Efterskolen 11-2017

21. juni 2017

Nr. 11

Klar til at indtage landsstævnet Største efterskolehold nogensinde med ved DGI's landsstævne i Aalborg.

Foto: Vibeke Green

26

Fond støtter elever 5 millioner kroner fra Egmont Fonden til fattige familier 11

Flertal for omfordeling Politisk flertal tegner sig om forældrestøtte.

20

Store rabatter Skole sparer kvart million kroner på indkøb.

34

Indhold ,

LÆRLING, LEVERPOSTEJ, LYKKELIG. Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men de fleste er enige om, at dannelse og uddannelse gør dig, forberedt på mere. Tallene, viser ihvertfald, at de der har gået på efterskole gennemfører videregående uddannelser hurtigere end gennemsnittet.

Ligesom de har lavere frafald og højere karakterer.

Efterskolen 21. juni 2017 Nr. 11

Forbered dig på,Efterskolernes Dag den 24. sep.

Find den skole, du vil besøge på facebook eller på efterskolernesdag.dk #efterskolernesdag

Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk

forberedt på mere

www.efterskoleforeningen.dk Efterskolernes Dag - Print Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 49. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 11

Egmont giver en hånd

5 millioner kroner til de fattigste familier fra Egmont Fonden.

12

Et laboratorium

Efterskoler bør inspirere det øvrige skolevæsen, mener højskoleforstander..

14

Ny branding

YK

SA

61

TR

8

Efterskoleforeningen lancerer ny tone i markedsføringen..

1 G N R . 54

-

20

Flertal vil omfordele

Christiansborg synes klar til at give mere til lavindkomstfamilier.

22

Demokratisk frirum Frirumsdebat tager form..

26

Rekordstort hold

Efterskolerne stiller med 6700 elever og 700 lærere til landsstævnet i næste uge i Aalborg..

32

Spillet om kronerne

Interview med Anne fabiansen, formand for tilskudsgruppen.

34

Spar på indkøb Fælles indkøbsforening betaler sig.

38

Debat om tilskud 42

Portræt af landsstævnebossen

Tage jepsem i spidsen for det store hold.

Nyheder

Replik

Vi lever med en overproduktion af viden.

Hvilke resultater skal man fæste sin lid til?

Uddannelsesforskning er i dag big business, og det er derfor helt afgørende ikke at lade forskningen tage overhånd.

Alexander von Oettingen, dr. pæd. og prorektor på UC Syd i magasinet Danske Kommuner.

Relationer betaler sig Kvaliteten af lærerens og elevens samspil med hinanden har afgørende betydning for både elevernes faglige engagement, deres stressniveau, selvfølelse, selvregulering, sociale adfærd, og for i hvor høj grad de efterlever regler i klassen.

Det mener Louise Klinge, der forsker i lærernes relationskompetencer. Hendes ph.d er netop udgivet på forlaget Dafolo. Til dagbladet Politiken siger Louise Klinge: »Det er afgørende for elevernes trivsel og læringsudbytte, at læreren og eleverne indgår i positive relationer, hvor læreren bringer sig på bølgelængde med eleverne og kan give dem oplevelser af selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

Og ikke kun det: Det har betydning for elevernes fremtid, for hvor høj deres lønindkomst bliver, og for hvor godt socialt udsatte børn klarer sig, viser anden forskning.«

Brugen af snus eksploderer blandt unge

Videre siger hun:

Selvom snus øger risikoen for at få kræft, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme, bruger flere og flere unge helt ned i folkeskolealderen det røgfrie alternativ, uden at forældrene er vidende om det. Problemet er blevet massivt i efterskolemiljøet, og derfor mødtes forstandere og efterskolelærere fra hele landet til en snus-konference på Vesterlund Efterskole.

Den nikotinholdige snus er blevet trendy blandt de unge. Der findes ingen undersøgelser af, hvor stort problemet er, men flere efterskoler fortalte på konferencen, at helt op til 70 procent af de unge drenge

»Men om lærerne evner at indgå i gode relationer med eleverne, er desværre overladt til tilfældighederne, som folkeskolen og læreruddannelsen er skruet sammen i dag. Nogle lærere kan det helt naturligt, mens andre har et for ringe udgangspunkt til at kunne lære det godt nok.

Og de skal simpelthen bare ikke være lærere.«

har prøvet snus, mens 4 ud af 10 ”snuller” dagligt. »Omfanget er stort, og formentlig større end vi sammen går og tror. Drengenes brug af snus er vokset eksplosivt i de seneste år, og der er skabt en subkultur, vi ikke har kontrol over. Som enkelte efterskoler kan vi ikke løse udfordringen. Snus er blevet et samfundsproblem,« forklarer forstander på Vesterlund Efterskole, Anne Nyhus, der sammen med Ole Vind, forstander på Flemming Efterskole, Bent Ole Hvid og Efterskoleforeningen var initiativtagere til snus-konferencen.

Efterskolen · 21. juni 2017

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Nyt legehus Vejstrup Efterskole har taget et nyt legehus, Kanten, i brug med plads til aktiviteter som parkour- og bouldering (klatring på sten/væg). Huset kommer til at rumme en ny linje i parkour og valgfag i bouldering.

Unikt samarbejde mellem elever og kunstner Elever og personale på Kragelund Efterskole har sammen med kunstneren Ida Marie Lebech idéudviklet og kreeret kunstværket ”Prikken i dit liv”. Kunstprojektet har kørt over det meste af skoleåret, og i dag pryder fem værker væggene på skolen efter den nylige fernisering. »Idéen om at få et kunstværk, skabt netop til vores efterskole, opstod i 2015.

Og nu – et skoleår efter – har vi en meget flot udsmykning, som vi kan gå på opdagelse i de næste mange år,« fortæller

Jens Lau Pedersen, der er forstander på Kragelund.

Værket skal afspejle den mangfoldighed, dynamik og brydningstid, som året på efterskole er, så der er anvendt et væld af materialer, figurer og udtryk. »Hver dag vil man opdage nye detaljer og sammenhænge i de fem værker. Det har været meget berigende at arbejde tæt sammen med eleverne i udviklingen af det store værk,« fortæller kunstneren Ida Marie Lebech.

Toptunet fodboldtræning og prisvindende socialt samvær Når startskuddet lyder til det nye skoleår, bliver det endnu sjovere at spille fodbold på Brejninggaard Efterskole. Efterskolen har nemlig indgået en aftale med Spjald IF. Og det er ikke hvilken som helst klub, Brejninggaard fremover skal dele bane med. Spjald IF blev ved Dansk Fodbold Awards 2017 kåret til årets fodboldklub blandt andet for deres mange sociale tiltag, deres toptunede faciliteter og deres arbejde med ungdomsspillere. De kommende elever skal nu træne med og kan også spille kampe for klubbens hold i DBU. Brejninggaard har i øvrigt oplevet, at de fodboldspillere, som kombinerer med spring (TeamGym og Power Tumbling), udvikler en helt fantastisk motorik, teknik, kropsbevidsthed og styrke gennem deres springtræning.

4

Efterskolen · 21. juni 2017

Når vi laver film- og sceneproduktioner som andre skal gide bruge tid på at se, bliver det mere virkeligt og meget mere vigtigt. Derfor tilbyder vi vores elever gode faciliteter og godt udstyr som et signal om, at det, de bruger deres tid på, har værdi.

Irene Stapel, forstander, Lunderskov Efterskole

ØF17 – et brag af en festival Lunderskov udvider med mediehus Et byggeri på 1120 kvadratmeter skal stå klar til skolestart efter sommerferien på Lunderskov Efterskole, som oplever kraftig vækst, ikke mindst på skolens to filmlinjer og den nye medielinje.

Et nyt mediehus er første etape af en stor udvidelse af skolen.

Det nye byggeri skal også rumme skolens administration og lærernes forberedelseslokaler, der i dag ligger spredt ud over hele skolen.

I 2012 havde skolen 97 elever og til sommer starter 162 nye elever på skolen. Målet er at komme op på circa 190 elever.

Derfor planlægges en udvidelse af bygninger fra i dag 5000 kvadratmeter til det dobbelte areal i 2026.

Fem efterskoler og et talstærkt lokalt publikum oplevede et fedt festivalbrag, da de mødtes på Øse Efterskole til en skøn majdag i musikkens tegn. De 25 bands gav den alt, hvad den kunne trække og de mere end 700 festivalgæster havde en fed dag med masser af musik, grillpølser, sodavand, is, smil, latter og hyggeligt samvær.

De pulserende toner fra scenen kom helt ud over kanten og skabte den helt rette festivalstemning og intensitet. Øse Efterskoles egne bands performede sammen med bands fra Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, Askov Efterskole, Skovlund Efterskole og Ølgod Efterskole.

Især årets guitarbattle vakte stor beundring. TP fra Øse Efterskole gav en forrygende præstation på sin synth axe og blev årets vinder.

Elever samlede ind til Nepal Elever fra Bråskovgård Efterskole har hen over vinteren samlet penge ind til børn i Nepal. Efter jordskælvene har der i høj grad været brug for varme tæpper og lægetjek af børn.

Eleverne har tjent 14.275 kr. på bilvask, design og produktion af plakater, postkort og makeuppunge, initiativ til donationer via nettet, bagning til et stort arrangement, pantflaskeindsamling i grøfterne, oprydning hos den lokale købmand samt havearbejde og hundeluftning for lokale borgere.

Pengene sendes nu i mindre portioner til projekter i Nepal gennem en frivillig, dansk projektleder.

Efterskolen · 21. juni 2017

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

150 km på cykel på én dag

Man kan godt yde noget særligt, selvom man er på en specialefterskole for unge med særlige behov. Og på Finderup Efterskole har eleverne netop gennemført en af årets store cykeludfordringer. De har cyklet helt op til 150 km. »Vi afsætter hele dagen til det, og hele skolens medarbejderflok bakker op om udfordringen. Køkkenet sørger for den rigtige mad undervejs, pedellen lapper cykler og lærerne cykler med. Derhjemme venter en varm modtagelse ved målstregen og derefter er der fest,« fortæller Danny Møller, der er lærer på Finderup Efterskole. Han har sammen med Samuel Larsen været arkitekt på cykeludfordringen.

De fire cykeludfordringer er fordelt hen over skoleåret. Eleverne er inddelt på tre hold med afsæt i deres forudsætninger.

Hvert løb er med stigende sværhedsgrad, og cykelruterne stiger med 25 km per gang så eleverne ender med en udfordring på 100, 125 og 150 km.

Formålet er at give eleverne oplevelser, som de aldrig vil glemme, og erfaringer som de kan overføre til senere i livet, hvor de står over for noget svært og uoverstigeligt. »Mange af vores elever er slet ikke vant til at sidde på en cykel eller være fysisk aktive, så det er bare alt arbejdet værd at opleve, hvordan eleverne stråler og vokser ti cm, når de lykkedes, og de vælter ind 6

Efterskolen · 21. juni 2017

Verdens første floorballuddannelse

over målstregen – rødkindede og forpustede. De hjælper og hepper på hinanden undervejs, og de er stolte og ærefulde, når de får deres medalje hængt om halsen,« fortæller Samuel Larsen.

Det er svært at gennemføre 100 km eller mere, hvis udstyret ikke er i orden.

Så Finderup Efterskoler har søgt Trygfonden om midler. De har nu fået penge til ti racercykler og en ny tandem. Endvidere delte skolen historien om projektet på forskellige cykelgrupper på facebook, og kort tid efter væltede det ind med cykeltøj i forskellige størrelser og afskygninger.

Det er ikke første gang Finderup Efterskole gør noget vildt. Hvert skoleår skal byde på en fysisk udfordring. For to år siden var udfordringen en triatlon fordelt over tre sammenhængende dage. Sidste år bestod den fysiske udfordring i fem halvmaratons fordelt over hele skoleåret.

Alle deltagere løb eller gik 21 km, men i forskelligt terræn og under forskellige forhold. Og næste år præsenteres eleverne for en duatlon. »Her skal vi løbe-cykle-løbe og igen bliver det med stigende intensitet og sværhedsgrad. ”Vi har erfaret, at det er godt at have udfordringerne spredt ud over hele skoleåret, da det er motiverende hele tiden at have noget at træne frem mod i det daglige, og ikke mindst noget at glæde sig til!" slutter Danny Møller.

Elever fra Hørby Efterskole har, som de første i verden, fået bevis på, de har gennemgået træner- og lederuddannelsen i floorball: 1-2-TRÆNER. »Vi er utroligt stolte over samarbejdet med Hørby Efterskole. De har stærke værdier, og skolen har kapacitet til at være ledestjerne for unge mennesker i hele Danmark. Med Hørby Efterskole som lokomotiv for “NM for Efterskoler i Floorball” og samtidigt uddannelsescenter inden for floorball, så fremstår Nordjylland som en af de fineste regioner inden for floorball i Danmark,« siger Michael Milo Jørgensen, der er udviklingskonsulent i Floorball Danmark.

Floorball Danmark er en del af DGI’s og DIF’s fælles projekt: “Bevæg dig for livet“, der skal gøre 600.000 flere danskere idrætsaktive inden 2025. Ambitionen i Floorball Danmark er, at antallet af medlemmer skal stige fra nuværende 7.700 til 35.500 medlemmer.

MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2018

ELSK DIG SELV

– KROP OG IDEALER

OM KONKURRENCEN

OM TEMAET Sixpack, stramme baller og lange stænger. Sådan fremstilles kroppen ofte i film, reklamer og musikvideoer. Og på de sociale medier flyder photoshoppede glansbilleder af det ideelle liv og den perfekte krop. Det konstante møde med en redigeret virkelighed får mange unge

til at jagte forestillingen om ”det perfekte” – og kan gøre det svært at acceptere sig selv og alle de andre.

Deltag i Mediekonkurrencen 2018 og vær med til at sætte fokus på de problemstillinger, der udspringer af jagten på et konstrueret kropsideal.

Lav en professionel avis i Newsdesk og få den trykt i 1.000 eksemplarer. Konkurrencen løber af stablen i ugerne 9 til 12, hvor I kan placere timerne, som det passer ind i jeres skema. Elever fra 6. til 10. klasse kan deltage. Læs mere og tilmeld klassen på newsdesk.dk.

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Kan vi gøre noget?

I DR 1 dokumentarfilmen ”Mon de kommer om natten” følger man en 12 årig pige fra asylcentret i Thyregod og hendes afganske familie. I 5 år venter familien på et svar fra de danske integrationsmyndigheder om asyl eller hjemsendelse. Pigen, som er den eneste i familien der taler dansk og derfor bliver bindeleddet i forhandlingerne, ender med at få et psykisk sammenbrud.

Eleverne på Koldingegnens Idrætsefterskole har i faget ”Idræt og Samfund” set filmen, og efterfølgende sat fokus på, hvad de kan gøre.

Danmarksmestre i golf DM i golf for efterskoler blev i år lidt sjovere for 6 elever fra Haarby Efterskole.

Efter to dage og 36 huller, kunne de nemlig kalde sig danmarksmestre. Fysik, teknik og grundig forberedelse sikrede dem sejren.

Golflinjen på Haarby Efterskole nå-

ede for anden gang det ultimative mål i efterskole-golf; nemlig at tage guldet i DM for efterskoler på golfbanen i Odder. Kort forinden havde de sikret sig sølvmedaljer i Efterskoleligaen, så der er ingen tvivl om, at golfeleverne fra Haarby er i topform.

Dejbjerglund bygger til Dejbjerglund Efterskole er netop gået i gang med realisere en drøm om nye springog dansefaciliteter. Et byggeri på 1100 kvadratmeter, der beløber sig til 13 millioner kroner og forventes færdig i december.

Sidst i maj fik skolen så besøg af 73 tosprogede børn ledsaget af 14 lærere fra Munkevænget Skole. Hovedparten af børnene er flygtet fra et krigshærget Syrien indenfor de sidste 2 - 3 år. Det var derfor begrænset, hvor meget de forstod af, hvad der blev sagt på dansk. Men i idræt og leg er man ikke nødvendigvis afhængig af sprog. Arrangementet kolliderede med ramadanen, hvilket betød at en del af de store børn ikke måtte spise. Det gav anledning til en del snak om religion og kulturforskelle.

Det er almindelig kendt, at tosprogede børn er underrepræsenterede i efterskoleverdenen. Det er der mange både økonomiske og kulturelle årsager til. Men Koldingegnens Idrætsefterskole vil gerne vise med dette arrangement, at det er muligt at bryde denne ”osteklokke”.

