Efterskolen nr. 15 2011

efterskolen Foto: Peter Klode

No. 15 · 2. maj 2011 · efterskoleforeningen

jobannoncer bag i bladet

20

gigantisk gymnastikfest Akrobatiske spring, glade smil, sammenhold. 2000 elever viste, hvad de havde lært gennem et år på gymnastikgulvet. Stor fotoreportage.

03 dgi vil styrke idrætslærerne

08 mønsterbrud på efterskole

Tilbyder ny kompetencegivende uddannelse, der kobler praksis og læring. Skræddersyet til idrætsinstruktører og efterskolelærere.

Kommune i samarbejde med Efterskoleforeningen for at skabe mønsterbrydere.

14 kampen mod kroppen Lærerne kan få øje på spiseforstyrrelser, der er tiltagende problem i en tid med fokus på den ideelle krop.

02

indhold

Ved mødet med andre elever, kunne jeg se, at der er en anden måde at leve på. At det ikke er meningen, at det er sådan man skal leve, sådan som jeg gjorde...

08 efterskole n No. 15 · 2.

maj 2011

· efterskole

foreninge

n

Foto: Peter

Klode

jobannoncer bag i bladet

no. 15 maj 2011 redaktion

20

gigantisk gymnastikf est

Akrobatiske spring, glade smil, sammenhol lært gennem et år på gymnastikgu d. 2000 elever lvet. Stor fotoreportag viste, hvad de havde e.

03 dgi vil styrke idrætslærern e

Tilbyder ny kompetence givende uddannelse, kobler praksis og læring. der Skræddersy instruktører et til idrætsog efterskolelæ rere.

08

mønsterbrud på eftersk ole

Kommune i samarbejde med gen for at skabe mønsterbryd Efterskoleforeninere.

14 kampen

mod kroppe

Lærerne kan få øje på spiseforstyrr tiltagende elser, der problem i er en tid med ideelle krop. fokus på den

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

n

08

mønsterbrud med hjælp fra efterskolen Tre år på efterskole var det, der skulle til for, at Lotte Hjulmand kunne bryde et negativt socialt mønster i familien. I dag er hun 20 og kontorelev i Kirkeministeriet. Nyt tiltag skal indsamle erfaringer med udsatte unge på efterskole.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336 Jannik Hjarup, journalist, jannik@magasinhuset.dk. Tlf. 40175666

layout

Kommunikationsbureauet Elsigs

tryk

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncer

To erfarne efterskolefolk etablerer efterskole for musik, dans og teater. Lego-fond støtter økonomisk.

06

19

Rundtur i efterskolelandskabet.

10

deadline

Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

sårbare elever stiller ekstra krav til lærerne

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

Sæt tingene i system og hjælp hinanden, lyder rådet fra efterskolelærer Olav Lund.

12

fra fællesskab til navlepilleri

udgiver

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 43. årgang.

Hvor er den nye generation af politisk interesserede unge? Hvor er efterskolernes bidrag? Se mere i læserdebatten.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

16419 Mediegruppen

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Friluftsrådets Grønt Flag Grøn Skole får nu et særligt efterskoleprogram.

nyt fra efterskolerne

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

ISSN: 0109-8535

17

kipper med det grønne flag

Rounborgs Grafiske Hus

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

04

14

kropsidealer plager Flere unge får spiseforstyrrelser i en tid, hvor slankhed er gud.

ny skole for scenekunst

grundtvigs pris Grundtvigs forum indkalder forslag til, hvem der skal modtage Grundtvigs pris.

24

sekretærens nye udfordringer Portræt af Jytte Spinding, der har været efterskolesekretær i 26 år.

26

efterskoleband til melodi grand prix Bandet A Friend in London blev dannet, mens drengene gik på efterskole. Nu repræsenterer de Danmark ved det internationale Melodi Grand Prix.

nyhed

20

03

26

dgi vil uddanne

efterskolelærere

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Idrætsorganisation klar med kompetencegivende uddannelse i læring

E

giver et afkast til eleverne og til foreningslivet,« siger hun.

Uddannelsen kobler praksis med nye teorier om læring og vil derfor have bidrag både til den erfarne efterskolelærer samt de mange unge, som bliver ansat uden en læreruddannelse til at varetage idrætsfag på efterskolerne.

Anne Justesen, der seneste har arbejder som efterskolelærer i to år uden en seminarieuddannelse deltog i Morgendagens Leder i efteråret. »Jeg har i flere år har undervist i gymnastik i lokalforeninger og landsdelshold. Så jeg havde undervisningserfaring, men ingen højere faglig baggrund for at undervise i gymnastik. Netop derfor var Morgendagens Leder meget oplagt for mig. Uddannelsen har et meget høj fagligt niveau, som tager udgangspunkt i teorien, men lægger sig meget op af den praktiske undervisning,« siger Anne Justesen, der fik stort udbytte af kurset. »Jeg har fået nogle gode redskaber til, hvordan jeg kan gøre min undervisning mere alsidig og tilpasse den til dem jeg underviser.

Mest af alt har jeg fået endnu mere lyst til at undervise,« siger hun.

Også Mads Kirk, der i dag læser statskundskab, men tidligere har været efterskolelærer på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole, ser en fordel i Morgendagens leder. »Jeg tror, det er almindeligt, at gymnastikinstruktører stræber efter at undervise, ligesom de dygtigste instruktører de selv har mødt. Det er der ikke noget dårligt ved, men Morgendagens Leder har for mig været skridtet videre, fordi jeg blev udfordret til at overveje, hvorfor jeg underviser, som jeg gør ud fra en teoretisk vinkel.« DGI uddannelsesforum har allieret sig med Metropol, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, til at stå for selve uddannelsens gennemførelse. Det betyder bl.a., at uddannelsen giver merit i det videre uddannelsessystem med 7 ETCS-point og vil således kunne udgøre et af de ni moduler i voksensunderviseruddannelsen.

Uddannelsen begynder i december 2011 med tilmeldingsfrist 30. juni til birgitte.drews@dgi.dk, hvor det også er muligt at få mere information. Se desuden www.dgi.dk/uddannelsesforum

efterskolen · no. 15 · maj 2011

t nyt uddannelsesforløb, der kvalificerer lærere og idrætsinstruktører til at koble erfaringer og viden om idræt direkte med læring, er kernen i et nyt udspil fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Uddannelsen er skræddersyet til dels organisationens egne trænere og instruktører, men samtidig også specifikt til efterskolelærerne.

For DGI er målet at kvalificere idrætsunderundervisningen, men også at tilbyde et udviklingsforløb, der giver kompetencer til den enkelte. Kompetencer, der både kan bruges i lærerjobbet, på idrætsbanen eller i den videre karriere. »I forhold til efterskolerne, ser vi en mission i, at skolerne uddanner eleverne til at blive gode trænere og instruktører. Vores bidrag til, at det til stadighed kan lykkes, er også at fokusere på lærernes kompetencer, og derfor har vi tænkt efterskolelærerne direkte med ind i uddannelseskonceptet omkring Morgendagens Leder,« fortæller Anne Tingager, der foruden sit engagement i DGI er efterskolelærer og har været tovholder på efterskolernes deltagelse ved de seneste to landsstævner. »Vi ser helt klart en synergi i at bidrage til at opkvalificere efterskolelærerne. Det

04

miljø

GRØNNE FLAG

til efterskoler

af: Jannik Hjarup, journalist

Inden længe vil efterskoler landet over virke under grønne flags vajeren. Friluftrådets Grønt Flag Grøn Skole udvides nu i sam­arbejde med Efterskoleforeningen med et særligt efterskoleprogram

E

efterskolen · no. 15 · maj 2011

fterskoler har en særlig kontakt til de unge mennesker, og det gør dem interessante, når bevidstheden om bæredygtighed skal udvikles. »Efterskolerne har jo eleverne døgnet rundt, og det giver dem en unik mulighed for at engagere de unge mennesker, der også er nogle af de største forbrugere af energi og vand. Derfor kunne det være rigtig fornuftigt, hvis man kunne få dem til at synes, at bæredygtighed er spændende og vigtigt,« siger Eigil Larsen, der er projektleder i Friluftsrådet, som står bag Grønt Flag Grøn Skole. Han mener, konceptet kan være et kærkomment tiltag oven på den intense klimadebat. »Klimadebatten er jo meget truende og får os til at frygte tørker og katastrofer. Det her kunne være en mere positiv og visionær måde at gribe miljøproblemerne an på.« Miljø, naturfag og samfundssind Konceptet er en Hands on-tilgang, hvor man tænker naturfag ind i et miljøforløb, hvor det er vigtigt at få eleverne ud af fysiklokalet og næserne i virkeligheden og den anvendte fysik. Eleverne skal for skolen udtænke og implementere en plan for eksempelvis affaldshåndtering eller vandforbrug, og når forløbet er gennemført, får skolen et grønt flag. »Der er fokus på naturfag, men med et samfundsorienteret perspektiv, som kan få

eleverne til at føle et samfundsansvar, og det følger godt trop med mange efterskolers medborgerperspektiv,« siger Christine Sestoft, konsulent i Efterskoleforeningen.

Netværk og materialer Udover de gratis materialer, der kommer på internettet, kan de deltagende skoler trække på et netværk, der kan være med til at styrke undervisningen.

Da Friluftsrådet nyligt holdt tre arrangementer, blandt andet på Fåborgegnens Efterskole, med kursus og information om Grønt Flag Grøn Skole var der omkring 60 deltager fra cirka 25 skoler.

Netop Fåborgegnens Efterskole har siden sidste år, hvor eleverne lavede et system for affaldssortering, kunne pryde sig med det grønne flag. Systemet kører stadigt, og sparer skolen for penge og miljøet for affaldsbelastning. »Og for det tredje, så har vi påvirket eleverne til at tænke og reflektere over miljøet og klimaet. Kan vi påvirke eleverne bliver det til mange over årene, og det er det vigtigste,« fortæller Erlend Solvang, der er lærer på Fåborgegnens Efterskole. Fra næste år skal fåborgenserne være med igen, formentlig med et energispareprogram.

bonus

Grønt flag grøn skole Projektet har kørt siden 1994, men har siden 2009 haft status som en del af FN’s Undervisning for Bæredygtig Udvikling, hvilket har givet Friluftsrådet penge, tid og ressourcer til at arbejde med efterskolerne også. Undervisningsministeriet, Miljøministeriet og Friluftsrådet selv har sponsoreret projektet med 6,6 millioner kroner.

220 grundskoler har fået et Grønt Flag siden 1994.

Planlæg næste skoleår:

LAV EN RIGTIG AVIS LAV AVIS ONLINE

Politiken Skole, april 2011

Trykke s i 1000 eksem plare - gratis r indland

Forældre vil bestemme børns ferier

Flekstid for skoleelever og valgfrie ferier bør være fremtiden for danske skolebø rn.

! Side 2

Forældre vil i højere grad selv bestemme, hvornår børnene holder fri.

uddannelse

Skoleelever mister indfl ydelse

Øget fokus på resultate r giver eleverne mindre med-bestemmelse. Det går

! Side 5

ud over lysten til at tage en ungdomsuddannelse, siger elevformand.

Skole leder

Redaktionen til skoleelever

Lav jeres egen avis i det professionelle avisværktøj ‘Redaktionen’ Politiken

Gladere og klogere børn

Meget tyder på, at ekstra idræt i skolen har en særdeles positiv indv Gladere og klogere børn irkning på eleverne.

– flere idrætstimer på skem det er resultatet af aet.

Med ‘Redaktionen’ kan I lave jeres egen avis i en professionel layout-skabelon - og få den trykt på papir og leveret til skolen.

I får trykt avisen i 1.000 eksemplarer helt gratis.

Interaktive assistenter hjælper jer med det avisfagl ige undervejs.

Avisen produceres på 4 eller 8 tabloid-sider og program met fordeler ansvaret og sikrer undervejs i processe n at alle opgaver bliver løst.

Avisen kan handle om skolerejser, udflugter, temaer eller være decideret avisprod uktion i projekt-forløb.

Den færdige avis kan fordeles på skolen eller i lokalområdet, og på den måde kan klassen være med til at sætte dagsordenen.

I ‘Redaktionen’ arbejder eleverne med autentis ke mål i en autentisk situation : De skal gennem process en fra idé til den bedst mulige, færdige avis. Specifik ke danskfaglige og samfund sfaglige discipliner og begreber indlæres i en funktion el sammenhæng: Eleverne skriver i forskellige journalistiske genrer med en klar hensigt og konkrete modtagere. Herigennem opnår eleverne kendskab til livet på en avisredaktion. ‘Redakt ionen’ kan med fordel anvende s i en uges emnearbejde eller i et længerevarende forløb i den almindelige undervi sning. Der kræves mindst fem dage afsat, før avisen kan sendes til tryk Så det er bare med at komme i gang.

God fornøjelse!

Kære Lærer!

Giv dine elever muligheden for gratis at producere deres egen avis med det professionelle avisværktøj ‘Redaktionen’. Med udførlige lærervejledninger og henvisning til Fælles Mål er fagligheden i orden.

ekstrabladet.dk/skole

politiken.dk/skole

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Start allerede nu på ekstrabladet.dk/skole eller politiken.dk/skole

06

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Ordblinde får hjælp via smartphone 24 elever på Lystrup Efterskole får i det kommende skoleår en smartphone stillet til rådighed. Eleverne får på den måde mulighed for at få oplæst alt, hvad de møder på deres vej. Det skriver Midtjyllandsavis.dk.

Skolen, der er en af 21 ordblindeefterskoler i landet, er førende indenfor integrering af IT i undervisningen. Førhen har eleverne brugt deres bærbare computere til formålet »Men det er ikke så ofte at man lige har sin bærbare pc ved hånden, når man skal læse en busplan. Med en smartphone ligger løsningen i lommen,« forklarer forstander Niels Martin Sørensen.

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Kendt cykelrytter bliver efterskolelærer Danmarks mest vindende cykelrytter Rolf Sørensen tilknyttes som efterskolelærer på Isterød Efterskole ved Hørsholm, hvor han bliver træner og mental coach for de elever, der har meldt sig på Isterøds cykellinje.

Sammen med lærerne Nicolas Hentzel og Thomas Dalsted står Rolf Sørensen klar til at hjælpe og træne de unge cykeltalenter.

Startskuddet for linjen lyder den 14. august 2011. Ca. 20 unge cykelinteresserede får i et helt år mulighed for at dyrke cykelsport samtidig med, at de kan passe deres skolegang på 9. og 10. klasses niveau sammen med Isterød Efterskoles øvrige elever.

Fra Athen til Nordafrika Platon, Sokrates, Napoleon, Hitler, Martin Luther, Amalie Skram, Grundtvig, Kurt Westergaard. Store personligheder var samlet, da Ågård Efterskole afholdt demokratikonference fredag i uge 8. Mindre kendte ansigter var dog også indbudt, og fattige bønder, en indvandrerkone, en gymnasielærer og en præst, var således også at finde i konferencesalen. Demokratikonferencen var én af tre opgaver i Demokratiugen på Ågård Efterskole. En uge, hvor eleverne ud fra et selvvalgt emne, er gået i dybden med demokratibegrebet og dets udvikling. Fra Platon i det antikke Grækenland over Reformationen til de aktuelle uroligheder i Nordafrika og Mellemøsten.

Emneugen var bygget op omkring tre søjler, som udover demokratikonference består af en synopse i dansk og et IT-produkt.

Synopsen fungerer som en generalprøve til danskeksamenen til sommer, mens ITproduktet er en slags eksamen for skolens arbejde med IT. Demokratikonferencen var et stort anlagt rollespil, hvor eleverne skal debatterede demokratibegrebet ud fra en påtaget identitet, som hænger sammen med deres emne. Så hvis de fx har om Reformationen, kan de vælge at klæde sig ud som Martin Luther og fremføre tanker om kirken og tro, som Martin Luther ville havde gjort det.

Demokratiugen er et led i Ågård Efterskoles arbejde med kompetenceudvikling, som bl.a. tæller realkompetenceudvikling, medborgerskabstanke og vejledning. Dette for at styrke elevernes faglige og personlige udvikling og således er der f.eks. blevet arbejdet målrettet med studieteknik, refleksionsevne, kompetenceudvikling generelt, identitetsdannelse og demokratisk dannelse.

Mariager Efterskole bygger nyt I år fylder Mariager Efterskole 30 år og har ingen problemer med elevtilgang, hvorfor efterskolen nu har planlagt at opføre et nyt arkitekttegnet murstensbyggeri på 1800 kvadratmeter, der rummer 128 topmoderne elevboliger i to etager. Det skriver Randers Amtsavis. »Det er en investering et sted mellem 15 og 20 millioner kroner, men vi ser med stor fortrøstning på fremtiden og har en meget stabil tilgang,« siger forstander Jens-Henrik Kirk. Byggeriet forventes at stå færdigt i maj 2012.

nyt fra efterskolerne

Zambia-koncert på Hardsyssel Efterskole Hardsyssel Efterskole har i 2 dage holdt et støtteprojekt for Zambia, hvor eleverne har prøvet at leve som zambiere. Projektet kulminerede med en stor koncert og en indsamling på 9000 kroner til Folkekirkens Nødhjælp. Efterskolen har valgt at lave projektet fordi det giver et godt fællesskab at få en koncert op at stå, og så er det en øjenåbner for mange. Lederen af projektet Renate Johansen mener at temadagene har været med til at gøre eleverne opmærksomme på, hvordan det er at være indbygger i et fattigt land som Zambia.

