Efterskolen 3 2017

Foto: Blidstrup Efterskole

5. oktober 2017

Nr. 3

Kokkehuer til øko-satsning Flere efterskoler satser på økologi i køkkenet.

Tag med på besøg på Brøruphus Efterskole.

14

Grønthøsteren kører Efterskoler rammers atter af besparelser på to procent.

8

Nægter erstatning Tre syriske elever afvist ved færgen. Stena Line nægter fortsat at betale erstatning.

18

Mange veje til flere elever Fire skoler fortæller om, hvad der virker.

20

Indhold

Efterskolen 5. oktober 2017 Nr. 3 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 50. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 8

Grønthøsteren kører

Efterskoler rammers atter af besparelser på to procent.

10

Nye lærere

Mange nye lærere vil vælge folkeskolen fra og sigte efter de frie skoler – også efterskolerne.

SA

61

TR

8

12

YK

1 G N R . 54

-

Etik & kontrakt

God moral indskærpes i ny vejledning.

14

Kokkehuer til øko-satsning

Flere efterskoler satser på økologi i køkkenet. Tag med på besøg på Brøruphus Efterskole.

18

Nægter erstatning

Tre syriske elever afvist ved færgen. Stena Line nægter fortsat at betale erstatning.

20

Mange veje til flere elever Fire skoler fortæller om, hvad der virker.

28

Gør noget selv

I kan ikke ændre politikken, I må starte med jer selv. Opsang fra Jakob Fuglsang, uddannelsesredaktør.

32

Tour de Dannelse

Reportage fra Ungdommens Folkemøde.

40

Tilskudsrevision Nyt fra arbejdsgruppen.

Nyheder

Replik

En tiltrængt pædagogisk reform endte desværre som en økonomisk reform. Skrevet af Finansministeriet og gennemført af regeringen. Jeg blev næsten lettet, da jeg læste interviewet med Thorning, for nu sagde hun endelig tingene, som de var. Lockouten af lærerne var regeringens beslutning.

Annette Vilhelmsen, forhenværende leder af SF, i Anders-Peter Mathiasens bog, ”Søren og Mette i benlås”. En bog, der handler om lærerkonflikten.

Elever skal promovere efterskole Nu kan du få Promo på skoleskemaet.

Efterskolen for Scenekunst tilbyder i år eleverne faget Promo, hvor de lærer at promovere. Det valgte produkt er Efterskolen for Scenekunst, så det er et tosidet fagprojekt, der både skal lære og give eleverne indsigt i faget Promovering, og samtidigt skal det være med til at løfte skolens PR og markedsføringsaktiviter. »Vi er helt åbne med, at faget kan gavne skolen. Og den er eleverne med på. I stedet for bare at bruge eleverne som “modeller” til PR-materiale, lader vi dem selv være med til at bestemme, hvad vi skal gøre og hvordan vi skal gøre det. De

har alligevel mere styr de sociale medier og indsigt i, hvordan man rammer netop de unge som målgruppe,« siger Mads Kamp, der er lærer på skolen. Promo er et af skolens halvårsfag, hvor konceptet er at både lærere og elever lærer sammen. »Halvårsfagene er ikke klassisk undervisning, men et undervisningslaboratorie, hvor vi skaber sammen. Her er der plads til fordybelse og undersøgelse tre timer om ugen,« fortæller Mads kamp. Indtil videre har Promo-eleverne overtaget skolens Instagram-konto og de planlægger videoer til diverse platforme. (se i øvrigt artiklen på side 22 i dette nummer).

Skolen bliver markedsgjort Hvis man vil forstå politiske tiltag som evidensbølgen i uddannelsessystemet eller skolereformens målstyrede undervisning, så er det nødvendigt at få en dybere forståelse for hvad transnationale aktører og udviklingen af den globale uddannelsesindustri betyder. Sådan lyder det fra lektor Lejf Moos, der efter et kvart århundrede i uddannelsesforskningen nu træder tilbage.

Lejf Moos peger på, at centrale redskaber i udviklingen af det globale uddannelsesmarked har været etablering af fælles uddannelsesstandarder og målemetoder, styring og rangordning gennem statistik og tests, og ikke mindst det han karakteriserer som ’evidensbølgen’. »Ved at gøre pædagogik til en slags vulgariseret naturvidenskab, kan man postulere, at resultater man finder i nogle bestemte kontekster et sted på kloden, vil have samme effekter alle andre steder. Sammen med generelle standarder og målemetoder er den tænkning med til at gøre skolen til en OECD-skole på et fælles globalt uddannelsesmarked.« Lejf Moos peger på, at OECD ikke alene laver måleredskaberne i form af PISA og lignende De definerer også de kompetencer og kompetencemål, der skal måles på i skolen. »Man kan iagttage en global tendens, hvor lærerne i stigende grad kobles af undervisningen. Både ved at der indføres en stadig mere detaljeret målstyring af undervisningen, men også ved at børnene tildeles ansvaret for deres egen læring med hver deres tablet på de læringsplatforme, man nu har udviklet.

Der er lidt karikeret en indbygget forestilling af, at selve undervisningssituationen og læreren ikke er så afgørende,« siger Lejf Moos.

Efterskolen · 5. oktober 2017

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Bumb på vejen mod ridecenter Først kunne man ikke få godkendt en gennemgribende renovering af det eksisterende ridecenter. Så blev det næste projekt besværliggjort af en gravhøj, der lå for tæt på. Dernæst flyttede man det nye byggeri til et andet sted, hvor det desværre vidste sig, at der har været en gammel grusgrav, som var fyldt op med muld.

Men nu, fire år efter start, kan Vestbirk Musik- & Sportsefterskole endelig gå i gang med at bygge et helt nyt ridecenter til 25 millioner kroner.

Det 7.000 m2 store byggeri, med helt nye udendørsfaciliteter, indeholder et stort, lyst og lækkert ridecenter med 80 bokse, to ridehaller til dressur og spring, tilskuerfaciliteter og en stor rytterstue.

Dum elev redder efterskole I fjor havde Rydhave Slots Efterskole i Vinderup kun 26 elever, men i år er der 72 elever. Planen er, der skal være 90 elever i 2019. Det hele ligger i en omfattende handlingsplan, der blandt andet er hjulpet godt på vej af Flemming Nielsen. Han blev dømt ”dum” i folkeskolen, men efter to år på Rydhave Slots Efterskole fandt han selvværdet, og står i dag bag en af Europas største limtræsfabrikker.

Flemming Nielsen kunne ikke klare at se sin gamle skole i forfald, så han, og flere erhvervsfolk samt Færchfonden og den statslige Vækstfond, har lånt et større millionbeløb til genrejsningsprojektet for Rydhave Slots Efterskole.

Det bliver forstander Kåre Heide-Ottosen, der skal stå i spidsen for projektet.

Han har en kandidat i erhvervsøkonomi, og han har tidligere styret virksomheder og genrejst en landbrugsskole.

4

Efterskolen · 5. oktober 2017

Efterskolen bor på et 700 år gammelt slot, hvor man netop har ombygget en lade til Danmarks næststørste hal til paintball og lasergame. Her skal eleverne på skolen lære strategi. Skolen har i det hele taget skærpet sin profil med nye linjer blandt andet inden for den boomende e-sport, og der er også kommet en ny cykellinje, ledet af sportsdirektør og tidligere cykelrytter Ricky Enø Jørgensen. »Vores mål er, at endnu flere elever skal opleve det samme som Flemming Nielsen gjorde, siger Kåre Heide-Ottosen. De skal højne deres selvværd, de skal have et globalt udsyn, og de skal kunne udøve social ansvarlighed.

De historiske omgivelser og den istandsatte gamle storlade skal i øvrigt også bruges til at leje ud til bryllupper, polterabends, fester og kurser for at styrke efterskolens økonomi.

»Vi har desværre måttet skuffe rigtig mange unge mennesker, der gerne ville have deres hest med på efterskole, da vi kun havde 40 bokse. Nu kan vi give væsentlig flere ryttere muligheden for et år på Vestbirk Musik- & Sportsefterskole – og med meget bedre faciliteter, fortæller forstander Jens Lejsgaard. Byggeriet forventes påbegyndt i oktober og det vil stå færdig i september 2018.

Naturfløj til Nørre Nissum Nørre Nissum Efterskole har netop indviet en helt ny, moderne naturfløj med store, lyse klasserum og fokus på gruppearbejdspladser. Nybygningen af ”Naturfløjen” rummer øgede muligheder for åben plan-undervisning, hvor der kan åbnes mellem to store fysiklokaler, så lærerne kan samarbejde om undervisning på tværs af klasserne. »Det er ren luksus med to, så store, veludstyrede fysiklokaler, som til fulde dækker vores behov til biologi, fysik, kemi og geografi, fortæller fysiklærer Karsten Poulsen. Han peger især på de åbne klasserum og torveområdet, der er moderne indrettet med både femkantede gruppeborde, højborde med barstole og båse i ”diner-stil” med lydisolerede vægge imellem.

Første efterskole for ordblinde fylder 50 år Nørbæk Efterskole, som blev oprettet i 1967, og dermed blev den første ordblindeefterskole, fylder 50 år i november. Nørbæk Efterskole er i dag arbejdsplads for 23 ansatte og optager hvert år 96 elever i 8., 9. og 10. klasse.

I anledning af skolens jubilæum har henholdsvis Pernille Plaetner og Christian Søgård skrevet tekst og musik til sangen ”Verden er så fuld af ord”. Sangen kan findes på Nørbæk Efterskoles hjemmeside under ”50 års jubilæum”.

Skolen marker jubilæet ved en reception på årsdagen for modtagelsen af det første elevhold. Receptionen foregår 3. november klokken 16-18.

Flere elever til jeres efterskole?

WWW.MARGINAL.DK

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ny outdoor-efterskole i Roskilde I august 2018 begynder en ny æra for Roskilde Outdoor Efterskole. Den helt nye efterskole åbner nemlig med plads til 88 elever i Kurhuset, som ligger både bynært og helt tæt ved skov og Roskilde Fjord.

Kurhuset er en del af det smukke, gamle Sct Hans Hospital i Roskilde.

Igennem seks år har bestyrelsen og skolekredsen arbejdet med projektet.

Det er dog først i år, det er lykkedes at få

lit revele erelF ?eloksretfe serej KD.LANIGRAM.WWW

idé og økonomi til at hænge sammen. En ny, kommende lovændring muliggør, at efterskoler kan leje sine bygninger fremfor at eje dem, og Roskilde Kommunes har for nyligt besluttet at yde en kommunegaranti på omkring 5 mio kr til skolens anlægsudgifter. Roskilde Outdoor Efterskole’s skolekreds består af borgere fra Roskilde, som syntes, der manglede en efterskole i Roskilde, der er en attraktiv by for de unge. »Eleverne får med placeringen ud til fjorden og skoven let adgang til naturen i forbindelse med vores linjefag i vandsport, adventure, outdoor og artline,« fortæller Lizzi Tvede Waagstein, der er bestyrelsesmedlem for Roskilde Outdoor Efterskole.

Den 12. september var der generalforsamling i Kurhuset, og mange var mødt op for at høre om etableringen af Roskildes første efterskole i de skønne omgivelser ved Sct. Hans. Roskilde Outdoor Efterskole holdt også åbent hus i Kurhuset på Efterskolernes dag.

Pigefodbolden styrkes Brøndby Idrætsefterskole og FC Damsø, der er Københavns største pigeog kvindefodboldklub, indgår ny samarbejdsaftale, der skal styrke pigefodbolden i Storkøbenhavn. »Med mulighed for 2-3 ugentlige træninger i FC Damsø og med 6 timers træning om ugen på skolen med vores dygtige

lærer- og trænerteam, så er setup’et omkring pigerne, noget vi er rigtig stolte af,« siger Martin Lund, der er viceforstander på Brøndby Idrætsefterskole.

Aftalen betyder, at alle pigefodboldspillere kan færdiggøre 9. Og eller 10. skoleår samtidig med, at de kan dyrke deres sport på både bredde- og eliteniveau.

1000 nye kvadratmeter til Hammerum Efter 40 år blev det tid til at bygge nyt til på Hammerum Fri og Efterskole. Den nye, 1.000 kvm store tilbygning blev indviet før sommeren, og den er modtaget med stor glæde både fra elever og personale på skolen. Tilbygningen er i to plan, og den rummer både et nyt konferencerum, klasseværelse, fællesfaciliteter og ikke mindst 9 nye værelser med plads til i alt 36 elever.

25 år til Strib Fredag den 15. september afholdt Strib Idrætsefterskole sit 25 års jubilæum.

Det summede med snak og gensynsglæden var stor blandt de mange gæster.

Flere betydningsfulde personligheder var til stede, og fra talerstolen blev der

berettet om skolens historie, om dens betydning for Strib, for eleverne og om den kommende udvikling. »Idrætsefterskolen i Strib er i god form, og vi ser frem til mange gode år,« fortæller forstander Ole-Kristian Warthoe.

Ramt af cykeltyverier »Nogen har set en fidus i at stjæle cykler kort efter skolestart,« siger Tinella Lykke Svarrer, der forstander på Idrætsefterskolen Grønsund, til Sjællandske.

Skolen har nyligt fået stjålet et større antal af elevernes cykler fra skolens cykelskur. De havde ellers forbedret sikkerheden efter der også sidste år, på samme tid, blev stjålet en god portion cykler. Her blev der også stjålet cykler fra Gunslevholm Idrætsefterskole og Næsgaard Efterskole.

Efterskolen · 5. oktober 2017

7

Nyt fra efterskolerne

EfterskoleLANDSKAB

2 % grønthøster-besparelser endnu engang Modsat sidste års forslag til finanslov var der ingen ubehagelige overraskelser i det forslag til finanslov for 2018, som regeringen offentliggjorde den 31. august. Der er ingen nye initiativer, indgreb eller nedskæringer specielt målrettet efterskolerne. »Vi er godt tilfredse med, at der ikke er spareøvelser særligt målrettet vores skoleform, men det er ærgerligt og frustrerende, at grønthøsteren på de 2 procent bliver ved at køre år efter år,« siger Efterskoleforeningens formand Troels Borring.

I finanslovsforslaget for 2018 er der igen gennemført en reduktion af takster og grundtilskud med to procent, hvilket var ventet, men med forslaget er omprioriteringsbidraget yderligere videreført i de tre efterfølgende budgetår. Efterskoleforeningen ser med stigende bekymring på denne tilsyneladende endeløse videreførelse af omprioriteringsbidraget, og det er kun

en fattig trøst, at efterskolerne her deler skæbne med hele uddannelsesområdet.

Hvis de tre budgetår gennemføres, vil omprioriteringsbidraget i 2021 samlet set have reduceret taksterne med næsten 12 pct. i forhold til 2015. Det betyder, at skoleformen i 2021 årligt vil have mistet ca. 240 mio. kr. i tilskud sammenlignet med 2015, og en almen efterskole med 125 elever vil have mistet rundt regnet en million kroner.

For specialefterskolerne, som er økonomisk mere afhængige af statstilskud, vil konsekvenserne være endnu større. »Det er en helt trøsteløs udvikling, og vi gør alt, hvad vi kan for at overbevise vores politikere på Christiansborg om, at det er en forkert udvikling. Men vi skal nok på den anden side af et folketingsvalg, før vi kan have et realistisk håb, om at disse besparelser bliver taget af bordet,« siger Troels Borring.

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk 8

Efterskolen · 5. oktober 2017

OBS!

Lige nu 4 å rs “OMKOSTN INGSGARA NTI” UDEN merp ri s og UDEN s erviceaftale !

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Rundt om folk

Ollerup får helt særligt koncerthus Det nye koncerthus ved Ollerup Efterskole er noget helt særligt, hvad angår lydkvalitet. Det er tegnet af arkitekt Steffen Søby i tæt samarbejde med akustiker Bo Mortensen, som er kendt for blandt andet at have designet akustikken i Musikkens hus i Ålborg. Koncertsalen har plads til 4-500 personer. »De mange ideer, tanker og input er omsat til et koncerthus, hvor eliten i kunsten møder bredden i den bredeste efterskoleånd og bliver til gavn for Ollerup Efterskole og for hele regionen. Det nye koncerthus skal signalere musik, natur og uhøjtidelighed, formuleret i en enkel og simpel arkitektur, hvor man ikke lades i tvivl om, at det er et koncerthus bygget til

og for unge mennesker, fortæller arkitekt Steffen Søby.

Skolens forstander, Mette Sanggaard Schultz, ser frem til at udvide og udvikle de koncerter og arrangementer, som Ollerup i forvejen er kendt for. »Med det nye koncerthus håber vi, at kunne være med til at sprede endnu flere ringe i vandet - ikke mindst i det sydfynske kultur- og musikmiljø,« siger hun.

Den nye koncertsal blev indviet i slutningen af september med et stort arrangement med både gamle og nye elever.

Og fredag den 13. oktober er der officiel åbningskoncert med Rasmus Walter og Anders Blichfeldt, kendt fra Big Fat Snake.

Søs Lykke Sloth er pr. 1. november ansat som presseansvarlig i Efterskoleforeningen.

Hun kommer fra en stilling som digital redaktør i Regeringens Kommunikationsenhed, hvor hun bl.a. har siddet med udvikling og drift af regeringen.dk. Søs er uddannet både lærer og journalist og har tidligere været journalist og nyhedsredaktør på Berlingske samt redaktionsleder i Dansk Industri. Hun bor i København med sin mand og tre børn. Den ældste har gået på Flakkebjerg Efterskole.

Thomas Hagge har valgt at stoppe som viceforstander på Femmøller Efterskole. Thomas Hagge har været ansat på Femmøller Efterskole siden 2004, de seneste 6 år som viceforstander. Thomas Hagge er tiltrådt en stilling ved Dansk Flygtningehjælp som leder af bosteder for uledsagede flygtninge.

