Efterskolen 12-2014

19. juni 2014

Nr. 12

Venner og kærester er en forudsætning for vellykket inklusion 14

Efterskolerne påtager sig et socialt ansvar Der arbejdes bevidst med at tiltrække unge fra alle samfundslag.

10

Fleksibilitet er målet Ny arbejdstidsaftale skal respektere, at læreren er central i det pædagogiske arbejde.

20

Videncenter for sociale kompetencer Nordjyske efterskoler vil være særligt gode til at arbejde med sociale kompetencer.

26

Indhold

Efterskolen 19. juni 2014 Nr. 12 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Efterskolerne tager det sociale ansvar alvorligt 14

Inklusion kræver venner og kærester

Et ungdomsliv som alle andre er forudsætningen for vellykket inklusion.

20

Opgaverne skal løses, hvor det giver bedst mening

Frøslevlejrens Efterskole går efter en fleksibel arbejdstidsaftale.

26

Efterskoler vil starte videncenter for sociale kompetencer

Region Nordjylland satser på at være særligt gode til arbejdet med de sociale kompetencer.

28

Sekretæren klarer både regnskaber og sygemeldinger

Kontakten til eleverne er vigtig for Mette Ibsen Thesbjerg.

32

Rejsen skal sætte ens eget liv i perspektiv

Efterskolerejser skal have et mål, der er større end selve rejsen.

34

Globale teenagere gør en forskel Elever på dannelsesrejse til Uganda.

38

Har de unge en bevidsthed om deres onlive liv

Online livet fylder, måske var det en ide med en fælles offline dag.

Nyheder

Replik

Lærerne har også selv en mental opgave foran sig. De må indse, at reformen er kommet for at blive, og at det samme gælder loven om arbejdstid. Og så må de hurtigst muligt se i øjnene, at deres aktuelle mangel på engagement kommer til at ramme dem som historiens boomerang i nakken: Lærerne burde om nogen vide, hvor pilen peger hen, hvis reformen og den nye folkeskole til sin tid ikke lever op til omverdenens forventninger Leder i dagbladet Politiken

Specialefterskoler udnyttes til billig anbringelse Ifølge en artikel i dagbladet Information forsøger kommuner i stor stil at få udsatte unge ind på specialefterskoler, som ellers hverken har ressourcer eller kompetencer til at tage sig af særligt udsatte børn. Ud af landets i alt 18 specialefterskoler for børn med særlige behov, har Information talt med 12, hvoraf 11 siger, at de har oplevet kommunernes pres. »Kommunerne forsøger at mase de her unge ind for at spare penge, og der er eksempler på, at kommuner ringer rundt til efterskoler for at få dem til at tage unge med behandlingskrævende diagnoser eller misbrugsproblematikker. Hvis én skole afviser, ringer sagsbehandleren videre til den næste,« siger Esben L. Kullberg, der er sekretariatsleder for specialefterskolernes foreningsfællesskab, Ligeværd.

Frie skoler skaber fællesskab på landet

Wefie frem for selfie Christiano Ronaldo gør det, Helle Thorning-Schmidt gør det, og rigtig mange efterskoleelever gør det. Iscenesætter sig selv gennem en selfie. Men en række efterskoler i Sydøstjylland vil hellere sætte fokus på fællesskabet. Sidst i maj lavede de derfor en kæmpe wefie, hvor 500 unge er med på samme billede.

Wefien er en del af en kampagne, der skal rulle af stablen i forbindelse med efterskolernes dag i september. Målet er at flytte fokus fra selviscenesættelse og en tenderende narcissistisk kultur, især på de sociale medier, til en kultur, hvor fællesskabet er omdrejningspunktet.

En amerikansk undersøgelse viser, at der aldrig før er blevet skrevet så meget "jeg", og så lidt "vi" i skøn- og faglitterære tekster. Det er blandt andet det forhold, de 19 sydøstjyske efterskoler gerne vil ændre.

Anni Matthiesen MF (V), ordfører for De Frie Skoler og Efterskolerne, skriver bl.a. i Jydske Vestkysten: De frie grundskoler og efterskolerne er fyrtårne i landdistrikterne. De skaber sammenhold, arbejdspladser og sikrer liv i landdistrikterne. Derfor skal vi politikere også bakke op om de frie skoler - både for skolernes skyld men så sandelig også, hvis vi ønsker at styrke vores landdistrikter.

242 af landets 249 efterskoler er placeret i landsbyerne.

Efterskolerne står i høj grad for at skabe liv og stemning i disse landsbyer. De støtter den lokale købmand og den lokale håndværker.

Flere efterskoler har projekter, hvor de samarbejder med lokale virksomheder og håndværkere.

Efterskolen · 19. juni 2014

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

ØF succes trods regnvejr

Kæmpe grundlovsfest i Ollerup Ollerup Friskole, Ollerup Efterskole, Gymnastikhøjskolen i Ollerup og Den frie Lærerskole har de seneste 5 år inviteret til fejring af grundloven. En traditionsrig stor og festlig fejring af Danmarks grundlov. Også i år var alle sejl sat til for at få succesen i hus.

Lars Løkke Rasmussen var en af talerne, og den næsten vanvittige hype omkring Lars Løkke Rasmussens person var med til at rette fokus på Grundlovsmødet i Ollerup – men folkefesten er ikke ny. Også sidste år, hvor der bl.a. var tale af Helle Thorning-Schmidt, var der ca. 2.500 mennesker. På trods af at det regnede lige indtil Lars Løkke Rasmussen begyndte –

var fremmødet ligeså imponerende i år.

At solen så begyndte at skinne gjorde kun dagen rigtig god.

Det vakte stor jubel og spontane klapsalver, da konferencieren, Jesper Vognsgaard, kunne annoncere, at de fire frie skoler netop har fået en bevilling på 360.000 kr. fra dels Folketingets grundlovspulje, dels højskolernes grundlovspulje – til intet mindre end en demokratifestival i Ollerup næste forår. Denne festival skal kulminere på netop grundlovsdag 2015, hvor der som bekendt er jubilæum for 1915 grundloven, der gav flere mennesker stemmeret.

1.400 unge til festival Rundt på de danske efterskoler arbejdes der med at leve musikdrømme ud, og et godt eksempel er Efterskolernes Musikfestival, som løb af stablen sidst i maj på Skovbo Efterskole.

Her var 1400 unge fra cirka 20 efterskoler fordelt rundt om på Sjælland mødt op til en dag med et tæt musikprogram fra de medvirkende 55 elevbands fordelt på fem

4

Efterskolen · 19. juni 2014

scener på skolens område.

Bag Efterskolernes Musikfestival står et netværk af sjællandske efterskoler, såvel skoler med særligt fokus på musik, som idrætsefterskoler og mere almene efterskoler. Normalt går værtsskabet på tur, men det er anden gang i træk, at Skovbo Efterskole lægger lokaler og græs til det store arrangement.

Grundlovsdagmorgen begyndte eleverne på Øse Efterskole i silende regn at stille op og gøre klar til årets Øse Festival, i lokalområdet bedre kendt som ØF. Selvom vejret ikke rimede på solbriller og sommer var humøret højt, og eleverne glædede sig til at fyre den af og vise sig frem for lokalområdet, familier og nok vigtigst, de fire andre efterskoler, der var kommet til Øse for at have en fest og give den gas til ØF. Musikspillende elever fra Skovlund, VGE, Ølgod og Askov var nemlig også på programmet til landsdelens største amatørmusikfestival, og de havde taget deres skolekammerater med, så festivalpladsen på Øse Efterskole blev hurtig fyldt op med glade elever, der hoppede i takt til musikken.

Som dagen skred frem begyndte regnen også at stilne af, og gæsterne begyndte at gøre sig klar til grundlovsdagens taler: Anders Lund Madsen.

Og han trak publikum. Øse Festival ØF-14 satte klar rekord med omkring 1000 mennesker inde på efterskolen. På sin egen underfundige og humør fyldte måde, viste Anders Lund Madsen os, at livet ikke er så ringe endda.

Innovative elever i finale

Tre grupper elever fra innovationsklassen på Højer Design Efterskole har kvalificeret sig til den danske finale i det internationale skoleprojekt, Design for Change. Måske venter der en tur til Indien, hvis eleverne vinder, når finalen løber af stablen i København.

De tre grupper deltager med: The Peanut Plastic Ring Project, som er et bud på et alternativ til de plasticringe, der bruges i en sixpack. Street Bag, som handler om at donere mad, der har overskredet sidste salgsdato til hjemsløse. Og 100% Biofuel, som handler om at rydde forhindringer i forhold til at bruge bæredygtig brændsel af vejen.

Rumænien i stedet for Ukraine

Urolighederne i Ukraine førte til, at eleverne på Nøvlingskov Efterskole måtte ændre planer. De seneste år har skolens 10. klasse været i det østlige Ukraine for at yde praktisk og økonomisk hjælp gennem en lokal kirke. Af indlysende årsager kunne det ikke lade sig gøre at gennemføre rejsen i år. Men det lykkedes at få kontakt til en kirke i Rumænien, hvor behovet for hjælp er lige så stort som i Ukraine. Med tre ugers forsinkelse gennemførte de 18 elever sidst i april rejsen til det nye rejsemål.

Gi´ en ged-cup

Volley stævne på Grejsdalens Efterskole havde usædvanlige præmier.

Vinderholdet gav en ged. Toeren et par kaniner og treeren en sæk ris til fattige I Afrika. Sidstepladsen fik lov at rydde op. Stævnet var en succes, og de fire deltagende efterskole diskede op med engagement og volley af høj klasse.

Hedemølle Efterskole vandt både drenge- og pigerækken. Hos pigerne blev Vejle Fjord Efterskole og Grejsdalens Efterskole hhv. nr. 2 og 3, mens samme placeringer hos drengene gik til Skrødstrup Efterskole og Vejle Fjord.

31.000 fra Strib til Kenya 40 elever, som har valgt Strib Efterskoles verdenssamfundsfag World, har samlet penge ind til en skole i Kenya. I forbindelse med undervisningen kom eleverne i kontakt med et dansk ægtepar, som har kontakt til skolen i Afrika. Mødet med ægteparret gjorde så stort et indtryk på de unge, at de besluttede sig for at hjælpe skolen, som mangler alt fra undervisningsmaterialer til vand.

I løbet af april og maj knoklede efterskoleeleverne for at samle penge ind, og kreativiteten blomstrer. Nogle elever gik benhårdt efter donationer fra diverse håndværkerfirmaer i lokalområdet, mens andre trak i arbejdstøjet eller forsøgte sig med videresalg. I løbet af de seks uger blev der samlet flasker og gjort rent i forskellige hjem, to elever gik på talerstolen foran 500 kommende elever med forældre for at sikre sig donationer, der blev hjulpet

til ved Lillebælt halvmaraton, og selv forstanderen på Strib Idrætsefterskole, Ole Kristian Warthoe, måtte se sig udfrittet for en donation.

Det lykkedes elverne at indsamle 31.000 kroner, som skal være med til at sikre eleverne på den lille fattige kenyanske skole et nyt klasselokale, en sundere hverdag, en langt bedre skolegang og en lysere fremtid.

Efterskolen · 19. juni 2014

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Fra Trankebar til Vestfyn Grænseoverskridende læring Frøslevlejrens Efterskole er ikke kun geografisk placeret ved grænsen. Skolen går også tit til – og nogle gange over – grænsen, i bestræbelsen på at yde den bedst mulige undervisning og give eleverne de største oplevelser. Sidst i maj havde skolens 9. klasser således besøg af en 9. klasse fra Eckernförde.

Besøget kom i stand efter, at de to klasser i løbet af året har været ”pennevenner”. De tyske elever skrev breve på dansk,

og de danske elever svarede på tysk.

Efter ankomst og velkomst blev de tyske elever vist rundt i Frøslevlejren af deres danske ”kollegaer”. I en række workshops udvekslede eleverne viden og erfaring om skolesystemet nord og syd for grænsen.

Sidst på eftermiddagen deltog alle i efterskolens kreative linjefag. Primært musik, sang og dans. Og dagen blev rundet af med en gåtur i plantagens enestående natur.

18

Baskere i Nordjylland Ingstrup musik og Idrætsefterskole har haft besøg fra baskerlandet. Skolens projekt 10. klasse var i Trapagaran ved Bilbao i oktober måned, hvor de unge var privat indkvarteret. Efter hjemkomsten har eleverne været i kontakt med de baskiske elever. De unge har udvekslet faglig viden om deres fælles projekt, som handler om ernæring.

6

Efterskolen · 19. juni 2014

Vestfyns Efterskole har i mange år haft tætte forbindelser til Trankebar. Skolen besøgte i 2013 Sct. Theresa klosteret. En kæmpe institution med tre skoler og et lærerseminarium. Nu har søster Karuna så været på genbesøg og oplevet en dansk efterskole. Hun fortæller, at hun er meget imponeret af den danske kultur, vores venlighed, vores punktlighed og vores velfærdssystem.

Søster Karuna deltog i elevernes daglige arbejde på Vestfyns Efterskole og var også med til at fragte efterskolens køer og får på sommergræs på den lille ø Birkholm i det Sydfynske Øhav.

Nu har baskerne været på genbesøg i det nordjyske, hvor de indlogerede sig på elevværelserne for en uge at være en del af efterskoles hverdag.

Programmet for de udenlandske gæster bød ud over efterskoleoplevelsen blandt andet på musik, cykeltur til Løkken, udflugt til Skagen og besøg på et kvægbrug.

elever og deres løbelærer fra Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI) i Haverslev gennemførte i maj det store Copenhagen Maraton.

Lærer Anders Mølbak er yderst tilfreds med, at samtlige elever, der stillede op, gennemførte de godt 42 kilometer. »Vi havde en rigtig god tur og alle har fået en fantastisk oplevelse sammen,« siger Anders Mølbak.

Rundt om folk

Karismaj

Der er mange forskellige highlights i løbet af et efterskoleår. Otte efterskoler ”highlighter” hvert år til arrangementet ”Karismaj” ved Rudehøj Efterskole. Det er et gigantisk idrætsstævne, som i år talte 850 deltagende efterskoleelever fra otte forskellige efterskoler. Der var naturligvis prestige, medaljer, pokaler og den gode holdånd i spil. Der blev dystet i alt fra streetbasket, badminton, stafet, volleyball, høvdingebold, skydning, svømning, tennis, ... og slutteligt den store fodboldturnering. De øvrige deltagende efterskoler kommer fra hele landet. Ud over idrætten deler skolerne det kristne værdigrundlag og slutter dagen af med medaljeuddeling, en opmuntring og lovsang.

Døde fasaner og børnehavebørn Efterskolen Flyvesandet har haft besøg af en flok børnehavebørn. Efterskolens SciFi- hold havde inviteret poderne og viste dem, hvordan man dissekerer fasaner. Børnene var meget interesserede, da efterskoleeleverne gik i gang med de skarpe knive.

Lærer Joachim Sørensen var meget tilfreds med sine elever. »De var rigtig gode værter og super dygtige til at fortælle om fasanernes liv og anatomi, og ikke mindst inddrage børnene,« siger han.

Elena Askløf – tidligere elev på Eriksminde Efterskole - og Peter Laugesen, som det sidste år har rejst Europa rundt gennem deres projekt “Vores Europa”, og herunder har rapporteret hjem og været i dialog med mange efterskoleelever som led i undervisningen, har vundet Europaparlamentets Charlemagne Youth Prize 2014, der gives til unges projekter, der fremmer den indbyrdes forståelse og udvikling af en fælles europæisk identitet.

Elena Askløf og Peter Laugesen har også netop gennemført en foredragsrække, hvor de har besøgt 10 efterskoler og 3 højskoler, hvor de har sat fokus på de unges Europa. Til efteråret er det planen, at de skal ud på mange flere efterskoler.

Efterskolelærer Lars Luplau begynder 1. august i et nyt job som leder af Køng Idrætsfriskole på Fyn. Lars Luplau kommer fra en stilling som lærer på Ryslinge Efterskole. Han sidder desuden i Efterskoleforeningens bladudvalg.

Bestyrelsen på Den Rytmiske Efterskole i Båring har ansat den hidtidige viceforstander Henrik Vejsig som forstander. Ledelsen bliver fra nu af tegnet af Henrik Vejsig som forstander, bistået af en afdelingsleder, som primært skal tage sig af musikken og de musiske tilbud, som skolen udbyder. Det bliver Jakob Eilsø, som har været musiklærer på skolen siden skolens start, og som udover konservatorieuddannelsen, også har en fortid som souschef i kommunal musikskole regi.

