siger han og forklarer, at skoleåret begyndte med, at alle elever fik lavet en evneprofil.

efterskolen · no. 11 · februar 2012

Personlig evneprofil Helle Krogsgaard fortæller, at lærerne i den første uge af skoleåret laver et skuespil for

eleverne. Her præsenteres de fire læringsstile, skolen opererer med. »Vi spiller de forskellige typer og overspiller kraftigt for at skære det ud i pap for eleverne,« siger hun og forklarer, at de unge desuden ser en lille film, at de besvarer et spørgeskema, og at de i gruppesammenhænge præsenteres for, hvilke styrker den enkelte læringsstil har. »Eleverne er forundrede over, at vi på så kort tid kan fortælle dem, hvordan de foretrækker at lære,« siger Helle Krogsgaard og tilføjer, at de fleste elever bliver helt høje af at se sig selv i et nyt lys. »Eleverne bliver vågne på en helt anden måde end tidligere, mere bevidste om sig selv, og meget mere reflekterende over hvem de er, hvad de kan, og hvad de vil være med til,« siger hun og tilføjer, at mange af de unge i begyndelsen tror, at der er en stil, der er mere rigtig end andre, men at lærerne bruger megen tid på at forklare, at pointen netop er, at de unge er forskellige, og at en forudsætning for at lære noget er, at man står ved den, man er. Helle Krogsgaard tror på, at den personlige evneprofil, som eleven får lavet, er med til at holde fokus på, at vi er forskellige.

Læringsstilen skal udfordres En gruppe på tre piger forlader larmende et klasselokale efter at have besvaret en opgave om brugen af rekvisitter i film. Tilbage sidder Judith Oyon. Hun kigger på de forskellige rekvisitter, der ligger i lokalet, finder opgavebeskrivelsen og går i gang med at besvare spørgsmålene. »Jeg arbejder bedst alene, derfor er jeg ikke i en gruppe,« siger hun og fortæller, at hun tidligere har haft lidt svært ved at arbejde sammen med andre. I folkeskolen havnede hun tit i konflikter med sine kammerater, når hun deltog i gruppearbejde. Det har derfor været en positiv oplevelse at finde ud af, at der ikke nødvendigvis er noget galt med hende og at blive anerkendt for den, hun er. »Det mærkelige er, at jeg også er blevet meget bedre til at arbejde sammen med andre, efter at jeg er startet her,« siger hun.

For Helle Krogsgaard har Judiths oplevelse den vigtig pointe, at arbejdet med læringssti-

Eleverne bliver vågne på en helt anden måde end tidligere, mere bevidste om sig selv og meget mere reflekterende over hvem de er, hvad de kan, og hvad de vil være med til.

Helle Krogsgaard, lærer

lene både skal give eleverne en større erkendelse og accept af, hvem de er, men det skal også udfordre dem, så de ikke fastholder sig selv i en bestemt rolle. »Nogle gange siger eleverne, at der er noget, de ikke kan, fordi deres læringsstil forhindrer det. Så må vi selvfølgelig skære igennem, hvis vi kan se, at det nok i højere grad er fordi, de er dovne,« siger hun og forklarer, at det er vigtigt, at læringsstilene ikke bliver en sovepude for de unge. »Hvis du skal klare dig videre i uddannelsessystemet og livet, er det nødvendigt også at kunne agere i situationer, hvor der ikke tages hensyn til din læringsstil,« siger Helle Krogsgaard og tilføjer, at for hende er en af lærerens vigtigste opgaver at udfordre de unge, at hjælpe dem videre til nye erkendelser. I den sammenhæng er hun overbevist om, at en stærk og afklaret personlighed er vigtig. »Jeg oplever, at de unge er mere motiverede for at lære noget, og at de kigger på muligheder frem for på fejl og mangler,« siger Helle Krogsgaard.

Foto: Anita Odfeldt

Eleverne i Hørby Efterskoles 10. klasse skal tage stilling til, hvordan billedbeskæring kan understrege følelser som for eksempel glæde.

Der arbejdes med billedrammer i papir for at konkretisere begreberne og for at aktivere forskellige læringsstile.

Hvis du har rod i hovedet, kan du ikke lære noget.

Ole Læborg, viceforstander

med respekt for, at lærere kan have forskellige tilgange til undervisningen.

Ejerskab Ole Læborg er viceforstander på Hørby Ungdomsskole. Han har i tæt samarbejde med forstanderen Mogens Vestergård Pedersen været primus motor i udviklingen af skolens pædagogisk model. For Ole Læborg er lærernes medejerskab en forudsætning for succes. »Det hjælper jo ikke meget, at det bare er os i ledelsen, der synes, det er en god ide,« siger han og fortæller, at alle skolens ansatte arbejder konstruktivt på at udvikle modellen, og han er sikker på, at der ikke er nogen, som vil tilbage til, som det var før. »Det er klart, at der har været skeptikere

undervejs, men efterhånden har det i praksis vist sig, at eleverne profiterer af at blive set, som de er,« siger Ole Læborg.

Forstander Mogens Vestergård Pedersen fortæller, at der som tiden er gået også er sket en naturlig udskiftning blandt medarbejderne, og for nye ansatte er det et grundvilkår, at man arbejder med læringsstilene. »Det er ikke mere til diskussion, hvordan grundlaget for skolens arbejde er,« siger han og tilføjer, at der gennem årene har ligget et vigtigt arbejde i at forklare forældrene, at den faglige udvikling kun kan ske, når eleverne er afklarede om, hvem de er. »Vi har gjort meget for at beskrive, hvad det er, vi forstår ved faglighed, og i den sammenhæng har vi nu beskrevet vores model under navnet Hørby Modellen. Den

efterskolen · no. 11 · februar 2012

Fejlfinderen er død Arbejdet med læringsstile har ført til store forandringer også for lærerne. I takt med at fokus er flyttet over på, hvordan den enkelte elev bedst udfordres, kigger lærerne mere og mere på, hvordan de konkret kan tilrettelægge undervisningen, så den passer til eleverne. Det giver således ikke mening at lede efter fejl hos eleverne. »Vores syn på eleverne er radikalt ændret. Før ledte vi efter fejl hos eleven, når noget ikke fungerede, men nu kigger vi mere på, hvordan vi kan ændre undervisningen, så eleven får det bedste ud af den,« siger Helle Krogsgaard og tilføjer, at denne mere anerkendende tilgang til eleverne har smittet af på forholdet mellem kollegerne.

Hun oplever, at der er kommet en større åbenhed mellem lærerne, og at man respekterer og udnytter hinandens forskellighed. »Vi forsøger at udnytte hinandens styrker. Så når jeg ikke er så stærk i grammatikken, men mere på tolkningen, bruger vi det i vores planlægning,« siger Helle Krogsgaard og tilføjer, at arbejdet med at udvikle skolens pædagogiske model er foregået gradvist og

14

læringsstile

bruger vi både i forhold til forældre og nye elever, men også internt som grundlag for at videreudvikle den pædagogiske praksis,« siger Mogens Vestergård Pedersen.

Dokumenteret virkning Det er Ole Læborg, der har stået for at beskrive modellen, og han har også brugt mange ressourcer på at dokumentere, at skolens arbejde med læringsstilene bærer frugt. »Vi får eleverne til at besvare en række spørgsmål to gange om året, på den måde har vi efterhånden fået et tydeligt billede af, hvad vores undervisning gør for eleverne,« siger han og forklarer, at elevernes svar desuden giver anledning til at rette det pædagogiske arbejde til, så det hele tiden er i udvikling. »Over 95% af eleverne forlader efter eget udsagn skolen med et højere selvværd,« siger Ole Læborg og tilføjer, at tallene desuden viser, at flere og flere forældre og elever aktivt vælger skolen på grund af arbejdet med læringsstile. »I år er det over 50 % af eleverne, som er kommet på grund af vores profil,« siger han og tilføjer, at det ind imellem undrer ham, at andre skoler ikke følger trop og tager ideen til sig.

»Modellen skal selvfølgelig tilrettes, så den passer til den enkelte skoles dagligdag,« siger Ole Læborg og fortæller, at han ofte er ude på andre skoler og berette om arbejdet med læringsstilene, at mange er interesserede, men ikke parate til at tage skridtet. »Vores arbejde viser, at det kan lade sig gøre, hvis man vil, men ofte er folk skeptiske overfor, om man fastholder eleverne i en snærende rolle, og andre mener , at der ikke er evidens for, at læringsstile giver resultater,« siger Ole Læborg. Øget selvværd øger læringen En netop udgivet bog, med titlen ”Trivsel og selvværd – mental sundhed i skolen”, viser, at Hørby Efterskole har fat i den lange ende.

Professor i Grønland og lektor ved DPU, Karen Wistoft, er forfatter til bogen. Hun påviser gennem sin forskning, at elevens selvværd har signifikant betydning for den unges trivsel, for lysten og motivationen, og for evnen til at lære at lære. »Det handler om at se eleverne, som det de er, at møde dem med respekt.« siger Karen Wistoft og tilføjer, at de unges selvbillede er utroligt vigtigt for, hvordan de klarer sig i det videre liv.

