Efterskolen 3 2014 by Efterskoleforeningen

Nr. 3

Vejlederkonference:

Turen går til fremtiden

Foto: Peter Klode

9. oktober 2014

Godt i gang med ny tjenestetid Lærerne er mere til stede på skolerne, men undervisningstiden er ikke steget væsentligt 10

Fedt med mere fritid Følg lærer, der arbejder under fuld tilstedeværelse på skolen. 12

Thulesen Dahl: Efterskolerne er fantastiske I ny partilederrunde opfordrer DF's leder efterskolerne til at tage større socialt ansvar. 28

Indhold

Efterskolen 9. oktober 2014 Nr. 3 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 47. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne 8

Motivation spirer i en tidslomme 10

Godt i gang med ny tjenestetid

Skolerne bruger muligheden for at tilrettelægge arbejdstiden vidt forskelligt. Og det var netop meningen. 12

Ny arbejdstid giver mere fritid Følg lærer Kasper Gommesen på en arbejdsdag med fuld tilstedeværelse, og mere fritid, når han kommer hjem. 20

Styrker 9. klasse

Ny rapport viser udviklingspotentiale for 9. klasse.

Hvad er formålet

Medlemsmøde om Efterskoleforeningens formål. 28

Thulesen Dahl opfordrer til socialt ansvar

Ny partilederrunde i bladet. Mød DF's leder. 34

Lederen skal tage ansvar for den integrerede vejledning 37

Minister vil have profilfag Linjer og profilfag kan målrettes erhvervsuddannelser, foreslår Antorini. 40

Ingen fødes med demokrati i blodet Interview med Ove Korsgaard om dannelse.

Nyheder

Replik

Jeg har altid skelnet mellem det at være intelligent og det at være klog. Det er to vidt forskellige ting. Man kan godt have en meget høj intelligenskvotient uden at være ret klog, ja måske kan man endda være dum. Klogskab forbinder jeg med det at være dygtig til at leve.

Efterskolernes dag i medierne »For første gang i min tid som forstander har vi ikke skolen fyldt op med elever i dette skoleår,« siger Margrethe Kjellberg ved søndagens åbent hus. »Det er blevet sværere at få eleverne til at komme ud i udkanten af landet. Vi kæmper lidt med, at folk synes, at det tager lang til at komme hertil, og at det er dyrt. Men jeg synes ikke, at det er dyrt, når en ung under 16 år kan rejse hele vejen for 160 kroner hvilket overrasker mange,« siger Margrethe Kjellberg.

Niels Hausgaard til Kristeligt Dagblad

Det var på en solrig søndag, at Dansk Design og Håndværksefterskole (DHE) kunne åbne dørene op til masser af glade fremmødte unge og deres forældre, som kom fra nær og fjern, for at få et indblik i de mange kreative fag, som efterskolen udbyder. Der var elevrundvisninger, aktiviteter i fagværkstederne, gymnastik i Arenaen og gratis adgang i skaterhallen.  Danmarks Mester i wakeboard, Jacob Sally, kiggede forbi i forbindelse med efterskolens boardlinje, som er et samarbejde mellem Hvide Sande Kabelpark (og kabelklub) og DHE.  1100 pizzasnegle blev spist, kombineret med masser af kage, frugt, slik og pølsehorn.

Kunst på strand og i tunnel Elever fra Øse Efterskoles kunstlinje har i september vist fanen frem i det offentlige rum. En tunnel er blevet udsmykket med paste-ups, som er en disciplin inden for street art. Man fremstiller plakater, som tapetseres op på egnede steder. I dette tilfælde blev det på væggen i en tunnel. Temaet var bymennesket møder landet.

Andre elever deltog i et stort kunstprojekt kaldet ”Wadden Tide” ved Blåvand. Eleverne hjalp 13 internationale kunstnere med at skabe deres værker på stranden. Blandt andet hjalp de unge den hollandske kunstner Bruno Doedens med at sætte enorme mængder bambus pinde i sandet til et værk, som skal ses fra toppen af klitterne.

Sandy Wunsch går i 7. klasse. Når hun skal i 9. , vil hun gerne på efterskole - og det kan meget nemt blive i Tinglev.  Derfor var hun sammen med sine forældre, Stefan og Claudia, søndag på besøg på Deutsche Nachschule Tingleff, der ligesom de fleste af landets øvrige efterskoler havde slået dørene op til Efterskolernes Dag.  Den lille tyske familie, som arbejde har trukket til Haderslev, blev vist rundt af en af skolens nuværende elever, Louise Latter fra Døstup.  Bliver Sandy Wunsch skrevet op på skolen, er hun langt fra alene.  Skolen, der som den eneste kan tilbyde både den tyske og den danske afgangseksamen, er populær i disse år. Med 101 elever er dette skoleår fuldt belagt, og næste skoleår er allerede halvt booket. Det er aldrig sket så tidligt, kan forstander Jørn Warm fortælle.

Efterskolen · 9. oktober 2014

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Multipark ved Halstedhus Efterskole

To nye multibaner har set dagens lys ved Halstedhus Efterskole. Den ene bane er en sandbane, som skal bruges til beachvolley og –håndbold. Den anden er en kunststofbane, der skal bruges til fodbold, håndbold og basketball hele året rundt. To tennisbaner har måttet vige pladsen for de nye multibaner, og skolen har ifølge Lolland-Falsters Folketidende investeret 400.000 kroner i projektet. »Vi glæder os til at præsentere den ny multipark, og vi overvejer at søge om tilladelse til et lysanlæg,« siger forstander Ulrik Murel.

Samarbejde frem for konkurrence Danseweekend I begyndelsen af september vendte tidligere elever for en stund tilbage til Frøslevlejrens Efterskole. Efterskolens nye glassal var rammen, da de tidligere elever fra hele landet svedte og dansede sig gennem en All-star danseweekend.

110

år fylder Sydøstsjællands Idrætsefterskole i år. Fødselsdagen blev fejret midt i september samtidigt med, at man holdt rejsegilde på skolens nye hal.

Efterskolen · 9. oktober 2014

»Flere af danserne er i dag blevet professionelle,« siger Oliver Silkjær, der er fast underviser i dans på Frøslevlejrens Efterskole. »Jeg synes, det er vildt spændende, at de vil “vende hjem” og deltage i vores Allstar weekend. En hård, udfordrende og rigtig sjov weekend,« siger han.

300 synger popsalmer Den fynske komponist, korleder og sanger Janne Wind har komponeret nye melodier til 25 salmetekster. Musikken er inspireret af pop og gospel, og projektet hedder Popsalmer. Sangene præsenteres første gang den 1. november på Ryslinge Høj- og Efterskole. Skolens kor bliver i forbindelse med præsentationskoncerten suppleret med et rytmisk kor, et gospelkor og et stort børnekor. Der vil således medvirke mere end 300 sangere i arrangementet skriver Fyens Stifstidende.

I stedet for at se hinanden som modstandere er tre østjyske efterskoler gået sammen om at skabe en bedre efterskole for elever og medarbejdere. For 8 måneder siden startede, Hou Maritime Idrætsefterskole ved Odder, Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole ved Ry og Efterskolen for Scenekunst i Malling ved Århus, et to årigt samarbejde og udviklingsprojekt. Rammen for samarbejdet er netværk på tværs af skolerne og fælles workshops. Her hvor skolerne er halvt inde i forløbet, mener lederne og medarbejderne, at samarbejdet mellem skolerne indtil nu har styrket faglighed, lærerrollen og bevidstheden om, at man også laver efterskole, når man ordner grøntsager med eleverne. Målet med projektet er todelt. Dels at give lærere og medarbejdere konkret sparring med fagkolleger. Dels et mere strategisk mål, der handler om at styrke medarbejdernes opfattelse af sig selv som en del af skolens samlede mål om at lave efterskole. Det handler således om ikke blot at have ansvar for hvert sit område af skoledriften, men at tage ansvar for sit områdes bidrag til helheden. Projektet er støttet af Statens Kompetencecenter.

Manglende lånegaranti

Et flertal i byrådet i Roskilde har afvist at stille en lånegaranti, som folkene bag en ny efterskole kaldet Ros Efterskole havde håbet på. Ifølge Lotte Nowack, som er en af folkene bag den ny efterskole, bliver det nu vanskeligere at sikre et bæredygtigt økonomisk fundament under den ny efterskole. Dagbladet Roskilde skriver, at det kom bag på Lotte Nowack, at byrådet ikke støttede op om en lånegaranti, men det betyder ikke, at planerne skrinlægges. »Vi lægger en anden fundraising strategi. I stedet vil vi rejse pengene lokalt, og vi har kontakt til en stor international virksomhed,« siger hun til det sjællandske dagblad.

Hårdt arbejde har sikret elevtallet Design- & Idrætsefterskolen Skamling har i dette skoleår optaget 133 elever, hvilket er næsten dobbelt så mange som for blot tre år siden. Med kun 55 indskrevne elever i maj 2011 var skolen presset til at gøre noget. En målrettet og ihærdig indsats ser nu ud til at bære frugt, men skolen vil ikke hvile på laurbærrene. »Vi udvikler hele tiden på elementer i vores skole - enten er man i udvikling, eller også er man i afvikling. Vi er i udvikling,« siger forstander Brian Vittrup og fortæller, at skolen blandt andet aktuelt arbejder på et designforsamlingshus og er i gang med at nytænke 10. klasses tilbuddet.

40 års fødselsdag For godt 40 år siden tog en gruppe lokale ildsjæle initiativ til at starte Sædding Efterskole, og den 26. september fejrede skolen så sin 40 års fødselsdag. Skolen har indlysende nok udviklet sig siden begyndelsen, men ikke mere end at profilen stadig er den samme. Sædding Efterskole er en kristen efterskole, der lægger vægt på at begejstre. Jubilæumsfesten var for alle skolens venner, både tidligere og nuværende elever og medarbejdere samt deres familier var velkomne, og fik mulighed for at opleve et program med fernisering på en elevudstilling om skolens historie, en kunstudstilling med malerier af Arnt Uhre, en festmiddag og en afsluttende koncert.

Indsamling sikrer mobbet pige et efterskoleophold Ifølge Odder Avis har en indsamling, som Ekstra Bladet har taget initiativ til sikret en lokal pige et efterskoleophold. Indsamlingen er gennemført ved hjælp af indsamlingsplatformen Caremaker og gav på få timer 62.000 kroner. Baggrunden er, at den lokale 13 årige pige stod frem i ugebladet Ude og Hjemme og fortalte historien om, hvordan hun blev mobbet. Og da familien ikke oplevede, at der var den nødvendige hjælp at hente, stod moren frem i Ekstra Bladet og bad om hjælp. Det resulterede i en indsamling, og de mange penge sikrer pigen et efterskoleophold både i dette og det kommende skoleår.

Matchfixing på en ny måde På Midtjysk Efterskole har matchfixing ikke den samme negative klang som i offentligheden. Skolen beskæftiger sig da heller ikke med at fifle med sportsresultater, men matcher gerne efterskoleeleverne med nye kammerater og med deres

interesser for at skabe det helt rigtige efterskoleophold. »Matchfixing er lige os. Vi bruger masser af tid på at skabe det helt rigtige efterskoleophold,« siger forstander Bo Thorup.

Efterskolen · 9. oktober 2014

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

To elever fra Gram Efterskole arbejder i år på Gram Slot samtidigt med, at de gennemfører andet år på efterskole. »Vi har lavet jobaftalen for de to drenge sammen med Svend Brodersen fra Gram slot, fordi vi sidste år stod med to motiverede elever, der gerne ville prøve kræfter med arbejdslivet, samtidig med at de var på efterskole,« siger efterskoleleder, John Jensen, og tilføjer, at skolen i første omgang overvejede, om det ville komme til at gå ud over det sociale og det faglige. »Men de to drenge har vist, at de sagtens kan håndtere begge dele. Det ekstra krudt, de to drenge har, kan nu blive brændt af på arbejdet« siger han. De to drenge har ADHD og derfor måske også mere energi end de fleste andre. Det ser efterskolen som noget positivt og har derfor indledt samarbejdet med Gram slot, for at de to drenge kan bruge deres ekstra energi til af få nogle faglige erfaringer med i bagagen. »Jeg synes, det er en rigtig god måde, efterskolen håndterer elever med ADHD. De ser det højere energi niveau som noget positivt. Noget der skal bruges konstruktivt, så som at få afprøvet sig selv og få

erfaring med erhvervslivet. Havde jeg været ung i dag, havde jeg sikkert også fået diagnosen ADHD, men det var heldigvis ikke opfundet, da jeg var barn. Så jeg har kunnet bruge min energi konstruktivt, uden af føle mig hæmmet af en diagnose« siger Svend Brodersen og tilføjer, at han synes, det er en rigtig god ide at koble erhvervslivet tæt til skolerne. »Jo før de unge finder ud af, hvordan arbejdsmarkedet virker, jo hurtigere lærer de at blive fortrolige med det,« siger han. Gram Efterskole har flere elever med diagnoser og har valgt at fokusere på den enkelte elevs muligheder og ressourcer og ikke på, om de unge er diagnosticerede. »For os handler det om, at få vores elever til at tro på sig selv og så give dem muligheder for et godt skoleår«, siger John Jensen, der synes, at eleverne oplever et øget selvværd, når de mærker, at der er brug for dem ”ude i virkeligheden”. »Hvis det så oven i købet kan være med til at mindske eller helt fjerne medicineringen for nogle elever, så vil det jo være en ekstra bonus, men det må vi se hen ad vejen«, siger han.

Fodboldklub og efterskole samarbejder

Sofie Rifbjerg energirenoverer

Tirstrup Idrætsefterskole formaliserer ifølge Århus Stiftstidende sit samarbejde med det lokale fodboldsamarbejde FC Djursland. Det betyder, at de bedste af efterskolens elever på fodboldlinjen får mulighed for at prøve sig selv af i et elitemiljø. »Vi er ikke og skal ikke være en eliteefterskole, men vores fodboldlinje har igennem en årrække leveret gode hold og resultater, og det trækker dygtige spillere til som elever. Samarbejdet med FC Djursland giver dem en ekstra mulighed for at blive udfordret, og det er helt sikkert attraktivt for nogle,« siger Tirstrup Idrætsefterskoles forstander, Jesper Østergaard Pedersen, om samarbejdet med FC Djursland.

Bygningerne på Sofie Rifbjergs Efterskole er fra en tid hvor energibesparelser ikke var på dagsordenen som nu. En energirapport har da også vist, at der er mange steder, skolen kan spare. Ifølge Lolland-Falsters Folketidende har skolen valgt at anskaffe et nyt pillefyr og skifte alle vinduer på skolen. En investering på omkring fire millioner kroner som skulle give en besparelse på 250 – 300.000 kroner årligt.

Efterskolen · 9. oktober 2014

Foto: Hanne Loop

ADHD elever på fast arbejde

Heste hitter i Sdr. Felding På Sdr. Felding Efterskole er ridning populært. Hvert år oplever efterskolen stor søgning til hestelinjen, og i dette skoleår har skolen udvidet tilbuddet og indledt et samarbejde med Aaskov Rideskole. »Vi har ændret linjen fra at være meget rettet mod rideture i naturen til at omhandle en mere regulær undervisning om heste, dressur, spring og pleje af hesten,« siger forstander Asbjørn Lyby til Herning Folkeblad. Han fortæller, at selv om ridning er en hobby for de elever, der er på linjen, er det også alvor og en del af skolens samlede undervisningstilbud, som blandt andet kan være med til at lære de unge at koncentrere sig. »Det er nyt for skolen at samarbejde med Aaskov Rideskole, og ifølge forstanderen er det helt oplagt at dyrke kontakterne i lokalområdet.  - Vi har et samarbejde med golfklubben og med motorcykelhandleren.  På den måde er efterskolen med til at sikre de aktiviteter, der er på egnen og omvendt,« forklarer han.

Rundt om folk

Afrikansk musik mod ensretning Samtlige 100 elever på Musikefterskolen i Humble sang og dansede, da der i september blev holdt workshop med tre musikere fra Mozambique. Eleverne blev præsenteret for nye instrumenter og musikalske udtryk, som er anderledes end det vestlige. De tre afrikanske musikere er rejst til Danmark som en del af Center for Kultur & Udviklings Images Ung projektet, der skal være med til at give eleverne nye perspektiver på verden gennem kunst og musik. Koordinator i projektet, Patricio Fraille, mener ifølge Fyens Amtsavis, at den danske musikundervisning har en tendens til at blive ensrettet. Derfor skal nye input fra resten af verden inspirere og give de unge et mere nuanceret billede af, hvad musik kan være.

Karsten Bierring Dressø, 57, der de seneste år har været leder af Adventure Efterskolen på Broagerland og af aftenskolen LOF i Sønderborg, bliver ny forstander på Jaruplund Højskole. Folketingsmedlem Uffe Elbæk og folketingskandidat Mathias Tesfaye er blandt talerne, når Efterskoleforeningen i sidst i oktober inviterer til lederkonference. Esben Jensen går efter 18 år som forstander på Vejstrup Efterskole på pension 1. april 2015. Foruden at have stået i spidsen for en skole i udvikling, har Esben Jensen i årenes løb sat sit præg på skoleformen, først som formand for Efterskolernes Lærerforening og siden som medstifter og nuværende formand for Ledere i Frie Skoler.

