Efterskolen 11-2015

18. juni 2015

Nr. 11

60 år på samme skole 80-årige Kirsten Frandsen har fortsat et aktivt arbejdsliv.

24

Rollespil styrker læringen Eleverne motiveres til at engagere sig.

8

Vrimmel af tilbud Stadig flere aktører melder sig på banen med tilbud om 10. klasse.

14

Naturfag løftes Efterskole bidrager til lokale folkeskoler.

34

Indhold

Efterskolen 18. juni 2015 Nr. 11 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Anders Herfelt Jensen, anders@magasinhuset.dk Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 47. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 8

Rollespil gør elever aktive

Professor forsker i rollespil og læring.

10

Rollespil for demokratiet 14

Nye 10. klasser

Stadig flere tilbud i 10. klasse skal lokke unge over i erhvervsuddannelser.

17

Gymnasiereform giver flere elever i 10. klasse 20

Valgtjek

Se hvad politikerne sagde op til valget.

24

60 år på samme skole

80-årige Kirsten Frandsen har fortsat et aktivt arbejdsliv på Osted Fri- og Efterskole.

28

Inklusion er at udligne ulighed

Konference om de inkluderende fællesskaber.

30

Psykologien i pædagogikken

Kronik om samspillet mellem terapi og undervisning.

36

Landsstævne for alle 47

Efterspil

Nyheder

Replik

Tvivl er del af en valgproces. Det er ikke unaturligt eller forkert at være i tvivl. Jeg tror, det er et vigtigt budskab til de unge, at uddannelsesvalg selvfølgelig sætter nye tanker i gang og afføder tvivl. Valg af ungdomsuddannelse er jo nærmest det første selvstændige valg, en ung skal træffe, så derfor er det ikke underligt, at tvivlen fylder. Men for en del af de unge bliver tvivlen meget stor og kommer til at bremse for deres valg.

Mette Pless, Center for Ungdomsforskning til bladet Vejlederen

Johanne og Jens fandt hinanden i regnen Når 2.000 efterskoleelever fra 15 efterskoler i Region Sydøstjylland lader sig fragte i busser til kæmpestævne i Vejle, er det ikke alene en stor logistisk udfordring for planlæggerne og en oplevelse for alle.

For eleverne er det også en kærkommen lejlighed for at knuse og kramme gamle venner.

Mange efterskolelever har venner fra folkeskolen eller andre steder, og efterskolerne i regionen holder gennem et skoleår

ca. 20 fællesarrangementer, hvor eleverne benytter lejligheden til at være sammen på kryds og tværs.

Således også Johanne Fugleberg fra Roust, som går på Vandel Efterskole, og hendes gode ven Jens Larsen, som går på Balle Musik- og Idrætsefterskole. De har kendt hinanden i nogle år. »Vi skriver sammen, og er bare rigtig gode venner,« siger Johanne og lader Jens krybe ind under paraplyen.

!

Hvad skaber en god lærer?

Frem for at akademisere læreruddannelsen burde man gå den modsatte vej, mener Knud Andersen, cand. pæd. i et læserbrev i Politiken. Vi bringer et uddrag: Endnu en gang spøger ideen om, at folkeskolelærerne skal have en akademisk uddannelse. I stedet ville det være en idé at undersøge, hvilken baggrund og hvilke egenskaber der skal til for, at man bliver en god lærer. Efter at have undervist i sammenlagt ca. 50 år vil jeg hævde, at det afgørende ikke er, hvad en lærer personligt kan, men hvad han er i stand til at formidle...

I dag spiller gennemsnittet ved studenter- eller hf-eksamen en hovedrolle for optagelsen på alle studier, hvorfor mange vælger de fag, hvor de tror, de kan opnå de bedste karakterer. Samtidig er der gået inflation i karaktererne, fordi resultaterne bliver offentliggjort. Kronen på værket er, at alle undervisningsinstitutioners økonomi er afhængig af deres resultater. Nu tænkes der forretningsmæssigt i stedet for pædagogisk.

I stedet for at overlade skoleområdets udvikling til politikere og pædagogiske professorer burde man lade fagfolk, lærerne, stå for en ny skolepolitik. Behandler man dem som tidligere tiders tyende, bliver resultatet derefter.

Efterskolen · 18. juni 2015

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Fremmede tungemål på Midtjysk Efterskole

Viel Dank! Muito obrigado! Gangene på Midtjysk Efterskole genlyder af fremmede tungemål. Maike Brinkmann fra Osnabrück i Tyskland og João Pedro Medeiros fra Évora i Portugal har måske ikke fået deres verdensopfattelse udfordret. Men de har oplevet en hel anderledes måde at gå i skole på. De er volontører på Midtjysk Efterskole, og de har aldrig set noget lignende. I deres hjemlande er efterskoler et ukendt begreb. »Det ville aldrig gå i Portugal,« siger João Pedro Medeiros, og forklarer, at i hans hjemland er det forældrene, der er autoriteten over alt. Og hvis unge mennesker

skulle komme under forældrenes radar i længere tid, så ville de sandsynligvis opføre sig meget uhensigtsmæssigt.

Han peger her med på noget af det, der er værdien ved at invitere volontører fra andre lande til at leve og bo på skolen, hvor de deltager i undervisningen og de daglige aktiviteter. Det er kulturudveksling i bedste forstand.

For skolen er det vigtigt, at eleverne får verden udenfor bragt ind i deres egen lille verden. »De skal møde fremmede ansigt til ansigt, rigtige mennesker, og de skal kunne stille spørgsmål til dem,« siger lærer Sanne Kjær, som er skolens koordinator for volontørerne og peger på, at også lærerne får stof til eftertanke ved mødet med volontørerne. »Det er en rigtig god en idé at have volontører. Vi bliver alle mere opmærksomme på andre måder at arbejde på,« siger hun.

250

efterskoleelever trodsede vejret da de deltog i en idrætsdag på Finderup Efterskole. Elever fra den arrangerende efterskole samt Fenskær - og Gødvad Efterskole konkurrerede i en række idrætsgrene og trodsede det efterårsagtige vejr og varmekanonen i teltet på gårdspladsen kørte på fulde drøn, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Brand på Bråskovgård Ifølge Vejle Amts Folkeblad vil politiet undersøge om en brand på skolen var påsat eller opstået af sig selv. En af skolens fritliggende bygninger udbrændte fuldstændigt, da den en eftermiddag ved tretiden brød i brand. Bygningen rummede blandt andet et klasselokale.

Mygind på Øse Efterskole

Sheltere på Birkholm indvies af efterskoleelever Grundlovsmødet på Øse Efterskole havde besøg af en meget veloplagt Peter Mygind. Han talte til forsamlingen på Øse Efterskole i næsten en time. Hans ord om kærlighed og livet med hinanden, ramte både stor og lille, ung som gammel. Selvfølgelig krydret med sjove anekdoter blandt andet om den skøre mor, Jytte Abildstrøm.

4

Efterskolen · 18. juni 2015

5 elever fra Vestfyns Efterskole i Tommerup prøvede som de første de nye sheltere på Birkholm.

Efter en drøj sejltur i stiv kuling og regn ankom de til Birkholm havn, hvor de nye sheltere fra Naturturism blev indtaget.

Shelterne står på Vestergårds marker tæt ved havn og strand fortæller Poul Petersen, der lægger jord til projektet. Det koster 30 kr. per overnatning.

Man kan booke shelterne på hjemmesi-

den ”bookenshelter.dk” Det helt specielle ved de nye sheltere er, at man kan lukke døren, så de nærmest føles som en lille hytte. Eleverne fra efterskolen fortalte, at shelterne trods det barske vejr var rigtig varme at sove i. Vi håber at projektet kan lokke flere gæster til Birkholm uden for sommersæsonen. Har man ikke selv båd kan Birkholm besøges med en postbåd som dagligt går fra Marstal. Turen til den lille ø tager 20 minutter.

Musikalsk kulturel udveksling over landegrænserne

Samarbejde med tidligere professionel cykelrytter Til august lægger Hellebjerg Idrætsefterskoles nye linje, Adventure & Fitness – kun for piger, fra kaj.

Og skønt linjen skal ud på sin jomfrufærd, er det med en erfaren og professionel besætning.

Hellebjerg Idrætsefterskole har nemlig indgået en sponsoraftale med den tidligere professionelle cykelrytter Bekim Christensen, som mange vil huske fra sin deltagelse i Vuelta A Espana og Tour de France. I dag er Bekim Christensen triatlet med ambitioner om en international topkarriere.

En del af sponsoraftalen indebærer, at pigerne får inspiration, træning og praktiske fif, når Bekim sætter sig på cyklen sammen med dem. »Vi har indgået et samarbejde med Bekim Christensen, fordi vi er sikre på, at han kan motivere, udvikle og fokusere vores 17 Adventure & Fitness-piger, som vi glæder os til at tage imod efter sommerferien,« siger Finn Kristensen, som er afdelingsleder for Idræt på Hellebjerg Idrætsefterskole.

Øse Efterskoles musiklinie er netop hjemkommet fra den årlige studietur.

Turen gik til Prag og dens mange jazz og blues scener samt besøg og koncert på konservatoriet. Men Øse eleverne havde også selv pakket tour bussen med instrumenter og anlæg for at spille to koncerter. Først en stor udendørs koncert foran 750 tjekkiske skoleelever derefter en auditorie koncert for et mere snævert publikum bestående af tjekkiske musikskole elever og deres forældre.

Udgangspunktet var lavet hjemmefra, nemlig to sejt svingende og glade Disko sange komponeret af Øse efterskoles musiklinie som den tjekkiske musik skole så havde lavet et horn arrangement til. Det blev til en spændende og god oplevelse, der lærte eleverne noget om koncert livet og den store oplevelse af, at publikum kendte de selvkomponerede sange.

Vinderne var overraskede

Agnes Fogh Schmidt og Nikoline Corlin Olsen fra Sejergaardsskolens Musikefterskole i Tølløse har vundet DM i sangskrivning for efterskoler med sangen ”No photographs, just take it in”. De to var meget overraskede over sejren, men indlysende nok også meget glade. Med titlen følger 10.000 kroner til en studieindspilning. »No photographs, just take it in er bare nogle rare linjer at høre fra unge mennesker, der ellers bliver beskyldt for at være svøbt i selfies og statusopdateringer. De linjer er måske også, hvad man helt præcist kan få ud af at gå på efterskole, nemlig et andet fokus,« siger jurymedlem, sanger og sangskriver Annika Aakjær.

Anna Sofie Joest Andersen fra Bjergsnæs Efterskole blev nummer to med sangen ”Battlefield”. Og nummer 3 blev Maria fra Den Rytmiske Efterskole i Baaring, som har skrevet sangen ”Daddy”.

Lyt til alle 90 deltagersange på www.efterskole.dk/sangskrivning

Superligaspillere indviede kunstgræsbane Superligaspillerne Michael Almebäck og Robin Söder fra Esbjerg FB klippede snoren, da det nye kunstgræsanlæg på Sydvestjyllands Efterskole blev indviet.

De to superligaspillere deltog også i den efterfølgende straffesparkskonkurrence, men det var en af skolens elever, Torbjørn Nielsen, der vandt førstepræmien på 2 x biografbilletter. Skolen er stolt af nu at råde over 3575 m2 lækkert kunstgræs af

højeste kvalitet. Banen dækker et stort behov for udendørsidræt på efterskolen hele året rundt - ikke mindst til skolens mange fodboldspillere. Samtidigt frigør det også delvist hallen i vinterperioden og kan bruges på idrætslinjen, ultimate, flagfootball og naturligvis i fritiden. Derudover kan det komme på tale, at leje banen ud til interesserede i lokalområdet.

Efterskolen · 18. juni 2015

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Niveauet var højt

Ny naturlejrplads på Stevns En blind plet for friluftsliv er med den nye Naturlejrplads Boestofte blevet udfyldt. Gymnastikefterskolen Stevns og Stevns Kommunes Ungdomsskole er garant for rigtig mange gode friluftsaktiviteter, men havde ingen hjemmebane at gøre det på. Derfor blev initiativet til den nye naturlejrplads taget. Og det mest overraskende ved Naturlejrplads Boestofte er måske, hvor kort man skal gå for at blive helt væk. Blot 400 meter fra et af Sjællands største springcentre og der-

Nøgenbilleder »Reaktionen har været mere omfangsrig, end vi havde forestillet os, også i forhold til den store mediebevågenhed.

Det bedste ved det hele har været den debat, der mandag foregik på Facebook, hvor eleverne fik rigtig mange i tale og fik debatteret emnet på en god og sober måde. Det var en fornøjelse at læse tråden og se den frie samtale, der hele tiden blev lagt op til af vores elever« Forstander på Eriksminde Efterskole.

Søren Møllgaard Kristensen til Jyllandsposten om et projekt, hvor elever fra Eriksminde Efterskole postede nøgenbilleder på Facebook, der fjernede billederne.

6

Efterskolen · 18. juni 2015

med Gymnastikefterskolen Stevns er man helt ude i skoven kun omgivet af fuglesang og vindens susen i trætoppene.

Det er tidligere og nuværende elever fra Gymnastikefterskolen Stevns samt en række professionelle håndværkere, der har bygget shelteret og bålpladsen på den nye naturlejrplads. Naturlejrpladsen er bygget med støtte fra Udvikling Stevns, Friluftsrådet, Nordea Fonden og Østsjællands Andelsvaskeris Fond.

25

elever sendt hjem fra Vojens Gymnastikog Idrætsefterskole, fordi de røg hash på skolen. »Det er en ulykkelig situation for alle både for de hjemsendte elever og for alle dem, der er tilbage. Vi har dog på skolen en helt klar nultolerancepolitik, hvad angår alkohol og euforiserende stoffer,« udtaler forstander på efterskolen, Tommy Mikkelsen til Ritzaus.

En rundspørge foretaget af DR Syd viser, at 12 ud af 24 syd- og sønderjyske efterskoler inden for de seneste to år har sendt elever hjem på grund hashrygning.

Det var en stor succes da Efterskolen for Scenekunst i Malling afholdte PROJECTUM 15 sidst i maj. Det var tredje år i træk, at skolen gav den brede offentlighed mulighed for at opleve elevernes afsluttende projekter. Talenterne var store, og skolen har sat barren højt for sig selv, hvis det skal kunne blive ligeså godt næste år. Der kom mellem 400 og 500 gæster.

Konceptet var, at man som tilskuer kunne ”stagecruise” rundt på skolen til de 17 forskellige forestillinger, som både var ude i det fri og inde på de traditionelle scener.

Hver forestilling varede omkring et kvarter.

Det var altså muligt at tilpasse sit program, så man kunne se alle forestillingerne .

Det var med indlevelse og dybde, at eleverne leverede imponerende præstationer med personlige og vedkommende forestillinger om eksistentielle dilemmaer.

Et teaterstykke handlede om fire pupper, der hang fra et træ i hængekøjer. Deres store dilemma var, om det nu også var det værd, at kravle ud af deres trygge pupper, for at opleve verden, men dermed også blive beskidte og fryse. Og en anden forestilling handlede om hverdagens maskespil, og hvad, der sker når man tager masken af, og ”bare” er sig selv.

Rundt om folk

Try Efterskole har ansat den 46-årige Thomas Wind Eskildsen, Aalborg, som ny viceforstander, der sammen med forstander Mogens Gregersen fra 1. august skal udgøre ledelsesteamet på specialefterskolen i Try. Forstander Jens Medom Madsen, 42, forlader Skrødstrup Efterskole for at blive ny generalsekretær i Indre Mission.

Han går til sit nye arbejde med en mission om ”at fremelske kreativitet og en god portion anarkisme i de lokale foreninger.”

Festival i 30 år Glade unge mennesker, boder, telte, høj musik og muligvis også en masse mudder. Alle ingredienser til en god festival er til stede, når Efterskolerne i Sydøstjylland samler elever fra 11 efterskoler til musikfestival. Det eneste, der mangler er alkohol, som naturligvis ikke hører sammen med efterskolelivet.

Alligevel kommer det ikke til at gå stille af, lover en af arrangørerne. »Eleverne kan sagtens trykke den af, selv om de kun indtager sodavand. Nogle skoler stiller med stort orkester med blæsere og kor og benytter lejligheden til at give et sidste nummer fra skolens musical eller korarbejde, mens andre stiller med bands sammensat til lejligheden,« siger Lars Ottosen fra Bråskovgård Efterskole.

Han tilføjer, at alle elever naturligvis er spændte på, om alt klapper som det skal, og at vejrudsigten bliver nøje studeret, da godt vejr er af stor betydning for stemningen sådan en dag.