øget selvværd booster læringen af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Ny forskningsbaseret bog viser, at et større selvværd øger elevernes motivation og lyst til skolearbejdet og gør dem bedre til at lære at lære

N

efterskolen · no. 11 · februar 2012

egative selvbilleder og dårlig trivsel hæmmer dels elevernes personlige udvikling, men også deres evne til at lære noget. En pædagogisk praksis, der ser de unge, som de er, og bevidst arbejder med at styrke deres selvværd kan ifølge ny bog skrevet af professor ved Grønlands Universitet og lektor ved DPU, Karen Wistoft, bedre elvernes trivsel, øge motivationen og lysten til at lære og dermed lære elever at lære. »Jeg er optaget af, hvad det betyder, for de unges engagement og deres lyst til at lære, at de har det godt med sig selv og hinanden.

Altså optaget af den mentale sundhed,« siger Karen Wistoft og fortæller, at der er en klar sammenhæng mellem trivsel og læring, og at skolen spiller en vigtig rolle i forhold til at påvirke elevernes selvopfattelse i positiv retning. »Vi fulgte en række elever med et meget negativt selvbillede og kunne se, at vi hen over et skoleår var i stand til at ændre dette ved at arbejde bevidst med deres trivsel,« siger Karen Wistoft.

Se de unge som de er Den nye bog hedder ”Trivsel og selvværd – mental sundhed i skolen”, og i sidste kapitel giver Karen Wistoft en lang række gode råd om, hvordan man kan arbejde med elevernes trivsel. Hun vil ikke prioritere de 28 råd, men fortæller at en meget væsentligt faktor er, at lærerne ser eleverne, som de er. »Læreren skal flytte sit fokus og søge at forstå eleven, frem for selv at blive forstået. Nedtone opfattelsen af sig selv som formidler og

i højere grad forstå, hvad der betyder noget for eleven,« siger Karen Wistoft og forklarer, at lærerens engagement i arbejdet med elevernes trivsel og selvværd kan flytte bjerge. »Lærerens engagement er vitalt, og eleverne er særdeles gode til at få øje på, om det er til stede. Relationen mellem lærer og elev er meget betydningsfuld,« siger Karen Wistoft og tilføjer, at det således også kommer til at handle om lærernes eget selvværd og evne til skabe en tydelig profil.

Fokuseret ledelse Skoleledelsen har også en væsentlig rolle i arbejdet med at bedre de unges selvværd. »Ledelsen skal have fokus på de lærere, der er mest kompetente i arbejdet med trivsel og selvværd,« siger Karen Wistoft og tilføjer, at de gode resultater kommer, hvor lederen har succes med at trække på disse lærere og få deres færdigheder til at blive en del af hele skolens hverdag.

Forbedret læringsmiljø Hvis det lykkes, og man formår, at få lærerne til at se eleverne potentialer, vil de unge se på skolen og lærerne med stolthed og respekt, og deres motivation for at lære vil stige markant. »Min forskning handler om motivation og trivsel, og vi kan se, at når trivslen stiger, bliver motivationen højere og læringsmiljøet bedre,« fortæller Karen Wistoft og forklarer, at hun ikke har målt på

efterskolen

At lære en blind at binde snørebånd Ledelse, lærere og elever på Hørby Efterskole er da heller ikke i tvivl om, at de har fat i noget, der giver eleverne rigtig gode muligheder for at klare sig videre i livet. »Prøv bare at forestille dig, at du skal lære en blind at binde snørebånd, så giver læringsstile da god mening,« siger Ole Læborg og tilføjer, at når den erkendelse er på plads, er Howard Gardners teorier om de mange intelligenser en god indgang til at arbejdet. Elevernes forskellighed kommer i fokus, og den anerkendelse af de unge, som automatisk følger med, fremkalder en enorm motivation.

Fredrik Øie fra 10. Klasse er ikke et øjeblik i tvivl. Han har fået større selvværd, og det har motiveret ham til at lære noget mere. »Jeg har altid været elendig til tysk, men nu går det rigtig godt, fordi jeg tror på, at jeg kan lære det. Min karakter er for eksempel steget fra to til ti, og jeg klarer mig også bedre i de andre fag,« siger han. svend@magasinhuset.dk

15

Friluftsliv i fokus – efter- og videreuddannelser Friluftsvejleder 1-årig efter- og videreuddannelse der giver dig et praktisk og teoretisk fundament for kursusvirksomhed og pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv.

KaRen Wis toFt

Trivsel og selvværd MenTal su ndhed i skolen Hans Reitze

ls FoRlag

NYT fra 2012! Nu også mulighed for at tage friluftsvejlederuddannelsen som enkeltmoduler.

Ansøgningsfrist: 1. april 2012 Studiestart: August 2012

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion Diplommodul under den pædagogiske diplomuddannelse i idræt med fokus på uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, naturforvaltning og friluftspolitik og projektudvikling- og ledelse (10 ECTS).

Masterkurser i friluftsliv

Betragt eleverne som de er og sats på deres ressourcer

svend@magasinhuset.dk

Ansøgningsfrist: 15. juni 2012 Studiestart: September 2012 Læs mere på www.centerforfriluftsliv.dk Mød os til Åbent Hus, 8. marts kl. 19-21 på Skovskolen i Nødebo. det natur- og biovidenskabelige fakultet

københavns universitet

efterskolen · no. 11 · februar 2011

resultaterne af læring set ud fra parametre som karakterer og lignende. Men tilbagemeldinger fra elever og lærere giver et tydeligt billede af et forbedret læringsmiljø. »Lærerne var begejstrede og omtalte klasserne i nye og positive vendinger, efter at vi havde arbejdet bevidst med trivslen,« siger Karen Wistoft og tilføjer, at det er meget små ting, der skal til for at opnå gode resultater. »Betragt eleverne som de er og sats på deres ressourcer,« siger hun.

Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie, hvor de tre masterkurser: Natur, samfund og menneske • Læring, sundhed og velfærd • Politik, planlægning og forvaltning samt masterprojekt kan indgå i en masteruddannelse som et fleksibelt forløb på 1 år (60 ECTS).

16

meninger

læserpanelet mener: Udvalget for socialt arbejde har tre forslag, som kan styrke efterskolernes sociale profil. Forslagene vil blive fremlagt på årsmødet. Udvalget foreslår en fripladsordning, et socialt taxameter og en udviklingspulje (forslagene er omtalt i sidste nummer og i indstik i dette nummer).

Hvad synes du om forslagene, som skal give efterskolerne en stærkere social profil?

Troels Ross Petersen Leder på BGI akademiet Udvalget fortjener stor ros og anerkendelse for deres rapport og de konkrete forslag til, hvordan vi får styrket skolernes sociale profil. Jeg tror på, at skolerne er klar til at arbejde for, at vi får en større mangfoldighed i elevsammensætningen, hvor vi ikke bevæger os i retning af polarisering, men tvært imod kan samles om ”blandede børn leger bedst” (måske et foreningsslogan!).

Væsentligt er det også, at vi med den foreslåede model får mulighed for at synliggøre vores arbejde med de sårbare unge, og at vi gennem udviklingsprojekter og erfaringsdeling udvikler de nødvendige kompetencer til at kunne arbejde professionelt i feltet.

Forslaget ligger med en enkelt undtagelse i tråd med det, 31 store skoler foreslog i marts 2010 under overskriften ”Den bære-

dygtige efterskole år 2020”. Styrelsen skal selvfølgelig gå efter en statslig medfinansiering (ministerens første udmelding til trods), men det er nok ikke realistisk, at vi ikke også selv skal finde nogle af midlerne. I 2010 pegede vi på en gradvis udfasning af de faste tilskud over 5–10 år (214 millioner pt.), og det vil også være mit svar denne gang. Det vil udfordre de mindste skoler mest og føre til fortsat vækst i skolestørrelser og på sigt også færre skoler. Dermed en udvikling parallelt med det, vi ser i den øvrige del af undervisningssektoren med stadig større enheder. Det er den barske virkelighed, der i øjeblikket møder de kommunale folkeskoler – efterskolerne kan ikke forvente en særstatus, hvor vi går fri af at skulle forholde os til den finansielle krise, og hvor et udokumenteret mantra om at småt er godt, vil blive taget for pålydende af politikerne.

Christian Kloppenborg-Skrumsager Formand for Design- og Idrætsefterskolen Skamling

efterskolen · no. 11 · februar 2012

Helt grundlæggende er det nødvendigt at forholde sig til problematikkerne omkring efterskolernes sociale indsats. Nogle skoler gør allerede en stor indsats, men langt de fleste gør ikke nok i dag. Noget af det efterskolerne i dag kan klandres for er, at vi tager os af de nemme elever og lader resten blive tilbage.

Der er rigtig mange positive tiltag i oplægget, som jeg bakker op om. Vi kan lide det eller ej, men jeg er overbevist om, at penge også i denne sag vil være med til at styre udviklingen i en mere social retning på den enkelte efterskole. Det vil på den lange bane være til fælles glæde.

Der er en god vægtning mellem, hvem der skal betale, og jeg er helt overbevist om, at en samlet statslig medfinansiering på 50 mio. kr. vil være godt givet ud set med samfundsøkonomiske briller. Lige så vigtigt er det dog, at vi selv påtager os en del af denne finansiering, om ikke andet for at vise, vi selv tror på projektet.

meninger

17

En skole får ikke en social profil blot ved at tage eleverne ind, men først når den magter at arbejde med dem helt ned i detaljen.

Anne Ingstrup Fabiansen

Anne Ingstrup Fabiansen Forstander, Tølløse Slots Efterskole Det er med glæde og stolthed, jeg læser Efterskoleforeningens rapport om efterskolens sociale ansvar. Herligt at denne udfordring nu for alvor er blevet et af skoleformens indsatsområder.