Idrætsskolerne i Ikast har ansat mesterkokken Anders Fisker som ny leder af køkken- og kostpolitikken. Han er uddannet på Henne Kirkeby Kro, har tidligere vundet DM for kokkeelever, arbejdet på de bedste restauranter i Østjylland og uddannelsesmæssigt blandt andet også taget en akademi-lederuddannelse Gyrite Andersen er ny forstander på Fjordvang Ungdomsskole. Hun kommer senest fra en stilling som kultur- og fritidschef i Vesthimmerland Kommune. Gyrite Andersen er tidligere forstander på Mejlby Efterskole.

gheder i t t e r s e r e kende d en/rettigheder/lærere t a l i t . . . T R RE egafon

BØRN HrA ialeret på e

Bestil mat

k/m

redbarnet.d

t! på skemae r e d e h ig t t re Sæt børns

Efterskolen · 9. oktober 2014

EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

Tidslommer er vigtige, hvis man vil finde sin motivation ?: Hvad er så tidslomme

Pia Cort forsker i livslang læring på DPU, Aarhus Universitet, og for nylig holdt hun oplæg på Efterskoelforeningens vejlederkonference. Hun slår et slag for tidslommerne på høj- og efterskoler, hvor de unge får tid og mulighed for at finde deres indre motivation

?: Du forsker i tidslommer og tidstyve. Hvad går det ud på Tid er en faktor i de unges liv. I forhold til deres uddannelsesvalg og –planlægning er der en opfattelse af, at tiden kan effektiviseres. At spildtiden kan rationaliseres. Men i mine samtaler med unge hører jeg, at der skal tid til fordybelse og til at finde sin egen motivation. Det tager tid at modnes som menneske, og det tager tid at finde vej i livet.

?: Du bruger begrebet tidstyve – er der nogle, som stjæler tiden »Inspirationen er fra børnebogen Momo, der handler om, hvordan vi planlægger vores tid med den hensigt at være mere effektive. Det er en kritik mod et samfund, hvor alt skal nyttiggøres og, at andre vil bestemme, hvordan vi skal bruge vores tid. I bogen er det de grå mænd, der kommer og tager vores personlige tid. Uddannelsespolitikken er et godt eksempel på tidstyve, fordi politikerne gerne vil bestemme, hvordan de unge skal planlægge deres liv og bruge deres tid. Pointen i den gamle børnebog er dog, at jo mere tid man sparer, desto mindre tid har den enkelte til at lytte og til at indgå i fællesskaber, fordi det hele er blevet så effektivt.«

Efterskolen · 9. oktober 2014

Tidslommen er der, hvor den enkelte har sin egen tid. I højskole- og efterskolemiljøet skabes der tidslommer, hvor man tager sig tid til at fordybe sig og til at være sammen. Det er et modsvar til managementtænkningen, hvor tiden gøres op og rationaliseres. Det er i tidslommen, den enkelte får mulighed for at finde sin egen vej. Høj- og efterskolerne kan endog påvise, at mange unge fra ikke-uddannelsesvante hjem får ressourcer til at gå i gang med en uddannelse. Så tidslommen kan godt vise sig meget nyttig.

?: Hvad er det for nogle tidsopfattelser, der er på spil i vejledningen? Vejlederne er underlagt det, jeg kalder den politiske eller den rationelle tid. Vejlederne skal sætte milepæle for, hvad den unge skal nå, og hvornår der skal vælges uddannelse. Man beder de unge om at evaluere og om at sætte sig mål. Så vejlederne er på den ene side underlagt den politiske tid – et tidsregime - hvor det gælder om at få de unge i uddannelse. På den anden side skal vejlederen møde de unge, som kommer med nogle andre tidsforståelser og andre problemer, som fylder alt for den enkelte.

?: D u taler for en generhvervelse af nuet? »Vi har forflyttet os til fremtiden. Ofte er vi ikke til stede nu og her, men fokuserer på, hvad der skal ske lige om lidt. Politisk er fokus også på fem og ti år ude i fremtiden. Problemet er, at hvis man ser på hvor mange prognoser, der holder stik, så er det et fåtal. For ti år siden mente alle, at der ville være mangel på arbejdskraft i dag, men det er jo ikke tilfældet. Man forudså ikke lige, at der kom en finanskrise i vejen. Min pointe er, at der kommer næsten altid noget i vejen, alligevel har vi en blind tiltro til økonomi og økonomiske prognoser. Problemet er, at vi planlægger og skynder på de unge på baggrund af noget, der er utroligt usikkert. •

Masser af muligheder for fordybelse, faglighed og fokus

Se uddrag af alle bøgerne på alinea.dk

Har du Tid til dansk i overbygningen? Serien giver dig en bred vifte af muligheder inden for litterære temaer, forfatterskaber, medier, genrer m.fl. Bøgerne er skrevet af et bredt forfatterteam af fag folk og dygtige undervisere, der er håndplukket til hver udgivelse. Det giver indsigt, sprog og begreber til elevernes arbejde og faglige udvikling. Gå på alinea.dk under menuen Dansk/Serier og se mange flere titler i den populære serie.

Hurtig genvej til nyttig viden Flotte anmeldelser til alle bøgerne på alinea.dk.

Greb om … er en række nyttige opslagsbøger til folkeskolens ældste klasser. Serien giver eleven en hurtig vej til viden og redskaber i arbejdet med fagets tekster og sprog. Find flere i serien på alinea.dk under Dansk/Serier.

Portal med fulddækkende digital danskundervisning iDansk er til dig, der vil have alle de digitale fordele, som sikrer dig bedre tid til at give ekstra støtte og differentiering.

iDansk

iDansk Udskoling indeholder: • iLitt.dk • iSkriv.dk • Onlineprøver.

Få en GRATIS prøveperiode. Klik ind på alinea.dk/digital.

Læs meget mere og køb på alinea.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(20445 · LISTkom.dk) EFTF3-2014

Dansk · Overbygning

EfterskoleLANDSKAB

Skolerne godt i gang med ny tjenestetid Der er stor forskel på hvordan, men skolerne er generelt kommet godt i gang med den ny tjenestetid. Det viser en undersøgelse foretaget blandt efterskolernes ledere. Lærerne er mere til stede på skolerne med den nye tjenestetid, men undervisningstiden er ikke steget væsentligt

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Arbejdstid

Efterskolelærere, der i foråret frygtede, at de ville få væsentlig flere undervisningstimer i dette skoleår, ser ud til at have bekymret sig uden grund. Ifølge en undersøgelse Efterskoleforeningen har foretaget blandt lederne, er der nemlig ikke, som på folkeskoleområdet, noget der tyder på et væsentligt øget undervisningstimetal for den enkelte. Generelt er lærerne dog mere på skolen end tidligere, men den øgede tilstedeværelse er ikke primært gået til at give lærerne flere undervisningstimer. 60 procent af efterskolerne svarer således, at tallet er stort set det samme som tidligere, mens 31 procent svarer, at lærernes undervisningstimetal er øget en smule. Generelt positive Lederne er generelt positive overfor de nye tjenestetidsregler. Kun tre procent har således svært ved at se et positivt perspektiv. To tredjedele ser en række udfordringer, men tror på at det nok skal blive godt, og knap en tredjedel af lederne ser de nye tjenestetidsregler som en

Efterskolen · 9. oktober 2014

gevinst for deres skole. Godt 40 procent peger desuden på, at skolens tilbud til eleverne er blevet bedre, mens kun en procent vurderer, at de ny regler har forringet tilbuddet til de unge. Det ser således ud til, at skolerne er kommet godt i gang med den ny tjenestetid. Store forskelle Til gengæld viser undersøgelsen, der omfatter 187 skoler eller cirka 75 procent af efterskolerne, at man er kommet i gang på meget forskellig vis. For eksempel er der stor forskel på, i hvilken grad skolerne har indgået aftaler med tillidsrepræsentanten, på hvordan man arbejder med tidsregistrering, og på hvilke muligheder lærerne har for at flekse med arbejdstiden. Formand i Efterskoleforeningen, Troels Borring, ville være blevet skuffet, hvis ikke der havde været store forskelle. »Den ny tjenestetid giver netop mulighed for, at den enkelte skole kan indrette sig, så det passer til det, de vil, og det er godt, at skolerne har benyttet sig af den mulighed,« siger han og tilføjer, at han gerne havde set, at lærerne var blevet inddraget i undersøgelsen.

Lærernes oplevelse mangler »Det er klart, at det havde styrket rapporten, hvis vi havde haft lærernes vinkel med,« siger Troels Borring, som dog ikke ser nogen grund til at tvivle på, at man er godt på vej rigtig mange steder. Formand for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, havde indlysende nok også gerne hørt lærernes opfattelse. I skrivende stund har han ikke haft lejlighed til at se nærmere på rapporten, men han er ikke overrasket over, at man generelt er kommet godt i gang på efterskolerne. »Det glæder mig, hvis det går godt,« siger han og tror, at en af forklaringerne ligger i, at efterskolerne ofte har en god samarbejdskultur, hvor lærere og ledelse er tæt på hinanden. »Det gør, at betingelserne for, at lærerne føler ejerskab til det nye projekt, er til stede,« siger han og peger desuden på, at efterskolelærerne ikke i samme grad som grundskolerne bliver presset på forberedelsestiden »Reformen gælder jo ikke for efterskolerne. Derfor bliver der ikke et pres på, at lærerne skal undervise mere, og på den måde presser man ikke lærerne på forberedelsestiden,« siger han. •

Vælg det udsagn om de nye arbejdstidsregler, der bedst passer til din samlede vurdering: Det er en gevinst for vores skole 29% - 55 personer

Det er udfordrende, men det har også givet positive nye vinkler på samarbejdet og arbejdsfordelingen 45% - 84 personer

Ind til nu har det kun givet bøvl og usikkerhed og jeg har svært ved at se positive perspektiver 3% - 5 personer Det giver nogle ekstra udfordringer her og nu, men det skal nok blive godt 23% - 43 personer

Hvor meget vurderer du, at lærerne i gennemsnit underviser pr. uge i forhold til tidligere? Mindre. Mindst én lektion mindre (45 minutter) 3% - 5 personer

Mere. Mindst to lektioner mere 6% - 11 personer

Det samme. Udsvinget er på max. én lektion 60% - 113 personer

Lidt mere. Mindst en lektion mere 31% - 58 personer

Hvordan har de nye regler generelt påvirket lærernes tilstedeværelse på skolen? Næsten ingenting 22% - 41 personer

Tilstedeværelsen er styrket meget 26% - 49 personer

Tillidsrepræsentanten får ny rolle Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Godt en fjerdel af skolerne laver ikke aftaler med tillidsrepræsentanten, som derfor spiller en ny rolle Ny undersøgelse af, hvordan det aktuelt går med tjenestetiden, viser, at godt en fjerdedel af skolerne ikke har indgået lokale aftaler med tillidsrepræsentanten eller FSL, eller inddraget TR i forbindelse med opgaveoversigterne. Tillidsrepræsentantens rolle er således forandret, men at der er valgt en tillidsrepræsentant på 93 procent af skolerne viser, at rollen ikke er udspillet. »Tillidsmanden spiller en ny rolle under den ny tjenestetidsaftale, og det har blandt andet betydet, at vi har lavet hele TR-uddannelsen om,« siger Formand i Fri Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup og tilføjer, at TR fremover i langt højere grad skal søge indflydelse på det fælles projekt gennem samarbejde. »Jeg plejer at sige, at man i højere grad skal gøre sig lækker. Have noget at byde ind med og være i stand til også at se udfordringerne fra ledelsens side, men selvfølgelig aldrig glemme hvem man repræsenterer,« siger han og tilføjer, at TR også i højere grad kommer til at fungere som coach for lærerne. »Nu skal hver enkelt lærer forholde sig til sin egen arbejdstid, og jeg tror at mange vil være usikre, når de skal sidde alene overfor ledelsen. Her bliver det TR´s rolle at klæde lærerne på til samtalen,« siger Uffe Rostrup. Er der indgået lokale aftaler på skolen om arbejdstiden, som er indgået med/ underskrevet af TR eller FSL?

Tilstedeværelsen er øget lidt/ noget 52% - 97 personer

Nej. Skolen bruger kun de generelle regler 28% - 53 personer

Ja, der er indgået aftaler om store dele af arbejdstiden eller hele arbejdstiden 27% - 51 personer

Har de nye arbejdstidsregler påvirket skolens tilbud til eleverne? Ja, positivt- vores tilbud er forbedret 43% - 81 personer

Ja, negativt - vores tilbud er forringet 1% - 1 person

Nej, vores tilbud er uændret 56% - 105 personer

Ja, men aftalen begrænser sig til enkelte punkter, som f.eks. akkorder på lejrskoler 44% - 83 personer Efterskolen · 9. oktober 2014

ArbejdsLIV

Fedt med mere fritid Glamsdalens Idrætsefterskole Glamsdalens Idrætsefterskole ligger i Glamsbjerg på Fyn og har plads til 280 elever. Skolen har fra begyndelsen af dette skoleår indført fuld tilstedeværelse for lærerne.

På Glamsdalens Idrætsefterskole er lærerne på skolen i hele deres arbejdstid. Det er noget Kasper Gommesen skal vænne sig til, men han kan godt lide fornemmelsen af at lade skole være skole, når han tager hjem.

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Med den fulde tilstedeværelse er der skabt bedre muligheder for at mødes med kollegerne.

Udsigten til at skulle være på skolen i hele sin arbejdstid bekymrede i foråret Kasper Gommesen, der er lærer på Glamsdalens Idrætsefterskole. Kone og fire børn samt to timers daglig transport forekom ham vanskeligt at forene med den fulde tilstedeværelse. »Jeg har altid synes, det var fedt, at jeg selv kunne flytte rundt på min arbejdstid. På den måde har jeg løst mange logistik problemer, så jeg var meget nervøs for, om jeg kunne få familie og arbejde til at hænge sammen i dette skoleår. Men det har været unødvendige bekymringer,« siger han og fortæller, at skolen har formået at opfylde de ønsker, han havde til sit skema. »Det fungerer virkelig godt for mig, og det der med den fulde tilstedeværelse betyder jo, at jeg har fri, når jeg kommer hjem,« siger Kasper Gommesen, der har fået mere tid til familien og nu også har fået tid til at spille badminton for sin egen skyld og til at træne et hold i badminton. »Det er fedt at have fri, når man er hjemme, men man skal lige vænne sig til det,« siger han.

Forbud mod hjemmearbejde »En af konsekvenserne ved fuld tilstedeværelse er jo, at man har forbud mod at arbejde hjemme. Det kræver lige en tilvænning og kan resultere i nogle underlige problemstillinger. Den anden dag havde jeg barns første sygedag, og tidligere kunne jeg jo godt

Efterskolen · 9. oktober 2014

arbejde hjemme, men det må jeg ikke mere. Så jeg var nødt til at møde uforberedt op til timerne den efterfølgende dag,« siger Kasper Gommesen, som synes, at han er kommet fint i gang under den nye struktur.

Lidt mere undervisning

Kasper Gommesen underviser i år en lille smule mere end sidste år. Forøgelsen svarer til en halv time om ugen. Selve undervisningen har ikke ændret sig, men den bliver påvirket af, at der ikke mere er pauser mellem lektionerne, og det derfor kan være vanskeligt at nå at kopierer eller hente hjælpemidler. »En del kolleger føler det som en stressfaktor, men jeg har et skema, som gør, at det ikke er et problem for mig,« siger han.

Ingen skoletaske

r ikke Kasper Gommesen ha skole. i mere en taske med plaen Ha n kla rer sig med fragte sticpose, hv is ha n ska l hjem. noget mellem skole og

Nogle Kolleger er nervøse »Jeg er sådan en, der tager det lidt, som det kommer, og foreløbigt synes jeg, det fungerer fint,« siger Kasper Gommesen, der dog heller ikke har mange meget forberedelsestunge fag. »Der er en del, som er nervøse for, om de har nok tid til deres forberedelse,

og jeg tro da også, at det vil tage tid at vænne sig til, at man i visse situationer er nødt til at møde knap så velforberedt frem som tidligere,« siger han og frygter, at det forhold godt kan ende med et øget antal sygemeldinger på grund af stress. »Selv kan jeg godt være i det, men der er meget, man skal lære at lave på andre

måder, og det vil tage noget tid, før vi finder vores ben i det,« siger han »Umiddelbart tror jeg, at det vil gå op for mange lærere, at de tidligere brugte meget mere tid på forberedelse, end de selv troede, og mere end de blev lønnet for,« siger Kasper Gommesen. • Efterskolen · 9. oktober 2014

ArbejdsLIV

Al forberedelse på skolen

Kasper Gommesen er nervøs for, om der i den nye struktur er nok tid til forberedelsen. »Al forberedelse er på skolen, det skal man vænne sig til, og for en del kolleger er det stressende. Man kan måske ikke nå at forberede sig så grundigt som tidligere,« siger han. Selv tager han det lidt, som det kommer, men han synes, at der er en udfordring i, at nogle forberedelsesopgaver klumper sig sammen. »Tiden vil vise, om det kan gå op på årsbasis, men især for dem, der har forberedelsestunge opgaver i foråret som for eksempel eksamen, kan det blive vanskeligt at styre,« siger han og tilføjer, at mulighederne for at forberede sig sammen med en eller flere kolleger er bedre med den ny struktur.

Gode lærerarbejdspladser Kasper Gommesen synes, at skolen har sikret lærerne rigtige gode forhold at forberede sig under. »Vi er fire, der deler et rum og har hver vores plads med PC og arbejdstelefon. Jeg var bekymret for, om jeg kunne koncentrere mig i et rum med andre, da jeg er lidt følsom overfor støj, men det er gået rigtig godt, og hvis de andre snakker, tager jeg bare hørebøffer på og hører et eller andet musik,« siger han.

Efterskolen · 9. oktober 2014

Samarbejdet har bedre vilkår Der er langt bedre mulighed for at mødes i efterskolens nye struktur. »Tidligere havde vi svært ved at finde tidspunkter, hvor alle kunne mødes,« siger Kasper Gommesen og forklarer, at skolen nu har et bånd i skemaet, hvor alle er til stede og kan mødes. Lærermøder og husmøder er også lagt fast. »Jeg kan ikke vurdere effekten af det endnu, men muligheden for samarbejde er til stede. Til gengæld kan det være svært med de hurtige korte beskeder, fordi pauserne er væk,« siger han.

Mere fritid

»Man har fri, når man forlader skolen. Man skal ikke forberede sig og ikke tage telefonen eller besvare mails. Det skal man vænne sig til mentalt, men det er en god fornemmelse at tage hjem og lægge skolen bag sig,« siger Kasper Gommesen, der nu føler, at han er mere nærværende overfor kone og børn, og så har han fået tid til igen at spille badminton og til at fungere som badmintontræner i sin klub.