Festivalen har været afholdt i 30 år, og er på den måde en god og lang tradition.

Gymnastikefterskolen Stevns har ansat Mads Beierholm til at være med til at starte en ny drengefodboldlinje. Mads er vidt kendt i fodboldkredse, da han har rekorden som den yngste målscorer i Superligaens historie.

Peter Bruhn Jepsen tiltræder den 1. august som forstander på Sportsefterskolen Sine i Løgumkloster.

Den 55-årige forstander har de sidste syv år arbejdet som forstander på Sportsefterskolen Sjælsølund i Hørsholm. Han har været regionsbestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningens sjællandske region og har også organisationserfaring fra Tysklærerforeningen.

Når Olav Raahede går på efterløn fra forstanderjobbet på Klintsøgaard Efterskole, afløses han fra 1. august af 51-årige Ib Kristensen. Den ny forstander kommer fra et job som leder på Engelsborgskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

På Frøslevlejrens Efterskole er der ikke kun elever på skolebænken. I køkkenet har de også elever, der klarer sig flot. Ditte Jensen er igang med sin uddannelse som ernæringsassistent og har netop fået guldmedalje ved sin eksamen.

Rud Nielsen skifter forstandertitlen ud og bliver skoledirektør. Arbejdspladsen er fortsat Hjemly Fri- og Efterskole på Fyn. Baggrunden er markant anderledes krav til ledelse og at Hjemly i dag er en institution med efterskole, børnehave og friskole. I alt mere end 450 børn og 70 ansatte.

Leif Milter Hansen bliver ny forstander på Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern. Han har gennem en årrække været skoleleder ved Vestre Skole i Ikast.

Kirsten Bruun, efterskolelærer på Flakkebjerg Efterskole, er valgt som suppleant til bestyrelsen i Mellemfolkeligt Samvirke, hvor hun repræsenterer Efterskoleforeningen.

Efterskolebladets redaktør siden år 2000, Torben Elsig-Pedersen fylder 50 år den 29. juni. Foruden redaktørjobbet driver han Magasinhuset i Vejle, hvor han også sidder i byrådet.

Rundt om folk Jobskift, udnævelser, jubilæer, runde fødselsdage, mennerkser der rykker.

Send redaktionen et tip og et foto.

Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 18. juni 2015

7

EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

Rollespil gør elever aktive i undervisningen Med afsæt i rollespilefterskolen Østerskov har professor Lisa Gjedde, Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet København forsket i, hvordan rollespil kan bruges i læring. Som en del af projektet har der også været fokus på, hvordan erfaringer fra Østerskov Efterskole kan overføres til forskellige folkeskoler

?: Hvad er forskellen på et normalt rollespil og læringsrollespil Et læringsrollespil sætter læringen ind i en rollespilskontekst. Et almindeligt rollespil, eller fritidsrollespil, kan også sagtens være læring, f.eks. et rollespil der foregår i middelalderen. Men et læringsrollespil er et rollespil, hvor læringsmålene bliver integreret i rollespillet. F.eks. er der klare krav til, hvad eleverne skal kunne til eksamen, og i læringsrollespillet kan de tilegne sig nogle af disse kompetencer.

?: Hvordan kan rollespil inkorporeres i undervisningen

Et fag er ikke nødvendigvis et værktøj, men i et rollespil lærer eleverne at bruge fagligheden til noget. Et rollespil kan inddrage alle fag, så det giver mening, fordi det har betydning i forhold til spillet. Matematik kan bruges i et spil med en jordomrejse, hvor man bruger penge osv. Og man kan inkorporere mange fag i samme rollespil. Det kræver desuden en meget høj grad af lærerinvolvering. Læreren skal optræde i mange roller: både som spilleder og som coach.

?: Hvordan kan rollespil øge indlæring hos eleverne

De motiveres af rollespillet til at lære. Rollespillet giver nogle mål, der er meget lettere at overskue, og læringen bli8

Efterskolen · 18. juni 2015

ver sat i en narrativ ramme. Hvert rollespil har sin fortælling. Når fagligheden er forankret i en narrativ ramme, husker man det bedre. Eleverne lærer også, fordi de er aktive og performative. I sprogfag er det en oplagt måde at træne sproget på. Du bruger det på noget konkret, og det gør det lettere at huske. De anvender fagligheden i en konkret sammenhæng, og dermed lærer de ved at handle.

?: Hvordan kan rollespil være med til at motivere eleverne

Projektet viser, at eleverne motiveres til at yde en ekstra indsats og til at engagere sig mere under rollespil. De får umiddelbart feedback igennem regelsystemer og pointsystemer.

Men også det sociale aspekt motiverer. De motiveres ift. at hjælpe deres gruppe frem. Solidariteten overfor gruppen er motiverende for at kunne komme videre med opgaven. Også det, at der er konkurrence grupperne imellem, gør, at man yder mere. Rollespillet har en meget stærk social og fysisk side. Spillerne er aktivt handlende, der er interaktion, og det giver mening, hvorfor de skal lære faget.

?: Hvordan kan rollespil øge inklusion

Det bevidstgør og tydeliggør hvilke roller eleverne påtager sig. De får mulighed for at afprøve nye sider af sig selv. Det giver også bedre trivsel, da eleverne siger, at de er gladere for at gå i skole. Fagligt og socialt svage elever får lov til at optræde i nye roller. Man kan integrere elever, der ikke fungerer socialt eller fagligt, da de finder andre ting at kunne byde ind med, som dermed kan ændre deres selvopfattelse. Når eleverne indgår i nye roller, så gør det, at de ikke fastlåses i bestemte roller. Den form for dynamik inkluderer de elever, der ellers vil sidde for sig selv i et hjørne. Rollespillet danner ramme for et læringsfællesskab, hvor alle har plads.

På de næste sider kan du læse mere om, hvordan Østerskov Efterskole har arbejdet med rollespil om demokrati.

Links til yderligere information og inspiration om læringsrollespil: www.rollespil.nu www.rolle-spil.com tinyurl.com/skolespil

Idrætsfaget Komplet digitalt undervisningsmateriale

Få ny inspiration til årsplaner, forløb og meget meget mere ...

Med Clio Onlines komplette digitale undervisningsmateriale til idræt får du alt, hvad du behøver til undervisningen. Læringsportalen lever op til de nye forenklede Fælles Mål – fyldt med interaktivitet, der både motiverer og udfordrer eleverne med nye vinkler på faget.

Prøv gratis på Idrætsfaget.dk

Rollespil i demokratiets navn

Guldkarameller uddeles som ressource af forstander Mads Lunau. Koncentration: Der lyttes, mens forstander Mads Lunau forklarer samfundets forskellige fordelingsprincipper.

10

Efterskolen 路 18. juni 2015

EfterskoleLIV

Rollespil

På Østerskov Efterskole har forstander Mads Lunau, sammen med sine undervisere udviklet et rollespil i anledning af 100 års fejringen af 1915-grundloven. Spillet skal sætte fokus på stemmeret, lighed og fordelingspolitik Tekst: Anders Herfelt Jensen anders@magasinhuset.dk

Østerskov Efterskole Skolen blev etableret i 2006.

Skolen underviser konceptbaseret med brug af spilelementer, fortælling og oplevelser. Hver undervisningsuge inviteres eleverne ind i et nyt univers, hvor de har indflydelse på fortællingen.

Skolen har plads til 91 elever

Med opspilede maver efter frokosten kommer eleverne sporadisk til biblioteket. De først ankommende hjælper til med at arrangere stole og borde, og spillerkortene klargøres. Under frokosten havde 16 elever rakt hånden op og meldt sig til at være med; der ender med at komme 26. De skal deltage i et rollespil om demokrati. Et spil som forstander Mads Lunau har skabt i anledning af grundlovsdagen og 100 året for 1915-grundloven. Eleven Oliver Thougaard fortæller, at spillet ændrer ens attitude i forhold til, hvorvidt det nytter at have holdninger og involvere sig, fordi man i spillet ser resultaterne af hvad det kan gøre.

Grossisten Vilfred Klausen Da alle eleverne er kommet inddeler Mads Lunau dem i grupper og uddeler de forskellige spillerkort. Nogle kommer i gruppen af personer, der allerede har stemmeret – eliten – det er dem, der giver stemmeret til de andre. De andre består af grupperne, der i folkemunde blev kaldt de syv F’er – Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede. Grossisten Vilfred Klausen, der importerer finere vine og krydderier til landet, er en del af eliten. 26-årige Marie Hansen er malkepige, og en af dem der modtager stemmeret.

Rollespillets første akt er en genopførelse af optoget, der i 1915 gik igennem Københavns gader. Det er dog ikke alle af de syv F’er, der får stemmeret. Grupperne folkehold, unge mellem 25 og 30 år og fruentimmere promenerer op igennem biblioteket, der i anledningen erstatter de københavnske gader. I taksigelse til elitens gavmildhed går de tre grupper hver især op og bukker og nejer Efterskolen · 18. juni 2015

11

•

EfterskoleLIV

Rollespil

?

Forstander Mads Lunau om rollespillet: »Formålet med rollespillet er, at få eleverne på en lidt utraditionel måde til at forstå, hvad det er politik kan. Det er ikke en lærer, der står ved en tavle og forklarer; her lærer de ved at gøre det.« Hvilke refleksioner sætter spillet i gang? »Det jeg har bemærket mest under spillene har været, at det er SÅ svært at udtænke et retfærdigt system væk fra sin egen nære situation. Eleverne ønskede næsten uden undtagelse, at fællesskabet gjorde noget godt for lige præcis den rolle, de spillede. Det siger også noget om styrken i at give eleverne en rolle: spillet skifter perspektivet for eleven - og pludselig ser verden helt anderledes ud!« Finian Westergaard var både apoteker Laust Mikkelsen og gymnasielærer Mikkel Laustsen.

for giverne af stemmeret, og som tak får de en guldkaramel i hånden. I mens må de resterende grupper vente nogle år, før også de får stemmeret.

Demokrati-rollespillet ’100 års forskel’ tager cirka 2 timer og kan hentes på Efterskoleforeningens hjemmeside: www.efterskoleforeningen.dk/ da/Om-os/Enheder/ Kommunikationsenhed/100aaret

12

Efterskolen · 18. juni 2015

Tilbage til nutiden og fordelingspolitik Nu vender eleverne deres spillerkort, og vi fragtes tilbage til nutiden, hvor det politiske nu handler om fordeling af goderne. De fordeler sig ved bordene i grupper på fire – på tværs af de tidligere grupper. På bagsiden står en ny karakter svarende til en person i samfundet i dag.

Finian Westergaard, som i 1915 var apotekeren Laust Mikkelsen, forvandles til gymnasielæreren Mikkel Laustsen. Karakteren af rollespillet skifter også, for nu skal der diskuteres fordelingspolitik - og alle har stemmeret.

Men det er ikke alle, som er lige interesseret i politik. »Altså det er spæn-

dende at prøve i praksis, men jeg er ikke interesseret i politik,« udtrykker Finian Westergaard.

Hver får en håndfuld guldkarameller, der svarer til det, personen bidrager med til samfundet. Lægen bidrager med otte guldkarameller, mens rockeren, der kaldes ”Grævlingen” bidrager med minus to – han koster samfundet mere end han bidrager med.

Fordelingsprincipper Hver betaler sit til staten, medmindre man som virksomhedsejeren har lagt lidt til side i en udenlandsk bank – det gøres ved, at to guldkarameller ligges i brystlommen.

Forstander Mads Lunau forklarer: »I skal nu diskutere de forskellige fordelingsprincipper og blive enige om, hvilket ét samfundet skal indrettes efter. Og bagefter skal I blive enige om metoden,

som skatten – fællesskabets midler – skal fordeles ud fra.« Der bliver argumenteret ivrigt, lyttet og diskuteret intenst og entusiastisk.

Nogle støtter den anglo-amerikanske residuale velfærdsmodel, men flest støtter den universelle skandinaviske. To støtter den utopiske socialistiske model, og ingen støtter den anarkistiske ultraliberale model. Forstanderen kalder til orde, og erklærer efter en afstemning: »Det bliver vist et flertal til den skandinaviske velfærdsmodel.« Tid til dessert Efter at skattefar har opkrævet sin andel, bliver goderne fordelt. Taxachaufføren Abdul får tre karameller, rengøringsassistenten Hanne får fire - da hun er alenemor til to børn - og sådan har de forskellige karakterer forskellige behov.

Da de sidste skatter skal uddeles er det svært at få ordenlyd, og det er svært at overbevise de andre om, at man selv skal have en ekstra guldkaramel - der er selvfølgelig ikke nok til at alle får op-

I skal nu diskutere de forskellige fordelingsprincipper og blive enige om, hvilket ét samfundet skal indrettes efter.

Forstander Mads Lunau fyldt deres behov. Under rollespillet får man et indblik i, hvor de andres sympatier ligger. Som Oliver Thougaard siger, er det spændende, at se hvordan folk reagerer, når de skal have opfyldt deres behov. Ovenpå de hårde politiske kampe er det nu endelig tid til at nyde guldkaramellerne. •

»Det er spændende, at se hvordan folk reagerer når de skal have opfyldt deres behov,« fortæller Oliver Thougaard.

Tyende, unge og kvinder fik stemmeret med grundloven i 1915, her takker de eliten for deres gavmildhed under rollespillet på Østerskov Efterskole.

Efterskolen · 18. juni 2015

13

10. klasse

Det vrimler med nye 10. klassetilbud Politisk har der gennem flere år været fokus på at få færre til at vælge 10. klasse. Men i øjeblikket appellerer stadig flere målrettede 10. klassetilbud til de unge, godt understøttet af det politiske krav om, at alle kommuner skal kunne tilbyde erhvervsrettede klasser Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

10. KLASSE

Hvis man er ung i Hovedstaden er der et rent overflødighedshorn af nye 10. klasser at vælge imellem. Verdensklassen. Gymnasialt forberedende 10. klasse på Niels Brock. Frisørskolen – Beauty & fashion. 10. klasse på Hotel- og Restaurantskolen, er nogle af de ikke færre end omkring 50 forskellige tilbud i det særlige katalog, som Københavns Kommune

Få vælger erhvervsuddannelse Kun 18,5 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har i år valgt en erhvervsfaglig uddannelse som 1. prioritet.

Det er et pænt stykke fra den politiske målsætning om 25 procent skal vælge erhvervsskole i 2025 og 30 procent i 2030.

Modsat erhvervsskolerne, så er gymnasiet et sikkert hit hos de unge.

73,9 procent vælger at fortsætte i gymnasiet efter grundskolen. Det er den højeste andel nogensinde. Til sammenligning fortsatte 58,6 procent gymnasiet i 2001.

-

14

Efterskolen · 18. juni 2015

præsenterer over for eleverne i 9. klasse.

Hertil kommer tilbud fra efterskolerne i området. Og tendensen går igen over hele landet, hvor folkeskolernes traditionelle 10. klasser og efterskolernes tilbud får stigende konkurrence fra erhvervsskolerne. »Vi ser især mange nye tilbud om 10. klasse i de større byer, hvor elevgrundlaget er stort. Det betyder, at både folkeskoler og erhvervsskoler har mulighed for at udbyde en palette af specialiserede tilbud,« siger Mark Jensen, der er formand UU Danmark.

Udviklingen understøttes af erhvervsskolereformen, hvor kommunerne har fået ansvaret for at etablere erhvervsrettede 10. klasser, de såkaldte EUD10, hvor målet er at få flere unge til efterfølgende at vælge en erhvervsuddannelse. »EUD10 er naturligvis et nyt tilbud, men tendensen med at målrette 10. klasse i linjer er ikke ny. Siden 1990’erne har der været bestræbelser på at målrette tilbuddet i 10. klasse, så det letter overgangen til ungdomsuddannelserne.

I et vejledningsperspektiv er det nye, at der nu kommer mange flere valgmuligheder for de unge,« siger Mark Jensen og hæfter sig ved, at erhvervsskolere-

formens succes står og falder med, om de nye erhvervsrettede 10. klasser kan flytte elever. »Det er et ambitiøst mål at ville have 25 procent af eleverne til at vælge en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskole i 2025. Skal det lykkes, kræver det blandt andet, at erhvervsskolerne skaber nogle attraktive uddannelsesmiljøer, for det er der behov for.« Skærpet konkurrence om de unge Flere nye 10. klasser giver øget konkurrence om de unge. Samtidig er antallet af unge faldende, og den samlede søgning til 10. klasse stagnerende. Formanden for Landsforeningen af 10. klasseskoler har noteret sig udviklingen: »Ja, der kommer stadig flere aktører, som byder sig til med 10. klasse og flere udbydere fører til mere konkurrence.