8

Efterskolen · 21. juni 2017

Det nye center skal dække de 130 elevers behov, men kommer også foreningslivet til gavn. På billedet er det efterskoleelev Lasse Emil Mørup, der tager første spadestik.

Rundt om folk

Der fokuseres ofte på de negative aspekter af flygtningesituationen, og forskellene på os og dem fremhæves.

Vi ønsker derfor at skabe opmærksomhed på vores ligheder frem for forskelligheder.

Emil Mørk Andersen, elev på Askov Efterskole om et projekt, hvor eleverne har arbejdet sammen med Røde Kors Skolen i Jelling.

Der er kommet en udstilling ud af Askov Efterskoles samarbejde med Røde Kors Skolen i Jelling. Udstillingen kan opleves i Kolding Storcenter.

Mette Thesbjerg vender tilbage til Efterskoleforeningens bestyrelse efter sommerferien. Hun er til daglig sekretær på Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern. Hun sad også i bestyrelsen frem til årsmødet i marts, hvor hun blev valgt til suppleant. Mette Thesbjerg får følgeskab af Esben Jensen, medlem af bestyrelsen på BGI Akademiet og tidligere forstander på Vejstrup Efterskole. De afløser Morten Budde, der er blevet leder af Ringe Friskole og Stine Aaby, der skal på barselsorlov.

Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole har ansat den 50-årige Flemming Nees, Nørre Nissum, som ny skoleleder.

Han tiltræder dog først ved årsskiftet, da han skal have afviklet de opgaver, han har i sin nuværende stilling, hvor han er forstander på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum.

Katrine Pedersen, assistenttræner for kvindelandsholdet i fodbold, bliver tilknyttet talentudviklingen på Vejle Idrætsefterskole.

Hun har i mange år været anfører på det danske kvindelandshold og er rekordholder med flest landskampe på kvindelandsholdet. Desuden er Katrine uddannet lærer. Hun har igennem en længere periode boet i udlandet både som spiller og træner i Australien, England og Norge.

Allan Trelborg, 42, bliver ny forstander på Finderup Efterskole, hvor han afløser Karen Bastrup, der går på pension. Den nye forstander kommer fra en stilling på Midtjyllands Kristne Friskole.

Efter 25 år som forstander på SØSIdrætsefterskole har Lissi Braae valgt at gå på pension. I den anledning inviterer bestyrelsen til reception mandag den 26. juni 2017, kl. 14.00-16.30 i skolens multisal.

Siden etableringen af Lundby Efterskole i 2002 har bestyrelsen været præget af stor kontinuitet. Men det er slut nu. Ved seneste generalforsamling blev seks ud af ni bestyrelsesmedlemmer nyvalgt. Bestyrelsen har konstitueret sig med Jannik Johansen fra Næstved som formand og Leif Jylov fra Vordingborg som næstformand.

Jørn Frank har efter 33 år på Mejlby Efterskole valgt at gå på efterløn. Jørn Frank har siden 1999 været viceforstander på skolen og har i sit virke været konstitueret forstander hele tre gange.

Henning Engberg

Lasse Sunesen

Når Henning Engberg kommer hjem fra at have været fysioterapeut og fysisk træner for DGI Verdensholdet, starter han som fysioterapeut og gymnastiklærer på Gymnastikefterskolen Stevns. Sammen med Lasse Sunesen, der ligeledes er ansat som gymnastiklærer på Gymnastikefterskolen og desuden er nyuddannet lærer, instruktør hos GymDanmark og international TeamGym-dommer, skal han være med til at videreudvikle skolens gymnastikmæssige profil.

Efterskolen · 21. juni 2017

9

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Elever laver iværksætteri i Uganda

Forstander fra Odsherreds Efterskole Tom Hagedorn har været i Uganda for at besøge en række virksomheder, som eleverne på OE Business får mulighed for at investere i. Det gælder blandt andet Byeffe Foods, der laver tørret græskar om til mel, babymad, brød og andre produkter. Eleverne får blandt andet til opgave at opsøge nye markeder og finde investorer til virksomheden.

Odsherreds Efterskole tilbyder kombinationen af 10. klasse, EUX og internationalt iværksætteri. Skolen vil skabe globalt udsyn ved blandt andet at give eleverne mulighed for at investere i og udvikle virksomheder i Uganda. »For os handler det om at give eleverne nogle mentale og personlige kompetencer, så de kan blive fremtidens globale entreprenører - uanset om de drømmer om at læse på CBS eller være kaospilot,« siger Tom Hagedorn, forstander på Odsherreds Efterskole.

Skolen udbyder efter sommerferien linjen OE Business. En lovændring giver efterskoler mulighed for at tilbyde undervisning på gymnasieniveau, og med OE Business er Odsherreds Efterskole den første efterskole, der tilbyder elever alle tre ting på en gang.

Der er tale om en prøveordning på tre år.

Programmet for OE Business er som taget ud af mit entreprenørhjerte. De unge får mulighed for at gøre sig en masse erfaringer i Uganda og snuse til forretningsverdenen - og få nogle knubs. Jeg ville ønske, jeg havde haft samme form for guide, da jeg startede.

Anders Østerballe, international entreprenør inden for vand, olie og gasindustrien.

10

Efterskolen · 21. juni 2017

Kristne krammere til alle Hestlund Efterskole vil nu lære sine elever at kramme verden.

Det er et helt nyt, næstekærligt og omsorgsfuldt initiativ, der får navnet Hestlund Embrace. Projektet består af et valgfag og en række events, der skal gøre eleverne bedre til at favne deres medmennesker både internationalt og i nærmiljøet.

Hestlund Efterskole hviler på et kristent fundament, men appellerer både til troende og ikke-troende. Det væsentlige for skolen er nemlig de unges vilje og lyst til at turde diskutere tro, værdier og livsanskuelse, til at være en del af fællesskabet – at være noget for hinanden.

Med Hestlund Embrace bliver det fremover også en topprioritet at være noget for skolens omverden. »En ting er jo at fortælle de unge om velkendte kristne værdier som næstekærlighed, omsorg for de svage og fællesskab med plads til og brug for alle. Noget andet er at prøve at udleve det i praksis. At forsøge at gøre en egentlig forskel for andre. Det gør vi nu med Hestlund Embrace,« fortæller Lars Steen Hansen, der er viceforstander og ansvarlig for projektet.

Hjælpeindsatsen i Hestlund Embrace-regi omfatter blandt andet en rejse til Rumænien, hvor der hjælpes til på et børnehjem. Eleverne besøger også en fattig roma-landsby, hvor de skal lave mad til børnene, holde en søndagsskole og lege med dem. Skolen er også i gang med lokale initiativer, som hjælper svage grupper; hjemløse, flygtninge, ensomme ældre og ikke mindst børn fra udsatte familier.

»Vores elever vil stifte bekendtskab med bagsiden af det danske samfund – og være med til at gøre hverdagen en smule bedre for dem, der er havnet dér af den ene eller den anden grund,« siger Lars Steen Hansen, der glæder sig til at Hestlund Embrace kan være med til at give en krammer til dem, der trænger til én.

Støtte

Socialt ansvar

Fem millioner fra Egmont Fonden skal få flere på efterskole Efterskoleforeningen og Egmont Fonden har indgået et partnerskab, der over de næste fem år vil sikre, at flere hundrede unge fra lavindkomstfamilier får mulighed for at komme på efterskole Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Arkivfoto: Per Gudmann

For familier med få penge er efterskoleophold ofte en uoverkommelig udskrivning. Men det nye partnerskab ”En Håndsrækning” mellem Efterskoleforeningen og Egmont Fonden vil de kommende år gøre det lettere for familier med lav indkomst at få deres børn på efterskole.

Familier med meget lave indkomster kan ansøge om i alt 20.000 kroner, der skal gå til at dække en del af omkostningerne ved et år på efterskole. Disse familier betaler i dag ofte minimum 35.000 kroner for et årsophold. Der er således tale om en væsentlig nedsættelse af de

penge, som familierne selv skal finde.

Ordningen træder i kraft allerede i år.

Det ventes at cirka 60 unge kan få glæde af ordningen hvert år, når den er fuldt indfaset i 2019.

Direktør for Egmont Fondens Støtteog bevillingsadministration, Henriette Christiansen, ser store perspektiver i partnerskabet, da det også giver nuværende og tidligere anbragte samt unge med sociale- og læringsmæssige vanskeligheder en mulighed for at komme på efterskole: »Et efterskoleophold giver unge mulighed for at skifte miljø på et kritisk tidspunkt i deres liv. For mange bliver efterskolen en ny start, hvor de kan vende negative skoleoplevelser til noget

bedre, genfinde deres motivation for at lære, styrke deres sociale relationer eller få sociale problemer i hjemmet på afstand. Det kan være med til at give dem, det faglige, personlige og sociale boost, som kan gøre dem i stand til at komme godt videre i livet.« Partnerskabet er godt i tråd med Efterskoleforeningens ønske om, at efterskoler skal være for alle. Flere undersøgelser, senest fra analysebureauet Moos-Bjerre, viser, at efterskoleelever har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge, der ikke har været på efterskole. »Derfor er det vigtigt for os, at alle unge uanset baggrund får mulighed for at prøve kræfter med efterskolelivet.

Det er ingen hemmelighed, at unge fra lavindkomstfamilier ofte også har andre udfordringer. Med det nye partnerskab kan vi forhåbentlig hjælpe endnu flere unge til mønsterbrud,« siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen. • ”En Håndsrækning” er et femårigt partnerskab mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen. Egmont Fonden har afsat fem millioner kroner til stipendier.

Efterskoleforeningen står for at administrere ordningen. Familier med meget lave indkomster kan søge om 20.000 kroner i tilskud til egenbetalingen.

Unge, der f.eks. tidligere har været anbragt eller er erklæret ikke-uddannelsesparate, bliver prioriteret.

For at komme i betragtning til støtte må den årlige husstandsindkomst før skat max. udgøre 240.000 kr, efter samme beregningsprincipper som ved tildeling af statslig elvstøtte (dvs. efter fradrag af AM-bidrag og eventuel søskenderabat).

Forud for ansøgning skal der være forsøgt opnået kommunal støtte.

Læs mere om ordningen og ansøg på www.efterskoleforeningen.dk

Efterskolen · 21. juni 2017

11

5 hurtige

Dannelse

Pligt til at være et laboratorium ?: Hvad er efterskolens vigtigste mission i de her år

I en tid, hvor vi ser et færdighedsregime i skolen, bør efterskolen være et sted, hvor der er plads til langsom læring, plads til at være undersøgende og nysgerrig. For der er brug for, at eleverne udvikler andre sider, end det man bare kan måle i en færdighedstest.

?: Hvilke dannelsesdiskussioner er nødvendige at tage i dag

Efterskolen bør inspirere den offentlige færdighedsskole med nye måder at lære på, så der bliver mere plads til eksistentiel refleksion og forundring, mener højskoleforstander Klaus Majgaard fra Askov Højskole. Han er selv tidligere direktør i forskellige kommuner, har undervist på CBS og haft job i økonomistyrelsen Interview: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

torben@magasinhuset.dk

Dannelse er helheden imellem færdigheder og eksistentiel refleksion. Men når vi i dag har så meget fokus på at måle og veje elever, og fremskynder at de skal uddanne sig ad den lige linje, så fortrænger vi den eksistentielle refleksion. Men unge har brug for at lære at undre sig, at eksperimentere, brug for at have et rum, hvor de kan lave fejl og lære langsomt. Men vi favoriserer hurtig læring og hurtig problemløsning.

I test skal man være hurtig til at greje, hvad opgavestilleren ønsker sig. Hvis man undrer sig, scorer man lavt. Men evnen til refleksion og forundring er nødvendig at have med ud af skolen.

?: Siger du, at vi i bund og grund mister konkurrenceevne, fordi uddannelsessystemet har for meget fokus på smalle færdigheder

»Jeg tror i hvert fald ikke, man gør den danske konkurrenceevne en tjeneste med det politiske fokus på at strømline læringsforløb så meget. Noget andet er, at erhvervslivet næppe vil være i stand til at tilbyde jobs, der er så strømlinede, for verden er meget mere uforudsigelig. Det betyder, at de unge der skal ud på arbejdsmarkedet naturligvis skal have en faglighed, men først og fremmest være i besiddelse af livsmod, evne til at kunne tænke skævt og kunne kommunikere.

?: Hvad er efterskolens særlige muligheder?

Efterskolen har nogle rammer, der gør det lettere at skabe et åndehul for dannelse og læring. Hvis man sidder på en offentlig uddannelsesinstitution, er man under et andet pres. Høj- og efterskolen har mulighed for at skabe et anderledes uddannelsesmiljø. Friheden forpligter efterskolen til at undersøge, hvordan man kan bruge mulighederne på en anden måde, og dermed kan inspirere det øvrige uddannelsessystem.

?: Så du mener efterskolen bør inspirere det øvrige uddannelsessystem?

Jeg mener, at de frie skoler har en forpligtelse til at være alternativer. Det offentlige støtter efterskolerne med midler og har givet dem en stor grad af frihed. Det er efterskolens opgave at honorere den frihed i form af inspiration og pædagogiske forsøg, som kan påvirke den offentlige skole. Når det offentlige betaler for at have sådan et udviklingslaboratorium, må vi også forvente, at det offentlige ønsker inspiration.

Så det skal vi også i de frie skoler være opmærksomme på at honorere. •

12

Efterskolen · 21. juni 2017

Tryghed og komfort • Vi anvender altid 4-stjernede luksusbusser • Vi går ikke på kompromis med køresikkerheden • Vore chauffører er veluddannede og erfarne • Vore chauffører er vant til at køre med unge mennesker • Udflugter er indlagt i prisen

RING OG FÅ ET TILBUD

BUSREJSER oplevelser og fællesskab

Berlin fra 995,-

krakov fra 1.395,-

Prag fra 1.285,-

Aktivitetsrejse til tjekkiet: Det Bøhmiske Paradis byder på udfordringer i alle sværhedsgrader. Klatring i Krkonosebjergene, rafting i Jizerafloden, mountainbike og masser af hygge og kammeratskab. Professionelle instruktører.

Egen bus til rådighed til udflugter i naturen eller nærliggende byer.

44 94 60 90

Se mere på www.grupperejsebureauet.dk

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Brand

Markedsføring

FORFATTER, FORFREMMET, FORVIRRET. er, men de fleste Ingen ved, hvad fremtiden bring nnelse gør dig, udda og else dann at om, e enig er ihver tfald, at de viser ne, Talle . mere på redt forbe rer videregåder har gået på efterskole gennemfø emsnittet. genn end gere hurti ser ende uddannel karakterer. re høje og ld frafa e laver Ligesom de har Dag den 24. sep.

Forbered dig på,Efterskolernes på facebook Find den skole, du vil besø ge #efterskolereller på efter skolernesdag.dk nesdag

forberedt på mere

14

Efterskolen · 21. juni 2017

Ny grundtanke for Efterskoleforeningen vil fokusere mere på de menneskelige og mærkbare værdier, hvor eleverne skal forberedes til en ny fremtid.

Grundtanken skal styre al kommunikation fremover, og den danner allerede nu grundlaget for kampagnen til Efterskolernes Dag. Vi var med til præsentationen af både den nye grundtanke og den nye kampagne

Ny tone i mærkbar branding Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Udgangspunktet er det samme: Efterskolerne og Efterskoleforeningens mærkesager skal synliggøres og brandes, men tonen bliver en anden.

Efterskoleforeningen vil med sin nye branding-strategi bevæge sig væk fra det tidligere, mere merkantile, målbare afsæt, hvor man igennem de seneste 10 år har brugt en del af konkurrencestatens retorik. Fremover skal det fokuseres endnu mere på et menneskeligt udtryk. Kort sagt vil man bevæge sig fra det målbare til det mærkbare. Fra det postulerende til det ræsonnerende.

Afsættet er, at det handler om at blive bedre forberedt på livet – i det hele taget. Fordi man på efterskolen skal lære værdien af samfund, sammenhold og sammenhængskraft. Og fordi man her kan lære at tro på sig selv og stole på andre.

