Efterskolen 4 2013

31. oktober 2013

Nr. 4

Efterskolelever skaber liv i sovebyen

Foto: Christian V. Cortsen

14

Frit valg Lokale byrådsmedlemmer vil bevare fri adgang til 10. klasse.

8

KL får modstand Byrådsmedlemmer kritiserer KL’s ønske om at begrænse 10. klasse.

10

Engelsk vinder frem Flere vil undervise på engelsk.

24

Indhold

Efterskolen 31. oktober 2013 Nr. 4 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Rounborgs Grafiske Hus Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 8

Sprække i KL’s bestyrelse

Nyt KL-medlem går imod uddannelsesudspil.

22

Efterskolemad 24

Engelsk rykker ind

Ny efterskole vil kun undervise på engelsk.

28

10

Byrødder vil have frit valg 14

Elever skaber liv

Efterskolerne fylder i Tølløse.

18

DI angriber

Efterskolerne kan ende som dyrt og eksotisk appendiks til uddannelsessystemet, lyder kritik fra Dansk Industri.

20

Replik til DI

Pro Et Contra

Fordele og ulemper ved at undervise på engelsk.

35

Stenalderhjerner

Interkulturel dannelse er en mangelvare.

36

Få underretninger

Frie skoler kan blive bedre til at gribe ind.

45

Baunsbak kæmper Nyt kritisk udspil.

Nyheder

Replik

Q&A: Det vil være sørgeligt, hvis 10. klasse reduceres til et specialtilbud for de elever, der ikke klarer adgangskravene.

Hvorfor er det en fordel, at både undervisning og samvær foregår på engelsk på efterskolen?

Helene Valgreen, formand for Danmarks Vejlederforening.

10. klasse

Regeringen foreslår i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen, at de unge, som ikke har et gennemsnit på mindst 2 skal have tilbudt at gå i en ny 10. klasse. Men det kan skabe yderligere marginalisering af elever, som har faglige vanskeligheder. Også formanden for 10. klasseskolerne, Henning Rasmussen, mener, det er en dårlig idé: »Svage elever har behov for at være sammen med nogle, der har højere faglige og sociale kompetencer end dem selv.«

Efterskolen på havnen Grønlændervendinger i havnebassinet, musik fra scenen, gymnastikopvisning, streethockey, klatrevægge og hjemmelavet is var noget af det, ålborgenserne kunne opleve, hvis de den sidste tirsdag i september havde lagt vejen forbi havnen.

12 nordjyske efterskole havde valgt sammen at reklamere for et efterskoleophold og havde sat alle sejl til. Omkring 1200 elever og lærere viste, hvad efterskolen kan tilbyde.

Arealet foran Utzon-huset summede af fællesskab, glæde, musik og fysisk udfoldelse. Og i gågaden kunne man også møde efterskoleelever, der stoppede folk for at fortælle, hvorfor også ålborgenserne skal vælge efterskoleudfordringen. De nordjyske efterskoler kunne godt tænke sig at få bedre tag i de unge fra Ålborg.

Niels Alexander Møller, 10 klasse på Vedersø Idrætsefterskole: »Når Jeg er blevet undervist på engelsk og har taget mine Cambridge eksaminationer, kan jeg tage direkte på et gymnasium, der udbyder IB (international Baccalaureate), på et highschool ophold i USA, eller hvad det skulle være. Det åbner en masse muligheder.

I forhold til at tale engelsk i samværsdelen vil det det give en dybere forståelse for, hvordan andre mennesker lever, og hvordan de opfatter verden. Det er klart, at det også kan give nogle misforståelser, men det tror jeg bare er et tilvænningsspørgsmål.«

Mads Norman, director of global operations, Danfoss, bestyrelsesmedlem på Vedersø Idrætsefterskole: Det giver en fantastisk helhedslæring, som man kan bruge, når man senere træder ind i et internationalt studiemiljø eller på en international arbejdsplads. Når jeg rekrutterer nye medarbejdere, kan jeg se, at det er en fordel, hvis de har haft internationale kontaktflader tidligere i deres karriere eller i deres studietid. Det betyder, at de har en dybere forståelse for andre kulturer og en bedre evne til at tilpasse sig de omgivelser, de bliver sat i.

Efterskolen · 31. oktober 2013

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Får varmen to gange

Maraton i efterårsskoven Det begyndte i regn, men sluttede i smuk efterårssol, da Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI) stod som arrangør af nordjyske mesterskaber i løb på den halve og den kvarte maratondistance. I alt stillede 187 løbere til start, flest på den kvarte distance, men også med et pænt felt på den lange halvmaraton.

Begge ruter gik gennem en efterårsklædt Rold Skov og rundt om den maleriske Store Økssø.

Løbsleder Anders Mølbak fra HCI var efterfølgende særdeles godt tilfreds med arrangementet, som havde rekordstor

deltagelse. Elever og medarbejdere fra ni forskellige efterskoler fra det nord- og midtjyske område deltog. »Det har været en fantastisk oplevelse at se, hvordan eleverne har udfordret sig selv og givet sig fuldt ud på de to distancer, og glædeligvis sluttede vi af med smukt vejr, så vi havde en flot ramme til præmieoverrækkelsen,» siger Anders Mølbak.

Det var tredje gang i træk, HCI stod som arrangør af løbet, og man er klar til at påtage sig opgaven igen i 2014.

Efterskole hjælper kommunen Thisted Kommune har fokus på alternative energibesparelser og har søsat et SMART AREA projekt, hvor man vil forbinde tre landsbysamfund energimæssigt.

Bjerget Efterskole har i den forbindelse sagt ja til at stå for en undersøgelse i den lokale landsby. Efterskolens 10. klasse og sciencehold skal undersøge husenes energiforbrug og lave beregninger på, om det kan betale sig at lægge fjernvarme ind i byens huse, eller om solceller for eksempel ville være en bedre løsning. En opgave skolen har taget på sig med glæde, da den pludselig gør undervisningen i matematik og fysik/ kemi samfundsrelevant.

4

Efterskolen · 31. oktober 2013

Jubler over springcenter

I august tog Gymnastiksefterskolen Stevns et nyt springcenter i brug. Både lærere og elever er lykkelige for de 1650 m2 , hvor de kan boltre sig på syv stortrampoliner, to med bungy reck, en skumgrav og 28 meter fasttrack. »Vi er stolte over det nye center, som er med til at fremtidssikre skolen,« udtaler forstander Carlo Mathiasen.

Eleverne på Vestfyns Efterskole kløver selv det brænde, som den lille efterskole bruger til opvarmning.

De seneste 30 år er skolen blevet opvarmet med træ, og forstander Marie Klit fortæller, at det er et godt pædagogisk princip at lade eleverne være med til arbejdet. »Her forstår de virkelig sammenhængen,« siger hun og ærgrer sig over, at der måske er en dyr afgift på brænde på vej.

Til gengæld glæder hun sig over, at skolen for et år siden fik monteret solceller på taget. Celler som hjælper på skolens energibudget. »Det ser ud som om, vi producerer mere strøm, end vi bruger,« siger Marie Klit.

Lukket inde på skolen Eleverne på Rudehøj Efterskole har i en uge været lukket inde på skolen. For at lære hvordan samfundet fungerer, har eleverne dannet et minisamfund med regering, virksomheder, jobcenter, og hvad der ellers hører til. Eleverne måtte ikke forlade skolen under projektet, og al undervisning var taget af programmet. I stedet skulle de unge organisere det lille samfund. Alle skulle have løn til at købe mad og andre fornødenheder, som blev fremstillet på små virksomheder. Der blev dannet en regering.

Lærerne besatte stats- og finansministerierne, mens eleverne sad på de resterende taburetter.

De første par dage var der mange arbejdsløse, som fik bistandshjælp. Men det gik forholdsvist hurtigt op for de arbejdsløse, at det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen. Både den personlige, men også samfundsøkonomien.

Rundt om folk

Sigurd på efterskole Sigurd Barrett var ifølge Herning Folkeblad på efterskole for en enkelt dag.

Det skete da han i oktober optrådte på Midtjysk Efterskole. Her underholdt han med sange og fortællinger. Koncerten var arrangeret af efterskolen i samarbejde med kirkerne i gamle Nørre Snede Kommune.

Gav sig fuldt ud 107 elever fra Haarby Efterskole gav den gas, da de lige inden efterårsferien prøvede kræfter med en lille triatlon.

800 m svømning, 39 km på cyklen og 7,8 km løb var udfordringen. 94 gennemførte på under fire timer. De 44 endda under 3 timer. Så elevernes frygt for løbet blev gjort til skamme, og den ihærdige træning op til løbsdagen betalte sig. »I år var der specielt mange, der gav den gas, og vi har aldrig set så mange, der i anstrengelserne for at få en god tid, kæmpede sig i mål med kramper,« siger Claes Krog, der var speaker under arrangementet.

Efterskole presser juice På Gødvad Efterskole har man afholdt et åbent hus under overskriften, Juicens Dag. Her kunne gæsterne medbringe egne æbler, og få det presset til juice.

Efterskolen sørgede for at juicepresseriet foregik på behørig vis. Skolens lærere og elever hjalp ifølge Midtjylland Avis de fremmødte med at forvandle frugterne til juice

Jens Horn, tidligere forstander på Den Rytmiske Efterskole i Borring og på Ollerup Efterskole Sang og Musik, er i gang med at etablere en ny efterskole i Holbæk. Efterskolen får navnet Musik- og Teaterefterskole og etableres i de bygninger, der tidligere husede konkursramte Maglesø Efterskole. Med i gruppen bag skolen er også den kendte komponist og tv-kok James Price samt teaterdirektør og godsejer Joachim Castenschiold.

Jan Pytlick fik opmærksomhed både fra medierne og Dansk Håndbold Forbunds sportschef, Ulrik Wilbek, da Oure Efterskole kunne melde ud, at Pytlick havde fået ansættelse på skolen.

Men den går ikke. Man kan ikke have en fast ansættelse samtidig med jobbet som landstræner, mente Wilbek. Så nu er Jan Pytlick løst knyttet til efterskolen. »Jeg synes, det er fedt at have en ugentlig træning, hvor man kan få en føling med håndbold. Det at kunne afprøve nogle helt nye ting kan man godt savne i jobbet som landstræner.«

Erik Poulsen har forladt stillingen som forstander på Venø Efterskole for at blive viceungdomsskoleinspektør i Silkeborg Kommune.

Per Slyngborg stopper som forstander på Eriksminde Efterskole med virkning fra 1. august 2014. Per Slyngborg har været forstander i 24 år og har nu meddelt bestyrelsen, at han synes der skal nye og yngre kræfter til at lede skolen. Bestyrelsen vil nu opslå stillingen for at tiltrække såvel eksterne som interne ansøgere.

Styrelsesmedlem Hans Jørgen Karlshøj-Andersen og konsulent Hanne Lautrup i Efterskoleforeningens sekretariat udgør et lille udvalg, som skal se på en modernisering af Efterskoleforeningens vedtægter. Målet er at arbejdet kan præsenteres på årsmødet i 2014 med henblik på vedtagelse året efter.

Samtidig vil foreningens næstformand Mette Sanggaard Schultz og formand Troels Borring arbejde på et oplæg om foreningens formål.

Rundt om folk Vi omtaler folk, der rykker til nyt job, en kollega, der har jubilæum eller rund fødselsdag.

Måske har skolen skiftet ud i bestyrelsen eller måske er der en, som involverer sig særligt i et projekt. Redaktionen vil gerne have små navnenoter og portrætfoto. Så hold jer ikke tilbage, men mail til redaktionen@magasinhuset.dk

AGF håndbold samarbejder med Risskov Efterskole Unge, som gerne vil kombinere deres håndboldspil med et efterskoleophold, får nu muligheden på Risskov Efterskole.

En samarbejdsaftale mellem skolen og AGF håndbold sikrer, at de unge både kan passe skolen, træningen og et tæt kampprogram.

BGI bygger højhus BGI Akademiet ved Bjerre i Hedensted Kommune er i gang med at bygge et 24 meter højt hus, som skal rumme nyt køkken og spisesal, faciliteter til undervisning, nye elevværelser og et kreativt værksted, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Byggeriet bliver på 2650 kvadratmeter.

Huset skal stå færdig 1. august 2014.

Efterskolen · 31. oktober 2013

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Halv million til handlede kvinder

Økologisk køkken får medalje Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole arbejder for, at de unge skal få en større forståelse for naturen, samt sund mad og motion. Økologi har derfor i flere år haft en fremtrædende plads i skolens køkken. Nu er indsatsen blevet honoreret med Fødevarestyrelsens sølvmærke, også kaldet Det økologiske Spisemærke.

Mærket gives til de køkkener, der har et økologiniveau på 60 til 90 procent. »Jeg er stolt over, at vi nu har opnået dette sølvmærke. Og selvom vi som køkken gennem flere år har ligget på den høje økologiprocent, så er det dejligt at få et synligt skulderklap,« siger køkkenleder Claus Jespersen og fortæller, at han for at beholde sølvmærket hver tredje måned skal udregne og indberette sine økologikøb. Et stort arbejde i et køkken, der har en årlig omsætning på over en million kroner. »Jeg er især stolt over mærket, når man tænker på, at vi er en af de eneste efterskoler i landet, der har opnået det,« siger Claus Jespersen. De fleste andre køkkener, som netop har fået overrakt sølvmærket, er små køkkener, eksempelvis køkkener i børnehaver.

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole ser køkkenet som et pædagogisk værksted, hvor eleverne inddrages i madproduktionen i hele processen fra morgenmøder om madplaner over hygiejne- og ernæringslære til tilberedelsen og præsentationen af den færdige mad. »Det er dejligt at have de unge med i køkkenet. Selvom de synes, det kan være hårdt arbejde, så får vi mange gode snakke hen over grøntsagerne,« siger Claus Jespersen.

Fødevareminister Karen Hækkerup overrakte prisen til efterskolens køkkenleder.

6

Efterskolen · 31. oktober 2013

I løbet af de sidste fem år har efterskoler i hele landet samlet omkring en halv million kroner ind til HopeNow, der arbejder for handlede kvinders rettigheder.

Bag efterskolernes store arbejde ,som har ført til at efterskolerne har modtaget HopeNow prisen 2013, star tidligere efterskolelærer Elisabeth Berg, som du kan møde på næste side.

»Det var ikke svært at vælge, hvem der skulle modtage årets HopeNow Pris. Efterskolerne har gennem en årrække udvist stort engagement og stor kreativitet. Eleverne har med deres opfindsomme indsamlinger formået at forholde sig til komplekse problemstillinger på en konkret og vedkommende måde,« siger organisationens formand Anne Brandt Christensen.

Ingstrup i baskerlandet Eleverne på Proef10 linjen fra Ingstrup Musik- og Idrætsefterskole har netop været en uge i Spanien, 12 km vest for den baskiske hovedstad Bilbao. Her skulle eleverne sammen med deres baskiske partnerskoler samarbejde omkring kulturprojekter, der skal udvide de unges interkulturelle kompetence. Igennem projektorienteret arbejde med musik, sport, mytologi, gastronomi og teenagere og madkultur, skal eleverne i første omgang formidle dansk kultur til deres baskiske medstuderende. I april 2014 ankommer partnerskolen en uge til Ingstrup

Musik- og Idrætsefterskole, hvor det så vil omhandle baskisk kultur. Allerede da eleverne landede torsdag aften, skulle de som det første holde 1 times foredrag for deres baskiske medstuderende. Produkterne der skal arbejdes med, spænder fra indspilning af en dansksproget CD til en opskriftsbog fyldt med danske retter. Projektet er engelsksproget, men eleverne fra Ingstrup Musik- og Idrætsefterskole har modtaget spanskundervisning op til turen. Proef10 linjen er en projektorienteret 10. klasse, for elever med en allerede tilfredsstillende FSA.

5 hurtige

Grejsdalen hjælper Givskud Zoo Elever fra Grejsdalens Efterskole brugte Givskud Zoo som case, da de i oktober var på innovationscamp.

Dyreparken var interesseret i at høre, hvordan parken kan blive mere tiltrækkende for teenagere, og det passede godt ind i efterskolens måde at arbejde på i skolens 10. klasse med studieretningen Medier & Kommunikation. Her er der fokus på innovation, medborgerskab og medier. »Det har stor værdi for vores elever, at de kan få lov til at udarbejde løsninger, der kan bruges i praksis. Det er en ny måde at gå i skole på, og det er meget anderledes end at skrive en stil eller lave en matematikaflevering. Vi ønsker at ruste vores elever til at tage ansvar, se udfordringer som muligheder, og udvikle kreativitet og personlige og samarbejdsmæssige kompetencer. Innovationscampen er en af måderne at gøre det på, og så er det rigtig dejligt, at virksomheder i lokalområdet har lyst til at samarbejde med os om det,« forklarer lærer Bente Jacobsen.

Hunden med på efterskole Mange steder kan man tage hesten med på efterskole, men på Helgenæs Naturefterskole kan eleverne ifølge Fredericia Dagblad også tage hunden med. Det drejer sig om skolens jagtlinje, hvor eleverne kan medbringe deres egen jagthund. »Det er ikke nyt for mig at tage på jagt, det har jeg gjort med min far. Først som klapper og efterfølgende med min bedste ven, hunden,« siger 16 årige Christian Madum, som glæder sig til at bestå jagtprøven.

Ifølge lærer på Helgenæs naturefterskole, Rasmus Amtkjær, er det en stor gevinst for både jagtholdet og eleverne selv, at de kan have den firbenede ven med hjemmefra. »Vi skal altid have hund med, når vi er på jagt, og flere hunde giver flere muligheder,« udtaler han til dagbladet.

Elisabeth Berg, 67 år, foredragsholder for Hope Now. Har indsamlet en halv mio. kr. til humanitært arbejde.

Tidligere efterskolelærer på Sdr. Nærå Fri- og Efterskole. ?: Du er gået på pension. Hvorfor holder du ikke bare fri

Jeg havde været på pension i en uge, da min mand sagde, at han ikke holdt til, at jeg bare gik rundt herhjemme. Jeg måtte finde på noget at tage mig til. Jeg er ikke så praktisk med hænderne, og motion er for mig opreklameret. Så jeg måtte finde en anden beskæftigelse.

? Hvorfor blev det lige Hope Nows arbejde med støtte til handlede kvinder, du kastede dig over Det var en tilfældighed. Jeg så et indslag i tv om en nigeriansk kvinde, der havde haft mod til at melde sine bagmænd. Det fremgik, at organisationen Hope Now støttede kvinden i hendes frigørelseskamp, og det blev jeg optaget af. Jeg ringede til dem og hørte, om de ikke kunne bruge mig til noget.