Men jeg føler ikke, at de kommunale 10. klassecentrene som sådan er presserede, for der vil stadig være behov for et bredt tilbud for forskellige unge,« siger Henning Rasmussen, der selv er leder af xClass, et stort kommunalt 10. klassecenter på campus i Slagelse.

Samme tone slås an af Torben Vind Rasmussen, der er bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen og formand for

Foto: Per Gudmann Der er mange flere tilbud at vælge mellem for de unge, der vil gå i 10. klasse.

en tænketank, der skal fremme, at efterskolerne er ”Hele Danmarks Efterskole”, undervejs vil der blive kastet nyt lys på udviklingen af 10. klasse. »Konkurrencen skærper blot kvaliteten i vores arbejde,« siger Torben Vind Rasmussen. »Jeg kan kun se, at alle de tiltag, der kommer på erhvervsskolerne, vil gavne valgmuligheden for de unge, men flere aktører betyder også, at efterskolerne skal ekstra op på beatet for at have et tilbud, der imødekommer de unges ønsker og de nye krav om at kvalificere de unge til ungdomsuddannelserne,« siger Torben Vind Rasmussen.

Erhvervsrettede linjer Flere efterskoler opretter erhvervsrettede skoletilbud for at arbejde med på den politiske målsætning om at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelse.

Men Efterskoleforeningen er helt opmærksom på, at feltet skal udvikles yderligere. »Vi skal have nye rammer for brobygningen, så det ikke blot opleves som et fremmede kig ind i en ungdomsuddannelse, men opleves som et reelt samarbejde, der gavner den unges valg. Desuden skal vi styrke efterskolernes evne til at skabe netværk med erhvervsskolerne, og det oplever jeg, der er interesse for hos begge parter,« siger Torben Vind Rasmussen.

Ekskluderende tilbud I kølvandet af erhvervsskolereformen har også kommuner og erhvervsskoler de seneste måneder haft travlt med at oprette nye erhvervsrettede 10. klasser.

Den udvikling modtages med blandet begejstring. I Danmarks Lærerforening

er konsulent Jørn Højer-Petersen skeptisk over for udviklingen. »EUD10 kan sikkert hjælpe nogle, men det er min frygt, at man sætter en bevægelse i gang, som betyder, at det brede 10. klassetilbud forsvinder mange steder, fordi kommunerne inspireres til at lægge hele deres 10. klasse, ikke kun den erhvervsrettede, ud til en erhvervsskole. Det var ikke meningen med loven,« siger han.

I Landsforeningen af 10. klasseskoler ses også med bekymring på, at de erhvervsrettede 10. klasser på sigt kan komme til at fylde for meget i det samlede billede. »Jeg tvivler ganske enkelt på effekten af det koncept, hvor man vil samle elever, der ikke har opnået 2 i gennemsnit, og så tro på at de i løbet af 10 måneder kan lære alt det, de ikke har lært de • Efterskolen · 18. juni 2015

15

10. klasse

?

Færre fortsætter i 10. klasse 48,1 procent af eleverne i 9. klasse har valgt at fortsætte i 10. klasse. Andelen af elever, der vælger at fortsætte i 10. Klasse, har været faldende siden 2001, hvor 60 procent af en årgang valgte 10. klasse.

De foreløbige tal tyder på, at efterskolerne bevarer eller endog øger sin andel af de elever, der går i 10. klasse. Tilmeldingerne er ikke endelig gjort op, da nogle efterskoler fortsat optager elever til det kommende skoleår.

Det nytter ikke at reducere fagenes almendannende karakter til et spørgsmål om, hvorvidt eleven er faglig kompetent Jørn Højer-Pedersen, konsulent i Danmarks Lærerforening

første 9 år i folkeskolen. Derfor bør 10. klasseskolerne med deres brede tilbud fortsat have en plads i uddannelsesbilledet, fordi de unge har brug for andet og mere end bedre karakterer i dansk og matematik. Det andet fører næppe til flere erhvervsskoleparate elever, fordi det bygger på at sortere unge tidligere,« siger 10. klasseskolernes formand, Henning Rasmussen. »Det er i det hele taget underligt, at man indfører en eksklusionsklasse i en tid, hvor alle taler om inklusion,« siger han med henvisning til de erhvervsrettede klasser, som er tænkt som et tilbud til de unge, der skal forbedre deres kvalifikationer for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. »Det er helt misforstået, hvis 10. klasse sættes i tale som et sted for dem med specielle behov eller for unge der skal løftes fagligt, så de kan klare en erhvervsuddannelse. Der er også mange elever, som skal i gymnasiet, der har brug for at blive rustet socialt og personligt, før de går i gang med en ungdomsuddannelse,« siger Henning Rasmussen.

Lyst til at gå i skole At de brede tilbud i 10. klasse virker for de unge, understreges af flere forskningsprojekter. »Der genopstår en vis skoleglæde, når de unge går i 10. klasse. De unge vurderer selv, at de bliver mere uddannelsesparate. Samtidig vurderer eleverne, at 10. klasse har en positiv effekt på deres personlige og sociale kompetencer,« fortæller evalueringskonsulent Kristi-

16

Efterskolen · 18. juni 2015

ne Bang Andreasen fra Danmarks Evalueringsinstitut, der aktuelt arbejder på en større evaluering af 10. klasse.

De positive effekter hænger blandt andet sammen med, at eleverne går i brede 10. klassetilbud, hvor de ikke er sorteret ud fra faglige forudsætninger, sådan som der lægges op til i nogle af de nye erhvervsrettede klasser.

I Danmarks Lærerforening ser konsulent Jørn Højer-Pedersen, at dette kan udfordres med flere målrettede og erhvervsrettede tilbud i 10. klasse, som udbydes af erhvervsskolerne. »Der vil opstå en tendens til, at eleverne sorteres. Det står i kontrast til vores viden om, at elever lærer af at være sammen med nogen, der er forskellige fra dem selv. Den mulighed reduceres i takt med, at tilbuddene bliver specifikke på erhvervsuddannelserne,« siger Jørn Højer-Pedersen.

Han advarer samtidig imod troen på, at problemerne alene løses ved et fagligt fokus, hvor de unge skal have opkvalificeret nogle specifikke faglige kompetencer i EUD10 på en erhvervsskole. »Når mange unge vælger at udskyde deres egentlige erhvervsvalg ved blandt andet at tage en studentereksamen i stedet for en erhvervsuddannelse, er det blandt andet fordi, de er usikre. Jeg tror ikke, man fjerner den usikkerhed ved, at nedtone det almendannende fra 10. klasse for en stor gruppe elever. Det nytter ikke at reducere fagenes almendannende karakter til et spørgsmål om, hvorvidt eleven er faglig kompetent, sådan som der er stigende tendens til i fælles mål.« •

10. klasse

Gymnasiereform vil give flere elever i 10. klasse Et kommende karakterkrav for at komme i gymnasiet vil give ny søgning mod 10. klasse

Et karakterkrav til gymnasiet kan give flere elever til efterskolernes 10. klasser, vurderer forstander Torben Vind Rasmussen.

REFORM

10. klasse kan få en helt ny rolle som gymnasieforberedende for en stor gruppe unge, hvis Folketinget vedtager en gymnasiereform. En reform af gymnasierne blev skudt til hjørne umiddelbart før udskrivelsen af folketingsvalget på grund af uenighed om adgangskravet. De borgerlige partier ønsker et karakterkrav på 4 eller 7, mens Socialdemokraterne og Radikale ønsker et karakterkrav på 2 som på erhvervsuddannelserne. I de kommende måneder vil der efter alt at dømme blive indledt nye forhandlinger og alt efter valgets udfald være udsigt til et karakterkrav, som kan få konsekvenser for de unges muligheder. »Et karakterkrav til gymnasiet vil betyde, at mange unge ikke kan komme ind direkte fra 9. klasse, og det er ikke givet, at de automatisk kigger sig om ef-

ter en erhvervsuddannelse, sådan som politikerne måske håber. Jeg forudser, at det vil give en vækst til de udbydere af 10. klasse, som kan tilbyde gymnasieforberedende linjer,« siger Mark Jensen, der er formand for UU Danmark.

Ved et kommende karakterkrav på 4 eller 7 forudser han en markant øget efterspørgsel efter 10. klasse både fra unge, der ikke kan leve op til karakterkravet, men også forårsaget af øget usikkerhed blandt unge, som gerne vil være helt sikre på, at de er fagligt rustede.

Samme melding kommer fra folkeskolernes 10. klasser og efterskolerne.

I Landsforeningen af 10. klasseskoler forudser man, at stadig flere elever får brug for 10. klasse. »Et karakterkrav vil betyde, at flere elever har brug for 10. klasse til at forbedre deres faglige standpunkt. Øgede faglige krav om optagelse i gymnasiet vil give flere elever i 10. klasse, og det vil vi kunne mærke både i 10. klassecentrene

og på efterskolerne. Jeg tror, politikerne glemmer, at de unge ikke har andre steder at gå hen end til 10. klasse, hvis de ikke kan opfylde de karakterkrav, som der sættes op,« siger foreningens formand Henning Rasmussen.

For efterskolerne vil et optagelseskrav til gymnasiet give en helt særlig udfordring, mener Torben Vind Rasmussen, der er bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen. »For de elever, som først får at vide, at de har et for lavt karaktergennemsnit midt i juni måned, vil det være et åbent spørgsmål, hvordan vi som efterskoler kan hjælpe. Efterskolerne har jo som udgangspunkt ikke råd til at lade pladserne stå tomme til så sent på året, det vil være for usikkert for skolerne. Så hvordan vi løser den udfordring for de unge bliver en helt særlig opgave for os, hvis der kommer en gymnasiereform med et karakterkrav,« siger Torben Vind Rasmussen. • Efterskolen · 18. juni 2015

17

Frikvarter

Løst og fast

De Frie Skolers Fællesmøde 12 - 14. november 2015 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Jeg er glad for, at jeg har lyttet til så få gode råd.

Havde jeg rettet mig efter flere, var jeg gået glip af mange af mit livs skønneste fejltagelser

Hvor skal vi hen?

OM RETNINGER, AUTORITETER OG UNGDOMSKULTUR

Marlene Dietricht

Steen Hildebrandt - professor og forfatter Ida Auken - MF for Radikale Michael Böss - forsker og forfatter Jan Tønnesvang - professor og forfatter Martin Schack m. band Diagnose utilpas - Teater uden vægge Mette Pless - ungdomsforsker Sofie Rye - debattør SART danseteater “Hvad vil egentlig den ældre generation med den yngre?”

Ordene er filosoffen Friederich Sleiermachers, og man kan passende spørge sig selv om den pædagogiske grundsætning fra 1826 stadig har sin relevans?

Hvad vil den yngre generation selv - er der nogen, der skal vise dem vejen, eller skal de finde den selv?

Har vi, i en verden af i dag, hvor alt synes at skulle være funktionelt, hurtigt og rentabelt, og med evig jagt på det nyeste, en bevidsthed om, hvad vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen?

Er vi autonome eller har vi brug for autoriteter at pejle efter?

Har vi brug for en gps i et til tider retningsløst samfund?

Og hvad med ungdomskulturens rolle?

Hvem og hvad er det, der skal skabe en bæredygtig sammenhæng i fremtidens samfund?

Spørgsmålene er mange, og det er dem vi skal undersøge sammen fra forskellige perspektiver på dette års fællesmøde.

Arrangeret af: Højskoler, efterskoler og friskoler, samt Den frie Læreskole og Dansk Friskoleforening plakatdesign: Thomas Dausell. www.thomasdausell.dk

Tyskbanken henvender sig til tysklærere, der hovedsageligt underviser i tysk i 9. og 10. klasse. Målet er at dele ideer, opgaver og tanker om tyskundervisningen og på den made lette en travl hverdag, hvor der måske ikke er meget tid til at forberede undervisningen. Siden kan også anven-

Frie Skoler Fællesmøde 2015 12. til 14. November afholdes Frie Skolers Fællesmøde I Ollerup. Et fællesmøde, der tager udgangspunkt i noget af det, der kan være relevant for alle, der har med den frie skoleverden at gøre.

21. maj

2015

Nr. 10

63 23. april 2015

led ig

e jo

Nr. 9

Friskolerne og lilleskolerne går sammen

b

Nr. 8

Foto: Polfoto

26. marts 2015

19. februar

Elevstøtten spares op Puljen til individue elevstøtte spares l supplerende mange steder op i stedet for at blive nedbringe forældreb brugt til at etalingen.

Nr. 7

Unge taler med unge Tidligere elever bliver mentorer,som skal hjælpe elever med ondt i livet.

Sådan Jeg er overbevist om, bliver du at efterskolerne er kommet for at blive. samfundsDet er blevet et led i borger den danske ungdomsSådaundervisning, n som slet bliverikke dukan undværes. samfundsborger

De unge i centrum Efterskolen vil noget med de unge. Forslag til nyt lægger skoleform formål påen at arbejde for at uddanne unge til livsduelig og demokrat e iske medborg ere.

20

Det glemte samfundsansvar De frie skoler glemmer deres egen tradition ofte og pædagogik og overser hermed deres altafgørende samfundsansvar.

38

10

Drømmen er at flytte noget for eleverne Nye lærere på vej til deres første job.

Foto: Per Gudmann

08

ÅRSMØDE

HÆFTE

Foto: Peter Klode

INDSTIK

ÅRSMØDE reportage

Farlige Frank vil lære elever at score Skifter superligaklub

2015

10

§ 83

De Børn, ldre ikke hvis Foræ sørge for e til at har Evn Ret til fri relse, har deres Oplæ g i Folkeskolen. snin selv Undervi ger, der eller Vær ldre faar en Foræ at Børnene Maal sørger for, g, der kan staa ves i snin ligt kræ Undervi der alminde at lade med, hvad er ikke pligtige len. len, esko Folkesko undervise i Folk nene Bør ven 1915 ndlo Gru Hestlund Efterskole ud med fodboldlinje på

Foto: Gitte Volsmann

14

Alternativet ønsker iværksætterkultur i skolen Mød højskolebarnet, kaosUffe Vores uddannelsessystem er afgørende piloten og partileder, for den demokratiske Elbæk. dannelse af vores unge, sagde rektor 32 Stefan Hermann på Efterskoleforeningens konference om dannelse. Dannelse vil altid være et pædagogisk anliggende.

Sparringspartnere til bladet Efterskolen Jørgen Olsen, der har deltaget i 60 årsmøder i Efterskoleforeningen

24

Vores uddanne lsessystem er afgørende for den demokra tiske dannelse af vores unge, sagde rektor Stefan Hermann på Efterskoleforening ens dannelse. Dannelse konference om vil altid være et pædagogisk anliggend e.

Har du blik for den gode historie i efterskoleverdenen? Og vil du gerne være med til at præge, hvad der står i Efterskoleforeningens fælles blad til alle medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og andre aktører i skoleformen?

Så var det måske noget med en plads i Efterskolens bladudvalg? Udvalget bidrager på 2-3 møder om året til idéudveksling og giver sparring til redaktionen.

Bladudvalget består af 4-5 medlemmer foruden redaktionen.

Der ydes rejsegodtgørelse ved deltagelse i møderne.

Vil du høre mere om arbejdet, er du velkommen til at kontakte redaktør Torben Elsig-Pedersen, tlf. 40945740.

Er du interesseret i at blive bladudvalgsmedlem, så send en mail til torben@magasinhuset.dk 24

18

Efterskolen · 18. juni 2015

des af elever, da de selv har mulighed for at downloade opgaver.

Tyskbanken.dk er som udgangspunkt en nonprofitside.

Folkene bag håber dog på respekt i anvendelsen af siden i form af indberetning til Copydan og bibeholdelse af tyskbankens logo mm.”

Bag siden star tre efterskolelærere, som underviser I tysk på Bjergsnæs Efterskole Alle er de linjefagsuddannede i tysk på læreruddannelsen og har det tilfælles, at de brænder for at skabe og udvikle den gode tyskundervisning.

Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne har gennem et års tid praktiseret et sekretariatssamarbejde i Friskolernes Hus. Efter to generalforsamlinger er det nu besluttet, at Lilleskolerne fremefter er en del af Dansk Friskoleforening.

Det betyder, at foreningen vokser med 60 medlemsskoler.

