Efterskolen 14-2012

efterskolen

No. 14 · 19. april 2012 · efterskoleforeningen

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

se jobannoncer bag i bladet

10 - 15

nye lærere puster liv i efterskolen Nyuddannede lærere bærer potentielt den pædagogiske fornyelse ind i efterskolen. Mange gange forløses potentialet. Men opgaven kan også drukne i arbejdsbyrde, usikkerhed og manglende støtte.

04 flere underretninger

12 det fedeste job

Større socialt ansvar medfører også stigende kontakt til de sociale myndigheder.

Mød ung lærer, der har fundet drømmejobbet på en sjællandsk efterskole. "Jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde," siger 26-årige Pernille Valla.

udfordrer efterskolerne

02

indhold

08

12

efterskole n No. 14 · 19.

april 2012

· efterskole

foreninge

n

Foto: Henrik Kastenskov/Fo

se jobannoncer bag i bladet

toco

no. 14 april 2012 redaktion

10 - 15

nye lærere puster liv i efterskole n

Nyuddanned e lærere bærer ind i efterskolen. potentielt den pædagogisk Mange gange kan også e fornyelse drukne i arbejdsbyrde forløses potentialet.

Men opgaven , usikkerhed og manglende støtte.

04 flere underr etninger udfordrer efterskolerne

Større socialt ansvar medfører kontakt til også stigende de sociale myndighede r.

12 det fedest

e job

Mød ung lærer, der har fundet en sjællandsk drømmejob efterskole. bet på "Jeg glæder dag til at komme mig hver på arbejde," Pernille Valla. siger 26-årige

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

14

nye lærere er et frisk pust Nye lærere sætter ofte spørgsmålstegn ved plejer. Prøver nye ideer af.

Og virker i mange tilfælde som inspiration for ældre kolleger.

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740 Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

layout

04

24

Miniundersøgelse peger på, at flere efterskoler indbretter bekymringer til kommunerne.

Det er vigtigt at vide, hvor man vil hen, lyder rådet fra lærer Steffen Kjær. Og det motto bruger han både på skolen og privat, når han bestiger bjerge som Mont Blanc.

socialt ansvar fører til flere underretninger

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

08

smalhals i kommuner udfordrer også efterskoler

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

abonnement

paradise hotel – og andre opskrifter på virkeligheden

10

Reality-tv har ikke meget at gøre med de unges virkelighed. Men udsendelserne smitter af på de unge.

nyt fra efterskolerne

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

12

det fedeste job i verden

udgiver

Ung lærer begejstret for sit job på efterskole.

16

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

relationer giver energi

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier 17569 Mediegruppen

efterskolen · no. 14 · april 2012

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 44. årgang.

ISSN: 0109-8535

28

Efterskoler modtager elever, som burde have mere støtte.

deadline

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

sæt mål – privat og på arbejde

Lærer Julie Teilgaard Møller får energi af de tætte relationer til de unge. Udfordringen er at lade de unges problemer blive på skolen, når hun har fri.

30

skrotter almen dannelse Unge vælger fritidsjob ud fra kriterier, der matcher deres fremtidsplaner. Men fravælger erfaringer, som danner dem mere alment.

36

10 sider med ny job

51

efterspil Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i tænketanken DEA er ny klummeskribent.

nyhed

03

28

24

efterskoleforeningen skal have ny næstformand af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

K

un halvanden måned efter foreningens årsmøde skal styrelsen ud i en ny konstituering. Årsagen er, at efterskolelærer Kathrine Svane Christiansen i begyndelsen af april fik besked om, at hun og hendes mand med kort varsel kunne rejse ud for at hente det adoptivbarn, de længe har ventet på.

Det har hele tiden været klart for styrelsen, at Kathrine Svane Christiansen ville træde ud, når adoptionen faldt på plads.

Men ingen har vidst, hvornår det skete.

Kathrine Svane Christiansen har siddet i styrelsen siden 2007, har aktuelt sæde i kommunikationsenheden og beklæder samtidig næstformandsposten.

Styrelsen vil på sit møde medio april udpege en ny næstformand.

Den tomme stol i styrelsen besættes af 39-årige Christian Kloppenborg-Skrumsager, der blev valgt som 1. suppleant ved årsmødet. Han er formand for Design- og Idrætsefterskolen Skamling og sidder desuden i byrådet i Kolding Kommune. Den aktive landmand rykker balancen i styrelsens sammensætning, idet fire ud af styrelsens ni medlemmer nu repræsenterer efterskolernes bestyrelser. Tidligere har der traditionelt været en mere ligelig fordeling imellem lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer.

Christian Kloppenborg-Skrumsager stillede op på en erklæring om, at efterskolerne skal være forandringsparate og bedre til at sælge sig selv.

Christian Kloppenborg-Skrumsager får plads i styrelsen.

Kathrine Svane Christiansen stopper i styrelsen.

søges: gode ideer til efterskole-kampagne en 1. maj er der deadline for at deltage i konkurrencen om en stand-up optræden på efterskolen. Vinderne er de efterskoleelever, der bidrager med den bedste ide til hele eller dele af kampagnen for Efterskolernes Dag 2012.

Konkurrencen fokuserer på den originale ide, som kan vise det særlige ved at gå på efterskole – set med elevernes øjne.

Kampagnen udarbejdes efterfølgende af et professionelt bureau med udgangspunkt i de bedste ideer fra konkurrencen.

Deltag ved at dele ideerne på www.facebook.com/efterskole.dk Der er også præmier til de ideer, der får flest ”likes”.

efterskolen · no. 14 · april 2012

D

04

underretninger

øget antal underretninger

udfordrer efterskolerne af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Efterskolerne taler aktuelt om at påtage sig et større socialt ansvar. Det medfører formodentligt flere underretninger til de sociale myndigheder. I den forbindelse har efterskolerne en række udfordringer, der skal arbejdes med

efterskolen · no. 14 · april 2012

A

ntallet af underretninger til de sociale myndigheder er steget voldsomt de sidste år. En mindre stikprøveundersøgelse, hvor Efterskolen har fået svar fra 15 procent af landets efterskoler, peger på, at også efterskolerne indberetter bekymringer til kommunerne. Knap 40 procent af de adspurgte skoler har i indeværende skoleår lavet mindst en underretning.

Hvis tallet er udtryk for en valid tendens, er det en smule overraskende for Thomas Hansen, der er afdelingsleder i Fonden Vita – center for socialt arbejde. Fonden har tidligere lavet et udviklingsarbejde om efterskolernes arbejde med de sårbare unge. »Da vi lavede udviklingsarbejdet var vi i direkte kontakt med en række sårbare unge, og i mange tilfælde undrede det os, at efterskolerne tilsyneladende ikke var specielt opmærksomme på underretningspligten, eller i hvert fald tolkede den anderledes, end vi gjorde,« fortæller Thomas Hansen.

Afdelingschef, Helle Tilburg Johnsen, fra børns Vilkår, ser det øgede antal underretninger, som noget positivt. Hun forklarer udviklingen med den megen medieopmærksomhed, der den seneste tid har været på sager, hvor der enten ikke er foretaget nødvendige underretninger, eller hvor myndighederne ikke har handlet tilstrækkeligt på viden om bekymrende forhold.

»Det stærke fokus på underretningspligten gør, at flere tænker, at det er vigtigt med underretninger, at det kan gøre en forskel.

Man føler sig måske mere tryg med at lave underretningen og bliver opmærksom på, at det er noget man skal. Altså, at man har en lovmæssig forpligtigelse til det,« siger Helle Tilburg Johnsen.

Eleverne kommer historieløse I Thomas Hansens optik kan efterskolerne blive meget skarpere på dette vigtige arbejde. Han ser en række forhold, som efterskolerne skal være opmærksomme på for at gøre arbejdet bedre.

Efterskolerne modtager nye elever hvert år, og mange steder er eleverne der kun et år, før de drager videre. Det betyder, at lærerne oftest ikke kender elevens historie, og da eleverne også er forholdsvis gamle og selvstændige, kan der ifølge Thomas Hansen gå en rum tid, inden den unges problemstilling får en karakter, som gør, at læreren opdager, at en underretning er nødvendig.

På Faxehus Efterskole forsøger man at imødegå denne problemstilling ved at have et stærkt fokus på elevernes historie. »Ved optagelsessamtalen er vi meget opmærksomme på, om der ligger problemer, som skal frem i lyset,« siger forstander Jakob Rud Hansen og tilføjer, at skolen i

efterskolen 路 no. 14 路 april 2012

06

underretninger

Det er en god ide at sende en ny underretning, hvis ikke man føler, at der sker noget i sagen.

Helle Tilburg Johnsen, Børns Vilkår

mange situationer konkret sikrer sig en underskrift på, at den må søge oplysninger i barnets hjemkommune.

efterskolen · no. 14 · april 2012

Skal være skarpere på forældresamtalen Thomas Hansen fra fonden Vita peger på en anden væsentlig udfordring, som efterskolerne står overfor i arbejdet med de sårbare unge. »Vores udviklingsarbejde viste, at efterskolerne kan have svært ved at håndtere den svære forældresamtale. Elevens efterskoleophold skal jo gerne være en oplevelse for livet, og det gør det ind imellem sværere for lærerne at

formulere konfliktfyldte problemstillinger for forældrene,« siger han og tilføjer, at det ikke er en påstand, der er evidens for, men han mener, at det er et dilemma, som skolerne kontinuerligt bør forholde sig til.

Jytte Aggeboe, der er forstander på Ølgod Efterskole, nikker genkendende til denne problemstilling. Hun har tidligere arbejdet ved et 10. klassecenter i Tønder Kommune, og når hun sammenligner, synes hun, at efterskolerne er for dårlige til den svære forældresamtale. »Vi lever lidt i vores egen boble og overser derfor let problemer, som burde føre til underretninger. Og der er for megen konfliktskyhed i forhold til forældrene,« siger hun og tilføjer, at der skal mere fokus på arbejdet med underretninger, og at det blandt andet stiller krav til skolens måde at organisere arbejdet omkring de sårbare unge.

Hvem har skærpet underretningspligt

Hvad siger loven om underretningspligt § 154

Hvis du er lærer, pædagog/ pædagog- medhjælper, dagplejer, leder af børneinstitution, skoleleder, praktiserende læge, sundhedsplejerske, jordemoder, psykolog, ansat i PPR eller som SSP medarbejder ved politiet, hører du til dem, som har skærpet underretningspligt.

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

Hvad siger loven om skærpet underretningspligt § 153

Børns Vilkårs Fag Telefon 35 55 55 58

Velfærdsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Tirsdag kl. 8-10 og torsdag kl. 14-16.

Du kan ringe, hvis du: • Har mistanke om omsorgssvigt og er i tvivl om hvad du skal gøre?

• Er kommet i tvivl om, hvordan du laver en underretning?

Se mere på: www.bornsvilkar.dk

underretninger

Organisatorisk tilretning Thomas Hansen fra Fonden Vita peger også på organisatoriske udfordringer i forhold til at sikre, at væsentlige problemstillinger sendes videre til myndighederne. »Det kræver en vis øvelse, når man skal vurdere om en bekymring bør føre til en underretning,« siger han og forklarer, at da man på mange efterskoler ikke har den store erfaring med underretningerne, ligger der et arbejde i at få lærerne klædt ordentligt på til opgaven. »De skal jo kende reglerne, og vide hvor grænserne går,« siger han og tilføjer, at Fonden Vita sammen med Efterskoleforeningen har udformet en pjece, som kan være en hjælp.

Jytte Aggeboe synes, at pjecen er fin, men hun mener ikke, den kan stå alene. »Der er i højere grad behov for at uddanne lærerne, så de har de værktøjer, der skal til for at opdage og håndtere bekymrende adfærd,« siger hun og fortæller, at det også er vigtigt, at organisationen er på plads, så alle ved, hvad der skal gøres, og hvem der skal gøre hvad. »Hos os er det mig, der som leder er den centrale person i sager om underretning, og jeg tror, at det er vigtigt, at man har en central person, som har den nødvendig erfaring og ekspertise på området,« siger hun. Det er dog ikke afgørende for hende, at det skal være lederen, men hun mener, at ledelsen skal ind over sager med underretninger.

På Faxehus Efterskole har man valgt en anden løsning. Her er det en speciel ansat lærer, der er den centrale person. »Vi har en lærer, der er ansvarlig for ”socialt fokus”, som vi kalder det. Han har ekspertisen og kan støtte de andre lærere med vejledning omkring sårbare børn,« siger Jakob Rud Hansen og tilføjer, at arbejdet er blevet mere kvalificeret, efter at den ordning er blevet indført.

Kundeforholdet kan spille ind Ifølge Thomas Hansen er efterskolernes arbejde med underretningerne mest kvalificeret, der hvor der i forvejen er en kontakt til

kommunen, eller når der er tale om anbragte børn. »Vores udviklingsarbejde pegede på, at efterskolerne har sværest ved at håndtere de sager, hvor mere ”almindelige” unge løber ind i problemer af svær karakter,« siger han og tilføjer, at det kundeforhold efterskolerne har til forældrene måske også kan spille ind og gøre det sværere for skolen at tage konfliktfyldte skridt. »Det er vigtigt, at skolerne er opmærksomme på, at denne problematik ikke kommer i spil,« siger han og peger desuden på, at også loyalitets overvejelser spiller en rolle i arbejdet.

Loyalitet Mange gange kan en lærer komme i tvivl om, hvorvidt en underretning kan føre til, at den unge føler sig svigtet, og at et fortrolighedsforhold derved forsvinder.

Afdelingschef i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen, fortæller, at loyalitetskonflikter er et grundvilkår i arbejdet med unge. Et dilemma man skal forholde sig til. Det er derfor vigtigt, at lærerne ikke står alene med en vanskelig problematik, men søger vejledning. »Man er jo nødt til at spørge sig selv, hvem man hjælper, hvis man for eksempel undlader at sende en underretning i en sag, hvor man er bekymret. Man kan let komme til at gøre den unge en bjørnetjeneste,« siger hun og tilføjer, at Børns Vilkår har en Fagtelefon, hvor fagpersoner kan ringe og søge hjælp og vejledning i sager, hvor de for eksempel er i tvivl om, hvorvidt en underretning er det rigtige skridt. »Hjælpen og vejledningen kan også opsøges på den enkelte skole,« siger Helle Tilburg Johnsen og forklarer, at det i den sammenhæng er vigtigt, at der på skolerne etableres et fagligt miljø, som kan sikre, at de udsatte børn ikke overlades til sig selv, og som kan sikre, at de ansatte får den nødvendige vejledning og uddannelse. »Jeg tror, at det kan gøres på mange måder, og organiseringen af arbejdet afspejler jo den enkelte skoles kultur,« siger Helle Tilburg Johnsen.

Sårbare unge – en vejledning til efterskoerne Efterskoleforeningen og Fonden Vita – center for socialt arbejde har udarbejdet en vejledningen om arbejdet med de sårbare unge.

Vejledningen skal fungere som såvel inspiration som konkret hjælp til at kvalificere efterskolernes arbejde med sårbare unge.

Du kan hente pjecen på: www.efterskoleforeningen.dk/ publikationer

Børns Vilkårs Børnebisidderkorps Børn har ret til en (børne-)bisidder uden sine forældres tilladelse.

Børns Vilkårs Børnebisidderkorps er et gratis, landsdækkende korps, der vejleder og hjælper børn og unge, som ikke har en ressourcestærk voksen i deres nære omgangskreds til at hjælpe dem igennem et sagsforløb i kommunen. Børns Vilkår tilbyder disse børn og unge en professionel børnebisidder Se mere på: www.bornsvilkar.dk

efterskolen · no. 14 · april 2012

Vi lever lidt i vores egen boble og overser derfor let problemer, som burde føre til underretninger.

Og der er for megen konfliktskyhed i forhold til forældrene.

Jytte Aggeboe, efterskoleforstander

07

08

underretninger

større socialt ansvar kræver opmærksomme efterskoler af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Smalhals i kommunerne fører til, at sårbare unge ikke altid får den nødvendige støtte. Hvis disse elever begynder på efterskole, er det vigtigt, at alle informationer følger med, ellers er der fare for, at skolen må opgive at hjælpe den unge

L

efterskolen · no. 14 · april 2012

andets socialrådgivere oplever i højere og højere grad, at hensynet til kommunernes økonomi flytter fokus væk fra faglige vurderinger. En undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening offentliggjorde i november 2011 viser, at knap hver anden socialrådgiver har oplevet, at økonomiske hensyn i større eller mindre grad har haft indflydelse på deres mulighed for at varetage barnets tarv.

Og otte ud af ti socialrådgivere giver udtryk for, at økonomien i dag har større betydning for de socialfaglige vurderinger end for to år siden.

Afdelingschef Helle Tilburg Johnsen fra Børns Vilkår nikker genkendende til denne tendens. I Børns Vilkår oplever man et stigende antal sager, hvor de foranstaltninger, der er sat i værk omkring den unge, ikke er tilstrækkelige.

For landets efterskoler kan denne tendens føre til, at unge som måske har behov for en eller anden form for behandlingstilbud i stedet sendes på efterskole.

Støtte og oplysninger skal følge med Thomas Røpke, der er lærer og leder af ”Socialt Fokus” på Faxehus Efterskole, er sikker på, at det allerede forekommer. »Jeg har tidligere været leder af et socialpædagogisk opholdssted, og jeg kan se, at nogle af de elever, vi ind imellem får her, skulle have haft et andet tilbud,« siger han og forklarer, at skolen gerne påtager sig et socialt ansvar, men at det i den sammenhæng

er vigtigt, at der dels følger nødvendig støtte med, og at skolen som minimum får alle nødvendige oplysninger.

Manglende oplysninger om varetægtsfængsel »Vi har de sidste år haft flere sager, hvor samarbejdet med kommunen har været for ringe,« siger han og fortæller, at det værste tilfælde var en elev, som stort set kom direkte fra varetægtsfængsel, og nu gik og ventede på en dom for væbnet gaderøveri. »Han blev afleveret her på skolen, uden at vi fik oplysninger om sagen, og for at det ikke skal være løgn, fjernede kommunen i samme ombæring hans kontaktperson og ville ikke betale psykologtimer til drengen på trods af anbefalinger fra PPR. Det skal dog retfærdigvis siges, at kommunen efterfølgende bevilgede sociale støttetimer, og at den pågældende elev blev en af mange succeshistorier her på Faxehus,« siger Thomas Røpke.

Han oplever, at efterskolen skal være meget opmærksom på kommunikationen og samarbejdet med kommunerne.

Aktivt handlende På Faxehus Efterskole arbejder man på en organisering, som kan sikre, at alle nødvendige oplysninger følger med, når en elev begynder på skolen. Forstander Jakob Rud Hansen fortæller, at man til optagelsessamtalerne har stærkt fokus på, om der er problemstillinger i forhold til de unge, som kræver specielle

hensyn, og man er aktiv for at sikre sig underskrifter på, at man må indhente de nødvendige oplysninger.

I den løbende kontakt til kommunen omkring de elever, som er begyndt på skolen, oplever Thomas Røpke, at samarbejdet ind imellem kan være langsommeligt. Han har derfor gjort det til en vane meget hurtigt at kontakte chefniveauet, hvis han synes, at noget går for langsomt. »Jeg mailer til sagsbehandleren med cc til chefen, eller jeg sender mails direkte til chefen i akutte tilfælde, hvor der ikke bliver reageret fra sagsbehandler, det har mange gange gjort arbejdet hurtigere,« siger han og tilføjer, at han også ofte både sender en underretning og indkalder til et netværksmøde. »Det er klart, at jeg ikke gør det på en måde, så sagsbehandleren kommer i klemme, men det er vigtigt for mig, at vi tager mest hensyn til barnet,« siger Thomas Røpke.