Næste stop Kina ”World Wide-linjen” på Sædding Efterskole lever op til sit navn i den næste uges tid, hvor undervisningen foregår på den anden side af jorden – i Beijing i Kina. Det skriver skolen i en pressemeddelelse. 17 elever har siden skoleårets start arbejdet frem mod turen i timerne i ”World Wide” og lært en masse om Kina og kinesiske samfundsforhold. Nu skal det hele opleves på egen krop.

Formålet med World Wide-linjen og turen til Kina er, at eleverne skal få en viden om, hvordan det er at leve i et andet land end Danmark. Eleverne skal blive bedre i stand til at opleve og forstå verden omkring dem.

Ole Hauge, der er viceforstander på Sædding Efterskole, står for undervisningen på ”World Wide-linjen”, og det er også ham, som har arrangeret Kina-turen. Turen varer i alt 8 dage, og eleverne har hver betalt 4.500 kr. ekstra for at komme af sted til det eksotiske rejsemål. Resten af efterskolen skal også af sted på studietur i de næste dage, men de kan klare sig med en bus, og målene er Berlin og Krakow.

gøre dansktimerne til en ny og spændende oplevelse.

Projekt 1:1 handler om at undervise i historiefortælling og tekstproduktion med nogle helt andre værktøjer end de sædvanlige. »De unge skal jo lære om berettermodeller, skriveprocesser, handlingsbro og andre teoretiske begreber, men det er vores erfaring, at det hænger bedre ved, når det sker gennem praktiske og sjove øvelser,« fortæller forstander Asbjørn Lyby.

Fx lærer eleverne om gode historiers opbygning ved at bygge huse i Lego. Idéen er, at man bedre får fat i de teoretiske principper ved at se tingene for sig helt konkret.

Fundament, vægge og tag bliver til billeder på vigtige ingredienser i elevernes tekster.

Når eleverne har gjort nye spændende erfaringer med ord og historier i tre dage, tager skuespillerne hjem og øver sig på at opføre elevernes tekster på en scene.

Selvforsynende med varme Nysted Efterskoles fyrreskov skal fældes og laves om til flis, som kan bruges til brændsel, skriver Lolland Falsters Folketidende.

Målet er at gøre efterskolen selvforsynende med varme.

Skolen bruger for cirka 150.000 kr. olie om året. Det skønnes at skolen har flis nok til de første 4-5 års forbrug.

500 løbestærke elever udfordret Vejret og bakkerne syd for Slagelse sørgede for, at alle deltagere i DM i halv- og kvartmarathon for efterskoler for alvor fik testet dagsformen, da Flakkebjerg Efterskole den 13. april havde besøg af elever og

07

lærere fra omkring 30 efterskoler fra hele landet.

Regn og rusk var baggrundstapetet fra morgenstunden onsdag den 13. april, da Flakkebjerg Efterskole for andet år var værter for DM i halv- og kvartmarathon. Heldigvis var regnen stoppet og vinden stilnet lidt af, da 500 elever og lærere blev sendt ud på de opslidende kilometer.

Blot 38 minutter og 54 sekunder efter start krydsede den første løber målstregen.

Claus Hechmann, lærer på Flakkebjerg Efterskole og en del af løbsledelsen, klarede kvartmarathon-distancen i fin stil skarpt forfulgt af Jens Christian fra Næsgaard Efterskole.

Flakkebjerg Efterskole og løbsledelsen var yderst tilfredse med afviklingen af løbet. »Vores elever har været gode til at tage imod de mange gæster. Bortset fra et virkelig ærgerligt nedbrud i tidstagningen er arrangementet forløbet fint. Og så er der noget helt specielt over, at mødes og konkurrere på venskabeligt plan med andre efterskoler,« siger Jan Coermann, forstander på Flakkebjerg Efterskole, der håber på at DM i halv- og kvartmarathon også fremover vil være et ligeså stort tilløbsstykke.

Efter to år på Flakkebjerg Efterskole er det nu tid til at etablere en organisation af dette arrangement, som sikrer adgang for flest mulige efterskoler.

«Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne afholde regionale mesterskaber simultant, så vi via Internettet og applikationer som Skype og Endomondo kan følge hinandens arrangementer live og med det samme også kunne kåre en national mester indenfor de forskellige grupper. Det er en af sikkert mange ideer, vi kan drøfte den 30. maj,” udtaler Rud Nielsen, forstander på Hjemly Idrætsefterskole. Derfor inviteres alle interesserede skoler til et møde på Hjemly Idrætsefterskole på Fyn mandag 30. maj kl.

13 til at drøfte arrangementets fremtid.

Tilmelding sker på mail: hjemly@hjemly. dk med angivelse af antal og navne senest torsdag d. 28. april.

Bygger manuskrpt i lego

noget r e d r e Sk le? ftersko er e n i d på billed og yheder s til Korte n e sende rn le o k fra efters en@elsigs.dk on redakti

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Eleverne på Sdr. Feldings Efterskole bygger dramatik i Lego og får historierne gjort levende med professionelle skuespillere fra Aarhus.

Ord, bogstaver, tykke bøger og tung teori er ikke livretter for mange af eleverne på Sdr. Feldings Efterskole i Vestjylland.

Hvad gør man så, når nu der står dansk og skrivning på skoleskemaet? Lærere og forstander har sammen fået den idé at samarbejde med et professionelt teater fra Aarhus, som kan hjælpe med at

Foto: Tine Hvolby/Fotoco

08

mønsterbrud

lotte brød

mønstret på efterskole af: Jannik Hjarup, journalist

Lotte fik en kommunal sagsbehandler, da hun var otte år.

Hendes forældre blev skilt, der var massivt druk i familien, hun blev smidt ud af skolen i tredje klasse, moren døde, da Lotte var 13 år

D

efterskolen · no. 15 · maj 2011

er er lys bag øjnene, gardinerne er trukket fra, da hun hjemmevandt ”tager i mod” på Balle Musik- og Idrætsefterskole vest for Vejle. Det er fire år siden, hun har gået der, der er ikke en lærer, der ikke hilser på hende, ikke en gang hun ikke har betrådt, ikke et vindue, der ikke har formidlet solens lys over Lotte. Lokalerne er en del af Lottes historie – og omvendt – efterskolen var i tre år hendes andet hjem. Vel i virkeligheden hendes første. »Jeg er jo kommet hjem,« smiler hun.

Lotte Hjulmand er 20 år, tidligere efterskoleelev og mønsterbryder. Var det gået den vej flaskehalsen pegede, var det hele endt på vrangsiden. »Så havde jeg ligget et eller andet sted i Istedgade,« lyder den korte hvad nu hvisspådom fra Lotte selv.

Lotte blev født … …i 1990 i Rødovre, hvor hendes forældre drak og sloges. »Det var faktisk min mor, der var den aggressive. Min far prøvede bare at forsvare sig. Min søster og jeg har fået par lussinger et par gange, men der var ikke vold overfor os. Jeg kan huske, vi gemte os under bordet, og vi så ting, vi ikke skulle have set,« fortæller Lotte.

Da hun var otte år gammel blev forældrene og søstrene skilt. Fra da af og til hun

var 14 passede hun sin far, hvor hun boede.

Lotte stod for rengøring, madlavning og ikke mindst oprydningen efter faren. »Jeg hentede ham på bodegaen og fik proppet antabus i ham. Han ville ikke have det, men jeg havde fundet ud af, at der var de der piller, der kunne få ham til at holde op med at drikke. Jeg havde ikke rigtig nogen kontakt med min mor, hun var meget sur. Der ville jeg ikke bo,« fortæller Lotte, der alligevel led et knæk, da moren døde af sit alkoholmisbrug. Lotte begyndte at efterligne forældrenes drikkevaner i en alder af bare 13 år og var blandt andet indlagt med alt for høje promiller.

I bare tredje klasse opgav folkeskolen.

Lotte blev rykket på en privatskole. »Det var en skole for problembørn, jeg fik at vide, at jeg var for vild til min gamle skole,« siger Lotte. Hendes nye skoleleder Marianne blev også en slags aflastningsmor, hvor Lotte boede hver anden weekend, og det var Marianne der fik hende med på tanken om efterskole.

Lotte tog… …på Balle Efterskole, der tilbød en redningsplanke. Hun gik planken ud. Det var her hun fik øjnene op for alternativet til den belastede, og belastende, virkelighed med omvendte familieroller, alt for meget alkohol, en død mor, en tvangsfjernet søster, mild

ordblindhed… Lotte 14 år. Hun blev på efterskolen i årene 04/05, 05/06 og 06/07. »Ved mødet med andre elever, kunne jeg se, at der er en anden måde at leve på. At det ikke er meningen, at det er sådan man skal leve, sådan som jeg gjorde.« Lotte havde det lidt svært i begyndelsen – som vel de fleste andre, der lige er blevet revet op med rødderne og flyttet til den anden ende af landet. Hun var fagligt bag efter i forhold til mange af sine nye kammerater, til gengæld havde hun et forspring på andre planer. Hun kom med en selvstændighed, der ikke er mange teenagere forundt, og hun var vant til at rede sin seng, lave mad, rydde op og gøre rent. Og så havde hun ikke den samme hjemve, som mange af de andre elever oplevede i begyndelsen. »Hvis man skal have hjemve, skal der være noget at savne derhjemme,« siger hun.

Og Lotte var da også ofte med sine kammerater hjemme i weekenderne. Når hun tog hjem til faren, kom hun hjem til en tom lejlighed, fordi faren var ude og drikke.

Lotte sprang et socialt kvantespring i den rigtige retning, da hun kom på efterskole – til et nyt miljø, nye mennesker, nye tanker, nye vaner og meget andet nyt. »Bare det at komme væk, og være sammen med jyder, der tænker på andet end sig selv, og er nede på jorden, betød rigtigt meget. Jeg ville på en efterskole, der lå på

mønsterbrud

landet. Vi besøgte tre skoler, og så gik jeg lidt efter hvor drengene så bedst ud,« griner hun.

Nyt var det også for jyderne pludselig at møde en, der ikke var vokset op i et hus. »Hold da op. Det havde de meget svært ved at forstå.« Den sociale udvikling blev fulgt af en faglig ditto. Da hun kom fik hun lidt lettere opgaver end hendes medelever, og hendes karakterer i matematik bevægede sig fra karakterskalaens middelmådige encifrede ende og endte i et tital. Og ikke mindst de ni i fysik vækker stadig hendes begejstring.

Da Lotte var 16 år, efter tre år med oplevelser, lektiecafeer og lærere, der var tæt på, var hun klar til at komme videre, i øvrigt som den første der havde gået tre år på Balle Efterskole. Andre har siden gjort det. Et mønster er brudt.

Lotte arbejder … …i dag på Slotsholmen, hvor hun er godt i gang med sin kontoruddannelse inden for offentlig administration i kirkeministeriet.

Når hun er færdig der, vil hun videre i bankverden. Hun kan godt lide tal.

Lotte er i dag 20 år.

Hun har ikke en sagsbehandler.

Mere om mønsterbrud på de næste sider

bonus Socialt ansvar Børnefamilieenheden Brønshøj Husum Vanløse og Efterskoleforeningen har derfor startet et samarbejde, der vil sende udsatte unge på efterskole, og gøre skolerne bedre til at få socialiseret de udsatte unge. Skoleåret 2011/12 bliver et pilotprojekt, men det er planen, det skal vokse med tiden. Efterskoler, der vil arbejde med udsatte unge, kan henvende sig til pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner i Efterskoleforeningen - moh@efterskoleforeningen.dk.

Spørger man Lotte Hjulmand om hvem, der har aktier i hendes liv, svarer hun hendes farmor og farfar, Marianne og efterskolen. Efterskolen flyttede Lotte fra de udsattes rækker til de velfungerendes.

09

10

mønsterbrud

Foto: Tine Hvolby/Fotoco

Har man en Lotte en gang i mellem, giver det jo brændstof til de næste 20 års arbejde.

læreren skal give meget af sig selv Man skal sætte tingene i system og hjælpe hinanden. Og så skal man ikke glemme, hvad der er arbejde og hvornår man har fri

efterskolen · no. 15 · maj 2011

D

et stiller særlige udfordringer til skolen og til personalet, hvis de udsatte unge skal bryde mønstret blive til almindelige unge, og fordi man er en god lærer er man jo ikke nødvendigvis socialpædagog. »Det er jo ikke ligefrem et linjefag på seminariet, så her hos er det lidt learning by doing. Vi har som lærergruppe forsøgt at sætte ting i system, som kan hjælpe os. Vi har elever som faste punkter på teammøder og lærermøder, og vi indsamler viden fra de forskellige faglærere, så kontaktlæreren altid er den der ved mest,« siger Olav Lund, lærer på Balle Musik- og Idrætsefterskole og kontaktlærer for Lotte Hjulmand, da hun gik på skolen (se artikel forrige side).

Skolen har også etableret et back upsystem, hvor lærerene kan hjælpe hinanden og støtte hinanden, hvis en sidder fast i forhold til en bestemt elev. »Jeg kan sige til en kollega, at nu har jeg været efter den her elev ti gange, kan du ikke prøve at tage over. Så laver vi nogle gange sådan et bad cop good cop-system.

Det har vi fået til at virke,« siger Olav Lund.

En stor familie Han mener, at det ofte hjælper eleverne bare det, at der kommer nogle nye øjne på dem, og at de oplever efterskolens fællesskab. »Her lever man jo som en slags storfamilie, og de vil opleve, at lærere og kammerater

har tid til dem. Rigtigt tid til dem, de er ikke overladt til sig selv,« lyder det fra Olav Lund, der mener, at det er svært at generalisere omkring, hvordan de udsatte unge skal gribes an, da de jo kommer med forskellige baggrunde, og selvfølgelig er forskellige individer. »Man skal fremelske den fighterånd, der er i de unge, og give dem mod til at stå på egne ben.« Ifølge Olav Lund er det netop sådan en fighterånd, som Lotte Hjulmand har haft i sig. Hun har turdet forandringen og tør tale og stå op for sig selv.

Privat og arbejde At arbejde intenst med de unge, kræver me-

mønsterbrud

11

efterskoleår skal hjælpe udsatte unge

af: Jannik Hjarup, journalist

Socialforvaltning vil hjælpe udsatte unge videre i tilværelsen med et efterskoleophold

F

ra næste skoleår indledes ”Mønsterbrud for Udsatte Unge på Efterskoler,” et samarbejde mellem Børnefamilieenheden Brønshøj Husum Vanløse og Efterskoleforeningen, som skal hjælpe udsatte unge gennem et efterskoleophold.

I stedet for at sende de unge i et dagtilbud for udsatte unge, uden for ”normalsamfundet”, vil man forsøge at få dem over i et normaliseret tilbud – efterskolerne. Projektet er et pilotprojekt, og ambitionen er i første omgang at få 10-12 unge af sted på efterskole.

Økonomisk fordel Udover det sociale incitament kan ordningen også vise sig at være økonomisk gunstig. De dagtilbud, man normalt sender de udsatte unge i, koster ofte 15-16.000 kroner om måneden, mens et år på efterskole typisk koster 30-40.000 kroner. Dertil skal lægges den langsigtede samfundsøkonomiske gevinst, som projektet kan anrette ved at konvertere de unge fra tabere til vindere.

Vi var i et dilemma, for vi vidste ikke om, vi skulle fortælle efterskolen om drengens baggrund eller ej.

efterskolen · no. 15 · maj 2011

get af de ansatte, og at de giver meget af sig selv. Og det synes Olav Lund er ok, da det jo er mennesker, man arbejder med. »Men det er vigtigt, at det er klart, hvad der er arbejde, og hvad der ikke er arbejde, så man ikke bliver fyldt op af alle problemerne og ikke brænder ud,« siger Olav Lund, der sætter ind på arbejdsglæde-kontoen, når det lykkes og det hele går op i en højere enhed.

Når sliddet og skideballerne bærer frugt. »Har man en Lotte en gang i mellem, giver det jo brændstof til de næste 20 års arbejde.«

Konkret sag Et projekt, som har sit udspring i en af børnefamilieenhedens konkrete sager. »Vi havde en knægt, der kom fra et hjem med gode forældreressourcer, men han var røget ud i noget kriminalitet og fik en dom. Dommeren lagde vægt på, at det ville være en god ide, hvis drengen gennemførte det efterskoleforløb, han var

skrevet ind på. Men vi var i et dilemma, for vi vidste ikke om, vi skulle fortælle efterskolen om drengens baggrund eller ej,« fortæller Claus Emmanuelsen, sagsbehandler og projektkoordinator ved børnefamilieenheden. Man fortalte ikke efterskolen om situationen. Og da drengen senere blev smidt ud for at have røget smøger, ytrede man fra skolens side, at det havde været bedre, hvis den havde været informeret.

Så den kunne havde ageret anderledes.

12

læserdebat

t e d r o b å p t e ord Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@elsigs.dk

fra fællesskab til individuelt navlepilleri af: Peter Finn Andersen, tidligere efterskolelærer

D

efterskolen · no. 15 · maj 2011

efterskolen · no. 14 · april 2011

anmark er lige så skrøbeligt som et korthus. Samtidig med at vi påberåber os en særlig dansk identitet, får kanoniserede tekster på kulturfronten, taler om velfærd og national sammenhængskraft og smækker dørene i for alt det fremmede, slår huset revner. Fællesskabet er døende, for det handler først og fremmest om at hytte sit eget skind.