Overordnet mener jeg, at alle tre forslag er glimrende. Dog anser jeg det for værende et problem, at vi ønsker øget økonomi for at løse opgaver, som bør være en naturlig del af det at drive efterskole og af ønsket om at ville gøre en forskel for Danmark. Men nu ligger forslagene med styrket økonomi der altså. Fripladsordningen findes næsten allerede med muligheden for individuel supplerende støtte, her kan forældrene nøjes med nærmest kun at betale for kosten. Om hele fripladser vil hjælpe ved jeg faktisk ikke, det er vel typisk de elever, som allerede får betalt deres ophold af hjemkommunen.

som udløser tilskuddet – tilskuddet må endelig ikke anvendes til almindelig hulopflydning.

En omlægning af driftstilskuddet til forsøg med f.eks. mentorordninger lyder som en fantastisk idé, det vil jo også kunne skabe en stor idébank, som alle skoler vil kunne få glæde af.

Alt i alt mener jeg, at forslagene er gode - men at vi i denne finanskrisetid bør kræve mindre fra statskassen og yde mere af os selv på dette område.

Og så er det jo endeligt vigtigt at huske, at man som skole ikke får en social profil blot ved at tage eleverne ind, men først når man magter at arbejde med dem helt ned i detaljen.

Socialt taxameter mener jeg er en fin idé, men kun så længe der stilles krav om, at dette tilskud anvendes til tiltag for den elev,

mail

Bent Østergaard Medlem af Efterskoleforeningens styrelse Samfundet har et problem med for mange unge, der falder ud af systemet. Mange af disse unge kommer fra familier med f.eks. alkoholproblemer/dårlig økonomi.

Finansieringen bør ikke være noget problem. For hver elev, der får en ny start, sparer det offentlige mange penge i forhold til et liv på kontanthjælp. Efterskolerne har løsningen, og kommunerne sparer pengene.

Vil du være med til at skabe et levende blad med meninger og refleksioner? Så meld dig til Eferskolens læserpanel. Det foregår på den måde, at du en gang i mellem får stillet et kort spørgsmål af redaktionen.

Svaret skal som regel være ganske kort.

Er du interesseret, så send en mail til redaktionen@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 11 · februar 2012

En god måde at hjælpe disse unge er ved at få dem ud af deres familier og omgangskreds, give dem et efterskoleophold sammen med velfungerende unge, hvor de er sammen i døgnets 24 timer, og hvor undervisning og samvær kan give dem en ny start.

Giv os din mening

18

læserdebat

t e d r o b å p t orde ndes Debatindlæg se

til redaktionen@

magasinhuset.d

k

skolekredsene svækkes ikke af ny lov af: Christine Antorini, Børne- og Undervisningsminister

efterskolen · no. 11 · februar 2012

D

et var med nogen forundring, jeg læste artiklen ”Ny lov vil svække skolekredsene” i Efterskolebladet nr. 10, den 9. februar 2012. Jeg er forundret, fordi både overskriften og artiklens påstand om, at en skolebestyrelse efter lovforslaget ikke behøver at spørge generalforsamlingen om markante ændringer i skolens vedtægter, er notorisk forkerte.

Det er ikke tanken at fratage generalforsamlingen kompetencer, som den har eller kan have efter de nugældende regler. Det fremgår klart af lovforslaget, at skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægt, men at dette ikke ændrer på de nuværende procedurer, hvorefter genrealforsamlingen først vedtager vedtægten, som herefter kan vedtages af bestyrelsen.

Den 7. februar 2012 deltog jeg i Folketingets 1. behandling af lovforslaget om forenkling af proceduren for vedtægtsændringer m.v. Der var bred tilslutning til lovforslaget fra samtlige partier i Folketinget – specielt til den forenkling og afbureaukratisering af papirgangen på skolerne, som følger af lovforslaget.

Lovforslaget indebærer en forenkling for skolerne i og med, at vedtægtsændringer, som ikke indebærer grundlæggende ændringer af skolens virke, fremover ikke skal godkendes af ministeriet. Det kan f.eks. være ændringer, som indebærer indsættelse af en næstformand i bestyrelsen eller ændring af kredsen af udpegningsberettigede til skolens bestyrelse eller antallet af bestyrelsesmedlemmer.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer af de nugældende lovbestemmelser om, at en skole skal have en skolekreds, der står bag skolens oprettelse og virksomhed. Der skal således fortsat være en skolekreds, der slutter op om skolens virksomhed.

Hvis vedtægtsændringer grundlæggende ændrer en skoles virke, skal ændringerne fortsat godkendes af Ministeriet for Børn og Undervisning. Vedtægten skal således fortsat godkendes af ministeriet ved oprettelse, sammenlægning og spaltning af skolen, eller hvis skolen bliver eller ophører med at være en kombineret institution.

Det fremgår klart af bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslagets formål er forenkling og afbureaukratisering, og at lovforslaget ikke indebærer indholdsmæssige ændringer for skolerne.

Artiklen i forrige nummer af Efterskolen må være udtryk for en misforståelse af lovforslaget, som jeg hermed håber at have opklaret.

Lovforslagets formål er forenkling og afbureaukratisering, og indebærer ikke indholdsmæssige ændringer for skolerne.

(16578 · BureauLIST.dk) EFTF11 2012

stort&småt

19

Ud med fremmedsproget!

– Kom på kursus i digidaktik Mobiltelefoner, gratis online-værktøjer og Facebook er nogle af emnerne, når PS Praktisk Sprog afholder to sprogkurser i marts måned.

Kom og bliv inspireret, og få mange forskellige input til en ny digital fremmedsprogs-didaktik, hvor eleverne er meddesignere.

Tid: 6. marts Sted: Københavns Efterskole Tilmeldingsfrist: 1. marts Tid: 16. marts Sted: Nørre Nissum Efterskole Tilmeldingsfrist: 27. februar

Si d st e c h a nce !

Se det fulde program på pspraktisksprog.dk, eller ved at scanne koden her:

Scan k mere o

Tidsskrift for undervisere i fremmedsprog

Kender du PS Praktisk Sprog?

Læs om abonnement på pspraktisksprog.dk, eller ring til os på 3369 4243.

PS Praktisk Sprog · Tlf.: 3369 4243 · abonnement@pspraktisksprog.dk · www.pspraktisksprog.dk

efterskolen · no. 11 · februar 2012

Som abonnent på PS Praktisk Sprog får du adgang til mere end 400 online opgaver, som frit kan anvendes i fremmedsprogsundervisningen. Du kan også få 120 interaktive tavler om året med alle opgavesiderne til direkte brug på SmartBoard eller ActivBoard.

Elementerne er interaktive, og lyd og video afspilles direkte på tavlen.

20

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e menn

han skriver efterskolens historie af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Manden bag efterskolens store historieskrivning, mener det er vigtigt akademikere får folkeligt modspil i forsamlingshusene og på de frie skoler. Institutleder Johannes Nørregaard Frandsen kan i næste måned præsentere bogen, ”Mere end en skole – de danske efterskolers historie”

efterskolen · no. 11 · februar 2012

D

et lå ikke i kortene, at Johannes Nørregaard Frandsen skulle blive akademiker med titel af institutleder, da han i 1964 gik ud af skolen i 7. klasse for at tage en vinter på Skanderup Ungdomsskole. Ungdomsårene bragte ham da også, som traditionen foreskrev, en tur omkring forskellige jobs i landbruget, men i stedet for at vende næsen mod den fædrene gård, tog han atter fat i studierne og læste til cand. phil. Men trods 30 år som ansat på Syddansk Universitet, har han aldrig sluppet berøringen med det kirkelige og folkelige arbejde.

I næste måned kan han aflevere den første egentlige historiske udredning af efterskolernes historie, det godt femhundrede sider store værk ”Mere end en skole – de danske efterskolers historie”. Johannes Nørregaard Frandsen har været forskningsleder på projektet, mens kollegerne Knud Bjarne Gjesing og Harry Haue har skrevet store dele af bogen. »Det er et vigtigt supplement til den

humanistiske videnskab at have berøring med det folkelige Danmark. Jeg holder mange foredrag i forsamlingshusene, fordi det giver et godt modspil og en god føling med de menneskelige tanker og idéer, som vi som akademikere i høj grad jo beskæftiger os med,« siger Johannes Nørregaard Frandsen, der også er en flittig skribent i aviserne. »Det er vigtigt, universitetet har kontakt med folk,« siger han.

Efterskolen danner folket Han ser efterskolens bidrag til historien ind i et større samfundsperspektiv, hvor skolebevægelsen har påvirket, hvem vi er som folk. »De frie skoler og det folkelige foreningsliv er noget særligt dansk, som har stor betydning for, hvem vi er. Den der grundtvigske måde at være menneske på bliver tydeligere i en tid, hvor vi går mere ud i verden. For her træder frisindet klart frem. Jeg ser især det særligt danske udmøntet i en lav magtdistance, hvor vi ikke

er særligt autoritetstro og har et afslappet forhold til systemer og magt. Højskolens og efterskolens bidrag afspejler sig på den måde, at disse institutioner også repræsenterer den holdning, at mennesket er frit, og at mennesket kan selv,« siger Johannes Nørregaard Fransen.