Vi har de sidste år haft flere sager, hvor samarbejdet med kommunen har været for ringe.

Moderne undervisning kræver et hurtigt netværk der altid virker

Trådløst Netværk - testet og godkendt af

Scan koden med din mobiltelefon

efterskolen · no. 14 · april 2012

og se video om SkoleSkyen

Kontakt os på 7216 0777 eller c2it.dk

10

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Hørby Ungdomsskole fylder 40 år og bliver til efterskole Hørby Ungdomsskole har fejret sit 40-års jubilæum og samtidig skiftet navn fra Hørby Ungdomsskole til Hørby Efterskole. Betegnelsen for skoleformen er i dag efterskolen, hvorimod navnet ungdomsskole næsten udelukkende benyttes i forbindelse med det kommunale tilbud om frivillig ungdomsundervisning. Hørby Ungdomsskole var med oprettelsen i 1972 den sidste frie kostskole, der valgte at bruge betegnelsen ungdomsskole i sit navnetræk.

Udover navneændringen blev jubilæet sammen med de nuværende elever markeret med en 70´er dag, hvor dagsrytme og fag var, som det var i den første tid på Hørby Ungdomsskole, ligesom der var fundet gamle madopskrifter i køkkenet.

efterskole i dag, hedder det i en pressemeddelelse fra skolen. »Ønsket om at turnere ligger naturligt for os, og da vi havde et selvskrevet stykke om den unge konge - Christian d. IV – med musik af Bifrost, opsøgte vi Koldinghus for at høre, om vi måtte spille der i de autentiske rammer. Museet på Koldinghus havde samtidigt et ønske om at gå nye veje i formidlingen af kongerækken og faktuelle historiske begivenheder, og her kunne vi så i samarbejde kvalitetsudvikle og præsentere et kulturelt tilbud som unge i primært Region Syddanmark vil få en oplevelse med.

Historien tager sit udgangspunkt i den unge kronprins Christians liv frem til kroningen,« udtaler viceforstander Michael Schweigler.

Forestillingen blev vist i midten af april.

Vittrup Efterskole får hele Danmark til at drømme

efterskolen · no. 14 · april 2012

Øse Efterskole i ny rekord Opførelsen af musicalen ”Christian” seks gange i egen teatersal samt de efterfølgende ni shows på Koldinghus er ny rekord for antallet af shows.

Men det er også udtryk for benhårdt og målrettet arbejde på personalesiden, og så sandelig også fra eleverne på Øse Efterskole.

Det giver rutine og et højt bundniveau at opføre en musical så mange gange, og så bliver det efterspurgt af de unge, der vælger

EVENTpiloterne fra Vittrup Efterskole afviklede event ved indgangen til Statens Museum for Kunst i København under titlen Danmark drømmer. Skolen har siden august udbudt linjefaget: EVENTpilot, hvor der arbejdes med at skabe og afvikle events af forskellige slags.

I toget til København udleverede eleverne sedler, så de rejsende kunne nedskrive deres største drømme –deraf titlen Danmark drømmer.

Lørdag blev alle drømmene udstillet i 100 store helium balloner ved indgangen til Statens museum for kunst. Publikum havde mulighed for forløse en drøm ved at klippe en snor over. »Vores EVENTpiloters fornemste opgave er at skabe udtryk, der fortæller historier, og i det lys, synes vi helt klar, at Danmark drømmer rammer plet. Uanset om man er efterskoleelev eller ej, så er det vigtigt, at man forholder sig til, at man altid rummer en del af et andet menneskes liv i éns hænder!

Her bliver dette symboliseret ved, at man kan sende et andets menneskes drøm til vejrs – oven i købet et menneske man ikke kender, og dertil en drøm, som man end ikke

kender indholdet af,« siger viceforstander og eventlærer Kristian Andersen.

Ny friskoleafdeling på Hald Ege 60 elever er nu indskrevet i 6., 7. og 8. kl. på den nystartede friskoleafdeling på Hald Ege Efterskole. Der har været en overvældende interesse for idrætsfriskolen, der i løbet af de næste år skal udvikle sig til at have et spor på samtlige klassetrin.

Det har ligeledes betydet en ændring i ledelsesstruturen. Mette Junker, der er viceforstander på skolen, bliver nu daglig leder af friskolen, mens Lars Lærkesen Holm netop er blevet ansat som afdelingsleder for efterskoledelen. Lars kommer fra en stilling som afdelingsleder på Samsø Efterskole. Erik Junker fortsætter som forstander på det, der nu er Hald Ege Fri- og Efterskole.

Bjerget Efterskole skal have ny forstander Forstanderparret Birgit og Peter Gundersen har efter 11 års aktiv og engageret virke på Bjerget Efterskole valgt at skifte spor i arbejdslivet fra 1. august 2012.

Peter fortsætter i efterskoleverdenen som viceforstander på Lystruphave Efterskole.

Overordnet set har det altid været Birgit og Peter´s plan, at de på et tidspunkt ville prøve kræfter med andet end Bjerget Efterskole. At det sker netop nu skyldes blandt andet, at familien kan flytte, uden at de fire børn skal foretage unødige skoleskift.

Bjerget Efterskole er med sine 76 elevpladser blandt landets mindre efterskoler. Peter har været garant for, at de mindre skolers muligheder og kvaliteter er blevet udnyttet på Bjerget, samt at de udadtil er blevet fremført i den skolepolitiske debat.

nyt fraintegration efterskolerne

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole har inviteret Troels Bech, superligatræner i Silkeborg IF, til at holde oplæg på dette års generalforsamling. Hans oplæg bærer titlen: Idrættens betydning for fællesskabet. ”Vi modtager elever fra et geografisk bredt område af Danmark, og dermed er vores skolekreds heller ikke særligt lokalt forankret. Vi vil gerne være mere synlige i lokalsamfundet, og derfor har vi valgt en af områdets store profiler, nemlig Troels Bech til at komme til den kommende generalforsamling – onsdag d. 25. april,” siger forstander Lars Fey. Hvis man gerne vil høre Troels Bechs oplæg, eller bare har interesse for skolekredsen, er man velkommen den 25. april, man skal blot melde sig til på: www.himmelbjergegnens.dk

Afskedigelser på Ubby Fri- og Efterskole Efterskoledelen på Ubby Fri- og Efterskole mangler elever til det kommende skoleår.

Bestyrelsen har ifølge Ugeavisen for Kalundborg besluttet, at efterskolen skal køre videre, også selv om ikke alle senge er fyldt.

Man håber, at der kan komme elever i løbet af den nærmeste tid, men det har været nødvendigt at tilpasse personalet, så fem af skolens 50 medarbejdere skal forlader skolen med udgangen af dette skoleår. »Medarbejderne blev varslet ved et medarbejdermøde i februar, men der er endnu ikke blevet sat navne på de afskedigede. Det er en frygtelig trist situation at stå i, for vi har nogle kanon gode medarbejdere, som bare vil stedet, hinanden og eleverne,« siger forstander Helle Grevit.

i spidsen, for de dejlige og sunde måltider, som vi har høstet stor ros og anerkendelse for, både blandt elever og gæster i huset.

Vittrup Efterskole og EUC-nord indgår samarbejde Med det mål at etablere bredere uddannelsestilbud, og dermed sikre 95 procents målsætningen, har Vittrup Efterskole og EUC-nord i Hjørring indgået en samarbejdsaftale. De to skoler er nu koblet sammen omkring de elever, der vælger 10. Flex.

Eleverne vil tage et halvt år på Vittrup Efterskole og afslutte deres skolegang der til jul. Derefter tager de deres grundforløb på EUC Nord i Hjørring, men bliver fortsat boende på skolen. Gennem hele forløbet vil hver elev få tilknyttet en mentor fra efterskolen. Denne mentor skal sammen med eleven sammensætte netop det forløb, som sikrer, at den enkelte har størst mulighed for at få en ungdomsuddannelse.

200.000 testamenteret til efterskole Tolne Efterskole har til deres egen overraskelse modtaget 200.000 kr. Beløbet er testamenteret til efterskolen af det afdøde ægtepar Karen og Albert Hansen. »Vi anede intet om det, før advokaten ringede og fortalte det, så det var en stor og positiv overraskelse,« siger forstander Jens Kjær. Karen og Albert Jensen er dog ikke totalt ukendte på efterskolen. For mange år siden købte efterskolen ægteparrets landbrug i Tolne, og har siden brugt gården og jorden til skolelandbrug. De mange penge skal bruges til en ny multibane.

World of Vostrup 40 års jubilæum

Eleverne på Vostrup Efterskole er igang med dette års store turneshow ”WORLD OF VOSTRUP”.

Et forrygende program, der indeholder stomp, body beat, flash mob, verdensmusik, dans, korsang og rock and roll.

De 79 unge musik- og teatertalenter fyrer den af første gang den 17. april kl. 20.00 på Tobakken i Esbjerg. Dagen efter den 18. april er eleverne på hjemmebane i Vostrup Teater og Musikhus, og herefter drager holdet til Amandola i det centrale Italien, hvor ”World of Vostrup” vises på Piazza Risorgimento den 28. april.

Idrætslærer Thomas Petersen med Andreas, hvis mor har bagt den symbols ke kage. Som i parentes bemærket ikke sma gte spor symbolsk.

Kagechok ved Volleystævne Hvad gør man, når skolen har en kostpolitik, som forbyder kage og saftevand, og der så er en mor, der bager en kæmpekage til hele holdet af glade Volleyspillere?

Det spørgsmål blev aktuelt for et hold elever ved det årlige Volley- og bordtennisstævne i Region Sydøstjylland. Kagen havde taget hele rejsen fra Odder, hvor mor bor, via Efterskolen Bråskovgård til Vejle Idrætsefterskole, hvor stævnet fandt sted. »Det er jo lidt et dilemma. Til daglig holder vi fanen højt. Eleverne får ingen sukker, ingen kage og ingen saftevand, men i dette tilfælde har den jo symbolsk betydning og skal nydes, når vi sejrer,« fortæller idrætslærer Thomas Petersen.

noget r e d r e Sk le? ftersko er e n i d på billed

og yheder s til Korte n e sende rn le o k rs set.dk u h in fra efte magas @ n e n o redakti efterskolen · no. 14 · april 2012

På Den danske Husflidsefterskole i Skjern er man stolt af skolens køkkenleder, Tove Petersen, der den 13. april blev fejret ved en reception, fordi hun i 40 år har været ansat på fuld tid i skolens køkken. I 1990 blev Tove ansat ved efterskolen, da den overtog bygningerne efter kursuscentret EUC, der altså havde været den nuværende køkkenleders arbejdsplads gennem 18 år. Så på samme adresse har Tove Petersen altså tjent to forskellige arbejdsgivere EUC og DHE i sammenlagt fire årtier. Tove har i alle de år stået

Foto: Hartmann Schmidt

Superligatræner på generalforsamling

11 011

12

ny lærer

det fedeste job i verden af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Pernille Valla har fundet drømmejobbet som efterskolelærer i det vestsjællandske. Hun brænder for arbejdet og kan ikke forstå, at så mange taler om, hvor hårdt lærerjobbet er

E

efterskolen · no. 14 · april 2012

rfaring med ungdomsklubarbejde, en periode som lærervikar og en stor glæde ved at være sammen med børn og unge gjorde det naturligt for 26-årige Pernille Valla at gå lærervejen.

Da hun i sommeren 2010 blev færdig fra seminariet i Holbæk, havde hun længe vidst, at hun var havnet i det rigtige skab, og da hylden, lidt ved en tilfældighed, viste sig at være Tømmerup Efterskole, blev hun bekræftet i, at hun havde taget det rigtige valg. »Det er rigtig fedt at være efterskolelærer, jeg laver simpelthen noget, jeg brænder for,« siger hun og fylder med et skævt smil sin kaffekop med mælk. »Det har jeg ikke lært endnu, altså at drikke kaffe. Ja, jeg kan ikke engang drikke the, og jeg tror heller ikke, at jeg får det lært,« siger hun.

Til gengæld er hun godt på vej med at lære, hvordan det er at være efterskolelærer, og hun nyder arbejdet.

Faglige udfordringer »Jeg glæder mig faktisk hver dag til at komme på arbejde,« siger Pernille Valla og fortæller, at hun føler sig godt klædt på til at undervise i de fag, hun har fået. »Jeg føler virkelig, at jeg bruger min faglighed her på skolen. Jeg synes, det er spændende at undervise i dansk, et fag jeg brænder for, og et fag hvor jeg føler, at jeg har noget at byde på. Og idræt er lige mig,« siger hun og tilføjer, at skolens fokus på sport og adventure desuden giver gode muligheder for at fordybe sig i idrætsfaget. »Vi har mange timer om ugen i sport og adventure, og vi kommer omkring mange forskellige og ofte lidt mere specielle og udfordrende vinkler på idræt,« siger Pernille Valla og fortæller, at hun lige har klædt om efter at have været i Kalundborg og træne med byens amerikanske fodboldhold. En elev, der kommer forbi, forhører sig om træningen

og spørger med en slet skjult undertone, om Pernille Valla fik scoret.

Fortroligheden med eleverne Pernille Valla fortæller, at det som ny lærer kan være en udfordring at finde grænsen for, hvor tæt på, man skal lade eleverne komme. »Det er vigtigt, at eleverne oplever, at jeg er en autentisk person, men de skal selvfølgelig ikke involveres i hele mit privatliv,« siger hun og fortæller, at hun det første år var ven med eleverne på Facebook. I år har hun valgt det fra, ikke fordi det gav anledning til problemer, men for at kunne bruge Facebook uden at skulle tænke på, om det hun eventuelt skriver er noget, som eleverne skal vide. »Jeg er jo ikke så meget ældre end eleverne, og det gør, at de unge kommer og fortæller mig rigtig mange ting. Det er dejligt,« siger Pernille Valla. Hun får dog ind i mellem kendskab til problemer, som hun er usikker på, hvordan hun skal håndtere. Ligesom hun af og til oplever, at de unge har mere respekt for de ældre kolleger, når der skal tales med store bogstaver, end de har for hende. »I sådanne tilfælde er det fedt at have nogle ældre og erfarne kolleger, som kan hjælpe,« siger hun.

Respekt er godt Pernille Valla sætter stor pris på sine kolleger.

Hun bruger dem, når der er noget, hun er usikker på. Det kan være relationerne til eleverne. Noget konkret omkring hvordan skolen fungerer. Gode pædagogiske tips. Og det kan være sparring omkring faglige problemstillinger. »Jeg er blevet taget godt imod her på skolen, og drager stor nytte af at sparre med de andre lærere og ledelsen,« siger Pernille Valla og tilføjer, at det har været meget positivt at opleve, at kollegerne også er interesserede i at høre hendes mening. »Da jeg begyndte, havde jeg ikke forestil-

ny lærer

13

let mig, at der var nogen, der ville tage mig med på råd. Og jeg synes selv, at jeg er gået meget ydmygt til opgaven. Men jeg synes, at de andre lytter til mig og mine ideer. Og den respekt man mærker fra dem kan godt få en til at føle sig lidt større,« siger hun og nævner som et eksempel, at hun har været med til at påvirke skolen til i højere grad at give mulighed for det tværfaglige samarbejde. Et samarbejde Pernille Valle mener er vigtigt, og som hun skrev bacheloropgave om på seminariet.

Fantastisk job Den store imødekommenhed hun har mødt på skolen, de faglige og pædagogiske udfordringer og det tætte kendskab, man får til eleverne, har været af afgørende betydning for Pernilla Valla. Hun er således overrasket over, hvor let det har været at begynde som ny lærer, og over hvor megen livsglæde jobbet fører med sig. »Man hører tit, at det skulle være så hårdt at være lærer. Det kan jeg slet ikke forstå, jeg synes, man får enormt meget energi af jobbet,« siger hun og fortæller, at hun gerne vil huskes som en engageret, nærværende og glad lærer. Men også som en lærer der stiller høje faglige krav til eleverne.

Hun kan ikke forestille sig et bedre arbejde, end det hun har fået. Hun tror også, hun ville trives som lærer i folkeskolen, men for hende er efterskolen en fantastisk skoleform. »Det med at du er sammen med eleverne også i fritiden giver nogle helt fantastiske muligheder, og gør det også tit lettere at få undervisningen til at fungere,« siger Pernille Valla. Hun er derfor glad for, at det var Tømmerup Efterskole, der lige havde plads til hende. »Jeg gik ikke direkte efter en efterskole, der var bare en interessant fagkombination her på skolen, og da jeg så kom herned og så det hele, var jeg med det samme helt solgt,« siger hun.

bonus

Pernille Valla:

efterskolen · no. 14 · april 2012

Man hører tit, at det skulle være så hårdt at være lærer. Det kan jeg slet ikke forstå, jeg synes, man får enormt meget energi af jobbet.

• 26 år • Lærereksamen fra Holbæk Seminarium juni 2010 • Linjefag i dansk, idræt, religion og matematik • Ansat på Tømmerup Efterskole 1. august 2010

14

ny lærer

nye lærere kan puste liv i skolen af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

De nyuddannede lærere bærer potentielt den pædagogiske fornyelse ind i efterskolen. Mange gange forløses potentialet. Men opgaven kan også drukne i arbejdsbyrde, usikkerhed og manglende støtte

N

efterskolen · no. 14 · april 2012

ye lærere bringer et friskt pust ind på skolen. Sætter spørgsmålstegn ved plejer. Prøver nye ideer af. Og virker i mange tilfælde som inspiration for ældre kolleger.

Forstander på Halstedhus Efterskole ved Nakskov, Ulrik Murel, er da heller ikke i tvivl om, at de tre nye lærere, han ansatte ved skoleårets begyndelse, er en gevinst for skolen. »De spørger, hvorfor vi gør, som vi gør, og ser ofte tingene fra en ny og forfriskende vinkel,« siger han og forklarer, at de på den måde er med til at forny organisationen. For Ulrik Murel er læreransættelser således et vigtigt ledelsesredskab, som kan være med til at sikre, at skolen flytter sig i den rigtige retning. Han er meget bevidst om, at de rette kompetencer skal være til stede i lærergruppen. »Jeg går efter mangfoldigheden. Der skal være aldersmæssig, kønsmæssig og faglig spredning,« siger han og tilføjer, at det vigtigste dog er, at de nye har personlige og relationelle kompetencer, som er så solide, at de kan gebærde sig i en travl dagligdag.

De nye godt klædt på Forstander på Den frie Lærerskole, Ole Pedersen, fortæller, at de nyuddannede lærere fra seminariernes side står godt rustede til at løse opgaven. »De unge er godt klædt på. De har redskaber til at strukturere undervisningen, er gode til at målsætte og nå målene, og så er de dygtige til at evaluerer på en konstruktiv og fremadrettet måde,« siger han og tilføjer, at han oplever de unge lærere, som meget engagerede og med mod på at prøve noget nyt. »De ved meget om kommunikation og om klasseledelse, og de ved, at relationelle kompetencer er væsentlige,« siger Ole Pedersen.

De nye står ikke alene Forhenværende studierektor ved læreruddannelsen i Århus, Andreas Striib, mener, at de unge lærere har gode muligheder for at påvirke udviklingen på de skoler, hvor de begynder.

De lærere, vi kommer i kontakt med, er oftest dem, for hvem det er gået galt.

I det lys virker de nye lærere mere skrøbelige nu end for tyve år siden.

