Efterskolen nr. 3 2011

efterskolen

No. 3 · 8. september 2011 · efterskoleforeningen

www. efterskolen. com

14

skoler lukker test og certificeringer ind ad bagdøren 04 skoler mindsker frafald 19 kom ind i debatten Målrettet indsats fører til færre afbrudte efterskoleophold.

I et læserbrev opfordrer forstander til, at efterskolefolk træder i karakter og tager del i samfundsdebatten.

22 elever kan ikke

reduceres til et tal

Undervisningsministeriets ranglister siger ikke meget om efterskolernes kvalitet.

02

indhold

10 efterskole n

22

No. 3 · 8. septembe

r 2011 · efterskole

foreninge

n

www. efterskolen. com

no. 03 september 2011

08

14

skoler luk ker test og certific erin ind ad bag ger døren 04 skoler minds

ker frafald

Målrettet indsats fører til færre afbrudte efterskoleop hold.

redaktion

19 kom ind

i debatten

I et læserbrev opfordrer forstander efterskolefo til, at lk træder i karakter del i samfundsde og tager batten.

22 elever reduceres kan ikke til et tal

Undervisnin gsministerie ts ranglister meget om siger ikke efterskolern es kvalitet.

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

certificering vinder frem Test styret fra Cambridige University får mere plads på eferskolerne.

Hvordan passer det ind i den grundtvig-koldske skoletradition?

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

jobannoncer og abonnement

flere indvandrere på efterskole

øvrige annoncer

16

deadline

Debatten om kvalitetsstempel i efterskolen fortsætter.

abonnement

17

Rounborgs Grafiske Hus

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com .

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiver

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 44. årgang.

efterskolen · no. 03 · september 2011

04

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

Vækst i et antal unge med anden etnisk baggrund end dansk.

friheden skal ikke bruges til hvad som helst

korrekthedens elite Hvilken nytte skulle et kvalitetsmærke have, spørger en forstander og skriver: Jeg vil ikke være lænkehund for en eller anden korrekthedselite.

19

træd i karakter Måske skal vi i skoleformen være mere udfarende i debatten, skriver forstander René Jacobsen.

21

invester i uddannelse Valget handler også om de frie skoler, skriver Tage Krogh Nielsen.

22

ranglister simplificerer efterskolernes indsats Grundlaget for ranglisten er tyndt, mener Efterskoleforeningen.

26

erhvervsmand i spidsen for tænketank Bjarne Lundager Jensen i spidsen for rundbordssamtaler om skoleformens fremtidige visioner.

32

bæredygtigt samfund Folketingsvalget handler også om efterskolernes fremtid, skriver formanden for Efterskoleforeningen.

nyhed

28

03

26

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

mindre tilbagegang med store geografiske forskelle Men halvdelen af efterskolerne har allerede alle pladser besat til næste skoleår

A

børns efterskoleophold,« hedder det i en pressemeddelelse fra Efterskoleforeningen. »Vi er nødt til at få mere økonomisk stabilitet omkring efterskolernes økonomiske tilskud, og jeg noterer mig da også, at oppositionen er parat til at se på konsekvensen af genopretningspakken. Desuden må vi erkende, at samfundet befinder sig i en situation, hvor der i de enkelte familier foretages andre prioriteringer end tidligere,« siger Troels Borring.

Trods de lidt dystre tal i dette skoleår, så kan halvdelen af efterskolerne allerede på nuværende tidspunkt melde udsolgt til skoleåret 2012/13.

Kolde jyske senge På trods af udsigten til faldende ungdomsår-

gange har efterskolerne samlet set udvidet antallet af sengepladser de senere år. Men optimismen har ført til overkapacitet. I år står 1812 sengepladser tomme på efterskolerne mod 1053 kolde senge i sidste skoleår.

De tomme senge fordeler sig skævt ud over landet.

I Nordjylland er der således 529 ledige pladser, mens Sydjylland følger trop med 426 ledige pladser. Derimod er skolerne i Trekantområdet og Østjylland stort set fyldt med elever. »Det er dybt bekymrende for os, at vi har et så stort antal tomme sengepladser. Det rammer især hårdt på en række enkeltskoler, men det er også bekymrende, fordi der faktisk er en stor gruppe af unge, som kunne få

Vi er nødt til at få mere økonomisk stabilitet omkring efterskolernes økonomiske tilskud, og jeg noterer mig da også, at oppositionen er parat til at se på konsekvensen af genopretningspakken.

efterskolen · no. 03 · september 2011

ntallet af unge er faldende og regeringen såede med sin genopretningspakke stor tvivl hos forældrene om prisen på et efterskoleophold. To forhold, der smitter af på antallet af unge på efterskolerne. Derfor var der for første gang siden 1970 ventet en tilbagegang i antallet af efterskoleelever ved dette års skolestart. Det generelle billede er da også et mindre fald i elevtallet, men med store geografiske forskelle.

Samlet set er 27.697 elever begyndt på efterskole i år mod 28.665 i rekordåret sidste år. Et fald på 959 elever. »Tilbagegangen er mindre end forventet, så i det store perspektiv holder vi niveau,« siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.

Faldet på 3 procent var ventet, idet der med regeringens genopretningspakke er skabt usikkerhed om forældres støtte til et efterskoleophold. Sekretariatsleder i Efterskoleforeningen Sophus Bang Nielsen vurderer således, at den primære årsag til det lavere elevtal er den uro om støtten, der blev skabt i forbindelse med finansloven og genopretningspakken. »Endvidere har den økonomiske krise tvunget især mellemindkomstfamilier til at overveje, om de har råd til at investere i deres

04

nyheder

et godt rygstød til deres videre uddannelse, hvis de fik et efterskoleophold. Og vi har kapaciteten,« siger Troels Borring.

Formanden mener desuden, at efterskolerne i yderområderne rammes særligt hårdt i disse år, fordi flere flytter mod byerne. »Det er en politisk udfordring at gøre det mere attraktivt at bo i landområderne, og det er samtidig en udfordring for os som skoleform at tiltrække unge fra byerne til de mange efterskoler, som er placeret i yderområderne.« Markant profil giver elever Faldet i elevtal er især sket på de almene efterskoler og mærkes især på skoler uden en markant linjeprofil. Således har de fleste musisk-kreative efterskoler enten udvidet eller fasteholdt elevtallet, mens det ser sværere ud for efterskoler, der ikke har et specielt linjefagsudbud. »Vi kan i bund og grund ikke styre de unges valg. Så når vi kan se, at det især kniber med at tiltrække elever til en række efterskoler med meget brede tilbud, så må det betyde, at hver enkelt skole vurderer både sine idealer og sit tilbud i forhold til, hvordan de unges valg af efterskole udvikler sig,« siger Troels Borring. torben@magasinhuset.dk Dokumentation: www.efterskole.dk/statistik

Skoler mindsker frafald For blot et par år siden afbrød 14 procent af eleverne på landets efterskoler deres ophold i løbet af skoleåret. Enten fordi de blev sendt hjem for at bryde skolernes regler, eller fordi de selv valgte at rejse, fx på grund af hjemvé.

Det relativt store frafald har betydet, at efterskolerne nu har øget fokus på fastholdelse af eleverne ved forskellige pædagogiske tiltag. Den politik smitter direkte af i en frafaldsstatistik, som Efterskoleforeningens Sekretariat har foretaget blandt landets efterskoler.

Sidste skoleår var det således ikke 14, men kun 11 procent af eleverne, som afbrød deres ophold af den ene eller anden årsag.

Sammenlignet med ungdomsuddannelserne er frafaldet i efterskolen mindre, men det er fortsat et indsatsområde som både de enkelte efterskoler og skoleformen har fokus på.

Formanden for Efterskoleforeningen glæder sig over udviklingen. »Det viser, at det nytter at sætte ind med pædagogiske initiativer og fokus for at mindske frafaldet. Vi kan komme længere endnu, så jeg håber, at skolerne fortsat vil have fokus på at nedbringe frafald,« siger Troels Borring.

Flere indvandrere på efterskolerne En målrettet indsats for at få unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund til at vælge efterskolerne bærer nu frugt. Således har skoleformen de senere år oplevet vækst i antallet af elever med anden etnisk baggrund.

I dette skoleår går 454 integrationselever på efterskolerne mod kun 259 i skoleåret 2008/09.

Stigningen skal ses i lyset af en målrettet indsats for at få familier med anden baggrund end dansk i tale. Men også stipendieordningen, hvor staten yder økonomisk støtte til udvalgte unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, bærer frugt. Således får 130 af de 454 integrationselever i dette skoleår støtte fra stipendieordningen.

efterskolen · no. 03 · september 2011

Foto: Lars Alrø

Dansk direkte 9 elevbog

Dansk

Klare læringsmål

Se uddrag af bøgerne online

Dansk direkte – Skarpt danskfagligt fokus I Dansk direkte træner eleverne grammatik, genrer og skrivemetoder med udfordrende opgaver. Til de elever, der har brug for mere øvelse eller udfordring, er der kopiark med supplerende opgaver.

Dansk direkte lægger sig direkte op ad Fælles Mål, og evalueringsark efter hvert afsnit viser, om målene er nået. Det giver eleverne et sikkert, bevidst og levende sprog. Lærervejledningen er fyldig med alle redskaber til differentiering og evaluering, og der er løsningsforslag til alle opgaver.

I Dansk direkte bruger eleverne sproget – mens de leger, undrer sig, iagttager og forstår. Det gør det sjovt at lære om sproget og dets regler. Dansk direkte indeholder mange forskellige typer opgaver, hvor eleverne skal skrive i sammenhænge, de kender til.

“

Dansk direkte 7 er grundig og kvalificeret undervisning i grammatik med flere tilgange …

Mange af opgaverne appellerer til elevens personlige og selvstændige vurdering og mening. Det burde medvirke til, at eleven opnår en følelse af mening bag grammatikøvelserne. Lærervejledningen med kopiog evalueringsark er meget grundig og fagligt velfunderet. For den sprogligt interesserede lærer er den faktisk også god læsning. Det virker som en sjov måde at lære grammatik på – også for eleverne!

Bitten Longholm i Læsepædagogen

”

Dansk direkte 9

kr. 71,ex moms

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

13316

NyheD

06

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Nyt forstanderpar i Varde

Nyt navn og tilbygning

Rasmus Andersen og Lise Hadrup er 1. august tiltrådt som nyt forstanderpar på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Parret vender tilbage til Danmark efter tre år i Grønland. Her har de været med til at grundlægge Efterskolen Villads Villadsen i Qasigiannguit. Skolen er Grønlands første efterskole. Rasmus Andersen og Lise Hadrup fungerede som forstanderpar fra grundlæggelsen og frem til udgangen af dette skoleår. »Det er blandt andet hensynet til familien, der gør, at vi nu vender tilbage til Danmark,« fortæller Rasmus Andersen.

I Thyborøn har den tidligere Fiskeri- og Søfartsefterskole skiftet navn til Thyborøn Efterskole. Det er ifølge forstanderen Jens Kjær sket for at understrege, at skolen er en efterskole. Skolen fastholder dog tilknytningen til fiskeriet og tilbyder undervisning i linjerne Fiskeri, Søfart samt Natur og Fritid.

Fredag d. 19. august indviede skolen desuden en ny tilbygning, som rummer administration, køkken og et nyt multirum.

I forbindelsen med indvielsen markerede skolen overgangen til det nye navn.

Fælles hjemmeside for de fynske efterskoler Efterskolernes Region Fyn har oprettet en fælles hjemmeside for efterskolerne på Fyn. Hjemmesiden er et forsøg på at skabe den bedst mulige kontakt mellem de fynske efterskoler og skabe en mulighed for at koordinere fælles aktiviteter.

Se den nye hjemmeside på www.fynskeefterskoler.dk

efterskolen · no. 03 · september 2011

Eksamensfri efterskole Fra næste skoleår skal eleverne på Hellebjerg Idrætsefterskole ikke mere kæmpe med nerverne ved eksamensbordet. Skolen afskaffer nemlig 10. klasses afgangsprøve.

I stedet får eleverne fire til seks ugers undervisning. Skolen kalder det nye koncept for Hellebjerg First, og ideen er at ruste eleverne bedre til at fortsætte med en ungdomsuddannelse. Det vil man gøre ved at rette undervisningen mere direkte mod den enkelte elevs behov.

Den 22. august besøgte undervisningsminister Troels Lund Poulsen Hellebjerg Idrætsefterskole for at kigge nærmere på det nye tiltag. Ifølge skolens hjemmeside gav ministeren under sit besøg udtryk for, at han finder konceptet spændende, og at det kan være en god måde at udfordre og opkvalificere kommende 10. klasse elever.

130.000 kroner til førstehjælp Region Fyn har fået 130.000 kroner af TrygFonden til at holde førstehjælpskurser for 200 mennesker fra tre fynske efterskoler.

Det er især ulykken i Præstø, der har fået regionen på tankerne om førstehjælp. Men Birgit Sattler fra regionen, mener genrelt at det er helt oplagt, at efterskolelærere har et førstehjælpskursus.

Det vil fortrinsvis være lærere, der bliver tilbudt kurset, men melder der sig ikke nok, vil man fylde op med elever.

Region Fyn havde egentligt søgt om 308.000 kroner, da man også gerne ville have haft alle elever på førstehjælpskursus.

Hvor og hvornår kurserne holdes bliver offentligt gjort senere.

Pengene bliver overrakt ved en ceremoni den syvende november på konventet på Vejstrup Efterskole.

IPads til alle elever På Hou Maritime Idrætsefterskole udleverer man i dette skoleår, som måske den første danske efterskole, IPads til alle elever. Skolens 150 elever råder over deres private IPad i alle døgnets timer, og skolen forventer, at den vil blive brugt i alle fag også de praktiske som sejllads, håndbold og fodbold. »Vi håber, at de nye iPads vil skabe et kreativt miljø for eleverne, og styrke deres IT-kundskaber,« fortæller forstander Peter Gordon.

Ny linje med Amerikansk fodbold Fra næste skoleår kan eleverne på Sydlangelands Maritime Efterskole vælge amerikansk fodbold som linje.