? Hvad er din opgave så Siden 2008 har jeg holdt foredrag om menneskehandel på 70 efterskoler. Jeg har været i kontakt med 17.000 elever og sat fokus på problemerne. Samtidig opfordrer jeg elever til at gå ud og gøre en forskel, enten for kvinderne eller for noget helt andet.

Bare de engagerer sig.

Ofte laver de projekter og arbejder for Hope Now. Eleverne på Nr. Aaby Efterskole har for eksempel solgt sig selv som saver i byen. Det gav 8.500 kr. i løbet af en dag. På Elbæk Efterskole har eleverne arrangeret et løb, og andre steder sælger de forældreog bedsteforældrekaffe. De penge, der kommer ind på foredrag, går ubeskåret til det humanitære arbejde.

? Hvad gør mest indtryk At Danmark ignorerer handlen med kvinder. Når kvinderne havner i Danmark, sendes de ofte bare tilbage, istedet for at vi tager den tid, der skal til, for at sagerne kan behandles ordentligt og dermed at vi kan hjælpe kvinderne. De er styret af nogle brutale bagmænd, som de står i økonomisk gæld til.

?Hvad driver dig Jeg har altid gerne ville sætte fingeraftryk, og jeg har det bedst, når jeg brænder for noget. Her kan jeg gøre en forskel. Jeg har selv fire børn og snart otte børnebørn. Dem vil jeg også gerne være noget for. Så hvert år sætter jeg tid af i kalenderen til at være bedstemor. Det er vigtigt. Men dernæst booker jeg tid i min kalenderen til at holde foredrag på efterskolerne. I det her skoleår har jeg 21 foredrag tilbage.

Efterskolen · 31. oktober 2013

7

POLITIK

Kommunerne

Lokalpolitikere bakker det frie valg op De lokale byrådspolitikere vil i modsætning til deres interesseorganisation KL værne om forældrenes ret til at sende børnene i 10. klasse på efterskolerne 10. klasse

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Mens Kommunernes Landsforening i et fælles udspil med DI og Dansk Metal foreslår, at 10. klasse fremover reserveres til de svageste unge, så går et markant flertal af byrådspolitikerne imod denne holdning. I en rundspørge til de nuværende byrådspolitikere erklærer 67 procent sig uenige eller delvist uenige i, at 10. klasse bør målrettes de svageste

elever. Kun knapt 8 procent er enige i synspunktet, mens 25 procent er delvist enige med KL. Et flertal blandt lokalpolitikerne vender sig også imod, at der indføres visitering til 10. klasse, mens hele 93 procent bakker op om, at forældrene fortsat frit skal kunne vælge 10. klasse på efterskole til deres børn.

Resultatet står i skærende kontrast til KL’s udspil, om at alle unge, der efter 9. klasse erklæres uddannelsesparate, skal gå direkte videre i en ungdomsuddannelse, og at 10. klasse udvikles til et målrettet overgangstilbud for de svageste unge.

Jeg er hamrende imod at begrænse adgangen til efterskolernes 10. klasser.

Holger Gorm Petersen Medlem af KL’s bestyrelse

Byrådspolitikerne og efterskolerne. 678 nuværende byrådspolitikere har deltaget i rundspørgen om 10. klasse og efterskolernes betydning.

10. klasse øger de unges lyst og motivation til videre uddannelse

Karakterer og motivation styrkes, når de fagligt svage kommer i klasse med de fagligt stærke

Delvist enig 46,39%

Delvist enig

Enig Uenig

40,19% 1,41%

Delvist uenig 11,29%

8

Efterskolen · 31. oktober 2013

Enig Uenig

51,11% 33,23% 3,01%

Delvist uenig 12,66%

Nyt KL-medlem er kritisk Holger Gorm Petersen (DF), der netop er indtrådt i KL’s magtfulde bestyrelse, siger, at han er »hamrende imod at begrænse adgangen til efterskolernes 10. klasser.« »Efterskolerne er guld værd for mange unge på deres vej til at vælge uddannelse og i forhold til at blive mere modne. Enhver kan se, at et forslag om at begrænse adgangen til 10. klasse vil gå hårdt ud over efterskolerne, og det har jeg svært ved at se skulle være i kommunernes interesse.

Jeg vil gerne være med til at påvirke den her sag i en anden retning,« siger Holger Gorm Petersen, der netop har afløst Poul Nødgaard i KL’s bestyrelse.

Han understreger, at det også for kommunerne er vigtigt, at de unge bliver afklarede og vælger den rigtige ungdomsuddannelse. Som medlem af Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune oplever han, at en del unge falder fra ungdomsuddannelserne, netop fordi de ikke er afklarede med deres uddannelsesvalg.

Et enøjet udspil Også formanden for KKR Syddanmark, der er et samarbejdsorgan mellem alle de sydjyske og fynske kommuner, er skeptisk overfor KL’s udspil. »Jeg synes, det er enøjet, hvis 10. klasse skal reserveres til de svageste elever,« siger Egon Fræhr (V), der også er borgmester i Vejen Kommune.

»10. klasse skal naturligvis være et godt tilbud til de svage unge, men mange andre unge har god effekt af at gå i 10. klasse enten i et kommunalt 10. klassecenter eller på efterskole. Vi ser blandt andet den effekt, at mange af disse unge kommer hurtigere igennem deres videre uddannelse, fordi de er blevet mere afklarede.« Desuden advarer han om, at man vil revolutionere skolen hvert andet år.

Holger Gorm Petersen går som nyt medlem af KL’s bestyrelse imod forslaget om at begrænse adgangen til 10. klasse

»Vi har gjort meget i kommunerne de senere år som at målrette 10. klasse, skabe praktikforløb og integrere uddannelsesvejledningen i skoleforløbet. Det nytter ikke, at man vil ændre det hele igen, inden tiltagene får lov til at vise deres effekt. For mig er der god mening i at fastholde 10. klasse som det frie valg, vi kender i dag,« siger Egon Fræhr.

Spiller vigtig rolle Blandt de 677 nuværende byrådsmedlemmer, som har deltaget i rundspørgen, er der også enighed om, at efterskolerne spiller en væsentlig rolle i uddannelsesbilledet.

På et spørgsmål om, hvorvidt 10. klasse øger de unges lyst og motivation til videre uddannelse, erklærer godt 87 procent sig enige eller delvist enige.

Mens hele 92 procent er enige i, at efterskolerne – herunder efterskolernes 10. klasser – spiller en afgørende rolle for de unge. »Undersøgelser viser, at elever, der har været på efterskole og efterfølgende vælger gymnasium, klarer sig bedre, end elever, der er kommet direkte fra 9. klasse. Samtidig er de også mere modne og langt mere klar til at indgå i nye sociale sammenhænge, hvilket er en af mange færdigheder, efterskolerne kan tilbyde,« siger byrådsmedlem Søren Konnerup (V), Rebild Kommune. �

Efterskolerne er med til at give de unge et uddannelsesløft

10. klasse bør målrettes de svageste elever

Delvist enig 31,90%

Delvist enig 25,27% 7,85%

Enig

62,22%

Enig

Uenig

0,95%

Uenig

Delvist uenig

4,92%

Delvist uenig 26,84%

40,03%

Efterskolen · 31. oktober 2013

9

EfterskoleLANDSKAB

?

10. klasse

Lokalpolitikerne og 10. klasse.

KL har sammen med DI og Dansk Metal foreslået at reservere 10. klasse til de bogligt svage unge.

Hvad mener lokalpolitikerne om den sag?

Lene Aalestrup, borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti, Rebild Kommune Politikerne skal ikke pille ved den frie adgang til 10. klasse. Det er forældrene og de unge, der selv skal finde ud af, om de vil bruge 10. klasse til at udvikle sig fagligt, socialt eller opnå mere modenhed. Mange unge har meget stor glæde af det 10. skoleår, også selvom de måske ikke fagligt set har brug det. Vi kan ikke gøre de unges personlige udvikling op i penge. Desuden betaler forældrene en stadig større andel selv, da det er blevet meget dyrere at gå på efterskole. Pengene kan

også samfundsmæssigt være givet godt ud. Det er heller ikke billigt, hvis de unge mangler afklaring og modenhed, og springer fra ungdomsuddannelserne. Det er min erfaring at mange unge har brug for det ekstra afklaringsår.

Min egen datter går i år på efterskole i 9. klasse.

Vi opfordrede hende til at tage på efterskole – i enten 9. eller 10. klasse – fordi efterskolelivet giver en personlig udvikling.

Jeg synes KL’s udspil er et helt upassende "angreb" på efterskolerne og manglende respekt for deres betydning for, at de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

Nora Hornstrup, byrådsmedlem for Venstre i Thisted Byråd

10

Efterskolen · 31. oktober 2013

Mette Hjorth, byrådsmedlem for Radikale Venstre i Nordfyns Kommune Fordi man er fagligt dygtig, er det ikke sikkert, man er moden. Derfor skal vi have 10. klasser, som både kan løfte de unge rent fagligt, for dem der har behov for det, men også 10. klasser på blandt andet efterskolerne, hvor de unge kan få mulighed for at få et anderledes skoleår, hvor de prøver

andre kompetencer af. Jeg går varmt ind for efterskolerne, og mener det er forkert at begrænse adgangen. 10. klasse og især efterskoler kan være med til at modne alle elever - også fagligt stærke elever - til at tage en uddannelse.

Brian Bøge Christensen, byrådsmedlem for Venstre, Ikast-Brande Kommune Efterskolen er med til at modne og udvikle de unge til at blive selvstændige medborgere i vores samfund. Vi har haft vores 6 børn på efterskole i 10. klasse, og det har afklaret dem i forhold til uddannelse. Det handler ikke kun om, at de unge

skal hurtigt igennem, de skal også være klar til at gå videre. De unge er udviklingsmæssigt meget forskellige og derfor er det helt forkert blot at målrette 10. klasse mod de bogligt svage unge.

Arly Eskildsen, byrådsmedlem for SF i Herlev Kommune og medlem af KL’s Børne- og kulturudvalg Jeg sidder i KL’s udvalg for børn og kultur, hvor vi har behandlet KL’s udspil. Jeg er i opposition til den politik, for jeg mener, det er en helt forfejlet økonomi- og produktivitetstankegang, der ligger bag. Hvis vi betragter de unge, som nogle der bare skal igennem en pølsemaskine, risikerer vi, at de knækker nakken.

Alle taler om, at vi har brug for kreative og innovative unge, og derfor er vi også nødt til at give

plads til, at de unge får tid til at komme på efterskole i 10. klasse.

Selv har jeg haft fire børn på efterskole. Min oplevelse er, at de har øget motivationen og fået mere lyst til læring. De er nu alle godt i gang med universitetsuddannelser. En af dem bruger helt tydeligt de kreative kompetencer, hun fik udviklet på efterskolen.

Efterskolen · 31. oktober 2013

11

POLITIK

Kommunerne

Efterskolerne spiller en vigtig rolle for lokalsamfundene Delvist enig 35,23% Enig

52,76%

Uenig

3,48%

Delvist uenig

8,53%

Vil det svække lokalsamfundet, hvis en efterskole i dit lokalsamfund lukker?

I meget høj grad

12,08%

I høj grad

37,75%

Hverken eller

29,87%

I ringe grad

12,92%

Slet ikke

7,38%

Byrådspolitikerne og efterskolerne. 678 nuværende byrådspolitikere har deltaget i rundspørgen om 10. klasse og efterskolernes betydning.

Efterskolerne styrker lokalsamfundet

Jeres skole kan tilbyde Cambridge English i samarbejde med Studieskolen • • •

Et internationalt bevis på elevens engelskkundskaber Et tilbud der giver jeres elever flere muligheder Skolen kan profilere sig som Cambridge English skole eller tilbyde det som valgfag.

Kontakt Studieskolen.dk eller 33 18 79 39

Efterskolen · 31. oktober 2013 12 Studieskolen_104x140_18.10.NY2.indd 1

18/10/13 14.17

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Byrådspolitikere anerkender efterskolernes økonomiske og kulturelle betydning for lokalområderne i ny undersøgelse Hvis der ligger en efterskole i et mindre lokaleområde, så kan det ofte mærkes på omsætningen hos lokale handlende og håndværkere ligesom skolen i mange tilfælde udgør en væsentlig arbejdsplads i udkantsområder.

I en rundspørge, som Efterskolen har foretaget til de nuværende byrådsmedlemmer siger 88 procent, at de enten er enige eller delvist enige i, at efterskolerne spiller en vigtig rolle for lokalsamfundet. »Efterskolerne er en gevinst for lokalsamfundene. De giver liv og et kulturelt løft. Eleverne lægger penge i butikkerne og benytter svømmehaller, biblioteker m.v.,« siger byrådsmedlem Annemette Johnsen fra SF i Guldborgsund Kommune.

Frygten for, at en begrænset adgang til 10. klasse kan føre til skolelukninger er også noget, der optager lokalpolitikerne. For som et socialdemokratisk byrådsmedlem siger i undersøgelsen, så »svækker skolelukninger altid lokalsamfundet.« Undersøgelsen viser tydeligt, at efterskolens rolle er større desto mindre et lokalsamfund, den ligger i. Men generelt mener 38 procent af byrådsmedlemmerne, at efterskolerne styrker den lokale økonomi, mens halvdelen mener, det vil svække lokalsamfundet, hvis en efterskole lukker. »Lukning af en efterskole vil føre til tomme bygninger, manglende liv og tab af arbejdspladser,« siger byrådsmedlem Kristian Andersen (KD) fra Ringkøbing-Skjern Kommune. �

action og friluft

tryghed ærlighed troværdighed skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Få besøg på din skole, når vores action-guider fra Tjekkiet kommer til DK 18. - 20. nov. 2013 Ring for aftale

kiet k e j l /T lien d n i Sp na/Ita 5 4 sca r. 1.3 o T fra k e 425 . g 1 i . r r fra k Sve / g n Årjä w/Polen o Krak Kontakt os og få tilsendt et gratis,

1.425 . r k fra 1.545 . r k fra

uforpligtende tilbud Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Efterskolen · 31. oktober 2013

13

EfterskoleLIV

Lokalsamfund

Efterskoleelever skaber liv i sovebyen Tre efterskoler i en forholdsvis lille stationsby giver liv i gaden. De handlende profiterer af de mange unge, og skolerne skaber lokale arbejdspladser og arbejder på også at få en mere kulturel betydning POLITIK

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Tog til København og Holbæk to gange i timen og godt fem minutters kørsel til Holbækmotorvejen giver optimale muligheder for pendlerne i Tølløse. En stor del af den lille stationsbys godt 3700 indbyggere tager da også på arbejde uden for byen. »Vi er ikke rigtig Udkantsdanmark, men vi er ved at udvikle os til en soveby.

Rigtig mange kører øst på for at arbejde,« siger Birk Christensen, der er forstander på Tølløse Privat- og Efterskole.

Han fortæller, at mange specialbutikker de seneste år er lukket i det, han kalder byens gamle handelscentrum. »Boghandlen, guldsmeden og cykelforretningen er for eksempel væk. Men en række store dagligvarebutikker som Brugsen, Netto og Aldi er skudt op lidt væk fra det gamle centrum,« siger han og tilføjer, at det er en udvikling, der ham bekendt kendes fra stort set alle byer. »Når der er lidt stille i byen, er det jo meget fint, at her er så mange efterskoler,« siger Birk Christensen Tre efterskoler Hele tre efterskoler er placeret i den nordvestsjællandske stationsby. I indeværende skoleår er der indskrevet 377 elever på skolerne. Hvilket betyder, at en ud af ti i byen er elev på en efterskoler.

14

Efterskolen · 31. oktober 2013

Efterskolerne fungerer ofte som samlingspunkt for byens borgere med for eksempel kulturelle tilbud, der ikke ville være der, hvis efterskolen ikke havde ligget der.

Carsten Hansen Minister for By, Bolig og Landdistrikter

Den høje koncentration af 15 – 16 årige fylder da også i byen.

Brian Thomsen oplever det hver dag på sin OK-plus tankstation, hvor de unge kommer i pauserne, og efter at

undervisningen er afsluttet, for at købe slik og sodavand. »De unge fylder jo da noget i min butik. De kommer lige omkring efter lidt guf til at hygge sig med,« siger han og fortæller, at de opfører sig pænt og er meget velkomne i butikken. »Mine primære kunder er håndværkere, så min butik er ikke afhængig af de unges indkøb, men vi tager selvfølgelig det hele med, og nogle penge bliver det da til,« siger han og tilføjer, at de unges samlede indkøb i alle byens forretninger må blive til en del i løbet af året.

Lommepengene lægges i byen »Hvis efterskoleeleverne forsvandt fra Tølløse, ville der lukke i hvert fald en af de butikker, der sælger slik, sodavand og nudler,« siger Birk Christensen, og Anne Fabiansen, der er forstander på Tølløse Slots Efterskole, supplerer: »Eleverne lægger vel stort set alle deres lommepenge i byens pizzariaer, i Brugsen og i Aldi. Hvor meget det er, ved jeg ikke, men det kunne måske være en hundredekroneseddel om ugen. Det bliver da til penge.« En hurtig udregning viser, at hvis de 377 unge hver lagde 100 kroner om ugen, ville det på et år løbe op i halvanden million. Dertil skal lægges de penge, som de tre efterskoler køber ind for i de lokale butikker. Alle skolerne har store køkkener, som hovedsageligt køber ind i engros firmaer, der ikke er lokale. »Men vi køber da af og til noget i Brugsen. Det er ikke kæmpe beløb, men det bliver da til noget,« siger Anne Fabiansen.

Efterskoleeleverne lægger mange af deres lommepenge i de lokale forretninger, og hvis de 377 efterskoleelever i Tølløse hver lagde 100 kroner om ugen, ville det løbe op i halvanden million på et år.

Kjeld Jensen, der er brugsuddeler i den lokale Superbrugs, fortæller, at både efterskolernes og de unges private indkøb har betydning for omsætningen.

Men hans butik er meget stor, så efterskolerne har ikke afgørende betydning. »Men efterskolerne repræsenterer jo også et antal arbejdspladser,« siger han.

Efterskolerne genererer arbejdspladser Agnete Dreier, er valgt ind i Holbæk byråd for SF. Hun er formand for udvalget for børn og bor lidt uden for Tølløse.

Hun fortæller, at kommunen arbejder for at fastholde Tølløse som en attraktiv by at bo i. »I den forbindelse er arbejdspladser vigtige, og vi vil gerne fastholde så mange jobs som muligt, så tre efterskoler er jo fantastisk,« siger hun.

De tre efterskoler har samlet 65 ansatte. Heraf bor de 30 i lokalområdet, mens en del bor i Holbæk og nogle i andre kommuner. »Efterskolerne giver jo desuden arbejde til nogle af de lokale håndværkere,« siger hun.

