Efterskolen 2 2014

Foto: Hanne Loop

4. september 2014 Nr. 2

Alle velkomne på muslimsk efterskole Forstander på muslimsk efterskole svarer på 5 hurtige spørgsmål.

De unge strømmer til efterskolerne 11

8

Formålet skal trimmes Frem mod årsmødet skal foreningens formål debatteres for eventuelt at stramme det op.

12

Massage skaber ro i de unges hoveder På Rudehøj Efterskole får skolens inklusionselever massage. Det hjælper dem til at få ro i tankevirvaret.

16

Indhold

Efterskolen 4. september 2014 Nr. 2 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 47. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 8

Landets første muslimske efterskole 11

Flere elever på efterskolerne

Elevtallet er steget med 700 på landets efterskoler. De unges ønske om større faglighed er en af grundene.

12

Foreningens formål skal kigges efter i sømmene

Frem mod årsmødet skal foreningens formål diskuteres blandt andet på et medlemsmøde i september.

16

Massage lufter ud i de unges forvirring

På Rudehøj Efterskole bruger man massage for at hjælpe inklusionseleverne til at få mere ro på deres tankemylder.

22

Frikvarter 24

Efterskolerne skal i dialog med omverdenen Dannelsesbegrebet sættes under lup.

30

Lederens rolle i at lede læringsmål 32

Jeg har aldrig lavet noget, jeg ikke synes var sjovt I over 40 år har Willy Harenberg insisteret på at have et sjovt arbejdsliv.

36

Bevar 10. klasse

Regionsformand Carl Holst (V) ønsker at bevare de unges ret til at vælge 10. klasse 38

Hårdt, men det hele værd Et års praktik har været en rigtig god oplevelse for kommende lærer.

Nyheder

Jeg tror, at mange er bange for at gå glip af noget. En gang jeg var på skiferie, var jeg ikke på nogen ting en hel uge, det var faktisk ikke så slemt, men da jeg så kom hjem kunne jeg se, uh det var godt nok meget, jeg var gået glip af – jeg brugte timer på at sidde og kigge Malene 19 år 3.g Egaa Gymnasium om at bruge de sociale medier.

Fra bogen Popstargenerationen version 2014.

Replik

facebook Ole Aakjær 22. august kl. 11:43

Så kører efterskoleforeningens kampagnekoncept igen...

Tidligere har man forsøgt at sælge efterskolen ved at sætte fokus på flg. temaer: - hvem har hjemve?... - når du er på efterskole sover morfar i din seng (visuelt underbygget af en film hvor en gammel mand sidder på en sengekant og klipper tånegle)... - når du er på efterskole læser din lillebror i din dagbog... - etc. Og nu kører tudekampagnen så... I mine øjne virker det underligt at efterskoleforeningens kampagner altid er bygget op omkring noget negativt. Det virker som om man er bange for at tage livtag med de virkelige efterskoleværdier såsom fællesskab, personlig udvikling, social dannelse, anderledes undervisning og skoleformens styrker i øvrigt.

Hvad er I bange for?

Efterskoleforeningen Slået op af Sune Kobberø 22. august kl. 18:42

Triatlon tradition holdes i hævd

Hej Ole. Det er fint at du som reklamedirektør altid holder et kritisk øje med vores kampagner.

Du har ret i, at både den gamle morfar-kampagne og årets storetudedag-kampagne har et ‹negativt› afsæt for en positiv fortælling. Det er en fortælleform, som vi har erfaring med er meget effektiv, når vi lader det være op til skoler og elever at sætte ord på den positive fortælling.

Og det er lykkedes igen: Således kan du på storetudedag. dk se næsten 100.000 bud på alle kvaliteterne ved efterskolen, som eleverne hver især har fortalt via Instagram. Fortsat god fredag aften. vh Sune

Hårslev Efterskole har i mere end 15 år arrangeret triatlonstævne og fortsætter i år traditionen, når der inviteres til stævne 8 oktober. Både efterskoleelever og elever fra grundskolens udskolingsklasser er velkomne til at prøve kræfter med de 475 meter svømning, 22,5 km cykling og 5,3 km løb svarende til en ottendedel ironman.

Efter strabadserne får de unge mulighed for at høre et foredrag af Danmarks p.t. bedste triatlet, Rasmus Petræus, der balndt andet vil fortælle om, hvad der kræves for at dyrke triatlon på eliteniveau. Tilmelding kan ske via Hårslev Efterskoles hjemmeside www.haarslevefterskole.dk Efterskolen · 4. september 2014

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Falster Efterskole har været i Grønland En gruppe tyrkiske og kurdiske piger fra Falster Efterskole var i Grønland i maj måned. En fantastisk og anderledes oplevelse for de unge. Rensdyrbøf, hvalsafari, fjeldvandring, besøg på uddannelsesinstitutioner og indlandsis var nogle af de fremmedartede ting, de unge oplevede på turen, som gjorde et uudsletteligt indtryk på dem.

100 års jubilæum

Nyt klatretårn i Ingstrup

Skanderup Efterskole kan 20. september 2014 fejre skolens 100 års jubilæum.

Skolen, der blev startet af driftige kræfter blandt medlemmerne i Skanderup Grundtvigske Valgmenighed, blev Danmarks sidste Kongeåskole.

Første Verdenskrig der brød ud kort før skolens indvielse, gjorde de første år særdeles vanskelige. Første elevhold bestod således af blot 14 elever. Efter genforeningen i 1920 kom der for alvor gang i skolens liv og efterskolen har siden haft en stor søgning.

I en periode blev det moderne at kalde sig Ungdomsskole, hvilket også slog igennem i Skanderup, som dog i dag Igen kalder sig for skolens oprindelige navn Skanderup Efterskole. Efter i mange år at have haft piger om sommeren og drenge om vinteren, gik man i 1965 over til at være en ren drengeskole. Dette fortsatte helt frem til 1982, hvor pigerne vendte tilbage til Skanderup Efterskole.

I dag har Skanderup Efterskole plads til 112 elever, der kommer fra hele landet.

Skolen har fortsat sine rødder forankret i det Grundtvigske fundament og har derudover en kreativ profil. Den 20. september kl. 14-17 afholdes jubilæumsreception på skolen.

Tilmelding via skolens hjemmeside: Skanderupefterskole.dk

Ifølge Nordjyske Stiftstidende blev de sidste bolte i Ingstrup Musik- og Idrætsefterskoles nye klatretårn først sat på plads 20 minutter før gæsterne kom til indvielsen. Forstander Inger Dueholm glædede sig over det nye tårn. »Det hele kommer let til kun at dreje sig om boldspil. Nu får vi en endnu mere spændende skole med flere tilbud. Jeg håber, det vil få flere elever til at vælge os,« sagde Inger Dueholm, der i denne sæson byder velkommen til 126 elever.

Nordjysk efterskole udvider med college Halvorsminde Efterskole vil nu være mere end en efterskole og udvider derfor med Halvor Flexcolege, hvor unge, der går i gymnasiet og på andre ungdomsuddannelser i Hjørring, får mulighed for at bo på efterskolen og deltage i en række efterskoleaktiviteter. De unge tilbydes en individuel mentorordning, som skal medvirke til, at den unge får en succesfuld overgang til ungdomsuddannelserne. Flexeleverne får således en skræddersyet og fleksibel 4

Efterskolen · 4. september 2014

løsning, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

Efterskoleforeningens direktør, Bjarne Lundager Jensen, synes godt om initiativet. »Undervisningsministeren vil have etableret et bedre samspil mellem de forskellige uddannelser, og det er rigtig fint, at Halvorsminde går foran og kan inspirere andre,« siger han til DR Nordjylland.

Ordblindeefterskole modtog uddannelsespris I juni modtog Sdr. Feldings Efterskole 25.000 kroner i en uddannelsespris. I sin begrundelse for prisen kom byrådspolitiker Dorte West ind på efterskolens brug af teknologi i undervisningen og sagde blandt andet, at hun håbede prisen ville fastholde skolens engagement og flotte indsats overfor elevgruppen. I begrundelsen citerede hun desuden skolens elevrådsformand, Jesper Andersen, som på vegne af skolens elever havde skrevet: »Efterskolen har givet os troen på, at vi kan noget. Givet os selvtilliden tilbage.

Vi er ikke dumme og uintelligente, som man tror. Vi er helt almindelige unge, og vi kan faktisk også få en uddannelse og et arbejde som alle andre«.

Forstander Asbjørn Lyby tog imod prisen og var både glad og stolt. »Vi tager imod prisen som en anerkendelse af vores fokus på både dannelse og uddannelse.

Hos os forsøger vi at holde fanen højt, når det gælder nærvær og god tid i undervisningen. Det tror vi er forudsætningen for, at vi kan give de unge et tæt og godt forhold til voksne autoriteter,« sagde han

Helt i Grundtvigs ånd Ny prøvefri linje på Østhimmerlands Ungdomsskole, kaldet Studie 10, er målrettet elever, der typisk allerede er kvalificeret til en ungdomsuddannelse, og der arbejdes derfor med elevernes personlige udvikling.

For forstander Berno Jacobsen er der ifølge Nordjyske Stiftstidende tale om en drøm, der bliver til virkelighed og lever op til den grundtvigske kongstanke om, at man skal lære for sin egen skyld og ikke for at bestå en eksamen. »De unge kan hos os få noget mere råstyrke til at forstå sig selv og dermed have noget at stå imod med over for det, de møder senere,« udtaler forstander Berno Jacobsen.

Maritim Efterskole på vej tilbage Sydlangelands Maritime Efterskole er ifølge Fyns Amtsavis på vej tilbage efter, at bestyrelsen i 2012 valgte at drosle ned for de maritime aktiviteter og i stedet satse på action.

På en stiftende generalforsamling i august vidnende et stort fremmøde om, at interessen for at genrejse den maritime efterskole er til stede. Tidligere borgmester Knud Gether blev valgt til bestyrelsesformand.

Det fynske medie fortæller, at Søfartsuddannelserne på Ærø og i Svendborg er begejstret ved udsigten til, at Sydlangeland Maritime Efterskole vil genopstå. »Mens skolen endnu havde sin maritime profil, var den jo en fødekilde til de maritime erhverv,« siger Jan Gudmundsson, der er HF-koordinator på HF-Søfart i Marstal.

Adrenalinkick hitter på Bornholms Efterskole Populariteten og efterspørgselen efter ekstremsportsaktiviteter har ifølge friluftsrådet de seneste ti år haft stor fremgang. De unge søger personlige udfordringer og vil prøve grænser af.

Bornholms Efterskole er en af de efterskoler, der tilbyder eleverne at få adventurekicket.

På efterskolen bekræfter man, at der er en stigende interesse for adventure blandt unge. »På trods af at elevtallet til dette skoleår har været faldende, så har elevsøgningen til adventure været i fremgang.« siger skolens adventure- og ekstremsports-

lærer Kristoffer Nyby og fortæller, at han oplever, et stigende antal af eleverne på efterskolen der fravælger at sidde foran computeren og i stedet vælger at finde et mentalt frirum i naturen og opleve sejren ved at have gennemført en personlig udfordring.

15 årige Simone Lykke har valgt adventure- og ekstremsportslinjen, og hun her oplever stor glæde ved de personlige sejre, hun får igennem linjefaget. »Jeg syntes det er spændende og udfordrende, at opleve hvordan kroppen reagere i pressede situationer. Det kan både være fysisk og mentalt,« siger hun.

Efterskolen · 4. september 2014

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ny kunstgræsbane i Bramming

Efterskole skifter navn

Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole satser på at have ny kunstgræsbane klar, når efterskolernes dag løber af stablen sidste i september. Skolen forventer, at det nye kunstgræs rulles på banen omkring 1. september. Desværre betyder arbejdet, at skolens anden bane ikke kan bruges. »Vi har heldigvis lavet en aftale med Bramming Boldklub om, at vi frem til kunstbanen er færdig kan låne baner hos dem til vore elever på fodboldlinjen,« siger forstander Kirsten Tygesen til JyskeVestkysten

Efterskolen i Brøderup skifter ifølge Dagbladet Køge navn til Brøderup Efterskole.

Skolen åbnede i 1867 under navnet Brøderup Højskole og i 1947 skiftede den navn til Brøderup Ungdomsskole, men nu er tiden kommet til et nyt navneskifte.

Til dagbladet udtaler forstander, Jesper Wæver Mather: » For mange udenforstående virker det formentlig ganske logisk, men der er mange tidligere elever, ansatte og forældre som er følelsesmæssigt forbundet til navnet “Brøderup Ungdomsskole”.

Navnet ændres for at sikre skolens eksistens langt ud i fremtiden.

Nyt slogan rummer skolens ånd ”Tyngdekraft – net tak” og ”BGI akademiet ikke så meget pis” var et par af de forslag, der kom op, da BGI akademiet arbejdede med at formulere et nyt slogan. En vanskelig opgave for en lille arbejdsgruppe, der i et slogan på maksimalt seks ord skulle fange skolens ånd.

Men da først ”BGIakademiet – Vi gør det sgu” kom på banen var alle enige om, at arbejdet var fuldendt. ”Vi gør det sgu” rummer alle de skøre, vilde, determinerede og sprudlende ting BGI akademiet består af. Om det handler om elevernes puls, at bygge verdens største parkour anlæg eller lærernes engagement – så bliver vi alle samlet i netop den følelse af uanede muligheder – for ”Vi gør det sgu”, – skriver skolens eget magasin.

Første spadestik til ny hal Rudehøj Efterskole har taget første spadestik til opførelsen af en ny idrætshal. Dansk Halbyggeri skal levere en løsning, som indeholder et lækkert ydre udtryk, god funktionalitet og tribune i idrætshallen. Det samlede

halareal er på 1100 m 2 + 100 m 2 depot. »Dagens første spadestik markerer en 14 år gammel drøm for dette sted, som nu bliver til virkelighed.« udtaler forstander, Jacob Hørning.

INDBYDELSE TIL 100 ÅRS JUBILÆUM Skanderup Efterskole kan i år fejre skolens 100 års jubilæum.

I den anledning vil det glæde os at se venner af skolen og samarbejdspartnere til en festlig reception d. 20. september kl. 14.00 - 17.00 på Kastanie Allé 51.

Tilmelding via skolens hjemmeside.

6

Efterskolen · 4. september 2014

SKANDERUP EFTERSKOLE Kastanie Allé 51, 6640 Lunderskov Telefon 75 59 41 26 kontor@skanderupefterskole.dk www.skanderupefterskole.dk

Rundt om folk

20 år på Ågård og nye udfordringer Forstanderparret Kirsten og Ole Sørensen har netop haft 20 års jubilæum på Ågård Efterskole, og ifølge Vejle Amts Dagblad brænder de stadig lige så meget for arbejdet med de unge, som da de startede. De glæder sig til mødet med en ny elevgruppe og de udfordringer, det fører med sig. Og udfordringerne har ændret sig over årene. »Værdierne og rygsækken, som de unge kommer med, er mere forskellig i dag, hvor de førhen havde en mere fælles platform. I dag virker de unge tilsyneladende meget modne, men de er mere sårbare, fordi der er mange flere værdier på spil. De skal selv finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert for dem, de skal finde sig selv, og det er svært for nogen. De er mere sårbare end tidligere, og de mister modet mere ved modgang,« siger Ole Sørensen til det østjyske dagblad.