Det særligt danske er, at vi ikke bare indordner os. »Når vi får at vide, at vi skal stille postkasserne ud til vejen, så klapper vi ikke bare hælene sammen, men tænker, det ser vi så, hvornår vi har tid til. Men det særligt danske er samtidig, at vi ikke ser store modsætninger imellem staten og civilsamfundet. Hos os er det smeltet godt og grundigt sammen, fordi vi har tillid til hinanden. Folket har tillid til staten og politikerne, og staten har tillid til, at folket selv kan organisere sig i frie skoler. Derfor stiller politikerne også store summer til rådighed for f.eks. de frie skoler, og det kan kun lade sig gøre, fordi vi har en flere hundrede år lang folkelig tradition.«

portræt

21

Efterskolens historie er helt unik. Den er ikke blot en udløber af højskolen, men udtryk for en særlig udvikling, der er groet frem nedefra, mener Joh annes Nørregaard Frandse n.

Værn om tilliden I skoleformen bør man selv holde fast i begreber som frihed og tillid.

»Det er en glidebane, hvis man diskuterer, om de andre driver en rigtig fri- eller efterskole. Allerede når man tænker tanken, er skredet sket. Uanset om det er muslimske forældre, eller det er et en skole som Oure, der i begyndelsen udfordrede traditionerne, så må man holde sig for øje, at hvis de siger, at de driver højeller efterskole, så er det også det de gør, så længe de ikke snyder med midlerne.

Det ligger i den frie skoletradition, at vi andre ikke skal stille os som dommere over, hvordan de andre udfylder rammerne,« siger Johannes Nørregaard Frandsen.

Hvad ungdomskulturen angår mener Johannes Nørregaard Frandsen, at efterskolen også i fremtiden vil finde sin plads. For nok bliver der flere tilbud om spændende uddannelsesforløb eller udlandsrejser, men for mange unge er kostskolen en nødvendighed. »De unge har brug for at gøre sig erfaringer med at være menneske blandt andre mennesker. Det kan de gøre i de midlertidige fællesskaber, der opstår på en efterskole. I en familiekultur, hvor børnene bliver curlingbørn, som mor og far baner vejen for, er efterskolen i høj grad en nødvendighed,« mener Johnanes Nørregaard Frandsen.

En ære For Johannes Nørregaard Frandsen har det været en særlig ære at arbejde med efterskoleformens historie. »Det er en historie og en bevægelse, jeg respekterer, men det er også en væsentlig del af min egen historie. I min familie lå det i kortene, at vi børn både skulle på efterskole og højskole. Jeg blev godt nok mønsterbryderen i familien, der ikke nåede højskolen, fordi jeg på det tidspunkt tog en realeksamen,« siger den lattermilde Johannes Nørregaard Frandsen, som er optimist på skoleformens vegne.

Efterskolens projekt er at gøre mennesker myndige, mener manden, der står i spidsen for historieprojektet. »Vi har med efterskolen fat i noget, der er umisteligt, og som vi skal passe rigtig godt på,« siger Johannes Nørregaard Frandsen, der holder foredrag som afslutning på Efterskoleforeningens årsmødeweekend 3.-4. marts i Nyborg. torben@magasinhuset.dk

Læs næste opslag: Efterskolen har mange fædre

efterskolen · no. 11 · februar 2012

Unge skifter perspektiv Johannes Nørregaard Frandsen ser ikke alene med historiske briller på efterskolen.

Som institutleder for Litteratur, kultur og medier på Syddansk universitet har han helt naturligt også blik for den ungdomskultur, der udfolder sig i skoleformen. »For unge der vokser op i en familie med 1,9 barn, er det afgørende at få et nyt blik på sig selv gennem et større fællesskab. På efterskolen sættes de unge ud i nye situationer og konfronteres med sig selv i en sammenhæng, hvor de pludselig skal indordne sig og bogstavelig talt for første gang skifte underbukser, mens værelseskammeraten kigger på. De unge får et nyt perspektiv på sig selv, samtidig med at de så småt flytter hjemme fra og bliver nødt til at tage ansvar. Mor er ikke lige tilstede for at tage over.« Efterskolen er kommet for at blive, mener Johannes Nørregaard Frandsen, fordi vi ikke kan undvære det bidrag til de unges dannelse og uddannelse. Hvis der er nogle trusler mod skoleformen, så kommer de enten fra skoleformen selv eller fra ændringer i ungdomskulturen, hvor de unge får øje på andre veje.

22

historie

efterskolen · no. 11 · februar 2012

efterskolen har mange fædre af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Efterskolebevægelsen er groet ud af en række lokale initiativer, men mangler historisk set en fælles pædagogisk eller ideologisk idé. Efterskolen er snarere et udtryk for en udvikling, hvor man har tilpasset tilbuddet efter de unge og mulighederne i den aktuelle skolepolitik

historie

23

bonus

Visionen bag den måske første efterskole I 1877 oprettede Johannes Vedel en skole i Høve, hvor unge kunne blive oplært som smed. Vedel havde undfanget den kongstanke, at man ud over den rent faglige oplæring skulle ”bruge det legemlige arbejde i opdragelsens tjeneste”.

Vedel skriver således selv i sine erindringer: I den tid jeg selv havde været i lære hjemme, og navnlig i de år, da jeg færdedes ude omkring på forskellige værksteder, havde jeg haft rig lejlighed til at blive kendt med og tænke over den hundske måde, som drengene blev taget på, og det gjorde mig altid ondt for dem. Jeg forstod, at den behandling, de fik, kunne ikke andet end gøre dem til dårlige mennesker og sløve, ligegyldige arbejdere.

Men jeg gjorde tillige den erfaring, at disse forkuede og forhutlede lømler – som mange af dem var – kunne være de lærevilligste og taknemmeligste skabninger, når man blot behandlede dem menneskeligt og hjalp dem tilrette, så de kunne lære noget.

Det kom derfor ganske af sig selv, da jeg var blevet egen mand og mester, at det efterhånden blev min hovedopgave, at have med unge mennesker at gøre i overgangsalderen.

Hvordan det gik op for mig, at jeg skulle være læremester og bruge det legemlige arbejde i opdragelsens tjeneste, hører til de indre sjælelige kampe og oplevelser, som er ens dyreste eje, og som i reglen ikke lader sig oprede eller fortælle.

H

Skolerne har haft mange navne, mange pædagogiske vinkler og det var også nærmest tilfældigheder, der endte med, at de blev kostskoler,« siger Johannes Nørregaard Frandsen, der er forskningsleder på det første videnskabelige værk om efterskolens historie. Bogen udkommer i begyndelsen af marts. »Skolebevægelsen kommer nedefra og er vokset ud af en række decentrale initiativer. Først i det tyvende århundrede begynder efterskolerne at tage form som en bevægelse. Det har ofte været sagt, at efterskolerne er en miniudgave af højskolerne.

Men efterskolerne er netop ikke vokset ud af højskolernes historie, efterskolerne har sin helt egen historie og virkelighed,« siger Johannes Nørregaard Frandsen.

Efterskoleformen er ifølge en af forfatterne til ”Mere end en skole - De danske efterskolers historie”, Knud Bjarne Gjesing,

bl.a. vokset ud af en række fri- og almueskoler, som på et tidspunkt begyndte at tage elever over konfirmationsalderen ind.

Navnet efterskole leder således hen på, at det var skoler, som tilbød dannelse og læring efter den 7-årige skole og til børn over konfirmationsalderen. Men i begyndelsen var der ikke tale om kostskoler. ”I sin grundbetydning er en efterskole således en skole, der efter ophøret af syv års lovbefalet undervisning af børn tilbyder frivillig skolegang for ”den confirmerede Ungdom”. På trods af undervisningspligtens senere udvidelse, udbygningen af skolevæsnet og al tale om ”livslang læring” er betegnelsen ”efterskole” bevaret i sproget som en overleveret rest fra den tid, da konfirmationen var det afgørende omdrejningspunkt i udviklingen fra barn til voksen,” hedder det i bogen. »På den måde giver navnet efterskole

efterskolen · no. 11 · februar 2012

istorisk set er efterskolen en rodebutik Det er ganske svært at definere, hvornår den første efterskole opstod, eller hvad der samlet set kendetegner bevægelsen i et historisk lys. Sådan konkluderer forfatterne bag ”Mere end en skole - De danske efterskolers historie”, efter to års arbejde med skoleformens historie.

Efterskoleformens rødder kan ikke dateres tilbage til helt bestemte begivenheder, men er i højere grad et stort sammensurium af forskellige skoleinitiativer og pædagogiske tanker. Dermed står efterskolens historie i skærende kontrast til højskolens, som kan bindes op på Grundtvigs skoletanker og en hel kongerække af højskoler med Rødding som den første. »Efterskolens historie er langt mere tilfældig, hvor en stor underskov af forskellige skoleinitiativer har inspireret til det, der i dag er samlet under betegnelsen efterskole.

24

historie

Efterskolen er ikke opstået gennem en realisering af en forudfattet ide, men er derimod blevet til gennem en historisk udvikling.

efterskolen · no. 11 · februar 2012

jo ikke mening i dag. Skolen kommer ikke længere efter den almindelige skolegang, men har tilpasset sig og fundet en plads i det almindelige skoleforløb. Længe var skolerne også eksamensfri, men på dette punkt tilpassede efterskolerne sig også efter en lang og følelsesmættet debat,« fortæller Knud Bjarne Gjessing.

