Efterskolen 11-2019

19. juni 2019

10

Ny linje kun for piger

Nr. 11

20

Plads til flere med handicap

36

Sikker flirt pĂĽ nettet

Indhold

Efterskolen juni 2019 Nr. 11 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk

20

www.efterskoleforeningen.dk Redaktion Torben Elsig-Pedersen, ansvarshavende redaktør Tlf. 40945740, torben@magasinhuset.dk Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530

20

Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 51. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Piger får selvværd

BGI Akademiet har oprettet ny linje kun for piger.

1414 Frikvarter 1616 Krig og død

YK

SA

61

TR

8

Morten Agerskov er lærer og krigsveteran.

1 G N R . 54

-

Forside: Illustration fra kataloget "Demokratiske fællesskaber", Illustrator: Mette Jeppesen, tanke-streg.dk

20 20 Flere elever med handicap

Efterskoler kan tage større socialt ansvar.

24 24 Debat: Bagsiden af medaljen

Skepsis over for ny efterskolemønt.

25

25

Efterskolemønten

Skoleformens svar på studenterhuen.

2626 Demokratiske fællesskaber

Kronik om efterskolernes mulighed for at opbygge en demokratisk skole.

3232 Nyt magasin på vej Magasinet Efterskolen afløses af nyt magasin.

34 34 Kurser

3636 Sikker flirt

Elever skal passe på, når de er på nettet.

3838 Tak til Leif og Torben

Nyheder

Replik

Skab håb og optimisme

Det er dobbeltmoralsk, hvis man vil fastholde friskolernes økonomi, men samtidig spare på efterskoler og ungdomsuddannelser.

Man giver med den ene hånd og tager med den anden.

»Hvis man laver karrierevejledning, der skal løse specifikke opgaver såsom at få unge mennesker hurtigere gennem uddannelsessystemet, skal man måske overveje at kalde det noget andet end vejledning. For det får bare de unge til at sige: ’Jeg gider ikke gå til vejledning, for jeg får bare noget at vide, som jeg har hørt hundrede gange før: Du skal skynde dig gennem systemet, du skal vælge rigtig første gang’,« lyder det fra Rie Thomsen, nyudnævnt professor i karrierevejledning.

Den nye vejlednings-professor mener først, karrierevejledning er interessant, hvis den kan få unge til at føle sig optimistiske og håbefulde. »Vejledningen skal være et sted, hvor unge mennesker føler sig trygge ved, at de kan klare det næste skridt selv og godt kan håndtere det, hvis noget ændrer sig undervejs,« siger Rie Thomsen til magasinet Vejlederen.

Annette Lind, Uddannelsesordfører for Socialdemokraterne.

Foto: Colourbox

Nyt håndværkercenter indviet Blidstrup Efterskole har officielt indviet et nyt håndværkercenter på 400 kvadratmeter. Centret er et signal fra skolen om, at de praktiske fag har betydning. 30 elever er skrevet op til håndværkerlinjen efter sommerferien. Dermed er linjen fyldt helt op.

Efterskolen · 19. juni 2019

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Du sidder med en bog om 125 års skolehistorie. En historie om Gymnastikefterskolen Stevns, som trods op- og nedture har insisteret på at overleve.

I dag blomstrer skolen i fuldt flor og ranker sig som en af landets mest markante inden for gymnastik.

I denne jubilæumsbog kan du læse om de to aalborgensere, der i 1930’erne kom gående fra Nordjylland til Stevns Højskole.

Om modstandskvinden Lone Mogensen, som blev henrettet af tyskerne under 2. verdenskrig. Om Søren Lerby, der er væsentlig bedre til fodbold end til at cykle. Om de fem dygtige gymnastikbrødre Binderup fra Vindbyholt. Og om et fingeret præsidentmord i 1991, som satte skolen på den anden ende.

Et spring af dimensioner

Historien om Gymnastikefterskolen Stevns er beretningen om lokale ildsjæle, der i 1894 lagde kimen til en højskole, som i dag har udviklet sig til en af Danmarks mest eftertragtede gymnastikefterskoler.

Den 17. oktober 2019 fejrer skolen 125-års jubilæum.

Bogens forside - Foto: Daniel Rye.

”Et spring af dimensioner - Gymnastikefterskolen Stevns 1894-2019”

Gymnastikefterskolen Stevns 1894 -2019

Gymnastikefterskolen Stevns 1894 -2019

Gymnastikopvisning i haven, 1941.

Et spring af dimensioner

Mogens Vig Frederiksen

www.gymnastikstevns.dk

ISBN 978-87-971193-0-3

Skolen bliver bygget, 1894.

Foto: Lokalhistorisk Arkiv, Store Heddinge.

Fodboldspilleren Søren Lerby på en uheldig cykeltur. Lone Mogensen, tidligere elev og senere modstandskvinde, bliver som 23-årig myrdet af Gestapo i 1945. Et fingeret præsidentmord på efterskolen sætter i 1991 skolen og byen på den anden ende. Disse og mange andre fortællinger kan du læse om i bogen: ”Et spring af dimensioner - Gymnastikefterskolen Stevns 1894-2019”.

Gymnastikefterskolen Stevns fylder i år 125 år og udgiver i den anledning en jubilæumsbog. Lokale ildsjæle står i 1894 bag opførelsen af Stevns Højskole, som skolen hed dengang. Op- og nedture fører den igennem en tilværelse som både sømandsskole, landbrugsskole og efterskole.

Siden 1953 har skolen været efterskole og oplevet en god og konstant fremgang.

Gymnastikprofilen er i de sidste 20 år blevet skærpet markant.

Jubilæumsbogen beretter levende om 125 års skolehistorie og den store betydning, som høj- og efterskolerne har for utallige unge.

Bogen er skrevet af Mogens Vig Frederiksen og kan købes ved henvendelse til Gymnastikefterskolen Stevns. Pris: 100 kr.

4

Efterskolen · 19. juni 2019

Forstander Krebs Lange med tre af sine ni børn, ca. 1916.

Mogens Vig Frederikse er født i 1948. Jubilæu bogen om Gymnastike skolen Stevns er hans første udgivelse.

Han er uddannet lære tale-hørepædagog. Ha siden 2005 været nab den pulserende skole.

ØF

Øse Efterskole var igen i år vært til deres egen festival, hvor musikken var i centrum – ØF-19. Inviterede var Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, Skovlund Efterskole og lokalsamfundet. cirka 400 mennesker hyggede sig til det nærmest kulturlignende folkemøde festivallen har udviklet sig til. Her var der levende musik, fest og leg under en solrig himmel i det grønne. Øse Efterskole havde i anledningen opsat boder fra skolens 3 andre linjer, linjer hvor man blandt andet kunne spille VR, CS, prøve Lego Mindstorm eller Just Dance, og deltage i et fælles kunstværk.

Som noget nyt var der fællessang med et kæmpe kor bestående af eleverne fra de tre skoler. Et af højdepunkterne var selvfølgelig det legendariske guitar battle hvor fire dystede om sejren og æren.

Rigtig mange vælger at tage på efterskole efter 9. klasse, men det nye tilbud vil måske få flere til at droppe det ophold og i stedet tage den nye 10. klasse, fordi den giver flere muligheder.

Pernelle Jensen, formand for uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune

Modspil til efterskole De lokale erhvervsskoler i Fredericia er gået sammen om at skabe en ny 10. klasse i samarbejde med kommunen.

Ambitionen er at konkurrere med unges ønske om at komme på efterskole. Et miks af obligatoriske fag og spændende valgfag skal inspirere eleverne til at vælge enten en ren erhvervsuddannelse eller kombination af studentereksamen og svendebrev. »Det kan blive et rigtig godt supplement til vores kommunale 10. klasse.

Målgruppen kan være elever, som ellers ville vælge efterskole og de elever, som gerne vil have et år til at tænke sig om i eller skal opkvalificeres, før de vælger ungdomsuddannelse,« siger Pernelle Jensen (V), formand for uddannelsesudvalget.

Kunst om genforeningen Et stort kunstprojekt på Skanderup Efterskole skal markere 100 året for genforeningen mellem Sønderjylland og resten af Danmark. Projektet udføres af skolens elever, håndværkere og kunstneren Cecilie Bendixen.

Netop samspillet mellem historien, eleverne og kunstner vægtede højt i be-

grundelsen for, at Skanderup Efterskole er blevet udvalgt som modtager af et sponsorat på 100.000 kroner fra LB forsikring.

Værket skal bestå af en pavillon foran skolens hovedbygning, og gennem projektet håber kunstneren, at man kan se grænsen på en ny måde; nemlig som et rum, hvor mennesker kan mødes.

Efterskolen · 19. juni 2019

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Udbygning, ombygning og tilbygning Det hele startede med et nyt springcenter, så kom der en ny stor hal som kunne rumme alle skolens elever i de obligatoriske gymnastiktimer. På sidelinjen blev også spisesalen udbygget og flere soveafdelinger bygget til.

Men byggeriet stopper ikke her på Gymnastikefterskolen Stevns. Den 20. maj stod ikke kun en nye rytmehal færdig, men også et nyt auditorie. Den gamle gymnastiksal, hvor en stor del af gymnastikken på Stevns rent historisk har sit udspring, er blevet ombygget til en ny foredragssal med gode muligheder for at kunne samles om mange forskellige formål. Skolens gamle klaver har selvfølgelig fået spotlight i det nye lokale og brudstykker af den historiske gymnastiksal er gemt og hængt til udstilling i gangen under de nye siddepladser.

Også udendørs sker der nyt. I forbindelse med skolens beachvolley bane er der udført et udendørs loungeområde.

Hængekøjer, loungemøbler og en mindre basketball bane er det blevet til. Dertil er der også udformet et udendørs træningsområde til funktionel træning.

6

Efterskolen · 19. juni 2019

31

millioner kroner har 11 efterskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune sparet siden 2016, da de blev underlagt regeringens årlige besparelser på to procent. Det viser en opgørelse idet lokale dagblad.

Dejbjerglund Efterskole har alene i år en besparelse på 1,1 million kroner: »For at holde lærernormeringen er vi gået fra 102 til 132 elever. Det er i hvert fald en del af årsagen til, at vi har sat elevtallet op. Vi havde en mulighed for at bygge nyt og renovere, samtidig med at vi skulle lukke hullet fra omprioriteringsbidraget, og så gjorde vi det på den måde,« siger forstanderen på Dejbjerglund Efterskole, Kjeld Lykke Christiansen.

Også Fjordvang Efterskole beretter om besparelserne: »Vores almindelige drift er skåret ind til benet. Jeg tror, at hvis man ser på mine elever for fem år siden og så i dag, så tror jeg, de har haft en lige god oplevelse for vi løber bare lidt stærkere internt. Jeg synes indtil videre, vi klarer os, men fortsætter besparelserne, vil eleverne komme til at mærke forskel. Det er rettidig omhu, hvis politikerne stopper besparelserne nu,« siger forstanderen.

BESPARELSER Så meget har efterskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune sparet siden 2016. Årsagen er VLAK regeringens omprioriteringsbidrag: • Sædding Efterskole: 2,0 millioner • Fjordvang Efterskole 2,2 millioner • Efterskolen Solgården: 2,3 millioner • Finderup Efterskole: 2,3 millioner • Brejninggaard Efterskole: 2,8 millioner • Sønder Bork Efterskole: 2,8 millioner • Blåkilde Efterskole: 2,8 millioner • Dejbjerglund Efterskole: 2,9 millioner • Bork Havn Efterskole: 3,0 millioner • Vedersø Idrætsefterskole: 3,8 millioner • Den danske Design- og Håndværksefterskole: 3,9 millioner.

Folketingsmedlem Annette Lind (S), der er partiets undervisningsordfører, vil have stoppet de årlige besparelser, blandt andet fordi alle skal have råd til at tage på efterskole. »Efterskoler er også grundskoler, hvor man sender sine børn hen, inden de skal på en ungdomsuddannelse, og ungdomsuddannelserne er også hårdt ramt.

Vi ved, at de årlige besparelser går hårdt ud over skolesystemet, og det rammer hårdest uden for de store byer. Vi skal have stoppet det,« siger hun.

Efterskole søges Bjørn Ibsen, ejendomsudvikler “med speciale i store tomme bygninger”, har en tom efterskole, og søger derfor folk med ideer til at skabe en ny efterskole.

Bjørn Ibsen har overtaget Sommersted Efterskole i håb om at få en efterskole ind i bygningerne igen.

På Sommersted bys facebookside, skriver han: ”Vores mål med overtagelsen er, at vi om nogle år kan genstarte en efterskole i

den gamle store ejendom, men her og nu vil vi for at få finansieret de løbende driftsog renoveringsudgifter gerne starte op med værelsesudlejning. Altså en form for vandrehjem med udlejning til for eksempel turister og håndværkere….”

Initiativtageren mener der er gode chancer for at åbne nye efterskoler. Til Jyske Vestkysten siger han: »De efterskoler, der bukker under, har ikke brugt penge på markedsføring.«

Normalt er Jasmin ikke en pige, der går forrest. Men det gjorde hun den dag, hvor hun og hendes kammerater på efterskolen gik 16.000 skridt for Scleroseforeningen. Hun har nemlig sygdommen tæt inde på livet.