Tidligere forstander på Gram Efterskole, John Jensen, er tiltrådt som ny skoleleder på Rudolf Steiner-skolen i Skanderborg.

150 år i Brøderup Der er gået 150 år siden sydsjællandske Brøderup Efterskole med oprettet i 1867 med inspiration fra Grundtvigs tanker om skole og livsoplysning for folket. Skolen drives fortsat ud fra idéen om at skabe et læringsmiljø nøje afstemt med, hvordan

unge bedst trives, udvikles og forberedes til en god fremtid i et demokratisk samfund.

I anledning af jubilæet holdes reception lørdag den 11. november klokken 16-17.30.

Tilmelding til skolen senest 1. november.

52-årige efterskoleforstander Henning Kristensen fra Blåkilde Efterskole kan skrive endnu en titel til sit visitkort. Han er netop valgt til bestyrelsen i Danmission. »Hånden på hjertet. Jeg har ikke dyb indsigt i alle grene af Danmissions arbejde.

Men jeg ved noget om unge og dannelse.

Jeg ved, hvad det gør ved unge, når de rejser med Danmission. Det er i mødet med alt det, der ikke ligner dem selv, at de stiller sig selv de store spørgsmål i livet: Hvem er jeg? Og hvad er meningen med livet,« siger Henning Kristensen.

Efterskolen · 5. oktober 2017

9

5 hurtige

Lærerambitioneer

Nye lærere vil ud på frie skoler ?: Hvordan ser de kommende lærere sig selv

Hvordan ser de ud, de nye lærere? Hvordan ser de sig selv og deres kommende arbejdsplads.

Det ved sociolog Cecilie Munkholm Dall noget om.

Hun har nyligt afsluttet sit speciale ”Mellem styring og profession” på Københavns Universitet. Her undersøgte hun kvalitativt de lærerstuderendes motivation og ambitioner omkring det kommende arbejdsliv. Undersøgelsen viser, at mange af de kommende lærere vil vælge folkeskolen fra og sigte efter de frie skoler – også efterskolerne Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

De ser selv som en, der kan være lærer, og at det, at være lærer, rummer bestemte kvaliteter, som at ville arbejde med børn, unge og mennesker i det hele taget, at være forstående, tålmodig, at have viljen og evnen til at lære fra sig og skabe begejstring om et fag.

Alle lærerstuderende siger i undersøgelsen, de vil være lærere, fordi de gerne vil gøre en forskel. Det, at gøre en forskel, betyder for mange at ’rykke’ eller ’flytte’ eleven.

Det at ’rykke’ eller ’flytte’ eleven bliver forstået både fagligt samt dannelses, socialt og trivselsmæssigt. Der er forskel på, hvor stor vægt de studerende lægger på de to aspekter. En del er klart mere orienteret mod det faglige, hvor andre i højere grad ser sig selv som lærere og deres rolle gennem et dannelses- og trivselsperspektiv.

De studerende ser bestemt også sig selv som fagligt vidende, med kompetencer inden for både fag, pædagogik og didaktik.

?: Hvorfor accepterer de lærerstuderende målstyring som et kvalitetsværktøj, og hvordan hænger det sammen med deres forventning om stor autonomitet og indflydelse

De studerende accepterer i en vis udstrækning målstyring. Mange af dem synes, at det at måle, i sig selv kan være en god idé. De beskriver, det giver god mening og er med til at sikre, eleverne 10

Efterskolen · 5. oktober 2017

får det rigtige med i rygsækken. Og så ser de det som en sikring mod at blive beskyldt for ikke at gøre sit arbejde godt nok.

Når det er sagt, skal det pointeres, at de studerende er meget kritiske overfor at måle og styre – udelukkende for at gøre det. Det skal understøtte det arbejde, der laves og ikke virke firkantet og som en hindring. Rammerne skal derfor passe til undervisningen, og man skal som professionel lærer have lov til at vurdere, hvad der fungerer bedst.

Flere udtrykker da også frustration over den måde målstyringen foregår på i dag.

De siger: ”Vi har taget en uddannelse i det her. Vi ved, hvad vi laver. Vis os den tillid!"

?: Hvad er det, der motiverer de kommende lærere? Hvad spiller ind, når der skal vælges arbejdsplads

Det, der først og fremmest motiverer de lærerstuderende, er, at de vil gøre en forskel. Det ses dog både i et fagligt samt et trivsels- og dannelsesmæssigt perspektiv.

De, der orienterer sig meget mod det faglige, vil meget gerne hen et sted, hvor de kan få lov til at arbejde med deres fag-faglighed. Derfor søger de efter bestemte skoler. Flere nævner privatskoler generelt, andre nævner helt specifikke skoler. Fælles for dem er, at de ser sig selv på en skole, hvor eleverne har ballast med hjemmefra, og hvor der ikke er mange problemer. De snakker faktisk

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

gerne opnå resultater i sine fag og helt konkret gerne lære eleverne noget i form af fag-faglig viden.

der søger mod efterskoler. Der er dog en del af de studerende, der overvejer efterskolen som en mulighed.

?: Hvad ser du i den generelle efterskole-lærer-rolle, som er attraktivt for de kommende generationer af lærere

?: Hvad skal man som efterskole skulle tilbyde for at kunne tiltrække de nye lærere

Ud fra mit datamateriale kan jeg se, at det, der klart tiltrækker de lærerstuderende ved efterskoler, er to ting: For det første er det muligheden for at arbejde et sted, der har et bestemt fokus, som de også selv har interesse inden for.

For det andet er det muligheden for at arbejde et sted, hvor der er andre og friere rammer end der er i folkeskolen – for eksempel med konkrete værdisæt. Da min undersøgelse er kvalitativ kan jeg desværre ikke kvantificere hvor mange

Jeg er overrasket over, hvor åbent de lærerstuderende snakker om, hvor de netop ikke vil arbejde. De melder helt klart ud, at den og den skole eller den kommune, vil de ikke bestemt ikke arbejde i…

Jeg kan ikke sige, hvad efterskolerne skal tilbyde for at tiltrække de nye lærere. Jeg kan dog se, at det, der appellerer til de studerende, er friere rammer og mulighed for at arbejde mere med noget, der konkret har deres personlige interesse. •

DE STORE LÆSER 25.-26. januar 2018 Helnan Marselis Hotel, Aarhus Konference om fiktion og læsning på de ældste trin i grundskolen Hør bl.a. om læse-, fremstillings-, fortolkningsog kommunikationskompetencer samt om it-fagdidaktik, læringsmål og prøverne i dansk.

Mød Thomas Illum Hansen, Morten Dürr, Merete Brudholm og Pernille Tjellesen m.fl. viacfu.dk/destorelaeser

Efterskolen · 5. oktober 2017

8137 - jyst - 08.17

helt åbent om, at de ikke vil på en skole med mange tosprogede elever eller besværlige elever...

De, der har mere fokus på det trivselsog dannelsesmæssige, beskriver de gerne vil søge mod en efterskole, friskole eller lilleskole. Her er der andre værdisæt, friere rammer, flere kreative fag og fokus på andre måder at lære på. I denne gruppe er der dog også lærerstuderende, der orienterer sig mod det fag-faglige.

Derudover er der flere, som, på tværs af disse grupper, beskriver de gerne vil arbejde på en skole, der matcher deres egne, private interesser. Det er typisk på efterskoler med bestemte linjer som eksempelvis musik, idræt, gaming eller science.

Overordnet vil jeg vurdere, der i dag er kommet mere fokus på faglighed blandt de lærerstuderende. Man vil tydeligvis

11

Kodeks

Etik & kontrakt

Bortvisningssager rammer ofte hele skoleformen Følelserne sidder ofte uden på tøjet, når efterskoler afbryder en elevs ophold. Nogle sager ender i medierne. Efterskoleforeningen indskærper i nyt udspil, at skolerne er meget opmærksomme på procedurer og regler

Anbefalinger Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Hash, snus eller en øl er typisk involveret, når efterskoler afbryder elevens ophold eller sender vedkommende hjem på en tænker. Det er typiske brud på skolens regelsæt, som kan føre til hjemsendelse. Men uanset årsagen til, at et efterskoleophold kan blive afbrudt, så er der en række både etiske og juridiske krav, som efterskolerne bør sørge for er overholdt. Siden 2002 har Efterskoleforeningen haft et kodeks for god efterskoleskik, som skolerne opfordres til at overholde. En revideret udgave af ”Etik & kontrakt” er for nylig offentliggjort på foreningens hjemmeside.

Etik & kontrakt Anbefalinger Indmeldelsesgebyr tilbagebetales ikke. Bør højst udgøre 1000 kr.

Depositum er en sikkerhed for forældrenes forpligtelser. Tilbagebetales ved opholdets afslutning. Bør højst udgøre 6000 kr.

Frameldelsesgebyr inden skolestart bør højst udgøre 6000 kr.

Afbrydelsesgebyr bør højst udgøre 8000 kr.

12

Efterskolen · 5. oktober 2017

»Der er hvert år en række sager om afbrydelser og en del af dem ender i medierne. Men det er ikke på baggrund af konkrete sager, vi nu reviderer ”Etik & kontrakt”, men i højere grad fordi der er kommet større fokus på, at elever skal høres inden opholdet afbrydes. Høringskravet fremgår af FNs Børnekonvention. Både Undervisningsministeriet og Efterskoleforeningen er af den opfattelse, at efterskolerne selv bør regulere området, men det kræver naturligvis, at vi har et opdateret kodeks, og at efterskolerne følger nogle retningslinjer,« siger juridisk konsulent Christian Petersen i Efterskoleforeningen.

Anbefaling til efterskolerne "Etik & kontrakt" er vejledende, og det er hver enkelt efterskole, der skal fastsætte sine egne regler. »Vi kan ikke regulere ned på detailniveau, men vi kan anbefale skolerne, hvordan de skal agere, hvis de vil følge god skik. Vores anbefalinger bygger jo netop på de erfaringer, vi har opsamlet i gennem årene,« fortæller Christian Petersen.

Mediesager rammer alle Flere bortvisningssager ender i medierne, og stigningen er formentlig sket i takt med, at elevtallet er vokset og flere danskere har fået øjnene op for efterskolerne. Et efterskoleophold er blevet markedsgjort, hvor forbrugerne forventer at kunne stille visse krav.

Troels Borring der er formand for Efterskoleforeningen siger, at det på ingen

Mange efterskoler har en kollektiv kultur, men det er en ledelsesopgave at stå inde for bortvisninger og aftaler med forældrene, pointerer Christian Petersen.

måde er den type omtale efterskolerne ønsker sig. »For den sags skyld er det heller ikke lykken for eleverne eller for forældrene, at sagerne ender i pressen. Så kan det forebygges ved at have nogle gode procedurer for, hvordan man håndterer både skolekontrakten, reglerne, betalingerne og afbrydelsessager, så er det en fordel for alle,« siger Troels Borring.

Rimelige sanktioner I ”Etik & kontrakt” betones, at skolens sanktioner skal stå i rimeligt forhold til

En ledelsesopgave På mange efterskoler er der tradition for en drøftelse i medarbejdergruppen, når elever bryder reglerne. Det fremhæves i hæftet, at det er forstanderen, der har ansvaret for skolens ledelse og for at regler overholdes.

Hjemsendelse på en tænker En mulighed for eleven til at overveje sin situation i forlængelse af en overtrædelse af skolens regler.

Perioden bør ikke vare over en uge – gerne kortere.

Bør ikke hindre elever i at deltage på lejrskoler og lign.

Samtalen må ikke kunne opfattes som en afhøring.

Der er ifølge FN’s Børnekonvention et krav om, at eleven inddrages, og det betyder reelt, at eleven skal høres og have mulighed for at komme med sin version af sagen, inden en beslutning om bortvisning træffes.

Christian Petersen, juridisk konsulent

Foto: Emil Klitsgaard

forseelsens art og at en bortvisning bør være den ultimative sanktion, som først bør tages i anvendelse, hvis situationen ikke kan løses ad pædagogisk vej. »Skolerne har også et samfundsmæssigt ansvar, hvor det blandt andet er et politisk mål, at flest mulige unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Og en færdiggørelse af efterskoleopholdet er en vej til at sikre, at den unge kommer videre i en ungdomsuddannelse,« siger Christian Petersen.

I ”Etik & kontrakt” pointeres det, at skolen samtidig bør være opmærksom på at behandle alle lige og undgå fristelsen til at statuere et eksempel gennem en bortvisning. Der har i konkrete sager været kritik i medierne af, at elever og forældre har oplevet, at samtaler med eleverne i kritiske i situationer har haft karakter af en afhøring. »Skolen bør være meget opmærksom på, hvordan disse samtaler gennemføres.

Hvis der sidder flere medarbejdere sammen med en elev, må vi opfordre til, at eleven også har mulighed for at have sine forældre med til samtalen, og at samtalen ikke kan opfattes som en afhøring. Der er ifølge FN’s Børnekonvention et krav om, at eleven inddrages, og det betyder reelt, at eleven skal høres og have mulighed for at komme med sin version af sagen, inden en beslutning om bortvisning træffes,« siger Christian Petersen.

”Det er forstanderen, som er ansvarlig for, at beslutningen om bortvisning er saglig, og det vil derfor altid være forstander – og ikke eksempelvis lærerkol-

Bortvisning Bortvisning kan først ske efter høring af eleven og i tæt kontakt med forældrene.

Skolen bevarer tilsynsforpligtelsen, indtil eleven er hentet af forældrene, eller anden aftale er truffet med forældrene.

I bortvisningssituationer bør der ført efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde opkræves afbrydelsesgebyr.

legiet – der har beslutningskompetencen for, hvorvidt en elev skal bortvises,” hedder det. »Selvom man har en kollektiv kultur på skolen, så er det forstanderen, der skal stå på mål over for forældrene, medierne og ministeriet. Så beslutning om bortvisning er i sidste ende en ledelsesopgave,« siger Christian Petersen. ”Etik & kontrakt” giver desuden en række anbefalinger til, at aftaler om betalingsforhold og vilkår altid er skriftlige, lige som hæftet opstiller en række anbefalinger omkring størrelsen af forskellige gebyrer med videre.• Efterskolen · 5. oktober 2017

13

Køkken

Økologi

ko Skolen og det sprøde flæsk På Brøruphus Efterskole nyder elever og personale godt af det økologiske køkkens friske råvarer og gastronomiske entusiasme og faglighed. Og efterskolens køkken scorer da også fornemt mange kokkehuer i vores tilfredshedsmåling Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Bæredygtighed

Så er der serveret. Sprødt og knasende, stegt flæsk med persillesovs, nye danske kartofler og dertil sæsonens salat med friske jordbær. Økologisk, naturligvis.

Stemningen i kantinen på Brøruphus Efterskole er intens og snakken summer forventningsfuldt blandt de næsten 200 sultne elever og lærere, der er samlet til frokosten. De glæder sig til at nyde dagens lækre, økologiske frokost. Klokken ringer. En af dagens elever fra køkkentjansen får lov at præsentere menuen, og så bliver der ellers gået til fadene.

Det dufter fantastisk i spisesalen og alle glæder sig til køkkenleder Charlotte Jessens nye økoversion af den klassiske, danske nationalret; stegt flæsk og persillesauce.

14

Efterskolen · 5. oktober 2017

Man forstår det. Det dufter fantastisk og ser utroligt indbydende ud.

Efterskolen har også et af Danmarks bedste økologiske skolekøkkener, og det takket være køkkenleder Charlotte Jessen, der gennem de seneste seks skoleår har præsteret et økologisk og bæredygtigt køkken, hvor både køkkenpersonale og hjælpende elever er glade og stolte over deres arbejdsplads. Køkkenet på Brøruphus har også en økologiprocent på godt 60%, og det er nok til at kunne få sølvmedajle. Økologisk forandring For seks år siden fyldte økologien ikke meget i storkøkkener landet over. Og så-

4,5 kokkehuer ud af 5 Brøruphus Øko-køkken Magasinet Efterskolen bad elever og lærere på Brøruphus Efterskole vurdere køkkenets kvalitet og økomaden.

dan var det også, da Charlotte Jessen kom til Brøruphus Efterskole. Opfattelsen var dengang, at man kunne bruge en halv dag på at rense en kasse blomkål, at økologiske grøntsager var fulde af jord, dårlige og beskidte. Fordi de var økologiske. »Men verden var bare en helt verden.

Der kom superflotte varer ind. Og jeg fandt faktisk hurtigt ud af, at de ikke var dyrere end de konventionelle. Faktisk var det nogle gange omvendt, så de konventionelle var dyrere,« fortæller Charlotte Jessen. Hun besluttede sig bare for at gå i gang, og begyndte at købe økologiske grøntsager, æg, mel og mejeriprodukter i det, hun kalder de store varegrupper. Og siden er det bare gået fremad med økologien på Brøruphus Efterskole.

Personalet var dog ikke helt med på det til at begynde med og mente, det var for tidskrævende og dyrt. Det var nemmere med det sædvanlige iceberg, majs, agurk og tomat… »Jeg introducerede de økologiske sæsonvarer. Pludselig var der savoykål, rødbeder, æbler og andet spændende, •

Bæredygtighed og økologi på Brøruphus Efterskole På Brøruphus efterskole har man taget en beslutning om at levere en bæredygtig, økologisk og sundhedsmæssig indsats. Derfor har de følgende principper i køkkenet og på skolen.

• 60-90% af maden er økologisk.

• Anvender økologiske råvarer for at undgå sprøjtegifte og tilsætningsstoffer.

• Anvender sæsonvarer for at reducere Co2 • Køber friske råvarer i sæsonen for bedste sundhed og pris.

• Øget dyrevelfærd: kød fra Friland, økologisk kødkvæg og medicinfrit kød.

• Anvender mange økologiske bælgfrugter og grøntsager i maden.

• Registrerer og moniterer madspild • Opfordrer elever til ikke at tage mere end de kan spise og ellers gå to gange.

• Underviser i madspild og bæredygtighed.