Historien skrives om I mange sammenhænge er Anders Povlsen Dals skole på Mors fremhævet som den første egentlige efterskole. Men det stiller forfatterne bag ”Mere end en skole - De danske efterskolers historie” spørgsmålstegn ved. I 1879 udvidedes højskolen i Galtrup på Mors med en afdeling for elever under 18 år, og man skelnede da mellem ”Karleskolen” og ”Drengeskolen”. Her var fortsættelsesskolen således ikke en overbygning til børneskolen, men snarere en forberedelse til højskolen.

Men det var med de såkaldte Kongeåskoler, at kostskoleformen i større stil ser dagens lys. Kongeåskolerne opstår efter krigen i 1864, hvor børn af danske familier syd for den nye dansk-tyske grænse sendes på skoleophold i Danmark. Børnene har langt hjem og bor således på skolerne. »Kongeåskolerne er de første, der betegner sig som efterskoler, og de udmærker sig ved, at eleverne bor på skolen sammen med lærerne. På den anden side kan man diskutere om Chresten Kolds skole for 14-15-årige drenge i Ryslinge før 1850 var en efterskole eller en højskole, og på den vis var en af de første efterskoler,« siger Knud Bjarne Gjesing.

Den ukendte efterskolemand En anden, der kan trækkes ind som mulig ophavsmand til efterskoleformen, er Johan-

nes Vedel, som ellers hidtil kun er nævnt som en parentes i efterskoleformens historie.

Forfatterne bag ”Mere end en skole - De danske efterskolers historie” trækker dog ham og hans skole i Høve frem som et nyt og væsentlig ankerpunkt.

Johannes Vedels pædagogiske teorier tog netop særskilt sigte mod unge i den tidlige pubertet, og hans skole, der åbnede i 1877, må betragtes som det tidligste eksempel på en skoleform, som kan minde om nutidens efterskoler. Johannes Vedels virke bør derfor indtage en væsentlig stilling i en fremstilling af efterskolernes historie.

Hans idé var at forene skolegang med kropsligt arbejde. Han kritiserede højskolen for at lægge for meget vægt på ånd og fantasteri og for lidt på sammenhængen mellem krop og opdragelse.

Johannes Vedel var inspireret af Kold og besluttede efter nogle år som smedemester at omlægge smedjeværkstedet til en håndværkerskole, hvor eleverne – eller lærlingene – kunne bo, arbejde og undervises. Der blev bygget en skolestue, og under deres ophold skulle eleverne arbejde i smede- og maskinværkstedet og desuden deltage i driften af et mindre landbrug, som kunne bidrage til kosten. Skolen blev fra start opfattet som en del af den grundtvigske bevægelse.

Kringlet historie Der er således mange veje i skoleformens historie. Knud Bjarne Gjesing siger: »Det er svært at trække de store linjer op, så der tegner sig en klar vej igennem efterskoleformens historie. Det er svært at sige hvem der egentlig er fader til efterskolen, fordi skoleformen er vokset ud af så mange kilder. Højskolefolk har ytret sig højlydt igennem historien og har således tegnet

et billede af bevægelsen, men det samme gælder ikke for efterskolen. Her har man i højere grad lagt vægt på elevernes praktiske færdigheder og er ellers gået mere stille med dørene,« siger Knud Bjarne Gjesing.

Han skriver i bogen ”Mere end en skole - De danske efterskolers historie”: ”Den kringlede historie, der ligger bag begrebet ”efterskole”, gør det vanskeligt at foretage en systematisk afgrænsning og opstille en definition, som dækker alt, hvad ordet har betydet i tidens løb. I nutiden falder kostskoleformen måske i øjnene som det mest karakteristiske træk, men historisk set har efterskoler ikke altid været kostskoler.

Noget fælles pædagogisk program kan man ikke pege på. Ofte vil skolerne basere deres virke på en bestemt livsanskuelse, men disse anskuelser kan være af vidt forskellig art…” ”… For at opstille en systematisk definition må man bestandigt ”hugge en hæl og klippe en tå.” Men hvor systematikeren må ærgre sig over dette uregerlige begreb, kan man til gengæld i en historisk betragtning glæde sig over, at der trods manglen på en overordnet pædagogisk teori alligevel efterhånden har nedfældet sig en vis pædagogisk praksis, og at man ad de mangfoldige og mere eller mindre tilfældige veje, som efterskolens historie har fulgt, dog i tidens løb er nået frem til en skoleform, der har vist sig brugbar og levedygtig. Efterskolen er ikke opstået gennem en realisering af en forudfattet ide, men er derimod blevet til gennem en historisk udvikling.” torben@magasinhuset.dk

LAV EN RIGTIG AVIS foreningsnyt

LAV AVIS ONLINE

Politiken Skole, april 201 1

25

Trykke s i 500 eksem plarer - gratis

indland

Forældre vil bestemme børns ferier

Flekstid for skoleelever og valgfrie ferier bør være fremtiden for danske skoleb ørn.

! Side 2

Forældre vil i højere grad selv bestemme, hvornå r børnene holder fri.

uddannelse

Skoleelever mister indfl ydelse

Øget fokus på resulta ter giver eleverne mindre medbestemmelse. Det går ud

! Side 5

over lysten til at tage en ungdomsuddannelse, siger elevformand.

Skole leder

Redaktionen til skoleelever

Lav jeres egen avis i det professionelle avisværktøj ‘Redaktionen’ Politiken

Gladere og klogere børn

Meget tyder på, at ekstra har en særdeles positiv indidræt i skolen Gladere og klogere børn virkning på eleverne.

– det er resultatet af flere idrætstimer på skema et.

Med ‘Redaktionen’ kan I lave jeres egen avis i en professionel layout-skabe lon - og få den trykt på papir og leveret til skolen.

I får trykt avisen i 500 eksem plarer helt gratis. Interak tive assistenter hjælper jer med det avisfaglige undervejs.

Avisen produceres på 4 eller 8 tabloid-sider og progra mmet fordeler ansvaret og sikrer undervejs i proces sen at alle opgaver bliver løst.

Avisen kan handle om skolerejser, udflugter, temaer eller være decideret avisproduktion i projekt-forløb.

Den færdige avis kan fordele s på skolen eller i lokalområde t, og på den måde kan klassen være med til at sætte dagsordenen.

I ‘Redaktionen’ arbejd er eleverne med autentiske mål i en autentisk situation: De skal gennem processen fra idé til den bedst mulige, færdige avis. Specifikke danskfaglige og samfunds-faglige discipliner og begreber indlæres i en funktionel sammenhæng: Eleverne skrive r i forskellige journalistisk e genrer med en klar hensig t og konkrete modtagere.

Herigennem opnår elever ne kendskab til livet på en avisredaktion. ‘Redaktionen ’ kan med fordel anvendes i en uges emnearbejde eller i et længerevarende forløb i den almindelige undervisning .

Der kræves mindst fem dage afsat, før avisen kan sendes til tryk Så det er bare med at komme i gang.

God fornøjelse!

ekstrabladet.dk/skole

politiken.dk/skole

efterskolen · no. 11 · februar 2012

Kære lærer!

Giv dine elever muligheden for gratis at producere deres egen avis med det professionelle avisværktøj ‘Redaktionen’.

Start allerede nu på vores sites:

26

foreningsnyt

nyt fra

som borgere bliver vi

udfordret hver dag… …Det gælder også efterskolerne af: Bent Østergaard, medlem af styrelsen

efterskolen · no. 11 · februar 2012

D

et er blevet noget af en udfordring at lede og drive efterskole. Mange års uafbrudt fremgang elevmæssigt er nu afløst af en mindre tilbagegang. Det kan variere meget fra skole til skole, men nu er det virkelig blevet en opgave at få elever nok.

Der er behov for, at ledelse og bestyrelse på den enkelte skole bliver bevidst om, hvad det er for en skole, man har, hvordan man ønsker den skal udvikle sig, og hvordan man vil markedsføre sig.

Det der gør skoleformen stærk er den mangfoldighed af store/små skoler, almindelige skoler/profilskoler/specialskoler, og den tradition der er for samarbejde skolerne imellem. Det skal vi for alt i verden fastholde, men det samarbejde kan blive noget af en udfordring, hvis ikke alle er gode kollegaer.

Under alle omstændigheder bliver der øget konkurrence om eleverne, og det er her, det

er vigtigt for ledelse og bestyrelse at have fokus på fremtiden.

Vi undgår desværre nok ikke, at der er skoler, der må lukke.

Vi har en FRI skoleform, hvor skolerne hver især har ansvar for sig selv, men er der skoler, der har behov for rådgivning, har Efterskoleforeningens sekretariat meget erfaring og kompetence i rådgivning, hvad enten det er til udvikling, ledelsesopgaver, fastholdelse af elever, økonomi eller markedsføring.

Vi er i styrelsen meget opmærksomme på det behov, der er ved at opstå og handler der efter, så hjælpen er ikke længere væk end telefonen. Årsmødet står for døren Et spændende årsmøde, hvor Efterskoleforeningens udspil til pejlemærker og god efterskoleskik kommer til debat. Det bliver spændende at høre jeres ideer.

Politisk må vi vænne os til, at der hele tiden er fokus på efterskolerne. Vi fylder meget i uddannelsespolitikken, hvor vi selv tager mange initiativer og har mange kontakter.