Færre Pauser

Der er ikke længere pause mellem lektionerne på Glamsdalens Idrætsefterskole. Lærerne har alle en halv times pause om dagen, men placerer den selv, hvor det passer. »Tidligere gik man ikke så højt op i, om man havde pause, men nu undgår jeg for eksempel at forholde mig til elever eller undervisning i min pause. På den måde har indholdet i pauserne forandret sig,« siger Kasper Gommesen og tilføjer, at den ny struktur også betyder, at man ikke som tidligere lige stikker hovedet sammen med en kollega i en pause og ordner noget omkring elever eller undervisning. »Nu er vi i højere grad nødt til at planlæge at mødes også om forholdsvis små ting, eller håbe på at man lige render ind i den rette kollega på vej fra det ene til det andet.

• Efterskolen · 9. oktober 2014

ArbejdsLIV

Tidsregistrering tager tid

Lærerne på Glamsdalens Idrætsefterskole skal registrere alt, hvad de laver. De har et regneark og registrer for hvert kvarter af arbejdsdagen og afleverer regnearket hver fredag. »Vi kan selv bestemme, hvornår vi vil lave registreringen. Øvelsen er at gøre det tit nok, men ikke for tit. Hvis man kun gør det en gang om ugen, kan det ind imellem være svært at huske, hvad man lige lavede,« siger Kasper Gommesen for hvem, det er et nødvendig onde. Han kan godt se det nødvendige i at få et overblik over, hvor lang tid en opgave tager, men han synes, at det tager for lang tid at udføre selve registreringen. »I begyndelsen brugte jeg et par timer på det hver uge, men nu er det vel nede på omkring en halv time om ugen. Jeg ville foretrække et møde- og et sluttidspunkt, og så var det det,« siger han og tilføjer, at man godt kan føle sig overvåget med registreringen. »Man kan godt frygte, at registreringen for eksempel viser, at man bruger mere end dobbelt så meget tid på forberedelsen til et fag som en kollega gør,« siger han. og tilføjer, at han dagligt oplever en usikkerhed på, hvordan noget skal registreres. »Hvis jeg sidder og forbereder mig og en kollega kommer ind, skal jeg til at afgøre, om det vi taler om er fælles forberedelse, pause eller noget helt andet. Det er lidt besværligt,« siger han.

Arbejdstelefon giver frihed

Alle lærere på skolen har fået en arbejdstelefon og kan nu kun kontaktes i arbejdstiden. Det gælder også for mails, sms og andre kontaktformer. »Al forældrekontakt ligger således i arbejdstiden. Og det er meldt meget klart ud til forældrene. Tidligere blev man ofte ringet op der hjemme. Det er slut nu, og det er faktisk fedt,« siger Kasper Gommesen og forklarer, at lærerne har 36 timer til at besvare en henvendelse, men at det er ikke altid er muligt at overholde fristen. 16

Efterskolen · 9. oktober 2014

Frikvarteret i hjemlige omgivelser.

Lidt mere tilsyn

r fået lidt mere Kasper Gommesen ha er der ikke de tilsyn i år, men ellers å weekend vagstore forandringer. »P n forandring, at terne er der dog sket de eleverne i pla nvi ikke mere inddrager , da pla nlægere lægningen som tidlig siger ha n. ,« ningen laves på forhå nd

Thorsø A/S

•

Håndværkervej 1

Telefon +45 8696 6075

•

DK-8881 Thorsø

Fax +45 8696 7003

www.thorsoe-moebler.dk

Efterskolen · 9. oktober 2014 thEftf_1.indd 1

17 11/03/14 14.36

EfterskoleLIV

Rundt om: ARBEJDSTID

Ny tjenestetidsaftale Vi har spurgt fire personer, hvordan de oplever, deres skole er påvirket af, at lærerne nu har en ny arbejdstidsaftale

Kristian Ejby 10. klasse, Glamsdalens Idrætsefterskole Det er mest omkring tilbagemeldinger på de opgaver, vi afleverer, at vi mærker lærernes nye tjenestetid. Når vi afleverer opgaver går der meget længere tid end vi har været vant til. Det betyder, at man ikke kan huske, hvad man har tænkt, da man skrev opgaven. Det er irriterende, fordi man ikke på samme måde som før kan bruge opgaverne til at blive klogere og lære noget i forhold til det, man afleverer. Men der er selvfølgelig ikke så meget at gøre ved det, for læreren har ikke rigtig tid som før. Og jeg synes, at de har været gode til at fortælle os, hvad vi kan regne med.

Irene Olsen Lærer, Ollerup Efterskole – sang og musik Vi har haft en meget åben dialog og er blevet enige om, og også beskrevet, hvad det er, vi gerne vil med skolen. Det har været en positiv oplevelse. Det er også rigtig godt, at vi nu har fået lagt alle møder ind, så man er fri for at bruge en masse tid på at finde tidspunkter, hvor alle kan mødes. Og vi har fået lavet beskrivelser af alle de opgaver, der er på skolen. Det kan godt være, at vi også kunne have klaret disse ting i det gamle system, men hele processen omkring ny tjenestetid har øget vores fokus på at skabe fælles fodslag for hele skolen, det er rigtig godt. Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke kommer til så at sige ”at hoppe med på vognen” og følge noget af det, som andre gør omkring tilstedeværelse med mere. Vi skal hele tiden have vores egne værdier i fokus og være opmærksomme på at fastholde arbejdsglæden. Og det tror jeg, at vi kan, men det er klart, at der også er bekymringer. Man kan for eksempel være usikker på, om der er overensstemmelse mellem opgaverne og de tildelte timer. Forberedelsestiden er blevet lidt mindre, og for at få et retvisende billede af, hvad det er, vi bruger tiden på, tæller vi timerne op.

Efterskolen · 9. oktober 2014

Jan Hannibal Lærer og tillidsrepræsentant, Vejstrup Efterskole Vi har fuld tilstedeværelse, og det er jo noget anderledes end tidligere. Det er rart, at man har fri, når man forlader skolen, og personligt har jeg skræmmende hurtigt vænnet mig til det, men jeg kan høre på kollegerne, at der er nogen, der finder det svært. Det kræver jo, at man ind imellem er i stand til at sige til sig selv, at man ikke kan nå det, man havde sat sig for og måske møde frem til en time uden at være forberedt så godt, som man kunne have været. Og det er en udfordring at forberede sig under det nye system. For mig at se er der kommet færre timer til forberedelsen, og der ligger en opgave for en del af os i at forandre vaner. Vi skal undervise og forberede os på en anden måde end hidtil, og ind til vi eventuelt får det lært, skaber det en del frustrationer. Jeg er nok ikke den, der er hårdest ramt, fordi jeg har en evne til at sige: det er sådan, det er, så må vi rette os ind efter det. For eksempel giver jeg færre opgaver til eleverne nu, fordi jeg ikke har tid til at rette dem. Jeg kan se, at jeg tilsyneladende har lavet mere, end jeg troede tidligere. Det overrasker mig, men jeg når ikke det samme som tidligere, og jeg tror ikke at vores tjenestetidsaftale aktuelt øger kvaliteten af undervisningen. Det er muligt, at det kan blive bedre på sigt, når vi har fundet vores ben i det. Det må tiden vise, men aktuelt er der mange, der føler sig presset.

Preben Pedersen Bestyrelsesformand, Svankjær Efterskole Der har været megen snak om tjenestetiden, og lærerne har været bekymrede for, hvad det ville komme til at betyde, men vi er kommet godt fra land. Lærere og ledelse arbejder konstruktivt sammen og har allerede været nødt til at ændre på nogle ting. En del har været nervøse for, om der var nok timer i systemet, eller om man risikerer at stå og mangle nogle en gang I foråret. Derfor har vi ændret på tilstedeværelsestiden, så vi er gået fra det, vi kaldte delvis tilstedeværelse til det, vi kalder varieret tilstedeværelse. Lærerne er mere på skolen end tidligere, og det giver gode muligheder for samarbejde. Det er helt sikkert et plus for både skolen og eleverne. Men der er ingen tvivl om, at både ledelse og lærere skal vænne sig til at arbejde på en ny måde, og det er lidt interessant at se, at de tre nye lærere, vi har ansat, har lettere ved at gå ind i den nye struktur, da de jo ikke har været vant til noget andet. Vanens magt er stor.

Efterskolen · 9. oktober 2014

EfterskoleLIV

9. klasse

Efterskoleforeningen vil styrke 9. klasse Ny rapport viser et udviklingspotentiale for 9. klasse på efterskolerne. Efterskoleforeningen tager derfor initiativ til at udvikle og styrke skolernes arbejde med 9. klasse. Projektet skydes i gang med et seminar i oktober, og foreningen søger interesserede skoler Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Og hvordan kan efterskolerne forbedre overgangene til ungdomsuddannelserne? Rapporten indgår som en af faserne i det projekt, Efterskoleforeningen nu sætter i gang.

Rapport

Efterskolerne har succes med 10. klasse. ”Damvad-rapporten” fra 2012 viste, at efterskolerne på en række parametre præsterer bedre end folkeskolerne. Men for 9. klasse ser det lidt anderledes ud. Elever, der forlader efterskolernes 9. klasse, klarer sig eksempelvis signifikant dårligere på gennemførelsen af ungdomsuddannelserne end elever fra folkeskolen og andre skoleformer. Heller ikke i forhold til 9. klasse elevernes chance for at få en højere uddannelse end deres forældre kan efterskolerne prale af resultaterne. Den tilbagevendende diskussion om at afskaffe 10. klasse, folkeskolereformen og udviklingen omkring ungdomsuddannelserne aktualiserer spørgsmålet om, hvordan man kan udvikle 9. klasses tilbuddet på efterskolerne. Fem udfordringer En ny rapport fra Center for Ungdomsforskning og Damvad peger på fem udfordringer, som efterskolerne står med i forhold til at udvikle 9. klasse. Hvordan kan skolerne blive endnu bedre til at udnytte deres muligheder som frie skoler? Hvordan kan man udvikle arbejdet med relationen mellem lærer og elev? Hvordan kan fællesskaberne på skolen udvikles yderligere? Hvordan udvikler man indsatsen overfor de sårbare unge? 20

Efterskolen · 9. oktober 2014

Efterlyser skoler »Der er ingen tvivl om, at vi i efterskolen har en række udfordringer, når det kommer til 9. klasse, men det er det, vi nu vil tage fat på,« siger formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring og tilføjer, at foreningen blandt andet har afsat en million kroner til det nye projekt, der løber frem til sommeren 2016. »Nu handler det om at finde skoler, der gerne vil være med til at udvikle og styrke 9. klasse,« siger han.

Læs programmet og rapporten her: http://efterskoleforeningen.dk/da/ Om-os/Nyheder-new/September2014/9klasseprojekt

Skydes i gang med seminar Blandt andet for at finde interesserede skoler inviterer Efterskoleforeningen nu til et seminar om 9. klasse på efterskole. Seminaret afholdes 9. oktober på Vartov, og den ny rapport vil blive præsenteret ved arrangementet, desuden lægges der op til en diskussion af, hvordan efterskolerne bedst styrker arbejdet med 9. Klasse »Seminaret er for alle, der har lyst til at blive klogere på 9. klasse og CeFu og Damvads undersøgelse. Vi håber også, at deltagerne med baggrund i deres arbejde på skolerne vil komme med inputs til, hvordan vi kan få de bedste resultater,« siger Troels Borring. •

action

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

rige e v S / g Årjän /Polen w Krako

”

troværdighed ærlighed tryghed

.345 1 . r k fra .425 1 . r k a fr

iet k k e j l /T d n i p S lien a t I / a n Tosca

1.425 fra kr. 1.545 fra kr.

Vi har alle årene haft et frugtbart samarbejde

“Unitas Rejser står for vores rejser i et samarbejde med det lokale bureau Jima-Tours, som sikrer en meget høj sikkerhedsstandard og har instruktører, der har mange års erfaring med danske skoleelever. Vi har nu i omkring 13 år bestilt vores skolerejser gennem Unitas Rejser. Hver gang vi ringer, møder vi stor fleksibilitet, og aftalerne bliver overholdt, så vi føler os trygge ved at rejse med dem. Også priserne er fornuftige, og det gør, at vi ikke bestiller rejserne hos andre selskaber,” siger Arne Lund, forstander på Silkeborg Efterskole.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker! Vini, René, Niels og Klaus Skoleafdelingen

EfterskoleLIV

Stipendier

Efterskoleforeningen vil redde populær stipendieordning Indvandrer- og flygtningeunge med ikke-vestlig baggrund og grønlandske unge får stort personligt, fagligt og socialt udbytte af efterskoleophold, viser en ny evaluering. Men til næste år bliver der færre midler til ordningen Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Bedre sprogkundskaber, gode oplevelser, nye kammerater og styrket faglighed. Det er ikke positive vendinger, der mangler i en ny evaluering af Efterskoleforeningens Stipendieordning som Epinion har foretaget. Rapporten viser blandt andet, at både de grønlandske unge og de ikkevestlige flygtninge- og indvandrerunge, der har været på efterskole, selv vurderer, at efterskoleopholdet har haft stor indflydelse på deres uddannelsesparathed. Men trods de positive resultater risikerer den populære ordning at blive reduceret til næste år. Som det ser ud nu, falder antallet af stipendier fra 203 indeværende skoleår til 117 i skoleåret

2015/26. Og det duer ikke, mener Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. Han fortæller, at der lige nu bliver arbejdet hårdt for at sikre, at der også til næste år vil være omkring 200 pladser på Stipendieordningen. »Lige nu er vi i fuld gang med at søge nye midler til stipendieordningen gennem Statspuljemidlerne. Det er vigtigt, at vi får bevilliget penge til at videreføre ordningen på grund af den store succes og efterspørgsel,« siger han. Manglende kendskab spænder ben Stipendieordningen er en håndsrækning til økonomisk trængte familier, der

Take it to the NextLevel En projektkonkurrence for elever i 8. - 10. Kl. Få dine elever ud af klasselokalet og giv dem redskaber og færdigheder til fremtiden. Med deltagelse i den gratis projektkonkurrence NextLevel bliver kreativitet, iværksætteri og innovation ikke kun fremmedord men konkrete evner, som dine elever kan bruge i hverdagen og i undervisningen. Tilmelding senest den 31. oktober. Læs mere om NextLevel: http://www.ffe-ye.dk/programmer/nextlevel/ 22

Efterskolen · 9. oktober 2014

kr.

Efterskoleforeningens Stipendieordning reducerer forældrenes egenbetaling til efterskoleopholdet. Epinion-undersøgelsen viser, at antallet af elever med ikke-vestlig baggrund er steget siden ordningen blev indført i 2008. I skoleåret 2007/2008 fik 32 elever støtte, i skoleåret 2013/2014 var tallet oppe på 203. Stipendieordningen blev desuden udvidet i 2012, så den også omfatter herboende økonomiske trængte grønlandske unge – i 2012/2013 og 2013/2014 blev der tildelt stipendier til henholdsvis otte og 12 grønlandske unge.

gerne vil have deres børn på efterskole. Men evalueringen viser, at økonomien, selvom den naturligvis spiller en stor rolle i forhold til at rekruttere både grønlandske og ikke-vestlige unge til efterskole, ikke er den eneste barriere: »En anden stor udfordring, især når det kommer til de ikke-vestlige familier, er slet og ret et manglende kendskab til efterskolen. Forældrene mangler viden om, hvad det vil sige at gå på efterskole. Her står vi overfor et stort arbejde i forhold til at oplyse om, hvad det er, efterskolen kan – og at man som forælder trygt kan sende sit barn afsted,« siger Maren Ottar Hessner, konsulent i Efterskoleforeningen. Foreningen har netop afholdt en konference, der har sat fokus på rekrutteringen af etniske minoritetsunge, forklarer Maren Ottar Hessner. »Vi ved, at mange etniske minoritetsunge har stor gavn af at gå på efterskole. Derfor er det vores opgave at sørge for, at flere får mulighed for det i fremtiden. Både ved at sikre, at vi fortsat har midler til stipendier, men også ved at se på, hvordan vi kan udvide kendskabet til hvad det vil sige at gå på efterskole.« •

Biologiforbundet – en faglig forening for alle, der elsker biologi Personligt medlemskab kun 310 kr. • 5 numre af bladet Kaskelot om året • mulighed for at deltage i næsten gratis kurser af høj kvalitet • sidste nyt om biologi og n/t

Institutionsmedlemsskab - knaldgodt tilbud til din skole! For 435 kr får I: • 5 numre af bladet Kaskelot om året • alle skolens lærere kan deltage i vore kurser til den lave pris Besøg os på Facebook eller på www.biologiforbundet.dk

Når livet kæntrer

annonce kaskelot.indd 1 I foredraget ”Når livet kæntrer,” fortæller Jane Bodholt Svendsen om den 25/09/14 09.08

rejse, hun og hele familien har været på siden den 11. februar 2011, for selv om det var Kristoffer, der kæntrede, blev hele familien ramt af ulykken.

er et lærrigt og livsbekræftigende foredrag, baseret på bogen “Livskæntring”, hvor Jane Bodholt Svendsen fortæller om kæntringen på Præstrø Fjord for tre år siden. Hendes søn, Kristoffer, var med, blev erklæret klinisk død, men genoplivet. Nu går han på gymnasiet og har genvundet store dele af sit ungdomsliv. Foredraget er åbent og ærligt og kan tilpasses efterskoleelever, forældre og lærerstablen. Bogen “Livskæntring”, som udkom februar 2014, kan købes til særpris for efterskolebladets læsere for 149,- (normalpris 199,-) på www.janebodholtsvendsen.dk – bemærk købet.

Det er en mors ærlige historie om kampen om at vende tilbage til livet, se den i nye former og farver. For selvom Kristoffer klarer sig godt og i dag, går i gymnasiet, er der et hav af erfaringer om livsmod, kampgejst og troen på livet, at spore i dette foredrag.