I 1980érne og 90érne arbejdede jeg som lærer på en af arbejderbevægelsens efterskoler. Skolens undervisning kvalificerede eleverne på 9. og 10. klassetrin til folkeskolens afsluttende prøver og tilbød interessefag som musik, teater, friluftsliv m.v. På ugentlige fællesmøder deltog alle i demokratiske processer, hvor mangt og meget blev debatteret og besluttet. I faget aktuel orientering beskæftigede vi os med samfundsforhold og politik.

De fleste elever havde selv valgt skolen på grund af det, vi nu engang tilbød – og nogle var der, fordi far eller mor havde rødder i fagbevægelsen og derfor mente, at deres søn eller datter kunne have glæde af at drøfte holdninger og værdier.

Som lærere gjorde vi, hvad vi kunne for at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskers samspil med naturen. Skolen forberedte eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Med andre ord prøvede vi at efterleve folkeskolens formål.

At få teenagere til at interessere sig for mere end den allernærmeste omverden er ikke nogen nem proces. Det har sidenhen vist sig at gælde langt større befolkningsgrupper, men det vender vi tilbage til.

Et engagement blev skabt I mine første år på skolen tilbage i 80’erne kunne vi ubesværet tale om og praktisere et fællesskab, der tog vare på den svage. Det faldt helt naturligt.

Sammen var vi stærke, og ord som solidaritet gav mening.

Skolen praktiserede både åndens og håndens arbejde, tog sig af den prøveforberedende undervisning og gav eleverne et ståsted i tilværelsen. De fik en mur at spille bold op ad. Meget er sket siden.

Et år havde vi en elev, der havde været udsat for massiv mobning gennem hele sit tidligere skoleforløb. Han var så skræmt, at han nærmest krøb langs væggene. Her mærkede han langsomt, at omverdenen ville ham det godt. Han blev en vigtig del af fællesskabet.

En uge deltog vi i kampagnen ”En fremmed er en ven, du ikke har mødt” og inviterede gæster fra et lokalt flygtningecenter til at arbejde, bo, fortælle deres historier og lave mad sammen med os.

Her oplevede vi, at forståelsen for og accepten af andres livsvilkår steg i takt med intensiteten af samværet.

Flere af de tidligere elever har efter skoleopholdet deltaget aktivt i det politiske liv på forskellige niveauer. En skole kan gøde jorden og måske få et lille samfundsengageret frø til at spire.

Men at bibeholde dette engagement og en kollektiv samfundsfaglig forståelse viste sig desværre mere og mere umuligt.

Værdisæt stod for fald Gennem årene blev det sværere at bygge skole på – og håndtere et værdisæt, der stod for fald. Arbejderbevægelsen bevægede sig stort set ikke, og arbejderklassen syntes ikke eksisterende. Ord og begreber blev stille og roligt hule og værdiløse og en stadig mindre del af elevers og læreres sprogbrug og hverdag. Klassebevidsthed, solidaritet og socialisme forsvandt ind i støvede historiebøger.

Den historiske udvikling slog som dønninger ind gennem skolens mure og gjorde hverdagen lidt mere blodfattig. Fra den fællesskabsorienterede samværskultur udvikledes en ny generation af børn og unge med fokus på det enkelte individ. Udgangspunktet for eleven blev i stigende grad: Hvad kan jeg få ud af det her, frem for – hvad gavner fællesskabet?

Dengang snakkede vi meget om de nye karaktertræk i ung-

læserdebat

domskulturen og måtte erkende, at det blev sværere at finde fælles fodslag fremover. Individuelt navlepilleri var blevet den normale samværsform, og galgenhumoristisk spøgte vi med, at ”navlen var vokset så meget, at den spærrede for udsynet”.

Den udvikling er som bekendt at finde overalt i Danmark. Efter en gennemgribende frisættelse af den enkelte borger, aflivningen af de gamle historier, udsalg af ideologisk gods og privatisering af fællesskabets institutioner – ja, så står vi så alene tilbage i det åbne, forblæste landskab, uden at vide, hvad vej vi skal gå. Hvad synes du selv? Intet binder dig!

Så nu, hvor fællesskabet alligevel ikke regnes, og det er blevet vanskeligt at finde troværdige politiske pejlemærker, kan du lige så godt skide på det! I stort som i småt.

Mens en døende og lidet troværdig regering i den 11. time er begyndt at tale om naturbeskyttelse og miljøproblemer, kan jeg konstatere, at landevejene langs min løberute flyder med tomme øldåser, pizzabakker, plasticposer og flasker. Samfundssind! Hvad rager det mig!

Køb dig til velfærd Og når vi sidder bag rattet i alle vores private biler, skal vi bare frem. Hvad rager en flok vejarbejderes førlighed os. Dobbelt optrukne linier skider vi også på. Vi har jo alle sammen betalt for at køre her! Tidligere var vi borgere i et samfund, der havde den sammenhængskraft, flere efterlyser i dag. Et samfund, der byggede på idealer om lighed og velfærd til alle. Et samfund baseret

Jeg har sågar mødt lærere, der mente, at det var bedst at falde i ét med tapetet.

Manglende kampgejst Hvor er den nye generation af politisk interesserede unge? Hvor er de unge, der taler magten midt imod og kræver, at individualiseringen stoppes – at anstændighed og humanisme og en solidarisk samfundsorden genindføres. Unge, som kræver et politisk systemskifte. Ja, de er svære at få øje på. Kampgejsten mangler tilsyneladende.

Klimaet har mildt sagt ikke været gunstigt.

Det manglende politiske engagement har givetvis flere forklaringer. En udbredt politikerledesynes at lægge sig som en tung dyne hen over os borgere. En perlerække af sager, der dokumenterer kendte politikeres manglende troværdighed, dømmekraft og fortielse af sandheden har fjernet folket fra de folkevalgte. Det kan være vanskeligt at finde troværdige rollemodeller, som unge i dag kan inspireres af.

Samtidig tæppebombes vi borgere med en fortsat strøm af nye love, regler og kontrolforanstaltninger, der oser af mistillid - og stiller spørgsmålstegn ved den enkeltes sunde dømmekraft og arbejdsindsats. Folkeskolen har som eksempel gennemgået så mange ændringer i den nuværende regerings levetid, at de ansatte i sandhed skal være omstillingsparate. Respekten er svær at få øje på.

På Christiansborg er der gået så meget spin og taburetkløe i dansk politik, at politiske standpunkter baseres på strategiske overvejelser, meningsmålinger og uklar tale. For at opnå magten, skal alle partier åbenbart spille på midtbanen for at få bolden. Og det gør spillet hamrende uinteressant og ligegyldigt.

Så tilskuerne går hjem og tænker: fedtspil!

Et år på efterskole er for de fleste elever et enestående år. Det fællesskab og den tryghed, der etableres på den enkelte skole, bør danne rammen for en fremadrettet proces, hvor samfundsfaglige forhold – og det liv der venter – tydeliggøres.

Politisk dannelse Jeg har mødt mange elever, der udtrykker, at de ikke ved nok om samfundets indretning. I kølvandet på den hedengangne indoktrineringsdebat har jeg sågar mødt lærere, der mente, at det var bedst at falde i ét med tapetet, når det drejede sig om klare politiske holdninger. I dag ved vi jo godt, at politisk dannelse også er en del af den folkelige oplysning. Den lærer, der træder i karakter som engageret, fagligt dygtig og har sine meningers mod, betragtes som en interessant samtalepartner. Lad os derfor kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade. Hvis interessen for det medborgerliv, der venter de unge, skal skærpes, skal holdninger og værdier naturligvis synliggøres og diskuteres.

Folketingsvalget her i 2011 er en oplagt mulighed for at tage fat på at skærpe bevidstheden. For vi ved jo godt, at det ikke er forældet – og ikke tilhører fortiden – at betone fællesskabets kvaliteter – solidariteten, omsorgen for den svage, at tage vare på naturen eller at udvise gæstfrihed over for fremmede kulturer.

Den opvoksende ungdom og alle os andre ny- og gammeldanskere bør snart kunne se frem mod et imødekommende og inkluderende fællesskab, hvor ønsket om at deltage aktivt i udviklingen af et bedre Danmark ligger lige til venstrebenet.

efterskolen · no. 15 · maj 2011

på Socialdemokratiets og fagbevægelsens kamp for et retfærdigt og solidarisk Danmark.

Nu er vi brugere og kan købe os til serviceydelser, hvis vi har råd. Efter at offentlige institutioner er blevet udliciteret og privatiseret, kan du mod betaling købe dig til tidligere velfærdsydelser. Så må du se, om der er penge til hjemmehjælp, rengøring eller privat hospital.

Men ikke et ord om klassesamfund.

Og mens ledelsen i TDC , i banker og andre store virksomheder giver sig selv og hinanden to og trecifrede milliongaver og gyldne håndtryk, stiger antallet af hjemløse på gaderne. Men ikke et ord om klassesamfund. Danmark er et af verdens mest lige samfund.

13

Foto: Claus Haagensen/Chili

Spiseforstyrrelser er udbredte i en tid, hvor slankhed er gud, og det veltr忙nede er et ideal

KAMPEN mod kroppen

efterskolen 路 no. 15 路 maj 2011

af: Per Straarup S酶ndergaard, journalist og forfatter

krop&psyke

P

å efterskolen mødte jeg tilfældigt en pige, som jeg havde set fotos af på en hjemmeside med anoreksi-piger - en ProAna side. Om aftenen var jeg tit på besøg på hendes værelse og sad og kiggede på hende i natkjole… de tydelige ribben, hoftekammen og de lange, tynde fingre. Jeg kan ikke huske, hvad vi snakkede om. Kun at jeg syntes, hun var flot.

Sådan fortæller den 19-årige Fie, der er en af de ni unge, jeg har interviewet til min bog ”Kampen mod kroppen – om spiseforstyrrelser blandt unge.” De unges veje ind i sygdomme som anoreksi, bulimi og overspisning har været forskellige. Nogle gange gemmer der sig bag de alvorlige lidelser følelser og drømme, som er banale. Eller måske rettere fundamentale. Det handler om angsten for ensomhed og om længslen efter et fællesskab. Eller om drømmen om at gøre sig fri og blive et selvstændigt individ. Det gjorde det fx for Fie. Hendes første barndomsår levede hun i noget, der på overfladen lignede et gennemsnitligt dansk middelklassehjem. Men inden for murene var livet præget af moderens tiltagende alkoholproblemer og en hidsig far, der både verbalt og fysisk var en tyran. Han overfusede kone og børn og stak jævnligt syngende lussinger ud. Da Fie var 13 år, blev forældrene skilt. Moderen flyttede, mens Fie – som eneste hjemmeboende barn - blev i huset sammen med den koleriske far. Hun var meget utryg ved ham, men følte ikke, at hun hverken kunne flygte eller kæmpe imod. I stedet begyndte hun at sulte sig. Det gav en følelse af kontrol. At der var noget, hun styrede. Samtidig dæmpede sulten Fies følelser. Så meget, at hun havde svært ved at mærke noget som helst.

Kurs mod kollaps I løbet af sine sidste folkeskoleår konstruerede den ultratynde Fie sin egen verden og livsopfattelse. Hendes evne til at snyde og lyve blev ekstremt veludviklet. Hun forklarer, hvordan hun om morgenen kørte lidt yoghurt rundt i tallerkenen og demonstrativt spildte lidt müsli på bordet, så det så ud, som om hun havde spist noget. Samme stil kørte Fie, da hun i 10. klasse startede på efterskole. I starten af året tog hun meget lidt mad på tallerkenen, når hun forsynede sig fra buffeten. Senere da lærerne blev opmærksomme på hendes abnorme spisevaner, skiftede hun strategi. Hun tog større portioner, men allierede sig med nogle drenge, der ved bordet fik det meste af hendes mad over på deres tallerkener. Andre gange stak hun løgne om, at hun ikke kunne tåle maden på grund af sygdomme og allergier, ligesom hendes tynde krop altid var dækket af mange lag tøj og store tykke trøjer. »I løbet af skoleåret døde min mor. Hun drak sig ihjel, men hun havde længe været så langt ude, at jeg følte, at jeg allerede havde mistet hende. Efter det tabte jeg mig endnu mere. På efterskolen troede lærerne, at det var på grund af sorg. De så det ikke som anoreksi,« siger Fie og fortæller videre om sin fascination af den meget tynde pige, som bliver nævnt i indledningen. Hun havde været aktiv og lagt fotos ind på såkaldte Pro-Ana sider (se faktaboks). Pigen var så syg af sin anoreksi, at hun måtte afbryde sit efterskoleophold. Men i Fies øjne var hun ikke syg, men et ideal, og det som nogle anorektikere kalder thinspiration.

Efter 10. klasse startede Fie på gymnasiet, men humør- og energimæssigt var kursen rettet mod det absolutte nulpunkt. Den

høje, lyshårede pige vejede cirka 40 kg, og hendes krop var nødlidende og balancerede på kanten af kollaps. Fie var enormt træt.

Orkede ingenting. Bare at hente et glas vand kunne være et uoverskueligt projekt, og hun havde svært ved at se meningen med noget som helst. »Jeg fik problemer med at sove og gik til min læge. Han testede mig til at have en depression, ligesom jeg også var både selvskadende og spiseforstyrret. Jeg blev indlagt på en ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor jeg omgående blev sat på fedekur.« Krop og psyke følges ad På Center for Spiseforstyrrelser i Risskov ved Århus behandles patienter med moderate til svære spiseforstyrrelser. Langt de fleste patienter behandles ambulant, men der er også mulighed for både dag- og døgnbehandling.

bonus

Pro Ana Pro-Ana er fællesskaber for spiseforstyrrede og bygger på en ide om, at en spiseforstyrrelse er en livsstil og ikke en sygdom. Det er primært på internettet, at man i tekst og billeder kan møde fænomenet. Tonen er lidt forskellig blandt de mange sider, der findes. Men på de værste af dem er det, som om spiseforstyrrelsens stemme taler gennem teksterne. Derfor er der grund til at advare kraftigt mod at lytte til budskabet fra Pro-Ana. Det viser ikke en vej ud af sygdommen, men kan tværtimod være med til at fastholde den spiseforstyrrede tankegang.

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Valg af uddannelse – og af krop Der er ikke præcise tal på, hvor udbredte spiseforstyrrelser er. Ifølge de seneste undersøgelser udvikler 2-7 procent af alle unge piger i aldersgruppen 16-24 år bulimi eller anoreksi. Dertil skal lægges tallene for de piger, der udvikler andre typer af spiseforstyrrelser. Det er ikke undersøgt, hvordan tallene ser ud for drenge i samme aldersgruppe.

Men man ved, at anoreksi er en sjældenhed hos drenge, mens bulimi ses oftere, mens overspisning lige så tit rammer personer af hankøn som af hunkøn.

Det er ikke så underligt, at tallene for spiseforstyrrelser ligger temmelig højt. Vi

lever i en tid, hvor slankhed er gud, og det veltrænede er et ideal. Samtidig er det et vilkår for nutidens unge, at de skal foretage mange valg. De handler ikke kun om job og uddannelse, men også om identitet og krop.

I en flimrende og foranderlig verden bliver kroppen på mange måder et holdepunkt.

Men man kan ikke tilføje ordet fast foran det ord. Kroppen kan formes og forandres, og ligesom så meget andet i den moderne verden gøres til et projekt. På den baggrund er det logisk, at symptomer på mistrivsel blandt unge ofte har et kropsligt udtryk – fx som selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser eller begge dele på en gang.

15

16

krop&psyke

efterskolen · no. 15 · maj 2011

De professionelle voksne kan registrere ændringer i de unges sociale liv på en anden måde, end forældre kan. De kan se, om den unge trækker sig fra samvær med venner, bliver mobbet eller holdt udenfor.

Psykolog Kristine Godt fra centret fortæller, at der de senere år er sket et skift i den behandlingsmæssige tilgang. Lidt forenklet udtrykt var filosofien tidligere, at hvis den unge fik styr på sine følelsesmæssige problemer, ville spisningen af sig selv blive normaliseret.

I dag ved man, at det fysiologiske og psykologiske skal foregå sideløbende. »Den unge skal turde spise for at få energi til at tackle de psykologiske problemer.

Ja, det er en forudsætning for at komme i kontakt med dem. Sulten har dæmpet angst og andre svære følelser, men nu kommer de op til overfladen. Det er hårdt, og nogle af de unge føler sig mere syge af det. Men det er nødvendigt at få følelserne hevet frem i lyset for, at man kan forholde sig til dem,« fortæller læge Janne Lund Helverskov.

Ud over angst kan der dukke tristhed, utilstrækkelighed, selvbebrejdelser, forladthed og lignende følelser frem fra dybet.

Center for Spiseforstyrrelser tilbyder forskellige gruppeterapeutiske forløb, hvor de unge lærer at håndtere disse følelser. »Det er vores erfaring, at de unge får mere ud af gruppeterapi end af individuelle forløb. I gruppen lærer de at give udtryk for deres følelser over for andre i stedet for at gemme dem væk. En følelse, som mange spiseforstyrrede har det svært med, er grådighed. Det er fx trangen til at ville have mad, til at stille krav og ville have bestemte ting. De skal også lære, at det er okay at blive vred uden først at have tænkt over, om mor bryder sammen,« forklarer Kristine Godt og tilføjer, at de unge får meget ud af at lytte til hinandens historier. »De bliver inspireret og kan nogle gange gennemleve svære ting ved at lytte til andre.« Et gruppeterapeutisk forløb er typisk af et års varighed med en ugentlig mødegang.