Skolesekretærstillingen bliver udvidet til en decideret forretningsførerstilling, og bestrides af skolens nuværende sekretær Pernille Dolleris.

Rundt om folk Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Vostrup Efterskole - Skole for Musik og Teater har fra 1. august 2014 ansat Henrik Munch Søndergaard som ny forstander. Henrik kommer fra en stilling som afdelingsleder i UngdomsskolenSkive, hvor han udover det ledelsesmæssige blandt andet har arbejdet med at skabe en tradition for store teater- og musikforestillinger. Henrik Munch Søndergaard er oprindeligt uddannet elektriker, men valgte kort tid efter endt læretid at uddanne sig til lærer på Den Frie Lærerskole i Ollerup med linjefag i matematik, drama og idræt. Med sig til Vostrup tager Henrik, sin kone Tina Munch Søndergaard og parrets 3 børn.

Henrik og Tina har tidligere blandt andet arbejdet som efterskolelærere på henholdsvis Vrigsted Efterskole og Tårupgaard Ungdomskostskole.

Poul-Erik Pedersen har efter 10 år i Ølgod Efterskoles bestyrelse valgt at trække sig. Ny formand er Anny Gregersen, der før var næstformand.

Ny næstformand bliver Jørgen Peder Strebel.

"Åes Most – en forstanders erkendelser” er titlen på forhenværende efterskoleforstander Jens Aagaards selvbiografi om hans liv fra en barndom i fattige kår på landet ved Horsens, som søn af en husmand, til hans mange år som først efterskolelærer og senere forstander på flere efterskoler.

Jens Aagaard har været ansat som efterskolelærer på Sjælsølund Efterskole ved Hørsholm, på Vojens Ungdomsskole og derefter på Elbæk Efterskole. Han fortæller i bogen om mange oplevelser fra de forskellige steder. I 1978 blev han forstander på Mellerup Fri - og Efterskole, hvor han var forstander i 20. Efter han gik på pension rykkede Jens Aagaard ud til flere midlertidige forstander-jobs på efterskoler i krise. Bogen kan købes I boghandlen.

Efterskolen · 19. juni 2014

7

EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

Bestyrelserne skal indbrette kønsfordelingen til ministeriet. Pjat mener bestyrelsesformand, for valget til bestyrelsen foregår demokratisk

Kønskvotering er kunstigt Finn Wilkens, formand for Sjørringvold Efterskole ved Thisted om regeringens intention om at fremme ligelig fordeling af kvinder og mænd i de øverste ledelsesorganer

?: Hvad synes du om, at I skal indberette bestyrelsens kønssammensætning til Undervisningsministeriet?

Det er noget underligt noget. Var det ikke bedre at indberette noget om bestyrelsens arbejde, hvad vi prioriterede, hvordan vi løste opgaverne, hvordan vi finder ud af at blive enige? Og de transkønnede, hvad med dem? Skal de indberettes på særlig formular? Kønskvotering er en kunstig løsning på ligestillingsproblematik.

?: Er det ikke godt, at vi har en regering, der arbejder på ligestilling mellem kønnene?

Jo, når det drejer sig om lige adgang til uddannelse, ligeløn og lige rettigheder. Jeg kender godt årstallet 1915 og ja, vi har været længe om det. I efterskoleverdenen er der i dag ingen forskel på kønnene, hvad angår løn, pension, ansættelse eller opsigelse. Hvad mere forlanger Folketinget? I øvrigt mener jeg at kunne erindre, at ligestillingen ikke er slået helt igennem på skismisseproblematikkerne eller i fængslerne. Der er alt for mange mandlige kriminelle. Og hvad med omskæringer? Hvorfor er det stadig tilladt at skære små drenges forhud af, men ikke pigernes tilsvarende kønsdele? Hvordan kan Folketinget gå med til så skæv en kønsfordeling? Og jeg har nævnt, at regeringstoppen i 2012, da loven blev vedtaget med disse ændringer, udelukkende bestod af kvinder fra de tre partier.

Så fej lige for egen dør.

8

Efterskolen · 19. juni 2014

?: Efterskolerne har en ubalance. Kun hver fjerde forstander er kvinde og kun 14 procent af formændene er kvinder. Hvad skal vi gøre?

Hvad er der så galt med det? På vores skole hindrer vi aldeles ingen kvinder i at stille op eller lade sig vælge på generalforsamlingen. Hvorfor skulle vi da også det? Til stillingen som forstander indkom otte ansøgninger, hvoraf kun en var af hunkøn. Hun havde hverken læreruddannelse eller erfaring fra efterskolen. Skulle vi så have ansat hende udelukkende, fordi hun ikke tisser stående? Vi skal opgive måltal for kønsfordelingen. Sikke noget pjat. Er det virkelig det vigtigste, man bruger tid på i Folketinget?

?: Er du tilfreds med kønsfordelingen på de skoler, du kender?

På den lokale friskole og fribørnehave er der udelukkende kvinder ansat. Men hvad skal den arme skolebestyrelse gøre, når der ud af 23 ansøgninger til en ledig stilling kommer én forkølet mandlig ansøger, der bare skal have et år til at gå, inden han skal videre på universitetet, mens alle de andre 22 kvinder havde lærereksamen? Vi så da gerne, at der var en enkelt eller to mænd på friskolen, men behovet er mest teoretisk. Det ser ud til, at de klarer den ganske godt alligevel, selvom ingen af dem kan spille fodbold eller klatre i træer.

?: Ser du nogle forskelle i mænds og kvinders tilgang til arbejdet i en efterskolebestyrelse?

Overhovedet ikke, hvis du spørger om min egen erfaring.

Engagement, viden, ildhu, at brænde for efterskolen, initiativ, diskussionsparathed, holdningstilkendegivelse og ja, hvad kan jeg mere komme i tanker om, har intet med kønnet at gøre. Ved du, politikerne eller andre noget om det, jeg ikke ved?

se selv!

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Fo

to

:©

Sk

ia

m

ad

é

troværdighed ærlighed tryghed

Specialtilrettelagte besigtigelsesrejser Prag & Spindl, Tjekkiet Budapest, Ungarn Paris & Morvan, Frankrig Ski Amadé & Obertauern, Østrig

8. - 10. sep. 2014 1. - 3. okt. 2014 6. - 8. okt. 2014 3. - 7. dec. 2014

Vores ”VIP”-rejser arrangeres for en lille gruppe lærere fra få skoler, som har en fælles interesse i at se et rejsemål mere indgående.

Hver skole har indflydelse på programmet.

Kontakt os for yderligere information om det foreløbige program, forslag til besøg/aktiviteter på rejsemålet, egenbetaling og refundering heraf m.m.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent.

Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

EfterskoleLIV

P忙dagogik

Efterskolerne tager alvorligt

10

Efterskolen 路 19. juni 2014

det sociale ansvar Efterskolerne er ikke kun for de velbjærgede. Det sociale ansvar ligger både skolerne og Efterskoleforeningen på sinde. Der arbejdes bevidst med at tiltrække unge fra alle samfundslag.

Indlysende nok kan indsatsen blive endnu bedre, og det arbejdes der på Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Efterskolerne er befolket at ressourcestærke unge. Unge, som med statstilskud i lommen, bruger et dyrebart år på at finde sig selv og nye venner. Det er i hvert fald det billede, der ind imellem males frem i medierne. I den forbindelse har folketingskandidat for socialdemokratiet, Mattias Tesfaye, for nyligt slået på tromme for, at efterskolerne påtager sig et større socialt ansvar, kommer ind i kampen, beviser at de er pengene værd og arbejder bevidst for at tiltrække nye grupper af unge.

I Efterskoleforeningen er man enig med Mattias Tesfaye i, at efterskolen bør påtage sig et socialt ansvar, men til gengæld synes man nok, at man allerede er inde i kampen. »Vi skal selvfølgelig arbejde på at tiltrække unge fra alle samfundslag. Det er vigtigt. Vi gør det allerede. Og vi vil blive ved med at gøre det,« siger Maren Ottar Hessner, der er konsulent i Efterskoleforeningen og arbejder med mangfoldighed og social inklusion.

Mange efterskoler afsætter pladser til flygtningeindvandrerunge. Det har sammen med en stipendieordning de senere år sikret en markant fremgang af unge med anden etnisk baggrund. Der er tale om en tredobling af antallet i perioden fra 2006 til 2013.

Fra 153 til 453.

Ikke alt kan måles På Midtsjællands Efterskole fylder mangfoldigheden. Man arbejder bevidst med at skabe inkluderende miljøer, og rekrutterer elever med meget forskellig baggrund. »Når jeg ser på vores egen skole, kan jeg ikke genkende kritikken.

Men jeg synes, at det er en væsentlig kritik, og overordnet set er det noget, som alle efterskoler må forholde sig til. Vi kan indlysende nok altid blive bedre, og det skal vi være opmærksomme på,« siger forstander Christian Hougaard-Jakobsen og peger på, at inklusionsdebatten efter hans mening er præget af, at alt skal kunne måles.

»Tesfaye er barn af sin egen tid, og det han i virkeligheden taler om i sit indlæg er almen dannelse, men han taler om det i forhold til noget konkret målbart, som kan dokumenteres,« siger Christian Hougaard-Jakobsen og tilføjer, at efterskolerne i højere grad end nu i den offentlige debat må påpege, at der faktisk er noget i denne verden, som er vigtigt, og som ikke er målbart og dokumenterbart, men som alligevel er afgørende for, at eleverne kan få en tilværelse, der hænger sammen. »Samtidigt skal vi selvfølgelig konkret arbejde for, at mangfoldigheden har de bedste kår på vores skoler,« siger han.

• Efterskolen · 19. juni 2014

11

EfterskoleLandskab

Socialt ansvar

Trivslen i fokus På Onsild Idrætsefterskole er fem til otte procent af skolens elever det, forstanderen kalder inklusionselever. Og man er meget opmærksom på at skabe inkluderende miljøer, som skal sikre, at ingen føler sig ensomme og udenfor. »Vi arbejder med kontaktlærere, som alle andre, men også med værelseslærere. Og så har vi etableret et trivselsteam, hvor to ekstra kvalificerede lærere kan træde til, når kontaktog værelseslærerne står med et problem, de gerne vil have hjælp til,« siger forstander Søren Haubjerg og tilføjer, at trivselsteamet blandt andet kan etablere kontakt til en coach eller en psykolog, hvis det skønnes nødvendigt »Fra det kommende år systematiserer vi det eksterne samarbejde med coach og psykolog og får også en fysioterapeut tilknyttet,« siger Søren Haubjerg, som dagligt glæder sig over at se, hvordan unge med vidt forskellige forudsætninger profiterer af at mødes på skolen.

Bredt sammensat elevgruppe På Midtsjællands Efterskole har eleverne også meget forskellige forudsætninger. »Vores elevgruppe er meget bredt sammensat og har altid været det,« siger Christian Hougaard-Jakobsen og forklarer, at skolen arbejder niveaudelt i de boglige fag og tilbyder en

Nyt fra BDO Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.bdo.dk og få de seneste nyheder direkte i mailboksen.

række praktiske fag. På den måde tiltrækker man både unge, der vil videre i gymnasiet, men også unge som har styrkerne i de praktiske fag. Det inkluderende miljø sikrer man blandt andet gennem et systematiseret og bevidst arbejde med lærernes relation til de unge. Ved kontaktlærernes konstante fokus på trivslen. Og ved kontinuerligt at italesætte betydningen af fællesskabet. »Og så reserverer vi pladser til to-sprogede unge,« siger Christian Hougaard-Jakobsen.

Flere to-sprogede på efterskolerne Maren Ottar Hessner fortæller, at 52 efterskoler reserverer pladser til flygtninge- og indvandrerunge. »Vi kan se, at antallet af flygtninge- og indvandrerunge er steget markant de seneste år. Der er faktisk tale om en tredobling af antallet i perioden fra 2006 til 2013. Fra 156 til 453,« siger hun og peger på, at også en stipendieordning, hvor trængte flygtninge- indvandrerunge og grønlandske elever kan få økonomisk hjælp til et efterskoleophold, har betydning for stigningen. »Mere end 800 elever har siden 2007 været på efterskole gennem denne ordning, som finansieres med midler fra satspuljen,« siger hun og tilføjer, at mange skoler desuden gør en stor oplysende og opsøgende indsats i forhold til at få flere flygtninge- indvandrerunge på efterskole.

Ringe kendskab til efterskoleformen Christian Hougaard-Jakobsen fortæller, at Midtsjællands Efterskole reserverer pladser til unge med tosproget baggrund og efterhånden har fået opbygget et netværk, som gør det lettere at få tag i denne gruppe unge. »I mange indvandrermiljøer er der ofte usikkerhed om, hvad efterskolen er for en størrelse,« siger han og forklarer, at det derfor handler om at få hul igennem til miljøerne, og at hans skole efterhånden har fået god kontakt til indvandrermiljøer i specielt Roskilde og Haslev. »På den måde spreder kendskabet til vores skole sig som ringe i vandet, og forstærkes af et godt netværk til sagsbehandlere og UU-vejledere,« siger han og tilføjer, at de unge flygtningeindvandrere får rigtig meget ud af at komme på efterskolen.

Gigantiske læringsspring »Hvis man placerer flygtninge- indvandrerunge på en efterskole, hvor både ansatte og de andre børn yder en indsats for integrationen, tager de unge udlændinge gigantiske læringsspring. Både i forhold til sprog og kultur,« siger forstander på

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

12

Efterskolen · 19. juni 2014

Valget skal være frit Og viljen til at arbejde med det inkluderende er til stede på efterskolerne.

En undersøgelse fra 2013 viser således, at 80% procent af de almene efterskoler ønsker at arbejde med inkluderende tiltag og give plads til elever, der kæmper med forskellige problemstillinger. »Vi kan sagtens tage endnu flere end vi gør, og viljen er til stede, men det er vigtigt at sige, at valget af efterskole altid må basere sig på et frit valg,« siger Maren Ottar Hessner og tilføjer, at Efterskoleforeningen har foreslået, at efterskolerne får penge efter i hvilken grad de påtager et socialt ansvar.

Socialt taxameter Formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, fortæller, at foreningen meget gerne ser, at så mange unge som muligt får mulighed for at gå på efterskole. »Det gælder også for udsatte unge, som beviseligt profiterer af et efterskoleophold,« siger han og forklarer, at foreningen derfor foreslår, at efterskolerne får tildelt økonomiske midler efter en model, kaldet det sociale taxameter, der belønner skolerne for at optage socialt ressourcesvage elever, målt ud fra forældrenes indkomst. �

KLAR TIL AT BLIVE KLOGERE? Vi skal selvfølgelig arbejde på at tiltrække unge fra alle samfundslag. Det er vigtigt. Vi gør det allerede. Og vi vil blive ved med at gøre det Maren Ottar Hessner, konsulent i Efterskoleforeningen

Djurslands Efterskole, Anders Christensen, og fortæller, at skolen hvert år har mellem fem og ti unge med anden etnisk baggrund end dansk og har stor succes med at integrere dem. »Succesen afhænger af, at man har lærere, der brænder for arbejdet. At de har de nødvendige kompetencer indenfor arbejdet med dansk som andetsprog. Og at man kan etablere et inkluderende miljø på skolen,« siger han.

Vær med til at udvikle de frie skoler

Ny diplomuddannelse klæder dig på til at udvikle og formidle de frie skolers tradition og pædagogik og din egen praksis. Studiestart september 2014.

Mød en række markante forskere fra University College Syddanmarks afdeling for udvikling og forskning: Leo Komischke-Konnerup ph.d.-stipendiat, chefkonsulent Alexander von Oettingen dr.pæd., udviklingsdirektør Niels Buur Hansen ph.d., videncenterleder Jørgen Gleerup lektor, mag.art., skoleforsker Iben Valentin Jensen cand.pæd.pæd., lektor

Læs mere på ucsyd.dk/frieskoler Efterskolen · 19. juni 2014 140604.UCS.Frie skoler diplom.104x140.indd 1

13 6/4/14 11:43 AM

EfterskoleLIV

Inklusion

De unge vokser, når de i stenhuggerværkstedet giver granitten udtryk og liv.

Inklusion venner Ensomheden lurer på en gruppe af de unge, som rummes i det normale skolesystem. Hvis inklusionsopgaven skal løses ordentligt, er det derfor nødvendigt at etablere miljøer, hvor de unge kan leve et ligeværdigt ungdomsliv med venner og kærester. På Fenskær Efterskole har man skabt et sådant miljø. Man tager udgangspunkt i det, de unge kan og indgyder dem højere selvværd 14

Efterskolen · 19. juni 2014

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Inklusion

Vinkelslibere graver sig hylende ned i granit, og den højfrekvente lyd blander sig med urytmiske bankelyde fra hammer og mejsel. Støvet blæser rundt mellem de unge, der formummet bag høreværn og støvmasker koncentreret arbejder med at give stenene nye udtryk.