Efterskolen er der, hvor man møder sig selv i en af de mest afgørende faser i livet. Dels ved at møde andre unge, der har de samme drømme, håb og usikkerheder som en selv. Dels ved at møde

voksne, der forstår unge – på en anden måde end deres forældre. Lærerne er faktisk specialister i den psykologisk mest komplicerede del af menneskeheden – de 14-18 årige.

Begyndelsen på resten af livet Sammen med kommunikationsbureauet Mensch har Efterskoleforeningen igennem det seneste halve år arbejdet på at koge essensen ned til én, helt simpel grundtanke, der gør det let at samle kommunikationen og være præcis på budskaberne.

Konklusionen er, at efterskolen overordnet handler om videre uddannelse – og videre dannelse. Efterskolen skal insistere på sammenhængskraften. Og på sammenhængen imellem menneskelig dannelse og uddannelse. Ligesom efterskolen insisterer på samfundet, og at vi skal finde sammen og finde noget sammen.

Derfor er grundtanken, at efterskolen er mere forberedende end afsluttende.

Kort sagt, at efterskolen både er begyn-

delsen på videre uddannelse og på resten af livet.

Ny grundtanke: Forberedt på mere Kogt helt ind giver det tilsammen denne nye grundtanke: ”Forberedt på mere.”

Du må ikke læse det som et slogan alene. Det er en sproglig koncentration af, hvad efterskolerne er, og hvad de vil.

Det kan bruges som afsæt til alt lige fra at lave et rekrutteringsbanner, en kampagne for Efterskolernes Dag og over til at føre en politisk diskussion på Christiansborg. »Ideen er, at man – alt efter emne og fokus – kan fjerne ordet ”mere” og indsætte forskellige ord i grundtanken: ”Forberedt på …!” Og man kan fint skrue op eller ned og give det masser af kant, når man ønsker det. Det kan I se i materialet til Efterskolernes Dag,« fortæller Sune Kobberø, der er kommunikationsansvarlig i Efterskoleforeningen, og præsenterer eksempler fra kampagnen til Efterskolernes Dag, hvor den nye grundtanke har dannet basis for hele setup’et.

•

Efterskolen · 21. juni 2017

15

Markedsføring

Brand

KAMPAGNE: EFTERSKOLERNES DAG 2017 ,

ORANGE SCENE, GYLDENT HÅNDTRYK.

HOTSHOT, HANDS ON, HAVBIOLOG.

Ingen ved hvad fremtiden bringer, men de fleste er enige om, at dannelse og uddannelse gør dig forberedt på mere. Tallene viser ihvertfald, at de der har gået på efterskole gennemfører videregående uddannelser hurtigere end gennemsnittet.

Ligesom de har lavere frafald og højere karakterer.

Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men de fleste er enige om, at dannelse og uddannelse gør dig, forberedt på mere. Tallene, viser ihvertfald, at de der har gået på efterskole gennemfører videregående uddannelser hurtigere end gennemsnittet.

Ligesom de har lavere frafald og højere karakterer.

Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men de fleste er enige om, at dannelse og uddannelse gør dig, forberedt på mere. Tallene, viser ihvertfald, at de der har gået på efterskole gennemfører videregående uddannelser hurtigere end gennemsnittet.

Ligesom de har lavere frafald og højere karakterer.

Forbered dig i dag og find de efterskoler du vil besøge på efterskole.dk

Forbered dig på,Efterskolernes Dag den 24. sep.

Find den skole, du vil besøge på facebook eller på efterskolernesdag.dk #efterskolernesdag

Forbered dig i dag og find de efterskoler du vil besøge på efterskole.dk

forberedt på mere

Efterskolernes Dag - Print

LÆRLING, LEVERPOSTEJ, LYKKELIG.

forberedt på mere

Efterskolernes Dag - Print

Kryptiske plakater, annoncer og foldere

Kampagnen kommunikerer åbent, skaber blikfang og får folk til stoppe op. I brødteksten kommer fortællingen. »Udtrykket er lidt kryptisk, da der skal skabes refleksion: Hvad vil du forberede dig til? Meningen er, man selv skal danne sig billeder og tænke forskellige ting, alt efter ens egen referenceramme,« siger Sune Kobberø.

Sammen med en god pressedækning i de landsdækkende medier, indrykkes en række annoncer omkring 14 dage før Efterskolernes Dag. Derudover laves der 100.000 foldere og posters, som sendes ud til efterskoler, folkeskoler og biblioteker.

16

Efterskolen · 21. juni 2017

forberedt på mere

Film om og til efterskolerne

Efterskoleforeningen producerer en række film bestående af korte klip med elever (afgående), der fortæller, hvad efterskolerne har forberedt dem på omkring dannelse, uddannelse og alt her imellem. Spontane, seriøse, filosofiske bud, der tilsammen bygger op til sætningen ”Forberedt på mere”.

Klippene sættes sammen til små film (5-30 sek.) der kan bruges på Facebook, Instagram og Youtube til at reklamere for Efterskolernes Dag. Filmene kan også bruges som inspiration af de enkelte efterskolerne til at optage deres egne, lignende film, samt at gå ind i App’en for Efterskolernes Dag og fortælle, hvad det er, lige netop deres efterskole kan forberede på og til. Efterskoleforeningen vil naturligvis stå til rådighed med rådgivning, der gør, at kommunikationen passer sammen med kampagnesetup’et.

Efterskolen · 21. juni 2017

•

17

Brand

Markedsføring

Flaskepost via App

Efterskoleforeningen har netop lanceret app’en ”Mit efterskoleår”, som skal være et redskab til, at eleverne kan beskrive højdepunkterne fra deres efterskoleår.

App’en tilbyder nu – her i slutningen af skoleåret – mulighed for, at eleverne kan optage en lydbesked til elever i sin kontaktgruppe eller andre efterskolevenner. Man kan først lytte til beskeden den 20. september.

Lydbeskederne bliver kaldt en ”flaskepost”, fordi de optages i juni og først kan aflyttes i slut september. Den store tidsforskydning mellem afsendelse og modtagelse er med til at gøre budskabet endnu mere betydningsfuldt for modtageren. » Vi laver så noget kampagnelarm og pressedækning omkring det i september, så alle vækkes og husker deres lydbesked. Vi håber, at disse lydbeskeder med flaskepost vil være et ”virtuelt rygklap” med positiv efterskole-energi, som minder dem om det stærke fællesskab og store personlige udvikling, efterskolen har bidraget til ,« fortæller Sune Kobberø, og fortsætter: ”Vi har valgt lydoptagelser, fordi lyd er en helt særlig kommunikation. Man skaber selv billederne ud fra lyd, stemme og ordvalg. Og alle er gode til at identificere stemmer. Det giver en tilstedeværelse, der er anderledes intim end eksempelvis en video.«

Shoutout til efterskolen

Eleverne kan desuden via app’en optage en ”shoutout” – en lydbesked til efterskolen, hvor de med egne ord fortæller, på hvilken måde efterskolen har ”forberedt dem på mere.” Skolen kan så, via hjemmesiden, logge ind og lytte til de lydbeskeder, de har modtaget. Efterskolen har nu mulighed for at dele elevernes ”shoutouts” på Facebook, som en del af skolens markedsføring op til Efterskolernes Dag, så potentielle elever kan høre, hvad der er blevet sagt om deres kommende skole.

18

Efterskolen · 21. juni 2017

HULKENDE, FLÆBENDE, LYKKELIG.

•••

I dag kl 14 frigives 12.75 3 beskeder. Indtalt af tidligere efterskoleelever til deres gamle kammerater. Lorem ipsum dolor sit amet, conse do eiusmod tempor incidi ctetur adipiscing elit, sed dunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad strud exercitation ullam minim veniam, quis noco laboris nisi ut aliqui p ex ea commodo consequat.

Forbered dig i dag og find de efterskoler du vil besøge på efters kole.dk

Mia M Du fortjener hvert et ord...

Hybenpigen Hold ud...-) Franky Vi ses i morgen. Jeg forklarer mere.

Ida Jeg har også sender en hilsen!

forberedt på mere

Efterskolernes Dag - Print

Vind en reunion fest til 20.000 kr

For at give kampagnen den størst mulige effekt og opmærksomhed er det vigtigt, at efterskolerne opfordrer nuværende elever til at downloade app’en i appstore eller Google play. Og de skal opfordre eleverne til at lave flaskeposter til deres venner og optage et shoutout til skolen.

For at sikre et stort engagement laver Efterskoleforeningen en konkurrence blandt de nuværende elever: »Alle efterskoler, hvor mindst 75% af skolens elever har lavet lydoptagelser til flaskeposter og skole-shoutouts er med i konkurrencen om 20.000 kroner til en kæmpe reunion-fest.

Efterskoleforeningen opfordrer desuden til, at eleverne deler billeder og videoer på instagram med hashtagget #forberedtpaamere.

Hent alt materiale gratis online

På www.efterskoleforeningen.dk/forberedtpaamere vil skolerne kunne hente film, bannere samt skabeloner, hvor man kan skrive skolens egne budskaber på kampagnens layout. •

Efterskolen · 21. juni 2017

19

Økonomi

Forældrebetaling

Flertal for at omfordele elevstøtten Flere børn fra lavindkomstfamilier skal have del i oplevelserne på efterskolerne, foreslår SF, som har samlet flertal uden om regeringen

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Et længe næret ønske fra Efterskoleforeningen om at kunne sikre en bredere mangfoldighed i elevsammensætningen ser nu ud til at få politisk medvind fra et flertal i Folketinget. Et forslag fra SF om at omfordele elevstøtten, så lavindkomstfamilier med indtægter under 340.000 kr. får mere i støtte ser ud til at få opbakning fra et flertal bestående af bl.a. S og DF. »Jeg har et mål om, at flere unge fra familier med lave indkomster også skal have mulighed for at komme på efterskole. Derfor fremsætter jeg dette forslag om en omfordeling af elevstøtten,« siger SF’s gruppeformand,Jakob Mark. »Vi kan se, der er stigning i antal elever fra familier med høje indkomster, som kommer på efterskole, mens antallet af elever fra familier med lave indkomster er stagneret. Det er helt tydeligt, at det betyder noget, hvad et ophold koster for den enkelte familie, hvis man har en relativ lav indtægt,« siger Jakob Mark.

I dag får elever fra familier med en indkomst på over 855.000 kroner 581 kroner i tilskud om ugen. SF foreslår, at det halveres til 290 kroner om ugen. De sparede penge skal i stedet fordeles til de elever, der kommer fra familier med en indkomst på under 340.000 kroner.

Selvom lavindkomstfamilierne fortsat selv skal betale et pænt beløb, forventer Jakob Mark, at en omfordeling 20

Efterskolen · 21. juni 2017

vil få flere unge fra disse familier på efterskole. »Det er klart, at der fortsat vil være familier, som har svært ved at finde pengene. Men det vil betyde, at flere får råd til et ophold, for det bliver i højere grad inden for rækkevidde at få økonomien til at hænge sammen ved at søge midler i fonde og fra den supplerende elevstøtte.

Jo mindre en familie skal skrabe sammen, desto nemmere vil det være at give børnene muligheden for et ophold,« siger Jakob Mark, der iøvrigt selv ønskede at komme på efterskole, da han gik i 9. klasse, idet han var kørt træt i skolen. »Vi talte om det, og min mor kunne godt forstå det, men vi havde ganske enkelt ikke råd til, at jeg kom af sted,« siger Jakob Mark, som dermed udmærket ved, hvad det vil sige at stå med et brændende ønske og behov for et efterskoleophold, uden at familien kan skaffe pengene.

På efterskolen danner de unge netværk med unge fra hele landet, og det gavner dem senere i livet. Unge fra lavindkomstfamilier skal have del i de muligheder.

Jakob Mark, gruppeformand, SF

Jakob Mark, SF, er klar med forslag om at omfordele forældrestøtten.

»Jeg tror, et efterskoleår er rigtig godt for mange af de her børn, for vi ved at børn fra lavindkomstfamilier i ringere grad får dannet netværk som holder livet igennem, og netværk betyder i dag meget, når vi skal søge job, de modvirker ensomhed og giver livskvalitet. På efterskolen danner de unge netværk med unge fra hele landet, og det gavner dem senere i livet.« Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti bakker op om tankerne i en omfordeling ligesom Radikale Venstres Marianne Jelved tidligere til magasinet Efterskolen har udtalt, at »princippet om, at flere børn skal have adgang til efterskolen er helt rigtig«, ligesom hun sagde, at det er en god idé at skærpe efterskolens sociale profil ved at gøre opholdet billigere for lavindkomstfamilierne.

Der tegner sig således et flertal for forslaget uden om regeringen. »Mit håb er, at undervisningsminister Merete Riisager anerkender, at der er et flertal for forslaget, og derfor tager det med, når hun fremsætter forslaget om frihedspakken for efterskolerne i efteråret. Alternativt arbejder jeg videre med et beslutningsforslag, som jeg forventer, vi kan fremsætte sammen med DF, S og hvem, der ellers vil være med,« siger Jakob Mark. •

Afslutning

Smykke

Elever kan smykke sig Ny tradition, hvor afslutningen af efterskoleåret markeres lidt mere højtideligt ved overrækkelse af et smykke, er kommet godt fra start.

34 efterskoler har bestilt smykket til efterskole-dimittender. Det er mere end forventet, da det er første år det tilbydes. »Interessen for smykket har været stor, også fra folk uden for efterskoleverdenen, og vi har endda fået henvendelser fra folkeskoler, der ville købe smykket. Men til dem har vi måttet sige, at smykket er eksklusivt forbeholdt elever, der har afsluttet et år på efterskole,« siger Sune Kobberø, der er marketingansvarlig i Efterskoleforeningen.

Han er med på, at det tager tid at starte en ny tradition. Derfor havde foreningen en målsætning om, at 2.000 elever skulle have smykket dette første år og at traditionen langsomt skulle vokse. »Vi er derfor rigtigt glade for at mere end 3.000 elever kommer til at deltage i denne nye efterskoletradition allerede dette første år,« siger Sune Kobberø.

Salget af smykket til årgang 17-18 åbner i december måned på www.efterskoleforeningen.dk/smykke. »Vi ser frem til, at endnu flere skoler tager del i denne nye tradition, så vi i fællesskab kan skabe synlighed og markere den vigtige milepæl, et efterskoleophold er i et ungt menneskes liv,« siger Sune Kobberø. •

Flere elever til jeres efterskole?

Strategi, sparring og rådgivning

Udvikling og vedligehold af hjemmeside

Google Adwords og SEO

Annoncering og indhold på sociale medier

Vi har mange års erfaring med markedsføring af efterskoler.

Vi er jeres sparringspartner på det strategiske niveau, og vi hjælper jer med at rekruttere elever, så I kan koncentrere jer om at drive skole.

Vi skræddersyer en aftale med jer, så den passer til netop jeres skole!

TELEFON 31 20 50 40 · WWW.MARGINAL.DK

Kreativ ideudvikling og design

Film og foto

Folkeoplysning

Debat

Debatpiloter giver demokratisk frirum Frirumsdebatter vinder frem på landets efterskoler, hvor de første uddannede debatpiloter har leveret arrangementer med lovende resultater. De spæde erfaringer fra Baunehøj og Flakkebjerg Efterskoler er, at Frirums-idéen og setup’et matcher deres demokratiske ambitioner, og at uddannelsen faktisk kan bruges i flere sammenhænge

Sådan fungerer en frirumsdebat Frirummet er en ny debatform, der blev søsat i august 2016 med støtte fra Trygfonden. Frirummet er ikke bange for skarpe fronter, men der nogle klare spilleregler, der skal følges.

Det er uddannede debatpiloter fra de frie skoler – efterskoler, frie skoler og højskoler – der faciliterer frirumsdebatter.

Ved at følge formatet for en Frirumsdebat kommer man på to timer gennem de tre faser, der er nødvendige for at skabe en konstruktiv debat: 1. Først trækker man fronterne op, så man ved, hvor man er uenige.

2. I den anden runde skal der reflekteres, tvivles og lyttes, og så skal debattørerne desuden forsøge at finde ud af, hvad de har tilfælles.

3. Til sidst forpligter debattører og deltagere sig til at forsøge at finde frem til initiativer, der kan bringe dem videre til fælles bedste.

Frirummets ambition er at udfordre de traditionelle rammer for debat og styrke den demokratiske samtale borgere og politikere imellem. Og netop ude på landets efterskoler kan lokalbefolkningen mødes om at udveksle synspunkter med hinanden og med de folkevalgte.

