Efterskolen 3-2016

Nr. 3

Vejledere konkurrerer i håndværksfag Årets vejlederkonference kastede deltagerne ud i en dyst som i erhvervsskolernes Skills-mesterskaber.

30

Foto: Emil Klitsgaard

6. oktober 2016

42 uger som kompromis Medlemmer bakker op om 42 ugers skoleår.

10

Foretrækker flere fejl Haarby Efterskole arbejder med formativ evaluering, hvor eleverne gerne må fejle.

14

Prioritering skaber rummelighed Pædagogisk dag sætter fokus på socialt ansvar på Levring Efterskole.

20

Indhold

Efterskolen 6. oktober 2016 Nr. 3 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 49. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 8

Et år med mange grin

Elev skriver bog om sit efterskoleophold.

10

42 uger er ok

Men nej til regeringens spareforslag.

14

Fra undervisning til læring

Formativ evaluering hedder det nye sort på Haarby Efterskole.

18

Meninger om omprioriteringsbidraget 20

Socialt ansvar

Pædagogisk dag med afsæt i socialt charter.

26

Vejledernes årlige træf 32

Togetherness as motivation

Konference skal sætte ny dagsorden i international skoledebat.

36

Mettes efterskoleliv

Mette Thesbjerg er ny i Efterskoleforeningens bestyrelse. Mød hende i ”Mennesker i efterskolen”.

40

Kontaktgruppens styrker Udfold gruppens potentiale.

44

Naturfag på ny måde 55

Efterspil

Replik

Jeg går i flæsket på eleverne, når jeg underviser. Når vi for eksempel berører ømtålelige emner som død, er der altid nogle, der ikke vil tale om det, fordi én de har kær for nylig er død af kræft eller af noget andet tragisk. Jeg bliver ved med at prøve at inkludere dem i samtalen, og oftest oplever jeg, at de rykker sig på det lange løb. Derfor elsker jeg de lange ophold. Det handler om gensidig tålmodighed imellem lærer og elev – tålmodigheden er altafgørende.

Elever marginaliseres

Illustration: Julie Gry Sveistrup

Nyheder

Højskolelærer Simon Finnerup til Højskolebladet.

Viser vej til dialogen Normalt er et nyt vejskilt ikke noget, der kan trække de store overskrifter. Men det nye vejskilt på Midtjysk Efterskole, som er sat op i forbindelse med Efterskolernes Dag 25. september, skal også mere vække til eftertanke, end det skal være en praktisk foranstaltning. Vejskiltet skal symbolisere, at efterskolen tager sit arbejde med dialog meget alvorligt. »Vi mener det bogstaveligt, når vi siger, at vi tager samtalen alvorligt. Dem, der bevæger sig ind på efterskolens område, må være indstillet på, at hos os går vejen til et vellykket efterskoleår gennem samtaler« siger viceforstander Helle Nørregaard og fortsætter: »Alt, hvad vi laver på Midtjysk, bygger på samtaler og relationer. Efter vores opfat-

telse udspringer dannelse og læring af og i relationer. Det er i de gode relationer, vi lærer noget om at være menneske, og at acceptere at vi er forskellige. I de gode relationer får vi åbnet op for at modtage nyt, og det er gennem samtaler, vi lærer hinanden at kende.« I de senere år er skolen begyndt at arbejde med at få åbnet op for læringsmønstre, som eleven måske er kørt fast i.

Skolen arbejder med studiegrupper, hvor der bliver åbnet for ny læring og dannelse. »Vi tror på, at jo bedre man trives, og jo flere fællesskaber man indgår i, desto bedre bliver man til at udvikle sig. Ingen udvikler sig i ensomhed. Vi skaber modtryk og medtryk, for at finde ud af, hvem vi er, og hvad vi drømmer om,« siger Helle Nørregaard.

Den unge, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparat, indtræder i en marginaliseret position i forhold til klassekammeraterne og uddannelsessystemet, og i forhold til at se sig selv som en god og dygtig elev. Det betyder for nogle unge, at de oplever UPV som en stempling og som et nederlag og andre oplever at blive stresset over ikke at vide, hvad de vil og kan. Sådan skriver Ulla Højmark Jensen og Mette Træden Pedersen i bladet Vejlederen, hvor de analyserer virkningen af uddannelsesparathedsvurderingen. Videre hedder det: Denne individuelle vurdering fokuserer på ’fejl og mangler’ hos de unge og har en tendens til at lægge ansvaret for at leve op til uddannelsesparathedskriterierne på den enkelte unges skuldre. Men man kan diskutere, hvor gennemsigtige, kontrollerbare og retfærdige kriterierne er. Man kan også diskutere, hvad effekten af at give de unge en sådan vurdering er.

Det kan være en alvorlig sag for den enkelte unge, når en lærer og vejleder vurderer, at de er ikke-uddannelsesparate.

En sådan vurdering kan man frygte kan afstedkomme en stigmatisering og eksklusion fra majoriteten af eleverne i en klasse og give den unge et negativt selvbillede. Noget der i givet fald kan komme til at påvirke den unges syn på og vilje til at tage en uddannelse.

Efterskolen · 6. oktober 2016

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Flash Mob i Billund Lufthavn Klokken 04.00 fredag morgen skulle eleverne på Øse Efterskole gøre sig klar til en af de nok sjovere opgaver, nemlig at synge en fødselsdagssang for SAS i Billund Lufthavn.

Store var morgenpassagernes øjne, da eleverne pludseligt brød ud i tilsyneladende spontan trestemmig sang i afgangshallen.

De lidt over 700 rejsende modtog dog handlingen med et smil, og flere valgte at deltage i sangen, før de fortsatte deres check-in.

Mere end 30 år med Nørremarksløbet 30 år og lidt til er det siden Vestfyns Efterskole sendte løbere ud på det første Nørremarksløb. Det traditionsrige motionsløb blev startet for mere end 30 år siden af den lille efterskole på Tommerup Nørremark.

Dengang havde efterskolen 24 elever, og siden er den vokset både i elevtal og størrelse. »Vi har godt nok 35 elever i dag, men er stadig Danmarks mindste Efterskole,« fortæller forstander Marie Klit. Skolen holder fast i de gode , og hvert efterår inviterer man de gamle elever og deres familie til en løbe eller gå en tur ad stier og veje på Tommerup Nørremark, som skolen har gjort det i lidt mere end 30 år. Nu

er det ikke bare de tidligere elever, men også deres børn som kommer. »Vi har den glæde, at flere af vores gamle elever sender deres børn til os, så de kan få den samme gode oplevelse af efterskolen, som deres forældre har haft,« siger Marie Klit.

Godt 150 mennesker var mødt op og efter løbet var det kaffe og kage i efterskolens hal, og der blev udvekslet minder fra en svunden efterskoletid. »I år samlede en af skolens lærere livshistorier fra de gamle elever, så vi kan vise dem til vores nuværende elever, og de kan se, hvad et efterskoleophold på Vestfyns Efterskole kan føre til,« siger Marie Klit.

Efterskole for elever med psoriasis Vandet på Læsø er særligt saltholdigt, og det er der, ifølge P4 Nordjylland, nu planer om at benytte i forbindelse med oprettelsen af en ny efterskole for psoriasis elever.

Forskning viser at salt kan være med til at nedsætte overproduktionen af hudceller, som er en konsekvens af sygdommen. Projektet støttes af både Psoriasisforeningen og Efterskoleforeningen.

4

Efterskolen · 6. oktober 2016

»Det vil først og fremmest betyde noget for mig, hvis vi kan skabe en skole for unge mennesker med den samme lidelse, hvor de for første gang vil opleve at være almindelige,« siger Læsøs borgmester, Tobias Birch Johansen (Venstre) til P4 Nordjylland og tilføjer, at efterskolen tidligst kan se dagens lys om to år.

SAS fyldte fredag 70 år, og Øse Efterskole blev kontaktet af Billund Lufthavn, der gerne ville markere og sige tillykke til SAS gennem en happening. Øse Efterskole råder både over et stort og et mindre kor, og derfor var det ingen sag for de to korledere, at lave tre nye stemmer på den gamle klassiker ”Happy Birthday to You”, og samtlige af skolens 90 elever sang for.

Selv om kassekreditten mange steder er i bund efter konfirmationen, skal man som forældre se på et efterskoleophold som en investering i fremtiden, hvor det der kan komme ud af investeringen, er en mere selvstændig person, en der har lært at sætte mål, klare konflikter, indgå i fællesskaber, skabe relationer og knytte bånd for livet, efter at have delt såvel dagligdagen som glæder og sorger med andre unge i et år.

Viceborgmester Kim Sunesen Solrød Kommune ved UUV´s årlige infoarrangement om efterskolemuligheden for elever og forældre fra kommunerne i Køge

Ansætter vagter Den muslimske efterskole, Mina Hindholm, ansætter ifølge Sn.dk nu vagter. Skolen har oplevet flere tilfælde af chikane. For et par måneder siden blev skolen overmalet med Islam fjendske beskeder, og senest blev elever og lærere vækket af bragene fra 30 til 40 ulovlige kanonslag, der blev kastet mod skolen i nattens mørke.

»Vores elever bliver stærkere af den seneste tids problemer. De står tæt sammen. Der er ikke nogen, der er på vej til at forlade skolen, men det er ærgerligt, at vi skal bruge energi på sådan noget,« siger forstander Ahmet Deniz til det sjællandske medie.

Skolen ansætter, som en konsekvens af problemerne, en fast nattevagt og opsætter projektører på skolens område.

Nybyggeri skal sikre fremtiden Hestlund Efterskole ved Bording slipper snart gravemaskiner og murermestre løs på et grønt græsareal nord for skolen.

Byggeriet udgør etape 1 af en ny helhedsplan, som tænkes udfoldet over de næste mange år, og omfatter byggeriet af både en ny hal, nye elevværelser og undervisningsfaciliteter.

Etape 1 af byggeriet består konkret af dels en lys og rummelig værelsesfløj med gode fællesarealer og plads til 16 elever, dels en undervisningsfløj med to store klasselokaler. »Vi realiserer med helhedsplanen drømmen om at skabe fremtidens Hestlund Efterskole. Det betyder for eksem-

pel, at vi vil etablere topmoderne bo- og undervisningsforhold med bedre plads til alle elever, og at vi vil udbygge vores idrætsfaciliteter væsentligt. Samlet set går vi efter at styrke rammerne om vores kerneværdier NÆRVÆR – FAGLIGHED HOLDNING,« siger forstander Johannes Fomsgaard Pedersen.

Både elever og lærere har deltaget i workshops og leveret afgørende inputs til udformningen af de nye bygninger. »Jeg har blandt andet foreslået, at vi får større og bedre senge med indbygget opbevaringsplads,« siger Anok Oyoung, elev i 10. klasse, som kalder det en ’interessant oplevelse’ at deltage i arbejdet.

Efterskolen · 6. oktober 2016

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Nyt undervisningshus indviet

Mere virkelighed i hverdagen På Design- & Idrætsefterskolen Skamling ser man ikke 10. klasse som en afslutning på folkeskolen, men snarere som starten på en ungdomsuddannelse og det virkelige liv. Derfor vil man putte mere virkelighed og mindre teori på 10. klassernes skoleskema.

Efterskolen har med det netop startede skoleår søsat deres nye 10. klasses-koncept ENVIS10N. Konceptet er en nytænkning, der betyder, at der i fremtiden er større fokus på læring ­og ikke i så høj grad på undervisning.

Den nye 10. klasse byder derfor på principper som mere projektarbejde, plads

10 6

Efterskolen · 6. oktober 2016

til fordybelse, entreprenørskab, virksomhedssamarbejde, innovation og højere grad af valgmulighed for den enkelte, ­når det gælder arbejdsform, niveau osv.

Med særlige interesseforløb, besøg i erhvervslivet og gennemførelse af konkrete projekter sætter den nye 10. klasse også fokus på at spore eleverne ind på fremtidige uddannelsesveje. Og på den virkelighed, der møder dem efter efterskoleopholdet. »Det er et særdeles vigtigt mål for os, at hver eneste elev bliver klogere på, hvad fremtiden - efter opholdet her - skal bruges på,« siger forstander Brian Vittrup.

år har efterskolerne nu, ifølge Århus Stiftstidende, kunnet benytte sig af Efterskole-turnéerne, hvor forskellige rockbands spiller koncerter på efterskolerne. Turneerne er startet af ROSA Dansk Rock Samråd. De arrangerer koncerter på efterskoler i samarbejde med de danske efterskoler og AFTRYK Festivalen. »Skolerne har med tiden fundet ud af, hvad de får, og at det er et billigt alternativ. I år er koncerterne blevet udsolgt på under to uger, hvilket er den hurtigst udsolgte Efterskole-turné, siden det startede i 2007,« siger kommunikationsmedarbejder i ROSA, Michael Schade, til det østjyske medie.

Askov Højskole og Efterskole havde snydt lidt – Hvide Hus var nemlig allerede taget i brug, da der i slutningen af august var indvielse af den ny-renoverede og ombyggede bygning, som siden 1898 har huset undervisningslokaler og elevværelser, men hvor der nu udelukkende skal foregå undervisning.

Det har skolerne simpelthen været nødt til, fordi august havde budt på et utal af aktiviteter med på tidspunkter langt over 200 daglige elever, kursister og gæster.

Hvide Hus-ombygningen er derfor også et kærkomment løft af de fysiske rammer, hvor der skal drives skole i, og det pointerende efterskoleforstander Helle Barnhøj i sin tale til de mange gæster, der var til indvielsen.

- Vi skaber rammer, der gerne skal stimulere den enkelte elevs lyst til at deltage engageret i en undervisning og en hverdag,

Rundt om folk

der fremmer dannelse og læring. Sådanne rammer kan være den måde, hvorpå vi tilrettelægger undervisningen, men det er i allerhøjeste grad også vigtigt, at de fysiske rammer er i orden og stimulerer til liv og læring, og at man trives i lyse og venlige klasselokaler. Med dette byggeri er rammerne på Askov i den grad blevet opgraderet, så vi kan gennemføre undervisningen i moderne og tidssvarende omgivelser, sagde hun.

Det har været en både langvarig og ikke altid lige nem opgave, at omdanne den gamle bygning til et moderne undervisningshus, og skolen har fået i omegnen af 14 millioner kroner i tilskud fra forskellige fonde til byggeriet.

Tilskuddene er blandt andet kommet fra Johan Schrøders Erhvervs- og Familiefond, Ole Kirk’s Fond, Louis-Hansen Fonden, Augustinusfonden og Birgit Marie Jensens Mindefond.

6 søstre på samme efterskole. I dette skoleår begyndte sidste søster i familien Heidemann på Silkeborg Efterskole. Hun er den sjette søster i familien på skolen. 15-årige Amanda Heidemann har fem ældre søstre, som alle har gået på den samme efterskole. »Jeg har vidst, siden jeg var helt lille, at det skulle være Silkeborg Efterskole. Alle mine søstre var glade for det, så det ville jeg nok også blive,« fortæller Amanda.

Kasper Ødum, Tine Baun, Hans Kristian Vittinghus og Joachim Fischer er alle blandt den absolutte badmintonelite, og de skal også alle fungere som badmintontrænere ved Sportsefterskolen Sjælsølund fra næste skoleår. Sportsefterskolen har besluttet at oprette en ny badmintonlinje med 12-14 pladser. Kasper Ødum skal lede den nye linje.

Henning Højrup har netop fejret 75 års fødselsdag, og selv om hans jævnaldrende typisk er gået på pension, så holder Henning Højrup fortsat fast i sit 20 timers job på Vandel Efterskole vest for Vejle. Han er især beskæftiget med bygnings- og renoveringsopgaver på skolen. Han kom til Vandel Efterskole for 12 år siden, da han besluttede at stoppe som selvstændig murer efter 35 år. Jo, han har overvejet at stoppe med arbejdet, men det er bare aldrig blevet til noget, som han udtrykker det.

Johannes Sørensen, 15 år og elev i 9. klasse på Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern, er en driftig ung mand. Allerede da han blev konfirmeret fik han en kartoffeloptager i gave, og i dag råder han over en mindre maskinpark med tre traktorer, som han bruger på den ene hektar jord, hvor han er kartoffelavler. De mange kartofler sælger han bl.a. til to forskellige efterskoler.

Så når Johannes Sørensen om søndagen møder ind på efterskolen, er forældrenes bagagerum ofte fyldt med mere end et hundrede kilo kartofler. »Det er sjovt at dyrke kartofler, og det er i hvert fald meget bedre at bruge tiden på end sidde inde og spille computer,« fortæller Johannes Sørensen. Den driftige efterskoleelev har i øvrigt også netop investeret i 100 høns, så han kan sælge æg ved en vejbod hjemme i Kjellerup.