Et af fokuspunkterne er elever med afbrudt ophold. Det er 14% i 2010/11, som fordeler sig med 3% der blev hjemsendt, og 11% der frivilligt er rejst hjem.

De 3% hjemsendte elever har sikkert gjort noget, som ikke kan tolereres. Her må skolerne samarbejde, så eleverne får en ny chance på en anden skole for at bevise, at de har lært noget.

For at få de 11% der bare rejser hjem minimeret, er der behov for en bedre forældrekontakt. Vi må på skolerne blive bedre til at inddrage forældrene og forberede dem på, hvad et efterskoleophold er. Forældre der en måned før skoleafslutning henter deres barn hjem er ikke klar over, hvad de gør for deres barn. ”De må i forældrelære” Vi taler her om 4000 elever der forlader efterskolerne i utide, og det er langt over den nedgang, vi har oplevet i 2011/12. Så her er noget at tage fat på. Det vil gavne skolernes omdømme og økonomien.

foreningsnyt

27

efterskoleforeningen

hjælp unge rygere med at holde op Efterskoleforeningen tilbyder at gå ind i et samarbejde med f.eks.

Kræftens Bekæmpelse om initiativer, som kan afvænne rygere, mens de er elever på de efterskoler, der ikke har totalt forbud mod rygning, hedder det i en udtalelse fra foreningen de er elever på de efterskoler, der ikke har totalt forbud mod rygning.

I praksis vil et forbud mod rygning inden døre ikke have effekt på efterskolerne, da langt de fleste efterskoler allerede har et sådant forbud. De efterskoler, der aktuelt tillader elever med rygetilladelse fra forældrene at ryge, har typisk indrettet et udendørs areal, hvor kun rygere har adgang til at opholde sig. Et forbud mod rygning på matriklen, men med fortsat tilladelse til, at unge under 18 år må ryge, når de befinder sig udenfor skolens område, vil ikke kunne undgå at skabe misstemning mellem efterskole og lokalsamfund.

olen eftersk

rtage Repo fra et ød folkem

n

foreninge

ember

· 16. sept

efterskole 2010 ·

ke

No. 03

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

06

r atione provok ansvar er fremm

efterskolekab, hvor nger. get leders e foreni es i linjefa i de frivllig iv fremm ledere og initiat til at blive d rustes Handlekraft på Lollan elever

effekt

r erevne at samar

l væk er ska ttelse af parels en rening 03 bes ordinær nedsæ kolefo med ekstra 2014. Efters i Uhørt restøtten foræld terer. protes

ikler led

ne

r og t, mene Et efters tage ansva erhvervslive bejde, vner i e. ledere sor i ledels brugbare profes randt, Hildeb

baree for sår for sårbar

værdi r i komhar stor 12 sto baggrund koleophold rt med

lærer elever kter. Alt samm 08 udv r Steen koleophold løse konfli

en

Et efters i rappo lyder det arbejde. unge, sociale munernes

efterskolen · no. 11 · februar 2012

TRIO

Få rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com

Efterskolerne skal udøve et betryggende tilsyn – herunder administrere rygeregler – med alle skolens elever døgnet rundt.

Efterskoleforeningen ser helst, at der fortsat gives mulighed for, at en efterskole på et afgrænset udendørs område tillader elever med rygetilladelse at ryge. Uanset om dette ønske imødekommes, foreslår Efterskoleforeningen, at alle efterskoler fortsat skal være forpligtet på at formulere og offentliggøre en rygepolitik/handlingsplan på deres hjemmeside, så forældre og anden offentlighed kan vide, hvordan efterskolen tackler problemet, hvis elever ryger.

s Havlyk

anledning af at regeringen har indledt forhandlinger om ændring af rygeloven, konstaterer Efterskoleforeningen, at der ser ud til at være flertal for et forbud mod rygning for unge under 18 år også på efterskoler.

Efterskoleforeningen kan støtte initiativer, der forebygger, at unge bliver rygere.

Et forbud er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at få unge rygere til at holde op med at ryge.

Restriktive rygeregler bør suppleres med tilbud til rygere om at komme ud af deres misbrug.

Efterskoleforeningen tilbyder at gå ind i et samarbejde med fx Kræftens Bekæmpelse om initiativer, som kan afvænne rygere, medens

Foto: Thoma

I

28

jobannoncer

Er du Margrethe Reedtz Skolens skoleleder?

Margrethe Reedtz Skolen er en nyoprettet Friskole beliggende i Ryde, Holstebro Kommune. Skolen har allerede 80 tilmeldte elever i bh.kl. til 8. kl. fra 1. august 2012.

Ryde er en lille landsby med et rigt foreningsliv, beliggende i et naturskønt område tæt ved skov og fjord. – ryde.dk Bag skolen står en engageret forældrekreds, som lægger vægt på et positivt og konstruktivt samarbejde og en tæt dialog parterne imellem. Desuden er der et tæt samarbejde med områdets foreninger og børneinstitutionen Gården. – gaarden-info.dk

efterskolen · no. 11 · februar 2012

Hvem søger vi?

Vi søger en visionær, handlingsorienteret og gæv skoleleder, der vil være med til at forme Margrethe Reedtz Skolen. Tiltrædelse d. 1/8 2012. Det er bestyrelsens ønske, at den nye leder deltager i ansættelsessamtaler og vil være med til skemalægning af det kommende skoleår.

Vi forventer at du: ✔ Er visionær og kan se dig selv som en del af skolens profil. – margrethereedtzskolen.dk/ ✔ Er læreruddannet, gerne med ledelseserfaring ✔ Er udadvendt, lyttende og god til at kommunikere og formidle budskaber ✔ Har lyst til personaleledelse ✔ Er engageret og har lyst til at ”brænde igennem” ✔ Kan bevare roen og overblikket i en til tider presset hverdag ✔ Brænder for holddeling, bevægelse og udeliv ✔ Har et personligt drive, og kan arbejde selvstændigt. ✔ Er tillidsvækkende, har let til smil/humoristisk sans.

✔ Er fleksibel, forandringsparat og klar til at tænke i nye løsninger ✔ Har lyst til en åben ledelsesstil, hvor samarbejde og uddelegering af ansvar er i fokus. ✔ Har gode IT-kompetencer ✔ Har kendskab til økonomi og ressourcestyringssystemer Du får: ✔ Mulighed for at være med til at bygge Vestjyllands bedste Friskole op fra bunden ✔ Frihed under ansvar ✔ Stor opbakning fra engageret forældre- og skolekreds ✔ Unikke fysiske rammer med plads til at udfolde sig både inde og ude Vil du vide mere?

Nærmere oplysninger kan fås ved bestyrelsesformand Gunhild Sigaard Hansen (9744 0506 eller 3054 0859) hvor det også er muligt at aftale fremvisning af skolen.

Ansøgning: Ansøgningsfrist den 15/3 2012.

Vi foretrækker at få ansøgning med CV og relevante bilag sendt med post.

Sendes til Gunhild Sigaard Hansen, Hvolbækvej 23, Ryde, 7830 Vinderup.

Alternativt til mailadresse: gunhild@fiberpost.dk Løn og Ansættelsesforhold: Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet mellem 368,295 - 438,154 kr.

Samtaler forventes afholdt i uge 12.

Vi glæder os til at høre fra dig.

jobannoncer

29

To efterskolelærere med ild og vilje søges Brænder du for film, animation og IT eller musik?

KUNST ● MUSIK ● TEATER ● FILM ● ANIMATION ● IT

Pr. 1. august 2012 søger vi: Film, Animation & IT linien Du skal være med til at starte vores nye linie op.

Du er en ildsjæl med overblik og pædagogisk sans.

Musik linien: Du får ansvaret for koret på Øse.

Du skal være en dygtig klaverspiller med styr på noderne.

Du indgår i den daglige musikundervisning.

Andre fagområder har også vores interesse.

Vi er fleksible i vores skemasammensætning.

Der afholdes informationsmøde fredag d. 9. marts kl. 15.00.

Ansøgningsfrist er onsdag d. 14. marts 2012.

Løn ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Er du blevet nysgerrig?

Ring til forstander Jens Rode Petersen på 7529 8505.

Tjek mere om stillingen og vores værdier på

www.oese.dk

KUNST ● MUSIK ● TEATER ● FILM ● ANIMATION ● IT

FORSTANDER

G

PSLA

pr. 1.august 2012

GENO

Vi søger en person med lyst og evne til: at engagere og involvere sig i skolen og dens grundlag at stå i spidsen for et stærkt medarbejderteam at være visionær og medvirke til fortsat skoleudvikling Personlige kompetencer: Inspirerende, motiverende og initiativrig God til at kommunikere og være synlig i hverdagen Være struktureret og have overblik

Faglige kompetencer: Undervisnings- og ledelseserfaring Pædagogisk eller anden relevant uddannelse Administrativ og økonomisk indsigt

Halvorsminde Efterskole er en grundtvigsk efterskole med mere end 100 års virke. Skolen ligger i Hjørring og har plads til 135 elever i 9. og 10. klasse. Vi tilbyder en veldrevet og aktiv skole, med en sund økonomi og gode faciliteter. Der er tilknyttet ny tjenestebolig til stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen fastsættes i intervallet kr. 456.109 til kr.528.598 (april 2011) Ved spørgsmål kontakt bestyrelsesformand: Jørgen Østergaard 40 75 99 77 eller konstitueret forstander: Laila Jørgensen 23 35 12 22

Halvorsmindevej 107-109, 9800 Hjørring.

www.halvorsminde.dk

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Skriftlig ansøgning stiles til bestyrelsen og sendes til skolen, som brev eller mail, mærket ”forstanderstilling”, således at den er modtaget den 30. marts 2012

kontor@halvorsminde.dk

30

annoncer

BERLINSPECIALISTEN Skoleleder til

Sofiehøj Friskole Midt i den skønne natur i den nordlige ende af Lejre kommune – omgivet af mark, skov og vand – starter Sofiehøj Friskole op i august 2012 og vi er derfor på udkig efter den rette skoleleder.