Elevernes ændrede værdier stiller nye krav til det pædagogiske arbejde og måden at undervise på har forandret sig både på grund af de unge, men også den teknologiske udvikling har spillet en rolle i den sammenhæng.

166

unge fra 4. til 7. klasse deltog i sommerferien i Camp Staby på Staby Efterskole.

De unge var fire dage på efterskolen og deltog i aktiviteter som bueskydning, gymnastik og musik. Det er tredje gang skolen afholder campen, og forstander Anders Boll Mikkelsen håber at nogle af de unge senere vender tilbage som efterskoleelever. »Jeg håber også, at de vil fortælle deres venner om, hvor sjovt de har haft det,« siger han til Dagbladet Holstebro.

Marianna Nielsen kan fejre 40 års jubilæum på BGI Akademiet. Hun blev ansat 1. september 1974 på det daværende Bjerre Herreds Ungdomsskole som køkkenassistent. Skolen havde 50 elever. Forholdsvis hurtigt avancerede Marianna og blev køkkenleder, og hun har gennem alle årene ledet skolens køkken og går i daglig tale under betegnelsen ”Boss”. I dag star hun i spidsen for et køkken, der dagligt bespiser 487 elever.

Så fik den første efterskole en direktør i spidsen i stedet for en forstander. Søren Spanggård Petersen, 45, står fremover i spidsen for Balle Friskole og Balle Musik- & Idrætsefterskole. Han kommer fra en stilling som viceforstander på Sportsefterskolen Sine. Om ansættelsen skriver bestyrelsen: ”Vi er ambitiøse og tør gå nye veje ved at ansætte en skoledirektør, fordi der stilles flere komplekse krav til en professionel skoleledelse, end der gjorde for 10 år siden.”

Forstander på Vesterlund Efterskole, Anne Nyhus, har fejret 60 års fødselsdag i sommerferien.

Anne Nyhus blev ansat som lærer på Vesterlund Efterskole i 1981. Siden 1993 har hun været forstander. Bestyrelsen markerer fødselsdagen ved et arrangement i september.

Onsild Idrætsefterskole har fået ny formand, Karen Kjeldsen, Gistrup. Den tidligere formand Jens Lykke fortsætter i bestyrelsen som næstformand frem til næste års generalforsamling.

Lis Brok-Jørgensen, konsulent I Efterskoleforeningen og næstformand I Danmarks Vejlederforening, er nyvalgt til bestyrelsen for Foreningen for Søfartens Fremme. En forening, der arbejder for både vækst i de maritime erhverv og på at tiltrække unge til søfartens uddannelser.

Erik Knudsen havde 25 års jubilæum på Hestlund Efterskole den 1. august, hvor han har undervist mindst 1200 elever i matematik, samfundsfag, geografi og ikke mindst idræt.

Mads Løvig, der i syv år har været ansat på ISI Idrætsefterskole i Ikast, er udnævnt til ny efterskoleleder. Han udgør sammen med souschef Lone Kyed fremover efterskolens ledelse.

Samtidig er Leif Johnsen, som hidtil har haft ansvaret for efterskolens pigehåndboldlinje, udpeget som overordnet idrætsansvarlig.

Landets yngste folketingsmedlem og tidligere efterskolelærer på Vandel Efterskole, den 23-årige Jeppe Mikkelsen fra radikale Venstre, stopper ved næste folketingsvalg. Han er bl.a. sit partis ordfører for efterskoler og frie skoler. Han bedyrer dog, at han på et tidspunkt vender tilbage til politik. På sin Facebookside skriver han bl.a.: “Af og til har Christiansborg med tilhørende cirkus frustreret mig. Men de positive ting har altid opvejet de negative.”

Efterskolen · 4. september 2014

7

EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

?: Hvor meget kommer det religiøse til at fylde

Ahmet Diniz er forstander for landets første muslimske efterskole, Mina Hindholm Efterskole. Skolen har netop sagt goddag til de første 45 elever i 8. til 10. klasse.

?: Hvorfor har I valgt at etablere en muslimsk efterskole Forældrene vil gerne, at deres børn klarer sig rigtig godt, både fagligt og socialt, men de vil også gerne have, at de unge ikke mister forbindelsen til religionen og den oprindelige kultur.

Derfor har der været et behov for en sådan efterskole. Og efterskolen giver forældrene en tryghed, så de er sikre på, at deres børn bliver respekteret. De føler sig for eksempel sikre på, at ramadanen bliver respekteret. For de unge er det også en god mulighed for at være sammen med andre unge uden at føle, at de er anderledes eller udenfor.

8

Helt grundlæggende bygger vi på muslimske værdier. Det signalerer vi også med navnet, Mina, der betyder gennemsigtighed og forstås af alle muslimer. Konkret ligger det muslimske for eksempel i, at maden er halal, og i at vi giver de unge mulighed for at bede de fem obligatoriske gange dagligt. Men vi ønsker ikke at påtvinge nogen noget. De unge har frihed til at praktisere deres religion, som de ønsker det.

For nogen betyder det, at de bærer tørklæde, for andre er de fem daglige bønner væsentlige. Vi har dog også ting, hvor alle skal være med. Det gælder for eksempel morgensamlingen, hvor der også er bøn.

Vi har tre værdier, som styrer skolen - venlighed, respekt og bestemthed. Vi forventer således, at de unge respekterer både de voksne og hinanden. Vi arbejder på at skabe en venlig ånd på skolen, og vi er bestemte, når det handler om at holde fast i værdierne.

?: Skal man være muslim for at gå på skolen Alle er velkomne, hvis de kan finde sig til rette med skolens værdier, men aktuelt har vi ikke elever, der ikke kommer med en muslimsk baggrund.

?: Hvorfor lige en efterskole

?: Hvilke udfordringer har I

Der findes jo allerede mange muslimske friskoler, men efterskoleformen giver de unge mulighed for at komme væk hjemmefra og lære at blive en del af et fællesskabet. Jeg kan allerede nu efter en lille uges tid mærke, at de unge forandrer sig. For eksempel er der langt mellem muslimske drenge, som reder seng og gør rent på deres værelse. De ville typisk få deres mor til at gøre den slags ting. Men her gør de det uden, at det giver problemer.

Og så er det lettere at støtte eleverne fagligt, når man har dem hele døgnet.

Det har været en stor opgave at etablere skolen og for eksempel få de nødvendige godkendelser i ministeriet. Det er desuden klart, at vi som ny skole har økonomiske udfordringer. Og så er det vigtigt for os at blive accepteret. Der er jo en risiko for, at en skole som vores i dagens Danmark mødes af fordomme, både fra muslimske kredse og fra det omgivende samfund. Vi gør derfor meget for at fortælle lokalsamfundet om, hvem vi er, og hvorfor vi gør, som vi gør. Vi er blevet taget godt imod, og vi har for eksempel fået en række gode råd fra lokale politikere om, hvordan vi bedst får fortalt om skolen.

Efterskolen · 4. september 2014

Ap pt il l æ re re og ITan sv ar lig e

Smart App skærper fokus!

- SkoleIT Sikkerhed Brug Smart App’en...

• Sluk for elevnettet når du giver beskeder, holder morgensamling eller fortælletime • Sæt Facebook på pause når du ønsker klassens fulde opmærksomhed* • Genåben elevnet ved udskudt sengetid • Reguler internet for elever ved prøver • Nulstil koder til elevernes Uni-login • Find inficerede enheder på netværket* • Følg skolens forbrug af båndbredde

*Forudsætter SkoleIT Netværk

SkoleIT Sikkerhed

Fuld drift af firewall med fri tilpasning fri og support i basisabonnement Få Smart App til iOS og Android fra august 2014 - udvikles løbende. Bemærk at ikke alle features er indeholdt i version 1.0 App’en er gratis. Forudsætter SkoleIT Sikkerhed

43 58 45 75

Smart App håndterer, i sammenhæng med SkoleIT Sikkerhed, skolens adgang til internettet. En avanceret og interaktiv firewallbeskyttelse, der sikrer det lokale netværk mod trusler fra internettet.

SkoleIT Sikkerhed forudsætter Cisco ASA Firewall – Forhør pris på hardware, etablering og løbende drift.

På nettet med SkoleIT Smart App - Et nyt værktøj i din hånd ikkerhed SkoleIT S afløser rhed UNI-Sikke www.skoleit.dk • kontakt@skoleit.dk • 43 58 45 75

Unge

Stresser for at få det rigtige snit Opfølgning på tidligere undersøgelse viser blandt andet, at nutidens popstargeneration stresser for at få det rigtige snit, er forvirrede over de mange valg, og ikke vil have et kedeligt arbejde I 2009 udgav forlaget Turbine bogen Popstargenerationen. Nu følger forlaget op med en undersøgelse, hvor 75 unge har fået de samme spørgsmål, som blev brugt i 2009. Undersøgelsen viser, at de unge ikke tager synderlig notits af den økonomiske krise og ikke tror, at de selv vil blive offer for den. De føler sig privilegerede men også megaforvirrede over alle de valg de skal tage. Og de mener, at et arbejde skal være sjovt, afvekslende, udviklende med medindflydelse og ansvar.

Langt de fleste ønsker at bo i de store byer, og her er der både tale om København og Århus, men også metropoler som New York og London. Omkring en femtedel vil dog gerne leve mere simpelt på landet.

Af Anne-Marie Dahl og Oluf Kjær Nielsen.

Forlaget Turbine.

Rigtig mange synes, at det er stressende at skaffe den rigtige lærerplads eller opnå det snit, der skal til for at komme ind på en uddannelse. Og langt de fleste kender nogen, der har ondt i livet eller har et misbrug – specielt omkring hash.

De digitale medier fylder i de unges hverdag, og for mange smelter den fysiske og den virtuelle virkelighed i stigende grad sammen.

De fleste lever tilsyneladende i harmoni med deres forældre, i hvert fald er der ikke mange som føler et behov for at tage afstand fra deres forældres værdier eller ønsker at leve et meget anderledes liv. •

Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro 26. november 2014

De to forfattere tegner et billede af den unge generation i dag, som de døber popstars-generationen.

Popstars-generationen er de unge, der er vokset op som ønskebørn omringet af mediernes drømmebilleder. De har et hav af muligheder og alt er til forhandling. De bliver af de voksne og af arbejdsgivere ind imellem oplevet som krævende og forkælede.

Anne Marie Dahl er cand. scient.pol. Tidligere fremtidsforsker hos Instituttet for Fremtidsforskning.

Oluf Kjær Nielsen er lektor ved Grenaa Gymnasium.

q

TEMADAG

Popstars-generationen

NATURFAG I SPIL Tværfagligt samarbejde mellem naturfagene Læs mere og tilmelding: 10

Klimaforandringer gennem jordens historie Fællesfaglige fokusområder i praksis Arduino og Innovation Læringsmål i praksis Astronaut på rumstation ISS Dataopsamling for dummies Raketworkshop Nyheder fra en varm fremtid ...og meget mere

viacfu.dk/naturfagispil

Efterskolen · 4. september 2014

VIA Center for Undervisningsmidler

Elevtal

Stadig flere unge vælger et efterskoleophold 28.113 elever er startet på efterskole i dette skoleår. En stigning på omkring 700 fra sidste år. Elevers efterspørgsel efter højere faglighed er en af årsagerne Efterskolernes popularitet stiger igen efter nogle år med afmatning. Elevtallet for det nye skoleår er 28.113 elever. Ikke siden 2011 har det samlede elevtal været så højt. »Efterskolernes succes kan forkla-

res med mange ting. Men vi hører fra de unge og deres forældre, at de i stigende grad efterspørger høj faglighed, som de finder i efterskolerne. Forældrene ser efterskoleopholdet som en investering, der skal gøre deres børn robuste til at klare sig godt i deres videre uddannelsesforløb, både socialt og fagligt,« siger Efterskoleforeningens formand Troels Borring.

Han forklarer desuden stigningen med, at forældre har fået flere penge til rådighed, efter den økonomiske krise er ved at lægge sig.

Regionale forskelle Kigger man ud over landet er der udsving i søgningen til efterskolerne. Regionalt finder stigningen særlig sted i Vestjylland, Østjylland og på Sjælland.

Fyn og Syd/Sønderjylland har oplevet en mindre tilbagegang, mens det er nogenlunde stabilt i Nordjylland.

Det er særligt Himmerlands Ungdomsskole i Nordjylland, Hardsyssel Efterskole i Vestjylland, Nordsjællands Efterskole, Dejbjerglund Efterskole i Vestjylland og Frydensberg Efterskole i Nordjylland, der har oplevet den største elevfremgang.

Derudover har en række efterskoler udvidet markant. Bl.a. Ranum Efterskole College i Nordjylland, BGI Akademiet ved Horsens og Sorø Gymnastik Efterskole. •

Fordelingen af efterskoleelever på klassetrin er på niveau med sidste år. 37% af eleverne er undervisningspligtige, svarende til 8. og 9. klasse. De resterende 63 % er ikke-undervisningspligtige, svarende til 10. klasse.

Stigningen fordeler sig med 236 elever (2,3 %) i 8./9. klasse og 474 elever (2,7 %) i 10. klasse i forhold til sidste år.

2998 elever, som er startet på specialefterskoler er talt med i opgørelsen. Det er skoler for ordblinde og unge med særlige behov. Heraf er i alt 1669 undervisningspligtige, dvs. de indgår i 8.-9. klasse i tabellen. Det svarer til 16,1% af de samlede 8.-9. klasse-elever. Der er 1329 elever på specialefterskolerne som ikke er undervisningspligtige. De udgør 7,5 % af alle efterskole-eleverne opgjort som 10. klasse i tabellen.

Fordeling af elever på klassetrin, inklusiv specialefterskoler

Årgang 2010/11 8. og 9. klasse 11.906

% 42

10. klasse 16.750

% 58 Totalt elevtal 28.656

2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 11.058 10.533 10.136 10.372 40 39 37 37 16.639 16.666 17.267 17.741 60 61 63 63 27.697 27.199 27.403 28.113

Efterskolernes elevoptag 2010-2014 fordelt på efterskoleregioner

Årgang Nordjylland Vestjylland Østjylland

Sydjylland

Fyn

Sjælland

Landsplan

% ændring i forhold til

2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2013/14 4.159 3.869 3.689 3.554 3.541 - 0,4% 3.702 3.609 3.223 3.274 3.445 + 5,2% 6.303 6.268 6.670 6.912 7.338 + 6,2% 4.031 3.718 3.566 3.618 3.578 - 1,1% 4.800 4.700 4.646 4.611 4.514 - 2,1% 5.529 5.533 5.405 5.434 5.697 + 4,8% 28.656 27.697 27.199 27.403 28.113 + 2,6%

Tre efterskoler er lukket siden skoleårets start 2013/14. Det drejer sig om Fanø (Syd og Sønderjylland), Lille Vildmose (Nordjylland) og Actionefterskolen (Fyn). Dette kan være med til at forklare tilbagegangen i de tre regioner

Efterskolen · 4. september 2014

11

EfterskoleINTERN

Formål

Formålet skal kigges efter i sømmene Brancheforening, andelsbevægelse eller noget tredje.