Bente Lund Larsen

»I dag begynder lærerne stort set alle steder i en eller anden form for teamsamarbejde og er derfor ikke alene med opgaven,« siger han og forklarer, at nutidens skoleledelser desuden er langt mere professionelle end tidligere og har fokus på, at de nye lærere dels er en ressource og dels skal have støtte.

Forstander Ulrik Murel fra Halstedhus Efterskole er særdeles opmærksom på, at de nye lærere skal have støtte. Han ser også teamsamarbejdet som en styrke i den sammenhæng, men er klar over at en ung lærer let kan føle sig til besvær. »De kan føle sig flove over at spørge om det samme igen og igen,« siger han og tilføjer, at det derfor er vigtigt, at ledelsen følger de nye tæt og tilbyder den nødvendige rådgivning og sparring.

Unge og usikre Ole Pedersen peger på, at de modtagende skoler med små midler kan gøre meget for at støtte op om de nye lærere. At de nye lærere i mange sammenhænge er usikre på, hvordan en dagligdag fungerer, og derfor bruger megen tid på at skabe sig overblik over organisationen. At de ofte er forholdsvis unge og ikke kan læne sig op af en solid livserfaring.

Og at den største usikkerhed relaterer sig til kontakter ud af skolen. »Det er som regel de personlige relationer ud af skolen, der slider på de nye lærere.

De er usikre på konteksten, kender måske ikke skolens politik på området og er i tvivl

ny lærer

15

Det er som regel de personlige relationer ud af skolen, der slider på de nye lærere. De er usikre på konteksten, kender måske ikke skolens politik på området og er i tvivl om, hvor de skal hente hjælp.

Ole Pedersen

om, hvor de skal hente hjælp,« siger Ole Pedersen og tilføjer, at han jævnligt hører om efterskoler, hvor forældrene er meget mere på banen end tidligere. Stiller krav til lærerne. Krav som presser specielt nye lærere.

Krav fra mange sider »I dag er der rigtig mange, som har en mening om skolen og kræver en åben diskussion af, om læreren nu også løser opgaven på den rigtige måde,« siger forhenværende studierektor ved læreruddannelsen i Århus, Andreas Striib, og forklarer, at når medier, politikere og ikke mindst forældre i den sammenhæng lægger et stort pres på lærerne, kan det være svært for en ung lærer at finde fodfæste. »Især forældrene er ofte urimelige,« siger han og tilføjer, at det er hans helt klare indtryk, at mange af de lærere, der har det svært, kæmper med at få samarbejdet til at fungere. Det kræver derfor en stor grad af robusthed at håndtere lærerjobbet i dag.

Turde gå imod strømmen Ulrik Murel fra Halstedhus Efterskole er fuldstændig på det rene med, at hverdagen på en efterskole stiller store krav til nye ansatte.

Derfor er det for ham vigtigt, at han får ansat de rigtige. Han finder det indlysende, at de unge skal have støtte. »Udgangspunktet er, at man får støtte, når man er ansat her, men vi har selvfølgelig en forventning om, at de nye lærere kan klare opgaven,« siger han og tilføjer, at det også gælder i forhold til at komme på banen med nye ideer og initiativer. »Jeg vil gerne have nogen, der tør og kan gå imod strømmen,« siger han. svend@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 14 · april 2012

Robusthed nødvendig I Frie Skolers Lærerforening nikker man genkendende til, at de unge lærere skal være robuste. »De lærere, vi kommer i kontakt med, er oftest dem, for hvem det er gået galt. I det lys virker de nye lærere mere skrøbelige nu end for tyve år siden,« siger konsulent i Frie

Skolers Lærerforening, Bente Lund Larsen.

Hun tror, de unge læreres problemer stammer fra en stor usikkerhed på egne evner og på opgaven. Det gør det svært at være tydelig overfor elever, kolleger og forældre.

Ole Pedersen fra Den frie Lærerskole oplever også, at de unge lærere er mere skrøbelige end tidligere. »Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Det kan være tiden. Det kan være deres alder, men jeg tror langt hen ad vejen, at det er udfordringen,« siger han og tilføjer, at det er vigtigt, at skolerne har fokus på, at unge lærere måske er lettere ofre for den hvirvelvind, skolens hverdag ofte er.

16

ny lærer

relationer giver ny lærer energi af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Stærke relationer til de unge og den fortrolighed, det fører med sig, er det, der tænder. Udfordringen er at lade de unges problemer blive på skolen, at kompensere for en manglende læreruddannelse og at skaffe sig det nødvendige faglige og didaktiske overblik

efterskolen · no. 14 · april 2012

E

t hurtigt kig på navnelisten. Besked til en om at hente to elever, som ikke er mødt frem. Fatte tavlekridtet og inddele eleverne i grupper. Høre de unges bud på, hvilken opgave de vil kaste sig over. Hurtige svar på et par konkret spørgsmål og en lidt længere forklaring på, hvad versefødder er. En forklaring Julie Teilgaard Møller underbygger ved at gå elleve rytmiske skridt gennem lokalet, mens hun siger: »Ver-se-fød-der-ri-mer-pågu-le-rød-der.«

Julie Teilgaard Møller er godt i gang med dagens undervisning på Sorø Gymnastikefterskole. Niende klasse har dansk, og Julie Teilgaard Møller er i gang med et arbejde rigt på udfordringer. Et arbejde hun engagerer sig i. Et arbejde hun brænder for. Et arbejde hvor hun hele tiden lærer nyt. Nyt om sig selv og nyt om lærergerningen. »Det har overrasket mig, hvor godt jeg synes om teenagere, og hvor meget arbejdet er kommet til at fylde,« siger hun og forklarer, at hun bruger megen tid på skolen, hvor hun har mange vagter. At hun forbereder sig grundigt. At hun har behov for at have struktur på sin undervisning. At hun godt kan lide undervisningsdelen, men at det er relationerne og det tætte samvær med de unge, som er det, hun sætter størst pris på ved arbejdet.

Den menneskelige faktor »Jeg har fundet ud af, at jeg er god til at møde mennesker, og jeg synes, det er fedt, at man bruger sin intuition på meget, som man gør,« siger Julie Teilgaard Møller og forklarer, at hendes baggrund med en uddannelse som Cand.comm. fra RUC ellers ikke lige peger mod et job på en efterskole.

Men inden hun begyndte på universitetet, havde hun altid sagt, at hun gerne ville være efterskolelærer, og i forbindelse med

forskellige praktikpladser og småjobs inden for sit fag, havde hun en fornemmelse af at noget manglede. At hun havde et potentiale, som ikke blev forløst. Et potentiale hun føler kommer i spil på efterskolen, hvor hun føler sig hjemme. »Det er en helt anden type mennesker her, end hvor jeg ellers har været. Mere omfavnende og imødekommende mennesker,« siger hun og tilføjer, at den menneskelige faktor betyder meget for hende.

Slider med de unges problemer Det er da også den tætte kontakt til de unge, som Julie Teilgaard Møller peger på, når hun skal forklare, hvad hun sætte mest pris på ved jobbet. »Det er fantastisk at komme så tæt på eleverne, ikke kun undervise dem, men også være sammen med dem i mere uformelle sammenhænge,« siger hun og tilføjer, at det også kan være en af de store udfordringer ved jobbet. »Om det er fordi, jeg er pige, om det er fordi, jeg har mange vagter, eller fordi jeg ikke er så meget ældre end eleverne, det ved jeg ikke, men der er rigtig mange af de unge, som kommer til mig med deres problemer,« fortæller Julie Teilgaard Møller. Det er svært for hende ikke at tage de unges problemer med hjem, og det slider ind imellem.

ny lærer

17

bonus

Julie Teilgaard Møller • 28 år • Uddannet fra RUC i 2010 som Cand.comm.

• Ansat i barselsvikariat 1. august 2011

Mange gange ved jeg jo ikke, hvad der ville være godt at vide. Så en form for følordning kunne nok have sparet mig for nogle bekymringer.

»Jeg er virkelig glad for, at eleverne kommer til mig, men jeg skal også huske at tage mig lidt af mig selv,« siger hun og forklarer, at hun bruger rigtig meget tid på at forberede sin undervisning, og at hun har behov for struktur i timerne.

Føler sig respekteret »Lærerarbejdet er meget praktisk, og det kan jeg måske lidt overraskende for mig selv godt lide, men min mere analytiske og teoretiske baggrund kommer så i spil, når vi arbejder med at udvikle skolen og snakker på det strategiske plan,« siger Julie Teilgaard Møller og fortæller, at hun til trods for en løs ansættelse som barselsvikar og den manglende uddannelse føler, at hendes kolleger respekterer hende, og lytter når hun blander sig i diskussionerne på lærermøder. »Jeg ville have savnet det analytiske og teoretiske, hvis det overhovedet ikke havde været en del af arbejdet, men jeg synes faktisk, at det fylder en del her på skolen,« siger hun og tilføjer, at det formodentligt hænger sammen med, at skolen er inde i en periode, hvor der er behov for at udvikle nye ideer og koncepter for at fastholde elevtallet, og at der er en forholdsvis ny ledelse og en række unge lærere.

Følordning ville have hjulpet »Jeg er glad for kollegerne, som har taget godt i mod mig, og som jeg kan gå til og få råd og vejledning, når der er behov for det,«

siger hun og tilføjer, at hun dog godt ville have haft en eller anden form for formaliseret tutorordning, så det ikke nødvendigvis var hende, der selv skulle være udfarende.

«Mange gange ved jeg jo ikke, hvad der ville være godt at vide. Så en form for følordning kunne nok have sparet mig for nogle bekymringer,« siger hun og fortæller, at hun er meget usikker på, hvordan det skal gå med at føre eleverne til afgangsprøve til sommer. »Omkring prøverne har jeg fået hjælp og kan få mere. Men jeg føler, det er mig selv, der skal til eksamen,« siger hun og tilføjer, at det ikke er selve prøvesituationen, der bekymrer hende, men mere om hun nu også har fået undervist eleverne i de rigtige ting og på det rigtige niveau. »Jeg er jo vant til det tætte gruppearbejde fra RUC, så her på skolen higer jeg også efter sparring,« siger Julie Teilgaard Møller.

Hun ville rigtig gerne have muligheden for supervision, så hun kunne blive en bedre lærer. En lærer der kan en masse på rygraden, som kan gribe det, der rør sig blandt eleverne, og gøre det til genstand for læring. »Jeg håber at kunne fortsætte, og så er jeg sikker på, at jeg bliver bedre. Lige nu kan jeg ikke forestille mig noget bedre end at være efterskolelærer, så det vil jeg gerne blive ved med rigtig længe,« siger hun.

efterskolen · no. 14 · april 2012

På hovedet på dybt vand »Det er vigtigt for mig, at jeg har styr på, hvad der skal ske, når jeg træder ind i klassen,« siger Julie Teilgaard Møller og forklarer, at hun gerne i højere grad ville kunne improvisere. Hun tror, at hendes udfordringer på det område hænger sammen med den manglende erfaring, og at det måske også ville være lettere, hvis hun havde haft en læreruddannelse. »Jeg har taget et hovedspring i forhold til det faglige,« siger hun og fortæller, at det har været en stor udfordring ikke at have noget at falde tilbage på, men skulle opfinde alt fra bunden. Hun har selvfølgelig lænet sig op af de andre lærere på skolen og også fået hjælp, og hun har brugt Fælles Mål og lignende som inspiration. Ja, alt hvad hun har kunnet få fat i, har hun suget til sig. Uden læreruddannelsen har hun indlysende nok manglet det faglige og didaktiske overblik. »Men som kommunikationsmenneske tænker jeg jo i målgrupper, og det har virkelig hjulpet mig her,« siger Julie Teilgaard

Møller og tilføjer, at den teoretiske ballast fra universitetet også har været god at have i forhold til arbejdet med at udvikle skolen.

18

stort & småt

r e t r a frikv

klasselokale under 18

ugt Mennesker på fl

ennesker på flugt givet materialet "M Røde Kors har ud er et interaktivt migration", som – om flygtninge og G. for 7. klasse til 3. øvelsesmateriale es hvor for mennee temaer diskuter Gennem en rækk iske migrationser migranter, typ sker migrerer, hvem granter mv. mi og fordomme om ruter, stereotyper vejledning med met som en lærer Materialet er udfor dste klasser for folkeskolens æl en række øvelser som dansk, fag kan anvendes i og gymnasiet og elser kan kan øv til ag geografi. Bil r samfundsfag og på CD, som følge n og findes også kopieres fra boge med bogen. de Kors vireres gennem Rø Mateiralet kan rek på loades og kan frit down gt /menneskerpaaflu dk rs. ko de ro w. ww

festival

Parfumer forstyrrer fordyb elsen!

Vi udsættes dagli gt for et bombard ement af forskellig De fleste mennes e dufte. ker oplever det ikk e som forstyrrend en ikke ubetydelig e, men for del af befolkning en er det direkte rende og skaden forstyrde. MCS -forening en anslår således pc t. lider af duft, at 15 -20 og kemikalieoverf ølsomhed også ka Ny t undervisning ldet MCS. smateriale fra MCS foreningen sætte børn og voksnes r fokus på forbrug af duftarti kler med henblik et sundere og ren på at skabe ere klima, der hvor de unge færdes. tegrere MCS i un Ved at indervisningen kan skolen i samarbejd og forældre se på e med børn , hvordan man i fæ llesskab kan neds daglige ”duftforu ætte den rening” i skolerne og blandt børn ge nerelt.

På foreningens hje mmeside ww w.mc sforeningen.dk. ka bestille undervisn n man ingsmateriale og un dersøge mulighe få en gratis gæste de n for at underviser til sko len.

efterskolen · no. 14 · april 2012

ihed Konference om åndsfr n den er ner ve i demokratiet. Me Åndsfriheden er en livs entliggjort off har som re, ske 91 dan under pres. Det mener politikere, ets . Nu inviteres Folketing 21 teser om åndsfrihed ionsrepræ sat ani org privatpersoner og pressen, interesserede en sættes hed sfri ånd r hvo , konference sentanter den 7. maj til 0 til 16 i fælncen, der varer fra 9.3 på dagsordenen. Konfere af oplæg fra et rg, består blandt and lessalen på Christiansbo indenrigsmiog inom gen Karlsen, øko højskoleforstander Jør in Balle. rste Tho ker ors iorf er og sen nister Margrethe Vestag @kpi.dk med sende en e-mail til chp Tilmelding sker ved at rsom faktura De ail. tadresse og e-m oplysning om navn, pos esse og adr l ska te, eld den tilm skal sendes til andre end est fredag sen ing eld Tilm s. yse å opl e-mail på betaleren ogs frihed.dk. den 27. april. ww w.ånds

stort & småt

19

penge... r e g ø s é d i God mange gode

aber efterskoler sk re dem. ninger og på re fo i for at realise le e ng sjæ pe Ild e ng ga e gl ide, som angler no nd" er en gu idéer, men m tionen, hr. fo na do former en r ud fo ak du , Bogen "T næste gang et pl e m m t på ra at gen er udgive hjælper dig til et projekt. Bo er det riv e sk tt be tø ål at unders ansøgning og m har til form so t, ge la or bejde.

Foreningsf ganisationsar nings- og or frivillige fore dan inger til, hvor række anvisn ng la en er ld ekt.

Bogen indeho det gode proj og beskriver man udvikler w w w.forening

sforlaget.dk

Sov lidt længere Forskning viser, at 80 procent af un ge mellem 10 og år har forskudt dø 20 gnrytme, så de ikk e frivilligt vågner 7. Især drenge er kl.

B-mennesker.

efterskolen · no. 14 · april 2012

ti l le be s å t p k a rt H us a le ko a g.dk t d sa m mta le w.sa ww

Ph.d. Camilla Kring , der er formand for B-samfundet, mener derfor, de r er et uudnyttet læringspotentiale at teenagere får dæ i, kket deres sø vnbe hov i overensstemmelse med de res naturlige døgn rytme. Med fokus på frafald af dren ge på ungdomsu ddannelserne er relevant at se på det mødetiderne i sko len, mener hun.

Egå Ungdomshøjs kole har ændret mø detiden fra kl. 8.3 0 til kl. 10 med mindre fravær og mere indlæ ringsparate eleve r til følge.

Vorbasse skole ha r indfør t flekstid for 7.-9. kla sse.

Eleverne kan frit vælge, om de har gruppearb ejde kl.

8-10 eller 14 -16.

Skolen konstaterer, at ele vene er mere vågne og motiverede, og de t har også vist sig, at skolens karakterge nnemsnit er gået op .

20

kort nyt

kort nyt ingen plads til frie skoler i Ny nordisk Skole af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

efterskolen · no. 14 · april 2012

Venstre-politiker undrer sig over, at den frie skoletradition holdes ude Vi kan noget særligt i Norden. Vi er gode til at tænke i et sammenhængende børneliv og uddannelsespolitik.

Med disse ord lancerede børne- og undervisningsminister Christine Antorini udviklingsprojektet Ny nordisk Skole, der skal munde ud i et manifest om de særlige nordiske skoleværdier og nogle pejlemærker for, hvordan lærere, ledere og pædagoger kan begejstres til at skabe faglige løft.

Men ministeren glemte selv at tænke i de store sammenhænge, da hun sammensatte dialoggruppen for Ny nordisk Skole, mener folketingsmedlem Esben Lunde Larsen (V). For ikke et eneste af de 23 medlemmer har rod i de frie skoler. »Det kan undre, at Antorini ikke har reflekteret mere over dansk skoletradition og de frie skolers rolle, da hun søsatte projektet. De frie skoler har bidraget til, at vi har et alternativt skoletilbud, og derfor er det nærmest unaturligt ikke at inddrage de frie skoler i udviklingen af Ny nordisk Skole,« siger Esben Lunde Larsen.

Han har spurgt børne- og undervisningsministeren, hvorfor der ikke er repræsentanter for de frie skoler i tænketanken. Af Christine Antorinis skriftlige svar fremgår det, at medlemmerne ikke skal repræsentere parter, organisationer eller snævre fagområder, men at de alene er udpeget ”ud fra, hvad de personligt kan bidrage med til projektet”.

Ud fra den præmis er der altså ikke blevet plads til repræsentanter fra de frie

skoler i et, som det hedder, ”fæles forandringsprojekt for hele dagtilbuds- og uddannelsesområdet fra 0-18 år”. »Ny nordisk skole er et glimrende tiltag, men ministeren svarer jo ikke særligt konkret på mit spørgsmål. Det forhindrer os ikke i at øve indflydelse på, hvordan man kan styrke de frie skoler.

Derfor vil jeg også ved givne lejligheder pege på, hvordan den frie skoletradition kan komme til at præge folkeskolen,« siger Esben Lunde Larsen.

Han peger som et eksempel på den ansvarliggørelse, der ligger i den frie skoletradition. »Når forældrene sender deres børn på efterskole, giver de samtidig et klart mandat til skolen om at varetage en række af forældreskabets opgaver og myndighed. Det ligger i sagens natur, når eleverne bor på skolen. Men jeg mener, at vi på samme vis mangler at overføre den form for myndighed til læreren i folkeskolen, fordi det kunne styrke lærerrollen,« siger Esben Lunde Larsen, der ser frem til forhandlinger om en ny læreruddannelse. »Det hele begynder ved uddannelsen af lærerne, så vi må se på, hvordan lærerrollen kan styrkes, så de nye lærere matcher den udvikling der lægges op til med Ny nordisk Skole.

