Efterskolen 2-2012

efterskolen

No. 02 · 30. august 2012 · efterskoleforeningen

er: jobannonc kolen.com www.efters

26

Foto: Polfoto

at være den, man bliver Projektleder Eddy Thomsen, VIA University College analyserer rollespilsefterskolen Østerskov.

05 god vejledning på

10 folkemøde på

Ny brugerundersøgelse viser, at efterskolerne laver en rigtig god vejledningsindsats.

Efterskoleforeningen var talstærkt repræsenteret på Folkemødet på Bornholm i juni.

efterskolerne

Bornholm

24 ny nordisk skole Begejstring skal skabe faglig løft. Efterskolerne bør være med.

02 indhold

08

10

efterskole n No. 02 · 30.

august 2012

· efterskole

foreninge

n

26

jobannoncer: www.efterskolen.com

at være , man blivden er

Projektleder Eddy Thomsen, University College analyserer VIA rollespilsefte rskolen Østerskov.

Foto: Polfoto

no. 02 august 2012 redaktion

05 god vejledn efterskolerne ing på

Ny brugerunde rsøgelse viser, laver en rigtig at god vejledningsi efterskolerne ndsats.

10 folkemøde på Bornholm

Efterskolefo reningen var talstærkt repræsenter på Folkemødet på Bornholm et i juni.

24 ny nordis

k skole

Begejstring skal skabe faglig løft. bør være Efterskolern med.

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

e

26

at være den, man kan blive

På Østerskov Efterskole er rollespil en del af hverdagen.

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com

04

16

Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

efterskoler flirter med industrien

layout

Fire millioner fra Industriens Fond styrker samarbejdet mellem industri og efterskoler.

Bornholms Efterskole gør samfundsfag levende gennem aktiv deltagelse i årets Folkemøde.

05

22

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnement

efterskoler er dygtige til at vejlede

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

Ny brugerundersøgelse viser, at vejledningen fungerer godt på efterskolerne.

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

06

deadline

nyt fra efterskolerne

abonnement

08

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

scenekunst i Malling

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

Ny efterskole slår dørene op efter mere end tre et halvt års planlægning.

10

folkemødet på Bornholm

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 45. årgang.

Efterskoleforeningen brugte folkemødet på Bornholm til at sætte fokus på skoleformen.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier 17574 Mediegruppen

efterskolen · no. 02 · august 2012

bedre socialt liv til idrætstalenter Team Danmark og en række efterskoler samarbejder om at give talenter et godt tilbud.

24

ny nordisk skole Efterskolerne kan om nogen skabe begejstring og engagement, derfor bør skoleformen ifølge Troels Borring være aktiv i Ny Nordisk Skole.

34

kurser

udgiver

ISSN: 0109-8535

samfundsfag lige i ansigtet

35

efterspil

nyhed

03

26

16

efterskoler fastholder elevtallet af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

I modsætning til sommerens krisesnak i medierne, viser de nyeste tal for efterskolernes elevoptag, at andelen af de 14-17 årige fastholdes. Der er dog store forskelle fra skole til skole

S

kantsområdet ser ud til at have rigtig godt fat i de unge. Her er næsten alle pladser besat.

Nye rekruteringsmønstre Efterskoleforeningens tal viser, at antallet af elever på tiende klassetrin er steget, mens det er faldet på både ottende og niende. »Vi har nok vænnet os til mest at optage tiende klasses elever, men noget tyder på, at det er en god ide for en række skoler at flytte fokus over på de lidt yngre elever,« siger Sophus Bang Nielsen og tilføjer, at det også kan være en god ide, hvis skolerne kigger deres rekruteringsmønstre efter i sømmene.

Konstitueret forstander på Rydhave Slots Ungdomsskole, Kristian Søndergaard fortæller, at skolen har plads til 125 elever, men aktuelt er 90 begyndt i dette skoleår. »I vores optik er skoleformen ikke i krise, men vi kan mærke, at vi skal gøre en ekstra indsats for at skaffe elever,« siger han. Skolen har i den forbindelse intensiveret sin indsats og blandt andet udvidet radius for, hvor de annoncerer.

Medieskabt krise Kristian Søndergaard fortæller, at skolen blandt andet som en del af reklameringsindsatsen meget gerne vil have omtale i medierne, men at omtalen ind i mellem kan virke tendentiøs. »Vi har netop været i TV/MIDT-VEST, og i den forbindelse fortalte jeg, at vi har plads til 125, men at vi for år tilbage havde haft plads til 150 elever. Indslaget blev klippet så fokus var på krise, og det fremgik, at vi mangler 60

elever, selv om det reelle tal er 35. Et forsøg på at skærpe pennen og gøre krisen større end den er,« fortæller Kristian Søndergaard.

Sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, Sophus Bang Nielsen, har sommeren over oplevet, at medierne har haft fokus på krisen. »Krise ser ud til at være den bedste historie for medierne,« siger han og tilføjer, at det derfor er positivt, at tallene for elevoptag viser noget andet.

bonus Efterskoler der lukkede med udgangen af skoleåret 2011/12 • • • • • • • • •

Rens Ungdomsskole Østersøens Idrætsefterskole Maglesø Efterskole Sommersted Efterskole Søndbjerg Efterskole Vester Thorup Efterskole Sydvestfyns Efterskole Holmstrup Efterskole Hindholm Efterskole

Efterskoler som er begyndt august 2012 • Efterskolen for Scenekunst • Silkeborg Efterskole • Risskov Efterskole

efterskolen · no. 02 · august 2012

ommerens avisoverskrifter kunne godt efterlade det indtryk, at efterskolerne er i krise. Mange artikler handlede om, at efterskolerne mangler elever. Ganske få beskrev skoler med fulde senge. Og ni efterskoler har måttet dreje nøglen. I efterskoleforeningen vil man dog ikke tale om krise for skoleformen. Man er klar over, at der er skoler, som kæmper med at få fyldt op, men tallene for optaget af elever til dette skoleår viser, at efterskolerne fastholder andelen af potentielle elever. »I dette skoleår er 27200 elever begyndt på en efterskole. Det er 500 færre end sidste år, men antallet af skoler er også mindsket med seks i dette skoleår,« siger sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, Sophus Bang Nielsen og tilføjer, at tallene desuden skal vurderes i forhold til, at ungdomsårgangene bliver mindre. »Vi kan se, at befolkningsudviklingen slår igennem. Dels med færre elever totalt, men også ved at familier med skolesøgende børn søger mod de større byer,« siger han. Det betyder at tendensen til, at der er ledige pladser på nogle skoler i den nordlige, vestlige og sydlige del af Jylland er blevet mere markant end sidste år. »I disse områder er der skoler, som melder alt optaget, men også nogle som gerne ville have 25 eller flere elever ekstra,« siger Sophus Bang Nielsen.

Tallene viser, at de fleste skoler i det østlige Jylland, på Fyn og på Sjælland kan melde om optaget eller næsten optaget, men også her er der skoler som mangler elever. Tre-

04 nyhed

efterskoler flirter med industrien af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Tre efterskoler skal med fire millioner støttekroner i ryggen fra Industriens Fond i dette skoleår etablere samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser inden for teknik og naturfag

efterskolen · no. 02 · august 2012

T

eoribøger, tavle og skolepulte bliver erstattet af smøreolie, fabrikslokaler og enzymer i dette skoleår for en række elever på de tre efterskoler, som er udvalgt til at udvikle et nyt samarbejde med industri og erhvervsuddannelser. Målet er på sigt, at flere unge vælger en karrierevej inden for industri og naturvidenskab.

De tre efterskoler – Flakkebjerg ved Slagelse, Dejbjerglund ved Skjern og Hanherreders Ungdomsskole ved Fjerritslev– griber opgaven an på forskellig vis, men det fælles mål er at skabe profilklasser, hvor unge med interesse for teknik og naturvidenskab kan ruste sig til uddannelser i de fagområder, som dansk industri kommer til at mangle arbejdskraft inden for i de kommende år. »Vores mission er at åbne klasseværelset, så eleverne får konkrete oplevelser og læring ude i virksomhederne eller på de ungdomsuddannelser, som vi samarbejder med. Efterskolen skal ikke være en ø, men skal fagligt række ud til den virkelighed, eleverne møder senere hen,« siger forstander Jan Coermann fra Flakkebjerg Efterskole. Han håber, at de erfaringer, som industriprojektet fører med sig, kan bredes ud til øvrige linjer på skolen.

Lidt samme tankegang ligger bag klassen Science First på Han Herreders Ungdomsskole. »Vi vil tilbyde en undervisning, der opleves meget virkelighedsnært af eleverne, når de får mulighed for at komme ud og arbejde med reelle problemstillinger i nogle virksomheder,« siger forstander Jens Sørensen.

Han Herreders ungdomsskole har som de to andre efterskoler brugt en del energi på at

etablere samarbejde med dels EUC, gymnasiet og Aalborg Universitet, men også med to erhvervsvirksomheder. »Eleverne vil få stillet helt virkelighedstro opgaver af virksomhederne. Det kan være opgaver inden for organisering af processer eller energioptimering,« siger Jens Sørensen.

Virksomheden Scaniro har taget imod samarbejdet med åbne arme efter en periode, hvor det har været svært at tiltrække lærlinge. Derfor ønsker virksomheden at sætte fokus på de tekniske fag helt ned i grundskolen, så eleverne er klar over, at det er en mulig uddannelsesvej.

Udfordring at samarbejde Fælles for efterskolerne er, at det er tidkrævende at etablere samarbejde med erhvervslivet. »Virksomhederne har været åbne overfor udfordringen, men det tidkrævende opstår, når vi skal til sammen med virksomhederne at omsætte de overordnede tanker til noget, der kan fungere pædagogisk. De mindre eller mellemstore virksomheder har jo ikke uddannelsesafdelinger, som er vant til at tænke i pædagogik og undervisningsforløb. Derfor har udviklingsfasen været ret tidkrævende og det er vanskeligt at se, hvordan vi skulle være kommet så langt uden et tilskud fra Industriens Fond,« siger Jens Andersen, der er lærer på Han Herreders Ungdomsskole og skolens koordinator på projektet.

På Flakkebjerg Efterskole går 24 elever på science-holdet, som drives i et samarbejde med det lokale HTX og virksomheden Haldor Topsøe.

Udfordringen for Flakkebjerg Efterskole har været at finde en virksomhed, som kan tilbyde mere end rundvisninger. »Det er ikke nemt at finde virksomheder, som kan gå ind i et pædagogisk forløb. Men Haldor Topsøe har en uddannelsesafdeling og er vant til at arbejde sammen med forskellige uddannelsesinstitutioner. Desuden har jeg ladet mig fortælle at beslutningsgange ofte er hurtigere i en familieejet virksomhed.

På sigt vil vi dog gerne udbygge samarbejdet også med andre typer af virksomheder,« siger Jan Coermann.

På Dejbjerglund Efterskole ligger industriprojektet i direkte forlængelse af den erhvervsklasse, skolen har kørt de sidste to år. Men forstander Gitte Christiansen kan nikke genkendende til, at der skal bruges megen tid på at etablere samarbejdsaftaler med virksomhederne. »Vi har tidligere samarbejdet med den lokale smedevirksomhed IPL, så de elever der tilknyttes der får i år en tredjedel af deres undervisning i virksomheden, en tredjedel på teknisk skole i Skjern og den sidste tredjedel på efterskolen. Desuden har vi nu etableret samarbejde med Vestas, som vi forventer os meget af. Men det er tydeligt, at det er en langt større virksomhed, hvor vi skal i gennem flere led for at få planlagt nogle forløb.

Så efterskoler, der vil åbne sig mod virksomhederne, skal være parate til at bruge en del ressourcer på at løbe det i gang,« siger Gitte Christiansen. torben@magasinhuset.dk

nyhed

05

efterskoleelever tilfredse med vejledning af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Næsten seks ud af ti elever er tilfredse med den uddannelsesvejledning de får på efterskolerne

E

n netop offentliggjort brugerundersøgelse viser, at vejledere gør et godt stykke arbejde rundt om på landets efterskoler. I en undersøgelsen, der i maj og juni omfattede mere end 10.000 elever, svarer 58 procent af eleverne, at den vejledning, de har fået, har hjulpet dem meget eller noget i forhold til at vælge vej videre i uddannelsessystemet. Hele 88 procent af de unge følte sig parate til at vælge, hvad de skulle efter 9. og 10. Klasse.

Eleverne har også vurderet hvilke vejledningsaktiviteter, der har hjulpet dem bedst på vej. Her er det ”åbent hus arrangementer på ungdomsuddannelserne”, der scorer højest.

62 procent af de unge har haft gavn af disse arrangementer. Men også den personlige vej-

ledningssamtale og erhvervspraktikken bliver vurderet højt. Her føler henholdsvis 55 og 53 procent af de unge sig godt hjulpet.

Flotte resultater Vejledningskonsulent i Efterskoleforeningen, Lis Brok-Jørgensen, er særdeles tilfreds med undersøgelsens resultater. Hun fortæller, at de underbygger, det billede hun selv har af, at efterskolernes vejledning er blevet bedre og bedre de sidste år. »Generelt kan man mærke, at skolerne er blevet bedre og mere bevidste om for eksempel at benytte en række forskellige vejledningsaktiviteter,« siger hun og peger på, at en af skoleformens udfordringer er at

inddrage forældrene i vejledningen. Det er derfor positivt, at undersøgelsen viser, at 57 procent af efterskoleeleverne har haft forældre med til nogle af vejledningsaktiviteterne. »Vi er på vej i den rigtige retning, og selvfølgelig er der ting, vi kan blive bedre til,« siger hun og tilføjer, at efterskolerne har en unik mulighed for at arbejde med vejledning og afklaring i fællesskaber. »Forskning peger på, at vejledning i fællesskaber har stor værdi, så når rapporten viser, at efterskoleeleverne ikke vægter denne form for vejledning, er det et af de områder, hvor vi kan forbedre os,« siger Lis Brok-Jørgensen.

ALT I SKYEN

Én adgang til alle it-ressourcer

Office 365 Google Apps

Cloud-løsningen til efterskoler

20,-/bruger

Skydrive

PRISEKSEMPEL pr. måned

Dokumentdeling

Læringsprogrammer

Print

Single sign-on Uni-Login iOS

Mac

FRI TIL AT LÆRE

www.easyiqcloud.dk

70 30 00 00

efterskolen · no. 02 · august 2012

PC

v. 120 brugere

06

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Ny springafdeling Han Herreders Ungdomsskole er netop gået i gang med at bygge en ny springafdeling.

Tilbygningen er på 300 m2, og indeholder gulvtrampoliner og nedspringsmåtte. Tilbygningen giver mulighed for flere aktiviteter i den eksisterende hal på samme tid. Bygningen forventes færdig til efterårsferien.

Kosmisk aftryk To elever fra Bjerget Efterskole var tidligt oppe først i juni. De fotograferede planeten Venus, da den passerede solen. Et fænomen, som først kan ses igen om 105 år. Elevernes indsamlede data blev sendt til den amerikanske videnskabskvinde Jackie Faherty, som samler data om venuspassagen fra skoler over hele verdenen. Poul Jørgen Grønkjær, der er lærer på Bjerget Efterskole fortæller til Thisted Dagblad, at efterskolen to gange årligt deltager i et internationale forskerarbejde for High Schools. En kommende opgave i den sammenhæng bliver at beregne jordens afstand til solen.

efterskolen · no. 02 · august 2012

VM i skolevolley Ti drenge og to lærere deltog i juni i VM i skolevolleyball. Stævnet foregik i Toulon i Sydfrankrig og var en stor oplevelse for de danske elever. Turen bød på volleyball på meget højt niveau samt en række spændende oplevelser og møder med spillere fra andre nationer.

Efterskoleholdet kvalificerede sig til det internationale stævne ved tilbage i oktober at vinde det danske mesterskab for skolehold. Og i tiden frem til rejsen mod det sydfranske har de unge ikke ligget på den lade side. Eleverne har fundet sponsorere og lavet forskellige indsamlinger for at få råd til at deltage i stævnet. Efterfølgende er drengene dog enige om, at det har været sliddet værd.

Ekstrem indsamling I forbindelse med DM i Adventure race på Als i juni samlede Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole penge ind til Børnefonden. GPS´er placeret på efterskolens deltagende hold viste, hvor langt de havde løbet, sejlet og cyklet. Resultatet blev, at eleverne kunne sende 2049 kr. til nye klasselokaler i Gogo, Bukina Faso. Pengene blev sponsoreret af skoens forældre.

Bæredygtig strøm Balle Musik- & Idrætsefterskole har investeret i et solcelleanlæg til små fire millioner. Anlægget vil dække skolens elforbrug. Skolen har valgt det lokale firma, Wellmore, fremfor de store spillere på området. Det er tale om det største solcelleanlæg i region Syddanmark. Skolen regner med, at investeringen er tjent helt hjem om syv år. Anlægget er klar til brug den første august.

Gadekunst fører til snak 20 elever fra Langelands Efterskoles kunstlinje har plastret Rudkøbing til med små sedler. På sedlerne, der er placeret på cykler, lygtepæle, blomsterkasser og andre ting i bybilledet, har eleverne skrevet både fordomme og gode oplevelser fra Langeland.

De mange sedler har fået folk i byen til at snakke sammen.

Gitte Rahbek fra turistkontoret udtaler til Langelands Avis, at sedlerne gjorde både hende og andre nysgerrige efter, hvad der egentligt stod på dem.

Joanna Skjoldan Hansen fortæller, at der er tale om street-art, og at en del af konceptet er, at sedlerne forsvinder igen. Nogle fjerne dem måske, eller vind og vejr gør det af med dem.

På sedler kan man blandt andet læse: ”Min ven siger, Langeland er et hul i jorden”, ”himlen over Langeland er stjerneklar om natten”, ”Langelændere er hjælpsomme” og ”Knækket i pølsen er det bedste”.

Nyt navn Aabybro Ungdomsskole bliver til Aabybro Efterskole med virkning fra den første august.

I en pressemeddelelse udtaler skolen, at navneændringen alene sker, fordi det i dag er vigtigt, at man kan finde skolen under efterskoler, når nye elever søger på internettet.

I dag er navnet ungdomsskole næsten udelukkende benyttet i forbindelse med det kommunale tilbud om frivillig ungdomsundervisning. Og skolen oplever hvert år henvendelser, når unge skal tilmeldes fag eller arrangementer på den kommunale ungdomsskole.

40 års jubilæum Den 1. august 2012 har forstander Peter Mikkelsen været ansat på Bogø Kostskole/ Idrætsefterskolen Grønsund i 40 år.

I den anledning afholdt skolens bestyrelse en reception midt i august.

Elektronisk musik som linje Øhavets Efterskole har oprettet et nyt linjefag, som hedder "Mixerpulten". Det er et linjefag, hvor der undervises i tre hjørnesten: Elektronisk musik, DJ'ing og VJ'ing.

Ifølge skolens pressemeddelelse er der stor interesse for den elektroniske musik blandt de unge.

Skolen vil bl.a. arrangere koncerter, hvor eleverne kan vise deres kompositioner,

nyt fra efterskolerne

DJ-set og visuals for andre elever fra andre efterskoler og forhåbentlig også fremføre værker i samarbejde med hinanden.

Skoleåret afsluttes med en koncert på et spillested i Svendborg og en udgivelse af elevernes værker, både på nettet og på CD.

40 år på Stevns Den 1. august kunne Willy Harenberg fejre 40 års jubilæum på Gymnastikefterskolen Stevns. Willy Harenberg lagde de første sten til den gymnastikprofil, der i dag kendetegner skolen.

ner også selv, at ”noget er værd at kæmpe for”. Eleverne har været drivkraften hele vejen igennem. De har udviklet ideerne, og de har ført dem ud i virkeligheden,« udtaler Leder for indsatsområdet ”Socialt Fokus” på Faxehus Efterskole, Thomas Røpke, til Børnefondens hjemmeside.

Efterskole køber rådhus Gørlev Idrætsefterskole køber byens tidligere kommunekontor for 3,5 millioner kroner, skriver dagbladet Nordvestnyt. Det gamle rådhus er på i alt 2300 kvadratmeter i flere etager, og skolen får nu plads til at udvide elevtallet fra 113 til 134. Skolen overtager officielt bygningerne fra april 2013.

Konstituering slut

Ministerbesøg Transportminister Henrik Dam Kristensen har været på Samsø for at se nærmere på ”vandkantsdanmark”. En del af besøget foregik på Samsø Efterskole. Udover en transport-snak med eleverne, blev ministeren på efterskolen udsat for en ”nødlanding” i flysimulatoren og fik en introduktion til skolens største fag, dykning.

Facehus støtter Børnefonden

kæmpe indsats i arbejdet med at få projektet realiseret.

Ny forstander på Vesterbølle Martin Diget Aamann tiltrådte jobbet som forstander på Vesterbølle Efterskole den første august. Martin er 35 år, uddannet lærer, har bred erfaringer inden for både efterskoleverdenen og med forskellige ledelsesopgaver. Han har netop færdiggjort en diplomuddannelse i ledelse, ligesom han tidligere har gennemført en uddannelse som systemisk proceskonsulent. Martin kommer fra en stilling som forbundssekretær i landsdel 2 ved FDF. Martin er gift med Maria, som har en Ph.D i molekylærbiologi, og sammen har de to børn. Familien har tidligere opholdt sig udenlands både i Egypten som voluntører og senest i USA i forbindelse med Marias Ph. D projekt.

Tidligere forstander Kristian Dissing tiltræder efter 6 år på Vesterbølle i et nyt job som direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter med virkning midt i august.

Indvielse af efterskole i Borrevejle Centeret Efterskolen Lindenborg, der før eksisterede under navnet Efterskolen Østersøen, er flyttet til nye omgivelser i det tidligere Borrevejle Center. Skolen holdt indvielse i de nye rammer først i august. Godt 200 mennesker var ifølge Dagbladet Roskilde mødt op og kunne opleve både nye og renoverede lokaler. Tilbygninger og forandringer er lavet med respekt for det gamle centers specielle atmosfære. »Vi fryder os over alle de flotte nye lokaler, og alle de muligheder og den plads, som vi får her,« udtalte Ruben Andersen-Hoel til Dagbladet Roskilde. Han er medlem af skolens bestyrelse og har tidligere virket som idrætslærer på Efterskolen Østersøen. Han fortalte desuden, at det var forstander Kim Nissen, som opdagede Borrevejle Centret i januar 2010, og at han straks så mulighederne i stedet. Kim Nissen har lagt en

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder

yhed til Korte n sendes kolerne rs et.dk e s ft u e h fra agasin m @ n e n o redakti efterskolen · no. 02 · august 2012

Faxehus Efterskole samler ind til Børnefonden. Skolens elever løber om morgenen, og efterskolen donere en krone per kilometer, de unge tilbagelægger. Foreløbigt er der blevet løbet 2994 km. På årets Roskilde Festival stod skolens elever desuden for en Camp-X, hvor man blandt andet tilberedte og solgte økologisk vegetarmad. Sammen med forskellige andre aktiviteter, som for eksempel indsamling af skrald og uddeling af armbånd er det lykkedes de unge at indsamle i alt 8500 kr. Efterskolen har rundet op til 10.000 og pengene er sendt til Børnefondens arbejde i Vestafrika. »Vi valgte at støtte BØRNEfonden efter at have set Tænk Sort-kampagnen, der med det samme gav mening for de unge. De me-

Jyske vestkysten fortæller, at den 40-årige Henriette Klaaby, der siden nytår har været konstitueret forstander på Gram Efterskole, i sommerferien har fået fjernet konstitueret i sin titel. Nu er hun officielt forstander på efterskolen.

Hun ønsker, at Gram Efterskole skal være en bred efterskole, hvor der er plads til de rigtig dygtige elever, men hvor der også er plads til de skæve. »Det er skolens værdigrundlag, og det tror jeg på. Det er også derfor, jeg blev ansat som lærer i 2007,« siger Henriette Klaaby.

07

08 ny skole

plan i roderiet af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

De sidste dage inden ny efterskole skal modtage de første elever, er præget af hektisk aktivitet. Spor efter håndværkere, tomme reoler og affaldssække på gangene virker planløst, men planen er der og har været på vej i mere end tre år.

L

yset vælter ind gennem de høje gardinløse vinduer, ind på de bare nymalede hvide vægge, på de tomme reoler, på et par klare plastsække fyldt med papirer. Ind på mødebordet. Otte lærere og to ledere er mellem bærbare computere, vandglas, kaffekopper og dagsordener koncentreret om at få logistik og værdier til at falde på plads, så den ny Efterskole for Scenekunst, der er indrettet i en tidligere Landbrugsskole i Malling syd for Århus, er klar til det første skoleår. Eller i hvert fald klar til den første skoledag godt en uge fremme. Klar til at modtage de 68 elever. »Det er fantastisk, at vi har fået så mange elever,« siger Anders Iburg Andersen. Han er viceforstander på skolen og fortæller, at det har været en stor udfordring at hverve elever til en skole, som man ikke kunne vise frem.

efterskolen · no. 02 · august 2012

Fra en til ti »Da vi havde fået den første elev, skulle vi tænke, at nu var vi på vej mod de ti,« siger Anders Iburg Andersen og tilføjer, at 50 elever var nødvendigt for, at det hele kunne

hænge sammen. De 68 elever er derfor en overvældende succes. »Det er klart, at vi ind i mellem har været nervøse for, om det nu også kunne lade sig gøre,« siger han. Den økonomiske krise og det nedsatte forældretilskud skabte også lidt uro i sindet, men Anders Iburg Andersen forklarer, at han, skolekredsen og forstander Heine Boe fra begyndelsen har troet på ideen, og at der derfor kun har været en vej. »Da vi havde taget de første skridt på broen til den ny skole, var vi nødt til at stole på, at den kunne bære. Og at vende om gav slet ikke mening,« siger Anders Iburg Andersen og tilføjer, at det bliver fantastisk at vise skolen frem for de unge, som jo har sagt ja til en skole, der ikke eksisterede som andet end en ide.

Traktorer i teatersalen »Da eleverne kom her første gang, kunne vi vise dem vores kommende teatersal og sige: Her står tre traktorer, men når du kommer igen, er det en teatersal,« siger Anders Iburg Andersen.

Målet er, at skolen skal være førende indenfor scenekunst, have høje faglige standarder og give kvalificerede bud på de unges dannelsesmæssige udvikling.

Og teatersalen er færdig, nyt gulv, nye installationer. Et moderne sort rum med den nødvendige fleksibilitet. Til gengæld er musiklokalet ikke kommet endnu. Om et par dage bliver det efter planen kørt ind i tre sektioner, hejst på plads, samlet og indrettet. Toiletter og værelsesgange er præget af håndværkerne. En ensom stige spejler sig i den nye dansesals spejlvæg. Gangene flyder med ting, der enten er på vej på plads eller på vej ud. En udenforstående kunne let få det indtryk, at alt roder. Men rodet er resultat af en plan.

Plan længe på vej »Planen om at lave den her efterskole har været længe undervejs, og det er tre et halvt år siden, vi havde det første spæde møde,« siger forstander Heine Boe. Han fortæller, at der er lavet et grundigt analyse arbejde, for at sikre at behovet for en efterskole for scenekunst var mere end en vidtløftig ide. For at sikre, at projektet kunne hænge sammen økonomisk. »Finansieringen af skolen har været en af de største udfordringer. Vi havde på et tidspunkt tilsagn om at kunne låne de nødvendige penge, men så trak banken sig. Og kreditforeningerne har ikke været til at hugge eller stikke i, men det lykkedes til sidst med en anden bank,« siger Heine Boe og tilføjer, at det i den sammenhæng har været godt, at der i bestyrelsen sidder folk med juridiske, økonomiske, og markedsføringsmæssige kvalifikationer.

xxxx ny skole

Moderne efterskole »Vi har gennem hele forløbet forsøgt at have alle nødvendige kvalifikationer i arbejdsgruppen og bestyrelsen. Vi har således folk med referencer til det professionelle teatermiljø og til amatørscenerne i både skolekreds og bestyrelse,« siger Heine Boe og tilføjer, at denne kontakt er en af hjørnestenene i skolens ide. »Vi er en moderne grundtvigsk efterskole med respekt for traditionen,« siger Heine Boe og tilføjer, at det blandt andet betyder, at skolens elever skal opleve, at der er en verden uden for efterskolen. »Vi skal også ind i mellem lukke os om os selv og være efterskole i en osteklokke, men vi skal have kontakter ud til det rigtige liv,« siger han og tilføjer, at skolen på det scenekunstmæssige har et stærkt netværk i hele landet og specielt i Århus. Et netværk som efter ambitionen skal være en aktiv del af skolens hverdag.

Førende efterskole Og ambitioner har skolen. Heine Boe fortæller, at målet er, at skolen skal være førende indenfor scenekunst, have høje faglige standarder og give kvalificerede bud på de unges dannelsesmæssige udvikling. »At være førende betyder, at vi skal være synlige og være med til at vise nye veje og nye standarder,« siger Heine Boe. Han forklarer, at de unge vil møde dygtige professionelle kunstnere, som kommer på gæstevisit, og vil møde særdeles kvalificerede lærere.

Ikke vores skole »Grundlæggende vil vi arbejde anerkendende. Det er den pædagogik de unge vil blive mødt med, og det er den tilgang, vi gerne vil have til vores medarbejdere,« siger Heine Boe. Han ser frem til en spændende

Vi måtte sige nej til rigtig mange gode lærere. Det var som at smide guld på gaden.

Ikke dømme Eleverne kan derfor forvente at blive hørt. »Det ligger i det anerkendende, at vi vil høre og respektere de unge. Ikke at vi altid vil være enige med dem. Men vi vil respektere, at deres handlinger altid har mening.

Vi vil spørge og forstå, ikke dømme,« siger Heine Boe og tilføjer, at der skal være plads til mangfoldigheden, men også til helheden.

Så de unge kan komme på skolen og være forskellige sammen.

Selvforglemmelse »Og det er her scenekunsten passer perfekt,« siger Heine Boe og Anders Iburg Andersen i kor.

De peger på, at individet i både dans, teater og musik nødvendigvis må underlægge sig fællesskabet. »Når du spiller en rolle i teatersalen, er det ikke individet, der er på banen, men rollen. Og når det rigtig fungerer, er der tale om en stor grad af selvforglemmelse, og det er sundt,« siger Anders Iburg Andersen og vender sig mod en smed, som vil høre, om der skal være faste brusere, eller de skal monteres på en glidestang. »Glidestang,« siger Heine Boe, «De unge kommer jo i alle størrelser.« svend@magasinhuset.dk

Her står tre traktorer, men når du kommer igen, er det en teatersal.

efterskolen · no. 02 · august 2012

Guld på gaden Interessen for at blive lærer på Efterskolen for Scenekunst har været overvældende. Anders Iburg Andersen fortæller, at op mod 250 søgte de otte stillinger. »Vi kiggede godt nok en ekstra gang, da vi læste ansøgninger. Der var mange, men de var også alle velkvalificerede. Vi måtte sige nej til rigtig mange gode. Det var som at smide guld på gaden,« siger Anders Iburg Andersen. Han synes, at det er lykkedes at sætte en rigtig god lærerstab sammen.

Alle lærere har uddannelser og erfaringer indenfor den kunstart, de skal arbejde med.

Syv af de otte nye lærere har samtidigt en læreruddannelse, og alle skolefagene kan besættes med kvalificere lærere. Desuden har næsten alle tidligere arbejdet på efterskole eller højskole. »Det er utroligt, at det har kunnet lade sig gøre,« siger Heine Boe. Han ser frem til at skulle samarbejde med de nye ansatte. Til sammen at skulle skabe en ny kultur.

proces med at skabe skolens kultur. Han er sikker på, at det nok skal lykkes, også selv om de utroligt mange beslutninger af praktisk karakter ind imellem kan tage fokus fra værdierne. »De grundlæggende værdier har været med i ansættelsen af lærerne, derfor er vi sikre på, at vi vil det samme,« siger Heine Boe og tilføjer, at en del af værdigrundlaget er, at lærerne skal have indflydelse. »Det er Anders og jeg, der har taget initiativ til skolen, men det er ikke vores skole. Det er et fælles projekt for skolekreds, bestyrelse, ansatte og elever,« siger han.

9 09

10 folkemøde

bornholmsk branding af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

efterskolen · no. 02 · august 2012

Folkemødet på Bornholm i juni måned trak stort set alle politikere, medier og eksperter til øen. Efterskoleforeningen var repræsenteret ved formand, næstformand, fire styrelsesmedlemmer og et par medarbejdere fra sekretariat. Inspiration, netværksarbejde, lobbyisme og branding var formålet

Folkemødet blev åbnet med to udgaver af "I Danmark er jeg født".

En traditionel korudgave og Outlandish`s.

folkemøde

G

»Vi kunne ikke finde noget tættere på Allinge. Vi er jo ikke de eneste, der er på Bornholm i disse dage,« siger Troels Borring.

Han har valgt at overvære debatten om ungdomsuddannelser, fordi det er væsentligt at være klar på, hvad der sker når eleverne forlader efterskolerne, fordi Dansk Industri er en samarbejdspartner, og fordi han gerne ville høre Christine Antorini og direktør i DI, Lars B. Goldschmidts, indlæg i debatten.

Ungdomsuddannelsernes udfordring Anders Lund Madsen styrer i spraglet jakkesæt og sneakers veloplagt diskussionen.

Paneldeltagerne er enige om, at de væsentligste udfordringer ligger i manglende praktikpladser til erhvervsskoleeleverne, i et alt for stort frafald, og i at for stor en del af en årgang begynder på gymnasierne. Uenighederne går på, hvordan man bedst løser problemerne og specielt på, hvordan man skaffer de manglende praktikpladser. »Væsentlige diskussioner,« siger Troels Borring og tilføjer, at efterskolerne i denne sammenhæng har et ansvar for at give de unge kvalificeret vejledning. »Men skolernes arbejde med den almene dannelse er også vigtigt, personligt afklarede

efterskolen · no. 02 · august 2012

årdspladsen i den gamle bindingsværksgård er fyldt. Placeret ved cafeborde i skyggen af figentræer og parasoller sidder godt 200 gæster, som på Folkemødets anden dag er troppet op i klostergården for at høre en debat om ungdomsuddannelserne. Dansk Industri har inviteret.

Formanden for Efterskoleforeningen Troels Borring sidder i kortærmet skjorte og solbriller sammen med fire styrelsesmedlemmer og et par folk fra sekretariatet. Sammen er de kørt de godt 50 kilometer fra Dueodde, hvor foreningen har lejet et sommerhus i de fire dage årets Folkemøde løber af stablen.

11

12 folkemøde

brugt mange ødet blev der

På Folkem

kræfter på at

fortæller, at han fandt debatten inspirerende, specielt fordi panelet også bestod af en række unge, som kommenterede på politikere og eksperters indlæg.

Målet med at være til Folkemøde »Et af målene med at være her på Folkemødet har netop været at blive inspireret. At høre en række politikere og eksperter udtale sig om nogle af de problemstillinger, vi enten er involveret i, eller som fremover kommer til at fylde,« siger Troels Borring. Men også at få et indtryk af, hvad Folkemødet er for en størrelse har været en del af styrelsens prioritering. Blandt andet for at afklare, om man næste år skal være mere aktivt til stede.

Efterskoleforeningen er ved dette års møde repræsenteret ved en ubemandet stand i Folkeoplysningens telt. En stand hvor forskelligt materiale beskriver skoleformen og de temaer og emner, der aktuelt fylder.

Styrelsesmedlemmerne fordeler sig desuden til så mange af arrangementerne, som de kan nå.

efterskolen · no. 02 · august 2012

ærksomhed.

skaffe sig opm

Efterskole foreningen s formand til at vend , Troels Bo e en aktuel rring, ben problemst yttede en illing med pause Marianne Jelved.

Mange tilbud Og arrangementer er der nok af på Folkemødet. Efter en kop kaffe i Klostergården, en samtale med en kaospilot og et par hurtige aftaler med styrelseskollegerne slænger Troels Borring rygsækken over venstre skulder og bevæger sig mod næste arrangement. Turen går over Allinge Havn, hvor telte fra diverse foreninger ligger tæt. Hvor der reklameres for synspunkter og slås på tromme for kommende arrangementer. Hvor en stor del af de mange gæster står i kø for is eller sidder i solen med en latte. Hvor vejrudsigten transmitteres direkte til resten af landet fra ydermolen.

Forbi røgeriet og ned til Kampeløkke Havn, hvor teltene er fyldt med europæere, både dem der er for og imod EU. Op til festivalpladsen, hvor de politiske partier kæmper om opmærksomheden. Arbejdersange strømmer fra et telt, højskolesange fra et andet. DR og TV2 sender nyheder live fra studier indrettet i pavilloner. Og lyden af debatter og diskussioner blander sig med duften af mad. Videre forbi en stor træbarak hvor Clement Kjers-

Vores skoleform kan helt klart være med til at løfte opgaven omkring talentudvikling, og for mig er det en pointe, at det skal ske på basis af arbejdet med at skabe robuste og hele mennesker.

gaards stemme netop afbryder en debattør og ind i Danchells anlæg, hvor Ungdommens Folkemøde, der er arrangeret af Bornholms Efterskole, holder til. I et cirkustelt er uddannelsesminister Morten Østergaard vært for en debat om plads til talenterne.

Ti talentfulde bud Morten Østergaard fremlægger et ti-punkts oplæg til diskussion af, hvordan talenterne bedre kan understøttes i det danske uddannelsessystem.

Oplægget bliver positivt modtaget af de syv paneldeltagere, som alle mener, at fokus på talent er vigtigt. Flere peger på, at en væsentlig forudsætning for at udvikle talent er et kompetent lærerkorps, samt en ny tradition, hvor man udvikler undervisningsdifferentieringen, så lærerne bliver bedre til at differentiere ”opad”.

Debatten har desuden fokus på talent mere end boglige færdigheder, på forholdet mellem kreativitet og faglighed og på sammenhængen mellem inklusion og talentudvikling. »En særdeles interessant debat. Her kan vi klart bidrage med noget,« siger Troels Borring og peger på, at en række skoler arbejder med innovation, at inklusion er en væsentlig dagsorden i efterskoleverdenen, og at mange skoler har fokus på det kreative og på, at de boglige fag ikke kan stå alene.

Sild og almen dannelse Frokosten bliver indtaget i solskinnet udenfor Allinge røgeri. Lang kø og ventetid afløses af fadøl og fisk. Et hav af sild i alle afskygnin-

folkemøde

13

Det er fantastisk at se, hvor dygtige Bornholms Efterskole er til at reklamere for skoleformen. Den massive tilstedeværelse på folkemødet, arrangementet med Ungdommens Folkemøde, og den digitale dokumentation har allerede givet anledning til, at mange er kommet til mig med positive kommentarer. . Tidligere en fridag, dag er det Valdemars Dag Ander Lund Madsen: »I .« age kan man da afskaffe afskaffet. Så nogen frid

ger og diskussioner affødt at de overværede debatter. »Det er rigtig godt, at vi spiser sammen.

Det giver os mulighed for at diskutere, det vi har hørt og dermed kvalificere det i forhold til, hvordan det fremover kan indgå i vores arbejde,« siger Troels Borring og tilføjer, at også det, at styrelsen bor sammen i sommerhus, kvalificere udbyttet af debatterne.

Frokostdiskussionen drejer sig om, hvilken betydning det alment dannende har for talentudvikling. Om personlig robusthed som en forudsætning for at klare sig på arbejdsmarkedet. Om de unges motivation og ambition.

Om efterskolelærernes begejstring. »Vores skoleform kan helt klart være med til at løfte opgaven omkring talentudvikling, og for mig er det en pointe, at det skal ske på basis af arbejdet med at skabe robuste og hele mennesker,« siger Troels Borring.

for samtale med folk, som han møder også i mere officielle sammenhænge. »Jeg tænker ofte i lobbyvirksomhed og netværkspleje, men det er ikke nødvendigvis noget med at opsøge folk med en speciel dagsorden. Det kan også foregå ved, at jeg senere henvender mig til nogen og så referer til et af de oplæg, vi har hørt,« siger han og tilføjer, at det vigtige er at få efterskoleformen bragt på banen i så mange sammenhænge som muligt.

Bornholms Efterskole »Det er fantastisk at se, hvor dygtige Bornholms Efterskole er til at reklamere for skoleformen. Den massive tilstedeværelse på folkemødet, arrangementet med Ungdommens Folkemøde, og den digitale dokumentation har allerede givet anledning til, at mange er kommet til mig med positive kommentarer,« siger Troels Borring og fortæller, at det har været vigtigt for styrelsen at bakke op om efterskolens arbejde. »Deres indsats er med til at brande hele skoleformen på bedste vis,« siger han på turen op til Venstres telt, hvor tidligere landstræner Richard Møller Nielsen fortæller anekdoter fra europamesterskabet i 92. En kort stund i nostalgien fra dengang dansk talent havde succes afbrydes af mobilen. En besked fra Anette Ingemansen om, hvor der er bestilt bord til aftensmaden. »Det har været en rigtig god dag, med mange gode diskussioner, og det er tankevækkende, at man kun har deltaget i en forsvindende lille del af dagens arrangementer,« siger Troels Borring og går ned mod byen

for at finde restauranten, hvor de andre fra styrelsen og sekretariatet venter.

I kø til færgen En totalt udsolgt færge giver lange køer på kajen i Rønne søndag eftermiddag. Troels Borring læner sig i ventetiden op af bilen, mens han samler op på de fire dages indtryk. »Det har været et rigtig godt folkemøde. Jeg har fået talt med en række vigtige personer, vi har fået skoleformen sat på landkortet både ved små debatter og på et par af de store, og Bornholms Efterskole har lavet et fantastisk stykke arbejde,« siger han og tilføjer, at det var utroligt at opleve en af efterskolens elever holde tale fra speakers corner om lørdagen.

Troels Borring er begejstret for, at så mange fra styrelsen og sekretariatet har været med. Diskussionerne i sommerhuset og ved maden har kvalificeret udbyttet. »Jeg synes klart, at vi skal være her næste år også, og så mange som har mulighed for det skal med. Vi skal heller ikke have et bemandet telt næste år. Det vil låse os for meget fast,« siger han og fortæller, at han dog gerne vil være med til arrangere en række debatter næste år, for på den måde at være med til aktivt at sætte en dagsorden. »Det kunne måske være en ide at fremlægge resultater fra vores samarbejde med Industriens Fond eller bringe skoleformens arbejde med det sociale ansvar på banen,« siger Troels Borrring. svend@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 02 · august 2012

Lobbyvirksomhed Statsministeren taler på festivalpladsen. Hun har lige fundet plads i kalenderen selv om der er statsbesøg fra Kina. Turen går der efter tilbage til Allinge Havn, hvor Foreningsfællesskabet Ligeværd er vært ved en debat om inklusion. Marianne Jelved byder velkommen og styrer debatten. I pausen kontakter Troels Borring, Marianne Jelved. »En del af det at være her er at pleje netværk, og jeg havde noget, som jeg lige skulle vende med Marianne,« siger Troels Borring.

Han fortæller, at han har et par personer, han gerne vil veksle et par ord med, hvis det er muligt. Han synes, at den uformelle form, som folkemødet har er god til at få en anden form

som nu er

14 folkemøde

samfundsfag lige i ansigtet af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Folkemødet på Bornholm er en fantastisk mulighed for øens efterskolelever.

De arbejder med projektstyring, ansvarlighed, kommer tæt på demokratiet og erfarer, hvad politik er. En utrolig chance for at gøre samfundsfag levende

R

egnen trommer på teltdugen. Havregryn, tykmælk, brød og ost står på et bord. Godt tredive unge sidder fordelt ved bordene. Nogle spiser, nogle griner højlydt, andre er bøjet over den bærbare, og et par stykker er ved at massere hinanden i nakken.

To unge kommer væltende ind, ryster vand af hår og jakker og spørger, om det er for sent med morgenmad. Udenfor traver en mindre gruppe med håndklæder over hovedet og toilettasker under armen mod de små telte, der

ligger spredt rundt om det store fællestelt.

Bornholms Efterskole har flyttet hele skolen de knap 25 km. fra Rønne til Allinge. Skolen er vært for og arrangør af Ungdommens Folkemøde, en del af det store Folkemøde, der i juni har trukket alt, hvad der rører sig af politikere, medier, eksperter og organisationer til klippeøen. Lejren er beboet af to andre efterskoler, et par højskoler og forskellige politiske ungdomsorganisationer.

På ryglænet af en spinkel stol sidder Chili

Voldsen, der går i 8. Klasse på Bornholms Efterskole. Under Folkemødet er hun og tre andre elever blevet akkrediteret som fotografer. Med kameraet formidler de stemninger og konkrete hændelser. Billederne bliver i pressecenteret sorteret, og derefter vises de på festivalens storskærm. »Det er fedt at fotografere, og rigtig fedt, at billederne sådan rigtig bliver brugt,« siger hun og tilføjer, at det også er fantastisk at få kritik af ham, der udvælger billederne.

efterskolen · no. 02 · august 2012

Bornholms Efterskole arrangerede Ungdommens Folkemøde i forbindelse med Folkemødet 2012. En del af arrangementet var i en teltlejr, hvor unge fra efterskoler, højskoler og politiske ungdomsorganisationer boede, mens de deltog i den politiske festival.

folkemøde 15

Ulf Førsteliin er presseansvarlig for Folkemødet. Det er ham, der vurderer de unges billeder. »Efterskoleeleverne er gode til at fotografere og meget lette at samarbejde med,« siger han og forklarer, at skolens lærere nok kunne give lige så god kritik, som han selv kan, men han fornemmer, at eleverne hører lidt bedre efter, fordi det nu er den presseansvarlige, der siger noget.

Eleverne yder deres bedste »På vores skole gør vi meget for, at undervisningen kommer væk fra det traditionelle klasselokale. At det, eleverne laver, bliver brugt til noget i det virkelige liv,« siger Mikkel Andersen. Han er lærer på Bornholms Efterskole og koordinator for Ungdommens Folkemøde. Han fortæller, at når eleverne oplever, at det, de laver, har betydning ud over skolen, gør de sig ekstra umage og yder deres bedste. »Folkemødet og specielt Ungdommens Folkemøde er en fantastisk mulighed for at arbejde med demokratiforståelse. Det er samfundsfag lige i ansigtet,« siger han og forklarer, at alle skolens elever har opgaver på Folkemødet. Nogle arbejder med at dokumentere, hvad der sker via video til nettet, nogle laver oplæg og deltager i debatter og andre arrangementer, to elever laver en officiel film om Folkemødet, nogle arbejder med evaluering for folkemødesekretariatet, nogle arrangerer flashmobs, nogle crasher forskellige debatter ved at møde talstærkt op, og på den måde sætte debatterne i et nyt lys, og nogle står for en række praktiske ting omkring Ungdommens Folkemøde.

De unge tager ansvar »Vi arbejder med projektstyring på skolen, og Ungdommens Folkemøde giver rig mulighed for at udfordre eleverne på det område,« siger Mikkel Andersen. Han fortæller, at målet for skolens arbejde på Folkemødet ud over den samfundsfaglige dimension har været at skabe en god og billig platform for ungdomspolitikerne, samt at give skolens elever ansvaret for en række forskellige projekter. »De har altså taget ved, de unge. Virkelig vist ansvarlighed. Det har været rigtig fedt at opleve,« siger Mikkel Andersen.

Praktiseret kreativitet Netop det kreative og innovative fylder på Bornholms Efterskole. Man er optaget af at lave skole på en måde, der modsvarer det moderne samfund. Det betyder, at lærerne kontinuerligt arbejder med at sætte spørgsmålstegn ved det, de gør, og ved den måde de gør det på. »Vi skal ikke lave noget anderledes bare for, at det skal være anderledes, men hvis vi vil noget med innovation og kreativitet, er vi nødt til at udfordre både os selv og eleverne på traditionel tankegang,« siger Mikkel Andersen. Et af hans succeskriterier for efterskolens tilstedeværelse på Folkemødet har da også været at vise nye veje for den politiske debat. »Det er delvist lykkedes os at vise, at tingene kan gøres på en anden måde, og det er vigtigt, at vi ikke kun snakker om det kreative. Vi skal praktisere det.

Total faglighed Efterskolen er i den forbindelse blevet digital, og der arbejdes aktuelt med at ombygge skolen, så de fysiske rammer understøtter pædagogikken. En pædagogik der fokuserer på totalfaglighed. »Det tværfaglige er passè. Vi skal tænke i større helheder,« siger Mikkel Andersen.

Tor Blaabjerg Sørensen er meget begejstret for efterskolens pædagogik. »Det er ikke strengt nødvendigt, at alting skal være anderledes, men det er godt at tænke på, at det kan være anderledes, fordi det skaber udvikling, og så er det fedt, at det vi laver bliver brugt til noget i virkeligheden,« siger han og fortæller, at han fortsætter på Bornholms Efterskole, og det kommende år tager tiende klasse. han glæder sig allerede til også at være en del af Ungdommens Folkemøde i 2013.

Elev på Bornholms Efterskole, Joseph Holland Hale, er med sin iPad igang med at optage debat i efterskolens telt. Efter debatten oploades en redigeret video til nettet. Flere af efterskolens elever arbejdede på lignende vis ved en række andre arrangementer på Folkemødet.

Flere efterskoler næste år Og planlægningen af næste års Ungdommens Folkemøde er allerede i gang. Mikkel Andersen satser på, at der til det kommende folkemøde vil være flere efterskoler, som deltager. »I år har der været to efterskoler, men jeg håber, der kommer flere næste år. Det er en fantastisk mulighed for at komme tæt på den politiske virkelighed, og vi har masser af plads,« siger han.

Formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, ser også gerne, at der næste år er flere skoler, der melder sig på banen. Han er meget imponeret over arrangementet, og over den indsats lærere og elever har leveret. »Det har været fantastisk at opleve Bornholms Efterskoles arbejde på Folkemødet.

Særdeles kvalificeret indsats. Eleverne har virkelig imponeret mig. Skønt konkret at få sat lys på, hvad skoleformen kan, når den er bedst,« siger han. svend@magasinhuset.dk

Ungdommens Folkemøde er en fantastisk mulighed for at arbejde med demokratiforståelse. Det er samfundsfag lige i ansigtet.

efterskolen · no. 02 · august 2012

Stort engagement Tor Blaabjerg Sørensen fra efterskolens niende klasse er en af dem, der har taget udfordringerne op. »Jeg har lært rigtig meget samfundsfag og mødt en masse politikere og ministre,« siger han og fortæller, at han har brugt virkelig meget energi på at arrangere og gennemføre en politisk debat i efterskolens store telt. Et arbejde, hvor der både skulle

tænkes på indhold, på form og på at sikre at logistikken holdt. Tor Blaabjerg Sørensen har desuden deltaget i en række debatter og også holdt tale fra Speakers Corner. »Det er vildt sjovt det her og fantastisk at møde så mange, der er engagerede, brænder for det politiske og kæmper for en sag,« siger han og forklarer, at han har fået fantastisk meget ud af de initiativer, som Plaza-gruppen har stået for. En række arrangementer med fokus på fremtidens innovation og kreativitet.

16 læserdebat

t e d r o b å p t e d or ndes til Debatindlæg se

redaktionen@m

agasinhuset.dk

selvsving af: Gudmund Rask Pedersen, medlem af bestyrelsen på Eriksminde Efterskole

S

undheden huserer som et stort og væsentligt samfundstema.

Også i efterskolekredse.

Eksempel: Rygning er voldsomt usundt. Ud med det! Men hov, der røg også lige en ryger, eller to eller ti. Og endda nogle af dem, vi ellers meget gerne ville være skole for. Erik Richard Mathiesen fra Efterskolen Flyvesandet skrev så fint om dilemmaet i ”efterskolen” nr. 17.

I samme nummer fortælles der under overskriften ”Sundhed handler om at have det godt” om et causeri på Efterskoleforeningens sundhedskonference ved eks. jægersoldat B.S. Christiansen.

B.S. citeres her for udsagn som: ”Vi har selv ansvaret for vores liv og for at have det godt hver dag.” og: ”Du er den vigtigste i dit liv. Hvis ikke du har det godt, kan du ikke hjælpe andre.”

Der er noget om snakken. Endda rigtig meget. Der mangler bare noget. Noget meget vigtigt for mig at se. Med B.S. Ingemann synger vi ”Os han også favne vil, / englen i det høje;” (DDS 747,5) om udleveretheden til noget andet og mere og større end mig selv.

efterskolen · no. 02 · august 2012

L ÅN TIL lav rente

Med B.S. Christiansen bliver det til ”Jeg mig selv nu favne vil”.

Der går med andre ord for meget selvsving i det. Den anden, medmennesket, er der godt nok stadig som én, jeg bør hjælpe.

Men hvad med den anden som én der hjælper mig? Endda igen og igen. Ofte uventet. Ufortjent. Sågar ubevidst.

Det er jo dog ellers, vil jeg mene, den ligefremt erfarbare virkelighed for enhver af os, når vi tænker os om. Eller når vi kommer til at fortale os som den sædvanligvis stærkt sortsynede og selvsvingsramte Svante hos Benny Andersen, når han i et øjebliks selvforglemmelse siger: ”Jeg har livet igennem lært at klare mig selv ved andres hjælp.” Den del må med. Den sidste. Og aldrig glemmes. For så er vi sundhedsmæssigt for alvor på den.

Lad os få de to B.S.´er kombineret, krydret med B.A. Så kan det aldrig gå helt galt.

er r y b e g n Ude ger n i n t s o k & om

Tjenestemændenes Låneforening H.C. Andersens Boulevard 38 · 1553 København V · Telefon: 33 12 32 28 · e-mail: tjl@tjlaan.dk · website: www.tjlaan.dk

xxxx

17

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H

per hansen special (kold)

E

* * OR * R E * AT HO ME * * OR * AT VAR * TOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER mature elbæk FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

efterskolen · no. 02 · august 2012

HJEMMEBAG

18 læserdebat

t e d r o b å p t orde nd Debatindlæg se

es til redaktione

n@magasinhuse

t.dk

skolen skal ind i den virkelige verden af: Flemming Ellingsen forstander Sejergaardsskolen, Midtsjælland

efterskolen · no. 02 · august 2012

Børne- og Undervisningsministeriet har nedsat en dialoggruppe som skal arbejde med spørgsmålene: Hvad er den største udfordring for dagtilbuddene, skolerne og ungdomsuddannelserne i Danmark?

Flemming Ellingsen er forstander på Sejergaardsskolen i Tølløse. Han giver her sit bud på skolens udfordring

V

i må hurtigst muligt sende den moderne tids hjerne på pension. Gør vi ikke det, vil eleverne komme til at opleve morgendagens skole som et museum, som betjenes af dinosaurer. Elevernes hjerner er i langt højere grad gearet til det postmoderne, fordi de på godt og ondt vokser op i tiden.

Af står midt i en overgangsfase mellem to samfundstyper, som forlænges på det samlede uddannelsesområde, fordi lærerne er uddannet i, og ofte agerer ud fra de præmisser, der hører til i det moderne samfund, mens eleverne vælter ind i en verden, som fungerer ud fra vilkårene i det postmoderne samfund.

Jeg har gennem mange år arbejdet indenfor skoleområdet i Danmark og i Norge og har mødt mange tusinde aktører i denne kontekst på alle niveauer og i mange forskellige organisationer. Samtidig har jeg også været så heldig at arbejde med en række private virksomheder i Skandinavien. Sam-

Tjek undervisningsforløb på danfossuniverse.com/mestforskoler

læserdebat

19

Målene for lærernes arbejde hører til i fortiden, hvor det gav god mening at reproducere egen viden til den næste generation.

menstødet mellem de to samfundstyper og sammenstødet mellem undervisningssektorens tænkning og virksomhedernes efterspurgte kvalifikationer er slående og skræmmende. Helt ude af trit.

Gammeldags tænkning Jeg har en meget stor respekt for de lærere, jeg møder rundt om i Danmark og Norge, fordi jeg mødes af en stor gruppe af engagerede og meget dedikerede professionelle. Problemet er bare at kort og kompas ikke er afstemt for tiden. Målene for lærernes arbejde hører til i fortiden, hvor det gav god mening at reproducere egen viden til den næste generation. Det hører også fortiden til, at Folketinget eller Stortinget sætter diskursen for, hvad der er vigtigt for børnene i fremtiden. Hver eneste gang, der træffes et valg, er det samtidig et fravalg af noget andet, der dybest set kunne have været ligeså vigtigt.

Fremtiden er uvis En af præmisserne i det postmoderne samfund er netop, at sandhedernes tid er forbi, og noget af det, der virkelig efterspørges i private virksomheder er innovation. Et kig ind i fremtiden tyder på, at mange funktioner, som i dag udføres af mennesker bliver overtaget af robotter. Hvem havde troet, at plejeafhængige borgere ville foretrække robotten frem for mennesket til den personlige hygiejne eller at selvkørende støvsugere skulle føre til en reducering af antallet af hjemmehjælpere?

Vi ser det ikke komme før, det kommer, og vi står lige midt i det, og det er jo netop et af de væsentligste forhold i det postmoderne samfund.

fund, som vi ikke kender, men formentlig vil kendetegnes ved omskiftelighed, ved mange forskellige diskurser uden endegyldige sandheder, ved krav om, at man skal kunne finde på det, der endnu ikke er udtænkt, ved tættere relationer mellem mennesker fra forskellige kulturer og religioner og så videre.

Ny Nordisk Skole skal være en modig skole, hvor vi tør slippe reproduktionen af fortidens viden og erstatte denne undervisningstilgang med en langt større grad af eksperimenterende undervisning, hvor lærere og elever sammen skaber det nye sammen. En innovativ adfærd skabes ikke fra en lytteposition, den kommer ved skabende og kreative processer.

Modig fornyelse Grundlaget for Ny Nordisk Skole bliver at stille rammerne til rådighed, så eleverne kan komme til at trives og virke i et sam-

NATURFAG I SPIL 28. november 2012 · Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro

Flerfagligt samarbejde med fælles naturfagsprøve

Temadag om den fælles afgangsprøve i naturfag – med workshops om de flerfaglige trinmål

Yderligere oplysninger: Tommy Byskov Lund, NTS-Center Midtjylland, tbl@NTS-centeret.dk Brian Ravnborg, CFU Nordjylland, brr@ucn.dk Ole Haubo Christensen, VIA CFU Aarhus, oleh@viauc.dk

Bliv opdatere og klar til dent fælles naturfag sprøve viacfu.dk/naturfagispil

efterskolen · no. 02 · august 2012

Hør om nanoteknologi - brød og enzymer - ioniserende stråling i sundhedssektoren - bæredygtighed NØRD-Akademiet med Nørderne fra DR - faglig læsning og skrivning - vejret i undervisningen ved Anders Brandt, TV2-Vejret.

Fagkonsulent Keld Nørgaard, Ministeriet for Børn og Undervisning orienterer om rammer og bestemmelser for den fælles naturfagsprøve gældende fra skoleåret 2013/14.

20

stort & småt

r e t r a v frik

klasselokale under 20

r stor Hvis Rony blive iør en vil han være ing

an Rony er 12 år. H et liv ed m arbejder an H s. at som inds sser fremstiller madka de en ld ka af kræftfrem metal. dere Hjælp børnearbej t af de i Bangladesh ud e og giv jd be skadelige ar r at dem mulighed fo e. komme i skol

Meld dig som

dsindsamling til Red Barnets lan ptember. søndag den 2. se

Ring 80 24 25 26 ann

til 1277 Sms TILMEL+aDlm. sms-t ak st

Foto: Ke n Herm

efterskolen · no. 02 · august 2012

indsamler redbarnet.dk

festival

Ungdommen får egen tænketank n offentlige for lidt plads i de ruppe, der får alt sg ing kn isationer fol an be rg et so række ungdom Unge er en overs øm. Det mener en str lobe. ds uG he Yo ny en ge nk gli eta debat og da p har stiftet Tænk to ne r de er, ion titut og uddannelsesins histo verden, og når en ungt perspektiv på et ler ed ng M . ma os se ge es ør »Den danske pr medierne at sp forhåunge, så glemmer os og n, om de ler an nd hin ha d me rie endelig at have en debat for d lig he ke lig vir mu ge til os – hvilket er YouGlobe får vi un får lyst til at lytte n ma e. at lob e, uG ng Yo ma n, medstifter af bentlig bliver vi så nnes Skov Anderse ha Jo ige -år 17 er tiltrængt,« sig e. nerne bag YouGlob af samarbejdspart re fle t nd bla en en er Efterskoleforening

Bevægelses kunst med sociale aspe kter

Parkour er en af de aktivite ter for børn i st ørst væks og unge, de t. Flere og fle r er re kaster sig byen og land over at bevæ skab ved at fo ge sig gennem rcere forhindr stil. En del st inger som m eder i landet ur e, hegn og bo er de r blevet bygg at træne, og mme i adræt et parkourban nu udkomm er, så de unge er en ny seskunst. Og bog på dans har et sted k om den frem parkour er en aktivitet, der adstormende som giver ud ikke blot hand bevægeløveren indre ler om fysisk værdier – og til at lø fte in udfoldelse, m som oveni kø tegrationen en bet blandt an af unge nyda det kan være nskere. med Parkour – en livsstil Forfat ter: G agendran Sr isurendran Vejledende pris: 24 9 kr on er ISBN: 978 87 9288 8 21 1 Sideantal: 14 4 sider – illus treret i farv er

stort & småt

g er d e n Jeg føler, je i Danma rk, sidste ryg er et dårlig ere og jeg får d med det. og dårlig ere ang o vergår Men min tr min skam. n Skuespillere en Pa prika S te

21

Nu kommer Rock Challenge til Dan mark

Rock Challenge er en landsdækkende ungdomskonkurren får mulighed for at ce, hvor unge lande skabe et unikt sce t over ne show med dans, mu med deres medstud sik og teater samme erende. Projektet n skal fremme sunde at inddrage netop livsstilsvalg for unge dans, musik og tea ve d ter i hverdagen.

Konceptet ska l bringe skoleelever sammen på nye og sætter fokus på sam udfordrende måde menhold og positive r og aktiviteter. I en kæ mødes danske sko mpe event i april 20 ler og deres elever 13 således for at konk stiske sceneshow. urrere om det mest fanta Skoler med ele ver i sjette til tiend e klasse vil have mu eventen i efteråret lighed for at tilmeld 2012. For tilmelding e sig skal skolerne konta 50481540 eller ma kte RCDK på telefo il ac tivate.dk@gma n il.com

Foreslå et navn: VIND EN IPAD 3 Vi har igennem længere tid arbejdet på en masse nye spændende funktioner, som vil gøre det endnu nemmere og sjovere at være lærer og elev med Clio Onlines digitale platform.

-

Send d it forsla g til: konkurr ence@ clioonli senest ne.dk onsdag . 12 se ptemb er.

Materialeoverblik Årsplaner Undervisningsforløb Lektier Noter Pensumangivelser Statistik Elevplaner Og meget mere...

Clio Online

Inspirerer til ny viden

efterskolen · no. 02 · august 2012

Men hvad skal sådan et system dog hedde? Vi hører meget gerne dit forslag. Det bedste forslag premieres med en iPad 3.

22 talent

bedre socialt liv til idrætstalenter af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

En række efterskoler er gået i samarbejde med Team Danmark for at give unge idrætsudøvere en hverdag hvor sport, skole og kammeratskab kommer til at hænge bedre sammen

efterskolen · no. 02 · august 2012

S

tadig flere efterskoler har et eliteidrætstilbud til sine elever, og den tendens understøtter Team Danmark med råd og erfaringsudveksling. Ikke fordi organisationen umiddelbart tror, det giver flere guldmedaljer til Danmark, men ud fra devisen om, at efterskolerne kan tilføre de unge kvalitet både på idrætsbanen og i klasseværelset.

Forstanderen på sportsefterskolen SINE i Sønderjylland er således ikke i tvivl om, at efterskolerne kan løse en social forpligtelse for de unge talenter. »Vi ser en række unge, der brænder så meget for deres idræt, at de glemmer

at gå i skole. Ved at give dem et efterskoleophold med lige dele sport, boglighed og socialt liv, sikrer vi dem imod at ende i et sportsproletariat uden uddannelse, hvis idrætskarrieren glipper,« siger René Jacobsen.

Også Team Danmarks direktør mener, at eliteidræt og efterskole rimer godt på hinanden. »Eliteidræt og efterskoler har det til fælles, at vi begge steder arbejder på at få mennesker til at fungere optimalt for, at de kan skabe gode resultater. Det gælder både, når eleverne går i skole og når de

går til idræt. Derfor ser vi gerne et samarbejde med efterskolerne,« siger direktør i Team Danmark, Michael Andersen, der iøvrigt selv har en fortid som højskoleforstander.

Gennem de seneste år har Team Danmark været i dialog med Efterskoleforeningen omkring samarbejdsflader. I dag er en række efterskoler med i en række formaliserede netværk med de enkelte specialforbund, og Team Danmark inviterede kort før sommerferien til det første større møde, hvor efterskolerne kunne udveksle erfaringer omkring deres arbejde med eliteidræt.

talent

23

Efterskolerne må også have et tilbud til de unge, der har helt særlige talenter, for ellers er konsekvensen, at eliten reelt er udelukket fra efterskolerne.

Helle Vestergaard, leder, BGI Akademiet

sommerferien fik den problemstilling et helt nyt perspektiv, da efterskoleleder Helle Vestergaard fra BGI Akademiet problematiserede, om skoleformen reelt er åben for alle, hvis ikke den også har et tilbud til unge talenter. »Vi må som skoleform også have et tilbud til de unge, der har helt særlige talenter, for ellers er konsekvensen, at eliten reelt er udelukket fra efterskolerne,« sagde hun.

Et velbesøgt møde, hvor omkring et hundrede efterskolefolk og repræsentanter fra nogle eliteidrætskommunerne mødte op.

Klubber stiller krav Men samarbejdet med idrætsklubberne er ikke problemfrit. Det kræver, at efterskolerne er klar til at ændre på rutinerne. Således oplever Københavns Idrætsefterskole, at eleverne både morgen og aften tager til træning i både københavnske og nordsjællandske klubber. FC Nordsjælland henter for eksempel hver dag en flok elever som køres til Farum for at træne. »Det er ikke uproblematisk, og vi oplever, at eleverne får noget spildtid, når de skal transporteres rundt til både morgenog aftentræning i klubberne. Samtidig har vi som efterskole været nødt til at udvise en ny fleksibilitet i tilrettelæggelsen af hverdagen. Vores spisetid om aftenen er for eksempel nu mellem klokken 18 og 21, så eleverne kan gå hen og spise, når de kommer fra træning. Det betyder, at køkkenet skal indrette sig på, at der serveres sund og frisk mad hele dette tidsrum,« fortæller forstander Jan Barslev.

efterskolen · no. 02 · august 2012

Efterskoler giver helstøbt hverdag Efterskoleforeningens formand Troels Borring har været tovholder i arbejdet på at opbygge et samarbejde med Team Danmark. »Efterskolernes sociale forpligtelse skal også gælde for den her gruppe af elever, som bruger meget tid på deres idræt. Vi ved, at unge idrætstalenter er pressede på at få hverdagen til at hænge sammen mellem skole, idræt og kammerater, men efterskolerne har en ramme, som kan være med til at give eleverne en mere helstøbt hverdag,« siger Troels Borring.

Tidligere havde en række efterskoler berøringsangst over for at lukke elitetilbuddene ind på skolerne. Men på mødet før

God markedsføring Netop den sociale forpligtelse ligger også Team Danmark på sinde. Det står direkte i loven om eliteidræt, at organisationen skal tage et socialt ansvar over for de unge eliteidrætsudøvere. Bag efterskolernes interesse i at gå ind i samarbejde med eliteidrætsorganisationen ligger også et konkurrenceelement i forhold til de stadig flere folkeskoler, som tilbyder eliteidrætsklasser.

I dag kan unge få et eliteidrætstilbud på folkeskolerne i 18 danske kommuner. Det betyder, at 3000 børn på især 7.-10. klassetrin går på en skole, hvor de har 6 timers idræt om ugen plus træning i fritiden. Udfordringen er at få hverdagen til at hænge sammen, og det kan efterskolerne give nogle bud på som kostskoler.

Efterskolerne skal dog ikke forvente at få et særligt Team Danmark stempel, som kan bruges direkte i markedsføringen. »Vi ønsker ikke at gå ind i særlige licensordninger for efterskolerne. Derimod ønsker vi at trække best practice frem blandt de efterskoler, som arbejder med idrætstilbud for talenter, for på den måde at trække de bedst erfaringer frem, « siger Michael Andersen. »Vores udgangspunkt er at få talenter til at blomstre og på den måde styrke fundamentet i dansk idræt.« Der er dog næppe tvivl om, at efterskoler, som står stærkt på talentarbejdet i bestemte idrætsgrene, også vil profitere af det i en trængt markedssituation. For som Team Danmark-direktøren siger: »Unge vælger efter, hvor de kan få kvalitet.«

Elite sælger At et seriøst idrætstilbud virker i markedsføringen er udviklingen på Hjemly Idrætsefterskole et glimrende eksempel på.

Efterskolen blev frem til 2004 drevet som en almen grundtvigsk efterskole. Men da det kneb med elevtilgangen blev profilen skiftet ud med fire seriøse idrætslinjer.

Skolens udviklingen siden 1906 til i dag kan beskrives under slagordet ”fra Grundtvig til landsholdet”. I dag har efterskolen samarbejdsaftaler med en række specialforbund og eliteidrætslubber. Det betyder for eksempel, at basketballforbundet holder landsholdsamlinger på skolen og hvert år sender en række elever til den midtfynske efterskole. Fodboldklubben OB sender ligeledes elever til skolen, og der er et tæt samarbejde med klubben i det daglige, således at både elever og lærere får glæde af de tilbud, OB har. Ændringen af skolens profil betyder, at efterskolen i dag er fyldt.

24 ny nordisk skole

efterskoler skal ride med på

begejstringsbølge af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Ny Nordisk Skole tager udgangspunkt i det skolerne er gode til og vil gennem mere tillid til lærere og ledere skabe begejstring og engagement. Inspirationen kommer blandt andet fra Canada. Efterskolerne kan både give og tage i projektet

B

efterskolen · no. 02 · august 2012

egejstring skal i de kommende år være med til at sikre et fagligt løft på landets skoler. Og efter ti år med en borgerlig regering, der har arbejdet med regler, love og evalueringer som incitament for at skabe forandring, lægger Christine Antorini nu i Ny Nordisk Skole op til et samarbejde med praktikerne om at blive bedre til det, man er god til. »Det nye i projektet er en tilgang, hvor man lægger op til et positivt samarbejde med dem, der til dagligt arbejder med eleverne,« siger professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Århus Universitet og medlem af følgegruppen for Ny Nordisk Skole, Per Fibæk Laursen. Han fortæller, at projektets succes afhænger af, om det lykkes at få en begejstringsbølge til at skylle hen over skolen. »Begejstring virker. Det ved vi blandt andet fra Canada,« siger Per Fibæk Laursen og tilføjer, at begejstringen dog skal kunne aflæses på parametre som pisaundersøgelserne og 95% målsætningen.

»Det overordnede mål om, at flere skal lære mere, skal lykkes, ellers kan begejstringen ikke bruges til ret meget,« siger han og peger på, at der kan være en fare for, at projektet bliver fyldt med varm luft.

landet. Den skal støtte udviklingen af undervisningen ude på skolerne og naturligvis især på de skoler, der har de største udfordringer,« siger Niels Egelund. På den måde får den Ny Nordiske Skole et canadisk aftryk.

Lære af canadierne Professor ved Århus Universitet og medlem af skolerådets bestyrelse, Niels Egelund, mener, at projektet bør kigge på, hvad der er sket i Ontario de sidste år. Her har begejstringen ført til resultater. »Det er naivt at tro, at alt kan starte nedefra,« siger han og fortæller, at den canadiske succes også bygger på en massiv central satsning omkring kompetenceudvikling på skolerne, samt på partnerskabsaftaler mellem skoler, der klarer sig godt og andre, hvor det går knapt så fint. »I skolerådet har vi over sommeren diskuteret Ny Nordisk Skole, og i en artikel i Politiken peger vi på, at der bør etableres en stærk faglig enhed på landsplan bestående af nogle af de bedste lærere og skoleledere i

Frisætning af energi Det fælles nordiske ligger ifølge Per Fibæk Laursen blandt andet i en demokratisk tilgang til undervisning, men også i en opfattelse af, at viden skal være tæt på og kunne bruges til noget. For ham er det ikke afgørende, om inspirationen er nordisk. Men derimod at projektet skaber det nødvendige engagement på skolerne.

Forstander på Ranum Efterskole Olav Storm ser Ny Nordisk Skole som en fantastisk mulighed for at frisætte energi hos lærere og skoler. Han kan godt lide ideen om, at man kigger på det man kan og forsøger at forbedre det. »Gammel vin på nye flasker behøver ikke være dårligt,« siger han og forklarer, at mange lærere kan meget mere end de viser, og at et øget engagement vil frigive en kreativ og ny måde at arbejde på. En tilgang til undervisningen som ikke lider af den konformitet, som han mener, de sidste år har været en konsekvens af Pisa undersøgelserne. »Det kan forhåbentligt komme til at minde om det engagement, der var i halvfjerds- og firserne, hvor nytænkning blev båret af ildsjæle på de enkelte skoler,« siger han og tilføjer, at hans skole gerne vil gå ind i projektet.

Ny Nordisk Skole handler om at finde passionen og engagementet, og vi er om nogen en skoleform, som evner at videregive passion for det at lære noget og udvikle sig som menneske.

Troels Borring

Efterskolernes rolle Formand for Efterskoleforeningen, Troels

ny nordisk skole

25

bonus Målene for Ny Nordisk Skole 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis.

Se mål, dogmer og manifest på www.nynordiskskole.dk

Det nye i projektet er en tilgang, hvor man lægger op til et positivt samarbejde med dem, der til dagligt arbejder med eleverne.

bonus Sådan kan din skole deltage i Ny Nordisk Skole

Per Fibæk Laursen

terskolerne indlysende kan lære meget, men også har meget at byde ind med.

Inspiration fra efterskolerne Professor Per Fibæk Laursen ser gerne efterskolerne som en aktiv del af Ny Nordisk Skole. Han mener, at skoleformen kan inspirere resten af uddannelsessystemet på en række områder. »Efterskolerne har gode resultater med at øge de unges kompetencer og give dem selvtillid, så de i højere grad kommer videre i uddannelsessystemet,« siger han. svend@magasinhuset.dk

Blive en Ny Nordisk Skole-institution For at komme i betragtning skal skolen tilslutte sig mål, manifest og dogmer for Ny Nordisk Skole samt: 1. Skabe et forpligtende medejerskab hvor bestyrelse, ledelse og mindst 85 % af de ansatte støtter projektet.

2. Være del af et netværk på mindst tre institutioner.

3. Forankre projektet lokalt ved at det lokale netværk udarbejder sin egen lokale version af manifestet, inddrage forældre og elever, samt mindst en gang om året gennemføre et fælles forandringsprojekt.

På www.nynordiskskole.dk kan man i løbet af september 2012 med deadline 1. november ansøge om at blive Ny Nordisk Skole-institution.

efterskolen · no. 02 · august 2012

Borring, er begejstret for Ny Nordisk Skole og forestiller sig, at både foreningen og en række efterskoler går aktivt ind i projektet. »Ny Nordisk Skole handler om at finde passionen og engagementet, og vi er om nogen en skoleform, som evner at videregive passion for det at lære noget og udvikle sig som menneske,« siger han og forklarer, at han forestiller sig, at efterskolerne både skal være repræsenteret på den kommende række af stormøder rundt i landet, men også ved at enkelte skoler tilslutter sig manifestet og indgår i netværk. »Jeg tror, at vi med held kan fokusere på overgangene, dels til de institutioner vi afleverer elverne til, men også til folkeskolen,« siger Troels Borring. For ham ligger det lige for, at efterskolerne for eksempel kan tage ved lære af folkeskolen på områder som forældresamarbejde, omkring det faglige og tværfaglige og på ledelsesplanet. »I et tæt samarbejde med andre institutioner kan vi også nedbryde de myter, der eksisterer om, at vi for eksempel kun tager os af velfungerende elever, men også den anden vej, hvor efterskolerne ind i mellem mangler respekt for det arbejde, der gøres i folkeskolerne,« siger han og tilføjer, at ef-

De otte stormøder: Fra 16. august er der åbent for tilmelding til stormøderne. Tilmelding via www.nynordiskskole.dk

26 rollespil

at være den, man kan blive af: Eddy Thomsen, pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Århus

Rollespilefterskolen Østerskov forener sjov og læring. Der er ikke tale om en linjeskole, men om en innovativ pædagogik, der giver unges mulighed for at afsøge og prøve sig selv af på vejen mod indentitet, dannelse og læring. Projektleder Eddy Thomsen fra VIA University College har foretaget en analyse af skolen

efterskolen · no. 02 · august 2012

A

t blive til det, man er, kendetegner det moderne liv – at være den, man kan blive, er rollespillets store dannelses- og læringspotentiale.

En hævdvunden anbefaling for de frie kostskoler lyder (citeret fra Oettingens rapport): Når lærerne på efterskolen underviser, så underviser de ikke bare i et fag, men prøver at knytte deres fag og faglighed sammen med et samvær… (Kolind, 2007: 10-1) Efterskolen Østerskov efterlever denne linje med rollespillet, der i læseplanen opsuger alle fagenes didaktikker indenfor sin ramme (hvilket et idrætslinjefag eller en religiøs toning af læseplanen aldrig ville kunne gøre). Dermed er det jo så heller ikke et linjefag, men en pædagogisk og didaktisk form, en skole.

Det fælles for efterskolerne udgøres af livsoplysnings- og hjemlighedsdomæner i venskabspædagogik; den klassiske lærerrolles myndighedspædagogik og endelig den seneste mere vejledende og intergeneratio-

nelle, innovative pædagogik, der peger ud over skolen som en særlig positivt-afgrænset og midlertidig verden.

Unge mennesker har gavn af muligheder og frihed i den (sen)moderne ungdomskultur, men de lider også under søgen efter tryghed i en usikker verden. Rapporten taler om, at det bliver nødvendigt at …kompensere for den produktion af glemsel, der uundgåeligt knytter sig til den forandrende formidlingsform.

Glemsel og kulturelle fødelinjer Ledende politikere og erhvervsfolk erkender, at vi kan risikere at modernisere og rationalisere os til fattigdom og elendighed, hvis vi bliver ved med at adskille innovation, forskning og udvikling fra den materielle produktion ved bl.a. globalisering af produktion, administration og efterhånden også udvikling.

Det kunne man kalde et tab af kulturelle fødelinjer. Meget af den basale viden og kunnen i en udvidet husholdning og fremstil-

lingsvirksomhed er gået tabt og overladt til museer og almindelig glemsel. Hertil kommer et vaklende forhold til højtidsfester og begivenheder, hvor man samlede de kreative kræfter til fælles bedste, omend nye – ikke mindst digitale – vaner erstatter fællesange og husflid.

Rollespil på Østerskov er en hybrid: Det forener unges egen sjov – og læring. Det har fat i fortidens narrative kultur – men også i nutidens performative show.

Det lugter lidt af teater, men i iscenesættelser, der for det meste er imaginære i aktørernes (sociale) bevidsthed og kun rudimentært, nærmest som kridtstreger, i det fysiske rum. Der er tale om at gå i rolle, men kun ”halvt” – eller dobbelt som både spiller og elev.

Det trækker næring fra de subkulturelle ungdomsmiljøer, der har udviklet

rollespil

brætspil og især det ”holistiske” rollespil, hvor man er i spil med sin krop og person.

Det er stærkt motiverende Som læring burde den have oplagte, varige anvendelser, fordi den indløser forventningen om innovative formidlinger, især omkring det narrative, der på sin side er en identitetsdannende faktor i ungdomslivet.

At være den, man kan blive…

At blive til den, man er – er en moderne, eksistensfilosofisk frase. Det er måske en smule ude af trit med det forhold, at den senmoderne tilværelse ikke længere er baseret på en kerne-individualiseret identitet, hvor det handler om at finde sig selv på sikker grund.

Den sikre grund har længe været i skred.

Og det indbyder til nye, mere sammensatte og også usikre, angstfyldte muligheder for rollebevidsthed og fleksibilitet.

At være den, man kan blive – er en fantastisk chance. Den chance tilbyder rollespilsefterskolen. Tilmed en chance, der spiller sig ud i et halvt hundrede forskellige former over et skoleår, så man virkeligt kan arbejde med de mange udtryksformer og identitetsfragmenter, som vi alle besidder.

Det virker: Østerskov fremviser glimrende eksamensresultater, selv med elever med sociale vanskeligheder. Så det interessante er, hvordan det udvikles, formgives æstetiskdidaktisk, for det er lærerene og skolen, der står med det store udviklings- og planlægningsarbejde. Det kommer bestemt ikke af sig selv at tilrettelægge rollespil. Det kræver masser af viden og kunnen, samarbejde

og planlægning; engleblid tålmodighed og overskud.

Når et rollespil sættes i gang, så kræver det en impuls. Impulsen er den energi, den motivation, det narrativ eller den verden, som spillet lever i, og som læreren spiller ud og eleverne griber, hvis det hele skal kunne fungere. Impulsen er et paradoksalt fænomen. Det er skrøbeligt, imaginært og flygtigt. Der skal ikke meget til for at få stemningen ødelagt. Fænomenet står og falder med gensidig accept og tillid samt lærerens udstråling. Og alligevel er det slidstærkt, når historien tænder og bliver løftet kollektivt.

Skoleteater handlede om at vælge dramatekst, fordele roller og funktioner.

Læreren var ”gud”. Barnet blev hældt ud med badevandet.

Læreren som gamemaster Nutidens rollespil kan noget andet. Rollerne er anderledes fordelt i udgangspunktet. Et initiativ er lagt til rette fra en lærers side i form af udmelding af et univers, et regelsæt og en impuls. Han er Gamemaster, ”bestyrer” af spillets afvikling, men han og spillet er ikke bundet til et manuskript eller til én gang fastlagte roller. Rammesætning og improvisation er komplementære: Lærerens paradoksale afmægtighed og ekspertice kan kobles sammen med elevens nye paradoksale autonomi ogukyndighed.

27

I fællesskab kan man lave verden om – i fiktionen er det ganske vist kun forbigående, men det smitter af på den profane virkelighed, akkurat ligesom al traditionel undervisning forventes at gøre. Læring i rollespil er effektivt inddragende og deltagende i sin form.

Litteratur Matthew B. Crawford: Shop Class as Soulcraft – An inquiry into the Value of Work; Penguin 2009 USA Alexander von Oettingen m.fl. Dannelse der virker – efterskolens pædagogik.

Klim 2011

bonus

Østerskov Efterskole Undervisning, skoleliv og fritidsliv tilrettelægges, så der er en veksling mellem praksis, teori og kreativt arbejde. Disse tiltag gennemføres ved, at aktiviteten støttes på fortællingen, forestillingsevnen og spilprocesser i en syntese, der kan karakteriseres som rollespil.

efterskolen · no. 02 · august 2012

28

nyt fra foreningen

nyt fra

efterskoleforeningen

risiko for pædagogisk udvikling

efterskolen · no. 02 · august 2012

af: Mette Sanggaard Schultz, medlem af Efterskoleforeningens styrelse

"Værdier i hverdagen". Sætningen er rammende, fordi den på én gang markerer både skolernes frihed og vores fællesskab. Vi er frie til at vælge hver vores værdier, men fælles om at møde de unge i en hverdag, hvor disse værdier spiller en rolle.

Igennem hverdagen rammesætter værdierne det spænd, den enkelte elev står i – mellem netop frihed og fællesskab. Et spænd, der ruller sig fuldt ud i et 24/7-miljø – et spænd, som vi ved, sætter turbo på dannelsen, og får et efterskoleår til at svare til 7 menneskeår, sådan rundt regnet.

Og en rammesætning der gør, at kostskolelivet bliver en væsentlig del af det pædagogiske projekt og ikke blot en praktisk foranstaltning. Efterskoleopholdet rummer både undervisning og samvær.

Derfor er der god grund til at sætte forholdet mellem værdier og hverdag under lup og hvad kunne være mere nærliggende

end at gøre det med de unge? Det har vi længe drøftet i foreningen og nu søsætter vi derfor i foråret refleksionsprojektet "Værdier i hverdagen", der består af et undervisningsforløb og en elevkonference. Alle skoler er mere end velkomne til at deltage og det kræver ingen særlige forudsætninger.

Projektet har tre indholdsmæssige målsætninger. For det første, at eleverne mere overordnet arbejder med emnet værdier og lærer at identificere dem bag forskellige ytringer, institutioner, handlinger og regelsæt. For det andet, at eleverne arbejder konkret med skolens værdigrundlag og dets betydning for hverdagen på stedet, hvorefter de blandt andet kan tage aktivt stilling til, om og i givet fald hvordan de vil bruge disse værdier fremover i deres liv og uddannelsesforløb – f.eks. på ungdomsuddannelserne. For det tredje, at eleverne forsøger at indkredse mere generelt, hvad mødet med værdier i hverdagen betyder for et dannelses- og uddannelsesmiljø, og giver deres bud på vinkler og tiltag, der med fordel kan eksporteres til f.eks. folkeskolen eller ungdomsuddannelserne.

Vi udvikler et let tilgængeligt undervisningsmateriale, der kan indgå i pensum for kristendom, samfundsfag og/eller dansk og medtænker også, at emnet skal kunne indgå i prøvesammenhæng. I vælger selv hvor mange og hvilke af jeres elever, I vil inddrage, samt hvornår i løbet af februar/marts I placerer forløbet, der vil strække sig over omtrent 6 lektioner. Undervejs vil vi vægte forsøget på at skabe udveksling mellem eleverne på de forskellige skoler via et blogsite.

Den 9. april 2013 bliver der mulighed for at sende et antal elevrepræsentanter fra skolerne til den afsluttende konference, som vi håber kan være et bidrag til den uddannelsespolitiske debat.

Vi håber, I har fået lyst til at inddrage jeres elever i dette stykke konkrete arbejde med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. I risikerer som skole at blive klogere på virkningen af jeres praksis og måske endda at blive tilskyndet til yderligere pædagogisk udvikling. Vi har som skoleform mulighed for at sætte fokus på noget af det bedste ved skoleformen – voksne og ikke mindst unge mennesker, der mener noget, kan noget og vil noget!

Jo flere skoler vi er, desto tydeligere kan vi sætte en dagsorden!

OBS Tilmelding og yderligere informationer hos pædagogisk konsulent Ole Borgå ob@efterskoleforeningen.dk Følg projektet interaktivt ved at “synes godt om” facebooksiden: http://www.facebook.com/Vaerdier

annoncer

Galtrup Musik- og IdrÌtsefterskole søger barselsvikarer pr 1/11 2012 og 1/1 2013 Vi er landets Ìldste efterskole, grundlagt i 1879. Skolen er Grundtvig-Koldsk, mønstrer 110 elever i 8. 9. og 10. klasse og byder pü gode faciliteter med nybyggede undervisningslokaler, musikafdeling, springcenter og foredragssal.

29

Grønbjerg Friskole og Naturmusen søger skoleleder Vi har Grundtvig og Kold pü hjertet – har du?

Vores linjefag er: gymnastik, musik, boldspil, skydning og slagbold.

Vi mangler lĂŚrere med kompetencer indenfor: HĂĽndbold, Dansk, matematik, naturvidenskabelige fag og skolevejledning. Ă˜vrige fag efter aftale. Desuden indebĂŚrer stillingerne aften- og weekendtilsyn.

Vi forventer at du er fagligt kompetent og kan lide at arbejde med unge mennesker. Desuden ønsker vi, at ansøgerne er uddannede lÌrere eller har undervisningserfaring.

Ansøgningsfrist: 14/9 til forstander Jens Hvid Skouboe AnsÌttelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. LÌs mere pü www.galtrup.dk eller kontakt skolen.

Grønbjerg Friskole er: • FÌlleskab • Udeskole • FortÌlling

• IdrÌt • Faglighed • Musik

Vi er 150 børn, 25 engagerede medarbejder, en integrerede børnehave og en hel flok forÌldre, alle med ild i øjnene.

Vi søger en leder, der vil stü i spidsen for hele orkesteret.

Se yderligere informationer og jobbeskrivelse pĂĽ vores hjemmeside:

www.groenbjerg-friskole.dk

AnsÌttelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC, Lønnen aftales i intervallet kr. 408.947 - 490.339 (april 2012).

Poulsen Dalsvej 17, Ă˜ster Jølby 7950 Erslev 97 74 11 06 ¡ galtrup@galtrup.dk

MĂŚrk verden med Jysk Rejsebureau - grupperejser til hele verden

Hos Jysk Rejsebureau er eventyrlysten den drivende kraft - ogsü nür vi sammensÌtter studie- og grupperejser. Vi tilrettelÌgger grupperejser i hele verden og arrangerer dem ud fra jeres behov og ønsker.

XXX KS EL t HSVQQFS!KS EL t 5MG 86 18 42 88

t 4BNNFOT�UOJOH BG IFMF SFKTFO nZ PQIPME PH UVSF t "SSBOHFSJOH BG USBOTGFS PH MPLBM USBOTQPSU t #FTUJMMJOH BG CJMMFUUFS UJM TJHIUTFFJOH BSSBOHFNFOUFS N W t 4VWFS�OF QSJTBGUBMFS t 3BCBU Q SFKTFVETUZS t 3BCBU Q SFKTFGPSTJLSJOH t (SBUJT SFKTFGPSFESBH t 0WFST“JTLF TFSWJDFLPOUPSFS t %“HOCFNBOEFU O“EUFMFGPO t 4BNBSCFKETQBSUOFSF WFSEFO PWFS

Jysk Rejsebureau ĂĽbnede i 1982 og har i dag mere end 50 ansatte. Vi skrĂŚddersyer ĂĽrligt 20.000 eventyrlige rejser til hele verden og har egne servicekontorer, hoteller, resorts, skibe m.m. Vores dygtige rejsekonsulenter, der har rejst i mere end 127 lande tilsammen, sidder klar pĂĽ vores kontorer i Ă…rhus og Ă…lborg, for at sikre dig en rejse ud over det sĂŚdvanlige.

mĂŚrk verden

efterskolen ¡ no. 02 ¡ august 2012

Vores gruppeafdeling bestĂĽr af 7 rejsekonsulenter med tilsammen 52 ĂĽrs erfaring i at skrĂŚddersy og tilrettelĂŚgge rejser. Vi tilbyder en udstrakt service, der betyder, at vi er med jer under hele processen - fra idĂŠ til den veloverstĂĽede rejse. Vi laver rejser til hele verden f.eks.

Barcelona, Rom, London, Dubai, Bangkok, Beijing og New York.

Vi tilbyder bl.a.:

30 rejseannoncer

DK PÅ E. E IN ER LL M YRI SM LÆ .S W W W

Grupperejser De bedste rammer for storslåede oplevelser og socialt samvær. Kryds Nordatlanten i vikingernes gamle sejlrute og få fantastiske oplevelser på Færøerne eller Island.

W W W.SMYRIL-LINE.DK · T EL 96 55 85 00 · BO O KI N G@ S MY R I L- LI NE . D K

SKIREJSER til Norge Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall i hytte fra 1.745,Nesbyen (hotel inkl. helpension) fra 2.995,-

TJEKKIET Inkl. hotel, helpension, bus, ski og liftkort

fra 2.795,-

Europas STORBYER Prag 6 dg. fra. 1.395,- Budapest 6 dg. fra 1.495,Berlin 4 dg. fra 1.395,- Paris 6 dg. fra 1.765,Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad Priserne er ved samrejse og fuld bus.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam

AKTIVE rejseprogrammer Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.895,Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,Inkl. bus, aktiv. i 3 dage, helpension, og udflugt til Prag 2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.745,-

www.jellingrejser.dk www.jellingrejser.dk||info@jellingrejser.dk info@jellingrejser.dk||7587 75872344 2344

Cesky - Action Cesky RajRaj - Action Prag Prag Berlin . . . . . . . . . . fra Berlin Berlin Tyskland naturcamp Cesky Raj . . . . . . fra Tyskland - naturcamp Krakau Krakau Prag Warszawa . . . . . . . . . . fra Warszawa Budapest Budapest Krakow . . . . . . . . fra NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

1.335,kr.kr. 1.335,kr. 1.055,1.055,kr. kr .

746 1.110,kr.kr. 1.110,kr.

1.110,kr . 1 .620 kr.

1.110,kr. 1.110,kr. 1.110,kr . kr. 1 .221 1.125,kr. 1.125,kr. 1.110,kr.

1.110,kr . 1 .271

Warszawa . . .4215 . . fravm-rejser.dk kr . 1 .312 tlf: 3698 1939 / . 7516 tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Budapest . . . . . . . fra kr . 1 .398 London . . . . . . . . fra kr . 1 .708

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

2012/13 SKOLEREJSER Se alle rejser og bestil tilbud på smartphone: ....se også www.alfatravel.dk

BERLIN BUS - 4 dage/ 3 nætter fra kr. .................................................... 818,LONDON / PRAG FLY - 4 dage/ 3 nætter fra kr. ................. 1.998,DUBLIN FLY - 5 dage/ 4 nætter fra kr. ...............................................2.198,BARCELONA FLY - 6 dage/ 5 nætter fra kr....................................2.798,“Hos AlfA Travel laver vi “rejser efter mål”, og det betyder, at hver enkelt rejse er tilpasset gruppens behov. Vi laver grupperejser til de fleste europæiske rejsemål, og hos os får du altid en erfaren og fast kontaktperson, som følger dig gennem hele processen fra tilbud til en veloverstået rejse.

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Vi prioriterer den personlige kontakt og vi træffes på gratisnummeret 8020 8870. Vi stiller os også gerne tilrådighed for et personligt møde. ” Christian Skadkjær, over 20 års erfaring med grupperejser

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dk

efterskolen · no. 02 · august 2012

Annoncer Nr. 3 udkommer 20/9. Annoncefrist 10/9 kl. 10.00 Nr. 4 udkommer 11/10. Annoncefrist 1/10 kl. 10.00 Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586, annonce@efterskoleforeningen.dk

www.efterskolen.com

Skiferie.

Eget hotel med storkøkken

Store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin Priser fra kr. 1.295,For hotel og transport.

4-5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

rejseannoncer

31

Skolerejser til alle europæiske storbyer Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

KontaKt os og få et tilbud:

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

toP 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............

Prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

Skolerejse til London, båd, 6 dg./3 nt.

London er med sin historie og multikulturelle sammensætning et oplagt mål for en studierejse

Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 59 tibr@team-benns.com

• Etnisk tur med fokus på kultur & religion • Skolebesøg på Harrow School • Cabinet War Rooms & HMS Belfast

Prisen inkluderer bus/bås og 3 nætter i flersengsværelse på hostel

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

fra kr.

1.425,pr. person

Harrow School efterskolen · no. 02 · august 2012

Vi arrangerer studierejsen og står for alle de mange praktiske detaljer!

Det sparer jer for masser af tid !

Top 3 studiebesøg:

superpris

32

rejseannoncer

Nød du ferien?

Spar tid - lad os planlægge jeres næste rejse Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk Tlf. 87 231 245 • rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

Adventure

Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Skolerejser 12/13 Det behøver ikke blive så dyrt!

Storby

Berlin, Prag, Paris, Amsterdam, Krakow …

Ski

Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Linjeture efterskolen · no. 02 · august 2012

Ridning, kunst, adventure, musik, idræt ...

Få et tilbud og læs mere på:

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

annoncer

SKOLEREJSE TIL

PRAG

5 dg./4 nt. fra kr.

33

EFtErSkolEForEningEn

1.655

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE MED:

• Faglige studiebesøg • Faglige kompendier • Tryghed/sikkerhed • Erfarne rejseeksperter

Christianslyst er beliggende ca.

45 km syd for den dansk/tyske grænse.

Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktiviteter i Sydslesvig/Sønderjylland.

Forslag til faglige besøg: • Theresienstadt • Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade • Besøg på Skoda fabrikkerne

Theresienstadt Prisen er inkl. fly & 4 nætter i flersengsværelse på hostel LÆS MERE PÅ KILROYGROUPS.COM

70 22 05 35 • hol@kilroygroups.dk

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

GODE RÅD OM SKOLENS DRIFT CHRISTIANSLYST Lejrskole og Kursuscenter Nottfeld · D-24392 Süderbrarup Tlf. 04641 92229 Fax 04641 922229 christianslyst@t-online.de www.christianslyst.de

Gør I det Godt nok?

Henrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelsesinstitutioner og tilbyder rådgivning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger. n n n n n n n

Frie grundskoler Frie kostskoler Private Gymnasier Produktionsskoler Institutioner for erhvervsrettede uddannelser Institutioner for gymnasiale uddannelser Institutioner for videregående uddannelser

www.koeber.dk henrik@koeber.dk Telefon: 4040 9654

KØBER

Se på www.bdo.dk/skoler, hvordan jeres regnskabsanalyse kan give svaret.

C O N S U LT FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN

efterskolebladet.indd 1

Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIER WWW.Bdo.dk/SkoLer

Biltlf. 30 98 13 70 man.-fre. kl. 8-9

efterskolen · no. 02 · august 2012

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

26/10/11 14.09

34

kurser&møder

kalender Kursus for nye bestyrelsesmedlemmer 3. november kl. 10.00 – 16.00 Kurset er primært tiltænkt nye bestyrelsesmedlemmer. Mere erfarne bestyrelsesmedlemmer er dog også velkomne i det omfang der er plads på holdet.

Sted: Sædding Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen

Gymnastiklærer kursus 4 – 5. september 2012 Sted: Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole Efterskolernes Gymnastiklærerforening EGLF: Inspirationskursus.

Tilmeldingsfrist 1. September www.efterskolegym.dk

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

og andre, der arbejder med at sætte store forestillinger op med unge på efterskoler Arrangør: DATS - www.dats.dk

Sekretærkursus 1 31. oktober – 1. november Målgruppe: Ansatte i efterskolernes administration.

Styrke administrative medarbejderes håndtering af de mangeartede opgaver og ansvarsområder der er knyttet til administrationen på efterskoler.

Samtidig giver kurset ny inspiration og medvirker til netværksdannelse.

Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 25. september, 2012 på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Inspirationskurset 2012 Inspirationskursus for køkkenledere 4. – 5. oktober 10 – 13. september Ollerup Gymnastikhøjskole Se hele programmet og tilmelding på: http://www.ollerup.dk/?id=324 Spørgsmål kontakt: Kursusleder Jette Kærvang 4095 3077.

Der er begrænset antal pladser på kurset – derfor gælder "først til mølle" princippet.

Parkour – konference

Målgruppe: Friluftslærere. Det er 10. år vi udbyder inspirationskurset. Tanken er, at friluftslivslærere skal få mulighed for at afprøve forskellige/nye områder, samt at give mulighed for at kunne diskutere faglige spørgsmål med gode kolleger.

Sted: Knøsgården, Hinmmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskoles friluftsgård, Ry Arrangør: Naturvejleder Lars Borch Tilmeldingsfrist: 12. september 2012 Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/ kalender

21. og 22. september BGI Akademiet

Arbejdsmiljøuddannelse 29. oktober – 31. oktober Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse".

Sted: Hornstrup Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Bestyrelsens arbejde med efterskolens strategiske udvikling 12. november kl. 17.00 – 21.00 Bestyrelsen har en central rolle i forhold til arbejdet med efterskolens strategiske udvikling. Det er en af de bestyrelsesopgaver, som både er spændende og udfordrende.

På dette møde vil du få lært nogle metoder og værktøjer at kende, og dermed få inspiration til det videre arbejde hjemme på skolen.

Sted: Ranum Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 28. oktober, 2012

Efterskolen ud i verden – verden ind i efterskolen!

29. november kl. 09.00 – 15.00 Seminar om efterskolernes udenlandsrejser Sted: Eisbjerghus Efterskole, Nørre Aaby Arrangør: Efterskoleforeningens internationale udvalg Tilmeldingsfrist: 16. november, 2012

Kreativitet og dannelse

efterskolen · no. 02 · august 2012

For første gang i Danmark afholdes et særligt uddannelsesseminar om Parkour med danske og internationale eksperter. www.bgi.dk

Det store teaterprojekt 21. –23. september Femmøller Efterskole Kursus for erfarne teaterlærere, musiklærere, billedkunstlærere, dansklærere

5. oktober kl. 09.00 – 15.30 Kurset for lærere og ledere i de frie skoler, er planlagt af Det kreative Skolenetværk og handler om at formidle viden, inspiration og erfaringer, der kan støtte kreative kompetence i (ud)dannelsesprocessen.

Sted: Faaborgegenens Efterskole Arrangør: Dansk friskoleforening Tilmeldingsfrist: 1. september, 2012 Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/ kalender

Efterskolen i samfundet – en konference om efterskolens frihed og sociale ansvar 15. november kl. 09.00 – 15.30 Efterskolen er en skoleform der reelt skal være åben for alle, uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund – en vision eller en umulighed? Konference for og om efterskolen.

Sted: UCSyd, Kolding Arrangør: Nationalt Videncenter for Frie Skoler og professionshøjskolen University College Syddanmark

synspunkt

35

efterspil uden livrem og seler af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

D

en smuk tanke. Det er forfriskende efter år, hvor lærerne fik dikteret krav om test og elevplaner samt fik talt og påskrevet.

Intentionen er god, men vanskelig at gennemføre. For det første er det sjældent, at revolutioner kommer inde fra. Alle vil som bekendt udvikling, ingen forandring, fordi det udfordrer ens egne positioner og vaner. Det stiller krav om, at man ændrer ens eget billede af verden. Det gøres ikke ved nogle få konferencer eller lærermøder. Der skal rigtig meget til.

Derfor var det lettere for Apple at revolutionere telefonmarkedet. Apple havde ikke en historie og et produkt at forholde sig til. De stod frit for at komme op med noget helt nyt.

Det andet problem for Ny Nordisk Skole er, om foreningerne på skoleområdet kan tænke ud ad boksen, uden at skele til alle mulige erhvervede rettigheder.

Det er dog befriende, at formanden for Danmarks Lærerforening siger, at foreningen går ind i projektet uden livrem og seler. Men så snart der kommer ideer op, som udfordrer arbejdsvilkårene råbes alligevel vagt i gevær.

Der er et legitimt politisk ønske om, at lærerne bruger lidt mere af deres tid sammen med eleverne og Christine Antorini har dristet sig til at åbne for en debat om differentieret forberedelsestid. Men knapt havde ministeren argumenteret for sin sag, før formanden for Frie Skolers Lærer-

forening, Uffe Rostrup, var klar med en kommentar på sin blog. Antorini skal ifølge lærerformanden blande sig uden om.

Hvis det er, hvad man forstår ved at gå ind i noget uden livrem og seler, så kommer der ikke noget revolutionerende ud af Ny Nordisk Skole. Men hvis det lykkes at genskabe begejstringen ude på de enkelte skoler, er det et projekt, som det er værd at interessere sig for. Ugebrevet Mandag Morgen udfordrer f.eks. debatten med et par interessante spørgsmål.

Nemlig om ministeren er parat til at tænke institutionelt nyt og omfavne f.eks. den svenske skolemodel, hvor dygtigt drevne friskoler får 100 pct. offentligt tilskud. ”Hvad med at lade alle danske skoler, folkeskoler såvel som fri- og privatskoler, konkurrere på lige vilkår, inden for nogle overordnede nationale minimumskrav, og samtidig sætte landets folkeskoler fri som selvejende institutioner? Hvad med lidt nytænkning her, i stedet for en tilbageskuende snak i Dannevang om en imaginær enhedsskole,” skriver Mandag Morgen.

Hvis man smider livrem og seler, så er man også parat til at tage den diskussion – og mange andre. Men først og fremmest skal man være parat til at lade nysgerrighed og begejstring komme i spil, i stedet for at låse sig fast i kendte systemer, ideologier og arbejdstidsaftaler.

efterskolen · no. 02 · august 2012

a Apple for ikke ret mange år siden valgte at gå ind på telefonmarkedet, skete der nærmest en revolution. De havde aldrig produceret telefoner før, og det er da også meget begrænsende at kalde iPhonen for blot en telefon. Man kan tale i den, men den kan så meget andet.

Den har revolutioneret vores måde at kommunikere på, så vi nu kan være konstant online. Apples force var, at de ikke var bundet op ad konventioner, traditioner og normer for, hvordan man producerer en mobiltelefon.

De gik den anden vej og udviklede et produkt med udgangspunkt i, hvad de forestillede sig moderne mennesker på farten havde brug for.

De øvrige mobiludviklere havde hidtil mest af alt blot moderniseret deres mobiltelefoner. En ny farve, en ny funktion, lidt lir. Men revolutioner af produktet var der ikke tale om, før Apple satte en ny dagsorden.

Dansk skoleudvikling har været præget af lidt den samme træghed, som udviklingen af mobiltelefoner.

I høj grad, fordi der er en række organisationer, politiske partier, fagforeninger og forældre, som har en fast forestilling om, hvordan en skole skal være. Forandringer bliver bremset af tradition, politiske ideologier og fagforeningsmæssige barrierer.

Efter et årti, hvor skolen har været politisk og ideologisk kampplads, er Christine Antorinis initiativ til Ny Nordisk Skole forfriskende. Hun vil gerne revolutionere skolen indefra. Det er

Afsender:36 Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K xxxx Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Litteraturundervisning som du kender det – med digitale fordele

(16994 · ureauLIST.dk) EFTF2-2012

Dansk · 7.-10. klasse

Med iLitt.dk får du skræddersyede og gennemarbejdede faglige forløb til litteratur- og medieundervisningen til dansk i overbygningen.

Elevernes indsigt og viden støttes af interaktive opgavebesvarelser, fagbokse og interaktive assistenter, som hjælper eleverne til refleksion og faglig fordybelse.

Bestil gratis prøveabonnement i en måned på alinea.dk.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666