En skoleleder, der kan være med til at give skolen en flyvende start og forme de optimale rammer for de mange tilmeldte børn.

Sofiehøj Friskole er grundlagt på initiativ af forældre i og omkring nærmiljøet af den nuværende Sæby-Gershøj Skole, som ønsker en fremtidig skole, der kan skabe læring for livet baseret på lokal forankring, høj faglighed, det hele menneske og bæredygtighed.

Som skoleleder på Sofiehøj Friskole skal du være med til at ansætte personale og får i det hele taget stor indflydelse på opstartsfasen. Vi glæder os til samarbejdet.

Vi …

– har mere end 140 forventningsfulde elever indskrevet til skolen – har en aktiv bestyrelse og forældrekreds – hører til i et stærkt landsbysamfund, som skolen naturligt udspringer af – tilbyder et spændende og udfordrende lederjob – giver dig muligheden for at sætte dit præg på skolens udvikling i samarbejde med bestyrelse og personale Du …

– er en visionær, empatisk og stærk leder – motiverer elever, forældre og ikke mindst personale – fungerer i et friskolemiljø med et nært skole-hjem samarbejde – tror på skolens værdier og vil være ansigtet udadtil – er en ildsjæl, der brænder for både undervisning og ledelse – har økonomisk og administrativ indsigt Læs mere om skolen på www.sofiehøjfriskole.dk

efterskolen · no. 11 · februar 2012

Tiltrædelse 1. august 2012 eller efter aftale.

Løn og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftale indgået mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 403.683 - 484.027 (april 2011).

Ansøgning med relevante bilag sendes til job@sofiehøjfriskole.dk senest onsdag den 29. februar 2012 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13 For flere detaljer og svar på evt. spørgsmål kontakt bestyrelsesformand Jakob Brixtofte på 2275 8910

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Landsbyhus til leje i

Slovenien Besøg en uopdaget og rolig plet med brusende bade- og fiskefloder, høje bjerge, spændende kultur og historie, flinke mennesker.

Daseferie i rolige omgivelser – med masser af muligheder for aktiv ferie: Riverrafting, hesteridning, bjergvandring, cykling i ’Tour de France’ bjerge og meget mere.

Huset er originalt og rustikt istandsat med masser af patina. Tre soveværelser med seks sovepladser.

Pris: 3.000 kr. pr. uge alt inklusiv. www.lej-hus-i-slovenien.dk eller +45 3084 4906

Bestil din stillingsannonce hos Hanne Skøtt i Efterskoleforeningens Sekretariat annonce@efterskoleforeningen.dk

kropslig og SORØ Faglig, kreativ udfoldelse GYMNASTIKEFTERSKOLE Sorø Gymnastikefterskole

Kort og godt - vi søger lærer til barselvikariat pr. 1. august 2012 Fagønsker - minimum et fag fra hver gruppe: A: Engelsk, Matematik B: Fodbold, Rytmisk gymnastik Andre fag har dog også interesse, men ovennævnte kombination vil blive prioriteret.

Ansøgningsfrist - 18. marts 2012 Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger hos forstander Karsten Haim tlf. 57 83 00 34 eller 23 64 00 35 Send ansøgning - kontoret@sge.nu Emne “Lærerstilling” Sorø Gymnastikefterskole, Topshøjvej 50, 4180 Sorø, www.sge.nu

annoncer

31

Karlsbroen

Det astronomiske ur

Skolerejse til Prag, bus, 6 dage Prag er med sin historie, kultur og arkitektur et oplagt mål for en skolerejse.

Den gamle bydel er et helt ’open-air’ museum.

• Theresienstadt • Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade • Besøg på Skoda fabrikkerne

Vi arrangerer skolerejsen og står for alle de mange praktiske detaljer! Det sparer jer for masser af tid !

Kontakt Helle på tlf: 46 91 02 49

hebe@team-benns.com

superpris fra kr.

Top 3 studiebesøg:

1.135,pr. person

Theresienstadt Prisen inkluderer egen bus og 3 nætter i flersengsværelse på hostel

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

Vind en ipad

så er du online

på rejsen

Gå ind på grupperejsebu reauet.dk og deltag i konkurrencen om en ipad 2

Studierejser til alle europæiske storbyer Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

efterskolen · no. 11 · februar 2011

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

top 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............ prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

KontaKt os oG få et tilbud:

32

rejseannoncer

Flyrejser

Ti vores lmeld dig nyhed www. sbrev sko på

leung

Vær fø r

st me

doms

d det

rejser .

sidste

!

dk

Fly til hele verden Fly og transfer til hotellet Fly, bo og oplev - vi klarer hele pakken Ring eller læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk Tlf. 87 231 245 • rejser@untas.dk www.unitasrejser.dk • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

Skolerejser 12/13 Det behøver ikke blive så dyrt!

Ski

Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventure Tjekkiet og Østrig

Storby

Berlin, Prag, Paris, Amsterdam, Krakow …

Linjeture efterskolen · no. 11 · februar 2012

Ridning, kunst, adventure, musik, idræt ...

Læs mere på:

www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

annoncer

Bondehus med havudsigt til leje på

Ærø Direkte udsigt over Østersøen og privat adgang til egen strand med super bade- og fiskevand, samt ugeneret skøn natur.

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Masser af plads ude og inde, hyggelig have, vinmark, adgang til urtehave, hønsegård.

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Charmerende og rustikt istandsat hus udlejes på ugebasis. Fire soveværelser med 7-8 sovepladser.

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Pris: 4.500 kr. pr. uge alt inklusiv.

33

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

www.vingaarden.net eller +45 3084 4906

Skolerejse til London

Tlf. 7587 2344 · info@jellingrejser.dk

SKIREJSER til Norge Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall fra 2.065,Hovden fra 2.445,Nesbyen (inkl. helpension) fra 2.995,-

Europas STORBYER Prag 6 dg. fra 1.465,Budapest 6 dg. fra 1.565,Berlin 4 dg. fra 1.395,Paris 6 dg. fra 1.845,Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad Priserne er ved samrejse og fuld bus.

FLY

5 dg/4 nt fra kr. 2.360,I flersengsværelser på hostel

BEYOND SIGHTSEEING: • Etnisk tur, heldagstur m. guide • Harrow kostskolebesøg. Engelsk kostskoletradition m. rundvisning • Cabinet war rooms + HMS Belfast bl.a. m. rundvisning på skibet.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam ...

AKTIVE rejseprogrammer Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.345,Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag 2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,-

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344

LONDON Se alle rejser og bestil tilbud på smartphone: ....se også www.alfatravel.dk

Go beyond sightseeing

1.335,kr.kr. 1.335,kr. 1.055,1.055,kr. kr .

746 1.110,kr.kr. 1.110,kr. 1 .620 1.110,kr . kr.

1.110,kr. 1.110,kr. 1.110,kr . kr. 1 .221 1.125,kr. 1.125,kr. 1.110,kr.

1.110,kr . 1 .271

Warszawa . . .4215 . . fravm-rejser.dk kr . 1 .312 tlf: 3698 1939 / . 7516 tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Budapest . . . . . . . fra kr . 1 .398 London . . . . . . . . fra kr . 1 .708

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

Blad nr. 12 udkommer 15. marts annoncefrist er 5. marts kl. 10.00

LONDON BÅD - 6 dage/ 3 nætter fra kr. .........................................1.498,LONDON FLY - 4 dage/ 3 nætter fra kr. .........................................2.048,LIVERPOOL - 5 dage/ 4 nætter fra kr. ....................................................2.598,MANCHESTER - 5 dage/4 nætter fra kr............................................ .2.498,“London er et af vores mest efterspurgte rejsemål, og det er bestemt ikke nogen tilfældighed. Vi tilbyder fx et eksklusivt besøg på Globes Theatre, besøg på en politistation eller en tur til en af de legendariske musicals. I 2012 byder London endvidere velkommen til verdens største sportsbegivenhed OL - byen lever mere end nogensinde!”

Christian Skadkjær , mere end 25 år med grupperejser til Storbritannien

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatavel.dk - www.alfatravel.dk

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Cesky - Action Cesky RajRaj - Action Prag Prag Berlin . . . . . . . . . . fra Berlin Berlin Tyskland - Raj naturcamp Cesky Tyskland - naturcamp . . . . . . fra Krakau Krakau Prag Warszawa . . . . . . . . . . fra Warszawa Budapest Budapest Krakow . . . . . . . . fra NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

DEADLINE

34

kurser&møder

kalender Pedelkursus

Efterskolelærer parat!

25. april - 27. april Kurset sætter fokus på skolernes energiforbrug, især energibesparelser, og der vil være konkrete råd og vejledning at tage med hjem.

26. marts - 27. marts

Sted: Tune Kursuscenter ved Roskilde Målgruppe: Pedeller og pedelmedhælpere på efterskoler Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 9. marts, 2012

Kurset sætter fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag.