Foto: Christian V. Cortsen

Lokale håndværkere »Vi forsøger at bruge lokale håndværkere, hvor det er muligt,« siger bestyrelsesformand på Tølløse Slots Efterskole, Jørgen Larsen og tilføjer, at det afhænger af opgavens karakter. Hvis der er tale om store opgaver, henter skolen tilbud hjem, og de lokale bliver inviteret til at give bud. »Men de får ikke særstatus. De indgår på lige fod med de andre, og det er kvaliteten og prisen, der afgør, hvem vi vælger,« siger han og fortæller, at skolen har en række lokale håndværkere tilknyttet • Efterskolen · 31. oktober 2013

15

EfterskoleLIV

Lokalsamfund

Hvis efterskoleeleverne forsvandt fra Tølløse, ville der lukke i hvert fald en af de butikker, der sælger slik, sodavand og nudler.

Birk Christensen

til at varetage almindelige reparationsopgaver. »Når vi bruger de lokale håndværkere er det del af en bevidst politik om at være synlige i lokalsamfundet,« siger Jørgen Larsen.

Borgermøder og musicals Alle tre efterskoler arbejder for at skabe et godt forhold til lokalsamfundet, og hvis der er brug for det, stiller skolerne lokaler til rådighed for møder og lignende. »Vi er bevidste om, at vi spiller en rolle i lokalsamfundet, men vi er selvfølgelig præget af, at vores elever ikke kommer her fra,« siger Jørgen Larsen og fortæller, at Tølløse Slots Efterskole for eksempel inviterer til det årlige julemarked, af og til arrangerer et foredrag med offentlig adgang, har lånt lokaler ud til møder, og gerne inviterer når skolen for eksempel laver musical eller opfører et teaterstykke.

De to af byens efterskoler ligger i tilknytning til en privatskoler, og har således kontakt til en stor gruppe lokale forældre. »Vi har stor betydning for det lokale, men det er vanskeligt for os at skelne mellem privatskolens og efterskolens betydning,« siger forstander på Sejergaardsskolen Musikefterskole, Lone Hansen.

16

Efterskolen · 31. oktober 2013

Størst betydning i de mindste samfund Formand for landdistrikternes fællesråd Steffen Damsgaard er slet ikke i tvivl om at efterskolerne har stor betydning for lokalområderne, både økonomisk og kulturelt. »På det kulturelle område, tror jeg dog, at betydningen er størst, hvis efterskolen er den eneste skole i lokalområdet,« siger han og tilføjer, at når en efterskole ligger i en lidt større by, hvor der også er folkeskoler eller privatskoler som i Tølløse, fylder den økonomiske betydning mest.

Giver liv i byen Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen opfatter ligeledes efterskolerne som vigtige for landdistrikternes udvikling. »Efterskolerne fungerer ofte som samlingspunkt for byens borgere med for eksempel kulturelle tilbud, der ikke ville være der, hvis efterskolen ikke havde ligget der,« siger han og tilføjer, at de desuden sikrer vigtige arbejdspladser i lokalsamfundet, og at eleverne jo også lægger penge hos købmanden. »Efterskolerne er et vigtigt bidrag til et lille samfund, og det siger næsten sig selv, at en flok glade unge mennesker på en efterskole, giver liv i de små byer,« siger han. �

TRE GODE GRUNDE TIL AT JERES KLASSE ER I DE BEDSTE HÆNDER HOS OS: HOTELS & HOSTELS

God indretning

Rigelig mad

Mange fritidstilbud

lt i 3x centra

Berlin Velegnet til det perfekte ophold i Berlin.

Førstevalget for skole- og grupperejser i mere end 10 år!

MED KAMPAGNEKODEN ”EFTERSKOLEN” FÅR I 10% RABAT PÅ OVERNATNINGSPRISEN* Booking og forespørgsler via gr@aletto.de, www.aletto.de/gruppen eller tlf. 0049 30 233 214 200.

Tilbuddet er også tilgængeligt via udvalgte rejsearrangører såsom Rose Rejser ApS, info@roserejser.dk, tlf. 73 78 00 57.

Gældende for alle henvendelser for perioden 31.10.13. – 31.08.14. Særlige datoer undtaget.

*

de STORE læser

læser læser l s r e æ s l æ æ l er læser læser ser læ r æs r e s e æ s l s s e r l læser æ er læ r e læser læs æs Konference om læsning på de ældste trin i grundskolen 3o. - 3l. februar 20l4 · Golf Hotel Viborg MØD: lektor Jan Mejding · lærebogsforfatter Ayoe Quist Henkel · lektor og lærebogsforfatter cand.mag Alice Bonde Nissen · lektor og lærebogsforfatter cand.mag Johannes Fibiger · anmelder Steffen Larsen · efterskolelærer og lærebogsforfatter Lise Stadelund · forfatter Sanne Søndergaard · forfatter Søren Jessen· cand.psych Anders Colding-Jørgensen · pædagogisk konsulent Lis Pøhler · cand.pæd i dansk Anette Fonnesbæk Skyt · cand.pæd Simon Skov Fought · fagkonsulenterne i dansk, Undervisningsministeriet Lise Vogt & Charlotte Rytter samt forfatter Jan Sonnergaard

viacfu.dk/destorelæser

Debat

Dansk Industri vs. efterskolerne

Ender efterskolerne som et eksotisk appendiks Dansk Industris direktør Lars B. Goldschmidt angriber atter efterskolerne. I Mandag Morgen skriver han blandet andet: Efterskolen har en hær af ressourcestærke fortalere, ministre og andre, der danner ringborg om skolerne, hver gang jeg eller andre antyder, at der er noget, der bør diskuteres. Men jeg mener faktisk også, at efterskolen er en succes.

Jeg mener derimod ikke, at en succes skal være immun over for udvikling. Når hele uddannelsesverdenen omkring efterskolerne udvikler sig og forsøger at adressere de udfordringer, som vitterlig er i vores uddannelsessystem, så vil det klæde efterskolerne også at bidrage til løsningerne.

I stedet har jeg i de seneste uger kunnet se helsidesannoncer om efterskolernes fortrinligheder i landets aviser. Jeg mærker næsten den løftede pegefinger med beskeden om, at alt vil blive sat over styr, hvis typer som jeg får succes med at ændre på efterskolerne.

Problemet er bare, at selv efterskolerne øjensynligt nu er blevet fanget af deres egen succeshistorie. De er blevet lullet ind i en god fortælling, der desværre ikke har hold i virkeligheden.

Tag efterskolernes budskab om, at et efterskoleophold i 10. klasse betyder, at man får mere motiverede og afklarede unge, der bliver klar til både gymnasium og erhvervsskole. Sandheden er en anden. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at efterskoleeleverne er både afklarede og motiverede allerede inden, de starter på efterskolen…

Ressourcestærke efterskoleelever Ifølge en anden annonce giver efterskolerne angiveligt bedre karakterer i det videre uddannelsessystem. Alt andet ville faktisk være skræmmende. Problemet med efterskolernes ud18

Efterskolen · 31. oktober 2013

sagn er, at det knytter en helt forkert årsag til effekten. Det er ikke efterskolerne i sig selv, der giver et bedre grundlag videre i uddannelsessystemet. Det er derimod, fordi efterskolerne fungerer som en stor sortering af ungdomsgenerationerne. De ressourcestærke elever går på efterskolerne, og de mindre ressourcestærke bliver tilbage i folkeskolens klasselokaler…

Af de elever, der vælger efterskolen i 10. klasse, har 36 pct. et karaktersnit på 8 eller derover. I folkeskolens 10. klasse ligger det kun lige over 6 pct. Det er med andre ord ikke efterskoleopholdet, der gør eleverne bedre end deres kammerater fra folkeskolen – det er den sociale baggrund, som gjorde, at de fik muligheden for at komme på efterskole…

Del af løsningen Et efterskoleophold i 9. klasse vil for langt de fleste have samme gode sider som et ophold i 10. klasse, og det vil samfundsøkonomisk være billigere både i tid og penge. Efterskolerne kunne også arbejde målrettet for at få en mere blandet elevsammensætning. Man kunne eksempelvis forestille sig, at studieegnethedsvurderingen efter 8. klasse blev brugt som udgangspunkt for at foreslå de elever, der har brug for det, et efterskoleophold i 9. klasse.

Det faglige indhold i efterskolerne kunne styrkes, ved at det første gymnasieår eller det fælles grundforløb i en erhvervsuddannelse, der følger af erhvervsuddannelsesreformen, gennemføres på eller i samarbejde med en efterskole.

Det vil igen betyde, at samfundet sparer tid og penge…

Efterskolerne har også nogle fantastiske muligheder for at give den anvendelsesorienterede undervisning, som folkesko-

Protacs produkter n

styrker kropsfornemmelsen

n

virker beroligende

n

øger trygheden

n

giver ro og koncentration

n

støtter indlæring

Protac GroundMe

lereformen efterlyser. Efterskolerne kan være en god ramme for, at de unge kan anvende de klassiske fag i projekter og i samarbejde med virksomheder og organisationer i efterskolernes omverden.

Jeg er ikke bannerfører for at nedlægge eller udrydde efterskolerne. De er en succes, og der skal også være efterskoler i fremtiden. Men de ændringer, der sker i uddannelsessystemet i disse år, bliver nødt til også at omfatte efterskolerne. Behovet for ændringer understreges af de ressourcer, vi som samfund sender ud i efterskolerne. En efterskoleelev, der tilbringer et år på efterskole, koster det offentlige 103.000 kr. Dertil kommer en egenbetaling på 35.000-55.000 kr. Samlet får efterskolerne over dobbelt så meget pr. elev, som en almindelig elev udløser i tilskud til folkeskolen.

Der er ingen tvivl om, at vi med efterskolerne har at gøre med en ressourcestærk del af befolkningen, der ikke ønsker at give afkald på det privilegium, som efterskolerne er. Men det behøver de egentlig heller ikke.

Lige nu står efterskolerne dog over for et valg mellem at melde sig ud af udviklingen og dermed blive et eksotisk og samfundsmæssigt dyrt appendiks til uddannelsessystemet for de ressourcestærke. Eller de kan melde sig ind i udviklingen og tage en langt vigtigere rolle og et langt vigtigere ansvar på sig, når det handler om at give mange flere unge kompetencerne og motivationen til at gennemføre en uddannelse.

Jeg håber, at de – deres annoncer til trods – gør det sidste. �

Protac SenSit

Københavns Kommune har indkøbt Protac SenSit til projektet ”Inklusionsparat indretning” i skolerne.

GRATIS BESØG Protac MyBaSe

Vores ergoterapeuter rådgiver og fremviser gerne vores produkter ring 8619 4103

Protac Kuglepuden og Protac MyFit

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

Læs Efterskoleforeningens svar på næste opslag.

Efterskolen.20.10.13.indd 1

18/10/13 10.48

Efterskolen · 31. oktober 2013

19

Replik

Efterskoleforeningen svarer

Kære Lars Goldschmidt Tak for dit indlæg, selvom jeg ikke er sikker på, at jeg forstår præmissen. Du siger, at efterskolerne ikke er fulgt med udviklingen. At vi ikke tager ansvar. At vi burde være ungdomsuddannelsesforberedende og satse på det, du kalder anvendelsesorienteret undervisning?

Lige præcis dette emne har vi holdt et fælles arrangement om til folkemødet på Bornholm i juni måned. Derfor burde du vide, at flere og flere efterskoler opretter erhvervsrettede linjer, har projektsamarbejder med lokale virksomheder, underviser i innovation og iværksætteri, ligesom Efterskoleforeningen lige nu arbejder for oprettelsen af et socialt taxameter, der skal belønne skolerne for at tage et endnu større socialt

ansvar. Kort sagt: Det har simpelthen ikke hold i virkeligheden, når du skriver, at efterskolerne er ”immune overfor udvikling”.

Du slår også ned på de tal, vi bruger i vores kampagne. Der er ingen, der efterhånden kan være i tvivl om, hvad DI mener om det talmateriale. Vi er uenige, og det har vi i al respekt også drøftet igennem.

Det er godt med en åbenhjertig debat om efterskolens virke og formål. Men det er forstemmende med DI’s kyniske og vedvarende italesættelse af efterskoler som et sted alene for de ressourcestærke. Vi har et meget stort antal efterskoler, der er målrettet for ordblinde, handicappede og unge med diagnoser.

Vi har rigtig mange almene efterskoler, hvor der både går såkaldte ressourcesvage og ressourcestærke unge. Det er her, den såkaldte kammeratskabseffekt virker i praksis. Den effekt som hjælper rigtig mange unge på efterskoler til både at lykkes med deres liv og til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Efterskolerne ser sig selv som en del af løsningen på samfundets udfordringer. Vi har taget meget positivt imod regeringens oplæg til en ny erhvervsuddannelsesreform. Vi vil fra Efterskoleforeningens side gøre alt, hvad der står i vores magt, for at få flere unge på efterskole til at vælge en erhvervsuddannelse. Den bevægelse har vi sat i gang, og lige nu er der mindst 15 efterskoler, der er i gang med at oprette nye håndværk- og industrilinjer i 10. klasse.

Det virker ærligt talt som om det er DI, der ikke følger udviklingen i efterskoleverdenen.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Valg til LB Foreningens Generalforsamling De delegerede vælges for en periode af 4 år fra den 1. maj 2014.

Stemmeberettiget Der udskrives hermed valg i følgende tre valgområder: Valgområde 7

Valgområde 8

Valgområde 9

(Lolland Falster)

(Fyn)

(Vest- og Sønderjylland)

Postnr.: 4800 - 4990

Postnr.: 5000 - 5990

Postnr.: 6000 - 6990

De delegerede skal vælges på baggrund af deres tilknytning til: Medlemsgruppe 1- folkeskoleområdet og medlemsgruppe 2- undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer jf. §3 i vedtægterne.

I alt skal 13 delegerede vælges således: Område

Antal delegerede i medlems­ gruppe 1

Antal delegerede i medlems­ gruppe 2

7. Lolland Falster

2

1

8. Fyn

3

2

9. Vest- og Sønderjylland

3

2

Stemmeret har enhver, der har været medlem af Lærerstandens Brandforsikring siden den 1. januar 2013, og som har fast bopæl i valgområdet.

Valgbarhed Til delegerede kan kun vælges stemmeberettigede medlemmer, som har fast bopæl i vedkommende valgområde.

Kandidatur skal anmeldes af 4 medlemmer fra kandidatens medlemsgruppe.

Disse 4 medlemmer må ikke være delegerede og behøver ikke at have bopæl i kandidatens valgområde.

Anmeldelse af kandidatur til valget skal ske senest fredag den 22. november 2013.

Stillerliste kan rekvireres hos: LB Foreningen Farvergade 17 1463 København K tlf. 33 95 75 84 e-mail: ja@lb.dk

Valgprocedure Der afholdes kun valg i de områder, hvor der anmeldes flere kandidater, end der skal vælges. Hvert medlem har én stemme.

LB Foreningen udsender stemmesedler til alle stemmeberettigede medlemmer i de valgområder, hvor der skal afholdes valg.

Stemmesedler udsendes i løbet af januar 2014. De skal returneres, så de er på LB’s hovedkontor senest den 15. februar 2014.

Valgresultat Valgresultatet vil blive offentliggjort i marts 2014 på LB Foreningens hjemmeside samt i de medlemsblade, hvori valget udskrives.

Jørn Anker-Svendsen Adm. direktør LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring - en del af LB Forsikring A/S. Efterskolen · 31. oktober 2013 20 valg til generalforsamling 2014.indd 1

17-09-2013 10:40:23

Debat

Facebook-kommentarer til Lars Goldschmidt René Dahl · Forstander hos Grejsdalens Ef terskole:

Karen Møller:

Kære Lars. Vi er allerede i gang. Kom endelig ud i hverdagen på skolerne og se, hvordan et år i 10. klasse i den grad er med til at give eleverne nye kompetencer…

Vedkommende ved jo intet om, hvad der foregår, det må være imod bedre vidende

Thora Hvidtfeldt Rasmussen,

Erik Schmidt: Goldschmidt puster sig op. Han ved ikke noget, men Antorini har foræret ham en platform.

Kaj Andersen: Et stående udtr yk lyder "som fanden læser biblen". Det synes som om Lars Goldschmidt opfat telse af ef terskolerne bygger på samme præmis. Ja, vel skal ef terskolerne gerne udvikle sig i pagt med de udfordringer samfundet stiller.

Det er da også min opfat telse, at mange ef terskoler absolut er på forkant med denne opgave… Desværre er der en række ef terskoler, der prostituerer sig i stærk specialisering. Det er næppe vejen, hvis ef terskolerne i fremtiden skal vise sit værd i det danske samfund.

Uden at det står ganske klar t, hvad der er Lars Goldschmidts ærinde, kan jeg indtil videre have ham mistænkt for, at det faktisk er denne betænkelige udvikling, han er talsmand for...

Marselisborg Seminarium: I stedet for, at I fra ef terskolerne går i forsvarsposition og for tæller, hvor langt I går i retning af at opf ylde Lars B. Goldsmidts visioner - kunne I så ikke gå ind i at forklare ham, at han ikke er en pædagogisk guru, der med sin jonglering med tal kan sige, hvad der er godt for samfundet i retning af skoleuddannelse?

Hans opfat telse af succes, ef ter at folkeskolelærerne er blevet banket på plads, og folkeskolen (i teorien) er blevet gjor t til et ef fektivt, NPM forum for tilegnelse af karriereegnede kundskaber - individuelt doserede og uden unødig spildtid med diversitet i under visningsmetoderne - har åbenbar t før t til, at han nu også vil reformere ef terskolerne - uden at man forud har tid til at vente på resultaterne af den store reform. Næh, nu skal der handles, mens befolkningen tror på metoderne… …Et ef terskoleophold skal være en del af børnenes dannelse, ikke en økonomisk ef fektivisering. Husk på, hvad Kold sagde: Træd varsomt, thi her bliver mennesker til!...

Gunna McIlquham Hesselbjerg, Michael Lykke:

psykoterapeut:

Underlig misforstået kritik fra DI. Kunne være man skulle over veje at bruge ef terskolerne som et godt eksempel på, hvordan man får implementeret de principper, der gælder i den nye skolereform, i praksis, i stedet for.

Sikke en gang for vrøvlet sludder - jeg orker ikke engang at argumentere mod det, det er jo t ydeligt, at manden ikke kender til på hvilken måde ef terskolerne er voksemedium for ungdommen. Tak til de af jer der argumenterer.

Efterskolen · 31. oktober 2013

21

EfterskoleMAD

Opskrift

Kyllinge pasta salat Køkkenet på Waldemarsbo Efterskole i Faxe Ladeplads disker op med en pastaret, som eleverne er meget glade for. Retten smager super skøn dagen efter, hvis der ellers er mere tilbage 4-6 personer 400 g pasta 600 g stegt kyllingefilet 8 soltørrede tomater 2 gule peberfrugt 1 bakke røde cherrytomater .