Vi er i stenhuggerværkstedet på Fenskær Efterskole, hvor otte elever denne formiddag har gang i flere projekter. En hugger fordybninger i noget, som skal blive et fuglebad, et par stykker sliber glatte billeder af delfiner frem af den ru granitsten, og Jonathan Frank er i gang med at forvandle forskelligt formede sten til buttede fugle. På en tønde står en samling på seks til otte fugle, som allerede er færdige. »Jeg sælger en gang imellem en af fuglene fra en lille bod ved vejen der hjemme,« siger Jonathan Frank, som er rigtig glad for, at skolen giver mulighed for, at man også kan lære gennem praktiske aktiviteter, som i stenhuggerværkstedet.

vikling, hvor boglige færdigheder bliver vigtigere end praktiske. En udvikling som har ført til nedprioritering af de praktisk musiske fag i folkeskolen. »Vi er en specialefterskole, og mange af vores elever har det bedst med de praktisk musiske fag. Det er meget tydeligt, at der ikke har været plads til, at deres styrker har kunnet blomstre tidligere,« siger han.

Beskrivelse af mangler »Vores elever har haft svært ved det boglige og har typisk gemt sig, for at ingen har skullet opdage, at de ikke var som alle de andre. På den måde har skolen lært dem, at de ingenting kan lære og derfor ikke er noget værd,« siger Niels Kirk. På Fenskær Efterskole handler det derfor om at øge de unges selvværd, at anerkende dem for det de er og lave en undervisning, der tager udgangspunkt i det, de kan. »Når de unge kommer til os, følger der en række papirer med, og de beskriver alle sammen, hvad det er, eleverne ikke kan. Vi vil gerne tage udgangspunkt i det, de kan,« siger Niels Kirk og forklarer, at skolen blandt andet gør det ved at lade de unge selv have indflydelse på, hvad undervisningen skal indeholde.

kræver og kærester Lærer på mange måder Og netop muligheden for, at de unge også kan lære på andre måder end den traditionelt boglige, er væsentligt for Fenskær Efterskole. »Hos os kan man lære på mange måder, og den unge er selv med til at sammensætte sit skema,« siger forstander, Niels Kirk. Han er bekymret for den ud-

»Vi har en lang række af valgfag, som kører både formiddag, eftermiddag og aften. Langt de fleste er af praktisk karakter, men man har også mulighed for at forbedre sig i dansk og matematik gennem valgfagene,« siger han og tilføjer, at målet er, at styrke de unges selvværd.

Niels Kirk er skeptisk overfor efterskoler, der forsøger at inkludere en mindre gruppe elever fra specialefterskolernes målgruppe. Før man binder an med at optage eleverne, mener han, at man bør sikre sig, at de unge reelt får mulighed for at blive en del af hele skolens hverdag og ikke bare er fysisk til stede på skolen.

Fællesskabet er vigtigt I musiklokalet har eleverne på musikvalgholdet fået lagt på selvværdet. De har netop afsluttet en koncert for resten af skolens elever og er tydeligvis tilfredse med resultatet. Musiklærer Torben Mamsen fortæller, at de unge er glade for at spille, og at en koncert som den, de netop har gennemført øger deres selvværd, og at det udvikler deres evne til at være sammen med andre om en opgave. »Fællesskabet er vigtigt også for vores elever. Mange af dem har jo netop oplevet at være udenfor i rigtig mange sammenhænge, og vi arbejder på og få dem til at føle, at de udfylder en rolle i fællesskabet,« siger han.

Eksklusion før inklusion »Det kan virke paradoksalt, at vi ekskluderer eleverne med det mål at inkludere dem,« siger Niels Kirk, som ikke desto mindre finder det nødvendigt. »Vores elever falder ikke ind under det, man kalder normalområdet, og mange af dem har en historie med det ene nederlag efter det andet. Fagligt har de haft store problemer, og deres sociale liv har været næsten ikke eksisterende,« siger han og peger på, at disse unge har brug for sejre og for en oplevelse af at have et liv som så mange andre unge.

• Efterskolen · 19. juni 2014

15

EfterskoleLIV

Inklusion

Vores elever har haft svært ved det boglige og har typisk gemt sig, for at ingen har skullet opdage, at de ikke var som alle de andre.

På den måde har skolen lært dem, at de ingenting kan lære, og derfor ikke er noget værd Niels Kirk Forstander, Fenskær Efterskole

Jonathan Frank har specialiseret sig i at hugge buttede fugle frem af granitten.

16

Efterskolen · 19. juni 2014

»Derfor er vi nødt til at ekskludere dem for at give dem selvværdet og de nødvendige redskaber til at leve et selvstædigt og værdigt voksenliv,« siger Niels Kirk.

Inklusion til ensomhed »Jeg synes, at man i inklusionens navn har ladet for mange børn blive i normalklasserne. Man har så at sige rummet dem, men ikke inkluderet dem,« siger Niels Kirk og peger på, at en sådan rummelighed fører til, at de unge bliver ensomme. »Man har overset den sociale side af inklusionen, og det har gjort, at børnene nok er blevet rummet i klassen, men ikke har haft venner blandt skolekammeraterne,« siger han og forklarer det med, at inklusionen delvis har været en spareøvelse. Men han synes også, at inklusions diskussionerne har været præget af en berøringsangst i forhold til at erkende, at der er forskel på de unge og deres intelligens.

Målet er ikke det normale »Vores elever er anderledes og har brug for hjælp, og målet er ikke, at de bliver normale, men at de får mulighed for at leve et selvstændigt voksenliv med arbejde, venner og kærester som alle andre,« siger Niels Kirk og tilføjer, at hvis de skal kunne det, er man nødt til at sætte dem i miljøer, hvor de har mulighed for at skabe venner, at få kærester og udvikle selvværdet. »Det er det, vi arbejder på her på Fenskær Efterskole,« siger han og er lidt skeptisk i forhold til skoler, hvor man forsøger at inkludere små grupper af eleverne fra specialefterskolernes målgruppe. »Hvis man vil inkludere børn fra vores målgruppe, er det vigtigt, at man er opmærksom på, om børnene rent faktisk har mulighed for at blive en del af skolens sociale fællesskab,« siger han.

Bredt læringsbegreb Det sociale fællesskab er til at få øje på, da eleverne larmende og skubbende til hinanden forlader musiklokalet ef-

ter koncerten. De er på vej til arbejdet på valgholdene. Nogle med hinanden i hænderne. Nogle i vild diskussion om den musik, de lige har hørt. Og andre i mere afdæmpet samtale. I danskværkstedet skal otte elever i gang med at læse. I matematikværkstedet løser de unge opgaver på computerne og i træværkstedet er et par elever i færd med at skrue et skab sammen. »Det er dejligt at arbejde her i træværkstedet. Det er fedt sådan at lave nogle rigtige ting,« siger Peter Sørensen, mens han jonglerer med skruemaskinen. »Værkstedsaktiviteterne er vigtige, men vi arbejder indlysende nok også med at udvikle de unges faglige kompetencer,« siger Niels Kirk og fortæller, at det for ham at se handler om at arbejde med så bredt et læringsbegreb som muligt, og i den sammenhæng synes han, at efterskoleformen har nogle indlysende fordele.

Efterskoleformen ideel »På Fenskær Efterskole betyder det blandt andet, at vi kan lave en lang, sammenhængende og afvekslende skoledag,

hvor der både er plads til de boglige fag og til den praktiske undervisning,« siger Niels Kirk og fortæller, at eleverne har 38 timers undervisning om ugen, men at der er lagt en række pauser ind, som giver de unge mulighed for at pleje samværet med de andre. »Efterskoleformen er ideel også for disse unge, fordi vi har dem hele døgnet ugen lang. Det giver mulighed for at arbejde med den enkeltes udvikling og fællesskabet,« siger Niels Kirk.

Udslusning »Vores elever er ikke alderssvarende i udvikling, og mange gange tager det længere tid for dem at få de fornødne kompetencer til at leve et selvstændigt liv. For at hjælpe eleverne videre efter efterskolen har vi derfor lavet en udslusningsafdeling med plads til 24 unge,« siger Niels Kirk og fortæller, at der arbejdes meget intenst med vejledning i udslusningen, og at man har et tæt samarbejde med teknisk skole i Holstebro. »I Udslusningen er de unge mere selvkørende end i efterskolen. Det fungerer rigtig godt og hjælper mange af de unge videre,« siger Niels Kirk. �

Det praktiske arbejde som her i træværkstedet motiverer elever som Peter Sørensen og er en meget væsentlig del af Fenskær Efterskoles pædagogik.

Efterskolen · 19. juni 2014

17

Løst og fast

Frikvarter

Åben rådgivning tager Det er sjovere at bøje ting problemer i opløbet end at ødelægge dem -W.C. Fields

Sengeklæder til en halv seng I 1879 åbnede det, der ofte omtales som den første efterskole i landet. Det var en drengeskole for de 12 til 16 årige, og den lå i forbindelse med Galtrup Højskole. Dengang som nu annoncerede man efter eleverne.

I 2012 har ti kommuner tilbudt unge skoleelever forskellige former for rådgivning som en del af et forsøg med Åben Anonym Rådgivning, hvor familier, børn og unge tilbydes gratis og anonym rådgivning på grundskoler og ungdomsskoler. Kommunerne har blandt andet arrangeret telefonrådgivning og ugentlige rådgivningsmøder.

Nu er de ti kommuners erfaringer samlet i en rapport. Her er den overordnede konklusion, at rådgivningen især er god til at tage problemer i opløbet, inden de udvikler sig alvorligt for barnet eller den unge. »Læring og trivsel er hinandens forudsætninger, og der er desværre for mange elever, som ikke trives. Anonym rådgivning kan være afgørende for de elever, som ellers kan have svært ved at række ud,» siger undervisningsminister Christine Antorini.

Tilmelding til nyhedsugen åbner snart

MOD er årets tema i Skriv til Avisen 2014 6.-10. klasse dyster som tidligere i ”Skriv til Avisen” om at blive danmarksmestre i skoleavis. Årets tema er MOD. Mod til at tænke, mod på livet, mod til at handle, tænke, tro og føle.

Mod til at være anderledes, at gå mod strømmen og være sig selv. Mod til at have sine meninger.

Konkurrencen foregår ved, at klasserne i løbet af en uge producerer deres egen avis og/eller webavis, som bliver vurderet af det dagblad, som klassen er tilmeldt hos.

Læs mere på: http://aiu.dk/

18

Efterskolen · 19. juni 2014

126.000.000

126 millioner børn over hele verden har siden 2003 fået hjælp via en børnetelefon. Antallet af opkald stiger med fem procent om året, og det betyder, at efterspørgslen efter hjælp via en børnetelefon fordobles på 15 år.

Også i Danmark, får flere børn hjælp på BørneTelefonen – antallet af samtaler er mere end fordoblet siden 2010.

Alene i 2013 var knap 33.000 børn og unge i kontakt med BørneTelefonen.

Vind en tur til Samsø DR og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har netop skudt kampagnen ”Nyheder fra en varm fremtid” i gang. Elever i 7.-10. klasse samt elever på de gymnasiale uddannelser opfordres til at skrive artikler om bæredygtige projekter i deres lokalområde. Det sker som optakt til FN’s klimapanels møde i København til oktober 2014.

Ak, af alle fjender er måske vanen den lumskeste - og fremfor alt er den lumsk nok til aldrig at blive set, thi den, der så vanen, han er frelst fra vanen - Søren Kierkegaard

Eleverne dyster om at skrive de bedste artikler, og hovedpræmien er et ophold for hele klassen på Samsø Energiakademi.

Kampagnen består også af et nyt og gratis undervisningsmateriale om klimaændringer og et webjournalistisk værksted på DR Skole og DR Gymnasium.

Skoleledelsen skal tæt på lærernes undervisning Det har en positiv effekt på elevernes læring, når skoleledelsen rykker helt tæt på læringssituationen og engagerer sig i undervisningen. Det viser en ny forskningskortlægning.

Kortlægningen ”Pædagogisk ledelse” viser blandt andet, at pædagogisk ledelse udøves mest effektivt, når skoleledere sætter fokus på løbende at udvikle skolens professionelle kapacitet ved for eksempel at opkvalificere lærernes ev-

ner. Derudover kan elevernes faglige resultater blive styrket, når skolelederen rykker helt tæt på læringssituationen og involverer sig i udviklingen af undervisningens indhold, metoder og praksis.

Der vil på baggrund af forskningskortlægningen blive udarbejdet en praksisrettet publikation, som vil blive offentliggjort i juni 2014, oplyser undervisningsministeriet.

Efterskolen · 19. juni 2014

19

EfterskoleLandskab

Arbejdstid

Opgaverne skal løses, hvor det giver bedst mening På Frøslevlejrens Efterskole skal en ny arbejdstidsaftale respektere, at lærerne er dem, der har forstand på, hvordan undervisning bedst tilrettelægges. Aftalen skal derfor give plads til, at planlægning og forberedelse kan foregå på forskellige måder og steder. Fleksibilitet er målet. En vis øget tilstedeværelse skal desuden sikre den fælles planlægning og teamsamarbejdet Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

På Frøslevlejrens Efterskole går man efter en fleksibel arbejdstidsaftale. Fleksibel for både lærere og ledelse. En ny aftale skal respektere, at det grundlæggende er lærerne, der har mest forstand på undervisning, og derfor skal de også have indflydelse på, hvordan opgaverne bedst udføres. Skolen ser derfor ud til at ende på en aftale, hvor lærerne for store dele af deres forberedelsestid selv kan vælge, hvor den skal foregå. »En aftale med fuld tilstedeværelse passer ikke til vores skole, og man skal passe på, at man ikke forsøger at presse en lærer ind i et hierarkisk industriarbejdersystem. En skole er et fagbureaukrati, hvor den enkelte lærer har en stor faglighed og derfor også evnen til at forvalte egen arbejdstid,« siger forstander Jens Boddum og peger på, at en ny aftale dog var tiltrængt, da den gamle ikke formåede at håndtere de forandringer, som lærerarbejdet har gennemgået de senere år. »Fælles forberedelse og teamsamarbejde kunne for eksempel vanskeligt passes ind i den gamle aftale, og ideen om, at lærerne havde deres egen tid, stod i vejen for skoleudviklingen,« siger han.

Arbejdsmiljørepræsentant Rune R. Henningsen er enig i, at den gamle aftale ikke var optimal, blandt andet fordi 20

Efterskolen · 19. juni 2014

En aftale med fuld tilstedeværelse passer ikke til vores skole, og man skal passe på, at man ikke forsøger at presse en lærer ind i et hierarkisk industriarbejdersystem.

En skole er et fagbureaukrati, hvor den enkelte lærer har en stor faglighed og derfor også evnen til at forvalte egen arbejdstid Jens Boddum

den ikke kunne håndtere den fælles forberedelse og teamsamarbejdet, som er blevet en del af skolens praksis. »Men jeg forstår ikke helt, hvorfor det skulle være nødvendigt helt at rydde bordet, som det skete,« siger han og fortæller, at der stadig er sår hos mange lærere fra processen omkring lockouten, men ikke sår som relaterer sig til Frøslevslejrens Efterskole.

«Det er moderniseringsstyrelsen, vi ikke forstår, og vi føler os trådt på fra poitisk niveau, men her på skolen har vi hele tiden haft tillid til, at vi nok skulle finde en rimelig måde at gøre tingene på. En måde der respekterer og bygger videre på den kultur, der er på skolen,« siger han.

Aftalen understøtter udviklingen »Den ny aftale, som vi er travlt optaget af at få til at falde på plads, understøtter den udvikling vi i forvejen har haft i gang,« siger Rune R. Henningsen og fortæller, at teamsamarbejdet og fælles forberedelse er noget af det, skolen gerne vil udvikle. I den sammenhæng har det som alle andre steder været et logistisk problem at sikre lærerne tid til at mødes. »Nu indfører vi to blokke, hvor alle lærere er til stede. Vi forestiller os at lægge dem tirsdag og torsdag midt på dagen, at afkorte lærernes pause de dage, lade eleverne gøre rent og lægge fortælletimer i samme tidsrum for at sikre tiden til samarbejdet,« siger Jens Boddum og

tilføjer, at det er op til den enkelte lærer, hvor han vil lave sin individuelle forberedelse.