Dansk Friskoleforening repræsenterer dermed 330 medlemsskoler fordelt over hele landet. Lilleskolerne vil fortsat have egen bestyrelse, som har fokus på at udvikle skoleformen og fortsætte de aktiviteter, som skaber særlig identitet for netop lilleskolerne. Men den politiske interessevaretagelse vil fremover ske gennem Dansk Friskoleforening.

Lilleskolerne har derfor fremadrettet et dobbeltmedlemsskab, som indebærer medlemsskab i Dansk Friskoleforening og medlemsskab i det fremtidige Lilleskolernes Sammenslutning, som skal have fokus på de særlige lilleskole-markører. »Det er utroligt glædeligt, at lilleskolerne nu er en del af Dansk Friskoleforening. Jeg glæder mig over samarbejdet, som allerede har stået på et års tid på sekretariatsniveau. Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening har rigtigt mange fælles politiske interesser, og det styrker foreningen, at vi nu er lagt sammen«, udtaler formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen.

Fodbold er fortsat landets største sportsgren i den organiserede idræt med 615.000 medlemsskaber. På andenpladsen kommer gymnastik med 505.000.

Her efter følger svømning med 374.000 og badminton med 218.000.

Mobiler skidt for læringen

Engelske forskere fra London School of Economics and Political Science har undersøgt om de unges mobiltelefoner påvirker elevernes testresultater. På skoler, hvor mobiltelefoner er blevet forbudt, har forskerne undersøgt, hvordan eleverne klarede sig før og efter, at forbuddet trådte i kraft.

Det viser sig, at elevernes testresultater er blevet bedre efter, at mobilerne er blevet forbudt.

Generelt sker der en forbedring på mere end 6 procent af testresultaterne, og for de svageste er forbedringen på mere end 14 procent. De 25 procent af eleverne, der klarer sig bedst ved en test, er der hverken en positiv eller negativ effekt i forhold til om telefonerne er tilladte eller ej.

(Kilde: Folkeskolen)

Konkurrence fokuserer på retten til at bestemme over sin krop ”My Body My Rights” er overskriften på Mediekonkurrencen for grundskolernes 6.-10. klasser 2016, som Politiken og Ekstra Bladet afholder i samarbejde med Amnesty International.

Hvem bestemmer over din krop, og om du vil have sex? Hvem vælger din kæreste, og hvem bestemmer, om du skal have børn?

For de fleste teenagere er svaret heldigvis: mig selv. Men for millioner af piger og drenge verden over træffes disse fundamentale livsvalg af andre. Retten til at bestemme over sin egen krop er temaet, når Amnesty International, DANIDA, Politiken og Ekstra Bladets ’Mediekonkurrence for skoler’ løber af stablen i uge 9, 10 og 11 i foråret 2016.

Med Mediekonkurrencen kan elever fra grundskolernes 6.-10. klasser dykke ned i de journalistiske genrer, lege nyhedsredaktion og samarbejde om at formidle de historier, de har fundet frem til. Eleverne bestemmer selv, om historien skal formidles via et nyhedssite eller en avis – eller endda begge dele. Blogging, tv-klip, sociale medier og meget mere kan integreres. Elever og lærere vil blive hjulpet på vej med blandt andet elevsite, hotline og undervisningsmateriale, og som lærer vælger man selv, om projektet skal ligge i uge 9, 10 eller 11.

Det er gratis at deltage i Mediekonkurrence for skoler 2016.

Tilmeld din klasse på politiken.dk/ skole eller ekstrabladet.dk/skole

Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser.

Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til: Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB Foreningen, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 3395 7584 eller e-mail: ja@lb.dk.

Hvis du mener uddannelse er kostbar, så prøv uvidenhed Derek Bok

Efterskolen · 18. juni 2015

19

POLITIK

Valgtjek: Det mener poltikerne om efterskolerne

Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti

Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti

Hvordan ser du efterskolernes rolle i skolepolitikken?

Hvordan ser du efterskolernes rolle og betydning?

Skal 10. klasse og det frie valg bevares?

Så i din optik er det ok, at de unge bruger et år i 10. klasse på efterskole?

»Efterskolerne er jo fantastiske. De giver et helt unikt tilbud til vores unge. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man får noget ud af et efterskoleophold, for det er indiskutabelt.

Diskussionen er, om vi indretter os sådan, at dem der får det tilbud, er dem der under alle omstændigheder havde klaret sig fornuftigt gennem tilværelsen.

Jeg vil gerne deltage i en debat om, hvordan efterskolen kan tage et større socialt ansvar, men uden at efterskolen ender i at være et helt andet tilbud. Det skal ikke være et tilbud kun for de belastede unge, for så kan efterskolen ikke løfte flere unge.«

»Tre gange i 00’erne blev Dansk Folkeparti bedt om at støtte initiativer fra VK-regeringen for at begrænse adgangen til 10. klasse. Tre gange afviste vi at deltage, fordi vi hver gang kom til den konklusion, at det er det forkerte sted at prøve at forkorte uddannelseslængden. Hvis en elev er ved at gå skoletræt, så kan 10. klasse jo præcis være det, der skal til for at genfinde lysten til uddannelse. «

20

Efterskolen · 18. juni 2015

»Jeg har ikke mødt ét ungt menneske, som ikke har været begejstret for sit efterskoleophold. Og det er i høj grad fordi efterskolerne sætter et andet dannelsesaspekt i spil, hvor de unge lærer at begå sig i nye sammenhænge. Det er noget af det, der gør efterskolerne helt unikke, både for dem der har det svært og skal have en hjælpende hånd, men i ligeså høj grad for de stærke unge, som er fagligt dygtige. På efterskolen lærer de unge at begå sig sammen med andre, og det er netop det, der er vigtigt at kunne, når de unge kommer ud på arbejdsmarkedet.«

»Ja, fordi det giver så meget at være på efterskole. Jeg vil da hellere have, at de unge bruger et år på efterskole og får meget med sig, end de tager et sabbatår efter gymnasiet og står på en pølsefabrik. Politisk kan vi godt tage en lang diskussion om 10.

Klasse, og om hvem der bør gå der, og hvem der bør hurtigere igennem. Men jeg mener nu, at rigtig mange har stort udbytte af efterskolen i 10. klasse.

Man kan ikke læse sig til det, de får med sig fra et efterskoleophold. Så for de unge, der har mulighed og lyst til et efterskoleophold, synes jeg, det er et fremragende tilbud.«

Sådan har vi gjort: Efterskolen har igennem det seneste år interviewet en række toppolitikere om udannelsespolitik og deres syn på efterskolerne. Her på siderne er et kort uddrag. De partier, der ikke nåede med i vores runde, har fået tilbudt at deltage i dette valgtjek.

Annette Lind, Socialdemokraterne

Uffe Elbæk, Alternativet

Hvordan forholder dit parti sig til 10. klasse?

Dansk Industri og Dansk Metal har ytret, at vi ikke har råd til 10. klasse. Har vi det, hvis vi ikke producerer mere og får ny vækst?

»Efterskolerne er et rigtig godt tilbud til mange unge. På efterskolen kan den unge både blive modnet og dannet som menneske og samtidig få lukket nogle af de faglige huller, man kan have med fra folkeskolen.

Vi synes derfor, at efterskolen er en rigtig god ordning, og det er også grunden til, at vi rullede den tidligere regerings besparelser på efterskolerne tilbage i 2012.

Nogle ser måske efterskolerne som et højskoleår efter 9. klasse, men man kan jo allerede tage sin 9. klasse på efterskole. Det kan man derfor tage med i sine overvejelser, hvis man gerne vil på efterskole.

Vi vil ikke afskaffe 10. klasse, men udvikle den så vi kan bruge 10. klasserne endnu bedre. Det er derfor, at vi har indført en 10. klasse, som rettes mod erhvervsuddannelser ved siden af det almindelige 10. klassetilbud.«

Hvordan ser du efterskolernes betydning i uddannelsesbilledet?

»Efterskolerne spiller en vigtig rolle i samfundet. Mange ser tilbage på deres efterskoletid med stor glæde. Udover et stærkt forpligtende fællesskab, så tror jeg, at det handler om, at efterskolerne er gode til at motivere og udfordre den unge både fagligt og socialt. Derfor lever efterskolerne op til det bedste billede af, hvad en god skole skal.«

»Det er deres verdensbillede, der bygger på et meget snævert vækstbegreb, hvor de er helt fokuserede på BNP. Det er alt for kortsigtet og bygger på, at vi melder os ind i en konkurrence på lav løn og billige varer, som vi aldrig kan vinde. Der er altid nogen der har lavere lønninger end i Danmark og kan producere billigere. Går man ind i den konkurrencestatslogik, så bliver det et ræs mod bunden, hvor logikken også er, at man ikke har råd til 10. klasse, fordi det ses som en unødig omkostning. Jeg køber ikke den præmis. Selvfølgelig har vi råd til et 10. skoleår, der ruster de unge og gør dem holdbare og robuste.«

Hvordan ser du efterskolernes bidrag ind i uddannelsessektoren?

»Efterskoler og højskoler giver mulighed for, at man lige stopper op, ser nye muligheder og flytter sig, fordi man kommer ud i en helt anden sammenhæng og møder andre unge, som kommer fra en anden virkelighed, end den man kender hjemmefra.

Et efterskoleophold kan være enormt frisættende, hvor man kommer ud af det vante miljø, slipper fri for den rolle, man har haft, og dermed får mulighed for at tage en anden rolle.

Efterskolen er både en dannelsesmulighed, men også en frigørelsesmulighed for den enkelte. Man skal ikke undervurdere betydningen af dette for den enkelte unge.« • Efterskolen · 18. juni 2015

21

POLITIK

Valgtjek: Det mener poltikerne om efterskolerne

Morten Østergaard, Radikale Venstre

Kristian Jensen, Venstre

Hvordan ser du efterskolernes rolle og betydning?

Hvordan ser Venstre på 10. klasse?

Efterskolernes 10. klasse er nogle gange under beskydning som et overflødigt skoleår. Hvordan stiller du dig til det?

Hvad er kernen i et efterskoleophold?

»Mit grundlæggende synspunkt er, at ensretning ikke er godt, og alene i det lys er det godt med de frie skoler, for vi bliver aldrig klogere, hvis alle gør det samme. Derfor er der fundamentalt brug for, at vi har skoleformer, der adskiller sig fra det gængse, for de kan gøre os alle opmærksomme på, hvordan man kan arbejde med børn og unge på andre måder. I et demokratisk og frit samfund skal folk kunne organisere sig frit, fordi de har andre idéer.«

»Jeg synes, 10. klasse er en god mulighed, og man skal passe på med at tro, at det kun er godt for dem, der objektivt set har svage faglige forudsætninger, for der er mange andre unge, der har ganske stor gavn af at få muligheden for at blive lidt klogere på sig selv i det 10. skoleår. Det vil være bedrøveligt, hvis man begrænsede unge menneskers muligheder for at bruge 10. klasse. Og det er ikke fordi, vi ikke har lyst til at se på, hvordan danske unge kan være lidt yngre, når de træder ind på arbejdsmarkedet, men jeg synes, der er en verden til forskel på at fjerne nogle uhensigtsmæssigheder og blindgyder og så begrænse unge mennesker mulighed for at tage ansvar for sig selv, hvilket jeg i høj grad ser, at 10. klasse kan være.«

22

Efterskolen · 18. juni 2015

»For mig er 10. klasse ikke en omvej. Jeg synes, det er en genvej til at blive menneske. Derfor er debatten om 10. klasses fremtid et afsluttet kapitel i Venstre. Vi ønsker en 10. klasse for dem, der måtte ønske det, og vi er meget glade for forandringen, så 10. klasse i dag ses som starten på en ungdomsuddannelse og ikke som en fortsættelse af 9. klasse. Det kan godt være, at det for nogle unge ikke fagligt er nødvendigt, at det er en omvej rent fagligt, men hvis det er en genvej til at blive et helt menneske, tror jeg, det er en rigtig god investering.«

»Efterskolerne forstår at skabe et vi blandt eleverne. Når familier vender tilbage, og når efterskolerne er så populære, er det fordi, det lykkes for efterskolerne at danne et vi, en helhed, hvor man får noget, man ikke vidste, man manglede. Efterskolerne gør enkeltindivider i stand til at se sig som del af et fællesskab. Den oplevelse tager eleverne med hjem i deres videre skolegang, i foreningerne og familielivet. De bliver forberedte på at tage ansvar for at indgå i et fællesskab. På det felt bidrager efterskolerne virkelig positivt til samfundet.«

NOTE

Sådan har vi gjort: Efterskolen har igennem det seneste år interviewet en række toppolitikere om udannelsespolitik og deres syn på efterskolerne. Her på siderne er et kort uddrag. De partier, der ikke nåede med i vores runde, har fået tilbudt at deltage i dette valgtjek.

HUSLEJE

Efterskoler vil kunne bo til leje

Anders Samuelsen, Liberal Alliance Skal 10. klasse og det frie valg bevares?

»Jeg støtter tanken om, at de unge og deres familier selv skal vælge, om de har behov for 10. klasse. Unge er forskellige.

Jeg tror, at forældrene selv kan vælge, om deres børn har brug for 10. klasse. Vi kan ikke sætte begrænsninger op for det valg. Jeg hylder forældrenes frie valg, men det kræver, at vi laver en ordenligt økonomisk plan, for i dag, hvor vi har underskud i statens budget, er der ikke råd til 10. kasse. Vi bliver nødt til også at diskutere, hvordan vi får råd gennem en ny økonomisk politik, for ellers kommer vi på et tidspunkt til at opleve beskæringer på 10. klasse og andre uddannelsestilbud.«

Hvad er det især, du ser efterskolerne kan bidrage med til de unge?

»Selvstændighed er noget af det vigtigste, efterskolerne kan give de unge, fordi de unge får mulighed for at se sig selv i et andet perspektiv end i det beskyttede hjem.«

Annette Vilhelmsen, SF Hvordan forholder dit parti sig til 10. klasse?

»I SF bakker vi op om 10. klasse på efterskolerne. Vi ved, at mange unge har stor gavn af det 10. skoleår på efterskole, og at det har positiv indflydelse for senere valg af ungdomsuddannelse.«

Hvordan ser du efterskolernes betydning i uddannelsesbilledet?

»I SF ønsker vi, at efterskolens 10. klasse skal være en mulighed for alle unge. Vi arbejder aktivt på at begrænse uligheden – også I forbindelse med valg af 10. klasse i regi af folkeskole, ungdomsskole, ungdomsuddannelse og efterskole.«

Modsat de fleste andre frie skoleformer, må efterskoler ikke leje sig ind i bygninger. Efterskolerne skal købe, men i disse tider er det svært at få realkreditlån mange steder i landet.

Derfor foreslår Efterskoleforeningen, at eftersolerne i fremtiden også skal kunne leje sine bygninger, sådan som det allerede er muligt for højskolerne. »Det er stort set umuligt at få lån i provinsen, og det afholder initiativrige folk fra at lave nye efterskoler.

Samtidig vil vi også gerne have flere efterskoler i de store byer, men der er købspriserne alt for høje,« siger Bjarne Lundager Jensen, der er direktør i Efterskoleforeningen.

Foreningen vil gerne give flere mulighed for at lave efterskoler både i byen og på landet. En undersøgelse viser, at efterskolerne har en vigtig og stor værdi for landdistrikterne. »Efterskolerne giver direkte beskæftigelse til flere end 6.000 personer, der ofte bor nær deres arbejdsplads, og en række af efterskolernes øvrige investeringer og indkøb giver aktiviteter i lokalområdet, siger Bjarne Lundager Jensen.

• Tilmeld dig nyheder fra Efterskoleforeningen

Overnstående er uddrag af nyheder fra Efterskoleforeningens elektroniske nyhedsbrev “Efterskolelandskabet”.

Tilmeld dig på: efterskoleforeningen.dk (nederst på forsiden)

Efterskolen · 18. juni 2015

23

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Mere end 60 år på efterskole

24

Efterskolen · 18. juni 2015

Musikken, gymnastikken og fællesskabet har haft central betydning for Kirsten Frandsen i de mere end 60 år, hun har haft sin gang på Osted Efterskole. Hun voksede op på efterskolen, gik der selv, arbejdede en årrække som lærer og spiller nu hver dag til fællessamling Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Sangen og musikken toner ud. Viceforstanderen giver en række informationer. Og Kirsten Frandsen rejser sig stilfærdigt fra klaverbænken, samler sine noder, lukker flyglets låg, og lister stille mod udgangen. I samme øjeblik hun går ned fra scenen bryder klapsalverne løs og følger hende, da hun via midtergangen forlader salen. Vi er til fællessang på Osted Efterskole, hvor Kirsten Frandsen akkompagnerer. En daglig begivenhed, som hver dag ender med elevernes højlydte applaus. »Jeg ved faktisk ikke, hvorfor de klapper. Måske synes de, det er godt gået, eller måske er de bare glade for, at jeg holder op,« siger Kirsten Frandsen, der netop har haft fødselsdag.