Læs i øvrigt mere om Ny nordisk Skole på www.nynordiskskole.dk.

torben@magasinhuset.dk

Sangskriverkløe Skub lige til Michael med guitaren og Mette, der freestyler under bruseren, for de kan vinde en professionel indspilning af deres egne sange ved at deltage i DM i sangskrivning for efterskoler. Men det skal gå hurtigt, for der er deadline for deltagelse 1. maj. Bed dem uploade deres sang på youtube med ordet ”sangskrivning” og skolenavn i beskrivelsen. Så er de med i konkurrencen.

Læs mere på www.efterskole.dk/sangskrivning

Find dit job på www.efterskolen.com Bladets hjemmeside opdateres løbende med nye jobmuligheder på landets efterskoler og øvrige frie skoler.

Unikt system på to niveauer

13838

Engelsk 8.-9. klasse

”Et nytænkende og inspirerende materiale til brug i engelskundervisningen”

i-bog til begge niveauer

Nemt at differentiere Det unikke ved Crossroads er grundbogens tekstdifferentiering. Grundbogen fås i to versioner, Texts og Texts · light. Bøgerne bruges sammen, da layout og illustrationer er ens, mens teksterne er på to forskellige niveauer. Eleverne kan således arbejde sammen, uanset hvilket niveau de er på.

Temaer til 8. klasse: The British Isles - It’s a Dog’s World - Life is More than School - Mysteries - Into the Grove - London

Temaer til 9. klasse: The USA - Move Your Body - Both Sides of the Law The Dream of America - Shadows of the Past In Vogue - The Commonwealth

i-bøger

Opgaver på flere niveauer Arbejdsbogen, Tasks, er en flergangsbog for alle elever uanset niveau. Bogen indeholder en række niveaudelte opgaver og en basisgrammatik.

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

efterskolen · no. 14 · april 2012

Til begge versioner af grundbogen hører en i-bog, hvor eleverne har nem adgang til at høre de indtalte tekster i klassen og hjemme. Desuden er der webopgaver med feedback og link til elevernes egen WordBank.

“Vi elsker at dele oplevelserne”

efterskolen · no. 14 · april 2012

Maria, efterskoleelev

KONTAKT OS PÅ tlf: 96 750 700

BESØG VORES WEBSITE www.team-benns.com/skiferie

Vi glæder os til at hjælpe med at sammensætte drømmeturen.

Eller skriv til os på: ski@tbski.dk

Skiferien skabt til sammenhold Fortæl os, hvad I har brug for, og vi skaber skiferien, der styrker skolens sammenhold. Frokost i sneen eller en kælkeaften. Små lejligheder, store hytter eller hotel med pension inkluderet. For Norge og Sverige er rejse, bolig, ski og liftkort inklusiv i prisen. I Alperne er alt åbent. Slip for planlægningen og lad Team Benns Ski skabe årets skioplevelse for jeres skole.

SKOLENS EGEN SKIGUIDE Skab tryghed med et supplement til lærerteamet og styrk elevernes skiundervisning. For kr. 3000,+ rejsens pris, inkl. liftkort og skileje, får skolen sin egen guide fra afrejse til hjemkomst.

Hør mere om dette tiltag hos din rejsekonsulent.

NORDEN SKEIKAMPEN Skitorget Flotte 4 & 8 pers. lejligheder 4****

Uge 10 STÖTEN Fjällbyn

Uge 3

Alle priser i Norden er inkl.

2799,2349,-

Uge 4 / 4 skidage Uge 4 / 5 skidage

4 OVERNAT. / 5 SKIDAGE BUS TUR/RETUR 5 DAGES LIFTKORT 5 DAGES SKILEJE

For alle rejser gælder EGEN BUS ved 45 personer

ØSTRIG ST. JOHANN IM PONGAU Abstdorfer Wirtshaus

1 FRIREJSE PR. 20 BETALENDE

1949,2349,-

efterskolen · no. 14 · april 2012

Prisen er inkl. ophold med ½ pension samt bus t/r.

AFHENTNING PÅ EGEN ADRESSE ved min. 20 personer

24

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e menn

sæt målet og nyd turen af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Mål er nødvendige, men det afgørende er, hvordan man kommer frem. Det gælder bjergbestigning så vel som undervisningen på Venø Efterskole

V

efterskolen · no. 14 · april 2012

enø hæver sig på det højeste punkt 27 meter over Limfjorden. Sammenlignet med Mont Blancs 4807 meter syner det ikke af meget. De to steder er da også forskellige på stort set alle parametre, men for bjergbestiger, forfatter og efterskolelærer Steffen Kjær er der en sammenhæng.

Han underviser i dansk, innovation og friluftsliv på Venø Efterskole, og både i undervisningen og i samværet med de unge trækker han på erfaringerne fra sin tid som bjergbestiger på blandt andet Mont Blanc.

Hvis vi skal opnå noget nyt, så skal vi gøre noget nyt.

Ifølge 40-årige Steffen Kjær kan bjergbestigning meget vel fungere som en metafor, for de drømme vi har. De utallige tinder vi skal bestige. De vigtige valg vi skal tage. Erfaringerne vi gør på vej op.

Den viden og de færdigheder vi tilegner os i processen. Og ikke mindst glæden når vi står på toppen og nyder udsigten, forhåbentligt med et veltilfreds smil. Men det handler ikke kun om at nå toppen. »Forestil dig at du bruger fire år af dit liv på at nå et mål. At du lider store afsavn undervejs. Hvad så hvis du ikke når målet, eller hvis du overser fantastiske oplevelser undervejs, så kan det hele jo let være spildt,« siger Steffen Kjær og tilføjer, at det drejer sig om at skabe en hverdag både i bjergene og hjemme, som ikke kun handler om at nå målet, men har fokus på oplevelserne undervejs.

Det enkle liv Steffen Kjærs oplevelser med friluftslivet, som senere blev til klatring, kajaksejlads,

rafting og bjergbestigning, begyndte, da han som 18 årig blev ansat i en fritidsklub i hjembyen Kolding. »Jeg blev ansat til at lave alle de ting, de kvindelige pædagoger ikke rigtigt gad,« siger han og forklarer, at han i fem år arbejdede i klubben og begyndende med kanoture i Sverige blev sporet ind på friluftslivet. »Jeg var tiltalt af det enkelte liv, og jeg kan stadig huske, hvor stærkt det virkede på mig, når jeg kom hjem fra en kanotur og pludselig kunne lugte stanken fra bilerne i downtown Kolding,« siger Steffen Kjær. Kanoturene gav ham en række basale færdigheder, som han kunne se en mening med, og det faldt naturligt at gå videre til klatring og rafting.

Pædagog med modermælken De fem år i klubben gjorde Steffen Kjær til pædagog. »Man kan sige, at jeg nærmest fik pædagogikken ind med modermælken,«

portræt

»Jeg har altid haft lidt svært ved at se, hvorfor jeg skulle tage en uddannelse i noget, jeg i forvejen gør rigtig godt, og hidtil er det gået meget godt uden,« siger han og tilføjer, at han til gengæld er en af de bedst uddannede i landet inden for bjergbestigning og klatring.

De mange erfaringer og færdigheder i forhold til udelivet gav Steffen Kjær job som raftingguide og senere som projektleder og HR-ansvarlig i et Danmarks største teambuildingfirma. Det sidste gav solide erfaringer med at udvikle og

tilrettelægge undervisningsforløb. En kvalifikation han kunne henvise til, da han søgte job på Venø Efterskole.

Fra Mont Blanc til Venø At det blev Venø Efterskole var lidt en tilfældighed. Steffen Kjær havde helt tilbage fra sin egen efterskoletid ind imellem flirtet med tanken om at blive efterskolelærer. »Jeg kan stadig huske, hvad mine egne to år på efterskole betød, hvordan jeg første gang mødte nogle lærere, som

efterskolen · no. 14 · april 2012

siger han og tilføjer, at han til trods for en manglende pædagoguddannelse efter perioden i fritidsklubben blev ansat på behandlingshjem og socialpædagogiske opholdssteder. »De færdigheder, jeg havde fået gennem friluftslivet, var direkte anvendelige i arbejdet med at få banket noget selvværd ind i unge, som havde det svært,« siger han. Det er aldrig blevet til en uddannelse i almindelig forstand. En række HF enkeltfag er det nærmeste, han kommer en kanoniseret uddannelse.

25

26

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n n e m prøvede at forstå, hvorfor jeg ind imellem opførte mig underligt. Nogle lærere som respekterede mig, men også udfordrede mig,« siger han.

Ved foden af Mont Blanc, lige inden Steffen Kjær i 2002 begyndte sit tredje forsøg på at bestige Europas højeste bjerg, stødte han ind i en dansk bankdirektør, der sagde, at når han havde nået toppen og var kommet helskindet ned igen, så måtte han gerne komme og holde foredrag for de ansatte i banken.

Og sådan blev det. Steffen Kjær fandt ud af, at han var god til at holde foredrag, lavede en pjece og sendte den rundt til alle landets efterskoler. »Venø Efterskole var den første, der bed på, så jeg kom og holdt foredrag og syntes, at der var en god stemning på skolen. Da de et halvt år senere manglede en lærer, søgte jeg stillingen, og fik den,« siger han og fortæller, at han synes, det er en fantastisk oplevelse, at se unge mennesker flytte sig. At være med til at hjælpe processen på vej.

efterskolen · no. 14 · april 2012

Egne erfaringer motiverer For Steffen Kjær er det vigtigt, at de unge får mulighed for at inddrage egne erfaringer, i det de foretager sig. »Der er ikke noget, der virker mere motiverende, end når eleverne opdager, at de selv har noget at byde ind med,« siger han og tilføjer, at det derfor ligger ham meget på sinde, at de unge finder deres egen vej til målet, og at de finder glæde ved at være på vej. »Det, vi laver, skal vi kunne se en mening med, og hvis ingen i klassen kan det, så dropper vi det,« siger Steffen Kjær og tilføjer, at målet er vigtigt, men aldrig må overskygge processen. Hverken når man ror kajak, arbejder med innovation, deltager i danskundervisning eller bestiger bjerge.

Tyve procent mere Steffen Kjær fortæller, at han tidligere i sit liv, som de fleste andre bjergbestigere var fanget ind af det, han kalder tyve procent progressionen, hvor man hele tiden higer efter at bestige et tyve procent sværere bjerg.

»For mig stoppede det endegyldigt, da jeg med min makker var ude for en ulykke på Matterhorn,« siger han og fortæller, at makkeren faldt af bjerget fordi et klippestykke gik løs. Heldigvis lykkedes det Steffen Kjær at kaste sig ned på en klippeblok og få fat i sikringstovet, så kammeraten ikke styrtede i døden, men blev hængende på klippesiden med en fod, der var brækket flere steder. De to venner fik tilkaldt hjælp og blev hentet ned af en redningshelikopter. »Ulykken fik mig til at gå den anden vej og i stedet gå efter at gøre noget, der var tyve procent lettere næste gang, og søge glæden i det,« siger Steffen Kjær.

Det har gjort ham mere opmærksom på, hvor vigtigt det er at finde sin egen vej og glæde sig ved at gå den. Ofte har det betydet, at han er gået nye veje.

Standardiseringer er kedelige Steffen Kjær er da heller ikke meget for standardiseringer, hvad hans karriere er et klart bevis på. Han forsøger konsekvent at tilrettelægge sin undervisning, så eleverne bliver udfordret på det, de plejer at gøre. Hele tiden med øje på, at de unge skal blive klogere på sig selv. Og hele tiden med et meget bevidst fokus på hvad det er, de unge lærer, hvordan de lærer det, og hvornår det sker.

portræt

27

Der er ikke noget, der virker mere motiverende, end når eleverne opdager, at de selv har noget at byde ind med.

bonus Bøger skrevet af Steffen Kjær Mont Blanc – Oplevelser fra Europas Top, Mellemgaard, 2003, Matterhorn – Verdens farligste bjerg, Aschehoug, 2006, The Matterhorn – The Most Dangerous Mountain, engelsk udgave, Alpine Avenue Books, 2011,

»Jeg slutter altid mine timer, både i konkrete aktiviteter, dansk og innovation med at bede eleverne overveje, hvad det er, de lige har lært. Refleksionen er meget væsentligt for læringsprocessen, ikke mindst når man går nye veje,« siger Steffen Kjær.

Hans fokus på at gå nye veje har blandt andet ført til, at han de seneste tre år har udviklet og undervist på en innovationslinje på Venø Efterskole.

Surfing – i fart over bølgerne, Flachs, 2009 (børnebog, faglitt.), Surfing – i fart over bølgene, norsk oversættelse, Esstess-Forlaget, 2009 (børnebog, faglitt.), Bjergbestigning – mod drømmenes top, Flachs, 2010 (børnebog, faglitt.), Klatring – livet på en klippeside, Flachs, 2011 (børnebog, faglitt.), www.steffenkjaer.com

efterskolen · no. 14 · april 2012

Forfatter ambitionen Det nyeste Steffen Kjær har kastet sig over er det fiktive univers. Han har tidligere skrevet og fået udgivet i alt syv bøger. Bøger om klatring, surfing og

bjergbestigning. Bøger både til voksne og børn. Bøger oversat til norsk og engelsk. Men nu prøver han kræfter med fiktionen. »Jeg har en novellesamling liggende til vurdering hos et af de store forlag,« siger han og forklarer, at man i novellerne møder personer, der er aktive med fjeldvandring, rafting, klatring eller bjergbestigning. Han er meget spændt på, hvad forlaget svarer og går med tanker om at gøre mere ved forfattervirksomheden. »Jeg vil gerne skrive en roman, og jeg gør mig allerede en del tanker om den,« siger Steffen Kjær.

28

kronik

hvad har reality-tv egentlig med virkeligheden at gøre? af: Trine Vendelboe Juul, forfatter og journalist

Selv om de unge har erfaringer med mobning, fuldskab, brudte løfter og kærestesorger, så er meget af det, der foregår i de populære reality-programmer mere et perverteret freak-show, end det er mainstream virkelighed

D

efterskolen · no. 14 · april 2012

er er langt fra dokumentarserien ”Kæft, trit og flere knus”, som går tæt på døgninstitutionen Schuberts Minde og dets pædagogiske metoder til TV3’s nyeste reality-program ”Fristet – hvor langt vil du gå”, hvor sex for åben skærm er det store nummer, der skal lokke de unge seere til.

Men virkeligheden overgår jo som bekendt også fantasien, så der er stort set frit slag på alle hylder, når det gælder reality-tv. Alligevel synes flertallet af de reality-programmer, som falbydes de unge, ikke blot at overgå fantasien, men også at overhale virkeligheden indenom i et forsøg på at køre den ud på et ekstremt sidespor.

I mit arbejde med bogen ”Den halvnøgne sandhed – Paradise Hotel og andre opskrifter på virkeligheden” talte jeg med to grupper af folkeskoleelever fra 8. og 9. klasse, og der var bred enighed om, at netop det meget populære Paradise Hotel og andre lignende reality-shows ikke har meget med

de unges egen virkelighed at gøre. En af drengene udtalte det således: ”Paradise Hotel giver et helt urealistisk billede af sex. Jeg tror ikke, at der er mange, der drikker så meget, som de gør i Paradise Hotel og bare dyrker sex med den første den bedste. Mine venner og jeg taler stille og roligt om sex, ligesom vi taler om alt muligt andet. Det er helt naturligt”.

Nu er det jo ikke en vedtaget præmis, at reality-tv alene skal bedømmes ud fra et identifikationskriterium. Reality-show genren lover, når det kommer til stykket, ikke så meget mere end at ville underholde.

I det omfang, de unge identificerer sig med indholdet i denne programtype, er det i vid udstrækning i en negativ forstand forstået som en bevidst ikke-identifikation, hvor de tager afstand fra programmernes karakterer og deres handlinger, hvilket ovennævnte citat også er et udtryk for.

På den måde kan man dog sige, at pro-

Er det ikke muligt at lave realityprogrammer, som i højere grad tager afsæt i en virkelighed, som de fleste unge kan identificere sig positivt med og blive positivt inspireret af?

grammerne i sidste ende alligevel er med til at få de unge til at reflektere over identitetsmæssige og identifikatoriske spørgsmål. Men samtidig peger denne afstandtagen på et centralt paradoks ved de unges storforbrug af reality-tv og af reality-shows i særdeleshed. Hvorfor bruge op til 15 timer om ugen på reality-serier, – hvilket flere af de folkeskoleelever, jeg talte med gør – hvis der er så meget i programmerne, som man i bund og grund tager afstand fra?

Elevcitatet ”Amalie tror, det er hendes eget liv, der er interessant, men det er bare for at se, hvor dum hun er”, udstiller meget præcist dette paradoks. Man behøver selvfølgelig ikke være psykolog for at ’regne ud’, hvad de unge dog i himlens navn får ud af at se på ”dumme” mennesker, der opfører sig tåbeligt og bliver til grin for gud og hver mand. Det er selvforskyldt og hæmningsløs mobning for åben skærm, og som seer kan man tage del i løjerne uden at skulle føle sig skyldig.

Hvad med at satse på det gode?

Desværre er underholdningsværdien ikke helt så ren og uskyldig, som den umiddelbart kan synes. Der findes masser af eksempler ude på skolerne på mobning, lege og opførsel, der spejler meget af det, der foregår i de populære reality-shows. Isterningeleg, Pandoras Æske, hadesider og nøgenbilleder af hinanden, der bliver offentliggjort på Facebook efter et skænderi, viser, at selv om de unge ikke giver udtryk for, at de identificerer sig med eller ser op til de karakterer,

kronik

vis mængde udfordringer eller konfliktstof, der driver fortællingen og handlingerne frem. Eleverne, der bidrager til min bog, fremhæver stort set uden undtagelse også spillet og de taktiske elementer som de primære positive faktorer, der tiltrækker dem ved de mange reality-shows. Konkurrenceog vinderkompetencer er nemlig i høj grad noget, som de unge kan genkende fra deres eget liv og det moderne samfund. At det er vigtig at ’kunne regne den ud’ og passe på ikke at tabe hverken point eller ansigt er i høj grad noget, de mange reality-shows bekræftet dem i. Desværre for længst også i en ekstrem grad, hvor det ofte kan betale sig at være så hensynsløs og grænseoverskridende som mulig. Som en af pigerne formulerer det: ”Jeg holder med dem, der gør al mulig lort for at vinde”.

Ville det ikke være skønt, hvis hun i stedet havde sagt: ”Jeg holder med dem, der gør al mulig godt for at vinde”.

Men det forudsætter, at der er nogle reality-programmer, der tør satse på det gode, det sympatiske og det inspirerende.

Det behøver det vel ikke blive hverken en kedelig virkelighed eller kedelig tv af?

bonus Bog til undervisningen Bogen ”Den halvnøgne sandhed” tager fat i fire overordnede temaer; reality-tv’ets udvikling og genrebegreber, de forskellige grader af iscenesættelse og konstruktion af virkelighed, dyrkelsen af og drømmen om berømmelsen og som det centrale tema ”Paradise Hotel” og programmets store fokus på sex og relationer.

Bogen er relevant i mediefag og samfundsfag samt som inspiration og diskussionsoplæg til temaundervisning om f.eks. mobning og sex. ”Den halvnøgne sandhed – Paradise Hotel og andre opskrifter på virkeligheden” er skrevet af Trine Vendelboe Juul. Udgivet på Turbine forlaget, Aarhus. 64 sider.

Vejledende pris 229 kr.

efterskolen · no. 14 · april 2012

der medvirker i reality-programmerne, så kan de ikke sige sig fri for at blive påvirket af det, de ser – for manges vedkommende mange timers tv om ugen.