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Frirummet

Bølgerne gik for en gangs skyld slet ikke højt, da Dansk Folkeparti og Radikale Venstre mødtes til debat. Men debatten mellem Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og Zenia Stampe fra Radikale Venstre blev også styret af den udlærte debatpilot Jan Coerman, som er forstander på Flakkebjerg Efterskole, hvor debatten blev holdt. »Det blev en rigtig fin oplevelse for alle parter. Alex Ahrendtsen og Zenia Stampe fik faktisk lyttet og forstået hinanden mere end der normalt er plads til politiske debatter. Deltagerne, gæster fra vores lokalsamfund og elever, havde rigtig mange gode indspark og oplevede en politisk uenighed, hvor det ikke gjaldt om at vinde debatten, men om at forstå hinanden,« fortæller en tilfreds Jan Coermann. Arrangementet var en del af Flakkebjerg Efterskoles samarbejde med Sjællandske Medier.

Og flere andre efterskoler landet over er også begyndt at afholde frirumsdebatter. Igennem de seneste 10 måneder er 55 nye debatpiloter fra indtil nu 38 efterskoler, friskoler og højskoler landet over blevet uddannet.

Ambitionen er, at de skal kunne levere et kvalificeret frirum for den demokratiske debat. Endvidere skal arrangementerne være med til at vedligeholde og forny skolens lokale forankring.

Ikke kun politik Lige nu er flere af landets efterskoler i gang med at planlægge frirumsdebatter op til kommunalvalget i november med deltagelse af lokale politikere og borgere. Men der fokuseres ikke kun på det politiske. Frirums-værktøjet kan nemlig bruges til alle slags debatter.

22

Efterskolen · 21. juni 2017

Debatpilot Jan Coermann styrede en dialog, hvor det lykkedes Zenia Stampe og Alex Ahrendtsen at forstå hinanden. Men enige blev de ikke.

»Vi har faktisk flere slags debatter i pipelinen: Min debatpilot-kollega vil meget gerne lave en frirumsdebat om straf som fænomen. Virker straf i det hele taget? Og udover kommende frirumsdebatter op til kommunalvalget i november, lægger vi hus til en frirumsdebat, som Jakob Clausager fra Efterskoleforeningen turnerer med i det kommende

skoleår,« siger Jan Coermann.

Efterskoler fungerer også flere steder som en medierende platform, hvor stridende parter i lokalsamfundet kan mødes om uenigheder. Det har man blandt andet oplevet på Baunehøj Efterskole. »Jeg synes, det er fedt, når den lokale efterskole kan fungere som mægler.

For eksempel var der stor uenighed om

Jeg synes, det er fedt, når den lokale efterskole kan fungere som mægler.

Ulrik Groos, forstander, Baunehøj Efterskole

etableringen og økonomien i forbindelse med den lokale kunstgræsbane til fodboldklubbben. Her kunne man bruge vores debatpilotuddannelse og få støtte til en sober debat og en demokratisk proces i vores lokalsamfund,« fortæller Ulrik Groos, der er forstander på Baunehøj Efterskole. Han er selv uddannet debatpilot, og har endvidere to lærere og to fra baglandet, der også er uddannede debatpiloter.

Demokratiserer elever Ulrik Groos ser efterskolen som en civilsamfundsaktør, der har to roller. For det første at levere en demokratisk dannelse af eleverne og for det andet at vedligeholde og forny relationerne med lokalområdet og sikre efterskolens lokale •

Efterskolen · 21. juni 2017

23

Folkeoplysning

Debat

forankring. Og frirumsdebatterne og de værktøjer, der knytter sig dertil passer perfekt til det job. »Som uddannet debatpilot kan jeg se, at frirums-tanken også er et forhandlingsværktøj, som supplerer hele vores grundtvigske og koldske grundlag på efterskolen. Også vores elever kan genkende det. Da mine elever kom tilbage fra Clean Out Loud i Roskilde, sagde de til mig: Du skulle ha’ været med, Ulrik.

Det er fuldkommen de samme principper, som du fortæller om«, siger Ulrik Groos, der godt kan lide, at frirumsdebatterne vil skabe rum og plads til hjerteblod, så det ikke bare bliver tomgangssnak. Det kan styrke eleverne og deres demokratiske forståelse. »Vi vil i høj grad også bruge frirumsdebatten og dens værktøjer, som en kærkommen lejlighed til at forny den demokratiske dannelse hos vores elever,« fortæller Ulrik Groos.

Uddannelse til dannelse Også på Flakkebjerg er demokratidannelsen et centralt fokus hos forstander Jan Coermann, der synes, det ser sløjt ud for den konstruktive samtalekultur omkring demokratiet. »Jeg uddannede mig som debatpilot, fordi jeg er optaget af samtalen som fænomen. Både samtalen mellem to mennesker og samtalen i større fora. Samtalen er fundamentet for mødet mellem mennesker, og den har et enormt potentiale for den personlige udvikling, dannelsen, og måden vi er sammen på i fællesskaber,« fortæller Jan Coermann, og fortsætter: »Frirumsinitiativet taler godt ind i dette fokus, og det passer perfekt på vores skoleform. Jeg har i høj grad også kunnet bruge uddannelsen i mit daglige arbejde med de unge og som leder af fællesskaber.« Det er planen, at hele grundtanken og idéen omkring Frirummet også bliver en lille del af uddannelsen på Flakkebjerg, hvor eleverne skal arbejde med at etablere og afvikle en frirumsdebat på Ungdommens Folkemøde til september i København. • 24

Efterskolen · 21. juni 2017

Uddannelse til debatpilot Frirummet tilbyder en gratis to-dages debatpilotuddannelse til lærere, forstandere eller andre fra efterskoler, friskoler og højskoler. På uddannelsen undervises i spørgeteknikker, personlig autoritet, kunsten at afbryde respektfuldt, at skærpe præmisser både mundtligt og skriftligt, samt en masse

inspiration og idéer til, hvordan man kan involvere skolen i lokale partnerskaber.

Der har været en meget stor interesse for uddannelsen, og der er optaget på efterårets to kurser. Der er plads i 2018, hvor det første kursus udbydes til januar.

Se mere på www.frirummet.org

Hjælp til frirumsarrangementer Frirummets sekretariat tilbyder alle efterskoler hjælp med at etablere Frirumsdebatter i lokalområdet. Har man ikke en uddannet debatpilot på skolen, kan man låne en.

Og hvis det er svært at løfte opgaven alene kan man få inspiration og hjælp til at etablere samarbejde med eksempelvis det lokale bibliotek, den lokale aftenskole eller andre i lokalområdet.

Du finder kontaktdata på www.frirummet.org/ kontakt

Den der råber lyver Frirummet har – sammen med Zetland –udgivet bogen ”Den der råber lyver”. Den handler om journalistikkens kamp mod løgne og misinformation. Bogen er en ud- og opfordring til os om at tage aktivt stilling til den måde, vores offentlige debat udfolder sig på, og hvordan vi selv er medansvarlige for den gode demokratiske samtale.

Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

kurser efterÅr 2017 Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling.

De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Dansk

tysk

MUNDTLIGE PRØVER I DANSK 28. aug. / Instruktør Birgitte Therkildsen

LIV OG ENGAGEMENT 25. - 26. sept. / Instruktør Mette Stange

GØR DE ÆLDSTE ELEVER TIL SIKRE SKRIVERE 4. sept. / Instruktør Birgitte Therkildsen

engelsk

SKØNLITTERATUR I UDSKOLINGEN 7. – 10. KL. 15. sept. / Instruktør Finn Bangsgaard IND OG UD AF DANSKFAGET 27. – 28. sept. / Instruktør Birgitte Therkildsen SPOT PÅ DANSK I 10’ENDE 30. – 31. okt. / Instruktør Birgitte Therkildsen

MateMatik GEOGRBRA 1 29. - 30. aug. / Instruktør Bo Kristensen LØFT DINE IT-KOMPETENCER I MATEMATIK 3. – 4. okt. / Instruktør Rikke Teglskov Kristensen FUNKTIONER, SPIL OG SANDSYNLIGHED 12. - 13. okt. / Instruktører Per Barrett & John Schou GEOGRBRA 2 16. – 17. nov. / Instruktør Bo Kristensen REGNEARK OG CAS I UDSKOLINGEN 29. - 30. nov. / Instruktør Rikke Teglskov Kristensen

kristenDoMskunDskaB FRA ÅRSPLAN TIL SUCCES MED PRØVERNE 31. aug. – 1. sept. / Instruktør Astrid Danielsen

BRUSHING UP THE SKILLS-HOW TO GET YOUR STUDENTS FLUENT 1 5. sept. / Instruktør Sarah Nagel BRUSHING UP THE SKILLS-HOW TO GET YOUR STUDENTS FLUENT 1 + 2 2. - 3. nov. / Instruktør Sarah Nagel MUNDTLIG KOMMUNIKATION SAMT KULTUR OG SAMFUNDSFAG 20. – 21. nov. / Instruktør Signe Schmidt Rye FREEDOM TO LEARN 6. – 7. dec. / Instruktør Frank Lacey

naturfag PRODUKTION MED BÆREDYGTIG NATURGRUNDLAG 19. – 20. sept. / Instruktører Trine Duedahl, Ole Andersen & Jens Hviid TEKNOLOGIENS BETYDNING FOR MENNESKERS SUNDHED OG LEVEVILKÅR 9. – 10. okt. / Instruktører Trine Duedahl, Ole Andersen & Beth W. Andersen DEN ENKELTE OG SAMFUNDETS UDLEDNING AF STOFFER 8. – 9. nov. / Instruktører Trine Duedahl, Ole Andersen & Beth W. Andersen STRÅLINGENS INDVIRKNING PÅ LEVENDE ORGANISMERS LEVEVILKÅR 4. – 5. dec. / Instruktører Ole Andersen & Beth W. Andersen FYSIK10 24. - 25. okt. / Instruktører Trine Duedahl & Ole Andersen

teMa og pæDagogiske kurser KONTAKTLÆRERROLLEN 24. aug., 11. sept., 5. okt. / Instruktør Grethe L. Sørensen

Historie-saMfunDsfag

LÆRINGSLYST / 12. sept. / Instruktør Mette Stange

FRA ÅRSPLAN TIL SUCCES MED PRØVERNE 7. – 8. sept. / Instruktør Anders Simonsen

KONFERENCE OM LÆRINGSLYST / 23. nov. / Instruktør Mette Stange SOCIALE MEDIER / 18. sept. / Instruktør Lykke M. Kristensen VIDEOREDIGERING / 26. okt. / Instruktør Christian Bjørner

Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk

Landsstævne

Efterskoleholdet

HU! KLAP! Brølet er lidt spagt, halvkvædet og klappet kommer slæbende efter. Tage Jepsen er ikke helt tilfreds. ”Det ka’ I altså gøre meget bedre. Kom nu!” Tage er projektchef i Efterskoleforeningen, og han har netop budt velkommen til alle elever og lærere.

HUH-KLAP! Smack! Nu sidder det islandske kampråb og klap lige i skabet. Det runger ud over plænerne, de nyudsprunge bøgetræer og hele Vejen Idrætscenter. Dagen er skudt godt i gang, og det lover godt for Efterskoleholdet 2017’s fællesskab og samarbejde.

Rekordstort efterskolehold til Landstævne 2017

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

6.700 efterskoleelever er klar til det store Landsstævne 2017 i Ålborg. De mødtes på en sommerlummer majdag og leverede en succesfuld, fælles træningsdag og generalprøve

26

Efterskolen · 21. juni 2017

6.700 forventningsfulde efterskoleelever og deres lærere fra 61 efterskoler triller i 140 store, busser ind foran Vejen Idrætscenter. Alle har gennem de seneste mange måneder trænet til det store Landsstævne 2017 i Ålborg. Nu skal de for første gang mødes til fællestræning og generalprøve. Det er lidt af en logistikopgave, men alle er vel forberedte.

Spændte og forventningsfulde lærere To gange – i december 2016 og i marts i år - har lærerne Signe og Christian fra Staby Efterskole været på koreografi- og gymnastikkursus i forbindelse med det store landstævne og deres deltagelse på Efterskoleholdet 2017. De har undervist deres 155 elever siden marts. »Der kommer jo sindssygt mange i dag, så jeg er mega-spændt på, om det kommer til at lykkedes,« siger Christian og han følges op af Signe: »Jeg er også ret spændt på at se, om alle de der serier og effekter fungerer. Om det, de har tænkt, og det vi har trænet, kommer til at fungere her i dag.« •

Efterskolen · 21. juni 2017

27

Landsstævne

Efterskoleholdet

Samarbejde – Bevægelse – Fællesskab Katrine K.K., Katrine K.A. og Sofie fra Vejstrup Efterskole leverede tre ord, der favnede hele dagen og projektet med det store efterskolehold: Samarbejde – Bevægelse – Fællesskab.

Sofie om Samarbejde: »Vi er knap 7.000, der skal arbejde på den her opgave, så vi er nødt til at samarbejde, for at det bliver godt. Eleverne lærer, at hvis de ikke gør noget, så nytter det ikke noget for helheden. Alle bliver nødt til at løfte i flok.« Katrine K om Bevægelse: »Hele det her show drejer sig om bevægelse, og hvis ikke alle er i bevægelse samtidigt, så lykkedes det ikke. På skolen bruger vi det til at få rørt os, få bevæget os sammen og få skabt noget glæde i hverdagen – ved at være sammen på en anden måde.« Katrine om Fællesskab: »Det er jo nærmest essensen af det at være på efterskole og være sammen om noget. Og det jo netop det, vi på Vejstrup bruger gymnastikken til – til at mærke fælleskabet.«

Pyt med det Lene Engkebølle fra BGI – med speciale i koreografi – er instruktør på dagen. Og hun leverede med god energi og tålmodigt overskud. Det tager sin tid at få opmærksomhed og aktivitet fra næsten 7.000 unge. Pludselig stopper hun op midt i en session – kigger ud og spørger: »Hvorfor er der sådant et stort hul dernede? (… lang pause) Nå, mangler der en efterskole. OK, pyt med det så!«

28

Efterskolen · 21. juni 2017

En del af helheden Lars Bach Larsen er hovedansvarlig for det show, som efterskolerne skal levere fredag og to gange lørdag til Landstævnet i Ålborg. Han har arbejdet med projektet i halvandet år og har store forventninger: »Jeg glæder mig voldsomt meget. Der er nogle sommerfugle i maven, som stille og roligt bliver forløst, når de her nu 6.700 elever kommer på plænen, musikken begynder at spille og vi for alvor er i gang. Så kan alle mærke, at lige om lidt, så er det Ålborg, og vi skal være klar til at præstere,« siger Lars Bach Larsen. Han fortæller, at hele forberedelsen og undervisningen i gymnastik og koreografi er med til at give den enkelte efterskole og den enkelte elev et godt perspektiv på det at være en del af helheden.

Fedt at møde kammerater fra andre efterskoler Freja, Celina, Clara og Noah (th) er afsted med Brøruphus Efterskole. »Vi ser frem til en supergod dag, hvor vi kan få samlet lidt sammen på alt det, vi har gået og øvet os på de sidste mange måneder. Og så er det meget fedt at kunne møde sine andre kammerater fra alle de andre efterskoler,« siger Noah frisk. De er alle spændte, men glæder sig vildt til det store landstævne også selvom de forventer lidt mere nervøsitet end i dag. »Det er jo endnu større,« siger Freja.

Følg med Du kan følge Efterskoleholdet under landsstævnet på de sociale medier: www.facebook.com/ efterskoleholdet

Efterskolen · 21. juni 2017

29

Løst og fast

Frikvarter

Designmetode til alle fag Sara Breitenbauch fra Designskolen Kolding har udviklet et nyt undervisningsmateriale, der skal sikre designfaget en fælles form på tværs af landets folkeskoler, efterskoler og gymnasier. Metodesættet guider eleverne sikkert gennem designprocessens faser – men forærer dem også et værktøj, der rækker længere ud end skolens fire vægge. »Designtankegangen er en helt anden måde at tænke på, og det skal eleverne vænne sig til. Metodesættet hjælper dem på vej med forskellige ice-breakers og mind-

set-øvelser,« fortæller Sara Bæklund.