Jane Bodholt Svendsen (f. 1969) er uddannet lærer, sosu-ass. og har været selvstændig erhvervsdrivende. Har undervist på friskoler og efterskoler i Danmark og i Grønland. Det levende ord og fortælle-kunsten har altid været en del af Janes liv, uddannelse og arbejde. Kontakt: jane.svendsen@privat.dk · Tlf. 2366 1245 Pris pr. foredrag: 4000,- plus transport – 2,50 kr. pr. km.

Efterskolen · 9. oktober 2014

ForeningsNYT

Formål

Hvad er formålet?

Medlemsmøde kickstartede debatten om et nyt formål til Efterskoleforeningen. Flere pegede på, at livsoplysning og demokratisk dannelse vil give mere retning end den nuværende formulering om de bedste og frieste vilkår Tekst: T orben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Kan man have en forening, hvis formål er at arbejde for de bedste og frieste vilkår? For giver det overhovedet nogen retning i 2014, og hvad nu hvis de bedste vilkår ikke samtidig er de frieste? Det var en del af diskussionen, da Efterskoleforeningen satte sit formål til debat på et medlemsmøde for nylig. Målet er, at der ligger et forslag til nyt formål, som kan drøftes og vedtages på årsmødet i marts. Inden da er en proces, hvor en arbejdsgruppe skriver på et oplæg, som kan drøftes på en række regionale medlemsmøder i november. Centralt i diskussionen står om efterskolerne reelt har et forpligtende fællesskab, der kan sætte retning, eller om der bare er tale om 249 selvstændige efterskoler, der hver især skal have de bedste og frieste forhold til eget bedste? »Problemet med det nuværende for24

Efterskolen · 9. oktober 2014

mål er, at det ikke forholder sig til, hvad vi er fælles om i foreningen. Men der er en grund til, at efterskolerne er sat i verden, og det er formuleret i efterskolernes lovgrundlag, som siger, at efterskolerne skal arbejde for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Som forening kan vi godt skæve til lovgrundlaget, når vi formulerer vores formål, for det er ikke nok, at vi er fælles om at skabe de frieste forhold,« sagde Heine Boe, forstander på Efterskolen for Scenekunst. Asbjørn Nielsen, forstander for Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole fulgte op: »Efterskolerne har et godt formål i loven, men samtidig skal vi værne om de enkelte skolers frihed. Jeg synes, vi har en forpligtigelse til at række ud over os selv, for vi er her også, fordi vi vil spille en rolle for eleverne og samfundet.« Netop denne dobbelthed tog Troels Aamand, forstander på Bjergsnæs Ef-

terskole, op. Han opfordrede til at vedkende sig dobbeltheden i at være en mangfoldig forening og samtidig turde sætte en retning. »Nogle gange er man nødt til at gå ud over mangfoldigheden for at kunne sætte en retning. Måske vil alle så ikke være enige i alt, men vi skal også kunne sige, at vi vil noget bestemt, at vi vil en bestemt retning.« Andre mente ligeledes, at foreningen i høj grad har en samfundsopgave. En enkelt udtrykte ligefrem, at opgaven ikke bør stoppe ved landegrænsen. Mette Sanggaard Schultz, forstander på Midtfyns Efterskole, ser foreningens virke i et samfundsperspektiv. »Vi mangler den bevægelse i Danmark, der kæmper for demokratisk dannelse og livsoplysning, ikke kun for sig selv, men for hele samfundet og herunder det øvrige uddannelsessystem. Efterskoleforeningen kan sagtens gå foran i en sådan bevægelse.«

Hvorfor skal foreningen have et nyt formål? Rune Henningen, lærer, Frøslevlejrens Efterskole: Lige nu hylder formålet friheden, men det er en meget ubestemt frihed, som nærmest lyder som frihed for frihedens egen skyld. Jeg synes, vi skal bruge friheden til at opnå nogle større værdimæssige mål, og det kan vi blandt andet ved at tage vores historiske gods om livsoplysning og demokratisk dannelse med i formålet. Der skal fortsat være tale om en bred forening med blik for, at der er mange interessenter.

Hanne Søgaard, bestyrelsesmedlem på Balle Musik- og Idrætsefterskole: »Det vigtigste er, at vi fortsat har en forening, der er et attraktivt samlingspunkt, uden at nogen føler sig uden for. Foreningen skal binde skolerne sammen ved at understøtte de vilkår, som skolerne efterspørger. Foreningen bør fortsat have et formål så mangfoldigheden af skoler og holdninger kan rummes. Men det er uklart, hvad det frieste og bedste egentlig betyder i det nuværende formål. Spørgsmålet er, om de frieste vilkår ikke nogen gange kan stå i vejen for, hvad der er det bedste. Vi må have et formål, der i højere grad giver en retning. •

Actiontur til Tjekkiet Spindleruv i Tjekkiet Eksempel:

Mulighed for intensive sportsophold indenfor bla. tennis, badminton, fodbold, håndbold mm.

Prisen er inkl.: • Bus t/r • 4 nætter på 3* hotel • Morgenmad, madpakke & aftensmad • MTB tur • Klatring Turen kan • Rappelling kombineres • Kabeltur med dage Fra kr. 1.795,- pr. person i Prag!

www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf. 71 99 20 40 Connseb Travels • Kirstinelund, Skæringvej 90B, 8520 Lystrup • info@connseb.eu

- Grupperejser med holdning

ForeningsNYT

Formål

Foreningens formål gennem tiderne Er Efterskoleforeningens formål tidssvarende, og rummer det foreningens arbejde? De spørgsmål er sat til debat med henblik på at fremsætte et forslag til nyt formål på årsmødet 2015. Her er et historisk rids over formålsformuleringerne

1959/60 99 efterskoler, 9.529 elever (hoveder)

Generalforsamlingen 1963

Foreningens navn er: Foreningen af frie Ungdoms- og Efterskoler. Dens mål er at virke for alt, hvad der kan tjene og højne efterskolen i Danmark Medlemmer: Efterskolerne og deres forstandere, lærerinder og lærere samt disses ægtefæller kan blive medlemmer af foreningen

Årsmødet 1970

Foreningens navn er: Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler. Dens formål er at virke for alt, der kan fremme efterskolen i Danmark og forbedre vilkårene for denne skoleforms medarbejdere og dens elever. Vedrørende fællesanliggender varetager foreningen de tilmeldte skolers interesser over for undervisningsministeriet. Medlemmer: Ungdoms- og Efterskoler samt Ungdomshøjskoler, der er interesserede i et samarbejde, skolernes formænd, skolernes nuværende og pensionerede forstandere, lærere og lærerinder samt deres ægtefæller 26

Efterskolen · 9. oktober 2014

Årsmødet 1973

Foreningens navn er: Foreningen af frie Ungdoms og Efterskoler. Dens formål er at virke til fremme af Efterskolen i Danmark bl.a. ved altid at søge at skabe bedst mulige arbejdsvilkår for denne skoleforms medarbejdere og dens elever. Medlemmer: Ungdoms- og efterskoler, der er godkendte i henhold til gældende lov, alle myndige, ved ovennævnte skoler, ansatte samt medlemmerne af samme skolers bestyrelser. Som passive medlemmer kan optages alle, der i mindst et år har været aktivt medlem, og som ikke længere opfylder betingelserne for at være aktivt medlem. Dog kan forhenværende medlemmer af en skoles bestyrelse ikke være medlemmer af foreningen.

1971

Efterskolernes sekretariat oprettes

Årsmødet 2008 Årsmødet 2003

Foreningen ændrer navn til: Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler.

Årsmødet 1996

Som medlem kan optage alle efterskoler, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at modtage tilskud og enkeltpersoner, som kan tilslutte sig foreningens formål. Beslutningen er en konsekvens af Tvindloven, hvor en række efterskoler mister statstilskuddet.

Nyt navn: Efterskoleforeningen. Regionerne udformer vedtægter iht. Efterskoleforeningens standardvedtægt. Nye visioner for efterskolerne: • En skoleform, der bidrager til, at eleverne udvikler sig til ansvarlige og engagerede verdensborgere, • En skoleform, der reelt er åben for alle uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund, • En skoleform, der bidrager til, at flest muligt unge gennemfører en ungdomsuddannelse, • En skoleform, der til stadighed er optaget af centrale samfundsspørgsmål, • En skoleform, der udvikler sig i tiden og med tiden.

2015

Årsmødet 2009

Skolebaseret medlemskab gennemført ved kontingentfastsættelsen, hvor alle bestyrelsesmedlemmer og ansatte er medlemmer og kan benytte foreningens tilbud. Ændringen i medlemskabet kommer i forlængelse af, at bladsamarbejdet med FSL (Frie Skolers Lærerforening) ophører.

Nyt formål?

August

2014

249 efterskoler, 28.113 elever.

Årsmødet 2012 Årsmødet 1987

Foreningens formål er: • at udbrede kendskabet til skoleformens frie idégrundlag og dens folkelige og kulturelle muligheder og betydning. • at skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse. FFUE´s medlemskreds består af: godkendte efterskoler personlige medlemmer, som er eller har været medlem af en efterskoles bestyrelse/skolekreds eller medarbejder ved en efterskole

Efterskolen i en foranderlig verden: 4 pejlemærker (og foreningens bærende søjler) om frihedstænkningen, undervisning og samvær, mangfoldighed/socialt ansvar og dannelse uddyber foreningens visioner formuleret i 2008.

Årsmøde 2013

Efterskoleforeningens 4 målsætninger for 2013 • Efterskoleforeningen vil arbejde for, at de enkelte efterskoler tager ansvar for at reducere frafaldet. • Efterskoleforeningen vil arbejde for, at de enkelte efterskoler optager flere udsatte unge. • Efterskoleforeningen vil understøtte de enkelte efterskolers arbejde med gode overgange til ungdomsuddannelserne. • Efterskoleforeningen vil fremme samarbejdsaktiviteter mellem de enkelte efterskoler og aktører i det omgivende samfund.

Efterskolen · 9. oktober 2014

Interview

Foto: Claus Bech/Scanpix

EfterskoleLIV

Efterskolen 路 9. oktober 2014

Partilederrunden: Efterskolen indleder i dette nummer en interviewserie med danske toppolitikere. Mød denne gang lederen af Dansk Folkeparti.

Efterskolen kan give flere unge en chance i livet Tekst: T orben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolerne er fantastiske, siger Kristian Thulesen Dahl i dette interview, hvor han opfordrer til, at skoleformen tager mere socialt ansvar. Samtidig går han til angreb på konkurrencestaten

Efterskolen · 9. oktober 2014

•

EfterskoleLIV

Interview

Kristian Thulesen Dahl var på plads på lægterne, da 4600 efterskoleelever gik ind på Blue Water Arena i Esbjerg ved DGI’s landsstævne sidste sommer. Oplevelsen har fæstnet sig i ham som et bevis på, at efterskolerne kan noget helt særligt med de unge. Derfor er han også ganske tilfreds med, at hans ældste søn har valgt at ville på efterskole i næste skoleår. »I teenagealderen kan det være godt at få ansvar, som man får, når man skal bo tæt sammen på en efterskole. Man skal indgå på de præmisser, der gælder, man skal aktivt vælge opholdet til og aktivt bidrage. Det er et valg, den unge må tage og i det valg forpligter den unge sig til at ville deltage i undervisning og pligter. Når du tager på efterskole, foretager du et aktivt tilvalg, og det tror jeg er en afgørende forskel i forhold til folkeskolen. Det gør noget ved den unge,« siger Kristian Thulesen Dahl, der løfter sløret for, at hvis der er noget, han selv har fortrudt i sin skolegang, er det, at han ikke selv kom på efterskole. »Efterskolernes styrke er, at de klart og tydeligt forventer noget af de unge. Det gør noget ved de unge. Efterskolerne har et privilegium i, at de kan tillade sig at stille krav. Det er ikke helt så nemt for en folkeskole, for der går det jo ikke at sende eleverne hjem, hvis de ikke lever op til forventningerne.« Hvordan ser du efterskolernes rolle? »Efterskolerne er jo fantastiske. De giver et helt unikt tilbud til vores unge. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man får noget ud af et efterskoleophold, for det er indiskutabelt. Diskussionen er, om vi indretter os sådan, at dem der får det tilbud, er dem der under alle omstændigheder havde klaret sig fornuftigt gennem tilværelsen. Den diskussion handler om, hvordan vi bruger ressourcerne i vores skolesystem, for samfundsudgiften på en efterskoleelev er højere end udgiften til en folkeskoleelev,« siger Kristian Thulesen Dahl og nævner, at mange af efterskolernes elever kommer fra forholdsvist velfungerende hjem. 30

Efterskolen · 9. oktober 2014

Jeg synes begrebet konkurrencestaten er forkert. Det er som om, det i høj grad handler om, at mennesket er et redskab for, at staten fungerer effektivt. Kristian Thulesen Dahl

Så efterskolerne bør tage et øget socialt ansvar? »Hvis folkeskolen både har en anden elevsammensætning og færre midler pr. elev at gøre godt med, kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om efterskolernes sociale ansvar kunne komme mere i spil. Altså at vi får en debat om, hvor efterskolen kan tage et større socialt ansvar, men uden at efterskolen ender i at være et helt andet tilbud. Det skal ikke være et tilbud kun for de belastede unge, for så kan efterskolen ikke løfte flere unge,« siger DF’s leder, der vil have både efterskolerne selv og politikere til at drøfte, hvordan efterskolerne bevarer det fantastiske miljø samtidig med, at man prøver at bruge efterskolens ramme til at give unge uden så gode chancer i livet nogle nye og bedre muligheder. »Når efterskolerne gerne vil være så stor en del af uddannelsestilbuddet, må vi også sikre, at de får et fornuftigt samspil med den folkeskole, der skal rumme resten. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvilke børn der kommer over i efterskolen, men også hvordan man sikrer videre udvikling af folkeskolen. Maske kunne efterskolerne være i dialog med folkeskolerne.« Kristian Thulesen Dahl mener, at efterskolerne må bidrage med input til folkeskolen. »Når nu efterskolerne ”tapper” folkeskolerne for nogle af de ressourcestærke

unge, der kunne have været det kit, der fik en klasse til at fungere, hvordan kan man så på anden vis give noget igen til folkeskolen. Det kunne f.eks. være udveksling af lærerkræfter og sparring på, hvordan man opbygger fællesskab og samhørighed. Der er givet vis meget man arbejder med i efterskoleregi, som det vil være oplagt at give fra sig.« Dansk Industri går rimeligt hårdt efter 10. klasse. Hvor står du i det? »Tre gange i 00’erne blev Dansk Folkeparti bedt om at støtte initiativer fra VK-regeringen for at begrænse adgangen til 10. klasse. Tre gange afviste vi at deltage, fordi vi hver gang kom til den konklusion, at det er det forkerte sted at prøve at forkorte uddannelseslængden. Hvis en elev er ved at gå skoletræt, så kan 10. klasse jo præcis være det, der skal til for at genfinde lysten til uddannelse. Der vil være en langt større risiko ved, at disse unge kommer ud på arbejdsmarkedet og vænner sig til at tjene penge. Så er det sværere at få dem tilbage i uddannelse.« Hvor ser du de store udfordringer i forhold til ungdommen? »En af de største farer, jeg ser for unge, der vokser op, er, hvis de føler, at tingene kommer af sig selv. Min forældre og bedsteforældre er vokset op i en tid med knaphed. De vidste, at man skulle

arbejde for, at tingene kom til at lykkes og for at få brød på bordet. De havde følelsen af, at man kunne komme til at mangle. Så får man helt automatisk en iver efter at arbejde og gøre det godt for at skaffe midler. I et velfærdssamfund som det danske, kan man godt frygte, at unge kan få den fornemmelse, at ting kommer af sig selv, og det vil betyde, at vi kan komme helt til kort over for lande i Asien, hvor man stadig har den følelse af at skulle arbejde for tingene. I en globaliseret verden, hvor prissætningen er afgørende, har vi brug for, at vi er lidt skarpere på vores idérigdom, så vi kan finde de nicher, hvor vi kan sælge en særlig kvalitet. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi er ærgerrige og kæmper for at få ting til at lykkes.« Ruster uddannelsessystemet de unge godt nok til den virkelighed? »Det er uddannelsessektorens opgave at berige de unge med viden om, hvad der er nødvendigt for, at Danmark fortsat kan være en rig nation. Som politikere skal vi sørge for de overordnede rammer. Vi har nu nået en situation, hvor det er lykkedes, at få de fleste unge til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, og det har været et vigtigt mål på tværs af de politiske partier. Det næste er, at vi skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse.« Det siger alle politikere, men I har problemer med at få de unge og deres forældre til at tage det valg! »Ja, men det er dejligt, der er politisk konsensus om at sætte erhvervsuddannelserne på dagsordenen, og det vil i sig selv påvirke unges uddannelsesvalg. De unge får et klart signal om, at det er vigtige uddannelser, og vi får højnet respekten omkring erhvervsuddannelserne. Udfordringen er at påvirke forældrene. Mange forældre er selv børn af gymnasiet og kan føle, det er at gå ned ad uddannelsesstigen, hvis deres børn tager en erhvervsuddannelse. Så det handler i høj grad om at få forældrene overbevist om, at der er en god fremtid i erhvervsuddannelserne.«