• Anvender overskydende råvarer og grøntskraller.

• Er REFOOD certificeret og tilmeldt genanvendelsesordning.

Der gøres klar til aftensmaden på Brøruphus Efterskole. De godt 200 elever, lærere og personal giver køkkenet 4,5 kokkehuer uf ad 5.

Efterskolen · 5. oktober 2017

15

Køkken

Økologi

Det betyder noget for de unge, hvor maden kommer fra og hvordan den er lavet.

som var i sæson. Vores daglige rutiner blev udfordret og fagligt blev det meget mere interessant at lave mad. Jeg oplevede, vi alle fik en voksende glæde og faglig stolthed. Nu var det slut med majs på dåse. Og køkkenpersonalet kom i stedet pludselig og sagde: Wow, hvor er det fedt med alle de økologiske sæsonvarer,« fortæller en glad Charlotte Jessen.

Markedsføring og god samvittighed Skiftet fra de konventionelle madvarer til et mere økologisk køkken har også andre fordele end medarbejderglæde i køkkenet. Brøruphus Efterskole bruger det i deres markedsføring, hvor man naturligvis sørger for at synligøre køkkenets økologistatus på Efterskolernes Dag »Flere fortæller, de helt bevidst vælger os på grund af vores økologiske køkken. Vi har jo også de store byer omkring lige os; Aarhus, Vejle, Horsens, Silkeborg og Skanderborg. Det rykker for al16

Efterskolen · 5. oktober 2017

vor med økologien nu, og jeg er glad for vi fik startet tidligt, og nu er på forkant med det,« siger Charlotte Jessen.

Samtidigt er køkkenchefen meget bevidst om den korrekte, ernæringsmæssige kostsammensætning, når hun planlægger indkøb og menuer. »Jeg går meget op i det er i orden, det vi spiser, og er ret kompromisløs – uden at være hellig. Jeg er stolt af at kunne sige, vi har grønt, frugt, mel, gryn, brød, mejerivarer og fisk, der er helt økologiske og så en stor del økologi og friland i vores kødvalg. Vi præsenterer maden hver dag, og fortæller eleverne, at det er vigtigt at være bevidst om god mad og at kvalitet ikke bare kommer af sig selv,« siger køkkenlederen.

Charlotte Jessen oplever unge, der er lidt forvente med pizza, burgere og ribbensandwich, men også at flere og flere er ret bevidste om, hvad de spiser. Det betyder meget for dem, hvorfra maden

kommer og hvordan den er lavet. Derfor sørger skolen også for at præsentere maden og fortælle om råvarer og proces. »Når vi har brugt tre dage på at forberede med at koge høns, pille dem, lavet suppe, bagt tarteletter og så videre, så fortæller vi det, så eleverne får en fornemmelse af, det hele ikke bare kommer sådan lige.

Og vi fortæller også, at vores madindkøb og produktion sikrer dyrevelfærd og bæredygtighed. Mange af eleverne fortæller, de synes, det er rart at spise med god samvittighed,« fortæller Charlotte Jessen.

Hun sætter en ære i at sørge for eleverne på Brøruphus lærer noget om bæredygtighed og ansvarlighed, når de selv skal ud at handle og lave mad.

Fantastiske smagsoplevelser Brøruphus Efterskole er sammen med Blåkilde, Hjemly og Vivild Efterskole med i projekt ”Økologisk omlægning på efterskoler; råvarer, drift og tanke. Og

selvom Brøruphus har været godt med på økologisiden, har det krævet lidt ekstra administration af køkkenet, men der er også kommet meget godt igen. »Jeg lå faktisk på 60-62% økologi på det tidspunkt, da vi blev spurgt, om vi ville være med. Men det har været supergodt og vildt inspirerende at deltage.

Vi var alle samlet på restaurant L’estragon i Aarhus, hvor vi fik præsenteret projektet, og fik en masse gode ideer til sammensætning og udnyttelse af de økologiske råvarer. Vi fik nogle fantastiske smagsoplevelser og smarte måder at lave mad på,« fortæller Charlotte Jessen. Hun er begejstret for de to projektledere: Thomas Rybjerg, der er kok og Sisse Budtz, der har restaurant L’estragon i Århus. Restauranten har guldmedalje – det vil sige over 90% økologi. »De nye retter, vi er introduceret til, er noget kødreducerede, og meget af det er lavet på grønsagsrester. De havde også bagt, og lavet supper, der var nødder og pesto til at give fedme og smag. Det var altså vildt inspirerende og en fantastisk, gastronomisk oplevelse. Og så var det fedt at opleve, det ikke behøves at være dyrt at lave store, lækre smagsoplevelser,« fortæller køkkenlederen glad, og fortsætter:

»Vi har også fået hjælp til vores indkøb og planlægning, så hverdagen er faktisk blevet lidt lettere.« Skruer ned for kødet I projektet får de deltagende efterskoler også udarbejdet en rapport omkring deres køkken, råvarer og drift. Rapporten er ikke færdig endnu, men efterskolen har allerede modtaget en del feedback på de indleverede data. »Vi har blandt andet fået at vide, vi godt kan lave lidt flere vegetarretter.

Bruge lidt flere bønner og kikærter.

Både fordi, det er en god økologisk og økonomisk proteinkilde, og fordi man kan skrue ned for kødforbruget og sparer på CO2’en,« siger Charlotte Jessen.

Hun serverer i dag gerne en vegetarisk kikærte-karrygryde med lækker crunch, og hun oplever faktisk, eleverne er vilde med det. Det er dog ikke hver uge, der er vegetarretter på madplanen – kun en gang imellem. »Til at begynde med var der nogle, der råbte: Vi vil have kød – og det får de altså også meget af – men de unge er blevet mere modige, og det er vi også i køkkenet. Vi er blevet mere kreative og dygtige. Vi har alle flyttet os,« slutter Charlotte Jessen. •

Projekt Økologisk Efterskole • Fire efterskoler – Brøruphus, Blåkilde, Hjemly og Vivild – deltager i 2017 i Efterskoleforeningens projekt: ”Økologisk omlægning på efterskoler – råvarer, drift og tanke.”

• Projektet er støttet af Fonden for økologisk landbrug og er styret af NORM IVS, som er Thomas Rybjerg Larsen, der er kok og køkkenleder og Sisse Budtz, restauratør og ejer af restaurant L’estragon, der har øko-guldmærke siden 2013.

• Formålet er at styrke den økologiske omlægning og sikre en mere bæredygtig kultur på efterskolen.

• De fire efterskoler modtager undervisning og coaching i økologisk råvarekendskab, tilberedning, ernæringslære, sæson-menuplanlægning, smagsforståelse, økonomistyring, minimering af spild samt en drejebog til økologisk omlægning af skolens køkken.

Derudover laves der en analyse af skolekøkkenets økonomi, forbrug, spild og vareudbud og indkøb.

• Projektet, der afvikles igennem hele 2017, blev initieret i efteråret 2016 på efterskoleforeningens køkkengruppemøde.

Ambitionen er, at projektet vil bidrage til at yderligere 80 efterskoler vil foretage en omlægning til økologi.

Yderligere info kan fås hos specialkonsulent Hanne Lautrup hos Efterskoleforeningen: hl@efterskoleforeningen.dk Telefon: 33 17 95 82.

Der er gulerødder og ikke pisk hos forstander Andreas Vind. Han har i samarbejde med sin køkkenchef Charlotte Jessen høstet god succes både blandt sit personale samt de nuværende og kommende elever. Alle vil gerne have god, økologisk mad, og det bliver derfor brugt aktivt i skolens markedsføring.

Efterskolen · 5. oktober 2017

17

Jura

Rejser

Stena Line nægter at betale for afvisning af elever Stena Line brød internationale regler, da de nægtede tre syriske elever fra Frijsenborg Efterskole at komme med færgen, mener advokatfirma. Alligevel er det efterskolen, der efter otte måneders tovtrækkeri, står tilbage med en udgift på næsten tyve tusinde kroner havde qua deres flygtningestatus ikke et gyldigt pas, hvorfor man helt efter bogen havde ansøgt om rejsetilladelse hos udlændingemyndighederne. Alle papirer var i orden, da man mødte frem ved færgen. Eleverne optrådte på Udenrigsministeriets rejseliste og de nødvendige papirer var stemplet og godkendt af udlændingemyndighederne. Men Stena Line valgte at tilsidesætte myndighedernes rejsegodkendelse.

Det har ikke været muligt for advokatfirmaet at få et klart svar på, hvorfor Stena Line handlede sådan.

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Glæden blev slukket brat, da forventningsfulde elever og lærere sidst i januar skulle om bord på færgen til Norge for at komme på den årlige skitur. Færgeselskabet Stena Line nægtede nemlig tre syriske efterskoleelever at komme med. Efterladt på kajen måtte de vinke farvel til deres kammerater.

Skolens ledelse handlede imidlertid hurtigt, og fik de tre elever med fly, bus og lejet bil til Norge dagen efter, hvor alle efter mange timers rejse kunne samles.

Efterfølgende er der gået måneder, hvor Frijsenborg Efterskole har forsøgt dels at få en forklaring fra Stena Line og dels at få erstatning for de påførte udgifter.

Advokatkompagniet i Aarhus, der har ført korrespondancen med Stena Line, er overbevist om, at Stena Rederi har handlet ansvarspådragende ved at afvise eleverne.

Advokatfuldmægtig Anne Nyborg mener, det var i strid med internationale forpligtelser, når færgeselskabet nægtede de syriske elever at komme med. »Skolen havde de nødvendige dokumenter fra de danske udlændingemyndigheder. Dette understreges i øvrigt af, at de samme tre elever ingen problemer havde, da de dagen efter steg om bord på et fly for at tage til Norge,« siger Anne Nyborg.

Advokatfirmaet har flere gange bedt Stena Line om dokumentation for, at rederiet kan opstille egne regler i strid med de internationale forpligtelser.

18

Efterskolen · 5. oktober 2017

Tre syriske efterskolelever havde ingen problemer, da de skulle checke ind på et fly til Norge, men blev afvist ved færgen af Stena Line.

Stena Line har dog kun svaret tilbage i generelle vendinger på Advokatkompagniets første henvendelse, og har siden henvist til, at man ikke har yderligere kommentarer. Stena Lines pressechef Jesper Waltersson gentager over for Efterskolen, at rederiet ikke tilsidesætter internationale regler. »I det konkrete tilfælde var de tilgængelige id-dokumenter ikke tilstrækkelige til at opfylde, de krav, vi stiller,« siger han.

Helt efter bogen Frijsenborg Efterskole var ellers godt forberedt på skituren. De syriske elever

Brug andre rederier »Senest har vort advokatfirma vurderet, at vi ikke kan komme videre med sagen, medmindre vi kører en retssag. Men i betragtning af beløbets størrelse, vil det være uforholdsmæssigt dyrt, så nu står vi magtesløses tilbage, og må bare finde os i Stena Lines urimeligheder, hvor de tilsidesætter almindelig lovgivning, og at vi faktisk havde de nødvendige tilladelser fra de danske myndigheder,« siger efterskoleforstander Jens Petersen. »Det er godt nok frækt. Nu kan vi ikke gøre andet end sprede historien, og dermed oplyse andre efterskoler om, at der også findes andre rederier, hvis man skal til Norge,« siger Jens Petesen.

Efterskolens ekstra rejseudgifter til en lærer og de tre elever beløb sig til 13.261 kroner. Hertil kommer nu et honorar til advokatfirmaet på 6.250 kroner. Altså små tyve tusinde kroner, som Frijsenborg Efterskole må betale oven i det besvær, skolen blev påført. •

Har I huller i jeres trådløse netværk? ÅR 2013 1 bruger = 1 enhed

ÅR 2017

1 bruger = 3 enheder

Flere enheder stiller krav til skolens trådløse netværk Hos Solutio er vi eksperter i trådløse netværk. Med stort kendskab til skolernes behov og forbrugsmønstre skræddersyer vi controllerbaserede trådløse netværk, hvor der kan logges på med UNI-Login.

Det får I: • Rådgivning om hastighed og bedre dækning • Det nyeste netværksudstyr • Et nemt skifte, da Solutio tager hånd om hele processen – også når der er brug for eksterne leverandører som f.eks. elektriker Bestil en gratis gennemgang af jeres nuværende netværksdækning allerede i dag.

Slå på tråden til Anders Maansen fra Solutio på 3132 5183 eller læs mere på bedredækning.nu

Markedsføring

Rekruttering

Mange veje til flere elever Hvad gør efterskolerne for at få nye elever ind hvert år? Vi har været en tur rundt i efterskolelandskabet for at snakke med fire, helt forskellige efterskoler om deres erfaringer og indsatser for at rekruttere nye elever Tekst: Ole Wisler, journalist Ole@magasinhuset.dk

Indstillinger

Det går generelt godt for efterskolerne. Trods en 10-års periode med faldende ungdomsårgange, viser tal fra Efterskoleforeningen, at antallet af elever i 10. klasse er steget med omkring 15% og med 12% for 9. klasse igennem de seneste 10 år . Og i år er der rekordoptag med 28.800 elever fordelt ud på landets efterskoler.

Ser man på de kommende års aldersfordeling hos Danmarks Statistik, vil

Kilde: Danmarks Statistik

20

Efterskolen · 5. oktober 2017

Vend/drej

der komme et lille fald næste år, men så ligger der en 10 års-periode forude, hvor antallet af unge i 10-klasses alderen vil ligge nogenlunde stabilt.

Men hvad gør de enkelte efterskoler for at rekruttere nye elever og sikre et skoleår, hvor der er fyldt op på alle værelser? Vi har taget en tur rundt i Danmark, og snakket med fire, helt forskellige efterskoler for at høre om deres erfaringer og indsatser for at rekruttere Sorter data Udskriv nye elever.

Ser man på det samlede antal af 16-årige i Danmark, ligger det nogenlunde stabilt over de næste 8-10 år, men så kommer der igen et stort drop i årgangene.

Bindernæs Efterskole

Dyrepasserbørn booster Bindernæs Bindernæs Efterskole ved Rødby har netop måttet bygge nye værelser for at få plads til alle elever. I dette skoleår er der indskrevet 192 elever, og successen skyldes Forstander Finn ikke mindst den nye Pedersen har en unik efterskole, der er svær dy repa sser-l i nje, at kopiere. som efterskolen har lavet i samarbejde med blandt andet Knuthenborg Safaripark. »Alverdens blade har skrevet om vores nye dyrepasser linje, og vi kom også i Danmarks Radio med den historie. Det gav rigtigt meget, og vi har fået mange nye elever – også helt fra Jylland,« siger Finn Pedersen glad. Han er forstander på Bindernæs Efterskole, og de har bevidst valgt at fokusere på en linje, som ikke findes andre steder, og derfor er svær at kopiere. Og så har de lavet et nært samarbejde med Knuthenborg, så det er helt et unikt tilbud eleverne får. »Vi har et produkt, som ingen andre har, og det giver fokus og resultater. Vi har fået 42 nye elever i forbindelse med vores nye dyrepasserlinje,« fortæller Finn Pedersen.

Aktive lærere på sociale medier Bindernæs Efterskole har reklameret lidt på et par dyrskuer og messer, men er ellers mest fokuseret på at optimere deres synlighed på nettet, hvor de SEOoptimerer (Search Engine Optimizing) omkring blandt andet ”dyr” og ”dyrepasning”. »Jeg forøger at minimere markedsføringsomkostninger, og vi siger pænt nej tak til de mange sælgere, der ringer med gode tilbud. Jeg vil hellere bruge pengene på eleverne,« fortæller Finn Pedersen.

Bindernæs Efterskole bruger omkring en procent af deres omsætning på

markedsføring, og de har fokus på de sociale medier, hvor lærerne også er integreret i deres aktiviteter på blandt andet Facebook og Instagram. »Vi bruger nok også, uden jeg har regnet på det, omkring ¼-årsværk på de sociale medier – oveni de direkte udgifter markedsføring,« fortæller Finn Pedersen.

Netværk og 3F solidaritet Næst efter successen med den nye dyrelinje, er det netværket, der er med til at synliggøre Bindernæs Efterskole og tiltrække nye elever. Mange nye elever kender skolens tilbud, fordi de har besøgt skolen eller hørt positiv omtale fra familie eller venner. »Vi har plads til alle. Også skæve eksistenser, nørder og svage. Det rygtes og det får vi meget ud af,« fortæller Finn Pedersen, der via interne surveys kan se, at mange svarer, de har hørt godt om skolen.

Og så er Bindernæs en efterskole med rødder i den store fagforening SID. Skolen blev stiftet med det formål at sende byfolk på landet. I dag hedder de 3F og det store bagland betyder også meget for skolens rekruttering af nye elever: »Vi har arbejderklassens værdier i vo-

res solidariske setup, og der tales godt om os på konferencer, generalforsamlinger og seminarer i 3F regi. Det giver også noget,« fortæller Finn Pedersen.

Bonderøve på Bindernæs Sidste år oplevede Bindernæs et slip på grund af dårlig rekruttering. Der manglede elever på fodboldlinjen, så de måtte skære i budgettet. »Vi er ikke gældstyngede, og kunne lynhurtigt revurdere budgettet. Og så kom vi faktisk ud med et lille overskud,« fortæller Finn Pedersen.

Planerne for Bindernæs er at være helt selvfinansierende og ikke have fremmedkapital i skolens økonomi. Og så skal efterskolens fremtidige eksistens sikres med unikke tilbud omkring faciliteter og faglige linjer. Skolen har en god økonomisk balance omkring 170 elever. »Vi skal ikke have det samme som andre, og vi skal have andre elever. Fodbold og musik har vi skåret væk. Vi foretager også nogle anlægsinvesteringer, som ikke lige kan kopieres. Vi er meget bonderøvsinspirerede, og vi tror på, der er mange, der gerne vil det med dyr og jord. Vi er på Lolland og ikke i byen. Det forsøger vi at gøre til en styrke – ikke en udfordring,« slutter Finn Pedersen.

• Et samarbejde med Knuthenborg Safaripark giver flere elever.

Efterskolen · 5. oktober 2017

21

Markedsføring

Rekruttering

Efterskolen for Scenekunst

Netværket hjælper scenekunstnerne Efterskolen for Scenekunst ved Malling – lige udenfor Aarhus – er en af de unge efterskoler med kun seks år på bagen. Her oplever man en svagt stigende tendens i Forstander Heine Boe bruger også elever til elevtallet, men der at markedsføre skolen er stadig et stykke på de sociale medier. vej fra de nuværende 62 elever og op til ambitionen om at ligge på 75 elever.

Efterskolen for Scenekunst er en kvalificerende, klassisk, grundtvigsk efterskole med samvær og dannelse koblet med scenekunst som musik, dans, teater og film. »Vi har høje kunstneriske ambitioner, og vi ønsker at sikre elevernes personlige dannelse og udvikling,« fortæller Heine Boe, der er forstander på Efterskolen for Scenekunst. Han oplever, at søgningen til skolen begrundes i, at den ikke er alt for stor og at der er gode faciliteter til at arbejde med de forskellige retninger indenfor scenekunst. »Vi har helt utrolige rammer, og oveni alle vores studielokaler, indvier vi nu en helt ny teatersal med plads til 1.500 tilskuere,« fortæller Heine Boe stolt.

»Tilstrømningen har være vigende – særligt på musiksiden og særligt på drengene. Så det har vi selvfølgelig fokus på. Samtidigt er det i dag ikke så attraktivt, at skulle bruge mange timer på at lære et instrument, og de fleste unge er vænnet til instant satisfaction – al underholdning er blevet meget hurtigere,« fortæller Heine Boe. Det gør, at efterskolen skal arbejde mere på at tiltrække elever fra nær og fjern, og der anvendes flere midler på markedsføring og målrettet branding af skolen.

Udfordringer i trends og tid Men på trods af at efterskolen har meget fine faciliteter og ligger geografisk godt i forhold til kulturbyen Århus, så er den og kunsten generelt udfordret i disse år.

I en konkurrencestats-optik kan man ikke måle værdien af kunsten og den har derfor ikke været politisk prioriteret, mener Heine Boe. Og med blandt andet fremdriftsreformen og skolereformen er den fritid, som kunne befordre flere elever med kunstneriske ambitioner, næsten elimineret. Og det kan generelt mærkes rundt om på landets musik- og teaterskoler.

Fokus på netværk Efterskolen for scenekunst har undersøgt, hvorfor eleverne vælger netop dem, og det viser, at omkring 80% kommer på baggrund af anbefalinger fra skolens netværk, og de sidste 20% søger på baggrund af skolens eksterne markedsføring. »Derfor har vi stort fokus på at styrke vores netværk ud til blandt andet teaterskoler, musikskoler og andre steder, hvor der er ungdomsarbejde og scenekunst. Vi holder også vores elever varme, så de husker at anbefale os. Vi laver elevdage og inviterer gamle elever

22

Efterskolen · 5. oktober 2017

Kunstneriske fag presses af konkurrencestatslogikken.

til gratis jazz- og rockkoncerter samt til at være med her på efterskolernes dag,« siger Heine Boe. Dertil er der gennem de seneste år, med stor succes, afholdt gratis efterskolecamps – et om efteråret og et om vinteren – hvor unge kan komme og opleve et helt døgn på efterskolen.

Egen filmproduktion På skolens budget er der afsat midler til lidt samarbejde med reklamebureau, vedligehold at webside og til annoncering i aviser og magasiner. Men langt den største indsats ligges inhouse på de sociale medier, hvor facebook og instagram topper. »Det skal være med til kontinuerligt at minde vores store netværk om, at vi er der og det er os, der laver efterskole med musik, dans, film og teater her ude i Malling,« siger Heine Boe. Han oplever, at forældrene er enormt meget på Facebook – næsten mere end de unge – og forældrene betyder rigtigt meget som enten ambassadører eller som direkte deltagere i beslutningsprocessen omkring efterskolevalget. »Vi er meget opmærksomme på at være synlige på SoMe. Jeg sidder selv

og opdaterer vores hjemmeside og vores sociale medier. Og så har vi fire lærere, der også er fast tilknyttet vores opdateringsrutiner. Det seneste år har vi knyttet elever på vores SoMe aktiviteter – mest som læring – men det er også med til at give opmærksomhed omkring vores brand,« fortæller Heine Boe. Han har i dag budgetteret med omkring 2,5% af skolens omsætning til markedsføring og kommunikation.

Efterskolen for scenekunst har naturligvis også sin helt egen YouTube kanal, hvor der ligger 90 produktioner. Og sko-

len har faktisk en nebengeschæft, hvor de laver kortfilm, kunstfilm og animationsfilm. »Vi har haft en stor filmsucces med en elevproduction, der hedder ”en dag på efterskolen”. Den har givet os mere end 10.000 visninger,« fortæller forstanderen. Han er ok med at give slip på noget af kontrollen, når eleverne kommunikerer. Det kommer typisk godt igen.

Justerer med timelærere De perioder, hvor den unge skole har været udfordret økonomisk på grund af

manglende elever, har forstander Heine Boe lukreret på de tilknyttede time- og gæstelærere. »Jeg forsøger naturligvis at udvise en grad af rettidigt omhu i forhold til den elevsøgning, vi har, så vi er korrekt bemandet, når vi går i søen. De gange, jeg har måtte skrue op eller ned, har jeg fundet vej via vores freelance time- og gæstelærere. Så den faste stab af lærere på skolen er intakt gennem de fluktuationer, vi har oplevet, « fortæller Heine Boe

Ingstrup Musik- og Idrætsefterskole

Vendte voldsom nedgang En voldsom nedgang i elever tilbage i 2010 sendte et klart wake-up call til Ingstrup Musikog Idrætsefterskole i Nordjylland. »Pludselig var vi nede på 100 elever, Forstander Inger men det nedgangsår Dueholm fik et wakeup call, da skolen drop- gjorde, at vi kom i pede til 100 elever. gang med at synliggøre os,« fortæller Inger Dueholm, der forstander på Ingstrup.

Skolen har – som navnet antyder – specialiseret sig indenfor musik- og idræt, og de har i dag 135 elever, og der er også fyldt op i år. »Tidligere gjorde vi ikke opmærksom på os selv, men i dag markedsfører vi os med ”de nære relationer”. Netop nu er vores aktuelle fokuspunkter; nærvær, ansvarlighed og tillid,« fortæller Inger Dueholm. Hun arbejder hvert år målrettet ud fra skolens værdigrundlag og tilpasser nye fokuspunkter for skolen, så den er tidssvarende og hjælper alle ansatte med ikke at forfalde til rutiner.

På Ingstrup Musik- og Idrætsefterskole laver de surveys blandt både elever og for-

ældre. Undersøgelserne viser, at eleverne vægter gode fysiske rammer, flotte værelser og en flot skole højt, mens forældrene har mere fokus på en god faglig undervisning. Disse målinger implementeres i skolens markedsførings-strategi, og bruges til at forbedre skolens image. »Vores allerstørste rekrutteringsfaktor er mund-til-øre. Det er det, der helt klart giver os flest elever. Så det, at vi gør det godt på skolen, fagligt, fælles og med vores fornemme faciliteter, gør, at forældre, elever, brødre, søstre og venner er vores allerbedste ambassadører,« fortæller Inger Dueholm. Øget online markedsføring Som på mange andre efterskoler fylder markedsføring og kommunikation pludselig mere i budgetterne og de daglige aktiviteter. »Førhen brugte vi ikke en krone på markedsføring, men der er sket meget inden for de sidste 5-7 år. Vi bruger rigtigt meget på de sociale medier – primært Facebook og Instagram samt annoncering via Google Adwords. Og så har vi fået lavet en film om skolen,« siger Inger Dueholm. Hun har i dag ansat, det der svarer til et halvt årsværk til markedsføring og kommunikation, men alle

lærere på skolen deltager også aktivt og hjælper med at få tingene ud. »Vi bruger 2,2% af vores omsætning på markedsføring, men vi har også god elevsøgning og rekrutterer i dag også elever længere væk fra,« fortæller Inger Dueholm. Hun ved, det er nødvendigt med aktiv markedsføring for at sikre et stabilt elevtal. Lønsummen er den største udgift for skolen, så hvis elevtallet falder og dermed omsætningen, må hun reducere i lærerstaben. Det er dog ikke aktuelt i disse år, og heldigvis ligger efterskolen også centralt i forhold til den store nordiske Dana Cup i fodbold. Så hvert år er den fuldt udlejet til en norsk fodboldklub i sommerferien. Det bidrager ganske godt til det økonomiske fundament.

•

Markedsføring

Rekruttering

Oure Efterskole Sport & Performance

Er vi gode nok En ydmyg tilgang er vejen til succes for Oure Efterskole, der med 630 efterskoleelever er Danmarks største.

Efterskolen tilbyder linjer indenfor sport og performance Forstander Carsten arts, hvor man ønPetersen går efter den gode historie. sker give eleverne et skoleforløb, der både gavner og fornøjer deres personlige dannelse og læringsproces.

Men når man er så stor en skole, kan det være sin sag at sikre, det er et godt sted at være for alle. Derfor arbejdes der konstant på at levere det bedste og opkvalificere både medarbejdere, undervisning og faciliteter. »Vi ser os selv i øjnene dagligt og forsøger at kvalificere os selv hele tiden.

Vi spørger os selv: Er det, vi gør, godt nok? Er vores boglige undervisning god nok, er vores tilbud og undervisning på sport og arts gode nok, og fungerer det

kostskolepolitiske rum, hvor vi skal kunne danne og uddanne vores unge mennesker,« siger forstander Carsten Petersen. Han er fokuseret på, at skolen arbejder strategisk med at trimme og udvikle gode koncepter. Det er vigtigt at skabe koncensus, for der arbejdes i mindre enheder på den store skole for derigennem at skabe en tryghed for den enkelte elev.

Den gode historie Oure Efterskole arbejder på at opbygge et godt renommé, som hele tiden skal vedligeholdes og udvikles for, at der kommer et kontinuerligt flow af elever.

Det helt basale for Oure Efterskole er at få fortalt den gode historie. »Det er helt afgørende for os, at vi kan fortælle den gode historie indenfor dannelse og uddannelse af vores elever,« fortæller Carsten Petersen.

Lige nu arbejder Oure Efterskole med bæredygtighed, hvor eleverne har fokus på deres kost og lærer at forholde sig til det i forhold til FN's verdensmål.

Hele spisehuset er integreret i den proces. Der laves masser af events, der er Kenya-samarbejdet, hvor der laves en Kenya-klasse. I år fokuseres der på FN’s 17 verdensmål. »Det er alt sammen en del af at uddanne vores elever til gode verdensborgere og kvalificere vores boglige og faglige profil på skolen. Og det er de historier, vi skal fortælle om os selv« siger Carsten Petersen. Han har sammen med de to andre skoler på Oure (højskolen og kostgymnasiet) ansat to PR-medarbejdere og mediefolk, der full time arbejder med

Magasinet oure REFLECT er en lækker sag, der flot præsenterer Oure skolernes visioner, værdisæt, kompetencer, tilbud og oplevelser i et stort farve-format fordelt på 128 sider.

24

Efterskolen · 5. oktober 2017

Den gode historie fortælles også gennem netværket omkring Oure. Og elevernes oplevelse og deres deling af de gode historier bidrager til at efterskolen kan samle 630 elever på de forskellige linjer. Men også de mange forskellige events, ungdomscamps og familiekurser som efterskolen tilbyder giver positiv omtale »Det er god markedsføring for os, hvis familien synes, det er et trygt og godt sted. Så giver det også noget senere. Og også igennem vores ungdomscamps får vi fortalt vores historie og værdier, siger Carsten Petersen. Han har ikke nogen ambition om, at skolen skal blive større i fremtiden. Ambitionen er fortsat at ligge på omkring 630 elever og så have fokus på god faglighed, kvalitet og sikre skolens tilbud altid er tidssvarende. •

Den gode historie handler for Oure om elevernes undervisning og dagligdag.

at få de gode historier ud på forskellige platforme lige fra skolens egen hjemmeside ud over de sociale medier til film og tryk samt til pressen.

Efterskolen er den af de tre skoler på Oure, der bruger mindst på markedsføring. Oure skolerne (efterskole, højskole og gymnasium) bruger tilsammen omkring 1,5 mio kr ud af en samlet omsætning på 120 mio kr på markedsføring og kommunikation »I vores kommunikations-setup er vi hele tiden opmærksomme på at fortælle den gode historie, om det vi laver. Vores håndboldhold har eksempelvis netop været i Berlin, og her har vi så både en historie om sport men også om det kulturhistoriske,« fortæller forstanderen. Udover PR-afdelingen er den enkelte medarbejder også ansvarlig for at fortælle den gode historie.

Netværkets værdi Oure Efterskole arbejder med elite og bredde, og man er meget bevidste om den synergieffekt, der ligger mellem efterskolen, kostgymnasiet og højskolen. Der er fokus på at ansætte de bedste kapaciteter indenfor den respektive fag, og der arbejdes målrettet på at sikre, at alle medarbejdere arbejder indenfor samme værdisæt. »Vi har faktisk samlet alt dette; vores visioner, værdisæt, kompetencer, tilbud og oplevelser i et stort magasin. ”REFLECT” hedder det,« fortæller Carsten Petersen. Magasinet er både tænkt til elever, forældre, lærere og alle andre interessenter, der skal have de gode historier om skolerne i Oure.

Salg af nye og brugte busser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

Reparation af trafik skader.

Udskiftning af ruder.

Maling og foliearbejde.

Montering og rensning af partikelfilter.

Hjælp med financieren.

Evt. services aftale.

Eftermontering af sikkerhedsseler.

Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted.

Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Efterskolen · 5. oktober 2017

25

Løst og fast

Frikvarter Hvert 4. barn har oplevet at føle sig holdt udenfor online, knap halvdelen har oplevet grimme kommentarer, og knap hvert 3. barn har fået delt billeder uden at have givet lov.

Kilde: Undersøgelse blandt 3.675 børn, BørneTelefonen.

Top 10 sange

Foto: Colourbox

1. Gi´ os lyset tilbage 2. Linedanser 3. Livstræet 4. Hvor du sætter din fod 5. Lyse nætter 6. Du kom med alt det der var dig 7. Fix you 8. Er lyset for de lærde blot 9. Ord skaber 10. Hvad er det, der gør jul til noget særligt

EU til debat Du kan møde EU-engagerede toppolitikere fra Christiansborg, når 10 efterskoler over hele landet holder EU-dage med intense frirums-debatter.

Samtidig er EU’s forandring sat på dagsordenen på efterskolerne i et heldagsprogram, hvor eleverne deltager i det store rollespil ”Spillet om EU’s fremtid”, der er udviklet af DEO –Demokrati i Europa Oplysningsforbundet.

Se mere: eudebatter2017.blogspot.dk og deo.dk/undervisningen 26

Efterskolen · 5. oktober 2017

Vi skal ikke sortere mennesker efter deres tro.

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, i et forsvar for de muslimske friskoler i dagbladet Politiken.

Pigerne dropper bøgerne

Foto: Emil Klitsgaard

Her er de mest brugte sange på efterskolerne. Baseret på visninger på efterskolesangbogen.dk

Danske børn læser mindre i fritiden, og især pigerne har ændret deres læsevaner. Det er nogle af hovedkonklusionerne i den største undersøgelse af danske børns læsevaner, der nogensinde er lavet. »Drengene læser stort set lige så ofte som i 2010, og faktisk er der sket en lille fremgang i daglige læsere blandt drengene, mens det er en helt anden sag med pigerne. De bruger markant mindre tid på fritidslæsning. Til gengæld bruger piger en del mere tid på sociale medier end drenge, og det kan være en af forklaringerne på, hvorfor piger ikke læser så ofte som tidligere.« siger ph.d.. Stine Reinholdt Hansen, University College Lillebælt.

Fra 2010 til 2017 er der sket rigtig meget i forhold til børns adgang til sociale og digitale medier, og undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem øget tidsforbrug online og mindre fritidslæsning af bøger.

Hvem bestemmer i Danmark?

Bog om det danske demokrati fortalt for børn og voksne. Forfatter er Nils Hartmann, udgivet på Gyldendal, pris 249,95, 239 sider.

Pakkeløsninger funktionelle kvaliteter stærke priser

Foto: Colourbox

til efterskolers elever og lærere

National temauge om fællesskab, demokrati og medborgerskab

Mike Hoodie fås også i disse farver

Norris Pulli unisex fås også i disse farver

Norris Pulli, unisex Power Pants, unisex Miley Hoodie, dame el. Mike Hoodie, herre COOLDRY® KVALITET, ÅNDBAR OG SVEDTRANSPORTERENDE samlet sætpris ekskl. moms

Power Pants fås også i denne farve

599,-

Inkl. moms 748,75

Ved årsaftale på 1, 2 el. 3 år ekstra 10, 15, 20% i rabat (Ved køb af min. 50 sæt)

tornvigs

Skoler og uddannelsesinstitutioner inviteres til sammen med Undervisningsministeriet at sætte ekstra spot på fællesskab, demokrati og medborgerskab i en national temauge og kampagne i foråret 2018.

Hvad vil det sige at være borger i det danske samfund?

Hvilke muligheder og hvilket ansvar følger med? Børn og unge skal vide, hvad det vil sige at leve og tage del i et demokratisk samfund. Derfor vil en ny national temauge og kampagne sætte fokus på netop fællesskab, demokrati og medborgerskab.

Temaugen løber af stablen i foråret i 2018, og Undervisningsministeriet inviterer alle grundskoler og ungdoms- og almene voksenuddannelsesinstitutioner til at deltage. Konkret vil temaugen for grundskoler og produktionsskoler afholdes i uge 12 (den 19. til 23. marts), mens de øvrige uddannelsesområder frit kan tilrettelægge aktiviteter i løbet af kampagneperioden.

Miley Hoodie fås også i disse farver

Kontakt Image Kompagniet for nærmeste forhandler på tlf. 7585 8493

Vejledning

Konference

I kan selv forandre kulturen Uddannelsesredaktør revser de forventninger, vi sætter op for børn og unge

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Skolevæsenet og dermed også vejledningen har gennem en årrække været udsat for en tumultarisk række af politiske kampe. Nogle politikere vil have de unge én vej, mens andre vil noget andet, mener Jakob Fuglsang, der er uddannelsesredaktør på Politiken og forfatter til bogen ”Den store Løgn”. På årets vejlederkonference sagde han: »Det er altså de vilkår, som vejledere må leve med. Strukturen fra oven står ikke lige til at ændre. Derimod kan kulturen, som I står for, blandt andre påvirkes af jer selv,« opfordrer Jakob Fuglsang. Han skitserer det klart og tydeligt med en gennemgang af den aktuelle børnehave- og folkeskolekultur, hvor vi ikke kun svigter i den politiske struktur.

Også kulturen svigter. »Vi starter med at forklare vores små børn: Nu skal du i børnehave, for jeg skal jo på arbejde,« siger Jakob Fuglsang undrende, og fortsætter: »Vi har dermed en grundfortælling om, at pædagogerne og børnehaven er et sted, hvor vi parkerer vores børn. Og når de skal i skole, skal de starte i 0. klasse.

Det er da nederen!«

28

Efterskolen · 5. oktober 2017

Undervurderer mellemskolen I mellemskolen møder børnene det trehovede uhyre; værdi, hverdage og vikarer. »Prøv lige at se det med børnenes øjne. Pludselig kommer der helt andre værdier med en helt anden dynamik eller mangel på samme. Nu er der større og større krav til at sidde stille. Vi slider dermed eleverne ned i en hverdag, hvor vi ikke er gode nok til at gøre den vedkommende og interessant. Og så har eleverne for mange vikarer. Det er typisk unge fra gymnasiet. Nogle er gode, andre ikke... Omkring 10% vikarer bliver det til i et folkeskoleliv. Det svarer altså til et helt skoleår! Forestil jer at erstatte en hjertekirurg med en lægestuderende?« udfordrer Jakob Fuglsang retorisk. Han er overbevidst om, at vi undervurderer mellemtrinnet kraftigt, og at det sætter sig i hovedet på eleverne. Senere, i udskolingsfasen, vurderer vi så, at eleverne er lukket ned på grund af ombygning. »Det er jo ikke korrekt. Vi skaber igen en negativ forventning. De unge kan jo fint passe ansvarsfulde job, gå til sport og være aktive andre steder. Så her er der også en kulturel udfordring, som vi – forældre, skoleledelse, lærere og vejledere – kan være med til at gøre noget ved,« mener Jakob Fuglsang.

Det nye helhedstilbud Efterskolen er et godt svar på det behov, der skabes af en folkeskole, hvor både struktur og kultur svigter i dannelsen af motiverede, uddannelsesparate unge. »Jeg synes, efterskolerne er en meget stærk institution i Danmark, der retmæssigt har vind i sejlene. Der er nemlig rigtigt mange, gode argumenter for, man ikke er modnet og klar til at gå i gang med en uddannelse, når man går ud af 9. klasse,« siger Jakob Fuglsang.

Han synes endda, efterskolerne kan løfte endnu mere. Han er blandt andet glad for de projekter, der er med til at gøre efterskoler mere erhvervsrettede, som eksempelvis projektet med Industriens Fond eller det nye E2E – fra efterskole til erhvervsuddannelse. »Hvorfor skal det primært være den kreative, boglige klasses unge, der har brug for og får et ekstra år. Hvorfor ikke bruge den stærke institution, som efterskolen er, til at understøtte alle unge.

Efterskolen er jo i virkeligheden et helhedstilbud, og har været det længe før, vi begyndte at snakke helhedsskole.

Man har et tilbud, som er rigtigt, rigtigt godt, og jeg håber, mange flere unge kan få mulighed for at komme på efterskole, fordi der er rigtigt mange, som har brug for det,« siger Jakob Fuglsang. •

Omkring 10% vikarer bliver det til i et folkeskoleliv.

Det svarer altsĂĽ til et helt skoleĂĽr!

Foto: Peter Klode

Jakob Fuglsang

Efterskolen ¡ 5. oktober 2017

29

Vejledning

Konference

LANGTIDSHOLDBAR Efterskolen skal skabe langtidsholdbare unge igennem en kvalificerende karrierelæring til alle. Værktøjerne er integreret vejledning og nye, vedkommende brobygningsaktiviteter Tekst: Ole Wisler, journalist Ole@magasinhuset.dk

Efterskolerne er det eneste uddannelsessted, hvor alle unge, uden undtagelse, får en helt individuel og dedikeret karrierelæring og vejledning. Det drejer sig helt enkelt om at klæde eleverne på til et langt liv med mange valg. Det var også temaet for de 350 vejledere, som deltog årets vejlederkonference i Vingstedcentret. »Vi har et stort ansvar for at gøre de unge langtidsholdbare,« sagde Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. »Og vi har pligt til at finde en gejst omkring det at vejlede, så vi vil gå igennem ild og vand for de unge. Min pointe er: I vejledere er nøglepersoner med ualmindelig stor indflydelse på de unge mennesker.« Han bakkes op af Lis Brok-Jørgensen, konsulent fra Efterskoleforeningen: »Det er alfa og omega, vi forstår, at alle efterskolelærere er utrolig vigtige i den integrerede vejledning, når vi vil give vores elever de bedste vilkår for, også senere i livet, at træffe de rigtige valg,« siger Lis Brok-Jørgensen. Det er konferencens mål at give efterskolernes vejledere de bedste forudsætninger for at integrere alle efterskolelærere i vejledningen af eleverne, og få tænkt videre uddannelse og job ind i deres undervisning.

30

Efterskolen · 5. oktober 2017

Dannelse af langtidsholdbare unge Trine Hinchely Harck er udviklingskonsulent og specialist i integreret vejledning. Hun mener, efterskolernes dannelsesprincipper kan være med til at skabe langtidsholdbare unge i en korrekt, fælles forståelse af begrebet karrierelæring. »Husk at karrierelæring handler om det hele liv og de mange valg, de unge skal træffe,« siger Trine Hinchely Harck, og citerer Phillip Jarvis fra Canada: ”Det handler ikke om at træffe det rigtige erhvervsvalg. Det handler om at udruste folk med kompetencer – færdigheder, viden og holdninger – til, på kvalificeret vis, at træffe de myriader af valg, som man står overfor i alle aspekter tilværelsen, hele livet…”

Det perspektiv spiller fint sammen med efterskolernes ambition om at levere livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse til de langtidsholdbare unge.

Trine Hinchely Harck har også et konkret bud på, hvordan man, med en uddannelses-portfolio for den enkelte

Gode vejleder-ideer Efterskoleforeningen har på Vejlederkonferencen samlet en lille bunke, gode ideer til vejlednings-aktiviteter, som du kan se her https://goo.gl/9AbZQA

elev, ideelt kan samle den integrerede vejledning, så det er muligt at holde styr på elevens karrierelæring. »Uddannelses-portfolioen er elevens og er afsættet for vejledningssamtaler i løbet af skoleåret. Den kvalificerer og binder de erfaringer sammen, som eleven gør på de mange arenaer, hvor hun eller han færdes i løbet af efterskoleåret. Det skal styrke overgangen til og deltagelse i uddannelse og arbejde,« siger Trine Hinchely Harck.

I Uddannelses-portfolioen skal eleven så løbende samle udvalgte produkter og refleksioner fra fag, projekter, brobygningsforløb, praktikker, vejledningsforløb, kontaktgruppesamtaler, køkkentjanser, vandreture, gæstelærerbesøg på efterskolen og også samtaler med forældre. »Arbejdet med uddannelsesportfolioen er en proces, der er initieret og understøttet af lærere, vejledere og skoleledelse i samarbejde. Lærere og vejledere formulerer de refleksionsspørgsmål, som eleverne skal arbejde med i eksempelvis gruppesamtaler, kollektive vejledningsprocesser eller i kontaktgrupper,« siger Trine Hinchely Harck, og understreger: »Vi skal i fælleskab sørge for, i samtaler og undervisning, at sætte de unge i nogle situationer, hvor de selv reflekterer og oplever. Det er det, de lærer noget af!« Dialogisk og karrierelærende brobygning Elever på landets efterskoler oplever mange forskellige karrierelæringsforløb. Og brobygningsaktiviteterne i samarbejde med de respektive regionale UU-centre kan variere fra by til by.

Fælles er dog, at den enkelte efterskole har en unik mulighed for at levere en motiverende brobygning, der matcher skolens kultur og ambitioner.

Foto: Peter Klode

For at inspirere efterskolerne i deres arbejde med brobygningsaktiviteter har Efterskoleforeningen udgivet hæftet ”Muligheder for KARRIERELÆRING”.

Den bygger på ph.d Ulla Højsmark Jensens undersøgelse af brobygningsrelaterede aktiviteter og den eksperimenterende obligatoriske brobygning på efterskolerne.

Undersøgelsen viser blandt andet, at eleverne er særligt glade for at møde elever fra den skole, de brobygger til. De unge kan godt lide dialogen med andre unge og at stemningsafkode. Det gælder også møder med gamle efterskoleelever, der kan fortælle om deres oplevelser af tiden umiddelbart efter efterskolen. »På sigt bidrager dialogen i brobygningen til, at de unge får en øjenåbner i forhold til, at karrierevejen sjældent er lineær,« siger Ulla Højsmark Jensen.

Undersøgelsen viser også, at der er et stort spænd i, hvorledes efterskolerne integrerer deres brobygningsaktiviteter. Der er alt lige fra det, der kan karak-

Omkring 350 efterskolevejledere og -ledere deltog i den store Ø-rejse, der tog dem med rundt i nye netværk, workshops og foredrag på årets Vejlederkonference i Vingsted.

teriseres som ”parentes-brobygning”, hvor eleven blot får den obligatoriske brobygning, der lever op til lovens mindstekrav, og op til den ”integrerede brobygning, hvor skolen involverer alle ansatte og gør brobygningen til en del af skolens identitet.

Undersøgelsen viser, at det er en god idé at sprede brobygningen ud over lang tid. »Ved at sprede dagene ud over en længere periode, oplever eleverne, de tilbagevendende får anledning til at tale om og tænke over, hvad de skal efter efterskolen,« fortæller Ulla Højsmark Jensen, og understreger, at dialogen og tid til refleksion er centrale for karrierelæringen. En god måde at give plads til dialog og refleksion er, at lave brobygningsrelaterede projektforløb, hvor man eksempelvis integrerer den Obligatoriske Selvvalgte Opgave – OSO. Alle fik drømmejobbet På Midtjysk Efterskole er man gået all-

in for at give eleverne en integrerende og eksperimenterende brobygning. Her har man udviklet og forbedret OSO-forløbet, så det er blevet meget mere vedkommende. Eleverne er blevet bedt om skrive en jobansøgning til deres drømmejob og de ambitioner, de har. Derefter bliver de indkaldt til samtale. Det er en del af Midtjysk Efterskoles ambition om at matche ”det virkelige liv” og implementere OSO i den integrerede vejledning.

Skolen samarbejder med det lokale erhvervsliv og med til samtalen og evaluering af ansøgningen sidder en lokal erhvervsmand samt en HR-chef fra Lego. »Igennem projektet har eleverne været tvunget til at reflektere over; hvad handler mit drømmejob egentlig om, og hvad er min identitet,« fortæller Mads Milsgaard, der er vejleder og lærer på Midtjysk Efterskole. Enkelte elever måtte igennem forløbet revurdere deres ansøgning og job, så der var indbygget en del refleksion og selverkendelse i processen. • Efterskolen · 5. oktober 2017

31

Unge

Folkemøde

Vådt & Vigtigt Ungdommens Folkemøde er en oplagt mulighed for, at eleverne kan komme ud af klasseværelset og direkte opleve demokratiets dannelse. Efterskoleforeningen var med på det våde, men vigtige folkemøde for ungdommen Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Ungdommens Folkemøde er Danmarks største demokratifestival for unge fra 15-30 år. Her samles 20-30.000 unge på tværs af sociale, uddannelsesmæssige og geografiske skel under bøgetræerne i Søndermarken på Frederiksberg. Der er 11 ansatte og op mod 300 frivillige unge til at løfte Ungdommens Folkemøde Fokus er først og fremmest på demokratisk dialog og deltagelse i praksis, så alle kan opleve følelsen af demokratisk indflydelse og medborgerskab på egen krop.

Det spiller godt sammen med skolernes formål om at forberede eleverne til aktiv deltagelse i demokratiet. Ungdommens Folkemøde er derfor en oplagt mulighed for at alle landets skoler kan tage eleverne ud af klasseværelset, møde personer og institutioner fra pensum i virkeligheden og opleve demokratiets dannelse.

32

Efterskolen · 5. oktober 2017

Dyrt men godt De tre efterskoler i Tølløse – Sejergaardens Musikefterskole, Tølløse Slots Efterskole og Tølløse Privat- og Efterskole – er gået sammen om at leje et telt på årets UFM. »Vi synes, det er vigtigt for vores unge at opleve sådant et demokratiforum. Det er vigtigt for os at være med, hvor det sker, og så gør det heller ikke noget, man kan se, vi blander os i debatten, men det har selvfølgelig også et pædagogisk aspekt: Alle vores elever kommer med ind og mærker de politiske og demokratiske indtryk,« fortæller Claus Frovin, der er efterskoleleder på Sejergårdens Musikefterskole. De har blandt andet et innovationsbarometer kørende, hvor alle kan bidrage med gode innovative ideer.

Men det er økonomisk tungt at løfte

deltagelsen for de enkelte efterskoler.

De tre efterskoler er med for første gang, og det har styrket samarbejdet skolerne imellem. Det har også en stor værdi, at eleverne kommer ind og oplever, der er et talerør for drømme og en mulighed for at komme til orde, men i forhold til en kynisk cost benefit og markedsføringsvurdering siger efterskolelederen fra Tølløse: »Det kan ikke umiddelbart betale sig at stå med det selv. Det koster rigtigt mange penge at have sådant et stade her i forhold til, man ikke må bruge det til et markedfremstød. Men jeg kan godt forestille mig, vi meget vel er en del af Efterskoleforeningens telt næste år. Det vil være et rigtigt godt kompromis for os.

Så kan vi være med på noget, men skal ikke stå med det hele selv.«

Foto: Jacob Hansen, UFM

Ådalens klimaopråb Hos Efterskolen Ådalen er demokratisk dannelse og politik en vigtig del af skolens identitet og læringsunivers. Her er man fokuserede på at skabe gode verdensborgere, der er deltagende og kan tage ansvar. »Vi sætter klimapolitikken på dagsorden. Vi vil gerne, at folk forholder sig til klimaproblematikken og tager ansvar. Vi har elever derer meget engagerede og generelt vil vi gerne det politiske,« siger Hanne Larsen, der er lærer i dansk og drama. Ådalens har tidligere år deltaget med en klasse til Folkemødet på Born-

Hanne Larsen fra Ådalen taler klimapolitik i Efterskoleforeningens telt.

holm, men nu har de besluttet fremover at samle hele skolen og deltage i Ungdommens Folkemøde. »Vi har afsat en del timer til det, og vi underviser på tværs af vores fag. Vi har simpelthen sat UFM på skemaet, og inden starten på skoleåret lavet oplæg til de nye

elever, så de kunne nå at forberede og definere deres egne events her til UFM, fortæller Hanne Larsen, og fortsætter: »Vores deltagelse her passer bare rigtigt godt ind i efterskolens ambition om at levere fælleskab og demokratisk dannelse!«

• Efterskolen · 5. oktober 2017

33

EfterskoleLIV

Didaktik

Karakterræs eller karakterdannelse »Karaktérræset er skabt for at flytte unge over på erhvervsuddannelser,« siger Jeppe Fransson fra Radikal Ungdom i Workshopteltet, hvor Efterskoleforeningen byder på frirumsdebat: ”Karakterræs eller karakterdannelse”.

Publikum og de to ungdomspolitikere, Jeppe Fransson fra Radikal Ungdom og Søren Nielsen fra Liberal Alliances Ungdom guides gennem debatten af frirumsdebatpiloten Jan Coermann, der er forstander på Flakkebjerg Efterskole.

Banen er kridtet op til en første runde med partiklassiske synspunkter: »Du skal ikke gå på gymnasiet, hvis du ikke kan læse. Det er en boglig uddannelse.

Kan du ikke læse, skal du måske overveje noget andet,« siger Søren Nielsen fra Liberal Alliances Ungdom, hvortil Jeppe Fransson replicerer, at han så nok aldrig var kommet i gymnasiet på grund af sin ordblindhed…

Jan Coermann integrerer publikum godt i debatten, og det giver god energi i teltet med masser af engagement og gode spørgsmål til de unge politikere.

Frirumsdebat gjorde dem klogere Som en del af frirumsdebatten bliver de to unge politikere bedt om at pege på de områder, hvor de forstår hinanden, samt hvad de kan tage med sig fra debatten. »Jeg er blevet noget klogere på Jeppes argumenter og de gode input fra salen, omkring afskaffelsen af folkeskolereformen, samt det der med at putte almen dannelse ind i Folkeskolen,« siger Søren Nielsen fra Liberal Alliances Ungdom. »Jeg vil ikke fremover være helt så afvisende overfor karaktergivning som værktøj, den skal blot kvalificeres. Der er også gode ting i folkeskolereformen, som vi kan tage med. Den skal ikke helt væk, men udvikles,« siger Jeppe Fransson fra Radikal Ungdom.

De to ungdomspolitikere har aldrig tidli34

Efterskolen · 5. oktober 2017

gere deltaget i en frirumsdebat, men de er begejstrede for formen. »Jeg synes, det var fedt. Vi kunne gå i dybden med emnet, og der var tid til at reflektere. Man skulle ikke blot slynge punchlines ud, men der var tid til dialog,« siger Jeppe Fransson, og han bakkes op af sin ungdomspolitiske kollega: »Ja, det er fedt, når det ikke blot drejer sig om at være rap i replikken, men at vi faktisk kan diskutere fagligt og sagligt med en god tone, hvor det også handler om at publikum kan deltage, og at vi alle skal lære noget og være klogere, når vi går herfra,« siger Søren Nielsen.

På spørgsmålet om frirumsdebatkulturen og de unges indmarch på Christiansborg radikalt kan ændre samarbejdskulturen i det politiske rum, er de to ungdomspolitikere skeptiske. De vurderer begge, at det bliver svært at få plads til den tid, det kræver, når valgtrommer buldrer og politiske sager bliver hektiske i medierne. Men de tror på, at frirumsdebatten skaber en anden og bedre måde at have en politisk samtale på i organisationsdanmark og i foreningsdanmark.

Tour de Dannelse De tre centrale efterskoleelementer; livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse er også centrale elementer i Ungdommens Folkemøde, og derfor tilbyder Efterskoleforeningen mulighed, at efterskolerne kan komme og deltage. »Alle unge og alle typer efterskoleelever har glæde af at deltage her på denne Tour de Dannelse og være en del af det danske samfund og demokrati,« siger Maren Ottar Hessner (billedet). Hun er politisk konsulent i Efterskoleforeningen, og det er hende, der har sørget for, der er en stor stand, hvor efterskolerne har en base, hvor de kan komme. Her kan de enten blot være eller også meget gerne deltage med events i teltet. »Jeg synes, det er meget vigtigt, at synliggøre for de unge, de kan gøre en forskel. At de kan deltage i demokratiet.

På mange forskellige måder. De behøver

ikke være medlem af et politisk parti. De kan bare komme her og opleve stemningen, opleve de har en stemme, og at man kan blive hørt. Det kan godt være, man ikke er enige, men der er nogen, der lytter til, hvad jeg siger, og de tager det seriøst og forholder sig til det. Jeg tror, det er vigtigt, de unge oplever, er er mange holdninger, og at vi alle ikke kan få det, som vi vil. Det tror jeg er vigtigt, de unge oplever,« fortæller Maren Ottar. Hun mener, det er bekymrende, at mange unge i dag ikke rigtigt tror på, de kan gøre en forskel, derfor stemmer de ikke ved valgene, selvom de kan. Derfor er hun begejstret for efterskolernes deltagelse på UFM, og for mangfoldigheden, hvor blandt andet også Karise Efterskole for unge med særlige læringsforudsætninger er med på Efterskolestanden. »De har den indstilling, at de også er en del af det danske samfund og demokrati. De har også mulighed for at komme ind og få noget indflydelse og deltage aktivt i det fælleskab, der skabes her på UFM,« siger Maren Ottar Hessner.

Efterskoleforeningen forventer også at leje et stort telt og stille det til rådighed som base for efterskolerne næste år. »Så er det skolerne selv, der byder ind, som de vil. Hvor meget de vil deltage, hvor mange elever de tager med – en linje eller hele skolen – og om de vil deltage en dag eller begge. Alle efterskoler kan deltage på hver deres præmis. Vi oplever, at de efterskoler, der deltager får meget ud af det. Nogle lægger også et besøg på Christiansborg eller andet ind i deres københavnertur,« siger Maren Ottar Hessner, og opfordrer efterskolerne til at overveje, om det ikke er en god kombination at lave en rystesammen-tur først på skoleåret, der både har et underholdende, seriøst og vigtigt fagligt indhold, som matcher efterskolernes oplysnings- og dannelsesambitioner.

En vis vise fra Karise Elever og forstander Nikolaj Rysager (th med guitar) fra Karise Efterskole stod for fællessang og hygge i Efterskoleforeningens telt, hvor alle skrålede glade med og varmede sig på Svantes Lykkelige dag: ”Lyyyykken er ikke det værste, vi har – og om lidt er kaffen klar …” »Vi sørger for hygge og fællessang her i teltet. Vi har 90 elever med særlige læringsforudsætninger på vores efterskole.

Det er unge med autisme eller andre udviklingshæmmende handicap, der gør, at de kan have det svært i det etablerede uddannelsessystem. Jeg synes derfor, det er vigtigt, vi er synlige, og viser flaget på ungdommens folkemøde,« fortæller Nikolaj Rysager.

Bæredygtige verdensborgere Hvad skal vi forandre, spørger eleverne fra Faxehus efterskole med deres projekt ”Skub til taget”. De forskellige bidrag kommer til at stå på postkortene, og der er efterhånden flere hundrede postkort

med emner, der skal gøres noget ved. »Vores elever skal så gå ind og vælge et postkort, tage det med ud til de forskellige partiers telte

og spørge de politikere, der er der: Hvad vil du gøre ved det her problem?« fortæller Marc Tengler (billedet), der er lærer på Faxehus Efterskole.

Her ønsker man at udfordre sine elever omkring politiske og samfundsmæssige aspekter. Og skolen vægter de demokratiske processer, så eleverne oplever indflydelse og medbestemmelse. »Derfor er UFM supergodt for os. Vores kerneværdierne er blandt andet bæredygtighed og verdensborgerskab. Og i år arbejder skolen målrettet med FN’s verdensmål, så i dag slutter vi af med at besøge den store scene, hvor temaet er de 17 verdensmål,« fortæller Marc Tengler.

Efterskolen · 5. oktober 2017

35

Nordisk

Kvalitet

Det nordiske køkken skal inspirere skolerne Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind efterlyser ”uddannelsernes NOMA”, som bygger på kvalitet og nordiske kvaliteter. Meldingen kom paradoksalt nok på folkemødet Uddannelsesdebatten, efter at dansk skolekvalitet i årevis er blevet målt og vejet på internationale parametre Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Uddannelsesdebat

I 17 år er danske skoleelever blevet målt og sammenlignet med elever i alverdens lande gennem de i skolekredse ofte forhadte PISA-undersøgelser. Men at PISA og andre sammenligninger måske ikke er vejen frem var der en del antydninger af på Uddannelsesdebatten i skolebyen Nr. Nissum i begyndelsen af september, hvor uddannelses- og forskningsminister Søren Pind og undervisningsminister Merete Riisager forsøgte at slå en ny tone an.

»Skolen er ikke en koncern, hvor alle skal rette ind og producere bedst muligt outcome. For skolen er andet og mere,« sagde Merete Riisager og beklagede, at megen skoledebat de senere år er reduceret til for eller imod karakter, PISA, og nationale test. »Alle ved, at man ikke kan indfange alt i en test,« sagde hun, mens Søren Pind slog tonen an til at bygge dansk uddannelsespolitik op om nordiske traditioner. Dette står i skærende kontrast til de sidste mange års konstante sammenligninger af elevernes præstationer med resten af verden. »Tænk hvis vi kunne blive verdensberømte på at bygge uddannelserne op på danske traditioner. Vi er i Danmark

Søren Pind: Hvorfor må det ikke være svært?

36

Efterskolen · 5. oktober 2017

kendt i verden for dansk design og det nordiske køkken. Vi er kendt for kvalitet. Kunne vi få et uddannelsens NOMA, hvor vi opdager den almene dannelse og lader uddannelserne klæde os på til at forstå samfundet« spurgte Søren Pind og lagde ikke skjul på, at vi kan bygge det op på arven fra Grundtvig og Kierkegaard. »Kierkegaard stod for, at vi selv skal vælge, i stedet for at følge strømmen,« sagde Søren Pind.

Aversion mod det svære Uddannelses- og forskningsministeren mener desuden, der er et stort uudnyttet potentiale i uddannelsessektoren, og refererede en undersøgelse blandt uni-

Merete Risager: Skolen er ikke en koncern.

Hvis vi skal styrke vores elever, bør vi sørge for, at de eksperimenterer i skolen, at de begår fejl.

Katrin Hjort, professor ved Syddansk Universitet

versitetsstuderende. 67 procent mener ikke, det er svært at leve op til det faglige niveau. »Hvorfor har vi i Danmark en aversion imod, at det må være svært. Hvorfor må det ikke være et slid? Hele meningen med universitet er da, at det skal være svært, at den studerende ofrer både tid og fordybelse på sit studium,« sagde Søren Pind.

Målinger er nødvendige Han ville dog ikke droppe målinger, men snarere indføre nye og flere. »Vi skal have fokus på god undervisning, og vi er nødt til at vide, hvad der virker. Vi har elever i folkeskolen og studerende på de videregående uddannelser, der ikke får nok ud af skolen. Derfor skal vi finde ud af, hvad der virker og hvad der ikke virker.« Katrin Hjort: Vi går fallit, hvis vi reproducerer andre lande.

På vej mod fallit Også fra forskerside var der kritik af den nuværende diskurs i uddannelsespolitikken. Professor Katrin Hjort advarede om, at landet går fallit, hvis vi bliver ved med, understøttet af internationale test, at reproducere det samme som alle andre lande. »Hvis vi lader os inspirere af lande og systemer, hvor der er ét svar på spørgsmålene, så fejler vi. Uddannelsessystemet i Asien er i krise, og derfor begynder de at kigge på traditionen i det danske uddannelsessystem. Hvis vi skal styrke vores elever, bør vi sørge for, at de eksperimenterer i skolen, at de begår fejl. Hvis vi ikke tør begå fejl, så får det økonomiske konsekvenser for samfundet. Vi skal leve af at være kreative og innovative,« sagde Katrin Hjort. •

Uddannelsesdebatten Folkemøde Hvert år samler skolebyen Nørre Nissum lærere, pædagoger, forskere, politikere, meningsdannere og studerende til et folkemøde om uddannelse. Årets tema var kvalitet i et internationalt perspektiv. »I den politiske debat snakker alle om kvalitet hele tiden. Alle vil have bedre kvalitet, men hvad betyder det.

Handler det om flere penge, om dannelse eller om viden. Vi ved det ikke, men vi vil gerne sætte det til debat.

Og vi vil gerne drøfte om vejen frem er at gøre som alle andre gør lande med hvad det indebærer af PISAmålinger og sammenligninger eller om vi kan gøre noget andet,« siger Morten Bramming, projektchef for Uddannelsesdebatten om valget af årets tema.

Han fremhæver efterskolerne som et godt eksempel på, at der måske er andre veje. »Det er interessant, når nogle efterskoler har et projekt kørende med Sydkorea, som er optaget af en dansk skoleform, der bygger på nogle andre præmisser. I Sydkorea har de en erkendelse af, at de har testet deres elever for meget, derfor retter de nu blikket mod os.« Uddannelsesdebatten er et initiativ af ”Skolebyen”, hvis bagland er de tre efterskoler, seminariet, folkeskolen og højskolen i Nørre Nissum.

Efterskolen · 5. oktober 2017

37

Organisation

Ny struktur

3 strategiske indsatsområder

Socialt charter

Bestyrelse og administration arbejder i en ny organisering sammen om tre strategiske indsatsområder.

10. klasse

Efterskolernes merværdi

Forening får en skarpere profil Ny organisering sætter Efterskoleforeningen bedre i stand til at påvirke politiske dagsordener og arbejde med strategiske udviklingsområder

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

De valgte bestyrelsesmedlemmer i Efterskoleforeningen skal fremover bruge mindre tid på detaljer og enkeltsager, og vil i stedet arbejde endnu mere målrettet på politiske sager og strategiske indsatsområder. Det er en af konsekvenserne af en ny struktur på både det politiske og det administrative niveau i Efterskoleforeningen. Ændringerne afskaffer samtidig den enhedsstruktur, som forening og sekretariat har været bygget op efter siden 38

Efterskolen · 5. oktober 2017

2002. Men selve fundamentet ændres der ikke på. »Vi er fortsat en forening, der kan varetage alle interesser omkring skoleformen, både lønmodtager-, arbejdsgiver-, elev- og skoleinteresser, selvom det indimellem kan være modsigende,« siger formand Troels Borring.

Foreningens direktør Bjarne Lundager Jensen siger om afskaffelsen af enhedsstrukturen: »Enhedsstrukturen har tjent os rigtig godt, men skoleformen har udviklet sig med flere elever, flere skoler og både de pædagogiske, administrative og økonomiske emner er blevet mere komplice-

ret. Samtidig oplever vi forandringer i omverdenen og det politiske niveau, hvor vi skal være mere tydelige på den uddannelsespolitiske dagsoden. Vi vil gerne styrke efterskolefortællingen og dermed legitimere skoleformen og vores plads i uddannelsesbilledet,« siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen om baggrunden for ændringerne.

De hidtidige søjler i enheder er populært sagt lagt ned, så der bliver mere sammenhæng og ensartethed på tværs i organisationen. Med Troels Borrings ord vil det give ny kraft til opgaveløsningen. Bjarne Lundager supplerer:

»Vi har behov for at udnytte viden og erfaring hos medarbejdere, medlemmer og foreningspolitikere, og det får vi bedre mulighed for med en ny struktur, der går mere på tværs. Desuden er det vigtigt, at vi kan prioritere og igangsætte større strategiske indsatser, som for alvor gør en forskel på skoleform og rykker ude i virkeligheden. Et godt eksempel på dette er et indsatsområde omkring det sociale charter, hvor medarbejdere og politikere på tværs af organisationen og fagområder kan bidrage med forskellige kompetencer inden for for eksempel pædagogik, økonomi og kommunikation,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Når bestyrelsesmedlemmerne ikke fremover skal bruge en del af deres tid i de nu nedlagte enheder inden for pædagogik, jura/økonomi og kommunikation, får de fremover mere tid til at fokusere på netop de strategiske ind-

satsområder.

I øjeblikket er der tre strategiske indsatser, men tanken er, at antallet kan variere efter behov.

Stadig rådgivning til skolerne Sideløbende med den nye tværgående organisering vil medarbejderne fortsat yde rådgivning til skoler og medlemmer.

Så medarbejdernes kernekompetencer inden for for eksempel jura, markedsføring, økonomi og pædagogik er stadig til rådighed for skolerne.

Umiddelbart kan en ny struktur måske lyde som et internt anliggende. Men Bjarne Lundager Jensen forventer, at det i høj grad også kan mærkes hos medlemmer og omverden. »Fordelen for medlemmer er, at vi bliver bedre til at dele viden i huset, derfor skal vi alt andet lige blive bedre til rådgive medlemmerne, vi skal kunne iværksætte og gennemføre projekter, som gør

en forskel for medlemmerne, og så vil vi gøre os umage for at kommunikere det vi laver endnu tydeligere og bedre. Medlemmerne skal gerne få en forening og servicering som er mere adræt og hurtigere kan svare på nye krav fra skoler og omverdenen,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Dialog med baglandet Knap er blækket til de nye organisationsdiagrammer tørt, før formand Troels Borring varsler en ny gang samtale om organiseringen. Denne gang i forholdet til medlemmerne. »Vi skal se på, hvordan vi er i dialog med medlemmer og skoler, om vi skal bygge på nye platforme, nye møde- og samtaleformer. Det er vigtigt med et eftersyn, for den største fare for en organisation som vores er, hvis vi ikke formår at have samklang om fælles udfordringer.« •

Med MoMo er det nemmere at få jeres it-systemer til at hænge sammen!

• • • • • • • •

MoMo er den nyeste læringsplatform på markedet. MoMo er en løsning, der er tilpasset lærere og elevers hverdag, og som gør det let for forældrene at følge med i skolens dagligdag.

MoMo giver tid til læring og trivsel.

Har du lyst til at vide mere om mulighederne med MoMo? Send en mail til learning@systematic.com eller ring til Inger Surrow på tlf. 5081 3074.

Du kan også læse mere på www.systematic.com/momo

Skema Hold Undervisningsforløb Årsplaner Elevplaner Digitale læremidler Google Tværfagligt samarbejde

Organisation

Nyt fra Arbejdsgruppen om tilskudsrevision:

Vi er hinandens forudsætninger

Af Anne Fabiansen, formand for arbejdsgruppen

God dialog i arbejdsgruppen om tilskud, men fortsat uløste problemstillinger før sidste arbejdsmøde

Det er ikke nogen hemmelighed, at bølgerne er gået højt på arbejdsgruppens tre første møder. Den mangfoldighed i skoleformen, som arbejdsgruppen har til opgave at sikre, er faktisk allerede til stede blandt arbejdsgruppens medlemmer. Der er med andre ord mange forskellige synspunkter og holdninger i arbejdsgruppen. Og det har været en personlig udfordring for mig, som formand at holde hovedet koldt og prøve at dele sol og vind lige i forhold til vores forskellige synspunkter og temperamenter.

Men det er nu, efter min egen opfattelse, lykkedes at skabe en fælles, rummelig dialog i gruppen, hvor alle byder ind og samtidig føler sig hørt og respekteret. På det just overståede 4. møde i arbejdsgruppen havde vi en åben og tillidsfuld drøftelse på et 6 timer langt og meget spændende møde i Fredericia.

40

Efterskolen · 5. oktober 2017

Vi er enige i gruppen om, at vi skal koncentrere vore arbejde og anbefalinger inden for fire temaer.

1. Barrierer for nye skoler: I de sidste 10 år er der lukket flere skoler, end der er startet nye op. Vi har drøftet indgående, hvordan vi gør det lettere for nye skoler at starte op. Der er enighed i gruppen om, at de faglige og pædagogiske krav, i forhold til at starte nye skoler op, fortsat skal være høje, men at vi arbejder på at lempe kravene om bankgaranti og fremrykning af tilskud i forbindelse med opstart af nye skoler.

2. Statslig elevstøtte og individuel supplerende elevstøtte: Prisen på et efterskoleophold er steget med 24 procent i gennemsnit inden for de sidste 10 år. Samtidig med at realindkomsten for de laveste indkomster er stagneret. Vi er enige om, at der skal tilføres flere midler til elevstøtte til de laveste indkomster, men vi er ikke endnu enige om, hvor pengene skal komme fra. Vi er ligeledes nogenlunde enige om, at den individuelle supplerende elevstøtte, er et vigtigt værktøj for skolerne, og vi drøfter fortsat om, der er behov for en yderligere

Det har været en udfordring at holde hovedet koldt og prøve at dele sol og vind lige i forhold til vores forskellige synspunkter og temperamenter.

Anne Fabiansen, formand for arbejdsgruppen om tilskudsrevision

målretning af disse midler til de skoler, som har flest lavindkomstfamilier.

3. Støtte til frafaldstruede/udsatte elever: Vi har frafald på 11 til 12 procent om året. Det er i høj grad de socialt udsatte elever, ofte fra lavindkomst familier, der falder fra. Vi er derfor meget optaget af, hvordan vi endnu bedre og mere målrettet i skoleformen både pædagogisk og økonomisk kan støtte de udsatte elever. Vi er opmærksomme på, at disse elever er en sammensat gruppe. Vi har drøftet mulighed for at styrke lærernes kompetencer, tættere samarbejde med myndigheder og at indføre et fastholdelsestaxameter, som man har på gymnasieområdet. Vi er enige om, at vi skal gøre noget, men vi er ikke endnu afklaret om, hvad der er de rigtige instrumenter.

4. Drift, takster og udvikling: Vi har oplevet, at en række skoler har haft en kraftig vækst i det seneste årti samtidig med, at en række mindre skoler er lukket i samme periode. Vi har diskuteret indgående i arbejdsgruppen, hvad årsagerne er til denne udvikling og hvorvidt denne udvikling er ønskelig eller ej. Det er der meget modstridende synspunkter på omkring bordet, og vi havner hurtigt i den gamle konflikt mellem store og små skoler. Vi har et fælles ønske om at komme videre og at se skoleformen som en helhed. Vi har en god debat herom og den fortsætter på vores næste og sidste møde. Vi er nemlig enige om, at vi har en fælles historie, og at vi er hinandens forudsætninger.

Vi er enige om, at målet for arbejdsgruppen er at formulere en række anbefalinger, der kan sikre en fortsat fornyelse og mangfoldighed i skoleformen.

Vi arbejder nu i fællesskab frem mod at formulere en rapport fra arbejdsgruppen, som vi forhåbentlig kan blive enige om, når vi mødes på vores sidste og 5. møde på Flemming Efterskole den 30. oktober.

Når rapporten foreligger i begyndelsen af november, vil der blive invitereret til medlemsmøder rundt omkring i landet, så I alle kan få mulighed for at diskutere rapportens indhold og konklusioner. Herefter vil Efterskoleforeningens bestyrelse tage stilling til, hvordan rapporten og anbefalingerne skal behandles på generalforsamlingen den 3. marts 2018. •

Efterskolen · 5. oktober 2017

41

Annoncer

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING COOPERATIVE SPECIALPÆDAGOGISKE F S L @ F S LEARNING L . D K II • + 45 87469110 STRATEGIER I NORMALSkyd din undervisning mod nye højder med cooperative learning.

Lær, hvordan du kan bruge den videnskabeligt underbyggede læringsfilosofi i netop dit klasseværelse – til glæde for dine elever og for dig selv.

DATO: Hornstrup Kursuscenter / 22. - 23. januar 2018.

UGESKEMAREVOLUTIONEN Har du styr på undervisningsdifferentiering og inklusion i praksis? Kunne du tænke dig at få det? På kurset får du redskaber til, hvordan det kan lade sig gøre – og samtidig bevare dit eget overskud! Du kommer forkant med din undervisning.

DATO: Vilvorde Kursuscenter / 20. – 21. november 2017.

FLIPPED LEARNING

Hvis video og digitale platforme rent faktisk kan forbedre din undervisning, hvorfor så ikke bruge det aktivt i undervisningen?

Tag på kursus i flipped learning, og lær hvordan.

DATO: Vilvorde Kursuscenter / 5. – 6. februar 2018.

BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR

UNDERVISNINGEN

Få styr på din inklusion én gang for alle! Tag på vores inspirerende kursus og få konkrete specialpædagogiske strategier og metoder til at skabe god inklusion i dit klasserum.

DATO: Vilvorde Kursuscenter / 5. - 6. marts 2018.

KONFLIKTHÅNDTERING

Vil du gerne blive bedre til at forebygge og håndtere konflikter i klasseværelset? På vores nye kursus i konflikthåndtering får du redskaberne og strategierne til at forstå udfordrende adfærd og de faktorer, der ligger bag.

DATO: Hornstrup Kursuscenter / 19.-20. marts 2018.

STYRK LÆRERSAMARBEJDET MED FACILITERING Er du træt af dårlige møder og dårlig stemning? Så kast et kig på vores nye kursus - og lær, hvordan du selv kan lede, facilitere og kommunikere dit team mod et bedre arbejdsmiljø!

DATO: Hornstrup Kursuscenter / 9. - 10. april 2018.

– på tryk og på film. Kurset opdaterer dig på de nyeste tendenser inden for børne- og ungdomslitteraturen og introducerer nogle af de mest interessante forfatterskaber lige nu.

DATO: Hornstrup Kursuscenter / 5.-6. februar 2018,

LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ FSL.DK/KURSER 42

Mød VIGGO, en platform til hele skolen Intuitivt og fleksibelt

Arbejdstid og skemalægning Flere skemaudkast og perioder Dagbog og fravær Fildeling på tværs af roller Beskeder KOMiT synkronisering ... Og meget mere!

“

Inituitivt og fleksibelt. En super udviklingsproces sammen med Viggo-holdet.

“

Rune Peitersen Forstander Skanderup Efterskole

BESTIL NU

“

Gratis resten af 2017

Gennemtænkt og veldisponeret, stor brugbarhed.

Innovativ og udbytterig process, i samarbejde med udviklingsholdet.

Lars Wendelboe Viceforstander Sorø Gymnastikefterskole

“

Se mere og bestil på hvemerviggo.dk

Mod, bander, droner, mutanter og …

Mod En flok teenagere udfordrer hinanden til at gøre noget modigt i sommerferien. Det har sin pris! kr 168,-

Den 4. mutant Mutanterne er overalt, og de er umulige at afsløre. Hvad vil de, og hvem er den skøre professor fra det hemmelige laboratorium? kr 138,-

Høj Puls

Splatterkrigen

Spændingsromaner om to søskende på farlige eventyr, der involverer en popstjerne, en hjemløs, der bliver overfaldet, droner og et kriminelt miljø.

Jamie K og Fælden kr 135,- pr bog

Så er der igen ballade i ghettoen. Denne gang sætter de tre venner sig for at stoppe hashsalget, der foregår lige foran legepladsen. kr 138,Find e-bogsudgaver i Spf-Apps & Books

Alrune – en del af Special-pædagogisk forlag

PRISER EXCL MOMS · VI SENDER GERNE TIL GENNEMSYN

Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk · www.spfappsandbooks.dk

Efterskolen · 5. oktober 2017

43

Debat

Størrelser

Stor eller lille Hænger vi fast i en misforstået opfattelse af, hvad der er store og små efterskoler, og om de har forskellige styrker. Tre forstandere har svært ved at se præmissen for debatten om de store kontra de små

Af Michael Bjørn, Lars Kirkegaard og Thomas Madsen, forstandere på henholdsvis Vejstrup Efterskole, Bernstorffsminde Efterskole og Glamsdalens Idrætsefterskole

44

Som nye forstandere på idrætsefterskoler er vi blevet taget godt imod og oplever, at skoleformens forpligtende fællesskab ikke blot praktiseres på de enkelte skoler, men også inden for skoleformens forening og ledelsesnetværk. Det har således ikke været svært at komme ind i netværk, hvori vi har kunnet finde støtte og sparring.

Når man starter et nyt sted, er der en mulighed for at stille spørgsmål, undre sig og på alle måder være nysgerrig. Som nye forstandere var det ikke anderledes for os, og vi har fået mange svar på relevante spørgsmål de seneste par år. Noget giver mening, mens andet tilsyneladende ikke er helt så let at forklare for ”historieløse” nyansatte med baggrund i andre institutioner.

Vi stødte således tidligt på begrebet ”store og små skoler” uden helt at kunne forstå distinktionen. Undersøger man begrebet matematisk, bliver det medianen af årselever på de ca.

245 efterskoler, som afgør, om man tilhører kategorien ”lille skole” eller ”stor skole”. Deles skolerne i to lige store dele har små skoler færre end ca. 115

Efterskolen · 5. oktober 2017

Går vi som skoleform med en antagelse om, at nogle skoler er mere rigtige end andre, kan vi være nervøse for, om vi taber mere indadtil, end vi vinder udadtil.

årselever, mens store skoler har flere end 115 årselever. Forholdt vores kollegaer om det var sådan, vi skulle forstå distinktionen, var svaret et klart nej.

Sådan kunne det ikke opfattes.

De to kategorier kunne tilsyneladende indeholde et meget forskelligt antal skoler, alt efter hvordan de enkelte skoler opfatter sig selv. Skoler med 115 årselever opfatter således ikke umiddelbart sig selv som store, uagtet at de tilhører den kategori.

Størrelse og økonomi Der var altså andet på spil end matematik og rationalitet.

Langsomt gik det op for os, at vi var blevet en del af en historisk debat om skolestørrelsens betydning for at drive en rentabel skole, men tilsyneladende også, om det overhovedet er muligt at lave god efterskole på en såkaldt stor skole. Det burde selvsagt være muligt at undersøge, men vi fandt i vores søgen ikke dokumentation for det forhold, at store skoler har en bedre økonomi end små skoler, ej heller at mindre skoler laver bedre efterskole

end større skoler. Selvom en skoles overskudsgrad ikke fortæller alt om en skoles økonomi, kan overskudsgraden måske alligevel bruges til at vise en sammenhæng mellem skolestørrelse og muligheden for at skabe en sund økonomi.

Vi gjorde i hvert fald forsøget med en sammenhængsanalyse mellem antal årselever og overskudsgrad. Denne viste ingen sammenhæng, hvilket er meget forståeligt, når man kigger de enkelte skolers tal igennem. Det viser sig nemlig, at mange mindre skoler er gode til at skabe overskud, og ligeledes at flere større skoler ikke kan fremvise ligeså gode overskudsgrader. Billedet er derfor ikke entydigt, og sammenhængen eksisterer derfor ikke statistisk.

Nogen vil her måske anføre, at det ikke nødvendigvis kan vises statistisk, men at det ER sådan. Vi er dog ikke stødt på resultater, der understøtter dette. Som drengen i ”Kejserens nye klæder” kan vi ikke se det, som alle taler om, og vi undres som ”udenforstående” stadig over debattens oprindelse.

Da invitationen til årsmødet blev sendt ud, blev denne forundring ikke mindre. Et af forslagene var at nedsætte et udvalg til at revidere tilskudsordningen, tilsyneladende fordi den ovenfor

beskrevne misforståelse var fremherskende. På årsmødet blev forslaget om et udvalg stemt igennem, og udvalget er pt. i gang med at revidere en tilskudsordning som i udgangspunktet fungerer.

Desuden undredes vi over, at kommissoriet for arbejdet, som blev besluttet på og af årsmødet, blev ændret til ikke at omhandle alle forskellige tilskudsformer, som det var blevet besluttet. Hvem har mandatet til at omstøde en beslutning truffet på årsmødet?

Præmissen er uklar Som forstandere på store skoler er vi meget bevidste om, at dette indlæg kan læses med en sund portion skepsis. Ikke desto mindre bærer vi som nye forstandere ikke en historik med ind i debatten, men kan måske i stedet byde ind med nysgerrighed og kritiske spørgsmål. Vi tror ikke på, at vi som skoleform har gavn af en misforstået opfattelse af ”store og små skolers” mulighed for at præstere et overskud. Vi tror heller ikke på præmissen om, at én skolestørrelse skulle være bedre i forhold til at oplyse og danne eleverne, som er skoleformens grundlag. Hvorfor skulle det lige netop være antallet af elever, som afgør effekten af vores daglige indsats?

Det ville være at forklejne medarbejder-

nes arbejde og engagement. Særligt når normeringen (årselever/lærerårsværk) på mange skoler er ens uagtet skolestørrelse.

Vi forstår heller ikke, hvorfor anlægning af en kunstgræsbane vækker forargelse, mens nybygning af andre undervisnings-, spise eller foredragsfaciliteter ikke gør. Vi har alle brug for gode faciliteter til at oplyse og danne eleverne. Hvorfor skulle gode idrætsfaciliteter være anderledes? Skolerne prioriterer sandsynligvis det, de hver især mener understøtter netop det, der er den enkelte skoles særkende. Om det er fællesrum, foredragssal, musiklokale/ lydstudie, koncertsal, fysiklokaler eller kunstgræsbane må være de enkelte skolers valg.

Går vi som skoleform med en antagelse om, at nogle skoler er mere rigtige end andre, kan vi være nervøse for, om vi taber mere indadtil, end vi vinder udadtil. Skoleformen skal efter vores mening være mangfoldig, så elever og forældre sammen kan vælge den skole, de mener passer til deres behov. Det er jo netop skoleformens mangfoldighed, som også er vores styrke. Ved at hylde forskellige profiler, størrelser, geografiske placeringer mm. kan vi måske blive hele Danmarks efterskole. • Efterskolen · 5. oktober 2017

45

Kalender

Kurser og møder

Kursus for køkkenledere Årets tema er ledelse af teams. Kurset tager omdrejningspunkt i centrale ledelsesværktøjer og teorier, der kan bidrage til at skabe et stærkt teamsamarbejde.

Tid: 30. oktober - 2. november Sted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup Tilmeldingsfrist: 9. oktober, 2017

Introduktion til selvskade, spiseforstyrrelser og overgreb Ved du, hvordan du skal handle, når du bliver opmærksom på en elev, der skærer i sig selv? Eller når du har en formodning om, at der en elev som har en spiseforstyrrelse? Hvad ved du i det hele taget om selvskade eller om fx spiseforstyrrelsen BED? Overgreb!, -hvordan handler jeg? Børn og unge skal ikke stå alene med at fortælle om overgreb. De har brug for voksne, som tør spørge, og som tør arbejde med at nedbryde tabuet om vold og seksuelle overgreb.

Tid: 13. november - 14. november Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 12. oktober, 2017

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske

Fagkonference i dansk og matematik for efterskolelærere Du er efterskolelærer, underviser i dansk og/eller matematik og synes november måned er årets længste måned? Kan du svare ja til alle tre spørgsmål, bør du tage med på Efterskoleforeningens nye konference, hvor vi over to dage sætter cirka 100 efterskolelærere stævne på Vingstedcenteret i Vejle. Når du kommer hjem fra den nye fagkonference lover vi, at november måned pludselig føles helt anderledes livgivende.

Tid: 6. november - 7. november Sted: Vingsted Hotel- og Konferencecenter Arrangør. Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 10. oktober, 2017

46

Efterskolen · 5. oktober 2017

Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen særligt tilrettelagte kurser for de frie skoler.

Tid: 14. november - 16. november Sted: Odense Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Knæk et regnskab I samarbejde med revisionsfirmaet BDO inviterer Efterskoleforeningen forstandere og medarbejdere fra skolens administration til et dagkursus med indføring i økonomiske begreber på efterskoler.

Tid: 27. november kl. 09:30- 16:00 Sted: Dalum Landbrugsskole, Odense Arrangør: Efterskoleforeningen og BDO Tilmeldingsfrist: 27. oktober, 2017

Kursus for nye lærere i efterskolen Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.

Tid: 27. november kl. 12:00 - 29. november 12:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 26. oktober, 2017

Stop stress på forhånd temadag om arbejdsmiljø Hvordan forebygger vi stress? Og hvad gør vi, når stressen alligevel rammer?

Det er de to spørgsmål, som temadagen drejer sig om. Dagen henvender sig til skoleledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på de frie skoler.

Tid: 28. november Sted: Hornstrup Kursuscenter ved Vejle Arrangør: FSL og Skoleforeningerne Tilmeldingsfrist: 28. september, 2017

Formandstræf for bestyrelsesformænd 2018 Efterskoleforeningen indbyder igen i år til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd. Programmet er under udarbejdelse, men sæt allerede et kryds i kalenderen nu Tid: 20. januar kl. 10:00- 16:00 Sted: Ryslinge- Høj- og Efterskole Arrangør : Efterskoleforeningen

Invitation til reception for

Kursus i psykisk førstehjælp Flere og flere unge rammes af psykisk sygdom. Også på efterskolerne mærker vi, at flere elever har psykiske udfordringer.

Målet med kurset i Psykisk Førstehjælp er at klæde dig på at til kunne handle og hjælpe elever, der har det psykisk svært. På kurset får du viden om psykiske sygdomme og kriser og du får kompetencer til at kunne handle, hvis du møder en elever, der viser tegn på psykisk mistrivsel.

Tid: 30. januar - 31. januar Sted: Brogaarden, Strib Arrangør. Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. januar, 2018

Social inklusion - målrettet efterskolerne (Diplommodul) Ensomme unge, unge med sociale problemer, unge med psykiske ubalancer og unge, der bare ikke trives. Alle efterskoler skal håndtere inklusion af både lettere og vanskeligere former, og selv den mest erfarne lærergruppe kan møde store udfordringer i de meget sammensatte elevgrupper, som kommer til efterskolen. Kostskoleformen giver nogle særlige muligheder for at skabe fællesskaber om også de udsatte elever, og nu kan et nyt uddannelsestilbud give viden og metoder til det daglige arbejde med inklusion i efterskolens særlige rammer. Udbydes som 2 internater den 21.2. -23.2.18 og 2.5. -4.5.18.

Tid: 21. februar - 23. februar Sted: Den Frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole Tilmeldingsfrist: 4. december, 2017

Styrk dine roller som efterskolelærer 24/7 Kurset styrker dig i alle de roller og relationer, som et 24/7-efterskolelærerliv indeholder, og giver dig anvendelige værktøjer og indsigter, så du kan udnytte dit potentiale i efterskolens centrale læringsrum. Kurset afholdes over 2 moduler.

2. modul den 2.-3. maj 2018.

Tid: 12. april - 13. april Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør: Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening Tilmeldingsfrist: 25. februar, 2018

vicedirektør Anette Ingemansen Tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 15.00-17.00 på Vartov

I anledning af, at vicedirektør Anette Ingemansen fylder 50 år og har arbejdet i Efterskoleforeningens tjeneste i 10 år, inviterer foreningen til en festlig reception på Vartov.

Anette er utrættelig i sit arbejde for efterskolerne og meget dedikeret i forhold til at forbedre de unges vilkår og uddannelsesmuligheder. Anette ønsker inderligt, at sagen skal i fokus frem for personen.

Så det har holdt hårdt at overtale hende til at blive fejret. Du har således en enestående mulighed for at hilse på en værdsat ven, kollega eller samarbejdspartner.

Du er meget velkommen til at deltage i receptionen tirsdag den 24. oktober kl. 15.00-17.00 i opgang H, 1. sal i ”Hjørnestuen” på Vartov, Farvergade 27, København K. Tilmelding senest den 17. oktober til Kirsten B. Andersen kba@efterskoleforeningen.dk På vegn af bestyrelsen Troels Borring, formand

Efterskolen · 5. oktober 2017

47

Kursus

Forening opruster med faglig inspiration Når efterskolelærere i de boglige fag skal hente inspiration, sker det som oftest på kurser hos professionshøjskolerne og andre kursusudbydere sammen med lærere fra fri- og folkeskoler.

Dermed kommer efterskolerammen ikke i spil i forhold til, hvordan fagene kan tænkes ind i en hverdag med morgensamlinger, fællesspisning og samvær. Det råder en ny fagkonference for efterskolernes dansk- og matematiklærere nu bod på. Målet er at sætte en af kerneopgaverne i efterskoleformen, nemlig den fagfaglige undervisning, i centrum.

»Som efterskolelærere mødes vi ofte, hvis vi har idræt, men sjældent hvis vi primært underviser i de boglige fag,« siger efterskolelærer Helle Krogsgaard, der også er næstformand i Efterskoleforeningen.

Fagkonferencen er en mulighed for at lave videndeling mellem efterskolernes faglærere, så de kan udveksle faglighed inden for matematik og dansk.

Udover at lærerne får inspiration til den daglige undervisning, er konferencen også tænkt som et sparrings- og erfaringsrum, hvor man kan udveksle gode idéer om undervisningsmetoder,

indhold, temaer mm. Håbet er, at der skabes faglige netværk på sigt. »Det er sjældent, vi mødes som danskog matematiklærere, men jeg tror, der er behov for, at vi taler om vores praksis med de boglige fag på en efterskole. Hvis konferencen bliver en succes, kan man forestille sig, at vi skifter et fag ud næste år, så flere af vores kolleger på efterskolerne kan få gavn af inspirationen,« lyder det fra Helle Krogsgaard.

Konferencen er bygget op som internat over to dage.

Se mere i kursuskalenderen på www.efterskoleforeningen.dk •

Giv eleverne et sundt indeklima – miljøvenligt og meget billigere MicroVent er rørløs og energibesparende ventilation, som gør det nemmere og billigere at forbedre indeklimaet.

Dronninglund Efterskole Diskrete skærme udvendigt.

Fordele ved MicroVent: a50 % lavere anlægspris a85 % lavere elforbrug a85 % varmegenvinding aMeget lavt lydniveau aHøj brugerkomfort aTil værelser, opholdsrum, undervisningslokaler, bad og toilet.

Optager ingen plads indenfor.

Se +40 referencer på inventilate.dk

InVentilate Orionvej 2 7430 Ikast Tlf. 72 301 024 info@inventilate.dk www.inventilate.dk

Dygtig sekretariatsmedarbejder til Efterskoleforeningens administration Vi søger en dygtig og erfaren medarbejder, der kan indgå som en del af vores team af engagerede medarbejdere, der alle brænder for skoleformen.

Ansættelsestidspunkt 1.12.2017.

Vi søger en person, der kan varetage • rådgivning om efterskoler til forældre, UU vejledere m.fl.

• administration af en række af de puljemidler, foreningen administrerer • planlægning, koordinering og ledelse af større aktiviteter, f.eks. foreningens årsmøde og udgivelse af større publikationer • korrekturlæsning af alt fra mindre skrivelser til større udgivelser • servicering af bestyrelse, ledelse og sekretariatets øvrige medarbejdere • praktisk assistance ved mødeafholdelse i huset

Vi forventer, at du • har gode samarbejdsevner, er serviceorienteret og vil nyde at indgå som en del af det eksisterende team • kan arbejde selvstændigt og tage initiativ • er god til at skabe dig overblik over komplekse opgaver og kan bevare roen i en hverdag med mange forskelligartede arbejdsopgaver • er grundig og sætter en ære i at færdiggøre og afslutte opgaver • har relevant uddannelse og erfaring med administration og projektstyring • på sigt kan rådgive skoler på områder af mere juridisk karakter • har erfaring og er fortrolig med IT

Vi kan tilbyde • en dynamisk og varieret hverdag • lille, uhøjtidelig organisation med højt til loftet og god energi • 37 timers arbejdsuge i København K. • løn efter kvalifikationer, god pensionsordning

Er du interesseret?

Ansøgning sendes til job@efterskoleforeningen.dk senest fredag den 20. oktober klokken 12:00.

Vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler i uge 43.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Anette Ingemansen på ai@efterskoleforeningen.dk / 33 17 95 81 Om Efterskoleforeningen Efterskoleforeningen er interesseorganisation for landets 249 efterskoler.

Vi varetager en lang række opgaver fra rådgivning om skoledrift, jura og økonomi til pædagogisk udviklingsarbejde og markedsføring af efterskolerne.

Sekretariatet beskæftiger cirka 20 kompetente efterskoleentusiaster og har kontor i Vartov i centrum af København.

Læs mere på www.efterskoleforeningen.dk og www.efterskole.dk.

Frøslevlejrens Efterskole søger pr. 01.01.2018 en

viceforstander til at indgå i tæt samarbejde med skolens forstander.

Der er tale om en nyoprettet stilling.

Efterskolen er inde i en positiv udvikling og har de seneste to år fyldt alle 112 senge op fra skolestart. Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole med fokus på kreativitet og boglig udvikling. Vi sætter dannelse gennem samtale og fortælling i hverdagen højt.

For at frigive ressourcer til skolens forstander er det besluttet at ansætte en viceforstander, der vil få selvstændige ansvarsområder med ledelsesansvar, samt medvirke til at styrke skolens fortsatte fremgang.

skolens ledelse

Den daglige ledelse varetages af forstanderen i samarbejde med viceforstanderen, som med naturlig autoritet i givne situationer skal kunne varetage rollen som stedfortræder.

Dine ansvarsområder/arbejdsopgaver vil bl.a være: - Stedfortræder og sparringspartner til forstanderen - Administrative opgaver som skemalægning, timeopgørelse og vikarplanlægning - Ansvar for prøver, planlægning og ajourføring med gældende lovgivning omkring dette - Medansvarlig for koordinering og afholdelse af arrangementer - Vagtopgaver - Undervisningsopgaver Dine kvalifikationer og kompetencer kunne bl.a. være: - Du kan arbejde struktureret og er god til at koordinere - Du er imødekommende og åben overfor dialog - Du har en naturlig autoritet, er engageret og løsningsorienteret - Du har lyst til at arbejde med teenagere – hver dag - Du har efterskolebaggrund eller erfaring med efterskolekultur - Du har måske erfaring med scenekunst - Og så har du sikkert mange andre talenter og kompetencer, som vi glæder os til at høre om.

vi tilbyder:

- En masse dejlige efterskoleelever - Et uformelt arbejdsmiljø - Et kreativt læringsmiljø, med fokus på både den enkelte elev og fællesskabet - Mulighed for udvikling og uddannelse, samt at sætte præg på egen stilling - En skole med flad ledelsesstuktur og kort vej fra tanke til handling

ansættelsesforløbet

Ansøgningsfristen er onsdag d. 1. november 2017 kl. 12.00 Ansøgning sendes på mail til forstander Annemette Hess på ah@ fle-skole.dk – mærket ”viceforstander”.

Der sendes en bekræftelse når ansøgningen er modtaget.

Alle ansøgninger behandles fortroligt. Evt. spørgsmål vedr. stillingen og skolen kan rettes til forstander Annemette Hess på ah@ fle-skole.dk eller tlf.: 7467 6644 mobil: 3511 4022.

Ansættelsessamtaler finder sted fra d. 15. november.

Tiltrædelse mandag d. 1. januar 2018 eller efter nærmere aftale.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet kr. 368.295 – 438.154 (marts 2012).

Se den fulde beskrivelse på www.fle-skole.dk

Lejrvejen 85 | DK-6330 Padborg I sønderjylland ved grænsen til Tyskland

Efterskolen · 5. oktober 2017

49

Kom direkte på pisterne

Udstyret er klar ved ankomst

Masser af fællesskab og hygge

Indkvartering for enhver smag

SKIREJSER FOR EFTERSKOLER - HVOR VIL I HEN? Skirejser (7 dage/4 nætter) fx: Neukirchen fra kun 2.398,- pr. person Hafjell fra kun 2.598,- pr. person Nassfeld fra kun 3.498,- pr. person Kvitfjell fra kun 2.598,- pr. person

Erfaren håndtering af meget store grupper Skirejser med optimale betingelser for grupper

Bemærk! AlfA Travels skipriser inkluderer: Busrejse t/r, indkvartering, skileje, liftkort og hjelm.

Fast kontaktperson og dialog fra start til slut

Neukirchen prisen inkluderer desuden halvpension.

Bestil et tilbud på skirejsen 2019 til din efterskole allerede i dag - det er ganske uforpligtende!

Se mere på www.alfatravel.dk/skirejser

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Skolerejser med bus

Efterskolen 88,5 mm x 119 mm

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 Bordings Friskole i København søger ny skoleleder Vores skoleleder gennem 17 år går på pension, og vi søger en tydelig og inspirerende leder, der vil medvirke i skolens liv og dagligdag og føre an i den videre udvikling af vores friskole.

Bordings Friskole er en velfungerende og forældredrevet Grundtvig-Koldsk friskole midt i København. Med 410 elever i to spor fra 0.-9. kl, ca. 20 elever i hver klasse og 9. klasse afgangsprøve. Vi lægger vægt på, at børn, forældre og lærere mødes i et forpligtende fællesskab. Vi er en almen børneskole og en moderne holdningsskole. Vi vil en skole, der stimulerer børns lyst til at opleve, lære og udvikle sig som hele mennesker: Med fornuft, fantasi, faglig viden og mod på livet. Med rum til forskellighed og sans for fællesskabet. Med gensidigt ansvar for hinanden som medborgere. Med sans for fortælling, morgensang og at mødes i samtale.

Har du lyst til et udfordrende job i efterskolen med masser af glade og forventningsfulde elever og et dynamisk og inspirerende kollegialt fællesskab?

Engageret naturfagslærer søges til barselsvikariat 1. december 2017 . 12. oktober 2018

Vi søger en leder, der vil være med til at videreudvikle vores skole. Se fulde opslag på www.bordings.dk.

Du skal indgå i et lærerteam, der er ansvarlig for naturfagsundervisningen på 9. årgang og herudover også undervise i matematik og valgfag. Ud over undervisningen indeholder stillingen også tilsynsarbejdet og alt det sjove, spændende og anderledes kostskolearbejde.

Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole med 132 elever. Vi har en velfungerende medarbejderstab og en veludbygget skole med to idrætshaller, en springsal og gode undervisningslokaler med bl.a. nye naturfagslokaler. Skolens værdigrundlag mm. findes på vores hjemmeside www.bgi-e.dk Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Kirsten Tygesen på 75173833 .

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning forhandles i intervallet 457.708-551.025 kr.

Din ansøgning skal være skolen i hænde senest 22/10 2017. Ansøgning sendes til: kt@bramming-efterskole.dk Vi glæder os til at høre fra dig…

Ansøgninger med relevante bilag sendes til ansogning@bordings.dk Ansøgningsfrist d. 22. oktober kl. 12.

Bordings Friskole Øster Søgade 88, 2100 København Ø 3538 6908

Gabelsvej 12 · 6740 Bramming · Tel: 75 17 38 33

Efterskolen · 5. oktober 2017

51

Annoncer

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

Mogens Marquards Vaskerier ApS V/ Morten Marquard Tlf. 30981370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter

I anledning af

Brøderup Efterskoles 150-års jubilæum vil det glæde os at se venner af huset til reception lørdag d. 11. november 2017 kl. 16.00-17.30.

Tilmelding til skolen senest d. 1. november 2017 på kontoret@befs.dk

Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk

www.facebook.com/Broederup/

broederup_efterskole

Brøderup Efterskole

Brøderup Efterskole Karlshøj 40, 4733 Tappernøje tlf. 55 56 41 33.

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

52

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Tryghed og komfort • Vi anvender altid 4-stjernede luksusbusser • Vi går ikke på kompromis med køresikkerheden • Vore chauffører er veluddannede og erfarne • Vore chauffører er vant til at køre med unge mennesker • Udflugter er indlagt i prisen

RING OG FÅ ET TILBUD

BUSREJSER oplevelser og fællesskab

Berlin fra 995,-

krakov fra 1.395,-

Prag fra 1.285,-

Aktivitetsrejse til tjekkiet: Det Bøhmiske Paradis byder på udfordringer i alle sværhedsgrader. Klatring i Krkonosebjergene, rafting i Jizerafloden, mountainbike og masser af hygge og kammeratskab. Professionelle instruktører.

Egen bus til rådighed til udflugter i naturen eller nærliggende byer.

44 94 60 90

Se mere på www.grupperejsebureauet.dk

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Annoncer

once en: oncetil tilresten: resten:

010 0

frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Stå ved rødderne I festtaler bryster vi os ofte af at være rundet af et land, der er beriget med Kolds og Grundtvigs skoletanker, men i praksis synes det som om adgangsbilletten til skoleudvikling er et gyldigt pas.

Skoleforskere, embedsmænd, politikere og lobbyister har igennem de seneste tyve år på rejser verden rundt søgt efter inspiration til en bedre skole.

Imens har praktikerne forsøgt at balancere dansk tradition om at danne unge mennesker til kritiske, selvstændige og aktive medborgere op imod trenden i international skoleudvikling: Test, målstyring, standardisering…

Vi bevæger os i spændingsfeltet mellem dansk skoletradition og en stram styring efter angelsaksiske principper.

Midt i denne bevægelse kom Christine Antorinis efterhånden glemte forsøgsprojekt med ny nordisk skole, som skulle bygge på et manifest af dogmer. Selvom interessen vel stort set fadede ud med ministerskiftet, så popper det nordiske nu op igen med inspiration fra den kulinariske og kreative verden.

Danske kokke og designere har succes verden over med et nordisk touch på deres produkter. På konferencen uddannelsesdebatten slog uddannelses- og forskningsminister Søren Pind således et veloplagt slag for, om vi også på uddannelsesområdet skulle genopfinde det særligt nordiske.

Man må håbe, det ikke bliver endnu et projekt. Kunne det måske bare blive

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

et politisk opgør med uvanerne i form af test, målstyring og infantil begejstring over alt nyt fra den store verden. Og i stedet bygge på vores egen skolehistorie, værdierne og læreren som en fagperson, der selv kan vælge metoder og sætte mål for sine elever.

Den toneangivende, hollandske uddannelsesforsker, Gert Biesta, fremhæver det danske skolesystem som et forbillede, og undrer sig derfor over, at vi er så optagede af andre landes skolesystemer.

Til videnskab.dk siger Gert Biesta, at »…jeg hører, at I er i gang med at lave et system, der udelukkende er baseret på evidens og resultater.« Forskeren advarer imod at gøre skolen til en fabrik, hvor børnene konstant bliver interveneret på, så de præsterer bedre. »Jeg kalder det en svineopdræts-logik.

Landmanden giver svinene noget bestemt foder eller en bestemt behandling og måler så, om de bliver federe. På samme måde afprøver man forskellige metoder i folkeskolen og måler, om eleverne præsterer bedre i test,« siger han.

Tænk hvis vi turde bekende os til vores egen skoletradition som noget så værdifuldt, at det faktisk kan bære hele vejen hjem. Ikke sådan, at vi skal lukke af for verden og inspiration. Men vi behøver ikke slippe kritisk sans og sund fornuft, og kaste arvesølvet overbord, hver gang en embedsmand, politiker eller skoleforsker har været i Finland eller Ontario.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

TIL SKOLER

Tilbuddet gælder til og med 17. december

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

VP300 Professionel støvsuger Lydsvag og effektiv professionel støvsuger – til en fantastisk pris.

Ideel støvsuger til rengøring i institutioner, forretninger, kontorer mv.

• Effektiv filtrering sikrer et godt indeklima • Manøvredygtig letvægtsstøvsuger • Lydsvag med stor kapacitet

Kun

999,-

Rengøring

Lad os kæmpe sammen

Spar

44%

Inkl. moms 1249,-

Glem ikke støvsugerposer

Se mere på:

/

lomax.dk bryster Online www.lomax.dk

Ring

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

E-mail

Lomax

salg@lomax.dk

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Gratis levering ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms (kr. 1000,- inkl. moms)