Metoden opfordrer eleverne til at undre sig og stille spørgsmål, og fokuserer langt mere på processen end på selve resultatet. Eleverne skal lære at arbejde ud fra de menneskelige behov, der ligger bag et design – med andre ord flytte fokus fra hvad til hvorfor.

Metodesættet består et elevsæt, et lærersæt og en lærervejledning, som gennemgår designprocessens naturlige faser.

Metodesættet kan bestilles hos: Designskolen Kolding, mail: Lda@dskd.dk

TILBAGEBLIK: En gang var opfattelsen, at der skulle være noget galt med en for at komme på efterskole. Her Jyllands-Posten fra 1979.

Støtte til udviklingsprojekter LB Fonden støtter pædagogisk udvikling og har ansøgningsfrist den 25. august. På linket https:// www.lbforeningen.dk/lb-fonden kan man læse mere om fonden og downloade et ansøgningsskema – det er ansøgeren selv, der indsender skema. Hvis man har spørgsmål kan man skrive til lbfonden@lb.dk.

30

Efterskolen · 21. juni 2017

Revselsesretten: På tegningen fra omkring 1870 ses, hvordan undervisning foregik i 1800-tallet. Læreren i forgrunden er engageret med spanskrøret, mens elever i baggrunden arbejder i grupper ved små tavler eller sidder og læser. Illustration fra Pædagogikkens Idehistorie.

Pædagogikkens idehistorie Vi tilbringer næsten en tredjedel af vores liv i børnehaver, skoler og uddannelsesforløb. Pædagogisk retorik gennemsyrer store dele af samfundet og den politiske debat. Meget er således på spil i pædagogikken.

I bogen Pædagogikkens Idehistorie tager Ove Korsgaard, Jens Erik Kri-

stensen og Hans Siggaard Jensen læserne med ind i de pædagogiske ideers udvikling fra antikken og til dagens globale verden med PISA-undersøgelser, digitale læringsplatforme og nationale test. Den 524 sider tykke bog er udgivet på Aarhus Universitetsforlag.

Kr. 399,95.

Kræftens Bekæmpelse foreslår at hæve aldersgrænsen for køb af alle typer alkohol til 18 år. Danmark er et af de eneste lande tilbage i Europa, hvor mindreårige kan gå fra kiosken med en klirrende indkøbspose fuld af øl.

Jeg tror, de unge mennesker bliver ramt af stress, fordi de ikke ved, præcist hvad de er gode til.

Så kan det nemlig hurtigt se ud, som om de slet ikke er gode til noget.

Den fornemmelse kan vi hjælpe dem af med ved at stille tydelige krav: ”Efter det her fag skal du kunne præcis det her. Og så er du faktisk i mål.

Tag en dyb indånding og klap dig selv på skulderen”.

Anja Cetti Andersen, forsker i stjernestøv ved Dark Cosmology Centre under Københavns Universitet til bladet Gymnasieskolen.

Mit efterskoleår Praktisk guide til efterskolelivet henvender sig til unge, der skal på efterskole og de som savner en brugshåndbog med vigtige informationer om opholdet, før, under og efter. Bogen er skrevet af Pia Mandalis, der er lærer og coach i samarbejde med efterskoleelev Amalie Sofie Tobar, der i år går på Ranum Efterskole.

Bogen er fyldt med fortællinger om efterskolelivet, men er også en bog, hvor eleven selv kan fylde ud med minder, tanker og oplevelser.

Mit efterskoleår er udgivet på Høst & Søn. 150 sider og koster kr. 199,95

!

Giv tid, giv tid Politikere og borgere må acceptere lange tidshorisonter, hvis reformer skal lykkes. Folkeskolereformen kommer for eksempel til at tage mindst 20 år at få ordentligt på plads, siger den amerikanske implementeringsforsker Dean Fixsen.

Få styr på din rolle som kontaktlærer Nyt kursus fokuserer på kontaktlærerrollen.

Hvert år starter et nyt hold elever, og som efterskolelærer skal du derfor kunne nulstille dig selv og dine forventninger til eleverne hvert eneste år ved skolestart for at give dine elever en optimal og fair start på efterskolen.

Kurset afvikles som et forløb over tre dage hen over efteråret: 24/8, 11/9 og 5/10.

Arrangør er Balle Kursus & Læring.

Tilmeldingsfrist: 10. August.

Se mere på www.balle-kursus.dk

Bevægelse virker

Undersøgelser peger på, at kravet om bevægelse som en del af skoledagen, er et af de elementer, eleverne er mest begejstrede for. Men mange steder kniber det med at få bevægelsen integreret i skoledagen. I bladet Danske Kommuner slår professor Bente Klarlund Pedersen fast, at bevægelse og faglighed er nært forbundet: »Gennem fysisk aktivitet får man formentlig også en større forståelse af kropslige erfaringer, og det fører samlet set til, at man får en bedre læring, og det kommer til udtryk i en bedre faglig præstation.« Efterskolen · 21. juni 2017

31

Tilskudsrevision

Interview

Kan vi tale sammen, finder vi også en løsning Spillet om efterskolernes interne fordeling af tilskudskronerne er skudt i gang med nedsættelsen af Efterskoleforeningens egen revisionsgruppe. Gruppens formand, efterskoleforstander Anne Fabiansen, håber først og fremmest på en åben dialog

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Økonomi

Der er to scenarier for, hvordan arbejdet med en revision af efterskolernes tilskud kan ende. Enten som et skrækscenarie med et miskmask af modeller, hvor skoleformens aktører snakker mere om hinanden end med hinanden.

Eller et ønskescenarie, hvor der lyttes, tales sammen og findes konstruktive løsninger, så tilskudsmodellen gør det muligt at drive forskellige typer af efterskoler, i sidste ende for, at endnu flere unge får mulighed for et efterskoleophold.

I spidsen for arbejdet sidder Anne Fabiansen, der er bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen og indtil sommerferien forstander på Tølløse Slots Efterskole. Hun er normalt en kreativ sjæl, der siger sin mening. Men hun ved også, at netop arbejdet med den interne økonomi er et ømtåleligt emne. Derfor indtager hun nu rollen som pragmatisk problemknuser. »Lige nu er mit ønske, at vi får mange ideer frem, så vi kan vende alle facetter.

Og jeg har virkelig ikke en idé om, hvor det hele ender,« siger Anne Fabiansen.

Derfor synes hun heller ikke, det er interessant at diskutere store kontra små skoler eller hvilke typer af skoler, der bedst tager socialt ansvar.

32

Efterskolen · 21. juni 2017

»Lige så snart jeg siger noget i den retning, vil nogle tro, at konklusionen er skrevet på forhånd, og det er den virkelig ikke. Og helt faktuelt ved jeg faktisk ikke, om det er entydigt hvilke skolestørrelser, der påtager sig et særligt socialt ansvar. Jeg kan kun sige, at nogle af de skoler, jeg kender godt, tager et betydeligt socialt ansvar, og det er ikke nødvendigvis bundet op på skolens størrelse, men på andre forhold.« Anne Fabiansen understreger, at hendes intention er at gå helt åbent til arbejdet for at skabe en model, så tilskudssystemet i højere grad understøtter intentionerne i det sociale charter, så det bliver lettere at etablere nye skoler og så det underbygger bredden i skolestørrelser. »Det er den opgave, som årsmødet har givet os. Men hvordan et forslag kommer til at se ud, er alt for tidligt at sige noget om,« siger Anne Fabiansen. »Desuden er jeg bevidst om, at så snart jeg peger på noget konkret, så vil nogle tro, at der ligger en skjult dagsorden. Og det gør der ikke.«

Bred revisionsgruppe Den 15 mand store ”revisionsgruppe”, som er bredt sammensat af ledere, forretningsførere og bestyrelsesmedlemmer, har midt i maj holdt sit første møde.

Her blev alle bedt om at formulere ét centralt spørgsmål, som skal belyses på de kommende møder. Dette er led i at få alle centrale spørgsmål vendt, inden arbejdet går i gang med at tegne modeller til en fremtidig fordeling af pengene.

På gruppens første møde blev der sat fokus på en uklarhed i kommissoriet, idet det kan misforstås, hvordan forslaget til sin tid skal til afstemning. Derfor ønsker gruppen på næste års generalforsamling at få præciseret, at et forslag til et nyt tilskudssystem skal sendes i urafstemning blandt medlemsskolerne.

Dialog er vigtig Udover et forslag til et nyt tilskudssystem, så har Anne Fabiansen også fået en anden drøm, som måske er meget større. Den handler om dialogen efterskolerne imellem. »Vi skal blive dygtigere til at tale

Og helt faktuelt ved jeg faktisk ikke, om det er entydigt hvilke skolestørrelser, der påtager sig et særligt socialt ansvar.

med hinanden, i stedet for at tale om hinanden.

Vi er kolleger, og vi har en fælles drøm om at give Danmark nogle stærke medborgere. Derfor er det langt mere vigtigt, vi tør sige tingene åbent, tør være uenige, så vi kan finde fælles løsninger. Det værste, jeg ved, er murren i krogene, for det er ufrugtbart. Derfor skal vi turde tage nogle åbne debatter, vi skal interessere os for hinanden, for derigennem at nå frem til løsninger, der styrker vores fælles mission.« Allerede inden revisionsgruppens første møde, havde en gruppe af store efterskoler samlet sig for som de siger at ”kvalificere” arbejdet. Det forholder Anne Fabiansen sig dobbelt til: »På den ene side kan jeg da undre mig over, hvorfor det er nødvendigt at samle sig uden om revisionsgruppen og om det er udtryk for mistillid til vores arbejde. På den anden side kan jeg tolke det positivt at andre gerne vil kvalificere vores arbejde.

Min drøm er dog, at vi alle sammen formår at lytte og tale sammen, så vi ikke ender i et miskmask med 20 forskellige forslag, der stikker i alle retninger,« siger Anne Fabiansen med bevidstheden om, at det bliver vanskeligt at gøre alle tilfredse.

Nogle må afgive noget »Skal vi ende med et forslag, som flytter tilskudskroner, så kan alle ikke få dækket sine behov. Derfor er det nødvendigt, at alle ser på, hvad der gavner den fælles skoleform.« Med andre ord vil et nyt tilskudssystem betyde, at nogle skoler får flere penge, mens andre skoler mister. »Jeg ved ikke, om det er muligt at skabe konsensus om et forslag. Men jeg møder da bestyrelsesformænd som for eksempel siger, at de godt kan lægge 200.000 kroner ind i en pulje for at få et bedre tilskudssystem, som løser nogle af vores udfordringer. Det synes jeg er til at arbejde med, i stedet for at man kun fokuserer på sin egen skole,« siger Anne Fabiansen.

For som hun siger, handler det om, at så mange unge som muligt fra forskellige miljøer får muligheden for et efterskoleophold. »Vi glemmer nogle gange i de her økonomidiskussioner, at vores hovedopgave er, at sende så mange stærke og livsduelige medborgere ud i Danmark som overhovedet muligt. Vores skoleform giver et boost til livsdueligheden og evnen til at deltage i demokratiet. Derfor skal vores diskussion handle om, hvordan vi får mest efterskole for flest forskellige unge ud af de penge, der er til rådighed.

Det er opgaven.«

Der har længe været udtrykt ønske om forandringer af tilskudssystemet. Nu står Anne Fabiansen sammen med en gruppe af efterskolefolk for at komme med udspil til, hvordan det kan skrues sammen.

Ingen let opgave, hvis nogle skal afgive penge, for at andre kan få.

!

Revision af tilskudssystemet Tilskudsmodellen skal understøtte Efterskoleforeningens formål om at arbejde for det frie idégrundlag og skal bl.a.

• gøre det lettere at oprette nye efterskoler • gøre det muligt at drive efterskoler i forskellige størrelser • sikre, at der også i fremtiden er incitament til skoleudvikling • understøtte målsætningerne i charter for socialt ansvar • sikre passende fordeling af ressourcer i forhold til skolernes sociale ansvar.

Efterskolen · 21. juni 2017

33

Økonomi

Indkøb

Fælles skoleindkøb giver store rabatter Efter bare et år på banen nyder 82 efterskoler og højskoler godt af fælles aftaler og rabatter hos den nye, indkøbsforening Skoleindkøb. Nogle skoler har opnået årlige besparelser på flere hundrede tusinde kroner Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Økonomi

Sammen er vi stærke. Det gælder også, når der skal købes ind. Derfor søsatte Efterskoleforeningen og Folkehøjskolernes Forening sidste år den fælles indkøbsforening Skoleindkøb. Foreningen er non-profit og har som fornemste mål at sikre medlemmerne de bedste rabatter samt gode aftaler gennem juridisk støtte i forbindelse med indgåelse af indkøbsaftaler. Igennem året er der kommet mange nye skoler til, og der er plads til flere. »Vi har oplevet en dejlig opbakning til vores fælles indkøbsforening i det første år, og vi administrerer i dag aftaler og kontrakter for omkring 82 efterskoler og højskoler,« fortæller Thomas Christensen, der er sekretariatsleder hos Skoleindkøb. Han ser dog gerne endnu flere medlemmer, og har forsigtigt sat en ambition om at nå op på 100 skoler inden årets udgang.

Gratis indkøbsanalyse Skoleindkøb tilbyder alle nye interesserede efterskoler at få foretaget en gratis og uforpligtende analyse, af deres eksisterende eller nye indkøbsaftaler på eksempelvis catering, elektronik, telefon, internet, rengøring, rejser og el-indkøb »Vi kan hjælpe med det meste, og vores analyser viser som oftest, at der er besparelser at hente. Derfor er et årskontingent til foreningen 34

Efterskolen · 21. juni 2017

hurtigt tjent hjem,« fortæller Thomas Christensen, og fortsætter: »Skoler, der selv bruger tid på at sende store ordrer i udbud eller køber ind på statsaftaler, kan nogen gange selv levere til omkring samme pris, som vi kan få i hus.« Generelt er der dog både økonomiske og tidsmæssige besparelser i at være medlem af Skoleindkøb, der også leverer juridisk og faglig rådgivning omkring udbud, indkøb og kontrakter.

Efterskole sparer 250.000 kroner Hammerum Fri- og Efterskole er en af de skoler, der har nydt rigtigt godt af medlemskabet.

Jane Weis Henriksen er økonomiansvarlig på skolen, og hun har opgjort den årlige besparelse via samarbejdet med Skoleindkøb til samlet 241.750 kr. om året i forhold til indkøb af de samme ydelser som tidligere på catering, rengøring, internet, telefon og revision.

Dertil kommer en ikke opgjort besparelse på byggematerialer. Det svinger besparelsen op på godt en kvart million kroner.

Sådan som skoler skal spare i dag, er det altså en meget god idé at finde midler, som vi har gjort via medlemskabet hos Skoleindkøb.

Jane Weis Henriksen, økonomiansvarlig, Hammerum Efterskole

»Vi har i høj grad haft glæde af samarbejdet. Og sådan som skoler skal spare i dag, er det altså en meget god idé at finde midler, som vi har gjort via medlemskabet hos Skoleindkøb,« fortæller Jane Weis Henriksen.

Samtidig har skolen nydt godt af den juridiske og kontraktlige bistand fra Skoleindkøb, så de kommende aftaler ikke binder dem så voldsomt som tidligere. »Det er en stor hjælp, at kunne ringe til skoleindkøb angående alle skolens indkøb og leasingaftaler. Det sparer os også for at bruge unødig tid,« fortæller Jane Weis Henriksen, der slet ikke er færdig med at levere indkøbsbesparelser til Hammerum Efterskole. Planen er fremover at gennemgå leasingaftaler på kopimaskiner og andre services. Og senere vil skolen se på deres elpriser, når den nuværende kontrakt udløber.

Tilfredshed og nøgne tal Skoleindkøb er stadig en så ung organisation, at det ikke er muligt at levere en statistik med nøgne tal på de samlede besparelser, medlemmerne har opnået. »Det ved vi simpelthen ikke endnu. Vi har ikke historie nok til, at vi kan levere en endelig statistik på vores samlede performance. Husk på: Medlemmerne er løbende kommet til igennem 2016, så først efter 2017 kan vi levere en mere holdbar statistik. Men jeg er yderst glad for at høre om eksemplet med Hammerum Efterskole, der fornemt understøtter vores forventninger,« siger en tilfreds Thomas Christensen

Hos Skoleindkøb er man dog bevidste om de forskellige behov, der ligger hos de enkelte efterskoler. Derfor kommer der snart en medlemsundersøgelse, som skal afklare tilfredsheden med de nuværende produkter samt ønsker til kommende produkter. »Vi har nu fået så stor en medlemsskare, at vi vil iværksætte vores første medlemsundersøgelse. Her vil vi spørge ind til, hvilke indkøbsområder medlemmerne mangler aftaler for og høre om de services, som vi leverer, er tilfredsstillende, og hvor vi eventuelt bør sætte ind,« fortæller Thomas Christensen.

Nye produkter hos Skoleindkøb Udover at kunne levere gode rabat-aftaler på eksempelvis catering, rengøring, internet, telefon, revision og byggematerialer, er Skoleindkøb i gang med nye udbud på el, måtteservice, linnedservice og renovation. Dertil kommer en større møbelaftale igennem Statens og Kommunernes Indkøbsservice, som Skoleindkøb undersøger indholdet af, og derefter formidler til de medlemmer, hvor det stemmer overens med behov og ønsker. »Vi har også planer om at lave udbud på idræts- og fitnessudstyr, musikinstrumenter samt også naturgas her i 2017,« fortæller Thomas Christensen. Han forventer, at Skoleindkøb fremover generelt kan levere rabataftaler på energiområdet med træpiller, el og naturgas, som skolerne ikke kan opnå, hvis de selv tegner en aftale. •

!

Sparer 250.000 kroner på et år Det er naturligvis forskelligt, hvad en efterskole kan hente i besparelser, men her kan du se, hvad Hammerum Efterskole har hentet i besparelser blot ved at benytte eksisterende aftaler og få hjælp til nye udbud gennem Skoleindkøb: • Catering 19% • Rengøring 29,2% • Internet 48,8% • Telefon 50% • Revisor 14,8% • Byggemarked* 47% Dog kun på varer, der er med i indkøbsaftalen.

I alt en samlet en årlig besparelse via medlemskabet hos Skoleindkøb på omkring 250.000 kr – heraf ligger den største besparelse på catering, hvor der er hentet 156.000 kr – endda på samme leverandør og også på de økologiske varer. Besparelserne er i flere tilfælde opnået hos samme leverandør og med de samme produkter som tidligere.

Vil du vide mere Læs mere om Skoleindkøb her: www.skoleindkøb.dk Find alle medlemsskoler her: www.skoleindkøb.dk/medlemmer Efterskolen · 21. juni 2017

35

Grønland

Hjemvé

Grønlandske efterskoleelever i Danmark får et åndehul Når grønlandske unge tager på efterskole i Danmark, er de meget langt hjemmefra.

Så for at øge chancen for, at efterskoleopholdet alligevel bliver en succes, har Foreningen Grønlandske Børn etableret projektet ‘Allu’, som samler de grønlandske efterskoleelever og giver dem et tiltrængt åndehul Tekst: Nathasja Preus, projektleder, Foreningen Grønlandske Børn

Mellem de høje trætoppe er en gyngende bro spændt ud og med hjertet lidt oppe i halsen er en ung mand i gang med at bevæge sig fra den ene side til den anden. På jorden følger en gruppe unge og et par modne mennesker ivrigt med, med nakken lagt tilbage. Der er weekendtræf i Vejle, hvor 17 unge fra hele Grønland, som for tiden alle er på efterskole i Danmark, er på tur sammen.

Mens de danske kammerater er draget hjem til far og mor.

Hvert år tager omkring 300 grønlandske unge den lange rejse til Danmark for at gå på efterskole. Antallet svarer til næsten 40 procent af en grønlandsk ungdomsårgang! Men samtidig er frafaldet blandt de grønlandske meget stort. De senere år har op mod hver femte af de grønlandske efterskoleelever afbrudt opholdet i utide og er rejst hjem.

Frafaldet blandt grønlandske elever er 36

Efterskolen · 21. juni 2017

med andre ord langt højere end blandt danske.

De danske efterskoler er en kæmpe oplevelse - og fordel - for grønlandske unge. For her kan de træne det danske, styrke det faglige og samtidig leve et sjovt og inspirerende ungdomsliv. Men vi, som arbejder med grønlandske unge både i Danmark og Grønland, kunne se, at opholdet i mange tilfælde endte som et nederlag, hvorfra man vendte hjem i utide. Det er problematisk, for når en ung grønlænder vender hjem fra dansk efterskole midt i skoleåret, så tager de typisk tilbage til deres hjem i en by eller bygd, hvor der ikke nødvendigvis er noget at lave for en ung. Samtidig er det blevet lidt sværere at komme afsted igen for at gå i mere skole, f.eks. i gymnasiet, hvilket kun kan lade sig gøre i fire byer i Grønland.

De senere år har op mod hver femte grønlandske efterskoleelev afbrudt opholdet i utide og er rejst hjem.

Den situation er baggrunden for, at vi i Foreningen Grønlandske Børn (FGB) har etableret projektet ‘Allu’. Ordet er grønlandsk for det sted, hvor sælen stikker sit hoved op gennem isen og har sit åndehul - hvilket også indkapsler formålet med vores projekt: at give også de unge, langt væk hjemmefra, et åndehul sammen med andre unge i samme situa-

tion. Projektet er især rettet til de efterskoler, som måske kun har én, to eller tre grønlandske elever. ‘Allu’ er selvsagt mindre relevant på de efterskoler, som har en meget stor gruppe af grønlandske elever. Her kan eleverne nemlig danne netværk med hinanden og har nogen at være sammen med, når resten af skolen tager på hjemrejseweekend.

Weekendture mindsker hjemve Grundidéen med Allu-projektet er at skabe netværk mellem de unge grønlændere, i praksis ved hjælp af særlige weekendlejre. Weekendopholdet bliver et åndehul i efterskolehverdagen og giver, viser det sig, fornyet energi, glæde og mod. Som én af de unge, Milan, siger i vores evaluering af projektet: “Jeg har fået venner, og fra at være genert har jeg lært ikke at være genert. Hvis man vil hjem og ikke har lyst til at være på efterskolen – så skal man bare tage til ‘Allu’.”

På Allu-weekenderne er hjemve et helt centralt tema. Det kan være svært for de andre elever fra efterskolen at forstå, hvor meget hjemve fylder, når man igennem ti måneder ikke kan få et knus af sine forældre. De andre elever rejser jo hjem på weekend og juleferie, den mulighed eksisterer ikke i samme grad for de grønlandske elever. Derfor afholder ‘Allu’ også en særlig juleweekend i december. Vi skaber med andre ord et frirum, hvor de unge kan være sig selv uden at være på overarbejde hele tiden.

De får samtidig et sted, hvor de kan udtrykke sig på deres modersmål - og hvor der bliver lyttet. Mange grønlandske unge oplever nemlig, at man i Danmark taler meget i munden på hinanden.

For Foreningen Grønlandske Børn er det samtidig vigtigt, at de unge ‘Allu’-deltagere ikke nedprioriterer efterskolelivet. Når arrangementer på efterskolerne falder sammen med ‘Allu’-weekend, så opfordres eleverne til at deltage i efterskolens liv.

Allu-projektet bygger i øvrigt i høj grad på medbestemmelse fra de unges egen side – og på frivillige, som tager med på weekenderne. Vores frivillige er især unge voksne med tilknytning til Grønland. Uden deres indsats kunne vi ikke gennemføre Allu-projektet - ligesom vi sætter virkelig stor pris på de mange efterskolelærere og administrative ansatte på skolerne, som støtter virkelig godt op om arbejdet.

Nogen at spejle sig i Skolerne melder generelt om gode erfaringer. For eksempel har vi netop hørt fra efterskolelærer Karen Hanne Munk, Sundeved Efterskole, som skrev til os: ”Det har helt afgjort haft en afgørende betydning for vores tre grønlandske elever, at de har deltaget i ‘Allu’. De har kunnet spejle sig i andre unge grønlandske efterskoleelever og udveksle oplevelser og erfaringer. Det har også givet dem et netværk, som de både under og efter skoleopholdet kan have glæde af.”

‘Allu’-projektet har også betydning i et mere overordnet perspektiv: Grønland er i disse år meget optaget af uddannelse, og uddannelsesniveauet er også steget gennem mange år. Men det er stadig sådan, viser de nyeste tal, at kun små 40 procent af de grønlandske unge får en uddannelse udover folkeskolen. Samtidig kan ganske mange uddannelse ikke kan læses i Grønland, men kun i Danmark - og mange uddannelser, som ligger i Grønland, har undervisning på dansk. Derfor er de danske efterskoler en meget vigtig del af Grønlands uddannelsesstrategi. Da flere i uddannelse samtidig er ét af Foreningen Grønlandske Børns strategiske mål, så er succes med danske efterskoleophold et centralt værktøj for os.

Man kan sige det sådan, at for alle unge er det nok sådan, at gennemfører man et efterskoleophold, så betyder det, at man er bedre rustet - både fagligt og socialt - til at gennemføre f.eks. gymnasiet. For de grønlandske unge og for Grønland er succes ekstra vigtig for at sikre, at den unge ikke havner i de kedelige statistikker: Fire ud af ti grønlandske unge mellem 16 og 18 år står uden arbejde eller tilknytning til uddannelsessystemet, og halvdelen af de unge, som starter på en uddannelse efter folkeskolen, dropper

ud i løbet af det første halve år. Vi kunne se, at unge som vendte hjem i utide efter et afbrudt efterskoleophold i Danmark, bliver en del af de mønstre.

Så efter sommerferien 2017 starter ‘Allu’ op med en nyt hold unge, som trænger til et åndehul. 20 frivillige glæder sig til at tage imod dem. Men det store spørgsmål er selvfølgelig, om projektet virker. Ja, må vi svare. Allu-projektet forhindrer ikke alle afbrydelser af efterskoleophold. Men vi kan se, at blandt deltagerne i ‘Allu’ i dette skoleår er der otte som er rejst hjem. Det har betydet, at den samlede frafaldsprocent er faldet, så den nu ligger på 14 pct. mod tidligere omkring 20 pct. •

Fakta om Allu I skoleåret 2015/2016 var ‘Allu’ et pilotprojekt med 20 deltagere. I skoleåret 2016/2017 var målet, at der skulle være 60 elever tilknyttet ‘Allu’. Men interessen og behovet viste sig langt større.

‘Allu’ nåede op på 92 tilmeldte fra 43 efterskoler spredt ud over hele landet plus en venteliste, samt en nødvendig afvisning af en større gruppe. Så ud af de 271 grønlandske elever på efterskole i Danmark var hver tredje tilknyttet ‘Allu.

Interesserede efterskolelærere kan få flere oplysninger og evt. tilmelde kommende efterskoleelever ved at sende en mail direkte til nlp@fgb.dk

Gode oplevelser er vigtige, også når de andre elever er hjemme på weekend hos deres forældre. Og så er det jo også rart at få lov at tale noget grønlandsk.

Efterskolen · 21. juni 2017

37

Debat

Er vi ved at skyde os selv i foden?

Ole Vind, kommunalbestyrelsesmedlem i Hedensted Kommune, forstander på Flemming Efterskole

Med dyb forundring læser jeg Efterskoleforeningens forslag til ændring af elevstøtterammen, hvor man med afsæt i Det sociale charter ønsker at ”strække” elevstøtterammen.

Umiddelbart ser det også ud som en god ide. Ens sociale ansvarlighed bliver bekræftet, og varm om hjertet bliver man.

Indtil man dykker ned i forslaget. Da opdager man, at bagved denne ændring af elevstøtterammen gemmer sig en omfordeling fra forældrelommer til kommunekasser. Hvordan det?

Faktisk kan ganske simpel hovedregning give svaret på spørgsmålet. Forslaget går ud på, at for forældre med indkomster som smeden, der er gift med folkeskolelæreren, og for forældre med indkomster over dette trin på stigen, skal elevstøtten nedsættes med ca. 10.000 – 13.000 kr. Samtidig foreslås det, at forældre, der har en husstandsindkomst under 340.000 kr., skal tildeles ca. 10.000 kr. mere i elevstøtte efter vores interne omfordeling.

Penge ned i kommunekassen Sympatisk. Helt bestemt. Men dykker man længere ned i elevtallene, finder man ud af, at af de ca. 7.000 elever fra den lave indkomstgruppe, som vi modtager i vores skoleform, betaler kommunerne i forvejen opholdet for ca. 3.000 elevers vedkommende. I praksis betyder forslaget således, at et efterskoleophold efter vores omfordeling er 10.000 kr. billigere for elever i den

38

Efterskolen · 21. juni 2017

laveste indkomstgruppe, også når det er kommunen, der står for betalingen. Vedtages Efterskoleforeningens forslag, vil det reelt set betyde, at det er kommunerne, der stille og roligt kan putte de 10.000 kr. ned i kommunekassen, helt uden at skulle gøre andet end sige ”tak” til Efterskoleforeningen.

Regnestykket ender ud med, at kommunerne kan sætte 3.000 kr. (=kommunalt betalte ophold) x

indkomstgruppe) ikke vil bemærke en ændring overhovedet. I bund og grund er det de kommunale kasser, der er den helt store vinder, hvis vi bakker op om Efterskoleforeningens forslag.

Nogen vil indvende, at de ekstra midler til kommunekasserne vil betyde, at kommunerne sender flere elever på efterskole. Dette og lignende udsagn må i mildeste form betragtes som manglende tiltro til

I bund og grund er det de kommunale kasser, der er den helt store vinder, hvis vi bakker op om Efterskoleforeningens forslag.

10.000 kr. (=vores elevstøtteomfordeling) = 30 mio. kr. ind på kontoen.

Tredive millioner kr., som vi forærer kommunerne, måske endda uden at få tak. Tredive millioner kr., som finansieres af ALLE vore forældres nettoindkomst.

Vil ramme forældrene Umiddelbart er dette en omfordelingspolitik, som jeg ikke tror vil skabe begejstring hos vore forældre. En stor del (altså forældre i den høje indkomstgruppe) vil opleve væsentlig stigende nettoudgifter til deres barns efterskoleophold, mens størstedelen af den resterende forældregruppe (forældrene i mellem-

vore socialrådgiveres faglighed (og det er ikke klædeligt for vores skoleform). Vi må have fuld tiltro til, at der ved enhver elev, som kommunen vurderer, vil have gavn og udbytte af et betalt efterskoleophold, er udført et solidt og grundigt socialfagligt arbejde og en velbegrundet socialfaglig vurdering. Et efterskoleophold er blot et af flere redskaber i den socialfaglige værktøjskasse.

Refleksion over tal Som en lille tillægsrefleksion kan jeg ikke lade være med at tænke på disse tal: I dag udgør elever med maksimal elevstøtte 24% (laveste

Svar fra formanden indkomstgruppe) af den samlede elevgruppe. Kun 19% af vores elever modtager minimum elevstøtte (højeste indkomstgruppe).

Med de tal i baghovedet kan man spørge: Hvilken indkomstgruppe understøtter vores nuværende elevstøtteramme bedst?

Tilsidesætter demokratiet Selvom alle mine argumentationer nu er bragt i spil, så sidder jeg stadig noget forundret tilbage. Jeg sidder ikke blot tilbage med en økonomisk/strategisk forundring, men også med en skidt fornemmelse i forhold til demokratiet i vores forening. Hvorfor har vores efterskoleforening (alle skolers forening) ikke søgt årsmødets accept af dette konkrete udspil til Undervisningsministeriet?

Det er ikke en overbevisende demokratisk tanke og handling, når mandatet til at fremstille forslaget funderes i en løs formulering (hentet i Det sociale charter) om at ”strække” elevstøtterammen. Sådan et forslag fortjener et godt og velgennemtænkt fundament og en ordentlig proces.

Og forundringen stopper ikke med det. På årsmødet nedsættes et udvalg til at lave en revision af skoleformens samlede tilskud. Efterfølgende sker der det, at Efterskoleforeningens bestyrelse meddeler det nyetablerede udvalg, at det IKKE skal/må arbejde med tankerne om elevstøtterammen og udvalgte tilskudstaxametre. Hvem er mon vores øverste myndighed? Årsmødet eller Efterskoleforeningens bestyrelse?