Tidligere har en række efterskoler tilbudt amerikansk fodbold som valgfag, men ifølge usfootball.dk er Sydlangelands Maritime Efterskole den første, der udbyder amerikansk fodbold som linje. »Eleverne kan se frem til et skoleår, hvor de kan kombinere interessen for amerikansk fodbold med et efterskoleophold. Træningen kommer til at foregå under professionelle forhold med trænere fra Odense Swans, som vi samarbejder med om den ny linje,« fortæller forstander Peder Hansen.

Skolens hold deltager fra næste sæson i ligaen for spillere under 18 år under navnet SME-Dolfins.

r noget ? e d r e k S ole eftersk der n i d å p og bille yheder til Korte n sendes kolerne e fra eft rs en@elsigs.dk on redakti

Ugentlige nyhedsudsendelser i skolehøjde

Hvad er NEWS Skole ?

Se og læs mere på newsskole.dk

efterskolen · no. 03 · september 2011

NEWS Skole er et nyt tilbud til alle skoler i Danmark fra TV 2 NEWS. NEWS Skole er en ugentlig nyhedsudsendelse, der produceres til brug i undervisningen i 7. - 10. klasse. Udsendelserne distribueres til skolerne via nettet sammen med opgaver, der er udarbejdet af lærere og knyttet til læseplanerne. NEWS Skole flytter nyheder ind i klasselokalet på en måde, så undervisningen bliver både spændende og lærerig.

08

certificering samarbejde

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

certificering vinder frem på efterskolerne Test styret fra Cambridge University og brugerbetalte certifikater, som giver adgang til udenlandsk uddannelsesinstitutioner, får mere og mere plads på efterskolerne

F

efterskolen · no. 03 · september 2011

lere og flere efterskoler tilbyder undervisning rettet mod en test, der udstyrer eleverne med et certifikat. Et bevis på at elevens engelskkundskaber har en kvalitet, der giver adgang til universiteter i udlandet eller kan sikre et studentervisa i en række engelsktalende lande.

Mindst ti efterskoler sender således elever til prøver i et system kaldet ESOL, som Cambridge University længe har tilbudt rundt i verden. Det oplyser sprogkonsulent ved Studieskolen Mette Møller Christensen.

Studieskolen har rettighederne til de fleste ESOL-tests i Danmark.

Et andet system, som Cambridge University har udviklet under betegnelsen IGCSE, benyttes i hvert fald på 20 af landets efterskoler.

Certificeringstanken er fælles. Men også den centrale styring fra Cambridge University og brugerbetalingen er en del af begge systemer.

To konkurrerende systemer De to systemer omtales i efterskolekredse begge som Cambridge-engelsk og konkurrerer om at få foden indenfor på efterskolerne.

At konkurrencen er reel kan projektleder i Efterskoleforeningen Jakob Clausager Jensen bekræfte. Han fortæller, at han blev kontaktet af konsulent Tim Larken fra Cambridge University, som ville have foreningen til at blåstemple det system, der hedder IGCSE. »Vi kunne selvfølgelig ikke som repræsentant for alle efterskoler pege på et system frem for et andet,« siger Jakob Clausager Jensen og forklarer, at det må være op til den enkelte skole at afgøre, hvad de foretrækker, hvis de ønsker at gå ind på området.

ESOL Det ene system, kaldet ESOL, er det ældste af de to og er oprindelig tænkt til elever på gymnasieniveau og der over. Systemet giver på de højeste niveauer direkte adgang til en række engelsksprogede universiteter. Danske

efterskoleelevers engelskkundskaber er af en karat, så de ofte er i stand til at opnå gode resultater ved eksaminationerne. Forstander på Skovlund Efterskole, Henrik Vejsig, fortæller, at 20 elever på hans skole denne sommer har gennemført eksamen på det næsthøjeste niveau, som kaldes CAE. ESOL systemet opererer med flere forskellige niveauer. Det betyder, at det er tilpasset både dygtige og lidt svagere elever. De forskellige niveauer giver selvsagt adgang til forskellige uddannelsesinstitutioner.

IGCSE Det andet system går under betegnelsen IGCSE og er mere omfattende end ESOL. Undervisning efter IGCSE standarder udbydes i 140 lande, og det er muligt for eleverne at blive testet i op til 70 fag inklusiv engelsk.

Systemet opererer med flere niveauer. Et niveau, kaldet O-level, passer til folkeskolens afgangsprøver. Her kan eleverne tilmelde sig testen på to niveauer – basis og udvidet. IGCSE på O-level er udviklet, så det forbereder eleverne til det videre uddannelsessystem, men med en international vinkel. Det betyder at efterskoleeleverne ikke med certifikatet fra IGCSE får direkte adgang til universitetet og lignende læreranstalter, men kvalificerer sig til næste uddannelsesniveau, som typisk er gymnasiet. Her kan de søge ind på nogle af de internationale linjer, som en række gymnasier udbyder. »Eleverne får dels adgang til de internationale linjer på gymnasierne og dels vænner de sig til en undervisning og en eksamensform, som er anderledes end den danske,« siger Rolf Ebbesen, der er international koordinator og ansvarlig for arbejdet med IGCSE på Skals Efterskole Den centrale styring Begge systemer styres fra Cambridge University, som stiller krav til skolerne.

For ESOL’s vedkommende er der tale om krav i forbindelse med eksaminationen. Det

kræves, at eleverne testes af censorer og eksaminatorer udpeget af Cambridge University - i Danmark repræsenteret ved Studieskolen.

Og eleverne må ikke benytte nogen former for hjælpemidler. »Lærerne får ikke lov at føre deres elever til eksamen, og resultatet af testen sendes direkte til eleven,« fortæller forstander Henrik Vejsig fra Skovlund Efterskole.

Elever, der skal til eksamen under det andet system, bliver eksamineret af deres egen lærer. For IGCSE systemet ligger den centrale styring i en godkendelsesproces, som den enkelte skole skal igennem. »Cambridge Univesity har et korps af inspektionsfuldmægtige. Nogle af dem har været her på skolen, hvor de minutiøst har set på vores værdier, vores organisering, på lokalerne og ikke mindst på lærernes kvalifikationer,« fortæller international koordinator Rolf Ebbesen fra Skals Efterskole.

Skals som moderskole Skals Efterskole er som en række andre danske efterskoler godkendt som Centerskole.

En Centerskole har ret til at gennemføre eksaminer efter Cambridge-IGCSE. Som noget nyt er Skals Efterskole i foråret blevet godkendt som ”Moderskole”. Det betyder, at det nu er Skals Efterskole, som har lov at godkende andre skoler i Danmark. »Vores forstander har i maj måned været rundt på 15 skoler og godkendt dem til at undervise efter IGCSE systemet i dette skoleår,« siger Rolf Ebbesen.

Finansiering Den økonomiske model er forskellig for de to systemer. For ESOLs vedkommende betaler eleven en afgift for at blive eksamineret.

Udgiften varierer afhængigt af på hvilket niveau, man ønsker at tage en test. »Sidste år betalte vores elever mellem 1200 og 1800 kr. for at komme til eksamen,« fortæller forstander Henrik Vejsig fra Skovlund Efterskole og forklarer, at resten af

certificering

09

bonus

2

systemer

ESOL English for speakers of other languages

Relaterer sig udelukkende til undervisning i engelsk. Tilbyder en række forskellige niveauer og linjer indenfor det engelsk sprog. Niveauerne er ikke rettet mod elevens alder, men mod kvalifikationerne.

Eksamen er omfattende og gennemføres af en eksaminator og censor, som eleverne ikke kender.

Giver direkte adgang til en række universiteter i engelsktalende lande afhængigt af det niveau, eleven er blevet testen på. udgiften til materialer og lærerkræfter dækkes af skolens almindelige budget.

Under IGCSE betaler Skals Efterskole et årligt beløb til Cambridge University. Beløbet giver skolen ret til at undervise frem mod og gennemføre eksaminer. Eleverne betalte sidste år cirka 500 kr. pr. fag, de ønskede at blive testet i. Udgiften til materialer og lærerkræfter afholdes inden for skolens normale budget.

Fremtiden Den internationale dimension får større og større bevågenhed i hele samfundet, og et stigende antal efterskolerne følger som nævnt denne trend. Det har blandt andet medført, at nogle efterskoler sætter yderligere initiativer i gang i forhold til certificeringstanken.

I dette skoleår tilbyder Skovlund Efterskole således det amerikanske certificeringssystem, TOEFL.

Skals Efterskole har planer om at søsætte en IGCSE-klasse med fem fag i det kommende skoleår.

Det betyder, at eleverne med det nye diplom i hånden kan få adgang til de gymnasier, der udbyder internationale linjer. »Ikast Gymnasium tilbyder for eksempel en IB uddannelse. Undervisningen i vores kommende IGCSE-klasse vil være rettet mod at give eleverne de kompetencer, der er nødvendige for at begynde på IB,« fortæller international koordinator på Skals Efterskole, Rolf Ebbesen. Han forklarer. at det også har den fordel, at efterskolen kan modtage internationale elever, som for eksempel børn af udenlandske ansatte på store virksomheder som Grundfoss og lignende. Børn som har brug for den internationale certificering.

Eleverne betaler pr. test. Sidste år betalte eleverne på Skovlund Efterskole 1200 til 1800 kr. afhængigt af hvilken test de tog.

IGCSE International General Certificate of Secondary Education Relaterer sig mod 70 forskellige fag.

Hidtil har det kun været udbudt i forhold til engelsk på de danske efterskoler. Der undervises på 0-level, som er et niveau svarende til folkeskolens afgangsprøver.

svend@magasinhuset.dk

Giver adgang til det videre uddannelsessystem – typisk gymnasiet, men med en international certificering.

Skolen betaler en årlig afgift for at være Centerskole. Skolen vælger selv, om den vil opkræve et gebyr af den enkelte elev. På Skals efterskole betalte eleverne sidste år 500 kr. for at gå op til testen.

efterskolen · no. 03 · september 2011

Cambridge IGCSE har et korps af inspektionsfuldmægtige. Nogle af dem har været her på Skals Efterskole, hvor de minutiøst har set på vores værdier, vores organisering, på lokalerne og ikke mindst på lærernes kvalifikationer.

Elevens egen lærer gennemfører eksaminationen.

010

certificering

Cambridge

udfordrer de dygtige efterskolen · no. 03 · september 2011

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Skovlund Efterskole satser på Cambridge-engelsk.

De mange niveauer, som systemet tilbyder, gør det muligt at udfordre alle eleverne - ikke mindst de dygtigste

D

e elleve elever sætter sig på lærerens opfordring tæt omkring et bord midt i lokalet. Lærer Michèle Larsen slår op i en bog med en række forskellige billeder, viser billederne til eleverne og beder dem om at tale sammen to og to med udgangspunkt i billederne. Michèle Larsen forlanger, at

samtalerne skal have hvert sit fokus. En gruppe skal gennemføre en diskussion og bliver mindet om hvilken type af udsagn, der passer til en diskussion. »What kind of frases could be used in a debat?« Spørger Michèle Larsen, og eleverne beviser gennem deres svar, at de har styr

på, hvad der kendetegner et argument. En lektion i Cambridge-engelsk på Skovlund Efterskole er begyndt.

De dygtigste elever Michèle Larsen, der har en fransk læreruddannelse, har boet det meste af sit liv i

certificering

Michèle Larsen føler sig privilegeret, fordi hun får lov at tage del i og følge elevernes udvikling. Her vejleder hun Vernisa Pedic og Elisabeth Marker Linhardt Jensen.

Jeg synes, det danske skolesystem har et stærkt fokus på de svage elever, men det magter knap så godt at udfordre de dygtigste.

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

gerne skal være rimelige. For voldsomme udfordringer kan dræbe lysten til at lære mere Cambridge ESOL Skovlund Efterskole arbejder efter det Cambridge system, der hedder ESOL. Skolen udbyder undervisning på fire niveauer inden for almindelig engelsk. Desuden har de et hold, som er rettet mod testen i businessengelsk.

Det højeste niveau skolen tilbyder kaldes CAE og er ESOL's næsthøjeste. Michèle Larsen fortæller, at det giver eleverne adgang til stort set alle universiteter i den engelsktalende del af verdenen, giver dem mulighed for at opnå studentervisa til en række lande og tildeler dem point i et internationalt optagelsessystem. »Vi underviser på et meget højt niveau, og det er fantastisk at se eleverne tage udfordringen op,« siger Michèle Larsen, der er imponeret over danske elevers evne til at begå sig på engelsk.

En minutiøs læseplan Eleverne klarer dog ikke alle discipliner lige godt. Specielt i det skriftlige kniber det ifølge Michèle Larsen for de unge.

ESOL har en meget formel og minutiøs læseplan. Inden for det skriftlige, som er en af fem discipliner, der er beskrevet i læseplanen, skal eleverne mestre en lang række genrer. »De skal kunne skrive et formelt og et uformelt brev, en artikel, en rapport, et beslutningsforslag, et essay, et memo og en historie bare for at nævne nogle af de krav, der stilles i den meget omfattende læseplan,« fortæller Michèle Larsen og forklarer, at undervisningen blandt andet som et resultat af læseplanens krav er rettet meget stringent mod testen.

Test er godt Michèle Larsen er klar over, at der i Danmark har været en vis modstand mod at teste for meget og en frygt for, at undervisningen,

når den rettes direkte mod testen, kan miste kvalitet. Men hun er ikke enig i tankegangen. »Jeg tester eleverne hele tiden og giver dem konstant en bedømmelse af deres arbejde,« siger Michèle Larsen. Hun synes, at det er med til at opbygge elevernes selvtillid.

På den måde kan de hele tiden se, om der er sket fremskridt. Og det giver hende et meget præcist billede af, hvor eleven står, og hvad den næste udfordring skal være.

Michèle Larsen opfatter testen og bedømmelsen som kirsebærret på toppen af en kage. En kage som bages med en lang række ingredienser, der hver for sig er væsentlige og uundværlige. Det vigtige er, hvad der sker med eleven i løbet af skoleåret. »At se dem tage en udfordring op. At se dem vinde små og store sejre. Det er hvad det handler om, men testen og bedømmelsen kan ikke undværes,« siger Michèle Larsen.

Personligt brev til hver elev Resultatet af ESOL-testen får eleverne først, når de har forladt efterskolen. For at give de unge respons på årets arbejde skriver Michèle Larsen et personligt brev til alle sine elever. Eleverne får brevet, når de direkte fra Cambridge modtager et diplom og resultatet af deres test. »Mine elever klarer sig stort set altid godt, så jeg ønsker tillykke med resultatet, og beskriver for dem hvordan jeg har oplevet den udvikling, de har gennemgået,« siger Michèle Larsen. Hun føler sig privilegeret, fordi hun får lov følge og påvirke elevernes udvikling. Hun opfatter sig selv som ambitiøs og håber, at hun har påvirket eleverne til også at være det. »Michelangelo har sagt, at problemet ikke er at sætte høje mål, som man ikke når, men derimod at sætte lave mål, som man når. Jeg håber mine elever har forstået det,« siger Michèle Larsen og forklarer, at undervisningen efter ESOL i hvert fald giver mulighed for at efterleve udsagnet.

efterskolen efterskolen ·· no. no.03 03 · september 2011

Østafrika og undervist i engelsk store dele af sit professionelle liv, er begejstret for den udgave af cambridgeengelsk, som hun underviser efter på Skovlund Efterskole. Den giver hende mulighed for at udfordre også de dygtigste elever. »Jeg synes, det danske skolesystem har et stærkt fokus på de svage elever, men det magter knap så godt at udfordre de dygtigste,« siger Michèle Larsen og fortæller, at hun møder en del elever, som er utroligt dygtige til engelsk, men som tydeligvis har siddet og kedet sig i engelsktimerne, fordi de ikke har fået passende udfordringer. Ofte har det gjort eleverne dovne og ligeglade. »Det er fantastisk at se, hvordan lyset langsomt tændes i øjnene på disse elever, hvordan de tager udfordringerne op og flytter sig både fagligt og menneskeligt,« siger Michèle Larsen. Hun pointerer, at udfordrin-

011

012

certificering

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

cambridgeengelsk udfordrer dansk skoletradition

Den danske undervisning i engelsk med fokus på dannelse og kommunikation bliver udfordret af tankesættet bag Cambridgeengelsk.

Kan den nye trend med undervisning frem mod internationale certificeringer passes ind i den grundtvig-koldske efterskoletradition?

efterskolen · no. 03 · september 2011

U

ndervisning frem mod Cambridgecertificering bryder med den danske folkeskoles tradition i engelskundervisningen, hvor kommunikationen og dannelsesaspektet har en fremtrædende plads, hvor der undervises i mange udgaver af engelsk, og hvor undervisningen ikke er rettet direkte mod en test.

Frank Lacey, der sidder i sproglærerforeningens fagudvalg for engelsk og er foreningens pressekontakt, er bekymret for, om efterskolernes populære fokus på Cambridgeengelsk kan føre til en nedprioritering af den danske tradition. »Vi skulle nødigt vende tilbage til gamle dage, hvor et formfuldendt upper class engelsk var målet for undervisningen. Engelsk er mere end det,« siger han og forklarer, at dette understreges i Fælles Mål, der fastsætter målet for folkeskolens undervisning. Frank Lacey er desuden bekymret for, om en undervisning, der er rettet direkte mod en test, udfordrer lærerens metodefrihed, og han mener, at det stærke fokus på, at eleverne skal gennemføre testen kan sætte dannelsesaspektet i undervisningen under pres. »Jeg er dog overbevist om, at materialerne og den undervisning, som praktiseres, er af høj kvalitet og vil give eleverne særdeles

gode kvalifikationer. Men det bekymrer mig, hvis undervisningen i Cambridgeengelsk kommer til at stå alene,« siger Frank Lacey.

Må ikke stå alene Maggi Lykke Larsen, der er lektor på VIA University College - Læreruddannelsen i Århus, ville ligeledes være bekymret, hvis cambridgeengelsk kom til at stå alene i efterskolernes engelskundervisning. Men hun opfatter det som et glimrende supplement til den almindelige engelskundervisning, der er rettet mod folkeskolens afgangsprøver. »Det ser ud til at være et rigtigt godt tilbud for motiverede elever og bestemt ikke noget at være bange for,« siger Maggi Lykke Larsen og forklarer, at hun indlysende gerne ser elevernes sproglige færdigheder blive forbedret. Hun mener ikke, at den stærke dannelsestradition, som ligger i folkeskolen, kan nedbrydes fordi en række efterskoler tilbyder Cambridgeengelsk som valgfag »Der er jo ikke tale om en omlægning af al engelskundervisning, og efterskolerne er jo ofte funderet i den grundtvig-koldske skoletradition. Når den gennemsyrer hele skoledagen, kan valgholdsundervisningen frem mod en certificering næppe skade,« siger hun.

Grundvig-Kold og Cambridgeengelsk En del af de skoler, der udbyder Cambridgeengelsk, er netop grundvig- koldske i deres værdigrundlag. På Skals Efterskole er man opmærksom på, at der kan være en vis uoverensstemmelse mellem skolens værdier og undervisningen i Cambridgeengelsk. »Det tester vores egen selvforståelse.

Man kan sige, at vi skal finde ”Efterskolen” i Cambridge, og det er vi godt i gang med,« siger Rolf Ebbesen, der er international koordinator på Skals Efterskole. Han er dog ikke bekymret, da han synes, at der er rige muligheder for at bringe en række dannelsesmæssige aspekter ind i undervisningen, via de emner man tager op.

På Skovlund Efterskole er de heller ikke nervøse. Ifølge forstander Henrik Vejsig kan man kun i et vist omfang fastholde det grundvig-koldske i Cambridgeengelsk, men det opvejes til fulde af den vægt værdierne har i den resterende del af elevernes efterskoleliv. »Det er derfor vi tilbyder det som valgfag. Vi opfatter det som et supplement til den almindelige undervisning,« siger Henrik Vejsig.

www.controlyourmoney.dk læserdebat

Mangler dine elever viden om penge?

Gør, som over 2.000 andre lærere allerede har gjort.

Brug matematiktimerne til at give eleverne i 4.-6. klasse og 7.-10. klasse forståelse for økonomi med online-universet Control Your Money.

13

Til m

Grat tematiklærere und is onli ne ervi s mat ningseria le a

Økonomisk overblik og forståelse er ikke en selvfølge blandt børn og unge i dag. Det er baggrunden for Control Your Money – et gratis, webbaseret undervisningsprogram for 4.-10. klasse. Med enkle, virkelighedsnære værktøjer, hvor eleverne blandt andet skal hjælpe otte unge med at realisere deres drømme, kommer eleverne igennem en række basale økonomiske og matematiske problemstillinger. Der er også mulighed for at afprøve teorien på et virkeligt projekt i sektionen the Real Deal.

Elementerne i Control Your Money opfylder både fællesmål og pensum i matematik, men kan også bruges tværfagligt.

Udviklet for Danske Bank i samarbejde med førende medieforskere, børnepsykologer, repræsentanter for undervisningsorganisationer og eksperter i pædagogik og

Daniel Dam, matematiklærer på Præstemoseskolen i Hvidovre

Få adgang til lærervejledning og undervisningsmateriale på www.controlyourmoney.dk

efterskolen · no. 03 · september 2011

didaktik.

“Et rigtig godt alternativ til bøgerne. Ungerne bliver tændt, fordi det foregår på computeren, og de får hurtigt svar på, om de har regnet rigtigt.”

14

frikvarter

r e t r a v frik

klasselokale under 14

festival

Elevers skrivekompetencer skal styrkes

efterskolen · no. 03 · september 2011

ns Mary Fonde tank e k n æ T e g n U ge søger 60 0 un

ank Unge Tænket ar y Fondens M i s arlse en ge nd lta Unges de for Mar y Fo ft stor værdi ha tion. la 09 iso 20 al en ci har sid afhjælpe so og e gg by re fo gere fra hele bejde med at 60 0 nye delta nu en nd 4- 6 fo r blive spurgt Der for søge 24 år, der vil og r, 15 ne m le em el landet m skemaer om online spørge a vi ge t un lig år ke e gang ringer, dans r af de udford lde blive der udspringe l i nogle tilfæ vi t pu in s ge un s til at e kan have. D unge invitere pper, som de ru sg nkeku Tæ fo i e t uddybe Fondens Ung n med Mar y dblik ée in Id et i. er e ur rk vi kt med ret og stru ise at em st sy te et har. Det tank er at få ter, de unge r og synspunk ingsmodeller sn lø e i, hvilke idée ny at vise veje til til ed isolation. m re kan væ hjælpe social rebygge og af fo at til d ol i forh nvende sig på erede skal he Unge interess ketank.dk densungetaen w w w.mar yfon

Nyt undervisningsmateriale fra UCC , ”skriftlig dansk før prøven”, giver lærere forslag til, hvordan de vejle der elever i at skrive gode tekster, hvordan de kan tilrettelægge undervisn ing, vejlede eleverne undervejs i skriveprocessen og opstille kriterier for bedømmelse af de færdige tekster.

Leder af Nationalt Videncenter for Læsning, Klara Korsgaard, pointerer vigtigheden af elevernes styrkede skrivekompetencer, fordi disse hæn ger uløseligt sammen med læsningen: »Her i landet har vi tradition for at fokusere på læsedelen, og dermed risikerer vi at skylle en mulighed for at understøtte læseindlæringen ud med badevandet. Det er først, når du skal formidle en tekst videre, at du finder ud af, om den er blevet forst ået.« Materialet er udkommet på UCCs eget forlag i august 2011.

frikvarter

15

Ny bog: du?” n a K , u d vil “Tør du,

eptalk ren e en p y f e g a n e er og iver te skole, pig N y bo g g , g r o s , x aber, se . om vensk forældre e d n e r e it irr forfatter r e r e g a er Ro coach P d tidens ig ud me Ungdoms s r e g g tion n, der læ bning, mo o m til bog e m o s t i emn er så angspunk g d hotteste u d e n else. M r, får og uddan erfa ring e e g a n e e t ed en s eg n e v fyldt m li e forfatter g a n e e lik i et t org er man in db der og s læ g , r t e problem man beds n a d r o v h e råd til, e.

- og go d som diss r e ls e v le p tackler o du? il du, kan v , u d r ø r.

T septembe .

15 n e d r udkomme

# værelser

# spisesal

Fra 5. septembe r indtager tusin dvis af videbeg skoleelever Danm ærlige arks største fysik lokale i Tivoli. He tages der nemlig r hul på Faglige Da ge, hvor elever - 10. klasse sam fra 7. t gymnasier inv iteres til en sjov rerende dag med og inspifysikundervisning i haven. Her skal blandt andet lø de se opgaver i forb indelse med po forlystelser som pulære Dæmonen, hvor der skal måles fa mobiltelefonen rt med og i Det Gyldne Tårn, hvor eleve op med et glas r sendes vand for at lære om tyngdekraf Formålet m ten. ed Faglige Dage er at skærpe ele interesse for de vernes naturvidenskab elige fag, og so ny t tilbydes der m noget i år startkurser i fysik.

Eleverne får no gle oplevelser i Tivoli, som de og lærerne kan brug e hjemme i klass elokalet.

# ophold

efterskolen · no. 03 · september 2011

Thorsø | Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø · Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 · www.thorsoe-moebler.dk

Turpas til fysikundervisn ing i Tivoli

16

Ordet på bordet

t e d r o b å p t e ord Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ magasinhu

set.dk

heste? af: Heine Boe, forstander på Femmøller Efterskole

hvilke K

efterskolen · no. 03 · september 2011

ære Bent Ole Bærenholdt, Tak for dit indlæg i efterskolen no.2, hvor du går i rette med det kvalitetsinitiativ, som er startet af Tage Jepsen, Jan Coermann og undertegnede.

Det står naturligvis på baggrund af dit indlæg klart, at vi har forskellige syn på arbejdet med kvalitet i efterskolen. Dette er jo ganske på sin plads – og netop udtryk for den folkelige frihedstænkning, som vi begge hylder. Med til denne tanke hører foruden det at hævde sin modparts ret til at mene, hvad han gør, også troen på dialogen, hvorfor vi her vil gå ind i den dialog, som dit indlæg kalder på.

Friheden – og den fælles opgave Den helt grundlæggende uenighed er vel spørgsmålet om, hvorvidt enhver skole står alene i verden og er helt unik i sine opgaver og udfordringer, eller om vi i efterskoleverdenen har mere til fælles end blot retten til forskelligheden.

Det fremstår tydeligt, at for dig står frihedsværdien øverst.

Dette har jeg stor respekt for. Og jeg er i virkeligheden meget enig. Men friheden er ikke til hvad som helst. Friheden er til noget bestemt, nemlig til virkeliggørelsen af hovedsigtet: Gennem undervisning og samvær at sikre folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Dette må så ske på den enkelte skole ud fra det selvvalgte værdigrundlag. Altså frihed i værdi og praksis – men hovedsigtet er fælles.

Når du taler om historieløshed, ville det netop være historieløst ikke at vedkende sig denne fælles opgave. Efterskolen har siden fortsættelsesskolen i Galtrup arbejdet med netop dette at oplyse de unge og forberede dem på at skulle være borgere.

Vi har derfor i initiativgruppen gerne villet være med til at sætte spot på denne helt grundlæggende opgave, fordi vi både af stat og marked bliver presset på denne del af vores opgave.

Markedet kalder på flere haller og dansesale, og staten kalder på prøver og effektivitet. Men vores hovedsigte er noget andet, – og det vil vi vurderes på.

Kvalitetsinitiativet er således i denne sammenhæng et ønske om at sætte fokus på det fælles både indadtil og udadtil – og altså styrke sammenhængskraften i skoleformen, – uden at friheden tages fra den enkelte skole.

De samfundsmæssige opgaver Et andet aspekt ved kvalitetsinitiativet har været at styrke blikket for vores fælles samfundsmæssige opgaver.

Hvis man forholder sig til den virkelighed, at en ikke ubetydelig del af finansieringen af vores skoler er skatteyderbetalt og tillige har den opfattelse, at efterskolen er en del af samfundslivet i øvrigt, har det for os i initiativgruppen været oplagt, at der er en række opgaver, som man med rimelighed kan forvente, at efterskolerne tager del i.

Her har vi som oplæg til debat foreslået uddannelsesparathed, KMS (kost, motion og sundhed), bæredygtighed, sikring af diversitet i elevgruppen mv. Om det bliver disse eller andre parametre, der ender med at indgå i et kvalitetsmærke, er ikke op til initiativgruppen, men derimod til den gruppe af skoler, som måtte ende med at gå sammen om at arbejde med kvalitet under et kvalitetsmærke.

Endelig har vi peget på, at en række organisatoriske forhold herunder f.eks. kundeetik også kunne indgå i det fælles arbejde.

Kontrol, mistillid eller folkelighed Du peger ganske rigtigt på, at vi fra statsmagten møder en kontrol- og mistillidskultur i form af diverse evalueringer, indberetninger mv. Så meget desto mere grund er der til, at vi fra efterskolerne selv tager initiativretten til at definere, hvad efterskole er, – og hvad vi vil vurderes på.

I initiativgruppen har vi lagt op til en debat, der indbefatter hele skoleformen, og til at den gruppe af skoler, der vil forpligte sig på fælles minimumskrav i arbejdet med hovedsigtet på baggrund af eget værdigrundlag samt en række samfundsopgaver mv., i fællesskab under et kvalitetsmærke kan fortsætte dette arbejde.

Ordet på bordet

17

af: Jakob Carl Christensen, forstander ved Tommerup Efterskole

lænkehund for

korrekthedens elite Friheden er ikke til hvad som helst. Friheden er til noget bestemt, nemlig til virkeliggørelse af hovedsigtet.

Indlægget er skrevet på vegne af initiativgruppen.

et har plaget mig gennem længere tid nu – altså ”kvaliteten i efterskolen”. Før sommerferien fik jeg i min indbakke en statusopgørelse fra ”Styregruppen om Kvalitet i Efterskolen”, som også i forlængelse af Efterskoleforeningens årsmøde arrangerede et møde i Strib. Jeg deltog, skeptisk, i mødet og er kun blevet mere skeptisk siden.

Dette skyldes flere ting, men væsentligst, at jeg er så fundamentalt uenig i den dagsorden, der lanceres. Misforstå mig endelig ikke – jeg går bestemt ind for kvalitet og i høj grad i efterskolen.

Omvendt; man skulle være komplet idiot, om man sagde andet. Og netop dette er pointen: Kun en idiot ville sige, at han ikke gik ind for kvalitet. Altså er tingene hængt op på en ”korrekthedens dagsorden”. Det viser sig også ganske tydeligt i den henseende, at målet er, at skolerne skal forpligte sig til at arbejde for nogle kriterier, som stort set allerede ligger inden for gældende lovgivning og på den måde lægger op til en ”forfining” af de ministerielle retningslinjer.

Ingen kan være uenige i den smukke tanke og retorikken levner kun ringe muligheder for kritik. Det er dog, hvad jeg her forsøger.

Problemerne er utallige. Til en start det indlysende skisma der ligger i tanken om, at en fri skoleform, der som sit afgørende kendetegn henter berettigelsen for sin eksistens i det faktum, at den driver skole på et andet, selvvalgt grundlag end folkeskolen, frivilligt og på eget initiativ opsætter retningslinjer for kontrol. Man kan godt kalde det for ”kvalitetskriterier”, men lige under overfladen ligger kontrollen og korrekthedens tyranni.

Et konkret eksempel på dette: Kvalitetskriterium nummer 1 er hovedsigtet i efterskoleformen: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Så vidt, så godt. Ministeriet vil naturligvis og med største selvfølgelighed slå ned på den skole, som ikke indfrier dette, idet den statslige opgave på området blandt andet indebærer et vist element af kontrol med den enkelte skole.

efterskolen · no. 03 · september 2011

Dette er i god folkelig tradition og er i vores optik meget lidt udtryk for kontrol og mistillid, endsige frelst fraktionering, synode-tænkning el.lign., men udtryk for en dynamisk efterskoleverden i intern udvikling, - en efterskoleverden, der vil åbne sig mod sin omverden og lade sig kigge i kortene i en tid, hvor vores eksistensberettigelse ikke længere er noget givet, men noget vi bestandigt må leve op til at fortjene.

Vi ser i øvrigt med stor tilfredshed på, at dette spørgsmål om åbenhed og tydelighed i forhold til omverdenen også tages alvorligt af vores forening, og man også fra den side ser og kan forvente yderligere initiativer, der bærer i den retning.

Når vi således arbejder med kvalitetsmærket, er det fordi vi tror på, at det kan være med til at udvikle skolerne og skoleformen, være et modspil til statens effektivitetstænkning og markedets fokus på kortsigtet oplevelsespædagogik og endeligt, at det kan være med til at skabe gennemsigtighed for eleverne og deres forældre.

D

18

Ordet på bordet

t e d r o b å p t e ord

efterskolen · no. 03 · september 2011

ndes til re Debatindlæg se

daktionen@ mag

asinhuset.dk

Om man etablerede et kvalitetsmærke i efterskolen, skulle eksempelvis livsoplysningen også underlægges en kvalitetsvurdering. Men når den formelle del (ministeriets opgave) er på plads, så bliver det sidste råderum et udtryk for den enkelte skoles særkende. Og nøjagtig her spørger jeg: Hvilken skole er interesseret i, at der kommer et team af ”kvalitets-sagkyndige” fra nogle andre institutioner med henblik på at vurdere, om vi har ”(rigtig) nok livsoplysning”? Det formelle er jo klaret – tilbage bliver kun det frie rum at pille i og ved.

Undskyld mig, men hårene rejser sig på min isse, når jeg reflekterer over, hvad det gør ved hele mit begreb om, hvad det vil sige at være en fri skole. Skal jeg nu til, ufrivilligt, at være lænkehund for en eller anden korrektheds-elite og dennes mulige ambitioner, som jeg ikke forstår? Er målet i sandhed kvalitet, eller et mærke, hvorpå der står ”kvalitet”? Hvad skal det mærke gøre godt for? Kan det andet end at splitte skolerne, i stedet for at føre os sammen?

Formålet er ”at involvere brugerne”, som det er formuleret i styregruppens nyhedsbrev, ”da det sandsynligvis vil blive bemærket, at nogle skoler smykker sig med et kvalitetsmærke”. Hvordan dette kan tolkes som andet end et selektionskriterium, ved jeg ikke. Det er lige præcis dette, jeg helt fundamentalt ikke bryder mig om, og som jeg ser som undergravende for skoleformen som sådan. Havde formålet været at rejse intern, kritisk debat om, at vi måske/måske ikke har for lav kvalitet i vores tilbud, så var det en ganske anden sag. Men når målet er noget, man kan smykke sig med, så det kan være med til at afgøre, hvilken skole en familie vælger til sønnen/datteren, skaber det skel ret ned gennem efterskoleverden. Og skel kan være glimrende, når de er berettigede – men at invitere et skel blandt andet på baggrund af hovedsigtet for hele skoleformen, og oven i købet på eget initiativ, er meget farligt.

Jeg forstår vist det smukke motiv i det hele: At forbedre vores skole og skoleform. Jeg kunne ikke være mere enig – vi skal altid arbejde på at gøre vores bedste. Men, kære venner, retningen i dette er helt forkert.

Tænk sig, om jeg opfandt mine egne kriterier sammen med nogle skoler, som havde samme idéer som jeg og efterfølgende lavede klistermærker og dermed indirekte sagde, at de andre var mindre gode! Vi har netop fået Undervisningsministeriets liste over alle vore skolers karakterer ud fra et socioøkonomisk perspektiv. Det var måske en god idé at sige, at alle de skoler, som har 6,7 eller derunder ikke kan være med (Tommerup Efterskole fik nemlig 6,8)? Alle skoler med mindst 6,7 er herefter udnævnt til SUPERSKOLER og får lov at sætte mærket SUPERSKOLE på forsiden af hjemmesiden.

Åh nej, aldrig i livet skal vi dérhen! Det ville være fint for vores skole, fordi vi lever op til det socioøkonomiske dogme, som vi selv har dikteret (og sat lige akkurat under vores egen karakter, sjovt nok!), men undergravende for skoleformen som helhed. Det bliver undergravende, fordi vores fremmeste kvalitet som skoleform ligger i, at vi repræsenterer en kulturel, åndelig og værdimæssig diversitet, som er et kvalificeret modspil til blandt andet en ensrettende management-kultur, som vil måle, veje og vurdere hvert eneste lille skæl, der falder af skallen på os.

Se, dét er en livsoplysnings-drøftelse! Og om så 47 vilde evaluerende professorer stod med deres skalpeller og forstørrelsesglas og dissekerede hvert et ord, så ville jeg aldrig i 1.000 år tilkende dem retten til at vurdere så meget som en flig af kvaliteten af mit syn på livsoplysning. Mit syn på livsoplysning, min evaluering, bedømmelse, vurdering og re-vurdering kommer af den åbne, venskabeligt-uenige og glimrende drøftelse, jeg har med alle de mange mennesker, jeg møder i mit daglige arbejde, på andre efterskoler og i mødet med alle mulige andre mennesker. Og, ikke at forglemme, i mødet med de unge mennesker, som det hele drejer sig om.

Summa summarum: Lad os få en intern debat om kvaliteten af vores tilbud i efterskolen og for alt i (den fri skole-) verden undgå flere klistermærker, som ikke vil gøre andet end at splitte os fra hinanden og skabe skel, hvor vi ikke ønsker dem.

Alle skoler med mindst 6,7 er herefter udnævnt til SUPERSKOLER og får lov at sætte mærket SUPERSKOLE på forsiden af hjemmesiden.

Ordet på bordet

19

af: René Jacobsen, forstander på efterskolen SINE

træd i karakter

i samfundsdebatten I

I Danmark har politikerne haft travlt med at finde nye lovindgreb, og retorikken fra såvel højre som venstrefløj har været yderst barsk. I min tale til eleverne, der rejste for en måneds tid siden, talte jeg om faren for, at vi som samfund gror mentalt indad.

Med dette mente jeg, at vi med den Krarup/Langbalske retorik og diverse former for lukkethedslovgivning, skaber et samfund, som mister sin tolerance for det fremmede, sin lydhørhed for det anderledes og sin empati for andres situation. Det værst tænkelige for et demokratisk samfund.

Det er også i denne debat, at flere har argumenteret for, at der går en lige linje fra denne retorik, og manglen på almindelig ordentlighed, til en legitimering af højreekstremisme.

Måske er det ved at være tiden, at vi som skoleform tager vores kollektive ansvar- og folkeoplysningspligt mere alvorlig. Vi skal vise vores unge mennesker, at alle holdninger er gangbare, så længe de ikke søger undertrykkelse og er diskriminerende på enkeltgrupper. At vi har ret til at tro eller ikke tro på den Gud, vi måtte have; at IQ ikke har noget med hudfarve at gøre – som jeg rystende kunne læse formanden for det nyoprettede parti ” Danskernes parti” udtale; at et argument ikke bliver stærkere af at nedgøre andre og endelig, at man ikke kan censurere holdninger, men at man kan ytre sig ordentligt.

Det mener jeg egentlig vi i skoleformen såvel som på SINE, har gjort hele tiden, men mere på de indre linjer. Måske skal vi i skoleformen, være mere udadfarende i vores debat. Måske skal vi forklare, at den retorik ødelægger det arbejde, vi gør på skolerne med at skabe en demokratisk dannelse, med at skabe ordentlige mennesker, med tolerance for det fremmede, med udsyn og med forståelse for, at netop oplysning er det bedste våben mod enhver form for ekstremisme. Måske skal vi tydeligere forklare, at ytringsfriheden ikke indebærer nedgørende retorik. Måske skal vi have lært dem at være ordentlige mennesker med respekt og tolerance for medmennesket.

At skabe og fastholde demokrati er ikke let. At bryde demokratiet ned er dog noget lettere end at fastholde og udbygge det.

Jeg tror ikke, der er nogen af vores folkevalgte politikere, der ikke ønsker demokrati. Men de burde måske lære, at en holdning kan argumenteres på mange måder, hvilket giver rigeligt med plads til også at tale ordentligt.

Måske skal vi kollektivt, som i min barndomsoplevelse i sporvognen, reagere ordentligt, men bestemt, når vi ser og hører noget, der er i strid med den demokratiforståelse, vi igennem århundreder har kæmpet for.

efterskolen · no. 03 · september 2011

1968 skulle jeg som så ofte før, tage sporvognen fra Østerbro hvor jeg boede, ud til mine fætre på Amagerbrogade. Da jeg kommer ind, er der et ledigt sæde, og da turen fra Østerbro til Amager var en lang rejse, var det dejligt at kunne sidde ned. Og jeg må have siddet tungt i egne tanker, for pludselig var der, hvad jeg den gang anså for en ældre mand – sikkert midt i trediverne – der bestemt prikkede mig på skulderen og sagde: ”Sig mig unge mand, har du ikke lært at rejse dig for en ældre dame.” Det havde jeg vidst nok lært, men som sagt sad jeg i egne tanker, så jeg havde ikke lige set den ældre dame, der måtte stå op. Jeg reagerede naturligvis prompte – rejste mig op og undskyldte min uforskammethed.

Det er tæt på et halvt århundrede siden, og udover der ikke er sporvogne, er der også meget andet, der er forandret. Blandt andet ville de fleste voksne ikke reagere, men blot lade den unge mand sidde. Den kollektive opdragelsesret er simpelthen væk.

Hver mand passer sit. Jeg plæderer ikke for, at vi skal tilbage til gårsdagens dyder, konstaterer her egentlig bare at denne del af opdragelsen stille og roligt er forsvundet.

Efterskolerne skal i det daglige sikre en folkeoplysning baseret på demokratisk dannelse. Dette er en af vores fornemste opgaver, og er op igennem historien blevet varetaget mere eller mindre intensivt og tydeligt. Oprettelsen af skoleformen sammen med højskolerne i midten af 1800 tallet var funderet på den oplysningsperiode, der gennemstrømede det meste af Europa, herhjemme med bl.a. Grundtvig og Kold senere Georg Brandes m.fl. som foregangsmænd. En meget liberal periode, som blandt tillod en meget høj grad af immigration, og som alt andet lige, kun kunne lade sig gøre, fordi der var åbenhed i de lande, man søgte til. I 1930’erne var Hal Koch den store demokratiske stemme fra Københavns Universitet og senere med udgangspunkt i Krogerup højskole. Højskole- og efterskoleformen var på denne måde en vægtig del af samfundsdebatten. Man kan mene om Tvindskolerne, hvad man vil, men også de skabte en samfundsmæssig debat, der var vigtig i tiden. De sidste årtier synes jeg dog, det har været så som så med indlæggene fra høj- og efterskoleformerne. Men måske er det blevet som med den kollektive opdragelse, at vi har travlt med at passe vores og helst ikke blander os i, hvad andre siger og mener.

Denne sommer vil blive husket for de rædsler, Norge blev udsat for. I Norge vælger man at sige, at dette skal gøre vores demokrati, vores ytringsret og vores åbenhed endnu stærkere.

Meget flot af en befolkning, der lige har mistet op mod 100 unge politisk aktive mennesker.

20

portræt

kglteater.dk

Sæt teater på skemaet… …og vær sikker på et dramatisk skoleår Hvad enten du synes dine elever skal opleve Det forsømte forår fortolket som ballet, se og høre deres allerførste opera med Verdis La Traviata, Tjekhovs Mågen en af verdensdramatikkens største klassikere eller noget helt fjerde, så er der 23 vidt forskellige forestillinger at vælge imellem i det kommende skoleår.

Prisen er stadig 40 kr. pr. elev Tilmeld dig Det Kongelige Teaters lærernetværk på kglteater.dk/undervisere – så får du tilsendt et katalog med fyldig beskrivelse af samtlige forestillinger, information om workshops, studiematerialer og rundvisninger – alt dét der kan være med til at gøre et teaterbesøg til en oplevelse for livet.

Som en del af lærernetværket får du også mulighed for at deltage i den årlige sæsonpræsentation for undervisere, hvor de kunstneriske chefer fortæller om den kommende sæson, information om ekstraforestillinger for skoler og andre gode tilbud.

efterskolen · no. 03 · september 2011

Læs mere på: kglteater.dk/skoler Eller ring på 33 69 69 81, hvis du har spørgsmål.

ordet på bordet

21

t e d r o b å p t e ord Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ magasinhu

set.dk

af: Tage Krogh Nielsen, forstander og folketingskandidat for Radikale Venstre

invester i uddannelse - og drop de planlagte besparelser F

for, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk kan få et høj- eller efterskoleophold. Et forpligtende samvær mellem unge med udgangspunkt i respekt for forskellighed er den bedste vej til at skabe gensidig forståelse og accept.

Vi tror netop, at de frie skoler har potentialet. Retten til at drive og oprette frie skoler skal der værnes om. Der bliver konstant sat barrierer op for forældrenes muligheder for at oprette frie skoler. Men vi vil forsvare forældrenes ret hertil.

Den er grundlovssikret.

Det skal fortsat være en reel mulighed for alle forældre, at de kan sende deres børn på fri- eller efterskole. Derfor skal niveauet for statsstøtte være af en størrelse, der sikrer dette!

Den sidste reduktion af tilskuddet til friskolerne og til elevstøtten til efterskoleophold risikerer at fjerne den lige adgang for alle. De frie skolers styrke er, at de kan rekruttere elever fra alle samfundslag.

Giv de frie skoler en stemme, når I sætter jeres kryds ved folketingsvalget. Jeg stiller op på Fyn, Torben Elsig-Pedersen i Sydjylland.

Giv de frie skoler en stemme, når I sætter jeres kryds ved folketingsvalget.

efterskolen · no. 03 · september 2011

remtiden vil kræve et højt niveau af vore uddannelser, og det er indlysende, at det kan vi ikke nå gennem besparelser.

Den eneste brugbare vej går gennem investeringer.

Og her skal vi sikre, at de frie skoler forbliver en betydelig del af uddannelsesområdet. Og i en aktiv uddannelsespolitik skal de frie skoler fortsat have en central plads, for de har stor betydning for Danmarks fremtid. Når nu det er en kendsgerning, at friskoler og efterskoler bidrager betydeligt til, at flere unge får en uddannelse, så er det jo direkte tåbeligt at nedprioritere området. Derfor skal det kommende Folketing sammensættes, så vi kan sikre, at de frie skoler fortsat kan være en vigtig del af vore uddannelser.

Undertegnede stiller op til Folketinget og har udarbejdet et udspil til en politik for de frie skoler sammen med Torben Elsig-Pedersen, der er folketingskandidat for Radikale Venstre i Sydjylland. Vi har begge rod i de frie skoler – jeg som forstander og Torben som redaktør af bladet Efterskolen.

Samfundet mangler sammenhængskraft. Flere og flere grupperinger får mindre og mindre med hinanden at gøre.

Og vi får sværere og sværere ved at identificere en fælles kulturforståelse. Sådan har det været tidligere i historien. Faktisk blev højskolerne ”opfundet” af Grundtvig til at oplyse og oplive bonden til at engagere og udfolde sig i sit personlige liv og involvere sig i det fælles liv, for derved at udfolde, udvikle og tage del i samfundet. En lignende udfordring har vi i dag. Og denne opgave vil naturligt kunne løses af efterskolerne og højskolerne. For de har en særlig evne til at bringe forskelligheder sammen til gensidig forståelse. De har et enestående potentiale til at skabe sammenhængskraft. Skolerne er umiddelbart i stand til gå forrest, når det drejer sig om integration og kulturformidling. Derfor skal vi skabe endnu bedre muligheder

22

ranglister

ranglister simplificerer efterskolernes indsats af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Efterskolerne er dårligt placeret på Undervisningsministeriets nye rangliste over grundskoler. Ifølge Efterskoleforeningen er grundlaget for ranglisten for tyndt, og listen er udtryk for en simplificeret måde at bedømme en skole på

E

fterskoleforeningen finder Undervisningsministeriets nye ranglister misvisende. Efterskolerne ligger i bunden, men foreningen mener, at det er for simpelt at måle en skoles resultater udelukkende på karakterer. »I stedet for at hænge skolerne til skue i en gabestok, har vi brug for politikere, der vil gå ind i en seriøs pædagogisk debat om, hvad der skal til for, at vi får en skole i verdensklasse,« siger formand for Efterskoleforeningen Troels Borring og forklarer, at en faglig vurdering ikke kan stå alene, men skal indgå i en helhed hvor sociale og menneskelige kvaliteter også vurderes. Han efterlyser en skolepolitisk debat, der tager afsæt i en sådan helhedstankegang.

efterskolen · no. 03 · september 2011

Tyndt grundlag Efterskolerne har langt flere elever på 10. klassetrin end i 9. klasserne.

Undersøgelser viser desuden, at sammenlignet med folkeskolen har flere af efterskolernes 9. klasse elever en baggrund, hvor de har været i kontakt med de sociale myndigheder. Formanden for Efterskoleforeningen mener, at undersøgelsens grundlag derfor er for tyndt. At efterskolerne kun har eleverne et enkelt år, inden de bliver en del af statistikken, er ifølge Troels Borring med til at understrege det mangelfulde grundlag. »Et efterskoleår kan flytte meget både personligt og fagligt, men det er ikke udtryk for hele den læring eller mangel på samme, som eleven har haft frem til 9. klasse, hvilket understreger, at man ikke kan måle efterskolens kvalitet på de afgangskarakterer, eleverne opnår,« siger Troels Borring.

Elever profiterer af efterskoleophold Efterskoleforeningen ønsker, at eleverne øger det faglige udbytte af undervisningen, men det faglige kan ifølge formand Troels Borring ikke stå alene, når man vurderer skolernes resultater. Han forklarer, at en række undersøgelser viser, at efterskoleeleverne hurtigere gennemfører en videre uddannelse, får højere karakterer på ungdomsuddannelserne, har lavere frafald på ungdomsuddannelserne, og at efterskolerne er med til at bryde den sociale arv. »Et efterskoleophold danner eleverne for livet, udvikler deres selvtillid og styrker deres evne til at indgå i fællesskaber,« siger Troels Borring og forklarer at disse resultater burde indgå i en vurdering af skolerne.

ranglister

23

elever kan ikke

reduceres til tal

Ollerup Efterskole ligger godt placeret på undervisningsministeriets nye rangliste. Det glæder forstanderen, men det er ikke noget han lægger vægt på, blandt andet fordi et tal ikke giver et ordentligt billede af, hvad en skole kan

N

år forstander Jesper Vognsgaard næste gang skal tale til nye forældre og elever vil han med stolthed i stemmen nævne, at skolen ligger godt placeret på undervisningsministeriets rangliste, men det vil blive i en bisætning, da det ikke er noget, han tillægger den helt store betydning.

«Jeg er selvfølgelig glad for, at vores elever får et godt resultat til afgangsprøverne. Det viser, at vi gør noget rigtigt,» siger Jesper Vognsgaard og forklarer, at skolen i langt højere grad er optaget af elevernes generelle udvikling. Elevernes ønske om og evne til at flytte sig og deres engagement.

«VI er mere optaget af elevernes faglige engagement end af deres faglige niveau. Hvis engagementet er der kommer niveauet af sig selv,» siger Jesper Vognsgaard.

Tidsånden er til tal Engagement og menneskelig udvikling kan dog vanskeligt beskrives med tal. Jesper Vognsgaard foretrækker derfor nuancerede og ordrige fortællinger, som giver et mere helt billede af, hvad en elev kan.

«Man kan ikke forstå en elev ud fra et tal,» siger han og forklarer, at der i dag er en tendens til at forstå mennesker ud fra en meget endimensionel vinkel, altså kun at forstå dem ud fra en del af det, de kan. I de nye ranglister forstår ministeriet således eleverne ud fra deres karakterer.

«I den sammenhæng er det vigtigt, at efterskolerne holder fast i, at de tilbyder meget mere end et højt fagligt niveau,» siger Jesper Vognsgaard.

6,1

efterskolen · no. 03 · september 2011

6,85,6 4,5 3,8 4,9

24

ranglister

bruger ranglisten til markedsføring Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole ligger fornemt placeret på undervisningsministeriets nye rangliste. Den gode placering er ifølge forstanderen en logisk følge af skolens profil. Placeringen er en del af skolens markedsføring

F

orstander Rasmus Andersen er stolt over Verdeegnens Gymnasieforberedende Efterskoles flotte placering på undervisningsministeriets rangliste. Skolen profilerer sig på et højt fagligt niveau, og målgruppen er elever, der ønsker at forberede sig til en gymnasial uddannelse.

«Vores profil gør, at vi helst skulle ligge godt på ranglisten, og vi ser det som et udtryk for, at vi gør et godt stykke arbejde,» siger Rasmus Andersen. Han fortæller, at skolen tiltrækker elever, der er motiverede for at arbejde med det boglige, og at skolen arbejder bevidst for at fastholde denne motivation.

Ranglisteplaceringen ligger på hjemmesiden Den gode placering på listen er blevet bemærket af andre end skolens forstander. Han har modtaget en række lykønskninger fra forældre og andre med tilknytning til skolen.

«Det er rart, at andre lægger mærke til, at vi gør et godt stykke arbejde, » siger Rasmus Andersen og fortæller, at skolen bruger resultaterne fra ranglisten i sin markedsføring, hvor den blandt andet på hjemmesiden fortæller om den gode placering.

har et forklaringsproblem Odsherreds Efterskole slår sig op som en skole med fokus på elevernes faglige resultater. En dårlig placering på undervisningsministeriets rangliste giver derfor et forklaringsproblem. Fremover vil skolen arbejde mere målrettet med at dokumentere de gode resultater

P

å Odsherreds Efterskole lægger man stor vægt på elevernes faglige udvikling, og man gør en dyd ud af at dokumentere, at eleverne har forbedret deres karakterer, når de forlader skolen. På den baggrund finder forstander Tom Hagedorn det ekstra ærgerligt, at skolen er placeret nær bunden på undervisningsministeriets nye rangliste.

«Vi har helt sikkert et forklaringsproblem,» siger forstanderen og fortæller, at placeringen, som han ser det, skal forstås ud fra elevsammensætningen, hvor en stor gruppe af eleverne kommer fra socioøkonomisk stærke familier, men ikke nødvendigvis møder frem på skolen med stærke faglige kundskaber.

Skolen arbejder bevidst med dokumentation Tom Hagedorn fortæller, at skolen dokumenterer sine resultater ved at sammenligne elevernes karakterer, når de begynder på skolen, og når de forlader den.

«Vi er optaget af, hvor meget den enkelte elev kan forbedre udbyttet af undervisningen,» siger Tom Hagedorn. Han forklarer, at skolen bevidst har arbejdet med at dokumentere elevernes forbedrede udbytte i en årrække, og at den kan fremvise rigtig gode resultater. Resultater som blandt andet bliver brugt til at markedsføre skolen overfor nye forældre.

«Fremover vil vi gøre endnu mere ud af at synliggøre de gode resultater. Det kan være via hjemmesiden, eller når vi møder nye forældre og elever,» fortæller Tom Hagedorn.

ranglister

ranglisten kan betyde mindre inklusion Vestfyns Efterskole er placeret lavt på den nye rangliste. Skolens egne tal dokumenterer gode resultater. Nu frygter forstanderen, at et dårligt ry kan betyde, at skolen fremover ikke vil optage elever med faglige problemer eller ikke opfordre dem til at gå til afgangsprøverne

25

V

etsfyns Efterskole kan med egne tal dokumentere, at eleverne forbedrer deres karakterer, mens de går på skolen. Forstander Marie Klit mener derfor, at undervisningsministeriets nye rangliste giver et fortegnet billede af skolens resultater.

«Inklusion betyder meget for os. Vi har en del elever, der har behov for støtte, og som kommer her med lavt selvværd,» siger Marie Klit og forklarer, at skolen gør meget for at presse disse elever til at gå til afgangsprøverne. Oftest er det en sejr for den enkelte elev, men det giver ikke nødvendigvis et godt resultat på ranglisten.

Mindre inklusion Ranglisten giver efter Marie Klits mening ikke det fulde billede af, hvad efterskolen kan.

«Elevernes personlige udvikling er meget vigtig for os, og den kan ikke måles med en karakter,» siger hun og fortæller, at hun er bekymret for, om nogle forældre fremover vil vælge skolen fra på grund af den dårlige placering.

«Det kan jo komme til at betyde, at vi ikke vil optage elever, der har brug for faglig støtte, og det er skidt for tanken om inklusion,» siger Marie Klit.

ER DET Svært aT få DET SagT? Ungdomslivet er en stor størrelse. Ikke mindst for de unge selv. Og det kan virke som en uoverkommelig opgave, at skulle svare på alle deres spørgsmål, samtidig med at man selv synes emnerne er meget personlige.

Sex & Sundhed har specialiseret sig i at tage den snak. Både gennem ung-til-yngre dialog, målrettede undervisningsforløb og gennem forældrearrangementer, der giver de voksne en bedre forståelse for ungdomskulturen.

Derfor – brug os, når det er svært at få det sagt.

efterskolen · no. 03 · september 2011

Vores kurser og undervisningsforløb tilbydes i hele landet. Se hele det detaljerede program på www.sexogsundhed.dk

26

mennesker i efterskolen

n le o k s r e ft e i r e k s e menn

erhvervsmand:

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

efterskolen er en unik skoleform

Efterskolerne er efter erhvervsmand Bjarne Lundager Jensens mening den mest succesfulde skoleform i nyere tid. Den bør inspirere det resterende uddannelsessystem. Men det kræver, at skolerne mere offensivt gør opmærksom på egne kvaliteter

B

efterskolen · no. 03 · september 2011

jarne Lundager Jensen er begejstret for efterskoleformen. Han er vicedirektør i tænketanken DEA, og Efterskoleforeningen har udpeget ham til at lede en række rundbordssamtaler om efterskolernes fremtidige udfordringer.

Bjarne Lundager Jensen beundrer efterskolerne for den måde, de bryder med klassen som læringsrum og reelt kombinerer teori og praksis på en måde, så der bliver taget hensyn til elevernes forskellige forudsætninger. »Jeg synes, at efterskolen er den mest succesfulde skoleform i nyere tid, og jeg vil meget gerne arbejde for, at skoleformens værdier kan være en inspiration for det øvrige uddannelsessystem,« fortæller Bjarne Lundager Jensen.

Giftet sig til efterskoleværdierne Selv bliver han blandt andet inspireret af sin kone, der er præst i den lokale valgmenighed og er næstformand i styrelsen på Osted Fri- og Efterskole samt af parrets fire børn, som går på skolen.

Bjarne Lundager Jensen fortæller, at han nærmest har giftet sig til de værdier efterskolerne bygger på. Han havde selvfølgelig hørt om fænomenet, da han voksede op, men der var stort set ingen af dem, han kendte, der kom på efterskole. »Der hvor jeg kommer fra, opfattede vi det nærmest som om, der var noget i vejen med en, hvis man skulle på efterskole,« fortæller han.

Gør eleverne klar til livet Nu er hans to ældste børn skrevet op til en efterskole, og det er helt sikkert, at også de to små skal af sted. »Efterskolerne har kvaliteter og værdier, som alle kan profitere af,« siger Bjarne Lundager Jensen. Han er imponeret over, hvordan skoleformen er i stand til at øge de unges selvværd, og få dem til at udvikle sociale kompetencer, så de bliver robuste og både er parate til det videre uddannelsesforløb, men også til selve livet. »Resten af uddannelsessystemet kan hente stor inspiration i efterskoleformen, men det kræver blandt andet, at efterskolerne bliver bedre til at gøre opmærksom på egne kvaliteter,« siger han.

Mere synlighed er nødvendig »Fortællingen om efterskolerne skal være mere nuanceret og have bund i den reelle praksis,« siger Bjarne Lundager Jensen og fortæller, at der ligger en vigtig opgave i at få politikere og opinionsdannere til at forstå, at efterskolerne reelt påtager sig et stort socialt ansvar, og ikke bare er for de velbjærgede familiers børn. Han tror, at en sådan ny fortælling kan skabe respekt om skoleformen og sikre den i fremtiden. »Rundbordssamtalerne om efterskolernes fremtid skal være med til at sikre, at det er efterskolerne, der sætter dagsordenen og ikke finansministeriet,« siger Bjarne Lundager Jensen.

mennesker i efterskolen

27

Bjarne Lundager Jensen vil gerne synliggøre det sociale ansvar efterskolerne allerede påt ager sig, men også ger ne have skolerne til at tage endnu større ansvar for de svageste.

Mange års erfaring med uddannelsespolitik Ud over sin begejstring for efterskolernes værdier giver 15 års erfaring med uddannelsespolitik Bjarne Lundager Jensen et solidt grundlag for at lede rundbordssamtalerne. Han kender uddannelsessystemet i bredden, forstår hvad forandringer og udviklingen på arbejdsmarkedet betyder for uddannelserne, og han ved hvilke politiske udfordringer, det giver. »Det er den erfaring, jeg trækker med ind i arbejdsgruppen, og så glæder jeg mig til, at de andre kan lære mig noget mere om efterskolerne,« siger han.

bonus

Tænketank Efterskoleforeningen afholder en række rundbordssamtaler. Samtalerne danner grundlag for et oplæg til foreningens årsmøde i marts 2012. Arbejdsgruppen drøfter visioner for efterskoleformen, og kommer med bud på hvad visionerne kan betyde for de økonomiske tildelingsmodeller. I gruppen sidder en række erfarne folk fra efterskole- og forskningsverdenen. Efterskoleforeningen har bedt vicedirektør i tænketanken DEA, Bjarne Lundager Jensen, om at lede rundbordssamtalerne.

efterskolen · no. 03 · september 2011

Inklusion er vigtig Diskussionerne i arbejdsgruppen skal efter Bjarne Lundager Jensen opfattelse være åbne og fordomsfrie, og det er vigtigt, at der ikke er noget, der er helligt. Personligt håber han, at rundbordssamtalerne kan være med til at synliggøre det sociale ansvar efterskolerne allerede påtager sig. Men også skabe et incitament til, at skolerne tager endnu større ansvar for de svageste. »Jeg tror, at den politiske dagsorden de næste år vil være præget af, at flere og flere ressourcesvage unge mangler et egnet skoletilbud. Efterskolerne kan efter min mening give et særdeles kvalificeret bud på denne opgave,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Rundbordssamtalerne skal være med til at sikre, at det er efterskolerne, der sætter dagsordenen og ikke Finansministeriet.

28

integration

kendskab

skaber Aalestrup Naturefterskole

venskab Liniefagslærer til Lystfiskeri søges

Vi søger en kompetent underviser til en ambitiøs fiskelinie. Er du interesseret i at blive en del af teamet på en efterskole med ”højt til loftet”, hvor du kan kombinere din passion for lystfiskeri med lysten til at omgås og undervise unge mennesker, har vi måske drømmejobbet til dig!

 

Dine arbejdsopgaver vil f.eks. være:  • undervisning, planlægning og markedsføring i forbindelse med skolens lystfiskerlinie  • undervisning i et eller flere boglige fag, gerne engelsk på  FSA/FS10-niveau  kostskolearbejde og vagtlærerfunktion af: Hjarup, journalist  • Jannik • diverse arrangementer, projektuger m.m.

   

Ansøgerprofil:  • du brænder for og kan dokumentere væsentlig erfaring med og kom petence inderfor lystfiskeriet – herunder gerne spinne- og medefiskeri • din uddannelsesmæssige baggrund kan være lærerseminariet, uni versitetet eller du har måske en anden teoretisk uddannelse, der kan  danne baggrund for en kvalificeret undervisning rettet mod prøverne i 9.  og 10. klasse • humor og kontaksskabende evner er væsentlige personlige   forudsætninger

efterskolen · no. 03 · september 2011

Fire midt- og vestjyske efterskoler var på charmeoffensiv i Aarhus, hvor man prøver at få fat i de unge fra Søndervangskolen i Aarhus. En skole, hvor 80 procent af eleverne har indvandrebaggrund  Vi kan tilbyde dig: er• eretlangt framed Venø til Viby.

200 kilometer Venskab på charmeoffensiv i, hvad dagspressen arbejde gode muligheder for personlig udvikling i samspil med  gode kolleger dejligemere elevermålt i meni fugleflugt, menog meget vil kalde ghettoen. For ligesom efterskolerne  • ansættelsesforhold i henhold til”Fællesoverenskomst mellem talitet.

Ikke mindst mellem Venø Efterskole og kan få noget ud af nydanskere, kan nydan Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation

D

 Søndervangskolen, hvor 80 procent af eleverne skerne få noget ud efterskolen. Ikke mindst i Ansøgning sendes til: har anden etnisk baggrund end dansk. Sønderforhold til strategien om, at 95 procent af alle Aalestrup Naturefterskole  vangskolen er ikke en skole, hvor man normalt unge skal have en ungdomsuddannelse.

Borgergade 41  udklækker mange efterskoleelever. »Vi har en kompleks elevgruppe, med en 9620 Aalestrup eller mailes post@naturefterskolen.dk Alligevel tog fire midtogtil: vestjyske efterrelativ lav succesrate, og jeg tror, efterskolen, Ansøgningsfrist torsdagRydhave d. 2. juni kl.

12.00.

Ansættelsessamtaler skoler, Venø Efterskole, Slot Ungdomskan væreafvikles med tili at give dem det ekstra nøk, de  uge Bøvling oplysninger hos forstander Niels-Jørgen Hjort for, så de kan blive klar til at tage en skole, Idrætsefterskole og Dejbjerglund har brug  23. Yderligere Johansen, tlf. 2123 7416.  Efterskole, under overskriften Kendskab Skaber ungdomsuddannelse. Vi må hele tiden se på,  

hvilke ekstra tilbud der er, og hvordan vi kan få dem ud i overhalingssporet,« siger Rani Hørlyck, der er skoleleder på Søndervangskolen.

Derfor inviterede man 8. og 9. klasserne og deres forældre til informationsmøde om det at gå på efterskole.

Efterskolepraktik Blandt børn og forældre med indvandrebaggrund er der ofte en stor usikkerhed omkring, hvad det vil sige at gå på efterskole. Skole-

Foto: Johannes Konstantin Neergaard

integration

forældrene, så de kan føle sig trygge, ligesom vi skal, når vi skal have eleverne med på lejrskole,« forklarer Rani Hørlyck.

De fremmødte efterskolefolk gjorde da også, hvad de kunne for at forklare om reglerne. Om cigaretter, om alkohol, sobert sprog, drenge og piger og om at skulle ligge i sin seng til tiden. Men også om mulighederne inden for fodbold, showdance, surf og sejlads, karate og ikke mindst kammeratskab. De måske kommende efterskoleelever havde især mange spørgsmål om det med drenge og piger.

Kobberbryllup Kendskab skaber venskab blev fostret ved lidt af en tilfældighed ved et kobberbryllup, hvor Rani Hørlycks borherre tilfældigvis blev Erik Poulsen, der er forstander på Venø Efterskole. »Vi fandt ud af, at vi kunne bruge hinanden til noget. Vi ved meget om, hvordan man modner elever, og samtidig kan vores

29

elever også få noget ud af at møde elever med en anderledes baggrund. De kommer ofte fra skoler, hvor der ikke går en eneste tosproget elev,« siger Erik Poulsen. Han fortæller samtidig, at det ikke er fordi skolerne mangler elever. »Vi har to ledige pladser, og da vi begyndte på det her, var der ikke tale om elevmangel nogen steder. Så det har ikke været indfaldsvinklen, men det rammer selvfølgelig ned i strategien, om at komme ind i Århus, og få flere elever her fra. Det kan måske hjælpe til, at vi får hul på bylden, og det kan være med til at sikre os en alsidig elevprofil.« Venø Efterskole har i år tre tosprogede elever – to fra Grønland og en fra Storbritannien.

Det er alt det udover den almindelig skole, der interesserer Rani Hørlyck mest, hun synes det er vigtigt med afgangsprøven, men mindst lige så vigtigt, at eleverne kan modnes på efterskole, og blive mere parat til at uddanne sig videre.

Thamina Fakhari, 15 år, ottende klasse Jeg vil ikke på efterskole, jeg er ikke så god til at prøve noget nyt. Jeg vil meget gerne i gymnasiet, hvis jeg kan det. Jeg synes ikke, jeg har brug for det skub videre, og jeg vil også få hjemve. Men jeg tror, det er en rigtig god ide for mange tosprogede. På en efterskole er man sammen med danskere hele tiden, ligesom i en stor familie, og man skal tale dansk hele tiden. Og jeg tror man kan lære rigtig meget på en efterskole som tosproget.

efterskolen · no. 03 · september 2011

formen er ukendt for de fleste, der ikke er vokset op med rødgrød med fløde. Derfor tilbyder de fire skoler nu, at de unge fra Søndervangskolen i uge 40 kan komme i praktik som efterskoleelever. På den måde håber man at kunne give de unge et bedre indblik i efterskolelivet. »I mange af vores familier er der ikke tradition for at børnene sover uden for hjemmet. Derfor skal vi have en dialog med

Jamil Aqtash, 15 år, niende klasse Jeg har været på besøg på en efterskole, og jeg har tænkt meget over det og overvejede også om jeg skulle det. Jeg har haft en mentor i et år, og vi har fundet ud af, at det er bedre for mig at læse videre og gå på stx. Men jeg kan godt lide sammenholdet på en efterskole.

Der er mange af mine kammerater, der snakker godt om efterskolen, og jeg tror tosprogede kan lære meget der. Man taler jo dansk 24 timer i døgnet syv dage om ugen, og man kan også lære mere om danskerne. Der er nogle af mine venner, der gerne vil på efterskole.

30

mindeord

Mindeord Ejnar Hald, Mejlby af: Gyrite Andersen, forstander

E

jnar Hald, der var forstander på Mejlby Efterskole fra august 2003 til december 2008 døde efter længere tids sygdom mandag den 8. august - 62 år gammel.

Ejnar Hald blev født i Frederikshavn i 1949. Efter at have taget sin læreruddannelse på Hjørring Seminarium i 1971, blev han ansat som lærer på Søndergades skole i Brønderslev. I 1980 flyttede han til Fyn for at bestride stillingen som skoleinspektør i Skamby på Nordfyn – en stilling som han havde i 22 år frem til 2003, hvor han og familien rykkede til Mejlby.

Ejnar Hald sad i Byrådet i Søndersø fra 1994 til 2003 og var i en periode viceborgmester i Søndersø kommune. Udover at passe sit job som skoleinspektør var han også it-koordinator i Søndersø kommunes skolevæsen.

Mens han var lærer, tog Ejnar Hald flere kurser, der omhandlede specialundervisning,

og da han hele livet igennem brændte for de børn og unge, der havde det svært, var det et naturligt skridt, da han og hustruen Gerda i 2003 flyttede til Mejlby for at overtage jobbet som forstanderpar på Mejlby Efterskole, der er en ordblindeefterskole for normaltbegavede unge med indlæringsvanskeligheder.

Ejnar Hald gik straks i gang med at modernisere Mejlby Efterskole og tilpasse skolen til nye tiders mere boglige krav. I Ejnars tid som forstander, blev det vedtaget, at Mejlby Efterskole fremover skulle tilbyde Folkeskolens Afgangsprøve. Der blev derfor bygget et nyt fysiklokale, hele it-systemet blev moderniseret, hovedbygningen og gårdspladsen fik en ansigtsløftning, der blev bygget en ny elevbolig og Ejnar Halds mangeårige erfaring som kommunal skoleleder kom Mejlby Efterskole til gode med indførelse af nye administrative arbejdsgange.

For Ejnar Hald handlede det alt sammen om at varetage elevernes tarv bedst muligt og det betød, at de skulle have det godt og gives de bedst mulige forudsætninger for at tilegne sig boglig viden, og derfor sørgede han også for, at personalet fik passende efteruddannelse.

Når Ejnar holdt fri, holdt han af at arbejde i haven med klematisser, en plante som han indrømmede havde pirret hans samlermani og som han for sjov skyld oprettede en forening for, hvor han blev præsident.

Og så sejlede han og hustruen Gerda gerne, når vejret var til det, og var derfor helt til det sidste ofte at finde på båden i Hvalpsund.

Ejnar Hald efterlader sig hustruen Gerda, der er lærer på Mejlby Efterskole samt 3 voksne børn og børnebørn. Æret være hans minde.

Harald Sørensen, Bjerre af: Kaj Andersen, tidligere efterskolelærer

efterskolen · no. 03 · september 2011

P

å en af de få solskinsdage i august var Klejs kirke fyldt for at tage afsked med efterskoleforstander Harald Sørensen, der døde 18. august 85 år. Harald Sørensen begyndte sin efterskolevirksomhed som lærer ved Hammerum efterskole.

Fra 1962 til 1975 var Harald forstander på Vivild Ungdomsskole på Djursland og fra 1977 og knap 20 år frem var han leder af Bjerre Herreds Ungdomsskole.

Da Harald nærmede sig 70 år og gik på pension, tog han for alvor fat på et aktivt liv som foredragsholder. Og han var aktiv i ledelsen af Ældre Sagen i Horsens-området.

Da det gik hårdest for sig med foredragsvirk-

somheden holdt Harald Sørensen mere end 200 foredrag i løbet af et år. Emnerne var litteratur, kunst og rejser. Temaer, der gennem tiderne var med til at forme Harald, ligesom det var temaer, han havde beriget tusinder af efterskoleelever med, når han i sin ønskeposition stod ved talerpulten i efterskolens fortælletimer.

Mange er da også de lærere, hvad enten det var på Vivild eller på Bjerre Herred, der er kommet beriget videre i tilværelsen efter mødet med Harald Sørensen.

Selv om han på nogle kunne virke voldsom, når han med sin prangende hårmanke og med viljefaste armbevægelser gik i aktion,

skal man ikke tage fejl. Der var et følsomt og medlevende indre. Og vi er nogle, der oplevede den stovte Sallingbo som en foregangsmand, da vi med ham i spidsen først i 1970-erne forsøgte at lægge nye tanker ind i efterskolehverdagen.

Med taknemmelighed stod vi da på en solbetrålet Klejs kirkegård, mens rustvognen kørte bort med en mand, der havde sat sig spor i unge efterskolefolk, der nu ikke er så unge længere. Æret være Harald Sørensens minde.

13342

Se det gratis – få prøvelogin

Samfundsfag

Interaktivt spil

SkoleParlamentet

– Folketinget for begyndere

Du får et godt indblik i spillets mange muligheder på www.skoleparlamentet.gyldendal.dk. Her kan du bl.a. læse den grundige lærervejledning, se demofilmen om spillets væsentligste elementer og bestille et prøvelogin, så du i en måned frit kan benytte SkoleParlamentet. * Gælder indtil 15. oktober

kr. 249,-* Normalpris kr. 499,(abonnement, der gælder et år for hele skolen. Prisen er ex moms)

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

efterskolen · no. 03 · september 2011

• er et interaktivt spil til samfundsfag i 8.-10. klasse • giver indsigt i demokratiske beslutningsprocesser og viden om dansk politik • er velegnet som supplement til alle grundbøger i samfundsfag.

Introduktionspris

32

nyt fra foreningen

nyt fra Juridisk konsulent til Efterskoleforeningen

et bæredygtigt samfund - efterskolen som primær aktør

Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter?

Det juridisk-økonomiske område betjenes af 4 konsulenter, som rådgiver og bistår landets 262 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskoleforældre.

Dine arbejdsopgaver vil være brede og bl.a. omfatte

efterskolen · no. 03 · september 2011

• rådgivning til skolerne om ansættelsesretlig lovgivning, overenskomster og aftaler • rådgivning af bestyrelser om opgaver, ansvar, vedtægtsfortolkning mv.

• vejledning om lovregler og lovfortolkning af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen • telefonisk rådgivning af skoler og forældre i forbindelse med forældreklager • planlægning og afvikling af kurser indenfor dine fagområder Vi befinder os midt i folketingsvalget,• skolebesøg i forbindelse med møder og rådgivning af bestyrelser eller de lærer at tage et medansvar for bæredygtige og der er ingen ende på de mange gode ved afskedigelsessager processer lokalt og globalt. Verden er under kolossal • rådgivning om tilskudsregler, elevstøtte mv.

løsninger, som kandidaterne peger på for at forandring, og der findes ingen lette løsninger på de udvikle et bæredygtigt samfund. Havde Chriglobale udfordringer - fattigdom, økonomi og brugen Hvad forventer vi af dig? stiansborg været en efterskole i praksis,• var de af naturens ressourcer m.v. Vi vil gerne lære de unge at du er cand.jur., cand.merc.jur. eller evt. har anden relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og har haft særligt fokus blevet samlet i foredragssalen og bedt om at at arbejde på en fremtidsorienteret måde, fordi disse på ansættelsesret lade alle disse glimrende løsninger finde " fælles nævnte udfordringer kræver nye løsninger.

• at du i dit hidtidige ansættelsesforløb har haft ansvar for at rådgive om fodslaw" i en konkret handlingsplan - uanset hvor Det er vi grundlæggende enige om i skoleformen ansættelsesretlige forhold mange temadage det måtte kræve. • at du har kendskab til eller interesse for øvrige ovennævnte arbejds- - uafhængig af, hvor vi sætter vores kryds. Derfor områder, herunder meget gerne bestyrelsers arbejdsopgaver og ansvar Mit personlige håb er, at Chrimå vi stille meget klare forventninger til de kandida• at din tilgang til opgaver er helheds- og løsningsorienteret stiansborg bliver sammensat på ter, som får vores stemme. At de vil medvirke til, at • at du har god indlevelsesevne og kan omsætte og formidle din profes- en måde, hvor 90 mandater Christiansborg skaber gode forudsætninger for, at sionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser • at du er parat til at deltage i rejse-, møde- og kursusvirksomhed, også ikke kan træffe beslutninger, lovgivningen kan fungere i praksis. Vi skal stille for alle udenfor normal arbejdstid, da efterskolerne ligger spredt over hele som har konsekvens for ventninger til, at de bruger os, som kender problemlandet os, som skal omsætte • detat du er indstillet på at indgå på de særlige samarbejdsvilkår, der stillingerne, før de træffer afgørende beslutninger. til handling. Der skal brede Ser borgerne som medspillere, som har en viden om gælder i en mindre interesseorganisation med politiske ildsjæle forlig til, som modvægt til de faktuelle forhold. Vi skal stille forventninger om, at Visom kan tilbyde dig kortsigtede løsninger, succes udvikles gennem anerkendelse, hvor borgere • muligheden for at sætte dit præg på udvikling af foreningens tilbud deler halvdelen af samfundet ses som levende organismer, hvor begejstring "flytter indenfor det juridiske og økonomiske område i en rød og blå blok. Når bjerge" og tillid skaber vækst.

• en dynamisk arbejdsplads midt i København med gode personlige udviklingsmuligheder jeg ser på efterskoleformens Det er glimrende at være optaget af, hvordan • sikat indgå i et forpligtende samarbejde i et inspirerende og afvekslende bagland, dækker vi helt asiater får resultater på skolebænken, eller hvordan miljø præget af høj faglighed, hvor sparring og vidensdeling vægtes højt kert hele det politiske• spekde organiserer uddannelsessystemet i Finland. Det mulighed for at arbejde i en værdibaseret forening med plads til debat ter - så der er ikke noget skal kobles sammen med vores unikke tilgang til et • deltagelse i videreuddannelse • et job med høj faglighed og ansvarsfulde opgaver at sige til, at der er mange stærkt læringsmiljø, hvor alle er velkomne. En tilgang, • gode løn-, pensions- og ansættelsesvilkår med en ugentlig arbejdstid meninger i vores forening hvor vi skaber sunde og ansvarlige børn. Jeg taler på 37 timer inkl. frokostpause og heldigvis for det. ikke imod faglighed og jeg synes, at de bekymrede Vi er enige om om, at middelmådige Pisa resultater vil føre til Yderligererøster oplysninger Du kan læse mere om Efterskoleforeningen på efterskoleformens værdi Danmarks undergang i forhold til konkurrenceevnen, www.efterskoleforeningen.dk for de unge og for vores skulle se nærmere på, om de rette forudsætninger Du er velkommen til at kontakte souschef Anette Ingemansen, 3317 9581, samfund. Vi vil gerne for Pisa undersøgelsen rent faktisk er tilstede , så sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen, 3317 9580 eller specialkonsulent bibringe vores unge de åbenhed ikke fremmer mismod hos dygtige og engaChristian Petersen, 3317 9763 for yderligere oplysninger. bedst mulig forudsætgerede faggrupper.

Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget i ninger for at håndEt mere stabilt og bæredygtigt samfund fremover Efterskoleforeningen senest den 6.6.2011 tere sig selv, det sociale udvikler vi ved at øge fælleskabets energi og betydaspekt og det Vi planlægger at afholde samtaler i uge 24. Ansøgningen og bilag sendes globale ning med fortsat fokusering på den enkelte elevs elektronisk til info@efterskoleforeningen.dk perspektiv - man kan faglige præstationer- det vil være til gavn for alle sige, vi lærer dem børn. I et samfund præget af stor ulighed, vil angsten Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 262 personlig integritet for at falde igennem altid true. For de børn, som har efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne og og troværdighed, fået ind bestyrelser). med modermælken, at enhver erskoleformen sin egen overfor medlemmer af skolernes Foreningen repræsenterer yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen, rummelighedmyndighederne, for lykkes smed, er der modsat ingen hjælp at hente, hvis og informerer elever, vejledere m.fl. om mulighederne forhar at komme mellemmenneskelige lykkenforældre, ikke er så nem at opdrive.

Ingen børn gavn på efterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 17 medarbejdere. problematikker og af individualisering og overfokusering på konkurren-

nyt fra foreningen

33

efterskoleforeningen cen af faglige præstationer, så hvorfor udsætte dem for det?

Danmark er ikke et geografisk stort uoverskueligt land, derfor skal alle egne af landet være let tilgængelige og attraktive at bo i. Virksomheder skal kunne iværksætte, skabe arbejdspladser og udvikle produktionen, hvilket forudsætter gode muligheder til børn i relation til skoler og uddannelse i øvrigt, et trygt sundhedssystem og en infrastruktur, som gør at det er muligt at komme rundt. Der skal være ordentlige økonomiske vilkår tilstede for at efterskoleformen er en realitet for alle familier, så ethvert ungt menneskes talent kan plejes.

Danmark skal være et åbent land, som vi er stolte af, når vi sender vores unge ud i verden.

Stolte fordi vi har lært dem, at tage et medansvar for en bæredygtig verden, og fordi de har lært at bidrage til fællesskabet. De unge har fået overblik over deres kreative sider, har en god faglig ballast og lært samarbejdets kunst. De kan vente og har erfaret, at det ikke er et mål i sig selv at være mere eller mindre værd end andre - uanset, evner, farve, kultur og religion.

Det forventer jeg, at de valgte politikere vil arbejde for efter d. 15. september. De kan til gengæld forvente at efterskoleformen tager fat på opgaverne med fuld kraft - fortsat.

Medlemmer søges til Efterskolens bladudvalg Bladudvalget er en ad hoc arbejdsgruppe med reference til Kommunikationsenheden. Bladudvalgets opgave er at give sparring til Efterskolens redaktion.

Udvalget er nyt og derfor søges nu 3-5 medlemmer blandt bladets læsere, som har lyst til at bidrage med ideer til bladets udvikling. I udvalgets møder deltager desuden et styrelsesmedlem udpeget af Kommunikationsenheden og bladets redaktør.

Udvalgets opgave er: • Sparring, refleksion, kritisk vurdering i forhold til udgivne numre og redaktionelle koncepter.

• Bidrage med idéer til redaktionens arbejde, herunder konkrete forslag til vinkler på artikler, kilder, kronikører mv.

Der afholdes som udgangspunkt to møder om året. Økonomi Transportudgifter til de udpegede medlemmer samt Kommunikationsenhedens repræsentant afholdes af kommunikationsenheden. Rejseudgifter efter statens satser og mødeudgifter for deltagerne dækkes efter regning.

Hvis du er interesseret, kan du sende en mail med oplysning om navn, dit tilhørsforhold til skoleformen mv. til formanden for Kommunikationsenheden Kathrine Svane Christiansen, mail: ksc@efterskoleforeningen.dk.

Tilkendegivelser om deltagelse skal være fremme senest 3. oktober. Kommunikationsenheden vil herefter sammensætte udvalget.

efterskolen · no. 03 · september 2011

34

rejseannoncer

Sundeved Efterskole søger lærer til badminton og boglige fag Sundeved Efterskole er en boglig efterskole, som bygger på Grundtvigs skoletanker, og vi har 130 nysgerrige, glade og engagerede elever. ”Det hele menneske,” engagement, krav og konsekvens er vigtige begreber i vort skolearbejde. Alle elever har gymnastik, fortælling, sang og daglige pligter er også en naturlig del af hverdagen på skolen.

Følgende fag og opgaver skal dækkes af vores nye kollega: Linjefagsundervisning i badminton samt fagene engelsk og matematik. Øvrige fag og opgaver: Der er tale om en fast stilling evt. på mindre end fuld tid, hvis dette ønskes. Vi hører gerne om hvilke fag du i øvrigt kan byde ind på. Til stillingen er der tilknyttet almindelige kostskoleopgave.

Vi kan være behjælpelige med at finde egnet bolig. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem LC og finansministeriet. Ansættelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 15. september 2011 Øvrige oplysninger og ansøgning stiles til forstander Bjarne Ebbesen, Bovrup Storegade 5, 6200 Åbenrå. Tlf. 74 68 03 11 Mail: forstander@sundeved-efterskole.dk Hjemmeside: www.sundeved-efterskole.dk

SKI

Norge, Sverige, Østrig, Tjekkiet og Norditalien

OUTDOOR

Tjekkiet, Østrig, Norge og Polen

STORBY Sundeved Efterskole blev oprettet i 1957 og ligger i landsbyen Bovrup mellem Åbenrå og Sønderborg. Skolen er røgfri for elever og ansatte.

Der er meget gode skole- og børnepasningsmuligheder i byen.

Berlin, Paris, Prag, Krakow, Amsterdam, München ...

www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk tlf. 2112 4122

4-stje r le j l i g n e t hed

2.529 ,pr. pers

on

Skeikampen norge 7 dage, 29/1-4/2 efterskolen · no. 03 · september 2011

4 stjernet lejligheder

Skitorget Apartments har lejligheder i Skeikampen i 4 til 6 personer. Lejlighederne er centralt beliggende i gå afstand af ski centeret, langrend spor, spa og alle de andre aktiviteter i familievenlige Skeikampen.

Rejsen inkluderer: ∙ ∙ ∙ ∙

kontakt Tina på tlf: 96 75 07 03 tina@tbski.dk.

Efterskolen maj 2011.indd 1

bus, ophold 5 dages liftkort 5 dages skileje slutrengøring

Se mere på www.team-benns.com/skiferie

rejseannoncer

Skole- og ungdomsrejser

35

Begrænset plads på vores unikke rejsemål Bestil nu!

Adventure • Natur • Storby • Kultur • Tema • Friluftsliv • Historie • Ski

Bestil forårets oplevelser nu!

Skal hele skolen afsted på samme rejse - eller skal indholdet tilpasses de enkelte linier, så I tager afsted til flere rejsemål? Måske I ønsker at overnatte det samme sted, men have forskellige aktiviteter under opholdet... mens en linie klatrer i bjerge og kører mountainbike, besøger en anden linie lokale fabrikker og drypstenshuler!

Vi skræddersyr forårets rejser ud fra netop jeres ønsker og behov!

Vi tilbyder dig den bedste service før, under og efter rejsen. Den rette rådgivning og dialog danner basis for, at du bliver helt tilfreds! Unitas Rejser tilbyder personlig betjening i særklasse.

Kontakt os for en dialog eller et tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

STUDIETUR 2012 Skibsrejse fra Hirtshals til Færøerne tur/retur på cruise færgen Norröna.

3 overnatninger/4-dages ophold på vandrerhjemmet i Tórshavn.

PRIS PR. PERS. I ALT V/MIN. 15 PERS. KR.

* 1.095,-

* op til 26 år. Rejseperiode 07.01-15.06 & 25.08-30.11 2012.

VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MED AT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER SMYRIL LINE DANMARK · OFFICE@SMYRIL-LINE.DK

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

No. 03 · 16.

september

2010 · eftersk olefore

Havlykke

ningen

Foto: Thomas

Reportage fra folkemødet

06

03 besparels

er skal væk

Uhørt med ekstraord inær nedsætte forældre støtten i lse af 2014. Efterskol protester er. eforening

en

provo fremmerkationer ansvar

08 udvik

Handlekr aft og initiativ fremmes i linjefaget elever på Lolland rustes lederskab , hvor efterskol til at blive ledere i de efrivllige foreninge r.

ler leder

evner

Et efterskol eophold lærer eleverne bejde, tage ansvar og at løse konflikte samarbrugbare lederevne r. Alt sammen r i erhvervsl Hildebran ivet, mener dt, professor Steen i ledelse.

12 stor effek

Et efterskol unge,

t for sårba

re

eophold har stor værdi lyder det for sårbare i rapport munerne med baggrund s sociale i komarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

efterskolen · no. 03 · september 2011

efterskole n

Få rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

TRIO

BERLINSPECIALISTEN

TEL 96 55 85 00 WWW.SMYRILLINE.DK

36

rejseannoncer

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRASBOURG

CESKY RAJ

alle Europæiske storbyer, f. eks.

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING MOUNTAINBIKE udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

- ring og få et uforpligtende tilbud…

Gamle bydel

Studierejse til Krakow, fly, 5 dage

efterskolen · no. 03 · september 2011

Krakow er med sin historie og kulturelle seværdigheder et oplagt mål for en studierejse. På UNESCOs verdensarvsliste.

Vi arrangerer studierejsen og står for alle de mange praktiske detaljer!

Det sparer jer for masser af tid !

Kontakt Pernille på tlf: 46 91 02 49

phan@team-benns.com

• Auschwitz & Birkenau • Foredrag i det Nordiske Hus • Jagiellonian universitets astronomiske observatorium

Prisen inkluderer fly og 4 nætter i flersengsværelse på hostel

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

superpris fra kr.

Top 3 studiebesøg:

1.850,pr. person

Markedshallen

annoncer

Studierejse til Amsterdam

37

EFtErSkolEForEningEn Berlin. . . . . . . . . . . .

Cesky Raj . . . . . . . .

Prag . . . . . . . . . . . .

Krakow . . . . . . . . . .

Warszawa . . . . . . . .

Budapest . . . . . . . . .

London . . . . . . . . . .

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

765 1.395 1.109 1.190 1.250 1.315 1.605

10% PÅ CESKY RAJ SEPT./OKT.

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

5 dg/4 nt fra kr. 1.995,Med fly i flersengsværelser på hostel

BEYOND SIGHTSEEING: • Skolebesøg • Besøg Anne Franks hus • Besøg hos Ajax Football Club

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

Annoncefrist for næste nummer er 9. september annonce@ efterskoleforeningen.dk

Go beyond sightseeing

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Bogetorp.indd 1

30/06/10 21.15

BDO’s regnskabsanalyse giver svaret!

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.

WWW.BDO.DK/SKOLER

efterskolen · no. 03 · september 2011

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

GØR I DET GODT NOK?

38

kurser&møder

kalender Kurser om rekruttering 7 kurser rundt om i landet.

Første kursus 27. oktober. Se øvrige datoer på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Workshoppen vil handle om "Den optimale rekrutteringsproces" - hvilke faser skal den potientielle elev/forælder igennem, og hvordan kan skolen sikre fremdrift.

Kurset vil komme ind på annoncering, sociale medier, events, skolens dialog i telefon og mails/breve, skolebesøg og rundvisninger samt foreningens hjemmesider efterskole.dk og efterskoletube.dk.

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolelærer parat!

Skikursus

5. oktober - 6. oktober Kursus for nye lærere i efterskolen 1. modul.

Efterskolen kan være en ordentlig mundfuld for en nybegynder! Skoleformen rummer mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser. Som ny lærer er der som regel ikke megen tid til refleksion.

4. december - 9. december, Kaprun, Østrig

Sted: Vejle Center Hotel Målgruppe: Nye lærere i efterskolen Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. september, 2011

Målgruppe: Lærere i efterskolen Arrangør: Nordjyske region Tilmeldingsfrist: 19. september, 2011 Program og tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Hands on Baltikum 7. – 10. november 2011, Tallin Estland

Se www.efterskoleforeningen.dk/kalender Se www.efterskoleforeningen.dk/ kalender Nedsat pris: 3500 kr.

Inspirationskursus for friluftslærere

Undervisning til tiden

29.-30. september, Kattinge Værk

10. oktober, Vartov, København

Fokus på sejlads, regler og sikkerhed.

Konference: En samtale mellem grundtvigsk pædagogisk tænkning og nyere pædagogiske teorier. Arr.: Grundtvigsk Forum.

Tilmelding: 10. sept. 2011 Kontakt: Naturvejleder Lars Borch, 8689 8888 eller mail: larsborch@tdcadsl.dk

Tilmeldingsfrist 15/9.

Se mere på www.grundtvig.dk

Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

Lyst til pligt? - Frie skolers fællesmøde

10.-12. november, Ollerup Målgruppe: Medarbejdere ved frie skoler Arrangør: Dansk Friskoleforening

Kursus for lederteam i efterskolen

efterskolen efterskolen · no. · no.

03 03 · september · september 2011 2011

2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012

Det store teaterprojekt - teaterarbejde med unge

Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu:

7.-11. november Scenekunstens Udviklingscenter, Annebergparken 22, Nykøbing Sjælland

Kursus 1: 26. – 27. september og 29. – 30. november 2011. Opfølgningsdag i november/ december.

Fire dage med masser af inspiration til arbejdet med at sætte store forestillinger op.

Program: www.femmoeller.dk

Kursus 2: 22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

Tilmelding: nyscenekunst.dk Tilmeldingsfrist: 1. september 2011 Kurset støttes af Efterskoleforeningen/DATS

Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2011 Program og tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Ledelse af en skole i udvikling Uddannelse for forstandere på efterskoler 3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011 Fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Tilmelding senest 7/10 på www.efterskoleforeingen.dk/kalender

synspunkt

39

efterspil af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

prøv med

tillid S

nomiske beregning. Ikke alene er Undervisningsministeriets måde at anvende karakterlisterne på i forhold efterskolerne totalt misvisende. Det er også udtryk for en helt forfejlet ledelsesstil over for undervisningssektoren.

Al anden forskning viser, at efterskolerne flytter de unge og har en positiv effekt på den almene dannelse, bryder med den negative sociale arv og giver oplevelser og kompetencer, der holder resten af livet.

Ministeriets gabestok, hvor skoler hænges til offentligt skue, har derimod udspring i et gammelt syn på, hvordan man skaber udvikling og fremdrift. Nemlig at pisk og irettesættelse får mennesker til at yde mere.

I ledelseshåndbøger er de afsnit kasseret for mere end tyve år siden, men Troels Lund Poulsen har åbenbart en lidt for gammel lærebog i ledelse stående på reolen.

Ministeren burde vide, at mennesker – herunder også lærere – udvikler sig bedre, hvis de får ansvar, tillid og et inspirerende miljø at virke i, hvor alle arbejder sammen for at nå det fælles bedste. Det er ikke udtryk for hippie- eller rundbordspædagogik, det er faktisk også udgangspunktet for ledelsen i moderne og vækstorienterede virksomheder.

Men altså ikke i den danske skole, hvis øverste chef sidder på Slotsholmen.

Efterskoleforeningen har sagt klart fra over for ranglisterne.

Problemet er, at ranglisterne figurerer i offentligheden som en ministerielt stemplet sandhed. Det er et problem, og derfor burde Undervisningsministeren hurtigst muligt gå til bekendelse og fjerne dem fra ministeriets hjemmeside. I det mindste for efterskolernes vedkommende, fordi de på dette område hverken inspirerer til udvikling eller siger noget om skolernes kvalitet.

efterskolen · no. 03 · september 2011

kolerne er atter tema i valgkampen. Ligesom de nu har været imellem folketingsvalgene i form af talrige ændringer af folkeskoleloven, indførelse af elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test. Efterskolerne kom lige op til valgudskrivelsen også med i slipstrømmen af den seneste skolepolemik, nemlig rangordningen af alle skoler efter karaktergennemsnit for 9. klassernes vedkommende.

At det for rigtig mange efterskoler ikke siger ret meget om kvaliteten af undervisningen eller samværet er klart for de fleste, der til dagligt har berøring med skolerne. Desuden siger karaktererne alene ikke noget om hele skolens praksis. Skolen er langt mere end faglige standpunkter.

Men politisk får ranglisterne betydning, fordi nuancerne skæres bort.

Efterskolerne har typisk kun eleverne et enkelt år, og derfor siger en afgangskarakter i 9. klasse intet om den enkelte skoles kvalitet. Karakteren er også et resultat af læring i de otte år der er gået forud.

Skulle man vurdere elevernes frem- eller tilbagegang på et år på efterskole, var det mere rimeligt at sammenligne de årskarakterer, eleverne kommer med fra 8. klasse med de afgangskarakterer de får i 9. klasse. Men også den øvelse ville være unuanceret, fordi skolens samlede virke ikke kan smeltes ned til en karakter, der viser noget om det faglige standpunkt.

På f.eks. Samsø Efterskole har forstanderen sammenlignet elevernes karakterer før og efter året på efterskole.

Og det viser et helt andet resultat end Undervisningsministeriets beregnede og korrigerede karaktergennemsnit.

Karaktererne hæves så pludselig med gennemsnitligt ét point efter et år på efterskolen. Ministeriets liste havde ellers givet skolen minus et karakterpoint i den socioøko-

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Matematikspil · 6.-9. klasse

Kreativ matematik • Stimulerer matematisk tænkning • Anderledes og underholdende

(16191 · BureauLIST.dk) EFTF3-2011

• Vælg selv sværhedsgraderne

26 matematikspil er et anderledes og underholdende materiale, der gennem nye og matematikfaglige spil træner elevernes færdigheder og stimulerer til kreativ matematisk tænkning.

De 13 kortspil og de 13 terningspil kan spilles i forskellige svær hedsgrader, hvilket giver mange muligheder for differentiering og anvendelse på flere klassetrin

Kassen indeholder: • 6 spilleplader • 3 sæt spillekort • 45 tisidede terninger • 3 raflebægre • 4 timeglas • Spillevejledning til alle spil alinea.dk · tlf.: 3369 4666