Det bringer mig frem til denne kroniks polemiske spørgsmål. Er det ikke muligt at lave reality-programmer, som i højere grad tager afsæt i en virkelighed, sådan som de fleste unge kender den, som de kan identificere sig positivt med og blive positivt inspireret af? Er det ikke på tide at hælde nyt indhold ind i realitykonceptet? For de unges virkelighed har vel noget at byde på, som kan skabe både lærende og underholdende tv på én gang?

Jeg skal ikke her kaste mig ud i konkrete bud på, hvad sådanne programmer skulle omhandle – det ville være meget mere interessant at høre, hvad de unge selv synes kunne være alternativer til det nuværende udbud af reality-programmer. Det lægger bogen ”Den halvnøgne sandhed – Paradise Hotel og andre opskrifter på virkeligheden” også op til, og man kan kun håbe, at tv-producenterne snart følger trop og i bogstavelig forstand tager et reality-tjek på deres egne programmer.

Det er klart, at et tv-program skal indfri nogle dramaturgiske forventninger såsom en

29

30

efterskolen

læserpanelet mener: Hvad gør I på din skole for at sikre mangfoldigheden, og hvordan undgår I at virke ekskluderende?

Kirsten Tygesen Forstander, Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole

Her på efterskolen har vi gennem de sidste år stillet fire elevpladser til rådighed for Efterskoleforeningens konsulent for at sikre, at elever med anden etnisk herkomst har mulighed for at komme på efterskole. Dette har resulteret i, at vi nu på tredje år har glæden af at have elever med anden etnisk herkomst på skolen.

Ydermere har vi et par lærere, som er under stadig uddannelse indenfor tosprogsundervisningen.

I forhold til de socialt udsatte og sårbare unge samarbejder vi positivt med de kommuner, der på forhånd inviterer til samarbej-

de. Vi oplever desværre for ofte, at kommunernes socialrådgivere og PPR undlader at fortælle os om elever, der tidligere har haft brug for særlig støtte og opmærksomhed og har brug for dette også, når de kommer her på efterskolen.

Vi forsøger løbende at holde os opdaterede i form af kurser og pædagogiske dage, der gør i stand til at vejlede og tackle de udsatte unge, så vi kan give dem de bedste forudsætninger for et godt ungdomsliv.

unge har ikke tid til almen dannelse Unge helt ned til 15 år vælger fritidsjob ud fra kriterier, der matcher deres fremtidsplaner

efterskolen · no. 14 · april 2012

T

o ud af tre unge mener, at et særligt fritidsjob vil gavne deres karrieremuligheder.

Mens Dansk Erhverv jubler over udviklingen og hylder de unges målrettethed, vækker den bekymring hos flere eksperter. De frygter for ”det hele menneske”.

Det er ikke kun lønnen, der skal være i orden, når de unge mellem 15 og 20 år vælger at supplere skolen eller studierne med et fritidsjob.

En ny undersøgelse foretaget af Epinion for HK Ungdom viser nemlig, at to ud af tre unge tænker langsigtet, når de vælger deres fritidsjob, mens studierelevansen for en fjerdedel af de adspurgte, er den absolut vigtigste faktor. De vil have erfaringer på CV’et og forbedre deres muligheder for det perfekte job senere i karrieren.

Udviklingen mødes med begejstring hos er-

hvervsorganisationen Dansk Erhverv, fordi den møder arbejdsgivernes krav. »Det er yderst fornuftigt, at også de unge er velovervejede i deres valg af fritidsjob. Det passer godt med de mange undersøgelser, der viser, at arbejdsgiverne netop prioriterer, at de unge har relevant joberfaring, når de skal ansættes,« siger erhvervspolitisk konsulent Emilie Wedell-Wedellsborg til Ugebrevet A4.

På Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet er man mere skeptisk. Ph.d. NielsHenrik Møller Hansen er bange for, at de unge mister det brede perspektiv, når de så tidligt er bevidste om, hvilken vej de ønsker at gå. På den måde lukker de nogle døre tidligt i deres liv. »De unge fravælger måske ting, som ikke umiddelbart indeholder bestemte kundskaber,

som de konkret kan bruge i deres karriere. Der er ikke plads til erfaringer, som danner den unge mere alment. Og det åbner jo op for en diskussion om fagligheden kontra det hele menneske«, siger han.

Udviklingen betyder også, at de unge skal kunne præstere i flere arenaer på samme tid, og det kan være en kraftanstrengelse, der kan få uhensigtsmæssige konsekvenser. »Fritidsjobbet eller en fritidsinteresse bliver en arena, hvor nogle oplever nederlag, fordi de ikke kan leve op til kravene. Det er en uheldig udvikling, fordi det risikerer at skille nogle ressourcesvage unge ud,« siger Niels-Henrik Møller Hansen.

7.-10. kLasse

Digitale kort NYHED! GO kORT GO Kort til overbygningen er en ny digital samling af kort og kortlæreværktøjer til undervisning i mange fag. alle kort er pædagogisk bearbejdede og tilrettelagt specifikt til målgruppen.

Den digitale kortsamling erstatter skolens vægkort og er elevens egen kortressource, som kan bruges i mange forskellige fag og undervisningssammenhænge. kortsamlingen er webbaseret, opdateres automatisk og udvides løbende. GO Kort til overbygningen kan bruges på iwb, pc, mac og de fleste tablets.

GO Kort indeholder: • Over 300 kort – fysiske, politiske, tematiske, historiske m.fl.

• Interaktiv målestok • Temasider og aktiviteter • Nyhedsbrevet GO KortNyt om nye kort og aktiviteter GO Kort til overbygningen kan bruges i: Geografi, biologi, samfundsfag, historie og kristendomskundskab samt ved projektarbejde og tværfaglige forløb.

Fair abonnementspris GO Kort sælges i årsabonnement, der giver hele skolen adgang. Prisen afhænger af skolens samlede elevtal. skoler betaler pr. år: 1-250 elever: 1.125 kr.

251-500 elever: 2.062 kr.

501-750 elever: 3.000 kr.

751 elever og derover: 3.937 kr.

Temasiderne behandler en række forskellige emner gennem kort, videoer, billeder og tekst. Der tilføjes løbende nye temasider.

Kortene vises i knivskarp opløsning, og der kan zoomes dybt. Eleverne kan gemme og/ eller printe kort og kortudsnit til egne opgaver.

efterskolen · no. 14 · april 2012

Kontakt os på tlf. 63 44 16 83 eller go@geografforlaget.dk og få en måneds gratis prøveabonnement!

www.geografforlaget.dk Lærernes forlag

32

efterskole i Indien

efterskolen i bedemøllernes land På dansk initiativ åbner efterskole i Jammu/Kashmir provinsen i Nordindien den kommende sommer

E

efterskolen · no. 14 · april 2012

fter otte-ni års arbejde og en naturkatastrofe ser alt nu ud til at lykkes for de danske initiativtagere bag en ny efterskole i det nordlige Indien. Målet er at tilbyde undervisning til de fattige elever, så de kan bestå deres 10. klasseeksamen. En prøve som 70-75 procent i regionen dumper i dag, hvor reeksamination kun er muligt ved selvstudier.

Derfor dumper de fleste også i andet forsøg.

Men med den nye efterskole tændes et håb om at hæve uddannelsesniveauet i området i Ladakh, fortæller Lissi Braae, der foruden at være forstander på Sydøstsjællands Idrætsefterskole også er projektansvarlig for efterskolen i Ladakh. »Målet med efterskolen er desuden at være et pædagogisk tilholdssted for lærere,

der i et nært samspil med de ansatte på efterskolen arbejder og udvikler undervisningsmetoder og kvalifikationer til fordel for det offentlige skolesystem i området. Samtidig kan danske efterskoleelever få mulighed for at tage et ansvar i den 3. verden og dele af deres eget overskud, gerne som frivillige på skolen i Ladakh,« siger Lissi Braae.

Hårdt ramt af mudderskred Initiativtagerne har igennem nogle år samarbejdet med ladakhier på at få diverse tilladelser og skabe økonomiske muligheder for opførelse af en efterskole for de fattigste elever. »Vi er kommet langt, har alle tilladelser og en elevfløj er under opførelse. Men desværre

ramte naturkatastrofen i Pakistan sidste sommer også området i Ladakh. Især gik det hårdt ud over landsbyerne og hovedbyen Leh. Landsbyen Phyang – hvor vores skoleprojekt er – blev næsten skyllet væk af vand og mudderskred,« fortæller den danske forstander.

1200 mennesker i Ladakh døde eller er meldt savnet. Katastrofen ramte et i forvejen meget fattigt område, hvor mange kun har fra hånden til munden. I tiden op til nu har der været lavet en stor indsats fra de indiske myndigheder for genhusning, men meget er stadig kaos i området. »Vi var utrolig heldige – vores skoleprojekt og dermed bygning blev kun ramt i mindre omfang; men ikke desto mindre er behovet for en efterskole/kostskole blevet endnu

efterskole i Indien

større. Mange familier er ramt af katastrofen, huse er skyllet væk, og børn i yderområderne får endnu sværere ved at gennemføre et uddannelsesforløb, da lokale skoler ligeledes er skyllet væk, så lige nu arbejdes der på trods af kulden i Himalaya-bjergkæden på at udbedre skaderne på vores elevfløj, så vi kan komme i gang med undervisningen her i foråret.« Dansk støtte Udenrigsministeriet har støttet projektet med løn i to år til to lokale lærere, som nu er i Danmark for at blive trænet i undervisningsmetoder og blive kendt med efterskoleformen.

På grund af denne støtte er det muligt de første to år at holde skolepengene for et helt år på 3.800 kr. Dette beløb dækker: Mad, skolebøger, kopier, toiletartikler, uniform, sko og støvler. »Pengene til byggeriet er skaffet via forskellige aktiviteter på vores egen efterskole, men også andre efterskoler, foreninger, enkelte fonde og private har støttet op om

vores projekt. Skulle der være efterskoler eller andre interesserede, der har lyst til at tage del i projektet, er man meget velkommen,« siger Lissi Braae.

Målet for det samlede projekt er at bygge en efterskole for ca. 100 elever. En efterskole, hvor eleverne bor på skolen og derfor har gode muligheder for at deltage i undervisningen hver dag og i deres fritid arbejde med at dygtiggøre sig, så de kan gennemføre deres eksamen.

Lærerne bor på efterskolen og står til rådighed med undervisning for den enkelte elev hele dagen – nøjagtig samme model som i Danmark.

33

Danske efterskoleelever kan tilknyttes skolen som frivillige, da de besidder faglige kompetencer, som vil være til stor glæde for de ladakhiske elever.

Ligeledes er målet med efterskolen at blive et samlingssted for lærere i området.

Et sted, hvor man kan deltage i kurser og konferencer, drøfte pædagogik, lave undervisningsmaterialer o.a. Det vil give grobund for en udvikling på de enkelte skoler og et fællesskab på tværs af skolerne, som vil blive til gavn for det enkelte barn.

Yderligere oplysninger om projektet på www.efterskolen-ladakh.dk

efterskolen · no. 14 · april 2012

34

på prøve på efterskole

efterskoleelev på prøve af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

En række efterskoler har haft potentielt nye elever på overnattende besøg. Dels for at reklamere for efterskoletanken. Dels for at give nuværende elever en udfordring

O

efterskolen · no. 14 · april 2012

p klokken fire og med toget tværs gennem Danmark for at møde op til fire dage på en efterskole tæt på Jammerbugten. En indsats der signalerer interesse. For fire unge københavnere var det realiteten, da de ville i praktik på Vester Thorup Efterskole i dagene op til påske.

En praktik som yderligere 78 unge i alderen fra 12 til 15 deltog i. En praktik med undervisning i efterskolens linjefag, med fællessang, med overnatninger. En praktik med alt det der skal til for at forstå, hvad et efterskoleophold egentligt er. »De fire dage var en komprimeret udgave af et efterskoleophold,« fortæller forstander på Vester Thorup Efterskole, Bolette Elvstrøm, og tilføjer, at alle sejl var sat i de fire dage. Alt personale var på arbejde, gæstelærere var hyret ind, og skolens elever deltog i arrangementet sammen med gæsterne. »Der var en fantastisk energi på skolen, og det, at praktikken varede fire dage, gav de unge gæster et meget præcist billede af, hvad der venter dem, hvis de vælger at tage på efterskole,« siger forstanderen og tilføjer, at hun selvfølgelig gerne ser, at det i fald bliver på hendes skole.

PR værdi Vester Thorup Efterskoles ide med praktikken har da også fra begyndelsen været et ønske om at øge interessen for at gå på efterskole. »Målet har været, at unge, som overvejer at gå på efterskole, får mulighed for at opleve, hvad det indebærer,« siger Bolette Elvstrøm. Hun fortæller, at efterskolen profilerer sig på kunst, teater og musik og gerne vil være bindeleddet til de kreative og kunstneriske uddannelser. De fire dage har derfor været et forsøg på at sætte efterskolen på landkortet.

At få spredt en række positive historier om skolen. »Vi vil gerne have fat i flere unge, og arrangementet har da også kastet et par tilmeldinger af sig, men vi ser det også som en generel branding af efterskoletanken,« siger hun og fortæller, at de fire dage desuden var en god og lærerig oplevelse for skolens nuværende elever. »Vores elever fungerede som hjælpelærere og guider for gæsterne, og de gik seriøst og ansvarligt til opgaven,« siger Bolette Elvstrøm.

Medborgerskabsundervisning På Vandel Efterskole havde man også arrangeret praktik op til påske.

Her havde gæsterne en enkelt overnatning, og det primære mål var, at skolens nuværende elever skulle have mulighed for at prøve at tage ansvar for et stort arrangement. »Mit udgangspunkt har været undervisningen i medborgerskab.

Og målet har været, at eleverne opdrages til og får erfaringer med at tage ansvar, så de senere er i stand til at påtage sig en lignende opgave,« fortæller lærer Lars Lynge. Han var primus motor i Vandel Camp, hvor 125 elever fra femte og sjette klasse afprøvede efterskolelivet. De nuværende elever stod for hele arrangementet, og skolens lærere fungerede som et bagvedliggende sikkerhedsnet, der stort set ikke blev behov for. »Det har været fantastisk at se, hvordan eleverne har påtaget sig opgaven. Rigtig mange har overrasket positivt og vist en ansvarlighed og et overblik, som vi ikke tidligere har set,« siger Lars Lynge.

Han tror, det kan hænge sammen med, at opgaven i modsætning til dele af den normale undervisning handler om den virkelige verden.

Man kan ikke så godt gemme sig, og man har noget at byde på. Noget som de yngre gæster ser op til. »Ligegyldigt hvad forklaringen er, har det været en stor oplevelse, at se de unge vokse med opgaven,« siger Lars Lynge.

Forstander på Vandel Efterskole, Lars Mortensen, er særdeles tilfreds med arrangementet og fortæller, at der har været meget positive reaktioner fra de unge og deres forældre. »Ideen har været at udfordre vores egne elever, men jeg ville da være et skarn, hvis ikke jeg satte pris på den branding værdi, der ligger i arrangementet,« siger han og tilføjer, at han bestemt regner med, at skolen gentager camp´en næset år.

Gæster som prøveklude Midtjysk Efterskole regner også med at gentage deres praktik det kommende år. Mere end 100 elever fra femte og sjette klasse var i et døgn gæster på efterskolen. Målet var dels at skabe PR omkring efterskolen.

Og for skolens idrætselever var det samtidigt en mulighed for at få lov at undervise i deres fag. Skolen tilbyder en træneruddannelse, og de mange gæster blev brugt som prøveklude for de kommende trænere. »Vi er en almen efterskole, så for os var det vigtigt, at de unge fik en bred indføring i, hvad der sker på en efterskole, og så gav det mulighed for at idrætseleverne kunne øve sig på rigtige børn,« siger Mads Milsgaard, der er lærer på skolen og har været med til at stå for arrangementet. Han fortæller, at de unge ud over skolens linjefag har deltaget i fællessamlinger, folkedans, fælleslege i svømmehallen og andre aktiviteter, som normalt forekommer på efterskolen. »Det gik rigtig godt og levede fuldt ud op til vores forventninger,« siger Mads Milsgaard og tilføjer, at DGI Midtjylland var med i arrangementet.

jobannoncer

35

Naturfagslærer på Gudenåskolen Brænder du for Naturfagene i et spændende tværfagligt undervis- En ningsmiljø? Vil du være en del af en dynamisk og positiv Friskole, hvor menneskelige værdier som ligeværd, tid til relationer, nærvær og fællesskab er fundamentet i et mangfoldigt lærings- og skolemiljø med børn, medarbejdere og forældre?

Vi skal have dækket følgende Naturfag ind fortrinsvis i Overbygningen: Specielt Biologi og Fysik/Kemi.

Musisk-kreative fag vil også være ønskeligt, men ikke nødvendigt.

Natu

Stillingen ønskes besat fra 1. august 2012.

Vi prioriterer personaletrivsel, faglighed, mangfoldig tilgang til læring, kollegialt samarbejde, skole/hjem samarbejde, godt humør og mod på pædagogisk udvikling højt.

Ansættelse og overenskomst iht. Finansministeriet og LC. Gudenåskolen er en velfungerende friskole i rivende udvikling med 200 børn fra 0.- 9. klasse samt 34 medarbejdere.

Skolen er organiseret i delvis selvstyrende teams.

Proceduren for ansættelserne er: Ansøgningsfrist mandag d. 14. maj 2012 med fremvisning af skolen for indkaldte samt efterfølgende ansættelsessamtaler. Yderligere oplysninger ved henvendelse til skoleleder John Eriksen.

Gudenåskolen, Brunhøjvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 89 17 59 · Mail: gudenaaskolen@gudenaaskolen.dk Se mere på: www.gudenaaskolen.dk

¼ side op

Bræn under positi tid til mang og for

Vi ska Overb Musis nødve

Stillin

Vi prio til læri humør Samarbejde med DGI På det strategiske plan har DGI vedtaget at etablere samarbejde med efterskolerne. Idrætskonsulent i DGI Midtjylland, Asger Korsgaard Nielsen, fortæller, at mange unge dropper ud af foreningslivet omkring efterskolealderen, derfor ser DGI efterskolerne som en mulighed for at få kontakt til denne aldersgruppe med det mål at fastholde flere i idrætsforeningerne. »Det har derfor været naturligt for os at være med i projektet på Midtjysk Efterskole,« siger Asger Korsgaard Nielsen.

Mads Milsgaard fortæller at DGI blandt andet har stået for at koordinere tilmeldingerne. En lille del, af de 160 kroner hver deltager betalte, er gået til denne opgave.

Guden Tlf. 86 Se me

efterskolen · no. 14 · april 2012

Gratis prøveophold På Vandel Efterskole betalte de unge 300 kroner for at deltage i påskens camp, men Vester Thorup Efterskole havde valgt at gøre arrangementet gratis. »Det var vigtigt, at der kom mange, så vi gjorde det gratis, men det er muligt, at vi næste år vil opkræve et mindre beløb,« siger forstander Bolette Elvstrøm fra Vester Thorup Efterskole og forklarer, at det vil blive taget med i den kommende evaluering, men at det aktuelt ikke fylder meget. Det gør i stedet de mange positive tilbagemeldinger, der er kommet blandt andet gennem skolens Facebook side. »Det er fantastisk at læse om alle de gode oplevelser, de unge har haft hos os i de fire dage,« siger Bolette Elvstrøm og tilføjer, at hun synes arrangementet er så god en ide, at Efterskoleforeningen i en eller form måske kunne være med i et samarbejde om lignende arrangementer. »Jeg har ikke lige en færdig plan, men det er en tanke værd,« siger hun.