150 gæster mødte frem og Ole Kock Hansen og Mads Vinding spillede, da hun fejrede sin 80 års fødselsdag midt i maj. Et godt billede på hvordan musik og fællesskaber har fyldt i Kirsten Frandsens liv. »Jeg tænkte, at jeg gerne ville se mange mennesker og høre god musik, når jeg skulle fejres, og man må sige at begge ting var til stede i overmål. En dejlig dag,« siger Kirsten Frandsen, der første gang satte sine ben på Osted Efterskole i 1941.

Hjem og efterskole flyder sammen I 1941 tiltrådte Kirsten Frandsens far, Niels Pedersen, stillingen som forstander på Osted Fri- og Efterskole. Kirsten Frandsen husker, at det ind imellem var svært at skille det private og livet på skolen. »Skulle vi have familie på besøg dækkede min mor altid op til skolens ansatte også. Vi havde ikke vores eget køkken, men brugte skolens og i perioder, hvor der var mange elever, kunne vores stue godt blive inddraget til undervisning eller spisestue,« siger hun og fortæller, at det var spændende for en pige som hende at møde efterskoleeleverne, så meget tidligt følte hun sig som en del af et fællesskab. »Den gang var et efterskoleophold på fem måneder, og jeg glædede mig hver gang til at møde de nye elever,« siger hun og tilføjer, at hun meget tidligt fik tildelt opgaver i forhold til eleverne.

Ansvaret forpligter Børnene i familien Pedersen skulle alle lære at spille et instrument. For Kirsten Frandsens vedkommende blev det klaveret, som hun begyndte på meget tidligt. »Da jeg var 11 år bad min far mig om at spille til fællessangen på skolen, og selv om jeg var nervøs ved det, tog jeg opgaven på mig,« siger hun og fortæller, at det med, at hun blev betroet et ansvar, virkede motiverende på hende.

»Når nogen på den måde tror på mig og giver mig ansvar, føler jeg, at jeg skal påtage mig opgaven og anstrenge mig ekstra meget, og det gør jeg stadig,« siger hun og fortæller, at hun hele livet har spillet i mange forskellige sammenhænge. Blandt andet som organist i flere af de lokale kirker, men også til gymnastik og dilettantteater og så selvfølgelig i undervisningen, da hun senere blev lærer på både friskolen og efterskolen.

Gymnastiklærer »Efter at jeg havde været et år i huset i Holte ansatte min far mig til at arbejde på skolens kontor. En dag da en af skolens lærere ikke havde tid til at tage de store piger i gymnastik, spurgte hun, om det ikke var noget for mig,« siger Kirsten Frandsen, der i fritiden var meget optaget af gymnastik, havde haft et halvt år på idrætshøjskole og ledte flere lokale hold. Hun synes, det var en spændende og sjov opgave og sagde straks ja. Siden blev det til et langt liv som lærer i gymnastik og musik, selv om hun ikke havde en egentligt uddannelse. »En rigtig uddannelse fik jeg først midt i 90´erne, da jeg bestod eksamen som organist,« siger hun og tilføjer, at hun desuden som ung havde fire måneder på husholdningsskole og det halve år på Viborg Gymnastikhøjskole. »Viborg var det bedste halve år i mit liv. Rigtig gode kammerater og fanta- •

Det var min far, der hver dag sagde: ” Tak for lyset, tak for livet, tak for alt hvad Gud har givet” inden han bad fader vor. Og det er rart at tænke på, at der altid kommer lys efter mørket.

Efterskolen · 18. juni 2015

25

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

stiske lærere, der lærte mig, hvad det vil sige at brænde for sit fag,« siger hun.

Ikke kun gå hjemme på gården Selv har hun altid brændt for gymnastikken og aktivt taget del i det lokale foreningsliv. »Jeg har jo levet det meste af mit liv her i Osted. Blandt andet fordi jeg mødte min mand allerede, da jeg startede i første klasse,« siger Kirsten Frandsen og fortæller, at hendes mand overtog den fædrene gård, og at hun blev gårdmandskone. »De andre koner sagde, at så måtte jeg da stoppe lærergerningen og spilleriet, men det ville jeg ikke,« siger hun og fortæller, at de ansatte en ung pige i huset, så hun kunne fortsætte på efterskolen. »Men der var da nok at se til,« siger hun og fortæller, at hun med otte års mellemrum fødte fire børn, hjalp til på gården, arbejdede på fri- og efterskolen, spillede i kirken og brugte tid på gymnastikken.

Sangenes styrke »I 1966 kunne det ikke hænge sammen med gården. Vi solgte og så blev min mand ansat som lærer på efterskolen.

Så man kan næsten sige, at det er vores families skole,« siger Kirsten Frandsen og fortæller, at hendes ene søn er ansat som pedel på skolen.

Når nogen på den måde tror på mig og giver mig ansvar, føler jeg, at jeg skal påtage mig opgaven og anstrenge mig ekstra meget, og det gør jeg stadig.

26

Efterskolen · 18. juni 2015

Min far var en fantastisk fortæller, og jeg er glad for, at fortællingen stadig fylder på skolen, og så synes jeg, at sangene kan være en utrolig inspiration for de unge også i dag. »Jeg er jo vokset op med efterskolen, og den er ligesom gået i blodet på mig,« siger hun og fortæller, at hun blandt andet er meget fascineret af den kraft, der ligger i fortællingen og i sangene. »Min far var en fantastisk fortæller, og jeg er glad for, at fortællingen stadig fylder på skolen, og så synes jeg, at sangene kan være en utrolig inspiration for de unge også i dag,« siger hun og ved godt, at det ikke er alle de unge, der hæfter sig ved teksterne, når der synges. »Men somme tider skal man bare synge dem, og så går det pludselig op for en, hvor meget der er at hente,« siger hun og tilføjer, at fællessangen desuden giver de unge fornemmelsen af at tilhøre et fællesskab.

Fællesskabet For Kirsten Frandsen har fællesskabet fyldt hele livet, og hun er sikker på, at de unge i dag har samme behov for at være en del af noget større, som man havde, da hun var ung. »I dag er der meget, der er anderledes, mange flere muligheder og også meget, der kan forstyrre, når man er sammen,« siger hun og tænker mange gange, at fællesskabet var tættere før i tiden. »Men jeg tror, de unge har fællesskaber på andre måder i dag. Tingene ser anderledes ud, men fællesskabet er der,« siger hun og tilføjer, at netop efterskolen

giver de unge en fantastisk oplevelse af fællesskabets kraft. »Det handler om accept af andre og om at føle sig værdsat,« siger hun.

Eleverne i centrum »Hvis man skal have et godt liv skal man lære at acceptere sig selv og blive glad for det, man kan. Man skal selvfølgelig anstrenge sig, og mange gange kan man blive bedre, men man skal også huske at glæde sig ved det, man har opnået,« siger Kirsten Frandsen, der oplever at mange unge i dag har lidt svært ved den øvelse. »Det er klart, at læreren har en stor opgave i den forbindelse,« siger hun og peger på, at lærerne her skal have blik for, hvad det er eleverne kæmper med. »Hvis ikke undervisningen fungerer, skal man som lærer kigge indad og se på, hvordan man kan lave om, så eleverne tager i mod og ikke holde fast i noget, der ikke fungerer,« siger hun og fortæller, at det blandt andet var noget, hun lærte af sine engagerede lærere på idrætshøjskolen. »Det er stadig aktuelt,« siger hun og tilføjer at meget har forandret sig i hendes tid. »Disciplin er for eksempel ikke det samme i dag som tidligere, men for mig er det afgørende, om der er respekt om læreren,« siger Kirsten Frandsen, der synes, at hun selv oplever respekt fra de unge.

»Jeg kan mærke det, når de klapper, men også når jeg møder dem i Brugsen, og de hilser på mig,« siger hun og fortæller, at et levet liv på 80 år både har lyse og mørke øjeblikke.

Lyset kommer hver dag »Der har været mørke stunder også for mig,« siger Kirsten Frandsen og fortæller, at en af dem var da hendes yngste bror, bassisten Niels-Hening Ørsted Pedersen døde i en alt for ung alder.

En tung og hård tid hvor hun fik hjælp fra en sætning, som har fulgt hende hele livet. »Det var min far, der hver dag sagde: ”Tak for lyset, tak for livet, tak for alt hvad Gud har givet” inden han bad fader vor. Og det er rart at tænke på, at der al-

tid kommer lys efter mørket,« siger hun og er glad for, at der heldigvis er mange lyse stunder.

Bliver en smule høj Selvom Kirsten Frandsen i virkeligheden officielt stoppede med at arbejde i 2005, spiller hun stadig til fællessangen på efterskolen, men har også timer i friskolen hvor hun underviser i musik og blandt andet har en 6. klasse. Hun er glad for at have kontakten til de unge, og så længe elever, ledelse og kolleger ikke beder hende gå, kan hun godt se sig selv fortsætte flere år endnu. »Jeg kan godt lide atmosfæren på skolen, og jeg kan godt lide at møde eleverne. Det gør mig sådan en lille smule høj,« siger hun. •

Hvis ikke undervisningen fungerer, skal man som lærer kigge indad og se på, hvordan man kan lave om, så eleverne tager i mod og ikke holde fast i noget, der ikke fungerer.

Kirsten Frandsen har spillet det meste af sit liv. Hun lærte som lille pige at spille på familiens trædeorgel, senere blev det klaveret og i midten af 90´erne tog hun eksamen som organist.

Efterskolen · 18. juni 2015

27

Pædagogik

Inklusion

Projektet ’Den inkluderende efterskole’ har sat inkluderende miljøer på otte efterskoler på dagsorden, blandt andet her til konferencen "Inkluderende fællesskaber – i de frie skoler".

Inklusion handler om at udligne ulighed De stærke fællesskaber skal have inkluderende kulturer, så de unge, der står udenfor fællesskaberne ikke udvikler sig til at blive modborgere i stedet for medborgere Tekst: Anders Herfelt Jensen anders@magasinhuset.dk

Unge uden for fællesskabet føler, de ikke er rigtige medborgere, mener sociologen Aydin Soei, der ser inklusion som en måde at skabe nye medborgere på. Alternativet er, at de unge uden for fællesskabet bliver modborgere.

28

Efterskolen · 18. juni 2015

Det var budskabet, da han talte på konferencen ”Inkluderende Fællesskaber – i de frie skoler”, som var en afrapportering af projekt ”Den inkluderende efterskole”. »Inklusion er, at være med til at udligne uligheden ved at tilbyde sine ressourcer til nogen, der ikke kan i forvejen,« siger Aydin Soei. Med udgangspunkt i egne erfaringer og studier kunne han fortælle, hvordan oplevelsen af at være modborgere skabes hos de unge, som ikke inkluderes: »De føler ikke, at de bliver betragtet som medborgere. Specifikt handler det om, at de har en anden hudfarve eller ikke har den rette kulturelle kapital, så føler de, at de skal betale en slags gæld.

De tror ikke, at de har de samme krav på

muligheder som de andre. For at undgå at skabe modborgere, men medborgere, er uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning helt afgørende. Det er derfor enormt vigtigt for de svage elever at blive en del af et fællesskab, der kan give dem flere ressourcer både socialt og kulturelt.« 8 efterskoler har deltaget i projektet om inkluderende fællesskaber, som har forløbet siden maj 2014. Målet har været at skabe viden om, erfaring med og værktøjer til, at skabe inkluderende fællesskaber.

Fokus på helheden Politisk konsulent og tovholder på projektet Maren Ottar Hessner fortæller, at projektets udgangspunkt har været

at skabe inklusion ved at danne inklusionskulturer i fællesskaberne. »Det handler ikke bare om at fokusere på eleven med vanskeligheder, men at fokusere på helheden og skabe de rette rammer både i den faglige kontekst, men i lige så høj grad i andre sammenhænge også.« Det at skabe inklusion og inkluderende fællesskaber er en proces, der hele tiden udvikler sig. Der er ikke noget endegyldigt mål. Det handler ligeså meget om at skabe de rette strukturer for videns- og erfaringsdelingen omkring, hvad skolerne i praksis gør for at realisere inklusionsidealet.

Skolerne skal dele vide Maren Ottar Hessner pointerer, at det er vigtigt, at skolerne finder deres egen måde at gøre tingene på, men de skal lade sig inspirere af andre. Det er det, der har været idéen med at danne makkerskoler, som samarbejder om at udvikle de inkluderende fællesskaber, og at de deler deres konkrete erfaringer.

med målstyret undervisning. I stedet for at spørge, hvad vi skal lave i dag, så spørger vi, hvad vi skal lære i dag.

Det handler om, at vi altid skal kunne påpege læringsmålene for det vi laver.

Desuden har vi arbejdet med inklusion igennem studiegrupper. Det giver både eleverne plads og mulighed for fordybelse i rolige omgivelser, og for at danne sig en forforståelse for stoffet til næste time. Studiegrupperne lærer samtidig eleverne, at det giver mere mening at lave tingene sammen med andre end alene«, siger hun.

dier; også i deres adfærd. Lærere med en negativ holdning påvirker alle eleverne.« »Ofte har skolerne stærke værdier, men de mangler konkrete strategier, der kan omdannes til praksis. Skolerne skal have strategier, der kan evalueres og justeres. Tilfældige tiltag virker ikke,« siger hun. •

Mest støtte i starten Blandt de mange fremmødte på konferencen var Brian Lauersen fra BGI Akademiet. Han kunne fortælle om sine erfaringer med at få inkluderet de svageste unge: »Det er mest i starten, at de virkelig har brug for støtte. Det vigtigste er, at der er noget, de faktisk gerne vil. Det er nemlig omkring linjefagene, at fællesskaberne opstår. Så hvis de for eksem-

Inklusion er, at være med til at udligne uligheden ved at tilbyde sine ressourcer til nogen, der ikke kan i forvejen.

Sociolog, journalist og forfatter Aydin Soei fortæller, at det ikke at være inkluderet i et fællesskab skaber en følelse af modborgerskab.

Aydin Soei »Godt nok kommer lærerne på kursuser for at lære om inklusion, men udfordringen er, at der ikke sker noget bagefter. Det er svært at komme tilbage og gøre en forskel. Og hvis personen f.eks. bliver syg, så forsvinder den viden, som personen ligger inde med.« Læring i fællesskab Midtjysk Efterskole er en af de otte efterskoler, der har været en del af projektet. Lærer Jane Homann har som ressourceperson fået akkumuleret viden og didaktisk erfaring, så hun kan komme rundt på andre skoler og dele ud af sin viden. »En af de nye ting er, at vi arbejder

pel ikke kan noget med idræt, så er det svært for dem at blive inkluderet i fællesskaberne, hvis ikke vi hjælper dem ordentligt i gang. På vores skole har vi cirka 5-7 elever, der har brug for den slags inkluderende støtte i starten« Fælles forståelse for værdier Lektor og Ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard nævner flere pointer omkring, hvordan inklusion går fra blot at være et ideal til at være en realitet: »En forudsætning for inklusion er en fællesforståelse for værdigrundlaget og målsætningen. Alle skal vide hvilke idealer, der ligger til grund for arbejdet, og så skal lærerne afspejle de inkluderende vær-

?

Leder ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla Brørup Dyssegaard henviser til følgende hjemmeside for publikationerne om inklusion: www.uvm.dk/Dennye-folkeskole/Kompetencerog-viden/Ressourcecenter-forFolkeskolen

Efterskolen · 18. juni 2015

29

KRONIK

Psykologi

Psykologien i pædagogikken Skolerne modtager stadig flere unge, som er i behandling for psykiske problemer. Det kræver en åbenhed for at arbejdet med de unges problemer ikke kun foregår hos psykologen, men derimod også er et anliggende i pædagogikken Tekst: Jens Wilbrandt og Per Straarup Søndergaard

I de sidste 20-30 år er der sket en udvikling i den behandlingsmæssige tænkning, så behandling ikke kun handler om det, der sker i terapilokalet ved psykologen. Klienten får ofte hjemmeopgaver, hvor der skal arbejdes med eksponering og andre former for træning.

Skellet mellem dagligdag og behandling udviskes. For unge, der går i behandling, betyder det, at det, der foregår i skolen, ikke kun er vigtigt for den faglige udvikling. Det har også betydning for den unges psykiske trivsel. Derfor kan det heller ikke nytte, at man på nogle skoler siger, at arbejdet med den unges psykiske problemer kun skal foregå ved psykologen.

I løbet af de sidste par årtier er der sket en eksplosion i antallet af diagnoser, og den gruppe af unge begynder nu for alvor at vise sig på efterskoler og ungdomsuddannelser. Derfor er det vigtigt, at skolerne kan rumme dem. Det er jo her, at de unge får lagt første del af sporet til, hvad de skal i deres voksenliv.

Ryger man af det spor, kan det have store konsekvenser. Og det kan bekræfte en sårbar sjæl i sin frygt: Jeg dur ikke.

Og jeg bliver aldrig til noget.

Så et mislykket skole- eller uddannelsesforløb kan starte en nedadgående 30

Efterskolen · 18. juni 2015

spiral, der forværrer den unges situation. Men det omvendte er også tilfældet.

Når unge starter på en efterskole eller en ungdomsuddannelse, har de en alder, hvor lysten til at være uafhængig og frigøre sig fra forældrene vokser sig stærk.

Det kan gøre dem meget motiverede for at tage imod hjælp fra andre, og det kan sætte en positiv udvikling i gang. Endelig sker der også en modning af hjernen i teenageårene. Det kan betyde, at psykiske lidelser ændrer form og udtryk, ligesom de unges modenhed kan gøre dem bedre i stand til at lære at håndtere deres vanskeligheder.

Vær åben Når en ung med en psykisk lidelse som angst eller depression starter på en ny skole, er der nogle særlige udfordringer og overvejelser. Både for skolen og for den nye elev. For den unge er det for eksempel, om han eller hun vil sige noget om sine vanskeligheder til de nye klassekammerater. Eller om der skal satses på den modsatte strategi med en tanke om: Nu skifter jeg miljø og kammerater, og så prøver jeg at skubbe mine vanskeligheder i baggrunden. Måske fordi den unge skammer sig og er bange for andres reaktion.

Hvis eksempelvis en ung fyr med OCD og angst for bakterier ikke kan møde andre, som den han er, bliver det sværere at begå sig i det sociale fællesskab og få nye venner. Han udvikler en camouflageadfærd, hvor der hele tiden bliver fundet påskud for at komme ud at vaske hænder. Det kan lægge nogle ekstra lag oven i de vanskeligheder, han i forvejen har. Han kommer til at lyve og være uærlig og udvikler en form for mentalt dobbeltbogholderi, hvor han oven i den psykiske lidelse også skal holde styr på, hvad han har sagt til hvem. Desuden vil han bruge så meget krudt på at skjule sin OCD, at det kan være svært at få overskud til at følge med i undervisningen og tage del i skolens sociale liv.

Så anbefalingen er helt klart, at man skal være åben om sine psykiske vanskeligheder. Det gælder både over for de nye kammerater og over for skolen.

Det kræver, at personen selv er rimelig afklaret med sine særlige udfordringer.

Det er svært at sige generelt, hvad en skole bør gøre, når der starter en ung med en psykisk lidelse. For det første kan man have vanskeligheder i meget varierende sværhedsgrader og med forskellige sidediagnoser. Og for det andet kan den aktuelle situation være meget

forskellig fra ung til ung. Så når man taler med den unge som vejleder eller lærer bør fokus ikke være på diagnosen, men på individet. I løbet af samtalen kan man danne sig et overblik over de udfordringer, som han eller hun har. Desuden er det vigtigt at få afdækket den unges erfaringer med hjælpestrategier ved for eksempel at spørge om: Hvad har du gjort på andre skoler, du har gået på?

Har du haft nogle særlige regler, særlig støtte eller ting, som du måtte gøre? Og hvordan har det virket for dig?

Kompensere og udfordre Som lærer kan tilgangen til unge med psykiske vanskeligheder groft sagt følge to spor. Det første er at hjælpe med at kompensere for de vanskeligheder, der følger med lidelsen. Hvis vi igen bruger fyren med OCD og bakterieangst som eksempel, får han måske lov til at gå ud og vaske hænder i timerne, ligesom han bliver forsynet med spritservietter i rigelige mængder. Det kan fjerne noget stress, så han kan koncentrere sig om undervisningen, men ulempen er, at det samtidig kan forstærke hans angst. Det andet spor er at hjælpe den unge med at gå imod ritualerne. Og det er det sidste spor, som følges i kognitiv adfærdstera-

pi, som er den mest effektive behandling mod lidelser som angst og depression.

Mange lærere er imidlertid berøringsangste over for at arbejde med strategier, der er udviklet i en behandlingsmæssig sammenhæng. Og derfor vil nogen holde sig fra at hjælpe den unge med at udfordre sine ritualer. Men det har også indflydelse på den terapeutiske proces og behandlingen, hvis man udelukkende kompenserer. Så det, som nogle lærere vil betragte som et pædagogisk valg, har også nogle psykologiske konsekvenser. Derfor kan man lige så godt medtænke nogle behandlingsmæssige principper, når der er unge med psykiske lidelser blandt skolens elever. Og vel at mærke behandlingsmæssige principper, der – som det er tilfældet med kognitiv adfærdsterapi – er evidens for.

Det at kompensere og at udfordre er ikke gensidigt udelukkende. Tværtimod kan de to ting ofte ligge i naturlig forlængelse af hinanden. Den kompenserende strategi kan være god i den første fase, hvor en lærer opbygger en god relation og et tillidsfuldt forhold til den unge. Hvis man giver mulighed for, at personen kan bruge kompenserende strategier, så er det med til at understøtte en følelse af kontrol og mestring. Og

så er det lettere efterfølgende at udfordre de problematiske mønstre.

Som lærer kan man understøtte begge processer. Er personen i et behandlingsforløb, er det selvfølgelig vigtigt, at det sker i et samarbejde. Hvis vi holder os til eksemplet med fyren med bakterieangst, fortæller han måske, at han i behandlingen hos sin psykolog arbejder på at blive mindre afhængig af at vaske hænder. Det kan man som lærer være med til at understøtte. For eksempel ved at opfordre ham til at gå imod sin OCD, når han føler trang til at gå ud til håndvasken. Og at rose ham, når han tør at gøre det.

Det er måske netop her, at skillelinjen mellem behandling og pædagogik ligger.

En psykolog kan have et forandringsperspektiv og nogle behandlingsmål, der peger længere frem, end klienten selv kan se. En underviser eller vejleder derimod kan støtte en forandringsproces, der er i gang. Med den skelnen holder man sig på den rigtige side af den streg, som mange i den pædagogiske verden er bange for at overtræde.

Psykologien i pædagogikken Grundskoler og ungdomsuddannelser står i en brydningstid lige nu. Og i en tid • Efterskolen · 18. juni 2015

31

KRONIK

Psykologi

Et mislykket skole- eller uddannelsesforløb kan starte en nedadgående spiral, der forværrer den unges situation.

Jens Wilbrandt er psykolog og har specialiseret sig i spændingsfeltet mellem neuropsykiatri, psykologi, læring, organisation og pædagogisk psykologi.

Per Straarup Søndergaard er fagbogsforfatter og har udgivet en lang række bøger om psykisk mistrivsel blandt unge. Den seneste er ’Hvad nu hvis … - om unge med OCD”, Turbine 2014.

32

Efterskolen · 18. juni 2015

med modsatrettede krav. Der er fokus på faglighed og på at optimere elevers og studerendes præstationer. Ellers kan vi ikke klare os i den internationale konkurrence. Samtidig er der et krav om inklusion og om at få alle med. Skal det sidste lykkes, er der brug for nogle ændringer. For eksempel bør der være et korps af specialister og rådgivere, som der kan trækkes på i bestræbelserne på at hjælpe unge med diagnoser godt igennem et skole- eller uddannelsesforløb. Det er ikke ensbetydende med, at den enkelte underviser skal have en psykolog siddende på skulderen i klasselokalet. Men underviseren skal nemt kunne opsøge professionel viden om elevernes særlige udfordringer, ligesom der i pædagogiske valg også bør medtænkes psykologisk og behandlingsmæssig viden. Det er der mange undervisere, der allerede gør. Det er bare ikke sikkert, at de ved det.

Et eksempel: En lærer har en meget tilbageholdende pige på sit hold. Hun er meget ked af, at hun ikke kommer ud med det, hun ved. Derfor laver lærer og elev i fællesskab en plan. Første trin er, at pigen begynder at sige noget i gruppearbejde, fordi hun der føler sig mest tryg.

Næste trin er, at pigen begynder at sige noget på sit hold, når hun er helt sikker på svarets rigtighed. Og sådan fortsætter de to med at sætte mål for pigens adfærd. En plan og et forløb som dette ligner en kognitiv angstbehandling, hvor den unge gradvist eksponeres og udsættes for større og større udfordringer. Den slags foregår der meget af på

forskellige uddannelsesinstitutioner, og det sker over for unge både med og uden diagnoser. Mange lærere vil ikke tænke på psykologien i det, men tage det som et led i arbejdet med den personlige udvikling. Og i eksemplet med pigen kunne det være ud fra en tanke om, at det er godt at kunne tage ordet og at komme ud med det, man har på hjerte.

Tæt på eleven Skoler og uddannelser har traditionelt serveret en færdig pakke med faste krav og forventninger. Kunne eleven ikke leve op til dem, var han eller hun ikke landet på den rigtige hylde. Den måde at tænke skole- og uddannelsestilbud på er under opbrud, og der er en bevægelse i gang i retning mod det mere individuelle. Groft sagt tilpasser uddannelsesinstitutionerne sig til eleverne i stedet for omvendt. Og der bliver stillet spørgsmål som: Hvad skal der til for, at du kan klare den her uddannelse? Men en ting er det formelle. Noget andet er holdningen og indstillingen til at arbejde med unge.

Generelt er der brug for, at skoler går et skridt tættere på de unge, når de starter. Gør man det, kan man nemlig ret hurtigt få afdækket, hvem der har brug for støtteforanstaltninger og få dem sat i værk. På nogle skoler tager den proces for lang tid, og nogle gange er eleverne allerede røget af sporet, inden det sker.

Der er også brug for en forståelse for, at unge med diagnoser ikke er særlige væsener. I forhold til andre elever har de bare nogle særlige udfordringer. •

Debat

Der mangler akut en alternativ efter- og videreuddannelse, der har fokus på de frie skoler og uddannelsessteder

I disse år er efter- og videreuddannelsen domineret af de kommunale forvaltningers styringsprincipper: Professionshøjskolernes eksistens afhænger af, at de kan levere den faglige opkvalificering og dokumentering i den forbindelse. Det betyder, at meget almenpædagogisk tænkning tilsidesættes til fordel for personorientering og en bestemt forskningstradition (eks.

Iben Benedikte John Hattie), der har statens, Valentin Jensen, og hermed den kommunale cand. pæd. pæd. forvaltnings, interesse. og master i professionsvejledning.

Da også Den frie Lærerskoibenvalentin.com le åbenlyst gerne vil tage del Videncenter for i samme akademiske forskAlmen pædagogik og formidling, UC ningstrend, så er det nu på Syddanmark tide, at der udvikles et alternativt efter- og videreuddannelsessystem: Der har fokus på de frie skolers og uddannelsessteders hovedsigte samt deres pædagogiske tradition, viden og erfaring. Det er simpelthen nødvendigt, hvis de frie skoler stadig skal bestå, som frie skoler! De er jo netop opstået som et alternativ – det vil sige som vigtige kritisk-konstruktive dialogpartnere til kommuneskolerne. Den professionsdidaktik, der i øjeblikket udfoldes fra professionshøjskolernes side, bør også kunne understøtte dette.

Alle frie skoler og uddannelsessteder er i dag udsat for en enorm pædagogisk og politisk udfordring og omvæltning. Det skyldes tidens generelle internationalt inspirerede skole- og uddannelsesreformer samt nationale liberalistiske forsøg på at reducere offentlige udgifter. I et moderne samfund har skole- og uddannelsessystemet altid tilpasset sig de historiske krav og behov. I øjeblikket er brydningstiden på det

pædagogiske felt domineret af: • Behovet for at inkludere ikke-boglige elever i uddannelsessystemet • Behovet for at se fagligheds-begrebet i forhold til et mere erhvervsrettet perspektiv • Behovet for at synliggøre den didaktiske viden, således at en offentlig dokumentation og kommunikation muliggøres.

Skole- og uddannelsessystemet er altid legitimeret etisk, pædagogisk og politisk. Den pædagogiske praksis, der finder sted, skal på den ene side have respekt for individet og på den anden side for fællesska-

Skole- og uddannelsessystemet er altid legitimeret etisk, pædagogisk og politisk. bet, hvilket også indbefatter arbejdsmarkedet. I spændingsfeltet mellem individ-fællesskab findes bl.a. to legitime aktører: Det politiske-økonomiske system, der har behov for at få så mange som muligt fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Kravet om reelle kompetencer og øget faglighed står her centralt.

Skole- og uddannelsessystemet, der har behov for at kunne kvalificere den professionelle pædagogiske-didaktiske praksis, således at god undervisning og samvær på institutionerne til stadighed kan fastholdes, forandres og udvikles.

Begge aktører er legale og ligeværdige, således er en dialog

mellem systemerne til stadighed nødvendig og ønskværdig. I et uddifferentieret samfund er det vigtigt at kunne kommunikere de forskellige differentierede systemers kerneydelse ud, så ikke-indviede kan forholde sig til dem og anerkender dem.

Samarbejdet mellem det politiske niveau og den pædagogiske praksis (undervisningen, samvær og vejledning) nødvendiggør, at der etableres samarbejdsfelter mellem de nævnte aktører i forbindelse med udviklingen af de frie skoler/ uddannelsessteder. De frie skolers/ uddannelsessteders kerneydelse er kendetegnet ved netop de områder, som samfundet aktuelt efterspørger; praktisk læring, sammenhængskraft, livsduelighed og iværksætterånd.

I en tid, hvor det akademiske og videnskabelige håndværk er forudsætningen for en professionalisering i et senmoderne samfund, er det tvingende nødvendigt, at professionshøjskolerne kan etablere en egentlig professionsdidaktik, som præcist understøtter de frie skoler og uddannelsessteders kerneydelse; livsoplysning, folkelig oplysning, fagpersonligheder, forholdet mellem dannelse-uddannelse og fokus på livsduelighed. Man kan spørge sig selv, om det i øjeblikket er det, undervisere i de frie skoler og uddannelser oplever i efter-videreuddannelsen?

Eller om de snarere på eksempelvis diplomuddannelser alene indlemmes i en kommunal tankegang, der langsomt vil udhule muligheden for fremover at kunne sætte hovedsigtet ind i en praktisk pædagogisk sammenhæng ude på de frie skoler og uddannelsessteder? • Efterskolen · 18. juni 2015

33

Fag & Pædagogik

Naturfag løftes i samarbejde mellem efterskole og folkeskolen Stine Caspersen Master i naturfagsundervisning, lærer Ryslinge Efterskole

Folkeskoleelever kommer på naturfagslejrskole på Ryslinge Efterskole. Det øger motivationen for at lære, viser et to-årigt projekt, som en af skolens lærere fortæller om her. Samtidig bidrager efterskolen til den pædagogiske udvikling i folkeskolen Ryslinge Efterskole har lagt hus til folkeskolens ældste klasser, som har været på naturfaglige lejrskoler. De naturfaglige lejrskoler afholdes på tværs af undervisnings -og uddannelseskulturer. Lejrskole på en efterskole er et tiltag, der vil forankre efterskolen i samfundet omkring os.

Konceptet er derved et initiativ, der fremmer folkeoplysningen ved at udbrede kendskabet til efterskoleformen. Lejrskolens indhold har til hensigt at bidrage til elevernes naturfaglige dannelse gennem viden, naturvidenskabelig arbejdsmetode og anvendelse. Der er en vekselvirkning mellem undervisningsformerne, der gør den lange skoledag lystig og lærerig.

Motivation og viden er en væsentlig faktor for at lykkes i livet og i uddannelsessystemet og skabe forudsætningerne for et godt liv. I Ryslinge har vi i et pilotprojekt udviklet og afprøvet konceptet for en helt ny type naturfaglig lejrskole, som giver unge fra folkeskolen muligheden for at få oplevelser, hvorved de unge selv medvirker til at bygge et stærkt fællesskab, hvor det er in at være nysgerrig, undersøgende og videbegærlig.

Hos os er det vigtigt, at den enkelte elev opnår det bedst mulige resultat, menneskeligt såvel som fagligt.

Lejrskoledeltagerne kommer fra frie skoler på Fyn, folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune og en enkelt folkeskole fra Odense Kommune. Samarbejdet mellem en efterskole og kommunale folkeskoler har i Fåborg-Midtfyns Kommune været muligt, da vi er blevet mødt med en lyst og vilje til

34

Efterskolen · 18. juni 2015

utraditionelle samarbejder, der kan bidrage til at styrke den faglige udvikling i kommunen.

De naturfaglige lejrskoler er skabt med faglig bistand fra Syddansk Universitet (SDU). De sidste 5 lejrskoler med titlen ”Retrogastronomi og hipster science” har været afholdt med inspiration og sparring fra ”Smag for livet” ved post. doc. Morten Christensen og professor i gastrofysik, Ole G. Mouritsen samt professor (MSO) Karen Wistoft. AAU. Desuden har vi afholdt en række andre lejrskoler, med forskelligt fagligt indhold med sparring fra cand. scient., ph.d.

Morten Rask Petersen.

En naturfaglig lejrskole afvikles over 3 dage med 50 elever af gangen. Det varierer, om deltagerne er to klasser fra samme skole, eller om de er fra forskellige skoler. Undervisningen varetages primært af lærere fra efterskolen med input fra undervisere fra SDU. Undervisningen tilrettelæggers, så alle aktiviteter har med lejrskolens naturfaglige tema og faglige mål at gøre. Vigtigheden af metodisk vekselvirkning er i højsæde, hvilket betyder, at der både er stillesiddende aktiviteter og øvelser, hvor de skal røre, gøre, løbe, undersøge og reflektere.

Karen Wistoft, professor (mso), fra Institut for Læring, AAU siger om lejrskolerne: »Jeg oplever, at lejr-lærerne forpligter sig på eleverne, ser dem og virkelig møder dem oprigtigt og koncentrerer sig om dem. Lærerne kan

De naturfaglige lejrskoler i Ryslinge giver folkeskolens elever og lærere noget unikt, som de pt. ikke kan få andre steder. Bidraget giver muligheder og indsigt, der opkvalificerer skolerne på sigt.

Palle Olesen, pædagogisk/administrativ konsulent, Faaborg-Midtfyn Kommune.

fastholde eleverne over tid, og eleverne er hele tiden optaget af, hvad der nu skal ske og har virkelig lyst til at lære noget. Et utroligt engagement – blandt andet fordi de ved, hvad målet er. De vil godt bare kunne det her! De laver f.eks. sushi og ca. halvdelen af dem tager afstand fra det, de står og laver. De siger, de aldrig har smagt det før, eller at de ikke kan lide det, men de spiser det alligevel, fordi de er så stolte af det, de har lavet. Da vi så kommer over i spisesalen, er det ALLE som spiser sushi!

Selv dem der lige har stået og fortalt, at det skulle de i hvert faldt ikke smage.

Når vi spørger ind til, hvorfor de alligevel smager på det, siger de ”aaah man skal da lige smage det, man selv har lavet.”

Dette fænomen går igen. Der er en stolthed over det, de laver og det de forpligter sig på. Noget andet der overrasker mig meget positivt er, at lærerne ikke tvinger nogen til noget, og at de holder, hvad de lover. Det betyder, at eleverne har tillid og springer ud i det.« Tre døgn i efterskolens ramme Lejrskoledeltagerne oplever i tre døgn at leve i efterskolens rammer. Det giver et særligt samspil i læringstrekanten, hvor forholdet mellem lærer, elev og fagligt stof hele tiden er i spil. Vi har den mulighed, at vi hele tiden kan bryde rammen - og gribe det, der opstår.

Med andre ord er det lejrskolens og efterskolens styrke, at elevene kan bruge hinanden om aftenen. Der er rig mulighed for fordybelse. Eleverne diskuterer gruppens dynamik over aftenforfriskningen, og det kan betyde, at de er bedre stillet, når de møder op til næste dags faglige arbejde. Styrken ligger i høj grad også i, at de ser hinanden i andre situationer end de faglige; de ser hinanden trætte og på slap line. Det er med til at styrke deres gruppearbejde, gruppedy-

Fremtidens muligheder ligger i at have overblik over de kompetencer, der ligger i lokalområdet, og sætte dem i spil til fordel for hele området og de unge selv.

Forstander Torben Vind Rasmussen

namik og giver energi til læringsprocesserne - både de menneskelige og de faglige.

En af de deltagende lærere fra folkeskolerne siger: »Det er dejligt at være på jeres efterskole, der er sjov, grin og en anden energi, end jeg møder på min skole. Formen er en helt anden, når eleverne bor og lever på skolen. Det er inspirerende!

Ryste sammen øvelserne virkede fint på eleverne og havde klart betydning for de næste to dage. Rundt i klassen, op på bordet, høj stemme føring mm. viser, at eleverne kan og skal aktiveres på andre måder end af en lærer, der står bag katederet. Den positive tone virker godt og trækker klart eleverne op. Det var der især nogle piger fra vores skole, der lod sig inspirere af. Jeres begejstring for det emne, man formidler, smitter af på eleverne. Konklusionen er, at jeg, som lærer, er blevet inspireret, blevet klogere og haft tre gode dage.« Øger interesse for naturfag Ph.d. studerende ved Syddansk Universitet, Linda Ahrenkiel, har fulgt samtlige afholdte lejrskoler over 2 år og under-

søgt om lejrskolens målsætning opnås.

Data fra undersøgelsen understøtter vores fornemmelse af, at vi har fat i noget godt.

Undersøgelserne viser, at elevernes interesse for naturfag rykker sig i en positiv retning i løbet af de tre døgn de er på Ryslinge Efterskole, hvilket ”bare” skal gribes af hjemskolerne og bygges videre på, da interessen for faget ofte afspejler motivation, arbejdsindsats og resultater. Data viser endvidere at lejrskoleeleverne rykker sig i en positiv retning både i deres metodiske og faglige forståelse af naturfagene. Det er desuden væsentligt at påpege, at mange af elevernes tro på egne evner inden for naturvidenskabelige discipliner udvikler sig i en positiv retning.

I Ryslinge har vi et krydsfelt af samarbejdende organisationer, som er unikt i Danmark. Vi nyder i høj grad godt af den synergi, der opstår i mødet mellem de forskellige undervisningskulturer. At vi er flere uddannelses- og undervisningskulturer i samme hus, betyder at vi hele tiden har muligheden for at udnytte den synergi, der findes i at samle 3-4 uddannelseskulturer og blive klogere på os selv og hinanden.

Mangfoldigheden har bragt mange gode og frugtbare erfaringer med sig.

Det bekræfter mig i, at der er meget vi anskuer ens, og meget vi anskuer forskelligt, men i særdeleshed som mennesker skabt af de miljøer, vi er formet af, nemlig efterskolens kultur, folkeskolekultur og universitetskulturen.

Tilbage står eleverne som har været på lejrskole på en efterskole. De har I høj grad været med til at skabe en (ny) kultur i deres egen klasse. De har mødt udfordringer socialt og fagligt, - og har vundet!

De har en oplevelse af en naturfaglig lejrskole, der er lystig og lærerig. • Efterskolen · 18. juni 2015

35

Landsstævne

Aalborg

Suset skal være for alle INFORMATION Der afholdes fire informationsmøder fordelt rundt i landet i løbet af september måned. På den måde kan skolerne være klædt på til Efterskolernes Dag -

36

Efterskolen · 18. juni 2015

Mere end 4500 unge havde en fantastisk oplevelse som deltagere på efterskolernes seneste landsstævnehold. Efterskoleforeningen vil gerne, at flere forskellige unge fremover oplever suset ved at være en del af så stort et fællesskab

»Vi vil gerne give plads til det internationale på landsstævnet, så vi inviterer unge fra foreninger i hele Europa til at deltage,« siger Tage Jepsen.

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

både i forhold til typer af unge, men også i forhold til aktiviteterne,« siger han.

Efterskolerne fylder på DGI´s Landsstævner. Knap 20 procent af de 23500 deltagere på det seneste landsstævne var efterskoleelever. 48 efterskoler var repræsenteret. De der deltog oplevede suset ved at være en del af det store fællesskab. Nu vil Efterskoleforeningen gerne have, at suset bliver noget alle kan opleve. Traditionelt har det nemlig været gymnastikefterskolerne, der har fyldt på landsstævneholdet. »Gymnastik har en helt naturlig plads på landsstævnet, og det vil vi ikke ændre på, men vi vil gerne have, at flere forskellige typer af efterskoleelever deltager,« siger Tage Jepsen. Han er projektleder for Efterskolernes Landsstævnehold 2017 og fortæller, at Efterskoleforeningen gerne ser, at indsatsen for at blive ”Hele Danmarks Efterskole” afspejles på landsstævneholdet. »Vi vil gerne sikre en større mangfoldighed på landsstævneholdet. Det gælder

Nye og anderledes aktiviteter »Ved Landsstævnet i Aalborg skal efterskoleholdet bo centralt i byen ved havnearealerne, og det giver mulighed for at tænke en række nye og anderledes aktiviteter ind,« siger Tage Jepsen og peger på, at friluftsaktiviteter bredt, vandaktiviteter, teater, rollespil, musik, dans, flashmobs, parkour og andet kunne supplere boldspillene og den mere traditionelle gymnastik.

Gymnastik har en helt naturlig plads på landsstævnet, og det vil vi ikke ændre på, men vi vil gerne have, at flere forskellige typer af efterskoleelever deltager Tage Jepsen

»På den måde kan efterskoler, der ikke lige har en tradition for gymnastik komme på banen,« siger han og fortæller, at der aktuelt arbejdes med aktiviteter, der kun er for mindre grupper og med events, hvor alle er med på en gang. »Vi har ikke detaljerne på plads endnu, men vi regner med, at der som sidst bliver et event eller et show, hvor alle deltager, og helt konkret skal alle deltage i et kæmpe kor,« siger han.

Man skal deltage af lyst »Landsstævneholdet er en fantastisk mulighed for at vise, hvad efterskolerne kan, og der er fællesskabet centralt, så vi skal fastholde events, hvor alle deltager på en gang. Nye og anderledes aktiviteter kan appellere til forskellige typer af unge og måske være med til at sikre en større mangfoldighed, men vi skal huske, at man melder sig til stævnet, fordi man har lyst til at deltage,« siger formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring og peger på, at det kan være nødvendigt at gøre det billigere at deltage, hvis man gerne vil tiltrække forskellige typer af unge. »Prisen skal ned på at lavere niveau, og det kan gøres på forskellige måder. Aktuelt er det noget vi diskuterer,« siger han og finder det særdeles vigtigt, at de voksne, der deltager, får ordentlige vilkår.

Ordentlige vilkår for de voksne »At være med på landsstævnet er selvfølgelig en stor oplevelse også for de voksne, der er med som ledere, men det er også en stor og krævende arbejdsopgave. Så vi skal sikre, at de får ordentlige vilkår,« siger Troels Borring og ser her en mulighed i at lade landsstævnet være en kursusuge, som så mange andre, og dermed være en del af de ansattes planlagte arbejdstid. »Landsstævnedeltagelsen falder let ind under de aktiviteter, man ellers ser på efterskolerne, så her er en mulighed,« siger han og tilføjer, at der dog ikke er truffet afgørelse i den sammenhæng. »Vi er stadig i gang med planlægningen, men forslaget om at gøre det til en kursusuge indgår i arbejdet,« siger han. • Efterskolen · 18. juni 2015

37

Internationalt

Samarbejde skal styrke efterskolernes internationale profil Udvekslingsorganisationen AFS Interkultur og Efterskoleforeningen er klar med en række initiativer, der kan styrker efterskolernes internationale arbejde Tekst: Jakob Clausager Jensen, international konsulent

Efterskoleforeningens internationale udvalg havde i april et møde med udvekslingsorganisationen AFS Interkultur for at drøfte områder, hvor efterskolerne og AFS med fordel kunne samarbejde.

Først og fremmest skal nævnes at AFS Interkultur er en frivilligbaseret, non-profit udvekslingsorganisation, som hverken har politisk eller religiøst tilhørsforhold.

Foreningen har eksisteret i mere end 50 år i Danmark og er en del af den verdensomspændende udvekslingsorganisation AFS I nt er c u lt u r a l Programs med kontorer i mere end 50 lande.

I Danmark har AFS et sekretariat med 13 medarbejdere, men det primære arbejde foregår ude i de 30 lokalforeninger, hvor frivillige interviewer sendedeltagere, tager sig at udenlandske udvekslingsstudenter og volontører i Danmark og meget mere. Foreningen sender årligt 38

Efterskolen · 18. juni 2015

knapt 300 deltagere ud i verden, og værter i Danmark godt 250 deltagere på dels skoleophold for unge mellem 15 og 18 år, og dels volontørophold for unge over 18 år.

På det afholdte møde blev følgende former for samarbejde diskuteret:

Udenlandske AFSudvekslingsstudenter på ophold på danske efterskoler AFS tilbyder normalt deres udvekslingsstudenter i alderen 15-18 år et miniophold, typisk i en værtsfamilie/skole i en anden del af landet. Men nogle AFS lokalforeninger har indledt et samarbejde med lokale efterskoler, således at efterskolerne værter et antal udvekslingsstudenter i en uge, og i den uge har fokus på internationale/globale emner.

Det hænder også løbende, at udvekslingsstudenter skal flyttes fra én værtsfamilie til en anden, og med fordel kan gå på en lokal efterskole i en kort overgang.

Sådan et ophold vil kunne bidrage til efterskolens inter nationa le profil.

Afholdelse af lokale/ regionale AFS arrangementer på efterskoler Det kunne også være muligheden for at lokale efterskoler afholder interkulturelle camps på efterskoler – f.eks. over en uge - hvor både efterskolens elever og AFS-udvekslingsstudenter deltager.

Køkken

Derudover afholder AFS løbende weekendlejre og orienteringer på regionalt plan overalt i Danmark. Sådanne lejre kunne eventuelt afholdes på efterskoler med inddragelse af de efterskoleelever, som måtte være interesserede.

Modtagelse af AFS-volontører på efterskolerne Efterskoleforeningen har igennem flere år haft et samarbejde med udvekslingsorganisationen ICYE omkring modtagelse af udenlandske volontører på efterskolerne. Derudover har nogle efterskoler haft et individuelt samarbejde med AFS omkring modtagelse af AFS-volontører. Der er gode muligheder for at udbygge dette samarbejde i fremtiden, idet AFS modtager over 50 volontører fra hele verden hvert år.

AFS modtager unge fra bl.a. Kina, som er i gang med en læreruddannelse, eller som har erfaring med undervisning, og som gerne vil i praktik som lærere på en dansk efterskole.

Interesseret?

Hvis man som efterskole ønsker at blive kontaktet, når der ligger konkrete tilbud klar eller at høre mere om mulighederne for et samarbejde med AFS på ét af ovennævnte områder, er I velkomne til at kontakte Jakob Clausager Jensen, International konsulent i Efterskoleforeningen, jcj@efterskoleforeningen.dk / 22 36 11 53, eller alternativt Annette Bauer i AFS Interkultur, annette.bauer@afs.org / 38 32 23 03. •

Jakob Clausager Jensen, International konsulent i Efterskoleforeningen

Vil du være med til at udvikle kurser for køkkenansatte?

KØKKENGRUPPEN

Er du ansat på en efterskole? Har du interesse for kompetenceudvikling af køkkenansatte? Og kan du afsætte tid til 2 møder og eventuelt kursusledelse på 1-2 kurser om året? ”Køkkengruppen” er et lille udvalg, som planlægger, udvikler og afholder kurser og temadage for efterskolernes køkkenansatte. Køkkengruppen består for tiden af Jette Svendsen fra Horne Efterskole, Linda Jensen fra Oure Efterskole og Hanne Lautrup fra Efterskoleforeningen. Vi har også oprettet en facebookside for køkkenansatte på efterskoler https://www.facebook.com/groups/koekkenansatteiefterskolen/. Facebookgruppen har indtil videre 222 medlemmer, som deler kurser, kursusoplevelser, viden, fagstof, opskrifter, fotos og glade minder fra køkkenet.