15 minutter pr. time »Forberedelse er indlysende nok vigtigt for den gode undervisning, derfor må forberedelsestiden ikke være de timer, der er til overs, når alt andet er fordelt,« siger Jens Boddum. Den ny aftale operer med 15 minutters forberedelse pr. lektion til alle lærere. Den resterende forberedelsestid har man endnu ikke aftalt, hvordan skal fordeles. Tre modeller er i spil: Fordele den ligeligt mellem alle lærere, lade fagene have forskellig forberedelsestid eller lade personlige parametre afgøre fordelingen. »Jeg forestiller mig en kombination af de tre,« siger Jens Boddum, som fortæller, at skolens samlede ressource til forberedelse ikke skal være mindre med den nye aftale, og lærerne skal heller ikke arbejde mere end tidligere.

Frygten for det grænseløse arbejde Lærer Karen Linnet-Rasmussen er usik-

Lærer Karen Linnet-Rasmussen kan godt være lidt nervøs for, om hun kommer til at arbejde mere i det kommende skoleår. Hun vil gerne gøre tingene ordentligt og er usikker på, om der for eksempel bliver nok tid til at forberede undervisningen ordentligt.

Men hun regner med at få afstemt forventningerne med ledelsen i en til en samtalerne.

ker på, hvordan det bliver fremover, men kan godt forestille sig, at hun ind imellem kommer til at arbejde mere end nu. »Jeg vil gerne gøre det så godt som muligt, og jeg kan godt forestille mig, at jeg derfor kommer til at bruge mere tid på forberedelsen, end jeg får tildelt,« siger hun, men håber at hun i dialogen med ledelsen kan få afstemt forventningerne. »Det grænseløse arbejde er en risiko, når man laver en aftale som vores, så det skal både ledelse og medarbejdere være meget opmærksomme på fremover,« siger Rune R. Henningsen, men peger på at en aftale med fuld tilstedeværelse på ingen måde ville give mening på Frøslevlejrens Efterskole, hvor der er mange kreative fag, og hvor arbejdsbyrden ikke er ligeligt fordelt over året. »Jeg synes, det er vigtigt, at man som lærer er med til at skabe sit eget arbejdsliv og tager ansvar for det,« siger han En til en samtaler »Netop fordi lærere er vidensarbejdere og kan forvalte deres egen tid, må man •

Den største udfordring i forbindelse med den ny aftale er at nå det hele.

Efterskolen · 19. juni 2014

21

EfterskoleLandskab

Arbejdstid

forvente, at de også selv kan styre, at der ikke bliver tale om det grænseløse arbejde, og på vores skole vil det være noget af det, der komme til at fylde i en til en samtaler,« siger jens Boddum, der allerede har indført samtalerne i dette skoleår og vil udvikle dem under den nye aftale. »Jeg hører fra kollegerne og synes selv, at samtalerne fungerer rigtig godt. Det er fedt at have mulighed for at sparre med sin leder,« siger Rune R. Henningsen, der ser samtalerne som en væsentlig del af den dialog, der med den nye arbejdstid kommer til at være mellem ledelsen og den enkelte medarbejder. »Aktuelt diskuterer vi, hvad der med held kan aftales mellem ledelse og TR, og hvad der skal falde på plads i dialogen mellem den enkelte og lederen,« siger han.

TR vigtig »En samtale mellem en enkelt lærer og lederen bliver let asymmetrisk. Lære-

ren har måske ikke samme overblik og detaljerede forståelse som lederen. Derfor er tillidsrepræsentanten en vigtig person også under en ny aftale,« siger Jens Boddum, der blandt andet forestil-

Rune R. Henningsen

Frøslevlejrens Efterskole driver en efterskole på grundlaget af Grundtvigs og Kolds skole-, livs- og menneskesyn.

Fire årlige en til en samtaler skal sikre en konstruktiv dialog mellem ledelse og medarbejder. Samtalerne har også været afholdt i dette skoleår, og Rune R. Henningsen synes, det fungerer fint og er glad for muligheden for at sparre med sin leder.

22

Efterskolen · 19. juni 2014

Jeg forventer, at det faglige niveau bliver højere fremover, blandt andet fordi den fælles forberedelse og lærersamarbejdet styrkes med vores nye aftale

ler sig at indgå aftaler med tillidsrepræsentanten på pauserne og omkring skiture og rejser. »Det er også muligt, at vi laver en aftale, som kan gøre, at værnsreglerne passer til den måde, vi driver skole på, men det diskuterer vi lige nu,« siger han og forklarer, at der vil blive lavet mange aftaler med den enkelte lærer, men at tillidsmanden kontinuerligt vil blive informeret om disse.

»Det er vigtigt, at der bliver gennemsigtighed i forbindelse med alle aftaler.

Det vil gavne arbejdsmiljøet,« siger han og tilføjer, at han ser frem til med den nye aftale at undgå en stor del af den rigide tidsoptælling, der er i den nuværende aftale.

Tiden gøres op en gang »Næste skoleår får hver lærer en opgaveportefølje, der beskriver årets arbejde, og så skal der ikke tælles i løbet af året,« siger Jens Boddum. Den eneste undtagelse er en buffer, som det er meningen, at alle lærere skal have. Den kan blandt andet indeholde vikartimer og bruges, hvis det i løbet af året viser sig, at der er opgaver, som skal laves men ikke var tænkt ind i porteføljen. Timeforbruget i bufferen skal tælles kontinuerligt. »Vi undgår som nu at tælle både før, under og efter skoleåret, det er en fordel,« siger han og håber, at den ny aftale vil give en bedre undervisning.

Højere fagligt niveau »Jeg forventer, at det faglige niveau bliver højere fremover, blandt andet fordi den fælles forberedelse og lærersamarbejdet styrkes med vores nye aftale,« siger Rune R. Henningsen og fortæller, at skolen arbejder på at udvikle den boglige undervisning, blandt andet gennem en højere grad af tværfaglighed. »Målet med en ny aftale er selvfølgelig at lave en bedre skole for eleverne, at gøre undervisningen bedre og øge det faglige niveau, men også forbedre i forhold til samværsdelen,« siger Jens Boddum.

Mere tid med eleverne »Med øget tilstedeværelse vil eleverne oftere møde deres lærere, og vi regner for eksempel med, at lærerne i højere grad end nu spiser med eleverne,« siger Jens Boddum og tilføjer, at planen er, at kontaktlærerne skal spise sammen med deres kontaktgrupper. �

Frøslevlejrens Efterskole arbejder med Tilstedeværelse: En mødedag som hidtil og to ugentlige blokke, hvor alle lærere er på skolen. Tilstedeværelsen skal være med til at sikre, at der er tid til fælles forberedelse og teamsamarbejde. De to blokke kommer formodentlig til at ligge midt på dagen, og tiden til samarbejde sikres ved, at middagspausen gøres lidt kortere for læreren, ved at udnytte den tid hvor eleverne gør rent på skolen, og ved at placere fortælletimer og lignende arrangementer for alle elever sammen med blokkene.

Forberedelse: Hver lektion udløser 15 minutters forberedelse uafhængigt af fag og person. Yderligere forberedelsestid vil blive tildelt, men en model er endnu ikke vedtaget. Tre scenarier er i spil. Alle lærere får det samme uden skelen til fag eller andre ting. Fagene udløser forskellig tid. Personlige udfordringer, som at læreren undervise i et nyt fag, er nyuddannet eller lignende, udløser forskellig tid. Forstander Jens Boddum vurderer, at man ender på en kombination af de tre forskellige måder at udløse tiden.

Tidsregistrering: Ideen er kun at registrere tiden en gang nemlig i forbindelse med skoleårets start og ikke som nu registrere tiden både før, under og efter et skoleår. Der arbejdes med en ”buffer”, som blandt andet skal indeholde vikartimer og tid til opgaver, der opstår undervejs.

Denne ”buffertid” tælles op løbende og kan udløse overtid. Lærerne vil inden skoleårets start modtage en opgaveportefølje, som beskriver, hvad deres arbejde består af.

Aftaler med TR: På en række områder vil der blive lavet aftaler med TR. Det drejer sig om pauser, skiture og rejser og andre større opgaver, som gælder for alle eller en gruppe af lærere. For de aftaler, der indgås med den enkelte lærer, som for eksempel en aftale om at skrive den årlige musical, forestiller forstander Jens Boddum sig, at det aftales på et møde med den enkelte lærer, men at TR i hele forløbet er orienteret. TR kommer fortsat til at være en central person på skolen, og udgangspunktet er, at der skal være stor gennemsigtighed i de aftaler, der laves med den enkelte lærer. Værnsregler diskuteres aktuelt på skolen, og det er muligt, at der laves en lokal aftale på området.

De fysiske Rammer: Der ændres ikke noget på de fysiske rammer. Der eksisterer allerede mødefaciliteter, og der etableres ikke nye lærerarbejdspladser, dels fordi det ikke kræves, at forberedelsen foregår på skolen, dels fordi efterskolen bor i lejede bygninger, hvilket komplicerer ombygninger.

Processen: Processen er startet med, at man har fastlagt en organisatorisk hovedmål, som både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen har forpligtet sig på. Grundstenen er ledelsens anerkendelse af lærernes kompetencer som vidensmedarbejdere i forhold til at varetage undervisningen og tilrettelægge det pædagogiske arbejde. Og medarbejdernes anerkendelse af ledelsens beslutningskompetencer og ret og pligt til at lede og fordele arbejdet.

En arbejdsgruppe bestående af ledelsen, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten har styret processen, og undervejs er medarbejderne dels blevet informeret om, hvad der har rørt sig i arbejdsgruppen, dels blevet inddraget via lærermøder med mere.

Målet har været en åben dialog.

Efterskolen · 19. juni 2014

23

Meninger

?

Kvoter

Skal nydanske unge forrest i køen?

Vi spørger om skolerne bør reservere pladser til unge af anden etnisk herkomst end dansk.

Kristian Grell, Viceleder på Brejningsgaard Efterskole Som efterskole og fri skole er vi forpligtet til at holde vore døre og arme åbne for alle de unge mennesker, der har lyst til de oplevelser og udfordringer, vi kan bidrage med til de unges dannelse. Derfor vil jeg gerne være med til at skabe flere pladser til nydanske unge i det danske efterskolebillede. Dog mener jeg, det ville være uheldigt, hvis sådanne ”fripladser” står tomme ved skoleårets begyndelse – både for skolen og ikke mindst for de elever, der stod og bankede på, men ikke fik pladsen.

Jesper Vognsgaard, forstander, ollerup Efterskole Et efterskoleophold skal være et tilvalg. Som skoleform må vi ikke blive til noget tvunget. Vi er jo rundet af en tankegang, hvor engagementet fylder meget. Efterskoler skal naturligvis alle udvise socialt ansvar og sikre, at der bydes indenfor til en så bred målgruppe som muligt. Den nye inklusionslov er et fint billede på, at skoleformen bliver værdsat for det inkluderende arbejde. Der er dog mange forskellige typer af unge mennesker, der hver især har deres at kæmpe med. Der er sproglige- og kulturelle vanskeligheder, der er adfærdsvanskeligheder, stress eller faglige udfordringer. Rodede familiære forhold kan også give de unge mennesker særdeles vanskelige forhold at vokse i. Alle unge bør have reel og lige adgang til et efterskoleår. Alle efterskoler bør byde unge elever, som har noget at kæmpe for/imod, indenfor – hvis der er lyst og interesse bag.

24

Efterskolen · 19. juni 2014

Formand: Efterskoler bør reservere pladser til etniske unge Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, vil have alle efterskoler til at gøre en indsats for, at flere unge med etnisk baggrund får et efterskoleophold. I det elektroniske nyhedsbrev "Efterskolelandskabet" skrev han bl.a. for nylig: Procentandelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk på efterskolerne er gennem de seneste syv år ikke steget voldsomt. Det er en meget stabil, lille fremgang vil jeg nærmest kalde det - og det seneste år er der tale om en mindre tilbagegang. Det er en rigtigt kedelig udvikling...

Derfor skal vi til stadighed arbejde for at være oplysende og opsøgende i arbejdet om efterskolernes tilbud til tosprogede unge. Vi skal tale direkte ind til forældrene og de unge i de miljøer, de færdes og bor i.

I den forbindelse vil jeg kraftigt opfordre til, at alle 251 efterskoler optimerer deres egen markedsføring og afsætter pladser til de tosprogede elever. For det er en skam, hvis det kun er 50 efterskoler, der løfter denne opgave. Hvis hver enkelt efterskole arbejder på at afsætte fire pladser til elever med anden etnisk baggrund end dansk i de kommende år, tror jeg, at vi i fællesskab kan nå langt.

På SKALs afsætter vi forlods 4 pladser indtil april forud for skoleårets start

Sven Primdal, forstander, Skals Efterskole Efterskolerne bør gå forrest med et godt eksempel og reservere pladser til nydanske unge. På SKALs afsætter vi forlods 4 pladser indtil april forud for skoleårets start, fordi vi tror på, at det fremmer disse unges muligheder for at søge optagelse. Erfaring viser, at nydanske unge oftest søger senere end andre unge. Samtidig giver det nydanske unge mulighed for at søge på netop den efterskole, som de ønsker, og ikke kun blive henvist til skoler, hvor der tilfældigvis er plads.

Efterskolen giver perfekte betingelser for integration, da skolen på en måde fungerer som et lille minisamfund med skole, hjem og (kirke), hvor unge lever sammen døgnet rundt. De lærer hinanden at kende og skaber nyttige netværk, som kan være meget afgørende for deres videre uddannelsesforløb.

Elevernes forskellige bagrund skaber perfekte betingelser; det gør, at man som elev på en efterskole har muligheden for at være med til at definere et nyt “vi”, som alle føler sig en del af.

Efterskolen · 19. juni 2014

25

EfterskoleLandskab

Videncenter

Efterskoler vil starte videncenter for sociale kompetencer 12 efterskoler fra Vendsyssel har det sidste år deltaget i et projekt, der skal styrke virkelysten i Nordjylland.

Resultatet blev fremlangt på en konference i Aalborg: Efterskolerne vil starte et videncenter, der skal forske i værdien af sociale kompetencer Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Nordjylland

Det er ingen hemmelighed, at efterskolerne i den nordligste del af landet har været særligt plagede af både finanskrise og udkantsproblematikker. Det er heller ingen hemmelighed, at Nordjylland er en af de regioner, der er demografisk udfordrede. Virksomhederne lukker og de unge flytter væk, fordi de ikke kan få job. Det betyder, at der bliver færre og færre beboere i regionen – og det går også ud over efterskolerne. Derfor har det et-årige Projekt Vendsyssel fra Efterskoleforeningen det sidste år set på, hvordan efterskolerne kan bidrage til at vende den negative udvikling i området - til gavn for både efterskoler og lokalsamfund.

Nu, et år efter projektet blev sat i gang, er små 25 efterskoleforstandere og bestyrelsesformænd, lokale erhverspinger, forskere og ungdomsuddannelsesledere samlet i Spar Nords lokaler i Aalborg en eftermiddag i maj. Projektets foreløbige resultater skal fremlægges, og Efterskoleforeningens formand Troels Borring får som den første ordet.

26

Efterskolen · 19. juni 2014

Workshops og seminarer har været arbejdsformen.

Resultatet er, at 12 efterskoler nu vil udvikle Nordjylland til et sted, hvor man er særlig god til at udvikle de unges sociale kompetencer.

Han sender et nik til forstanderne, og fortæller om et møde han havde med dem i starten af sidste år: »I var dælme noget opgivende i det dengang,« griner han og høster spredt latter blandt deltagerne.

Men nu er der noget, der har ændret sig, mener formanden at kunne mærke. »Der er en ny energi, en ny optimisme, når man besøger efterskolerne i Vendsyssel nu,« siger han. ”Det er værd at tage nord for fjorden!”

Helt præcist har 12 efterskoler fra Vendsyssel og to konsulenter fra de to konsulentvirksomheder Old Friends Industries og JJ Kompetence det sidste år arbejdet med at undersøge tre ting: Hvordan efterskolerne får skabt gode relationer til deres lokalsamfund, hvordan efterskolerne bliver bedre til at arbejde sammen – og hvordan efterskolerne kan være med til at løfte deres region, fortæller Christine Sestoft, konsulent i Efterskoleforeningen og tovholder på projektet:

»Det er et vigtigt projekt, fordi der er egne af landet, der trænger til at blive udviklet, og vi tror på, at efterskolerne kan bidrage til den udvikling. Samtidig er der også skoler i dele af landet, som har brug for at tænke ud over kanten, hvis de på sigt skal kunne stå distancen,» siger hun.