Vind Året der gik 2015 Vi trækker lod om en præmie blandt de bedste navnenyheder, som sendes til redaktionen. Næste gang kan du vinde Året der gik 2015, som er udloddet af www.tjeckshop.dk.

Alle navnenyheder har vores interesse: jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage osv. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 6. oktober 2016

7

5 hurtige

Et år på efterskole

Jeg har aldrig grinet så meget ?: Hvordan var det at skulle være tæt sammen 24 timer i døgnet

Det var det bedste i hele verden, samtidig med at det var det værste i hele verden. For alenetid er ikke rigtig noget, man kan få, og jeg er en person der virkelig elsker at være alene, ikke fordi jeg hader at være sammen med folk, men det er bare så rart at ligge i sin seng, med sin computer og surfe rundt på nettet. Men det var fedt, fordi jeg fik lov til at være sammen med mine bedste venner og min kæreste hver dag. Man opbygger et helt særligt bånd til de her personer, fordi man ser alle sider af folk, i forhold til de venner, man møder i folkeskolen eller på gymnasiet.

Anna Briand Hestehauge er aktuel med bogen Efterskole på forlaget Peoples Press. I bogen fortæller hun til unge, hvordan det er at flytte et år på efterskole. Vi har stillet hende 5 hurtige spørgsmål

?: Du har skrevet bogen Efterskole. Hvorfor kom du egentlig på den ide at skrive en bog om dit ophold Det var faktisk ikke mig, der kom på ideen. Jeg blev kontaktet af forlaget, som havde fået ideen, efter de havde set mine videoer på YouTube. Jeg troede, det var helt urealistisk for mig at kunne skrive en bog.

?: Hvad var det bedste og det værste ved at være på efterskole

Det bedste ved efterskolen var klart de veninder og venner, jeg fik, at jeg havde en at sove sammen med hver nat og snakke med, inden jeg skulle sove, samt at kunne have mit linjefag, film & TV, hvor jeg fik lov til at udforske mine kreative evner.

Det vil jeg gerne noget med i fremtiden. Derudover har jeg også opnået at blive mindre genert, hvilket jeg har døjet meget med førhen. Det værste ved at være på efterskole må klart være, at det er sindssygt svært at få alenetid, for selvom jeg elskede min roomie, kunne det også godt blive for meget. Og så er der jo de obligatoriske ting som rengøring og køkkenvagter. Det er bare svært at få det til at blive noget fedt, haha.

8

?: Du er nu begyndt i gymnasiet. Hvordan er det at komme fra efterskole til gymnasiet

Springet fra efterskole til gymnasiet har nok været lidt hårdere, end jeg forventede. På en efterskole bliver man rystet så sindssygt meget sammen som en kæmpe gruppe, lærer hinanden at kende og får nærmest et venneforhold til lærerne. Det er TOTALT omvendt på gymnasiet, og selvom det ikke kom som den største overraskelse, har det alligevel taget hårdere på mig end forventet, men det er her jeg kan bruge min erfaringer fra efterskolen, bl.a. omkring det her med at være mindre genert. Derudover er der også langt flere nye fag, da jeg kun havde matematik, dansk og engelsk i 10. klasse. Jeg har også fået mange flere lektier, og det er nok det sværeste. Jeg havde sjældent afleveringer på efterskolen.

?: Hvad vil du sige, du har lært på efterskolen som du kan bruge på gymnasiet og i livet

Jeg har jo lært at klare mig selv på andre måder, end folk der måske ikke lige har været på efterskole, eller boet væk et år.

Jeg har lært at vaske tøj, gøre rent ordentligt og diverse andre praktiske ting, som jeg kan bruge, når jeg skal flytte hjemmefra. Det har gjort mig langt mere klar til at flytte hjemmefra.

Jeg følte nærmest allerede, da jeg kom hjem fra efterskole, at jeg var klar til at flytte i egen lejlighed. Jeg er blevet langt mere moden, men har dog stadig bevaret noget af min barnlighed, fordi man på efterskoler fjoller helt vildt meget, og det er noget af det der er så fedt. Jeg tror aldrig, jeg har grinet så meget, som jeg gjorde det år på efterskolen. Jeg er også også blevet meget mindre genert, og det har gjort at jeg nu har nemmere ved at snakke med folk, og ikke bare står ovre i hjørnet. Jeg mener helt klart, at disse ting er væsentlige på gymnasiet, men samtidig også ude i det virkelig liv.

Efterskolen · 6. oktober 2016

thEft

En ny måde at tænke værelser på ser lyset.

Vores nye koncept, Living, bygger på mange års erfaring og indblik i de krav, som stilles til funktionelle og fleksible værelser. Senge-, opbevarings- og arbejdsplads har altid været de primære parametre for et komplet værelse, men stadig flere parametre kommer til og udfordrer den traditionelle tankegang. Living tager udfordringen op!

Design: Thorsø

DET HANDLER OM, AT SKABE RAMMER DET HANDLER OM, AT SKABE PLADS DET HANDLER OM, AT SKABE NÆRVÆR DET HANDLER OM, AT SKABE TRYGHED DET HANDLER OM, AT SKABE ET HJEM FØLG OS PÅ FACEBOOK facebook.com/thorsoeas Thorsø A/S | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | Fax 86 96 70 03 | www.thorsoeas.dk

thEftf_2_B_kant.indd 1

07/03/16 13.11

Finanslov

Besparelser

Efterskoleforeningen går efter bagkant på 42 uger Der var bred opbakning til foreningens forslag om et skoleår på 42 uger, da 200 medlemmer og en række repræsentanter fra Efterskoleforeningen mødtes på Flemming Efterskole

Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

På en af de varmeste septemberdage i årtier samledes 200 skolefolk og en række repræsentanter fra Efterskoleforeningen på Flemming Efterskole for at diskutere det finanslivsforslag, der, hvis det bliver vedtaget, vil betyde, at landets efterskoler fremover kun vil få tilskud til 41 skoleuger. Tæller man omprioriteringsbidraget med, vil det betyde en årlig samlet besparelse på 100 millioner kroner.

I Efterskoleforeningen har man udarbejdet et forslag til regeringen, der går på, at man indfører en begrænsning på antallet af skoleuger. Men i stedet for 41 uger, skal skolerne kunne få tilskud til 42 uger. Formand Troels Borring mener, at det er fornuftigt med en bagkant. »Der er ikke tale om en værdikamp her. Det handler om, at der skal findes nogle penge, og nogle af de penge bliver så taget fra os. Regeringens model er uacceptabel, blandt andet fordi besparelserne skal implementeres så hurtigt.

Men det er efter vores opfattelse fornuftigt med en bagkant på 42,« sagde Troels Borring fra talerstolen.

Og formanden mødte bred opbakning fra mødedeltagerne. Langt de fleste talere roste foreningens arbejde, og gav udtryk for deres tilfredshed med det forslag på 42 uger, der nu er lagt op til.

Det glædede naturligvis formanden: »Når man går ind til sådan et møde, 10

Efterskolen · 6. oktober 2016

ved man aldrig, hvordan det kommer til at gå. En begrænsning på antallet af skoleuger er jo et brud med årtiers frihed.

Jeg er meget glad for at medlemmerne er med på vores plan,« siger Troels Borring.

Efterskoler efterlyser socialt ansvar Samlet set har efterskolerne en sund økonomi, og en efterskoleelev genererede i skoleåret 2014/15 gennemsnitligt et overskud på 7.500. Derfor er det »naivt at tro, at vi går ram forbi,« sagde Troels Borring.

Det fik flere medlemmer på talerstolen, hvor blandet andre forstander på Frijsenborg Efterskole, Jens Petersen, advarede efterskolerne imod at fokusere ensidigt på deres økonomi på den korte bane. »Vi er nødt til at være opmærksomme på, at vi som skoler ikke virker eksorbitante. Vi må til at sætte det lange lys på for at sikre en fortsat diversitet og mangfoldighed i skoleformen.« Heller ikke Ågaard Efterskoles forstander Ole Sørensen var fortvivlet over regeringens forslag: »Jeg tror, det ville være godt for vores bevægelse, hvis vi sagde stop ved 41 uger og lagde et loft på forældrebetalingen.

Vi ville komme langt tættere på vores vision om, at alle familier skal have råd til at gå på efterskole,« sagde han.

Omprioriteringsbidraget vil gøre ondt på den lange bane Antallet af skoleuger lød i det hele taget

ikke til at være det, der bekymrede skolefolkene på talerstolen mest. I stedet blev ompr ior iter ingsbidraget, der samlet set vil koste skoleformen 38-40 millioner kroner årligt, nævnt adskillige gange.

Som Kristian Andersen, forstander på Solgården Efterskole, sagde det: »Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer regeringen i møde med et ønske om 42 uger. Men omprioriteringsbidraget skal diskuteres, for det er det, der kommer til at gøre ondt på den lange bane.« Og det kunne Troels Borring godt forstå: »Det er en pestilens. Omprioriteringsbidraget er ved at drive os og alle andre til vanvid. Det er en grønthøster over landet. Vi må bare konstatere, at der virkelig bliver gået til vaflerne i de her år,« sagde han. »Det viser bare med al tydelighed, at vi fortsat bliver nødt til at sove med støvlerne på. Jeg er rigtig glad for de inputs, vi har fået. I forhold til omprioriteringsbidraget vil vi gøre, hvad vi kan.

Det vigtigste for os er at sikre en fortsat mangfoldig skoleform med plads til både store og små skoler.« •

En begrĂŚnsning i antal skoleuger er et brud med friheden. Men medlemmerne er klar til at acceptere et kompromis.

Efterskolen ¡ 6. oktober 2016

11

Finanslov

Besparelser

Hvad tager du med fra stormødet?

Allan Thomsen, næstformand i bestyrelsen på Flemming Efterskole Jeg har fået et indtryk af, hvordan de andre skoler kæmper med denne her problematik. Jeg er glad for at se, at foreningen kæmper for medlemmerne i denne her sag. På sigt tror jeg, at den største udfordring for skoleformen er de evige besparelser, vi bliver mødt med. Det kommer til at få store konsekvenser for både små og store skoler.

Ann Marika Leth Klinge, viceforstander på Halvorsminde Efterskole Det er vigtigt at høre, at der generelt er en positiv stemning omkring de her besparelser. Det har naturligvis været interessant at høre om praksis på de forskellige skoler, og jeg er glad for, at det ikke blev til en debat om små og store skoler, men om små og store økonomiske overskud.

Men det allervigtigste var, at der tilsyneladende er en generel holdning til, at vi alle skal være med til at tage et fælles ansvar for de unge. På vores skole har vi 43 uger, fordi vi ikke syntes, at vi kunne levere tilstrækkelig pædagogisk kvalitet på 41 uger. Det holder vi fast i, også til næste skoleår.

Bent Christensen, administrativ leder på Hou Maritime Idrætsefterskole Jeg er overrasket over den ydmyghed, som talerne i dag har givet udtryk for. Vores skoleform skal ikke klynke. På vores skole har vi 43 uger, og vi vil gå ned, men vores økonomi er sund, så vi er ikke så nervøse for den side af sagen. Vi er primært kommet for at få nogle pejlinger på, hvad man gør på andre skoler, så vi kan tage det med, når vi skal hjem og beslutte, hvad der skal ske nu.

12

Efterskolen · 6. oktober 2016

e l o k s r j e Universe L - verdens mest underholdende klasseværelse

Lejrskole i Universe

Tag på lejrskole i et inspirerende læringsmiljø der kombinerer overnatning og adgang til Universe oplevelsespark. Bo i et skønt hus med masser af hygge og atmosfære, som skaber de bedste rammer for sjov og anderledes læring.

Vidste du?

Vulkanudbrud kan indeholde diamanter få flere sjove facts på vores Instagram side Instagram.com/universedk

Klar til at lege hjernen større?

En skoledag i Universe indeholder både engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Vi har spændende tilbud til alle klassetrin.

Læs mere og book jeres ophold på

universe.dk/efterskolen

Læring

Formativ evaluering

Foretrækker flere fejl Haarby Efterskole ser gerne, at eleverne tør fejle. Man arbejder med formativ evaluering, der flytter fokus fra undervisning til læring. Eleverne giver hinanden feedback og reflekterer over egne læreprocesser, og lærerne udvikler et fælles didaktisk sprog, som blandt andet er med til at sikre en fælles skoleudvikling Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Didaktik

De senere år er fokus i skoleverdenen flyttet fra undervisning til læring.

Elevernes læringsudbytte er kommet i centrum frem for pensum og stof. På Haarby Efterskole ser man mange muligheder i dette fokusskifte og er begyndt at arbejde med formativ evaluering. Man ønsker, at eleverne i højere grad reflekterer over, hvad de lærer og ikke udelukkende går efter at tilfredsstille lærer og system. »Mange elever er bange for at lave fejl, og det vil vi gerne gøre op med. Ikke fordi fejl i sig selv er godt, men fordi man kan lære af sine fejl,« siger viceforstander Henrik Thrane og fortæller, at Haarby Efterskole har fokus på det boglige og traditionelt tiltrækker elever, der har en høj faglighed. »Men vi har været optaget af nærmere at definere, hvad vi egentligt mener med høj faglighed, og i den forbindelse er vi blevet opmærksomme på, hvilke mulig14

Efterskolen · 6. oktober 2016

Det kan godt nogle gange være lidt grænseoverskridende at skulle kritisere en kammerats arbejde, men man får alligevel mere ud af det, end hvis man blot afleverer en opgave og får et tal.

Nikolaj Jørgensen

heder der ligger i den formative evaluering,« siger han og fortæller, at skolen tager udgangspunkt i Dylan Wiliams fem strategier for, hvordan eleverne kan fremme læringen gennem aktiv deltagelse i og refleksion over egne læreprocesser.

Ingen karakter for skriftlige opgaver »Vi startede projektet sidste skoleår, og i et samarbejde med University College Nordjylland bliver lærerne klædt på til at arbejde med strategierne,« siger Henrik Thrane og fortæller, at lærerne har fordybet sig i en eller to af strategierne.

På længere sigt er det meningen, at den formative evaluering skal anvendes i forhold til alle læringsaktiviteter. »Læring sker jo ikke kun i undervisningsaktiviteter, og jeg kan godt se den formative evaluering være med til også at kvalificere arbejdet med elevernes sociale og personlige udvikling,« siger han. Til en start har man dog fokus på undervisningen i fagene, og her har man blandt andet koncentreret sig om elevernes arbejde med de skriftlige opgaver.

•

Kammeratvurdering, hvor eleverne ud fra opstillede kriterier vurderer hinandens opgaver, er en vĂŚsentlig del af arbejdet med gennem deres deltagelse i og refleksion over egne lĂŚreprocesser at fremme elevernes lĂŚring.

Efterskolen ¡ 6. oktober 2016

15

Læring

Formativ evaluering

Tidligere fik eleverne karakterer i alle de opgaver, de afleverede. Nu er den formative evaluering trådt i stedet. Lærerne opsætter i samarbejde med eleverne en række succeskriterier, og eleverne giver så hinanden feedback i forhold til kriterierne i det, der kaldes kammeratvurdering.

Efterfølgende retter eleverne deres opgave, inden den afleveres til læreren, som så med baggrund i opgaven kan give eleven feedforward. På denne måde kommer læringen i fokus.

Haarby Efterskole Tilbyder 10. klasse med fokus på faglig og sportslig udvikling.

Eleverne vælger en af følgende studieretninger: Business, Global, Science eller Fitness og en af 4 idrætslinjer: Dans, golf, håndbold eller fodbold.

Skolen har plads til 120 elever.

Lærer af at vurdere kammeratens arbejde »Det kan godt nogle gange være lidt grænseoverskridende at skulle kritisere en kammerats arbejde, men man får alligevel mere ud af det, end hvis man blot afleverer en opgave og får et tal,« siger Nikolaj Jørgensen, der går i 10. klasse.

Han synes, at kammeratvurderingen bliver lettere at gennemføre, når man har succeskriterierne at rette sig mod og er glad for de skemaer, som lærerne laver til eleverne, når de skal vurdere hinandens arbejde.

»Og så lærer man faktisk selv noget ved at skulle kommentere en andens arbejde,« siger han.

Oda Reher er også elev i 10. klasse.

Hun kan også godt lide den ny måde at arbejde på. »Selv om vi ikke får karakterer, kan man godt få et billede af, hvor man ligger, og vi får jo standpunkts- og årskarakterer,« siger hun og tilføjer, at hun også er glad for, at den ny måde at arbejde på gør, at man ikke i samme grad som ellers risikerer at blive undervist i noget, man allerede kan.

Udgangspunkt i elevernes viden »Når vi arbejder på den her måde, får jeg overblik over, hvad eleverne kan, og hvad der udfordrer dem, og jeg kan godt lide, at vi tager udgangspunkt i den viden eleverne kommer med,« siger lærer Kristian Rud og fortæller, at han som en start på undervisningen i statistik beder eleverne skrive begreber op, de kender indenfor statistik, beder dem fortælle, hvad de forstår ved begreberne, og får dem til at gå op og sætte posters på tavlen med deres forståelse af begrebet.

Vi har smidt undervisningsbrillerne og taget læringsbrillerne på.

Det betyder blandt andet, at vi ikke mere er så optagede af, hvad vi skal nå, men mere af hvad elverne lærer, fortæller Kristian Rud.

16

Efterskolen · 6. oktober 2016

»Så viser det sig måske, at jeg slet ikke behøver at undervise i statistisk gennemsnit, fordi alle elever ved, hvad det er, og så kan vi bruge tiden på andre begreber. Tidligere ville jeg bare have kastet mig over gennemsnittet, fordi det er en del af pensum,« siger han og kan godt lide, at man som lærer tvinges til at tænke anderledes. »Det handler ikke mere om, at vi skal nå det og det. I stedet skal vi have læringsbrillerne på og være opmærksomme på, hvad eleverne lærer og på at involvere dem i forhold til deres egne læreprocesser,« siger han og fortæller, at det sætter fart i lærernes didaktiske diskussioner.

Fælles didaktisk sprog »Vi er alle en del af det her projekt, og vi bruger hinanden som læringsressource på tværs af vores faglighed,« siger Kristian Rud, som føler, at lærerne i højere

Vi har været optaget af nærmere at definere, hvad vi egentligt mener med høj faglighed, og i den forbindelse er vi blevet opmærksomme på, hvilke muligheder der ligger i den formative evaluering.

Henrik Thrane

grad end tidligere løfter i flok omkring elevernes læring.

Henrik Thrane er meget tilfreds med, at lærerne tydeligvis udvikler et fælles didaktisk sprog og trækker på samme hammel, men han er også klar over, at det at starte noget helt nyt kan være udfordrende. »Der er jo tale om at ændre en kultur, og det gør man ikke bare lige fra den ene dag til den anden, det tager tid,« siger han og peger på, at det specielt omkring forberedelsen her i begyndelsen kræver mere tid, men han synes, at tiden er givet godt ud, fordi det er med til at drive skoleudviklingen.

Del af forskningsprojekt University College Nordjylland er en del af udviklingsprojektet på skolen. De står for en række oplæg og vejleder lærerne i forhold til arbejdet med de fem strategier. Men UCN opfatter det også som et forskningsprojekt. »Her arbejder vi med aktionsforskning. Vi går i dybden og får gode bud på, hvordan man konkret kan arbejde med de fem strategier,« siger adjunkt ved UCN Jette Maksten, der følger projektet og håber, at det blandt andet kan resultere i, at UCN kan hjælpe andre efterskoler med at udvikle fagligheden.

UCN står desuden for en før-, midtvejs- og afslutningsundesøgelse blandt eleverne, så man blandt andet kan afgøre, om det lærerne forestiller sig, eleverne får med fra projektet stemmer med den opfattelse, elverne har, og man kan løbende bruge undersøgelsessvarene til at rette praksis til, hvis det skulle være nødvendigt. »Vi er meget glade for samarbejdet med Haarby, og synes at lærerne er dygtige. Og vi sætter stor pris på det engagement, ledere og lærere lægger i projektet,« siger Jette Maksten.

Også plads til bare at være »Det er dejligt at opleve, at lærerne lægger så meget arbejde og engagement i arbejdet med den formative evaluering,» siger Henrik Thrane og tilføjer, at lærerne desuden ser ud til at have løst

Strategi for elevers læring I bogen ”Løbende formativ vurdering” formulerer Dylan Wiliam fem strategier for, hvordan elevernes læring kan fremmes gennem deres deltagelse i og refleksion over egne læreprocesser.

De fem nøglestrategier er: • At tydeliggøre, dele og forstå læringshensigter og succeskriterier • At tilrettelægge effektive klasserumsdiskussioner, aktiviteter og læringsopgaver, der frembringer evidens om læring • At give feedback, der fører læringen fremad • At aktivere eleverne som undervisningsressourcer for hinanden • At aktivere eleverne som ejere af egen læring Til hver af de fem strategier knytter sig tre teknikker.

opgaven med at overbevise eleverne om, at det her er en god måde at arbejde på.

Samtidigt er han klar over, at der helt indlysende også skal være plads til som elev bare at være på skolen. »Ikke alt skal være evalueret læring.

Der er en grænse for, hvor meget man kan kræve af eleverne, før de er fyldt til kvalmepunktet, men den grænse er vi opmærksomme på, og den er ikke nået,« siger han. • Efterskolen · 6. oktober 2016

17

Økonomi

Meninger

Omprioriteringsbidraget er et vilkår, som efterskolerne skal forholde sig til.

Vi har spurgt fire skoler hvad de overvejer at gøre i den forbindelse.

?

Inger Dueholm Forstander, Ingstrup Efterskole VI skal til at kigge vores budgetter og regnskaber igennem for at finde nogle steder, hvor vi kan effektivisere. Vi har ikke gjort det endnu, men skal i gang.

Det vil nok betyde, at vi går efter at få flere elever. Vi har senge til dem, og vi kan godt gå op på 24 elever pr. klasse. Det er lykkedes os at øge vores elevtal de seneste år ved blandt andet at

lave et par nye linjer, og jeg håber, at den udvikling kan fortsætte, selv om vi jo kæmper med faldende børnetal i vores region.

Jeg har svært ved at tro på, at pengene bliver ført tilbage, men hvis det skulle ske, og jeg kunne bestemme, skulle vi bruge dem på at modernisere vores klasselokaler, som trænger.

Niels Kirk Forstander, Fenskær Efterskole Vi har ikke konkret taget fat på det endnu, og vores økonomi er så sund, at vi nok skal klare det, men sandsynligvis kommer vi til at lægge mere på forældrebetalingen på et tidspunkt. Det er der heldigvis også plads til, da vi ligger under gennemsnittet for andre specialefterskoler.

Men det er ikke godt med mere forældrebetaling. Vi har en meget stor andel af elever, der kommer fra det, man kalder svage familier, hvor økonomien er meget anstrengt. Det betyder

18

Efterskolen · 6. oktober 2016

også, at vi udbetaler mange penge i supplerende elevstøtte. Øget forældrebetaling vil gøre det meget sværere for alle unge reelt at have en mulighed for at komme på efterskole.

Hvis pengene føres tilbage til vores område, så bør de helt indlysende gå til netop at sikre, at alle unge kan få mulighed for at komme på efterskole. Man bør lave en tilskudsordning, der øger tilskuddet til familier med små indkomster.

Fo

to

o :C

lo u

rb

ox

Omprioriteringsbidraget er en årlig besparelse på 2 procent. Det svarer til at efterskolerne hvert år mister 38 - 40 millioner kroner.

Anders Halling Bestyrelsesformand, Risskov Efterskole Den anden mulighed er effektivisering. Vi må se, hvor vi kan rationalisere, og det handler nok både om personale og drift.

Hvis der kommer penge tilbage til området, synes jeg, de skal bruges til netop at sikre at alle unge får en mulighed for at komme på efterskole. Altså bruge dem til en form for social udligning. Og jeg håber ikke, at pengene kommer tilbage som puljer.

Foto: Inge Lynggaard Hansen

Vi har ikke taget konkrete skridt endnu. Den ene mulighed er at skrue op for forældrebetalingen, og jeg tror, det bliver en konsekvens hos os. Jeg har svært ved at se mig ud af det uden. I forvejen er vi inde i overvejelser om at gøre det, men af andre grunde end omprioriteringsbidraget.

Men det er problematisk og der er grænser for, hvor meget man kan øge forældrebetalingen.

Det kan meget vel medføre, at vi begrænser nogle unges mulighed for at komme på efterskole, og vi vil gerne støtte op om Hele Danmarks Efterskole.

Lennart Simonsen Bestyrelsesformand, Svendborg Medie- og Sportsefterskole Hos os vil omprioriteringsbidraget med det nuværende elevtal betyde godt 100.000 kroner mindre om året. Det første år vil det være til at have med at gøre, men på længere sigt bliver det selvfølgelig alvorligt. Vi har ikke diskuteret det konkret endnu, men det er jo indarbejdet i vores budget.

Heldigvis har vi mulighed for at øge vores elevtal. Det havde vi i forvejen planer om at arbejde for, så jeg forestiller mig, at det vil være noget, vi gør endnu mere for.

Forældrebetalingen er svær at skrue på. Dels ligger vi jo i den forbindelse i konkurrence med de andre efterskoler i området, og vores ugepris vil da blive holdt op mod andre skolers.

Dels støtter vi op om Hele Danmarks Efterskole, og så er det ikke smart at øge forældrebetalingen. Men selvfølgelig er det en mulighed, som vi også må overveje.

Hvis pengene kommer tilbage, bør de bruges på netop at sikre, at alle unge uanset social baggrund og etnicitet kan komme på efterskole Efterskolen · 6. oktober 2016

19

Socialt ansvar

Pædagogisk dag

Rummelighed er at prioritere indsatsen Alle efterskoler kan ikke rumme alle typer elever. Men hvis hver enkelt efterskole åbner for lidt flere typer af sårbare eller udsatte unge, vil skoleformen lykkes med det sociale charter. Rapport fra pædagogisk dag på Levring Efterskole Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Fatima på 15 år og fra Vollsmose kigger efter en efterskole, hvor hun synes, hun kan passe godt ind, Hun går med tørklæde, drikker ikke alkohol og vil ikke gå i bad sammen med andre. Hun kommer fra et miljø, hvor hun er del af en gruppe med en hård jargon. Nu er hun på besøg på en midtjysk efterskole med masser af gymnastik på programmet.

Men er det noget for Fatima?

Eksemplet er tænkt, men en del af en øvelse på Levring Efterskole, som har valgt at bruge en pædagogisk dag på at sætte lys på skolens sociale ansvar. Lige nu skal lærerne diskutere, hvordan de tror, Fatima opfatter skolen, og om hun vil kunne se sig selv som en del af elevflokken. Øvelsen er et forsøg på at vurdere om efterskolen er åben for unge som Fatima, eller om der er barrierer, som vil holde hende på lang afstand.

Mette Hjorth Madsen, konsulent i Efterskoleforeningen, deltager i den pædagogiske dag som led i, at Efterskoleforeningen på årsmødet i marts satte socialt ansvar på dagsordenen. »Vi vil gerne hjælpe efterskolerne på 20

Efterskolen · 6. oktober 2016

vej med at sætte socialt ansvar på dagsordenen og udfordre til debat om, hvorvidt de enkelte efterskoler reelt er tilgængelige for forskellige typer af unge.

Foreningen har ikke en facitliste over, hvad der er rigtigt og forkert, men vi kan facilitere en dialog på den enkelte skole og sætte en række spørgsmål og dilemmaer op, som medarbejderne kan bruge

Serie: Socialt ansvar Efterskolernes sociale charter fastlægger principper for skoleformens arbejde med socialt ansvar og definerer en række konkrete forpligtelser for den enkelte skole . Målet er, at efterskolerne åbner sig for flere grupper af unge, så skoleformen i højere grad blvier tilgængelig for alle unge.

Illustration: Frits Ahlefeldt.

for at afdække, hvordan de kan udfolde det sociale charter,« siger Mette Hjorth Madsen.

Bliv bevidst om barriererne Baggrunden for arbejdet er blandt andet, at der eksisterer en række økonomiske, kulturelle og sociale barrierer for at store dele af de unge ikke kommer

»Hvis alle efterskoler fokuserer på nogle udvalgte, nye målgrupper, så vil det lykkes for skoleformen i højere grad at løfte et socialt ansvar,« siger Sandra Hein.

Jeg tror, vi skal give plads til, at skolerne hver i sær tager en debat om, hvordan de kan udfolde det sociale ansvar, uden at vi alle bliver påtvunget noget.

Svend Hagelskjær, Forstander, Levring Efterskole i nærheden af et efterskoleophold. Med det sociale charter har efterskolerne forpligtet sig til at se på, hvordan de hver især kan åbne sig mere mod forskellige grupper af unge.

I gruppedrøftelserne blandt lærerne på Levring Efterskole er der ingen tvivl om, at Fatima fra Vollsmose vil kunne få et stort udbytte af fællesskabet på efterskolen. Og at hun er velkommen. Men når medarbejderne tvinges til at kigge på efterskolen ude fra, med Fatimas

øjne, kommer forbeholdene. Vil Fatima kunne se sig selv på en efterskole, hvor der ikke er andre med tørklæde som hende? Diskussionen går livligt. Plancher bliver fyldt med fordele, men også forbehold.

Så når der med markante typer over hovedindgangen på Levring Efterskole står LIFE PERFORMENCE, er det en sandhed med visse modifikationer. Alle er ganske vist velkomne, men i praksis er det svært at folde tilbuddet ud til at gælde for alle unge. »Vores struktur og rammer skaber også et forventningspres om, at man kan udfolde sig i fælles gymnastik, musik og andre linjefag. Men hvordan er der plads til de elever, som ikke føler, de kan leve op til de krav. Og er der plads til elever, der ikke synes, det er fedt at dagligdagens struktur ofte ændres. Nogle vil gerne have mere forudsigelighed,« lyder en af refleksionerne blandt lærerne.

Alle kan ikke alt For lærer Sandra Hein handler det blandt andet om, at indkredse hvilke

Principper for socialt ansvar • Tilgængelighed: Skolens pris og aktiv brug af støtteformer skal gøre efterskolen økonomisk mere tilgængelig.

• Fællesskab: Mere mangfoldig elevgruppe med udgangspunkt i værdigrundlaget vil gavne alle elever. Det kræver, at skolen også har en kultur med fokus på inklusion og fællesskab for alle elever.

• Gennemsigtighed: Åbenhed om pris og tilbud.

• Samarbejde: Med kommuner eller andre relevante organisationer om relevante målgrupper.

Alle efterskoler skal ikke rumme alle, men alle skoler skal rumme nogle elever med dårligere forudsætninger for at vælge efterskole …

Efterskolen · 6. oktober 2016

21

•

Socialt ansvar

Pædagogisk dag

Forandringshjulet Forandringshjulet

4 skolen er god til at håndsårbare elever, tere og samtidig afgrænse, hvilke målgrupper, skolen ikke har kompetencer, ressourcer eller profil til at rumme. »Hvis alle efterskolerne fokuserer på nogle udvalgte, nye målgrupper, så vil det lykkes for skoleformen i højere grad at løfte et socialt ansvar. Derfor er det godt, at det nu bliver italesat, at vi har en fælles forpligtelse til at tage større socialt ansvar. Men det er ikke realistisk, at alle skoler kan appellere til alle typer af unge.

Men vi kan blive bevidste om de barrierer der står i vejen for at rekruttere nye grupper af unge,« siger Hele medarbejdergruppen hun.

På Levring Efterskole har man blandt andet udnævnt to mentorer blandt medarbejderne, som i særlig grad kan påtage sig opgaven med at støtte sårbare elever.

Vi skal være åbne for alle unge, men vi skal også være en fri skole, der selv sætter rammerne op, mener forstander Svend Hagelskjær.

»Vi er i en læringsproces, hvor det er vigtigt, at vi prøver af, hvilke opgaver vi kan påtage os, og hvilke elever vi kan rumme i fællesskabet uden at komme til at ekskludere nogle af vores nuværende elever,« siger Sandra Hein.

22

Efterskolen · 6. oktober 2016

Hvad vil vi beholde?

Hvad vil vi af med?

SOCIALT ANSVAR

Hvad vil vi ændre?

Hvad vil vi forny?

Der er behov for forandringer, hvis efterskolerne skal blive mere rummelige. En af øvelserne på Levring Efterskole tog udgangspunkt i forandringshjulet.

Tydelige rammer, men tolerant Skolens forstander Svend Hagelskjær var en blandt de mange, som tog del i debatten om det sociale charter på Efterskoleforeningens årsmøde med et synspunkt om, at skolernes frihed skal bevares samtidig med, at der arbejdes med den sociale forpligtelse. »Når man blander sig i debatten, og når vi som skoleform vedtager et socialt charter, så fanger bordet. Så er det forpligtende for os at se på, hvordan vi kan rumme flere socialt udsatte elever,« siger han.

Levring Efterskole har i dag en profil som gør, at der ikke er problemer med at tiltrække elever. Men for år tilbage var skolen inde i en periode, hvor det var en udfordring at få elever nok. Det betød, at der blev optaget en del elever med sociale udfordringer lige

før skolestart. Det betød, at efterskolen var blevet »så rummelig, at det gik ud over rummeligheden,« som forstanderen udtrykker det. Med andre ord kunne det være vanskeligt at se sig selv som velfungerende elev i elevflokken. Det er der ændret på i dag. Nu vil skolen gerne sætte lys på, hvordan flere elever med udfordringer bliver en del af et fællesskab med stærke elever. »I dag er vi meget tydelige omkring vores rammer, og hvad vi vil acceptere. Der har i efterskoleformen været en diskurs, hvor det at have fasthed i rammerne, nærmest blev udstillet som om skolerne er intolerante. Der følte jeg mig ramt. Jeg tror, vi skal give plads til, at skolerne hver i sær tager en debat om, hvordan de kan udfolde det sociale ansvar, uden at vi alle bliver påtvunget noget. Vi skal være åbne

for alle unge, men vi skal også være en fri skole, der selv sætter rammerne op,« siger Svend Hagelskjær.

Lærer Jimmi Andersen ser det som en nødvendighed, at skolen arbejder på at udvide det sociale ansvar.

Kræver omstilling For lærer Jimmi Andersen er det en nødvendighed, at skolen arbejder på at udvide det sociale ansvar. »Som medarbejdere kan vi naturligvis blive usikre på, hvad det stiller af krav til os, og om vi har de rigtige værktøjer til at løse udfordringerne med nye typer af elever. Så uvisheden fylder da en del, men det er et godt udgangspunkt, at vi selv kan være med til at præge retningen. Samtidig er vi nødt til at tage alvorligt at samfundet efterspørger, at vi er omstillingsparate og klar til at tage et større socialt ansvar for nye grupper af unge. Hvis vi udvider vores rammer lidt og forsøger at gøre plads til andre målgrupper, så tror jeg også vi har et potentiale for, at flere unge kan lykkes med et efterskoleop-

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

hold,« siger Jimmi Andersen.

Ved at nedbryde nogle af de sociale, kulturelle eller økonomiske forhindringer vil der måske ikke være så langt imellem at møde flere forskellige typer af elever på efterskolerne. Måske vil Fatima med tørklædet, Josefine der blev mobbet og hvor forældrene ikke har råd eller Darwin, der har svært ved koncentrere sig, men er glad for hiphop i fremtiden kunne se sig på en midtjysk efterskole. •

$ Økonomiske barrierer På ti år er prisen for et efterskoleophold steget med 22 procent i faste priser. Det er markant mere end pris- og lønudviklingen.

Det betyder, at familierne betaler mere af opholdet end tidligere. Det betyder også, at nogle familier har svært ved at få råd til at sende børnene på efterskole.

OBS!

Lige nu 4 å rs “OMKOSTN INGSGARA NTI” UDEN merp ri s og UDEN s erviceaftale !

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Efterskolen · 6. oktober 2016

23

Løst og fast

Frikvarter

Ny håndbog om filosofi med børn

Børne Telefonen holder åbent om natten BørneTelefonen hos Børns Vilkår har udvidet åbningstiderne, så telefonrådgivningen for børn og unge holder åbent til kl. 02.00. Udvidelsen sikrer, at de mest udsatte børn og unge kan få hjælp, når de har et akut problem. »Erfaringer fra andre landes børnetelefoner viser, at de børn, der ringer ind i de sene nattetimer, fortæller om store svigt og ofte har akut brug for hjælp. Derfor er vi glade for at udvide åb-

ningstiderne, så børn også kan få hjælp om natten,« fortæller Mikkel Balslev, leder af BørneTelefonen.

Siden april måned har BørneTelefonen som en test holdt åbent til kl. 02.00 på udvalgte dage. Fra november træder den udvidede åbningstid i kraft på alle ugens dage. Siden nattelinjen åbnede, har BørneTelefonen haft 444 samtaler med børn og unge efter kl. 23.00, hvor telefonen normalt var lukket.

Bogens forfattere: Lærke Groth og Dorete Kallesøe er begge ansat på VIA University College og har stor erfaring og uddannelse i at filosofere med børn og med lærerstuderende. De er initiativtagere til Filosofipatruljen, som er et rejsehold i filosofi med børn.

Hvad er en sand ven?

Hvad er meningen med tilværelsen? Hvordan skal vi behandle hinanden? Hvad kan vi vide med sikkerhed?

Det er spørgsmål til diskussion i Lommefilosoffen, som er en ny bog til lærere, pædagoger, præster og andre, som gerne vil tale med børn om de store spørgsmål i livet.

Sexualisterne - Ung-til-ung undervisning Sexualisterne er en gruppe unge mellem 15-19 år, som ønsker at dele viden og erfaringer med andre unge. Målet er at rådgive andre unge om sikker sex, prævention, følelser, kærlighed, sexsygdomme m.m. og vi tager ud til klubber og folkeskoleklasser fra 6. til 10. klassetrin samt efterskoler og erhvervsskoler.

Oplægget tilpasses den enkelte gruppe unge, som Sexualisterne besøger, så alle får mest muligt ud af det. Sexualisterne medbringer ligeledes en kasse med de nyeste præventionsmidler, de unge får lov at se. Sexualisterne er først og fremmest eksperter i at være unge.

Et oplæg fra Sexualisterne varer ca. to timer For booking eller yderligere information om pris: www.ungdomsringen.dk/det-sker/netvaerk/sexualisterne 24

Efterskolen · 6. oktober 2016

Mentorhåndbogen giver overblik over metodiske tilgange og faglige greb i arbejdet som mentor for unge. Bogen sætter fokus på fastholdelse i uddannelseslivet. Skrevet af Marianne Schøler, udgivet på forlaget Turbine Akademisk.

Uddannelse er det mest kraftfulde våben, som du kan bruge til at ændre verden.

Nelson Mandela

Hver femte 9. klasseelev fra 2008 har ikke fuldført en ungdomsuddannelse 7 år efter grundskolen. Det svarer til 14.500 unge.

Kilde AE, DI og UU

Mens nogle af nutidens udsatte elever har gået i skole, har deres forældre sovet. Og mange har set så meget fjernsyn, at du tror, det er løgn, og har ikke engang lært at vaske op. Fraværet af gode vaner og basale kundskaber er bekymrende.

Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol og formand for ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse til dagbladet Politiken.

Ung kend din krop Den klassiske håndbog Kvinde kend din krop får nu følgeskab af en ny og yngre udgave: Ung kend din krop.

Håndbogen er skrevet til unge, som er på vej eller er i puberteten. Når puberteten går i gang, forandrer kroppen sig, og nye tanker og følelser dukker op.

Er det normalt at føle sig unormal?

Er mine bryster forkerte, eller er tissemanden for lille? Ung kend din krop er fyldt med viden om krop, kønsdele og seksualitet, og bogen handler om at mærke sine egne og andres grænser, om lyst og ulyst, behov og holdninger, og om hvordan kropsidealer i samfundet påvirker vores selvopfattelse.

Men hvorfor netop en håndbog til generationen af digitalt indfødte? Fordi fejloplysninger florerer, og fordi internettet kan give de unge et forvrænget billede af krop og seksualitet. Ung kend din krop er derimod en begrænset samling af alt det, som unge har ret til at vide mere om, og bogen giver de unge mulighed for at mærke, føle og sanse, hvordan de har det.

Unge i dag har helt nye muligheder og strategier for at være nysgerrige på sig selv, lege med grænser og kommunikere med andre. Unge undersøger naturligt det seksuelle og hvor grænserne går, og Ung kend din krop tilbyder de unge

et sprog til at kunne forstå sig selv og andre. Uden løftede pegefingre klæder håndbogen de unge på til at tage gode beslutninger på egen hånd.

Målet er samtidig, at Ung kend din krop kan inspirere forældre, rådgivere og undervisere til fordomsfrit at fremme de unges naturlige nysgerrighed omkring seksualitet med fokus på lyst og nydelse og støtte deres følelsesmæssige udvikling i pubertetsårene.

De Topmotiverede Unge Ovenstående er titlen på Center for Ungdomsforsknings konference tirsdag den 22. november på Docken i København.

I uddannelsessektoren står spørgsmålet om unges motivation centralt.

Mange steder fylder motivationsproblemerne i hverdagen, og der er i høj grad plads til forbedringer og til at øge fokus på, hvordan man kan arbejde med at fremme motivationen for læring.

På konferencen hentes inspiration hos unge, der skiller sig ud fra mængden ved i særlig grad at udfolde motivation og virkelyst inden for et bestemt område. Disse topmotiverede unge, der med stor ildhu kaster sig over meget forskellige områder og arbejder dedikeret for at opnå mange forskellige ting, kan vise helt nye sider af motivationen og dens skabelsesbetingelser.

Konferencen tager udgangspunkt i bogen De topmotiverede unge, som Center for Ungdomsforskning udgiver i begyndelsen af 2017, og der vil være indlæg af blandt andre Noemi Katznelson, Niels Ulrik Sørensen og Jennifer Pybus, international ekspert. www.cefu.dk Efterskolen · 6. oktober 2016

25

Konference

Vejledning

Mange veje fører til ny viden Vejledningstræf bød på snorlige veje til ny inspiration, men også mulighed for at tage både omveje og genveje. Alle fandt hjem igen og står nu bedre rustet til at lede de 28.500 efterskoleelever godt på vej Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Foto: Emil Klitsgaard

Lederne skal sparke døren ind til vejlederne, for vejledningsopgaven er helt central i skolens profil og ansigt til omverdenen.

Troels Aamand, forstander Bjergsnæs Efterskole Normalt er det vejledernes opgave at hjælpe eleverne til at finde vej, men på årets vejledertræf for efterskolerne i Vingstedcentet blev de 345 deltagere selv bedt om at finde vej i et større udbud af workshops, oplæg og indtryk.

Fulgte de den orange vej rundt i det store konferencecenter stødte de på oplæg om forskellige evalueringsredskaber og andre virkemidler, der kan motivere en teenager i sit studievalg. Kørte de fast, kunne de for eksempel skifte til det blå spor med fidusser, viden og fakta eller til det røde, hvor teori og praksis blev forbundet.

Første stop på vejen igennem vejledningskonferencen var et oplæg af konsulent Mette Hjorth Madsen fra Efterskoleforeningen, der i tal og statistik redegjorde for, at 76 procent af eleverne fra efterskolernes 10. klasse går lige 26

Efterskolen · 6. oktober 2016

igennem ungdomsuddannelsen. 4 år efter opholdet har de ikke holdt pauser eller er droppet ud, mens tallene viser en markant svagere elevgruppe i folkeskolens 10. klasse. »Jo dårligere karakterer desto større sandsynlighed for at droppe ud i ungdomsuddannelsen. Også på efterskolerne har vi en kæmpe opgave i fortsat at hjælpe dem, der ikke har så gode forudsætninger videre,« sagde Mette Hjorth Madsen.

Stor opgave for vejledningen Men for at efterskolerne kan lykkes bedre med vejledningen, er der også brug for store forbedringer i samspillet med UU-centrene og de afgivende folkeskoler, lød det på workshop, hvor en efterskolevejleder og en UU-centerleder drøftede samspillet.

Vejleder Bjarne Frandsen efterlyste en langt bedre overlevering til efterskolen, så det er muligt at tage de nødvendige forbehold omkring elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate. »Her er plads til stor forbedring i overleveringen,« sagde han, mens næstformanden i UU-Danmark Anders Ladegaard konstaterede, at de mange elektroniske vejledningssystemer spiller dårligt sammen. »Man kan opleve at læse noget forskelligt om eleverne i de forskellige systemer. Det er slet ikke optimalt. Der er et lovforslag undervejs om et nyt studievalgsportofolie i forbindelse med gymnasieoptagelse. Det vil være en oplagt anledning til, at vi får ryddet op i systemerne og får planerne til at spille bedre sammen,« lød hans forhåbning.

•

Efterskolen ¡ 6. oktober 2016

27

Det går ikke godt Et spring til det blå stisystem bød på et kontant svar fra uddannelsesleder Helene Rossing Pedersen fra erhvervsskolen Leanmark i Horsens, der selv stillede spørgsmålet, hvordan det står til med erhvervsskolereformen. Svaret lød: »Det går skidt.« Målet er, at 25 procent af de unge i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse, men efter reformen er antallet faldet.

Der er behov for, at 8000 flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Det er rigtig mange i betragtning af, at kun 14.700 valgte at gå erhvervsskolevejen i år.

Karakterkravet på 2 i dansk og matematik har dog betydning på erhvervsskolerne. Flere elever end tidligere er bedre kørende, når de bliver optaget.

28

Efterskolen · 6. oktober 2016

Frafaldet er faldet med ti procentpoint, men er fortsat alt for højt. »Erhvervsuddannelsernes udfordring er samtidig, at der mangler 5-6000 praktikpladser. Det skal trepartsaftalen hjælpe på, men den indeholder også mange forbehold. Det står i aftalen, at vejledning skal spille en større rolle for at få de unge hen på uddannelser, hvor der efterfølgende er jobmuligheder,« sagde Helene Rossing Pedersen.

Spark døren ind Blandt de mange indspark på konferencen var også et til lederne på efterskolerne. Det kom fra Troels Aamand, forstander på Bjergsnæs Efterskole i Viborg: »Når vi for år tilbage på vejlederkon-

ferencen talte om, at vejlederne skulle gå hjem og sparke døren ind til lederne, så mener jeg, at det bør forholde sig helt omvendt i dag. Lederne skal erkende, hvor central og vigtig vejledningsopgaven er i skolens profil og virke, at det er lederne, der skal sparke døren ind til vejlederne. Der ligger et kæmpe potentiale for skolerne i at tænke vejledning ind i alt udviklingsarbejde på skolerne.« Inspirationsmulighederne og anledningen for til- og fravalg var således mange, da de 345 vejledere søgte inspiration i Vingsteds gange og mødelokaler.

Selvom det også er muligt at fare vild, er der ingen efterretninger om savnede vejledere eller frafald efter de to dage i Vejle Ådal. •

_

SPINDL I TJEKKIET

ADVENTURE FOR ALLE PENGENE

SPINDL: ADVENTURE, NATUR OG KULTUR Spindl er en oplagt mulighed for en skolerejse, hvor naturen og det aktive indhold er i højsædet, og hvor rejsen også kan have kulturelle formål.

Spindl ligger i Krkonose-bjergene, som byder på et væld af udfordringer og muligheder. Vi samarbejder med et lokalt par, Jitka og Martin, som har mange års erfaring med skolegrupper - det kommer jer til gode under opholdet.

Skolerejser til Spindl er inkl. hotelophold og helpension.

• Rapelling og klatring • Teambuilding og paintball • Monkey Park, giant Swing og sommerbobslædebane • Mountainbike og vandring (evt. med overnatning i bjerghytter) • Sportshal i byen • Besøg Skoda fabrikken, drypstenshuler, glasfabrik eller Theresienstadt • Riverrafting • Guidet rundtur i Prag, sejltur på Moldau, sort teater m.m.

Få et gratis tilbud for et linjehold eller tag hele skolen af sted sammen - med mulighed for differentieret programindhold for linjerne FÅ INSPIRATION PÅ UNITASREJSER.DK ELLER RING 8723 1240

Niels Peter Nielsen Tjekkiet-ekspert i skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8682 5611 rejser@unitas.dk

Vejledningskonference

Det gælder ikke om at være med, det gælder om at vinde

Fotos: Emil Klitsgaard

Beredt med sav, brædder, hammer og søm var udvalgte hold blandt deltagerne i årets vejledertræf klar til at udfordre hinanden i hånværksmæssige færdigheder som en forsmag på det, erhvervsskoleelever hvert år dyster i ved de årlige Skills-mesterskaber. Som noget nyt får efterskoleeleverne i det nordjyske også lejlighed til at være med ved et nyt arrangement ”efterskole Skills” under erhvervsskolernes mesterskaber i Aalborg i slutningen af januar.

Det er de bedste hold, som får lov til at deltage i DM i Aalborg, hvor hensigten er at sætte mere fokus på mulighederne i erhvervsuddannelserne.

Efterskolernes vejledere viste med stor ildhu, at hvad de måske manglede i håndværksmæssige færdigheder, kunne de til fulde indhente med engagement og vinderinstinkt. For som vejledningskonsulent Lis Brok-Jørgensen sagde: »Husk, det handler ikke om at være med, det handler om at vinde.« •

30

Efterskolen · 6. oktober 2016

Efterskolen ¡ 6. oktober 2016

31

Kronik

Skolepolitik

International konference sætter fokus på fællesskabet som motivation Med stor international konference i november – Togetherness as motivation – ønsker Efterskoleforeningen, Friskoleforeningen og Den frie Lærerskole at flytte den skolepolitiske debat om skolens praksis hen imod et mere nuanceret syn på skolen og samfundets forventninger til skolen Der er i Danmark en fortælling, en fællesforståelse, af det man kalder ’fællesskab’. I den historie jeg, som englænder, fortæller mig selv, kommer Danmark i starten af 1800-tallet ud af en formørket tid med enevælden og stormagtens status og skrumper ind til det lille land som næsten ikke længere kan ses på verdenskortet. Magten overdrages frivilligt fra kongens højborg og videregives til pøblen, omdøbt til folket. I denne overgang træder landets egentlige storhed endeligt frem.

Takket være bl.a. Grundtvig, bliver demokratisk dannelse og livsoplysningen tilsammen kernen i den efterfølgende Grundlov.

Skolen fik afgørende betydning – og gennem ca.

150 år har det danske skolesystem med dets underlige sammensætning af folkeskoler og frie skoler i fællesskab dyrket denne fællesforståelse af, hvad det betyder at leve side om side i et samfund.

Internationalt Tekst: John Mason, International coordinator, The Independent Academy for Free School Teaching

32

Efterskolen · 6. oktober 2016

I Danmark forstår man fællesskab, som noget der omfavner det hele. Alle medlemmer af samfundet har deres berettigelse, deres ansvar og deres frihed.

Alle er i den forstand ligeværdige. Det er en særlig fortælling – og man kunne sige at den selv var et udtryk for fællesskab.

Janteloven kan af og til synes at få folk til at gå i små sko, men den er bagsiden af denne fortælling.

Tolkninger af fællesskab Denne tolkning af ’fællesskab’ har fra starten været indlejret i det danske land og det danske sprog. Træder man over landegrænsen, så får ’Gemeinschaft’ en lidt anden drejning da begrebet sidestilles med ’Gesellschaft’ (se f.eks. Ferdinand Tönnes). Rejser man til England, kan begrebet ’fællesskab’ ikke oversættes – og heller ikke forstås.

Google translate tilbyder ’community’, min lille ordbog tilføjer ’fellowship’, og

Undervisningsministre føler sig pressede til at tvinge endnu flere børn endnu hårdere gennem en sorteringsmølle, som intet har at gøre med deres individuelle evner og behov.

den store prøver sig frem med ’(a sense of) community’ eller ’(the spirit of) fellowship’. England er, som bekendt, et land som dyrker klasseforskel og som (at dømme efter Brexit afstemningen) ikke begriber, at et fællesskab kan strække sig ud over en klub, en klike, en bande eller en etnisk ’community’. I Frankrig kunne man håbe, at de havde forstået hvad ’Liberté, egalité, fraternité’ er for nogle størrelser, men det fællesskab som skulle realiseres i drømmen af 1789 er stadig svært at få øje på.

International conference

handlinger går ud over fællesskabet, så Også i Danmark kan man mærke, at ligger der en fælles forståelse af konsefællesskabsbegrebet er udfordret. Da kvenserne. Den grænse eksisterer ikke Højskoleforeningen afholdte deres stoi andre lande. re konference om ’Fællesskab og dannelse’ sidste år, stillede Ove Korsgaard 11-årige til eksamen ad flere omgange spørgsmålet, om det På samme måde står skolerne også i ikke var på tide at revidere rækkevidden af begrebet, om fællesskab stadig skulle begrænses til Danmarks landegrænser og sprog, eller om det skulle omdefineres i en global sammenhæng.

Der var tils y n el a d en d e ingen, der hørte på ham, og ingen som kunne svare. stærk Samtidigt, kan man konkurrentydeligt mærke, at der er ce med hinan’lommer’ i det danske fælden. Det er ikke kun i lesskab, nogle områder hvor beEngland, at konkurrence grebet ikke fører til praksis og andre, hersker, eleverne presses til hvor det lever i bedste velgående, hvor at opnå resultater, som kan naboer tager sig af hinanden og lokalhæve skolen i ranglisten, og forældrene samfundet trives.24th Og her kan man2016 ikke Denmark, November kæmper for at få deres børn ind på den undgå at bemærke, at der ofte er en friYuli Belfali, Thomas Ziehe, Ove Korsgaard, Carolyn Jackson ’bedste’ skole. Det er dog i England efeller efterskole i nærheden.

Noemi Katznelson, Lene Tanggaardfekten Pedersen, Sune Hansen er mest tydelig. Huspriser stiger Mens begrebet fællesskab kan tolkes voldsomt i oplandet af de ’gode’ skoler. og defineres på flere forskellige måSelve skolevæsenet opdeles i konder, er der enighed om, at der i fælleskurrerende undergrupperinger – og skabet ligger én af de mest betydelige nu i sidste uge hører vi, at den engelske drivkræfter – især for unge mennesker.

In partnership with EFFE - European Forum for Freedom in Education premierminister vil genindføre ’GramHvor man her i Danmark anser den momar schools’ og en eksamen for 11-årige, tivation, som udspringer fra fællesskab, som vil bestemme, om de vil kunne få udelukkende som positiv, er det langt adgang til en akademisk eller en ikkefra tilfældet i andre lande. En skole i akademisk skole.

England er f.eks. rigtignok drevet af Det er bølgen, som driver ind over Atmotivation, som bunder i fællesskaber lanterhavet, og som får så mange elever – men de er i flertallet. At bruge fællestil at miste al motivation, til at føle at de skab som et overordnet, samlende og drukner eller til at vende ryggen til et ikke-tælleligt begreb kan ikke lade sig samfund, som ikke magter at se dem, gøre. En klasse er delt i dem, der engasom det de er. gerer sig, og dem der ikke gør. I disse to ’fællesskaber’ kan man finde andre Sorteringsmøllen kører – dem som mobber, dem som gemmer Hele denne tendens til komparative sig, dem som pjækker, dem som terper statistik, måling og test drives stærkt osv. Den slags findes selvfølgelig også af måleapparater såsom PISA-undersø- • af og til i Danmark. Men hvis elevernes

Togetherness as motivation - a 21st century skill?

Efterskolen · 6. oktober 2016

33

Kronik

Skolepolitik

gelser. Selv om det er klart, at hensigten med den slags undersøgelser ikke er at forværre elevernes udvikling eller skabe splid i samfundet, kan denne form for sammenligning af lande alt for nemt udnyttes politisk.

Undervisningsministre føler sig presset til at tvinge endnu flere børn endnu hårdere gennem en sorteringsmølle, som intet har at gøre med deres individuelle evner og behov, og alt at gøre med ukritisk forudindtaget kriterier for kvalitet. Det er en form for kvalitetssikring, som har sine rødder i et industrisamfund, som i alle andre henseende ligner en dinosaur i den senmoderne tidsalder.

Nytænkning af fællesskabet Formålet med konferencen ’Togetherness as motivation – a 21st century skill?’ er at tage disse emner op, at undersøge hvordan fællesskab tænkes og håndteres i andre lande, og hvilke forbindelser der kan trækkes mellem fællesskab og motivation.

I en verden, som i stigende grad mister troen på demokratiske processer i takt med, at demokrati bliver kapret af medier og andre informationskilder, som prioriterer sensationer fremfor sandheder, kan vi på konferencen tage et skridt for at styrke demokratisk dannelse gennem nytænkning omkring fællesskab?

På skoler – og jeg tænker ikke primært på danske skoler – hvor elever vælger at holde sig udenfor det fællesskab, som skolen er, fordi den repræsenterer en konkurrencestat, hvor de hverken har lyst eller mulighed for at være med, kan 34

Efterskolen · 6. oktober 2016

en anderledes tilgang til undervisning, hvor fællesskab opprioriteres, ændre på eleverne motivation?

Al erfaring tyder på det. Og forskning viser tydeligt, at ’imagined communities of self’ og elevernes selvbestemmelse er af afgørende betydning for motivation.

Og hvis det er sådan, at ’togetherness’ kan spille så stor en rolle, så har vi pligt til at invitere til debat og oplysning om de erfaringer, vi har.

Konference Konferencen forgår torsdag den 24 november. Allerede nu kan vi se fra deltagerlisten, at emnet ’Togetherness as motivation’ vækker stor interesse. Af de ca. 150 deltagere er 30% fra udlandet. De udenlandske deltagere, for hvem selve konferencen er gratis, ankommer onsdag og får en introduktion til Den frie Lærerskole og underholdning om aften. Vi bestræber os på at give deltagerne en oplevelse af fællesskab. Torsdag formiddag er søgelyset på OECD, repræsenteret af Yuri Belfali, deres afdelingschef for uddannelse og kompetence, og på Thomas Ziehe, som vil præsentere sine tanker om det senmoderne barn og komme med nogle forslag til, hvordan læreren samler elevernes egenverden i et læringsfællesskab. Der vil være mulighed for at debattere både med Yuri Belfali og, efter frokost, med et panel bestående af Thomas Ziehe, Carolyn Jackson og Naomi Katznelson.

Eftermiddagen byder på fem workshops med oplæg fra førende eksperter på området efterfulgt af diskussioner

som sigter på, at finde frem til praktiske løsningsforslag. Workhops har overskriften ’Hvordan kan fællesskab fungere som motivation i skolen?’ og tager følgende emner som deres udgangspunkt: a) det danske todelte skolesystem (prof. Ove Korsgaard), b) motivation og elev/lærerrelationer (prof.

Carolyn Jackson), c) at forhindre dropout (Assoc. prof. Naomi Katznelson), d) demokrati i og igennem skolen (lektor Jonas Lieberkind), e) at skabe togetherness gennem interaktion (prof. Lene Tanggaard).

Konferencen slutter officielt med opsamling og udpegning af fremtidige udfordringer, men om fredagen vil deltagerne have mulighed for at besøge en fri- eller efterskole i området.

Konferencen sigter på at give andre lande adgang til den danske fortælling om fællesskab og mulighed for at skrive sig ind i denne fortælling - i dette fællesskab. Det er en fortælling, som kræver at blive hørt i den vide verden og overstige landets og sprogets grænser. Ligeledes, mens danskere skal værne om deres fællesskabsbegreb, skal de også have mulighed for at åbne op for andres fortællinger og leve sig ind i de fællesskaber som hersker derude.

Håbet og hensigten er, at vi sammen kan flytte den skolepolitiske debat og skolens praksis hen imod et mere nuanceret syn på skolen og samfundets forventninger til eleverne – og på elevernes syn på egen formåen. • Se mere på www.togetherness.dk

EfterskoleLIV

Indsamling

Medmenneskelighed blev tema på Han Herred Efterskole Gennem undervisningen i blandt andet dansk og engelsk har eleverne på Han Herred Efterskole sat fokus på den betydning barndommen, og de udfordringer og oplevelser denne tidsperiode af et menneskes liv, har for den senere udvikling i livet. Udgangspunktet har været barndommen og teenageårene, men med fokus på skyggesiderne af livet. Her har eleverne arbejdet med mobning, misbrug og vold i hjemmet. En hverdag som desværre er en realitet for nogle børn og unge, men anderledes end langt de fleste elevers egen virkelighed.

Det har givet eleverne en indlevelse og forståelse af egen situation, samt en forståelse for at andre har haft en anderledes og måske mere utryg barndom end dem selv. Disse svære og mørke emner har netop været en del af undervisningen, for at lede frem til landsindsamlingen for Red Barnet i september.

I ugen op til landsindsamlingen havde eleverne en temadag, hvor de arbejdede mere praktisk med en del af Red Barnets indsatsområder. Nogle lavede træskulpturer, som fik plads langs vejen, en gruppe piger lavede et flashmob i den lokale brugs, og andre lavede små videoer med fokus på mobning, børns rettigheder, og fattigdom blandt børn. Alt sammen for at gøre opmærksom på landsindsamlingen. På selve indsamlingsdagen, da eleverne kom rundt med indsamlingsbøtterne i lokalområdet, var der mange, der allerede vidste at de kom og stod klar med deres bidrag.

Venskabsløb I samme uge afholdte Han Herred Efterskole ligeledes Venskabsløbet, et cykelsponsorløb, hvor eleverne samlede penge ind pr. kørte kilometer på en 3 km lang rundstrækning. Sponsorerne var primært familie, naboer og venner, men også lokale virksomheder. Det var en festlig dag, med elever der knoklede for

Eleverne på Han Herred Efterskole koblede indsamling med undervisning om børns vilkår i andre lande.

andre unge, og med ømme ben til følge.

Emil Blankensteiner løb med rekorden, han cyklede 36 km. Efter løbet var hans kommentar: »Når mine ben var ved at syre til, tænkte jeg på, at jeg har alt, hvad jeg behøver, men andre børn og unge ingenting har. Det gjorde, at jeg fortsatte.« Det lykkedes for eleverne på Han Herred Efterskole at samle mere end 40.000 kr. ind til udsatte børn og unge gennem venskabsløbet og landsindsamlingen.

Fokus på børns vilkår For Han Herred Efterskole faldt det naturligt netop at støtte en organisation som Red Barnet, da det blev nærværende for eleverne at skulle sætte sig ind i jævnaldrenes situation. Lysten til at hjælpe andre unge har været stor blandt

eleverne. »Vi vil gerne sætte fokus på børns vilkår og på en medmenneskelighed, der rækker længere ud end vores nærmeste omgangskreds. Derfor har vi valgt at blive Ambassadørskole for Red Barnet,« fortæller Svend Aage Nielsen, forstander på Han Herred Efterskole.

Gennem arbejdet med mobning, fattigdom blandt børn, misbrug og vold i hjemmet har eleverne fået en øget empati og forståelse for andres situation.

De har fået en større bevidsthed om betydningen af deres egen barndom og de værdier, de hver især har fået med sig.

Men eleverne har også reflekteret fremadrettet og fået forståelse for, hvordan vi som mennesker kan formes forskelligt, alt efter om vores bagage er let eller tung at bære på. • Efterskolen · 6. oktober 2016

35

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Mettes hjerte tog et hop, da datteren havde hjemvé Mette Thesbjerg bruger en stor del af sit liv på efterskolen. Som sekretær på efterskole i Vestjylland og som nyt medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse.

Hun er begejstret for skoleformen. Derfor var det også en brat opvågnen, da datteren gav udtryk for, at hun slet ikke syntes om at gå på efterskole. Den erfaring kan hun bruge i sit arbejde Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

36

Efterskolen · 6. oktober 2016

I folkeskolen var det ikke skolearbejdet, der interesserede Mette Thesbjerg mest. Hun var ikke skoletræt, men heller ikke den mest flittige i klassen. Det ændrede sig dog brat, da hun blev elev i 10. klasse på Skyum Idrætsefterskole.

Der fik hun lov til at udfolde sig i idræt og mødte et stort fællesskab, som smittede voldsomt af. Også på skolearbejdet.

Karaktererne gik op og samme vej gik glæden ved at gå i skole. »Min dannelse fik jeg, da jeg gik på efterskole,« siger hun i dag, hvor hun arbejder som sekretær på Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern. Det var ellers et tilfælde hun selv blev efterskoleelev i sin tid. For dengang var det mest de børn, som ikke rigtig passede ind i folkeskolen, som hun siger. Men inspirationen til efterskoleopholdet kom, da hendes lærer fra folkeskolen pludselige sagde op for at blive lærer på Skyum Idrætsefterskole. »På Skyum oplevede jeg et helt unikt fællesskab, jeg blev løftet udviklingsmæssigt på alle fronter og fik interesse for at lære noget. Jeg blev vild med at gå i skole,« fortæller Mette Thesbjerg, der også har holdt fast i vennerne fra den gang. I øjeblikket glæder hun sig til at være med til sølvbryllup hos værelseskammeraten fra dengang.

Hun er også netop trådt ind i Efterskoleforeningens bestyrelse, hvor hun blev valgt som 1. suppleant ved årsmødet i marts. Det var en stor overraskel-

se, da der pludselig var en ledig plads omkring bestyrelsesbordet.

Forsøgte tre gange Mette Thesbjergs vej mod Efterskoleforeningens besluttende organ har nemlig været lang. Hun stillede op tre gange uden at blive valgt. De to første gange manglede hun blot fire og to stemmer. Efter årsmødet i marts var hun besluttet på, at det var sidste gang, hun stillede op. »Jeg var så ked af det og skuffet, da jeg kørte hjem fra Nyborg, at jeg besluttede ikke at udsætte mig selv for det en gang mere. Jeg tænkte, det kan ikke passe, at man ikke kan bruge en, der

Jeg er omgivet af mennesker og liv dagen igennem. Det giver energi.

Jeg er vild med skoleformen.

Mette Thesbjerg, sekretær og ny i Efterskoleforeningens bestyrelse

Mette Thesbjerg er et aktivt menneske. Ved siden er sine gøremål for efterskolerne er hun tovholder på at få så mange vestjyder med til DGI’s landsstævne som muligt, og samtidig er hun hver uge med til at træne 34 livsgalde, udviklingshæmmede håndboldspillere i den lokale håndboldklub.

ikke er lærer, forstander eller bestyrelsesmedlem. Jeg har altid haft stor respekt for bestyrelsens arbejde, men jeg kunne ikke forstå, hvorfor man ikke kunne se, at vores faggruppe skulle være repræsenteret.« Skuffelsen har dog lagt sig. Nu er Mette Thesbjerg glad for at være en del af arbejdet, efter der blev en plads ledig i bestyrelsen. Og hun har gjort sig klart, at hun stiller op til bestyrelsesvalget ved årsmødet i marts 2017.

For Mette Thesbjerg er overbevist om, at hun med sit afsæt fra skolens kontor har noget at bidrage med.

»Jeg har et andet blik, for mine øjne befinder sig et andet sted i efterskoleverden. Den viden og erfaring, jeg har fra min hverdag, vil jeg gerne bidrage med, og jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for efterskolerne.« Meget at spare på indkøb Hendes første foreningsopgave har været at deltage i bestyrelsen for den nye indkøbsforening Skoleindkøb, som er et samarbejde mellem efterskoler, højskoler og frie fagskoler. »Fra mit arbejde har jeg været involveret i mange indkøb. Vi har natur-

ligvis forsøgt at finde de bedste priser, men gennem arbejdet med Skoleindkøb kan jeg se, at vi har mulighed for at handle endnu billigere. Alene på vores skole kan vi spare store summer på cateringområdet ved at bruge indkøbsforeningen. Kopipair er faldet fra cirka 21 kroner for en pakke til godt 13 kroner. Det vigtige for at få flere skoler med i Skoleindkøb er, at vi kan vise, hvad der kan spares på bundlinjen,« siger Mette Thesbjerg, der gerne vil være med til at udbrede kendskabet til det indkøbssamarbejde.

Men Mette Thesbjerg er også gen- •

Efterskolen · 6. oktober 2016

37

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Mette Thesbjerg, 49 år Siden 2008 sekretær på Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern.

Indtrådt i Efterskoleforeningens bestyrelse sommeren 2016 som afløser for Andreas Vind.

Før sin ansættelse var hun idrætskoordinator i DGI Vestjylland. Tidligere ansat ved bl.a. Vestas.

Uddannet kontorassistent.

Mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i idrætsverdenen, aktiv håndboldspiller og træner.

Hendes mand arbejder på Staby Efterskolen. Parret har tre børn, der alle har været på efterskole.

nem bestyrelsesarbejdet kastet ind i en politisk krise. For knap nok havde hun taget hul på sit bestyrelsesvirke, før regeringen præsenterede en finanslov med besparelser. »Jeg følte mig som slået hjem i ludo.

Jeg kan godt forstå, vi skal bidrage til samfundet, men jeg vil til hver en tid kæmpe for, at vi kan bevare de 42 uger som hovedparten af skolerne kører med. Forslaget om at beskære antallet af uger sammenholdt med en fortsættelse af omprioriteringsbidraget til 2020, rammer virkelig hårdt. Jeg kan ikke lade være at tænke, om det næste bliver, at de igen kan finde på at røre ved 10. klasse. Vi må på barrikaderne, for jeg kan jo se på de mange elever og på mine egne børn, hvilken forskel efterskolen gør både faglig og dannelsesmæssigt. Jeg er så ked af, hvis man gennemfører besparelser, der rammer de unges uddannelse.« Alle skal have muligheden Mette Thesbjerg var en af deltagerne i tænketanken om Hele Danmarks Efterskole, og føler sig lidt stolt over, at ud-

38

Efterskolen · 6. oktober 2016

Jeg følte mig som slået hjem i ludo, da regeringen fremlagde finansloven.

Mette Thesbjerg, sekretær og ny i Efterskoleforeningens bestyrelse

spillet blev vedtaget af årsmødet. »Det var så opløftende at være med i tænketanken med så mange forskellige mennesker. Der var altid nye perspektiver på tingene. Nu er det spændende at se, hvordan efterskolerne tager det sociale charter til sig. Jeg håber virkelig, at man arbejder med det rundt om på efterskolerne,« siger Mette Thesbjerg. »Det blev jo helt tydeligt gennem

arbejdet, at der er både kulturelle og økonomiske barrierer for, at nogle børn kan komme på efterskole. Derfor vil jeg også være ked af, hvis efterskolerne griber til den nemme løsning som svar på regeringens besparelser, nemlig at hæve forældrebetalingen. Skruer vi priserne op, er der unge, som ikke har mulighed for at komme på efterskole.« Mette Thesbjerg mener, at det er vig-

tigt, at efterskolerne også selv gennem prispolitikken gør noget for, at skoleformen kan rumme alle børn . »Skolerne har et ansvar for ikke at skrue priserne op. Vi skal tænke os rigtig godt om. Og så skal vi blive bedre til at bruge den supplerende elevstøtte ved at fortælle både børn og familier, at der er en mulighed for at få forældrebetalingen sat ned, hvis man ikke har råd.« Gennem sit arbejde som skolesekretær møder Mette Thesbjerg stadig flere forældre, som har problemer med at klare betalingen. Det kan være på grund af sygdom, skilsmisse eller dødsfald. »Men der er ikke noget bedre end se glæden i forældrenes øjne, når de hører om den supplerende elevstøtte. Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg ser

et barn der igen får lys i øjnene, fordi han eller hun får chancen for at komme på efterskole.« Hjemme hos Mette Thesbjerg har hendes egne to børn og bonusdatteren også fået mulighed for at komme på efterskole. Alle med stort udbytte. Men med den yngste datter på efterskole, fik Mette Thesbjerg helt tæt ind på livet, at det også kan være svært at falde til. »Mit hjerte gik itu, da min datter sagde, hun ikke kunne se, det var fedt.

Det var jo svært for mig at forstå, når vi er en familie, der lever og ånder for efterskolerne. Hun følte ikke, hun havde venner og havde det rigtig svært de første måneder. Det blev heldigvis godt, og hun fik to gode år på to forskellige efterskoler. Men det var en øjenåbner

for mig.« Som en del af arbejdet på efterskolen i Skjern er det Mette Thesbjerg sammen med et par andre medarbejdere, som har alle familier og elever til introsamtaler før opholdet. Hun har også megen kontakt med eleverne i hverdagen. Også elever, der kan have hjemve. »Jeg har jo af og til mødre i telefonen eller inde på kontoret, som græder, fordi de vil det bedste for deres børn.

På efterskolerne kan vi gøre meget for at fortælle, at hjemve nok går over, og at det oftest ender godt. Men jeg kan mærke, at det også har gjort noget ved mig, at jeg har oplevet det selv som mor.

Det giver en anden dimension til det møde, jeg har med forældrene og de unge, « fortæller Mette Thesbjerg. •

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Efterskolen · 6. oktober 2016

39

Fællesskab

Kontaktgrupper

Styrker på spil i kontaktgrupper Kontaktgrupperne er et fantastisk forum til dannelse i små trygge rammer. Grupperne skal blot dyrkes og kontaktlærerne skal klædes på til at arbejde med dem for at potentialet foldes ud

Tekst: Mette Fjordside Hindhede, konsulent, tidligere efterskolelærer

På mange efterskoler har man haft kontaktgrupper altid, og de er bevaret, fordi de har en funktion, oftest med et socialt formål, men også for at løse praktiske gøremål. Kontaktgruppelæreren har funktionen som reserveforældre, imens navlestrengen til mor og

40

Efterskolen · 6. oktober 2016

far stille og roligt klippes over. Netop denne del af lærerjobbet er for mange lærere spændende, men ofte også uforudsigelig og udfordrende.

Kontaktgrupperne er fantastiske, hvis de bliver brugt til bevidst at arbejde med det forpligtende fællesskab. Her skal eleverne kunne se egne og hinandens styrker og bruge dem i deres udvikling. Netop ved at lave aktiviteter såsom: arrangere weekender for hinanden, fællesspisning, rengøringshold,

aftenunderholdning, lave hyggeaftener, hvor alle er betydningsfulde for at tingene klapper og bliver en succes.

Vi er som mennesker flokdyr og vil utrolig gerne selv have lov til at vælge, hvem vi socialiserer os med. Vores hjerner er disponeret til at spotte alle fejl ved alt og alle. Det stammer helt tilbage til urmenneskets ”survivel of the fittest”.

For mange unge handler det om at gå med de rigtige, og ikke tabe ansigt eller blive udstillet m.m. De kan være villige til at gå langt for at få

anerkendelse, og ikke altid med konsekvenserne for øje, inden de indgår i fællesskaber. Når det er udpræget for en årgang, kan det skabe klikedannelser, som er uhensigtsmæssige for fællesskabsfølelsen.

Ovenstående er helt naturligt for os. Som mennesker bliver vi allermest sårbare, hvis vi på en eller anden måde kommer udenfor den gruppe, vi har holdt til i. I kontaktgruppen har eleverne ikke valgt hinanden, men SKAL hinanden.

Et målrettet arbejde med kontaktgruppens trivsel vil styrke den enkeltes udvikling, nysgerrighed, respekt og rummelighed for andre, med andre ord deres sociale kompetence vil blive udfordret. Det vil de kunne drage nytte af resten af deres liv.

Styrker på spil Dannelsen og udviklingen af den enkelte elev sker i fælleskabet blandt andre, og det kræver accept af hinanden.

Et godt og afprøvet middel til at danne og udvikle eleverne kan være at hjælpe dem til at finde og bruge deres personlige styrker. Det kan blandt andet gøres ved at arbejde med illustrative VIA styrkekort som et dialogredskab, og det vil skabe refleksion hos eleverne.

Refleksioner som går på, hvad de er rigtig gode til og hvad der motiverer dem.

Metoderne er hentet fra den positive psykologi.

Disse kort adskiller sig fra andre værktøjer ved at lægge vægt på ressour-

cer frem for svagheder. Der tages udgangspunkt i det eleverne allerede kan og bygger videre på det.

Kortene kan bruges til netop at danne relationerne eleverne imellem. Dernæst kan værdierne danne et fælles ressourcesprog for de ansatte på skolen i snakken om eleverne men i særdeleshed også i arbejdsfællesskabet på skolen.

Der skal noget på spil og et godt eksempel kan være, når en elev skal forære en styrke til en anden elev og sætte ord på, hvad hun/han er god til og hvornår det sidst er kommet til udtryk på skolen.

MEDMENNESKELIGHED (Interpersonelle styrker der indebærer pleje og opretholdelses af venskab)

VIA styrker De 24 VIA styrker er fremkommet af to af grundlæggerne bag Positiv Psykologi Martin Seligman og Christoffer Peterson. Deres passionerede interesse for det velfungerende og optimale i mennesket førte til klassificeringen af 24 styrker. Deres videnskabelige arbejde verificerer 24 universelle styrker, som anerkendes og værdsættes på tværs af tid, religiøs overbevisning og kultur.

Alle mennesker indeholder alle 24 styrker, de bor i os ifølge Martin Seligman. De repræsenterer noget moralsk, da styrkerne værdsættes for deres egen skyld og ikke som et middel til at opnå et bestemt mål. Men nærmere en personlig værdi i hvert enkelt menneske. Med et kendskab til og en bevidsthed om vores styrker og potentialer kan vi bedre udvikle os i retning af et meningsfuldt liv med maksimal trivsel.

De 24 karakterstyrker er karakteriseret under 6 kernedyder, som defineres således: VISDOM & VIDEN (kognitive styrker der indebærer tilegnelse og brug af viden) MOD & TAPPERHED (følelsesmæssige styrker der indebærer udøvelsen af vilje til at nå sit mål trods indre og ydre modstand)

RETFÆRDIGHED (Borgerstyrker der ligger til grund for et sundt samfundsliv) SELVBEHERSKELSE (Styrker der bestykker mod overdrivelse) TRANSCENDENS (Styrker der skaber forbindelse til det større univers og danner mening)

Mennesker der bruger deres styrker: • har flere positive emotioner • bedre relationer • mere selvsikker • har mere selvtillid • oplever større selvforståelse og forståelse for andre • større motivation og energi • mere modstandsdygtige • opnår deres mål bedre Et bevidst forankrende arbejde med styrker sætter fokus på det, der fungerer bedst i eleverne og fællesskaber. De illustrative styrkekort gør arbejdet med de abstrakte værdier konkret og brugbart for eleverne.

Ensomheden blandt unge er voksende De seneste år har undersøgelser vist, at flere og flere unge føler sig ensomme.

Mange efterskoler har oplevet, at elever – som lærerne ikke har spottet – pludselig ”falder sammen”.

• Efterskolen · 6. oktober 2016

41

Fællesskab

Kontaktgrupper

Umiddelbart ser det ud til, at eleven har mange venner og trives på skolen, men indeni føler de sig ensomme og ikke som en del af det fællesskab, som de havde håbet ville komme på en efterskole. Det der ofte sker er, at deres negative tanker har taget over. Det er kendetegnende for mennesket, hvis vi føler os pressede eller ikke helt tilpas. Menneskets urhjerne er programmeret til at huske de negative og farlige ting. Særligt når vi bliver presset så indsnævrer vores linse sig til at kun at fokusere på det, der ikke fungerer eller er problematisk. Det påvirker vores virkelighedsopfattelse.

Et godt råd kan være at tale åbent med eleverne om, at et liv på efterskole vil være som at opholde sig i et ujævnt terræn. Der er op- og nedture for alle!

Det er vigtigt at turde vise sin sårbarhed, faktisk en vigtig del af det at være menneske. Det er netop erkendelsen af sårbarhed, vi kan ændre. Det er der vi kan udvikle os.

Hvad gør vi, når vi spotter dem i kontaktgruppen?

En enkel og meget virkningsfuld intervention som kan bruges til at forsøge at øge elevernes positivitet og lykkefølelse kaldes ”3 gode ting øvelsen”. Når kontaktlæreren bliver opmærksom på en elev, som ikke trives optimalt, hvor de negative tanker har taget over.

Kontaktlæreren kan forsøge at hjælpe

42

Efterskolen · 6. oktober 2016

eleven med at flytte fokus fra det negative til det positive ved dagligt at stille spørgsmålet: ”Nævn tre gode ting, som er sket i dag?”.

Det kan være en langsommelig proces og meget svært for eleven at finde disse.

Jeg har oplevet elever, som umuligt kan nævne én ting, men hvor jeg ofte taler deres dagsprogram igennem og på den måde får indkredset det, der har været bedst.

Når eleven bliver trænet i det, vil det blive nemmere. De vil få udvidet deres positive optik, deres ”linse” vil blive sporet ind på den positive tankegang.

Men de skal hjælpes og holdes i hånden, nogle i længere tid end andre. Forældrene skal inddrages i øvelsen, så de fra sidelinjen kan understøtte og hjælpe. Øvelsen er anerkendt inden for positiv psykologi og empirien viser gode resultater.

Når eleven er klar kan han/hun skrive dem ned enten på telefonen eller i en notesblok. Det kan være godt at tage frem med jævne mellemrum, det giver anledning til en god opfølgende trivselsnak.

De ”gode ting”, som bliver fremhævet, er vigtige pejlemærker, som eleven bør gøre mere af. Da det tilsyneladende er her, eleven har det godt.

En anden udvidelse af opgaven kunne være, at værelseskammeraterne hver aften udveksler, hvad de hver især har oplevet af gode ting. De vil på den måde inspirere hinanden med deres tanker

og observationer, det vil kunne skabe ringe i vandet for deres positive tanker.

Indhold der danner eleverne hele året Her i starten af skoleåret bruges der meget tid på at skabe den tryghed og nærhed i kontaktgrupperne, som vil hjælpe mange elever til at indgå i efterskolelivet.

Den tryghed og nærhed som bliver skabt er et godt afsæt for kontaktlæreren til at arbejde bevidst og struktureret med dannelsen af de unge. De menneskelige ressourcer skal gøres synlige og sættes i spil.

Tiden i kontaktgrupper kan bevidst bruges i et fælles udviklende perspektiv, som skaber tid og rum for fordybelse, fælles og individuel refleksion. Det vil være tidskrævende men kunne give den enkelte et godt udgangspunkt for at finde sig selv og kunne navigere i fremtidens muligheder og styrke fællesskabet. •

Forfatteren til artiklen er tidligere efterskolelærer gennem 15 år på bl.a.

Fjordvang Efterskole.

Driver i dag konsulentfirmaet www.groindefra.dk

DE STORE LÆSER

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

26.-27. januar 2017 - Golf Hotel Viborg

Hør bl.a. om læse-, fortolknings-, fremstillingsog kommunikationskompetencer samt om it-fagdidaktik, læringsmål og prøverne i dansk.

Mød Johannes Fibiger, Elisabeth Arnbak, Jimmi Michelsen og Pernille Tjellesen m.fl. viacfu.dk/destorelaeser

7506 -CRJ -08.16

Konference om litteratur og læsning på de ældste trin i grundskolen

For sikkerhedens skyld - gå den nye sæson sikkert imøde, tjek nedspringsmåtten nu

Klar til sæsonstart?

80 kg

Max. 5 cm

Er jeres nedspringsmåtte klar til at tage imod næste sæsons mange landinger?

✓

For sikkerhedens skyld, er det vigtigt at få tjekket nedspringsmåtten og evt. udskifte skum og betræk, så I trygt kan gå den nye sæson i møde.

80 kg

> 5 cm

-

I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: 73 84 51 00 www.trampolin.dk Skum og støddæmperplade

Mix & match som du vil

Nem udskiftning ved reparation

Mød os på

Efterskolen · 6. oktober 2016

43

Naturfag

Fælles naturfagsundervisning - udnyt efterskolens særlige muligheder For at at undgå stoftrængsel og stress i 9. klasse er der en anden væsentlig fordel ved tæt koordineret fællesfaglig undervisning. Eleverne hjælpes til at se sammenhænge og drage paralleller Tekst: Maiken Rahbek Thyssen og Christina Frausing Binau, konsulenter i Astra - Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Faglighed

For efterskoler er der særlige udfordringer forbundet med den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse. Nu hvor der blot er seks måneder til eleverne trækker de fokusområder, de skal til prøve i, er det bare om at få udnyttet de særlige muligheder, efterskoler samtidig har. Det gælder nemlig om at tilrettelægge en fælles naturfagsundervisning, hvor fagene spiller funktionelt sammen og giver eleverne mulighed for at udvikle deres naturfaglige kompetence. Sådan bliver eleverne godt forberedt til prøven - og forhåbentlig til det videre liv.

De særlige efterskoleudfordringer Tungen skal holdes lige i munden, når der skal styr på formalia i forbindelse med den fælles undervisning og prøve i fysik/kemi, biologi og geografi:

Læseplanerne for fysik/kemi, biologi og geografi fastslår, at: • Der skal gennemføres mindst seks fællesfaglige forløb i løbet af 7.-9. klasse.

• Mindst fire af de seks fællesfaglige forløb skal være fra læseplanernes liste (se figur 1).

44

Efterskolen · 6. oktober 2016

Prøvebekendtgørelsen for den fælles prøve kundgør, at: • Der skal opgives mindst fire fællesfaglige forløb til prøven.

• Opgivelserne skal omfatte stof fra 9. klasse og kan omfatte stof fra 8. klasse.

• Tidligst 1. april trækker eleverne det fokusområde, de aflægger prøve indenfor.

Eleverne må forventes at komme med fællesfaglige forløb i bagagen. Spørgsmålet er blot hvilke og hvor mange. Dette er et generelt vilkår i alle efterskolens prøvefag. Derfor er praksis i forbindelse

med at opgive stof til alle fags prøver i udbredt grad, at der opgives fra 9. klasse.

For naturfagene kan løsningen være, at gennemføre fire fællesfaglige forløb i løbet af 9. klasse. Og opgive netop disse fire forløb til prøven.

Det kaster en anden udfordring af sig: Der er ikke lang tid fra eleverne møder ind i august til de trækker omkring 1. april. Rundt regnet 30 skoleuger, når ferier er trukket fra. Yderligere kan vi trække et antal uger fra, hvor den enkelte efterskoles traditioner som skitur, udlandsrejser, brobygningsuger, temauger, teateruger medvidere lægger beslag på tiden.

Vend bøtten Når spørgsmålet er Hvordan får vi så tid

Figur 1: Læseplanernes seks fællesfaglige fokusområder.

til fire fællesfaglige forløb? - kan en del af svaret være: Ved at samtænke langt det meste af naturfagsundervisningen i netop fire forløb - ved ikke at tænke: Vi skal have vores almindelige biologi-, geografi- og fysik/kemiundervisning, og SÅ skal vi have de fællesfaglige forløb oveni. For det er både en stresscocktail, en kalendermæssig umulighed og faktisk ikke det, der er meningen med de fællesfaglige fokusområder.

Vend bøtten og planlæg og gennemfør årets undervisning med de fire fællesfaglige forløb som omdrejningspunkt.

Der kan tages afsæt i adskillige af målparrene fra de tre fags Fælles Mål i hvert af de fælles forløb. På den måde sikres det, at undervisningen bygger på det, der er meningen, eleverne skal lære i alle tre naturfag.

Men er der så ikke noget tilbage - alt det, der ikke lader sig integrere i fællesfaglige forløb?, kunne der spørges. Det kan der sagtens være, og det er ok. Det er en meget ambitiøs målsætning, hvis den enkelte efterskole sigter mod at lade naturfagsundervisningen tage afsæt i alle mål fra Fælles Mål og alle de emner, man opfatter som vigtige. Eleverne

Få inspiration til en anden måde at organisere undervisningen på En af de skoler, der har flere års erfaring med fællesfaglig undervisning i naturfagene er Balle Musik- og Idrætsefterskole ved Vejle. Her har man med god erfaring med meget målrettet at klæde eleverne på til at arbejde med naturfaglige problemstillinger og elevernes "metaforståelse" af de fire naturfaglige kompetenceområder modellering, undersøgelse, perspektivering og kommunikation. Naturfaglslærer fra Balle Musik- og Idrætsefterskole, Ole Andersen, er ikke i tvivl: »Et større samspil mellem naturfagene, som Fælles Mål og den fælles prøve fordrer, er positiv. Skolen har organiseret undervisningen i både et fælles naturfag og enkeltfaglige forløb.«

kommer heldigvis med to års biologi-, geografi- og fysik/kemiundervisning i rygsækken.

Udnyt efterskolens særlige mulighed for organisering En anden del af løsningen på udfordringen med at få plads til fire fælles forløb kan ligge i at lave en særlig organisering af undervisningen. For eksempel at skemalægge faste eller periodevise naturfagsdage, hvor eleverne har alle tre fag og får mulighed for at fordybe sig i det fælles forløb. Benytte sig af den fleksible skoledag, efterskoleelever kan have i forhold til andre skoler. Måske kan et forløb om skoven afholdes i skoven over tre døgn? Eller måske kan man målrettet lade indhold på udlandsrejser spille aktivt sammen med et fællesfagligt forløb i naturfagene.

Det er oplagt at nytænke de temauger, skolen har tradition for: Naturfag kan oplagt spille en af hovedrollerne i temauger med bl.a. sundhed, demokrati, globalisering og bæredygtighed som omdrejningspunkt. Det kræver blot, at der planlægges, målsættes og udvælges bevidst, så der er tilstrækkelig natur- •

Få styr på prøven på fem minutter. Astras film illustrerer den fælles prøve fra eleverne trækker fokusområder ca. 1. april til prøvedagen i juni. Se mere på NTSnet.dk Efterskolen · 6. oktober 2016

45

Naturfag

faglig tyngde til, at det kan blive et forløb, der egner sig til at opgive til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Sammenhæng for eleverne Ud over den åbenlyse fordel at undgå stoftrængsel og stress i 9. klasse, er der en anden væsentlig fordel ved tæt koordineret fællesfaglig undervisning: Eleverne hjælpes til at se sammenhænge og drage paralleller. På den måde bliver de forberedt til både deres næste skridt i uddannelsessystemet og som medborgere i et moderne og demokratisk samfund, hvor man løbende skal tage kritisk stilling til problemstillinger - også af naturfaglig karakter.

Lær af andres erfaring med fælles prøve Astra - som er det nationale Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, samler løbende kontaktoplysninger på de skoler, som frivilligt gennemførte fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i skoleåret 2015/2016. Rigtig mange af de skoler, der nu sidder med pionererfaringer, er fri- og efterskoler. •

Læs mere om fælles prøve og den fælles undervisning frem mod prøven • Astras NTSnet.dk: Se kort film og få styr på formalia, og find inspiration til både det organisatoriske og det indholdsmæssige.

• EMU.dk: Inspiration til fællesfaglige forløb, f.eks. Rent drikkevand - i Danmark og syd for Sahara og Vi undersøger kemisk industri.

• Folkeskolen.dk: Læs bl.a.

Astras blog - senest om den liste Astra udarbejder over skoler med erfaringer med fælles prøve i juni 2016. Mange af skolerne med erfaringer er efterskoler!

Foto: Colourbox

Vores egne eller læseplanernes overskrifter?

Et spørgsmål, der ofte stilles til Astras konsulenter er, om efterskolerne er forpligtet til at gennemføre og opgive fællesfaglige forløb fra læseplanens liste.

Her er svaret: Nej. Som frie skoler er efterskolerne ikke underlagt ministeriets vejledende læseplaner. Alligevel kan det anbefales at skele til læseplanenernes overskrifter for de fællesfaglige forløb.

Når man planlægger et fællesfagligt forløb, skal man være opmærksom på, temaet er tilpas bredt til at kunne rumme mange forskellige problemstillinger, som eleverne kan formulere og fordybe sig i. Der skal nemlig både være problemstillingsvariationer nok til, at eleverne arbejder med forskellige problemstillinger, mens undervisningen i forløbet foregår. Og der skal kunne opsættes nye problemstillinger, som eleverne belyser til prøven. Derfor duer det ikke, hvis temaet er for snævert. Kigger man læseplanernes seks titler efter, er

de så rummelige, at der kan ligge masser af forskelligt fagligt guf inden for dem, og derfor formuleres talrige forskellige problemstillinger:

46

Efterskolen · 6. oktober 2016

S

M b e d

L

Med Clio Onlines forløbsbygger falder brikkerne på plads Prøv gratis i Mit Clio

Skræddersy forløb efter dine ønsker og din klasses behov Med Clio Onlines nye forløbsbygger kan du slippe kreativiteten løs og bygge dine egne forløb fra bunden eller redigere og tilpasse de mange eksisterende forløb. Med forløbsbyggeren kan du nemt finde og tilgå alle dine forløb direkte fra LMS-systemerne.

Læs mere på clioonline.dk

Kurser og møder

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”.

Tid: 25. oktober - 27. oktober Sted: Aalborg Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Inklusion med IT Alle elever skal inkluderes i en positiv læringsproces, også dem med læsestavevanskeligheder. På dette kursus lærer du blandt andet hvordan iPads og iPhones kan bruges som supplement i den daglige undervisning, hvordan du gør eleven prøveklar mht it-redskaber og bliver klog på relevante digitale undervisningplatforme. For undervisere af elever med læse- og skrivevanskeligheder Tid: 27. oktober kl. 10:00-14:30 Sted: Kompetencecentret, Skanderborg Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde og Efterskoleforeningen

Kursus for nye efterskolelærere Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.

Tid: 14. november kl. 11:00 - 16. november 13:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 9. oktober, 2016

48

Efterskolen · 6. oktober 2016

Foto: Colourbox

Kalender

Unge og rusmidler - en temadag for efterskolerne Rusmidler og bl.a. hash er blevet en del af hverdagen for mange unge. Vi har brug for at sparre med hinanden om, hvordan vi håndterer denne problematik.

Tid: 18. november kl. 10:00- 15:00 Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 14. oktober, 2016

Entreprenørskabsundervisning - innovation og lokale partnerskaber Kurset vil tage afsæt i, hvordan elever gennem entreprenørskabsundervisning kan indgå partnerskaber med lokale aktører. Konkrete cases og vejledningsmaterialer fra Demokratisk Iværksætter vil danne afsæt for hands on kompetencer i innovation og partnerskaber. Som kursist kommer du til at udvikle dit eget projekt og du får sparring til projektudvikling og netværksopbygning.

Tid: 6. december Sted: Skanderup Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. november, 2016

Miniuddannelsen i undervisning i dansk som andetsprog - for de frie skoler Kvalificer den sprogpædagogiske indsats og styrk fagligheden i arbejdet med tosprogede elever på Fri- og Efterskoler.

Et særligt fokus er på flygtningebørn- og unge. Kurset indeholder 2 moduler, 2. modul afholdes 24. -25. januar 2017.

Tid: 7. december kl. 09:30 - 9. december 15:30 Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør: Efterskoleforeningen og FSL Tilmeldingsfrist: 3. november, 2016

Spiele, Quiz & Rätsel – Spielend Deutsch Lernen Brug internettet som krydderi til tyskundervisningen. Udbudt af Tysklærerforeningen. Pris: 250 kr.

Tid 1: 1. november 2016 kl 14.00-17.00 Sted: Midtjysk Efterskole Tilmeldingsfrist: 21.10.2016 på: www. tysklaerer.dk Tid 2: 15. november 2016 kl. 14.00-17.00 Sted: Hardsyssel Efterskole Tilmeldingsfrist: 21.10.2016 på: www.tysklaerer.dk

Kursus for køkkenansatte Kurset sætter fokus på inklusion af alle slags elever i køkkenarbejdet, samarbejde, madspild og holdninger til mad.

Tid: 8. februar - 9. februar Sted. Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 9. januar, 2017

Skriftlige produktioner med adgang til internettet Udbudt af Tysklærerforeningen Tid: 8. Marts 2017 kl.14:00-17:00 Sted: Aarhus Efterskole Pris: 400 kr.

Tilmeldingsfrist: 31.01.2017 på www.tysklaerer.dk

“Det forsvinder ikke, fordi vi siger, at vi ikke vil have det” Kom og få svaret på, hvordan du tackler dialogen om hash på konferencen “Motivation og behandling af unge hashmisbrugere” d. 27. + 28. oktober Tilmeld dig på info@danskecannabisbehandlere.dk senest den 10. oktober og SPAR

30% PÅ DIN BILLET!

Se hele det spændende program på www.danskecannabisbehandlere.dk

“Gennem mit arbejde med udsatte unge har jeg erfaret, hvor vigtigt det er at afvikle et hashmisbrug, før man går videre i processen og tager fat på de andre problematikker i den unges liv.

I den forbindelse afholder Netværk af Danske Cannabis Behandlere til oktober en konference, der giver dig konkrete værktøjer i dit arbejde med afvikling af hashmisbrug.

Jeg deltager selv i konferencen med et spændende oplæg, og jeg vil også anbefale dig at deltage i konferencen.

- Lisbeth Zornig

Efterskolen · 6. oktober 2016

49

Annoncer

Unik barselsvikar søges

Er du vild med at være lærer – og vil du være en del af vores hold? – Så er vi stedet for dig!

Er du en dygtig indskolingslærer, er du kapabel i tyskundervisning for 6. og 7. klasse og kan du måske endda stå Kan du undervise et eudadvendt ller flere f fagene engelsk og for tysk? morgensang og musik i indskolingen, så er du lige den, vi Vi søger eni glad, og a initiativrig lærerdtilansk, at undervise søger til et barselsvikariat. vores elever i dansk, engelsk og tysk.

Stillingen, som er et barsel svikariat, kan evt. deles op i to stillinger, og indeholder udover den Er du klar til at afprøve dig selv i en unik skoleform med faglige undervisningo desuden vagtopgaver, kontaktlærerfunktion Vi søger en glad, udadvendt g initiativrig lærer til at undervise vores særlige undervisningsformer, hvor vi arbejder aldersintegreret samt deltagelse i forskellige arrangementer på skolen. på trin i dansk, matematik, ”projekt” og kreative fag, så kan vi elever i dansk, eWeekendngelsk ogog tysk. Stillingen, som er et barselsvikariat, kan aftenarbejde må derfor påregnes. tilbyde: evt. deles op i tVio har stillinger, g indeholder udover den faglige brug for en o vikar i perioden 1/1-2017 til 31/12-2017, der kan undervisning • Et helt kalenderårs vikariat fra januar 2016 til december dog være tale om lidt overlap i december 2016, sammen med den 2016 på fuld tid. desuden vagtopgaver, k ontaktlærerfunktion s amt d eltagelse i

f orskellige nuværende lærer, for at komme rigtig godt i gang.

• Ansættelse i hht. OK mellem FSL og Finansministeriet. arrangementer Lyngs på sIdrætsefterskole kolen. Weekend-­‐ og asom ftenarbejde mtilå derfor • Dialogorienteret arbejdsplads, nærværende ledelse og har 124 elever, alle har idrætten tæt samarbejde med dygtige kolleger. fælles, men som også er engageret i de boglige fag. påregnes.

• Engagerede forældre og søde børn.

Skolen ligger på det naturskønne Thyholm i landsbyen Lyngs, tæt • En lille skole beliggende i naturskønne omgivelser. ved fjorden og med gode transportmuligheder til de omkringlig-

Kan du undervise i et eller flere af fagene dansk, engelsk og tysk?

størreibyer.

Vi forventer, Vi har brug for gende en vikar perioden 1/1-­‐2017 til 31/12-­‐2017, der kan dog du er læreruddannet og vi ser gerne, at du har besøgt os, før du søger. Ansøgning med referencer, eksaAnsættelse sker i henhold til overenskomsten mellem være tale om lidt overlap i og december 2016, sammen med den nuværende menspapirer og cv senest pr. mail søndag d. 23. oktober 2016.

Finansministeriet Lærernes Centralorganisation.

Samtaler afholdes tirsdag d. 25. oktober 2016 fra kl. 17.00. ærer, for at komme rigtig godt i gang. er du velkommen til at besøge Ønsker du yderligere oplysninger, Du kan læse om os på www.albertslundlilleskole.dk og skolens hjemmeside på: www.l-i-e.dk , eller ringe til skolen på 97878005 eller til skolens forstander Søren Toft på tlf. 20761746

kontakte os for besøg nedenfor:

Albertslund Lille Skole yngs Idrætsefterskole har 124 elever, som alle har idrætten til fælles, Herstedøster Skolevej 28 men som også eDinr eansøgning ngageret i dtil:e boglige fag. sendes forstander@l-i-e.dk 2620 Albertslund Tlf. 43 45 12 30 Skolen ligger på det naturskønne Thyholm i landsbyen Lyngs, tæt vinfo@albertslundlilleskole.dk ed Ansøgningsfrist den 21. oktober 2016 – samtaler vil blive afholdt i uge 43. · att. skoleleder Trine Nielsen jorden og med gode transportmuligheder til de omkringliggende større byer.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at besøge skolens FÅ ET MODERNE hjemmeside på: Annoncedeadline www.l-­‐i-­‐e.dk , eller Nr. ringe Udkommer til skolen på 97878005 eller til skolens MØNTVASKERI PÅ SKOLEN 4 10. november 2016 31. oktober 2016 Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen. orstander Søren T oft 20761746 5 på 15.tlf. december 2016 5. december 2016

Udgivelsesplan for Efterskolen

Annoncebestilling: Din ansøgning sendes til: forstander@l-­‐i-­‐e.dk

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

undervise i et eller fle

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, Ring og hør nærmere.

Ansøgningsfrist den 21. oktober 2016 – samtaler vil blive afholdt i uge 43. annonce@efterskoleforeningen.dk, MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIER tlf. 33179586 Biltlf. 30 98 13 70 Øvrige annoncer: man.-fre. kl. 8-9 AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk,

tlf. 86280315, mobil 21725939,

FRIKØRT MERCEDES VITO 116 årg. 2012 Flot frikørt taxa, 8 passagerer + fører, kørt 350.000 km. – Motoren går som en drøm. – Ny gearkasse, flot og velholdt. – Multifunktionsrat, bluetooth, navigation.

Har fået det store eftersyn hos Mercedes i Tyskland, nysynet – og i tip-top stand.

glad, udadvendt og in Pris

218.500

50

Efterskolen · 6. oktober 2016

Sven Lynge – E-mail: aslynge@webspeed.dk – Tlf. 2673 1209

Er du vores viceforstander?

– bliv en del af et helt nyt lederteam • Har du pædagogisk uddannelse og erfaring fra efterskoleverdenen?

• Har du flair for IT og lyst til at arbejde med hjemmesider og sociale medier?

• Kan du arbejde struktureret – og er du god til at koordinere?

Så er du måske vores nye viceforstander på Han Herred Efterskole pr. 1. januar 2017.

Som viceforstander indgår du i et tæt ledelsesmæssigt samarbejde med skolens nyansatte forstander.

Dit job bliver ligeligt fordelt mellem administrative og undervisningsmæssige opgaver samt tilsyn.

Læs om Han Herred Efterskole og se hele stillingsopslaget på www.hhe.dk Du er velkommen til at kontakte forstander Svend Åge Nielsen på telefon 22 88 17 34 eller bestyrelsesformand Jørgen Gabel på telefon 24 66 42 08 for nærmere oplysninger og aftale om et besøg.

Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest mandag 31. oktober 2016 kl. 12.00 til bestyrelsesformand Jørgen Gabel på gabel.nielsen@mail.dk Aggersundvej 237 • 9690 Fjerritslev • Tlf. 98 21 17 75

IDENTITETSDANNELSE • FÆLLESSKAB • FAGLIGT ENGAGEMENT • BEVÆGELSE • AUTENTISKE VOKSNE

En af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler søger

Viceskoleleder

Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye, spændende udfordringer, søger vi pr. 1. december 2016 en ny.

Kertemindeegnens Friskole er en af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler. Det er en skole, hvor elever, forældre og medarbejdere er sammen om at skabe en hverdag, hvor vi lægger stor vægt på at udvikle elevernes sociale, faglige og kreative kompetencer, for at give dem bedst mulige forudsætninger for fremtidig livsduelighed.

Vi tilbyder en skole med skønne elever, deltagende forældre og engagerede og dygtige medarbejdere, der udlever skolens værdier med initiativ og ansvarlighed.

Vi søger en viceskoleleder, der sammen med skolens øvrige ledelse og medarbejdere med respekt for traditionerne, vil videreudvikle det at lave en moderne friskole.

Du skal have en passion for friskolelivet, flair for administration og være pædagogisk velfunderet.

Til stillingen som viceskoleleder knytter der sig ca. 12 timers undervisning pr. uge.

Ansøgningen sendes senest den 14. oktober kl. 12 til tb@kertfri.dk

Kontakt skoleleder Torsten Bo Kristensen for yderligere oplysninger på telefon 6532 1262 og se mere på kertfri.dk.

Kertemindeegnens Friskole: - 153 år gammel - 238 elever fra et stort opland.

- 0.-10. Klasse, to spor fra 7.-9. klasse.

- 32 ansatte - Placering i naturskønt område med gode faciliteter inde og ude.

- Ipad i indskoling og mellemtrin.

- Egen computer eller Ipad i overbygning.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Samtalerne forventes afholdt i uge 43.

Efterskolen · 6. oktober 2016

51

Annoncer

GlÌde – fÌllesskab – viden & fÌrdigheder - udsyn

Lilleskole med stÌrk kultur søger inklusionskoordinator + lÌrer hurtigst muligt

1-2 stillinger hvoraf ĂŠn er fast

Århus Friskole er en velfungerende lilleskole Århus Friskole søger en ny dygtig inklusions­ med et stÌrkt skolefÌllesskab betegnet koordinator, da vores inklusionskoordinator

ved demokrati, nÌrvÌr og frihed. Børnenes gennem mange ür gür pü pension til jul. trivsel er vores mül, og deres initiativ er vores Inklusionskoordinatoren pü skolen har

pejlemÌrke. Musik og kreativitet er kultur­ ansvar for skolens interne og eksterne inklu­ bÌrende og fÌllesskab er et omdrejnings­ sionsarbejde. Der er tale om fast stilling, der hele skoleforløbet. Hos os er der kan kombineres med f.eks.: $ $! # ) ) % &$ $ # % #- ' # $ &$ punkt $ for # % # # plads til udvikling og kort vej til afprøvning - Dansk- og klasselÌrer i Ên klasse i en $ % & / &$ $ # % # " $ # $' # # $ $ % # $% # af nyt. rotation fra 5. til 9. klasse $ # / # # % - $% $% - # # $ / $/.

Alle klasser er pü lejr hvert ür. Vi spiser sam­ LÌselÌrer/vejleder men i grupper. De store er legesøskende for - Interesse for ledelse og flair for $ 1 $$ # # $$ # % % # :/ % >/ $$ de smü. Vi har teater, musik, film, julevÌrk­ administration $ # #0' # - Matematik steder, helskoledøgn, festugeoptog og meget mere. Hvert ür afholder 8. klasse to store - HündvÌrk og design % # $$ # $ # # $%# %

fester: Høstival og Fastelavn for at samle Pü Århus Friskole er det rigtig godt, hvis % % penge ind til deres store udlandsrejse. man ogsü kan noget helt andet, som ' # $ f.eks. musik, bevÌgelse, kreativitet og/ # &$ # $ # % # % %- ' $ $ % % %- $ / $/ &$ - LÌs mere pü vores hjemmeside eller et hündvÌrk. www.aarhusfriskole.dk ' $ - # % ' % % 0 # % ' # / Løn i henhold til overenskomst.

Besøgsdage: Fredag i uge 38 og 39 kl. 14.

Her kan du fü en rundvisning og høre mere om skolen.

Tilmeld dig senest onsdag inden besøgs­ dagen pü kontor@aarhusfriskole.dk Send din ansøgning senest d. 7. oktober kl. 12:00 til skoleleder@aarhusfriskole.dk AnsÌttelsessamtaler afholdes d. 24. og 25. oktober + evt. 2. samtaler fredag d. 28/10.

Århus Friskole Søholmvej 13, 8260 Viby J. tlf. 8628 3354

% ' # $ $%/

$ # ' & # $ % $% # % $ $$ % % ' # % - # / !# $ %# '$ # ' # $ - # $ % % ' # ' # $ " # / &$ # % ' % % # $$ # % # $"& % # $ # ! %/ $ $ # # " $ % #% ' % "#!' )%/ # # " # ' #% #/ $" $ # $ #&"" #/ $% # # $!$ # $ / # &$ - - & ' # $% #- $ ! - $%& "% % # / ' #% # # =/ $$ og mening i en nÌrvÌrende og# $ Odense Friskole er en grundt $% #. !$% ' $% ' # % $ " % # $ $% # & $# $ / $ # " ' synlig ledelsesstil, hvor du er tÌt vig-koldsk friskole, hvor elever og (((/ # &$ # $ / pü børn, forÌldre og medarbejmedarbejdere har muligheder for dere. Du har udsyn og indsigt, og at udfolde sig büde menneskeligt

. # & 8= 8> / 69/ # & #& ' $ !# # $ en / evner du at fange forsamling og fagligt. I fĂŚllesskab søger vi $ $! $ " % #2 # &$ # $ / med dine ord, er det et plus. hele tiden balancen mellem tradiog fornyelse. GlĂŚde, mening, $! $ $% / </ tion % # / 67.55 % $ #2 # &$ # $ / Du skal have en stĂŚrk og tydelig nysgerrighed og lyst til at lĂŚre er $ $$ % # $ / 79/ 7:/ % # ? '%/ 7/ $ % # # / 7=065/ personlighed med et personligt vigtige grundsten i vores møde kendskab til de frie skoler og med med hinanden â&#x20AC;&#x201C; fĂŚllesskabet er $ - ! ' 68- =7;5 ) / % / =;7=88:9 erfaringer i ledelse og/eller tillidsdet bĂŚrende element. erhverv, hvor du har vĂŚret med til at udforme og implementere Vi ønsker en viceskoleleder beslutninger. Du er beredt pĂĽ en der har lyst til at indgĂĽ i et tĂŚt travl hverdag, hvor du ikke altid samarbejde med skoleleder og kender dagens program eller ved, administration. Vi tilstrĂŚber en hvornĂĽr arbejdsdagen slutter. flad ledelsesstruktur, og du skal have mod pĂĽ alle omrĂĽder af Vi er 530 børn, 60 medarbejdeledelsesarbejdet pĂĽ en stor skole re og en stor sfo med godt 175 som vores. Du skal finde energi

Odense Friskole søger viceskoleleder

52

Efterskolen ¡ 6. oktober 2016

børn. LÌs mere om vores skole pü www.odense-friskole.dk Vi forventer, at du som ansøger gerne vil besøge skolen og høre nÌrmere om os og om stillingen. Kontakt skoleleder Thomas Allesø pü telefon 66121571.

AnsĂŚttelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LĂŚrernes Centralorganisation.

Ansøgningsfristen er den 13. oktober kl. 10.00. Ansøgning, cv og øvrige bilag skal sendes som pdf til of@odense-friskole.dk

STUDIEREJSER EUROPA

BERLIN..............fra kr. 995

UDSYN MED INDSIGT

KRAKOW..........fra kr. 1395 PRAG.................fra kr. 1285 HAMBORG.......fra kr. 1295 BRUXELLES.....fra kr. 1550 BUDAPEST.......fra kr. 1395 AMSTERDAM...fra kr. 1485

BERLIN 995 fra kr.

tlf. 4494 6090 |

mail: info@grupperejsebureauet.dk | www.grupperejsebureauet.dk

BLIV KLOG PÅ ALFA TRAVEL

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Hos AlfA Travel er vi eksperter i grupperejser, og vores speciale er skræddersyede studierejser. Blandt vores mere end 30.000 årlige gæster har vi mange faste kunder, som køber deres rejse hos os år efter år. Vores succes skyldes først og fremmest en unik service, som altid er inkluderet i prisen!

ALFA TRAVELS PRISER INKLUDERER ALTID: • Fast kontaktperson og effektiv kommunikation • Tips og vejledning fra erfarne medarbejdere • Høj kvalitet og valuta for pengene • Gennemskuelige og konkurrencedygtige priser • 24 timers kundeservice med AlfA Gate

• Stor fleksibilitet hvor det er muligt • Sikkerhed - vi er dækket af ansvarsforsikring • Danske vognmænd på egne busture (ikke ved rutebusser)

Ring på tlf. 8020 8870 og få et GRATIS tilbud til jeres gruppe!

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Efterskolen · 6. oktober 2016

53

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 januar 2010

pr. person

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

03/11/14 13.57

Skolerejser med bus

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 54

Efterskolen · 6. oktober 2016

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Liv i landdistrikterne Efterskolen er et væsentligt aktiv for mange små lokalsamfund og fylder således godt i det, nogle kalder udkants-Danmark, andre vandkants-Danmark. Ofte er efterskolen den eneste virksomhed, som både skaber arbejdspladser, omsætning og byder på rammer for lokalbefolkningens kulturelle virke.

I Vendsyssel har 14 efterskoler de seneste år arbejdet sammen om projekt bæredygtig drivkraft, hvor netop skoleformens virkelyst, kreativitet og viljestyrke er kernen i at skabe mere liv, større kulturel kraft og iværksætteri i landdistrikterne. Her i oktober samler de nordjyske efterskoler op på erfaringerne på en stor konference.

Med 6000 medarbejdere på landets efterskoler – og heraf en overvejende andel skatteydere og ansatte i landdistrikterne – har efterskolen en kolossal rolle at spille i yderområderne.

Derfor var Efterskoleforeningen også en oplagt samarbejdspartner for Landdistrikternes Fællesråd omkring det store projekt Demokratisk Iværksætter, hvor det handlede om at brede efterskolernes medborgerskabskultur ud i nærområder mv. Projektet har fået anerkendende ord med på vejen af politikere fra både blå og rød side i Folketingssalen.

Der er således udbredt forståelse for efterskolens betydning i landdistrikterne.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Måske regeringen skulle tænke lidt ekstra over det perspektiv. Vi har jo en regering med et storstilet projekt om at flytte arbejdspladser fra hovedstaden og ud i alle dele af Danmark. Netop for at skabe et samfund med mere balance.

Men det er tankevækkende, at man bruger meget store summer på en udflytning af arbejdspladser, samtidig med at økonomiske indgreb mod efterskolerne kan være anledning til, at nogle må lukke, andre må drosle ned i netop landdistrikterne.

Det er politik, når det er værst. Når sund fornuft er fordampet i regnearkenes tørre talkolonner.

Netop med finanslovforslaget skal efterskolerne spare 100 millioner kroner om året, og Efterskoleforeningen anslår at det kan nedlægge 600 arbejdspladser. En væsentlig del af dem i landdistrikterne.

Det er der faktisk noget at gøre ved. Regeringen kan ved at trække besparelserne tilbage på en meget nem og billig måde bevare nogle virksomheder, som netop er etableret og skaber liv og vækst i yderområderne. Nogle gange er det klogere at investere i det der virker, fremfor at ville lave alt om.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

HARRACHOV I KRKONOSE BJERGENE SKOLEREJSER I TJEKKIET Holtum Rejser er specialister i at lave Adventure rejser til Harrachov & Krkonose Bjergene. Den smukke by danner rammerne for en lang række af spændende udfordringer der blot venter på Jeres besøg.

Vores rejser styrker et godt sammenhold i klassen.

De grænseoverskridende udfordringer udfordrer alle deltagers mod.

I vil bevæge Jer igennem unik natur og komme tæt på Tjekkiets historie.

RING TIL OS Få råd og vejledning af erfarende konsulenter. De kender området og alle muligheder. Vi kan også implementerer Jeres linjefag på turen. Fx ved turnering mod lokal sportsforening.

Tlf.: 75 72 22 00

Vedelsgade 85A • 7100 Vejle www.holtum-rejser.dk • info@holtum-rejser.dk Rejsegarantifond: 2661

Vi glæder os til at høre fra Jer!