Som politiker har du en samfundsvision. Hvad er det for et samfund, du arbejder for? »Der er nogle særlige kendetegn, som gør Danmark til et unikt samfund og som betyder, at vi bliver rubriceret som et af verdens lykkeligste folk. Jeg tror, det handler om, at vi er et trygt samfund. Vi lever i et hjørne af verden, hvor der er fred og ro og hvor der er en stor grad af lighed. Vi føler en tæt samhørighed. Som politiker ønsker jeg at arbejde for, at vi kan holde fast i den tryghed og samhørighed. Når vi har politiske sammenstød handler det ofte om, at nogle vil forandre tingene i for høj fart. I stedet for at nogle har så travlt med reformer for at komme til at ligne andre lande, bør vi se på, hvordan vi i højere grad kan bevare det unikke danske. Vi skal skille os ud, for vi skal klare os på det særligt danske.« Men vi lever i en verden med mere globalisering. Det giver vel også muligheder? »På den ene side giver globalisering store muligheder for at rejse billigt rundt i verden og vi får adgang til store informationsstrømme. Den del af befolkningen, der har økonomisk mulighed og sproglig formåen kan have verden som deres legeplads. På den anden side er der en stor del af befolkningen, som ikke føler, de er en del af denne globalisering, og de har brug for en tryghed og stærk base i Danmark. Den politiske udfordring er at få alle til at forstå, at vi skal kunne være en del af det danske samfund. Den danske velfærdskontrakt skal være det kit, der er med til at skabe sammenhold og fællesskab, så alle kan være en del af samfundet.« Hvordan ser du konkurrencestatens krav om, at vi skal være effektive, måle os med andre lande og skynde os gennem uddannelsessystemet? »Jeg synes begrebet konkurrencestaten er forkert. Det er som om, det i høj grad handler om, at mennesket er et redskab for, at staten fungerer effektivt. I mit

univers er mennesket ikke et redskab, men målet. Jeg har et mål om, at mennesket skal have det godt og kan føle sig tryg. Konkurrencestatsbegrebet gør mennesker til redskaber for, at økonomien hænger sammen. For mig er det at vende tingene på hovedet. Konkurrencestaten er ikke sandheden, blot fordi der er skrevet en bog om den. Vi kan påvirke tingene, i stedet for at købe hele sandheden om konkurrencestaten. Selvfølgelig skal man gøre ting bedre og billigere, men det er altså ikke en ny opfindelse. Selv de gamle bønder havde den snusfornuft, når de var på markedet for at handle. Stod man over for at købe en ny hest, siger det sig selv, at bonden købte den, hvor han fik mest for pengene, altså gjorde hvad han kunne for at få sine pengene til at slå bedst til.« Hvordan tænker du, det må være at være ung i konkurrencestatens kontekst, hvor man skal hurtigere igennem? »Det er en nødvendighed at gøre sig umage som ung. Min anke mod konkurrencestaten er, at man trækker almindeligheder om at gøre det godt og effektiv helt ud i det absurde og sætter alt ind i et regneark eller en konsulentrapport for at påvise, at der kan spares så og så mange millioner. Ofte glemmer man blot at spørge sig selv, om det nu også er rigtigt, om der ikke er nogle omkostninger og negative konsekvenser.« Hvad er en dannet borger? »Det er en der opfører sig ordentlig. En der handler respektfuldt og tager ansvar for det, han gør og er parat til at tage konsekvensen. Dannelse er i virkeligheden bare ganske almindelige sunde væremåder. I den grundtvigske terminologi handler det så ydermere også om at være et oplyst menneske, der bestræber sig på at danne sine holdninger til tingene ud fra et oplyst grundlag,« siger Kristian Thulesen Dahl. •

Efterskolen · 9. oktober 2014

Løst og fast

Frikvarter

De unge ser optimistisk på økonomien Den danske ungdom ser lyst på både deres egen og samfundets økonomi, når man sammenligner med andre landes unge. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 8500 unge i 17 lande. »Danske unge er sammenlignet med andre unge meget optimistiske, hvad angår egen økonomi og i særdeleshed samfundets økonomi,« siger Marie Honoré til ugebrevet A4. Hun er manager i MSLGROUP, som har foretaget undersøgelsen. Seks ud af ti danske unge er ifølge undersøgelsen overbeviste om, at deres private økonomi vil være forbedret et år ud i fremtiden. For resten af landende gælder det fem ud af ti. Lidt over halvdelen af de danske unge tror desuden på, at samfundets økonomi om et år vil se bedre ud. Til sammenligning gælder det kun hver tredje i de andre lande

Fri skole – til forældre og lærere Denne lille bog af Asger BaunsbakJensen er skrevet til forældre og lærere, der i friskolen skal finde sammen om det menneskesyn, der skal give karakterdannelsen styrke i skolens arbejde med børn og unge. ”Grundtvig ønskede en skole for livet, ikke for erhvervslivet, men anonyme magter i Finansministeriet styrer skolen. Det er teknokrater, der har banket lærerne på plads og ændret folkeskolens indhold. Børn skal uddannes til konkurrencestaten, og Finansministeriet tvinger Undervisningsministeriet til at kontrollere, at kommunerne kontrollerer, at skolerne kan klare sig godt i Pisamålingerne. Friskolen kan og skal vride sog løs og tænke større: Den skal bæres af en oprørstrang, for det vigtigste i livet lader sig ikke måle. Skæbne, livsmod, glæde, ansvar, fornuft, skyld indlevelse,” hedder det bag på bogen.

Efterskolen · 9. oktober 2014

Vendepunkt Sundhedspædagogik på Ubberup Højskole

Vi er nogle der glæder os til at vi bliver gamle, så vi kan slippe for at skulle udvikle os hele tiden. Svend Brinkmann

Når det handler om at lære at leve et godt og sundt liv, er der efterhånden mange tegn på, at det ikke er tilstrækkeligt med motion, vægttab og afholdsmanøvrer. ”Vendepunkt”, der er skrevet af Karen Wistoft i samarbejde med lærere ved Ubberup Højskole, beskriver højskolens sundhedspædagogik, der kobler det mentale med det kropslige og det sociale – så eksempelvis vægttab ikke kun er noget, der skabes i kraft af selvdisciplinering.

Den frie Lærerskole indbyder til samarbejde om korte praktikforløb Hvert år drager omkring 140 lærerstuderende fra Den frie Lærerskole ud til landets frie skoler for at gennemføre et tre ugers praktikforløb. Skolerne er på den måde med til at kvalificere de studerendes uddannelse ved at skabe kendskab til skoleliv og daglig praksis som lærer. Den Frie Lærerskole vil gerne øge

samarbejdet om praktikken med praktikskolerne. Ønsket er, at danne et netværk af praktikskoler, som hvert år vil få en henvendelse om at modtage en eller flere praktikanter i praktik i tre uger op til påske. Alle frie skoler er derfor inviteret til ”Kick-off-møde” d. 18. september 2014 på Den frie Lærerskole.

»Det er lige så vigtigt at handle efter at have tænkt, som at tænke før man handler.« Georg Wulff

Personligt engagement skaffer praktikpladser

Når de unge søger praktikplads eller job, er det ikke så meget karakterer eller en god ansøgning, der giver resultat. Flere danske virksomheder vægter nemlig personlig motivation og engagement højere end ansøgninger, karakterer og kendskab til arbejdsmarkedet, når de ansætter lærlinge eller nyuddannede. Det viser en undersøgelse udført af analysefirmaet Bifrost på vegne af 3F, CO-industri, Dansk Metal, Dansk Industri, Århus Tech og Undervisningsministeriet. Flere end 68 procent af en række adspurgte virksomheder mener, at det er vigtigt med personligt engagement og motivation. Og kun lidt over 10 procent mener, at en god ansøgning er vigtig.

Få rabat til BogForum 2014 7. – 9. november afholdes BogForum I Bella Center Der vil være forskellige spændende arrangementer på Fag- og Debatscenen og på messens andre scener. Der vil desuden være rig lejlighed til at komme i dialog med personerne bag en række undervisningsmaterialer. Programmet og udstillerlisten kan ses på www.bogforum.dk RABATBILLET ENTRÉ 85 KR. (NORMALPRIS 115 KR.)

NYT PÅ BOGFO RUM 2014: FA GLIG FR EDAG

7- 9 NOV

Astronaut skal begejstre elever Danmarks første astronaut skal mere end ’bare’ på rumfærd. Han skal også være flagskib i arbejdet for at skabe begejstring for rumfart og naturvidenskab hos grundskole- og gymnasieelever i hele landet. Om et år rejser Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation. Det er en unik begivenhed, som alle elever i landet får mulighed for at blive inddraget i. Bag undervisningsinitiativet står NTS-Centeret og Naturvidenskabernes Hus. Alle danske skoler og virksomheder får mulighed for at sætte rumfart på skoleskemaet. Det sker gennem en lang række undervisningsforløb, events og konkurrencer, der alle har det til fælles, at de har rummissionen 2015 som omdrejningspunkt. Læs om projektet på: esa-astronaut.dk/

2014

Book b illet til se minare Inklusio r om n og Fo kus på litteratu børner og læ se v a n er på www.b ogforum .dk Pris: 25 0 kr. pr. semina inkl. en r trébille t til bogme ssen.

FREDAG 10-19 LØRDAG 10-18 SØNDAG 10-18 W W W. B O G F O R U M . D K I BELLA CENTER

TJEK PROGRAMMET PÅ DIN SMARTPHONE: M.BOGFORUM.DK Jeg underviser i

❏ Grundskolen ❏ Voksenuddannelse

❏ Ungdomsuddannelse ❏ Andet

Jeg kommer fra

❏ Storkøbenhavn

❏ Sjælland og Øer

❏ Fyn

❏ Jylland

Underskrift Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning BELLA CENTER · CENTER BOULEVARD 5 · 2300 KØBENHAVN S BF2014_rabatkupon 120x160.indd 1

16/09/14 09.21

Efterskolen · 9. oktober 2014

EfterskoleLANDSKAB

Vejlederkonference

Kø, kaos og kreativ forvirring Efterskolernes årlige vejlederkonference satte deltagerrekord med mere end 350 vejledere. De blev sendt på opdagelse i en lang række workshops, hvor de i et planlagt kaos kunne finde inspiration til deres arbejde. Vingstedcentret var således omdannet til et kreativt og arbejdende mylder af mennesker.

Ledelsen skal tage ansvar for Efterskolerne integrerer vejledningen i fag og samvær. Det kræver, at ledelsen påtager sig et medansvar for vejledningen, og derfor var forstanderne i år særligt indbudte til vejlederkonferencen Tekst: T orben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolen · 9. oktober 2014

Vejledning

De unges videre vej i uddannelsessystemet er en nøgleopgave for efterskolerne og derfor bør skolernes ledere også involvere sig i vejledningen. Det er udgangspunktet for, at lederne i år var særligt indbudte til vejlederkonferencen i Vingstedcentret midt i september. 40 ledere havde taget imod tilbuddet, og det kalder vejledningskonsulent Lis Brok-Jørgensen tilfredsstillende i lyset af, at det var første år, hvor der var særligt fokus på ledernes rolle. »Vi arbejder ud fra et integreret vejledningssyn, hvor vejledningens suc-

ces ikke alene er et spørgsmål om en samtale på et vejlederkontor, men derimod om, at vejledningen bliver en del af skolens samlede virke. På efterskolerne skal lærere, vejledere og ledelser samarbejde om at gøre eleven uddannelsesrobust, og derfor er det vigtigt at have et ledelsesfokus på opgaven,« siger Lis Brok-Jørgensen. I forstanderkontoret på Viby Efterskole kan René Holm erklære sig enig. Under konferencen holdt han et af de mange oplæg om vejledning, og han fokuserede netop på, at det er vigtigt at tænke vejledningen ind som en del af hele skolens virke.

Foto: Peter Klode

Det er skidt, hvis en skole kun har en vejleder, for så har vejlederen ikke nogen at sparre med i dagligdagen. René Holm

vejledningen »Der er politisk fokus på efterskolerne, og på at de unge kommer videre i uddannelsessystemet. Derfor er det også en ledelsesopgave at sørge for, at der er fokus på vejledning, så det kan blive en integreret del af skolens virke,« siger René Holm. Gør vejledningen synlig Mens folkeskolen i ti år har haft vejledningen udliciteret til UU-centrene har efterskolerne selv stået for opgaven. »Men det forpligter os på at sikre kvalitet og et højt uddannelsesniveau hos vores vejledere. Det kræver, at vejlederne får uddannelse og sparring. Jeg synes for eksempel, at det er skidt, hvis

en skole kun har en vejleder, for så har vejlederen ikke nogen at sparre med i dagligdagen,« siger René Holm. På Viby Efterskole er vejledningen blevet en særdeles synlig del af årsplanen og af kontaktlærernes arbejde med eleverne. Der er således flere vejledningsaspekter på dagsordenen i kontaktgrupperne i årets løb. Det kan være samtaler om sociale og personlige kompetencer. »Den integrerede vejledning kræver, at alle medarbejdere får et forhold til vejledningen, og det er med til at sikre, at vi får en fælles udvikling på skolen,« siger den fynske forstander.

Vejledning i kontaktgrupper For at forhindre, at dialogen i kontaktgrupperne ender i en løs og overfladisk snak, bruger lærerne styrke- og dialogkort, som sætter en ramme om de sociale- og personlige forhold, eleverne skal forholde sig til. Samtidig er skolens lærerteams sammensat således, at kontaktlærerrollen og de særlige opgaver i kontaktgrupperne bliver genstand for dialog. »Vi har fokus på, at kontaktlærerne får sparring på deres rolle og deres opgaver, fordi vi vil sikre, at denne del af skolens virke bliver opkvalificeret. Det er mit indtryk, at netop samværet og samtalen med eleverne er vigtigt at holde fokus på som en del af skolens udviklingsplan,« siger René Holm. Også vejleder Ann Christensen, der er efterskolelærer på Frijsenborg Efterskole understregede vigtigheden af, at det integrerede vejledningssyn bedst kommer i spil, hvis der er et samarbejde mellem vejledere og øvrige lærere på skolen. Godt understøttet af en interesse fra ledelsen. »Hvis en efterskole vil have den integrerede vejledning til at lykkes, må man sætte et udviklingsarbejde i gang for at afklare, hvad der skal til på den enkelte skole. På Frijsenborg Efterskole har vi en vejleder knyttet til hver af skolens stamhold. Samtidig er faglærerne involveret i den vejledning, der kan udføres som en del af undervisningen i fagene. Som efterskoler kan vi noget særligt i forhold til at gøre de unge klar til uddannelse, og det er en profileringsmulighed for os, hvis vi griber den,« siger Ann Christensen. • Efterskolen · 9. oktober 2014

EfterskoleLANDSKAB

Vejlederkonference

Hvorfor skal ledelsen have fokus på vejledning?

Det er vigtigt, at ledelsen har øje for vejledningen og også prioriterer, at skolen giver en grundig og valid vejledning. Når det så er sagt, kan dette felt jo være en ressourcesluger, så det er vigtigt at have afstemt med vejlederne, hvor meget tid man vil bruge. Vejledning gør en forskel, da der på en efterskole altid er plads og rum til samtaler om, hvad næste år skal bringe.

Jeppe Bjerg Mikkelsen, forstander, Nøvlingskov Efterskole:

Vi skylder vore elever og forældre, at vi har styr på vejledningen. Som leder gav konferencen også et godt indblik i, hvad vejledernes opgave består i. Jeg kom et spadestik dybere i min forståelse af vejledningen og dens omfang og muligheder. Som leder skal jeg også kunne bakke op om mine vejledere og det vigtige arbejde, de udfører i den henseende. Kan vejledningen på en efterskole gøre en særlig forskel for de unge? Ingen forlader vores efterskole uden at de ved, hvad de så skal i gang med. Efterskolen har i sin form et godt rum for vejledning. Vejledningen på en efterskole er en del af pakken, hvor vi former de unge og gør dem klar til at gå videre på eksempelvis en ungdomsuddannelse.

Efterskolen · 9. oktober 2014

Alle foto: Peter Klode

Jesper Emil Sørensen, forstander, Gudenaadalens Efterskole:

Profilfag og linjer skal i spil Efterskoler har særlig mulighed for at guide eleverne til en erhvervsrettet uddannelse, mener undervisningsminister Christine Antorini Politikerne vil gerne have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, hvilket er baggrunden for, at der i folkeskolereformen lægges op til øget samarbejde med virksomheder gennem en mere åben folkeskole. Men også efterskolerne har helt særlige muligheder for at præsentere eleverne for mulighederne på erhvervsuddannelserne. På Efterskoleforeningens vejlederkonference opfordrede undervisningsminister Christine Antorini til, at efterskolerne bruger traditionen for at have linjer og profilfag til i højere grad at tænke de fag ind, som udbydes på de erhvervsrettede uddannelser. »Vi må spørge os selv, om det er en vejledningssamtale eller et møde med virkeligheden, der får de unge til at ændre perspektiv. Jeg tror, der er mange muligheder i, at eleverne konkret møder de fag og muligheder, som ligger på erhvervsuddannelserne, og her synes jeg, efterskolerne med sine profilfag har en særlig mulighed,« sagde Christine Antorini.

• Efterskolen · 9. oktober 2014

EfterskoleLANDSKAB

Vejlederkonference

Efterskolen afklarer unges uddannelsesvalg Elever bliver klar til at træffe valg i det år de går på efterskole, viser Undervisningsministeriets brugerundersøgelse af vejledningen

Tekst: T orben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Alle foto: Peter Klode

specialkonsulent i Undervisningsministeriet. Vejledningskonsulent i Efterskoleforeningen Lis Brok-Jørgensen noterer sig også forskellen. »På en efterskole kan eleverne ikke helt så tydeligt se, hvornår de modtager vejledning, fordi det ikke altid foregår på et vejlederkontor, men som en del af samtalen med lærere og vejledere. Der er mange rum til vejledning på en efterskole. Men forskellene i forhold til vejledningen i UU skal minde os om, at vi skal have fokus på professionalismen i vores vejledning, og vi skal gøre det tydeligt, at der er vejledere på efterskolerne, som eleverne kan trække på,« siger hun.

Vejlederne i tæt dialog og sparring på vejlederkonferencen.