Sted: Vejle Center Hotel Målgruppe: Nye efterskolelærere Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 24. februar 2012

Ollerupkursus

Kursus for forstandere og sekretærer 2 kurser. Enten 18. - 19. marts eller 20. - 21.april 2012 Brogården ved Middelfart Kurset kommer til at dreje sig om budgetlægning og likviditetsstyring samt personale-jura. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

25. - 30. marts Den frie Lærerskole i Ollerup Det årlige Ollerupkursus med et væld af faglige kurser, foredrag, kulturelle oplevelser og samvær for de frie skolers og folkeskolens lærere og ledere.

Tjek hele kursusprogrammet for at danne dig et overblik. (www.dlf-ollerup.dk)

Førstehjælpskursus Kursus for lederteam i efterskolen 22. - 23. marts og 25. - 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

efterskolen · no.

11 11 · februar 2012 efterskolen · no. · februar 2012

Kurset tager afsæt i de udfordringer og muligheder, de enkelte lederteam har.

Der arbejdes med specifikke cases, som deltagerne bringer frem. Det kan være usikkerhed omkring rollefordelingen i teamet, vanskeligheder med kommunikation, tvivl i forbindelse med værdiarbejde, teamets ansigt ud ad til o.a. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

17. - 18. april Fjerritslev Efterskolelærer er man i mange forskellige situationer, hvor elevernes velbefindende og sikkerhed spiller en vigtig rolle. Kurset indeholder hjerte-lunge-redning, livreddende førstehjælp, førstehjælp ved sygdomme og førstehjælp ved tilskadekomst Tilmelding senest 21. marts til stinne.damgaard@skolekom.dk Arrangør: Nordjysk Region.

Inspiration og ideer til syning af teenagetøj Kursus for køkkenledere 21. - 23. marts 2012 Dalum Landbrugsskole ved Odense www.efterskoleforeningen.dk/kalender

26. september kl. 9.30 til torsdag d. 27. september kl. 15.00.

Overnatning: Danhostel Aalborg Skydebanevej 50, 9000 Aalborg

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Indhold: På kurset arbejdes teoretisk og praktisk med tilskæring, syteknikker og enkel mønstertilretning. Der vil blive givet eksempler på nye teknikker, og på hvordan den nyeste mode inden for teenagetøj kan indgå som et vigtigt element i undervisningen.

Vægten vil ligge på enkle færdige mønstre, hvor ud fra der bliver arbejdet med tilretning, tilskæring og det nyeste inden for syteknikker. Det vil være muligt at arbejde på mange forskellige niveauer.

Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture København Tilmelding: pia.brask@skolekom.dk Senest d. 20/8 2012 Arrangør: Nordjyske region i Efterskoleforeningen

Skikursus december 2012 9. – 14. december 2012 Sted: Neukirchen Østrig Målgruppe: Ansatte i efterskolen Indhold: Kurset har til formål at dygtiggøre lærere i at undervise elever i at stå på ski.

Der vil blandt andet blive arbejdet med: - Nybegyndere, hvad gør vi?

- Afprøve øvelser - Forbedre egenfærdighed - Sikkerhedsforhold - Udveksling af erfaringer Instruktører: Sune Andersen underviser på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Uddannet fra den norske skiskole i alpinski og snowboard.

Ole Staun underviser på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Uddannet fra den norske skiskole i alpinski og snowboard.

Pris: 3900 kr. for ansatte på efterskoler.

Hvis man har et andet ansættelsesforhold tillægges prisen 1620 kr.

Tilmeldingsfrist d. 5/10 2012.

Tilmelding og yderligere informationer: pia.brask@skolekom.dk Arrangør: Nordjyske Region i Efterskoleforeningen

synspunkt

35

efterspil børnene er det vigtigste af: Steen Hildebrandt, ph.d., professor og foredragsholder

J

forurener og ødelægger med åbne øje – også i vores egen rede, for vi kan ikke blive enige om, hvem der først skal stoppe ødelæggelserne, udnyttelserne eller den skadelige eller uhensigtsmæssige adfærd. Og så bliver vi enige om at lukke øjnene og køre videre i håbet om, at mirakler viser sig på vejen hen mod de næste generationer, der undrende står og ser på, hvad det er for et samfund, vi overgiver til dem.

Jeg vil gerne med bogen tænde nogle håb for en anden udvikling. Jeg taler også alvorsord i bogen og retter bl.a. kritik mod de politiske ledere. Jeg formulerer mig kritisk, men jeg overser ikke, at vi har et samfund og en folkeskole, hvorom der er meget godt at sige. Det danske samfund er et meget specielt samfund i mange henseender – positive henseender. Det er danske skoler også; der er meget godt at sige om vore skoler, om lærerne og om lederne Jeg forsøger i bogen alene at tale om rammerne, om principperne, og om de store linjer, erhvervs- og samfundsudviklingen, selv om også det er meget skrøbelige størrelser, som man skal være varsom med at udtale sig for skråsikkert om. Jeg skriver, fordi jeg mener, at vi skal forsøge at tænke tanker om, hvordan situationen er nu og her for skolen og ud fra det forsøge at formulere klare billeder af fremtiden – for dernæst at bruge disse billeder i den aktuelle strategi- og politikformulering.

Selv om jeg formulerer mig kritisk, har jeg en stor ydmyghed over for opgavens og problemernes karakter.

Jeg erkender problemernes kompleksitet; jeg erkender de praktiske vanskeligheder ved at gå fra én form for praksis og over til en anden, som det måske er let nok at formulere sig om i brede og principielle vendinger, men som i den lovgivende forsamling og endnu mere hos de udførende kommuner, skoler, ledere og lærere skal konkretiseres og udfoldes i et konkret liv sammen med børn, forældre og andre interessenter.

Bogen er skrevet med tanke på mennesker, der er, hvad jeg vil kalde aktivt interesseret i skolens forhold, dvs. lærere, skoleledere, elever, forældre, politikere og lærerstuderende. Bogen udgives på forlaget Turbine, og udkommer den 18. april i år.

efterskolen · no. 11 · februar 2012

eg har skrevet en bog med titlen: “Børnene er det vigtigste”. Bogen har undertitlen: Samfundet, skolen, barnet.

Jeg blander mig ikke i pædagogik og i det indre liv på skolen. Dertil er min indsigt for ringe. Men jeg forsøger at sige noget om barnet, skolen og samfundet – herunder om det fremtidige samfund. Jeg skriver, fordi jeg er optaget af udviklingen i det danske samfund og af folkeskolens udvikling og meget store betydning i denne sammenhæng. Jeg er optaget af, hvordan det danske samfund i fremtiden kan og bør udvikle sig – både i lyset af, hvad der sker i verden, og i lyset af, hvad den danske befolkning ønsker.

Jeg nærer ingen illusioner om, at der er lette løsninger, hverken når man ser på de helt store problemer, f.eks. den klimamæssige, finansielle og økonomiske situation i verden, men ej heller, når man ser på de, i dette lys, meget mindre problemer eller muligheder, der handler om den danske folkeskole i fremtiden. Men løsninger er der.

Jeg tror, at en af vore store udfordringer er, at vi skal lære at blive meget bedre til at se potentialer og muligheder end problemer og begrænsninger. Bedre til at formulere håb. Vi kæmper en indædt kamp med mange af de problemer, der har hobet sig op som en del af den gigantiske industrielle udvikling, som de vestlige industrisamfund og nu Kina, Indien og Brasilien har været og er på vej igennem. En udvikling, der har givet en del af menneskeheden en enorm materiel levestandard, og som nu er ved at true hele klodens udvikling. Vi er så fokuseret på at forstå og løse disse kæmpeproblemer inden for den ramme og struktur, hvori de er skabt og opstået, at vi måske overser en række muligheder – potentialer.

Vi er ikke gode til at formulere og tænde håb, hvorimod vi er gode til at se og fokusere på en række trusler og begrænsninger. Vi kæmper for os selv og mod hinanden.

Vi ser ikke så let samhørigheden, hverken i det små eller i det store. Vi ser ikke den nære samhørighed i den enkelte klasse og på den enkelte skole mellem de mennesker, der er der. Vi betragter, måler og vejer den enkelte – hvad enten det er eleven, læreren eller lederen. Og endnu mindre ser vi den store samhørighed i verden. Vi kæmper imod hinanden. Vi sender forurening ind over andre. Vi tiltusker os selv kortvarige fordele på andres bekostning. Vi

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Dansk · 7.-10. klasse

Har du Tid til dansk i overbygningen?

To nyheder til en bred og fleksibel danskundervisning i overbygningen

Genvej til lyrikken!

I poetry slam er alle velkomne i lyrikkens verden.

Poetry slam – poesiens kampsport byder på arbejde med genre, sprog, virkemidler, motiv, tema, stemme, kropssprog og performance i forskellige lyriske tekster fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. Bogen giver mulighed for aktivt lyrikarbejde med elevernes eget liv som omdrejningspunkt.

UDKOMMER APRIL

I’m a storyteller!

Karen Blixen opfattede sig selv som storyteller og er dansk litteraturs eneste kvindelige kanonforfatter.

Pagten med Djævelen kommer vidt omkring i forfatterskabet og rundt om Karen Blixen med fortællinger, uddrag af en roman, breve, et ungdomsdigt, citater af og om hende, mottoer og fotografier.

Se uddrag af bøgerne, og læs mere på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666