Ansæt Guden med 2 Skolen Proced d. 14. efterfø henven

kontor 8689175 e-mail : gudenaaskolen@gudenaaskolen.dk

36

foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen

information er en opgave for alle af: Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, kasserer og styrelsesmedlem i Efterskoleforeningen

efterskolen · no. 14 · april 2012

V

elvidende, at Kathrine Svane Christiansen har omtalt foreningens kommunikations- og markedsføringstiltag i sidste nummer af bladet, får I den lige igen fra andre vinkler. Det er noget med, ”at gentagelse fremmer forståelsen”.

Foreningen har styrket den interne kommunikation. Det vil sige, at vi har styrket ”afsenderen”, men har samtidig brug for, at I hjælper os med, at styrke ”modtageren”.

Begge dele er en forudsætning for en vellykket kommunikation.

Det er generalforsamlingernes tid, og der kommer nye medlemmer ind i skolernes bestyrelser. I henhold til medlemsbegrebet kan alle, der er tilknyttet en efterskole, vederlagsfrit blive medlem af foreningen med de rettigheder, det medfører. Én af de rettigheder er, at modtage informationer fra foreningen. Hvis det virkelig skal spille, er det rigtig godt foreningen hele tiden har en opdateret mail-liste for flest muligt af medlemmerne, både ansatte og bestyrelser. Det giver mulighed for hurtig og direkte info. Hvis det af en eller anden grund alene er skolens mail, der står som modtager for tilknyttede medlemmer, kan det som minimum være en idé at tilknytte eventuelt den kommunikationsansvarlige for at øge sikringen af videreformidling.

Jeg synes, det er så ærgerligt, hvis vi ikke når helt ud til alle medlemmer med alle meddelelser. Vi bruger ganske mange penge på

det og vil gerne have mest muligt ud af dem til gavn for alle. Hvis det lykkes, er det ikke bare til gavn for medlemmerne, men også en styrkelse af foreningens handlekraft.

Foreningens markedsføring og elevrekruttering har fået et løft. Dels er kronerne målrettet, dels er der nu tilknyttet kommunikationsenheden en markedsføringsrepræsentant fra alle regioner.

Der er som ”alle” ved planlagt tiltag, der skal styrke synligheden i pressen og de sociale medier: DM i sangskrivning, kampagne for efterskolernes dag, efterskolernes dag 2012, efterskolernes aften 2013 og Danmarks indsamling 2013.

Vores opgave er, at markedsføre efterskoleformen. Det er en opgave i sig selv at udvikle en strategi, hvor alle skoler med specialer og forskelligheder føler sig indeholdt.

Et af vores fokuspunkter er derfor at hjælpe med at kvalificere den enkelte skole til at kommunikere et klart og differentierende budskab om netop deres skole. Foreningen er behjælpelig hermed gennem rådgivning og kurser i det omfang, der er ressourcer til rådighed.

Jeg imødeser med stor spænding tiltaget med elevernes deltagelse i udviklingen af markedsføringen af skoleformen i forbindelse med efterskolernes dag gennem de sociale medier.

Det betyder ikke alene en markedsføring af skoleformen, men samtidig en mulighed

for indirekte præsentation af den enkelte skoles særkende.

I sidste nummer af bladet foreslår Lynge Korsgård brug af ”flash mops”. Det er et af flere aktivistiske tiltag, der ligger lige til højrebenet for skolerne.

Igen, foreningen kan alene udstikke fokusområder og markedsføringsideer for skoleformen, som helhed. Det virker kun, hvis skolerne følger op og får ejerskab gennem forskellige tiltag, som hver enkelt skole finder relevant.

Der er på mange skoler et stigende forbrug af kroner til PR og markedsføring.

Det er givet relevant i de fleste tilfælde, men PR gør det ikke alene. Forud ligger en proces med drøftelser på skolen om værdier, vision og mission. Det er en ganske spændende proces, som det er godt at gennemgå med jævne mellemrum og en forudsætning forud for markedsføringstiltag.

Personligt tror jeg også, det er vigtigt at være opmærksom på bl.a. brugen af de sociale medier m.v. Hvor går grænsen for, hvornår mængden og kvaliteten af info, film m.v. bevæger sig fra positiv information til spam?

Noget er jo lykkedes, selvom vi for nuværende har færre elever i skoleformen end tidligere, har vi en større andel af mulige elever. Den udvikling skal vi styrke, og vi skal gøre det sammen og i fællesskab på hver sin vis.

jobannoncer

37

Danmarks bedste specialefterskole

søger ny forstander . G.E .N O P S L A G Fra 1. august 2012 er stillingen som forstander på Finderup Efterskole ledig Hvem er vi? ● Vi er en skole med kristent ståsted med plads til forskellighed i fht. at tænke og formidle kristendom. ● Vi tror på, at unge med særlige behov er skabt, ønsket og villet på lige vilkår og med samme rettigheder til anerkendelse som alle andre. ● Vi tror på, at de unges kompetencer og talenter kan blomstre i de rette omgivelser. ● Vi bestræber os på at give alle en ny chance – og vi prøver gerne flere gange! ● Vi er en specialefterskole med nærhed og støtte til den enkelte.

Her er fokus på de boglige kompetencer, såvel som de sociale og personlige. ● Vi har plads til 50 elever, og gennem alle årene har der været god søgning. ● Vi er 20 medarbejdere med forskellige uddannelser i en topmotiveret, ressourcestærk og mangfoldig kollegaflok!

Hvem er du?

Vores kommende leder skal have en pædagogisk uddannelse og et kristent ståsted. Du skal være vores pædagogiske leder, og du skal være vores ansigt udadtil.

Du skal ikke selv kunne alt, men du skal kunne bringe medarbejdernes kompetencer i spil, og du skal gøre dit yderste til, at der fortsat vil være et godt samarbejde mellem alle faggrupper på skolen. ●

●

●

●

Vi forventer, at du er optaget af den gode dialog med vores samarbejdspartnere, forældre, vejledere, sagsbehandlere, m.fl.

Du skal have sans for, hvornår du skal skabe dialog, og hvornår du skal træffe beslutninger.

Du skal evne at bevare det fælles fodslag, der er i dag i vores medarbejderflok.

Du skal have det administrative og økonomiske overblik.

Du kan kontakte bestyrelsesformand Bent Dyrvig på tlf. 214 30376 / 4018 3187 eller nuværende forstander Oluf Therkildsen på 9736 2800 eller konsulent Per Søgaard, tlf. 4016 5529.

Du er også velkommen til at aftale et besøg på skolen.

Finderup Efterskole SKAL opleves.

Se det fulde stillingsopslag på www.finderupefterskole.dk

Herborgvej 7 6900 Skjern Tlf. 9736 2800

Rejsby Europæiske Efterskole søger lærer Med tiltrædelse 1. august søger vi en barselsvikar til en 80% stilling hele næste skoleår.

Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole med en europæisk/boglig profil, 139 elever og 25 ansatte.

Vi forventer, at du…

• har lyst til at arbejde i et miljø med unge mennesker og andre faggrupper • vil deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens aspekter, herunder rejser, projektuger og weekendarrangementer.

Yderligere oplysninger om skolen kan du finde på www.rejsby-efterskole.dk For at få et godt billede af jobbet er du meget velkommen til at ringe på 7475 3622 og komme forbi på et besøg.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. – Ansøgningsfrist er mandag den 30. april med morgenposten – samtaler onsdag den 2. maj fra kl. 15.00.

Din ansøgning, mærket ”lærer” sendes som brev eller mail til:

• har et grundlæggende kendskab til IT, da vores kommunikation foregår elektronisk

Kogsvej 3, Rejsby, 6780 Skærbæk kontor@rejsby-efterskole.dk

efterskolen · no. 14 · april 2012

• kan undervise i et eller flere af disse fag: Fysik, matematik, samfundsfag, idrætsfag eller andre fag på prøveniveau.

jobannoncer

DY & GTI LÆ ROBUGE RER ST ES E ØG ES!

38

Efterskolens faglige profil • Fire linjer: Musik, Idræt, Friluftsliv, Kunst og Design.

• Fire obligatoriske fag: Dansk, Engelsk, Matematik og Grønlandsk.

• Morgensamlinger, fællestimer og projektuger.

• En bred vifte af valgfag.

8-9 af elevpladserne vil være øremærket til elever med stave- og læsevanskeligheder.

Maniitsoq Efterskole på den grønlandske vestkyst søger lærere!

Om dig

Maniitsoq Efterskole på den grønlandske vestkyst søger lærere til det kommende skoleår!

Er du klar til kulturelle og personlige udfordringer under arktiske himmelstrøg?

Er du fagligt og pædagogisk blandt de bedste?

Er du en ildsjæl udstyret med mængder af gåpåmod?

Er du robust og klar til mødet med den grønlandske natur og kultur?

Oplever du stor glæde ved at undervise, og ved du hvorfor ”efterskolen” er enestående?

Du kan undervise på en eller flere af skolens linjer Du kan undervise på en eller flere af skolens obligatoriske prøveforberedende fag, som er dansk, engelsk, matematik og grønlandsk Du har andre spændende fag at byde på Du evner at være en del af et solidt, forpligtende fællesskab Du er et tolerant menneske, der opfatter dig selv som holdspiller.

Ansøgningsprocessen

Om dig • Du kan undervise på en eller flere af skolens linjer • Du kan undervise på en eller flere af skolens obligatoriske prøveforberedende fag.

• Du har andre spændende fag at byde på.

• Du evner at være en del af et solid, forpligtende fællesskab der indeholder sproglige og kulturelle udfordringer • Du er et innovativt og kreativt menneske, der ser dig selv som holdspiller.

NDHO TERSK Ansøgningsfrist den 31 marts.

• Er du klar til kulturelle og personlige udfordringer under Ansættelsessamtaler i Danmark i uge 15.

Ansættelsessamtaler i Grønland i uge 17. arktiske himmelstrøg.

Afrejse til Grønland i uge 30.

Så har vi måske det helt rigtige job til dig? arbejdsdag den 1. august.

• Er du fagligt og pædagogisk Første blandt de bedste.

Elevankomst den 14. september.

Det grønlandske selvstyre besluttede i efteråret, at Grønland skal have en ny • efterskole.

Den skalen ligge iildsjæl Maniitsoq. Efterskolens bestyrelse har Ved ansættelsen ydes der friaf tiltrædelsesrejse for den ansatte og Er du udstyret med mængder gåpåmod? netop ansat en forstander, og nu skal der ansættes en bred og slagdennes familie og tidligst efter 3 år tilsvarende fratrædelsesrejse. kraftig• lærergruppe.

Skolen søger 8-9 lærere, der skal medvirke Opleve duderfor stor glæde vedi atLigeledes undervise, ogefter ved duregler. hvorfor ydes flyttegodtgørelse gældende etableringsfasen samt udvikle og beskrive skolens profil. Lærergruppen Til stillingen anvises personalebolig for hvilken der betales depositum, efterskolen erlærere. enestående? vil bestå af både grønlandske og danske Efterskolen i Maniitsoq husleje og forbrugsomkostninger efter gældende regler. Der er pasningsvil kunne optage 60 elever, der vil ankomme til byen fra hele kysten.

garanti, folkeskole og fine indkøbsmuligheder.

Så har vi måske det helt rigtige job til dig!

Ansættelsesvilkår forventes at blive tilsvarende løn- og ansættelses-

Efterskolen faglige profil

Tre linjer: Musik, idræt og “Land, Hav, Mad” Fire obligatoriske fag: Dansk, grønlandsk, engelsk, matematik Morgensamlinger, fællestimer og projektuger En bred vifte af valgfag.

forhold, herunder pensionsforhold, for lærerstillinger i Grønland.

Maniitsoq efterskole er en nystartet efterskole, der ved efter somDu er velkommen til at søge flere oplysninger at kontakte Flemming Cederholm på telefon 00299 581612 eller mail merferien tager hul på sit andetforstander leveår.

Vi søger 3-4 lærere, der vil flce@nanoq.gl En delvære af elevpladserne vil være til elever med staveAnsøgning med CV og relevante bilag sendes elektronisk til med tiløremærket at fortsætte det spændende arbejde med at profilere og læse vanskeligheder. Denne målgruppe ventes at udgøre 15% forstander Flemming Cederholm på flce@nanoq.gl så den er efterskolen uddannelsestilbud med en stærk af normeringen svarende til cirkasom ni elever. et grønlandskskolen i hænde senest tirsdag d. 31. marts. profil og med klare faglige og menneskelige målsætninger. Efterskolen består at såvel danske som grønlandske lærere, og der optages 72 elever der kommer fra hele kysten.

Maniitsoq Skolen har udarbejdet et kortfattende introduktionsmateriale om efterskolen, byen og øvrige livsvilkår i Grønland som kan rekvireres fra Flemming Cederholm. Du kan også læse mere på www.efterskoli.gl

Maniitsoq_181x243.indd 2

Efterskole

Ved ansættelsen ydes der fri tiltrædelsesrejse for den ansatte og dennes familie og tidligst efter 3 år tilsvarende fratrædelsesrejse.

Der ydes flyttegodtgørelse efter gældende regler.

Til stillingen anvises personalebolig for hvilken der betales depositum, husleje og forbrugsomkostninger efter gældende regler. Der er pasningsgaranti i byen, folkeskole og fine indkøbsmuligheder.

Ansættelse sker efter overenskomst med IMAK, grønlands lærerforening.

Du er velkommen til at søge flere oplysninger ved at kontakte skolens forstander Flemming Maniitsumi Cederholm på telefon 00299 813999 eller Efterskoli mail fc@em.gl – Hjemmeside www.em.gl Ansøgning med CV og relevante bilag sendes elektronisk til fc@em.gl – så den er skolen i hænde senest tirsdag d. 8. maj.

09/02/11 13.03

HINDHOLM EFTERSKOLE søger forstander pr. 1. august 2012

Hindholm Efterskole har gode rammer og masser af plads og muligheder. Efterskolen flyttede for 3 år siden fra Høng Gymnasium til Hindholm ved Fuglebjerg. En ”gammel” skole har fået nyt navn og et nyt, dejligt sted at være med gode faciliteter til drama, musik, kreative fag og friluftsliv i det tidligere pædagogseminarium.

efterskolen · no. 14 · april 2012

For os er det vigtigt, at forstanderen er: • En synlig og tydelig leder med bred pædagogisk erfaring og gerne kendskab til efterskoleformen.

• En positiv og entusiastisk inspirator, der kan skabe gejst og arbejdsglæde omkring sig.

• En visionær person, der kan tage initiativ, og som vil sætte skub i skolens fortsatte udvikling.

• En person med økonomisk indsigt og evne til at drive den ”forretning” en efterskole også er.

• En god organisator, der arbejder struktureret og målrettet.

• En positiv og empatisk person, som elever og personale kan have tillid til, og som de kan rådføre sig med.

forstander. Nu ønskes forstanderstillingen besat fra og med næste skoleår.

Læs mere om skolen på vores hjemmeside: http://www.hindholm-efterskole.dk

Yderligere oplysninger: kan fås hos bestyrelsesformand Arne Christoffersen, mobil: 22 30 78 85 eller e-mail: arne.christoffersen@skolekom.dk.

Du er også velkommen til at aftale et besøg på skolen.

Ansøgningen sendes til:

HINDHOLM EFTERSKOLE att.: Arne Christoffersen Hindholmvej 19, 4250 Fuglebjerg Mrk: ”forstander”

Om vores skole: • Vi er en meget rummelig skole med fokus på faglig og personlig udvikling, der kvalificerer til videre uddannelse.

• Vi tilbyder undervisning på 9. og 10. klassetrin • Vi er en mindre efterskole – men vi arbejder på at blive flere.

Ansøgningsfrist: 10. maj 2012.

For to år siden fratrådte vores forstander stillingen for at blive lærer på efterskolen. Siden da har en af skolens lærere været konstitueret

Lønnen fastsættes i intervallet kr. 426.208 kr. til kr. 499.632 (1. april 2012).

Samtaler vil finde sted i uge 21.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

jobannoncer

39

Vi søger 1-2 lærere til

pigefodbold og engelsk Vivild er en velfungerende efterskole med stor søgning, der bygger på Grundtvigs tanker om positivt og udviklende samvær med unge mennesker. Der venter 172 velfungerende idrætselever på at få dig som lærer.

VI søger en dygtig fodboldtræner, der har erfaring med at træne ungdomsspillere på højt niveau.

Du kommer til at stå i spidsen for vores pigefodbold og skal samarbejde med vores hjælpetræner om, at alle på alle niveauer får en god og udviklende fodboldoplevelse.

Fodbolden har en vigtig plads på Vivild. Pigerne har mulighed for at træne fodbold 3 gange om ugen. Vi er i gang med etablering af kunstgræsbane.

Vi har ligeledes brug for en dygtig engelsklærer, der kan og vil være med til at udvikle vores sprogfag.

Vi søger lærere, der har lyst til efterskolelivet og brænder for deres fag. Der er mulighed for tjenestebolig.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgning senest 26. april 2012 Ring og hør nærmere, 86486065, (se www.vgi.dk) Langgade 37, 8961 Allingåbro.

På medarbejdernes vegne, Carsten Holvad, forstander

Kastanievej Efterskole søger én lærer pr. 1. august 2012 Vi har brug for en lærer, der har lyst til at undervise unge i alderen 16 til 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskolemiljø. En lærer der har mod på og lyst til at bruge sin faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere.

søger en bevægelseslærer og en timelærer i fransk Er du vild med musik og bevægelse Og vil du være en af de bærende kræfter til vores musik og bevægelsesopvisninger, så har vi måske stillingen til dig.

Vi søger en dygtig, energisk og kreativ lærer med særlig interesse indenfor musik og bevægelse. Du skal kunne håndtere 134 unge mennesker med sprudlende energi, til både sambarytmer, hip hop og lancier. Gerne med et tilsnit af redskabsgymnastik og parkour. Du har måske en baggrund fra gymnastikkens verden eller er uddannet fra konservatoriet i rytmisk musik og bevægelse. Desuden skal du kunne varetage undervisning i almindelig skoleidrætslige fag.

Vi er en grundtvig-koldsk efterskole, der tilbyder gode arbejdsforhold, indflydelse og frihed under ansvar, i samarbejde med vores spændende flok af engagerede medarbejdere. Vi har en stor og dygtig flok engagerede elever, hvoraf de fleste brænder for musik og bevægelse.

Mellerup efterskole fik i 2008 bygget et nyt bevægelseshus med 6 musiklokaler, lydstudie og naturfagslokale.

Vi forventer at du brænder for efterskolelivets mangfoldigheder og kan trives i en hverdag hvor ingen dage er ens og som altid er fyldt med nye udfordringer.

Du skal kunne spille klaver, stå for fællessang ved forskellige arrangementer og, i samarbejde med en af skolens musiklærere, stå for undervisningen af skolens kor.

Udover musik skal du være med til at dække undervisningen i dansk og eller tysk og matematik i 10. klasse.

Hvis du har interesse i en tjenestebolig med udsigt over Randers Fjord så skriv det i ansøgningen. Vi vil også meget gerne høre om, hvilke boglige fag du evt. kan undervise i.

Alt afhængig af fagkombinationen kan der også blive tale om undervisning i vores valgfagsblok, så vi er spændte på at se, hvad du kan byde ind med her.

Desuden mangler vi en timelære til at undervise i fransk på FSA niveau. (3-6 timer pr. uge).

Du skal have lyst til at arbejde i en helhedspræget efterskolehverdag og være indstillet på en aktiv deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgningsfrist er mandag d. 7/5. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 21.

Yderlige oplysninger fås ved henvendelse til skolens forstander Dorthe Frimann Nielsen på tlf. 33 31 08 08 eller 23 42 59 85.