Elever der går i 9. eller 10. klasse på en efterskole føler i høj grad, at opholdet er med til at gøre dem klar til at træffe et uddannelsesvalg. Et massivt flertal svarer således, at de har afklaret hvilken uddannelse, de vil i gang med. Det viser en brugerundersøgelse af efterskolernes vejledning, som Undervisningsministeriet står bag. 89 procent af eleverne var 1. marts parate til at vælge, hvad de skulle efter 9. eller 10. klasse, mens 11 procent ikke følte sig parate. Undersøgelsen viser, at det samlet set er den personlige samtale med en vejleder, der har hjulpet flest, men også åbent hus arrangementer på ungdomsuddannelser og brobygning er i høj grad med til at afklare elevernes valg. 38

Efterskolen · 9. oktober 2014

For eleverne kan noget dog tyde på, at efterskolernes integrerede vejledning, hvor vejledningsaktiviteten foregår som en del af samvær og fag, er med til at gøre det lidt utydeligt for eleverne, hvornår de reelt modtager vejledning. I undersøgelsen afspejler det sig i, at efterskoleeleverne ligger 10 benchmarkpoint under de elever, der har fået vejledning af UU-centrene, når der spørges til udbyttet af vejledningen. »Men jeg vil godt advare mod at lægge for meget i sammenligningen, for efterskoleeleverne udvikler en række personlige egenskaber i løbet af opholdet, men det opfatter de naturligt ikke som vejledning, men det er med til at afklare deres valg,« siger Hanne Woller, der er

Stor forskel på efterskoler Undersøgelsen tager ikke alene temperaturen på efterskolernes samlede vejledning, men også på, hvordan de enkelte efterskoler ligger i forhold til hinanden. Disse tal viser meget store forskelle imellem de efterskoler, der gør det godt og de efterskoler, hvor eleverne ikke har oplevet så stor udbytte af vejledningen. »For mig viser de store udsving, at vejlederne på efterskolerne kan have god gavn af både de uddannelsesaktiviteter, der udbydes, og af de faglige netværk, som Efterskoleforeningen har etableret. Sparring er vigtig, når man sidder forholdsvist alene med vejledningsopgaven på en efterskole, for der er naturligt nok ikke det samme faglige miljø som hvis man sidder i et UU-center,« siger Hanne Woller. •

Bevægelse Interaktivitet Lyst til læring Ny app, der kobler læring med bevægelse

Xplore2learn er et GPSstyret løb med fagligt indhold, der bringer bevægelse, interaktivitet og læring i spil – i alle fag, på alle klassetrin.

Xplore2learn.dk

Tendens

Dannelse

»Ingen mennesker fødes med demokrati i blodet« Dannelse anno 2014 er dannelse til demokratisk medborgerskab, mener professor Ove Korsgaard. For en demokratisk politisk kultur bør være det, der binder os sammen på tværs af de mange forskelle Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

I mange år har dannelse været et begreb, der nok er blevet diskuteret flittigt i pædagogiske kredse, men som ikke har fået megen bevågenhed i offentligheden. Men sådan er det ikke længere. Dannelsen – hvad den er, og hvad vi skal bruge den til – har fået børstet støvet af sig, og fylder igen i aviser, radio og tv, der bliver arrangeret debatarrangementer om dannelse over det ganske land og Efterskolen er skam også hoppet med på bølgen; det er derfor, du lige nu læser denne artikel. »Når offentligheden er begyndt at interessere sig for dannelse, er det nok fordi man føler, at man mangler et eller andet,« siger Ove Korsgaard, der er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet og en af de danskere, der ved mest om dannelse. Hvad er det, vi mangler? »Blandt andet tror jeg, at PISA har været med til at aktualisere dannelsesbegrebet. PISA er en test, der siger noget om børns færdigheder indenfor dansk eller matematik. Men jeg tror, at mange føler, at det ikke kan passe, at vi skal 40

Efterskolen · 9. oktober 2014

indrette vores skolesystem efter en test. Her kommer dannelsen ind som noget, der repræsenterer noget mere og noget andet end det, PISA symboliserer,« siger Ove Korsgaard. Et uklart begreb Men PISA alene kan ikke forklare, at dannelse igen er kommet på dagordenen, mener dannelsesforskeren. For et andet spørgsmål, der også fylder i debatten om vores skolesystem, er den manglende disciplin i mange klasselokaler. »Dannelse hænger i klassisk forstand sammen med dannelsen af karakter. Målet med dannelse er at blive myndig, at kunne styre sig sig selv og indgå i et fællesskab med andre, men i processen frem mod det mål må børn og unge tåle en vis tvang. Det kan lyder som et pædagogisk paradoks, hvad det da også er – ifølge de pædagogiske filosoffer, der i sin tid udformede dannelsesteorien. Så når vi taler om dannelse kommer man ikke uden om også at diskutere disciplin,« fortæller Ove Korsgaard. »Mange mener, at dannelse er et uklart begreb, og enhver har sin egen op-

fattelse af, hvad dannelse er. Men det er fordi, vi har glemt, at dannelse i sin oprindelige betydning først og fremmest er dannelsen af en række karakteregenskaber som udholdenhed, selvkontrol, nysgerrighed, samvittighedsfuldhed, viljestyrke og selvtillid.« Demokrati er det nye dannelsesideal Nu, i 2014, er demokratisk medborgerskab blevet et af vores nye dannelsesidealer. For vi lever i et samfund, hvor der i virkeligheden ikke er så mange ting, der binder os sammen. Vi er blevet mere multikulturelle, multireligiøse, multietniske – ja, selv multiseksuelle, som forskeren siger. Derfor bør demokratisk medborgerskab kunne favne alle borgere i samfundet, uanset deres kulturelle, etniske, religiøse og seksuelle tilhørsforhold. Det, vi har til fælles er, at vi lever i et samfund, hvor demokratiet er vores styreform, og det bør også præge vores livsform. forklarer Ove Korsgaard: »En demokratisk livsform indbefatter dyder og karakteregenskaber som for eksempel evnen til at indgå i dialog, •

Foto: Leif Tuxen/Scanpix

Om Ove Korsgaard Ove Korsgaard (f. 1942) er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Han er oprindeligt uddannet lærer, og har været forstander på Gerlev Idrætshøjskole og Den frie Lærerskole i Ollerup. Sidenhen har han forsket i dannelse og demokratisk medborgerskab og forfattet en række bøger, heriblandt ”Demokrati, identitet og demokratisk medborgerskab” (Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2005) og ”Medborgerskab – et nyt dannelsesideal?” fra 2007. Sidste år udkom ”Solskin for det sorte muld”, hvor Ove Korsgaard gennem sin slægtshistorie skildrer 150 års danmarkshistorie med vægt på landbokulturen, højskolen og andelsbevægelsen, som den kom til udtryk på Mors, hvor hans familie stammer fra. Hvordan blev du selv dannet? »Jeg blev dannet gennem gymnastikken. Jeg lærte at forme mine bevægelser og holdninger, og dermed lærte jeg noget om en demokratisk livsform. Jeg siger ikke, at gymnastik altid bidrager til en demokratisk livsform, den kan også udvikle en totalitær. Men jeg vil mene, at vi lærte noget om demokrati, da jeg gik til gymnastik i Hvidbjerg Forsamlingshus på Mors. Vi lavede holdgymnastik og blev nødt til at samarbejde uanset hvad. Jeg lærte, at jeg blev nødt til at lære øvelserne, så jeg ikke stod og ødelagde det for de andre på holdet.« Efterskolen · 9. oktober 2014

Tendens

Dannelse

Dannelse består i sin oprindelige betydning først og fremmest af karakteregenskaber som udholdenhed, selvkontrol, nysgerrighed, samvittighedsfuldhed, viljestyrke og selvtillid.

evnen til at tænke kritisk, evnen til at indgå kompromis, civil courage og tolerance,« fortæller Ove Korsgaard. Mange får demokratisk dannelse galt i halsen Demokrati som livsform blev et slagord efter anden verdenskrig, forklarer professoren. »Totalitære ideologier som fascismen og nazismen slog meget på at udvikle en national livsform. Efter anden verdenskrig var tanken, at man i stedet for at fokusere på en national livsform, skulle fokusere på en demokratisk livsform. Borgerne skulle først og fremmest dannes til demokrati,« siger Ove Korsgaard. I slutningen af 60’erne og op gennem 70’erne vandt demokrati som dannelsesideal for alvor indpas i det danske uddannelsessystem, eleverne fik større medbestemmelse på undervisningens indhold, og lærere og elever fik en mere ligeværdig relation. »Mange får tit demokratisk dannelse galt i halsen, fordi de tror, at det handler om at lære de unge en hel masse om alt det, der vedrører demokrati som styreform. Og det er selvfølgelig også vigtigt at få kendskab til valgprocedurer, beslutningsprocesser og i det hele taget indsigt i styreformens måde at fungere på. Men det afgørende er, at de unge udvikler de kompetencer og karakteregenskaber, der er afgørende, hvis de skal indgå i en demokratisk livsform. Altså evnen til at gå i dialog, tænke kritisk og så videre,« siger han.

Efterskolen · 9. oktober 2014

Ingen bliver født med demokrati i blodet Derfor er dannelse til demokratisk medborgerskab lige så vigtigt i dag som det var i tiden efter anden verdenskrig og i 70’erne, mener Ove Korsgaard. For der kommer hele tiden nye generationer til, der skal opdrages til demokrati. »I Danmark tror vi, at vores babyer bliver født som demokrater. Men det er selvfølgelig ikke rigtigt. Ingen bliver født med demokrati i blodet. Demokrati kræver dannelse, for demokrati som styreform er hjælpeløst, hvis ikke demokrati understøttes af en livsform,« siger han. For eksempel var Grundtvig lang tid om at gå ind for demokratiet. »Det var fordi, han vidste, at almuestanden ikke var moden til demokrati endnu. Det var jo det, der var hans mission: Grundtvig mente, at folkeoplysningen var en nødvendig forudsætning for folkestyre.« Almuen skulle først ved hjælp af folkeoplysning dannes til at se sig selv som en del af et demos, det vil sige et folk. Eller for at tage et aktuelt eksempel: Korsgaard mener, at Vesten skal fare med lempe, når det kommer til Mellemøsten. Selv var han i midtnullerne kraftigt modstander af invasionen af Irak. »Skræmmeeksempelet er Søren Pind, der sagde, at vi skulle tvangsdemokratisere Mellemøsten. Det er en umulighed. For som Hal Koch engang sagde: Demokrati kan ikke tvinges frem, det skal vokse frem i folket.« •

Korsgaards kamp Sådan lyder titlen på et seminar om Ove Korsgaards forfatterskab på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) fredag den 28. november. En lang række forskere, højskolefolk og kulturminister Marianne Jelved taler i løbet af dagen. Se mere på auws.au.dk/korsgaard

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

DGI Print

Print og grafisk hjælp til efterskoler Fra idé til færdigt produkt til attraktive priser Vi hjælper efterskoler med print og grafisk opsætning af for eksempel:

Plakater Postkort Hæfter/Foldere Roll-ups osv.

Kontakt salgskonsulent: Søren Therkildsen Tlf. 20 51 77 69 st@dgi.dk

Læs mere på print.dgi.dk

Efterskolen · 9. oktober 2014

Kronik

Den Europæiske Ungdomsgeneration

Elene Askløf og Peter Laugesen

Elena Askløf og Peter Laugesen tager rundt på landets efterskoler og holder foredrag om deres europarejse. Læs mere på: www.voreseuropa.dk/ foredrag

I vores blå Toyota Avensis har vi krydset 24 europæiske lande og tilbagelagt 25.000 kilometer. Undervejs har vi interviewet 500 unge europæere og boet i 100 forskellige hjem. Vi tog afsted for at finde ud af, hvad det er for en europæisk ungdomsgeneration, som vi selv er en del af Portugisisk opråb

ikke, det er synd for ham. Han identificerer sig ikke med at være en del af den tabte generation. "Vores forældre har givet os alt, og nu er vi helt på røven på grund af den her krise, som jo ikke er en rigtig krise, altså ikke en katastrofal krise. Men pludselige forringelser er jo ekstra svære for dem, der plejer at have det ekstra nemt. Og jeg ved godt, at mange er hårdt ramt af krisen, men jeg gider bare ikke være en af dem, der siger 'ej, hvor er det synd for mig - jeg er et offer for krisen'. Der er krise, men det er et Europa i krise. Så det er altså ikke ren overlevelse og undtagelsestilstand. Vi må simpelthen finde et overskud frem til at kæmpe for den verden, vi ønsker at leve i også når vi møder lidt modstand". Tyrkisk frihedskamp

I Portugals hovedstad, Lissabon, mødes vi med den arkitektuddannede Michel på et lille torv, hvor træerne skygger halvt for solen. Michel har netop bestilt sin anden espresso, da han giver sig til at fortælle om, hvordan hans farmor aldrig kunne finde på at drikke kaffe ude på caféerne. "Det kan man ligeså godt drikke derhjemme, ville hun have sagt. Men sådan er det jo ikke med vores generation," siger Michel. Han griner og fortsætter, "vi lever som konger". Den europæiske ungdomsgeneration bliver i disse år ofte talt om som en tabt generation, altså en generation, der bliver tabt på gulvet. Den serie af kriser, der for tiden hersker i Europa gør, at mange unge mennesker - især i Sydeuropa - ikke kan komme ind på hverken bolig- eller arbejdsmarkedet. Umiddelbart udgør Michel et klassisk eksempel på et ungt menneske, der er ved at blive tabt på gulvet. Han er 26 år gammel, bor stadig hjemme hos sine forældre og har hverken nu eller nogensinde haft et arbejde. Men Michel synes 44

Efterskolen · 9. oktober 2014

Inde ad en sidegade til Istanbuls tungt trafikerede hovedpulsåre, Istiklal, hvor 3 millioner mennesker hver dag strømmer igennem, drikker vi sort te med sukker på et tehus. Vi har fået samlet en række unge mennesker, der var aktive i de tre ugers frihedskamp, der bliver refereret til som 'Gezi' opkaldt efter Gezi Park, hvor hele oprøret startede. Millioner af tyrkere og især unge tyrkere deltog i tre juni-uger i 2013 i demonstrationer mod premierminister Erdogans regime, mod islamisering af Tyrkiet, mod korruption, mod knægtelse af en række friheder. De unge mennesker på tehuset føler sig splittede mellem to verdensdele. Aydin, en 25-årig ung mand, fortæller: "Jeg bor i den europæiske del af Istanbul og mit hjerte er tættere på Europa, end på den mere autoritære

samfundsmodel, der hersker mod syd og øst for mit land. Se Syrien, Rusland, Iran. Tyrkiet læner sig op ad disse landes politiske kultur. Men vi bør orientere os mod Europa. I Gezi Park kæmpede vi for klassiske europæiske værdier som retssikkerhed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed". Det slår os, at disse unge tyrkere til forskel fra mange unge velfærdseuropæere virkelig har noget at kæmpe for - og bestemt også nogen at kæmpe imod. Norsk apati

Vi kører rundt ved vandet i Norges hovedstad, Oslo. På bagsædet sidder to unge nordmænd, Heiki og Marina. Vi holder ind ved havnefronten og spørger dem til hvad de synes er fedest ved at være ung. Marina siger: "Jeg synes, det er fantastisk at være ung. At have en frisk krop og energi og alting. At kunne lave projekter og bare kaste sig ud i ting". Den 23-årige Heiki er ikke helt enig. "Jeg synes det er slidsomt. Jeg synes det er slidsomt at være ung. At skulle definere sig selv hver dag. Jeg glæder mig til at blive 50 - det bliver en god alder. Så har man et job, et hus og en tiårsplan". Vi taler lidt om frihed, rodløshed og grænseløshed og om, hvordan det faktisk kan være hårdt når livet er så åbent og mulighederne er så mange. Men er det ikke også problematisk at sidde her i rige Skandinavien og have ondt i røven over at vi er for frie, at vi har for mange muligheder? Det er i det mindste en paradoksal oplevelse at have mødt hundredevis af kriseramte unge i Sydeuropa, der vidste hvad de ville, men ikke havde mulighederne, og så at møde en række skandinaver, der har alle muligheder i verden, men som ikke ved, hvad de vil. Europæisk nyorientering I skolen lærer vi ikke meget om medlemslandene, som vi er i union med. I medierne hører vi endnu mindre. Det er ud af dette underskud på essentielle europæiske erfaringer, at vores undersøgende rejseprojekt opstod. Ideen med vores tilgang til Europa er i første omgang på en meget naiv måde at finde ud af, hvem der bor i Europa. Hvad gør internettet ved den nye orden? Hvad gør sprogkundskaber, Schengen og inflation af bachelorgrader ved tingenes tilstand? Hvad gør den Europæiske Union ved vores måde at tænke politik, nationalitet, identitet, uddannelse og karriere? Det er nogle af de spørgsmål, vi har stillet på vores rejse. •

rs Frie Skole ing n re fo Lærer r på dig – vi passe koler s og de frie

ER , »DER ER SITUATION VÆRT HVOR DET ER FOR S AT STÅ ALENE .« 0 lærere Sidste år blev over 40 oler. sk e fri afskediget på de dagen. om en dt Det svarer til go

Efterskolen · 9. oktober 2014

Debat

Indspark

Af Peter Hermann Kamph chef for kommunikation og indsamling Dansk Flygtningehjælp