Asbørn Ramlov fra Dronninglund Efterskole er en af de forstandere, der har deltaget i projektet. Hans efterskole har også mærket til finanskrisen, og det var en af årsagerne til, at han sagde ja til at være med i projektet. »Vi har mærket at elevtilmeldingerne er kommet senere de sidste par år, og at ventelisterne er væk. Det var den første appetitvækker for at være med: Hvad kan vi gøre for at fremhæve vores region,« siger han.

Repræsentanter fra de 12 skoler – primært forstandere og bestyrelsesformænd – har mødtes jævnligt gennem det sidste år til seminarer og workshops.

Der har været mange ideer på bordet undervejs, men nu har de 12 skoler valgt

ét projekt, som de vil arbejde videre med. De vil lave et Videncenter for Sociale Kompetencer, fortæller Jens Jacobsen, der er en af de to konsulenter, der har været med til at forme og styre Projekt Vendsyssel det sidst år: »Vi tror på, at efterskolerne kan være med til at udvikle region Nordjylland som et sted, hvor man er særlig god til at udvikle de unges sociale kompetencer. For eksempel er Aalborg Universitet det universitet i landet, der er bedst til at skabe mønsterbrydere, og vi tror også på, at efterskolerne kan noget særligt i forhold til at tage hånd om de sårbare unge,« siger han.

Efterskolerne skal blande sig i samfundet Men skal efterskolerne gøre alvor af at være "en brik i en større sammenhæng", der skal løfte regionen, skal der mere viden til.

Det er derfor, at man nu satser på et videncenter, der skal bidrage med forskning i, hvad sociale kompetencer kan bruges til, og hvordan man arbejder systematisk med at give de unge sociale kompetencer. »Det er nødvendigt, at efterskolerne bliver skarpere på, hvordan man kan arbejde pædagogisk og strategisk med sociale kompetencer,« siger Jens Jacobsen.

Forstander Asbjørn Ramlov håber på, at videnscenteret kan hjælpe efterskolerne med at sætte en politisk dagsorden. Ikke kun i Nordjylland, men på sigt også i resten af landet: »Politikerne taler om høj faglighed og flere prøver. Men det er en alt for forsimplet måde at tænke uddannelse på, og jeg tror, at der vil komme flere tabere end vindere i fremtiden, hvis vi ikke husker at tænke det hele menneske ind i vores uddannelsessystem. Efterskolerne har haft en tendens til at lukke sig om sig selv, men det er nødvendigt, at vi kommer på banen og blander os,« siger han.

Finansieringen er langt fra på plads, men Projekt Vendsyssel har allerede modtaget 750.000 kroner fra Statens Kompetenceudviklingscenter, der skal gå til efteruddannelse af lærerne på skolerne. Det er Jens Jacobsens håb, at flere midler vil komme til inden årsskiftet. »Vi har oplevet en markant interesse fra de lokale erhvervsvirksomheder. Blandt andet har Spar Nord tilkendegivet, at de er meget interesserede i at støtte os med et større beløb. Så selvom intet endnu er sikkert, er vi fulde af optimisme,« siger han.

Uanset om Videncenteret bliver en realitet, har det sidste år været meget udbytterigt for alle de deltagende skoler, mener Asbjørn Ramlov. For i løbet af det sidste år er han rykket tættere på sine naboer. Det er ikke en selvfølge i en tid, hvor konkurrencen mellem skolerne er større end nogensinde før, mener han. Men det er til gengæld en nødvendighed: »I stedet for at bekrige hinanden og overbyde naboen med smarte markedsføringstiltag, skal vi sørge for at sikre, at vi holder fast i vores fælles projekt, nemlig dannelsen af de unge.

Ellers mister vi vores eksistensberettigelse, og så går det for alvor galt,« siger han. �

Efterskole på Royal Greenlands regning Projekt Vendsyssel Projekt Vendsyssel er et et-årigt projekt fra Efterskoleforeningen, der er finansieret af Landdistriktspuljen.

Projektet udløber i slutningen af juni.

Erfaringerne fra projektet vil blive samlet i et vejledningsmateriale, som skoler i andre dele af landet kan bruge.

12 efterskoler fra Vendsyssel-området har deltaget i projektet, mens to konsulenter fra JJ Kompetence og Old Friends Industries har styret projektet undervejs.

Skolerne har i forbindelse med projektet modtaget 750.000 kroner fra Statens Kompetencecenter, der skal bruges på at efteruddannelse lærerne på skolerne.

Desuden vil skolerne i samarbejde med JJ Kompetence og Old Friend Industries nu arbejde videre på at oprette et Videncenter for Sociale Kompetence.

Grønlandske unge, der har været på efterskole i Danmark, har større chancer for at få en uddannelse. Derfor har Royal Greenland besluttet at betale for efterskoleophold til medarbejdernes børn.

Hvis man gerne vil tage socialt ansvar, skal man give sine ansattes børn et efterskoleophold. Det mener man i hvert fald hos Royal Greenland, en af de virksomheder der er repræsenteret i Projekt Vendsyssel-konferencen i Spar Nord.

HR-koordinator Ulla Skibsted fortæller, at virksomheden gennem et stykke tid har arbejdet på en ordning, hvor deres lavtlønnede, grønlandske medarbejdere kan sende deres børn på efterskole i Danmark på fiskerivirksomhedens regning. »Vi er ejet af det grønlandske selvstyre, og det er vores opgave at tage et socialt ansvar i Grønland. Vi ved, at unge, der har været på efterskole i Danmark, klarer sig bedre i uddannelsessystemet end unge, som ikke har. Det er derfor, vi gerne vil betale for efterskoleopholdene,« sige hun.

Royal Greenland vil ikke kun finansiere selve opholdet, men også flybilletter frem og tilbage, en hjemrejse til jul og lommepenge undervejs.

Ulla Skibsted kan dog ikke sige noget om, hvornår de første børn kan komme afsted. For der er en række juridiske spørgsmål, der skal afklares først, forklarer hun. For eksempel kan man ikke bare udbetale pengene til forældrene, for så tæller de som et personalegode, der skal beskattes. Og det duer ikke, for pointen med Royal Greenlands initiativ er netop, at forældrene ikke selv skal have penge op af lommen. »Jeg håber på, at vores revisorer kan finde en brugbar løsning inden længe.

For både fagligt og socialt er der ingen tvivl om, at efterskoleophold gavner de unge i Grønland.« Efterskolen · 19. juni 2014

27

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Sekretæren, der både klarer regnskaber og syge e PORTRÆT

Sekretær Mette Ibsen Thesbjerg nøjes ikke med at holde styr på skemaer og tal. Kontakten til eleverne er en vigtig del af jobbet

Tekst: Torben Elsig-Pedersen torben@magasinhuset.dk

28

Efterskolen · 19. juni 2014

Som sekretær møder Mette Ibsen Thesbjerg kolde skemaer, syge elever og begejstrede forældre. Afvekslingen i opgaverne og de mange mennesker, hun dagligt møder, er med til at skabe det, hun uden tøven kalder ”verdens bedste job”.

Den 47-årige sekretær på Den danske design- og håndværksefterskole i Skjern (tidligere ”husflidsefterskolen”) har siden hun selv gik i 10. klasse på Skyum Idrætsefterskole haft et varmt blik for efterskolebevægelsen. Men det var først i 2008, hun rykkede ind på kontoret i Skjern efter kontorjob i Vestas og senest som idrætskoordinator i DGI Vestjylland. »Jeg fik min egen dannelse, da jeg gik i 10. klasse på efterskole. Jeg husker den tid som det fedeste år i min skolegang.

Oplevelsen af samværet, at vi gjorde ting sammen, smittede også af på glæden ved at gå i skole. Mine karakterer steg, og jeg fik lov til at beskæftige mig med idræt, som jeg også den gang brændte for,« siger Mette Ibsen Thesbjerg, som ønsker, at alle unge kunne have mulighed for et år på efterskole, hvis de selv har lyst.

Engagementet har holdt ved. I mange år er det blevet udfoldet som frivillig leder og træner i lokale idrætsforeninger og DGI Vestjylland. Hun har således været involveret i at få flere deltagere med til DGI’s landsstævner, og hun er stadig håndboldtræner for 35 udviklingshæmmede i Skjern.

Glæden ved det frivillige foreningsliv smitter også af på Mette Ibsen Thesbjerg opgaver på efterskolen. Hun var således tovholder på skolens deltagelse i DGI’s landsstævne i Esbjerg sidste sommer. »Det er en stor tilfredsstillelse at kunne give 145 af skolens 160 elever den oplevelse at deltage i et landsstævne. Husk på, at vi ikke er en idrætsefterskole, men eleverne fik alligevel sort udbytte af at opleve det store fællesskab på efterskoleholdet,« siger Mette Ibsen Thesbjerg, som nu også har fået skolens elevforening til at engagere sig i at skabe et hold af tidligere elever frem mod næste landsstævne i 2017.

Målet er at samle elevforeninger fra flere vestjyske efterskoler om at lave en fælles camp ved det næste landsstævne.

elever Indtil videre har elevforeningen fra efterskolen i Skjern sammen med elevforeningen fra Lyngs Idrætsefterskole forberedt en dag for elevforeninger i efteråret. Lige nu arbejder elevforeninger fra syv vestjyske efterskoler på at lave en fælles dag med idræt, gymnastik og fest. Arrangementet er første skridt på vejen mod et hold af tidligere elever ved landsstævnet i Aalborg. »De tidligere elever er de bedste ambassadører efterskolerne har. Samtidig har mange af de tidligere elever lyst til fortsat at opleve det helt særlige fællesskab, som kun kan skabes på en efterskole. Derfor er der god grund til, at vi forsøger at skabe nogle arrangementer, hvor de fortsat kan mødes,« mener Mette Ibsen Thesbjerg.

Mette Ibsen Thesbjerg har et alsidigt sekretærjob, som også omfatter optagelsessamtaler med nye elever.

Afvekslende job Hun er et godt eksempel på de mangesidede opgaver en efterskolesekretær kan påtage sig.

For nok er hendes hovedopgave at holde styr på administration, regnskaber og indberetninger til myndighederne.

Men hun møder også eleverne i mange forskellige situationer.

• Efterskolen · 19. juni 2014

29

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Vi møder de helt konkrete udfordringer, og derfor tror jeg også, vi har noget at bidrage med til den fælles forening Mette Ibsen Thesbjerg

»Jobbet som efterskolesekretær er langt mere afvekslende end et almindeligt kontorjob. For det første er man ofte meget alene om opgaverne og er således nødt til at kaste sig over både regnskab, løn, indberetninger og meget mere. I mange større virksomheder er kontorjobbet mere specialiseret,« siger Mette Ibsen Thesbjerg, der ikke lægger skul på, at de mange indberetninger og kontroller hører til den kedelige side af arbejdet. »Der er mange statistikker og skemaer. Når man for eksempel skal indberette hvor mange ansatte, der er kvinder over eller under 35 år, kan jeg godt tænke, hvad det skal til for, og om der mon er nogen i den anden ende, som bruger det til noget. « Selvstændigheden i jobbet gør også, at den enkelte sekretær selv skal overskue mange forskellige arbejdsopgaver. »Men vi har god hjælp at hente i de programmer som EDB Brugsen udvikler, ligesom det er lykkeligt at have Efterskoleforeningens sekretariat. Man kan altid ringe og få et godt råd, hvis man vil være helt sikker på, hvad paragrafferne betyder i en af de mange love, vi skal administrere efter.« Kollegial sparring Men også kollegerne på de andre efterskoler gør Mette Ibsen Thesbjerg god brug af. Hun betoner vigtigheden af, at sekretærerne mødes og udveksler erfaringer. Blandt andet mødes sekretærerne for mere end 30 vestjy30

Efterskolen · 19. juni 2014

ske efterskoler en gang om året til en dag med foredrag, skolebesøg og erfaringsudveksling. »Samtidig er vi sekretærer fra syv efterskoler i lokalområdet, der mødes fast hver tredje måned. Her kan vi både tale om personlige udfordringer i jobbet, men også få gode råd om, hvordan nogle specifikke opgaver skal løses.

Det er guld værd, og når man kender hinanden, betyder det også, at det er lettere at ringe i hverdagen for at få et godt råd, når skemaerne eller teknikken ændres,« siger Mette Ibsen Thesbjerg, som formentlig er kendt af flere læsere.

Blandt andet fordi hun som den første sekretær stillede op til styrelsesvalget i marts måned. Hun er i dag 1. suppleant til styrelsen.

Sekretær i styrelsen »Jeg var til mit første årsmøde i foreningen i 2010 og har flere gange drøftet med sekretærkollegerne, at vi også burde lidt mere på banen. Sekretærerne har fingrene helt nede i de konkrete sager i dagligdagen og har nær kontakt med forældre, elever, kommuner og lærere. Vi møder de helt konkrete udfordringer, og derfor tror jeg også, vi har noget at bidrage med til den fælles forening,« siger Mette Ibsen Thesbjerg.

Selvom det ikke i første omgang blev til en fast plads i styrelsen har den energiske sekretær opgaver nok at tage sig til.

Kontakt med elever Hjemme på skolen i Skjern har hun nemlig også en række opgaver, som måske ikke naturligt lander på sekretærens bord. Mette Ibsen Thesbjerg er således en af de personer på skolen, der gennemfører optagelsessamtaler med elever og forældre, ligesom hun er den, der tager sig af sygemeldinger om morgenen. »Jeg kan godt lide kontakten med mange mennesker og vil gennem optagelsesamtalerne gerne give eleverne et indblik i, hvad der venter dem på en efterskole, og hvilke udfordringer det giver. De skal vide, at alt ikke er nemt, men at det heller ikke er sagen, hvis man dropper ud.« Samme tilgang har hun til de elever, der melder sig syge om morgenen. »Jeg møder mange elever med ondt i hovedet, maven eller eksamensangst.

Det er en berigelse at komme lidt tættere på eleverne, for det giver ofte også grund til en snak om, hvad der trykker.

Nogle gange er en snak og et glas vand nok. Selvfølgelig kan en elev være syg, men i mange situationer er min opgave at give dem et lille skub, så de overvinder det, der er svært. De skal ud i fællesskabet, for der er ikke meget ved at tænke tilbage på et efterskoleophold, hvor man tilbragte tiden under en dyne. Jeg oplever, at eleverne er glade for et lille skub,« siger Mette Ibsen Thesbjerg, der selv har tre børn. De to ældste har været på efterskole, mens den yngste skal af sted til sommer i 9. klasse på Dejbjerglund Efterskole og året efter på en anden efterskole for at tage 10. klasse. �

Mindeord

Til minde om Svend Budde

Kurt Gjerrild og Kaj Andersen, henholdsvis tidligere formand og styrelsesmedlem i Efterskoleforeningen

Forhenværende efterskoleforstander og tidligere medlem af Efterskoleforeningens styrelse, Svend Budde, er død 71 år gammel.

Hele sit arbejdsliv har Svend lagt i de frie skoler.

Efterskolelærer på Vivild, hvor alle medarbejdere lærte Svend at kende som en god kollega og en stabiliserende og iderig kraft på skolen. Intet var for småt og intet for stort, når det drejede sig elevernes og skolens ve og vel.

I nogle år var Svend højskolelærer i Ryslinge.

De sidste mange år var han lærer og leder på Vandel Ungdomsskole. Skolen ville fastholde det bedste i den grundtvigske skoletradition, derfor var Svend nærmest selvskreven til opgaven som forstander.

Til trods for, at Svend for ca. 25 år siden blev angrebet af en dødstruende lymfekræft, fandt han overskud til også at yde en stor indsats for skoleformen som medlem af foreningens styrelse fra 1992 – 2001. De sidste to år som foreningens næstformand.

I styrelseshvervet viste Svend også, hvor bredt han favnede. Han nåede i forløbet at være formand for pædagogisk udvalg, administrationsudvalget og årsmødeudvalget. Og han repræsenterede Efterskoleforeningen i Den Frie Lærerskoles repræsentantskab, forskningscenteret Nornesalens bestyrelse og i styrelsen for Grundtvigs Fond fra 2000 til 2013, hvor han faldt for aldersgrænsen. De sidste år som formand.

Gennem vort fællesskab i Efterskoleforeningens styrelse lærte vi hurtigt at sætte meget stor pris på Svend og at lytte opmærksomt til de mange vægtige ting, han fremførte, fordi hans

erfaring i efterskoleverdenen var så vidtforgrenet og altid fremført besindigt og afvejet.

Et par citater fra Svends artikler i Efterskolebladet siger i korthed meget om Svends skolesyn og livsholdning: ”Det at være efterskolelærer bør bl.a. betyde, at vi hellere taler MED eleverne end OM eleverne.”

