Efterskolen nr. 11 2011

efterskolen

No. 11 · 24. februar 2011 · efterskoleforeningen

Foto: Ole Joern/Red star

2. sektion årsmødehæfte

24

fra salg af lingeri til holdbar forstander Dorte Rud Jager skiftede i 2008 et vikarjob i en lingeributik ud med forstanderjobbet på Fanø Efterskole, hvor hun blev den sjette forstander på halvandet år. Med tydelig ledelse og dialog sidder hun stadig i stolen.

03 næstformand går af

Troels Aamand Sørensen bliver ny forstander på Bjergsnæsskolen og træder dermed ud af styrelsen ved Efterskoleforeningens årsmøde.

04 regler indskærpes

Tragisk kæntringsulykke får foreningen til at indskærpe reglerne overfor efterskolerne.

08 tema: udbrændthed

Hvordan undgår man, at arbejdet langsomt æder en op år efter år. Læs i vores minitema om indsatsen for at forhindre udbrændthed.

02

indhold

19

08 efterskole n februar 2011

· efterskole

foreninge

n

star

No. 11 · 24.

Foto: Ole Joern/Red

2. sektion årsmødehæfte

no. 11 februar 2011 redaktion

24

fra sal til holdba g af lingeri r forstander 03 næstformand

går af

Troels Aamand Sørensen bliver ny forstander på Bjergsnæssk olen og træder styrelsen ved dermed ud Efterskolefo af reningens årsmøde.

Dorte Rud Jager skiftede forstanderjo i 2008 et bbet på Fanø vikarjob i en lingeributik på halvandet Efterskole, hvor hun ud med år. Med tydelig blev den sjette ledelse og forstander dialog sidder hun stadig i stolen.

04 regler indskæ

rpes

Tragisk kæntringsul ykke får indskærpe reglerne overfor foreningen til at efterskolern e.

08 tema: udbræ

ndthed

Hvordan undgår man, at arbejdet æder en op langsomt år efter år.

Læs indsatsen for at forhindre i vores minitema om udbrændthe d.

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

04

indskærper regler for sejlads Som udgangspunkt bør sejlads foregå i sommerhalvåret, ikke om vinteren. Sådan lyder meldingen fra Efterskoleforeningen og Kanosamrådet, som strammer udmeldingerne efter kæntringsulykke på Prøstø Fjord.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout

Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

Efterskole uddanner lærere i at passe på sig selv. For giver man for meget af sig selv år efter år tager det for hårdt på de personlige ressourcer.

Ni kandidater må kæmpe om fire pladser, når der er valg til Efterskoleforeningens styrelse.

11

krise gav udvikling

deadline

Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

16138 Mediegruppen

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

præsentation af kandidater Mød de ni, der vil have sæde i styrelsen.

12

Tilmelding inden 31. marts giver stort tilskud.

16

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

19 23

Lærere, der brænder, er også dem der er i fare for at brande ud.

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 43. årgang.

kampvalg

Usædvanligt stort frafald af elever satte en selvransagelse og et udviklingsprojekt igang på Askov Efterskole.

fra brændende engagement til udbrændthed

udgiver

efterskolen · no. 11 · februar 2011

18

det svære nej

jobannoncer og abonnement

ISSN: 0109-8535

08

lederuddannelse med rabat

24

sjette forstander på halvandet år Tydelig ledelse, lyder opskriften fra Dorte Rud Jager på Fanø Efterskole.

efterskoleophold bør give point

32

Efterskoleophold træner eleverne i demokrati og medborgerskab. Derfor er det urimeligt, at det ikke tæller med i pointsystem.

Hvordan larmer vi bedst, spørger styrelsesmedlem Kathrine Svane Christiansen.

foreningsnyt

nyhed

03

32

26

det offentlige tilskud bliver mindre og mindre

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Forældrebetalingen er steget med 46 procent fra 2001 til 2009 – og det vel at mærke før de ekstraordinært store besparelser på efterskolerne, som træder i kraft i år

D

e offentlige udgifter per efterskoleelev er faldet siden 2009, samtidig med at forældrenes egenbetaling er steget markant.

Regnskabstal fra Undervisningsministeriet viser således, at de offentlige enhedsomkostninger per elev er faldet med 13 procent i perioden 2001 til 2009, hvis tilskuddene omregnes til prisniveauet i 2010.

Statens udgift per efterskoleelev er faldet med næsten 16.000 kroner i perioden – fra 122.229 kr. til 106.332 kr.

Det sættes i relief af, at undervisningsminister Tina Nedergaard ved flere lejligheder har udtalt, at efterskolerne kan tilpasse deres økonomi. Ministeren har således udtalt:

»Jeg er sikker på, at det vil være muligt for skolerne at nedbringe omkostningerne og tilpasse egenbetalingen således, at de fortsat er konkurrencedygtige.« I et åbent samråd i efteråret opfordrede ministeren direkte til, at efterskolerne dropper ”eksotiske rejser” og skiture.

Faldet i de offentlige tilskud har efterskolerne forsøgt at kompensere ved at hæve skolepengene i perioden. Således er skolepengene – det beløb efterskolen opkræver per uge – steget med 15,9 procent. I kroner er det fra 62.300 i 2001 til 72.200 kroner årligt i 2009. Med et fald i statens tilskud har forældrene oplevet, at de stort set må

bære hele byrden. Forældrenes egenbetaling er således steget fra i snit 25.800 kr. i 2001 til 37.800 kr. i 2009. Eller med andre ord er forældrebetalingen steget med 46 procent. »Man kan sige, at forældrene allerede før genopretningspakken har påtaget sig en stadig større andel af betalingen. Vi har fokus på det her område frem mod næste finanslovsforhandling,« siger formanden for Efterskoleforeningen Troels Borring, der samler 960 deltagere til Efterskoleforeningens årsmøde første weekend i marts. Her vil et tema givet være de økonomiske vilkår – herunder at alle forældre skal have økonomisk mulighed for at vælge et efterskoleophold.

næstformand går af i utide roels Aamand Sørensen træder uventet ud af Efterskoleforeningens styrelse ved årsmødet første weekend i marts og efterlader dermed også en åben plads som foreningens næstformand. Baggrunden er, at Troels Aamand Sørensen pr. 1. august skifter sin lærerstilling på Vandel Efterskole ud med et forstanderjob på Bjergsnæsskolen ved Viborg. »Selvom jeg først starter i jobbet til august, har jeg valgt at træde ud af styrelsen til årsmødet i år, så der kan blive sat et nyt hold. Og

med det store antal kandidater, vi har, skal det nok kunne lade sig gøre,« siger Troels Aamand Sørensen og hentyder til, at ni personer stiller op til styrelsesvalget.

Troels Aamand Sørensen har siddet i styrelsen i 5 år, heraf de 4 som næstformand og medlem af forretningsudvalget.

Præsentation af kandidater til styrelsesvalget på side 18-21

efterskolen · no. 11 · februar 2011

T

4

nyhed

indskærper reglerne for sejlads af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Tragisk kæntringsulykke med 13 elever og to lærere på Præstø Fjord får Efterskoleforeningen til at bede alle efterskoler om at tjekke deres procedurer

S

amtlige retningslinjer omkring sejlads med elever skal gås efter i sømmene og samtidig opfordres alle til at bruge sund fornuft og være agtpågivende, når de arbejder med elever i det våde og farlige element.

Det er indtil videre den første konklusion efter den tragiske ulykke på Præstø Fjord, hvor 13 elever og to lærere fra Lundby Efterskole kæntrede med en dragebåd – et fartøj, der bedst kan sammenlignes med en forvokset kano. I skrivende stund savnes fortsat en lærer, mens syv elever, som blev holdt i kunstigt koma, er ved bevidsthed.

Foreløbige oplysninger vedrørende kæntringen på Præstø Fjord tyder på, at der kan være kritisable forhold i forbindelse med sejladsen. Politiet og Søfartsstyrelsen undersøger nu hele forløbet, som vil afklare detaljerne omkring ulykken og eventuelt placere et ansvar.

Efterskoleforeningen har gennem hele forløbet været i tæt kontakt med Lundby Efterskole og på forskellig vis tilbudt sin hjælp.

Sideløbende har der i pressen naturligt nok været rejst en række spørgsmål omkring varetagelsen af sikkerhed til søs, når der på efterskoler gennemføres undervisning i friluftsliv og søsport.

Efterskoleforeningen tager på den baggrund initiativ til en direkte dialog med Søfartsstyrelsen. Første møde gennemføres i denne uge for at vurdere retningslinjerne for brug af fartøjer i undervisningsbrug.

Samtidig indskærper Efterskoleforeningen de nuværende retningslinjer overfor efterskolerne. »Det er foreningens ønske, at det fortsat er muligt at bruge naturen i pædagogisk sammenhæng og give efterskoleelever mulighed for gode oplevelser og for at dygtiggøre sig til søs. Vi vil nu tage en dialog med efterskolerne og Søfartsstyrelsen om tryghed i forbindelse med idrætsaktiviteter i naturen og procedurer for sikkerheden,« siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Foreningen har tidligere i samarbejde med Søfartsstyrelsen udsendt reglerne omkring sikkerhed til søs til landets efterskoler.

Udsendelsen er sket i foreningens nyhedsbrev tilbage i 2007.

Siden er der årligt udsendt tilbud til efterskolerne om uddannelse til kano- og havkajak-instruktør i samarbejde med Kanoog Kajaksamrådet. På kurserne er sikkerhed et centralt tema, og der orienteres altid om

retningslinjer for brug af kano og kajak i undervisningssammenhæng.

Kritik af sikkerhed Søfartsstyrelsen har i pressen kritiseret, at dragebåden ikke var godkendt til erhvervssejlads. Men den udmelding kommer bag på formanden for Kanosamrådet, naturvejleder Lars Borch. Han mener, Søfartsstyrelsen glemmer, at der så sent som i oktober blev afsagt en dom i en kæntringsulykke i Sejerøbugten, som netop lagde vægt på, at en speedbåd anvendt af Odsherreds Efterskole ikke var et erhvervsfartøj, da den blev brugt i undervisningsbrug. »Som jeg læser retningslinjerne falder kano og kajakker til undervisningsbrug ikke ind under erhvervssejlads og derfor skal de ikke godkendes,« siger Lars Borch.

Anbefalinger Men tilbage står, at lærere ved efterskolerne skal være særligt opmærksomme, når de begiver sig ud i det kystnære farvand med eleverne.

Kanosamrådet, som Efterskoleforeningen er medlem af, anbefaler således, at sejlads kan foregå i sommerhalvåret (1. maj – 31. oktober), at deltagerne skal bruge godkendt vest og vinden max være 5 meter/sekund. Går man uden for disse retningslinjer, må der tages helt særlige forholdsregler omkring sikkerheden.

Der opfordres kraftigt til, at alle ledere, forstandere og formænd sørger for, at medarbejdere, der arbejder med kanosejlads, har uddannelsen og at de følger de retningslinjer, der er udstukket. Det gælder bl.a. at sejlads foregår i sommerhalvåret.

Hvor sidder kvaliteten i efterskolen?

Hvad betyder det, når vi taler om “kvalitet”? Hvordan ved de unge og forældrene, at en efterskole tilbyder kvalitet i efterskoleopholdet? Hvordan bliver kvalitet konkret og skal man kunne sammenligne efterskolernes kvalitet? Lad os gå sammen om at udvikle kvaliteten i efterskolen og diskutere, hvad kvalitet er for en størrelse.

Deltag i debatten, som starter den 5.-6. marts på Efterskoleforeningens årsmøde.

TE

OL

A

LI

T I EFTERS

K

Debatten om kvalitet i efterskolen er startet af Jan Coermann, Flakkebjerg Efterskole, Tage Jepsen, Fjordvang Efterskole, Heine Boe, Femmøller Efterskole og Palle Pors, Højer Ungdomsskole

efterskolen · no. 11 · februar 2011

KV

EN

EFTERSKOLERNES KVALITETS MÆRKE 2011 / VERSION 2 BLOMST

6

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Håndbold for udviklingshæmmede

efterskolen · no. 11 · februar 2011

En gruppe udviklingshæmmede fra Struer Forenede Håndboldklubber tog en dag i februar til Lyngs Idrætsefterskole for at få træning af eleverne på håndboldlinjen. For efterskoleeleverne var det en del af den træner/leder uddannelse, de tager på skolens håndboldlinje. De to klubtrænere, Lise Lillelund Sørensen og Hanne Lillie, fortæller: Eleverne havde fået en kort introduktion om vores håndboldhold, og formiddagen brugte de så på at tilrettelægge eftermiddagens forløb. Håndbold drejer sig jo om bolden, men eleverne viste os alle, at ved brug

af redskaber fra springgymnastik, kunne man lære bedre balance, faldteknik og springkraft.

Formålet med dagen har været at synliggøre udviklingshæmmedes håndbold for de kommende trænere/ledere, og at gøre det i efterskoleregi faldt helt naturligt, da håndboldlinjen også har træner/leder- uddannelsen. Vi ville gerne skabe opmærksomhed omkring de udviklingshæmmede, vise at alle, og ikke kun dem med en pædagogisk baggrund, kan træne dem. Det viste eleverne på Lyngs Idrætsefterskole til UG, og på hjemturen var der bred enighed i bussen om, at det helst ikke skulle være sidste gang vi prøvede det.

En weekend på orkesterefterskole På OrkesterEfterskolen i Holstebro inviteres til Forårsstævne 26. – 27. marts. Alle 6. – 9. klasses elever, som er glade for at spille i symfoniorkester, klaver eller synge i kor, kan besøge OrkesterEfterskolen en weekend og deltage i livet på efterskolen sammen med alle elever på årgang 10/11.

Weekenden vil indeholde: Symfoniorkester, korteater-workshop og klaversammenspil, samt fælles måltider, fælles køkkentjanser, hygge og overnatning i elevhusene.

Stævnet er årligt tilbagevendende og en rigtig god måde for potentielle elever at få mulighed for at mærke om efterskolelivet er noget for dem.

nyt fra efterskolerne

7

Efterskole starter projekt i Afrika To lærere fra Rydhave Slots Ungdomsskole rejser to uger til Sierra Leone for at skabe de første kontakter i et udviklingsprojekt, der fokuserer på kulturmøde og udveksling.

Efterskolen vil starte sit eget udviklingsprojekt så langt borte som i det vestafrikanske. »Det er forhåbentlig noget, der udvikler sig til at blive et skole-projekt. Vi forventer, at vi i skoleåret 2012 kan sende elever til Sierra Leone som et led i vores internationale arbejde,« siger Niels Gravesen til Dagbladet Holstebro. Tanken er samtidig at afrikanske lærere på sigt kan komme på udvekslingsophold på Rydhave Slots Ungdomsskole.

Elever på kunstgræs Når et nyt hold efterskoleelever til august flytter ind på Nørre Nissum Efterskole, kan de glæde sig til at komme på kunstgræs. »Vi vil gerne have gode faciliteter på vores efterskole, og lige nu har vi ikke en fodboldbane i fuld størrelse. Da det samtidig var mulighed for at få en kunstgræsbane, der kan bruges hele året var det et stort plus for både os og andre interesserede i kommunen,« siger forstanderen på Nørre Nissum Efterskole, Brian Hoff Larsen.

Den nye fodboldbane kommer til at koste omkring fem millioner kroner. Skolen forventer at få fondspenge til en del af finansieringen.

Investerer i undervisning og indhold På Hestlund Efterskole ved Bording bruger man over en million kroner af egenkapitalen i nye tilbud på undervisningsfronten. Fra næste skoleår oprettes tre nye linjer, en ny 10. klasse og der tilbydes nye, ens Mac-computere til alle elever, skriver Midtjyllands Avis.

»Vi udvider vores tilbud, fordi vi synes det er vigtigt, at eleverne kan komme i dybden og blive dygtigere,« fortæller forstander Johannes Pedersen og tilføjer: »Og det er da klart, at det er en del af profileringen af vores skole.« I Hestlund bliver der tilbudt tre nye fritidsfag: Idræt & Adventure, Musik og Teater og Kunst & Design. Hver vil blive med fem timer om ugen.

Efterskole hjælper madallergikere Efter sommerferien tilbyder Bindernæs Efterskole på Lolland pladser til elever med særlige fysiske behov herunder glutenallergikere. »Det er ikke rigtig nemt at have madallergi og gå på efterskole . Derfor vil vi samarbejde med nogle diætister om at tilbyde to pladser til børn med særlige fysiske behov,« oplyser forstander Finn Pedersen.

Det var Finn Pedersen selv, der tog initiativ til det nye tilbud. »Min datter fik konstateret glutenallergi eller "cøliaki", og det var først derefter, jeg fandt ud af, at der næsten er gluten i alt, hvad du spiser,« forklarer han til Lolland-Falsters Folketidende.

yhed ndes til Korte n lerne se .dk o k rs e ft fra e lsigs onen@e redakti

4 tidligere elever fra Vostrup Efterskole – Skole for Musik og Teater er netop udtaget til at være en af dette års Melodi Grand Prix deltagere.

Tim, Sebastian, Aske og Esben mødtes på Vostrup Efterskole i skoleåret 2003/2004 og her startede deres musikalske samarbejde. Fire dygtige og store musikalske talenter fandt sammen og har formået at holde sammen lige siden efterskoledagene. Tim Schou spillede og sang det år bl.a. den mandlige hovedrolle i Vostrup Efterskoles opsætning af "Moulin Rouge" på så fremragende vis, at alle var klar over, at der her var tale om en sanger med usædvanligt talent.

Først hed de "Tim Schou Band" og nogle år senere skiftede de navn til "A Friend in London" og efterfølgende har de bl.a. fået et stort gennembrud i Canada.

Nu er de så udtaget til Dansk Melodi Grand og går efter deres gennembrud herhjemme med et powernummer skrevet af Grand Prix-legenden Lise Cabble og Jakob Glæsner bassist i Johnny Deluxe. Senere på året udgives deres debutalbum i Danmark efter endnu en turne i Canada.

Bandet har siden efterskoledagene i Vostrup to gange besøgt deres gamle efterskole med en koncert.

efterskolen · no. 11 · februar 2011

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder

Vostrup-drenge med til grand prix

8

efterskolen

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Giver du for meget af dig selv, trækker det for meget på dine personlige ressourcer, og det kan være svært at leve med år efter år.