Hvad stiller man op, når verden står i flammer? vi, at vi med samarbejdet har noget vigtigt at tilbyde Hvis jeg var ung i dag, ville jeg være skræmt ved den efterskolerne og de unge: brutalitet og de katastrofer, som fylder mediernes bilMediebilledet er voldsomt i disse dage. Verden står lede af verden. Derfor er vi i Dansk Flygtningehjælp i flammer, og flere end 50 millioner mennesker er på ikke bare glade for den store hjælp, vi får - vi er også flugt. Det er voldsomme indtryk, selv for voksne menglade for at kunne tilbyde de unge en konkret handnesker, og det kan være svært at finde en retning og lemulighed. et formål, når håbløsheden strømmer ud af medierne. Dansk Flygtningehjælps årlige landsindsamling Derfor tror jeg, det er vigtigt, at de unge får mulighed finder sted den 9. november. I forbindelse med Landsfor at reagere på de konflikter, de konfronteres med. indsamlingen har vi i flere år samarbejdet med en Landsindsamlingen er en sådan konkret handlerække af landets efterskoler om at mobilisere de unge mulighed for de unge. Og elever – et samarbejde, som vores oplevelse er, at de unge er givtigt på flere niveauer, både kan og vil, også selv om og som bryder med myten det måske kræver en håndsom den selvoptagede ”Prirækning fra lærere eller formadonna-generation”. ældre. Forkælede zappere, som Deltagelsen i Landsindikke interesserer sig for, samlingen kan også bidrahvad der foregår på den ange til de unges personlige den side af den smartphone, modning. Ud over at matche som permanent sidder klinet efterskolernes sigte om foltil deres ansigter… Myten om kelig oplysning og demokraen ungdom i forfald har siktisk dannelse vil deltagelsen kert eksisteret lige så længe, være en – for mange uvant som der har været en ung– øvelse i discipliner som at dom at forarges over. Men henvende sig til fremmede hos Dansk Flygtningehjælp mennesker med et budskab kan vi ikke genkende billeog stå inde for en sag. det. Tværtimod har vi længe Vi er uendeligt glade for, erfaret et stort engagement Peter Hermann Kamph at så mange hidtil har greblandt landets efterskoleelebet muligheden og håber, at ver, og det er vores oplevelse, efterskolerne og de mange engagerede unge tager udat de unge bekymrer sig om verden omkring sig. fordringen op igen. Ved Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling i 2013 samlede flere end 1000 efterskoleelever fra 55 efterskoler ind til flygtninge i verdens brændpunkter. Det er en indsats, som bogstaveligt talt gør en livgivende forskel for verdens flygtninge. Dansk Flygtningehjælps landsindsamling finder sted sønSamtidig er vi glade for, at de unge lærer Dansk dag den 9. november. Blandt de efterskoler og højskoler, der stiller med mindst 20 indsamlere, trækkes lod om en Flygtningehjælp at kende og får mulighed for at snuse gratis koncert med bandet Ulige Numre. Tilmelding kan til den humanitære verden. Vores sektor er som alle ske til projektleder Siri Mariager på tlf. 3373 5343 eller andre afhængig af de unges engagement og kompemail Siri.mariager@drc.dk. Læs mere om samarbejdet og tencer, nu og ikke mindst i fremtiden. Samtidig mener indsamlingen på 3-timer.dk/ungedysten. 46

Efterskolen · 9. oktober 2014

Meld jer til

BØRNERETTIGHEDSDAGEN redbarnet.dk/megafonen/børnerettighedsdag/lærere

rs fødselsdag!

der har 25 å ørns rettighe

Hip hurra! B

Valg til LB Foreningens Generalforsamling

Der udskrives hermed valg i følgende tre valgområder: Valgområde 10

Valgområde 11

(Nord- og Midtjylland)

(Østjylland)

Valgområde 12 (Nordjylland)

Postnr.: 7000 - 7990

Postnr.: 8000 - 8990

Postnr.: 9000 - 9990

De delegerede skal vælges på baggrund af deres tilknytning til: Medlemsgruppe 1- folkeskoleområdet og medlemsgruppe 2- undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer jf. §3 i vedtægterne. I alt skal 16 delegerede vælges således: Område

Antal delegerede i medlems gruppe 1

Antal delegerede i medlems gruppe 2

10. Nord- og Midtjylland

11. Østjylland

12. Nordjylland

Yderligere information www.lbforeningen.dk

De delegerede vælges for en periode Stillerliste kan rekvireres hos: af 4 år fra den 1. maj 2015. LB Foreningen Farvergade 17 Stemmeberettiget 1463 København K Stemmeret har enhver, der har tlf. 33 95 75 84 været medlem af Lærerstandens e-mail: ja@lb.dk Brandforsikring siden den 1. januar Valgprocedure 2014, og som har fast bopæl i Der afholdes kun valg i de områder, valgområdet. hvor der anmeldes flere kandidater, Valgbarhed end der skal vælges. Hvert medlem Til delegerede kan kun vælges har én stemme. stemmeberettigede medlemmer, som har fast bopæl i vedkommende LB Foreningen udsender stemmesedler til alle stemmeberettigede valgområde. medlemmer i de valgområder, hvor Kandidatur skal anmeldes af 4 med- der skal afholdes valg. lemmer fra kandidatens medlemsStemmesedler udsendes i løbet af gruppe. Disse 4 medlemmer må januar 2015. De skal returneres, så ikke være delegerede og behøver de er på LB’s hovedkontor senest ikke at have bopæl i kandidatens den 15. februar 2015. valgområde. Anmeldelse af kandidatur til valget skal ske senest mandag den 24. november 2014.

Valgresultat Valgresultatet vil blive offentliggjort i marts 2015 på LB Foreningens hjemmeside samt i de medlemsblade, hvori valget udskrives.

Anne Mette Toftegaard Adm. direktør

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring - en del af LB Forsikring A/S.

valg til generalforsamling 2015-efterskolen.indd 1

05-09-2014 10:47:53 Efterskolen · 9. oktober 2014 47

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Vil det bedste for andre end sig selv Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Efterskolen modnende og udviklede Mads Clement Madsen. Han fik blandt andet styrket sit fokus på værdien af at ville andre det bedste. Derfor er han aktiv i en elevforening og arbejder på at fastholde og udvikle fællesskabet fra efterskoletiden. Aktuelt har han været med til at genoplive efterskolestemningen for omkring 200 tidligere elever fra seks efterskoler

Efterskolen · 9. oktober 2014

Mads Clement Madsen havde et fantastisk år på efterskole. Et år der udviklede hans sociale kompetencer, gav ham en helt ny og større selvstændighed og lærte ham om ansvarlighed. »Det der med, at du på efterskolen er sammen med en masse andre unge, at du er en del af noget, der er større end dig selv, det modner dig virkeligt. Og så får du jo venskaber, der kommer til at vare resten af livet,« siger han. Ifølge eget udsagn var han en lille usikker knægt, da han startede på Dansk Design- og Håndværksefterskole i Skjern. »Jeg har altid været dygtig fagligt, men socialt er jeg nu et helt andet sted, end hvis jeg ikke havde været på efterskole,« siger han og forklarer, at oplevelsen af at være med i noget, der er større end en selv, har flyttet hans fokus, så han nu tænker på andre end sig selv. Det bedste for andre »Jeg vil rigtig gerne det bedste for andre end mig selv,« siger 20-årige Mads Clement Madsen og fortæller, at det blandt andet betyder noget i forhold til hans arbejde som revisor. »Jeg vil gerne gøre det bedste for de virksomheder, jeg arbejder for,« siger han og tilføjer, at arbejdet i efterskolens elevforening, hvor han er næstformand, er drevet af den samme trang. »I elevforeningen kan jeg gøre noget

for en række andre unge, der har de samme oplevelser som mig. Nu kan vi fastholde og på en eller anden måde forlænge efterskoletiden,« siger han. Arrangerer elevstævne Helt konkret forlængede knap 200 tidligere elever fra seks efterskoler i september deres efterskoleliv. Det skete ved et stævne, som Mads Clement Madsen og unge fra andre elevforeninger arrangerede. En lang dag med en række forskellige fysiske aktiviteter sluttede med festmiddag, underholdning og dans. »Vi havde fået skruet et rigtig godt program sammen. Blandt andet sendte DGI to fra verdensholdet. Og de satte i den grad gang i selskabet,« siger han og ser tilbage på en succesfuld dag. En succes »Når man ser typer, som man normalt har svært ved at forestille sig lave gymnastik, fyre den totalt af på et halgulv, så ved man, at man har gang i noget godt,« siger Mads Clement Madsen, der synes, at dagen gik rigtig godt. »Det var fantastisk at se tidligere kammerater mødes og genoplive stemningen fra efterskoletiden, men det var også stærkt at se, at der blev knyttet nye venskaber mellem unge, der ikke lige kendte hinanden på forhånd,« siger han og fortæller, at netop det større fælles-

Vi vil gerne have flere skoler med, og så har vi ambitioner om at lave en fælles lejr for efterskoler til det kommende landsstævne. Mads Clement Madsen

skab mellem tidligere elever fra forskellige skoler var en af grundstenene i arrangementet. Mangfoldighed og fællesskab »Mange tidligere efterskoleelever mødes jævnligt med nogle af dem, de var tættest på, men vi ville gerne genoplive den helt specielle stemning fra efterskolen, der opstår, når du er sammen med nogle, der er forskellige fra dig, nogle du ellers ikke ville møde,« siger Mads Clement Madsen og fortæller, at arbejdet med at arrangere stævnet startede i januar. Gerne flere med i stævnet »Ideen var at samle vestjyske efterskoler, som betoner fysisk aktivitet i deres hverdag, og som havde en elevforening. Efter en lidt træg start er det gået slag i slag. Vi har fået støtte og hjælp af Efterskoleforeningen og DGI, og vores tidligere skoler har støttet projektet, som vi regner med bliver en tilbagevendende begivenhed. Vi forestiller os, at man holder

stævnet på en ny efterskole hvert år,« siger Mads Clement Madsen, der gerne ser flere efterskoler deltage i samarbejdet. »Vi vil gerne have flere skoler med, og så har vi ambitioner om at lave en fælles lejr for efterskoler til det kommende landsstævne,« siger han. Fælles lejr på landsstævnet »Det er ikke alle efterskoleelever, der får mulighed for at opleve et landsstævne. Det vil vi gerne råde bod på ved at etablere en fælles lejr for tidligere elever,« siger Mads Clement Madsen, der forestiller sig, at tidligere elever fra forskellige efterskoler kan stille hold, der kan

deltage i de forskellige aktiviteter på landsstævnet. »Det ville være fantastisk med en sådan lejr. Og der er da allerede tidligere elever, der aftaler at mødes til landstævnet, men jeg kunne godt tænke mig, at man fik etableret det store fællesskab, og på den måde fastholder efterskolernes grundlæggende værdier,« siger han. •

Efterskolen · 9. oktober 2014

Annoncer

Debat

Hvorfor taler vi ikke om dannelse

Et fælles grundlag er forudsætningen for en vellykket dannelse

Poul Anker Møller, formand, Klejtrup Musikefterskole

At danne noget eller nogen er en bevidst opgave, et konkret arbejde med en hensigt, der udføres for eksempel på en efterskole. Og dannelse må tænkes med ind i alle skolens konkrete aktiviteter. Det kræver, at bestyrelse, ledelse og lærere på efterskolen arbejder med samme syn på, hvilket arbejde det er; altså en klar formålsformulering og en tydelig dagligdag. Dannelse er at være tro mod medmenneskelige hensyn, som de f.eks. er formulerede af K.E. Løgstrup. Men fordringen giver intet regelsæt for, hvordan jeg præcist skal handle over for mit medmenneske. Det må afgøres fra situation til situation. Når min handlen skal være at drage omsorg for det andet menneske, så må det betyde, at jeg bliver nødt til at handle uselvisk og til den andens bedste. Jeg kan altså ikke handle efter forgodtbefindende, men skal derimod tage udgangspunkt i den anden person. Man kan ikke begrunde at musik er nødvendigt for mennesker, man kan ikke forestille sig at musik ikke er til; på samme måde med dannelse – man kan ikke forestille sig en ikke-dannelse. Retningen, formen og hensigten med skolens arbejde vil altid bibringe eleverne (og de ansatte) en dannelse.

Efterskolen · 9. oktober 2014

Vi skal sørge for, at dannelse indarbejdes i skolens formål og undervisningsplaner, og vi skal tage samtalen om, hvad det indebærer på netop vores skole. Poul Anker Møller

Derfor bliver det vigtigt at (turde) tage samtalen – og skabe et fælles grundlag, der undervises ud fra. Og det er så skolens ansattes dannelsesproces! Det dannede menneske Målet er et dannet menneske, som er en person, for hvem aktiviteter, virksomhed og oplevelser retter sig mod fællesskabet i en bestemt tilværelse. Men også et myndigt menneske – der ved hvordan MAN kan færdes i dagens samfund, og som har kundskaber, der giver den enkelte en myndig sikkerhed. Og en person, hvis tilværelsestolkning kan bygge på en tillid til sam-

fundet og sig selv – som oplever basal tro på sig selv i fællesskabet. Bestyrelsens opgave Som bestyrelse må vi sørge for at holde samtalen om dannelse i skolens dagligdag i kog. Vi skal sørge for, at dannelse indarbejdes i skolens formål og undervisningsplaner, og vi skal tage samtalen om, hvad det indebærer på netop vores skole. Også Klejtrup Musikefterskole påtager sig at undervise i de faglige områder, der kan gøre vore elever myndige. Skolen holder hele tiden samtalen om det faglige og sociale indhold i gang – vurderer hvilke temaer, fordybelsesområder og elementer, der skal trækkes frem og undervises i og med hvilken begrundelse. På Klejtrup Musikefterskole er musikken i højsædet og blandt andet i det musikalske samspil sættes dannelse på spidsen; kan du noget på et instrument, og kan du bruge det i samspil med andre er eleven mere end ud-dannet; så er han eller hun dannet. Når/hvis eleven kan indgå i et band eller et orkester – kan han eller hun nok også noget af det, der skal til for at indgå myndigt i et samfund! (er vores overbevisning!)

Tips & tricks

3 IT-værktøjer til din undervisning

Udvalgt af Andreas Vind, lærer på Flemming Efterskole.

Infuse Learning

Her er én ud af mange webtjenester, hvor man hurtigt, nemt og gratis kan lave quizzer, test eller stille opgaver til eleverne. Det er et slags virtuelt klasseværelse, og det fungerer rigtig godt. Man behøver ikke at installere noget, og det virker på alle enheder efter BYOD-devisen (bring you own device). www.infuselearning.com

Vocaroo

Vocaroo kan optage din stemme; det er en online diktafon. Programmet er ualmindelig simpelt, og det virker ikke som om, de har tænkt længe over designet, men det virker bare! Det er oplagt til sprogfagene, hvis de skal aflevere en mundtlig aflevering. Der skal intet installeres, og det virker ekstremt fint og simpelt. www.vocaroo.com

de STORE læser

Flippity

Mange bruger vendespil, når eleverne skal indøve begreber eller repetere et emne. Med flippity går det nemt og hurtigt, hvis man samtidig bruger Google Docs, for siden genererer automatisk ’flashcards’ ud fra begrebspar i et Google regneark. Det er oplagt at lade eleverne lave deres eget vendespil som repetition eller evaluering af et forløb. www.flippity.net

Konference om litteratur og læsning på de ældste trin i grundskolen 29. - 30. januar 2015 · Golf Hotel Viborg

Hør bl.a. om - læse-, fortolknings-, fremstillings- og kommunikationskompetencer - multimodale tekster - intertekstualitet - performativ biografisme - Kim Fupz Aakesons og Jesper Wung-Sungs forfatterskaber Mød bl.a. Jon Helt Haarder, Johannes Fibiger, Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensen, Mette Teglers, Pernille Tjellesen, Steffen Larsen og Bodil Nielsen VIA Center for Undervisningsmidler

viacfu.dk/destorelaeser Efterskolen 181x119 .indd 1

22/09/14 13.27 Efterskolen · 9. oktober 2014

Kalender

Kurser og møder

Erhvervsorienterede Overgange

Grønlandske elever på efterskole

Konference om Erhvervsorienterede Overgange – når virksomheden bliver mere end et sodavandsbesøg Tid: 24. oktober kl. 12:30- 17:00 Sted: Mogens Dahls Koncertsal, Snorresgade 22, København s Arrangør: Efterskoleforeningen og Industriens Fond Tilmeldingsfrist: 10. oktober, 2014

Kurset omhandler forhold af betydning for gode forløb for de grønlandske efterskoleelever. Tid: 27. november kl. 12:00 - 28. november 12:00 Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 29. oktober, 2014

Skikursus - langrend

Tid: 17. – 23. janaur 2015 Sted: Väratunet v. Valdres Alpincenter, Norge Arrangør: Ungdomsringen og Efterskoleforeningen www.ungdomsringen.dk Tilmeldingsfrist: 1. december 2014

Skikursus - alpint Pædagogisk dag - Sjælland

Arbejdsmiljøuddannelse

Sjællandske Region afholder Pædagogisk Dag. Rune Strøm vil holde foredrag om ”Den gode arbejdsplads” ligesom der er forskellige workshops for ansatte i efterskolen. Tid: 3. november kl. 9.15 – 15.45 Sted: Midtsjællands Efterskole

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse". Tid: 2. december - 4. december Sted: Aalborg Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde Kursus for nye eller erfarne skoler, der er villige til i foråret 2015 at modtage én eller flere elever fra Sydslesvig som gæster. Tid: 6. november - 7. november Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Skoleforeningen for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. oktober, 2014

Kursus for køkkenansatte: Lean som metode til køkkenets udviklingsarbejde Inspiration til køkkenansatte til at gennemføre forandringer i køkkenerne, der kan gøre arbejdsgangene mere effektive og frigøre tid til udvikling og tid til at lave endnu bedre mad. Tid: 27. januar kl. 09:00 - 28. januar 16:00 Sted: Brogaarden i Strib, Middelfart Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. december, 2015

Tid: 17. – 23. janaur 2015 Sted: Väratunet v. Valdres Alpincenter, Norge Arrangør: Ungdomsringen og Efterskoleforeningen www.ungdomsringen.dk Tilmeldingsfrist: 1. december 2014

Diplommodul i social inklusion UCN act2learn PÆDAGOGIK udbyder i samarbejde med Efterskoleforeningen tre moduler fra den pædagogiske diplomuddannelse specielt målrettet efterskolelærere. Modulerne er særligt tilrettelagt arbejdet med unge på en almen efterskole, hvad enten det er en efterskole med fokus på idræt, musik, design, drama eller noget helt andet. Tid: 29. januar Sted: 9400 Nørresundby Arrangør: UCN act2learn og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. november, 2014

Kursusdag om arbejdsmiljø Stærke samarbejdsrelationer hviler på skolens sociale kapital Tid: 25. november kl. 10:30 - 25. november 15:30 Sted: Hornstrup Kursuscenter Arrangør: FSL og skoleforeningerne Tilmeldingsfrist: 21. oktober, 2014 52

Efterskolen · 9. oktober 2014

Se flere kurser på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

Viceforstander Da vores viceforstander går på efterløn, søger vi en dygtig medspiller til skolens ledelsesteam fra 1. november 2014 eller snarest derefter.