Jasmin Brusberg fra Holstebro er vokset op med Sclerose som en del af hverdagen. Hendes mormor har sygdommen, og kort før jul fik hendes mor også konstateret den frygtede sygdom. Statistisk set har Jasmin dermed en lille risiko for selv at få sclerose, men det var nu ikke det, der fik hende til at sætte sig i spidsen for en indsamling til fordel for Scleroseforeningen.

Da hun hørte om Scleroseforeningens initiativ ‘You Go Girl’, som går ud på at samle penge ind til forskning i sygdommen, som også kaldes sygdommen med 1000 ansigter, besluttede hun at gå aktivt ind i kampen. Indsamlingen går ud på, at gå 16.000 skridt - ét for hver sclerosepatient, der findes i landet enten alene eller sammen med nogle. Langt de fleste, som får sclerose, er piger og kvinder, derfor ‘You Go Girl’.

Foto: Midtjysk Efterskole

Jasmin tog et stort skridt for scleroseramte

Jasmin Brusberg stillede sig i spidsen for en indsamling til fordel for forskning i Sclerose. Hun har selv sygdommen tæt inde på livet.

OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET LEJRSKOLER ER ALL-INCLUSIVE

LEJRSKOLER I HELE DANMARK

- De fleste Danhostels inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen til lejrskoler.

MADPAKKEN ER OGSÅ MED

TÆT PÅ FAGSPECIFIKKE LÆRINGSMILJØER

- Madpakken på udflugten får I også med hos Danhostel (Gælder de fleste Danhostels).

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB - Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab, som hjælper med jeres planlægning.

PRISER KUNST OG KULTUR

KROP OG BEVÆGELSE

DANSK OG HISTORIE

NATUR OG TEKNIK

Priserne er inklusive moms, spørg din skolesekretær om dit tilskudsbeløb eller ring og spørg værten på stedet.

/ LEJRSKOLE Efterskolen 2019.indd 1

Efterskolen · 19.09-01-2019 juni 2019 12:25:24 7

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Bork Havn Efterskole giver ordblinde elever en mulighed for at tage jagttegn Bork Havn Efterskole giver ordblinde elever en mulighed for at tage jagttegn.

Seks ud af 11 kursister har nu bestået.

En af de nye jægere er 15-årge Emma Andersen:

»Jeg har aldrig hvinet i mit liv, men jeg hvinede der, og jeg hoppede næsten to meter op i luften. Jeg var så glad, at jeg løb om til bilerne, og så begyndte jeg at græde. Jeg kunne slet ikke forstå, at jeg havde bestået.« Flere af hendes kammerater er også ordblinde. De oplever at få en succes, når de får deres jagttegn. »Jeg læser og staver som en brækket arm. Jeg har særligt svært ved ord med 'ps' som i

psykolog,« siger Emma med et grin.

Hun og de andre elever havde sat sig et mål om at ville have jagttegn, selvom det betød, at de skulle sætte sig ind i en del teori og lovgivning. På grund af elevernes læsevanskeligheder holdes læsebyrden på et minimum. Hver uge har eleverne haft to undervisningsdage, hvor underviserne har læst jagtlovgivning og jagtteori højt og suppleret med billeder, quizzer og mere end tusind jagtrelaterede spørgsmål.

Foto: Colourbox

Levrings guldår Mens danselinjen på Levring Efterskole i starten af maj gjorde rent bord ved DM i dans for efterskoler, kunne fodbolddrenge-

8

Efterskolen · 19. juni 2019

ne senere på måneden stille sig øverst på skamlen til Final4 i skoleligaen.

Rundt om folk

Svend Lindholm Hansen fik knap halvandet år som forstander på Gram Efterskole. Bestyrelsesformand Werner Sternberg meddeler, at bestyrelsen har “besluttet at skifte forstander”.

Bestyrelsen har ansat Sanne Hansen som forstander. Hun er uddannet lærer, har diplom i ledelse og skolelederens grunduddannelse mv. og har arbejdet med ledelse i over 10 år både i skoleregi og specialområdet. Hun kommer fra en forstanderstilling på den tidligere Bieringhus Efterskole.

Humans of Efterskole Den projektorienterede 10. klasse på Thorsgaard Efterskole, TE10, har lavet et større bog- og webprojekt under titlen Humans of Efterskole. Eleverne har været redaktører, journalister, fotografer, grafikere, illustratorer, oversættere, digital publisher og korrekturlæsere. De fortæller om projektet: ”Vi har skabt en bog fra bunden, og alt du ser på papir og net, kommer fra elever som er med i projektet. Vores formål med bogen er at fortælle historier om enkelte individer, som har haft eller har relationer til efterskole, og skabe et billede om hele miljøet for dem der ikke helt forstår konceptet. Vi håber, at vi kan nå ud til så mange som muligt, og få spredt budskabet om efterskole til hele verden.”

Læs selv med her: www.humansofefterskole.com

Helge Andersen Lund er ny forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole. Han kommer fra en forstanderstilling på Faaborgegnens Efterskole. Helge Andersen Lund har været på Faaborgegnens Efterskole i 10 år, hvor han har været en bærende profil som først viceforstander og sidenhen forstander.

På Faaborgegnens Efterskole bliver den nuværende viceforstander, Marianne Kjær Nielsen, konstitueret som forstander, indtil en afløser for Helge Andersen Lund er fundet.

Forstanderen for Magleby Fri- og Efterskole, Anders Gormsen, er fratrådt sin stilling, men han vil fortsat være at finde på skolen resten af det igangværende skoleår. Her har han naturfagsundervisning. Årsagen til hans fratræden skal findes i manglende økonomisk styring.

Skolen kom ud af det seneste regnskabsår med et underskud på 1,3 million kroner. Anders Gormsen har været forstander siden 2013.

Hans efterfølger, Susanne Brødsgaard Thomsen, fastslår, at man har kontrol over økonomien nu.

39-årige Jonas Langborg Hejsel fra Rønde rykker til Vestjylland for at stå i spidsen for Hardsyssel Efterskole.

Her afløser han Rolf Sanderhoff, der har været i spidsen for skolen de seneste 11 år. Jonas Langborg har rødderne dybt forankret i KFUM og KFUK og har erfaringer fra både efterskole og højskole og kommer fra en stilling som uddannelsesvejleder i Syddjurs Kommune.

Hardsyssel Efterskole er en værdibaseret efterskole stiftet af FDF i 1970 og er med 110 elever en af Vestjyllands store efterskoler.

Tonny Dall Sørensen og Heidi Holm er nyt forstanderpar på Sydvestjyllands Efterskole. Tonny Dall Sørensen har det seneste år været formand for skolens bestyrelse, men han har ikke været en del af ansættelsesprocessen. Tonny Dall Sørensen kommer fra en stilling som leder af Agerskov Kristne Friskole, mens hans hustru, Heidi Holm Sørensen, kommer fra et job som medarbejder på en specialskole i Haderslev. Tonny Dall Sørensen har en bred ledererfaring med i bagagen til jobbet i Bramming. Han har arbejdet som ungdomskonsulent, været landsleder for Indre Missions ungdom og forstander for Sommersted Efterskole, som lukkede i 2012. Han har diplom i ledelse og har udgivet bogen “Den autentiske leder”, som han blandt andet bruger som udgangspunkt for foredrag han holder i flere forskellige sammenhænge.

Hustruen Heidi Holm Sørensen er uddannet lærer og har desuden en diplomuddannelse i specialpædagogik.

Efterskolen · 19. juni 2019

9

EfterskoleLIV

Lifeskills

Her får piger bedre selvværd En ny linje kun for piger på Efterskolen BGI Akademiet i Hornsyld arbejder på at give pigerne bedre selvtillid og mere selvværd

PIGELIV Tekst: Susanne Diekema, journalist

Vi kender dem allesammen. Pigerne, der stiller tårnhøje krav til sig selv og forsøger at være perfekte, lige meget hvad de gør. De skal helst ligne en million på Instagram, have 12-taller i skolen, være populære blandt vennerne og i øvrigt have succes over hele linjen.

Der er ikke plads til usikkerhed, og den stigende tendens med angst, stress og overdreven perfektionisme, som der især findes hos pigerne.

Den nye linje Lifeskills, er en kombilinje til den sport, pigerne vælger at dyrke på efterskolen. Her arbejder pigerne blandt andet med mentaltræning, yoga og massage, og så tager de sammen fat på mange af de tabuer, som pigerne har svært ved at snakke om. »Jeg vil gerne lære at elske mig selv og ikke være så usikker. Og at jeg er god nok.« Sådan formulerer 15-årige Perle Porsholdt Thrane det.

Hun går på den nye Lifeskills linje sammen med 42 andre piger. De mødes et par gange om ugen til forskellige aktiviteter kun for piger, hvor de lærer at

10

Efterskolen · 19. juni 2019

overskride deres egne grænser, åbne sig for hinanden og slippe noget kontrol, så de kan få ro til at være sig selv og finde ud af, hvad der betyder noget for dem. »Der er nogle, der får mig til at føle, at jeg ikke er god nok, og så tror jeg, at jeg er mærkelig og sær, fordi de ikke snakker med mig,« fortæller Perle, der valgte Lifeskills for at kunne udvikle sig.

Hun vil gerne arbejde med sig selv, så hun får større selvtillid og bliver mere åben. »Jeg er genert over for fremmede, og det betyder sommetider, at jeg vælger at være sammen med de forkerte, - kun fordi de accepterer mig, mit tøj og sådan, som jeg ser ud. Jeg er mærkelig og bange for, hvad folk tænker og siger om mig.«

Ida Søttrup Christensen underviser pigerne på den nye linje.

Meditation og fnis De negative tanker, som mange piger render rundt med i forskellige versioner som, at “jeg er grim, dum, mærkelig og har svært ved at komme i kontakt med andre”, forsøger de to kvindelige undervisere, Joan Jørgensen og Ida Søttrup

“jeg er elsket, smuk, god nok…”,« fortæller Ida og fortsætter. »I starten syntes pigerne, det var dybt latterligt og fnisede, og det var svært at få dem til at falde ned. De første gange opdagede jeg bagefter, at jeg var den eneste, der havde lukket øjnene under meditationen. Det var over deres grænse. Nu har de fleste fundet ud af finde ro.

Det er rart at se, den udvikling der sker,« mener Ida. En af pigerne, der lider af angst og ikke kunnet finde ro i kroppen, sov ikke i tre måneder på efterskolen, men er nu faldet ned med en specielt beroligende form for yin yoga, hvor de holder de samme positioner i flere minutter, som betyder, at hun igen kan sove. »Jeg er meget ængstelig og døjer med angst og har været bange for at komme i skole. Men nu sover jeg godt. Yoga er virkelig meget beroligende,« siger Line Lunau Rasmussen, 16, der er glad for at lære nye måder at tackle sine problemer på.

Line Lunau Rasmussen fortæller om gode erfaringer med faget Lifeskills på BGI Akademiet.

Christensen, der har yoga og meditation med pigerne, at lave om på. »Vi øver det med med dem, prøver at få dem til at acceptere sig selv og guider dem i at gentage positive ting om sig selv. Når jeg har meditation med dem,

får de ro. Jeg fortæller dem, at hjernen kan trænes som en muskel. Biceps bliver større, når du løfter mange gange. Hjernen får de positive tanker til at hænger fast, hvis du hele tiden øver dig i at tænke positivt. Jeg giver dem forslag, som at

Smid mig væk!

Midlerne til at nå ind til pigerne er meget forskellige. Der bliver brugt mindfulness i timerne, walks and talks i naturen og ‘Pandoras æske’, hvor pigerne anonymt kan stille spørgsmål og høre, hvad de andre tænker om et problem og høre forskellige bud på, hvordan det kan løses.

Der kommer spørgsmål om p-piller, hvornår det er normalt at have sex første gang, jalousi, ensomhed, hvordan man får venner og tackler en forelskelse.

Her bliver der spurgt om alt, og pigerne lytter og giver hinanden gode råd samtidig med, at de får en fornemmelse af, at de ikke er alene med problemerne og en aha-oplevelse af “hold da op, det var jeg ikke klar over!”.

•

Efterskolen · 19. juni 2019

11

EfterskoleLIV

Lifeskills

Perle er en af dem, der synes, det er svært med venner. »Det er fint at høre, hvad de andre slås med, selv om jeg ikke skriver så meget selv. Jeg har det svært med venner, der vælger mig fra for eksempel på grund af kærester. Jeg bliver trist og føler mig som 2. prioritet og holder mig hjemme for mig selv. Jeg har mistet 3-4 tætte veninder på den her måde og føler mig svigtet og ked af det.

Det tager hårdt på mig, at aftaler bliver brudt, men jeg har lært at vælge det fra, der ikke gør noget godt for mig.« Julie Johansen, 16, mener det er trygt, at det kun er piger der er på Lifeskills, så hun bedre kan åbne op.

12

Efterskolen · 19. juni 2019

Perle Porsholdt Thrane bruger det nye fag til at få større selvtillid.

»Vi tænker og reflekterer mere over tingene og forstår bedre hinanden. Jeg har svært ved at tro, at jeg er god nok, selvom jeg betragter mig som bevidst og selvsikker. Men jeg er hård ved mig selv og stiller store krav. Alt skal helst være perfekt, men jeg øver mig her i at lære at slappe af og acceptere, at alt ikke er perfekt.« En af måderne at slippe af med dårlige tanker om sig selv, har pigerne praktiseret ved stranden. Her har de fundet sten, tænkt over hvad de gerne ville af

med, skrevet det på stenen og i fællesskab kylet dem i havet med høje skrig. ”Trist”, “Jeg er ikke god nok”, “Tilbageholdenhed” og “Ikke tænke så meget over tingene” er bare nogle af de følelser og handlemåder, pigerne har smidt fra sig. Og stadig forsøger.