Og et andet er fra en artikel ved skoleårets start under overskriften ”Bliv og kæmp”: ”Må det lykkes os at realisere det forpligtende fællesskab mellem eleverne indbydes og elever og ansatte, således at vi alle kæmper for at få skuden i havn med alle ombord.” (Man kan høre Svends erfaring fra rosporten.)

Gennem vore fælles år i styrelsen og i årene efter har vi altid været sikre på, at vi roligt kunne gå til Svend for at få et oprigtigt svar på et spørgsmål.

Det har altid været en fornøjelse at besøge Bodil og Svends fælles skole i Vandel. Tak for alle de gange, I i fællesskab lukkede jeres skole op for møder, konferencer og ’træf’ af enhver art i de frie skolers verden.

Svend kæmpede en beundringsværdig kamp, både for det bedste i skoleformen og for det at leve. Også her med besindighed og overblik.

Svends kamp sluttede på en rejse i Tyskland.

Vi, der står tilbage, har Svend gjort rigere. Med taknemlighed over dette gode bekendtskab, arbejdsfællesskab og venskab udtrykker vi – mens tankerne går til hans nærmeste – et Æret være Svend Buddes minde.

Efterskolen · 19. juni 2014

31

Udsyn

Rejsen skal sætte ens eget liv i perspektiv Tekst: Tanja Refsing,

efterskolelærer, Rønde Efterskole

Rønde Efterskole og Nr. Nissum Efterskole er sammen med Silkeborg Højskole gået sammen om at skabe et netværk mellem de KFUM/KFUK- og FDF-efterskoler, der tilbyder rejser med et humanitært og solidarisk indhold og perspektiv. Fælles for skolerne er det, at rejseprojekterne er mere end blot turistture, man ligeså godt kunne købe hos et rejsebureau. Det er rejser, hvor det ikke kun er den enkelte elevs individuelle oplevelse, der er i fokus, men et forhåbentlig øjenåbnende møde med en anden verden og mennesker med helt andre livsvilkår. Da skolerne i netværket har et værdisæt, der ligner hinanden, og hvorfra de dannelsesmæssige tanker bag rejserne ofte udspringer, er det oplagt at mødes et par gange om året og inspirere hinanden.

Netværket har netop afholdt ”Global Festival”, hvor rejseeleverne fra de forskellige efterskoler mødtes med hinanden og organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, Africa in Touch, Danmission og Verdens Bedste Nyheder for at lære mere om for eksempel menneskerettigheder, u-landsproblematikker og ikke mindst om, hvordan man kan fortsætte det globale engagement. Til efteråret afholdes der for anden gang et inspirationsseminar i netværket for efterskolelærere, der underviser i eller påtænker at arbejde med humanitære rejseprojekter.

Kom tæt på Langtbortistan En forudsætning for at møde andre kulturer og forstå problematikker i andre dele af verden er en grundig forberedelse inden rejsen. På Rønde Efterskole undervises der 5 lektioner om ugen i 32

Efterskolen · 19. juni 2014

”Og så kan du komme ud at rejse…” Enhver efterskole med respekt for sig selv tilbyder efterhånden mindst en rejse til udlandet i løbet af et efterskoleår. Det sælger godt at have skiture og oplevelsesrejser på programmet, når man skal tiltrække kommende elever. Men hvis man vil drive efterskole med dannelse for øje, er man nødt til at have et mål, der er større end blot rejsen eller oplevelsen i sig selv

linjefaget ”Global Iværksætter”. Som navnet antyder handler det om globalt udsyn og om at sætte noget i gang.

Eleverne bliver blandt andet undervist i projektledelse, da en del af faget handler om fundraising til fordel for en NGO ved navn Center for Protection of Children (CPC) i Kirgisistan, der arbejder med udsatte familier og gadebørn i hovedstaden Bishkek. I dette skoleår har eleverne tjent over 120.000 kroner til CPC på cykelsponsorløb, bedsteforældrebanko og en masse andre pengeskabende aktiviteter og arrangementer, hvor de selv har stået for planlægning,

afvikling og evaluering. Som afslutning på linjefaget har eleverne haft ”eksamen i projektledelse og fundraising”, hvor de på 24 timer skulle generere flest mulig penge til CPC. Rejseelementet i faget foregår i april, hvor eleverne på Global Iværksætter rejser 10 dage til Kirgisistan. På rejsen besøger de organisationen CPC og ser, hvad de indsamlede midler går til. Eleverne besøger familier, der støttes af CPC, bor på CPCs børnehjem og laver aktiviteter med børnehjemsbørnene der. Inden rejsen er eleverne blevet undervist i kultur- og samfundsforhold

Det er ikke 10 dages rejse til Kirgisistan, der gør nogen afgørende forskel i verden. Det afgørende er det spor, som rejsen sætter sig hos den enkelte elev og den lyst, det giver til at fortsætte det globale engagement

og historie og har arbejdet med kulturmøde for at være rustet bedst muligt til mødet i det fremmede.

På Rønde Efterskole mener vi, at en grundig forberedelse af eleverne ganske enkelt er afgørende for, at eleverne kan komme ”tæt på Langtbortistan” og for, at de har forudsætninger for at forstå, hvilke problematikker de mennesker, som de møder, lever med. Samarbejdet med organisationen CPC er blevet grundlagt via Folkekirkens Nødhjælp, og på Rønde Efterskole ser vi en stor styrke i, at vi nu gennem 10 år har arbejdet med det samme projekt og den samme organisation fremfor at skifte rejsemål år efter år. Går man ind i et partnerskab med en organisation i en anden del af verden, ligger der et stort ansvar for og forpligtelse til et vedholdende samarbejde, så organisationen i en årrække kan regne med den støtte, man leverer. #makeadifference Når de 25 elever fra Global Iværksætter uploader deres rejsebilleder fra Kirgisistan på instagram, er det med #enoplevelseforlivet, #makeadifference og andre hashtags i den dur. Når man er 16 år (og ældre), er det uden tvivl en kæmpe øjenåbner at opleve slum og fattigdom

sammen med stor gæstfrihed og imødekommenhed. Men det betydningsfulde rent dannelsesmæssigt er, at deres eget liv bliver sat i perspektiv, når de oplever nogle helt andre livsvilkår end deres egne.

Når rejsen ikke blot er en oplevelse, hvor man er i rollen som beskuer, ligesom når man tager en tur i Zoologisk Have eller laver bungeejumping for at overskride egne grænser, så oplever de at komme tæt på mennesker, som umiddelbart var fremmede. De føler et fællesskab med disse mennesker. ”Jeg vil gerne gøre en forskel”, siger unge mennesker tit, når de rejser ud til fjerne egne og er en del af noget humanitært i kortere eller længere tid, og det standardsvar hører vi også fra flere Globale Iværksættere hvert år, når vi har individuelle samtaler med dem om deres mål i forhold til til at have valgt linjefaget. De bliver ofte lidt provokerede, når vi svarer dem, at ud fra et bæredygtigt synspunkt er det ikke de 10 dages rejse til Kirgisistan, der gør nogen afgørende forskel i

verden. På den korte bane skaber det selvfølgelig et lyspunkt for børnehjemsbørnene og de familier, vi besøger. Til gengæld er det det spor, som rejsen sætter sig hos den enkelte elev og den lyst, det giver til at fortsætte det globale engagement, som rykker noget i det lange løb. �

Efterskolen · 19. juni 2014

33

Udsyn

Globale teenagere gør en forskel Elever fra Fårevejle Efterskole på dannelsesrejse i Uganda Tekst: Heidi Kleiv Koch, efterskolelærer, Fårevejle Efterskole

I foråret 2013 begyndte en tanke omkring et ulandsprojekt at forme sig hos mig. Grunden var, at jeg i et par år havde haft hjælpearbejde med i min undervisning, og mine elever havde hver gang efterfølgende talt om, hvor øjenåbnende det at hjælpe andre, eller bare det at opleve andres kampe for at overleve, havde været for dem.

At køre så stort et projekt på lyst alene holder ikke, så fra den første tanke meldte sig, til idéen kunne udføres, fyldte de mange pædagogiske og læringsmæssige aspekter meget hos mig. Hvad ville jeg egentlig med det? Hvad ønskede jeg at opnå? Hvad forventede jeg af mine elever? Og kunne de mange penge projektet kostede ikke bruges bedre på anden vis?

Først tænkte jeg egentlig, at jeg blot ville opnå at gøre en forskel for en gruppe børn, som levede på et minimumsgrundlag, men det behøvede jeg jo dy-

34

Efterskolen · 19. juni 2014

best set ikke have elever med til. Så hvad var deres rolle? Svaret lå lige for. Uddannelse! Eller i hvert fald uddannelse til dannelse! Mit håb var, at eleverne ikke blot ville se på projektet som en stor oplevelse og en gratis rejse til Afrika. De skulle meget gerne stå på den anden side og være forandrede unge mennesker.

Unge mennesker, som kunne se, at det gennem handling er muligt at forandre verden. Nye unge globale teenagere!

Projektets formål var altså ikke kun at gøre noget godt for de afrikanske børn, men også at sætte gang i en udviklingsproces hos mine elever.

Anderledes undervisning Det var vigtigt for mig, at eleverne selv var med i de forskellige beslutningsprocesser. At de forskellige idéer delvist

kom fra dem selv. Grunden var til dels, at de skulle føle ejerskab og dermed ansvar, men de skulle også lære at planlægge og organisere.

Faarevejle Efterskole er innovativ, og der lyttes gerne til lærernes ønsker og forslag til anderledes undervisning, men det var nu alligevel med en vis nervøsitet, jeg præsenterede min forstander for projektet. Han kunne heldigvis hurtigt se mulighederne, og ville gerne bakke op om idéen.

Elevgruppen blev sammensat ved, at eleverne skrev en ansøgning, og herefter mødtes vi mindst to gange om ugen, hvor der blev talt om aktiviteter, der kunne sættes i gang for at generere de penge, projektet skulle bruge. Meningen var, at projektet skulle være økonomisk selvbærende og altså ikke finansieres af

står op, og han er der, når vi går i seng. Én dag har han sin datter på 2 og sin søn på 4 med, og først da går det op for os, at han faktisk har en familie, der skal forsørges. Efter en kompliment fra Johannes omkring hvor sød den lille pige er, kigger Ronald alvorligt på ham, og spørger, om ikke han vil tage hende med til Danmark, når vi rejser hjem. Hans kone er død, og han ved ikke selv, hvor længe han vil være der til at passe på hende.

Det rammer! Dybt! Men det giver også et billede af, at angst og usikkerhed er evigt tilstedeværende følgesvende i Uganda.

hverken skole eller forældre. Dog skulle forældrene selv betale de 2500 kroner, det kostede at få de anbefalede vaccinationer. Eleverne meldte sig altså til at arbejde hårdt i godt 8 måneder uden sikkerhed for at komme afsted.

Gruppen arrangerer sponsorløb, laver skolebod, bager pandekager, indspiller CD, indsamler fodbolde, sportstøj, sko, legetøj, balloner, skoleting og 500 bamser. Resultatet: Afgang med KLM til Uganda d. 4.3.2014.

Kuffert med nødhjælp Hver elev medbringer 2 kufferter a 23 kg. samt 1 stk. 10 kg. tungt håndbagage. Dog er kun håndbagagen elevernes egen, da alle 26 kufferter fyldes til randen med de indsamlede ting. Det, at skulle undvære føntørreren eller yndlingsbukserne, fordi der skal være plads til en ekstra fodbold, er en stor ting for en dansk teenager, men efter første gang at have afleveret en fodbold i hænderne på et halvnøgent, barfodet barn, som, med bolden under armen og benene på nakken, glædesstrålende styrter afsted for at vise sine kammerater, hvilken skat han har modtaget, ja så ville alle eleverne glædeligt have undværet pludselig ubetydelige dele af deres egen beskedne bagage.

Da vi lander i Kampala hentes vi af en lille bus, vi har lejet. Bussens chauffør, Ronald, følger os gennem de næste 7 dage i tykt og tyndt. Han er der, når vi

Lærte om kulturen I Uganda har vi to kontakter; nemlig SCCU, Street Child Care of Uganda, og Mukono Boarding School. Begge steder er beliggende i, eller i omegnen af, hovedstaden Kampala, og inden afrejse, spurgte vi om, hvad der stod på deres ønskelister.

Joshua Allans Lugya, leder af SCCU, ønsker sig et vandtårn, som kan opsamle nedbør i regntiden, og så en opkobling til den offentlige vandledning. Pris: 5500 kr. Effekt: Hver dag sparer de 26 børn to gange om dagen at gå 20 minutter den ene vej, og 40 minutter med en 10 liters dunk den anden vej. Altså 52 timer hver dag, som pludselig kan bruges til andre aktiviteter som lektielæsning, perle- og sandalfremstilling eller simpelthen fritid, hvor der kan leges.

Susan Wamala, daglig leder af Mukono, ønsker sig tre nye energibesparende ovne til skolens køkken. De ovne de har, bruger for 10.000 kr. træ om året, og er tillige meget farlige for børnene at være omkring.

Pris: 15.000 kr. Effekt: Med de nye ovne kan de undgå en masse ulykker og spare 7000 kr. om året. 7000 kr. som nu kan bruges på bedre lokaler, bedre mad eller nyere undervisningsmaterialer.

Vi tilbragte tre dage begge steder, og de unge mennesker lærte om hinandens respektive kulturer. Vi lærte at spille på afrikanske instrumenter, danse, trille perler og lave sandaler. De lærte at lege bro bro brille, og lave engelskopgaver i den, i skarp modsætning til den afrikanske, friere danske læringsstil. Det,

at gå i skole i Uganda er nemlig noget helt for sig.

Uddannelse er meget vigtigt, og kan familien på nogen måde finde penge til det, kommer børnene i skole. Desværre er der bare ikke det store at komme ud til i den anden ende, og lang uddannelse er ingen garanti for et godt job. Men de knokler med det, eleverne. Afgangsklassen på Mukono sad frivilligt i klasseværelset, hvis man kan kalde fire vægge, et betongulv og nogle gammeldags skrivepulte for et klasseværelse, kl. 6 hver morgen, og de forlod det først igen kl.

21! Men så havde de også lært at sidde på deres plads og lytte til skiftende lærere.

De havde lært at gentage ord for ord, hvad lærerne sagde. De havde lært, at gjorde man ikke, hvad der blev forlangt, faldt kæppen over håndryggen. Så man må spørge sig selv, om de egentlig havde lært noget.

Et af børnene var undrende, da jeg fortalte, at man i Danmark ikke slog børn i skolen. "Hvordan kan I så få dem til at adlyde?" Spurgte han. At forlade et sådant barn gør ondt i hjertet.

For at eleverne ikke skulle komme fuldstændig desillusionerede retur til Danmark, afsluttede vi med to dages safari i Queen Elizabeth reservatet. Her fik vi også set et andet Afrika. Det Afrika, som er smukt, utæmmeligt og så helt enestående unikt, og jeg er glad for, at jeg har set begge dele, og har været med til at give mine elever en oplevelse af kontrasternes land. Mest er jeg dog stolt over, at jeg har været medvirkende til, at nogle unge mennesker nu føler, at det at hjælpe, det nytter! �

Efterskolen · 19. juni 2014

35

Kalender

Kurser og møder

Arbejdsmiljøuddannelse

Havkajakinstruktør 2

Nye forstandere 2014

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse".

Tid: 1. september - 3. september Sted: Roskilde Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Kursus og prøve – VEST Tid: 8. – 25. september Sted: Hou Maritime Idrætsefterskole Arrangør: Ungdomsringen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. august 2014 www.ungdomsringen.dk

Tænd din ildsjæl

Studietur til Bruxelles

– et kursus om teenagecoaching og relationskompetence På kurset bliver du introduceret til øvelser, metoder og værktøjer, der kan kvalificere de samtaler, du har med unge. En kvalificering, som kan være med til at styrke de unge i at lave både små og store forandringer i deres liv.

Tid: 4. september - 5. september Sted: Bymosehegn, Helsinge Arrangør: Generator Tilmeldingsfrist: 3. august, 2014

Formålet med studieturen er at give kursisterne en bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor EU samarbejdet.

Tid: 6. oktober - 8. oktober Sted: Bruxelles Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2014

På kurset klædes nye forstandere på i forhold til regler og praksis i efterskolen.

Kurset giver samtidig mulighed for at netværke med andre nye forstandere.

Det er Efterskoleforeningens og Undervisningsministeriets forventning, at alle nye forstandere og viceforstandere deltager på kurset, som formidler viden, der er absolut nødvendig for at kunne lede efterskolen i overensstemmelser med gældende regler og tilskudsbetingelser.