Efterskoleforeningens formål sættes nu til debat frem mod næste årsmøde Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Foreningen

Der er løbet meget vand i åen siden foreningens nuværende formål blev formuleret for omkring tyve år siden.

Den politiske, økonomiske og pædagogiske udvikling har sat præg på efterskolerne rundt om i landet, men også på Efterskoleforeningens måde at arbejde på. »Man kan næsten tale om en form for revolution i den måde Efterskoleforeningen nu arbejder på i forhold til for bare ti år siden, da jeg begyndte i styrel12

Efterskolen · 4. september 2014

sen,« siger styrelsesmedlem og kasserer i foreningen, Hans Jørgen KarlshøjAndersen og peger på, at indflydelse på den uddannelsespolitiske dagsorden er blevet meget vital og stiller krav til foreningen om at kunne handle hurtigt og ofte proaktivt.

Spørgsmålet er derfor, om foreningens nuværende formål er foreneligt med de krav, der stilles eksternt såvel som internt, og med den måde foreningen arbejder.

Brancheforening eller andelsbevægelse »Vi konkluderer ikke, at der nødvendigvis er behov for en ny formålsparagraf, men vi synes, det er vigtigt at få diskuteret, hvordan foreningen bedst arbejder, og sikre at formålet kan rumme det,« siger styrelsesmedlem, Stine Marie Aaby og tilføjer, at styrelsen hører forskellige opfattelser af, hvad vej foreningen bør gå. »Opfattelserne ligger på en akse med en brancheforening i den ene ende og

Man kan godt komme i tvivl om, hvorvidt årsmødet er en stor personalefest eller en egentligt generalforsamling. Der kunne man godt blive skarpere

Vi konkluderer ikke, at der nødvendigvis er behov for en ny formålsparagraf, men vi synes, det er vigtigt at få diskuteret, hvordan foreningen bedst arbejder, og sikre at formålet kan rumme det

For mig er det afgørende, at foreningen fortsat er en skoleformsforening og ikke en forening for skoler

Jeg tænker helt banalt, at vi kan udnytte friheden på en måde, som begrænser andre og derved i sidste ende også os selv

Ulla Visbech:

Stine Marie Aaby:

Hans Jørgen Karlshøj-Andersen:

Mette Sanggaard Schultz:

Jeg synes, at foreningen er en interesseorganisation, og det afspejles ikke i den nuværende formålsparagraf.

Jeg er jo lærer, og jeg håber, at jeg fortsat kan have stemmeret og være en del af foreningen.

Debatten om et eventuelt nyt formål er vigtig, men vi skal også kigge på et par andre paragraffer. For eksempel har det aldrig sådan rigtigt været beskrevet, hvem der er medlem af foreningen, så det bør præciseres.

Mit skrækscenarie er, at det lykkes for kræfter som Dansk Industri at tage hovedsigtet fra os, for så mister vi vores legitimitet, og det hele kommer til at handle om hvem der er bedst til at uddanne. Derfor bør hovedsigtet være en del af formålet.

med en form for andelsbevægelse i den anden,« siger hun og tilføjer, at det er diskussionen af, hvor foreningen skal placere sig, styrelsen gerne vil have. »Hvad er det for et forhold, der skal være mellem foreningen og medlemmerne, og hvem er medlemmer? Er det folk der interesserer sig for skoleformen, eller er det folk, der har økonomiske og politiske interesser, vi skal forsvare – eller måske begge dele, og da hvordan,« spørger Stine Marie Aaby, der oplever,

at en del ønsker en mere strømlinet og brancheorienteret forening.

En skole en stemme Bestyrelsesmedlem på Design- og Idrætsefterskole Skamling, Ulla Visbech, ser gerne at formålet ændres. Hun synes ikke det nuværende afspejler den måde organisationen arbejder på. Hun betragter foreningen som en interesseorganisation. »Det handler jo om, hvordan forenin-

gen varetager en række selvstændige skolers interesser. Og der kunne man godt kigge på den måde vi er organiseret. Det der med, at alle, der møder op på årsmødet, har stemmeret, burde ændres til en mere repræsentativ model, hvor for eksempel en skole eller en bestyrelse har et antal stemmer,« siger Ulla Visbech, som synes, at det med den nuværende model bliver uklart, hvad det er for et mandat styrelsen udstyres med på årsmødet.

• Efterskolen · 4. september 2014

13

EfterskoleINTERN

Formål

§2 Foreningens formål

Foreningens formål er: • at udbrede kendskabet til skoleformens frie idégrundlag og dens folkelige og kulturelle muligheder og betydning.

• at skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse

Møder

Medlemsmødet afholdes den 25. september 2014 på Balle Musik- og Idrætsefterskole kl. 16.00 - 19.00 Hvis man ikke har mulighed for at deltage, afholder styrelsen fire efterfølgende medlemsmøder den 10., 13., 17. og 20. november forskellige steder i landet. Flere oplysninger kan findes på efterskoleforeningen.dk Timelding til medlemsmødet senest 15. September på: www.efterskoleforeningen.dk/da/ Om-os/Kalender/Kurser/2014/Stormoede_sept14

»Man kan godt komme i tvivl om, hvorvidt årsmødet er en stor personalefest eller en egentligt generalforsamling. Der kunne man godt blive skarpere.

Jeg har ikke et konkret bud på nøjagtigt hvordan, men synes at det må være en vigtig del af diskussionen omkring et eventuelt nyt formål,« siger hun.

Hoveder ikke høveder Hans Jørgen Karlshøj-Andersen synes, at den nuværende formålsparagraf har gjort det godt. »Den har ikke givet begrænsninger, hvad man tydeligt kan se på efterskolernes udvikling,« siger han og regner ikke med en revolution i forbindelse med formuleringen af en ny formålsparagraf, men synes at en præcisering kan være på sin plads. »For mig er det afgørende, at foreningen fortsat er en skoleformsforening og ikke en forening for skoler. Både ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer skal rummes, og alle bør have en stemme.

Det kan vel sammenfattes i andelstanken, hvor man stemmer efter hoveder og ikke høveder,« siger han og peger på, at en ny formålsparagraf ikke må begrænse skolerne. »Skolerne er indlysende nok afhængige af hinanden, og det er vigtigt, at vi trækker på samme hammel. Et nyt formål skal præcisere, hvad der er fælles, og hvad opgaven er. Men vi skal ikke ud og være politi og se om alle overholder de mindste detaljer,« siger Hans Jørgen Karlshøj-Andersen.

Mere forpligtende formål Forstander på Midtfyns Efterskole, Mette Sanggaard Schultz, synes, at det eksisterende formål binder for lidt. »Det nuværende formål siger for lidt

14

Efterskolen · 4. september 2014

om, hvilken retning vi skal i,« siger hun og forklarer, at det er vigtigt at have øje for det fælles, at forpligte hinanden og ikke bare fokusere på det frie. »Jeg tænker helt banalt, at vi kan udnytte friheden på en måde, som begrænser andre og derved i sidste ende også os selv,« siger hun og tilføjer, at formålet bør indeholde noget om det samfundsmæssige ansvar, efterskolerne har. »Vi er jo kæmpestore og har rigtig mange børn på skolerne, og så kan vi ikke bare være en filantropisk forening, der ønsker at udbrede kendskabet til os selv. Så skal vi vide, hvordan vi vil bidrage til det, vi er en del af,« siger Mette Sanggaard Schultz og ser gerne, at hovedsigtet bliver en integreret del af foreningens formål. »Der er ikke mange i det politiske landskab, der har blik for den demokratiske dannelse, og meget handler aktuelt om, hvem der er dygtigst til at uddanne. Her skal vi holde fast, så hovedsigtet bør skrives ind i formålet,« siger hun og håber, at processen mod at formulere et nyt formål skaber en bred debat. Åben og bred debat Stine Marie Aaby fortæller, at styrelsen håber på en både bred og åben debat. »Vi er en demokratisk organisation og vil gerne åbne diskussionen af, om der er sammenhæng mellem det vi gør, og det formålet siger, at vi skal,« siger hun og fortæller, at processen frem mod næste årsmøde begynder med et medlemsmøde i september, som skal opfattes som en form for laboratorium. »Og så håber vi, at alle medlemmer vil deltage i debatten. Det er vigtigt, at der kommer både lærere, tapper, ledere og bestyrelsesmedlemmer til mødet den 25. September,« siger hun. •

På opdagelse med iXplore iXplore er en ny generation af digitale systemer til geografi, biologi og fysik/kemi. Med iXplore får du adgang til komplette systemer, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 7.-9. klasse.

iXplore kan bruges på iwb, pc, mac, iPad, Android-tablets og smartphones.

Tre digitale systemer iXplore til overbygningen består af iXplore Geografi, iXplore Biologi og iXplore Fysik/kemi – i alt 9 websites med komplette læringsforløb.

For hvert klassetrin findes tre fællesfaglige emner, der åbner for tværfagligt samarbejde. iXplore sælges i klasseabonnementer.

Med iXplore får du adgang til: • • • • •

Interaktive systemer med kernestof Opgaver, aktiviteter, quizzer og adaptive test Oplæsning af tekst, animationer, videoer og leksika Notefunktion, logbog og kommunikationsmodul Lærervejledninger og evalueringsmoduler

Gratis prøveabonnement Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement.

www.goforlag.dk

EfterskoleLIV

Massage

Jytte Fisker Yssing masserer eleverne på ryggen og i hovedbunden, for at de kan få forbindelse til deres egen krop. En forbindelse som elever med ADHD har svært ved at etablere, blandt andet fordi der foregår så meget i deres hoved

16

Efterskolen · 4. september 2014

Massagen lufter ud i forvirringen Massage hjælper unge på Rudehøj Efterskole til at få bedre kontakt med deres krop og få luftet ud i et ofte kaotisk tankemylder Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Vi er på Rudehøj Efterskole, hvor massage er et af tilbuddene til specielt inklusionseleverne. »Massage er godt for alle, og for elever med ADHD og lignende diagnoser er det et fantastisk redskab,« siger Jytte Fisker Yssing.

Rudehøj Efterskole Rudehøj Efterskole er en kristen efterskolen startet af DanskOase, der er en folkekirkelig efterskole.

Skolen er åben overfor alle unge og udgangspunktet er, at alle mennesker har lige høj værdi og vil blive behandlet som sådan.

østjylland

Stillerum står der på døren. Indenfor strømmer lyset ind ad store vinduer, og man mødes af polstrede sofaer, bløde stole, et enkelt bord med seks stole samt en massagebriks.

På Massagebriksen ligger Jasmin Rundlin fra 9. klasse på maven med et tæppe over sig. Pædagog og tidligere jordmoder Jytte Fisker Yssing masserer hende let på ryggen og i nakken.

Selvværdet højnes »Unge med ADHD stresser meget og opbygger et højt adrenalin niveau. Massagen frigiver et hormon kaldet oxytocin, som er en slags modhormon til adrenalinet,« siger Jytte Fisker Yssing og fortæller, at massagen giver et højere selvværd, der kommer af en ro, som mange af de unge med ADHD sjældent har oplevet tidligere. »Virvaret i hovedet gør, at disse unge har svært ved at føle kroppen, og massagen gør, at de i højere grad mærker sig selv, får en større ro, gearer ned og dermed lettere kan tænke positivt,« siger hun.

Får luftet ud Jasmin Rundlin kan tydeligt mærke effekten af massagen. Hun kommer mindst en gang om dagen for at få et pusterum, når stressen tager over, og hun er kommet helt op at køre, som hun kalder det.

Virvaret i hovedet gør, at disse unge har svært ved at føle kroppen, og massagen gør, at de i højere grad mærker sig selv, får en større ro, gearer ned og dermed lettere kan tænke positivt Jytte Fisker Yssing

• Efterskolen · 4. september 2014

17

EfterskoleLIV

Massage

»Massagen gør mig helt rolig, og jeg bliver dejlig træt og afslappet. Det er som om, man får luftet ud i alle tankerne, og det gør det lettere at klare skoledagen,« siger hun og fortæller, at hun er meget glad for, at skolen giver en sådan mulighed, og at hun langsomt er blevet bedre til at benytte sig af tilbuddet.

En åben dør »Det er vigtigt, at massagen er et tilbud, som de unge kan benytte, når det passer dem. Så jeg bestræber mig på, at der altid er en åben dør her i stillerummet,« siger Jytte Fisker Yssing og fortæller, at lærerne på skolen er meget positive overfor projektet og er gode til at sende de unge af sted også i timerne. »Jeg synes i det hele taget, at lærerne er dygtige til at tage hånd om elevernes udfordringer, og jeg opfatter mit arbejde som et supplement til deres,« siger hun og tilføjer, at de unge ofte kommer af egen drift, at kontaktlærerne kan sende dem, og at hun selv går rundt på skolen og spotter hvilke elever, der kunne have god nytte af en gang massage.

Massagen skal suppleres med samtaler »Men massagen kan ikke stå alene. Der skal også tales med de unge om, hvordan de kan få et mere harmonisk liv,« siger

Jytte Fisker Yssing. Hun oplever, at det kan være svært for de unge at erkende, at de har et problem. »Mange af disse unge har en utrolig vrede i sig. En vrede de måske aldrig selv helt har forstået. Her kan massagen og samtalerne være med til at give dem en forståelse for deres egne reaktioner,« siger hun og peger på, at samtalerne desuden skal kunne vise den unge, at der sker fremskridt Fokus på det der lykkes Jytte Fisker Yssing fortæller, at det er de små skridt fremad, der er vigtige, og at arbejdet derfor hele tiden er fremadrettet. »Mange af disse unge har hørt rigtig mange ord. Og de har prøvet rigtig mange ting, som ikke har virket, derfor er det vigtigt at fokusere på det, der lykkes,« siger hun og ville gerne være bedre klædt på til den coachende del af arbejdet. »Men det er vigtigt at forstå, at coaching heller ikke kan stå alene. Det her er en kropslig ting, og det er vigtigt, at de unge lærer at få kontakt med deres egen krop,« siger hun.

Kroppen er vigtig Jytte Fisker Yssing har gennem sit tidligere arbejde som jordmoder været vant

Massagen gør mig helt rolig, og jeg bliver dejlig træt og afslappet.

Det er som om, man får luftet ud i alle tankerne, og det gør det lettere at klare skoledagen Jasmin Rundlin

18

Efterskolen · 4. september 2014

til at have fokus på kroppen, og på hvad det betyder at være i kontakt med den. »Som jordemoder oplever man virkelig hvilke ressourcer kroppen har, og hvor ødelæggende stress kan være,« siger hun og tilføjer, at det er en fantastisk oplevelse at følge den forandring, der sker med de unge, når de gennem massagen opdager nye ting om sig selv. »Og massagen er ikke kun symptombehandling. Vedvarende massage giver de unge en større generel ro,« siger hun og fortæller, at den største udfordring er at få tid nok til at hjælpe alle, dem, der har behov, når de har behovet.

Mange af disse unge har en utrolig vrede i sig. En vrede de måske aldrig selv helt har forstået. Her kan massagen og samtalerne være med til at give dem en forståelse for deres egne reaktioner

Lidt massage inden eksamen Jasmin Rundlin har fået opfyldt sit behov og er gået tilbage til klassen. En ny elev stikker hovedet ind for at få en omgang massage, så hun kan få ro på, inden hun skal til mundtlig eksamen i matematik. •

Jytte Fisker Yssing

SKIREJSER 2014/2015 Eksempler: Østrig

: fra kr. 3.345,: fra kr. 3.395,: fra kr. 3.375,Prisen er inkl.: Bustransport • 4 nætter halvpension • 5 dags skilje og liftkort

Axamer Lizum Murau Steinach

Norge

Hemsedal Hovden

: fra kr. 2.395,: fra kr. 2.295,-

Sverige

: fra kr. 2.295,: fra kr. 2.295,Prisen er inkl.: Bustransport • 4 nætter 5 dags skilje og liftkort

Sälen Idre Fjäll

INKL. HALVPENSION I ØSTRIG

www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf. 71 99 20 40

- Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Kirstinelund, skæringvej 90B, 8520 Lystrup • info@connseb.eu Efterskolen · 4. september 2014

19

EfterskoleMAD

Opskrifter

Inspiration fra det etniske køkken Opskrifterne denne gang er lånt af www.etniskkogebog.dk, som inspirerer køkkenpersonale i institutioner, efterskoler og højskoler til at lave mad fra Mellemøsten. Der er tale om meget anderledes mad, som også tilgodeser, at flere elever har etnisk baggrund.

Flere opskrifter: www.etniskkogebog.dk

Harira suppe Marokkansk suppe

Kabseh / Kabsa Ingredienser: 100 g løg i små tern 15 g rapsolie 200 g tomater i små tern 20 g tomatpure, koncentreret 7 g hvidløg ( 2 fed) 10 g kanel, hel stang (1 stk.)

3 stk. nelliker, hele 2,5 g salt 1,5 g spidskommen, stødt 0,7 g koriander blade 0,4 g peber, sort stødt 375 ml vand 20 g vegeta grønsagsbouillion 2,5 g salt 200 g basmati ris 500 g kyllingefilet i strimler 10 g rapsolie 2 g salt 10 g smør 50 g rosiner, lyse 50 g nødde blanding: mandelsplitter/flager, pinjekerner og/eller jordnødder 20

Efterskolen · 4. september 2014

Fremgangsmåde: 1. Opvarm olie i en tykbundet gryde og svits løg til de er gyldne 2. Tilsæt hvidløg, tomater, tomatpure og krydderier - og herefter vand.

3. Bring det i kog og smag til.

4. Tilsæt risene og kog dem ved svag varme 15 minutter under låg.

5. Lad risene trække 15-20 minutter og kontroller at de er møre.

6. Opvarm olie på en pande og svits kyllingefilet ved høj varme (foretag temperaturkontrol min. 75°).

Drys kyllingen med lidt salt.

Bemærk: der kan også anvendes udskåret kogt kylling i stedet for stegt kylling.

7. Opvarm smør på en pande og rosiner og nødder ved svag varme til de er flot gyldne i farven.

8. Retten anrettes idet risene hældes op i et fad, kylling lægges øverst og der drysses med rosin/nøddeblanding.

Ingredienser: 250 g kikærter, tørrede 80 g løg, finthakket 125 g linser, grønne 40 g tomatpuré 250 g hakkede tomater 1 liter vand 20 g frisk koriander, hakket 10 g salt 2 g stødt sort peber 4 g maizena mel

Fremgangsmåde: 1. Kikærterne sættes i blød i koldt vand i 24 timer inden brug.

2. Skyl kikærterne i koldt vand.

3. Kom kikærter, løg, linser, tomatpuré og hakkede tomater i en gryde.

4. Tilsæt vand og lad retten simre ved svag varme under låg i 20 min.

5. Tilsæt koriander.

6. Rør maizena ud i lidt koldt vand og tilsæt det til retten.

7. Lad retten simre under låg i yderligere 5-10 min.

8. Smag suppen til med salt og peber.

9. Portionsanret suppen og tilsæt 5 g (1 tsk.) creme fraiche 38 % og 1 korianderblad.

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H E

per hansen special (kold)

* * OR * * AT HO ME * * OR AT VAR ** TOV

RE

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING Efterskolen · 4. september 2014

21

Løst og fast

Frikvarter

Lærernes Brand støtter mindrebemidlede Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser.

Kan i holde varmen?

Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til: Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Ellers er det måske en idé med nye dyner fra Aktiv Børnehjælp, der sælger billige dyner. Oplagt mulighed, hvis skolen har brug for at råde over et større antal dyner til kurser og lignende. Dynerne er kun brugt 3-4 måneder, idet Danish Institute for Study Abroad (DIS) løbende forærer dynerne i større mængder til Aktion Børnehjælp. Dynerne har været brugt af amerikanske studerende på udveksling i Danmark. Dynerne (kunststof) er gode og koster fra ny 200 kr. De sælges videre for 40 kr per sæt fra Skindergade 12 i København.

Aktion Børnehjælps arbejde er til gavn for fattige og udsatte børn i Indien.

Læs mere på www.getablanket.dk.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til

Skriv en folkelig sang om landbrug

Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 3395 7584 eller e-mail: ja@lb.dk.

22

Efterskolen · 4. september 2014

Marken er mejet, og høet er høstet… Mads Hansens landbovise fra 1868 skal nu have et moderne modstykke. Derfor har Landbrugets Kulturfond udskrevet en konkurrence for at få nye bud på en folkelig landbrugssang.

Konkurrencen er åben til den 15. oktober. Både tekst og melodi skal være nyskrevet. Teksten skal rumme almene kvaliteter, og melodien skal være velegnet til fællessang. Melodien skal være skrevet ud på noder med becifringer.

Bidrag til konkurrencen sendes til Landbrugets Kulturfond, Landbrug & Fødevarer, Axeltorv 3, 1609 København V., att. Else Nørgaard. Bidragene skal indsendes anonymt under mærke vedlagt lukket kuvert med bidragydernes eller bidragyderens navn og adresse.

Såfremt der indsendes bidrag af tilstrækkelig kvalitet vil en eller to sange blive præmieret med hver 30.000 kroner. Landbrugets Kulturfond har ret til at gengive præmierede sange med noder og tekst gennem Landbrug & Fødevarers oplysningsvirksomhed. Ophavsmændene beholder i øvrigt alle rettigheder.

Bidragene vil blive bedømt af en komité bestående af efterskolelærer Karen Hanne Munk, pianist og undervisningskonsulent Jesper Moesbøl, maleren og digteren Hans Tyrrestrup samt forfatteren Finn Slumstrup.

Har du behov for yderligere oplysninger kan du kontakte Finn Slumstrup på adressen finn@slumstrup.dk eller telefon 24 67 81 57.

100 %

I løbet af første halvår 2014 er Alineas salg af digitale læremidler steget med over 100 procent. Lærerne går nu målrettet efter digitale læremidler, der er skræddersyet til de enkelte fag og klassetrin.

Man lever så længe man lærer

Førstehjælp i skolen Førstehjælp For Folkeskoler Aarhus (FFF) er en undergruppe af International Medical Cooperation Committee (IMCC) bestående af frivillige medicinstuderende fra Aarhus Universitet.

Det har siden 2005 været et lovkrav, at alle folkeskoleelever modtager undervisning i livreddende førstehjælp, men mange skoler lever ikke op til kravet.

FFF Aarhus tilbyder 3-4 timers undervisning for 7.-10. klasse, hvor eleverne kommer igennem emner som hjerte-lunge-redning, bevidstløshed, vejrtrækningsproblemer, blødninger, brændsår og elulykker. For at gøre undervisningen sjov og lærerig suppleres teorien med praktiske øvelser og cases, hvor eleverne får mulighed for at øve sig på hinanden og tænke over, hvordan de vil håndtere forskellige ulykkessituationer. Undervisningen starter med et 40 minutters teoretisk oplæg, og derefter roterer eleverne rundt til 3 forskellige workshops. Skolerne skal alene betale for transport og frokost til underviserne.

Få mere at vide kontaktfff@gmail.com

Carl Erik Soya Ny Grundtvigstatue

N.F.S. Grundtvig inspirerede til nytænkning i det danske samfund for 150 år siden. Både kulturelt og erhvervsmæssigt. Kan han fortsat inspirere til dialog og engagement i dag, hvor samfundet står over for voldsomme udfordringer, og hvor der forventes mere og mere af det frivillige civilsamfund?

Det mener man i den midtfynske landsby Rudme, hvor der i sommer er rejst en ny Grundtvig-statue.

Skulpturen er udført af de to cubanske kunstnere Ruben Peña og Arcadio Pento, der tidligere bl.a. har arbejdet sammen med Jens Galschiøt om H.C. Andersen-projektet ”Fortællebrønden”.

Grundtvig-statuen er i et 1:1 forhold til Grundtvigs egne kropsmål.

Er høje karakterer en garanti for gode studerende?

Knap er de første erfaringer i hus med optagelse på baggrund af en minimumskarakter på de danske læreruddannelse før der er forslag om at ændre systemet. For måske er optagelse på baggrund af karaktergennemsnit ikke den bedste løsning til en uddannelse, hvor man skal arbejde med mennesker.

Rektor Ulla Koch fra University College Sjælland, skriver bl.a.: Er høje karakterer en garanti for, at de studerende er bedste egnede, også når vi tænker på, at arbejdet med mennesker er i centrum for mange af vores uddannelser?

Det synes jeg, der bør ses nærmere på. Ser vi til vores naboland Sverige, opereres der med tre kvoter, der hver kan dække en tredjedel af optaget: En kvote der tager afsæt i karaktergennemsnittet.

En kvote der bygger på resultater fra en national egnethedstest “Højskoleprøven”, som alle svenskere har adgang til, og som tester ansøgerens forudsætninger for at gennemføre en videregående uddannelse.

En kvote der giver de enkelte uddannelser mulighed for at fastsætte andre optagelseskriterier som fx optagelsessamtaler eller optagelsesprøver.

På læreruddannelsen i Danmark har vi nu de første erfaringer med optagelsessamtaler, og disse vil passende kunne indgå i en undersøgelse af, hvordan det danske optagelsessystem bedst kan udvikles med inspiration fra Sverige.

Der findes personer for hvem intelligensen kun er til for at skjule deres ubetydelighed.

Pär Lagerkvist

Efterskolen · 4. september 2014

23

EfterskoleLIV

Dannelse

Foto: Henning Hjorth

Efterskolen har ikke patent på dannelse, men vi kan bidrage på en helt særlig måde, fordi vi har de unge 24 timer i døgnet, siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring.

24

Efterskolen · 4. september 2014

Dannelses-karavanen skal bringe efterskolen i dialog med omverdenen Efterskolerne vil byde ind med løsninger og fokusere på den demokratiske dannelse i fremtidens uddannelsessystem. Formand Troels Borring opfordrer til, at flere bidrager med synspunkter, for dannelse må ikke gøres til et anliggende for eksperter Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

dannelse

Spørgsmålet om hvad dannelse er skal gøres nærværende, så det ikke er forbeholdt akademiske diskussioner. Derfor vil Efterskoleforeningen i det kommende år under overskriften ”Dannelseskaravanen” byde ind med en række debatter og konkrete initiativer, som sætter

spot på, hvad dannelse er for de unge og hvordan det udspiller sig på efterskolerne. »Men det skal ikke blot være et projekt for os, vi vil i dialog med meningsdannere, politikere og menigmand også, for vi vil gerne forstyrres og ud-

fordres,« siger Efterskoleforeningens formand Troels Borring.

I øjeblikket arbejder foreningens styrelse og sekretariat på forskellige initiativer til ”Dannelseskaravanen”. Initiativerne søsættes i løbet af de kommende måneder.

•

Efterskolen · 4. september 2014

25

EfterskoleLIV

Dannelse

For Troels Borring må diskussionen om dannelse ikke være forbeholdt de få. »Vi skal have mod til at bringe hele meningen med livet i spil og pege på, hvordan vi kan ruste de unge til at være aktive samfundsborgere. Foreningen og efterskolerne har ikke nok i os selv.

Vi har en dybere mission i at tage del i en samfundsudvikling, hvor vores unge bliver i stand til at agere i livet og samfundet. Tanken bag dannelseskaravanen er, at vi kraftigere og mere præcist vil synliggøre, at vi er del af dansk uddannelsespolitik og de løsninger, der er brug for.« Begrebet støves af Hele dannelsesbegrebet trænger til at blive udfordret, så det ikke lukker sig om sig selv i akademiske diskussioner eller forsimples til alene at handle om snævre facitlister, pisamålinger og kanonoversigter.

Jeg vil opfordre hvert eneste efterskolemennesker til at blande sig i dannelsesdebatten.

Dannelse er ikke et fint akademisk begreb, det er noget alle har ret til at udtale sig om.

Troels Borring

Karavanens første stop Efterskoleforeningen inviterer til dannelsesmøde den 21. november 2014 i Vartov.

»Det giver slet ikke mening, hvis diskussionen kommer til at handle om faglighed kontra dannelse. De er ikke hinandens modsætninger. Jeg kan undre mig over den diskussion om, at vi bare skal have mere faglighed. En klog mand sagde en gang, at hvis du fjerner dannelse fra uddannelse, så har du kun ud til bage. Det siger måske alt,« siger Troels Borring. »Dannelsesbegrebet trænger til nye nuancer, og til at vi diskuterer, hvad dannelse er. For mig handler det om at få begrebet ned på jorden, ikke om lange akademiske diskussioner. Når Hobro kan slå Odense, Brøndby og FCK – klubber der har det store helt set up, pengene og reflekterende ledere – så handler det om, at Hobro griber mulighederne. De gør det ikke sværere end to afleveringer og et skud på mål. I undervisningsverdenen er der tendens til, at der nedsættes ekspertgrupper, som skal fortælle

ENGELSK I EN EFTERSKOL “Step by Step” - En engelsk basisgrammatik med øvelser af Wacher og Kjærgaard

Grammatik + øvebog i én bog.

Grammatikken står på venstre-siderne og øvelserne på højre-siderne, så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. Hvert kapitel indledes med en “Basics boks”, som giver en kort introduktion til et grammatisk emne.

• Step by Step, 80 sider, A4 format, 99 kr. • Facithæfte, 44 sider, 29 kr.

• Step by Step (E-bog), enkeltlicens 69 kr., klasselicens 49 kr. pr bruger. (priser ekskl. moms)

FA 26

Forlaget Andrico

Se vores andre engelskbøger til efterskolen på www.andrico.dk GRATIS øvelser fra den nye i-bog!

Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk Efterskolen · 4. september 2014

lærerne, hvad der rigtig og forkert. Men vi har ikke brug for flere eksperter, vi har brug for at lærere og forældre bidrager og sætter handling bag det, de godt ved er nødvendigt. Vi skal ghøre det simpelt. Gøre det nødvendige. Ligesom fodboldklubben i Hobro.« For Troels Borring er missionen at gøre spørgsmålet om demokratisk dannelse forståeligt på en sådan måde, at de fleste kan tale med. »Vi skal tænke på dannelse som allemandseje. Der er så meget aktivitet og stærk pædagogik på landets efterskoler, at 95 procent af de unge og mange af deres forældre græder, når året slutter.

Det vidner om, at vi kan noget med de unge. Det betyder også, at vi alle har ret til at have et bud på, hvad dannelse er.

Ingen har særlig ret til at vide, hvad dannelse er, men vi har alle sammen pligt til at give vores eget bud på, hvad dannelse er for os og hvordan vi vil spille ind til de unge.« Forstyrrelse er nødvendig Ifølge foreningens formand er målet med dannelseskaravanen ikke at fortælle, hvad efterskolen er dygtig til.

Derimod at gå i dialog. »Vi har et potentiale, der forpligter os til at komme i debat med andre. Vi vil arrangere en turné og søsætte en række initiativer, for at vise, at vi ønsker debat om pædagogik og samfundssyn ved siden af det daglige arbejde med de unge.« Tilgangen fra foreningens side er at ville i dialog med resten af uddannelsesverdenen og meningsdannere for at sætte fokus på, hvordan de unge rustes til robuste samfundsborgere, der tager del i livet og verdens udfordringer. »Vi sætter projekt dannelseskaravanen i søen for at synliggøre, at efterskolerne er en del af løsningen på de udfordringer, der er i uddannelsessektoren. Efterskolens særlige blanding af faglighed og fællesskab er et unikt væksthus for den demokratiske dannelse af det enkelte menneske. Vi vil ruste de unge til livet, men vi er meget bevidste om, at vi ikke er de eneste, der kan og skal løfte denne opgave.« •

To hurtige til Troels Borring Nogle gange kan man få det indtryk, at efterskoleverdenen selv synes, at den står for et lidt bedre eller finere dannelsesbegreb end folkeskolen. Kritikere kalder det for en slags selvfedme i skoleformen. Hvad siger du til det? »Lad os endelig få den selvfedme sparket til hjørne. Selvfedme opstår hos mennesker eller organisationer, som ikke føler, de anerkendes, eller hvis de er pressede, så går man i selvsving i forhold til at tale om ens egne styrker. Ok, det har der måske været tendens til i efterskoleverdenen, hvor vi har levet i en glasklokken. Men jeg synes, vi er kommet videre. Efterskolen har ikke patent på dannelse, men vi kan bidrage på en helt særlig måde, fordi vi har de unge 24 timer i døgnet på et tidspunkt i deres liv, hvor de har fuld fart på deres identitetsdannelse.«

Hvor har du især mødt noget i livet, som satte sig særlige spor i dig? »Jeg har været på højskole lige efter 10. klasse, gik på landbrugsskole og har været i militæret. Det var med til forme mig som helt ung, men som 25 årig kan jeg mærke, at der skal noget andet til.

Derfor tager jeg ud til en studievejleder på HF i Ribe, og spørger om jeg kan starte med det samme. Vi er 14 dage inde i skoleåret, og han siger, at mine tyskkarakterer ikke er noget at skrivehjem om. Men jeg kom med topkarakter i malkning. Han kan mærke, at jeg vil noget mere. Så jeg får den besked, at jeg er den første der er optaget på HF på baggrund af min malkekarakter. Han kunne se, at der stod et menneske, som var lidt klemt ved situationen, men som alligevel havde mod og vilje. Han kunne have afvist mig og henvist mig til flere kurser, så var jeg måske faldet af.

Senere kommer jeg på seminariet og møder en idrætslærer, der åbner mine øjne for idræt som et dannelsesfag, hvor psykologi, pædagogik, didaktik og samfundsforståelse sættes i spil på en måde, der giver mening for hele min tilgang til lærerfaget og til forståelsen af, hvordan børn og unge skal mødes, hvis de skal trives og lære.

Så nogle vigtige træk i min egen dannelse handler i høj grad om, at jeg har mødt nogle mennesker, som havde noget at byde på, men som også udviste stor tillid.« Efterskolen · 4. september 2014

27

EfterskoleLIV

?

Rundt om: Dannelse

Hvad er dannelse?

Efterskoleforeningen vil sætte fokus på den demokratiske dannelse. Vi har spurgt fire personer, hvad de tænker om dannelse Mette Førby Larsen Lærer og uddannelsesvejleder, Bjergsnæs Efterskole Nævn tre ting som er dannelse for dig?

I en efterskole kontekst er dannelse for mig at arbejde med: • Elevernes identitet, • Livskompetence • Uddannelsesrobusthed Hvad er et dannet menneske?

Jeg ser det som et menneske, der har en nuanceret forståelse af sig selv, sine medmennesker og verden omkring.

Kan du nævne eksempler på, hvordan din efterskole bidrager til de unges dannelse?

Vi har eksempelvis obligatorisk værelsesbytte, hvilket har stor effekt på elevernes forståelse af sig selv og deres kammerater.

Hanne Haldrup Forstander Skyum Idrætsefterskole: Nævn tre ting, som er dannelse for dig?

• Evnen til at kunne begå sig i livet; at være livsduelig • At tage hensyn til og give plads til andre • At være imødekommende, høflig og hjælpsom Hvad er et dannet menneske?

• Et menneske, der tænker før det taler, så det ikke går som Peter Plys, der siger: ”Det var klogt da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vej ud”.

• Et menneske, der udviser ydmyghed og som anerkender sine handlinger (personlig integritet) • Et menneske, der ser nuanceret på sine omgivelser, som kan tvivle, som ikke er skråsikker og ser alt sort/hvidt • Et menneske der besidder empati og kan begå sig i livet • Et dannet menneske er et ordentligt menneske.

Kan du nævne eksempler på, hvordan din efterskole bidrager til de unges dannelse?

Dannelse gennemsyrer hverdagen på Skyum. Det handler om den gode disciplin. Dannelse handler om ordentlighed. Dannelse er essensen i den grundregel, vi har, der hedder, at vi forventer ”hensynsfuld optræden” og indeholder elementer som: At tale pænt til, om og med hinanden, huske at sige ”tak”, bakke op om og støtte hinanden, holde bordskik, rejse sig, hvis man ønsker at sige noget i en stor forsamling, møde op og til tiden, løse de opgaver, man skal, rydde op efter sig selv, bidrage aktivt til, at hverdagene fungerer – at involvere sig, se bægeret som halvt fyldt i stedet for halvt tomt, mobiltelefonen bliver på elevfløjene og mange flere ting.

28

Efterskolen · 4. september 2014

Henrik Pallesen Bestyrelsesformand Sundeved Efterskole Nævn tre ting som er dannelse for dig?

For mig handler dannelse om at forstå noget om den kultur, man lever i. Det kan dreje sig om det demokratiske. Det kan være noget med, hvordan man opfører sig. Og det kan være noget med at forstå de spilleregler, der er i det store fællesskab. Forstå hvordan man bidrager til det fælles.

Hvad er et dannet menneske?

Det er en, der besidder de kompetencer, der skal til for at agere i fællesskabet. En der har lært at afkode, hvad der kræves for at være en del af det. Kompetencer der sætter en i stand til at forstå samfundet, og forstå hvordan man opfører sig.

Så det har både noget med opførslen at gøre, men også med baggrunden og kulturen.

For mig at se, er der noget alment dannende i en række af skolens fag som for eksempel dansk og samfundsfag. Og med Grundtvig kan man sige, at man skal vide noget om det samfund, man er en del af for at indgå i det.

Kan du nævne eksempler på, hvordan din efterskole bidrager til de unges dannelse?

Vi har fastholdt fortælletimen på vores skole. Og hvert år tager vi eleverne på en kulturtur. Sidste skoleår gik den til Ålborg, hvor de unge fik en række forskellige kulturelle oplevelser. Jeg har netop læst elevernes evalueringer af deres skoleår, og her er der rigtig mange, der nævner kulturturen som en af de tre vigtigste oplevelser på efterskolen.

Hos os har vi desuden gymnastikken i fokus, og jeg synes helt klart, at den kropslige dimension hører med til det dannende.

Dannelsen har både en kropslig og en åndelig side.

Flemming Nørgaard Lærer Ågård Efterskole Nævn tre ting som er dannelse for dig?

•M in dannelsesopfattelse spænder fra at kunne spise med kniv og gaffel til at forstå sig selv i samspil med omverdenen. Med kniv og gaffel menes der, at eleven gerne skulle opnå nogle almene færdigheder igennem et efterskoleophold. Foruden kniv og gaffel kunne det være at læse, skrive og i almindelighed opføre sig ordentlig i samvær med andre. Færdigheder der kan støtte eleven i at blive mere livsduelig.

•F ørste ting er altså at være i stand til at møde op hos svigerfamilien spise pænt, hjælpe med at tage af bordet og spørge ind til, hvordan svigermor holder sine orkideer.

•D en anden ting kendetegner en generel efterskoledannelse, hvor dannelse er, når eleven lærer om sammenspillet mellem omverdenen og sig selv, uden det ene anliggende bliver resultat af det andet. Det betyder med andre ord blot, at eleven lærer at se til højre og finde ud af, at der er andre mennesker og forståelser af verden, men ikke nødvendigvis selv gå til højre.

•D en tredje ting hænger sammen med, hvad vi gør på vores efterskole, hvor vi i al sin enkelthed går efter, at de unge udvikler sig til individer, der vil og tør noget med sig selv og andre mennesker. Det starter med efterskolelæreren.

Hvad er et dannet menneske?

Et dannet menneske er så livsdueligt, at vedkommende godt kan leve under samme tag og i samfund med andre mennesker.

Kan du nævne eksempler på, hvordan din efterskole bidrager til de unges dannelse?

På vores efterskole tager vi og har godt fat om det enkelte individ, som vi tager alvorligt og giver rum til at lytte og tale både i det frie samvær og undervisningen.

Efterskolen · 4. september 2014

29

Debat

Hvorfor taler vi ikke om udlandet

Lederens rolle i at lede læringsmål

Helle Vestergaard leder DBI akademiet

30

International forskning viser, at skolens mål og lederens forventning har en klar betydning for elevernes resultater. Endvidere har det en stærk betydning, at lederen ikke kun deltager i pædagogiske diskussioner med lærerne, men også i en vis grad bestemmer, hvilke undervisningsformer og metoder, der anvendes. De danske resultater giver ikke på samme måde et entydigt billede af, hvad der virker, men måske er det alligevel en god ide at reflektere over og undersøge, hvad der virker i udlandet, og hvad der måske også kunne virke i en dansk uddannelseskontekst.

Jeg har været privilegeret og deltaget i en vidensrejse til Ontario, Canada arrangeret af University College Lillebælt. Det var meget inspirerende at opleve, hvordan de i deres skolesystem har sat sig nogle tydelige mål, der har haft en klar og virkningsfuld effekt i forhold til den enkelte elevs læring. De har rykket sig som provins, de enkelte skoler har styrket deres fokus på læring, lærerne har styrket deres samarbejde om elevernes læring og vigtigst af alt lærer eleverne mere i løbet af deres skolegang.

Vores undervisningsminister har også sat nogle få og klare mål op i forbindelse med folkeskolereformen, og har en forventning om at vi ude på skolerne – også efterskolerne – arbejder for at nå målene.

Samtidig har vi fået en ny arbejdstidsaftale, der giver nye muligheder for at arbejdstiden i højere grad end tidligere kan tilrettelægges således, at den kan understøtte elevernes læringsprocesser.

Spørgsmålet er naturligvis, hvordan vi gør det bedst muligt på de enkelte skoler. Der vil naturligvis være Efterskolen · 4. september 2014

forskel på, hvad der virker bedst, og det kan i den forbindelse være nyttigt at se på de forskningsresultater, der for eksempel er fra Canada. I Ontario arbejder de med udgangspunkt i en officiel ”ramme for ledelse”, hvor der peges på 5 kerneområder, ledelsen bør have fokus på: 1.

Sæt mål – alle mål skal være strategiske, specifikke, målbare, opnåelige, resultatorienterede og tidsbegrænsede.

2. Tilpas ressourcerne ved at prioritere – elevernes resultater og trivsel skal være et centralt og entydigt fokus i prioriteringerne af midler, lærernes ressourcer, pensum mv.

3. Fremme kollaborative læringskulturer – samarbejde på skoler, mellem skoler og i skoledistrikter således, at man kan lære fra hinanden med det centrale fokus at fremme læringskvaliteten, elevernes præstationer og trivsel.

4. Brug af data – trends, styrker og svagheder (i forhold til tilgængelige data) skal analyseres i skolens team, således at det kan afdækkes, hvor man skal sætte ind i forhold til undervisning og læring. Lederens rolle er at lede og engagere lærerne i samarbejdet om opgaven.

5.

Engagere i ”modig” konversation – udfordre aktuel praksis og fremme innovation gennem samtale. Lytte og agere på feedback og skab feedback der fremmer elevernes præstationer og trivsel.

(Målene er ikke direkte oversat, men omformuleret således at de giver mening i en dansk skolelederkontekst. Målene og ledelsesrammen er udarbejdet på grundlag af 8 års forskning).

Danmarks Evalueringsinstitut har i april 2014 udgivet hæftet ”Undervisning for alle”. Her er rigtig god inspiration. Der stilles skarpt på undervisningen, når den er bedst og giver eleverne flest læringsmuligheder og det størst mulige udbytte.

Elever, lærere, skoleledere og alle interessenter i grundskolen står foran en stor og vigtig forandringsproces. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Vi har en god skole, men vi kan og skal blive endnu bedre. Det kan vi blandt andet blive ved at se på vores praksis og skabe forandringer, der betyder, at vi bruger vores ressourcer endnu bedre og mere professionelt, således at vi forbedrer undervisningen og elevernes læringsresultater.

Jeg mener ikke, vi skal gå i retning af standardiseringer som følge af evidens, men i højere grad arbejde med professionalisme. At være professionel handler om, hvad du gør, og hvordan du opfører dig. Det handler også om specialiseret viden, ekspertise, professionelt sprog, erfaringsudveksling, træning af kvalifikationer, disciplin, autonomi i vurderinger, samarbejde om komplekse problemstillinger mv.

De kommende år bliver afgørende for hvorledes, vi gør en god skole bedre. Det er en meget udfordrende opgave for alle, og jeg ser mange potentielle muligheder for at skabe forandringer, der er med til at støtte elevernes læring og sikrer, at de bliver så dygtige, de kan. Det er en kompleks opgave og tidshorisonten må nødvendigvis være lang. Det er vigtigt at der på den enkelte skole skabes fælles forståelsesramme, der betyder, at vi kan arbejde sammen om at skabe fremtidens skole.

•

AKTIV RUNDT I DANMARK

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER 10. SEP.

SKOLERNES SUNDHEDSUGER

22. SEPTEMBER 2014 TIL 10. OKTOBER 2014 Inspiratio

n

til

45 m

be væ g el s e

En konkurrence for alle i 0.-10. klasse

li g in dag

GRATIS AT DELTAGE MANGE FLOTTE PRÆMIER GRATIS T-SHIRT TIL LÆRERNE, DER TILMELDER DERES KLASSE Årligt mere end 100.000 elever tilmeldt sundhedsugerne TILMELDING PÅ AKTIVRUNDTI.DK SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER 10. SEPTEMBER 2014 Læs mere og bestil foldere på aktivrundti.dk

Temaet ”GAK med sundheden” giver sjove, skøre og sunde oplevelser til børn Oplev sang og dans med Sebastian Klein Arrangør:

Projektet støttes af:

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

”Jeg har aldrig lavet jeg ikke syntes var sjo PORTRÆT

I over 40 år har Willy Harenberg insisteret på at have et sjovt arbejdsliv. Han har aldrig undervist i andet end idrætsfag og sløjd, har ikke talt timer og har været kendt for både sine meningers mod og sine træsko, som han altid har gået med – selv til gallafester

Tekst: Sally Hilden redaktionen@magasinhuset.dk

32

Efterskolen · 4. september 2014

noget, ovt” Der er dem, der siger, at 69-årige Willy Harenberg er en ’institution i efterskoleverdenen’. Gymnastiklæreren med det krøllede hår, klaprende træsko og markante holdninger har i mange år været et kendt ansigt i efterskolekredse.

Særligt i de kredse, hvor man dyrker gymnastik.

I en halv menneskealder har han været aktiv i gymnastikverdenen. Både som lærer på Gymnastikefterskolen Stevns og som mangeårig leder af det årlige inspirationskursus for gymnastiklærere i efterskolen og formand for DGI Storstrøm.

For fire år siden gik Willy Harenberg på pension fra lærerjobbet og flyttede fra sin tjenestebolig skråt overfor skolens hovedindgang til et sommerhus i Rødvig. Men han kommer der stadig på skolen hver dag, nu som pedel. For han er endnu ikke klar til at sige farvel.

Når han ser tilbage på sit arbejdsliv, sætter han en tyk streg under én ting: »Det har været sjovt. Jeg har aldrig lavet noget, jeg ikke syntes var sjovt, det tror jeg ikke jeg ville være i stand til,« siger han.

Det er næsten ikke til at forstå, at Willy Harenberg engang forsvor, at han skulle være gymnastiklærer. Og da slet ikke på Stevns.

I starten gik jeg vist med træsko for at gøre opmærksom på mig selv, men nu er det blevet en vane.

Willy Harenberg

Ville ikke bo på Stevns I slutningen af 60’erne drømte den snedkeruddannede nemlig Willy Harenberg om at blive professionel fodboldtræner og bo i Rødding, hvor han kommer fra. Gymnastik interesserede ham ikke en døjt, og han havde som soldat stiftet bekendtskab med Stevns, der slog ham som et øde og forblæst sted.

Så da forstanderen på Kerteminde Husflidshøjskole, hvor han gik en overgang, foreslog, at han skulle søge job som gymnastikærer på en efterskole på Stevns, faldt svaret prompte: »Nej, jeg skal fandme ikke til Stevns.« »o, du skal derover og være lærer!« »Nej, det skal jeg eddermane ikke, du.« Men forstanderen gav ikke op: »Du kan sgu da i det mindste tage derover og se, hvad det er.« Hvad stiller man op? Willy Harenberg pakkede bilen og kørte til Sjælland og var på efterskolen en uge hen over sommeren 1972. Det var slet ikke så slemt, som han havde forestillet sig, så da sommeren var slut, skrev han under på en kontrakt som sløjd- og gymnastiklærer og flyttede sin tilværelse fra Rødding til Stevns.« De duknakkede drenge og piger Trænerdrømmen blev skiftet ud med lærerjobbet og fodbolden med gymnastik, og det viste sig at være en god beslutning. I 2014 modtog han Dronningens Medalje for fyrre års tro tjeneste på Gymnastikefterskolen Stevns. Noget af det, som Willy Harenberg har holdt mest af ved jobbet som efterskolelærer, har været at se den udvikling, som •

Efterskolen · 4. september 2014

33

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

eleverne går igennem i løbet af et år på skolen.

Når forældrene er kommet første skoledag og har afleveret deres duknakkede, generte piger og drenge, har han hvert eneste år sagt til dem: Se godt på jeres børn. For det er sidste gang, I ser dem. »Så glor forældrene og man kan se, at de tænker: Hvad i alverden snakker han om. Men det er jo rigtigt nok, de unge udvikler sig så meget i løbet af et år, at de bliver nogle helt andre mennesker,« siger Willy Harenberg. »Det har været fantastisk at få lov til at se børnenes glæde og sammenhold.

Særligt, når vi har været på skitur eller til DGI Landsstævne. Det er sgu for fedt at står der med sine dygtige elever og blive helt stolt på deres vegne,« siger han.

Willy Harenberg, der aldrig har undervist i andet end gymnastikfag og sløjd, har været med efterskolen til hvert eneste landsstævne siden firserne, hvor skolen for allerførste gang pakkede ned i otte dage og drog afsted til Jylland. »Det var vildt. Nu skulle vi over og vise de jyske efterskoler, at man også kunne finde ud af at dyrke gymnastik på Sjælland,« griner han.

Ingen hænger i lamperne længere Over årene har Willy Harenberg været vidne til mange ændringer i efterskolen.

En af de ting, der har ændret sig mest, er elevsammensætningen, mener han. For engang var der tre grupper elever: De forkælede, de normale og de besværlige.

Men sådan er det ikke i dag. »Nu er det meget homogene elevgrupper. Det er søde, velopdragne børn, der er gode til gymnastik. Engang havde vi altid 10-15 stykker, der hang i lamperne og lavede en masse ballade,« siger han.

Det har ændret måden, man arbejder på: »Øvelsen for os lærere var i gamle dage at sørge for, at de forskellige elevgrupper nærmede sig hinanden. Nu

34

Efterskolen · 4. september 2014

handler det om, at vores elever skal have en god oplevelse og få nogle gode karakterer. De besværlige unge bliver sendt på specialefterskole,« siger han.

Nogle gange har han savnet rødderne. Curlingbørnene, som han kalder dem, der kommer på efterskolen nu, kan godt blive lidt bange for Willys temperament. Sandt at sige kan Willy Harenberg virke brysk, det ved han.

Men det er kun indtil, man lærer ham at kende, fastholder han. »Det er nemmere at have stramme tøjler i starten og så løsne lidt hen ad vejen i stedet for det modsatte,« som han siger. »Jeg kan godt blive vred. Men jeg bliver professionelt vred, og det er overstået i løbet af et øjeblik,« siger han.

Vil ikke tælle timer I det hele taget er Willy Harenberg en mand, der går sine egne veje. Han har været drevet af glæden til de unge og til

gymnastikken og har aldrig siddet og fedtet med timeregnskaberne. »Jeg har altid sagt til Carlo (forstander på Gymnastikefterskolen Stevns, red.), at jeg ikke vil tælle timer. Det har han accepteret. Vi stoler på hinanden,« siger han.

Willy Harenbergs trang til selvbestemmelse kan aflæses ned i de mindste detaljer. Selv i hans fodtøj. For sikkert og vist er det, at gymnastiklærerens fodtøj næsten altid kommer på tale, når man nævner hans navn. De klaprende træskole har fulgt ham hele hans liv, i al slags vejr og i alle situationer, selv til skolens gallafester. »I starten gik jeg vist med dem for at gøre opmærksom på mig selv, men nu er det blevet en vane,« siger han. »Men jeg tror nu på, at folk rundt omkring primært kender mig, fordi jeg har været aktiv i mange sammenhænge og fordi jeg har stærke holdninger til tingene.« •

I gamle dage skulle vi sørge for, at de forskellige elevgrupper nærmede sig hinanden. Nu handler det om, at vores elever skal have en god oplevelse og få nogle gode karakterer. De besværlige unge bliver sendt på specialefterskole.

Willy Harenberg

Fit’n’Fun – moving teens

Styrk din undervisning med dans og rytmisk bevægelse Fit’n’Fun moving teens er et gratis online redskab, der består af seks forskellige danse- og træningsvideoer udviklet specielt til unge mellem 13-16 år og deres idrætslærere.

Med Fit’n’Fun moving teens kan du:  Imødekomme slutmål for idrætsundervisningen i 7.- 9. klasse, der omhandler dans og rytmisk bevægelse.  Få dans og rytmisk bevægelse integreret i undervisningen på en sjov og anderledes måde – med et minimum af forberedelse.  Udvikle dine egne kompetencer indenfor dans og rytmik.  Finde inspiration til en bedre undervisning.  Motivere din elever til at dyrke mere motion – på den sjove måde.

www.dgi.dk/fitnfun

Klik ind på www.dgi.dk/fitnfun og se, hvordan dans, musik og rytmisk bevægelse let bliver en del af din undervisning – for både drenge og piger.

Fit’n’Fun moving teens er udviklet af DGI i samarbejde med dygtige dansere og instruktører.

Debat

Indspark

Af Carl Holst.

Regionsrådsformand (V)

Bevar unges ret til at vælge 10. klasse Jeg er dybt uenig med kritikken, der går på, at vi som samfund ikke har råd til at beholde vores nuværende efterskolesystem. Tværtimod mener jeg, at vi ikke har råd til at lade være. For kritikerne glemmer bl. a., hvor mange arbejdspladser og hvor megen omsætning efterskolerne skaber i de - ofte små - bysamfund, de ligger i. Alene i Sydvestjylland er der 868 efterskoleelever fordelt på ni efterskoler. Hvis hver elev bruger blot 100 kr. om ugen i den lokale brugs, løber det op i en meromsætning på omkring 3,4 millioner kroner om året. Samtidig er efterskolerne arbejdsplads for over 200 medarbejdere, hvor mange hver måned lægger penge Carl Holst - og betaler skat - i nærområdet.

Min ældste søn er lige startet i 10. klasse på en efterskole. Han har valgt ikke at fortsætte direkte i gymnasiet efter 9. kl, og et efterskoleophold er i den forbindelse en god mulighed for at videreudvikle sine faglige og sociale kompetencer.

I den senere tid er der dog opstået en debat om, hvorvidt unge fortsat skal kunne vælge at tage 10. klasse - eksempelvis på en efterskole.

Modstandere argumenterer for, at fagligt dygtige unge ikke har brug for 10. klasse, og at efterskolerne er en luksus, samfundet ikke har råd til.

Min holdning er helt klar; vi må og skal bevare de unges ret til at vælge 10. klasse. For selvom mange efterskoleelever ankommer Efterskoler er med til at Der er ingen tvivl om, at med høje karakterer fra mange efterskoler må folkeskolen, kan fagligmindske frafaldet på lukke, hvis unge fremhed ikke stå alene, hvis ungdomsuddannelserne over ikke må vælge at man skal gennemføre tage 10. klasse. Og der en ungdomsuddanneler lige så lidt tvivl om, at vores efterskoler i den se. Her er begreber som modenhed, sociale komgrad bidrager til livet i de små bysamfund - og petencer og afklaring i forhold til evner og fremdet endda samtidig med, at de klæder vores unge tidsønsker mindst lige så vigtige. Og det er netop mennesker ordentligt på til at gennemføre de nogle af de faktorer, efterskolerne bidrager med. ungdomsuddannelser, vi som politikere har så stor fokus på. • Derfor er jeg overbevist om, at vores efterskoler af den grund er med til at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne.

36

Efterskolen · 4. september 2014

se selv!

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

:©

Sk

ia

m

ad

é

Vil du holdes ajour på skolerejser?

Hop ind på

www.unitasrejser.dk

Fo

to

og tilmeld dig vores nyhedsbrev

Østrig besigtigelsesrejse 3. - 7. december 2014 Tag med på ”VIP”-rejse, som arrangeres for en lille gruppe lærere fra få skoler, der har en fælles interesse i at se et rejsemål mere indgående. Og der er mulighed for indflydelse på programmet. ”Hvor sneen har hjemme,” sådan beskrives Obertauern bedst.

Skiområdet ligger i 1.639 - 2.313 meters højde og sæsonen varer typisk fra november og helt til april/maj. Udover høj snesikkerhed byder Obertauern på skiløb i et overskueligt område og på alle niveauer. Og I får optimal indkvartering til jeres elever.

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent.

Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Læs mere på www.unitasrejser.dk eller kontakt os for yderligere information om VIP-rejsen til Obertauern i Østrig.

Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Lærerliv

Det var hårdt, men det hele værd Et års praktik på en efterskole kan være forvirrende og udfordrende, men også lærerigt og givende. Mødet med de unge og det at kunne jonglere med det pædagogiske og den faglige undervisning er stimulerende

Tekst: Kristina Stampe,

praktikant fra Den frie Lærerskole

Praktik

Det er en lummer fredag aften i slutningen af maj, og jeg har smækket benene op ude på min terrasse med den obligatoriske kaffe. Normalt ville jeg være stormet ud af Faxe Ladeplads´ ensomhed med det første tog mod kendte mennesker, men i morgen er det ”bliveweekend” på efterskolen, og jeg har weekendvagten.

Jeg sidder og funderer over det sidste år, hvor jeg har været i praktik. Hvis jeg nu bare kunne spole tiden tilbage og se det hele igen. Helst i en sort-hvid film uden lyd. Så det i stedet var kropsprog, og alt det usagte der fortalte historien.

Den ville vise et år i fart og forvirring, men også et år med glæde og udvikling.

Ikke alt i filmen ville være lige kønt, og engang imellem måtte man måske krumme tæer. Som da jeg, efter to uger, bryder grædende sammen foran min nye praktikvejleder, Jesper, fordi jeg følte, at jeg hver dag skulle op til en pensumløs eksamen. De første problemer dengang virker nu så ligegyldige. Det var hårdt at komme til et sammentømret lærerkollegie med drevne gamle rotter, som måske synes, at det var lidt specielt at skulle tage en 25-årig energisk idealistisk grøn Spørge-Jørgen ind. Det var hårdt at flytte alene til Faxe Ladeplads, som i middelalderen ville ligge på kanten af verdens ende, hvor alt snart ville falde direkte i helvede.

Væk fra det trygge Jeg er 3. års studerende på Den frie Lærerskole. Den grundtvigianske højborg, som hersker i sit eget lille rige på Syd38

Efterskolen · 4. september 2014

fyn. Her lever Grundtvig og Kold i pagt med de lærerstuderende. Her prøver vi at forstå, fortolke og lære at formidle fag såvel som det levende ord.

Uddannelsen er opbygget omkring tanken, at praksis og teori hænger uløseligt sammen, derfor har vi 3 praktikperioder, hvoraf den sidste er et helt skoleår. Praktikåret ligger på 3. Årgang, og vi bliver ansat på samme vilkår som en nyuddannet lærer, med det samme ansvar og de samme privilegier. Det eneste, der er anderledes, er, at vi får en beskikket vejleder på skolen, som er vores livline og mentor.

Det virker måske i nogens øjne som en uoverskuelig udfordring at skulle rykke alt op med roden og flytte efter ens praktikplads, men sådan er det bare.

Sådan er vi er flasket op fra første dag på Lærerskolen, og alle siger det samme til slut: »Det var hårdt, men det var det hele værd.« I perioden op til praktikken, ligger de fleste på langs imellem ansøgning og jobsamtaler, i et rod af frustrationer, håbløshed og afmagt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med, at jeg ville være så ulideligt heldig at få min drømmepraktik, men lykken står som bekendt den kække bi.

Dyb kærlighed til efterskoleformen Jeg har nu været lærer på Waldemarsbo Efterskole for elever med særlige behov i snart et år. For mig er kombinationen imellem denne målgruppe og efterskolelivet det ideelle match. Jeg finder det specialpædagogiske arbejde spændende og livsbekræftende, og at kunne jonglere det pædagogiske og den faglige undervisning samtidig er en udfordring,

Det at samle elever med sociale handicaps, forskellige diagnoser i et alfabetisk kaos og et bredt udvalg af udviklingsforstyrrelser ind på et afgrænset område alle døgnets timer kunne være en pædagogisk uoverkommelig opgave.

Alligevel står vi her ved årets afslutning med unge glade mennesker, som fandt den røde tråd Kristina Stampe

som er meget givende og stimulerende.

Samtidig har jeg en dyb kærlighed til skoleformen. Jeg er et barn af efterskolen med liv og sjæl, og fik selv min opblomstring på eget efterskoleår. Her var jeg så heldig at møde en årspraktikant fra Lærerskolen, som inspirerede mig til at følge den samme brogede sti.

Det at samle elever med sociale handicaps, forskellige diagnoser i et alfabetisk kaos og et bredt udvalg af udviklingsforstyrrelser ind på et afgrænset område alle døgnets timer kunne være en pædagogisk uoverkommelig opgave.

Alligevel står vi her ved årets afslutning med unge glade mennesker, som fandt den røde tråd.

Som jeg ser det, har vi taget essensen af efterskolebegrebet, så vi kan bruge

det i en ramme, der passer til skolens målgruppe. Waldemarsbo Efterskoles elever kommer ofte fra skoler, der ikke har haft resurserne til at hjælpe dem, fra socialt udsatte familier og uforstående voksne, som ikke har lyttet. De har igennem hele deres liv kigget ud gennem ruden imod andre, set venskaber blomstre og kærlighed vokse. På Waldemarsbo får de en platform, hvor de kan mødes på lige vilkår i trygge rammer, hvor der bliver taget hensyn til den enkeltes behov.

Det Waldemarsbo Efterskole kan, og som i mine øjne også er den brede efterskoles fornemste opgave, er at ændre livsretninger, anvise lysere og gladere veje og give en tro på, at der er plads til os alle, som vi er, og at alle kan bidrage med noget godt til fællesskabet.

Tilbage på skolebænken Ved afslutningen på mit praktikår er det som om, jeg endelig har halet ind på de andre lærere. Hvor det før har føltes, som om jeg var 50 skridt bagefter i en spurt. Det er nu, man høster alt det hårde arbejde, mærker elevernes glæde og ser udviklingen træde frem i lyset, og så er det hele slut. Jeg skal tilbage på den sociale og dynamiske skolebænk, som lærerskolen er, nu da jeg endelig har bidt mig fast i halen på Grundtvig og Kold.

Men det er okay. For jeg glæder mig til at få fyldt min faglige rygsæk op, og nu har jeg pludselig en masse praktisk erfaring, som jeg kan hænge min viden op på.

Gad vide om jeg kan genkende mig selv i denne artikel, når jeg om mange år vralter rundt på en eller anden efterskole i fodformede sko, i farvede gevandter og med et viltert hår flagrende omkring mine forhåbentligt mange smilerynker.

Nu er duggen begyndt at falde, kaffekoppen er for længst tom, og jeg trækker mig tilbage til min sparsomme studiehybel. I morgen er det Nye elevers Dag, og jeg skal underholde forældre og elever, imens de andre lærere møder deres kommende elever. Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg igen kan sige velkommen til mine egne generte, nervøse og svedige kontaktelever. •

Kristina Stampe er lidt frustreret over at et års praktik nu er slut. Hun følte, at hun lige var ved at komme på omgangshøjde med lærerne. Og hun føler det lidt mærkeligt at skulle væk, når hun netop skal til at høste frugterne af det hårde arbejde. Men hun glæder sig også til ay bruge alle er faringer på Den frie Lærerskole Efterskolen · 4. september 2014

39

Kalender

Kurser og møder

Medlemsmøde Alle medlemmer inviteres til debat om Efterskoleforeningens formål og vedtægter.

Tid: 25. september kl. 16:00- 19:00 Sted: Balle Musik- og Idrætsefterskole Arrangør. Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. september, 2014

Temadag om og med toerkajakker

Temadag om idræt og prøven i 9. klasse

Friluftsnetværket for naturvejledere arrangerer en temadag om toer-kajakker, som kan være meget relevant for efterskolelærere.

Tid: 24. september Sted: Tønballegård ved Snaptun i Horsens Fjord Arrangør: Friluftsnetværket for naturvejledere Tilmeldingsfrist: 14. september, 2014

Målgruppe: Undervisere i faget idræt på 9. klasse og ledelse. Det er ikke alle efterskoler, som har en idrætshal eller redskabsgymnastik på skemaet - hvordan kan vi opfylde kravet om at der er indført prøve i Idræt for 9. klasse i dette skoleår?

Tid: 2. oktober kl. 12:00- 16:00 Sted: Ågård Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 21. september, 2014

Har I styr på budgettet?

Seminar om 9. klasse på efterskole Efterskoleforeningen har igangsat et projekt, som har til formål at styrke og udvikle 9. klasse på efterskolerne. Som en del af projektet inviterer vi hermed interesserede efterskolefolk til seminar, hvor resultaterne af en større undersøgelse af 9. klasse fremlægges.

Tid: 9. oktober kl. 09:45- 15:00 Sted: Vartov, Kbh. K Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. september, 2014

Dannelse gennem fællessang - brugsklaver, sangundervisning og formidling af sangene Et nyt kursus hvor vi undersøger og lærer om sammenhængen mellem stemmen, kunsten at synge fællessang og kor samt sangenes kulturhistorie: den gode morgensamling.

Tid: 23. oktober - 24. oktober Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. september, 2014

Tilmeld dig budgetkursus på www.bdo.dk/skoler

Se flere kurser på

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

www.bdo.dk/skoler 40

Efterskolen · 4. september 2014

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

Konference: Kreativitet, dannelse og håndværk

Kursus for sekretærer (kursus 4) og forstandere (dag 2)

Det er netværket Det Kreative Skolenetværk, der nu for tredje gang står bag konferencen, som henvender sig til både friskoler, efterskoler, højskoler, folkeskoler osv.

Tid: 3. november kl. 09:00- 15:30 Sted: Odense Fagskole Arrangør: Det Kreative Skolenetværk Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2014

Dag 1 for sekretærer: Spændende og nyudviklet kursus om motivation, arbejdsglæde, surstrålere, svesker og flere elever!

Dag 2 for sekretærer OG forstandere om vejen til flere elever: Service, marketing og salg. Henrik Væver og Freddy Meyer leder os igennem to spændende dage.

Tid: 18. november - 19. november Sted: Kursuscenter Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 9. oktober, 2014

Kursus for nye efterskolelærere Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag.

Tid: 10. november - 11. november Sted. Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 3. oktober, 2014

F SL MINIK U R S US Læs mere på www.fsl.dk/minikursus

Brug fortællingen som pædagogisk værktøj Knæk et regnskab

Klasseledelse - dirigent eller kaospilot

Gode elevsamtaler med coaching

Musisk undervisning i alle fag

N YE EF MI TE NIK 20 RÅ UR 14 RE SE T R

I samarbejde med revisionsfirmaet BDO inviterer Efterskoleforeningen forstandere og medarbejdere fra skolens administration til et dagkursus med indføring i økonomiske begreber på efterskoler.

Tid: 11. november kl. 09:30- 16:00 Sted: Dalum Landbrugsskole, Odense Arrangør: Efterskoleforeningen og BDO Tilmeldingsfrist: 9. oktober, 2014

Efterskolen · 4. september 2014

41

Pædagogik

Tips & tricks

3 IT-værktøjer til din undervisning

Udvalgt af Andreas Vind, lærer på Flemming Efterskole.

iPhone

Flipped Learning

Hvis du er hoppet på Flipped Learningbølgen, så giver det rigtig god mening at følge denne blog, der har rigtig mange indgangsvinkler til metoden. Du får tips og tricks, og det hele underbygges med gode eksempler. flipdk.blogspot.dk

Statistik på dit navn

Matematiklæreren eller samfundsfagslæreren kan gøre statistik håndgribeligt, når man laver statistik på sit eget navn.

Det hjælper Ugebrevet A4’s navnehjul med, og det bliver serveret på en grafisk og overskuelig måde. Det er ikke fordi, man kan lave en masse beregninger på disse data, men det viser, at statistik bruges i den virkelige verden. www.ugebreveta4.dk/navnehjulet

Android

Woop App

Mange af dine elever har sikkert en smartphone, og hvis de installerer denne app, kan du hurtigt lave orienteringsløb, spil og andre løb, der sender dem ud i naturen. App’en bruger telefonens GPS, og den lægger i høj grad op til indbyrdes konkurrence mellem deltagerne.

Den er gratis for alle - både elever og lærere - og kan hentes her: iPhone: itunes.apple.com/dk/app/ woop-app/id547200073 Android: play.google.com/store/apps/ details?id=nodes.woopapp

Kompetent rådgivning til studierejsen Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

krakow fra kr.

1.785,-

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

med fly, 5 dg/4 nt.

Team Benns

Andre rejsemål: London, fly, 5 dg/4 nt .....................................

Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ...............................

Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ...............................

Budapest, egen bus, 6 dg/3 nt .................

Istanbul, fly, 6 dg/5 nt ....................................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1890,2360,1765,1545,2225,-

Top 3 faglige besøg i Krakow: • Besøg koncentrationslejren Auschwitz • Virksomhedsbesøg • Foredrag i Det Nordiske Hus Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Helle på tlf: 46 91 02 49

hebe@team-benns.com www.team-benns.com

42

Efterskolen · 4. september 2014

Mød os på facebook.com/TeamBenns

Mangler I et oplæg til jeres pædagogiske dag?

Med speciale i ungdomskultur og læring, byder jeg ind med den sidste forskning på området.

• Unge i det senmoderne; hvad kendetegner dem og hvilke udfordringer og livsbetingelser er de underlagt?

• Hvordan kan jeg som lærer medvirke til elevernes personlige vækst. Hvordan tilrettelægger skolen et miljø, der optimerer læring og trivsel?

Udover oplæg om den senmoderne ungdomskultur, tager jeg udgangspunkt i skolens praksisproblemer.

Andre kursustilbud: • Hvem er de unge, der ikke kan hono krav? rere de faglige og personlige • Hvordan kan vi arbejde med elevers læringslyst og personlige vækst?

• Jeg tilbyder supervision til grupper samt personlige elevsamtaler.

Kontakt Turi Nørholm | Cand. psyk. | Tlf. 4041 4831

Lærer søges til Gylling Efterskole

Spjellerup Spjellerup Friskole Friskole søger søger lærere, lærere, der der brænder brænder for for undervisning undervisning Spjellerup Friskole søger lærere, der brænder for undervisning

Er Er du du mere mere end end glad glad for for at at undervise, undervise, og og føler føler du du stor stor tilfredshed tilfredshed ved ved at at se se Er du mere end glad for at undervise, og føler du stor tilfredshedvived at se eleverne eleverne udvikle udvikle sig sig -- så så er er du du måske måske en en af af de de nye nye lærere, lærere, som som vi går går og og eleverne udvikle sig så er du måske en af de nye lærere, som vi går og venter på. på. venter venter på.

Vi Vi er er en en ny ny og og spændende spændende friskole, friskole, som som har har været været inde inde ii en en rivende rivende udvikling, udvikling, Vi er enernynået og spændende friskole,sker som hartæt været inde i en rivende udvikling, som som vi vi er nået langt langt med, med, og og som som sker ii en en tæt dialog dialog mellem mellem ledelsen, ledelsen, som vi er nået langt med, og som sker i en tæthvor dialog mellem ledelsen, bestyrelsen og dine kollegaer.

Vi er en skole, tilstedeværelse handler bestyrelsen og dine kollegaer. Vi er en skole, hvor tilstedeværelse handler om om bestyrelsen og dine glæde kollegaer.

Vi er en skole, handler aktivt engagement, engagement, og faglighed. faglighed.

Vi tror trorhvor ikketilstedeværelse på, at at dette dette skabes skabes vedom at aktivt glæde og Vi ikke på, ved at aktivt engagement, glæde og faglighed.

Vi tror ikke på, at dette skabes ved at kræve rigid rigid fysisk fysisk tilstedeværelse tilstedeværelse på på skolen. skolen. kræve kræve rigid fysisk tilstedeværelse på skolen.

Den 1. november har vi brug for 2 dygtige, kreative og engagerede lærere: Den 1. november har vi brug for 2 dygtige, kreative og engagerede lærere: Den 1. november har vi brug forbrænder 2 dygtige, kreative og engagerede lærere: Stilling Dansklærer, Stilling 1: 1: Dansklærer, der der brænder for for undervisning undervisning af af de de små små elever. elever.

Stilling 1: tilknyttet Dansklærer, der brænder for undervisning af de små elever.

Du vil vil blive blive vores indskolingsteam. indskolingsteam.

Du tilknyttet vores Du vil blive tilknyttet vores indskolingsteam.

Stilling 2: 2: Matematiklærer, der der også også brænder brænder for for at at undervise undervise ii naturfag. naturfag.

Stilling Matematiklærer, Stilling 2: tilknyttet Matematiklærer, der også brænder for at undervise i naturfag.

Du vil vil blive blive vores mellemtrin. mellemtrin.

Du tilknyttet vores Du vil blive tilknyttet vores mellemtrin. Årsvikariat: Årsvikariat: Årsvikar Årsvikar til til vores vores overbygning overbygning med med mulighed mulighed for for fastansætfastansætÅrsvikariat: Årsvikar til vores overbygning med mulighed for fastansættelse. telse. Vi Vi søger søger en en sproglærer, sproglærer, der der kan kan undervise undervise ii både både tysk tysk og og engelsk. engelsk. telse. Vi søger en sproglærer, der kan undervise i både tysk og engelsk.

Hvad Hvad du du ellers ellers indeholder indeholder af af faglige faglige og og personlige personlige kompetencer, kompetencer, det det ser ser vi vi på, på, Hvad du ellers indeholder afDu faglige og personlige kompetencer, det ser vi på, hvis hvis du du er er den den rette rette person. person. Du er er en en lærer, lærer, der der ikke ikke blot blot ser ser undervisningen undervisningen hvis du er den rette person.

Du er en lærer, der ikke blot ser undervisningen som som et et pensum, pensum, der der skal skal undervises undervises i.i. Du Du tænker tænker ii læringsprocesser, læringsprocesser, hvor hvor som et pensum, der skal undervises i. Dui tænker i læringsprocesser, hvor den den enkelte enkelte elevs elevs udviklingspotentiale udviklingspotentiale er er i centrum. centrum. den enkelte elevs udviklingspotentiale er i centrum.

For For os os er er det det meget meget vigtigt, vigtigt, at at du du brænder brænder for for friskoletanken, friskoletanken, og og at at du du både både er er For os at er det meget vigtigt, atind du brænder for friskoletanken, og at du både er god god til til at lytte lytte og og byde byde aktivt aktivt ind med med dine dine ideer. ideer. Vi Vi vægter vægter den den tvær-faglige tvær-faglige god til at lytte og byde aktivt ind med dine ideer.

Vi vægter den tvær-faglige undervisning, undervisning, både både på på tværs tværs af af klasser klasser og og fag, fag, så så det det må må du du også også meget meget undervisning, både på tværs af klasser og fag, så det må du også meget gerne gerne ville. ville. Er Er du du blevet blevet nysgerrig, nysgerrig, så så læs læs hele hele stillingsopslaget stillingsopslaget på på gerne ville.

Er du blevet nysgerrig, så læs hele stillingsopslaget på www.spjellerupfriskole.dk. www.spjellerupfriskole.dk. www.spjellerupfriskole.dk.

Ansøgning Ansøgning og og CV CV med med relevante relevante bilag bilag mailes mailes til til stilling.spjellerup@gmail.com. stilling.spjellerup@gmail.com.

Ansøgning og CV med relevante bilag mailes til stilling.spjellerup@gmail.com.

Ansøgningsfristen: Ansøgningsfristen: 14.

14. september september 2014 2014 kl. kl. 12.00.

12.00.

Ansøgningsfristen: 14. september 2014 kl.

12.00.

Samtaler Samtaler holdes holdes ii uge uge 39.

39.

Samtaler holdes i uge 39. til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansættelse Ansættelse sker sker ii henhold henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Efterskolen DUI LEG og VIRKE Bisnapgård i Hals søger forstander

– Danmarks største efterskole for unge med læse/skrive-vanskeligheder

vores nuværende forstander har valgt at søge nye Efterskolen DUI LDa EG og VIRKE Bisnapgård i Hals søger forstander udfordringer, søger vi en forstander med tiltrædelse

En af vores dygtige lærere skal desværre noget andet. Derfor har vi en fast fuldtidsstilling ledig.

Vi søger en fagligt dygtig lærer til ansættelse snarest muligt, dog senest 1. november 2014. På Gylling Efterskole vil du blive en del af en succesfuld skole med stærke rødder i det GrundtvigKoldske skole- og menneskesyn, hvor fællesskab, ligeværd, dialog og forventninger til hinanden er nøgleord. Gylling Efterskole har som ambition at gøre en afgørende menneskelig og faglig forskel for de unge, hvis veje vi krydser i et skoleår eller to.

1. november 2014.

Da vores nuværende forstander har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en forsta november 2014.

Gennem teoretisk og praktisk undervisning vil vi fremme unges muligheder for uddannelse, samt give dem et ind-

Gennem teoretisk og gående praktisk undervisning il vi fremme unges muligheder for uddan kendskab til hvilkevmuligheder de har for indflyindgående kendskab tdelse il hvilke muligheder de har for udvikling. indflydelse på deres egen og sam på deres egen og samfundets Solidaritet,

Vi tilbyder: • fantastiske kolleger med højt ambitionsniveau indenfor alle faggrupper på skolen • rigtig gode undervisningsfaciliteter for skolens 125 unge og deres lærere • skønne omgivelser tæt på hav og by • et spændende og ambitiøst pædagogisk miljø • en skole med tydelige rammer og retning

fællesskab og demokrati er nøgleord i dagligdagen på

Solidaritet, fællesskab skolen. og demokrati er nøgleord i dagligdagen på skolen.

Du har: • lyst til at engagere dig i efterskolelivet og interesse for vores elevgruppe • ambition om at gøre en afgørende forskel for andre mennesker • lyst og evne til samarbejde og udvikling og stærke faglige kvalifikationer

Ansættelse sker i henhold til ”fællesoverenskomst mellem Ansættelse sker i henhold til ”fællesoverenskomst mellem finansministeriet og lærer finansministeriet og lærernes Centralorganisation”.

Aflønningen finder sted i intervallet 427.942,43 kr. – til 501.665.32 kr. årligt plus pens

Aflønningen finder sted i intervallet 427.942,43 kr. – 501.665.32 kr.wårligt plus pension.

Læs mere på skolens htiljemmeside: ww.bisnap.dk

Du kan: • undervise i flere af følgende fag: engelsk, tysk, matematik, fysik/kemi og valgfag Ansættelse sker efter overenskomst mellem finansministeriet og L.C. Der indhentes børneattest i forbindelse med indstilling til ansættelse.

Din ansøgning sendes til Gylling Efterskole, Hovedgaden 29, 8300 Odder, mrk. ”Ansøgning lærer” eller pr. mail til ge@gylling-efterskole.dk. Den skal være os i hænde senest fredag d. 12. september 2014 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt mandag d. 22. september 2014.

Læs mere på skolens hjemmeside: www.bisnap.dk

Yderligere oplysninger om stillingen, og om Gylling Efterskole, fås ved henvendelse til lærerrådsformand Jonna Rønne Nielsen på tlf. 2461 5830, viceforstander Stine E. Kridal på tlf. 8655 1644 / 2921 1644 eller ved forstander Niels Kridal på tlf. 8655 1644 / 2015 1644. Se vores hjemmeside på www.gylling-efterskole.dk , hvor du også kan kigge med på vores Facebook.

Efterskolen · 4. september 2014

43

Annoncer

SKOLEREJSER MED BUS! Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

Det er os du kommer tilbage til…

OPLEV

Grupperejsebureauet har i mere end 10 år arrangeret studierejser til de europæiske storbyer. Vores størrelse er vores ubetingede styrke for vi er lige der, hvor vi er store nok til at have de bedste aftaler med de bedste steder i Europa – og små nok til at yde en personlig og målrettet service over for vore kunder.

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

KRAKOW 1.495

fra kr. 1.495

Der er mange muligheder for studiebesøg og oplevelser i Krakow: • • • • • •

44

Wieliczka saltminen Auschwitz Markedspladsen Rynek Arbejderbyen Nova Huta Schindlers fabrik Kongeslottet Wawel

Efterskolen · 4. september 2014

Ring og få et tilbud

fra kr.

Store grupper med små budgetter Vi arrangerer skolerejser til alle europæiske storbyer. Men for en efterskole med et stramt budget er det oplagt at vælge en busrejse, der giver den bedste pris. Her et par eksempler: Berlin

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.095

Prag

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.295

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.550

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway?

Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen – fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595

Studl heielerevejsrdener

Pr. pers. i en gruppe

ti

Andre eksempler på studierejser m/fly

London, 6 dage Prag, 5 dage Beijing, 8 dage Delhi, 7 dage

1.995 fra kun kr. 1.995 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 4.995 fra kun kr.

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

har over 12 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Carsten og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.

Kontakt: 86 20 77 80 / cabh@jr.dk

Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Læs mere på jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

62680_JR_ann_HA1_Efterskolen_181x119mm.indd 1

nyHed!

15/05/13 15.29

studierejser 14/15

Vi har gjort det meget lettere at arrangere studierejsen - og spare tid.

- BestiL tiLBud nu - Gratis Læs mere om gaten:

fx. LOndOn m. fLy CHECK IND OG SPAR TID!

Alle grupper hos AlfA Travel får deres helt egen AlfA Gate - GRATIS. Gaten er en unik portal på nettet, som giver dig adgang til al information om rejsen - både før, under og efter. Du får også mulighed for let og effektivt at kommunikere med rejsedeltagerne og din rejsekonsulent.

Kontakt os og hør mere...

fra kr. 1.898,Ring til vores rejsekonsulenter på 8020 8870 og få et godt tilbud på jeres studierejse - uanset hvor rejsen går hen.

Christian

Heine

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 Efterskolen_LondonAug14.indd 1

8/21/2014 10:35:18 AM Efterskolen · 4. september 2014

45

Annoncer

TILBUD Østrig - skilift i gåafstand

Busrejse T/R 3 el. 4 overnatninger inkl. halvpension Liftkort og skipakke inkl. hjelm i 4 el. 5 dage Morgenmad ved ankomst

   

Skilift, skileje, og indkøb lige ved døren. Gode fællesrum med forskellige aktiviteter samt skikælder.

Pris pr. pers.

3 nætter / 4 skidage fra 2.995,Pris pr. pers.

4 nætter / 5 skidage fra 3.495,-

Skolerejser_Ostrig_181x27.indd 1

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler,

og skoler harskolers allerede fået opsat advokat vaskerier. ® Tilbudet ® de frie demangefrie skolers advokat gælder hele landet.

s.s.12 12

Ring og hør nærmere.

Mogens Marquards Vaskerier ApS

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

V/ Morten Marquard Tlf. 30981370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin

FMJ

04/04/14 13.27

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

RING, og få et GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i op til 2 timer, hos Jer

Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

• Smart Board • Tavler

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

anuar 2010

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

SKOLEREJSE TIL

berlin

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

4 dage/3 nætter Rutebus, hostel fra kr.

710,-

• Projektorer • Lydanlæg

Telefon: 75 85 91 00 E-mail: fmj@fmj.dk

www.fmj.dk Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

Reel AV rådgivning siden 1969

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

kilroygroups.com Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Forslag til faglige besøg: • Sachsenhausen • Berlin Unterwelten • Deutsches Technikmuseum

januar januar2010 2010

Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

gør skolerejsen en klasse bedre

46

Efterskolen · 4. september 2014

Deadline: Nr. 3 Udkommer 9. oktober.

Annoncefrist 26. september

Kontakt Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K Tlf. 33179586

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

Er du et dannet menneske?

Hvis man spørger det litterære kanonudvalg, er du godt på vej, hvis du har læst Ludvig Holberg, Oehlenschläger, Martin A. Hansen med flere og i det mindste forstået en smule af det.

Min kone vil mene, at jeg er godt på vej, hvis jeg holder døren for hende og iøvrigt er et ordentligt menneske.

Sidste år hørte jeg en elevrepræsentant fra erhvervsuddannelserne skære igennem en ret højtravende akademisk debat ved at slå fast, at for ham er det en del af dannelsen, at man kan samle en vandlås. Det gav enkelte ryk i stolesæderne blandt den akademiske forsamling som havde læst tykke bøger og nok vidste, hvad de unge havde brug for, men hvis forhold til en vandlås alene var et spørgsmål om at kunne slå en vvs’er op på Krak.

Der er altså ret vide definitioner på, hvad det vil sige at kunne begå sig. Og vi tolker definitionen af dannelse ind vores egen kontekst.

Når der siden år 2000 er opstillet kanonlister for, hvad det er godt at vide, så handler det vel i høj grad om, at samfundets pluralisme er svær at håndtere for nogle. Vi lever i et samfund, hvor det fælles gods udfordres af nye kulturelle skikke og normer, af en udvidelse og legalisering af forskellige seksuelle orienteringer, af flere religiøse retninger og et konstant spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert. Intet er absolut.

Frygten for et samfund i opbrud fører til, at nogle ønsker at holde fast i det, de kender. Derfor sætter man dannelsen på kanon, i håb om at holde fast i en vis homogen kultur.

Spørgsmålet er bare, om det ikke ligger implicit i dannelsesbegrebet, at man kan orientere sig i tiden.

At dannelse ikke er et konstant begreb, men derimod må udvikle og forandre sig i tiden.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

Hvis det sidste er rigtigt, kan det virke besynderligt, at man taler om helt særligt danske værdier, som man må tilslutte sig for at være en del af det danske samfund. For hvem definerer i en foranderlig verden, hvad der er særligt danske værdier.

Meningspoliti og dannelse er for mig hinandens modsætninger. For dannelse må afhænge af, at den enkelte tager stilling til sit liv og samtidig bestræber sig på at være en ansvarlig person, der tager ansvar for sig selv og sine omgivelser. I den kontekst handler det ikke om at kunne danske forfattere til fingerspidserne, men derimod om at være et reflekterende og ordentligt menneske, som det er til al holde ud at være sammen med for andre.

Efterskoleforeningen skyder nu dannelseskaravanen i gang. Selvom jeg her har vovet et skud fra hoften i dannelsesdebatten, så vil jeg forbeholde mig ret til at blive påvirket. For hensigten er at få mange input fra jer om, hvordan I ser dannelsesbegrebet anno 2014.

Hvad er vigtigt for dig? At du kan samle en vandlås, at du kender de danske forfattere eller noget helt andet. Og hvad synes du er vigtigt for dine elever? Lad os få dit bud på Efterskoleforeningens facebookside.

I Takt og Tone, en bog Emma Gad udgav I 1918, lærer hun borgerskabet, "hvordan vi omgås". Hendes ofte gentagne pointe er, at når samværet foregår mellem hensynsfulde mennesker, er "takt og tone" ikke nødvendig. Det er de ligeglade, egoistiske eller direkte hensynsløse, der skaber behovet for en formel etikette. (Wikipedia)

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

MATEMATIK

EN L A T R IK T O A P FAG ATEM M L I T L. K .

7.-10

Brug SkoleTubes web 2.0-værktøjer DIREKTE fra fagportalen!

9289

Digital matematikundervisning Matematik.gyldendal.dk består af en lang række færdige undervisningsforløb, der tilsammen udgør et komplet matematiksystem. I forløbene inddrages en række web 2.0-værktøjer og it-programmer som fx Excel og GeoGebra, der kan understøtte det faglige stof og den enkelte elevs læring.

Fleksibel opbygning Rækkefølgen af undervisningsforløb bygger på en naturlig faglig og didaktisk progression i arbejdet med de matematiske emner.

Materialets fleksible opbygning giver også mulighed for at sammensætte egne forløb.

Den mundtlige prøve Du kan finde eksempler på oplæg til den mundtlige prøve på matematik.gyldendal.dk. Til hvert prøveoplæg er der en kort lærervejledning, ideer til arbejdet med problemstillingen samt diverse bilag og filer. Eleverne kan med et videoeksemplet se, hvordan en mundtlig prøve kan forløbe.

Skoleabonnement pr. år pr. klasse kr. 800,- ex moms.

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

se

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb online

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

få

tilskud