Lige nu er Efterskoleforeningen ved at skyde sig selv ikke bare i den ene fod, men i begge fødder…både den økonomiske og den demokratiske. •

Kære Ole Vind. Som du udmærket ved, blev det i forbindelse med årsmødet 2016 af en enig generalforsamling besluttet, at alle skoler tilslutter sig det det sociale charter. Herunder blev det ligeledes besluttet at udstrække elevstøtteskalaen til fordel for de laveste indkomster og afsøge muligheden for øget progressivitet i skalaen. Bestyrelsen fremlagde på denne baggrund først i det nye år, altså 2017, vores forslag til ændring af elevstøtteskalaen. Der groft sagt omfordelte kr. 10.000 fra de højeste indkomster til de laveste indkomster på elevstøtteskalaen.

I forhold til den første model, vi fremlagde i begyndelsen af året, arbejder vi nu efter gode råd fra medlemmer og embedsmænd på en mere moderat model. Det vil betyde, at indkomstgrænserne strækkes fra de nuværende 865 t.kr. i toppen til ca. 1 mio.kr. i indkomst. I bunden udvides skalaen fra 335 t.kr. til 230 t.kr. De højeste indkomster vil herefter få 419 kr. i støtte pr. uge (i forhold til 562 kr. i dag), mens de laveste indkomster vil få 1.285 kr. (mod 1.185 kr.) i dag. Samlet set betyder det en nedgang på 6.300 kr. pr. år for de højeste indkomster og en stigning på 4.200 kr. for de laveste. Det er vel at mærke et forslag, der endnu ikke er politisk vedtaget, så der går flere skoleår, før omfordelingen eventuelt bliver indfaset.

Denne omfordeling er en mindre justering, men ligger stadig helt i tråd med de beslutninger, der følger af det sociale charter. Kort fortalt er prisen på et efterskoleophold steget med 24 procent i faste priser i de seneste 10 år, samtidig står de nederste indkomstgruppers lønudvikling stille. De laveste indkomstgrupper har derfor i stadig ringere grad mulighed for at finansiere

et efterskoleophold med mindre andre (dvs. kommunen eller skolen) bidrager økonomisk.

Det er sund fornuft at tage vare på, at skoleformen fortsat har en bred mangfoldighed af elever, og at vi som samlet skoleform tager et øget socialt ansvar for de mest ressourcesvage elever. Det er et udtryk for demokratisk overskud, at vi som skoleform påtager os et samfundsansvar og ikke bare har nok i os selv. Det er præcis dét, som det sociale charter handler om.

Ole Vind, du gør i denne forbindelse opmærksom på en vigtig problemstilling, som vi skal have løst sammen.

Nemlig at vi skal undgå, at kommunerne kan spekulere i en nedsættelse af egenbetalingen til nogle af de familier og unge, der i forvejen ville modtage et kommunalt tilskud til skoleopholdet. Det er desværre en udfordring, vi allerede har mange steder i landet. Og det er naturligvis ikke meningen. Og jeg vil meget gerne bede dig, og andre der er indsigtsfulde på dette område, om at hjælpe os med at finde nogle bedre løsningerne sammen med kommunerne, så vi undgår kassetænkning. Det vil være meget velkomment, for det er en svær nød at knække.

For en god ordens skyld vil jeg gerne fremhæve, at jeg har dyb respekt for de holdninger, du fremfører, og vi vil gennemtænke om de respektive foreningsprocesser og ikke mindst kommunikationen herom kan gøres anderledes og tydeligere i fremtiden. Jeg ønsker lige som dig og alle andre en forening med demokratisk overskud. • Troels Borring, formand, Efterskoleforeningen Efterskolen · 21. juni 2017

39

Debatpanelet

Indspark

Af Mogens Dalager Jensen, forstander på Horne Efterskole

Er vi reelt et tilbud for alle unge Det er ikke raketvidenskab men en gammel kendt historie, at efterskolen kan mønsterbryde, når bare forholdet mellem ressourceelever og elever med en mere besværlig start på livet er i balance. 90:10 plejer at være et godt forhold.

I Programerklæringen fra Efterskoleforeningens bestyrelse hedder det, at vi skal være Hele Danmarks Efterskole. Det er en god intention, når det er dokumenteret, at efterskoledannelsen kan bryde sociale mønstre, løfte fagligt og give nyt mod og håb for fremtiden. ”På mødet blev der også tid til at snakke lidt ”politik”, nemlig problematikken om retfærdiggørelsen af, at de fleste efterskoler kan fremvise store overskud og mange efterskoler de sidste mange år har haft råd til at bygge store nye idrætsanlæg m.m. Der var opbakning blandt idrætsefterskolerne til at være med til at ændre tilskudssystemet”.

Parametre der skal drejes på Økonomisk er et efterskoleophold blevet en dyr fornøjelse. De laveste satser for et ophold starter med en månedlig betaling der langt overstiger, hvad de laveste indkomster kan magte at sætte til side. Så vi er IKKE Hele Danmarks Efterskole. Heldigvis er man på vej med nogle omfordelinger, der skal begunstige de lavere indkomster, men er efterskolerne klar til at modtage eleverne, der måtte komme med den nye tilskudsfordeling?

Den Frie Skole eller det Frie Skolevalg Frihed bliver ofte nævnt som en rettighed for den enkelte skole til at være den man vil, for dem man vil. Man har set det som en styrke, at mangfoldigheden af skoler matchede mangfoldigheden i beBetalingen folkningen. Tiden er løbet fra den opfatoverstiger, telse. Friheden hører hjemme hos forælhvad de laveste dre og elever. indkomster Vi skal være skole for alle. Vi skal kunkan magte at ne rumme dem alle. Uanset om vi kalder Dette uddrag fra et møde efterskoler sætte til side. skolen et akademi eller om vi underviser imellem, udtrykker meget fint den erkenSå vi er IKKE i Cambridge engelsk, skal vi kunne løfte delse, der skal til, for at alle landets efterHele Danmarks eleven på grundskoleniveau ind i en ungskoler kan være løftestang i at underbygEfterskole. domsuddannelse. ge velfærdssamfundet. Det er imidlertid Det skal vi fordi: skoleformen ikke skal ikke økonomi – at de rige skal betale de miste sin frihed, vi er en institution med statslig tilskud. fattige for at tage sig af B-holdet, der er behov for. En udDet tjener sammenhængskraften i samfundet, at den enjævning af opgaven fordelt på samtlige skoler vil skabe en kelte skole er et billede på mangfoldigheden. balance, der vil komme den enkelte elev til gavn.

Det er derfor ikke penge, der skal flyttes rundt mellem efterskolerne i Danmark, det er eleverne. Vi har brug for, at alle efterskoler optager elever fra alle samfundslag, så DEBATPANEL: vi kan styrke sammenhængskraften i samfundet og øge Engagerede efterskolefolk bidrager i hvert nummer med synspunkter i Efterskolens debatpanel. optaget af unge på ungdomsuddannelserne.

40

Efterskolen · 21. juni 2017

Noter

Vigtigt at træde frem

Er vi åbne?

Jeg kan kun opfordre mine kolleger i det ganske land til at lave et sommer eftersyn på jeres skoles aktivitetsplan ud fra devisen: Er vi et tilbud til alle?

Følgende elementer kan være pejlemærker i at være et reelt åbent tilbud til alle: - Et eller flere profilfag skal man kunne komme til uden forkundskaber - En form for niveaudeling i de boglige fag - Dansk som andetsprog - Ugeprisen og de ekstra rejseudgifter skal tilsammen være et reelt tilbud til alle - Det sprog vi taler på skrift som på skolen skal være henvendt til alle Grundlæggende vil et arbejde med skolens værdier være gavnlig i en proces, hvor alle medarbejdere og bestyrelsen er deltagere. Det sikrer, at alle medarbejdere arbejder på det samme grundlag. Spørgsmålet dertil kunne passende være: Er vi ifølge skolens værdier et reelt tilbud for alle?

I den efterfølgende evaluering kunne spørgsmålet være: Hvilke tegn er der på, at vi er et reelt tilbud til alle? •

Folkemøde

Efterskolerne var atter i år repræsenteret med både elever, lærere og ansatte og bestyrelsesmedlemmer fra Efterskoleforeningen ved årets Folkemøde på Bornholm. »Folkemødet er blevet stort med mere end 3000 events, så der er rift om synligheden. Men det er vigtigt, at vi som folkeoplysende forening er med og blander os i de forskellige debatter. Alt for ofte har vi en debatkultur i det her land, hvor det handler om vindere og tabere, men på folkemødet lægges der

mere op til dialog. Det er befriende, når politikere og andre debattører tillader sig at komme i tvivl. Det giver en god samtale,« siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Han deltog selv i en række debatter.

Men derudover er det efterskoleelever som i stigende grad har indtaget scenen og repræsenterer skoleformen. »Når vi vil vise, hvad vi står for, er den bedste måde faktisk at lade eleverne repræsentere den mangfoldighed, vi står for. Eleverne kan byde på noget, der er lidt anderledes på folkemødet,« siger Troels Borring.

Lokallønnen stiger fortsat Løn

Efterskolerne udmønter nu i gennemsnit 6,4 % i lokalløn. Det er en stigning på 0,3 procent i forhold til sidste år. Undersøgelsen viser også, at omkring 2/3 af lederne får supplerende engangsvederlag.

Undersøgelser fra Efterskoleforeningen viser, at efterskolerne i høj grad har implementeret lokalløn for lærerne

som en del af lønsystemet, og således bruger det til lokalt at yde tillæg oven i de centralt aftalte løndele. Ligeledes viser undersøgelserne, at der er sket en ikke ubetydelig stigning i udmøntningen af løn til lærere fra 5,5 % i gennemsnit i 2015 til 6,4 % i gennemsnit i 2017 opgjort på skoleniveau.

Efterskolen · 21. juni 2017

41

EfterskoleLIV

MenneskerEfterskoleLIV i Efterskolen

Som projektleder for efterskolernes landsstævnehold står Tage Jepsen i spidsen for 6700 elever, 700 lærere og et budget på 16 millioner kroner. Der er meget at holde styr på for den tidligere forstander, som ellers trives godt med kaos Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

42

Efterskolen · 21. juni 2017

Landsstævnebossen Koordination. Planer. Dialog. Klare aftaler. Det er nogle af kordeordenen i det arbejde, Tage Jepsen har stået i spidsen for de sidste to år for at få efterskolernes rekordstore deltagelse i DGI’s landsstævne i Aalborg sidst i juni til at blive en succes. Men egentlig har den tidligere efterskoleforstander det bedst med kaos og lidt uforudsigelighed. Det får han ganske givet også brug for, når de 6700 elever og deres 700 lærere møder ind i Aalborg centrum. Men jobbet som projektleder for landsstævneholdet har også fået ham til at holde af lidt orden. »Jeg tror, det er en fordel, at jeg har en evne til at befinde mig i kaos og uforudsigelighed. Men selvom jeg hele mit liv har hadet Excel, må jeg også sige, at jeg er kommet til at holde af regneark, for når en så stor opgave skal koordineres er det nødvendigt at få tingene lidt i nogle faste rammer og kasser,« siger Tage Jepsen, der i to år har forberedt efterskolernes deltagelse i DGI’s landsstævne.

I ugerne op til stævnet falder flere og flere aftaler på plads. Hvordan bliver der plads til alle eleverne på indkvarteringssteder, er der hotelværelser nok til ledere og gæster, hvordan kommer 140 turistbusser ind i Aalborg? Mange detaljer skal tjekkes og koordineres. »Vi har styr på det og alt skal nok falde på plads. Men jeg er også nødt til at tro på, at tingene løser sig, for man kan ikke sidde flere måneder før og have alt tjekket af. Så det kræver lidt is i maven at

stå i spidsen for det her projekt,« siger Tage Jepsen, der fik til opgave at kreere en landsstævnedeltagelse, der var mere mangfoldig end tidligere. Målet var i tråd med, at efterskolen er for alle, at også efterskoleholdet skulle være attraktivt for flere efterskoler.

Jeg har hadet Excel hele mit liv, men har nu fundet ud af, at det faktisk er et fantastisk redskab. Jeg har lært at leve med at kasser er nødvendige for at få det hele til at gå op.

Tage Jepsen, projektleder for efterskoleholdet.

kom til at elske Excel Successen er næsten i hus Den ambition er nået blandt andet ved at udbyde en lang række nye aktiviteter ved siden af de obligatoriske bevægelses- og gymnastikshows. »Jeg er rigtig glad for, at mange elever vil være med til landsstævnet og endnu mere glad for, at det er lykkedes at få endnu flere efterskoler til at deltage denne gang. Men i bund og grund skal succesen ikke måles på antallet, men på at vi giver de unge en helt unik oplevelse af at være med i det store fællesskab,« siger Tage Jepsen. Holdet er denne gang godt et par tusinde elever større end i 2013.

Han gør meget ud af at anerkende den store indsats, som de mange omkring landsstævneholdet har ydet. Derfor vil han hellere rose efterskolernes tillid og opbakning, end tale om sin egen indsats. For Tage Jepsen er vestjyde. En beskeden mand, når det handler om ham selv. Men udadvendt og engageret, når han sætter ting i gang og arbejder for en større sag.

Tage Jepsen anerkender også efterskolernes opbakning til at indgå i ét fællesskab, hvor alle lader sig repræsentere af det fælles hold og ikke af hver enkelt efterskole. »Vi har skoler med denne gang, som ikke tidligere har set landsstævnet som noget for dem, vi har musikelever med og skoler, som måske har vægten på lidt andre aktiviteter end den gymnastik,

som mange måske har forbundet efterskoleholdet med tidligere. Jeg er meget glad for den større mangfoldighed. Det er godt, der er nye skoler med, men jeg synes også, det er stort, at de efterskoler, som traditionelt har deltaget i landsstævnet, bakker op om en ny profil.

Nogle har naturligvis været bekymret for om den større forskellighed vil gå ud over kvaliteten, men de har alle valgt at arbejde positivt med og bakke op.« En større mangfoldighed Nogle af de nye tiltag er blandt andet, at det er efterskoleelever, som leverer live musik til de store bevægelsesshow. Desuden er der aktiviteter som kajak, ultimate og friluftsliv. Og meget mere. »Vi har gjort en del for, at eleverne får mere tid til at være med i andre aktivi-

teter denne gang for at understrege, at efterskolen er for alle unge. Det vil vi også gerne vise til omverdenen gennem vores deltagelse i landsstævnet,« siger Tage Jepsen. »Eleverne vil få en fantastisk afslutning på deres skoleår, de vil mærke at gå fra det lille skolefællesskab og ind i et stort fællesskab med mange andre elever og lærere. Udadtil kommer vi til at vise omverdenen hele spektret af aktiviteter, evnen til at samarbejde og evnen til at skabe livsglæde og engagement.« For eleverne er deltagelsen også en god træning i at indgå i store fællesskaber og i at møde noget nyt. »De unge kommer ind i nye sammenhænge her, hvor de uden at vide det træner evnen til at møde nye udfordringer.

På tærsklen til et ungdomsliv er det må- • Efterskolen · 21. juni 2017

43

Mennesker i Efterskolen EfterskoleLIV EfterskoleLIV

Tage Jepsen står i spidsen for efterskolernes landsstævnehold, som skal vise omverdenen skoleformens mangfoldighed og evne til at samle et fællesskab.

ske godt at træne kompetencerne i at møde andre og indgå i fællesskaber under trygge forhold under et landsstævne. Sammen med ansvarlige voksne. Det næste, der møder dem, er jo, at de skal stå på egne ben i en ny ungdomsuddannelse, de skal på rejser og måske til festivaler og andet, hvor det er godt have lidt erfaring med sig.« At gå i takt Men i en tid præget af mere individualisering, ser Tage Jepsen også efterskolen og landsstævnet som en nødvendig modvægt. Selv er Tage Jepsen et godt eksempel på, at man både kan være med i landsstævnets og gymnastikkens meget velordnede systematik med indmarch og ritualer, men samtidig gøre tingene på sin egen måde. Han håber, at eleverne kommer til at opleve begge dele. »Det er fint nok at gå i takt, men det er også godt at kunne gå for sig selv,« siger Tage Jepsen, som mener der ligger en god portion opdragelse i stævnedeltagelsen. »Meget, alt for meget, handler om mig i de år. Men engang imellem er man også 44

Efterskolen · 21. juni 2017

nødt til at kunne tilsidesætte sine egne behov for at kunne samarbejde med andre og indgå i et fællesskab. Der er noget opdragende i at vente i køen til toilettet eller badet og i at stå og vente under en af de store fællestræninger. Det er måske ikke altid sjovt, men det giver også en fornemmelse af, at vi er nødt til at tage lidt hensyn til hinanden. Vi er afhængige af hinanden,« siger Tage Jepsen, hvis egen landsstævneerfaring går helt tilbage til 1975, hvor han som gymnast deltog i stævnet i Esbjerg.