Jeg styrer selv De arbejder også med sociale mediers pres og kropsidealer og diskuterer film.

Deres næste store projekt er, at de skal gøre noget for andre, hvor de skal samle penge ind og lave velgørende arbejde for

Jeg vil gerne lære at elske mig selv og ikke være så usikker.

Perle Porsholdt Thrane, 15 år og efterskoleelev

plejehjemsbeboere, Kræftens Bekæmpelse og hjælpe med at samle tøj ind og sortere det i den lokale genbrugsforretning. Ved at hjælpe andre kan de måske også lære at hjælpe sig selv. »Der er ikke nogen, der skal have det så svært, som jeg har haft det. Jeg ville ønske, der havde været sådan en linje, da jeg selv var teenager og gik på efterskole,« siger Ida Søttrup Christensen.

Hun blev mobbet meget, og led af voldsom OCD med tvangshandlinger, hvor hun kunne vaske hænder igen og igen og udføre et hav af tvangshandlinger hver dag. Ingen vidste dengang, at hun havde OCD. Hendes første skolepsykolog troede Ida hørte stemmer. Først da hun fik en anden psykolog med mere indsigt, fik Ida bøger om emnet og fandt ud af, at hun ikke var mærkelig og ingen tudeprinsesse, men at hormoner i hjernen fik hende til at opføre sig mærkeligt med mange tvangshandlinger. »Vi er ikke psykologer, men vi hjælper pigerne med at kigge indad. Jeg deler rigtig meget af min egen historie med pigerne, men fortæller dem også, at jeg selv har sat mig bag rattet i mit liv og besluttet at elske mig selv.« Ida tager sideløbende med, at hun underviser, en teenage coach uddannelse,

hvor hun får nye værktøjer til at arbejde med de unge. Hun lærer en samtaleform, hvor hun øver sig i at lytte og lade dem om selv at finde svarene og tage ansvar for deres egenomsorg.

Og det øver pigerne sig hele tiden på.

Jeanette Christensen, 16, udtrykker det som “at få mere styr på sig selv”. »Jeg er bange for ikke at se godt nok ud, ikke at være klog nok og usikker, selv om jeg prøver på at lade være med at være det. Jeg vil helst være perfekt til sport og i skolen og vil gerne have 12-taller hele tiden, selvom jeg ikke får det, og taler mig selv ned. Jeg vil gerne være bedre til ikke at tænke så meget over tingene og lade være med at indrette mig så meget efter andre.« Flere piger på vej Mange og store mål at jagte. Og mange piger der slås med de samme problemer i mange forskellige udformninger. Et behov som skolens ledere så og derfor oprettede kombilinjen Lifeskills, der allerede det første år er blevet en succes, som fortsætter næste år, hvor 27 piger foreløbig er skrevet op til næste års hold. »Det er vigtigt med eftertanke, og at pigerne kan gå på opdagelse i sig selv og arbejde med livsmod og livsduelighed i moderne rammer, hvor de lærer at sætte

pris på sig selv. Ungdommen er en usikker tid, og det er godt, at de får et frirum til at tage det stille og roligt,« forklarer skolens leder, Helle Vestergaard, der tror, at der måske på længere sigt kan komme et lignende tiltag for drengene. »De vil helt sikkert have godt af det, men nu tager vi en ting ad gangen og ser, hvordan det fungerer. Og med pigerne ser det fint ud. Deres parader falder, når de er sammen med andre piger,« siger hun.

Med drengene skulle et tilbud strikkes helt anderledes sammen, og underviserne har i det forløbne halve år allerede lært og justeret meget i deres aktuelle undervisningsforløb, som de glæder sig til at fortsætte med. »Det er helt vildt dejligt at være sammen med pigerne. De er helt almindelige teenagere, hvor nogle synes, det er fedt at gå ind i sig selv, mens andre synes, det er røvsygt. Men det er også en læring. Vi synes, det er supervigtigt, at fag som Lifeskills vinder frem, så vi kan give usikre teenagere redskaber, så de kommet til at tro mere på sig selv,« understreger Ida, der i sin egen tid som efterskoleelev lærte at sige fra og selv kalder sig en “fugleunge, der tog afsted, og en voksen, der kom hjem bagefter”. •

Efterskolen · 19. juni 2019

13

Løst og fast

Frikvarter

Foto: Colourbox

Kun 15 pct. af studenterne fra 2018 var begyndt på en ny uddannelse i oktober samme år. Det er den laveste andel i årtier.

Andelen af studenter, der går i gang med en uddannelse umiddelbart efter, at de afslutter gymnasiet er faldende. I 2012 toppede andelen, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter, de blev studenter, med 29,3 pct. I 2018 var andelen 15,0 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. Det er den laveste andel siden 2004, hvor denne statistik går tilbage til.

»Tallene viser, at andelen, der går direkte videre i uddannelsessystemet, næsten er halveret siden 2012,« siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik.

Indvandrere og efterkommere samt personer med studentereksamen fra erhvervsrettede gymnasier går oftere direkte fra gymnasiet til andre uddannelser.

+

4 ?

9

Studenterne venter

3

Talblinde findes med ny test

Ansatte på DPU, Aarhus Universitet og Professionshøjskolen Absalon har udviklet de første forskningsbaserede testmaterialer for talblindhed i Danmark. Målet er at få identificeret og støttet elever omkring 4. klasse, som kan være velbegavede, men som døjer med en decideret funktionsnedsættelse, når det handler om tal og grundlæggende regnefærdigheder.

Der er gennemført et stort projekt om talblindhed, som nu er mundet ud i de første forskningsbaserede testmaterialer for talblindhed i en dansk kontekst. Projektet blev oprindeligt sat i gang på initiativ af Undervisningsministeriet.

Der er i de senere år kommet stadig mere forskningsmæssig viden om talblindhed, både i Danmark og internationalt, men der er stadig tale om et relativt nyt forskningsområde. »Skal man sammenligne, så er forskningen og erfaringsdannelsen så at sige 20 år bagud i forhold til et område som dysleksi. Engang var der eksempelvis udbredte fordomme om, at eleverne var ’dumme og dorske’, siden de havde så svært ved at lære sig at læse. I dag er det anerkendt – også i den almindelige offentlighed – at dysleksi er en specifik læringsvanskelighed og ikke et udtryk for dårlig begavelse eller generelle læringsvanskeligheder,« siger Bent Lindhardt.

Han peger på, at der er en stor opmærksomhed omkring talblindhed blandt matematikvejledere og lærere. De har stået med oplevelser af nogle elever, der havde overraskende vanskeligt ved grundlæggende talforståelse og regnefærdighed, men som ikke havde andre indlæringsvanskeligheder eller problemer med andre dele af matematik og andre fag.

Man har i særdeleshed manglet både forskningsbaseret viden, ordentlige testværktøjer og vejledninger i, hvordan man kan støtte denne gruppe af børn og unge i deres indlæring.

Egentlig talblindhed er en læringsudfordring, der er påvirket af en neurologisk udviklingsforstyrrelse. Eleverne har meget store vanskeligheder med tal og størrelser og ved at fastholde grundlæggende regnefærdigheder.

Lena Lindenskov, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

14

Efterskolen · 19. juni 2019

I 2017 havde 57 pct. af de 25-årige med forældre uden anden uddannelse end grundskolen fuldført en ungdomsuddannelse. For børn af forældre med videregående uddannelser var andelen over 84 pct.

Kilde: Danmarks Statistik

Til dig der har mistet Hvert fjerde barn eller ung mister et menneske, de holder af, inden de bliver 25 år. Statistikker viser samtidig, at mange unge føler, at de står helt alene i sorgen, fordi deres omgangskreds har svært ved at rumme deres sorg. ”Når du siger farvel – En bog til unge der har mistet” af præsten Sarah Krøger Ziethen og børnesorggruppeleder Cecilie Hiline Christensen er til de unge, der har oplevet at

miste et menneske, de elskede og holdte af. Bogen er ment som en hjælpende hånd midt i tomheden og magtesløsheden for både den unge selv, men også for de venner og familiemedlemmer, som har svært ved at vide, hvad de skal stille op.

Når du siger farvel En bog til unge der har mistet Af Sarah Krøger Ziethen og Cecilie Hiline Christensen

Skoleklasser søges:

Deltag i nyt forskningsprojekt om netnyheder og kildekritik ’Nyhedstjekket’, et nyt landsdækkende forskningsprojekt, søger folkeskole- og gymnasieklasser, der vil hjælpe forskerne med at undersøge danske unges tilgang til nyheder på de digitale medier.

Nyhedstjekket er for elever i 7.-10. klasse eller i gymnasiet indenfor eksempelvis samfundsfag, dansk, retorik, informatik, digital dannelse eller mediefag. Forskningsprojektet skal undersøge, hvilke nyheder de unge læser på digitale medier, hvor stor tillid de unge har til nyhederne, samt hvad de baserer denne tillid på. Det skriver Videnskab.dk.

Man kan som lærer gratis tilmelde sin klasse til Nyhedstjekket, som varer 2 lektioner og løber af stablen i september, uge 36 og 37.

Hjælp forskerne - de mangler viden på området Unges kildekritiske formåen på nettet er et meget uudforsket forskningsområde, der er meget aktuelt i kraft af den senere tids udfordringer med misinformation og falske nyheder på nettet. »Vi lever i en digital tidsalder, hvor fake news udgør en trussel for demokratiet. Men for at svare på, hvor stor truslen egentlig er, har vi brug for nogen konkrete data. Derfor undersøger vi, hvor troværdige unge menneskers news feeds er på en række sociale medier. Det er ikke noget, der er gjort før,« siger Thomas Nygren, der er lektor i didaktik ved Uppsala Universitet, og som tager del i Nyhedstjekket, til Videnskab.dk.

Nyhedstjekket vil stille ekstra skarpt på de unges håndtering af videnskabs- og forskningsrelaterede nyheder, da tidli-

gere undersøgelser har vist, at det kan være særligt svært for unge at bedømme denne slags nyheders troværdighed.

Står på skuldrene af svensk forskning Deltagelse i Nyhedstjekket indebærer, at klassen udfører en online opgave, der varer i to lektioner, hvor eleverne skal bedømme nyheders troværdighed. Som lærer modtager man undervisningsmateriale til de to lektioner sammen med al den information, der er brug for, i forhold til at kunne forberede og afholde lektionerne.

Nyhedstjekket bliver udført i et samarbejde mellem forskere fra Syddansk Universitet og Uppsala Universitet i Sverige, mens Videnskab.dk står for faciliteringen og formildingen af resultaterne.

Undersøgelsen foretages efter Svensk forbillede, baseret på to meget vellykkede forskningsprojekter foretaget i 2017 og 2018, hvor mere end 10.000 elever deltog. https://videnskab.dk/nyhedstjekket Efterskolen · 19. juni 2019

15

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

En snak om krig og død – på den gode måde Morten Agerskov har som professionel soldat været helt derude, hvor kun få har været. Men han kom tilbage fra Armadillo og krigen i Afghanistan. Og selvom det har sat sig voldsomme, mentale spor, så har det også givet ham noget. Han uddannede sig til lærer, og er nu på femte år på Skals Efterskole. Udover at undervise bruger han i dag også sine erfaringer til at hjælpe andre med at tage dialogen om krig og død på den gode måde.

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

16

Efterskolen · 19. juni 2019

Der er meget stille. Og dog. En svag lyd fra bombeflyet, højt oppe i himlen, når ned til soldaterne, der gør deres våben klar. Danske Morten Agerskov befinder sig mit i afghanistankrigen ved Armadillo og Helmanfloden. Han forsøger at få den bedste skydestilling på et hustag, og kigger vurderende på den lille kant rundt langs taget, som skal yde en slags dækning. Den er virkelig ikke ret høj …

Pludselig kommer der en sagte, men tydelig melding over radionettet: ”Taliban melder på deres radio, at de er klar til at beskyde os. De melder, at de har indsigt på nogle hjelme på et tag. De er så tæt på, at de kan se ét af ansigterne …”

Morten kigger rundt på taget. De er fem soldater deroppe. Resten af delingen har taget stilling nede i compound’en og andre, nærliggende compounds (soldaternes ord for en traditionel afghansk gård, red).

Morten skuer ud over de pløjede marker, kigger efter bevægelser og mulige skydestillinger, hvorfra Taliban kan åbne ild.

Der er fuldstændig stille nu. Han ser intet bevæge sig. Han tænker, med hjertet hamrende i brystkassen, at et sted derude ligger en Talibaner og sigter på dem. Måske er det lige netop hans hjelm, de sigter på. Han ved, at om lidt starter helvedet. Ventetiden er det værste …

En høj hvislen suser om ørene på ham

og efterfølges af lyden af noget, som minder om tusinder af knaldperler, der sprænges. Morten kaster sig fuldstændigt fladt ned og ligger helt tæt ind til denne lille forhøjning langs tagkanten.

Taliban har åbnet ild med både granater og maskingevær. De skyder så vildt, at ingen på taget kan bevæge sig.

Morten ligger bag forhøjningen og kigger ned langs kanten på taget. Nede ved et hjørne har et par kollegaer dannet en skydestilling med et let maskingevær.