Marinade 1 dl finthakket persille 1 dl hakket purløg 3/4 dl olivenolie 1/2 dl citronsaft 3 fed presset hvidløg salt og peber .

Pastaen koges og afkøles, kyllingen skæres i lange strimler, peberfrugt skæres i strimler og de soltørrede tomater skæres ud.

Cherrytomaterne deles en gang .

Alle ingredienserne til marinaden piskes sammen og det hele blandes rundt.

Trækker gerne et par timer inden servering .

Velbekomme!

Hit med en opskrift Vi vil også gerne bringe en god opskrift fra jeres efterskolekøkken. Send den sammen med en kort begrundelse for, hvorfor maden er populær hos jer. Husk også at sende foto. redaktionen@magasinhuset.dk

22

Efterskolen · 31. oktober 2013

BDO inviterer til gratis go´morgen møde

klar til revisor Årsafslutning - Klar til revisor for Frie Skoler i Odense, Herning og København læs mere på bdo.dk/skoler BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

Dansk · 7.-10. klasseklasse Dansk · 7.-10.

(20073) Helside · EFTF18 · 2013

Hurtig genvej til nyttig viden Greb om … er en række nyttige opslagsbøger til folkeskolens ældste klasser. Serien giver eleven en hurtig vej til viden og redskaber i arbejdet med fagets tekster og sprog.

NYHED: Opslagsbog med øvehæfte

Handy format, klare oversigter og modeller, mange stikordsopslag.

Flere titler under udarbejdelse.

NY,

Stavningen

Grammatikken

Kanonforfatterne

udv

idet

udg

ave !

Analysen

Klik ind på alinea.dk/serier og se et uddrag af alle bøgerne. alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Pædagogik

Sprog

Engelsk rykker ind i alle fag Det internationale fylder mere og mere i disse år. Flere steder underviser man på engelsk i alle fag. Ny efterskole går hele vejen og etablerer et 100 procent engelsktalende lærings- og samværsmiljø internationalt Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Certificerede Cambridge eksaminer, udvekslingsrejser, undervisning på engelsk i alle fag, globale linjer og udenlandske studerende er nogle af de aktiviteter, efterskolerne sætter ind med, når det internationale er på dagsordenen. Og det fylder mere og mere i disse år. »Jeg kan helt klart mærke en stigende interesse for det internationale,« siger Jacob Clausager Jensen, der er Efterskoleforeningens konsulent for internationale aktiviteter. Han forklarer, at skolerne gør det på meget forskellige måder og på meget forskellige niveauer. »Aktiviteterne spænder fra Cambridge eksaminer i et enkelt fag over globale linjer og rejseaktivitet til skoler, som etablerer internationale miljøer, hvor både undervisning og samvær 24

Efterskolen · 31. oktober 2013

foregår på engelsk,« siger Jacob Clausager Jensen og peger på det nyeste tiltag i den forbindelse: En ny efterskole der ser dagens lys i Vedersø til august. Her vil der blive undervist og talt på engelsk hele døgnet.

The International »The International, kalder vi den ny efterskole. Den bliver en selvstændig efterskole i nybyggede lokaler, men hænger organisatorisk sammen med Vedersø Idrætsefterskole,« siger Rolf Ebbesen, der bliver daglig leder af den ny efterskole. Skolen får plads til 60 elever og håber at kunne tiltrække en stor gruppe udenlandske unge. Ideen er at etablere et hundrede procent internationalt studiemiljø, hvor der udelukkende tales engelsk. »De unge kommer til at arbejde med at forstå tilværelsen i en international sammenhæng. De vil få redskaber, som sætter dem i stand til at navigere i en verden, hvor det globale spiller en større og større rolle. Og de skulle gerne udvik-

le sig til kompetente verdensborgere,« siger Rolf Ebbesen. For ham er det unge, som forstår og respekterer andre kulturer. Unge som evner at sætte deres egen kultur i perspektiv.

Internationale kontakter vigtige Den slags kvalifikationer er der ifølge international koordinator på UCSyddanmark, Tove Heidemann, brug for. »Verden er under konstant forandring, og det påvirker arbejdslivet. De unge vil ligegyldigt, om de bliver i Danmark eller rejser udenlands, komme til at arbejde sammen med folk fra andre lande. Derfor skal de mestre samarbejdet med folk, der er anderledes end dem selv,« siger hun og peger på, at det derfor er vigtigt, at de unge er i kontakt med og i praksis samarbejder med unge fra andre lande. »Det fungerer mest optimalt, hvis de unge møder hinanden. Det afgørende er, at der etableres autentiske læringssituationer. Dem er vi hele tiden på jagt efter,« siger hun.

Foto: Colourbox

Autentiske læringssituationer På den ny efterskole i Vedersø går man også efter autentiske læringssituationer. Planen er, at efterskoleeleverne gennem en række projekter skal samarbejde med elever og klasser fra hele verden. »Vi prioriterer rejseaktivitet højt, så vores elever kommer af sted tre gange i løbet af skoleåret,« siger Rolf Ebbesen og tilføjer, at de udenlandske elever, der også skal gå på skolen, desuden vil bidrage til at skabe et mangfoldigt og rummeligt miljø. »Vi stiller desuden høje krav til de unges faglige udvikling,« siger han og fortæller, at det blandt andet sker gennem undervisningen i fem Cambridge IGCSE fag, som eleverne afslutter med den certificerede eksamination. »Cambridge konceptet giver adgang til en række forskellige uddannelsesinstitutioner i verden, og så egner det sig fantastisk til efterskolerne,« siger han.

Verden er under konstant forandring, og det påvirker arbejdslivet.

De unge vil ligegyldigt, om de bliver i Danmark eller rejser udenlands, komme til at arbejde sammen med folk fra andre lande.

Derfor skal de mestre samarbejdet med folk, der er anderledes end dem selv.

Tove Heidemann

Cambridge har medvind Og tilsyneladende har mange efterskole fået øjnene op for konceptet. »Vi har oplevet en stigende interesse for de forskellige Cambridge IGCSE fag i den tid, vi har stået for administrationen af ordningen her i landet,« siger Sven Primdal. Han er forstander på Skals Efterskole, der er dansk moderskole for Cambridge konceptet. Han fortæller, at der i dette skoleår er 24 efterskoler, som tilbyder et eller flere IGCSE fag, og at hans system har registreret 1000 entries i dette skoleår. Det betyder, at der vil blive afholdt 1000 eksaminationer. »Hvor mange elever det dækker over, ved jeg ikke med sikkerhed, da en del elever jo læser flere fag,« siger han Cambridge og færdighederne På den ny efterskole i Vedersø skal alle elever læse flere IGCSE fag. »IGCSE er internationalt anerkendt og et gennemprøvet system, som sikrer, at eleverne opnår vigtige og nødvendige • Efterskolen · 31. oktober 2013

25

Pædagogik

Sprog

Rolf Ebbesen fortæller, at rejser er en vigtig aktivitet på The International. Eleverne rejser tre gange i løbet af skoleåret. En introtur til Skotland og en afsluttende tur til Cambridge. I det sene efterår tager 9. klasse til USA, og 10. klasses eleverne tager på en selvvalgt rejse til enten Australien eller Asien. En vigtig del af rejsens formål er netværksdannelse. Foreløbigt har The International skabt kontakt til to skoler i Australien og en i Singapore.

færdigheder,« siger Rolf Ebbesen og fortæller, at systemet giver plads til, at den enkelte skole og lærer i adskillige Cambridgefag selv bestemmer indholdet og undervisningsmetoderne. »På den måde passer det perfekt til efterskolen. Vi bliver stærke på færdighedsdelen, og vi kan lægge det indhold ind, som giver mest mening for de unge.

På The International er det indlysende nok et indhold, der tager hånd om globale problemstillinger,« siger han og tilføjer, at der på den ny efterskole vil være lige så meget fokus på samværsdelen som på undervisningen.

Dannelsen »Vi er efterskolefolk og skoleformens hovedopgave ligger os på sinde,« siger Rolf Ebbesen og forklarer, at dannelsesdelen er meget væsentlig, og at den efter hans opfattelse ikke kommer til at lide under, at sproget også i samværsdelen bliver engelsk.

Bestyrelsesmedlem på Vedersø Idrætsefterskole og director og global operations på Danfoss, Mads Norman, er helt enig. Han mener, at det vil kunne give ekstra læring.

26

Efterskolen · 31. oktober 2013

»Jeg tror, at en plus en er lidt mere end to her,« siger han og forklarer, at når unge fra flere forskellige lande taler engelsk sammen, vil de lære en masse om andre kulturer, men også få deres egen kultur sat i relief. »Man opdager, at noget af det, man opfatter som naturligt i ens egen kultur,

Man opdager, at noget af det, man opfatter som naturligt i ens egen kultur, slet ikke giver mening for andre. Et eksempel kan være den danske sarkasme, som man måske ikke altid selv er opmærksom på.

Mads Norman

slet ikke giver mening for andre. Et eksempel kan være den danske sarkasme, som man måske ikke altid selv er opmærksom på,« siger han og tilføjer, at det engelske i samværsdelen også er essentielt i forbindelse med de udenlandske studerendes udbytte af et efterskoleophold. »Hvis ikke de internationale studerende får del i samværet på efterskolen, så kan man vel overhovedet ikke sige, at de har været på efterskole,« siger han og peger på, at det også er en del af argumentationen for, at The International skal være en skole for sig selv.

Den rene vare og lacrosse »Jeg synes, at det unikke ved det her projekt er, at det går hele vejen. At man gør det fuldt ud,« siger Mads Norman, og i den sammenhæng finder han det vigtigt, at den internationale skole har sin egen hverdag, som ikke er sovset ind i idrætsefterskolens. »Vi har lavet et rent produkt, en helt igennem internationale efterskole,« siger han, og Rolf Ebbesen supplerer med at fortælle, at det både på de store

Vores første prioritet er således engelsk talende danske lærere med en solid faglig ballast. På den måde sikrer vi, at vi er en international efterskole og ikke bare en international skole.

Rolf Ebbesen

linjer og i detaljen er et gennemtænkt projekt. »For eksempel tilbyder vi en række idrætsgrene, som man normalt ikke møder her i landet. Blandt andet Lacrosse. Ideen er, at de unge her snuser til idrætsgrene, de senere vil møde, når de tager ud og uddanner sig i andre lande,« siger han og fortæller, at skolen allerede har fået en del tilmeldinger.

Markedet er der »Jeg er sikker på, at der er et marked for vores efterskole,« siger Rolf Ebbesen og forklarer, at han allerede kan mærke interessen fra danske elever, og at de internationale elever nok skal komme. »Vores målgruppe er indlysende nok danske elever, der bor her i landet, men også børn af udlændinge, der arbejder i landet. Desuden danske børn hvis forældre bor i udlandet, udvekslingsstuderende, og udlændinge der gerne vil studere i det eksotiske Danmark,« siger han og peger på, at Danmark er et trygt sted at sende sine børn hen. »Vi oplever ikke terror eller andre voldsomme hændelser, som kan skræmme forældrene,« siger han.

Tove Heidemann ser også et marked for det internationale på efterskolerne. »Lovgivningen giver ikke folkeskolen mulighed for at lave internationale linjer, hvor undervisningen foregår udelukkende på engelsk, så efterskolerne og resten af de frie skoler står med rigtig gode muligheder her,« siger hun og tror, at det globale fokus og succesen med Cambridge fagene også handler om, at rekruttere elever i en tid, hvor der er kamp om de unge.

Overskuelig enhed vigtig På The international har elevmangel dog ikke været i spil. »Vedersø Idrætsefterskole har ikke manglet elever, snarere tvært imod. Her er tale om en udbygning med en linje, som appellerer til en anden type unge end idrætsefterskolen traditionelt gør,« siger Rolf Ebbesen og forklarer, at det har været vigtigt at undgå en meget stor skole. »Både på The International og på Idrætsefterskolen prioriterer vi overskuelige enheder. For os er det vigtigt, at efterskolen ikke bliver en mastodont, hvor der er afstand mellem lærere og studerende,« siger han og fortæller, at netop derfor begynder den ny efterskole i helt nybyggede lokaler, og forbindelsen til Idrætsefterskolen er udelukkende på det overordnede plan. »Lærerne er for eksempel kun ansat på The International,« siger han.

International studentereksamen Ranum Efterskole College tilbyder fra august 2014, at eleverne kan tage en international studentereksamen over to til tre år. Forløbet er skræddersyet til danske elever, der gerne vil studere i udlandet, og til udenlandske elever som her kan gennemføre et kompetencegivende forløb i Danmark.

På hjemmesiden skriver Ranum Efterskole, at ideen er at kombinere det bedste af efterskolelivet med et internationalt studie.

Kulturen i fokus hos lærerne Og den ny efterskole ønsker at ansætte danske lærere. »Vi vil have lærere, som forstår den danske kultur,« siger Rolf Ebbesen og peger på, at hvis man ansætter lærere fra andre lande, risikerer man, at de kun har fokus på det faglige og slet ikke forstår, hvad efterskolen handler om. »Vores første prioritet er således engelsk talende danske lærere med en solid faglig ballast. På den måde sikrer vi, at vi er en international efterskole og ikke bare en international skole,« siger han. � Efterskolen · 31. oktober 2013

27

Sprog

Meninger

Pro Et Contra:

At undervise på engelsk i Lars Tegen, forstander Eisbjerghus Efterskole: Undervisningen på engelsk giver eleverne et fundament for at læse videre i et internationalt studiemiljø, og det motiverer de unge På Eisbjerghus Efterskole er det en naturlig konsekvens af skolens profil, at undervisningen i den internationale klasse foregår på engelsk. »Globaliseringen fylder mere og mere, og hvis den skal have næring, som jeg synes, den skal, så er det vigtigt at undervise på engelsk,« siger forstander Lars Tegen, og tilføjer, at den engelske undervisning understøtter de unge, som gerne vil til udlandet og studere. »På den lange bane får eleverne jo et stærkt fundament for at få den internationale vinkel ind i deres uddannelsesforløb,« siger han og fortæller, at en del af skolens elever fortsætter på et IB-gymnasium, og at han håber, at mange af eleverne senere i deres uddannelsesforløb vil studere et år eller to på en udenlandsk uddannelsesinstitution. »Vores tidligere elever fortæller, at de på efterskolen har fået en god og velstruktureret undervisning med et stærkt fagligt indhold. Og den engelske undervisning har givet dem et andet perspektiv på, hvordan deres videre uddannelse kan foregå,« siger Lars Tegen og fortæller, at eleverne i den internationale klasse generelt er meget motiverede.

Det engelske motiverer de unge »Eleverne i den internationale klasse er stærkt motiverede. De kommer her jo netop for at få undervisningen på engelsk,« siger Lars Tegen og fortæller, at de unge brænder for det internationale, for at udvikle sig sprogligt, men også for det faglige. »Vi har rigtig gode resultater med undervisningen på engelsk, og vores elever får meget med herfra,« siger han og fortæller, at skolen arbejder for at give de unge en praktisk erfaring med det internationale. »Når vi rejser til Indien og Kina kommer eleverne ud og ser, hvordan det er at studere på et udenlandsk universitet, og vi er på virksomhedsbesøg,« siger han og fortæller, at virksomhedsbesøgene giver erfaringer med, hvordan det er at arbejde på en indisk virksomhed med danske medarbejdere. »Og i den sammenhæng motiverer det helt klart eleverne, at de kan begå sig på engelsk med en viden fra mange forskellige fag,« siger han og tilføjer, at fagligheden er vigtig, men at det er kombinationen med samværsdelen, der er interessant.

Fagligheden og samværet »Vi er en efterskole, og for os er der en snæver sammenhæng mellem faglighed og samvær,« siger Lars Tegen og tilføjer, at efterskolen ikke må blive så akademisk og faglig, at man mister nærværet. »Efterskolerne er bundet op på fællesskabet og nærværet,« siger han og peger på, at fagligheden, og for Eisbjerghus´ vedkommende den engelske faglighed, er et godt og nødvendigt supplement. »Men det betyder jo ikke, at ambitionen om et globalt udsyn skal skubbes i baggrunden,« siger han og fortæller, at det engelske fylder i undervisningen, men ikke er en del af samværet.

Samvær på dansk »Vores hverdag er ikke bundet op på engelsk, og det er jeg fint tilfreds med,« siger Lars Tegen, og peger på, at det kræver ekstremt gode engelskkundskaber, hvis de unge skal være i stand til at give udtryk for den samme grad af følelsesmæssige nuancer på engelsk som på deres modersmål. »Jeg er glad for, at dansk er første sprog på skolen, men det er også rigtig fint, at engelsk tager over, når vi har besøg fra udlandet. Kombinationen er god,« siger han. �

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

alle fag Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør Dansk Sprognævn: Undervisning udelukkende på engelsk risikerer at miste dynamikken, og undersøgelser viser, at udbyttet falder med op til 25 procent Når al undervisning foregår på engelsk, kan der ifølge direktør i Sprognævnet, Sabine Kirchmeier-Andersen, være en fare for, at undervisningen bliver kedelig. Lærerne kan ikke i samme grad som i undervisning på modersmålet sætte deres egen personlighed i spil. Dynamikken i klasselokalet kommer under pres, fordi nuancerne og detaljerne ikke er på banen i samme grad, som når både lærere og elever taler deres modersmål. »Vi har set undersøgelser vedrørende universiteterne, og jeg gætter på, at det også gælder i andre sammenhænge.

De viser, at udbyttet af undervisningen falder med op til 25 procent, hvis undervisningen udelukkende foregår på engelsk,« siger Sabine KirchmeierAndersen og tilføjer, at eleverne bliver mindre aktive, fordi de skal koncentrere sig om, hvad læreren siger, og at lærerne kommer i problemer, hvis de ikke mestrer engelsk godt nok. »Det giver meget bedre resultater, hvis man underviser på både dansk og engelsk,« siger hun Modersmål og fremmedsprog Ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen kan man sagtens undervise de unge i dansk og engelsk parallelt.

»Man gør det allerede flere steder med gode resultater. Selv om man underviser på engelsk, kan man jo godt have en dialog om, hvad tingene hedder på dansk og omvendt,« siger hun og tilføjer, at det kan være med til at skærpe elevernes sproglige observationsevne og gøre dem dygtigere. Det kan rejse en diskussion af forskelle og ligheder mellem sprogene »Hvorfor hedder det sådan på det ene sprog, og hvad er det for et kultursyn, der er på det andet sprog, siden man vælger et bestemt udtryk. På denne måde opnår de unge en bevidsthed om, hvordan kultur bæres af sproget,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen og tilføjer, at hun dog på ingen måde ønsker at dæmonisere engelsk.