Om den unge herefter kan afsluttes behandlingsmæssigt afhænger af den individuelle situation. Fx om vedkommende er plaget af andre psykiske lidelser.

Reager på mistrivsel Det er selvfølgelig godt med behandling til

de unge, der er syge af spiseforstyrrelser.

Men hvad med forebyggelse? På Center for Ungdomsforskning arbejder lektor, ph.d.

Niels Ulrik Sørensen som en af flere forskere på forskningsprojektet ”Når det er svært at være ung i Danmark. Et af målene er, at voksne skal blive bedre til at identificere og håndtere tegn på mistrivsel. I fokus er først og fremmest lærere, pædagoger i klubber og andre med en professionel relation til unge. »De professionelle voksne kan registrere ændringer i de unges sociale liv på en anden måde, end forældre kan. De kan se, om den unge trækker sig fra samvær med venner, bliver mobbet eller holdt udenfor. Det er meget sværere at se, når den unge opholder sig hjemme.« Som professionel voksen skal man ikke vente på, at den unge henvender sig. Det gør han eller hun højest sandsynligt ikke.

Derfor har man initiativpligt, hvis der kan konstateres tegn på mistrivsel hos en ung – fx et bekymrende vægttab eller spisemønster. Når man som lærer eller pædagog henvender sig, bør der ikke fokuseres så meget på symptomer, men mere bredt på, hvordan den unge har det. »Den unge skal have mulighed for at sige: Jeg har det okay! eller Det rager ikke dig! men skal samtidig vide, at han eller hun altid har mulighed for at vende tilbage. Hvis den unge gerne vil tale, skal der skabes rum og plads til en dialog. Det er vigtigt ikke at blæse den unges symptomer op og sige: Jamen, det var dog forfærdeligt! Man skal forsøge at bevare roen og vise den unge, at man kan holde til at høre, hvad der bliver sagt og – hvis det er nødvendigt – være behjælpelig med at finde et passende behandlingstilbud.« Mål motiverer Fie profiterede på flere måder af behandlingen på det ungdomspsykiatriske hospital.

Hun tog på i vægt og kom i kontakt med sine følelser. Det sidste arbejder hun stadig med i psykoterapi. Efter hun fyldte 18 år,

har hun mere eller mindre kappet båndet til sin far. Hun er flyttet i sin egen lejlighed.

Friheden har givet hende mulighed for at overveje, hvad hun vil med sit liv. Hun er droppet ud af gymnasiet, går lige nu på en produktionsskole og har sat sig som mål, at hun vil være professionel soldat. Det sidste fremhæver Fie som meget vigtigt. Det er en stor motivation i kampen for at blive rask, at hun har et mål at stræbe efter. »Den nye skole er det bedste, der er sket for mig. Jeg kom sammen med andre unge, der også var lidt specielle. Ikke noget pres, men bare på med arbejdstøjet, og så var jeg en del af flokken. Min vægt gik fra 43 til 45 kilo og fortsatte op til 50 uden større kriser.

I dag er jeg på 57 kilo, og har det helt fint med det.«

bonus

Mere om spiseforstyrrelser Få mere information om spiseforstyrrelser på Landsforeningen mod Spiseforstyrrelsers hjemmeside www.spiseforstyrrelser.dk Center for Spiseforstyrrelser har en telefonrådgivning. Læs mere om den på www.spiseforstyrrelser.net Per Straarup Søndergaards nye bog ”Kampen mod kroppen – og spiseforstyrrelser blandt unge” er udkommet på Turbineforlaget. Se mere på www.perstraarup.dk og www.turbine.dk

nyheder

17

Malling Landbrugsskole bliver fra 2012 ny efterskole for scenekunst

lego-millioner bag ny efterskole for scenekunst af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

To erfarne efterskolefolk etablerer ny efterskole i Malling fra august 2012

M

ens en række efterskoler holder vejret i spænding over, hvordan det vil gå med elevrekrutteringen i kølvandet på massive besparelser på finansloven, springer to erfarne efterskolefolk ud med nyt stort efterskoleprojekt. Til august 2012 åbner de Efterskolen for Scenekunst i Malling syd for Århus.

Den ny efterskole får Heine Boe som forstander og Anders Iburg Andersen som viceforstander. Heine Boe er i dag forstander for Femmøller Efterskole og var i en periode et markant styrelsesmedlem i Efterskoleforeningen. Anders Iburg Andersen kommer fra en stilling som efterskole- og teaterlærer på Unge Hjems Efterskole i Århus. Et job han nu har forladt for i stedet på fuld tid at arbejde med etableringen af den ny efterskole. »Med en etablering i det østjyske om-

# værelser

råde og tæt på Århus, er vi ikke i tvivl om, at der er et behov for den her type efterskole.

Det er stadig et aktivt valg blandt mange familier at sende børnene på efterskole, for vi kan se, at mange familier fortsat ønsker at investere i børnenes fremtid,« siger Anders Iburg Andersen.

Han mener skoleformen skal passe på med at tale en krise op i kølvandet af, at forældrestøtten er beskåret. »Familier investerer også flere hundrede tusinde kroner i en ny bil. Derfor er jeg overbevist om, at forældrene også er parate til fortsat at investere i deres børn. Efterskolerne skal passe på ikke selv at tale en krise op,« siger han.

Den nye efterskole får plads til 89 elever og etableres i bygninger, der frem til foråret 2012 huser Malling Landbrugsskole.

# spisesal

Thorsø | Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø · Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 · www.thorsoe-moebler.dk

Initiativtagerne til Efterskolen for Scenekunst har købt bygninger for 13 mio. kr., hvilket blandt andet har kunnet lade sig gøre med en god bankforbindelse og et kontant tilskud på to mio. kr. fra Edith og Godtfred Kirk Christiansens fond – en fond med afsæt i Lego-koncernen.

Efterskolen for Scenekunst ønsker at kombinere en grundig boglig undervisning med en målsætning om at blive landets førende efterskole for scenekunst. Fagene musik, teater og dans kommer til at fylde meget på det ugentlige skema, ligesom der bliver etableret samarbejde med en række kulturinstitutioner I Århus. »Vi er ikke en x-factor-skole, men et tilbud for alle unge, der ønsker et højt kvalificeret tilbud indenfor teater, musik og dans,« siger Anders Iburg Andersen.

# ophold

18

stort&småt

r e t r a frikv 18

festival

Omsorg for dig r nytænkning PISA hæmme

nde underi en ny omfatte nklusionerne ko af enørskab en pr er t tre De tion og en tivitet, innova entre e er m søgelse af krea En . elsessystemer nn da ud e ke de isk i de nord andet modvir gik kan blandt go da nordiske pæ l ie de ør pren m nogle af studiefrafald so ed m er m le ob pr r med. lande kæmpe

“Omsorg for dig, der arbejder med omsorg for andre” er en brug s- og refleksionsbo g, hvis formål er at formidle vid en om og opmæ rksomhed på, hvordan den profe ssionelle omsorg sgiver kan drage omsorg og ansva r for sig selv, og sa mtidig trives og vokse med opgave n. Benedikte Exne r er for fatteren bag bogen, der he nvender sig til pr ofessionelle hjælpere som syg eplejersker, socia l- og sundhedsassistenter, pæda goger, socialrådg ive re, læger, psykologer, unde rvisere og selvstæ ndige behandlere. Bogen koste r 14 8 kr. og er ud givet på Dansk Psykologisk Forla g

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Nyt læringsværktøj fra Politiken Politikens undervisningsprogram Reda ktionen er en virtuel redaktion, der både er en lærende introduktion denen og samtidig en fremadskriden til avisverde redaktionel proces, som munder ud i produktionen af en færdig avis avispapir. Programmet er udviklet på rigtigt i samarbejde med Ekstra Bladet, som har haft stor succes med værktøjet Når avisen er færdig modtager klass siden 2007. en 1.00 0 eksemplarer af avisen på rigtigt avispapir, som kan deles ud forældrene eller i lokalområdet. på skolen, til Redaktionen består af ni grundfas er. Faserne omhandler alle de vigti gste elementer i journalistikken, og ducerer en avis på. Fra profilfasen, måden man prohvor målgruppen defineres, over planlægningsfase, researchfase, skriv faser har en film-introduktion, hvor efase osv. Alle en medarbejder fra Politikens reda ktion fortæller elever og lærere om ende avisproces. Eleverne guides den foreståsåledes interaktiv t igennem processe n i det virtuelle redaktionsmiljø og hente hjælp fra særlige interaktive kan hele tiden assistenter, f.eks. til hvordan man vinkler sin historie rigtigt, hvordan det rigtige motiv og så videre. man fotograferer Redaktionen er udviklet specielt til folkeskolens 6.-10. Klassetrin. Læs mere om Redaktionen på politiken. dk/skole

stort&småt

19

Når hor mo tager ko nerne ntrollen

Sport, v enner, k ærester, er jeg. D fester o et er tem g hvem a er i b o skrevet gen "Dre af to mø ngeliv", d re med drenge. hjælp fr B o g en å a d eres b n e mellem r for dia forældre log og dere s dreng e u d e n at være m oraliseren de. Forlaget Fry denlund .

249 kr.

Forfatte rne er Mett e Kold o g Pia Lykk e.

Quiz dig til sjove fakta

.F.S. N e v a h l a Hvem sk 2011? s i r P s g i v t gi Grund t første gan t og uddel

efterskolen · no. 15 · maj 2011

te første ud blev indstif dtvigs Pris b med den lø n te g Pa N.F.S. Grun es – og lender oner uddel DR’s juleka å 25.0 0 0 kr p n 2010, hvor forslag se ri er p al iet indkald så i 2011 sk ig-Akadem tv d deling. Og n ru G Forum og Grundtvigsk s tildeling. ger til året in er bred, til nomin er har i en stitution, d in en r k le is el er n r i kunstn til en perso andling elle Prisen gives ende ng i ord, h hæ ler i enestå en el m m ig Grundtv offentlig sa ab entligsk ff d o n d ke re t b formidle ldende i en æ g e sk tvigsk udtr yk har ig n ndtv med Gru d jort det gru forbindelse i ed grad har g st er d n delingen fi oktober. hed. Prisud en 28.-29. d e d ø sm LarForums år te Stoklund ileder Birgit em e er ad g ak ta s d ho til prismo oplysninger 11. Forslag te 28 lio Yderligere ib 73 b l 33 ti f. skal sendes rtov.dk – tl n) va o @ ti sl va b 11. ti n, o 20 se kort m . august sse samt en nest den 15 se – k d v. (navn, adre o vart e Larsen, ll@ kar Liselott dtvig.dk n ru .g w w på w Læs mere

ål er at Den Danske Quizbogs vigtigste form ark – Danm om er skab kund e give læseren bedr måde. nde raske over og sjov en på n punktvide blandt Spørgsmålene kommer vidt omkring forunds samf ion, relig talrige emner: historie, nger endi ordv rafi, geog r, kultu ti, hold, demokra te danskere kend e andr og ger Vikin . prog og ords dronninger og er heller ikke glemt – samt guder, , så vi og de med er ken konger, hele kongeræk tere. repe kongelige kan quiz – Bogens opbygning inviterer til at lege med familien eller andre steder. ler om Dan”Den Danske Quizbog – det hand mark” 128 sider. kr.149,-. Forlaget Globe.

20

fotoreportage

Fotoreportage af Peter Klode, der har været til et af efterskolernes store gymnastiktiske opvisningsstævner. Tekst af Mille Tarp Jørgensen, efterskolelærer og skribent

bevægelse a la sort sol over efterskolen · no. 15 · maj 2011

vestjylland HVEM: Over 2000 efterskoleelever fra den nord/midtjyske region.

HVOR: Gigantium i Ålborg.

HVAD: Gymnastikstævne.

HVORNÅR: 19. april 2011

fotoreportage

bonus

D

et er årets gymnastikbegivenhed nummer et. Mikrofonerne prøves. Der stilles op til indmarch - med det hele. Dannebrog bæres frem. Kan det blive mere billedskønt og højtideligt? Fra hvert hjørne stråler skolerne med sin kulør, beredte på at vise, hvad de kan. Musikken spiller og der promeneres ind. En skole ad gangen, præsenteret med navn og banner. Dagen er skudt i gang med manér.

hed på små detaljer, der tæller; armen helt strakt, kroppen rank og hovedet højt. Opulent at se på, glade øjne, flotte smil i direkte kontakt med publikum. Dygtige performere, gymnastik og underholdning når det er bedst.

For mange er det sammenholdet, den fælles indsats, at alle er med, tykke og tynde, stærke og ømme, ingen gemt, ingen klemt. Offerviljen i højsædet.

Mange bolde i luften Piger og drenge på rækker, hver for sig og sammen. Akrobatiske tigerspring, krokodilletårer og maskespil. Ret dig ind, find din plads! Gør din indsats. Det er nu, det gæl-

Fotoreportage af Peter Klode, der har været til et af efterskolernes store gymnastiske opvisningsstævner. Tekst af Mille Tarp Jørgensen, efterskolelærer og skribent

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Hver skole sin farve, sine elever, sit særpræg, sine sejre Foran os ser vi ”blomsten af Danmarks ungdom”. En samlet flok piger og drenge, klædt i kontrastfarver, der mødes og skilles i et sindrigt mønster. De bevæger sig, a la ”sort sol” i Vestjylland, som én stor organisme.

Dygtigt udtænkt med udsøgt opmærksom-

21

efterskolen · no. 15 · maj 2011

22

fotoreportage

der! Vi er her sammen, én stor gruppe, et bankende hjerte. Vimpler, flag, kegler og hulahopringe, kostumer, sammenhold, sjov og ballade.

Hvem tør stå øverst på stigen og hvem kan bære den anden på sine skuldre?

Kreativitet, humor og alternativ tankegang, nytænkende ideer, modspil og medspil.

De individuelle forventninger, koncentrationen, alene på banen før den dobbelte saltomortale.

Ventetid, pauseklovne og tidsfordriv Per og Poul kommer forbi tilskuerpladserne med de mange forældre, bedsteforældre og

venner. De spejder efter mor og far? Der sidder de! ”Om lidt”, siger de, ”om lidt - går det løs”!

Mødet med de andre du kender, dem fra sidste år, gensynsglæden.

Madrasser ud og ind, op over, hen forbi.

Der er mange hænder, der hjælper.

Buetovskonkurrence Konkurrencelysten og temperamentet lyser ud af de unge. Pigerne sjipper og drengene bukker. 148 bukkespring mod 148. Kan de gøre det igen, hvem kan gøre det bedre?

Startskuddet lyder, musikken spiller, adrenalinen pumper. Strategi og indsats fokuseres maksimalt, alt på et bræt. Hallen koger, bli-

ver det Pers skole, eller Pouls? Der må ikke snydes. Det blev 149, det blev 149!

Venskabsskoler Efter de første opvisninger kommer Per og Poul ud for at hilse på mor og far igen. Der lugter af sved og madpakker på rækkerne rundt om. Der er pølser, is, slik og meget andet i boderne. Stemningen er høj, venskabsskoler bakker op med sange og taktfaste klappesessions, der laves espalier og hujes om kap. 16 skoler, 16 opvisninger, 16 lederteams, 16 gange.

Vi rejser os og synger en sang sammen, før vi kører hjem.

23 fotoreportage

efterskolen 路 no. 15 路 maj 2011

24

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n men

fra sekretær til forretningsfører af: Jannik Hjarup, journalist

Skrive- og regnemaskinerne er for længst i glemmebogen, og kassekladden er gået samme vej.

Sekretærens job er ikke i dag, hvad det var i går

D

efterskolen · no. 15 · maj 2011

er var engang, hvor det var et sekretærjob. Hvor den primære opgave var brevskrivning for lærere og forstandere. Et job hvor redskaberne var skrivemaskine, regnemaskine, kassekladder og kuglepen.

Teknologi, indhold og dermed hverdagen har ændret sig for ”sekretærerne”. Kontordamerne, bogholderne, det administrative personale, blæksprutterne – kvinderne m/k bag skærmene i de organisatoriske huler landet over. Jytte Spinding har taget hele turen, hun er 60 år og har brugt de seneste 26 på efterskoler. »Før skrev jeg næsten kun, nu er 98

procent af mit job regnskab. Der er sket en stor udvikling i jobbet. Før var jeg sekretær, i dag er jeg forretningsfører.

Før sendte vi kassekladder til revisoren, i dag laver vi det meste selv,« fortæller Jytte Spinding, forretningsfører på Skals Efterskole. »Det er blevet et mere udfordrende job i dag. Tidligere fik vi et brev fra ministeriet med oplysninger. I dag er det meget mere op til os at indberette til ministeriet. Det er blevet muligt efter der er kommet edb.

Man skal holde sig ajour med udviklingen.«

Jeg kan godt lide alsidighed og den store frihed, der er i jobbet. Der er ikke ret meget, der er rutine.

Jytte Spinding er glad for udviklingen. En udvikling hun ikke bare har hægtet sig på, men snarere har arbejdet i motorrummet for. Hun har været med i Efterskoleforeningens administrationsudvalg, blandt andet sammen med konsulent Arne Kristiansen og Hanne Ruth fra Bjergsnæsskolen, fra begyndelsen og indtil for seks år siden. »Vi lavede kurser for både nye og erfarne sekretærer og udviklede materiale.

Blandt andet en kalender, hvor man kunne se, hvilke opgaver der var i løbet af året,« siger Jytte Spinding.

Flyttede til Mors De seneste 26 år har hun arbejdet på skiftende efterskoler med skiftende jobtitler. Det begyndte på Galtrup Efterskole i barselsvikariat, da hun flyttede til Mors og skulle bruge et job, derefter stod der Skyum Idrætsefterskole på visitkortet, og de seneste 20 år har hun arbejdet på Skals Efterskole nord for Viborg.

portræt

25

invitation til konkurrencen

skriv til avisen 2011 for 6.-10. klasse

Jytte Spinding

har i sit job ta

get turen fra re

gnemaskine til

it.

pligt og ret er emnet for dette års aviskonkurrence.

Pligter er noget, man skal gøre, eller føler man bør gøre. Ret er noget, man kan have, men ikke nødvendigvis behøver at tage. Forvirret?

Hvad man skal eller bør kan være svært at vurdere livet igennem.

Lad os få eleverne til at diskutere forskellen på pligt og ret, når klasserne skal dyste om at skrive den bedste avis i uge 44. Artikler, billeder, tegninger, klummer, voxpops og meget mere skal fylde siderne i deres helt egen avis.

Folder og plakat om konkurrencen udsendes til skolebibliotekaren før sommerferien. tilmelding på www.aiu.dk senest den 18. september 2011

Administrator til fingerspidserne Jytte Spinding er administrator, forretningsfører om man vil, til fingerspidserne - frivilligt og professionelt. Hun har været engageret i det lokale foreningsliv og været bindeled mellem efterskolen og de lokale foreninger. »For det ikke skal være løgn, var jeg faktisk kasserer i gymnastikforeningen.«

avisen i undervisningen danmarks skolebibliotekarer dansklærerforeningen

efterskolen · no. 15 · maj 2011

»Jeg kan godt lide alsidighed og den store frihed, der er i jobbet. Der er ikke ret meget, der er rutine. Afvekslingen er stor set hen over et år.« Hun har aldrig blandet sig i det pædagogiske, og har, som hun selv siger, ikke ret meget med eleverne at gøre. »Du kan møde andre sekretærer, der har mere med eleverne at gøre, men det har tiden ikke været til for mig.«

Med venlig hilsen Berlingske Tidende, Bornholms Tidende, B.T., Dagbladet (Ringsted, Roskilde, Køge), Ekstra Bladet, Flensborg Avis, Fredericia Dagblad, Frederiksborg Amts Avis, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Helsingør Dagblad, Herning Folkeblad, Horsens Folkeblad, JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblad, Lolland-Falsters Folketidende, Midtjyllands Avis, Morgenavisen JyllandsPosten, Morsø Folkeblad, Nordjyske Stiftstidende, Politiken, Randers Amtsavis, Sjællandske, Skive Folkeblad, Thisted Dagblad, Urban, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Århus Stiftstidende.

26

a friend in vostrup af: Jannik Hjarup, journalist

Melodi Grand Prix vinderne, der mødte hinanden på Vostrup Efterskole, har indledt deres danmarksturne, i netop Vostrup.

Deres gamle hjemmebane

efterskolen · no. 15 · maj 2011

A

Friend in London, Melodi Grand Prix vindere og gamle efterskolevenner, glæder sig til Düsseldorf den 12. maj, hvor de skal deltage i semifinale i det internationale Melodi Grand Prix. Indtil da har bandet, der kalder sig selv for en omvandrende efterskole, indledt en danmarksturne, som de skød i gang for nylig i vestjyske Vostrup, hvor de gik på efterskole i 2003/04. »Det var superfedt at være tilbage igen, der var udsolgt i Musikteatret, og der var arrangeret et kor med 75 elever fra efterskolen, som var med oppe og synge med på A New Tomorrow. Det var ret fedt. Vi er vist også ret hypede der,« siger Tim Schou, der er sanger og guitarist i bandet. »Der var også mange elever, der kom til os og syntes, det var fedt, at vi er nået så langt, og at vi kan leve af at spille musik, og at vi har udlevet en drøm. Og hvis vi kan påvirke nogle til at gå efter det, er det jo bare godt.« Flyttede sammen De forlod Vostrup i 2004, men en studentereksamen senere flyttede de fire drenge

sammen i et hus i Herlev for at gå hele vejen.

De er ikke bange for at indrømme, at de er meget ambitiøse, og at de altid har haft en kommerciel tilgang til deres musik. De vil ud over rampen. »Det var lidt af en drengedrøm, så havde vi et sted, hvor vi kunne skrive musik og øve sammen hele dagen,« siger trommeslager Esben Svane. »Vi tog efterskolen med hjem. Vi fungerer bedst, når vi er sammen, vi kender hinandens rytmer og grænser,« følger Tim Schou op.

Indiesuppen A Friend in London, der bevæger sig inden for indie-genren, som man traditionelt ikke forbinder med Melodi Grand Prix, har selvfølgelig gjort sig sine overvejelser omkring deltagelsen. »Vi er seriøse musikere, og vi kan stå inde for, hvad vi har gjort. Vi var et etableret band inden, og det handler om at komme ud til en bred lytterskare. Men vi kan ikke bare læne os tilbage og tro, at det kører af sig selv. Vi skal knokle mere nu, end vi gjorde

før. Vi gider ikke sidde og spise af indie-suppen de næste 20 år,« siger Tim Schou. »Og jeg synes heller ikke, vi har mærket det så meget, at folk tænker noget bestemt om os. Og vi vil gerne sprænge båse,« supplerer Sebastian Vinther.

Turné i Canada Bandet deltog og vandt den europæiske del af en stor musikkonkurrence, hvilket kastede et job af sig på en stor canadisk musikfestival. De blev spottet af en lokal manager, og det har siden kastet en række jobs af sig i Canada, hvor de to gange har været på månedslange turnerer i staten Ontario, ligesom de har optrådt på canadisk tv.

Når bandet i maj stiller op for Danmark i det internationale Melodi Grand Prix med sangen A New Tomorrow, forventes de at nå ud til omkring 120 millioner mennesker foran de europæiske tv-skærme. »Man skal turde at prøve og springe ud i det,« slutter bassisten Aske Damm Bramming. jannik@magasinhuset.dk

28

nyhed

efterskoleelever er kriminelle på nettet Efterskolerne står for næsten 80 procent af netulovlighederne inden for skoleverden. UNI C anbefaler efterskoler at have en it-anvendelsespolitik

E

fterskoler står for omkring 80 procent af ulovlighederne på de IP-adresser, som administreres af UNI C, der er en styrelse under Undervisningsministeriet, som leverer it-løsninger inden for undervisnings- og forskningsverdenen. Det svarer til, at efterskoleelever cirka 200 gange om måneden bevæger sig ud nettets tyndeste tråde, hvor det kan blive rigtigt dyrt for skolen, hvis trådene ikke holder og eleverne falder igennem. Det er dog aldrig blevet til et egentligt erstatningskrav mod en efterskole i Danmark. »Når vi får en klage, er det typisk med et krav om, at trafikken bliver bragt til ophør. Det er derfor vigtigt, at skolen kan identificere

Frijsenborg Efterskole søger musiklærer Er du en sprudlende musiklærer og elsker at undervise, har du nu chancen…

Vi søger en lærer til fastansættelse pr. 1. august 2011, som ❖ har lyst til at arbejde engageret med unge mennesker – og kan møde dem i øjenhøjde ❖ har et positivt livssyn og en humoristisk sans ❖ har faglige ambitioner ❖ kan spille klaver til fællessang ❖ kan undervise i matematik og/eller et sprogfag (engelsk/tysk)

den bruger, som står bag den ulovlige trafik. Så kan de tage en kammeratlig samtale og få bragt trafikken til ophør,« siger Tommy Ravn Jensen, der er sikkerhedschef hos UNI C. Ikke værre end andre Når misbruget er så markant højere på efterskoler, er det næppe fordi efterskoleelever er værre end andre, men formentligt fordi eleverne bor på skolen, og at de aktiviteter, de foretager sig i fritiden, også foregår på skolen.

Misbruget er typisk download og fildeling af film og musik, hvor skolens computere dels bliver brugt til at downloade filer, som så indgår i et større pier to pier-netværk, hvor andre kan hente filerne på skolens computer.

Et eventuelt erstatningskrav vil afhænge af misbrugets omfang.

Man tager dækningsbidraget per film og ganger op med de gange filmen er hentet, og i tidligere sager har kravet ligget fra 10.000 kroner og op i millionklassen, oplyser advokatfuldmægtigt Christopher Runz fra advokatfirmaet Bender, von Haller og Dragsted.

Det er altid skolen, som har ansvaret, men hvis den er i stand til at identificere brugeren, der har brugt netværket til ulovlig trafik, kan den sende kravet videre.

Vi tilbyder ❖ et innovativt undervisningsmiljø ❖ ambitiøse kollegaer som løfter i flok ❖ en smuk og veldrevet skole med gode faciliteter ❖ en nærværende skole med globalt udsyn ❖ en skole, der vægter medborgerskab og et inkluderende miljø

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Jens Petersen på 87641071/30620951.

Besøg også vores hjemmeside: www.fus.dk Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningen skal være hos os senest mandag den 16. maj og sendes til info@fus.dk (kun elektronisk ansøgning).

Workshop UNI C arrangerer to workshops, hvor man kan får gode råd til, hvordan man stopper elevernes misbrug af internettet. Workshopsene finder sted i København og Århus den 16. og 17. maj.

En af anbefalingerne fra UNI C lyder, at man skal have en anvendelsespolitik, så eleverne ved hvad de må, og ikke mindst hvad de ikke må.

nyhed

29

ældste elever fjerner dårlige vaner Sundhedskampagnen ”Aktiv rundt i Danmark” satte i 2010 ekstra fokus på de ældste klasser med projektet ”Mig og mine vaner”. Det blev så stor en succes, at det fortsætter i 2011

H

vordan vækker man unges interesse for at gøre noget positivt for egen sundhed? Det spørgsmål har hængt i luften de sidste par år, når materialet til sundhedskampagnen ”Aktiv rundt i Danmark” skulle designes. For mens antallet af deltagere i indskolingen og på mellemtrinnet år efter år er øget betragteligt, er det gået noget langsommere med at øge antallet af deltagere blandt de ældste elever i 8.-10. klasse.

Mig og mine vaner Svaret på spørgsmålet blev projektet ”Mig og mine vaner”. Det går ud på at involvere de unge i en diskussion om deres vaner og holdninger til bl.a. motion, sex, rygning, alkohol, mobning og sovevaner i stedet for

bare at give dem forudbestemte svar og budskaber serveret med en løftet pegefinger. Og det tiltag blev en stor succes i 2010.

Kampagnematerialet blevet revet væk, og evalueringerne var gode – derfor fortsætter ”Mig og mine vaner” som et tilbud til de ældste klasser i 2011-udgaven af ”Aktiv rundt i Danmark”.

Inspireret af ”sutte”-træet ”Mig og mine vaner”-konceptet er inspireret af ”sutte-træet”, hvor små børn hænger deres sut op i et træ og på den måde siger farvel til vanen med at bruge sut. Idéen er, ligesom med ”sutte-træet”, at eleverne afleverer deres dårlige vaner synligt for verden og dernæst mere privat sætter nogle andre og mere sund-

hedsfremmende vaner ind som erstatning.

Med materialet følger derfor både en plakat, der kan bruges som et “dårlig-vane-træ”, og nogle sedler, der kan hænges op på plakaten.

Samtidig får eleverne hver et aktivitetskort, hvor de kan skrive de overordnede mål, som de vil arbejde med i løbet de tre uger, hvor kampagnen foregår. På kortet kan eleverne også skrive deres konkrete delmål, som fx ”jeg vil spise frugt hver dag”, eller ”jeg vil gå i seng i ordentlig tid”. ”Aktiv rundt i Danmark” og dermed ”Mig og mine vaner” løber af stabelen i de tre uger op til skolernes efterårsferie. Tilmelding og mere information kan findes på www. aktivrundti.dk

cv

Overblik, indblik og kommunikation - Viggo, et talende redskab...

Opslagstavle

Hjemmesidestyring ODBC adgang

Infoskærme

Valg til valghold

Lokalefordeling Fildeling Afleveringer

Weekendlister Virtuelle rum

Evalueringer

Brugerbestemt skema

Referenceudpluk: Skyum Idrætsefterskole Ølgod Efterskole Dejbjerglund Efterskole Haarby Efterskole Flemming Efterskole

“Innovativ, brugervenligt og brugertilpasset” Ole Vind, Flemming Efterskole

hvemerviggo.dk

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Få en gratis demonstration...

30

foreningsnyt

nyt fra

Efterskoleforeningens kommunikation – kommunikation i efterskoleforeningen

af: Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, Medlem af styrelsen og kasserer for Efterskoleforeningen

efterskolen · no. 15 · maj 2011

I

tiden siden 2005 har der i foreningen været en øget opmærksomhed på betydningen af en løbende udvikling af kommunikationsstruktur -strategi, -processer og -metoder.

Det gælder i forhold til det politiske landskab, i forhold til elevrekruttering og internt i foreningen til skoler og medlemmer.

Det gælder på det organisatoriske plan, hvem gør hvad og hvornår? Foreningen, regionerne og den enkelte skole. Min tilgang vil her primært dreje sig om det organisatoriske. Hvordan sikrer vi samspil i alle led? Hvordan får vi mest muligt ud af de begrænsede midler, vi har til rådighed? Hvordan sikrer vi, at alle får deres budskab ud? Og det bliver hørt? Hvordan kommunikeres forskelligheden ud i en fælles kommunikation? Hvordan sikrer vi ejerskab og kvalitet i beslutninger truffet i de forskellige led m.v.?

Jeg vil ikke her beskæftige mig så meget med teknikkerne. Vi omgiver os jo med særdeles kompetente folk, dels i sekretariatet og dels udefra kommende kommunikationsrådgivere, der ved noget om den slags. Hvis vi skal opnå det fulde udbytte af rådgivnings-

foreningsnyt

31

efterskoleforeningen

Det er nok for tidligt, at tænke regionsbestyrelserne ind som en form for ” repræsentantskab”, men ingen skal være i tvivl om, at jeg vil betragte det som en demokratisk og inspirerende styrkelse af foreningen.

indsatsen herfra, skal vi i alle led være skarpe og afklarede om rollefordelingen.

Min tilgang er at:Kommunikationen til det politiske landskab og efterskoleformens branding primært er styrelsens opgave.

Det er også styrelsen, der skal sikre, at kommunikationen internt som minimum når ud til de målgrupper i medlemskredsen, for hvem det er relevant. Det sidste lykkes desværre ikke helt, trods udvikling af bl.a. hjemmeside, brug af Facebook m.v., men det kræver jo også, at man aktivt søger oplysningerne, hvilket man kun gør, hvis man ved, der er noget man ikke ved.

Selvom ikke alle tjekker deres mailboks hver dag, tror jeg, den er det nærmeste foreningen p.t. kan komme det enkelte medlem ad elektronisk vej, og dermed nå ud med informationer, den enkelte ikke vidste, han eller hun manglede. Dette styrkes og fungerer kun optimalt, hvis sekretariatet er i besiddelse af det enkelte medlems mailadresse. Det giver virkelig baggrund for en effektiv og målrettet information, det er i virkeligheden meget enkelt, koster ikke noget, og kræver kun lidt ulejlighed.

Plej den lokale presse Det der lige nu optager rigtig meget i alle led er elevrekruttering og markedsføring, dels af skoleformen, dels af den enkelte skole.

På skolerne er det naturligvis skolen selv,

som i øvrigt er den eneste, men samtidig også den bedste til det. Med til profilering og markedsføring af den enkelte skole hører også en forpligtigelse til at kommunikere på det lokalpolitiske plan. Jeg ved fra planteverdenen, at hvis man gøder i bunden, vokser planten mod toppen, men hvis man kun gøder i toppen, visner den ned, eller går helt ud, sådan er det også i politik.

Det er skolerne, der har den bedste forbindelse til lokalpressen. Det kan ikke misbruges for meget. De landsdækkende medier har det med, at ”den gode historie” er uinteressant i pressen og omvendt ”den dårlige historie” er interessant for pressen.

Stærkere bånd til regionerne Det mellemste led i kommunikationshierarkiet er regionerne, hvor der gøres en stor indsats på rigtig mange fronter. De enkelte regioner har forskellig tilgang til udvælgelse og gennemførelse af opgaver. Det er som det skal være. Der er gennem det seneste par år udviklet et tættere samarbejde mellem styrelsen og regionerne, det er og har været særdeles frugtbart og kan med fordel fortsat udvikles.

Markedsføringsområdet er et godt eksempel på samarbejde, hvor foreningen har stået for en overordnet kampagne, der kan bygges videre på med et regionalt snit og tilpases efter temperament og ønsker.

På møder mellem kommunikationsenheden og regionerne har der været udtrykt ønsker lige fra, at foreningen står for al markedsføring, til at det overlades fuldt til regionerne. Jeg tror meget på den nuværende model, der giver plads til individuel tilpasning i regionerne. Men intet er jo statisk. På sidste møde med regionerne blev der udpeget en kommunikations repræsentant i hver region, som sammen med kommunikationsenheden kan styrke og udvikle markedsførings- og elevrekrutteringstiltag. Jeg kan godt se muligheder i en lignende organisering på andre områder: økonomi, pædagogik og kurser f.eks. Jeg kan godt se muligheder i, at enhedsstrukturen i styrelsen viser en genspejling i regionsbestyrelserne, med faste kontakter for de forskellige områder til samarbejde og sparring med de enkelte enheder.

Et nyt repræsentantskab?

Det er nok for tidligt, at tænke regionsbestyrelserne ind som en form for ” repræsentantskab”, men ingen skal være i tvivl om, at jeg vil betragte det som en demokratisk og inspirerende styrkelse af foreningen.

Hvis vi styrker vores samarbejdsstruktur kan vi sikre kvalitet i beslutningsprocessen og med hjælp fra vores kommunikationsrådgivere skabe rum og fastholde respekten om efterskoleformen og Efterskoleforeningen som agenda-sættende.

32

jobannoncer

Brøndby Idrætsefterskole

søger 2-3 nye lærere og 1 barselsvikar Vi udvider fra 100 til 130 elever og har derfor til næste skoleår brug for 2-3 nye lærere, som først og fremmest besidder ansvarlighed, åbenhed og nysgerrighed og kan udnytte disse evner til at udøve en anerkendende tilgang i samværet med skolens elever. Derudover er det afgørende vigtigt, at vores nye lærere kan dække fagområderne matematik, fysik/kemi, dansk og engelsk og gerne dans/fitness og fodbold.

Brøndby Idrætsefterskole er startet 1. August 2009 og skolen er præget af en pionerånd, der er nødvendig i arbejdet med at nå visionen om at blive verdens bedste idrætsefterskole og grundlægge den kultur og de traditioner, der skal være bærende på vejen mod visionen.

Brøndby Idrætsefterskole har næste skoleår indskrevet 130 elever som fordeles på tre 10. klasser og to 9. klasser. Skolen tilbyder eleverne 4 linjer, der for det kommende skoleår er, fodbold, dans/fitness, skydning og golf.

Vi har i forvejen 10 dygtige og entusiastiske lærere, 2 kokke, 1 teknisk servicemedarbejder, 1 sekretær, 1 viceforstander og 1 forstander. Udover de nævnte faglige

områder vil vi gerne suppleres med lærere musiske evner og gerne med efterskoleerfaring.

Vores skole har nyrenoverede fysiske rammer og for 1 af de nye lærere, vil der blive tilbudt en helt nyrenoveret tjenestebolig på 190 km2.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte forstander Bo Palle Jensen eller viceforstander Martin Lund på tlf. 3635 0803 / 3030 0803.

Du bør naturligvis også orientere dig via skolens hjemmeside www.brondby-ie.dk Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Straffeattest og børneattest skal indhentes.

Ansøgere bedes i deres ansøgning oplyse, om de er kandidater til tjenesteboligen, samt om vores ledige barselsvikariat også har interesse.

Ansøgningen med bilag sendes til kontor@brondby-ie.dk og skal senest være skolen i hænde senest mandag den 16. maj 2011, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i ugerne 20 og 21.

SØGER 3 LÆRERE PR. 1. AUGUST 2011

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Kunne du tænke dig at arbejde på en spændende efterskole, så har vi måske jobbet til dig.

• Er du den dygtige fodboldtræner til vores fodboldlinje drenge-/ pigetrup?

• Er du den musikalske person til vores musikhold med samspil / musical / koncerter.

• Er du den inspirerende sproglærer i tysk eller engelsk?

• Er du den inspirerende lærer i dansk?

• Er du interesseret i studievejledning?

Har du kompetencerne og brænder for et eller flere af ovennævnte områder, så kunne vi blive din fantastiske lege- og arbejdsplads og du en af vores fantastiske medarbejdere.

Vi kan tilbyde dig: • En spændende arbejdsplads i et højskolelignende miljø for unge på 10.-11. skoletrin (15-18 år).

• Et miljø hvor du kommer tæt og personligt ind på eleverne.

• En skole med mange og god faciliteter.

• En arbejdsplads med rige muligheder for personlig udvikling.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes centralorganisation.

Ansøgning sendes til:

Gunslevholm Idrætsefterskole

Stubbekøbingvej 95-97, 4840 Nørre Alslev eller på mail til. Info@Gunslevholm.dk Ansøgningsfrist onsdag 18.maj kl.12.00.

Ansættelsessamtaler afvikles 24-25 maj.

Yderligere oplysninger fås hos forstander Kenn Rye Andersen, tlf. 3053 9698.

jobannoncer

33

KLANK EFTERSKOLE søger en lærer pr. 1. august 2011 til en fast stilling.

Er du vores nye skoleleder?

Nørreå Skolen søger pr. 1 august 2011 en dygtig, engageret og fleksibel skoleleder, der har lyst til at kombinere undervisning med daglige lederopgaver Nørreå Skolen er en selvejende institution stiftet i efteråret 2007. En god skole og SFO med masser af plads – beliggende i naturskønne omgivelser tæt ved Nørreåen.

Skolen har et ungt og meget engageret team af lærere og pædagoger og styrkes i det daglige arbejde gennem en aktiv forældrekreds, der bakker op omkring skole og lokalsamfund. Skolen har i dag 70 elever, der er fordelt på 0.-6. klasse. Fra næste skoleår vil der også være en 7. klasse.

Skolens værdigrundlag bygger på: Faglighed, hjerterum, idræt og bevægelse.

Vi kan tilbyde:

Vi forventer at du:

• Et spændende job, hvor der ikke er langt fra ide til handling • Engagerede og ansvarsbevidste kollegaer, som brænder for deres arbejdsplads • En skole, hvor ideer og kreativitet i undervisningen modtages positivt • En skole, hvor vi jævnligt igangsætter større tværfaglige projekter • Glade og positive børn, som arbejder på tværs af klassetrin i venskabsgrupper • En skole, hvor tillid, tryghed, tolerance og anerkendelse udleves i hverdagen • En engageret forældrekreds, der ønsker tæt samarbejde med skole og personale • Et spændende udviklingssamarbejde med Nørreå Børnehus, i bestræbelserne på at give børnehavebørnene et godt indblik i en dagligdag på skolen

• Er læreruddannet; gerne med nogle års lederer-faring • Vægter det faglige og kan identificere dig med skolens • værdigrundlag • Har en åben og ligefrem lederstil og betragter medarbejdergruppen som en • samlet ressource • Har klare visioner for fremtiden • • Sætter den enkelte elevs trivsel i højsæde • Er åben for alternative læringsmetoder • Ser bestyrelsen som en aktiv • medspiller • Selv er interesseret i sport • og udendørsaktiviteter og har • gode ideer til, hvordan leg og bevægelse bliver en • integreret del af undervisningen • • Tror på, at du kan gøre en forskel • Har et hjerte, der banker for friskoleverdenen

Har du lyst til at høre mere om jobbet, • er du velkommen til at kontakte konst. skoleleder Gitte Østergaard på tlf.

• ansøgning, CV og 2048 0746 (efter kl. 12.00). Send din relevante bilag til ansættelsesudvalget på e-mail til: winther-jensen@mail.dk eller Skolevænget 16, Lee, 8850 Bjerringbro.

Øvrigt: Ansættelsesvilkår ift. gældende fælles overeskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Aflønning sker i intervallet 368.295 - 438.154 kr.

Læs mere om skolen på: www.norreaskolen.dk

Vi søger en lærer der: • Har lyst til at undervise og være sammen med unge mennesker • Har lyst til samarbejde i team • Har lyst og energi til at indgå i det tætte samvær en efterskole har.

• Er en god lærer, der kan undervise i engelsk på FS10/FSA niveau, kan undervise i ridning på skolens ridelinje og evt. kan undervise i andre fag.

Udover undervisning skal vor nye kollega også være en del af aften/weekendtilsyn og deltage i skolens øvrige arrangementer.

Skolen har 115 elever og lægger vægt på faglig og menneskelig udvikling. Vi er i gang med at se på fremtiden – herunder profil, værdigrundlag m. m., så en ny får mulighed for at være med til at præge skolens fremtidige profil.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Skriftlig ansøgning senest d. 16. maj 2011.

For yderligere oplysninger bedes du ringe til forstander Ulrik Rye – skolenr. 8694 4166 eller mobil 2425 1760.

KLANK EFTERSKOLE Skolevej 70 8464 Galten

Ubby Fri- og Efterskole

– vejen til din fremtid

2 efterskolelærere Du kan føre til prøve på 9. og 10. klasses niveau, du synes aften- og weekendvagter lyder udfordrende og du brænder for at være en aktiv del af vort fællesskab. Til gengæld kan vi love dig skæve og lidt fleksible arbejdstider, et godt arbejdsmiljø – ja, og så en fantastisk skitur!

Fra d. 1. august 2011 mangler vi et par energiske lærere, der kan dække en række boglige fag på 9. og 10. årgang samt i spring og obligatorisk drengegymnastik.

Vi mangler lærere, der kan undervise i nogle af nedenstående fag: – Fysik 9. og 10.

– Samfundsfag 9.

– Matematik 9. og 10.

– Tysk 9. og 10.

– Spring (linjefag) – Evt. støttetimer – Obligatorisk drengegymnastik Udover de ovennævnte fag, så hører vi gerne om, hvilke valgfag du kan tilbyde. Vi tilbyder en flok meget engagerede kolleger, aftenvagter, weekendvagter, kontaktlærerfunktion, en masse forskellige aktiviteter og ca. 16 lektioners undervisning om ugen.

Har du erfaring med sårbare unge eller AKT, hører vi også gerne fra dig.

Undersøg os nærmere ved at ringe til enten forstander Troels Midtgaard, tlf.

24 43 27 59 eller friskoleleder Helle Grevit, tlf. 21 61 72 03.

Senest d. 16. maj sender du en skriftlig ansøgning mærket ”ansøgning” til stander@ubby.dk eller Ubby Fri- og Efterskole, Hovedgaden 8, Ubby, 4490 Jerslev Sj. Læs mere om skolen på www.ubby.dk Samtaler afholdes i uge 21.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Ansøgningsfrist søndag d. 22. maj 2011. Samtaler finder sted snarest herefter.

Vi er en gammel efterskole, der er midt i en udvikling og kan derfor tilbyde en spændende arbejdsplads.

Der er plads til at afprøve ideer, og i samarbejde med skolens øvrige personale at være med i en forandringsproces.

Vi leder efter en engageret, livsglad og humoristisk lærer.

34

jobannoncer

søger forstander

søger viceforstander med tiltrædelse den 01.august 2011

Klejtrup Musikefterskole har udgangs- og omdrejningspunkt i musik. Vi tager musikken alvorligt – både i faglige sammenhænge, socialt og i det kreativt skabende. Vi bygger på Grundtvigs skoletanker, en levende vekselvirkning, oplysning og oplivning.

med tiltrædelse den 1. august 2011

KME henvender sig til elever der ønsker en almen skolegang tæt forbundet med musik. Næsten alle elever spiller et instrument og udfordres i forskellige musikgenrer. Vi ved, at musik har en værdi i sig selv – det at arbejde med musik skaber et udviklende miljø for kreative og selvstændigt tænkende mennesker. Eleverne skal udfordres fagligt og styrkes i forskellige samarbejds- og undervisningsformer

Klejtrup Musikefterskole tager musikken alvorligt – både i faglige sammenhænge, socialt og i det kreativt skabende.

Vi bygger påogGrundtvigs skoletanker, Vi har en efterskole med 110 musikglade elever, en god engageret medarbejderstab, nye og velindrettede bygninger med bl.a. stort musikhus med koncertsal. Vi har et godt efterskole- og musikmiljø og en sund økonomi. en levende vekselvirkning, oplysning og oplivning.

Vi forestiller os, at du som vores kommende forstander:

Vi henvender os til elever, der ønsker en almen kan agere i et musisk miljø skolegang tæt forbundet med musik. Vi ved, at kan inspirere og udfordre i det pædagogiske miljø kan samarbejde med personale, elever og forældre. musik har en værdi i sig selv – det at arbejde med have administrativt og økonomisk overblik have evnen til at kommunikere i et kreativt musikmiljø musik skaber et udviklende miljø for kreative og kunne skabe tillid/respekt. selvstændigt tænkende mennesker.

Du skal også kunne arbejde ud fra skolens værdigrundlag, tegne skolen udadtil og gerne have kendskab til efterskoleverdenen.

Eleverne udfordres fagligt og styrkes i samarbejdsog undervisningsformer

Løn i henhold til overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Aflønnings- intervallet er 439.071 – 528.589 kr. pr år.

Se mere om stillingen på www.klejtrupmusikefterskole.dk.

Vi har 110 musikglade elever, en god og engageret medarbejderstab, nye og velindrettede bygninger.

Ansøgning skal være skolen i hænde senest d 16/3 og stiles til: Vi har et godt efterskole- og musikmiljø og en sund Klejtrup Musikefterskole, Musikbakken 2-4, Klejtrup, 9500 Hobro - Mrk. Ansøgning økonomi.

Henvendelse vedrørende stillingen til bestyrelsesformand Per Balle 86 41 16 15 eller forstander Karl Aage Larsen. 24 47 01 09.

Vi forestiller os, at du som vores kommende viceforstander: • vil kunne arbejde ud fra skolens værdigrundlag og gerne have kendskab til efterskoleverdenen • kan agere i et musisk miljø • kan samarbejde med forstander i lederteam og med det øvrige personale, elever og forældre • kan lide at arbejde med administrative opgaver som skema og holddannelser, m.v.

• vil deltage i undervisning og tilsyn (stor fleksibilitet m.h.t. fag) Løn i henhold til overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Aflønningsintervallet er 394.508 - 457.813 kr. pr. år.

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Henvendelse vedrørende stillingen til bestyrelsesformand Poul Anker Møller, 61 77 28 01 eller kommende forstander, Finn Jægersdorf, 40 17 67 16 eller nuværende forstander, Karl Aage Larsen, 24 47 01 09.

Ansøgning skal være skolen i hænde senest d 16/5 kl. 15.00 og stiles til:

Klejtrup Musikefterskole Musikbakken 2-4, Klejtrup 9500 Hobro – Mrk. Ansøgning

– gør livet lidt lettere

Vi søger 2 barselsvikarer samt 1 lærer på fuld tid Start 1. august 2011.

Arbejdsområde stilling 1 (vikariat til og med 20.01.

2012): Dansk i 10 kl., obligatorisk idræt og idrætsrelaterede valgfag.

Arbejdsområde stilling 2 (vikariat til og med 14.10.

2011): Projektlinien, musik/kor og drama.

Arbejdsområde stilling 3 (fast stilling): Tysk, (og gerne) musik samt fag indenfor det humanistiske område.

For alle stillinger gælder at de omfatter tilsyn, arrangementer og det med kostskoleformen forbundne arbejde.

Hvem er vi?

En efterskole for unge mennesker i 8., 9. og 10. klasses alderen, som trænger til at fokusere på sund kost og større fysisk aktivitet, evt. med henblik på vægttab.

Kongensgaard Efterskoles værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn med rod i den danske folkekirke.

For yderligere oplysninger om skolen henvises til skolens hjemmeside www.kge.dk Hvad ønsker vi af dig: • Du brænder for at arbejde med unge.

• Du kan fuldt ud tilslutte dig skolens værdier.

• Du ser vigtigheden af motion og sund livsstil.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Carsten Jensen, tlf. 9789 1544 eller mail kge@kge.dk. Ansøgningsfrist den 22. maj 2011.

Besked om samtaler umiddelbart herefter.

Ansøgningen sendes til:

Kongensgaard Efterskole Nygårdvej 2 Nr. Nissum, 7620 Lemvig

K O N G E N S G A A R D E F T E R S K O L E

jobannoncer

35

THORSGAARD EFTERSKOLE

SØGER 1 MUSIKLÆRER OG 1 BARSELSVIKAR Vi søger fra 1.august 2011 en dygtig og initiativrig musiklærer til vores musiklinje. Du får hovedansvaret for at skabe den gode levende musikkultur på skolen. Specifikt i linjeundervisningen men også generelt på skolen i fællessang, ved arrangementer mv.

Barselsvikariatet løber i perioden 1. august 2011 - 1. januar 2012.

Du skal kunne undervise i fysik og evt. engelsk. Derudover vil vi gerne høre, hvad du kan berige skolen med inden for vores linjetilbud.

Thorsgaard Efterskole er en grundtvigsk inspireret efterskole med plads til 110 elever. Vi arbejder bevidst på at tiltrække elever med forskellig baggrund, og mener at mødet mellem dem og et engageret kollegium af ansatte, der har noget på hjerte er det absolut centrale i efterskoleopholdet. Dette møde skal være humørfyldt, vedkommende og demokratisk og sikres bl.a. igennem et meget bredt fagudbud, fælles ansvar og ved at eleverne oplever, at de bliver taget alvorligt.

Derfor regner vi med at du føler dig ramt af følgende: • At noget i dig siger ja når du læser vores værdigrundlag.

• At du har et passioneret forhold til dit arbejde.

Thorsgaard Efterskole søger barselsvikar snarest muligt.

• At du værdsætter efterskoleformen.

Thorsgaard Efterskole er inspireret af det Grundtvig/Koldske skole- og menneskesyn. Vi ligger smukt placeret nord blot 3 km og fra Hobro centrum.

Vi rådernoget bl.a. over heste, veludstyrede • for At Mariager du harFjord, pionerånd nyder at bygge opislandske fra bunden. musiklokaler, dans og drama faciliteter, samt gode rammer for såvel kreative fag og outdoor.

• At du er velud(dannet).

Skolen er en boglig skole med et stort kreativt og praktisk islæt. har en høj arbejdsmoral ogskole er en god kollega.

Vi har•et At godtdu kollegialt samarbejde og vi er en moderne i stabil udvikling.

Er du læreren, der brænder for at undervise og være sammen med ca 100 dejlige unge i 9. og 10. kl. ?

Lærere du der har gå-på-mod, højtskal humør,du livsmod og indlevelsesevne står højt på vores ønskeliste.

Inden søger jobbet have besøgt skolen, fået en rundvisning og Vi haren brugsnak for, atmed du kan forstander undervise i nogleMorten af følgende fag: haft Budde.

Træf aftale om besøg på tlf.

Hestelinie og engelsk, evt. dansk.

9852 3233 eller 2965 4980.

Se mere omturridning skolenogpåhorsemannsship www.thorsgaard.nu.

I forhold til hestelinie fokuserer vi på islandske heste, Har du lyst til at udfordre og blive udfordret, samt lyst til arbejdet med efterskoleformen, Ansøgningsfrist onsdag den 11. maj. så vil vi gerne modtage din ansøgning senest onsdag d. 21. oktober 2009 med morgenposten eller mail.

For yderligere oplysninger og aftale om besøg, kan dumellem ringe til forstander Niels Kjær på tlf.og 98 LC. 52 32 33.

Ansættelse sker efter overenskomst Finansministeriet

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Vi har store forventninger til vores elevers udvikling og derfor også store forventninger til hinanden og vores samarbejde.

Thorsgaard Efterskole

Wiegaardsvej 2 – 9500 Hobro www.thorsgaard.nu - admin@thorsgaa

Wiegaardsvej 2 – 9500 Hobro – Tlf. 9852 3233 - www.thorsgaard.nu – admin@thorsgaard.nu

Emmerske Efterskole søger viceforstander

Emmerske Efterskole

v. formand Marianne Garder, Tonagervej 1, 6270 Tønder. Tlf. 24 96 01 74 efter kl.18 For yderligere oplysninger kan du kontakte: Formand Marianne Garder, 24 96 01 74 efter 18 · Forstanderpar Niels og Mette Johansen, 74 73 86 04 / 25 30 58 91

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Emmerske Efterskole er en specialefterskole for normaltbegavede unge med læse- og skrivevanskeligheder. Der er plads til 85 elever. Vi har netop ansat en ny forstander pr. 15.07.11 efter at vores initiativrige og afholdte forstanderpar har valgt at gå på pension den 31.07.11 efter 15 aktive år på efterskolen.

I samarbejde med vores nye forstander søger vi en viceforstander, der har lyst til at indgå i et ligeværdigt ledelsesteam.

Du: • brænder for skoleformen og elevgruppen • kan lide nye udfordringer og opgaver • har humor • evner at skabe overblik • har flair for tal Ansøgningsfrist: 18.05. 2011, samtaler afholdes den 23.05. 2011, stillingen ønskes besat pr. 15.07. 2011.

Vi søger desuden en lærer pr. 1.8. 2011, gerne med fysikog/eller it.

Ansøgningsfrist til lærerstillingen er 30.5. 2011, der er samtaler i uge 23.

Find yderligere oplysninger på www.emmerskeefterskole.dk under stillinger. Der er ingen tjenestebolig tilknyttet efterskolen.

Ansættelsen sker efter overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning med relevante bilag sendes til:

36

annoncer

Ses fra himlen, mærkes på jorden

Forstander søges Vi søger en, der har lyst og evne til: • at engagere og involvere sig i unge mennesker • at stå i spidsen for et stærkt medarbejderteam • at være visionær og med i en fortsat skoleudvikling Vi søger en med følgende personlige kompetencer: • imødekommende, lyttende og motiverende • god til at kommunikere og synlig i hverdagen • være struktureret og have overblik Vi søger en med følgende faglige kompetencer: • undervisnings- og ledelseserfaring • pædagogisk uddannelse eller anden relevant uddannelse • administrativ og økonomisk indsigt Uddybende stillingsopslag: www.djurslands.dk Ansøgningsfrist mandag den 16. maj.

Djurslands Efterskole er en skole med særlig fokus på…

Levende kristendom… Gensidig respekt…

Musik på højt niveau… Højt fagligt niveau i undervisningen… Alsidig sport… Integration…

olen eftersk mber

efterskole 2010 ·

Foto: Thoma

s Havlyk

ke

· 16. septe

06

r atione provok ansvar er fremm

efterskolekab, hvor nger. get leders e foreni es i linjefa i de frivllig v fremm ledere og initiati til at blive d rustes Handlekraft på Lollan elever

effekt

r erevne at samar

ikler led

03

skal væk elser rnedsæ ttelse af en bespar rening

en

Et efters i rappo lyder det arbejde. unge, sociale munernes

og , mener Et efters tage ansvar i erhver vslivet bejde, vner e. ledere sor i ledels brugbare profes randt, Hildeb

Få rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com

TRIO

efterskolen · no. 15 · maj 2011

ordinæ kolefo med ekstra 2014. Efters i Uhørt restøtten foræld terer. protes

ne

baree for sår for sårbar

stor værdi und i kom12 stor hold har baggr koleop rt med

elever samm 08 udv hold lærer konflikter. Alt Steen koleop løse

Er det dig vi står og skal bruge, når det nye skoleår starter?

Er du ’prikken over i’et’ i vores ’dreamteam’? Du skal kunne undervise og føre op til folkeskolens afgangsprøver. Gerne i dansk og i nogle af de humanistiske fag (historie, samfundsfag, kristendom). Desuden ønsker vi en kollega, der kan bidrage med noget i et af vore linjefag – måske indenfor musik/sang eller det nye linjefag SMIL? Du skal have lyst til at være med i et begivenhedsrigt samvær på efterskolen: aften- og weekendvagter, deltagelse i projekter, rejser og andet. Du skal være kontaktlærer for 8 til 10 elever. Ådalen er en efterskole i bevægelse. Vi har 80 kreative, imødekommende og spændende elever. Vi har til huse i smukke omgivelser og ’landsbyagtig hygge’ ved Århus Å. På Ådalen vægtes de kreative og musiske fag, og vi arbejder med demokratisk dannelse og elevindflydelse. Ådalen har en velfungerende personalegruppe med 18 ansatte. Vi værner om dynamikken i forskellige personligheder. Det skaber potentialerne i et arbejdsfællesskab.

Derfor deltager alle – såvel håndens som åndens arbejdere – i medarbejdermøder og pædagogiske diskussioner. Arbejdspladsen er kendetegnet ved et godt arbejdsklima og en humoristisk omgangstone (når blot man husker, at ’de gamle’ er sjovere end ’de unge’).

rtage Repo fra et ød folkem

n

foreninge

No. 03

Er det nu du skal springe på hesten?

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

Vi tilbyder en fuldtidsstilling, men indgår også gerne i overvejelser om deltidsansættelse. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og L.C. Ansøgningsfrist er mandag den 16. maj. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 19. maj. Der vil være et informationsmøde om stillingen på efterskolen torsdag den 12. maj kl. 15.00. Vores hjemmeside kan være et besøg værd – www.efterskolen-aadalen.dk Yderligere oplysninger på tlf. 87 68 22 00. Spørg efter Svend Andersen eller Kim Fleischer.

Ansøgningen sendes eller mailes til:

Efterskolen Ådalen Brogårdsvej 2, 8362 Hørning aadalen@efterskolen-aadalen.dk

rejseannoncer

37

Vi kunne nok godt styre hele biksen selv, men Vi kunne nok godt styre hele biksen selv, men Vi kunne kunne nok nok godt godt styre styre hele hele biksen biksen selv, selv, men men Vi med alle vores gode ideer, bliver det med alle vores gode ideer, bliver det med alle vores gode ideer, bliver detselv, Vi kunne nok godt hele biksen men Vi vores kunne nok styre godt styre hele biksen selv, men med alle gode ideer, bliver det sandsynligvis for broget, så…… sandsynligvis for broget, så…… med alle vores gode ideer, bliver detdet med alle vores gode så…… ideer, bliver sandsynligvis for broget, sandsynligvis for broget, så…… sandsynligvis for broget, så……

Skoleleder søges til til Gjerrild-Bønnerup Gjerrild-Bønnerup Friskole Friskole Skoleleder søges Skoleleder søges søges til til Gjerrild-Bønnerup Gjerrild-Bønnerup Friskole Friskole Skoleleder Skoleleder søgesii Gjerrild til Gjerrild-Bønnerup Friskole Vi til Vi søger søger en en ny ny leder leder til vores vores friskole friskole Gjerrild på på nordkysten nordkysten af af Djursland.

Djursland.

Skoleleder søges Gjerrild-Bønnerup Friskole Vi søger en ny leder til vores til friskole i Gjerrild på nordkysten af Djursland.

Vi søger en ny leder til vores friskole i Gjerrild på nordkysten af Djursland.

Vi søger en ny leder til vores friskole i Gjerrild på nordkysten af Djursland.

Vi Vi ønsker ønsker os, os, at: at: Vi nyat: leder til vores friskole i Gjerrild på nordkysten af Djursland.

Vi søger ønskerenos, Vi ønsker os, at: Vi ønsker os, at: xx Du Du er et er et pædagogisk pædagogisk velfunderet velfunderet menneske, menneske, der der vil vil friskolen friskolen som som koncept, koncept, med med menneske, der vil friskolen som koncept, med Vi ønsker os,etat: x Du er pædagogisk velfunderet de muligheder muligheder det indebærer. x Dudet er et pædagogisk velfunderet menneske, der vil friskolen som koncept, med x Du er et pædagogisk velfunderet menneske, der vil friskolen som koncept, med de indebærer. de muligheder det indebærer. xx de Du muligheder sætter dig digdeiidet spidsen fordet den pædagogiske ledelse ledelse og muligheder indebærer. og fortsætter fortsætter skolens skolens indebærer.

Du sætter spidsen for den pædagogiske xx Du er et pædagogisk menneske, der vil koncept, med Du sætter dig i dialog spidsen for den pædagogiske ledelse og fortsætter skolens Du sættervelfunderet dig i spidsen for den pædagogiske ledelse ogsom fortsætter skolens udvikling tæt med skolens medarbejdere ogfriskolen bestyrelse. bestyrelse. x Du sætteriii xdig i dialog spidsen for den pædagogiske ledelse og fortsætter skolens udvikling tæt med skolens medarbejdere og udvikling tæt dialog skolens medarbejdere og bestyrelse. muligheder det indebærer. udvikling imed tæt dialog med skolens medarbejdere og bestyrelse. xx de Du er interesseret og nysgerrig på, hvad der rører sig i undervisningen og på og med nysgerrig på,medarbejdere hvad der rørerogsig i undervisningen og på udvikling i tæt dialog skolens bestyrelse.

Du er interesseret Du er interesseret ogpædagogiske nysgerrig der rører sig hverdag. i undervisningen og på xx Du sætter i spidsen forforventer, den ledelse ogi undervisningen fortsætter skolens Du er interesseret og nysgerrig på, hvad der rører sig og på skolen somxdig helhed, ognysgerrig vi at du dupå, erhvad aktiv skolens x Du er interesseret og på, hvad der rører i undervisningen skolen som helhed, og vi forventer, at er aktiv iiisig skolens hverdag. skolen som helhed, og vi forventer, at du er aktiv i skolens hverdag.og på skolen som helhed, og vi forventer, at du er aktiv skolens hverdag. udvikling i tæt dialog med skolens medarbejdere og bestyrelse. skolen som helhed, og vi forventer, at du er aktiv i skolens hverdag. er interesseret ogsammen nysgerrig på,skolens hvad der rører sighar i undervisningen og på Detx er erDu nødvendigt, at du, med sekretær, den økonomiske Det nødvendigt, du, sammen skolens har styr styr på den økonomiske Det er at nødvendigt, at du,med sammen med sekretær, skolens sekretær, harpå styr på den økonomiske Det er nødvendigt, at du, sammen med skolens sekretær, har styr på den økonomiske skolen som helhed, og vi forventer, at du er aktiv i skolens hverdag. og administrative del af arbejdet. og administrative del af arbejdet. og administrative del Det er nødvendigt, at af du,arbejdet. sammen med skolens sekretær, har styr på den økonomiske og administrative del af arbejdet. og administrative del af arbejdet.

Det ersætte nødvendigt, atpå, du,- sammen med skolens sekretær, har påduden økonomiske Vi vil sætte pris på, du - såfremt du indkaldes til samtale – at afsætter Vi vil vil stor pris såfremt indkaldes til samtale – atstyr du afsætter en en Vi sætte stor pris på,stor - såfremt du indkaldes til samtale – at du afsætter en skoledag til arbejdet. at såfremt komme og os, kigge os lidt i kortene få en fornemmelse af, og administrative del på, af Vi vil sætte stor pris dubesøge indkaldes til isamtale –og atfå duog afsætter en en fornemmelse af, skoledag til stor at komme og-- besøge os, kigge os lidt kortene– og få en fornemmelse af, Vi vil sætte pris på, såfremt du indkaldes til samtale at du afsætter en vi er noget for dig. os, kigge os lidt i kortene og få en fornemmelse af, skoledag til atom komme og besøge om vi er noget for dig. om vi er noget for dig. og besøge os, kigge os lidt i kortene og få en fornemmelse af, skoledag til at komme Vi storfor prisdig. på, - såfremt du indkaldes til samtale – at du afsætter en omvilvisætte er noget om vi er nogetAnsøgningsfristen for dig. er 20.maj 2011 skoledag til at kommeerog besøge os, kigge os lidt i kortene og få en fornemmelse af, Ansøgningsfristen Ansøgningsfristen er 20.maj 20.maj 2011 2011 Ansøgningsfristen er 20.maj 2011 om vi er nogetGjerrild-Bønnerup for dig.

Friskole, Ansøgningsfristen er 20.maj 2011Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenaa – ”Skoleleder” Eller på e-mail til: kontoret@gbfriskole.dk Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej Vej 4, 4, Gjerrild, Gjerrild, 8500 8500 Grenaa Grenaa – – ”Skoleleder” ”Skoleleder” Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud2011 Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenaa – ”Skoleleder” Ansøgningsfristen er 20.maj Eller på på e-mail e-mail til: til: Friskole, kontoret@gbfriskole.dk Eller kontoret@gbfriskole.dk Gjerrild-Bønnerup Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenaa – ”Skoleleder” til bestyrelsesformand Lars Gyldenvang (30 10 04 80) eller næstformand Eller på e-mailRing til: gerne kontoret@gbfriskole.dk Eller på e-mailSøren til: kontoret@gbfriskole.dk Stilling (21 27 50 22) for Vej spørgsmål eller mere information.– ”Skoleleder” Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks 4, Gjerrild, 8500 Ring gerne gerne til til bestyrelsesformand bestyrelsesformand Lars Gyldenvang Gyldenvang (30 10 10 04 Grenaa 80) eller eller næstformand næstformand Ring Lars (30 04 80) Ring på gerne til bestyrelsesformand Lars Gyldenvang (30 10 04 80) eller næstformand Eller e-mail til: 27 kontoret@gbfriskole.dk Søren Stilling (21 50 22) for spørgsmål eller mere information.

Ring gerne til bestyrelsesformand Lars Gyldenvang (30 10 04 80) eller næstformand Søren Stilling (21 27 50 22) for spørgsmål eller mere information.

Søren Stilling (21 27 50 22) for spørgsmål eller mere information.

Søren Stilling (21 27 50 22) for spørgsmål eller mere information.

Ring gerne til bestyrelsesformand Lars Gyldenvang (30 10 04 80) eller næstformand Søren Stilling (21 27 50 22) for spørgsmål eller mere information.

På studierejse til Krakow 6 dage / 3 nætter med egen bus Inkl. flersengsværelse på hostel

det sparer jer masser af tid !

Kontakt Helle på tlf: 46 91 02 49

hebe@team-benns.com

∙ Auschwitz & Birkenau ∙ Foredrag i det Nordiske Hus ∙ Jagiellonian universitets astronomiske observatorium Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

super pris m. bus fra kr.

1.375,pr. person

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Vi arrangerer studierejsen og står for alle de praktiske detaljer!

Top 3 studiebesøg:

xx Vi Vi er er 160 160 elever elever fra fra x børnehaveklasse Vi er 160 elever fra til børnehaveklasse til og og med med x x Vi er 160 elever fra Vi klasse er 160 elever fra med børnehaveklasse til og20 9. og omkring 9. klasse og omkring 20 børnehaveklasse med børnehaveklasse tiltilogog med 9. klasse og omkring 20 faste kolleger faste kolleger x Vi er 160 elever fra 9.klasse klasse og 2020 9. og omkring omkring faste kolleger xx børnehaveklasse Vi kører en til Vi kører en SFO SFO op op til 5.

5. til og med faste kolleger kolleger x faste Vi kører enenSFO opSFO til 5. klasse og tidlig x Vi kører en SFO op til 5.20 klasse og en tidlig SFO 9. klasse og omkring x Vi kørerogenenSFO op SFO til 5. klasse tidlig hvert år klasse ogfra en april. tidlig SFO hvert år faste kolleger klasse ogfra enapril. tidlig SFO hvert fra april. hvert år år fra april.

Vores forældre er Vores forældre er aktive xxxx Vi kører en SFO opaktive til 5. ii hvert år fra april. xx x skolens Vores aktive Vores forældre forældre ereraktive i i hverdag, på skolens hverdag, på klasse oghverdag, en tidlig SFO i x Vores forældre er aktive skolens på skolens hverdag, på arbejdsdage, med arbejdsdage, medpå hvert år hverdag, fra april. skolens arbejdsdage, med arbejdsdage, med rengøring og iidet det hele rengøring ogi med det hele i x Vores forældre er aktive rengøring og arbejdsdage, rengøring og i dethele hele taget, et arrangement taget, når etarrangement taget, når når et skolens hverdag, rengøring og iarrangement detpå hele taget, når et arrangement står for døren. står for for døren. står døren. arbejdsdage, med taget, når et arrangement står for døren.