De trykker sig også for kuglerne, samtidigt med at de beskyder fjenden. Talibans kugleregn får jorden til sprøjte ud af kanten på lertaget dernede. Pludselig begynder jordsprøjtene at bevæge sig på en linje – en linje op mod det sted, hvor Morten ligger. Han fryser fuldstændigt fast, og kan slet ikke bevæge sig ... »Den december dag i Afghanistan, er en dag, som jeg aldrig har glemt. Den vil påvirke mig resten af mit liv. Følelsen af magtesløshed og frygt, blandet med lysten og kravet til at udføre en opgave.

Det er en af de voldsomste oplevelser, jeg har haft. Vi slap næsten uskadte ud af greenzone den dag. To blev lettere såret af fragmenter, men vi løste opgaven.

Vi slap ud, men jeg glemmer aldrig oplevelsen af at være fuldstændig overbevist om, at nu dør jeg. Det sker nu!« fortæller Morten Agerskov roligt. Han virker faktisk i dag ret afklaret med det.

Pludselig kommer der en sagte, men tydelig melding over radionettet: ”Taliban melder på deres radio, at de er klar til at beskyde os. De melder, at de har indsigt på nogle hjelme på et tag. De er så tæt på, at de kan se ét af ansigterne …”

På godt og ondt Morten Agerskov er heldigvis vel hjemme i Danmark igen, men livet som professionel soldat i Afghanistan har dog kostet ham. Et år efter hjemkomsten til Danmark begyndte mareridt og usammenhængende søvn at blive et problem, og det resulterede i mindre overskud i hverdagen. »Selv uskyldige oplevelser i hverdagen sendte mig mentalt tilbage til Afghanistan og Armadillo. Lugte, lyde og visuelle indtryk kunne ’trigge’ det. Jeg begyndte i forskellige psykologforløb, og efter mange års arbejde blev jeg erklæret symptomfri for PTSD« fortæller Morten Agerskov ærligt. Og heldigvis var alt ikke bare død og ødelæggelse.

Der var også liv, tillid og genopbyggelse.

Som ung udsendt soldat i et krigsområde, er de livsbekræftende oplevelser meget håndgribelige. Nogle af Morten Agerskovs bedste oplevelser, fandt sted blandt kollegaerne i lejren og nede i Greenzone, der betegnelsen for området langs Helmanfloden, hvor soldaterne patruljerede ud fra Armadillo. »Her mødte vi nysgerrigheden og tilliden fra landsbyernes børn. Det var noget som altid overraskede mig. På tråds af regelmæssige kampe mellem Taliban og ISAF styrker (International Security Assistance Force, red.) i deres baghaver, kom de altid tæt på os og viste en umid-

delbar glæde ved selv det mindste ”nye” i hverdagen,« fortæller Morten Agerskov.

Han føler, at han var med til at gøre noget ekstra dernede, sammen med sine kammerater. »Jeg taler ikke om at bekæmpe Taliban definitivt, eller sikre en demokratisk omvæltning i hele landet. Jeg taler om de lokale i vores område. Deres hverdag var og er stadig fyldt med ildkampe og frygt. Men det pusterum og nogenlunde fred, vi var med til at sikre for dem, selv bare for et halvt år, det har s’gu betydet noget. Man kan altid diskutere, om vi overhovedet skulle havde været i Afghanistan, men jeg vil altid omtale min udsendelse med stolthed,« siger Morten Agerskov.

Og den stolthed har han heldigvis taget med sig ind i som lærergerning, hvor han i dag, udover at undervise, også har hjulpet flere unge krigszoneflygtninge, der har været så heldige at komme på en dansk efterskole.

Fra krigszone til efterskole Da Morten Agerskov kom hjem fra krigen i Afghanistan, tilbage i 2009, besluttede han sig for at begynde på læreruddannelsen. En beslutning, som han havde overvejet under sin sidste del af udsendelsen. »Jeg var meget i tvivl, om jeg skul- •

Efterskolen · 19. juni 2019

17

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

le fortsætte karrieren i forsvaret, men jeg havde til sidst en oplevelse af, at jeg havde brugt mine ’9 liv’. Jeg ville ikke udfordre skæbnen,« fortæller Morten, der faktisk første gang tænkte på at blive efterskolelærer, da han selv gik på efterskole.

I dag er Morten ansat som lærer på Skals Efterskole, på femte år, hvor han underviser i dansk, engelsk samt fitness. Ved siden af har han også hjulpet flere efterskoleelever, som kommer fra krigshærgede lande. Og på Skals Efterskole var der specielt én, som kom helt ind under huden på Morten. Det var Irfan, en ung dreng fra Afghanistan, som med sin familie flygtede fra Taliban og Afghanistan til Pakistan og derfra videre for til sidst at ende i Danmark. »Som tidligere professionel soldat og veteran fra Afghanistan havde jeg en indgangsvinkel til drengen og hans familie. I to år var han hos os på Skals Efterskole, og det lykkedes at få åbnet op og familien var samarbejdsvillige.

Vi gik faktisk fra, at; ”Irfan mindst skal være advokat” til at; ”nu ser vi lige, hvad der sker. Han ser jo glad ud”,« fortæller Morten Agerskov, og pointerer, hvor svært det kan være at nå ind i en kultur, som man kan have svært ved at forstå.

Det er jo unge med en helt anden fortid end danske unge. De unge flygtninge kan have svært ved at dele med deres efterskolekammerater, for hvordan forklarer man lige krigens gru? Det er blandt andet det Morten Agerskov ønsker at åbne op for og det er i dag blevet en central del af det foredrag, han rejser på landets skoler med.

Mortens hjælpepakke Under sin første praktikperiode på lærerseminariet, blev Morten Agerskov spurgt, om han ville holde et oplæg om ’livet som soldat’ for udskolingen. Oplevelserne var stadig tæt på, men efter mange overvejelser sagde han ja. Under forberedelserne til foredraget fandt han frem til, at det skulle fortælle om hver18

Efterskolen · 19. juni 2019

…jeg glemmer aldrig oplevelsen af at være fuldstændig overbevist om, at nu dør jeg.

Det sker nu!

Morten og Irfan.

dagen og kampene – set fra en soldats perspektiv. »Det skulle ikke handle om de politiske beslutninger, om hvad var rigtigt eller forkert. Dette var mine oplevelser.

Da det stod klart for mig, måtte jeg også grave dybt i mig selv for at sammensætte foredraget,« fortæller Morten. Sammen med gennemgangen af billedmateriale og overvejelserne af indhold kom han godt ind i ”krogene”.

Efter at havde holdt de første fem foredrag, begyndte der dog at danne sig et nyt fokus. Morten Agerskov oplevede, at når han pakkede sammen og foredraget var slut, så kom de helt relevante spørgsmål – og de kom fra de stille elever. Og det var både fra flygtninge på efterskole, men også fra danske børn, der havde familierelationer, som enten skulle afsted

eller havde været ude som professionel dansk soldat i en krigszone.

Morten Agerskov forklarer, at der er mange danske børn, som har familie og bekendte, som har været udsendt med forsvaret. De har primært været i Irak og Afghanistan, men måske også været med tilbage helt tilbage i balkankrigen. »De spørgsmål, som kom efter foredraget var slut, kom fra elever med fædre og bekendte, som havde været eller skulle udsendes. Den bekymring, som de unge mennesker udviste, var så intens og relevant, at det kom bag på mig,« fortæller Morten Agerskov. Og det er en del af forklaringen på, hvorfor han har lavet en ’hjælpepakke’ med et foredrag, som han i dag rejser rundt på skoler, efterskoler og gymnasier med. Det er en hjælpepakke, der på den gode måde er med til at åbne op for den svære snak om krig, død og ødelæggelse.

Dialogen der gør ondt »Vi vil som efterskoler gerne inkludere og åbne vores arme op, men hvordan hjælper vi egentligt Manal, Adalgisa, Irfan og Soran med at fortælle om krigen til deres danske kammerater?« spørger Morten Agerskov retorisk. Han har set masser af berøringsangst og misforstået respekt hos mange af de undervisere, som booker ham til foredraget. Derfor vil han også gerne være med til at kvalificere underviserne til, at kunne tage ansvaret for at gå i dialog med de unge mennesker – også når det gør ondt. »Både elever og lærere ser ved selvsyn, hvad krigen gør ved både lokale, der ender som flygtninge og hvad den gør ved de udsendte soldater. Og det sætter gang i en snak, som giver mange overvejelser. Den melding jeg får fra lærerne, er, at snakken fortsætter efter foredraget.

Nysgerrigheden og forståelsen af den virkelighed, de præsenteres for, på en lettere chokerende måde, gør, at de alle ”ser” hinanden bedre og på en anden måde end før,« siger Morten Agerskov.

Foredraget giver efterskoleelever-

ne en større forståelse af, hvad livet som soldat og veteran byder på. Hvad PTSD er (post traumatisk stress syndrom, red.), og hvilket ansvar samfundet bærer for at løfte opgaven om veteranhjælp. Og så sigter oplægget på, at eleverne også skal forstå at bruge den kulturelle og etniske diversitet til mere end blot blød popkultur. »Jeg oplever, at flygtningene fra krigshærgerede lande, har nemmere ved at manøvrere i denne debat, og de har naturligvis en indsigt som vores unge i Danmark ikke har. Flygtningebørnene kan snakke med om disse oplevelser« fortæller Morten. Han mener derfor, at han med sit foredrag kan hjælpe til, at alle efterskoleelever får mulighed for at snakke om ’det onde’ i en sikker ramme, og i et setup, hvor det netop er tilladt at tale om døden og krigen.

Tænk også på soldaterfamilien Alle efterskoler har én krise- og sorgplan, der fortæller, hvad man gør, hvis krisen eller sorgen rammer. Der er taget højde for samarbejde med kommuner og fagpersoner, hvem der skal tilknyttes, og hvordan man eksempelvis støtter udredningen af en elev. Der er typisk taget højde for rigtig meget. Og mange lærere har god erfaring, når det kommer til elever med diagnoser som spiseforstyrrelser, angst, ADHD og OCD med videre. De har bare ikke erfaring i krigstraumer. Derfor opfordrer Morten Agerskov, at efterskolerne også tænker videre over, hvordan de skal håndtere elever, der selv har været i, eller har relationer, der har været fanget i en krigszone. »Jeg har oplevet, at underviserne, som har booket mig, er lettede over, jeg

kommer. For hvordan får vi lige rundet det her forløb om krig af? Hvordan skal vi kunne svare på elevernes spørgsmål om emnet? Hvad nu hvis der faktisk sidder en elev, hvis far har PTSD?« spørger Morten Agerskov, og påpeger, at hvis efterskolerne ønsker, at tilbuddet om efterskoleopholdet når ud til flere indvandrefamilier, så skal de også forberede sig på den svære samtale.

Og skolerne skal dertil være opmærksomme på den generation af unge fra Danmark, der har soldater i familien. »Vi skal spørge os selv: Hvordan hjælper vi eleverne før den pårørendes udsendelse, og hvordan håndterer vi mulige udslag hos eleverne henad vejen,« opfordrer Morten Agerskov og slutter: »I mine øjne skal der sættes fokus på det her nu. Bare snakken omkring det er i sig selv en god start.« •

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Kan

Nyhe

d:

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Efterskolen · 19. juni 2019

19

Handicap

Vejen til flere elever med fysiske handicap Efterskolerne kan løfte et større socialt ansvar ved at gøre mere for at få elever med fysisk handicap. Vejen er mere markedsføring og bevidst brug af handicap-assistenter, viser et nyt projektarbejde Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

20

Efterskolen · 19. juni 2019

Foto: Shutterstock

EfterskoleLIV

Elever med fysiske handicap kan have lige så stor glæde af fællesskabet på en efterskole, som alle andre unge. Men det kan være svært for dem at finde en efterskole, mener efterskolelærer Jeanette Kapper Holtegaard der har haft orlov for at studere, hvordan efterskolerne i højere grad kan løfte opgaven.

Det slog hende, at 22 efterskoler popper op, hvis man søger på kørestol på efterskole.dk, men at kun få af efterskolerne skilter ret meget med det i deres markedsføring på deres egne hjemmesider. »Man skal søge ret længe på de fleste hjemmesider for, at finde oplysninger for kørestolsbrugere og elever med fysisk handicap. Desuden er der sjældent billeder, hvor man kan se elever med handicap,« siger Jeanette Kapper Holtegaard, der har været efterskolelærer på Tolne Efterskole i 26 år og har haft orlov med støtte gennem de midler, der administreres af Efterskoleforeningen, for at gennemføre projektet, som især fokuserer på, hvordan efterskolerne kan intensivere arbejdet ved målrettet brug af handicap-assistenter.

Jeanette Kapper Holtegaard kan se, at mange unge med fysisk handicap blomstrer op på efterskolerne, fordi de kommer ind i et miljø, hvor de ikke oplever den mobning, mange af dem har været udsat for et det almindelige skolemiljø. »Nogle har ikke været udfordret nok, mange har gået i specialklasser, de har været sat i bås, som dem der ikke er så kloge, og de har ikke været fagligt udfordrede. Men vi kan se, at mange faktisk godt kan klare afgangsprøverne, når de får et år på efterskole, og kommer ind i et trygt miljø.« Adgangen til at blive en del af fællesskabet kræver dog, at efterskolen sætter arbejdet i system og baner vej for at ansætte handicap-assistenter på skolen.