Også nye forstandere og viceforstandere, som var forhindrede i at deltage i sidste års kursus, er i målgruppen for kurset.

Deltagerbetalingen udgør kun 1.750 kr. for hele kurset inkl. overnatninger.

Tid: 21. - 23. oktober 2014 Sted: Liselund Kursuscenter, Slagelse Arrangør: Efterskoleforeningen

Tolnedagene 2014

GPS og smartphones i udeaktiviteter - efterår

Inspirationskursus for undervisere af unge med specielle behov. Der udbydes flere kursusretninger: Inspirationskursus for undervisere i idræt. Hesten som pædagogisk middel. Musik. Bronzestøbning.

Billedkunst og digital grafik. Fortælling.

Tid: 19. - 21. september Pris: 2000 kr.

Tilmeldingsfrist: 20 juni.

Sted: Tolne Efterskole, Tlf. 98930511, info@tolneefterskole.dk.

Lederkonference 2014

Sted: Knøsgården ved Himmelbjerget Arrangør: Ungdomsringen og Efterskoleforeningen Tid: 21. oktober 2014 Tilmeldingsfrist: 5. oktober 2014 www.ungdomsringen.dk

Efterskolen i virkeligheden Vi flytter lederkonferencen ud i virkeligheden og har lejet Hotel Legoland i Billund.

Gennem en række spændende oplæg og ikke mindst med Lego som nabo, vil vi lade os inspirere fra en ny og anderledes vinkel.

Tid: 28. - 30. oktober 2014 Sted: Hotel Legoland, Billund Arrangør: Lise Hadrup, Rasmus Andersen, Birgitte Rasmussen, Torben Vind, Troels Aamand samt Efterskoleforeningen

Kursus for nye efterskolelærere Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag.

Tid: 10. november - 11. november Sted. Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen

36

Efterskolen · 19. juni 2014

Inklusion i efterskolen

Inklusion i efterskolen

Inklusion i efterskolen

- af elever med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer - fokus på tilgang til disse elever (Kursusdag 1) Målgruppe: Dagen retter sig mod det pædagogiske personale på almene efterskoler, og andre medarbejdere, som har en direkte kontakt med eleverne Tid: 23. september kl. 10:00- 17:00 Sted: Kursuscenter Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 22. august, 2014

- af elever med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer - fokus på understøttende redskaber (Kursusdag 2) Målgruppe: Dagen retter sig mod det pædagogiske personale på almene efterskoler, der ønsker at få kvalificeret deres didaktiske, pædagogiske og kommunikative redskaber i forhold til unge med diagnoser Tid: 24. september kl. 09:00- 16:00 Sted. Kursuscenter Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 22. august, 2014

- af elever med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer - fokus på rammer og organisering (Kursusdag 3) Målgruppe: Dagen retter sig mod ledere, vejledere, koordinatorer og mentorer, der ønsker viden om, hvordan de kan indrette og udvikle skolens samlede organisering og ramme, i retning af bedre at kunne imødekomme og inkludere elever med diagnoser i et alment efterskoletilbud.

Tid: 25. september Sted: Kursuscenter Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 22. august, 2014

Sommersted Efterskole til salg

Sag 205842

.

BUD MODTAGES

.

Se flere kurser på

Sag 205842

Sommersted Efterskole til salg

.

BUD MODTAGES

.

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

TIL SALG Sommersted - Talind 2 Stor bygningsmasse til mange spændende aktiviteter. Skolen er løbende blevet udvidet med respekt for den oprindebyggestil og materialer i rød/ brune sten og med tagdækning i røde teglsten samt betontagsten. Til skolen hører også 3 selvstændige rødstensvillaer, der primært har været beboet af skolens lærere.

Sommersted - Talind 2 Stor bygningsmasse til mange spændende aktiviteter. Skolen er løbende blevet udvidet med respekt for den oprindebyggestil og materialer i rød/ brune sten og med tagdækning i røde teglsten samt betontagsten. Til skoStoregade 88, st. · 6100 Haderslev Nybolig len hører Erhverv ogsåErhverv 3 selvstændige rødstensvillaer, Storegade 88, st. · 6100 Haderslev der primært har været beboNybolig 6102@nybolig.dk · Tlf. 7453 2900 6102@nybolig.dk · Tlf. 7453 2900 et af skolens lærere. nyboligerhverv.dk/haderslev Haderslev/Aabenraa Haderslev/Aabenraa nyboligerhverv.dk/haderslev

Kontantpris kr.

Etageareal m2 Grundareal m2

6.995.000 6.849 61.366

TIL SALG Kontantpris kr.

Etageareal m2 Grundareal m2

Efterskolen · 19. juni 2014

6.995.000 6.849 61.366

37

Kronik

Har de unge en bevidsthed om deres Jakob Spange

Med cirka 3.2 millioner brugere på Facebook står også efterskolerne og ungdomsuddannelserne overfor en kæmpe udfordring . Måske var det en idé med en fælles offline dag for at dyrke nærværet Min drøm er, at alle efterskoler i fællesskab laver en offline dag. Jeg mener, det vil være med til at brande efterskolerne i en positiv retning, så forældrene får endnu et argument for, hvorfor de skal betale den efterhånden meget dyre pris, det koster at sende de unge mennesker på efterskole.

Men Teamtalk kan ikke gøre det alene. Derfor håber jeg meget, at efterskolerne vil bakke op om sådan en dag.

Baggrunden er, at der går meget læring tabt på efterskoler og ungdomsuddannelser, som situationen er på nuværende tidspunkt. Det kan vi ikke være tilfredse med. Det er dog ikke kun disse steder, det sker. Også på universiteterne og arbejdspladser er der en stigende tendens til, at man da lige kan nå at bestille noget børnetøj på nettet, mens forelæsningen foregår. Ved at tage fat i de unge, så tror jeg, der er håb for, at vi kan få lavet en kultur og en forventningsafstemning på området.

Fortid som efterskolelærer I de godt 5 år som efterskolelærer og vejleder, oplevede jeg en kæmpe udfordring i forhold til elevernes mobiltelefoner. Dengang var der ikke smartphones, og der var kun netadgang i et lokale på skolen. Der blev lavet regler og sanktioner. Første gang blev telefonen inddraget én dag. Anden gang en uge og så videre. Eleverne var bare så smarte, at tage sim-kortet ud, inden de afleverede telefonen, og så var de online få 38

Efterskolen · 19. juni 2014

minutter efter igen. Udfordringen er ikke blevet mindre siden.

Jeg underviste også i friluftsliv og Adventure, og her oplevede jeg eleverne slukke for deres telefoner i frygt for, at den skulle gå tør for strøm. Her har jeg oplevet mange gode nærværende samtaler omkring bålet, i teltet eller på vandreture. Men vi kan jo ikke være ude i naturen hele tiden, selvom jeg synes, det kunne være spændende at bedrive endnu mere læring i naturen, men det er en anden historie.

På efterskolen kunne det godt være, at eleverne efterhånden lærte at lade telefonen ligge på værelset og så bare være sammen med dem, de nu var sammen med. Især i starten var det svært, og mange elever følte, de gik glip af en masse på f.eks. Facebook. Det er dog det sted, de unge aftaler, hvornår de skal mødes og følger med i hinandens liv. Det online liv er kommet for at blive, men vi mangler at få aftalt, hvad der er hot eller not.

Der mangler med andre ord en bevidsthed om on/off line livet.

Kan det Online liv erstatte Off line livet?

Efter mange samtaler med lærere og elever i folkeskolen, efterskolen, STX og HHX, møder jeg frustration og opgivenhed fra lærerne, og faktisk er der også en del elever, som giver udtryk for, at de gerne vil have nogle regler, da det går ud over kvaliteten af undervisningen, at de er så meget online.

online liv

Hvad er konsekvenserne af det online liv? Forfatteren mener det er på tide, at vi selv styrer udviklingen.

Der er forskningsprojekter i gang, hvor der bl.a. bruges Twitter i undervisningen. På den måde kan den stille pige også komme til orde i timerne. Læreren stiller et spørgsmål, og så kan flere elever komme med deres input, og det er for så vidt også godt nok. Derfor giver det også den hidtidige læringsforståelsen på en kraftig udfordring.

Der vil dog altid mangle en eller flere dimensioner. Hvordan skal den stille pige lære at turde sige noget i timerne?

Denne kompetence har hun brug for i sit videre liv. 95 pct. af kommunikation opfattes non-verbalt. Resten er det talte. Vi skal kunne mærke hinanden, se ansigtsudtryk, smil, gestik, intonation, lugte den dårlige ånde… måske er det sidste et dårligt billede, men jeg håber du forstår.

Det lærer de unge ikke i det online liv.

Forbud hjælper ikke Min erfaring som lærer og vejleder i efterhånden mange år er, at det sjældent betaler sig med forbud og hårde sanktioner, hvis de unge ikke forstår hvorfor. Den løftede pegefinger kan nemlig meget hurtigt blive til en FUCK finger.

Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi stiller os i en nysgerrig position. Altså måske kan vi også lære noget af de unge.

De er jo indfødte i online kulturen, og vi andre ”gamle” er indvandrere. Det har jeg i hvert fald oplevet er meget givende.

Indvandrerne kan også godt lære noget af de indfødte, og det er måske her, vi kan starte med at få en bedre forståelse for hinanden.

Det handler også om nærvær. Vi kender det jo alle sammen, når man midt i en samtale bliver afbrudt af en telefon eller måske begynder at sende sms’er eller gå på Facebook under samtalen.

Det gør os utrygge, og man tænker måske: Gider han ikke snakke med mig, eller også bliver man sur? Så falder tilliden og måske også selvtilliden. Dette med henvisning til Løgstrup som mener, at hver gang vi møder en anden, så holder vi noget af ham/hende, og det har vi et ansvar for at være nænsomme omkring.

ONFF begrebet Som bekendt giver minus gange minus plus. Ikke fordi jeg er matematiklærer og skal rode mig ud i en længere matematisk udredning, men jeg har opfundet dette begreb til en bedre forståelse for den store udfordring. Der er en tendens til, at vi ser On og Off line, som modsætninger. Ved ophævelse af parenteserne gives der mulighed for, at vi kan gå i dialog – vi kan lave en forventningsafstemning og dermed en kultur.

• Efterskolen · 19. juni 2014

39

Kronik

Kompasset med det ekstra ben Jeg har udvidet begrebet med et femte ben – Online livet. Kompasset, som så ikke er et kompas længere, illustrerer, hvad der kan give forstyrrelser af nærværet i samtalen. Når du samtaler, er det vigtigt, at du er hos den anden, men der er flere ting, som kan forstyrre. Dette er sikkert noget, vi alle kender til, når vi i vores hverdag samtaler – mere eller mindre.

1. Fremtid – Er du på vej videre i samtalen, har travlt, så mister du nærværet i samtalen.

2. Fortid – Er du meget optaget af din fortid, har oplevet noget i fortiden, som fylder, så mister du nærværet i samtalen.

3. Self Talk – Har du en indre samtale med dig selv under samtalen. Tænker du f.eks. hvad den anden tænker om dig, så mister du nærværet i samtalen.

4. Tænker på næste tur – Lytter ikke efter, fordi du er ved at konstruere din næste taletur, så mister du nærværet i samtalen.

5. On Line – Er du optaget af f.eks. Facebook, mens du samtaler, så mister du nærværet i samtalen.

Ovenstående fem parametre gør din samtalepartner utryg, usikker, og han føler sig overset, og måske risikerer du endda, han bliver vred.

Resultat: Dårlig kommunikation, manglende tillid og manglende mulighed for opbygning af en dyb personlig relation.

Fremtiden kan vi ikke spå om Som I måske lagde mærke til, så nævnte jeg den skjulte revolution uden forklaring. Vores bevidsthed om On/Off line livet er for mange ikke eksisterende, da det er kommet snigende ind på os. Mange synes, det er smart og giver nye muligheder og det er også rigtigt et stykke 40

Efterskolen · 19. juni 2014

Nærvær kompas

1

Fremtid

3

Selftalk

5

Nærvær

Online

4

Tænke på næste tur

2

Fortid

af vejen. Vi skal dog også stoppe op og spørge os selv, hvor vi er på vej hen, så vi aktivt kan vælge fra og til.

Hvor var vi for 5 år siden? Hvor er vi om 5 år?

Kan vi selv være med til at styre retningen? Hvor meget vil vi være med til?

Hvad er konsekvenserne af det online liv? Er der en risiko for, at relationerne bliver overfladiske? Det tror jeg, og det peger undersøgelser også på. Børn og unge lærer ikke at være nærværende.

Der er stor risiko for, at de ikke lærer at skabe dybe relationer, men i stedet har mange overfladiske relationer. Dette kan resultere i ensomhed og måske endda en virkelighedsflugt fra den "virkelige” verden. Jeg tror dog, der er håb,

hvis vi allerede nu får skabt en debat om denne fælles udfordring. Som tidligere nævnt så er en ting helt sikkert. Det online liv er kommet for at blive. Men spørgsmålet er, om vi skal lade os styre, eller om vi vil styre udviklingen? Jeg ved godt, hvad jeg helst vil. �

Jakob Spange er indehaver af www.teamtalk.dk På hjemmesiden er bl.a. et 12 min. radioindslag om Nærvær og On/Off line kultur.

Teamtalk arbejder med foredrag for ungdomsuddannelser og efterskoler med fokus på On/Off line kultur mv.

SOLCELLEANLÆG

! " ## !$

! " ## !$

! " ## !$

%

&

&

%

&

&

'

'

&$

%

&

&

Plejecentre, skoler, institutioner, hospitaler, arkitektfirmaer, advokat

'

'

&$ (

& &

&

kontorer, revisorer, ingeniørfirmaer, landinspektører, boligforeninger,

'

'

&$ (

& &

&

$ forsikringsselskaber, hoteller, parkeringshuse osv. Alle erhverv, der (

& &

&

$ ikke kan fratrĂŚkke elafgifter og evt. moms kan profitere af et sol

$

– er stadig en god idÊ

celleanlĂŚg med minimering af driftsomkostninger.

) &

'*

' %

+ ,+

'*

Vi kan endvidere tilbyde finansiering i samarbejde med CS&Co, der ) &

'*

' %

+ ,+

'*

%

& -./ 0#

&

&

'

&

som udgangspunkt kan tilbyde fuld finansiering af projektet over ) &

'*

' %

+ ,+

'*

%

& -./ 0#

&

&

'

&

'$ +/– 10 ürs horisont pü vilkür nogenlunde modsvarende brugers

%

& -./ 0#

&

&

'

&

'$ nuvĂŚrende ĂĽrlige omkostninger til sit energiselskab.

'$ + ,+ '

&

& &

CS&Co beskĂŚftiger sig med rĂĽdgivning, formidling og administration + ,+ '

&

& &

$ + ,+

1## $ af alternative investeringer, herunder inden for solenergi. CS&Co har + ,+ '

&

& &

$ + ,+

1## $ eksisteret siden 2004.

$ + ,+

1## $

222$ / $ $ Hvis 222$ / $ $ du forbruger strøm i dagtimerne udlÌgges anlÌgget for Se www.cs-co.dk

222$ / $ $ dit egetforbrug og fortrÌnger dermed din fulde strømpris.

Kontakt os for et uforbindende besøg og tilbud pü et skrÌddersyet 3

'

'

'

*

$ iSol har installeret en rĂŚkke store solcelleanlĂŚg i Danmark, herunder solcelleanlĂŚg.

3

'

'

'

*

$ &

'

%

&

*

4 +

&

*

5($ et af Danmarks største solcelleanlÌg pü fladt tag pü Lions Park i 3

'

'

'

*

$ iSol anvender den bedste og højeste kvalitet indenfor solceller fra &

'

%

&

*

4 +

&

*

5($ Birkerød, 345 kW og Lions Park Hillerød pü 300 kW. &

'

%

&

*

4 +

&

*

5($ tyske Q Cells og invertere fra tyske SMA.

iSOL ApS ¡ Telehøjen 6 ¡ 5220 Odense SĂ˜ ¡ Tlf. 4050 1803 ¡ Email: teknik@i-sol.dk ¡ Web: www.i-sol.dk 6 ( 7 8

% 9 7 11# :

; 7 8 $< # # 0=# 7 > < ? / $ 7 ! '< 222$ / $ 6 ( 7 8

% 9 7 11# :

; 7 8 $< # # 0=# 7 > < ? / $ 7 ! '< 222$ / $ 6 ( 7 8

% 9 7 11# :

; 7 8 $< # # 0=# 7 > < ? / $ 7 ! '< 222$ / $

Er unge bevidste om

on-/offline livet? â&#x20AC;˘ Teamtalk leverer to timers indspark om nogle af uddannelsernes store udfordringer. â&#x20AC;˘ Rigtigt meget lĂŚring spildes i uddannelsessystemet â&#x20AC;&#x201C; det mĂĽ vi gøre noget ved! â&#x20AC;˘ Teamtalk guider og inspirerer til fokus pĂĽ udfordringen med morsom, tankevĂŚkkende og konkret inspiration.

Kontakt venligst Jakob Spange for mere information pĂĽ: Mobil: 2497 0251 / 5091 9093 â&#x20AC;&#x201C; Mail: teamtalk@teamtalk.dk Mere information pĂĽ www.teamtalk.dk

Team Talk Jakob Spange Nyløkkevej 25 8340 Malling Mobil: 5091 9093 teamtalk@teamtalk.dk www.teamtalk.dk

Efterskolen ¡ 19. juni 2014

41

Pædagogik

Tips & tricks

3 IT-værktøjer til din undervisning

Udvalgt af Andreas Vind, lærer på Flemming Efterskole.

VideoNot

Flipped Learning er ret hot for tiden. Du optager et oplæg til eleverne, som de ser inden timen, og du får frigivet tid i undervisningen til at arbejde med det, eleverne har set. Hvis eleverne skal se en film eller et oplæg på nettet (youtube, vimeo m.fl.), kan de bruge VideoNot.es til at skrive noter, mens de ser filmen. Det kører i samme browser-vindue, og det synkroniserer nemt med Google Drive.

Super smart! Programmet kører online og er gratis at bruge. www.videonot.es

SNAK-spillet

Her er én til dansklærerne. Det er et spil til danskundervisningen, der sætter fokus på talesproget. Der er syv aktiviteter, der tager omkring 5 minutter hver, så du kan sagtens bruge spillet som break eller små vitaminpiller i undervisningen. Der er en fin lærervejledning, der uddyber det faglige indhold.

Det er gratis at bruge. www.snakspillet.dk

Folkelagkagen

Til gengæld er denne til samfundsfagslæreren (eller historie-/matematiklæreren). Folkemødet har lige været afholdt på Bornholm, og for at sætte fokus på velfærdsstaten og finansloven har man udviklet en interaktiv ”lagkage”, der illustrerer fordelingen af samfundets goder – og tvinger os til at reflektere over vores ønsker, forbrug og muligheder.

Det er gratis at benytte – og er særdeles simpelt og overskueligt. www.folkelagkagen.dk

Bladet Efterskolen holder sommerferie Men jobannoncer kan både indrykkes på hjemmesiden www.efterskolebladet.dk og i det elektroniske nyhedsbrev ”Efterskolelandskabet”.

Se deadline og priser på www.efterskolebladet.dk under annoncering.

Annoncer til hjemmesiden lægges på løbende.

Send jobteksten til annonce@efterskoleforeningen.dk God sommer

42

Efterskolen · 19. juni 2014

Musiklærer Musiklærer søges søges -- til til undervisning undervisning ii linjefaget linjefaget musik, musik, samspil, samspil, dansk dansk og og engelsk. engelsk.

Andre Andre fag fag efter efter aftale. aftale.

søger fastansat lærer pr. 1. august 2014 til et eller flere af følgende fag: Tysk, kunst/design, medie, obligatorisk gymnastik

Se stillingsopslag på: www.ladelundefterskole.dk Har du Har du lyst lyst til til at at være være en en del del af af efterskolelivet? efterskolelivet?

Har du Har du lyst lyst til til at at stå stå for for skolens skolens musikmusikundervisning med undervisning med elevband, elevband, som som optræder optræder til flere af skolens arrangementer?

Brænder du for for specialundervisning? specialundervisning?

Brænder du Har du en en positiv positiv indstilling, indstilling, er er dygtig dygtig Har du og engageret? og engageret?

Tiltrædelse Tiltrædelse 1.

1. august august 2014.

2014. Ansættelse Ansættelse sker sker ii henhold henhold til til gældende gældende overenskomst overenskomst mellem mellem finansministeriet og LC. Ansøgning sendes sendes pr. pr. mail Ansøgning mail til til dybboeefterskole@dybboelefterskole.dk. dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk.

Senest onsdag onsdag den den 25.

25. juni juni kl. kl. 12.00.

12.00.

Senest Kontakt skolens skolens forstanderpar, forstanderpar, Kontakt Erik og og Evelyn Evelyn Bollerslev Bollerslev på på tlf.: tlf.: 74487080.

74487080.

Erik Dybbøl Efterskole Efterskole er er en en specialundervisningsspecialundervisningsDybbøl efterskole for for 85 85 elever. elever. Skolen efterskole Skolen har har eksisteret eksisteret ii 22 år. år. Vi 22 Vi har har gode gode undervisningsfaciliteter undervisningsfaciliteter til til både idrætslige, idrætslige, boglige boglige og og praktiske praktiske fag. fag. både

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC Ansøgningsfrist: 27. juni 2014

VEJSTRUP EFTERSKOLE søger pr. 1. august 2014 lærer til fysik/kemi og matematik

Vi søger 1 lærer, der sammen med skolens øvrige medarbejdere vil indgå i et tæt samarbejde om at skabe et rart, levende, udviklende og nutidigt efterskolemiljø. Fag, der ønskes dækket: fysik/kemi og matematik samt evt andre fag efter aftale.

Vejstrup Efterskole er en grundtvigsk efterskole med 230 elever, fordelt på 9. og 10. kl. Skolen har en stærk boglig profil og en stærk gymnastikprofil samt mange valgfag.

Se meget mere om skolen på: vejstrup.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Esben Jensen, Anne Tingager, Mette Svarrer eller Helge Kappel på tlf. 62 28 10 89.

Efterskolen Efterskolen for for bogligt bogligt interesserede interesserede specialundervisningselever specialundervisningselever

Ansøgningsfrist er mandag den 23. juni 2014. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfrist.

Ansøgning sendes til: Vejstrup Efterskole, Højskolevej 49, 5882 Vejstrup, mrk. ansøgning eller på: vejstrup@vejstrup.dk

Ragebølskovvej 3 Tlf.: 74487080 Ragebølskovvej 3 •• 6400 6400 Sønderborg Sønderborg •• Tlf.: 74487080 dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk www.dybboelefterskole.dk www.dybboelefterskole.dk

Efterskolen · 19. juni 2014

43

Annoncer

SKOLEREJSER MED BUS! Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i New York, bygningsværker i Dubai, historiske seværdigheder i Beijing eller opleve kulturen i Delhi?

Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Delhi i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – Delhi t/r • 6 overnatninger

fra kun kr.

4.995 Pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly

Dubai, 6 dage Washington, 7 dage Beijing, 8 dage New York, 7 dage

5.495 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 5.595 fra kun kr.

Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Læs mere på jr.dk

14090_JR_ann_HE1_Efterskolen_181x119mm_r2.indd 1

44

Efterskolen · 19. juni 2014

Rejsekonsulent

Gunnar Fischer-Kjellman

har over 5 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Gunnar og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.

Kontakt: 86 20 77 86 / gufk@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

21/03/14 11.00

Kompetent rådgivning til studierejsen Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål: Dublin, fly, 5 dg/4 nt .....................................

Madrid, fly, 5 dg/4 nt ....................................

Prag, egen bus, 6 dg/3 nt ...............................

Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt .............................

Athen, fly, 5 dg/4 nt ........................................

lissabon fra kr.

2.250,med fly, 6 dg/5 nt.

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

2165,2295,1245,710,2395,-

Top 3 faglige besøg i Lissabon: • Udflugt til Sintra • Besøg EXPO-området • Besøg Universitetet Nova Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 59

mera@team-benns.com www.team-benns.com

Mød os på facebook.com/TeamBenns

Skolerejser med fagligt indhold Vi går helt tæt på de store oplevelser og den faglige indsigt Skal I vide noget om Tysklands historie, se en saltmine i Krakow, på historisk byvandring i Prag eller på kanalrundfart i Amsterdam, så er vi behjælpelige med at sammensætte det helt rigtige program.

Berlin

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.195

Prag

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.395

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.360

Amsterdam

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.395

Bruxelles

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.360

München

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.460

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.495

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Aktivtur til Cesky Raj i Tjekkiet Det Bøhmiske Paradis i Tjekkiet byder på udfordringer af enhver art og masser af hygge og kammeratskab.

• Klatring i Krkonosebjergene • Rafting i Jizerafloden • Mountainbike på skråningerne Mulighed for andre aktiviteter. I har egen bus til rådighed, så mulighederne er mange for udflugter i naturen eller nærliggende byer. Kan kombineres med overnatning i Prag.

Med bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.685 Prisen inkluderer bustransport i 4-stjernede turistbusser, 3 overnatninger med helpension, 3 aktiviteter med professionelle instruktører og bussen til rådighed til udflugter.

Ring og få et tilbud

Efterskolen · 19. juni 2014

45

Annoncer

TILBUD Østrig - skilift i gåafstand

   

Busrejse T/R 3 el. 4 overnatninger inkl. halvpension Liftkort og skipakke inkl. hjelm i 4 el. 5 dage Morgenmad ved ankomst

Skilift, skileje, og indkøb lige ved døren. Gode fællesrum med forskellige aktiviteter samt skikælder.

Pris pr. pers.

3 nætter / 4 skidage fra 2.995,Pris pr. pers.

4 nætter / 5 skidage fra 3.495,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Skolerejser_Ostrig_181x27.indd 1

SKOLEREJSE TIL

london 5 dage/4 nætter Fly, hostel fra kr.

1.890

04/04/14 13.27

BERLINSPECIALISTEN

Skiferie og fællesskab Bo på eget hotel med storkøkken og plads til 150+

Danmarks førende i grupperejser til Berlin

I har store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin

Kombinerer studietur og undervisning

Priser fra kr. 1.395,For hotel og transport - 5 skidage

Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

kilroygroups.com Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Forslag til faglige besøg: • Besøg på Harrow School • Theater workshop • Besøg på BBC Studios Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

Tlf. 86 15 35 99 • ruby@ruby-rejser.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

FMJ

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

RING, og få et gør skolerejsen en klasse bedre

www.Ruby-Rejser

GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i op til 2 timer, hos Jer

Deadline:

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

Mogens Marquards Vaskerier ApS V/ Morten Marquard Tlf. 3098 1370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614

MARKEDSPLADSEN -

Nr. 2 Udkommer 4. september.

Annoncefrist 25. august kl. 12

Køb salg bytte Netværksudstyr sælges

Kontakt Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K Tlf. 33179586

• Smart Board • Tavler • Projektorer • Lydanlæg

Telefon: 75 85 91 00 E-mail: fmj@fmj.dk

www.fmj.dk Reel AV rådgivning siden 1969

46

Efterskolen · 19. juni 2014

Accespoints - 8 stk Sonicpoint Model NI (med intern antenne) Accespoints - 10 stk Sonicpoint Model NE (Med udvendige antenne) Kom med et bud. Ladelund Efterskole/75381006

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

Tænk ud af boksen Frustrationerne er store rundt om på mange af landets folkeskoler, hvor nye arbejdstider og dermed en ny arbejdskultur har meldt sit indtog 1. august.

Samtidig skal en ny skolereform sættes i søen. En reform, der lægger op til en mere spændende skoledag i et forsøg på at løse udfordringen med, at skolen i for ringe grad bryder negativ social arv, og en reform, der ikke bare har fokus på, at børn skal lære mere, men også trives bedre og have en sjovere skoledag.

Om det lykkes står hen i det uvisse. I skrivende stund er aviserne fyldt med undersøgelser og påstande om, at lærerne tvivler på reformen. I kommunerne og på lærerværelser er megen fokus på, hvordan lærere og pædagoger også efter 1. august kan få en arbejdsdag, hvor de kan udfolde deres kompetencer, men også hvor der stadig er job til dem alle.

Ganske forståeligt med det fokus. Det er jo i sidste ende et spørgsmål om mange menneskers job og livssituation.

Men reformens muligheder må ikke fortone sig i dagligdags frustrationer.

Vi ved, at rigtig mange børn mistrives i skolen.

Børn som har ondt i livet. At der sidder børn som ikke bare i folkeskolen, men også i gymnasierne, bogstavelig talt sover i timerne. Børn som har meget lavt fremmøde og endnu ringere engagement.

Samtidig viser en undersøgelse, DR har foretaget, at rigtig mange elever har højt fravær. På en efterskole er man tæt på eleverne og kan gribe udfordringen. Som en sekretær fortæller i dette nummer, så hjælper det ofte med et glas vand, en snak og et kærligt skub, når eleverne kommer forbi kontoret for at melde sig syge. Det vigtige er, at nogen ser eleverne.

Skolereformen lægger op til, at nye faggrupper kan komme til at få en plads i skolen. Det er gode takter, hvis der kommer handling bag. For børnene får næppe en meget bedre skoledag med højere læringseffekt, hvis de blot får flere timer af det, de kender.

Der skal nybrud til. Der skal tænkes ud af boksen – eksperimenters og tages livtag med det, vi kender.

I aftenens tv-avis undrer en skoleleder sig over, at et barn stadig ikke møder i skolen, selvom man har sat

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

ind med faglige tiltag. Måske er det netop ikke mere matematik og læsning en skilsmisseramt pige i 9. klase har brug for. Skolen bør åbne for flere fagpersoner, der kan tage sig af de psyko-socale udfordringer, som måske er den største barriere for mange elevers udbytte af skolen. Derfor har vi brug for, at skolerne eksperimenterer med at ansætte ”fastholdelsesmedarbejdere”, psykoterapeuter, socialfaglige medarbejdere, og hvad man nu finder på at kalde dem.

I efterskolen har det været almindelig praksis i mange år, at en fri skole selv kan bestemme, om man ansætter uddannede lærere, pædagoger, psykologer, psykoterapeuter, konservatorieuddannede musikere eller håndværkere. I efterskolen er det ret uproblematisk, og derfor kan efterskolen vise de gode eksempler frem som inspiration til folkeskolen.

For det synes som om kampen om faggrænserne fortsat er underlægningsmusik i kommunerne, i stedet for at alle, der vil skolen og børnene, erkender, at mange forskellige faggrupper i både undervisningen og trivselsprojektet netop kan understøtte elever, der har forskellig læringsprofil og forskellige sociale udfordringer.

Det er en meget traditionel tankegang at forestille sig, at lærere har monopol på at lære børn noget eller pædagoger på at gøre børn glade. Tænk, hvis skolen blev åbnet for mange flere faggrupper. Hvorfor ikke mikse et lærerværelse af forskellige fagpersoner som lærere, pædagogger, psykoterapeuter, håndværkere, akademikere og ikke mindst med folk, der har noget på hjertet – og hjertet på rette sted.

Skolereformen har gode takter i sig. Lærerne frygter ifølge en undersøgelse i Politiken, at reformen mislykkes på grund af en fejlslagen håndtering af arbejdstidsaftalerne. Min påstand er, at en langt større barriere er, at det meget nemt strander i en traditionel tankegang, hvor man bakser med at få tingene til at glide i stedet for at stille det afgørende spørgsmål: Hvad er er der brug for.

God sommer.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

KRISTENDOMSKUNDSKAB

8

7/ & U4

N e N d O n I e v G i LI t, g

RE lt, smar nke E

9231 Alle priser er ex moms

Enkelt Religionnuerenkeltopbygget:Étopslagilærervejledningen og ét tema i grundbogen dækker én underviningstime.

Smart ”En stor force i dette undervisningsmateriale er,at man har delt bogenopitrebredeemner,somalleerbeskrevetiendetaljeret undervisningsplan – time for time. Det er simpelt hen smart og hjælper underviseren helt utroligt meget i hverdagen.”

Fra anmeldelse af Religion nu på folkeskolen.dk Givende Systemet er både oplysende og givende, idet eleven lærer at perspektivere det faglige indhold til sit eget liv.

Til hver time leverer systemet: Faglige emner Ekstra ressourcer på i-bogen Kopiark Faglige begreber Faglige og perspektiverende opgaver Religion nu 7/8 udkommer 4. juni 2014 Religion nu 4 udkommer til skolestart 2014

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

På religionnu.gyldendal.dk kan du downloade en årsplan for bøgerne, der giver et klart overblik over et års undervisning med Religion nu og viser bøgernes sammenhæng med fagets kompetenceområder.

RELIGION NU 1-3 Grundbog: Lærervejledning: Arbejdsbog: i-bog

Kr. Kr. Kr. Kr.

RELIGION NU 4 OG 7/8 Grundbog: Lærervejledning: i-bog

Kr. ca. 179,Kr. ca. 699,Kr. ca. 358,-

152,529,51,304,-