Friskolen ligger i et meget ligger ii et meget xx x Friskolen Friskolen ligger et meget rengøring og i det hele x står forlokalområde. døren.

Friskolen ligger i et meget xx aktivt aktivt lokalområde. aktivt lokalområde. taget, når et arrangement x x Friskolen ligger i etlige meget Naturen, der ligger aktivt lokalområde. xx Naturen, der lige Naturen, der ligger ligger lige står forlokalområde. døren. x aktivt udenfor døren, er xx Naturen, der ligger lige udenfor døren, udenfor døren, eret meget Friskolen ligger ier xx vidunderlig.

Naturen, der ligger lige udenfor døren, er vidunderlig. vidunderlig. aktivt lokalområde. udenfor døren, x vidunderlig.

Kig ind på vores er Naturen, der ligger lige x vidunderlig. hjemmeside: xxx Kig ind på vores Kig ind på vores udenfor døren, er Kig ind på vores xx www.gbfriskole.dk hjemmeside: hjemmeside: x Kig ind på vores vidunderlig. hjemmeside: www.gbfriskole.dk www.gbfriskole.dk hjemmeside: x www.gbfriskole.dk Ansættelsen sker i Kig ind påtilvores x www.gbfriskole.dk henhold overenskomst xx hjemmeside: Ansættelsen sker Ansættelsen sker ii mellem Finansministeriet x Ansættelsen sker i henhold til overenskomst henhold til overenskomst www.gbfriskole.dk og LC x Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet x henhold Løn i intervallet fra mellem Finansministeriet til overenskomst mellem Finansministeriet og LC 403.683 til 484.027 og LC Finansministeriet x Ansættelsen sker i kr. mellem og LC xx henhold Løn ii intervallet fra LønLC intervallet fra til overenskomst x og Løn i intervallet fra kr.

403.683 til 403.683 til 484.027 484.027 Finansministeriet x mellem Løn i intervallet fra kr.

403.683 til 484.027 kr. og LC 403.683 til 484.027 kr. x Løn i intervallet fra 403.683 til 484.027 kr.

38

rejseannoncer

Skole- og ungdomsrejser Adventure • Natur • Storby • Kultur • Friluftsliv • Ski

Bestil oplevelserne nu!

Mangler du inspiration?

Et besøg af os hjælper dig godt på vej

Island - varme kilder, imponerende gletsjere og spyende geysere. Færøerne - aktivt friluftsliv med fjeldvandring, sejltur under fuglefjeldene og grotterne, spændende kultur og besøg ved lokal bonde.

Antikkens Grækenland - pulserende Athen med Akropolis og besøg ved Delphi, Korinterkanalen samt De Svævende Klostre. Israel - ”Indtryk, som vil sætte sig for livet i vore elever”, sagde Oddsherreds Efterskole hjemvendt fra Det Hellige Land.

Vi skræddersyr efterårets rejser ud fra jeres behov!

Få den bedst mulige service før, under og efter turen.

Rådgivning og dialog er basis for en veltilrettelagt rejse!

Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

Skolegrupper i europa 2011/2012 I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdomsrejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

STorBY Amsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

SkilejrSkole

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

aDVeNTure

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Sammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Nu har vi flyttet Norge til Østrig!

Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Klinovec, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

Aktiv ferie for Grupper

Rekvirér tilbud hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

rejseannoncer

39

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S S T R A SB OUR G

CESK Y RAJ

alle Europæiske storbyer, f. eks.

Det Bøhmiske Paradis

K LATRING RAFTING MOUNTAINBIK E udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

Skiferie.

Eget hotel med storkøkken

- ring og få et uforpligtende tilbud…

Studierejse til Amsterdam

efterskolen No. 1 · augus t 2010

· efterskolefore

ningen

GRATIS magasin til forældre

06

giv dit barn en god start på efterskolen

Store fællesarealer og egen svømmehal

Hvilke

udfordringer møder din teenager den og hvordan bakker første tid på efterskol du bedst op som en, forældre? Erfarne tegner et billede forstandere af udfordringerne og giver gode råd.

Langrend og alpin Priser fra kr. 1.295,Foto: Peter Klode

For hotel og transport.

4-5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

/ 4nt FLY 5dg 995,fra kr. 1

6 dg/3 nt fra kr. 1.315,Med bus i flersengsværelser på hostel

Top 3 studiebesøg:

Annoncefrist

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

Go beyond sightseeing

10 kim bildsøe

lassen

DR nyhedernes ankermand, Kim Bildsøe Lassens datter mødte en ny måde at lære på og fandt lysten til at gå på gymnasiet.

26 klar til frem

tiden

Efterskolen er træningslejr til inovationssamfun det, hvor evnen til samarbejde er altafgørende, mener professo r i ledelse, Steen Hildebrandt

34 guide til elevf

ester

Når efterskolernes elever fester med det på forældre alkohol, sker nes ansvar. Få opskriften på vellykket og forsvarlig en elevfest.

Første skoledag modtager forældrene atter det populære forældreblad med artikler om, hvordan eleverne får en god start på efterskolen.

Efterskolerne har mulighed for at indrykke annoncer i denne udgave. Forhør mere om priser og formater hos AC Annoncer, tlf. 86280315, mail: ac@ac-annoncer.dk Sidste frist for annoncebestilling er 1. juni.

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Blad nr. 16 udkommer 18. maj, deadline 6. maj

- Anne Franks Hus - Heineken Experience - Guidet tur i Red Light District

Få en annonce i forældrebladet

40

annoncer

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Reklame d. 25.11.10 110207

Europas storbyer: Skirejser: Eksempelvis Eksempelvis

Cesky - Action 1.335,Cesky RajRaj - Action kr.kr.kr.1.335,Berlin fra 770 Prag 1.055,Prag kr.kr. 1.055,Berlin Raj (Action eller ski) fra 1.110,Cesky 1.395 Berlin kr.kr.kr.1.110,Tyskland - naturcamp kr. 1.110,Tyskland kr. kr.1.110,Prag 6- naturcamp dg./3 nt. fra 1.109 Krakau kr. 1.110,Krakau kr. 1.110,Warszawa naturcamp Tyskland frakr.kr. 1.125,1.430 Warszawa kr. 1.125,Budapest kr. 1.110,Krakow 6 dg./3 nt. fra 1.190 Budapest kr. kr.1.110,NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER Warszawa 6 OGSÅ dg./3SKIREJSER! nt. fra kr. 1.250

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk 6 dg./3 fra kr. 1.315 tlf:Budapest 3698 1939 / 7516nt.4215 vm-rejser.dk London

fra kr. 1.605

NYT: VI TILBYDER OGSÅ BORNHOLM!

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

Berlin 5 dage inkl.

Gautefall i Norge 5 dage

Skirejser: Ring og hør nærmere.

Krakov 6 dage inkl

Gautefall i Norge 5 dage MØNTVASKERIER MOGENS MARQUARDS inkl. Bus, 4 overnatninger, færge

Bus t/r, 3 overnatninger samt inkl. Bus t/r,fra 4 ………..…........... nætter, færge 1.525,morgenmad samt ski/liftkort fra.……........2.045,-

Nesbyen i Norgesamt 5 dage Bus t/r, 3 overnatninger morgenmad fra…….…….……...1.695,med helpension

Eksempelvis

Samt ski og liftkort fra..................................

Biltlf.

30 98 13 70 2.045,-

man.-fre. kl. med 8-9helpension Nesbyen i Norge 5 dage

inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge Aktivitetsrejser: samt ski/liftkort fra……...…..2.795,-

bus, 4 overnatninger, helpension, færge samt ski og liftkort fra ………………………..2.795,-

Tjekkiet 5 dage inkl.

Actionrejser:

Aktionrejser:

Tjekkiet dageinkl. inkl.

Norge 5 6dage

Tjekkiet 6 dage inkl.

Bus t/r, 4 overnatninger, 4 aktiviteter Samt helpension fra…..……......1.775,Eksempelvis

Eksempelvis

Bus færge, t/r, 5 overnatninger samt Bus, 4 overnatninger samt fra……....…........

1.745,4helpension aktiviteter fra ………………….

1.565,-

Bus, 5 overnatninger, helpension fra………1.745,-

75 87 23 44

75 75 87 87 23 23 44 44

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

Europas storbyer:

Eksempelvis

Berlin 5 dage inkl.

Bus, 4 overnatninger, morgenmad fra....... 1.595,-

Krakov 6 dage inkl.

Bus t/r, 3 overnatninger samt Morgenmad fra………...…………...……..….1.695,-

Aktivitetsrejser:

Eksempelvis

Tjekkiet 5 dage inkl. helpension Bus, 4 overnatninger, 4 aktiviteter fra…....1.775,-

Norge 5 dage inkl.

Bus, færge, 4 overnatninger samt 4 aktiviteter fra ............................................1.565,-

75 87 23 44

efterskolen · no. 15 · maj 2011

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

Busrejser for efterskoler Hvor skal I hen i skoleåret 2011/12?

Skitur

Natur

Kultur

Hovden Hafjell Idre Fjäll Wagrain Eisacktal

Tjekkiet Østrig Norge Polen Sverige

Berlin Prag Paris Amsterdam München

Få ny inspiration til rejsen i 2011/12!

Ring efter uforpligtende tilbud med pris!

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

annoncer

41

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Når 1+1 giver langt mere, end du forventer

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Læs mere på bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes- Revi sion A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med - be grænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netvær ket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Salg af

Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

ogetorp.indd 1

30/06/10 21.15

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

efterskolen · no. 15 · maj 2011

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

42

kurser

kalender Stop misbrug af nettet 16. maj i København 17. maj i Århus.

Begge dage kl. 12-16 Uni-C præsenterer forslag til tiltag vedr. it-sikkerhed, som skal afhjælpe at mange skoler oplever misbrug af skolens netværk.

Skismaet mellem de høje faglige forventninger og mange elever der ikke er verdensmestre i at gå i skole. De nye prøveformer i 2. fremmedsprog på FS10 Arr.: Tysk Fagudvalg og Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen.

Kontakt Susanne Hviid, susanne@hviid.dk

Se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kalender.

Kursus for lederteam i efterskolen

Kursuspris kr. 400 ekskl. moms.

Tilmelding på uni-c.dk

2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012 Kursus med udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, de enkelte lederteam har.

To moduler og en opfølgningsdag på skolen.

Dannelse der virker 17. maj på Strib Idrætsefterskole 18. maj på Bjergsnæsskolen Alle dage kl. 14-17 Temadage om anbefalingerne fra bogen "Dannelse der virker – efterskolens didaktik". Budskaberne i bogen vil blive præsenteret af Alexander von Oettingen, hvorefter to af bogens øvrige forfattere, Niels Buhr og Leo Komischke-Konnerup, sætter fokus på udvalgte anbefalinger.

Tilmelding til temadagene foregår via kursuskalenderen på www.efterskoleforeningen.dk

Mini-uddannelse Dansk som andetsprog

efterskolen 2011 efterskolen· ·no. no.1514· ·maj april 2011

Vejle Center Hotel 19. – 21. september og 17. – 18. november www.efterskoleforeningen.dk/kalender

2. fremmedsprog i 10. klasse 30. august 2011, Solrød Strand 6. september 2011, Vinderup

Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu: Kursus 1 foregår 26. – 27. september og 29. – 30. november 2011. Opfølgningsdag i november/december.

Kursus 2 foregår 22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Studientage in Lübeck – ”Deutschland heute”

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

Jytte Lund, Hjortevænget 169, 5800 Nyborg./ tlf:65314751 mob.40154751. www.jytte.lund@skolekom.dk

Hands on Baltikum 7. – 10. november 2011 Tallin Estland Kurset har til formål at kvalificere det internationale arbejde, studieturene samt den internationale dimension i undervisningen.

Mulighed for møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de tre baltiske lande.

Se www.efterskoleforeningen.dk/ kalender Deltagerpris: 4500 kr.

Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

Ledelse af en skole i udvikling Uddannelse for forstandere på efterskoler 3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011 Uddannelsen tager afsæt i de særlige udfordringer, forstandere møder på efterskoler, hvor der skal ledes i et spændingsfelt imellem livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

27. oktober - 30. oktober 2011.

Kurset arrangeres af Sproglærerforeningen – Tysk Fagudvalg i samarbejde med Deutsche Auslandsgesellschaft.

Et udførligt program kan ses på hjemmesiden www.sproglaererforeningen.dk + i ”Spoglæreren” nr 1/11 Pris: 3000,- kr.

Inkluderet i prisen er: 1 varmt måltid hver dag, rundvisning i byen, 3 forskellige foredrag eller workshops, tur til Travemünde, overnatning på hotel i enkeltværelse samt morgenmad.

Transporten til og fra Lübeck klarer man selv.

Tilmelding og betaling af depositum 1000,kr. senest 16. august 2011 (girobank kontonr.

9570 -8210985 ) til fagudvalgets kasserer:

Uddannelsens hensigt er bl.a. at skærpe den enkelte forstanders fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

Tilmelding senest 7/10 på www.efterskoleforeingen.dk/kalender

synspunkt

43

efterspil talentfuld, talentløs eller bare TALENT af: Ellen Trane Nørby, folketingsmedlem (V)

A

anerkendelse. Derfor er god trivsel også en forudsætning for, at talentet kan næres og vokse.

Talent handler ikke kun om den dygtige student, men også den ordblinde med flair for geometri. Ikke kun fysiknørden, men også den designstuderende. Et løft i talentindsatsen måles ikke alene på OECD’s ranglister, men også i grundskolens sløjdundervisning.

Men talent forpligter også, og vi har i Jantelovens Danmark ikke været gode nok til at skabe rum til talenter. Det er derfor et udvalg under undervisningsministeren netop har fremlagt en række anbefalinger til, hvordan vi fremmer talenterne i den danske grundskole. Talenterne er nemlig ikke udelukkede de 1-2% højtbegavede børn, der er på en årgang, det er også de 10-15%, der er talentfulde indenfor alt fra kreativitet, sport til fysik eller andet. Talent handler altså ikke om elitært at sortere og pace, men derimod om, at vi bringer alle stærke sider og talenter i spil.

Talentarbejdsgruppen anbefaler bl.a., at man i overbygningen i folkeskolen fremover skal kunne linjeinddele inden for og/eller på tværs af områderne naturfag, humanistiske fag og praktiske/musiske/kunstneriske fag, og her er det da oplagt, at efterskolerne også spiller aktivt ind. For er der nogen, der gennem årtier har arbejdet med linjer/ temaer, så er det jo netop efterskolerne. Efterskolerne er jo menneskelige talentfabrikker, så sørg for at komme på banen.

Ellen Trane Nørby er politisk ordfører for Venstre og sidder desuden i bestyrelsen på Efterskolen Strand. Læs mere om Efterspils skribenter på www.efterskolen.com under efterspil.

efterskolen · no. 15 · maj 2011

lle har noget de er gode til. Der er ikke en eneste af os, der ikke har noget vi mestrer godt, samt noget vi slet ikke dur til. Nogen har ti tommelfingre, men en matematisk begavelse, andre en sangstemme som en drøm, men vanskeligt ved ord. Nogen spiller godt fodbold, men skriver elendigt. Og sådan kunne jeg blive ved. Og vi kender dem også alle sammen.

Den stille dreng i klassen, der i frikvartererne frembringer tegninger, der med sine fabulerende universer tryllebinder og har samme effekt på folk som pigen med violinen, der kan hensætte i ekstase. På håndboldbanen imponerer nogen bare mere end andre og i matematiktimen er der også dem, der har lettere ved at løse ligningerne og altid har det rette svar på tungen.

Og når vi nu ved, at alle har såvel stærke som svage sider, hvorfor så ikke styrke de stærke i stedet for at dyrke de svage?

Det handler på ingen måde om, at vi skal tælle alt muligt, der ikke kan tælles, og som måske ikke reelt tæller, fordi det er noget helt andet, der har værdi. Nej, det handler om at anerkende, at der er flere typer af intelligenser, og at man ved at bruge og styrke børn og unges stærke sider også ofte kan give dem overskuddet og succesoplevelserne til at tage livtag med de opgaver, der falder dem svært.

Det er først, når det ene nederlag tager det næste, at motivationen bliver svær at finde frem, og man forfalder til at synes, at det hele bare er noget møg og skolen et dårligt sted at være. Nederlag og sejre handler ikke kun om det, der sker i klasselokalet, det handler også om de sociale sammenhænge, om opbakning, motivation og

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Maskinel Magasinpost MMP ID nr. 42042

Fremmedsprog · 6.-10. klasse (15934) EFTF15-2011 · Forbehold for prisstigninger og trykfejl

Færdige undervisningsforløb til Cooperative Learning

Cooperative Learning in English, auf Deutsch og en Français består af to bøger til hvert sprog.

Hver bog indeholder: • Færdige undervisningsforløb med kopiark til mindst 25-30 lektioner • Cooperative Learning strukturer til hvert forløb • Kort vejledning Eleverne får masser af taletid, og alle deltager aktivt på samme tid. Det er nemt at anvende, det er sjovt, og det virker!

Til 6.-8. klasse Bog I fokuserer på ordforråd og samtale.

Til 8.-10. klasse Bog II fokuserer på samtale og præsentation.

Cooperative Learning in English II udkommer august 2011. Øvrige bøger er udkommet.

Pris pr. bog, kr. 650,ekskl. moms alinea.dk · tlf.: 3369 4666