Mange af de unge har været vant ti lat få hjælp til personlig pleje af forældrene, på efterskolen skal de som andre unge løsrive sig fra forældrene og i ste-

det have hjælp af indtil flere forskellige hjælpere i løbet af et døgn. »På de efterskoler, hvor man har sat arbejdet i system og har en klar holdning til at integrere handicap-assistenter, øger det muligheden for, at de handicappede elever får et succesrigt ophold,« fortæller Jeanette Kapper Holtegaard.

Hun peger på, at det blandt andet handler om at handicap-assistenterne skal være synlige og en del af fællesskabet på efterskole, for ofte har kørestolsbrugeren også brug for lidt hjælp til at blive en del af det sociale fællesskab med de andre elever. Assistenterne skal derfor have føling med elevgruppen og dermed være i stand til at inkludere de handicappede elever. »Det er en stor opgave at være assistent, for man skal have en fin føling med, hvordan man er tilstede i både de sociale aktiviteter og i undervisningen.

Nogle gange er assistenten "stand by" på sin mobiltelefon, andre gange er assistenten til stede i f.eks. undervisningen.

For at det bliver en succes kræver det, at efterskolen sørger for dialog mellem lærerne og assistenterne om forventninger til, hvordan de deltager i undervisning og det sociale liv. For det at være assistent er en stilling midt i mellem lærerne og eleverne,« fortæller Jeanette Kapper Holtegaard.

Som en del af sit projektarbejde har hun besøgt seks forskellige efterskoler, der har elever med fysiske handicap, og kan konstatere at der er stor forskel på antal elever og hvordan skolerne griber opgaven an. De fysiske rammer er også vidt forskellige på skolerne. Men et går i gen: De handicappede elever er glade for at være på efterskole, for de føler sig integrerede i fællesskabet. »Det er nyt for mange af dem at føle sig på lige fod. Jeg tror det handler om, at man på en efterskole kommer helt tæt på hinanden, når man bor sammen.

Det betyder, at de giver sig tilkende og kommer til at lære hinanden at kende på trods af forskelligheder.« •

På de efterskoler, hvor man har en klar holdning til at integrere handicapassistenter, øger det muligheden for, at de handicappede elever får et succesrigt ophold.

Jeanette Kapper Holtegaard, efterskolelærer

Jeanette Kapper Holtegaard har studeret, hvordan efterskolerne kan åbne sig mere for gruppen af elever med handicap.

Efterskolen · 19. juni 2019

21

EfterskoleLIV

Handicap

Man skal søge ret længe på de fleste hjemmesider for at finde oplysninger for kørestolsbrugere og elever med fysisk handicap.

Desuden er der sjældent billeder, hvor man kan se elever med handicap.

Jeanette Kapper Holtegaard, efterskolelærer

Kan lære af Egmont Som en del af feltarbejdet har Jeanette Kapper Holtegaard besøgt Egmont Højskole ved Odder, der har mange elever med handicap og samtidig har op imod halvtreds handicap-assistenterne ansat. Assistenterne får i løbet af de første 14 dage en helt særlig og målrettet oplæring, hvor de introduceres til deres rolle, rammer for fællesskabet, hvordan de håndterer konflikter og så videre. »Udfordringen for en handicap-assistent er naturligt nok, hvad der forventes og hvad vedkommende bør involvere sig i. Og hvad de skal holde sig ude af. Jeg kan se at, hvis arbejdet sættes i system, så der er sparringsmøder og dialog med lærerne, så lykkes meget rigtig godt.

Men det er en opgave skolen skal tage på sig, hvis det skal lykkes godt,« siger Jeanette Kapper Holtegaard.

Hun er overbevist om, at der ligger en god opgave for flere efterskoler i at åbne sig for kørestolsbrugere. »Hvis man går åbent ind i opgaven med assistenter, så er der også en række elever, som vil kunne have glæde af et efterskoletilbud. Jeg synes det ligger i forlængelse af, at vi har en forpligtelse over for alle unge,« siger Jeanette Kapper Holtegaard.

Hun konkluderer samtidig, at udfordringen på den enkelte efterskole kan være de fysiske rammer, og at der kommer et større administrativt arbejde i forhold til at søge timer og tilskud i kommunerne. Desuden er der en arbejdsbyrde i at lave vagtplaner, sparring og samarbejde med assistenterne. »Den drøftelse skal man tage på efterskolen. Er ledelsen og medarbejderne indstillede på opgaven, og er medarbejderne klar til at have assistenter som en del af hverdagen og undervisningen,« siger Jeanette kapper Holtegaard, som stiller sin viden til rådighed i et nyt netværk blandt interesserede efterskoler.

• Det er muligt at kontakte Jeanette Kapper Holtegaard på mail: jeanetteholtegaard@gmail.com

22

Efterskolen · 19. juni 2019

Assistent-begrebet Person ansat til at assistere den handicappede i det nødvendige omfang, således at han/hun kan bo og indgå som efterskoleelev.

Assistenten er som oftest ansat for et år ad gangen. Det er en dobbeltrolle, da de dels er assistent som hjælper i undervisningen og dels i tilsynstiden.

Opgaverne kan omfatte: • Personlig pleje og hjælp hertil.

• Toiletbesøg.

• Hjælpe eleven op og lægge i seng.

• Praktisk hjælp ved måltider, undervisning, chauffør til fysioterapi mm.

• Transport mellem hjem og efterskolen.

I undervisningen er opgaven enten at være tilstede sammen med den handicappede, således at han/hun kan deltage i undervisningen på bedst mulige vis. Det forventes at assistenten indgår i undervisningen med engagement og i samarbejde. Alternativt at være i umiddelbar nærhed og stå til rådighed.

I tilsynstiden forventes det, at assistenten har øje på den handicappedes ønske om aktivitet. Guide ham/hende til at blive inkluderet i fællesskabet. I de tidsrum hvor den handicappede ikke har brug for sin hjælp, kan assistenten stå til rådighed i forhold til andre opgaver på efterskolen. Deltage i efterskolens liv og aktiviteter.

Selv arrangere aktiviteter på en måde hvor det er muligt at gå fra hvis der opstår behov for hjælp hos den handicappede.

Kilde: Jeanetter Kapper Holtegaards rapport om handicap-assistenter på efterskoler.

lle Universets mest specie og finurlige skoledag!

Book ag din skoled

rskole

e.dk/efte

på univers

Oplev en fantastisk spændende og lærerig skoledag i Universe Science Park.

Med et originalt undervisningsforløb tilpasset jeres klassetrin, kan I bl.a. bygge raketter eller udforske robotteknologiens verden. I kan også gå på opdagelse i parken, køre segway eller paraglide i VR. Gå ikke glip af universets mest finurlige skoledag.

Universe Lejrskole Tag på lejrskole i et inspirerende læringsmiljø, der kombinerer overnatning og adgang til Universe Science Park.

Ved overnatning i Universe Science Park har I mulighed for at opleve parken før og efter almindelig åbningstid.

Se mere på: universe.dk/lejrskole

Mads Patent vej 1 6430 Nordborg

arken Oplevelsesp en videnskab er v hvor sjo

DEBAT

Mønt

Af Mikkel Drejer Bertelsen, efterskolelærer, Eriksminde Efterskole

Bagsiden af medaljen slipstrømmen af det. Jeg tænker i virkeligheden, Jeg vil gerne udtrykke min ydmyge skepsis overat der er meget få ting vi ønsker at kopiere fra det for tiltaget med en efterskolemønt. Min anke går amerikanske uddannelsessystem, og da slet ikke primært på, hvad vi som skoleform vil signalere, at ideen om at ting kun er lykkedes, hvis det er lykvi tilbyder. Tilbyder vi en færdigsyet uddannelse, der tager præcis 41 uger, eller tilbyder vi en livsankedes hundrede procent. For mig svarer det til, at det netop kun er elever med skuelse, som ikke tilbyder 12-taller, der består. mange svar men tværtiFor mig at se er denne mod indgangen til en livsidé først og fremmest et lang proces, som vi håber markedsføringstiltag fra på at kunne igangsætte på foreningens side, og det er en positiv måde. jeg principielt set meget For mig at se, og måden positivt stemt overfor, for jeg tolker efterskolernes skoleformen skal have al grundværdier, er det at gå den opmærksomhed den på efterskole en proces, kan få, og det er fantastisk, der handler om at åbne sig når foreningen er i stand til overfor andre og blive en at skabe synlighed, i stedet del af et fællesskab, der for at hver skole står og rådanner, udfordrer og runder den enkelte elev ber i sit ringhjørne, men At tilbyde en medalje er spørgsmålet er om dette som udgangspunkt en god fremstød overleverer de tanke, som udtrykker de værdier, som vi gerne vil signaler, I også selv fremkendes for.

Mikkel Drejer Bertelsen hæver såsom tilhørsforholLukker om sig selv det til dette store fællesDet er en stor udfordring at gennemføre et efterskab, men jeg synes at signalet bliver forvrænget, når tildelingen er betinget af, at man gennemfører skoleophold. Så stor at nogle ikke fuldfører, men et helt år. Jeg har igen og igen oplevet elever som alle der starter og arbejder med sig selv, og det fælhar draget mange livsvigtige erfaringer, og som er lesskab, de bliver en del af, fortjener anerkendelse. stoppet flere måneder før endt ophold, og de er for Så er spørgsmålet bare, hvad man skal gøre i stemig ligeså fuldgyldige medlemmer af det fællesdet. Og det har jeg desværre ikke svaret på, men som udgangspunkt synes jeg, at Efterskoleforeninskab vi har skabt. Jeg sætter altså spørgsmålstegn ved om man overhovedet kan snakke om et begreb, gens samlede markedsføring skal åbne sig mod folk der hedder “færdiguddannet efterskoleelev”. og potentielle efterskoleelever og ikke lukke sig om den gruppe, der er “de indviede”. Alternativt skal Præstationskultur mønten gives på første skoledag, som et bevis på, Vi har i løbet af dette skoleår snakket enormt meat man har været så modig at bringe sig selv i en situation, hvor man åbner sig overfor andre og for get om præstationskultur og 12-talsmentalitet, og fællesskabet. • efter min mening lægger en “challenge coin” sig i

24

Efterskolen · 19. juni 2019

Efterskoleelevernes svar på en studenterhue Ny mønt til elever, der har gennemført et efterskoleophold

Efterskolemønten er en ny efterskoletradition som er med til at skabe synlighed.

I 2019 har der været en million unge på efterskole, siden den første efterskole i 1851 slog dørene op for det allerførste elevhold. Det vil Efterskoleforeningen fejre med en ny mønt, som overrækkes elever, der har gennemført opholdet.

Hver mønt har et unikt elevnummer, som starter ved 1.000.000. På den måde ønsker foreningen at symbolisere det stærke fællesskab, efterskoleeleverne er en del af. Efterskolemønten er inspireret af ”Challenge Coins” som bruges af for eksempel sportsklubber i USA Mønten leveres med en snor og kan overrækkes som halskæde, men den

kan også bruges som armbånd eller nøglering eller noget helt tredje.

Del #mitefterskolenummer på Instagram For at styrke fortællingen om efterskolemønten opfordres eleverne til at dele et billede af deres mønt med deres unikke efterskolenummer og tilføjer hashtag #mitefterskolenummer Efterskolemønten er en ny tradition som er med til at skabe synlighed om, at eleverne sidste skoledag er ”færdiguddannede efterskoleelever” og ”specialister i forpligtende fællesskaber”. •

Efterskolen · 19. juni 2019

25

Kronik

Fællesskab

Tekst: Marie Neergaard, adjunkt, Professionshøjskolen Absalon og Lene Kofoed, ph.d. og lektor, Professionshøjskolen Absalon

Demokratiske fællesskaber til forebyggelse af eksklusion og polarisering Fordomme på tværs af forskelligheder er relativt udbredte i befolkningen. Men efterskolen kan forebygge ved at opbygge en demokratisk skole

DEMOKRATIFORSTÅELSE

I efterskolernes hovedsigte står den demokratiske dannelse fremhævet som en grundsten for efterskolernes virke.

Skolen skal oplyse eleverne om demokratiets pligter og rettigheder, og give dem mulighed for at opleve og deltage i demokratiske processer indefra. Endvidere er det en ambition, at de danske efterskoler skal arbejde for en større mangfoldighed i elevgrundlaget, så et

26

Efterskolen · 19. juni 2019

bredere udsnit af de unge får mulighed for at gennemleve denne dannelsesproces. Skal dette lykkes, er der, i en tid med både høj grad af etnisk mangfoldighed, stigende social fragmentering og store politiske kløfter i samfundet, behov for at revurdere og diskutere, hvordan denne demokratiske dannelsesopgave kan varetages. Ligesom der er brug for at drøfte, hvilket syn på demokrati ef- •

Illustration fra kataloget "Demokratiske fĂŚllesskaber", Illustrator: Mette Jeppesen, tanke-streg.dk".

Efterskolen ¡ 19. juni 2019

27

Kronik

Fællesskab

Efterskolens demokratiske dannelsesopgave løftes ikke alene ved at arbejde på at få eleverne til at tilslutte sig et bestemt meningsog værdisæt og overholde fastlagte regler.

terskolens pædagogiske virke hviler på.

Denne artikels sigte er at igangsætte denne diskussion.