Illustration: Anja Gram

udbrændthed

9

det svære

nej

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Det skal ikke være et martyrium at være efterskolelærer. Det er holdningen på Askov Efterskole, der uddanner lærerne i at passe på sig selv i relationen til elever og forældre

P

ludselig er middagspausen gået. Hun nåede aldrig ind på lærerværelset til en kop kaffe med kollegerne, som hun egentlig havde tænkt sig. I stedet gik tiden med at låse en dør op for en elev i den anden enden af hovedbygningen og en lang samtale med en ulykkelig pige, der havde brug for at snakke med sin kontaktlærer nu og her. 31-årige Line Starup Petersen elsker sit arbejde som efterskolelærer på Askov Efterskole. Men ved også, at hun nogle gange skal huske at sige "nej" til eleverne. Det er bare nemmere sagt end gjort. Heldigvis er Line Starup Petersen ikke alene om at være opmærksom på at passe på sig selv. Skolens ledelse bakker op med et udviklingsprojekt, der blandt andet skal give Line Starup Petersen og hendes kolleger redskaber til at sige fra, så de ikke brænder deres lys i begge ender.

Lærere sætter sig selv på spil Line Starup Petersen er langt fra alene om at skulle øve sig i at sige fra over for elever, fortæller Helle Barnhøj, Askov Efterskoles 39-årige forstander og tidligere lærer på skolen. »Relationen er omdrejningspunktet på efterskolen. Som lærer sætter man sig selv på spil hele tiden. Man har en forventning om at gøre en positiv forskel for de unge, og det får dig til at give køb på dig selv i mange situationer. For den engagerede kontaktlærer til en sårbar elev med ondt i livet, kan det være vanskeligt at sætte en grænse for graden af sin involvering. I forhold til eleven, der befinder sig i en umulig forældre-

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Relationsarbejdet griber og udfordrer »Jeg kunne ikke have valgt bedre. Jeg elsker, at se eleverne i alle sammenhænge og opbygge relationer til dem, der gør, at jeg kan få dem til alt muligt i min undervisning.

Jeg er meget optaget af, hvordan relationen til eleverne bliver bedst,« siger Line Starup Petersen, der udover at undervise i kunst og design, dansk og kulturfag også er en del af den task force, der tager sig af de meget sårbare piger i elevflokken.

Line Starup Petersen er grebet af relationsarbejdet i lærerfaget, men samtidig er det også den del af jobbet, der til tider udfordrer hende mest.

Magtesløs i kontaktlærerfunktionen »I kontaktlærerfunktionen ligger der et stort ansvar for, at eleven har det godt. Og jeg kan føle mig magtesløs i de situationer, hvor jeg kan se, at det, jeg siger, ingen hjælp er til for eleven,« siger Line Starup, der indimellem oplever, at hendes tanker bliver ved med at kredse omkring en elev, når hun har fri.

Et signal, der minder hende om, at hun skal passe på sig selv. »Jeg er meget opmærksom på, at mit arbejde ikke kommer til at æde mig. Jeg ved, at jeg skal være bevidst om ikke at stå til rådighed hele tiden og for eksempel sige fra overfor en elev, der har brug for en lang snak på en friaften, eller bede en anden elev få frokostvagten til at låse døren op,« fortæller hun.

10

udbrændthed

Jeg er meget opmærksom på, at mit arbejde ikke kommer til at æde mig. Jeg ved, at jeg skal være bevidst om ikke at stå til rådighed hele tiden Line Starup Petersen, lærer

efterskolen · no. 11 · februar 2011

barn relation, ligger det lige til højrebenet at påtage sig opgaver, der egentlig hører forældrerollen til, og pludselig har man måske skabt splid i familien. Og i relation til en fortvivlet mor kan det være nærliggende at påtage sig rollen som kontaktlærer for hende også,« opremser Helle Barnhøj rækken af faldgruber.

Det må ikke blive et martyrium »Men giver du for meget af dig selv, trækker det for meget på dine personlige ressourcer, og det kan være svært at leve med år efter år. Du er nødt til at være sammen med eleven, så du kan være i relationen og ikke oplever, at du giver mere, end du får. Det må ikke blive et martyrium at være efterskolelærer,« fastslår hun.

I sit arbejde som leder, holder Helle Barnhøj derfor øje med symptomer på begyndende udbrændthed blandt lærerne »Vi har en aftale om, at det er i orden at brokke sig og få luft indimellem. Men hvis jeg oplever, at en lærer begynder at brokke sig meget, trække sig fra opgaver eller misse deadlines, så plejer jeg at prikke ham eller hende på skulderen og spørge, hvordan det går,« fortæller hun.

Jeg blev drænet 41-årige Henrik Hjort Pedersen, der er lærer

på Askov Efterskole, kender symptomerne på udbrændthed fra et tidligere arbejde som lærer på en døgninstitution for anbragte unge. »Vi gav og gav til de unge, der sugede til sig, men ikke selv havde særlig meget at give. Jeg blev drænet og så mine kolleger falde som fluer,« fortæller Henrik Hjort Pedersen.

Oplevelsen har gjort ham meget bevidst om sin henholdsvis private, personlige og offentlige sfære. »Jeg giver meget på det personlige plan og bruger blandt andet anekdoter fra mit eget liv til at eksemplificere, hvordan man også kan handle. Her er det vigtigt, at jeg er troværdig og autentisk, så eleverne kan fornemme mig. Men min private sfære, det jeg har inde i mig selv, holder jeg for mig selv,« siger han.

Henrik Hjort Petersen er kontaktlærer i en særlige task force for vanskelige og udadreagerende drenge. Alligevel oplever han, at balancen imellem, det han giver og det han får i arbejdet som efterskolelærer, falder ud til hans fordel. »Når jeg ser den udvikling, jeg kan være med til at skabe. Jeg kan få et barn til at trives og smile. Så oplever jeg, at jeg får meget mere, end jeg giver. Jeg brænder i allerhøjeste grad for mit arbejde og oplever

at samspillet med eleverne og mine kolleger giver mig rigtig meget energi,« siger han.

Mindre brok på lærerværelset Askov Efterskole har iværksat et udviklingsprojekt, hvor to eksterne konsulenter Steen Østrup og Jeppe Løgstrup, giver lærerne redskaber til at skabe gode relationer til eleverne, blandt andet ved at sætte egne grænser. Lærerne opfordres til at åbent at fortælle om relationer, de oplever er svære og får hjælp til at være styrke relationen uden at gå på kompromis med sig selv. I små kontaktlærerteams bestående af to lærere sås desuden de første frø til det, der med tiden skal bliver til kollegial supervision. »Vi er i gang med bevidsthedsgørende proces, hvor lærerne bliver vant til at tale om udfordringer i forhold til eleverne og hente hjælp hos deres makker. Det et langvarigt projekt, hvor vi tager et skridt af gangen.

Men jeg hører allerede mindre brok på lærerværelset, og det tager jeg som et tegn på, at projektet allerede nu hjælper lærerne til at passe på sig selv,« siger Helle Barnhøj. lisbeth@elsigs.dk

udbrændthed

11

Krise

kastede skole ud i udvikling af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Et usædvanligt stort frafald af elever, fik ledere og lærere på Askov Efterskole til at spørge sig selv, hvad de havde gjort galt. En selvransagelse der siden resulterede i et udviklingsprojekt med fokus på det relationelle arbejde

R

ystede og eftertænksomme gik ledere og lærere på Askov efterskole hjem på juleferie for godt et år siden. 15 elever var rejst hjem fra efterskolen i de forløbne fem måneder og i mange tilfælde uden forståelig grund. Et hidtil uset højt frafald, der gav panderynker hos skolens nye ledelse, forstander Helle Barnhøj og viceforstander Thomas Tarp Hansen »Selvom vi gjorde tingene, som vi altid havde gjort, oplevede vi et ubegrundet frafald af elever. Når vi spurgte eleverne: "Hvorfor?" svarede de ofte: "Det var ikke lige mig".

Eleverne var ude af døren, før vi kunne nå at gøre noget. Vi var nye som ledelse og det gjorde rigtig meget ved vores selvforståelse,« fortæller 39-årige Helle Barnhøj, der har været forstander på Askov Efterskole i to år.

Fokus på relationsarbejdet Krisen hensatte dog ikke skolens ledelse i apati, men førte til flere nyt tiltag for at fastholde eleverne. Ledelsen så et behov for at

udvikle relationsarbejdet imellem lærere og elever. De besluttede, at alle skolens lærere fremover skulle være kontaktlærere, at danne mindre kontaktgrupper, sætte kontaktlærerne og deres grupper sammen parvis samt oprette en særlig task force af lærere, der kunne tage sig af problematiske udadreagerende drenge og de særligt sårbare piger i elevflokken, når kontaktlæreren så behovet herfor.

Uddannelse i kontaktlærerfunktionen Kravet om, at alle skolens lærere skulle påtage sig funktionen som kontaktlærer, blev dog mødt med en vis betænkelighed af enkelte af skolens lærere, der først og fremmest så sig selv som faglærere. Men ledelsen ønskede at klæde alle lærerne på til opgaven. »Vi ønsker, at alle skolens lærere tager del i relationsarbejdet. Vi må ikke som ledere sige, at her er en funktion, der kræver naturtalent, men må give alle en chance for at få de redskaber, der skal til for at løfte

opgaven som kontaktlærer og finde ind til den bedste kontaktlærer, de kan være,« siger Helle Barnhøj.

Ledelsen igangsatte et udviklingsprojekt, hvor lærere og ledere sammen med de eksterne konsulenter udvider deres kompetencer i relationsarbejdet og derigennem kontaktlærerfunktionen.

Frafaldet faldt Og i år ser tallene for frafald helt anderledes ud på Askov Efterskole. Kun seks elever har forladt skolen siden august. Årets elevhold er velfungerende, men det forklarer ikke alt, mener Helle Barnhøj. »Vi kunne ureflekteret have sagt, "nej hvor gik det skidt sidste år, og hvor går det godt i år", men vi valgt at bruge sidste års frafald til at udvikle relationen til den enkelte elev. Vi er for eksempel blevet meget mere obs på at fange de små signaler og meget mere initiativrige, når vi fornemmer, en elev ikke trives.«

Vi kunne ureflekteret have sagt, "nej hvor gik det skidt sidste år, og hvor går det godt i år." efterskolen · no. 11 · februar 2011

Helle Barnhøj, forstander på Askov Efterskole

12

udbrændthed

fra brændende engagement til

udbrændthed af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

De lærere, der brænder, er også dem, som er i fare for at brænde ud.

Efterskolelærere har derfor al mulig grund til at lære at passe på sig selv i det relationelle arbejde med eleverne

N

år elever fortæller om deres efterskole til familie og venner, fremhæver de ofte lærernes enorme engagement. Et engagement, der både omfatter undervisning og fritid, og gør en stor og positiv forskel for eleverne. Men for den enkelte lærer kan engagementet have en bagside. Den engagerede efterskolelærer, der glemmer at passe på sig selv, risikerer nemlig at ende som udbrændt.

Det mener to konsulenter i efterskolen, Steen Østrup og Jeppe Løgstrup, der med erfaringer fra specialskoler og døgninstitutioner på CV´et, har sat sig for at igangsætte en udvikling, der gør lærere i efterskolen i stand til at tage vare på sig selv og samtidig forbedre relationen til den enkelte elev. »Hvis engagementet ikke bliver fulgt op af et personligt ansvar for at tage sig af sig selv, bliver der en ubalance. Lærere, der giver og giver uden at få skabt en personlig af-

bonus

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Litteratur Har du fået lyst til at læse mere om det relationelle pædagogiske arbejde anbefalder Steen Ølstrup og Jeppe Løgstrup bogen "Pædagogisk relationskompetence" af Jesper Juul og Helle Jensen.

Bogen er udgivet på forlaget Aprostrof.

grænsning, risikerer at brænde ud,« fortæller Steen Østrup.

Glidebanen ligger dog ifølge Steen Østrup lige for i et fagområde præget af fællesskab som værdi og en skolepolitisk sfære med fokus på rummelighed. »Vi bliver opdraget til at samarbejde, og mange af os vil hellere samarbejde end passe på sig selv. Samtidig er rummelighed en politisk varm kartoffel, hvor lærerne hele tiden bakker og tror, at de skal være stadigt mere rummelige,« siger han.

Brok kan være tegn på udbrændthed Typiske symptomer på begyndende udbrændthed kan spænde fra overinvolvering til tab af arbejdsglæde, manglende energi til faglig og pædagogisk udvikling, træthed, afmagtsfølelse og vedvarende brok. »Vi har alle sammen brug for at brokke os engang imellem. Men når man begynder at brokke sig hele tiden, kan det være et tegn på afmagt, hvor man finder noget uden for sig selv, som er galt,« siger Steen Østrup.

Fagpersonlig udvikling med supervision Den enkelte lærer skal dog ikke stå alene med en fagpersonlig udvikling, der gør hende eller ham i stand til at tage vare på sig selv. Supervision med en ekstern supervisor eller kollegial supervision kan støtte lærerne i at skabe balance imellem, det de giver, og det de får. »Lærere er en forsømt gruppe i forhold til supervision sammenlignet med pædagoger og psykologer. Lærerne er vant til at arbejde bag lukkede døre og klare mange ting selv. Vi vil gerne skubbe til den generelle kultur på efterskoler i retning af større åbenhed og rummelighed, hvor det er tilladt

sige højt, at man har det svært med en elev.

I skolen hersker den myte, at de lærere, der ikke kan finde ud af det, kommer i supervision. Men supervision er i langt højere grad for de fagpersoner, der brænder for deres arbejde og vil udvikle sig til at blive bedre.

Under supervision kan lærerne få øje på det perspektiv, at de skal passe på sig selv, og efterfølgende finde frem til, hvordan de kan gøre det,« siger Jeppe Løgstrup Sætte grænser uden at skade relationen Han oplever, at lærere for eksempel har brug for hjælp til at kunne sige nej til krævende forældre på en måde, hvor de får sig afgrænset men samtidig bibeholder den gode kontakt til den pågældende forældre. »Ved at anerkende forældrenes engagement og forsøge at kigge bag deres ord og handlinger bliver det muligt at sætte grænser uden at skade relationen. Læreren kan sige til den meget krævende forældre: Jeg kan høre, at du er optaget af din datters trivsel på skolen, og det er svært for mig at tilfredsstille det behov, du har, fordi jeg også har 25 andre elever, så jeg vil gerne tale i telefon med dig en gang om ugen, men ikke hver dag,« eksemplificerer Jeppe Løgstrup.

Lærere i relationel topform Også eleverne fordrer lærere, der er i stand til at afgrænse sig. Særligt de sårbare unge har brug for, at lærerne stiller op i relationel topform, mener Steen Østrup. »Vi kan ikke passe på eleverne, hvis vi ikke passer på os selv. Læreren, der ikke har fået sig afgrænset, mister sig selv i relationen, og den voksne har 100 % ansvar for kvaliteten af relationen til eleven. At sætte grænser er derfor ikke egoisme men ansvar-

udbrændthed

13

Personligt lederskab få styr på lederrollen bonus

Tegn på udbrændthed • O verinvolvering • Manglende arbejdsglæde • Manglende energi til faglig udvikling • Træthed • Afmagtsfølelse • Vedvarende brok

lighed. Og jo bedre din relation er til eleven, jo bedre virker din afgrænsning,« fortæller Steen Østrup »Læreren kan for eksempel sige til eleven, der sidder og forstyrrer i undervisningen: Jeg kan godt se, at du har svært ved at sidde og modtage undervisning. Nu skal du høre, vi har 25 minutter tilbage af den her time, jeg skal gennemgå denne her opgave, og her har jeg brug for at du sidder stille og lytter. Og bagefter vil jeg gerne høre mere om, hvordan du har det. På den måde sætter læreren sin grænse uden at skade relationen til sin elev,« fortæller Steen Østrup, der dog understeger, at lærerens egen afgrænsning er en blandt mange forudsætninger for at skabe en god relation. »Måden vi forholder os, lytter til og reagerer på især i forhold til de sårbare unge er mindst ligeså vigtig. Hvis eleverne ikke føler sig set, hørt og forstået, kommer vi ingen vegne,« siger han.

lisbeth@elsigs.dk

• Personlig vækst – Appreciative Inquiry • At vise vejen med ny handlekraft • Fokus på medarbejderudvikling • Modstand – forandring – trivsel • Omstilling – tilpasning – vision

• • • •

Erfarne ledere Nye ledere Projektledere Ledere på vej

Pris: 15.000 kr.

– Inkl. fly, overnatning, kursus og halvpension

Udfyld din lederrolle Hvorfor lederudvikling Viden om menneskelige værdier, egenskaber og ressourcer er et effektivt ledelsesværkstøj. Gennem indsigt i personlige og menneskelige færdigheder kan du som leder forbedre: • Egen arbejdsglæde og stresshåndtering • Personlig vækst og styr på lederrollen • Fokus på personlig og faglig medarbejderudvikling • Trivsel og motivation • Forandringsvillighed og fleksibilitet • Teamudvikling og arbejdet med modstand • Appreciative Inquiry er teorigrundlaget Potentialer At vise vejen gennem eget eksempel – og skabe overensstemmelse mellem ord og handling er nødvendigt i moderne virksomhedsdrift.

Konstante forandringer kræver etik, ansvarlighed og evne til at se ressourcer og muligheder. Fokus på det der virker, giver adgang til ny energi og nye måder at

rationalisere og udvikle det daglige arbejde – og sikrer virksomhedens overlevelse Øget bevidsthed • Hvordan udvikler jeg mine personlige talenter • Hvordan er mine vaner og mønstre nyttige og begrænsende • Hvordan jeg bliver mere rummelig i mit lederarbejde Den værdsættende samtale • Hvordan udvikler jeg korps- og teamånd • Hvordan laver jeg sammenhæng mellem bestyrelse, ledelse og ansvarlige principper • Hvordan coacher og udvikler jeg medarbejdere Semantiske polariteter • Hvordan giver jeg plads til forskellighed og uenighed • Hvordan kan jeg give organisationen retning og tilpasse ydelserne til samfundets ændringer • Hvordan arbejder jeg med modstand i organisationen og • i individet

For information og tilmelding Kontakt BM Udvikling Tlf. 2494 2300 Birthe Mathiesen bm@bm-udvikling.dk

efterskolen · no. 11 · februar 2011

En proces, der aldrig stopper For at klare udfordringerne i jobbet som efterskolelærer uden at brænde ud ad åre, har lærerne, ifølge Steen Østrup og Jeppe Løgstrup, brug for at erhverve sig fagpersonlige kompetencer, der gør dem i stand til at afgrænse sig selv på en respektfuld og ordentlig måde, påtage sig ansvaret for kvaliteten af relationen og have øje for, hvad der er på spil for den anden. Men sådanne kompetencer erhverves dog ikke hen over natten. Steen Østrup knipser med fingrene. »Værktøjerne virker ikke sådan her, men stille og roligt. En fagpersonlig udvikling er en proces, der aldrig stopper.«

Lederkursus på Samos Søndag den 4. til 11. september 2011

14

stort&småt

r e t r a frikv 14

festival

På den hårde måde

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Emner som alkohol, stoffer, kriminalitet og fængsel er ofte lidt tabu, men for et ungt menneske vigtige at debattere og få belyst igen nem dialog og fore drag.

Viggo Nørgaard har som men neske gjor t erfaringer på den hårde måde, som endte med et 2 år langt ophold i et marokkans k fængsel. Nu har han gjor t det til sin livsopgave at give unge mennesker indsigt ved at holde foredrag , hvor de unge inddrages i dialogen. Se mere på ww w.viggonorgaard.dk

er d menn esk r a v h , e k ik e r Erfa ring e t er, h vad menn esk e D . oplever. plevede til o t e d r e g bru usle y Aldous H

Kierkegaard og J.P. Jacobsen som lydbog Ole Lemmeke læser J.P. Jacobsen og Søren Kierkegaard med musik af Karsten Vogel på ny cd. Det er J.P. Jacobsens dystre ”Pesten i Bergamo”, der er sat musik og betoning til på denne cd, hvor menneskelig fortabelse under en pestepidemi i 1300-tallet beskrives med stor intensitet og nådesløshed.

Desuden rummer cd’en Søren Kierkegaards tekst ”Lilien paa Marken” og Fuglen under Himlen”. Målet er at åbne teksterne fra den ellers tunge og svært tilgængelige filosof.

Værket stiller dog store krav til lytteren. Nemlig at man kan finde ro til fordybelse i de tre kvarter værket tager.

stort&småt

Skilsmisse er altid den dårligste løsning Nørgaard foreslår, at For fatter og lektor Lone . Hun har gennem 30 udt forb skilsmisser bliver n set, hvordan skilsår i undervisningssektore går ud over børnene. misse i de fleste tilfælde n fylder uforholdsbør »Voksne skilsmisse ne over skilsmisker istik stat i mæssigt meget isme og manglende ser, let narkomani, alkohol Politiken. uddannelse,« siger hun til entet: At når forum sarg »Det er jo yndling ud over børnene. det går så s, ældrene skænde der er færre negative Det er min opfattelse, at e, hvis forældrene blikonsekvenser for børnen flytter fra hinanden.« de ver sammen, end hvis

15

En dia gnose er sluge for foræ lettere at ldrene »

D er er nogle fo rældre at få en , for hv diagno em d et se – så speciali er en le e r b ar n ster til. ttelse e t s yg t S å er d været fo , og de et ikke rker t. D r s ka l o p v æ et er le ksten, kritiske ttere e d e r ha øjne,« n d at s r siger B i Pæda e på sig jarne N gogisk selv me ie ls e en, der Psykolo inform d er form g er s F o ation. and rening til dagb ladet Ifølge B jarne N ielsen h hver t tr ører m edje ba ellem h rn slet ofte en ve r t a n ikke hje d er he d et o g m n m e i ps v is par tern ningen ykiatrie e. s o m et n, men kompro mis me llem »Det e r ikke e t ra r t dilem b e t yd e r, at m ma for an g ø r PPR, fo dem fo b ar n e t rdi det r e n un til synd ø d ve n d Nielsen e b uk o ig und . g uds æ er s ø g e tter lse,« sig er Bjar ne

er k k u s d lo b lt i b a t S

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Elever fra Farsø Efterskole besøgte et børnehjem i Tanzania.

efterskolen · no. 10 · februar 2011

kost og elevernes har fokus på sund Mange efterskoler spiration til dette For at få mere ind re et indtag af sukker. r af Siff Holst væ ke n Stabilt blodsuk ge bo n ka liv e ere ejd nd arb at få et su gen giver viden til lige de ke de ny ttigt redskab. Bo e yd For at br ed og overskud. er n ma er, med energi, klarh ikk br er tre Siff Holst, at der kostvaner, mener bevægelse. og r ke tan st, Ko : d nødt til at fly tte på æring, en del me ern i ing le: En vejledn og lse ge Bogen er i tre de væ be r om d opskrifter, tanke tips og 50 sider me ner, for dem, der pla gs lin nd ha er ell r de to me tre e lig ende n er udkommet på forandringer. Boge vil gå i gang med og koster 229,- kr. forlaget Hovedland

16

mening

t e d r o b å p t e ord Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ elsigs.dk

efterskolen er medborgerskabende, og det bør det nye pointsystem tage højde for af: Christina Juul Sørensen, kommunikationspraktikant i Efterskoleforeningen

D

e seneste uger er medborgerskab blevet sat på dagsordenen i medierne. Aktivt medborgerskab er ifølge det nye pointsystem frivilligt arbejde eller et højskoleophold, men et efterskoleophold er ikke pointgivende for aktivt medborgerskab.

Den herboende afghanske tolk Barialai Hassanzai, kan ikke få permanent opholdstilladelse i Danmark, fordi han mangler 15 point for aktivt medborgerskab i det nye pointsystem. Barialai har gået på efterskole i 9. og 10. klasse, men det tæller ikke. Det tæller heller ikke, at Barialai flere gange har været udsendt til Afghanistan som tolk for de danske styrker.

Det nye pointsystem definerer aktivt medborgerskab som et års bestyrelsesarbejde, børne- og ungearbejde, almennyttigt organisationsarbejde eller et højskoleophold.

For højskolen og efterskolen gælder fælles lovgivning og begge skoleformer skal ifølge loven tilbyde undervisning og samvær, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Derfor virker det ulogisk, at kun højskoleophold tæller med til opnåelse af aktivt medborgerskab.

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Medborger i et mikrosamfund I efterskolen udleves aktivt medborgerskab hver eneste dag hele skoleåret på ”mikro-niveau”. De unge har frivilligt meldt sig ind i et fællesskab, hvor de hiver sig selv og hinanden ud af deres selvoptagethed og tvinges til at være medmennesker og medborgere i et mikrosamfund, hvor holdninger prøves af, hvor der provokeres, diskuteres og findes fælles løsninger. ”Eleverne får medborgerskabserfaring, fordi de er aktive deltagere i de aktiviteter og institutioner, der får mikrosamfundet på efterskolen til at fungere,” siger Lone Greve, der er lærer på Frijsenborg Efterskole.

Inklusion er nøglen Efterskolen har meget at tilbyde i forhold til unge med indvandrerog flygtningebaggrund, netop fordi efterskoleeleverne ikke bare får viden om demokratiske principper, men også deltager aktivt i at bruge dem i dagligdagen.

I 2010 evaluerede Danmarks Evalueringsinstitut EVA integrationsprojektet Efterskoler – en indgang til det danske samfund.

Her konkluderede man bl.a. at: ”Eleverne udvikler sig socialt og personligt og oplever at de bliver mere modne, mere selvsikre og mere modige… Ikke blot fordi de bliver bedre til det danske sprog, men også fordi de lærer om danske værdier, traditioner og samværsformer.”

På efterskolen bliver elever med mange forskellige sociale, kulturelle og geografiske bagrunde svøbt ind i det demokratiske samvær gennem deltagelse og inklusion, fordi samtale, samarbejde og dialog er selve grundstammen for fællesskabet.

Samtidig underviser flere efterskoler i faget medborgerskab, hvor eleverne fx diskuterer dagens nyheder, de politiske institutioner, menneskerettigheder og demokrati.

Emil fra Baunehøj Efterskole er glad for medborgerskabsfaget: ”Vi får et indblik i verden omkring os, og vi får lov at udtrykke vores meninger og lære af hinanden… Det er en proces. Det handler om at få folk til at danne holdninger. Jo længere tid vi er her, jo bedre bliver det,” siger han.

Pouria, der er tosproget elev på Frijsenborg Efterskole, er også glad for faget: ”Vi har haft om Iran, Irak, Afghanistan og Korea, og om hvordan der er demokrati og diktatur og sådan noget. Vi har også været på besøg på tre skoler i Gellerup for at se hvordan det er. Så spørger vi hinanden om kultur. Det var rigtig fedt, og vi har lært rigtig meget.”

I det nuværende pointsystem anerkendes efterskolernes arbejde med medborgerskab ikke, og de unge får ikke point for de vigtige medborgerskabskompetencer, de har tilegnet sig. Kan det være fordi en del af elevernes udbytte er svært at måle? ”At gå på efterskole var og er mere end blot at tilegne sig kundskaber, færdigheder og kvalifikationer, men også et spørgsmål om at lære at tage stilling til og del i tilværelsen… efterskoleopholdet kan netop skabe dannelsesprocesser i et medborgerskabsperspektiv ved at styrke elevernes selvbestemmelsesevne, medbestemmelsesevne og solidaritetsfølelse,” skriver Alexander

mening

17

bonus Efterskolen er et lille samfund.

Vi lærer hvad demokrati egentlig er. Hvad frihed egentlig er.

Hvordan det danske samfund er. Det er nemmere at være i Danmark nu…

Eleverne mener Trine, Baunehøj Efterskole: ”Medborgerskab [som fag] er en mulighed for mig til at udtrykke min mening om verden. Jeg håber det kan opfordre andre, der synes det er lidt kedeligt, til også at tage stilling…

I medborgerskab er der mulighed for at få en debat op at stå. Det er bedre end samfundsfag [i folkeskolen] hvor vi bare lyttede. Jeg får mere viden, og det er mere inspirerende.”

Von Oettingen, lektor på CVU, i bogen Medborgerskab – en udfordring til efterskolen.

Fællesskabet er et vilkår På efterskolen kan man ikke vælge fællesskabet fra. Det er et vilkår, som de unge efterhånden lærer hinanden at leve under.

Lone Greve beskriver det således: ”Medborgerskab er et perspektiv, der gennemsyrer efterskolens undervisning, det sociale samvær og skolens øvrige aktiviteter. Efterskolen repræsenterer en demokratifortolkning, der lægger stor vægt på deltagelse og inddragelse, så det handler om at gøre noget sammen. Gymnastik, rengøring, madlavning og opvask er fælles anliggender, som alle er aktive deltagere i,” siger hun.

Derudover er der mange efterskoler, der rejser ud, samarbejder med velgørenhedsorganisationer, børnehjem og andet. På den måde bliver medborgerskab til en både indadrettet og udadrettet praksis på efterskolen, som sætter de unges tilværelse og samvær i perspektiv.

"For en del tosprogede unge er efterskolen første gang de oplever at høre til i et fællesskab, der inkluderer danske unge. Netop følelsen af at høre til er en forudsætning for at blive motiveret til aktivt medborgerskab.

Eleverne oplever at der er brug for dem, og at de har brug for andre, og det er meget afgørende for deres lyst til at deltage i samfundet," siger Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent i Efterskoleforeningen.

Pouria, Frijsenborg Efterskole: ”Efterskolen er et lille samfund. Vi lærer hvad demokrati egentlig er. Hvad frihed egentlig er. Hvordan det danske samfund er. Det er nemmere at være i Danmark nu…

Os elever kommer med det, vi gerne vil lære om, og så lærer vi om det. Det [medborgerskab] er meget spændende. Det er et yndlingsfag på skolen…

Jeg har besøgt min ven på hans højskole. De lærer ikke så meget om medborgerskab, og de har ikke så mange timer. Og det er meget forskelligt med hvordan man er sammen.

Vi deler alle opgaverne – det gør de ikke.”

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Snævre definitioner duer ikke Det er ikke muligt at formulere en snæver definition af, hvad det vil sige at være aktiv medborger, sådan som det bliver forsøgt gjort i lovgivningen.

Når efterskolen bør være pointgivende for aktivt medborgerskab, er det fordi selve skoleformen er medborgerskabende. Det aktive medborgerskab er allestedsnærværende på skolerne: I undervisningen, de praktiske gøremål, de indadrettede og udadrettede aktiviteter og i samværet mellem eleverne og mellem elever og lærere. Det er en unik og effektiv vej til en forståelse for danske demokratiske værdier og en aktiv træning i at agere i et demokratisk fællesskab.

Emil, Baunehøj Efterskole: ”[I medborgerskabsfaget] får vi et indblik i verden omkring os, og vi får lov at udtrykke vores meninger og lære af hinanden. Vi diskuterer hvordan vi kan lave regler om og hvordan vi laver skole…

Jeg har ikke oplevet før at blive involveret i undervisningen på den måde.

Her er det ikke bare lærerne der styrer det, det er mere eleverne. Det er rigtig fedt.”

18

styrelsesvalg

kampvalg til styrelsen Næstformand går af på grund af nyt job

D

er er stor interesse for at få en plads i Efterskoelforeningens styrelse. Hele ni kandidater har meldt deres kandidatur til valghandlingen, som foretages på Efterskoleforeningns årsmøde 5. marts. Oprindelig var der tre stole i spil, men senest har foreningens næstformand Troels Aamand Sørensen meddelt, at han trækker sig ud

af styrelsesarbejdet, selvom han ikke er på valg i år. Årsagen er, at han tiltræder som forstander på Bjergsnæsskolen til august.

Dermed står det klart, at to stopper i styrelsesarbejdet. Foruden Troels Aamand er det Dorthe Fredsted. To andre styrelsesmedlemmer er på valg, men må nu ud i kampvalg med rækken af nye kandiater. Det

betyder altså, at der i år bliver valg til fire af pladserne i styrelsen.

Herunder bringes en oversigt over hvem der sidder i styrelsen i dag – og på de følgende sider præsenterer vi samtlige ni kandidater til styrelsesvalget.

efterskoleforeningens styrelse som den ser ud i dag Stopper

Troels Borring Formand for Efterskoleforeningen

Troels Aamand Sørensen Næstmand, lærer Vandel Efterskole

på valg

på valg

Hans Jørgen Karlshøj-Andersen Kasserer i foreningen.

Formand for Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Thomas Buch Forstander Idrætsefterskolen Ulbølle

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Stopper

Lone Greve Petersen Lærer på Frijsenborg Efterskole

Kathrine Svane Christiansen Lærer på Sundeved Efterskole

Dorthe Fredsted Viceforstander Balle Fri- og Efterskole

Bent Bisballe Østergaard Formand for Bøvling Fri- og Idrætsefterskole

Povl Asserhøj Formand for Baunehøj Efterskole

styrelsesvalg

19

Kandidater til styrelsen Christian KloppenborgSkrumsager 38 år Design- og Idrætsefterskolen Skamling Formand for bestyrelsen. Landmand. Byrådsmedlem.

Erik Mathiesen 41 år Efterskolen Helle Forstander

1. Hvorfor vil du gerne sidde i styrelsen?

Efterskoleformen ligger mit hjerte nært.

Jeg har selv haft stor glæde af at være på efterskole i 2 år og kan ikke se andre steder, der kan give de ting, som et efterskoleophold giver. Derudover mener jeg, det er vigtigt, at styrelsen har en bred vifte af kompetencer. I den sammenhæng tror jeg på, at jeg har noget at bidrage med i kraft af mit politiske arbejde og derved mange politiske kontakter. Tal og økonomi er nogle af mine stærke sider, og dem bliver der brug for i fremtiden.

1. Hvorfor vil du gerne sidde i styrelsen?

Jeg ønsker, at efterskoleformen fastholder sin betydningsfulde og respekterede position i samfundet; jeg finder det meget værdifuldt at arbejde for vores sag.

Dernæst synes jeg, at jeg personligt har meget brugbart i bagagen, som jeg gerne vil have lov at bringe i anvendelse. Sidst men ikke mindst har jeg valgt at stoppe som forstander fra august og sætte et gear ned i en periode, hvilket giver mig tid og overskud til at arbejde 100 % fokuseret og seriøst med opgaven.

2. Hvad vil du især bidrage med gennem styrelsesarbejdet?

Mit politiske virke og mit arbejde som selvstændig har lært mig, at det er nødvendigt at leve med de rammer, samfundet tilbyder, men også at der er gode muligheder for at påvirke de rammer, der udstikkes fra det politiske system. I min verden må det groft sagt være sådan, at den enkelte efterskole får det bedste ud at de nuværende rammer, og styrelsen løbende sikrer, at rammerne bliver bedre.

Så skal styrelsen selvfølgelig sikre, at der sker en optimal vidensdeling skolerne imellem og mellem styrelsen og skolerne.

2. Hvad vil du især bidrage med gennem styrelsesarbejdet?

Efterskolernes varemærke er det værdibaserede udgangspunkt, og derfor vil mit allervigtigste bidrag til styrelsesarbejdet være en forankret grundholdning om, at vi helt overordnet skal bevare en skoleform, som er præget af frihed og tanker om dannelse. På det personlige niveau har jeg nogle styrker som handler om at arbejde struktureret og målorienteret og i fælles ånd. På det praktiske område ønsker jeg at arbejde med den strategiske kommunikation, men jeg vil også med stor interesse kaste mig over opgaverne i den pædagogiske enhed.

3. Hvad er efterskolernes største udfordring de kommende år – og hvad er løsningen?

Vi skal se os selv ind i en offentlig sammenhæng og f.eks. formulere bud på, hvordan efterskolerne tager socialt ansvar. Vi skal fortsætte med at forholde os konkret til spørgsmål om integration og sundhed mm. Helt aktuelt ser jeg åbenhedsprincippet sat under pres af efterskolernes bidrag til genopretningen som den vel nok største udfordring. En del af løsningen må være, at vi tager livtag med os selv og stiller spørgsmålet om ikke vores succes er baseret på overbevisninger og holdninger, og om ikke de ”tykke” værdier også fremover kan sikre rigelig elevtilstrømning. Måske vil der ikke ligefrem opstå en trend med ”discountefterskoler”, men som forening kan vi være med til at lægge op til en sund overvejelse om forholdet indhold/pris på skolerne. Det kan være gavnligt.

1. Hvorfor vil du gerne sidde i styrelsen?

Fordi efterskolebevægelsen rækker ud over mig selv og min egen skole. Jeg fanges af de større perspektiver i mit arbejde og finder det naturligt at yde min indsats til hele skoleformens trivsel og udvikling.

2. Hvad vil du især bidrage med gennem styrelsesarbejdet?

Skarphed, opfindsomhed og nysgerrighed. Mit engagement vil være præget af en bred interesse for foreningens mange anliggender. Mine primære styrkeområder er pædagogisk udvikling, kommunikationsopgaver og evaluering – disse vil jeg byde ind med i arbejdet for at udvikle og synliggøre efterskolernes arbejde med de mange forskellige unge.

3. Hvad er efterskolernes største udfordring de kommende år – og hvad er løsningen?

Udfordringen er helt klart det politiske pres, der skabes af behov for besparelser og beslutningstagernes mangel på (an) erkendelse af efterskolernes samfundsmæssige værdi. Løsningen er målrettet kommunikation af det, vi som skoleform kan. Såvel skoleform som kommunikation skal til stadighed udvikles, og vi skal være på forkant med fremtidens udfordringer, så vi kan optimere handlemulighederne, påvirke og vende strømningerne til egen fordel.

efterskolen · no. 11 · februar 2011

3. Hvad er efterskolernes største udfordring de kommende år – og hvad er løsningen?

Efterskolerne har i de kommende år 3 store udfordringer: Fortsat politisk opbakning, tiltrækning og fastholdelse af elever og sikre nogle gode økonomiske resultater, der giver mulighed for at fortsætte udviklingen.

Det er vigtigt, at Folketinget og dets medlemmer ser lyset i efterskolen, og at vi vedbliver med at holde det tændt. Det er bedre løbende at være på forkant end at rende og lave brandslukning, som har været nødvendigt nogle gange de sidste år. Eleverne er fundamentet for den enkelte skole. Vi skal blive bedre til at få den gode historie ud til kommende elever og forældre, vi skal være bedre til at bruge de medier, de unge bruger, og det skal være smart. Der er i dag ufattelig mange penge i at mindske frafaldet i løbet af året, her skal også sættes massivt ind.

Mette Sanggaard Schultz 36 år Ågård Efterskole Lærer Cand. mag i filosofi samt æstetik og kultur.

Ben- og hovedarbejder i forsøgs- og udviklingsprojekter omkring kompetenceudvikling og dokumentation. Rejsende i indspark og workshops.

20

styrelsesvalg

Kandidater til styrelsen Finn Tarpgaard 54 år Vedersø Idrætsefterskole Forstander

1. Hvorfor vil du gerne sidde i styrelsen?

Fordi jeg har lyst til at kæmpe for efterskolernes forhold.

2. Hvad vil du især bidrage med gennem styrelsesarbejdet?

Jeg går ind for, at vi skal fremme samarbejdet efterskolerne imellem. Heri ligger der en stor mulighed for en styrkelse af efterskoleformen. Desuden vil jeg gerne arbejde for en opkvalificering af både bestyrelser, ledere og lærere i efterskoleformen.

efterskolen · no. 11 · februar 2011

3. Hvad er efterskolernes største udfordring de kommende år – og hvad er løsningen?

Der ligger en stor udfordring i at styrke tilslutningen til efterskolerne, samtidig med at der over de næste 10 år bliver færre 14–17-årige. I en sådan situation skal vi investere i udvikling og rådgivning.

Det kan blandt andet ske ved at udvide vores service og rådgivning fra foreningens egne konsulenter, så de i højere grad kan være vejledere og fødselshjælpere for de enkelte skolers mulige udvikling.

Det skal ske i dyb respekt for de enkelte skolers egenart. Vi skal ikke udvikle os ens, men derfor kan vi godt opkvalificere os i fællesskab.

Flemming Christensen 62 år Maglesø Efterskole Næstformand i skolens bestyrelse

1. Hvorfor vil du gerne sidde i styrelsen?

Det er vigtigt, at vi bevarer efterskoleformen som en ligeværdig skoleform i forhold til folkeskolen. Med baggrund i mit tidligere arbejdsliv vil jeg gerne være med til at understøtte, at skoleformen fortsat styrkes, men samtidig udvikles, så man ikke kommer til "at leve sit eget liv".

Dette vil især være vigtigt, at de efterskoler, som har en særlig opgave i forhold til de udsatte grupper bliver mere tydelig – uden der gives køb på den almendannende og demokratiudviklende opgave.

2. Hvad vil du især bidrage med gennem styrelsesarbejdet?

Samtidig med det er vigtigt at bevare efterskoleformens integritet, så vil det være et kommende fokuspunkt at sikre et tættere samarbejde med de kommunale myndigheder. Vi må som skoleform være en tydelig medspiller for at sikre de unge en positiv tilgang til ungdomsuddannelserne.

En tydeliggørelse af samarbejdet ikke mindst i forhold til UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og – i forhold til de udsatte grupper – få etableret en større smidighed i samarbejdet med de kommunale social/familieafdelinger.

3. Hvad er efterskolernes største udfordring de kommende år – og hvad er løsningen?

Jeg mener faktisk, at jeg i de ovenstående to svar stiller fokus på udfordringerne.

Hvis ikke vi bliver en fortsat troværdig medspiller, så vil det økonomiske fokus fortsætte uændret – måske i endnu større udstrækning end inden for andre dele af samfundet.

Efterskoleformen må aldrig blive sig selv nok, men må blive en af de muligheder, som inddrages som et generelt tilbud i forhold til den unges videre uddannelsesvalg. Efterskolen skal sikre, at der skabes helhed for den unge, så sammenhængen mellem den sociale og personlighedsmæssige samt den faglige udvikling bliver tilgodeset.

Søren Møllgaard Kristensen 37 år Eriksminde Efterskole Lærer

1. Hvorfor vil du gerne sidde i styrelsen?

I 1997 skrev den norske forfatter Jan Kjærstad i et essay flg.: ”Jeg vil gerne slå et slag for den urene litteratur”. Hermed mente han, at han helst ikke så, at romanen er fuldstændigt opbygget efter en helt forudsigelig skabelon eller stålsat genre, fordi det ikke giver mennesket mulighed for, igennem litteraturen, at forstå det samfund, som det er en del af.

Og sådan må det også forholde sig med efterskolerne. Essayet er fra samlingen ”Menneskets felt”, og det er indenfor dette felt, jeg gerne vil bidrage med min indsats.

2. Hvad vil du især bidrage med gennem styrelsesarbejdet?

Jeg vil gerne være med til at arbejde for, at efterskolelandskabet bevarer sin mangfoldighed, at vi bliver bedre til at fastholde eleverne, at Efterskoleforeningen og hele efterskoleformen bliver en væsentlig spiller i uddannelsesdebatten – også i udformningen af fremtidens uddannelseslandskab, og at et efterskoleophold er en reel mulighed for alle unge uanset etnicitet, kunnen, værdisæt og økonomi.

3. Hvad er efterskolernes største udfordring de kommende år – og hvad er løsningen?

At sørge for at vi ikke mister mere tilskud, således at skoler må lukke og elever bliver nød til at fravælge efterskoleopholdet af økonomiske årsager. Vi må synliggøre vores uundværlighed både på den politiske og folkelige arena.

styrelsesvalg

Dorthe Frimann 54 år Kastanievej Efterskole Forstander

1. Hvorfor vil du gerne sidde i styrelsen?

Det vil jeg, fordi jeg er blevet opfordret til at opstille, og det ser jeg som en tilkendegivelse på, at min ideer, holdninger og ikke mindst min arbejdskraft kan bruges i styrelsens og efterskoleforeningens arbejde. Nå jo, så synes jeg også , at det organisatoriske arbejde er spændende og udfordrende.

2. Hvad vil du især bidrage med gennem styrelsesarbejdet?

Min 30 års erfaring i efterskoleverden, og en stålsat holdning til, at et efterskolehold er et unikt undervisningstilbud, og efterskoleformen styrke ligger i forskelligheden, men vi skal være skarpe og udviklende i forhold til skoleformen.

3. Hvad er efterskolernes største udfordring de kommende år – og hvad er løsningen?

Det lokalt forankrede mod den globale, undervisnings, samfundsmæssigt og politisk udvikling. Vi skal være meget tydelige i, hvad det er vores skoleform kan bidrage med undervisningsmæssigt, så eleverne bliver gode med- og modspiller i fremtidens samfund.

H.J. KarlshøjAndersen 61 år Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole Formand Skolegang: Friskole, Efterskole, Højskole, Landbrugsskole. Bestyrelsesposter i en række foreninger og organisationer. Bl.a. tidl. formand: Stevns Friskole, Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Fællesråd.

Sidder i styrelsen.

1. Hvorfor vil du gerne sidde i styrelsen?

Personligt fordi det er et inspirerende, interessant og spændende arbejde. Samtidig er det en mulighed for mig for, at yde en indsats i og for efterskoleformen.

2. Hvad vil du især bidrage med gennem styrelsesarbejdet?

Arbejde med på en videreudvikling og tilpasning af foreningens tilbud til og for medlemmerne. Jeg ser en opgave i, at sikre sammenhold og fællesindsats i skoleformen, trods en øget skærpelse af skolernes profil, og en øget specialisering i det de er gode til.

Jeg er optaget af det igangværende arbejde med en udvikling af foreningens kommunikations strategi. I relation til og mellem medlemmer, til det omgivende samfund, og ikke mindst i relation til elevrekruttering.

Jeg vil også fortsat udøve nidkærhed omkring foreningens økonomi og omkostningsniveau, og gøre mit bedste for, at vi alle får mest muligt for kontingentkronerne.

Thomas Buch 50 år Idrætsefterskolen Ulbølle, Sydfyn Forstander Medlem af styrelsen fra 2008

1. Hvorfor vil du gerne sidde i styrelsen?

Jeg har siddet i Styrelsen i 3 år. Specielt det sidste år har vist mig, hvor vigtig en medspiller Efterskoleforeningen er på alle niveauer i det skolepolitiske landskab. Jeg vil gerne bruge den erfaring, de sidste 3 års styrelsesarbejde har givet mig til at yde endnu en indsat for en forening, hvis opgaver er mangeartede, udfordrende og komplicerede. En forening, der har alle muligheder for i samarbejde med skolerne at bidrage til, at efterskoleformen står endnu stærkere om nogle år.

2. Hvad vil du især bidrage med gennem styrelsesarbejdet?

Jeg vil gerne bidrage med den erfaring, jeg har fået ved at arbejde på så forskellige skoler som Oure og Ulbølle. Netop dette gør, at jeg er meget bevidst om den store værdi, alle typer skoler har for vores skoleform, og jeg vil arbejde for friheden til at lave netop den skole, man brænder for.

Samtidig vil jeg bruge de positive erfaringer, det har givet at starte og lede en helt ny efterskole, til at arbejde for, at skolerne får gode betingelser for at tilrettelægge skoledriften på de bedste og frieste vilkår. Dette gælder både i forhold til de lovmæssige rammebetingelser, i forhold til vores arbejde med eleverne og i forhold til fleksibiliteten i arbejdets tilrettelæggelse.

3. Hvad er efterskolernes største udfordring de kommende år – og hvad er løsningen?

Det er en stor udfordring at bevare efterskolerne som et reelt alternativ. Vi skal vedblive med at være spændende, progressive, driftige og ambitiøse – og gennem dette få kommunikeret efterskolens værdier ud til alle relevante modtagere.

Det er ligeledes en stor udfordring, at efterskolerne samlet påtager sig ansvar for at være med til at løse samfundsudfordringer som integration, opfyldelse af 95% målsætningen og skabelse af et værdigt liv for de unge, der har mest brug for hjælp. Dette tror jeg ikke gøres ved, at vi alle påtager os det samme ansvar, men i højere grad ved at fokusere på hinandens styrker som et middel til at få hele skoleformen til at blive endnu stærkere.

efterskolen · no. 11 · februar 2011

3. Hvad er efterskolernes største udfordring de kommende år – og hvad er løsningen?

Det bliver at udfylde foreningens slogan om: ”efterskole i tiden og til tiden”. Det vil bl.a. sige, at sige, at påtage sig det samfundsmæssige ansvar og også tage vare på den gruppe unge, hvis vej frem i livet er mere kompliceret end de flestes.

Vi skal udover de kendte efterskole(livs) værdier, ruste eleverne til det konkurrencesamfund de skal være en del af.

Det bliver, at sætte turbo på også den pædagogiske udvikling og sikre et tilbud der matcher tidens unge og deres forældre.

Det bliver at, tydeliggøre vores tilbud til de unge, men også vores forventninger til dem.

Det bliver gennem en styrkelse af dialogen med forældrene, at fastholde de unge i et hele skoleforløbet.

21

22

internationalt

kom godt i gang med et comenius skolepartnerskab af: Peter Jensen, viceforstander på Efterskolen Solgården

P

å Efterskolen Solgården har man de sidste år satset på at få den internationale dimension implementeret i skolens dagligdag. Der har været udvekslingsprojekter, sprogassistenter og et Euroscola besøg i Strasbourg. Alt sammen noget, som har været berigende og udviklende for de engagerede elever og ikke mindst for de medarbejdere, som har været med i projekterne.

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Et bilateralt skolepartnerskab gennem Comenius Når man giver sig i kast med et udvekslingsprojekt gennem Comenius skal man først og fremmest gøre sig klart, at man står over for et større stykke arbejde, inden man kan gå i gang med selve projektet. Det gælder om at finde en god partnerskole og få lavet en grundig ansøgning. At finde en god partnerskole kan faktisk være et stort arbejde i sig selv.

På Efterskolen Solgården gik vi i gang med en partnerskolesøgning gennem etwinning.net, som er en samlet portal for skolesamarbejde på tværs af skoler i EU. Herefter skrev vi med de skoler, vi fandt interessante.

Inden længe fik vi etableret en aftale med en spansk skole og fik søgt styrelsen for internationale studier om midler til et Comenius forberedende besøg, hvor man mødes face-to-face og får tid til at diskutere og formulere selve ansøgningen til et Comenius skolepartnerskab.

Forberedelser til besøget Forud for det forberedende besøg havde vi på Solgården lavet lidt af arbejdet med selve ansøgningen. Det er et stort arbejde at lave en ansøgning til et Comenius skolepartnerskab, men omvendt er den lange ansøgning med til at skabe klarhed over, hvad projektet skal indehold og hvem der er ansvarlige for hvad. Under disse forberedelser skrev vi sammen med lærerne i Spanien for at få deres holdninger til forskellige af ansøgningens punkter og derved et fælles ejerskab af projektet.

Spansk gæstfrihed En mindre delegation fra Solgården rejste i uge 3 til Malaga for at nå frem til samarbejdsskolen i Alozania, som ligger ca. en times kørsel inde i bjergene bag Malaga.

Det blev til nogle virkelig spændende dage, hvor spansk gæstfrihed og effektivt samarbejde blev blandet godt sammen.

Det var første gang den spanske skole skulle være med i et Comenius skolepartnerskab, og derfor var det naturligt, at vi tog udgangspunkt i deres spørgsmål. Der gik to arbejdsdage med selve ansøgningen, hvorefter skolelederen og vores kontaktlærer, Reme, viste os rundt i forskellige spændende byer i og omkring skolen.

Klargøring af udvekslingsbesøgene En del af formålet med et forberedende besøg er, at man kan lære hinanden at kende og får aftalt de fælles spilleregler for udvekslingsbesøgene. Netop i snakken om besøgene lærer man traditioner og de sociale normer at kende. Derfor har vi oplevet det som værende rigtig værdifuldt at komme af sted på det forberedende besøg. Vi fik afklaret forhold til alkohol, overnatningssteder, aktiviteter under besøgene, projektets indhold og en rammeaftale omkring økonomien i projekterne. Alt sammen noget som er meget nemmere at afklare, når man sidder overfor hinanden face-to-face.

EU ligger åbent Hvis skolepartnerskabet bliver godkendt, hvilket vi får besked på i juni, regner vi med at eleverne på Solgården vil få et rigtig spændende indtryk af spansk kultur og se at EU ligger som en åben mulighed for dem.

Fra tidlige udvekslingsprojekter er det vores erfaring, at vore elever finder ud af, at de kan en hel masse sprog især at de engelskfærdigheder, som de har fra den daglige undervisning. Sproget får lov til at blomstre live! I forbindelse med projektet ligger der også et krav om undervisning i samarbejdslandets sprog. Det betyder konkret at

eleverne vil få 20 timers spansk undervisning i løbet af den toårige periode, som projektet løber over. Men samtidig vil selve projektet være på engelsk.

Ventetiden Efter nogle rigtig spændende dage i det sydspanske vendte vi hjem igen. Nu var der sat ansigter på og projektet havde fået et godt snit. Hvis projektet bliver godkendt, skal vi de næste to år arbejde sammen med den spanske skole om et projekt, der tager udgangspunkt i ”Forskelle og ligheder mellem Danmark og Spanien med særligt fokus på ungdomskulturer”. Det tror vi bliver mægtig spændende. Nu er der så bare at se tiden an, og vente på om vi er når gennem nåleøjet.

Comenius er navnet på det EU-program, som ved hjælp af diverse muligheder støtter samarbejdet mellem europæiske grundskoler – se mere på www.iu.dk.

bonus Kursus om den internationale dimension Kurset "Hands on Baltikum" foregår i Tallin i Estland den 7.-10. november 2011. Målet er at kvalificere det internationale arbejde. Foruden møde med lærere fra Baltikum, historiske og kulturelle oplæg vil der være fokus på interkulturelle kompetencer, digital kommunikation som redskab redskab i det internationale arbejde og orientering om de forksellige støtteprogrammer mm. Se mere i kursuskalenderen.

lederuddannelse

23

lederuddannelse til en tredjedel af prisen Hurtig tilmelding til Efterskoleforeningens forstanderuddannelse og kurset for lederteam giver stort tilskud fra kompetencemidlerne

”F

or os er det helt klart det bedste coachingforløb, vi har oplevet. Vi kan kun opfordre til, at andre efterskoler får samme mulighed”. Sådan lyder responsen fra Gitte og Kjeld Lykke Christiansen fra Dejbjerglund Efterskole efter at have deltaget i kursusforløbet for lederteam sidste år.

I alt har 90 ledere været igennem enten forstanderkurset eller kurset for lederteam, som Efterskoleforeningen udbød for første gang i 2010 i samarbejde med Copenhagen Coaching Center.

Nu får endnu flere mulighed for at deltage i skoleformens egen lederuddannelse. Endda til en meget favorabel pris, idet uddan-

Ledelse af en skole i udvikling En uddannel se for forsta ndere på efterskole r Uddannelsen tager afsæt i de særlige ud forstandere m fordringer, øder på efters koler, hvor de spændingsfelt r skal ledes i et imellem livsopl ysning, folkelig demokratisk da oplysning og nnelse, samtid ig med at der ventninger og opstår nye forudfordringer bl andt elever og medarbejdere.

Uddannelsens hensigt er bl.a . at skærpe de forstanders fo n enkelte kus på strategi sk ledelse, lede dringsprocesse lse af foranr og evne til at få en udviklin forankre sig. gsproces til at Uddannelsen er bygget op over tre mod følgende ov uler med erskrif ter: • Det person lige lederskab og organisatio • Det coache nsudvikling. nde lederskab i forandringsfo • Praktisk le rløbet. delsesfilosofi i organisatoris processer. ke udviklingsUddannelsen foregår 16. – 18. november 26. – 27. janu 2011, ar 2012 og 13 . – 14. mar ts 20 12.

Ved tilmelding før 31. mar ts er prisen 8833 (Normal pris 26 kr. .500 ). Kun elek tronisk tilmeldi w w w.eftersko ng på leforeingen.dk /kalender. Det tilmelde sig fre er muligt at m til 7/10 – do g uden tilskud tencemidlerne. fra kompe -

nelserne atter i år er optaget på kompetenceportalen og dermed får 2/3 i tilskud af uddannelsens pris fra kompetencemidlerne.

Skolerne skal således kun betale den sidste tredjedel af prisen.

Men det gælder vel at mærke kun, hvis man tilmelder sig senest 31. marts.

Finn Larsen fra Ringe Fri- og Efterskole deltog sidste år i forstanderuddannelsen og er særlig glad for et varieret forløb med spændende foredrag: "Det er særligt godt, at der både er psykologer, filosoffer og erhvervsledere som oplægsholdere, da det sikrer, at vi kommer godt omkring ledelsesudfordringerne."

rteam Kursus for lede i efterskolen jde og Roller, samarbe itering ressourceprior

muligheudfordringer og gangspunkt i de ud ed specifikke m s ed m rsu Ku Der arbejdes leder team har. rolleforing kr om der, de enkelte . inger op. F.eks br e rn ge lta de tion, cases, som ed kommunika nskeligheder m va , et am te i n delinge jde mm. e med værdiarbe tvivl i forbindels nd til at udny tte amet bedre i sta te er led tte sæ Målet er at ncer. rcer og kompete hinandens ressou på skolen. ag en opfølgningsd To moduler og : tilmelding nu ens kurser med 30. no – .

29 og Der udbydes to r be ptem regår 26. –27. se r/december.

• Kursus 1 fo sdag i novembe ing lgn fø Op .

26. april vember 2011 – . mar ts og 25 regår 22. – 23. .

12 20 • Kursus 2 fo i jun lgningsdag i maj/ 2012 med opfø 31. marts i tilmelding inden r gælder, at ved rse ku e muligt at tilgg er be t r Fo pris 18.500.) De al m or (N kr.

12 66 år er prisen 61 s 2 frem til 3/2 20 til 12/8 og kursu m fre 1 k s nis rsu ro ku kt ele melde sig emidlerne. Kun d fra kompetenc ku tils r. en de ud len g – do reningen.dk/ka ww.efterskolefo tilmelding på w

24

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n n me

forstander nummer seks på halvandet år af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Da Dorte Rud Jager blev ansat som forstander på Fanø Efterskole i november 2008, var hun den sjette i rækken af forstandere på blot halvandet år. I dag, to og et halvt år efter, priser hun sig lykkelig for, at hun tog springet og søgte stillingen som forstander på skolen. Men hvordan turde hun?

Hvem er hun egentlig? Og hvordan går det på Fanø Efterskole?

I

efterskolen · no. 11 · februar 2011

efteråret 2008 sælger Dorte Rud Jager velsiddende bh'er i en venindes lingeributik og går ture på Fanøs strande. Alt imens hun spekulerer på, hvad der skal ske i hendes liv efter, at hun et halvt år forinden har opsagt sin stilling som skoleleder på en folkeskole i Varde Kommune, godt mæt af det kommunale skolevæsen. En dag viser Dorthe Rud Jagers mand hende en stillingsannonce fra Fanø Efterskole med ordene ”Er det ikke noget for dig?” Dorte Rud Jager bliver nysgerrig og kontakter skolen. »Jeg var til flere gode samtaler på efterskolen, men det der virkelig overbeviste mig, var en pige i elevflokken, som viste mig rundt på skolen med så stort engagement og glæde for sin efterskole, at hun solgte den til mig. Så søgte jeg og fik jobbet,« fortæller den 49-årige forstander.

Ledelsesmæssig erfaring påkrævet Dorte Rud Jager blev ansat på en efterskole, der i løbet af halvandet år havde slidt fem forstandere op på grund af vaklende økonomi, behandlingskrævende elever og samarbejdsvanskeligheder med skolens bestyrelse. Men forhistorien skræmte hende ikke væk. Efter 15 år som viceskoleinspektør og skoleleder på en folkeskole i Varde og

uofficiel byggeleder på en ny folkeskole midt i kommunesammenlægningen var Dorte Rud Jager vant til ledelsesmæssige udfordringer. »Det har helt klart været en styrke, at jeg ledelsesmæssigt har mange år på bagen.

Når man skal bygge en skole som Fanø Efterskole op, skal man være afklaret med, hvilken ledertype man er og have ledelsesmæssige redskaber,« siger hun.

Dorthe Rud Jager ved hvilen ledertype, hun er, og indrømmer gerne, at det ikke er den 100 procent ufejlbarlige af slagsen. »Som leder er jeg ret tydelig, meget rummelig og lytter meget til mit personale. Jeg har store forventninger til mine medarbejdere, som jeg giver vide rammer til at løse opgaven, men jeg kan blive ret krasbørstig, hvis jeg oplever, at folk ikke lever op til min tillid. Min svageste side som leder er nok, at jeg i den bedste mening blander mig i for mange ting, så det har jeg valgt at dagsordensætte i personalegruppen for at få deres hjælp til at trække mig,« siger Dorte Rud Jager om sin egen lederprofil.

Klar opgavebeskrivelse Tilbage i efteråret 2008 havde en klar og veldefineret opgave fra ansættelsesudvalget

også betydning for Dorte Rud Jagers beslutning om søge stillingen som forstander. »Den tidligere forstander havde fået fint styr på strukturen på skolen. Mit opdrag var derfor at få skabt sammenhold, stabilitet og fælles pædagogisk fodslag i personalegruppen,« fortæller hun. »Personalegruppen var en såret flok medarbejdere, en både menneskelig og pædagogisk uhomogen gruppe, der arbejdede i hver deres retning. I første omgang handlede det derfor om at få skabt tillid til mig og til ledelsen på skolen. Derfor var jeg blandt andet nødt til at tage afsked med nogle af skolens medarbejdere,« uddyber Dorte Rud Jager.

Rødvin som pædagogisk redskab Den nyansatte forstander satte ind på mange fronter for at skabe fælles fodslag og sammenhold blandt skolens medarbejdere.

Hun indrettede et nyt lærerværelse med lærerarbejdspladser, fornyede skolens faglige materialesamling, sendte lærerne på kursus i at bruge skolens interaktive tavler, drøftede årsplaner og sørgede desuden for at indkøbe god rødvin til personalemøderne. »Rødvin er et godt pædagogisk redskab til at styrke fællesskabet i en personalegrup-

portræt

25

Som leder er jeg ret tydelig, meget rummelig og lytter meget til mit personale. Jeg har store forventninger til mine medarbejdere, som jeg giver vide rammer til at løse opgaven, men jeg kan blive ret krasbørstig, hvis jeg oplever, at folk ikke lever op til min tillid.

rn /Red Star

Dorte Rud Jage r blev ansat på en efterskol e, der i løbet af halvandet år havde slidt fem forstande re op. Læs her hvordan den 49 -årige leder har grebet op gaven an.

Pædagogisk er mit mål, at vi kommer til at mestre at være en skole, der kan rumme sårbare elever på en måde, så både de og skolens mere ressourcestærke elever får et godt efterskoleår,« siger Dorte Rud Jager, forstander på Fanø Efterskole.

Foto: Ole Joe

»Økonomisk har jeg det mål at få bragt den her skole på fode, og jeg synes fremtiden tegner lys, efter vi de seneste to år er kommet ud med et lille overskud, og derudover har stor lokal opbakning til at lykkes med projekt Fanø Efterskole.

efterskolen · no. 11 · februar 2011

pe. Mit mål har været at få personalet til at føle sig og opføre sig som et vi, der nok har forskellig faglig baggrund, men et fælles mål, nemlig at skabe den bedste efterskole for eleverne,« siger hun.

Lærerarbejdspladser og rødvin til trods har vejen frem mod målet været lang, men Dorte Jager har undervejs haft stor tiltro til, at hun i samarbejde med skolens dygtige medarbejdere og en engageret bestyrelse skulle nå i mål. »Der har været mange små succeser hen af vejen, med elever, der på trods af, at vi som personale har følt os slidte og uhomogene, har haft et godt efterskoleår.

Det egentlige vendepunkt oplevede jeg, da skolens tillidsrepræsentant i opstartsugen af det her skoleår kom ind til mig og sagde: ”Hold da op Dorte, nu har jeg været med i fem år, og det er første gang, jeg går hjem med energi”,« fortæller hun.

Og Dorte Rud Jager fortryder ikke et øjeblik, at hun tog springet fra skoleleder i kommunalt regi til leder i efterskoleformen. »Det er fantastisk at være leder i et system, hvor der er handlemuligheder og en stor grad af frihed til at definere, hvad vi holdningsmæssigt vil med de børn, vi har med at gøre. Og samtidig et system hvor jeg har tid og overskud til at være en synlig leder for mine lærere og vores børn, fordi jeg ikke bruger nær så megen tid på møder i forvaltningsregi og internt på skolen,« fastslår hun.

Hvis det står til Dorte Rud Jager, skal hun være forstander på Fanø Efterskole mange år endnu, og de nye fikspunkter kender hun.

Jeg er imponeret over elevernes kvalificerede og kritiske brug af kilder og medier, deres selvfølgelige referencer til udenlandske ressourcer og deres hverdagspraksis med at skrive på blogs.

digitale verdensborgere af: Lone Greve, medlem af styrelsen og formand for pædagogisk enhed

Hvis efterskolerne vil lære eleverne at tage del i den offentlige debat er kompetence i at begå sig i den digitaliserede offentlighed afgørende.

Behersker man ikke det, risikerer man at blive hægtet af, hedder det i denne kronik, hvor egypternes frihedskamp bruges som eksempel

efterskolen · no. 11 · februar 2011

F

or magthaverne i Egypten, for USA og for EU kom det som et chok, at unge mennesker var i stand til hurtigt, smidigt og effektivt at mobilisere millioner i protest mod regimet. Den aldrende Mubarak og hans kabinet så måbende til. Det gjorde også en del af os andre over 30, som ikke er vokset op med de digital – og specielt de sociale mediers fantastiske muligheder. For det var takket være dem, at oprøret i Egypten udviklede sig til massedemonstrationer og ikke blot endte i et begrænset og hurtigt isoleret studenteroprør.

På min efterskole inviterede vi to lærere og to 17-årige elever fra Cairo, som tilfældigvis var i Danmark, til skolen for at fortælle deres historie. Efter fælles nyhedsorientering fra DR fortalte gæsterne om den historiske og aktuelle baggrund for demokratibevægelsen, om livsvilkår og fremtidsudsigter for

unge i Egypten i dag og om hvordan denne folkelige bevægelse var igangsat af frustrerede og vrede unge, der med mobiltelefoner, Facebook, Twitter, Skype, Youtube, Global Voices og andre medieplatforme er i stand til ikke bare at informere hinanden, men også løbende i stand til at massekommunikere og dokumentere for hinanden og verdenspressen, hvad der sker.

Inden egypterne forlod skolen aftalte en gruppe af vores elever, at de ville skype med de to drenge efter vinterferien, når de var tilbage i Cairo for at høre mere om, hvordan det var at komme tilbage til Cairo, hvad de selv konkret lavede og hvordan de og deres familier deltog i protestbevægelsen og så på fremtiden.

Jeg tror vi var mange, der efter besøget googlede Facebooksiden “We are all Khaled Said”. Det er den Facebookside, med den

anonyme administrator Al-Shaheed, der betyder martyren, som begyndte at arrangere demonstrationer og kræve myndighederne til ansvar for mordet på Khaled Said. Siden har haft mange millioner visninger, og da den hvert eneste minut bliver opdateret og kommenteret af folk fra hele verden, bliver den et globalt forum og en kilde til information, ikke kun for de aktive, men også for helt almindelige egyptere, journalister, politikere og strateger på begge sider af konflikten. Det er historisk og det er et lærestykke i demokrati og medborgerskab. For vores elever ligger besøget fint i forlængelse af, hvordan vi arbejder med medborgerskabsundervisning og inddragelse af væsentlige aktuelle begivenheder.

Ny brug af medier Et par dage senere er jeg på en anden efter-

Demokratisk dannelse og digital dannelse Målene for skolens arbejde med IT og mediekompetencer er beskrevet i faghæfte 48.

Det er ambitiøse og detaljerede mål, der er beskrevet, og det er en stor udfordring for såvel den enkelte skole som for skoleformen at kvalificere det arbejdet, men først og fremmest er vi naturligvis forpligtet på vores hovedsigte, hvor begrebet demokratisk dannelse er centralt i forhold til min indledning.

De politiske begrundelserne for at øge kravene til skolens arbejde med digitale kompetencer er knyttet til erhvervslivet krav til kommende medarbejdere, men også til en nødvendig effektivisering af en lang række offentlig ydelser, f.eks. boglån, jounaliseringer, pengeoverførsler, indberetninger om skat og boligforhold.

Brugen af web 2.0 ressourcer som Facebook, Twitter, online nyhedsformidling med blogs og lignende platforme er i Danmark såvel som i Egypten blevet en vigtig del af den politiske kommunikation og dermed en væsentlig del af de demokratiske processer.

Forudsætningen for demokratisk dannelse er dermed en digital dannelse.

Unge dag læser stort set aldrig den trykte avis – slet ikke hvis de skal betale for den – til gengæld sender de 2272 sms’er om måneden (Tufte, Puggaard og Gretlund, 2009) og de bruger næsten 7 timer om dagen på digitale medier. De trykte mediers debatindlæg er i dag blevet til onlineartikler med efterfølgende blogs, afstemninger eller anden mulighed for meningstilkendegivelse.

Hvis vi vil lære vores elever at tage del i den offentlige debat er kompetence i at begå sig i denne digitaliserede offentlighed afgørende. Behersker man ikke det, risikerer man at blive hægtet af.

Foto: Polfoto

skole og diskuterer netop begivenhederne i Egypten og brugen af medier. En elev siger, at BBC News er bedre end de fleste danske medier og en anden fortæller, at han typisk tjekker norsk eller svensk Wikipedia før han bruger noget fra den danske, for de to andre er ofte bedre. En kommentar til dette var “at så kan man jo bare selv lægge sine egne mere opdaterede oplysninger ud på den danske Wikipedia – og det er altid sjovere at skrive noget til en wiki end bare til en lærer”.

Jeg er imponeret over elevernes kvalificerede og kritiske brug af kilder og medier, deres selvfølgelige referencer til udenlandske ressourcer og deres hverdagspraksis med at skrive på blogs, bruge Facebook og wikier til både at få informationer og videndele. De er, som de digital indfødte de er, på vej til at blive kompetente Web 2.0 brugere. Da jeg kommer hjem laver jeg lige et tjek. Ganske rigtigt blot et opslag viser at norsk Wikipedia d.d. er opdateret og bedre end den danske, når man søger på ”Egyptisk Oprør”. Oplevelserne viser hvor vigtige redskaber de digitale medier er i et demokratisk perspektiv og hvor vigtigt det er at alle vores elever bliver I stand til at beherske dem.

Efterskolens særlige muligheder Spørgsmålet om hvordan vi på efterskolerne bedst arbejder med at udvikle elevernes demokratiske dannelse er et af de mest udfordrende. Der har været og er stadig meget pædagogisk udviklingsarbejde med IT og medier, men der er ifølge forskere på Danmarks Pædagogiske Universitet, som arbejder med dette felt, ikke lavet udviklingsarbejder med dette fokus. Arbejdet med at integrere IT i undervisningen har været motiveret af mange andre pædagogiske målsætninger f.eks. at det øger elevernes indflydelse på egne læreprocesser, at det giver øget adgang til aktuel information, at det fremmer motivation, innovation og samarbejde. Det demokratiske perspektiv har ikke været italesat specifikt. Det ligger jo lige til højrebenet, at vi i efterskoleverdenen går i gang med det. Vi har rigtig gode forudsætninger for at udvikle en moderne, kritisk og engagerende undervisning, der inddrager de nye medier og bidrager til at udvikle aktive mediekompetente medborgere.

bonus

Digital dannelse

Digital dannelse er udtryk for den viden og de kompetencer, eleverne skal besidde for at klare sig i en digitaliseret verden. Etiske og kulturelle normer er en del af dette. Globalisering, teknologisk og samfundsmæssig udvikling med meget digitalisering stiller krav til de kompetencer, eleverne skal besidde, hvis de skal udvikle sig til aktive samfundsborgere i et videnssamfund. Fremtidens løsninger hvad enten det drejer sig om politik eller økonomi kan ikke findes med gårsdagens viden og teknologi.

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Web 2.0 er en beskrivelse af de muligheder, som internettet i dag rummer for, at indhold kan skabes af alle nettets brugere og ikke kun af traditionelle informationsudbydere. Der er udviklet nye værktøjer, hvor brugerne af internettet i fællesskab skaber indholdet gennem eksempelvis brugergenererede opslagsværker som Wikipedia. En blog er et andet eksempel på et værktøj, hvor brugerne skaber indholdet, og blog er bare et andet ord for web-log.

28

gode råd

Læserpanelet mener:

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Hvad gør du for at passe på dig selv og undgå at brænde ud i jobbet som efterskolelærer?

Nicolaj Foldager, lærer

Flemming Nørgaard, lærer

Onsild Idrætsefterskole

Ågård Efterskole

For mig er min køretur hjem fra skolen en utrolig vigtig ting.

På den tur lader jeg de mange tanker, jeg har gjort mig i løbet af dagen, få frit løb. Det hjælper mig til at kunne lægge arbejdet på hylden, når jeg kommer hjem, hvilket jeg tror er væsentligt.

Ligeledes skal jeg huske at give mig selv lov til at holde fri en gang imellem. Når jeg eksempelvis har et hul i mit skema midt på dagen og egentlig har en rigtig lang dag foran mig, er jeg ikke lige god til at "trække stikket". Jeg sidder på lærerværelset, elever kommer forbi, man ordner små opgaver osv. i stedet for lige at få lidt ro på.

Gode kollegaer er for mig også positivt. Selvfølgelig bare det, at der er en god stemning, men ligeså meget muligheden for at kunne snakke om andre emner end elever og skole, tror jeg er vigtigt. De kan ligeledes være med til at sørge for, at man ikke arbejder 24/7 og dermed ikke risikerer at brænde ud på arbejdet.

Til sidst er det vigtigt at hvile i sit arbejde. Man kan lege lidt med eleverne når man reelt "underviser" i et valgfag, hvilket skaber en god atmosfære, der også for læreren er rar at være i. Den gode stemning er for mig også vigtig at få skabt, når jeg har aftentilsyn. Hvis man har haft en lang dag, bliver det hårdt og opslidende, hvis aftenen ikke bliver hyggelig. Derfor er det af stor betydning, at jeg vælger mine kampe med omhu. Der kan være ting, som jeg måske lader passere for at bevare den gode stemning og bevare energiniveauet.

Tager man alle kampe hver gang, tror jeg, at man slider sig selv ned som efterskolelærer for tidligt.

Helt grundlæggende er det essentielt for mig at forstå og have bevidsthed – en pædagogisk og didaktisk bevidsthed om du vil – af de arbejdsopgaver jeg står midt i eller foran.

På den måde kan jeg til stadighed have "det store billede"for øje, så jeg ikke mister fokus og stresser i processen – om konteksten er forældresamtaler, afholde prøve eller endnu en gang fortælle 10. A om novellens karakteristika er underordnet.

Dernæst er åbenhed vigtig. Åbenhed i forhold til at fortælle om gode og knap så gode oplevelser med elever, kollegaer og undervisning i en evig dialog med ægtefællen, kæresten eller hunden. Især samtalen med en udenfor efterskolen er givende – for her kan komme andre perspektiver ind.

Desuden er det afgørende for mig at have en forståelse for, at mine elevers og kollegaers problemer ikke (altid) er mine egne, og derfor kan jeg godt, med god samvittighed, distancere mig, så den givne problemstilling kan behandles mere objektivt og ikke tager livet af mig på en grå og regnfuld tirsdag. I forlængelse heraf må man ligeledes acceptere rammerne og tiden ikke altid tillader at løse undervisningen eller situationen som ens ideal ønsker.

Som enhver ved har hver efterskole sin egen rytme i løbet af året og dermed forskellige perioder med lange dage osv.

Her gælder det igen om at få kommunikeret ud til familie, venner og katten at de gerne må tage fra der hjemme og overskuddet ikke er det samme.

efterskolen uddannelse

29

lærere fra ordblindeefterskolerne uddanner sig i barcelona Videreuddannelse af lærere er i fokus på landes ordblindeefterskoler. 15 undervisere fra 8 af landets ordblinde efterskoler var i oktober 2010 på en uges ophold i Barcelona, hvor de blev undervist af undervisere fra VIA University College i PD- modulet ”Læse- og skrivevanskeligheder”. En artikelsamling med 15 faglige artikler er nu på vej til at blive offentliggjort Søren Kristensen, lærer Eriksminde Efterskole

P

lanlægningen og gennemførelsen af modulet har været båret af ønsket om samarbejde og nytænkning både for VIA og for ordblindeefterskolerne. Når Ordblindeefterskolerne ønsker at være faglig i front med hensyn til undervisningen af unge med læse- og skrivevanskeligheder, kræver det uddannelse af lærere og fokus på faglighed.

Den del af samarbejdet har VIA leveret med dygtige og kvalificerede undervisere.

VIA’s interesse for samarbejdet har været orienteret mod den erfaring og nytænkning, der er at hente på Ordblindeefterskolerne, hvor ikke mindst brugen af teknologiske muligheder til unge med læse- og skrivevanskeligheder er i udvikling.

Nytænkning skinner også igennem i forhold til eksamensproduktet. Her har de studerende skrevet faglige artikler med udgangspunkt i de problemformeringer, de har valgt at fokusere på. Det betyder, at andre interesserede nu kan få glæde af de refleksioner, de 15 lærere har gjort sig. Artiklerne vil blive offentliggjort på ordblindeefterskolernes hjemmeside i starten af 2011. Det er også muligt at få tilsendt hele artikelsamlingen ved at henvende sig til Farsø Efterskole – info@f-e.dk.

Barcelona – hvorfor nu det?

Erfaringsudveksling mellem de studerende på modulet har haft høj prioritet og da ordblindeefterskolerne geografisk er spredt ud over landet, var det vigtigt at finde et sted, hvor modulet kunne afvikles som internat.

At valget faldt på Barcelona skyldes bl.a., at der her var mulighed for at afvikle et intensivt og fordybende kursusforløb suppleret med oplevelser fra en by med puls og kultur langt væk fra hverdagens forpligtelser.

Nyt modul – ”Pædagogisk udviklingsarbejde” Ordblindeefterskolerne og VIA er i fuld gang med at udtænke, hvordan det næste modul skal tilrettelægges, så samarbejdet kan fortsætte og de erfaringer, der er indhentet, kan videreudvikles. Det næste modul bliver igen målrettet undervisere af unge i læse- og skrivevanskeligheder og det faglige indhold kommer til at dreje sig om pædagogisk udviklingsarbejde. Eksamensformen kunne måske blive oplæg på temadage, så idéen om offentliggørelse bevares. Åbent modul Det næste modul er ikke kun tiltænkt undervisere på ordblindeefterskolerne. Hvis andre kunne være interesseret, er man velkommen til at kontakte kursusleder Lone Primdahl, Farsø Efterskole, lp@f-e.dk.

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Opskrift til at undgå udbrændthed – afprøvet med forholdsvis stor succes på mand medio 30: Brug stof i undervisningen, som du selv er oprigtig optaget af. Det gør både stoffet, og dig selv, vitalt og levende for eleverne, og du lærer og udvikler dig samtidigt selv undervejs.

Involver din familie i efterskolelivet. Tag dem med til måltider, til arrangementer, på ture og lign. Det giver dem en forståelse, indsigt og fornemmelse for, hvad det er, du også brænder for, så man lettere undgår konflikter på hjemmefronten.

Lav ting sammen med dine kolleger, der ikke er arbejdsrelaterede. Spis sammen, drik en øl sammen, tag til koncert sammen, eller hvad der falder jer ind. Og ikke nødvendigvis med alle sammen på en gang.

Interessér dig for og brug tid på ting, der ikke har med skolen at gøre. Allehånde ting.

Tag orlov indimellem, hvis muligheden er der. Forældreorlov, uddannelsesorlov eller bare orlov til at gøre noget andet i en afgrænset periode. …Hvis bare det hele var gjort ved at følge en opskrift…

af: Lone Primdahl, kursusleder, forstander på Farsø Efterskole og medlem af Ordblindeefterskolernes Netværksbestyrelse

30

nyheder

Vestjyske efterskoler baner vejen for efterskoler ind Aarhus Festuge af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Vestjyske efterskoler vil stå bag gymnastikinspirerede aktiviteter under Aarhus Festuge 2011 og håber derved at kunne rekruttere østjyske unge og på sigt kunne rulle måtten ud for flere efterskolers involvering i festugen

A

arhusianske teenagere og deres familier får under kyndig instruktion af efterskolerelever og -lærere mulighed for prøve sjove aktiviteter inspireret af gymnastik og friluftsliv, når de til september besøger Aarhus Festuge.

Aktiviteterne vil foregå i samarbejde med DGI-Østjylland og er, ifølge Kjeld Christiansen, forstander på Dejbjerglund Efterskole, tænkt som et pilotprojekt,

der på sigt skal bane vejen for efterskoleformen ind i festugen. »Vi har kastet os ud i det og skabt kontakterne til DGI-Østjylland og festugens sekretariat og håber, at vi finde endnu en – to efterskoler, der har lyst til at tage med til festuge i år. Vi vil såprøvekøre projektet og satser på ad åre at få flere skoler og regioner med til Aarhus Festuge,« fortæller Kjeld Christiansen,

der er tovholder på projektet og ikke lægger skjul på, at rekruttering af elever er målet. »Vi håber, at vi med vores aktiviteter under festugen kan skabe interesse for efterskolen generelt og få flere unge fra storbyerne ud på de vestjyske efterskoler, der i øjeblikke overvejende rekrutterer i lokalområdet, siger forstanderen for Dejbjerglund Efterskole.

tv-kanalen al jazeera sender fra samsø efterskole 100 millioner tv-seere forventes at kigge med, når den arabiske tv-kanal Al Jazeera til september zoomer ind på Samsø Efterskole

efterskolen · no. 11 · februar 2011

”V

il I være med i et program på tv-kanalen Al Jazeera?” Nogenlunde sådan lød for nylig en ganske uventet henvendelse til forstander Lasse Ovesen på Samsø Efterskole. Spørgsmålet kom fra et engelsk produktionsselskab, der var i gang med at producere en programrække for den arabiske tv-kanal, hvor et program skulle se nærmere på det finske skolesystem, den norske skole og den særegne danske efterskoleform. Programrækken vil blive sendt under Ramadanen i september og forventes at få 100 millioner seere.

Lasse Ovesen takkede, uden megen be-

tænkningstid, ja, og i januar fik efterskolen besøg af en journalist, en instruktør og fire kamerafolk, der i løbet af fire effektive timer stillede skarpt på efterskolens elever. Tvholdet fulgte 12 af skolens elever i fysikundervisningen, i fitness-lokalet, flysimulatoren, golfsimulatoren og til frokost i skolens spisesal. Undervejs spurgte journalisten eleverne, hvorfor de havde valgt at gå på efterskole, hvordan de havde det på skolen, hvad de fik ud af fysikundervisningen og meget mere. »Vi var meget opmærksomme på at fortælle en god og positiv historie om Danmark og efterskoleformen. Sidst Danmark fik

meget plads på den arabiske sendeflade var under Muhammed-krisen. Men her havde vi chancen for at fortælle om en dansk skoleform, hvor unge fra hele landet og med forskellig social baggrund lærer hinanden at kende i et miljø, hvor alle er ligeværdige,« siger Lasse Ovesen, der i øvrigt fortæller, at journalisten var dybt fascineret af det han oplevede og hørte og spurgte om skolen var åben for arabiske børn.

Produktionsselskabet havde fået anbefalet Samsø Efterskole af skolens nabo, Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi.

nyheder

rappe replikker gør poetry slam populært blandt elever af: Kim Linnet

P

oetry Slam har som kunstart eksisteret i Danmark ca 15. år. Siden den spæde start i slutningen af halvfemserne, så har Poetry Slam nu spredt sig til det meste af landet, med op til fem faste slams hver måned, fordelt mellem landsdelene. I efterskoleregi er genren også populær, fordi navnet klinger af noget ungdommeligt.

Poetry Slam engagerer eleverne i et sprogligt samvær, der fordrer kvikke bemærkninger og kreativ sprogbrug og samtidig er nutidens konkurrenceparadigme er indbygget i seancerne.

Konkurrence skaber folk Set fra et didaktisk synspunkt, så er Poetry Slam med til at italesætte den tavse viden

Kunstner: El

se Hinke

Kunst

på årsmødet

I

kke kun høresansen kommer i brug for de 930 deltagere ved Efterskoleforeningens årsmøde første weekend i marts, for traditionen tro byder kunstudvalget ved Birthe Tarp Hansen og Bodil Budde også på en udstilling, der kan vække andre sanser.

Kunsterne er omtalt bag på beretningen, der udkom med sidste nummer. Derfor her kun en kort appetitvækker.

Anne Vilsbøll udstiller i den store sal på Nyborg Strand – og hendes kunst blev præsenteret i beretningen.

I vandrehallen udstilles ægteparret Else og Jørgen Hinkes billeder.

De maler naturalistisk. Else maler vist udelukkende akvarel, mens Jørgen bruger både akvarel og kridt i sine billeder.

Hvis du har lyst til at se skoleelever slamme live, så tjak Danmarks første skolemesterskab i Poetry Slam ud.

Det arrangeres af PSFyn.dk – og afholdes under Svendborg Litteraturfestival, d. 10. – 12. marts i Svendborg.

rgen Hinke

Kunstner: Jø

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Nye fødder på sejrsskamlen Set fra elevernes synspunkt, så kan det være rart at opleve at der nu endelig deles medaljer og point ud til andre end “sportsidioterne”. Guld, sølv og bronze har de sidste hundrede år været uddelt på motionsdage, stævner og lignende – men hvornår gives der diplomer til dem der kan stave, skrive og tænke? Her er der endelig et indslag, hvor det er de sprogligt stærke, de modige, de følsomme, de veltænkende og de sjove elever, der indtager sejrskamlen.

Der skabes et frirum i skoledagen, hvor der ikke sættes andre grænser end en tidsgrænse på 3 minutter. I de tre minutter er der frit slag – og våbenet er en mikrofon.

Eleverne overrasker hinanden med overrumplende sætninger, sjove synspunkter og finurlige enderim – og den der gør det bedste belønnes ikke med en smiley fra læreren, men med et brusende bifald og høje point.

Som god musik, så bringer Poetry Slam mennesker sammen, fordi det er nærværende og levende. Og måske var vores første slammer i virkeligheden Grundtvig.

der findes i forhold til oratorisk succes.

Eleverne skal nu aktivt lægge mærke til stemmeføring, volumen, dialekter, stereotypiske karakterer, gentagelser, accent, gestik, mimik, statur og meget mere.

I forhold til selve indholdet, så fordrer det kompetetive element også at eleverne kommer ud over rampen, hvis de vil vinde et slam. De skal have noget på hjerte, de skal være overbevisende og de skal besætte publikum. I starten var Poetry Slam en sikkerhedsventil, for befolkningsgrupper der følte sig forfulgt eller underkuet. I et land som Danmark er det måske svært at finde samme indignation, det være sig politisk eller socialt, men i den aldersgruppe som efterskoleelever er midt i, er der såmænd nok at tage af.

Nogle elever har gang i et oprør mod den nærmeste autoritet, det være sig forælder eller lærer, mens andre igen er i deres følelser vold. Eleverne kan være så knaldhamrende forelskede, at deres tekster syder over med ungdommelig kærlighed. Og en hel tredje gruppe er bare skarpe og underholdende og ynder at spidde vedtagne normer og vaneforestillinger.

Trods det faktum at genren er fra 1986, så ser det ud til at Poetry Slam stadig hitter blandt de unge – og jo, hvis man har været til et slam, så forstår man godt hvorfor.

31

32

foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen

hvordan larmer vi bedst?

af: Kathrine Svane Christiansen medlem af styrelsen

efterskolen · no. 11 · februar 2011

E

ndnu et foreningsår nærmer sig sin afslutning, måske sidder du endda med bladet i hånden under årsmødet og kommer forbi netop dette. Personligt er det mit 10. årsmøde som ansat i skoleformen, og det fjerde jeg har haft mere eller mindre indflydelse på i kraft af mit styrelsesarbejde. Hvert år forsøger vi at lave en god og indholdsrig weekend, hvor der er mulighed for at være sammen med dem man kender og for at mødes i nye sammenhænge. Hvert år gør vi også noget for, at der er høj grad af genkendelighed, samtidig med at man kan opleve nye tiltag. I år ligger det nye tiltag dog uden for selve weekenden i form af kursus om markedsføring og internationalt seminar om fredagen. 101 deltagere fra 42 skoler til det internationale og 85 deltagere fra 48 skoler til markedsføringskurset, det er meget godt for en debut, tak for det.

Årsmødet er ved at nærme sig det absolut maksimale antal. Aldrig før har der været så mange tilmeldte, det er positivt. En forening lever kun godt, når medlemmerne interesserer sig for og deltager i de demokratiske processer. Det tvinger os uvilkårligt ud i overvejelser omkring placering af årsmødet.

Måske er tiden kommet til at søge nye lokaler, og dermed også at nytænke årsmødets struktur? Det er en spændende udfordring.

Fra kommunikationsenhedens side har vi de seneste år lagt stor vægt på at komme ud med budskabet om, at det ikke kun er foreningen, der skal markedsføre skoleformen, men også skolerne selv. Vi har taget initiativ til mere aktivistisk markedsføring, der på forskellig vis kan bruges af skolerne til at komme i medierne, men som også sætter fokus på det, vi er gode til som helhed.

Og når projekterne tilmed kan bruges til undervisning i medborgerskab, globalisering eller det internationale, så har alle vundet.

Jeg tænker naturligvis her på Danmarks Indsamling, som i år slog alle rekorder. Antallet af deltagende skoler var det højeste endnu, omtalen i aviser, radio og på tv var enorm, og det indsamlede beløb var flot. Og nej, vi skal ikke sælge vores sjæl for ussel mammon eller bare følge med som lemminger! Det handler om at mærke efter om man kan se sig selv i projektet. Det var der mange skoler der kunne – til alle skolers gavn.

Et andet initiativ der blev prøvet af sidste år i maj, var Efterskolernes Dag i Tivoli. Det var med blandet succes for de deltagende skoler. Vejrguderne havde nok en del af skylden her. Vi har desværre ikke i år kunnet blive enige med Tivoli om en egnet dato for

et fælles arrangement, men det behøver ikke forhindre os i at indtage Tivoli. Alle skoler har mulighed for at optræde til noget Tivoli kalder et ”ekstraarrangement”. Det er en 30 minutters optræden på Plænen på hverdage, altså ikke fredag-søndag. Hvis man skulle have lyst til det, kan Sune Kobberø give yderligere information.

Til sidste års Efterskolernes Dag havde vi en parallel kampagne i Ålborg, der skulle få unge ålborgensere til at vælge et år på efterskole. Om kampagnen virkede er svært målbart, men de nordjyske skoler var overvejende positive. I år skal vi forsøge at komme ind i alle de større byer i Danmark. Hvordan er endnu uklart, men vi har inviteret en repræsentant fra alle regionsbestyrelser til en arbejdsgruppe den 22. marts, hvor vi vil tage hul på udfordringen. Samme arbejdsgruppe mødes igen i starten af april, hvor Sune Bang har lavet et oplæg til årets kampagne. Målet er selvfølgelig, at byerne kommer til at mærke kraften fra efterskolerne, og at de unge, der er parate til det, mere end overvejer at tage på efterskole. Måske bliver det første år ikke til at mærke, men vi skal ind i byerne, og det er ikke gjort med ét forsøg.

Hvor enestående vi end er som skoler, kan vi ikke stå alene. Det er mere end nogensinde vigtigt, at vi deler ud af de gode (og dårlige) erfaringer, at vi står sammen om at udbrede kendskabet til skoleformen.

Hvordan vi står sammen, om det er regionsvis eller på grund af fælles interesser, er i princippet lige meget. Det vigtige er at der er larm, og ikke mindst at vi også holder fast i den fælles larm en gang om året.

33

DY & R GTIG LÆ OBU E RER ST ES E ØG ES!

jobannoncer

Maniitsoq Efterskole på den grønlandske vestkyst søger lærere!

Er du klar til kulturelle og personlige udfordringer under arktiske himmelstrøg?

Er du fagligt og pædagogisk blandt de bedste?

Er du en ildsjæl udstyret med mængder af gåpåmod?

Er du robust og klar til mødet med den grønlandske natur og kultur?

Oplever du stor glæde ved at undervise, og ved du hvorfor ”efterskolen” er enestående?

Så har vi måske det helt rigtige job til dig?

Det grønlandske selvstyre besluttede i efteråret, at Grønland skal have en ny efterskole. Den skal ligge i Maniitsoq. Efterskolens bestyrelse har netop ansat en forstander, og nu skal der ansættes en bred og slagkraftig lærergruppe. Skolen søger derfor 8-9 lærere, der skal medvirke i etableringsfasen samt udvikle og beskrive skolens profil. Lærergruppen vil bestå af både grønlandske og danske lærere. Efterskolen i Maniitsoq vil kunne optage 60 elever, der vil ankomme til byen fra hele kysten.

Efterskolen faglige profil Tre linjer: Musik, idræt og “Land, Hav, Mad” Fire obligatoriske fag: Dansk, grønlandsk, engelsk, matematik Morgensamlinger, fællestimer og projektuger En bred vifte af valgfag.

Du kan undervise på en eller flere af skolens linjer Du kan undervise på en eller flere af skolens obligatoriske prøveforberedende fag, som er dansk, engelsk, matematik og grønlandsk Du har andre spændende fag at byde på Du evner at være en del af et solidt, forpligtende fællesskab Du er et tolerant menneske, der opfatter dig selv som holdspiller.

Ansøgningsprocessen Ansøgningsfrist den 31 marts.

Ansættelsessamtaler i Danmark i uge 15.

Ansættelsessamtaler i Grønland i uge 17.

Afrejse til Grønland i uge 30.

Første arbejdsdag den 1. august.

Elevankomst den 14. september.

Ved ansættelsen ydes der fri tiltrædelsesrejse for den ansatte og dennes familie og tidligst efter 3 år tilsvarende fratrædelsesrejse.

Ligeledes ydes flyttegodtgørelse efter gældende regler.

Til stillingen anvises personalebolig for hvilken der betales depositum, husleje og forbrugsomkostninger efter gældende regler. Der er pasningsgaranti, folkeskole og fine indkøbsmuligheder.

Ansættelsesvilkår forventes at blive tilsvarende løn- og ansættelsesforhold, herunder pensionsforhold, for lærerstillinger i Grønland.

Du er velkommen til at søge flere oplysninger ved at kontakte forstander Flemming Cederholm på telefon 00299 581612 eller mail flce@nanoq.gl Ansøgning med CV og relevante bilag sendes elektronisk til forstander Flemming Cederholm på flce@nanoq.gl så den er skolen i hænde senest tirsdag d. 31. marts.

Skolen har udarbejdet et kortfattende introduktionsmateriale om efterskolen, byen og øvrige livsvilkår i Grønland som kan rekvireres fra Flemming Cederholm. Du kan også læse mere på www.efterskoli.gl

Maniitsoq_181x243.indd 2

Maniitsoq Efterskole

09/02/11 13.03

efterskolen · no. 11 · februar 2011

En del af elevpladserne vil være øremærket til elever med staveog læse vanskeligheder. Denne målgruppe ventes at udgøre 15% af normeringen svarende til cirka ni elever.

Om dig

34

jobannoncer

Kertemindeegnens Friskole

når skolen er andet og mere end at lære at læse og regne!

Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole, der lægger vægt på at give børnene en tryg og glad hverdag med god undervisning, musisk udfoldelse, fortælling, fællesskab og fælles oplevelser.

Skolen har 265 dejlige børn, fra bh. kl. til 10. kl., dygtige og engagerede medarbejdere, egen musik- og billedskole, gode fysiske rammer og et fantastisk udeareal.

Vi er i færd med at opbygge en overbygning med 2 spor. Det har tilført skolen megen god synergi både i lærergruppen og blandt børnene.

Vi søger 2 lærere til fastansættelse pr. aug. 2011: • den ene stilling vil primært få timer i overbygningen. Vi skal have dækket matematik, biologi, geografi, idræt. Hvad du i øvrigt kan undervise i – herunder valgfag – hører vi gerne om. Fuld tid • den anden stilling vil primært få timer i 1. - 6. klasse. Her skal vi have dækket matematik og engelsk. Denne stilling indeholder også en del timer med læsevejledning, kendskab til tests, og støtte- og specialundervisning. Stillingen er på 80%-100% • du skal brænde for at undervise • du skal være parat til at involvere dig i et aktivt friskoleliv • du skal have en god portion humor • du skal have lyst til at indgå i fællesskabet omkring børn og forældre Vi kan i øvrigt tilbyde: • imødekommende og nysgerrige børn • engagerede og åbne kolleger • en skole fuld af liv og glæde • en aktiv og involveret forældrekreds Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Hejin Andreasen, tlf. 6532 1262. Vi ser gerne, at ansøgere besøger skolen.

Se stillingsbeskrivelse på vores hjemmeside: www.kertfri.dk Ansøgning sendes til Kertemindeegnens Friskole – kertfri@dbmail.dk – Hvis postvæsnet skal i gang findes adr. på hjemmesiden. Ansøgningsfrist senest 10. marts kl. 12. Samtaler gennemføres 15. og 17. marts.

Skoleleder engageret og visionær til

Astrup Friskole

efterskolen · no. 11 · februar 2011

I smørhullet mellem Hobro, Hadsund, Arden, Terndrup og Skørping ligger den nystartede Astrup Friskole, som er en fri grundskole med elever fra 0.-7. klasse.

Vi har desuden en mini-SFO for førskolebørn og en SFO, begge integreret i skolen.

Skolen forventer et elevantal på 50-70 elever det første år, med skolestart august 2011.

Vil du være en central figur på en nystartet friskole, hvor der er rig mulighed for indflydelse på skolens aktiviteter, visioner og udvikling? Så kan det være dig, vi har brug for som skoleleder på Astrup Friskole.

Se vores stillingsopslag på www.astrup-friskole.dk

søger forstander

søger forstander

med tiltrædelse den 01.august 2011

med tiltrædelse den 1. august 2011

Klejtrup Musikefterskole har udgangs- og omdrejningspunkt i musik. Vi tager musikken alvorligt – både i faglige sammenhænge, socialt og i det kreativt skabende. Vi bygger på Grundtvigs skoletanker, en levende vekselvirkning, oplysning og oplivning.

KME henvender sig til elever der ønsker en almen skolegang tæt forbundet med musik. Næsten alle Klejtrup Musikefterskole harmusikgenrer. udgangsomdrejningselever spiller et instrument og udfordres i forskellige Vi ved, og at musik har en værdi i sig selv – det at arbejde med musik skaber et udviklende miljø for kreative og selvstændigt tænkende punktEleverne i musik.

Vi tager alvorligt mennesker. skal udfordres fagligt ogmusikken styrkes i forskellige samarbejds-– ogbåde i undervisningsformer

faglige sammenhænge, socialt og i det kreativt

Vi har en efterskole med 110 musikglade elever, en god og engageret medarbejderstab, nye og skabende. på Grundtvigs velindrettede bygningerVi medbygger bl.a. stort musikhus med koncertsal. Viskoletanker, har et godt efterskole-en og musikmiljø og en sund økonomi.

lev-

ende vekselvirkning, oplysning og oplivning.

Vi forestiller os, at du som vores kommende forstander:

KME henvender sig til elever der ønsker en almen skole kan agere i et musisk miljø kan inspirere og udfordre i det pædagogiske miljø gang tæt forbundet med musik.

Næsten alle elever spiller kan samarbejde med personale, elever og forældre. et instrument udfordres have administrativt ogog økonomisk overblik i forskellige musikgenrer. Vi have evnen til at kommunikere i et kreativt musikmiljø ved, at musik har en værdi i sig selv – det at arbejde med kunne skabe tillid/respekt. musik skaber et udviklende miljø for kreative og selvsDu skal også kunne arbejde ud fra skolens værdigrundlag, tegne skolen udadtil og gerne have kendskab til efterskoleverdenen. tændigt tænkende mennesker. Eleverne skal udfordres Lønfagligt i henhold tilog overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Aflønningser styrkes i forskellige samarbejdsogintervallet undervisn439.071 – 528.589 kr. pr år. ingsformer Se mere om stillingen på www.klejtrupmusikefterskole.dk.

Henvendelse stillingen til bestyrelsesformand Per Balle 86 41 16 elever, 15 eller forstander Karl Vi harvedrørende en efterskole med 110 musikglade en god Aage Larsen. 24 47 01 09.

og engageret medarbejderstab, nye og velindrettede bygninger med bl.a. stort musikhus med koncertsal.

Klejtrup Musikefterskole, Musikbakken 2-4, Klejtrup, 9500 Hobro - Mrk. Ansøgning Vi har et godt efterskole- og musikmiljø og en sund økonomi.

Ansøgning skal være skolen i hænde senest d 16/3 og stiles til:

Vi forestiller os, at du som vores kommende forstander: • kan agere i et musisk miljø • kan inspirere og udfordre i det pædagogiske miljø • kan samarbejde med personale, elever og forældre.

• have administrativt og økonomisk overblik • have evnen til at kommunikere i et kreativt musikmiljø • kunne skabe tillid/respekt.

Du skal også kunne arbejde ud fra skolens værdigrundlag, tegne skolen udadtil og gerne have kendskab til efterskoleverdenen.

Løn i henhold til overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Aflønningsintervallet er 439.071 528.589 kr. pr år.

Se mere om stillingen på www.klejtrupmusikefterskole.dk Henvendelse vedrørende stillingen til bestyrelsesformand Per Balle, 86 41 16 15 eller forstander Karl Aage Larsen, 24 47 01 09.

Ansøgning skal være skolen i hænde senest d 16/3 og stiles til:

Klejtrup Musikefterskole Musikbakken 2-4, Klejtrup 9500 Hobro – Mrk. Ansøgning

jobannoncer

35

Viceforstander til Kastanievej Efterskole Til en nyoprettet viceforstanderstilling søger Kastanievej Efterskole en viceforstander, der i samarbejde med forstanderen, skal påtage sig den daglige og pædagogiske ledelse.

Kastanievej Efterskole er en efterskole med en kreativ profil, som tilbyder undervisning i 10 kl. Vores beliggenhed i et stille villakvarter på Frederiksberg betyder, at vi har mulighed for at bruge København som undervisningslokale. Vi er 98 elever mellem 15 og 18 år og 19 ansatte mellem 26 og 62 år. Sammen udgør medarbejderne og eleverne et fællesskab, hvor vi i det daglige arbejde forbereder eleverne til at tage voksenlivet og fremtidens udfordringer op. Undervisningen og samværet foregår i et åbent og fordomsfrit miljø, hvor nøgleordene er engagement, ansvar og social forståelse, og hvor tillid, samtalen og ordet er de bærende elementer.

Vi søger en viceforstander, som med relevant faglig uddannelse kan indgå i følgende opgaver: • Skolevejledning • Skema, timeplanlægning og andre administrative opgaver • Kontaktgruppelærer for 10 elever • Tilsynsarbejde aften og weekend • Undervisning

Så vi forventer, at du som vores nye viceforstander: • Har kendskab til og interesse for de frie skoler • Er udviklingsorienteret • Er en god formidler • Er rummelig og har mod på at bruge din faglige og personlige viden i et tæt samarbejde med skolens medarbejdere • Har interesse for og lyst til at arbejde med unge mennesker i et udfordrende og afvekslende efterskolemiljø Stillingen ønskes besat fra 1. august 2011.

Ansættelsen sker efter overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Løninterval pr. 1. april 2010 er kr. 368.295 - 438.154.

Ansøgningsfrist fredag d. 18. marts. 2011.

Forventede ansættelsessamtaler i uge 13.

Du er velkommen til at kontakte skolens forstander, Dorthe Frimann Nielsen, tlf. 23 42 59 85 for yderlige oplysninger og aftale om besøg. Eller skolens formand, Lis Ingerslev, tlf. 26 13 24 49.

Ansøgninger sendes til:

Det er skolens ønske at have en stærk, ambitiøs og udviklingsorienteret ledelse.

Kastanievej Efterskole Kastanievej 2 1876 Frederiksberg C.

Ung musik/dramaefterskole med stærke rødder søger FORSTANDER Vores nuværende forstander har valgt at søge nye udfordringer efter 10 gode år hos os.

Vi søger derfor en ny forstander, der sammen med engagerede medarbejdere kan udvikle Vester Thorup Efterskole, så vi fortsat kan lave en af landets bedste musik- og dramaefterskoler.

Fællesskab, arbejdsglæde og livskvalitet er brændstoffet i en hverdag med lige vægt på undervisning i musik, drama og boglige fag på højt niveau.

Læs meget mere om efterskolen og jobbet: vesterthorup.dk/job Ansøgningsfrist: 3. marts 2011 Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

VESTER THORUP EFTERSKOLE Thorup Strandvej 14 9690 Fjerritslev efterskolen · no. 11 · februar 2011

kontor@vesterthorup.dk Tlf. 98 22 57 33

36

jobannoncer

Verdens nordligste efterskole søger ny forstander til det kommende skoleår Efterskole Villads Villadsen ligger i en af Grønlands smukkeste byer, Qasigiannguit og har plads til 80 elever. Linjefagene er Outdoor/adventure, Kunst/design og IT/kommunikation og hertil kommer almindelige skolefag.

•

med gode samarbejds- og kommunikationsevner og gerne med et glimt i øjet.

•

der er synlig blandt elever, lærere og øvrige ansatte og kan tegne skolen udadtil.

•

der kan motivere, samle et hold og engagere gennem åben dialog og samarbejde.

Som forstander har du, i samarbejde med ansatte, bestyrelsen og lokalsamfundet, en række udfordringer:

•

der har flair for, eller vilje til at sætte sig ind i de vilkår, der gælder administration og økonomi på en efterskole.

•

At fastholde skolens positive udvikling fagligt og økonomisk.

•

At videreudvikle det pædagogiske udgangspunkt, der hidtil er etableret.

•

At sikre arbejdsglæde og trivsel for medarbejdere.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Efterskole Villads Villadsen og Centralorganisationen for lærere i folkeskolen i Grønland, IMAK (Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat).

•

At dokumentere og synliggøre efterskolens virke og resultater.

•

At sikre fortsat stor elevsøgning.

Du får stillet en nyrenoveret efterskole til rådighed, der således danner rammen om en flot og moderne skole. Skolen har i dag 18 ansatte fra både Grønland og Danmark.

Du kan således videreudvikle en skole, der er funderet i den arktiske natur, historie og livsforståelse samt de moderne livsbetingelser, som unge mennesker skal kunne mestre.

Det gælder sprog, faglig og uddannelsesmæssig afklaring samt dannelsesmæssige udfordringer i rammen af det fællesskab, som efterskoleformen tilbyder.

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Vi søger derfor en fagligt dygtig og livsglad forstander

Ved ansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse for den ansatte og dennes familie og tidligst efter 3 år tilsvarende fratrædelsesrejse.

Ligeledes ydes flyttegodtgørelse efter gældende regler. Du får egen bolig i smukke naturomgivelser nær ved skolen, og du optjener ferie- frirejse for dig og din familie for hvert 2. års ansættelse.

Du er velkommen til at søge flere oplysninger ved skolens nuværende forstander Rasmus Andersen på telefon 00 299 91 13 00, mobil 00 299 52 31 30, mail ra@vve.gl eller på www.vve.gl.

Bestyrelsesformand Nuka Kleemann er du også velkommen til at kontakte på 00 299 55 64 64.

Ansøgning, CV samt kopier af eksamensbeviser mailes til ra@vve.gl, så det er fremme

senest den 17. marts 2011 Qasigiannguit – Diskobugtens perle - er Grønlands næstældste by, grundlagt i 1734. Qasigiannguit Kommune er ikke en stor by, dog har byen en stor historisk betydning indenfor fiskeri – rejefiskeriet – i Grønland. Produktion af levende ressourcer er hovederhvervet i byen. Læs mere på www.qaasuitsup.gl

jobannoncer

37

KLITMØLLER FRISKOLE

SØGER LÆRER SE MERE PÅ VORES HJEMMESIDE:

klitmollerfriskole.dk/jobs

EftErskolElærEr Danselinje og pigegymnastik

se de fulde stillingsopslag på

Dansk, matematik og tysk

www.vhfe.dk

friskolElærEr

Har du lyst til at præge udviklingen af en spændende skole, så har vi måske et job til dig pr. 1. august 2011.

Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Skoleleder til Refsvindinge Friskole

Kunne du tænke dig at stå i spidsen for et stærkt hold af engagerede ansatte på en østfynsk friskole i spændende udvikling? Et job der kræver mod, tilstedeværelse, åbenhed, tillid og fokus på børnenes trivsel og udvikling...

Se hele stillingsannoncen på: www.refsvindingefriskole.dk

Vinde Helsingevej 41 4281 Gørlev

Tlf: 58 859 100 Fax: 58 859 131 kontor@vhfe.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 403.683 kr. - 484.027 kr. (niveau april 2010)

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Yderligere oplysninger fås ved forstander Henrik Dahl tlf. 5885 9100 Ansøgningsfrist senest d. 24.marts til Vinde Helsinge Fri- og Efterskole, Vinde Helsingevej 41, 4281 Gørlev.

FLYVE

38

rejseannoncer

Busrejser for efterskoler Hvor skal I hen i skoleåret 2011/12?

Skitur

Natur

Kultur

Hovden Hafjell Idre Fjäll Wagrain Eisacktal

Tjekkiet Østrig Norge Polen Sverige

Berlin Prag Paris Amsterdam München

Få ny inspiration til rejsen i 2011/12!

Ring efter uforpligtende tilbud med pris!

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Skole- og ungdomsrejser

Rejsen til Færøerne udsolgt på 3 dage!

HUSK

Adventure • Natur • Storby • Kultur • Ski • Tema • Friluftsliv • Historie...

Vi tilbyder dig den bedst mulige service før, under og efter rejsen. Den rette rådgivning og dialog danner basis for, at du bliver helt tilfreds! Unitas Rejser tilbyder personlig betjening i særklasse.

efterskolen · no. 11 · februar 2011

Eksempel - Krakow og Pieniny bjergene Polens tidligere hovedstad, Krakow, er særdeles velegnet som rejsemål for jer, som ønsker et højt kulturelt indhold. Besøg Wawel slottet, Maria kirken, den gamle bymidte, Nowa Huta, Arken og den jødiske bydel. Oplev også KZ lejrene Auschwitz-Birkenau og de underjordiske saltminer i Wieliczka.

Vi har rigtig god erfaring med at kombinere opholdet i Krakow med nogle dage i Pieniny bjergene. Her er der rig mulighed for at prøve kræfter med action-aktiviteter som klatring, rapelling, mountainbike, rafting, tree-top bane eller tømmerflådesejlads. Eller oplev bjergbyen Zakopane med besøg på det lokale marked. Mulighederne er mange - ring og hør om flere...

Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

Ny præsentationsrejse tilbydes til efteråret

rejseannoncer

“Den gamle storby, Krakow” KraKow

6 dage / 3 næTTer Inkl. bus, flersengsværelse på hostel m. morgenmad

Vi arrangerer studierejsen og står for alle de praktiske detaljer! det sparer jer masser af tid !

Top 3 studiebesøg: ∙ Auschwitz & Birkenau ∙ Foredrag i det Nordiske Hus ∙ Jagiellonian universitets astronomiske observatorium

39

super pris fra kr.

1.380,pr. person

Din personlige rejse begynder på

Team-benns.com

Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 49 team-benns.com

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRASBOURG

CESKY RAJ

alle Europæiske storbyer, f. eks.

K L AT R I N G RAFTING M O U N TA I N B I K E udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

- ring og få et uforpligtende tilbud…

efterskolen · no. 11 · februar 2011

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

Det Bøhmiske Paradis

40

annoncer

Annoncefrist

Blad nr. 12 udkommer 17. marts, deadline 4. marts

Salg af

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Haraldsdalvej 9 · 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

SE HER !

Cesky Raj - Action Berlin Prag Cesky Berlin Raj (Action eller ski) Tyskland Prag 6- naturcamp dg./3 nt.

Krakau Tyskland naturcamp Warszawa Krakow 6 dg./3 nt.

Budapest

kr. kr.1.335,fra 770 kr. 1.055,-

fra 1.395 kr. kr.1.110,kr. kr.1.110,fra 1.109 kr. 1.110,kr. 1.125,fra 1.190 kr. kr.1.110,-

fra kr. 1.430

NYT! VI TILBYDER Warszawa 6 OGSÅ dg./3SKIREJSER! nt. fra kr. 1.250

6 dg./3 fra kr. 1.315 tlf:Budapest 3698 1939 / 7516nt.4215 vm-rejser.dk London

fra kr. 1.605

NYT: VI TILBYDER OGSÅ BORNHOLM!

AmStERdAm 6 dage/3 nætter

med egen bus i flersengsværelse på hostel, fra kr. ....

Top 3 studiebesøg: · Anne Franks Hus · Heineken Experience · Guidet tur i Red light district efterskolen · no. 11 · februar 2011

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15 110207

1.315 ,-

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

Europas storbyer: Skirejser: Eksempelvis Eksempelvis

Berlin 5 dage inkl.

Gautefall i Norge 5 dage

Bus t/r, 3 overnatninger samt inkl. Bus t/r,fra 4 ………..…........... nætter, færge 1.525,morgenmad samt ski/liftkort fra.……........2.045,-

Krakov 6 dage inkl

Nesbyen i Norgesamt 5 dage Bus t/r, 3 overnatninger morgenmad fra…….…….……...1.695,med helpension inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge Aktivitetsrejser: samt ski/liftkort fra……...…..2.795,-

Tjekkiet 5 dage inkl.

Actionrejser:

Bus t/r, 4 overnatninger, 4 aktiviteter Samt helpension fra…..……......1.775,Eksempelvis

Tjekkiet dageinkl. inkl.

Norge 5 6dage

Bus færge, t/r, 5 overnatninger samt Bus, 4 overnatninger samt fra……....…........

1.745,4helpension aktiviteter fra ………………….

1.565,-

75 75 87 87 23 23 44 44

Få kontakt med de nye lærere

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

Efterskolen udsendes i ekstra stort oplag til landets lærerseminarier her i foråret. Derfor er det særligt attraktivt at indrykke stillingsReklame d. 25.11.10 annoncer i disse numre: Nr. 13 – udkommer 31/3, deadline 18/3 Nr. 14Skirejser: – udkommer 14/4, deadline 1/4 Eksempelvis

Gautefall i Norge 5på dage Se priser og formater www.efterskolen.com inkl. Bus, 4 overnatninger, færge Samt ski og liftkort fra..................................2.045,-

Bestil Nesbyen din annonce hos Vibemed Fangel i i Norge 5 dage helpension bus, 4 overnatninger, helpension, færge Efterskoleforeningens Sekretariat. samt ski og liftkort fra ………………………..2.795,Tlf. 33179586 Aktionrejser: – annonce@efterskoleforeningen.dk Eksempelvis

Tjekkiet 6 dage inkl.

Bus, 5 overnatninger, helpension fra………1.745,-

eller hos annoncekonsulent 75 87 23 44Allan Christensen.

Tlf. 86280315 – ac@ac-annoncer.dk www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

annoncer

FRILUFTSLIV I FOKUS Friluftsvejlederuddannelsen 1 års praktisk og teoretisk efteruddannelse med fokus på friluftsliv i relation til naturkendskab, fysiologi, pædagogik og didaktik samt kropslige aktiviteter og sansemæssige oplevelser.

Frist for tilmelding: 1. april 2011 Studiestart: 1. august 2011 Deltagerpris: 35.000 kr.

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Yderligere oplysninger kan fås hos: Erik Mygind, emygind@ifi.ku.dk tlf. 3532 0894 eller Mathilde Vædele Haugaard Jensen, mvjj@life.ku.dk, tlf. 3533 1602 Vil du vide mere: www.centerforfriluftsliv.dk

Uddannelsen er et 1-årigt fuldtidsstudie, som foregår i et samarbejde mellem Skov & Landskab og Institut for Idræt, Københavns Universitet.

Undervisningen foregår på Skovskolen i Nødebo.

Få op til 43 procent rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Annoncer

10. marts

EFtErSkolEForEningEn

TRIO

Åbent hus på Skovskolen i Nødebo

41

Priser og formater på www.efterskolen.com Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

de frie skolers advokat ® Ses vi til årsmødet på Nyborg Strand?

efterskolen · no. 11 · februar 2011

www.frieskolerlaw.dk

42

kurser

kalender Mini-uddannelse Dansk som andetsprog Vejle Center Hotel 19.–21./9. og 17.–18./11

Kvalificering af den sprogpædagogiske indsats og styrke fagligheden i arbejdet med tosprogede elever på efterskolerne i Danmark. Et særligt fokus i år er på grønlandske elever.

Kurset henvender sig til alle lærere, der har tosprogede elever i undervisningen samt til lærere der varetager de særlig tilrettelagte timer i dansk som andetsprog.

Tilmelding senest 30/3 – indtil denne dato giver kompetencemidlerne et tilskud til kurset på 2/3 af kursusprisen. Kursuspris 9.900, men ved tilmelding før 31/3 er prisen kun 3.300 kr. Der er mulighed for tilmelding frem til 12. august 2011, dog uden tilskud fra kompetencemidlerne. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Livskvalitet med god mad fra efterskolekøkkenet 22. marts 2011 Gylling Efterskole Kursusdag for ansatte i efterskoleverdenens køkkener: Hvordan sammensætter man god kost, så man hverken bliver for tyk eller for tynd? Hvordan udnyttes råvarerne bedst muligt? Hvordan motiveres eleverne til at spise sundt?

GPS med børn og unge 28 – 29. marts 2011 Kattinge Værk ved Roskilde Kurset giver deltagerne værktøjer til at bruge GPS i praksis med børn og unge samt idéer til hvad den kan bruges til og hvordan man kan bruges orientering og navigation med børn og unge. Kun få pladser tilbage.

Tilmelding 1. marts Pris: 500 kr.

Kontakt Naturvejelder Lars Borch på larsborch@tdcadsl.dk, tlf. 86 89 88 88

efterskolen · no. 11 · februar 2011

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

Pris: 3000 kr.

Arr.: Efterskoleforeningen.

Flere oplysninger og tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Førlederkurset modul 2 14. – 16. april Brogården, Middelfart Modul 2 er et værktøjsorienteret kursus, hvor kursisterne bliver præsenteret for en overordnet indføring i love og overenskomster på efterskoleområdet. Desuden sættes fokus på forstanderen som personaleleder.

Link til kurset: http://www.ungdomsringen.dk/ Natur----friluftsliv-1696.aspx?

CalendarEventID=1023&m=Calendar

Tilmeldingsfrist 4. marts. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Intro til GPS

Kursus for lederteam i efterskolen

30. marts 2011 Knøsgården til ved Himmelbjerget

2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012

På kurset vil man blive introduceret til GPS’en og man vil prøve at gennemføre enkle løb. Hvordan virker den, og hvordan bruger jeg den. Geocaching vil også blive prøvet af.

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Omtale inde i bladet.

Hands on Baltikum Tilmeldingsfrist 10. marts Pris: 500 kr.

Kontakt Naturvejelder Lars Borch på larsborch@tdcadsl.dk, tlf. 86 89 88 88

7. – 10. november 2011 Tallin Estland

Link til kurset: http://www.ungdomsringen.dk/ Natur----friluftsliv-1696.aspx?

CalendarEventID=1024&m=Calendar

Kurset har til formål at kvalificere det internationale arbejde, studieturene samt den internationale dimension i undervisningen. Mulighed for møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de tre baltiske lande.

EU efter Lissabon Tilmelding til Gylling Efterskole, gylling-efterskole@image.dk.

Tlf.: 8655 1644 senest 15. marts.

Pris 200 kr.

Se også kalenderen på

30. marts – 1. april 2011 Studietur til Bruxelles Tre dages studietur med fokus på EU´s institutioner inkl. udenrigstjenesten, den danske repræsentation samt en af EU´s Europaskoler i Bruxelles.

Se www.efterskoleforeningen.dk/kalender Deltagerpris: 4500 kr.

Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

Ledelse af en skole i udvikling Uddannelse for forstandere på efterskoler 3 moduler. start: 16.– 18. november 2011 www.efterskoleforeingen.dk/kalender Omtale inde i bladet.

synspunkt

43

efterspil så kys det dog det satans liv

af: Ellen Trane Nørby, MF (V), medlem af bestyrelsen på Efterskolen Strand

J

lægge en langsigtet karriereplan og forholde sig til livet, når hun/de blev 65 eller 70. Jeg tænker, at det måske ville være bedre at opfordre alle efterskoleelever til at forholde sig til livet i nuet, end at lægge karriereplaner for alderen 65-70 år. For hvorfor i alverden skal vi se halvtreds år frem i tiden, hvis det gør os ængstelige for at leve og nyde nuet i frygt for at begå fejl, der vil påvirke den 70-årige karriereplan, vi ellers har lagt. Er det bedste i livet ikke netop at huske at værdsætte det man har, i stedet for at begræde det man ikke når.

Steffen Brandts tekst snurrer i hovedet: ”Jeg tænkte, nå, men det er så livet / sådan ser det altså ud / lidt krøllet, sammenbidt og gennemblødt / og helt almindeligt /…../ Kys det nu, det satans liv / grib det, fang det før det er forbi”.

En anden tekst presser sig også på. Det er Dan Turèlls hyldest til hverdagen: ”Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen”. Og på en måde, så er det det, som falder mest relevant at fremhæve i en situation, hvor uret er gået i stå, og alle aktører i den danske efterskoleverden har øjnene rettet mod den samme tragiske ulykke. Vi skal huske vores elever på at gribe livet. Ikke på den fandenivoldske James Dean agtige ”lev stærkt, død ung” måde, men på den ansvarsfulde hvor man husker at kysse livet og holde af hverdagen.

Efterspil skrives af et fast panel af meningsdannere med relationer til efterskoleverdenen. Læs mere om panelet på www.efterskolen.com under Efterspil.

efterskolen · no. 11 · februar 2011

eg sidder og læser efterskolebladet fra den 10. februar 2011. Under nyt fra Efterskolelandskabet kan jeg læse, at Lundby Efterskole har vundet sølv i indendørs dragebådsregatta. Jeg ved ikke, om jeg skal græde eller le.

Samtidig kører fjernsynet i baggrunden. Jeg har ligesom mange andre danskere ængsteligt fulgt med i den tragiske kæntring på Præstø Fjord og eftersøgningen af den sidste fra ulykken. Mens jeg skriver dette ligger seks elever fra Lundby Efterskole fortsat i kunstigt koma og den ene lærer eftersøges fortsat. Ingen af os ved, i skrivende stund, hvad udgangen på den tragiske hændelse bliver.

Der er mange spekulationer om, hvad i alverden eleverne lavede langt ude på Præstø Fjord i blæsevejr og vinterkulde. ”Båden var ikke sikkerhedsgodkendt”, ”Efterskole ikke forsikret”, ”Totalt uansvarligt siger dragebådsformand”.

Sådan lyder få af mange overskrifter og kommentarer fulgte op på den tragiske ulykke. Jeg tænker mere på de elever, som fortsat svæver mellem liv og død og de mange pårørende, der påvirkes dybt af ulykken.

En af de overlevende elever udtaler til medierne, at hun slet ikke var klar til at dø. Og hvem i alverden er det som 1415-årig? Pludselig er efterskolelivets ukomplicerethed, sammenhold og oplevelser splintret og afløst af en afgrundsdyb sorg for de mange elever og lærere på Lundby Efterskole og deres familier. Jeg tænker på TV2s legendariske klassiker ”Kys det nu (det satans liv)” og behovet for at huske at leve i nuet og værdsætte livet.

I sin Efterspils-klumme for et par uger siden skrev journalist Lisbeth Schmidt Mikkelsen, at hun og alle andre skulle

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Maskinel Magasinpost MMP ID nr. 42042

KRISTENDOM · HISTORIE · 7.-10. KLASSE

Hvad vil det sige at være

Medborger?

(15740) EFT 2011

I serien Medborgerskab i skolen inddrages eleverne i overvejelser om, hvad vil det sige at være medborger? Hvilke rettigheder og pligter har man? Hvilke fællesskaber er man med i?

Medborgerskab handler om, hvad det indebærer at være medlem af et samfundsfællesskab og sætter fokus på den enkeltes forhold til fællesskabet – både lokalt og globalt.

I serien findes også elevbøger til dansk og naturfag til overbygningen.

Bøgerne understøtter arbejdet med fagets trin- og slutmål.

Historie Til et folk de alle hører handler om udviklingen af medborgerskab i det danske samfund.

Bogen viser, hvordan slaver, religiøse mindretal og kvinder og børn har fået rettigheder og pligter ligesom andre i fællesskabet. kr. 92,-

”

Til læreren:

En grundbog, der leverer en flot og gennemtænkt plan for at arbejde med medborgerskab i skolen Anmeldelse fra Folkeskolen

“

Kristendomskundskab Gang på jord inddrager eleverne i overvejelser om, hvilke værdier, regler og love der ligger til grund for det at være medmenneske og medborger i forskellige fællesskaber.

Kr. 65,-

Forbehold for prisstigninger og trykfejl. Alle priser er ekskl. moms.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666