Siden har han kun mistet et eller to landsstævner. Det var gymnastikken, der førte ham til landsstævnet, men han ser ikke sig selv som helt traditionel gymnast. Han har nemlig altid flirtet med alternative bevægelsesformer og dans og som instruktør gerne ville give opvisningerne et lidt anderledes pift. I 1998 stod han sammen med tre andre i spidsen for efterskolernes landsstævnehold, så helt uvant med opgaven er han ikke, selvom efterskolernes involvering dengang var af mindre omfang og med under det halve antal deltagere.

CV Tage Jepsen har arbejdet 35 år i efterskolen, heraf de sidste femten som forstander på Fjordvang Efterskole.

Er 57 år, gift og har tre børn.

Uddannet lærer fra Nørre Nissum Seminarium

Lærer som 20-årig Det var også gymnastikken, der bragte Tage Jepsen ind i efterskoleverdenen.

For efter et ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole fik han som 20-årig ansættelse på Lomborg Ungdomsskole, hvor han blev i seks år, mens han sideløbende tog læreruddannelsen på Nr. Nissum Seminarium. Det førte ham videre til Agerskov Ungdomsskole og siden til jobbet som forstander på Fjordvang Ungdomsskole, hvor han stoppede for godt et par år siden uden at vide, hvad tiden så skulle bringe.

Familien rykkede ud af forstanderboligen og indlogerede sig i deres lille bjælkehus med udsigt til Ringkøbing Fjord. »Vi troede egentlig, at vi bare skulle bo i sommerhuset midlertidigt, men vi bor her stadig, for her er mulighed for at

leve et meget enkelt liv, selvom det af og til er lidt trangt,« fortæller Tage Jepsen.

Familien tæller nemlig tre børn, hvoraf de to stadig er hjemmeboende.

Lidt mindre pænt Efter 35 år i efterskolen har Tage Jepsen også sine meninger om pædagogik og skoleudvikling. I sin tid som forstander på Fjordvang Ungdomsskole fik han blandt andet etablereret en udeklasse, hvor eleverne en stor del af tiden blev undervist under åben himmel eller i en bjælkehytte. Det gav helt nye pædagogiske muligheder.. »Vi skal især tænke over, hvordan vi laver skole for drengene. Min oplevelse er, at vi bruger millioner af kroner på fine bygninger, men ofte glemmer drengene i den måde, vi tilrettelægger og bedriver undervisning på. Jeg vil også gerne gøre noget for de lidt skæve elever, der ikke passer ind. Her er en bjælkehyt-

Det er fint nok at gå i takt, men det er også godt at kunne gå for sig selv.

Tage Jepsen, projektleder for efterskoleholdet.

te måske lige så relevant som et meget fint byggeri,« siger Tage Jepsen. »Man kan lave efterskole i mange rammer. Måske behøver det ikke altid være så pænt og glat og pakket ind i fine glasfacader. Vi skal bryde med det

konforme og få noget mere praktisk og sanseligt ind i skolen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal efter det her job, men det kunne da være spændende at bygge en helt ny type efterskole op i nogle gamle rå fabriksbygninger,« siger Tage Jepsen. •

For sikkerhedens skyld - gå den nye sæson sikkert imøde, tjek nedspringsmåtten nu

Klar til sæsonstart?

80 kg

Max. 5 cm

Er jeres nedspringsmåtte klar til at tage imod næste sæsons mange landinger?

✓

For sikkerhedens skyld, er det vigtigt at få tjekket nedspringsmåtten og evt. udskifte skum og betræk, så I trygt kan gå den nye sæson i møde.

80 kg

> 5 cm

-

I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: 73 84 51 00 www.trampolin.dk Skum og støddæmperplade

Mix & match som du vil

Nem udskiftning ved reparation

Mød os på

Efterskolen · 21. juni 2017

45

Kalender

Kurser og møder

Inspirationskursus for idrætslærere 2017

Efterskolebestyrelseskursus

Efterskoleforeningen og Højskolerne afholder fælles informationsmøder om EU’s persondataforordning, som træder i kraft 25. maj 2018. Persondataforordningen lægger bl.a. op til kraftige bøder for virksomheder, der ikke overholder krav til behandling af persondata. For ledere og administrativt personale på høj- og efterskoler. Kurset gentages den 14.9.17 på Gymnastikefterskolen Stevns.

Tid: 24. august kl. 09:30- 15:00 Sted. Vejle Idrætshøjskole, Arrangør: Efterskoleforeningen og Højskolerne Tilmeldingsfrist: 16. august, 2017

Idræt er liv, ånd og dannelse. Idræt når ud over indholdsområder og pensum - og det skinner igennem i det årligt tilbagevendende Inspirationskursus for idrætslærere. På i alt ti valghold er passionerede instruktører med til at skabe rum til din efteruddannelse med konkret og praksisnær inspiration til din idrætsundervisning.

Tid: 20. september kl. 17:00 - 22. september 13:00 Sted: Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg Arrangører: Idrætslærere fra efterskoler og friskoler, Den frie Lærerskole i samarbejde med Dansk Friskoleforening Tilmeldingsfrist: 10. august, 2017

Kom og vær med til et par spændende dage sammen med mange andre bestyrelsesmedlemmer fra alle landets efterskoler. Der er både politiske- og faglige input samt en masse erfaringsudveksling og sparring med andre bestyrelsesmedlemmer.

Tid: 29. september - 30. september Sted: Frøslevlejrens Efterskole Arrangør: Bestyrelsesudvalget under efterskoleforeningens region syd samt Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2017

Er I klar til at modtage en eller flere unge sydslesvigere i skoleåret 2017/18? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og lav besøgsaftaler med danske skoler i Sydslesvig.

Målgruppe: Lærere og ledere, hvis efterskole tilbyder ”14 dage på efterskole” for sydslesvigske unge i 2017/18 samt lærere og vejledere fra danske skoler i Sydslesvig.

Tid: 5. oktober - 6. oktober Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. september, 2017

Årets udgave af konferencen er en fantastisk mulighed for inspiration, input og dialog for dig, der brænder for kreative processer, faglighed og (ud-)dannelse.

Gennemgående figur er Lene Tanggard, professor i pædagogisk psykologi, Institut for kommunikation, Aalborg Universitet, som med hendes tanker om kreativitetens vilkår kitter dagen sammen.

Tid: 28. september kl. 09:30- 16:00 Sted: Campus Carlsberg, København V Arrangør: Det Kreative Skolenetværk Tilmeldingsfrist: 28. august, 2017

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

Infomøde om persondataforordningen

Grundkursus for bestyrelsesmedlemmer Kurset er både henvendt til det nye bestyrelsesmedlem samt til det mere erfarne medlem, der gerne vil have en grundlæggende indføring i bestyrelsens opgaver og ansvar.

Tid: 2. september kl. 09:30- 17:00 Sted: Eisbjerghus Internationale Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 21. august, 2017

Vejlederkonference 2017 Vejlederkonferencen er det årlige 2 dages-møde for efterskolernes vejledere og ledelser.

Tid: 18. september - 19. september Sted: Vingsted hotel & konferencecenter Arrangør: Efterskoleforeningen

46

Efterskolen · 21. juni 2017

Grønlandske unge - kursusog netværksdag For alle med spørgsmål om hvordan vi modtager og arbejder med grønlandske elever på efterskolerne. Programmet forventes klar ultimo juni, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen.

Tid: 22. september kl. 09:30- 15:30 Sted: Det Grønlandske Hus, Dalgas Avenue 52, 8000 Aarhus C. Arrangører: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 31. august 2017

Konference - Kreativitet og dannelse

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde

- hvordan håndterer vi dem?

Dette kursus handler om unge, som er de såkaldte udfordrende og udfordrede elever som ikke kun har faglige problemer, men også de unge som er udfordret på det personlige plan og i deres følelsesmæssige og sociale relationer til kammerater og voksne. Kurset består af 2 gange internat den 23. -25 oktober og den 6. - 8. december 2017 samt opsamlingsdag den 19. marts 2018 Tid: 23. oktober - 25. oktober Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 6. september, 2017

Kvalificer skolens internationale fokus, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen. Fire dages seminar om den internationale dimension - heraf to dages kontaktseminar sammen med lærere fra hele Europa.

Tid: 13. november - 16. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2017

Lederkonference 2017 Temaet på årets lederkonference er Forandring. Hvad har fremtiden at byde vores elever af udfordringer og muligheder, og hvilke krav og forventninger stiller det til efterskolerne som skole og dannelsesform.

Tid: 1. november - 3. november Sted: Hotel Faaborg Fjord Arrangør: Efterskoleforeningen

Hands on international cooperation

Kursus for sekretærer Kom og få øget din viden og få konkrete værktøjer til at styrke håndteringen af de mangeartede opgaver og ansvarsområder der er knyttet til administrationen på efterskoler.

Tid: 15. november kl. 09:30 - 16. november 15:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 4. oktober, 2017

Knæk et regnskab I samarbejde med revisionsfirmaet BDO inviterer Efterskoleforeningen forstandere og medarbejdere fra skolens administration til et dagkursus med indføring i økonomiske begreber på efterskoler.

Tid: 27. november kl. 09:30- 16:00 Sted: Dalum Landbrugsskole, Odense Arrangør: Efterskoleforeningen og BDO Tilmeldingsfrist: 27. oktober, 2017

Kursus for nye lærere i efterskolen Program er under udarbejdelse og forventes færdigt senest ultimo juni, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen.

Tid: 27. november kl. 12:00 - 29. november 12:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen

Højskoleforstander

søges til SeniorHøjskolen, Nørre Nissum Din uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund er ikke afgørende. Men det er vigtigt, at:

www.seniorhoejskolen.dk

De såkaldt udfordrende og udfordrede unge

• • • • • • • • •

Du har visioner, som du er i stand til at omsætte Du er loyal og har blik for det, der allerede er opbygget Du er en kompetent, loyal leder og samarbejdspartner Du er højskolens officielle ansigt - både udadtil og indadtil Du kan lede, udvikle og begejstre personale og kursister Du har erfaring i budget- og økonomistyring Du kan tage strategiske beslutninger Du er synlig og har øje for kursisterne Du har erfaring med og forståelse for folkelig formidling

Lønforhold og øvrige vilkår følger regler efter højskoleloven.

Der kan tilbydes tjenestebolig, men der er ikke knyttet bopælspligt til stillingen - dog skal forstanderen skal bo i rimelig kort afstand fra skolen, så hun/han kan være synlig i skolens hverdag.

Læs mere på www.seniorhoejskolen.dk/stillingsopslag.html Efterskolen · 21. juni 2017

47

Annoncer

Find en medarbejder i sommerferien Magasinet Efterskolen holder sommerferie. Men det er stadig muligt at indrykke jobannoncer på hjemmesiden www.efterskoleforeningen.dk og i det elektroniske nyhedsbrev ”Efterskolelandskabet”.

Se deadline og priser på www.efterskoleforeningen.dk under annoncering.

Annoncer til hjemmesiden lægges på løbende.

Send jobteksten til annonce@efterskoleforeningen.dk Så er du på vej til at finde en ny medarbejder.

God sommer

48

Efterskolen · 21. juni 2017

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Brøderup Efterskole søger to lærere

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

i musiklinje, engelsk, dansk og fodboldlinje.

Vi søger to lærere, der vil indgå i skolens daglige arbejde med undervisning, tilsyn, kontaktlærerfunktion og alt, hvad et efterskolejob ellers byder på.

Den ene stilling er et barselsvikariat med mulighed for fastansættelse.

Mogens Marquards Vaskerier ApS V/ Morten Marquard Tlf. 3098 1370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614

• Du skal være en dygtig underviser og kunne stå inde for skolens værdier.

• Som musiklærer er du med til at løfte vores traditioner for fællessang efter højskolesangbogen. På musiklinjen undervises i sammenspil, sang og musical på flere niveauer. Du skal kunne undervise solister, kor og på forskellige instrumenter.

• I dansk og engelsk skal eleverne føres op til FP10.

• På fodboldlinjen arbejdes med fysisk, teknisk og taktisk træning og med deltagelse i efterskolernes fodboldturnering.

• Kan du undervise i andre fag, kan de også komme i spil.

Stillingerne er til besættelse 1. august 2017.

Ansøgningsfrist den 25. juni.

Se hele stillingsopslaget på www.brøderupefterskole.dk

Brøderup Efterskole Faglighed

Mangfoldighed

Fællesskab

Udvikling

sætter spor

Brøderup Efterskole, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje - www.brøderupefterskole.dk

Efterskolen · 21. juni 2017

49

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 januar 2010

pr. person

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

50

Efterskolen · 21. juni 2017

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Frihed Giver man mennesker frihed vil de udfolde sig i virkelyst og gode ideer.

De bedste potentialer kommer i spil. Sådan er det også med skoler, og derfor er friheden helt essentiel i en fri skoleform.

Men friheden har været stækket i en årrække. Siden Folketinget med TVIND-loven satte en stopper for virketrangen, og opstillede en række regler, som skulle forhindre kreativitet ud over det, som alle synes var ret og rimeligt. Problemet med en begrænsning i friheden var, at den ikke bare ramte dem, som politikerne måske syntes havde været lidt for smarte for det offentliges kroner. Begrænsningerne ramte alle frie skoler.

Derfor er det også godt, når undervisningsminister Merete Riisager nu lancerer en frihedspakke til efterskolerne. Helt efter den præmis som Marianne Jelved som kulturminister tilbød højskolerne. Efterskolerne måtte bare vente nogle ekstra år på den samme frihed, som blandt andet betyder, at efterskolerne fremover får lov til at bo til leje i de første år under opstart.

Efterskolerne lever på markedets præmisser. Det indebærer retten til at måtte lukke, men bør også give anledning til, at der er mulighed for at opstarte nye skoleinitiativer. Det ligger i selve grundideen bag de frie skoler.

I fem-seks år har initiativtagere bag en ny efterskole i Roskilde været blokeret i at kunne starte et skoletilbud på en idé om en anvendelsesorienteret undervisning med profil inden for friluftsliv.

Ros Efterskole har hidtil været stækket af et krav om, at skolen skulle eje bygningerne fra dag ét. Det er selvsagt næsten en umulighed, når skoleinitiativer skal opstå i de større byer, hvor ejendomspriserne er høje.

Med frihedspakken kommer der nyt liv i skoleplanerne i Roskilde, fortæller initiativtagerne nu i et sjællandsk medie.

Hvis efterskoleformen skal udvikle sig i takt med samfundet, er det nødvendigt, at nye skoleinitiativer kan komme i gang. I takt med, at befolkningen i stigende grad flytter mod byerne, vil der også naturligt opstå behov for, at efterskoletraditionen breder sig ind i de større byer. Ros Efterskole er således et godt eksempel på virketrangen. Godt at der nu tegner sig politisk flertal for igen at slække på bureaukrati og unødige regler omkring de frie skoler.

Det er dybest set en opbakning til, at folk i det her land skal kunne oprette frie skoler. Den ret må ikke begrænses af bureaukrati og regler. Skolefriheden skal understøttes af tillid – samtidig må skolerne forstå at møde friheden med ansvar og god moral.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

TIL SKOLER

Tilbuddene gælder til og med 31. juli

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

Borde-bænkesæt

Rengøring

1

Flot design og uovertruffen kvalitet

3

2

G! N I R E FRI LEV

1

Fra kun

999,-

Varenr.

Beskrivelse Mål i cm LxBxH 1 859413 Classic 177 x 155 x 71 2 859412 Basic 177 x 160 x 72 859552* Round Ø205 x 72 3 859553* Round inkl. ryglæn Ø237 x 72 Farver: Natur, sort og lærk *Kun Natur

1249,Inkl. moms

% op til 20 R A P S

Førpris Fra 1199,Fra 2199,2799,3399,-

TILBUD Fra 999,Fra 1799,2499,2999,-

SPAR op til 20% - Se hele udvalget på lomax.dk/plus Online www.lomax.dk

Ring

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

E-mail

Lomax

salg@lomax.dk

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Gratis levering ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms (kr. 1000,- inkl. moms)