Udgangspunktet i artiklen er, at efterskolernes demokratiske dannelsesopgave bør ikke kun bør løses med blik på lokale kontekster, men også med forståelse for større samfundsmæssige perspektiver.

Polarisering og eksklusion – en samfundsmæssig udfordring Fordomme på tværs af forskelligheder er relativt udbredte i befolkningen. Der begås i stigende grad forbrydelser med baggrund i fjendtlighed og fordomme i relation til ”køn, kønsidentitet, alder, handicap, seksuel orientering, etnisk oprindelse og hudfarve, religion og tro, politisk eller anden anskuelse samt social status” – det, der går under betegnelsen hadforbrydelser (Cowi, 2015).

Denne stigning er et udtryk for en samfundsmæssig udfordring med polarisering mellem forskellige mennesker i det danske samfund. Polariseringen næres af fordomme, og har også andre umiddelbart mindre dramatiske udtryk end hadforbrydelser, såsom adskilthed, manglende dialog og mistillid mellem forskellige grupper. Samtidig er disse processer også beslægtet med alvorlige fænomener som mobning, racisme og social eksklusion.

28

Efterskolen · 19. juni 2019

Men hvorfor trives fordomme?

I de nordiske velfærdsstater er der tradition for at værdsætte det at være ens, og lighed forveksles ofte med at være ens (Gullestad, 1992). Hvis det at være ens opfattes som en forudsætning for lighed, kan forskellighed og det at være anderledes end den herskende norm blive opfattet som upassende.

Hersker denne opfattelse i efterskolen kan det betyde, at normalitetsbegrebet derved bliver meget snævert. Disse forhold giver grobund for fordomme blandt både børn og voksne, og de, der bliver set på med fordomme, kan miste følelsen af at høre til og opleve, at de får begrænsede deltagelsesmuligheder (Rasmussen, 2018). Det kan føre til, at der opstår modkulturer og negative fællesskaber, som igen manifesterer sig i intolerance mod personer uden for den gruppe, man oplever sig som del af. Fordommene kan i sidste ende medvirke til eksklusion og polarisering og potentielt føre til frafald. En situation både den enkelte elev, efterskolerne og det øvrige samfund vil have gavn af at forebygge.

at opmærksomheden vendes mod det fællesskab, som den enkelte kan falde ud af, snarere end mod den enkelte. Men selvom netop dette er efterskolernes spidskompetence, er der er behov for at betone, at demokrati grundlæggende er et pluralistisk projekt, og at demokrati opstår og forandres med deltagelse af forskellige individer og grupper (Mouffe, 2009).

Efterskolens demokratiske dannelsesopgave løftes derfor ikke alene ved at arbejde på at få eleverne til at tilslutte sig et bestemt menings- og værdisæt og overholde fastlagte regler for korrekt demokratisk adfærd (Biesta, 2013). Hvis det demokrati, som efterskolen skal fremme, omfatter åndsfrihed og deltagelse, må skolen skabe rammer for, at alle kan komme til orde, og nogen gange på måder og med holdninger, der ikke umiddelbart passer ind (Rasmussen, 2018; Engsbro, 2018). Det tilbagestående spørgsmål er da, hvordan man kan forstå demokrati på en måde, der åbner for deltagelsesmuligheder både i samtaler, i samvær og i undervisningen.

Efterskolen kan forebygge ved at opbygge en demokratisk skole Den bedste forebyggelse er at bygge op, og det er her de demokratiske fællesskaber kommer ind i billedet. Forebyggelse er et fælles projekt forstået på den måde,

Deliberativt demokrati – fornuft og enighed I en klassisk deliberativ forståelse af demokrati lægges der vægt på det rationelle argument og på det at overbevise andre gennem argumentation (blandt

andre Habermas, 2005). Deliberativ kan oversættes med rådslagning eller rådgivning. I danske skolesammenhænge bliver der ofte refereret til denne forståelse af demokrati med formål om at skabe kritisk sans eller for at opdrage til demokratiske værdier (Henriksen, 2005).

I praksis fører det ofte til en vægtning af at opnå konsensus, og en implicit værdsættelse af ensartede holdninger og måder at udtrykke dem på. Hvis dialogen er præget af homogenisering, kan det imidlertid give anledning til, at enkelte elever med holdninger eller måder at fremføre dem på, der adskiller sig fra flertallet, ikke bliver hørt.

Meget tyder på, at det er denne forståelse af demokrati, der er fremherskende i det danske skolesystem. Forståelsen viser sig i praksisformer som for eksem-

pel afstemninger, valg, håndsoprækning, møder etc. Dette er alle velkendte demokratiserende tiltag. Dog kan en udfordring ved disse tiltag kan være, at de, der ikke behersker talens og argumentationens kunst, ekskluderes.

På den baggrund vil vi argumentere for, at der er behov for et supplerende demokratisyn, som kan rumme de upassende stemmer, så de ikke opbygger identiteter om at være i mod og ender med at bliver smidt ud. Et for snævert demokratisyn kan potentielt ekskludere dem, som efterskolerne ønsker at inkludere – de udsatte unge.

Agonistisk demokrati – følelser og forskellighed En agonistisk forståelse af demokrati kan potentielt imødekomme de udfordringer med homogenisering og eks-

klusion af, dem der ikke falder inden for normen. Agonistisk kan oversættes med medstridende eller styrkeprøve.

Afsættet er her, at forskellighed, modsætninger, fordomme og konflikter er et vilkår i enhver demokratisk sammenhæng (Lo, 2017; Mouffe, 2009) Formålet er ikke at blive enige, men at give plads til uenighed og forskellige måder at udtrykke sig på. Det betyder også, at man gerne må give udtryk for de følelser, som kan være knyttet til ens holdninger og at man gerne må tage udgangspunkt i de tilhørsforhold, man har. I denne forståelse er modstand og uenighed noget, der anses for både legitimt og dynamisk.

For begge forståelser gælder det, at dialogen er central, om end den kan få forskellige udtryk. I en deliberativ tilgang vil der være vægt på argumentationens sprog, hvor der i en agonistisk •

“NOGET AF DET ALLERBEDSTE ER, AT VI HAR HAFT TID TIL AT TALE SAMMEN OG PLANLÆGGE SAMMEN. VI HAR KUNNET FORDYBE OS. DET HAR VI ELLERS ALDRIG TID TIL.” Dialogcirkeldeltager, Kirstinebjergskolen

Efterskolen · 19. juni 2019

29

Kronik

Fællesskab

Inspirationskatalog Artiklen er skrevet med inspiration i projektet ”Demokratiske fællesskaber – forebyggelse af eksklusion og polarisering i skolen. Projektet blev udbudt og finansieret af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og gennemført i et samarbejde mellem Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon og Kirstinebjergskolen i Fredericia i 2017-2018. Projektet havde baggrund i en bredere samfundsmæssig udfordring med polarisering og eksklusion.

Find inspirationskatalog med teoretisk viden, forslag til forløb og konkrete øvelser på emu.dk: emu.dk/grundskole/forskning-og-viden/ udvikling-af-praksis/inspirationsmateriale-til-demokratiske

Hvis det demokrati, som efterskolen skal fremme, omfatter åndsfrihed og deltagelse, må skolen skabe rammer for, at alle kan komme til orde, og nogen gange på måder og med holdninger, der ikke umiddelbart passer ind.

Litteratur: Biesta, G. (2013): Demokratilæring i skole og samfund. Aarhus, Forlaget Klim.

Cowi, (2015). ”Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark. En undersøgelse af befolkningens oplevede hadforbrydelser”. København. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Dysthe, O. (1997). Det flerstemmige klasserum. Århus: Klim.

Engsbro, S. (2018). Mellem dæmonisering og tabuisering i skolens rum.

Tidsskriftet Unge pædagoger, nr. 3.

Gullestad, M. (1992): The art of social relations. Oslo, Scandinavian University Press Habermas, J. (2005). Demokrati og retsstat. København: Hans Reitzels Forlag.

Henriksen, H. (2005). Samtalens mulighed. Nye bidrag til en demokratisk didaktik. (5. udgave udg.). Haderslev: Holger Henriksens Forlag.

Lo, J. C. (2017). Empowering Young People through Conflict and Conciliation. Attending to the political Agonism in Demokratic Education. Democracy & Education, 24(1).

Mouffe, C. (2009). The democratic paradox. New York: Verso Books.

Neergaard, M. (2018). Fælles om læring: formativ vurdering i teori og praksis.

Frederikshavn: Dafolo.

Rasmussen, L. K. (2018). Upassende elementer eller legitime deltagere.

Tidsskriftet Unge Pædagoger, nr. 3.

30

Efterskolen · 19. juni 2019

tilgang vil være vægt på forhandlingens sprog.

Dialogisk undervisning som demokratisk model Det ligger i demokratiets væsen, at beslutninger træffes på baggrund af dialog. I undervisningen kan en flerstemmig og dialogisk undervisning fungere som en model for, hvordan mennesker kommunikerer og interagerer i et demokratisk samfund (Dysthe, 1997).

Dialogisk undervisning adskiller sig fra traditionel lærerdomineret monologisk undervisning på flere punkter. I et monologisk klasserum er det læreren, der taler det meste af tiden. Indimellem gør læreren ophold og stiller spørgsmål til eleverne, og så snart et par elever har demonstreret deres viden, går læreren videre. I denne type kommunikationsmønster stiller læreren spørgsmål, eleven svarer og læreren evaluerer elevens svar med ”godt”, ”fint”, ”rigtigt” etc.

Med dette mønster bliver der over tid etableret en forventning fra eleven om at ”læreren spørger, jeg svarer, og så går læreren videre”.

En undervisning, der er dialogisk, er derimod optaget af, at klasserummet

bliver flerstemmigt Dette indebærer både, at alle eleverne høres og får taletid. Når flerstemmigheden i dialogen er et ideal, bunder det i en grundlæggende forståelse af, at alle stemmer bør værdsættes og kan bidrage. Det er gennem dialogiske organiseringer, at børn og voksne lærer at lytte til andres stemmer og se andre perspektiver end deres eget, at stille spørgsmål og at søge svar sammen med andre (Dysthe, 1997). Meninger og forståelser fremmes af forhandlinger gennem elevernes forskellige stemmer, der repræsenterer forskellige opfattelser. Her holdes der fast i, at mennesker er relationelle væsener, der gennem dialoger og i turtagningen, hvor vi skiftevis lytter og taler, udvikler og udvider vores viden (Neergaard, 2018).

Demokratiske fællesskaber er altså både noget, der opbygges i undervisningsrummet, i det pædagogisk tilrettelagte samvær og i de uformelle omgangsformer på efterskolen. Med disse forskellige perspektiver på demokratiske fællesskaber er der hermed med (gen-)åbnet for fælles refleksion over, hvordan efterskolen kan forstå og varetage den demokratiske dannelsesopgave og dermed leve op til sit hovedsigte. •

TEKCASE

GRATIS UNDERVISNINGSFORLØB

MED VIRKSOMHEDSBESØG 7. - 10. KLASSETRIN, FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER, ÅBEN SKOLE, FÆLLES MÅL, NATURFAG, MATEMATIK, SKOLEÅRET 19/20

BOOK ET BESØG I DAG PÅ WWW.TEKTANKEN.DK, BESØG VIRKSOMHEDEN I SKOLEÅRET 19/20

SAMMEN INVITERER VI LÆRERE OG ELEVER INDENFOR

Blad

Kommunikation

Nyt og styrket magasin på vej Til efteråret udkommer magasinet Efterskolerne som afløser for Efterskolen.

Magasinet kommer fremover kun fem gange årligt, men med flere sider, nye artikeltyper og et styrket design. Samtidig styrkes den digitale nyhedsdækning

Tekst: Louise Grønkjær

Det nye magasin Efterskolerne går tæt på hverdagen ude på skolerne, fortæller om tendenser inden for skoleformen og ser på, hvad der rører sig blandt unge mellem 14 og 18 år. Formålet er at inspirere, informere og udfordre alle med interesse og ansvar for efterskoler og ungdomsliv.

I spidsen for det nye magasin står redaktør Anna Rossman Thejsen. For den nye redaktør er der ingen tvivl om, at den unikke danske skoleform kan noget helt særligt. »Efterskoler ændrer liv. De gør børn til unge. Åbner verden på en helt ny måde – i trygge rammer. Det skyldes en helt særlig skoleform og pædagogik – og ikke mindst de mange gode kræfter ude på skolerne, der hver dag er med til at skabe og udvikle det gode efterskoleliv.

Det og meget mere glæder jeg mig til at være med til at sætte fokus på i Efterskoleforeningens nye magasin,« siger hun.

Anna Rossman Thejsen er selv rundet af en familie med stærke efterskoletraditioner. Farmoren Karen Theisen gik på Bramming Efterskole. Hun fortalte altid, at alt det vigtige, hun fik med sig fra sin skoletid, lærte hun på efterskolen. Børnebørnene har sørget for at videreføre traditionen. Ud af en søskendeflok på fem har Anna Rossman Thejsen og tre af hendes søskende gået på efterskole.

Det var dog allerede i de små klasser, at de stiftede bekendtskab med fri- og 32

Efterskolen · 19. juni 2019

efterskolelivet. Sine første skoleår tilbragte Anna Rossman Thejsen på Osted Fri- og Efterskole og 9. klasse på Faxehus Efterskole. »Undervisningen, dannelsen og fællesskabet begge steder har været med til at forme mig som person,« siger hun.