De senere år har vi afholdt inspirationskurser om madspild og takt og tone i køkkenet og internatkurser om effektive arbejdsgange i køkkenet. I efteråret 2015 søsættes et pilotprojekt for køkkenledere om personlig udvikling, samarbejde og kommunikation.

Vi mødes cirka to gange om året og behandler indkomne forslag og ideer til nye kurser, bl.a. ud fra de evalueringer vi får på kurserne. Udvalgsmedlemmerne deltager som regel altid i vores egne kurser som kursusledere. Udvalget mødes oftest mellem kl. 11-14, og vi forsøger at mødes så centralt i landet som muligt, ofte i Odense. Arbejdet er ulønnet, men du får refunderet dine transportudgifter til og fra møderne og kurserne.

Har du lyst til at være med, eller ønsker du yderligere information. Så ring eller skriv til Hanne Lautrup, tlf. 33 17 95 82 eller hl@efterskoleforeningen.dk

Efterskoleforeningen afholder hvert år omkring 20 kurser for efterskolernes lærere, vejledere, kommunikationsmedarbejdere, forstandere, viceforstandere, pedeller, sekretærer, køkkenansatte og bestyrelsesmedlemmer. Kurserne for pedeller, sekretærer og køkkenansatte planlægges af hver sin faste arbejdsgruppe.

Efterskolen · 18. juni 2015

39

Kalender

Kurser og møder

Cooperative learning Cooperative Learning er en veldokumenteret samarbejdsmetode. Metoden er anvendelig i alle fag og på alle klassetrin.

Undervisningen er tilrettelagt så elevernes læring fremmes og udvikler deres intellektuelle og sociale evner. Undervisningens tyngdepunkt flyttes fra at være lærercentreret til at være en proces, der lægger vægt på elevernes aktive deltagelse.

Tid: 21. september kl. 09:00 - 22. september 13:00 Sted: Balle Musik- og Idrætsefterskole Arrangør: Balle Vision Center Tilmeldingsfrist: 6. september, 2015

Kreativitet og dannelse - det skal være som en leg

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde

Inklusion, viden, veje og værktøjer

Er I klar til at modtage en eller flere gæster fra Sydslesvig i foråret 2016? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og aftaler med samarbejdsskoler.

Tid: 5. november - 6. november Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Skoleforeningen for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 19. november, 2015

Hvordan kan du, som lærer på en fri skole, inkludere elever med faglige og sociale udfordringer? Det er emnet for dette års medlemskursus i Frie Skolers Lærerforening.

Tid: 30. november - 1. december Sted. Hornstrup Kursuscenter Arrangør: FSL Tilmeldingsfrist: 10. november, 2015

Hands on international cooperation

Konferencen er Det Kreative Skolenetværks indspark til, hvordan kreativitet kan styrkes og bevares som et naturligt element i skoler, undervisning og dannelse.

En skole skal udfordre, berige, frustrere og turde rumme det anderledes. En skole skal stå ved sig selv og være nysgerrig på sine omgivelser.

Tid: 24. september Sted: Rødding Højskole Arrangør: Det kreative skolenetværk Tilmeldingsfrist: 1. september, 2015

Der vil være mulighed for det personlige møde mellem lærere fra andre europæiske lande og den enkelte kursist. Kurset er også tiltænkt skoler, som arrangerer grupperejser for deres elever, og som overvejer muligheden for et kulturmøde med andre unge Europæere. Formålet er at kvalificere det internationale arbejde, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen.

Tid: 9. november - 12. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2015

Dannelse gennem fællessang

Kursus for nye efterskolelærere

Så er der atter mulighed for at deltage på kurset om fællessang. I efteråret 2014 blev det første kursus afholdt. Kursusdeltagerne var alle meget begejstrede og opfordrede kraftigt til at slå kurset op igen Tid: 4. november - 5. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2015

Som ny efterskolelærer kan der være mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser. Sammen med andre kolleger vil du få mulighed for at fordybe dig i din egen og i andres hverdag, rammerne og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.

Tid: 9. november - 10. november Sted. Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. oktober, 2015

40

Efterskolen · 18. juni 2015

Kursus for efterskolelærere i volleyball Tid: 8. september kl. 09:30- 21:00 Sted: Ågård Efterskole Arrangør: Dansk Volleyball Forbund Tilmeldingsfrist: 28. august, 2015

Inklusion i efterskolen - PD modul Alle efterskoler skal håndtere inklusion, og selv den mest erfarne lærergruppe kan møde store udfordringer i de meget sammensatte elevgrupper, som kommer til efterskolen. Her er et nyt uddannelsestilbud som giver viden og metoder til det daglige arbejde i med inklusion i efterskolens særlige rammer.

Tid:1. september - 13. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskoleforeningen og UC Lillebælt

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

flyrejser

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Har I bestilt flyrejsen til foråret 2016?

Det er nu, I skal bestille skolerejsen, så I har mulighed for at få de bedste flypriser!

Så snart I er klar over rejseperioden, så tag kontakt til os. Deltagerantallet kan vi justere, når vi kommer tættere på afrejsedatoen, og navnene behøver vi ikke at få oplyst allerede nu.

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent.

Hos os får du altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Få inspiration til skolerejsen >>> www.unitasrejser.dk

Vini, René, Niels og Klaus Skoleafdelingen www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Annoncer

NORGE

Høng Efterskole

SKIREJSER

Fra kr.

1.395,-

Alpin og langrend Bo på eget hotel med storkøkken og plads til 150+ Over 1000m2 fællesarealer med egen svømmehal og sauna.

Vil du være med til at præge en fyldt skole i rivende udvikling og med en ny profil? Så kig videre og find ud af, om vi er det rette match.

Pr. 1. august 2015 søger vi en lærer, der er bredt fagligt funderet inden for billedkunst og materiel design til Art&Designlinjen. Alternativt skal du kunne undervise på Psykologi&Livsstilslinjen.

Vi søger en lærer som… · • kan undervise i dansk og engelsk og evt. biologi • kan byde ind på Art&Design eller Psykologi&Livsstil og med spændende valgfag • har erfaring med efterskoleverdenen og har lyst til at arbejde med unge mennesker • kan indgå i alle de for efterskolelivet forbundne opgaver, blandt andet aften- og weekendvagter Vi tilbyder…

• en fast fuldtidsstilling • engagerede og dygtige kollegaer • stor indflydelse på egen hverdag

Norges længste kælkebakke Prisen inkluderer 5 skidage, transport og ophold

WWW.RUBY-REJSER.DK - TLF. 86 15 35 99 - RUBY@RUBY-REJSER.DK

Tlf: 0 3 1 9 5

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes til: forstander Thorkild Specht på ts@hoengefterskole.dk og skal være skolen i hænde senest mandag den 22.6.

2015 kl. 12. Samtaler afholdes i uge 26.

Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Thorkild Specht på 5885 2005 eller 4250 0518.

Høng Efterskole • Tranevej 15 • 4270 Høng www.hoengefterskole.dk

Trysilfjellets billigste skiutleie Pris eks alpinpakker

6–8 dgr

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 %

SØGER LÆRER Er du den naturfagslærer vi mangler?

1 dag

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl.

Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

for Efterskoler Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

Du skal kunne undervise i fysik/ kemi, biologi og geografi. Andre fagkombinationer kan have interesse.

Ansættelse sker pr 1. august 2015.

Borremose Erhvervsefterskole er oprettet af FDF, IM, KFUM og KFUK, samt Y’s men Club i Himmerland.

Der kan tilbydes en tjenestebolig.

For stillingen gælder: • Du skal kunne identificere dig med skolens kristne værdigrundlag.

• Du skal være parat til at indgå i et forpligtende og udviklende samarbejde.

• Du vil møde en efterskole, hvor det enkelte menneske betyder meget, og hvor vi har fokus på erhverv og uddannelse for den enkelte.

• Du vil møde 90 unge mennesker i 8.,9. og 10. klasse.

• Du vil møde en flok engagerede medarbejdere, som glæder sig til at møde dig.

• Du vil få mulighed for at være med i et rivende udviklingsarbejde – med mange nye tanker.

• Du vil komme til en skole med gode rammer, også for naturfag.

42

Efterskolen · 18. juni 2015

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgninger skal være skolen i hænde senest onsdag d. 1. juli 2015.

Ansættelsessamtalerne vil finde sted fredag d. 3. juli 2015 Henvendelse til skolens forstander: Poul Johansen Løgstørvej 170 Kgs. Tisted 9610 Nørager tlf. 9865 6044 / 2344 6561 pj@borremose.dk

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

Deadline

Første blad efter ferien er særudgaven til forældrene. Øvrige blade udkommer således: Nr. 2 3 4 5

Udkommer 3. september 8. oktober 12. november 17. december

Annoncedeadline 24. august kl. 12 28. september kl. 12 2. november kl. 12 7. december kl. 12

Kompetent rådgivning til studierejsen Hos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål: Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt ................................... fra kr. 1.745,Barcelona, fly, 5 dg/4 nt NU FRA BILLUND fra kr. 1.980,Athen, fly, 5 dg/4 nt................................................. fra kr. 2.295,Malta, fly, 6 dg/4 nt.................................................. fra kr. 3.035,Budapest, fly, 5 dg/4 nt........................................ fra kr. 1.675,-

PARIS fra kr.

1.975,med fly, 5 dg/4 nt.

Top 3 faglige besøg i Paris: • De gamle kloaker • Versailles slottet • Parc de la Vilettet (”Videnskabsbyen”) Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Tina tlf: 46 91 02 59 tibr@benns.dk

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

SKIREJSER 2015/2016 ØSTRIG, SVERIGE, POLEN OG NORGE BOOK NÆSTE ÅRS SKITUR NU

AKTIVREJSER

FIND INSPIRATION PÅ VORES HJEMMESIDE efterskolen_181x119_ann1NY.indd 2

ØSTRIG, POLEN OG TJEKKIET FÅ EN OPLEVELSE FOR LIVET 44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

13/03/15 15.14 Efterskolen · 18. juni 2015

43

Annoncer

Skolerejser med bus 

Adventure-rejser



Storby-rejser



Skirejser mod nord eller syd

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

STUDIEREJSE TIL

WIEN 5 dg./4 nt.

FLY fra kr.

1.880,-

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....

Spar tid og penge med KILROYs studierejsekoncept Styrk Fagligheden med kompendium & studiebesøg Tryghed & Sikkerhed Erfarne rejsekonsulenter

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Barcelona: • FN-Byen • Besøg på Kræftværk • koncentrationslejren Gedenkstätte Mauthausen Forslag til andre rejsemål: New York, fly, 7 dg/5 nt .............................

fra kr.

5.375,-

Bruxelles, med egen bus, 5 dg/3 nt .........

Dublin, fly, 5 dg/4 nt .................................

Marrakesh, fly, 8 dg/7 nt ...........................

Firenze, fly, 5 dg/4 nt ...............................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.490,2.075,3.110,2.245,-

BO PÅ MANHATTAN

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

kilroy.dk

44

Efterskolen · 18. juni 2015

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway?

Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595 pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

Studlieherleevejsrdeenr ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”

Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1

www.jr.dk

22-01-2015 10:23:56

SPECIALKAMPAGNE - AER LINGUS

SPECIALTILBUD

DUBLIN 6 DAGE FRA kr. 1.998,-

I samarbejde med Aer Lingus har vi sammensat et helt unikt tilbud på skolerejser til Dublin. Specialprisen gælder for grupper, der rejser i november/december samt januar/ februar. Pladserne sælges efter “først til mølle” og der tages forbehold for ledig kapacitet.

Vi har selvfølgelig også super-tilbud i andre rejseperioder.

DUBLIN - 6 DAGE MED FLY FRA KUN KR. 1.998,Prisen inkluderer: -flyrejse København - Dublin t/r -5 overnatninger på centralt hostel -morgenmad under opholdet -skatter og afgifter Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse til Dublin. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Christian Skadkjær

SE TILBUD

SPÆNDENDE PROGRAM SMUK OG OVERSET PERLE BILLIGT OG GODT

Heine Pedersen

Juliane Vad

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

Efterskolen · 18. juni 2015

45

Annoncer

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

Velkommen hjem til en dejlig, dansk morgencomplet

03/11/14 13.57

Rugbrød 4 forskellige rundstykker Blødkogte æg 3 slags pålæg Ost 2 slags marmelade Kaffe, te, juice og mælk

Vi har plads til 180 personer Bestil i god tid hos Vagn på tlf.

74 67 00 66

OK Plus Padborg Lejrvejen 12 6330 Padborg Tlf.: 74 67 00 66

RØNNE REVISION

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin

TRÆNINGS CENTER TIL SALG

Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

46

Efterskolen · 18. juni 2015

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

13 træningsmaskiner “mærkevarer“ sælges billigt grundet omstrukturering og pladsmangel.

• Monark cykler • Concept 2 romaskine • Løbebånd • Benpress • X-trainer m.m.

Kontakt Tel. 62 54 19 07 Gymnastikhuset.net

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Tvang kontra frit valg Kan man tvinge de unge til at tage bestemte uddannelser? Hvis man spørger politikerne vil de hævde, at det frie valg er vigtigt, men i virkelighedens verden lurer lysten til at styre de unge frem til bestemte valg lige under overfladen.

I valgkampen sagde en af de ledende politikere det sådan set direkte. At der stadig skal afsættes midler – og måske flere midler - til de uddannelser, der er behov for.

Når valget er overstået venter forhandlinger om en gymnasiereform og på forhånd er det tydeligt, at flere partier ønsker et karakterkrav, der er højere end det, der gælder til erhvervsskolerne. Det officielle argument er naturligvis, at gymnasiet skal føre til en videregående og boglig uddannelse, hvorfor et vist akademisk niveau må forventes. Men den underliggende bevæggrund for et højere karaktersnit er også den kendsgerning, at de unge i alt for lille antal vælger erhvervsuddannelserne. Derfor skal tilstrømningen til gymnasiet begrænses.

Manglen på faglært arbejdskraft gør ondt på Danmarks konkurrenceevne og vil få flere virksomheder til at mangle arbejdskraft inden for få år. Det er en politisk udfordring.

Derfor vil det være bekvemt at indrette ungdomsuddannelserne således, at flere unge søger over i erhvervsuddannelserne. Spørgsmålet er blot om problemet løses ved tvang.

For det første vil et karakterkrav til gymnasiet udløse endnu mere præstationsangst blandt de unge. Faren for at slå til vil få flere unge til at helgardere sig med et ekstra år i 10. klasse, hvor de kan opkvalificere både deres faglige, personlige og sociale kompetencer inden gymnasiet. Den udvikling vil efterskolerne naturligvis kunne hilse velkommen, omend det var sundere, at valget af efterskole byggede på andre motivationsfaktorer end usikkerheden for at kunne slå til.

For det andet vil et højere karakterkrav til gymnasiet understøtte opfattelsen af, at en studentereksamen er finere og mere prestigefyldt end en erhvervsuddannelse. De unge er så målbevidste, at det er ret sandsynligt, at de vælger at gå efter studenterhuen frem for en ”taberuddannelse”.

For det tredje afløser et karakterkrav ikke den store tvivl, der præger mange unges uddannelsesvalg. Flere ungdomsforskere peger på, at det netop er tvivlen, der får unge til at udskyde det egentlige erhvervsvalg – og derfor at de vælger gymnasiet.

Det er fint at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. At satse på bedre brobygning.

At der nu også på flere efterskoler kommer erhvervslinjer. Men det skal ske på en måde, så de unges frie valg er fuldt intakt, for ellers tyder meget på, at den politiske mission vil mislykkes.

Bladet Efterskolen holder sommerferie

Men jobannoncer kan både indrykkes på hjemmesiden www.efterskoleforeningen.dk og i det elektroniske nyhedsbrev ”Efterskolelandskabet”.

Se deadline og priser på www.efterskoleforeningen.dk/da/Stillinger/Annoncering Annoncer til hjemmesiden lægges på løbende. Send jobteksten til annonce@efterskoleforeningen.dk God sommer

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Bestil gratis

PRØVELOGIN engelsk.gyldendal.dk

9647

ENGELSK.GYLDENDAL.DK 8.-10. KLASSE Nye inspirerende temaer på engelsk.gyldendal.dk – varierede og motiverende undervisningsidéer ■

True Stories arbejder med amerikaneres personlige

■

Hero Potluck præsenterer eleverne for kendte og

historier bl.a gennem tekstforståelse og kortfilm. mindre kendte helte og inddrager forskellige genrer.

■

US Election opdateres løbende med The road to 2016.

Temaet inddrager også det danske valg.

■

Sitet udbygges løbende.

Se mere på engelsk.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk