Efterskolen 3-2012

efterskolen

No. 03 · 20. september 2012 · efterskoleforeningen

Foto: Peter Klode

kolen.com www.efters

14

topkarakter til læringsmiljøet

Efterskoleelever er ifølge pilotprojekt tilfredse med deres undervisningsmiljø.

08 harboøre-habit en del

af danskundervisningen

Fjordvang Ungdomsskole klæder eleverne godt på til danskundervisningen.

18 efterskoleforeningen

ønsker sammenhængende kommunikation Analyse danner baggrund for ny sammenhæng mellem Efterskoleforeningens forskellige kommunikationsplatforme.

25 lovændring påkrævet Love og regler forhindrer en række initiativer i forhold til arbejdet med de ikke uddannelsesparate.

02 indhold

08

14

efterskole n No. 03 · 20.

septembe

r 2012 · efterskole

foreninge

n

Foto: Peter Klode

no. 03 september 2012

www.efterskolen.com

14

topkarakt er læringsm til iljøet Efterskoleele ver er ifølge tilfredse med pilotprojekt deres undervisning smiljø.

08 harboø af dansku re-habit en del ndervisninge n

18

Fjordvang Ungdomssk ole klæder på til danskunder eleverne godt visningen.

redaktion

efterskolefore ningen ønsker samm kommunikat enhængende ion

Analyse

danner baggrund mellem Efterskolefo for ny sammenhæ ng reningens kationsplatf forskellige orme. kommuni-

25 lovændring

påkrævet

Love og regler forhindrer en række forhold til initiativer arbejdet med de ikke uddannelses i parate.

-

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

14

læringsmiljøet i top

Pilotprojekt viser, at efterskoleelever er meget tilfredse med deres læringsmiljø.

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

04

20

Stipendieordning er med til at øge antallet af unge med flygtninge- indvandrerbaggrund på landet efterskoler.

22

flere nydanskere på efterskolerne

Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

06

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

nyt fra efterskolerme

08

øvrige annoncer

udeundervisning i heldragt

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

Eleverne på Fjordvang Ungdomsskole er klædt godt på til danskundervisningen.

deadline

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

abonnement

16

udgiver

Bedømmelser af, hvad der er rigtigt og forkert i det konkrete møde mellem unge fra forskellige kulturer, er ødelæggende for de unges globale forståelse.

forkert eller rigtigt er ubrugeligt

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

18

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

analyse peger på kommunikationsudfordring Efterskoleforeningens samlede kommunikation er sat under lup i ny rapport.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

17575 Mediegruppen

efterskolen · no. 03 · september 2012

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 45. årgang.

frikvarter rummelighed og nytænkning nødvendig Efterskolerne udfodres på rummeligheden, når de løser opgaver omkring de ikke uddannelsesparate unge. Nytænkning er nødvendig.

25

lovændring påkrævet Regler og love står i vejen for arbejdet med de ikke uddannelsesparate unge.

38

25 år i EDB-Brugsen Robert Hune-Rasmussen har hjulpet efterskolerne med at få styr på informationsteknologien de sidste 25 år.

34

kususkalenderen

35

efterspil

nyhed

22

03

35

nyt udvalg skal skabe mere inklusion af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Efterskoleforeningen nedsætter nyt udvalg, der skal inspirere til flere initiativer for at skabe mangfoldighed og socialt ansvar

O

Med det nye udvalg ønsker Efterskoleforeningen at understrege vigtigheden af, at efterskolerne skaber inkluderende miljøer, således at efterskolerne kan rumme en bred mangfoldighed af elever. Udvalget skal kvalificere den politiske dagsorden, analysere muligheder og forhindringer i inklusionsarbejdet, udtænke konkrete indsatser, evaluere igangværende indsats med mere. Udvalget vil desuden tage afsæt i de foreslåede aktiviteter, som er fremsat i det notat om socialt ansvar, som var resultatet af en arbejdsgrup-

pe, der fremlagde sine forslag på årsmødet i marts.

Formand for det nye udvalg bliver foreningens næstformand Mette Sanggaard Schultz. Hun får følgeskab af styrelsesmedlem Thomas Buch og en række medlemmer, som senere udpeges af Pædagogisk Enhed.

Udvalget ventes desuden at blive suppleret med en række eksterne samarbejdspartnere. torben@magasinhuset.dk

Udvalget skal udvikle foreningens strategi for arbejdet med unge med indlæringsvanskeligheder og unge med en svag social baggrund.

efterskolen · no. 03 · september 2012

veralt i uddannelsesverdenen er der sat øget fokus på inklusion og politisk er der et ønske om at færre elever henvises til specialtilbud. Den dagsorden smitter også af på efterskolerne, hvor der igennem længere tid har været fokus på, hvordan skoleformen kan påtage sig et øget socialt ansvar.

Debatten munder nu ud i et helt konkret tiltag fra Efterskoleforeningens styrelse, som har valgt at nedlægge det hidtidige ”Tosprogsudvalg”, for i stedet at oprettet et udvalg for mangfoldighed og social inklusion. »Udvalgets opgave bliver at udfolde den dagsorden, der handler om en mangfoldig skoleform. Udvalget skal kvalificere foreningens politiske dagorden inden for dette område og udvikle foreningens strategi for arbejdet med unge med indlæringsvanskeligheder og unge med en svag social baggrund,« forklarer formanden for Pædagogisk Enhed, Lone Greve.

04 nyhed

stipendieordning styrker mangfoldigheden af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Antallet af unge med flygtninge- indvandrer baggrund på efterskolerne er stigende. En bevidst indsats, som blandt andet tæller en stipendieordning, ser ud til at give resultat

F

lere og flere elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund opdager, at efterskolen er en mulighed for dem. I hvert fald viser tallene for hvor mange, der optages, en stigende tendens.

Konsulent i Efterskoleforeningen Maren Ottar Hessner ser det som en positiv udvikling og vurderer, at det blandt andet er resultatet af en bevidst indsats for at sikre mangfoldigheden på efterskolerne. »På landets efterskoler bør eleverne møde andre unge, som er forskellige fra dem selv.

Den mangfoldighed, der eksisterer i samfundet, skal også opleves på efterskolerne,« siger hun og tilføjer, at det for unge med flygtninge- indvandrer baggrund betyder, at der skal være fokus på, hvordan man får dem til at opdage, at efterskolen er en mulighed.

Udfordringer »Der er en række udfordringer i forhold til at få denne gruppe unge på efterskole,« siger hun og peger på, at efterskoleformen ikke er særlig kendt i flygtninge-/indvandrermiljøerne.

At der er en geografisk udfordring, fordi koncentrationen af flygtninge og indvandrere er størst i de store byer, hvor efterskolerne ikke står så stærkt. Og at der ofte er en økonomisk barriere.

»Stipendieordningen, som hvert år hjælper en række unge med flygtninge-/indvandrerbaggrund på efterskole, har heldigvis hjulpet med at løse nogle af de økonomiske forhindringer,« siger Maren Ottar Hessner. Hun efterspørger, at flere skoler vil gå aktivt ind i at rekruttere de unge flygtninge og indvandrere.

Reserverede pladser »For at øge antallet af unge flygtninge/indvandrere kan det være en god ide, at skolerne reserverer et antal pladser specielt til denne gruppe,« siger Maren Ottar Hessner. Hun ser gerne, at flere skoler gør det. »Specielt på Sjælland er der for få, og det er et problem, fordi der jo er mange flygtninge/indvandrere i København,« siger hun og forklarer, at Storebælt er en hindring for familierne, fordi hjemrejsen bliver for dyr, hvis den unge skal på for eksempel en jysk efterskole.

Langt de fleste efterskoler med reserverede pladser ligger netop i Jylland. »Vi kunne dog også bruge flere reserverede pladser på de fynske efterskoler,« siger Maren Ottar Hessner. Hun fortæller, at hvis flere skoler tilbød undervisning i dansk som andetsprog, ville det sandsynligvis også øge antallet af unge med flygtninge-/indvandrerbaggrund.

»Der er mange ting, som kan være med til at øge antallet,« siger hun og tilføjer, at en række jyske efterskoler sidste år aktivt var i kontakt med unge fra det århusianske flygtninge-/indvandrermiljø.

Omtale er vigtig Bøvling Idrætsefterskole var en af disse skoler.

Skolen havde et konkret samarbejde med Søndervangsskolen i Århus, som blandt andet sendte elever i praktik i det vestjyske. Forstander Kristian Andersen fortæller, at Bøvling Idrætsefterskole i år har øget antallet af elever med flygtninge- indvandrer baggrund. Han ser dog ikke en direkte sammenhæng til samarbejdet med Søndervangsskolen, da der ikke er kommet nye elever på skolen med direkte tilknytning til samarbejdet. »Men måske har den megen omtale af vores projekt gjort, at andre er blevet opmærksomme på, at efterskolen er en mulighed,« siger Kristian Andersen og fortæller, at samarbejdet med Søndervangsskolen fortsætter. »Jeg tror, at resultaterne af vores samarbejde vil vise sig på sigt,« siger han.

Antal elever med flygtninge-/indvandrerbaggrund: 500 450 400 350 300 250 efterskolen · no. 03 · september 2012

200 150 100 50 0 Optagede elever

Antal med stipendie

2009 / 2010

Optagede elever

Antal med stipendie

2010 / 2011

Optagede elever

Antal med stipendie

2011 / 2012

Optagede elever

Antal med stipendie

2012 / 2013

Engelsk · 8.-10. klasse

Black America – then and now • 400 års kamp for sortes rettigheder • Obama og valgsystemet i USA (17106 · BureauLIST.dk) EFTF3-2012

• Cooperative Learning og it

Focus on Black America Focus on Black America stiller skarpt på valget af den første sorte præsident i USA og den sorte befolknings historie.

Eleverne lærer om det amerikanske valgsystem, Civil Rights Movement og slaveriets historie. Med øjenvidneberetninger, lyrik og fiktion belyses mere end 400 års kamp for sortes rettigheder og kultur.

Har du bog, har du web!

Der er opgaver målrettet afgangsprøven i bogen og online adgang til lyd, worksheets og links.

Lærevejledning og skræddersyede IWB-forløb er klar ultimo november 2012. alinea.dk · tlf.: 3369 4666

06

nyt fra efterskolerne

Sætternissen har været på spil

efterskolelandskabet Fra Onsild til PL i London På Onsild Idrætsefterskole optages der hvert år elever, der har et handicap, og ved de Paralympiske Lege i år er der blandt de danske idrætsudøvere ikke færre end fire, der har været elever på Onsild Idrætsefterskole.

Alle fire er blinde eller svagsynede, og det er ikke tilfældigt, at det netop er i gruppen af blinde- og svagsynede, at der er tidligere elever fra Onsild Idrætsefterskole, for blindesvagsynede udgør også altid den største gruppe blandt de 6–8 elever med et fysisk handicap, som optages på idrætsefterskolen.

Ved foregående PL har der også været deltagere, som har været elever på Onsild Idrætsefterskole. Det kvindelige goalballhold havde således fire ”gamle” OIES-elever med på holdet i Beijing, og de vandt en flot bronzemedalje.

Ved PL i London er det også på goalballholdet for kvinder, at de tidligere elever fra Onsild Idrætsefterskoler er repræsenteret mest talrigt.

Jens Grønhøj kunne samtlige 127 navne, og så var det bare af sted med kyllingerne, medens han selv kunne stå og smile og forevige det hele med sin mobiltelefon.

Grønlændere invaderer Mors Galtrup Efterskole på Mors har i dette skoleår haft held til at lokke 17 grønlandske elever til skolen. Seneste skoleår havde skolen to elever fra den nordatlantiske ø.

Efterskolen var sidste skoleår på charmeoffensiv i Grønland, og det ser ud til at have givet gevinst.

Forstander Jens Hvid fortæller til P4 Midt og Vest, at de grønlandske elever generelt er glade for idræt og musik, og at netop de fag har gjort skolen populær.

Skrødstrup går World Wide

efterskolen · no. 03 · september 2012

Kaglende elever De 127 nystartede elever på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI) måtte den første fredag i skoleåret på en løbetur rundt om skolens idrætshal - altimens de kaglede som en flok kyllinger. Årsagen til dette optrin var, at forstander Jens Grønhøj havde indgået en aftale: Hvis han kunne mindst 120 elevers navne den første fredag måtte de ud på løbeturen – hvis ikke måtte han selv løbe kaglende rundt.

Et nyt linjefag kaldet World Wide har set dagens lys på Skrødstrup Efterskole I år vil skolen i samarbejde med Mission Afrika og Afrika In Touch arrangere en rejse til Sierra Leone. »Her skal eleverne i to uger opholde sig sammen med lokalbefolkningen i det afrikanske land og på egen krop opleve kulturforskellen,« oplyser forstander Jens Medom Madsen til Hobro Avis.

Linjefaget kommer blandt andet til at beskæftige sig med det skel, der er mellem fattige og rige, og se på hvorfor det er så svært at gå fra u-land til i-land.

I sidste nummer oplyste vi i Efterskolelandskabet fejlagtigt, at Efterskolen Lindenborg tidligere eksisterede under navnet Efterskolen Østersøen. Det er ikke korrekt. Den ny efterskole, som i august begyndte i det tidligere Borrevejle Center hed tidligere Efterskolen Øresund. Vi beklager.

Konstituering i Aabybro Bestyrelsen for Aabybro Efterskole har konstitueret Birgitte Nielsen som forstander. Hun afløser Birgitte Witting og Ib Juul Christensen, der efter aftale med bestyrelsen er fratrådt. »Vi indgik en aftale med det nu tidligere forstanderpar fredag 10. august. Der var enighed om at stoppe ansættelsen med øjeblikkelig virkning,« fortæller bestyrelsesformand Per Larsen, Fjerritslev, til Aabybro Posten »Årsagen til bruddet var uenighed om efterskolens strategiske udvikling,« forklarer formanden.

Konstitueringen gælder foreløbig for skoleåret 2012-2013, og for Birgitte Nielsen har det blandt andet betydet, at hun har skåret ned på sine opgaver som næstformand i DGI.

Balloner markerer navneskift Vinde Helsinge Efterskole har efter 122 år, ændret navn til Vestsjællands Idrætsefterskole. De 111 sportsinteresserede elever fejrede overgangen til idrætsefterskole ved blandt andet at sende 120 balloner mod den klare blå himmel. Hver ballon indeholdt en lille seddel og forstander Henrik Dahl udtaler til Sjællandske Slagelse, at skolen håber, at de, der eventuelt finder ballonerne, vil sende en lille hilsen.

Den ”nye” efterskole bliver en boglig idrætsefterskole, hvor alle elever udover de boglige fag skal have fællesgymnastik, løbetræning og et af følgende linjefag: FODBOLD, SPRING/PAKOUR, DANS og OUTDOOR.

Solstrålehistorie fra Frijsenborg Frijsenborg Efterskole har netop indviet et solcelleanlæg, som efter skolens eget skøn sandsynligvis er den største solcelle park på danske uddannelsesinstitutioner. Anlægget, der præsterer 80.000 Kwh, er kommet i stand på initiativ fra nogle af skolens elever. Sidste skoleår spurgte en gruppe

nyt fra efterskolerne elever under et projektarbejde, "Hvad skal Danmark leve af": »hvorfor gør vi ikke mere i vedvarende energi på Frijsenborg Efterskole.« Det satte en lang række tanker i gang, og den vedholdende gruppe fik mulighed for at præsentere deres tanker for bestyrelsen, og sidenhen for Favrskovs borgmester Nils Borring, formanden for teknik og miljø samt kommunens klimakonsulent.

Resultatet af elevernes indsats er nu synligt for alle.

Succes med informationsmøde Nordvestnyt fortæller, at der måtte ekstra stole til på det gamle rådhus i Jyderup, da syv efterskoler, Efterskoleforeningen og Ungdommens Uddannelsesvejledning tirsdag aften holdt informationsmøde for unge og deres forældre. »Vi havde hørt, at man gjorde noget lignende i Køge. Det har man gjort i femseks år, og det har været sådan, at man måtte flytte til større lokaler hvert år,« siger vejleder Birte Markussen Thy fra Idrætsefterskolen Ubby til Nordvestnyt.

Det var hende og hendes vejleder-kollega, der tog initiativ til arrangementet i Jyderup, og seks andre skoler bed på krogen. De mødte frem med lærere, elever og informationsmateriale til oplysning for de omkring 70 fremmødte unge og forældre.

Ny forstander og 35 års jubilæum Steffen Krøyer er ny forstander på Bjerget Efterskole. Den syvende september afholdt skolen en velkomstreception for den ny forstander. Steffen Krøyer, der tidligere har undervist på skolen, har en forkærlighed for

musik. De musikalske evner brugte han for nyligt i forbindelse med skolens 35 års fødselsdag. Her skulle eleverne indspille deres egen sang kaldet ”Et drømmeland”. Sangen fortæller historien, om en efterskole, der selv om skoleformen er presset på elevtallet, holder fanen højt.

At Bjerget Efterskole i år kan fejre sine 35 år skyldes i høj grad de lokale kræfter, der i 1977 besluttede sig for at lave en skole, der var lidt ud over det sædvanlige.

Da centralskolen lukkede, opstod ideen om en efterskole, der var pædagogisk foran sin tid. Elevinddragelsen kom på dagsordenen, og selvom de ydre rammer har ændret sig en del gennem de 35 år, er filosofien bag skolen den samme.

Bjerget vil stadig være på forkant, og i år har man startet matematikklasser, der er udelukkende digitaliserede, ligesom skolen deltager i nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter indenfor det naturvidenskabelige fagområde.

150 efterskoleelever deltog i DLH-løb Idrætsefterskolen Klintsøgaard slog et slag for efterskolerne, da de sidst i august mødte talstærk op til DHL-løbet i fælledparken i København. Skolen havde tilmeldt 30 hold, altså ca. 150 glade løbere. Alle eleverne fra den nuværende årgang samt lærere og bestyrelse deltog. Men også tidligere elever var inviteret. For yderligere at gøre opmærksom på efterskoleformen stod skolen samme dag, som løbet blev gennemført, for en række aktiviteter på Gammel Torv i København og på Vanløse Torv. Forbipasserende fik her lejlighed til at deltage i forskellige boldspil ved en oppustelig fodboldbane. Der blev også spillet street-håndbold og lavet gymnastik.

07

Børnefestival på Øse Efterskole Sidst i august slog Øse Efterskole for fjerde gang dørene op for 450 eleverne fra fem lokale folkeskoler. Jyske Vestkysten Varde skriver, at skolen summede af aktivitet.

Teatersalen var fyldt med 6. klasserne fra fem skoler i lokalområdet, mens Øse Efterskoles teaterlinje spillede et stykke for dem. Udenfor spillede musiklinjen numre af sangerinden Medina. En flok drenge var betaget af computerne i skolens IT-lokale.

Andre var i gang med at bygge et gigantisk lego-tårn. Og mange børn var klædt ud som æsler, riddere og øgler. Skolens kostumer fra sidste års musical var blevet overtaget af de besøgende børn. »Det er fedt at kostumerne kan bruges igen,« siger viceforstander Michael Schweigler og fortæller, at alle festivalens aktiviteter er arrangeret af skolens elever, og at arbejdet med at stable børnefestivalen på benene er et teambuildings projekt, hvor de nye elever på Øse Efterskole lærer hinanden at kende. »Vi har haft lignende projekter før, men det er første gang, at det er så stort. Som introduktion til efterskolen og dens kreative måde at gøre tingene på, er det ikke alene en god proces, men samtidigt indeholder det et produkt til glæde for andre,« fortæller Michael Schweigler.

r noget ? e d r e k S ole eftersk der n i d å p og bille

yheder til Korte n sendes kolerne t.dk e fra eft rs magasinhuse n@ e n o ti k reda

Ny filmlinje har premiere

efterskolen · no. 03 · september 2012

Netop nu er det første hold elever klar til ”Action” på Lunderskov Efterskoles nye filmlinje.

Det nye linjefag handler absolut ikke om journalistik eller om filmanalyse som vi kender det fra dansk-faget, men derimod om at lave sjove, spændende og gode fortællinger med godt grej og kreativitet.

Lunderskov Efterskole har i mange år haft scenen som omdrejningspunkt med musik, dans og teater. Filmlinjen bliver ingen undtagelse, for kigger man ud i den danske teaterverden, er det tydeligt, at filmen er kommet til scenen. Peter Møller Dyrby, der er instruktør på skolens store forestillinger glæder sig til at tage det nye dramatiske sprog i brug, – som en del af handlingen og en del af scenografien.

Til at lede den nye filmlinje har Lunderskov Efterskole ansat filminstruktøren Trine Nadia, der blandt andet er kendt for kortfilmen ”Baggårdskat”.

efterskolen 路 no. 03 路 september 2012

08 udeskole

udeskole

09

dansk i harboøre-habit af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Stor del af undervisningen foregår udendørs i en af 9. klasserne på Fjordvang Ungdomsskole. Lærerne oplever, at eleverne bliver mere koncentrerede

D

efterskolen · no. 02 · august 2012

et er ikke usædvanligt, at en dansktime begynder med, at eleverne iklæder sig gummistøvler og i den kolde tid Harboøre-habitter for at holde varmen. Der er også rigeligt med fåreskind, som eleverne kan sidde på eller pakke sig ind i. Årsagen er, at en stor del af undervisningen i en af 9. klasserne på Fjordvang Ungdomsskole ved Ringkøbing foregår i det fri eller i bålhytten, som ligger lige uden for klasselokalerne.

De to lærere, som for godt et år siden, fik ideen til at lave udeskole i en stor del af undervisningstiden oplever at eleverne bliver mere koncentrerede, når undervisningen foregår uden for. »Der er langt færre forstyrrelser, end det man oplever, når undervisningen foregår inde i et klasselokale,« forklarer lærerne Pernille Gjørup Bruhn og Lotte Møller, der underviser udeklassen. Efterskolen har to 9. klasser, og det er tilfældigt hvilke elever, der er kommet til at gå i udeklassen.

Ofte begynder undervisningen inde i et klasselokale, hvor lærerne giver oplæg og hvor arbejdet på computere foregår. Det er for upraktisk at have computeren med udendørs.

10 udeskole »Det betyder til gengæld, at vi slipper for computerne når vi går ud. Vi får mere kontakt med eleverne, når de for eksempel sidder i en rundkreds i bålhytten og hører et oplæg. Det er helt tydeligt, at der er mere øjenkontakt, fordi eleverne ikke kan gemme sig bag en computerskærm,« fortæller Lotte Møller.

Erfaringen er også, at det skærper opmærksomheden, når eleverne skifter læringsmiljø i løbet af en skoledag.

Internt forsøg De to lærere fik ideen til at køre udeskoleundervisning, da de ofte oplevede, at eleverne var mere friske, når de havde haft idræt eller været i gang med bevægelse udendørs. Det førte til, at de fik lov til at køre et internt forsøg på skolen. »Det er et pædagogisk projekt, som er startet af et par lærere i en enkelt klasse.

Som skole er det vigtigt at prøve ideer af

og få erfaringerne. Det er min opfattelse, at udeskolen kan komme til at brede sig ud over mere undervisning på skolen i de kommende år og på den måde komme til at være en del af skolens profil, hvor vi i forvejen har meget friluftsliv og aktivitet med fjorden som omdrejningspunkt,« siger forstander Tage Jepsen.

Men der er ikke tale om, at eleverne kun får undervisning i det fri. »Der er ikke tale om en spejderskole. Vi er aldrig ude en hel dag, for de forskellige rammer – ude og inde – kan noget forskelligt.

Men vi er ude på et eller andet tidspunkt hver eneste dag og det uanset, hvordan vejret er,« siger Pernille Gjørup Bruhn.

Elev og forældre har taget godt imod udeskolen. Indtil videre har der ikke været nogle negative reaktioner fra eleverne, selvom de i sidste skoleår ikke vidste, at de kom til at gå i en udeklasse.

Sne og kulde er intet problem. Skolen har investeret i Haboøre-habitter, så vi kan være ude.

»Vi mødte enkelte forældre som i begyndelsen var lidt skeptiske i forhold til, hvordan eleverne nu kunne lære det, de skulle. Men ved en forældredag i sidste skoleår var der alene positive reaktioner, og flere var overraskede over så godt det gik. Det er jo også præcis det samme pensum, der undervises i, det foregår blot under nogle anderledes rammer,« fortæller Tage Jepsen, der også har registreret, at udeskoleprojektet smitter af på de andre klasser, hvor lærerne oftere går ud for at gennemføre en del af undervisningen.

Indretter sig efter vejret Lærernes erfaring er, at de har måtte arbejde lidt med at lære eleverne nogle regler for, hvordan undervisningen foregår ude i det fri.

Desuden må de altid have en plan, hvis det f.eks. regner. Det betyder blandt andet, at det ikke er muligt at skrive. Skolens lamineringsmaskine er desuden blevet flittigt brugt i løbet af året, når der er fugt eller regn i luften.

Men det holder ikke udeklassen inde. »Sne og kulde er intet problem. Skolen har investeret i Haboøre-habitter og forskelligt udstyr, så vi kan være ude. Udfordringen er regn, men det betyder blot, at vi skal

efterskolen · no. 02 · august 2012

Lærerne Pernille Gjørup Bruhn og Lotte Møller har gode erfaringer med at køre udeskole for 9. klasse. Udeskoler er ellers ofte forbundet med undervisning i de mindste klasser.

udeskole

11

Elever er glade for udeskolen Verner Hansen: Jeg kan meget bedre koncentrere mig, når jeg får undervisning ude.

Det er som om, man får mere ilt til hjernen. Derfor spørger jeg også nogle gange, om jeg må gå ud, hvis vi har undervisning inde.

Maja Leengaard: Jeg er blevet overrasket over, hvor lidt vi har været ude i min skolegang, når så meget undervisning faktisk sagtens kan lade sig gøre i det fri. Jeg får mere energi og bliver friskere, når vi er ude.

Der er også mere plads, og det betyder, at man ikke bliver så forstyrret af de andre.

Bonnie Rasmussen: Når man sidder inde, kan man godt falde i staver eller falde fra. Det oplever jeg slet ikke på samme måde, når vi er ude.

indrette aktiviteterne efter det,« siger Pernille Gjørup Bruhn.

Lærerne har desuden måtte vænne sig til, hvordan de kan skabe opmærksomhed, når fuglefløjt og vind griber forstyrrende ind.

Det betyder blandt andet, at de ofte samles i bålhytten, når der skal gives oplæg eller fælles beskeder.

Men generelt oplever de, at der er mere ro i undervisningen i det fri.

»Det er faktisk interessant så mange indeklima- og akustikproblemer, der kan løses ved at bruge de rammer, der er lige uden for døren,« siger Tage Jepsen.

Løft til de skoletrætte De to lærere arbejder i et selvstyrende team, hvor de i fællesskab dækker fag som dansk, engelsk og medborgerskab. Tre dage om ugen har de klassen hele dagen og i cirka 80 procent af tiden er de to lærere på. Det betyder, at de har fleksibilitet til at tilrettelægge undervisningen, så det passer ind i de forløb, de ønsker. Dermed kan de også bruge længere tid ude. »Udeundervisning egner sig bedst til, at der ligger nogle længere blokke. Hvis man

kun har 45 minutter, kan det nemt blive for presset, hvis man skal ud,« siger Lotte Møller.

Skolen har tidligere år oplevet, at en del elever var skoletrætte, når de begyndte på efterskolen. Nogle havde svært ved at sidde stille i et klasselokale en hel dag. »Udeskolen løfter især de skoletrætte elever, men alle får noget ud af den her form for undervisning,« vurderer skolens forstander, der mener, at skolerne generelt har en udfordring i at skabe rammer for drengene. »Udeskolen kan være et bud på en undervisningsform, der ikke kun er designet til de elever – ofte piger – der er glade for at gå i skole og for at sidde bag et bord,« siger Tage Jepsen.

efterskolen · no. 02 · august 2012

Godt for drengene »Der sker noget med os og eleverne, når vi trækker i Harboøre-habitten, og det var kun de første gange at der skulle være plads til at tumle rundt og prøve alle lommerne og velcrolukningerne af. Så tog vi 5 minutter, hvor vi udforskede tøjet og tumlede rundt,« siger Lotte Møller.

Lærerne oplever, at der er mere larm inde i klasselokalet. Når undervisningen foregår ude er der automatisk indbygget mere bevægelse i lektionen, og drengenes energi forsvinder ud i luften, i stedet for at blive til generende larm, der runger i væggene.

Det er interessant så mange indeklimaog akustikproblemer der kan løses ved at bruge de rammer, der er lige uden for døren.

12 i det fri

10

gode grunde til udeskole

ed elever i udDer er få erfaringer m af nedenståskolingen. Men nogle udeskole.dk ende konklusioner fra r der er tale om går alligevel igen, nå og 10. klassetrin. undervisning på 8., 9. i naturen. For ele : Alle fag kan flyttes ud i 1. Bedre faglighed at tage udgangspunkt og mere motiverende verne er det tit lettere t, når de skal lære. noget konkret og virkelig at fastholde opcentration og evnen til 2. Bedre læring: Kon at lære. Erfaringer fra basale elementer i det mærksomheden er to dagis” viser at begge e undersøgelse ”Ute på Norge og fra den svensk ervises regelmæsund der iklede hos børn, egenskaber er bedre udv nysgerrighed ofte er elevernes undren og sigt i naturen. I naturen

drivkraften for læring. skning af naturen ferentiering: Udfor 3. Undervisningsdif opgave. Eleverne kan er aldrig en afgrænset og de nære omgivelser mange planer. Ved , og svar kan søges på blive ved at grave dybere el og dynamisk difenk læringsrum får man en at bruge naturen som ngen. ferentiering af undervisni

naturklasse på En undersøgelse af en 5. Bedre sundhed: belt så meget på en eleverne bevæger sig dob Rødkilde Skole viser at eunder visning kan Ud . på en skoledag i skolen skoledag i skoven som ftsvaner. frilu og sverne gode motion være med til at give ele i uvejsomt terræn, I naturen er bevægelse 6. Bedre motorik: kniv og økse med til , g og arbejde med bål løb, balancegang, klatrin er og mod. hed dig fær vernes motoriske at træne og udvikle ele har eleverne mulighed kanaler: I naturen 7. Læring ad flere lærer gennem flere De . flere sider af sig selv rke sty og ke ors udf at for mulerede det, med ånd” som Grundt vig for kanaler, ”med hånd og senere udtrykte. som Howard Gardener ”de mange intelligenser” des den typiske tåelse: I naturen bry 8. Bedre social fors ndigt i landskastæ selv er ejd grupper der arb klasse ofte op i mindre flere forskellige evner , og ofte brug for mange bet. Her er plads til alle undervisning. end i den traditionelle Udeunder visning g i lokalomr ådet: 9. Bedre forankrin og erhver v i de nære orskning af natur, kultur bygger på elevernes udf omgivelser. r skærmoplevelser levelser: I en tid hvo 10. Flere direk te op lde børn og unge i den er det vigtigt at fastho kan dominere børns liv, verden. e, vidunderligt smukke virkelige, stormomsust

fag og mil jø: e af naturen, natur 4. Bedre forståels arbejder i naturen får og iagttager, undersøger Elever der regelmæssigt ger på deres egne byg der jø, en om natur og mil en grundlæggende vid erfaringer.

efterskolen · no. 03 · september 2012

værelser

spisesal

Thorsø | Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø · Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 · www.thorsoe-moebler.dk

ophold

GO Kort

med interaktive opgaver GO Kort til 1.-6. klasse og GO Kort til overbygningen er to digitale kortportaler med over 400 kort og 550 interaktive test, quizzer og opgaver. GO Kort erstatter skolens traditionelle vægkort og er elevens eget interaktive atlas.

Opgaver med direkte elevrespOns GO Kort træner eleven i at læse og forstå kort, korttyper, gradnet, målestok og signaturer.

Eleven kan arbejde interaktivt med kortøvelser og opgaver, teste sin paratviden samt afprøve quizzer om regioner, lande og byer. Hoved­ parten af de interaktive opgaver giver eleven direkte respons.

Med funktionen “Min side” kan eleven gemme opgaver, noter, kort og sider til sin egen side, så det altid er nemt at arbejde videre.

temaer Og kOrtværktøjer I GO Kort findes temaer om fx kortlære, regioner og geografiske emner. Temaerne indeholder tematiske kort, videoer, fakta og illustrationer og er velegnede til emne­ og projektarbejde.

Kortportalerne indeholder også værktøjer som en interaktiv målestok, fulscreen­visning og zoomfunktion, så der kan zoomes dybt i kortene.

FÅ et prøveaBOnnement

efterskolen · no. 03 · september 2012

GO Kort­portalerne sælges i årsabon­ nement. Der betales for antal elever i hhv. 1.­6. klasse og 7.­10 klasse. De digitale kortsamlinger kan bruges på pc, mac, iwb og Android­tablets. læs mere og bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.geografforlaget.dk.

www.geografforlaget.dk lærernes forlag

14 undervisningsmiljø

topkarakterer til læringsmiljøet af: Christina Lüthi, videncenterleder, Nationalt Videncenter for Frie Skoler

Der er ikke mange kritiske røster, når efterskoleelever udspørges, om hvordan læringsmiljøerne i 9. klasse er. Tværtimod oplever eleverne, at læringsmiljøerne på efterskolen på mange måder er i top. Det viser et pilotstudie, som Nationalt Videncenter for Frie Skoler netop har afsluttet

N

ationalt Videncenter for Frie Skoler har netop sat sidste punktum i et pilotprojekt om gode læringsmiljøer i 9. klasse. Og resultaterne herfra bekræfter anden forskning i, at efterskolen giver eleverne et andet skoleliv, end de ellers kender.

efterskolen · no. 03 · september 2012

Knyttet til hinanden Pilotprojektet understreger først og fremmest, at efterskolen tilbyder et særligt fællesskab qua det faktum, at eleverne ikke har deres familie og venner tæt på sig i dagligdagen: ”Man bliver også knyttet til hinanden på en helt anden måde, end man gør på en almindelig folkeskole, fordi man bor sammen, og man deler alting. Man deler de samme faciliteter, man er sammen 24 timer i døgnet”.

Eleverne siger også, at de får etableret et helt særligt forhold til de voksne på skolen, herunder deres forstander: ”Her kan man jo finde på at gå til sin, hvad hedder han, skoleinspektør og få en hyggelig snak, det ville man jo aldrig nogensinde gøre derhjemme.” ”Jeg har 111 venner omkring mig” Men det giver også en vis sårbarhed at være sammen på en efterskole 24/7: ” I starten kørte man rimeligt meget oppe, men altså man kan jo ikke gå et helt år og bare være wohoo. Man ser ligesom alle sider. Man ser det bedste i folk, men også det værste i folk”.

Samtidig oplever eleverne, at de i høj grad er afhængige af hinandens hjælp, netop fordi de er hjemmefra: ”Man hjælper hinanden med alt mellem himmel og jord, fordi man jo ikke har forældrene i nærheden”, siger en dreng. Og den afhængighed skaber en større vennekreds end ellers, synes eleverne. En pige fortæller: ”Jeg føler, jeg har sådan 111 venner omkring mig hele tiden faktisk”.

Der er få slackers En anden pointe er, at eleverne oplever, at det på efterskolen er mere legitimt at tage skolen seriøst. En elev siger eksempelvis: ”I min gamle klasse, der var det også sådan, altså der var der sådan flere slackers, der (..) ikke sådan

altså gik særligt meget op i skolen, altså det var bare noget, man skulle overstå (..) Det er der stort set ikke nogen af på skolen”. Hvor eleverne tidligere havde oplevet tilråb som ’nørd’ og ’nederen’ af andre elever, oplever de nu, at være i klasse med andre med samme interesser og mål.

Dét præmis giver en helt anden stemning i klassen og mulighed for faglig progression.”

Det er virkelig noget, der er rigtig fedt, det der med at man kan hive hinanden op, i stedet for at der sidder nogen og hiver hele klassen nedad, siger en dreng”.

Lærerne vil én Eleverne oplever også, at efterskolelærerne er mere tilgængelige, end lærerne på deres gamle skole. En pige nævner for eksempel: ”Man har den fornemmelse, at lærerne rigtig gerne vil én…altså de vil gerne spille et spil med én, så vil de gerne sidde og snakke med én, og så man føler sig rigtig ønsket af lærerne”.

At lærerne viser den tilgængelighed, giver eleverne en oplevelse af, at lærerne viser interesse for dem og gerne vil dem. Det er eleverne enige om, er af stor betydning, nu de er væk fra deres far og mor.

Kompetente lærere Lærernes faglige niveau vinder også gehør hos eleverne: ”For eksempel vores lærer Tina (..) hun er det klogeste menneske i hele verden altså (..)... og det synes jeg er rigtig fedt. Og Torben, han er en rigtig god fysik-lærer, han ved rigtig meget om fysik.” Det er ikke kun lærernes høje faglighed, som eleverne har noteret sig, men også deres humoristiske formidlingsform: ”Når de har humoren med.. .så er det virkelig sjovt”.

For eleverne er et godt læringsmiljø altså ikke kun kendetegnet ved, at lærerne véd meget, men også om de formår at lære fra sig på en humoristisk facon, der gør læring til en leg.

xxxx

15

Her kan man jo finde på at gå til sin, hvad hedder han, skoleinspektør og få en hyggelig snak, det ville man jo aldrig nogensinde gøre derhjemme.

bonus Fakta om pilotprojektet

Læs den fulde rapport på www.videnomfrieskoler.dk

efterskolen · no. 03 · september 2012

Formålet med pilotprojektet er at generere ny viden om læringsmiljøerne i 9. klasse på frie grundskoler og folkeskoler, der kan bidrage til en mere informeret debat om og udvikling af både de offentlige og frie skoler i Danmark.

Pilotprojektet blev gennemført i 2012 og følges op af en større spørgeskemaundersøgelse.

Datamaterialet består af feltarbejde og interview på 4 skoler: En folkeskole, friskole, privatskole og efterskole. I alt 36 elever blev interviewet. Denne artikel inddrager en række af citater og pointer fra interview med efterskoleeleverne.

16 rejser

forkert og rigtigt er forkert af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Kulturmøder fører let til bedømmelser af hvem, der er rigtig, og hvem der er forkert. Refleksion over egen rolle i kulturmødet og viden om de kulturer, man besøger, kan råde bod på dette forhold

efterskolen · no. 03 · september 2012

D

anske og afrikanske elever sidder stille og koncentrerede i et afrikansk klasselokale.

Læreren fortæller om imperialismen og dens virkning lokalt. De unge danskere sidder alle bøjet over pulten og noterer ivrigt. Lektor, Ph.D ved Roskilde Universitet, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Ulla Ambrosius Madsen, sidder i lokalet og iagttager det, der sker. Efterfølgende spørger hun de danske elever, hvad de fik ud af undervisningen, og hvad det var, de så flittigt noterede. Det viser sig, at de unge skrev dagbog og stort set ikke fulgte med i, hvad det var, læreren underviste i. Direkte adspurgt svarer en af eleverne, at det er helt vildt ubehageligt at høre om kolonitiden, og at hun derfor hellere ville bruge tiden på at skrive sin dagbog.

For Ulla Ambrosius Madsen beskriver denne historie nogle væsentlige faldgruber, når danske skoler arrangerer rejser, hvor de unge skal møde fremmede kulturer. »De danske unge har her fokus på sig selv.

De skriver dagbog om deres egne følelser ved mødet med det fremmede. Og de tilegner sig ikke tilstrækkelig viden om det sted, de besøger,« siger hun og forklarer, at netop danskernes fokus på det individuelle kan stå i vejen for, at kulturmødet kan udvikle de unges globale forståelse.

Udfordre selvforståelsen »Vores kultur er stærkt individualiseret. Og de unge tager den indlysende nok med sig i mødet med andre kulturer. De unge bliver optaget af, hvor godt de klarer mødet med det fremmede, eller hvad de føler i situationen,« siger Ulla Ambrosius Madsen og forklarer, at

hvis ikke de unges selvopfattelse udfordres, risikerer man, at de kun får øje på deres egne fortræffeligheder. Fortræffeligheder som i nogle tilfælde endda tilskrives noget nationalt. »Vi kan ikke bruge modsætninger som rigtigt og forkert eller godt og ondt i kulturmødet,« siger hun og tilføjer, at der er en snigende fare for, at vi alligevel kommer til at anvende disse kategorier. Hun peger på, at grundig forberedelse derfor er væsentlig, hvis kulturmødet skal flytte noget hos de unge.

Historien følger med »Det er altafgørende, at de unge får viden om de steder, de besøger. Historisk, social og kulturel viden,« siger Ulla Ambrosius Madsen.

Derfor er det tankevækkende, at pigen i det afrikanske klasseværelse føler ubehag ved at høre om kolonialiseringen. »En vigtig pointe er netop, at det konkrete møde mellem de unge er farvet af historien,« siger hun og forklarer, at det har betydning for, hvordan både de danske og de afrikanske unge positionerer sig i forhold til hinanden.

Der er her tale om et grundvilkår, noget som ikke kan ændres, men som man er nødt til at tænke med, når man forbereder de unge »Man er nødt til at prøve at forstå de forudsætninger og betingelser, som ens værter lever under, og reflektere over sin egen rolle i mødet. I hvert fald hvis man gerne vil have, at de unge skal mødes på så lige vilkår som muligt,« siger Ulla Ambrosius Madsen.

Det ligeværdige møde Det ligeværdige møde er ofte et mål for de skoler, der arrangerer kulturmøde rejser. Men

ifølge Ulla Ambrosius Madsen er ligeværdigheden svær at opnå. »De fleste danske skolebørn, der besøger for eksempel afrikanske lokalsamfund, får ofte noget andet vand end de lokale, spiser tit noget andet mad og sover under andre betingelser, så udgangspunktet er ikke helt lige,« siger hun og tilføjer, at målet om ligeværd kan være rigtig godt, men at det er vigtigt at være opmærksom på, hvor komplekst kulturmødet er, og acceptere denne kompleksitet. »Mødet finder jo netop ikke sted i et politisk, historisk og kulturelt tomrum. Det skal de unge vide, og denne viden skal være en del af, hvordan de forstår mødet,« siger hun.

Besøget sætter spor De unge skal således forstå og gerne reflektere over, hvordan livet i den vestlige verden former dem som mennesker, hvordan det sætter sig spor i deres måde at tænke på og i deres handlinger. Men de skal også forstå, hvordan deres rejse kan sætte sig spor hos dem, de besøger. »Betyder et besøg hos en fattig afrikansk skoledreng for eksempel, at han efterlades med en forstærket længsel efter det moderne.

Og hvis han gør, hvad betyder det så for hans dagligdag,» spørger Ulla Ambrosius Madsen.

Hun tilføjer, at hun på ingen måde er ude på at tale nogen fra at arrangere skolerejser til fremmede kulturer. Men hun vil meget gerne være med til at kvalificere det udbytte, de unge kan få med fra rejserne.

Fantastiske læringsmuligheder Rejser til fremmede kulturer giver efter Ulla

xxxx

17

Man er nødt til at prøve at forstå de forudsætninger og betingelser, som ens værter lever under, og reflektere over sin egen rolle i mødet.

Ambrosius Madsens mening en enestående mulighed for at komme tæt på en dagligdag, der er totalt anderledes end de unges normale hverdag. »Et sådant møde giver fantastiske muligheder for læring. Og dem skal man udnytte,« siger hun og peger på, at grundig forberedelse og efterbehandling kan være med til at kvalificere det udbytte, de unge får med fra rejserne, men også sikre et respektfuld møde. »For mig ligger respekten for andre kulturer i den viden, man har om dem,« siger hun og giver som eksempel, at unge der besøger tidligere kolonier, bør vide hvornår kolonialiseringen sluttede. »Rejser unge for eksempel i Indien uden at vide, hvordan kastesystemet fungerer, kommer de også let til at virke respektløse,« siger hun og tilføjer, at kulturmødet ikke nødvendigvis behøver at kræve en rejse til den anden ende af verden.

Seminar:

Efterskolen ud i verden – verden ind i efterskolen!

Seminaret sætter fokus på efterskolernes rejser. Et fokus som skal støtte skolernes forsøg på at kvalificere rejserne. Ulla Ambrosius Madsen holder et oplæg på seminaret under titlen: "Når skolen rejser ud – Pædagogiske muligheder, udfordringer og paradokser".

Seminariet finder sted 29. november 2012 på Eisbjergshus Efterskole.

Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender.

efterskolen · no. 03 · september 2012

Kulturmøde i Tønder »Jeg ser ikke en automatisk sammenhæng, der gør, at man kan lære mest af at møde kulturer, som er så forskellige fra ens egen som muligt,« siger Ulla Ambrosius Madsen og forklarer, at for nogle unge vil en tur til Tønder eller en lille vestjysk landsby byde på store kulturelle forskelle. »I en globaliseret verden giver det dog god mening at rejse længere væk end Tønder,« siger hun og tilføjer, at det afgørende er, hvad man lærer af de forskelle, man identificerer.

bonus

18 kommunikation

n e l o k s r e t f e No. 16 · 24.

maj 2012

foreningen

· efterskole

se oncer jobann det la bag i b

to Foto: Polfo

eftersk olen No. 14

· 19. ap

ril 2012

Foto: Hen

· efters kolefo

rening

en

rik Kas tensko

s jobann bag i b

v/Fotoco

22

ie? hvem er fr

åndsfrihedet til med rbud Hvordan står til debat. utere burkafo Åndsfrihed e på at disk n? , der kan find tiopfattelse den i et land på demokra nt pate og tager

kommunikation bør målrettes mere umulig

lukker 03 to skolerRens Ungdomsskole og

e nøglen. elev tal får Svigtende kole tilat drej Idrætsefters Østersøens

ort uddannelse.

04 eksp t af ge i ekspor rskoler Store pen indre efte ng kan forh Men lovgivni i festen. i at tage del

es riverne 10 sangsk rskole udvikler de ung Efte n på Oure tivit.

Skriverlinje vne og krea samarbejdse musikalitet,

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

10 - 15

nye læ r puster ere liv i efters kolen

Nyudda nnede lærere ind i eft bærer po erskolen tentielt . Mang kan og den pæ e ga så drukn dagogis e i arbejd nge forløses po ke fornye tentialet sbyrde, lse . Men op usikkerhe gaven d og ma nglende støtte.

04 flere udford underretnin rer efte g rskolerner e

Større soc ialt ansva kontakt r medfø til de soc rer også iale my stigende ndighed er.

12 det fe

deste jo

Mød un g læ en sjællan rer, der har fun det drø dsk efters mmejo dag til kole. "Je bbet på at komm g glæde e på arb r mig hve Pernille ejde," sig Valla. r er 26 -år ige

Analyse peger på, hvad der binder aktørerne i efterskoleverdenen sammen og giver samtidig bud på, hvordan Efterskoleforeningen bør kommunikere med medlemmerne

efterskolen · no. 03 · september 2012

A

nsatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne oplever, at de er del af et stærkt fællesskab. Både pedeller, køkkenmedarbejder, ledere og lærer definerer ret entydigt frihed og fællesskab som nøgleord for det fælles virke i skoleformen, og de ser klart en pædagogisk opgave og mission for deres virke. Det viser en kommunikationsanalyse, som Efterskoleforeningen har fået rådgiver Søren Schultz Jørgensen fra Kontrabande til at foretage. Hans konklusioner bygger blandt andet på en række fokusgrupper og workshops. »Jeg blev personligt opløftet og overrasket over den klare fornemmelse der er omkring et fællesskab i efterskolesektoren.

Sammenlignet med mange andre brancher, hvor man også søger en fælles identitet, udmærker efterskolesektoren sig ved stor samhørighed på tværs af, hvilken funktion man har. Både lærere, pedeller, administrativt personale, bestyrelsesmedlemmer og køkkenmedarbejdere har en fælles fornemmelse af, hvad efterskolen går ud på, og hvad der er vigtigt,« siger Søren Schultz Jørgensen.

En kerne i den fælles identitet er, at efterskolefolk på tværs af stillingskategorierne lægger stor vægt på frihed. Både at man på den enkelte skole kan gøre tingene på sin egen måde, men også at andre har frihed til at gøre det på deres måde.

»Men alligevel er der en klar bevidsthed om, at man er sammen om en pædagogisk opgave til gavn for børn og unge. Desuden slår det igennem, at medarbejderne ikke bare ser sig som lønmodtagere, men som ildsjælene, der investerer noget personligt i efterskoleprojektet.« En livsform En af konklusionerne er således, at efterskolen er en livsform for alle faggrupper.

Men der er forskelle mellem grupperne: Forstandere og sekretærer er pligtmennesker – og i fare for overload. Pedeller og køkkenfolk er lige så dedikerede, men har altid en mental bagdør. Lærerne oplever selv, at de er i centrum, fordi de står midt i den pædagogiske opgave med de unge. Men det er bemærkelsesværdigt, at også de øvrige medarbejdergrupper definerer sig i forhold til den pædagogiske opgave.

Vil målrette kommunikationen Baggrunden for analyserne er et ønske i Efterskoleforeningens styrelse om at ramme mere præcist med sin kommunikation. »Vi er igang med at fokusere på, hvordan vi mest kvalificeret kommunikerer med medlemmer og omverden,« siger foreningens formand, Troels Borring. »Som forening har vi brug for en tæt

og stærk dialog med medlemmerne. Vi har noteret os, at nogle medlemmer ytrer, at foreningen lukker sig om sig selv i sin kommunikation, og vi oplever, at nogle af vore budskaber har svært ved at nå medlemmerne. Derfor har vi sat analysen i gang og vil bruge den på at skabe en ny sammenhæng mellem nyhedsbreve, blad og øvrige kommunikationskanaler,« siger Troels Borring.

Analysen forholder sig således til foreningens medier såsom bladet Efterskolen og foreningens elektroniske nyhedsbrev. ”Vores blad” Bladet Efterskolen er efterskolen. Det læses og opleves af alle medarbejdergrupper som det samlende medie og har ingen konkurrenter på den bane. »Bladet underbygger fællesskabsfølelsen. Det viser hvem vi er og hvem de andre er og skaber på den måde sammenhæng i skoleformen,« siger Søren Schultz Jørgensen. Deltagerne i fokusgrupperne var således fælles om at definere bladet Efterskolen som ”vores blad om vores fælleskab.”

Men det er samtidig bladets udfordring at skulle favne alle, fordi læserne også har forskellige forventninger og forskellige interesser. Flere læsergrupper efterlyser mere kant og provokation. »Det er svært at ramme dybt med speci-

b

kommunikation 19

se noncer bladet

et år med fællesskab og pligter

n e l o k s r e t f e No. 15 · 10.

maj 2012

efterskolen No. 10 · 9. februar

2012 · efterskole foreninge

n

indstik:

efterskolen i en foranderlig verden

Alle skal bidrage og give en del af sig selv for at få det bedste ud af et år på efterskole.

Udbyttet er en oplevelse af, at hver enkelt er uundværlig i det store sammenhold.

Velkommen på efterskolen.

se oncer jobann det bla ag i det 04 mettebhorn: gør

foreningen

· efterskole

ondt at sige farvel

Skuespiller Mette Horn græd, da sønnen tog på efterskole. Men det er et år hendes børn skal opleve.

06 bliv på sidelinjen

Gode råd til forældrene. Sådan hjælper I jeres barn godt i gang på efterskolen

20 minister: en uddannelse i at leve livet

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har selv haft to børn på efterskole. Året lærer de unge at tage ansvar, mener hun.

22

efterskoler bygger sig ud af krisen

En række eftersk oler trodser finans krise og faldende elevtal.

I stedet bygger de nye faciliteter for at kunne triltræ kke elever i fremti den.

bonus

06 -r1få5r

Projekt sæt

ter fokus på

ler skal vær else.

Alle eftersko det modtag ag får blan Nyt lovforsl

22 efterskog mere

ns syns blandemansid vil have skoleformedeb at.

ansvar. med socialt es arbejde mer. i dette num Temasider

g betydnin 32 rejsens et sat til debat

ler skal

der vi 03 så skod e røgfrie.

efterskolern

-

es rejseak Efterskolern nce. på konfere

03 udvalg foreslår socialt taxameter Efterskoelrne

skal tilskyndes til at tage større socialt ansvar. Samtid ig skal skoler med mange sårbare elever have bedre økonomi til at sætte ind med pædagogiske tiltag.

16 nyt lovforslag

svækker skolekr edsene

Magten koncentrere s i bestyrelserne, mens skolekreds og genera lforsamling får mindr e betydning.

tivit

Ny næstfor offentlige e frem i den punkter mer

gogisk inspiration, når man også skal ramme bredt. En anden udfordring for redaktionen er at give bladet mere kant uden at skubbe nogle fra sig,« siger Søren Schultz Jørgensen.

Hans bud er, at bladet også fremover bør fokusere på at have et bredt indhold, hvorimod opgaven er at målrette foreningens nyhedsbreve med relevant information.

Sekretærer og ledelser opfatter nyhedsbrevet som den primære informationskilde til det juridiske og økonomiske stof, mens bladet er identitetsskabende.

Efterskoleforeningens medier 24 indsamling

Kastenskov/Fot oco

ryde mønsterb tilbage n selvtillide

Fotocollage: Henrik

Te m a

gav synlighed

Atter stort engag ement og fantasifuldhe d, da efterskoelrne støttede op bag Danmarks Indsamlngen.

Bladet Efterskolen ER efterskolen. Opleves som samlende af alle grupper.

»Nyhedsbrevene skal have foreningen som afsender, hvorimod bladets styrke er, at det af læserne opfattes som et journalistisk produkt, der producers af en redaktion, uden at indholdet er detailplanlagt af den politiske ledelse eller af sekretariatet. Det sikrer bladets mangfoldighed og troværdighed,«, siger Søren Schultz Jørgensen.

Der vil i de kommende måneder blive arbejdet videre med foreningens kommunikationsstrategier, inden der tages stilling til eventuelle forandringer.

Bladets styrker er, at det er et orienteringsmedie, der giver overblik, identifikation, samhørighed og fællesskab.

Bladets svagheder: Mangler kant, profil og perspektiv.

Nyhedsbrevet er den primære kilde til information om juridiske og økonomiske emner. Nødvendigt for sekretærer og forstandere. Opleves som uprioriteret indholdsmæssigt.

efterskolen · no. 03 · september 2012

25 efterskole byggerier udført i totalentreprise.

Se mere på www.Idraetshal.dk. Eller kontakt os på 75 64 23 66.

20

stort & småt

r e t r a v frik

klasselokale under 20

festival

Man kan da ikke vejlede via Facebook ?

– eller kan man

dier et år via digitale me gennem halvand nu r rha g pe nin 00 ed eVejl flere end 135.0 Facebook vejledt ng ga i er e dr an som chat, email og valg. Flere elses- og erhvervs rence nfe ko en g soner om uddann nin ed eVejl ing, og nu holder med digital vejledn er. ng ari erf sine på for at dele ud af erhvervsvejledning de med studie - og ugte br st me t de De unge er vil atten blev kede mange, at ch med de ne åb 11 chat. Det overras 20 af n ejledning i starte eV da r, ok die bo me ce Fa af de fire n. Siden kom mail, SMS og telefo at, ch på ing dn vejle med de også til. gyndt at arbejde ingstilbud er nu be er. ng ari Flere andre vejledn erf le de rne eVejledning vil ge 9.30 – 16 digitale medier, og 24. september kl. ag nd ma ce ren nfe ko på r ske t De

ense.

C. Andersen i Od else og på Radisson Blu H. Institut for Uddann fra re ske for to vil n s ce ren På konfe aet fra henholdsvi rsitet behandle tem ive Un s hu År Rie , .d. gik Ph Pædago k vinkel. Det er g og en it- didaktis en vejledningsfagli l. bø Mikala Hans Thomsen og Ph.d. e om give en karak Schultz Hansen tal ren Sø vil n ad det hv , om e Desude tal og r ne og deres medieva teristik af de unge itale tidsalder. dig n de i op et ks betyder at være vo

efterskolen · no. 03 · september 2012

Læs mere på ww

w.eVejledning.dk

DM i skills Er du efterskolelærer og undervise r du afgangsklasseelever, der har brug for en spændende og lærerig oplevelse, der kan hjælpe dem frem mod valg af ungd omsuddannelse?

Så var det måske en idé at book e den 24. – 26. januar 2013 i kalenderen.

Her løber DM i Skills 2013 af stabelen – i Aarhus Kommune i NRGI Park & Arena, Stad ion Allé 70, Aarhus.

DM i Skills er Danmarksmester skabet for erhvervsuddannelser. Over 200 af landets bedste lærlinge og nyudlærte svende – fra ernæringsassistenter til mask insnedkere og fra murere til frisører – vil kæm pe om at blive de bedste inden for deres fag. Så der er masser at se på – og god muli ghed for at blive inspireret i sit valg af ungd omsuddannelse.

Til DM i Skills afholdes der også en særlig stafet for 9. klasser, hvor de konk urrerer i discipliner, der repræsenterer forsk ellige erhvervsuddannelser. Og flere af fage ne har også ”prø v faget-stande” og masser af vejledning at byde på.

Læs mere på www.skillsdenmark.dk

stort & småt

21

En skole i særklasse

Det er for snæ vert at se dyste rt på skolen ud i PISA-test og fra dårlige plac andre internat eringer io nale målinger. der os kvalitativ Hv ad nu hvis vi fo t til de udfordrin rholger, som danske over for i en gl børn og unge obaliseret verd står en, hvor det kr bliver et konkur eative og inno renceparameter? va tiv e Sådan spørger konferencen ”E arrangørerne af n skole i særklas se”, som holdes Odense med fo 22. november redragsholdere i som Steen Hild Laursen, Lars Ol ebrandt, Per Fib sen og Hans He æ k nrik Knoop. Te skole for de m maerne bliver ange, oplæg om en , hv ad der fremmer på, at lyst er en læring og foku forudsætning s for at lære.

Se mere på w w w.foredragogko nferencer.dk

" k r a m n a D r a v "Det 05 storie fra 1945 til 20 – er en Danmarkshi leder. bil sse ma en og r for talt i korte tekste og gogisk tilrettelagt Historien er pæda er sin tag n ike sprog.Krøn skrevet i et enkelt hvor , rig nsk rde Ve n de begyndelse efter An det hårer ov r gå t, lig ke landet er frit og lyk ne dsfamilie i 1950'er de liv i en landman i en ær on og funkti til tjenestemanden de flippede 70'ere, og e 'er 60 de de gla e osv. Bogen ern videre til fattigfirs dste årgange i æl de til henvender sig et af Special-pæda folkeskolen. Udgiv gogisk forlag.

Ljøratunet AS og Fulufjellet Alpinsenter Vi tilbyder ophold, skikort og skiudstyr for danske skoleklasser vinteren 2013.

Eleverne bor samlet i 8-sengs hytter med mulighed for hel eller delvis selvhusholdning.

Det er mulighed for fællesamlinger og bespisning i vor restaurant med konferencesal.

Alpinanlæg i nærheden med alle vanskelighedsgrader, varmestue og cafeteria. 70 km med langrendspor.

Mulighed for skiskole.

Ankomst søndag ettermiddag og afrejse lørdag formiddag.

Overnatning, skikort og leje af udstyr kr. 350,- pr. person pr. døgn (ved køb af 5-dages kort).

Vi tilbyder gratis ophold ved eventuelt besøgsrejse af lærere.

Vor reference Vagn Skov Hansen.

Kontakt oss på mobil 46 82 08 30.

Find foredrag på nettet

www.efterskoleforedrag.dk

Velkommen! efterskolen · no. 03 · september 2012

Ny portal samler foredragsholdere og gæstelærere, som har noget særl igt at byde på til efterskolerne. Der er oplæ gsholdere som henvender sig til både eleverne, personalegruppen og foræ ldregruppen. »Vi har sammensat et forrygend e team med en række dygtige fored ragsholdere og undervisere, der efter vore s mening er super relevante for efter skolerne. Vi arrangerer både foredrag, tema dage, workshops og pædagogiske dage,« siger Rasmus Schiellerup, der har oprettet portalen.

www.ljoratunet.no www.fulufjellet.no mail: cindy@ljoratunet.no

22 socialt ansvar

rummelighed & nytænkning nødvendig i arbejdet med de ikke uddannelsesparate af: Svernd Krogsgaard Jensen, journalist

Efterskolerne har gode forudsætningerne for at løse opgaver omkring de ikke uddannelsesparate elever. Opgaver som dog giver udfordringer og kalder på nytænkning

efterskolen · no. 03 · september 2012

O

vergangen fra grundskole til ungdomsuddannelse giver uddannelsesinstitutioner og kommuner hovedpine. Et stort frafald på erhvervsuddannelserne. Problemer med at leve op til 95 % målsætningen. Og et eksplosivt stigende antal unge, der kommer på kontanthjælp kan endda få det til at minde om migræne. Ofte spiller manglende motivation en væsentlig rolle i denne sammenhæng.

Og netop her står efterskolerne traditionelt stærkt. Mange efterskoler kan da også byde ind med kvalificerede bud på, hvordan man genskaber motivationen, styrker engagementet, og giver eleverne troen på egne evner og muligheder tilbage. Men også efterskolerne står overfor en række udfordringer.

Med ungepakke II indførte regeringen i 2010 begrebet ikke uddannelsesparat. En bred betegnelse for unge, som af forskellige årsager ikke er parate til at gå videre i systemet. Et ønske om at se nuanceret på, hvad der fastholder nogle unge i negative spiraler.

Unge som typisk har svært ved at komme op om morgenen. Unge som jævnligt glemmer deres ting og aftaler. Unge som ofte mener, at andre er ansvarlige for de problemer, de står i. Unge som har et hav af undskyldninger for, hvorfor de ikke lige kan komme videre med deres liv. »Disse unge har store problemer med at få en hverdag til at fungere. Vi er vant til bortforklaringer, men har aldrig oplevet så mange undskyldninger for ikke at kunne dit og dat, som med den gruppe ikke ud-

dannelsesparate elever, vi havde på skolen sidste år,« siger forstander på Lystruphave Efterskole, Niels Martin Hougaard Sørensen.

Otte unge fra Horsens Kommune var placeret på skolen, og arbejdet stillede store krav til rummeligheden. »Rummeligheden er helt afgørende, hvis man vil fastholde disse unge i uddannelse.

Havde vi mødt de unge med rigide regler og firkantede konsekvenser, var de rejst hjem igen,« siger han. Lystruphave Efterskole er en specialefterskole og Niels Martin Hougaard Sørensen forklarer, at skolen netop derfor er vant til at arbejde med unge, der kæmper med forskellige problemer.

Efterskolerne kan genskabe motivationen Bisnapgård Efterskole har i mange år haft fokus på unge, som står i problemer. »Vi har længe ment, at efterskolerne har en forpligtigelse til at påtage sig et socialt ansvar,« siger bestyrelsesformand, Helle Christensen og forklarer, at skolen gennem en årrække har opbygget og udviklet de kompetencer, der skal til for at sikre den nødvendige rummelighed. Hun er overbevist om, at efterskolerne har optimale muligheder for at løse opgaven. »At lærerne er sammen med eleverne 24 timer i døgnet giver fantastiske muligheder for at vejlede og hjælpe de unge,« siger hun og tilføjer, at skoleformen også har optimale muligheder for at lave specielt tilrettelagte forløb for enkelte eller grupper af elever.

For mig at se risikerer vi at parkere en hel generation ude på sidelinjen.

»Skoleformen kan skabe den nødvendige motivation hos de unge,« siger hun.

Niels Martin Hougaard Sørensen fra Lystruphave er enig og peger på, at netop motivationen er afgørende. »Mange af de unge i vores projekt havde fuldstændigt mistet motivationen, men da først den var tilbage, var der ikke grænser for, hvad de kunne lære,« siger han.

Uddannelse for alle Bisnapgård Efterskole er tæt på at lancere et nyt forløb for de ikke uddannelsesparate elever. Et forløb som netop skal skabe motivation hos de unge. »Vi laver et forløb rettet mod de unge, der gerne vil have en håndværksmæssig uddannelse. Et forløb som begynder i 9. klasse og slutter, når de unge er færdige med grundforløbet på teknisk skole,« siger Helle Christensen. I hele forløbet skal den unge være tilknyttet efterskolen. Der arbejdes med al den brobygning til teknisk skole, som loven tillader, med udstrakt vejledning i hele forløbet, med en række praktiske fag på efterskolen og med et samarbejde med arbejdsgiverne, som gør, at den unge er sikret en praktikplads efter endt grundforløb. »Vi er langt i planlægningen og håber at komme i gang enten til jul eller med starten på det ny skoleår. Dele af projektet, som vi kalder ”Uddannelse til Alle”, har vi allerede sat i søen, men der er nogle ting, som skal falde på plads, før vi kan skyde det hele i gang,« siger hun og fortæller, at der dels er udfordringer omkring lovgivningen, og at finansieringen skal helt på plads.

Svært at skaffe elever nok På Brejning Efterskole er man ikke så bekymret for finansieringen. Til gengæld er det

23 socialt ansvar

efterskolen 路 no. 03 路 september 2012

24 socialt ansvar

svært at skaffe elever. De sidste to år har skolen haft et tilbud rettet mod ikke uddannelsesparate og mod unge, som dropper ud.

Forløb af kortere varighed. Forløb for både dem, der vil på teknisk skole og for dem, der tænker, at gymnasiet er det rigtige valg »Vi har oplevet stor interesse fra kommuner og Ungdommens Uddannelsesvejledning, men når det er kommet til stykket, er interessen forduftet,« siger viceforstander Rasmus Seistrup. Det er hans indtryk, at kommunerne i stor udstrækning løser problemet selv ved for eksempel at lave projekter specielt for elevgruppen. »Jeg vil ikke betvivle, at kommunerne kan løse problemerne i eget regi, men jeg er sikker på, at efterskolerne har rigtig gode forudsætninger for at skabe resultater, og som sagt har vi også mødt stor velvilje og interesse for vores projekt,« siger Rasmus Seistrup. Han er overbevist om, at der er masser af unge, som falder ind under målgruppen.

»For mig at se risikerer vi at parkere en hel generation ude på sidelinjen, hvis ikke vi finder brugbare løsninger,« siger Helle Christensen. Hun ser efterskolerne som en meget stærk spiller i dette arbejde, men mener at det kræver, at hele efterskoleområdet nytænkes. »Hidtil har efterskolerne tænkt sig selv i forhold til folkeskolen, som en form for forlængelse eller supplement. Men jeg tror, at man skal rette blikket mod ungdomsuddannelserne, så efterskolerne bliver en overgang til det videre uddannelsesforløb,« siger hun og tilføjer, at Efterskoleforeningen har fat i noget rigtigt, når den frem mod næste

årsmøde skal komme med forslag til, hvordan skoleformen i højere grad kan påtage sig et socialt ansvar. »Men det kræver, at vi får taget en grundig og reel diskussion af hele problemstillingen. Og jeg tror, det kræver, at vi tager et opgør med den frihedsopfattelse, der gør, at vi ikke kan forpligte hinanden til at handle som et fællesskab,« siger hun. svend@magasinhuset.dk

Nytænkning nødvendig Tal viser, at der de to sidste år har været omkring 3000 unge, som er blevet erklæret ikke uddannelsesparate. Godt 40 procent af disse er blevet optaget på uddannelser til trods for erklæringen om manglende parathed. Andre tal viser, at mange elever dropper ud i løbet af skoleåret. Specielt på erhvervsskolerne er det et stort problem.

En undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 i foråret viser, at frafaldet på erhvervsskolerne er omkring 45 procent og, at en stor del af lærerne forventer, at det vil stige.

bonus

Nationalt Videncenter for Frie Skoler efterskolen · no. 03 · september 2012

fokuserer på overgange U

nge der dropper ud af ungdomsuddannelserne er et stort problem, og mange leder med lys og lygte efter forklaringer og gode ideer til at gøre noget ved det. Nationalt Videncenter for Frie Skoler vil i et kommende udviklingsprojekt forsøge at kaste lys på overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse.

Projektmedarbejder Lone Ree Milkær fortæller, at projektet bygger på den antagelse, at de unge vil kunne profitere af, at efterskoler og ungdomsuddannelser på lærer- og institutionsplan får et øget kendskab til hinanden.

»Projektet løber til og med skoleåret 2013/14, hvor vi blandt andet regner med at kunne præsentere en værktøjskasse med bud på, hvordan man konkret kan arbejde med overgangen,« siger hun og fortæller, at otte efterskoler og otte ungdomsuddannelser fra fire regioner deltager i projektet, som retter sig mod både gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler.

25

loven bør ændres af: Svernd Krogsgaard Jensen, journalist

Love og regler står i vejen, når efterskolerne går ind i arbejdet med de ikke uddannelsesparate

M

ange unge har problemer med at få hverdagen til at hænge sammen, når de forlader grundskolen og begynder på en ungdomsuddannelse, blandt andet fordi de ikke længere har voksne omkring sig. Helle Christensen, der er bestyrelsesformand på Bisnapgård Efterskole, ser efterskolen som en stærk løsning for disse unge. »På Bisnapgård Efterskole vil vi gerne følge de unge også efter, de er fyldt 18 år,« siger hun og tilføjer, at det desværre ikke rigtigt kan lade sig gøre under den nuværende lovgivning. Hun opfordrer derfor til, at loven ændres, så det bliver muligt. »Vi vil virkelig kunne gøre en forskel, hvis vi får mulighed for at lave forløb for unge over 18. Vi besidder den nødvendige ekspertise både pædagogisk, fagligt og vejledningsmæssigt. En ekspertise som kan være med til at hjælpe de ikke uddannelsesparate og dermed bidrage til at løse et af de væsentligste problemer i uddannelsessystemet,« siger hun og tilføjer, at det må være i alles interesse at skabe de nødvendige rammer for, at opgaven kan løses også lovgivningsmæssigt.

Problemer med finansieringen Også på Lystruphave Efterskole oplever man udfordringer med at få de ikke uddannelsesparate unge passet ind i systemerne. »Vi har indlysende gode forudsætninger for at lave kvalificerede løsninger for denne gruppe unge, men fordi vi er en specialefterskole, kan vi ikke få tilskud til de ikke uddannelsesparate elever,« siger Niels Martin Hougaard Sørensen. Han forklarer, at skolen, der det seneste skoleår havde en gruppe ikke uddannelsesparate unge på skolen, derfor ikke fremover vil påtage sig opgaven. »Det er økonomisk risikabelt, blandt andet fordi det kan være svært at skaffe nok elever, og fordi der er en øget risiko for, at nogen falder fra undervejs. Det ville ikke være et problem, hvis de ikke uddannelsesparate unge udløste tilskud, som resten af vores elever,« siger han.

bonus DUI leg og virkes tre hovedkrav: 1. Efterskolerne skal kunne udbyde kurser for ikke-uddannelsesparate unge mellem 18 og 25 år med henblik på at bibringe denne gruppe såvel faglige som sociale kompetencer til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse.

2. Samme gruppe unge som ovenfor anført skal fortsat kunne bo på efterskolerne og modtage supplerende undervisning samt vejledning, indtil de har bestået et grundforløb på en ungdomsuddannelse.

3. Arbejdsgiverne skal alt efter virksomhedernes størrelse forpligtes til at indgå uddannelsesaftaler, og der skal indføres økonomiske sanktioner over for de arbejdsgivere, der ikke lever op hertil.

svend@magasinhuset.dk

Vi vil virkelig kunne gøre en forskel, hvis vi får mulighed for at lave forløb for unge over 18.

efterskolen · no. 03 · september 2012

Love og regler skal ændres Foreningen DUI – Leg og Virke, der står bag Bisnapgaard Efterskole, støtter op om Helle Christensens holdninger. På foreningens hjemmeside opfordres regeringen til at tage alle midler i brug for at sikre uddannelse til alle. Foreningen peger på efterskolen, som en central spiller i arbejdet med de ikke uddannelsesparate. Foreningen opstiller krav om, at love og regler ændres, så unge mellem 18 og 25 kan komme på kurser på efterskolerne, og at samme gruppe unge kan

bo på efterskoler og modtage supplerende undervisning og vejledning, mens de går på grundforløbet på en ungdomsuddannelse. »Det må være systemerne, der skal passe til de unge, og ikke omvendt,« siger Helle Christensen.

26 tilskud

rundbordssamtaler om skolernes tilskud af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Efterskoleforeningen sætter sig i spidsen for kulegravning af tilskudsordningen. Stor gruppe af efterskolefolk er inviteret med om bordet

N

efterskolen · no. 03 · september 2012

år 15-20 efterskolefolk i den kommende tid sætter sig sammen for at drøfte efterskolernes tilskudsordninger, er der på den ene side tale om et koldt emne, der handler om regneark, tilskudskriterier og cool cash.

Men alle ved også, at netop fordelingen af penge efterskolerne i mellem er det måske mest sprængfaglige emne overhovedet.

Anledningen til drøftelsen er, at årsmødet i marts pålagde styrelsen at analysere det nuværende tilskudssystem. »Vi har fået en følelsesmæssig svær opgave, fordi enhver ændring vil være god for nogle og mindre god for andre, hvis man alene kigger på de enkelte skolers bundlinje.

Jeg forventer at processen vil afspejle at det er et svært emne at drøfte, men jeg håber også at vi kan bevæge os fra et følelsesniveau til et faktuelt niveau, og at vi kan respektere det tillidsforhold, som er hele fundamentet for skoleforme,« siger Efterskoleforeningens formand Troels Borring, der selv kommer til at sidde for bordenden ved rundbordssamtalerne. »Mit og følgegruppens sigte bør være, at vi skal skabe det bedst mulige grundlag for et godt efterskoleophold til flest mulige unge.

Det forudsætter, at vi har mange forskellige efterskoler – i størrelse og indhold – med et fælles udgangspunkt: Lovens hovedsigte.« Den opgave som blev besluttet på årsmødet går på, at styrelsen i marts 2013 skal ”fremlægge en analyse af tilskudsordningernes udvikling de seneste år med henblik på at udforme en tilskudsordning, der alene gør valget af skolestørrelse til et valg på baggrund af den enkelte skoles egenart, undervisningstilbud og pædagogiske målsætning.”

Arbejdsgruppen skal derfor primært analysere tilskudsordningernes udvikling de senere år og pege på, om der er forhold i tilskudsordningen, der skævvrider eller favoriserer bestemte skolestørrelser.

Det sidste har tidligere afstedkommet følelsesmæssige diskussioner om store og små skoler, men formanden håber på et mere overordnet fokus: »Jeg har sammensat følgegruppen ud fra, at deltagerne repræsentere først og fremmest forskellige skolestørrelser. De repræsenterer også vidt forskellige erfaringer med skoleformen. De sidder alle med i den daglige ledelse eller er formænd for en bestyrelse. Dermed en gruppe, som har det direkte ansvar for en skoles indhold og retning. Det er helt bevidst, at sammensætningen er kompliceret i den forstand, at gruppen besidder mange forskellige holdninger og tilgange.

Det vil være forudsætningen for, at vi kan nå frem til årsmødet med et oplæg, der viser sammenhænge mellem visioner og tilskud.

Derimod er opgaven ikke at fokusere på et valg mellem forskellige tilskudsmodeller. Den debat må vi eventuelt tage efterfølgende,« siger Troels Borring.

Alle med interesse for skoleformen opfordres til at deltage i processen i de kommende måneder – gennem bladets debatspalter eller input via Efterskoleforeningens Facebook side.

fakta

De skal diskutere tilskud Arbejdsgruppen, der gennem de næste tre måneder skal mødes til tre rundbordssamtaler om efterskolernes tilskud: • R ud Nielsen: Hjemly Idræts-efterskole – forstander • Birgitte Vind Rasmussen: Ryslinge Efterskole – fmd.

Region Fyn • Mogens Vestergaard: Hørby Efterskole– forstander • Helle Vestergaard – BGI Akademiet – viceforstander • Anne Fabiansen: Tølløse Slots Efterskole – forstander • Bjarne Ebbesen: Sundeved Efterskole – forstander • Lars Mortensen: Vandel Efterskole – forstander • Margrethe Kjeldberg: Bornholm Efterskole – forstander • Erling Gaardsdal: Dejbjerglund Efterskole – formand.

• Kirsten Hansen: Højer Design Efterskole – forstander • Bjarne Pedersen: Glamsdalens Idrætsefterskole – formand • Stefan Ladeby Jensen: Klintsø gaard Idrætsefterskole – formand • Lene Hvid: Vittrup Efterskole – forstander • Jens Rode Petersen: Øse Efterskole – forstander • Anders Buhl: Bjergsnæsskolen – formand • Johannes Pedersen – Hestlund Efterskole – forstander • Thomas Buch: Styrelsen • Troels Borring: Formand for følgegruppen

xxxx

27

Digitale naturfagssystemer iXplore består af fire helt nye naturfaglige digitale læremidler, som alle er online-baserede og interaktive læremidler: iXplore Natur/teknik iXplore Geografi iXplore Biologi iXplore Fysik/kemi

KERNESTOF OG INTERAKTIVE OPGAVER De fire iXplore-systemer bygger videre på kernestoffet fra de trykte Xplorebøger og indeholder digitale ressourcer i form af speak, videoer, animationer, interaktive opgaver, test m.m. Hvert fag og hvert klassetrin har sit eget website, der præsenterer eleverne for det naturfaglige stof på en engagerende og aktiverende måde.

FÆLLESFAGLIGE FORLØB iXplore Geografi, iXplore Biologi og iXplore Fysik/kemi til 7.-9. indeholder for hvert klassetrin tre fællesemner, så de tre fag kan arbejde sammen. Dette gør iXplore oplagt til de kommende fællesfaglige naturfagsprøver. Læremidlerne lægger vægt på faglig progression og er baseret på Fælles Mål 2009.

efterskolen · no. 03 · september 2012

Hvert iXplore-system sælges i årsabonnement, og der betales et fast beløb pr. elev.

Det digitale system kan bruges på pc, mac, iwb, iPad og Android-tablets.

Se udgivelsestidspunkter og læs mere på www.geografforlaget.dk

www.geografforlaget.dk Lærernes forlag

28 portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e menn

at gøre en

forskel af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Robert Hune-Rasmussen har gjort hele rejsen fra Dos til Windows7. I 25 år har han vejledt efterskolerne i at bruge IT i administrationen. Brændstoffet har for ham været positive tilbagemeldinger fra sekretærer og ledere

efterskolen · no. 03 · september 2012

F

loppydisk, sort skærm, Dos og Windows har fyldt i Robert Hune-Rasmussens arbejdsliv. Med fingrene på tastaturet og med telefonrøret ved øret eller ved at møde frem på skolens kontor har han de sidste 25 år hjulpet efterskolernes administrative medarbejdere. Han er trådt til med vejledning og hjælp, når de ind imellem genstridige computere og programmer har gjort modstand. »Det er en utrolig udvikling, der er sket inden for brugen af IT i de 25 år, jeg har været med,« siger Robert Hune-Rasmussen. Han er konsulent i De Frie Skolers EDB-BRUGS, som leverer og supporterer IT-løsninger for blandt andet efterskolerne. Første oktober kan han fejre sit 25 års jubilæum. »Da jeg begyndte var det ind imellem en hurdle bare at få sekretærer og forstandere til at trykke på tasterne. De var simpelthen bange for at ødelægge noget,« siger han og fortæller, at han engang måtte køre tre timer fra det østlige Fyn til Nordjylland for at bruge under ti sekunder på at løse et problem. En IT medarbejder på en skole havde ikke forstået forskellen på almindelig skråstreg og backsladge, og kommunikationen via telefon havde ikke løst problemet.

»I dag kan vi heldigvis overtage sekretærernes skærme og klare det hele fra vores egen computer,« siger han og tilføjer, at det er en stor lettelse ikke at skulle ligge og rakke rundt på landevejene som før i tiden. »Nogle år i træk i slutfirserne og først i halvfemserne brugte jeg i hvert fald to dage om ugen på at køre landet tyndt,« siger Robert Hune-Rasmussen. Dengang var han den eneste konsulent i firmaet.

Lærererfaring et plus Initiativet til De Frie Skolers EDB-BRUGS blev taget midt i firserne, hvor andelsselskabet blev etableret, og Robert Hune-Rasmussen blev tilknyttet med otte ugentlige timer i 1987. »Jeg arbejdede som efterskolelærer på fuld tid samtidigt med, at jeg var konsulent for EDB-BRUGSEN,« fortæller han.

De otte timer blev hurtigt til halv tid, og i 1990 begyndte Robert Hune-Rasmussen som fuldtidskonsulent. Han holdt med lærerarbejdet, men har i årene siden profiteret af sit kendskab til lærergerningen og skoleverdenen. »Mine nitten år som efterskolelærer har hjulpet mig i mit arbejde. Det at vide, hvordan det er at være lærer, har

kvalificeret arbejdet med de administrative programmer,« siger han og tilføjer, at kravene til hans arbejde har ændret sig meget over årene. Ændrede krav til arbejdet I begyndelsen drejede mange af de problemer kunderne henvendte sig med om, hvordan computeren fungerede. »Engang blev jeg for eksempel kaldt ud på en skole, som havde sort skærm.

Det viste sig, at rengøringspersonalet, når de støvede skærmen af, havde drejet kontrast og lys ned på nul, så det var let at løse problemet,« siger Robert HuneRasmussen og forklarer, at den store udfordring i dag ligger i at følge med i de krav, det offentlige stiller til skolerne og så sikre, at programmerne understøtter de forandringer, der hele tiden kommer til, hvordan og hvad en skole skal indberette til for eksempel Danmarks Statistik.

Fulgt med udviklingen »Mine kolleger vil sandsynligvis sige, at jeg lyver, når jeg siger, at jeg har været god til at følge med udviklingen,« siger Robert Hune-Rasmussen med et smil og fortæller, at han i de 25 år i firmaet har været glad for sit arbejde, og stadig er det.

portræt

Cesky - Action Cesky RajRaj - Action Prag Prag Berlin . . . . . . . . . . fra Berlin Berlin Tyskland - Raj naturcamp Cesky Tyskland - naturcamp . . . . . . fra Krakau Krakau Prag Warszawa . . . . . . . . . . fra Warszawa Budapest Budapest Krakow . . . . . . . . fra NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

Robert Hune-R asmussen har i 25 år service efetrskolerne ret omkring admin istrative IT-løsn Arbejdet har fly inger. ttet sig fra at handle meget hvordan compu om, tere fungerer til at hadle om EDB_BRUGSENS hvordan programmer er skruet sammen ,

Mine nitten år som efterskolelærer har hjulpet mig i mit arbejde. Det at vide, hvordan det er at være lærer, har kvalificeret arbejdet med de administrative programmer.

Gjort en forskel »Jeg har jo været med i mange år og har mødt rigtig mange forskellige mennesker,« siger han og fortæller, at netop mødet

med de mange sekretærer og ledere gennem årene har været en af de bedste ting ved arbejdet. »Når en sekretær for eksempel ringer og siger tak for råd og vejledning, så føler man, at man har gjort en forskel. Og det er rigtig god oplevelse,« siger Robert Hune-Rasmussen.

Reception i forbindelse med Robert HuneRasmussens jubilæum afholder EDB-Brugsen en reception i firmaets lokaler i Nyborg.

1.335,kr.kr. 1.335,kr. 1.055,1.055,kr. kr .

746 1.110,kr.kr. 1.110,kr. 1 .620 1.110,kr . kr.

1.110,kr. 1.110,kr. 1.110,kr . kr. 1 .221 1.125,kr. 1.125,kr. 1.110,kr.

1.110,kr . 1 .271

Warszawa . . .4215 . . fravm-rejser.dk kr . 1 .312 tlf: 3698 1939 / . 7516 tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk Budapest . . . . . . . fra kr . 1 .398 London . . . . . . . . fra kr . 1 .708

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

Har du ansvaret for skolerejsen i år?

GØR SKOLEREJSEN EN KLASSE BEDRE

Spar tid & penge og styrk fagligheden

• Faglige studiebesøg • Faglige kompendier • Tryghed/sikkerhed • Erfarne rejseeksperter

Athen, fly, 6d/5n fra.......

Beijing, fly, 8d/6n fra.....

Bruxelles, fly, 5d/4n fra Lissabon, fly, 6d/5n fra Madrid, fly, 5d/4n fra.....

New York, fly, 6d/4n fra Prag, fly, 5d/4n fra..........

Skt. Petersborg, fly, 6d/5n fra.............................

kr. 3.195,kr. 5.350,kr. 2.520,kr. 3.275,kr. 2.695,kr. 5.990,kr. 1.655,kr. 3.450,-

LÆS MERE PÅ KILROYGROUPS.COM

Receptionen finder sted den 28. september fra kl. 12 til 17.

70 22 05 35 • hol@kilroygroups.dk

efterskolen · no. 03 · september 2012

»Jeg har rare kolleger, og der er en god stemning på arbejdspladsen,« siger han og tilføjer, at han ikke har planer om at forlade arbejdsmarkedet foreløbigt, selv om hans 64 år gør, at han godt kunne. »Så længe jeg står op om morgenen og hverken kommer sur på arbejde eller hjem igen, ser jeg ikke nogen grund til at holde,« siger Robert Hune-Rasmussen og tilføjer, at der selvfølgelig kan komme noget med helbredet, som gør, at han kan blive nødt til at stoppe. »De sidste par år har jeg levet med en kræftsygdom, men den har ikke forhindret mig i at arbejde hidtil,« siger han og fortæller, at han tror, han vil komme til at savne kollegerne og kontakten med skolerne, hvis han stoppede nu.

29

30 rejseannoncer

K PÅ E.D E N I ER LL M I S YR LÆ .SM W W W

Skiferie.

Eget hotel med storkøkken

Ta’ på 1 uges kombineret hotelog færgeferie. Oplev den storslåede sejlads over Nordatlanten og Færøernes fantastiske natur.

Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall i hytte fra 1.745,Nesbyen (hotel inkl. helpension) fra 2.995,-

TJEKKIET Inkl. hotel, helpension, bus, ski og liftkort

fra 2.795,-

Europas STORBYER

EFTERÅ R TILBUD S-

Komfort på Færøerne

SKIREJSER til Norge

Pr. pers. pr. døgn v/2 personer, fra

327,-

Periode: 29.09-25.10

TEL 96 55 85 00 · OFFICE@SMYRIL-LINE.DK · WWW.SMYRILLINE.DK

Store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin Priser fra kr. 1.295,-

AKTIVE rejseprogrammer Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.895,Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,Inkl. bus, aktiv. i 3 dage, helpension, og udflugt til Prag 2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.745,-

For hotel og transport.

4-5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

www.jellingrejser.dk www.jellingrejser.dk||info@jellingrejser.dk info@jellingrejser.dk||7587 75872344 2344

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Prag 6 dg. fra. 1.395,- Budapest 6 dg. fra 1.495,Berlin 4 dg. fra 1.395,- Paris 6 dg. fra 1.765,Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad Priserne er ved samrejse og fuld bus.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam

Annoncer Nr. 4 udkommer 11/10 Annoncefrist 1/10 kl. 10.00 Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586, annonce@efterskoleforeningen.dk

superpriser fra kr.

685,pr. person

Superpriser på skolerejser - med bus eller båd

efterskolen · no. 03 · september 2012

Amsterdam • bus • 6 dage/3 nætter Berlin • bus • 4 dage/3 nætter Bruxelles • bus • 6 dage/3 nætter Budapest • bus • 6 dage/3 nætter

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.335 685 1.555 1.490

London • båd • 6 dage/3 nætter Krakow • bus • 6 dage/3 nætter Paris • bus • 6 dage/3 nætter Prag • bus • 6 dage/3 nætter

TeAM BeNNs HAr: Markedets største udbud af rejsemål • Bedste og billigste priser på markedet • Kompetente og erfarne rejseeksperter, som gør arbejdet for jer og følger jer gennem hele forløbet • Programforslag som gerne fremsendes Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 49

meeb@team-benns.com

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.425 1.460 1.725 1.135

rejseannoncer

31

MĂŚrk verden med Jysk Rejsebureau - grupperejser til hele verden

Hos Jysk Rejsebureau er eventyrlysten den drivende kraft - ogsü nür vi sammensÌtter studie- og grupperejser. Vi tilrettelÌgger grupperejser i hele verden og arrangerer dem ud fra jeres behov og ønsker.

Vores gruppeafdeling bestĂĽr af 7 rejsekonsulenter med tilsammen 52 ĂĽrs erfaring i at skrĂŚddersy og tilrettelĂŚgge rejser. Vi tilbyder en udstrakt service, der betyder, at vi er med jer under hele processen - fra idĂŠ til den veloverstĂĽede rejse. Vi laver rejser til hele verden f.eks.

Barcelona, Rom, London, Dubai, Bangkok, Beijing og New York.

Vi tilbyder bl.a.: t 4BNNFOT�UOJOH BG IFMF SFKTFO nZ PQIPME PH UVSF t "SSBOHFSJOH BG USBOTGFS PH MPLBM USBOTQPSU t #FTUJMMJOH BG CJMMFUUFS UJM TJHIUTFFJOH BSSBOHFNFOUFS N W t 4VWFS�OF QSJTBGUBMFS t 3BCBU Q SFKTFVETUZS t 3BCBU Q SFKTFGPSTJLSJOH t (SBUJT SFKTFGPSFESBH t 0WFST“JTLF TFSWJDFLPOUPSFS t %“HOCFNBOEFU O“EUFMFGPO t 4BNBSCFKETQBSUOFSF WFSEFO PWFS

Jysk Rejsebureau ĂĽbnede i 1982 og har i dag mere end 50 ansatte. Vi skrĂŚddersyer ĂĽrligt 20.000 eventyrlige rejser til hele verden og har egne servicekontorer, hoteller, resorts, skibe m.m. Vores dygtige rejsekonsulenter, der har rejst i mere end 127 lande tilsammen, sidder klar pĂĽ vores kontorer i Ă…rhus og Ă…lborg, for at sikre dig en rejse ud over det sĂŚdvanlige.

mĂŚrk verden

XXX KS EL t HSVQQFS!KS EL t 5MG 86 18 42 88

Skolerejser til alle europĂŚiske storbyer 44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

toP 5 destinationer:

berlin: TV-tĂĽrnet og StasifĂŚngsel ............

Prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

KontaKt os og fĂĽ et tilbud:

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemĂĽl pĂĽ

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

efterskolen ¡ no. 03 ¡ september 2012

Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skrĂŚddersyede studierejser til alle europĂŚiske storbyer.

32

rejseannoncer

Storbyrejser

T vores ilmeld dig nyhed www. sbrev sko på

leung

doms

- og v ær op

rejser .d

datere

t!

k

Berlin • Oslo • Stockholm • Amsterdam • Paris • Prag • Riga Rom • Athen • Cairo • New York • Seattle • Ouagadougou...

Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk Tlf. 87 231 245 • rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

Adventure

Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Skolerejser 12/13 Det behøver ikke blive så dyrt!

Storby

Berlin, Prag, Paris, Amsterdam, Krakow …

Ski

Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Linjeture efterskolen · no. 03 · september 2012

Ridning, kunst, adventure, musik, idræt ...

Få et tilbud og læs mere på:

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

annoncer

33

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

SKIREJSER

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Se alle rejser og bestil tilbud på smartphone: ....se også www.alfatravel.dk Vores priser til Østrig er Danmarks billigste og ALTID inkl. busrejse, indkvartering, liftkort, skileje. Kontakt os idag for tilpasset tilbud på jeres rejse.

NEUKIRCHEN - 6 dage/ 3 nætter fra kr. .........................................2.398,NEUKIRCHEN - 7 dage/ 4 nætter fra kr. ............................................2.648,MATREI - 6 dage/ 3 nætter fra kr. ..............................................................2.698,NYHED! - KVITFJELL - 7 dage/ 4 nætter fra kr............................ 2.648,“Vores skirejser til Østrig er Danmarks billigste for efterskolegrupper.

Vores priser er altid inkl. indkvartering, halvpension, skileje og liftkort.

Skiområdet Wildkogel ved Neukirchen er optimalt for skolegrupper, og der er udfordringer for såvel øvede som nybegyndere. Lad os overtage ansvaret for rejsen og arbejdet med planlægningen - så kan I koncentrere jer om undervisningen og dagligdagen på skolen.

Lise Sloth Pedersen, mere end 10 år i rejsebranchen

GODE RÅD OM SKOLENS DRIFT Henrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelsesinstitutioner og tilbyder rådgivning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger. n n n n n n n

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatavel.dk - www.alfatravel.dk

Personalereduktion?

Frie grundskoler Frie kostskoler Private Gymnasier Produktionsskoler Institutioner for erhvervsrettede uddannelser Institutioner for gymnasiale uddannelser Institutioner for videregående uddannelser

www.koeber.dk henrik@koeber.dk Telefon: 4040 9654

KØBER C O N S U LT

- den gode opsigelse Læs mere på bdo.dk/skoler

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

efterskolebladet.indd 1

efterskolen · no. 03 · september 2012

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

26/10/11 14.09

34

kurser&møder

kalender

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Bestyrelsens arbejde med efterskolens strategiske udvikling

Kreativitet og dannelse

Kursus for sekretærer og forstandere

12. november kl. 17.00 – 21.00

5. oktober kl. 09.00 – 15.30

27. november

Bestyrelsen har en central rolle i forhold til arbejdet med efterskolens strategiske udvikling. Det er en af de bestyrelsesopgaver, som både er spændende og udfordrende.

På dette møde vil du få lært nogle metoder og værktøjer at kende, og dermed få inspiration til det videre arbejde hjemme på skolen.

Sted: Ranum Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 28. oktober 2012

Kurset for lærere og ledere i de frie skoler, er planlagt af Det kreative Skolenetværk og handler om at formidle viden, inspiration og erfaringer, der kan støtte kreative kompetence i (ud)dannelsesprocessen.

Sted: Faaborgegnens Efterskole Arrangør: Dansk Friskoleforening Tilmeldingsfrist: 1. september, 2012 Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/ kalender

Likviditetsbudgetter i praksis – hvordan kommer vi i gang? 1-dagskursus for sekretærer og forstandere om likviditetsbudgetter i praksis.

Sted: Brogaarden i Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 25. oktober, 2012

Arbejdsmiljøuddannelse

29. november kl. 09.00 – 15.00

29. oktober – 31. oktober

Seminar om efterskolernes udenlandsrejser Sted: Eisbjerghus Efterskole, Nørre Aaby Arrangør: Efterskoleforeningens internationale udvalg Tilmeldingsfrist: 16. november, 2012

Sekretærkursus 1 31. oktober – 1. november Målgruppe: Ansatte i efterskolernes administration.

Styrke administrative medarbejderes håndtering af de mangeartede opgaver og ansvarsområder der er knyttet til administrationen på efterskoler.

Samtidig giver kurset ny inspiration og medvirker til netværksdannelse.

Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 25. september, 2012 på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Inspirationskurset 2012

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljø-uddannelse".

Sted: Hornstrup Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

efterskolen · no. 03 · september 2012

Mellemlederseminar 29. november – 30. november

Kursus for nye bestyrelsesmedlemmer 3. november kl. 10.00 – 16.00 Kurset er primært tiltænkt nye bestyrelsesmedlemmer. Mere erfarne bestyrelsesmedlemmer er dog også velkomne i det omfang der er plads på holdet.

Sted: Sædding Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen

4. – 5. oktober Målgruppe: Friluftslærere. Det er 10. år vi udbyder inspirationskurset. Tanken er, at friluftslivslærere skal få mulighed for at afprøve forskellige/nye områder, samt at give mulighed for at kunne diskutere faglige spørgsmål med gode kolleger.

Sted: Knøsgården, Hinmmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskoles friluftsgård, Ry Arrangør: Naturvejleder Lars Borch Tilmeldingsfrist: 12. september 2012 Tilmelding: www.efterskoleforeningen. dk/kalender

Efterskolen ud i verden – verden ind i efterskolen!

Førlederkursus: Kend dig selv – og få afklaret hvad du vil

Mellemlederens position har igennem de seneste år forandret sig meget. Uanset om du er viceforstander i et topersoners team med din forstander, eller om du er afdelingsleder i et større ledelsesteam, så vil der være udfordringer, dilemmaer og muligheder forbundet med det at være mellemleder.

Sted: DSB Kursuscenter Knudshoved Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 29. oktober, 2012

Efterskolen i samfundet – en konference om efterskolens frihed og sociale ansvar

22. november kl. 09.00 – 23. november 17.00 15. november kl. 09.00 – 15.30 Kurset henvender sig primært til efterskolelærere, der har tanker om et fremtidigt lederjob, men er desuden tidligere år med succes blevet brugt af f.eks. viceforstandere eller afdelingsledere. Første modul kan være til gavn for mange. Man får nye perspektiver åbnet i sin personlige udvikling og man bliver bedre til at indgå i samarbejde med andre.

Sted: Brogården i Strib Arrangør: Efterskoleforeningen

Efterskolen er en skoleform der reelt skal være åben for alle, uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund – en vision eller en umulighed? Konference for og om efterskolen.

Sted: UCSyd, Kolding Arrangør: Nationalt Videncenter for Frie Skoler og professionshøjskolen University College Syddanmark

synspunkt

35

efterspil små og store synder af: Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i tænketanken DEA

H

landsrejser og andre letkøbte goder.

Det kan der jo godt været noget om.

Men man savner på den anden side anerkendelse af det dygtige pædagogiske arbejde, der bliver udført på de store efterskoler. Anerkendelsen af de modige forsøg, der bliver gjort med nye profiler og som har ført til en tiltrængt fornyelse af efterskolens udbud og ikke mindst dens mangfoldighed.

Det er denne manglende anerkendelse, der gør lederne for de store skoler, så ophidsede, når diskussionen kommer til overfladen. Som for eksempel til det sidste årsmøde den 3. marts i Nyborg. Og jeg forstår dem godt. For diskussionen hviler på antagelser, der ofte ikke er underbygget og dokumenteret.

Det er imidlertid korrekt og dokumenteret, at de mindre efterskoler tager et relativt større socialt ansvar end de store. Det er præcis det, som er ideen med forslaget om socialt taxameter fra udvalget for socialt ansvar. Her kan vi mere direkte belønne de efterskoler, der allerede tager et socialt ansvar og de som gerne vil påtage sig et større socialt ansvar. Men det er ikke et forslag, der på nogen måder skade de store skoler – fordi de er store.

For der er ingen evidens for eller beviser for om man vil, at store ef-

terskoler er dårligere faglige og pædagogiske læringsrum – end de mindre.

Der er ingen dokumentation for, at de store efterskoler udnytter systemet og kun er interesseret i at vokse for enhver pris. Tværtimod kan man med rimelighed antage, at de store skoler er i stand til at tiltrække flere dygtige lærere og i stand til at skabe nogle mere spændende læringsmuligheder, end de mindre skoler.

Pointen er her ikke at fortsætte skænderiet mellem de to fløje, men at appellere til den sunde fornuft og inderligt bede de to grupperinger om at arbejde med gensidig anerkendelse.

Der udestår et betydeligt terapeutisk arbejde for Efterskoleforeningen. Men der udestår også for foreningen, at øge oplysningsniveauet og dermed forskningen i hvilke skoleformer og læringsrum i efterskolen, der virker bedre andre.

Og det er alvor. For i sidste ende risikerer det at splitte Efterskoleforeningen. På grundlag af fordomme og myter om hinandens skolestørrelser.

Det vil være synd og skam.

Bjarne Lundager Jensen var formand for Efterskoleforeningens arbejdsgruppe om socialt ansvar.

efterskolen · no. 03 · september 2012

ver gang vi kører forbi Oure Efterskole, gør jeg honnør, når min kone vel at mærke kigger den anden vej.

Jeg har den dybeste respekt for det arbejde, der bliver gjort på Oure og en række andre efterskoler, der er ved at vokse sig større. Det vil sige på vej mod mere end 175 elever.

Det skammer jeg mig over at stå ved overfor min kone. I hendes store og hjertevarme grundtvigske familie, har man siden midten af 1800-tallet været imod, alt der voksede ud over sognegrænsen – lige fra jernbanen, kommunalreformen af 1970 og naturligvis Storebæltsbroen.

Til denne række af onder hører også Oure Efterskole, der er symbolet på stordrift, pølsefabrik og overfladiskhed. At vi samtidig har mødt en masse elever og lærere, der har været meget glade for at gå og undervise på Oure giver ingen synderlige anfægtelser.

Det er den samme attitude, som jeg har mødt hos en række i øvrigt fremragende ledere og undervisere på mindre efterskoler på typisk mellem 50 og 100 elever. Det der fortælles er, at de store efterskoler per definition ikke tager et socialt ansvar, at de udnytter tilskudssystemet til at vokse sig bevidstløst store, og at de lokker elever med ”billige” tilbud om uden-

Afsender:36 Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K xxxx Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

(17073 · BureauLIST) EFTF3-2012

Dansk · 7.-10. klasse

Skriftlig fremstilling

iSkriv.dk gør dine elever fortrolige med at skrive tekster – og det foregår online. iSkriv.dk består af en lang række genreforløb. I forløbene undersøger, planlægger og skriver eleverne tekster i forskellige genrer. Sitet indeholder desuden en række prøveopgaveforløb, som lærer eleverne at afkode de krav, de møder til afgangsprøverne i skriftlig fremstilling.

Eleverne skriver, arbejder og samarbejder i sitet. It bliver brugt til at stilladsere og strukturere elevernes skriveproces. iSkriv.dk organiserer løbende elevernes notater, og interaktive assistenter hjælper dem med at strukturere og planlægge deres egne tekster.

Når eleverne selv skriver, er det med tydelige skrivemål og evalueringsredskaber lige ved hånden.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666