Efterskolerne skal være medlemmernes magasin Anna Rossman Thejsen er 42 år og uddannet journalist. Hun har i sine tid-

Jeg har brug for at høre om alt det, der rører sig ude hos jer på skolerne.

Hvad er vigtigt for jer?

Hvilke spændende ting er I i gang med? Hvad er de unge optagede af? ligere ansættelser arbejdet meget med stofområderne børn, unge, uddannelse, socialområdet og politik på så forskellige medier som Jyllands-Posten, Altinget, den hedengangne Nyhedsavisen, magasinet Vores Børn – og senest som redaktionschef på Fagbladet FOA. Hun har tidligere både været med til at udvikle og relancere aviser og magasiner og glæder sig til at være med til at forme Efterskolerne.

»Med min brede journalistiske baggrund og mine erfaringer kan jeg være med til at sætte rammerne for et magasin fyldt med kvalitetsjournalistik og dybdegående, inspirerende og debatskabende historier,« siger Anna Rossman Thejsen og understreger samtidig, at hun har brug for hjælp fra medlemmerne af Efterskoleforeningen. »Jeg har brug for at høre om alt det, der rører sig ude hos jer på skolerne.

Hvad er vigtigt for jer? Hvilke spændende ting er I i gang med? Hvad er de unge optagede af? Hvad er det sjoveste og det sværeste ved jeres job? Og hvad vil I gerne blive klogere på og debattere omkring skoleformen, unge, pædagogik, uddannelsespolitik?« spørger hun.

Redaktøren understreger, at alle idéer, store som små, er velkomne. Det gælder alt fra idéer til emner eller tip om spændende projekter, indblik i livet på efterskolerne eller tendenser, som magasinet bør tage op. Det gælder også pressemeddelelser fra skolerne, navnenyt og meget andet. Input kan sendes til art@efterskoleforeningen.dk – og meget gerne allerede nu. For selvom det første nummer først kommer til efteråret, er planlægningen allerede i fuld gang.

Tættere samspil mellem magasin og hjemmeside Forud for det er gået en proces, hvor der er blevet sat fokus på, hvad det nye magasin skal kunne, og hvordan det skal

Efterskolernes medieplatforme Magasinet Efterskolerne udkommer for første gang i slutningen af september og kommer fremover fem gange årligt inklusive et forældrenummer. Fordybelse, perspektiv og inspiration er nogle af nøgleordene i det nye magasin.

Input og pressemeddelelser – stort som småt – sendes til art@efterskoleforeningen.dk Efterskolerne.dk vil fremover være Efterskoleforeningens primære nyhedskanal Nyhedsbrevene fortsætter med Efterskolelandskabet, Administrativt Nyt, Internationalt Nyhedsbrev og Vejledningsnyhedsbrev. Dog er det planen at segmentere nyhedsbrevene til endnu flere målgrupper

Foto: Claus Peuckert

Sociale medier sker der også en masse spændende på. Følg Efterskolerne på Facebook, Instagram og Twitter.

Anna Rossman Thejsen er redaktør af det nye magasin Efterskolerne. Hun er selv ud af en familie med stærke efterskoletraditioner.

spille sammen med foreningens nye hjemmeside efterskolerne.dk, som blev lanceret i begyndelsen af juni i år.

Mens det hidtidige blad udkom 11 gange årligt, udkommer Efterskolerne fem gange årligt inklusive et forældrenummer. Til gengæld vil det nye magasin have væsentligt flere sider og mange nye tiltag – både i form af et nyt og styrket design og i form af nye artikelformater som for eksempel tendenshistorier, dybdegående temaer og inspirationsartikler fra efterskolelivet.

Styrke fortællingen om efterskoler og unge Som noget nyt vil magasinet også dykke meget mere ned i og dele den kæmpe viden, der er ude på efterskolerne omkring unge og ungdomsliv.

Jeppe Søe, medlem af bestyrelsen for Efterskoleforeningen og formand for indsatsområdet for en ny kommunikationsstrategi, herunder en ny strategi for foreningens medier, siger: »Magasinet er efterskolernes ansigt og talerør udadtil og skal styrke for-

tællingen om efterskolernes arbejde og resultater. Magasinet er en del af målet om styrket kommunikation og gennemslagskraft fra efterskolerne og Efterskoleforeningen ud til offentligheden – men har også som hovedsigte at styrke sammenhængskraften mellem os alle i foreningen.« Ud over de nye tiltag i det trykte magasin vil den styrkede kommunikation også komme til udtryk på Efterskoleforeningens digitale platforme. For mens printmagasinet i høj grad byder på fordybelse og perspektiv, flytter den løbende nyhedsdækning over på den nye hjemmeside efterskolerne.dk, som dermed bliver den primære nyhedskanal. Samtidig udvikles dækningen også løbende i nyhedsbreve, på Facebook, Twitter og Instagram. • Efterskolen · 19. juni 2019

33

Kalender

Kurser

Inspirationskursus for idrætslærere 2019 - et kursus for idrætslærere på de frie skoler Du får fuld fart, alsidig idrætsinspiration, ny viden og konkrete og håndgribelige undervisningsforløb. Har du endnu ikke oplevet Inspirationskursus for idrætslærere, så er det i år, du skal prøve det!

Tid: 18. september - 20. september 2019 Arrangør: Frivillige lærere fra frie skoler i samarbejde med FRISKOLERNE Tilmeldingsfrist: 12. august 2019 Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, 8800 Viborg,

Vejlederkonference 2019 Vejlederkonferencen er det årlige 2 dages-møde for efterskolernes vejledere og ledelser.

Tid: 16. september - 17. september Sted: Vingsted hotel & konferencecenter Arrangør: Efterskoleforeningen

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.

Tid: 24. september - 26. september 2019 Arrangør: Frie Skolers Lærerforening Sted: Scandic Aalborg, Europa Pl. 1, 9000 Aalborg,

34

Efterskolen · 19. juni 2019

Lederkonference 2019 Hjernesmart ledelse med Anette Prehn.

Samtaler med guitar og Steffen Brandt.

Preben Kok taler om kommunikation med hjerne, følelser eller instinkt.

Tid: 29. oktober - 31. oktober Arrangør: Mogens Vestergård, Hørby Efterskole, Mogens jensen, Horne Efterskole, Ann Marika Klinge, Halvorsminde Efterskole og Efterskoleforeningen.

Tilmeldingsfrist: 2. september, 2019

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde Er I klar til at modtage en eller flere unge sydslesvigere i skoleåret 2019/2020?

Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og lav besøgsaftaler med danske skoler i Sydslesvig. Målgruppe: Lærere og ledere, hvis efterskole tilbyder ”14 dage på efterskole” for sydslesvigske unge i 2019/20 samt lærere og vejledere fra danske skoler i Sydslesvig.

Tid: 26. september - 27. september Sted: Jaruplund Højskole ved Flensborg Arrangør: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen

Studietur til Sydkorea Studieturen giver deltagerne en forståelse for sydkoreanske skoletraditioner samt den meget store interesse for danske skoler, som sydkoreanerne har vist de senere år Tid: 23. oktober - 30. oktober Sted: Sydkorea Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. juni, 2019

De såkaldt udfordrende og udfordrede unge - hvordan håndterer vi dem?

Dette kursus handler om unge, som er de såkaldte udfordrende og udfordrede elever som ikke kun har faglige problemer, men også de unge som er udfordret på det personlige plan og i deres følelsesmæssige og sociale relationer til kammerater og voksne. Kurset består af 2 gange internat den 28. - 30. oktober og den 2. - 4.. december 2019 samt opsamlingsdag den 16. marts 2020.

Tid: 28. oktober - 30. oktober Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. september, 2019

Kursus for nye ledere 2019 Undervisningsministeriet og Efterskoleforeningen har i en årrække arrangeret et introduktionskursus for nye forstandere og viceforstandere på efterskoler. Kurset består af 2 moduler.

Tid: 22. oktober - 24. oktober 2019 og 14. januar - 16. januar 2020 Arrangør: Undervisningsministeriet og Efterskoleforeningen Sted: Brogaarden, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart,

Hands on international cooperation Kvalificer skolens internationale fokus, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen. Fire dages seminar om den internationale dimension - heraf to dages kontaktseminar sammen med lærere fra hele Europa.

Tid: 12. november - 15. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2019

Kursus for nye lærere i efterskolen Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.

Programmet er under udarbejdelse, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen.

Tid: 25. november kl. 12:00 - 26. november 12:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen

Det synlige køkken - kursus for køkkenledere og forstandere Hvordan arbejder vi bedst med køkkenbudgettet? Hvordan finder vi pengene til forandringer. Og hvordan skaber vi et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø i køkkenet så vi kan klare enhver situation?

Tid: 3. december - 4. december Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 4. november, 2019

Se alle kurser på efterskoleforeningen.dk

TEMA OM ULOVLIG VIDEODELING?

TEATERFORESTILLING OM UNGES UDFORDRINGER I DEN DIGITALE VIRKELIGHED I forestillingen WELCOME TO THE INTERNET møder I Emma, hvis verden bliver vendt på hovedet, da en video af hende ufrivilligt bliver allemandseje. I bliver også introduceret for overvågningssamfundet, trolling, vores konstante ”like-jagt” på de sociale medier og virksomheders interesser i de personlige oplysninger vi bytter væk for at være en del af fællesskabet.

HALV PRIS FOR EFTERSKOLER I januar og februar 2020 har vi med støtte fra Statens Kunstfond mulighed for at tilbyde 20 forestillinger til halv pris for efterskoler. Forestillingerne fordeles efter først til mølle.

Kontakt Marion Vick på tlf. 51201602 eller mail@teaterietapropos.dk for at høre nærmere og læs mere på teaterietapropos.dk.

Efterskolen · 19. juni 2019

35

UngdomsLIV

Seksualundervisning

Unge skal blive bedre til at passe på sig selv, når de flirter på nettet Flirt på nettet er for mange unge en dejlig og naturlig ting, og her spiller billeddeling ofte en stor rolle. Faktisk har hver syvende teenager sendt en såkaldt ‘sext’, men desværre er der tilfælde, hvor de ellers dybt private bliver delt uden samtykke - enten ved et uheld eller af ond vilje Tekst: Marie Enevoldsen, Center for Digital Dannelse

Danske unge er dygtige til at bruge internettets mange muligheder, også når de flirter. Men i lyset af nyere sager – ikke mindst Umbrella-sagen, hvor over 1.000 unge er blevet sigtet for deling af børneporno – står det klart, at de unge kan blive bedre til at passe på sig selv og andre, når de flirter online. Og her spiller vi voksne en vigtig rolle.

Mange steder har billeddeling allerede været på skoleskemaet, og det er en god idé. Det er nemlig vigtigt at tale med eleverne om de konsekvenser, det kan have at dele frække billeder på nettet. Men de unge har brug for mere end

formanende ord. For ligegyldigt om vi voksne forstår det eller ej, så fortsætter delingen af de såkaldte ’nudes’.

Eleverne har i stedet brug for kon36

Efterskolen · 19. juni 2019

5 råd, du kan give videre til dine elever

krete råd til, hvad de selv kan gøre for at undgå, at deres nøgenbilleder ender med at florere frit på nettet.

Derfor har vi samlet en guide med 5

1:

Afstem forventninger Det lyder måske ikke så sexet at starte en flirt med at forventningsafstemme. Men det kan være en rigtig god idé, så du og din flirt er enige om, hvad I må og ikke må med de billederne. Aftal fx, om I må tage screenshots af hinandens billeder eller gemme dem lokalt på computeren eller telefonen. I kan også aftale, at I sletter hinandens billeder efter en uge eller i tilfælde af, I ikke længere ses. Det er også en god idé at aftale, hvem der må se billederne.

råd, som du kan klippe ud og tage med til dine elever. Rådene giver de unge nogle konkrete bud på, hvordan de bedre kan beskytte deres frække billeder.

2:

Brug en sikker kanal Det er nemt at bruge Messenger, Snapchat eller din telefons indbyggede beskedservice til at sende dine frække billeder. Men måske skal du hellere vælge en mere sikker kanal til de private beskeder? På den måde undgår du, at der ligger digitale kopier på en server et sted, som risikerer at blive hacket.

Vælg derfor en service, som er krypteret. På den måde er det kun dig og din modtager, som kan være en del af samtalen og få adgang til det, I sender til hinanden. Signal er et godt bud på en sikker beskedservice. Appen bruger en ’end to end’-kryptering, hvilket virker som en sikker tunnel mellem dig og modtageren – det kræver dog, at I begge har downloadet appen.

Øvelse i klassen: Snak med dine elever om ’samtykke’ – Hvad betyder det egentligt?

– Og hvad ligger der i ordet?

3:

Undgå kendetegnende detaljer Du bør også tænke over, hvad du egentlig fotograferer. Undgå at tage frække billeder, hvor du også viser dit ansigt, eller billeder, der fremhæver detaljer som piercings, tatoveringer, ar eller andet, som folk hurtigt kan kende dig på. Altså: Less is more!

4:

Slet billedernes metadata

Så mange ’sexter’ Ifølge et canadisk metastudie fra 2018, har 1 ud af 4 teenagere modtaget seksuelle billeder, videoer eller beskeder med samtykke, og omkring 1 af 7 teenagere har sendt en såkaldt sext. Forskerne bag studiet har analyseret data fra 39 større studier, primært fra Europa og USA.

Som en ekstra sikkerhed kan du også slette dine billeders metadata, inden du sender dem.

Metadata er informationer om eksempelvis din lokation, som gemmes i billedfilen. Heldigvis kan apps som ViewExif til iPhone eller Exif til Android skrubbe dine billeder fri for metadata. På den måde er det sværere at føre billederne tilbage til dig, hvis uheldet skulle være ude, og billederne bliver delt.

Loven siger…

Ifølge loven bestemmer du selv over de intime billeder, der er taget af dig, og derfor skal andre spørge om lov, før de deler billederne. Man skal altså have samtykke til at dele.

Det betyder, at det er direkte ulovligt at dele nøgenbilleder og –video af andre, hvis man ikke har fået lov.

Hvis personen på billederne tilmed er under 18 år, er det ulovligt at dele billeder og video med seksuelt indhold, også selvom man har fået lov.

Center for Digital Dannelse Center for Digital Dannelse rådgiver bredt om digital dannelse og digitale kompetencer. Centerets konsulenter afholder årligt over 200 arrangementer for børn, forældre og lærere og laver desuden undervisningsmaterialer til børn og unge i alle aldre.

P.S. Husk altid at overveje, om du har tillid til modtageren, og send aldrig noget, du ikke har lyst til. Du sætter dine egne grænser!

5:

Mærk dine billeder tydeligt Sidst, men ikke mindst, kan du vælge at mærke dine billeder med modtagerens navn. Så er der ikke nogen tvivl om, hvem dine billeder er til – og hvis din modtager alligevel vælger at dele billederne, kan du og alle andre hurtigt se hvem, der er den ansvarlige.

Alt fra Photoshop til iPhones indbyggede Markup-funktion kan klare jobbet.

Efterskolen · 19. juni 2019

37

REPLIK

TAK til to, der takker af: Leif og Torben

Anna Kolind, formand for Efterskoleforeningen 2002-2007

Leif Mikkelsen (MF), fordi 10. klasse fra skoleåret 2007/08 ville være blevet reduceret til et skoleår for dertil visiterede unge – hvis ikke det var for Leifs meget vedholdende arbejde. Et arbejde, der sluttede med, at han gik mod partilinjen og Foghs kontraktpolitik. Det Leif Mikkelsen, tidligere var et arbejde med mange folketingsmedlem for Venstre runder – og det lykkedes ikke og Liberal Alliance. regeringen, at få dette punkt i regeringsgrundlaget fra 2005 vinget af, selvom man bl.a. gjorde det til en del af Globaliserings- og velfærdsforhandlingerne. Takket være mange (men bag linjerne især Leif) gik der en fin demokratisk proces forud for det endelige forlig, der blev indgået i efteråret 2006.

Og Torben Elsig-Pedersen, Efterskolebladet, fordi han dengang arbejdede med på og respekterede min vurdering af, at elevernes fortsatte mulighed for frit at vælge 10. klasse – og vores succes i øvrigt afhang af, at jeg kunne gå under den mediemæssige radar. Vi var oppe mod kontraktpoliTorben Elsig-Pedersen, tikken + de 94 mandater den redaktør for Efterskolen fra daværende VKO- regering 2000 til 2019. havde. Det gjaldt Efterskoleforeningens og min troværdighed i forhold til Bertel Haarder og det politiske gennem det lange forløb.

Tak for tillid, respekt og samarbejde til jer begge!

38

Efterskolen · 19. juni 2019

Fede

idrætsefterskoler Hvorfor er idrætsefterskole så fede og hvordan formår skolerne år efter år at skabe rammerne om et helt unikt ophold? Hvad mener eleverne, de får med fra opholdet? Og får de det samme med som de tror? Er der for meget idræt og for lidt læring og dannelse på idrætsskolerne?

Det er nogle af de spørgsmål, som bliver belyst på idrætsefterskole-konferencen, som holdes 8. august på Syddansk Universitet i Odense. Konferencen bygger på forskningsinitiativet for idrætsefterskoler, som er etableret mellem tre efterskoler og Forsknings- & Innovationscenter for idræt , bevægelse og læring.

Konferencen byder på et spændende program med temaer som bl.a.: Idræt efterskolernes organisation og kultur / Dannelse og livskompetencer / Fællesskab i idrætspraksis / Efterskolen som dual-career udviklingsmiljø for ambitiøse idrætsudøvere.

Se mere på www.fiibl.dk

Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

kurser 2. HalVÅr 2019

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling.

De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Dansk

naturFagene – FYsik/keMi

DANSK - Skab liv dansk i 10. kl.

9.-10. okt. / Instruktører Birgitte Therkildsen & Lise Stadelund

NATURFAG – Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve 7.-10. kl.

18.-19. sep. / Instruktør Ulla Hjøllund Linderoth

DANSK – Tjek genrerne ud 7.-10. kl.

30.-31. okt. / Instruktører Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

NATURFAG – Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve 7.-10. kl.

21. nov. / Instruktør Ulla Hjøllund Linderoth

DANSK - Skarp på danskfaget 7.-10. kl.

5. nov. / Instruktør Birgitte Therkildsen

3D PRINT 4.-10. kl.

4. dec. / Instruktør Ole Anderen

DANSK - Skriv i alle genrer 3.-6. kl.

18. nov. / Instruktør Birgitte Therkildsen

iDræt – Yoga - Musik

DANSK - Fiktion, fake eller fakta 7.-10. kl.

3.-4. sep. eller 19.-20. nov. / Instruktør Trine May

MateMatik

TEKNOLOGIFORSTÅELSE – Problemløsnings- og designprocesser 7.-10. kl.

16.-17. sep. / Instruktør Ture Reimer-Mattesen

IDRÆT – På vej mod idrætsprøven 7.–10. kl.

12.-13. sep. / Instruktør Anebine Danielsen

MATEMATIK - B-Prøven 7.-10. kl.

26.-27. aug. / Instruktør Helle Fjord Vestergaard

YOGA OG MINDFULLNESS – Skærp elevernes koncentrationsevne 3.-10. kl.

24. okt. / Instruktør Helle Yde

MATEMATIK - GeoGebra 1 7.-10. kl.

9.-10. sep. / Instruktør Bo Kristensen

MUSIK OG SAMMENSPIL - Ny energi i din sammenspilsundervisning 7.-10. kl.

28.-29. okt. / Instruktør Anders Boysen

MATEMATIK - Matematikvanskeligheder 3.-10. kl.

2. okt. / Instruktør Atilay Korkmaz

kristenDoM – Historie – saMFunDsFag

MATEMATIK - GeoGebra 2 7.-10. kl.

6.-7. nov. / Instruktør Bo Kristensen MATEMATIK - Matematik uden IT 7.-10. kl.

9.-10. dec. / Instruktører Mikael Skånstrøm og Mads Møller Mikkelsen MATEMATIK - Undersøgende matematik i de skr. prøver 7.-10. kl.

7.-8. jan. 2020 / Instruktør Rikke Teglskov

sprog

ENGELSK - Warmers, fillers coolers 7.-10. kl.

11. nov. / Instruktør Sarah Nakel ENGELSK - Tackling learner 7.-10. kl.

12. nov. / Instruktør Sarah Nakel ENGELSK - Autenticitet og autonomi 7.-10. kl.

13. nov. / Instruktør Frank Lacey TYSK - Læringsstrategier 7.-10. kl.

23. okt. / Instruktør Anne Nørgaard Revsholm

Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 2330 4250 www.balle-efterskole.dk

KRISTENDOMSKUNDSKAB – Ideer til aktive og producerende elever 7.-10. kl.

23. sep. / Instruktør Astrid Danielsen HISTORIE – Danmarks grænser og historiefagets kompetencer 7.-10. kl.

24. sep. / Instruktør Astrid Danielsen SAMFUNDSFAG – Modalitet i samfundsfag 7.-10. kl.

25. sep. / Instruktører Anne Marie Thirup Christiansen og Lene Vendelbo

teMakurser og pæDagogiske kurser

GOOGLE GSUITE – Kreativ med googles gratis applikationer 5.-10. kl.

2. sep. / Instruktør Ture Reimer-Mattesen KONTAKTLÆRERROLLEN 7. -10. kl.

5. sep. eller 11. sept. og 3. okt. / Instruktør Grethe L. Sørensen TEMA - Ængstelige elever. Få hjælp med monstermanualen 0.-10. kl 7. okt. / Instruktør Dorthe Kastberg Rasmussen KLASSELEDELSE – klasseledelse i praksis 5.-10. kl.

14. nov. / Instruktør Mette Stange

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk

Annoncer

Skolerejser med bus

nnonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nnonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

ar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

Reparation af trafik skader.

Udskiftning af ruder.

Maling og foliearbejde.

Montering og rensning af partikelfilter.

Hjælp med finansiering.

Evt. services aftale.

Eftermontering af sikkerhedsseler.

Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted.

Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

januar januar2010 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

40

Efterskolen · 19. juni 2019

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor g in d il u b m a e t & action

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Gram efterskole oplever stor elevtilgang og søger derfor

LÆRERE/PÆDAGOGER til skoleåret 19/20 Gram efterskole er for elever på 8-10. årgang.

Vi tilbyder en skole med mange spændende muligheder og udfordringer. Skolen er en almindelig prøveforberedende efterskole, hvor elever kan aflægge folkeskolens afgangsprøver. På Gram Efterskole rummer vi desuden elever med særlige behov . Der undervises på forskellige niveauer og tilbydes specialundervisning. Vi har linjer indenfor E-sport, Adventure, Kunst, Medie, Musik og Madkunst .

Vi søger lærere der kan undervise i almene skolefag som : tysk, fysik/kemi, matematik, dansk, engelsk og idræt samt valgfaget adventure.

Vi løser en række sociale støtteopgaver på en del af vores elever, og vi mangler pædagoger der har indsigt, evner og lyst til at indgå i denne opgave .

For nærmere information vedrørende stillingerne kan forstander Sanne Hansen kontaktes på mobil nr. 21583332.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ved ansættelse i stillingerne skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingerne.

For yderligere information henvises til skolens hjemmeside www.gram-efterskole.dk Skolen har også en facebookside www.facebook.com/GramEfterskole Ansøgningen sendes til forstander@gram -efterskole.dk Ansøgningsfrist den 28 juni 2019.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 3. og 4 juli 2019

Efterskolen · 19. juni 2019

41

OPLEVELSER – LÆRING - FÆLLESSKAB

STUDIETURE FOR EFTERSKOLER

Hvad er den gode studietur?

Det er et stort ansvar og en krævende opgave at være tovholder på en studietur.

Hvor skal man tage hen, hvordan får man engageret eleverne og samtidig sikret et godt fagligt indhold? Hvilke muligheder er der hvor og hvilke regler og krav er der til dig som ansvarlig lærer for turen?

Hent gratis guide til planlægning af turen her: grupperejsebureauet.dk Guide:

Sådan p lanlægg du den er pe studietu rfekte r til lær

eren, de r ska arrange re en stu l die

tur

Med 20 års erfaring i at arrangere studieture tilbyder vi: • Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Troværdighed og fleksibilitet gennem hele planlægningen • Samme rejsekonsulent fra start til slut • Stort fagligt program i alle byer • 24 timers vagttelefon, når I er ude at rejse • Altid konkurrencedygtige priser

Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621 Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

Forældremagasinet er ude på skolerne til første skoledag – og i din postkasse fra første uge af august.

Redaktionen

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Torben Vind Rasmussen

Foto: Shutterstock

GOD SOMMER

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

præsenterer den sidste bagside

Tid til forandring Vidste du, at... ...at SkoleIT er stiftet af to tidligere efterskolelærere? ...at SkoleIT’s hardwarepriser slår statens rammeaftaler? …at SkoleIT tager sig af alle skolens IT-behov fra netværk til mail?

D

u har vendt det sidste blad i Efterskolen. Et nyt og mere tidssvarende magasin er lige om hjørnet.

R

Å

D

D

G

S

Både i og udenfor efterskoleverdenen blæser nye vinde. Behovet for en grønnere fremtid afspejles i FN’s verdensmål, og folket har netop sat kryds ved en grønnere dagsorden.

G

T

Y

E

H

P

J

V

J

F

J

A

SkoleIT er IT-afdeling for frie skoler. Også vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde jer tidssvarende og bæredygtige løsninger, som letter hverdagen, sparer tid og skåner miljøet.

F

E

Q

T

A

R

O

R

J

E

J

R

R

D

W

R

L

I

Gratis IT-rådgivning for frie skoler Gennem 12 år har vi undersøgt, afprøvet og draget erfaringer, så den enkelte skole ikke spilder tid og ressourcer på at gøre det hele forfra.

A

E

A

S

R

N

N

N

X

K

L

G

Alle skolens IT-løsninger kan samles hos os, og support er ubegrænset for vores 117 samarbejdsskoler.

D

S

M

O

Ø

I

R

M

I

L

J

Ø

I

Å

J

E

U

E

N

L

T

I

D

Q

G

R

Ø

N

L

A

Men vores råd og sparring er faktisk gratis for alle skoler!

Selvom vi ikke kender hinanden endnu, kan du altid ringe med IT-relaterede spørgsmål af juridisk, pædagogisk eller teknisk karakter.

Skal vi tale sammen?

Ring og få en snak med Allan Rabjerg på 4358 4575

Efterskolen · 19. juni 2019

Find 8 ord, som relaterer sig til indholdet her på siden.

Ordene står vandret eller lodret.