Kastanievej 2, 1876 Frederiksberg C. · www.kastanie.dk Kastanievej Efterskole ligger i et roligt villakvarter på Frederiksberg. Gennem en højskolepræget undervisning, ønsker vi at give eleverne praktiske færdigheder, teoretiske kundskaber og social forståelse. Vi ønsker, at undervisningen skal foregå i et fordomsfrit miljø, hvor tillid, samtalen og ordet er de bærende elementer, og hvor der lægges stor vægt på den kreative udfoldelse. Vi ønsker desuden i videst mulige omfang at inddrage storbyens muligheder i undervisningen, således at der skabes en levende skole.

Tiltrædelse 1. august 2012.

Nærmere oplysninger hos efterskoleleder Henrik Fabricius, 51 30 13 39 eller på skolen, tlf. 86 44 13 39. Du kan læse mere om skolen på: www.mellerupefterskole.dk Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være skolen i hænde 11. maj. Samtaler forventes afholdt i uge 20 Ansøgningen med bilag og anbefalinger Mellerup Efterskole Almisbakken 19, Mellerup 8930 Randers NØ kontor@mellerupefterskole.dk

efterskolen · no. 14 · april 2012

Kastanievej Efterskole

Ansættelsen er efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

40

jobannoncer

VEJSTRUP EFTERSKOLE SØGER PR. 1. 8. 2012 EN EFTERSKOLELÆRER

VEJSTRUP

E F T E R S KO L E

Vi søger 1 lærer, heltid eller deltid, der sammen med skolens øvrige medarbejdere vil indgå i et samarbejde om at skabe et rart, levende og nutidigt efterskolemiljø.

Fag, der ønskes dækket: Pigegymnastik, dans, samt andre fag efter aftale.

Vejstrup Efterskole er en grundtvigsk efterskole med 217 elever, fordelt på 9. og 10. kl.

Vi er en boglig skole med en stærk gymnastikprofil.

Se meget mere om skolen på: vejstrup.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Esben Jensen, Mette Svarrer eller Anne Tingager på tlf. 62 28 10 89.

Ansøgningsfrist er mandag den 7. maj 2012.

Samtaler forventes afholdt i uge 20 og 21.

Ansøgning sendes til:

Vejstrup Efterskole Højskolevej 49, 5882 Vejstrup mrk. ansøgning eller på: vejstrup@vejstrup.dk

ER

S F OPLEVEL ET HAV A

vejstrup.dk

To lærere til teater, musik, dans og performance søges Inden sommerferien står Efterskolen Helles nye multihal med faglokaler for scenekunst klar til brug. Derfor søger vi to erfarne lærere, som med udgangspunkt i vores målgruppe og skolens værdigrundlag vil være drivkraften i at opbygge skolens nye undervisningslinje: Scenekunst.

Vi ønsker at sammensætte et lærerteam med en bred praktisk og teoretisk erfaring indenfor teater, musical, musik, dans, drama, scenografi, cirkus, optræden mm.

Ansøgere kan have forskellige uddannelsesmæssige baggrunde: Læreruddannelse, rytmisk konservatorium, teaterskole, danseuddannelse eller kombinationer af disse.

Det er vigtigt, at du er robust både fagligt og personligt, og det vil være en stor fordel, hvis du har praktisk erfaring med vores målgruppe.

Læs hele stillingsopslaget på www.efterskolenhelle.dk Ansættelser sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist den 3. maj 2012. Der afholdes informationsaften i uge 17.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til forstander Poul Bang, 2311 4466 eller viceforstander Anne Mette Reeckmann, 2112 4465.

Aftale om besøg til informationsaften til skolens kontor.

Efterskolen Helle

En lærer til Medielinjen

efterskolen · no. 14 · april 2012

Den internationale dimension er central for linjens arbejde. Vi ønsker, at eleverne gennem det interkulturelle samarbejde forstår sig selv som en del af en større sammenhæng og fællesskab. Elevernes opfattelse af egne livsvilkår bevidstgøres og perspektiveres af mødet med unge fra andre lande.

Vi søger en lærer med en bred praktisk erfaring indenfor de elektroniske medier. Eleverne arbejder projektorienteret med alle hånde elektroniske virkemidler, og IT indgår som kompenserende arbejdsredskab.

Dyrehavevej 28, Gjerrild 8500 Grenaa www. efterskolenhelle.dk

Efterskolen Helle er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har ca. 68 elever og 20 ansatte. Skolen ligger nær skov og strand i Gjerrild 12 km nord for Grenå.

jobannoncer

41

Bjergsnæsskolen søger to lærere musik

ssang

gymnastik

ymnastik

engeg m · rytmisk dr y g m a te · g n li mB

spring · tu

læs meget mere pÅ:

design: MARGINAL.DK

sammenspil · musical · Fælle

Bjergsnaes.dk

il d. 26. apr t is r F s g nsøgnin

a

Ansøgningsfrist den 30. april Andre fag?

Er du en af vores nye stjerner?

Delti

d?

d?

d ti

Ful

Dans og Pigegymnastik En g

k?

Kun st

?

els

Tjek levring-efterskole.dk for flere detaljer

efterskolen · no. 14 · april 2012

Vi har brug for to dansende stjerner til at undervise vores glade og forventningsfulde elever pr. 1. august 2012.

42

jobannoncer

Søger 2 vikarer – pr. 1. august 2012 Vi søger 2 gymnastiklærere til drenge- og pigegymnastik Øvrige fag efter aftale – hvad kan og brænder du for?

– Har du lyst til efterskolen – vil du være med, hvor der sker noget hele tiden?

– Har du lyst til at være sammen med eleverne og udfordre dem?

– Er du rummelig og klar til at arbejde sammen med et dynamisk ungt lærerteam?

– Er du til rytmisk gymnastik, fælles gymnastik, spring, dans og spændende opvisningsprogrammer.

Se stillingsopslag på www.ladelundefterskole.dk Yderligere oplysninger: Steffen Bendix Pedersen, 7538 1006 (Kom gerne på besøg) Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: 3. maj til Ladelund Efterskole, Ladelundvej 75, 6600 Vejen (pr. post eller mail: steffen@ladelundefterskole.dk)

Salling Efterskole søger en ny gymnastiklærer til pigerne Da vores nuværende gymnastiklærer skal påbegynde sin videregående uddannelse, søger vi en lærer til pigegymnastik, fællesgymnastik og rytme som liniefag.

Vi er en solid boglig efterskole med 138 elever, der vægter gymnastikken højt.

Hvis du har: • glæde ved gymnastik og har lyst til at give den videre til eleverne • gå-på-mod og initiativ • lyst til hele efterskolelivet hører vi meget gerne fra dig!

Du vil få nogle dygtige kolleger og gode fysiske rammer.

Tjenesteboligen står klar til dig!

Ring og hør nærmere hos skolens forstander, Leif Lundsgaard på tlf. 9757 4384 eller 4042 0233 (aften) eller klik ind på www.Salling-Efterskole.dk Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC

HAARBY EFTERSKOLE

Ansøgning inden 3/5 til Salling Efterskole Nørrealle 1, Jebjerg, 7870 Roslev UNGE MENNESKER - SPROG & SPORT Mail: Leif@Salling-Efterskole.dk

Skolen er beliggende i Jebjerg, tæt ved Skive, og er en grundtvigsk efterskole med 138 elever i 9. og 10. klassetrin. Der lægges vægt på såvel almene som fritidsbetonede fag og på det sociale samvær

HAARBY EFTERSKOLE UNGE MENNESKER - SPROG & SPORT

søger 1-2 nye kollegaer pr. 1. august 2012 Har du mod på efterskolelivet, og har du lyst til at arbejde i en ung – og dynamisk medarbejderstab? Så er det dig, vi mangler!

efterskolen · no. 14 · april 2012

Vi søger efterskolelærere, der: – brænder for at arbejde med unge mennesker – kan skabe positive relationer – evner at fremstå som rollemodel – er bredt faglig velfunderet – har lyst til at give noget af sig selv og øse af sin livserfaring – kan lide en hverdag, hvor der er fart over feltet Det er vigtigt for os, at du kan spille et instrument og vil være med til at skabe den gode stemning i forbindelse med fællessamlinger, fællessang mv. Herudover skal du være med i vores projektuger og evt. være god for entertainment ved særlige lejligheder.

Derudover kan du være med til at præge den kommende fagfordeling med dine ønsker, og besidder du specielle evner inden for fremmedsprog eller matematik er det klart et plus.

Københavns Idrætsefterskole har 132 elever, som har tilvalgt efterskolelivet med fokus i deres sport håndbold eller fodbold. Vi er beliggende i Valby Idrætspark og har til huse i nyrenoverede – og velfungerende faglokaler forsynet med interaktive tavler.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Jan Barslev på 4141 5599 eller afdelingsleder Thomas Yung, 2713 5404.

Ansøgningsfristen er mandag d. 30.4. 2012 kl.12.00, din ansøgning bedes sendt elektronisk til kontakt@kies.dk Ansættelsessamtalerne forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efteroverenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Københavns Idrætsefterskole Julius Andersens Vej 33, 2450 København SV

Fast stilling på Haarby Efterskole

Haarby Efterskole for sprog og sport søger en lærer til matematik og valgidræt og evt. uddannelsesvejledning.

Vi er en boglig efterskole, der fokuserer meget på sprog og sport. En stor del af vores elever vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, og derfor er der i den daglige undervisning høj intensitet - også i de boglige fag.

Vi mangler fra august en kvalificeret matematiklærer, som

Fast stilling på Haarby Efterskole Fast stilling på Haarby Efterskole er bredt idrætsmæssigt funderet. Du skal kunne tilbyde

forskellige idrætter, somsøger kan udfordre over Haarby Efterskole for sprog og en sport en lærer tilseks Haarby Efterskole for sprog og sport lærersøger til eleverne matematik og valgidræt til 10 gange.

Du skal have lystuddannelsesvejledning. til at undervise en gruppe og evt. uddannelsesvejledning. matematik og valgidræt og evt. motiverede efterskoleelever og varetage matematikVi er en boglig efterskole, der fokuserer meget på sprog og sport. En stor del af i en 10. klasse.

Du vil blive voresVi elever vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, ogmødt derfor eren der i den erundervisningen en boglig efterskole, der fokuserer meget på afsprog daglige høj intensitet – ogsåelever i devil boglige fag.en en engageret personalegruppe.

Du også blive del af et ogundervisning sport.

En stor del af vores vælger gymnasial Vi mangler fra august med en kvalificeret matematiklærer, somog er bredt idrætsmæsvagtteam, to aftenvagter på der tre uger enkelte ungdomsuddannelse, og derfor er i den daglige sigt funderet.

Du skal kunne tilbyde forskellige idrætter, som kan udfordre weekendvagter. undervisning høj intensitet også i de boglige fag. eleverne over seks til 10 gange. Du skal have lyst til at undervise en gruppe motiveredeAnsættelse efterskoleelever varetage matematik-undervisningen i en 10. sker og efter mellem mangler fra august en overenskomst kvalificeret matematiklærer, klasse.ViDu vil blive mødt af en og engageret personalegruppe.

Du vil ogsåsom blive en Finansministeriet Lærernes Centralorganisation. bredt idrætsmæssigt funderet.

Du skal kunneweekendvagter. tilbyde del afer et vagtteam, med to aftenvagter på tre uger og enkelte forskellige idrætter, som kan udfordre over seks Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Ansøgningsfrist: torsdag den 26. april eleverne 2012. Yderligere Centralorganisation. til 10oplysninger gange. Dufås skal lyst til attil: undervise en gruppe vedhave henvendelse Ansøgningsfrist: Tirsdag den 1. maj 2012.og Yderligere oplysninger fås ved henmotiverede efterskoleelever varetage matematikwww.haarbyefterskole.dk vendelse til: undervisningen i en 10.

Du vil blive mødt af en Email:klasse. he@haarbyefterskole.dk www.haarbyefterskole.dk engageret personalegruppe.

Du vil også blive en del af et Email: he@haarbyefterskole.dk

vagtteam, med to aftenvagter på tre uger og enkelte Haarby Efterskole weekendvagter.

Assensvej 8

Ansættelse sker efter overenskomst mellem 5683 Haarby Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Tlf: 6473 3310

Ansøgningsfrist: torsdag den 26. april 2012. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

www.haarbyefterskole.dk Email: he@haarbyefterskole.dk

jobannoncer

43

Skanderup Efterskole Vi søger fra 1. august 2012 en fastansat lærer og to vikarer - heraf en barselsvikar.

Vi skal have nye kolleger til følgende fagteams: dansk/idræt og dansk/kunst eller dansk/teater&musik.

Derudover skal man kunne indgå i et eller flere af følgende fag: gymnastik, engelsk, tysk, geografi eller andre 9. klasses fag.

Har du andre kompetencer hører vi også gerne om disse.

Du skal, ud over at undervise, også have lyst til at indgå i de mange forskellige aktiviteter der foregår på en levende og dynamisk efterskole, herunder aften- og weekendtilsyn.

Vi har en lærerbolig til rådighed.

Skanderup Efterskole bygger på Grundtvigs menneskesyn. Vi lægger vægt på ansvar og respekt for medmennesket i et forpligtende fællesskab.Vi har en engageret og velfungerende medarbejderstab, 106 skønne elever i 9. og 10. klasse, en hverdag præget af humor og hjertevarme samt en skole med gode undervisningsfaciliteter.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Rune Peitersen på tlf. 3134 1045 eller 7559 4126.

Vi viser gerne skolen frem.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgningen, der skal være skolen i hænde senest d. 7. maj 2012 kl. 12.00, sendes som én samlet fil til kontor@skanderupefterskole.dk eller pr. post til: Skanderup Efterskole Kastanie Allé 51 Skanderup 6640 Lunderskov Vi afholder samtaler d. 14. og 15. maj. Læs mere på www.skanderupefterskole.dk

Hårslev Efterskole Hårslev Efterskole 1 lærer til 1. august søgersøger 1 lærer til 1. august Hårslev Efterskole er en moderne, velfungerende og veludbygget efterskoHårslev Efterskole er en moderne, velfungerende veludbygget eftersko-Vi vægter et le med 80 elever, beliggende mellem og Næstved og Slagelse. le med 80 elever, beliggende mellem Næstved og Slagelse. Vi vægter et positivt og udviklende samvær med vores elever højt, og vi synes, at det er positivt og udviklende samvær med vores elever højt, og vi synes, at det er vigtigt, at de får en grundig og spændende undervisning. vigtigt, at de får en grundig og spændende undervisning. af vores yngre skalogpåvi barsel, og brug vi harforderfor brug for en lærer En af voresEn yngre lærere skal lærere på barsel, har derfor en lærer til vores: til vores: LINJE KREATIVEKREATIVE LINJE - og også meget gerne til faget dansk. fransk - og også meget gerne til faget dansk.

Fagene tysk Fagene og fransktysk har og også vo- har også vores Hvis interesse. fag for, du brænder for, både af skolemæssig res interesse. der er Hvis andreder fagerduandre brænder både af skolemæssig og mere interessebetonet vi åbne for og dine og mere interessebetonet karakter, er karakter, vi åbne forerdine ønsker, vi ønsker, er in- og vi er ini at lave et godt teresseredeteresserede i at lave et godt skema til dig.skema til dig.

Vi søger enVilærer, lyst til efterskolelivet, og som brænder for sine søgerder enhar lærer, der har lyst til efterskolelivet, og som brænder for sine fag. Det er fag. vigtigt, har lystattildu athar være sammen medsammen de unge med og udforDetaterduvigtigt, lyst til at være de unge og udfordre dem. Vidre lægger vægt påstor positiv indstilling, ogindstilling, ønsker et og godt sam- et godt samdem.stor Vi lægger vægt på positiv ønsker arbejde præget af humor, stor grad af frihed, medansvar medind- og medindarbejde prægettillid, af humor, tillid, stor grad af frihed,ogmedansvar flydelse. flydelse.

Ansættelsen er et barselsvikariat og sker efter mellem Ansættelsen er et barselsvikariat og overenskomst sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Der er formulighed tjenestebolig.

Finansministeriet ogmulighed LC. Der er for tjenestebolig.

Ring og hør nærmere.

Ring og hør nærmere.

Hårslev Efterskole • Hårslevvej 33 • 4262 Sandved Hårslev Efterskole • Hårslevvej• 33 • 4262 Sandved rb@haarslevefterskole.dk Tlf. 5545 6266 • www.haarslevefterskole.dk Tlf. 5545 6266 • www.haarslevefterskole.dk • rb@haarslevefterskole.dk På Hårslev Efterskoles vegne På Hårslev Efterskoles vegne Rasmus Biørn, forstander Rasmus Biørn, forstander

efterskolen · no. 14 · april 2012

Ansøgning senest senest d. 16.

18. maj 2012 Ansøgning Ansøgning senest d. 18. maj 2012

44

jobannoncer

Vidarhøj 2 · 6990 Ulfborg · Tlf. 97 33 17 00

Vedersø Idrætsefterskole søger

Lærer

med ansvar for vores nye Cambridge 10. klasse Vi søger en engageret lærer, der kan undervise i et eller flere af følgende fag: Cambridge English as 2nd language samt fagene Science (fysik, kemi, biologi) og Global Perspective (samfundsfag). Gode IT-kundskaber vil være en fordel.

Vedersø Idrætsefterskole er en Grundtvig/Koldsk skole med 120 elever i fire 10. klasser og to 9. klasser. Vi har et engageret og velfungerende lærerteam, hvor du skal være medskaber af et godt efterskolemiljø for både elever og lærere. Skolen har velfungerende og topmoderne faciliteter, både til almindelig undervisning, til samvær og til træning i gymnastik og idræt.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Tjenestebolig stilles til rådighed.

Læs mere på vie.dk Du er velkommen til et besøg på skolen.

Ansøgning senest 30. april 2012 til forstander Finn Tarpgaard: ft@vie.dk Vedersø Idrætsefterskole, Vidarhøj 2, 6990 Ulfborg.

Tlf. 97331700 / 21657741

Brænder du for faget håndarbejde?

Er du vild med at undervise i dansk og gerne historie?

Kan du skabe et godt læringsmiljø i dine klasser?

Arbejder du ud fra en forståelse af, at musisk-kreative tilgange fremmer læring? ➜ Har du lyst til at arbejde på en skole, hvor forpligtende fællesskab er nøgleordet for vores samarbejde? ➜ ➜ ➜ ➜

Hvis du kan svare ja til ovenstående, er du måske vores nye kollega på mellemtrinnet pr. 1.8. 2012.

Egebakkeskolen er en fri grundskole beliggende i Brabrand med ca. 225 elever i ét spor.

Som skole er vi for tiden særlig optaget af arbejdet med vores pejlemærker (se vores hjemmeside) og arbejdet med LP-modellen.

Vi forventer, at ansøgere aflægger skolen et besøg, efter aftale med skoleleder Lisbeth Rasmussen.

Ansøgning med relevante bilag og fagønsker fremsendes elektronisk til egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk og skal være skolen i hænde senest tirsdag, den 1. maj kl. 12.00.

Samtaler den 3. og den 7. maj Ansættelse sker i henhold til “Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”.

VIe.DK OS eLLer FACeBOOK

efterskolen · no. 14 · april 2012

FØLG

Egebakkeskolen

Holmstrupgårdvej 32, 8220 Brabrand · 8624 6061 www.egebakkeskolen.dk

jobannoncer

45

Efterskolelærere med ild i søges Da to af vores dygtige lærere har valgt at gå på efterløn, står vi overfor at skulle ansætte to lærere pr. 1. august.

Emmerske Efterskole er en specialefterskole for normaltbegavede unge med læse- og skrivevanskeligheder.

Vi skal have dækket: fysik, dansk, matematik og gerne biologi eller geografi. Du skal have flair for it og lyst til at inddrage det i din undervisning. Har du erfaring med administration af netværk m.m. vil dette blot blive betragtet som en bonus.

Der vil være god mulighed for at tilbyde et eller flere valgfag f.eks. i værkstedet eller i noget af alt det andet, du brænder for!

Har du lyst til at arbejde med unge på en efterskole?

Lærer søges pr. 1. august Efterskolen Solbakken er en efterskole for unge med læse- og skrivevanskeligheder.

Lidt om os: • vi er 70 elever og 16 voksne • niveaudeling i dansk, matematik og engelsk • mange valgfag • stor grad af ansvarsfølelse og stor grad af medarbejderindflydelse • en udviklende, varm og spændende arbejdsplads

Erfaring med specialundervisning er en fordel, men ikke et must.

Vigtigst af alt er, at du brænder for efterskolelivet og kan se dig selv som en aktiv del af det.

Kontakt gerne forstander Christian Andresen eller viceforstander Gitte Bønning Kristensen for yderligere information på telefon 7472 4433. Du kan læse mere om skolen på www.eeskole.dk Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfristen pr. mail eller post er mandag den 7. maj kl. 12.00.

Samtaler finder sted den 14.-16. maj.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Emmerske Efterskole, Åbenråvej 14, 6270 Tønder, ee@eeskole.dk

Stillingen indeholder udover undervisning også tilsyn, både aften og weekend samt kontaktlærerfunktionen. Stillingen er på fuld tid.

Vi forventer at du: • er et engageret menneske • brænder for at arbejde med unge • har lyst til et arbejde med mange udviklingsmuligheder • har lyst til at have stor indflydelse på dit eget arbejde • har humor Fagene som vi gerne vil have besat: • musik (valgfag og fælles arrangementer) • matematik Andre fag, som kunne være aktuelle: • dansk og engelsk • praktiske fag. Vi har bl.a. metal- og et træværksted • idræt – bredt set • drama/teater • andre valgfagsemner, som vi slet ikke har tænkt på Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vil du som vores nye

FORSTANDER være med til at videreudvikle vore 3 linjer?

Læs mere på www.rydhave.dk Ansøgningsfrist 14. maj 2012

Se vores hjemmeside på www.efterskolensolbakken.dk Du er velkommen til at besøge skolen. Ring og få en snak med en af os og aftal eventuelt et besøg.

Ansøgning og CV sendes til:

Efterskolen Solbakken Ærtebjergvej 75 · Tjæreby · 4230 Skælskør · Tlf. 5814 1152 Du kan maile din ansøgning og CV til: forstander@efterskolensolbakken.dk

Efterskolen med 3 linjer:

International • Sport • Design & håndværk

efterskolen · no. 14 · april 2012

Ansøgningsfrist: mandag d. 30. april 2012. Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 2. maj.

46

annoncer

Skoleleder og lærer til

Samsø Friskole

Studierabat på medlemskab af Efterskoleforeningen og abonnement på bladet Lærerstuderende kan tegne medlemskab af Efterskoleforeningen til halv pris – kr. 125 om året.

Det inkluderer ret til at modtage bladet Efterskolen 16 gange om året.

Kontakt Hanne Skøtt på 3317 9586, hs@efterskoleforeningen.dk

2 stillinger

Vi søger pr. 1. august 2012 en skoleleder med lærerfunktion samt en faglærer, der tilsammen kan undervise i fagene dansk, matematik, fysik/kemi og musik, primært i overbygningen.

Skoleleder Vi søger en leder med lærerfunktion. Du har stor pædagogisk indsigt. Du skal desuden have stor erfaring i økonomi og administration.

Lærer Vi søger en dygtig og inspirerende lærer. Du er solidt forankret i din faglighed, og er åben, glad, opfindsom og tillidsfuld.

Vi tilbyder: • En dejlig og glad skole i smukke omgivelse og med god økonomi. Vi er 10 ansatte, og fra starten af det kommende skoleår har vi 75 elever fra bh-klasse til 9. klasse.

Ansættelser og aflønning sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. For lederstillingen skal årslønnen aftales i intervallet 373.098 kr. - 443.868 kr. (niveau april 2012).

Yderligere oplysninger kan du finde på vores hjemmeside under ledige stillinger. Du kan også ringe til bestyrelsesformand Christian Fabricius, 61 31 00 49 (lederstilling) og lærer Charlotte Tsuchiya, 86 59 66 42 (lærer).

Ansøgning sendes til samsoe@samsoefriskole.dk senest søndag d. 14. maj 2012.

Samsø Friskole Landevejen 32 | Nordby | 8305 Samsø | www.samsoefriskole.dk

Skolerejser 12/13 Det behøver ikke blive så dyrt!

Ski

Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventure Tjekkiet og Østrig

Storby

Berlin, Prag, Paris, Amsterdam, Krakow …

Linjeture efterskolen · no. 14 · april 2012

Ridning, kunst, adventure, musik, idræt ...

Læs mere på:

www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

rejseannoncer

47

MĂŚrk verden med Jysk Rejsebureau - grupperejser til hele verden

Hos Jysk Rejsebureau er eventyrlysten den drivende kraft - ogsü nür vi sammensÌtter studie- og grupperejser. Vi tilrettelÌgger grupperejser i hele verden og arrangerer dem ud fra jeres behov og ønsker.

Vores gruppeafdeling bestĂĽr af 7 rejsekonsulenter med tilsammen 52 ĂĽrs erfaring i at skrĂŚddersy og tilrettelĂŚgge rejser. Vi tilbyder en udstrakt service, der betyder, at vi er med jer under hele processen - fra idĂŠ til den veloverstĂĽede rejse. Vi laver rejser til hele verden f.eks.

Barcelona, Rom, London, Dubai, Bangkok, Beijing og New York.

Jysk Rejsebureau ĂĽbnede i 1982 og har i dag mere end 50 ansatte. Vi skrĂŚddersyer ĂĽrligt 20.000 eventyrlige rejser til hele verden og har egne servicekontorer, hoteller, resorts, skibe m.m. Vores dygtige rejsekonsulenter, der har rejst i mere end 127 lande tilsammen, sidder klar pĂĽ vores kontorer i Ă…rhus og Ă…lborg, for at sikre dig en rejse ud over det sĂŚdvanlige.

Vi tilbyder bl.a.: t 4BNNFOT�UOJOH BG IFMF SFKTFO nZ PQIPME PH UVSF t "SSBOHFSJOH BG USBOTGFS PH MPLBM USBOTQPSU t #FTUJMMJOH BG CJMMFUUFS UJM TJHIUTFFJOH BSSBOHFNFOUFS N W t 4VWFS�OF QSJTBGUBMFS t 3BCBU Q SFKTFVETUZS t 3BCBU Q SFKTFGPSTJLSJOH t (SBUJT SFKTFGPSFESBH t 0WFST“JTLF TFSWJDFLPOUPSFS t %“HOCFNBOEFU O“EUFMFGPO t 4BNBSCFKETQBSUOFSF WFSEFO PWFS

mĂŚrk verden

XXX KS EL t HSVQQFS!KS EL t 5MG 86 18 42 88

Rejser

2012 &2013 Ti vores lmeld dig nyhed www. sbrev sko pĂĽ Bliv op

leung

datere

Ski

doms

t som

rejser .d

den fø

rste!

k

Storby Tema og kultur

LÌs mere pü www.skoleungdomsrejser.dk Tlf. 87 231 245 • rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

efterskolen ¡ no. 14 ¡ april 2012

Action og friluft

48

rejseannoncer

FÆRØERNE

LEJRSKOLE 2012

Skibsrejse fra Hirtshals til Færøerne tur/retur på cruise færgen Norröna. 3 overnatninger/4dages ophold på vandrerhjemmet i Tórshavn.

PRIS PR. PERS. I ALT V/MIN. 15 PERS. KR.

* 1.095,-

* op til 26 år. Rejseperiode 07.01-15.06 & 25.08-30.11 2012.

VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MED AT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER S e m e re på w w w. s m y r i l l i n e . dk / s t u di e t u r o g f ø l g o s på f a c e bo o k . c o m / s m y r i l l i n e . dk S M Y RI L L I N E D A N M A RK · O F F I C E @ S M Y RI L - L I N E . D K

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Skiferie.

Eget hotel med storkøkken

Store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin

Annoncer

Cesky - Action Cesky RajRaj - Action Prag Prag Berlin . . . . . . . . . . fra Berlin Berlin Tyskland - Raj naturcamp Cesky Tyskland - naturcamp . . . . . . fra Krakau Krakau Prag Warszawa . . . . . . . . . . fra Warszawa Budapest Budapest Krakow . . . . . . . . fra NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

1.335,kr.kr. 1.335,kr. 1.055,1.055,kr. kr .

746 1.110,kr.kr. 1.110,kr. 1 .620 1.110,kr . kr. 1.110,kr. 1.110,kr. 1.110,kr . kr. 1 .221 1.125,kr. 1.125,kr. 1.110,kr.

1.110,kr . 1 .271

Warszawa . . .4215 . . fravm-rejser.dk kr . 1 .312 tlf: 3698 1939 / . 7516 tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk Budapest . . . . . . . fra kr . 1 .398 London . . . . . . . . fra kr . 1 .708

Priser fra kr. 1.295,-

Kontakt Hanne Skøtt i Efterskoleforeningens Sekretariat,

tlf. 33179586, annonce@efterskoleforeningen.dk

TEL 96 55 85 00 WWW.SMYRILLINE.DK

For hotel og transport.

4-5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

Vind en ipad

så er du online

på rejsen

Gå ind på grupperejsebu reauet.dk og deltag i konkurrencen om en ipad 2

Studierejser til alle europæiske storbyer efterskolen · no. 14 · april 2012

Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

top 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............ prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

KontaKt os oG få et tilbud:

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

annoncer

Tlf. 7587 2344 · info@jellingrejser.dk

skolerejse til Prag

SKIREJSER til Norge

EFtErSkolEForEningEn

Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall fra 2.065,Hovden fra 2.445,Nesbyen (inkl. helpension) fra 2.995,-

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Europas STORBYER

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Prag 6 dg. fra 1.465,Budapest 6 dg. fra 1.565,Berlin 4 dg. fra 1.395,Paris 6 dg. fra 1.845,Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad Priserne er ved samrejse og fuld bus.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam ...

AKTIVE rejseprogrammer Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.345,Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag 2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,-

med egen bus 6 dage/3 nætter

flersengsværelse på hostel, fra kr. ..........

49

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

1.135,-

fly 5 dage/4 nt, fra kr. .. 1.775,-

beyond sightseeing:

· Theresienstadt ∙ Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade ∙ Skoda fabrikkerne

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344

Go beyond sightseeing

“Skolerejse til New York” 7 dage / 5 nt

Inkl. flersengsværelse på hostel

∙ City Sampler sightseeing tur ∙ Foredrag om aktuelle emner med journalist ∙ Harlem Tour med Gospel Din personlige rejse begynder på

Team-benns.com Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 savr@team-benns.com

fra kr.

5.850,pr. person efterskolen · no. 14 · april 2012

Vi arrangerer studierejsen og står for alle de praktiske detaljer! det sparer jer masser af tid !

Top 3 studiebesøg:

super pris

50

kurser&møder

kalender Udlandsrejsens virkning 27. april kl. 09.30-15.00 Ranum Efterskole Oplæg og paneldebat om efterskolerejser.

Præsentation af undersøgelsen “Udlandsrejsens virkning”.

Tilmelding: info@ranumefterskole.dk eller under Rejser på www.ranumefterskole.dk Tilmelding inden den 25/4.

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Fysik/kemi Studiestart august Vil du øge dine kvalifikationer som naturfagslærer? Så udbyder UC-Syd en modulopbygget linjefagsuddannelse i skoleåret 2012/13. Fire moduler, som kan tages enkeltvis eller samlet. Ansøgningsfrist 7. maj.

Hør mere hos Gert Wahlgreen, tlf. 72663068. www.ucsyd.dk

Mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog modul 1 19.-21. september Vejle Center Hotel

Åndsfrihed 7. maj Christiansborg, København Konference om åndsfrihed. 21 teser om åndsfrihed sættes til debat. Herunder diskussioner om de frie skolers rolle.

Tilmelding sker ved at sende en e-mail til chp@kpi.dk med oplysning om navn, postadresse og e-mail.

Tilmelding senest fredag den 27. april. www.åndsfrihed.dk.

Internationalisering i skolen

efterskolen · no. 14 · marts 2012

Mandage 12.00-16.00 fra 20. august til 14. december i Haderslev UC Syddanmark udbyder to moduler for henholdsvis lærere og skoleledere. Modulerne er delvist samlæste. Blandt emnerne kan nævnes skoleudvikling, projektledelse, udvikling af interkulturelle kompetencer, støttemuligheder, den internationale dimension i fag og emner, brugen af IT. Læs nærmere på www.ucsyd.dk – efter- og videreuddannelsen-diplomuddannelser eller kontakt Tove Heidemann thei@ucsyd. dk tlf dir. 72665219.

Kurset henvender sig til alle lærere, der har tosprogede elever i undervisningen, samt til lærere der varetager de særligt tilrettelagte timer i dansk som andetsprog.

Kursets 2. modul afholdes den 26. -27. november 2012. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Inspiration og ideer til syning af teenagetøj 26. september kl. 9.30 til torsdag d. 27. september kl. 15.00.

Overnatning: Danhostel Aalborg Skydebanevej 50, 9000 Aalborg Indhold: På kurset arbejdes teoretisk og praktisk med tilskæring, syteknikker og enkel mønstertilretning. Der vil blive givet eksempler på nye teknikker, og på hvordan den nyeste mode inden for teenagetøj kan indgå som et vigtigt element i undervisningen.

Vægten vil ligge på enkle færdige mønstre, hvor ud fra der bliver arbejdet med tilretning, tilskæring og det nyeste inden for syteknikker. Det vil være muligt at arbejde på mange forskellige niveauer.

Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture København Tilmelding: pia.brask@skolekom.dk Senest d. 20/8 2012 Arrangør: Nordjyske region i Efterskoleforeningen

Skikursus december 2012 9. – 14. december 2012 Sted: Neukirchen Østrig Målgruppe: Ansatte i efterskolen Indhold: Kurset har til formål at dygtiggøre lærere i at undervise elever i at stå på ski.

Der vil blandt andet blive arbejdet med: - Nybegyndere, hvad gør vi?

- Afprøve øvelser - Forbedre egenfærdighed - Sikkerhedsforhold - Udveksling af erfaringer Instruktører: Sune Andersen underviser på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Uddannet fra den norske skiskole i alpinski og snowboard.

Ole Staun underviser på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Uddannet fra den norske skiskole i alpinski og snowboard.

Pris: 3900 kr. for ansatte på efterskoler.

Hvis man har et andet ansættelsesforhold tillægges prisen 1620 kr.

Tilmeldingsfrist: d. 5/10 2012.

Tilmelding og yderligere informationer: pia.brask@skolekom.dk Arrangør: Nordjyske Region i Efterskoleforeningen

synspunkt

51

efterspil inklusion er et tveægget sværd af: Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i tænketanken DEA

U

hed af elever til at fungere sammen. Efterskolen bør derfor i langt højere grad dele disse pædagogiske erfaringer med grundskolen.

Men udfordringen er også, når inklusion bliver en undskyldning for kommunerne til at spare endnu mere på budgetterne. For kommunerne sparer allerede nu kraftigt på omkostninger til både synlige og ”usynligt” anbragte elever i 8., 9. og 10. klasse. Det betyder i praksis, at det er meget billigere at sende en elev på et dårligt fungerede lokalt 10. klasse center end på en velfungerede efterskole i nabokommunen. Og dette bliver oftere og oftere gjort med en argumentation om, at inklusion kræver, at der skal være et sammenhængende uddannelsestilbud i kommunen.

Denne udvikling kan komme til at få store konsekvenser for de efterskoler, der har mange ”usynligt” anbragte elever på tværs af kommunerne. Altså elever, der ikke kommer med et paragraf stempel, men blot er skrøbelige børn, der kræver særlig omsorg i en periode. Det er ikke umiddelbart til at få et overblik over, hvor mange elever eller skoler det handler om. Men det kommer til at betyde færre elever for mange efterskoler allerede i det kommende skoleår, 2012/13. Derfor kan dagsordenen om inklusion komme til at ramme rigtig mange efterskoler hårdt på deres elevantal og økonomi.

Det kræver nytænkning og nye strategier for de relativt mange efterskoler, der som følge her af vil opleve en nedgang i elevantallet. Det er også i dette perspektiv, at Udvalget for socialt ansvar har anbefalet, at regeringen afsætter nye midler, i alt 50 mia. kr. til både fripladsordning og socialt taxameter med henblik på at få flere ressourcesvage elever til at tage på efterskole.

Udvalgets anbefalinger blev stort set enstemmigt vedtaget på årsmødet, og Efterskoleforeningens styrelse vil arbejde videre med den politiske proces. Jeg vil gerne vove den påstand, at denne dagorden er vigtigere end nogensinde før. Ikke bare for de unges skyld, men også for en hel del efterskolers økonomi og overlevelse.

efterskolen · no. 14 · april 2012

ndervisningsminister Christine Antorini holdt en fremragende tale på Efterskoleforeningens årsmøde den 3. marts. Det er svært ikke at blive begejstret for en minister, der både har faglig indsigt og høje politiske ambitioner. Det var velgørende at høre ministerens forsvar for de danske uddannelsesdyder og styrker, herunder ikke mindst for værdien af 10. klasse – også i fremtiden.

Det store sammenhængende tema var dog inklusion, som ministeren udpegede, som den allerstørste politiske udfordring for skolen i vor tid. Det har hun gentaget mange gange i de seneste måneder, og det var også i fokus, da partnerskabet om folkeskolen mødtes for første gang lige før påske. Den umiddelbare politiske bekymring, som skal tackles er, at mange forældre er bekymret for, at det er en sparerøvelse, som skal reducere de store omkostninger til specialundervisning, der vitterlig er løbet løbsk i mange kommuner.

Inklusion lyder smukt og rigtigt. Og der er ikke nogen grund til at betvivle, at regeringen har en oprigtig bekymring for, at flere og flere unge ikke lykkes med deres liv. Alt for mange unge får hverken de faglige eller sociale forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Stigningen i specialundervisningen i folkeskolen i de seneste 10 år har tilsyneladende ikke den store effekt på denne kedelige udvikling.

Men spørgsmålet er jo, om medicinen er rigtig. Inklusion betyder i praksis, at flere elever med faglige problemer skal kunne være i de traditionelle klasser uden, at der nødvendigvis kommer flere lærerressourcer til rådighed. Derfor bliver inklusion i praksis fyldt med en række vanskelige både pædagogiske og økonomiske udfordringer, som kræver nye løsninger på de enkelte skoler. Det kræver, at folkeskolen tænker kreativt i ordets bedste betydning. For der er ikke udsigt til flere ressourcer.

Der er behov for, at efterskolerne blander sig i denne pædagogiske debat, da efterskolen netop har erfaringen med at løfte i flok, og med hvordan man får en mangfoldig-

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP

(16784 · BureauLIST.dk) BS-EFTF14-2012

ID nr. 42042

Sprog · Udskolingen

Nyheder fra Easy Readers Bøgerne er et oplagt valg, når eleverne ønsker at læse en spændende bog på et fremmedsprog.

Tysk

Fransk

Engelsk

easyreaders.dk · tlf.: 3369 4230