Efterskolen 11-2018

20. juni 2018

Nr. 11

28

Overtilpassede bange for fejl

16

Ole Bjerring: Et liv i efterskolen

24

Hash-sag med win-win

38

Illustration: Helle Scheffmann

Unge vil gerne pĂĽvirkes til bedre digitalt liv

Indhold

Efterskolen Juni 2018 Nr. 11 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Marie Enevoldsen. marie@magasinhuset.dk. Tlf. 51526104 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 50. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Sensommermøde

Efterskoleforeningen inviterer til medlemsmøde.

12

Målrettet indsats

Erhvervsorienterede overgange på efterskolerne.

16

YK

SA

Mange unge mistrives, fordi de er overtilpassede.

61

TR

8

Bange for fejl 1 G N R . 54

-

18

OK18

Endte lykkeligt for alle parter.

22

Et fælles bedste

Rapport fra medlemsmøderne.

24

Ole Bjerring takker af Status efter et liv i efterskolen.

28

Digital dannelse

Efterskolerne kan påvirke de unge.

36

Ny kampagne

Humoristisk vinkel på fællesskabet.

38

Hashsag med win-win

Horne Efterskole præsenterer tillidsstigen.

40

Skolespor

Et ekstra klasselokale i naturen.

46

Tæt på måltidet

Start på efterskolernes køkkentjans.

Nyheder

Replik

Vi er i gang med at nedbryde den nye generation med forventninger og præstationspres. Det er foruroligende, at vi har skabt et samfund, hvor alt for mange oplever ungdomslivet som et individuelt udskillelsesforløb. I 8. klasse har man brug for støtte og tryghed til at udvikle sin identitet og opbygge selvtillid – det skal de voksne og de strukturelle rammer sørge for.

Man skal ikke være på overarbejde hele tiden for at leve op til egne og omgivelsernes krav.

Per Larsen, formand for Børnerådet

Lækker naturlig nytænkning på Staby

Staby Efterskole tager naturen indenfor på skolen. Tre små lokaler er slået sammen til et stort og indrettet til nyt fællesrum, hvor der er plads til både sofahygge, bordtennis og seriøst gruppearbejde.

På skolen ønskede man at det nye fællesrum skulle afspejle skolens omgivelser, og ikke være alt for klinisk, institutionelt.

I samarbejde med eleverne valgte man, at det var naturbilleder, der skulle op. Og de skulle være store!

Der blev bestilt to store fotostater, hvor fotoet et printet på tapet, som kan sættes op og udfylde hele væggen.

Valget faldt på to panoramaer: Et af den smukke vandreklit ved Spidsbjerg med Vesterhavet i baggrunden og et af rørskov og strandeng ved Ringkøbing Fjord.

Billederne er med til at udvide rummet og er med til at minde om, at skolen ligger midt i den smukke natur tæt på hav og fjord.

En hilsen fra formanden Sidst jeg var sammen med mange af jer, var til Efterskoleforeningens årsmøde.

Kort efter blev jeg indlagt med en hjernetumor, og efter en vellykket operation er jeg nu i stråle- og kemobehandling.

Dette har betydet og betyder, at jeg i en periode ikke kan varetage mine arbejdsmæssige forpligtigelser i Efterskoleforeningen.

Jeg vil gerne sende den hilsen til jer, at jeg efter omstændighederne har det godt. Samtidig med at jeg er i professionelle hænder, har jeg påtaget mig det vigtige fokus at holde min krop i god form, så den kan tage aktiv del i at komme på højkant igen.

Jeg har gennem mit sygdomsforløb fået rigtig mange hilsner, gaver og blomster fra medlemmer, regioner og skoler – det er jeg dybt taknemmelig for, og jeg vil gerne sige alle mange, mange tak. Det giver energi og håb for fremtiden.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme på banen igen.

Bedste hilsner fra Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen Efterskolen · 20. juni 2018

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

FOLKEMØDE: Masser af meninger - Et kram er bedre end et like. Det kan alle være enige om.

- Nogle af mine bedste venner har jeg mødt på Youtube.

- Et rigtigt fællesskab er noget man har fysisk sammen.

- Slap nu af. Der skal være plads til at stene og til tom underholdning, I voksne sidder jo også og ser Hammerslag.

- Hvis vi kun tænker i hashtags og 140 tegn, ændrer vi vores måde at tænke på.

- Vi skal lære at slukke hjernen.

Der var masser af meninger, da Efterskoleforeningen på Folkemødet på Bornholm bød velkommen til debatten: Er digitale fællesskaber rigtige fælleskaber med Imran Rashid, læge og forfatter til bogen ’SLUK’, Rasmus Brohave, YouTuber, og Ulrik Goos Iversen, forstander på Baunehøj Efterskole.

Efterskoleforeningen stod samtidig bag debatten Gør præstationssamfundet de unge syge?

Del din efterskolenyhed Vil du også dele din efterskole her i Efterskolelandskabet, så send os din nyhed. Tænk på at din nyhed meget gerne må være inspirerende, vedkommende, aktuel eller måske endda sensationel for dine kollegaer ude på landets efterskoler.

Vi skal bruge et godt billede og en kort tekst, eventuelt weblink samt kontaktdata. Send til redaktionen@magasinhuset.dk – og gerne i god tid så vi kan nå at få det med inden deadline.

4

Efterskolen · 20. juni 2018

Med hjertet på rette sted Hvert år rammes omkring 4.000 danskere af hjertestop uden for hospitalet.

Det svarer til omkring 11 hver dag. Derfor var det en vigtig indsats, der i foråret blev leveret af flere efterskoler landet over.

I alt 180 elever fra ni efterskoler landet over samlede i foråret ind til Hjerteforeningens Landsindsamling. Fem af de 9 efterskoler havde taget imod Hjerteforeningens udfordring om at skaffe indsamlere nok til at gå 30 indsamlerruter, hvorefter Hjerteforeningen kvitterede med en hjertestarter og varmeskab til gavn for lokalområdet (værdi 20.000 k.r). Tre af efterskolerne hjalp andre hjertestartergrupper med at komme i mål.

At turde træde til med genoplivning og bruge en hjertestarter kan betyde forskellen mellem liv og død, hvis en person falder om med hjertestop. Overlevelsen kan være op til 50-70 procent, hvis personen bliver stødt med en hjertestarter inden fem minutter efter hjertestoppet.

Derfor har de 180 elever været med til at gøre en livsvigtig forskel, når syv nye hjertestartere fremover kan redde liv i lokalområder på tværs af Danmark.

De deltagende efterskoler var: Bindernæs Efterskole, Tølløse Slots Efterskole, Strib Efterskole, Halvorsminde Efterskole, Fri Fagskole og Hoptrup Efterskole, der gik sig til en hjertestarter.

Bork Havn Efterskole, Efterskolen Kildevæld og Eisbjerghus Internationale Efterskole, der hjalp andre hjertestartergrupper i mål.

Pakkeløsninger funktionelle kvaliteter stærke priser Guldmedaljer til Stevns

til efterskolers elever og lærere

Gymnastikefterskolen Stevns kunne efter nogle begivenhedsrige konkurrencedage tage hele to guldmedaljer med hjem.

Den ene efter pigernes sejr til Efterskole DM i TeamGym, og den anden efter ligeledes at være gået helt til tops til Efterskole DM i Rytme.

Flakkebjerg nomineret til ”De Økologiske Køkkenroser” Otte køkkener i det danske madland er nominerede til at vinde ”De Økologiske Køkkenroser”. Prisen uddeles til de offentlige køkkener, der har gjort en særlig indsats for økologien, som både kan smages i maden og opleves i måltidet. Køkkenet på Flakkebjerg Efterskole er udvalgt til at være med i kapløbet, fordi de har en stærk økologiprofil. Vinderen offentliggøres til oktober.

Miley Hoodie fås også i disse farver Mike Hoodie fås også i disse farver

Norris Pulli unisex fås også i disse farver

Norris Pulli, unisex Power Pants, unisex Miley Hoodie, dame el. Mike Hoodie, herre COOLDRY® KVALITET, ÅNDBAR OG SVEDTRANSPORTERENDE samlet sætpris ekskl. moms

Power Pants fås også i denne farve

Ved årsaftale på 1, 2 el. 3 år ekstra 10, 15, 20% i rabat (Ved køb af min. 50 sæt)

tornvigs

Luna og Sara er her i gang med at tilberede en af frokostfavoritterne på Flakkebjerg Efterskole - Duftende grøn lasagne.

599,-

Inkl. moms 748,75

Kontakt Image Kompagniet for nærmeste forhandler på tlf. 7585 8493

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Levring tager dobbelt guld – igen

Levring Efterskoles danselinje gjorde for andet år i træk rent bord ved Danmarksmesterskabet i dans for efterskoler, og vendte hjem med pokaler og guldmedaljer om halsen i begge kategorier.

Sidste år skrev Levring Efterskoles danselinje historie, da man som den første skole nogensinde vandt guld i begge kate-

gorier til DM: Streetstyle og Freestyle.

Der er stor ros til eleverne fra de engagerede lærere. »Vi er enormt glade og stolte. Elevernes dedikation til det her projekt har været helt utroligt. Det er vildt, hvor langt vi er kommet og helt fantastisk at se, at de mange timer i øvelokalet har båret frugt,«

siger de to danselærere Benedikte Rørbæk (hiphop-underviser) og Sarah Holm Jakobsen (moderne dans).

Danmarksmesterskabet blev afholdt på Aabybro Efterskole nord for Aalborg.

Forud for Danmarksmesterskabet har der været afholdt kvalifikationsstævner både i Jylland, på Fyn og Sjælland.

Succes for ny erhvervsbrobygning Både elever og lærere fra de 16 efterskoler, som er med til at udvikle på Innovations-Brobygnings-Opgaven IBO i Region Syddanmark er meget begejstrede. »At få elever hjem fra den erhvervsbrobygning er det hele værd!

Eleverne møder mennesker i den virkelige verden, som tager dem alvorligt, lytter og bakker dem op - det giver elevprojekterne styrke,« siger Sune Vesterlund, der projektlærer på Ryslinge Efterskole IBO er et sammenhængende undervisningsforløb, der kæder den Obligatoriske Selvvalgte Opgave i 10. klasse sammen med erhvervspraktik og brobygning gennem et innovationsforløb.

Nytænkningen omfatter således også forløbet i erhvervspraktikken og i brobygningen på ungdomsuddannelsen. Opgaven går ud på at udvikle en ide til en selvvalgt virksomhed (erhvervspraktik), hvorefter eleven får sparring på sin IBO ide i forbindelse med brobygning på ungdomsuddannelser.

IBO udvikles i projektet E2E –fra Efterskole til Erhvervsuddannelse i Region Syddanmark. Her tager eleven sin IBO ide med i ”uddannelsesbrobygning” til erhvervsuddannelserne og får sparring på ideen gennem den faglighed, som erhvervsskolen kan bidrage med i et særligt tilrettelagt IBO brobygningsforløb.

Også Tommy Mikkelsen, der er forstander på Vojens Gymnastik og Idrætsefterskole er begejstret for det nye projekt:

6

Efterskolen · 20. juni 2018

»Uddannelsesstederne havde lavet virkelig gode forløb, og det gav meget mere end normal brobygning, da det var enkelt, informerende og mere skarpt!« Undervisningsforløb til Innovations-Brobygnings-Opgaven er samlet i bogen ”IBO-Modellen”, der udkommer i løbet af 2018.

Se desuden mere på www.e2e-syd.dk og www.facebook.com/ IBOmodellen/

Rundt om folk

Efterskole i nært samarbejde med IBM New Nordic Youth (NNY), der Danmarks første efterskole for iværksætteri i Hundested, har indgået et nært samarbejde med IBM, der har dansk hovedkontor i Holte.

Projektet har kørt i dette forår, og målet er at lave en app, der, ved hjælp af en række spørgsmål, skal hjælpe unge og deres forældre til at vælge den helt rigtige efterskole - både fagligt og socialt. »Vi åbnede skolen i august 2017, og derfor var det noget af et scoop for os, da IBM allerede her det første år sagde ja til et samarbejde. Herefter holdt vi nogle møder, og jeg må sige, at vi alle her på skolen er dybt imponerede over de stærke kræfter, IBM stillede til rådighed. Det er topfolk med et kæmpe engagement, og der blev stillet store krav. Det tændte til gengæld eleverne, og samarbejdet har lært dem uvurderligt meget,« siger Dennis Perschke, der er skoleleder på NNY.

Kongenshus er gået konkurs På grund af stor skattegæld må Kongenshus Efterskole lukke med kort varsel, skriver Viborg Amts Folkeblad.

Efterskolen er begæret konkurs af SKAT, da der er en gæld på 1,9 millioner kroner og blot 15 tilmeldte elever næste år. »Det er trist, men man skal huske ikke at lade det negative overskygge, at det har været en god skole i rigtig mange af de 35 år, den har eksisteret, og at 2.000 elever har været på skolen gennem tiden,« siger efterskolens forstander Johan Vethe. Økonomien på skolen er over de seneste år gået i den forkerte retning på grund af små elevhold.

I forbindelse med Troels Borrings langtidssygemelding forlænges Torben Vind Rasmussens konstituering som formand for EfterskoleforTorben Vind Rasmussen eningen. Samtidig er Lone Greve konstitueret som ny næstformand.

Ole Sørensen, forstander på Ågård Efterskole, indtræder som suppleant i Efterskoleforeningens bestyrelse.

Bestyrelsen ser herefter således ud: Torben Vind Rasmussen, konstitueret formand, Lone Greve Petersen, konstitueret næstformand, Esben Jensen, kasserer, Jeppe Søe, Mette Thesbjerg, Stine Bossen, Ulrik Goos Iversen, Stine Marie Aaby, på barsel frem til august 2018, Ole Sørensen, suppleant.

Lone Greve

Henrik Thrane tiltræder 1. august som ny som forstander på Svendborg Medie- og Sportsefterskole.

Han kommer fra et job som forstander på Haarby Efterskole, hvor han har bestridt stillinger som lærer, viceforstander og forstander gennem de sidste 19 år.

På Haarby Efterskole har bestyrelsen valgt at konstituere viceforstander Steen Fuglsang som forstander for det kommende skoleår. Steen Fuglsang har en solid erfaring som både lærer og leder fra de frie skoler.

Rasmus Seistrup bliver ny forstander på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole ved Vejen. Han kommer fra en stilling på Brejning Efterskole, hvor han i en årrække har virket som viceforstander.

Rasmus Seistrup er uddannet lærer og har efterfølgende taget diplom- og akademiuddannelse i ledelse samt certificeringer i en lang række kurser inden for coaching og persontypologier.

Ole Sørensen

Ny forstander på Ingstrup Efterskole er Mie Sloth Rasmussen, der har været lærer, og nu er souschef på skolen.

Mie Sloth Rasmussen er 42 år gammel, gift med Henrik Rasmussen, og har to drenge. Familien flytter i løbet af sommeren op i skolens forstanderbolig. »Jeg har mange idéer til at videreudvikle skolen, men skolens kultur, normer og værdier forbliver som det er i dag, da jeg er af den overbevisning, at vi på baggrund af dem, sætter en solid ramme, hvor de unge kan udvikle sig,« siger den ny forstander.

Brejning Efterskole mister både sin viceforstander og forstander. For mens viceforstander Rasmus Seistrup har søgt nye udfordringer (se oven for), så har bestyrelsen i Brejning indgået en gensidig aftale med forstander Ole Conrad Kondrup om at afbryde samarbejdet. Begrundelsen er, at bestyrelsen ønsker at skrue ned for højskoleprojektet i en periode og koncentrere kræfterne om efterskolen.

Helt ny ledelse på plads på Ærø Efterskole. Mette Bækmark, der har været på skolen siden 2015, er ny forstander. Ny viceforstander er Jesper Ussing, mens skolen også har valgt ny formand. Det blev Carl Jørgen Heide.

Efterskolen · 20. juni 2018

7

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Forsker savner gentagelser i dagens pædagogik I et nyligt forskningsprojekt har Leo Komischke-Konnerup fra professionshøjskolen UC Syd undersøgt pædagogikken i praksis på to institutioner med elever med særlige behov; en efterskole og et uddannelsessted for en lidt ældre unge. Det er blevet til en ph.d.-afhandling med titlen "Gentagelsens pædagogik". »Jeg slutter min konklusion af med tre opfordringer til gentagelser i skolen.

Men det er ikke opfordringer, som man bare kan bede den enkelte lærer eller pædagog indføre. Det er større politiske spørgsmål, som må debatteres offentligt og videnskabeligt, som blandt andet handler om at gentænke begrebet socialpædagogisk praksis,« forklarer Leo Komischke-Konnerup til Kristeligt Dagblad De tre opfordringer er: At skolelivet ikke bare skal ses som en forberedelse til et senere liv, men også et liv, der udfolder og gentager sig her og nu. At gentagelse i undervisningen ikke ses som stilstand og tomgang, men som "elevernes øvende omgang med verden, dens mennesker og dens ting". Og at socialpædagogik ikke ses som særlig hjælp til dem, livet er gået særlig galt for, men "en praksis, der indfører og opfordrer til deltagelse og medvirken i menneskelivets forskellige fællesskaber."

8

Efterskolen · 20. juni 2018

Bramming bygger fleksibelt

De går og glæder sig til efteråret på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole. Her kan de nemlig tage deres nye foredragssal og tre nye fleksible klasseværelser i brug i slutningen af oktober. Byggeriet på i alt 750 m2 til 11 mio. kroner forventes afsluttet i slutningen af oktober. »De nye klasselokaler bliver fleksible, så vi kan tilpasse dem efter størrelsen på de grupper af elever, som skal bruge dem.

Nutidens undervisning betyder, at vi nogle

gange underviser i store grupper, andre gange i små hold, og det kan vi gøre langt bedre i de nye klasselokaler. Samtidig vil vores nye foredragssal også give en masse forskellige anvendelsesmuligheder.

Salen indrettes så den både kan bruges til store arrangementer for hele skolen, men også bruges til mindre grupper af elever både i undervisningsmæssige og sociale sammenhænge,« siger forstander Kirsten Thygesen.

Nu klatrer de på Klank Eleverne på Klank Efterskole bruger flittigt deres nye klatrevæg, hvor de udfordres fysisk. Væggen skal i særdeleshed bruges i linjefaget adventure, i idræt og i valgfaget klatring. Den nye klatrevæg er designet og leveret af Århusfirmaet Gubbies, og anlægget omfatter en bouldervæg og en højvæg.

Bouldervæggen giver mulighed for klatring op til 4 meters højde, mens højvæggen stiller hele 8 meter til rådighed for vovehalsene. Bouldervæggen er åben for klatring hele dagen. I alt omfatter anlægget 145 kvadratmeter.

Gennemførte varmt maratonløb Igennem et halvt år har 11 elever fra Nislevgård Efterskole trænet op til Copenhagen Marathon: I alt 650 kilometers træning på landevej er det blevet til. »Det var en hård omgang at tilbagelægge 42.195 kilometer i Københavns gader, når temperaturen samtidig var omkring 20 grader. Men det lykkedes for de seje elever der undervejs modtog fantastisk opbakning fra alle forældre,« fortæller Thomas Christensen, der er ansvarlig for maratonholdet på Nislevgård Efterskole.

Det var 28. gang, at Nislevgård Efterskole sendte elever til Copenhagen Marathon. Gert Niemann, tidligere forstander og grundlægger af Nislevgård Efterskole, grundlagde i sin tid marathon-ideen på skolen.

Målet er, at eleverne får sat en mærkepæl i deres liv, og finder ud af, hvad løb kan: Skabe indre ro i et ungt menneskes hurtige liv. De bliver også en del af stærkt fællesskab og får derigennem optankning af selvværd og selvtillid.

Stjal 18 bærbare pc’ere

Et brag af en festival Omkring 600 elever fra efterskoler over hele landet mødtes i foråret til musikfestival på Klintebjerg Efterskole. De unge kommer fra syv efterskoler, der alle er for elever med særlige behov; primært autisme, ADHD og aspergers syndrom.

Det er 24. gang Klintebjerg Efterskole samler til musikfestival ved fjorden. Om onsdagen og torsdagen dystede eleverne i forskellige sportsdiscipliner. Og hen på eftermiddagen gik det løs med musikken. Hver skole stiller med bands, der på skift indtager scenen. Torsdag aften kulminerede musikken med et band sammensat af musiklærere fra de forskellige skoler.

Det hele blev afsluttet med et festfyrværkeri ud over Odense Fjord.

En tyv stjal 18 PC'er fra Viby Efterskole i Nørre Aaby, mens eleverne var samlet til aftensmad. På bare en halv time nåede tyven at stjæle 18 bærbare computere fra elevernes værelser.

Tyven beskrives i politirapporten som værende en mand med afrikansk udseende, mellem 20 og 30 år gammel, cirka 185 centimeter høj. Han var slank af bygning med meget kort, kruset, sort hår. Han havde en orange eller rød trøje på og blev sidst set gående fra stedet med en rygsæk.

Sydslesvigske elever på efterskoleophold

”Nøv Boxen” åbner for svedige dyster Nøvlingskov Efterskole har nyligt indviet ”Nøv Boxen”, der er kælenavnet for skolens nye hal, der skal bruges af elever og gæster til svedige dyster i forskellige boldspil.

Skolens formand, Anders Elmkvist, glæder sig over det færdige resultat og ser frem til de nye muligheder, som Nøvlingskov Efterskole nu får på idrætsfronten.

Efterskolens nybyggeri giver også to nye klasselokaler, der kan tages i brug i det nye skoleår – et nyt kreativt værksted og et foto- og videolokale. De kreative fag har dermed tre veludstyrede lokaler med et fast atelier og fotostudie.

Grænseforeningen har besluttet at gøre mere ud af at sende sydslesvigske elever på efterskoler i Danmark. Der er nyligt indgået et samarbejde med Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Efterskoleforeningen. Planen er, at alle sydslesvigske elever i 7. klasse skal på besøg på en dansk efterskole i løbet af 2019. De skal deltage i undervisningen og også prøve at overnatte på efterskolen.

Grænseforeningen vil bruge noget af foreningens udbytte til at nedsætte egenbetalingen for eleverne.

Efterskolen · 20. juni 2018

9

Medlemsmøde

Nyt til efterskolerne

inviterer til

SENSOMMERMØDE Lørdag den 8. september 2018 kl. 10.00-20.00 på HUSET Middelfart

Program (Der tages forbehold for ændringer i programmet) Kl. 9.30-10.00 Ankomst med morgenmad og kaffe

Kl. 13.30-14.30 Fællessang og refleksioner over emnet ”Den nye Højskolesangbog - hvad skal med?”

Ved forstander Mette Sanggaard Schultz og forstander Per Krøis Kjærsgaard

Kl. 10.00-10.15 Velkomst Ved konst. formand Torben Vind Rasmussen og konst. næstformand Lone Greve Petersen

Kl. 14.30-15.30 Workshop om bestyrelsens anbefalinger og strategi

Kl. 10.15-11.15 F oredrag om ”demokrati mellem hjem, skole, forening og samfund”

Ved ekstern oplægsholder

Kl. 15.45-16.15 Opsamling i plenum ved bestyrelsesmedlem Stine Bossen

Kl. 11.15-12.30 Bestyrelsen fremlægger forslag til styrkelse af medlemsdemokratiet Ved medlemmer af bestyrelsen Ulrik Goos Iversen og Esben Jensen Kl. 12.30-13.30 Frokost

Kl. 15.30-15.45 Pause m. kaffe, the, frisk frugt ad libitum

Kl. 16.15-17.00 Netværksaktiviteter mellem medlemmer på tværs Kl. 17.00-17.15

ak for i dag ved konst. formand T Torben Vind Rasmussen

Kl. 18.00-20.00 Middag for tilmeldte

Praktiske oplysninger

Sted:

Pris pr. deltager:

HUSET Middelfart Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart www.huset-middelfart.dk

Kr. 500,00 uden middag Kr. 750,00 med middag

Der er mulighed for overnatning på HUSET Middelfart.

Pris kr. 507,00 (enkeltværelse). Ønske om overnatning gives ved tilmeldingen til Efterskoleforeningen.

10

Efterskolen · 20. juni 2018

Tilmelding: Information om tilmeldingsfrist og link til tilmeldingsblanket følger på mail inden sommerferien.

Spørgsmål kan rettes til Bente Toft Henriksen på bth@efterskoleforeningen.dk / 3317 9587.

0,- bekymringer – med leasing til efterskoler Finansieret

Installeret

Serviceret

Vaskeløsninger

Køkkenudstyr

Billede & lyd

Vi samarbejder både med Miele og Electrolux – de to største brands inden for professionelle vaskeløsninger.

Fleksibel service og reparation på stedet. Vi hjælper med alt fra en enkelt opvaskemaskine til et komplet køkken.

Vi skaber professionelle totalløsninger der tilgodeser alle behov med de bedste mærker på markedet.

Spar op til 50% på leasing af brugte produkter Efterset, rengjort og afprøvet på vores klargøringscenter, så du er sikret fuld funktionsdygtighed!

72 15 11 15

skoleleasing.dk

Løsninger til erhvervslivet

Overgang

Ungdomsuddannelse

Efterskolerne målretter indsatsen mod erhvervsuddannelserne PRAKTISKE FAG Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen i Folketingets afslutningsdebat varsler et nyt udspil til, hvordan flere unge skal søge og gennemføre en erhvervsuddannelse, så melder Efterskoleforeningen sig straks på banen som medspiller.

En ny undersøgelse viser netop, at 65 procent af efterskolerne allerede samarbejder med en eller flere eksterne institutioner og virksomheder om elevernes overgange til ungdomsuddannelserne, og at halvdelen af efterskolerne tilbyder praktisk-faglige fag eller linjer rettet mod erhvervsuddannelserne. Der er således sket en markant stigning i antallet af efterskoler, som retter undervisningen over mod erhvervsuddannelserne.

Men Efterskoleforeningen har også gode råd til, hvordan målretningen kan skærpes yderligere: »Der er behov for at kunne lave længere brobygningsforsøg end i dag. Samtidig skal det være nemmere at lave samarbejdsaftaler mellem skoler, erhvervsskoler og virksomheder. Der er for mange barrierer i dag, og det tager for lang tid at lave aftaler. Og ikke mindst er der behov for individuel vejledning til alle elever,« siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen.

Netop efterskolerne er dog allerede gået foran med en målrettet vejledning til alle elever. 89 procent af efterskolerne 12

Efterskolen · 20. juni 2018

tilbyder således ekstra vejledningsaktiviteter, som de integrerer i deres generelle undervisningstilbud.

Gode eksempler I en ny pjece ”Erhvervsorienterede overgange – på efterskolerne” præsenteres forskellige erhvervsrettede tiltag på efterskolerne.

Det er blandt andet Linjen Game Design på Design & Idrætsefterskolen Skamling. Der er tale om en erhvervsrettet linje, hvor eleverne arbejder seriøst med IT og leg, og som er en intro til både teknik og den kreative del af spilindustrien. Eleverne arbejder primært med egne projekter i ti timer om ugen.

Der er besøg på uddannelsesinstitutioner og samarbejde med grundforløbet Gaming på erhvervsuddannelsen teknologi, byggeri og transport på Hansenberg i Kolding og Danmarks eneste spilgymnasium, Game College Grenå.

På Blidstrup Efterskole vælger hver fjerde elev håndværkerlinjen, der består af fire timers ugentlig undervisning i tømrer-, murer-, metal- eller pedelarbejde, to ugers brobygning på erhvervsskole samt to ugers praktik. Lærerne på linjen har selv en håndværksmæssig uddannelse.

Der er flere gode eksempler i pjecen, som kan downloades på www.efterskoleforeningen.dk • Eleverne på Blidstrup Efterskole på Mors får konkrete kompetencer og øget selvtillid gennem håndværksfagene.

Praktiske fag i de ældste klasser UDSKOLING Eleverne i de ældste klasser i folkeskolen skal fremover have flere praktiske eller musiske fag på skoleskemaet. Det bliver blandt andet obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/ design, musik, billedkunst eller madkundskab, og faget kan afsluttes med en prøve. Eleverne får ret til erhvervspraktik, og så skal den praktiske faglighed fylde mere i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse for samlet at styrke elevernes evner inden for de håndværksmæssige og praktiske fag.

Det er resultatet af en ny politisk aftale mellem regeringen og resten af folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti).

Integrationen virker SAMMENHÆNGSKRAFT Unge flygtninge og indvandrere får stort udbytte af at være på efterskole, viser en ny rapport udarbejdet af Als Research for Efterskoleforeningen.

Rapporten konkluderer, at unge med flygtningeog indvandrerbaggrund opnår et stort sprogligt, fagligt, socialt og personligt udbytte af et efterskoleophold og de får større viden om det danske samfund og danske traditioner. »Det er meget positivt, at efterskolerne bidrager til integrationen i Danmark. Der efterlyses fra politisk side integrationstiltag, der virker, og denne rapport viser i høj grad, at integrationen på efterskolerne virker,« siger konsulent Maren Ottar Hessner fra Efterskoleforeningen.

Det konkluderes videre, at unge med flygtningeog indvandrerbaggrund opnår fagligt udbytte af et efterskoleophold lige som de på det sociale felt får nye venner på skolen, et stort netværk af unge danskere og en stærk oplevelse af at være en del af fællesskabet.

Efterskolen · 20. juni 2018

13

5 hurtige

Hit

Hey – ta’ på efterskole Chris Grey & the Bluespand har været på den danske musikscene i en del år, men hittede voldsomt på kort tid, da de sidste år lagde en lille, simpel musikvideo ud på You Tube.

Forsanger og bandleader Chris Grey har en fortid som efterskoleelev, og vi har taget en snak med ham og resten af the Bluespand om efterskolen

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

?: Chris, du har været to år på efterskole – på to forskellige endda.

Hvorfor

Jeg fik virkelig smag for musikken, og så kunne jeg se, at jeg med efterskolen havde mulighed for at dyrke det samtidig med at passe skolen. Da jeg desværre ikke kunne blive på Vostrup Musik- og Teater Efterskole, hvor jeg var fra 19961997, fandt jeg Ollerup Musik Efterskole, hvor jeg var så heldig at komme ind.

Her gik jeg i 1997-1998.

?: Hvad har det betydet for dig at være på efterskole

Jeg var fuldstændig gal med musik.

Jeg gik på en folkeskole, hvor min mor var lærer, og så “lånte” jeg hendes nøgle til musiklokalet – uden at hun vidste det. Desuden havde jeg en plastikfortand, som jeg havde fundet ud af let kunne knækkes med den blokfløjte, vi var tvunget til at have i tasken. Jeg HADER blokfløjter, men til dette formål elskede jeg den. Så knækkede jeg min tand, når musikken i mig kaldte, og så måtte jeg gå ned til skoletandplejen. I stedet for låste jeg mig ind i musiklokalet og spillede på livet løs.

På musikefterskolen kunne fortanden endelig få fred ;-) Ud over det med at passe skolen, samtidig med at dyrke musikken, lærte jeg at stå på egne ben. Jeg fik også nogle stærke venskaber, der 14

Efterskolen · 20. juni 2018

stadig holder den dag i dag.

Jeg fik også et dejligt, venskabeligt forhold til lærerne, fordi vi havde en hverdag sammen. Det gjorde indlæringen meget lettere og sjovere for mig.

?: Jeres video med ”Mammas Marmalaid” har for længst passeret 2 millioner visninger på Youtube.

Hvorfor lavede I en efterskole-version af Mammas Marmalaid: Hey – ta’ på efterskole?

Ja hvad skete der lige? Det er også et spørgsmål, vi stiller os selv, men det er nok kombinationen af de rigtige

elementer. Simpelt og enkelt setup. Tre mand på akustiske instrumenter, et kamera afslører ægtheden ved optagelsen.

Menneskeligt, sjovt og fedt.

Det har betydet enormt meget for os.

Vi har fået virkelig mange jobs i ind- og udland, og har fået mange følgere på facebook.

?: I har spillet på flere efterskoler.

Det er der ikke meget fame i. Hvorfor gør i det?

Vores musik består af mange musikalske grundelementer, som vi mener, er vigtige for unge mennesker, der gerne vil spille musik. Det er fedt at møde de unge i øjenhøjde, få en snak med dem og dele vores glæde ved musikken med dem. Vi skriver al vores musik sammen, og netop denne kombination af vores forskellighed, giver det den helt rigtige BlueSpand sound. Måden vi skriver sammen på er også sjov at snakke om, og kan måske være med til inspirere de unge til at prøve det af.

?: Søgningen falder i disse år til landets musikefterskoler. Har I et godt råd til, hvordan man kan vende den negative udvikling?

Et forslag kunne være, at musikefterskolerne laver et band, der tager ud på folkeskolerne og spiller for 7, 8, 9. klasserne og fortæller om alle de gode ting, der er ved at gå på efterskole. •

SPAR PENGE på efterskolens varmeudgift Leasing af varmepumpe Tilfreds eller GRATIS

RYDHAVE SLOTS EFTERSKOLE

”

Vi har indgået en aftale om at afprøve et varmepumpeanlæg i 13 mdr. helt gratis. Det viser os den reelle besparelse inden vi tager stilling til vores fremtidige opvarmningsform på skolen

”

Forstander Kåre Heide-Ottosen

Se selv hvor meget du sparer Afprøv gennem 13 måneder Prisen de første 13 mdr. er kr. 0,Ingen forpligtelse efter de 13 mdr.

Opsætning og nedtagning er GRATIS Ring og hør nærmere på 74 68 78 08

Unge

Trivsel

Ungdommen er bange for at prøve sig selv af Mange unge mistrives i dag – ikke fordi de er utilpassede, men fordi de er overtilpassede.

Ungdommen er blevet hunderæd for at fejle, og derfor bør efterskolen minde dem om, at de bliver klogere af at øve sig og lave fejl i ny og næ

Tekst: Marie Enevoldsen, journalist marie@magasinhuset.dk

Vold, kriminalitet og stoffer. Tidligere var den slags tegn på, at ungdommen mistrivedes. Men i dag er det ikke kun ballademagerne, der har det svært. Nu kan det også være behæftet med risiko, når de unge i al for udstrakt grad gør, som de får besked på. »Tidligere havde man (indenfor ungdomsforskningen, red.) en ret klar forståelse af, hvad risikoadfærd var: Det var adfærd, der var knyttet til kriminalitet, vold, alkohol, stoffer, usikker sex og så videre. Altså en form for utilpasset adfærd, hvor den unge bryder med samfundets normer. Men fordi flere unge oplever stress, pres, spiseforstyrrelser og den slags, er der en diskussion om, hvorvidt vi i dag skal ændre eller nuancere vores forståelse af, hvad risikoadfærd er. Så det ikke længere alene handler om at være utilpasset og bryde med normerne, men i ligeså høj grad, og måske endda i højere grad, handler om 16

Efterskolen · 20. juni 2018

at være for opmærksom på at leve op til kravene på en måde, så man får det dårligt,« forklarer forsker og souschef ved Center for Ungdomsforskning, Niels Ulrik Sørensen.

Han fortæller desuden, at der er sket et fald i mistrivsel med relation til den klassiske risikoadfærd, mens mistrivslen blandt de overtilpassede unge stiger.

Unge, der ikke oplever sig selv som perfekte, risikerer at betragte sig selv som unormale.

Niels Ulrik Sørensen, ungdomsforsker

»Så noget tyder på, at den måde, som vi i dag rammesætter ungdomslivet på, er med til at understøtte de her mistrivselsformer blandt unge,« siger Niels Ulrik Sørensen. Øget fokus på det perfekte Han peger på flere tendenser, som viser, at ungdomslivet er i forandring, og en af disse er, at normalitetsbegrebet har ændret sig. I visse ungdomsgrupper er det perfekte blevet normalen. »Unge, der ikke oplever sig selv som perfekte, risikerer at betragte sig selv som unormale. Og da det er et menneskeligt vilkår ikke at være perfekt, så glider den her fornemmelse af at være forkert ud og rammer flere og flere,« fortæller Niels Ulrik Sørensen og uddyber: »Og da du selv har ansvaret for at skabe dit liv, er det din egen skyld. Så vi ser den her fornemmelse af at være forkert, ved siden af, ikke helt god nok som værende koblet til en skamfuldhed og en pinlighed over, at man har fejlet med sit livsprojekt.«

Derfor bliver mellemfeltet, altså den middelgode præstation, gjort usynlig eller trukket med ned i taberkategorien.

Niels Ulrik Sørensen, ungdomsforsker

Karakterræset påvirker negativt Samtidig er et øget fokus på karakterer og det perfekte også dårligt for de unges indlæring i skolen. Sådan lyder det fra Sørensens kollega, center- og forskningsleder Noemi Katznelson, som netop nu er ved at lægge sidste hånd på en rapport om emnet.

Ifølge hende opstår problemet, fordi elevernes fokus på karakterer og adgangskrav giver dem en strategisk tilgang til undervisningen. I stedet for at fokusere på det at mestre et fag, fokuserer de på, hvad læreren vil have, og hvordan de bedst klarer sig igennem eksamen. Men hun påpeger, at de unge hellere bør fokusere på at lære ved at prøve ting af og gøre sig erfaringer. »Så hvis en præstationskultur gør det, at den laver erfaring om til noget, der er lig med fejl, så har vi jo problemer,« siger Katznelson.

Unge opdeles i vindere og tabere Niels Ulrik Sørensen forklarer samtidig, at de unge – netop på grund af kravet om at være perfekt – har en tendens til at inddele folk i vindere og tabere. »Derfor bliver mellemfeltet, altså den middelgode præstation, gjort usynlig eller trukket med ned i taberkategorien,« siger han.

Foto: Peter Klode

Også derfor udnytter færre og færre unge muligheden til at vælge helt frit. I stedet ensrettes de unges opfattelse af de gode liv, forklarer Niels Ulrik Sørensen.

Når de unge har en forventning om at være perfekte, så aflæses den middelgode præstation som noget i taberkategorien, siger Niels Ulrik Sørensen.

Den logik burde selvfølgelig anspore de unge til at anstrenge sig i skolen, og det er ganske vist også tilfældet for nogle. Men det er ikke tilfældet for alle. Engelsk ungdomsforskning viser nemlig, at uddannelsesmiljøer, der er præget af en konkurrencekultur, giver nogle elever lyst til undgå at præstere. »Den gruppe af elever, der laver ballade og undlader at deltage i undervisningen, forsøger at beskytte sig selv mod nederlag. De melder sig ud, fordi de ved, at de alligevel ikke kan blive vindere i en skolekultur, hvor det kun er det at være en vinder, der tæller. Så præstations- og konkurrencekulturen tenderer mod at skubbe de dygtige opad og de mindre dygtige nedad. Samtidig med at det også skaber uro, pres og stress blandt de dygtige,« forklarer Niels Ulrik Sørensen.

Tal præstationskulturen ned Den gode nyhed er, at lærere og vejledere kan være med til at påvirke præstationskulturen. Den måde, der tales til og med de unge om fx uddannelsesvalg, er nemlig med til at opbygge eller nedbryde kulturen og fokusset på de gode karakterer og det perfekte liv. »Hvis vejledningen alene taler ind i at forholde sig strategisk til de unges uddannelsesvalg, så bliver den meget knyttet op på, at den unge skal gøre sådan og sådan og tage lige præcis dét valgfag, for der kan man få en højere karakter,« siger Noemi Katznelson.

Hun mener, at vejledere og lærere bør vise de unge, at skolen er et sted, hvor de kan øve sig, og samtidig nedtone de strategiske snakke, uden dog helt at undgå dem. »Men der er jo andet og mere end det.

Der skal være en balance.« • Efterskolen · 20. juni 2018

17

OK18

Løn og arbejdsvilkår

Lettelsens suk gange to Spillet om overenskomsten endte lykkeligt for alle parter Det store, langstrakte lettelsens suk kom , da parterne kom ud af forligsinstitutionen og erklærede, at der nu var en aftale, som sikrer de offentligt ansattes overenskomst frem til 2021. For det betød, at medarbejderne ikke skulle i strejke eller udelukkes fra deres arbejdsplads med stor frustration til følge.

Det betød også, at efterskolerne kunne fortsætte skoleåret uden gener for eleverne eller udsigt til store indtægtstab. Men alle måtte holde vejret frem til 6. juni, hvor forliget havde været til urafstemning og med et markant flertal blandt lærerne sagde god for aftalen.

Her kom det næste, og måske lidt mindre suk. Aftalen var i hus. »Vi fik en aftale og vi undgik konflikt.

Det er dejligt, for hvem husker ikke 2013,« siger Esben Jensen, bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen og tæt på forhandlingerne.

Uffe Rostrup: Bedste overenskomst i ti år.

Esben Jensen: Kombination af lønstigning og to-procents-besparelse presser økonomien.

Lettelsen er også at spore i lærerforskal forhandles lokalløn,« siger Esben eningen. I Frie Skolers Lærerforening Jensen. er begejstringen ikke til at tage fejl af, idet formand Uffe Rostrup kalder Lønstigning det ”den bedste overenskomst siden Arbejdstid Lønstigningerne er 2008.”

Der kom ikke en ny araftalt til i alt 8,1 procent i bejdstidsaftale for lærerne. Det I Efterskoleforeningen noperioden.

Heraf er 5,6 procent af betyder, at reglerne fra lov 409 og Tjeneterer man en lønstigning generelle lønstigningerne, og det forstemændenes arbejdstidsaftale fortsætter. ventes, at reguleringsordningen, der siki perioden på 8,1 proDet betyder, at arbejdstidsreglerne vil være uænrer en vis parallelitet med det private dret for de kommende skoleår. Det er fortsat muligt at cent. arbejdsmarked, yderligere vil udmønindgå lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger eller supple»Det er ikke forte 0,47 procent perioden. rer de centrale arbejdstidsbestemmelser.

Hertil kommer, at der er aftalt 0,53 eningens opgave Af resultatet af forhandlingerne fremgår, at forud for skoleprocent til organisationspuljer og anåret drøfter leder og tillidsrepræsentant, hvordan planat vurdere dre forbedringer, og endelig forvenlægningen af skoleåret/arbejdsåret foregår på skolen, l øn r a m men , tes det, at reststigningen (herunder herunder hvordan skolen kan strukturere dialogen om den lokale lønudvikling) vil være men vi er opopgaveoversigten.

0,5 procent pr. år. I alt 1,5 proPå folkeskoleområdet skal en kommission frem til den mærksomme på, cent over de tre år.

31. december 2019 arbejde med at etablere et grundlag for at skolerne trods pris- og forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale, som kan træde lønregulering fortsat er i kraft senest ved overenskomstfornyelsen i 2021. Det er aftalt at resultaterne af dette arbejde om læreromfattet af en 2 procentnes arbejdstid i folkeskolen skal overføres og besparelse på taxameterI overenskomsten lægges op til, at lotilpasses til statens område, herunder eftilskuddet.

Så det vil fortsat kallønnen skal stige med 1,5 procent for terskolelærerne i forbindelse med overenskomstforhandlinbetyde pres på den enkelte efterat medarbejderne opnår de omtalte 8,1 gerne i 2021. procent i lønstigning., skoles økonomi i forhold til, at der 18

Efterskolen · 20. juni 2018

Spisepausen Retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret.

Det fremgår af Tjenestemændenes arbejdstidsaftale, at pauser medregnes, hvis de varer mindre end ½ time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

Retten til betalt spisepause forudsætter således, at den ansatte står til rådighed i pausen.

Retten til betalt spisepause bortfalder ikke, selvom skolen forlænger pausens varighed eller giver afkald på de ansattes pligt til at stå til rådighed for skolen i pausen.

www.efterskole fo re

Mer eo

m

O

Selvstændig organisationsaftale for lederne Hidtil har ledere på efterskoler (og på frie grundskoler og frie fagskoler) været omfattet af den samme organisationsaftale som lærere. Det har længe været lederforeningens ønske at få sin egen organisationsaftale, og det ser denen, som også indebænu ud til at være lykkedes. Med virkrer forbedrede rammer for ning fra 1. januar 2019 får lederne en selvstændig organisationsaftale for mellemlederne. Derimod ledere ved efterskoler, frie fagskoer der et udestående arbejde ler, frie grundskoler og private med at afklare, hvilke konsegymnasiers grundskoleafdelinger. kvenser den betalte spisepause

dk en. ng ni

Efterskoleforeningens ønske om en forenkling af lønsystemet kom ikke med i aftalen, men det bliver en del af kommisionsarbejdet frem mod næste overenskomst.

Esben Jensen finder det desuden spændende, at der er aftalt en ny organisationsaftale for lederne i efterskolever-

å 8p 1 K

får for efterskolerne. •

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

OBS!

Lige nu 4 å rs “OMKOSTN INGSGARA NTI” UDEN merp ri s og UDEN s erviceaftale !

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Efterskolen · 20. juni 2018

19

Løst og fast

Frikvarter

Svensker – naboven eller arvefjende?

I en ny stor online kildesamling sætter HistorieLab forholdet til svenskerne under lup.

Samlingen udgør over ver 100 didaktiserede kilder: Det Stockholmske blodbad, Den nordiske 7-års krig og Kalmarunionen er bare tre af i alt 10 emner med i alt over 100 kilder, der sætter fokus på, hvordan vi nok i dag er gode venner, men det har vi langt fra altid været.

Kilder er sprogligt tilpasset aldersgruppen, og didaktiseret så eleverne selv kan bruge dem. Det er nemlig meningen, at eleverne selv skal på banen og formulere deres egne historiske problemstillinger og selv undersøge svarene derpå. www.historielab.dk

kurrence: n o k e ll e v o N

Vi elsker skærm Man skal turde at fejle. Jeg ved godt, det står i skærende kontrast til det perfekte, men jeg har selv prøvet at fejle. Jeg gik på røven med min første virksomhed. I iværksætterverdenen er det en præmis. Man lærer rigtig meget af at fejle. Vi har brug for den samme tankegang i uddannelsessystemet. Man skal være parat til at satse noget, satse lidt af sig selv og turde acceptere fejl.

Tommy Ahlers (V), Uddannelses- og forskningsminister 20

Efterskolen · 20. juni 2018

Vi elsker vores skærme, og vi bruger dem næsten konstant til arbejde og alt muligt andet. Når vi en sjælden gang ser op fra vores digitale lystavler, opdager vi, at alle andre også er helt væk. Det 21. århundrede tilhører skærmen, så nu er det på høje tid, at nogen sætter sig ned og laver noget gedigen litteratur om vore digitale livsform.

BYENSforlag udskriver derfor en skærmjunkienovellekonkurrence.

Skriv en sjov, tragisk, fabelagtig, underfundig, dramatisk, usandsynlig, socialrealistisk, eventyrlig, uhyggelig, opbyggelig, amoralsk eller romantisk historie om menneskelivet med den fantastiske skærm. Der

er ingen genrebegrænsninger eller krav om moralske pointer om skærmens skadelige indflydelse.

Din novelle skal bare handle om noget med skærm, ellers er der fuldstændig fri leg med sprog, virkemidler og genrer. Din historie, du bestemmer!

Deadline 1. oktober Omfang maks. 10.000 ord Send dit bidrag til: info@byensforlag.dk De 10 bedste noveller udvælges og udgives i bogform efteråret 2018.

De udvalgte forfattere tilbydes en kontrakt og får del af bogens overskud.

21 pct. af de unge i 8. klasse føler sig pressede ofte eller hele tiden. 53 pct. er pressede en gang imellem. Det gælder i særlig grad pigerne, hvor næsten 30 pct. ofte eller hele tiden føler sig pressede.

Kilde: Børnerådet

Lønner det sig med usikre unge?

10. klasser har på mange måder været en succeshistorie i sig selv, som man bør skrive sig bag øret i effektiviseringstider.

10. klasse hjælper for eksempel mønsterbrydere godt på vej. Børn af ufaglærte, der går i 10. klasse, klarer sig bedre i forhold til at få en ungdomsuddannelse end dem, der ikke går i 10. klasse.

Chancerne for at blive mønsterbryder er 82 procent større, hvis man har gået i 10. klasse.

Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening

Efterskoletanker Efterskolen er for mange unge en træningsbane, siger forfatter Michael Højlund Larsen, der er aktuel med bogen ”Mine efterskoletanker”.

En bog, der handler om, hvordan du bliver god til at leve et liv, som du kan være stolt af og taknemmelig over. Der er tale om en kreativ bog med tekster og refleksionsspørgsmål, hvor den unge selv skal arbejde med. Jo mere du bruger bogen, jo klogere bliver du på mange af livets store spørgsmål som fx: Hvem er jeg? Hvordan bør jeg leve mit liv, Hvilken betydning har fællesskaber? Der er ifølge forlaget Højlund tale om dannelses- og mindebog. www.hojlundlarsen.dk

Vi bør se til Norge og lade os inspirere af ungdomsretten til en uddannelse frem for at stemple unge som ikke-uddannelsesparate, mener de tre lektorer Andy Højholdt, Britt Blaabjerg Hansen og Lars Arndal fra Københavns Professionshøjskole. I et indlæg på Altinget.dk skriver de, at 66% af de unge ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut er nervøse for, om de overhovedet bliver erklæret uddannelsesparate. Når man sammenholder dette med, at kriterierne, som lærerne lægger til grund for deres vurderinger, er usikre og uklare,

burde det i sig selv give stof til eftertanke. ”Spørgsmålet er altså, om det lønner sig at gøre så mange unge nervøse og usikre på deres kompetencer? Det ser ikke sådan ud. Når stemplet ’ikke-uddannelsesparat’ først er sat på én, kan det være svært at vaske af.”

Fordelen ved den norske uddannelsesret er et signal om, at alle unge er parat til uddannelse. Det er altså også uddannelsernes opgave at være klar til de unge. Desuden lægger det op til, at grundskoler og ungdomsuddannelser er blevet nødt til at arbejde tættere sammen.

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

Reparation af trafik skader.

Udskiftning af ruder.

Maling og foliearbejde.

Montering og rensning af partikelfilter.

Hjælp med finansiering.

Evt. services aftale.

Eftermontering af sikkerhedsseler.

Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted.

Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Efterskolen · 20. juni 2018

21

Indblik

Nyt fra medlemsdebatten

Med et fælles bedste for øje Refleksioner over udviklingen af medlemsdemokratiet i Efterskoleforeningen

Som opfølgning på beslutningen på årsmødet den 3. marts 2018 om at give foreningens medlemsdemokrati et serviceeftersyn, har bestyrelsen • drøftet mulighederne for at styrke regionernes rolle med repræsentanter fra regionsbestyrelserne på et møde den 10. april • a fholdt tre medlemsmøder med i alt 130 deltagere på Sjælland, i Jylland og på Ulrik Goos Fyn i maj måned.

Iversen, formand for • samt selvfølgelig debatarbejdsgruppen teret emnet intenst i beom medlemsstyrelsen, der er bredt demokrati sammensat af lærere, forstandere, medlemmer af skolebestyrelser, samt en tap’er.

Medlemsmøderne havde til formål, dels at få en fælles dialog medlemmerne i mellem og dels for be-

22

Efterskolen · 20. juni 2018

styrelsen at få et indtryk af, hvor et repræsentativt udsnit af medlemmerne står. Desværre deltog næsten udelukkende ledelsesrepræsentanter og skolebestyrelsesmedlemmer, hvilket da også prægede de holdninger, der blev givet til kende.

Det var nogle meget åbenhjertige og ordentlige diskussioner, hvor i det mindste undertegnede blev meget klogere på, hvilke holdninger til foreningen der også findes rundt omkring i landet.

Efter medlemsmøderne mødtes bestyrelsen igen og gennemgik, hvad vi havde hørt på møderne, men uden at kunne gå direkte videre med at fremsætte konkrete beslutningsforslag. Vi blev enige om, at arbejdsgruppen skal arbejde videre hen i mod forskellige scenarier, som kan kastes ud i medlemskredsen igen, når vi holder sommermøde den 8. september (altså snarere et sensommermøde).

Disse scenarier behandles i bestyrelsen den 19. juni, hvorefter de forhåbentlig er klar til at blive sendt ud inden sommerferien.

Når vi ikke er i stand til at konkludere tidligere, skyldes det ikke så meget uenighed i bestyrelsen, som et ønske om at gøre dette arbejde grundigt. Eventuelle vedtægtsændringer og forandringer i foreningens grundstruktur skal kun gennemføres, når vi har tænkt og talt, og tænkt og talt igen.

Bestyrelsen skal afspejle medlemmerne Noget af det, vi er enige om, og som vi også oplevede opbakning til på medlemsmøderne, er at foreningen skal fungere på mindst tre forskellige niveauer som medlemsforening, interesseorganisation og som den organiserede og delvist organiserende ramme for den brogede, bred-

de, folkelige bevægelse, som efterskolerne udgør Eventuelle ændringer i den demokratiske struktur skal understøtte disse funktioner, og ikke styrke den ene funktion på bekostning af de andre.

Vi er også ret enige om at foreningens bestyrelse skal afspejle sammensætningen af medlemmerne, sådan at den er sammensat af alle medlemsgrupper – sådan som det tilfældigvis er tilfældet i år. Hvordan vi sikrer dette, vil blive et centralt emne i de kommende drøftelser. Umiddelbart kan det give mening, at både ledelsespersoner, skolebestyrelsesmedlemmer og medarbejdere skal have sikret pladser i bestyrelsen. Men hvad med landsdelene? Skal de også sikres en plads, så ikke kun medlemmer fra en del af landet sidder i bestyrelsen? Og hvad med skoletyper, skal de også have kvoter? Og i så fald, hvordan skal bestyrelsesmedlemmerne vælges?

I arbejdsgruppen arbejder vi på en afklaring af medlemsbegrebet. Hvad vil det sige, at en skole er medlem på linje med, at en medarbejder er det?

Urafstemninger og regionernes rolle Vi ser på konsekvenserne af eventuelt at udvide muligheden for at afholde flere urafstemninger. Hvad vil det betyde for demokratiet og for engagementet blandt forskellige medlemssegmenter? Hvad bliver forholdet mellem beslutninger truffet på generalforsamlingen og beslutninger truffet ved urafstemning? I samme ombæring ser vi på, hvilke beslutningskom-

Ddet må ikke blive en navlebeskuende distraktion fra vores fælles ærinde, som ikke er os selv, men skolerne, eleverne, skoleformen og den forskel efterskolerne gør i det danske samfund Ulrik Goos Iversen

petencer forskellige organer har. Hvad kan bestyrelsen beslutte mellem årsmøderne og hvordan sikrer den opbakning til forskellige tiltag, som ikke kan vente på en årsmødebeslutning?

Vi taler meget om, hvorvidt regionernes bestyrelser – ud fra den antagelse at disse er tættere på at repræsentere et bredt udvalg af medlemmer end foreningens bestyrelse – kan inddrages mellem årsmøderne og dermed gøre foreningen mere demokratisk.

Endelig har det været et tema, om der i kontingentsystemet, hvor skolerne betaler efter antallet af elever, ligger en uretfærdighed. Skal der indføres brugerbetaling på serviceydelser fra foreningen? Skal de skoler med færre elever, betale et højere kontingent pr. elev, end skoler med mange elever?

Bestyrelsen vil forsøge at finde sine

ben i ovennævnte spørgsmål, sådan at vi kan komme med indstillinger til, hvilken vej - eller hvilke veje – vi skal gå, hvilke spor vi skal forfølge frem mod årsmødet i 2019. Det ligger os meget på sinde, at få drøftet disse indstillinger med så mange medlemmer som muligt – i første omgang altså på sensommermødet den 8. september.

Styrke demokratiet Afslutningsvis vil jeg for helt egen regning bemærke en efter min mening vigtig biomstændighed ved denne proces, nemlig at den fortløbende samtale om foreningens struktur i sig selv bidrager til at maksimere demokratiet. Det er ikke kun resultatet der tæller, men i høj grad også processen i det, at vi overhovedet tager os tid til at tale sammen.

Når det er sagt, kan jeg ikke lade være med at bemærke, at det er meget godt med sådan en demokratiproces, men det må ikke blive en navlebeskuende distraktion fra vores fælles ærinde, som ikke er os selv, men skolerne, eleverne, skoleformen og den forskel efterskolerne gør i det danske samfund. Vi har heldigvis en stærk skoleform med en meget bred opbakning og betydning i samfundet. For at bevare og udvikle skoleformen har vi en rigtig stærk forening, der uanset alt det der adskiller os, har bidraget afgørende til skoleformens succes og stabilitet gennem årene.

Uanset hvor vi lander vores demokratiproces, vil det være med dette fælles bedste for øje. •

Efterskolen · 20. juni 2018

23

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

”Mit liv med efterskolen har været som en tre-retters festmiddag” Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Ole Bjerring går på pension efter et langt liv med jobs som lærer, forstander, bestyrelsesmedlem og konsulent.

Han betegner sig selv som en arbejdsmæssig nørd.

Det dækker over en passioneret og detaljeret tilgang til opgaverne. Men han er også kendt for en udstråling af stor troværdighed, og en mand, der bag et venligt ydre, også har skarpe kanter og holdninger

24

Efterskolen · 20. juni 2018

En arbejdsdag kan for Ole Bjerring byde på 3 timer og 46 minutter i tog fra hjemmet i Randers til Efterskoleforeningens sekretariat i København, efterfulgt af mange spørgsmål på telefon og mail fra forstandere og administratorer på efterskolerne. Nogle har spørgsmål om regnskab, andre har en elevsag om vold. En en forstander ringer måske og siger, ”jeg er komme til at optage 20 elever for mange, hvad gør jeg”.

Eller i den mere kuriøse kategori en ny forstander, der spørger til begrebet flyttedage og ikke kan forstå, at ministeriet skal blande sig i, hvornår elevene skal bytte værelser – og altså har misforstået, at flyttedage er et spørgsmål om undervisningsdagenes placering.

Men 1. august er de lange rejser med DSB og de mange spørgsmål fra skolerne slut for Ole Bjerring. Han fyldte 65 år

14. juni og har valgt at gå på pension efter 8 år som konsulent i foreningen.

Han kan se tilbage på et langt arbejdsliv, som efter lærereksamen først bragte ham omkring folkeskolen og ellers uafbrudt siden har budt på opgaver i de frie skoler. Først som efterskolelærer på sjællandske Osted Fri- og Efterskole, så som forstander igennem 14 år på Halvorsminde Efterskole i Vendsyssel, tre år som friskoleleder i Mellerup og senest som konsulent. Samtidig har han i næsten alle årene været involveret i arbejde for Efterskoleforeningen som deltager i diverse udvalg, med afvikling af kurser og i en tre-årig periode som medlem af styrelsen, herunder som næstformand.

En mere udfarende forening Ole Bjerring er kendt som nøgtern og slår ikke om sig med hurtige populistiske statements. Men det blev alligevel Ole Bjerring, der tilbage i 2001 med en artikel i magasinet Efterskolen slog til

lyd for en mere slagkraftig forening. Debatten blev afsæt til en større strukturdebat, som forandrede foreningen. »Min bekymring var, at vi i høj grad var så meget i defensiven, at det kunne give problemer politisk. Jeg så et behov for større professionalisering og at foreningen agerede mere proaktivt, mens andre mente, at vi skulle fortsætte som vi plejede.« Debatten førte til en række forandringer i sekretariatet og efterhånden i foreningens arbejde. Foreningen fik en ny rolle, som er forstærket mange gange siden med et systematisk lobbyarbejde. »Efterskoleforeningen er en bastard af en forening. Vi favner både medarbejdere, daglig ledelse, eleverne og baglandet. Det giver forklaringsproblemer i forhandlinger, men det er vores styrke, at vi er skoleforms forening, det gør os unikke.

Men det må ikke stå i vejen for, at vi kan arbejde systematisk og offensivt på det politiske område,« mener Ole Bjerring »Vi kom til et punkt, hvor vi kunne blive kørt over, hvis vi ikke fik professionaliseret sekretariat og i højere grad begyndte at arbejde i netværk og med lobbyisme.« Krumme tæer i sandalerne Ole Bjerring blev ikke alene en markant skikkelse i at sætte en strukturændring i gang. Hurtigt efter viste det sig som en klog beslutning, da foreningen skulle mobilisere baglandet til et forsvar for 10. klasse. Det betød blandt andet, at foreningen for første gang begyndte at tale konkurrencestatens sprog med budskaber om, at efterskolen er en god investering. »Vi lavede papskilte, som blev afleveret på Christiansborg, med underliggende budskaber om, at efterskolen kan betale sig. Vi talte om cost benefit og output. Der var da mange krumme tæer i de grundviske sandaler. Det var

nødvendige skridt, men vi skal være bevidste om at bevare vores folkelige identitet og tale i et dannelsesperspektiv.

Derfor er jeg heller ikke kun udpræget begejstret for, at vi taler i et kompetencesprog. Vi skal være nuancerede i det lobbyarbejde, der kommer fra os, og vi skal have dannelsesaspektet med,« siger Ole Bjerring i dag Selvom efterskoleformen konstant de sidste 15 år har været i beredskab til

greb i den kommunale skole. »Men med den pædagogiske udvikling, der er i gang i efterskolen, vil jeg ikke afvise, at efterskolerne om 10 år kan stå på egne ben med en ny form for 10. klasse eller en slags ungdomshøjskole med kvalificerende elementer, hvor eleverne kan realisere deres drømme og interesser Mange unge vil fortsat have brug for det 10. skoleår til en afklaring og menneskelig modning, så jeg er meget optimistisk på efterskolernes vegne,« siger Ole Bjerring.

Jeg blev befamlet af ungdomsoprøret.

Efter to år havde jeg svært ved at finde ud af, om jeg troede mest på Karl Marx eller Jesus Christus.

Som en festmiddag Ole Bjerring kan således se tilbage på et virke for skoleformen, hvor han både har arbejdet foreningspolitisk og med hverdagens udfordringer på skolerne. »Mit liv med efterskolen har været som en tre-retters festmiddag.

En forret som lærer, en hovedret som forstander og en dessert som konsulent. Det føles godt at slutte af med noget sødt, og det giver en god mæthedsfornemmelse,« siger Ole Bjerring, der i det traditionsrige friskolemiljø i Osted mødte lærere og forstandere, der sagde efterskolEN med tryk på bestemt ental.

Hurtigt blev Ole Bjerring en del af regionsarbejdet på Sjælland, sad i forligsnævnet og var ordstyrer på årsmøderne igennem en årrække. »På Osted opfattede man efterskolen som en fælles sag, hvor man altid er del af noget større end ens egen skole,« fortæller Ole Bjerring.

Ole Bjerring, konsulent i Efterskoleforeningen at gå ind i debatten om 10. klasse, og at debatten atter er aktuel, så er den afgående konsulent meget fortrøstningsfuld for fremtiden. »Efterskoleformen er bygget op om nærhed for den enkelte elev, og det uanset om skolen er på et hundrede eller 400 elever. Det autentiske samvær, eleverne møder på et afgørende tidspunkt i deres liv, er svært at genfinde på andre institutioner og skoler, og derfor er efterskolen så svær at erstatte eller kopiere,« mener Ole Bjerring.

Han forudser dog stor usikkerhed om 10. årgang, hvis politikerne får medvind til at fjerne 10. klasse som et alment be-

Det lå i opdragelsen Den tilgang havde han ikke svært ved at komme overens med, for opvæksten på et landbrug i jyske Ulstrup havde også introduceret ham til et stærkt grundtvigsk miljø. Bedstefaderen, som var med til at etablere Gudenådalens Efterskole, slæbte den unge Ole med til forskellige folkelige foredrag. »Min bedstefar var landmand af den • Efterskolen · 20. juni 2018

25

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

slags, der er optaget af det folkelige arbejde i lokalsamfundet. Hvad der foregik på efterskolen, blev en integreret del af familiens liv,« fortæller Ole Bjerring.

Det var dog i første omgang hverken landmand eller lærergerning, der stod i forreste række for Ole Bjerring. »Jeg havde både nogle fjumreår og to år på teologistudiet. Men det var udfordrende at rejse fra landet og ind på universitet i Aarhus, hvor jeg blev befamlet af ungdomsoprøret. Efter to år havde jeg svært ved at finde ud af, om jeg troede mest på Karl Marx eller Jesus Christus.« Ole Bjerring sprang fra teologien og valgte derfor senere at kaste sig ud i læreruddannelsen, hvilket blev afsæt for hans virke.

Forstander med hud og hår Ole Bjerring og hans kone Anne-Mette boede i alle forstanderårene på Halvorsminde Efterskole i en lejlighed på skolen. De var forstanderpar med hud og hår. På fuld tid.

Skulle de ind og ud af deres hjem foregik det igennem skolen, så der var altid medarbejdere og elever i nærheden. Det levede de godt med. Men set i bakspejlet var det måske en af årsagerne til, at de efter 14 år sagde op. »Jeg havde også et princip om, at jeg som forstander skulle undervise eleverne i et fag. Tanken var, at det gav mig mulighed for at mærke pulsen af skolen, at følge det faglige og have relationer til eleverne.

Men et år fik jeg en rigtig dårlig, men berettiget evaluering af eleverne, så måske skulle jeg have ladet mine principper falde tidligere,« erkender Ole Bjerring i dag.

Arbejdspresset var blevet for stort, for i samme periode sad han i Efterskoleforeningens styrelse og blev næstformand.

Kalenderen var fyldt til det yderste. »Jeg så en fantastisk sammenhæng i at være med mange steder. Det gav troværdighed at kunne tage over til et møde i ministeriet og fortælle, at man lige kom fra engelskundervisning af et 26

Efterskolen · 20. juni 2018

Ole Bjerring er geografinørd. Så knappenålene på hans Efterskole-Danmarkskort sidder på ingen måde tilfældigt.

hold elever, og at man for resten skulle skynde sig hjem for at deltage i en temafest, udklædt naturligvis, med eleverne.

Der var meget godt i det. Men man skal også erkende, at man ikke kan alt.« Derfor trak Ole Bjerring sig fra styrelsesarbejdet og få år efter også fra forstanderposten uden at have et nyt job på hånden. Han erkender i dag, at han er ærekær om det han laver. »Derfor rammer det også hårdt, når det skal erkendes, at tiden ikke rækker til det hele,« siger han.

Skolelukninger er det værste Det var i Ole Bjerrings periode som styrelsesmedlem og formand for den juridisk-økonomiske enhed, at det nuværende taxametersystem blev skabt, hvor skolerne primært får tilskud efter antal årselever. »Det er et enkelt system, som giver stor frihed til, hvordan efterskolerne drives, og det understøtter efterskolens succes som bygger på evnen til konti-

nuerligt at give svar på de strømninger, der er i ungdomskulturen,« siger Ole Bjerring. Han konstaterer fortsat fuld opbakning til tilskudssystemet. Trods ønske om ændringer, så cementerede årsmødet i marts de fundamentale principper.

Men uanset et godt tilskudssystem, kan Ole Bjerring ved et kig på sit kort over Efterskole-Danmark på hjemmekontoret i Randers konstatere, at der sidder 30 knappenåle med skolenavne uden for landkortet. Det er efterskoler, som er lukket i den otte årige periode, hvor Ole Bjerring har været konsulent i foreningen. I samme periode er der kommet 11 nye skoler til. »Skolelukningerne er en erfaring, jeg gerne havde været foruden. Jeg har været tæt på de bestyrelser og ledelser, der har lukket skoler, og jeg forstår til fulde hver enkelt skæbne. Et enkelt år var jeg involveret i en stribe lukninger. Blandet andet hvor svært det var for en bestyrelse, som havde kæmpet for skolen i lokal-

samfundet, men som til sidst erkendte, at det ikke var pædagogisk og etisk forsvarligt at køre videre. Jeg kunne mærke, hvor ondt det gjorde, og den dag var professionalismen opbrugt, da jeg kørte hjem. Det berørte mig dybt, hvor flot disse mennesker håndterede det, selvom de havde det svært,« fortæller Ole Bjerring, som samtidig understreger, at skoleformen som helhed på ingen måde er i krise.

En vigtig del af Ole Bjerrings konsulentområde er også et tæt samarbejde med ministeriet. Som baggrund for hans dialog med embedsfolkene har blandt andet ligget en række analyser og ønsket om at kunne være en troværdig samarbejdspartner. »Vi har et meget tæt samarbejde om skoledrift, budgetter, finanslov og meget andet med ministeriet. Det er nok en meget lidt synlig del udadtil, men det er et samspil, der bygger på tillidsfuldt samarbejde, hvor vi anerkender hinandens forskellige roller, men også et samarbejde, hvor vi sammen formår at finde løsninger.« Det arbejde slipper Ole Bjerring nu.

Og dermed slipper han mange arbejdstimer for at få detaljer, argumenter og tal til at gå op i en højere enhed. »Jeg har været en nørd, for arbejdet har fyldt rigtigt meget. Derfor skal jeg nu havde et fjumreår, hvor der blandt andet bliver tid til at fælde nogle træer ved vores sommerhus. Jeg tror, det er en god måde mentalt at indstille sig på et nyt kapitel uden et egentligt arbejdsliv,« siger Ole Bjerring.

Han skal nok få tiden til at gå. Han er aktiv i menighedsrådet og har også haft berøring med det politiske arbejde lokalt i Radikale Venstre. Og så glæder han sig til at synge i kor igen. I de otte år som konsulent har han savnet morgensangen på skolen. Og det lå ikke lige for at gennemføre en morgensamling i det tidlige lyntog fra Randers til København. •

Da vi begyndte at tale om cost benefit og output, var der mange krumme tæer i de grundviske sandaler. z

Ole Bjerring, konsulent i Efterskoleforeningen

FOLLOW US  @pe5sportstours  /PE5sportstours

www.pe5sportstours.com

Tilbyder kvalitets fodboldrejser for efterskoler og fodboldklubber + Udenlandske fodboldrejser + Premier League Match Day oplevelser + Træning med professionelle trænere + Kampe imod lokale modstandere + Kulturelle oplevelser + Stadionrundvisninger Kontakt PE5 Sports Tours for at drøfte den perfekte rejse for Jer i næste sæson PE5 SPORTS TOURS

+44 (0) 131 564 1950 | info@pe5sportstours.com

PE5 udbyder nu følgende sportsgrene: FOOTBALL

BASKETBALL

DANCE

RUGBY

NETBALL

HOCKEY

Efterskolen · 20. juni 2018

27

Digitalt

Illustration: Helle Scheffmann

Medier

Efterskolerne har en unik mulighed for at påvirke de unges digitale dannelse Danskernes tidsforbrug på nettet stiger fortsat, og især smartphone-forbruget vokser bemærkelsesværdigt i disse år – og det er de unge, der bruger mest tid på mobilen

KOMMUNIKATION Tekst: Marie Enevoldsen, journalist marie@magasinhuset.dk

28

Efterskolen · 20. juni 2018

De 15-29-årige bruger nettet fra mobilen i mere end 1,5 time hver eneste dag. Men den digitale virkelighed byder også på udfordringer, og her spiller efterskolerne en vigtig rolle, mener Jonas Ravn, der arbejder som projektleder ved Center for Digital Pædagogik (CfDP). Ifølge ham giver efterskoleåret nemlig en unik mulighed for at

lære de unge nye spilleregler på nettet.

De store sites dominerer Reddit, Ask og Twitch? Det kan være en udfordring at forstå de unges medievaner, men ifølge Jonas Ravn er de ikke helt så omskiftelige, som man kunne tro. »Som voksen kan man godt få den følelse, at man overhovedet ikke kan følge med i, hvad de unge laver på nettet, for hver

På efterskolen har man en unik mulighed, som jeg synes, man skal gribe.

Jonas Ravn projektleder ved Center for Digital Pædagogik (CfDP)

dag er der et nyt socialt medie, som de kaster sig over. Men det er i virkeligheden ikke rigtigt sådan, det er,« siger han.

Langt det meste af de unges mediebrug er nemlig koncentreret om nogle få, store giganter. Engang fyldte Facebook det hele, men i dag dominerer både Facebook, Snapchat, YouTube og Instagram. Og for drengenes vedkommende fylder netværksspil også en del. Hele 96 procent af de 13-19-årige drenge spiller computerspil, og knap halvdelen spiller dagligt. Det samme gælder for kun fem procent af pigerne. »Og så kommer der nogle perifere medier ind i perioder, fx forskellige anonymitets-apps, som nogle – men ikke alle – unge bruger,« forklarer Jonas Ravn.

Søger væk fra de voksne Spørger man de unge, hvad deres foretrukne medie er, vil mange sige Snapchat, mens kun ganske få vil nævne Facebook som deres yndling. Ikke desto mindre bruger ungdommen fortsat mediet i stor grad og ofte dagligt. »Det er bare ikke et sted, man gider at dele billeder, som man gjorde tidligere.

Det er mere et sted, man deler invitationer til fester eller tagger veninderne, når der er et eller andet sjovt opslag.

Det er meget velkendt, at de unge migrerer væk fra de voksne, og Facebook er

jo de voksnes medie,« fortæller Jonas Ravn, som især fokuserer på unges trivsel på nettet i sit arbejde ved CfDP. Han forklarer også, at Facebooks gensidighedsprincip er med til at mindske ungdommens aktiviteter på sitet. »Alt, hvad man laver, bliver jo mast op i andres hoveder – når jeg liker, at naboen har klippet hæk, bliver mit like blæst ud til alle, jeg kender. Det virker invasivt på nogle unge, og derfor kan de bedre lide Snapchat. Det er en måde at rydde op i sin digitale strøm på. Det, der blev snappet om i går, er allerede væk, så det skal jeg ikke forholde mig til.«

Eksperten anbefaler: 3 gode sites med undervisningsmateriale SikkerChat Red Barnet står bag sitet redbarnet. dk/skole/sikkerchat, som byder på værktøjer og materialer til at arbejde med børn og unges onlineliv i klassen.

Sex & Samfund På sexogsamfund.dk findes forskellige moduler om fx grænser og sociale medier.

Digital Superkarma Digitalsuperkarma.dk byder på en række moduler, som kan bruges til blandt andet at måle trivslen for elevernes onlineliv, eller til at udarbejde et sæt klasseregler for online trivsel.

Instagram giver stress Med de store sites følger dog også problemer. I en engelsk undersøgelse fra sommeren 2017 vurderede en gruppe unge, hvordan de fem største sociale medier påvirkede deres trivsel, og her blev kun YouTube vurderet positivt, mens Instagram lå i den modsatte ende.

Det samme billede findes i Danmark. »Når man snakker med unge, der har det svært, nævner de ofte Instagram som en stressfaktor. Instagram har jo den indbyggede mentalitet, at man skal helst dele alle de fede ting, og i det øjeblik, man ser andres ting, så glem- • Efterskolen · 20. juni 2018

29

Medier

Digitalt

Tidsforbrug Danskerne bruger hver dag lige under en time på at være på nettet fra en computer, mens tidsforbruget på mobilen fortsat stiger.

Her bruger danskerne over en time om dagen i 2017. Det er især den yngre del af befolkningen, der bruger meget tid på nettet, og de 15-29-åriges tidsforbrug på sociale medier, video- og lydstreaming samt spil og gaming er mere end dobbelt så stort som tidsforbruget blandt danskere over 30 år.

De fleste unge vil rigtig gerne tale om det her, og de vil gerne have hjælp.

Jonas Ravn projektleder ved Center for Digital Pædagogik (CfDP)

Tallene stammer fra Medieudviklingen 2017, DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier.

mer man at lave den der analyse af, hvad der er virkeligt. Vi har snakket om det i årevis, men det fylder stadig for de unge,« understreger Jonas Ravn.

Ifølge ham, handler det om den spejling og søgen efter identitet, som altid har været en del af ungdomsårene. »Men i dag har vi nogle sociale medier, som gør det særligt udbredt at spejle sig. Og her er Instagram nok det medie, der fylder mest.« Grænsesøgende adfærd er fortsat et problem En anden faktor, der har stor betydning for de unges trivsel, er grænsesøgende adfærd, som både opstår i bestemte Facebook-grupper, på sites som Reddit og via anonymitets-apps.

30

Efterskolen · 20. juni 2018

»Problematikkerne med negative fællesskaber og by stander-problemet fylder meget hos de unge. Nettet har jo ragnarok over sig. Det samme ser man, når voksne fx debatterer politik – at hvis nogen sætter noget i gang, så tager man det som en blåstempling og tænker: Ok, så må jeg gerne køre det tunge skyts af nu. Men det sker oftere hos de unge,« siger Jonas Ravn og fortsætter: »Når vi ser drenge gå på et sub-Reddit (en underside på reddit.com, red.), som hedder ”Watch people die”, så tænker man: Hvad Søren handler det om, er de fuldstændigt depraverede eller hvad?

Men måske handler det om, at nettet har gjort det lettere at søge mod de meget grænsesøgende ting.« Efterskolerne kan gøre en forskel Netop her spiller de voksne en vigtig rolle, og ifølge Jonas

Langelands Efterskole søger

Ravn har især efterskolerne en god chance for at påvirke de unge i positiv retning. »På efterskolen har man en unik mulighed, som jeg synes, man skal gribe. Man tager jo børnene ud af den sammenhæng, de normalt er i, og det betyder, at man kan lave nogle andre ting, som måske er sværere i de almindelige folkeskole-kulturer, hvor børnene har været i mange år,« forklarer han.

Ravn mener, at efterskolerne derfor bør opstille en kultur og fastlægge nogle regler i starten af skoleåret. »Det handler om at give eleverne ejerskab fra starten. Der er måske nogle ting, der er stentavler – fx at telefonen skal lægges væk alle hverdage – men så er der andre ting, som kan være til forhandling. De ting kan man beslutte i fællesskab helt fra start. Jeg tror, det er rigtig vigtigt at tage fat på det hurtigt,« pointerer Jonas Ravn, som selv er i kontakt med mange unge via sit arbejde ved CfDP. Ifølge ham, er det vigtigt at snakke med de unge om især etik, og derfor anbefaler han, at efterskolerne italesætter nogle af de fordomme, der er om trivsel på nettet. »De fleste unge vil rigtig gerne tale om det her, og de vil gerne have hjælp.«

Som voksen kan man godt få den følelse, at man overhovedet ikke kan følge med i, hvad de unge laver på nettet, for hver dag er der et nyt socialt medie, som de kaster sig over. Men det er i virkeligheden ikke rigtigt sådan, det er.

Jonas Ravn Problemerne vokser på ungdomsuddannelserne Det er heller ikke uvæsentligt, at efterskolen ofte er sidste stop, inden den unge fortsæter på en ungdomsuddannelse.

Her stiger problemerne i nogle tilfælde nemlig til det tredobbelte, og derfor er efterskolen et vigtigt sted at sætte prop i flertalsmisforståelser og uhensigtsmæssig adfærd.

Efterskolerne kan også gøre en forskel, når det kommer til afhængighed, påpeger Jonas Ravn. Ligesom mange voksne, oplever de unge, at det er svært at lægge telefonen fra sig. »En efterskole er jo på mange måder et fantastisk sted at tage fat om det med afhængighed. Efterskolerne arbejder fra start på at opbygge fællesskaber, og her giver det mening at lægge telefonen væk og opstille nogle regler helt fra bunden.

Og her mener jeg ikke regler i negativ forstand, men en kultur omkring brugen af sin telefon,« siger Jonas Ravn. •

Viceforstander

Sammen med forstanderen skal du tage dig af administrative og ledelsesmæssige opgaver, og derudover skal du undervise samt påtage dig vagtforpligtelser.

Langelands Efterskole er på alle måder et kreativt sted. Både i linjefagene teater, kunst, musik og film og i skolens øvrige aktiviteter og fag skaber vi rammerne for at hver enkelt elev kan udfolde sit kreative potentiale. Det kræver tryghed, og derfor er det ledelsens opgave at skabe de mest optimale rammer for elever og personale. Vi er en lille skole, og det giver alle, inklusive ledelsen, en unik mulighed for at opnå nære og tillidsfulde relationer til eleverne. Derfor skal du kunne mestre balancen mellem den autoritet positionen kræver og den empati, involvering og dialog som fordres.

Vores fokus i de kommende år er på følgende områder: • Markedsføring • At det legende og undersøgende element skal nå helt ud i alle læringsrum.

• at profilere os yderligere på vigtige områder som bæredygtighed og demokrati • at blive bedre klædt på til at give den fornødne hjælp til ordblinde elever Fordeling af opgaverne vil foregå i samarbejde med forstanderen, men vi forventer at du har erfaring med flere af følgende opgaver: • Planlægning af skoleåret, herunder skemalægning og arbejdsplaner (vi bruger Skoleplan) • It – gerne på mere end brugerniveau • PR, synliggørelse, herunder hjemmeside, sociale medier m.m.

• Prøveafvikling • Undervisning og tilsyn vil udgøre omkring det halve af stillingen. Vi kunne ønske, at matematik og måske idræt eller kristendom var nogle af dine fag, men hører gerne, hvad du kan byde ind med også på det kreative område.

Se opslaget i sin fulde længde på skolens hjemmeside langelandsefterskole.dk Vi har en stor dejlig lærerbolig til rådighed.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes til: forstander@langelandsefterskole.dk senest 5. august 2018.

Samtaler forventes at finde sted d. 7. august.

Kontakt gerne skolens forstander Lone Holme Jensen for en snak eller rundvisning på tlf.: 62511183 eller forstander@langelandsefterskole.dk Ansættelse og løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 393.958 og 468.685 (april 18).

Langelands Efterskole. Nørrebro 190, 5900 Rudkøbing

Efterskolen · 20. juni 2018

31

Medier

Digitalt

Hvad er hvad?

En guide til de unges yndlingsmedier

Tekst: Marie Enevoldsen, journalist marie@magasinhuset.dk

Facebook Instagram Billedmediet Instagram blev hurtigt meget populært og er det fortsat.

Men i dag tilgår flere og flere unge mediet med en ironisk distance, bl.a. overfor dem, der deler selfies. Alligevel er Instagram fortsat et sted, hvor man deler successer. Her handler det om at fremstille sig selv på en måde, som man tror, falder i god jord hos resten af flokken.

Facebook opleves af mange unge som de voksnes medie. Alligevel har næsten alle danske teenagere en profil på sitet, men modsat de voksne uploader de yngre brugere sjældnere fotos eller laver opslag.

I stedet bruger de Messenger-delen til at skrive med vennerne, og Facebook fungerer især som et planlægningsmedie for de unge – et værktøj, som hjælper dem med at holde styr på aftaler og kommende events.

Snapchat De fleste unge peger på Snapchat som deres yndlingsmedie. Her kan de kommunikere med venner via billeder eller såkaldte ’stories’, som er en kronologisk række af videoklip og/eller billeder. Det særlige ved Snapchat er, at de delte billeder og videoklip forsvinder, når modtageren har åbnet dem, og det giver de unge mulighed for at rydde op i deres digitale strøm. Her skal de ikke forholde sig til noget, de har liket eller delt dagen inden – på Snapchat foregår det hele her og nu.

32

Efterskolen · 20. juni 2018

YouTube Streaming udgør en kæmpe del af ungdommens medieforbrug. DR Medieforskning estimerer, at omkring 64 procent af de 15-29-åriges forbrug af levende billeder i 2017 foregik via streaming, bl.a. på YouTube. Den populære webportal storhitter nemlig fortsat hos de unge, som via sitet kan følge deres yndlingsgamere, beauty-bloggers og andre såkaldte influencers.

Reddit

Twitch Twitch er en af e-sportens højborge og er især populær blandt drengene. Her kan de livestreame, når andre brugere fra hele verden spiller computerspil. De ser både spillet, fx et slag i en strategispil, og samtidig ser de gameren, som typisk forklarer sine valg via et headset. Sideløbende kan man som bruger deltage i en chat med de andre seere, og her kan man ved at købe små emojis donere penge til gameren, som bruger sin tid på at underholde resten af flokken.

Reddit er en social nyheds- og underholdningsside, hvor man som registreret bruger kan dele indhold i form af links, tekst eller billeder. De andre brugere stemmer derefter det indsendte indhold op eller ned ved at like eller dislike, så det mest populære indhold havner øverst. Indholdet er organiseret tematisk i de såkaldte ”subreddits", som fx kan have temaet ”cute cats” eller ”Danmark”. Der findes også visse ret voldsomme subreddits, bl.a. siden ”watch people die”.

Anonymitets-apps Med jævne mellemrum bliver apps som Saraha, Jodel og Ask.fm populære, og her oplever de unge tit, at der opstår mobning. På disse apps kan man nemlig helt anonymt stille spørgsmål til andre brugere, og der findes flere eksempler på, at en gruppe af brugere, fx flertallet i en skoleklasse, stiller en række ubehagelige spørgsmål til samme person, som også går i klassen.

SKRIV & TEGN OVERALT

NE MI ANKER ERSKOLET EFT

ET MIG OG LIV EN BOG OM Michael Høj

NAVN:

lund Larsen

BOGEN HANDLE R OM DIG, OG HVORDAN DU GOD TIL AT BLIVER LEVE ET LIV, SOM DU KAN STOLT AF OG VÆRE TAKNEMMELI G OVER. JO BRUGER BOGEN MERE DU , JO KLOGER E BLIVER DU VIGTIGE SP PÅ LIVETS ØRGSMÅL SO M FX: HVEM ER JE G? HVAD ER VI GTIGT I LI VET? HVORDAN BØR JEG LEV E MIT LIV? HVILKEN BE TYDNING HAR FÆLLESS HVORDAN KABER? KAN JEG ØV E MIG I AT LEVE ET GO DT LIV?

ÅRGANG: EFTERSKOLE:

EN DANNELSE S- OG MIND EHÅNDBOG

9 788793 485 037

Medier

Digitalt

Elevernes mening:

Kan de voksne gøre en forskel?

Tekst: Marie Enevoldsen, journalist marie@magasinhuset.dk

Rasmus Peter Schlichter Jensen 17 år Hvilket socialt medie kan du bedst lide?

Det må være enten Instagram eller Snapchat. Det fede ved Snapchat er, at man får ansigt på, når man snakker med folk. Det prikker mere til ens følelser. Det er det samme med Instagram – at det er billeder, ikke tekst – så du får lov til at se nogle spændende ting.

Oplever du nogensinde noget ubehageligt på nettet?

På Instagram er der ind imellem nogle mennesker, som lægger mærkelige videoer op. Det kan være alt fra Isis-videoer til billeder af andre folk i undertøj og sladder. Men på Snapchat er der ikke så meget ubehageligt.

Er der noget, lærerne her på efterskolen kan gøre for at hjælpe dig og de andre elever med at begå jer på nettet?

Vores generation er jo vokset op med sociale medier, men det er de voksne, som har moralen og etikken på plads – der er jo tydeligvis mange, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Så jeg vil sige, at de godt kan lære os noget.

34

Efterskolen · 20. juni 2018

Karin Midjord 16 år Hvilket socialt medie kan du bedst lide?

Instagram, for her kan man både være personlig og ikke-personlig. Jeg lægger selv billeder op af venner eller mig selv – og i dag, hvor det er godt vejr, så laver jeg en Instagram-story om dét.

Oplever du nogensinde noget ubehageligt på nettet?

Jeg synes mange gange, at der er problemer med anonymitet. Der er meget mobning over nettet. Det kan ind imellem være fint at kunne gemme sig bag en skærm, men det bliver også meget nemmere for folk at mobbe, fx på appen Ask, som blev brugt meget på et tidspunkt. Her kunne man stille anonyme spørgsmål, så det var meget nemt at komme med ubehøvlede kommentarer.

Er der noget, lærerne her på efterskolen kan gøre for at hjælpe dig og de andre elever med at begå jer på nettet?

Jeg tror ikke, de kan hjælpe. Særligt ikke, når det foregår anonymt. De kunne selvfølgelig give os nogle konsekvenser, hvis de opdager noget, men det er også at bekæmpe ild med ild. Måske skal de bare snakke med os.

David Bruno C. Pires de Costa 16 år Hvilket socialt medie kan du bedst lide?

Det, jeg bruger mest, er nok Snapchat. Man kan komme tættere på folk og se, hvad de laver. Det er meget sjovt.

Oplever du nogensinde noget ubehageligt på nettet?

Ja, man ser meget mobberi på Facebook og Instagram, hvor man fx kan sende nøgenbilleder. Det sker også over Snapchat.

Der var også engang en app, der hed Ask, som mest blev brugt til at mobbe andre. Her kunne man stille anonyme spørgsmål, og jeg oplevede, at der var en fra min klasse, som blev kaldt alle mulige grimme ting, fx fede ko. Det blev meldt til politiet, og så kunne de se, hvem der stod bag.

Er der noget, lærerne her på efterskolen kan gøre for at hjælpe dig og de andre elever med at begå jer på nettet?

Jeg tror ikke rigtigt, at der er så meget, de kan gøre. De kan selvfølgelig snakke med eleverne, men jeg tror ikke på, at mobning over sociale medier kan stoppes. Det er vel bare sådan, vores generation er.

•

Efterskolen · 20. juni 2018

35

Markedsføring

Rekruttering

Det originale sociale netværk Ny kampagne skal sætte fokus på fællesskabets betydning for efterskolens læringsmiljø og elevernes udvikling

Tekst: Sune Kobberø, chefkonsulent, kommunikationsansvarlig, Efterskoleforeningen

KAMPAGNE

Faglighed, fællesskab og venner for livet er kernen i de fleste efterskolers fortælling, og ofte kan man se, hvordan skolernes annoncer og hjemmesider kredser om netop disse tre begreber.

Men hvad betyder det?

Nogle skoler har i skolens foredragssal et skab til opbevaring af sangbøger med teksten påtrykt ”fælles-skabet”, som et ordspil og et fysisk symbol på det abstrakte begreb.

Og netop fællessangen er da også en meget konkret erfaring med fællesska36

Efterskolen · 20. juni 2018

bet: De individuelle stemmer blander sig i en fælles klang og vidner om potentialet i et fællesskab, hvor resultatet er større end summen af delene. ”Fællesskab fødes når jeg bliver til os” synger vi, og fællesskabsfølelsen står tindrende klart for de, som kender efterskolen. Øvelsen er at formidle efterskole-fællesskabets betydning til de, som ikke kender os endnu.

Tørsten efter fællesskab I en tid hvor traditionelle fællesskaber som nationalstat, kirke og familie er under hastig forandring, opstår hos mange en længsel efter de traditionelle, nære fællesskaber. Både Brexit og Trump kan ses som udtryk for denne længsel tilbage til en tid, hvor man kendte sine naboer og alle så det samme i fjernsynet fredag aften.

Samtidig opstår nye internetbaserede fællesskaber på tværs af geografi og kulturer. Børn og unge mødes om computerspil i online fællesskaber, hvor der både indgår klassekammerater og personer de aldrig har mødt IRL (i den fysiske virkelighed). På de sociale medier opstår fællesskaber blandt ”følgerne” af bestemte youtubere (video-producenter) og på Instagram og Musical.ly kan de være kreative og legende i fællesskab med børn og unge fra hele verden.

Men der er forskel på digitale- og ana-

loge fællesskaber. Et kram er trods alt bedre end et like.

Undersøgelser har vist, at det at have oplevet stærke relationer er en vigtig målestok for, om personer ved livets afslutning oplever, at deres liv var ”værd at leve”. At stærke relationer er vigtige, ved forældrene godt. Mange forældres allerdybeste ønske er derfor, at deres barn får gode venner – eller bare en god ven, hvor kommunikationen ikke kun foregår via skærm og headset.

Det originale sociale netværk Årets kampagne forsøger med en humoristisk vinkel at kigge på efterskolens fællesskab gennem brillerne af digitale sociale netværk og fællesskaber. Hvordan adskiller efterskolen sig fra disse?

Kampagnefilmen viser to unge youtubere, som har deres vinkel på fordelene ved efterskolens analoge fællesskab: Pinlige forældre på sociale medier gør efterskolens sociale fællesskab til et eftertragtet helle. Sammenlignet med de andre sociale netværk, er efterskolen det originale sociale netværk, som tilmed har været mange flere år på banen end de andre social medie døgnfluer. Siden 1851 faktisk. Tag den Snapchat.

Afslut selv filmen Filmen er også lavet i en version, hvor skolerne selv skal lave slutningen og klippe den sammen med kampagnefilmen.

Årets kampagne forsøger med en humoristisk vinkel at kigge på efterskolens fællesskab gennem brillerne af digitale sociale netværk og fællesskaber.

Sune Kobberø, chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

Find filmen på www.efterskole.dk/faellesskab og deltag i at synliggøre fortællingen om det originale sociale netværk.

Således kan skolens nuværende elever præsentere netop deres efterskoles fællesskab efterfulgt af et skilt med skolens navn. Nogle skoler vil slutte filmen med

klip fra skolens fællesrum eller spisesal.

Andre vil slutte med klip fra forberedelser til en gymnastikopvisning. Andre igen med klip fra fællessang.

Hvordan vil I vise fællesskabet på netop jeres efterskole? •

Efterskolen · 20. juni 2018

37

DebatPANELET

Indspark

Af Mogens D. Jensen, forstander, Horne Efterskole

En hash-sag med win-win Da min morbror var 3 år for 70 år siden, ringede købmanden hjem til min mormor, når han stædigt stod ved disken og insisterede på at købe bolal (hans ord for leverpostej).

Købmanden hørte min mormors latter og besked om at sende Jørgen hjem uden ”bolal”.

Da jeg var dreng, kørte jeg rundt med Niels Post, som lærte mig mere om livet end 17 års skolegang plus det løse.

Alt i alt en opdragelse – ja, dannelse uden nedskrevne læringsmål.

Da psykologien overtog vores menneskesyn fra filosofien, knækkede filmen. Mennesket blev unikt. Nu var det op til mig selv at finde livets mening – i mig selv.

Velfærdssamfundet tog over, institutionerne tog over, vi blev gennemlyst og kigget efter, målsat og vejet. Vi troede, vi hoppede af hamsterhjulet, da vi forlod industrialiseringen.

Men det viste sig, at systemer og strukturer, cost-benefit, Pisa og andre skæverter var det nye hamsterhjul.

Her står vi nu. Mere skrøbelige og sårbare end nogensinde. Med overskud af ord på vores følelser i alle mulige situationer og i kontakt med alt konstant. Vi ved meget og hvis ikke det er nok, er resten inden for rækkevidde. Så rigeligt.

Vi uddannes i robusthed, for verden er hård. Vi normdanner så en større og større del af os falder ved siden af. Det har vi så opfundet diagnoser for. En sidste manøvre inden lukketid, inden individets såkaldte frisættelse i demokratiets og ytringsfrihedens navn må give fortabt.

Tag socialt ansvar Vi kommer helt sikkert aldrig tilbage til tiden, hvor købmanden og postbudet havde en rolle i vores opdragelse og

Tillidsstigen Når du bryder tilliden til skolen, bliver det din opgave, at du skal genvinde vores tillid til dig.

Du har til enhver tid, ansvaret for at finde en voksen, så du kan overholde aftalerne!

Det er din mulighed for at være på Horne Efterskole.

Tillidsstigen har 4 trin og du har placeret dig på et trin, som det er din opgave at komme væk fra.

På møderne med familielæreren bestemmer I, hvornår du er klar til at rykke et trin op.

Tillidsstigen handler ikke om straf, men om at genskabe tillid og bryde dårlige vaner.

For alle trin gælder, at skolens regler og dagsrytme overholdes og at lektier laves.

38

Efterskolen · 20. juni 2018

Genvundet Tillykke, du har genvundet vores tillid til dig.

Næsthøjeste På næsthøjeste trin har du næsten genvundet vores tillid. Du fjerner igen 3 bindinger i samråd med din familielærer.

Næstlaveste Dejligt at komme væk fra det laveste trin.

På næstlaveste trin er der stadig mange bindinger, men du må fjerne 3 bindinger, som du bliver enig om sammen med din familielærer. De 3 områder skal være områder, hvor du har genvundet vores tillid.

Laveste Laveste trin pålægger dig følgende: Forlad ikke skolen i hverdage ud over morgentur.

Vilkårlig test ift. det du har indtaget.

Vilkårligt gennemsyn af dit værelse.

Daglig snak med Jette kl. 10/er Jette der ikke, taler du med Mogens eller en anden voksen.

Ugentlig samtale med din familielærer/er familielæreren der ikke, taler du med Mogens eller anden ansat.

Test hver mandag kl. 10, uanset om du har været hjemme eller her.

LektieCafe hver aften.

Møde med aftenvagt hver hverdag kl. 21 til en-minuts-samtale.

Debatpanelet Efterskolefolk med mod og meninger skriver på skift i DebatPANELET. Vil du være med?

Skriv til redaktionen@magasinhuset.dk

som de selv kunne bestemme tempoet i. De øvrige elever og dannelsen i samfundet. Men efterskolen kan som resten deres forældre bakkede fuldt op omkring deres kammeraaf Danmark vise, at vi melder os ind i rækken af ansvarlige medbærere af det danske velter, da de kunne se, hvor meget de knoklede for at komme i mål. færdssamfund ved at påtage I morgensangen i dag evaluos et socialt ansvar. Det kaldes sammenhængskraft. Ikke nok erede jeg Tillidsstigen. To af med at det er en gevinst for den drengene fortalte os alle samenkelte, men det viser sig at men, at de havde lært, at handmed de rigtige greb, bliver det linger har konsekvenser, at det en læring for alle de andre elebetyder for dem, at de ikke vil ryge hash, når de skal videre i ver, at få lov at kigge ind i livsderes ungdomsuddannelse. To vilkår, der er forskellige fra mit. kammerater til dem forklarede, Det Sociale Charter var et fint at de på grund af den seriøsitet tiltag på den konto, men hvor og ydmyghed de 9 elever viste, blev det af? havde dyb respekt for dem og Denne vinter og forår var der bifaldt deres tilstedeværelse på en livlig debat i de fynske meskolen – ja, deres gennemføreldier, om hvorvidt elever skulle ekskluderes fra deres efterskose af skoleåret.

Det blev en win-win denne le, når de havde overtrådt reggang og forhåbentlig en inspilerne. Det var den stigende indtagelse af hash og andre stoffer, ration til at løse vores interne der forstyrrede hverdagen på problemer, som en hash-sag jo Mogens D. Jensen, flere af skolerne. Tallene er vitterligt er: Eleverne er samlet forstander skræmmende, eller de er i hvert på vores skole - de er vores anfald udtryk for, at vi er i en perisvar.

Ved at sende dem hjem, skal de samles op et andet sted. Vi ode hvor købekraften ikke er et tema. Der handles og ryges får dermed ikke chancen for den læring det er, at deres kamog eksperimenteres som aldrig før.

Hvordan handler vi på det, hvis vi samtidig skal være somerater og de selv mærker, at handlinger har konsekvenser.

Vejen med uringlasset fra toilettet forbi pigerne hen til cialt ansvarlige? mit kontor var lang første gang. Men målet var klart; ”Jeg vil gennemføre mit efterskoleår”.

Program for tillid Og forældrene bag var aktiveret fra første dag i forløbet.

I februar opdagede vi på Horne Efterskole, at mindst elleDe bakkede op og er i dag meget taknemmelige for skolens ve elever havde røget hash, eller det der var værre. Vi havde indsats. Da jeg for nylig sad en lørdag aften med 25 fædre, hverken lyst eller råd til at undvære dem. Vi nedsatte derfor der deltog i far-søn weekenden og nød et glas på lærervæen gruppe, der skulle finde en ny vej. Det blev til et program, vi kalder for Tillidsstigen. En elev blev ved at lyve i opklarelset, udtrykte de samstemmende stor respekt for skolens håndtering af sagen. ringen, så han kom ikke med. En anden viste sig heller ikke Det er ikke en model, der nødvendigvis er løsningen hver samarbejdsvillig, så han måtte også forlade skolen. Men regang. Men et oplæg til eftertanke. • sten, 9 elever, fulgte programmet og viste med tydelighed, at det var passende, at der blev stillet konkrete krav til dem,

Efterskolen · 20. juni 2018

39

Natur

Undervisning

ekstra

Et gratis klasselokale Alle efterskoler har muligheden for at få et ekstra klasseværelse – helt gratis. Med et Spor I Landskabet kan både elever og lærere nemlig finde et helt nyt skolerum til undervisning, fordybelse og kvalitetstid. Og så kan hele processen frem mod og med etableringen være berigende for skolens rolle i lokalsamfundet

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Et Skolespor er en trampesti fra skolen og ud i landskabet. Efterskolerne kan, gerne i nært samarbejde med lokalsamfundet, etablere stien for at indskrive naturen tættere i undervisningen i naturfagene, idræt samt dansk og historie.

Udover at være med til at etablere selve sporet skal eleverne nemlig også levere beskrivelser af natur, historie og omgivelser til skilte og den folder, som alle brugere af sporet kan få glæde af.

Efterskolerne kan opnå 100% støtte til layout og tryk af foldere, skilte, folderkasse, pæle med vejvisere samt annoncering af stiåbning. Det eneste, efterskolen skal tilsætte, er tid og kreativitet.

For nogle år siden tog Bente Bahn, der er biologi- og dansklærer på Kragelund Efterskole, initiativ til at få lavet et skolespor. »Jeg kunne se en pointe i at lave det med vores 8. klasses elever, hvor de skulle lave nogle fagtekster, der skulle bruges til noget. Vores elever er ordblinde og har svært ved at skrive. Det, at de kunne se, det skulle bruges til noget og stå for eftertiden, var en rigtig god proces, som var med til at motivere dem,« fortæller Bente Bahn. Eleverne beskrev skolens historie, naturople40

Efterskolen · 20. juni 2018

verne langs med stien, samt dyrelivet i og ved den lille bæk. Og sammen med sekretariatet for Spor i Landskabet blev der trykt en masse turfoldere, som man i dag kan finde i folderkassen ved sporet, der starter lige nedenfor efterskolen.

Det skal du gøre for at få et skolespor i landskabet Du kan finde masser af inspiration og udførlig step-by-step hjælp til at komme i gang på www.spor.dk/skolespor Her er et hurtigt vue over de milepæle, der ligger i projektet.

Husk det lokale samarbejde og at i som skole ikke skal løfte alle opgaver.

1. Lave samarbejdsaftale med lokale partnere (borgerforening, spejdere, idrætsforening eller lignende) 2. Fordele opgaver med samarbejdspartnere og planlæg rute 3. Aftale med lodsejere 4. Lave ansøgning 5. Skitse til kortmateriale 6. Fysisk etablering af sporet 7. Udarbejdelse af indhold til informationsmateriale (folder, kortskitse og informationstavler) 8. Lokal markedsføring

Undervisning og mindfullness Et skolespor giver efterskolen god mulighed for at flytte undervisningen ud i naturen. Læreren kan lave fagspecifikke opgaver og inddrage mulighederne for motion, mindfulness, løbeture, MTB-ture, landskabsmalerier, urtesankning, friluftsliv, matematiske udregninger og meget mere - kun fantasien sætter grænser. »Successen i forbindelse med sporet, afhænger i høj grad af, hvor meget skolen tager ejerskab og inddrager det som en del af skolens univers,« siger Kirsten Skou Ranvig-Forná, der er projektleder på Spor i Landskabet. Og hvis man mangler inspiration, findes der masser af gode eksempler i den folder, som Skolespor i Landskabet har lavet. På Kragelund Efterskole er det en fast del af introforløbet, at alle elever skal vandre skolesporet. »Vi går alle turen sammen, og lærer om skolen og omgivelserne. Vi bruger også sporet i vores biologiundervisning, hvor vi blandt andet tager ned til bækken og laver vandløbsundersøgelser,« fortæller Bente Bahn. En af skolens medarbejdere har i øvrigt lavet et shelter nede ved den lille sø, hvor sporet passerer. Det bliver brugt til hyggelige outdoor-overnatninger med eleverne i weekenden. Og så er det også godt at have en skolespor, der fører ud i naturen og roen. »Vi har haft en dreng med ADHD, der havde meget brug for ro – og for naturen.

Han brugte dagligt sporet, hvor han gik ned og satte sig ved søen og slappede af,« fortæller Bent Bahn. Hun oplever, at der i det hele taget er mange af eleverne, der bare går sig en lille tur på sporet.

En gave til lokalsamfundet De fleste efterskoler er bevidste om deres plads i og betydning for lokalsamfundet. Således også Kragelund Efterskole, der følte, de kunne give noget godt igen til lokalsamfundet med skolespor-projektet.

»Vi, som efterskole, fylder meget i sådan et lille landsbysamfund, så jeg synes, det er på sin plads, at vi også giver noget tilbage til landsbyen. Og lige her, hvor vi bor, var der slet ingen stier at vandre på, så det var helt oplagt,« fortæller Bent Bahn, der oplever, at det er blevet modtaget rigtigt godt i lokalsamfundet, hvor mange lokale vandrer turen, og får luftet sjælen eller hunden ... »Vi ser folk udefra, endda hele pensionistforeninger, der tager en folder og vandrer ruten,« siger Bente Bahn.

Den lokale borgerforening har også lavet et hyggeligt fællesområde med bænke, borde og bålplads, hvor turruten starter ved efterskolen. Her kommer dagplejebørnene og leger, og her fejrer landsbyen Sct Hans med mere. »Borgerforeningen har været utrolig hjælpsom med projektet, da de jo også kunne se en pointe i at få en lokal turrute. Så alt i alt har det været med til at indskrive Kragelund Efterskole rigtigt godt i lokalsamfundet,« fortæller Bente Bahn tilfreds.

• Efterskolen · 20. juni 2018

41

Natur

Undervisning

»Jeg tror, det primært skyldes, at kendskabet til muligheden simpelthen er for lille ude hos landets efterskoler,« fortæller Kirsten Skou Ranvig-Forná.

Hun opfordrer interesserede efterskoler til at kontakte sekretariatet for skolespor i landskabet, hvis man vil have hjælp til opstart eller blot har afklarende spørgsmål, man ønsker at få svar på.

En sekundær årsag kan være, at opgaven kan virke stor og let skræmmende hos nogle skoler, hvis man tænker det som noget, man skal være eneste "projektleder" på. »Vi har i den nuværende projektperiode af Skolespor i Landskabet sat øget fokus på, at styrke et stærkt, lokalt samarbejde. Derfor hjælper vi også meget gerne med vejledning til at etablere det netværk, der er så vigtigt i opstartfasen,« fortæller Kirsten Skou Ranvig-Forná.

Samarbejde er vejen til succes Både elever og lærere oplever gavn og glæde ved at etablere et nært samarbejde med lokalsamfundet. Og samtidigt viser alle projekter, at de lykkedes bedst, når skolen begynder med at finde lokale samarbejdspartnere. »Styrken ligger i at flere i lokalsamfundet står sammen om projektet. Så det er en rigtig god idé, hvis skolen allerede tidligt får etableret et samarbejde med det lokale landsbylaug, borgerforening eller idrætsforening. Det kan også give lærerne større frihed til i højere grad at hellige sig det indlæringsmæssige aspekt og potentiale omkring skolesporet. Den lokale forening kan så typisk håndtere de mere praktiske opgaver samt dialogen med lodsejerne omkring muligheden for at lægge jord til sporet,« siger Kirsten Skou Ranvig-Forná. Hun 42

Efterskolen · 20. juni 2018

understreger, det også er vigtigt at få etableret et samarbejde med eventuelle lodsejere tidligt i projektet, hvis de skal lægge jord til. Den betragtning kan de tilslutte sig på Kragelund Efterskole. »For os var det svært at finde en rute.

Den gik ind over mange forskellige lodsejere, syv i alt, så det var et stort projekt at få alle parter med,« fortæller Bente Bahn, og gør dermed opmærksom på, at det kan tage noget tid at få ruten til at gå op. Men med fælles, lokalt samarbejde, så lykkedes det, og hun anbefaler gerne andre, at gå i gang med at lave et skolespor.

Hjælp til opstart Der er endnu ikke mange efterskoler, der har benyttet sig af tilbuddet om at få hjælp til at lave et skolespor i landskabet.

Hvad koster et skolespor Økonomien i projektet er således, at hvis skolesporet opnår tilsagn om at blive en del af Spor i Landskabet, og det gør det typisk, hvis sekretariatet har været inddraget i processen tidligt, så kan sporet modtage spor-materialer i form af pæle, pile, infoplancher, folder samt annoncering i forbindelse med åbningen af sporet, grafisk opsætning af folder og skilte, og markedsføring på hjemmesiden spor. dk. »Projekt Skolespor er baseret på en frivillig indsats omkring etablering og vedligeholdelse af sporene, og der udbetales ikke løn for arbejdsindsatsen, ligesom lærernes tid skal betales af skolen selv,« fortæller Kirsten Skou Ranvig-Forná. Ønsker man, der skal opstilles broer, shelters, bænke eller at få sin trampesti befæstet kan man også få vejledning til at søge om andre fondsmidler hos sekretariatet for Skolespor i Landskabet. •

Vrådal fra kr. 1.798,-

Hafjell fra kr. 2.598,-

Nassfeld fra kr. 3.498,-

Neukirchen fra kr. 2.648,-

HVOR SKAL SKITUREN 2019 GÅ HEN? Vi er eksperter i at håndtere både små og store grupper fra efterskoler - og det er uanset om skituren går nordeller sydpå. Søg inspiration på hjemmesiden: www.alfatravel.dk/skirejser Skirejser 2019 Hafjell - 7 dage fra kun 2.598,- pr. person Vrådal - 6 dage fra kun 1.798,- pr. person Nassfeld - 6 dage fra kun 3.498,- pr. person Neukirchen - 6 dage fra kun 2.648,- pr. person

Erfaren håndtering af meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gate Priserne inkluderer: Alle priser er inkl. busrejse, indkvartering, liftkort og skileje.

Desuden er Nassfeld inkl. helpension og Neukirchen inkl. halvpension.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Kalender

Kurser

Gør vegansk mad til en spændende udfordring Få inspiration i selskab med blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder Maria Engbjerg fra Vanløse Blues som bl.a. har vundet prisen for årets veganske blog. Smag på urter og ukrudt, og leg med grøntsager, bælgfrugter og kryderier, så de smager uimodståeligt til både det kolde bord og de søde snacks på vegansk.

Tid: 4. juli kl. 09:00 - 5. juli 16:00 Sted: Brandbjerg Højskole Arrangør: Brandbjerg Højskole

Vejlederkonference 2018 Vejlederkonferencen er det årlige 2 dages-møde for efterskolernes vejledere og ledelser.

Tid: 17. september - 18. september Sted: Vingsted hotel & konferencecenter Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 26. august, 2018

Inspirationskursus for idrætslærere 2018 - et kursus for idrætslærere på de frie skoler Du får fuld fart, alsidig idrætsinspiration, ny viden og konkrete og håndgribelige undervisningsforløb. Har du endnu ikke oplevet Inspirationskursus for idrætslærere, så er det i år, du skal prøve det!

Tid: 19. september kl. 14:00 - 21. september 14:00 Sted: Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg Arrangører: Idrætslærere fra efterskoler og friskoler, Den frie Lærerskole i samarbejde med Dansk Friskoleforening Tilmeldingsfrist: 15. august, 2018

44

Efterskolen · 20. juni 2018

Stop stress på forhånd, og når den alligevel rammer – temadag Hvordan forebygger vi stress? Og hvad gør vi, når stressen alligevel rammer?

Det er de to spørgsmål, som temadagen drejer sig om. Dagen henvender sig til skoleledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på de frie skoler.

Tid: 25. september Sted: Scandic, Odense Arrangør: FSL og Skoleforeningerne Tilmeldingsfrist: 25. juni, 2018

Konference - Kreativitet, dannelse og bæredygtighed Vores viden og indsigt i bæredygtighedens nødvendighed er enorm. Alligevel er der brug for handling og ny kreativ tilgang, hvis vi i dannelsesprocessene skal finde nye veje, ny adfærd, nyt håb, ny didaktik, ny pædagogik, et nyt mindset - hen mod en bæredygtig verden. Konferencen er for lærere, ledere, pædagoger, bestyrelsesmedlemmer og andre med interesse i emnet.

Tid: 27. september kl. 09:30- 16:00 Sted: Designskolen i Kolding Arrangør: Det Kreative Skolenetværk Tilmeldingsfrist: 27. august, 2018

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde Er I klar til at modtage en eller flere unge sydslesvigere i skoleåret 2018/19? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og lav besøgsaftaler med danske skoler i Sydslesvig. Målgruppe: Lærere og ledere, hvis efterskole tilbyder "14 dage på efterskole" for sydslesvigske unge i 2018/19 samt lærere og vejledere fra danske skoler i Sydslesvig.

Tid: 4. oktober - 5. oktober Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen

Efterskolebestyrelseskursus Kom og vær med til et par spændende dage sammen med mange andre bestyrelsesmedlemmer fra alle landets efterskoler. Der er både politiske- og faglige input samt en masse erfaringsudveksling og sparring med andre bestyrelsesmedlemmer.

Tid: 5. oktober - 6. oktober Sted: Frøslevlejrens Efterskole Arrangør: Bestyrelsesudvalget under efterskoleforeningens region syd samt Efterskoleforeningen

Digital dannelse i efterskolen Bliv klogere på, hvordan de digitale medier er med til at skabe og ændre betingelserne for samvær og kommunikation i såvel undervisnings- som det frie rum på efterskolerne, Oplæg ved læge og forfatter Imran Rashid, der har skrevet bogen "SLUK - kunsten at overleve i en digital verden" samt Jeppe Bundsgaard, professor i fagdidaktik og it ved DPU og forfatter til bogen "Digital dannelse". Ågård Eftersko-

les lærere vil desuden fortælle om deres erfaringer fra det seneste skoleår, hvor de sammen med eleverne har lavet forskellige eksperimenter og undervisningsforløb, hvor den digitale dannelse har været omdrejningspunkt på forskellig vis.

Tid: 4. oktober Arrangør: Ågård Efterskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 24. september, 2018

Kontaktseminar i Danmark for skoler fra hele verden Short introduction to areas of interest for school collaboration: Nordplus, Erasmus+ KA1 and KA2, student exchanges, eTwinning and online cooperation. Participants' project ideas will be presented with a view to finding partners and discussing future cooperation.

Tid: 10. oktober Sted: Den frie Lærerskole, Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskolerne, Højskolerne og Dansk Friskoleforening

The Power of Belonging - The second togetherness conference The 1st Togetherness Conference explored 'Togetherness as Motivation' and discussed whether this might be thought of as a 21st century skill. In this, our second international conference, we shall look at the power of belonging in an educational context, at what it means to belong, at integrating individual fulfilment with collective action and social responsibility, at developing a sense of interdependence and a future in which all can belong.

Tid: 11. oktober Sted: Den frie Lærerskole, Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskolerne, Højskolerne og Dansk Friskoleforening

De såkaldt udfordrende og udfordrede unge - hvordan håndterer vi dem?

Skikursus i Østrig inspirationskursus for efterskolelærere

Dette kursus handler om unge, som er de såkaldte udfordrende og udfordrede elever som ikke kun har faglige problemer, men også de unge som er udfordret på det personlige plan og i deres følelsesmæssige og sociale relationer til kammerater og voksne. Kurset består af 2 gange internat den 22. - 24. oktober og den 3. - 5. december 2018 samt opsamlingsdag den 11. marts 2019.

Tid: 22. oktober - 24. oktober Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 19. september, 2018

Er I klar til årets skilejrskole? På kurset vil der i praksis og teori blive gennemgået en række øvelser, som læreren har i sin rygsæk på skilejrskolen.

Tid: 25. november - 1. december Sted: Kitzbühel i Østrig Tilmeldingsfrist: 30. august, 2018

Snart-leder 2108 Gennem dette afklarings- og udviklingsforløb bliver du klogere på, hvordan ledelse kan være noget for dig og du bliver klædt på til at arbejde videre med din personlige ledelsesstil. Du får konkret feedback gennem udarbejdelse af en præferencescore (MBTI 2) og mulighed for at arbejde med ledelsesdilemmaer og -situationer i praksis.

Tid: 7. november - 8. november Sted: Severin kursuscenter, Middelfart Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2018

Bruxelles – studietur Lederkonference 2018

Tid: 30. oktober - 1. november Sted: Oplyses senere Arrangør: Marie Klit, Vestfyns Efterskole - Anders Bøtker, Rågelund Efterskole - Ole Kristian Warthoe. Strib Idrætsefterskole og Efterskoleforeningen

Studietur for lærere og ledere på efterskolerne. Den første dag foregår i København med diverse oplæg omhandlende EU. Dag to foregår i Europa-Parlamentet og dag tre i Kommissionen med oplæg om Brexit, EU's nye budget, udenrigs- og sikkerhedspolitik herunder samarbejdet om flygtninge mm.

Tid: 20. november - 22. november Sted: København og Bruxelles Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2018

Kursus for nye lærere i efterskolen Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.

Tid: 26. november kl. 12:00 - 28. november 12:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 28. oktober, 2018

Det synlige køkken - kursus for køkkenledere og forstandere Hvordan arbejder vi bedst med køkkenbudgettet? Hvordan finder vi pengene til forandringer. Og hvordan skaber vi et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø i køkkenet så vi kan klare enhver situation?

Tid: 4. december - 5. december Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. november, 2018

Efterskolen · 20. juni 2018

45

Køkkentjans

Startskud

"Efterskolerne er meget tæt på dem, der spiser, og holder tydeligvis af dem" Tekst: Christine Sestoft og Søs Lykke Sloth, Efterskoleforeningen

I maj måned lød startskuddet for Efterskolernes Køkkentjans, der bl.a. skal sætte mad og måltider højere på dagsordenen i efterskolekøkkenerne. 28 køkkenmedarbejdere var på kursus på Ryslinge Høj- og Efterskole. »Vores unge på efterskolerne skal have et stærkere kendskab og en større kærlighed til mad,« lød det fra Efterskoleforeningens konstituerede formand, Torben Vind Rasmussen, der er forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole.

Kurset er en kombination af teoretisk undervisning i kommunikation og pædagogik samt køkkenøvelser, der skal give køkkenpersonalet flere kompetencer til arbejdet med elevernes læring i køkkenet.

De to kursusledere Anna Bentzen, der er psykoterapeut og mindfullnessinstruktør, og Mette Martinussen, der er kok, fokuserer på kurset på nærvær og

46

Efterskolen · 20. juni 2018

Vi er med i projektet for at blive klogere – og blive overrasket! Vores køkken fungerer egentligt supergodt, men man kan alligevel altid lære noget.

Hos os er køkkenet hjertet i skolen.

Karina Birkedal Gertz, Nislevgård Efterskole samvær om måltidet. Og her kan efterskolerne i høj grad være med. »Efterskolerne er meget tæt på dem, der spiser, og holder tydeligvis af dem!

Det kan vi mærke, og det giver et stort læringspotentiale,« siger Anna Bentzen og Mette Martinussen. De er begge begejstrede for samarbejdet med efterskolerne.

»Efterskolefolkene kan lide at lege, og det kan vi mærke,« siger Mette Martinussen.

Efterskolernes Køkkentjans foregår i et samarbejde mellem Efterskoleforeningen og Madkulturen med støtte fra Nordea-fonden. Det stærkere kendskab og den større kærlighed til mad skal eleverne få via events og undervisning, herunder opkvalificering af køkkenmedarbejderne. »Køkkentjansen betyder meget for eleverne på efterskolen. Det er en vigtig arena, og køkkenpersonalet har en særlig relation til eleverne. Det er de unge mennesker og deres læring, der er i centrum, og det er køkkenpersonalet, der er vejen dertil,« lød det fra Ulla Sognstrup Larsen, projektleder i Madkulturen.

Projektet Efterskolernes Køkkentjans løber i tre år i alle regioner. 20 efterskoler deltager hvert år i projektet. •

Jeg håber på, at få nogle pædagogiske redskaber, så eleverne kan inddrages mere og bedre i køkkentjansen.

Læs mere om Efterskolernes Køkkentjans på www.efterskoleforeningen.dk/da/Paedagogiske-temaer/ Aktuelle-paedagogiske-projekter/koekkentjans

Winnie Larsen, Bernstorffsminde Efterskole

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos René Jacobsen, chefkonsulent. Mobil: +45 21 80 03 47.

Mail rj@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund Efterskolen · 20. juni 2018

47

Annoncer

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790

EFTERSKOLETUR TIL

BARCELONA

5 DAGE/4 NÆTTER, FRA KR. 1.615,Vi tilbyder også skolerejser til Berlin, Hamburg, Prag, London og mange flere destinationer...

pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

48

Efterskolen · 20. juni 2018

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Skræddersyede, billige studieture Køb studieturen hos BENNS og få: • 55 års erfaring i at lave aktivrejser • Lave priser hele året rundt • Tidsbesparelse, vi gør arbejdet!

• Skræddersyet produkt • Hjælp til aktiviteter på rejsen • Jeres egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon under rejsen Firenze | Med fly | 5 dage/4 nætter

1.897

Malta | Med fly | 6 dage/5 nætter

2.749

London | Med fly | 5 dage/4 nætter

1.335

Island | Med fly | 5 dage/4 nætter

2.550

Dublin | Med fly | 5 dage/4 nætter

1.698

Cesky Raj | Med bus | 6 dage/3 nætter

1.665

Inkl. helpension

Alle priser er fra-priser i kr. pr. person inkl. transport og overnatning med morgenmad.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Efterskolen · 20. juni 2018

49

Annoncer

Pedel søges!

Er du en omhyggelig ildsjæl? Kan du lide afveksling og tempo? Er du stabil, imødekommende og fleksibel?

Er du tømrer? Så er du måske vores nye pedel.

HURTIG HÅNDVÆRKER OG PROBLEMKNUSER Der er fuld fart på udviklingen i Osted. Derfor søger vi en tømreruddannet pedel, som i samarbejde med skolens to øvrige pedeller kan forestå og deltage i reparationer, renoveringsprojekter, malerarbejde, oprydning, vedligeholdelse og øvrigt forefaldende pedelarbejde.

SKOLEREJSER der gør en forskel

OSTED FRI- OG EFTERSKOLE er en velfungerende grundtvig/koldsk skole med vægt på høj faglighed og en stærk musisk/kreativ profil. Vi har til huse i rummelige lokaler og har store og flotte udenomsarealer.

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil til januar-nr.: januar-nr.: Skolen består af en friskole med ca. 200 elever, en efterskole med ca. 100 elever samt en børnehave med ca. 40 børn.

Så der er nok at tage fat på!

SKOLEREJSEN DER UDFORDRER ELEVERNE En aktiv skolerejse sikrer, at alle elever får en oplevelse for livet.

Tiltrædelse snarest muligt. Kørekort er en forudsætning.

Ansøgningsfrist: d. 5. august. Læs mere om jobbet og skolen på www.ostedefterskole.dk.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

Ansøgninger skal fremsendes elektronisk på job@ofe.dk.

Vedlæg meget gerne anbefalinger 185og frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl udtalelser fra tidligere jobs.

I Harrachov i Tjekkiet kan I prøve kræfter med • Cave-Expedition og Kickbike • Mountainbike og Zipline • Klatring og Rapelling • Bjergvandring m. overnatning • ...

“

Vi har haft alletiders tur til Tjekkiet. Eleverne fik i den grad prøvet deres grænser af

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Kim Clausen Lærer på Bornholm Efterskole

FOKUS PÅ DETALJERNE I skal altid have den bedste rejseoplevelse. Hos os får I et bureau, som har fokus på: • Tryghed • Fleksibilitet • Personlig service Ring for et møde om jeres tur.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® KONTAKT OS Få et skræddersyet tilbud med program og aktiviteter, der matcher jeres ønsker, behov og budget.

Læs mere på www.aktivferie.dk

50

Efterskolen · 20. juni 2018

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Tlf.: 82 303 909 Mail@aktivferie.dk

januar 2010

AktivFerie.dk Jernbanegade 44 | 6000 Kolding

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

januar januar2010 2010

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Perspektiver kontra selvfølgeligheder Langt over 70 procent af de unge føler sig pressede. 61 pct. af de unge siger, at presset kommer fra skolen. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. De unge tilkendegiver, at presset opstår, når de konstant er reflekterede over deres egen indsats i skolen, når de forholder sig med seriøsitet til deres liv, deres uddannelsesvalg og deres fremtidsplaner.

Men sideløbende med offentliggørelsen af undersøgelsen har undervisningsminister Merete Riisager set sig kaldet til at gå ind i debatten med budskabet om, at vi slet ikke har en præstationskultur.

Prøver og eksamener været der siden Sokrates, og sammenlignet med andre lande ligger det på et lavt niveau. Ministeren mener, vi i stedet har en perfekthedskultur, og som hun siger, så er det meget værre.

For en perfekthedskultur handler om noget meget mere personligt. Nemlig at man skal være et godt menneske, være kreativ, genopfinde sig selv, have en flot instagram-profil, spise den rigtige mad, have de rigtige venner og meget mere.

Vigtige pointer. Men lad det ikke være et røgslør over de mange reformer på uddannelsesområdet: Adgangskrav til ungdomsuddannelserne, sprogscreening helt ned i børnehaven, PISA, nationale test, stopprøver i 0. klasse også videre.

Vi ved ydermere, at 44 procent af de unge oplever et stort pres i at skulle vælge uddannelse. Og de unge er efter afskaffelsen af den individuelle vejledning overladt til sig selv. Med efterskolerne som undtagelse.

Yderligere ved vi, at mange unge føler, de bør score topkarakterer hver gang. Fordi de lider af perfektionspres eller under præstationskrav. Det er jo nok et spørgsmål om ordvalg.

Så præstations- eller perfekthedskultur opleves for den enkelte unge nok som to sider af samme sag.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Det essentielle er den oplevelse, mange unge har i de her år. Nemlig at de føler sig pressede, stressede og har ondt i livet.

Så i stedet for at snakke udenom, så er der mere brug for et fokus på de mange krav, vi har bygget op på output i form karakterer, færdigheder og adgangskrav. De presser de unge og fjerner blikket fra den læring, som burde være det egentlige fokus i en god skole.

Men ministeren har ret i, at der er mange andre ting omkring børn og unge, vi glemmer at tage ordentligt fat på. Nemlig om de får den søvn, de har brug for. Hvad det betyder, at halvdelen oplever perioder med uforudsigelig og smertelig familiestruktur i forbindelse med skilsmisser. At mange børn ikke har gode vaner for brug af iPad og sociale medier med meget mere.

Men alt det kommer der måske styr på nu, når børne- og socialministerens ”opdragelsespanel” ruller deres perspektiver ud. Ikke et ondt ord om, almindeligheder som: Perspektiv 1:Børn skal have lov til at blive til nogen, før de behøver blive til noget.

Perspektiv 4: At forpligte børn på de nære fællesskaber er en central del af karakterdannelsen.

Perspektiv 5: Børn skal ikke forfremmes til voksne.

Og perspektiv 9, der overtrumfer det hele: Forældre har også et ansvar for børnenes dannelse.

Tænk sig.

Alt sammen fint og godt. Men at sådanne selvfølgeligheder skulle ændre grundlæggende på det pres af stopprøver og adgangsbegrænsninger, som i øvrigt eksisterer, er nok at være lige lovlig optimistisk.

Man fristes til at sige varm luft. Det er nu heller ikke så ringe, når ferien kalder.

God sommer

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring (sygemeldt) Torben Vind Rasmussen, fung. formand

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Vi driver din IT, så du kan fokusere på dine elevers læring Netværk og gæsteportal er skolens digitale rygrad.

Med Scanditek IT Solutions i ryggen får jeres skole et gennemført og højtydende trådløst netværk, der forankrer undervisning, læring og projektforløb.

Scanditek IT solutions leverer og installerer det ITudstyr, din skole har brug for. Hverken mere eller mindre. Samtidig tager vi hånd om alle processer i implementeringen af vores IT-løsninger. Du slipper altså helt for at skulle spekulere på IT, så du i stedet kan bruge din tid og energi på indlæringen.

Skolefaglig rådgivning, kommunikation i øjenhøjde og øjeblikkelig support står øverst på vores prioritetsliste.

Bestil et uforpligtende inspirations- eller løsningsmøde ved at kontakte Cean Lystrup på cl@scanditek.dk eller på telefon 87 42 52 00, hvis du vil sikre, at lige netop din skole er med på fremtidens netværk!

Scanditek Vest Eriksvej 24, 8960 Randers Sø

Wi-Fi fra Aruba og Aruba Clearpass sørger for digital gæstfrihed og læring, samtidig med, at de sætter de digitale regler for takt og tone for alle skolens aktører.

Høj driftsikkerhed og oppetid.

Samspil med UNI-Cs produkter og skolens internetudbyder Særlig brug af internettet i forbindelse med eksamener Sikker regulering af BYOD - elevernes ønske om at kunne bruge deres private mobile enheder på skolen Sikrer forskellige adgangsmuligheder for medarbejderne på skolens netværk.

Scanditek Øst Smedeland 36 2600 Glostrup