Mange kører i blinde »Selvfølgelig skal vi være gode til sprog i den globale verden. Men der er al mulig grund til at sætte fokus på, hvilken pædagogik vi benytter,« siger hun og tilføjer, at for mange i dag kører i blinde og tror, at hvis bare man kan få lærerne til at tale engelsk, så skal det nok blive godt. »Jeg tror ikke, at den tilgang giver rigtig god kvalitet. Jeg har i hvert fald ikke set det fungere,« siger hun og anbefaler at undervise parallelt på for eksempel dansk og engelsk.

Det international er også fransk »Men vi skal måske også være lidt mere opmærksomme på, at der tales andre sprog end engelsk, når vi ser på det internationale,« siger hun og peger på, at undervisning på tysk og fransk også kunne give god mening. »Det ville være fint, hvis efterskolerne tog handsken op og begyndte at undervise på tysk, fransk eller et fjerde sprog,« siger hun, men er klar over, at det måske ikke i samme grad vil tiltrække elever.

Et enkelt år går nok »Det kan nok også være svært at tiltrække udenlandske elever, hvis man underviser parallelt på to sprog,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen og tilføjer, at hun ikke er nervøs ved, at al undervisning foregår på engelsk, når det på en efterskole typisk drejer sig om et enkelt år. »For en elev, som allerede ved, at hun vil læse i udlandet, giver det jo god mening at læse et eller flere fag på engelsk, så hun står bedre rustet, når hun tager af sted,« siger hun og peger på, at det dog er vigtigt, at få lærere med de rette kvalifikationer, både sprogligt, men også i forhold til det fag de skal undervise i. �

Efterskolen · 31. oktober 2013

29

EfterskoleLIV

Vabler og ømme muskler i den gode sags tjeneste På Tirstrup Idrætsefterskole kræver velgørenhedsarbejdet tusindvis af forbrændte kalorier og vablede fodsåler. Skolen løber nemlig hvert år et 24-timers ekstremløb, hvor private sponsorer donerer et beløb for hver tilbagelagt kilometer

Tekst: Nadja Aarøe Simonsen, journalist

Det ligner en ganske almindelig torsdag formiddag på Tirstrup Idrætsefterskole midt i Mols Bjerge. Eleverne sidder som vanlig vis i klasselokalerne til undervisning, uden for vinduerne ligger skolens fællesarealer øde Men dagen er ikke helt almindelig.

Om et par timer begiver eleverne sig ud i et 24-timers ekstremløb. Her samler de sportsglade teenagere ind til Børns Vilkår og skolens 11 sponsorbørn i Afrika – i år er det fjerde gang, eleverne udsætter sig selv for store anstrengelser for andre børn, både i Danmark og i udlandet. Det fortæller forstander Thomas Eldrup, der oplever, eleverne tager udfordringen seriøst.

30

Efterskolen · 31. oktober 2013

»Det motiverer eleverne, at de faktisk hjælper andre ved at deltage i løbet. Og så er der selvfølgelig også den interne konkurrence, som betyder meget for sådan nogle idrætsglade unge,« siger han.

Konceptet for dagen er enkelt: For hver kilometer, som eleverne tilbagelægger, smider private sponsorer et vist beløb i velgørenhedskassen.

I 2012 indbragte dagen 127.000 kroner, hvor de 100 deltagende elever tilbagelade hele 6.644 kilometer. »Sidste år satte to elever en rekord på 115 kilometer hver. Den vil mange helt sikkert forsøge at slå i år,« fortæller forstanderen.

Tidligere elev underviser Hele skolen har forinden løbet arbejdet hårdt for at stable begivenheden

på benene. Eleverne har blandt andet selv haft hatten i hånden og indgået aftaler med private sponsorer, der gerne vil støtte det gode formål. Skolen har ligeledes arrangeret undervisning og foredrag, der lærer efterskoleeleverne, hvordan de bedst kommer igennem et helt døgn med løb. En af de personer, som i år har holdt foredrag for eleverne, er den tidligere elev David Bonde, som selv er ekstremsportsudøver og har løbet alt fra ultraløb i Amazonejunglen til maraton i Varde. David vender for andet år i træk tilbage til sin gamle efterskole med gode råd og opbakning til eleverne forud for løbet. »For mig er det rigtig sjovt at være tilbage på min gamle efterskole og være med til at inspirere eleverne. Gennem mine egne historier forsøger jeg at få

eleverne til at tro på, at de kan meget mere, end de tror. For det kan de,« siger David Bonde.

24-timers anstrengelser Klokken er 12.55 og der er nu kun fem minutter til, at løbet skydes i gang.

Eleverne har skiftet det, man vel kan betegne som efterskolernes nationaldragt – klipklapper, hvide tennissokker og løse joggingbukser – ud med løbesko, løbetights og ens t-shirts.

Der er spænding og glæde i luften, da en stemme brøler ’klar, parat start’ ud af megafonen. Samtidig fyres volumen på musikken op på max, så højtalerne knitrer, mens man svagt mærker lydens trykbølger. En lærer får hurtigt skruet ned for volumen- noget, der gentog sig et utal af gange i løbet af dagen og natten.

Eleverne bevæger sig ud på ruten.

De fleste lunter af sted, mens en større gruppe lægger ud i et fornemt tempo,

som lemminger på togt efter føde.

Der gik da heller ikke mange minutter før de første elever fløj ind i startområdet. Det tog helt præcist 22 minutter for de hurtigste elever at løbe ruten på 4,6 kilometer. »Hvis de fortsætter i det tempo, kommer de hurtigt til at skære tænder,« bemærker idrætslærer Kristian Hell.

Det er dog langt fra alle, der spæner afsted. Ude på ruten, langs markveje og skovstier, er der flere elever, som bevæger sig i et mere roligt tempo. Nogle går tjept, andre løber og går skiftevis mens et par skadede elever humper langsomt af sted.

Mange tager endda en ”døgner”, hvor de holder sig vågne hele natten igennem. Ømme muskler, stive led og god samvittighed Det er blevet fredag eftermiddag, og eleverne er efter en lang nat nået igennem 24 timers anstrengelser.

MEDLEM AF REJSEGARANTIFONDEN NR. 1961 WWW.CONNSEB.EU - TEL.: +45 4249 4580 - INFO@CONNSEB.EU

Det er nogle yderst trætte teenagere, der bevæger sig ind i spisesalen til frokost. Musklerne har været på hårdt overarbejde, så stort set alle elever vralter stift op til frokostbuffeten. Men selvom leddene værker og få skridt føles som kilometer, har eleverne stadig overskud til at småfnise og grine, men med udmattede og flade stemmer.

Og med god grund. De 112 deltagende elever har nemlig tilbagelagt hele 6.888 kilometer, hvilket svarer til 103.000 kroner til Børns Vilkår og Børnefonden.

Eleverne løb med andre ord længere end sidste år, men indsamlede færre penge.

Der blev også sat en anden rekord: Magnus Braüner Nygaard løb hele 119 kilometer, hvilket er den længste distance nogen elev har tilbagelagt. �

Løst og fast

Frikvarter

Mit Afghanistan tilbyder undervisningsforløb Holdet bag den prisbelønnede dokumentarfilm Mit Afghanistan tilbyder nu efterskoler en unik mulighed for at sammensætte et levende undervisningsforløb om kultur, familiestruktur, udenrigspolitik og generelle samfundsforhold i den krigsplagede Helmand Provins.

I 2010 besluttede den danske journalist med afghanske rødder Nagieb Khaja sig for at uddele mobiltelefoner med kameraer til den oversete civilbefolkning, så de kunne filme deres hverdag og livet i skyggen af krigen.

Den som kæmper, taber aldrig helt.

Morten Nielsen

32

Efterskolen · 31. oktober 2013

Han havde dækket krigen i Afghanistan i gennem mange år og rejst rundt i landet på egen hånd. Men på trods af den massive dækning i vestlige og herunder danske medier, var der historier, som aldrig blev fortalt. På grund af den store sikkerhedsrisiko var det nemlig umuligt for både journalister og militæret at komme helt tæt på de lokale afghanere.

Nagieb Khaja blev selv kidnappet af Taleban på en af sine rejser og slap kun fri på grund af en stor portion held og tilfældigheder.

Lokalbefolkningens optagelser overraskede ham på trods af sit store kendskab til landet. I skyggen af krigen, massiv fattigdom og med eksplosioner om ørerne ligner afghanernes drømme for fremtiden meget vores egne herhjemme. De havde en særlig evne til at skabe både glæde, håb og tryghed i en hverdag, der til gengæld er meget forskellig fra os. Det blev til dokumentarfilmen Mit Afghanistan og til et undervisningsforløb målrettet gymnasielever.

Nu har flere efterskoler også vist interesse for undervisningsforløbet, hvor eleverne som led i undervisningen stiller spørgsmål til lokalbefolkningen i Helmandprovinsen.

Spørgsmålene bliver sendt til Afghanistan, hvor lokale stiller dem til andre lokale og optager det hele på video, som så sendes tilbage til eleverne. Dermed kan efterskoleeleverne få et unikt og sjældent indblik i livet og hverdagen - som selv udsendte professionelle danskere ikke har haft samme mulighed for.

Efterskoleklasser kan tilmeldes på hjemmesiden www.myafghanistan.dk, hvor man også kan se videosvarene på nogle af de spørgsmål, som elever har stillet afghanerne. Derudover er der masser af bonusmateriale i form af videoklip, som ikke er med i filmen. Mit Afghanistan kan både købes på hjemmesiden og ses gratis på filmstriben.dk.

For spørgsmål eller tilmelding kan man skrive til mitafghanistan@gmail.com eller ringe på tlf. 51561928.

Uddannelse går i arv Uddannelse afhænger ofte af forældrenes uddannelsesbaggrund.

Forfatter og journalist Lars Olsen siger i en kommentar, at der er initiativer, som vil kunne bryde den sociale arv. »Folkeskolereformens fokus på lektiecafeer, projekter ude i virkeligheden og

anvendelsesorientering er skridt i den rigtige retning, som man bør udbrede til gymnasiet og andre uddannelser. Man bør også styrke erhvervsuddannelserne, og samtidig få et langt større fokus på voksen- og efteruddannelse. Fokus bør ikke kun være på den unge, men også på uddannelse midt i livet.«

Voksne læser dårligt

Omkring hver sjette dansker eller hvad der svarer til 600.000 personer i alderen 16-65 år har mindre gode læsefærdigheder. Dermed ligger Danmark på en 14. plads og under OECD-gennemsnittet i læsning.

Hver dansker bruger i gennemsnit 16 kg tøj. Det er 35 procent over verdensgennemsnit og gør os til de førende tøjforbrugere i Norden.

89.000 ton tøj kasseres hver år, hvoraf kun 3 procent genbruges.

Smid bukserne og red liv

Kom billigt til BogForum

Donerer du et par bukser, kan det give mad til et menneske i en hel måned. Det er baggrunden for, at Røde Kors opfordrer danskerne til at smide bukserne den 5. november.

Det er blevet moderne at købe genbrugstøj, og derfor forventer Røde Kors at kunne skabe et pænt overskud, hvis de får mange danskere til at givet et par stykker lækkert tøj ved indsamlingen.

Virksomheder og efterskoler opfordres til at deltage. www.rødekors.dk/tøjindsamling

Når BogForum holdes 8.-10. november er det 22. gang, at dørene åbnes for et sandt mekka af bøger og undervisningsmaterialer.

Det er 2. gang, at messen bliver afholdt i Bella Center. Som vanligt deltager undervisningsforlag og andre interessenter på BogForum, så det er et oplagt udflugtsmål for lærere og andre ansatte ved skoler og uddannelsesinstitutioner. Efterskolen kan i samarbejde med BogForum tilbyde rabatbilletter. Klip den ud og kom ind for 85 kr. (normalpris 115 kr.) www.bogforum.dk.

RABATBILLET ENTRÉ 85 KR. (NORMALPRIS 115 KR.)

En optimist løber risikoen for at tabe.

En pessimist går glip af chancen for at vinde.

n atio på spir Få in isningen rv e : d m n til u Foru Bog

Nazrat Inayat Khan

ay, eM . Trin den hotte a l. b Mød r om små! rtælle e og der fo og til stor b ag billed fred ene, r g Sc mbe li e g v a o F 8. n den . 11:15 kl

Selvskadere har få venner Mange af de unge, der gør skade på sig selv, døjer med lavt selvværd, skriver Socialforskning. Lavt selvværd optræder fem gange oftere blandt selvskadende unge end hos deres kammerater.

Mange af de selvskadende unge føler sig ligeledes isolerede fra andre og har ofte kun få venner at betro sig til.

En ny rapport fra SFI sætter fokus på unges selvskade og spiseforstyrrelser. »Nogle gange kan den indre smerte blive uudholdelig, og så kan det at slå, skære eller brænde sig selv med en cigaret virke befriende. Tankerne bliver simpelthen distrahereret af de fysiske smerter, og på den måde bliver selvskaden en måde at håndtere og kontrollere de psykiske ar fra fortiden. Tre fjerdedel af de unge, vi har spurgt, siger, at de bruger fysiske smerter til at håndtere deres følelser,« siger seniorforsker Mogens Christoffersen fra SFI. Forskningen viser, at social støtte ofte kan hjælpe de unge, der lider af spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd.

Fredag 10-19, lørdag 10-18, søndag 10-18

Se mere på www.bogforum.dk

TJEK PROGRAMMET PÅ DIN SMARTPHONE: M.BOGFORUM.DK Jeg underviser i

❏ Grundskolen ❏ Voksenuddannelse

❏ Ungdomsuddannelse ❏ Andet

Jeg kommer fra

❏ Storkøbenhavn

❏ Sjælland og Øer

❏ Fyn

❏ Jylland

Underskrift Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning BELLA CENTER A/S · CENTER BOULEVARD 5 · 2300 KØBENHAVN S Efterskolen · 31. oktober 2013

33

Debat

Lærer med forskel Rikke Josiasen

Mette Sanggaard Schultz

Efterskolelæreren er ikke en helt almindelig lærer. Det skulle den nye overenskomst helst ikke lave om på Efter forårets lockout skulle man tro, jeg følte mig kørt over. Det gør jeg også lidt. Men kun lidt. For jeg betragter det stadig som en “fejl”, at jeg blev lockoutet. Overalt, hvor jeg færdes, oplever jeg nemlig, at mit arbejde som efterskolelærer er omgivet af stor respekt og anerkendelse. Ikke mindst hos de unge og deres forældre, hos min ledelse og i skolens bestyrelse.

Det første folk bemærker er, at jeg er meget engageret. At jeg kan lide mine elever og vil dem noget - fagligt, personligt og socialt. Og så er jeg ansat på “min” efterskole - ikke bare én efterskole.

Jeg brænder for mine fag og ved, at min gerning er det, skolen skal markedsføre sig på. Derfor lægger jeg sammen med mine kolleger ære og sjæl i at udvikle praksis og undervisning, så eleverne får mest muligt med sig, og min skole står stærkt.

Følelsen af medejerskab giver netop stort engagement. Det understøttes af den store lokale frihed.

Der er kort vej fra idé, over beslutning til handling.

Det giver mulighed for altid at tage udgangspunkt i elevernes behov “her og nu”.

Det gør mit arbejde som efterskolelærer meget tilfredsstillende. Også selvom jeg arbejder i klumper og på tidspunkter, hvor min familie har fri, og indimellem bliver lidt længere.

34

Efterskolen · 31. oktober 2013

Heldigvis er både min skole og jeg meget fleksible i forhold til hvor, hvornår og hvordan, opgaver løses.

I et nært kollegialt miljø, der også omfatter ledelsen, kan meget aftales. Til gavn for elever, skole og lærere. Og under hensyntagen til både arbejds- og privatliv.

Jeg afventer derfor resultatet af den nye overenskomst med en vis spænding. På hele efterskolelandskabets vegne. Forhåbentlig bliver både skolerne og arbejdspladserne endnu bedre. Det kræver dog, at alle parter besinder sig på at værne om efterskolelærerens særlige engagement, fleksibilitet og medejerskab. For det er netop disse overskrifter, der gør forskellen.

“Jeg” er i virkeligheden 2 efterskolelærere med tilsammen 32 års efterskoleerfaring.

Vi dækker en alsidig fagrække fra filosofi, sløjd og kjolesyning, til matematik, fysik og tysk. Vi har haft i hvert fald 8000 timers tilsyn med mere end 5000 elever og planlagt skiture, musicals, temadage, emneuger og andre arrangementer sammen med vores kolleger. Erfaringerne tæller desforuden 16 år som TR og 5 år som lærerrådsformand.

Vi har 5 børn i alderen 4 - 21. Dog ikke med hinanden. Til gengæld mødes vi som aktive i fag- og skoleformsforeningsarbejdet, hvor vi er henholdsvis hovedbestyrelsesmedlem i FSL og næstformand i Efterskoleforeningen. Og så er vi naturligvis medlemmer af hinandens foreninger. �

Debat

Indspark

Af Dennis Nørmark, antropolog og chefkonsulent i Living Institute

Danske stenalderhjerner savner interkulturel dannelse Hvad disse stenalderhjerner, som jeg har kaldt dem i Debatten om hvordan vi skaber internationalisering i min seneste bog, manglede, var interkulturelle kompevores uddannelsesapparat kan meget hurtigt blive en tencer eller kulturel intelligens. forudsigelig diskussion om at få nogle flere midler, nogle På trods af globaliseringens ensretning på visse områandre rammer, strukturer og lovgivning. Politikerne der er forskningen ikke i tvivl. Der er ingen retning, som skal løse det for os! vi alle er på vej i. Kulturforskelle består.

Men på den måde overser man alt for ofte, at det handFremtidens kompetence hedder derfor kulturel inteller om at skabe dannelse. ligens, og den er der hårdt brug for her For internationalisering og glotil lands, og den kan ikke læres andre balisering handler om et mindset. steder end i skolevæsnet.

Det handler om at være i stand til at Kulturel intelligens handler om at rumme og forstå andre end folk fra finde motivationen og forstå fordeleegen kultur og at have en viden om, ne ved at arbejde med andre kulturer, hvor tilfældigt, det man selv tager men det handler først og fremmest for givet, egentlig er. Hvordan det vi om at forstå, hvor meget af det, man ser som rigtigt, naturligt, godt og retselv tror, der er naturligt, faktisk er færdigt, lige så godt kunne være helt kulturelt skabt og kan være helt ananderledes. derledes i Kina eller Ukraine. Man Og her er der plads til forbedring. skal kende sin egen kultur forfra og Ifølge Undervisningsministeriets bagfra ved at forstå sin kulturs værdikompetenceundersøgelser fra 2005 er og grundlæggende antagelser. Det er kun 5 procent af danskerne udDennis Nørmark kræver historisk, men også antropostyret med en høj interkulturel logisk indsigt. kompetence, og 66 procent har en decideret lav. Undersøgelser viser, Forstå den globale virkelighed at vi er mest interesserede i at høre Det handler om at lære, hvordan og på om vores eget land, surfe på danske Undersøgelser hvilke områder vi kan være forskelhjemmesider, og generelt skal man et bekræfter igen og igen, lige, men også om de områder, hvor vi stykke om i avisen for at læse om de at vi virker lukkede kan finde fælles fodslag. Det handler andre lande. Undersøgelser bekræfoverfor fremmede. om at lære eleverne ydmyghed, reter igen og igen, at vi virker lukkede Åbenhed overfor spekt og nysgerrighed overfor det anoverfor fremmede (ikke at forveksle kulturelle input er ret derledes. med fremmedfjendskhed, for det er lille her i landet.

Og det er et fag. Det er tilgængelig der ingen evidens for), og at åbenhed viden, der er skrevet masser af bøger overfor kulturelle input vurderes om det, og så er det tilmed sjovt og som ret lav her i landet. interessant at arbejde med. Kompetencerne til at forstå Og vi har snesevis af eksempler på dette i praksis. Fra fremtidens globale virkelighed handler om kulturforLars Løkke Rasmussens ufølsomme og kulturblinde arståelse, fordi undersøgelser stadig bekræfter, at det er rogance på COP 15, til en Uffe Elbæk der møder op i EU disse misforståelser, der gør, at forretninger mistes og uden slips eller Lars von Trier, der med lidt sarkastisk konflikter eskalerer. dansk humor får udelukket sin egen film fra Cannes for Vi har et efterslæb i dette land på dette område. Den et par år siden. der tager ansvar for fremtidens voksne borgere, må tage ansvar for at lære denne kompetence fra sig.

Mangler kulturel intelligens Dennis Nørmark er forfatter til "Kulturforståelse for Vi skal lære at læse, regne og skrive, men det kunne alle Stenalderhjerner." Gyldendal Business (2013). � de ovennævnte personer uden tvivl. Og tilmed godt.

Efterskolen · 31. oktober 2013

35

EfterskoleLIV

Socialt

For få underretninger har ført til ny vejledning Ekspertgruppe peger på, at de frie skoler har sendt for få underretninger til de social myndigheder. Det skal ny vejledning råde bod på Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Henrik Horster fortalte, at man som lærer har skærpet underretningspligt. Det betyder, at man skal underrette, når man har en formodning om, at et barn mistrives. Og underretningspligten er personlig og er vigtigere end tavshedspligten.

36

Efterskolen · 31. oktober 2013

De sidste år har en række sager om børn, som mistrivedes, fundet vej til medierne. Sager som har vist, at systemet har været mangelfuldt. At de professionelle voksne for eksempel ikke altid underretter de sociale myndigheder, når et barn har brug for hjælp. Otte ud af ti pædagoger og lærere svarer således i en undersøgelse, at de kender til sager, hvor de burde have underrettet, men undlod at gøre det. En rapport fra en ekspertgruppe viser desuden, at der kommer meget få underretninger fra de frie skoler. En ny vejledning er netop sendt på gaden for at adressere dette problem, og vejledningen blev præsenteret i september på to konferencer afholdt på hver sin side af Storebælt. »Der må ikke herske tvivl om, at voksne, der har en formodning om, at et barn mistrives, skal underrette de sociale myndigheder,« sagde direktør i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Jacob Holbraad fra talerstolen på den århusianske konference. Han forklarede, at der kan være mange grunde til det lille antal underretninger fra de frie skoler.

For efterskolernes vedkommende kan afstanden til og antallet af kommuner være en barriere. Han pegede desuden på, at det tætte forhold, der ofte er mel-

Tvivl er ikke et udtryk for, at man er fagligt utilstrækkelig.

I har med mennesker at gøre, og der eksisterer altid mange versioner af en historie.

Henrik Horster

lem lærere, forældre og elever på de frie skoler, godt i nogle tilfælde kan stå i vejen for en underretning. »Nogle lærerne kan ind imellem være usikre på, om en underretning vil ødelægge det gode forhold til forældrene,« sagde han.

Paradigmeskifte Ankechef i Ankestyrelsen, Henrik Horster, fortalte, at der lykkeligvis er sket et fokusskift i arbejdet med børn og unge, der mistrives.

Og så er det vigtigt at forstå, at underretningspligten går forud for tavshedspligten.

Uden undtagelse.

Foto: Colourbox

Henrik Horster

»Der er sket et paradigmeskifte på området. Tidligere var det forældrenes rettigheder, der talte mest, men nu er det barnets trivsel, der er i centrum,« sagde han og fortalte, at Barnets Reform fra 2010 var første skridt, og at overgrebspakken, der trådte i kraft 1. oktober i år, er det seneste tiltag i retning af at sikre børnene.

Orientering om hvad der skal ske »Med overgrebspakken skal børn og unge altid høres, når der er formodning om mistrivsel, og der skal være fokus på en forebyggende og tværfaglig indsats,« sagde Henrik Horster. Der er nu indført en 24 timers regel, hvor kommunen indenfor det første døgn skal afgøre, om der er behov for en akut indsats, og kommunerne har pligt til at foretage en registrering af underretningen. »Som noget nyt har den, der underretter nu også krav på inden for en rimelig tidsperiode at få information om, hvad der videre sker i sagen,« sagde Henrik Horster og understregede, at underretningspligten er en personlig pligt.

Personlig pligt »Som lærer har man skærpet underretningspligt. Det betyder, at man skal

underrette, når man har en formodning om, at et barn mistrives,« sagde Henrik Horster. Han slog fast, at man ikke skal føre nogen form for bevis eller kunne dokumentere sin formodning. »I skal underrette på formodningen alene,« sagde han og forklarede samtidigt, at det selvfølgelig er en god ide at diskutere sin bekymring med kolleger, ledelse eller forældre, når det giver mening. »Men underretningspligten er en personlig pligt, så selv om jeres leder for eksempel ikke synes, at I skal underrette i en konkret sag, så er det jeres afgørelse.

Og hvis bekymringen er til stede, så bør underretningen køre af sted,« sagde han og tilføjede, at hvis man er i tvivl bør tvivlen komme barnet tilgode.

Ikke angiveri »Tvivl er ikke et udtryk for, at man er fagligt utilstrækkelig. I har med mennesker at gøre, og der eksisterer altid mange versioner af en historie,« sagde Henrik Horster. Han pegede desuden på, at en underretning ikke har noget med angiveri at gøre. Og at nogle professionelles angst for, at en underretning kan ødelægge et velfungerende forældresamarbejde ikke bør få indflydelse på sagen.

»Når man overvejer at underrette, er det jo fordi, man kan se, at der er nogen, der har brug for hjælp,« sagde han og fortalte, at han i mange sager, som Ankestyrelsen har været involveret i, har oplevet, at børn og forældre har været taknemlig for, at der er sket noget i sagen. »Det er vigtigt, at der bliver handlet på formodningerne,« sagde han og tilføjede, at der ikke er formkrav til en underretning.

Ingen formkrav »En underretning kan være et telefonopkald eller en skriftlig henvendelse til kommunen,« sagde Henrik Horster og fortalte, at den også godt i specielle tilfælde kan være anonym, men han rådede dog til, at professionelle fagfolk står ved deres vurdering af de konkrete sager. »Og så er det vigtigt at forstå, at underretningspligten går forud for tavshedspligten. Uden undtagelse,« sagde Henrik Horster. �

Efterskolen · 31. oktober 2013

37

EfterskoleLIV

Socialt

Underretning kun det næstbedste Det er vigtigt at underrette, når børn og unge mistrives, men det er bedre at løse problemerne i tværfaglige netværk

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Når en lærer eller pædagog sender en underretning til de sociale myndigheder, er det indlysende nok, fordi der er bekymrende forhold omkring barnet.

Underretningen er således et forsøg på at hjælpe den unge. Men det er ikke altid, at underretningen er den bedste hjælp.

Ifølge formand for socialcheferne, Ole Pass, er der en risiko for, at man med underretningen flytter problemet væk fra dem, som ved mest om det, og som måske ville være de bedste til at løse det. »Man kan betragte systemet som en slags transportbånd, og når underretningen er indgivet kører båndet efter sin egen logik. Børnene flytter fra den ene ekspert til den anden og ender måske hos dem, der har mindst forstand på at løse problemet,« siger han og tilføjer, at det på ingen måde betyder, at man skal lade være med at underrette. »Hellere en underretning for meget end en for lidt, men mange gange får man meget bedre resultater ved at etablere tværfaglige netværk omkring den unge,« siger han.

38

Efterskolen · 31. oktober 2013

Netværk er bedst »Jeg vil hellere have, at man arbejder sammen i netværk, end at man skriver til hinanden,« siger Ole Pass, som synes, at dem, der samarbejder, skal have mulighed for at mødes. »Det er vigtigt, at man har øjenkontakt i de svære sager, og det kan godt

Ole Pass opfordrede til, at man indgår i tværfaglige netværk omkring udsatte unge. Det gør ikke underretninger overflødige. De skal stadig sendes, når man ser noget, der bekymrer, men ofte giver netværk bedre løsninger.

lade sig gøre,« siger han og fortæller, at hvis ikke man kan mødes fysisk, er der mange muligheder i at bruge de elektroniske medier. »Man kan jo ”skype” eller holde videokonferencer,« siger han og ser en del tegn på, at kommunerne forsøger at etablere netværkssamarbejde omkring de unge.

Man kan betragte systemet som en slags transportbånd, og når underretningen er indgivet kører båndet efter sin egen logik. Børnene flytter fra den ene ekspert til den anden og ender måske hos dem, der har mindst forstand på at løse problemet.

Foto: Colourbox

Ole Pass

Samskabelse »KL taler nu om samskabelse, og det åbner for mig at se nye muligheder for et dybere samarbejde,« siger Ole Pass, som opfordrer til, at man prøver at finde nye veje i samarbejdet mellem de sociale myndigheder og lærere og pædagoger.

Efterskoleforeningen er på samme linje. Næstformand Mette Sanggaard Schultz fortæller, at efterskolerne forsøger at tænke hele vejen rundt om eleven.

Samarbejdsaftaler »Samarbejdet bør også nå hele vejen rundt om den unge,« siger hun og fortæller, at efterskoleforeningen netop er ved at lægge sidste hånd på en aftale om, hvordan samarbejdet med Københavns Kommune bør foregå. »Aftalen indeholder en række punkter om, hvad vi skal gøre som eftersko-

Vi kan se, at de skoler, der arbejder systematisk og struktureret med de udsatte unge, opnår de bedste resultater.

Mette Sanggaard Schultz

ler, og om hvad kommunen skal gøre« siger hun og fortæller, at Efterskoleforeningen gerne vil støtte den enkelte skole i samarbejdet med kommunerne. »Det er i det lys, aftalen med København skal ses,« siger hun og forklarer, at det ikke er muligt for foreningen at lave aftaler med alle landets kommuner, men der arbejdes på at gøre det med nogle af de største. »Vi kan se, at de skoler, der arbejder systematisk og struktureret med de udsatte unge, opnår de bedste resultater,« siger hun og opfordrer skolerne til at lave samarbejdsaftaler. »Foreningens publikation, ”Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation” giver bud på 10 trin, der kvalificerer det gode samarbejde mellem kommuner og efterskoler. Den kan være til inspiration for skolerne,« siger Mette Sanggaard Schultz.

Netværket sikrer hurtigere indgriben På Ølgod Efterskole er man meget bevidst om at etablere samarbejde med kommunerne. »Netværket sikrer hurtigere arbejdsgange og giver os mulighed for at rykke meget hurtigere, når det er nødven-

digt,« siger forstander Jytte Aggebo og forklarer, at med underretningen kan der måske gå to til tre uger før, der sker noget, men med en opringning til en sagsbehandler, man kender og har et tillidsforhold til, kan man måske rykke allerede samme dag. Hun understreger dog, at der også skal underrettes.

Netværk og underretning i kombination »Jeg underretter, når jeg ser en grund til det,« siger Jytte Aggebo og forklarer, at kombinationen af netværk og underretning er rigtig god. En uformel drøftelse i netværket om en konkret situation kan føre til, at man laver en mere formel underretning. »Der er jo forskel på, om en sag kræver kontakt til en sagsbehandler alene, eller om det politiske udvalg også skal på banen. I det sidste tilfælde er underretningen nødvendig, men den kan så laves på baggrund af arbejdet i et netværk,« siger Jytte Aggebo og tilføjer, at det er vigtigt, at efterskolerne holder fast i en professionel tilgang til arbejdet. »Vi skal give det rigtige billede af, hvad vi med vores professionalisme kan.

Derfor er både netværk og underretning vigtige,« siger hun. � Efterskolen · 31. oktober 2013

39

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

De bringer Europa ind i efterskolen Tekst: Torben Elsig-Pedersen torben@magasinhuset.dk

Elena Askløf og Peter Laugesen rejser Europa rundt for at komme på sporet af ungdomsgenerationen.

Samtidig går de via skype i dialog med danske efterskoleelever

40

Efterskolen · 31. oktober 2013

To unge på 23 og 24 år købte i forsommeren en bil og kører nu det næste år igennem 20 europæiske lande. Undervejs gør de stop og tager temperaturen på Europas unge. Et væsentligt omdrejningspunkt i projektet er, at de jævnligt rapporterer hjem til en række danske efterskoler og går i dialog med eleverne via skype. Dermed bringer de Europa direkte ind i klasseværelserne.

De to unge er Elena Askløf, der er tidligere elev på Eriksminde Efterskole og Peter Laugesen.

De er nu på vej rundt igennem et Europa med stor ungdomsarbejdsløhed.

Selv har de udskudt deres studievalg.

Da de blev færdige med gymnasiet, kastede de sig i stedet ud i projekt ”Vores Europa”, som de selv har skabt og fundet finansiering til.

De to unge har selv sparet 150.000 kr. op ved at arbejde efter gymnasiet og desuden har de fået støtte fra blandt andet Aktive Unge og har etableret et samarbejde med blandt andet TJECK magazine om at bidrage til et stort EU tema i efteråret, hvilket ligeledes er med til at finansiere deres rejse. »Vi bor hos lokale unge, som vi møder på vores vej. Nogle møder vi på gaden eller på en cafe. Vores mål er at udforske den ungdom, som vi selv er en del af,« fortæller Peter Laugesen.

Elena Askløf fortsætter: »Vores idé er at gå bag om krisen og bag om statistikkerne, som taler om stor ungdomsarbejdsløshed i Europa. Vi savner en bredere dækning, som kommer tættere på, hvad helt almindelige unge tænker og hvordan deres liv ser ud. Vi vil kort sagt i dialog med menneskene bag statistikkerne.« Hun mener, det kan være svært at forholde sig til konsekvenserne for den enkelte, når man hører om 23 procent

ungdomsarbejdsløshed i Europa. For hvad betyder det for den enkelte? Hvilken konsekvens har det for de unges liv?

Det er, hvad de to danskere er gået på jagt efter.

Peter Laugesen: »Befolkningen bliver ældre og ældre i Europa, men det er de unge, der skal bære samfundet videre.

Hvordan kommer det til at gå, hvis en meget stor del af de unge allerede som unge kommer til at stå uden for arbejdsmarkedet og dermed på kanten af samfundet? Hvad er det for en fremtid, der tegner sig. Det er nogle af de spørgsmål, vi forsøger at udfordre os selv og de unge vi møder med.« Samarbejdet med en række efterskoler betyder, at de to unge på deres rejse er i løbende kontakt med flere tusinder efterskoleelever, som vil bruge Vores Europa i deres undervisning indenfor forskellige fag og i deres selvvalgte projektopgave.

Hvordan fungerer jeres samarbejde med efterskolerne? »Samarbejdet med efterskolerne fungerer sådan at 21 efterskoler følger os på vores Europarejse. Hver måned har hver efterskole muligheden for at booke to Skype-sessions med os. Til disse Skype-sessions, der varer 30 minutter, fortæller vi om vores oplevelser i det land, vi befinder os i, vi fortæller om de strukturelle omstændigheder og den politiske situation i landet og hvordan det påvirker de unge, vi har mødt. Somme tider har vi også unge europæere med over Skype, og så snakker efterskoleeleverne og de unge europæere selv sammen. Derudover kan eleverne sende os spørgsmål over mail, hvis de eksempelvis har projektopgave om højreradikale strømninger i Europa, eller hvis de lærer om Los Indignados i samfundsfag el-

ler hvis de i en hvilken som helst anden sammenhæng kan bruge os.« Hvad er det I kan bringe ind i efterskolernes undervisning? »Grunden til, at vi er vildt glade for samarbejdet med efterskolerne er, at vi kan bidrage med aktuelt stof til elevernes undervisning. Vi kan give de unge et indtryk af, hvordan det er at være ung andre steder i Europa, lige præcis i dag.

Vores vision er at give efterskoleeleverne et ægte og vedkommende indblik i situationen i Europa, så eleverne kan se, hvad det er for et kontinent, en union og en verden, de er en del af. Det vi forsøger at give videre til eleverne er, at vi som ungdomsgeneration i Europa ligner hinanden helt vildt

meget. Der er kulturelle forskelle, men de er ikke uoverkommelige og næsten alle unge kan man tale med på engelsk.

At vi kan tale sammen og at der er lyst til at tale sammen er en vigtig erkendelse at give videre, da det bryder med diverse fordomme. På den måde kan vi være med til at udvide elevernes europæiske ansvarsfølelse og videnshorisont.

Nogle gange fungerer vi som en slags private korrespondenter for efterskolerne og eleverne. Eleverne har mulighed for at stille os spørgsmål og de har også mulighed for at stille os nogle opgaver. På den måde har eleverne selv vildt meget indflydelse på, hvad vores sessions kan komme til at handle om, hvis de er engagerede og aktive. Det betyder, at eleverne gennem os kan lave deres egen undersøgelse af Europa.«

Hvordan tager efterskoleeleverne imod jeres bidrag? »Godt. Det er meget forskelligt fra skole til skole. Men generelt er skolerne virkelig gode til at inddrage os i undervisningen og man kan mærke, at det tænder eleverne at få et aktuelt indblik i, hvordan omstændighederne er for unge mennesker på deres egen alder i andre lande. Og så er det fantastisk fedt, når vi modtager mails fra eleverne med spørgsmål og overvejelser på elevernes eget initiativ. De spørgsmål og overvejelser kan vi så tage med os videre ud i Europa for at vende tilbage til dem og komme med nogle svar«. �

Efterskolen · 31. oktober 2013

41

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Et Europa i opbrud Q&A Elena Askløf og Peter Laugesen giver en statusrapport fra deres møde med unge i et kriseramt Europa

42

Efterskolen · 31. oktober 2013

Nu har I været afsted nogle måneder. Hvad har I fundet ud af? »Ja, vi har været afsted i fem måneder nu. Vi har været i Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Slovenien og nu er vi i Kroatien.

Vi har fundet ud af rigtig mange nye ting om Europa. Vores store erfaring som på samme tid er den største motivation for at vi er taget afsted - er at man ikke kan læse sig til alting. Vi har hørt enormt mange personlige historier, der har gjort stort indtryk. Vi har allerede mødt og talt med hundredevis af unge mennesker, boet i mere end 40 forskellige hjem og vi har set storbyer, byer, landsbyer og landskaber, som alle har været meget forskellige og som virkelig har udvidet vores syn på hvad Europa er.«

Hvad bliver I overraskede over? »Der er mange oplevelser, der har overrasket os, især omfanget af Europas krise, forskellen på Nord- og Sydeuropa og ungdommens mange forskellige reaktioner.

Derudover er vi blevet overraskede over, hvor godt vi kommer ud af det med alle de unge europæere, som vi har mødt. Det virker til, at vores generation i meget udbredt grad har givet slip på den nationale stolthed, traditionerne og religionen. Det er selvfølgelig altid svært at generalisere, når det handler om personlighed og livsstil, men vi har oplevet tendenserne. Selvfølgelig er der stadig stor forskel på temperament og livsstil, men disse forskelle - oplever vi - bliver taget med et smil og som noget inspirerende og lærerigt fra de unge. Derudover taler vi som generation bedre engelsk end nogensinde før, så kommunikation er heller ikke et stort problem længere.

Alt dette gør, at vi ligner hinanden mere og mere. Det er nemt at blive venner, for vi har en masse ting til fælles særligt kulturelt - og internettet og de sociale medier er vores redskaber til at kommunikere på tværs af grænser. Vi tror og håber, at der er et stort potentiale i vores generation og at det kan rykke os tættere som europæere.

Men hvis vi skal realisere dette potentiale, hvis vi skal forløse vores talenter kræver det også, at vi som generation hanker op i os selv. Hvis vi går videre ud af den vej, der byder på hårdere konkurrence, mindre solidaritet, mere individualisme, mindre empati, mere sofaliv og mindre engagement så ser fremtiden dyster ud. Vi er en generation, der i vores barndom har fået alt serveret på et sølvfad, og det har været overraskende at se, hvor mange halvvoksne pattebørn, der er i vores generation.«

Hvad er det for en krise ungdomsgenerationen står midt i? »Først og fremmest må vi nok erkende, at vi står midt i flere kriser. Der er en økonomisk og finansiel krise, hvor der ikke er råd til at fastholde en udvikling af samfundet, der kan underbygge, at middelklassen kan blive større og større og levestandarden højere og højere. Der er en politisk krise, der består af enorm mistillid til samfundets ledende skikkelser, det vil sige politikerne og markedets store aktører.

I Kroatien mødte kun 43 pct. op for at stemme ja eller nej til at komme med i EU. Det blev et ja, men fra et demokrati i krise, må man sige. I Spanien har regeringspartiet, Partido Popular, hovedrollen i en enorm korruptionssag, men præsident Mariono Rajoy regerer fortsat.

I Italien er den kriminelle og tidligere ministerpræsident, Silvio Berlusconi, stadig en enorm aktiv person i italiensk politik. Mange unge oplever at dem, der regerer er nogle skurke og at de ikke regerer på vegne af hele befolkningen, men kun dem der kan sikre og forlænge deres magtpositioner og enorme privilegier. Den politiske og demokratiske krise er altså enorm.

Og hvad med klimakrisen? Og Europas identitetskrise?«

Europas identitetskrise. Bakker de unge ikke op om et fælles Eruopa? »De fleste europæere ved ikke, at der er Europaparlamentsvalg næste år og 35 pct. af Europas ungdom har ifølge en rapport fra EU-kommissionen allerede besluttet sig for ikke at bruge deres stemmeret. Det har også været overraskende at opleve den store forskel, der er mellem Syd- og Nordeuropa. Det var øjenåbnende at se og høre om de unge sydeuropæeres omstændigheder og muligheder.

De unge i Spanien, Portugal, Italien, Slovenien og også her i Kroatien lever i en anden verden end i Danmark, hvor de føler sig meget usikre på, om de kan finde et arbejde, når de er færdige med deres uddannelse. De oplever at op mod 70 pct. af deres venner er rejst til andre lande for at finde arbejde. Korruptionen er altgennemtrængende, nepotismen er

uundgåelig og de unge her i Sydeuropa kender for det meste flere, som er blevet smidt ud af deres hjem, fordi de ikke har kunnet betale huslejen. Årsagen er, at de måske er blevet fyret og at der ikke er nogen velfærdsstat som i Danmark til at gribe dem.

Hernede lever folk med langt større risiko for at falde helt igennem. Fremtiden ser meget usikker ud for de sydeuropæiske unge. Og det er da også derfor, at mange flytter. De sydeuropæiske lande bliver drænet for gode hjerner, alt imens der bliver flere og flere af dem i de nordlige lande. De veluddannede sydeuropæere immigrerer typisk til Tyskland, Holland, Belgien, England eller Sverige.

Forskellen mellem syd og nord bliver kun større.« �

Annonce

Vi passer på dig i hele verden s Hent vore lp jæ h l ti p ap på rejsen

m Kære medle bedre rejseu n d n e n e over Fx får Du får frem e lave pris. m m sa l ti g forsikrin lang række n e i g n li il afbest . du dækket ved sygdom n u k e k ik i tilfælde – k, dækker v r a m n a D i Rejser du ger. to overnatnin r e ft e e d e du få r e all v ferie, kan ti k a å p u d e, hvis Og tager gte feriedag la e d ø r fo g skierstatnin på ski i din e b lø n a k e ie. du fx ikk in vandrefer d i e r d n a v ferie eller rie!

Rigtig god fe

OR SI KR IN S BR AN DF TA ND EN af LB Forsikring – en del

G

os.

AUG 2013 AUG 2013 AUG 2013

AUG 2013

JUNI 2013 JUNI 2013

JUNI 2013

JUNI 2013

Vi er bedst i Tænk Penges test af hus- og ulykkesforsikringer.

Kontakt os for et tilbud www.lb.dk • 33 11 77 55

Rejseannonce Lærerstandens - Efterskolen_181x243.indd 1 Efterskolen · 31. oktober 2013

44

kring hos

indboforsi

LÆ RE RS

eforsi

be en rejs

Du kan kø

du har en kring, hvis

Medlem 4 Medlemsvej ved 4700 Næst

Vi passer på dig LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

18-10-2013 08:18:18

Kritik

Baunsbak kæmper for skolen Asger Baunsbak-Jensen anklager i nyt kampskrift politikerne for at svigte skolen Logikken om konkurrencestaten, hvor mennesker bliver nyttedyr i en større sags tjeneste, synes at lægge et slør ud som hæmmer debatten og får politikere til at gennemføre lovforslag, som en anonym skare af embedsmænd og teknokrater præsenterer dem for. Men den logik skal der kæmpes imod, hvis det står til den utrættelige debattør Asger Baunsbak-Jensen.

I et nyt lille kampskrift på blot 68 små sider træder den tidligere efterskoleforstander, undervisningsdirektør og præst endnu engang i karakter og anklager politikerne for at glemme sigtet om opdragelse og dannelse. I stedet lader de skolen være tjener for økonomiske effektiviseringer og new public management.

Den ny folkeskolelov satser ifølge Baunsbak ensidigt på at give eleverne målbare kundskaber og færdigheder.

Men det er dømt til at fejle i en tid, hvor grundlaget for skolen burde være dannelse, hvis elevene skal være rustede til et samfund i stadig omskiftelighed.

Samtidig savner Baunsbak folkelig debat om skolens formål. ”Den nye lov er blevet til uden folkelig debat. Demokratiet er på nedtælling, mens teknorater overlades magten. Jeg anser anonymiseringen for at være demokratiets største fare nu, jurister, økonomer og

statsvidenskabsfolk uden for offentlighedens lyskegle sidder inde med magten.”

Baunsbak har fundet sin kalender fra 1975 frem og fortæller hvilken debat, der var mellem folk, embedsmænd og politikere forud for lovrevisionen. Som undervisningsdirektør deltog han selv i 50 debatmøder landet over og med flere hundrede tilhørere hver gang. Det står i skærende kontrast til i dag. Nu er magten pakket ind i konkurrencestatens og de økonomiske rationalers nødvendighed. Den folkelige debat udebliver. ”Demokrati er blevet uden folk. Ingen debat, ingen mødevirksomhed i det korte halve år, da folkeskoleloven blev lavet. Man vælter sig i store ord om reform; men det er ikke en reform. Det er en justering af retningen, hvor det drejer sig om at putte viden ind i hovedet på de unge mennesker… I loven forstås et menneske som en størrelse, der skal præstere et læringsresultat, for det er den økonomiske tænkning, der har sejret. I dens verdensbillede skal alt måles, registreres og evalueres,” lyder det fra Asger BaunsbakJensen.

Demokratiet er på nedtælling, mens teknorater overlades magten.

Asger Baunsbak-Jensen

Asger BaunsbakJensen: Sidste udkald – Kampskrift for folkeskolen.

Forlaget Jensen&Dalgaard.

100 kr.

Efterskolen · 31. oktober 2013

45

Kurser og møder

miljø

Kalender

KURSER Faglighed

30. november kl. 10:00- 16:00 Kurset skal bidrage til, at bestyrelsesmedlemmerne føler sig mere sikre i forhold til deres bestyrelsesrolle og -ansvar. Kurset kan især anbefales til nye bestyrelsesmedlemmer.

Sted: Brøruphus Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 17. november, 2013

Verden ind i efterskolen 2. december Hvordan kvalificeres verdensborgerskab og den internationale dimension i skolens undervisning samt dagligdag?

Sted: Vandel Efterskole Arrangør: Internationalt udvalg i Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. november, 2013

Se flere kurser på 46

Efterskolen · 31. oktober 2013

viden

MØDE

debat

Grundkursus for bestyrelsesmedlemmer

&

sprog

LÆRING

23. november kl. 10:00- 16:00 Kurset skal bidrage til, at bestyrelsesmedlemmerne føler sig mere sikre i forhold til deres bestyrelsesrolle og -ansvar. Kurset kan især anbefales til nye bestyrelsesmedlemmer.

Sted: Høng Efterskole, Sjælland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 10. november, 2013

skole

Grundkursus for bestyrelsesmedlemmer

uddannelse

Efterskolernes miniuddannelse i undervisning i dansk som andetsprog 3. december - 5. december Kurset henvender sig til alle lærere, der har tosprogede elever i undervisningen samt til lærere der varetager de særlig tilrettelagte timer i dansk som andetsprog.

Kurset forløber over 2 moduler.

Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 3. november, 2013

Arbejdsmiljøuddannelse 4. december - 6. december Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”.

Sted: København Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Aktionslæring giver mening 10. december k.l. 8:30-11:30 Oplæg, debat og refleksion om aktionslæringens muligheder for udvikling af lærerrollen og arbejdsmiljøet. Læs indsparket aktionslæring giver mening på facebooksiden Tine Dalskov. a Sted: Hotel Strandparken Holbæk Facilitator: Tine Dalskov info@skoleiforandring.dk eller på facebook – pris 500 kr.

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

bullseyecom.dk

Annonce

FSL’s 2014-tilbud til skoledere:

Betal 5.760 kr. i ekstrakontingent og mist indflydelse!

“FSL står tilbage med en kæmperegning, som vi nu skal betale” Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Er du skoleleder og medlem af FSL, stiger dit kontingent 84 procent i 2014 - fra 6.840 kr. til 12.600 kr.

lærerne. I udformningen af sin politik. Ved forhandlingsbordet. På bekostning af lederne.

På grund af lockouten i foråret har FSL oparbejdet en gæld på 140 mio. kr. Pengene er gået til omkring 7.000 lockoutede skolelærere, der i gennemsnit har modtaget 24.000 kr. i konfliktstøtte.

Med 12 gange så mange skolelærere som skoleledere i foreningen bliver FSL simpelthen nødt til at lytte ekstra godt efter skolelærernes krav. For det er primært skolelærerne, der skal betale gælden.

De mange millioner skal du nu være med til at betale tilbage. Også i 2015, 2016 og 2017. Fordi I deler forening.

Velkommen!

Det regnestykke – og de konfliktende interesser - kan skolelederne hos FSL ikke få til at gå op.

Fuldt forståeligt. Meget tyder på, at de på repræsentantskabsmødet den 8. og 9. november i Nyborg bryder ud af FSL og starter en ny skolelederforening.

Du mister indflydelse Til gengæld får du ikke noget for pengene. Faktisk får du mindre end før.

Den idé hilser vi velkommen hos Ledere i Frie Skoler!

Ifølge formand Uffe Rostrup bliver FSL på grund af gælden nu nødt til at skære ned på sit sekretariat og sin politiske organisation. Det betyder i praksis, at der bliver færre hænder til at løfte telefonen, når du ringer og har brug for rådgivning – og til at kæmpe for dine interesser.

Vi står ikke i gæld til andre Ledere i Frie Skoler har kun skoleledere som dig i sin forening. Det er det eneste ansvarlige.

Det betyder, at vi ikke skylder andre noget – vi varetager kun dine interesser.

Men det er ikke det største problem.

I de kommende år vil FSL tage særligt hensyn til skole-

Meld dig ind i foreningen Ledere i Frie Skoler på www.lifs.dk (du kan vælge forening helt frit).

Inspiration

Et ”dryp” fra Tænketanken om arbejdstid Tekst: Formandsskabet for Tænketanken: Helle Krogsgaard, medlem af Efterskoleforeningens styrelse og lærer på Hørby Efterskole

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

48

Efterskolen · 31. oktober 2013

Udspil på vej om pædagogiske visioner og attraktive arbejdspladser Vores ønske om at nedsætte en tænketank om arbejdstid opstod allerede i januar 2013, hvor Efterskoleforeningens styrelse besluttede, at arbejdet skulle igangsættes, uanset hvordan overenskomstforhandlingerne på lærerområdet faldt ud. Forårets lockout og konsekvensen af den har øget presset på arbejdet fra flere sider – herunder fra Efterskoleforeningen - et pres, vi er meget bevidste om.

Vi er helt klare over, at der snarest er brug for vejledning til såvel ledere som lærere.

Og det er med det formål, at Tænketanken er etableret og sammensat.

Tænketanken er ikke en politisk følgegruppe, og der skal ikke laves indstillinger til beslutning.

Tænketanken er en arbejdsgruppe, der skal styrke skoleformens drøftelse af og evne til at give bud på fremtidens efterskole, hvor virkeliggørelsen af de pædagogiske visioner understøttes gennem skabelsen af attraktive arbejdspladser.

Vi er så heldige, at Tænketankens 16 medlemmer gerne ”taler” hinanden op

– med en hverdag i forskellige skolekulturer og professioner.

Udfordringen er at fostre ideer, hvor rammerne for arbejdstidens tilrettelæggelse fordomsfrit tilpasses den moderne efterskole; modeller og ideer, som den enkelte efterskole kan lade sig inspirere af til at finde sin egen model. Vi er nu halvvejs i den proces, og vi vil gøre vores bedste for at komme ud med et inspirerende materiale til skolerne. De bestræbelser tør vi godt ”løfte op” her.

Ingen rigtig opskrift Der findes ingen rigtig opskrift. Til gengæld findes der så megen erfaring og viden, som kan bidrage til at udvikle en god arbejdsplads, hvor det er fedt at bruge sin energi til at omsætte lovens hovedsigte i dagligdagen til gavn for de mange unge.

Den viden er i forvejen til stede på hver enkelt efterskole. Den hentes frem ved at sætte ord på de nye muligheder, og ledelsen har serveretten og pligten.

Det er yderst vigtigt at skelne mel-

Arbejdstidsaftaler er et middel til at opnå en bedre undervisning og samværsmiljø og dermed en konkurrencedygtig efterskole.

Helle Krogsgaard og Troels Borring

lem mål og midler. Arbejdstidsaftaler er ikke målet i sig selv, men et middel til at opnå en bedre undervisning og samværsmiljø og dermed en konkurrencedygtig efterskole, som de unge har lyst til at være elev på.

Det er vigtigt for skolerne at holde sig målet for øje – at gøre sig strategiske overvejelser om, hvordan man skaber en bedre efterskole - "Den gode efterskole" - på egen skole.

Hvad vil det sige at være efterskolelærer på fuld tid, og hvordan defineres undervisnings- og samværsbegreberne i en kostskolesammenhæng?

Derefter kan man se på, hvordan man kan skrue en ny aftale om arbejdstid sammen på den enkelte efterskole.

Ledelse og samarbejde Vi ved, at god skoleledelse gør en forskel med hensyn til elevernes hverdagsrytme og læring.

Vi ved, at god skoleledelse er kendetegnet ved, at den sammen med lærerne sætter sig ambitiøse mål og tager del i udviklingen af undervisningen og samværet på efterskolen.

Vi ved, at undervisningen og samværet bliver bedre, når der planlægges af lærere og ledere i fællesskab - på teammøder, i pædagogiske udviklingsakti-

viteter og i lærerfælleskabets daglige planlægning.

Der er brug for, at lærerne hele tiden kan diskutere deres erfaringer med hinanden, og derfor er der brug for at få opbygget en stærk fagprofessionel samarbejdskultur på de enkelte efterskoler og på tværs af skolegrænserne.

Temadage Sidst i november og først i december inviterer Efterskoleforeningen til temadage om arbejdstid.

Vi vil på temadagene gennemgå de ændrede rammer og fokusere på, hvordan der på skolen kan iværksættes samarbejde og opnås fælles ejerskab til de nye muligheder for skolen. Ligeledes perspektiveres hvilke ændrede krav, som det stiller til lederopgaven, personaleledelsen og de ændrede samarbejdsrelationer.

Møderne afvikles med oplæg og workshops. Konsulentvirksomheden Cubion deltager og kommer med inspiration til refleksion over de nye vilkår.

Temadagene afholdes fire steder i landet med ens forløb.

Vi anbefaler, at hele lederteamet fra skolen deltager samlet for at få den bedst mulige samlede inspiration, og at dagen således prioriteres højt.

Ved disse møder er en naturlig del af dagsordenen også, at give foreningen input til hvilke initiativer, vi ”skal sætte i vandet” fra foråret 2014 for ledelsesgruppen. Her tænker vi på uddannelse, netværk m.m.

Nye netværk Vi tror, at der er et meget stort behov for nye typer netværksmiljøer, der giver mulighed for at reflektere på mål og midler. Det gælder for bestyrelser, ledere, lærere og andre medarbejdere på skolerne. Det er Efterskoleforeningens ansvar, at alle kan komme fra ord til handling.

Vi har i dette år etableret nye netværk for vejlederne - og skabelonen kan bruges til andre grupper. Vi har en ambition om at kunne ”byde ind” til det første møde af den karakter i første kvartal af 2014.

Vores hensigt med dette indlæg er at orientere bladets læsere om, at der er ”kraft” i Tænketankens arbejdsgruppe.

Vi vil udsende delmateriale til skolerne, så snart vi har noget, som kan bruges konkret i arbejdet på skolerne. �

Efterskolen · 31. oktober 2013

49

Annoncer

DM i efterskolen De senere år er der kommet flere og flere tiltag til i efterskoleverdenen, hvor arrangørerne navngiver det som DM. Dette er sket på skolernes eget initiativ. Rigtig godt, men overskueligheden er forsvundet – vi har i efterskoleregi over 30 DM’er.

Dette vil Efterskoleforeningen og regionerne gerne have styr på. Der har i regionsregi været flere møder det sidste års tid med idrætsansvarlige for regionerne.

Ud fra dette er der nedsat en tænketank bestående af en repræsentant fra hver region, der er kommet frem til, at der skal ansættes et tre mand stort DM-udvalg, der på sigt blandt andet skal arbejde for en bedre koordinering af stævnetidspunkter, sikre at alle regioner får mulighed for afholdelse af DM-stævner samt udarbejde kvalifikationsregler i de discipliner, hvor det skønnes nødvendigt mm.

På nuværende tidspunkt kører langt de fleste DM’er rigtig godt, så udvalget skal

selvfølgelig bruge den store erfaring, der er til stede på skolerne i deres arbejde.

Udvalget skal ikke blande sig i, hvordan den enkelte region afholder deres regionsmesterskaber, de kører rigtig godt, det er først når der er en eventuel kvalifikation til DM, udvalget får kompetencen.

Udvalgets kommissorier er: • I samarbejde med skolerne at planlægge, koordinere og udvikle alle Efterskolernes Danmarks Mesterskaber.

• Administration af kalender. Fordeling af DM i de forskellige idrætsgrene til de enkelte regioner. Fastlægge DMdatoer 2 til 4 år frem. • Opbygning og administration af ny hjemmeside • Udarbejdelse af regelsæt for afholdelse af DM-stævner i de enkelte sportsgrene. Budget og regnskab. Hjælp til den enkelte skole der afvikler stævnet.

• Kontakt til regionernes idrætsansvarlige.

• Evaluering af de enkelte stævner.

• Møder med erfaringsudveksling med de deltagende skoler.

• Vurdere/afgøre hvilke idrætsgrene der er i samarbejdet på den korte og lange bane.

• Tovholder på PR i forhold til DM-stævnerne Udvalget har endvidere valgt nedenstående til at ansætte 2 til 3 personer fra efterskoleverdenen, geografisk fordelt, til dette arbejde. Aflønningen vil være ca 10.000/80 til 100 timer + kørsel pr. person. Ansøgningsfrist 20/11-2013 Stillingsannonce er sendt ud til efterskolerne via regionsformanden.

Vi tror, at ovenstående vil styrke sammenholdet i vores regioner og skolerne i mellem.

På udvalgets vegne: Carsten Holvad, Region Midt. Jesper Mather, Region Sjælland og Jan Fredsted, Efterskolerne i Sydøstjylland

Forstander •

stor frihed til ledelse

•

gode og tidssvarende bygningsrammer

•

veludstyrede linjer og fag

•

et dygtigt og engageret personale

•

høj kvalitet i undervisningen

•

stor aktivitet

•

en efterskole, hvor det personlige og ligeværdige møde mellem unge og voksne vægtes højt

•

en uhøjtidelig humoristisk hverdag

Vi søger en forstander som:

er motiverende og anerkendende

•

er visionær og målsættende

•

har økonomisk sans og er en god personaleleder

•

har erfaring fra skoleverdenen

•

har personlig udstråling, overblik og god situationsfornemmelse

•

er initiativrig, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger

50

Efterskolen · 31. oktober 2013

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905), bestyrelsesformand Peter Petersen (4045 6569) eller viceforstander Anders Albæk Christiansen (9786 8086/2260 7716).

Du oplever at komme til en levende og fredfyldt ø. 200 fastboende og næsten 100 efterskoleelever. Efterskolen har stor opbakning fra øen og egnen. Her er man i kontakt med naturen og med hinanden.

Fire linjer karakteriserer efterskolen: Forfatter, Surf & Sejlads, Natur & Friluftsliv og Musik, og der er tre varierede boglige tilbud for 9. og 10. klassetrin: Venø Basic, Cross Culture samt Tiende Årgang.

Tiltrædelse 1. februar eller efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 426.208 – 499.632 kr. (marts 2013)

Venø Efterskole har fuld belægning, en stærk økonomi, opsparing til kommende hal, moderne 4-sengs værelser med eget bad og toilet. Der er tidssvarende undervisningslokaler, væresteder og samlingssal.

Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på:

Ansøgningsfrist

15 . no v

mb@bogetorp.com

r

•

Venø Efterskole er smukt placeret på det naturskønne Venø - 8 minutters køretur fra Struer og 2 minutters sejltur - der er færgeafgang hvert 20. minut.

be

er synlig i hverdagen - internt som eksternt – efterskolens frontfigur

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job på www.bogetorp.com eller www.venoe-efterskole.dk

em

•

“

Vi tilbyder dig:

Jobsamtaler afholdes 30. nov. og 7. dec.

Ny skoleleder til Himmerlands Friskole!

Friskolen Haubro Landsbyskole, Himmerlands Friskole i Haubro v/Aars søger ny skoleleder med tiltrædelse pr. 1. januar 2014.

Himmerlands Friskole i Haubro er en lille friskole med godt 100 år på bagen - og er en koordineret institution indeholdende friskole med undervisning fra 0. - til og med 8. klasse, samt en tilhørende SFO-afdeling. Desuden er der et tæt samarbejde med en privat børnehave, som vi deler fælles udendørs arealer med. Det er en veldrevet friskole med udsigt til øget elevtilgang.

Vi søger en visionær skoleleder, gerne med ledererfaring, der kan fast-holde og udvikle stærke samarbejdsrelationer med skolens medarbej-dere, elever, forældre og bestyrelse.

Ansættelsen sker på overenskomst mellem Finansministeriet og Læ-rernes Centralorganisation. Aflønning i intervallet kr. 368.295 - 438.154 (pr. 31. marts 2012).

Ansøgningen sendes til formand Renè Binderup-Nielsen, Rene@haubrofriskole.dk senest 25. november. Samtaler forventes at finde sted fra fredag den 29. november til onsdag den 4. december.

Efterskoleforeningen søger konsulent Er du en skarp statistisk analytiker med juridisk/økonomisk tæft?

Leder du efter et afvekslende arbejde i en værdibåren organisation i hjertet af København?

Så er det måske dig, vi søger.

Læs mere på: www.efterskoleforeningen.dk/konsulent Ansøgningsfrist 18.11.13

Yderligere oplysninger på friskolens hjemmeside: www.haubrofriskole.dk eller skolens formand Renè Binderup-Nielsen tlf. 98664400, konstitueret skoleleder Karl Halskov tlf. 22635107 - eller souschef Kristina Engemand tlf. 22733397.

NY KØKKENLEDER TIL LÆRERSKOLEN Den frie Lærerskole i Ollerup søger ny køkkenleder fra januar 2014.

Vi søger en visionær og dygtig køkkenleder, som brænder for at udvikle et køkken med moderne og sæsonrelateret velsmagende mad tilberedt af friske og minimalt forarbejdede råvarer. Vi forventer at køkkenet arbejder med et perspektiv om bæredygtighed, hvor økologi og lokalt producerede råvarer vægtes højt.

På Lærerskolen spiser ca. 240 mennesker sammen 200 dage om året. Derudover har vi i løbet af året større arrangementer, hvor der inviteres til fest. Køkkenet skal kunne lave såvel traditionel mad som mad til vegetarer og veganere.

Parallelt med læreruddannelsen driver vi også kursusvirksomhed fortrinsvis på hverdage, men der er også weekendarrangementer i årets løb. Stillingen fordrer således både smidighed, fleksibilitet og evnen til at holde overblik i en omskiftelig hverdag.

Køkkenlederen har ansvaret for overholdelse af budgetter i tæt samarbejde med skolens administrative ledelse og forhandler selv indkøb med leverandører.

Du skal som køkkenleder være serviceminded og have erfaring med at lede og drive et køkken. Som leder skal du skabe et udviklende og givende samarbejde med køkkenets medarbejdere, de studerende og læreruddannelsen som sådan. På længere sigt har vi et ønske om, at de studerende skal kunne opnå både praktisk køkkenerfaring og viden om sundhed og kostpolitik, som de efterfølgende kan bruge i deres lærervirke.

Ansøgningsfrist 11. november 2013. Der indkaldes til samtaler i uge 46 og 47. Du kan se mere om stillingen på vores hjemmeside: www.dfl-ollerup.dk. Du er velkommen til at kontakte forretningsfører Lennart Simonsen eller forstander Ole Pedersen for yderligere oplysninger på tlf.: 62241066.

Efterskolen · 31. oktober 2013

51

Annoncer

Skoleleder til Kertemindeegnens Friskole

Vores skoleleder gennem de sidste 15 år har valgt at gå på pension. Derfor søger 280 livsglade elever og 32 engagerede medarbejdere en initiativrig og inspirerende leder, der med udgangspunkt i skolens 150 år lange historie, vil være med til bringe vores Grundtvig-Koldske værdier ind i fremtiden.

Kertemindeegnens Friskole kan tilbyde dig: • En Grundtvig-Koldsk friskole med 280 elever fra et stort opland, fordelt på klasser fra 0. til 10. og med to spor fra 7. til 9. klassetrin.

• Ledelse i øjenhøjde, hvor samarbejde giver de bedste resultater for fællesskabet.

• En spændende hverdag, præget af vores værdier og med høj faglighed, musik, kultur og livsglæde.

• En åben og empatisk arbejdsplads med dygtige, engagerede og loyale medarbejdere.

• En velholdt skole med tidssvarende undervisningsmiljøer.

• Stor frihed til ledelse og dermed også stor indflydelse på skolens fremtidige udvikling.

• Stor forældreopbakning, med engagement og aktiv medvirken i alle arrangementer.

• En velfungerende bestyrelse, der lægger et stort arbejde i skolens udvikling.

• En velkonsolideret skole med stor lokal opbakning og en sund økonomi.

Du kan tilbyde os: • Grundtvig-Koldske værdier, åbenhed, positivt livssyn, rum-

melighed og passion for skolelivet.

• En motiverende tilgang til elever, forældre og medarbejdere og evne til at favne skolen.

• Beslutningsdygtighed, også når det er de upopulære beslutninger der skal tages.

• Visioner og lyst til at fortsætte

skolens positive udvikling.

• Gerne ledelseserfaring – kombineret med kompetencer indenfor pædagogik, organisation og økonomi eller lyst til at

efteruddanne dig for at fylde

hullerne. Vi vægter personlighed og værdier højt.

• Lyst til at have bopæl i nærheden af skolen, er en fordel.

Ansøgninger – inklusive cv og relevante bilag – sendes som PDF eller wordfil til: kertfri@dbmail.dk senest fredag den 22. november 2013 kl. 12.00.

Der afholdes ansættelsessamtaler i to runder fra den 9. til 12. december 2013.

Læs mere om skolen på: www.kertfri.dk

Løn og tiltrædelse: Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 kr.

– 493.201 kr. (pr. 31. marts 2012).

Tiltrædelse 1. februar 2014 eller efter aftale.

Yderligere spørgsmål: Yderligere spørgsmål, eller aftale om besøg på skolen, kan rettes til bestyrelsesformand Lars Bo Jensen på tlf. 21 25 12 88

Kertemindeegnens Friskole Revninge Bygade 55 5300 Kerteminde Tlf. 65 32 12 62

181 x 243_Jobannonce.indd 1

52

Efterskolen · 31. oktober 2013

07/10/13 12.12

SKOLEREJSER MED BUS! Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

Billige studie- og grupperejser til hele verden SKOLEREJSE TIL

KraKow 1.995,5 dage/4 nætter fly + hostel, fra kr.

Top 3 studiebesøg i Krakow: · Auschwitz · Saltminerne · Foredrag i Det Nordiske Hus

50

års

JUBILÆUM 1963 2013

Andre rejsemål: Prag med bus 6 dg/3 nt på hostel................. fra kr. 1.275,Krakow med fly 5 dg/4 nt på hostel ............. fra kr. 1.995,Istanbul 6 dg/5 nt på hostel.............................. fra kr. 2.295,Amsterdam med fly 5 dg/ 4 nt på hostel ... fra kr. 1.950,Paris med egen bus 6 dg/3 nt på hostel .... fra kr. 1.765,London med DFDS 6 dg/3 nt på hostel....... fra kr. 1.525,Kompetent rådgivning til jeres studierejse Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning.

Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I kan få mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Kontakt Karen-Jette på tlf: 46 91 02 49

group@team-benns.com www.team-benns.com

Mød os på facebook.com/TeamBenns

Efterskolen · 31. oktober 2013

53

Annoncer

SKOLEREJSE TIL

Budapest

5 dage/4 nætter på hostel & med fly, fra kr.

2.110,-

Kreativ supervision

BERLINSPECIALISTEN

Et træningskursus i kollegial supervision Se mere på:

Danmarks førende i grupperejser til Berlin

hostgaard.dk

HØsTGAArD

Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg

kilroygroups.com

Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

www.berlinspecialisten.dk

Forslag til skolebesøg: · Skolebesøg · Virksomhedsbesøg på f.eks.

Grundfos eller Audi · Foredrag om sigøjnere

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Kontakt os for mere information: · 7022 0535 · hol@kilroygroups.dk

gør studierejsen en klasse Bedre

Studierabat

Som lærerstuderende kan du blive medlem af Efterskoleforeningen til halv pris.

Som en del af medlemskabet modtager du 11 gange om året bladet Efterskolen.

Studierabat: For studerende er prisen 125 kr. om året.

Send mail til hs@efterskoleforeningen.dk

Skolerejser med fagligt indhold Vi går helt tæt på de store oplevelser og den faglige indsigt Skal I vide noget om Tysklands historie, se en saltmine i Krakow, på historisk byvandring i Prag eller på kanalrundfart i Amsterdam, så er vi behjælpelige med at sammensætte det helt rigtige program.

Berlin

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.195

Prag

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.395

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.360

Amsterdam

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.395

Bruxelles

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.360

München

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.460

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.495

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

54

Efterskolen · 31. oktober 2013

Aktivtur til Cesky Raj i Tjekkiet Det Bøhmiske Paradis i Tjekkiet byder på udfordringer af enhver art og masser af hygge og kammeratskab.

• Klatring i Krkonosebjergene • Rafting i Jizerafloden • Mountainbike på skråningerne Mulighed for andre aktiviteter. I har egen bus til rådighed, så mulighederne er mange for udflugter i naturen eller nærliggende byer. Kan kombineres med overnatning i Prag.

Med bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.685 Prisen inkluderer bustransport i 4-stjernede turistbusser, 3 overnatninger med helpension, 3 aktiviteter med professionelle instruktører og bussen til rådighed til udflugter.

Ring og få et tilbud

Efterspil

Af Svend Krogsgaard Jensen, Journalist

Der mangler forskning om efterskolernes betydning for den lokale udvikling Min svigermor bor det meste af sommeren i sit sommerhus på Thyholm. For godt et års tid siden cyklede hun til den lokale butik i Uglev for at købe nogle småting. Butikken var imidlertid lukket, og en seddel på døren bekendtgjorde, at da den lokale efterskole havde drejet nøglen, var butikken desværre også nødt til at lukke. Godt 230 mennesker havde således mistet den lokale butik.

Historien viser, at efterskolerne har stor betydning for udviklingen i landdistrikterne. Og langt de fleste vil erklære sig enige i påstanden. Det gælder således også ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, som tillægger efterskolerne både en økonomisk, men også en kulturel betydning. »Efterskolerne er med til at binde de små bysamfund sammen med de aktiviteter og det liv, de leverer til byerne,« siger han og peger desuden på, at efterskolerne sikrer vigtige arbejdspladser til lokalsamfundene, og at eleverne med deres lommepenge øger omsætningen i de lokale butikker.

Universitet, Gunnar Lind Haase Svendsen kender i hvert fald ikke til en sådan forskning, og formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard er heller ikke vidende om, at nogen har beskæftiget sig med området. »Jeg synes, det kunne være både relevant og interessant, hvis nogen tog fat i det,« siger han og overvejer at se, om han kan presse på for, at det kommer til at ske.

Det virker da også fuldstændig logisk, at efterskolerne spiller en vigtig rolle for de små samfund, men det er til gengæld svært at finde forskning, der kan understøtte påstanden. Professor mso ved Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk

Jeg er selvfølgelig klar over, at efterskolernes skæbne afgøres af uddannelsespolitikken, men det ville da være underligt enøjet at negligere, at efterskolerne også løser andre opgaver i samfundet. Så lad os få sat gang i noget forskning på området.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

I et tidligere job er jeg stødt på en canadisk rapport, som gav nogle bud på, hvad det betyder for samfundsøkonomien, hvis der etableres en ny arbejdsplads i de kreative erhverv. Den viste, at hver ny arbejdsplads generer kolossal vækst i den totale økonomi. Noget lignende burde vel også kunne laves i forhold til efterskolernes betydning for det lokale samfund. Kombineret med hvordan efterskolerne har indflydelse på det kulturelle liv i landdistrikterne, ville det kunne skabe evidens for det, som mange steder er almindelig viden.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

ENGELSK

R E A M E T E T N A SE S V A E REL .-10. KL 8 TIL

8901

Close-up er Gyldendals temaserie til engelsk i 8.-10. klasse. Bøgerne tager fat på centrale problemstillinger i de engelsktalende lande og giver eleverne indblik i kultur- og samfundsforhold.

Aktuelle temaer og varierede teksttyper Close-up præsenterer et bredt udvalg af aktuelle og elevmotiverende temaer. Der er fokus på de kommunikative færdigheder og bøgernes tekster og opgavetyper lægger op til analyse, perspektivering og debat. Bøgerne byder på et bredt udvalg af tekstgenrer og alle tekster er grundigt glosseret.

Målrettet prøverne Close-up støtter eleverne i forberedelsen af både de mundtlige og de skriftlige prøver. Elevbøgerne lægger op til individuel fordybelse og rummer nyttige tips til de selvvalgte emner og udarbejdelsen af disposition. Teacher Resources indeholder bl.a. eksempler på mundtlige prøvespørgsmål og opgavetyper, der kendes fra de skriftlige prøver.

Nye titler på vej: Reality og Gangs

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Elevbøger Lærervejledninger Alle priser er ex moms

kr. 174,kr. 423,-