Vi søger en viceforstander som… • har erfaring med efterskoleverdenen og lyst til at arbejde med unge mennesker • kan indgå i et stærkt ledelsesteam og som sparringspartner for forstanderen • har overblik, engagement og godt humør i en travl hverdag • har flair for og gerne erfaring med administrative opgaver • er forandringsparat, har blik for de store linjer og små detaljer • har respekt for stedets kultur og tradition • skal indgå i den daglige undervisning og vagter

Vi tilbyder… • mulighed for (videre)uddannelse i ledelse • engagerede og kompetente medarbejdere • mulighed for at være med i en spændende udviklingsproces, hvor samarbejde, fremtidsstrategier og en stærk økonomisk drift vil være i fokus • nyere tjenestebolig tæt på skolen Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen forhandles i intervallet 401.279 til 465.671 kroner (april 2014). Ansøgninger sendes til: Forstander Thorkild Specht på ts@hoengefterskole. dk og skal være skolen i hænde senest fredag den 24. oktober 2014 kl. 12.

Samtaler forventes afholdt den 30. oktober 2014. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres. Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Thorkild Specht på tlf. 5885 2005 eller 4250 0518.

HØNG EF T ERSKOLE · T R A N EV EJ 15 · 4270 HØNG · W W W.HØNGEF T ERSKOLE .DK

L a d e L u n d E f t E r s ko l E SØGER TRE LÆRERE • Har du lyst til efterskolen – vil du være med, hvor der sker noget hele tiden? • Har du lyst til at være sammen med eleverne og udfordre dem? • Er du rummelig og klar til at arbejde sammen med et dynamisk lærerteam? • Brænder du for det du arbejder med? VI SØGER • En fastansat lærer fra 1. december. • En barselsvikar fra 1. december. • En vikar med mulighed for fastansættelse – fra 1. november eller snarest derefter. Vi søger lærere, der kan undervise i et eller flere af følgende fag: • Tysk • Fysik • Friluftsliv • Gymnastik • Biologi/geografi • Valgfag

• Matematik • Kunst/design • Værksted – metal, motor og træ • Projektorienteret 10. kl. • Samfundsfag

VI TILBYDER • En spændende, bred og almendannende Grundtvigsk efterskole med masser af muligheder. • En moderne efterskole, fyldt med 134 elever • En skole der arbejder i teams, hvor alsidighed og frihed giver mange muligheder for alle. • Gode rammer for både elever og personale. • Et skoleliv, der er præget af åbenhed, tillid og livsglæde. • God geografisk placering midt mellem Esbjerg og Kolding. • Hjælp med at finde en bolig – evt. på skolen. Se skolens hjemmeside for mere information og præsentationsfilm www.ladelundefterskole.dk Kom gerne på besøg og yderligere oplysninger ved forstander Steffen Bendix Pedersen, 7538 1006 eller 2447 6006. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: 20. oktober til Ladelund Efterskole, Ladelundvej 75, 6600 Vejen. Eller på mail til: steffen@ladelundefterskole.dk

For stillingerne gælder det, at vi søger de rigtige personer, der vil brænde for Ladelund Efterskole og eleverne.Vi skal have dækket boglige fag og linjefag, derudover hører vi gerne hvilke valgfag du brænder for.

Efterskolen · 9. oktober 2014

Annoncer

Efterskoleforeningen søger projektleder Efterskoleforeningen og Landdistrikternes Fællesråd har igangsat projekt Demokratiske Entreprenører – handling, der giver forvandling. Projektet skal på en og samme tid sætte skub i undervisningsarbejdet omkring entreprenørskab, innovation og iværksætteri og i samarbejdet mellem efterskoler og deres omgivelser/lokale interessenter – fx byråd, lokalråd, lokale foreninger og lokalbefolkningen. Vi har brug for en projektleder, der i tæt samarbejde med Efterskoleforeningens og Landdistrikternes Fællesråds to sekretariater forstår at drive projektet og samarbejdet i de lokale partnerskaber frem, samle op på og formidle erfaringerne undervejs og afslutningsvis udarbejde et vejledningsmateriale. Vi forventer, at du har erfaringer med

• • •

Undervisning i udskolingen – gerne efterskolearbejde • •

Indsigt i didaktik, relevante faglige mål og pædagogik Kendskab til entreprenørskab som metode i undervisningssammenhæng

Arbejde med frivillige og ’græsrodsarbejde’ – gerne i landdistrikterne Projektledelse

Du skal kunne balancere mellem at holde fokus på projektets målopfyldelse, uden at dynamikken og kreativiteten i de lokale projekter og partnerskaber går tabt. Dette lægger op til en kombination af autoritet og lydhørhed og samfundsmæssigt engagement og drive. Sidst, men ikke mindst, skal du dokumentere erfaring med at kunne formidle både skriftligt og via sociale medier, da løbende formidling og udformningen af et vejledningsmateriale er en væsentlig del af opgaven. Du kan læse mere om projektet på www.efterskoleforeningen.dk/Demokratiskeentreprenoerer Arbejdsstedet vil kunne variere alt efter, hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig og projektet. Efterskoleforeningens sekretariat i Vartov, i København, er en mulighed, en anden er Landdistrikternes Fællesråds lokaler i Egtved. Der vil også være mulighed for hjemmearbejdsplads efter aftale. Uanset hvad, må der forventes mange møder rundt omkring i landet. Der er tale om en fuldtidsstilling, med ansættelse fra januar 2015 til og med juni 2016. Aflønning efter kompetencer og erfaring. Ansøgning og eventuelle elektroniske bilag sendes med e-mail til: info@efterskoleforeningen.dk Ansøgningsfrist 20. oktober 2014. Der holdes samtaler med ansøgere på Vartov, i uge 44. For yderligere informationer kontakt Direktør Bjarne Lundager Jensen tlf. 3317 9580 eller konsulent Christine Sestoft, tlf. 3317 9765.

Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 2. sal, 1463 Kbh. K

Efterskolen · 9. oktober 2014

Vil du være en del af Vi søger en rivende udvikling? PÆDAG OGISK Pr. 1. januar 2015 søges ny forstander. Pr. 1. januar 2015 søges ny forstander. Rantzausminde Efterskole har et unikt demokratisyn og er smukt beliggende Rantzausminde Efterskole har et unikti flotte demokratisyn og er beliggende i flotte rammer i udkanten afsmukt Svendborg, tæt på rammer i udkanten af Svendborg, tæt på Sundet. Sundet. I øjeblikket er der 109 elever, med ambition I øjeblikket er der 109 elever, med ambition om flere. om flere. Der er en dygtig, engageret og loyal medarDer er en dygtig, og loyal medarbejdergruppe og et engageret stort udviklingspotentiale. bejdergruppe og et stort udviklingspotentiale. Ansættelse sker i henhold til aftale mellem Ansættelse sker og i henhold til aftale mellem Finansministeriet Lærernes CentralorganiFinansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning finder sted i intervallet sation. Aflønning finder sted i intervallet kr.463.937 - 537.660. kr.463.937 - 537.660. Stillingsopslaget fremgår i sin helhed på Stillingsopslaget fremgår i sin helhed på www.rantz.dk. For yderligere oplysninger www.rantz.dk. For yderligere oplysninger kan henvendelse ske til bestyrelsesformand kan henvendelse ske til bestyrelsesformand Lennart Simonsen på tlf. 2044 9010. Lennart Simonsen på tlf. 2044 9010.

Det er os du kommer tilbage til…

bus 6 dage/3 nætter

Wieliczka saltminen Auschwitz Markedspladsen Rynek Arbejderbyen Nova Huta Schindlers fabrik Kongeslottet Wawel

• Styrke og udvikle lærernes kompetencer. • Styrke og udvikle skolens teams. • Øge læringsudbyttet for eleverne. • Give sparring og modspil til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde.

• Styrke fagligheden i de boglige fag. • Ansvarlig for udvikling og afholdelse af prøver. • Styre den pædagogiske udvikling. • Søge en fælles pædagogisk forståelse i undervisningen og efterskoletiden. • Deltage i undervisning og tilsynsopgaver på lige fod med øvrige ledere.

soroefterskole.dk/jobannonce Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfristen 3-11-2014 kl. 10.00 og mailes til fkh@sge.nu, emne ”Pædagogisk leder”. Samtalerne vil foregå i uge 46.

KRAKOW

fra kr. 1.495

Ring og få et tilbud

fra kr.

1.495

Der er mange muligheder for studiebesøg og oplevelser i Krakow: • • • • • •

• Synliggøre værdigrundlag og vision i dagligdagen.

OPLEV

Grupperejsebureauet har i mere end 10 år arrangeret studierejser til de europæiske storbyer. Vores størrelse er vores ubetingede styrke for vi er lige der, hvor vi er store nok til at have de bedste aftaler med de bedste steder i Europa – og små nok til at yde en personlig og målrettet service over for vore kunder. Krakow

LEDER

Du har undervisningserfaring og en pædagogisk lederuddannelse, en naturlig empati, gåpåmod og brænder for at udvikle Sorø Gymnastikefterskole.

Store grupper med små budgetter Vi arrangerer skolerejser til alle europæiske storbyer. Men for en efterskole med et stramt budget er det oplagt at vælge en busrejse, der giver den bedste pris. Her et par eksempler: Berlin

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.095

Prag

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.295

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.550

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Efterskolen · 9. oktober 2014

Skårupøre Strandvej 3 - 5700 Svendborg - Tlf. 6363 6300 - Mail: kontor@rantz.dk - www.rantz.dk Skårupøre Strandvej 3 - 5700 Svendborg - Tlf. 6363 6300 - Mail: kontor@rantz.dk - www.rantz.dk

Annoncer

NYHED!

NYHED! VRÅDAL

Vi har gjort det meget lettere at arrangere studierejsen - og spare tid.

Læs mere om gaten:

SKIREJSE mED buS

fRA KR. 1.898,CHECK IND OG SPAR TID!

Alle grupper hos AlfA Travel får deres helt egen AlfA Gate - GRATIS. Gaten er en unik portal på nettet, som giver dig adgang til al information om rejsen - både før, under og efter. Du får også mulighed for let og effektivt at kommunikere med rejsedeltagerne og din rejsekonsulent. Kontakt os og hør mere...

fLYT KøKKENET mED TIL NoRgE

Prisen er inkl. færgeoverfart, bus i Norge, 5 overnatninger i lækre nye 4-7 mands lejligheder med eget køkken, 4 1/2 dags liftkort og skileje. Der er plads til mere end 150 deltagere, og mulighed for at leje industrikøkken og spisesal. Optimalt for efterskoler! Ring GRATIS til Peter eller Christian - 80 20 88 70.

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 Efterskolen_Vrådal_sep14.indd 1

9/22/2014 10:37:30 AM

SKOLEREJSER MED BUS! Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

Efterskolen · 9. oktober 2014

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen – fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595

Studl heielerevejsrdener

Pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly

London, 6 dage Prag, 5 dage Beijing, 8 dage Delhi, 7 dage

1.995 fra kun kr. 1.995 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 4.995 fra kun kr.

Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Læs mere på jr.dk

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

har over 12 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Carsten og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov. Kontakt: 86 20 77 80 / cabh@jr.dk

70 20 19 15

62680_JR_ann_HA1_Efterskolen_181x119mm.indd 1

15/05/13 15.29

Kompetent rådgivning til studierejsen

ROM fra kr.

1.990,med fly, 5 dg/4 nt.

www.jr.dk

Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt. Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål: Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt ............................... Lissabon, fly, 5 dg/4 nt ............................... Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ............................... Budapest, fly, 5 dg/4 nt ................................ Prag, egen bus, 6 dg/3 nt ...............................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

2275,2535,1765,1675,1270,-

Top 3 faglige besøg i Rom: • Agrituren, italiensk landsbyliv • Skolebesøg • Besøg Pompeji & Vesuv Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Helle på tlf: 46 91 02 49

hebe@team-benns.com www.team-benns.com

Mød os på facebook.com/TeamBenns

Efterskolen · 9. oktober 2014

Annoncer

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

TILBUD Østrig - skilift i gåafstand

185 frie 185 skoler 185 frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl  Busrejse T/Rfrie

 3 el. 4 overnatninger inkl. halvpension  Liftkort og skipakke inkl. hjelm i 4 el. 5 dage  Morgenmad ved ankomst

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Skilift, skileje, og indkøb lige ved døren. Gode fællesrum med forskellige aktiviteter samt skikælder.

Skolerejser_Ostrig_181x27.indd 1

04/04/14 13.27

BERLINSPECIALISTEN

SKOLEREJSE TIL

ATHEN 5 dg./4 nt. fly, hostel fra kr.

2.290

Danmarks førende i grupperejser til Berlin

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

anuar 2010

Pris pr. pers. 3 nætter / 4 skidage fra 2.995,Pris pr. pers. 4 nætter / 5 skidage fra 3.495,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

KILROYGROUPS.COM

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.berlinspecialisten.dk

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

FMJ

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

Forslag til faglige besøg:

• Virksomhedsbesøg • Vagonetto-Fokis Mining Park • Foredrag om det Moderne Grækenland Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

RING, og få et

januar januar2010 2010

GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i op til 2 timer, hos Jer

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN

GØR SKOLEREJSEN EN KLASSE BEDRE

Deadline:

Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Nr. 4 Udkommer 13. november. Annoncefrist 31. oktober

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet. Ring og hør nærmere.

Mogens Marquards Vaskerier ApS V/ Morten Marquard Tlf. 30981370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614

• Smart Board • Tavler • Projektorer • Lydanlæg

Telefon: 75 85 91 00 E-mail: fmj@fmj.dk

www.fmj.dk Reel AV rådgivning siden 1969

Efterskolen · 9. oktober 2014

Kontakt Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K Tlf. 33179586

Efterspil

Af Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Efterskolerne skal stå på mål for egne værdier Psykolog Svend Brinkmann fylder aktuelt i medierne med sin syv trins guide, der skal hjælpe det moderne menneske i en evig omskiftelig tilværelse. Han er blandt andet citeret for, at ”vi er nogle, der glæder os til, at vi bliver gamle, så vi kan slippe for at skulle udvikle os hele tiden.” Og man kender det godt. Knap har man fået forandringer under huden, før man stilles overfor nye krav om udvikling. Man skal bare huske, at det ikke altid er fedt at blive gammel. Ikke nødvendigvis er en god oplevelse at blive hægtet af. Så i virkeligheden handler det nok om at finde den rette balance. Om at sikre at nye tiltag får den nødvendige tid til at bundfæstne sig. Få tid til at finde sine egne ben. I den forstand kan Svend Brinkmann have ret i sidste del af sit udsagn. Måske kunne det være fedt ikke at skulle udvikle sig hele tiden. Ikke at skulle sejle, mens man bygger skibet. I skoleverdenen er det helt sikkert en påtrængende problematik. Folkeskolereform og ny tjenestetidsaftale er nogle af de udfordringer, der aktuelt fylder. Konkurrencestatens logik påvirker skolernes opfattelse af, hvad der er vigtigt. Målinger er i fokus. Og central kontrol spiller en større og større rolle. Efterskolerne er som bekendt ikke underlagt reformen, men skal stå mål med det, der sker i den kommunale skole, og her er det vigtigt at holde tungen

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

lige i munden, så man ikke kommer til at stå på mål for noget, som man egentligt ikke rigtig mener. I en ny bog slår Asger Baunsbak-Jensen på tromme for, at de frie skoler skal tænke større og holde fast i, at det vigtigste i livet ikke kan måles. Jeg er enig, men tror også, at man let lader sig påvirke af den offentlige debat. Derfor er det glædeligt at se en ny undersøgelse, som Efterskoleforeningen har foretaget blandt forstanderne af, hvordan man arbejder med den ny tjenestetid. Den viser, at skolerne tilsyneladende holder fast i retten til at lave skole på egne værdier. At skolerne er kommet godt i gang med tjenestetiden. At de griber arbejdet an på vidt forskellig måde. Og at lærerne er mere til stede på skolerne end tidligere, men at tilstedeværelsen ikke bruges til at øge lærernes undervisningstimetal. Derved presser man ikke lærerne på deres forberedelse, som man gør på folkeskoleområdet. For mig ser det således ud til, at efterskolerne respekterer lærernes centrale rolle i udviklingen af en bedre skole. Lærerne skal således ikke stå på mål for noget, de ikke kan stå inde for, og det gør det alt andet lige lettere for dem at være medspillere i de mange forandringer, som fortsat vil komme. Og på den måde bliver det lettere for efterskolerne at stå mål med folkeskolen. Og stå på mål for egne værdier.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

FYSIK-KEMI

L A T I R M O E P -K G FA FYSIK TIL yhed –N

KOM GRATIS PÅ KURSUS D. 20. NOVEMBER Læs mere og tilmeld dig på kurser.gyldendal.dk

NYT FANEBLAD PÅ VEJ! NYHEDSCAFÉ Her finder du naturvidenskabelige artikler, der bringer nyt inden for geografi, biologi og fysik-kemi.

FYSIK-KEMI.GYLDENDAL.DK bygger på indholdet fra 9333 Alle priser er ex moms

bogsystemet KOSMOS. De mange forløb er overskueligt opbygget og enkle at navigere i. Med portalen til fysik-kemi har du alt, hvad du skal bruge i din fysik-kemiundervisning samlet på et sted. Elevhenvendte fagtekster, et væld af praktiske øvelser, hvor eleverne selv eksperimenterer med fagets emner, evalueringsopgaver og lærervejledning er lige ved hånden. Interaktive opgaver og video af mange af eksperimenterne spiller en væsentlig rolle og indgår i samtlige forløb. NOTESBOGEN er et redskab, der gør det muligt at tage noter til forløbenes tekst og billeder. Noterne knyttes automatisk til de aktuelle steder på portalen og er således altid tilgængelige. FYSIK-KEMI.GYLDENDAL.DK bliver løbende opdateret og udvidet med nye forløb, således at portalen også vil dække de nye Fælles Mål.

FYSIK-KEMI.GYLDENDAL.DK Skoleabonnement pr. år pr. klasse, 7.-10. kl. Kr. 600,Der betales for samtlige 7.-10. klasser

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk